Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" 32+25 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CANDESARTANCILEXETIL, HYDROCHLORTHIAZID
Tilgængelig fra:
Orion Corporation
ATC-kode:
C09DA06
INN (International Name):
CANDESARTANCILEXETIL, HYDROCHLORTHIAZID
Dosering:
32+25 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisationsnummer:
52906
Autorisation dato:
2014-09-23

24. oktober 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", tabletter

1.

D.SP.NR.

27385

2.

LÆGEMIDLETS NAVN

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion"

3.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

8/12,5 mg

En tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 69,72 mg

lactosemonohydrat.

16/12,5 mg

En tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 61,2 mg

lactosemonohydrat.

32/12,5 mg

En tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 112,1 mg

lactosemonohydrat.

32/25 mg

En tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 98,8 mg

lactosemonohydrat.

4.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

8/12,5 mg

Hvide til råhvide, ovale, bikonvekse, 9,5×4,5 mm, ikke overtrukne tabletter med skrå

kanter og med en delekærv på begge sider.

52906_spc.docx

Side 1 af 18

16/12,5 mg

Ferskenfarvede til lys orange, ovale, bikonvekse, 9,5×4,5 mm, ikke overtrukne tabletter

med skrå kanter og med en delekærv på begge sider.

32/12,5 mg

Lysegulfarvede til gule, ovale, bikonvekse, 11,0×6,5 mm, ikke overtrukne tabletter med

skrå kanter og med en delekærv på begge sider.

32/25 mg

Ferskenfarvede til lys orange, ovale, bikonvekse, 11,0×6,5 mm, ikke overtrukne tabletter

med skrå kanter og med en delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

5.

KLINISKE OPLYSNINGER

5.1

Terapeutiske indikationer

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" er indiceret til:

Behandling af essentiel hypertension hos voksne patienter, når blodtrykket ikke

kontrolleres optimalt med monoterapi med candesartancilexetil eller hydrochlorthiazid.

5.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis af Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" er en tablet en gang

daglig.

Det anbefales at titrere dosis med de individuelle komponenter (candesartancilexetil og

hydrochlorthiazid). Hvis det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte direkte fra

monoterapi til Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion". Der anbefales dosistitrering af

candesartancilexetil ved skift fra hydrochlorthiazid monoterapi.

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" kan administreres til patienter, som ikke har et

optimalt kontrolleret blodtryk med candesartancilexetil eller hydrochlorthiazid monoterapi

eller med Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" i lavere doser.

Størstedelen af den antihypertensive virkning opnås sædvanligvis inden for 4 uger efter

indledning af behandlingen.

(se pkt 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1)

Særlige populationer

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat intravaskulært volumen

Det anbefales at titrere dosis af candesartancilexetil hos patienter med risiko for

hypotension såsom patienter med muligt nedsat volumen (en initialdosis

candesartancilexetil på 4 mg kan overvejes hos disse patienter).

52906_spc.docx

Side 2 af 18

Patienter med nedsat nyrefunktion

Loop-diuretika foretrækkes frem for thiazider hos denne population. Det anbefales at

titrere dosis af candesartancilexetil hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance ≥ 30 ml/min/1,73 m

legemsoverflade) før behandling med

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" (den anbefalede initialdosis er 4 mg

candesartancilexetil til disse patienter). Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" er

kontraindiceret til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30

ml/min/1,73 m

legemsoverflade) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat leverfunktion

Det anbefales at titrere dosis af candesartancilexetil hos patienter med let til moderat

nedsat leverfunktion før behandling med Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" (den

anbefalede initialdosis er 4 mg candesartancilexetil til disse patienter).

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" er kontraindiceret til patienter med alvorligt

nedsat leverfunktion og/eller cholestase (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion"s sikkerhed og virkning hos børn fra fødslen til

18 år er endnu ikke klarlagt. Der er ingen tilgængelige data.

Administration

Oral anvendelse.

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" kan tages sammen med eller uden mad.

Candesartans biotilgængelighed påvirkes ikke af mad.

Der er ingen klinisk signifikant interaktion mellem hydrochlorthiazid og mad.

5.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, sulfonamidafledte aktive stoffer fx

hydrochlorthiazig) eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min/1,73 m

legemsoverflade).

Alvorligt nedsat leverfunktion og/eller cholestase.

Refraktær hypokaliæmi og hypercalciæmi.

Artritis urica.

Samtidig brug af Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" og lægemidler indeholdende

aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

5.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat nyrefunktion/nyretransplantation

Loop-diuretika foretrækkes frem for thiazider hos denne population. Hos patienter med

nedsat nyrefunktion, der behandles med Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion",

anbefales løbende kontrol af kalium-, kreatinin- og urinsyreniveau.

Der er begrænset klinisk evidens med henblik på administration af kombinationen af

candesartan/hydrochlorthiazid til patienter med nylig nyretransplantation.

52906_spc.docx

Side 3 af 18

Nyrearteriestenose

Andre lægemidler, der påvirker renin-angiontensin-aldosteron-systemet, herunder

angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA’ere), kan øge blod-urinstof og serum-kreatinin

hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en solitær nyre.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat intravaskulært volumen

Der kan opstå symptomatisk hypotension hos patienter med nedsat intravaskulært volumen

og/eller natriummangel, hvilket også er beskrevet for andre stoffer, der påvirker renin-

angiotensin-aldosteron-systemet. Derfor bør Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion"

ikke anvendes, før denne tilstand er afhjulpet.

Anæstesi og kirurgi

Der kan opstå hypotension under anæstesi og operation hos patienter, der er i behandling

med AIIRA’ere, på grund af blokering af renin-angiotensin-systemet. I meget sjældne

tilfælde kan hypotensionen være alvorlig og kræve intravenøs væsketilførsel og/eller

vasopressorbehandling.

Nedsat leverfunktion

Thiazider skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, eftersom mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan

udløse coma hepaticum. Der er ingen klinisk erfaring med

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" til patienter med nedsat leverfunktion.

Aorta- og mitralklapstenose (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)

Som det er tilfældet med andre vasodilatatorer bør der udvises særlig forsigtighed hos

patienter, der lider af hæmodynamisk relevant aorta- eller mitralklapstenose eller

obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer normalt ikke på antihypertensive

lægemidler, som udøver deres virkning ved hæmning af renin-angiotensin-systemet.

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" frarådes derfor til denne population.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Der bør foretages regelmæssig kontrol af serumelektrolytter med passende intervaller.

52906_spc.docx

Side 4 af 18

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan medføre forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (hypercalciæmi, hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og

hypochloræmisk alkalose).

Thiaziddiuretika kan nedsætte udskillelsen af calcium i urinen og forårsage

intermitterende, let forhøjede serumcalciumkoncentrationer.

Udpræget hypercalciæmi kan være tegn på okkult hyperparathyroidisme.

Thiazidbehandling skal seponeres, før der udføres studier af parathyroideafunktionen.

Hydrochlorthiazid giver øget dosisafhængig udskillelse af kalium i urinen, hvilket kan

medføre hypokaliæmi. Denne virkning af hydrochlorthiazid synes mindre evident i

kombination med candesartancilexetil. Der kan være en øget risiko for hypokaliæmi hos

patienter med levercirrose, hos patienter, der oplever hurtig diurese, hos patienter med

utilstrækkelig oral elektrolytindtagelse samt hos patienter i samtidig behandling med

kortikosteroider eller adrenokortikotropt hormon (ACTH).

Behandling med candesartancilexetil kan medføre hyperkaliæmi, især hos patienter med

hjertesvigt og/eller nedsat nyrefunktion. Samtidig anvendelse af

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud

eller kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge

serumkaliumniveauet (f.eks. heparinnatrium) kan medføre øgning af serumkalium. Der

skal foretages en passende kontrol af serumkalium.

Thiazider har vist sig at øge urinudskillelsen af magnesium, hvilket kan medføre

hypomagnesiæmi.

Metaboliske og endokrine virkninger

Behandling med diuretika af thiazidgruppen kan nedsætte glukosetolerancen. Det kan være

nødvendigt at justere doseringen af antidiabetika inklusive insulin. Latent diabetes mellitus

kan blive manifest under thiazidbehandling. Forhøjede værdier af kolesterol og triglycerid

er sat i forbindelse med diuretikabehandling med thiazider. Ved doser indeholdt i

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" observeredes kun minimal påvirkning. Diuretika

af thiazidgruppen øger serumkoncentrationen af urinsyre og kan udløse urinsyregigt hos

disponerede patienter.

Lysoverfølsomhed

Der er indberettet tilfælde af lysoverfølsomhedsreaktioner ved anvendelse af

thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis der opstår lysoverfølsomhedsreaktioner, anbefales det at

seponere behandlingen. Hvis det skønnes nødvendigt at genoptage behandlingen, anbefales

det at beskytte udsatte områder mod sollys og kunstigt UVA-bestråling.

Generelt

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-

angiotensin-aldosteron-systemet (f.eks. patienter med alvorligt kongestivt hjertesvigt eller

underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med andre

lægemidler, der påvirker dette system, herunder AIIRA’ere, været forbundet med akut

hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt. Som det er

tilfældet med alle antihypertensiva kan et kraftigt blodtryksfald hos patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller atherosklerotisk cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller apopleksi.

52906_spc.docx

Side 5 af 18

Der kan forekomme overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid hos patienter

med eller uden allergi eller astmatisk bronkitis i anamnesen, men risikoen er større, hvis de

er forekommet.

Der er indberettet forværring eller aktivering af systemisk lupus erythematosus ved

anvendelse af thiazider.

Andre antihypertensiva kan forstærke virkningen af Candesartan/Hydrochlorothiazide

"Orion".

Dette lægemiddel indeholder lactose som hjælpestof. Patienter med sjælden medfødt

galactoseintolerans, lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller glucose-

galactosemalabsorption bør ikke anvende dette lægemiddel.

Graviditet

Behandling med AIIRA’er bør ikke initieres under graviditet. Medmindre fortsat

behandling med AIIRA’er anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet,

skiftes til alternativ antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for

anvendelse under graviditet. Når graviditet konstateres, bør behandling med AIIRA’er

seponeres omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes

(se pkt. 4.3 og 4.6).

5.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kemiske forbindelser, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier, omfatter

warfarin, digoxin, orale antikonceptiva (dvs. ethinylestradiol/levonorgestrel), glibenclamid

og nifedipin. Der blev ikke identificeret klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner i

disse studier.

Hydrochlorthiazids kaliumdepleterende virkning kan forventes at blive forstærket af andre

lægemidler associeret med kaliumtab og hypokaliæmi (f.eks. andre kaliuretiske diuretika,

laksantia, amphotericin, carbenoxolon, G-penicillinnatrium, salicylsyrederivater, steroider,

ACTH).

Samtidig anvendelse af Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" og kaliumbesparende

diuretika, kaliumtilskud eller salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge

serumkaliumniveau (f.eks. heparinnatrium), kan medføre stigninger i serumkalium. Der

skal foretages passende monitorering af serumkalium (se pkt. 4.4).

Diuretikainduceret hypokaliæmi og hypomagnesiæmi prædisponerer til de potentielt

kardiotoksiske virkninger af digitalisglykosider og antiarytmika. Regelmæssig kontrol af

serum-kalium anbefales, når Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" administreres

sammen med sådanne lægemidler, og med følgende lægemidler, der kan inducere Torsades

de Pointes:

Klasse Ia antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid).

Klasse III antiarytmika (f.eks. amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid).

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol).

Andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin i.v., halofantrin, ketanserin,

mizolastin, pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin i.v.).

52906_spc.docx

Side 6 af 18

Ved samtidig administration af lithium og angiokonverterende enzym (ACE)-hæmmere

eller hydrochlorthiazid er der blevet rapporteret reversible stigninger i serum-lithium-

koncentrationer og toksicitet. En tilsvarende virkning er også rapporteret i forbindelse med

AIIRA’ere. Anvendelse af candesartan og hydrochlorthiazid og lithium frarådes. Hvis

kombinationen skønnes nødvendig anbefales omhyggelig monitorering af serum-

lithiumniveauer.

Når AIIRA’ere administreres samtidigt med non-steriode antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID’ere) (dvs. selektive COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (>3g/dag) og non-

selektive NSAID’ere), kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som med ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’ere og NSAID’ere medføre

øget risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder risiko for akut nyresvigt og en

stigning i serum-kalium, især hos patienter med en allerede svækket nyrefunktion.

Kombinationen bør administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienter bør hydreres

adækvat, og der bør gøres overvejelser vedrørende monitorering af nyrefunktionen efter

initiering af samtidig behandling og regelmæssigt herefter.

Den diuretiske, natriuretiske og antihypertensive virkning af hydrochlorthiazid forringes af

NSAID’ere.

Absorptionen af hydrochlorthiazid nedsættes af colestipol eller cholestyramin.

Virkningen af ikke-depolariserende lægemidler til afslapning af skeletmuskulatur (f.eks.

tubocurarin) kan forstærkes af hydrochlorthiazid.

Thiaziddiuretika kan øge serum-calciumniveauet på grund af nedsat udskillelse. Hvis det er

nødvendigt at ordinere calciumtilskud eller vitamin D, bør calciumniveauet kontrolleres og

dosis justeres tilsvarende.

Den hyperglykæmiske virkning af beta-blokkere og diazoxid kan forstærkes af thiazider.

Antikolinerge stoffer (f.eks. atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af

thiazidtypen ved at nedsætte gastrointestinal motilitet og mavens tømningshastighed.

Thiazid kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.

Thiazider kan reducere nyrernes udskillelse af cytotoksiske lægemidler (f.eks.

cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke disses myelosuppressive virkning.

Ortostatisk hypotension kan forstærkes ved samtidig indtagelse af alkohol, barbiturater

eller anæstetika.

Behandling med et thiaziddiuretikum kan nedsætte glukosetolerance. Det kan være

nødvendigt at justere dosis af antidiabetika, inklusive insulin. Metformin skal anvendes

med forsigtighed på grund af risikoen for mælkesyreacidose, induceret af muligt nyresvigt

i forbindelse med hydrochlorthiazid.

Hydrochlorthiazid kan medføre, at arteriel respons på pressor-aminer (f.eks. adrenalin)

nedsættes, men ikke så meget, at pressor-virkningen udelukkes.

52906_spc.docx

Side 7 af 18

Hydrochlorthiazid kan øge risikoen for akut nyreinsufficiens, specielt ved høje doser af

jodholdige kontrastmidler.

Samtidig behandling med ciclosprin kan forhøje risikoen for hyperuræmi og

komplikationer af urinsyregigttypen.

Samtidig behandling med baclofen, amifostin, tricykliske antidepressiva eller neuroleptika

kan forårsage en forstærket antihypertensiv virkning og kan inducere hypotension.

Samtidig behanding med ciclosprin kan forhøje risikoen for hyperuræmi og komplikationer

af urinsyregigttypen.

Samtidig behandling med baclofen, amifostin, tricykliske antidepressiva eller neuroleptika

kan forårsage en forstærket antihypertensiv virkning og kan inducere hypotension.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

5.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin II-receptor antagonister (AIIRA’er)

Anvendelse af AIIRA'er kan ikke anbefales i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af AIIRA'er er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3

og 4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II-receptorhæmmere (AIIRA'er), kan de samme risici være forbundet med

denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være essentiel,

bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative anithypertensive

behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med AIIRA'er seponeres omgående, og hvis det

er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIRA’er i 2. og 3. trimester vides at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også

pkt. 5.3).

Hvis eksponering for AIIRA’er har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA’er, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4).

52906_spc.docx

Side 8 af 18

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brugen af denne i andet og tredje trimester kompromittere føto-

placental perfusion og kan forårsage føtale og neonatale bivirkninger, såsom ikterus,

forstyrrelse af elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid må ikke bruges mod graviditetsødem, forhøjet blodtryk under graviditet

eller svangerskabsforgiftning på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion uden gavnlig virkning på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder med

undtagelse af sjældne tilfælde, hvor ingen anden behandling kan anvendes.

Amning

Angiotensin II-receptor antagonister

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" under amning, frarådes det at anvende

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", og alternative behandlinger med en mere kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt

eller præmaturt.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i human mælk. Thiazider i store doser

medfører voldsomme diureser og kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at

anvende Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" i ammeperioden.

5.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Ved bilkørsel eller maskinbetjening bør det tages i betragtning, at

svimmelhed og træthed lejlighedsvis kan optræde under behandling med

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion".

5.8

Bivirkninger

I kontrollerede kliniske studier med candesartancilexetil/hydrochlorthiazid var

bivirkningerne milde og forbigående. Afbrydelse af behandlingen på grund af bivirkninger

var ens for candesartan-cilexetil/hydrochlorthiazid (2,3 - 3,3 %) og placebo (2,7 - 4,3 %).

Ved kliniske studier med candesartancilexetil/hydrochlorthiazid var bivirkningerne

begrænset til de bivirkninger, der tidligere er blevet rapporteret for candesartancilexetil

og/eller hydrochlorthiazid.

Tabellen nedenfor viser bivirkninger med candesartancilexetil fra kliniske studier og

postmarketing erfaring. I en pooled analyse af kliniske studier med hypertensive patienter

var de definerede bivirkninger for candesartancilexetil baseret på en bivirkningsincidens

for candesartancilexetil, der var mindst 1 % højere end for placebo.

52906_spc.docx

Side 9 af 18

Hyppigheder anvendt i alle tabeller i pkt. 4.8 er: Meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000),

meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Luftvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og

agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed/vertigo,

hovedpine

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer,

unormal leverfunktion eller

hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria,

pruritus

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Meget sjælden

Nedsat nyrefunktion, herunder

nyresvigt hos følsomme

patienter (se pkt. 4.4)

Tabellen nedenfor viser bivirkninger ved hydrochlorthiazid-monoterapi, sædvanligvis ved doser på 25

mg eller højere:

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Sjælden

Leukopeni,

neutropeni/agranulocytose,

trombocytopeni, aplastisk

anæmi, knoglemarvsdepression,

hæmolytisk anæmi

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hyperglykæmi, hyperurikæmi,

elektrolytforstyrrelser (herunder

hyponatriæmi og hypokaliæmi)

Psykiske forstyrrelser

Sjælden

Søvnforstyrrelser, depression,

rastløshed

Nervesystemet

Almindelig

Omtågethed, vertigo

Sjælden

Paræstesier

Øjne

Sjælden

Forbigående sløret syn

Ikke kendt

Akut myopi, akut snævervinklet

glaukom

Hjerte

Sjælden

Hjertearytmier

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Ortostatisk hypotension

52906_spc.docx

Side 10 af 18

Sjælden

Nekrotiserende angiitis

(vaskulitis, kutan vaskulitis)

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden

Respirationsbesvær (herunder

pneumonitis og lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Anoreksi, appetitløshed,

maveirritation, diarré,

obstipation

Sjælden

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Sjælden

Gulsot (intrahepatisk

cholestatisk gulsot)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Udslæt, urticaria,

lysfølsomhedsreaktioner

Sjælden

Toksisk epidermal nekrolyse,

kutane lupus erythematosus-

lignende reaktioner, reaktivering

af kutan lupus erythematosus

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Sjælden

Muskelspasmer

Nyrer og urinveje

Almindelig

Glykosuri

Sjælden

Nedsat nyrefunktion og

interstitiel nefritis

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Svaghedsfølelse

Sjælden

Feber

Undersøgelser

Almindelig

Stigning i kolesterol og

triglycerider

Sjælden

Stigning i BUN og

serumkreatinin

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

5.9

Overdosering

Symptomer

Baseret på farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på en overdosis af

candesartan-cilexetil sandsynligvis være symptomatisk hypotension og svimmelhed. I

individuelle rapporter om overdosis (op til 672 mg candesartancilexetil) kom patienterne

sig uden komplikationer.

52906_spc.docx

Side 11 af 18

De vigtigste udtryk for overdosering med hydrochlorthiazid er akut væske- og

elektrolyttab. Symptomer såsom svimmelhed, hypotension, tørst, takykardi, ventrikulære

arytmier, sedering/nedsat bevidsthedstilstand og muskelkramper kan ligeledes ses.

Behandling

Der findes ingen specifikke informationer om behandling af overdosering med

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion". Følgende tiltag er dog foreslået i tilfælde af

overdosering.

Når det er indiceret, bør det overvejes at fremkalde opkastning eller foretage

ventrikelskylning. Hvis der opstår symptomatisk hypotension, bør der institueres

symptomatisk behandling, og vitale funktioner skal monitoreres. Patienten bør anbringes i

liggende stilling med benene hævet. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen

øges ved infusion af isotonisk saltopløsning. Serum-elektrolytter og syrebalancen bør

kontrolleres og om nødvendigt korrigeres. Der kan administreres sympatomimetika, hvis

de nævnte tiltag ikke er tilstrækkelige.

Candesartan kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Det vides ikke, i hvilket omfang

hydrochlorthiazid fjernes ved hæmodialyse.

5.10

Udlevering

6.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 06. Angiotensin II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet

og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme.

Det har også en rolle i patogenesen af organhypertrofi og af målorganets beskadigelse. De

vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, så som vasokonstriktion,

aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering af cellevæksten,

medieres via type 1 (AT

) -receptoren.

Farmakodynamiske virkninger

Candesartancilexetil

er et prodrug, der hurtigt omdannes til det aktive lægemiddel,

candesartan, via ester-hydrolyse ved absorption fra mave-tarm-kanalen. Candesartan er en

angiotensin II-receptor-antagonist, selektiv for AT

-receptorer med stærk binding til og

langsom dissociation fra receptoren. Den er uden agonistaktivitet.

Candesartan påvirker ikke ACE eller andre enzymsystemer, der sædvanligvis er forbundet

med anvendelsen af ACE-hæmmere. Eftersom der ikke er nogen virkning på

nedbrydningen af kininer eller på metabolismen af andre substanser, såsom substans P, er

det ikke sandsynligt, at AIIRA’ere er forbundet med hoste. I kontrollerede kliniske forsøg,

hvor candesartancilexetil blev sammenlignet med ACE-hæmmere, var hyppigheden af

52906_spc.docx

Side 12 af 18

hoste mindst hos patienter, der fik candesartancilexetil. Candesartan binder sig ikke til eller

blokerer andre af de hormonreceptorer eller ion-kanaler, der vides at spille en vigtig rolle i

den kardiovaskulære regulering. Antagonismen af AT

-receptorer resulterer i

dosisrelaterede stigninger i plasma-reninniveauerne, i angiotensin I- og angiotensin II-

niveauerne og i et fald i plasma-aldosteronkoncentration.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af candesartancilexetil 8-16 mg (gennemsnitlig dosis 12 mg) en gang daglig på

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk studie

med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21 % på 80 år eller mere) med let til moderat

hypertension, fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (Study on Cognition and Prognosis in the

Elderly). Patienterne fik candesartan eller placebo sammen med anden antihypertensiv

behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra 166/90 til 145/80

mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i kontrolgruppen. Der var

ingen statistisk signifikant forskel for det primære endepunkt, større kardiovaskulære

hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-fatal apopleksi og ikke-fatalt

myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen versus

30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko 0,89; 95 %

konfidensinterval 0,75-1,06; p=0,19).

Hydrochlorthiazid hæmmer den aktive reabsorption af natrium, overvejende i de distale

nyretubuli, og fremmer udskillelsen af natrium, chlorid og vand. Den renale udskillelse af

kalium og magnesium øges dosisafhængigt, mens calcium i højere grad reabsorberes.

Hydrochlorthiazid nedsætter plasmavolumen og mængden af ekstracellulær væske og

nedsætter hjertets minutvolumen og blodtrykket. I langtidsbehandling bidrager den

mindskede perifere modstand til reduktion af blodtrykket.

Store kliniske studier har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid nedsætter

risikoen for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet.

Candesartan og hydrochlorthiazid har additiv antihypertensiv virkning.

Hos hypertensive patienter medfører Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion" en

dosisafhængig og langvarig reduktion af det arterielle blodtryk uden reflektorisk stigning i

hjertefrekvensen. Der er intet tegn på alvorlig eller kraftig hypotension efter første dosis

eller rebound-virkning efter behandlingsophør. Efter administration af en enkelt dosis

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion"

indtræder den antihypertensive virkning

sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af

blodtryksreduktionen i løbet af 4 uger og opretholdes under langtidsbehandling.

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion"

en gang daglig giver effektiv og jævn

blodtryksreduktion over 24 timer, med ringe forskel mellem virkningen ved plasmakurvens

top og bund i løbet af doseringsintervallet. I et dobbeltblindt randomiseret studie nedsatte

candesartan/hydrochlorthiazid 16/12,5 mg en gang daglig blodtrykket signifikant mere og

kontrollerede signifikant flere patienter end kombinationen losartan/hydrochlorthiazid 50

mg/12,5 mg en gang daglig.

I dobbeltblinde, randomiserede studier var forekomsten af bivirkninger, især hoste, lavere

under behandling med kombinationen candesartan/hydrochlorthiazid end under behandling

med kombinationer af ACE-hæmmere og hydrochlorthiazid.

52906_spc.docx

Side 13 af 18

I to kliniske studier (randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede, parallelgrupper),

som inkluderede henholdsvis 275 og 1524 randomiserede patienter, resulterede

candesartan-cilexetil/hydrochlorthiazid-kombinationerne på 32/12,5 mg og 32/25 mg i

blodtryksreduktioner på henholdsvis 22/15 mmHg og 21/14 mmHg, og de var signifikant

mere effektive end de tilsvarende monokomponenter.

I et randomiseret, dobbeltblindt, parallelgruppe klinisk studie, som inkluderede 1975

randomiserede patienter, der ikke var optimalt kontrolleret på 32 mg candesartancilexetil

en gang daglig, medførte tillæg af 12,5 mg eller 25 mg hydrochlorthiazid yderligere

blodtryksreduktion. Kombinationen med candesartancilexetil/hydrochlorthiazid 32/25 mg

var signifikant mere effektiv end kombinationen med 32/12,5 mg, og de gennemsnitlige

blodtryksreduktioner var på henholdsvis 16/10 mmHg og 13/9 mmHg.

Virkningen af candesartancilexetil/hydrochlorthiazid er uafhængig af patientens alder og

køn.

Der er for tiden ingen data for anvendelsen af candesartancilexetil/hydrochlorthiazid til

patienter med nyresygdomme/nefropati, nedsat funktion af venstre ventrikel/kongestivt

hjertesvigt og post-myokardieinfarkt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

52906_spc.docx

Side 14 af 18

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Samtidig administration af candesartancilexetil og hydrochlorthiazid har ingen klinisk

signifikant virkning på det enkelte lægemiddels farmakokinetik.

Absorption og fordeling

Candesartancilexetil

Efter oral administration omdannes candesartancilexetil til det aktive stof candesartan.

Candesartans absolutte biotilgængelighed er ca. 40 % efter en oral opløsning af

candesartancilexetil. Den relative biotilgængelighed af candesartancilexetil som

tabletformulering, sammenlignet med den orale opløsning, er ca. 34 % med meget lille

variation. Den gennemsnitlige maksimale serumkoncentration (C

) nås i løbet af 3-4

timer efter tabletindtagelse. Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med

stigende doser inden for det terapeutiske doseringsinterval. Der er ikke observeret

kønsrelaterede forskelle i candesartans farmakokinetik. Arealet under plasmakurven versus

tidskurven (AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse.

Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (mere end 99 %). Det tilsyneladende

fordelingsvolumen for candesartan er 0,1 l/kg.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen med en absolut

biotilgængelighed på ca. 70 %. Samtidig fødeindtagelse øger absorptionen med ca. 15 %.

Biotilgængeligheden kan mindskes hos patienter med hjertesvigt og udtalt ødem.

Hydrochlorthiazids plasmaproteinbinding er ca. 60 %. Det tilsyneladende

fordelingsvolumen er ca. 0,8 l/kg.

Biotransformation og elimination

Candesartancilexetil

Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urin og galde og elimineres kun i ringe

grad via lever-metabolisme (CYP2C9). De tilgængelige interaktionsstudier viser ingen

virkning på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro-data forventes der ingen interaktion

in vivo med lægemidler, hvis metabolisme er afhængig af cytochrom P450- isoenzymerne

CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 eller CYP3A4. Den

terminale halveringstid (t

) for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen akkumulering efter

gentagne doser. Halveringstiden for candesartan er uændret (ca. 9 timer) efter

administration af candesartancilexetil i kombination med hydrochlorthiazid. Der optræder

ingen yderligere akkumulering af candesartan efter gentagne doser af kombinationen,

sammenlignet med monoterapi.

Den totale plasmaclearance af candesartan er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance på

ca. 0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær

filtration som via aktiv tubulær sekretion. Efter en oral dosis af

C mærket

candesartancilexetil udskilles ca. 26 % af dosis i urinen som candesartan og 7 % som en

inaktiv metabolit, mens ca. 56 % af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10 % som

den inaktive metabolit.

52906_spc.docx

Side 15 af 18

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke og udskilles næsten udelukkende som uomdannet

stof via glomerulær filtration og aktiv tubulær sekretion. Den terminale t

hydrochlorthiazid er ca. 8 timer. Ca. 70 % af en oral dosis elimineres i urinen indenfor 48

timer. Hydrochlorthiazids halveringstid er uændret (ca. 8 timer) efter administration af

hydrochlorthiazid i kombination med candesartancilexetil. Der optræder ingen yderligere

akkumulering af hydrochlorthiazid efter gentagne doser af kombinationen sammenlignet

med monoterapi.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Candesartancilexetil

Hos ældre personer (over 65 år) er C

og AUC for candesartan øget med henholdsvis ca.

50 % og 80 % i sammenligning med yngre personer. Reduktionen af blodtrykket og

hyppigheden af bivirkninger efter en given dosis af Candesartan/Hydrochlorothiazide

"Orion"

er dog ens hos yngre og ældre patienter (se pkt. 4.2).

Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C

og AUC for candesartan

ved gentagne doser med henholdsvis ca. 50 % og 70 %, men den terminale t

var uændret

sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos

patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50 % og 110 %. Den

terminale t

for candesartan var tilnærmelsesvis fordoblet hos patienter med alvorligt

nedsat nyrefunktion. Farmakokinetikken hos patienter i hæmodialyse var som hos patienter

med alvorligt nedsat nyrefunktion.

I to studier, der begge inkluderede patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, var

der en stigning i det gennemsnitlige AUC for candesartan på ca. 20 % i det ene studie og

80 % i det andet studie (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaring med patienter med alvorligt

nedsat leverfunktion.

Hydrochlorthiazid

Den terminale t

for hydrochlorthiazid er forlænget hos patienter med nedsat nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var kvalitativt ingen nye toksiske fund for kombinationen sammenlignet med

observationerne for hver enkelt komponent. I prækliniske sikkerhedsstudier med høje

doser påvirkede candesartan nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter, hunde og

aber. Candesartan forårsagede en reduktion i de røde blodlegemers parametre

(erythrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit). Påvirkning af nyrerne (såsom regeneration,

dilatation og basofili i tubuli, øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin) blev

induceret af candesartan, hvilket kunne være sekundært til den hypotensive virkning, der

medfører ændringer i den renale perfusion. Tillæg af hydrochlorthiazid forstærker

candesartans nefrotoksicitet. Endvidere inducerede candesartan hyperplasi/hypertrofi af de

juxtaglomerulære celler. Disse ændringer blev vurderet til at være forårsaget af

candesartans farmakologiske virkning og til at have ringe klinisk relevans.

Der er observeret føtotoksicitet for candesartan i den sene del af graviditeten. Tillæg af

hydrochlorthiazid påvirkede ikke i betydende grad resultatet af fosterudviklingsstudier hos

rotter, mus eller kaniner (se pkt. 4.6).

52906_spc.docx

Side 16 af 18

Såvel candesartan som hydrochlorthiazid viste genotoksisk aktivitet ved meget høje

koncentrationer/doser. Data fra in vitro- og in vivo-genotoksicitetsstudier tyder på, at

candesartan og hydrochlorthiazid sandsynligvis ikke vil udøve nogen mutagen eller

clastogen aktivitet under betingelser for klinisk anvendelse.

Der var intet tegn på, at nogen af komponenterne var karcinogene.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Calciumstearat

Hydroxypropylcellulose (E463)

Dinatriumedetat

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

8/12,5 mg og 16/12,5 mg desuden: Hypromellose 2910 (E464).

16/12,5 mg, 32/12,5 mg og 32/25 mg desuden: Jernoxid, gul (E172).

16/12,5 mg og 32/25 mg desuden: Jernoxid, rød (E172).

32/12,5 mg og 32/25 mg desuden: Carboxymethylcellulosecalcium og Ethylcellulose STD

45 cps premium.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

8/12,5 mg og 16/12,5 mg: 2 år.

32/12,5 mg og 32/25 mg: 18 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

8/12,5 mg og 16/12,5 mg

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

32/12,5 mg og 32/25 mg

Disse styrker kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Alu-Alu-blisterkort

Transparent PVC/PVDC-Al-blisterkort

Pakningsstørrelser

8/12,5 mg og 16/12,5 mg

10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 98 og 100 stk.

52906_spc.docx

Side 17 af 18

32/12,5 mg og 32/25 mg

28 og 98 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

02200 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

8/12,5 mg:

47220

16/12,5 mg:

47221

32/12,5 mg:

52905

32/25 mg:

52906

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. august 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

24. oktober 2017

52906_spc.docx

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information