Blitzima

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
rituximab
Tilgængelig fra:
Celltrion Healthcare Hungary Kft.
ATC-kode:
L01XC02
INN (International Name):
rituximab
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Lymfom, Non-Hodgkin, Leukæmi, Kronisk, Kronisk, B-Celle
Terapeutiske indikationer:
Blitzima er angivet i voksne til følgende indikationer: Non-Hodgkin ' s lymfom (NHL) Blitzima er indiceret til behandling af tidligere ubehandlede patienter med stadium III-IV, follikulært lymfom i kombination med kemoterapi. Blitzima vedligeholdelse terapi er indiceret til behandling af follikulære lymfom patienter reagerer på induktion terapi. Blitzima monoterapi er indiceret til behandling af patienter med stadie III-IV follikulært lymfom, der er kemo-resistente eller er i deres andet eller efterfølgende tilbagefald efter kemoterapi. Blitzima er indiceret til behandling af patienter med CD20-positive diffuse store B-celle non-Hodgkin ' s lymfom i kombination med CHOP (cyclofosfamid, doxorubicin, vincristin, prednisolon) kemoterapi. Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Blitzima i kombination med kemoterapi er indiceret til behandling af patienter med tidligere ubehandlet og recidiverende/refraktær CLL. Foreligger kun begrænsede oplysninger om effekt og sikkerhed for patienter, der tidligere er behandlet med mono
Produkt oversigt:
Revision: 8
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004723
Autorisation dato:
2017-07-13
EMEA kode:
EMEA/H/C/004723

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Blitzima 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

rituximab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Blitzima

Sådan får du Blitzima

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelse og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Blitzima indeholder det aktive indholdsstof rituximab. Det er en type protein, der kaldes et

monoklonalt antistof. Det binder sig til overfladen på de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter.

Når rituximab bindes til overfladen af denne celle, dør cellen til at dø.

Anvendelse

Blitzima kan anvendes til behandling af flere forskellige tilstande hos voksne. Din læge kan ordinere

Blitzima til behandling for:

a)

Non-Hodgkin-lymfom

Non-Hodgkin-lymfom er en sygdom i lymfesystemet (en del af immunsystemet), der påvirker de

hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter.

Blitzima kan anvendes alene eller sammen med kemoterapi.

Hvis behandlingen virker, kan Blitzima fortsættes i 2 år efter, den første

behandling er givet.

b)

Kronisk lymfatisk leukæmi

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er den almindeligste form for leukæmi hos voksne. CLL påvirker

en bestemt lymfocyt, nemlig B-cellen, som findes i knoglemarven og dannes i lymfeknuderne.

Patienter med CLL har for mange unormale lymfocytter, som hovedsageligt ophobes i knoglemarven

og blodet. Det er formeringen af disse unormale B-lymfocytter, der er årsagen til de symptomer, du

kan have. Blitzima anvendt sammen med kemoterapi ødelægger disse celler, som gradvis fjernes fra

kroppen ved biologiske processer.

c)

Granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Blitzima gives i kombination med binyrebarkhormon, for at behandle sygdommen granulomatose med

polyangiitis (blev tidligere kaldt Wegeners granulomatose) og mikroskopisk polyangiitis.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis er to former for inflammation

(betændelse) i blodkarrene. Det er som regel lunger og nyrer, der bliver påvirket, men sygdommene

kan også påvirke andre organer. B-lymfocytter er involveret i årsagen til disse tilstande.

d) Pemfigus vulgaris

Blitzima anvendes til behandling af patienter med moderat til svær pemfigus vulgaris. Pemfigus

vulgaris er en autoimmun sygdom, der forårsager smertefulde blærer på huden og mundens, næsens,

halsens og kønsorganernes slimhinder.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Blitzima

Du må ikke få Blitzima, hvis:

du er allergisk over for rituximab, andre proteiner, der ligner rituximab eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Blitzima (angivet i punkt 6).

du i øjeblikket har en aktiv svær infektion

du har et svagt immunforsvar.

du har svært nedsat hjertefunktion eller svær, ukontrolleret hjertesygdom og har

granulomatose

med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus vulgaris.

Du må ikke få Blitzima, hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig. Hvis du er i tvivl,

skal du kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Blitzima.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Blitzima, hvis:

du nogensinde har haft leverbetændelse eller måske har leverbetændelse nu. Det er vigtigt, fordi

Blitzima i enkelte tilfælde har forårsaget, at en tidligere leverbetændelse (hepatitis B) er blevet

aktiv igen. Dette kan i sjældne tilfælde være dødeligt. Patienter, som en gang har haft

leverbetændelse, vil blive omhyggeligt undersøgt af lægen for tegn på denne infektion

du nogensinde har haft hjerteproblemer (f.eks. angina, hjertebanken eller hjertesvigt) eller

vejrtrækningsbesvær.

Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Blitzima. Du kan have behov for ekstra

overvågning under din behandling med Blitzima.

Hvis du har granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis

fortæl da også din læge

eller pemfigus vulgaris

hvis du tror, du måske har en infektion, selv en mild form som for eksempel en forkølelse.

Cellerne, der påvirkes af Blitzima hjælper med at bekæmpe infektioner, og du bør vente med

behandling med Blitzima, indtil infektionen er forsvundet. Fortæl også lægen, hvis du

tidligere

har haft mange infektioner eller lider af alvorlige infektioner

hvis du tror, du måske har brug for at blive vaccineret i nær fremtid, inklusive vaccinationer for

at rejse til andre lande. Nogle vaccinationer bør ikke gives på samme tid som Blitzima eller i

månederne efter du har fået Blitzima. Din læge vil undersøge, om du bør vaccineres inden du

får

Blitzima.

Børn og unge

Da der er begrænset viden om brug af Blitzima til børn og unge, skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet inden medicinen gives, hvis du eller dit barn er under 18

år.

Brug af anden medicin sammen med Blitzima

Fortæl lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet om al medicin du tager i øjeblikket, har

taget

for nyligt eller planlægger at tage. Det gælder også medicin, der ikke er på recept, og

naturlægemidler.

Det er vigtigt, da Blitzima kan påvirke virkningen af anden medicin, og anden

medicin kan påvirke

virkningen af Blitzima.

Det er særligt vigtigt at fortælle lægen:

om du tager medicin mod forhøjet blodtryk. Du kan blive bedt om ikke at tage denne medicin i

12 timer inden, du får Blitzima. Nogle har oplevet, at blodtrykket faldt, mens de fik Blitzima

om du nogensinde har fået medicin, der påvirker immunforsvaret, f.eks. kemoterapi eller

medicin, der nedsætter immunforsvaret.

Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Blitzima.

Graviditet og amning

Du skal kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du er gravid, tror, du måske kan være gravid

eller planlægger at blive gravid. Blitzima kan overføres til moderkagen og påvirke barnet.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du og din partner bruge sikker prævention, mens du er i

behandling med Blitzima. I skal fortsætte med sikker prævention i 12 måneder efter din sidste

behandling med Blitzima.

Da Blitzima udskilles i mælken, må du ikke amme, mens du er i behandling med Blitzima samt i

12 måneder efter din sidste dosis af Blitzima.

Trafik og arbejdssikkerhed

Det vides ikke, om Blitzima påvirker din evne til at køre motorkøretøj eller arbejde med maskiner.

Blitzima indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder 52,6 mg natrium (hoved komponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 10 mL

hætteglas. Dette svarer til 2,6% af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en

voksen.

3.

Sådan får du Blitzima

Du får Blitzima af en læge eller sygeplejerske med erfaring i denne behandling. De vil overvåge dig,

mens du får medicinen. Dette er i tilfælde af, at du skulle få bivirkninger.

Blitzima gives altid i et drop (intravenøs infusion).

Medicin, der gives inden hver behandling med Blitzima

Inden du får Blitzima, vil du få anden medicin (præmedicin), der forebygger eller mindsker mulige

bivirkninger.

Hvor meget medicin skal du have og hvor ofte?

a)

Hvis du behandles for non-Hodgkin-lymfom

Hvis du får Blitzima alene

Blitzima gives en gang ugentligt i 4 uger. Gentagne behandlingsforløb med Blitzima er

mulige.

Hvis du får Blitzima sammen med kemoterapi

Blitzima gives samme dag som kemoterapien. Det vil sædvanligvis sige hver 3. uge, op til

8 gange.

Hvis medicinen virker godt hos dig, kan du få Blitzima hver 2. eller 3. måned i op til 2 år.

Lægen kan ændre dette afhængigt af, hvorledes medicinen virker på dig.

b)

Hvis du behandles for kronisk lymfatisk leukæmi

Hvis du behandles med Blitzima i kombination med kemoterapi, vil du få Blitzimaen infusion med

Blitzima

på dag 0 i serie 1 og derefter på dag 1 i hver af i alt 6 serier. Hver serie varer 28 dage.

Kemoterapien skal gives efter infusionen med Blitzima. Din læge vil tage stilling til, om du samtidig

skal have understøttende behandling.

c)

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Hvert behandlingsforløb Blitzimabestår af fire separate infusioner, der gives med én uges mellemrum.

Du vil

som regel få en indsprøjtning med binyrebarkhormon, inden behandlingen med Blitzima

påbegyndes.

Lægen kan give dig binyrebarkhormon-tabletter på et hvilket som helst tidspunkt for at

behandle din

tilstand. Hvis du reagerer godt på behandlingen kan du få Blitzima som

vedligeholdesesbehandling. Dette vil blive givet som to seperate infusioner med to ugers mellemrum,

efterfulgt af én infusion hver 6. måned i mindst 2 år. Din læge kan beslutte at behandle dig i længere

tid med Blitzima (op til 5 år), alt efter hvor godt du reagerer på medicinen.

d) Hvis du behandles for pemfigus vulgaris

Hvert behandlingsforløb består af to separate infusioner, der gives med 2 ugers mellemrum. Hvis du

reagerer godt på behandlingen, kan du få Blitzima som vedligeholdelsesbehandling.

Vedligeholdelsesbehandling vil gives 1 år og 18 måneder efter behandlingens start og herefter hver 6.

måned efter behov. Din læge kan ændre dette, afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis det er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

fleste bivirkninger er lette til moderate men nogle kan være alvorlige og kræve behandling. Sjældent

har nogle af disse bivirkninger været dødelige.

Infusionsreaktioner

Under eller inden for de første 24 timer af infusionen kan du få feber, kuldegysninger og rysten.

Mindre hyppigt kan nogle patienter opleve smerte ved infusionsstedet, blærer, hudkløe, kvalme,

træthed, hovedpine, vejrtrækningsbesvær, øget blodtryk, hvæsen, ubehag i halsen, hævelse af tunge

eller hals, kløende eller løbende næse,

opkastning, rødme eller hjertebanken, hjerteanfald eller lavt

antal blodplader. Hvis du har

hjerteproblemer eller angina pectoris kan symptomerne forværres.

Fortæl det straks til den person,

der giver dig infusionen

, hvis du oplever nogle af disse symptomer,

da infusionshastigheden måske

skal nedsættes eller stoppes. Du kan behøve yderligere behandling som

antihistamin eller paracetamol.

Når disse symptomer forsvinder eller forbedres, kan infusionen

fortsættes. Ved de efterfølgende

infusioner vil hyppigheden af disse reaktioner være mindre. Hvis disse

reaktioner er alvorlige, kan

lægen vælge at stoppe behandlingen med Blitzima.

Infektioner

Kontakt straks lægen, hvis du får tegn på infektion, f.eks.:

feber, hoste, ondt i halsen, brændende smerte ved vandladning eller følelse af svaghed eller

almen utilpashed

hukommelsestab, koncentrationsbesvær, besvær med at gå eller synstab – dette kan skyldes en

meget sjælden, alvorlig hjerneinfektion, der i nogle tilfælde har været dødelig (progressiv

multifokal leukoencefalopati eller PML).

Risikoen for infektioner kan øges under behandling med Blitzima. Det vil ofte dreje sig om

forkølelser,

men der har været tilfælde af lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Disse er angivet

under ”Andre

bivirkninger”.

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus

vulgaris vil du også finde denne information i patientkortet, som du har fået af lægen. Det er vigtigt, at

du gemmer dette kort og viser det til din partner eller hjælper.

Hudsygdomme

Meget sjældent kan der forekomme alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer.

Rødme,

ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder såsom på indersiden af munden,

kønsdele eller øjenlåg og kan være ledsaget af feber.

Fortæl det øjeblikkeligt til lægen, hvis

du

oplever nogen af disse symptomer.

Andre bivirkninger omfatter:

a)

Hvis du behandles for non-Hodgkin-lymfom eller kronisk lymfatisk leukæmi

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

bakterie-eller virusinfektioner, bronkitis

lavt antal hvide blodlegemer med eller uden feber eller lavt antal blodplader

kvalme

skaldede pletter i hårbunden, kulderystelser, hovedpine

lavt immunforsvar, fordi indholdet af antistoffer i blodet, som beskytter mod infektion,

kaldet immunglobuliner (IgG), falder.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

infektioner i blodet (sepsis), lungebetændelse, helvedesild, forkølelse, infektion i bronkierne,

svampeinfektioner, infektioner af ukendt oprindelse, bihulebetændelse, leverbetændelse

(hepatitis B)

lavt antal røde blodlegemer (anæmi), lavt antal af alle blodlegemer

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

højt blodsukker, vægttab, hævelse i ansigt og krop, høje niveauer af enzymet

laktatdehydrogenase (LDH) i blodet, lavt indhold af kalk i blodet

usædvanlig følelse i huden, f.eks. følelsesløshed, prikken, stikken, brænden, myrekryb,

nedsat følesans

rastløshed, søvnproblemer

udtalt rødme i ansigtet og andre områder af huden på grund af udvidede blodkar

svimmelhed, nervøsitet

tåreflåd, problemer med tårekanaler, irriterede øjne (konjunktivitis)

ringen for ørerne, øresmerter

hjerteproblemer, f.eks. hjerteanfald, uregelmæssig eller hurtig hjerteaktion (puls)

højt eller lavt blodtryk (lavt blodtryk særligt når du rejser dig op)

sammensnøring af musklerne i luftvejene, som forårsager hvæsende vejrtrækning

(bronkospasme), inflammation (betændelseslignende reaktion), irritation i lungerne, halsen

eller bihulerne, åndenød, løbende næse

opkastning, diarré, mavesmerter, irritation eller sår i svælg eller mund, synkebesvær,

forstoppelse, fordøjelsesproblemer

spiseforstyrrelser, for lille fødeindtagelse, der medfører vægttab

nældefeber, øget svedtendens, nattesved

muskelproblemer, f.eks. muskelkramper, led-eller muskelsmerter, ryg-og nakkesmerter

almen utilpashed og træthed, rystelser, tegn på influenza

svigt af mange organer.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

blodprop, nedsat produktion og hurtigere ødelæggelse af røde blodlegemer (aplastisk

hæmolytisk anæmi), hævede eller forstørrede lymfekirtler

dårligt humør og manglende interesse eller glæde ved ting, nervøsitet

smagsforstyrrelser, f.eks. at ting smager anderledes, end de plejer

hjerteproblemer, f.eks. nedsat hjerteaktion eller brystsmerter (angina)

astma, kroppens organer får for lidt ilt

opsvulmet mave.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

kortvarig stigning i antallet af bestemte antistoffer kaldet immunglobuliner i blodet (IgM),

kemiske forstyrrelser i blodet forårsaget af nedbrydningen af døende kræftceller

nerveskader i arme og ben, lammelse af ansigtet

hjertesvigt

irritation i blodkarrene, der kan medføre hudsymptomer

vejrtrækningsstop

beskadigelse af tarmvæggen

svære hudproblemer med blister, der kan være livsfarlige. Rødme, ofte forbundet med blærer,

kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg,

og kan være ledsaget af feber

nyresvigt

svært synstab

Ikke kendt (det vides ikke, hvor ofte disse bivirkninger forekommer):

forsinket fald i de hvide blodlegemer

nedsat antal blodplader umiddelbart efter infusionen; dette kan rette sig, men kan i sjældne

tilfælde være dødeligt

høretab og tab af andre sanser

b)

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

infektioner som f.eks. luftvejsinfektioner, urinvejsinfektion (smerter ved vandladning),

forkølelse og herpesudbrud

allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op

til 24 timer efter infusion

diarré

hoste eller kortåndethed

næseblod

forhøjet blodtryk

smerter i led eller ryg

muskelspasmer eller -rysten

svimmelhed

rysten (ofte på hænderne)

søvnbesvær

hævede hænder eller ankler

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

fordøjelsesbesvær

forstoppelse

udslæt, inklusive akne eller uren hud

ansigtsrødme eller rød hud

feber

stoppet eller løbende næse

muskelkramper eller ømme muskler

smerter i muskler eller hænder og fødder

lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

lavt antal blodplader

forhøjet kalium i blodet

ændringer i hjerterytmen, eller hjertet slår hurtigere end normalt

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer. Rødme, ofte forbundet med

blærer, kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller

øjenlåg og kan være ledsaget af feber

genopblussen af tidligere hepatitis B-infektion

c) Hvis du behandles for pemfigus vulgaris

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op til

24 timer efter infusion

langvarig depression

hårtab

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

infektioner som f.eks. herpesudbrud og øjeninfektion

humørsvingninger såsom irritabilitet og depression

hudsygdomme såsom kløe, nældefeber og godartede knuder

træthed og svimmelhed

feber

hovedpine

smerter i maven

smerter i musklerne

hjertet slår hurtigere end normalt

Blitzima kan også ændre resultaterne på de blodprøver, som lægen har bestilt.

Hvis du får Blitzima sammen med anden medicin, kan nogle bivirkninger være forårsaget af den

anden medicin.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og hætteglasset efter EXP.

Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelse og yderligere oplysninger

Blitzima indeholder:

Aktivt stof i Blitzima: Rituximab. Hætteglasset indeholder 100 mg rituximab. Hver ml

koncentrat indeholder 10 mg rituximab.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, trinatriumcitratdihydrat, polysorbat 80

og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Blitzima er en klar, farveløs opløsning, leveret som koncentrat til infusionsvæske, opløsning i et

hætteglas.

Pakning med 2 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Celltrion Healthcare Hungary Kft.

1062 Budapest

Váci út 1-3. WestEnd Office Building B torony

Ungarn

Fremstiller

Biotec Services International Ltd.

Biotec House, Central Park, Western Avenue

Bridgend Industrial Estate

Bridgend, CF31 3RT, Storbritannien

Units 2100, 2110, 2010, 2120, 2130 and 2500

Phase 18, Central Park

Bridgend Industrial Estate

Bridgend, CF31 3TY, Storbritannien

Millmount Healthcare Ltd.

Block 7, City North Business Campus,

Stamullen, Co. Meath K32 YD60, Irland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Mundipharma CVA

Tél/Tel: + 32 15 45 1180

Lietuva

EGIS PHARMACEUTICALS PLC atstovybė

Tel: +370 5 231 4658

България

EGIS Bulgaria EOOD

Teл.: + 359 2 987 6040

Luxembourg/Luxemburg

Mundipharma CVA

Tél/Tel: + 32 15 45 1180

Česká republika

EGIS Praha, spol. s r.o

Tel: +420 227 129 111

Magyarország

Egis Gyógyszergyár Zrt.

Tel.: + 36 1 803 5555

Danmark

Orion Pharma A/S

Tlf: + 45 86 14 00 00

Malta

Medical Logistics Ltd.

Tel: +356 2755 9990

Deutschland

Mundipharma GmbH

Tel: +49 (0) 69 506029-000

Nederland

Mundipharma Pharmaceuticals B.V

Tel: + 31 33 450 8270

Eesti

Orion Pharma Eesti OÜ

Tel: + 372 6 644 550

Norge

Orion Pharma AS

Tlf: + 47 40 00 42 10

Ελλάδα

ΒΙΑΝΕΞ Α.Ε.

Τηλ: +30 210 8009111 – 120

España

Kern Pharma, S.L.

Tel: +34 93 700 2525

Österreich

Astro-Pharma GmbH

Tel: +43 1 97 99 860

Polska

EGIS Polska Sp. z o.o.

Tel.: + 48 22 417 9200

France

Laboratoires Biogaran

Tél: +33 (0) 800 970 109

Portugal

PharmaKERN Portugal – Produtos Farmacêuticos,

Sociedade Unipessoal, Lda.

Tel: +351 214 200 290

Hrvatska

Oktal Pharma d.o.o.

Tel: +385 1 6595 777

România

Egis Pharmaceuticals PLC Romania

Tel: + 40 21 412 0017

Ireland

Mundipharma Pharmaceuticals Limited

Tel: +353 1 2063800

Slovenija

OPH Oktal Pharma d.o.o.

Tel: +386 1 519 29 22

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

EGIS SLOVAKIA spol. s r.o

Tel: +421 2 3240 9422

Italia

Mundipharma Pharmaceuticals Srl

Tel: +39 02 31 82 88 1

Suomi/Finland

Orion Pharma

Puh/Tel: + 358 10 4261

Κύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ: +357 22741741

Sverige

Orion Pharma AB

Tel: + 46 8 623 64 40

Latvija

EGIS Pharmaceuticals PLC pārstāvniecība Latvijā

Tel: +371 67613859

United Kingdom

NAPP Pharmaceuticals Ltd.

Tel: +44 1223 424444

Denne indlægsseddel blev senest ændret MM/ÅÅÅÅ.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Blitzima 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 100 mg rituximab.

Hver ml koncentrat indeholder 10 mg rituximab.

Rituximab er et gensplejset chimerisk muse/humant monoklonalt antistof der repræsenterer et

glycosyleret immunglobulin med humane IgG1 konstante regioner og murine light-chain og heavy-

chain variable regionssekvenser. Antistoffet fremstilles ved mammalian (kinesisk hamster ovarie)

cellesuspensionskultur og renses ved affinitetskromatografi og ionbytning, inklusive specifik viral

inaktivering og rensningsprocedurer.

Hjælpestoffer med kendte virkninger:

Dette lægemiddel indeholder 52,6 mg natrium pr. 10 mL hætteglas, svarende til 2,6% af den WHO

anbefalede maximale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Blitzima er indiceret hos voksne til følgende indikationer:

Non-Hodgkin-lymfom (NHL)

Blitzima er indiceret til behandling af tidligere ubehandlede patienter med stadium III-IV follikulært

lymfom i kombination med kemoterapi.

Blitzima vedligeholdelsesbehandling er indiceret til behandling af follikulært lymfom hos patienter,

der responderer på induktionsbehandling.

Blitzima monoterapi er indiceret til behandling af patienter med grad III-IV follikulært lymfom, som

er resistente overfor kemoterapi eller som er i deres andet eller efterfølgende relaps efter kemoterapi.

Blitzima er, i kombination med CHOP-kemoterapi (cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og

prednisolon), indiceret til behandling af patienter med CD20 positivt, diffust storcellet B-celle non-

Hodgkin-lymfom.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Blitzima er i kombination med kemoterapi indiceret til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi

(CLL) hos

patienter, som ikke tidligere er behandlet, og til patienter med relaps/refraktær kronisk

lymfatisk

leukæmi. Der er kun begrænsede effekt-og sikkerhedsdata tilgængelige for patienter, som

tidligere er

behandlet med monoklonale antistoffer inklusive Blitzima, og for patienter, som er

refraktære over

for tidligere behandling med Blitzima og kemoterapi.

Se pkt. 5.1 for yderligere information.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis

Blitzima er i kombination med glukokortikoider indiceret til behandling af voksne

patienter med svær,

aktiv granulomatose med polyangiitis (Wegeners granulomatose) (GPA) eller

mikroskopisk

polyangiitis (MPA).

Pemfigus vulgaris

Blitzima er indiceret til behandling af patienter med moderat til svær pemfigus vulgaris (PV).

4.2

Dosering og administration

Blitzima skal anvendes under tæt supervision af erfarent sundhedspersonale i omgivelser, hvor

komplet genoplivningsudstyr er umiddelbart tilgængeligt (se pkt. 4.4).

Præmedicinering og profylaktiske lægemidler

Der bør altid gives præmedicin bestående af et anti-pyretisk lægemiddel samt et antihistamin, f.eks.

paracetamol og diphenhydramin, inden hver Blitzima-administration.

Hos patienter med non-Hodgkin-lymfom og CLL bør det overvejes at give

præmedicinering med

glukokortikoider, hvis Blitzima ikke gives i kombination med et

kemoterapiregime, som indeholder

glukokortikoid.

For at nedsætte risikoen for tumorlyse syndrom hos CLL-patienter, anbefales det at give profylakse

med tilstrækkelig hydrering og administration af urikosurika 48 timer før behandlingens start. For

CLL-patienter, hvis lymfocyttal er > 25 x 10

/l, anbefales det at administrere 100 mg

prednison/prednisolon intravenøst kort før infusionen med Blitzima for at reducere hastigheden og

sværhedsgraden af akutte infusionsreaktioner og/eller cytokinfrigivelsessyndrom.

Hos patienter med GPA eller MPA i sygdomsremission eller PV, bør præmedicinering i form af

100 mg methylprednisolon i.v. gives 30 minutter før Blitzima-infusionen for at reducere hyppigheden

og sværhedsgraden af infusionsrelaterede reaktioner.

Hos patienter med GPA eller MPA anbefales det at give methylprednisolon intravenøst i 1-3 dage i en

dosis på 1000 mg pr.

dag inden den første Blitzima-infusion (sidste dosis methylprednisolon kan gives

samme dag som

første Blitzima-infusion). Dette bør efterfølges af prednison oralt, 1 mg/kg/dag (dog

højst 80 mg/dag

og nedtitreret så hurtigt som muligt afhængigt af det kliniske behov) under og efter de

4 ugers induktionsbehandling med Blitzima.

Profylakse mod

Pneumocystis jiroveci-

pneumoni (PCP) anbefales til patienter med GPA/MPA eller

PV under og efter behandling med Blitzima i det omfang, det er relevant i henhold til lokale kliniske

retningslinjer.

Dosering

Non-Hodgkin-lymfom

Follikulær non-Hodgkin-lymfom

Kombinationsbehandling

Den anbefalede dosis af Blitzima i kombination med kemoterapi til induktionsbehandling hos

tidligere

ubehandlede patienter eller patienter med recidiveret/ refraktært follikulært lymfom er

375 mg/m

legemsoverfladeareal pr. behandlingsserie i op til 8 serier.

Blitzima bør gives på dag 1 i hver kemoterapiserie, efter intravenøs indgift af

glukokortikoidkomponenten, hvis det anvendes.

Vedligeholdelsesbehandling

Tidligere ubehandlet follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Blitzima til vedligeholdelsesbehandling hos tidligere ubehandlede patienter

med follikulært lymfom, som har responderet på induktionsbehandling, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal én gang hver 2. måned (startende 2 måneder efter den sidste dosis i

induktionsbehandlingen) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt 2 år (12 infusioner i alt).

Recidiveret/ refraktært follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Blitzima til vedligeholdelsesbehandling hos patienter med recidiveret/

refraktært follikulært lymfom, som har responderet på induktionsbehandling, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal én gang hver 3. måned (startende 3 måneder efter den sidste dosis i

induktionsbehandlingen) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt 2 år (8 infusioner i alt).

Monoterapi

Recidiveret/ refraktært follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Blitzima monoterapi til induktionsbehandling hos voksne patienter med

grad

III-IV follikulært lymfom, som er resistente over for behandling med kemoterapi eller som er i

deres

anden eller efterfølgende recidiv efter kemoterapi, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal, givet

intravenøs infusion én gang ugentligt i 4 uger.

Til genbehandling med Blitzima monoterapi til patienter, som har responderet på tidligere behandling

med Blitzima monoterapi for recidiveret/refraktært follikulært lymfom, er den anbefalede dosis:

375 mg/m

legemsoverfladeareal, givet som en intravenøs infusion én gang ugentligt i 4 uger (se

pkt. 5.1).

Diffust storcellet B-celle non-Hodgkin-lymfom

Blitzima bør anvendes i kombination med CHOP kemoterapi. Den anbefalede dosis er 375 mg/m²

legemsoverflade, administreret på dag 1 i hver kemoterapiserie i 8 serier efter intravenøs infusion af

glukokortikoid-komponenten i CHOP. Sikkerhed og effekt af Blitzima er ikke påvist i kombination

med andre kemoterapiregimer til behandling af diffust storcellet B-celle non-Hodgkin-lymfom.

Dosisjusteringer under behandlingen

Der er ingen anbefalinger vedrørende dosisreduktion af Blitzima. Når Blitzima gives i kombination

med kemoterapi, bør standard dosisreduktioner for de kemoterapeutiske lægemidler anvendes.

Kronisk lymfatisk leukæmi

Den anbefalede dosis af Blitzima i kombination med kemoterapi til tidligere ubehandlede patienter

til relaps/refraktære patienter er 375 mg/m

legemsoverflade, som gives på dag 0 af første

behandlingsserie, efterfulgt af 500 mg/m

legemsoverflade på dag 1 af hver af de følgende serier, i alt

6 serier. Kemoterapien skal gives efter infusionen med Blitzima.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis

Patienter behandlet med Blitzima skal have udleveret patientkortet ved hver infusion.

Induktion af remission

Den anbefalede dosis af Blitzima til induktion af remission af GPA og

MPA er 375 mg/m

legemsoverfladeareal, administreret som intravenøs infusion,

én gang ugentligt i 4 uger (4 infusioner i

alt).

Vedligeholdelsesbehandling

Efter induktion af remission med Blitzima skal vedligeholdelsesbehandling initieres tidligst 16 uger

efter sidste Blitzima infusion.

Efter induktion af remission med andre immunsuppresiva til standardbehandling skal Blitzima

vedligeholdelsesbehandling initieres i løbet af en 4 ugers periode efter opnåelse af sygdomsremission.

Blitzima skal administreres som to 500 mg intravenøse infusioner, med to ugers mellemrum, efterfulgt

af en 500 mg intravenøs infusion hver 6. måned. Patienter skal gives Blitzima i mindst 24 måneder

efter opnåelse af remission (fravær af kliniske symptomer). For patienter, som kan have højere risiko

for recidiv, bør lægen overveje en længerevarende vedligeholdelsebehandling med Blitzima, i op til 5

år.

Pemfigus vulgaris

Patienter behandlet med Blitzima skal have udleveret patientkortet ved hver infusion.

Den anbefalede dosis af Blitzima til behandling af PV er 1.000 mg administreret som en intravenøs

infusion efterfulgt af endnu en 1.000 mg intravenøs infusion 2 uger senere i kombination med

nedtitrerende glukokortikoider.

Vedligeholdelsesbehandling

En vedligeholdelsesinfusion på 500 mg intravenøst skal administreres ved måned 12 og 18, og derefter

hver 6. måned efter behov, baseret på den kliniske vurdering.

Behandling af recidiv

I tilfælde af recidiv kan patienter gives 1.000 mg intravenøst. Lægen skal også overveje at genoptage

eller øge dosis af patientens glukokortikoid-behandling baseret på den kliniske vurdering.

Efterfølgende infusioner skal ikke administreres senere end 16 uger efter den tidligere infusion.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter (alder > 65 år).

Pædiatrisk population

Blitzimas sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Den tilberedte Blitzima-opløsning skal gives som en intravenøs infusion gennem en separat anlagt

intravenøs adgang. Den færdige infusionsopløsning må ikke administreres som hurtig intravenøs

injektion eller bolus.

Patienter skal nøje monitoreres for cytokinfrigivelsessyndrom (se pkt. 4.4). Hos patienter, som

udvikler tegn på alvorlige reaktioner, især alvorlig dyspnø, bronkospasme eller hypoxi, skal infusionen

straks afbrydes. Patienter med non-Hodgkin-lymfom skal derefter undersøges for tegn på

tumorlysesyndrom, inklusive relevante laboratorieundersøgelser. Patienterne bør ligeledes undersøges

for lungeinfiltration med røntgen af thorax. For alle patienter gælder, at infusionen ikke bør startes

igen, før alle symptomer er forsvundet, og laboratorieværdier og røntgenfund er normaliserede. På

dette tidspunkt kan infusionen genoptages, dog ikke med mere end halvdelen af den tidligere

infusionshastighed. Hvis de samme alvorlige bivirkninger forekommer igen, bør man i hvert enkelt

tilfælde alvorligt overveje at tage beslutning om at stoppe behandlingen.

Lette til moderate infusionsrelaterede reaktioner (pkt. 4.8) responderer sædvanligvis på en reduktion af

infusionshastigheden. Ved bedring af symptomerne kan infusionshastigheden øges.

Første infusion

Den anbefalede initiale infusionshastighed er 50 mg/time. Efter de første 30 minutter kan den øges

50 mg/time hvert 30. minut til højst 400 mg/time.

Efterfølgende infusioner

Alle indikationer

Efterfølgende Blitzima-doser kan infunderes med 100 mg/time initialt og øges med 100 mg/time

hvert

30. minut til højst 400 mg/time.

4.3

Kontraindikationer

Kontraindikationer for anvendelse til non-Hodgkin-lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi

Overfølsomhed over for det aktive stof, murine proteiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktive, alvorlige infektioner (se pkt. 4.4).

Svært immunkompromitterede patienter

Kontraindikationer for anvendelse til reumatoid artrit, granulomatose med polyangiitis,

mikroskopisk

polyangiitis og pemfigus vulgaris

Overfølsomhed over for det aktive stof, murine proteiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktive, alvorlige infektioner (se pkt. 4.4).

Svært immunkompromitterede patienter.

Alvorlig hjerteinsufficiens (

New York Heart Association

klasse IV) eller alvorlig, ukontrolleret

hjertesygdom (se pkt. 4.4 angående andre hjertesygdomme).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Handelsnavnet og batchnummer på det anvendte produkt skal registreres (eller anføres) tydeligt i

patientens journal for at sikre sporbarheden af biologiske lægemidler.

Hjælpestoffer: Dette lægemiddel indeholder 2,3 mmol (eller 52,6 mg) natrium pr. 10 ml hætteglas.

Dette bør tages i betragtning for patienter på en kontrolleret natriumdiæt.

Progressiv multifokal leukoencefalopati

Alle patienter behandlet med rituximab for reumatoid artrit, GPA, MPA eller PV skal have udleveret

patientkortet ved hver infusion. Patientkortet indeholder vigtige oplysninger om sikkerhed for

patienterne angående potentiel øget risiko for infektioner,

herunder progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML).

Meget sjældne tilfælde af PML med dødeligt udfald er blevet rapporteret efter anvendelse af

rituximab.

Patienterne skal undersøges med regelmæssige intervaller for nye eller forværring af

eksisterende

neurologiske symptomer eller tegn, der kunne tyde på PML. Hvis der er mistanke om

PML, skal

behandling seponeres, indtil PML-diagnosen er udelukket. Lægen bør undersøge patienten

for at

fastslå, om symptomerne tyder på en neurologisk dysfunktion, og hvis det er tilfældet, om

symptomerne tyder på PML. Henvisning til en neurolog skal overvejes, hvis det er klinisk relevant.

Såfremt der er tvivl, bør yderligere undersøgelser overvejes, såsom MRI-scanning, helst med kontrast,

cerebrospinalvæske-test (CSF–test) for JC-viral DNA og gentagne neurologiske vurderinger.

Lægen bør især være opmærksom på symptomer, som tyder på PML, og som patienten måske ikke

selv er opmærksom på (f.eks. kognitive, neurologiske eller psykiatriske symptomer). Patienten bør

også rådes til at informere deres pårørende eller plejepersonale om behandlingen, idet de måske

opdager symptomer, som patienten ikke selv er klar over.

Hvis en patient udvikler PML, skal behandlingen med rituximab seponeres permanent.

Efter rekonstituering af immunsystemet hos immunkomprimerede patienter med PML er der set

stabilisering eller forbedret tilstand. Det er uvist, om tidlig erkendelse af PML og seponering af

rituximab-behandlingen kan føre til lignende stabilisering eller forbedret tilstand.

Non-Hodgkin-lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi

Infusionsrelaterede reaktioner

Rituximab er forbundet med infusionsrelaterede reaktioner, der kan være relateret til frigivelse af

cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer. Cytokinfrigivelsessyndrom kan klinisk være umuligt at

skelne fra akutte overfølsomhedsreaktioner.

Det sæt af reaktioner, der omfatter cytokinfrigivelsessyndrom, tumorlysesyndrom samt anafylaktiske

reaktioner og overfølsomhedsreaktioner beskrives nedenfor.

Der er efter markedsføring rapporteret svære infusionsrelaterede reaktioner med dødeligt udfald ved

brug af rituximab i intravenøs formulering, med indtræden inden for 30 minutter til 2 timer efter

påbegyndelse af første rituximab intravenøs infusion. Reaktionerne var karakteriseret ved pulmonale

hændelser og omfattede i nogle tilfælde hurtig tumorlyse og tegn på tumorlysesyndrom foruden feber,

kulderystelser, rigor, hypotension, urticaria, angioødem og andre symptomer (se pkt. 4.8).

Alvorligt cytokinfrigivelsessyndrom

er karakteriseret ved alvorlig dyspnø ofte sammen med

bronkospasme og hypoxi, foruden feber, kulderystelser, rigor, urticaria og angioødem. Dette syndrom

kan ligne kliniske fund på tumorlyse syndrom som hyperuricæmi, hyperkaliæmi, hypocalcæmi,

hyperphosphatæmi, akut nyresvigt, forhøjet laktatdehydrogenase (LD) og kan medføre akut

respirationssvigt og død. Det akutte respirationssvigt kan ledsages af f.eks. interstitiel lungeinfiltration

eller lungeødem som kan ses på røntgen af thorax. Syndromet viser sig ofte indenfor en eller to timer

efter starten på den første infusion. Patienter med tidligere lungesvigt eller patienter med pulmonal

tumor infiltration kan have større risiko for ikke at tåle behandlingen og bør behandles med ekstra

forsigtighed. Patienter som udvikler svært cytokinfrigivelsessyndrom bør have deres infusion afbrudt

omgående (se pkt. 4.2) og modtage kraftig symptomatisk behandling. Da en initial forbedring kan

følges af forværring, bør disse patienter monitoreres tæt indtil tumorlysesyndrom og lungeinfiltration

er forsvundet eller udelukket. Yderligere behandling af patienter efter fuldstændig ophør af kliniske

fund og symptomer har sjældent resulteret i gentagelse af alvorligt cytokinfrigivelsessyndrom.

Patienter med stor tumorbyrde eller med et højt antal (≥ 25 x 10

/l) cirkulerende maligne celler, som

f.eks. patienter med CLL, som kan have øget risiko for især svært cytokinfrigivelsessyndrom, bør

behandles med yderste forsigtighed. Disse patienter bør overvåges meget tæt under hele første

infusion.

Det bør overvejes at give disse patienter første infusion med nedsat infusionshastighed eller

at fordele

dosis over to dage i første serie og hver af de efterfølgende serier, hvis lymfocyttallet stadig

er > 25 x

Infusionsrelaterede bivirkninger af enhver art er set hos 77 % af patienterne behandlet med rituximab

(herunder cytokinfrigivelsessyndrom ledsaget af hypotension og bronkospasme er set hos 10 % af

patienterne) se pkt. 4.8. Disse symptomer er sædvanligvis reversible, når rituximab-infusionen

afbrydes, og der administreres et antipyretikum, et antihistamin og undertiden oxygen, intravenøst

saltvand eller bronchodilaterende midler og glukokortikoider om nødvendigt. Ved alvorlige reaktioner

se cytokinfrigivelsessyndrom ovenfor.

Anafylaktiske og andre hypersensitivitetsreaktioner er blevet rapporteret efter intravenøs

administration af proteiner til patienter. I modsætning til cytokinfrigivelsessyndromet optræder

egentlige allergiske reaktioner typisk indenfor minutter efter påbegyndelse af infusionen. Lægemidler

til behandling af overfølsomhedsreaktioner, såsom epinephrin (adrenalin), antihistamin og

glukokortikoid bør være tilgængelige til umiddelbar anvendelse i tilfælde af en allergisk reaktion

under indgift af rituximab. Kliniske fund ved anafylaksi kan ligne de kliniske fund på

cytokinfrigivelsessyndrom (beskrevet ovenfor). Reaktioner tilskrevet overfølsomhedsreaktioner er

rapporteret sjældnere end de, som kan tilskrives cytokin frigørelse.

Yderligere reaktioner, som blev rapporteret i nogle tilfælde, var myokardieinfarkt, atrieflimren,

lungeødem og akut reversibel trombocytopeni.

Eftersom hypotension kan forekomme under administration af rituximab, bør det overvejes at afbryde

behandling med antihypertensive lægemidler 12 timer før infusion med rituximab.

Hjertesygdomme

Angina pectoris, hjertearytmier såsom atrieflimren og atrieflagren, hjerteinsufficiens og/eller

myokardieinfarkt er forekommet hos patienter behandlet med rituximab. Derfor bør patienter med

hjertelidelse og/eller tidligere kardiotoksisk kemoterapi i anamnesen monitoreres nøje.

Hæmatologisk toksicitet

Selvom rituximab ikke er myelosuppressivt ved monoterapi, bør forsigtighed udvises, når det

overvejes at behandle patienter med neutrofiltal på < 1,5 x 10

/l og/eller trombocyttal på < 75 x 10

fordi de kliniske erfaringer hos denne population er begrænsede. Rituximab er blevet anvendt til

patienter, som havde fået foretaget autolog knoglemarvstransplantation, og til andre risikogrupper

formodet nedsat knoglemarvsfunktion uden at fremkalde myelotoksicitet.

Regelmæssige, fuldstændige blodtællinger, inklusive neutrofil-og trombocyttællinger, bør udføres

under rituximab-behandling.

Infektioner

Alvorlige infektioner, herunder dødelige, kan forekomme under behandlingen med rituximab (se

pkt.

4.8). Rituximab bør ikke administreres til patienter med en aktiv alvorlig infektion (som f.eks.

tuberkulose, sepsis og opportunistiske infektioner, se pkt. 4.3).

Læger bør udvise forsigtighed, når de overvejer brugen af rituximab til patienter, der tidligere har haft

recidiverende eller kroniske infektioner eller patienter med tilgrundliggende forhold, der yderligere

kan prædisponere dem til alvorlig infektion (se pkt. 4.8).

Tilfælde af hepatitis B-reaktivering, herunder tilfælde af fulminant hepatitis med dødelig udgang, er

blevet rapporteret hos patienter, der har fået rituximab. Hovedparten af disse patienter fik også

cytotoksisk kemoterapi. Begrænset information fra et studie med relaps/refraktære CLL-patienter

indikerer, at rituximab-behandling også kan forværre udfaldet af primære hepatitis B-infektioner. Alle

patienter bør screenes for hepatitis B-virus (HBV) før påbegyndelse af behandling med rituximab.

Som minimum bør dette inkludere status af overfladeantigen mod hepatitis B (HBsAg-status) og status

af kerneantistof mod hepatitis B (HBcAb-status). Der kan suppleres med andre passende markører i

henhold til lokale retningslinjer. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med

rituximab. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør inden

påbegyndelse af behandling konsultere en specialist i leversygdomme og bør overvåges og behandles i

henhold til lokale kliniske standarder for at forebygge hepatitis B-reaktivering.

Der er i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret om tilfælde af progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) efter markedsføring af rituximab hos patienter med NHL og CLL (se

pkt.

4.8). Hovedparten af patienterne havde fået rituximab i kombination med kemoterapi eller som led

en hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Vaccinationer

Sikkerheden for vaccination med levende, virale vacciner efter rituximab behandling er ikke undersøgt

hos NHL og CLL patienter, og vaccination med levende, virale vacciner kan ikke anbefales. Patienter,

som behandles med rituximab, kan vaccineres med ikke-levende vacciner. Dog kan responsrater efter

vaccination med ikke-levende vacciner være nedsat. I et ikke-randomiseret studie blev patienter med

relaps af low-grade NHL, som fik rituximab monoterapi, sammenlignet med raske,

ubehandlede

kontroller. Patienterne havde en lavere responsrate over for vaccination med tetanus recall antigen

(16 %

versus

81 %) og Keyhole Limet Haemocyanin (KLH) neoantigen (4 %

versus

76 %, når

vurderet for > 2-fold stigning i antistof -titeren). Hos CLL-patienter forventes lignede

resultater, når

lighederne mellem sygdommene tages i betragtning, men det er ikke undersøgt i

kliniske studier.

Gennemsnittet af præterapeutiske antistoftitere for et udvalg af antigener (Streptococcus pneumoniae,

influenza A, mæslinger, røde hunde, skoldkopper) blev bibeholdt i mindst 6 måneder efter behandling

med rituximab.

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner har været rapporteret (se pkt. 4.8), såsom toksisk epidermal nekrolyse (Lyells

syndrom) og Stevens-Johnsons syndrom, hvoraf nogle havde dødelig udgang. Hvis en sådan

bivirkning skulle opstå med formodet relation til rituximab, skal behandlingen seponeres permanent.

Reumatoid artrit, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis og pemfigus vulgaris

Populationer med reumatoid artrit, som ikke tidligere har været behandlet med methotrexat (MTX)

Anvendelse af rituximab hos patienter, som ikke tidligere har været behandlet med MTX, anbefales

ikke, da et favorabelt risk/benefit-forhold ikke er blevet fastlagt.

Infusionsrelaterede reaktioner

Rituximab er forbundet med infusionsrelaterede reaktioner, som kan være relaterede til

frigivelse af

cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer.

Alvorlige infusionsrelaterede reaktioner med dødelig udgang er rapporteret hos patienter med

reumatoid artrit efter markedsføring. De fleste infusionsrelaterede hændelser rapporteret i kliniske

studier med patienter med reumatoid artrit var lette til moderate i sværhedsgrad. De mest almindelige

symptomer var allergiske reaktioner, såsom hovedpine, pruritus, halsirritation, blussen, udslæt,

urticaria, hypertension og pyreksi. Generelt var andelen af patienter, som fik en infusionsreaktion,

uanset type, højere efter den første infusion end efter den anden infusion for alle behandlingsserier.

Forekomsten af infusionsrelaterede reaktioner faldt i efterfølgende behandlingsserier (se pkt. 4.8). De

rapporterede reaktioner var som regel reversible efter reduktion af hastigheden eller afbrydelse af

rituximab-infusionen og administration af et antipyretikum, et antihistamin og lejlighedsvis oxygen,

intravenøs saltvandsopløsning eller bronkodilatorer samt glukokortikoider, hvis det var påkrævet.

Patienter med præ-eksisterende hjertelidelser, og patienter, som tidligere har oplevet kardiopulmonære

bivirkninger, skal overvåges nøje. Afhængig af sværhedsgraden af de infusionsrelaterede reaktioner og

de nødvendige indgreb, skal rituximab-behandlingen midlertidigt eller permanent afbrydes. I de fleste

tilfælde kan infusionen genoptages med en 50 % reduktion i hastigheden (f.eks. fra 100 mg/time til

50 mg/time), når symptomerne er fuldstændigt forsvundet.

Lægemidler til behandling af hypersensitivitetsreaktioner, for eksempel epinephrin (adrenalin),

antihistaminer og glukokortikoider, bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse, i tilfælde af en

allergisk reaktion under administration af rituximab.

Der er ingen data om sikkerheden af rituximab til patienter med moderat hjerteinsufficiens (NYHA

klasse III) eller alvorlig, ukontrolleret hjertesygdom. Hos patienter der er blevet behandlet med

rituximab, er der observeret udvikling af symptomer på tidligere eksisterende iskæmiske hjertelidelser,

såsom angina pectoris, ligesom atriel flimren og flagren. Derfor bør risikoen for, at infusionen kan føre

til kardiovaskulære komplikationer, overvejes før behandling med rituximab hos patienter med

kendte

hjerteproblemer i anamnesen og hos patienter, som tidligere har oplevet kardiopulmonære

bivirkninger.

Patienten skal nøje overvåges under administration. Da hypotension kan forekomme

under infusion

med rituximab, bør det overvejes at seponere antihypertensiva i 12 timer før

rituximab-infusionen.

Infusionsrelaterede reaktioner hos patienter med GPA, MPA og PV var i overensstemmelse med dem,

der sås i kliniske studier med patienter med reumatoid artrit (

se pkt. 4.8

.

Hjertesygdomme

Angina pectoris, hjertearytmier, såsom atrieflimren og atrieflagren, hjerteinsufficiens og/eller

myokardieinfarkt er forekommet hos patienter behandlet med rituximab. Derfor bør patienter med

hjertelidelse i anamnesen monitoreres nøje (se afsnittet Infusionsrelaterede reaktioner ovenfor).

Infektioner

Baseret på rituximabs virkningsmekanisme og viden om, at B-celler spiller en vigtig rolle i at

vedligeholdelsen af det normale immunrespons, kan patienterne have en øget risiko for at få en

infektion efter behandling med rituximab (se pkt. 5.1). Alvorlige infektioner, inklusive fatale tilfælde,

kan forekomme under behandlingsforløbet med rituximab (se pkt. 4.8). Rituximab bør ikke

administreres til patienter med en aktiv, alvorlig infektion (for eksempel tuberkulose, sepsis og

opportunistiske infektioner, se pkt. 4.3) eller til alvorligt immunkompromitterede patienter (for

eksempel hvor CD4- eller CD8-niveauerne er meget lave). Læger bør udvise forsigtighed, når

anvendelse af rituximab overvejes til patienter med recidiverende eller kroniske infektioner i

anamnesen eller med underliggende sygdomme, som yderligere kan gøre patienterne disponerede for

alvorlige infektioner, f.eks. hypogammaglobulinæmi (se pkt. 4.8). Det anbefales, at

immunglobulinniveauer måles før initiering af rituximab-behandling.

Patienter, der rapporterer signaler og symptomer på infektion efter behandling med rituximab bør

straks undersøges og behandles som nødvendigt. Patienter bør evalueres for enhver potentiel risiko for

infektioner, før der gives efterfølgende behandling med rituximab.

Dødelig progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er i meget sjældne tilfælde set efter

behandling med rituximab for reumatoid artrit og autoimmune sygdomme, inklusive systemisk lupus

erythematosus (SLE) og vaskulitis.

Hepatitis B-infektioner

Tilfælde af hepatitis B-reaktivering, herunder letale tilfælde, er rapporteret hos patienter med

reumatoid artrit, GPA og MPA, som fik rituximab.

Alle patienter bør screenes for HBV før påbegyndelse af rituximab-behandling. Som minimum bør

dette inkludere HBsAg-status og HBcAb-status. Der kan suppleres med andre passende markører i

henhold til lokale retningslinjer. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med

rituximab. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør inden

påbegyndelse af behandling konsultere en specialist i leversygdomme og bør overvåges og behandles i

henhold til lokale kliniske standarder for at forebygge hepatitis B-reaktivering.

Sen neutropeni

Neutrofiltælling bør foretages inden hver rituximab behandlingsserie og regelmæssigt op til 6

måneder

efter afsluttet behandling, samt ved tegn på infektion (se pkt. 4.8).

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner har været rapporteret (se pkt. 4.8), såsom toksisk epidermal nekrolyse (Lyells

syndrom) og Stevens-Johnsons syndrom, hvoraf nogle havde dødelig udgang. Hvis en sådan

bivirkning skulle opstå med formodet relation til rituximab, skal behandlingen seponeres permanent.

Vaccination

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/327757/2017

EMEA/H/C/004723

EPAR - sammendrag for offentligheden

Blitzima

rituximab

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Blitzima.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Blitzima bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Blitzima, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Blitzima, og hvad anvendes det til?

Blitzima er et lægemiddel, der anvendes til behandling af voksne med følgende former for blodkræft og

betændelsesbetingede (inflammatoriske) sygdomme:

to forskellige typer blodkræft af typen non-Hodgkin-lymfom (follikulært lymfom og diffust storcellet

B-celle-non-Hodgkin-lymfom)

en anden type blodkræft, som udgår fra de hvide blodlegemer (kronisk lymfatisk leukæmi (CLL))

inflammatoriske sygdomme i blodkarrene (granulomatose med polyangiitis (GPA eller Wegeners

granulomatose) og mikroskopisk polyangiitis (MPA))

Alt efter hvilken sygdom Blitzima anvendes mod, kan det gives sammen med kemoterapi (andre

kræftlægemidler) eller lægemidler mod inflammatoriske sygdomme (binyrebarkhormon). Blitzima

indeholder det aktive stof rituximab.

Blitzima er et "biosimilært" lægemiddel. Det betyder, at Blitzima svarer til et biologisk lægemiddel

(også kaldet "referencelægemidlet"), der allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU).

Referencelægemidlet for Blitzima er MabThera. Der kan indhentes yderligere oplysninger om

biosimilære lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her

Blitzima

EMA/327757/2017

Side 2/3

Hvordan anvendes Blitzima?

Blitzima udleveres kun efter recept. Det fås som et koncentrat til fremstilling af en opløsning, der skal

indgives i en vene med drop (ved infusion). Før hver infusion bør patienten gives et lægemiddel mod

allergiske reaktioner (et antihistamin) og et febernedsættende lægemiddel (et antipyretikum).

Desuden bør Blitzima gives under tæt overvågning af en erfaren sundhedsperson på et sted, hvor

genoplivningsudstyr er umiddelbart tilgængeligt.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Blitzima?

Det aktive stof i Blitzima, rituximab, er et protein af typen monoklonalt antistof. Det er fremstillet, så

det genkender og binder sig til proteinet CD20, der findes på overfladen af hvide blodlegemer af typen

B-celler. Når rituximab binder sig til CD20, dør B-cellerne. Dette hjælper ved lymfom og CLL, hvor B-

celler er blevet til kræftceller. Ved GPA og MPA fører ødelæggelsen af B-cellerne til nedsat dannelse af

antistoffer, der menes at spille en vigtig rolle ved at angribe blodkarrene og forårsage inflammation.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Blitzima?

Laboratorieundersøgelser, der sammenligner Blitzima med MabThera, har vist, at det aktive stof i

Blitzima svarer til MabThera, hvad angår struktur, renhed og biologisk aktivitet. Undersøgelser har

også vist, at indgivelse af Blitzima frembringer samme mængde af det aktive stof i kroppen som

indgivelse af MabThera.

Desuden er Blitzima blevet sammenlignet med MabThera ved indgivelse i en vene i en

hovedundersøgelse, der omfattede 372 patienter med aktiv rheumatoid artritis (en inflammatorisk

sygdom). Undersøgelsen viste, at Blitzima og MabThera havde en sammenlignelig virkning på

gigtsymptomer: Andelen af patienter, som opnåede en forbedring på 20 % i symptomscoren (kaldet

ACR20) efter 24 uger, var 74 % (114 ud af 155 patienter) med Blitzima og 73 % (43 ud af 59

patienter) med MabThera.

Der var yderligere evidens fra underbyggende undersøgelser, herunder en undersøgelse, som

omfattede 121 patienter med fremskredent follikulært lymfom, hvor det var mindst lige så effektivt at

tilføje Blitzima til kemoterapi som at tilføje Rituxan, den amerikanske version af MabThera. I denne

undersøgelse sås der en forbedring i 96 % af tilfældene (67 ud af 70 patienter) med Blitzima og 90 %

af tilfældene (63 ud af 70 patienter) med Rituxan.

Da Blitzima er et biosimilært lægemiddel, behøver alle de undersøgelser af rituximabs virkning og

sikkerhed, der er udført for MabThera, ikke at blive gentaget for Blitzima.

Hvilke risici er der forbundet med Blitzima?

De hyppigste bivirkninger ved rituximab er reaktioner i forbindelse med infusionen (såsom feber,

kuldegysninger og rysten), som optræder hos de fleste kræftpatienter og hos mere end 1 ud af 10

GPA- eller MPA-patienter på tidspunktet for den første infusion. Risikoen for sådanne reaktioner aftager

ved efterfølgende infusioner. De hyppigste alvorlige bivirkninger er infusionsreaktioner, infektioner og,

hos kræftpatienter, problemer i forbindelse med hjertet. Andre alvorlige bivirkninger er genopblussen

af hepatitis B-leverbetændelse (reaktivering af tidligere aktiv infektion med hepatitis B-virus) og den

sjældne, svære hjerneinfektion progressiv multifokal leukoencefalopati (PML). Den fuldstændige liste

over indberettede bivirkninger ved Blitzima fremgår af indlægssedlen.

Blitzima

EMA/327757/2017

Side 3/3

Blitzima må ikke anvendes hos personer, der er overfølsomme (allergiske) over for rituximab,

museproteiner eller et af de øvrige indholdsstoffer. Det må heller ikke anvendes hos patienter med

svære infektioner eller et stærkt svækket immunsystem. Patienter med GPA eller MPA må heller ikke

få Blitzima, hvis de har svære hjerteproblemer.

Hvorfor blev Blitzima godkendt?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav til

biosimilære lægemidler er påvist, at Blitzimas og MabTheras struktur, renhed og biologiske aktivitet

svarer til hinanden, og at de fordeles i kroppen på samme måde. Endvidere viste en undersøgelse, der

sammenlignede Blitzima med MabThera hos patienter med reumatoid artritis (og som kan underbygge

dets anvendelse ved andre inflammatoriske sygdomme som GPA og MPA), at begge lægemidler er lige

effektive, og en underbyggende undersøgelse af patienter med follikulært lymfom viste effektivitet ved

kræft. Alle disse oplysninger blev således anset for tilstrækkelige til at konkludere, at Blitzima vil have

de samme egenskaber som MabThera, hvad angår effektivitet ved de godkendte indikationer. Det var

derfor agenturets opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for MabThera, og det

anbefalede udstedelse af en markedsføringstilladelse for Blitzima.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Blitzima?

Virksomheden, der markedsfører Blitzima, vil udlevere undervisningsmateriale til læger og patienter,

som anvender lægemidlet til andre sygdomme end kræft, herunder information om, at lægemidlet skal

gives på et sted, hvor der er genoplivningsudstyr tilgængeligt, og om risikoen for infektion, herunder

PML. Patienterne vil desuden få udleveret et patientkort, som de altid skal have på sig, med

instruktioner om straks at kontakte lægen, hvis de får nogen af de nævnte symptomer på infektion.

Læger, der ordinerer Blitzima mod kræft, vil få udleveret undervisningsmateriale, der minder dem om

nødvendigheden af kun at anvende lægemidlet ved infusion i en vene.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Blitzima.

Andre oplysninger om Blitzima

Den fuldstændige EPAR for Blitzima findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Blitzima, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information