Atripla

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

23-07-2020

Aktiv bestanddel:
efavirenz, emtricitabine, tenofovir disoproxil fumarate
Tilgængelig fra:
Gilead Sciences Ireland UC
ATC-kode:
J05AR06
INN (International Name):
efavirenz, emtricitabine, tenofovir disoproxil
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Atripla er en fastdosis kombination af efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxilfumarat. Det er indiceret til behandling af HIV-1-infektion hos mennesker med virologisk suppression til HIV-1-RNA-niveauer på <50 kopier / ml på deres nuværende antiretrovirale kombinationsbehandling i mere end tre måneder. Patienter skal ikke have oplevet virologisk svigt på nogen forudgående antiretroviral terapi og skal være kendt for ikke at have nærede virus-stammer med mutationer overdragelse af betydelige modstand mod nogen af de tre komponenter, der er indeholdt i Atripla forud for indledningen af deres første antiretroviral behandling opskrift. Demonstration af gavn af Atripla er primært baseret på 48-uge af data fra et klinisk studie, hvor patienter med stabil virologisk undertrykkelse på en kombination af antiretrovirale terapi ændret til Atripla. Ingen data er tilgængelige fra kliniske studier med Atripla i behandling-naivt eller stærkt forbehandles patienter. Ingen data til rådighed til at støtte kombination
Produkt oversigt:
Revision: 34
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000797
Autorisation dato:
2007-12-13
EMEA kode:
EMEA/H/C/000797

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

15-05-2018

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

15-05-2018

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

11-12-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

23-07-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

23-07-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

23-07-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

23-07-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

11-12-2018

Læs hele dokumentet

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Atripla 600 mg/200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter

Efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Atripla til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Atripla

Sådan skal De tage Atripla

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Atripla indeholder tre aktive stoffer,

som anvendes til at behandle human immundefekt virus (hiv)-

infektion:

Efavirenz er en ikke-nukleosid-revers transkriptase-hæmmer (NNRTI).

Emtricitabin er en nukleosid-revers transkriptase-hæmmer (NRTI).

Tenofovir er en nukleotid-revers transkriptase-hæmmer (NtRTI).

Hvert af disse stoffer, også kendt som antiretroviral medicin, virker ved at hæmme et enzym (revers

transkriptase), som er nødvendigt for at virus kan formere sig.

Atripla er til behandling af Human Immundefekt Virus

(hiv)-infektion hos voksne i alderen 18 år

og derover, som tidligere er blevet behandlet med anden antiretroviral medicin, og hvis hiv-1-infektion

har været under kontrol i mindst tre måneder. Patienterne oplevetbehøver ikke at have være udsat for,

at en tidligere hiv-behandling ikke har virket.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Atripla

Tag ikke Atripla

hvis De er allergisk

over for efavirenz, emtricitabin, tenofovir, tenofovirdisoproxil eller et af de

øvrige indholdsstoffer i Atripla (angivet i punkt 6).

hvis De har alvorlig leversygdom.

hvis De har en hjertelidelse, såsom et unormalt elektrisk signal kaldet forlænget QT-

interval, som giver høj risiko for alvorlige problemer med hjerterytmen (Torsade de

Pointes).

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller blev født med hjerteproblemer.

hvis Deres læge har fortalt Dem, at de har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom

kalium eller magnesium, i blodet.

hvis De i øjeblikket tager

et eller flere af følgende lægemidler (se også “Brug af anden medicin

sammen med Atripla”):

Astemizol eller terfenadin

(mod høfeber eller andre allergier)

Bepridil

(mod hjertesygdom)

Cisaprid

(mod halsbrand)

Elbasvir/grazoprevir

(medicin til behandling af hepatitis C)

Ergotalkaloider

(f.eks. ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin)

(mod migræne og klyngehovedpine)

Midazolam eller triazolam

(sovemedicin)

Pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin

(mod visse sindstilstande)

Perikon

(Hypericum perforatum)

(naturlægemiddel mod depression og angst)

Voriconazol

(mod svampeinfektioner)

Flecainid, metoprolol

(mod uregelmæssigt hjerteslag)

Visse antibiotika

(makrolider, fluorokinoloner, imidazol)

Triazol-svampemidler

Visse midler mod malaria

Methadon

(medicin til behandling af stofmisbrug)

Hvis De tager et eller flere af disse lægemidler, skal De straks fortælle det til Deres læge.

tage disse lægemidler sammen med Atripla kan give alvorlige eller livstruende bivirkninger eller

stoppe den hensigtsmæssige virkning af disse lægemidler.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Atripla.

Du kan stadig smitte andre med hiv,

selvom du tager dette lægemiddel, selvom risikoen er

nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er

nødvendige for at undgå at smitte andre personer. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektion.

De kan stadig få infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-infektion, selvom

De tager Atripla.

De skal fortsat være i behandling hos Deres læge, mens De tager Atripla.

Fortæl det til Deres læge:

Hvis De tager anden medicin,

som indeholder efavirenz, emtricitabin,

tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid, lamivudin eller adefovirdipivoxil. De bør ikke

tage Atripla sammen med nogle af disse lægemidler.

Hvis De har eller har haft en nyresygdom,

eller hvis prøver har vist, at der er

problemer med Deres nyrer. Atripla bør ikke anvendes, hvis De har moderat til alvorlig

nyresygdom.

Atripla kan påvirke Deres nyrer. Før De starter på behandlingen, kan Deres læge bede om

blodprøver til at vurdere Deres nyrefunktion. Lægen kan også bede om blodprøver under

behandlingen for at kontrollere Deres nyrer.

Atripla tages normalt ikke sammen med anden medicin, som kan skade Deres nyrer (se

Brug af anden medicin sammen med Atripla

). Hvis dette er uundgåeligt, vil Deres læge

kontrollere Deres nyrefunktion en gang om ugen.

Hvis De har en hjertelidelse, såsom et unormalt elektrisk signal kaldet forlænget

QT-interval.

Hvis De tidligere har haft en psykisk sygdom,

herunder depression, eller stof- eller

alkoholmisbrug. Fortæl det straks til Deres læge, hvis De føler Dem deprimeret, har

selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4,

Bivirkninger

Hvis De tidligere har haft kramper (krampeanfald),

eller hvis De får krampestillende

behandling med f.eks. carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis De tager et eller

flere af disse lægemidler, kan det være nødvendigt for lægen at kontrollere indholdet af

krampestillende medicin i blodet for at sikre, at det ikke bliver påvirket, når De tager

Atripla. Lægen kan give Dem et andet krampestillende lægemiddel.

Hvis De tidligere har haft en leversygdom, herunder kronisk aktiv hepatitis.

Patienter med leversygdom, herunder kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling

med antiretroviral kombinationsmedicin, har større risiko for alvorlige eller måske

livstruende leverproblemer. Deres læge vil måske tage blodprøver for at kontrollere,

hvordan Deres lever fungerer, eller kan skifte Dem til anden medicin.

Hvis De har en

alvorlig leversygdom, må De ikke tage Atripla

(se ovenfor punkt 2,

Tag ikke Atripla

Hvis De har en hepatitis B-infektion, vil Deres læge nøje overveje, hvilken behandling,

der er den bedste for Dem. Tenofovirdisoproxil og emtricitabin, to af de aktive stoffer i

Atripla, har en vis virkning mod hepatitis B-virus, selvom emtricitabin ikke er godkendt

til behandling af hepatitis B-infektion. Symptomerne på Deres hepatitis kan blive værre,

efter De er holdt med at tage Atripla. Deres læge kan så tage blodprøver med

regelmæssige mellemrum for at kontrollere, hvordan Deres lever fungerer (se punkt 3,

Hvis De holder op med at tage Atripla

Uanset om De tidligere har haft en leversygdom, vil Deres læge overveje at tage

regelmæssige blodprøver for at kontrollere, hvordan Deres lever fungerer.

Hvis De er over 65 år.

Kun et utilstrækkeligt antal patienter over 65 år er blevet

undersøgt. Hvis De er over 65 år og har fået ordineret Atripla, vil Deres læge overvåge

Dem nøje.

Når De begynder at tage Atripla, skal De holde øje med:

Tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, koncentrationsbesvær eller unormale

drømme.

Disse bivirkninger kan starte i løbet af de første 1-2 dage af behandlingen og

forsvinder som regel efter de første 2-4 uger.

Tegn på hududslæt.

Atripla kan give hududslæt. Hvis De ser tegn på alvorligt udslæt

med blærer eller feber, skal De stoppe med at tage Atripla og straks fortælle det til lægen.

Hvis De har haft udslæt, mens De tog en anden NNRTI, kan der være større risiko for, at

De får udslæt med Atripla.

Tegn på betændelse eller infektion.

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion

(aids), som tidligere har haft følgesygdomme, kan tegn og symptomer på betændelse fra

de tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv-behandlingen er startet. Det

antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som gør

kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige

symptomer. Hvis De bemærker symptomer på infektion, skal De omgående fortælle

Deres læge det.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at

immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter,

du er påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige

behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom

muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op

igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Knogleproblemer.

Nogle patienter, der får antiretroviral kombinationsbehandling, kan

udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund af

nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for udvikling af denne

sygdom hører blandt andre: Hvor længe den antiretrovirale kombinationsbehandling

varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar,

samt højere Body Mass Index (BMI). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især i hofte,

knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis De bemærker et

eller flere af disse symptomer, skal De informere Deres læge.

Knogleproblemer (som nogle gange resulterer i knoglebrud) kan også forekomme på

grund af skader på celler i nyrerne (tubulære celler) (se punkt 4,

Bivirkninger

Børn og unge

Giv ikke Atripla til børn

og unge under 18 år. Brug af Atripla til børn og unge er ikke blevet

undersøgt.

Brug af anden medicin sammen med Atripla

De må ikke tage Atripla sammen med visse andre lægemidler.

Disse lægemidler er nævnt under

Tag ikke Atripla

i begyndelsen af punkt 2. Det omfatter nogle almindelige lægemidler og nogle

naturlægemidler (inklusive perikon), som kan forårsage alvorlige bivirkninger.

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De tager anden medicin, for nylig har taget anden

medicin eller planlægger at tage anden medicin.

De bør heller ikke tage Atripla sammen med anden medicin, der indeholder efavirenz (medmindre

Deres læge anbefaler det), emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid, lamivudin eller

adefovirdipivoxil.

Fortæl det til lægen

hvis De tager anden medicin, som kan skade Deres nyrer, f.eks.:

Aminoglykosider, vancomycin (mod bakterieinfektioner)

Foscarnet, ganciclovir, cidofovir (mod virusinfektioner)

Amphotericin B, pentamidin (mod svampeinfektioner)

Interleukin-2 (til behandling af kræft)

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er, til at lindre knogle- eller muskelsmerter)

Atripla kan påvirke virkningen af anden medicin, herunder naturlægemidler med Ginkgo

biloba-ekstrakt (tempeltræ-ekstrakt). Dette kan betyde, at mængden af Atripla eller anden medicin i

blodet kan blive påvirket, og det kan stoppe den hensigtsmæssige virkning af Deres medicin eller

forværre evt. bivirkninger. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for lægen at justere Deres dosis

eller kontrollere indholdet i blodet.

Det er vigtigt, at De fortæller det til Deres læge eller

apotekspersonalet, hvis De tager et eller flere af følgende:

Medicin der indeholder didanosin (mod hiv-infektion):

Hvis De tager Atripla sammen med

andre antivirale lægemidler, som indeholder didanosin, kan det øge indholdet af didanosin i

blodet og nedsætte CD4-celletallet. Der er set sjældne tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen og

laktatacidose (overskud af mælkesyre i blodet), der nogle gange har medført dødsfald, når

medicin, der indeholder tenofovirdisoproxil blev indtaget samtidigt med didanosin. Deres læge

vil nøje overveje, om det er nødvendigt at behandle Dem med medicin, der indeholder tenofovir

og didanosin.

Anden medicin der bruges mod hiv-infektion:

Følgende proteasehæmmere: Darunavir,

indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir eller atazanavir eller saquinavir, der er forstærket med

ritonavir. Deres læge kan overveje at give Dem anden medicin eller ændre dosis af

proteasehæmmerne. Fortæl det også til Deres læge, hvis De tager maraviroc.

Medicin til behandling af hepatitis C-virusinfektion:

Elbasvir/grazoprevir,

glecaprevir/pibrentasvir, sofosbuvir/velpatasvir, sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir.

Medicin til nedsættelse af fedtindholdet i blodet (kaldet statiner):

Atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. Atripla kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Deres læge vil kontrollere

kolesterolindholdet og overveje at ændre Deres statindosis, hvis det er nødvendigt.

Medicin til behandling af kramper/krampeanfald (krampestillende medicin):

Carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. Atripla kan nedsætte mængden af den krampestillende

medicin i blodet. Carbamazepin kan nedsætte mængden af efavirenz, der er et af de aktive

stoffer i Atripla, i blodet. Deres læge kan måske finde det nødvendigt at overveje at give Dem et

andet krampestillende lægemiddel.

Medicin til behandling af bakterieinfektioner,

herunder tuberkulose og AIDS-relaterede

mykobakterier: Clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Deres læge kan finde det nødvendigt at

ændre Deres dosis eller give Dem et andet antibiotikum. Desuden kan lægen overveje at give

Dem en højere dosis efavirenz til behandling af Deres hiv-infektion.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (svampemiddel):

Itraconazol eller posaconazol.

Atripla kan nedsætte mængden af itraconazol eller af posaconazol i blodet. Deres læge kan finde

det nødvendigt at overveje at give Dem et andet svampemiddel.

Medicin til behandling af malaria:

Atovaquon/proguanil eller artemether/lumefantrin. Atripla

kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil eller artemether/lumefantrin i blodet.

Hormonal prævention, såsom p-piller, injiceret prævention (for eksempel Depo-Provera)

eller præventivt implantat (for eksempel Implanon):

De skal også anvende pålidelig

barriereprævention (se

Graviditet og amning

). Atripla kan forårsage, at hormonale

præventionsmidler ikke virker så godt. Der er forekommet graviditeter hos kvinder, der tog

efavirenz, en Atripla-komponent, mens de anvendte et præventivt implantat, selvom det ikke er

blevet fastslået, at behandlingen med efavirenz forårsagede, at præventionen svigtede.

Sertralin,

medicin til behandling af depression, fordi Deres læge kan finde det nødvendigt at

ændre Deres sertralindosis.

Bupropion,

medicin til behandling af depression eller til at hjælpe Dem med at holde op med at

ryge, fordi Deres læge kan finde det nødvendigt at ændre Deres bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumblokkere):

Når De begynder at tage Atripla,

kan Deres læge finde det nødvendigt at ændre Deres dosis af calciumblokkeren.

Medicin, der anvendes til at forhindre afstødning af transplanterede organer (også kaldet

immunsuppresiva),

såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus. Når De begynder eller

ophører med at tage Atripla, vil Deres læge nøje kontrollere niveauet af det

immunsupprimerende lægemiddel i Deres blod og vil måske justere dosis.

Warfarin eller acenocoumarol

(medicin, der anvendes til at hindre dannelse af blodpropper):

Deres læge kan finde det nødvendigt at ændre Deres dosis af warfarin eller acenocoumarol.

Ginkgo biloba-ekstrakt

(tempeltræ-ekstrakt, et naturlægemiddel).

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling med Atripla

og i 12 uger derefter

. Deres læge

kan bede Dem om at tage en graviditetstest for at sikre, at De ikke er gravid, før De starter behandling

med Atripla.

Hvis De kan blive gravid,

er det nødvendigt, at De bruger en pålidelig form for barriereprævention

(f.eks. kondom) sammen med andre former for prævention, herunder P-piller eller andre hormonale

præventionsmidler (f.eks. implantat, injektion),

mens De tager Atripla

. Efavirenz, som er et af de

aktive stoffer i Atripla, kan blive i blodet i et stykke tid efter, at behandlingen er stoppet. Derfor bør

De fortsætte med at tage præventive forholdsregler, som nævnt ovenfor, i 12 uger efter De er holdt op

med at tage Atripla.

Kontakt straks Deres læge, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid.

Hvis De er gravid,

må De kun tage Atripla, hvis De og Deres læge beslutter, at det er klart nødvendigt.

Der er set alvorlige misdannelser hos fostre fra dyr og hos nyfødte børn, hvis mødre blev behandlet

med efavirenz under graviditeten.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Hvis De har taget Atripla under Deres graviditet, kan lægen anmode om regelmæssige blodprøver og

andre diagnostiske undersøgelser for at overvåge barnets udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelse mod hiv risikoen ved

bivirkningerne.

De må ikke amme under behandling med Atripla.

Både hiv og indholdsstofferne i Atripla kan gå

over i mælken og forårsage alvorlig skade på Deres barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Atripla kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed.

Kør ikke bil eller

motorcykel og lad være med at cykle og lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner, hvis De

føler Dem påvirket.

Atripla indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan skal De tage Atripla

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

1 tablet om dagen taget gennem munden. Atripla bør tages på tom mave (sædvanligvis defineret som

1 time før eller 2 timer efter et måltid), helst ved sengetid. Dette kan gøre nogle bivirkninger (f.eks.

svimmelhed, døsighed) mindre generende. Atripla skal sluges hel sammen med vand.

Atripla skal tages hver dag.

Hvis Deres læge beslutter at stoppe behandlingen med et af de aktive stoffer i Atripla, kan De få

efavirenz, emtricitabin og/eller tenofovirdisoproxil hver for sig eller sammen med anden medicin til

behandling af Deres hiv-infektion.

Hvis De har taget for meget Atripla

Hvis De ved et uheld har taget for mange Atripla-tabletter, kan De have en forhøjet risiko for at opleve

mulige bivirkninger med denne medicin (se punkt 4,

Bivirkninger

). Kontakt lægen eller den nærmeste

skadestue for at få råd. Tag tabletbeholderen med, så De let kan vise, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage Atripla

Det er vigtigt, at De ikke springer en dosis Atripla over.

Hvis De – inden for 12 timer efter, dosis normalt tages – kommer i tanker om, at De har glemt at

tage en dosis,

skal De tage den så hurtigt som muligt og derefter tage den næste dosis på det normale

tidspunkt.

Hvis det næsten allerede er tidspunktet (mindre end 12 timer før) Deres næste dosis,

skal De ikke

tage den glemte dosis. Vent og tag den næste dosis på det normale tidspunkt. De må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis De kaster op (inden for en time efter De har taget Atripla),

bør De tage en ny tablet. Vent

ikke til tidspunktet for Deres næste dosis. De behøver ikke tage en ny tablet, hvis De kastede op mere

end en time efter, De tog Atripla.

Hvis De holder op med at tage Atripla

Hold ikke op med at tage Atripla uden at tale med Deres læge.

Hvis De holder op med at tage

Atripla, kan det have alvorlig indvirkning på, hvordan De reagerer på fremtidig behandling. Hvis De

holder op med at tage Atripla, skal De kontakte Deres læge, før De begynder at tage Atripla-tabletter

igen. Lægen kan overveje at give Dem de aktive stoffer i Atripla hver for sig, hvis De har problemer

eller det er nødvendigt at justere Deres dosis.

Når Deres Atripla er ved at slippe op,

skal De hente mere hos Deres læge eller på apoteket. Dette er

meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicinindtagelsen standses – selv i

kort tid. Virus kan derved blive vanskeligere at behandle.

Hvis De både har hiv-infektion og hepatitis B,

er det særlig vigtigt ikke at stoppe behandlingen med

Atripla uden at tale med Deres læge først. Nogle patienter har fået taget blodprøver eller har

symptomer, som viser, at deres hepatitis er forværret, efter de er holdt op med at tage emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil (to af de tre aktive stoffer i Atripla). Hvis behandlingen med Atripla ophører, vil

Deres læge muligvis foreslå, at De genoptager behandlingen af hepatitis B. Det kan være nødvendigt

at få taget blodprøver i 4 måneder efter ophør med behandlingen for at kontrollere, hvordan Deres

lever fungerer. Hos nogle patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose bør behandlingen ikke

ophøre, fordi det kan medføre en forværring af Deres hepatitis, hvilket kan være livstruende.

Bemærker De nogle nye eller usædvanlige symptomer efter behandlingens ophør, skal De

omgående oplyse Deres læge herom, især hvis det drejer sig om symptomer, som De forbinder med

hepatitis B-infektion.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Mulige alvorlige bivirkninger: Tal straks med lægen

-

Laktatacidose

(overskud af mælkesyre i blodet)

er en

sjælden

(kan påvirke op til 1 ud af hver

1.000 patienter), men alvorlig bivirkning, som kan være livstruende. Følgende bivirkninger kan

være tegn på laktatacidose:

Dyb, hurtig vejrtrækning

Træthed

Kvalme, opkastning og mavesmerter

Hvis De tror, De kan have laktatacidose, skal De straks kontakte lægen.

Andre mulige alvorlige bivirkninger

De følgende bivirkninger er

ikke almindelige

(de kan påvirke op til 1 ud af hver 100 patienter):

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (Stevens-

Johnsons syndrom, erythema multiforme, se punkt 2)

Hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg

Vrede, selvmordstanker, mærkelige tanker, paranoia, ude af stand til at tænke klart,

humørpåvirkning, se og høre ting som i virkeligheden ikke er der (hallucinationer),

selvmordsforsøg, personlighedsændring (psykoser), katatoni (en tilstand, hvor patienten ikke

kan bevæge sig eller tale i et stykke tid).

Mavesmerter fremkaldt af betændelse i bugspytkirtlen

Glemsomhed, forvirring, krampeanfald, usammenhængende tale, rysten (tremor)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe eller mavesmerter fremkaldt af betændelse i leveren

Beskadigelse af de tubulære celler i nyrerne

Psykiske bivirkninger ud over de ovenfor nævnte omfatter vrangforestillinger og neuroser. Nogle

patienter har begået selvmord. Disse problemer synes at forekomme oftere hos personer, der tidligere

har haft en psykisk sygdom. Kontakt altid straks Deres læge, hvis De får disse symptomer.

Bivirkninger, som påvirker leveren: Hvis De også har en hepatitis B-virusinfektion, kan De komme ud

for en forværring af Deres hepatitis efter behandlingsophør (se punkt 3).

De følgende bivirkninger er

sjældne

(de kan påvirke op til 1 ud af hver 1.000 patienter):

Leversvigt, som i nogle tilfælde medfører død eller levertransplantation. De fleste tilfælde

forekom hos patienter, der allerede havde en leversygdom, men der har været nogle få

indberetninger fra patienter uden allerede eksisterende leversygdom.

Nyrebetændelse, udskillelse af store mængder urin og en fornemmelse af at være tørstig

Smerter i ryggen forårsaget af nyreproblemer inklusive nyresvigt. Deres læge vil måske tage

blodprøver for at se, om nyrerne fungerer ordentligt.

Kalktab fra knoglerne (med knoglesmerter, som nogle gange resulterer i knoglebrud), som kan

forekomme på grund af beskadigelse af de tubulære celler i nyrerne

Fedtlever

Hvis De tror, at De kan have en af disse alvorlige bivirkninger, skal De tale med lægen.

Hyppigste bivirkninger

De følgende bivirkninger er

meget almindelige

(de kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter):

Svimmelhed, hovedpine, diarré, kvalme, opkastning

Udslæt (inklusive røde pletter eller skjolder, nogle gange med blærer og hævelse af huden), som

kan være en allergisk reaktion

Svaghedsfølelse

Prøver kan også vise:

Nedsat indhold af fosfat i blodet

Øget indhold af kreatinkinase i blodet som kan medføre muskelsmerter og -svaghed

Andre mulige bivirkninger

De følgende bivirkninger er

almindelige

(de kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter):

Allergiske reaktioner

Koordinations- og balanceproblemer

Føle sig bekymret eller nedtrykt

Søvnbesvær, unormale drømme, koncentrationsbesvær, døsighed

Smerter, mavesmerter

Fordøjelsesproblemer som medfører ubehag efter måltider, oppustethed, øget luftafgang fra

tarmen

Appetitløshed

Træthed

Kløe

Ændringer i hudfarve inklusive pletvis mørkfarvning af huden, ofte begyndende på hænder og

fodsåler

Prøver kan også vise:

Lavt antal hvide blodlegemer (et nedsat antal hvide blodlegemer kan gøre Dem mere

modtagelig over for infektioner)

Problemer med lever og bugspytkirtel

Forhøjet indhold af fedtsyrer (triglycerider), bilirubin eller sukker i blodet

De følgende bivirkninger er

ikke almindelige

(de kan påvirke op til 1 ud af hver 100 patienter):

Nedbrydning af muskelvæv, muskelsmerter eller -svaghed

Blodmangel (lavt antal røde blodlegemer)

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed), piben, ringen eller anden vedblivende

støj i ørerne

Sløret syn

Kuldegysninger

Brystforstørrelse hos mænd

Nedsat sexlyst

Ansigtsrødme

Mundtørhed

Øget appetit

Prøver kan også vise:

Nedsat kalium i blodet

Forhøjet kreatinin i blodet

Proteiner i urinen

Forhøjet kolesterol i blodet

Nedbrydning af muskelvæv, kalktab fra knoglerne (med knoglesmerter, som nogle gange resulterer i

knoglebrud), muskelsmerter, muskelsvaghed og nedsat kalium- eller phosphatniveau i blodet kan

forekomme på grund af skader på celler i nyrerne (de tubulære celler).

De følgende bivirkninger er

sjældne

(de kan påvirke op til 1 ud af hver 1.000 patienter):

Kløende udslæt på huden fremkaldt af en reaktion på sollys

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apotekspersonalet. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

De eller Deres pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Læs hele dokumentet

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Atripla 600 mg/200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 600 mg efavirenz, 200 mg emtricitabin og

245 mg tenofovirdisoproxil (som fumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Lyserød, kapselformet, filmovertrukken tablet, der måler 20 mm x 10,4 mm. Den er præget med „123“

på den ene side; den anden side er glat.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Atripla er en fastdosis-kombination af efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxilfumarat. Atripla er

indiceret til behandling af human immundefekt virus-1 (hiv-1)-infektion hos voksne i alderen 18 år og

derover med virologisk suppression til hiv-1-rna-koncentrationer < 50 kopier/ml, som er i

antiretroviral kombinationsbehandling og har været det i mere end 3 måneder. Patienter må ikke

tidligere have oplevet virologisk svigt under antiretroviral behandling, og de må ikke før deres første

antiretrovirale behandling have haft virustammer med mutationer, der kan give signifikant resistens

over for en eller flere af de tre komponenter, som Atripla indeholder (se pkt. 4.4 og 5.1).

Påvisning af Atriplas gavnlige virkning er primært baseret på 48-ugers data fra et klinisk studie, hvor

patienter med stabil virologisk suppression i antiretroviral kombinationsbehandling skiftede til Atripla

(se pkt. 5.1). Der findes for tiden ingen data fra kliniske studier med Atripla til behandlingsnaive

patienter eller patienter, som tidligere har fået massiv behandling.

Der er ingen tilgængelige data til at understøtte kombinationen af Atripla og andre antiretrovirale

lægemidler.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen bør initieres af en læge, der har erfaring med behandling af hiv-infektion.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Atripla er én tablet, taget oralt, én gang dagligt.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Atripla i mindre end 12 timer efter tidspunktet, hvor

patienten normalt tager dosen, skal patienten tage Atripla så snart som muligt og derefter fortsætte

med den normale doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage en dosis Atripla i mere end 12 timer,

og det næsten er tid til næste dosis, skal patienten ikke tage den manglende dosis, men blot fortsætte

med den normale doseringsplan.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Atripla, skal der tages en ny tablet. Hvis

patienten kaster op mere end 1 time efter at have taget Atripla, skal patienten ikke tage en ny dosis.

Det anbefales, at Atripla tages på tom mave, da mad kan øge efavirenz-eksponeringen og kan føre til

øget bivirkningsfrekvens (se pkt. 4.4 og 4.8). Dosering ved sengetid anbefales for at forbedre

tolerabiliteten af efavirenz med hensyn til neurologiske bivirkninger (se pkt. 4.8).

Det forudses, at tenofovir-eksponeringen (AUC) vil være ca. 30% lavere efter administration af

Atripla på tom mave sammenlignet med tenofovirdisoproxil, når denne tages som individuel

komponent sammen med mad (se pkt. 5.2). Data vedrørende den kliniske fortolkning af den

reducerede farmakokinetiske eksponering er ikke tilgængelige. Den kliniske betydning af denne

reduktion må forventes at være begrænset hos virologisk supprimerede patienter (se pkt. 5.1).

Hvis seponering af en af komponenterne i Atripla er indiceret, eller hvis modifikation af dosis er

nødvendig, er separate præparater med efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxil tilgængelige. Se

produktresuméet for disse lægemidler.

Hvis behandling med Atripla seponeres, bør efavirenz' lange halveringstid (se pkt. 5.2) samt tenofovirs

og emtricitabins lange intracellulære halveringstid tages i betragtning. På grund af den individuelle

variabilitet i disse parametre samt risikoen for resistensudvikling bør anbefalingerne for

hiv-behandling konsulteres, idet årsagen til seponering også tages med i overvejelserne.

Dosisjustering:

Hvis Atripla gives samtidigt med rifampicin til patienter, der vejer 50 kg eller derover,

kan det overvejes at give yderligere 200 mg efavirenz/dag (800 mg i alt) (se pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre

Atripla bør administreres med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Atripla bør ikke gives til patienter med moderat eller svær nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

< 50 ml/min). Hos patienter med moderat eller svær nedsat nyrefunktion er det nødvendigt med

justering af dosisintervallet for emtricitabin og tenofovirdisoproxil, som ikke kan opnås med

kombinationstabletten (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Atriplas farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. Patienter med let

leversygdom (Child-Pugh-Turcotte (CPT), klasse A) kan behandles med den dosis, der normalt

anbefales for Atripla (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Patienterne bør monitoreres omhyggeligt for

bivirkninger, især symptomer fra nervesystemet, der er relateret til efavirenz (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis behandling med Atripla seponeres hos patienter, der har både hiv og HBV, bør disse patienter

monitoreres tæt for tegn på forværring af hepatitis (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Atriplas sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Administration

Atripla-tabletter skal synkes hele sammen med vand, én gang dagligt.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Svært nedsat leverfunktion (CPT klasse C) (se pkt. 5.2).

Samtidig administration med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam, primozid, bepridil

eller ergotalkaloider (f.eks. ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin).

Konkurrence om cytochrom P450 (CYP) 3A4 fra efavirenz kan resultere i hæmning af

metaboliseringen. Dette kan medføre risiko for alvorlige og/eller livstruende bivirkninger (f.eks.

hjertearytmier, forlænget sedation eller respirationsdepression) (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med elbasvir/grazoprevir på grund af de forventede signifikante fald i

plasmakoncentrationer af elbasvir og grazoprevir. Denne virkning skyldes efavirenz' induktion af

CYP3A4 eller P-gp og kan medføre, at den terapeutiske virkning af elbasvir/grazoprevir forsvinder (se

pkt. 4.5).

Samtidig administration med voriconazol. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol

signifikant, mens voriconazol også reducerer plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Da

Atripla er et fastdosis kombinationsprodukt, kan efavirenzdosis ikke ændres (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med naturlægemidler, som indeholder perikon

(Hypericum perforatum)

grund af risiko for reduktion i plasmakoncentrationerne samt reduceret klinisk virkning af efavirenz

(se pkt. 4.5).

Administration til patienter med:

En familieanamnese med pludseligt dødsfald eller med kongenit forlængelse af QTc-

intervallet på elektrokardiogrammer eller med andre kliniske tilstande, som vides at

forlænge QTc-intervallet.

En anamnese med symptomatiske hjertearytmier eller med klinisk relevant bradykardi

eller med kongestiv hjerteinsufficiens ledsaget af nedsat venstre ventrikel

uddrivningsfraktion.

Svær forstyrrelse i elektrolytbalancen, f.eks. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.

Samtidig administration med lægemidler, som vides at forlænge QTc-intervallet (proarytmika).

Disse lægemidler omfatter:

antiarytmika af klasse IA og III

neuroleptika, antidepressiva

visse antibiotika, herunder stoffer fra følgende klasser: makrolider, fluorokinoloner,

imidazol- og triazol-antimykotika

visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol)

cisaprid

flecainid

visse antimalariamidler

methadon (se pkt. 4.4, 4.5 og 5.1)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Samtidig administration med andre lægemidler

Som en fast kombination bør Atripla ikke gives samtidigt med andre lægemidler, der indeholder de

samme aktive komponenter, emtricitabin eller tenofovirdisoproxil. Atripla bør ikke administreres

samtidigt med lægemidler, der indeholder efavirenz, medmindre det er nødvendigt på grund af

dosisjustering, f.eks. med rifampicin (se pkt. 4.2). På grund af ligheder med emtricibatin bør Atripla

ikke gives samtidigt med andre cytidinanaloger som lamivudin (se pkt. 4.5). Atripla må ikke gives

samtidigt med adefovirdipivoxil eller med lægemidler, som indeholder tenofoviralafenamid.

Samtidig administration af Atripla og didanosin frarådes (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af Atripla og sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

frarådes, da plasmakoncentrationen af velpatasvir og voxilaprevir forventes at blive reduceret efter

samtidig administration af efavirenz, som kan resultere i manglende terapeutisk virkning af

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir (se pkt. 4.5).

Der foreligger ingen data om sikkerheden og virkningen af Atripla i kombination med andre

antiretrovirale lægemidler.

Samtidig brug af Ginkgo biloba-ekstrakt frarådes (se pkt. 4.5).

Ved skift fra en antiretroviral behandling, der er baseret på proteasehæmmere

De eksisterende data, antyder, at det kan medføre en reduktion i behandlingsresponsen, når patienter

skifter fra en antiretroviral behandling, der er baseret på proteasehæmmere, til Atripla, (se pkt. 5.1).

Disse patienter skal monitoreres omhyggeligt for bivirkninger og stigning i viræmi, da

sikkerhedsprofilen for efavirenz er forskellig fra proteasehæmmeres sikkerhedsprofil.

Opportunistiske infektioner

Patienter, der får Atripla eller anden antiretroviral behandling, kan fortsat udvikle opportunistiske

infektioner og andre hiv-relaterede komplikationer og bør derfor fortsætte under tæt klinisk

observation af læger, der har erfaring med behandling af patienter med hiv-associerede sygdomme.

Overførsel af hiv

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Virkning af mad

Administration af Atripla sammen med mad kan øge efavirenz-eksponeringen (se pkt. 5.2) og kan føre

til øget bivirkningsfrekvens (se pkt. 4.8). Det anbefales, at Atripla tages på tom mave, helst ved

sengetid.

Leversygdom

Atriplas farmakokinetik, sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos patienter med signifikante,

tilgrundliggende leversygdomme (se pkt. 5.2). Atripla er kontraindiceret hos patienter med svær

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3) og bør ikke anvendes til patienter med moderat nedsat leverfunktion.

Da efavirenz hovedsageligt metaboliseres ved hjælp af CYP-systemet, bør forsigtighed udvises ved

administration af Atripla til patienter med let nedsat leverfunktion. Disse patienter bør monitoreres

omhyggeligt med henblik på efavirenz-bivirkninger, især symptomer fra nervesystemet. Der bør

regelmæssigt udføres laboratorietests til evaluering af deres leversygdom (se pkt. 4.2).

Hos patienter med tidligere tilfælde af leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv hepatitis, er der en

øget forekomst af unormal leverfunktion under antiretroviral kombinationsbehandling (CART), og

disse patienter bør monitoreres i henhold til standardprocedurer. Ved tegn på forværring af

leversygdom eller vedvarende forhøjelse af serumaminotransferaser til mere end 5 gange den øvre

normalgrænse, skal fordelen ved fortsat behandling med Atripla vurderes i forhold til de potentielle

risici ved signifikant levertoksicitet. Hos sådanne patienter bør det overvejes at afbryde eller seponere

behandlingen (se pkt. 4.8).

Hos patienter, der er behandlet med andre lægemidler, der sættes i forbindelse med levertoksicitet,

anbefales monitorering af leverenzymer.

Leverproblemer

Efter markedsføring er der også indberettet om leversvigt hos patienter uden præeksisterende

leversygdom eller andre identificerede risikofaktorer (se pkt. 4.8). Monitorering af leverenzymer bør

overvejes hos alle patienter, uanset om der er leverdysfunktion eller andre risikofaktorer i anamnesen.

Patienter med hiv, som samtidigt er inficerede med hepatitis B- (HBV) eller C-(HVC)virus

Hos patienter med kronisk hepatitis B eller C, som behandles med CART, er der en øget risiko for

svære og potentielt letale, hepatiske bivirkninger.

Læger bør holde sig til de aktuelle hiv-behandlingsretningslinjer for optimal håndtering af

hiv-infektion hos patienter med samtidig infektion med HBV.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling af hepatitis B eller C henvises der også til de relevante

produktresuméer for disse lægemidler.

Sikkerhed og virkning af Atripla er ikke undersøgt til behandling af kronisk HBV-infektion.

Emtricitabin og tenofovir, individuelt og i kombinationsbehandling, har udvist aktivitet mod HBV i

farmakodynamiske studier (se pkt. 5.1). Begrænset klinisk erfaring tyder på, at emtricitabin og

tenofovirdisoproxil har anti-HBV-aktivitet, når de anvendes i antiretroviral kombinationsbehandling til

at kontrollere hiv-infektion. Seponering af Atripla hos patienter, der har både hiv og HBV, kan være

forbundet med svær, akut forværring af hepatitis. Patienter med hiv-infektion, som samtidigt er

inficerede med HBV, og som seponerer behandlingen med Atripla, bør overvåges nøje med både

klinisk og laboratoriemæssig opfølgning i mindst 4 måneder efter, at behandling med Atripla er

ophørt. Genoptagelse af hepatitis B-behandling kan være nødvendig. Behandlingen bør ikke seponeres

hos patienter med fremskreden leversygdom eller levercirrose, da forværringen efter behandlingsophør

kan føre til hepatisk dekompensation.

QTc-forlængelse

Der er set QTc-forlængelse i forbindelse med brug af efavirenz (se pkt. 4.5 og 5.1). For patienter, som

har øget risiko for Torsade de Pointes, eller som får lægemidler, der er forbundet med kendt risiko for

Torsade de Pointes, bør alternativer til Atripla overvejes.

Psykiatriske symptomer

Psykiatriske bivirkninger er indberettet hos patienter behandlet med efavirenz. Patienter med

psykiatriske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for alvorlige psykiatriske bivirkninger.

Specielt har svær depression været mere hyppig hos patienter med depression i anamnesen. Efter

markedsføring har der ligeledes været indberetninger vedrørende svær depression, selvmord,

vrangforestillinger, psykose-lignende adfærd og katatoni. Patienterne bør rådes til straks at kontakte

deres læge, hvis de oplever symptomer som svær depression, psykose eller selvmordstanker, med

henblik på vurdering af, om symptomerne er relateret til brugen af efavirenz, og hvis dette er tilfældet,

for at beslutte hvorvidt risici ved fortsat behandling overstiger fordelene (se pkt. 4.8).

Symptomer fra nervesystemet

Symptomer, der inkluderer, men ikke er begrænset til, svimmelhed, søvnløshed, døsighed, nedsat

koncentrationsevne og abnorme drømme er hyppigt indberettede bivirkninger hos patienter i kliniske

studier i behandling med efavirenz 600 mg dagligt. Svimmelhed er også set i kliniske studier med

emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Hovedpine er indberettet i kliniske studier med emtricitabin (se

pkt. 4.8). Symptomer fra nervesystemet associeret med efavirenz starter sædvanligvis inden for de

første 1-2 dage af behandlingen og svinder sædvanligvis efter de første 2-4 uger. Patienterne bør

informeres om, at disse almindelige bivirkninger sandsynligvis bedres ved fortsat behandling, og at de

ikke betyder, at der efterfølgende vil opstå nogle af de mindre hyppige psykiatriske symptomer.

Kramper

Der er set krampeanfald hos patienter i efavirenzbehandling, sædvanligvis i forbindelse med kramper i

anamnesen. Patienter, som får krampestillende medicin, der primært metaboliseres i leveren, som

f.eks. phenytoin, carbamazepin og phenobarbital, kan have brug for periodisk monitorering af

plasmakoncentrationerne. I et interaktionsstudie sås lavere carbamazepin plasmakoncentrationer, når

carbamazepin blev administreret sammen med efavirenz (se pkt. 4.5). Der bør udvises forsigtighed hos

patienter med kramper i anamnesen.

Nedsat nyrefunktion

Atripla bør ikke anvendes til patienter med moderat eller svær nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

< 50 ml/min). Hos patienter med moderat eller svær nedsat nyrefunktion er det nødvendigt med

justering af emtricitabin- og tenofovirdisoproxildosis, som ikke kan opnås med kombinationstabletten

(se pkt. 4.2 og 5.2). Brug af Atripla bør undgås med samtidig eller nylig brug af et nefrotoksisk

lægemiddel. Hvis samtidig brug af Atripla og nefrotoksiske lægemidler (f.eks. aminoglykosider,

amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin, vancomycin, cidofovir, interleukin-2) er

uundgåelig, skal nyrefunktionen monitoreres ugentligt (se pkt. 4.5).

Hos patienter i behandling med tenofovirdisoproxil med risikofaktorer for renal dysfunktion er der

blevet rapporteret tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af højdosis behandling med non-

steroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er) og behandling med flere NSAID’er. Hvis Atripla

administreres sammen med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres på tilstrækkelig vis.

Der er rapporteret nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi og proksimal

tubulopati (herunder Fanconis syndrom) ved klinisk anvendelse af tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.8).

Det anbefales, at man beregner kreatininclearance hos alle patienter forud for initiering af behandling

med Atripla. Desuden skal nyrefunktionen (kreatininclearance og serumphosphat) monitoreres efter to

til fire ugers behandling, efter tre måneders behandling og derefter hver tredje til sjette måned hos

patienter uden renale risikofaktorer. Hos patienter med nedsat nyrefunktion i anamnesen eller patienter

med risiko for nedsat nyrefunktion er hyppigere monitorering af nyrefunktionen nødvendig.

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l) eller kreatininclearance er reduceret til < 50 ml/min

hos patienter, der får Atripla, skal nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af

glucose- og kaliumkoncentrationen i blodet samt glucosekoncentrationen i urinen (se pkt. 4.8,

proksimal tubulopati). Da Atripla er et kombinationsprodukt og dosisintervallet for de enkelte

komponenter ikke kan justeres, bør behandling med Atripla seponeres hos patienter med bekræftet

kreatininclearance < 50 ml/min eller fald i serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/l). Det bør også

overvejes at afbryde behandlingen med Atripla i tilfælde af progressiv forværring af nyrefunktionen,

når der ikke er identificeret andre årsager. Hvis seponering af behandling med en af komponenterne i

Atripla er indiceret, eller hvis dosismodificering er påkrævet, er separate efavirenz-, emtricitabin- og

tenofovirdisoproxil-præparater tilgængelige.

Virkning på knogler

I et 144-ugers klinisk studie, som sammenlignede tenofovirdisoproxil med stavudin i kombination

med lamivudin og efavirenz til antiretroviral-naive patienter, blev der observeret små fald i

knoglemineraltætheden i hofte og rygsøjle i begge behandlingsgrupper. Fald i knoglemineraltætheden

i rygsøjlen samt ændringer i knoglebiomarkørerne fra

baseline

var signifikant større i

tenofovirdisoproxil-behandlingsgruppen ved 144 uger. Fald i knoglemineraltætheden i hoften var

signifikant større i denne gruppe indtil uge 96. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller

tegn på klinisk relevante knogleabnormiteter i løbet af de 144 uger.

I andre studier (prospektive studier og tværsnitsstudier) sås de mest udtalte reduktioner i BMD hos

patienter, der blev behandlet med tenofovirdisoproxil som del af et regime indeholdende en boostet

proteasehæmmer. Alternative behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose med høj

risiko for frakturer.

Knogleabnormiteter (i sjældne tilfælde medvirkende årsag til frakturer) kan forekomme i forbindelse

med proximal renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, bør relevant

konsultation foretages.

Hudreaktioner

Der er indberettet let til moderat udslæt som følge af de individuelle Atripla-komponenter. Udslæt

associeret med efavirenz forsvinder sædvanligvis ved fortsat behandling. Relevante antihistaminer

og/eller kortikosteroider kan forbedre tolerabiliteten og fremskynde udslættets forsvinden. Der er

rapporteret svært udslæt, ledsaget af blæredannelse, fugtig afskalning eller ulceration hos mindre end

1% af de patienter, der er behandlet med efavirenz (se pkt. 4.8). Forekomsten af erythema multiforme

eller Stevens-Johnsons syndrom var ca. 0,1%. Atripla skal seponeres hos patienter, der udvikler svært

udslæt ledsaget af blæredannelse, afskalning, mucosapåvirkning eller feber. Der er begrænset erfaring

med efavirenz hos patienter, som er ophørt med andre antiretrovirale lægemidler af NNRTI-gruppen.

Atripla bør ikke anvendes til patienter, som har haft en livstruende hudreaktion (f.eks. Stevens-

Johnsons syndrom) under NNRTI-behandling.

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsvirkning, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering

in utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad, dette er mest

udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om mitokondriel dysfunktion hos

hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for nukleosidanaloger

in utero

og/eller postnatalt.

Det har hovedsageligt drejet sig om behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst

rapporterede manifestationer er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske

forstyrrelser (hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Reaktionerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret (hypertoni, kramper,

unormal adfærd). Hvorvidt sådanne neurologiske forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t.

ikke kendt. Mitokondriel dysfunktion bør overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af

ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-

analoger

in utero

. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende antiretroviral

behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal hiv-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved initiering af CART opstå en

inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan

forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner

observeret inden for de første få uger eller måneder efter initiering af CART. Relevante eksempler er

cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller fokale mycobakterielle infektioner og

Pneumocystis jiroveci

-pneumoni

.

Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling

påbegyndes efter behov.

Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at

forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være

mange måneder efter initiering af behandling.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom og/eller hos

patienter, som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel

(omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body

Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær,

bør rådes til at søge læge.

Patienter med hiv-1 med stammer som har mutationer

Atripla bør undgås til patienter inficeret med hiv-1, som har K65R-, M184V/I- eller K102N-

mutationer (se pkt. 4.1 og 5.1).

Ældre

Atripla er ikke blevet undersøgt hos patienter over 65 år. Da det er mere sandsynligt, at ældre patienter

har nedsat lever- eller nyrefunktion, skal der udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter

med Atripla (se pkt. 4.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da Atripla indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan interaktioner, som er

identificeret med disse lægemidler individuelt, opstå med Atripla. Interaktionsstudier med disse

lægemidler er kun udført hos voksne.

Som en fast kombination bør Atripla ikke administreres samtidigt med andre lægemidler, der

indeholder komponenterne emtricitabin eller tenofovirdisoproxil. Atripla bør ikke administreres

samtidigt med lægemidler, der indeholder efavirenz, medmindre det er nødvendigt på grund af

dosisjustering, f.eks. med rifampicin (se pkt. 4.2). På grund af ligheder med emtricitabin bør Atripla

ikke administreres samtidigt med andre cytidinanaloger, såsom lamivudin. Atripla må ikke

administreres samtidigt med adefovirdipivoxil eller med lægemidler, som indeholder

tenofoviralafenamid.

Efavirenz inducerer CYP3A4, CYP2B6 og UGT1A1

in vivo

. Stoffer, som er substrater for disse

enzymer, kan have reducerede plasmakoncentrationer, når de administreres sammen med efavirenz.

Efavirenz kan være en CYP2C19- og CYP2C9-induktor, men hæmning er imidlertid også blevet

observeret

in vitro,

og nettovirkningen ved administration sammen med substrater for disse enzymer er

ikke klar (se pkt. 5.2).

Eksponeringen af efavirenz kan øges, når det administreres sammen med lægemidler (f.eks. ritonavir)

eller mad (f.eks. grapefrugtjuice), som hæmmer aktiviteten af CYP3A4 eller CYP2B6. Stoffer eller

naturlægemidler (for eksempel Ginkgo biloba-ekstrakt og perikon), som inducerer disse enzymer, kan

medføre reducerede plasmakoncentrationer af efavirenz. Samtidig brug af perikon er kontraindiceret

(se pkt. 4.3). Samtidig brug af Ginkgo biloba-ekstrakt frarådes (se pkt. 4.4).

In vitro

-studier og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist et lavt potentiale for CYP-

medierede interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret sammen med andre

lægemidler.

Interaktion med cannabinoid-test

Efavirenz binder ikke til cannabinoidreceptorer. Der er rapporteret falsk positive resultater for

cannabinoid i urinprøver hos ikke-inficerede og hiv-inficerede personer, som fik efavirenz, med nogle

screeningstests. Bekræftende testning med en mere specifik metode, såsom

gaskromatografi/massespektrometri anbefales i sådanne tilfælde.

Kontraindikationer for samtidig brug

Atripla må ikke administreres sammen med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

pimozid, bepridil eller ergotalkaloider (f.eks. ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin), da hæmning af disses metabolisme kan føre til alvorlige livstruende hændelser (se

pkt. 4.3).

Elbasvir/grazoprevir:

Samtidig administration af Atripla med elbasvir/grazoprevir er kontraindiceret,

da det kan medføre tab af det virologiske respons på elbasvir/grazoprevir (se pkt. 4.3 og tabel 1).

Voriconazol:

Samtidig administration af efavirenz og voriconazol standarddoser er kontraindiceret.

Da Atripla er et fastdosis-kombinationsprodukt, kan efavirenzdosis ikke ændres; voriconazol og

Atripla må derfor ikke administreres samtidigt (se pkt. 4.3 og tabel 1).

Perikon (Hypericum perforatum):

Samtidig administration af Atripla og perikon eller

naturlægemidler, der indeholder perikon, er kontraindiceret. Efavirenz' plasmakoncentrationer kan

reduceres ved samtidig brug af perikon. Dette skyldes perikons induktion af

lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller transportproteiner. Hvis en patient allerede tager

perikon, skal dette middel seponeres, og de virale koncentrationer og om muligt

efavirenzkoncentrationerne skal kontrolleres. Efavirenzkoncentrationen kan stige, når perikon

seponeres. Den inducerende virkning af perikon kan vare ved i mindst 2 uger efter seponering (se

pkt. 4.3).

QT-forlængende lægemidler:

Atripla er kontraindiceret ved samtidig brug af lægemidler, som vides at

forlænge QTc-intervallet og kan føre til Torsade de Pointes, f.eks. antiarytmika af klasse IA og III,

neuroleptika og antidepressiva, visse antibiotika, herunder nogle stoffer af følgende klasser:

makrolider, fluorokinoloner, imidazol- og triazol-antimykotika, visse non-sederende antihistaminer

(terfenadin, astemizol), cisaprid, flecainid, visse antimalariamidler og methadon (sepkt. 4.3).

Samtidig brug frarådes

Atazanavir/ritonavir:

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til en doseringsanbefaling for

atazanavir/ritonavir i kombination med Atripla. Samtidig administration af atazanavir/ritonavir og

Atripla derfor frarådes (se tabel 1).

Didanosin:

Samtidig administration af Atripla og didanosin frarådes (se tabel 1).

Sofosbuvir/velpatasvir

og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir

: Samtidig administration af Atripla og

sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir frarådes (se pkt. 4.4 og tabel 1).

Renalt eliminerede lægemidler:

Da emtricitabin og tenofovir primært elimineres via nyrerne, kan

samtidig administration af Atripla og lægemidler, der reducerer nyrefunktionen eller konkurrerer om

aktiv tubulær udskillelse (f.eks. cidofovir) øge serumkoncentrationen af emtricitabin, tenofovir

og/eller de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af Atripla bør undgås sammen med samtidig eller nylig brug af nefrotoksiske lægemidler.

Eksempler omfatter, men er ikke begrænset til, aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet,

ganciclovir, pentamidin, vancomycin, cidofovir eller interleukin-2 (se pkt. 4.4).

Andre interaktioner

Interaktioner mellem Atripla eller dets individuelle komponent(er) og andre lægemidler ses i tabel 1

nedenfor (stigning er angivet som „↑“, fald som „↓“, ingen ændring som „↔“, to gange dagligt som

„b.i.d.“, en gang dagligt som „q.d.“ og en gang hver 8. time som „q8t“). 90% konfidensinterval er vist

i parenteser, hvis det er muligt.

Læs hele dokumentet

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 26. november 2018 17:14:08. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/177233/2018

EMEA/H/C/000797

Atripla (efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

En oversigt over Atripla og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Atripla, og hvad anvendes det til?

Atripla er et lægemiddel mod virus og anvendes til behandling af voksne, der er smittet med humant

immundefektvirus type 1 (hiv-1), som er årsag til erhvervet immundefektsyndrom (aids).

Det anvendes kun til patienter, hos hvem koncentrationen af hiv i blodet (virusbelastningen) har været

under 50 kopier/ml i mere end tre måneder med deres nuværende hivbehandlingskombination. Det må

ikke anvendes til patienter, hos hvem tidligere hivbehandlingskombinationer ikke har virket eller er

ophørt med at virke. Atripla må heller ikke anvendes til patienter, som tidligere har været inficeret

med hiv, der er resistent over for et eller flere af de tre aktive stoffer i Atripla.

De tre aktive stoffer i Atripla er: efavirenz (600 mg), emtricitabin (200 mg) og tenofovirdisoproxil

(245 mg).

Hvordan anvendes Atripla?

Atripla udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i

behandling af hivinfektion.

Den anbefalede dosis af Atripla er én tablet én gang dagligt. Det anbefales, at Atripla tages på tom

mave og helst ved sengetid. Patienterne bør tage lægemidlet regelmæssigt og ikke springe doser over.

For mere information om brug af Atripla, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Atripla?

Lægemidlet indeholder tre aktive stoffer: efavirenz, som er en såkaldt non-nukleosid-revers

transkriptase-hæmmer (NNRTI), emtricitabin, som er en nukleosid-revers transkriptase-hæmmer, og

tenofovirdisoproxil, som er et "prodrug" (forstadium) til tenofovir, dvs. det omdannes til det aktive stof

tenofovir i kroppen. Tenofovir er en nukleotid-revers transkriptase-hæmmer. Både nukleosid- og

nukleotid-revers transkriptase-hæmmere betegnes sædvanligvis NRTI'er.

Alle tre aktive stoffer virker ved at blokere enzymet revers transkriptase, som produceres af hiv og gør

det muligt for virusset at inficere cellerne og producere flere virus. Atripla holder indholdet af hiv i

blodet nede. Det helbreder ikke hivinfektion eller aids, men sinker den skade på immunsystemet og

udviklingen af de infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Atripla (efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

EMA/685208/2018

Side 2/3

I Den Europæiske Union (EU) har efavirenz været godkendt siden 1999, emtricitabin siden 2003, og

tenofovirdisoproxil siden 2002.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Atripla?

Hovedstudiet af Atripla omfattede 300 patienter, hvis hivinfektion allerede var under effektiv

behandling med forskellige kombinationer af antivirale lægemidler. I studiet sammenlignedes

effektiviteten af at skifte til Atripla-tabletter med at fortsætte med den velfungerende kombinerede

hivbehandling. Det primære effektmål var andelen af patienter, hvis virusbelastning var under 200

kopier/ml efter 48 uger. Hovedstudiet viste, at det var lige så effektivt at skifte til Atripla som at

fortsætte med den tidligere behandlingskombination. Efter 48 uger havde 89 % af de patienter, der fik

Atripla (181 ud af 203), og 88 % af de patienter, der fortsatte med den tidligere behandling (85 ud af

97), en virusbelastning på mindre end 200 kopier/ml.

Et andet studie, der vedrørte, hvordan den kombinerede tablet blev absorberet i kroppen, viste, at den

kombinerede tablet blev absorberet på samme måde som de separate lægemidler indtaget på tom

mave.

Hvilke risici er der forbundet med Atripla?

De hyppigste bivirkninger ved Atripla (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

svimmelhed, hovedpine, diarré, kvalme, opkast, udslæt, kraftesløshed (asteni), for lavt fosfatindhold i

blodet (hypofosfatæmi) og forhøjet indhold af kreatinkinase (et enzym, der findes i musklerne). Den

fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Atripla fremgår af indlægssedlen.

Atripla må ikke anvendes hos patienter med alvorlig leversygdom eller patienter med et

familiemedlem, der har haft en ændring af hjertets elektriske aktivitet (QT-forlængelse), eller som

uventet er død. Det må heller ikke anvendes hos patienter, der har haft unormal hjerterytme (arytmi),

eller patienter med unormalt indhold af elektrolytter i blodet (f.eks. kalium eller magnesium).

Atripla må heller ikke anvendes hos patienter, der får noget af nedenstående:

lægemidler, der medfører QT-forlængelse

visse lægemidler, hvis nedbrydning blokeres eller fremskyndes af Atripla

perikon (et naturlægemiddel til behandling af depression)

voriconazol (anvendes ved svampeinfektioner)

Yderligere oplysninger og den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Atripla godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur bemærkede, at Atripla skal tages på tom mave for at forhindre

visse bivirkninger af en af lægemidlets bestanddele, efavirenz. Fordi det, at lægemidlet skal tages på

tom mave, kan gøre bestanddelen tenofovir mindre effektiv, kunne agenturet ikke anbefale Atripla til

almindelig anvendelse hos patienter med hiv og med stor virusbelastning. På baggrund af de

foreliggende data kunne det kun anbefale Atripla som en bekvem daglig tablet-behandling til at

vedligeholde virusbelastningen hos patienter, hvis virusbelastning allerede er nedbragt med anden

hivbehandling.

Agenturet konkluderede, at fordelene ved Atripla opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til

anvendelse i EU.

Atripla (efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil)

EMA/685208/2018

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri anvendelse af

Atripla?

Virksomheden, der markedsfører Atripla, skal sikre, at alle læger, som forventes at ordinere

lægemidlet, får udleveret informationsmateriale om den øgede risiko for nyresygdom, som er

forbundet med lægemidler, der indeholder tenofovirdisoproxil, herunder Atripla. Informationsmaterialet

skal også indeholde anbefalinger om overvågning af nyrefunktionen hos patienter, der tager

lægemidlet.

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Atripla.

Som for alle lægemidler, bliver data vedrørende brug af Atripla løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Atripla vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte

patienterne.

Andre oplysninger om Atripla

Atripla fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 13. december 2007.

Yderligere information om Atripla findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/Atripla

Denne oversigt blev sidst ajourført i 11-2018.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information