Anafranil Retard 75 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CLOMIPRAMINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Paranova Danmark A/S
ATC-kode:
N06AA04
INN (International Name):
clomipramine hydrochloride
Dosering:
75 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
14265
Autorisation dato:
1991-08-26

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Anafranil

Retard

75 mg depottabletter

clomipraminhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Anafranil Retard til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom

de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Anafranil Retard

3. Sådan skal du tage Anafranil Retard

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Anafranil Retard er et middel mod moderat til svær depression, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes tricykliske antidepressiva (TCA).

Anafranil Retard øger aktiviteten i et bestemt område af hjernen, som har betydning for symptomerne ved depression.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE ANAFRANIL RETARD

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på

doseringsetiketten.

Tag ikke Anafranil Retard, hvis du:

er allergisk over for clomipramin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Anafranil Retard (angivet i punkt 6).

er allergisk over for anden medicin mod depression, der virker som Anafranil

Retard (andre tricykliske antidepressiva).

tager eller for nylig har taget en bestemt type medicin (MAO-hæmmere) mod depression (isocarboxazid, moclobemid) eller Parkinsons sygdom

(rasagilin, selegilin).

har dårligt hjerte, for nylig har haft blodprop i hjertet, eller har forstyrrelser i hjerterytmen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Anafranil Retard, hvis du:

har epilepsi.

har tendens til kramper (f.eks. på grund af hjerne skade eller alkoholabstinenser).

har brugt medicin mod kramper (benzodiazepiner f.eks. nitrazepam).

tager medicin mod skizofreni og andre sindslidelser (antipsykotika f.eks. lithium).

tager anden medicin mod depression.

har dårligt hjerte eller andre hjerte-karproblemer, herunder meget langsom eller uregelmæssig puls.

har for lidt kalium i blodet.

har for lavt blodtryk.

har eller har haft forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

har eller har haft problemer med vandladningen (f.eks. prostata problemer).

lider af skizofreni. Din sygdom kan blive forværret.

har en lever- eller nyresygdom.

har en svulst i binyrerne (fæokromocytom, neuroblastom).

har for højt stofskifte eller tager medicin for stofskiftet.

har vedvarende forstoppelse. Anafranil Retard kan give tarmslyng, især hos ældre og sengeliggende personer.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan

forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange

længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker:

hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.

hvis du er ung. Information fra kliniske studier har vist, at der var en øget risiko for selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiatriske

lidelser, der blev behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv, bør du straks kontakte din læge eller hospitalet. Det

kan måske være en hjælp at tale med en ven eller pårørende om, at du er deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel.

Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis de synes, at din depression eller angst bliver værre, eller hvis de bliver bekymrede over

ændringer i din opførsel.

Vær opmærksom på følgende:

Nogle patienter (særligt ældre) kan især om natten opleve forvirring, desorientering, nedsat bevidsthed og søvnforstyrrelser. Det kan være tegn

på delirium. Tal med lægen.

Hvis du lider af panikangst, kan din angst blive forværret i starten af behandlingen. Dette fortager sig normalt i løbet af 14 dage.

Du bør jævnligt gå til tandlægen, når du er i behandling med Anafranil Retard, da der er øget risiko for forandringer i mundslimhinden,

betændelses reaktioner og huller i tænderne.

Anafranil

er et registreret varemærke, der tilhører

Novartis AG

176479P018

05/2019

Anafranil Retard kan nedsætte tåredannelsen. Dette kan give skader i øjet, hvis du bruger kontaktlinser. Tal med lægen.

Oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil Retard.

Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Anafranil Retard. Det kan have betydning for prøveresultaterne.

Så længe du tager Anafranil Retard, skal dit blod undersøges regelmæssigt. Ældre bør også få under søgt hjertefunktionen.

Du må ikke stoppe pludseligt med behandlingen. Tal med lægen.

Kontakt lægen, hvis du oplever noget af følgende:

Dit humør bliver markant anderledes med unaturlig opstemthed eller irritabilitet og dit søvnbehov ændrer sig. Det kan være tegn på, at du

udvikler mani.

Du får feber, ondt i halsen, kramper, muskelstivhed eller hurtig puls.

Brug af anden medicin sammen med Anafranil Retard

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Anafranil Retard, hvis du tager eller har taget en bestemt type medicin for nylig (MAO-hæmmere) mod depression (isocarboxazid,

moclobemid) eller Parkinsons sygdom (rasagilin, selegilin). Tal med lægen.

Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du tager:

Anden medicin mod depression (andre TCA, SNRI’er, SSRI’er f.eks. fluoxetin, paroxetin, sertralin, fluvoxamin).

Medicin mod for højt blodtryk, hedeture og fore byggelse af migræne (clonidin, alfamethyldopa, guanethidin, betanidin, resepin).

Vanddrivende medicin.

Medicin mod angst og uro eller kramper (benzodiazepiner).

Sovemedicin.

Medicin mod Parkinsons sygdom (biperiden).

Medicin mod allergi og høfeber (antihistaminer).

Medicin mod skizofreni og andre sindslidelser (phenothiaziner).

Medicin mod mani (lithium).

Øjendråber (atropin, phenylephrin).

Medicin mod alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen eller kredsløbssvigt (isoprenalin, adrenalin, noradrenalin, efedrin).

Medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen (propafenon, quinidin).

Medicin mod mavesår og for meget mavesyre (cimetidin).

Kvindelige kønshormoner (østrogen).

Medicin mod forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) eller pludselig uimodståelig søvntrang (narkolepsi) (methylphenidat).

Blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin).

Medicin mod tuberkulose og infektioner (rifampicin).

Medicin mod epilepsi (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, valproat, primidon).

Medicin mod svamp (terbinafin).

Galdesyrebindende medicin (colestipol, cholestyramin).

Naturlægemiddel mod depression indeholdende perikum (Hypericum Perforatum).

Oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil Retard.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Anafranil Retard og Anafranil Retard kan påvirke virkningen af anden medicin. Spørg lægen eller

apotekspersonalet, hvis du ønsker flere oplysninger herom.

Fortæl din læge, hvis du ryger eller tager nikotin præparater. Rygning og nikotinpræparater kan påvirke behandling med Anafranil Retard.

Brug af Anafranil Retard sammen med mad og drikke

Du kan tage Anafranil Retard i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Du skal tage Anafranil Retard med et glas vand.

Du skal undgå at drikke alkohol, når du tager Anafranil Retard. Anafranil Retard kan forstærke den sløvende effekt af alkohol.

Du må ikke indtage grapefrugt, grapefrugtjuice og tranebærjuice, når du tager Anafranil

Retard,

da det kan påvirke virkningen af Anafranil Retard.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Hvis du er gravid, må du kun tage Anafranil Retard efter aftale med lægen.

Amning

Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Anafranil Retard er nødvendig. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Brug af Anafranil Retard kan give bivirkninger i form af sløret syn, døsighed og nedsat koncentration, forvirring, desorientering, forværring af

depression, delirium mm. der i større eller mindre grad kan påvirke arbejds sikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Alkohol og anden medicin kan forstærke disse bivirkninger.

Anafranil Retard indeholder ricinusolie

Anafranil Retard depottabletter indeholder ricinusolie,

der kan give mavebesvær og diarré

3. SÅDAN SKAL DU TAGE ANAFRANIL RETARD

Tag altid Anafranil Retard nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Depottabletterne skal synkes hele. Kan deles, men bør ikke knuses eller tygges.

Den sædvanlige dosis er

Voksne: Startdosis er 1 depottablet (75 mg) 1 gang daglig (helst om aftenen).

Lægen kan i løbet af den første uge gradvist øge dosis til 2 tabletter på 75 mg (150 mg) daglig.

I svære tilfælde kan dosis øges til højst 250 mg daglig.

Når din depression er i bedring, vil lægen justere den daglige dosis til 50-100 mg daglig. Anvendelse af Anafranil Retard bør forsætte som

vedligeholdelses behandling for at undgå tilbage

vendende depression. Varigheden af behandlingen bør vurderes jævnligt af lægen.

Overtrukne tabletter og kapsler kan anvendes skiftende med depottabletter i tilsvarende doser.

Ældre:

Bør anvendes med forsigtighed til ældre, og dosis bør øges forsigtigt. Følg lægens anvisninger.

Brug til børn og unge (0-17 år):

Anafranil Retard anbefales ikke til børn og unge.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Følg lægens anvisninger.

Hvis du har taget for mange Anafranil Retard

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Anafranil Retard, end der står i denne information, eller mere end lægen har

foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering er søvnighed, sløvhed, koma, bevægelsesforstyrrelser, rastløshed, ophidselse, øgede reflekser, muskelstivhed,

ufrivillige bevægelser, kramper, feber, delirium, fald i blodtryk, hurtig puls, forstyrrelser i hjerterytmen, shock, hjertesvigt, ånde drætsproblemer,

op kastning, udvidede pupiller, svedtendens, blålig farve af hud og slimhinder, ophørt eller nedsat dannelse af urin. I meget sjældne tilfælde

hjertestop.

Hvis du har glemt at tage Anafranil Retard

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Anafranil Retard

Du må kun afbryde eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Du skal stoppe behandlingen gradvist for at undgå bivirk ninger som kvalme,

opkastning, mavesmerter, diarré, søvnløshed, hovedpine, nervøsitet og angst. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Uklarhed, forvirring og desorientering, evt. halluci nationer og vrangforestillinger. Kontakt lægen.

Forværret depression. Kontakt læge.

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Opblussen af sindssygdom. Kontakt læge.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Blodig opkastning eller afføring pga. blødning fra mave eller tarm. Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvim else (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion), herunder kraftig

blodtryksfald. Kan være livsfarligt. Ring 112.

Høj feber, muskelstivhed, stærk svedtendens, sløret bevidsthed (malignt neuroleptisk syndrom). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Ledningsforstyrrelser i hjertet evt. med hurtig eller uregelmæssig puls, specielt hos patienter med for lavt kaliumindhold i blodet. Kontakt læge

eller skadestue. Ring evt. 112.

Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.

Allergisk lungebetændelse med hoste og feber. Kontakt lægen.

Meget høj feber over 40 °C. Kontakt læge eller skadestue.

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt

læge eller skadestue.

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

Leverbetændelse med eller uden gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

Muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne. Det kan ende med nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue.

Pludselige, rykvise bevægelser, langsom eller hurtig puls, feber, bleghed pga. serotonin syndrom. Kontakt læge eller skadestue.

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med clomipramin hydrochlorid eller kort efter behandlingsophør

(se punkt 2 "Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst").

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Vandladningsforstyrrelser.

Vægtøgning, øget appetit.

Svimmelhed, rysten, hovedpine, rykvise muskelsam mentrækninger, døsighed.

Sløret syn, nedsat evne til at se skarpt.

Kvalme, mundtørhed, forstoppelse.

Kraftig sveden, træthed.

Forstyrrelser i seksuallysten, potensforstyrrelser.

Rastløshed.

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls, bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue.

Ring evt. 112.

Hjertebanken.

Taleforstyrrelser.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelses løshed i huden, muskelsvaghed, muskelspændinger, svækket hukommelse, nedsat

koncentration.

Store pupiller, susen for ørerne (tinnitus), gabetendens.

Opkastning, maveproblemer, diarré, misfarvning af tungen.

Udslæt, nældefeber, øget følsomhed af huden over for lys, kløe.

Nedsat appetit, smagsforstyrrelser, hedeture.

Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.

Mælkesekretion, brystforstørrelse.

Angst, rastløs uro, søvnforstyrrelser, opstemthed (i nogle tilfælde manisk), ændret personlighed, søvnløshed, mareridt.

Truende, evt voldelig adfærd. Kan være eller blive alvorligt. Kontakt lægen.

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Usikre bevægelser.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Blødning fra skeden.

Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Mindre blødning i hud og slimhinder.

Hårtab.

Hævelser i hænder, ankler og fødder pga. vand i kroppen. Tal med lægen.

Besvær med at lade vandet, evt. vandladningsstop. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning.

Tal med lægen.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

En forøget risiko for knoglebrud er blevet set hos patienter, som tager denne type medicin. Ved længerevarende behandling kan der opstå huller i

tænderne, forandringer af mundslimhinden, betændelse og brændende fornemmelse i munden.

Rokkende, vridende bevægelser, især i benene, eller langsomme, ufrivillige bevægelser.

Manglende eller forsinket sædafgang.

Anafranil Retard kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks.

pga. påvirkning af hjertet, hjernen, leveren og blodet. Tal med lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne

indlægs seddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevar Anafranil Retard utilgængeligt for børn.

Brug ikke Anafranil Retard efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Anafranil Retard 75 mg depottabletter indeholder:

– Aktivt stof: Clomipraminhydrochlorid 75 mg.

– Øvrige indholdsstoffer: Talcum, hypromellose, kolloid vandfri silica, calciumhydrogenphosphat dihydrat, eudragit E 30 D, calciumstearat,

polyoxyleret hydrogeneret ricinusolie, titandioxid (E171), rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelse:

Anafranil Retard er en aflang, rosa depottablet med delekærv, mærket CG på den ene side og GD på den anden side.

Anafranil Retard findes i pakningsstørrelsen 100 stk.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack B.V.

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad

Holland

Denne indlægsseddel blev sidst revideret april 2018.

23. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Anafranil Retard, depottabletter (Paranova)

0.

D.SP.NR.

02887

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Anafranil Retard

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Clomipraminhydrochlorid 75 mg

Hjælpestof

Ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret (land 2 og land 3)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter (Paranova)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Moderat til svær depression.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Når respons er opnået bør vedligeholdelsesbehandling fortsættes med optimal dosis for at

undgå tilbagefald. Patienter som tidligere har haft tilbagevendende depression kræver

vedligeholdelsesbehandling i en længere periode. Varigheden af

vedligeholdelsesbehandlingen og behovet for yderligere behandling bør revideres jævnligt.

Pludselig afbrydelse af Anafranil behandling bør undgås på grund af eventuelle bivirkninger.

Dosering bør derfor stoppes gradvis efter regelmæssig anvendelse i en længere periode og

patienten bør monitoreres forsigtig når behandling med Anafranil afbrydes.

Formuleringer med umiddelbar afgivelse (overtrukne tabletter, kapsler) og depottabletter kan

blive anvendt skiftende i ækvivalente doser.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 1 af 19

Voksne

Start behandlingen med 50-75 mg/dag (1 overtrukken tablet á 25 mg, 2-3 gange daglig

eller 1 depottablet á 75 mg 1 gang daglig (helst om aftenen)). Øg daglig dosis gradvist, fx

med 25 mg med et par dages interval (afhængig af, hvordan medicinen tolereres), til 100-

150 mg i løbet af den første uges behandling. I svære tilfælde kan denne dosis øges til

maksimalt 250 mg daglig. Når der ses tydelig forbedring, justeres den daglige dosis til et

vedligeholdelsesniveau på omkring 50-100 mg daglig.

Depottabletten skal synkes hel. Kan deles, men bør ikke knuses eller tygges.

Dosering og administration hos specielle populationer

Geriatrisk population

Ældre patienter udviser generelt en større respons til Anafranil end patienter i den

mellemliggende aldersgruppe. Anafranil bør anvendes med forsigtighed hos ældre

patienter og dosis bør øges forsigtigt.

Børn og unge (0-17 år)

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden og effekten af Anafranil Retard til

behandling af depressive tilstande af varierende ætiologi og symptomatologi hos børn og

unge. Brugen af Anafranil Retard til behandling af depression hos børn og unge (0-17 år)

anbefales derfor ikke.

Nedsat nyrefunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Nedsat leverfunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Administrationsmåde

Administrationsmåde (oral eller parenteral) bør tilrettelægges i forhold til den enkelte patients

tilstand. Depottabletterne bør svælges hele. Delbare tabletter (delelige depottabletter) kan

blive halveret, så doseringen kan blive tilpasset individuelt, men de skal ikke tygges

Anafranil kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for clomipramin, et eller flere af hjælpestofferne, eller

krydssensitivitet over for tricykliske antidepressiva (TCA) af benzodiazepingruppen.

Anafranil Retard skal ikke gives i kombination med, eller inden for 14 dage før eller efter

behandling med monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5). Samtidig

behandling med selektive, reversible MAO-A-hæmmere, såsom moclobemid, er også

kontraindiceret.

Nyligt myokardieinfarkt.

Medfødt langt QT syndrom.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 2 af 19

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Andre psykiatriske virkninger

Der er observeret aktivering af psykose hos patienter med skizofreni i behandling med

tricykliske antidepressiva.

Der er rapporteret hypomaniske og maniske episoder under depressiv fase hos patienter med

cyklisk affektive forstyrrelser i behandling med TCA. I sådanne tilfælde kan det være

nødvendigt at reducere dosis af Anafranil Retard eller at seponere behandling og administrere

et antipsykotikum. Efter episoden er aftaget kan lavdosisbehandling med Anafranil Retard

om nødvendigt genoptages.

Hos disponerede patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om

natten. Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Patienter, der lider af panikangst, kan opleve en mere udtalt angst i starten af behandlingen,

hvilket normalt fortager sig i løbet af 14 dage.

Kardielle og vaskulære lidelser

Anafranil Retard bør administreres med særlig forsigtighed til patienter med kardiovaskulære

lidelser, specielt patienter med kardiovaskulær insufficiens, ledningsforstyrrelser (fx

atrioventrikulært blok grad I-III) eller arytmier. Monitorering af hjertefunktion og EKG-

monitorering er indiceret hos disse patienter.

Der kan være risiko for QTc-forlængelse og torsades de pointes, især ved supra-terapeutiske

doser eller supra-terapeutiske plasmakoncentrationer af clomipramin, som kan opstå i tilfælde

af samtidig administration af Selektive Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) eller Serotonin-/

Noradrenerge Reuptake Inhibitors (SNRI). Samtidig administration af stoffer, der kan

forårsage akkumulering af clomipramin, bør derfor undgås. Ligeledes bør samtidig

dk_hum_14265_spc.doc

Side 3 af 19

administration af stoffer, der kan forlænge QTc-intervallet undgås (se pkt. 4.5). Da

hypokaliæmi er en risikofaktor for QTc-forlængelse og torsades de pointes takykardi, bør

hypokaliæmi behandles inden der påbegyndes behandling med Anafranil Retard (se pkt. 4.5).

Før behandling med Anafranil Retard initieres, anbefales det at undersøge patientens

blodtryk, da patienter med postural hypotension eller labil cirkulation kan opleve

blodtryksfald.

Serotonin syndrom

På grund af risiko for serotonerg toksicitet, anbefales det at overholde de rekommanderede

doser. Serotonin syndrom med symptomer, som hyperpyreksi, myoklonus, agitation, kramper,

delirium og koma, kan opstå når clomipramin administreres med andre serotonerge midler,

som SSRI, SNRI, andre TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.5). For Fluoxetin anbefales en

udvaskningsperiode på 2-3 uger, før og efter behandling med fluoxetin

Krampeanfald

TCA nedsætter krampetærskelen, og Anafranil Retard bør derfor anvendes med stor

forsigtighed til patienter med epilepsi eller andre disponerende faktorer, som hjerneskader

med forskellig ætiologi, samtidigt brug af neuroleptika, alkoholabstinenser eller tidligere

forbrug af lægemidler med antikonvulsive egenskaber (fx benzodiazepiner). Incidensen af

kramper synes at være dosisrelateret, og den anbefalede totale daglige dosis af Anafranil

Retard bør derfor ikke overskrides.

Ligesom ved beslægtede TCA, bør Anafranil Retard kun administreres i forbindelse med

elektrochokbehandling under omhyggelig supervision.

Antikolinerge virkninger

Anafranil Retard bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget intraokulært tryk,

snævervinklet glaukom eller urinretention (fx prostatasygdomme) i anamnesen på grund af de

antikolinerge egenskaber.

Nedsat tåredannelse og akkumulering af slimsekretion, grundet den antikolinerge effekt af

TCA, kan forårsage skade på det korneale epithelium hos patienter med kontaktlinser.

Caries og forandringer i mundslimhinden

Patienter bør informere deres tandlæge om, at de er i behandling med Anafranil Retard, da

mundtørhed kan medføre forandringer af mundslimhinden, betændelsesreaktioner, brændende

fornemmelse og caries. Jævnlig tandlægekontrol anbefales.

Specielle patientgrupper

Der bør udvises forsigtighed, når TCA administreres til patienter med svær leversygdom og

tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom), da der kan udløses

hypertensiv krise.

På grund af risiko for kardiel toksicitet, bør der udvises forsigtighed hos patienter med

hypertyreoidisme eller patienter i behandling med thyreoideamedicin.

Periodisk monitorering af leverenzym niveauer og nyrefunktion anbefales hos patienter med

lever- og nyresygdom.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kronisk obstipation. TCA kan forårsage

paralytisk ileus, særligt hos ældre patienter og sengeliggende patienter.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 4 af 19

Hos ældre patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om natten.

Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Monitorering af hjertefunktion og EKG er indiceret hos ældre patienter.

Leukocyttal

Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen,

anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på

grund af risiko for leukopeni og agranulocytose.

Anæstesi

Før eventuel generel eller lokal anæstesi bør anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med Anafranil Retard(se pkt. 4.5).

Seponering af behandling

Pludselig seponering bør undgås, da dette kan medføre bivirkninger. Hvis det besluttes at

seponere behandlingen, bør dosis nedtrappes så hurtigt som der er muligt, under

hensyntagen til at pludselig ophør kan være forbundet med visse symptomer. (se pkt. 4.8)

Polyoxyleret ricinusolie (land 2 og land 3)

Anafranil Retard indeholder polyoxyleret ricinusolie og kan give mavebesvær og diaré.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Clomipramins primære metaboliske vej er demethylering med dannelse af den aktive

metabolit, N-desmethylclomipramin, efterfulgt af hydroxylering og yderligere konjugering

af både N-desmethylclomipramin og moderstoffet. Adskillige cytokrom P450 isoenzymer

er involveret i demethyleringen, først og fremmest CYP3A4, CYP2C19 og CYP1A2.

Nedbrydning af begge aktive komponenter foregår via hydroxylering og katalyseres af

CYP2D6.

Interaktioner der medfører kontraindikation

MAO-hæmmere

Samtidig behandling med MAO-hæmmere er kontraindiceret pga. risiko for serotonergt

syndrom karakteriseret ved myoklonus agitationskramper, delirium og koma (se pkt. 4.3).

MAO-hæmmere, som også er potente CYP2D6-hæmmere in vivo, som moclobemid, er

kontraindiceret ved samtidig administration med clomipramin (se pkt. 4.3). Behandling med

Anafranil Retard kan påbegyndes tidligst 2 uger efter seponering af en irreversibel non-

selektiv MAO-hæmmer. Behandling med MAO-hæmmer kan påbegyndes 14 dage efter

seponering af Anafranil Retard. I begge tilfælde bør Anafranil Retard eller MAO-hæmmeren

initialt gives i små, gradvist stigende doser og effekten monitoreres (se pkt. 4.3).

Der er fremlagt evidens, der tyder på at Anafranil Retard kan gives efter 24 timer efter en

reversibel MAO-A-hæmmer såsom moclobemid, men en udvaskningsperiode på 2 uger skal

overholdes, hvis MAO-A-hæmmeren gives efter Anafranil Retard har været brugt.

Interaktioner som følge af samtidig anvendelse af lægemidler anbefales ikke

dk_hum_14265_spc.doc

Side 5 af 19

Antiarytmika

Antiarytmika (som quinidin og propafenon) som er potente hæmmere af CYP2D6, bør ikke

anvendes i kombination med TCA.

Diuretika

Diuretika kan medføre hypokaliæmi, som herved kan medføre en øget risiko for QTc-

forlængelse og torsades de pointes. Hypokaliæmi bør derfor behandles inden administration

af Anafranil (se pkt. 4.4).

SSRI

SSRI som hæmmer CYP2D6, som fluoxetin, paroxetin og sertralin, samt andre, der også

hæmmer CYP1A2 og CYP2C19 (fx fluvoxamin), kan også øge plasmakoncentrationer af

clomipramin med dertil hørende bivirkninger. Steady-state serumniveauer af clomipramin

øges 4 gange ved samtidig administration af fluvoxamin (N-desmethyl-clomipramin

reduceres ca. 2 gange) (se pkt. 4.4).

Serotonerge lægemidler

På grund af additiv effekt på det serotonerge system, kan der forekomme Serotonin

syndrom, når clomipramin administreres samtidig med serotonerge midler som SSRI,

SNRI, TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.4). Der anbefales en udvaskningsperiode for

fluoxetin på 2-3 uger før og efter behandling.

Interaktioner der skal overvejes

Interaktioner der fører til en øget effekt af Anafranil

Samtidig administration af CYP2D6-hæmmere kan medføre stigning i koncentrationen af

begge aktive komponenter, op til 3 gange hos patienter med udtalt metabolisering af

debrisoquin/spartein fenotype, hvorved disse omdannes til en ringe metaboliserende

fenotype.

Samtidig administration af CYP1A2-, CYP2C19- og CYP3A4-hæmmere forventes at øge

clomipramin-koncentrationen og reducere N-desmethylclomipramin, og vil dermed ikke

nødvendigvis påvirke den overordnede farmakologi.

Terbinafin

Samtidig behandling med det orale svampemiddel terbinafin, som er en stærk hæmmer af

CYP2D6, kan resultere i en øget eksponering og akkumulering af clomipramin og dets N-

demethylerede metabolit. Dosisjustering af Anafranil kan derfor være nødvendig ved

samtidig behandling med terbinafin.

Cimetidin

Samtidig administration med histamin 2 (H

)-receptor antagonisten cimetidin (der hæmmer

flere P450-enzymer, inklusiv CYP2D6 og CYP3A4), kan øge plasmakoncentrationer af TCA,

og dosis af disse bør derfor reduceres.

Oral antikonceptioner

Der er ikke set interaktion med oral antikonception ved kronisk anvendelse (15 eller

30 mikrogram ethinyløstradiol daglig) og clomipramin (25 mg daglig). Der er ingen

dokumentation for, at østrogener hæmmer CYP2D6, det primære enzym involveret i

clomipramin-clearance, og der forventes derfor ingen interaktion. Selvom der i enkelte

tilfælde med høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig) og TCA’et imipramin er set øgede

dk_hum_14265_spc.doc

Side 6 af 19

bivirkninger og terapeutisk respons, er det usikkert om dette er relevant for clomipramin og

lavere doser af østrogen. Det anbefales at monitorere det terapeutiske respons af TCA ved

samtidig administration af høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig), da dosisjustering kan

være nødvendig.

Antipsykotika

Samtidig behandling med antipsykotika (fx phenothiaziner) kan medføre stigning i

plasmaniveauer af TCA, sænket krampetærskel og krampeanfald. Samtidig behandling med

thioridazin kan medføre svær kardiel arytmi.

Methylphenidat

Methylphenidat (fx Ritalin) kan muligvis øge koncentrationen af TCA ved potentielt at

hæmme metabolismen, og det kan være nødvendigt at reducere dosis af TCA.

Valproat

Samtidig administration med valproat kan føre til hæmmelse af CYP2C og/eller UGT

enzymer der resulterer i øget serum niveauer af clomipramin og desmethylclomipramin.

Grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice

Samtidig administration med grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice kan øge plasma

koncentrationen af clomipramin.

Interaktioner der kan reducere effekten af Anafranil

Rifampicin

CYP3A- og CYP2C-induktorer, som rifampicin og antikonvulsiva (fx barbiturater,

carbamazepin, phenobarbital og phenytoin), kan reducere koncentrationen af clomipramin.

Antikonvulsiva

Samtidig administration af lægemidler, der vides at inducere cytokrom P450-enzymer,

særligt CYP3A4, CYP2C19 og/eller CYP1A2, kan accelerere metabolismen og reducere

effekten af Anafranil.

Cigaretrygning

Kendte induktorer af CYP1A2 (fx nikotin/komponenter i cigaretrøg) reducerer

plasmakoncentrationen af tricykliske lægemidler. Hos rygere reduceres steady-state

plasmakoncentrationen af clomipramin 2 gange sammenlignet med hos ikke-rygere (ingen

ændring i N-desmethylclomipramin).

Colestipol og cholestyramin

Samtidig administration med ionbytter-resiner som cholestyramin eller colestipol kan

reducere plasma niveauet af clomipramin. Det er anbefalet at forskyde dosis af

clomiparmin og resiner, sådan at medicinen bliver administreret mindst 2 timer inden eller

4-6 timer efter administrationen af resiner.

Perikon

Samtidig administration med perikon kan reducere plasma koncentrationen af

clomipramin.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 7 af 19

dk_hum_14265_spc.doc

Side 8 af 19

Interaktioner der kan påvirke andre lægemidler

Antikolinerge midler

TCA kan potensere effekten af disse lægemidler (fx phenothiazin, antiparkinsonmidler,

antihistaminer, atropin, biperiden) i øjet, centralnervesystemet, tarmen og blæren (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af disse stoffer bør undgås på grund af øget risiko for blandt andet paralytisk

ileus, og hyperpyreksi.

Antiadrenerge midler

Anafranil kan mindske eller ophæve den antihypertensive effekt af guanethidin, betanidin,

resepin, clonidin og alfa-methyldopa. Patienter med behov for samtidig medicinering for

hypertension bør derfor gives andre typer antihypertensiva (fx vasodilatorer eller beta-

blokkere).

CNS-deprimerende midler

TCA kan potensere effekten af alkohol og andre CNS-deprimerende midler (fx barbiturater,

benzodiazepiner eller generelle anæstetika).

Sympatomimetiske lægemidler

Anafranil kan potensere den kardiovaskulære effekt af adrenalin, noradrenalin, isoprenalin,

efedrin og phenylephrine (fx lokale anæstetika).

Antikoagulant

Visse TCA kan potensere den anti-koagulerende effekt af coumariner, som warfarin, muligvis

ved at hæmme metabolismen (CYP2C9). Der er ingen dokumentation for clomipramins evne

til at hæmme metabolismen af antikoagulantia, som warfarin, men omhyggelig monitorering

af plasma-protrombin anbefales for denne lægemiddelgruppe.

Clomipramin hæmmer CYP2D6-aktivitet (spartein-oxidering) in vitro (K

= 2.2 mikroM)

og in vivo

og kan derfor hos patienter med nedsat metabolisering medføre øgede

koncentrationer af samtidigt administrerede lægemidler, der primært nedbrydes af

CYP2D6.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Ingen bivirkninger på reproduktionsevnen, inkluderet mandlig og kvindelig fertilitet, blev

observeret i rotter ved orale doser op til 24 mg/kg.

Graviditet

Det foreligger kun begrænsede data vedrørende brug af Anafranil hos

gravide kvinder, der indikerer potentiale for at skade fosteret eller

forårsage medfødte misdannelser. Anafranil bør kun anvendendes

under graviditet dersom den gavnlige effekt opvejer den potentielle

risiko for fosteret

Nyfødte, hvis mødre fik TCA indtil fødslen, har vist abstinenser så som dyspnø, letargi,

kolik, irritabilitet, hypotension eller hypertension samt tremor, spasmer eller kramper i

løbet af de første timer eller dage. For at undgå disse symptomer, bør

Anafranil

Retard

om muligt gradvist seponeres mindst 7 uger inden forventet nedkomst.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 9 af 19

Amning

Da det aktive indholdsstof udskilles i modermælken bør Anafranil Retard gradvist

seponeres hvis moderen ammer, ellers bør amningen ophøre.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Anafranil Retard kan på grund af bivirkninger som sløret syn og andre forstyrrelser i

nervesystemet og psykisk relaterede forstyrrelser, som døsighed, nedsat koncentration,

forvirring, desorientering, forværring af depression, delirium etc, påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Desuden vil samtidig

indtagelse af alkohol og andre lægemidler forøge disse virkninger (se pkt. 4.5).

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er som regel milde og forbigående, og aftager ved fortsat behandling eller ved

reduktion i dosis. De korrelerer ikke altid med plasmakoncentrationer af lægemidlet eller

med dosis. Det er ofte svært at skelne mellem bestemte bivirkninger og

depressionssymptomer som træthed, søvnforstyrrelser, agitation, angst, obstipation og

mundtørhed.

Hvis der opstår svære neurologiske eller psykiatriske reaktioner, bør Anafranil Retard

straks seponeres. Bivirkningerne er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige

først og ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig

(≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000);

meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Bivirkningerne i tabellen nedenfor er baseret på resultater fra kliniske studier såvel som

postmarketing rapporter.

Tabel 1 Opsummering af bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, agranulocytose,

trombocytopeni, eosinofili.

Hjerte

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Sinustakykardi, palpitationer, ortostatisk

hypotension, klinisk irrelevante EKG-

forandringer (fx ST- og T-forandringer) hos

patienter med normal kardielstatus.

Arytmier, blodtryk forøgelse.

Ledningsforstyrrelser (fx udvidelse af QRS-

komplex, forlænget QT-interval,

PQ-forandringer, AV-blok, torsades de

pointes, især hos patienter med

hypokaliæmi).

Øre og labyrint

Almindelig

Tinnitus.

Det endokrine system

Meget sjælden

Uhensigtsmæssig ADH sekretion syndrom

(SIADH, Inappropriate Antidiuretic Hormone

dk_hum_14265_spc.doc

Side 10 af 19

Secretion Syndrome).

Øjne

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Forstyrrelser i akkomodationsevnen, sløret

syn.

Mydriasis.

Glaukom.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Kvalme, mundtørhed, obstipation.

Opkastning, abdominalforstyrrelser, diaré,

tungemisfarvning.

Mave-tarmblødninger.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Træthed.

Smagsforstyrrelser.

Ødemer (lokale eller generaliserede),

alopeci, hyperpyreksi.

Lever og galdeveje

Almindelig

Meget sjælden

Forhøjede transaminaser.

Hepatitis med eller uden gulsot.

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner,

inklusiv hypotension.

Undersøgelser

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Vægtøgning.

Transaminaseøgning.

Unormal EEG.

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Almindelig

Øget appetit.

Nedsat appetit.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelsvaghed.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 11 af 19

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Svimmelhed, tremor, hovedpine, myoklonus,

døsighed.

Taleforstyrrelser, paræstesier,

muskelsvaghed, muskelhypertoni,

smagsforstyrrelser, svækket hukommelse,

nedsat koncentration.

Kramper, ataksi.

Neuroleptisk malignt syndrom.

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Rastløshed, libido forstyrrelser.

Delirium, konfusionstilstand,

desorientering, hallucinationer (særligt

hos ældre patienter og patienter med

Parkinsons sygdom), angst, agitation,

søvnforstyrrelser, mani, hypomani,

aggression, ændret personlighed,

forværrelse af depression, søvnløshed,

mareridt.

Aktivering af psykotiske symptomer

Selvmordstanker og selvmordsadfærd*.

Nyrer og urinveje

Meget almindelig

Meget sjælden

Miktionsforstyrrelser.

Urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Potensforstyrrelser.

Galaktoré, brystforstørrelse.

Vaginal blødning.

Manglende ejakulation,

forsinket ejakulation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Meget sjælden

Gabetendens.

Allergisk alveolitis (pneumonitis) med eller

uden eosinofili.

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Hyperhidrosis.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 12 af 19

Almindelig

Meget sjælden

Allergisk dermatitis (udslæt, urticaria),

fotosensitivitet reaktioner, pruritus.

Purpura.

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Ikke almindelig

Postural hypotension, hedeture.

Forhøjet blodtryk.

*Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med

Anafranil Retard eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger fra postmarketing spontane rapporter

De følgende yderligere bivirkninger er blevet identificeret med Anafranil oral eller IM/IV

doserings former baseret på postmarketing spontane rapporter. Da disse bivirkninger er

blevet rapporteret frivilligt fra en populationsgruppe af ukendt størrelse, er det ikke altid

muligt at estimere frekvensen pålideligt.

Nervesystemet

Ikke kendt frekvens: Serotonin syndrom, ekstrapyramidale symptomer (inkluderet akatisi

og tardiv dyskinesi).

Knogler, led muskler og bindevæv

Ikke kendt frekvens: Rhabdomyolysis (som en komplikation af malignt

neuroleptikasyndrom).

Undersøgelser

Ikke kendt frekvens: Øget blodprolaktin.

Seponeringssymptomer

Følgende symptomer kan opstå efter pludselig seponering eller reduktion i dosis: Kvalme,

opkastning, abdominalsmerter, diaré, søvnløshed, hovedpine, nervøsitet og angst (se pkt.

4.4).

Klasseeffekter

Epidemiologiske studier, hovedsagelig udført hos patienter på 50 år og ældre, viser en øget

risiko for knoglebrud hos patienter i behandling med SSRI og TCA. Mekanismen bag dette

er ukendt.

Caries og forandringer i mundslimhinden

Der er rapporteret øgning i dental caries, forandringer af mundslimhinden, betændelsesreak-

tioner og brændende fornemmelse i mundhulen under længerevarende behandling med TCA.

Geriatrisk population

Ældre patienter er særligt følsomme over for antikolinerge, neurologiske, psykiatriske og

kardiovaskulære virkninger. Deres evne til at metabolisere og eliminere lægemidler kan

være nedsat, hvilket kan medføre risiko for forhøjede plasmakoncentrationer ved

terapeutiske doser.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 13 af 19

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger

vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for

lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette

alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Primære komplikationer er kardielle abnormiteter og neurologiske forstyrrelser. Utilsigtet

indtagelse af hvilken som helst mængde, bør hos børn betragtes som alvorlig og potentielt

fatal.

Der er indberettet sjældne tilfælde af pharmacobezoar (sammenklumpning af lægemiddel

som dannes og forbliver i mavetarmkanalen) af varierende alvorlighedsgrad inklusiv

dødelig udgang i forbindelse med indtagelse af overdoser af Anafranil Retard.

Pharmacobezoarer kan være røntgentætte, hvilket kan lette radiologisk diagnostik (røntgen

eller CT scanning) men normal røntgen eller CT scanning udelukker ikke diagnosen.

Dannelse af pharmacobezoar kan forårsage langsom men kontinuerlig frigivelse og

absorption af clomipramin, som kan føre til overdosiskomplikationer inklusiv død flere

timer efter indtagelsen af lægemidlet og påbegyndt behandling med gastric lavage

(maveudskylning) og aktivt kul. Da gastric lavage kan være ineffektivt og kan medføre

øget systemisk optagelse, bør det overvejes at fjerne pharmacobezoaret ved endoskopisk

eller kirurgisk indgreb hos selekterede patienter. Da disse tilfælde er sjældne, er der

begrænsede kliniske data vedrørende optimal behandling. Ved valg af behandling skal

størrelse og placering af bezoaret, patientens tilstand og lægemiddelkoncentrationen tages i

betragtning.

Symptomer

Symptomer på overdosering opstår generelt inden for 4 timer efter indtagelsen og når

maksimal sværhedsgrad efter 24 timer. På grund af forsinket absorption (antikolinerg

effekt), lang halveringstid og enterohepatisk cirkulering af lægemidlet, kan patienten være

i risiko i op til 4-6 dage.

Centralnervesystemet

Søvnighed, stupor, koma, ataksi, rastløshed, agitation, øgede reflekser, muskelstivhed og

chorealignende bevægelser, kramper. Derudover kan der ses symptomer svarende til

serotonin syndrom (fx hyperpyreksi, myoklonus, delirium og koma).

Det kardiovaskulære system

Hypotension, takykardi, arytmier, QTc-forlængelse og arytmier, inklusiv torsades de

pointes, overledningsforstyrrelser, shock, hjertesvigt; i meget sjældne tilfælde hjertestop.

Respiratorisk depression, cyanose, opkastning, feber, mydriasis, svedtendens, oliguri og

anuri kan også forekomme.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 14 af 19

Behandling

Der er ingen specifik antidot, og behandlingen er grundliggende symptomatisk og

understøttende.

Ved enhver mistanke om overdosering af Anafranil Retard, specielt hos børn, bør patienten

hospitaliseres og holdes under opsyn i mindst 72 timer.

Ventrikeltømning og opkastning bør induceres så hurtigt som muligt hvis patienten er

vågen. Hvis patienten ikke er vågen, sikres sufficient luftindtag ved endotracheal

intubering før påbegyndelse af ventrikeltømning; der skal ikke induceres opkastning.

Disse tiltag anbefales i op til 12 timer eller længere efter overdoseringen, da

lægemidlets antikolinerge effekt kan forsinke ventrikeltømningen. Administration af

aktivt kul kan muligvis reducere lægemiddelabsorptionen.

Da det er rapporteret, at physostigmin kan forårsage svær bradykardi, asystoler og

kramper, anbefales dette ikke i tilfælde af overdosering med Anafranil Retard.

Hæmodialyse eller peritoneal dialyse er ineffektiv på grund af de lave

plasmakoncentrationer af clomipramin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AA 04. Antidepressiva, non-selektive monoamin-genoptagshæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Anafranil Retards terapeutiske aktivitet menes at være baseret på dets evne til at

hæmme neuron genoptag af noradrenalin (NA) og serotonin (5-HT) frigjort fra

synapsespalten, med hæmning af 5-HT genoptag som den vigtigste faktor.

Anafranil har også et bredt farmakologisk virkningsspektrum, der inkluderer alfa

adrenolytiske, antikolinerge, antihistaminerge og antiserotonerge (5-HT-receptor-

blokerende) egenskaber

Farmakodynamiske virkninger

Anafranil Retard virker på det depressive syndrom som helhed, inklusiv på særlige typiske

træk, så som psykomotorisk retardering, nedtrykthed og angst. Det kliniske respons

indtræder sædvanligvis efter 2-3 ugers behandling.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter

oral

administration

absorberes

clomipramin

fuldstændig

gastrointestinalkanalen. Den systemiske biotilgængelighed af uændret clomipramin er

dk_hum_14265_spc.doc

Side 15 af 19

reduceret til ca. 50% ved first-pass metabolisme i leveren til den aktive metabolit N-

desmethylclomipramin.

Efter administration af en enkelt dosis med 25 mg overtrukken tablet og 75 mg

depottablet,

gennemsnitlige

maksimum

koncentrationen

(Cmax)

clomipramin henholdsvis 63,37 ± 12,71 ng/ml (Tmax 4,83 ±0,39 timer) og 32,55 ±

8,10 (Tmax 9,00 ± 1,81 timer). En dosis på 75 mg daglig, administreret som depottablet

á 75 mg, 1 gang daglig, giver steady-state plasmakoncentrationer fra ca. 20 til 175

ng/ml.

Steady-state plasmakoncentrationer af den aktive metabolit N-desmethylclomipramin

følger et tilsvarende mønster. Ved en dosis på 75 mg Anafranil Retard daglig, vil

metabolit niveauerne dog være 40-85% højere end clomipramins.

Fordeling

Clomipramin bindes 97,6% til plasmaproteiner. Clomipramin bliver i udstrakt grad

fordelt gennem kroppen med tilsyneladende fordelingsrum på ca. 12-17 L/kg

legemsvægt.

Koncentrationer

cerebrospinalvæsken

plasmakoncentrationen. Clomipramin udskilles i modermælk i koncentrationer

svarende til plasmakoncentrationer og passerer placenta.

Metabolisme

Den primære metaboliseringsvej for clomipramin er demethylering til den aktive metabolit,

N-desmethylclomipramin.

N-desmethylclomipramin kan dannes af flere P450-enzymer,

fortrinsvis CYP3A4, CYP2C19 og CYP1A2. Clomipramin og N-desmethylclomipramin

hydroxyleres

8-hydroxyclomipramin

eller

8-hydroxy-N-desmethylclomipramin.

Clomipramin hydroxyleres også ved 2. positionen, og N-desmethylclomipramin kan

yderligere demethyleres til didesmethylclomipramin. 2- og 8-hydroxy metabolitter udskilles

primært som glucuronider i urinen. Elimination af de aktive komponenter, clomipramin og N-

desmethylclomipramin, ved dannelse af 2- og 8-hydroxy clomipramin katalyseres af

CYP2D6.

Elimination

Clomipramin elimineres fra blodet med en gennemsnitlig halveringstid på 21 timer (12-

36 timer) og desmethylclomipramin med en gennemsnitlig halveringstid på 36 timer.

Ca. 2/3 af en enkeldosis clomipramin udskilles som vandopløselige konjugater i urinen

og ca. 1/3 i fæces. Mængden af uomdannet clomipramin og N-desmethylclomipramin

udskilt i urinen er henholdsvis ca. 2% og 0,5% af den administrerede dosis.

Fødeindtagelse

Mad har ikke nogen signifikant indvirkning på farmakokinetikken til clomipramin. En

mindre forsinkelse i indsættelse af absorption kan observeres med Anafranil med mad.

Dosisproportionalitet

Medicinen følger dosisproportional farmakokinetik over et dosisinterval fra 25 til 150 mg.

Alderspåvirkning

Hos ældre patienter har clomipramin relativ lav clearance sammenlignet med yngre voksne

patienter. Det er blevet rapporteret at terapaeutisk steady state er opnået ved lavere dosis

dk_hum_14265_spc.doc

Side 16 af 19

end det som er blevet rapporteret for middelaldrende patienter. Clomipramin skal anvendes

med forsigtighed hos ældre patienter.

Nedsat nyrefunktion

Det er ingen specifikke rapporter som beskriver farmakokinetikken af lægemidlet hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Selvom lægemidlet udskilles som inaktive metabolitter

i urin og afføring, så kan akkumulationen af inaktive metabolitter efterfølgende resultere i

akkumulation af moderstoffet og dets aktive metabolitter. I moderat og alvorlig

nyresinsufficiens er det anbefalet at monitorere patienten under behandlingen.

Nedsat leverfunktion

Clomipramin bliver i udstrakt grad metaboliseret i leveren af CYP2D6, CYPP3A4,

CYP2C19 og CYP1A2. Nedsat leverfunktion kan påvirke dets farmakokinetik.

Clomipramin skal administreres med forsigtighed hos patienter med leverinsufficiens.

Etnisk sensitivitet

Selv om betydningen af etnisk sensitivitet og race på farmakokinetikken til clomipramin

ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, så er metabolismen af clomipramin og dets aktive

metabolitter styret af genetiske faktorer der fører til ringe og udstrakt metabolisme af

lægemidlet og dets metabolitter. Metabolismen af clomipramin hos den kaukasiske

population kan nødvendigvis ikke overføres til asiatere, særligt japanere og kinesere, på

grund af den udtalte forskel i metabolismen af clomipramin mellem disse to etniske

grupper.

Depotformulering

Depotafgivelse af clomipramin fra Anafranil depotformulering giver en jævnere

farmakokinetik profil ved at vedligeholde terapeutisk plasma koncentrationer over 24

timer. Maksimum gennemsnit plasma koncentrationen bliver opnået indenfor ca. 9 timer

efter administration. Efter administration af 75 mg clomipramin som depotformulering så

er Cmax observeret til halvdelen af maksimum koncentrations niveauet opnået efter

administration af 25 mg tabletter 3 gange daglig. Den totale eksponering forbliver

imidlertid uændret. Efter gentagne administrationer af depotformuleringer så er Cmin og

Cmax niveauer opnået ved steady state indenfor det terapeutiske interval. Depottabletter er

bioækvivalent med overtrukne tabletter og kapsler.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Gentagen-dosis toksicitet

Phospholipidose og testikel forandringer, almindelig associeret med tricykliske stoffer, er

blevet observeret ved clomipramin hydrochlorid ved doser > 10 gange højere end den

maksimale anbefalede humane daglige dosis (MRHD).

Reproduktiv toksicitet

Der er ikke blevet observeret nogle bivirkninger på forplantningsevnen, inkluderet mandlig og

kvindelig fertilitet, hos rotter ved orale doser op til 24 mg/kg,

Ingen teratogen effekt blev påvist hos mus, rotter og kaniner ved doser op til henholdsvis 100,

50 og 60 mg/kg.

Mutagenicitet

Forskellige in vitro og in vivo mutagenicitet prøver blev udført og viste ingen mutagenisk

aktivitet af clomipramin hydrochlorid.

dk_hum_14265_spc.doc

Side 17 af 19

Karcinogenicitet

Der sås ingen karcinogenicitet hos mus og rotter efter 104 ugers behandling med clomipramin

hydrochlorid.

Klinsike studier

Der er ikke blevet foretaget nyere kliniske forsøg med Anafranil.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Land 1:

Talcum

Hypromellose

Silica, kolloid vandfri

Calciumhydrogenphosphat dihydrat

Eudragit E 30 D

Calciumstearat

Polyethylenglycol glycerol

Titandioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

Land 2 og land 3:

Talcum

Hypromellose

Silica, kolloid vandfri

Calciumhydrogenphosphat dihydrat

Eudragit E 30 D

Calciumstearat

Ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret

Titandioxid (E171)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper

Blister

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Paranova Danmark A/S

dk_hum_14265_spc.doc

Side 18 af 19

Marielundvej 46D

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

14265

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. august 1991

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. april 2018

dk_hum_14265_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information