Anafranil 25 mg overtrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CLOMIPRAMINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Novartis Healthcare A/S
ATC-kode:
N06AA04
INN (International Name):
clomipramine hydrochloride
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
overtrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
09830
Autorisation dato:
1970-05-31

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Anafranil

®

, 25 mg, overtrukne tabletter

clomipraminhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres jævnligt. Du kan altid finde den nyeste

indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Anafranil

Sådan skal du tage Anafranil

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Anafranil er et middel mod depression, der tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes tricykliske

antidepressiva.

Anafranil øger aktiviteten i et bestemt område af hjernen, som har betydning for symptomerne ved

depression.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Anafranil

Tag ikke Anafranil:

Hvis du er allergisk over for clomipramin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i

punkt 6).

Hvis du er allergisk over for anden medicin mod depression, der virker som Anafranil

(andre tricykliske antidepressiva).

Hvis du tager eller for nylig har taget en bestemt type medicin (MAO-hæmmere) mod

depression (isocarboxacid, moclobemid) eller Parkinsons sygdom (rasagilin, selegilin).

Hvis du har dårligt hjerte, for nylig har haft blodprop i hjertet, eller har forstyrrelser i

hjerterytmen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Anafranil, hvis du:

har epilepsi.

har tendens til kramper (fx på grund af hjerneskade eller alkoholabstinenser).

har brugt medicin mod kramper (benzodiazepiner, fx nitrazepam).

tager medicin mod skizofreni og andre sindslidelser (antipsykotika, fx lithium).

tager anden medicin mod depression.

har dårligt hjerte eller andre problemer med dit hjerte.

har for lidt kalium i blodet.

har for lavt blodtryk.

har eller har haft forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

har problemer med vandladningen (fx prostataproblemer).

lider af skizofreni eller andre sindslidelser. Din sygdom kan blive forværret.

har en leversygdom.

har en svulst i binyrerne (fæokromocytom, neuroblastom).

har for højt stofskifte eller tager medicin for stofskiftet.

har vedvarende forstoppelse. Anafranil kan give tarmslyng, især hos ældre og sengeliggende

personer.

Vær opmærksom på følgende:

nogle patienter (særligt ældre) kan især om natten opleve forvirring, desorientering, nedsat

bevidsthed og søvnforstyrrelser. Det kan være tegn på delirium. Tal med lægen.

hvis du lider af panikangst, kan din angst blive forværret i starten af behandlingen. Dette

fortager sig normalt i løbet af 14 dage.

du bør jævnligt gå til tandlægen, når du er i behandling med Anafranil, da der er øget risiko

for huller i tænderne.

Anafranil kan nedsætte tåredannelsen. Dette kan give skader i øjet, hvis du bruger

kontaktlinser. Tal med lægen.

oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil.

oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Anafranil.

Det kan have betydning for prøveresultaterne.

så længe du tager Anafranil, skal dit blod undersøges regelmæssigt.

du må ikke stoppe pludseligt med behandlingen. Tal med lægen.

Kontakt lægen, hvis:

dit humør bliver markant anderledes med unaturlig opstemthed eller irritabilitet, og dit

søvnbehov ændrer sig. Det kan være tegn på, du udvikler mani.

du får feber eller ondt i halsen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angst

Hvis du er deprimeret og/eller lider af angst, kan du sommetider have selvmordstanker eller tanker

om at gøre skade på dig selv. Disse tanker kan forstærkes, når du starter med at tage antidepressiv

medicin, fordi medicinen er et stykke tid om at virke, ofte omkring 14 dage, men nogle gange

længere tid.

Du kan have øget risiko for sådanne tanker, hvis du:

tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv.

er ung. Information fra kliniske studier har vist, at der var en øget risiko for selvmordsadfærd

hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser, der blev behandlet med antidepressiv

medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om selvmord eller tanker om at gøre skade på dig selv,

bør du

straks kontakte din læge eller hospitalet. Det kan måske være en hjælp at tale med en ven

eller pårørende

om, at du er deprimeret eller angst, og bede dem om at læse denne indlægsseddel.

Du kan eventuelt bede dem om at fortælle dig, hvis de synes, at din depression eller angst bliver

værre, eller hvis de bliver bekymrede over ændringer i din opførsel.

Brug af anden medicin sammen med Anafranil

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Du må ikke tage Anafranil, hvis du tager eller har taget en bestemt type medicin for nylig (MAO-

hæmmere) mod depression (isocarboxacid, moclobemid) eller Parkinsons sygdom (rasagilin,

selegilin). Tal med lægen.

Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du tager:

anden medicin mod depression (andre tricykliske antidepressiva, SNRI’er, SSRI’er fx

fluoxetin).

medicin mod for højt blodtryk, hedeture og forebyggelse af migræne (clonidin, alfa-

methyldopa).

vanddrivende medicin.

medicin mod angst og uro eller kramper (benzodiazepiner).

sovemedicin.

medicin mod Parkinsons sygdom (biperiden).

medicin mod allergi og høfeber (antihistaminer).

medicin mod skizofreni og andre sindslidelser (lithium og phenothiaziner).

medicin mod mani (lithium).

medicin mod svamp (terbinafin).

øjendråber (atropin, phenylephrin).

medicin mod alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen eller kredsløbssvigt (isoprenalin,

adrenalin, noradrenalin, efedrin).

medicin mod forstyrrelser i hjerterytmen (propafenon).

medicin mod mavesår og for meget mavesyre (cimetidin).

kvindelige kønshormoner (østrogen).

medicin mod forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) eller

pludselig uimodståelig søvntrang (narkolepsi) (methylphenidat).

blodfortyndende medicin (fx warfarin).

medicin mod tuberkulose og infektioner (rifampicin).

medicin mod epilepsi (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon).

medicin til at nedsætte fedtindholdet i blodet.

Undgå at tage grapefrugt, grapefrugtjuice eller tranebærjuice sammen med Anafranil (kan øge

indholdet af Anafranil i blodet).

Oplys altid ved lokal eller fuld bedøvelse, at du er i behandling med Anafranil.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Anafranil, og Anafranil kan påvirke virkningen af anden

medicin. Spørg lægen eller på apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom.

Fortæl din læge, hvis du ryger eller tager nikotinpræparater. Rygning og nikotinpræparater kan

påvirke behandling med Anafranil.

Brug af Anafranil sammen med mad og drikke

Du kan tage Anafranil i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Du skal tage Anafranil med et glas vand.

Du skal undgå at drikke alkohol, når du tager Anafranil. Anafranil kan forstærke den sløvende

effekt af alkohol.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Graviditet:

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Amning:

Du skal stoppe med at amme, hvis behandling med Anafranil er nødvendig. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Anafranil kan give bivirkninger, fx sløret syn og søvnighed, der i større eller mindre grad kan

påvirke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Alkohol og anden medicin kan forstærke disse bivirkninger.

Anafranil indeholder saccharose og lactose

Anafranil tabletter indeholder saccharose og lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel,

hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Anafranil

Tag altid lægemidlet

nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis hvis du tager Anafranil 25 mg tabletter er

Voksne

Startdosis: 1 tablet på 25 mg 2-3 gange daglig.

Lægen vil herefter normalt justere dosis til 4-6 tabletter på 25 mg (100-150 mg) daglig i løbet af den

første uges behandling. I nogle tilfælde er op til 10 tabletter på 25 mg (250 mg) nødvendigt.

Når din depression er i bedring, vil lægen justere den daglige dosis til 2-4 tabletter på 25 mg

(50-100 mg) daglig.

Ældre

Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.

Brug til børn og unge (0-17 år)

Børn og unge skal normalt ikke have Anafranil.

Nedsat nyrefunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion.

Hvis du har taget for mange Anafranil

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Anafranil tabletter, end der står i

denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering er søvnighed, sløvhed, koma, bevægelsesforstyrrelser, rastløshed,

ophidselse, øgede reflekser, muskelstivhed, ufrivillige bevægelser, kramper, feber, delirium, hurtig

puls, forstyrrelser i hjerterytmen, shock, hjertesvigt, i sjældne tilfælde hjertestop, opkastning,

åndedrætsproblemer, udvidede pupiller, stærkt forøget svedtendens, ophørt eller nedsat dannelse af

urin.

Hvis du har glemt at tage Anafranil

Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage

den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning

for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Anafranil

Du må kun afbryde eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.

Du skal stoppe behandlingen gradvist for at undgå bivirkninger som kvalme, opkastning,

mavesmerter, diaré, søvnløshed, hovedpine, nervøsitet og angst. Spørg lægen eller

apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

uklarhed, forvirring og desorientering, evt. hallucinationer og vrangforestillinger. Kontakt

læge.

forværret depression. Kontakt læge.

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

opblussen af sindssygdom. Kontakt læge.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

blodig opkastning eller afføring pga. blødning fra mave eller tarm. Kontakt læge eller

skadestue. Ring evt. 112.

Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

pludselige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), fx hududslæt,

åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

hovedpine, kvalme, nedsat syn og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt

straks læge eller skadestue.

allergisk lungebetændelse med hoste og feber. Kontakt lægen.

meget høj feber over 40

C. Kontakt læge eller skadestue.

almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (pga. mangel på hvide blodlegemer). Kontakt straks læge.

blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader).

Kontakt straks læge.

leverbetændelse med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

neuroleptisk malignt syndrom (Parkinsons symptomer med stivhed, rysten og

bevægeforstyrrelser. Forhøjet temperatur. Svingende blodtryk og pulsforhøjelse.

Bevidsthedsændringer. Forhøjet mængde hvide blodlegemer. Påvirket leverfunktion).

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter):

besvær med at lade vandet, evt. vandladningsstop. Det kan i sjældne tilfælde udvikle sig til

en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

vægtøgning, øget appetit.

svimmelhed, rysten, hovedpine, rykvise sammentrækninger i muskel, døsighed.

sløret syn.

kvalme, mundtørhed, forstoppelse.

svedtendens, træthed.

forstyrrelser i seksuallysten, impotens.

rastløshed.

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls, bliver

utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

hjertebanken.

taleforstyrrelser.

prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden, muskelsvaghed,

muskelspændinger, smagsforstyrrelser, svækket hukommelse, nedsat koncentration.

udvidede pupiller, susen for ørerne (tinnitus), gabetendens.

opkastning, mavetarmproblemer, diaré, misfarvning af tungen.

allergisk eksem (udslæt, nældefeber), øget følsomhed af huden over for lys, kløe.

manglende appetit, smagsforstyrrelser, hedeture.

svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående

stilling pga. lavt blodtryk.

mælkesekretion, brystforstørrelse.

angst, ophidselse, søvnforstyrrelser, opstemthed (mani), aggressivitet, ændret personlighed,

søvnløshed, mareridt.

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

blodtryksforøgelse, for højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles.

Svært forhøjet blodtryk er alvorligt.

usikre bevægelser.

Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

blødning fra skeden.

Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og -kramper, forvirring, koma pga. for lidt natrium i

blodet. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

hævelser i hænder, ankler og fødder pga. vand i kroppen. Tal med lægen.

Bivirkninger indberettet efter markedsføring eller i litteraturen (hyppigheden er ikke kendt):

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med clomipramin

eller kort efter behandlingsophør.

En forøget risiko for knoglebrud er blevet set hos patienter, som tager denne type medicin.

Manglende eller forsinket ejakulation.

Anafranil kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om

ændringer i visse laboratorieprøver, fx pga. påvirkning af hjertet, hjernen og blodet. Tal med lægen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår

herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Du kan opbevare dette lægemiddel ved almindelig temperatur.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den

sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Anafranil 25 mg overtrukne tabletter indeholder:

Aktivt stof: clomipraminhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, kolloid vandfri silica, stearinsyre,

talcum, magnesiumstearat, glycerol 85%.

Overtrækket for Anafranil 25 mg overtrukne tabletter indeholder saccharose, talcum,

hypromellose, copovidon, povidon, titandioxid (E 171), macrogol 8000, mikrokrystallinsk

cellulose, gul jernoxid (E 172).

Trykfarven for Anafranil 25 mg overtrukne tabletter indeholder shellac 45%, sort jernoxid

(E 172), rød jernoxid (E 172), propylenglycol (E 1520), gul jernoxid (E 172),

ammoniumhydroxid 28% (E 527).

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Anafranil 25 mg er en rund, lysegul tablet uden delekærv, med CG præget på den ene side og FH på

den anden side.

Pakningsstørrelser

Anafranil 25 mg findes i pakninger med 100 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Novartis Healthcare A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

E-mail: skriv.til@novartis.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret 07/2018

11. juni 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Anafranil, overtrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

2887

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Anafranil

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 10 mg eller 25 mg clomipraminhydrochlorid.

Hjælpestoffer:

Anafranil 10 mg indeholder 33,25 mg lactosemonohydrat og 28,23 mg saccharose.

Anafranil 25 mg indeholder 15,00 mg lactosemonohydrat og 16,50 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Overtrukne tabletter

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Moderat til svær depression.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Når respons er opnået bør vedligeholdelsesbehandling fortsættes med optimal dosis for at

undgå tilbagefald. Patienter som tidligere har haft tilbagevendende depression kræver

vedligeholdelsesbehandling i en længere periode. Varigheden af

vedligeholdelsesbehandlingen og behovet for yderligere behandling bør revideres jævnligt.

Pludselig afbrydelse af Anafranil behandling bør undgås på grund af eventuelle bivirkninger.

Dosering bør derfor stoppes gradvis efter regelmæssig anvendelse i en længere periode og

patienten bør monitoreres forsigtig når behandling med Anafranil afbrydes.

09830_spc.doc

Side 1 af 17

Formuleringer med umiddelbar afgivelse (overtrukne tabletter, kapsler) og depottabletter kan

blive anvendt skiftende i ækvivalente doser.

Voksne:

Start behandlingen med 50-75 mg/dag (1 overtrukken tablet á 25 mg, 2-3 gange daglig eller 1

depottablet á 75 mg 1 gang daglig (helst om aftenen)). Øg daglig dosis gradvist, fx med 25

mg med et par dages interval (afhængig af, hvordan medicinen tolereres), til 100-150 mg i

løbet af den første uges behandling. I svære tilfælde kan denne dosis øges til maksimalt 250

mg daglig. Når der ses tydelig forbedring, justeres den daglige dosis til et

vedligeholdelsesniveau på omkring 50-100 mg daglig.

Dosering og administration hos specielle populationer

Geriatrisk population

Ældre patienter udviser generelt en større respons til Anafranil end patienter i den

mellemliggende aldersgruppe. Anafranil bør anvendes med forsigtighed hos ældre

patienter og dosis bør øges forsigtigt. Start behandlingen med 10 mg daglig. Dosis øges

gradvist til et optimalt niveau på 30-50 mg daglig, hvilket bør være nået efter ca. 10 dage,

og som opretholdes indtil behandlingen seponeres.

Børn og unge (0-17 år)

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden og effekten af Anafranil til

behandling af depressive tilstande af varierende ætiologi og symptomatologi hos børn og

unge. Brugen af Anafranil til behandling af depression hos børn og unge (0-17 år)

anbefales derfor ikke.

Nedsat nyrefunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Nedsat leverfunktion

Anafranil bør gives med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og

5.2).

Administrationsmåde

Administrationsmåde (oral eller parenteral) bør tilrettelægges i forhold til den enkelte patients

tilstand. Depottabletterne bør svælges hele. Delbare tabletter (delelige depottabletter) kan

blive halveret, så doseringen kan blive tilpasset individuelt, men de skal ikke tygges

Anafranil kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for clomipramin, et eller flere af hjælpestofferne, eller

krydssensitivitet over for tricykliske antidepressiva (TCA) af benzodiazepingruppen.

Anafranil skal ikke gives i kombination med, eller inden for 14 dage før eller

efter behandling med monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5).

Samtidig behandling med selektive, reversible MAO-A-hæmmere, såsom moclobemid,

er også kontraindiceret.

Nyligt myokardieinfarkt.

Medfødt langt QT syndrom.

09830_spc.doc

Side 2 af 17

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Andre psykiatriske virkninger

Der er observeret aktivering af psykose hos patienter med skizofreni i behandling med TCA.

Der er rapporteret hypomaniske og maniske episoder under depressiv fase hos patienter med

cyklisk affektive forstyrrelser i behandling med et TCA. I sådanne tilfælde kan det være

nødvendigt at reducere dosis af Anafranil eller at seponere behandling og administrere et

antipsykotikum. Efter episoden er aftaget kan lavdosisbehandling med Anafranil om

nødvendigt genoptages.

Hos disponerede patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om

natten. Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Patienter, der lider af panikangst, kan opleve en mere udtalt angst i starten af behandlingen,

hvilket normalt fortager sig i løbet af 14 dage.

Kardielle og vaskulære lidelser

Anafranil bør administreres med særlig forsigtighed til patienter med kardiovaskulære

lidelser, specielt patienter med kardiovaskulær insufficiens, ledningsforstyrrelser (fx

atrioventrikulært blok grad I-III) eller arytmier. Monitorering af hjertefunktion og EKG-

monitorering er indiceret hos disse patienter.

Der kan være risiko for QTc-forlængelse og torsades de pointes, især ved supra-terapeutiske

doser eller supra-terapeutiske plasmakoncentrationer af clomipramin, som kan opstå i tilfælde

af samtidig administration af Selektive Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) eller

Serotonin-/Noradrenerge Reuptake Inhibitors (SNRI). Samtidig administration af stoffer der

kan forårsage akkumulering af clomipramin, bør derfor undgås. Ligeledes bør samtidig

09830_spc.doc

Side 3 af 17

administration af stoffer, der kan forlænge QTc-intervallet undgås (se pkt. 4.5). Da

hypokaliæmi er en risikofaktor for QTc-forlængelse og torsades de pointes takykardi, bør

hypokaliæmi behandles inden der påbegyndes behandling med Anafranil (se pkt. 4.5). Før

behandling med Anafranil initieres, anbefales det at undersøge patientens blodtryk, da

patienter med postural hypotension eller labil cirkulation kan opleve blodtryksfald.

Serotonin syndrom

På grund af risiko for serotonerg toksicitet, anbefales det at overholde de rekommanderede

doser. Serotonin syndrom med symptomer, som hyperpyreksi, myoklonus, agitation, kramper,

delirium og koma, kan opstå når clomipramin administreres med andre serotonerge midler,

som SSRI, SNRI, andre TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.5). For Fluoxetin anbefales en

udvaskningsperiode på 2-3 uger, før og efter behandling med fluoxetin.

Krampeanfald

TCA nedsætter krampetærskelen, og Anafranil bør derfor anvendes med stor forsigtighed til

patienter med epilepsi eller andre disponerende faktorer, som hjerneskader med forskellig

ætiologi, samtidigt brug af neuroleptika, alkoholabstinenser eller tidligere forbrug af

lægemidler med antikonvulsive egenskaber (fx benzodiazepiner). Incidensen af kramper

synes at være dosisrelateret, og den anbefalede totale daglige dosis af Anafranil bør derfor

ikke overskrides.

Ligesom ved beslægtede TCA, bør

Anafranil

kun administreres i forbindelse med

elektrochokbehandling under omhyggelig supervision.

Antikolinerge virkninger

Anafranil bør anvendes med forsigtighed til patienter med øget intraokulært tryk,

snævervinklet glaukom eller urinretention (fx prostatasygdomme) i anamnesen på grund af de

antikolinerge egenskaber.

Nedsat tåredannelse og akkumulering af slimsekretion, grundet den antikolinerge effekt af

TCA, kan forårsage skade på det korneale epithelium hos patienter med kontaktlinser.

Caries og forandringer i mundslimhinden

Patienter bør informere deres tandlæge om, at de er i behandling med Anafranil, da

mundtørhed kan medføre forandringer af mundslimhinden, betændelsesreaktioner, brændende

fornemmelse og caries. Jævnlig tandlægekontrol anbefales.

Specielle patientgrupper

Der bør udvises forsigtighed, når TCA administreres til patienter med svær leversygdom og

tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom), da der kan udløses

hypertensiv krise.

På grund af risiko for kardiel toksicitet, bør der udvises forsigtighed hos patienter med

hypertyreoidisme eller patienter i behandling med thyreoideamedicin.

Periodisk monitorering af leverenzym niveauer og nyrefunktion anbefales hos patienter med

lever- og nyresygdom.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kronisk obstipation. TCA kan forårsage

paralytisk ileus, særligt hos ældre patienter og sengeliggende patienter.

09830_spc.doc

Side 4 af 17

Hos ældre patienter kan TCA udløse farmakogene (delirium) psykoser, særligt om natten.

Disse aftager inden for få dage efter seponering af lægemidlet.

Monitorering af hjertefunktion og EKG er indiceret hos ældre patienter.

Leukocyttal

Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen,

anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på

grund af risiko for leukopeni og agranulocytose.

Anæstesi

Før eventuel generel eller lokal anæstesi bør anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med Anafranil (se pkt. 4.5).

Seponering af behandling

Pludselig seponering bør undgås, da dette kan medføre bivirkninger. Hvis det besluttes at

seponere behandlingen, bør dosis nedtrappes så hurtigt som der er muligt, under

hensyntagen til at pludselig ophør kan være forbundet med visse symptomer (se pkt. 4.8).

Lactose og saccharose

Anafranil indeholder lactose og saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactose- og fructoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Clomipramins primære metaboliske vej er demethylering med dannelse af den aktive

metabolit, N-desmethylclomipramin, efterfulgt af hydroxylering og yderligere konjugering

af både N-desmethylclomipramin og moderstoffet. Adskillige cytokrom P450 isoenzymer

er involveret i demethyleringen, først og fremmest CYP3A4, CYP2C19 og CYP1A2.

Nedbrydning af begge aktive komponenter foregår via hydroxylering og katalyseres af

CYP2D6.Interaktioner der medfører kontraindikation

MAO-hæmmere

Samtidig behandling med MAO-hæmmere er kontraindiceret pga. risiko for serotonergt

syndrom karakteriseret ved myoklonus agitationskramper, delirium og koma (se pkt. 4.3).

MAO-hæmmere, som også er potente CYP2D6-hæmmere in vivo, som moclobemid, er

kontraindiceret ved samtidig administration med clomipramin (se pkt. 4.3).Behandling med

Anafranil kan påbegyndes tidligst 2 uger efter seponering af en irreversibel non-selektiv

MAO-hæmmer. Behandling med MAO-hæmmer kan påbegyndes 14 dage efter seponering af

Anafranil. I begge tilfælde bør Anafranil eller MAO-hæmmeren initialt gives i små, gradvist

stigende doser og effekten monitoreres (se pkt. 4.3).

Der er fremlagt evidens, der tyder på, at Anafranil kan gives efter 24 timer efter en reversibel

MAO-A-hæmmer såsom moclobemid, men en udvaskningsperiode på 2 uger skal overholdes,

hvis MAO-A-hæmmeren gives efter Anafranil har været brugt.

Interaktioner som følge af samtidig anvendelse af lægemidler anbefales ikke

Antiarytmika

09830_spc.doc

Side 5 af 17

Antiarytmika (som quinidin og propafenon) som er potente hæmmere af CYP2D6, bør ikke

anvendes i kombination med TCA.

Diuretika

Diuretika kan medføre hypokaliæmi, som herved kan medføre en øget risiko for QTc-

forlængelse og torsades de pointes. Hypokaliæmi bør derfor behandles inden

administration af Anafranil (se pkt. 4.4).

SSRI

SSRI som hæmmer CYP2D6, som fluoxetin, paroxetin og sertralin, samt andre, der også

hæmmer CYP1A2 og CYP2C19 (fx fluvoxamin), kan også øge plasmakoncentrationer af

clomipramin med dertil hørende bivirkninger. Steady-state serumniveauer af clomipramin

øges 4 gange ved samtidig administration af fluvoxamin (N-desmethyl-clomipramin

reduceres ca. 2 gange) (se pkt. 4.4).

Serotonerge lægemidler

På grund af additiv effekt på det serotonerge system, kan der forekomme Serotonin

syndrom, når clomipramin administreres samtidig med serotonerge midler som SSRI,

SNRI, TCA eller lithium (se pkt. 4.2 og 4.4). Der anbefales en udvaskningsperiode for

fluoxetin på 2-3 uger før og efter behandling.

Interaktioner der skal overvejes

Interaktioner der fører til en øget effekt af Anafranil

Samtidig administration af CYP2D6-hæmmere kan medføre stigning i koncentrationen af

begge aktive komponenter, op til 3 gange hos patienter med udtalt metabolisering af

debrisoquin/spartein fenotype, hvorved disse omdannes til en ringe metaboliserende

fenotype.

Samtidig administration af CYP1A2-, CYP2C19- og CYP3A4-hæmmere forventes at øge

clomipramin-koncentrationen og reducere N-desmethylclomipramin, og vil dermed ikke

nødvendigvis påvirke den overordnede farmakologi.

Terbinafin

Samtidig behandling med det orale svampemiddel terbinafin, som er en stærk hæmmer af

CYP2D6, kan resultere i en øget eksponering og akkumulering af clomipramin og dets N-

demethylerede metabolit. Dosisjustering af Anafranil kan derfor være nødvendig ved

samtidig behandling med terbinafin.

Cimetidin

Samtidig administration med histamin 2 (H

)-receptor antagonisten cimetidin (der hæmmer

flere P450-enzymer, inklusiv CYP2D6 og CYP3A4), kan øge plasmakoncentrationer af TCA,

og dosis af disse bør derfor reduceres.

Oral antikonceptioner

Der er ikke set interaktion med oral antikonception ved kronisk anvendelse (15 eller

30 mikrogram ethinyløstradiol daglig) og clomipramin (25 mg daglig). Der er ingen

dokumentation for, at østrogener hæmmer CYP2D6, det primære enzym involveret i

clomipramin-clearance, og der forventes derfor ingen interaktion. Selvom der i enkelte

tilfælde med høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig) og TCA’et imipramin er set øgede

bivirkninger og terapeutisk respons, er det usikkert om dette er relevant for clomipramin og

09830_spc.doc

Side 6 af 17

lavere doser af østrogen. Det anbefales at monitorere det terapeutiske respons af TCA ved

samtidig administration af høj-dosis østrogen (50 mikrogram daglig), da dosisjustering kan

være nødvendig.

Antipsykotika

Samtidig behandling med antipsykotika (fx phenothiaziner) kan medføre stigning i

plasmaniveauer af TCA, sænket krampetærskel og krampeanfald. Samtidig behandling med

thioridazin kan medføre svær kardiel arytmi.

Methylphenidat

Methylphenidat (fx Ritalin) kan muligvis øge koncentrationen af TCA ved potentielt at

hæmme metabolismen, og det kan være nødvendigt at reducere dosis af TCA.

Valproat

Samtidig administration med valproat kan føre til hæmmelse af CYP2C og/eller UGT

enzymer der resulterer i øget serum niveauer af clomipramin og desmethylclomipramin.

Grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice

Samtidig administration med grapefrugt, grapefrugt juice eller tranebær juice kan øge plasma

koncentrationen af clomipramin.

Interaktioner der kan reducere effekten af Anafranil

Rifampicin

CYP3A- og CYP2C-induktorer, som rifampicin og antikonvulsiva (fx barbiturater,

carbamazepin, phenobarbital og phenytoin), kan reducere koncentrationen af clomipramin.

Antikonvulsiva

Samtidig administration af lægemidler, der vides at inducere cytokrom P450-enzymer,

særligt CYP3A4, CYP2C19 og/eller CYP1A2, kan accelerere metabolismen og reducere

effekten af Anafranil.

Cigaret rygning

Kendte induktorer af CYP1A2 (fx nikotin/komponenter i cigaretrøg) reducerer

plasmakoncentrationen af tricykliske lægemidler. Hos rygere reduceres steady-state

plasmakoncentrationen af clomipramin 2 gange sammenlignet med hos ikke-rygere (ingen

ændring i N-desmethylclomipramin).

Colestipol og cholestyramin

Samtidig administration med ionbytter-resiner som cholestyramin eller colestipol kan

reducere plasma niveauet af clomipramin. Det er anbefalet at forskyde dosis af

clomiparmin og resiner, sådan at medicinen bliver administreret mindst 2 timer inden eller

4-6 timer efter administrationen af resiner.

Perikon

Samtidig administration med perikon kan reducere plasma koncentrationen af

clomipramin.

Interaktioner der kan påvirke andre lægemidler

Antikolinerge midler

TCA kan potensere effekten af disse lægemidler (fx phenothiazin, antiparkinsonmidler,

antihistaminer, atropin, biperiden) i øjet, centralnervesystemet, tarmen og blæren (se pkt. 4.4).

09830_spc.doc

Side 7 af 17

Samtidig brug af disse stoffer bør undgås på grund af øget risiko for blandt andet paralytisk

ileus, og hyperpyreksi.

Antiadrenerge midler

Anafranil kan mindske eller ophæve den antihypertensive effekt af guanethidin, betanidin,

resepin, clonidin og alfa-methyldopa. Patienter med behov for samtidig medicinering for

hypertension bør derfor gives andre typer antihypertensiva (fx vasodilatorer eller beta-

blokkere).

CNS-deprimerende midler

TCA kan potensere effekten af alkohol og andre CNS-deprimerende midler (fx barbiturater,

benzodiazepiner eller generelle anæstetika).

Sympatomimetiske lægemidler

Anafranil kan potensere den kardiovaskulære effekt af adrenalin, noradrenalin, isoprenalin,

efedrin og phenylephrine (fx lokale anæstetika).

Antikoagulant

Visse TCA kan potensere den anti-koagulerende effekt af coumariner, som warfarin, muligvis

ved at hæmme metabolismen (CYP2C9). Der er ingen dokumentation for clomipramins evne

til at hæmme metabolismen af antikoagulantia, som warfarin, men omhyggelig monitorering

af plasma-protrombin anbefales for denne lægemiddelgruppe.

Clomipramin hæmmer CYP2D6-aktivitet (spartein-oxidering) in vitro (K

= 2.2 mikroM)

og in vivo og kan derfor hos patienter med nedsat metabolisering medføre øgede

koncentrationer af samtidigt administrerede lægemidler, der primært nedbrydes af

CYP2D6.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Det foreligger kun begrænsede data vedrørende brug af Anafranil hos

gravide kvinder, der indikerer potentiale for at skade fosteret eller

forårsage medfødte misdannelser. Anafranil bør kun anvendes under

graviditet dersom den gavnlige efekt opvejer den potentielle risiko

for fosteret

Nyfødte, hvis mødre fik TCA indtil fødslen, har vist abstinenser så som dyspnø, letargi,

kolik, irritabilitet, hypotension eller hypertension samt tremor, spasmer eller kramper i

løbet af de første timer eller dage. For at undgå disse symptomer, bør

Anafranil

muligt gradvist seponeres mindst 7 uger inden forventet nedkomst.

Amning:

Da det aktive indholdsstof udskilles i modermælken bør Anafranil gradvist seponeres hvis

moderen ammer, ellers bør amningen ophøre.

Fertilitet:

Ingen bivirkninger på reproduktionsevnen, inkluderet mandlig og kvindelig fertilitet, blev

observeret i rotter ved orale doser op til 24 mg/kg.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

09830_spc.doc

Side 8 af 17

Anafranil kan på grund af bivirkninger som sløret syn og andre forstyrrelser i

nervesystemet og psykisk relaterede forstyrrelser, som døsighed, nedsat koncentration,

forvirring, desorientering, forværring af depression, delirium etc, påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Desuden vil samtidig

indtagelse af alkohol og andre lægemidler forøge disse virkninger (se pkt. 4.5).

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er som regel milde og forbigående, og aftager ved fortsat behandling eller ved

reduktion i dosis. De korrelerer ikke altid med plasmakoncentrationer af lægemidlet eller

med dosis. Det er ofte svært at skelne mellem bestemte bivirkninger og

depressionssymptomer som træthed, søvnforstyrrelser, agitation, angst, obstipation og

mundtørhed. Hvis der opstår svære neurologiske eller psykiatriske reaktioner, bør

Anafranil straks seponeres. Bivirkningerne er ordnet i frekvensgrupper med den mest

almindelige først og ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10);

almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Bivirkningerne i

tabellen nedenfor er baseret på resultater fra kliniske studier såvel som postmarketing

rapporter.

Tabel 1 Opsummering af bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, agranulocytose,

trombocytopeni, eosinofili.

Hjerte

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Sinustakykardi, palpitationer, ortostatisk

hypotension, klinisk irrelevante EKG-

forandringer (fx ST- og T-forandringer) hos

patienter med normal kardielstatus.

Arytmier, blodtryk forøgelse.

Ledningsforstyrrelser (fx udvidelse af QRS-

komplex, forlænget QT-interval, PQ-foran-

dringer, AV-blok, torsades de pointes, især

hos patienter med hypokaliæmi).

Øre og labyrint

Almindelig

Tinnitus.

Det endokrine system

Meget sjælden

Uhensigtsmæssig ADH sekretion syndrom

(SIADH, Inappropriate Antidiuretic Hormone

Secretion Syndrome).

Øjne

Meget almindelig

Almindelig

Forstyrrelser i akkomodationsevnen, sløret

syn.

Mydriasis.

09830_spc.doc

Side 9 af 17

Meget sjælden

Glaukom.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Kvalme, mundtørhed, obstipation.

Opkastning, abdominalforstyrrelser, diaré,

tungemisfarvning.

Mave-tarmblødninger.

Almene symptomer og reaktioner på ad-

ministrationsstedet

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Træthed.

Smagsforstyrrelser.

Ødemer (lokale eller generaliserede),

alopeci, hyperpyreksi.

Lever og galdeveje

Almindelig

Meget sjælden

Forhøjede transaminaser.

Hepatitis med eller uden gulsot.

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner,

inklusiv hypotension.

Undersøgelser

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Vægtøgning.

Transaminaseøgning.

Unormal EEG.

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Almindelig

Øget appetit.

Nedsat appetit.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelsvaghed.

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Svimmelhed, tremor, hovedpine, myoklonus,

døsighed.

Taleforstyrrelser, paræstesier,

muskelsvaghed, muskelhypertoni,

smagsforstyrrelser, svækket hukommelse,

09830_spc.doc

Side 10 af 17

nedsat koncentration.

Kramper, ataksi.

Neuroleptisk malignt syndrom.

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Rastløshed, libido forstyrrelser.

Delirium, konfusionstilstand,

desorientering, hallucinationer (særligt

hos ældre patienter og patienter med

Parkinsons sygdom), angst, agitation,

søvnforstyrrelser, mani, hypomani,

aggression, ændret personlighed,

forværrelse af depression, søvnløshed,

mareridt.

Aktivering af psykotiske symptomer

Selvmordstanker og selvmordsadfærd*.

Nyrer og urinveje

Meget almindelig

Meget sjælden

Miktionsforstyrrelser.

Urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Potensforstyrrelser.

Galaktoré, brystforstørrelse.

Vaginal blødning.

Manglende ejakulation,

forsinket ejakulation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Meget sjælden

Gabetendens.

Allergisk alveolitis (pneumonitis) med eller

uden eosinofili.

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Almindelig

Meget sjælden

Hyperhidrosis.

Allergisk dermatitis (udslæt, urticaria),

fotosensitivitet reaktioner, pruritus.

Purpura.

Vaskulære sygdomme

09830_spc.doc

Side 11 af 17

Almindelig

Ikke almindelig

Postural hypotension, hedeture.

Forhøjet blodtryk.

*Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med

Anafranil eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger fra postmarketing spontane rapporter

De følgende yderligere bivirkninger er blevet identificeret med Anafranil oral eller IM/IV

doserings former baseret på postmarketing spontane rapporter. Da disse bivirkninger er

blevet rapporteret frivilligt fra en populationsgruppe af ukendt størrelse, er det ikke altid

muligt at estimere frekvensen pålideligt.

Nervesystemet

Ikke kendt frekvens: Serotonin syndrom, ekstrapyramidale symptomer (inkluderet akatisi

og tardiv dyskinesi).

Knogler, led muskler og bindevæv

Ikke kendt frekvens: Rhabdomyolysis (som en komplikation af malignt

neuroleptikasyndrom).

Undersøgelser

Ikke kendt frekvens: Øget blodprolaktin.

Seponeringssymptomer

Følgende symptomer kan opstå efter pludselig seponering eller reduktion i dosis: Kvalme,

opkastning, abdominalsmerter, diaré, søvnløshed, hovedpine, nervøsitet og angst (se pkt.

4.4).

Klasseeffekter

Epidemiologiske studier, hovedsagelig udført hos patienter på 50 år og ældre, viser en øget

risiko for knoglebrud hos patienter i behandling med SSRI og TCA. Mekanismen bag dette

er ukendt.

Caries og forandringer i mundslimhinden

Der er rapporteret øgning i dental caries, forandringer af mundslimhinden, betændelsesreak-

tioner og brændende fornemmelse i mundhulen under længerevarende behandling med TCA.

Geriatrisk population

Ældre patienter er særligt følsomme over for antikolinerge, neurologiske, psykiatriske og

kardiovaskulære virkninger. Deres evne til at metabolisere og eliminere lægemidler kan

være nedsat, hvilket kan medføre risiko for forhøjede plasmakoncentrationer ved

terapeutiske doser.

4.9

Overdosering

Primære komplikationer er kardielle abnormiteter og neurologiske forstyrrelser. Utilsigtet

indtagelse af hvilken som helst mængde, bør hos børn betragtes som alvorlig og potentielt

fatal.

09830_spc.doc

Side 12 af 17

Symptomer

Symptomer opstår generelt inden for 4 timer efter indtagelsen og når maksimal

sværhedsgrad efter 24 timer. På grund af forsinket absorption (antikolinerg effekt), lang

halveringstid og enterohepatisk cirkulering af lægemidlet, kan patienten være i risiko i op

til 4-6 dage.

Centralnervesystemet

Søvnighed, stupor, koma, ataksi, rastløshed, agitation, øgede reflekser, muskelstivhed og

chorealignende bevægelser, kramper. Derudover kan der ses symptomer svarende til

serotonin syndrom (fx hyperpyreksi, myoklonus, delirium og koma).

Det kardiovaskulære system

Hypotension, takykardi, arytmier, QTc-forlængelse og arytmier, inklusiv torsades de

pointes, overledningsforstyrrelser, shock, hjertesvigt; i meget sjældne tilfælde hjertestop.

Respiratorisk depression, cyanose, opkastning, feber, mydriasis, svedtendens, oliguri og

anuri kan også forekomme.

Behandling

Der er ingen specifik antidot, og behandlingen er grundliggende symptomatisk og

understøttende.

Ved enhver mistanke om overdosering af Anafranil, specielt hos børn, bør patienten

hospitaliseres og holdes under opsyn i mindst 72 timer.

Ventrikeltømning og opkastning bør induceres så hurtigt som muligt, hvis patienten er

vågen. Hvis patienten ikke er vågen, sikres sufficient luftindtag ved endotracheal

intubering før påbegyndelse af ventrikeltømning; der skal ikke induceres opkastning.

Disse tiltag anbefales i op til 12 timer eller længere efter overdoseringen, da

lægemidlets antikolinerge effekt kan forsinke ventrikeltømningen. Administration af

aktivt kul kan muligvis reducere lægemiddelabsorptionen.

Da det er rapporteret, at physostigmin kan forårsage svær bradykardi, asystoler og

kramper, anbefales dette ikke i tilfælde af overdosering med Anafranil.

Hæmodialyse eller peritoneal dialyse er ineffektiv på grund af de lave

plasmakoncentrationer af clomipramin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

N 06 AA 04 – Antidepressiva, non-selektive monoamin-genoptagshæmmere

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Anafranils terapeutiske aktivitet menes at være baseret på dets evne til at hæmme

neuron genoptag af noradrenalin (NA) og serotonin (5-HT) frigjort fra synapsespalten,

med hæmning af 5-HT genoptag som den vigtigste faktor.

09830_spc.doc

Side 13 af 17

Anafranil har også et bredt farmakologisk virkningsspektrum, der inkluderer alfa

adrenolytiske, antikolinerge, antihistaminerge og antiserotonerge (5-HT-receptor-

blokerende) egenskaber.

Farmakodynamiske virkninger

Anafranil virker på det depressive syndrom som helhed, inklusiv på særlige typiske træk,

så som psykomotorisk retardering, nedtrykthed og angst. Det kliniske respons indtræder

sædvanligvis efter 2-3 ugers behandling.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes clomipramin fuldstændig fra gastrointestinalkanalen.

Den systemiske biotilgængelighed af uændret clomipramin er reduceret til ca. 50% ved

first-pass metabolisme i leveren til den aktive metabolit N-desmethylclomipramin.

Efter administration af en enkelt dosis med 25 mg overtrukken tablet og 75 mg

depottablet, var den gennemsnitlige maksimum koncentrationen (Cmax) af

clomipramin henholdsvis 63,37 ± 12,71 ng/ml (Tmax 4,83 ±0,39 timer) og 32,55 ±

8,10 (Tmax 9,00 ± 1,81 timer). En dosis på 75 mg daglig, administreret enten som

overtrukken tablet á 25 mg, 3 gange daglig, eller som depottablet á 75 mg, 1 gang

daglig, giver steady-state plasmakoncentrationer fra ca. 20 til 175 ng/mL.

Steady-state plasmakoncentrationer af den aktive metabolit N-desmethylclomipramin

følger et tilsvarende mønster. Ved en dosis på 75 mg Anafranil daglig, vil metabolit

nivaeuerne dog være 40-85% højere end clomipramins.

Fordeling

Clomipramin bindes 97,6% til plasmaproteiner. Clomipramin bliver i udstrakt grad fordelt

gennem kroppen med tilsyneladende fordelingsrum på ca. 12-17 L/kg legemsvægt.

Koncentrationer i cerebrospinalvæsken er ca. 2% af plasmakoncentrationen. Clomipramin

udskilles i modermælk i koncentrationer svarende til plasmakoncentrationer og passerer

placenta.

Metabolisme

Den primære metaboliseringsvej for clomipramin er demethylering til den aktive

metabolit, N-desmethylclomipramin. N-desmethylclomipramin kan dannes af flere P450-

enzymer, fortrinsvis CYP3A4, CYP2C19 og CYP1A2. Clomipramin og N-

desmethylclomipramin hydroxyleres til 8-hydroxyclomipramin eller 8-hydroxy-N-

desmethylclomipramin. Clomipramin hydroxyleres også ved 2. positionen, og N-

desmethylclomipramin kan yderligere demethyleres til didesmethylclomipramin. 2- og 8-

hydroxy metabolitter udskilles primært som glucuronider i urinen. Elimination af de aktive

komponenter, clomipramin og N-desmethylclomipramin, ved dannelse af 2- og 8-hydroxy

clomipramin katalyseres af CYP2D6.

Elimination

Clomipramin elimineres fra blodet med en gennemsnitlig halveringstid på 21 timer

(12-36 timer) og desmethylclomipramin med en gennemsnitlig halveringstid på 36

timer.

09830_spc.doc

Side 14 af 17

Ca. 2/3 af en enkeldosis clomipramin udskilles som vandopløselige konjugater i urinen

og ca. 1/3 i fæces. Mængden af uomdannet clomipramin og N-desmethylclomipramin

udskilt i urinen er henholdsvis ca. 2% og 0,5% af den administrerede dosis.

Fødeindtagelse

Mad har ikke nogen signifikant indvirkning på farmakokinetikken til clomipramin. En

mindre forsinkelse i indsættelse af absorption kan observeres med Anafranil med mad.

Dosis proportionalitet

Medicinen følger dosisproportional farmakokinetik over et dosisinterval fra 25 til 150 mg.

Alders påvirkning

Hos ældre patienter har clomipramin relativ lav clearance sammenlignet med yngre voksne

patienter. Det er blevet rapporteret at terapaeutisk steady state er opnået ved lavere dosis

end det som er blevet rapporteret for middelaldrende patienter. Clomipramin skal anvendes

med forsigtighed hos ældre patienter.

Nedsat nyrefunktion

Det er ingen specifikke rapporter som beskriver farmakokinetikken af lægemidlet hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Selvom lægemidlet udskilles som inaktive metabolitter

i urin og afføring, så kan akkumulationen af inaktive metabolitter efterfølgende resultere i

akkumulation af moderstoffet og dets aktive metabolitter. I moderat og alvorlig

nyresinsufficiens er det anbefalet at monitorere patienten under behandlingen.

Nedsat leverfunktion

Clomipramin bliver i udstrakt grad metaboliseret i leveren af CYP2D6, CYPP3A4,

CYP2C19 og CYP1A2. Nedsat leverfunktion kan påvirke dets farmakokinetik.

Clomipramin skal administreres med forsigtighed hos patienter med leverinsufficiens.

Etnisk sensitivitet

Selv om betydningen af etnisk sensitivitet og race på farmakokinetikken til clomipramin

ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt, så er metabolismen af clomipramin og dets aktive

metabolitter styret af genetiske faktorer der fører til ringe og udstrakt metabolisme af

lægemidlet og dets metabolitter. Metabolismen af clomipramin hos den kaukasiske

population kan nødvendigvis ikke overføres til asiatere, særligt japanere og kinesere, på

grund af den udtalte forskel i metabolismen af clomipramin mellem disse to etniske

grupper.

Depotformulering

Depotafgivelse af clomipramin fra Anafranil depotformulering giver en jævnere

farmakokinetik profil ved at vedligeholde terapeutisk plasma koncentrationer over 24

timer. Maksimum gennemsnit plasma koncentrationen bliver opnået indenfor ca. 9 timer

efter administration. Efter administration af 75 mg clomipramin som depotformulering så

er Cmax observeret til halvdelen af maksimum koncentrations niveauet opnået efter

administration af 25 mg tabletter 3 gange daglig. Den totale eksponering forbliver

imidlertid uændret. Efter gentagne administrationer af depotformuleringer så er Cmin og

Cmax niveauer opnået ved steady state indenfor det terapeutiske interval. Depottabletter er

bioækvivalent med overtrukne tabletter og kapsler.

09830_spc.doc

Side 15 af 17

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Gentagen-dosis toksicitet

Phospholipidose og testikel forandringer, almindelig associeret med tricykliske stoffer, er

blevet observeret ved clomipramin hydrochlorid ved doser > 10 gange højere end den

maksimale anbefalede humane daglige dosis (MRHD).

Reproduktiv toksicitet

Der er ikke blevet observeret nogle bivirkninger på forplantningsevnen, inkluderet mandlig og

kvindelig fertilitet, hos rotter ved orale doser op til 24 mg/kg,

Ingen teratogen effekt blev påvist hos mus, rotter og kaniner ved doser op til henholdsvis 100,

50 og 60 mg/kg.

Mutagenicitet

Forskellige in vitro og in vivo mutagenicitet prøver blev udført og viste ingen mutagenisk

aktivitet af clomipramin hydrochlorid.

Karcinogenicitet

Der sås ingen karcinogenicitet hos mus og rotter efter 104 ugers behandling med clomipramin

hydrochlorid.

Klinsike studier

Der er ikke blevet foretaget nyere kliniske forsøg med Anafranil.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

10 mg:

Lactosemonohydrat. Saccharose. Talcum. Majsstivelse. Hypromellose. Titandioxid (E 171).

Povidon. Copovidon. Magnesiumstearat. Cellulose, mikrokrystallinsk. Macrogol 8000. Silica,

kolloid vandfri. Jernoxid, gult (E 172).

25 mg:

Saccharose. Lactosemonohydrat. Talcum. Majsstivelse. Silica, kolloid vandfri. Stearinsyre.

Titandioxid (E 171). Hypromellose. Copovidon. Povidon. Magnesiumstearat. Glycerol

(85%). Macrogol 8000. Cellulose, mikrokrystallinsk. Jernoxid, gul (E 172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

10 mg tabletter: 3 år.

25 mg tabletter: 5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Blister.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

09830_spc.doc

Side 16 af 17

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Healthcare A/S

Edvard Thomaens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg: 5978

25 mg: 9830

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. maj 1970

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

11. juni 2015

09830_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information