Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
02-06-2020
25. maj 2020
PRODUKTRESUMÉ
for
Alterfast, filmovertrukne tabletter 120 mg
0.
D.SP.NR.
22291
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Alterfast
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 120 mg fexofenadinhydrochlorid, hvilket svarer til
112 mg fexofenadin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
Ferskenfarvet, aflang, bikonveks og filmovertrukket tablet med mål 14,9-15,3 mm × 6,4-6,8
mm, som er glat på begge sider.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Alterfast 120 mg er indiceret til voksne og børn på 12 år og derover til lindring af
symptomer i forbindelse med sæsonbetinget allergisk rhinitis.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Voksne
Den anbefalede dosis af fexofenadinhydrochlorid til voksne er 120 mg én gang daglig før
et måltid.
Fexofenadin er en farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.
dk_hum_36323_spc.doc
Side 1 af 7
Pædiatrisk population
Børn på 12 år og derover:
Den anbefalede dosis af fexofenadinhydrochlorid til børn på 12 år og derover er 120 mg én
gang daglig før et måltid.
Børn under 12 år:
Sikkerheden og virkningen af fexofenadinhydrochlorid 120 mg er ikke blevet undersøgt
hos børn under 12 år.
Børn i alderen 6 til 11 år:
Den hensigtsmæssige formulering til administration og dosering for denne population er
fexofenadinhydrochlorid 30 mg tabletter.
Særlige populationer
Studier udført i særlige risikogrupper (ældre personer samt patienter med nedsat nyre- eller
leverfunktion) har vist, at det ikke er nødvendigt at justere dosis af fexofenadin-
hydrochlorid hos disse patienter.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Som det gør sig gældende for de fleste nye lægemidler, er der kun begrænset data fra ældre
og patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Fexofenadinhydrochlorid bør
administreres med forsigtighed i disse særlige patientgrupper.
Patienter, der har eller har haft en kardiovaskulær sygdom, bør advares om, at
antihistaminer som lægemiddelklasse er blevet forbundet med bivirkningerne takykardi og
palpitationer (se pkt. 4.8).
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 120 mg Alterfast
filmovertrukne tabletter, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Fexofenadin gennemgår ikke hepatisk biotransformation og vil derfor ikke interagere med
andre lægemidler som følge af mekanismer i leveren. Samtidig administration af
fexofenadinhydrochlorid og erythromycin eller ketoconazol har resulteret i en 2-3 gange
forhøjelse af plasmaniveauet af fexofenadin. Disse forandringer påvirkede ikke QT-
intervallet, og førte ikke til flere bivirkninger, end hvis stofferne blev givet hver for sig.
Dyreforsøg har vist, at den stigning i plasmaniveauet af fexofenadin, som observeres efter
samtidig administration af erythromycin eller ketoconazol, synes at skyldes henholdsvis
øget gastrointestinal absorption samt enten nedsat biliær ekskretion eller gastrointestinal
sekretion.
Der er ikke observeret interaktioner mellem fexofenadin og omeprazol. Administration af
et antacidum indeholdende aluminium- og magnesiumhydroxidgeler 15 minutter før
dk_hum_36323_spc.doc
Side 2 af 7
indtagelse af fexofenadinhydrochlorid nedsatte biotilgængeligheden, hvilket mest
sandsynligt skyldes binding i mave-tarm-kanalen. Det tilrådes, at der går 2 timer mellem
administration af fexofenadinhydrochlorid og aluminium- og magnesiumhydroxidholdige
antacida.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af fexofenadinhydrochlorid til gravide kvinder.
Begrænsede dyreforsøg indikerer ikke nogen direkte eller indirekte skadelige virkninger på
svangerskab, den embryonale/føtale udvikling, fødsel eller den postnatale udvikling (se
pkt. 5.3). Fexofenadinhydrochlorid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er
strengt nødvendigt.
Amning
Der er ingen data vedrørende indholdet i modermælk efter administration af
fexofenadinhydrochlorid. Dog er fexofenadin blevet genfundet i modermælken, efter at
terfenadin blev givet til ammende mødre. Derfor bør fexofenadinhydrochlorid ikke
anvendes til mødre, der ammer deres spædbørn.
Fertilitet
Ingen humane data om virkningen af fexofenadinhydrochlorid på fertiliteten er
tilgængelige. Hos mus var der ingen effekt på fertiliteten ved
fexofenadinhydrochloridbehandling (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
På baggrund af den farmakodynamiske profil og de rapporterede bivirkninger er det
usandsynligt, at fexofenadinhydrochlorid vil påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller
betjene maskiner. I objektive forsøg har Alterfast vist sig ikke at have nogen signifikante
virkninger på centralnervesystemets funktion. Dette betyder, at patienter kan føre
motorkøretøj eller udføre opgaver, der kræver koncentration. Men med henblik på at
identificere særligt følsomme personer, der reagerer usædvanligt på lægemidlet, anbefales det
imidlertid at kontrollere patientens reaktion på lægemidlet, før denne fører motorkøretøj eller
foretager komplicerede handlinger.
4.8
Bivirkninger
Følgende frekvenser er anvendt, hvor relevant:
Meget almindelig ≥ 1/10; almindelig ≥ 1/100 til < 1/10; ikke almindelig ≥ 1/1.000 til
< 1/100; sjælden ≥ 1/10.000 til < 1/1.000; meget sjælden < 1/10.000 og ikke kendt
(frekvensen kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Inden for hver frekvensgruppering er bivirkningerne anført med faldende alvorlighed.
Følgende bivirkninger er blevet rapporteret i kliniske forsøg hos voksne med omtrent
samme hyppighed som den, der blev observeret for placebo:
dk_hum_36323_spc.doc
Side 3 af 7
Frekvens
Organklasse
Almindelig
(≥1/100 til <1/10)
Ikke
almindelig
(≥1/1.000 til <1/100)
Nervesystemet
Hovedpine, døsighed,
svimmelhed.
Mave-tarm-kanalen
Kvalme.
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Træthed.
Følgende bivirkninger er blevet rapporteret under postmarketing overvågning hos voksne:
Frekvens
Organklasse
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Immunsystemet
Overfølsomhedsreaktioner med manifestationer såsom
angioødem, trykken for brystet, dyspnø, rødmen og
systemisk anafylaksi.
Psykiske forstyrrelser
Søvnløshed, nervøsitet, søvnforstyrrelser eller
mareridt/voldsomme drømme (paronin).
Hjerte
Takykardi, palpitationer.
Mave-tarm-kanalen
Diarré.
Hud og subkutane væv
Udslæt, urticaria, pruritus.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
4.9
Overdosering
Svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed er rapporteret ved overdosering af
fexofenadinhydrochlorid. Enkeltdoser op til 800 mg og doser op til 690 mg to gange daglig
i 1 måned, eller 240 mg en gang daglig i 1 år, er blevet administreret til raske testpersoner
uden opståen af klinisk signifikante bivirkninger, som sammenlignet med placebo. Den
maksimalt tolererede dosis af fexofenadinhydrochlorid er ikke fastslået.
dk_hum_36323_spc.doc
Side 4 af 7
De almindelige forholdsregler bør overvejes med henblik på at fjerne ikke-absorberet
lægemiddel. Symptomatisk og understøttende behandling anbefales.
Fexofenadinhydrochlorid kan ikke fjernes effektivt fra blodet ved hæmodialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: R 06 AX 26. Antihistaminer til systemisk brug.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Fexofenadinhydrochlorid er et ikke-sederende H
-antihistamin. Fexofenadin er en
farmakologisk aktiv metabolit af terfenadin.
Kliniske virkning og sikkerhed
I studier af hævelse og rødme efter histaminprovokation hos mennesker blev det påvist
efter administration af fexofenadinhydrochlorid én og to gange daglig, at lægemidlet
udøver en antihistamin effekt, som indtræder inden for 1 time, opnår maksimum efter 6
timer og varer i 24 timer. Der var ingen evidens for toleransudvikling over for disse
virkninger efter 28 dages administration. Der blev set et positivt dosis-respons-forhold
mellem perorale doser på 10 mg til 130 mg. I denne model af antihistamin aktivitet blev
det konstateret, at det krævede doser på mindst 130 mg for at opnå en konstant effekt over
24 timer. Den maksimale hæmning af hævelse og rødme af huden var over 80 %. Kliniske
studier udført hos patienter med sæsonbetinget allergisk rhinitis har vist, at en dosis på 120
mg er tilstrækkelig til 24 timers virkning.
Der observeredes ingen signifikante forskelle i QT
-intervallerne hos patienter med
sæsonbetinget allergisk rhinitis, som fik op til 240 mg fexofenadinhydrochlorid 2 gange
daglig i 2 uger, sammenlignet med placebo. Der observeredes heller ikke signifikante
ændringer i QT
-intervallerne hos raske forsøgspersoner, som fik op til 60 mg
fexofenadinhydrochlorid 2 gange daglig i 6 måneder, 400 mg to gange daglig i 6,5 dage og
240 mg en gang daglig i 1 år, sammenlignet med placebo. Fexofenadin i koncentrationer
32 gange højere end det terapeutiske niveau hos mennesker havde ingen virkning på den
forsinkede, korrigerede (delayed rectifier) K
-kanal klonet fra menneskehjerte.
Fexofenadinhydrochlorid (5-10 mg/kg peroralt) hæmmede antigeninducerede
bronkospasmer hos sensibiliserede marsvin, og ved subterapeutiske koncentrationer (10-
100 μm) hæmmede det histaminfrigørelsen fra peritoneale mastceller.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter oral administration absorberes fexofenadinhydrochlorid hurtigt i kroppen. T
indtræder cirka 1-3 timer efter administration. Middelværdi for C
var cirka 427 ng/ml
efter administration af 120 mg en gang daglig.
dk_hum_36323_spc.doc
Side 5 af 7
Fordeling
Fexofenadin er 60-70 % plasmaproteinbundet.
Biotransformation og elimination
Fexofenadin gennemgår ubetydelig metabolisme (hepatisk eller ikke-hepatisk), idet det var
det eneste væsentlige stof, der blev identificeret i urin og fæces fra dyr og mennesker.
Plasmakoncentrationsprofilerne for fexofenadin følger et bi-eksponentielt fald med en
terminal halveringstid fra 11 til 15 timer efter gentagen dosering. Enkelt- og flerdosis-
farmakokinetik for fexofenadin er lineær ved orale doser op til 120 mg 2 gange daglig. En
dosis på 240 mg 2 gange daglig sås en lidt mere end proportional stigning (8,8 %) i steady-
state-arealet under kurven, hvilket tyder på, at farmakokinetikken for fexofenadin praktisk
talt er lineær ved daglig indtagelse af disse doser mellem 40 mg og 240 mg. Den
væsentligste elimination formodes at ske via biliær ekskretion, mens op til 10 % af den
indgivne dosis udskilles uomdannet i urinen.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Hunde tålte doser på 450 mg/kg administreret 2 gange daglig i 6 måneder og udviste ingen
tegn på toksicitet bortset fra lejlighedsvis opkastning. I enkeltdosisstudier med hunde og
gnavere blev der ikke set nogen markante behandlingsrelaterede fund ved efterfølgende
obduktion.
Undersøgelser med radioaktivt mærket fexofenadin anvendt i vævsundersøgelser på rotter
tydede på, at fexofenadin ikke passerede blod-hjernebarrieren.
Det er påvist i forskellige mutagenicitetstests in vitro og in vivo, at fexofenadin-
hydrochlorid ikke er mutagent.
Fexofenadinhydrochlorids karcinogene potentiale blev vurderet på baggrund af
terfenadinstudier og understøttende farmakokinetiske studier, som viste eksponeringen for
fexofenadinhydrochlorid (via plasma AUC-værdier). Der observeredes ingen tegn på
karcinogenicitet hos rotter og mus, som fik terfenadin (op til 150 mg/kg/dag).
I et reproduktionstoksicitetsstudie hos mus skadede fexofenadinhydrochlorid ikke
fertiliteten, var ikke teratogent og skadede ikke den præ-eller postnatale udvikling.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Mikrokrystallinsk cellulose
Croscarmellosenatrium
Majsstivelse
Povidon
Magnesiumstearat
Filmovertræk
Hypromellose (E464)
dk_hum_36323_spc.doc
Side 6 af 7
Titandioxid (E171)
Macrogol 400
Macrogol 4000
Jernoxid, gul (E172)
Jernoxid, rød (E172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Blisterpakning. PVC/PVDC/Al blister, pakket i æske.
Pakningsstørrelser: 2, 7, 10, 15, 20, 30, 50, 100 og 200 (10 × 20) tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla Chanelle Generics Limited
Loughrea
Co Galway
Irland
Repræsentant
Alternova A/S
Lodhusvej 11
4230 Skælskør
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
36323
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
12. juli 2006
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
25. maj 2020
dk_hum_36323_spc.doc
Side 7 af 7