Adalat Oros 60 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
NIFEDIPIN
Tilgængelig fra:
Bayer AB
ATC-kode:
C08CA05
INN (International Name):
NIFEDIPINE
Dosering:
60 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
13974
Autorisation dato:
1991-02-28

Indlægsseddel: Information til brugeren

ADALAT

®

OROS 20 mg, 30 mg og 60 mg depottabletter

Nifedipin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Adalat Oros til dig personligt. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har

de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Adalat Oros

Sådan skal du tage Adalat Oros

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Adalat Oros virker ved at udvide blodkarrene. Det bliver lettere for hjertet at

pumpe blodet ud i kredsløbet, og hjertets arbejde lettes.

Du kan bruge Adalat Oros mod:

kramper i hjertet (angina pectoris),

forhøjet blodtryk,

kolde ”hvide” eller ”døde” fingre eller tæer (Raynaud’s syndrom).

Lægen kan have givet dig Adalat Oros for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Adalat Oros

Tag ikke Adalat Oros:

hvis du er allergisk over for det aktive stof nifedipin eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Adalat Oros.

Du har haft kardiovaskulært shock (iltmangel i hjertet og nedsat blodtryk).

Du har for lavt blodtryk.

Du har gentagne anfald af hjertekramper (ustabil angina pectoris).

Du for nylig (inden for 1 måned) har haft en blodprop i hjertet

(myokardieinfarkt).

Du bruger rifampicin (antibiotikum).

Du har en Kock’s pose (en særlig form for stomi).

Advarsler og forsigtighedsregler

Inden du tager Adalat Oros, skal du fortælle lægen, hvis:

Du har meget lavt blodtryk.

Du har dårligt hjerte.

Du har en alvorlig forsnævring af aorta hjerteklappen (aortastenose).

Du har dårlig lever.

Du er i hæmodialysebehandling samtidig med, at du har forhøjet blodtryk

og nedsat blodmængde.

Du er gravid.

Du tidligere har haft en indsnævring af mavesæk eller tarm.

Børn og unge

Adalat Oros er ikke indiceret til brug hos børn og unge under 18 år, da der kun er

begrænsede oplysninger om sikkerhed og virkning hos denne population.

Brug af anden medicin sammen med Adalat Oros

Andre lægemidler kan påvirke virkningen af Adalat Oros, og Adalat Oros kan

ændre virkningen af andre lægemidler.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin

eller har gjort det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på

recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler

samt kosttilskud.

Fortæl det til lægen, hvis du bruger følgende medicin:

anden medicin mod forhøjet blodtryk og for hjertet (f.eks. betablokkere,

vanddrivende middel, ACE-hæmmere (Angiotensin Converting Enzyme,

bremser omdannelsen af stoffet angiotensin i kroppen, så blodtrykket

sænkes), andre calciumantagonister (medicin, der hindrer cellernes

optagelse af calcium), digoxin, chinidin).

mod epilepsi (f.eks. fenytoin, carbamazepin, valproat, phenobarbiton).

mod for meget mavesyre eller mavesår (cimetidin).

mod infektion (f.eks. rifampicin, erythromycin, quinupristin, dalfopristin).

mod svamp (f.eks. ketokonazol).

mod depression (fluoxetin, nefazodon).

mod HIV (f.eks. ritonavir).

til brug efter transplantation (tacrolimus).

for at fremme tarmens bevægelse (cisaprid).

Kontakt lægen. Det er måske nødvendigt at ændre dosis.

Brug af Adalat Oros sammen med mad og drikke

Du kan tage Adalat Oros sammen med mad og drikke. Dog ikke grapefrugt eller

grapefrugtjuice, da dette kan forstærke virkningen af Adalat Oros.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger

at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du

bruger dette lægemiddel.

Graviditet

Du bør kun bruge Adalat under graviditeten, hvis lægen mener, at det er tvingende

nødvendigt af hensyn til dit helbred. Brug af Adalat under graviditet kan medføre

bivirkninger for det ufødte såvel som det nyfødte barn. Hvis du tager Adalat Oros,

er det vigtigt, at dit blodtryk bliver kontrolleret under behandlingen.

Adalat Oros kan påvirke sædfunktionen hos mænd. Hvis det er svært at blive

gravid ved kunstig befrugtning, kan brugen af Adalat Oros hos manden være en

mulig årsag.

Amning

Hvis du ammer, må du ikke tage Adalat Oros, da Adalat Oros bliver udskilt i

modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Brug af Adalat Oros kan måske give bivirkninger, der i større eller mindre grad

kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes i trafikken. Det gælder især i

starten af behandlingen, ved øgning af dosis eller i kombination med alkohol.

Adalat Oros indeholder natrium

Adalat-tabletterne indeholder natrium i form af natriumklorid.

En tablet på 20 mg indeholder 21,2 mg natriumklorid, en tablet på 30 mg

indeholder 23,9 mg natriumklorid og en tablet på 60 mg indeholder 47,8 mg

natriumklorid. Dette bør tages med i betragtning, hvis du er på saltfattig diæt.

3.

Sådan skal du tage Adalat Oros

Tag altid Adalat Oros nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen

eller apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne: 20-120 mg dagligt.

Tag depottabletten ud af blisterpakninger umiddelbart før brug, da depottabletterne

ikke tåler luftfugtighed i længere tid.

Du skal synke tabletterne hele med ½ glas vand eller anden væske. Tag ikke

tabletterne med grapefrugtjuice. Du må ikke tygge eller dele tabletten.

Depottabletten består af en skal, der indeholder lægemidlet. Den tomme skal bliver

ikke optaget i kroppen, og du kan derfor observere skallen i afføringen.

Nedsat leverfunktion: Det kan være nødvendigt at justere dosis. Følg lægens

anvisninger.

Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for.

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

Hvis du har taget for mange Adalat Oros

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Adalat Oros,

end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag

pakningen med..

Symptomer på overdosering er blodtryksfald, forstyrrelser i hjerterytmen (hurtig

eller langsom puls), unormalt høje niveauer af sukker (glukose) i blodet, ubalancer

i kroppens væskebalance, iltmangel i kroppens væv, påvirkning af hjertet og vand i

lungerne samt nedsat bevidsthedsniveau.

Hvis du har glemt at tage Adalat Oros

Har du glemt at tage din Adalat Oros, skal du blot fortsætte med din sædvanlige

dosis. Tag ikke dobbelt dosis.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100

behandlede):

Hovedpine

Væskeansamlinger

Varmefølelse eller rødmen pga. udvidelse af blodkarrene

Utilpashed

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000

behandlede):

Allergisk reaktion

Lokale væskeansamlinger i f.eks. slimhinder, hænder, ankler eller fødder

Væskeansamlinger omkring strubehovedet (kan være livstruende)

Angstreaktioner

Søvnforstyrrelser

Svimmelhed

Migræne

Skælven og rysten

Synsforstyrrelser

Hurtig puls

Hjertebanken

Nedsat blodtryk

Besvimelse

Næseblod

Tilstoppet næse

Mavesmerter

Kvalme

Dårlig fordøjelse

Luft i tarmene

Mundtørhed

Forbigående øgning i leverenzymer

Rødmen

Muskelkramper

Hævede led

Hyppig vandladning

Vandladningbesvær

Potensproblemer

Uspecifikke smerter

Kulderystelser

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000

behandlede):

Hududslæt, nældefeber, kløe

Snurrende eller prikkende fornemmelse og følelsesløshed i hud/fingre/tæer

Overvækst af tandkød

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner), især halsbetændelse og

feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer (agranulocytose,

leukopeni)). Kontakt lægen.

Kraftig allergisk reaktion, som viser sig ved pludseligt hududslæt,

åndedrætsbesvær, besvimelse, hævet tunge, læber og ansigt, brystsmerter

og blodtryksfald

Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose

(hyperglykæmi))

Nedsat følelse ved berøring (hypoæstesi)

Søvnlignende bevidsthedssvækkelse (somnolens). Kontakt lægen.

Øjensmerter

Smerter i brystet (angina pectoris)

Åndedrætsbesvær

Klump i maven (klumper af den ikke-nedbrydelige tabletskal)

Synkebesvær

Forstoppelse

Mavesår

Opkastning

Svækket funktion af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk

(gastroøsofageal sfinkterinsufficiens)

Gulsot

Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt straks læge eller

skadestue.

Allergisk overfølsomhed i huden over for lys

Betændelsesagtigt rødligt udslæt i huden (purpura)

Smerter i leddene (artralgi)

Muskelsmerter (myalgi)

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen, via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Adalat Oros utilgængeligt for børn.

Brug ikke Adalat Oros efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet

må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelse og yderligere oplysninger

Adalat Oros indeholder:

Adalat Oros 20 mg, 30 mg eller 60 mg depottabletter.

Aktivt stof: nifedipin.

Øvrige indholdsstoffer: magnesiumstearat; natriumchlorid; celluloseacetat;

hypromellose; jernoxid-rød (E 172); polyethylenoxid; macrogol 3350;

hydroxypropylcellulose; propylenglycol; sort blæk; titandioxid (E171).

Udseende og pakningstørrelser

Adalat Oros 20 mg tabletter er runde, lyserøde tabletter med et laserhul på den ene

side og Adalat 20 påtrykt på den anden side.

Adalat Oros 30 mg tabletter er runde, lyserøde tabletter med et laserhul på den ene

side og Adalat 30 påtrykt på den anden side.

Adalat Oros 60 mg tabletter er runde, lyserøde tabletter med et laserhul på den ene

side og Adalat 60 påtrykt på den anden side.

Adalat Oros 20 mg: 28, 98 depottabletter

Adalat Oros 30 mg: 28, 98 depottabletter

Adalat Oros 60 mg: 98 depottabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Bayer AB

Box 606

SE-169 26 Solna

Fremstiller

Bayer AG, 51368 Leverkusen, Tyskland.

Denne indlægsseddel blev sidst ændret juni 2017.

23. juni 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Adalat Oros, depottabletter

0.

D.SP.NR.

3749

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Adalat Oros 20 mg depottabletter

Adalat Oros 30 mg depottabletter

Adalat Oros 60 mg depottabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Adalat Oros 20 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 20 mg nifedipin

Adalat Oros 30 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 30 mg nifedipin

Adalat Oros 60 mg depottabletter

Hver depottablet indeholder 60 mg nifedipin

1 depottablet á 20 mg indeholder 21,2 mg natriumklorid.

1 depottablet á 30 mg indeholder 23,9 mg natriumklorid.

1 depottablet á 60 mg indeholder 47,8 mg natriumklorid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

Depottabletter 20 mg: Lyserøde, runde til konvekse, med et laserhul på den ene side og

mærkede med Adalat 20 på den anden side

Depottabletter 30 mg: Lyserøde, runde til konvekse, med et laserhul på den ene side og

mærkede med Adalat 30 på den anden side

Depottabletter 60 mg: Lyserøde, runde til konvekse, med et laserhul på den ene side og

mærkede med Adalat 60 på den anden side

13974_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kronisk stabil angina pectoris. Arteriel hypertension.

Raynaud's fænomen.

4.2

Dosering og administration

Administration

Oral anvendelse

Dosering

Voksne:

20 - 120 mg dagligt. Dosis afpasses individuelt.

I Adalat Oros er lægemidlet indeholdt i en ikke-optagelig skal, som langsomt udløser

lægemidlet til absorption. Når denne proces er færdig, elimineres den tomme tabletskal fra

kroppen og kan derfor observeres i afføringen.

Tabletterne må ikke tygges eller deles.

Tabletterne skal sluges hele med lidt væske uafhængigt af måltider. Grapefrugtjuice bør

undgås (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Nifedipins sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. De foreliggende

data om anvendelsen af nifedipin ved hypertension er beskrevet i pkt. 5.1.

Ældre patienter

Baseret på farmakokinetiske oplysninger er en dosisjustering ikke nødvendig hos ældre

patienter over 65 år.

Patienter med nedsat leverfunktion

Patienter med let, moderat eller svært nedsat leverfunktion skal overvåges nøje, og en

dosisreduktion kan være nødvendig. Farmakokinetikken for nifedipin hos patienter med

svært nedsat leverfunktion er ikke undersøgt (se pkt. 4.4 og pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Baseret på farmakokinetiske oplysninger er en dosisjustering ikke nødvendig hos patienterne

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Adalat Oros er kontraindiceret ved:

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

(se pkt. 4.4 og pkt. 6.1).

Arteriel hypotension.

Kardiovaskulært shock.

Ustabil angina pectoris.

Akut myokardieinfakt (inden for de første 4 uger).

Samtidig brug af rifampicin, da der ikke kan opnås effektive plasmaniveauer af

nifedipin på grund af enzyminduktion (se pkt. 4.5).

Kocks reservoir (ileostomi efter proktokolektomi).

13974_spc.doc

Side 2 af 14

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nifedipin bør anvendes med forsigtighed ved:

meget lavt blodtryk (svær hypotension med et systolisk tryk på mindre end 90 mmHg),

manifest hjerteinsufficiens,

-

svær aortastenose.

Som ved andre lægemidler med ikke-opløseligt materiale, skal der udvises forsigtighed hos

patienter med tidligere alvorlig gastrointestinal indsnævring, da obstruktive symptomer kan

forekomme. I enkelte tilfælde er der set obstruktive symptomer uden kendt historie med

gastrointestinale gener. Bezoar kan forekomme i meget sjældne tilfælde og kirurgisk

indgreb kan blive nødvendigt.

I forbindelse med røntgenundersøgelser med bariumkontrast kan Adalat Oros give falsk

positiv reaktion (f.eks. fyldningsdefekter tolket som polypper).

Blodtrykket skal nøje overvåges, også når nifedipin administreres med intravenøst

magnesiumsulfat, på grund af risikoen for et udtalt fald i blodtrykket, som kan skade både

mor og barn.

Tæt monitorering og dosisjustering kan være nødvendigt hos patienter med let, moderat

eller svært nedsat leverfunktion. Farmakokinetikken for nifedipin hos patienter med svært

nedsat leverfunktion er ikke undersøgt (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2). Nifedipin bør derfor

anvendes med forsigtighed hos patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nifedipin bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver

behandling med nifedipin. Anvendelsen af nifedipin bør begrænses til kvinder med alvorlig

hypertension, som ikke responderer på standardbehandling (se pkt. 4.6).

Nifedipin frarådes til brug under amning, da stoffet ifølge rapporter udskilles i human

mælk, og da virkningerne af oral absorption af små mængder nifedipin ikke kendes (se pkt.

4.6).

Nifedipin omsættes via cytokrom P450 3A4-systemet. Lægemidler, som er kendt for enten

at hæmme eller inducere dette enzymsystem, kan derfor ændre first-pass eller clearance af

nifedipin (se pkt. 4.5).

Lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A4-systemet, og som derfor kan medføre øgede

plasmakoncentrationer af nifedipin, er f.eks.:

- makrolide antibiotika (f.eks. erythromycin)

- anti-HIV-proteasehæmmere (f.eks. ritonavir)

- antimykotika af azolgruppen (f.eks. ketoconazol)

- de antidepressive midler nefazodon og fluoxetin

- quinupristin/dalfopristin

- valproinsyre

- cimetidin

Ved samtidig administration af disse lægemidler bør blodtrykket monitoreres, og om

nødvendigt bør en reduktion af nifedipin-dosen overvejes.

Depottabletterne indeholder natriumklorid i følgende mængder: 21,2 mg (depottablet

20 mg), 23,9 mg (depottablet 30 mg) og 47,8 mg (depottablet 60 mg). Dosistitrering til den

13974_spc.doc

Side 3 af 14

maksimale dagsdosis på 120 mg nifedipin med den laveste tabletstyrke kan medføre

indtagelse af 126 mg natriumklorid (2 mmol natrium) dagligt. Dette bør tages med i

betragtning ved behandling af patienter på saltfattig diæt.

Ved anvendelse til specielle populationer, se pkt. 4.2.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemidler som påvirker nifedipin:

Nifedipin metaboliseres via cytokrom P450 3A4-systemet lokaliseret i både

tarmslimhinden og leveren. Lægemidler, som er kendt for enten at hæmme eller inducere

dette enzymsystem, kan derfor ændre first-pass (efter oral administration) eller clearance af

nifedipin (se pkt. 4.4).

Omfanget samt varigheden af interaktionerne bør tages med i overvejelserne, når nifedipin

administreres sammen med følgende lægemidler:

Rifampicin:

Rifampicin inducerer cytokrom P450 3A4-systemet kraftigt. Ved samtidig indgift af

rifampicin reduceres biotilgængeligheden af nifedipin markant, hvorved virkningen

nedsættes. Derfor er anvendelsen af nifedipin sammen med rifampicin kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Ved samtidig administration af nifedipin og følgende

svage til moderate hæmmere af

cytokrom P450 3A4-systemet

bør blodtrykket overvåges, og en reduktion af nifedipindosis

om nødvendigt overvejes (se pkt. 4.2):

makrolide antibiotika (f.eks. erythromycin)

anti-HIV-proteasehæmmere (f.eks. ritonavir)

antimykotika af azolgruppen (f.eks. ketoconazol)

de antidepressive midler nefazodon og fluoxetin

quinupristin/dalfopristin

valproinsyre

cimetidin

Makrolide antibiotika (f.eks. erythromycin):

Der er ikke foretaget interaktionsstudier mellem nifedipin og makrolide antibiotika. Det er

kendt, at visse makrolide antibiotika hæmmer cytokrom P450 3A4-medieret metabolisme

af andre lægemidler. Derfor kan potentialet for en stigning i plasmakoncentrationerne af

nifedipin ikke udelukkes ved samtidig administration af begge lægemidler (se pkt. 4.4).

På trods af, at azithromycin er strukturelt relateret til antibiotika af makrolidtypen, udviser

azithromycin ikke CYP 3A4-hæmning.

Anti-HIV-proteasehæmmere (f.eks. ritonavir):

Der er endnu ikke foretaget studier af muligheden for en interaktion mellem nifedipin og

visse anti-HIV-proteasehæmmere. Det er kendt, at lægemidler af denne type hæmmer

cytokrom P450 3A4-systemet. Derudover har lægemidler af denne type vist sig at hæmme

cytokrom P450 3A4-medieret metabolisme af nifedipin in vitro. Ved samtidig

administration af nifedipin og disse lægemidler kan en væsentlig stigning i

plasmakoncentrationerne af nifedipin forårsaget af en nedsat first-pass-metabolisme og en

nedsat elimination ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Antimykotika af azolgruppen (f.eks. ketoconazol):

13974_spc.doc

Side 4 af 14

Der er endnu ikke foretaget et væsentligt interaktionsstudie, der undersøger muligheden

for en interaktion mellem nifedipin og visse antimykotika af azolgruppen. Det er kendt, at

lægemidler af denne type hæmmer cytokrom P450 3A4-systemet. Ved oral administration

sammen med nifedipin kan en væsentlig stigning i den systemiske biotilgængelighed af

nifedipin forårsaget af en nedsat first-pass-metabolisme ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Fluoxetin:

Der er endnu ikke foretaget et klinisk studie, der undersøger muligheden for en interaktion

mellem nifedipin og fluoxetin. Fluoxetin har vist sig at hæmme cytokrom P450 3A4-

medieret metabolisme af nifedipin. Derfor kan en stigning i plasmakoncentrationerne af

nifedipin ikke udelukkes ved samtidig administration af begge lægemidler (se pkt. 4.4).

Nefazodon:

Der er endnu ikke foretaget et klinisk studie, der undersøger muligheden for en interaktion

mellem nifedipin og fluoxetin. Nefazodan vides at hæmme den cytokrom P450 3A4-

medierede metabolisme af andre lægemidler. En stigning i plasmakoncentrationerne af

nifedipin kan derfor ikke udelukkes ved samtidig administration af begge lægemidler (se

pkt. 4.4).

Quinupristin/dalfopristin:

Samtidig administration af nifedipin og quinupristin/dalfopristin kan medføre øgede

plasmakoncentrationer af nifedipin (se pkt. 4.4).

Valproinsyre:

Der er endnu ikke foretaget væsentlige studier, der undersøger muligheden for en

interaktion mellem nifedipin og valproinsyre. Eftersom valproinsyre har vist sig at øge

plasmakoncentrationerne af den strukturelt lignende calciumkanal-blokker nimodipin på

grund af enzymhæmning, kan en stigning i plasmakoncentrationerne af nifedipin og heraf

en øget effekt ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Cimetidin:

På grund af cimetidins hæmning af cytokrom P450 3A4 øges plasmakoncentrationerne af

nifedipin og kan øge den antihypertensive effekt (se pkt. 4.4).

Yderligere studier:

Cisaprid:

Samtidig administration af cisaprid og nifedipin kan medføre øgede plasmakoncentrationer

af nifedipin.

Epilepsimidler, der inducerer cytokrom P450 3A4-systemet, såsom phenytoin,

carbamazepin og phenobarbital:

Phenytoin inducerer cytokrom P450 3A4-systemet. Ved samtidig administration af

phenytoin og nifedipin reduceres biotilgængeligheden af nifedipin og effekten nedsættes.

Ved samtidig administration bør det kliniske respons på nifedipin overvåges og om

nødvendigt

en stigning af nifedipindosis overvejes

. Hvis dosis af nifedipin øges ved samtidig

administration, skal det ved ophør af phenytoinbehandlingen vurderes, om dosis af

nifedipin skal nedsættes.

Der er endnu ikke foretaget væsentlige studier, der undersøger muligheden for en

interaktion mellem nifedipin og carbamazepin eller phenobarbital. Eftersom det er påvist

for begge lægemidler, at de reducerer plasmakoncentrationerne af den strukturelt lignende

13974_spc.doc

Side 5 af 14

calciumkanal-blokker nimodipin på grund af enzyminduktion, kan et fald i

plasmakoncentrationerne af nifedipin og, dermed, en nedsat effekt ikke udelukkes.

Nifedipins effekt på andre lægemidler:

Blodtrykssænkende lægemidler:

Nifedipin kan forstærke den blodtrykssænkende effekt ved samtidig administration af

andre antihypertensiva, såsom:

diuretika

beta-blokkere

ACE-hæmmere

Angiotensin II (ATII)-receptorantagonister

andre calciumantagonister

alfa-adrenerge blokkere

PDE5-hæmmere

alfa-metyldopa

Når nifedipin administreres samtidigt med beta-blokkere, bør patienten nøje overvåges, da

det er kendt, at forværring af hjerteinsufficiens er forekommet i enkelte tilfælde.

Digoxin:

Samtidig administration af digoxin og nifedipin kan føre til reduceret clearance af digoxin

og dermed til en stigning i plasmakoncentrationer af digoxin. Patienten bør derfor

undersøges for symptomer på overdosering af digoxin som en sikkerhedsforanstaltning og

om nødvendigt bør glycosiddosis nedsættes under hensyntagen til plasmakoncentrationen

af digoxin.

Chinidin:

Ved samtidig administration af nifedipin og chinidin er der i enkelte tilfælde observeret

nedsatte plasmakoncentrationer af chinidin eller, efter ophør af nifedipinbehandlingen,

stærkt øgede plasmakoncentrationer af chinidin.

På grund af dette anbefales overvågning af plasmakoncentrationer af chinidin og om

nødvendigt justering af chinidindosis, når nifedipin administreres supplerende eller

ophører. Nogle forskere har rapporteret stigning i plasmakoncentrationer af nifedipin ved

samtidig administration af begge lægemidler, mens andre ikke har observeret en ændring

af nifedipins farmakokinetik.

Blodtrykket bør derfor nøje overvåges, når chinidin tilføjes til en eksisterende

nifedipinbehandling. Om nødvendigt bør nifedipindosis nedsættes.

Tacrolimus:

Tacrolimus metaboliseres via cytokrom P450 3A4-systemet. Nyligt publicerede data tyder

på, at den dosis af tacrolimus administreret samtidig med nifedipin kan reduceres i enkelte

tilfælde. Ved samtidig administration af begge lægemidler bør plasmakoncentrationerne af

tacrolimus overvåges, og om nødvendigt bør en reduktion af tacrolimusdosis overvejes.

Interaktioner mellem lægemidler og mad:

Grapefrugtjuice:

Grapefrugtjuice hæmmer cytokrom P450 3A4-systemet. Indtagelse af grapefrugtjuice un-

der behandling med nifedipin kan derfor føre til forhøjede plasmakoncentrationer og for-

13974_spc.doc

Side 6 af 14

længet virkning af nifedipin som følge af nedsat first-pass-metabolisme eller reduceret

clearance. Dette kan medføre en øget blodtrykssænkende effekt. Efter regelmæssig ind-

tagelse af grapefrugtjuice kan denne effekt vare i mindst 3 dage efter seneste indtagelse af

grapefrugtjuice.

Indtagelse af grapefrugt/grapefrugtjuice bør derfor undgås sammen med nifedipin (se pkt.

4.2).

Ikke-interaktioner:

Der er ikke set klinisk signifikante interaktioner i et antal interaktionsstudier med følgende

lægemidler, som anvendes ofte hos patienter med de anførte indikationer: Aspirin,

benazepril, candersartan cilexetil, doxazosin, omeprazol, pantoprazol, ranitidin,

cerivastatin.

Andre typer interaktioner:

Nifedipin kan forårsage falsk øgede spektrofotometriske værdier for urin vanillin-mandelsyre.

Måling med HPLC er dog upåvirket.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Nifedipin bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver

behandling med nifedipin. Anvendelsen af nifedipin bør begrænses til kvinder med svær

hypertension, som ikke responderer på standardbehandling (se pkt. 4.6).

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier om brugen af nifedipin hos

gravide kvinder.

I dyreforsøg har nifedipin vist sig at udvise embryotoksicitet, fetotoksicitet og

teratogenicitet (se pkt. 5.3). På grundlag af de tilgængelige oplysninger kan bivirkninger

for ufødte og nyfødte børn ikke udelukkes.

Ud fra den tilgængelige kliniske evidens er der ikke identificeret en særlig prænatal risiko.

Der er dog set en stigning i perinatal asfyksi, kejsersnit samt præmaturitet og intrauterin

vækstretardering. Det er uklart, om dette skyldes den underliggende hypertension,

behandlingen af den eller en specifik virkning af lægemidlet.

Akut lungeødem er set, når calciumblokkere, blandt andet nifedipin, er blevet anvendt som

tokolytisk lægemiddel under graviditet (se pkt. 4.8), især ved multiple graviditeter

(tvillinger eller flere fostre), ved IV brug og/eller sammen med beta-2-agonister.

Amning

Nifedipin udskilles i modermælken. Nifedipin-koncentrationen i mælken er næsten

sammenlignelig med serumkoncentrationen hos moderen. Ved lægemiddelformer med

umiddelbar frigivelse foreslås det at udsætte amningen eller udpumpning af mælk i 3-4

timer efter indtagelse af lægemidlet for at nedsætte barnets eksponering for nifedipin (se

pkt. 4.4).

Fertilitet

I enkelte tilfælde af in vitro-fertilisering har calciumantagonister som nifedipin været

forbundet med reversible biokemiske forandringer i spermatozoens hoveddel, som kan

resultere i nedsat sædfunktion.

13974_spc.doc

Side 7 af 14

Hos de mænd, hvor der ikke kan findes anden forklaring på gentagne mislykkede forsøg på

in vitro-fertilisering, bør indtagelse af calciumantagonister som nifedipin overvejes som

mulig årsag.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Ikke mærkning.

Bivirkningerne af stoffet kan variere i intensitet fra person til person, og de kan påvirke

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner (se pkt. 4.8). Dette gælder især ved

igangsættelse af behandlingen, ved skift af lægemiddel og i kombination med alkohol

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger baseret på placebokontrollerede kliniske studier med nifedipin sorteret efter

CIOMS III-hyppighedskategorier (database for kliniske forsøg: nifedipin n=2.661; placebo

n=1.486; status: 22. feb. 2006 og ACTION-studiet: nifedipin n=3.825; placebo n=3.840) er

anført i nedenstående tabel:

Bivirkninger anført under ”almindelig” er observeret med en hyppighed under 3 % med

undtagelse af ødem (9,9 %) og hovedpine (3,9 %).

Hyppigheden af de bivirkninger, der er set i forbindelse med produkter, der indeholder

nifedipin, er vist i skemaet nedenfor. Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne

opstillet efter hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Hyppighederne er defineret som: Almindelig (≥1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥

1/1.000 til < 1/100) og sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000). De bivirkninger, der er set efter

markedsføringen, og hvor man ikke har kunnet fastsætte en hyppighed, er anført under

”Ikke kendt”

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Agranulocytose

Leukopeni

Immunsystemet

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Allergisk reaktion

Allergisk ødem/angioødem,

inklusive larynksødem (kan

være livstruende)

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000)

Pruritus

Urticaria

Udslæt

Frekvens ikke kendt

Anafylaktisk/anafylaktoid

reaktion

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Angstreaktioner

Søvnforstyrrelser

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt

Hyperglykæmi

Nervesystemet

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Hovedpine

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Vertigo

Svimmelhed

Migræne

Tremor

Sjælden

(≥1/10.000 ≥ <1/1.000)

Par-/dysæstesier

Ikke kendt

Hypoæstesi

Somnolens

13974_spc.doc

Side 8 af 14

Øjne

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Synsforstyrrelser

Ikke kendt

Øjensmerter

Hjerte

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Takykardi

Palpitationer

Ikke kendt

Smerter i brystet (angina

pectoris)

Vaskulære sygdomme

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ødem (herunder perifert ødem)

Vasodilatation

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Hypotension

Synkope

Luftveje, thorax og

mediastinum

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Næseblod

Nasal kongestion

Ikke kendt

Dyspnø

Lungeødem*

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Intestinal- og abdominalsmerte

Kvalme

Dyspepsi

Flatulens

Mundtørhed

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000)

Gingival hyperplasi

Ikke kendt

Bezoar

Dysfagi

Intestinal obstruktion

Intestinal ulcus

Opkastning

Gastroøsofageal sfinkterinsuf-

ficiens

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Forbigående

stigning

leverenzymer

Ikke kendt

Gulsot

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Erytem

Ikke kendt

Toksisk epidermal nekrolyse

Allergisk

fotosensitivitetsreaktion

Palpabel purpura

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Muskelkramper

Hævede led

Ikke kendt

Artralgi

Myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Polyuri

Dysuri

Det reproduktive

system og mammae

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og

Almindelig

Utilpashed

13974_spc.doc

Side 9 af 14

reaktioner på

administrationstedet

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Uspecifikke smerter

Kulderystelse

*der er set tilfælde ved brug som tokolytisk lægemiddel under graviditet (se punkt 4.6)

Hos dialysepatienter med malign hypertension og hypovolæmi kan et markant fald i

blodtrykket opstå som følge af vasodilatation.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Følgende symptomer er observeret i tilfælde med alvorlig nifedipinforgiftning.

Forstyrrelser i bevidstheden grænsende til koma, blodtryksfald, forstyrrelser i hjerterytmen

(takykardi/bradykardi), hyperglykæmi, metabolisk acidose, hypoksi, kardiogent shock med

lungeødem.

Behandling af overdosis

Med hensyn til behandling skal elimination af det aktive stof og gendannelse af en stabil

kardiovaskulær tilstand prioriteres.

Efter oral indtagelse er en grundig gastrisk udskylning nødvendig. Om nødvendigt i

kombination med skylning af tyndtarmen.

Især i tilfælde med forgiftning med lægemidler med en langsom frigivelse af nifedipin

såsom Adalat Oros skal eliminationen være så fuldstændig som muligt, inklusive i

tyndtarmen, for at forebygge den senere uundgåelige absorption af det aktive stof.

Hæmodialyse har ikke noget formål, da nifedipin ikke kan dialyseres, men plasmaferese

tilrådes (høj plasmaproteinbinding, relativt lille distributionsvolumen).

Hjerterytmeforstyrrelser som bradykardi kan behandles symptomatisk med ß-

sympatomimetika, og ved livstruende bradykardiforstyrrelser i hjerterytmen kan en

midlertidig pacemaker tilrådes.

Hypotension forårsaget af kardiogent shock og arteriel vasodilation kan behandles med

calcium (10-20 ml af en 10 % calciumgluconatopløsning administreret langsomt i.v. og

gentaget om nødvendigt). Dette resulterer i, at serumcalcium kan nå det øvre normale

område til let øgede niveauer. Hvis en utilstrækkelig stigning i blodtrykket er opnået med

calcium, administreres yderligere vasokonstrigerende sympatomimetika, såsom dopamin

eller noradrenalin. Dosis af disse lægemidler bestemmes udelukkende ved den opnåede

effekt.

13974_spc.doc

Side 10 af 14

Yderligere væske eller volumen skal administreres med forsigtighed på grund af fare for

overbelastning af hjertet.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

C08CA05 – Selektive calciumantagonister med overvejende vaskulær effekt.

Dihydropyridin-derivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Nifedipin er en calciumantagonist af 1,4-dihydropyridin typen. Calciumantagonister reducerer

den transmembrane influks af calciumioner gennem den “langsomme” calciumkanal ind i

cellen. Nifedipin virker især på cellerne i myokardiet, på den glatte muskulatur i

koronararterierne og på de perifere resistanskar.

I hjertet dilaterer nifedipin koronararterierne, især de store konduktanskar, selv i de frie afsnit

af delvist stenoserede karvægge. Derudover reducerer nifedipin tonus i den glatte muskulatur i

koronararterierne og forebygger vasospasmer. Resultatet er en øget post-stenotisk

blodgennemstrømning og en øget iltforsyning. Sideløbende hermed reducerer nifedipin

oxygenbehovet ved at sænke den perifere modstand (afterload’et). Ved langtidsbehandling

kan nifedipin forebygge udviklingen af nye atherosclerotiske læsioner i koronararterierne.

Nifedipin reducerer tonus i den glatte muskulatur i arteriolerne. Dette medfører en reduktion

af den perifere modstand og dermed en sænkning i blodtrykket. Initialt i behandlingen med

nifedipin kan der forkomme en kortvarig reflektorisk øgning i hjerterytmen og derved

cardiac output. Denne øgning er ikke nok til at kompensere for vasodilationen.

Nifedipin øger desuden udskillelsen af natrium og vand, både ved kort- og

langtidsbehandling. Den blodtrykssænkende virkning er særligt udtalt hos hypertensive

patienter.

I et multinationalt, randomiseret, dobbeltblindt, prospektivt studie fulgtes 6321 hypertensive

patienter med mindst en yderligere risikofaktor i 3 - 4,8 år. Studiet viser, at nifedipin

reducerer antallet af kardiovaskulære og cerebrovaskulære komplikationer i samme

udstrækning som en standard diuretisk kombination.

I det multicenter, randomiserede, dobbeltblinde ACTION-studie med en opfølgningsperiode

på 5 år involverende 7665 patienter med stabil angina pectoris i almindelig

standardbehandling blev kliniske resultater af nifedipins virkning versus placebo undersøgt.

Det primære effektmål for virkning (samlet dødlighed uanset årsag, akut myokardieinfarkt,

refraktær angina, nydiagnosticeret hjerteinsufficiens, svækkende stroke og perifer

revaskularisering) var ikke forskellig for patienter, der fik nifedipin (n=3825), og for patienter

allokeret til placebo (n=3840)(P=0,54).

I en prædefineret analyse af en undergruppe, som inkluderede 3997 anginapatienter med

hypertention ved baseline, førte nifedipin til en signifikant 13 % reduktion af det primære

effektmål for virkning.

13974_spc.doc

Side 11 af 14

Det er vist at nifedipin er sikkert, eftersom det primære effektmålet for sikkerhed (samlet

dødlighed uanset årsag, akut myokardieinfarkt og svækkende stroke) var ens i begge

behandlingsgrupper (P=0,86).

Nifedipin havde en positiv effekt på to ud af tre prædefinerede sekundære effektmål. Den

samlede dødlighed, større kardiovaskulære tilfælde, revaskularisering og koronar angiografi

(CAG) var reduceret med 11 % (P=0,0012), hvor hovedårsagen var den udtalte reduktion i

behovet for koronar angiografi. Der var 150 færre CAG’er første gang i nifedipingruppen

sammenlignet med placebogruppen. Alle vaskulære tilfælde blev reduceret med 9 %

(P=0,027), hvor hovedårsagen var det reducerede behov for perkutan koronar intervention

eller bypass kirurgi. Der var i alt 89 færre procedurer ved de første tilfælde i nifedipingruppen

sammenlignet med placebo. Resultatet af det tredje sekundære effektmål, større

kardiovaskulære tilfælde, viste ingen forskel mellem de to grupper (P=0,26).

Pædiatrisk population

Der er begrænsede oplysninger om en sammenligning mellem nifedipin og andre

antihypertensiva ved forskellige formuleringer og i forskellige doser, både ved akut

hypertension og ved hypertension over længere tid.

Den antihypertensive virkning af nifedipin er blevet påvist, men dosisanbefalinger, sikkerhed

og virkning på langt sigt på det kardiovaskulære resultat er ikke fastslået. Der mangler

pædiatriske doseringsformer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Adalat Oros afgiver nifedipin med en næsten konstant hastighed over 24 timer. Nifedipin

udløses ved en 0. ordens kinetik af en membrankontrolleret, osmotisk proces, som er

uafhængig af den gastrointestinale pH eller mobilitet. Den biologisk uvirksomme

komponent i tabletten, bevares intakt under den gastrointestinale passage og udskilles i

fæces som en uopløselig skal.

Absorption

Nifedipin absorberes næsten fuldstændigt efter peroral indgift. Samtidig fødeindtagelse

leder til en beskeden ændring i den initiale absorptionshastighed, men influerer ikke på

lægemidlets tilgængelighed.

Efter første dosis af Adalat Oros når plasmakoncentrationen et plateau efter ca. 6-12 timer.

Ved gentagen indgift over flere dage opnås en relativ konstant plasmakoncentration med

minimale through-to-peak-fluktuationer (0,9-1,2), over et 24 timers doseringsinterval.

Nedenstående tabel angiver de maksimale plasmakoncentrationer (C

) og tiden til den

maksimale plasmakoncentration nås (t

(mikrog/l)

(timer)

Adalat Oros 20 mg

6 – 9

4 - 16*

Adalat Oros 30 mg

20 – 21

12 - 15*

Adalat Oros 60 mg

43 – 55

7 - 9*

* ikke særlig udtalt, da plasmakoncentration har et plateau-lignende tidsforløbet

Fordeling

Ca. 95 % af nifedipin er proteinbundet. Halveringstiden (T

) efter i.v. indgift er bestemt til

5 - 6 minutter.

13974_spc.doc

Side 12 af 14

Biotransformation

Efter peroral indgift metaboliseres nifedipin i tarmvæggen og i leveren, især via oxidative

processer. Metabolitterne viser ingen farmakodynamisk aktivitet.

Nifedipin udskilles hovedsageligt som metabolitter via nyrerne og ca. 5-15 % via galden i

fæces. I urinen findes kun spormængder (<0,1 %) af den uomdannede form.

Elimination

er ikke en meningsfuld parameter for Adalat Oros, da der opnås en steady state

plasmakoncentration ved frigørelse fra tabletterne og absorption. Efter indtagelse af sidste

dosis opnås en terminal halveringstid på 1,7 - 3,4 timer.

Ved nedsat nyrefunktion er der ikke set væsentlige ændringer i forhold til raske frivillige

personer.

I et studie, hvor man sammenlignede nifedipins farmakokinetik hos patienter med let

nedsat (Child-Pugh A) eller moderat nedsat (Child-Pugh B) leverfunktion med

farmakokinetikken hos patienter med normal leverfunktion, blev den orale clearance af

nifedipin reduceret med gennemsnitligt 48 % (Child-Pugh A) og 72 % (Child-Pugh B).

Som følge deraf steg AUC og C

gennemsnitligt med hhv. 93 % og 64 % (Child-Pugh A)

og 253 % og 171 % (Child-Pugh B) sammenlignet med patienter med normal

leverfunktion. Nifedipins farmakokinetik hos patienter med svært nedsat leverfunktion er

ikke undersøgt (se pkt. 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet

Det er påvist, at nifedipin medfører teratogenitet i rotter, mus og kaniner, inklusive digitale

uregelmæssigheder, misdannelse af ekstremiteter, kløft i ganen, kløft i brystbenet og

misdannelse af ribbenene.

Digitale uregelmæssigheder og misdannelse af ekstremiteterne er muligvis et resultat af

kompromiteret blodgennemstrømning i livmoderen, men det har også været observeret hos

dyr, der er behandlet efter endt organogenesisperiode med nifedipin alene.

Nifedipinindgift var associeret med en række af embryotoksiske, placentatoksiske og

føtotoksiske virkninger inklusive forkrøblede fostre (rotter, mus, kaniner), små placentae og

underudviklede villi chorii (aber), embryonale og føtale dødsfald samt forlænget graviditet og

nedsat neonatal overlevelse (rotter; ikke undersøgt i andre arter).

Samtlige dosisniveauer, som i dyreforsøgene var associeret med teratogene, embryotoksiske

eller føtotoksiske virkninger, var alle toksiske for moderdyret ved indtil flere gange den

rekommanderede maximumdosis for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat

Natriumchlorid

Celluloseacetat

Hypromellose

Jernoxid, rød (E 172)

Polyethylenoxid

Macrogol 3350

13974_spc.doc

Side 13 af 14

Hydroxypropylcellulose

Propylenglycol

Opacode S-1-17823, sort blæk

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PP/aluminiumsfolieblister..

Adalat Oros 20 mg: 28, 98 depottabletter

Adalat Oros 30 mg: 28, 98 depottabletter

Adalat Oros 60 mg: 98 depottabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bayer AB

Box 606

Gustav III:s Boulevard 56

169 26 Solna

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

20 mg:

30112

30 mg:

13973

60 mg:

13974

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. marts 1979

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. juni 2017

13974_spc.doc

Side 14 af 14

Andre produkter

search_alerts

share_this_information