Sustiva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
efavirenz
Tilgængelig fra:
Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG
ATC-kode:
J05AG03
INN (International Name):
efavirenz
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Sustiva er indiceret ved antiviral kombinationsbehandling af human-immunodeficiency virus-1 (HIV-1) -inficerede voksne, unge og børn på tre år og ældre. Sustiva ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt hos patienter med fremskreden HIV-sygdom, nemlig hos patienter med CD4 tæller < 50 celler/mm3, eller efter svigt af protease-hæmmer (PI)-holdige regimer. Selv om krydsresistens over for efavirenz med PIs er ikke blevet dokumenteret, og der er på nuværende tidspunkt ikke foreligger tilstrækkelige data om effekten af den efterfølgende anvendelse af PI-baseret kombinationsbehandling efter svigt af regimer, der indeholder Sustiva.
Produkt oversigt:
Revision: 44
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000249
Autorisation dato:
1999-05-28
EMEA kode:
EMEA/H/C/000249

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B.

INDLÆGSSEDDEL

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

(efavirenz)

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse af

SUSTIVA

Det skal De vide, før De begynder at tage

SUSTIVA

Sådan skal De tage

SUSTIVA

Bivirkninger

Opbevaring af

SUSTIVA

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

1.

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

SUSTIVA, der indeholder den aktive substans efavirenz, hører til den antiretrovirale medicingruppe,

som kaldes non-nukleoside reverse transkriptasehæmmere (NNRTI’ere). Det er

en antiretroviral

medicin, som bekæmper humant immundefektvirus (hiv-1)

-infektion ved at reducere mængden af

virus i blodet. Det anvendes af voksne, unge og børn på 3 måneder og ældre, som vejer mindst 3,5 kg.

Deres læge har ordineret SUSTIVA til Dem, fordi De har en hiv-infektion. SUSTIVA taget sammen

med anden antiretroviral behandling reducerer mængden af virus i blodet. Dette vil styrke Deres

immunsystem og reducere risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med HIV-infektion.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Tag ikke SUSTIVA:

hvis De er allergisk

over for efavirenz eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sustiva (angivet i

punkt 6)Sustiva. Spørg lægen eller på apoteket om råd.

hvis De har en alvorlig leversygdom.

hvis De har en hjertelidelse, såsom ændringer i hjerterytmen eller hastigheden af hjertets

slag, langsomt hjerteslag eller alvorlig hjertesygdom.

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller var født med hjerteproblemer.

hvis Deres læge har fortalt Dem, at De har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom

kalium eller magnesium, i blodet.

hvis De samtidigt tager

et eller flere af følgende lægemidler (se også ”Brug af anden medicin

sammen med Sustiva”):

astemizol eller terfenadin

(mod symptomer på allergi)

bepridil

(mod hjertesygdom)

cisaprid

(mod halsbrand)

sekalealkaloider

(fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin) (mod

migræne og klyngehovedpine)

midazolam eller triazolam

(mod søvnløshed)

pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin

(mod visse sindstilstande)

elbasvir eller grazoprevir

(mod hepatitis C)

perikon

Hypericum perforatum

) (et naturlægemiddel mod depression og angst)

flecainid, metoprolol

(til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

visse antibiotika

(makrolider, fluoroquinoloner, imidazol)

triazol svampemidler

visse

malariamidler

methadon

(til behandling af opioidmisbrug).

Hvis De tager et eller flere af disse lægemidler, skal De straks fortælle det til lægen.

Hvis

De tager disse lægemidler sammen med

SUSTIVA

, kan der opstå alvorlige og/eller livstruende

bivirkninger eller

SUSTIVA

kan holde op med at virke på den rigtige måde.

SUSTIVA Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før De tager

SUSTIVA

SUSTIVA skal tages sammen med andre lægemidler, der virker mod hiv-virus.

Hvis

SUSTIVA påbegyndes, fordi Deres nuværende behandling ikke har forhindret virus i at formere

sig, skal et andet lægemiddel, som De ikke har taget før, påbegyndes samtidig.

De kan stadig overføre hiv,

når De tager denne medicin, selv om risikoen er mindsket af den

effektive antiretrovirale behandling. Tal med lægen om forholdsregler for at undgå at smitte

andre. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektion, og De vil eventuelt fortsætte med at udvikle

infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-sygdom.

De skal fortsat tilses af Deres læge, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til Deres læge:

hvis De tidligere har haft en mental sygdom

, herunder depression, eller stofmisbrug

eller alkoholmisbrug. Fortæl det straks til lægen, hvis De føler Dem nedtrykt, har

selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4

Bivirkninger

hvis De tidligere har haft krampeanfald

, eller hvis De får medicin mod krampeanfald,

for eksempel carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis De får noget af denne

medicin, kan det være nødvendigt, at lægen kontrollerer mængden af denne medicin i

Deres blod for at sikre, at denne ikke påvirkes af, at De tager SUSTIVA. Lægen vil

måske give Dem en anden medicin mod krampeanfald.

hvis De tidligere har haft leversygdom, herunder aktiv kronisk hepatitis.

Patienter

med kronisk hepatitis B eller C, som er i kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler, har en højere risiko for alvorlige og muligvis livstruende leverproblemer.

Lægen vil måske tage blodprøver for at kontrollere, hvor godt Deres lever virker eller

måske skifte Dem til anden medicin.

Hvis De har alvorlig leversygdom, må De ikke

tage SUSTIVA

(se punkt 2

Tag ikke SUSTIVA

.

hvis De har en hjertesygdom, såsom unormalt elektrisk signal kaldet forlænget QT-

interval.

Når De er startet med Sustiva, skal De være opmærksom på:

tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, besvær med at koncentrere sig eller

unormale drømme

. Disse bivirkninger kan starte inden for de første 1-2 dage af

behandlingen og forsvinder normalt efter de første 2-4 uger.

alle tegn på hududslæt

. Hvis De har tegn på alvorligt hududslæt med blæredannelse

eller feber, skal De stoppe med at tage SUSTIVA og straks fortælle det til lægen. Hvis De

får udslæt, mens De tager en anden NNRTI, kan De have større risiko for at få udslæt

med SUSTIVA.

alle tegn på betændelse eller infektion

. Hos nogle patienter med fremskreden hiv-

infektion (aids), som tidligere har haft en infektion, som kun forekommer under særlige

betingelser (opportunistisk infektion), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere

infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse

symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som så gør kroppen i stand

til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis

De bemærker symptomer på infektion, skal De omgående fortælle det til Deres læge. Ud

over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet

angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter De er begyndt at tage medicin til behandling af

Deres hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, De er

påbegyndt behandling. De skal straks informere Deres læge for at få den nødvendige

behandling, hvis De bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom

muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op

igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

knogleproblemer

. Nogle af de patienter, der får antiretroviral kombinationsbehandling,

kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund

af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for udvikling af denne

sygdom hører blandt andre: Længden af den antiretrovirale kombinationsbehandling,

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar samt

højere Body Mass Index (BMI). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ og

skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis De bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør De fortælle det til Deres læge.

Børn og unge

SUSTIVA anbefales ikke til børn under 3 måneder, eller som vejer under 3,5 kg, da det ikke er

tilstrækkeligt undersøgt hos disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA

De må ikke tage SUSTIVA sammen med visse former for medicin.

Disse er nævnt under Tag ikke

SUSTIVA i begyndelsen af punkt 2. Disse omfatter nogle almindelige lægemidler og et

naturlægemiddel (perikon), som kan medføre alvorlige interaktioner.

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig..

Sustiva kan påvirke eller påvirkes af anden medicin herunder naturlægemidler som

Ginkgo biloba

Derfor kan mængden af Sustiva eller anden medicin i blodet blive påvirket. Dette kan forhindre, at

medicinen virker, som den skal, eller forværre eventuelle bivirkninger.

Det er vigtigt, at De fortæller

det til lægen eller til apotekspersonalet, hvis De tager følgende:

Anden medicin mod hiv-infektion:

proteasehæmmere: darunavir, indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir, atazanavir

forstærket af ritonavir, saquinavir eller fosamprenavir/saquinavir. Lægen kan overveje at

give Dem anden medicin eller at ændre dosen af proteasehæmmere.

maraviroc

kombinationstabletter, der indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovir, må ikke tages

sammen med SUSTIVA medmindre Deres læge anbefaler det, da Atripla indeholder

efavirenz, der er det aktive stof i SUSTIVA.

Medicin til behandling af infektion med hepatitis C-virus:

boceprevir, telaprevir,

elbasvir/grazoprevir, simeprevir, sofosbuvir/velpatasvir, sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir,

glecaprevir/pibrentasvir.

Medicin til behandling af bakterielle infektioner, herunder tuberkulose og aids-relateret

mycobacterium avium kompleks: clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Lægen kan overveje at

ændre dosis eller at give Dem et andet antibiotisk lægemiddel. Desuden vil lægen måske

ordinere en højere dosis SUSTIVA.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (antimykotikum):

voriconazol. SUSTIVA kan mindske mængden af voriconazol i blodet, og voriconazol

kan øge mængden af SUSTIVA i blodet. Hvis De tager disse to lægemidler sammen, skal

dosis af voriconazol øges og dosis af efivarenz nedsættes. De skal tjekke dette med lægen

først.

itraconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af itraconazol i blodet.

posaconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af posaconazol i blodet.

Medicin til behandling af malaria:

artemether/lumefantrin: SUSTIVA kan nedsætte mængden af artemether/lumefantrin i

blodet.

atovaquon/proguanil: SUSTIVA kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil i blodet.

Medicin til behandling af krampeanfald:

carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. SUSTIVA

kan nedsætte eller øge mængden af krampemedicin i blodet. Carbamazepin kan bevirke, at

SUSTIVA virker dårligere. Lægen vil måske overveje at give Dem et andet lægemiddel mod

krampeanfald.

Medicin til at mindske fedt i blodet (også kaldet statiner):

atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. SUSTIVA kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Lægen vil kontrollere Deres

kolesterol i blodet og måske ændre statindosis.

Methadon

(medicin til behandling af opioidmisbrug): lægen vil måske tilråde en anden

behandling.

Sertralin

(medicin til behandling af depression): lægen vil måske være nødt til at ændre Deres

sertralindosis.

Bupropion

(medicin mod depression eller til rygeafvænning): lægen vil måske være nødt til at

ændre Deres bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumantagonister, som er lægemidler, der

typisk anvendes til behandling af højt blodtryk eller hjerteproblemer):

når De starter med

at tage SUSTIVA, kan lægen være nødt til at justere dosis af en calciumantagonist.

Immunsuppressive lægemidler såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus

(medicin til at

forhindre afstødelse af organer efter transplantation): når De starter eller stopper med at tage

SUSTIVA vil lægen kontrollere indholdet af det immunsuppressive lægemiddel i blodet, og det

kan være nødvendigt at justere dosis.

Hormonel prævention, såsom p-piller, prævention som indsprøjtning (fx Depo-Provera)

eller et kontraceptivt implantat (fx Implanon):

De skal også bruge pålidelig

barriereprævention (se Graviditet og amning), da SUSTIVA kan bevirke, at virkningen af

hormonel prævention nedsættes. Graviditet kan forekomme hos kvinder, der tager SUSTIVA,

mens de bruger et kontraceptivt implantat, selvom det ikke er fastslået, at behandling med

SUSTIVA har bevirket, at det kontrceptive middel ikke virkede.

Warfarin eller acenocoumarol

(medicin til at forebygge blodpropper): lægen vil måske være

nødt til at justere Deres warfarin- eller acenocoumarol-dosis.

Ginkgo biloba

(et naturlægemiddel)

Lægemidler med indvirkning på hjerterytmen:

Lægemidler til behandling af problemer med hjerterytmen:

fx flecainid eller

metoprolol.

Lægemidler til behandling af depression,

fx imipramin, amitriptylin eller clomipramin.

Antibiotika

, herunder følgende typer: makrolider, fluoroquinoloner eller imidazol.

Brug af SUSTIVA sammen med mad og drikke

Det kan nedsætte bivirkningerne, hvis SUSTIVA tages på tom mave. Grapefrugtjuice bør undgås, når

der tages SUSTIVA.

Graviditet og amning

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling

med SUSTIVA og

i 12 uger efter ophørt

behandling

. Lægen kan bede Dem om at tage en graviditetstest for at sikre, at De ikke er gravid, før

De starter behandling med SUSTIVA.

Hvis De kan blive gravid, mens De tager SUSTIVA

, er det nødvendigt at bruge en pålidelig form

for barriereprævention (fx kondom) sammen med andre præventionsmetoder, herunder p-piller eller

andre hormonale præventionsmidler (fx implantat, indsprøjtning). Efavirenz kan blive i blodet et

stykke tid efter, at behandlingen er stoppet. Derfor bør De fortsætte med at bruge prævention som

nævnt ovenfor i 12 uger efter, at De er stoppet med at tage SUSTIVA.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis De er gravid eller har til hensigt at blive gravid.

Hvis De er

gravid, bør De kun tage SUSTIVA, hvis De og Deres læge beslutter, at det er absolut nødvendigt.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Der er set alvorlige misdannelser hos ufødte dyr og hos spædbørn, hvis mødre i løbet af graviditeten er

blevet behandlet med efavirenz eller et kombinationslægemiddel, der indeholder efavirenz,

emtricitabin og tenofovir. Hvis De har taget SUSTIVA eller kombinationstabletten med efavirenz,

emtricitabin og tenofovir under graviditeten, kan lægen bede om regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske prøver for at kontrollere barnets udvikling.

De må ikke amme Deres barn

, hvis De tager SUSTIVA.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SUSTIVA indeholder efavirenz og kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed

Hvis De er påvirket af medicinen, må De ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

SUSTIVA indeholder lactose i hver 600 mg dosis.

Hvis De af Deres læge har fået at vide, at der er visse sukkerarter, De ikke kan tåle, skal De kontakte

lægen, før De tager dette lægemiddel.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE SUSTIVA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl så spørg

lægen eller på apoteket. Deres læge vil informere Dem om den rette dosering.

Dosis til voksne er 600 mg 1 gang dagligt.

Det kan blive nødvendigt at øge eller nedsætte SUSTIVA dosis, hvis De også tager anden

medicin (se Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA).

SUSTIVA skal tages gennem munden. Det anbefales at tage SUSTIVA på tom mave, helst ved

sengetid. Dette kan få nogle bivirkninger (for eksempel svimmelhed, døsighed) til at virke

mindre generende. På tom mave betyder almindeligvis 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Det anbefales, at kapslen sluges hel sammen med postevand.

SUSTIVA skal tages hver dag.

SUSTIVA må aldrig anvendes alene til behandling af hiv. SUSTIVA skal altid tages sammen

med andre anti-hiv-lægemidler.

Brug til børn og unge

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler må indtages af børn og unge, der er 3 måneder og ældre, der

vejer mindst 3,5 kg, og som er i stand til at sluge kapslerne. Åbning af kapsler og indtagelse af

indholdet sammen med en lille mængde fast føde kan overvejes for børn, der ikke kan sluge

hårde kapsler.

Dosis til børn og unge beregnes efter legemsvægt og tages 1 gang dagligt som vist nedenfor:

Legemsvægt

SUSTIVA

Antal og styrke af kapsler eller

tabletter, der skal indtages

kg

Dosis (mg)

3,5 til < 5

en 100 mg kapsel

5 til < 7,5

en 100 mg kapsel + en

50 mg kapsel

7,5 til < 15

en 200 mg kapsel

15 til < 20

en 200 mg kapsel + en

50 mg kapsel

20 til < 25

tre 100 mg kapsler

25 til < 32,5

tre 100 mg kapsler +

en 50 mg kapsel

32,5 til < 40

to 200 mg kapsler

≥ 40

en 600 mg tablet ELLER tre

200 mg kapsler

Til børn, der ikke er i stand til at sluge kapslerne kan lægen anbefale at man åbner den hårde kapsel og

blander indholdet med en lille mængde (1 – 2 tsk.) føde (fx yoghurt). Kapslerne skal åbnes forsigtigt,

for at indholdet ikke spildes eller slipper ud i luften. Hold kapslen med toppen opad og træk toppen af

selve kapslen. Anvend en lille beholder til at blande i. Blandingen skal gives så hurtigt som muligt, og

ikke mere end 30 min. efter opblanding. Sørg for, at barnet spiser hele blandingen af føde og

kapselindhold. Tilsæt en lille ekstra mængde føde (ca. 2 tsk.) i den tomme beholder, der er brugt til

blanding, og rør om for at sikre, at der ikke er nogle medicinrester i beholderen. Få atter barnet til at

spise den fulde mængde. Barnet bør ikke få ekstra føde de næste to timer. Lægen kan også anbefale

denne metode til voksne, der ikke kan sluge SUSTIVA-kapsler.

Instruktioner for kapselpulvermetoden:

Undgå at give den daglige dosis SUSTIVA inden for 1 time efter et måltid.

Vask og tør hænderne før og efter håndtering af kapselpulver.

Vælg en slags blød mad, som barnet kan lide. Eksempler på blød mad er æblemos, syltetøj,

yoghurt eller modermælkserstatning. I et forsøg om smagspræference hos voksne, fik

SUSTIVA blandet med syltetøj den bedste bedømmelse.

Placér 1-2 teskefulde mad i en lille skål (illustration a).

SUSTIVA-kapsler skal åbnes forsigtigt over skålen

, som beskrevet i punkt 6-7,

således at

indholdet ikke spildes

Hold hænderne over skålen og hold kapslen med toppen opad (se

illustration b).

Træk forsigtigt toppen af selve kapslen (illustration c).

Drys kapslens pulver over maden (illustration d).

Hvis den daglige dosis kræver mere end én kapsel, gentages punkt 5-8 for hver kapsel.

Tilsæt

ikke

mere mad.

Bland kapslens indhold med maden (illustration e).

Punkt 11-14 skal gennemføres inden for 30 minutter efter sammenblanding:

Giv blandingen af mad og kapselindhold til barnet og sørg for, at

han/hun spiser det hele (illustration f).

Tilsæt yderligere en lille mængde (ca. 2 teskefulde) mad til den tomme blandeskål (illustration

Bland godt og sørg for, at der ikke er nogen medicinrester tilbage i skålen (illustration e).

Sørg for, at barnet igen spiser hele mængden (illustration f).

Giv ikke barnet anden mad i 2 timer.

Hvis De har taget for meget SUSTIVA

Hvis De har taget for meget SUSTIVA, skal De henvende Dem til Deres læge eller nærmeste

skadestue for at få rådgivning. Behold pakningen, så De nemt kan beskrive, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage SUSTIVA

Forsøg at undgå at springe en dosis over.

Hvis De kommer til at springe en dosis over

, skal De tage

den næste dosis så hurtigt som muligt, men De må ikke fordoble den næste dosis. Spørg Deres læge

eller apotek, hvis De har brug for hjælp til at planlægge, hvornår det er bedst at tage Deres medicin.

Hvis De holder op med at tage SUSTIVA

Når Deres SUSTIVA er ved at slippe op

, skal De hente mere hos Deres læge eller på apoteket. Dette

er meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicineringen standses – selv i kort

tid. Virus kan så blive vanskeligere at behandle.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ved

behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at sige, hvilke af de uønskede virkninger, der er

forårsaget af SUSTIVA eller af de andre lægemidler, De tager samtidigt, eller af selve hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

De mest fremtrædende bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med SUSTIVA i kombination

med andre anti-hiv-lægemidler, er udslæt og symptomer fra nervesystemet.

De bør konsultere lægen, hvis De har udslæt, da nogle udslæt kan være alvorlige. De fleste tilfælde af

udslæt forsvinder dog uden ændring af Deres behandling med SUSTIVA. Udslæt er mere almindeligt

hos børn end hos voksne, der er behandlet med SUSTIVA.

Symptomerne fra nervesystemet har tilbøjelighed til at optræde lige når behandlingen startes, men

aftager i reglen i løbet af de første få uger. I én undersøgelse opstod symptomerne fra nervesystemet

ofte i løbet af de første 1-3 timer efter indtagelse af en dosis. Hvis De er påvirket, kan Deres læge

foreslå, at De tager SUSTIVA ved sengetid og på tom mave. Nogle patienter haft mere alvorlige

symptomer, der kan påvirke humøret eller evnen til at tænke klart. Nogle patienter har faktisk begået

selvmord. Det ser ud som om disse problemer oftere opstår hos patienter, der i forvejen lider af en

psykisk sygdom. De skal altid straks underrette Deres læge, hvis De har disse symptomer eller andre

bivirkninger, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af følgende bivirkninger:

Meget almindelige (berører flere end 1 ud af 10 brugere)

Hududslæt

Almindelige (berører 1 til 10 ud af 100 brugere)

Unormale drømme, koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, døsighed

Koordinerings- eller balanceproblemer

Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

Kløe

Træthed

Angst, depression

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af leverenzymer i blodet

Forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer) i blodet

Ikke almindelige (berører 1 til 10 ud af 1.000 brugere)

Nervøsitet, glemsomhed, forvirring, anfald (kramper), unormale tanker

Sløret syn

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed)

Smerter i maven forårsaget af betændelse i bugspytkirtlen

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (erythema

multiforme, Stevens-Johnsons syndrom)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe, eller smerter i maven forårsaget af betændelse i leveren

Brystforstørrelse hos mænd

Aggressiv opførsel, humørsvingninger, at se eller høre ting, som i virkeligheden ikke er der

(hallucinationer), mani (sindstilstand der er karakteriseret ved episoder af overaktivitet,

opstemthed eller irritabilitet), paranoia, selvmordstanker, katatoni (tilstand hvor patienten kan

være ubevægelig og stum i en periode)

Fløjten, ringen eller anden vedvarende støj i ørerne

Skælven (tremor)

Rødmen

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af kolesterol i blodet

Sjældne (berører 1 til 10 ud af 10.000 brugere)

Kløende udslæt som en reaktion på sollys

Leversvigt, som i nogle tilfælde kan føre til død eller levertransplantation, er forekommet

sammen med efavirenz. I de fleste tilfælde opstod det hos patienter, som allerede havde

leversygdom, men der har kun været få indberetninger hos patienter uden eksisterende

leversygdom.

Uforklarede følelser af bekymring, der ikke er forbundet med hallucinationer, men det kan være

svært at tænke klart og fornuftigt

Selvmord

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring af SUSTIVA

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og på pakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SUSTIVA indholder

Hver SUSTIVA hård kapsel indeholder 50 mg af det aktive stof efavirenz

Ovrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: Natriumlaurilsulfat, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat og natriumstivelsesglycolat.

Kapselskallen indeholder: Gelatine, natriumlaurilsulfat, gul jernoxid (E172), titandioxid (E171) og

siliciumdioxid (E551).

Kapslerne er præget med prægeblæk indeholdende cochenillecarminsyre (E120), indigocarmin

(E132) og titandioxid (E171).

SUSTIVAS udseende og pakningsstørrelser

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler fås i beholdere med 30 kapsler.

Indehaver af markedsføringstilladelse:

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Fremstiller:

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Aesica Pharmaceuticals GmbH - Monheim,

Alfred-Nobel-Straße 10,

40789 Monheim,

Tyskland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak @merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary

Tel.: +361 888 53 00

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 44 82 40 00

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & C

. KGaA

Tel: +49 89 121 42-0

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Eλλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε

Τηλ: + 30-210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Bristol-Myers Squibb, S.A.

Tel: +34 91 456 53 00

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

France

Bristol-Myers Squibb Sarl.

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals uc

Tel: +353 (0)1 483 3625

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Simí: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak @merck.com

Ιtalia

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Tel: +39 06 50 39 61

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 (0)77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd.

Tel: +44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om Sustiva på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

(efavirenz)

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Sådan skal De tage SUSTIVA

Bivirkninger

Opbevaring af SUSTIVA

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

1.

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

SUSTIVA, der indeholder den aktive substans efavirenz, hører til den antiretrovirale medicingruppe,

som kaldes non-nukleoside reverse transkriptasehæmmere (NNRTI’ere). Det er

en antiretroviral

medicin, som bekæmper humant immundefektvirus (HIV-1)

-infektion ved at reducere mængden

af virus i blodet. Det anvendes af voksne, unge og børn på 3 måneder og ældre, som vejer mindst

3,5 kg.

Deres læge har ordineret SUSTIVA til Dem, fordi De har en hiv-infektion. SUSTIVA taget sammen

med anden antiretroviral behandling reducerer mængden af virus i blodet. Dette vil styrke Deres

immunsystem og reducere risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med HIV-infektion.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Tag ikke SUSTIVA:

hvis De er allergisk

over for efavirenz eller et af de øvrige indholdsstoffer i SUSTIVA (angivet

i punkt 6). Spørg lægen eller på apoteket om råd.

hvis De har en alvorlig leversygdom

hvis De har en hjertelidelse, såsom ændringer i hjerterytmen eller hastigheden af hjertets

slag, langsomt hjerteslag eller alvorlig hjertesygdom.

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller var født med hjerteproblemer.

hvis Deres læge har fortalt Dem, at De har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom

kalium eller magnesium, i blodet.

hvis De samtidigt tager

et eller flere af følgende lægemidler (se også ”Brug af anden medicin

sammen med Sustiva”):

astemizol eller terfenadin

(mod symptomer på allergi)

bepridil

(mod hjertesygdom)

cisaprid

(mod halsbrand)

sekalealkaloider

(fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin) (mod

migræne og klyngehovedpine)

midazolam eller triazolam

(mod søvnløshed)

pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin

(mod visse sindstilstande)

elbasvir eller grazoprevir

(mod hepatitis C)

perikon

Hypericum perforatum

) (et naturlægemiddel mod depression og angst)

flecainid, metoprolol

(til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

visse antibiotika

(makrolider, fluoroquinoloner, imidazol)

triazol svampemidler

visse

malariamidler

methadon

(til behandling af opioidmisbrug).

Hvis De tager et eller flere af disse lægemidler, skal De straks fortælle det til lægen.

Hvis

De tager disse lægemidler sammen med SUSTIVA, kan der opstå alvorlige og/eller livstruende

bivirkninger eller SUSTIVA kan holde op med at virke på den rigtige måde.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før De tager SUSTIVA.

SUSTIVA skal tages sammen med andre lægemidler, der virker mod hiv-virus.

Hvis

SUSTIVA påbegyndes, fordi Deres nuværende behandling ikke har forhindret virus i at formere

sig, skal et andet lægemiddel, som De ikke har taget før, påbegyndes samtidig.

De kan stadig overføre hiv,

når De tager denne medicin, selv om risikoen er mindsket af den

effektive antiretrovirale behandling. Tal med lægen om forholdsregler for at undgå at smitte

andre . Denne medicin helbreder ikke hiv-infektion, og De vil eventuelt fortsætte med at udvikle

infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-sygdom.

De skal fortsat tilses af Deres læge, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til Deres læge:

hvis De tidligere har haft en mental sygdom

, herunder depression, eller stofmisbrug

eller alkoholmisbrug. Fortæl det straks til lægen, hvis De føler Dem nedtrykt, har

selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4

Bivirkninger

hvis De tidligere har haft krampeanfald

, eller hvis De får medicin mod krampeanfald,

for eksempel carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis De får noget af denne

medicin, kan det være nødvendigt, at lægen kontrollerer mængden af denne medicin i

Deres blod for at sikre, at denne ikke påvirkes af, at De tager SUSTIVA. Lægen vil

måske give Dem en anden medicin mod krampeanfald.

hvis De tidligere har haft leversygdom, herunder aktiv kronisk hepatitis.

Patienter

med kronisk hepatitis B eller C, som er i kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler, har en højere risiko for alvorlige og muligvis livstruende leverproblemer.

Lægen vil måske tage blodprøver for at kontrollere, hvor godt Deres lever virker eller

måske skifte Dem til anden medicin.

Hvis De har alvorlig leversygdom, må De ikke

tage SUSTIVA

(se punkt 2

Tag ikke SUSTIVA

.

hvis De har en hjertesygdom, såsom unormalt elektrisk signal kaldet forlænget QT-

interval.

Når De er startet med SUSTIVA, skal De være opmærksom på:

tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, besvær med at koncentrere sig eller

unormale drømme

. Disse bivirkninger kan starte inden for de første 1-2 dage af

behandlingen og forsvinder normalt efter de første 2-4 uger.

alle tegn på hududslæt

. Hvis De har tegn på alvorligt hududslæt med blæredannelse

eller feber, skal De stoppe med at tage SUSTIVA og straks fortælle det til lægen. Hvis De

får udslæt, mens De tager en anden NNRTI, kan De have større risiko for at få udslæt

med SUSTIVA.

alle tegn på betændelse eller infektion

. Hos nogle patienter med fremskreden hiv-

infektion (aids), som tidligere har haft en infektion, som kun forekommer under særlige

betingelser (opportunistisk infektion), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere

infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse

symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som så gør kroppen i stand

til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis

De bemærker symptomer på infektion, skal De omgående fortælle det til Deres læge. Ud

over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet

angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter De er begyndt at tage medicin til behandling af

Deres hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, De er

påbegyndt behandling. De skal straks informere Deres læge for at få den nødvendige

behandling, hvis De bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom

muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op

igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

knogleproblemer

. Nogle af de patienter, der får antiretroviral kombinationsbehandling,

kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund

af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for udvikling af denne

sygdom hører blandt andre: Længden af den antiretrovirale kombinationsbehandling,

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar samt

højere Body Mass Index (BMI). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ og

skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis De bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør De fortælle det til Deres læge.

Børn og unge

SUSTIVA anbefales ikke til børn under 3 måneder, eller som vejer under 3,5 kg, da det ikke er

tilstrækkeligt undersøgt hos disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA

De må ikke tage SUSTIVA sammen med visse former for medicin.

Disse er nævnt under Tag ikke

SUSTIVA i begyndelsen af punkt 2. Disse omfatter nogle almindelige lægemidler og et

naturlægemiddel (perikon), som kan medføre alvorlige interaktioner.

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig..

SUSTIVA kan påvirke eller påvirkes af anden medicin herunder naturlægemidler som

Ginkgo biloba

Derfor kan mængden af SUSTIVA eller anden medicin i blodet blive påvirket. Dette kan forhindre, at

medicinen virker, som den skal, eller forværre eventuelle bivirkninger.

Det er vigtigt, at De fortæller

det til lægen eller til apotekspersonalet, hvis De tager følgende:

Anden medicin mod hiv-infektion:

proteasehæmmere: darunavir, indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir, atazanavir

forstærket af ritonavir, saquinavir eller fosamprenavir/saquinavir. Lægen kan overveje at

give Dem anden medicin eller at ændre dosen af proteasehæmmere.

maraviroc

kombinationstabletten, der indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovir, må ikke tages

sammen med SUSTIVA, medmindre Deres læge anbefaler det, da det indeholder

efavirenz, der er det aktive stof i SUSTIVA.

Medicin til behandling af infektion med hepatitis C-virus:

boceprevir, telaprevir,

elbasvir/grazoprevir, simeprevir, sofosbuvir/velpatasvir, sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir,

glecaprevir/pibrentasvir.

Medicin til behandling af bakterielle infektioner, herunder tuberkulose og aids-relateret

mycobacterium avium kompleks: clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Lægen kan overveje at

ændre dosis eller at give Dem et andet antibiotisk lægemiddel. Desuden vil lægen måske

ordinere en højere dosis SUSTIVA.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (antimykotikum):

voriconazol. SUSTIVA kan mindske mængden af voriconazol i blodet, og voriconazol

kan øge mængden af SUSTIVA i blodet. Hvis De tager disse to lægemidler sammen, skal

dosis af voriconazol øges og dosis af efivarenz nedsættes. De skal tjekke dette med lægen

først.

itraconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af itraconazol i blodet.

posaconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af posaconazol i blodet.

Medicin til behandling af malaria:

artemether/lumefantrin: SUSTIVA kan nedsætte mængden af artemether/lumefantrin i

blodet.

atovaquon/proguanil: SUSTIVA kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil i blodet.

Medicin til behandling af krampeanfald:

carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. SUSTIVA

kan nedsætte eller øge mængden af krampemedicin i blodet. Carbamazepin kan bevirke, at

SUSTIVA virker dårligere. Lægen vil måske overveje at give Dem et andet lægemiddel mod

krampeanfald.

Medicin til at mindske fedt i blodet (også kaldet statiner):

atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. SUSTIVA kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Lægen vil kontrollere Deres

koloesterol i blodet og måske ændre statindosis.

Methadon

(medicin til behandling af opioidmisbrug): lægen vil måske tilråde en anden

behandling.

Sertralin

(medicin til behandling af depression): lægen vil måske være nødt til at ændre Deres

sertralindosis.

Bupropion

(medicin mod depression eller til rygeafvænning): lægen vil måske være nødt til at

ændre Deres bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumantagonister, som er lægemidler, der

typisk anvendes til behandling af højt blodtryk eller hjerteproblemer):

når De starter med

at tage SUSTIVA, kan lægen være nødt til at justere dosis af en calciumantagonist.

Immunsuppressive lægemidler såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus

(medicin til at

forhindre afstødelse af organer efter transplantation): når De starter eller stopper med at tage

SUSTIVA vil lægen kontrollere indholdet af det immunsuppressive lægemiddel i blodet, og det

kan være nødvendigt at justere dosis.

Hormonel prævention, såsom p-piller, prævention som indsprøjtning (fx Depo-Provera)

eller et kontraceptivt implantat (fx Implanon):

De skal også bruge pålidelig

barriereprævention (se Graviditet og amning), da SUSTIVA kan bevirke, at virkningen af

hormonel prævention nedsættes. Graviditet kan forekomme hos kvinder, der tager SUSTIVA,

mens de bruger et kontraceptivt implantat, selvom det ikke er fastslået, at behandling med

SUSTIVA har bevirket, at det kontrceptive middel ikke virkede.

Warfarin eller acenocoumarol

(medicin til at forebygge blodpropper): lægen vil måske være

nødt til at justere Deres warfarin- eller acenocoumarol-dosis.

Ginkgo biloba

(et naturlægemiddel)

Lægemidler med indvirkning på hjerterytmen:

Lægemidler til behandling af problemer med hjerterytmen:

fx flecainid eller

metoprolol

Lægemidler til behandling af depression,

fx imipramin, amitriptylin eller clomipramin.

Antibiotika

herunder følgende typer: makrolider, fluoroquinoloner eller imidazol.

Brug af SUSTIVA sammen med mad og drikke

Det kan nedsætte bivirkningerne, hvis SUSTIVA tages på tom mave. Grapefrugtjuice bør undgås, når

der tages SUSTIVA.

Graviditet og amning

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling

med SUSTIVA og

i 12 uger efter ophørt

behandling

. Lægen kan bede Dem om at tage en graviditetstest for at sikre, at De ikke er gravid, før

De starter behandling med SUSTIVA.

Hvis De kan blive gravid, mens De tager SUSTIVA

, er det nødvendigt at bruge en pålidelig form

for barriereprævention (fx kondom) sammen med andre præventionsmetoder, herunder p-piller eller

andre hormonale præventionsmidler (fx implantat, indsprøjtning). Efavirenz kan blive i blodet et

stykke tid efter, at behandlingen er stoppet. Derfor bør De fortsætte med at bruge prævention som

nævnt ovenfor i 12 uger efter, at De er stoppet med at tage SUSTIVA.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis De er gravid eller har til hensigt at blive gravid.

Hvis De er

gravid, bør De kun tage SUSTIVA, hvis De og Deres læge beslutter, at det er absolut nødvendigt.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Der er set alvorlige misdannelser hos ufødte dyr og hos spædbørn, hvis mødre i løbet af graviditeten er

blevet behandlet med efavirenz eller et kombinationslægemiddel, der indeholder efavirenz,

emtricitabin og tenofovir. Hvis De har taget SUSTIVA eller kombinationstabletten med efavirenz,

emtricitabin og tenofovir under graviditeten, kan lægen bede om regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske prøver for at kontrollere barnets udvikling.

De må ikke amme Deres barn

, hvis De tager SUSTIVA.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SUSTIVA indeholder efavirenz og kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed

Hvis De er påvirket af medicinen, må De ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

SUSTIVA indeholder lactose i hver 600 mg dosis

Hvis De af Deres læge har fået at vide, at der er visse sukkerarter, De ikke kan tåle, skal De kontakte

lægen, før De tager dette lægemiddel.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE SUSTIVA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl så spørg

lægen eller på apoteket. Deres læge vil informere Dem om den rette dosering.

Dosis til voksne er 600 mg 1 gang dagligt.

Det kan blive nødvendigt at øge eller nedsætte SUSTIVA dosis, hvis De også tager anden

medicin (se Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA).

SUSTIVA skal tages gennem munden. Det anbefales at tage SUSTIVA på tom mave, helst ved

sengetid. Dette kan få nogle bivirkninger (for eksempel svimmelhed, døsighed) til at virke

mindre generende. På tom mave betyder almindeligvis 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Det anbefales, at kapslen sluges hel sammen med postevand.

Sustiva skal tages hver dag.

SUSTIVA må aldrig anvendes alene til behandling af hiv. SUSTIVA skal altid tages sammen

med andre anti-hiv-lægemidler.

Brug til børn og unge

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler må indtages af børn og unge, der er 3 måneder og ældre, der

vejer mindst 3,5 kg, og som er i stand til at sluge kapslerne. Åbning af kapsler og indtagelse af

indholdet sammen med en lille mængde fast føde kan overvejes for børn, der ikke kan sluge

hårde kapsler.

Dosis til børn og unge beregnes efter legemsvægt og tages 1 gang dagligt som vist nedenfor:

Legemsvægt

SUSTIVA

Antal og styrke af kapsler eller

tabletter, der skal indtages

kg

Dosis (mg)

3,5 til < 5

en 100 mg kapsel

5 til < 7,5

en 100 mg kapsel + en

50 mg kapsel

7,5 til < 15

en 200 mg kapsel

15 til < 20

en 200 mg kapsel + en

50 mg kapsel

20 til < 25

tre 100 mg kapsler

25 til < 32,5

tre 100 mg kapsler +

en 50 mg kapsel

32,5 til < 40

to 200 mg kapsler

≥ 40

en 600 mg tablet ELLER tre

200 mg kapsler

Til børn, der ikke er i stand til at sluge kapslerne kan lægen anbefale at man åbner den hårde kapsel og

blander indholdet med en lille mængde (1 – 2 tsk.) føde (fx yoghurt). Kapslerne skal åbnes forsigtigt,

for at indholdet ikke spildes eller slipper ud i luften. Hold kapslen med toppen opad og træk toppen af

selve kapslen. Anvend en lille beholder til at blande i. Blandingen skal gives så hurtigt som muligt, og

ikke mere end 30 min. efter opblanding. Sørg for, at barnet spiser hele blandingen af føde og

kapselindhold. Tilsæt en lille ekstra mængde føde (ca. 2 tsk.) i den tomme beholder, der er brugt til

blanding, og rør om for at sikre, at der ikke er nogle medicinrester i beholderen. Få atter barnet til at

spise den fulde mængde. Barnet bør ikke få ekstra føde de næste to timer. Lægen kan også anbefale

denne metode til voksne, der ikke kan sluge SUSTIVA-kapsler.

Instruktioner for kapselpulvermetoden:

Undgå at give den daglige dosis SUSTIVA inden for 1 time efter et måltid.

Vask og tør hænderne før og efter håndtering af kapselpulver.

Vælg en slags blød mad, som barnet kan lide. Eksempler på blød mad er æblemos, syltetøj,

yoghurt eller modermælkserstatning. I et forsøg om smagspræference hos voksne, fik

SUSTIVA blandet med syltetøj en bedste bedømmelse.

Placér 1-2 teskefulde mad i en lille skål (illustration a).

SUSTIVA-kapsler skal åbnes forsigtigt over skålen, som beskrevet i punkt 6-7, således at

indholdet ikke spildes.

Hold hænderne over skålen og hold kapslen med toppen opad (se

illustration b).

Træk forsigtigt toppen af selve kapslen (illustration c).

Drys kapslens pulver over maden (illustration d).

Hvis den daglige dosis kræver mere end én kapsel, gentages punkt 5-8 for hver kapsel.

Tilsæt

ikke

mere mad.

Bland kapslens indhold med maden (illustration e).

Punkt 11-14 skal gennemføres inden for 30 minutter efter sammenblanding:

Giv blandingen af mad og kapselindhold til barnet og sørg for, at

han/hun spiser det hele (illustration f).

Tilsæt yderligere en lille mængde (ca. 2 teskefulde) mad til den tomme blandeskål (illustration

Bland godt og sørg for, at der ikke er nogen medicinrester tilbage i skålen (illustration e).

Sørg for, at barnet igen spiser hele mængden (illustration f).

Giv ikke barnet andet mad i 2 timer.

Hvis De har taget for meget SUSTIVA

Hvis De har taget for meget SUSTIVA, skal De henvende Dem til Deres læge eller nærmeste

skadestue for at få rådgivning. Behold pakningen, så De nemt kan beskrive, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage SUSTIVA

Forsøg at undgå at springe en dosis over.

Hvis De kommer til at springe en dosis over

, skal De tage

den næste dosis så hurtigt som muligt, men De må ikke fordoble den næste dosis. Spørg Deres læge

eller apotek, hvis De har brug for hjælp til at planlægge, hvornår det er bedst at tage Deres medicin.

Hvis De holder op med at tage SUSTIVA

Når Deres SUSTIVA er ved at slippe op

, skal De hente mere hos Deres læge eller på apoteket. Dette

er meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicineringen standses – selv i kort

tid. Virus kan så blive vanskeligere at behandle.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ved

behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at sige, hvilke af de uønskede virkninger, der er

forårsaget af SUSTIVA eller af de andre lægemidler, De tager samtidigt, eller af selve hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

De mest fremtrædende bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med SUSTIVA i kombination

med andre anti-hiv-lægemidler, er udslæt og symptomer fra nervesystemet.

De bør konsultere lægen, hvis De har udslæt, da nogle udslæt kan være alvorlige. De fleste tilfælde af

udslæt forsvinder dog uden ændring af Deres behandling med SUSTIVA. Udslæt er mere almindeligt

hos børn end hos voksne, der er behandlet med SUSTIVA.

Symptomerne fra nervesystemet har tilbøjelighed til at optræde lige når behandlingen startes, men

aftager i reglen i løbet af de første få uger. I én undersøgelse opstod symptomerne fra nervesystemet

ofte i løbet af de første 1-3 timer efter indtagelse af en dosis. Hvis De er påvirket, kan Deres læge

foreslå, at De tager SUSTIVA ved sengetid og på tom mave. Nogle patienter haft mere alvorlige

symptomer, der kan påvirke humøret eller evnen til at tænke klart. Nogle patienter har faktisk begået

selvmord. Det ser ud som om disse problemer oftere opstår hos patienter, der i forvejen lider af en

psykisk sygdom. De skal altid straks underrette Deres læge, hvis De har disse symptomer eller andre

bivirkninger, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af følgende bivirkninger:

Meget almindelige (berører flere end 1 ud af 10 brugere)

Hududslæt

Almindelige (berører 1 til 10 ud af 100 brugere)

Unormale drømme, koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, døsighed

Koordinerings- eller balanceproblemer

Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

Kløe

Træthed

Angst, depression

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af leverenzymer i blodet

Forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer) i blodet

Ikke almindelige (berører 1 til 10 ud af 1.000 brugere)

Nervøsitet, glemsomhed, forvirring, anfald (kramper), unormale tanker

Sløret syn

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed)

Smerter i maven forårsaget af betændelse i bugspytkirtlen

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (erythema

multiforme, Stevens-Johnsons syndrom)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe, eller smerter i maven forårsaget af betændelse i leveren

Brystforstørrelse hos mænd

Aggressiv opførsel, humørsvingninger, at se eller høre ting, som i virkeligheden ikke er der

(hallucinationer), mani (sindstilstand der er karakteriseret ved episoder af overaktivitet,

opstemthed eller irritabilitet), paranoia, selvmordstanker, katatoni (tilstand hvor patienten kan

være ubevægelig og stum i en periode)

Fløjten, ringen eller anden vedvarende støj i ørerne

Skælven (tremor)

Rødmen

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af kolesterol i blodet

Sjældne (berører 1 til 10 ud af 10.000 brugere)

Kløende udslæt som en reaktion på sollys

Leversvigt, som i nogle tilfælde kan føre til død eller levertransplantation, er forekommet

sammen med efavirenz. I de fleste tilfælde opstod det hos patienter, som allerede havde

leversygdom, men der har kun været få indberetninger hos patienter uden eksisterende

leversygdom.

Uforklarede følelser af bekymring, der ikke er forbundet med hallucinationer, men det kan være

svært at tænke klart og fornuftigt

Selvmord

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring af SUSTIVA

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og på pakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SUSTIVA indeholder

Hver SUSTIVA hård kapsel indeholder 100 mg af det aktive stof efavirenz.

Ovrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: Natriumlaurilsulfat, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat og natriumstivelsesglycolat.

Kapselskallen indeholder: Gelatine, natriumlaurilsulfat, titandioxid (E171) og siliciumdioxid

(E551).

Kapslerne er præget med prægeblæk indeholdende cochenillecarminsyre (E120), indigocarmin

(E132) og titandioxid (E171).

SUSTIVAS udseende og pakningsstørrelser

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler fås i beholdere med 30 kapsler.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Fremstiller:

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Aesica Pharmaceuticals GmbH - Monheim,

Alfred-Nobel-Straße 10,

40789 Monheim,

Tyskland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak @merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary

Tel.: +361 888 53 00

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 44 82 40 00

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & C

. KGaA

Tel: +49 89 121 42-0

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Eλλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε

Τηλ: + 30-210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Bristol-Myers Squibb, S.A.

Tel: +34 91 456 53 00

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

France

Bristol-Myers Squibb Sarl.

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals uc

Tel: +353 (0)1 483 3625

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Simí: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak @merck.com

Ιtalia

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Tel: +39 06 50 39 61

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 (0)77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd.

Tel: +44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om Sustiva på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

(efavirenz)

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Sådan skal De tage SUSTIVA

Bivirkninger

Opbevaring af SUSTIVA

Yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

SUSTIVA hører til den antiretrovirale medicingruppe, som kaldes non-nukleoside reverse

transkriptasehæmmere (NNRTI’ere). Det er

en antiretroviral medicin, som bekæmper humant

immundefektvirus (hiv-1)

-infektion ved at reducere mængden af virus i blodet. Det anvendes af

voksne, unge og børn på 3 måneder og ældre, som vejer mindst 3,5 kg.

Deres læge har ordineret SUSTIVA til Dem, fordi De har en hiv-infektion. SUSTIVA taget sammen

med anden antiretroviral behandling reducerer mængden af virus i blodet. Dette vil styrke Deres

immunsystem og reducere risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med HIV-infektion.

2.

Det skal de vide, før de begynder at tage SUSTIVA

Tag ikke SUSTIVA

hvis De er allergisk

over for efavirenz eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sustiva (angivet i

punkt 6), som er nævnt i slutningen af denne indlægsseddel. Spørg lægen eller på apoteket om

råd.

hvis De har en alvorlig leversygdom.

hvis De har en hjertelidelse, såsom ændringer i hjerterytmen eller hastigheden af hjertets

slag, langsomt hjerteslag eller alvorlig hjertesygdom.

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller var født med hjerteproblemer.

hvis Deres læge har fortalt Dem, at De har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom

kalium eller magnesium, i blodet.

hvis De samtidigt tager

et eller flere af følgende lægemidler se også ”Brug af anden medicin

sammen med Sustiva”):

astemizol eller terfenadin

(mod symptomer på allergi)

bepridil

(mod hjertesygdom)

cisaprid

(mod halsbrand)

sekalealkaloider

(fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin) (mod

migræne og klyngehovedpine)

midazolam eller triazolam

(mod søvnløshed)

pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin

(mod visse sindstilstande)

elbasvir eller grazoprevir

(mod hepatitis C)

perikon

Hypericum perforatum)

(et naturlægemiddel mod depression og angst)

flecainid, metoprolol

(til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

visse antibiotika

(makrolider, fluoroquinoloner, imidazol)

triazol svampemidler

visse

malariamidler

methadon

(til behandling af opioidmisbrug).

Hvis De tager et eller flere af disse lægemidler, skal De straks fortælle det til lægen.

Hvis

De tager disse lægemidler sammen med SUSTIVA, kan der opstå alvorlige og/eller livstruende

bivirkninger eller SUSTIVA kan holde op med at virke på den rigtige måde.

Vær ekstra forsigtig med at tage SUSTIVA

Tal med lægen før De begynder at tage SUSTIVA

SUSTIVA skal tages sammen med andre lægemidler, der virker mod hiv-virus.

Hvis

SUSTIVA påbegyndes, fordi Deres nuværende behandling ikke har forhindret virus i at formere

sig, skal et andet lægemiddel, som De ikke har taget før, påbegyndes samtidig.

De kan stadig overføre hiv, når De tager denne medicin, selv om risikoen er mindsket af den

effektive antiretrovirale behandling. Tal med lægen om forholdsregler for at undgå at smitte

andre mennesker. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektion, og De vil eventuelt fortsætte med

at udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-sygdom.

De skal fortsat tilses af Deres læge, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til Deres læge:

hvis De tidligere har har haft en mental sygdom

, herunder depression, eller

stofmisbrug eller alkoholmisbrug. Fortæl det straks til lægen, hvis De føler Dem nedtrykt,

har selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4

Bivirkninger

hvis De tidligere har haft krampeanfald

, eller hvis De får medicin mod krampeanfald,

for eksempel carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis De får noget af denne

medicin, kan det være nødvendigt, at lægen kontrollerer mængden af denne medicin i

Deres blod for at sikre, at denne ikke påvirkes af, at De tager SUSTIVA. Lægen vil

måske give Dem en anden medicin mod krampeanfald.

hvis De tidligere har haft leversygdom

, herunder aktiv kronisk hepatitis Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som er i kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler, har en højere risiko for alvorlige og muligvis livstruende leverproblemer.

Lægen vil måske tage blodprøver for at kontrollere, hvor godt Deres lever virker eller

måske skifte Dem til anden medicin.

Hvis De har alvorlig leversygdom, må De ikke

tage SUSTIVA

(se punkt 2

Tag ikke SUSTIVA).

hvis De har en hjertesygdom, såsom unormaly elektrisk signal kaldet forlænget QT-

interval.

Når De er startet med SUSTIVA, skal De være opmærksom på:

tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, besvær med at koncentrere sig eller

unormale drømme

. Disse bivirkninger kan starte inden for de første 1-2 dage af

behandlingen og forsvinder normalt efter de første 2-4 uger.

alle tegn på hududslæt

. Hvis De har tegn på alvorligt hududslæt med blæredannelse

eller feber, skal De stoppe med at tage SUSTIVA og straks fortælle det til lægen. Hvis De

får udslæt, mens De tager en anden NNRTI, kan De have større risiko for at få udslæt

med SUSTIVA.

alle tegn på betændelse eller infektion

. Hos nogle patienter med fremskreden hiv-

infektion (AIDS), som tidligere har haft en infektion, som kun forekommer under særlige

betingelser (opportunistisk infektion), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere

infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse

symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som så gør kroppen i stand

til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis

De bemærker symptomer på infektion, skal De omgående fortælle det til Deres læge. Ud

over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet

angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter De er begyndt at tage medicin til behandling af

Deres hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, De er

påbegyndt behandling. De skal straks informere Deres læge for at få den nødvendige

behandling, hvis De bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom

muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op

igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

knogleproblemer

. Nogle af de patienter, der får antiretroviral kombinationsbehandling,

kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund

af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for udvikling af denne

sygdom hører blandt andre: Længden af den antiretroviral kombinationsbehandling,

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar samt

højere Body Mass Index (BMI). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ og

skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis De bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør De fortælle det til Deres læge.

Anvendelse til børn

SUSTIVA anbefales ikke til børn under 3 måneder, eller som vejer under 3,5 kg, da det ikke er

tilstrækkeligt undersøgt hos disse patienter.

Brug af anden medicin og SUSTIVA

De må ikke tage SUSTIVA sammen med visse former for medicin.

Disse er nævnt under Tag ikke

SUSTIVA i begyndelsen af punkt 2. Disse omfatter nogle almindelige lægemidler og et

naturlægemiddel (perikon), som kan medføre alvorlige interaktioner.

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

SUSTIVA kan påvirke eller påvirkes af anden medicin herunder naturlægemidler som

Ginkgo biloba

Derfor kan mængden af SUSTIVA eller anden medicin i blodet blive påvirket. Dette kan forhindre, at

medicinen virker, som den skal, eller forværre eventuelle bivirkninger.

Det er vigtigt, at De fortæller

det til lægen eller til apotekspersonalet, hvis De tager følgende:

Anden medicin mod hiv-infektion:

proteasehæmmere: darunavir, indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir, atazanavir

forstærket af ritonavir, saquinavir eller fosamprenavir/saquinavir. Lægen kan overveje at

give Dem anden medicin eller at ændre dosen af proteasehæmmere.

maraviroc

kombinationstabletten, der indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovir, må ikke tages

sammen med SUSTIVA, medmindre Deres læge anbefaler det, da det indeholder

efavirenz, der er det aktive stof i SUSTIVA.

Medicin til behandling af infektion med hepatitis C-virus:

boceprevir, telaprevir,

elbasvir/grazoprevir, simeprevir, sofosbuvir/velpatasvir, sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir,

glecaprevir/pibrentasvir.

Medicin til behandling af bakterielle infektioner

, herunder tuberkulose og AIDS-relateret

mycobacterium avium kompleks: clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Lægen kan overveje at

ændre dosis eller at give Dem et andet antibiotisk lægemiddel. Desuden vil lægen måske

ordinere en højere dosis SUSTIVA.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (antimykotikum):

voriconazol. SUSTIVA kan mindske mængden af voriconazol i blodet, og voriconazol

kan øge mængden af SUSTIVA i blodet. Hvis De tager disse to lægemidler sammen, skal

dosis af voriconazol øges og dosis af efivarenz nedsættes. De skal tjekke dette med lægen

først.

intraconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af itraconazol i blodet.

posaconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af posaconazol i blodet.

Medicin til behandling af malaria:

artemether/lumefantrin: SUSTIVA kan nedsætte mængden af artemether/lumefantrin i

blodet.

atovaquon/proguanil: SUSTIVA kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil i blodet.

Medicin til behandling af krampeanfald:

carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. SUSTIVA

kan nedsætte eller øge mængden af krampemedicin i blodet. Carbamazepin kan bevirke, at

SUSTIVA virker dårligere. Lægen vil måske overveje at give Dem et andet lægemiddel mod

krampeanfald.

Medicin til at mindske fedt i blodet (også kaldet statiner):

atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. SUSTIVA kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Lægen vil kontrollere Deres

kolesterol i blodet og måske ændre statindosis.

Methadon

(medicin til behandling af opioidmisbrug): lægen vil måske tilråde en anden

behandling.

Sertralin

(medicin til behandling af depression): lægen vil måske være nødt til at ændre Deres

sertralindosis.

Bupropion

(medicin mod depression eller til rygeafvænning): lægen vil måske være nødt til at

ændre Deres bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumantagonister, som er lægemidler, der

typisk anvendes til behandling af højt blodtryk eller hjerteproblemer):

når De starter med

at tage SUSTIVA, kan lægen være nødt til at justere dosis af en calciumantagonist.

Immunsuppressive lægemidler såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus

(medicin til at

forhindre afstødelse af organer efter transplantation): når De starter eller stopper med at tage

SUSTIVA vil lægen kontrollere indholdet af det immunsuppressive lægemiddel i blodet, og det

kan være nødvendigt at justere dosis.

Hormonel prævention, såsom p-piller, prævention som indsprøjtning (fx Depo-Provera)

eller et kontraceptivt implantat (fx Implanon):

De skal også bruge pålidelig

barriereprævention (se Graviditet og amning), da SUSTIVA kan bevirke, at virkningen af

hormonel prævention nedsættes. Graviditet kan forekomme hos kvinder, der tager SUSTIVA,

mens de bruger et kontraceptivt implantat, selvom det ikke er fastslået, at behandling med

SUSTIVA har bevirket, at det kontrceptive middel ikke virkede.

Warfarin eller acenocoumarol

(medicin til at forebygge blodpropper): lægen vil måske være

nødt til at justere Deres warfarin- eller acenocoumaroldosis.

Ginkgo biloba

(et naturlægemiddel)

Lægemidler med indvirkning på hjerterytmen:

Lægemidler til behandling af problemer med hjerterytmen:

fx flecainid eller

metoprolol.

Lægemidler til behandling af depression,

fx imipramin, amitriptylin eller clomipramin.

Antibiotika

herunder følgende typer: makrolider, fluoroquinoloner eller imidazol.

Brug af SUSTIVA sammen med mad og drikke

Det kan nedsætte bivirkningerne, hvis SUSTIVA tages på tom mave. Grapefrugtjuice bør undgås, når

der tages SUSTIVA.

Graviditet og amning

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling

med SUSTIVA og

i 12 uger efter ophørt

behandling

. Lægen kan bede Dem om at tage en graviditetstest for at sikre, at De ikke er gravid, før

De starter behandling med SUSTIVA.

Hvis De kan blive gravid, mens De tager SUSTIVA

, er det nødvendigt at bruge en pålidelig form

for barriereprævention (fx kondom) sammen med andre præventionsmetoder, herunder p-piller eller

andre hormonale præventionsmidler (fx implantat, indsprøjtning). Efavirenz kan blive i blodet et

stykke tid efter, at behandlingen er stoppet. Derfor bør De fortsætte med at bruge prævention som

nævnt ovenfor i 12 uger efter, at De er stoppet med at tage SUSTIVA.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis De er gravid eller har til hensigt at blive gravid.

Hvis De er

gravid, bør De kun tage SUSTIVA, hvis De og Deres læge beslutter, at det er absolut nødvendigt.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Der er set alvorlige misdannelser hos ufødte dyr og hos spædbørn, hvis mødre i løbet af graviditeten er

blevet behandlet med efavirenz eller et kombinationslægemiddel, der indeholder efavirenz,

emtricitabin og tenofovir. Hvis De har taget SUSTIVA eller kombinationstabletten med efavirenz,

emtricitabin og tenofovir under graviditeten, kan lægen bede om regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske prøver for at kontrollere barnets udvikling.

De må ikke amme Deres barn

, hvis De tager SUSTIVA.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SUSTIVA indeholder efavirenz og kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed

Hvis De er påvirket af medicinen, må De ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

SUSTIVA indeholder lactose i hver 600 mg dosis

Hvis De af Deres læge har fået at vide, at der er visse sukkerarter, De ikke kan tåle, skal De kontakte

lægen, før De tager dette lægemiddel.

3.

Sådan skal De tage SUSTIVA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl så spørg

lægen eller på apoteket. Deres læge vil informere Dem om den rette dosering.

Dosis til voksne er 600 mg 1 gang dagligt.

Det kan blive nødvendigt at øge eller nedsætte SUSTIVA dosis, hvis De også tager anden

medicin (se Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA).

SUSTIVA skal tages gennem munden. Det anbefales at tage SUSTIVA på tom mave, helst ved

sengetid. Dette kan få nogle bivirkninger (for eksempel svimmelhed, døsighed) til at virke

mindre generende. På tom mave betyder almindeligvis 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Det anbefales, at kapslen sluges hel sammen med postevand.

SUSTIVA skal tages hver dag.

SUSTIVA må aldrig anvendes alene til behandling af HIV. SUSTIVA skal altid tages sammen

med andre anti-hiv-lægemidler.

Brug til børn og unge

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler må indtages af børn og unge, der er 3 måneder og ældre, der

vejer mindst 3,5 kg og som er i stand til at sluge kapslerne. Åbning af kapsler og indtagelse af

indholdet sammen med en lille mængde fast føde, kan overvejes for børn, der ikke kan sluge

hårde kapsler.

Dosis til børn og unge beregnes efter legemsvægt og tages 1 gang dagligt som vist nedenfor:

Legemsvægt

SUSTIVA

Antal og styrke af kapsler eller

tabletter, der skal indtages

kg

Dosis (mg)

3,5 til < 5

en 100 mg kapsel

5 til < 7,5

en 100 mg kapsel + en

50 mg kapsel

7,5 til < 15

en 200 mg kapsel

15 til < 20

en 200 mg kapsel + en

50 mg kapsel

20 til < 25

tre 100 mg kapsler

25 til < 32,5

tre 100 mg kapsler +

en 50 mg kapsel

32,5 til < 40

to 200 mg kapsler

≥ 40

en 600 mg tablet ELLER tre

200 mg kapsler

Til børn, der ikke er i stand til at sluge kapslerne kan lægen anbefale at man åbner den hårde kapsel og

blander indholdet med en lille mængde (1 – 2 tsk.) føde (fx yoghurt). Kapslerne skal åbnes forsigtigt,

for at indholdet ikke spildes eller slipper ud i luften. Hold kapslen med toppen opad og træk toppen af

selve kapslen. Anvend en lille beholder til at blande i. Blandingen skal gives så hurtigt som muligt, og

ikke mere end 30 min. efter opblanding. Sørg for, at barnet spiser hele blandingen af føde og

kapselindhold. Tilsæt en lille ekstra mængde føde (ca. 2 tsk.) i den tomme beholder, der er brugt til

blanding, og rør om for at sikre, at der ikke er nogle medicinrester i beholderen. Få atter barnet til at

spise den fulde mængde. Barnet bør ikke få ekstra føde de næste to timer. Lægen kan også anbefale

denne metode til voksne, der ikke kan sluge SUSTIVA-kapsler.

Instruktioner for kapselpulvermetoden:

Undgå at give den daglige dosis SUSTIVA inden for 1 time efter et måltid.

Vask og tør hænderne før og efter håndtering af kapselpulver.

Vælg en slags blød mad, som barnet kan lide. Eksempler på blød mad er æblemos, syltetøj,

yoghurt eller modermælkserstatning. I et forsøg om smagspræference hos voksne, fik

SUSTIVA blandet med syltetøj den bedste bedømmelse.

Placér 1-2 teskefulde mad i en lille skål (illustration a).

SUSTIVA-kapsler skal åbnes forsigtigt over skålen

, som beskrevet i punkt 6-7,

således at

indholdet ikke spildes

Hold hænderne over skålen og hold kapslen med toppen opad (se

illustration b).

Træk forsigtigt toppen af selve kapslen (illustration c).

Drys kapslens pulver over maden (illustration d).

Hvis den daglige dosis kræver mere end én kapsel, gentages punkt 5-8 for hver kapsel.

Tilsæt

ikke

mere mad.

Bland kapslens indhold med maden (illustration e).

Punkt 11-14 skal gennemføres inden for 30 minutter efter sammenblanding:

Giv blandingen af mad og kapselindhold til barnet og sørg for, at

han/hun spiser det hele (illustration f).

Tilsæt yderligere en lille mængde (ca. 2 teskefulde) mad til den tomme blandeskål (illustration

Bland godt og sørg for, at der ikke er nogen medicinrester tilbage i skålen (illustration e).

Sørg for, at barnet igen spiser hele mængden (illustration f).

Giv ikke barnet andet mad i 2 timer.

Hvis De har taget for meget SUSTIVA

Hvis De har taget for meget Sustiva, skal De henvende Dem til Deres læge eller nærmeste skadestue

for at få rådgivning. Behold pakningen, så De nemt kan beskrive, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage SUSTIVA

Forsøg at undgå at springe en dosis over.

Hvis De kommer til at springe en dosis over

, skal De tage

den næste dosis så hurtigt som muligt, men De må ikke fordoble den næste dosis. Spørg Deres læge

eller apotek, hvis De har brug for hjælp til at planlægge, hvornår det er bedst at tage Deres medicin.

Hvis De holder op med at tage SUSTIVA

Når Deres SUSTIVA er ved at slippe op

, skal De hente mere hos Deres læge eller på apoteket. Dette

er meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicineringen standses – selv i kort

tid. Virus kan så blive vanskeligere at behandle.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ved

behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at sige, hvilke af de uønskede virkninger, der er

forårsaget af SUSTIVA eller af de andre lægemidler, De tager samtidigt, eller af selve hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

De mest fremtrædende bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med SUSTIVA i kombination

med andre anti-hiv-lægemidler, er udslæt og symptomer fra nervesystemet.

De bør konsultere lægen, hvis De har udslæt, da nogle udslæt kan være alvorlige. De fleste tilfælde af

udslæt forsvinder dog uden ændring af Deres behandling med SUSTIVA. Udslæt er mere almindeligt

hos børn end hos voksne, der er behandlet med SUSTIVA.

Symptomerne fra nervesystemet har tilbøjelighed til at optræde lige når behandlingen startes, men

aftager i reglen i løbet af de første få uger. I én undersøgelse opstod symptomerne fra nervesystemet

ofte i løbet af de første 1-3 timer efter indtagelse af en dosis. Hvis De er påvirket, kan Deres læge

foreslå, at De tager SUSTIVA ved sengetid og på tom mave. Nogle patienter haft mere alvorlige

symptomer, der kan påvirke humøret eller evnen til at tænke klart. Nogle patienter har faktisk begået

selvmord. Det ser ud som om disse problemer oftere opstår hos patienter, der i forvejen lider af en

psykisk sygdom. De skal altid straks underrette Deres læge, hvis De har disse symptomer eller andre

bivirkninger, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af følgende bivirkninger:

Meget almindelige (berører flere end 1 ud af 10 brugere)

Hududslæt

Almindelige (berører 1 til 10 ud af 100 brugere)

Unormale drømme, koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, døsighed

Koordinerings- eller balanceproblemer

Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

Kløe

Træthed

Angst, depression

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af leverenzymer i blodet

Forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer) i blodet

Ikke almindelige (berører 1 til 10 ud af 1.000 brugere)

Nervøsitet, glemsomhed, forvirring, anfald (kramper), unormale tanker

Sløret syn

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed)

Smerter i maven forårsaget af betændelse i bugspytkirtlen

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (erythema

multiforme, Stevens-Johnsons syndrom)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe, eller smerter i maven forårsaget af betændelse i leveren

Brystforstørrelse hos mænd

Aggressiv opførsel, humørsvingninger, at se eller høre ting, som i virkeligheden ikke er der

(hallucinationer), mani (sindstilstand der er karakteriseret ved episoder af overaktivitet,

opstemthed eller irritabilitet), paranoia, selvmordstanker, katatoni (tilstand hvor patienten kan

være ubevægelig og stum i en periode)

Fløjten, ringen eller anden vedvarende støj i ørerne

Skælven (tremor)

Rødmen

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af kolesterol i blodet

Sjældne (berører 1 til 10 ud af 10.000 brugere)

Kløende udslæt som en reaktion på sollys

Leversvigt, som i nogle tilfælde kan føre til død eller levertransplantation, er forekommet

sammen med efavirenz. I de fleste tilfælde opstod det hos patienter, som allerede havde

leversygdom, men der har kun været få indberetninger hos patienter uden eksisterende

leversygdom.

Uforklarede følelser af bekymring, der ikke er forbundet med hallucinationer, men det kan være

svært at tænke klart og fornuftigt

Selvmord

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring af SUSTIVA

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og på pakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SUSTIVA indeholder

Hver SUSTIVA hård kapsel indeholder 200 mg af det aktive stof efavirenz.

Ovrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: Natriumlaurilsulfat, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat og natriumstivelsesglycolat.

Kapselskallen indeholder: Gelatine, natriumlaurilsulfat, gul jernoxid (E172) og siliciumdioxid.

Kapslerne er præget med prægeblæk indeholdende cochenillecarminsyre (E120), indigocarmin

(E132) og titandioxid (E171).

SUSTIVAS udseende og pakningsstørrelser

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler fås i beholdere med 90 kapsler og i pakninger, der indeholder

42 x 1 kapsler i aluminium/PVC perforerede enkeltdosisblister. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelse

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

DB15 T867

Irland

Fremstiller:

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Aesica Pharmaceuticals GmbH - Monheim,

Alfred-Nobel-Straße 10,

40789 Monheim,

Tyskland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak @merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary

Tel.: +361 888 53 00

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 44 82 40 00

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & C

. KGaA

Tel: +49 89 121 42-0

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Eλλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε

Τηλ: + 30-210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Bristol-Myers Squibb, S.A.

Tel: +34 91 456 53 00

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

France

Bristol-Myers Squibb Sarl.

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals uc

Tel: +353 (0)1 483 3625

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Simí: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak @merck.com

Ιtalia

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Tel: +39 06 50 39 61

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 (0)77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd.

Tel: +44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om Sustiva på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

SUSTIVA 600 mg filmovertrukne tabletter

(efavirenz)

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse af SUSTIVA.

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Sådan skal De tage SUSTIVA

Bivirkninger

Opbevaring af SUSTIVA

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse af SUSTIVA

SUSTIVA, der indeholder den aktive substans efavirenz, hører til den antiretrovirale medicingruppe,

som kaldes non-nukleoside reverse transkriptasehæmmere (NNRTI’ere). Det er

en antiretroviral

medicin, som bekæmper humant immundefektvirus (hiv-1)

-infektion ved at reducere mængden af

virus i blodet. Det anvendes af voksne, unge og børn på 3 måneder og ældre, som vejer mindst 3,5 kg.

Deres læge har ordineret SUSTIVA til Dem, fordi De har en hiv-infektion. SUSTIVA taget sammen

med anden antiretroviral behandling reducerer mængden af virus i blodet. Dette vil styrke Deres

immunsystem og reducere risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med HIV-infektion.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage SUSTIVA

Tag ikke SUSTIVA:

hvis De er allergisk

over for efavirenz eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sustiva (angivet i

punkt 6)Sustiva. Spørg Deres læge eller på apoteket om råd.

hvis De har en alvorlig leversygdom

hvis De har en hjertelidelse, såsom ændringer i hjerterytmen eller hastigheden af hjertets

slag, langsomt hjerteslag eller alvorlig hjertesygdom.

hvis et familiemedlem (forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre) pludseligt er afgået ved

døden på grund af et hjerteproblem eller var født med hjerteproblemer.

hvis Deres læge har fortalt Dem, at De har et højt eller lavt indhold af elektrolytter, såsom

kalium eller magnesium, i blodet

hvis De samtidigt tager et eller flere

af følgende lægemidler (se også ”Brug af anden medicin

sammen med Sustiva”):

astemizol eller terfenadin

(mod symptomer på allergi)

bepridil

(mod hjertesygdom)

cisaprid

(mod halsbrand)

sekalealkaloider

(fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin) (mod

migræne og klyngehovedpine)

midazolam eller triazolam

(mod søvnløshed)

pimozid, imipramin, amitriptylin eller clomipramin

(mod visse sindstilstande)

elbasvir eller grazoprevir

(mod hepatitis C)

perikon

Hypericum perforatum

) (et naturlægemiddel mod depression og angst)

flecainid, metoprolol

(til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

visse antibiotika

(makrolider, fluoroquinoloner, imidazol)

triazol svampemidler

visse

malariamidler

methadon

(til behandling af opioidmisbrug).

Hvis De tager et eller flere af disse lægemidler, skal De straks fortælle det til lægen.

Hvis De tager

disse lægemidler sammen med SUSTIVA, kan der opstå alvorlige og/eller livstruende bivirkninger

eller SUSTIVA kan holde op med at virke på den rigtige måde.

SustivaAdvarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før De tager SUSTIVA.

SUSTIVA skal tages sammen med andre lægemidler, der virker mod hiv-virus.

Hvis

SUSTIVA påbegyndes, fordi Deres nuværende behandling ikke har forhindret virus i at formere

sig, skal et andet lægemiddel, som De ikke har taget før, påbegyndes samtidig.

De kan stadig overføre hiv,

når De tager denne medicin, selv om risikoen er mindsket af den

effektive antiretrovirale behandling. Tal med lægen om forholdsregler for at undgå at smitte

andre mennesker. Denne medicin helbreder ikke hiv-infektion, og De vil eventuelt fortsætte

med at udvikle infektioner eller andre sygdomme, der er forbundet med hiv-sygdom.

De skal fortsat tilses af Deres læge, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til Deres læge:

hvis De tidligere har haft en mental sygdom

, herunder depression, eller stofmisbrug

eller alkoholmisbrug. Fortæl det straks til lægen, hvis De føler Dem nedtrykt, har

selvmordstanker eller mærkelige tanker (se punkt 4

Bivirkninger

hvis De tidligere har haft krampeanfald

, eller hvis De får medicin mod krampeanfald,

for eksempel carbamazepin, phenobarbital og phenytoin. Hvis De får noget af denne

medicin, kan det være nødvendigt, at lægen kontrollerer mængden af denne medicin i

Deres blod for at sikre, at denne ikke påvirkes af, at De tager SUSTIVA. Lægen vil

måske give Dem en anden medicin mod krampeanfald.

hvis De tidligere har haft leversygdom, herunder aktiv kronisk hepatitis.

Patienter

med kronisk hepatitis B eller C, som er i kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler, har en højere risiko for alvorlige og muligvis livstruende leverproblemer.

Lægen vil måske tage blodprøver for at kontrollere, hvor godt Deres lever virker eller

måske skifte Dem til anden medicin.

Hvis De har alvorlig leversygdom, må De ikke

tage SUSTIVA

(se punkt 2

Tag ikke SUSTIVA

.

hvis De har en hjertesygdom, såsom unormalt elektrisk signal kaldet forlænget QT-

interval.

Når De er startet med SUSTIVA, skal De være opmærksom på:

tegn på svimmelhed, søvnbesvær, døsighed, besvær med at koncentrere sig eller

unormale drømme

. Disse bivirkninger kan starte inden for de første 1-2 dage af

behandlingen og forsvinder normalt efter de første 2-4 uger.

alle tegn på hududslæt

. Hvis De har tegn på alvorligt hududslæt med blæredannelse

eller feber, skal De stoppe med at tage SUSTIVA og straks fortælle det til lægen. Hvis De

får udslæt, mens De tager en anden NNRTIer, kan De have større risiko for at få udslæt

med SUSTIVA.

alle tegn på betændelse eller infektion

. Hos nogle patienter med fremskreden hiv-

infektion (aids), som tidligere har haft en infektion, som kun forekommer under særlige

betingelser (opportunistisk infektion), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere

infektioner forekomme kort efter, at anti-hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse

symptomer skyldes en forbedring i kroppens immunforsvar, som så gør kroppen i stand

til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis

De bemærker symptomer på infektion, skal De omgående fortælle det til Deres læge. Ud

over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet

angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter De er begyndt at tage medicin til behandling af

Deres hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, De er

påbegyndt behandling. De skal straks informere Deres læge for at få den nødvendige

behandling, hvis De bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom

muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op

igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

knogleproblemer

. Nogle af de patienter, der får antiretroviral kombinationsbehandling,

kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor knoglevævet dør på grund

af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for udvikling af denne

sygdom hører blandt andre: Længden af den antiretrovirale kombinationsbehandling,

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat immunforsvar samt

højere Body Mass Index (BMI). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ og

skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis De bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør De fortælle det til Deres læge.

Børn og unge

SUSTIVA anbefales ikke til børn under 3 måneder, eller som vejer under 3,5 kg, da det ikke er

tilstrækkeligt undersøgt hos disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA

De må ikke tage SUSTIVA sammen med visse former for medicin.

Disse er nævnt under Tag ikke

SUSTIVA i begyndelsen af punkt 2. Disse omfatter nogle almindelige lægemidler og et

naturlægemiddel (perikon), som kan medføre alvorlige interaktioner.

Fortæl altid lægen

eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig..

SUSTIVA kan påvirke eller påvirkes af anden medicin herunder naturlægemidler som

Ginkgo biloba

Derfor kan mængden af SUSTIVA eller anden medicin i blodet blive påvirket. Dette kan forhindre, at

medicinen virker, som den skal, eller forværre eventuelle bivirkninger.

Det er vigtigt, at De fortæller

det til lægen eller til apotekspersonalet, hvis De tager følgende:

Anden medicin mod hiv-infektion:

proteasehæmmere: darunavir, indinavir, lopinavir/ritonavir, ritonavir, atazanavir

forstærket af ritonavir, saquinavir eller fosamprenavir/saquinavir. Lægen kan overveje at

give Dem anden medicin eller at ændre dosen af proteasehæmmere.

maraviroc

kombinationstabletten, der indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovir, må ikke tages

sammen med SUSTIVA medmindre Deres læge anbefaler det, da Atripla indeholder

efavirenz, der er det aktive stof i SUSTIVA.

Medicin til behandling af infektion med hepatitis C-virus:

boceprevir, telaprevir,

elbasvir/grazoprevir, simeprevir, sofosbuvir/velpatasvir, sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir,

glecaprevir/pibrentasvir.

Medicin til behandling af bakterielle infektioner, herunder tuberkulose og aids-relateret

mycobacterium avium kompleks: clarithromycin, rifabutin, rifampicin. Lægen kan overveje at

ændre dosis eller at give Dem et andet antibiotisk lægemiddel. Desuden vil lægen måske

ordinere en højere dosis SUSTIVA.

Medicin til behandling af svampeinfektioner (antimykotikum):

voriconazol. SUSTIVA kan mindske mængden af voriconazol i blodet, og voriconazol

kan øge mængden af SUSTIVA i blodet. Hvis De tager disse to lægemidler sammen, skal

dosis af voriconazol øges og dosis af efivarenz nedsættes. De skal tjekke dette med lægen

først.

itraconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af itraconazol i blodet.

posaconazol. SUSTIVA kan nedsætte mængden af posaconazol i blodet.

Medicin til behandling af malaria:

artemether/lumefantrin: SUSTIVA kan nedsætte mængden af artemether/lumefantrin i

blodet.

atovaquon/proguanil: SUSTIVA kan nedsætte mængden af atovaquon/proguanil i blodet.

Medicin til behandling af krampeanfald:

carbamazepin, phenytoin, phenobarbital. SUSTIVA

kan nedsætte eller øge mængden af krampemedicin i blodet. Carbamazepin kan bevirke, at

SUSTIVA virker dårligere. Lægen vil måske overveje at give Dem et andet lægemiddel mod

krampeanfald.

Medicin til at mindske fedt i blodet (også kaldet statiner):

atorvastatin, pravastatin,

simvastatin. SUSTIVA kan nedsætte mængden af statiner i blodet. Lægen vil kontrollere Deres

kolesterol i blodet og måske ændre statindosis.

Methadon

(medicin til behandling af opioidmisbrug): lægen vil måske tilråde en anden

behandling.

Sertralin

(medicin til behandling af depression): lægen vil måske være nødt til at ændre Deres

sertralindosis.

Bupropion

(medicin mod depression eller til rygeafvænning): lægen vil måske være nødt til at

ændre Deres bupropiondosis.

Diltiazem eller lignende medicin (kaldet calciumantagonister, som er lægemidler, der

typisk anvendes til behandling af højt blodtryk eller hjerteproblemer):

når De starter med at

tage SUSTIVA, kan lægen være nødt til at justere dosis af en calciumantagonist.

Immunsuppressive lægemidler såsom ciclosporin, sirolimus eller tacrolimus

(medicin til at

forhindre afstødelse af organer efter transplantation): når De starter eller stopper med at tage

SUSTIVA vil lægen kontrollere indholdet af det immunsuppressive lægemiddel i blodet, og det

kan være nødvendigt at justere dosis.

Hormonel prævention, såsom p-piller, prævention som indsprøjtning (fx Depo-Provera)

eller et kontraceptivt implantat (fx Implanon):

De skal også bruge pålidelig

barriereprævention (se Graviditet og amning), da SUSTIVA kan bevirke, at virkningen af

hormonel prævention nedsættes. Graviditet kan forekomme hos kvinder, der tager SUSTIVA,

mens de bruger et kontraceptivt implantat, selvom det ikke er fastslået, at behandling med

SUSTIVA har bevirket, at det kontrceptive middel ikke virkede.

Warfarin eller acenocoumarol

(medicin til at forebygge blodpropper): lægen vil måske være

nødt til at justere Deres warfarin- eller acenocoumaroldosis.

Ginkgo biloba

(et naturlægemiddel)

Lægemidler med indvirkning på hjerterytmen:

Lægemidler til behandling af problemer med hjerterytmen:

fx flecainid eller

metoprolol.

Lægemidler til behandling af depression,

fx imipramin, amitriptylin eller clomipramin.

Antibiotika

herunder følgende typer: makrolider, fluoroquinoloner eller imidazol.

Brug af SUSTIVA sammen med mad og drikke

Det kan nedsætte bivirkningerne, hvis SUSTIVA tages på tom mave. Grapefrugtjuice bør undgås, når

der tages SUSTIVA.

Graviditet og amning

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling

med SUSTIVA og

i 12 uger efter ophørt

behandling

. Lægen kan bede Dem om at tage en graviditetstest for at sikre, at De ikke er gravid, før

De starter behandling med SUSTIVA.

Hvis De kan blive gravid, mens De tager SUSTIVA

, er det nødvendigt at bruge en pålidelig form

for barriereprævention (fx kondom) sammen med andre præventionsmetoder, herunder p-piller eller

andre hormonale præventionsmidler (fx implantat, indsprøjtning). Efavirenz kan blive i blodet et

stykke tid efter, at behandlingen er stoppet. Derfor bør De fortsætte med at bruge prævention som

nævnt ovenfor i 12 uger efter, at De er stoppet med at tage SUSTIVA.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis De er gravid eller har til hensigt at blive gravid.

Hvis De er

gravid, bør De kun tage SUSTIVA, hvis De og Deres læge beslutter, at det er absolut nødvendigt.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Der er set alvorlige misdannelser hos ufødte dyr og hos spædbørn, hvis mødre i løbet af graviditeten er

blevet behandlet med efavirenz eller et kombinationslægemiddel, der indeholder efavirenz,

emtricitabin og tenofovir. Hvis De har taget SUSTIVA eller kombinationstabletten med efavirenz,

emtricitabin og tenofovir under graviditeten, kan lægen bede om regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske prøver for at kontrollere barnets udvikling.

De må ikke amme Deres barn

, hvis De tager SUSTIVA.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SUSTIVA indeholder efavirenz og kan give svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og døsighed

Hvis De er påvirket af medicinen, må De ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.

SUSTIVA indeholder lactose i hver 600 mg dosis

Hvis De af Deres læge har fået at vide, at der er visse sukkerarter, De ikke kan tåle, skal De kontakte

lægen, før De tager dette lægemiddel.

3.

Sådan skal De tage SUSTIVA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl så spørg

lægen eller på apoteket. Deres læge vil informere Dem om den rette dosering.

Dosis til voksne er 600 mg 1 gang dagligt.

Det kan blive nødvendigt at øge eller nedsætte SUSTIVA dosis, hvis De også tager anden

medicin (se Brug af anden medicin sammen med SUSTIVA).

SUSTIVA skal tages gennem munden. Det anbefales at tage SUSTIVA på tom mave, helst ved

sengetid. Dette kan få nogle bivirkninger (for eksempel svimmelhed, døsighed) til at virke

mindre generende. På tom mave betyder almindeligvis 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Det anbefales, at tabletten sluges hel sammen med postevand.

SUSTIVA skal tages hver dag.

SUSTIVA må aldrig anvendes alene til behandling af hiv. SUSTIVA skal altid tages sammen

med andre anti-hiv-lægemidler.

Brug til børn

SUSTIVA filmovertrukne tabletter er ikke egnede til børn, der vejer under 40 kg.

Dosis til børn, der vejer 40 kg eller mere er 600 mg 1 gang dagligt.

Hvis De har taget for meget SUSTIVA

Hvis De har taget for meget SUSTIVA, skal De henvende Dem til Deres læge eller nærmeste

skadestue for at få rådgivning. Behold pakningen, så De nemt kan beskrive, hvad De har taget.

Hvis De har glemt at tage SUSTIVA

Forsøg at undgå at springe en dosis over.

Hvis De kommer til at springe en dosis over

, skal De tage

den næste dosis så hurtigt som muligt, men De må ikke fordoble den næste dosis. Spørg Deres læge

eller apotek, hvis De har brug for hjælp til at planlægge, hvornår det er bedst at tage Deres medicin.

Hvis De holder op med at tage SUSTIVA

Når Deres SUSTIVA er ved at slippe op

, skal De hente mere hos Deres læge eller på apoteket. Dette

er meget vigtigt, da mængden af virus kan begynde at stige, hvis medicineringen standses–selv i kort

tid. Virus kan så blive vanskeligere at behandle.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ved

behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at sige, hvilke af de uønskede virkninger, der er

forårsaget af SUSTIVA eller af de andre lægemidler, De tager samtidigt, eller af selve hiv-infektionen.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glukose

i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for lipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

De mest fremtrædende bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med Sustiva i kombination med

andre anti-hiv-lægemidler, er udslæt og symptomer fra nervesystemet.

De bør konsultere lægen, hvis De har udslæt, da nogle udslæt kan være alvorlige. De fleste tilfælde af

udslæt forsvinder dog uden ændring af Deres behandling med SUSTIVA. Udslæt er mere almindeligt

hos børn end hos voksne, der er behandlet med SUSTIVA.

Symptomerne fra nervesystemet har tilbøjelighed til at optræde lige når behandlingen startes, men

aftager i reglen i løbet af de første få uger. I én undersøgelse opstod symptomerne fra nervesystemet

ofte i løbet af de første 1-3 timer efter indtagelse af en dosis. Hvis De er påvirket, kan Deres læge

foreslå, at De tager SUSTIVA ved sengetid og på tom mave. Nogle patienter haft mere alvorlige

symptomer, der kan påvirke humøret eller evnen til at tænke klart. Nogle patienter har faktisk begået

selvmord. Det ser ud som om disse problemer oftere opstår hos patienter, der i forvejen lider af en

psykisk sygdom. De skal altid straks underrette Deres læge, hvis De har disse symptomer eller andre

bivirkninger, mens De tager SUSTIVA.

Fortæl det til lægen, hvis De bemærker en eller flere af følgende bivirkninger:

Meget almindelige (berører flere end 1 ud af 10 brugere)

Hududslæt

Almindelige (berører 1 til 10 ud af 100 brugere)

Unormale drømme, koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, døsighed

Koordinerings- eller balanceproblemer

Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning

Kløe

Træthed

Angst, depression

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af leverenzymer i blodet

Forhøjet indhold af triglycerider (fedtsyrer) i blodet

Ikke almindelige (berører 1 til 10 ud af 1.000 brugere)

Nervøsitet, glemsomhed, forvirring, anfald (kramper), unormale tanker

Sløret syn

Snurrende eller gyngende fornemmelse (svimmelhed)

Smerter i maven forårsaget af betændelse i bugspytkirtlen

Allergisk reaktion (overfølsomhed) som kan medføre alvorlige hudreaktioner (erythema

multiforme, Stevens-Johnsons syndrom)

Gulfarvning af hud eller øjne, kløe, eller smerter i maven forårsaget af betændelse i leveren

Brystforstørrelse hos mænd

Aggressiv opførsel, humørsvingninger, at se eller høre ting, som i virkeligheden ikke er der

(hallucinationer), mani (sindstilstand der er karakteriseret ved episoder af overaktivitet,

opstemthed eller irritabilitet), paranoia, selvmordstanker, katatoni (tilstand hvor patienten kan

være ubevægelig og stum i en periode)

Fløjten, ringen eller anden vedvarende støj i ørerne

Skælven (tremor)

Rødmen

Laboratorieundersøgelser kan vise:

Forhøjet indhold af kolesterol i blodet

Sjældne (berører 1 til 10 ud af 10.000 brugere)

Kløende udslæt som en reaktion på sollys

Leversvigt, som i nogle tilfælde kan føre til død eller levertransplantation, er forekommet

sammen med efavirenz. I de fleste tilfælde opstod det hos patienter, som allerede havde

leversygdom, men der har kun været få indberetninger hos patienter uden eksisterende

leversygdom.

Uforklarede følelser af bekymring, der ikke er forbundet med hallucinationer, men det kan være

svært at tænke klart og fornuftigt

Selvmord

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring af SUSTIVA

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på beholderen og på pakningen efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

SUSTIVA indeholder

Hver SUSTIVA filmovertrukken tablet indeholder 600 mg af det aktive stofefavirenz.

Øvrigeindholdsstoffer i tabletkernen: Croscarmellosenatrium, mikrokrystallinsk cellulose,

natriumlaurilsulfat, hydroxypropylcellulose, lactosemonohydrat og magnesiumstearat.

Filmovertrækket indeholder: Hypromellose (E464), titandioxid (E171), macrogol 400, gul

jernoxid (E172) og carnaubavoks.

Tabletterne er præget med prægeblæk indeholdende hypromellose (E464), propylenglycol,

cochenillecarminsyre (E120), indigocarmin (E132) og titandioxid (E171).

SUTIVAS udseende og pakningsstørrelse

SUSTIVA 600 mg filmovertrukne tabletter fås i flasker med 30 tabletter. SUSTIVA 600 mg

filmovertrukne tabletter fås også i pakninger med 30 x 1 eller multipakning med 90 (3 pakninger med

30 x 1) tabletter i aluminium/PVC perforerede enkeltdosisblister. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelse

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Fremstiller:

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Aesica Pharmaceuticals GmbH - Monheim,

Alfred-Nobel-Straße 10,

40789 Monheim,

Tyskland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak @merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary

Tel.: +361 888 53 00

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 44 82 40 00

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & C

. KGaA

Tel: +49 89 121 42-0

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Eλλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε

Τηλ: + 30-210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Bristol-Myers Squibb, S.A.

Tel: +34 91 456 53 00

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

France

Bristol-Myers Squibb Sarl.

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 4021 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals uc

Tel: +353 (0)1 483 3625

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Simí: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s.r.o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak @merck.com

Ιtalia

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Tel: +39 06 50 39 61

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 80000 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 (0)77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd.

Tel: +44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om Sustiva på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside

BILAG IV

VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF

BETINGELSERNE

FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC

s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR'erne for efavirenz er CHMP nået

frem til følgende videnskabelige konklusioner:

Vedrørende lægemiddelinteraktionen med etonogestrel-implantatet har PRAC taget de tilgængelige

data fra 16 caserapporter samt artiklerne publiceret af Vieira et al., 2014 og Chappel et al., 2017 i

betragtning. Baseret på disse nye data anser PRAC udsagnet om, at interaktionen mellem etonogestrel

og efavirenz ikke er blevet undersøgt, for ikke at være gyldigt længere, og PRAC finder, at dette

udsagn skal fjernes fra produktresuméet for alle produkter indeholdende efavirenz.

I lyset af de data, der er fremlagt i den reviderede PSUR, anses det overordnede benefit/risk-forhold

for efavirenz derfor for at være uændret i de godkendte indikationer under forudsætning af, at

betingelserne for markedsføringstilladelsen ændres som relevant.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for efavirenz er CHMP af den opfattelse, at

benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder efavirenz, forbliver uændret

under forudsætning af, at de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 50 mg efavirenz.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver hård kapsel indeholder 28,5 mg lactose (i form af monohydrat).

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 100 mg efavirenz.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver hård kapsel indeholder 57,0 mg lactose (i form af monohydrat).

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 200 mg efavirenz.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver hård kapsel indeholder 114,0 mg lactose (i form af monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

Mørkegule og hvide, præget med "SUSTIVA" på den mørkegule hætte og "50 mg" på den hvide skal.

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

Hvide, præget med "SUSTIVA" på skallen og "100 mg" på hætten.

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

Mørkegule, præget med "SUSTIVA" på skallen og "200 mg" på hætten.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

SUSTIVA er indiceret til antiviral kombinationsbehandling af humant immundefektvirus-1 (hiv-1)

inficerede voksne, unge og børn fra 3 måneder og opefter, som vejer mindst 3,5 kg.

SUSTIVA er ikke tilstrækkeligt undersøgt hos patienter med fremskreden hiv-sygdom, det vil sige

patienter med CD4 tal < 50 celler/mm

, eller efter svigtende effekt af proteasehæmmerregimer (PI).

Selvom der ikke er dokumenteret krydsresistens mellem efavirenz og PI´ere, er der i øjeblikket ikke

tilstrækkelige data med hensyn til effekten af efterfølgende brug af PI-baseret kombinationsbehandling

efter svigtende effekt af regimer, der inkluderer SUSTIVA.

For et resumé af kliniske og farmakodynamiske oplysninger se pkt. 5.1.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen bør initieres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Efavirenz skal gives i kombination med andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.5).

For at forbedre tolerabiliteten af uønskede reaktioner fra nervesystemet anbefales dosering ved

sengetid (se pkt. 4.8).

Voksne

Den anbefalede dosis af efavirenz i kombination med nukleosidanaloge reverse transkriptasehæmmere

(NRTI´ere) med eller uden en PI´er (se pkt. 4.5) er 600 mg oralt 1 gang dagligt.

Dosisjustering

Hvis efavirenz administreres sammen med voriconazol, skal vedligeholdelsesdosis af voriconazol øges

til 400 mg hver 12. time, og dosis af efavirenz skal reduceres med 50%, dvs. til 300 mg én gang

dagligt. Når behandlingen med voriconazol er ophørt, bør den initiale dosis af efavirenz genoptages

(se pkt. 4.5).

Hvis efavirenz administreres sammen med rifampicin til voksne, der vejer 50 kg eller derover, kan det

overvejes at øge dosis af efavirenz til 800 mg/dag (se pkt. 4.5).

Børn og unge (3 måneder til 17 år)

Den anbefalede dosis af efavirenz i kombination med en PI (proteasehæmmer) og/eller NRTI’er

(nukleosid revers transkriptasehæmmere) for patienter på mellem 3 måneder og 17 år er beskrevet i

Tabel 1. Intakte hårde Efavirenz-kapsler må kun gives til børn, som er i stand til at sluge hårde

kapsler.

Tabel 1: Pædiatisk dosis til indgivelse én gang dagligt*

Legemsvægt

efavirenz

Antal kapsler eller tabletter

samt styrke til indgivelse

kg

Dosis (mg)

3,5 til < 5

en 100 mg kapsel

5 til < 7,5

en 100 mg kapsel +

en 50 mg kapsel

7,5 til < 15

en 200 mg kapsel

15 til < 20

en 200 mg kapsel +

en 50 mg kapsel

20 til < 25

tre 100 mg kapsler

25 til < 32,5

tre 100 mg kapsler +

en 50 mg kapsel

32,5 til < 40

to 200 mg kapsler

≥ 40

en 600 mg tablet ELLER tre

200 mg kapsler

*For yderligere oplysninger om biotilgængeligheden for

kapslens indhold opblandet med føde, se pkt. 5.2.

Særlige populationer

Nyreinsufficiens

Efavirenz' farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1% af en

efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, så indvirkningen af nyreinsufficiens på

eliminationen af efavirenz bør være minimal (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens

Patienter med mild leversygdom kan behandles med den normalt anbefalede dosis efavirenz.

Patienterne bør monitoreres omhyggeligt for dosisrelaterede bivirkninger, især symptomer fra

nervesystemet (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Efavirenz’ sikkerhed og virkning hos børn under 3 måneder og børn, der vejer under 3,5 kg, er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administrationsmetode

Det anbefales, at efavirenz tages på tom mave. Øgede koncentrationer af efavirenz, der er observeret

efter administration af efavirenz sammen med mad, kan føre til forhøjelse af frekvensen af uønskede

reaktioner (se afsnit 4.4 og 5.2).

Patienter, som ikke er i stand til at sluge

Kapselpulver: Til patienter, der er mindst 3 måneder gamle og vejer mindst 3,5 kg, og som ikke kan

sluge kapsler, kan kapslens indhold indgives sammen med en lille mængde føde ved hjælp af

kapselpulver-indgivelsesmetoden (se pkt. 6.6 for instruktioner ). Der bør ikke indtages yderligere føde

i op til 2 timer efter indgivelse af efavirenz.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med svær leverinsufficiens (Child Pugh klasse C) (se pkt. 5.2).

Samtidigt med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam, primozid, bepridil eller

sekalealkaloider (fx. ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og methylergonovin) da konkurrence

om CYP3A4 fra efavirenz kan resultere i hæmning af metaboliseringen. Dette kan medføre risiko for

alvorlige og/eller livstruende uønskede reaktioner [fx hjertearytmier, forlænget sedation eller

respirationsdepression] (se pkt. 4.5).

Elbasvir og grazoprevir bør ikke anvendes sammen med efavirenz på grund af potentielle signifikante

fald i plasmakoncentrationerne af elbasvir og grazoprevir (se pkt. 4.5).

Naturlægemidler som indeholder Prikbladet perikum (

Hypericum perforatum)

på grund af risiko for

reduktion i plasmakoncentrationer samt reduceret klinisk effekt af efavirenz (se pkt. 4.5).

Patienter med:

- pludseligt dødsfald eller medfødt forlængelse af QTc-intervallet på elektrokardiogrammer i familien

eller med alle andre kliniske tilstande, som vides at forlænge QTc-intervallet.

- symptomatisk hjertearytmi i anamnesen eller klinisk relevant bradykardi eller kongestivt hjertesvigt

ledsaget af nedsat venstre ventrikulær uddrivningsfraktion.

- alvorlig forstyrrelse af elektrolytbalancen, fx hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.

Patienter der tager lægemidler, som vides at forlænge QTc-intervallet (proarytmisk).

Disse lægemidler omfatter:

antiarytmika klasse IA og III

neuroleptika, antidepressiva

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner,

imidazol og triazol antimykotika

visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol)

cisaprid

flecainid

visse malariamidler

methadon.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Efavirenz må ikke bruges som eneste lægemiddel til behandling af hiv eller som eneste lægemiddel

føjes til et svigtende regime. Der forekommer der hurtigt resistent virus, når efavirenz administreres

som monoterapi. Ved valg af nyt antiretroviralt lægemiddel til anvendelse i kombination med

efavirenz skal den potentielle, virale krydsresistens tages i betragtning (se pkt. 5.1).

Efavirenz og den faste kombinationstablet indeholdende efavirenz, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil, bør ikke administreres samtidigt medmindre det er nødvendigt for dosisjustering

(fx ved samtidig behandling med rifampicin).

Samtidig administration af sofosbuvir/velpatasvir med efavirenz anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af velpatasvir/sofosbuvir/voxilaprevir med efavirenz anbefales ikke

(se pkt. 4.5).

Samtidig administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz kan medføre signifikante fald i

plasmakoncentrationerne af glecaprevir og pibrentasvir og medføre nedsat terapeutisk effekt. Samtidig

administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af

Ginkgo biloba

frarådes (se pkt. 4.5).

Ved ordinering af medicin til brug sammen med efavirenz bør lægen rådføre sig meddet pågældende

produktresumé.

Selv om en effektiv viral hæmning med antiretrovitral behandling har vist sig at reducere risikoen for

seksuel overføring væsentligt, kan en rest-risiko ikke udelukkes. Der bør derfor træffes forholdsregler

til at forhindre dette i overensstemmelse med nationale vejledninger.

Hvis et eller flere antiretrovirale lægemidler i et kombinationsregime afbrydes på grund af mistanke

om intolerance, skal samtidig seponering af alle antiretrovirale lægemidler alvorligt overvejes. De

antiretrovirale lægemidler skal reintroduceres på samme tid, efter symptomerne på intolerance er

forsvundet. Intermitterende monoterapi og sekventiel reintroduktion af antiretrovirale lægemidler kan

ikke tilrådes på grund af forøget risiko for selektion af resistent virus.

Udslæt

Der er rapporteret let til moderat udslæt i kliniske studier med efavirenz, og dette forsvinder

sædvanligvis ved fortsat behandling. Relevante antihistaminer og/eller kortikosteroider kan forbedre

tolerabiliteten og fremskynde udslættets forsvinden. Der er rapportert svært udslæt, ledsaget af

blæredannelse, fugtig afskalning eller ulceration hos færre end 1% af de patienter, der er behandlet

med efavirenz. Incidensen af erythema multiforme eller Stevens-Johnsons syndrom var ca. 0,1%.

Efavirenz skal seponeres hos patienter, der udvikler svært udslæt ledsaget af blæredannelse,

afskalning, mucosapåvirkning eller feber. Hvis behandlingen med efavirenz seponeres, skal det også

overvejes at afbryde behandlingen med andre antiretrovirale lægemidler for at undgå udvikling af

resistent virus (se pkt. 4.8).

Erfaring med efavirenz er begrænset hos patienter, hvor behandling med andre antiretrovirale

lægemidler fra NNRTI-klassen er blevet seponeret (se pkt. 4.8). Efavirenz bør ikke gives til patienter,

som har haft en livstruende kutan reaktion (fx Stevens-Johnsons syndrom), mens de fik en anden

NNRTI.

Psykiatriske symptomer

Der er indberettet psykiatriske bivirkninger hos patienter, der er behandlet med efavirenz. Patienter

med psykiatriske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for disse alvorlige psykiatriske

bivirkninger. Specielt var alvorlig depression mere hyppig hos patienter med depression i anamnesen.

Efter markedsføring har der ligeledes været indberetninger vedrørende svær depression, selvmord,

vrangforestillinger, psykose-lignende opførsel og katatoni. Patienterne bør rådes til straks at kontakte

deres læge, hvis de oplever symptomer såsom svær depression, psykose eller selvmordstanker, med

henblik på vurdering af, om symptomerne er relaterede til brugen af efavirenz, og hvis dette er

tilfældet, for at beslutte hvorvidt risici ved fortsat behandling overstiger fordelene (se pkt. 4.8).

Symptomer fra nervesystemet

Symptomer, der inkluderer, men ikke er begrænsede til, svimmelhed, søvnløshed, søvnighed, nedsat

koncentrationsevne og abnorme drømme er hyppigt indberettede uønskede reaktioner hos patienter i

kliniske undersøgelser i behandling med efavirenz 600 mg dagligt (se pkt. 4.8). Symptomer fra

nervesystemet starter sædvanligvis inden for de første 1 - 2 dage af behandlingen og svinder

sædvanligvis efter de første 2 - 4 uger. Patienterne bør informeres om, at disse almindelige

bivirkninger sandsynligvis bedres ved fortsat behandling, og at de ikke er indikatorer for, at der

efterfølgende vil opstå nogle af de mindre hyppige psykiatriske symptomer.

Kramper

Der er set krampeanfald hos voksne og pædiatriske patienter i efavirenzbehandling, disse patienter

havde sædvanligvis krampeanfald i anamnesen. Patienter, som får krampestillende lægemidler, der

hovedsageligt metaboliseres i leveren, som fx phenytoin, carbamazepin og phenobarbital, kan have

brug for periodisk monitorering af plasmaniveauer. I en interaktionsundersøgelse sås lavere

carbamazepin plasmakoncentrationer, når carbamazepin blev administreret sammen med efavirenz (se

pkt. 4.5). Der bør udvises forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen.

Levertilfælde

Nogle få af de tilfælde af leversvigt, der er indberettet efter markedsføring, forekom hos patienter uden

leversygdom i anamnesen eller andre påviselige risikofaktorer (se pkt. 4.8). Monitorering af

leverenzymerne bør overvejes hos patienter uden hepatisk dysfunktion i anamnesen eller andre

risikofaktorer.

Forlænget QTc-interval

Der er set forlænget QTc-interval ved anvendelse af efavirenz (se pkt. 4.5 og 5.1).

Overvej alternativer til efavirenz, når dette administreres sammen med et lægemiddel med kendt risiko

torsade de pointes

, eller når det administreres til patienter med høj risiko for at få

torsade de

pointes

Virkning af mad

Administration af efavirenz sammen med mad kan øge efavirenzeksponeringen (se pkt. 5.2) og kan

føre til øget bivirkningshyppighed (se pkt. 4.8). Det anbefales, at efavirenz tages på tom mave, helst

ved sengetid.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumoni fremkaldt af

pneumocystis jiroveci

(tidligere kendt

pneumocystis carinii

). Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling påbegyndes

efter behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret

at forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være

mange måneder efter initiering af behandling.

Vægt og metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-sygdom og/eller

hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler

(CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider,

alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever

ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

Særlige populationer

Leversygdom

Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2) og bør ikke

gives til patienter med moderat leverinsufficiens, da data er utilstrækkelige til at afgøre, om

dosisjustering er nødvendig.På grund af den omfattende cytokrom P450-medierede metabolisering af

efavirenz og den begrænsede kliniske erfaring hos patienter med kronisk leverlidelse, skal der udvises

forsigtighed ved administration af efavirenz til patienter med mild leverinsufficiens. Patienter bør

monitoreres omhyggeligt med henblik på dosisrelaterede bivirkninger, specielt symptomer fra

nervesystemet. Der bør med jævne mellemrum udføres laboratorieundersøgelser med henblik på

vurdering af deres leversygdom (se pkt. 4.2).

Sikkerhed og effekt hos patienter med underliggende signifikant leversygdom er ikke fastlagt.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C, som får antiretroviral kombinationsbehandling, har øget

risiko for alvorlige og potentielt fatale leverbivirkninger. Patienter med eksisterende leverdysfunktion,

inkl. kronisk aktiv hepatitis har øget frekvens af leverfunktionsabnormaliteter under antiretroviral

kombinations-behandling og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis der er tegn på

forværring af leversygdom eller persisterende forhøjelser af serumtransaminaser til mere end 5 gange

den øvre grænse for normalområdet, skal fordelen ved fortsat behandling med efavirenz vurderes i

forhold til de ukendte risici ved signifikant levertoksicitet. Hos sådanne patienter bør det overvejes at

afbryde eler seponere behandlingen (se pkt. 4.8).

Hos patienter, der er behandlet med andre lægemidler, der sættes i forbindelse med levertoksicitet,

anbefales monitorering af leverenzymer. Ved samtidig antiviral behandling af Hepatitis B eller C,

henvises til det pågældende produktresumé.

Nyreinsufficiens

Farmakokinetikken af efavirenz er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1%

af en efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, og indvirkningen af nyreinsufficiens på

efavirenzeliminationen burde derfor være minimal (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaring med patienter

med svær nyreinsufficiens, og der anbefales omhyggelig sikkerhedsmonitoring i denne population.

Ældre patienter

Antallet af ældre patienter, der er vurderet i kliniske undersøgelser, er ikke tilstrækkeligt til at afgøre,

om de responderer anderledes end yngre patienter.

Pædiatrisk population

Efavirenz er ikke vurderet hos børn under 3 måneder og børn, som vejer mindre end 3,5 kg. Derfor bør

efavirenz ikke gives til børn under 3 måneder.

Udslæt er indberettet hos 59 ud af 182 børn (32%), der er blevet behandlet med efavirenz; udslættet

var alvorligt hos seks patienter. Profylakse med passende antihistaminer forud for initiering af

behandling med efavirenz hos børn kan overvejes.

Lactose

Patienter med sjældne, arvelige sygdomme som galactoseintolerance, en særlig form for arvelig

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Efavirenz inducerer CYP3A4, CYP2B6 og UGT1A1

in vivo

. Substrater for disse enzymer opnår

muligvis lavere plasmakoncentrationer, når de administreres sammen med efavirenz. I

n vitro

hæmmer

efavirenz også CYP3A4. Teoretisk kan efavirenz derfor i begyndelsen øge eksponeringen for

CYP3A4-substrater, og forsigtighed er påkrævet ved samtidig administration af CYP3A4-substrater

med et snævert terapeutisk indeks (se pkt. 4.3). Efavirenz kan inducere CYP2C19 og CYP2C9. Der er

dog også blevet observeret hæmning

in vitro

, og nettoeffekten ved samtidig administration af

substrater for disse enzymer er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Efavirenzeksponeringen kan være øget, når det gives sammen med lægemidler (fx ritonavir) eller føde

(fx grapefrugtjuice), som hæmmer CYP3A4- eller CYP2B6-aktivitet. Lægemiddelstoffer eller

naturlægemidler (fx

Ginkgo biloba

og perikon, der inducerer disse enzymer, kan medføre nedsat

plasmakoncentration af efavirenz. Samtidig brug af perikon er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig

brug af

Ginkgo biloba

frarådes (se pkt. 4.4).

QT-forlængende lægemidler

Efavirenz er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af lægemidler (der kan medføre forlænget QTc-

interval og

torsade de pointes

) såsom: antiarytmika klasse IA og III, neuroleptika og antidepressiva,

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner, imidazol og

triazol antimykotika, visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol), cisaprid, flecainid,

visse malariamidler og methadon (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Kontraindikationer ved samtidig brug

Efavirenz må ikke administreres sammen med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

pimozid, bepridil eller sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin), da hæmning af disses metabolisme kan føre til alvorlige livstruende hændelser (se

pkt. 4.3).

Elbasvir / grazoprevir

Samtidig administration af efavirenz med elbasvir/grazoprevir er kontraindiceret, da det kan medføre

tab af virologisk respons på elbasvir/grazoprevir. Dette tab skyldes signifikante fald i

plasmakoncentrationerne af elbasvir og grazoprevir, forårsaget af induktion af CYP3A4. (se pkt. 4.3).

Perikon (Hypericum perforatum)

Samtidig administration af efavirenz og perikon eller naturlægemidler, der indeholder perikon, er

kontraindiceret. Plasmakoncentrationen af efavirenz kan reduceres ved samtidig anvendelse af

perikon. Dette skyldes perikons induktion af lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller

transportproteiner. Hvis patienten allerede tager perikon, skal dette seponeres og de virale niveauer

og evt. efavirenzkoncentrationen kontrolleres. Koncentrationen af efavirenz kan stige, når perikon

seponeres, og det kan være nødvendigt at justere dosis. Perikons induktionsevne kan vare ved i mindst

2 uger efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.3).

Andre interaktioner

Interaktion mellem efavirenz og proteasehæmmere, andre antiretrovirale lægemidler end

proteasehæmmere og andre ikke-antiretrovirale lægemidler ses i tabel 2 nedenfor (stigning vises som

"

↑", fald som "↓", ingen ændring som "↔" og én gang hver 8. eller 12. time som "q8h" eller "q12h").

Hvis muligt vises 90% eller 95% konfidensinterval i parentes. Undersøgelserne er udført hos raske

forsøgspersoner, hvis ikke andet er angivet.

Tabel 2: Interaktion mellem efavirenz og andre lægemidler hos voksne

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

ANTI-INFEKTIVA

Lægemidler mod hiv

Proteasehæmmere (PIer)

Atazanavir/ritonavir/efavirenz (400

mg én gang dagligt/100 mg én gang

dagligt/600 mg én gang dagligt, alle

administreret sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

9 til

17%* (

8 til

42%* (

31 til

Samtidig administration af

efavirenz og

atazanavir/ritonavir

anbefales ikke. Hvis

samtidig administration af

atazanavir og et NNRTI er

nødvendig, bør det

overvejes at øge dosis for

både atazanavir og ritonavir

til henholdsvis 400 mg og

200 mg sammen med

efavirenz med tæt klinisk

monitorering.

Atazanavir/ritonavir/efavirenz (400

mg én gang dagligt/200 mg én gang

dagligt/600 mg én gang dagligt, alle

administreret sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

*/** (

10 til

*/** (

5 til

12*/** (

16 til

(CYP3A4-induktion).

* Ved sammenligning med

atazanavir 300 mg/ritonavir 100

mg én gang dagligt om aftenen

uden efavirenz. Dette fald i

atazanavirs C

kan have

negativ indflydelse på effekten

af atazanavir.

** Baseret på historisk

sammenligning.

Darunavir/ritonavir/efavirenz (300

mg to gange dagligt*/100 mg to

gange dagligt/600 mg én gang

dagligt)

*lavere end anbefalede doser.

Tilsvarende resultater forventes ved

de anbefalede doser.

Darunavir:

AUC:

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

AUC:

(CYP3A4-hæmning)

Efavirenz i kombination

med darunavir/ritonavir

800/100 mg én gang dagligt

kan resultere i suboptimal

darunavir C

. Hvis

efavirenz skal bruges i

kombination med

darunavir/ritonavir, bør

darunavir/ritonavir-regime

på 600/100 mg to gange

dagligt anvendes. Denne

kombination bør anvendes

med forsigtighed.

Se også ritonavir nedenfor.

Fosamprenavir/ritonavir/efavirenz

(700 mg to gange dagligt/100 mg to

gange dagligt/600 mg én gang

dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler. Se også

ritonavir nedenfor.

Fosamprenavir/nelfinavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Fosamprenavir/saquinavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Anbefales ikke, da

eksponering over for begge

PI'er forventes at være

betydeligt nedsat.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Indinavir/efavirenz (800 mg q8h/200

mg én gang dagligt)

Indinavir:

AUC:

↓ 31% (↓ 8 til ↓ 47)

↓ 40%

Der sås en lignende reduktion i

indinavireksponering, når

indinavir 1.000 mg q8h blev

givet sammen med efavirenz

600 mg dagligt.

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Selvom den kliniske

betydning af nedsat

indinavirkoncentration ikke

er fastslået, bør omfanget af

den observerede

farmakokinetiske

interaktion tages i

betragtning, når der vælges

et regime, der både

indeholder efavirenz og

indinavir.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz,

når det gives sammen med

indinavir eller

indinavir/ritonavir.

Se også ritonavir nedenfor.

Indinavir/ritonavir/efavirenz (800 mg

to gange dagligt/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

Indinavir:

AUC: ↓ 25% (↓ 16 til ↓ 32)

: ↓ 17% (↓ 6 til ↓ 26)

↓ 50% (↓ 40 til ↓ 59)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Geometrisk gennemsnitligt C

for indinavir (0,33 mg/l), når

det blev givet sammen med

ritonavir og efavirenz, var

højere end det gennemsnitlige

historiske C

(0,15 mg/l), når

indinavir blev givet alene ved

800 mg q8h. Hos hiv-1-

inficerede patienter (n = 6) var

indinavirs og efavirenz'

farmakokinetik generelt

sammenlignelig med data fra

ikke-inficerede frivillige.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Lopinavir/ritonavir bløde kapsler

eller oral opløsning/efavirenz

Lopinvir/ritonavirtabletter/efavirenz

(400/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

(500/125 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

Væsentligt fald i lopinavir-

eksponering.

Lopinavirkoncentrationer:

30-40%

Lopinavirkoncentrationer:

Samme som for

lopinavir/ritonavir 400/100 mg

to gange dagligt uden efavirenz.

Sammen med efavirenz bør

en øgning af dosis for

lopinavir/ ritonavir blød

kapsel eller oral opløsning

på 33% overvejes

(4 kapsler/~ 6,5 ml to

gange dagligt i stedet for

3 kapsler/5 ml to gange

dagligt). Forsigtighed

tilrådes, da denne

dosisjustering kan være

utilstrækkelig hos nogle

patienter. Dosering af

lopinavir/ritonavirtabletter

bør øges til 500/125 mg to

gange dagligt, når de

administreres sammen med

efavirenz 600 mg én gang

dagligt. Se også ritonavir

nedenfor.

Nelfinavir/efavirenz

(750 mg q8h/600 mg én gang

dagligt)

Nelfinavir:

AUC: ↑ 20% (↑ 8 til ↑ 34)

↑ 21% (↑ 10 til ↑ 33)

Kombinationen var generelt

veltolereret.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Ritonavir/efavirenz

(500 mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Ritonavir:

AUC morgen:

↑ 18% (↑ 6 til ↑

AUC aften: ↔

morgen:

↑ 24% (↑ 12 til ↑

aften: ↔

morgen:

↑ 42% (↑ 9 til ↑

aften: ↑ 24% (↑ 3 til ↑ 50)

Efavirenz:

AUC:

↑ 21% (↑ 10 til ↑ 34)

: ↑ 14% (↑ 4 til ↑ 26)

: ↑ 25% (↑ 7 til ↑ 46)

(hæmning af CYP-medieret

oxidativ metabolisme).

Når efavirenz blev givet

sammen med ritonavir 500 mg

eller 600 mg to gange dagligt,

var kombinationen ikke

veltolereret (bl.a. forekom

svimmelhed, kvalme,

paræstesier og forhøjede

leverenzymer).

Tilstrækkelige data vedrørende

tolerans af efavirenz sammen

med ritonavir 100 mg i lav

dosis (én eller to gange dagligt)

er ikke tilgængelige.

Når efavirenz gives

sammen med ritonavir i lav

dosis, bør muligheden for

stigning i incidensen af

efavirenz-associerede

bivirkninger overvejes på

grund af eventuel

farmakodynamisk

interaktion.

Saquinavir/ritonavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling.

Se også ritonavir ovenfor.

Brug af efavirenz sammen

med saquinavir som eneste

proteasehæmmer anbefales

ikke.

CCR5-antagonist

Maraviroc/efavirenz

(100 mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Maraviroc:

45% (

38 til

51% (

37 til

Koncentrationen af efavirenz er

ikke målt, ingen effekt

forventes.

Se produktresuméet for

lægemiddel indeholdende

maraviroc.

Intergrasehæmmer af genoverførelse

Raltegravir/efavirenz

(400 mg enkeltdosis/ - )

Raltegravir:

AUC:

(UGT1A1-induktion)

Dosisjustering er ikke

nødvendig for raltegravir.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

NRTIer og NNRTIer

NRTIer/efavirenz

Der er ikke udført specifikke

interaktionsundersøgelser med

efavirenz og NRTIer ud over

lamivudin, zidovudin og

tenofovirdisoproxil. Der

forventes ingen klinisk

signifikante interaktioner, da

NRTIer metaboliseres ad en

anden vej end efavirenz, og det

vil være usandsynligt, at disse

vil konkurrere om de samme

metaboliseringsenzymer og

eliminationsveje.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

NNRTIer/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Da anvendelse af to af

NNRTIerne ikke viste sig

at være gunstig med hensyn

til effektivitet og sikkerhed,

anbefales samtidig

administration af efavirenz

og en anden NNRTI ikke.

Lægemidler mod hepatitis C-virus

Boceprevir/efavirenz

(800 mg 3 gange dagligt/600 mg en

gang dagligt)

Boceprevir:

AUC: ↔ 19%*

: ↔ 8%

: ↓ 44%

Efavirenz:

AUC: ↔ 20%

: ↔ 11%

(CYP3A-induktion –

indvirkning på boceprevir)

*0-8 timer

Ingen indvirkning (↔) svarer til

et fald i estimeret

gennemsnitsratio på ≤20% eller

stigning i estimeret

gennemsnitsratio på ≤25%

Boceprevirs

plasmakoncentration faldt,

når det blev administreret

sammen med efavirenz.

Den kliniske konsekvens af

denne reduktion i

boceprevirs dal-

plasmakoncentration er

ikke blevet vurderet

direkte.

Telaprevir/efavirenz

(1,125 mg q8h/600 mg en gang

dagligt)

Telaprevir (i forhold til 750 mg

q8h):

AUC: ↓ 18% (↓ 8 til ↓ 27)

: ↓ 14% (↓ 3 til ↓ 24)

↓ 25% (↓ 14 til ↓ 34)

Efavirenz:

AUC: ↓ 18% (↓ 10 til ↓ 26)

↓ 24% (↓ 15 til ↓ 32)

↓ 10% (↑ 1 til ↓ 19)

(CYP3A-induktion forårsaget af

efavirenz)

Hvis efavirenz og telaprevir

administreres samtidigt,

skal der gives telaprevir

1,125 mg hver 8. time.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Simeprevir/efavirenz

(150 mg en gang dagligt/600 mg en

gang dagligt)

Simeprevir:

AUC:

↓ 71% (↓ 67 til ↓ 74)

↓ 51% (↓ 46 til ↓ 56)

: ↓ 91% (↓ 88 til ↓ 92)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ingen indvirkning (↔) svarer til

et fald i estimeret

gennemsnitsratio på ≤20% eller

en stigning på ≤25%

(CYP3A4-induktion)

Samtidig administration af

simeprevir og efavirenz

resulterede i signifikant

nedsat plasma-simeprevir

som følge af CYP3A-

induktion forårsaget af

efavirenz, hvilket kan

resultere i et tab af

terapeutisk effekt af

simeprevir. Samtidig

administration af

simeprevir og efavirenz

frarådes.

Sofosbuvir/velpatasvir

↔sofosbuvir

↓velpatasvir

↔efavirenz

Samtidig administration af

sofosbuvir/velpatasvir med

efavirenz medførte et fald

(ca. 50%) ved systemisk

eksponering af velpatasvir.

Virkningsmekanismen for

velpatasvir er induktion af

efavirenz af CYP3A og

CYP2B6. Samtidig

administration af

sofosbuvir/velpatasvir med

efavirenz anbefales ikke. Se

ordineringsoplysningerne

for sofosbuvir/velpatasvir

for yderligere information.

Velpatasvir/sofosbuvir/voxilaprevir

↓velpatasvir

↓voxilaprevir

Samtidig administration af

velpatasvir/sofosbuvir/voxil

aprevir med efavirenz

anbefales ikke, da det kan

medføre fald i

koncentrationerne af

velpatasvir og voxilaprevir.

ordineringsoplysningerne

velpatasvir/sofosbuvir/voxil

aprevir for yderligere

information.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Proteasehæmmer:

Elbasvir/grazoprevir

↓elbasvir

↓grazoprevir

↔efavirenz

Samtidig administration af

efavirenz med

elbasvir/grazoprevir er

kontraindiceret, da det kan

medføre tab af virologisk

respons på

elbasvir/grazoprevir. Dette

tab skyldes signifikante fald

i plasmakoncentrationerne

af elbasvir og grazoprevir

forårsaget af induktion af

CYP3A4. Se

ordineringsoplysningerne

for elbasvir/grazoprevir for

yderligere information.

Glecaprevir/pibrentasvir

↓glecaprevir

↓pibrentasvir

Samtidig administration af

glecaprevir/pibrentasvir

med efavirenz kan medføre

signifikant fald i

plasmakoncentrationerne af

glecaprevir og pibrentasvir

og medføre nedsat

terapeutisk effekt. Samtidig

administration af

glecaprevir/pibrentasvir

med efavirenz anbefales

ikke. Se

ordineringsoplysningerne

for glecaprevir/pibrentasvir

for yderligere information.

Antibiotika

Azithromycin/efavirenz

(600 mg enkeltdosis/400 mg én gang

dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Clarithromycin/efavirenz

500 mg q12h/400 mg én gang

dagligt)

Clarithromycin:

AUC:

↓ 39% (↓ 30 til ↓ 46)

↓ 26% (↓ 15 til ↓ 35)

Clarithromycins 14-

hydroxymetabolit:

AUC:

↑ 34% (↑ 18 til ↑ 53)

: ↑ 49% (↑ 32 til ↑ 69)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↑ 11% (↑ 3 til ↑ 19)

(CYP3A4-induktion)

Udslæt forekom hos 46% af de

ikke-inficerede frivillige, der fik

efavirenz og clarithromycin.

Den kliniske betydning af

disse ændringer i

clarithromycins

plasmakoncentration er

ikke kendt. Alternativer til

clarithromycin (fx

azithromycin) kan

overvejes.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Andre makrolidantibiotika

(fx erythromycin)/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Antimykobakterielle lægemidler

Rifabutin/efavirenz

(300 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Rifabutin:

AUC: ↓ 38% (↓ 28 til ↓ 47)

↓ 32% (↓ 15 til ↓ 46)

↓ 45% (↓ 31 til ↓ 56)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 12% (↓ 24 til ↑ 1)

(CYP3A4-induktion)

Den daglige dosis rifabutin

bør øges med 50%, når det

administreres sammen med

efavirenz. Overvej

fordobling af rifabutindosis

i regimer, hvor rifabutin

gives 2 eller 3 gange om

ugen sammen med

efavirenz. Den kliniske

effekt af denne

dosisjustering er ikke

tilstrækkeligt evalueret. Der

skal tages individuelle

hensyn til tolerabilitet og

virologisk respons ved

dosisjustering (se pkt. 5.2).

Rifampicin/efavirenz

(600 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Efavirenz:

AUC:

↓ 26% (↓ 15 til ↓ 36)

↓ 20% (↓ 11 til ↓ 28)

: ↓ 32% (↓ 15 til ↓ 46)

(CYP3A4- og CYP2B6-

induktion)

Taget sammen med

rifampicin kan øgning af

efavirenzdosis til 800 mg

dagligt hos voksne, der

vejer 50 kg eller derover,

give samme eksponering

som en daglig dosis på 600

mg taget uden rifampicin.

Den kliniske effekt af

denne dosisjustering er ikke

blevet tilstrækkeligt

evalueret. Der skal tages

hensyn til individuel

tolerans og virologisk

respons, når dosis justeres

(se pkt. 5.2). Dosisjustering

er ikke nødvendig for

rifampicin inklusive 600

Antimykotika

Itraconazol/efavirenz

(200 mg q12h/600 mg én gang

dagligt)

Itraconazol:

AUC: ↓ 39% (↓ 21 til ↓ 53)

↓ 37% (↓ 20 til ↓ 51)

: ↓ 44% (↓ 27 til ↓ 58)

(fald i

itraconazolkoncentrationen:

CYP3A4-induktion)

Hydroxyitraconazol:

AUC:

↓ 37% (↓ 14 til ↓ 55)

: ↓ 35% (↓ 12 til ↓ 52)

: ↓ 43% (↓ 18 til ↓ 60)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk forandring.

Da dosisrekommandation

for itraconazol ikke kan

gives, bør alternativ

antimykotisk behandling

overvejes.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Posaconazol/efavirenz

--/400 mg én gang dagligt

Posaconazol:

AUC:

↓ 50%

↓ 45%

(UDP-G-induktion)

Samtidig anvendelse af

posaconazol og efavirenz

bør undgås medmindre

fordelen for patienten

opvejer risikoen.

Voriconazol/efavirenz

(200 mg to gange dagligt/400 mg én

gang dagligt)

Voriconazol/efavirenz

(400 mg to gange dagligt/300 mg én

gang dagligt)

Voriconazol:

AUC:

↓ 77%

↓ 61%

Efavirenz:

AUC: ↑ 44%

↑ 38%

Voriconazol:

AUC: ↓ 7% (↓ 23 til ↑ 13)*

↑ 23% (↓ 1 til ↑ 53)*

Efavirenz:

AUC: ↑ 17% (↑ 6 til ↑ 29)**

: ↔**

*sammenlignet med 200 mg

alene to gange dagligt

**sammenlignet med 600 mg

alene én gang dagligt

(kompetitiv hæmning af

oxidativ metabolisme)

Når efavirenz administreres

sammen med voriconazol,

bør vedligeholdelsesdosis

for voriconazol øges til 400

mg to gange dagligt, og

efavirenz-dosis skal

reduceres med 50%, dvs.

300 mg én gang dagligt.

Når behandling med

voriconazol ophører, bør

den initiale dosering for

efavirenz genoptages.

Fluconazol/efavirenz

(200 mg én gang dagligt/400 mg én

gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Ketoconazol og andre imidazol-

antimykotika

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling.

Malariamidler

Artemether/lumefantrin/efavirenz

(20/120 mg tablet, 6 doser af 4

tabletter hver over 3 dage/600 mg en

gang dagligt)

Artemether:

AUC: ↓ 51%

Dihydroartemisinin:

AUC: ↓ 46%

: ↓ 38%

Lumefantrin:

AUC: ↓ 21%

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↓ 17%

: ↔

(CYP3A4-induktion)

Forsigtighed tilrådes, når

efavirenz og

artemether/lumefantrin-

tabletter tages samtidigt, da

fald i koncentrationen af

artemether,

dihydroartemisinin eller

lumefantrin kan resultere i

nedsat effekt mod malaria.

Atovaquon og proguanil

hydrochlorid/efavirenz (250/100 mg

enkeltdosis/600 mg én gang dagligt)

Atovaquon:

AUC:

↓ 75% (↓

62 til

44% (

20 til

Proguanil:

AUC:

43% (

7 til

: ↔

Samtidig anvendelse af

atovaquon/proguanil og

efavirenz bør undgås.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

ANTACIDA

Aluminiumhydroxid-

magnesiumhydroxid-simeticon

antacida/efavirenz

(30 ml enkeltdosis/400 mg

enkeltdosis)

Famotidin/efavirenz

(40 mg enkeltdosis/400 mg

enkeltdosis)

Hverken aluminium-

/magnesiumhydroxidantacida

eller famotidin ændrede

absorptionen af efavirenz.

Samtidig administration af

efavirenz og lægemidler,

som ændrer gastrisk pH,

forventes ikke at påvirke

absorptionen af efavirenz.

ANXIOLYTIKA

Lorazepam/efavirenz

(2 mg enkeltdoser/600 mg én gang

dagligt)

Lorazepam:

AUC:

↑ 7% (↑ 1 til ↑ 14)

↑ 16% (↑ 2 til ↑ 32)

Disse forandringer anses ikke

for at være klinisk signifikante.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

ANTIKOAGULANTIA

Warfarin/efavirenz

Acenocoumarol/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Efavirenz kan medføre stigning

eller fald i warfarins eller

acenocoumarols

plasmakoncentration og

virkning.

Dosisjustering af warfarin

eller acenocoumarol kan

være nødvendig.

ANTIKONVULSIVA

Carbamazepin/efavirenz

(400 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Carbamazepin:

AUC:

↓ 27% (↓ 20 til ↓ 33)

: ↓ 20% (↓ 15 til ↓ 24)

: ↓ 35% (↓ 24 til ↓ 44)

Efavirenz:

AUC: ↓ 36% (↓ 32 til ↓ 40)

: ↓ 21% (↓ 15 til ↓ 26)

↓ 47% (↓ 41 til ↓ 53)

(fald i carbamazepin-

koncentrationen: CYP3A4-

induktion; fald i efavirenz-

koncentrationen: CYP3A4- og

CYP2B6-induktion).

Steady-state AUC, C

og C

for den aktive

carbamazepinepoxid-metabolit

forblev uændret. Samtidig

administration af højere doser

af enten efavirenz eller

carbamazepin er ikke

undersøgt.

Dosisrekommandation kan

ikke gives. Et alternativt

antikonvulsivum bør

overvejes. Carbamazepins

plasmakoncentration bør

monitoreres regelmæssigt.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Phenytoin, phenobarbital og andre

antikonvulsiva, som er substrater for

CYP-isoenzymer

Interaktion er ikke undersøgt.

Plasmakoncentrationen for

phenytoin, phenobarbital og

andre antikonvulsiva, som er

substrater for CYP-isoenzymer,

kan eventuelt falde eller stige,

når disse administreres

samtidigt med efavirenz.

Når efavirenz administreres

sammen med et

antikonvulsivum, som er et

substrat for CYP-

isoenzymer, bør

regelmæssig monitorering

af antikonvulsiva-

koncentrationen foretages.

Valproinsyre/efavirenz

(250 mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant effekt

på efavirenz' farmakokinetik.

Begrænsede data antyder, at der

ikke er klinisk signifikant effekt

på valproinsyres

farmakokinetik.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Patienterne bør monitoreres

mhp. kontrol af

krampeanfald.

Vigabatrin/efavirenz

Gabapentin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Der forventes ingen klinisk

signifikante interaktioner, da

vigabatrin og gabapentin

udelukkende elimineres

uændret i urinen, og derfor

konkurrerer de sandsynligvis

ikke om de samme metaboliske

enzymer og eliminationsveje

som efavirenz.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

ANTIDEPRESSIVA

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIer)

Sertralin/efavirenz

(50 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Sertralin:

AUC: ↓ 39% (↓ 27 til ↓ 50)

↓ 29% (↓ 15 til ↓ 40)

↓ 46% (↓ 31

↓ 58)

Efavirenz:

AUC: ↔

↑ 11% (↑ 6 til ↑ 16)

: ↔

(CYP3A4-induktion)

Øgning af sertralindosis bør

baseres på klinisk respons.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Paroxetin/efavirenz

(20 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Fluoxetin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Da fluoxetin har samme

metaboliske profil som

paroxetin, dvs. stærk CYP2D6-

hæmmende virkning, forventes

samme mangel på interaktion

for fluoxetin.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

Noradrenalin og dopamin genoptagelseshæmmer

Bupropion/efavirenz

[150 mg enkeltdosis (som

depot)/600 mg én gang dagligt]

Bupropion:

AUC: ↓ 55% (↓ 48 til ↓ 62)

34% (

21 til

Hydroxybupropion:

AUC: ↔

50% (

20 til

(CYP2B6-induktion)

Øgning af bupropiondosis

bør baseres på klinisk

respons, men den

maksimale anbefalede

bupropiondosis bør ikke

overskrides. Dosisjustering

er ikke nødvendig for

efavirenz.

ANTIHISTAMINER

Cetirizin/efavirenz

(10 mg enkeltdoser/600 mg én gang

dagligt)

Cetirizin:

AUC: ↔

↓ 24% (↓ 18 til ↓ 30)

Disse ændringer anses ikke for

at være klinisk signifikante.

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

KARDIOVASKULÆRE LÆGEMIDLER

Calciumantagonister

Diltiazem/efavirenz

(240 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Diltiazem:

AUC:

↓ 69% (↓ 55 til ↓ 79)

↓ 60% (↓ 50 til ↓ 68)

: ↓ 63% (↓ 44 til ↓ 75)

Desacetyl diltiazem:

AUC:

↓ 75% (↓ 59 til ↓ 84)

: ↓ 64% (↓ 57 til ↓ 69)

: ↓ 62% (↓ 44 til ↓ 75)

N-monodesmethyl diltiazem:

AUC: ↓ 37% (↓ 17 til ↓ 52)

: ↓ 28% (↓ 7 til ↓ 44)

↓ 37% (↓ 17 t

↓ 52)

Efavirenz:

AUC: ↑ 11% (↑ 5 til ↑ 18)

↑ 16% (↑ 6 til ↑ 26)

: ↑ 13% (↑ 1 til ↑ 26)

(CYP3A4-induktion)

Stigningen i efavirenz'

farmakokinetiske parametre

anses ikke for at være klinisk

signifikant.

Dosisjustering af diltiazem

bør foretages ud fra klinisk

respons (se SPC for

diltiazem). Dosisjustering

er ikke nødvendig for

efavirenz.

Verapamil, felodipin, nifedipin og

nicardipin

Interaktion er ikke undersøgt.

Når efavirenz gives sammen

med en kalciumkanalblokker,

som er et substrat for CYP3A4-

enzymet, kan

kalciumkanalblokkerens

plasmakoncentration potentielt

blive reduceret.

Dosisjustering af

kalciumkanalblokkere bør

foretages ud fra klinisk

respons (se SPC for

kalciumkanalblokkeren).

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

LIPIDSÆNKENDE LÆGEMIDLER

HMG Co-A reduktasehæmmere

Atorvastatin/efavirenz

(10 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Atorvastatin:

AUC:

↓ 43% (↓ 34 til ↓ 50)

: ↓ 12% (↓ 1 til ↓ 26)

2-hydroxy atorvastatin:

AUC:

↓ 35% (↓ 13 til ↓ 40)

: ↓ 13% (↓ 0 til ↓ 23)

4-hydroxy atorvastatin:

AUC:

↓ 4% (↓ 0 til ↓

: ↓ 47% (↓ 9 til ↓ 51)

Totalt aktive HMG Co-A

reduktasehæmmere:

AUC:

↓ 34% (↓ 21 til ↓ 41)

: ↓ 20% (↓ 2 til ↓ 26)

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af

atorvastatin kan være

påkrævet (se SPC for

atorvastatin).

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Pravastatin/efavirenz

(40 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Pravastatin:

AUC: ↓ 40% (↓ 26 til ↓ 57)

↓ 18% (↓ 59 til ↑ 12)

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af

pravastatin kan være

påkrævet (se SPC for

pravastatin). Dosisjustering

er ikke nødvendig for

efavirenz.

Simvastatin/efavirenz

(40 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Simvastatin:

AUC:

↓ 69% (↓ 62 til ↓ 73)

: ↓ 76% (↓ 63 til ↓ 79)

Simvastatinsyre:

AUC:

↓ 58% (↓ 39 til ↓ 68)

: ↓ 51% (↓ 32 til ↓ 58)

Totalt aktive HMG Co-A

reduktasehæmmere:

AUC: ↓ 60% (↓ 52 til ↓ 68)

↓ 62% (↓ 55 til ↓ 78)

(CYP3A4-induktion)

Samtidig administration af

efavirenz og atorvastatin,

pravastatin eller simvastatin

påvirkede ikke efivarenz' AUC-

eller C

-værdier.

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af

simvastatin kan være

påkrævet (se SPC for

simvastatin). Dosisjustering

er ikke nødvendig for

efavirenz.

Rosuvast atin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Rosuvastatin udskilles i stor

udstrækning uændret via fæces,

interaktion med efavirenz

forventes derfor ikke.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

HORMONELLE KONTRACEPTIVA

Oral:

Ethinylestradiol +

norgestimat/efavirenz (0,035 mg +

0,25 mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Ethinylestradiol:

AUC: ↔

: ↔

↓ 8% (↑ 14 til ↓ 25)

Norelgestromin (aktiv

metabolit):

AUC:

↓ 64% (↓ 62 til ↓ 67)

: ↓ 46% (↓ 39 til ↓ 52)

: ↓ 82% (↓ 79 til ↓ 85)

Levonorgestrel (aktiv

metabolit):

AUC: ↓ 83% (↓ 79 til ↓ 87)

↓ 80% (↓ 77 til ↓ 83)

: ↓ 86% (↓ 80 til ↓ 90)

(induktion af metabolisme).

Efavirenz: Ingen klinisk

signifikant interaktion.

Den kliniske signifikans af

disse påvirkninger er ikke

kendt.

En pålidelig kontraceptiv

barrieremetode skal

anvendes som supplement

til hormonelle

kontraceptiva (se pkt. 4.6).

Injektion:

Depomedroxyprogesteronacetat

(DMPA)/efavirenz (150 mg

enkeltdosis DMPA intramuskulært)

I en 3-måneders

interaktionsundersøgelse af

lægemidlerne sås ingen

signifikante forskelle i MPA's

farmakokinetiske parametre

mellem de forsøgspersoner, der

fik antiretroviral behandling

indeholdende efavirenz og de

forsøgspersoner, der ikke fik

antiretroviral behandling.

Lignende resultater blev

observeret af andre

investigatorer, selvom MPA's

plasmakoncentration varierede

mere i den anden undersøgelse.

I begge undersøgelser forblev

progesteronkoncentrationen i

plasma lav hos de

forsøgspersoner, der fik

efavirenz og DMPA, forenelig

med suppression af ovulationen.

På grund af den

begrænsede tilgængelige

information skal der

anvendes en pålidelig

kontraceptiv

barrieremetode som

supplement til hormonelle

kontraceptiva (se pkt. 4.6).

Implantat: Etonogestrel/efavirenz

Der kan forventes nedsat

eksponering for etonogestrel

(CYP3A4-induktion). Der har

efter markedsføring været

enkelte rapporter om

kontraceptivt svigt af

etonogestrel hos efavirenz-

eksponerede patienter.

Der skal anvendes en

pålidelig kontraceptiv

barrieremetode som

supplement til hormonelle

kontraceptiva (se pkt. 4.6).

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration

med efavirenz

IMMUNSUPPRESSIVA

Immunsuppressiva metaboliseres via

CYP3A4 (fx ciclosporin, tacrolimus,

sirolimus)/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Nedsat eksponering af det

immunsuppressive lægemiddel

kan forventes (CYP3A4-

induktion). Disse

immunsuppressiva forventes

ikke at påvirke efavirenz'

eksponering.

Dosisjustering kan være

nødvendig for det

immunsuppressive

lægemiddel. Tæt

monitorering af de

immunsuppressive

koncentrationer anbefales i

mindst 2 uger (indtil stabil

koncentration er nået), når

behandling med efavirenz

igangsættes eller seponeres.

OPIOIDER

Methadon/efavirenz

(stabil vedligeholdelse, 35-100 mg

én gang dagligt/600 mg én gang

dagligt)

Methadon:

AUC:

↓ 52% (↓ 33 til ↓ 66)

↓ 45% (↓ 25 til ↓ 59)

(CYP3A4-induktion).

I en undersøgelse med hiv-

inficerede brugere af

intravenøse stoffer resulterede

samtidig administration af

efavirenz og methadon i nedsat

plasmakoncentration af

methadon og

abstinenssymptomer.

Methadondosis øgedes med

gennemsnitligt 22% for at

mildne abstinenssymptomerne.

Samtidig administration

med efavirenz bør undgås

på grund af risikoen for

forlængelse af QTc-

intervallet (se pkt. 4.3).

Buprenorphin/naloxon/efavirenz

Buprenorphin:

AUC: ↓ 50%

Norbuprenorphin:

AUC: ↓ 71%

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

På trods af faldet i

buprenorphineksponering

udviste ingen patienter

abstinenssymptomer.

Dosisjustering af

buprenorphin eller

efavirenz er måske ikke

nødvendig, når disse gives

samtidigt.

90% konfidensinterval med mindre andet er angivet.

95% konfidensinterval.

Andre interaktioner: Efavirenz binder ikke til cannabinoidreceptorer. Med nogle screnning-analyser er

der blevet rapporteret falsk-positive resultater for cannabinoid i urinprøver hos ikke-inficerede og hiv-

inficerede personer, som fik efavirenz. I sådanne tilfælde anbefales det at udføre bekræftende analyser

ved en mere specifik metode, såsom gaskromatografi/massespektrometri.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception hos mænd og kvinder

Barrierekontraception bør altid anvendes sammen med andre kontraceptiva (fx orale eller andre

hormonelle kontraceptiva, se pkt. 4.5). Det anbefales at tage passende forholdsregler vedr.

kontraception i 12 uger efter seponering, da efavirenz har en lang halveringstid.

Graviditet

Efavirenz bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver denne

behandling. Kvinder i den fertile alder skal have foretaget graviditetstest, før behandling med

efavirenz initieres (se pkt. 5.3).

Der har været 7 retrospektive rapporter om fund svarende til neuralrørsdefekter, herunder

meningomyelocele, alle hos mødre, der i første trimester havde været eksponeret for efavirenzholdige

regimer (eksklusive efavirenzholdige kombinationstabletter i faste doser). Der er rapporteret om

yderligere to tilfælde (1 prospektivt og 1 retrospektivt), herunder hændelser svarende til

neuralrørsdefekter, med fastdosis-kombinationstabletten indeholdende efavirenz, emtricitabin og

tenofovirdisoproxilfumarat. Der er ikke konstateret årsagssammenhæng mellem disse hændelser og

brugen af efavirenz, og fællesnævneren er ukendt. Da neuralrørsdefekter forekommer inden for de

første 4 uger af fosterudviklingen (hvor de neurale rør lukkes), vedrører denne potentielle risiko

kvinder, der eksponeres for efavirenz i graviditetens første trimester.

Fra juli 2013 har Antiretroviral Pregnancy Registry (APR) modtaget prospektive rapporter om

904 graviditeter, der har været eksponeret for efavirenzholdige regimer i første trimester, og som

resulterede i 766 levendefødsler. Der blev rapporteret om ét barn med neuralrørsdefekt, og frekvensen

og mønsteret for andre fødselsdefekter var de samme som hos børn, der havde været eksponeret for

regimer uden efavirenz samt hos hiv-negative kontroller. Incidensen af neuralrørsdefekt i befolkningen

generelt er 0,5-1 tilfælde pr. 1.000 levendefødsler.

Misdannelser er set hos fostre fra efavirenzbehandlede aber (se pkt. 5.3).

Amning

Efavirenz udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for virkningen af efavirenz hos

nyfødte/spædbørn. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Amning skal ophøre under behandling

med efavirenz. For at undgå overførsel af hiv anbefales det, at hiv-smittede kvinder ikke ammer deres

børn under nogen omstændigheder.

Fertilitet

Effekten af efavirenz på han- og hunrotters fertilitet er kun blevet vurderet ved doser, hvor der blev

opnået systemisk lægemiddeleksponering, der svarede til eller lå under den eksponering, der opnås hos

mennesker på baggrund af de anbefalede doser af efavirenz. I disse undersøgelser hæmmede efavirenz

ikke parring eller fertilitet hos han- eller hunrotter (doser op til 100 mg/kg/to gange dagligt) og

påvirkede ikke de behandlede hanrotters sperma eller afkom (doser op til 200 mg/to gange dagligt).

Forplantningsevnen var ikke påvirket hos afkom af hunrotter, der havde fået efavirenz.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Efavirenz kan forårsage svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og/ellerdøsighed. Patienterne skal

informeres om at undgå potentielt farlige opgaver som fx at føre motorkøretøj eller betjene maskiner,

hvis de oplever disse symptomer.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Efavirenz er undersøgt hos mere end 9.000 patienter. Hos en undergruppe på 1.008 patienter, som fik

600 mg efavirenz dagligt i kombination med PI´ere og/eller NRTI´ere i kontrollerede kliniske

undersøgelser, var de hyppigst rapporterede bivirkninger, af mindst moderat sværhedsgrad, rapporteret

hos mindst 5% af patienterne: Udslæt (11,6%), svimmelhed (8,5%), kvalme (8,0%), hovedpine (5,7%)

og træthed (5,5%). De væsentligste bivirkninger i forbindelse med efavirenz er udslæt og symptomer

fra nervesystemet. Symptomer fra nervesystemet starter sædvanligvis hurtigt efter initiering af

behandling og forsvinder generelt efter de første 2-4 uger. Svære hudreaktioner som Stevens Johnsons

syndrom og erythema multiforme; psykiske bivirkninger inklusive svær depression, selvmord og

psykoselignende adfærd samt krampeanfald er rapporteret hos patienter, der er blevet behandlet med

efavirenz. Administration af efavirenz sammen med mad kan øge efavirenzeksponeringen og kan føre

til øget hyppighed af bivirkninger (se pkt. 4.4).

Langtidssikkerhedsprofilen for regimer, der indeholder efavirenz, blev evalueret i en kontrolleret

undersøgelse (006), hvori patienter behandledes med enten efavirenz + zidovudin + lamivudin

(n = 412, medianvarighed 180 uger), efavirenz + indinavir (n = 415, medianvarighed 102 uger) eller

indinavir + zidovudin+lamivudin (n = 401, medianvarighed 76 uger). I dette studie var langtidsbrug af

efavirenz ikke forbundet med nye sikkerhedsproblemer.

Bivirkningstabel

Moderate eller mere alvorlige bivirkninger, hvor der mindst er en mulig forbindelse til

behandlingsregimet (baseret på investigator tilskrivning), som er rapporteret i kliniske undersøgelser

for efavirenz i anbefalede doser i kombinationsbehandling (n = 1.008) er anført nedenfor. I tabellen er

også inkluderet bivirkninger i kursiv, som er set efter markedsføring i antiretrovirale

behandlingsregimer med efavirenz. Frekvens defineres ved brug af følgende konvention: Meget

almindelig (≥ 1/10); Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); Sjælden

(≥ 1/10.000 til < 1/1.000); eller Meget sjælden (< 1/10.000).

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hypertriglyceridæmi*

Ikke almindelig

Hyperkolesterolæmi*

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Abnorme drømme, angst, depression, insomni*

Ikke almindelig

Affektlabilitet, aggression, konfusion, eufori,

hallucinationer, mani, paranoia,

psykose

suicidalforsøg, suicidaltanker, katatoni*

Sjælden

Vrangforestillinger

‡‡

neuroser

‡‡

selvmord

‡‡

Nervesystemet

Almindelig

Cerebellar koordinations- og

balanceforstyrrelse

, opmærksomhedsforstyrrelse

(3,6%), svimmelhed (8,5%), hovedpine (5,7%),

døsighed (2,0%)*

Ikke almindelig

Agitstion, amnesi, ataksi, unormal koordination,

kramper, abnorm tankevirksomhed,

tremor

Øjne

Ikke almindelig

Sløret syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

, vertigo

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Flushing

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Abdominale smerter, diarré, kvalme, opkastning.

Ikke almindelig

Pankreatit

Lever og galdeveje

Almindelig

Forhøjet aspartataminotransferase (ASAT)*,

forhøjet alaninaminotransferase (ALAT)*,

forhøjet gamma-glutamyltransferase (GGT)*

Ikke almindelig

Akut hepatitis

Sjælden

Leversvigt

‡‡

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Udslæt (11,6%)*

Almindelig

Pruritus

Ikke almindelig

Erythema multiforme, Stevens-Johnsons

syndrom*

Sjælden

Fotoallergisk dermatit

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Træthed

Se punktet

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

for yderligere information.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Oplysninger vedrørende efter-markedsføringsovervågning

Disse bivirkninger blev identificeret efter markedsføring. Hyppigheden er dog bestemt på baggrund af

data fra 16 kliniske undersøgelser (N=3,969).

Disse bivirkninger blev identificeret efter markedsføring, men blev ikke indberettet som

lægemiddelrelaterede hændelser hos efavirenzbehandlede patienter i 16 kliniske undersøgelser.

Hyppigheden ”sjælden” blev defineret i henhold til vejledningen ”A Guideline on Summary of

Product Characteristics (SmPC)” (rev. 2. september 2009) på basis af en estimeret øvre grænse for

95% konfidensintervallet vor 0 hændelser på baggrund af det antal forsøgspersoner, der blev behandlet

med efavirenz i disse kliniske undersøgelser (n=3.969).

Udslæt

I kliniske undersøgelser fik 26 % af de patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz, hududslæt

sammenlignet med 17% af de patienter, der blev behandlet i kontrolgrupperne. Hududslæt blev

betragtet som behandlingsrelateret hos 18% af de patienter, der blev behandlet med efavirenz. Svær

udslæt optrådte hos færre end 1% af de efavirenzbehandlede patienter, og 1,7% ophørte med

behandlingen på grund af udslæt. Incidensen af erythema multiforme eller Stevens- Johnsons syndrom

var ca. 0,1%.

Udslættene er for det meste milde til moderate makulopapuløse huderuptioner, der optræder inden for

de første 2 uger efter påbegyndelsen af efavirenz-behandling. Hos de fleste patienter forsvinder

udslættet inden for 1 måned ved fortsat behandling med efavirenz. Efavirenzbehandling kan

genoptages hos patienter, der afbryder behandlingen på grund af udslæt. Anvendelse af passende

antihistaminer og/eller kortikosteroider anbefales, hvis efavirenzbehandling genoptages.

Erfaring med efavirenz hos patienter, som er ophørt med andre antiretrovirale lægemidler af NNRTI-

gruppen, er begrænset. Hyppigheden af tilbagevendende udslæt efter skift fra behandling med

nevirapin til efavirenz varierer fra 13 til 18% (primært baseret på retrospektive kohortedata fra

publiceret litteratur), hvilket svarer til hyppigheden hos patienter, der er blevet behandlet med

efavirenz i kliniske undersøgelser (se pkt. 4.4).

Psykiske symptomer

Der er indberettet alvorlige psykiske bivirkninger hos patienter, der er behandlet med efavirenz. I

kontrollerede undersøgelser var hyppigheden af specifikke, alvorlige psykiske bivirkninger:

Efavirenzregime

(n=1.008)

Kontrolregime

(n=635)

- Svær depression

1,6%

0,6%

- Suicidale tanker

0,6%

0,3%

- Ikke- dødelige selvmordsforsøg

0,4%

- Aggresiv adfærd

0,4%

0,3%

- Paranoide reaktioner

0,4%

0,3%

- Maniske reaktioner

0,1%

Patienter med psykiske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for disse alvorlige, psykiske

bivirkninger med en hyppighed for hver af de ovennævnte hændelser varierende fra 0,3% for maniske

reaktioner til 2,0% for både svær depression og suicidale tanker. Der har ligeledes efter markedsføring

været indberetninger om selvmord, vrangforestillinger, psykoselignende adfærd og katatoni.

Symptomer fra nervesystemet

I kliniske, kontrollerede undersøgelser var de hyppigt indberettede bivirkninger bl.a. følgende:

Svimmelhed, søvnløshed, døsighed, nedsat koncentrationsevne og unormal drømmeaktivitet.19% af

patienterne oplevede symptomer fra nervesystemet af moderat til svær intensitet (heraf 2% af svær

intensitet) sammenlignet med 9% af de patienter (heraf 1% af svær intensitet), der fik

kontrolregimerne. I kliniske undersøgelser ophørte 2% af de patienter, der blev behandlet med

efavirenz, med behandlingen på grund af sådanne symptomer.

Symptomer fra nervesystemet debuterer sædvanligvis i løbet af de første 1-2 behandlingsdage og

forsvinder i reglen efter de første 2-4 uger. I en undersøgelse med ikke-inficerede frivillige

forsøgspersoner var der for et repræsentativt symptom fra nervesystemet en mediantid indtil debut på

1 time efter dosering og en medianvarighed på 3 timer. Symptomer fra nervesystemet kan forekomme

hyppigere, hvis efavirenz indtages sammen med et måltid, muligvis pga. øget plasmakoncentration af

efavirenz (se pkt. 5.2). Dosering ved sengetid synes at forbedre tolerabiliteten af disse symptomer og

kan anbefales i de første uger af behandlingen samt hos patienter, der fortsat får disse symptomer (se

pkt. 4.2). Dosisreduktion eller deling af daglig dosis er ikke vist at være en fordel.

Analyse af langtidsdata viste, at efter 24 ugers behandling var hyppigheden af nye symptomer fra

nervesystemet hos efavirenzbehandlede patienter generelt den samme som i kontrolgruppen.

Leversvigt

Nogle få af indberetningerne om leversvigt, der er kommet efter markedsføring, herunder tilfælde hos

patienter uden leversygdom i anamnesen eller andre påviselige risikofaktorer, var karakteriseret ved et

fulminant forløb, som i nogle tilfælde medførte transplantation eller død.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er

også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling

(se pkt. 4.4).

Osteonekrose

Særligt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig

kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART) er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Unormale laboratorieprøver:

Leverenzymer: Der sås forhøjelser af ASAT og ALAT til mere end 5 gange den øvre grænse for

normalområdet (ULN) hos 3% af 1.008 patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz (5-8%

efter langtidsbehandling i Undersøgelse 006). Lignende forhøjelser blev set hos patienter, der blev

behandlet med kontrolregimer (5% efter langtidsbehandling). Der sås forhøjelser af GGT til mere end

fem gange ULN hos 4% af alle de patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz og hos 1,5-2%

af de patienter, der blev behandlet med kontrolregimerne (7% af de efavirenzbehandlede patienter og

3% patienter i kontrolgruppen efter langtidsbehandling). Isolerede forhøjelser af GGT hos patienter,

som får efavirenz, kan give enzyminduktion. I langtidsundersøgelsen (006) afbrød 1% af patienterne i

hver af behandlingsarmene behandlingen pga. problemer fra lever eller galdeveje.

Amylase: I en undergruppe på 1.008 patienter i en klinisk undersøgelse, blev der set asymptomatiske

stigninger i serumamylase niveauet, til mere end 1,5 gange den øvre normalgrænse hos 10 % af de

patienter, der blev behandlet med efavirenz og 6 % af de patienter, der blev behandlet med

kontrolregimer. Den kliniske betydning af den asymptomatiske stigning af serumamylase kendes ikke.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Hos børn var bivirkningerne generelt de samme som hos voksne patienter. Udslæt rapporteredes oftere

hos børn (59 ud af 182 (32%), som fik efavirenz) og var oftere alvorligere end hos voksne (alvorligt

udslæt blev rapporteret hos 6 ud af 182 (3,3%) børn). Profylakse med passende antihistaminer før

opstart af behandling med efavirenz til børn bør overvejes.

Andre særlige populationer

Leverenzymer hos patienter der er co-inficeret med hepatitis B eller C:

I langtidsdata fra undersøgelse

006 var 137 patienter i regimer, der indeholder efavirenz (median behandlingsvarighed 68 uger) og

84 patienter i kontrolregimer (median behandlingsvarighed 56 uger) seropositive ved screening for

hepatitis B (overfladeantigen positive) og/eller C (hepatitis C antistof positive). Blandt co-inficerede

patienter i undersøgelse 006 steg ASAT mere end fem gange ULN hos 13% af de patienter, der fik

efavirenz og hos 7% af patienterne i kontrolgruppen, og ALAT steg mere end fem gange ULN hos

henholdsvis 20% og 7%. Blandt de co-inficerede patienter stoppede 3% i efavirenz-gruppen og 2% i

kontrolgruppen på grund af leversygdom (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V*.

4.9

Overdosering

Nogle patienter, der ved et uheld har taget 600 mg 2 gange dagligt, har rapporteret forøgede

symptomer fra nervesystemet. Én patient oplevede ufrivillige muskelkontraktioner.

Behandling af overdosis med efavirenz bør bestå i almindelige, støttende foranstaltninger inklusive

monitorering af objektive symptomer og observation af patientens kliniske tilstand.

Administration af aktivt kul kan anvendes for at understøtte fjernelse af ikke-absorberet efavirenz. Der

findes ingen specifik antidot mod overdosering med efavirenz. Da efavirenz har en høj

proteinbindingsgrad, er det usandsynligt, at dialyse vil fjerne signifikante mængder af det fra blodet

.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale til systemisk anvendelse, non-nukleoside reverse

transkriptasehæmmere.

ATC kode: J05AG03

Virkningsmekanisme

Efavirenz er en NNRTIer af hiv-1. Efavirenz er en nonkompetetiv hæmmer af hiv-1 reverse

transkriptase (RT) og hæmmer ikke signifikant hiv-2 RT eller cellulære DNA-polymeraser (α, β, γ

eller δ).

Kardiologisk elektrofysiologi

Virkningen af efavirenz på QTc-intervallet blev vurderet i et åbent, positivt og placebo-kontrolleret

QT-overkrydsningsstudie med faste enkeltsekvenser, 3 perioder, 3 behandlinger, hos 58 raske

forsøgspersoner beriget for CYP2B6 polymorfismer. Middel C

for efavirenz hos forsøgspersoner

med genotype CYP2B6 *6/*6 efter administration af en daglig dosis på 600 mg i 14 dage var 2,25

gange middel C

, der sås hos forsøgspersoner med genotype CYP2B6 *1/*1. Der var et positivt

forhold mellem koncentrationen af efavirenz og forlængelsen af QTc-intervallet. På baggrund af

forholdet mellem koncentration og QTc-interval er den gennemsnitlige forlængelse af QTc-intervallet

og dets øvre grænse for 90%-konfidensintervallet 8,7 ms og 11,3 ms hos forsøgspersoner med

genotype CYP2B6*6/*6 efter administration af en daglig dosis på 600 mg i 14 dage (se pkt. 4.5).

Antiviral aktivitet

Den frie koncentration af efavirenz, der er nødvendig for 90 - 95% hæmning af vildtype- eller

zidovudinresistente laboratorieisolater og kliniske isolater

in vitro

var fra 0,46 til 6,8 nM i

lymfoblastoide cellelinier, perifere mononukleare blodlegemer (PBMCer) og makrofag-

/monocytkulturer.

Resistens

Ved cellekultur var potensen af efavirenz over for virusvarianter med aminosyresubstitutioner på

positionerne 48, 108, 179, 181 eller 236 i RT eller varianter med aminosyresubstitutioner i proteasen

lig den, der sås over for vildtype-virusstammer. De enkelte substitutioner, der resulterede i den største

resistens over for efavirenz ved cellekultur, svarer til en leucin-til-isoleucin forandring på position 100

(L100I, 17 til 22 gange så stor resistens) og en lysin-til-asparagin på position 103 (K103N, 18 til

33 gange så stor resistens). Mere end 100 gange mindre følsomhed sås over for hiv-varianter, der

eksprimerer K103N foruden andre aminosyresubstitutioner i RT.

K103N var den hyppigst sete RT-substitution i virale isolater fra patienter, som oplevede markant

reboundfænomen af virus i blodet i løbet af kliniske undersøgelser af efavirenz i kombination med

indinavir eller zidovudin + lamivudin. Denne mutation blev observeret hos 90% af de patienter, som

fik efavirenz, og som havde virologisk svigt. Der blev også observeret substitutioner på RT-

positionerne 98, 100, 101, 108, 138, 188, 190 eller 225, men med lavere frekvenser og ofte kun i

kombination med K103N. Mønstret for aminosyresubstitutioner i RT, der er forbundet med resistens

over for efavirenz var uafhængigt af de andre antivirale medicintyper, der anvendtes i kombination

med efavirenz.

Krydsresistens

Ved cellekultur viste krydsresistensprofiler for efavirenz, nevirapin og delavirdin, at K103N-

substitutionen giver tab af følsomhed over for alle tre NNRTI´ere. To ud af tre undersøgte

delavirdinresistente, kliniske isolater var krydsresistente over for efavirenz og indeholdt K103N-

substitutionen. Et tredje isolat, som var bærer af en substitution på position 236 af RT, var ikke

krydsresistent over for efavirenz.

Virale isolater, der er indhentet fra PBMCer fra patienter, der var inkluderet i kliniske

efavirenzundersøgelser, som viste tegn på behandlingssvigt (reboundfænomen af virus i blodet) blev

vurderet med henblik på følsomhed over for NNRTI´ere. 13 isolater, der tidligere var beskrevet som

efavirenzresistente, var også resistente over for nevirapin og delavirdin. Man fandt, at 5 af disse

NNRTI-resistente isolater havde K103N- eller en valin-til-isoleucin-substitution på position 108

(V108I) i RT. 3 af de testede efavirenz-behandlingssvigtisolater forblev følsomme over for efavirenz

ved cellekultur og var også følsomme over for nevirapin og delavirdin.

Potentialet for krydsresistens mellem efavirenz og PI´ere er lille på grund af de forskellige enzymmål,

der er involverede. Potentialet for krydsresistens mellem efavirenz og NRTI´ere er lille på grund af de

forskellige bindingssteder på målet og virkningsmekanismen.

Klinisk virkning

Efavirenz er ikke undersøgt i kontrollerede undersøgelser med patienter med fremskreden hiv-sygdom,

det vil sige CD4 tal < 50 celler/mm

eller med PI- eller NNRTI-erfarne patienter. Klinisk erfaring i

kontrollerede undersøgelser med kombinationer, der inkluderer didanosin eller zalcitabin er begrænset.

To kontrollerede undersøgelser (006 og ACTG 364) af ca. 1 års varighed med efavirenz i kombination

med NRTI´ere og/eller PI´ere har vist en reduktion i mængden af virus i blodet til under

detektionsgrænsen i assayet og stigning i CD4 lymfocytter hos antiretroviral behandlingsnaive og

NRTI-behandlede hiv-inficerede patienter. Undersøgelse 020 viste lignende aktivitet hos NRTI-

behandlede patienter i 24 uger. I disse undersøgelser var efavirenzdosis 600 mg en gang dagligt;

indinavirdosis på 1.000 mg hver 8. time blev anvendt i kombination med efavirenz og 800 mg hver

8. time blev anvendt uden efavirenz. Nelfinavirdosis var 750 mg 3 gange dagligt. Standarddoserne af

NRTI´ere, givet hver 12. time, blev anvendt i hver af disse studier.

Undersøgelse 006, en randomiseret, ublindet undersøgelse, sammenlignede efavirenz + zidovudin +

lamivudin eller efavirenz + indinavir med indinavir + zidovudin + lamivudin hos 1.266 patienter, som

ikke tidligere var behandlet med efavirenz, lamivudin, NNRTI’ere eller PI´ere. Det gennemsnitlige

CD4 celletal ved baseline var 341 celler/mm

og gennemsnitlig hiv-RNA niveau var 60.250 kopier/ml.

I Table 3 ses effektresultaterne for Undersøgelse 006, for en undergruppe af 614 patienter, som havde

været inkluderet i mindst 48 uger. I analysen af responsraten (non-completer lig med failure analysen

[NC = F]), blev patienter, der udgik af studiet tidligt uanset grund, patienter som manglede en hiv-

RNA måling, som enten var forudgået eller blev efterfulgt af en måling over assaygrænsen, formodet

at have hiv-RNA over 50 eller over 400 kopier/ml på de manglende tidspunkter.

Tabel 3: Effektresultat for undersøgelse 006

Respons hyppigheder (NC = F

Plasma hiv-RNA

Middelændring fra

baseline-CD4 celletal

< 400 kopier/ml

(95% C.I.)

< 50 kopier/ml

(95% C.I.)

Celler/mm

(S.E.M.)

Behandlings-

regime

48 uger

48 uger

48 uger

EFV + ZDV

+ 3TC

(60%, 73%)

(55%, 69%)

(11,8)

EFV + IDV

(47%, 61%)

41%, 55%)

(11,3)

IDV + ZDV

+ 3TC

(38%, 52%)

40 %

(34%, 47%)

(12,3)

NC = F, non-completer = failure

C.I., konfidensinterval.

S.E.M. Standard afvigelse på middelværdi

EFV, efavirenz; ZDV, zidovudin, 3TC, lamivudin; IDV, indinavir.

Langtidsresultater efter 168 uger i Undersøgelse 006 (160 patienter fuldførte undersøgelsen med

EFV+IDV, 196 med EFV+ZDV+3TC og 127 patienter med IDV+ZDV+3TC) tyder på varigt respons

med hensyn til mængden af patienter med hiv RNA < 400 kopier/ml, hiv RNA < 50 kopier/ml og med

hensyn til middelændring fra baseline af CD4 celletal.

Effektresultater for undersøgelserne ACTG 364 og 020 kan ses i tabel 4. Undersøgelse ACTG 364

omfattede 196 patienter, som havde fået NRTI behandling men ikke PI eller NNRTI behandling.

Undersøgelse 020 omfattede 327 patienter som havde fået NRTI behandling men ikke PI eller NNRTI

behandling. Lægen kunne skifte patienternes NRTI regime ved indgangen til studiet. Responsraten var

højest for de patienter, som skiftede NRTI’ere.

Tabel 4: Effektresultater for undersøgelserne ACTG 364 og 020

Respons hyppigheder (NC = F

Plasma hiv-RNA

Middelændring fra

baseline-CD4

celletal

Undersøgelsesnr./

Behandlingsregimer

(95% C.I.

(95% C.I.)

celler/mm

(S.E.M.

Undersøgelse ACTG 364

48 uger

< 500 kopier/ml

< 50 kopier/ml

EFV + NFV + NRTI´ere

(59, 82)

(17,9)

EFV + NRTI´ere

(46, 70)

(21,0)

NFV + NRTI´ere

(19, 42)

(13,6)

Undersøgelse 020

24 uger

< 400 kopier/ml

< 50 kopier/ml

EFV + IDV + NRTI´ere

(52, 68)

(41, 58)

(9,1)

IDV + NRTI´ere

(43, 59)

(30, 45)

(9,9)

NC = F, noncompleter = failure

EFV, efavirenz; ZDV, zidovudin; 3TC, lamivudin; IDV, indinavir; NRTI, nucleoside reverse

transkriptasehæmmer; NFV, nelfinavir

C.I., konfidensinterval for antal patienter med respons

S.E.M., Standard afvigelse på middelværdi

--- Ikke udført

Pædiatrisk population

Studie AI266922 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med didanosin og emtricitabin hos antiretroviral-

naive og -erfarne pædiatriske patienter. 37 patienter, mellem 3 måneder og 6 år (gennemsnit 0,7 år)

blev behandlet med SUSTIVA. Ved

baseline

var det mediane plasma-hiv-RNA 5,88 log

-kopier/ml,

median-CD4+ celletal var 1.144 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 25%. Den mediane

behandlingsvarighed med studielægemidlet var 132 uger; 27% af patienterne seponerede inden uge 48.

Ved brug af ITT-analyse var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved

uge 48 henholdsvis 57% (21/37) og 46% (17/37). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

var 215 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 6%.

Studie PACTG 1021 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med didanosin og emtricitabin hos antiretroviral-

naive pædiatriske patienter. 43 patienter, mellem 3 måneder og 21 år (gennemsnit 9,6 år) blev

behandlet med SUSTIVA. Ved

baseline

var det mediane plasma hiv-RNA 4,8 log

-kopier/ml,

median-CD4+ celletal var 367 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 18%. Den mediane

behandlingsvarighed med studielægemidlet var 181 uger; 16% af patienterne seponerede inden uge 48.

Ved brug af ITT-analyse var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved

uge 48 henholdsvis 77% (33/43) og 70% (30/43). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

var 238 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 13%.

Studie PACTG 382 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med en nelfinavir og en NRTI hos antiretroviral-naive

og NRTI-erfarne pædiatriske patienter. 102 patienter, mellem 3 måneder og 16 år (gennemsnit 5,7 år)

blev behandlet med SUSTIVA. 87% a patienterne havde tidligere modtaget antiretroviral behandling.

baseline

var det mediane plasma hiv-RNA 4,57 log

-kopier/ml, median-CD4+ celletal var

755 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 30%. Den mediane behandlingsvarighed med

studielægemidlet var 118 uger; 25% af patienterne seponerede inden uge 48. Ved brug af ITT-analyse

var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved uge 48 henholdsvis 57%

(58/102) og 43% (44/102). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

128 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 5%.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

De højeste efavirenz-plasmakoncentrationer på 1,6 - 9,1 μM blev nået senest 5 timer efter orale

enkeltdoser på 100 - 1.600 mg, der blev indgivet til ikke-inficerede frivillige. Der blev set

dosisrelaterede stigninger i C

og AUC for doser på op til 1.600 mg. Stigningerne var mindre end

proportionale, hvilket tyder på formindsket absorption ved højere doser. Tiden indtil peak

plasmakoncentrationer (3 - 5 timer) ændredes ikke efter multiple doseringer, og steady-state

plasmakoncentrationerne blev nået på 6 - 7 dage.

For hiv-inficerede patienter i steady-state var middel-C

, middel-C

og middel-AUC lineære ved en

daglig dosis på 200 mg, 400 mg og 600 mg. Hos 35 patienter, der fik efavirenz 600 mg 1 gang dagligt

var gennemsnitlige steady-state C

12,9 ± 3,7 μM (29%) [gennemsnit ± S.D. (% C.V.)], steady-state

5,6 ± 3.2 μM (57%) og AUC 184 ± 73 μM

t (40%).

Virkning af mad

Biotilgængeligheden af en enkeldosis på 600 mg efavirenz hos ikke-inficerede frivillige blev forøget

med henholdsvis 22% og 17%, når dosen blev givet med et måltid med stort fedtindhold eller med et

måltid af normal sammensætning i forhold til biotilgængeligheden af en 600 mg dosis, der blev

indtaget under faste (se pkt. 4.4).

Biotilgængeligheden af indholdet i hårde kapsler i blandinger med føde som bindemidler

Hos sunde voksne undersøgelsespersoner, opfylder efavirenz AUC's kriterier for AUC-

biotilgængeligheden for lægemiddel i intakte kapsler, ved indgivelse i form af tre (3) 200 mg hårde

kapsler blandet med to (2) tsk. af et bestemt fødebindemiddel (æblemost, marmelade, yoghurt eller

modermælkserstatning) på fastende mave.

Fordeling

Efavirenz har en høj bindingsgrad (cirka 99,5 - 99,75%) til humane plasmaproteiner, fortrinsvis

albumin. Hos hiv-1-inficerede patienter (n = 9), som fik efavirenz 200 - 600 mg 1 gang dagligt i

mindst 1 måned, lå koncentrationerne i cerebrospinalvæsken mellem 0,26 til 1,19% (gennemsnit

0,69%) af den tilsvarende plasmakoncentration. Denne procentdel er ca. 3 gange højere end den ikke-

proteinbundne (frie) fraktion af efavirenz i plasma.

Biotransformation

Humane undersøgelser og

in vitro-

undersøgelser med anvendelse af humane levermikrosomer har vist,

at efavirenz hovedsageligt metaboliseres til hydroxylerede metabolitter af cytokrom P450-systemet

med efterfølgende glucuronidering af disse hydroxylerede metabolitter. Disse metabolitter er stort set

inaktive over for hiv-1.

In vitro-

undersøgelserne tyder på, at CYP3A4 og CYP2B6 er de isoenzymer,

der hovedsageligt er ansvarlige for efavirenz-metaboliseringen, og at det hæmmede P450

isoenzymerne 2C9, 2C19 og 3A4. I

in vitro-

undersøgelser hæmmede efavirenz ikke CYP2E1og

hæmmede kun CYP2D6 og CYP1A2 ved koncentrationer, der lå langt over de klinisk opnåede.

Efavirenz plasmaeksponering kan øges hos patienter med homozygot-G516T, der er en genetisk

variant af CYP2B6-isoenzymet. De kliniske implikationer af en sådan forbindelse er ukendte;

muligheden for øget hyppighed af efavirenzassocierede bivirkninger kan dog ikke udelukkes, ligesom

sværhedsgraden af disse ikke er kendt.

Det er påvist, at efavirenz inducerer CYP3A4 og CYP2B6, hvilket medfører induktion af dets egen

metabolisering, hvilket kan være klinisk relevant hos nogle patienter. Hos ikke-inficerede frivillige

resulterede multiple doser på 200 - 400 mg per dag i 10 dage i en lavere grad af akkumulation (22 –

42% lavere) end forudset samt kortere halveringstid sammenlignet med enkeltdosisadministration (se

nedenfor). Det er også påvist, at efavirenz inducerer UGT1A1. Eksponeringen for raltegravir (et

UGT1A1-substrat) reduceres ved tilstedeværelse af efavirenz (se pkt. 4.5, tabel 2).

Selvom

in vitro

data antyder, at efavirenz hæmmer CYP2C9 og CYP2C19, har der været

modstridende rapporter om både øget og nedsat eksponering for substrater af disse enzymer ved

samtidig administration af efavirenz

in vivo

. Nettoeffekten ved samtidig administration er ikke

klarlagt.

Elimination

Efavirenz har en forholdsvis lang halveringstid på mindst 52 timer efter enkeltdoser og 40 - 55 timer

efter multiple doser. Ca. 14 – 34% af en isotopmærket dosis af efavirenz blev genfundet i urinen, og

mindre end 1% af dosis blev udskilt i urinen som uomdannet efavirenz.

Leverinsufficiens

I en undersøgelse med enkeltdosering blev halveringstiden fordoblet hos den enkelte patient med svær

leverinsufficiens (Child Pugh klasse C), hvilket indikerer en risiko for en langt større grad af

akkumulering. En undersøgelse med multiple doser viste ingen signifikant effekt på efivarenz'

farmakokinetik hos patienter med mild leverinsufficiens (Child Pugh klasse A) sammenlignet med

kontrolgrupperne. Der var ikke tilstrækkelige data til at afgøre, om moderat eller svær

leverinsufficiens (Child Pugh klasse B eller C) påvirker efavirenz' farmakokinetik.

Køn, race, ældre

Selvom begrænsede data tyder på, at kvinder samt patienter fra Asien og Stillehavsøerne har højere

påvirkningsgrad af efavirenz, synes deres tolerabilitet af efavirenz ikke at være mindre. Der er ikke

udført farmakokinetiske undersøgelser hos ældre.

Pædiatrisk population

De farmakokinetiske parametre for efavirenz ved steady state hos pædiatriske patienter blev forudsagt

af en farmakokinetisk populationsmodel og er sammenfattet i Tabel 5 med vægtintervaller, som svarer

til de anbefalede doser.

Tabel 5: Efavirenz’ forudsagte farmakokinetik ved steady rate (kapsler/kapselpulver) hos hiv-

inficerede pædiatriske patienter

Kropsvægt

Dosis

Gennemsnitlig

(0-24)

µM·t

Gennemsnitlig

µg/ml

Gennemsnitlig

µg/ml

3,5-5 kg

100 mg

220,52

5,81

2,43

5-7,5 kg

150 mg

262,62

7,07

2,71

7,5-10 kg

200 mg

284,28

7,75

2,87

10-15 kg

200 mg

238,14

6,54

2,32

15-20 kg

250 mg

233,98

6,47

20-25 kg

300 mg

257,56

7,04

2,55

25-32,5 kg

350 mg

262,37

7,12

2,68

32,5-40 kg

400 mg

259,79

6,96

2,69

>40 kg

600 mg

254,78

6,57

2,82

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Efavirenz var ikke mutagent eller klastogent i konventionelle genotoksicitetsbestemmelser.

Efavirenz inducerede føtal resorption hos rotter. Der er set misdannelser hos 3 ud af 20 fostre/nyfødte

fra efavirenzbehandlede cynomolgusaber, der fik indgivet en dosis der resulterede i

efavirenzkoncentrationer i plasma lig dem set hos mennesker. Anencefali og unilateral anophthalmia

med sekundær forstørrelse af tungen sås hos ét foster, microphthalmia hos et andet foster og

ganespalte hos et tredje foster. Der sås ingen misdannelser hos fostre fra efavirenzbehandlede rotter og

kaniner.

Der er set biliær hyperplasi hos cynomolgusaber, der havde fået efavirenz i ≥ 1 år i en dosis, der

resulterede i middel-AUC-værdier ca. 2 gange højere end hos mennesker, der fik anbefalet dosis. Den

biliære hyperplasi svandt ved seponering. Der er set biliær fibrose hos rotter. Der er set ikke-

vedvarende krampeanfald hos nogle aber, der fik efavirenz i ≥ 1 år, ved doser der gav plasma AUC-

værdier 4-13 gange højere end dem, der er set hos mennesker ved anbefalet dosis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Carcinogenecitetsundersøgelser har vist øget incidens af hepatiske og pulmonære tumorer hos

hunmus, men ikke hos hanmus. Hverken mekanismen for tumordannelse eller den potentielle relevans

for mennesker er kendt.

Carcinogenitetsundersøgelser på hanmus samt han- og hunrotter var negative. Selvom

carcinogenicitetspotentialet hos mennesker ikke er kendt, antyder disse data, at efavirenz' kliniske

fordele opvejer den mulige carcinogenicitet hos mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

Kapselkerne: Natriumlaurilsulfat, Lactosemonohydrat, Magnesiumstearat, Natriumstivelsesglycollat

Kapselskal: Gelatine, Natriumlaurilsulfat, Gul jernoxid (E172), Titandioxid (E171), Siliciumdioxid

(E551)

Prægeblæk: Cochenillecarminsyre (E120), Indigocarmin (E132), Titandioxid (E171).

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

Kapselkerne: Natriumlaurilsulfat, Lactosemonohydrat, Magnesiumstearat, Natriumstivelsesglycollat

Kapselskal: Gelatine, Natriumlaurilsulfat, Titandioxid (E171), Siliciumdioxid (E551)

Prægeblæk: Cochenillecarminsyre (E120), Indigocarmin (E132), Titandioxid (E171)

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

Kapselkerne: Natriumlaurilsulfat, Lactosemonohydrat, Magnesiumstearat, Natriumstivelsesglycollat

Kapselskal: Gelatine, Natriumlaurilsulfat, Gul jernoxid (E172), Siliciumdioxid (E551)

Prægeblæk: Cochenillecarminsyre (E120), Indigocarmin (E132), Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

3 år.

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

For beholderen: 3 år.

For blister: 2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

SUSTIVA 50 mg hårde kapsler

HDPE-flasker med børnesikret polypropylenlåg. Hver æske indeholder 1 flaske med 30 hårde kapsler.

SUSTIVA 100 mg hårde kapsler

HDPE-flasker med børnesikret polypropylenlåg. Hver æske indeholder 1 flaske med 30 hårde kapsler.

SUSTIVA 200 mg hårde kapsler

HDPE-beholdere med børnesikret polypropylenlåg. Hver æske indeholder1 flaske med 90 hårde

kapsler.

Pakninger med 42 x 1 hårde kapsler i aluminium/PVC perforeret enkeltdosis blister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

Pædiatrisk population

Til patienter, der er mindst 3 måneder gamle og vejer mindst 3,5 kg, og som ikke kan sluge hårde

kapsler, kan kapslens indhold indgives med en lille mængde føde (1-2 tsk.) ved brug af kapselpulver-

indgivelsesmetoden. Patienter og plejere skal instrueres i at åbne kapslen forsigtigt for at undgå spild

eller spredning af kapslens indhold til luften. Det anbefales, at man holder kapslen med toppen vendt

opad, mens man trækker kapslens top af og blander kapslens indhold med føden i en lille beholder.

Blandingen skal gives så hurtigt som muligt, og ikke mere end 30 min. efter opblandingen.

Efter indgivelse af efavirenz-blandingen blandes yderligere en lille mængde føde (ca. 2 tsk.) i den

tomme beholder, der røres rundt for at finfordele eventuelt resterende medicin, og dette administreres

til patienten. Der bør ikke indtages yderligere føde i op til 2 timer efter indgivelse af efavirenz.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/99/110/001 – 004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 28. maj 1999

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 23. april 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SUSTIVA 600 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 600 mg efavirenz.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver filmovertrukken tablet indeholder 249,6 mg lactose (i form af monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Mørkegule, kapselformede, præget med “SUSTIVA” på begge sider.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

SUSTIVA er indiceret til antiviral kombinationsbehandling af humant immundefektvirus -1 (hiv-1)

inficerede voksne, unge og børn fra 3 måneder og opefter, som vejer mindst 3,5 kg.

SUSTIVA er ikke tilstrækkeligt undersøgt hos patienter med fremskreden hiv-sygdom, det vil sige

patienter med CD4 tal < 50 celler/mm

, eller efter svigtende effekt af proteasehæmmerregimer (PI).

Selvom der ikke er dokumenteret krydsresistens mellem efavirenz og PI´ere, er der i øjeblikket ikke

tilstrækkelige data med hensyn til effekten af efterfølgende brug af PI-baseret kombinationsbehandling

efter svigtende effekt af regimer, der inkluderer SUSTIVA.

For et resumé af kliniske og farmakodynamiske oplysninger se pkt. 5.1.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen bør initieres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Efavirenz skal gives i kombination med andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.5).

For at forbedre tolerabiliteten af uønskede reaktioner fra nervesystemet anbefales dosering ved

sengetid (se pkt. 4.8).

Voksne og unge over 40 kg

Den anbefalede dosis af efavirenz i kombination med nukleosidanaloge reverse transkriptasehæmmere

(NRTIere) med eller uden en PIer (se pkt. 4.5) er 600 mg oralt 1 gang dagligt.

Efavirenz filmovertrukne tabletter er ikke egnede til børn, der vejer mindre end 40 kg. Der findes

efavirenz hårde kapsler til disse patienter.

Dosisjustering

Hvis efavirenz administreres sammen med voriconazol, skal vedligeholdelsesdosis af voriconazol øges

til 400 mg hver 12. time, og dosis af efavirenz skal reduceres med 50%, dvs. til 300 mg en gang

dagligt. Når behandlingen med voriconazol er ophørt, bør den initiale dosis af efavirenz genoptages

(se pkt. 4.5).

Hvis efavirenz administreres sammen med rifampicin til voksne, der vejer 50 kg eller derover, kan det

overvejes at øge dosis af efavirenz til 800 mg/dag (se pkt. 4.5).

Særlige populationer

Nyreinsufficiens

Efavirenz' farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1% af en

efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, så indvirkningen af nyreinsufficiens på

eliminationen af efavirenz bør være minimal (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Efavirenz’ sikkerhed og virkning hos børn under 3 måneder, eller børn der vejer under 3,5 kg, er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Leverinsufficiens

Patienter med mild leversygdom kan behandles med den normalt anbefalede dosis efavirenz.

Patienterne bør monitoreres omhyggeligt for dosisrelaterede bivirkninger, især symptomer fra

nervesystemet (se pkt. 4.3 og 4.4).

Indgivelsesmetode

Det anbefales, at SUSTIVA tages på tom mave. De forhøjede koncentrationer af efavirenz, som er

observeret efter administration af SUSTIVA sammen med mad, kan føre til en øgning i

bivirkningsfrekvensen (se pkt. 4.4 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med svær leverinsufficiens (Child Pugh klasse C) (se pkt. 5.2).

Efavirenz må ikke gives samtidigt med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

primozid, bepridil eller sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin) da konkurrence om CYP3A4 fra efavirenz kan resultere i hæmning af

metaboliseringen. Dette kan medføre risiko for alvorlige og/eller livstruende uønskede reaktioner [fx

hjertearytmier, forlænget sedation eller respirationsdepression] (se pkt. 4.5).

Elbasvir og grazoprevir bør ikke anvendes sammen med efavirenz på grund af potentiel signifikant

fald i plasmakoncentrationerne af elbasvir og grazoprevir (se pkt. 4.5).

Naturlægemidler som indeholder Prikbladet perikum (

Hypericum perforatum)

på grund af risiko for

reduktion i plasmakoncentrationer samt reduceret klinisk effekt af efavirenz (se pkt. 4.5).

Patienter med:

- pludseligt dødsfald eller medfødt forlængelse af QTc-intervallet på elektrokardiogrammer i familien

eller med alle andre kliniske tilstande, som vides at forlænge QTc-intervallet.

- symptomatisk hjertearytmi i anamnesen eller klinisk relevant bradykardi eller kongestivt hjertesvigt

ledsaget af nedsat venstre ventrikulær uddrivningsfraktion.

- alvorlig forstyrrelse af elektrolytbalancen, fx hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.

Patienter der tager lægemidler, som vides at forlænge QTc-intervallet (proarytmisk).

Disse lægemidler omfatter:

antiarytmika klasse IA og III

neuroleptika, antidepressiva

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner,

imidazol og triazol antimykotika

visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol)

cisaprid

flecainid

visse malariamidler

methadon.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Efavirenz må ikke bruges som eneste lægemiddel til behandling af hiv eller som eneste lægemiddel

føjes til et svigtende regime. Der forekommer hurtigt resistent virus, når efavirenz administreres som

monoterapi. Ved valg af nyt antiretroviralt lægemiddel til anvendelse i kombination med efavirenz

skal den potentielle, virale krydsresistens tages i betragtning (se pkt. 5.1).

Efavirenz og den faste kombinationstablet indeholdende efavirenz, emtricitabin og

tenofovirdisoproxil, bør ikke administreres samtidigt medmindre det er nødvendigt for dosisjustering

(fx ved samtidig behandling med rifampicin).

Samtidig administration af sofosbuvir/velpatasvir med efavirenz anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af velpatasvir/sofosbuvir/voxilaprevir med efavirenz anbefales ikke (se

pkt. 4.5).

Samtidig administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz kan medføre signikant fald i

plasmakoncentrationerne af glecaprevir og pibrentasvir og medføre nedsat terapeutisk effekt. Samtidig

administration af glecaprevir/pibrentasvir med efavirenz anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af

Ginkgo biloba

frarådes (se pkt. 4.5).

Ved ordinering af medicin til brug sammen med efavirenz, bør lægen rådføre sig med det pågældende

produktresumé.

Selv om en effektiv viral hæmning med antiretrovitral behandling har vist sig at reducere risikoen for

seksuel overføring væsentligt, kan en rest-risiko ikke udelukkes. Der bør derfor træffes forholdsregler

til at forhindre dette i overensstemmelse med nationale vejledninger.

Hvis et eller flere antiretrovirale lægemidler i et kombinationsregime afbrydes på grund af mistanke

om intolerance, skal samtidig seponering af alle antiretrovirale lægemidler alvorligt overvejes. De

antiretrovirale lægemidler skal reintroduceres på samme tid, efter symptomerne på intolerance er

forsvundet. Intermitterende monoterapi og sekventiel reintroduktion af antiretrovirale lægemidler kan

ikke tilrådes på grund af forøget risiko for selektion af resistent virus.

Udslæt

Der er rapporteret let til moderat udslæt i kliniske studier med efavirenz, og dette forsvinder

sædvanligvis ved fortsat behandling. Relevante antihistaminer og/eller kortikosteroider kan forbedre

tolerabiliteten og fremskynde udslættets forsvinden. Der er rapportert svært udslæt, ledsaget af

blæredannelse, fugtig afskalning eller ulceration hos færre end 1% af de patienter, der er behandlet

med efavirenz. Incidensen af erythema multiforme eller Stevens-Johnsons syndrom var ca. 0,1%.

Efavirenz skal seponeres hos patienter, der udvikler svært udslæt ledsaget af blæredannelse,

afskalning, mucosapåvirkning eller feber. Hvis behandlingen med efavirenz seponeres, skal det også

overvejes at afbryde behandlingen med andre antiretrovirale lægemidler for at undgå udvikling af

resistent virus (se pkt. 4.8).

Erfaring med efavirenz er begrænset hos patienter, hvor behandling med andre antiretrovirale

lægemidler fra NNRTI-klassen blev seponeret (se pkt. 4.8). Efavirenz bør ikke gives til patienter, som

har haft livstruende kutan reaktion (fx. Stevens-Johnsons syndrom), mens de fik en anden NNRTI.

Psykiatriske symptomer

Der er indberettet psykiatriske bivirkninger hos patienter, der er behandlet med efavirenz. Patienter

med psykiatriske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for disse alvorlige psykiatriske

bivirkninger. Specielt var alvorlig depression mere hyppig hos patienter med depression i anamnesen.

Efter markedsføring har der ligeledes været indberetninger vedrørende svær depression, selvmord,

vrangforestillinger, psykose-lignende opførsel og katatoni. Patienterne bør rådes til straks at kontakte

deres læge, hvis de oplever symptomer såsom svær depression, psykose eller selvmordstanker, med

henblik på vurdering af, om symptomerne er relaterede til brugen af efavirenz, og hvis dette er

tilfældet, for at beslutte hvorvidt risici ved fortsat behandling overstiger fordelene (se pkt. 4.8).

Symptomer fra nervesystemet

Symptomer, der inkluderer, men ikke er begrænsede til, svimmelhed, søvnløshed, søvnighed, nedsat

koncentrationsevne og abnorme drømme er hyppigt indberettede uønskede reaktioner hos patienter i

kliniske undersøgelser i behandling med efavirenz 600 mg dagligt (se pkt. 4.8). Symptomer fra

nervesystemet starter sædvanligvis inden for de første 1 - 2 dage af behandlingen og svinder

sædvanligvis efter de første 2 - 4 uger. Patienterne bør informeres om, at disse almindelige

bivirkninger sandsynligvis bedres ved fortsat behandling, og at de ikke er indikatorer for, at der

efterfølgende vil opstå nogle af de mindre hyppige psykiatriske symptomer.

Kramper

Der er set krampeanfald hos voksne og pædiatriske patienter i efavirenzbehandling, disse patienter

havde sædvanligvis krampeanfald i anamnesen. Patienter, som får krampestillende lægemidler, der

hovedsageligt metaboliseres i leveren, som fx phenytoin, carbamazepin og phenobarbital, kan have

brug for periodisk monitorering af plasmaniveauer. I en interaktionsundersøgelse sås lavere

carbamazepin plasmakoncentrationer, når carbamazepin blev administreret sammen med efavirenz (se

pkt. 4.5). Der bør udvises forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen.

Levertilfælde

Nogle få af de tilfælde af leversvigt, der er indberettet efter markedsføring, forekom hos patienter uden

leversygdom i anamnesen eller andre påviselige risikofaktorer (se pkt. 4.8). Monitorering af

leverenzymerne bør overvejes hos patienter uden hepatisk dysfunktion i anamnesen eller andre

risikofaktorer.

Forlænget QTc-interval

Der er set forlænget QTc-interval ved anvendelse af efavirenz (se pkt. 4.5 og 5.1).

Overvej alternativer til efavirenz, når dette administreres sammen med et lægemiddel med kendt risiko

torsade de pointes

, eller når det administreres til patienter med høj risiko for at få

torsade de

pointes

Administration af efavirenz sammen med mad kan øge efavirenzeksponeringen (se pkt. 5.2) og kan

føre til øget bivirkningshyppighed (se pkt. 4.8). Det anbefales, at efavirenz tages på tom mave, helst

ved sengetid.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af

symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede og/eller

fokale mycobakterielle infektioner og pneumoni fremkaldt af

pneumocystis jiroveci

(tidligere kendt

pneumocystis carinii

). Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling påbegyndes

efter behov. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret

at forekomme i forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være

mange måneder efter initiering af behandling.

Vægt og metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling.

Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i

visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation

mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i

blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal

behandles som klinisk indiceret.

Osteonekrose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-sygdom og/eller

hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler

(CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider,

alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever

ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

Særlige populationer

Leversygdom

Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2) og bør ikke

gives til patienter med moderat leverinsufficiens, da data er utilstrækkelige til at afgøre, om

dosisjustering er nødvendig. På grund af den omfattende cytokrom P450-medierede metabolisering af

efavirenz og den begrænsede kliniske erfaring hos patienter med kronisk leverlidelse, skal der udvises

forsigtighed ved administration af efavirenz til patienter med mild leverinsufficiens. Patienterne bør

monitoreres omhyggeligt med henblik på dosisrelaterede bivirkninger, specielt symptomer fra

nervesystemet. Der bør med jævne mellemrum udføres laboratorieundersøgelser med henblik på

vurdering af deres leversygdom (se pkt. 4.2).

Sikkerhed og effekt hos patienter med underliggende signifikant leversygdom er ikke fastlagt.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C, som får antiretroviral kombinationsbehandling, har øget

risiko for alvorlige og potentielt fatale leverbivirkninger. Patienter med eksisterende leverdysfunktion,

inkl. kronisk aktiv hepatitis har øget frekvens af leverfunktionsabnormaliteter under antiretroviral

kombinations-behandling og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis der er tegn på

forværring af leversygdom eller persisterende forhøjelser af serumtransaminaser til mere end 5 gange

den øvre grænse for normalområdet, skal fordelen ved fortsat behandling med efavirenz vurderes i

forhold til de ukendte risici ved signifikant levertoksicitet. Hos sådanne patienter bør det overvejes at

afbryde eler seponere behandlingen (se pkt. 4.8).

Hos patienter, der er behandlet med andre lægemidler, der sættes i forbindelse med levertoksicitet,

anbefales monitorering af leverenzymer. Ved samtidig antiviral behandling af Hepatitis B eller C,

henvises til det pågældende produktresumé.

Nyreinsufficiens

Farmakokinetikken af efavirenz er ikke undersøgt hos patienter med nyreinsufficiens; mindre end 1%

af en efavirenzdosis udskilles imidlertid uomdannet i urinen, og indvirkningen af nyreinsufficiens på

efavirenzeliminationen burde derfor være minimal (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaring med patienter

med svær nyreinsufficiens, og der anbefales omhyggelig sikkerhedsmonitoring i denne population.

Ældre patienter

Antallet af ældre patienter, der er vurderet i kliniske undersøgelser, er ikke tilstrækkeligt til at afgøre,

om de responderer anderledes end yngre patienter.

Pædiatrisk population

Efavirenz er ikke vurderet hos børn under 3 måneder og børn, som vejer mindre end 3,5 kg. Derfor bør

efavirenz ikke gives til børn under 3 måneder. Efavirenz filmovertrukne tabletter er ikke egent til børn,

som vejer mindre end 40 kg.

Udslæt er indberettet hos 59 ud af 182 børn (32%), der er blevet behandlet med efavirenz; udslættet

var alvorligt hos seks patienter. Profylakse med passende antihistaminer

Lactose

Patienter med sjældne, arvelige sygdomme som galactoseintolerance, en særlig for for lactasemangel

(Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Efavirenz inducerer CYP3A4, CYP2B6 og UGT1A1

in vivo

. Substrater for disse enzymer opnår

muligvis lavere plasmakoncentrationer, når de administreres sammen med efavirenz.

In vitro

hæmmer

efavirenz også CYP3A4. Teoretisk kan efavirenz derfor i begyndelsen øge eksponeringen for

CYP3A4-substrater, og forsigtighed er påkrævet ved samtidig administration af CYP3A4-substrater

med et snævert terapeutisk indeks (se pkt. 4.3). Efavirenz kan inducere CYP2C19 og CYP2C9. Der er

dog også blevet observeret hæmning

in vitro

, og nettoeffekten ved samtidig administration af

substrater for disse enzymer er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Efavirenzeksponeringen kan være øget, når det gives sammen med lægemidler (fx ritonavir) eller føde

(fx grapefrugtjuice), som hæmmer CYP3A4- eller CYP2B6-aktivitet. Lægemiddelstoffer eller

naturlægemidler (fx

Ginkgo biloba

og perikon, der inducerer disse enzymer, kan medføre nedsat

plasmakoncentration af efavirenz. Samtidig brug af perikon er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig

brug af

Ginkgo biloba

frarådes (se pkt. 4.4).

QT-forlængende lægemidler

Efavirenz er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af lægemidler (der kan medføre forlænget QTc-

interval og

torsade de pointes

) såsom: antiarytmika klasse IA og III, neuroleptika og antidepressiva,

visse antibiotika inklusive lægemidler fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner, imidazol og

triazol antimykotika, visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol), cisaprid, flecainid,

visse malariamidler og methadon (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

Kontraindikationer ved samtidig brug

Efavirenz må ikke administreres sammen med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

pimozid, bepridil eller sekalealkaloider (fx ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin), da hæmning af disses metabolisme kan føre til alvorlige livstruende hændelser (se

pkt. 4.3).

Elbasvir/grazoprevir

Samtidig administration af efavirenz med elbasvir/grazoprevir er kontraindiceret, da det kan medføre

tab af virologisk respons på elbasvir/grazoprevir. Dette tab skyldes signifikante fald i

plasmakoncentrationerne af elbasvir og grazoprevir forårsaget af induktion af CYP3A4. (se pkt. 4.3).

Perikon (Hypericum perforatum)

Samtidig administration af efavirenz og perikon eller naturlægemidler, der indeholder perikon, er

kontraindiceret. Plasmakoncentrationen af efavirenz kan reduceres ved samtidig anvendelse af

perikon. Dette skyldes perikons induktion af lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller

transportproteiner. Hvis patienten allerede tager perikon, skal dette seponeres og de virale niveauer

og evt. efavirenzkoncentrationen kontrolleres. Koncentrationen af efavirenz kan stige, når perikon

seponeres, og det kan være nødvendigt at justere dosis. Perikons induktionsevne kan vare ved i mindst

2 uger efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.3).

Andre interaktioner

Interaktion mellem efavirenz og proteasehæmmere, andre antiretrovirale lægemidler end

proteasehæmmere og andre ikke-antiretrovirale lægemidler ses i tabel 1 nedenfor (stigning vises som

"

↑", fald som "↓", ingen ændring som "↔" og én gang hver 8. eller 12. time som "q8h" eller "q12h").

Hvis muligt vises 90% eller 95% konfidensinterval i parentes. Undersøgelserne er udført hos raske

forsøgspersoner, hvis ikke andet er angivet.

Tabel 1: Interaktion mellem efavirenz og andre lægemidler hos voksne

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

ANTI-INFEKTIVA

Lægemidler mod hiv

Proteasehæmmere (PIer)

Atazanavir/ritonavir/efavirenz

(400 mg én gang dagligt/100 mg

én gang dagligt/600 mg én gang

dagligt, alle administreret

sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

9 til

17%* (

8 til

42%* (

31 til

Samtidig administration af

efavirenz og

atazanavir/ritonavir anbefales

ikke. Hvis samtidig

administration af atazanavir

og et NNRTI er nødvendig,

bør det overvejes at øge dosis

for både atazanavir og

ritonavir til henholdsvis 400

mg og 200 mg sammen med

efavirenz med tæt klinisk

monitorering.

Atazanavir/ritonavir/efavirenz

400 mg én gang dagligt/200 mg

én gang dagligt/600 mg én gang

dagligt, alle administreret

sammen med mad)

Atazanavir (pm):

AUC:

*/** (

10 til

*/** (

5 til

12*/** (

16 til

(CYP3A4-induktion).

* Ved sammenligning med

atazanavir 300 mg/ritonavir 100

mg én gang dagligt om aftenen

uden efavirenz. Dette fald i

atazanavirs C

kan have

negativ indflydelse på effekten af

atazanavir.

** Baseret på historisk

sammenligning.

Darunavir/ritonavir/efavirenz

(300 mg to gange dagligt*/100

mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

*lavere end anbefalede doser.

Tilsvarende resultater forventes

ved de anbefalede doser.

Darunavir:

AUC:

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

AUC:

(CYP3A4-hæmning)

Efavirenz i kombination med

darunavir/ritonavir

800/100 mg én gang dagligt

kan resultere i suboptimal

darunavir C

. Hvis efavirenz

skal bruges i kombination med

darunavir/ritonavir, bør

darunavir/ritonavir-regime på

600/100 mg to gange dagligt

anvendes. Denne kombination

bør anvendes med

forsigtighed.

Se også ritonavir nedenfor.

Fosamprenavir/ritonavir/efaviren

z (700 mg to gange dagligt/100

mg to gange dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler. Se også ritonavir

nedenfor.

Fosamprenavir/nelfinavir/efavire

Interaktion er ikke undersøgt.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Fosamprenavir/saquinavir/efavire

Interaktion er ikke undersøgt.

Anbefales ikke, da

eksponering over for begge

PI'er forventes at være

betydeligt nedsat.

Indinavir/efavirenz (800 mg

q8h/200 mg én gang dagligt)

Indinavir:

AUC: ↓ 31% (↓ 8 til ↓ 47)

↓ 40%

Der sås en lignende reduktion i

indinavireksponering, når

indinavir 1.000 mg q8h blev

givet sammen med efavirenz

600 mg dagligt.

(CYP3A4-induktion)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Selvom den kliniske

betydning af nedsat

indinavirkoncentration ikke er

fastslået, bør omfanget af den

observerede farmakokinetiske

interaktion tages i betragtning,

når der vælges et regime, der

både indeholder efavirenz og

indinavir.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz, når

det gives sammen med

indinavir eller

indinavir/ritonavir.

Se også ritonavir nedenfor.

Indinavir/ritonavir/efavirenz (800

mg to gange dagligt/100 mg to

gange dagligt/600 mg én gang

dagligt)

Indinavir:

AUC: ↓ 25% (↓ 16 til ↓ 32)

↓ 17% (↓ 6 til ↓ 26)

↓ 50% (↓ 40 til ↓ 59)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Geometrisk gennemsnitligt C

for indinavir (0,33 mg/l), når det

blev givet sammen med ritonavir

og efavirenz, var højere end det

gennemsnitlige historiske C

(0,15 mg/l), når indinavir blev

givet alene ved 800 mg q8h. Hos

hiv-1-inficerede patienter (n = 6)

var indinavirs og efavirenz'

farmakokinetik generelt

sammenlignelig med data fra

ikke-inficerede frivillige.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Lopinavir/ritonavir/bløde kapsler

eller oral opløsning/efavirenz

Lopinavir/ritonavirtabletter/efavir

(400/100 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

(500/125 mg to gange

dagligt/600 mg én gang dagligt)

Væsentligt fald i lopinavir-

eksponering.

Lopinavirkoncentrationer:

30-40%

Lopinavirkoncentrationer:

Samme som for

lopinavir/ritonavir 400/100 mg

to gange dagligt uden efavirenz.

Sammen med efavirenz bør en

øgning af dosis for

lopinavir/ritonavir blød kapsel

eller oral opløsning på 33%

overvejes (4 kapsler/~ 6,5 ml

to gange dagligt i stedet for 3

kapsler/5 ml to gange dagligt).

Forsigtighed tilrådes, da denne

dosisjustering kan være

utilstrækkelig hos nogle

patienter. Dosering af

lopinavir/ritonavirtabletter bør

øges til 500/125 mg to gange

dagligt, når de administreres

sammen med efavirenz

600 mg én gang dagligt. Se

også ritonavir nedenfor.

Nelfinavir/efavirenz

(750 mg q8h/600 mg én gang

dagligt)

Nelfinavir:

AUC: ↑ 20% (↑ 8 til ↑ 34)

↑ 21% (↑ 10 til ↑ 33)

Kombinationen var generelt

veltolereret.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Ritonavir/efavirenz

(500 mg to gange dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Ritonavir:

AUC morgen: ↑ 18% (↑ 6 til ↑

AUC aften: ↔

morgen: ↑ 24% (↑ 12 til ↑

aften: ↔

morgen: ↑ 42% (↑ 9 til ↑

aften:

↑ 24% (↑ 3 til ↑ 50)

Efavirenz:

AUC: ↑ 21% (↑ 10 til ↑ 34)

↑ 14% (↑ 4 til ↑ 26)

↑ 25% (↑ 7 til ↑ 46)

(hæmning af CYP-medieret

oxidativ metabolisme).

Når efavirenz blev givet sammen

med ritonavir 500 mg eller

600 mg to gange dagligt, var

kombinationen ikke veltolereret

(bl.a. forekom svimmelhed,

kvalme, paræstesier og forhøjede

leverenzymer).

Tilstrækkelige data vedrørende

tolerans af efavirenz sammen

med ritonavir 100 mg i lav dosis

(én eller to gange dagligt) er ikke

tilgængelige.

Når efavirenz gives sammen

med ritonavir i lav dosis, bør

muligheden for stigning i

incidensen af efavirenz-

associerede bivirkninger

overvejes på grund af eventuel

farmakodynamisk interaktion.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Saquinavir/ritonavir/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling. Se

også ritonavir ovenfor. Brug

af efavirenz sammen med

saquinavir som eneste

proteasehæmmer anbefales

ikke.

CCR5-antagonist

Maraviroc/efavirenz

(100 mg to gange dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Maraviroc:

45% (

38 til

51% (

37 til

Koncentrationen af efavirenz er

ikke målt, ingen effekt forventes.

Se produktresuméet for

lægemiddel indeholdende

maraviroc.

Intergrasehæmmer af genoverførelse

Raltegravir/efavirenz

(400 mg enkeltdoser/ - )

Raltegravir:

AUC:

(UGT1A1-induktion)

Dosisjustering er ikke

nødvendig for raltegravir.

NRTIer og NNRTIer

NRTIer/efavirenz

Der er ikke udført specifikke

interaktionsundersøgelser med

efavirenz og NRTIer ud over

lamivudin, zidovudin og

tenofovirdisoproxil. Der

forventes ingen klinisk

signifikante interaktioner, da

NRTIer metaboliseres ad en

anden vej end efavirenz, og det

vil være usandsynligt, at disse vil

konkurrere om de samme

etaboliseringsenzymer og

eliminationsveje.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

NNRTIer/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Da anvendelse af to af

NNRTIerne ikke viste sig at

være gunstig med hensyn til

effektivitet og sikkerhed,

anbefales samtidig

administration af efavirenz og

en anden NNRTI ikke.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Lægemidler mod hepatitis C-virus

Boceprevir/efavirenz

(800 mg 3 gange dagligt/600 mg

en gang dagligt)

Boceprevir:

AUC: ↔ 19%*

: ↔ 8%

↓ 44%

Efavirenz:

AUC: ↔ 20%

: ↔ 11%

(CYP3A-induktion – indvirkning

på boceprevir)

*0-8 timer

Ingen indvirkning (↔) svarer til

et fald i estimeret

gennemsnitsratio på ≤20% eller

stigning i estimeret

gennemsnitsratio på ≤25%

Boceprevirs

plasmakoncentration faldt, når

det blev administreret sammen

med efavirenz. Den kliniske

konsekvens af denne

reduktion i boceprevirs dal-

plasmakoncentration er ikke

blevet vurderet direkte.

Telaprevir/efavirenz

(1,125 mg q8h/600 mg en gang

dagligt)

Telaprevir (i forhold til 750 mg

q8h):

AUC:

↓ 18% (↓ 8 til ↓ 27)

↓ 14% (↓ 3 til ↓ 24)

: ↓ 25% (↓ 14 til ↓ 34)

Efavirenz:

AUC:

↓ 18% (↓ 10 til ↓ 26)

: ↓ 24% (↓ 15 til ↓ 32)

↓ 10% (↑ 1 til ↓ 19)

(CYP3A-induktion forårsaget af

efavirenz)

Hvis efavirenz og telaprevir

administreres samtidigt, skal

der gives telaprevir 1,125 mg

hver 8. time.

Simeprevir/efavirenz

(150 mg en gang dagligt/600 mg

en gang dagligt)

Simeprevir:

AUC: ↓ 71% (↓ 67 til ↓ 74)

: ↓ 51% (↓ 46 til ↓ 56)

↓ 91% (↓ 88 til ↓ 92)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ingen indvirkning (↔) svarer til

et fald i estimeret

gennemsnitsratio på ≤20% eller

en stigning på ≤25%

(CYP3A4-induktion)

Samtidig administration af

simeprevir og efavirenz

resulterede i signifikant nedsat

plasma-simeprevir som følge

af CYP3A-induktion

forårsaget af efavirenz, hvilket

kan resultere i et tab af

terapeutisk effekt af

simeprevir. Samtidig

administration af simeprevir

og efavirenz frarådes.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Sofosbuvir/velpatasvir

↔sofosbuvir

↓velpatasvir

↔efavirenz

Samtidig administration af

sofosbuvir/velpatasvir med

efavirenz medførte et fald (ca.

50%) ved systemisk

eksponering af velpatasvir.

Virkningsmekanismen for

velpatasvir er induktion af

efavirenz af CYP3A og

CYP2B6. Samtidig

administration af

sofosbuvir/velpatasvir med

efavirenz anbefales ikke. Se

ordineringsoplysningerne for

sofosbuvir/velpatasvir for

yderligere information.

Velpatasvir/sofosbuvir/voxilaprev

↓velpatasvir

↓voxilaprevir

Samtidig administration af

velpatasvir/sofosbuvir/voxilap

revir med efavirenz anbefales

ikke, da det kan medføre fald i

koncentrationerne af

velpatasvir og voxilaprevir. Se

ordineringsoplysningerne for

velpatasvir/sofosbuvir/voxilap

revir for yderligere

information.

Proteasehæmmer:

Elbasvir/grazoprevir

↓elbasvir

↓grazoprevir

↔efavirenz

Samtidig administration af

efavirenz med

elbasvir/grazoprevir er

kontraindiceret, da det kan

medføre tab af virologisk

respons på

elbasvir/grazoprevir. Dette tab

skyldes signifikante fald i

plasmakoncentrationerne af

elbasvir og grazoprevir

forårsaget af induktion af

CYP3A4. Se

ordineringsoplysningerne for

elbasvir/grazoprevir for

yderligere information.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Glecaprevir/pibrentasvir

↓glecaprevir

↓pibrentasvir

Samtidig administration af

glecaprevir/pibrentasvir med

efavirenz kan medføre

signifikant fald i

plasmakoncentrationerne af

glecaprevir og pibrentasvir og

medføre nedsat terapeutisk

effekt. Samtidig

administration af glecaprevir

pibrentasvir med efavirenz

anbefales ikke. Se

ordineringsoplysningerne for

glecaprevir/pibrentasvir for

yderligere information.

Antibiotika

Azithromycin/efavirenz

(600 mg enkeltdosis/400 mg én

gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Clarithromycin/efavirenz

500 mg q12h/400 mg én gang

dagligt)

Clarithromycin:

AUC: ↓ 39% (↓ 30 til ↓ 46)

: ↓ 26% (↓ 15 til ↓ 35)

Clarithromycins 14-

hydroxymetabolit:

AUC: ↑ 34% (↑ 18 til ↑ 53)

↑ 49%

↑ 32 til ↑ 69)

Efavirenz:

AUC: ↔

↑ 11% (↑ 3 til ↑ 19)

(CYP3A4-induktion)

Udslæt forekom hos 46% af de

ikke-inficerede frivillige, der fik

efavirenz og clarithromycin.

Den kliniske betydning af

disse ændringer i

clarithromycins

plasmakoncentration er ikke

kendt. Alternativer til

clarithromycin (fx

azithromycin) kan overvejes.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Andre makrolidantibiotika

(fx erythromycin)/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling.

Antimykobakterielle lægemidler

Rifabutin/efavirenz

(300 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Rifabutin:

AUC: ↓ 38% (↓ 28 til ↓ 47)

↓ 32% (↓ 15 til ↓ 46)

↓ 45% (↓ 31 til ↓ 56)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↓ 12% (↓ 24 til ↑ 1)

(CYP3A4-induktion)

Den daglige dosis rifabutin

bør øges med 50%, når det

administreres sammen med

efavirenz. Overvej fordobling

af rifabutindosis i regimer,

hvor rifabutin gives 2 eller 3

gange om ugen sammen med

efavirenz. Den kliniske effekt

af denne dosisjustering er ikke

tilstrækkeligt evalueret. Der

skal tages individuelle hensyn

til tolerabilitet og virologisk

respons ved dosisjustering (se

pkt. 5.2).

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Rifampicin/efavirenz

(600 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

AUC: ↓ 26% (↓ 15 til ↓ 36)

↓ 20% (↓ 11 til ↓ 28)

↓ 32% (↓ 15 til ↓ 46)

(CYP3A4- og CYP2B6-

induktion)

Taget sammen med rifampicin

kan øgning af efavirenzdosis

til 800 mg dagligt hos voksne,

der vejer 50 kg eller derover,

give samme eksponering som

en daglig dosis på 600 mg

taget uden rifampicin. Den

kliniske effekt af denne

dosisjustering er ikke blevet

tilstrækkeligt evalueret. Der

skal tages hensyn til

individuel tolerans og

virologisk respons, når dosis

justeres (se pkt. 5.2).

Dosisjustering er ikke

nødvendig for rifampicin,

inklusive 600 mg.

Antimykotika

Itraconazol/efavirenz

(200 mg hver 12. time/600 mg én

gang dagligt)

Itraconazol:

AUC:

↓ 39% (↓ 21 til ↓ 53)

: ↓ 37% (↓ 20 til ↓ 51)

↓ 44% (↓ 27 til ↓ 58)

(fald i

itraconazolkoncentrationen:

CYP3A4-induktion)

Hydroxyitraconazol:

AUC: ↓ 37% (↓ 14 til ↓ 55)

: ↓ 35% (↓ 12 til ↓ 52)

↓ 43% (↓ 18 til ↓ 60)

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk forandring.

Da dosisrekommandation for

itraconazol ikke kan gives, bør

alternativ antimykotisk

behandling overvejes.

Posaconazol/efavirenz

--/400 mg én gang dagligt

Posaconazol:

AUC:

↓ 50%

↓ 45%

(UDP-G-induktion)

Samtidig anvendelse af

posaconazol og efavirenz bør

undgås medmindre fordelen

for patienten opvejer risikoen.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Voriconazol/efavirenz

(200 mg to gange dagligt/400 mg

én gang dagligt)

Voriconazol/efavirenz

(400 mg to gange dagligt/300 mg

én gang dagligt)

Voriconazol:

AUC:

↓ 77%

↓ 61%

Efavirenz:

AUC:

↑ 44%

↑ 38%

Voriconazol:

AUC:

↓ 7% (↓ 23 til ↑ 13)*

↑ 23% (↓ 1 til ↑ 53)*

Efavirenz:

AUC:

↑ 17% (↑ 6 til ↑ 29)**

: ↔**

*sammenlignet med 200 mg

alene to gange dagligt

**sammenlignet med 600 mg

alene én gang dagligt

(kompetitiv hæmning af oxidativ

metabolisme)

Når efavirenz administreres

sammen med voriconazol, bør

vedligeholdelsesdosis for

voriconazol øges til 400 mg to

gange dagligt, og efavirenz-

dosis skal reduceres med 50%,

dvs. 300 mg én gang dagligt.

Når behandling med

voriconazol ophører, bør den

initiale dosering for efavirenz

genoptages.

Fluconazol/efavirenz

(200 mg én gang dagligt/400 mg

én gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Ketoconazol og andre imidazol-

antimykotika

Interaktion er ikke undersøgt.

Data er ikke tilgængelige

mhp. doseringsanbefaling.

Malariamidler

Artemether/lumefantrin/efavirenz

(20/120 mg tablet, 6 doser af 4

tabletter over 3 dage/600 mg en

gang dagligt)

Artemether:

AUC: ↓ 51%

Dihydroartemisinin:

AUC: ↓ 46%

Lumefantrin:

AUC: ↓ 21%

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↓ 17%

: ↔

(CYP3A4-induktion)

Forsigtighed tilrådes når

efavirenz og

artemether/lumefantrin-

tabletter tages samtidigt, da

fald i koncentrationen af

artemether,

dihydroartemisinin eller

lumefantrin kan resultere i

nedsat effekt mod malaria.

Atovaquon og proguanil

hydrochlorid/efavirenz

(250/100 mg enkeltdosis/600 mg

én gang dagligt)

Atovaquon:

AUC:

75% (

62 til

: ↓ 44% (↓ 20 til ↓ 61)

Proguanil:

AUC:

43% (

7 til

: ↔

Samtidig anvendelse af

atovaquon/proguanil og

efavirenz bør undgås.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

ANTACIDA

Aluminiumhydroxid-

magnesiumhydroxid-simeticon

antacida/efavirenz

(30 ml enkeltdosis/400 mg

enkeltdosis)

Famotidin/efavirenz

(40 mg enkeltdosis/400 mg

enkeltdosis)

Hverken aluminium-

/magnesiumhydroxidantacida

eller famotidin ændrede

absorptionen af efavirenz.

Samtidig administration af

efavirenz og lægemidler, som

ændrer gastrisk pH, forventes

ikke at påvirke absorptionen

af efavirenz.

ANXIOLYTIKA

Lorazepam/efavirenz

(2 mg enkeltdoser/600 mg én

gang dagligt)

Lorazepam:

AUC:

↑ 7% (↑ 1 til ↑ 14)

↑ 16% (↑ 2 til ↑ 32)

Disse forandringer anses ikke for

at være klinisk signifikante.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

ANTIKOAGULANTIA

Warfarin/efavirenz

Acenocoumarol/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Efavirenz kan medføre stigning

eller fald i warfarins eller

acenocoumarols

plasmakoncentration og

virkning.

Dosisjustering af warfarin

eller acenocoumarol kan være

nødvendig.

ANTIKONVULSIVA

Carbamazepin/efavirenz

(400 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Carbamazepin:

AUC:

↓ 27% (↓ 20 til ↓ 33)

: ↓ 20% (↓ 15 til ↓ 24)

: ↓ 35% (↓ 24 til ↓ 44)

Efavirenz:

AUC: ↓ 36% (↓ 32 til ↓ 40)

: ↓ 21% (↓ 15 til ↓ 26)

↓ 47% (↓ 41 til ↓ 53)

(fald i carbamazepin-

koncentrationen: CYP3A4-

induktion; fald i efavirenz-

koncentrationen: CYP3A4- og

CYP2B6-induktion).

Steady-state AUC, C

og C

for den aktive

carbamazepinepoxid-metabolit

forblev uændret. Samtidig

administration af højere doser af

enten efavirenz eller

carbamazepin er ikke undersøgt.

Dosisrekommandation kan

ikke gives. Et alternativt

antikonvulsivum bør

overvejes. Carbamazepins

plasmakoncentration bør

monitoreres regelmæssigt.

Phenytoin, phenobarbital og

andre antikonvulsiva, som er

substrater for CYP-isoenzymer

Interaktion er ikke undersøgt.

Plasmakoncentrationen for

phenytoin, phenobarbital og

andre antikonvulsiva, som er

substrater for CYP-isoenzymer,

kan eventuelt falde eller stige,

når disse administreres samtidigt

med efavirenz.

Når efavirenz administreres

sammen med et

antikonvulsivum, som er et

substrat for CYP-isoenzymer,

bør regelmæssig monitorering

af antikonvulsiva-

koncentrationen foretages.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Valproinsyre/efavirenz (250 mg

to gange dagligt/600 mg én gang

dagligt)

Ingen klinisk signifikant effekt

på efavirenz' farmakokinetik.

Begrænsede data antyder, at der

ikke er klinisk signifikant effekt

på valproinsyres farmakokinetik.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Patienterne bør monitoreres

mhp. kontrol af krampeanfald.

Vigabatrin/efavirenz

Gabapentin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Der forventes ingen klinisk

signifikante interaktioner, da

vigabatrin og gabapentin

udelukkende elimineres uændret

i urinen, og derfor konkurrerer

de sandsynligvis ikke om de

samme metaboliske enzymer og

eliminationsveje som efavirenz.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

ANTIDEPRESSIVA

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIer)

Sertralin/efavirenz

(50 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Sertralin:

AUC:

↓ 39% (↓ 27 til ↓ 50)

: ↓ 29% (↓ 15 til ↓ 40)

: ↓ 46% (↓ 31 til ↓ 58)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↑ 11% (↑ 6 til ↑ 16)

: ↔

(CYP3A4-induktion)

Øgning af sertralindosis bør

baseres på klinisk respons.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Paroxetin/efavirenz

(20 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Fluoxetin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt. Da

fluoxetin har samme metaboliske

profil som paroxetin, dvs. stærk

CYP2D6-hæmmende virkning,

forventes samme mangel på

interaktion for fluoxetin.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Noradrenalin og dopamin genoptagelseshæmmer

Bupropion/efavirenz

[150 mg enkeltdosis (som

depot)/600 mg én gang dagligt]

Bupropion:

AUC:

55% (

48 til

: ↓ 34% (↓ 21 til ↓ 47)

Hydroxybupropion:

AUC: ↔

: ↑ 50% (↑ 20 til ↑ 80)

(CYP2B6induktion)

Øgning af bupropiondosis bør

baseres på klinisk respons,

men den maksimale

anbefalede bupropiondosis bør

ikke overskrides.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

ANTIHISTAMINER

Cetirizin/efavirenz

(10 mg enkeltdoser/600 mg én

gang dagligt)

Cetirizin:

AUC: ↔

: ↓ 24% (↓ 18 til ↓ 30)

Disse ændringer anses ikke for at

være klinisk signifikante.

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

KARDIOVASKULÆRE LÆGEMIDLER

Calciumantagonister

Diltiazem/efavirenz

(240 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Diltiazem:

AUC:

↓ 69% (↓ 55 til ↓ 79)

: ↓ 60% (↓ 50 til ↓ 68)

: ↓ 63% (↓ 44 til ↓ 75)

Desacetyl diltiazem:

AUC: ↓ 75% (↓ 59 til ↓ 84)

: ↓ 64% (↓ 57 til ↓ 69)

↓ 62% (↓ 44 til ↓ 75)

N-monodesmethyl diltiazem:

AUC: ↓ 37% (↓ 17 til ↓ 52)

↓ 28% (↓ 7 til ↓ 44)

↓ 37% (↓ 17 ti

↓ 52)

Efavirenz:

AUC:

↑ 11% (↑ 5 til ↑ 18)

↑ 16% (↑ 6 til ↑ 26)

: ↑ 13% (↑ 1 til ↑ 26)

(CYP3A4-induktion)

Stigningen i efavirenz'

farmakokinetiske parametre

anses ikke for at være klinisk

signifikant.

Dosisjustering af diltiazem

bør foretages ud fra klinisk

respons (se SPC for

diltiazem). Dosisjustering er

ikke nødvendig for efavirenz.

Verapamil, felodipin, nifedipin

og nicardipin

Interaktion er ikke undersøgt.

Når efavirenz gives sammen med

en kalciumkanalblokker, som er

et substrat for CYP3A4-enzymet,

kan kalciumkanalblokkerens

plasmakoncentration potentielt

blive reduceret.

Dosisjustering af

kalciumkanalblokkere bør

foretages ud fra klinisk

respons (se SPC for

kalciumkanalblokkeren).

LIPIDSÆNKENDE LÆGEMIDLER

HMG Co-A reduktasehæmmere

Atorvastatin/efavirenz

(10 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Atorvastatin:

AUC: ↓ 43% (↓ 34 til ↓ 50)

↓ 12% (↓ 1 til ↓ 26)

2-hydroxy atorvastatin:

AUC: ↓ 35% (↓ 13 til ↓ 40)

↓ 13% (↓ 0 til ↓ 23)

4-hydroxy atorvastatin:

AUC: ↓ 4% (↓ 0 til ↓ 31)

↓ 47% (↓ 9 til ↓ 51)

Totalt aktive HMG Co-A

reduktasehæmmere:

AUC:

↓ 34% (↓ 21 til ↓ 41)

↓ 20% (↓ 2 til ↓ 26)

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af atorvastatin

kan være påkrævet (se SPC

for atorvastatin).

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Pravastatin/efavirenz

(40 mg én gang dagligt/600 mg

én gang dagligt)

Pravastatin:

AUC:

↓ 40% (↓ 26 til ↓ 57)

↓ 18% (↓ 59 til ↑ 12)

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af pravastatin

kan være påkrævet (se SPC

for pravastatin).

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Simvastatin/efavirenz

(40 mg én gang dagligt/600 én

gang dagligt)

Simvastatin:

AUC: ↓ 69% (↓ 62 til ↓ 73)

: ↓ 76% (↓ 63 til ↓ 79)

Simvastatinsyre:

AUC: ↓ 58% (↓ 39 til ↓ 68)

: ↓ 51% (↓ 32 til ↓ 58)

Totalt aktive HMG Co-A

reduktasehæmmere:

AUC: ↓ 60% (↓ 52 til ↓ 68)

↓ 62% (↓ 55 til ↓ 78)

(CYP3A4-induktion)

Samtidig administration af

efavirenz og atorvastatin,

pravastatin eller simvastatin

påvirkede ikke efivarenz' AUC-

eller C

-værdier.

Kolesterolniveauerne bør

monitoreres regelmæssigt.

Dosisjustering af simvastatin

kan være påkrævet (se SPC

for simvastatin).

Dosisjustering er ikke

nødvendig for efavirenz.

Rosuvastatin/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Rosuvastatin udskilles i stor

udstrækning uændret via fæces,

interaktion med efavirenz

forventes derfor ikke.

Dosisjustering er ikke

nødvendig for disse

lægemidler.

HORMONELLE KONTRACEPTIVA

Oral:

Ethinylestradiol +

norgestimat/efavirenz (0,035 mg

+ 0,25 mg én gang dagligt/600

mg én gang dagligt)

Ethinylestradiol:

AUC: ↔

: ↔

↓ 8% (↑ 14 til ↓ 25)

Norelgestromin (aktiv

metabolit):

AUC:

↓ 64% (↓ 62 til ↓ 67)

: ↓ 46% (↓ 39 til ↓ 52)

: ↓ 82% (↓ 79 til ↓ 85)

Levonorgestrel (aktiv metabolit):

AUC: ↓ 83% (↓ 79 til ↓ 87)

: ↓ 80% (↓ 77 til ↓ 83)

↓ 86% (↓ 80 til ↓ 90)

(induktion af metabolisme).

Efavirenz: Ingen klinisk

signifikant interaktion.

Den kliniske signifikans af disse

påvirkninger er ikke kendt.

En pålidelig kontraceptiv

barrieremetode skal anvendes

som supplement til

hormonelle kontraceptiva (se

pkt. 4.6).

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

Injektion:

Depomedroxyprogesteronacetat

(DMPA)/efavirenz (150 mg

enkeltdosis DMPA

intramuskulært)

I en 3-måneders

interaktionsundersøgelse af

lægemidlerne sås ingen

signifikante forskelle i MPA's

farmakokinetiske parametre

mellem de forsøgspersoner, der

fik antiretroviral behandling

indeholdende efavirenz og de

forsøgspersoner, der ikke fik

antiretroviral behandling.

Lignende resultater blev

observeret af andre

investigatorer, selvom MPA's

plasmakoncentration varierede

mere i den anden undersøgelse. I

begge undersøgelser forblev

progesteronkoncentrationen i

plasma lav hos de

forsøgspersoner, der fik

efavirenz og DMPA, forenelig

med suppression af ovulationen.

På grund af den begrænsede

tilgængelige information skal

der anvendes en pålidelig

kontraceptiv barrieremetode

som supplement til

hormonelle kontraceptiva (se

pkt. 4.6).

Implantat: Etonogestrel/efavirenz

Der kan forventes nedsat

eksponering for etonogestrel

(CYP3A4-induktion). Der har

efter markedsføring været

enkelte rapporter om

kontraceptivt svigt af

etonogestrel hos efavirenz-

eksponerede patienter.

Der skal anvendes en pålidelig

kontraceptiv barrieremetode

som supplement til

hormonelle kontraceptiva (se

pkt. 4.6).

IMMUNSUPPRESSIVA

Immunsuppressiva metaboliseres

via CYP3A4 (fx ciclosporin,

tacrolimus, sirolimus)/efavirenz

Interaktion er ikke undersøgt.

Nedsat eksponering af det

immunsuppressive lægemiddel

kan forventes (CYP3A4-

induktion). Disse

immunsuppressiva forventes

ikke at påvirke efavirenz'

eksponering.

Dosisjustering kan være

nødvendig for det

immunsuppressive

lægemiddel. Tæt monitorering

af de immunsuppressive

koncentrationer anbefales i

mindst 2 uger (indtil stabil

koncentration er nået), når

behandling med efavirenz

igangsættes eller seponeres.

Lægemidler i henhold til

terapeutisk område

(dosis)

Indvirkning på

lægemiddelkoncentrationen,

gennemsnitlig ændring (%) i

AUC, C

max

, C

min

med

konfidensintervaller hvis

muligt

a

(mekanisme)

Anbefaling vedrørende

samtidig administration med

efavirenz

OPIOIDER

Methadon/efavirenz

(stabil vedligeholdelse, 35-100

mg én gang dagligt/600 mg én

gang dagligt)

Methadon:

AUC: ↓ 52% (↓ 33 til ↓ 66)

↓ 45% (↓ 25 til ↓ 59)

(CYP3A4-induktion).

I en undersøgelse med hiv-

inficerede brugere af intravenøse

stoffer resulterede samtidig

administration af efavirenz og

methadon i nedsat

plasmakoncentration af

methadon og

abstinenssymptomer.

Methadondosis øgedes med

gennemsnitligt 22% for at

mildne abstinenssymptomerne.

Samtidig administration med

efavirenz bør undgås på grund

af risikoen for forlængelse af

QTc-intervallet (se pkt. 4.3).

Buprenorphin/naloxon/efavirenz

Buprenorphin:

AUC: ↓ 50%

Norbuprenorphin:

AUC:

↓ 71%

Efavirenz:

Ingen klinisk signifikant

farmakokinetisk interaktion.

På trods af faldet i

buprenorphineksponering

udviste ingen patienter

abstinenssymptomer.

Dosisjustering af buprenorphin

eller efavirenz er måske ikke

nødvendig, når disse gives

samtidigt.

90% konfidensinterval med mindre andet er angivet.

95% konfidensinterval.

Andre interaktioner: Efavirenz binder ikke til cannabinoidreceptorer. Med nogle screnning-analyser er

der blevet rapporteret falsk-positive resultater for cannabinoid i urinprøver hos ikke-inficerede og hiv-

inficerede personer, som fik efavirenz. I sådanne tilfælde anbefales det at udføre bekræftende analyser

ved en mere specifik metode, såsom gaskromatografi/massespektrometri.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kontraception hos mænd og kvinder

Barrierekontraception bør altid anvendes sammen med andre kontraceptiva (fx orale eller andre

hormonelle kontraceptiva, se pkt. 4.5). Det anbefales at tage passende forholdsregler vedr.

kontraception i 12 uger efter seponering, da efavirenz har en lang halveringstid.

Graviditet

Efavirenz bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver denne

behandling. Kvinder i den fertile alder skal have foretaget graviditetstest, før behandling med

efavirenz initieres (se pkt. 5.3).

Der har været 7 retrospektive rapporter om fund svarende til neuralrørsdefekter, herunder

meningomyelocele, alle hos mødre, der i første trimester havde været eksponeret for efavirenzholdige

regimer (eksklusive efavirenzholdige kombinationstabletter i faste doser). Der er rapporteret om

yderligere to tilfælde (1 prospektivt og 1 retrospektivt), herunder hændelser svarende til

neuralrørsdefekter, med fastdosis-kombinationstabletten indeholdende efavirenz, emtricitabin og

tenofovirdisoproxilfumarat. Der er ikke konstateret årsagssammenhæng mellem disse hændelser og

brugen af efavirenz, og fællesnævneren er ukendt. Da neuralrørsdefekter forekommer inden for de

første 4 uger af fosterudviklingen (hvor de neurale rør lukkes), vedrører denne potentielle risiko

kvinder, der eksponeres for efavirenz i graviditetens første trimester.

Fra juli 2013 har Antiretroviral Pregnancy Registry (APR) modtaget prospektive rapporter om

904 graviditeter, der har været eksponeret for efavirenzholdige regimer i første trimester, og som

resulterede i 766 levendefødsler. Der blev rapporteret om ét barn med neuralrørsdefekt, og frekvensen

og mønsteret for andre fødselsdefekter var de samme som hos børn, der havde været eksponeret for

regimer uden efavirenz samt hos hiv-negative kontroller. Incidensen af neuralrørsdefekt i befolkningen

generelt er 0,5-1 tilfælde pr. 1.000 levendefødsler.

Misdannelser er set hos fostre fra efavirenzbehandlede aber (se pkt. 5.3).

Amning

Efavirenz udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for virkningen af efavirenz hos

nyfødte/spædbørn. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Amning skal ophøre under behandling

med efavirenz. For at undgå overførsel af hiv anbefales det, at hiv-smittede kvinder ikke ammer deres

børn under nogen omstændigheder.

Fertilitet

Effekten af efavirenz på han- og hunrotters fertilitet er kun blevet vurderet ved doser, hvor der blev

opnået systemisk lægemiddeleksponering, der svarede til eller lå under den eksponering, der opnås hos

mennesker på baggrund af de anbefalede doser af efavirenz. I disse undersøgelser hæmmede efavirenz

ikke parring eller fertilitet hos han- eller hunrotter (doser op til 100 mg/kg/to gange dagligt) og

påvirkede ikke de behandlede hanrotters sperma eller afkom (doser op til 200 mg/to gange dagligt).

Forplantningsevnen var ikke påvirket hos afkom af hunrotter, der havde fået efavirenz.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Efavirenz kan forårsage svimmelhed, nedsat koncentrationsevne og/ellerdøsighed. Patienterne skal

informeres om at undgå potentielt farlige opgaver som fx at føre motorkøretøj eller betjene maskiner,

hvis de oplever disse symptomer.

4.8

Bivirkninger

Efavirenz er undersøgt hos mere end 9.000 patienter. Hos en undergruppe på 1.008 patienter, som fik

600 mg efavirenz dagligt i kombination med PI´ere og/eller NRTI´ere i kontrollerede kliniske

undersøgelser, var de hyppigst rapporterede bivirkninger af mindst moderat sværhedsgrad, rapporteret

hos mindst 5% af patienterne: Udslæt (11,6%), svimmelhed (8,5%), kvalme (8,0%), hovedpine (5,7%)

og træthed (5,5%). De væsentligste bivirkninger i forbindelse med efavirenz er udslæt og symptomer

fra nervesystemet. Symptomer fra nervesystemet starter sædvanligvis hurtigt efter initiering af

behandling og forsvinder generelt efter de første 2-4 uger. Svære hudreaktioner som Stevens Johnsons

syndrom og erythema multiforme; psykiske bivirkninger inklusive svær depression, selvmord og

psykoselignende adfærd samt krampeanfald er rapporteret hos patienter, der er blevet behandlet med

efavirenz. Administration af efavirenz sammen med mad kan øge efavirenzeksponeringen og kan føre

til øget hyppighed af bivirkninger (se pkt. 4.4).

Langtidssikkerhedsprofilen for regimer indeholdende efavirenz blev evalueret i en kontrolleret

undersøgelse (006), hvor patienter behandledes med enten efavirenz + zidovudin + lamivudin

(n = 412, medianvarighed 180 uger), eller efavirenz + indinavir (n = 415, medianvarighed 102 uger)

eller indinavir + zidovudin + lamivudin (n = 401, medianvarighed 76 uger). I dette studie var

langtidsbrug af efavirenz ikke forbundet med nogen nye sikkerhedsproblemer.

Bivirkningstabel

Moderate eller mere alvorlige bivirkninger, hvor der mindst er en mulig forbindelse til

behandlingsregimet (baseret på investigator tilskrivning), som er rapporteret i kliniske undersøgelser

for efavirenz i anbefalede doser i kombinationsbehandling (n = 1.008) er anført nedenfor. I tabellen er

også inkluderet bivirkninger i kursiv, som er set efter markedsføring i antiretrovirale

behandlingsregimer med efavirenz. Frekvens defineres ved brug af følgende konvention: Meget

almindelig (≥ 1/10); Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); Sjælden

(≥ 1/10.000 til < 1/1.000); eller Meget sjælden (< 1/10.000).

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hypertriglyceridæmi*

Ikke almindelig

Hyperkolesterolæmi*

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Abnorme drømme, angst, depression, insomni*

Ikke almindelig

Affektlabilitet, aggression, konfusion, eufori,

hallucinationer, mani, paranoia,

psykose

suicidalforsøg, suicidaltanker, katatoni*

Sjælden

Vrangforestillinger

‡‡

neuroser

‡‡

selvmord

‡‡

Nervesystemet

Almindelig

Cerebellar koordinations- og

balanceforstyrrelse

, opmærksomhedsforstyrrelse

(3,6%), svimmelhed (8,5%), hovedpine (5,7%),

døsighed (2,0%)*

Ikke almindelig

Agitstion, amnesi, ataksi, unormal koordination,

kramper, abnorm tankevirksomhed,

tremor

Øjne

Ikke almindelig

Sløret syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

, vertigo

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Flushing

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Abdominale smerter, diarré, kvalme, opkastning.

Ikke almindelig

Pankreatit

Lever og galdeveje

Almindelig

Forhøjet aspartataminotransferase (ASAT)*,

forhøjet alaninaminotransferase (ALAT)*,

forhøjet gamma-glutamyltransferase (GGT)*

Ikke almindelig

Akut hepatitis

Sjælden

Leversvigt

‡‡

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Udslæt (11,6%)*

Almindelig

Pruritus

Ikke almindelig

Erythema multiforme, Stevens-Johnsons

syndrom*

Sjælden

Fotoallergisk dermatit

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Træthed

Se punktet

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

for yderligere information.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Oplysninger vedrørende efter-markedsføringsovervågning

Disse bivirkninger blev identificeret efter markedsføring; hyppigheden er dog bestemt på baggrund af

data fra 16 kliniske undersøgelser (n=3.969).

Disse bivirkninger blev identificeret efter markedsføring, men blev ikke indberettet som

lægemiddelrelaterede hændelser hos efavirenzbehandlede patienter i 16 kliniske undersøgelser.

Hyppigheden "sjælden" blev defineret i henhold til vejledningen "A Guideline on Summary of Product

Characteristics (SmPC)" (rev. 2. september 2009) på basis af en estimeret øvre grænse for 95%

konfidensintervallet for 0 hændelser på baggrund af det antal forsøgspersoner, der blev behandlet med

efavirenz i disse kliniske undersøgelser (n=3.969).

Udslæt

I kliniske undersøgelser fik 26% af de patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz, hududslæt

sammenlignet med 17% af de patienter, der blev behandlet i kontrolgrupperne. Hududslæt blev

betragtet som behandlingsrelateret hos 18% af de patienter, der blev behandlet med efavirenz. Svært

udslæt optrådte hos færre end 1% af de efavirenzbehandlede patienter, og 1,7% ophørte med

behandlingen på grund af udslæt. Incidensen af erythema multiforme eller Stevens- Johnsons syndrom

var ca. 0,1%.

Udslættene er for det meste milde til moderate makulopapuløse huderuptioner, der optræder inden for

de første 2 uger efter påbegyndelsen af efavirenz-behandling. Hos de fleste patienter forsvinder

udslættet inden for 1 måned ved fortsat behandling med efavirenz. Efavirenzbehandling kan

genoptages hos patienter, der afbryder behandlingen på grund af udslæt. Anvendelse af passende

antihistaminer og/eller kortikosteroider anbefales, hvis efavirenzbehandling genoptages.

Erfaring med efavirenz hos patienter, som er ophørt med andre antiretrovirale lægemidler af NNRTI-

gruppen, er begrænset. Hyppigheden af tilbagevendende udslæt efter skift fra behandling med

nevirapin til efavirenz, varierer fra 13 til 18% (primært baseret på retrospektive kohortedata fra

publiceret litteratur), hvilket svarer til hyppigheden hos patienter, der er blevet behandlet med

efavirenz i kliniske undersøgelser (se pkt. 4.4).

Psykiske symptomer

Der er indberettet alvorlige psykiske bivirkninger hos patienter, der er behandlet med efavirenz. I

kontrollerede undersøgelser var hyppigheden af specifikke, alvorlige psykiske bivirkninger:

Efavirenzregime

(n=1.008)

Kontrolregime

(n=635)

- Svær depression

1,6%

0,6%

- Suicidale tanker

0,6%

0,3%

- Ikke- dødelige selvmordsforsøg

0,4%

- Aggresiv adfærd

0,4%

0,3%

- Paranoide reaktioner

0,4%

0,3%

- Maniske reaktioner

0,1%

Patienter med psykiske lidelser i anamnesen synes at have en større risiko for disse alvorlige, psykiske

bivirkninger med en hyppighed for hver af de ovennævnte hændelser, der varierer fra 0,3% for

maniske reaktioner til 2,0% for både svær depression og suicidale tanker. Der har ligeledes efter

markedsføring været indberetninger om selvmord, vrangforestillinger, psykoselignende adfærd og

katatoni.

Symptomer fra nervesystemet

I kliniske, kontrollerede undersøgelser var de hyppigt indberettede bivirkninger bl.a. følgende:

Svimmelhed, søvnløshed, døsighed, nedsat koncentrationsevne og unormal drømmeaktivitet.19% af

patienterne oplevede symptomer fra nervesystemet af moderat til svær intensitet (heraf 2% af svær

intensitet) sammenlignet med 9% af de patienter (heraf 1% af svær intensitet), der fik

kontrolregimerne. I kliniske undersøgelser ophørte 2% af de patienter, der blev behandlet med

efavirenz, med behandlingen på grund af sådanne symptomer.

Symptomer fra nervesystemet debuterer sædvanligvis i løbet af de første 1-2 behandlingsdage og

forsvinder i reglen efter de første 2-4 uger. I en undersøgelse med ikke-inficerede frivillige

forsøgspersoner var der for et repræsentativt symptom fra nervesystemet en mediantid indtil debut på

1 time efter dosering og en medianvarighed på 3 timer. Symptomer fra nervesystemet kan forekomme

hyppigere, hvis efavirenz indtages sammen med et måltid, muligvis pga. øget plasmakoncentration af

efavirenz (se pkt. 5.2). Dosering ved sengetid synes at forbedre tolerabiliteten af disse symptomer og

kan anbefales i de første uger af behandlingen samt hos patienter, der fortsat får disse symptomer (se

pkt. 4.2). Dosisreduktion eller deling af daglig dosis er ikke vist at være en fordel.

Analyse af langtidsdata viste, at efter 24 ugers behandling var hyppigheden af nye symptomer fra

nervesystemet hos efavirenzbehandlede patienter generelt den samme som i kontrolgruppen.

Leversvigt

Nogle få af indberetningerne om leversvigt, der er kommet efter markedsføring, herunder tilfælde hos

patienter uden leversygdom i anamnesen eller andre påviselige risikofaktorer, var karakteriseret ved et

fulminant forløb, som i nogle tilfælde medførte til transplantation eller død.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er

også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling

(se pkt. 4.4).

Osteonekrose

Særligt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig

kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART) er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Unormale laboratorieprøver

Leverenzymer: Der sås forhøjelser af ASAT og ALAT til mere end 5 gange den øvre grænse for

normalområdet (ULN) hos 3% af 1.008 patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz (5-8%

efter langtidsbehandling i Undersøgelse 006). Lignende forhøjelser blev set hos patienter, der blev

behandlet med kontrolregimer (5% efter langtidsbehandling). Der sås forhøjelser af GGT til mere end

fem gange ULN hos 4% af alle de patienter, der blev behandlet med 600 mg efavirenz og hos 1,5-2%

af de patienter, der blev behandlet med kontrolregimerne (7% af de efavirenzbehandlede patienter og

3% patienter i kontrolgruppen efter langtidsbehandling). Isolerede forhøjelser af GGT hos patienter,

som får efavirenz, kan give enzyminduktion. I langtidsundersøgelsen (006) afbrød 1% af patienterne i

hver af behandlingsarmene behandlingen pga. problemer fra lever eller galdeveje.

Amylase: I en undergruppe på 1.008 patienter i en klinisk undersøgelse, blev der set asymptomatiske

stigninger i serumamylase niveauet, til mere end 1,5 gange den øvre normalgrænse hos 10% af

patienterne behandlet med efavirenz og 6% af patienterne behandlet med kontrolregimer. Den kliniske

betydning af den asymptomatiske stigning af serumamylase kendes ikke.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se pkt.

4.4).

Pædiatrisk population

Hos børn var bivirkningerne generelt de samme som hos voksne patienter. Udslæt rapporteredes oftere

hos børn (59 ud af 182 (32%) blev behandlet med efavirenz) og var oftere alvorligere end hos voksne

(alvorligt udslæt blev rapporteret hos 6 ud af 182 (3,3%) børn). Profylakse med passende

antihistaminer før opstart af behandling med efavirenz til børn bør overvejes.

Andre særlige populationer

Leverenzymer hos patienter, der er co-inficeret med hepatitis B eller C:

I langtidsdata fra undersøgelse

006 var 137 patienter i regimer, der indeholder efavirenz (median behandlingsvarighed 68 uger), og

84 patienter i kontrolregimer (median behandlingsvarighed 56 uger) seropositive ved screening for

hepatitis B (overfladeantigen-positive) og/eller C (hepatitis C antistof positive). Blandt co-inficerede

patienter i undersøgelse 006 steg ASAT mere end fem gange ULN hos 13% af de patienter, der fik

efavirenz, og hos 7% af patienterne i kontrolgruppen, og ALAT steg mere end fem gange ULN hos

henholdsvis 20% og 7%. Blandt de co-inficerede patienter stoppede 3% i efavirenz-gruppen og 2% i

kontrolgruppen på grund af leversygdom (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V*.

4.9

Overdosering

Nogle patienter, der ved et uheld har taget 600 mg 2 gange daglig, har rapporteret forøgede symptomer

fra nervesystemet. Én patient oplevede ufrivillige muskelkontraktioner.

Behandling af overdosis med efavirenz bør bestå i almindelige, støttende foranstaltninger inklusive

monitorering af objektive symptomer og observation af patientens kliniske tilstand. Administration af

aktivt kul kan anvendes for at understøtte fjernelse af ikke-absorberet efavirenz. Der findes ingen

specifik antidot mod overdosering med efavirenz. Da efavirenz har en høj proteinbindingsgrad, er det

usandsynligt, at dialyse vil fjerne signifikante mængder af det fra blodet

.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale til systemisk anvendelse, non-nukleoside reverse

transkriptasehæmmere.

ATC kode: J05AG03

Virkningsmekanisme

Efavirenz er en NNRTIer af hiv-1. Efavirenz er en nonkompetetiv hæmmer af hiv-1 reverse

transkriptase (RT) og hæmmer ikke signifikant hiv-2 RT eller cellulære DNA-polymeraser (α, β, γ

eller δ).

Kardiologisk elektrofysiologi

Virkningen af efavirenz på QTc-intervallet blev vurderet i et åbent, positivt og placebo-kontrolleret

QT-overkrydsningsstudie med faste enkeltsekvenser, 3 perioder, 3 behandlinger, hos 58 raske

forsøgspersoner beriget for CYP2B6 polymorfismer. Middel C

for efavirenz hos forsøgspersoner

med genotype CYP2B6 *6/*6 efter administration af en daglig dosis på 600 mg i 14 dage var 2,25

gange middel C

, der sås hos forsøgspersoner med genotype CYP2B6 *1/*1. Der var et positivt

forhold mellem koncentrationen af efavirenz og forlængelsen af QTc-intervallet. På baggrund af

forholdet mellem koncentration og QTc-interval er den gennemsnitlige forlængelse af QTc-intervallet

og dets øvre grænse for 90%-konfidensintervallet 8,7 ms og 11,3 ms hos forsøgspersoner med

genotype CYP2B6*6/*6 efter administration af en daglig dosis på 600 mg i 14 dage (se pkt. 4.5).

Antiviral aktivitet

Den frie koncentration af efavirenz, der er nødvendig for 90 - 95% hæmning af vildtype- eller

zidovudinresistente laboratorieisolater og kliniske isolater

in vitro

var fra 0,46 til 6,8 nM i

lymfoblastoide cellelinier, perifere mononukleare blodlegemer (PBMCer) og makrofag-

/monocytkulturer.

Resistens

Ved cellekultur var potensen af efavirenz over for virusvarianter med aminosyresubstitutioner på

positionerne 48, 108, 179, 181 eller 236 i RT eller varianter med aminosyresubstitutioner i proteasen

lig den, der sås over for vildtype-virusstammer. De enkelte substitutioner, der resulterede i den største

resistens over for efavirenz ved cellekultur, svarer til en leucin-til-isoleucin forandring på position 100

(L100I, 17 til 22 gange så stor resistens) og en lysin-til-asparagin på position 103 (K103N, 18 til

33 gange så stor resistens). Mere end 100 gange mindre følsomhed sås over for hiv-varianter, der

eksprimerer K103N foruden andre aminosyresubstitutioner i RT.

K103N var den hyppigst sete RT-substitution i virale isolater fra patienter, som oplevede markant

reboundfænomen af virus i blodet i løbet af kliniske undersøgelser af efavirenz i kombination med

indinavir eller zidovudin + lamivudin. Denne mutation blev observeret hos 90% af de patienter, som

fik efavirenz, og som havde virologisk svigt. Der blev også observeret substitutioner på RT-

positionerne 98, 100, 101, 108, 138, 188, 190 eller 225, men med lavere frekvenser og ofte kun i

kombination med K103N. Mønstret for aminosyresubstitutioner i RT, der er forbundet med resistens

over for efavirenz var uafhængigt af de andre antivirale medicintyper, der anvendtes i kombination

med efavirenz.

Krydsresistens

Ved cellekultur viste krydsresistensprofiler for efavirenz, nevirapin og delavirdin, at K103N-

substitutionen giver tab af følsomhed over for alle tre NNRTI´ere. To ud af tre undersøgte

delavirdinresistente, kliniske isolater var krydsresistente over for efavirenz og indeholdt K103N-

substitutionen. Et tredje isolat, som var bærer af en substitution på position 236 af RT, var ikke

krydsresistent over for efavirenz.

Virale isolater, der er indhentet fra PBMCer fra patienter, der var inkluderet i kliniske

efavirenzundersøgelser, som viste tegn på behandlingssvigt (reboundfænomen af virus i blodet) blev

vurderet med henblik på følsomhed over for NNRTI´ere. 13 isolater, der tidligere var beskrevet som

efavirenzresistente, var også resistente over for nevirapin og delavirdin. Man fandt, at 5 af disse

NNRTI-resistente isolater havde K103N- eller en valin-til-isoleucin-substitution på position 108

(V108I) i RT. 3 af de testede efavirenz-behandlingssvigtisolater forblev følsomme over for efavirenz

ved cellekultur og var også følsomme over for nevirapin og delavirdin.

Potentialet for krydsresistens mellem efavirenz og PI´ere er lille på grund af de forskellige enzymmål,

der er involverede. Potentialet for krydsresistens mellem efavirenz og NRTI´ere er lille på grund af de

forskellige bindingssteder på målet og virkningsmekanismen.

Klinisk virkning

Efavirenz er ikke undersøgt i kontrollerede undersøgelser med patienter med fremskreden hiv-sygdom,

det vil sige CD4 tal < 50 celler/mm

eller med PI- eller NNRTI-erfarne patienter. Klinisk erfaring i

kontrollerede undersøgelser med kombinationer, der inkluderer didanosin eller zalcitabin er begrænset.

To kontrollerede undersøgelser (006 og ACTG 364) af ca. 1 års varighed med efavirenz i kombination

med NRTI´ere og/eller PI´ere har vist en reduktion i mængden af virus i blodet til under

detektionsgrænsen i assayet og stigning i CD4 lymfocytter hos antiretroviral behandlingsnaive og

NRTI-behandlede hiv-inficerede patienter. Undersøgelse 020 viste lignende aktivitet hos NRTI-

behandlede patienter i 24 uger. I disse undersøgelser var efavirenzdosis 600 mg en gang dagligt;

indinavirdosis på 1.000 mg hver 8. time blev anvendt i kombination med efavirenz og 800 mg hver

8. time blev anvendt uden efavirenz. Nelfinavirdosis var 750 mg 3 gange dagligt. Standarddoserne af

NRTI´ere, givet hver 12. time, blev anvendt i hver af disse studier.

Undersøgelse 006, en randomiseret, ublindet undersøgelse, sammenlignede efavirenz + zidovudin +

lamivudin eller efavirenz + indinavir med indinavir + zidovudin + lamivudin hos 1.266 patienter, som

ikke tidligere var behandlet med efavirenz, lamivudin, NNRTI’ere eller PI´ere. Det gennemsnitlige

CD4 celletal ved baseline var 341 celler/mm

og gennemsnitlig hiv-RNA niveau var 60.250 kopier/ml.

I Table 2 ses effektresultaterne for Undersøgelse 006, for en undergruppe af 614 patienter, som havde

været inkluderet i mindst 48 uger. I analysen af responsraten (non-completer lig med failure analysen

[NC = F]), blev patienter, der udgik af studiet tidligt uanset grund, patienter som manglede en hiv-

RNA måling, som enten var forudgået eller blev efterfulgt af en måling over assaygrænsen, formodet

at have hiv-RNA over 50 eller over 400 kopier/ml på de manglende tidspunkter.

Tabel 2: Effektresultat for undersøgelse 006

Respons hyppigheder (NC = F

Plasma hiv-RNA

Middelændring fra

baseline-CD4 celletal

< 400 kopier/ml

(95% C.I.)

< 50 kopier/ml

(95% C.I.)

Celler/mm

(S.E.M.)

Behandlings-

regime

48 uger

48 uger

48 uger

EFV + ZDV

+ 3TC

(60%, 73%)

(55%, 69%)

(11,8)

EFV + IDV

(47%, 61%)

41%, 55%)

(11,3)

IDV + ZDV

+ 3TC

(38%, 52%)

(34%, 47%)

(12,3)

NC = F, non-completer = failure

C.I., konfidensinterval.

S.E.M. Standard afvigelse på middelværdi

EFV, efavirenz; ZDV, zidovudin, 3TC, lamivudin; IDV, indinavir.

Langtidsresultater efter 168 uger i Undersøgelse 006 (160 patienter fuldførte undersøgelsen med

EFV+IDV, 196 med EFV+ZDV+3TC og 127 patienter med IDV+ZDV+3TC) tyder på varigt respons

med hensyn til mængden af patienter med hiv RNA < 400 kopier/ml, hiv RNA < 50 kopier/ml og med

hensyn til middelændring fra baseline af CD4 celletal.

Effektresultater for undersøgelserne ACTG 364 og 020 kan ses i tabel 3. Undersøgelse ACTG 364

omfattede 196 patienter, som havde fået NRTI behandling men ikke PI eller NNRTI behandling.

Undersøgelse 020 omfattede 327 patienter som havde fået NRTI behandling men ikke PI eller NNRTI

behandling. Lægen kunne skifte patienternes NRTI regime ved indgangen til studiet. Responsraten var

højest for de patienter, som skiftede NRTI’ere.

Tabel 3: Effektresultater for undersøgelserne ACTG 364 og 020

Respons hyppigheder (NC = F

Plasma hiv-RNA

Middelændring fra

baseline-CD4

celletal

Undersøgelsesnr./

Behandlingsregimer

(95% C.I.

(95% C.I.)

celler/mm

(S.E.

Undersøgelse ACTG 364

48 uger

< 500 kopier/ml

< 50 kopier/ml

EFV + NFV + NRTI´ere

(59, 82)

(17,9)

EFV + NRTI´ere

(46, 70)

(21,0)

NFV + NRTI´ere

(19, 42)

(13,6)

Undersøgelse 020

24 uger

< 400 kopier/ml

< 50 kopier/ml

EFV + IDV + NRTI´ere

(52, 68)

(41, 58)

(9,1)

IDV + NRTI´ere

(43, 59)

(30, 45)

(9,9)

NC = F, noncompleter = failure

EFV, efavirenz; ZDV, zidovudin; 3TC, lamivudin; IDV, indinavir; NRTI, nucleoside reverse

transkriptasehæmmer; NFV, nelfinavir

C.I., konfidensinterval for antal patienter med respons

S.E.M., Standard afvigelse på middelværdi

--- Ikke udført

Pædiatrisk population

Studie AI266922 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med didanosin og emtricitabin hos antiretroviral-

naive og -erfarne pædiatriske patienter. 37 patienter, mellem 3 måneder og 6 år (gennemsnit 0,7 år)

blev behandlet med SUSTIVA. Ved

baseline

var det mediane plasma-hiv-RNA 5,88 log

-kopier/ml,

median-CD4+ celletal var 1.144 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 25%. Den mediane

behandlingsvarighed med studielægemidlet var 132 uger; 27% af patienterne seponerede inden uge 48.

Ved brug af ITT-analyse var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved

uge 48 henholdsvis 57% (21/37) og 46% (17/37). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

var 215 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 6%.

Studie PACTG 1021 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med didanosin og emtricitabin hos antiretroviral-

naive pædiatriske patienter. 43 patienter, mellem 3 måneder og 21 år (gennemsnit 9,6 år) blev

behandlet med SUSTIVA. Ved

baseline

var det mediane plasma hiv-RNA 4,8 log

-kopier/ml,

median-CD4+ celletal var 367 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 18%. Den mediane

behandlingsvarighed med studielægemidlet var 181 uger; 16% af patienterne seponerede inden uge 48.

Ved brug af ITT-analyse var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved

uge 48 henholdsvis 77% (33/43) og 70% (30/43). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

var 238 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 13%.

Studie PACTG 382 var et ikke-blindet studie til evaluering af SUSTIVAs farmakokinetik, sikkerhed,

tolerabilitet og antivirale aktivitet i kombination med en nelfinavir og en NRTI hos antiretroviral-naive

og NRTI-erfarne pædiatriske patienter. 102 patienter, mellem 3 måneder og 16 år (gennemsnit 5,7 år)

blev behandlet med SUSTIVA. 87% a patienterne havde tidligere modtaget antiretroviral behandling.

baseline

var det mediane plasma hiv-RNA 4,57 log

-kopier/ml, median-CD4+ celletal var

755 celler/mm

, og median-CD4+ procent var 30%. Den mediane behandlingsvarighed med

studielægemidlet var 118 uger; 25% af patienterne seponerede inden uge 48. Ved brug af ITT-analyse

var andelen af patienter med hiv-RNA <400 kopier/ml og <50 kopier/ml ved uge 48 henholdsvis 57%

(58/102) og 43% (44/102). Den mediane stigning i CD4+ tal ved uge 48 fra

baseline

128 celler/mm

, og den mediane stigning i CD4+ procent var 5%.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

De højeste efavirenz-plasmakoncentrationer på 1,6 - 9,1

M blev nået senest 5 timer efter orale

enkeltdoser på 100 – 1.600 mg, der blev indgivet til ikke-inficerede frivillige. Der blev set

dosisrelaterede stigninger i C

og AUC for doser på op til 1.600 mg. stigningerne var mindre end

proportionale, hvilket tyder på formindsket absorption ved højere doser. Tiden indtil peak

plasmakoncentrationer (3 - 5 timer) ændredes ikke efter multiple doseringer, og steady-state

plasmakoncentrationerne blev nået på 6 – 7 dage.

For hiv-inficerede patienter i steady-state var middel-C

, middel-C

og middel-AUC lineære ved en

daglig dosis på 200 mg, 400 mg og 600 mg. Hos 35 patienter, der fik efavirenz 600 mg 1 gang daglig

var det gennemsnitlige steady-state C

12,9 ± 3,7

M (29%) [gennemsnit ± S.D. (% C.V.)], steady-

state C

5,6 ± 3.2

M (57%)og AUC 184 ± 73

t (40%).

Virkning af mad

AUC og C

af en enkeldosis på 600 mg efavirenz filmovertrukne tabletter hos ikke-inficerede

frivillige blev forøget med henholdsvis 28% (90% CI: 22 – 33%) og 79% (90% CI: 58 – 102%), når

dosen blev givet henholdsvis med et måltid med stort fedtindhold og under faste (se pkt. 4.4).

Fordeling

Efavirenz har en høj bindingsgrad (cirka 99,5 - 99,75%) til humane plasmaproteiner, fortrinsvis

albumin. Hos hiv-1-inficerede patienter (n = 9), som fik efavirenz 200 – 600 mg 1 gang daglig i

mindst 1 måned, lå koncentrationerne i cerebrospinalvæsken mellem 0,26 til 1,19% (gennemsnit

0,69%) af den tilsvarende plasmakoncentration. Denne procentdel er ca. 3 gange højere end den ikke-

proteinbundne (frie) fraktion af efavirenz i plasma.

Biotransformation

Humane undersøgelser og

in vitro-

undersøgelser med anvendelse af humane levermikrosomer har vist,

at efavirenz hovedsageligt metaboliseres til hydroxylerede metabolitter af cytokrom P450-systemet

med efterfølgende glucuronidering af disse hydroxylerede metabolitter. Disse metabolitter er stort set

inaktive over for hiv-1.

In vitro-

undersøgelserne tyder på, at CYP3A4 og CYP2B6 er de isoenzymer,

der hovedsageligt er ansvarlige for efavirenz-metaboliseringen, og at det hæmmede P450

isoenzymerne 2C9, 2C19 og 3A4. I

in vitro-

undersøgelser hæmmede efavirenz ikke CYP2E1og

hæmmede kun CYP2D6 og CYP1A2 ved koncentrationer, der lå langt over de klinisk opnåede.

Efavirenz plasmaeksponering kan øges hos patienter med homozygot-G516T, der er en genetisk

variant af CYP2B6-isoenzymet. De kliniske implikationer af en sådan forbindelse er ukendt;

muligheden for øget hyppighed af efavirenzassocierede bivirkninger kan dog ikke udelukkes, ligesom

sværhedsgraden af disse ikke er kendt.

Det er påvist, at efavirenz inducerer CYP3A4 og CYP2B6, hvilket medfører induktion af dets egen

metabolisering, hvilket kan være klinisk relevant hos nogle patienter. Hos ikke-inficerede frivillige

resulterede multiple doser på 200 - 400 mg per dag i 10 dage i en lavere grad af akkumulation (22 –

42% lavere) end forudset samt kortere halveringstid sammenlignet med enkeltdosisadministration (se

nedenfor). Det er også påvist, at efavirenz inducerer UGT1A1. Eksponeringen for raltegravir (et

UGT1A1-substrat) reduceres ved tilstedeværelse af efavirenz (se pkt. 4.5, tabel 2).

Selvom

in vitro

data antyder, at efavirenz hæmmer CYP2C9 og CYP2C19, har der været

modstridende rapporter om både øget og nedsat eksponering for substrater af disse enzymer ved

samtidig administration af efavirenz

in vivo

. Nettoeffekten ved samtidig administration er ikke

klarlagt.

Elimination

Efavirenz har en forholdsvis lang halveringstid på mindst 52 timer efter enkeltdoser og 40 - 55 timer

efter multiple doser. Ca. 14 – 34% af en isotopmærket dosis af efavirenz blev genfundet i urinen, og

mindre end 1% af dosis blev udskilt i urinen som uomdannet efavirenz.

Leverinsufficiens

I en undersøgelse med enkeltdosering blev halveringstiden fordoblet hos den enkelte patient med svær

leverinsufficiens (Child Pugh klasse C), hvilket indikerer en risiko for en langt større grad af

akkumulering. En undersøgelse med multiple doser viste ingen signifikant effekt på efivarenz'

farmakokinetik hos patienter med mild leverinsufficiens (Child Pugh klasse A) sammenlignet med

kontrolgrupperne. Der var ikke tilstrækkelige data til at afgøre, om moderat eller svær

leverinsufficiens (Child Pugh klasse B eller C) påvirker efavirenz' farmakokinetik.

Køn, race, ældre

Selvom begrænsede data tyder på, at kvinder samt patienter fra Asien og Stillehavsøerne har højere

påvirkningsgrad af efavirenz, synes deres tolerabilitet af efavirenz ikke at være mindre. Der er ikke

udført farmakokinetiske undersøgelser hos ældre.

Pædiatrisk population

De farmakokinetiske parametre for efavirenz ved steady state hos pædiatriske patienter blev forudsagt

af en farmakokinetisk populationsmodel og er sammenfattet i Tabel 4 med vægtintervaller, som svarer

til de anbefalede doser.

Tabel 4: Efavirenz’ forudsagte farmakokinetik ved steady rate (kapsler/kapselpulver) hos hiv-

inficerede pædiatriske patienter

Kropsvægt

Dosis

Gennemsnitlig

AUC(0-24)

µM·t

Gennemsnitlig

Cmax

µg/ml

Gennemsnitlig

Cmin

µg/ml

3,5-5 kg

100 mg

220,52

5,81

2,43

5-7,5 kg

150 mg

262,62

7,07

2,71

7,5-10 kg

200 mg

284,28

7,75

2,87

10-15 kg

200 mg

238,14

6,54

2,32

15-20 kg

250 mg

233,98

6,47

20-25 kg

300 mg

257,56

7,04

2,55

25-32,5 kg

350 mg

262,37

7,12

2,68

32,5-40 kg

400 mg

259,79

6,96

2,69

>40 kg

600 mg

254,78

6,57

2,82

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Efavirenz var ikke mutagent eller klastogent i konventionelle genotoksicitetsbestemmelser.

Efavirenz inducerede føtal resorption hos rotter. Der er set misdannelser hos 3 ud af 20 fostre/nyfødte

fra efavirenzbehandlede cynomolgusaber, der fik indgivet en dosis der resulterede i

efavirenzkoncentrationer i plasma lig dem set hos mennesker. Anencefali og unilateral anophthalmia

med sekundær forstørrelse af tungen sås hos ét foster, microphthalmia hos et andet foster og

ganespalte hos et tredje foster. Der sås ingen misdannelser hos fostre fra efavirenzbehandlede rotter og

kaniner.

Der er set biliær hyperplasi hos cynomolgusaber, der havde fået efavirenz i ≥ 1 år i en dosis, der

resulterede i middel-AUC-værdier ca. 2 gange højere end hos mennesker, der fik anbefalet dosis. Den

biliære hyperplasi svandt ved seponering. Der er set biliær fibrose hos rotter. Der er set ikke-

vedvarende krampeanfald hos nogle aber, der fik efavirenz i ≥ 1 år, ved doser der gav plasma AUC-

værdier 4-13 gange højere end dem, der er set hos mennesker ved anbefalet dosis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Carcinogenecitetsundersøgelser har vist øget incidens af hepatiske og pulmonære tumorer hos

hunmus, men ikke hos hanmus. Hverken mekanismen for tumordannelse eller den potentielle relevans

for mennesker er kendt.

Carcinogenitetsundersøgelser på hanmus samt han- og hunrotter var negative. Selvom

carcinogenicitetspotentialet hos mennesker ikke er kendt, antyder disse data, at efavirenz' kliniske

fordele opvejer den mulige carcinogenicitet hos mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Croscarmellosenatrium

Mikrokrystallinsk cellulose

Natriumlaurilsulfat

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose (E464)

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Gul jernoxid (E172)

Carnaubavoks

Prægeblæk:

Hypromellose (E464)

Propylenglycol

Cochenillecarminsyre (E120)

Indigocarmin (E132)

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

HDPE-beholdere med børnesikret polypropylenlåg. Hver æske indeholder 1 flaske med

30 filmovertrukne tabletter.

Pakninger med 30 x 1 eller multipakning med 90 (3 pakninger med 30 x 1) filmovertrukne tabletter i

perforeret enkeltdosisblister af aluminium/PVC.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/99/110/008 - HDPE-beholder

EU/1/99/110/009 - Blister

EU/1/99/110/010 - Blister

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 28. maj 1999

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 23. april 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.emea.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/778095/2017

EMEA/H/C/000249

EPAR – sammendrag for offentligheden

Sustiva

efavirenz

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Sustiva.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Sustiva bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Sustiva, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Sustiva, og hvad anvendes det til?

Sustiva er et antiviralt lægemiddel, der anvendes sammen med andre antivirale lægemidler til

behandling af patienter i alderen tre måneder eller derover og med en kropsvægt på mindst 3,5 kg,

som er smittet med humant immundefektvirus type 1 (hiv-1, et virus, som forårsager erhvervet

immundefektsyndrom (aids)).

Hvordan anvendes Sustiva?

Sustiva udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i

behandling af hiv-infektion. Det fås som kapsler og tabletter og skal gives i kombination med andre

antivirale lægemidler. Det anbefales, at Sustiva tages på tom mave og uden samtidig fødeindtagelse,

fortrinsvis ved sengetid.

Den anbefalede dosis af Sustiva til voksne er 600 mg én gang dagligt. Hos patienter i alderen tre

måneder til 17 år afhænger dosis af kropsvægten. Patienter, der ikke kan synke kapsler, kan få

indholdet af kapslerne opblandet med lidt mad (1-2 teskefulde). Det kan være nødvendigt at tilpasse

dosis af Sustiva hos patienter, der samtidig får visse andre lægemidler.

De nærmere oplysninger fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Sustiva

EMA/778095/2017

Side 2/3

Hvordan virker Sustiva?

Det aktive stof i Sustiva, efavirenz, er en non-nukleosid revers transkriptase-hæmmer (NNRTI). Det

blokerer aktiviteten af revers transkriptase, et enzym, som hiv-virussen producerer, så det kan

formere sig i de celler, det har inficeret. Ved at blokere dette enzym reducerer Sustiva koncentrationen

af hiv i blodet og holder den på et lavt niveau, når lægemidlet tages i kombination med andre

antivirale lægemidler. Sustiva helbreder ikke hiv-infektion eller aids, men kan sinke skader på

immunsystemet og forhindre udviklingen af de infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Sustiva?

Det er i tre hovedundersøgelser med over 1.100 voksne påvist, at Sustiva har en gavnlig virkning på

hiv-infektion. I alle undersøgelserne var det primære mål for virkning antallet af patienter, hos hvem

der ikke kunne påvises hiv-1 i blodet (virusbelastning) efter 24 eller 48 ugers behandling:

I den første undersøgelse blev Sustiva i kombination med lamivudin og zidovudin eller med

indinavir (andre antivirale lægemidler) sammenlignet med kombinationen indinavir, lamivudin og

zidovudin. 67 % af de voksne, der blev behandlet med Sustiva i kombination med zidovudin og

lamivudin, havde en virusbelastning på mindre end 400 kopier/ml efter 48 uger, sammenlignet

med 54 % for de patienter, der blev behandlet med Sustiva og indinavir, og 45 % for de patienter,

der blev behandlet med indinavir, lamivudin og zidovudin.

I den anden undersøgelse blev Sustiva i kombination med nelfinavir og to andre antivirale

lægemidler sammenlignet med samme kombination uden Sustiva. Kombinationen med Sustiva var

mere effektiv end kombinationen uden Sustiva: henholdsvis 70 % og 30 % af patienterne havde

en virusbelastning på under 500 kopier/ml efter 48 ugers behandling.

I den tredje undersøgelse blev Sustiva sammenlignet med placebo (ikke-aktivt stof) som

tillægsbehandling til en kombination af antivirale lægemidler, herunder indinavir og to andre

antivirale lægemidler, hos patienter, der i forvejen var blevet behandlet for hiv-infektion. Blandt de

patienter, der fik Sustiva, var der flere med en virusbelastning under 400 kopier/ml efter 24 uger

end blandt dem, der fik placebo.

Der er observeret lignende resultater i undersøgelser af 182 patienter (hvoraf 177 var børn i alderen

tre måneder til 18 år) i kombination med nelfinavir og andre antivirale lægemidler.

Hvilke risici er der forbundet med Sustiva?

Den hyppigste bivirkning ved Sustiva (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er udslæt.

Sustiva forbindes ofte med svimmelhed, hovedpine, kvalme og træthed. Hvis Sustiva indtages

sammen med et måltid, kan dette øge forekomsten af bivirkninger. Den fuldstændige liste over

indberettede bivirkninger ved Sustiva fremgår af indlægssedlen.

Sustiva må ikke gives til patienter med svær leversygdom. Sustiva kan påvirke hjertets elektriske

aktivitet og må derfor ikke anvendes hos patienter med hjerteproblemer som f.eks. forandringer i

hjerterytmen og -aktiviteten, langsom hjertefrekvens eller hjertesvigt eller andre sygdomme, der kan

påvirke hjertets elektriske aktivitet, eller hos patienter, der har pårørende, som pludseligt er døde af

en hjertesygdom, eller som blev født med en hjertesygdom. Det må heller ikke anvendes hos patienter

med ændrede salt-niveauer (elektrolytter) som f.eks. kalium eller magnesium i deres blod.

Sustiva

EMA/778095/2017

Side 3/3

Sustiva skal undgås, hvis patienterne tager visse lægemidler, da det kan øge bivirkningerne ved dem

eller mindske deres virkning, eller fordi kombinationen kan øge indvirkningen på hjertet. De nærmere

oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Sustiva godkendt?

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderede, at fordelene ved Sustiva overstiger risiciene til

behandling af hiv-inficerede voksne, unge og børn i alderen tre måneder og derover, og anbefalede, at

det godkendes til anvendelse i EU. Agenturet konstaterede, at Sustiva ikke er tilstrækkeligt undersøgt

hos patienter med fremskreden sygdom (CD4-celletal under 50 celler/mm

) eller patienter, hos hvem

protease-hæmmere (en anden type antiviral medicin) ikke har virket. Agenturet konstaterede

desuden, at der kun findes få oplysninger om fordelene ved at anvende en protease-hæmmer som

tillægsbehandling hos patienter, hos hvem Sustiva er holdt op med at virke. Der er dog ikke evidens

for, at protease-hæmmere ikke virker hos sådanne patienter.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Sustiva?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Sustiva.

Andre oplysninger om Sustiva

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Sustiva den 28. maj 1999.

Den fuldstændige EPAR for Sustiva findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Sustiva, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 12-2017.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information