Duloxetin "Stada" 30 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DULOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine hydrochloride
Dosering:
30 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54728
Autorisation dato:
2015-09-17

Indlægsseddel: Information til brugeren

Duloxetin STADA 30 mg enterokapsler, hårde.

Duloxetin STADA 60 mg enterokapsler, hårde.

Duloxetin (som hydrochlorid)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin STADA

3. Sådan skal du tage Duloxetin STADA

4. Bivirkninger

5 Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Virkning og anvendelse

Duloxetin STADA indeholder det aktive stof duloxetin. Duloxetin STADA øger niveauerne af serotonin og

noradrenalin i nervesystemet.

Duloxetin er indiceret til voksne og anvendes til behandling af

depression

generaliseret angst (kronisk fornemmelse af angst og nervøsitet)

diabetiske neuropatiske smerter (beskrives ofte som brændende,

stikkende, sviende, jagende, skærende eller som et elektrisk stød. Der

kan forekomme følelsesløshed i det angrebne område, eller påvirkninger

såsom berøring, varme, kulde eller tryk kan fremkalde smerte)

I mennesker med depression og angst, begynder Duloxetin STADA at virke inden for to uger efter påbegyndt

behandling, men det kan tage 2-4 uger førend du får det bedre. Fortæl det til din læge, hvis du ikke har fået

det bedre inden for dette tidsrum. Din læge kan vælge at fortsætte din behandling med Duloxetin STADA

efter, at du har fået det bedre for at forebygge, at din depression eller angst skal vende tilbage.

Det kan tage nogle uger førend du får det bedre, hvis du har diabetiske neuropatiske smerter. Tal med din

læge, hvis du ikke har det bedre efter 2 måneder.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin STADA

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Duloxetin STADA hvis du

er overfølsom (allergisk) over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

har en leversygdom.

har svært nedsat nyrefunktion.

tager, eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling med,

en MAO-hæmmer (monoaminoxidasehæmmer) (se afsnittet: ”Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin STADA”).

tager fluvoxamin, som normalt anvendes til behandling af depression,

ciprofloxacin eller enoxacin, som bruges mod infektioner.

tager andre lægemidler der indeholder duloxetin (se afsnittet: ” Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin STADA”).

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom.

Hvis du kan tage Duloxetin STADA, vil din læge sige det til dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke anvende Duloxetin STADA. Kontakt din

læge før du tager medicinen, hvis du:

tager anden medicin til behandling af depression (se ”Brug af anden

medicin”).

tager et naturlægemiddel, som indeholder perikon (Hypericum perforatum).

har en nyresygdom

tidligere har haft krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af en bipolar sygdom.

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom - forøget

tryk i øjet)

tidligere har lidt af blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker)

har risiko for at få lavt natrium i blodet (f.eks. hvis du tager diuretika, og især hvis du er ældre)

er i samtidig behandling med medicin, som kan skade leveren

tager andre lægemidler der indeholder duloxetin (se afsnittet: ” Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin STADA”).

Duloxetin STADA kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller

stå stille. Hvis det sker for dig, bør du fortælle din læge dette.

Lægemidler som Duloxetin STADA (SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se

pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angstsygdom

Hvis du har en depression eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker

om at skade dig selv eller begå selvmord. Disse tanker kan forstærkes især

i starten af behandlingen med antidepresssiva, da det tager nogen tid før denne

slags medicin virker, sædvanligvis omkring to uger, men af og til længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller at gøre skade på

dig selv.

er en yngre person. Erfaringer fra undersøgelser har vist, at der er en

øget risiko for selvmordsadfærd hos unge under 25 år med en psykisk

forstyrrelse, som bliver behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå

selvmord, skal du straks kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller

slægtning, at du har en depression eller en angstsygdom, og beder dem

læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at fortælle det til dig,

hvis de synes din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de

er bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

Duloxetin STADA bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under

18 år. Du skal også være klar over, at patienter under 18 år har en forøget

risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker og

fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede),

når de tager denne type af medicin. På trods af dette kan din læge ordinere

Duloxetin STADA til patienter under 18 år, hvis lægen skønner, at det er til

patientens bedste. Du bedes henvende dig til din læge, hvis din læge har

udskrevet Duloxetin STADA til en patient under 18 år, og du gerne vil diskutere

dette. Du skal fortælle din læge, hvis et af ovenstående symptomer opstår

eller forværres hos en patient under 18 år, som er i behandling med

Duloxetin STADA. Ydermere foreligger der endnu ikke data på langtidssikkerhed

hos denne aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv- og

adfærds-udvikling ved brug af Duloxetin STADA.

Brug af anden medicin sammen med Duloxetin STADA

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin

eller har gjort det for nylig.

Det aktive stof i Duloxetin STADA, duloxetin, anvendes i anden medicin til behandling af andre tilstande:

diabetiske neuropatiske smerter, depression, angst og urininkontinens

Brug af flere af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge, hvis du allerede tager andre

lægemidler med duloxetin.Din læge bør afgøre, om Duloxetin STADA kan tages sammen med anden

medicin.

Start eller afbryd ikke behandling med medicin, det gælder

også for medicin, som ikke er på recept samt naturlægemidler og

kosttilskud, før du har talt med din læge.

Du bør også fortælle din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Du må ikke tage

Duloxetin STADA sammen med en MAO-hæmmer eller inden for 14 dage efter

afsluttet behandling med en MAO-hæmmer. Eksempel på en MAO-hæmmer er moclobemid (et

antidepressiva) og linezolid (et antibiotikum). Hvis du tager en MAO-hæmmer

sammen med en række forskellige receptpligtige lægemidler,

heriblandt Duloxetin STADA, kan det medføre alvorlige og endda livstruende

bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage efter, at du er holdt op med

at tage en MAO-hæmmer, før du må begynde at tage Duloxetin STADA. Du

skal ligeledes vente mindst 5 dage, efter at du er holdt op med at tage

Duloxetin STADA, før du må begynde at tage en MAO-hæmmer.

Medicin der kan virke sløvende: Dette omfatter receptpligtig medicin

inklusive benzodiazepiner, stærk smertestillende medicin, antipsykotika,

phenobarbital og antihistaminer.

Medicin som øger niveauet af serotonin: Triptaner, tramadol, tryptophan,

SSRI-præparater (såsom paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxine), tricykliske

præparater (såsom clomipramin, amitriptylin), pethidin, perikon og

MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid). Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger.

Oplever du uventede virkninger, mens du tager en af disse typer medicin sammen

med Duloxetin STADA, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulanter eller antitrombotiske lægemidler: Medicin, der fortynder blodet eller forhindre

blodet i at koagulere. Denne form for

medicin kan forøge risikoen for blødninger.

Brug af Duloxetin STADA sammen med mad, drikke og alkohol

Duloxetin STADA kan tages med eller uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol,

samtidig med, at du er i behandling med Duloxetin STADA.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du begynder at tage dette lægemiddel.

Fortæl din læge, hvis du bliver gravid eller hvis du prøver at blive

gravid, mens du tager Duloxetin STADA. Du må kun bruge Duloxetin STADA efter, at

du har talt med din læge om de mulige fordele for dig og de mulige

risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager

Duloxetin STADA. Lignende præparater (SSRI’er) kan, når de tages under

graviditeten, øge risikoen for en alvorlig lidelse kaldet persisterende

pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN), hvilket gør barnet

blåligt i huden og får det til at trække vejret hurtigere. Symptomerne

opstår som regel inden for de første 24 timer efter, at barnet er født.

Du skal omgående kontakte din jordemoder og/eller læge, hvis dette

sker for dit barn.

Hvis du tager Duloxetin STADA i slutningen af graviditeten,

kan dit barn udvise visse symptomer, når det bliver født. Som regel

opstår de ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen. Symptomerne

omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær,

vejrtrækningsproblemer og krampeanfald. Du skal kontakte din læge

eller jordemoder med henblik på råd og vejledning, hvis dit barn udviser

nogle af disse symptomer efter fødslen, eller hvis du er bekymret

for dit barns helbred.

Fortæl din læge, hvis du ammer. Det anbefales ikke at bruge Duloxetin STADA,

mens du ammer. Spørg din læge eller apoteket til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Duloxetin STADA kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde

med værktøj eller maskiner, før du ved, hvordan Duloxetin STADA påvirker dig.

Duloxetin STADA indeholder sukrose

Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke

kan tåle visse sukkerarter, skal du kontakte din læge, inden du tager

dette lægemiddel.

Sådan skal du tage Duloxetin STADA

Tag altid Duloxetin STADA nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten

Dosis

Mod depression og diabetiske neuropatiske smerter:

Den anbefalede dosis af Duloxetin STADA er 60 mg en

gang daglig. Din læge beslutter dog den rette dosis for dig.

Mod generaliseret angst:

Den sædvanlige startdosis af Duloxetin STADA er 30 mg en gang daglig. Herefter vil de fleste patienter få

60 mg en gang daglig, men din læge vil

fastlægge den dosis, som passer til dig. Dosis kan justeres op til 120 mg

daglig afhængigt af dit respons på Duloxetin STADA.

Administrationsvej

Duloxetin STADA er til oral brug. Du skal synke kapslen hel og skylle den ned

med et glas vand.

Det kan være lettere at huske at tage Duloxetin STADA, hvis du tager det på

samme tidspunkt hver dag.

Behandlingsvarighed

Tal med din læge om, hvor længe du skal blive ved med at tage Duloxetin STADA.

Stop af behandlingen bør kun ske i samråd med lægen. Det er vigtigt, at du modtager den rigtige behandling

for at få det bedre. Bliver du ikke behandlet, kan din tilstand forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget Duloxetin STADA

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Duloxetin STADA, end lægen har

foreskrevet. Symptomer på overdosering omfatter søvnighed, koma, serotoninsyndrom

(en sjælden bivirkning, som kan forårsage en unormal opstemthed,

døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber,

svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Duloxetin STADA

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer

i tanke om det. Hvis det allerede er blevet tid til din næste dosis, skal

du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som du

plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis. Du må ikke tage mere Duloxetin STADA pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage Duloxetin STADA

Du må ikke holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret

din læge, heller ikke selv om du har fået det bedre. Hvis lægen mener, at

du ikke længere behøver at tage Duloxetin STADA, vil lægen bede dig reducere

dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Duloxetin STADA, oplevede

symptomer som:

svimmelhed, prikkende følelse som når noget sover og elektrochok-agtig følelse (især i hovedet),

søvnforstyrrelser

(livagtige

drømme,

mareridt,

søvnløshed),

træthed,

søvnighed,

følelsen

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser, hovedpine, muskelsmerter, irritation,

diarré, overdreven sveden eller følelsen af at ting og omgivelser bevæger sig i forhold til hinanden.

Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få

dage, men hvis du oplever meget generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger. Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder

ofte efter få uger.

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

hovedpine, søvnighed

kvalme, mundtørhed

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

appetitmangel

søvnproblemer, følelsen af uro, mindre lyst til sex, angst, besværet eller manglende evne til at få

orgasme, usædvanlige drømme.

svimmelhed, sløvhed, rysten eller følelsesløshed, inklusive følelsesløshed eller prikken/

snurren i huden

slørret syn

tinnitus (opfattelse af lyd i øret, når der ingen lyd er ude)

hjertebanken

øget blodtryk, rødmen

øget tendens til at gabe

forstoppelse, diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær, luft i maven.

øget svedtendens og (kløende) udslæt

muskelsmerter og muskelspasmer

smertefuld vandladning, hyppig vandladning

problemer med at få erektion, ændring i ejakulation

fald (mest hos ældre personer), træthed

vægttab

Børn og unge under 18 år med depression i behandling med denne medicin, oplevede vægttab i starten af

deres behandling. Efter 6 måneder i behandling matchede vægten andre børn og unge af samme alder og køn.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

halsbetændelse som giver hæs stemme

selvmordstanker, søvnbesvær, tænderskæring, følelse af desorientering, mangel på motivation

ufrivillige bevægelser af musklerne, følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller

stå stille, følelsen af nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, mangel på

koordination af ufrivillige bevægelser af musklerne, uro i benene, dårlig søvnkvalitet.

store pupiller (den mørke midte af øjet), problemer med synet.

følelsen af svimmelhed, følelsen af at ting og omgivelser bevæger sig i forhold til hinanden, ørepine

hurtig og/eller uregelmæssig hjerterytme

besvimelse, svimmelhed, føle sig ør eller besvime når man rejser op, kolde fingre og/eller tæer

sammensnørret hals, næseblod

blodig opkast eller sort tjærefarvet afføring, mavetarmkatar, bøvsen, svært ved at synke

betændelse i lever, der kan forårsage mavesmerter og gøre huden eller øjnene gullige

nattesved, nældefeber, koldsved, overfølsomhed overfor sollys, øget tendens til at få blå mærker

muskelstivhed, muskeltrækninger

besværet eller manglende evne til at lade vandet, besværet påbegyndelse af vandladning, behov for

vandladning om natten, behov for øget vandladning, nedsat vandladningshastighed

unormal menstruation, unormal menstruationscyklus, herunder tung, smertefuld, uregelmæssig eller

forlænget menstruation, usædvanlig let eller udeblivende menstruation, smerter i testiklerne eller

pungen

brystsmerter, føle sig kold, tørstig, skælven, føle sig varm, unormal måde at gå på

vægtøgning

Duloxetin STADA kan give bivirkninger, som man muligvis ikke er klar over, såsom forøget

leverenzymer, forøget niveau af kalium, kreatinfosforkinase, sukker eller kolesterol i blodet

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner som gør det svært at trække vejret eller forårsager svimmelhed med

hævet tunge eller læber, allergiske reaktioner

nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet som kan forårsage træthed eller vægtøgning

dehydrering, lave niveauer af natrium i blodet (især i ældre personer; symptomerne kan inkludere

følelsen af svimmelhed, svaghed, forvirret, søvnig eller meget træt, følelsen af at være/eller være

syg, mere seriøse symptomer er besvimelse, krampeanfald eller fald), uhensigtsmæssig sekretion af

antidiuretisk hormon (SIADH)

selvmordsadfærd, mani (overaktivitet, flyvske tanker, og nedsat behov for søvn)

”serotoninsyndrom” (en sjælden reaktion som forårsager stor lykkefølelse, døsighed, klodsethed,

rastløshed, følelsen af at være fuld, feber, svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald

øget pres i øjet (grøn stær - glaukom)

betændelse i munden, friskt, rødt blod i afføringen, dårlig ånde, betændelse i tyktarmen (som fører til

diarré)

leversvigt, gulsot, som gør huden eller øjnene gullige (gulsot)

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig sygdom med blærer på hud, mund, øjne og kønsdele),

alvorlig allergisk reaktion som forårsager hævelse af ansigt og svælg (angioødem)

sammentrækning af kæbemusklen

unormal urinlugt

symptomer på overgangsalder, unormal mælkeproduktion hos mænd og kvinder

hoste, hvæsen og åndenød, som kan være ledsaget af en høj temperatur

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

betændelse i blodkarrene i huden (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotek. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Medicinalproduktet kræver ingen specielle temperaturforhold ved opbevaring. Opbevares i den originale

emballage for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Duloxetin STADA indeholder:

Aktive stof: duloxetin.

Hver kapsel indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hver kapsel indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: Hypromellose, hypromelloseacetatsuccinat, sukrose, sukkerkugler, talcum, titandioxid

(E171), hydroxypropylcellulose. Kapselskal: gelatine, titandioxid (E171), indigotin (E132), Syntetisk gul

jernoxid (E172) (gælder kun 60 mg kapsler).

Udseende og pakningensstørrelser

Duloxetin

STADA

hård

enterokapsler.

Hver

Duloxetin

STADA

kapsel

indeholder

duloxetin

hydrochlorid pellets med en belægning som beskytter dem mod mavesyre.

Duloxetin STADA er tilgængelige i to styrker: 30 mg og 60 mg.

30 mg kapslerne er hvid med mørkeblå hætte, fyldt med råhvide enteropellets.

60 mg kapslerne er grøn med mørkeblå hætte, fyldt med råhvide enteropellets.

Pakningsstørrelse(r):

Duloxetin STADA 30 mg er tilgængelige i pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 50 perforeret enkeltdosis

blisterkort, 56, 60, 84, 90, 98, 112, og 140 kapsler.

Duloxetin STADA 60 mg er tilgængelige i pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 90, 98, 100, 112 og

140 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

Danmark

Dette lægemiddel er godkendt imedlemsstaterne I EØS under følgende navne:

Duloxetin STADA 30, 60 mg magensaftresistente Hartkapseln

Duloxetine Eurogenerics 30, 60 mg harde maagsapresistente capsules

Duloxetin STADA 30, 60 mg magensaftresistente Hartkapseln

Duloxetin STADA

Duloxetina STADA 30, 60 mg cápsulas duras gastrorresistemtes EFG

Duloxetin STADA 30, 60 mg kova enterokapseli

Duloxetine EG 30, 60 mg, gélule gastro-résistante

Duloxetine Eurogenerics 30 mg gélules gastro-résistantes

Duloksetin Stada 30 mg/60 mg tvrde želučanootporne kapsule

Duloxetin STADA 30, 60 mg gyomornedv-ellenálló kemény kapszula

Duloxetine Clonmel 30, 60 mg hard gastro-resistant capsules

Duloxetine CF 30, 60 mg, maagsapresistente capsules, hard

Duloxetina Ciclum

Duloxetina Stada 30, 60 mg capsule gastrorezistente

Duloxetin STADA 30, 60 mg enterokapslar, hårda

Duloxetin Stada 60mg tvrdé gastrorezistentné kapsuly

Denne indlægsseddel blev senest ændret i september 2019

27. november 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Duloxetin ”Stada”, hårde enterokapsler

0.

D.SP.NR.

29438

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duloxetin ”Stada”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel, hård indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver kapsel, hård indeholder 66 mg saccharose.

Hver kapsel, hård indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver kapsel, hård indeholder 132 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

Duloxetin ”Stada” 30 mg kapsler er hvide med mørkeblå hætte, fyldt med råhvide

enteropellets med en længde på 15,9 ±1 mm og en bredde på 5,82 ±1 mm.

Duloxetin ”Stada” 60 mg kapsler er grønne med mørkeblå hætte, fyldt med råhvide

enteropellets med en længde på 19,4 ±1 mm og en bredde på 6,91 ±1 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (moderat til svær depression).

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

Behandling af generaliseret angst.

Duloxetin ”Stada” er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 1 af 20

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major depression (moderat til svær depression)

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på

120 mg daglig er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske studier. Der er

dog ingen kliniske beviser for, at patienter, som ikke reagerer på den først anbefalede

dosis, har gavn af dosisoptitreringer.

Terapeutiske reaktioner på behandlingen ses sædvanligvis efter 2-4 ugers behandling.

Efter konsolidering af det antidepressive respons anbefales det at fortsætte behandlingen i

adskillige måneder for at undgå tilbagefald. Hos patienter, som responderer på duloxetin,

og som tidligere gentagne gange har haft moderate til svære depressioner, bør yderligere

langtidsbehandling med en dosis på 60 til 120 mg/dag overvejes.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis til patienter med generaliseret angst er 30 mg en gang daglig

uden hensyn til måltider. Til patienter med utilstrækkeligt respons bør dosis øges til 60 mg,

som er den normale vedligeholdelsesdosis til de fleste patienter.

Til patienter med samtidig moderat til svær depression er begyndelses- og

vedligeholdelsesdosis 60 mg en gang daglig (se også ovenstående dosisanbefaling).

Doser op til 120 mg daglig har vist effekt og er blevet evalueret fra et sikkerhedsmæssigt

perspektiv i kliniske studier. Hos patienter med utilstrækkeligt respons på 60 mg kan mulig

regulering op til 90 mg eller 120 mg derfor overvejes. Dosisregulering bør baseres på

klinisk respons og tolerabilitet.

Efter respons er konsolideret, tilrådes det at fortsætte i flere måneder for at undgå

tilbagefald.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg daglig uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang daglig op til maksimaldosis på

120 mg daglig i ligeligt fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i

kliniske studier. Der ses store inter-individuelle variationer i plasmakoncentrationen af

duloxetin (se pkt. 5.2). Derfor kan nogle patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på

60 mg, drage nytte af en højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos patienter med utilstrækkeligt

initialt respons er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutiske effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se

pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales

ikke. Der bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre,

dk_hum_54728_spc.doc

Side 2 af 20

især ved behandling med duloxetin 120 mg daglig for moderate til svære depressioner eller

generaliseret angst, da der er begrænsede data tilgængelige (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Duloxetin må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af leversygdom

(se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). Duloxetin må ikke bruges til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Duloxetin bør ikke anvendes til behandling af major depression (moderat til svær

depression) hos børn og unge under 18 år grundet sikkerhedsmæssige og effektivitets

bekymringer (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).

Behandling af generaliseret angst med duloxetin i pædiatriske patienter (7-17 år) er ikke

fastslået. Nuværende tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2.

Sikkerheden og effekten af duloxetin ved behandling af perifere diabetiske neuropatiske

smerter er ikke blevet undersøgt. Der er ingen til data tilgængelig.

Seponering af behandling

Afbrudt seponering bør undgås. Ved ophør af behandling med duloxetin bør dosis gradvis

justeres over en periode på mindst to uger for at reducere risikoen for seponerings-

symptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis uacceptable symptomer fremkommer som følge af

nedgang i dosis eller seponering af behandling, bør det overvejes at genoptage den tidligere

ordinerede dosis.

Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis, men i et langsommere tempo.

Administration

Til oral brug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Samtidig brug af duloxetin med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere

(MAOI’er) er kontraindikeret (se pkt. 4.5).

Leversygdomme som nedsætter leverfunktionen (se pkt. 5.2).

Duloxetin bør ikke anvendes i kombination med fluvoxamin, ciprofloxacin og enoxacin

(potente CYP1A2-hæmmere), da kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration

af duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.4).

dk_hum_54728_spc.doc

Side 3 af 20

For patienter med ukontrolleret hypertension er der kontraindikation for opstart af

behandling med duloxetin, da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for

hypertensive kriser (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Duloxetin skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en

diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor

udvises forsigtighed ved udskrivning af duloxetin til patienter med forhøjet intraokulært

tryk eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant

hypertension hos nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For

duloxetin er der rapporteret tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der

tidligere har haft hypertension. Hos patienter med kendt hypertension og/eller anden

hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres, særligt i løbet af den første

måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter, hvis tilstand

kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes udvises

forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk under

behandling med duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med behandlingen

overvejes (se pkt. 4.8). Hos patienter med ukontrolleret hypertension bør behandling med

duloxetin ikke sættes i gang (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance < 30 ml/min.). For patienter med svært

nedsat nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat

nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler, kan serotoninsyndrom, som er en potentielt

livstruende tilstand, forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med

andre serotonerge lægemidler (inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og

triptaner), med lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er,

eller med antipsykotika eller andre dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge

transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodktryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/

eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan

påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet,

anbefales det nøje at følge patienten, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af

dosis.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 4 af 20

Perikon

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af duloxetin og naturlægemidler

samt kosttilskud indeholdende perikon (hypericum perforatum).

Selvmord

Moderate til svære depressioner og generaliseret angst: Depression er forbundet med en

øget risiko for selvmordstanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord (selvmords-

relaterede handlinger). Risikoen forbliver indtil, at der er signifikant remission. Da der

muligvis ikke sker nogen forbedring i tilstanden i de første få uger eller mere af

behandlingen, skal patienterne overvåges nøje, indtil der er sket en forbedring. Det er

generel klinisk erfaring med alle antidepressive behandlinger, at risikoen for selvmord kan

stige i de tidlige stadier af behandlingen.

Andre psykiske tilstande, som duloxetin anvendes til, kan ligeledes være forbundet med en

øget risiko for selvmordsrelaterede handlinger. Disse tilstande kan yderligere være

samtidige med moderate til svære depressioner. De samme forholdsregler, som iagttages

ved behandling af patienter med moderate til svære depressioner, bør derfor tages ved

behandling af patienter med andre psykiske sygdomme.

Patienter, der tidligere har udført selvmordsrelaterede handlinger, eller patienter, der før

behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selvmordsforestillinger, har en større

risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje under behandlingen.

En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive lægemidler til

behandling af psykiske lidelser viste en forøget risiko for selvmordsadfærd med

antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under duloxetin-

behandling eller tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8).

Patienter, og specielt højrisikopatienter, i medicinsk behandling bør følges nøje, især tidligt

i behandlingen og efter dosisændringer. Det skal gøres klart for patienter og pårørende, at

det er nødvendigt at være opmærksom på enhver forværring af tilstanden, selvmords-

relateret adfærd eller selvmordstanker samt usædvanlige ændringer i opførsel og straks at

søge lægehjælp, hvis disse symptomer viser sig.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Som for andre lægemidler med lignende farmakologisk virkning (antidepressiva) er der

blevet rapporteret isolerede tilfælde af selvmordsforestillinger og -adfærd under

duloxetinbehandling eller kort efter behandlingsophør. Se ovenstående angående

risikofaktorer for selvmord under depression. Læger bør opfordre patienter til at rapportere

alle bekymrende tanker eller følelser, de måtte have på et hvilket som helst tidspunkt.

Brug hos børn og unge under 18 år

Duloxetin bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske studier

blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

(overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og

unge behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der

alligevel tages en beslutning om at behandle på baggrund af kliniske behov, skal patienten

nøje overvåges for opdukken af selvmordssymptomer (se pkt. 5.1). Derudover mangler der

dk_hum_54728_spc.doc

Side 5 af 20

data for langtidssikkerheden hos børn og unge hvad angår vækst, modning, kognitiv

udvikling og adfærdsudvikling (se pkt. 4.8).

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved

brug af selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater) og

serotonin/noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI-præparater), herunder duloxetin. Det

anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i behandling med antikoagulantia og/eller

lægemidler (f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som påvirker trombocytfunktionen, og

hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilfælde med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet

rapporteret efter indgivelse af duloxetin. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med

uhensigtsmæssig sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af

hyponatriæmi-tilfældene blev observeret hos ældre, især med nylige tilfælde af

forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer for dette. Der skal

udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi, såsom

ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med diuretika.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen

stoppes pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser

ved pludselig afbrydelse af behandlingen hos ca. 45% og 23% af patienterne behandlet

med hhv. duloxetin og placebo. Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI

kan afhænge af flere faktorer blandt andet behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt

dosis reduceres. De mest almindelige bivirkninger er anført under punkt 4.8. Disse

symptomer er generelt lette til moderate, for nogle patienter kan de dog være svære i

intensitet. Symptomerne vil sædvanligvis opstå inden for de første fem dage efter

behandlingsophør. Der har dog været sjældne rapporter af tilfælde med disse symptomer

hos patienter, der af vanvare har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer

selvbegrænsende og forsvinder sædvanligvis inden for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde

kan vare ved i længere tid (2-3 måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling

anbefales det derfor, at duloxetin gradvis nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2

uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2).

Ældre

Der er begrænsede data om brug af duloxetin 120 mg til ældre patienter med moderat til

svær depression eller generaliseret angst. Der bør derfor udvises forsigtighed ved

behandling af ældre patienter med maksimaldosis (se pkt. 4.2 og 5.2).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved

subjektivt ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab

med manglende evne til at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det

forekommer inden for de første par uger af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være

skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer, at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af

dk_hum_54728_spc.doc

Side 6 af 20

diabetiske neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og

stress-inkontinens). Brug af mere end et af disse præparater samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade herunder svært forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale

øvre grænse), hepatitis og gulsot er rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete

inden for de første måneder af behandlingen. Det mønster, der tegner sig for leverskade, er

overvejende hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i

behandling med andre lægemidler, som er forbundet med leverskade.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og

noradrenalingenoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion

(se pkt. 4.8). Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor

symptomerne er blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

Saccharose

Duloxetin ”Stada” enterokapsler, hårde indeholder saccharose og bør ikke anvendes til

patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller

invertase/isomaltasemangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er): På grund af risikoen for serotoninsyndrom må

duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible

monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er) eller i mindst 14 dage efter afbrudt behandling

med en MAO-hæmmer. På baggrund af duloxetins halveringstid skal der gå mindst 5 dage

efter endt behandling med duloxetin, før en behandling med en MAOI’er påbegyndes (se

pkt. 4.3).

Samtidig brug af duloxetin og selektive, reversible MAOI’er, som f.eks. moclobemid,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en reversibel ikke-

selektiv MAOI og bør ikke gives til patienter, der er i behandling med duloxetin (se pkt.

4.4).

CYP1A2-hæmmere: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil

samtidig behandling med duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre

højere koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang daglig), en potent

CYP1A2-hæmmer, mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med

omtrent 77 % og øgede AUC

6 gange. Duloxetin bør derfor ikke gives i kombination

med potente CYP1A2-hæmmere som fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler: Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af

duloxetin i kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk

undersøgt. Som konsekvens heraf anbefales det at udvise forsigtighed, når duloxetin tages

sammen med andre centralt virkende lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og

sederende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner, morphinlignende præparater, antipsykotika,

phenobarbital, sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos

patienter i behandling med SSRI/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler.

Det anbefales at udvise forsigtighed, hvis duloxetin anvendes sammen med serotonerge

dk_hum_54728_spc.doc

Side 7 af 20

lægemidler som SSRI-præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva (f.eks.

clomipramin eller amitriptylin), MAOI’er som moclobemid eller linezolid, perikon

(Hypericum perforatum) eller triptaner, tramadol, pethidin og tryptophan (se pkt. 4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2: Theophyllins (et CYP1A2-substrat)

farmakokinetik blev ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin (60

mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer.

Når duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange dagligt sammen med en enkelt dosis af

desipramin, et CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig

behandling med duloxetin (40 mg to gange daglig) forøger steady state AUC for tolterodin

(2 mg to gange daglig) med 71%, men påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins

aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen dosisjustering. Det anbefales at udvise

forsigtighed ved administration af duloxetin sammen med præparater, som hovedsageligt

metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva [TCA’er] såsom

nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert

terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider: In vitro-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's

nedbrydende aktivitet. Der er ikke udført specifikke in vivo-interaktionsstudier.

Antikoagulantia og antitrombotiske midler: Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin

gives sammen med orale antikoagulantia eller antitrombotiske midler på grund af en

potentiel øget risiko for blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion.

Endvidere er der rapporteret stigning i INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter,

der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos raske forsøgspersoner i et klinisk

farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin med warfarin ved steady

state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i farmakokinetikken

af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H2-antagonister: Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og

magnesiumholdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på

absorptionshastigheden eller absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40

CYP1A2-induktorer: Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten

50% lavere plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Duloxetin påvirker ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set ved

doser, som forårsagede maternal toksicitet.

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har vist

reproduktionstoksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den

maksimale kliniske dosis (se pkt. 5.3).

dk_hum_54728_spc.doc

Side 8 af 20

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i

graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte

(PPHN). Skønt der ikke foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem

PPHN og behandling med SNRI, kan risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager

duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning (hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det

nyfødte barn, hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor,

spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved

fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Duloxetin bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele

opvejer de potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide eller har planer om at

blive gravide under behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Ifølge et studie, baseret på 6 mælkeproducerende kvinder der ikke ammede deres børn,

udskilles meget lidt duloxetin i mælken. Den anslåede dosis i mg/kg, som et spædbarn ville

modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af

duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes behandling med duloxetin i ammeperioden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Duloxetin kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienterne

bør informeres om, at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå muligt

farlige aktiviteter såsom bilkørsel og betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med duloxetin var

kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Imidlertid var størstedelen af

de hyppigst forekommende bivirkninger milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af

behandlingen, og de fleste bivirkninger aftog ved fortsat behandling.

b. Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-

kontrollerede kliniske studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 9 af 20

Meget

almindelig

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk reaktion

Overfølsomhed

Det endokrine system

Hypotyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi (især

rapporteret hos

diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm orgasme

Abnorme drømme

Selvmordstanker

Søvnforstyrrelser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmordsrelateret

adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnløshed

Svimmelhed

Letargi

Tremor

Paræstesier

Myoclonus

Akatisi

Nervøsitet

Koncentrationsbesvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig søvnkvalitet

Serotoninsyndrom

Kramper

Psykomotorisk uro

Ekstra-pyramidale

symptomer

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supra-ventrikulær

arytmi, hovedsaglig

dk_hum_54728_spc.doc

Side 10 af 20

Meget

almindelig

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Meget

sjælden

aterieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk

hypertension

Perifer

kuldefornemmelse

Hypertensiv krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret hals

Epistaxis

Interstitiel

lungesygdom

Eosinofil pneumonia

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominal

smerter

Opkastning

Dyspepsi

Flatulens

Gastrointestinal

blødning

Gastroenteritis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Stomatitis

Hæmatokeksi

Dårlig ånde

Mikroskopisk kolitis

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjet leverenzymer

(ALAT, ASAT, basisk

fosfatase)

Akut leverskade

Leversvigt

Ikterus

Hud og subkutane væv

Øget perspiration

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontakt dermetitis

Koldsved

Lysfølsomheds-

reaktioner

Øget tendens til at få blå

mærker

Stevens-Johnson

Syndrom

Angioødem

Kutan

vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskulo-skeletale

smerter

Muskelspasmer

Muskelstivhed

Muskelsitren

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri

Urinretention

Abnorm urinlugt

dk_hum_54728_spc.doc

Side 11 af 20

Meget

almindelig

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Pollakisuri

Besværet vandladning

Natlig vandladning

Polyuri

Nedsat urinhastighed

Det reproduktive system og mammae

Meget

almindelig

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Erektil

dysfunktion

Ejakulations-

forstyrrelser

Forsinket

ejakulation

Gynækologisk

blødning

Menstruations-

forstyrrelser

Seksuel dysfunktion

Smerter i testiklerne

Menopausale

symptomer

Galaktorré

Hyperprolaktinæmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel unormal

følelse

Føler sig kold

Tørstig

Kuldegysninger

Føler sig syg

Varmefølelse

Gangforstyrrelser

Undersøgelser

Vægttab

Vægtøgning

Forøget

kreatinfosfokinase i

blodet

Forhøjet kalium i

blodet

Forhøjet kolesterol i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret - særligt i behandlings-

opstarten.

Se pkt. 4.4.

Sager med aggression og vrede er blevet rapporteret, især tidligt i behandlingen eller efter

behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under duloxetinbehandling

eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret frekvens baseret på rapporterede bivirkninger under overvågning efter markedsføring;

ikke observeret i placebokontrollerede kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (≥65 år).

Estimeret frekvens baseret på alle kliniske forsøgsdata.

Estimeret frekvens baseret på placebokontrollerede kliniske forsøg.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 12 af 20

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) medfører normalt

seponeringssymptomer. De almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske

forstyrrelser (inklusive paræstesier og følelsen af elektriske stød, især i hovedet),

søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense drømme), træthed, søvnighed,

opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi, irritabilitet,

diarré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI er disse symptomer lette til moderate og selvbegrænsende,

selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere tid. Det anbefales

derfor at nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin ikke længere er

nødvendigt (se pkt. 4.2 og 4.4).

I de kliniske 12-ugers akut fase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk

smerte blev der observeret en lille, men statistisk signifikant stigning i faste blodglucose

hos duloxetinbehandlede patienter. HbA1C var stabilt hos både duloxetinbehandlede og

placebobehandlede patienter. Ekstensionsfasen af disse studier varede op til 52 uger. I

denne periode var der stigninger i HbA1C, både i duloxetin- og standardbehandling-

grupperne, den gennemsnitlige stigning var 0,3% større i gruppen behandlet med

duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total kolesterol hos de

duloxetinbehandlede patienter i modsætning til gruppen, der modtog standardbehandling.

Her viste laboratorieprøverne en lille sænkning.

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig

ikke fra dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk

signifikante forskelle på QT, PR, QRS eller QTcB målinger mellem duloxetinbehandlede

og placebobehandlede patienter.

d. Pædiatrisk population

I alt blev 509 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression og

241 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med generaliseret angst behandlet med

duloxetin i kliniske studier. Generelt lignede bivirkningsprofilen for duloxetin hos børn og

unge bivirkningsprofilen hos voksne.

467 pædiatriske patienter, som blev randomiseret til behandling med duloxetin i kliniske

studier, havde efter 10 uger et gennemsnitligt vægttab på 0,1 kg sammenlignet med en

gennemsnitlig vægtstigning på 0,9 kg hos 353 placebobehandlede patienter. I løbet af en

efterfølgende 4-6 måneders forlængelsesperiode tenderede disse patienter i gennemsnit til

at genvinde deres forventede baselinevægtpercentil baseret på populationsdata fra

kønsmatchede jævnaldrende.

I studier af op til 9 måneders varighed sås et overordnet gennemsnitligt fald på 1 % i

højdepercentilen (et fald på 2 % hos børn (7-11 år) og en stigning på 0,3 % hos unge (12-

17 år)) hos pædiatriske patienter behandlet med duloxetin (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

dk_hum_54728_spc.doc

Side 13 af 20

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med

andre lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig

overdosering af andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i

doser på omkring 1000 mg. Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller

sammen med andre lægemidler) omfatter: Søvnighed, koma, serotoninsyndrom, kramper,

opkastning og takykardi.

Der kendes ingen antidot mod duloxetin, men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan specifik

behandling (såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der skal

skabes frie luftveje. Det anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale

funktioner samt at etablere passende symptomatiske og understøttende behandling.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den foretages kort efter indtagelse eller hos

patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til begrænsning af absorptionen.

Duloxetin har stor fordelingsvolumen, og forceret diurese, hæmoperfusion og

udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 21. Psykoanaleptika; Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-genoptagelses-

hæmmer. Det hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til

histaminerge, dopaminerge, kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af dosis forøger

duloxetin ekstracellulær serotonin og noradrenalin i forskellige dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af neuropatisk og

inflammatorisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende smerte.

Den smertehæmmende virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af

descenderende smertehæmmende baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Moderate til svære depressioner: I et klinisk forsøgsprogram med 3.158 patienter

(svarende til 1.285 patientår) blev duloxetin undersøgt mod DSM-IV kriterierne for

moderate til svære depressioner. Effekten af duloxetin er vist med den anbefalede faste

dosis på 60 mg én gang daglig i tre ud af tre randomiserede dobbeltblinde, placebo-

kontrollerede studier på voksne akutte ambulante patienter med moderate til svære

depressioner. Som helhed er der vist effekt af duloxetin ved en daglig fast dosering mellem

60 og 120 mg i fem ud af syv randomiserede dobbeltblinde, placebokontrollerede studier

på voksne akutte ambulante patienter med moderate til svære depressioner.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 14 af 20

Duloxetin viste sig signifikant bedre end placebo målt som forbedring i total score på

Hamilton 17-punkts skalaen (HAM-D) (inklusiv både følelses og somatiske symptomer

ved depression). Data for virkning og bedring viste sig også statistisk signifikant bedre for

duloxetin sammenlignet med placebo. Kun en lille del af de inkluderede patienter i de

vigtigste kliniske studier led af svære depressioner (basislinie HAM-D>25).

I et studie med forebyggelse af tilbagefald, hvor patienterne blev randomiserede til enten

60 mg duloxetin eller placebo, efter 12-ugers akut behandling med open-label duloxetin 60

mg én gang daglig, viste duloxetin 60 mg én gang daglig sig statistisk signifikant bedre end

placebo (p=0,004) på den primære parameter, som var forebyggelsen af depressive

tilbagefald målt som tid til tilbagefald. Hyppigheden af tilbagefald i den 6-måneders

dobbeltblinde followup-periode var henholdsvis 17% for duloxetin og 29% for placebo.

I løbet af 52 ugers placebo-kontrolleret dobbeltblindet behandling, havde duloxetin-

behandlede patienter med tilbagevendende moderat til svær depression, en signifikant

længere symptomfri periode (p < 0,001) sammenlignet med placebo-randomiserede

patienter. Alle patienter havde tidligere responderet på duloxetin i en open-label

duloxetinbehandlingsperiode (28 til 34 uger) med en dosis på 60 til 120 mg/dag. I løbet af

den 52 uger lange placebokontrollerede dobbeltblinde behandlingsperiode oplevede 14,4 %

af de duloxetin-behandlede patienter og 33,1 % af de placebobehandlede patienter en

tilbagevenden af deres depressive symptomer (P<0,001).

I et studie med ældre depressive patienter (≥ 65 år), som viste en statistisk signifikant

forskel i reduktionen i HAMD17-scoren for duloxetinbehandlede patienter sammenlignet

med placebo, blev effekten af duloxetin 60 mg en gang daglig særligt undersøgt. Den

procentvise del af de ældre patienter, som kunne tåle behandlingen med duloxetin 60 mg

en gang daglig var sammenlignelig med den, der blev set hos yngre voksne. Idet data for

ældre patienter udsat for den maksimale dosis (120 mg daglig) er begrænset anbefales det

derfor at der udvises forsigtighed, når denne befolkningsgruppe behandles.

Generaliseret angst: Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo i fem

ud af fem studier inklusive fire randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede

akutstudier og et studie af forebyggelse af tilbagefald hos voksne patienter med

generaliseret angst.

Duloxetin viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo målt som bedring på

Hamilton Anxiety Scale (HAM-A) totalscore og på Sheehan Disability Scale (SDS) som

score for total funktionel hæmning. Graden af respons og bedring var også højere med

duloxetin sammenlignet med placebo. Duloxetin viste sammenlignelige resultater med

venlafaxin udtrykt i HAM-A totalscore.

I et studie med forebyggelse af tilbagefald blev de patienter, som responderede på 6

måneders akut behandling med open-label duloxetin, randomiseret til enten duloxetin eller

placebo i yderligere 6 måneder. Duloxetin 60 mg til 120 mg en gang daglig viste statistisk

signifikant fordel sammenlignet med placebo (p<0.0001) ved forebyggelse af tilbagefald

målt som tid til tilbagefald. Incidensen af tilbagefald under den 6-måneders dobbeltblinde

followup periode var 14 % for duloxetin og 42 % for placebo.

Effekten af duloxetin 30-120 mg (fleksibel dosering) en gang dagligt hos ældre patienter (>

65 år) med generaliseret angst blev evalueret i et studie, som viste statistisk signifikant

dk_hum_54728_spc.doc

Side 15 af 20

forbedring i HAM-A-totalscoren hos duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med

placebobehandlede patienter.

Virkningen og sikkerheden af duloxetin 30-120 mg en gang dagligt hos ældre patienter

med generaliseret angst svarede til virkningen og sikkerheden observeret i studier med

yngre voksne patienter. Der er dog begrænsede data vedrørende den maksimale dosis (120

mg dagligt) hos ældre patienter, hvorfor det anbefales at udvise forsigtighed, når denne

dosis bruges hos den ældre population.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter: Effekten af duloxetin som en behandling af

diabetiske neuropatiske smerter blev etableret i 2 randomiserede 12-ugers, dobbelt-

blindede, placebokontrollerede studier med fast dosis hos voksne (22 til 88 år), som havde

haft diabetiske neuropatiske smerter i mindst 6 måneder. Patienter, som levede op til

diagnose kriterierne for moderat til svær depression, blev ekskluderet fra disse studier. Det

primære endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-timers gennemsnitlig smerte, som

blev noteret hver dag af patienterne i dagbog målt på en 11-punkts Likert skala.

Duloxetin blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg én gang daglig og 60 mg to gange

daglig. Begge studier viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos

nogle patienter var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den

gennemsnitlige forbedring mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant.

Mindst 30% smertereduktion blev observeret hos ca. 65% duloxetinbehandlede patienter

mod 40% placebobehandlede. De tilsvarende tal for mindst 50% smertereduktion var

henholdsvis 50% og 26%. Klinisk respons (mindst 50% smertereduktion) blev analyseret i

forhold til om, patienten havde oplevet somnolens under behandlingen. Hos patienter, som

ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret klinisk respons hos 47% af de

duloxetinbehandlede patienter og 27% af de placebobehandlede patienter. Hos patienter,

som havde oplevet somnolens, blev der målt klinisk respons hos 60% af de

duloxetinbehandlede patienterne og 30% af de placebobehandlede patienter. Det er

usandsynligt, at patienter, som ikke opnåede en smertereduktion på 30% indenfor 60 dage,

skulle kunne opnå dette niveau af smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8-ugers akut behandling med 60 mg duloxetin en

gang daglig i et open-label, langtids, ukontrolleret studie, holdt smertereduktionen i

yderligere 6 måneder. Det blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige

smerteindeks Brief Pain Inventory (BPI).

Pædiatrisk population

Duloxetin er ikke blevet undersøgt hos patienter under 7 år.

Der er gennemført to randomiserede, dobbeltblindede parallel-studier med 800 pædiatriske

patienter i alderen 7-17 år med moderat til svær depression (se pkt. 4.2). I disse to studier

indgik en 10 ugers akutfase med placebo og aktiv (fluoxetin) kontrol efterfulgt af en 6

måneders behandlingsfase med aktiv kontrol. Hverken duloxetin (30-120 mg) eller den

aktive kontrolarm (fluoxetin 20-40 mg) adskilte sig statistisk set fra placebo, hvad angår

ændring fra baseline til endepunkt i den samlede score på Children’s Depression Rating

Scale-Revised (CDRS-R). Afbrydelse af behandlingen pga. bivirkninger skete oftere hos

duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med fluoxetinbehandlede, som regel pga.

kvalme. Selvmordsrelateret adfærd blev indberettet i løbet af den 10 uger lange akutfase

med aktiv behandling (duloxetin 0/333 [0 %], fluoxetin 2/225 [0,9 %], placebo 1/220 [0,5

%]). I løbet af studiets 36 ugers varighed udviste 6 ud af 333 patienter, som initialt var

randomiseret til duloxetin, og 3 ud af 225 patienter initialt randomiseret til fluoxetin

dk_hum_54728_spc.doc

Side 16 af 20

selvmordsrelateret adfærd (eksponeringsjusteret forekomst var 0,039 hændelser pr.

patientår for duloxetin og 0,026 for fluoxetin). Derudover udviste en patient, som skiftede

fra placebo til duloxetin, selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin.

Der er gennemført et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med 272

patienter i alderen 7-17 år med generaliseret angst. I studiet indgik en 10 ugers

placebokontrolleret akutfase efterfulgt af en forlænget behandlingsperiode på 18 uger. I

studiet blev der anvendt et fleksibelt dosisregime for at muliggøre en langsom

dosiseskalering fra 30 mg en gang daglig til højere doser (maksimalt 120 mg en gang

daglig). Behandling med duloxetin gav en statistisk signifikant større forbedring af

symptomerne på generaliseret angst målt med PARS (Paediatric Anxiety Rating Scale)

sværhedsscore for generaliseret angst (gennemsnitlig forskel på 2,7 point [95 % CI 1,3-4,0]

mellem duloxetin og placebo) efter 10 ugers behandling. Vedligeholdelse af virkning er

ikke blevet evalueret. Der var ikke statistisk signifikant forskel i seponeringsfrekvens på

grund af bivirkninger mellem duloxetingruppen og placebogruppen i løbet af akutfasen på

10 uger. To patienter, som skiftede fra placebo til duloxetin efter akutfasen, udviste

selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin i forlængelsesfasen. Der

foreligger ikke en overordnet benefit/risk-konklusion for denne aldersgruppe (se også pkt.

4.2 og 4.8).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med duloxetin i alle undergrupper af den pædiatriske population med

moderat til svær depression, diabetisk neuropatisk smerte og generaliseret angst. Se pkt.

4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af

oxiderende enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugering.

Duloxetins farmakokinetik viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60%), delvist

på grund af køn, alder, ryger-/ikkerygerstatus og CYP2D6-metaboliseringsstatus.

Absorption: Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

maks

6 timer efter

dosisindgift. Den absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80% (gns. på

50%). Fødeindtagelse udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration

fra 6 til 10 timer og mindsker omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11%). Disse

ændringer har ingen klinisk signifikans.

Fordeling: Ca. 96% af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes

til både albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat

nyre- eller leverfunktion.

Biotransformation: Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles

hovedsageligt med urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de

to hovedmetabolitter: glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-

hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På baggrund af in vitro-studier betragtes duloxetins

cirkulerende metabolitter som farmakologisk inaktive. Duloxetins farmakokinetiske

egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter, som har en ringe CYP2D6

metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos disse patienter

er højere.

dk_hum_54728_spc.doc

Side 17 af 20

Elimination: Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en

intravenøs dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en

oral dosis ligger den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101

l/t.).

Særlige patientgrupper

Køn: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den

tilsyneladende plasmaclearance er omkring 50% lavere hos kvinder). Det overlap, der er i

de kønsbaserede farmakokinetiske forskelle i clearanceområdet, retfærdiggør ikke en

anbefaling om lavere dosis til kvindelige patienter.

Alder: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (≥ 65 år)

(AUC-værdien forøges med ca. 25%, og halveringstiden er ca. 25% længere hos ældre),

men omfanget af disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre

dosisjusteringer. Det er en generel anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved

behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et

dobbelt så højt duloxetin-C

maks

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter.

Farmakokinetiske data på duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins

farmakokinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance

for duloxetin 79% lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange

længere, og AUC var 3,7 gange højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er

ikke foretaget studier af farmakokinetikken for duloxetin og dens metabolitter hos patienter

med let eller svært nedsat leverfunktion.

Ammende mødre: Duloxetins fordeling i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder,

som havde født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i mælken. Steady state

koncentrationerne i human mælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden

af duloxetin i human mælk er ca. 7 µg/dag under en dosering på 40 mg to gange daglig.

Laktation påvirkede ikke duloxetins farmakokinetik.

Pædiatrisk population: Duloxetins farmakokinetik ved oral behandling med 20 til 120 mg

en gang daglig hos pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær

depression, er karakteriseret ved brug af populationsmodelleringsanalyser baseret på data

fra tre studier. De modelforventede steady state-plasmaskoncentrationer af duloxetin hos

pædiatriske patienter var generelt inden for koncentrationsintervallet observeret hos voksne

patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I

karcinogenitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær

af andre histopatologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske

relevans er uvis. Hunmus, som modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af

hepatocellulære adenomer og karcinomer ved den høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse

blev betragtet som værende sekundære til den mikrosomale enzyminduktion i leveren.

Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker kendes ikke. Hunrotter, som fik

duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige drægtighedsperiode,

dk_hum_54728_spc.doc

Side 18 af 20

havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et nedsat indeks

for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved

udsættelse for systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske

eksponering (AUC). I et embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en

højere incidens af kardiovaskulære- og knogle-deformationer, hvor hunkaninerne blev

udsat for systemiske påvirkninger under den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et

andet studie, hvor et andet salt af duloxetin blev testet, blev der ikke observeret nogen

deformationer. Duloxetin fremkaldte adfærdsmæssige bivirkninger hos afkommet i et præ-/

postnatal toksicitetstudie hos rotter, hvor hunrotter blev udsat for systemiske påvirkninger

under den maksimale kliniske eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant

nedsat kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær

vakuolisering ved 45 mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger

svarede til den beskrevet hos voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret

virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Hypromellose

Hypromelloseacetatsuccinat

Saccharose

Sukkerkugler (saccharose, majsstivelse)

Talcum

Titandioxid (E171)

Hydroxypropylcellulose

Kapselskal:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Indigotin (E132)

Syntetisk gul jernoxid (E172) (gælder kun 60 mg kapsler)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE/PVC//Al blister.

30 mg:

dk_hum_54728_spc.doc

Side 19 af 20

Perforerede enkeltdosis blisterkort: 7, 10, 14, 28, 30 og 50 kapsler.

Blisterkort: 56, 60, 84, 90, 98, 112 og 140 kapsler.

60 mg:

Blisterkort: 7, 10, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 90, 98, 112 og 140 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

Stada Nordic ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30 mg:

54728

60 mg:

54729

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

17. september 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

27. november 2019

dk_hum_54728_spc.doc

Side 20 af 20

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information