Duloxetin "Stada" 20 mg enterokapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DULOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine hydrochloride
Dosering:
20 mg
Lægemiddelform:
enterokapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54691
Autorisation dato:
2015-12-15

Indlægsseddel: Information til brugeren

Duloxetin STADA 20 mg hårde enterokapsler.

Duloxetin STADA 40 mg hårde enterokapsler.

Duloxetin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin STADA

3. Sådan skal du tage Duloxetin STADA

4. Bivirkninger

5 Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Virkning og anvendelse

Duloxetin STADA indeholder det aktive stof duloxetin. Duloxetin STADA øger niveauerne af serotonin og

noradrenalin i nervesystemet.

Duloxetin STADA

er et lægemiddel, som skal indtages gennem munden, til behandling af

stressinkontinens (SUI) hos kvinder.

Stressinkontinens er en medicinsk tilstand, hvor patienten oplever ufrivillig urinlækager under fysisk

anstrengelse eller aktiviteter såsom latter, hoste, nysen, løft eller motion.

Duloxetin STADA menes at virke ved at øge styrken i lukkemusklen i blæren, som holder urinen tilbage, når

du ler, nyser eller udøver fysisk aktivitet.

Virkningen af Duloxetin STADA forstærkes, når behandlingen kombineres med bækkenbundstræning.

Det skal du vide, før du begynder at tage Duloxetin STADA

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Duloxetin STADA hvis du

er overfølsom (allergisk) over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

har en leversygdom.

har svært nedsat nyrefunktion.

tager, eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling med,

en MAO-hæmmer (monoaminoxidasehæmmer) (se afsnittet: ”Brug af anden medicin sammen med

Duloxetin STADA”).

tager fluvoxamin, som normalt anvendes til behandling af depression,

ciprofloxacin eller enoxacin, som bruges mod infektioner.

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom.

Hvis du kan tage Duloxetin STADA, vil din læge sige det til dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke anvende Duloxetin STADA. Kontakt din

læge før du tager Duloxetin STADA, hvis du:

tager anden medicin til behandling af depression (se ”Brug af anden

medicin sammen med Duloxetin STADA”).

tager et naturlægemiddel, som indeholder perikon (Hypericum perforatum).

har en nyresygdom

tidligere har haft krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af en bipolar sygdom.

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom - forøget

tryk i øjet)

tidligere har lidt af blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker)

har risiko for at få lavt natrium i blodet (f.eks. hvis du tager diuretika, og især hvis du er ældre)

er i samtidig behandling med medicin, som kan skade leveren

tager anden medicin som indeholder duloxetin (se ’ Brug af anden medicin sammen med Duloxetin

STADA’

Duloxetin STADA kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Hvis det sker

for dig, bør du fortælle din læge dette.

Lægemidler som Duloxetin STADA (såkaldte SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt.

4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angstsygdom

Selvom Duloxetin ikke er indiceret til behandling af depression, anvendes det aktive stof (duloxetin) i

antidepressiv medicin. Hvis du har en depression eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker

om at skade dig selv eller begå selvmord. Disse tanker kan forstærkes især

i starten af behandlingen med antidepresssiva, da det tager nogen tid før denne

slags medicin virker, sædvanligvis omkring to uger, men af og til længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller at gøre skade på

dig selv

er en yngre person. Erfaringer fra undersøgelser har vist, at der er en

øget risiko for selvmordsadfærd hos unge under 25 år med en psykisk

forstyrrelse, som bliver behandlet med antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå

selvmord, skal du straks kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller

slægtning, at du har en depression eller en angstsygdom, og beder dem

læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at fortælle det til dig,

hvis de synes din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de

er bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

Duloxetin STADA bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under

18 år. Du skal også være klar over, at patienter under 18 år har en forøget

risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker og

fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede),

når de tager denne type af medicin. Ydermere foreligger der endnu ikke data på langtidssikkerhed

hos denne aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv- og

adfærds-udvikling ved brug af duloxetin.

Brug af anden medicin sammen med Duloxetin STADA

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin

eller har gjort det for nylig.

Det aktive stof i Duloxetin STADA, duloxetin, anvendes i anden medicin til behandling af andre tilstande:

diabetiske neuropatiske smerter, depression, angst og urininkontinens

Brug af flere af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge, hvis du allerede tager andre

lægemidler med duloxetin.

Din læge bør afgøre, om Duloxetin STADA kan tages sammen med anden medicin.

Start eller afbryd ikke behandling med medicin, det gælder

også for medicin, som ikke er på recept samt naturlægemidler og

kosttilskud, før du har talt med din læge.

Du bør også fortælle din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Du må ikke tage

Duloxetin STADA sammen med en MAO-hæmmer eller inden for 14 dage efter

afsluttet behandling med en MAO-hæmmer. Eksempel på en MAO-hæmmer er moclobemid (et

antidepressiva) og linezolid (et antibiotikum). Hvis du tager en MAO-hæmmer

sammen med en række forskellige receptpligtige lægemidler,

heriblandt Duloxetin STADA, kan det medføre alvorlige og endda livstruende

bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage efter, at du er holdt op med

at tage en MAO-hæmmer, før du må begynde at tage Duloxetin STADA. Du

skal ligeledes vente mindst 5 dage, efter at du er holdt op med at tage

Duloxetin STADA, før du må begynde at tage en MAO-hæmmer.

Medicin der kan virke sløvende: Dette omfatter receptpligtig medicin

inklusive benzodiazepiner, stærk smertestillende medicin, antipsykotika,

phenobarbital og antihistaminer.

Medicin som øger niveauet af serotonin: Triptaner, tramadol, tryptophan,

SSRI-præparater (såsom paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxine), tricykliske

præparater (såsom clomipramin, amitriptylin), pethidin, perikon og

MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid). Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger.

Oplever du uventede virkninger, mens du tager en af disse typer medicin sammen

med Duloxetin STADA, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulanter eller antitrombotiske lægemidler: Medicin, der fortynder blodet eller forhindre

blodet i at koagulere. Denne form for

medicin kan forøge risikoen for blødninger.

Brug af Duloxetin STADA sammen med mad, drikke og alkohol

Duloxetin STADA kan tages med eller uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol,

samtidig med, at du er i behandling med Duloxetin STADA.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du begynder at tage dette lægemiddel.

Fortæl din læge, hvis du bliver gravid eller hvis du prøver at blive

gravid, mens du tager Duloxetin STADA. Du må kun bruge Duloxetin STADA efter, at

du har talt med din læge om de mulige fordele for dig og de mulige

risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager

Duloxetin STADA. Lignende præparater (SSRI’er) kan, når de tages under

graviditeten, øge risikoen for en alvorlig lidelse kaldet persisterende

pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN), hvilket gør barnet

blåligt i huden og får det til at trække vejret hurtigere. Symptomerne

opstår som regel inden for de første 24 timer efter, at barnet er født.

Du skal omgående kontakte din jordemoder og/eller læge, hvis dette

sker for dit barn.

Hvis du tager Duloxetin STADA i slutningen af graviditeten,

kan dit barn udvise visse symptomer, når det bliver født. Som regel

opstår de ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen. Symptomerne

omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær,

vejrtrækningsproblemer og krampeanfald. Du skal kontakte din læge

eller jordemoder med henblik på råd og vejledning, hvis dit barn udviser

nogle af disse symptomer efter fødslen, eller hvis du er bekymret

for dit barns helbred.

Fortæl din læge, hvis du ammer. Det anbefales ikke at bruge Duloxetin STADA,

mens du ammer. Spørg din læge eller apoteket til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Duloxetin STADA kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde

med værktøj eller maskiner, før du ved, hvordan Duloxetin STADA påvirker dig.

Duloxetin STADA indeholder saccharose

Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke

kan tåle visse sukkerarter, skal du kontakte din læge, inden du tager

denne medicin.

Sådan skal du tage Duloxetin STADA

Tag altid Duloxetin STADA nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Dosering

Den anbefalede dosis af Duloxetin STADA er 40 mg to gange daglig (om morgenen og sent

eftermiddag/aften). Din læge kan beslutte, at du skal starte din behandling med 20 mg to gange daglig i to

uger før stigning til dosis på 40 mg to gange daglig.

Administrationsvej

Duloxetin STADA er til oral brug. Du skal synke kapslen hel og skylle den ned med et glas vand.

Det kan være lettere at huske at tage Duloxetin STADA, hvis du tager det på samme tidspunkter hver dag..

Du må kun stoppe behandlingen eller ændre dosis efter aftale med lægen. For at du kan få det bedre, er det

vigtigt, at din sygdom behandles korrekt. Hvis den ikke behandles, vil du måske ikke få det bedre, og din

tilstand kan forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget Duloxetin STADA

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Duloxetin STADA, end lægen har

foreskrevet. Symptomer på overdosering omfatter søvnighed, koma, serotoninsyndrom

(en sjælden bivirkning, som kan forårsage en unormal opstemthed,

døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber,

svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Duloxetin STADA

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer

i tanke om det. Hvis det allerede er blevet tid til din næste dosis, skal

du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som du

plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis. Du må ikke tage mere Duloxetin STADA pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage Duloxetin STADA

Du må ikke holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret

din læge, heller ikke selv om du har fået det bedre. Hvis lægen mener, at

du ikke længere behøver at tage Duloxetin STADA, vil lægen bede dig reducere

dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Duloxetin STADA, efter behandling i mere end en uge,

oplevede symptomer som:

svimmelhed, prikkende følelse som når noget sover og elektrochok-agtig følelse (især i hovedet),

søvnforstyrrelser

(livagtige

drømme,

mareridt,

søvnløshed),

træthed,

søvnighed,

følelsen

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser, hovedpine, muskelsmerter, irritation,

diarré, overdreven svedtendens eller følelsen af at ting og omgivelser bevæger sig i forhold til

hinanden.

Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få

dage, men hvis du oplever meget generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger. Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder

ofte efter få uger.

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

kvalme, mundtørhed, forstoppelse

træthed

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

appetitmangel

søvnbesvær, ophidselse, mindre lyst til sex, angst, problemer med at falde i søvn

hovedpine, svimmelhed, følelse af ugidelighed, søvnighed, rysten, følelsesløshed inklusive

følelsesløshed eller prikken/snurren i huden

sløret syn

følelsen af at ting og omgivelser bevæger sig i forhold til hinanden

forhøjet blodtryk, rødmen

diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær

øget svedtendens

svaghed, kulderystelser

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

halsbetændelse, som forårsager hæs stemme

allergiske reaktioner

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen, hvilket kan medføre træthed og vægtøgning

dehydrering (væskemangel)

tænderskæren eller sammenbidte tænder, desorientering, manglende motivation, problemer med at

opnå orgasme, mærkelige drømme

nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, dårlig søvnkvalitet

store pupiller (det mørke center i øjet), problemer med synet, følelse af tørre øjne

tinnitus (opfattelse af lyd i øret, når der ingen lyd er), ørepine

hjertebanken, hurtig og/eller uregelmæssig puls

besvimelse

øget tendens til at gabe

opkastning af blod eller sort, tjærefarvet afføring (på grund af blod i afføringen), mave-tarm-katar,

betændelse i mundhulen, bøvsen, synkebesvær, luft i maven, dårlig ånde

betændelse i leveren, som kan give mavesmerter og gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene

(kløende) udslæt, natlige svedture, nældefeber, koldsved, øget tendens til blå mærker

muskelsmerter, muskelstivhed, muskelkramper, sammenbidte kæber

besvær med at påbegynde vandladning, smertefuld vandladning, behov for vandladning i løbet af

natten, hyppig vandladning, unormal urinlugt

unormal vaginalblødning, symptomer på overgangsalder

brystsmerter, kuldefølelse, tørst, varmefølelse

vægttab, vægtøgning

Duloxetin kan medføre bivirkninger, som du måske ikke er opmærksom på, f.eks. forhøjede

leverenzymer eller forhøjede værdier af kalium, kreatinfosfokinase, sukker eller kolesterol i blodet

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner, som forårsager åndedrætsbesvær eller svimmelhed og hævelse af

tunge eller læber

lavt indhold af natrium i blodet (oftest hos ældre mennesker; symptomerne omfatter bl.a.

svimmelhed, svaghed, forvirring, søvnighed eller udpræget træthed eller kvalme og opkastning;

mere alvorlige symptomer er besvimelse, krampeanfald eller fald), syndrom med uhensigtsmæssig

sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH)

selvmordshandlinger og -tanker, mani (overaktivitet, tanker, der løber løbsk, nedsat søvnbehov),

hallucinationer, aggressivitet og vrede

”Serotoninsyndrom” (en sjælden bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, tendens til at svede eller muskelstivhed),

krampeanfald, pludselig, ufrivillig spjætten eller sitren i musklerne, følelse af rastløshed eller

manglende evne til at sidde eller stå stille, problemer med at styre sine bevægelser f.eks.

koordinationsbesvær eller ufrivillige muskelbevægelser, uro i benene

øget tryk i øjet (grøn stær, glaukom)

svimmelhed, uklarhed eller besvimelse efter at have rejst sig op, kolde fingre og/eller tæer

sammensnørret hals, næseblod

frisk rødt blod i afføringen, betændelse i tyktarmen (som fører til diarré)

leversvigt, gulfarvning af huden eller øjnene (gulsot)

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig lidelse med blærer i huden, munden, øjnene og på

kønsorganerne), alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse i ansigtet eller halsen

(angioødem), øget følsomhed over for sollys

muskelsitren

besværet eller manglende evne til at lade vandet, behov for hyppigere vandladning end normalt,

nedsat vandladningshastighed

unormal menstruation herunder voldsom, smertefuld, uregelmæssig eller forlænget blødning,

usædvanlig sparsom eller manglende menstruation, unormal mælkeproduktion

fald (oftest hos ældre), unormal gangart

hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød, som kan være ledsaget af en høj temperatur

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

betændelse i blodkarrene i huden (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotek. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel. Opbevares i den originale

emballage for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Duloxetin STADA indeholder:

Aktive stof: duloxetin.

Hver enterokapsel indeholder 20 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hver enterokapsel indeholder 40 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold: Hypromellose, hypromelloseacetatsuccinat, sukrose, sukkerkugler (saccharose og

majsstivelse), talcum, titandioxid (E171), hydroxypropylcellulose. Kapselskal: gelatine, titandioxid (E171),

indigotin (E132), sort jernoxid (E172), syntetisk gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Duloxetin

STADA

enterokapsel,

hård.

Hver

Duloxetin

STADA

kapsel

indeholder

duloxetin

hydrochlorid pellets med en belægning som beskytter dem mod mavesyre.

Duloxetin STADA er tilgængelige i to styrker: 20 mg og 40 mg.

20 mg kapslerne er blå og fyldt med råhvide enteropellets.

40 mg kapslerne er orange og blå og fyldt med råhvide enteropellets.

Kapsler i alle styrker leveres i PVC/PCTFE/PVC//Al blister.

Pakningsstørrelse(r):

Duloxetin STADA 20 mg er tilgængelige i pakninger med 28, 56 og 98 kapsler.

Duloxetin STADA 40 mg er tilgængelige i pakninger med 28, 56, 98 og 140 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant

for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

STADA Nordic ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

Danmark

Dette lægemiddel er godkendt i EEA under følgende navne

Duloxetin AL 20, 40 mg magensaftresistente Hartkapseln

Duloxetin STADA

Duloxetin STADA 20, 40 mg kova enterokapseli

Duloxetin STADA 20, 40 mg enterokapslar, hårda

Denne indlægsseddel blev senest ændret i september 2019

2. december 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Duloxetin "Stada", hårde enterokapsler 20 mg og 40 mg

0.

D.SP.NR.

29438

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Duloxetin "Stada"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 20 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 44 mg saccharose.

Hver hård kapsel indeholder 40 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 88 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

Duloxetin "Stada" 20 mg kapsler er blå, med blå hætte, fyldt med råhvide enteropellets med

en længde på 14,3 ±1 mm og en bredde på 5,32 ±1 mm.

Duloxetin "Stada" 40 mg kapsler er orange, med blå hætte, fyldt med råhvide enteropellets

med en længde på 18 ±1 mm og en bredde på 6,35 ±1 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Duloxetin "Stada" er indiceret til kvinder til behandling af moderat til svær

stressinkontinens (SUI).

Duloxetin "Stada" er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

dk_hum_54691_spc.doc

Side 1 af 17

Dosering

Den anbefalede dosis af duloxetin er 40 mg to gange daglig uden hensyntagen til måltider.

Efter 2-4 ugers behandling, bør patienter revurderes med henblik på at vurdere fordele og

tolerabilitet af behandlingen. Nogle patienter kan have gavn af at starte behandlingen med

en dosis på 20 mg to gange daglig i to uger førend dosis forøges til den anbefalede

dosering på 40 mg to gange daglig. Dosiseskalering kan nedsætte, men ikke udelukke,

risikoen for kvalme og svimmelhed. En 20 mg kapsel er også tilgængelig.

Der er dog begrænset data tilgængelig til at understøtte effekten af 20 mg to gange daglig.

Effekten af duloxetin er ikke blevet undersøgt i mere end 3 måneder i placebokontrollerede

studier. Fordelene ved behandling bør undersøges regelmæssigt.

Ved at kombinere duloxetin med bækkenbundstræning kan der muligvis opnås en bedre

effekt end ved hver af de to behandlinger alene. Det anbefales at overveje samtidig

bækkenbundstræning.

Seponering af behandling

Afbrudt seponering bør undgås. Ved ophør af behandling med duloxetin bør dosis gradvis

justeres over en periode på mindst to uger for at reducere risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis uacceptable symptomer fremkommer som

følge af nedgang i dosis eller seponering af behandling, bør det overvejes at genoptage den

tidligere ordinerede dosis.

Efterfølgende kan lægen fortsætte med at reducere dosis, men i et langsommere tempo.

Særlige populationer

Ældre

Forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre patienter

Nedsat leverfunktion

Duloxetin bør ikke gives til kvinder med leversygdomme resulterende i nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). Duloxetin må ikke anvendes til patienter med stærkt

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min; se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af duloxetin til behandling af stressinkontinens er ikke blevet

undersøgt. Der er ingen data tilgængelig.

Administration

Til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

dk_hum_54691_spc.doc

Side 2 af 17

Duloxetin må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible MonoAmino-

Oxidasehæmmere - MAO-hæmmere (se pkt. 4.5).

Duloxetin må ikke anvendes sammen med CYP1A2 hæmmere, som fluvoxamin,

ciprofloxacin og enoxacin, idet kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration af

duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension, er der kontraindikation for opstart af

behandling med duloxetin, da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for

hypertensive kriser (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Duloxetin skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en

diagnose med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Serotoninsyndrom

Som med ved ethvert serotonerg lægemiddel, kan erotoninsyndrom, som er en potentielt

livstruende tilstand, forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med

andre serotonerge lægemidler (inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og

triptaner), med lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er,

eller med antipsykotika eller andre dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge

transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodktryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/

eller gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan

påvirke det serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet,

anbefales det nøje at følge patienten, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af

dosis.

Perikon

Bivirkninger kan blive mere almindelige ved samtidig brug af duloxetin og naturlæge-

midler med indhold af perikon (Hypericum perforatum).

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor

udvises forsigtighed ved udskrivning af duloxetin til patienter med forhøjet intraokulært

tryk eller til patienter med risiko for akut snævervinklet glaukom.

dk_hum_54691_spc.doc

Side 3 af 17

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant

hypertension hos nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For

duloxetin er der rapporteret tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der

tidligere har haft hypertension. Hos patienter med kendt hypertension og/eller anden

hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres, særligt i løbet af den første

måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter, hvis tilstand

kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes udvises

forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk under

behandling med duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med behandlingen

overvejes (se pkt. 4.8). For patienter med ukontrolleret hypertension bør behandling

duloxetin ikke initieres (se pkt. 4.3)

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatinin-clearance < 30 ml/min.). For patienter med svært

nedsat nyrefunktion se pkt. 4.3. Se pkt. 4.2 for information om patienter med let til moderat

nyreinsufficiens.

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved

brug af selektive serotoningenoptagshæmmere – (SSRI-præparater) og serotonin/nor-

adrenalingenoptagshæmmere (SNRI-præparater), herunder duloxetin. Det anbefales at

udvise forsigtighed hos patienter i behandling med antikoagulantika og/eller lægemidler

(f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som påvirker trombocytfunktionen, og hos patienter

med kendt blødningstendens.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen

stoppes pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser

ved pludselig afbrydelse af behandlingen hos ca. 44% og 24% af patienterne behandlet

med hhv. duloxetin og placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI kan afhænge af flere faktorer

blandt andet behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest

almindelige bivirkninger er anført under punkt 4.8. Disse symptomer er generelt lette til

moderate, for nogle patienter kan de dog være svære i intensitet. Symptomerne vil

sædvanligvis opstå inden for de første fem dage efter behandlingsophør. Der har dog været

sjældne rapporter af tilfælde med disse symptomer hos patienter, der af vanvare har glemt

en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og forsvinder sædvanligvis inden

for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-3 måneder eller flere).

Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin gradvis nedtrappes over en

periode på ikke mindre end 2 uger, i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2).

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilfælde med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet

rapporteret efter indgivelse af duloxetin. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med

uhensigtsmæssig sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af

hyponatriæmi-tilfældene blev observeret hos ældre, især med nylige tilfælde af

dk_hum_54691_spc.doc

Side 4 af 17

forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer for dette. Der skal

udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi, såsom

ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med diuretika.

Depression, selvmordstanker og -adfærd

Selvom duloxetin ikke er godkendt til behandling af depression, findes dets aktive

lægemiddelstof (duloxetin) også i et antidepressivt lægemiddel. Depression er forbundet

med en øget risiko for selvmordstanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord

(selvmordsrelaterede handlinger).

Risikoen forbliver, indtil der er signifikant remission. Da der muligvis ikke sker nogen

forbedring i tilstanden i de første få uger eller mere af behandlingen, skal patienterne

overvåges nøje, indtil der er sket en forbedring. Det er generel klinisk erfaring, at risikoen

for selvmord kan stige i de tidlige stadier af behandlingen. Patienter, der tidligere har

udført selvmordsrelaterede handlinger, eller patienter, der før behandlingsstart har udvist

en signifikant grad af selvmordsforestillinger, har en større risiko for selvmordstanker eller

selvmordsadfærd og bør følges nøje under behandlingen. En metaanalyse af

placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive lægemidler til behandling af

psykiske lidelser viste en forøget risiko for selvmordsadfærd med antidepressiva

sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under duloxetin-

behandling eller tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8). Læger bør opfordre

patienterne til at rapportere, hvis de på noget tidspunkt er bekymrede over deres tanker,

følelser eller depressive symptomer. Hvis patienten under behandling med duloxetin

udvikler agitation eller depressive symptomer bør en specialist konsulteres, eftersom

depression er en alvorlig medicinsk tilstand. Hvis det vurderes, at der skal iværksættes en

farmakologisk antidepressiv behandling, anbefales det at seponere behandlingen med

duloxetin gradvist (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

Brug hos børn og unge under 18 år

Duloxetin bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske studier

blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

(overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og

unge behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der

alligevel tages en beslutning om at behandle på baggrund af kliniske behov, skal patienten

nøje overvåges for opdukken af selvmordssymptomer. Derudover mangler der data for

langtidssikkerheden hos børn og unge hvad angår vækst, modning, kognitivudvikling og

adfærdsudvikling.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af

diabetiske neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og

stressinkontinens).

Brugen af flere end et af disse produkter samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade herunder alvorlig forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale

øvre grænse), hepatitis og gulsot er sjældent rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De

fleste skete inden for de første måneder af behandlingen. Det mønster der tegner sig for

dk_hum_54691_spc.doc

Side 5 af 17

leverskade er overvejende hepatocellulært. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til

patienter i behandling med andre lægemiddelstoffer, som er forbundet med leverskade.

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved

subjektivt ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab

med manglende evne til at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det

forekommer inden for de første par uger af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være

skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer, at øge dosis.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og

noradrenalingenoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion

(se pkt. 4.8). Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor

symptomerne er blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

Saccharose

Duloxetin "Stada" enterokapsler indeholder saccharose. Patienter med sjældne arvelige

lidelser som fructoseintolerans, glucose-galactose-malabsorption eller invertase-

isomaltase-insufficiens bør ikke tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er): På grund af risikoen for serotoninsyndrom må

duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidase-

hæmmere (MAOI’er) eller i mindst 14 dage efter afbrudt behandling med en MAO-

hæmmer. På baggrund af duloxetins halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt

behandling med duloxetin, før en behandling med en MAOI’er påbegyndes (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af duloxetin og selektive, reversible MAOI’er, som f.eks. moclobemid,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en reversibel ikke-

selektiv MAOI og bør ikke gives til patienter, der er i behandling med duloxetin (se pkt.

4.4).

CYP1A2-hæmmere: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil

samtidig behandling med duloxetin og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre

højere koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang daglig), en potent

CYP1A2-hæmmer, mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med

omtrent 77 % og øgede AUC

6 gange. Duloxetin bør derfor ikke gives i kombination

med potente CYP1A2-hæmmere som fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler: Det anbefales at udvise forsigtighed, når duloxetin tages sammen med

andre centralt virkende lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og sederende lægemidler

(f.eks. benzodiazepiner, morphinlignende præparater, antipsykotika, phenobarbital,

sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos

patienter i behandling med SSRI/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler.

Det anbefales at udvise forsigtighed, hvis duloxetin anvendes sammen med serotonerge

lægemidler som SSRI-præparater, SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva som

clomipramin eller amitriptylin, MAOI’er som moclobemid eller linezolid, perikon

(Hypericum perforatum) eller triptaner, tramadol, pethidin og tryptophan (se pkt. 4.4).

dk_hum_54691_spc.doc

Side 6 af 17

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2: Theophyllins (et CYP1A2-substrat)

farmakokinetik blev ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin (60

mg to gange daglig).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer.

Når duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange daglig sammen med en enkelt dosis af

desipramin, et CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig

behandling med duloxetin (40 mg to gange daglig) forøger steady state AUC for tolterodin

(2 mg to gange daglig) med 71%, men påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins

aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen dosisjustering. Det anbefales at udvise

forsigtighed ved administration af duloxetin sammen med præparater, som hovedsageligt

metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva [TCA’er] såsom

nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert

terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider: In vitro-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's

nedbrydende aktivitet. Der er ikke udført specifikke in vivo-interaktionsstudier.

Antikoagulantia og antitrombotiske midler: Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin

gives sammen med orale antikoagulantia eller antitrombotiske midler på grund af en

potentiel øget risiko for blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion.

Endvidere er der rapporteret stigning i INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter,

der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos raske forsøgspersoner i et klinisk

farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin med warfarin ved steady

state dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i farmakokinetikken

af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H2-antagonister: Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og

magnesiumholdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på

absorptionshastigheden eller absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40

CYP1A2-induktorer: Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten

50% lavere plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige. Dyrestudier har vist

reproduktionstoksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre end den

maksimale kliniske dosis (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i

graviditeten, kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte

(PPHN). Skønt der ikke foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem

dk_hum_54691_spc.doc

Side 7 af 17

PPHN og behandling med SNRI, kan risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager

duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning (hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre sertonerge lægemidler, kan seponeringssymptomer forekomme hos det

nyfødte barn, hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor,

spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved

fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Duloxetin bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele

opvejer de potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide eller har planer om at

blive gravide under behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Ifølge et studie, baseret på 6 mælkeproducerende kvinder der ikke ammede deres børn,

udskilles meget lidt duloxetin i mælken. Den anslåede dosis i mg/kg, som et spædbarn ville

modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af

duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes behandling med duloxetin i ammeperioden.

Fertilitet

Duloxetin påvirker ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set ved

doser, som forårsagede maternal toksicitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Duloxetin kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienterne

bør informeres om, at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå muligt

farlige aktiviteter såsom bilkørsel og betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med duloxetin i kliniske

studier med SUI og andre lidelser i de nedre urinveje var kvalme, mundtørhed, træthed og

forstoppelse. Dataanalysen af fire 12-ugers placebo-kontrollerede kliniske studier med

patienter med SUI viste, at de rapporterede bivirkninger typisk indtrådte i den første uge af

behandlingen. Studierne omfattede 958 duloxetin-behandlede patienter og 955 placebo-

behandlede patienter. Imidlertid var størstedelen af de oftest forekommende bivirkninger

milde til moderate og ophørte inden for 30 dage (f.eks. kvalme).

b. Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-

kontrollerede kliniske studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

dk_hum_54691_spc.doc

Side 8 af 17

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Overfølsomhed

Anafylaktisk reaktion

Overfølsomhed

Det endokrine system

Hypotyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Dehydrering

Hyperglykæmi (især

rapporteret hos diabetikere)

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Søvnforstyrrelser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Abnorm orgasme

Abnorme drømme

Selvmordsrelateret

adfærd

Selvmordstanker

Mani

Hallucinationer

Aggression og vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Letargi

Søvnighed

Tremor

Paræstesier

Nervøsitet

Koncentrationsbesvær

Dysgeusi

Dårlig søvnkvalitet

Serotoninsyndrom

Kramper

Myoclonus

Akatisi

Psykomotorisk uro

Ekstra-pyramidale

symptomer

Dyskinesi

Uro i benene

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Tørre øjne

Glaukom

Øre og labyrint

dk_hum_54691_spc.doc

Side 9 af 17

Vertigo

Tinnitus

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supra-ventrikulær arytmi,

hovedsaglig aterieflimren

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Rødmen

Synkope

Forhøjet blodtryk

Hypertensiv krise

Ortostatisk hypertension

Perifer kuldefornemmelse

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret hals

Epistaxis

interstitiel lungesygdom

eosinofil pneumoni

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominal

smerter

Opkastning

Dyspepsi

Gastrointestinal

blødning

Gastroenteritis

Stomatitis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Flatulens

Dårlig ånde

Hæmatokeksi

mikroskopisk colitis

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjet leverenzymer

(ALAT, ASAT, basisk

fosfatase)

Akut leverskade

Leversvigt

Gulsot

Hud og subkutane væv

Øget perspiration

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontakt dermetitis

Koldsved

Øget tendens til at få

blå mærker

Stevens-Johnson

Syndrom

Angioødem

Lysfølsomhedsreaktioner

Kutan

vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskulo-skeletale

smerter

Muskelstivhed

Muskelspasmer

Trismus

Muskelsitren

dk_hum_54691_spc.doc

Side 10 af 17

Nyrer og urinveje

Besværet vandladning

Dysuri

Natlig vandladning

Pollakisuri

Abnorm urinlugt

Urinretention

Polyuri

Nedsat

vandladningshastighed

Abnorm urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Gynækologisk

blødning

Menopausale

symptomer

Menstruationsforstyrrelser

Galaktorré

Hyperprolaktinæmi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Træthed

Asteni

Kuldegysninger

Brystsmerter

Fald

Generel unormal

følelse

Føler sig kold

Tørstig

Føler sig syg

Varmefølelse

Gangforstyrrelser

Undersøgelser

Vægttab

Vægtøgning

Forhøjet kolesterol i

blodet

Forøget

kreatinfosfokinase i

blodet

Forhøjet kalium i blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret - særligt i

behandlingsopstarten.

Se pkt. 4.4.

Sager med aggression og vrede er blevet rapporteret, især tidligt i behandlingen eller efter

behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under

duloxetinbehandling eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed af bivirkninger rapporteret efter markedsføring; ikke set i placebo-

kontrollerede kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (≥65 år).

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske forsøg

Estimeret hyppighed baseret på placebokontrollerede kliniske forsøg.

Estimeret hyppighed af rapporterede bivirkninger efter markedsføring; ikke observeret i

placebokontrollerede kliniske forsøg.

dk_hum_54691_spc.doc

Side 11 af 17

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) medfører normalt seponerings-

symptomer. De almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske forstyrrelser

(inklusive paræstesier og følelsen af elektriske stød, især i hovedet), søvnforstyrrelser

(inklusive søvnløshed og intense drømme), træthed, søvnighed, opstemthed eller angst,

kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi, irritabilitet, diarré, hyperhidrosis og

vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI er disse symptomer lette til moderate og selvbegrænsende,

selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere tid. Det anbefales

derfor at nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin ikke længere er

nødvendigt (se pkt. 4.2 og 4.4)

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig

ikke fra dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk

signifikante forskelle på QT, PR, QRS eller QTcB målinger mellem duloxetinbehandlede

og placebobehandlede patienter.

I de kliniske 12-ugers akut fase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk

smerte blev der observeret en lille, men statistisk signifikant stigning i faste blodglucose

hos duloxetinbehandlede patienter. HbA1C var stabilt hos både duloxetinbehandlede og

placebobehandlede patienter. Ekstensionsfasen af disse studier varede op til 52 uger. I

denne periode var der stigninger i HbA1C, både i duloxetin- og standardbehandling-

grupperne, den gennemsnitlige stigning var 0,3% større i gruppen behandlet med

duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total kolesterol hos de

duloxetinbehandlede patienter i modsætning til gruppen, der modtog standardbehandling.

Her viste laboratorieprøverne en lille sænkning.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med

andre lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig

overdosering af andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i

doser på omkring 1000 mg. Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller

sammen med andre lægemidler) omfatter: Søvnighed, koma, serotoninsyndrom, kramper,

opkastning og takykardi.

Der kendes ingen antidot mod duloxetin, men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan specifik

behandling (såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der skal

skabes frie luftveje. Det anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale

funktioner samt at etablere passende symptomatiske og understøttende behandling.

Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den foretages kort efter indtagelse eller hos

dk_hum_54691_spc.doc

Side 12 af 17

patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til begrænsning af absorptionen.

Duloxetin har stor fordelingsvolumen, og forceret diurese, hæmoperfusion og

udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 21. Psykoanaleptika; Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-genoptagelses-

hæmmer. Det hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til

histaminerge, dopaminerge, kolinerge og adrenerge receptorer.

Farmakodynamisk virkning

I dyrestudier fører forhøjet niveau af 5-HT og NA i den sakrale ende af rygsøjlen til øget

uretral tonus via en forstærket nervus pudendus-stimulering af urinrørets tværstribede

lukkemuskel kun i opbevaringsfasen af vandladningscyklussen. En lignende mekanisme

hos kvinder, baseret på begrænset beviser fra urodynamiske og elektrofysiologiske studier,

menes at medføre kraftigere uretral lukning under urinopbevaring med fysisk stress der kan

forklare effekten af duloxetin i behandling af kvinder med SUI.

Klinisk virkning og sikkerhed

Effekten af 40 mg duloxetin to gange daglig ved behandling af SUI blev vurderet i fire

dobbeltblinde, placebo-kontrollerede studier, hvor der indgik 1913 kvinder (i alderen 22-83

år) med SUI. 958 af disse patienter blev randomiseret til duloxetin og 955 til placebo. De

primære mål for effekten var hyppigheden af inkontinensepisoder (IEF) ud fra dagbøger og

et spørgeskema vedrørende livskvalitet i forbindelse med inkontinens (I-QOL).

Hyppigheden af inkontinensepisoder: I alle fire studier havde den duloxetin-behandlede

gruppe en gennemsnitlig reduktion i inkontinensepisoder (IEF) på 50% eller mere

sammenlignet med 33% i den placebo-behandlet gruppe. Forskellene blev observeret ved

hvert besøg efter medicinering i 4 uger (duloxetin 54% og placebo 22%), 8 uger (52% og

29%) og 12 uger (52% og 33%).

I et yderligere studie, som var begrænset til patienter med svær SUI, blev alle responser på

duloxetin opnået inden for 2 uger. Virkningen af duloxetin er ikke blevet undersøgt

længere end 3 måneder i placebokontrollerede studier. Den kliniske fordel ved duloxetin

sammenlignet med placebo er ikke blevet undersøgt hos kvinder med let SUI, defineret i

randomiserede studier som kvinder med IEF < 14 om ugen. For disse kvinder kan

duloxetin nok ikke yde nogen fordele udover det som konservativ livsstilsomlægninger kan

bidrage med.

Livskvalitet: Resultater fra livskvalitets-/Incontinence Quality of Life (I-QOL)

undersøgelser viste sig signifikant forbedret i gruppen med duloxetin-behandlede patienter

sammenlignet med placebogruppen (9,2 mod 5,9 i score forbedring, p<0,001 ). Ved brug af

dk_hum_54691_spc.doc

Side 13 af 17

en Patient Global Improvement (PGI) skala viste kvinder behandlet med duloxetin at

vurdere deres symptomer på stressinkontinens som signifikant forbedret i forhold til

kvinder på placebo (64,6% mod 50,1%, p<0,001).

Duloxetin og tidligere operativ behandling af inkontinens: Der er begrænset data som tyder

på, at fordelene ved duloxetin ikke mindskes hos kvinder med stressinkontinens, som

tidligere er blevet opereret for inkontinens.

Duloxetin og bækkenbundsøvelser: I løbet af et blindt, randomiseret, kontrolleret 12-ugers

studie viste duloxetin større reduktioner i IEF i forhold til enten placebo-behandlingen eller

med bækkenbundsøvelser alene. Kombinationsbehandling (duloxetin + bækkenbunds-

øvelser) viste større forbedring både med hensyn til brug af bind og tilstandsspecifikke

livskvalitetsmålinger end duloxetin alene eller bækkenbundsøvelser alene.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med duloxetin i alle undergrupper af den pædiatriske population med

stress inkontinens. Se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af

oxiderende enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugering.

Duloxetins farmakokinetik viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60%), delvist

på grund af køn, alder, ryger-/ikkerygerstatus og CYP2D6-metaboliseringsstatus.

Absorption: Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

maks

6 timer efter

dosisindgift. Den absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80% (gns. på

50%). Fødeindtagelse udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration

fra 6 til 10 timer og mindsker omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11%). Disse

ændringer har ingen klinisk signifikans.

Fordeling: Ca. 96% af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes

til både albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat

nyre- eller leverfunktion.

Biotransformation: Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles

hovedsageligt med urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de

to hovedmetabolitter: Glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-

hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På baggrund af in vitro-studier betragtes duloxetins

cirkulerende metabolitter som farmakologisk inaktive. Duloxetins farmakokinetiske

egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter, som har en ringe CYP2D6

metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos disse patienter

er højere.

Elimination: Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en

intravenøs dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en

oral dosis ligger den tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101

l/t.).

dk_hum_54691_spc.doc

Side 14 af 17

Særlige patientgrupper

Køn: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den

tilsyneladende plasmaclearance er omkring 50% lavere hos kvinder). Det overlap, der er i

de kønsbaserede farmakokinetiske forskelle i clearanceområdet, retfærdiggør ikke en

anbefaling om lavere dosis til kvindelige patienter.

Alder: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (≥ 65 år)

(AUCværdien forøges med ca. 25%, og halveringstiden er ca. 25% længere hos ældre),

men omfanget af disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre

dosisjusteringer. Det er en generel anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved

behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et

dobbelt så højt duloxetin-C

maks

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter.

Farmakokinetiske data på duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins

farmakokinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance

for duloxetin 79% lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange

længere, og AUC var 3,7 gange højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er

ikke foretaget studier af farmakokinetikken for duloxetin og dens metabolitter hos patienter

med let eller svært nedsat leverfunktion.

Ammende mødre: Duloxetins fordeling i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder,

som havde født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i mælken. Steady state

koncentrationerne i human mælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden

af duloxetin i human mælk er ca. 7 µg/dag under en dosering på 40 mg to gange daglig.

Laktation påvirkede ikke duloxetins farmakokinetik.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I

karcinogenitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær

af andre histopatologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske

relevans er uvis.

Hunmus, som modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af hepatocellulære adenomer

og karcinomer ved den høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse blev betragtet som værende

sekundære til den mikrosomale enzyminduktion i leveren. Relevansen af disse data fra mus

i forhold til mennesker kendes ikke. Hunrotter, som fik duloxetin før og under parring samt

i den tidlige drægtighedsperiode, havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af

brunstcyklussen, et nedsat indeks for levende fødsler og overlevelse af afkom samt

forsinket vækst hos afkommet ved udsættelse for systemisk påvirkning estimeret til at være

højst ved den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et embryotoxicitetstudie foretaget

på kaniner blev der observeret en højere incidens af kardiovaskulære- og knogle-

deformationer, hvor hunkaninerne blev udsat for systemiske påvirkninger under den

maksimale kliniske eksponering (AUC). I et andet studie, hvor et andet salt af duloxetin

blev testet, blev der ikke observeret nogen deformationer. Duloxetin fremkaldte

adfærdsmæssige bivirkninger hos afkommet i et præ-/postnatal toksicitetstudie hos rotter,

dk_hum_54691_spc.doc

Side 15 af 17

hvor hunrotter blev udsat for systemiske påvirkninger under den maksimale kliniske

eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant

nedsat kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær

vakuolisering ved 45 mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger

svarede til den beskrevet hos voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret

virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Hypromellose

Hypromelloseacetatsuccinat

Saccharose

Sukkerkugler (saccharose, majsstivelse)

Talcum

Titandioxid (E171)

Hydroxypropylcellulose

Kapselskal:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Indigotin (E132)

Sort jernoxid (E172)

Syntetisk gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172) (gælder kun 40 mg kapsler)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE/PVC//Al blister.

20 mg: pakninger med 28, 56 og 98 kapsler.

40 mg: pakninger med 28, 56, 98 og 140 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

dk_hum_54691_spc.doc

Side 16 af 17

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

Stada Nordic ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

20 mg:

54691

40 mg:

54692

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

17. september 2015 (30 mg og 60 mg)

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. december 2019

dk_hum_54691_spc.doc

Side 17 af 17

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information