Dipinosticht 10 mg tabletter

28. marts 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Dipinosticht, tabletter

0.

D.SP.NR.

22369

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Dipinosticht

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mg:

Hver tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

10 mg:

Hver tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Dipinosticht 5 mg tabletter:

En hvid eller næsten hvid, aflang tablet med skrå kanter, delekærv på den ene side og

mærket "5" på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Dipinosticht 10 mg tabletter:

En hvid eller næsten hvid, aflang tablet med skrå kanter, delekærv på den ene side og

mærket "10" på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension.

Kronisk stabil angina pectoris.

Prinzmetals variant angina.

36546_spc.doc

Side 1 af 13

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Til behandling af både hypertension og angina er den sædvanlige dosis 5 mg amlodipin 1

gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 10 mg afhængigt af patientens respons.

Amlodipin er blevet anvendt til hypertensive patienter i kombination med thiaziddiuretikum,

alfa-blokker, betablokkere eller ACE-(Angiotensin Converting Enzyme)hæmmer. Amlodipin

kan anvendes mod angina som monoterapi eller i kombination med andre lægemidler mod

angina hos patienter, der ikke kan behandles med nitrater og/eller adækvate doser

betablokkere.

Dosisjustering er ikke nødvendig ved samtidig behandling med thiaziddiuretika, betablokkere

og ACE-hæmmere.

Pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 6-17 år med hypertension

Hos pædiatriske patienter i alderen 6-17 år er den anbefalede antihypertensive orale

startdosis 2,5 mg én gang daglig. Hvis det ønskede blodtryksfald ikke er opnået efter 4

ugers behandling, optitreres til 5 mg én gang daglig. Der er ikke udført undersøgelser med

doser over 5 mg hos børn (se pkt. 5.1 og 5.2).

Børn under 6 år

Der foreligger ingen undersøgelser.

Ældre

Amlodipin i samme doser tolereres lige godt af ældre som af yngre patienter. Normale doser

anbefales til ældre, men der skal udvises forsigtighed ved dosisøgning (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Forandringer i amlodipinkoncentrationerne i serum er ikke korreleret til graden af nedsat

nyrefunktion. Amlodipin kan derfor bruges i normale doser. Amlodipin er ikke

dialyserbart.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke fastsat dosering til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Amlodipin

bør derfor gives med forsigtighed og bør starte i den lave ende af dosisintervallet (se pkt. 4.4

og 5.2). Amlodipins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion. Amlodipinbehandling af patienter med svært nedsat leverfunktion bør derfor

initieres med den laveste dosis og titreres langsomt.

Administration

Tabletter til oral anvendelse.

36546_spc.doc

Side 2 af 13

4.3

Kontraindikationer

Amlodipin er kontraindiceret hos patienter der lider af:

overfølsomhed overfor amlodipin, andre dihydropyridiner eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

svær hypotension

shock (inklusive kardiogent shock)

obstruktion af udløbet i venstre ventrikel (f.eks. udtalt aortastenose)

hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke undersøgt.

Patienter med hjerteinsufficiens:

Patienter med hjerteinsufficiens bør behandles med forsigtighed. I et længerevarende

placebokontrolleret forsøg omfattende patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA-

klasse III og IV) var lungeødem rapporteret med en højere hyppighed i amlodipingruppen

sammenlignet med placebogruppen (se pkt. 5.1). Calciumantagonister, herunder amlodipin,

skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, da de kan øge

risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Nedsat leverfunktion:

Halveringstiden for amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat

leverfunktion, og der er ikke fastsat nogen dosisanbefaling. Initialdosis bør derfor være i

den lave ende af dosisintervallet, og der skal udvises forsigtighed både initialt og ved

dosisøgning. Langsom dosistitrering og omhyggelig monitorering kan være nødvendig hos

patienter med svært nedsat leverfunktion.

Ældre:

Forøgelse af dosis bør ske med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion:

Amlodipin kan bruges hos denne patientkategori i normale doser. Ændringer i amlodipins

plasmakoncentration er ikke korreleret til graden af nedsat nyrefunktion. Amlodipin er ikke

dialyserbart.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers virkning på amlodipin

CYP3A4-hæmmere:

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som f.eks. erythromycin og clarithromycin, verapamil

og diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration,

resulterende i øget risiko for hypotension. Den kliniske betydning af disse farmakokinetiske

variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og dosisjustering kan være

nødvendig.

36546_spc.doc

Side 3 af 13

Clarithromycin er en hæmmer af CYP3A4. Der er en øget risiko for hypotension hos

patienter, der får clarithromycin sammen med amlodipin. Der anbefales nøje observation af

patienter, når amlodipin administreres samtidig med clarithromycin.

CYP3A4-inducerende stoffer:

Ved samtidig administration af kendte CYP3A4-induktorer kan plasmakoncentrationen af

amlodipin variere. Blodtrykket skal derfor overvåges, og dosisjustering overvejes, både

under og efter samtidig administration af andre lægemidler især kraftige CYP3A4-

inducerende stoffer (f.eks. rifampicin, perikon).

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden og derved den hypotensive virkning kan øges hos nogle patienter.

Dantrolen (infusion): Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i

forbindelse med hyperkaliæmi efter indgift af verapamil og intravenøs dantrolen. Grundet

risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig indgift af calciumantagonister, såsom

amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for malign hypertermi og patienter, der behandles

for malign hypertermi.

Amlodipins virkning på andre lægemidler

Amlodipins blodtrykssænkende effekt lægges til den blodtrykssænkende effekt på andre

lægemidler med antihypertensiv virkning.

I kliniske interaktionsforsøg påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,

digoxin eller warfarin.

Simvastatin: Samtidig administration af gentagne doser af amlodipin 10 mg med 80 mg

simvastatin resulterede i en stigning i simvastatins plasmakoncentration sammenlignet med

simvastatin givet alene. Hos patienter, der får amlodipin, bør simvastatindosis begrænses

til 20 mg daglig.

Tacrolimus: Der er en risiko for øgede blodniveauer af tacrolimus ved samtidig

administrering med amlodipin. For at undgå toksicitet fra tacrolimus kræver administrering

af amlodipin til en patient, der behandles med tacrolimus, overvågning af blodniveauerne

af tacrolimus og dosisjustering af tacrolimus efter behov.

Ciclosporin: Der er ikke udført interaktionsstudier med ciclosporin og amlodipin hos raske

forsøgspersoner eller andre populationer, med undtagelse af nyretransplanterede patienter,

hvor der er blevet observeret en variabel stigende dalkoncentration af ciclosporin

(gennemsnit 0% - 40%). Det bør derfor overvejes at monitorere ciclosporin-

koncentrationen hos nyretransplanterede patienter, der også får amlodipin, og ciclosporin-

dosis bør reduceres efter behov.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke undersøgt.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3).

36546_spc.doc

Side 4 af 13

Amlodipin bør kun anvendes under graviditet, når der ikke findes noget sikkert alternativ,

og når selve sygdommen indebærer en større risiko for moderen og for fosteret.

Amning

Amlodipin udskilles i modermælk. Den andel af moderens dosis, der overføres til

spædbarnet, er blevet estimeret til at ligge i et interkvartilområdet på 3-7 % med et

maksimum på 15 %. Amlodipins virkning på spædbørn er ikke kendt. Beslutningen om,

hvorvidt amning skal fortsættes/afbrydes, eller om behandling med amlodipin skal

fortsættes/afbrydes, bør foretages under hensyntagen til fordelen ved amning for barnet og

fordelen ved amlodipin-behandling for moderen.

Fertilitet

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse

patienter behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at

afklare amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af

fertiliteten hos hanner (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Amlodipin påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Hvis patienter, der tager amlodipin, lider af svimmelhed, hovedpine, træthed

eller kvalme kan reaktionsevnen blive påvirket. Der skal udvises forsigtighed, særligt i

starten af behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

De almindeligste bivirkninger set under behandling er søvnighed, svimmelhed, hovedpine,

palpitationer, rødmen, abdominalsmerter, kvalme, hævede ankler, ødemer og træthed.

Skema over bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret under behandling med amlodipin og

med følgende hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden

(≤1/10.000); ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data).

Inden for hver frekvensgruppering er bivirkningerne opstillet efter aftagende alvorlighed.

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden

Allergiske reaktioner

Metabolisme og

ernæring

Meget sjælden

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Insomni, humørsvingninger

(inklusive angst), depression

Sjælden

Konfusion

Nervesystemet

Almindelig

Søvnighed, svimmelhed, hovedpine

36546_spc.doc

Side 5 af 13

(især i starten af behandlingen)

Ikke almindelig

Rysten, smagsforstyrrelser,

synkope, hypoæstesi, paræstesi

Meget sjælden

Hypertoni, perifer neuropati

Ikke kendt

Extrapyramidal forstyrrelse

Øjne

Almindelig

Synsforstyrrelser (herunder diplopi)

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte

Almindelig

Palpitationer

Ikke almindelig

Arytmi (herunder bradykardi,

ventrikulær takykardi og

atrieflimren)

Meget sjælden

Myokardieinfarkt

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Rødmen

Ikke almindelig

Hypotension

Meget sjælden

Vaskulitis

Luftveje, thorax og

mediastinum

Almindelig

Dyspnø

Ikke almindelig

Hoste, rhinitis

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Abdominalsmerter, kvalme,

dyspepsi, ændret afføringsmønster

(herunder diarré og obstipation)

Ikke almindelig

Opkastning, mundtørhed

Meget sjælden

Pancreatitis, gastritis, gingival

hyperplasi

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Hepatitis, gulsot, stigning i lever-

enzymer*

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Alopeci, purpura, misfarvning af

huden, hyperhidrose, pruritus,

udslæt, eksantem, urticaria

Meget sjælden

Angioødem, erythema multiforme,

eksfoliativ dermatitis, Stevens-

Johnsons syndrom, Quinckes

ødem, fotosensitivitet

Ikke kendt

Toksisk epidermal nekrolyse

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Hævede ankler, muskelkramper

Ikke almindelig

Artralgi, myalgi, rygsmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Vandladningsforstyrrelser, nykturi,

øget vandladningshyppighed

Det reproduktive system Ikke almindelig

Impotens, gynækomasti

36546_spc.doc

Side 6 af 13

og mammae

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Ødem

Almindelig

Træthed, asteni

Ikke almindelig

Brystsmerter, smerter, ubehag

Undersøgelser

Ikke almindelig

Vægtstigning eller vægttab

Oftest som følge af kolestase.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Erfaring med overdosering med amlodipin er begrænset.

Symptomer:

Tilgængelige data tyder på, at stor overdosering kan resultere i udtalt perifer vasodilatation

og mulig refleks-takykardi. Der er rapporteret om udtalt og måske langvarig systemisk

hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang.

Behandling:

Klinisk signifikant hypotension på grund af overdosering med amlodipin kræver aktiv

kardiovaskulær støttebehandling, inklusiv hyppig overvågning af hjerte- og

respirationsfunktion, hævning af ekstremiteter og opmærksomhed på cirkulerende

blodvolumen og urinproduktion.

En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk,

forudsat at anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være

gavnlig til ophævelse af calciumkanalblokaden.

Maveskylning kan være nyttig i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul indtil 2 timer efter

indtagelse af 10 mg amlodipin til raske personer har vist at reducere amlodipins

absorptionshastighed.

Da amlodipin er stærkt proteinbundet, har dialyse sandsynligvis ingen effekt.

36546_spc.doc

Side 7 af 13

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: C 08 CA 01. Calciumantagonister, selektive calciumantagonister med

overvejende vaskulær effekt.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Amlodipin er en calciumion-influkshæmmer i dihydropyridin-gruppen (langsom

kanalblokker eller calciumantagonist) og hæmmer den transmembrane calciuminfluks i

hjerte og glat karmuskulatur.

Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte

muskulatur. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved lindring af angina pectoris er ikke

fuldstændigt klarlagt, men amlodipin reducerer den samlede iskæmiske belastning ved

følgende to mekanismer:

Amlodipin dilaterer de perifere arterioler og reducerer derved den samlede perifere

modstand (afterload), som hjertet arbejder mod. Da hjertefrekvensen forbliver stabil,

nedsættes det myokardielle energiforbrug og iltbehov.

Virkningsmekanismen involverer formentlig også en dilatation af de væsentligste

koronararterier og -arterioler, både i normale og iskæmiske områder. Denne dilatation

øger den myokardielle iltforsyning hos patienter med spasmer i koronar arterierne

(Prinzmetals eller variant angina).

Hos patienter med hypertension reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24

timer både i liggende og stående stilling ved dosering en gang daglig. På grund af den

langsomt indsættende effekt er akut hypotension ikke et problem ved behandling med

amlodipin.

Hos patienter med angina pectoris øges den samlede arbejdskapacitet, tiden til angina

pectoris anfald og til 1 mm ST-segment-depression ved dosering af amlodipin en gang

daglig. Endvidere reduceres hyppigheden af angina pectoris anfald og forbruget af

glyceryltrinitrate-tabletter.

Amlodipin er ikke forbundet med metaboliske bivirkninger eller forandringer i

plasmalipider og kan anvendes til patienter med astma, diabetes og arthritis urica.

Patienter med koronar arteriesygdom (CAD)

Effekten af amlodipin til forebyggelse af kliniske hændelser hos patienter med koronar

arteriesygdom (CAD) er blevet undersøgt i et uafhængigt, randomiseret, dobbelt-blindet,

placebokontrolleret multi-center-studie med 1.997 patienter: Comparison of Amlodipine vs.

Enalapril to Limit Occurrences of Thrombosis (CAMELOT). I tillæg til standardbehandling

med statiner, betablokkere, diuretika og acetylsalicylsyre blev 663 patienter behandlet med

amlodipin 5-10 mg, 673 patienter blev behandlet med enalapril 10-20 mg, og 655 patienter

blev behandlet med placebo, i 2 år. De vigtigste virkningsresultater er anført i tabel 1.

36546_spc.doc

Side 8 af 13

Resultaterne indikerer, at amlodipinbehandling var forbundet med færre hospitalsindlæggelser

på grund af angina og revaskulariseringsprocedurer hos patienter med CAD.

Tabel 1. Forekomst af signifikante kliniske virkninger for CAMELOT

Forekomst af kardiovaskulære hændelser

Amlodipin

vs

. placebo

Virkning

Amlodipin

Placebo

Enalapril

Hazard ratio

(95 % CI)

P-værdi

Primære endepunkt

Kardiovaskulære

bivirkninger

110 (16,6)

151 (23,1)

136 (20,2)

0,69

(0,54-0,88)

0,003

De enkelte komponenter

Koronar revaskularisering

78 (11,8)

103 (15,7)

95 (14,1)

0,73

(0,54-0,98)

0,03

Indlæggelse pga. angina

51 (7,7)

84 (12,8)

86 (12,8)

0,58

(0,41-0,82)

0,002

Ikke-letalt MI

14 (2,1)

19 (2,9)

11 (1,6)

0,73

(0,37-1,46)

0,37

Apopleksi eller TIA

6 (0,9)

12 (1,8)

8 (1,2)

0,50

(0,19-1,32)

0,15

Kardiovaskulær død

5 (0,8)

2 (0,3)

5 (0,7)

2,46

(0,48-12,7)

0,27

Indlæggelse pga. CHF

3 (0,5)

5 (0,8)

4 (0,6)

0,59

(0,14-2,47)

0,46

Genoplivning ved

hjertestop

4 (0,6)

1 (0,1)

0,04

Nye symptomer på perifer

vaskulær lidelse

5 (0,8)

2 (0,3)

8 (1,2)

(0,50-13,4)

0,24

Forkortelser: CHF: kongestiv hjerteinsufficiens; CI: konfidensinterval; MI: myokardieinfarkt TIA,

transitorisk cerebral iskæmi.

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske forsøg med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA-klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder

klinisk forværring målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels ejektionsfraktion og

kliniske symptomatologi.

Et placebokontrolleret forsøg (PRAISE) designet til at evaluere patienter med

hjerteinsufficiens i NYHA-klasse III-IV, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har

vist, at amlodipin ikke medførte en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet

og morbiditet hos patienter med hjerteinsufficiens.

Et opfølgende forsøg (PRAISE 2) har vist, at amlodipin ikke påvirkede total eller

kardiovaskulær mortalitet hos patienter i NYHA-klasse III-IV med kardiel

dekompensation, som ikke skyldtes iskæmi. I dette forsøg blev behandlingen med

amlodipin sat i forbindelse med en stigning i lungeødemer

36546_spc.doc

Side 9 af 13

Behandling for at forebygge hjerteanfald (ALLHAT-studiet)

Det randomiserede dobbelt-blinde studie, ALLHAT (Antihypertensive and Lipid-Lowering

Treatment to Prevent Heart Attack Trial) er gennemført med henblik på at sammenligne to

nyere behandlinger: amlodipin 2,5-10 mg daglig (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg

daglig (ACE-hæmmer) som førstevalgsbehandling versus chlorthalidon 12,5-25 mg daglig

(thiaziddiuretikum) hos patienter med let til moderat hypertension.

I alt 33.357 hypertensive patienter i alderen 55 år og derover randomiseredes og fulgtes i

gennemsnit 4,9 år. Patienterne havde mindst en yderligere CHD-risikofaktor: Tidligere

myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder inden inklusion) eller verificeret anden

aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (totalt 51,5 %), type 2-diabetes (36,1 %), HDL-

kolesterol < 35 mg/dl svarende til 0,90 mmol/l (11,6%), venstre ventrikel hypertrofi

diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktuelt cigaretryger

(21,9 %).

Det primære endepunkt var sammensat af letal CHD eller ikke-letalt myokardieinfarkt. Der

var ingen signifikant forskel i det primære endepunkt mellem amlodipingruppen og

chlorthalidongruppen: (RR 0,98; 95 % CI [0,90-1,07]; p = 0,65). I de sekundære endepunkter,

var incidensen af hjerteinsufficiens (komponent i sammensat kardiovaskulært endepunkt)

signifikant højere i amlodipingruppen sammenlignet med chlorthalidongruppen (10,2 % vs.

7,7 %; RR 1,38; 95 % CI [1,25-1,52]; p < 0,001). Studiet viste dog ingen forskel i den totale

dødelighed uanset årsag mellem amlodipingruppen og chlorthalidongruppen (RR 0,96; 95 %

CI [0,89-1,02]; p = 0,20).

Anvendelse hos børn (fra 6 år og ældre)

Under et forsøg med 268 børn i alderen 6-17 år, der hovedsageligt led af sekundær

hypertension, blev amlodipin i doser på 2,5 mg og 5 mg sammenlignet med placebo. Det

blev påvist, at begge doser nedsatte det systoliske blodtryk i signifikant højere grad end

placebo. Forskellen imellem de to doser var ikke statistisk signifikant.

Det er ikke undersøgt, hvilke langvarige effekter amlodipin har på vækst, pubertet og

almen udvikling. Det er heller ikke fastlagt, hvilken langvarig effekt amlodipinbehandling i

barndommen har på nedsættelsen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet i

voksenalderen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser med maksimal

plasmakoncentration 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64

og 80 %.

Biotilgængeligheden af amlodipin påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Fordeling

Fordelingsvolumen er ca. 21 l/kg. In vitro-studier har vist, at ca. 97,5 % af det cirkulerende

amlodipin er bundet til plasmaproteiner.

36546_spc.doc

Side 10 af 13

Biotransformation/elimination

Den terminale plasma-halveringstid er ca. 35-50 timer og er forenelig med dosering 1 gang

daglig. Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning af leveren til inaktive metabolitter. 10 %

uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.

Pædiatrisk population

Der er udført et farmakokinetisk populationsstudie med 74 hypertensive børn i alderen 1

til 17 år (heraf 34 patienter i alderen 6-12 år og 28 patienter i alderen 13 til 17 år), der fik

amlodipin i doser fra 1,25 til 20 mg enten én eller to gange daglig. Hos børn i alderen 6

til 12 år og hos unge i alderen 13 til 17 år var den typiske orale clearance (CL/F)

henholdsvis 22,5 og 27,4 l/t hos mandlige patienter og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/t hos

kvindelige patienter. Der blev set stor interindividuel variabilitet i eksponeringen for

amlodipin hos forsøgspersonerne. Der er begrænset information om brug hos børn under

6 år.

Ældre

Tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration af amlodipin er opnået, er ens hos

ældre og yngre individer. Amlodipins clearance er tilbøjelig til at falde, hvilket resulterer i

stigning i AUC og eliminationshalveringstid hos ældre patienter. Stigningerne i AUC og

eliminationshalveringstid hos patienter med kronisk venstresidig hjerteinsufficiens var som

forventet for den undersøgte aldersgruppe.

Nedsat leverfunktion

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter

med nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat amlodipinclearance,

hvilket medfører længere halveringstid og en stigning i AUC på ca. 40-60 %.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier på rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og

hunner i 14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt

anbefalede dosis til mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor

hanrotter blev behandlet med amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med

doser til mennesker baseret på mg/kg, blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og

testosteron i plasma samt nedsat spermdensitet, antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

Rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg viste ingen tegn på karcinogenicitet. Den

højeste dosis (for mus lig med og for rotter dobbelt* den maksimalt anbefalede kliniske dosis

på 10 mg baseret på mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for

rotter.

36546_spc.doc

Side 11 af 13

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patientvægt på 50 kg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Calciumhydrogenphosphat, vandfrit

Cellulose, mikrokrystallinsk

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blisterpakning:

Blisteren opbevares i den ydre karton for at beskytte mod lys. Må ikke

opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Tabletbeholder:

Beholderen opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (Al/PVC)

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 50×1, 60, 100 og 120 tabletter.

Blister (Al/OPA/Al/PVC)

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 50×1, 60, 100 og 120 tabletter.

HDPE tabletbeholder med skruelåg (brudforsegling)

Pakningsstørrelser: 20, 30, 50, 60, 100, 120, 200 og 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

HEXAL AG

Industriestrasse 25

83607 Holzkirchen

Tyskland

36546_spc.doc

Side 12 af 13

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

5 mg:

36544

10 mg:

36546

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

20. februar 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. marts 2018

36546_spc.doc

Side 13 af 13