Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
03-04-2018
28. marts 2018
PRODUKTRESUMÉ
for
Dipinosticht, tabletter
0.
D.SP.NR.
22369
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Dipinosticht
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
5 mg:
Hver tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).
10 mg:
Hver tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
Dipinosticht 5 mg tabletter:
En hvid eller næsten hvid, aflang tablet med skrå kanter, delekærv på den ene side og
mærket "5" på den anden side.
Tabletten kan deles i to lige store doser.
Dipinosticht 10 mg tabletter:
En hvid eller næsten hvid, aflang tablet med skrå kanter, delekærv på den ene side og
mærket "10" på den anden side.
Tabletten kan deles i to lige store doser.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Hypertension.
Kronisk stabil angina pectoris.
Prinzmetals variant angina.
36546_spc.doc
Side 1 af 13
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Voksne
Til behandling af både hypertension og angina er den sædvanlige dosis 5 mg amlodipin 1
gang daglig. Dosis kan øges til maksimalt 10 mg afhængigt af patientens respons.
Amlodipin er blevet anvendt til hypertensive patienter i kombination med thiaziddiuretikum,
alfa-blokker, betablokkere eller ACE-(Angiotensin Converting Enzyme)hæmmer. Amlodipin
kan anvendes mod angina som monoterapi eller i kombination med andre lægemidler mod
angina hos patienter, der ikke kan behandles med nitrater og/eller adækvate doser
betablokkere.
Dosisjustering er ikke nødvendig ved samtidig behandling med thiaziddiuretika, betablokkere
og ACE-hæmmere.
Pædiatrisk population
Børn og unge i alderen 6-17 år med hypertension
Hos pædiatriske patienter i alderen 6-17 år er den anbefalede antihypertensive orale
startdosis 2,5 mg én gang daglig. Hvis det ønskede blodtryksfald ikke er opnået efter 4
ugers behandling, optitreres til 5 mg én gang daglig. Der er ikke udført undersøgelser med
doser over 5 mg hos børn (se pkt. 5.1 og 5.2).
Børn under 6 år
Der foreligger ingen undersøgelser.
Ældre
Amlodipin i samme doser tolereres lige godt af ældre som af yngre patienter. Normale doser
anbefales til ældre, men der skal udvises forsigtighed ved dosisøgning (se pkt. 4.4 og 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Forandringer i amlodipinkoncentrationerne i serum er ikke korreleret til graden af nedsat
nyrefunktion. Amlodipin kan derfor bruges i normale doser. Amlodipin er ikke
dialyserbart.
Nedsat leverfunktion
Der er ikke fastsat dosering til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Amlodipin
bør derfor gives med forsigtighed og bør starte i den lave ende af dosisintervallet (se pkt. 4.4
og 5.2). Amlodipins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat
leverfunktion. Amlodipinbehandling af patienter med svært nedsat leverfunktion bør derfor
initieres med den laveste dosis og titreres langsomt.
Administration
Tabletter til oral anvendelse.
36546_spc.doc
Side 2 af 13
4.3
Kontraindikationer
Amlodipin er kontraindiceret hos patienter der lider af:
overfølsomhed overfor amlodipin, andre dihydropyridiner eller over for et eller flere af
hjælpestofferne anført i pkt. 6.1
svær hypotension
shock (inklusive kardiogent shock)
obstruktion af udløbet i venstre ventrikel (f.eks. udtalt aortastenose)
hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke undersøgt.
Patienter med hjerteinsufficiens:
Patienter med hjerteinsufficiens bør behandles med forsigtighed. I et længerevarende
placebokontrolleret forsøg omfattende patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA-
klasse III og IV) var lungeødem rapporteret med en højere hyppighed i amlodipingruppen
sammenlignet med placebogruppen (se pkt. 5.1). Calciumantagonister, herunder amlodipin,
skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, da de kan øge
risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Nedsat leverfunktion:
Halveringstiden for amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat
leverfunktion, og der er ikke fastsat nogen dosisanbefaling. Initialdosis bør derfor være i
den lave ende af dosisintervallet, og der skal udvises forsigtighed både initialt og ved
dosisøgning. Langsom dosistitrering og omhyggelig monitorering kan være nødvendig hos
patienter med svært nedsat leverfunktion.
Ældre:
Forøgelse af dosis bør ske med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.2 og 5.2).
Nedsat nyrefunktion:
Amlodipin kan bruges hos denne patientkategori i normale doser. Ændringer i amlodipins
plasmakoncentration er ikke korreleret til graden af nedsat nyrefunktion. Amlodipin er ikke
dialyserbart.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Andre lægemidlers virkning på amlodipin
CYP3A4-hæmmere:
Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,
svampemidler af azoltypen, makrolider som f.eks. erythromycin og clarithromycin, verapamil
og diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration,
resulterende i øget risiko for hypotension. Den kliniske betydning af disse farmakokinetiske
variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og dosisjustering kan være
nødvendig.
36546_spc.doc
Side 3 af 13
Clarithromycin er en hæmmer af CYP3A4. Der er en øget risiko for hypotension hos
patienter, der får clarithromycin sammen med amlodipin. Der anbefales nøje observation af
patienter, når amlodipin administreres samtidig med clarithromycin.
CYP3A4-inducerende stoffer:
Ved samtidig administration af kendte CYP3A4-induktorer kan plasmakoncentrationen af
amlodipin variere. Blodtrykket skal derfor overvåges, og dosisjustering overvejes, både
under og efter samtidig administration af andre lægemidler især kraftige CYP3A4-
inducerende stoffer (f.eks. rifampicin, perikon).
Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da
biotilgængeligheden og derved den hypotensive virkning kan øges hos nogle patienter.
Dantrolen (infusion): Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i
forbindelse med hyperkaliæmi efter indgift af verapamil og intravenøs dantrolen. Grundet
risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig indgift af calciumantagonister, såsom
amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for malign hypertermi og patienter, der behandles
for malign hypertermi.
Amlodipins virkning på andre lægemidler
Amlodipins blodtrykssænkende effekt lægges til den blodtrykssænkende effekt på andre
lægemidler med antihypertensiv virkning.
I kliniske interaktionsforsøg påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,
digoxin eller warfarin.
Simvastatin: Samtidig administration af gentagne doser af amlodipin 10 mg med 80 mg
simvastatin resulterede i en stigning i simvastatins plasmakoncentration sammenlignet med
simvastatin givet alene. Hos patienter, der får amlodipin, bør simvastatindosis begrænses
til 20 mg daglig.
Tacrolimus: Der er en risiko for øgede blodniveauer af tacrolimus ved samtidig
administrering med amlodipin. For at undgå toksicitet fra tacrolimus kræver administrering
af amlodipin til en patient, der behandles med tacrolimus, overvågning af blodniveauerne
af tacrolimus og dosisjustering af tacrolimus efter behov.
Ciclosporin: Der er ikke udført interaktionsstudier med ciclosporin og amlodipin hos raske
forsøgspersoner eller andre populationer, med undtagelse af nyretransplanterede patienter,
hvor der er blevet observeret en variabel stigende dalkoncentration af ciclosporin
(gennemsnit 0% - 40%). Det bør derfor overvejes at monitorere ciclosporin-
koncentrationen hos nyretransplanterede patienter, der også får amlodipin, og ciclosporin-
dosis bør reduceres efter behov.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke undersøgt.
Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3).
36546_spc.doc
Side 4 af 13
Amlodipin bør kun anvendes under graviditet, når der ikke findes noget sikkert alternativ,
og når selve sygdommen indebærer en større risiko for moderen og for fosteret.
Amning
Amlodipin udskilles i modermælk. Den andel af moderens dosis, der overføres til
spædbarnet, er blevet estimeret til at ligge i et interkvartilområdet på 3-7 % med et
maksimum på 15 %. Amlodipins virkning på spædbørn er ikke kendt. Beslutningen om,
hvorvidt amning skal fortsættes/afbrydes, eller om behandling med amlodipin skal
fortsættes/afbrydes, bør foretages under hensyntagen til fordelen ved amning for barnet og
fordelen ved amlodipin-behandling for moderen.
Fertilitet
Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse
patienter behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at
afklare amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af
fertiliteten hos hanner (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Amlodipin påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene
maskiner. Hvis patienter, der tager amlodipin, lider af svimmelhed, hovedpine, træthed
eller kvalme kan reaktionsevnen blive påvirket. Der skal udvises forsigtighed, særligt i
starten af behandlingen.
4.8
Bivirkninger
Sammenfatning af sikkerhedsprofilen
De almindeligste bivirkninger set under behandling er søvnighed, svimmelhed, hovedpine,
palpitationer, rødmen, abdominalsmerter, kvalme, hævede ankler, ødemer og træthed.
Skema over bivirkninger
Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret under behandling med amlodipin og
med følgende hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke
almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden
(≤1/10.000); ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data).
Inden for hver frekvensgruppering er bivirkningerne opstillet efter aftagende alvorlighed.
Systemorganklasse
Hyppighed
Bivirkninger
Blod og lymfesystem
Meget sjælden
Leukocytopeni, trombocytopeni
Immunsystemet
Meget sjælden
Allergiske reaktioner
Metabolisme og
ernæring
Meget sjælden
Hyperglykæmi
Psykiske forstyrrelser
Ikke almindelig
Insomni, humørsvingninger
(inklusive angst), depression
Sjælden
Konfusion
Nervesystemet
Almindelig
Søvnighed, svimmelhed, hovedpine
36546_spc.doc
Side 5 af 13
(især i starten af behandlingen)
Ikke almindelig
Rysten, smagsforstyrrelser,
synkope, hypoæstesi, paræstesi
Meget sjælden
Hypertoni, perifer neuropati
Ikke kendt
Extrapyramidal forstyrrelse
Øjne
Almindelig
Synsforstyrrelser (herunder diplopi)
Øre og labyrint
Ikke almindelig
Tinnitus
Hjerte
Almindelig
Palpitationer
Ikke almindelig
Arytmi (herunder bradykardi,
ventrikulær takykardi og
atrieflimren)
Meget sjælden
Myokardieinfarkt
Vaskulære sygdomme
Almindelig
Rødmen
Ikke almindelig
Hypotension
Meget sjælden
Vaskulitis
Luftveje, thorax og
mediastinum
Almindelig
Dyspnø
Ikke almindelig
Hoste, rhinitis
Mave-tarm-kanalen
Almindelig
Abdominalsmerter, kvalme,
dyspepsi, ændret afføringsmønster
(herunder diarré og obstipation)
Ikke almindelig
Opkastning, mundtørhed
Meget sjælden
Pancreatitis, gastritis, gingival
hyperplasi
Lever og galdeveje
Meget sjælden
Hepatitis, gulsot, stigning i lever-
enzymer*
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig
Alopeci, purpura, misfarvning af
huden, hyperhidrose, pruritus,
udslæt, eksantem, urticaria
Meget sjælden
Angioødem, erythema multiforme,
eksfoliativ dermatitis, Stevens-
Johnsons syndrom, Quinckes
ødem, fotosensitivitet
Ikke kendt
Toksisk epidermal nekrolyse
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Almindelig
Hævede ankler, muskelkramper
Ikke almindelig
Artralgi, myalgi, rygsmerter
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig
Vandladningsforstyrrelser, nykturi,
øget vandladningshyppighed
Det reproduktive system Ikke almindelig
Impotens, gynækomasti
36546_spc.doc
Side 6 af 13
og mammae
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Meget almindelig
Ødem
Almindelig
Træthed, asteni
Ikke almindelig
Brystsmerter, smerter, ubehag
Undersøgelser
Ikke almindelig
Vægtstigning eller vægttab
Oftest som følge af kolestase.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Erfaring med overdosering med amlodipin er begrænset.
Symptomer:
Tilgængelige data tyder på, at stor overdosering kan resultere i udtalt perifer vasodilatation
og mulig refleks-takykardi. Der er rapporteret om udtalt og måske langvarig systemisk
hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang.
Behandling:
Klinisk signifikant hypotension på grund af overdosering med amlodipin kræver aktiv
kardiovaskulær støttebehandling, inklusiv hyppig overvågning af hjerte- og
respirationsfunktion, hævning af ekstremiteter og opmærksomhed på cirkulerende
blodvolumen og urinproduktion.
En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk,
forudsat at anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være
gavnlig til ophævelse af calciumkanalblokaden.
Maveskylning kan være nyttig i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul indtil 2 timer efter
indtagelse af 10 mg amlodipin til raske personer har vist at reducere amlodipins
absorptionshastighed.
Da amlodipin er stærkt proteinbundet, har dialyse sandsynligvis ingen effekt.
36546_spc.doc
Side 7 af 13
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC kode: C 08 CA 01. Calciumantagonister, selektive calciumantagonister med
overvejende vaskulær effekt.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Amlodipin er en calciumion-influkshæmmer i dihydropyridin-gruppen (langsom
kanalblokker eller calciumantagonist) og hæmmer den transmembrane calciuminfluks i
hjerte og glat karmuskulatur.
Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte
muskulatur. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved lindring af angina pectoris er ikke
fuldstændigt klarlagt, men amlodipin reducerer den samlede iskæmiske belastning ved
følgende to mekanismer:
Amlodipin dilaterer de perifere arterioler og reducerer derved den samlede perifere
modstand (afterload), som hjertet arbejder mod. Da hjertefrekvensen forbliver stabil,
nedsættes det myokardielle energiforbrug og iltbehov.
Virkningsmekanismen involverer formentlig også en dilatation af de væsentligste
koronararterier og -arterioler, både i normale og iskæmiske områder. Denne dilatation
øger den myokardielle iltforsyning hos patienter med spasmer i koronar arterierne
(Prinzmetals eller variant angina).
Hos patienter med hypertension reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24
timer både i liggende og stående stilling ved dosering en gang daglig. På grund af den
langsomt indsættende effekt er akut hypotension ikke et problem ved behandling med
amlodipin.
Hos patienter med angina pectoris øges den samlede arbejdskapacitet, tiden til angina
pectoris anfald og til 1 mm ST-segment-depression ved dosering af amlodipin en gang
daglig. Endvidere reduceres hyppigheden af angina pectoris anfald og forbruget af
glyceryltrinitrate-tabletter.
Amlodipin er ikke forbundet med metaboliske bivirkninger eller forandringer i
plasmalipider og kan anvendes til patienter med astma, diabetes og arthritis urica.
Patienter med koronar arteriesygdom (CAD)
Effekten af amlodipin til forebyggelse af kliniske hændelser hos patienter med koronar
arteriesygdom (CAD) er blevet undersøgt i et uafhængigt, randomiseret, dobbelt-blindet,
placebokontrolleret multi-center-studie med 1.997 patienter: Comparison of Amlodipine vs.
Enalapril to Limit Occurrences of Thrombosis (CAMELOT). I tillæg til standardbehandling
med statiner, betablokkere, diuretika og acetylsalicylsyre blev 663 patienter behandlet med
amlodipin 5-10 mg, 673 patienter blev behandlet med enalapril 10-20 mg, og 655 patienter
blev behandlet med placebo, i 2 år. De vigtigste virkningsresultater er anført i tabel 1.
36546_spc.doc
Side 8 af 13
Resultaterne indikerer, at amlodipinbehandling var forbundet med færre hospitalsindlæggelser
på grund af angina og revaskulariseringsprocedurer hos patienter med CAD.
Tabel 1. Forekomst af signifikante kliniske virkninger for CAMELOT
Forekomst af kardiovaskulære hændelser
Amlodipin
vs
. placebo
Virkning
Amlodipin
Placebo
Enalapril
Hazard ratio
(95 % CI)
P-værdi
Primære endepunkt
Kardiovaskulære
bivirkninger
110 (16,6)
151 (23,1)
136 (20,2)
0,69
(0,54-0,88)
0,003
De enkelte komponenter
Koronar revaskularisering
78 (11,8)
103 (15,7)
95 (14,1)
0,73
(0,54-0,98)
0,03
Indlæggelse pga. angina
51 (7,7)
84 (12,8)
86 (12,8)
0,58
(0,41-0,82)
0,002
Ikke-letalt MI
14 (2,1)
19 (2,9)
11 (1,6)
0,73
(0,37-1,46)
0,37
Apopleksi eller TIA
6 (0,9)
12 (1,8)
8 (1,2)
0,50
(0,19-1,32)
0,15
Kardiovaskulær død
5 (0,8)
2 (0,3)
5 (0,7)
2,46
(0,48-12,7)
0,27
Indlæggelse pga. CHF
3 (0,5)
5 (0,8)
4 (0,6)
0,59
(0,14-2,47)
0,46
Genoplivning ved
hjertestop
4 (0,6)
1 (0,1)
0,04
Nye symptomer på perifer
vaskulær lidelse
5 (0,8)
2 (0,3)
8 (1,2)
(0,50-13,4)
0,24
Forkortelser: CHF: kongestiv hjerteinsufficiens; CI: konfidensinterval; MI: myokardieinfarkt TIA,
transitorisk cerebral iskæmi.
Patienter med hjerteinsufficiens
Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske forsøg med
hjerteinsufficiente patienter i NYHA-klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder
klinisk forværring målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels ejektionsfraktion og
kliniske symptomatologi.
Et placebokontrolleret forsøg (PRAISE) designet til at evaluere patienter med
hjerteinsufficiens i NYHA-klasse III-IV, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har
vist, at amlodipin ikke medførte en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet
og morbiditet hos patienter med hjerteinsufficiens.
Et opfølgende forsøg (PRAISE 2) har vist, at amlodipin ikke påvirkede total eller
kardiovaskulær mortalitet hos patienter i NYHA-klasse III-IV med kardiel
dekompensation, som ikke skyldtes iskæmi. I dette forsøg blev behandlingen med
amlodipin sat i forbindelse med en stigning i lungeødemer
36546_spc.doc
Side 9 af 13
Behandling for at forebygge hjerteanfald (ALLHAT-studiet)
Det randomiserede dobbelt-blinde studie, ALLHAT (Antihypertensive and Lipid-Lowering
Treatment to Prevent Heart Attack Trial) er gennemført med henblik på at sammenligne to
nyere behandlinger: amlodipin 2,5-10 mg daglig (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg
daglig (ACE-hæmmer) som førstevalgsbehandling versus chlorthalidon 12,5-25 mg daglig
(thiaziddiuretikum) hos patienter med let til moderat hypertension.
I alt 33.357 hypertensive patienter i alderen 55 år og derover randomiseredes og fulgtes i
gennemsnit 4,9 år. Patienterne havde mindst en yderligere CHD-risikofaktor: Tidligere
myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder inden inklusion) eller verificeret anden
aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (totalt 51,5 %), type 2-diabetes (36,1 %), HDL-
kolesterol < 35 mg/dl svarende til 0,90 mmol/l (11,6%), venstre ventrikel hypertrofi
diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktuelt cigaretryger
(21,9 %).
Det primære endepunkt var sammensat af letal CHD eller ikke-letalt myokardieinfarkt. Der
var ingen signifikant forskel i det primære endepunkt mellem amlodipingruppen og
chlorthalidongruppen: (RR 0,98; 95 % CI [0,90-1,07]; p = 0,65). I de sekundære endepunkter,
var incidensen af hjerteinsufficiens (komponent i sammensat kardiovaskulært endepunkt)
signifikant højere i amlodipingruppen sammenlignet med chlorthalidongruppen (10,2 % vs.
7,7 %; RR 1,38; 95 % CI [1,25-1,52]; p < 0,001). Studiet viste dog ingen forskel i den totale
dødelighed uanset årsag mellem amlodipingruppen og chlorthalidongruppen (RR 0,96; 95 %
CI [0,89-1,02]; p = 0,20).
Anvendelse hos børn (fra 6 år og ældre)
Under et forsøg med 268 børn i alderen 6-17 år, der hovedsageligt led af sekundær
hypertension, blev amlodipin i doser på 2,5 mg og 5 mg sammenlignet med placebo. Det
blev påvist, at begge doser nedsatte det systoliske blodtryk i signifikant højere grad end
placebo. Forskellen imellem de to doser var ikke statistisk signifikant.
Det er ikke undersøgt, hvilke langvarige effekter amlodipin har på vækst, pubertet og
almen udvikling. Det er heller ikke fastlagt, hvilken langvarig effekt amlodipinbehandling i
barndommen har på nedsættelsen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet i
voksenalderen.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser med maksimal
plasmakoncentration 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64
og 80 %.
Biotilgængeligheden af amlodipin påvirkes ikke af fødeindtagelse.
Fordeling
Fordelingsvolumen er ca. 21 l/kg. In vitro-studier har vist, at ca. 97,5 % af det cirkulerende
amlodipin er bundet til plasmaproteiner.
36546_spc.doc
Side 10 af 13
Biotransformation/elimination
Den terminale plasma-halveringstid er ca. 35-50 timer og er forenelig med dosering 1 gang
daglig. Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning af leveren til inaktive metabolitter. 10 %
uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.
Pædiatrisk population
Der er udført et farmakokinetisk populationsstudie med 74 hypertensive børn i alderen 1
til 17 år (heraf 34 patienter i alderen 6-12 år og 28 patienter i alderen 13 til 17 år), der fik
amlodipin i doser fra 1,25 til 20 mg enten én eller to gange daglig. Hos børn i alderen 6
til 12 år og hos unge i alderen 13 til 17 år var den typiske orale clearance (CL/F)
henholdsvis 22,5 og 27,4 l/t hos mandlige patienter og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/t hos
kvindelige patienter. Der blev set stor interindividuel variabilitet i eksponeringen for
amlodipin hos forsøgspersonerne. Der er begrænset information om brug hos børn under
6 år.
Ældre
Tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration af amlodipin er opnået, er ens hos
ældre og yngre individer. Amlodipins clearance er tilbøjelig til at falde, hvilket resulterer i
stigning i AUC og eliminationshalveringstid hos ældre patienter. Stigningerne i AUC og
eliminationshalveringstid hos patienter med kronisk venstresidig hjerteinsufficiens var som
forventet for den undersøgte aldersgruppe.
Nedsat leverfunktion
Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter
med nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat amlodipinclearance,
hvilket medfører længere halveringstid og en stigning i AUC på ca. 40-60 %.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Reproduktionstoksikologi
Reproduktionsstudier på rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat
overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til
mennesker baseret på mg/kg.
Nedsat fertilitet
Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og
hunner i 14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt
anbefalede dosis til mennesker på 10 mg baseret på mg/m
). I et andet rottestudie, hvor
hanrotter blev behandlet med amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med
doser til mennesker baseret på mg/kg, blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og
testosteron i plasma samt nedsat spermdensitet, antal modne spermatider og Sertoliceller.
Karcinogenicitet, mutagenicitet
Rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give
daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg viste ingen tegn på karcinogenicitet. Den
højeste dosis (for mus lig med og for rotter dobbelt* den maksimalt anbefalede kliniske dosis
på 10 mg baseret på mg/m
) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for
rotter.
36546_spc.doc
Side 11 af 13
Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller
kromosomniveau.
*Baseret på en patientvægt på 50 kg.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Natriumstivelsesglycolat (type A)
Calciumhydrogenphosphat, vandfrit
Cellulose, mikrokrystallinsk
Magnesiumstearat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Blisterpakning:
Blisteren opbevares i den ydre karton for at beskytte mod lys. Må ikke
opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Tabletbeholder:
Beholderen opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Blister (Al/PVC)
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 50×1, 60, 100 og 120 tabletter.
Blister (Al/OPA/Al/PVC)
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 50×1, 60, 100 og 120 tabletter.
HDPE tabletbeholder med skruelåg (brudforsegling)
Pakningsstørrelser: 20, 30, 50, 60, 100, 120, 200 og 250 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
HEXAL AG
Industriestrasse 25
83607 Holzkirchen
Tyskland
36546_spc.doc
Side 12 af 13
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER
5 mg:
36544
10 mg:
36546
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
20. februar 2006
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
28. marts 2018
36546_spc.doc
Side 13 af 13