Crestor 40 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Rosuvastatin calcium
Tilgængelig fra:
Orifarm A/S
ATC-kode:
C10AA07
INN (International Name):
Rosuvastatin calcium
Dosering:
40 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Ikke markedsført
Autorisationsnummer:
36367

Indlægsseddel: Information til brugeren

CRESTOR

®

5 mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg filmovertrukne tabletter

Rosuvastatin

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor.

3. Sådan skal du tage Crestor.

4. Bivirkninger.

5. Opbevaring.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

Crestor tilhører den gruppe af medicin, som kaldes statiner.

Crestor virker ved at sænke dannelsen af kolesterol i blodet. Forhøjet kolesterol i blodet øger risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Det kan give forkalkning og tilstopning af blodkarrene.

Crestor er til behandling af voksne, unge og børn over 6 år.

Du kan tage Crestor sammen med diætbehandling mod forhøjet kolesterol og fedtstof i blodet, hvis kostændringer, motion og vægttab

ikke er nok.

Du kan tage Crestor hvis du har arveligt forhøjet kolesterol i blodet (familiær hyperkolesterolæmi), hvor anden behandling ikke er nok.

Du kan tage Crestor

til forebyggelse, hvis lægen vurderer, at du har en større risiko for at få hjerte-/karlidelser.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og

oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor

Tag ikke Crestor

hvis du er overfølsom over for rosuvastatin eller et af de øvrige indholdsstoffer.

hvis du har alvorlig leversygdom eller du har forhøjede levertal (blodprøver).

hvis du har svært nedsat nyrefunktion.

hvis du har muskelsvaghed med vedvarende eller uforklarlige muskelsmerter (myopati).

hvis du samtidig bruger medicin, der afsvækker immunsystemet (ciclosporin).

hvis du er gravid eller ammer.

hvis du er i den fødedygtige alder og ikke bruger sikker prævention.

Tag ikke Crestor

40 mg

hvis du har moderat nedsat nyrefunktion.

hvis din skjoldbruskkirtel ikke fungerer normalt.

hvis du eller nogen i din familie har arvelige muskelsygdomme.

hvis du har haft muskelproblemer i forbindelse med andre kolesterolsænkende midler.

hvis du har et stort alkoholforbrug.

hvis du er af asiatisk oprindelse (f.eks. japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller indisk).

hvis du er i risiko for at få et øget plasmaniveau.

hvis du tager anden medicin mod forhøjet kolesterol (fibrater).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Crestor, hvis du:

har nyrer, der ikke virker normalt.

har for lavt stofskifte.

har muskelsygdomme, eller hvis nogen i din familie har nogen form for muskelsygdomme.

tidligere har haft muskelsygdomme ved behandling med andre kolesterolsænkende midler (fibrater eller HMG-CoA reduktasehæmmere).

har et stort alkoholforbrug.

er over 70 år.

samtidig er i behandling med anden kolesterolsænkende medicin (fibrater).

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere

du vil vide. Lægen har ordineret Crestor til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får

bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på

www.indlaegsseddel.dk

hvis du er eller inden for de sidste 7 dage har været i behandling med lægemidler indeholdende fucidinsyre (et lægemiddel mod infektion

med bakterier). Samtidig behandling kan give alvorlige muskelproblemer (rhabdomyolyse). Kontakt straks lægen, hvis du oplever

symptomer på muskelsvaghed, smerter eller ømhed.

Kontakt straks læge hvis

du får muskelsmerter, muskelsvaghed, muskelkramper eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne. Det kan ende med nyresvigt.

du får åndenød og tør hoste, samtidig med træthed, vægttab og feber. Du skal muligvis stoppe behandling.

du oplever tørst, træthed og øget vandladning. Det kan være tegn på sukkersyge.

Samtidig behandling med anden medicin kan medføre uønskede vekselvirkninger, se ”Brug af anden medicin”.

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Crestor. Det kan have betydning for prøveresultaterne. Så

længe du får Crestor, skal du have undersøgt blod og urin regelmæssigt.

Børn og unge:

hvis patienten er under 6 år: Crestor bør ikke gives til børn under

6 år.

hvis patienten er under 18 år: Crestor 40 mg egner sig ikke til brug

hos børn og unge under 18 år.

Så længe du tager dette lægemiddel vil din læge overvåge dit helbred nøje, hvis du har sukkersyge eller er i risiko for at udvikle

sukkersyge. Du vil muligvis være i risiko for at udvikle sukkersyge, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i blodet, er

overvægtig og har forhøjet blodtryk.

Brug af anden medicin

Tal med din læge, hvis du tager:

Blodfortyndende medicin (warfarin, clopidogrel).

Anden kolesterolsænkende medicin (f.eks. gemfibrozil/fibrater, ezetimibe).

Medicin mod hurtig puls (dronedaron).

Medicin med magnesium og aluminium mod for meget mavesyre.

Antibiotika (f.eks. erythromycin, fucidinsyre).

P-piller eller anden hormonbehandling.

Medicin mod hepatitis C (simeprevir, eltrombopag).

Medicin der afsvækker immunsystemet (ciclosporin).

Medicin til HIV (proteasehæmmere f.eks. ritonavir, atazanavir, lopinavir, tipranavir, darunavir).

Medicin mod svamp (Itraconazol)

B-vitamin (nikotinsyre)

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Crestor sammen med mad og drikke

Du kan tage Crestor i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Crestor kan tages på et hvilket som helst tidspunkt af

døgnet.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller

apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet:

Du må ikke tage Crestor, hvis du er gravid.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du tager Crestor. Tal med lægen.

Amning:

Hvis du ammer, må du ikke tage Crestor. Det kan skade barnet. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Crestor kan hos enkelte give bivirkninger (svimmelhed), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Crestor

Denne medicin indeholder lactose. Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler visse sukkerarter, så kontakt lægen inden du tager Crestor

3. Sådan skal du tage Crestor

Tag altid Crestor nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Tabletterne bør indtages sammen med rigelig mængde vand (1½ dl).

Før du starter behandlingen, vil din læge sætte dig på en kolesterol-

fattig diæt. Den skal du fortsætte med under behandlingen med Crestor.

Den sædvanlige dosis er

Voksne (ved behandling af forhøjet kolesterol):

Den sædvanlige dosis er 5 mg eller 10 mg én gang dagligt hos patienter, som ikke tidligere har været i behandling med andre

kolesterolnedsættende midler, eller som skifter fra andre kolesterolnedsættende midler. Lægen kan øge dosis efter 4 uger. Hvis

virkningen ikke er tilfredsstillende ved 20 mg dagligt kan lægen øge til maksimal dosis, som er 40 mg én gang dagligt. Skal du have

maksimal dosis skal en specialist varetage behandlingen.

Voksne (ved forebyggelse af hjerte-/karlidelser):

Den sædvanlige dosis er 20 mg én gang dagligt.

Ældre:

Den sædvanlige startdosis er 5 mg én gang dagligt.

Børn og teenagere (6 -17 år):

Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

Den sædvanlige startdosis er 5 mg. Din læge kan øge din dosis for at finde den mængde Crestor, der passer til dig. Den maksimale

daglige crestor-dosis er 10 mg til børn i alderen 6 til 9 år og 20 mg til børn i alderen 10 til 17 år. Tag din dosis én gang om dagen.

Børn og teenagere (6 -17 år):

Homozygot familiær hyperkolesterolæmi

Den sædvanlige startdosis er 5-10 mg. Din læge kan øge din dosis for at finde den mængde Crestor, der passer til dig. Den maksimale

daglige crestor-dosis er 20 mg. Tag din dosis én gang om dagen.

Crestor 40 mg må ikke anvendes til børn.

Lægen vurderer den dosis du skal tage. Før behandlingsstart skal børn og teenagere sættes på en standard kolesterolsænkende diæt.

Nedsat nyrefunktion:

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis, hvis du har en let eller moderat nedsat funktion af nyrerne. Hvis dine nyrers funktion er moderat

nedsat vil sædvanlig dosis være 5 mg én gang dagligt. Du skal følge lægens anvisninger. Du må ikke tage Crestor, hvis du har alvorlig

nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion:

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisning. Du må ikke tage Crestor, hvis du har en aktiv leversygdom.

Race:

Anbefalet begyndelsesdosis er 5 mg én gang dagligt, hvis du er af asiatisk oprindelse. Du skal følge lægens anvisning. Du må ikke tage

Crestor 40 mg dagligt, hvis du er af asiatisk oprindelse.

Genetiske polymorfismer:

Specifikke typer af genetiske polymorfismer kan føre til øget virkning af Crestor. Tal med lægen om evt. dosisreduktion.

Disponeret for myopati (muskelsygdom med symptomer som muskelsvaghed og muskelsvind):

Begyndelsesdosis er 5 mg dagligt. Du skal følge lægens anvisning. Lægen kan vurdere, at du ikke må få Crestor 40 mg dagligt.

Crestor filmovertrukne tabletter fås i flere styrker. Vær derfor opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge dine filmovertrukne

tabletter til alle de anførte doseringer.

Hvis du har taget for mange Crestor

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Crestor, end der står i denne information, eller flere end lægen har

foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Hvis du har glemt at tage Crestor

Tag aldrig dobbeltdosis, hvis du har glemt at tage en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Crestor

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hvis du ønsker at afbryde eller stoppe behandlingen med Crestor, skal du tale med lægen.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

Muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne. Det kan ende med nyresvigt (Rhabdomyolyse).

Kontakt læge eller skadestue.

Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen (pankreatit). Kontakt læge eller skadestue.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Føleforstyrrelser og lammelser fortrinsvis i arme og ben, men vejrtrækningen kan også rammes. Kontakt læge eller skadestue. Hvis du

får åndenød, ring 112.

Leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Hyppigheden er ikke kendt:

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Stevens-Johnsons

syndrom). Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Tørst, træthed, øget vandladning pga. sukkersyge. Øget sukker (glukose) i blodet (både hos diabetikere og ikke-diabetikere). Det er

mere sandsynligt, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i blodet, er overvægtig og har forhøjet blodtryk. Det kan være eller

blive alvorligt. Tal med lægen.

Hovedpine, svimmelhed.

Forstoppelse, kvalme, mavesmerter.

Muskelsmerter, krafteløshed og svaghed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Udslæt, kløe, nældefeber.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Overfølsomhedsreaktioner med udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt,

læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

Muskelsvaghed (myopati) inkl. muskelsmerter, ømhed, hævelse og stive bevægelser (myositis). Kan være eller blive alvorlig. Tal med

lægen.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

Hukommelsestab.

Smerter i leddene.

Blod i urinen. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

Udvikling af bryster hos mænd (gynækomasti).

Hyppigheden er ikke kendt:

Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

Prikkende, snurrende fornemmelse, følelsesløshed eller lammelser, evt. smerter i hænder og fødder (perifer neuropati).

Søvnproblemer, herunder søvnløshed og mareridt.

Hoste.

Åndenød/åndedrætsbesvær. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.

Diarré.

Senelidelser, der undertiden kompliceres af senesprængning.

Vand i kroppen. Kontakt lægen.

Vedvarende muskelsvaghed (Immunmedieret nekrotiserende myopati).

Crestor kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver,

f.eks. blodprøver herunder leverfunktion, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i

denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der

fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Crestor utilgængeligt for børn.

Tag ikke Crestor efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den

sidste dag i den anførte måned.

Opbevar ikke Crestor ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Crestor i original emballage for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Crestor, 5, 10, 20 og 40 mg filmovertrukne tabletter indeholder:

Rosuvastatincalcium svarende til rosuvastatin 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg.

Øvrige indholdsstoffer:

Lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, calciumphosphat, crospovidon, magnesiumstearat, hypromellose, triacetin, titandioxid (E

171), rød jernoxid (E 172) (10 mg, 20 mg og 40 mg tablet) og gul jernoxid (E172) (5 mg tablet).

Udseende og pakningsstørrelser:

Crestor 5 mg filmovertrukne tabletter er gule, runde og mærket med "ZD4522" og "5" på den ene side og er jævne på den anden side.

Crestor 10 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med "ZD4522" og "10" på den ene side og er jævne på den anden

side.

Crestor 20 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med "ZD4522" og "20" på den ene side og er jævne på den anden

side.

Crestor 40 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, ovale og mærket med "ZD4522" på den ene side og "40" på den anden side.

Crestor fås i:

Crestor 5 mg i pakninger med 28, 98 og 100 tabletter.

Crestor 10 mg i pakninger med 28, 98 og 100 tabletter.

Crestor 20 mg i pakninger med 28, 30, 98 og 100 tabletter.

Crestor 40 mg i pakninger med 28 og 98 tabletter.

Alle styrker og pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S

Mail: info@orifarm.com

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S.

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2017.

Axaptanr.: 94412-002-05

20. februar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Crestor, filmovertrukne tabletter (Orifarm A/S)

0.

D.SP.NR.

21700

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Crestor

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg rosuvastatin (som rosuvastatin

calcium).

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter (Orifarm A/S).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hyperkolesterolæmi

Voksne, unge og børn på 6 år og derover med primær hyperkolesterolæmi (type IIa

inklusive heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller kombineret dyslipidæmi

(type IIb), som supplement til diæt, når responset på diæt og andre ikke-farmakologiske

foranstaltninger (f.eks. motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige.

Voksne, unge og børn på 6 år og derover med homozygot familiær hyperkolesterolæmi,

som supplement til diæt og anden lipidsænkende behandling (f.eks. LDL afærese) eller

hvis sådanne behandlinger ikke er velegnede.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

Forebyggelse af større kardiovaskulære hændelser hos patienter, som anslås at have en høj

risiko for en første kardiovaskulær hændelse (se pkt. 5.1), som supplement til korrektionen

af andre risikofaktorer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Inden behandling bør patienten sættes på en standard kolesterolsænkende diæt, som bør

fortsættes under behandlingen.

Crestor (Orifarm), filmovertrukne tabletter 5 mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 1 af 20

Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål og patientrespons, i henhold til gældende

retningslinjer.

Crestor kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden føde.

Behandling af hyperkolesterolæmi

Anbefalet startdosis er 5 eller 10 mg peroralt én gang daglig hos patienter, som ikke

tidligere har været i behandling med statin, og hos patienter, som skifter fra andre HMG-

CoA-reduktaseinhibitorer. Valg af startdosis bør indeholde overvejelser om den enkelte

patients individuelle kolesterolværdi og fremtidige risiko for hjertekarsygdom, såvel som

den mulige risiko for bivirkninger (se nedenfor). Om nødvendigt, kan dosisjustering til

næste dosisniveau foretages efter 4 uger (se pkt. 5.1). I lyset af den øgede rapportering af

bivirkninger for en dosis på 40 mg sammenlignet med lavere doser (se pkt. 4.8), skal en

endelig titrering til maksimum dosis på 40 mg kun overvejes hos patienter med svær

hyperkolesterolæmi med høj risiko for hjertekarsygdom (særligt ved familiær

hyperkolesterolæmi) som ikke opnår det ønskede behandlingsmål med 20 mg, og hvor

rutineopfølgning vil blive udført (se pkt. 4.4). Der anbefales specialistovervågning, når

doser på 40 mg påbegyndes.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

I forsøget med reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser blev der brugt en

daglig dosis på 20 mg (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Den pædiatriske population bør kun behandles af speciallæger.

Børn og unge i alderen 6

år (Tanner Stage <II-V)

Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

Til børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er den normale startdosis

5 mg dagligt.

Hos børn i alderen 6 til 9 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

normale dosisinterval 5-10 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af

doser over 10 mg er ikke undersøgt i denne population.

Hos børn i alderen 10 til 17 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

normale dosisinterval 5-20 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af

doser over 20 mg er ikke undersøgt i denne population.

Titrering skal ske i henhold til pædiatriske patienters individuelle reaktion og tolerabilitet i

henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal

sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.

Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.

Homozygot familiær hyperkolesterolæmi

Til børn i alderen 6 til 17 år med homozygot familiær hyperkolesterolæmi er den

anbefalede maksimale dosis 20 mg én gang dagligt.

Der anbefales en startdosis på 5 til 10 mg én gang dagligt afhængig af alder, vægt og

tidligere anvendelse af statiner. Titrering til den maksimale dosis på 20 mg én gang dagligt

skal ske i forhold til de pædiatriske patienters individuelle reaktioner og tolerabilitet i

henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal

36367_spc.doc

Side 2 af 20

sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.

Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.

Der er begrænset erfaring med andre doser end 20 mg til denne population.

40 mg-tabletten er ikke egnet til pædiatriske patienter.

Børn under 6

Sikkerheden og virkningen hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Derfor anbefales Crestor

ikke til børn under 6 år.

Anvendelse hos ældre

En startdosis på 5 mg anbefales til patienter > 70 år (se pkt. 4.4). Ingen anden

dosisjustering er nødvendig i relation til alder.

Dosis hos patienter med nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens.

Anbefalet startdosis er 5 mg hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin

clearance

60 ml/min). Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med moderat

nedsat nyrefunktion. Crestor er kontraindiceret hos patienter med svær nyreinsufficiens i

alle doser. (Se pkt. 4.3 og 5.2).

Dosis hos patienter med leverinsufficiens

Hos patienter med Child-Pugh-score på 7 eller derunder er der ikke set en øgning i

systemisk eksponering af rosuvastatin. Hos individer med Child-Pugh-score på 8 og 9 er

der dog set en øget systemisk eksponering (se pkt. 5.2). En evaluering af nyrefunktionen

bør overvejes hos disse patienter (se pkt. 4.4). Der er ingen erfaring hos individer med

Child-Pugh-score over 9. Crestor er kontraindiceret hos patienter med aktiv leversygdom

(se pkt. 4.3).

Race

Øget systemisk eksponering hos asiatiske patienter er blevet observeret (se pkt. 4.3, 4.4 og

5.2). Anbefalet startdosis er 5 mg for patienter af asiatisk oprindelse. Doser på 40 mg er

kontraindiceret til asiatiske patienter.

Genetiske polymorfismer

Der kendes specifikke typer genetiske polymorfismer, som kan føre til øget eksponering

for rosuvastatin (se pkt. 5.2). Patienter, der vides at have sådanne særlige typer

polymorfismer, anbefales en lavere daglig dosis Crestor.

Doser til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati

Anbefalet startdosis er 5 mg til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati (se

pkt. 4.4).

Doser på 40 mg er kontraindiceret til visse af disse patienter (se pkt. 4.3).

Samtidig behandling

Rosuvastatin er et substrat af forskellige transportproteiner (f.eks. OATP1B1 og BCRP).

Risikoen for myopati (herunder rhabdomyolyse) øges, når Crestor administreres samtidigt

med visse lægemidler, der kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin på grund af

interaktioner med disse transportproteiner (f.eks. ciclosporin og visse proteaseinhibitorer,

36367_spc.doc

Side 3 af 20

herunder kombinationer af ritonavir og atazanavir, lopinavir og/eller tipranavir; se pkt. 4.4

og 4.5). Når det er muligt bør der gives alternative lægemidler, og, om nødvendigt, bør

behandling med Crestor afbrydes midlertidigt. I tilfælde, hvor samtidig administration af

disse lægemidler og Crestor ikke kan undgås, bør fordele og ulemper ved samtidig

behandling samt dosisjustering af Crestor overvejes nøje (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for rosuvastatin eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

aktiv leversygdom inklusive uforklarlige, vedvarende stigninger i serumtransaminaser og

enhver transaminasestigning, som overstiger 3 gange den øvre normale grænseværdi

(ULN).

svær nyreinsufficiens (kreatininclearance

30 ml/min).

myopati.

samtidig administration af ciclosporin.

under graviditet og amning samt hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke benytter

sikker antikonception.

Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for

myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være:

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

60 ml/min)

hypothyreoidisme

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug

situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau

asiatiske patienter

samtidig anvendelse af fibrater

(se pkt. 4.4, 4.5 og 5.2)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrepåvirkninger

Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig tubulær af oprindelse)

hos patienter behandlet med højere Crestor-doser, specielt 40 mg, hvor det i de fleste

tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at

være tegn på akut eller progressiv nyresygdom (se pkt. 4.8). Ved brugen efter

markedsføring er rapporteringshyppigheden af alvorlige nyre påvirkninger højere for

40 mg dosen. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutine opfølgning af patienter

behandlet med 40 mg.

Skeletmuskulaturpåvirkninger

Der er rapporteret om påvirkninger af skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati og

sjældent rhabdomyolyse, hos patienter behandlet med Crestor uafhængig af dosis, men

specielt med doser > 20 mg. Meget sjældne tilfælde af rhabdomyolyse har været

rapporteret ved anvendelse af ezetimib i kombination med HMG-CoA-reduktasehæmmere.

En farmakodynamisk interaktion kan ikke udelukkes (se pkt. 4.5), og forsigtighed skal

udvises ved samtidig anvendelse.

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er rapporteringshyppigheden for

rhabdomyolyse i forbindelse med brugen af Crestor efter markedsføring højere for 40 mg-

dosen.

36367_spc.doc

Side 4 af 20

Kreatinkinasemåling

Måling af kreatinkinase (CK) bør ikke foretages efter anstrengende motion eller ved

tilstedeværelsen af en anden mulig grund til CK-øgning, som kan påvirke resultatet. Hvis

CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN) bør en bekræftende test

udføres inden for 5-7 dage. Hvis denne test bekræfter en baseline CK

5xULN bør

behandling ikke startes.

Inden behandling

Crestor bør, som andre HMG-CoA-reduktasehæmmere, anvendes med forsigtighed hos

patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan

være:

nyreinsufficiens

hypothyreoidisme

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug

alder (

70 år)

situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau (se pkt. 4.2, 4.5 og 5.2)

samtidig behandling med fibrater

Hos disse patienter bør behandlingsrisikoen vægtes overfor mulige fordele og klinisk

monitorering anbefales. Hvis CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN)

bør behandling ikke startes.

Under behandling

Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter,

muskelsvaghed eller kramper, specielt ved samtidig ubehag eller feber. CK-værdier bør

måles hos disse patienter. Behandling bør seponeres, hvis CK-værdierne er markant

forhøjede (>5xULN) eller ved svære muskelsymptomer med dagligt ubehag (også hvis

CK-niveauer er

5xULN). Hvis symptomerne forsvinder og CK-niveauerne normaliseres

bør det overvejes at genopstarte behandlingen med Crestor eller anden HMG-CoA-

reduktasehæmmer ved laveste dosis med tæt monitorering. Rutine monitorering af CK-

niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet. Der har været meget sjældne

rapporter om immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM) under eller efter behandling

med statiner, herunder rosuvastatin. IMNM er klinisk kendetegnet ved proksimal

muskelsvaghed og forhøjet serumkreatinkinase, hvilket vedbliver på trods af seponering af

statinbehandling.

I kliniske undersøgelser var der ikke tegn på øget påvirkning af skeletmuskulaturen hos det

lille antal patienter, der fik Crestor og anden samtidig behandling. Dog er der set en

stigning i incidensen af myositis og myopati hos patienter behandlet med andre HMG-

CoA-reduktasehæmmere sammen med fibrinsyrederivater inklusive gemfibrozil,

ciclosporin, nikotinsyre, azol-antifungalmidler, proteasehæmmere og makrolidantibiotika.

Gemfibrozil øger risikoen for myopati, når det gives sammen med nogle HMG-CoA-

reduktasehæmmere. Derfor bør kombinationen af Crestor og gemfibrozil undgås. Fordelen

ved yderligere sænkning af lipidniveauerne ved kombineret brug af Crestor og fibrater eller

niacin bør vægtes nøje mod den potentielle risiko ved disse kombinationer. Doser på

40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrat (se pkt. 4.5 og 4.8).

36367_spc.doc

Side 5 af 20

Crestor må ikke administreres samtidig med systemiske formuleringer af fusidinsyre eller

inden for 7 dage efter seponering af behandling med fusidinsyre. Hos patienter, hvor

anvendelse af systemisk fusidinsyre anses for nødvendigt, skal statinbehandlingen afbrydes

under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Der er rapporteret om rhabdomyolyse

(herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik fusidinsyre og statiner samtidig (se pkt.

4.5). Patienterne skal instrueres i straks at søge lægehjælp, hvis de oplever symptomer på

muskelsvaghed, smerter eller ømhed. Statinbehandlingen kan genstartes 7 dage efter sidste

dosis af fusidinsyre. Under særlige omstændigheder, hvor der er behov for forlænget

behandling med systemisk fusidinsyre, f.eks. til behandling af alvorlige infektioner, bør et

behov for samtidig behandling med Crestor og fusidinsyre kun overvejes fra sag til sag og

under nøje overvågning af en læge.

Crestor bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand som tyder på

myopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse

(f.eks. sepsis, hypotension, større kirurgiske indgreb, traume, alvorlige metaboliske,

endokrine eller elektrolytforstyrrelser; eller ukontrollerede kramper).

Leverpåvirkninger

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere bør Crestor anvendes med forsigtighed

hos patienter som indtager store mængder alkohol og/eller tidligere har haft leversygdom.

Der anbefales leverfunktionsmålinger før og 3 måneder efter behandlingsstart. Crestor bør

seponeres eller dosis reduceres ved vedvarende serumtransaminaser større end 3 gange den

øvre normale grænseværdi. Efter markedsføring er rapporteringshyppigheden for alvorlige

leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) højere ved brug af

40 mg dosis.

Hos patienter med sekundær hyperkolesterolæmi forårsaget af hypothyreoidisme eller

nefrotisk syndrom, bør den underliggende sygdom behandles før behandling med Crestor

startes.

Race

Farmakokinetiske studier viser en øget eksponering hos asiatiske patienter sammenlignet

med kaukasiere (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Protease-hæmmere

Der er observeret øget systemisk eksponering for rosuvastatin hos patienter, der får

rosuvastatin samtidigt med flere proteaseinhibitorer sammen med ritonavir. Både fordelen

ved lipidsænkning ved brug af Crestor til hiv-patienter, der får proteaseinhibitorer, og

potentialet for øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma ved indledning og optitrering af

Crestor-doser til patienter, som behandles med proteaseinhibitorer, bør tages i betragtning.

Samtidig brug af visse proteaseinhibitorer anbefales ikke, medmindre Crestor-dosis

justeres (se pkt. 4.2 og 4.5).

Lactoseintolerans

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Interstitiel lungesygdom

Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom er blevet rapporteret ved brug af nogle statiner,

særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.8). Symptomer kan inkludere dyspnø, tør hoste og

36367_spc.doc

Side 6 af 20

forværring af den generelle helbredsstatus (træthed, vægttab og feber). Hvis der er

mistanke om, at en patient har udviklet interstitiel lungesygdom, skal statinbehandlingen

afbrydes.

Diabetes mellitus

Der er tegn på at statiner kan øge blodsukkeret og hos nogle patienter, med høj risiko for

udvikling af diabetes, kan medføre en grad af hyperglykæmi, hvor egentlig

diabetesbehandling er relevant. Denne risiko opvejes dog af statiners reduktion af den

vaskulære risiko, og bør derfor ikke være grund til seponering af statinbehandlingen.

Risikopatienter (fasteglukose 5,6 til 6,9 mmol/l, BMI > 30 kg/m

, forhøjede triglycerider,

forhøjet blodtryk i anamnesen) bør monitoreres både klinisk og biokemisk i henhold til

nationale retningslinjer.

I JUPITER-studiet var den rapporterede totale frekvens af diabetes mellitus 2,8 % i

rosuvastatingruppen og 2,3 % i placebogruppen, primært hos patienter med fasteglukose

fra 5,6 til 6,9 mmol/l.

Pædiatrisk population

Vurdering af lineær vækst (højde), vægt, BMI (Body Mass Index) og sekundære

indikationer på seksuel modning ifølge Tanner Stage hos pædiatriske patienter i alderen

6-17 år, som tager rosuvastatin, er begrænset til en 2-årig periode. Efter 2 års

forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst, vægt, BMI eller

seksuel modning (se pkt. 5.1).

I et klinisk forsøg, hvor børn og unge fik rosuvastatin i 52 uger, blev der hyppigere

observeret stigninger i CK på mere end 10 gange øvre grænseværdi og muskelsymptomer

efter motion eller øget fysisk aktivitet end i kliniske forsøg med voksne (se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på rosuvastatin

Transportproteininhibitorer: Rosuvastatin er et substrat for visse transportproteiner,

herunder leveroptagelsestransporteren OATP1B1 og efflux-transporteren BCRP. Samtidig

administration af Crestor og lægemidler, der er inhibitorer for disse transportproteiner, kan

medføre øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma og øget risiko for myopati (se pkt. 4.2,

4.4 og 4.5 Tabel 1).

Ciclosporin: Ved samtidig behandling med Crestor og ciclosporin var rosuvastatins AUC

værdier i gennemsnit 7 gange højere end hos raske frivillige (se Tabel 1). Crestor er

kontraindiceret hos patienter, der samtidig behandles med ciclosporin (se pkt. 4.3).

Samtidig administration påvirkede ikke ciclosporins plasmakoncentration.

Proteasehæmmere: Selvom den specifikke mekanisme for interaktionen er ukendt, kan

samtidig anvendelse af proteaseinhibitorer øge tilgængeligheden af rosuvastatin kraftigt (se

Tabel 1). I et farmakokinetisk studie var samtidig administration af 10 mg rosuvastatin og

et kombinationspræparat med to proteaseinhibitorer (300 mg atazanavir/ 100 mg ritonavir)

til raske frivillige forsøgspersoner associeret med en øgning af rosuvastatin AUC til ca. det

tredobbelte, mens Cmax blev ca. 7 gange større. Samtidig brug af Crestor og visse

proteaseinhibitorkombinationer kan gives efter nøje overvejelse af dosisjusteringer af

36367_spc.doc

Side 7 af 20

Crestor baseret på den forventede stigning i eksponering for rosuvastatin (se pkt. 4.2, 4.4

og 4.5 Tabel 1).

Gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter: Samtidig behandling med Crestor og

gemfibrozil medførte en 2-foldig stigning i rosuvastatins C

og AUC (se pkt. 4.4).

På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen farmakokinetisk

relevante interaktioner med fenofibrat, mens der kan indtræffe en farmakodynamisk

interaktion. Gemfibrozil, fenofibrater, andre fibrater og lipid sænkende doser (

eller

svarende til 1 g/dag) af niacin (nikotinsyre) øger risikoen for myopati, når det gives

sammen med HMG-CoA-reduktasehæmmere, sandsynligvis fordi de kan give myopati, når

de gives alene. Doser på 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrater (se

pkt. 4.3 og 4.4). Disse patienter bør også starte på 5 mg dosis.

Ezetimib: Samtidig anvendelse af 10 mg Crestor og 10 mg ezetimib resulterede i en

stigning på 1,2 i AUC for rosuvastatin hos patienter med hyperkolesterolæmi (Tabel 1).

Ikke desto mindre kan en farmakodynamisk interaktion, i form af bivirkninger mellem

Crestor og ezetimib ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Antacida: Samtidig dosering af Crestor med en syreneutraliserende suspension af

aluminium og magnesiumhydroxid medførte et fald i rosuvastatins plasmakoncentration

med ca. 50 %. Dette blev mindsket, når antacida blev doseret 2 timer efter Crestor.

Den kliniske relevans af denne interaktion er ikke undersøgt.

Erythromycin: Samtidig anvendelse af Crestor og erythromycin medførte et fald på 20 %

i AUC og i et fald på 30 % i C

af rosuvastatin. Denne interaktion kan skyldes en øget

tarmmotilitet forårsaget af erythromycin.

Cytochrom P450 enzymer: Resultater fra in vitro og in vivo studier viser, at rosuvastatin

hverken inhiberer eller inducerer cytochrom P450 isoenzymer. Desuden fungerer

rosuvastatin kun i ringe grad som substrat for disse isoenzymer. Der forventes derfor ingen

interaktioner stammende fra cytochrom P450 medieret metabolisme. Der er ikke

observeret klinisk relevante interaktioner mellem rosuvastatin og enten fluconazol (en

hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4) eller ketoconazol (en hæmmer af CYP2A6 og

CYP3A4).

Interaktioner, der kræver dosisjustering af rosuvastatin (se også Tabel 1): I de

tilfælde, hvor det er nødvendigt at give Crestor samtidigt med andre lægemidler, der vides

at øge eksponeringen for rosuvastatin, bør der foretages dosisjustering af Crestor. Start

med en daglig dosis på 5 mg af Crestor, hvis den forventede stigning i eksponering (AUC)

er ca. det dobbelte eller højere. Den maksimale daglige dosis af Crestor skal justeres,

således at den forventede eksponering for rosuvastatin sandsynligvis ikke vil overstige

eksponeringen fra en daglig dosis på 40 mg Crestor taget uden interagerende lægemidler,

for eksempel en dosis på 20 mg Crestor sammen med gemfibrozil (en stigning på 1,9

gange), og en dosis på 10 mg Crestor sammen med kombinationen atazanavir/ritonavir (en

stigning på 3,1 gange).

Tabel 1. Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponering for

rosuvastatin (AUC, i faldende størrelsesorden) fra publicerede kliniske forsøg

36367_spc.doc

Side 8 af 20

Interagerende lægemiddel-dosis-

regimen

Rosuvastatin-dosisregimen

Ændring i

rosuvastatin AUC

*

Ciclosporin 75 mg BID til 200 mg BID,

6 måneder

10 mg OD, 10 dage

7,1 gange

Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg

OD, 8 dage

10 mg, enkeltdosis

3,1 gange

Simeprevir 150 mg OD, 7 dage

10 mg, enkeltdosis

2,8 gange ↑

Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg

BID, 17 dage

20 mg OD, 7 dage

2,1 gange

Clopidogrel 300 mg startdosis efterfulgt

af 75 mg efter 24 timer

20 mg, enkeltdosis

2 gange

Gemfibrozil 600 mg BID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

1,9 gange

Eltrombopag 75 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,6 gange

Darunavir 600 mg/ritonavir 100 mg

BID, 7 dage

10 mg OD, 7 dage

1,5 gange

Tipranavir 500 mg/ritonavir 200 mg

BID, 11 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Dronedaron 400 mg BID

Ikke tilgængelig

1,4 gange

Itraconazol 200 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Ezetimib 10 mg OD, 14 dage

10 mg, OD, 14 dage

1,2 gange

Fosamprenavir 700 mg/ritonavir

100 mg BID, 8 dage

10 mg, enkeltdosis

Aleglitazar 0,3 mg, 7 dage

40 mg, 7 dage

Silymarin 140 mg TID, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

Fenofibrat 67 mg TID, 7 dage

10 mg, 7 dage

Rifampin 450 mg OD, 7 dage

20 mg, enkeltdosis

Ketoconazol 200 mg BID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Fluconazol 200 mg OD, 11 dage

80 mg, enkeltdosis

Erythromycin 500 mg QID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Baicalin 50 mg TID, 14 dage

20 mg, enkeltdosis

Data anført som x ganges ændring repræsenterer et simpelt forhold mellem samtidig administration og

rosuvastatin alene. Data anført som % ændring repræsenterer % forskel i forhold til rosuvastatin alene.

En stigning er anført som “

”, ingen ændring som

”, et fald som “

”.

Der er udført flere interaktionsstudier med forskellige Crestor-doser; tabellen viser det mest signifikante

forhold

OD = én gang dagligt; BID = to gange dagligt; TID = tre gange dagligt; QID = fire gange dagligt

Virkning af rosuvastatin på samtidigt administrerede lægemidler

Vitamin K-antagonister: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere kan initiering af

behandling eller dosisoptitrering med Crestor hos patienter som samtidig behandles med

vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin eller andre coumarin-antikoagulantia) resultere i en

stigning i International Normaliseret Ratio (INR). Seponering eller nedtitrering af Crestor

36367_spc.doc

Side 9 af 20

kan resultere i et fald i INR. I sådanne situationer bør passende monitorering af INR

foranstaltes.

Peroral antikonception/hormonsubstitutionsbehandling: Samtidig anvendelse af

Crestor og et peroralt antikonceptivum medførte en stigning i ethinylestradiols og

norgestrels AUC på henholdsvis 26 % og 34 %.

Disse øgede plasmaniveauer bør tages i betragtning, når dosis af peroral antikonceptiva

fastsættes. Der foreligger ingen farmakokinetiske data fra personer, som har taget Crestor

og hormonsubstitutionsbehandling samtidig, og derfor kan en lignende effekt ikke

udelukkes. Dog har kombinationen været udbredt hos kvinder i de kliniske undersøgelser

og var her veltolereret.

Andre lægemidler:

Digoxin: På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen klinisk

relevante interaktioner med digoxin.

Fusidinsyre: Der er ikke udført interaktionsstudier med rosuvastatin og fusidinsyre.

Risikoen for myopati, herunder rhabdomyolyse, kan være forhøjet ved samtidig

administration af systemisk fusidinsyre med statiner. Mekanismen i denne interaktion

(uanset om det er farmakodynamisk eller farmakokinetisk eller begge) er endnu ikke kendt.

Der er rapporteret om rhabdomyolyse (herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik

denne kombination.

Hvis behandling med systemisk fusidinsyre er nødvendig, skal behandlingen med Crestor

afbrydes under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Se også pkt. 4.4.

Pædiatrisk population: Interaktionsstudier er kun udført hos voksne. Omfanget af

interaktioner i den pædiatriske population er ikke kendt.

4.6

Graviditet og amning

Crestor er kontraindikeret under graviditet og amning.

Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende passende antikonception.

Da kolesterol og andre produkter fra kolesterolbiosyntesen er essentielle for fosterets

udvikling er den potentielle risiko ved hæmning af HMG-CoA-reduktase større end

fordelene ved behandling under graviditet. Dyrestudier giver begrænset bevis på

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis en patient bliver gravid under anvendelse af

Crestor, skal behandlingen seponeres med det samme.

Rosuvastatin udskilles i mælken hos rotter. Det vides ikke, om det udskilles i mælken hos

mennesker (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af Crestors indflydelse på evnen til at føre bil eller

betjene maskiner. Baseret på dets farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt at

Crestor påvirker denne evne. Der bør tages hensyn til, at der kan forekomme svimmelhed

under behandling.

4.8

Bivirkninger

36367_spc.doc

Side 10 af 20

Crestors bivirkninger er generelt milde og forbigående. I kontrollerede kliniske

undersøgelser måtte færre end 4 % af de patienter, som fik Crestor, udgå af

undersøgelserne på grund af bivirkninger.

Bivirkningstabel

Følgende tabel, som er baseret på data fra kliniske studier og omfattende erfaring opnået

efter markedsføring, viser bivirkningsprofilen for rosuvastatin. De nedenfor angivne

bivirkninger er klassificeret efter hyppighed og systemorganklasse.

Hyppigheden af bivirkningerne opdeles efter følgende konvention: Almindelig (

1/100 til

<1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 2. Bivirkninger baseret på data fra kliniske studier og erfaring efter

markedsføring

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomheds-

reaktioner, inkl.

angioødem

Det endokrine

system

Diabetes

mellitus

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Polyneuropati

Hukommelses-

Perifer

neuropati

Søvn-

forstyrrelser

(inkl. insomni

og mareridt)

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Dyspnø

Mave-tarm-

kanalen

Obstipation

Kvalme

Abdominale

smerter

Pancreatitis

Diarré

Lever og

galdeveje

Forhøjede hepatiske

transaminaser

Gulsot

Hepatitis

Hud og

subkutane væv

Kløe

Udslæt

Urticaria

Stevens-

Johnson

syndrom

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi

Myopati (inkl.

myositis)

Rhabdomyolyse

Artralgi

Senelidelser,

der undertiden

kompliceres af

sene-

sprængning

36367_spc.doc

Side 11 af 20

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Immun-

medieret

nekrotiserende

myopati

Nyrer og

urinveje

Hæmaturi

Det

reproduktive

system og

mammae

Gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Asteni

Ødem

Frekvensen vil afhænge af tilstedeværelse eller fravær af risikofaktorer (fasteglukose ≥ 5,6 mmol/L, BMI >30 kg/m

forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk i anamnesen).

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der tendens til at

bivirkningshyppigheden er dosisafhængig.

Nyrepåvirkninger: Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig

tubulær af oprindelse) hos patienter behandlet med Crestor. Skift i urinprotein fra “ingen”

eller “spor” til “++” eller mere på et tidspunkt under behandling med 10 og 20 mg sås hos

1 % af patienterne og hos ca. 3 % af patienterne med 40 mg. En mindre stigning i skift fra

“ingen” eller “spor” til ”+” blev observeret med dosis på 20 mg. I de fleste tilfælde

reduceres eller forsvinder proteinuri spontant ved fortsat behandling. Gennemgang af data

fra kliniske forsøg og erfaring efter markedsføring har til dato ikke vist kausal

sammenhæng mellem proteinuri og akut eller progressiv nyresygdom.

Hæmaturia er observeret hos patienter behandlet med Crestor og kliniske forsøgsdata viser

at forekomsten er lav.

Skeletmuskulaturpåvirkninger: Der er rapporteret om påvirkninger af

skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati (inklusive myositis) og sjældent

rhabdomyolyse med og uden akut nyresvigt, hos individer behandlet med Crestor

uafhængig af dosis, men specielt med doser > 20 mg.

Hos patienter behandlet med rosuvastatin er der set en dosisafhængig øgning i CK-

niveauer; de fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående. Hvis CK-niveauer

er forhøjede (

5xULN) bør behandlingen afbrydes (se pkt. 4.4).

Leverpåvirkning: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der hos et lille antal

patienter behandlet med rosuvastatin, set en dosis relateret stigning i transaminaser; de

fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående.

Følgende bivirkninger er rapporteret ved brug af nogle statiner:

36367_spc.doc

Side 12 af 20

Seksuel dysfunktion

Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom, særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.4)

Rapporteringshyppigheden for rhabdomyolyse, alvorlige nyrepåvirkninger og alvorlige

leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) er højere ved brug

af 40 mg dosis.

Pædiatrisk population: En højere frekvens af kreatinkinase over 10 x øvre grænseværdi

og muskelsymptomer efter motion eller øget fysisk aktivitet blev observeret hyppigere i et

52-ugers klinisk forsøg med børn og unge end hos voksne (se pkt. 4.4). I andre henseender

var sikkerhedsprofilen for rosuvastatin den samme hos børn og unge som hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger

vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefttriikkforholdet for

lægemidlet. Læger og iundhediperionale anmodei om at indberette

alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelityrelien

Axel Heidei Gade 1

DKk2300 København S

Webited: www.meldenbivirkning.dk

Ekmail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen særlig behandling ved overdosering. I tilfælde af overdosering bør

patienten behandles symptomatisk og de nødvendige understøttende forholdsregler

institueres. Leverfunktion og CK-niveauer bør monitoreres. Det er usandsynligt, at

hæmodialyse har en gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: HMG-CoA-reduktasehæmmere.

ATC kode: C10 A A07

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Rosuvastatin er en selektiv og kompetitiv inhibitor af HMG-CoA-reduktase, det

hastighedsbegrænsende enzym som omdanner 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A til

mevalonat, et forstadie til kolesterol. Rosuvastatins primære virkningsted er leveren,

målorganet for kolesterolsænkning.

Rosuvastatin øger antallet af lever-LDL receptorer på celleoverfladen og fremmer dermed

optagelse og katabolisering af LDL og det hæmmer syntesen af VLDL i leveren, hvorved

det totale antal af VLDL og LDL partikler reduceres.

36367_spc.doc

Side 13 af 20

Farmakodynamisk virkning

Crestor reducerer forhøjet LDL-kolesterol, total kolesterol og triglycerider og øger HDL-

kolesterol. Det sænker også ApoB, nonHDL-C, VLDL-C, VLDL-TG og øger ApoA-I (se

tabel 3). Crestor sænker også forholdene LDL-C/HDL-C, total C/HDL-C og nonHDL-

C/HDL-C samt ApoB/ApoA-I.

Tabel 3: Dosisrespons

hos patienter med primær hyperkolesterolæmi (type IIa og IIb)

(justeret gennemsnitsændring fra baseline i procent).

Dosis

Antal

LDL-

C

Total-

C

HDL-

C

TG

nonHDL-

C

ApoB

ApoA

-I

Placebo

Terapeutisk effekt opnås inden for 1 uge efter behandlingens start og 90 % af maksimum

respons opnås på 2 uger. Maksimum respons opnås normalt på 4 uger og opretholdes

derefter.

Klinisk virkning og sikkerhed

Crestor er effektiv hos voksne med hyperkolesterolæmi med eller uden

hypertriglyceridæmi uafhængig af race, køn og alder samt i specielle grupper som f.eks

diabetikere eller patienter med familiær hyperkolesterolæmi.

Poolet fase III-data har vist, at Crestor er effektiv til behandling af størstedelen af patienter

med type IIa- og IIb-hyperkolesterolæmi (gennemsnitsbaseline LDL-C ca. 4,8 mmol/l) til

anerkendte European Atherosclerosis Society guideline-mål (EAS; 1998); ca. 80 % af de

patienter, som blev behandlet med Crestor 10 mg, nåede EAS målet for LDL-C niveauer

3 mmol/l).

I en stor undersøgelse af patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi fik

435 individer Crestor fra 20 mg til 80 mg i et force-titreringsdesign. Samtlige doser viste

en gavnlig virkning på lipidparametre og behandlingsmål. Efter titrering til en daglig dosis

på 40 mg (12 ugers behandling) var LDL-C reduceret med 53 %. Treogtredive procent

(33 %) af patienterne nåede EAS guideline-målene for LDL-C niveauer (

3 mmol/l).

I et force-titrerings open label-studie blev 42 patienter (herunder 8 pædiatriske patienter)

med homozygot familiær hyperkolesterolæmi evalueret for deres respons på 20-40 mg

Crestor. I den samlede population var middel LDL-C reduktionen på 22 %.

I kliniske undersøgelser med et begrænset antal patienter har Crestor vist en additiv effekt i

sænkning af triglycerider ved kombination med fenofibrat og i øgning af HDL-C niveauer i

kombination med niacin (se pkt. 4.4).

36367_spc.doc

Side 14 af 20

I et multi-center, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret klinisk studie (METEOR), blev

984 patienter mellem 45 og 70 år og med lav risiko for koronar hjertesygdom (defineret

som Framingham risiko <10 % over 10 år), med et gennemsnitlig LDL-C på 4.0 mmol/l

(154,5 mg/dL), men med subklinisk atherosklerose (påvist ved Carotid Intima Media

Thickness) randomiseret til 40 mg rosuvastatin en gang daglig eller placebo i 2 år.

Sammenlignet med placebo nedsatte rosuvastatin signifikant hastigheden af progressionen

af den maksimale CIMT for de 12 carotide arterie segmenter med -0,0145 mm/år [95 %

konfidensinterval – 0,0196, -0,0093; p<0,0001]. Ændringen fra baseline var -0,0014 mm/år

(-0.12 %/år (ikke signifikant)) for rosuvastatin sammenlignet med en progression på

+0,0131 mm/år (1.12 %/år (p<0,0001)) for placebo. Der er endnu ikke demonstreret en

direkte korrelation mellem nedsættelse af CIMT og reduktion af risikoen for

kardiovaskulære hændelser. Populationen som blev undersøgt i METEOR er i

lavrisikogruppen for koronar hjertesygdom og repræsenterer ikke målpopulationen for

Crestor 40 mg. En dosis på 40 mg bør kun ordineres til patienter med svær

hyperkolesterolæmi og med høj risiko for hjertekarsygdom (se pkt. 4.2).

I JUPITER-forsøget (Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: An

Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin) blev effekten af rosuvastatin på forekomsten af

større aterosklerotiske kardiovaskulære hændelser vurderet hos 17.802 mænd (≥ 50 år) og

kvinder (≥ 60 år).

Studiets deltagere blev randomiseret til placebo (n=8901) eller rosuvastatin 20 mg en gang

dagligt (n=8901), og de blev fulgt i gennemsnitligt 2 år.

Koncentrationen af LDL-kolesterol blev reduceret med 45 % (p<0,001) i

rosuvastatingruppen sammenlignet med placebogruppen.

I en post-hoc-analyse af en undergruppe af forsøgspersoner med høj risiko, en

Framingham-risikoscore ved baseline på > 20 %, (1.558 forsøgspersoner) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt (p=0,028) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den absolutte

risikoreduktion i hændelseshyppigheden pr. 1.000 patientår var 8,8. Den samlede mortalitet

var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,193). I en post-hoc-analyse af en undergruppe af

højrisko-forsøgspersoner (i alt 9.302 forsøgspersoner) med en SCORE-risikoscore ved

baseline på > 5 % (ekstrapoleret for at inkludere forsøgspersoner over 65 år) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt (p=0,0003) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den

absolutte risikoreduktion af hændelseshyppigheden var 5,1 pr. 1.000 patientår. Den

samlede mortalitet var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,076).

I JUPITER-studiet ophørte 6,6 % af rosuvastatin- og 6,2 % af placeboforsøgspersoner med

at bruge forsøgsmedicinen på grund af en uønsket hændelse. De mest almindelige

uønskede hændelser, der førte til seponering af behandlingen, var: myalgi (0,3 %

rosuvastatin, 0,2 % placebo), mavesmerter (0,03 % rosuvastatin, 0,02 % placebo) og

udslæt (0,02 % rosuvastatin, 0,03 % placebo). De mest almindelige uønskede hændelser,

der forekom med samme eller højere hyppighed end ved placebo-behandling, var

urinvejsinfektion (8,7 % rosuvastatin, 8,6 % placebo), nasofaryngit (7,6 % rosuvastatin,

7,2 % placebo), rygsmerter (7,6 % rosuvastatin, 6,9 % placebo) og myalgi (7,6 %

rosuvastatin, 6,6 % placebo).

Pædiatrisk population

36367_spc.doc

Side 15 af 20

I et dobbelblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret 12-ugers multicenterstudie (n=176,

97 drenge og 79 piger), efterfulgt af en 40-ugers (n=173, 96 drenge og 77 piger) open-label

dosistitreringsfase for rosuvastatin, fik patienter i alderen 10-17 år (Tanner Stage II-V,

kvinder mindst ét år efter menarche) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

rosuvastatin 5, 10 eller 20 mg eller placebo dagligt i 12 uger, hvorefter alle fik rosuvastatin

dagligt i 40 uger. Ved inklusionen i forsøget var ca. 30 % af patienterne 10-13 år og ca.

17 %, 18 %, 40 % og 25 % var henholdsvis på Tanner Stage II, III, IV og V.

LDL-C var reduceret med 38,3 %, 44,6 % og 50,0 % ved henholdsvis rosuvastatin 5, 10 og

20 mg sammenlignet med 0,7 % ved placebo.

Efter den 40-ugers open-label-titrering til måldosis ved doser på op til maksimalt 20 mg én

gang dagligt havde 70 ud af 173 patienter (40,5 %) opnået LDL-C-målet på under

2,8 mmol/l.

Efter 52 ugers forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst,

vægt, BMI eller seksuel modning (se pkt. 4,4). Dette studie (n=176) egnede sig ikke til

sammenligning af sjældne uønskede hændelser.

Rosuvastatin blev også undersøgt hos 198 børn i alderen 6 til 17 år (88 drenge og

110 piger, Tanner stage ≤ II-V) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i et 2-årigt

studie med åben behandling og titrering til måldosis. Startdosis til alle patienter var 5 mg

rosuvastatin én gang dagligt. Patienter i alderen 6 til 9 år (n = 64) kunne titreres til en

maksimal dosis på 10 mg én gang dagligt, og patienter i alderen 10 til 17 år (n = 134) til en

maksimal dosis på 20 mg én gang dagligt.

Efter 24 måneders behandling med rosuvastatin var den gennemsnitlige, procentvise

reduktion i LDL-C i forhold til baseline -43 % (baseline: 236 mg/dl, måned 24:

133 mg/dl). De gennemsnitlige, procentvise reduktioner i LDL-C i forhold til baseline var

henholdsvis -43 % (baseline: 234 mg/dl, måned 24: 124 mg/dl), -45 % (baseline:

234 mg/dl, 124 mg/dl) og -35 % (baseline: 241 mg/dl, måned 24: 153 mg/dl) i

aldersgrupperne 6 til <10, 10 til <14 og 14 til <18.

Rosuvastatin 5 mg, 10 mg og 20 mg medførte også statistisk signifikante gennemsnitlige

ændringer i forhold til baseline hvad angik følgende sekundære lipid- og

lipoproteinvariable: HDL-C, TC, non-HDL-C, LDL-C/HDL-C, TC/HDL-C, TG/HDL-C,

non-HDL-C/HDL-C, ApoB, ApoB/ApoA-1. Disse ændringer var alle i retning af forbedret

lipidrespons og blev fastholdt over 2 år.

Der blev ikke observeret nogen indvirkning på vækst, vægt, BMI eller seksuel modning

efter 24 måneders behandling (se pkt. 4.4).

Rosuvastatin blev undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret,

overkrydsnings- og multicenterstudie med 20 mg én gang dagligt versus placebo hos 14

børn og unge (i alderen fra 6 til 17 år) med homozygot familiær hyperkolesterolæmi.

Studiet omfattede en 4-ugers kostkontrolleret optrapningsfase, hvor patienterne blev

behandlet med rosuvastatin 10 mg, en overkrydsningsfase, der bestod af en

behandlingsperiode på 6 uger med rosuvastatin 20 mg med en forudgående eller

efterfølgende 6-ugers behandlingsperiode med placebo, og en 12-ugers

vedligeholdelsesfase, hvor alle patienter blev behandlet med rosuvastatin 20 mg. De

36367_spc.doc

Side 16 af 20

patienter, som var i ezetimib- eller aferesebehandling ved studiets start, fortsatte denne

behandling under hele studiet.

Der blev observeret en statistisk signifikant (p=0,005) reduktion i LDL-C (22,3 %,

85,4 mg/dl eller 2,2 mmol/l) efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus

placebo. Der blev observeret statistisk signifikante reduktioner i Total-C (20,1 %,

p=0,003), nonHDL-C (22,9 %, p=0,003) og ApoB (17,1 %, p=0,024). Der blev også set

reduktioner i TG, LDL-C/HDL-C, Total-C/HDL-C, nonHDL-C/HDL-C og ApoB/ApoA-1

efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus placebo. Reduktionen i LDL-C

efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg efter 6 ugers behandling med placebo

blev opretholdt igennem 12 ugers kontinuerlig behandling.

Hos de 7 evaluerbare børn og unge patienter (i alderen fra 8 til 17 år) fra det åbne studie

med tvunget titrering med homozygot familiær hyperkolesterolæmi (se ovenfor), var den

procentvise reduktion i LDL-C (21,0 %), Total-C (19,2 %) og non-HDL-C (21,0 %) fra

baseline efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg konsistent med det, der blev

observeret i det nævnte studie med børn og unge med homozygot familiær

hyperkolesterolæmi.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med rosuvastatin i alle undergrupper af den pædiatriske population

ved behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi, primær kombineret (blandet)

dyslipidæmi og ved forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (se pkt. 4.2 for information

om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption: Maksimale plasmakoncentrationer af rosuvastatin opnås ca. 5 timer efter

peroral administration. Den absolutte biotilgængelighed er ca. 20 %.

Fordeling: Rosuvastatin optages hovedsagelig af leveren, det primære organ for

kolesterolsyntese og LDL-C clearance. Rosuvastatins distributionsvolumen er ca. 134 L.

Rosuvastatin er bundet ca. 90 % til plasmaproteiner, hovedsagelig til albumin.

Metabolisme: Rosuvastatin undergår begrænset metabolisering (ca. 10 %). In vitro-

metabolisme undersøgelser med humane hepatocytter indikerer, at rosuvastatin er et ringe

substrat for cytochrom P450-baseret metabolisme. Det var fortrinsvis CYP2C9, som var

involveret og 2C19, 3A4 og 2D6 i mindre grad. De identificerede hovedmetabolitter er N-

desmethyl- og laktonmetabolitterne.

N-desmethyl-metabolitten er ca. halvt så aktiv som rosuvastatin, hvorimod laktonformen

betragtes som klinisk inaktiv. Rosuvastatin tegner sig for mere end 90 % af den

cirkulerende HMG-CoA-reduktaseaktivitet.

Elimination: Ca. 90 % af rosuvastatin dosis udskilles uomdannet i fæces (bestående af

absorberet og uabsorberet stof) og den resterende del i urinen. Ca. 5 % udskilles

uomdannet i urinen. Plasmaudskillelseshalveringstiden er ca. 19 timer.

Plasmaudskillelseshalveringstiden stiger ikke ved højere doser. Den geometriske

middelplasmaclearance er ca. 50 liter/time (variationskoefficient 21,7 %). Som med andre

HMG-CoA-reduktasehæmmere involverer rosuvastatins leveroptagelse

membrantransporteren OATP-C. Denne transporter er vigtig for rosuvastatins

leverelimination.

36367_spc.doc

Side 17 af 20

Linearitet/non-linearitet: Rosuvastatins systemiske eksponering stiger proportionelt med

dosis. Der ses ingen ændringer i farmakokinetiske parametre efter gentagne daglige doser.

Særlige populationer:

Alder og køn: Alder og køn har ingen klinisk relevant effekt på rosuvastatins

farmakokinetik hos voksne. Eksponeringen hos børn og unge med heterozygot familiær

hyperkolesterolæmi synes at være den samme eller lavere end hos voksne patienter med

dyslipidæmi (se ”Pædiatrisk population” herunder).

Race: Farmakokinetiske studier viser en ca. fordoblet stigning i gennemsnitlig AUC og

hos asiatiske patienter (japanere, kinesere, filippinere, vietnamesere og koreanere)

sammenlignet med kaukasiere; Asiatiske indere viser en ca. 1,3 gange stigning i

gennemsnitlig AUC og Cmax. En farmakokinetisk populationsanalyse viste ikke nogen

klinisk relevant farmakokinetisk forskel blandt kaukasiere og sorte grupper.

Nyreinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af

nyresinsufficiens, havde mild til moderat nyresygdom ingen indflydelse på rosuvastatins

eller N-desmethyl-metabolittens plasmakoncentration. Hos individer med svær

nyreinsufficiens (CrCl < 30 ml/min) sås en 3-foldig stigning i plasmakoncentration og en

9-foldig stigning i koncentrationen af N-desmethyl-metabolitten sammenlignet med raske

frivillige. Rosuvastatins steady state-plasmakoncentrationer hos patienter i hæmodialyse

var ca. 50 % større sammenlignet med raske frivillige.

Leverinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af

leverinsufficiens, sås intet tegn på en øget eksponering af rosuvastatin hos individer med

Child-Pugh score på 7 eller derunder. Dog viste to individer med Child-Pugh-score på 8 og

9 en stigning i systemisk eksponering, som var mindst fordoblet sammenlignet med

individer med lavere Child-Pugh-score. Der er ingen erfaring hos individer med Child-

Pugh-score over 9.

Genetiske polymorfismer: Fordeling af HMG-CoA-reduktasehæmmere, inklusive

rosuvastatin, involverer OATP1B1- og BCRP-transportproteiner. Hos patienter med

SLCO1B1 (OATP1B1)- og/eller ABCG2 (BCRP)-genetiske polymorfismer er der risiko

for forhøjet rosuvastatineksponering. Individuelle polymorfismer af SLCO1B1 c.521CC og

ABCG2 c.421AA er forbundet med en højere rosuvastatineksponering (AUC)

sammenlignet med SLCO1B1 c.521TT- eller ABCG2 c.421CC-genotyperne. Denne

specifikke genotypning er ikke fastslået i klinisk praksis, men det anbefales, at patienter, som

vides at have disse typer polymorfismer, behandles med en lavere daglig dosis Crestor.

Pædiatrisk population: To farmakokinetiske studier med rosuvastatin (givet som

tabletter) hos pædiatriske patienter i alderen 10-17 år og 6-17 år med heterozygot familiær

hyperkolesterolæmi (i alt 214 patienter) viste, at eksponeringen hos pædiatriske patienter

tilsyneladende er sammenlignelig med eller lavere end eksponeringen hos voksne

patienter. Rosuvastatineksponeringen var forudsigelig med hensyn til dosis og tid over en

2-årig periode.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitetspotentiale. Specifikke

36367_spc.doc

Side 18 af 20

tests for påvirkning af hERG er ikke blevet undersøgt. Bivirkninger, som ikke blev set i

kliniske studier, men som blev set hos dyr ved eksponeringsniveauer lignende kliniske

eksponeringsniveauer, var følgende: I gentagen-dosis toksicitetsstudier blev der observeret

histopatologiske leverforandringer, som sandsynligvis skyldes den farmakologiske

virkning af rosuvastatin, hos mus og rotter og i mindre grad hos hunde med påvirkning af

galdeblæren, men ikke hos aber. Derudover blev der, ved højere doser, observeret

testikeltoksicitet hos aber og hunde. Reproduktionstoksicitet var evident hos rotter ved

maternelt toksiske doser, hvor systemiske eksponeringer var adskillige gange højere end

det terapeutiske eksponeringsniveau, med reducerede kuldstørrelser, kuldvægt og

overlevelse af ungerne.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

-

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevante.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30°C. Opbevares i originalemballagen.

5 mg (land 9+10+11), 10 mg (land 15+16+17), 20 mg (land 11+12+13) og 40 mg (land

8+9):

Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Opbevares i den originale emballage for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg: 39366

10 mg: 37571

20 mg: 39242

40 mg: 36367

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. maj 2004

36367_spc.doc

Side 19 af 20

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. februar 2017

36367_spc.doc

Side 20 af 20

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information