Cozaar 50 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
LOSARTANKALIUM
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
C09CA01
INN (International Name):
losartan potassium
Dosering:
50 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
15844
Autorisation dato:
1994-09-26

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cozaar® 12,5 mg, 50 mg og 100 mg filmovertrukne tabletter

losartankalium

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Cozaar til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cozaar

Sådan skal du tage Cozaar

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Losartan (Cozaar) tilhører en medicingruppe, der er kendt som angiotensin-II-receptorantagonister.

Angiotensin-II er et stof, der dannes i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodkarrene og får

dem til at trække sig sammen. Dette medfører en stigning i blodtrykket. Losartan forhindrer, at

angiotensin-II binder sig til disse receptorer, hvilket får blodkarrene til at slappe af og dermed sænker

blodtrykket. Losartan forsinker nedsættelsen i nyrefunktionen hos patienter med forhøjet blodtryk og

type 2-diabetes.

Cozaar anvendes til:

at behandle voksne samt børn og unge i alderen 6-18 år med forhøjet blodtryk (hypertension)

at beskytte nyrerne hos type 2-diabetikere med forhøjet blodtryk, hvor laboratorieprøver viser

nedsat nyrefunktion og proteinuri ≥0,5 g pr. dag (en tilstand hvor urinen indeholder en unormal

mængde protein)

at behandle patienter med kronisk nedsat hjertefunktion, når lægen finder behandling med

særlige lægemidler, der kaldes angiotensinkonverterende enzymhæmmere, uegnet (ACE-

hæmmere, medicin til at sænke blodtrykket). Hvis din nedsatte hjertefunktion er blevet

stabiliseret med ACE-hæmmere, behøver du ikke at skifte til losartan

patienter med både højt blodtryk og en fortykkelse af hjertevæggen, hvor Cozaar kan nedsætte

risikoen for slagtilfælde ("LIFE"-indikationen).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Cozaar

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Cozaar hvis:

du er allergisk over for losartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cozaar (angivet i punkt 6)

du er mere end 3 måneder henne i din graviditet. (Det er også bedst at undgå Cozaar tidligt i

graviditeten – se afsnittet "Graviditet")

din leverfunktion er alvorligt nedsat

du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel,

der indeholder aliskiren.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Cozaar.

Fortæl det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller kan blive gravid). Du må ikke tage Cozaar

tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da

brug på dette stadium kan være meget skadeligt for barnet (se afsnittet "Graviditet").

Tal med lægen, inden du tager

Cozaar

hvis:

du tidligere har haft angioødem (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge) (se også punkt 4

"Bivirkninger")

du kaster voldsomt op eller har kraftig diarré, som fører til stort tab af væske og/eller salt fra

kroppen

du får diuretika (vanddrivende medicin som øger mængden af vand, der passerer ud gennem

nyrerne), eller hvis du er på saltbegrænset diæt, som medfører stort tab af væske og salt fra

kroppen (se afsnit 3 "Dosering til særlige patientgrupper")

du har forsnævring eller blokering af de blodkar, der fører til nyrerne, eller hvis du for nylig har

fået nyretransplantation

din leverfunktion er nedsat (se punkt 2 "Tag ikke Cozaar" og punkt 3 "Dosering til særlige

patientgrupper")

du har nedsat hjertefunktion, med eller uden nedsat nyrefunktion, eller samtidige alvorlige

livstruende rytmeforstyrrelser i hjertet. Det er nødvendigt at være særligt forsigtig, hvis du

samtidig er i behandling med en beta-blokker

du har problemer med hjerteklapperne eller hjertemusklen

du har sygdom i hjertets kranspulsårer (forårsaget af nedsat blodgennemstrømning i hjertets

blodkar), eller du har sygdom i hjernens blodkar (forårsaget af nedsat blodcirkulation i hjernen)

du har primær hyperaldosteronisme (et syndrom der er forbundet med øget udskillelse af

hormonet aldosteron fra binyrerne, som skyldes en abnormitet i kirtlen)

du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (fx enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i

forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (fx kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også under punkt 2 ”

Tag ikke Cozaar

”.

du tager anden medicin, som kan øge indholdet af kalium i serum (se punkt 2 “Brug af anden

medicin sammen med Cozaar”).

Børn og unge

Cozaar er undersøgt hos børn. Tal med lægen for at få yderligere information.

Det anbefales ikke at bruge Cozaar hos børn, der har nyre- eller leverproblemer, da der kun er

begrænset tilgængelige data for disse patientgrupper. Cozaar må ikke anvendes til børn under 6 år, da

der ikke findes dokumentation for virkning hos denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Cozaar

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, har brugt det for

nylig eller planlægger at bruge det.

Fortæl det altid til lægen, hvis du tager kaliumtilskud, salterstatninger, der indeholder kalium,

kaliumbesparende medicin såsom visse vanddrivende lægemidler (amilorid, triamteren,

spironolacton), eller anden medicin, som kan øge indholdet af kalium i serum (fx heparin,

trimethoprimholdige lægemidler), da kombinationsbehandling med Cozaar frarådes.

Vær særligt forsigtig, hvis du får den medicin, der nævnes nedenfor, mens du er i behandling med

Cozaar:

Anden blodtrykssænkende medicin da denne kan sænke dit blodtryk yderligere. Blodtrykket kan

også sænkes med en af følgende typer/slags medicin: Tricyklisk antidepressiv medicin, medicin

til behandling af psykotiske tilstande, baclofen, amifostin

NSAID som fx indomethacin, herunder COX-2-hæmmere (medicin som hjælper på

betændelsestilstande, og som også kan bruges til smertelindring), da disse kan nedsætte losartans

blodtrykssænkende virkning.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også under punkt 2 ”

Tag ikke Cozaar

” og

Advarsler og forsigtighedsregler

”).

Hvis din nyrefunktion er nedsat, kan samtidig brug af disse typer medicin føre til forværring af

nyrefunktionen.

Medicin, der indeholder lithium, må ikke tages sammen med losartan, uden at lægen overvåger

behandlingen nøje. Det kan være hensigtsmæssigt med særlige forholdsregler (fx blodprøver).

Brug af Cozaar sammen med mad og drikke

Du kan tage Cozaar med eller uden mad.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til din læge, hvis du tror du er gravid (eller kan blive gravid). Lægen vil normalt anbefale

dig at stoppe med at tage Cozaar, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid. Lægen vil

anbefale dig at tage anden medicin i stedet for Cozaar. Du må ikke tage Cozaar tidligt i graviditeten,

og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da brug efter 3. måned

kan være meget skadeligt for barnet.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Du må ikke tage Cozaar, hvis du ammer,

og din læge kan vælge en anden behandling, hvis du ønsker at amme. Især hvis din baby er nyfødt

eller for tidligt født.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er ikke udført studier af virkningen på evnen til at køre bil eller arbejde med maskiner.

Det er ikke sandsynligt, at Cozaar vil påvirke din evne til at køre bil eller arbejde med maskiner. Som

det dog er tilfældet med megen anden medicin til behandling af forhøjet blodtryk, kan losartan

medføre svimmelhed eller døsighed hos nogle mennesker. Hvis du oplever svimmelhed eller

døsighed, skal du tale med din læge, før du foretager sådanne aktiviteter.

Cozaar indeholder lactose

Cozaar indeholder lactosemonohydrat. Hvis lægen har fortalt dig, at der er visse sukkerarter, du ikke

kan tåle, skal du kontakte din læge, før du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Cozaar

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Lægen bestemmer, hvilken dosis af Cozaar der er hensigtsmæssig for dig, afhængigt af din tilstand, og

om du tager anden medicin. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Cozaar, så længe lægen foreskriver

det, det vil sikre en jævn kontrol af dit blodtryk.

Voksne patienter med forhøjet blodtryk

Behandlingen starter normalt med 50 mg losartan (en tablet Cozaar 50 mg) en gang dagligt. Den

største blodtrykssænkende virkning skal være nået 3-6 uger efter start af behandling. Hos nogle

patienter kan dosis senere øges til 100 mg losartan (to tabletter Cozaar 50 mg eller en tablet Cozaar

100 mg) en gang dagligt.

Hvis du har indtryk af, at virkningen af losartan er for stærk eller for svag, skal du tale med din læge

eller apotekspersonalet.

Brug til børn og unge

Børn under 6 år

Cozaar må ikke anvendes til børn under 6 år, da der ikke findes dokumentation for virkning hos denne

aldersgruppe.

Børn i alderen 6-18 år

Den anbefalede startdosis er 0,7 mg losartan/kg en gang dagligt til patienter, der vejer 20-50 kg (op til

25 mg). Lægen kan øge dosis, hvis blodtrykket ikke er under kontrol.

Andre typer af dette lægemiddel kan være mere egnede til børn. Spørg din læge eller apotekspersonalet.

Voksne patienter med forhøjet blodtryk og type 2-diabetes

Behandlingen starter normalt med 50 mg losartan (en tablet Cozaar 50 mg) en gang dagligt. Dosis kan

senere øges til 100 mg losartan (to tabletter Cozaar 50 mg eller en tablet Cozaar 100 mg) en gang

dagligt, afhængigt af hvordan dit blodtryk reagerer på behandlingen.

Losartan kan gives sammen med anden blodtrykssænkende medicin (fx diuretika,

kalciumkanalblokkere, alfa- eller beta-blokkere og centralt virkende lægemidler) og også sammen

med insulin og anden medicin, som bruges til at nedsætte blodglucosen (fx sulfonylurinstoffer,

glitazoner og glucosidasehæmmere).

Voksne patienter med nedsat hjertefunktion

Behandlingen starter normalt med 12,5 mg losartan (en tablet Cozaar 12,5 mg) en gang dagligt.

Dosis skal sædvanligvis øges trinvist en gang om ugen (dvs. 12,5 mg dagligt i den første uge, 25 mg

dagligt i den næste uge, 50 mg dagligt i den tredje uge, 100 mg dagligt i den fjerde uge, 150 mg

dagligt i den femte uge) op til en vedligeholdelsesdosis, der bestemmes af lægen. En dosis på højst

150 mg losartan (fx tre tabletter Cozaar 50 mg eller en tablet Cozaar 100 mg og en tablet Cozaar

50 mg) en gang dagligt kan anvendes.

I behandlingen af nedsat hjertefunktion er losartan normalt kombineret med et diuretikum (medicin

som øger mængden af vand, der passerer ud gennem nyrerne) og/eller digitalis (medicin som er med

til at gøre hjertet stærkere og mere effektivt) og/eller beta-blokkere.

Dosering til særlige patientgrupper

Lægen kan tilråde en lavere dosis, især for visse patienter i starten af behandlingen, fx patienter som

får vanddrivende medicin i høje doser, patienter med nedsat leverfunktion eller patienter over 75 år.

Cozaar må ikke gives til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se punkt 2 "Tag ikke Cozaar").

Indgivelse

Tabletterne skal sluges hele sammen med et glas vand. Du skal forsøge at tage din daglige dosis på

samme tid hver dag. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Cozaar, indtil lægen siger noget andet.

Hvis du har taget for meget Cozaar

Hvis du kommer til at tage for mange tabletter, skal du straks kontakte lægen. Symptomer på

overdosering er lavt blodtryk, øget hjerterytme, muligvis nedsat hjerterytme.

Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere Cozaar, end der står i denne

indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Hvis du har glemt at tage Cozaar

Hvis du kommer til at glemme en daglig dosis, skal du blot tage næste dosis som normalt. Du må ikke

tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Hvis du har yderligere spørgsmål om

brugen af dette lægemiddel, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du oplever følgende, skal du stoppe med at tage losartantabletter og straks fortælle lægen om det

eller tage på skadestuen på det nærmeste hospital:

En alvorlig allergisk reaktion (udslæt, kløe, hævelse af ansigt, læber, mund eller svælg, som gør det

svært at synke eller trække vejret).

Dette er en alvorlig men sjælden bivirkning, som rammer mere end 1 ud af 10.000 patienter men færre

end 1 ud af 1.000 patienter. Du kan få brug for hurtig lægehjælp eller indlæggelse på hospital.

Følgende bivirkninger er set for Cozaar:

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Svimmelhed

Lavt blodtryk

(især efter stort tab af vand fra blodkarrene i kroppen, fx hos patienter med

alvorligt nedsat hjertefunktion eller ved behandling med store doser vanddrivende medicin)

Blodtryksfald, der viser sig, når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling, og som kan

have forbindelse til størrelsen af dosis

Svækkelse

Træthed

For lidt sukker i blodet (hypoglykæmi)

For meget kalium i blodet (hyperkaliæmi)

Forandringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt

Nedsat antal røde blodlegemer (anæmi)

Stigning i urinstof, kreatinin og kalium i blodet hos patienter med nedsat hjertefunktion.

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Søvnighed

Hovedpine

Søvnforstyrrelser

Følelse af at hjertet slår meget hurtigt (palpitationer)

Stærke smerter i brystet (angina pectoris)

Åndenød (dyspnø)

Mavesmerter

Forstoppelse

Diarré

Kvalme

Opkastning

Nældefeber (urticaria)

Kløe (pruritus)

Udslæt

Lokal hævelse (ødem)

Hoste.

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Overfølsomhed

Angioødem (hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg)

Betændelse i blodkarrene (vaskulitis, herunder Schönlein Henochs purpura)

Følelsesløshed eller snurrende fornemmelse (paræstesi)

Besvimelse (synkope)

Meget hurtige og uregelmæssige hjerteslag (atrieflimren)

Slagtilfælde (hjernen)

Leverbetændelse (hepatitis)

Forhøjet ALAT (alaninaminotransferase i blodet), som sædvanligvis forsvinder, når

behandlingen stoppes.

Ikke kendt (frekvensen kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Nedsat antal blodplader

Migræne

Unormal leverfunktion

Muskel- eller ledsmerter

Influenzalignende symptomer

Rygsmerter og urinvejsinfektion

Øget lysfølsomhed (fotosensitivitet)

Uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)

Impotens

Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)

Lav koncentration af natrium i blodet (hyponatriæmi)

Depression

Generel utilpashed

Ringen, summen, brummen eller kliklyde i ørerne (tinnitus)

Ændret smag (dysgeusi).

Bivirkninger hos børn svarer til dem, der er set hos voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides

Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk. Ved

at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen eller flaskeetiketten efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Blister:

Opbevar Cozaar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Åbn ikke blisterpakningen, før du er klar til at tage medicinen.

Flasker:

Opbevar Cozaar i den originale flaske for at beskytte mod lys.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Hold flasken tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cozaar indeholder:

Aktivt stof: Losartankalium.

Hver Cozaar 12,5 mg tablet indeholder 12,5 mg losartankalium.

Hver Cozaar 50 mg tablet indeholder 50 mg losartankalium.

Hver Cozaar 100 mg tablet indeholder 100 mg losartankalium.

Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose (E460), lactosemonohydrat, prægelatineret

majsstivelse, magnesiumstearat (E572), hydroxypropylcellulose (E463), hypromellose (E464).

Cozaar 12,5 mg, 50 mg og 100 mg indeholder kalium i følgende mængder: Henholdsvis 1,06 mg

(0,027 mEq), 4,24 mg (0,108 mEq) og 8,48 mg (0,216 mEq).

Cozaar 12,5 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903), titandioxid (E171) og indigocarmin

(E132).

Cozaar 50 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903) og titandioxid (E171).

Cozaar 100 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903) og titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Cozaar 12,5 mg fås som filmovertrukne tabletter uden delekærv indeholdende 12,5 mg

losartankalium.

Cozaar 50 mg fås som filmovertrukne tabletter med delekærv indeholdende 50 mg losartankalium.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

Cozaar 100 mg fås som filmovertrukne tabletter uden delekærv indeholdende 100 mg losartankalium.

Cozaar fås i følgende pakningsstørrelser:

Cozaar 12,5 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i pakninger a 7, 14, 21,

28, 50, 98, 210 eller 500 tabletter og en enkeltdosispakning med 28 tabletter til hospitalsbrug.

HDPE-flasker a 100 tabletter.

Cozaar 50 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i pakninger a 7, 10, 14,

20, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98, 280 eller 500 tabletter og enkeltdosispakninger med 28, 56 og 98

tabletter til hospitalsbrug. HDPE-flasker a 100 tabletter eller 300 tabletter.

Cozaar 100 mg - PVC/PE/PVDC blisterpakninger med aluminiumsfolie i pakninger a 7, 10, 14,

15, 20, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter og enkeltdosispakninger med 28, 56 og 98

tabletter til hospitalsbrug. HDPE-flasker a 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V., Postbus 581, Waarderweg 39, NL-2003 PC Haarlem, Holland

Fremstiller

Merck Sharp & Dohme B.V., Waarderweg 39, NL-2031 BN Haarlem, Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS, Havneholmen 25, 1561 København V, tlf. 4482 4000, dkmail@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2019

4. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Cozaar, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

09096

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cozaar

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 12,5 mg, 50 mg eller 100 mg losartankalium.

Hjælpestof

En tablet indeholder henholdsvis 25,25 mg, 25,5 mg og 51,0 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

12,5 mg

Blå, ovale, filmovertrukne tabletter mærket "11" på den ene side og glatte på den anden side.

50 mg

Hvide, ovale, filmovertrukne tabletter mærket "952" på den ene side og med delekærv på den

anden side. Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

100 mg

Hvide, dråbeformede, filmovertrukne tabletter mærket "960" på den ene side og glatte på den

anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne samt hos børn og unge i alderen 6-18 år.

15844_spc.doc

Side 1 af 21

Behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-diabetes

mellitus med proteinuri ≥0,5 g/dag som del af en antihypertensiv behandling (se pkt. 4.3,

4.4, 4.5 og 5.1).

Behandling af kronisk hjertesvigt hos voksne patienter, når behandling med angiotensin

konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) ikke anses for at være velegnet på grund

af uforligelighed, især hoste, eller kontraindikation. Patienter med hjertesvigt, som er

stabile i behandling med en ACE-hæmmer, behøver ikke skiftes til losartan. Patienterne

bør have en ejektionsfraktion på ≤40 % i venstre ventrikel og være klinisk stabile samt

være i normal standardbehandling for kronisk hjertesvigt.

Reduktion af risiko for slagtilfælde hos hypertensive voksne patienter med hypertrofi af

venstre ventrikel, som er dokumenteret ved ekg (se pkt. 5.1, LIFE-studiet, Race).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Normal start- og vedligeholdelsesdosis er 50 mg en gang dagligt til de fleste patienter.

Maksimal antihypertensiv virkning opnås 3-6 uger efter initiering af behandling. Nogle

patienter kan få yderligere virkning ved øgning af dosis til 100 mg en gang dagligt (om

morgenen).

Losartan kan administreres sammen med andre antihypertensiva, især sammen med diuretika

(fx hydrochlorthiazid) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Hypertensive type 2-diabetikere med proteinuri ≥0,5 g/dag

Normal startdosis er 50 mg en gang dagligt. Dosis kan øges til 100 mg en gang dagligt

afhængigt af blodtryksrespons efter en måneds behandling. Losartan kan administreres

sammen med andre antihypertensiva (fx diuretika, calciumkanalblokkere, alfa- eller

betablokkere samt centralt virkende lægemidler) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1) såvel som med

insulin og andre almindeligt anvendte hypoglykæmiske lægemidler (fx sulfonylurinstoffer,

glitazoner og glucosidasehæmmere).

Hjertesvigt

Den normale startdosis for losartan til patienter med hjertesvigt er 12,5 mg en gang dagligt.

Generelt bør dosis titreres med ugentlige intervaller (fx 12,5 mg dagligt, 25 mg dagligt, 50 mg

dagligt, 100 mg dagligt op til højst 150 mg en gang dagligt), som det kan tolereres af patienten.

Reduktion af risikoen for slagtilfælde hos hypertensive patienter med hypertrofi af venstre

ventrikel, som er dokumenteret ved ekg

Normal startdosis er 50 mg losartan en gang dagligt. En lav dosis hydrochlorthiazid bør

tilføjes og/eller dosis af losartan bør øges til 100 mg en gang dagligt på basis af

blodtryksrespons.

Særlige poulationer

Patienter med intravaskulær væskemangel

Til patienter med intravaskulær væskemangel (fx i forbindelse med højdosis

diuretikabehandling) bør en startdosis på 25 mg en gang dagligt overvejes (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat nyrefunktion og patienter i hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion og patienter i

hæmodialyse.

15844_spc.doc

Side 2 af 21

Patienter med nedsat leverfunktion

Lavere dosis bør overvejes til patienter med nedsat leverfunktion i anamnesen. Der er ikke

erfaring med behandling til patienter med svært nedsat leverfunktion. Derfor er losartan

kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

6 måneder – under 6 år

Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 6 måneder til under 6 år er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

6 år til 18 år

Til patienter, der kan sluge en tablet, er den anbefalede dosis 25 mg en gang dagligt til patienter

>20 til <50 kg. I særlige tilfælde kan dosis øges til maksimalt 50 mg en gang dagligt. Dosis bør

justeres i henhold til blodtryksrespons.

Til patienter >50 kg er den sædvanlige dosis 50 mg en gang dagligt. I særlige tilfælde kan dosis

justeres til maksimalt 100 mg en gang dagligt. Doser over 1,4 mg/kg (eller mere end 100 mg)

dagligt er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.

Losartan bør ikke gives til børn under 6 år, da der ikke findes dokumentation for disse

patientgrupper.

Bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m

, da der ikke

findes dokumentation herfor (se også pkt. 4.4).

Losartan bør ikke gives til børn med nedsat leverfunktion (se også pkt. 4.4).

Ældre

Selvom det bør overvejes, hvorvidt behandling med 25 mg skal initieres hos patienter over 75

år, er dosisjustering ikke nødvendig hos ældre.

Administration

Losartantabletter bør sluges hele med et glas vand.

Losartantabletter kan administreres med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført under pkt. 4.4 og 6.1.

2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svært nedsat leverfunktion.

Samtidig brug af losartan og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.5 og 5.1).

15844_spc.doc

Side 3 af 21

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhed

Angioødem. Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) bør monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis og efter forhøjelse af dosis, er mest

sandsynligt hos patienter med væske- og/eller natriummangel ved kraftig behandling med

diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før

administration af losartan, eller der bør anvendes lavere startdosis (se pkt. 4.2). Dette gælder

også for børn i alderen 6-18 år.

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nedsat nyrefunktion,

med eller uden diabetes, og bør behandles. I et klinisk studie med type 2-diabetikere med

nefropati, var incidensen af hyperkaliæmi højere i den gruppe, der blev behandlet med

losartan end i placebogruppen (se pkt. 4.8). Derfor bør kaliums plasmakoncentration såvel

som kreatinin-clearance monitoreres tæt, især patienter med hjertesvigt og kreatinin-

clearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger

sammen med losartan anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Nedsat leverfunktion

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer af

losartan hos cirrhotiske patienter, bør det overvejes at anvende en lavere dosis til patienter med

nedsat leverfunktion i anamnesen. Der er ingen terapeutisk erfaring med losartan til patienter

med svært nedsat leverfunktion. Derfor bør losartan ikke gives til patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Losartan bør ikke gives til børn med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Som følge af hæmningen af renin-angiotensinsystemet, er der rapporteret forandringer i

nyrefunktionen herunder nyrefunktionsnedsættelse (især hos patienter hvis nyrefunktion er

afhængig af renin-angiotensin-aldosteronsystemet som patienter med svært nedsat

hjertefunktion eller tidligere nedsat nyrefunktion). Som for andre lægemidler, der påvirker

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der rapporteret om øget carbamid og serumkreatinin

hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral nyrearteriestenose (hvis

funktionelt ennyret); disse ændringer i nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af

behandlingen. Losartan bør anvendes med forsigtighed hos patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller unilateral nyrearterie stenose (hvis funktionelt ennyret).

Anvendelse til pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion

Losartan bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73m

, da

der ikke findes dokumentation herfor (se pkt. 4.2).

Nyrefunktionen skal monitoreres regelmæssigt under behandling med losartan, da den kan

forværres. Dette gælder især, når losartan gives, hvor andre tilstande er til stede (feber,

dehydrering), der kan nedsætte nyrefunktionen.

15844_spc.doc

Side 4 af 21

Samtidig anvendelse af losartan og ACE-hæmmere nedsætter nyrefunktionen. Derfor

frarådes samtidig anvendelse (se pkt. 4.5).

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er blevet nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva,

der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan anvendelse af losartan

ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hjertesvigt

Hos patienter med hjertesvigt, med eller uden nedsat nyrefunktion, er der, som med andre

lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet, risiko for svær arteriel hypotension og

(ofte akut) nedsat nyrefunktion.

Der er begrænset terapeutisk erfaring med losartan til patienter med hjertesvigt og samtidig

svært nedsat nyrefunktion, til patienter med svært hjertesvigt (NYHA klasse IV) samt til

patienter med hjertesvigt og symptomatisk livstruende hjertearytmi. Derfor bør losartan

anvendes med forsigtighed til disse patientgrupper. Kombinationen af losartan og en beta-

blokker bør anvendes med forsigtighed (se pkt. 5.1).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjælden arvelig galactoseintolerance, Lapp-

lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage denne medicin.

Graviditet

Behandling med losartan bør ikke initieres under graviditet. Med mindre losartanbehandling

anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternativ

antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under

graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående,

og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Andre advarsler og forholdsregler

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning af

blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af større

prævalens af lav-renin tilstande i den negroide hypertensive population.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

15844_spc.doc

Side 5 af 21

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvndig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre antihypertensiva kan øge losartans hypotensive virkning. Samtidig brug af andre

lægemidler, der som bivirkninger kan inducere hypotension (fx tricykliske antidepressiva,

antipsykotika, baclofen og amifostin) kan øge risikoen for hypotension.

Losartan metaboliseres hovedsageligt via cytokrom P450 (CYP) 2C9 til den aktive car-

boxylsyre-metabolit. I et klinisk studie reducerede fluconazol (CYP2C9-hæmmer) eksponer-

ingen over for den aktive metabolit med ca. 50 %. Samtidig behandling med losartan og ri-

fampicin (inducer af metabolismeenzymer) gav en reduktion på 40 % i plasmakoncentratio-

nen af den aktive metabolit. Den kliniske relevans af denne virkning er ukendt. Der blev

ikke fundet forskel i eksponeringen ved samtidig behandling med fluvastatin (svag hæmmer

af CYP2C9).

Som ved andre lægemidler, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig brug af

andre lægemidler, som tilbageholder kalium (fx kaliumbesparende diuretika: Amilorid,

triamteren, spironolacton), eller som kan forhøje kaliumkoncentrationerne (fx heparin),

kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger, medføre stigninger i serumkalium. Samtidig

medicinering er ikke tilrådelig.

Der er rapporteret om reversible forhøjelser i serum lithiumkoncentrationerne samt toksicitet

ved samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere. Der er også rapporteret om meget

sjældne tilfælde med angiotensin-II-receptorantagonister. Samtidig administration af lithium

og losartan bør foretages med forsigtighed. Hvis denne kombination viser sig at være essen-

tiel, bør serum lithiumkoncentrationen monitoreres ved samtidig anvendelse.

Når angiotensin-II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2

hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og non-selektive NSAID) kan

afsvækning af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af angiotensin-

II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for forværring af

nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkalium, især hos patienter

med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed især hos

ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere

nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk herefter.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsys-

temet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-recep-

torantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet

med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

15844_spc.doc

Side 6 af 21

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af losartan kan ikke anbefales i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af losartan er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere i

1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin-II-receptorhæmmere (AIIRAer), kan de samme risici være forbundet med

denne lægemiddelklasse. Med mindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være essentiel,

bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative anithypertensive behandlinger,

som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når graviditet

diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående, og hvis det er

hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for AIIRA-behandling i 2. og 3. trimester inducerer føtotoksicitet hos

mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket kranieossifikation) og neonatal

toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3).

Hvis eksponering for losartan har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget losartan, bør observeret omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Det anbefales ikke at anvende losartan på grund af manglende information vedrørende

brugen af losartan under amning. Det anbefales at anvende andre alternative behandlinger

med bedre etableret sikkerhedsprofil, specielt ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte

spædbørn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at svimmelhed

eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv behandling, i

særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

4.8

Bivirkninger

Losartan er vurderet i kliniske studier som følger:

I et kontrolleret klinisk studie hos > 3.000 voksne patienter i alderen 18 år og ældre med

essentiel hypertension.

I et kontrolleret klinisk studie hos 177 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16

år.

I et kontrolleret klinisk studie hos > 9.000 hypertensive patienter i alderen 55-80 år med

hypertrofi af venstre ventrikel (se LIFE-studiet, pkt. 5.1).

I kontrollerede kliniske studier hos >7.700 voksne patienter med kronisk hjertesvigt (se

ELITE I, ELITE II og HEAAL-studierne, pkt. 5.1).

15844_spc.doc

Side 7 af 21

I et kontrolleret klinisk studie hos > 1.500 type-2 diabetikere i alderen 31 år og ældre med

proteinuri (se RENAAL-studiet, pkt. 5.1).

I disse kliniske studier var den mest almindelige bivirkning svimmelhed.

Frekvensen af de nedenfor nævnte bivirkninger er defineret i henhold til følgende

konvention:

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1. Hyppighed af bivirkninger set i placebokontrollerede kliniske studier og rapporteret

efter markedsføring

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter

med hyper-

trofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

svigt

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger

efter

markedsføring

Blod og lymfesystem

Anæmi

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Trombocytopeni

hyppighed ikke

kendt

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner,

anafylaktiske reaktioner,

angioødem

og vaskulitis



sjælden

Psykiske forstyrrelser

Depression

hyppighed ikke

kendt

Nervesystemet

Svimmelhed

almindelig

almindelig

almindelig

almindelig

Somnolens

ikke al-

mindelig

Hovedpine

ikke al-

mindelig

ikke al-

mindelig

Søvnproblemer

ikke al-

mindelig

Paræstesi

sjælden

Migræne

hyppighed ikke

kendt

Dysgeusi

hyppighed ikke

kendt

15844_spc.doc

Side 8 af 21

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter

med hyper-

trofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

svigt

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger

efter

markedsføring

Øre og labyrint

Vertigo

almindelig

almindelig

Tinnitus

hyppighed ikke

kendt

Hjerte

Palpitationer

ikke al-

mindelig

Angina pectoris

ikke al-

mindelig

Synkope

sjælden

Atrieflimren

sjælden

Cerebrovaskulært tilfælde

sjælden

Vaskulære sygdomme

(Ortostatisk) hypotension

(inklusive dosisrelaterede

ortostatiske virkninger)

ikke al-

mindelig

almindelig

almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø

ikke al-

mindelig

Hoste

ikke al-

mindelig

hyppighed ikke

kendt

Mave-tarm-kanalen

Abdominal smerte

ikke al-

mindelig

Obstipation

ikke al-

mindelig

Diarré

ikke al-

mindelig

hyppighed ikke

kendt

Kvalme

ikke al-

mindelig

Opkastning

ikke al-

mindelig

Lever og galdeveje

Pankreatit

hyppighed ikke

kendt

Hepatitis

sjælden

15844_spc.doc

Side 9 af 21

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter

med hyper-

trofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

svigt

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger

efter

markedsføring

Abnorm leverfunktion

hyppighed ikke

kendt

Hud og subkutane væv

Urticaria

ikke al-

mindelig

hyppighed ikke

kendt

Pruritus

ikke al-

mindelig

hyppighed ikke

kendt

Udslæt

ikke al-

mindelig

ikke al-

mindelig

hyppighed ikke

kendt

Lysfølsomhed

hyppighed ikke

kendt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Myalgi

hyppighed ikke

kendt

Artralgi

hyppighed ikke

kendt

Rhabdomyolyse

hyppighed ikke

kendt

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion

almindelig

Nyresvigt

almindelig

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion/impot-

hyppighed ikke

kendt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

ikke al-

mindelig

almindelig

ikke al-

mindelig

almindelig

Træthed

ikke al-

mindelig

almindelig

ikke al-

mindelig

almindelig

Ødemer

ikke al-

mindelig

Utilpashed

hyppighed ikke

kendt

Undersøgelser

Hyperkaliæmi

almindelig

ikke al-

mindelig

almindelig

15844_spc.doc

Side 10 af 21

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter

med hyper-

trofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

svigt

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger

efter

markedsføring

Forhøjet alanin amino-

transferase (ALAT)

sjælden

Øget carbamid og

serumkreatinin samt

serumkalium

almindelig

Hyponatriæmi

hyppighed ikke

kendt

Hypoglykæmi

almindelig

Inklusive hævelse af strubehoved, glottis, ansigt, læber, svælg og/eller tunge (der medfører luftvejsobstruktion). Hos

nogle af disse patienter var der tidligere rapporteret om tilfælde af angioødem i forbindelse med administration af andre

lægemidler, inklusive ACE-hæmmere



Inklusive Schönlein-Henoch purpura

Især hos patienter med intravaskulær væskemangel, fx patienter med svært hjertesvigt eller som er under behandling

med diuretika i store doser

Almindeligt hos patienter, der har fået 150 mg losartan i stedet for 50 mg

I et klinisk studie med type 2-diabetikere med nefropati, udviklede 9,9 % af patienterne, der blev behandlet med

losartantabletter og 3,4 % af de patienter, der blev behandlet med placebo, hyperkaliæmi >5,5 mmol/l

Forsvinder sædvanligvis efter seponering

Følgende yderligere bivirkninger forekom hyppigere hos patienter, der fik losartan end hos

patienter, der fik placebo (hyppighed ikke kendt): rygsmerter, urinvejsinfektioner, og

influenzalignende symptomer.

Nyrer og urinveje

Som følge af hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet er der rapporteret om

ændringer i nyrefunktionen, herunder nyresvigt, hos risikopatienter; disse ændringer i

nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter ser ud til at være den samme som for voksne

patienter. Data for den pædiatriske population er begrænsede.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via Lægemiddelstyrelsen, Axel

Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail:

dkma@dkma.dk .

4.9

Overdosering

Symptomer på forgiftning

Der er begrænsede data om overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige tegn på

overdosering er hypotension og takykardi. Bradykardi kan forekomme ved parasympatisk

(vagus) stimulering.

15844_spc.doc

Side 11 af 21

Behandling af forgiftning

Hvis symptomatisk hypotension skulle forekomme, bør supporterende behandling igangsættes.

Forholdsreglerne afhænger af tidspunktet for indtagelse af medicinen samt symptomernes type

og sværhedsgrad. Stabilisering af kredsløbet bør prioriteres. Efter peroral indtagelse er

administration af en tilstrækkelig stor dosis aktivt kul indiceret. Derefter bør de vitale parametre

monitoreres nøje. De vitale parametre bør korrigeres efter behov.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 01. Angiotensin II-receptorantagonister

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan er en syntetisk, peroral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT

). Angiotensin-II,

der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-angiotensinsystemet og

en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi. Angiotensin-II bindes til den

-receptor, som findes i mange væv (fx vaskulær glat muskulatur, binyrerne, nyrerne og

hjertet), og frembringer mange betydningsfulde biologiske reaktioner, herunder

vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II stimulerer også formeringen af

celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT

-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dets

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller ionkanaler,

som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan ikke ACE

(kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen potensering af

bradykinin-medierede virkninger sted.

Under administration af losartan leder fjernelse af angiotensin-II’s negative feed-back på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget koncentration af

angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den antihypertensive aktivitet og

suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket tyder på angiotensin-II-

receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og angiotensin-II-værdierne inden for

tre dage til værdierne ved baseline.

Losartan og dets aktive metabolit har begge en meget større affinitet for AT

-receptoren end for

-receptoren. Den aktive metabolit er 10 til 40 gange mere aktiv sammenlignet med losartan.

Hypertensionsstudier

I kontrollerede kliniske studier, hvor losartan blev administreret en gang dagligt til patienter

med let til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant reduktion af systolisk

og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i forhold til 5-6 timer efter

dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den naturlige døgnrytme blev

15844_spc.doc

Side 12 af 21

bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af dosisintervallet var 70-80 % af effekten set

5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af blodtrykket

(rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen klinisk signifikant

virkning på hjertefrekvensen.

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre hypertensive

patienter.

LIFE-studiet

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var et

randomiseret, trippelblindet, aktiv kontrolleret studie foretaget hos 9.193 hypertensive

patienter i alderen 55 til 80 år med ekg-diagnosticeret hypertrofi af venstre ventrikel.

Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang dagligt eller atenolol 50 mg en

gang dagligt. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået, tilføjedes

først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller atenolol

øget til 100 mg en gang dagligt. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller beta-blokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet målt

ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det primære

sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af slagtilfælde.

Behandling med losartan reducerede risikoen for slagtilfælde med 25 % i forhold til atenolol

(p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af kardiovaskulær død og

myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig behandlingsgrupperne imellem.

Race

I LIFE-studiet havde de negroide patienter, der havde fået behandling med losartan, større

risiko for at blive ramt af det primære sammensatte effektmål, dvs. en kardiovaskulær hændelse

(fx hjerteinfarkt, kardiovaskulær død) og især slagtilfælde, end de negroide patienter, som blev

behandlet med atenolol. Derfor var de resultater, der sås for losartan sammenlignet med

atenolol i LIFE-studiet med hensyn til kardiovaskulær morbiditet/mortalitet, ikke gældende for

negroide patienter med hypertension og hypertrofi af venstre ventrikel.

RENAAL-studiet

RENAAL-studiet (The Reduction of Endpoints in NIDDM with the Angiotensin II Receptor

Antagonist Losartan) var et kontrolleret, klinisk verdensomspændende studie med 1.513

type 2-diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension. 751 patienter blev behandlet

med losartan. Målet med studiet var at vise losartankaliums nyrebeskyttende virkning ud

over dets gavnlige indvirkning på blodtrykket.

Patienter med proteinuri og serumkreatinin på 1,3-3,0 mg/dl blev, i tillæg til konventionel

antihypertensiv behandling med undtagelse af ACE-hæmmere og angiotensin II-

15844_spc.doc

Side 13 af 21

antagonister, randomiseret til losartan 50 mg en gang dagligt, og blev titreret til, hvis

nødvendigt, til blodtryksrespons, eller placebo.

Investigatorerne blev instrueret i at titrere forsøgsmedicinen til 100 mg en gang dagligt, hvis

dette var relevant; 72 % af patienterne fik 100 mg dagligt det meste af tiden. Andre

antihypertensive lægemidler (diuretika, calciumantagonister, alfa- og betablokkere samt

centralt virkende antihypertensiva) var tilladt som tillægsbehandling efter behov i begge

grupper. Patienterne blev fulgt i op til 4,6 år (i gennemsnit 3,4 år). Studiets primære

effektmål var det kombinerede effektmål med fordobling af serumkreatinin, endstage

nyresvigt (behov for dialyse eller transplantation) eller død.

Resultaterne viste, at behandling med losartan (327 hændelser) sammenlignet med placebo

(359 hændelser) gav 16,1 % risikoreduktion (p=0,022) for, at patienter nåede det primære,

samlede effektmål. For følgende individuelle og kombinerede komponenter af de primære

effektmål viste resultaterne ligeledes signifikant risikoreduktion i gruppen, der blev

behandlet med losartan: 25,3 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin (p=0,006);

28,6 % risikoreduktion i kronisk nyresvigt (p=0,002); 19,9 % risikoreduktion i kronisk

nyresvigt eller død (p=0,009); 21,0 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin eller

kronisk nyresvigt (p=0,01).

Ratio af mortalitet af enhver årsag var ikke signifikant forskellig mellem de to

behandlingsgrupper. Losartan var i dette studie generelt veltolereret, dokumenteret ved en

seponeringsincidens på grund af bivirkninger svarende til placebos.

HEAAL-studiet

Heart Failure Endpoint Evaluation of Angiotensin II Antagonist Losartan (HEAAL) studiet

var et kontrolleret klinisk studie, der blev gennemført verden over med 3.834 patienter i

alderen 18-98 år med hjertesvigt (NYHA klasse II-IV), som var intolerante over for

behandling med ACE-hæmmere. Patienterne blev randomiseret til at få losartan 50 mg en

gang dagligt eller 150 mg på baggrund af konventionel terapi med undtagelse af ACE-

hæmmere.

Patienterne blev fulgt i over 4 år (median 4,7 år). Studiets primære effektmål var det

kombinerede effektmål med død af alle årsager eller indlæggelse for hjertesvigt.

Resultaterne viste, at behandling med 150 mg losartan (828 hændelser) sammenlignet med

50 mg losartan (889 hændelser) resulterede i en risikoreduktion på 10,1 % (p=0,027, 95 %

konfidensinterval 0,82-0,99) i antallet af patienter, der opnåede det primære sammensatte

effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion af hospitalsindlæggelserne for

hjertesvigt. Behandling med 150 mg losartan reducerede risikoen for indlæggelse for

hjertesvigt med 13,5 % i forhold til 50 mg losartan (p=0,025, 95 % konfidensinterval 0,76-

0,98). Hyppigheden af død af alle årsager var ikke signifikant forskellig i

behandlingsgrupperne. Nedsat nyrefunktion, hypotension og hyperkaliæmi var mere

almindelige i 150 mg-gruppen end i 50 mg-gruppen, men disse bivirkninger førte ikke til

signifikant flere seponeringer i 150 mg-gruppen.

ELITE I og II-studierne

I ELITE-studiet, som var af 48 ugers varighed, sås hos patienter (n=722) med hjertesvigt

(NYHA klasse II-IV) ingen forskel mellem de patienter, der blev behandlet med losartan og

de patienter, der fik captopril med hensyn til det primære effektmål for en langtidsændring i

nyrefunktionen. Observationen i ELITE I-studiet, at losartan reducerede risikoen for

15844_spc.doc

Side 14 af 21

dødsfald sammenlignet med captopril, blev ikke bekræftet i det efterfølgende ELITE II-

studie, som beskrives nedenfor.

I ELITE II-studiet blev losartan 50 mg en gang dagligt (startdosis 12,5 mg titreret til 25 mg og

derefter 50 mg en gang dagligt) sammenlignet med captopril 50 mg tre gange dagligt

(startdosis 12,5 mg titreret til 25 mg og derefter 50 mg tre gange dagligt). Det primære

effektmål for dette prospektive studie var mortalitet af enhver årsag.

I dette studie blev 3152 patienter med hjertesvigt (NYHA klasse II-IV) fulgt i næsten to år

(median 1,5 år) for at undersøge, om losartan reducerede den totale mortalitet bedre end

captopril. Det primære effektmål viste ingen statistisk signifikant forskel mellem losartan og

captopril i reduktion af mortalitet af enhver årsag.

I begge disse sammenlignende kontrollerede (ikke placebokontrollerede) kliniske studier

med patienter med hjertesvigt tåltes losartan generelt bedre end captopril målt ved en

signifikant lavere incidens af seponering på grund af bivirkninger og en signifikant lavere

incidens af hoste.

Der sås en stigning i mortalitet i ELITE II i den lille undergruppe (22 % af alle HF-

patienter), der tog beta-blokkere ved baseline.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

15844_spc.doc

Side 15 af 21

Pædiatrisk population

Pædiatrisk hypertension

Losartans antihypertensive virkning blev fastslået i et klinisk studie med 177 hypertensive

pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en kropsvægt >20 kg og glomerulær

filtrationshastighed >30 ml/min/1,73m

. Patienter, som vejede >20 - <50 kg fik enten 2,5, 25

eller 50 mg losartan dagligt, og patienter som vejede >50 kg fik enten 5, 50 eller 100 mg

losartan dagligt. Efter tre ugers administration af losartan en gang dagligt reduceredes det

laveste blodtryk på en dosisafhængig måde.

Totalt set var der dosisrespons. Dosisresponsforholdet var meget tydeligt i den gruppe, der

fik lav dosis sammenlignet med den gruppe, der fik middeldosis (periode I: -6,2 mmHg

versus -11,65 mmHg), men det var mindre tydeligt, når man sammenlignede gruppen, der

fik middeldosis med gruppen, der fik høj dosis (periode I: -11,65 mmHg versus

-12,21 mmHg). De lavest undersøgte doser, 2,5 mg og 5 mg, svarende til en gennemsnitlig

daglig dosis på 0,07 mg/kg, gav ingen konsistent antihypertensiv effekt.

Disse resultater blev bekræftet under periode II i studiet, hvor patienter blev randomiseret til

at fortsætte med losartan eller placebo efter tre ugers behandling. Forskellen i

blodtryksstigning sammenlignet med placebo var størst i den gruppe, der fik middeldosis

(6,70 mmHg middeldosis versus 5,38 mmHg høj dosis). Stigningen i det laveste diastoliske

blodtryk var dog den samme hos de patienter, der fik placebo, og hos dem, der fortsatte på

losartan på den laveste dosis i hver gruppe, hvilket igen antyder, at den laveste dosis i hver

gruppe ikke havde en signifikant antihypertensiv virkning.

Losartans langtidsvirkning på vækst, pubertet og generel udvikling er ikke undersøgt.

Langtidsvirkningen af antihypertensiv behandling med losartan i barndommen til reduktion

af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet er heller ikke undersøgt.

Hos hypertensive (N=60) og normotensive (N=246) børn med proteinuri blev effekten af

losartan på proteinuri vurderet i et 12-ugers placebo- og aktivtkontrolleret klinisk studie

(amlodipin). Proteinuri var defineret som en protein/kreatinin-ratio på ≥0,3 i urinen. De

hypertensive patienter (i alderen 6-18 år) blev randomiseret til at få enten losartan (n=30)

eller amlodipin (n=30). De normotensive patienter (i alderen 1-18 år) blev randomiseret til at

få enten losartan (n=122) eller placebo (n=124). Losartan blev givet i doser på 0,7 mg/kg til

1,4 mg/kg (op til en maksimal dosis på 100 mg pr. dag). Amlodipin blev givet i doser på

0,05 mg/kg til 0,2 mg/kg (op til en maksimal dosis på 5 mg pr. dag).

Overordnet havde patienterne efter 12 ugers behandling med losartan en statistisk signifikant

reduktion af proteinuri i forhold til baseline på 36 % versus

1 % stigning i

placebo/amlodipingruppen (p≤0,001). Hypertensive patienter, som fik losartan, havde en

statistisk signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på -41,5 % (95 %

konfidensinterval -29,9; -51,1) versus

+2,4 % (95 % konfidensinterval -22,2; 14,1) i

amlodipingruppen. Faldet i både det systoliske og det diastoliske blodtryk var større i

losartangruppen (-5,5/-3,8 mmHg)

versus

amlodipingruppen (-0,1/+0,8 mmHg). Hos

normotensive børn sås et lille fald i blodtrykket i losartangruppen (-3,7/-3,4 mmHg)

sammenlignet med placebo. Der var ikke signifikant korrelation mellem faldet i proteinuri

og blodtrykket, men blodtryksfaldet var muligvis delvis årsag til faldet i proteinuri i den

gruppe, der blev behandlet med losartan.

15844_spc.doc

Side 16 af 21

Langtidsvirkningen af losartan hos børn med proteinuri blev undersøgt i op til 3 år i den

forlængede open-label safety fase af det samme studie, hvori alle patienter, der var med i 12-

ugers basisstudiet blev bedt om at deltage. I alt var 268 patienter med i den forlængede

open-label fase og blev gen-randomiserede til at få losartan (N=134) eller enalapril (N=134)

og 109 patienter fik ≥3 års opfølgning (præspecificeret afslutningspunkt på >100 patienter,

der gennemførte 3 års opfølgning i den forlængede periode). Losartans og enalaprils

dosisområde, givet ud fra en investigators skøn, var henholdsvis 0,30 til 4,42 mg/kg/dag og

0,02 til 1,13 mg/kg/dag. De maksimale daglige doser på 50 mg for <50 kg kropsvægt og

100 mg for >50 kg blev for de fleste patienters vedkommende ikke overskredet under

studiets forlængede fase.

Sammenfattet viser resultaterne af safety-forlængelserne, at losartan var veltolereret og førte

til vedvarende reduktion af proteinuri uden betydelig ændring i glomerulær filtration-

hastighed (GFR) over 3 år. For normotensive patienter (n=205) havde enalapril en numerisk

større virkning end losartan på proteinuri (-33,0 % (95%CI -47.2;-15,0) versus -16,6 %

(95 %CI -34,9; 6,8)) og på GFR ( 9,4 (95 %CI 0,4; 18.4) versus -4,0 (95 %CI -13,1; 5,0)

ml/min/1,73m

)). For hypertensive patienter (n=49) havde losartan en numerisk større

virkning på proteinuri (-44,5 % (95 %CI -64,8; -12,4) versus -39,5 % (95 %CI -62,5; -2,2))

og GFR (18,9 (95 %CI 5,2; 32,5) versus -13,4 (95 %CI -27,3; 0,6)) ml/min/1,73m

Et open-label dosisbestemmende klinisk studie blev udført med henblik på at undersøge

sikkerheden og virkningen af losartan hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 6 år

med hypertension.101 patienter i alt blev randomiseret til en af de tre forskellige startdoser

af open-label losartan: en lav dosis på 0,1 mg/kg/dag (N=33), en middeldosis på

0,3 mg/kg/dag (N=34) eller en høj dosis på 0,7 mg/kg/dag (N=34). Ud af disse var 27

spædbørn, som blev defineret som børn i alderen 6 måneder til 23 måneder.

Studiemedicinen blev titreret til det næste dosisniveau i uge 3, 6 og 9 for de patienter, som

ikke havde opnået blodtryksmålet og som endnu ikke var i behandling med den maksimale

dosis (1,4 mg/kg/dag, må ikke overstige 100 mg/dag) af losartan.

Ud af de 99 patienter, som blev behandlet med studiemedicin, fortsatte 90 (90,9%) patienter

til studieforlængelsen med opfølgningsbesøg hver 3. måned. Den gennemsnitlige varighed

af behandlingen var 264 dage.

Sammenfattet var det gennemsnitlige blodtryksfald i forhold til baseline næsten ens på tværs

af alle behandlingsgrupper (ændring fra baseline til uge 3 i SBT var -7,3, -7,6 og -6,7 mmHg

for henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og gruppen med den

høje dosis; reduktionen fra baseline til uge 3 i DBT var -8,2, -5,1 og -6,7 mmHg for

henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og gruppen med den

høje dosis.). Der var dog ingen statistisk signifikant dosisafhængig respons (virkning) for

SBT og DBT.

Losartan, i så høje doser som 1,4 mg/kg, blev generelt godt tolereret hos hypertensive børn i

alderen 6 måneder til 6 år efter 12 ugers behandling. Den samlede sikkerhedsprofil synes at

være sammenlignelig mellem behandlingsgrupperne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter peroral administration absorberes losartan godt og undergår first-pass metabolisme,

hvorved der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den

systemiske biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive

15844_spc.doc

Side 17 af 21

metabolits gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4

timer.

Fordeling

Både losartan og dets aktive metabolit bindes

99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen er 34 liter.

Biotransformation

Ca. 14 % af en intravenøs eller peroralt administreret dosis af losartan omdannes til dets aktive

metabolit. Efter peroral og intravenøs administration af

C-mærket losartankalium, er

cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit. Der sås

minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de undersøgte individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter.

Elimination

Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50 ml/

min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min og 26

ml/min. Når losartan administreres peroralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i urinen, og ca.

6 % af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets aktive metabolits

farmakokinetik er lineær med perorale doser af losartankalium på op til 200 mg.

Efter peroral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer. Ved

dosering en gang dagligt med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive metabolit

i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter.

Efter en peroral dosis/intravenøs administration af

C-mærket losartan til mennesker, blev

ca. 35 %/43 % af radioaktiviteten genfundet i urin og 58 %/50 % i fæces.

Patientkarakteristika

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration hos ældre hypertensive patienter var

ikke signifikant forskellig fra den, der sås hos unge hypertensive patienter.

Hos hypertensive kvinder var losartans plasmakoncentration op til to gange højere end hos

hypertensive mænd, mens den aktive metabolits plasmakoncentration ikke var forskellig

mellem mænd og kvinder.

Hos patienter med let til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets aktive

metabolits plasmakoncentration efter peroral administration henholdsvis 5 og 1,7 gange højere

end hos unge frivillige mænd (se pkt. 4.2 og 4.4).

Losartans plasmakoncentration er uændret hos patienter med kreatinin-clearance >10 ml/minut.

Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion er losartans AUC ca. 2 gange højere hos

patienter i hæmodialyse.

Den aktive metabolits plasmakoncentrationer er uændret hos patienter med nedsat nyrefunktion

eller hos patienter i hæmodialyse.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

15844_spc.doc

Side 18 af 21

Farmakokinetikken hos pædiatriske patienter

Losartans farmakokinetik er undersøgt hos 50 hypertensive pædiatriske patienter >1 måned til

<16 år efter peroral administration en gang dagligt af ca. 0,54-0,77 mg/kg losartan

(gennemsnitlige doser).

Resultaterne viste, at den aktive metabolit dannes fra losartan i alle aldersgrupper. Resultaterne

viste groft set lignende farmakokinetiske parametre for losartan efter peroral administration hos

spædbørn og små børn, børn i førskolealderen, børn i skolealderen samt unge. Metabolittens

farmakokinetiske parametre adskilte sig i højere grad mellem aldersgrupperne. Når børn i

førskolealderen blev sammenlignet med unge, blev disse forskelle statistisk signifikante.

Eksponering hos spædbørn/små børn var forholdsvis høj.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af generel farmakologi, genotoksicitet samt karcinogent potentiale. I studier af

toksicitet efter gentagne doser inducerede administration af losartan et fald i de røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i urinstof-N i serum

og lejlighedsvise stigninger i serumkreatinin, fald i hjertevægt (uden histologisk korrelat) og

gastrointestinale forandringer (læsion af slimhindemembranen, mavesår, erosioner,

blødninger). Som andre lægemidler, der direkte påvirker renin-angiotensinsystemet,

inducerer losartan bivirkninger i det sene stadie af fosterudviklingen, som medfører

fosterdød og misdannelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Lactosemonohydrat

Prægelatineret majsstivelse

Magnesiumstearat (E572)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Hypromellose (E464)

Cozaar 12.5 mg, 50 mg og 100 mg indeholder kalium i følgende mængder: Henholdsvis

1,06 mg (0,027 mEq), 4,24 mg (0,108 mEq) og 8,48 mg (0,216 mEq).

Cozaar 12,5 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903), titandioxid (E171) og

indigocarmin (E132).

Cozaar 50 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903) og titandioxid (E171).

Cozaar 100 mg tabletter indeholder også carnaubavoks (E903) og titandioxid (E171).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

15844_spc.doc

Side 19 af 21

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

HDPE-beholder

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevares i den originale beholder for at beskytte mod lys.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC blisterpakning med aluminiumsfolie

Pakningsstørrelser

12,5 mg:

7, 14, 21, 28, 50, 98, 210 og 500 stk.

Enkeltdosispakning med 28 stk. til hospitalsbrug.

50 mg:

7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98, 280 og 500 stk.

Enkeltdosispakning med 28, 56 og 98 stk. til hospitalsbrug.

100 mg:

7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 og 280 stk.

Enkeltdosispakning med 28, 56 og 98 stk. til hospitalsbrug.

HDPE-beholder

Pakningsstørrelser

12,5 mg:

100 stk.

50 mg:

100 og 300 stk.

100 mg:

100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme BV

Postbus 581

Waarderweg 39

NL-2003 PC Haarlem

Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS

Havneholmen 25

1561 København V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

12,5 mg:18978

50 mg:

15844

100 mg: 32842

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. september 1994

15844_spc.doc

Side 20 af 21

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. juni 2018

15844_spc.doc

Side 21 af 21

Andre produkter

search_alerts

share_this_information