Coversyl Novum 10 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Perindoprilarginin
Tilgængelig fra:
Les Laboratoires Servier
ATC-kode:
C09AA04
INN (International Name):
perindopril
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
37566
Autorisation dato:
2005-07-29

1369_12.01.indd 1

04/07/2018 13:22

1369_12.01.indd 2

04/07/2018 13:22

1369_12.01.indd 3

04/07/2018 13:22

1369_12.01.indd 4

04/07/2018 13:22

1369_12.01.indd 5

04/07/2018 13:22

1369_12.01.indd 6

04/07/2018 13:22

26. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Coversyl Novum, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

08211

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Coversyl Novum

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En filmovertrukket tablet indeholder

2,5 mg: 1,6975 mg perindopril svarende til 2,5 mg perindoprilarginin.

5 mg: 3,395 mg perindopril svarende til 5 mg perindoprilarginin.

10 mg: 6,790 mg perindopril svarende til 10 mg perindoprilarginin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

2,5 mg: 36,29 mg lactosemonohydrat.

5 mg: 72,58 mg lactosemonohydrat.

10 mg: 145,16 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

2,5 mg

Hvid, rund, hvælvet og filmovertrukket tablet.

5 mg

Lys grøn, aflang og filmovertrukket tablet, med

indgraveret på den ene side og med

delekærv på begge kanter. Tabletten kan deles i to lige store doser.

10 mg

Grøn, rund og bikonveks tablet med

indgraveret på den ene side og

på den anden

37566_spc.doc

Side 1 af 22

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Hypertension

Behandling af hypertension.

2,5 mg og 5 mg

Hjerteinsufficiens

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Stabil koronararteriesygdom

Reduktion af risikoen for hjertetilfælde hos patienter med myokardieinfarkt og/eller

revaskularisering i anamnesen.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis skal fastlægges efter individuel vurdering af patientprofilen (se pkt. 4.4) og

patientens blodtryksreaktion.

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Hypertension

Coversyl Novum kan bruges som monoterapi eller i kombination med andre former for

behandling mod hypertension (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Den anbefalede startdosis er 5 mg, der indgives en gang daglig om morgenen.

Patienter med et stærk aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem (især renovaskulær

hypertension, salt- og/eller volumendepletering, kardial dekompensation eller alvorligt

forhøjet blodtryk) kan opleve et for stort fald i blodtrykket efter den indledende dosis. Til

disse patienter anbefales en startdosis på 2,5 mg, og behandlingen bør indledes under

lægeligt opsyn.

Dosis kan øges til 10 mg en gang daglig efter en måneds behandling.

Symptomatisk hypotension kan forekomme efter indledning af behandlingen med Coversyl

Novum; sandsynligheden for dette er større hos patienter, der er i samtidig behandling med

diuretika. Det anbefales derfor at udvise forsigtighed, da disse patienter kan blive volumen-

og/eller saltdepleterede.

Hvis det er muligt, bør den diuretiske behandling seponeres 2 til 3 dage, før behandlingen

med Coversyl Novum indledes (se pkt. 4.4).

Hos hypertensive patienter, hvor den diuretiske behandling ikke kan seponeres, bør

behandlingen med Coversyl Novum indledes med en dosis på 2,5 mg. Nyrefunktion og

serumkalium skal overvåges. Efterfølgende dosering af Coversyl Novum skal justeres efter

blodtryksreaktion. Hvis det er påkrævet, kan den diuretiske behandling genoptages.

Ved ældre patienter skal behandlingen indledes med en dosis på 2,5 mg, som gradvist kan

øges til 5 mg efter en måned og derpå til 10 mg, hvis det er nødvendigt, alt afhængigt af

nyrefunktionen (se nedenstående tabel).

37566_spc.doc

Side 2 af 22

2,5 mg og 5 mg

Symptomatisk hjerteinsufficiens

Det anbefales, at behandlingen med Coversyl Novum, der normalt sker i forbindelse med

et ikke kaliumbesparende diuretikum og/eller digoxin og/eller en betablokker, indledes

under tæt lægeligt opsyn med en anbefalet startdosis på 2,5 mg, der tages om morgenen.

Dosis kan øges efter 2 uger til 5 mg en gang daglig, hvis patienten kan tåle det. Justering af

dosis skal baseres på den enkelte patients kliniske reaktion.

Hos patienter med svær hjerteinsufficiens og andre patienter i en højrisikogruppe (patienter

med nedsat nyrefunktion og tendens til elektrolytforstyrrelser, patienter i samtidig

behandling med diuretika og/eller behandling med karudvidende midler), skal

behandlingen indledes under nøje overvågning (se pkt. 4.4).

Patienter med høj risiko for symptomatisk hypotension, f.eks. patienter, der er

saltdepleterede med eller uden hyponatriæmi, patienter med hypovolæmi eller patienter,

der har modtaget kraftig diuretikabehandling, skal så vidt muligt have disse tilstande

korrigeret før behandling med Coversyl Novum. Blodtryk, nyrefunktion og serumkalium

skal nøje overvåges, både før og under behandling med Coversyl Novum (se pkt. 4.4).

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Stabil koronararteriesygdom

Behandling med Coversyl Novum skal indledes med en dosis på 5 mg en gang daglig i to

uger, hvorefter dosis øges til 10 mg en gang daglig afhængigt af nyrefunktionen og

forudsat, at en dosis på 5 mg er veltolereret.

Ældre patienter skal have 2,5 mg en gang daglig i en uge og derefter 5 mg en gang daglig i

den næste uge, før dosis øges til maksimalt 10 mg en gang daglig afhængigt af

nyrefunktionen (se tabel 1 ”Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion”). Doseringen bør kun

øges, hvis den forudgående lave dosis er veltolereret.

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion skal baseres på kreatininclearance, som vist i

nedenstående tabel 1:

Tabel 1: dosisjustering ved nedsat nyrefunktion

kreatininclearance (ml/min.)

anbefalet dosis

5 mg pr. dag

30 < Cl

< 60

2,5 mg pr. dag

15 < Cl

< 30

2,5 mg hver anden dag

Hæmodialysepatienter *

< 15

2,5 mg på dialysedagen

* Dialyseclearance for perindoprilat er 70 ml/min.

Hos patienter i hæmodialyse skal dosis tages efter dialysen.

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4

og 5.2).

37566_spc.doc

Side 3 af 22

Pædiatrisk population

Perindoprils sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen under 18 år er ikke klarlagt.

De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Oral anvendelse.

Det anbefales, at Coversyl Novum tages en gang daglig om morgenen før et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, enhver anden ACE-hæmmer eller et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Angioødem i anamnesen i forbindelse med tidligere behandling med en ACE-hæmmer

(se pkt. 4.4)

Hereditært eller idiopatisk angioødem

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Samtidig anvendelse af Coversyl Novum med lægemidler indeholdende aliskiren hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.5 og 5.1)

Samtidig anvendelse med sacubitril/valsartan (se pkt. 4.4 og 4.5)

Ekstrakorporale behandlinger, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader

(se pkt. 4.5)

Betydelig bilateral nyrearteriestenose eller nyrearteriestenose i en enkelt fungerende

nyre (se pkt. 4.4)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Stabil koronararteriesygdom

Hvis der inden for den første måned af perindopril-behandlingen optræder en episode med

ustabil angina pectoris (uanset om den er alvorlig), bør benefit/risk-forholdet nøje

vurderes, før behandlingen fortsættes.

Hypotension

ACE-hæmmere kan forårsage fald i blodtrykket. Symptomatisk hypotension ses sjældent

hos patienter med ukompliceret hypertension og opstår mere sandsynligt hos patienter, der

er volumendepleterede, f.eks. som følge af diuretisk behandling, saltrestriktioner i kosten,

dialyse, diarré eller opkastninger, eller patienter med alvorlig reninafhængig hypertension

(se pkt. 4.5 og 4.8). Der er observeret symptomatisk hypotension hos patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens med eller uden hermed forbundet nyreinsufficiens.

Sandsynligheden for dette er størst hos de patienter, der har mere alvorlige grader af

hjerteinsufficiens, som afspejlet i brugen af høje doser loop-diuretika, hyponatriæmi eller

nedsat nyrefunktion. Hos patienter med forhøjet risiko for symptomatisk hypotension, skal

initiering af behandlingen og dosisjustering overvåges nøje (se pkt. 4.2 og 4.8). Lignende

overvejelser gør sig gældende for patienter med iskæmisk hjertesygdom eller

cerebrovaskulær sygdom, hvor et for stort fald i blodtrykket kan resultere i

myokardieinfarkt eller cerebrovaskulære tilfælde.

Hvis der opstår hypotension, bør patienten placeres liggende og, om nødvendigt, gives

9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning som intravenøs infusion. En forbigående

37566_spc.doc

Side 4 af 22

hypotensiv respons er ikke kontraindikation for fortsat dosis, der som regel kan gives uden

problemer, når blodtrykket er øget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, hvis blodtryk er normalt eller lavt,

kan der forekomme yderligere nedsættelse af det systemiske blodtryk ved behandling med

Coversyl Novum. Denne virkning er forudset og er normalt ikke grund til at seponere

behandlingen. Hvis hypotensionen bliver symptomatisk, kan det være nødvendigt at

reducere dosis eller seponere behandlingen med Coversyl Novum.

Aorta- og mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som ved alle andre ACE-hæmmere bør Coversyl Novum gives med forsigtighed til

patienter med mitralklapstenose og obstrueret udløb fra venstre ventrikel, som f.eks.

aortastenose eller hypertrofisk kardiomyopati.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 60 ml/min) skal startdosis af

perindopril justeres efter patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2) og derpå efter

patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig kontrol af kalium og kreatinin indgår i

den normale medicinske praksis for disse patienter (se pkt. 4.8).

Hos patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens, kan hypotension efter initiering af

behandlingen med ACE-hæmmere medføre yderligere nedsættelse af nyre-funktionen. I

denne situation er der rapporteret om akut nyresvigt, som regel reversibelt.

Hos nogle patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en solitær

nyre er der set øgning i mængden af urinstof i blodet og forhøjelse af serumkreatinin ved

behandling med ACE-hæmmere. Denne stigning er som regel reversibel ved seponering af

behandlingen. Sandsynligheden for dette er især stor hos patienter med nyreinsufficiens.

Hvis patienten også har renovaskulær hypertension, er der en forhøjet risiko for alvorlig

hypotension og nyreinsufficiens. Hos disse patienter skal behandlingen indledes under tæt

lægeligt opsyn med lave doser og omhyggelig dosistitrering. Eftersom behandling med

diuretika kan være en medvirkende faktor ved ovennævnte, skal en sådan behandling

seponeres, og nyrefunktionen skal overvåges under de første ugers behandling med

Coversyl Novum.

Nogle hypertensive patienter uden kendte tidligere nyrekarsygdomme har udviklet øgede

mængder urinstof i blodet og forhøjet serumkreatinin, sædvanligvis i mild og forbigående

grad, særligt når Coversyl Novum er givet samtidig med et diuretikum. Sandsynligheden

for dette er større hos patienter, som på forhånd havde nedsat nyre-funktion.

Dosisreduktion og/eller seponering af den diuretiske behandling og/eller Coversyl Novum

kan være påkrævet.

Hæmodialysepatienter

Der er rapporteret anafylaktiske reaktioner hos patienter dialyseret med high-flux mem-

braner i samtidig behandling med en ACE-hæmmer. Hos disse patienter bør det overvejes,

om man skal bruge en anden type dialysemembran eller en anden klasse af antihyper-

tensive midler.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaringer med hensyn til behandling med Coversyl Novum hos patienter,

som for nylig har fået foretaget nyretransplantation.

37566_spc.doc

Side 5 af 22

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

ACE-hæmmere (se pkt. 4.3). Behandling med diuretika kan være en medvirkende faktor.

Forringelse af nyrefunktionen kan forekomme ved selv mindre ændringer i serumkreatinin,

endda hos patienter med unilateral nyrearteriestenose.

Overfølsomhed/angioødem

Angioødem i ansigt, ekstremiteter, læber, slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx er i

sjældne tilfælde rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere, inklusive

Coversyl Novum (se pkt. 4.8). Dette kan forekomme på ethvert tidspunkt under

behandlingen. I sådanne tilfælde skal Coversyl Novum seponeres omgående, og passende

observation skal initieres og fortsættes, indtil symptomerne er svundet fuldstændig. I de

tilfælde, hvor hævelserne var begrænset til ansigt og læber, er symptomerne generelt

svundet uden behandling, selvom antihistaminer har haft gavnlig effekt på symptomerne.

Angioødem kan sammen med ødem af larynx være fatalt. Hvis tunge, glottis eller larynx er

involveret, er der risiko for obstruktion af luftvejene, og nødbehandling skal gives

omgående. Denne kan inkludere indgift af adrenalin og/eller forholdsregler med henblik på

at sikre patienten tilstrækkelig lufttilførsel. Patienten skal være under omhyggelig observa-

tion, indtil symptomerne er svundet fuldstændigt og permanent.

Patienter med angioødem i anamnesen, uden relation til ACE-hæmmerbehandling, kan

have forhøjet risiko for angioødem ved ACE-hæmmerbehandling (se pkt. 4.3).

Der er rapporteret sjældne tilfælde af angioneurotisk ødem i tarmsystemet hos patienter,

der fik ACE-hæmmere. Disse patienter debuterede med abdominalsmerter (med eller uden

kvalme eller opkastning). I nogle tilfælde sås intet forudgående ansigtsødem, og C1-

esteraseværdier var normale. Det angioneurotiske ødem blev diagnosticeret ved hjælp af

procedurer, der omfattede CT-skanning af abdomen eller ultralyd, eller ved operation, og

symptomerne forsvandt efter seponering af ACE-hæmmeren. Intestinalt angioødem bør

medtages i differentialdiagnosen hos patienter, der får ACE-hæmmere og oplever

abdominalsmerter.

Kombinationen af perindopril med sacubitril/valsartan er kontraindiceret på grund af den

forhøjede risiko for angioødem (se pkt. 4.3). Behandling med sacubitril/valsartan må ikke

indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis af perindopril-behandlingen er indtaget.

Hvis behandling med sacubitril/valsartan stoppes, må behandling med perindopril ikke

indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis af sacubitril/ valsartan (se pkt. 4.3 og

4.5). Samtidig brug af andre NEP-hæmmere (f.eks. racecadotril) og ACE-hæmmere kan

også forøge risikoen for angioødem (se pkt. 4.5). Derfor er det nødvendigt at foretage en

omhyggelig benefit/risk-vurdering, før behandling med NEP-hæmmere (f.eks. racecadotril)

indledes hos patienter, som får perindopril.

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus):

Patienter, der samtidig er i behandling med mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus,

temsirolimus) kan have større risiko for angioødem (f.eks. hævelse af luftveje eller tunge,

med eller uden nedsat vejrtrækning) (se pkt. 4.5).

37566_spc.doc

Side 6 af 22

Anafylaktiske reaktioner under low density lipo-protein(LDL)-aferese.

I sjældne tilfælde har patienter i ACE-hæmmerbehandling under low density lipoprotein

(LDL)-aferese med dextransulfat oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

reaktioner blev undgået ved at pausere ACE-hæmmerbehandlingen før hver aferese.

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Patienter i ACE-hæmmerbehandling og samtidig desensibiliseringsbehandling (f.eks.

hymenoptera-gift) har oplevet anafylaktiske reaktioner. Hos de samme patienter er disse

reaktioner undgået, når ACE-hæmmerbehandlingen blev midlertidigt tilbageholdt, men

vendte tilbage ved utilsigtede gentagelser.

Leverinsufficiens

I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet sat i forbindelse med et syndrom, der starter

med cholestatisk ikterus og progredierer til fulminant levernekrose og (undertiden) død.

Mekanismen bag dette syndrom er ikke afklaret. Patienter, der modtager ACE-hæmmer-

behandling, og som udvikler ikterus eller markante forhøjelser af leverenzymer, skal

seponere ACE-hæmmerbehandlingen og modtage passende medicinsk opfølgning (se pkt.

4.8).

Neutropeni/agranulocytose/trombocytopeni/anæmi

Der er rapporteret neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi hos patienter i

ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og ingen yderligere

komplicerende faktorer forekommer neutropeni sjældent. Perindopril skal anvendes med

ekstrem forsigtighed hos patienter med kollagene karsygdomme, immunsuppressiv

behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse

komplicerende faktorer, især hvis der er kendt tidligere nedsat nyrefunktion. Nogle af disse

patienter har udviklet alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke har responderet på

intensiv antibiotikabehandling. Hvis der anvendes perindopril til sådanne patienter,

anbefales periodisk kontrol af antallet af hvide blodceller, og patienterne skal instrueres om

at rapportere ethvert tegn på infektion (f.eks. ondt i halsen, feber).

Race

ACE-hæmmere forårsager højere incidens af angioødem hos patienter af negroid afstam-

ning sammenlignet med patienter af anden afstamning.

Som det er tilfældet med andre ACE-hæmmere, kan perindopril være mindre effektiv til

sænkning af blodtrykket hos patienter af negroid afstamning end patienter af anden

afstamning, muligvis på grund af en højere prævalens af tilstande med lavt renin hos

hypertensive patienter af negroid afstamning.

Hoste

Der er rapporteret hoste ved brug af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten, at

den er nonproduktiv, vedvarende og ophører ved seponering af behandlingen. ACE-

hæmmerinduceret hoste skal overvejes som en del af differential diagnosen ved hoste.

Kirurgi/anæstesi

Coversyl Novum kan blokere angiotensin II-dannelsen sekundært til kompenserende

reninafgivelse hos patienter, som får foretaget større operationer eller under anæstesi med

midler, som giver hypotension. Behandlingen skal seponeres en dag før operationen.

Hypotension, som opstår på grund af denne mekanisme, kan korrigeres ved

volumenekspansion.

37566_spc.doc

Side 7 af 22

Hyperkaliæmi

Der er observeret forhøjet serum-kalium hos nogle patienter, der er blevet behandlet med

ACE-hæmmere, inklusive perindopril. Risikofaktorerne for udvikling af hyperkaliæmi

omfatter patienter med nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktionen, alder (> 70 år),

diabetes mellitus, tilstødende hændelser, herunder især dehydrering, akut kardiel

dekompensation, metabolisk acidose og samtidig brug af kaliumbesparende diuretika

(f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren og amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige

salterstatninger eller patienter, der tager anden medicin som kan bevirke forhøjet serum-

kalium (f.eks. heparin, co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol).

Brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salterstatninger kan

medføre signifikant stigning i serum-kalium, især hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Hyperkaliæmi kan give alvorlig og somme tider fatal arytmi. Hvis samtidig behandling

med disse midler anses for passende, bør de anvendes med forsigtighed og med

regelmæssig kontrol af serum-kalium (se pkt. 4.5).

Diabetespatienter

Hos diabetespatienter, der behandles med perorale antidiabetika eller insulin, skal den

glykæmiske kontrol overvåges nøje under den første måneds behandling med en ACE-

hæmmer (se pkt. 4.5).

Litium

Samtidig brug af litium og perindopril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Kaliumbesparende lægemidler, kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

Samtidig brug af perindopril og kaliumbesparende lægemidler, kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS):

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, som virker ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Derfor anbefales

det ikke at anvende dette lægemiddel.

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke indledes under graviditet. Med mindre det anses for yderst vigtigt

at fortsætte ACE-hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger at blive gravide,

skifte til behandling med andre antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør dem

egnet til brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør ACE-hæmmerbehandlingen

37566_spc.doc

Side 8 af 22

omgående stoppes, og om nødvendigt skal der indledes anden behandling (se pkt. 4.3 og

4.6).

Hjælpestoffer

Da Coversyl Novum indeholder lactose, bør patienter med de sjældne arvelige lidelser

galactoseintolerans, glucose- og galactosemalabsorption eller lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency), ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Lægemidler der inducerer hyperkaliæmi

Visse lægemidler eller terapeutiske klasser kan øge forekomsten af hyperkaliæmi:

aliskiren, kaliumsalt, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin-II receptor

antagonister, NSAID’ere, hepariner, immunsuppresiva såsom ciclosporin eller tacrolimus,

trimethoprim. Kombinationen af disse lægemidler øger risikoen for hyperkaliæmi.

Samtidig anvendelse er kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Aliskiren

Hos diabetespatienter eller patienter med nedsat nyrefunktion øges risikoen for

hyperkaliæmi, forværring af nyrefunktionen samt øget kardiovaskulær morbiditet og

mortalitet.

Ekstrakorporal behandling

Ekstrakorporal behandling, der medfører blodkontakt med negativt ladede overflader,

såsom dialyse eller hæmofiltrering med bestemte high-flux membraner (f.eks.

polyakrylnitrilmembraner) og lavdensitetslipoprotein aferese med dextransulfat, grundet

øget risiko for svære anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.3). Hvis sådan behandling er

påkrævet, bør det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden type

antihypertensivum.

Sacubitril/Valsartan

Samtidig brug af perindopril og sacubitril/valsartan er kontraindiceret, da den samtidige

hæmning af neprilysin og ACE kan forøge risikoen for angioødem. Behandling med

sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis i

perindopril-behandlingen er indtaget. Behandling med perindopril må ikke indledes før

mindst 36 timer efter den sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.4).

37566_spc.doc

Side 9 af 22

Samtidig anvendelse frarådes (se pkt. 4.4)

Aliskiren

Hos andre patienter, ud over patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion øges risiko

for hyperkaliæmi, forværring af nyrefunktionen samt øget kardiovaskulær morbiditet og

mortalitet.

Samtidig behandling med ACE-hæmmere og angiotensin-receptor blokkere

I litteraturen er det rapporteret, at hos patienter med diagnosticeret arteriosklerotisk

sygdom, hjertesvigt eller diabetes med slutorganskader, er samtidig behandling med ACE-

hæmmere og angiotensin-receptor blokkere associeret med en højere frekvens af

hypotension, synkope, hyperkaliæmi og forværret nyrefunktion (herunder akut nyresvigt)

sammenlignet med anvendelse af ét enkelt renin-angiotensin-aldosteron-system stof.

Dobbelt blokade (f.eks. ved kombination af en ACE-hæmmer med en angiotensin-II

receptorantagonist) bør begrænses til individuelt definerede tilfælde med nøje monitorering

af nyrefunktion, kaliumniveauer samt blodtryk.

Estramustin

Risiko for flere bivirkninger så som angioneurotisk ødem (angioødem).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, som samtidig tager co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en

øget risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Kaliumbesparende diuretika (f.eks. triamteren, amilorid...), kalium (salte)

Hyperkaliæmi (potentielt fatal) især i forbindelse med nedsat nyrefunktion (additiv

hyperkaliæmisk virkning).

Samtidig brug af perindopril og de ovennævnte lægemidler anbefales ikke (se pkt. 4.4).

Hvis samtidig brug alligevel er indiceret, skal lægemidlerne anvendes med forsigtighed og

hyppig kontrol af serumkalium. For anvendelse af spironolacton ved hjertesvigt, se

nedenfor.

Litium

Reversible forhøjelser i koncentrationer af serumlitium og forgiftning er rapporteret ved

samtidig brug af litium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af perindopril og litium

anbefales ikke, men hvis dette er nødvendigt, skal serumlitiumkoncentrationerne overvåges

nøje (se pkt. 4.4).

Samtidig anvendelse, der kræver særlig forsigtighed

Antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler)

Epidemiologiske studier antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler) kan forårsage en øget

blodglucose-sænkende virkning med risiko for hypoglykæmi. Sandsynligheden for

forekomst af dette fænomen var tilsyneladende størst i de første ugers

kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion.

37566_spc.doc

Side 10 af 22

Baclofen

Øget antihypertensiv virkning. Monitorer blodtryk og modificer antihypertensiv dosering,

hvis det er nødvendigt.

Ikke-kaliumbesparende diuretika

Patienter i behandling med diuretika, og især patienter med volumen- og/eller

saltunderskud, kan få udtalt reduktion i blodtryk efter initiering af behandling med en

ACE-hæmmer. Risikoen for hypotensive virkninger kan reduceres ved seponering af

diuretikum, ved at øge volumen eller saltindtagelsen inden initiering af behandling med

lave og progressive doser af perindopril.

Ved arteriel hypertension, når tidligere diuretisk behandling kan have forårsaget

salt-/volumenunderskud, skal diuretikum enten seponeres før initiering af en ACE-

hæmmer, hvorefter et ikke-kaliumbesparende diuretikum kan reintroduceres, eller ACE-

hæmmeren skal initieres med en lav dosis og progressiv øgning.

Ved diuretika-behandlet kongestiv hjertesvigt, skal ACE-hæmmeren initieres ved en meget

lav dosis, muligvis efter reducering af dosis af det associerede ikke-kaliumbesparende

diuretikum.

I alle tilfælde skal nyrefunktionen (kreatinin-niveauer) monitoreres de første få uger af

behandlingen med ACE-hæmmer.

Kaliumbesparende diuretika (eplerenon, spironolacton)

Under behandling med eplerenon- eller spironolacton-doser mellem 12,5 mg til 50 mg

daglig sammen med lave doser af ACE-hæmmere:

I behandlingen af klasse II-IV hjertesvigt (NYHA) med en ejektionsfraktion < 40% og

tidligere behandlet med ACE-hæmmere og loop-diuretika er der risiko for hyperkaliæmi,

potentielt fatal, især hvis dosisanbefalingerne for denne kombination ikke overholdes.

Før initiering af kombinationen skal absence af hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

kontrolleres.

En nøje monitorering af kaliæmi og kreatinæmi anbefales en gang om ugen i den første

behandlingsmåned og månedligt herefter.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) inklusive aspirin

3 g/dag

Når ACE-hæmmere administreres samtidig med NSAID-lægemidler (for eksempel

acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske doseringsregimer, COX-2-hæmmere og ikke-

selektive NSAID), kan den antihypertensive virkning blive nedsat. Samtidig brug af ACE-

hæmmere og NSAID kan medføre en øget risiko for en forværring af nyrefunktionen,

herunder mulighed for akut nyresvigt og en stigning i serum-kalium, især hos patienter

med eksisterende nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør administreres med forsigtighed,

især hos ældre. Patienterne bør være tilstrækkeligt hydrerede, og det bør overvejes at

monitorere nyrefunktionen efter indledning af kombineret behandling og periodisk

derefter.

Racecadotril

ACE-hæmmere (f.eks. perindopril) kan forårsage angioødem. Denne risiko kan være

forhøjet ved samtidig brug med racecadotril (et lægemiddel, der bruges mod akut diarré).

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der er i samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

37566_spc.doc

Side 11 af 22

Samtidig anvendelse, der kræver nogen forsigtighed

Antihypertensive midler og karudvidende midler

Samtidig brug af disse lægemidler kan forøge den hypotensive effekt af perindopril.

Samtidig brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre karudvidende midler kan

reducere blodtrykket yderligere.

Gliptiner (linagliptin, saxagliptin, sitagliptin, vildagliptin)

Der er øget risiko for angioødem hos patienter, der samtidig behandles med ACE-

hæmmere på grund af nedsat dipeptidyl peptidase IV (DPP-IV)-aktivitet af gliptin.

Tricykliske antidepressive midler/antipsykotiske midler/anæstetika

Samtidig brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressive midler og antipsykotisk

midler og ACE-hæmmere kan resultere i yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

Sympatomimetika

Sympatomimetiske midler kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere.

Guld

Der er rapporteret sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (symptomerne omfatter

ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter, som får samtidig

behandling med guld til injektion (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmer inklusive

perindopril.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der var ingen virkning på reproduktion eller fertilitet.

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke anvendes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug af

ACE-hæmmere er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Der foreligger ikke entydig epidemiologisk dokumentation for, at eksponering for ACE-

hæmmere i graviditetens første trimester medfører en risiko for teratogenicitet, men det

kan ikke udelukkes, at risiko øges lidt. Medmindre det anses for yderst vigtigt at fortsætte

ACE-hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger graviditet, skifte til andre

antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør dem egnet til brug under graviditet. Ved

påvisning af graviditet bør ACE-hæmmerbehandlingen omgående stoppes, og om

nødvendigt indledes anden behandling.

Det er påvist, at eksponering for ACE-hæmmere i andet og tredje trimester kan medføre

human toksicitet hos fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation

af kraniet) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for ACE-hæmmer fra og med graviditetens andet trimester

anbefales en ultralydsundersøgelse af nyrefunktion og kranium.

37566_spc.doc

Side 12 af 22

Spædbørn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Fordi der ikke foreligger oplysninger om brugen af Coversyl Novum under amning, kan

Coversyl Novum ikke anbefales og alternative behandlinger med bedre etablerede

sikkerhedsprofiler under amning er at foretrække, især ved amning af et nyfødt eller

preterm spædbarn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Coversyl Novum har ingen direkte effekt på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner, men individuelle reaktioner kan opstå i relation til sænkning af blodtrykket hos

nogle patienter, specielt i begyndelsen af behandlingen eller i kombination med et andet

antihypertensivt lægemiddel.

Som et resultat heraf kan evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner nedsættes.

4.8

Bivirkninger

a) Resumé af sikkerhedsprofilen

Perindoprils sikkerhedsprofil var i overensstemmelse med ACE-hæmmeres

sikkerhedsprofil:

De hyppigste bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier og blevet observeret med

perindopril er: Svimmelhed, hovedpine, paræstesier, vertigo, synsforstyrrelser, tinnitus,

hypotension, hoste, dyspnø, abdominalsmerter, obstipation, diarré, dysgeusi, dyspepsi,

kvalme, opkast, pruritus, udslæt, muskelkramper og asteni.

b) Sammendrag af bivirkninger i tabelform

Følgende bivirkninger er observeret i kliniske studier og/eller anvendelse med perindopril

efter markedsføring og er inddelt efter hyppighed, som følger:

Meget almindelig (>1/10); almindelig (>1/100, <1/10); usædvanlig (>1/1.000, <1/100); sjælden

(>1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Ikke almindelig*

Agranulocytose eller pancytopeni

Meget sjælden

Hæmoglobin nedsat og hæmatokrit nedsat

Meget sjælden

Leukopeni/neutropeni

Meget sjælden

Hæmolytisk anæmi hos patienter med medfødt

mangel på G-6PDH (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Thrombocytopeni

Meget sjælden

37566_spc.doc

Side 13 af 22

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Metabolisme og ernæring

Hypoglykæmi (se pkt. 4.4 og 4.5)

Ikke almindelig*

Hyperkaliæmi, reversibele ved seponering (se

pkt. 4.4)

Ikke almindelig*

Hyponatriæmi

Ikke almindelig*

Psykiske forstyrrelser

Humørsvingninger

Ikke almindelig

Søvnproblemer

Ikke almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Paræstesier

Almindelig

Vertigo

Almindelig

Døsighed

Ikke almindelig*

Syncope

Ikke almindelig*

Konfusion

Meget sjælden

Øjne

Synsforstyrrelser

Almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus

Almindelig

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig*

Takykardi

Ikke almindelig*

Angina pectoris (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Arytmier

Meget sjælden

Myokardieinfarkt, muligvis sekundært til udtalt

hypotension hos højrisiko patienter (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Vaskulære sygdomme

Hypotension (og bivirkninger relateret til

hypotension)

Almindelig

Vaskulitis

Ikke almindelig*

Slagtilfælde, muligvis sekundært til udtalt

hypotension hos højrisiko patienter (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste

Almindelig

Dyspnø

Almindelig

Bronkospasme

Ikke almindelig

Eosinofil pneumoni

Meget sjælden

Rhinitis

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

Abdominale smerter

Almindelig

Obstipation

Almindelig

37566_spc.doc

Side 14 af 22

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Diarré

Almindelig

Dysgeusi

Almindelig

Dyspepsi

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Opkastning

Almindelig

Mundtørhed

Ikke almindelig

Pankreatitis

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Hepatitis, enten cytolisk eller cholestatisk (se

pkt. 4.4)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Urtikaria (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Angioødem af ansigt, ekstremiteter, læber,

slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx (se

pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Lysoverfølsomhedsreaktioner

Ikke almindelig*

Pemfigoid

Ikke almindelig*

Hyperhydrose

Ikke almindelig

Forværring af psoriasis

Sjælden*

Erythema multiforme

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Muskelkramper

Almindelig

Artralgi

Ikke almindelig*

Myalgi

Ikke almindelig*

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion

Ikke almindelig

Akut nyresvigt

Meget sjælden

Det reproduktive system

og mammae

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni

Almindelig

Brystsmerter

Ikke almindelig*

Utilpashed

Ikke almindelig

Perifere ødemer

Ikke almindelig*

Pyreksi

Ikke almindelig*

Undersøgelser

Stigning i blodurinstof

Ikke almindelig*

37566_spc.doc

Side 15 af 22

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Stigning i blodkreatinin

Ikke almindelig*

Stigning i blodbilirubin

Sjælden

Stigning i leverenzymer

Sjælden

Traumer, forgiftninger

behandlingskomplikatione

r

Fald

Ikke almindelig*

* Hyppighed beregnet ud fra kliniske studier for bivirkninger påvist i spontane rapporter

Der er blevet rapporteret om tilfælde af SIADH med andre ACE-hæmmere. SIADH kan

betragtes som en meget sjælden, men mulig komplikation, forbundet med behandling med

ACE-hæmmere, inklusive perindopril.

Kliniske studier

Under perioden med randomiseret behandling i EUROPA-studiet blev der kun indsamlet

alvorlige hændelser. Få patienter oplevede alvorlige hændelser: 16 (0,3 %) ud af 6122

perindopril-patienter og 12 (0,2 %) ud af 6107 placebo-patienter. Hos patienter behandlet

med perindopril observeredes hypotension hos 6 patienter, angioødem hos 3 patienter og

pludseligt hjertestop hos 1 patient. Der udgik flere patienter, der fik perindopril, på grund

af hoste, hypotension eller anden intolerans end patienter, der fik placebo, henholdsvis 6,0

% (n=366) og 2,1 % (n=129).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænsede data til rådighed om overdosering hos mennesker. Symptomer i

forbindelse med overdosering af ACE-hæmmere kan omfatte hypotension, kredsløbsshock,

elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, palpitationer, bradykardi,

svimmelhed, angst og hoste.

Den anbefalede behandling af overdosering er 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning

som intravenøs infusion. Hvis der opstår hypotension, skal patienten anbringes i

shockstilling. Behandling med angiotensin II-infusion og/eller intravenøse katekolaminer

kan, hvis dette er tilgængeligt, også overvejes. Perindopril kan fjernes fra det systemiske

kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4). Pacemaker-behandling er indiceret ved

behandlingsresistent bradykardi. Vitale tegn, serumelektrolytter og

kreatininkoncentrationer skal overvåges vedvarende.

37566_spc.doc

Side 16 af 22

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 04. ACE-hæmmere ekskl. kombinationer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Perindopril er en hæmmer af det enzym, der omdanner angiotensin I til angiotensin II

(Angiotensin Converting Enzyme, ACE). Det konverterende enzym, eller kinase, er en

exopeptidase, der tillader omdannelse af angiotensin I til det karsammentrækkende

angiotensin II samt forårsager nedbrydning af det karudvidende bradykinin til et inaktivt

heptapeptid. Hæmning af ACE resulterer i en reduktion af angiotensin II i plasmaet, som

bevirker en øget plasmareninaktivitet (ved hæmning af den negative feedback fra

reninfrigørelse) og reduceret sekretion af aldosteron. Eftersom ACE inaktiverer

bradykinin, resulterer hæmning af ACE også i en forhøjet aktivitet af cirkulerende og

lokale kallikrein-kinin-systemer (og dermed også aktivering af prostaglandinsystemet). Det

er muligt, at denne mekanisme medvirker til ACE-hæmmernes blodtrykssænkende

virkning og er delvist ansvarlig for nogle af deres bivirkninger (f.eks. hoste).

Perindopril virker gennem sin aktive metabolit, perindoprilat. De andre metabolitter viser

ingen hæmning af ACE-aktivitet in vitro.

Klinisk virkning og sikkerhed

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Hypertension

Perindopril er aktivt ved alle grader af hypertension: mild, moderat og alvorlig. Der er

observeret en reduktion af det systoliske og diastoliske blodtryk i både liggende og stående

stilling.

Perindopril reducerer den perifere karmodstand, hvilket medfører en reduktion af

blodtrykket. Som følge af dette øges den perifere blodgennemstrømning, uden at hjerte-

frekvensen påvirkes.

Som regel øges den renale blodgennemstrømning, mens den glomerulære filtrationsrate

(GFR) sædvanligvis er uændret.

Den antihypertensive aktivitet er maksimal mellem 4 og 6 timer efter en enkelt dosis og

varer i mindst 24 timer: Den gennemsnitlige effekt er ca. 87-100 % af den maksimale

effekt.

Nedsættelsen af blodtrykket sker hurtigt. Hos patienter, der reagerer på behandlingen,

opnås normalisering inden for en måned og er vedvarende uden forekomst af

tachyphylaxis.

Seponering af behandlingen medfører ikke hurtig blodtryksstigning.

Perindopril reducerer hypertrofi af venstre ventrikel.

Det er blevet bekræftet, at perindopril udviser karudvidende egenskaber hos mennesker.

Det forbedrer de store arteriers elasticitet og reducerer de små arteriers media:lumen

relation.

37566_spc.doc

Side 17 af 22

Supplerende behandling med et thiazid-diuretikum giver en synergistisk additiv virkning.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og et thiazid mindsker også risikoen for hypokaliæmi

som følge af den diuretiske behandling.

2,5 mg og 5 mg

Hjerteinsufficiens

Perindopril reducerer hjertearbejdet gennem reduceret for- og efterbelastning (pre-load og

after-load).

Studier af patienter med hjerteinsufficiens har påvist:

- nedsat fyldningstryk i venstre og højre ventrikel,

- reduceret samlet perifer karmodstand,

- øget kardialt output og forbedret kardialt indeks.

I komparative studier er den første dosis af 2,5 mg perindoprilarginin hos patienter med

mild til moderat hjerteinsufficiens ikke sat i forbindelse med nogen væsentlig nedsættelse

af blodtrykket sammenlignet med placebo.

2,5 mg, 5 mg og 10 mg

Patienter med stabil koronararteriesygdom

EUROPA-studiet var et internationalt, randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret

klinisk multicenterstudie af 4 års varighed.

Tolvtusindtohundredeogatten (12.218) patienter over 18 år blev randomiseret til 8 mg

perindopril tertiært butylamin (svarende til 10 mg perindoprilarginin) (n=6110) eller

placebo (n=6108). Forsøgspopulationen havde evidens for koronararteriesygdom uden

kliniske tegn på hjertesvigt. Generelt havde 90% af patienterne tidligere haft et

myokardieinfarkt og/eller gennemgået koronar revaskularisering. De fleste af patienterne

fik forsøgsmedicinen i tilgift til konventionel behandling, inklusive

trombocytfunktionshæmmende midler, lipidsænkende midler og betablokkere.

Det væsentligste effektmål omfattede kardiovaskulær mortalitet, non-fatal

myokardieinfarkt og/eller hjertestop med vellykket genoplivning. Behandlingen med 8 mg

perindopril tertiært butylamin (svarende til 10 mg perindoprilarginin) en gang daglig

resulterede i en signifikant absolut reduktion i det primære endepunkt på 1,9% (relativ

risikoreduktion på 20% (95% CI [9,4; 28,6] – p<0,001). Hos patienter med tidligere

myokardieinfarkt og/eller revaskularisering, observeredes en absolut reduktion på 2,2%

svarende til en RRR på 22,4% (95% CI [12,0; 31,6] – p <0,001) i det primære endepunkt

sammenlignet med placebo.

Pædiatrisk anvendelse

Perindoprils sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen under 18 år er ikke klarlagt.

I et åbent, ikke-sammenlignelig, klinisk studie hos 62 hypertensive børn i alderen fra 2 til

15 år med en glomerulær filtrationshastighed på > 30 ml/min/1,73m

fik patienterne

perindopril med en gennemsnitlig dosis på 0,07 mg/kg. Dosis blev bestemt ud fra den

enkelte patientprofil og blodtryksrespons op til en maksimal dosis på 0,135 mg/kg/dag.

59 patienter afsluttede 3-måneders perioden og 36 patienter afsluttede studiets

ekstensionsperiode, dvs. de blev fulgt i mindst 24 måneder (gennemsnitlig studievarighed:

44 måneder).

Systolisk og diastolisk blodtryk forblev stabile fra inklusionen til sidste kontrol hos

patienter, der tidligere er blevet behandlet med antihypertensiva og faldt hos naive

patienter.

37566_spc.doc

Side 18 af 22

Flere end 75% af børnene havde systolisk og diastolisk blodtryk under 95-procentfraktilen

ved deres sidste kontrol.

Sikkerheden var i overensstemmelse med perindoprils kendte sikkerhedsprofil.

Data fra kliniske studier af dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes

mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes.

På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante

for andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter peroral indgift absorberes perindopril hurtigt, og den maksimale koncentration opnås

inden for 1 time. Plasmahalveringstiden for perindopril er lig med 1 time.

Perindopril er et prodrug. 27 % af den administrerede dosis perindopril når blodbanen som

den aktive metabolit perindoprilat. Ud over det aktive perindoprilat danner perindopril fem

metabolitter, der alle er inaktive. Den maksimale plasma-koncentration af perindoprilat

opnås i løbet af 3 til 4 timer.

Eftersom indtagelse af føde nedsætter omdannelsen til perindoprilat og dermed

biotilgængeligheden, skal perindoprilarginin indgives peroralt i en enkelt daglig dosis om

morgenen før et måltid.

Der er påvist linearitet mellem dosis af perindopril og plasmaeksponering.

Fordeling

Fordelingsvolumen er ca. 0,2 l/kg for ubundet perindoprilat. Perindoprilats binding til

plasmaprotein er 20 %, og det binder hovedsageligt til det angiotensinkonverterende

enzym, men er koncentrationsafhængig.

37566_spc.doc

Side 19 af 22

Elimination

Perindoprilat elimineres i urinen, og halveringstiden for den ubundne fraktion er ca. 17

timer, hvilket resulterer i steady state i løbet af 4 dage.

Særlige populationer

Eliminering af perindoprilat er nedsat hos ældre patienter samt hos patienter med hjerte-

eller nyreinsufficiens. Dosisjustering ved nyreinsufficiens er ønskelig, afhængigt af graden

af insufficiens (kreatininclearance).

Dialyseclearance for perindoprilat er lig med 70 ml/min.

Perindoprils kinetik er modificeret hos patienter med cirrhosis: leverclearance for

grundmolekylet halveres. Dog reduceres mængden af dannet perindoprilat ikke, og derfor

er dosisjustering ikke påkrævet (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata studier

I de kroniske orale toksicitetsstudier (rotter og aber) er målorganet nyren med reversibel

skade.

Der er ikke observeret nogen mutagenicitet i in vitro- eller in vivo- studier.

Reproduktionstoksicitetsstudier (rotter, mus, kaniner og aber) viste ingen tegn på

embryotoksicitet eller teratogenicitet. Dog er ACE-hæmmere som klasse påvist at have

negative virkninger på den sene fosterudvikling, der resulterer i fosterdød og medfødte

defekter hos gnavere og kaniner: Der er observeret nyrelæsioner og en øget peri- og

postnatal mortalitet. Fertiliteten var ikke nedsat hos hverken han- eller hunrotter.

Der er ikke observeret nogen karcinogenicitet i langtidsstudier af rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Maltodextrin

Hydrofob kolloid silica

Natriumstivelsesglycolat (type A).

Filmovertræk

2,5 mg

Glycerol

Hypromellose

Macrogol 6000

Magnesiumstearat

Titandioxid

37566_spc.doc

Side 20 af 22

5 mg

Glycerol

Hypromellose

Chlorophyllin-kobber-komplex

Macrogol 6000

Magnesiumstearat

Titandioxid

10 mg

Glycerol

Hypromellose

Chlorophyllin-kobber-komplex

Macrogol 6000

Magnesiumstearat

Titandioxid

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid tabletbeholder af polypropylen forsynet med mængderegulator af polyethylene og et

hvidt uigennemsigtigt låg, der indeholder et tørremiddel. I æske.

Pakningsstørrelser

5, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 60 (60 eller 2 beholdere à 30 stk.), 84 (84 eller 3 beholdere à 28

stk.), 90 (90 eller 3 beholdere à 30 stk.), 100 (100 eller 2 beholdere à 50 stk.), 120 (120

eller 4 beholdere à 30 stk.) og 500 stk. (500 eller 10 beholdere à 50 stk.).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Les Laboratoires Servier

50, rue Carnot

92284 Suresnes cedex

Frankrig

Repræsentant

Servier Danmark A/S

Lyngbyvej 2

2100 København Ø

37566_spc.doc

Side 21 af 22

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

37564

5 mg:

37565

10 mg:

37566

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. juli 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. april 2018

37566_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information