Corodil 2,5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ENALAPRILMALEAT
Tilgængelig fra:
Hexal A/S
ATC-kode:
C09AA02
INN (International Name):
enalapril maleate
Dosering:
2,5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
30538
Autorisation dato:
1999-06-28

Indlægsseddel: Information til brugeren

Corodil 2,5 mg tabletter

enalaprilmaleat

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Corodil

Sådan skal du tage Corodil

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Corodil anvendes til behandling af:

Forhøjet blodtryk

Hjertesvigt, der giver symptomer (en tilstand hvor

hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod

rundt i forhold til kroppens behov)

Forebyggelse af symptomer på hjertesvigt,

før der opstår symptomer, men hvor

hjertepumpefunktionen er påvirket

(f.eks. åndenød, hævede ankler og fødder samt træthed efter

let anstrengelse såsom gang).

Corodil tilhører en lægemiddelgruppe, som kaldes ACE-hæmmere (angiotensinkonverterende

enzymhæmmere). Corodil blokerer for dannelsen af et blodtryksøgende stof i kroppen. Derfor falder

trykket, og/eller hjertets funktion forbedres.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering, end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Corodil

Tag ikke Corodil:

hvis du er allergisk over for

enalaprilmaleat eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)

andre ACE-hæmmere (blodtrykssænkende lægemidler).

hvis du har oplevet en pludselig væskeophobning i huden og slimhinderne (f.eks. halsen eller

tungen), vejrtrækningsbesvær og/eller kløe og udslæt, ofte som en allergisk reaktion

(angioødem), i forbindelse med tidligere indtagelse af en ACE-hæmmer.

Du må ikke tage Corodil, hvis du har oplevet en eller flere af disse reaktioner uden en kendt

årsag, eller hvis det er blevet bekræftet, at du har en arvelig eller anden form for angioødem

(væskeophobning).

hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes til

behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for angioødem

(hurtig hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.

hvis du er gravid og mere end tre måneder henne i graviditeten. (Det er også bedst at undgå Corodil i

den første del af graviditeten – se punktet om graviditet).

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel,

der indeholder aliskiren.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Corodil:

hvis du får en

saltfattig kost

, er i

dialyse

, lider af

opkastning eller diarré

eller er i behandling

vanddrivende tabletter

, kan dit blodtryk blive for lavt.

hvis du har en

hjertelidelse

(ud over den, som du behandles for), eller hvis du har en lidelse, der

berører blodkarrene i hjernen.

hvis du har en

nyrelidelse

eller indsnævring af blodkarrene til nyren.

hvis du har fået foretaget en

nyretransplantation

hvis du har en

leverlidelse

. Hvis du får gulsot, mens du tager Corodil, skal du stoppe

behandlingen og kontakte din læge.

hvis du har en

specifik karsygdom

eller behandles med

lægemidler, som påvirker

immunsystemet

, lægemidler mod urinsyregigt (

allopurinol

) eller lægemidler mod

hjerterytmeforstyrrelser (

procainamid

), kan der opstå svære

infektioner

. Lægen vil tage

blodprøver oftere.

hvis du under behandlingen oplever

overfølsomhedsreaktioner eller en pludselig

væskeophobning

i huden og slimhinderne (f.eks. halsen eller tungen), vejrtrækningsbesvær

og/eller kløe og udslæt, ofte som en allergisk reaktion (angioødem), skal du kontakte din læge.

hvis du tidligere har oplevet en pludselig væskeophobning, er der en højere risiko for, at denne

tilstand vender tilbage.

hvis du har en mørkere hudfarve, har du større risiko for pludselige væskeophobninger.

hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem (hurtig hævelse under

huden på områder som f.eks. halsen) øges: racecadotril (et lægemiddel til behandling af

diarré), lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til

kræft (f.eks. temsirolimus, sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af

mTOR-hæmmere) og vildagliptin (et lægemiddel til behandling af diabetes).

hvis du er i

dialysebehandling

(med højpermeable membraner),

i blod-separationsbehandling

for maskinelt at fjerne kolesterol fra dit blod (LDL-aferese med dextransulfat) eller i

desensibiliseringsbehandling

for at nedsætte effekten af overfølsomhed over for bi- eller

hvepsestik. I disse tilfælde skal du fortælle din læge, at du tager Corodil.

hvis du skal gennemgå en

operation under fuld narkose

hvis du har

diabetes

, skal du være særligt opmærksom på tegn på hypoglykæmi (fald i

blodsukkeret) som f.eks. svaghed, øget svedtendens eller tørst, især i den første måned af

behandlingen med enalaprilmaleat, da den blodsukkersænkende effekt kan forstærkes.

hvis du tager

kalium

besparende vanddrivende tabletter (diuretika), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som øger koncentrationen af kalium i

blodet (f.eks. trimethoprim og co-trimoxazol, som anvendes mod bakterieinfektioner; ciclosporin,

som er et immunundertrykkende lægemiddel, der anvendes for at forebygge organafstødning efter

en transplantation; og heparin, som er et blodfortyndende lægemiddel, der anvendes til

forebyggelse af blodpropper).

hvis du lider af

hoste

, kan den blive værre. Tal med din læge om det.

hvis du tager

lithium

, som anvendes til behandling af visse psykiske sygdomme.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en angiotensin II-receptorblokker (ARB) (også kendt som sartaner - f.eks. valsartan,

telmisartan, irbesartan), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit

blod med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften “Tag ikke Corodil”.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er (eller måske kan blive) gravid. Det anbefales ikke at tage Corodil

i den tidlige graviditet, og du må ikke tage lægemidlet, hvis du er længere henne i graviditeten end 3.

måned, da dette kan medføre alvorlig skade på dit barn (se afsnittet om graviditet).

Børn og unge

Bortset fra brug mod forhøjet blodtryk er der ingen data om brug af enalaprilmaleat til børn og unge.

Corodil bør derfor ikke anvendes til børn og unge, medmindre det bliver brugt mod forhøjet blodtryk.

Brug af anden medicin sammen med Corodil

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Visse andre lægemidler kan påvirke eller påvirkes af Corodil.

Følgende lægemidler øger den blodtrykssænkende effekt:

Vanddrivende tabletter (diuretika), andre blodtrykssænkende lægemidler og lægemidler,

der udvider blodkarrene

Bedøvelsesmidler, visse lægemidler mod depression og lægemidler mod svære psykiske

lidelser.

Lægemidler med stimulerende effekt på en bestemt del af nervesystemet (f.eks. til behandling af

forkølelse) nedsætter den blodtrykssænkende og/eller vanddrivende effekt (sympatomimetika).

Det kan være nødvendigt at overvåge/justere doseringen af blodsukkersænkende lægemidler, da

samtidig brug af Corodil kan forstærke effekten af disse lægemidler.

Kaliumtilskud (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende vanddrivende midler som f.eks.

spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid og andre lægemidler, der kan øge mængden af

kalium i dit blod (f.eks. trimethoprim og co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol

til infektioner forårsaget af bakterier; ciclosporin, et immunsuppressivt lægemiddel til at forhindre

afstødning af et transplanteret organ; og heparin, et blodfortyndende lægemiddel til at forhindre

blodpropper). Mild hyperkaliæmi (forhøjet kaliumniveau i blodet) forårsager kun få eller slet ingen

symptomer og diagnosticeres som regel ved en blodprøve eller et elektrokardiogram. Brug af disse

typer lægemidler hos patienter med nyreproblemer kan medføre en betydelig stigning i

kaliumindholdet i blodet, hvilket kan forårsage alvorlige bivirkninger.

Lægemidler, som oftest bruges til at undgå afstødning af transplanterede organer (sirolimus,

everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere). Se punktet “Advarsler og

forsigtighedsregler”.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID'er), herunder COX-2-hæmmere (lægemidler,

der virker betændelseshæmmende, og som anvendes til behandling af smerter eller leddegigt) og

Corodil forstærker stigningen af kalium i blodet, og nyrefunktionen kan derfor blive nedsat. I sjældne

tilfælde kan der forekomme akut nyresvigt, især hos patienter med nedsat nyrefunktion, f.eks. ældre

eller dehydrerede personer, herunder også patienter, der behandles med diuretika. NSAID'er nedsætter

også den blodtrykssænkende og/eller vanddrivende effekt af andre lægemidler mod forhøjet blodtryk.

Patienterne skal være tilstrækkeligt hydreret, og nyrefunktionen skal overvåges efter iværksættelse af

samtidig behandling og periodisk derefter.

Acetylsalicylsyre (anvendes til smertelindring).

Ved indtagelse af lithium (lægemiddel mod depression) kan lithiumkoncentrationen i blodet forøges,

og dermed øges risikoen for skadelige effekter.

Natriumaurothiomalat, som er et lægemiddel mod leddegigt, der gives i form af indsprøjtninger.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Hvis du samtidig tager en angiotensin II-receptorblokker (ARB) eller aliskiren (se også information

under overskrifterne “Tag ikke Corodil” og “Advarsler og forsigtighedsregler”).

Brug af Corodil sammen med alkohol

Indtagelse af alkohol sammen med dette lægemiddel kan øge den blodtrykssænkende effekt (og kan

derfor blandt andet forårsage svimmelhed, når du rejser dig op).

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller måske kan blive) gravid. Lægen vil normalt råde dig til

at holde op med at tage Corodil, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil råde

dig til at tage en anden medicin i stedet for Corodil. Du bør ikke tage Corodil i den tidlige graviditet, og

du må ikke tage det, hvis du er længere end tre måneder henne i graviditeten, da det kan skade dit barn

alvorligt, hvis du tager det i de sidste seks måneder af graviditeten.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Det frarådes, at du ammer dit

nyfødte barn (i de første uger efter fødslen), så længe du er i behandling med Corodil, især hvis dit barn

er født for tidligt.

Hvis du ønsker at amme et ældre barn, mens du er i behandling med Corodil, skal du tale med lægen om

fordele og risici ved brug af Corodil under amning i forhold til andre lægemidler.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Corodil kan give bivirkninger som svimmelhed og træthed. Dette kan påvirke din reaktionsevne

negativt. Du skal være opmærksom på dette, når du færdes i trafikken eller arbejder med værktøj eller

maskiner.

Corodil indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Corodil indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

3.

Sådan skal du tage Corodil

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Lægen har ordineret, hvor meget Corodil du skal tage. Generelt gælder følgende doseringer:

Voksne:

Forhøjet blodtryk (hypertension):

Startdosis: 5 mg op til højst 20* mg enalaprilmaleat (svarende til 2-8* tabletter Corodil 2,5 mg) én gang

dagligt afhængigt af sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen.

Hos nogle patienter kan en lavere startdosis være nødvendig (< 5 mg enalaprilmaleat).

Vedligeholdelsesdosis: 20* mg enalaprilmaleat dagligt op til en maksimal dosis på 40* mg

enalaprilmaleat dagligt.

Hjertesvigt/en forstyrrelse af hjertefunktionen (asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel):

På dag 1-3 er startdosis 2,5 mg enalaprilmaleat (svarende til én tablet Corodil 2,5 mg) én gang dagligt.

På dag 4-7 er dosis 5 mg enalaprilmaleat dagligt fordelt på to doser (svarende til én tablet Corodil 2,5

mg to gange dagligt).

Hvis behandlingen er veltolereret, øges dosis gradvist over 2-4 uger til den sædvanlige

vedligeholdelsesdosis på 20* mg enalaprilmaleat (fordelt på en eller to doser dagligt). Den maksimale

dosis er 40* mg enalaprilmaleat dagligt fordelt på to doser.

Lægen skal kontrollere blodtrykket, nyrefunktionen og kaliumniveauet i blodet inden og efter

behandlingen med Corodil.

Nedsat nyrefunktion:

Lægen vil normalt beslutte at forlænge tidsrummet mellem indtagelse af Corodil eller nedsætte dosis af

Corodil.

Startdosis: 2,5-10 mg enalaprilmaleat (svarende til 1-4 tabletter Corodil 2,5 mg) dagligt.

Brug til ældre:

Dosis afhænger af din nyrefunktion.

Brug til børn og unge:

Der foreligger kun få data om brugen af Corodil til børn og unge med forhøjet blodtryk (hypertension).

Startdosis:

- 2,5 mg (svarende til én tablet Corodil 2,5 mg) én gang dagligt til børn, der vejer 20-50 kg

- 5 mg (svarende til to tabletter Corodil 2,5 mg) én gang dagligt til børn, der vejer over 50 kg.

Vedligeholdelsesdosis: Den videre dosering tilpasses af lægen op til en maksimal dosis på 20* mg

enalaprilmaleat én gang dagligt til børn, der vejer 20-50 kg, og 40* mg enalaprilmaleat én gang dagligt

til børn, der vejer over 50 kg.

Det anbefales ikke at bruge Corodil til nyfødte og børn med nedsat nyrefunktion, da der ikke foreligger

nogen data.

* Til denne dosis findes der tabletter med en større mængde aktivt stof.

Sådan skal du tage tabletterne:

Tag tabletterne eller de halve tabletter med en rigelig mængde vand inden, under eller efter et måltid.

Delte tabletter skal opbevares tørt og beskyttet mod lys og fugt.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du opdager, at effekten af Corodil er for kraftig eller ikke er

kraftig nok.

Hvis du har taget for meget Corodil

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Corodil end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Symptomerne på overdosering omfatter ørhed eller svimmelhed på grund af fald i blodtrykket,

manglende evne til at bevæge sig (stupor), shock, forstyrrelse af saltbalancen i blodet eller kroppen

(elektrolytbalancen), nedsat nyrefunktion, hurtig vejrtrækning (hyperventilation), hurtig puls

(takykardi), hjertebanken, langsom puls (bradykardi), svimmelhed, angst og hoste.

Hvis du har glemt at tage Corodil

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, medmindre det

snart er tid til den næste dosis. I så fald skal du følge din sædvanlige doseringsplan.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Corodil

Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage Corodil. Afbryd ikke behandlingen tidligere, da dine

lidelser så vil komme igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Stop med at tage dette lægemiddel

, og søg læge, hvis du får kløe, udvikler et kraftigt hududslæt med

blærer og afskalning, får åndenød eller hvæsende vejrtrækning, og hvis du får hævelser i ansigt, hænder,

fødder, mund, hals eller øjne. Du kan være overfølsom over for lægemidlet.

Fortæl det til lægen,

hvis du lider af ondt i halsen, sår i munden, hyppige infektioner eller feber.

Fortæl det til lægen

, hvis du bemærker, at du bliver gul i huden eller i det hvide i øjnene, eller hvis du

har mavesmerter.

Andre bivirkninger omfatter:

Fortæl det til lægen, hvis en eller flere af følgende bivirkninger bliver alvorlige eller varer i mere end

nogle få dage.

Meget almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Tågesyn.

Svimmelhed.

Hoste.

Kvalme.

Usædvanlig træthed (asteni).

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

Hovedpine, depression.

Blodtrykssænkning (hypotension), herunder blodtryksfald, når du f.eks. rejser dig hurtigt fra

siddende eller liggende stilling, nogle gange ledsaget af svimmelhed (ortostatisk hypotension).

Pludseligt bevidsthedstab (synkope).

Brystsmerter.

Hjerterytmeforstyrrelser.

Knugende smerte i brystet (angina pectoris).

Hurtig puls (takykardi)

Åndenød (dyspnø).

Diarré, mavesmerter, smagsforstyrrelser.

Udslæt.

Udslæt, allergiske reaktioner med hævelse af arme og ben, ansigt, læber, tunge eller svælg

ledsaget af synke- eller vejrtrækningsbesvær.

Træthed.

Forhøjet kaliumniveau i blodet, som undertiden viser sig som muskelkramper, diarré, kvalme,

svimmelhed og hovedpine (hyperkaliæmi).

Øget mængde af nedbrydningsprodukter i blodserum (serumkreatinin).

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

Blodmangel som følge af mangel på røde blodlegemer (aplastisk anæmi) eller som følge af

nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi).

For lavt sukkerindhold i blodet med sultfornemmelse, svedtendens, svimmelhed og hjertebanken

(hypoglykæmi).

Forvirring, døsighed, søvnløshed, nervøsitet, prikkende, kløende eller snurrende fornemmelse

uden nogen årsag (paræstesi), fornemmelse af at rummet snurrer rundt (vertigo).

Hjertebanken, hjertetilfælde (myokardieinfarkt) eller slagtilfælde/hjerneinfarkt, også kaldet

hjerneblødning (apopleksi), eventuelt som følge af ekstremt blodtryksfald hos højrisikopatienter.

Svær betændelse i næsens slimhinder (rhinitis).

Ondt i halsen og hæshed.

Følelse af trykken for brystet som følge af muskelkramper i luftvejene (bronkospasme), anfald af

trykken for brystet som følge af muskelkramper og hævelse af slimhinderne i luftvejene, ofte

ledsaget af hoste og ophostning af slim ((bronkial) astma).

Tarmtilstopning (ileus)/betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) ledsaget af kraftige smerter i

den øverste del af maven, der stråler ud i ryggen, samt kvalme og opkastning.

Opkastning.

Fordøjelsesbesvær (dyspepsi) ledsaget af symptomer som mæthedsfornemmelse i den øverste del

af maven, mavesmerter, ræben, kvalme, opkastning og halsbrand.

Forstoppelse, appetitløshed, maveirritation, mundtørhed, mavesår.

Øget svedtendens (diaforese).

Kløe (pruritus).

Udslæt med kraftig kløe og blæredannelse (urticaria).

Hårtab.

Forstyrrelser i nyrefunktionen.

Nyresvigt.

For meget protein i urinen (proteinuri).

Manglende evne til at gennemføre samleje (impotens).

Muskelkramper.

Ansigtsrødme.

Summen for ørerne (tinnitus).

Ildebefindende.

Feber.

Øget mængde af et bestemt stof (urinstof) i blodet.

For lidt natrium i blodet (hyponatriæmi).

Sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

En forstyrrelse i blodets sammensætning (mangel på hvide blodlegemer) ledsaget af øget

modtagelighed for infektioner (neutropeni).

Fald i mængden af bestemte stoffer i blodet (hæmoglobin og hæmatokrit).

En forstyrrelse i blodets sammensætning (blodplademangel) ledsaget af blå mærker og

blødningstendens (trombocytopeni).

En meget alvorlig forstyrrelse i blodets sammensætning (mangel på hvide blodlegemer) ledsaget

af pludselig høj feber, meget øm hals og sår i munden (agranulocytose).

Hæmning af dannelsen af blod i knoglemarven (knoglemarvsdepression).

Fald i antallet af alle blodlegemer (pancytopeni).

Hævelse i ansigtet og lymfeknudeforstyrrelser (lymfadenopati).

Sygdom, hvor patientens eget væv nedbrydes (autoimmun sygdom).

Unormale drømme, søvnforstyrrelser.

Hvide og følelsesløse fingre og tæer (Raynauds syndrom).

Visse former for lungebetændelse (lungeinfiltrater, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni).

Betændelse i næseslimhinden kendetegnet ved tilstoppet næse, nysen og løbende næse (rhinitis).

Betændelse i mundslimhinden (stomatitis/after), betændelse i tungen.

Nedsat leverfunktion.

Leverbetændelse (hepatitis) ledsaget af gulsot (gulfarvning af huden eller øjnene), herunder

vævsdød (nekrose).

Forstyrrelser eller standsning af galdeudskillelsen (kolestase), herunder gulsot.

Udslæt med uregelmæssige røde (væskende) pletter (erythema multiforme (exsudativum)).

Svære overfølsomhedsreaktioner med (høj) feber, røde pletter på huden, ledsmerter og/eller

øjenbetændelse (Stevens-Johnsons syndrom).

Betændelse i huden ledsaget af afskalning af huden (eksfoliativ dermatitis).

Svær, akut (overfølsomheds-)reaktion ledsaget af feber og blærer på huden/afskalning af huden

(toksisk epidermal nekrolyse).

Pusholdige blærer (pemphigus).

Meget svær hudlidelse ledsaget af rødme, væskeansamlinger og afskalning på hele kroppen

(erytrodermi).

Nedsat urinudskillelse.

Udvikling af bryster hos mænd.

Øget mængde af visse stoffer i leveren (leverenzymer).

Øget mængde rødt galdefarvestof (bilirubin) i blodet.

Meget sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

Hævelse af tarmene (intestinalt angioødem).

Ikke kendt:

Frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data

Uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon (med psykiske kendetegn op til

krampeanfaldet eller koma).

Hudreaktioner kan være ledsaget af feber, betændelse i serøse hinder (der omgiver organerne i

bugen) (serositis), betændelse i blodkarrene (vaskulitis), muskelsmerter (myalgi) og

muskelbetændelse (myositis), ledsmerter (artralgi) og betændelse i leddene (arthritis), øget

mængde af antistoffer, øget blodsænkningsreaktion, udslæt og øget antal hvide blodlegemer

(eosinofili og leukocytose), udslæt, lysfølsomhed eller andre hudlidelser.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

PE-beholder

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod lys og fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Corodil indeholder:

Aktivt stof: enalaprilmaleat.

Hver tablet indeholder 2,5 mg enalaprilmaleat.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, lactosemonohydrat,

magnesiumstearat, povidon (K 30), natriumhydroxid.

Udseende og pakningsstørrelser

Tabletterne er hvide, ovale og hvælvede med delekærv på den ene side. Delekærven er kun beregnet til,

at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel. Tabletten kan ikke deles i lige store

doser.

Pakningsstørrelser: PE-beholdere med 20, 28, 30, 50, 56, 100 og 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

HEXAL A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark.

Fremstiller:

Lek d.d., Verovskova ulica 57, Ljubljana, 1526, Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 26. februar 2020

26. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Corodil, tabletter

0.

D.SP.NR.

08620

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Corodil

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

2,5 mg tabletter: Hver tablet indeholder 2,5 mg enalaprilmaleat.

5 mg tabletter: Hver tablet indeholder 5 mg enalaprilmaleat.

10 mg tabletter: Hver tablet indeholder 10 mg enalaprilmaleat.

20 mg tabletter: Hver tablet indeholder 20 mg enalaprilmaleat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

2,5 mg: Hver tablet indeholder 45,2 mg lactose (som lactosemonohydrat).

5 mg: Hver tablet indeholder 43,7 mg lactose (som lactosemonohydrat).

10 mg: Hver tablet indeholder 87,4 mg lactose (som lactosemonohydrat).

20 mg: Hver tablet indeholder 174,8 mg lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg

Hvid, oval, konveks tablet med delekærv.

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at

sluge. Tabletten kan ikke deles i lige store doser.

5 mg

Hvid, rund, konveks tablet med delekærv og mærket med GK2/GEA.

Tabletten kan deles i lige store doser.

10 mg

Hvid, rund, konveks tablet med delekærv og mærket med GEA/GL3.

Tabletten kan deles i lige store doser.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 1 af 22

20 mg

Hvid, rund, konveks tablet med delekærv og mærket med GEA/GM4.

Tabletten kan deles i lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension.

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Forebyggelse af symptomatisk hjerteinsufficiens hos patienter med asymptomatisk

nedsat funktion af venstre ventrikel (uddrivningsfraktion fra venstre ventrikel

35 %).

(Se pkt. 5.1)

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Absorption af enalaprilmaleat påvirkes ikke af fødeindtag.

Enalaprilmaleat kan tages uafhængigt af måltider, men skal indtages med rigelig væske.

Dosis bør fastsættes individuelt ud fra patientprofil (se pkt. 4.4) og blodtryksrespons.

Hypertension

Initialdosis spænder fra 5 til maksimalt 20 mg, afhængigt af graden af hypertension og

patientens tilstand (se nedenfor). Corodil gives en gang daglig.

Ved mild hypertension er den anbefalede initialdosis 5 til 10 mg.

Patienter med markant aktivt renin-angiotensin-aldosteronsystem (f.eks. renovaskulær

hypertension, salt- og/eller volumendepletering, hjertedekompensation eller alvorlig

hypertension) kan opleve udsædvanligt blodtryksfald efter initialdosis. Til sådanne

patienter anbefales en initialdosis på 5 mg eller mindre, og behandlingen bør initieres

under medicinsk overvågning.

Forudgående højdosis-diuretikabehandling kan forårsage volumendepletering og risiko for

hypotension, når behandlingen med enalaprilmaleat initieres. Til sådanne patienter

anbefales en initialdosis på 5 mg eller mindre.

Hvis det er muligt, bør diuretikabehandling seponeres 2-3 dage, før behandling med

Corodil indledes. Nyrefunktionen og serum-kalium bør overvåges.

Normal vedligeholdelsesdosis er 20 mg daglig. Den maksimale vedligeholdelsesdosis er 40

mg daglig.

Hjerteinsufficiens/asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel

Ved behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens, kan enalaprilmaleat gives i

kombination med eksisterende diuretikabehandling og hvis hensigtsmæssigt i kombination

med digitalis eller betablokkere.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 2 af 22

Initialdosis til patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens eller symptomatisk

dysfunktion af venstre ventrikel er 2,5 mg enalaprilmaleat, som skal gives under tæt

medicinsk overvågning for at fastslå den initiale påvirkning af blodtrykket.

Hvis der efter initiering af behandling af hjerteinsufficiens med enalaprilmaleat ikke

forekommer symptomatisk hypotension, eller hvis denne er blevet behandlet effektivt, bør

dosis gradvist sættes op til den normale vedligeholdelsesdosis på 20 mg, der kan gives som

en enkelt dosis daglig eller fordelt på to doser daglig, alt efter hvad der bedst tolereres af

patienten.

Dosis bør titreres over en periode på 2 til 4 uger. Den maksimale dosis er 40 mg daglig

fordelt på to doser.

Tabel 1: Anbefalet dosistitrering af enalaprilmaleat til patienter med

hjerteinsufficiens/asymptomatisk dysfunktion af venstre ventrikel:

UGE

DOSIS

mg/dag

Uge 1

Dag 1-3: 2,5 mg/dag* i en enkelt dosis

Dag 4-7: 5 mg/dag fordelt på to doser

Uge 2

10 mg/dag i en enkelt dosis eller fordelt på to doser

Uge 3 og 4

20 mg/dag i en enkelt dosis eller fordelt på to doser

*Særlig forsigtighed bør udvises for patienter med nedsat nyrefunktion eller ved brug af

diuretika (se pkt. 4.4).

Blodtryk og nyrefunktion bør overvåges nøje både inden og efter påbegyndelse af

behandling med enalaprilmaleat (se pkt. 4.4), da hypotension og (sjældnere) deraf følgende

nyresvigt er rapporteret.

For patienter i diuretikabehandling, bør diuretikadosen om muligt nedsættes inden

påbegyndelse af behandling med enalaprilmaleat. Forekomsten af hypotension efter

enalapril initialdosis er ikke ensbetydende med, at hypotension vil forekomme under

kronisk behandling med enalaprilmaleat og udelukker ikke fortsat brug af lægemidlet.

Serum-kalium og nyrefunktionen bør også overvåges.

Dosering ved nedsat nyrefunktion

Generelt bør intervallerne mellem administration af enalapril forlænges og/eller dosis bør

nedsættes.

Tabel 2: Dosering ved nedsat nyrefunktion

Kreatininclearance (CrCl)

ml/min

Initialdosis

mg/dag

30 < CrCl < 80 ml/min

5-10 mg

10 < CrCl ≤ 30 ml/min

2,5 mg

CrCl ≤ 10 ml/min

2,5 mg på dialysedage*

*Se pkt. 4.4, Enalaprilat er dialyserbart. De dage, hvor patienten ikke er i dialyse, bør

dosis tilpasses blodtryksrespons.

Ældre

Dosis skal være i overensstemmelse med den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4).

dk_hum_30538_spc.doc

Side 3 af 22

Pædiatrisk population

Til patienter, der kan sluge tabletter, bør dosis tilpasses individuelt i overensstemmelse

med patientprofil og blodtryksrespons. Den anbefalede initialdosis er 2,5 mg til patienter,

der vejer fra 20 til 50 kg, og 5 mg til patienter, der vejer ≥50 kg. Corodil gives en gang

daglig. Dosis afpasses patientens behov med maksimalt 20 mg daglig til patienter fra 20 til

50 kg og 40 mg til patienter på ≥50 kg (se pkt. 4.4).

Enalaprilmaleat anbefales ikke til nyfødte og til børn med glomerulær filtrationshastighed

< 30 ml/min/1,73 m², da der ikke foreligger nogen data herfor.

Administration

Oral anvendelse

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller over for andre ACE-hæmmere.

Angioødem efter tidligere ACE-hæmmerbehandling

Arveligt eller idiopatisk angioødem

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Samtidig brug af Corodil og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

Samtidig behandling med sacubitril/valsartan. Corodil-behandling må ikke initieres

tidligere end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent i ukomplicerede hypertensive patienter. For

hypertensive patienter, der får enalaprilmaleat, er der større risiko for, at symptomatisk

hypotension indtræder, hvis patienten er volumendepleteret, f.eks. efter diuretika-

behandling, saltrestriktiv diæt, dialyse, diarré eller opkastning (se pkt. 4.5 og 4.8). Det er

hovedsageligt set hos patienter med alvorlig hjerteinsufficiens med eller uden associeret

nyreinsufficiens. Dette forekommer mest sandsynligt hos patienter i højdosisbehandling

med loop diuretika eller patienter med hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos disse

patienter bør behandling indledes under medicinsk overvågning, og patienterne bør

overvåges nøje, når enalaprilmaleat- og/eller diuretikadosis bliver justeret. Lignende

betragtninger gælder også for patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær

lidelse, hos hvem drastisk fald i blodtrykket kan resultere i myokardieinfarkt eller

cerebrovaskulært tilfælde.

Hvis der udvikles hypotension, lægges patienten i rygleje og genoprettelse af volumen i

form af intravenøs natrumchloridinfusion kan være nødvendig. Forbigående

hypotensionsrespons er ikke en kontraindikation for fortsat behandling, der sædvanligvis

kan genoptages uden problemer, når blodtrykket er steget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, der har normalt eller lavt blodtryk, kan der

forekomme yderligere sænkning af systemisk blodtryk med enalaprilmaleat. Denne

virkning er forudsigelig og sædvanligvis ikke årsag til afbrydelse af behandlingen. Hvis

hypotension bliver symptomatisk, kan en dosisreduktion og/eller seponering af diuretika

og/eller enalaprilmaleat blive nødvendigt.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 4 af 22

Aorta- eller mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som det gælder for alle vasodilatorer, bør ACE-hæmmere anvendes med forsigtighed til

patienter med venstre ventrikelklap- og udløbsobstruktion og undgås i tilfælde af

kardiogent shock og hæmodynamisk signifikant obstruktion.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 80 ml/min) bør initiationsdosis af

enalaprilmaleat justeres i overensstemmelse med patientens kreatininclearance (se pkt. 4.2)

og efterfølgende i overensstemmelse med patientens behandlingsrespons. Regelmæssig

overvågning af kalium og kreatinin er normal medicinsk praksis for disse patienter.

Nyreinsufficiens har været rapporteret i forbindelse med enalaprilmaleat hovedsageligt hos

patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom inkl.

nyrearteriestenose. Hvis det opdages i tide og behandles hensigtsmæssigt, vil

nyreinsufficiens forbundet med enalaprilmaleatbehandling normalt være reversibel.

Visse hypertensive patienter, tilsyneladende uden eksisterende nyresygdom, har udviklet

stigning af urinstof i blodet og kreatinin, når enalaprilmaleat er givet sammen med

diuretika. Denne situation kan føre til reduktion af dosis af enalaprilmaleat og/eller

seponering af diuretika og vække mistanke om underliggende nyrearteriestenose (se pkt.

4.4, Renovaskulær hypertension).

Renovaskulær hypertension

Der er en øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med

bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enligt fungerende nyre behandles

med ACE-hæmmere. Tab af nyrefunktion kan forekomme med kun mindre ændringer i

serum-kreatinin. Hos disse patienter bør behandlingen indledes under tæt medicinsk

overvågning med lave doser, omhyggelig dosistitrering og overvågning af nyrefunktionen.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaringer med hensyn til administration af enalaprilmaleat til patienter med

nylig overstået nyretransplantation. Behandling med enalaprilmaleat anbefales derfor ikke.

Nedsat leverfunktion

ACE-hæmmere er i sjældne tilfælde blevet associeret med et syndrom, der starter med

kolestatisk gulsot eller hepatitis og udvikler sig til fulminant levernekrose og (nogle gange)

dødsfald. Årsagerne til dette syndrom er ikke fundet. Patienter, der behandles med ACE-

hæmmere, og som udvikler gulsot eller markante stigninger i leverenzymer bør stoppe

behandlingen og modtage hensigtsmæssig medicinsk opfølgning.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er observeret hos patienter

behandlet med ACE-hæmmere. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden andre

komplicerende faktorer er neutropeni sjælden. Enalaprilmaleat bør gives med megen

forsigtighed til patienter med kollagen karsygdom, eller som samtidig er i behandling med

immunosuppressiva, allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse

komplicerende faktorer, især ved tidligere nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter

udviklede alvorlige infektioner, der i nogle få tilfælde ikke responderede på intensiv

antibiotikabehandling. Hvis enalaprilmaleat gives til sådanne patienter, anbefales det at

dk_hum_30538_spc.doc

Side 5 af 22

foretage periodisk tælling af hvide blodlegemer, og patienterne bør anvises til at rapportere

ethvert tegn på infektion.

Overfølsomhed/angioødem

Sjældne tilfælde af angioødem af ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller svælg

er rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere inkl. enalaprilmaleat. Dette kan

forekomme når som helst under behandlingen. I sådanne tilfælde bør behandling med

enalaprilmaleat seponeres omgående, og omhyggelig monitorering af patienten bør

iværksættes for at sikre, at symptomerne er fuldstændigt forsvundne, før patienten

udskrives. Selv i tilfælde, hvor hævelserne er begrænset til tungen uden åndedrætsbesvær,

kan det være nødvendigt at holde patienten til forlænget observation, da behandling med

antihistaminer og kortikosteroider ikke altid er tilstrækkeligt.

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af dødsfald forårsaget af angioødem

associeret med larynx- eller tungeødem. Patienter med beskadigelse af tunge, glottis eller

larynx vil sandsynligt opleve åndedrætsbesvær, især i tilfælde af tidligere luftvejs-

operationer. I tilfælde hvor beskadigelse af tunge, glottis eller larynx sandsynliggør

obstruktion af luftvejene, bør passende behandling, der kan omfatte subkutan injektion af

adrenalin opløsning 1:1000 (0,3 ml-0,5 ml) og/eller indgreb for at sikre frie luftveje

omgående iværksættes.

Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er kontraindiceret grundet den

øgede risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke initieres tidligere

end 36 timer efter sidste dosis af Corodil. Behandling med Corodil må ikke initieres

tidligere end 36 timer efter sidste dosis af sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.5).

Samtidig brug af ACE-hæmmere med racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) og vildagliptin kan føre til en øget risiko for angioødem (f.eks.

hævelse af luftveje eller tunge, med eller uden nedsat respiratorisk funktion) (se pkt. 4.5).

Der skal udvises forsigtighed ved start af behandling med racecadotril, mTOR-hæmmere

(f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus) og vildagliptin hos en patient, der i forvejen

behandles med en ACE-hæmmer.

Der er rapporteret om større hyppighed af angioødem hos negroide patienter behandlet

med ACE-hæmmere end hos andre patienter.

Patienter med tidligere angioødem uden relation til behandling med ACE-hæmmere kan

have større risiko for at få angioødem under behandling med en ACE-hæmmer (se også

pkt. 4.3).

Anafylaktiske reaktioner under hymenoptera desensibilisering

Under desensibilisering med hymenoptera har patienter i samtidig behandling med ACE-

hæmmer i sjældne tilfælde oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse reaktioner

blev undgået ved midlertidigt ophør af ACE-hæmmer forud for hver desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner under LDL aferese

Under LDL (Low Density Lipoproteiner) aferese med dextransulfat, har patienter i

samtidig ACE-hæmmerbehandling i sjældne tilfælde oplevet livstruende anafylaktiske

reaktioner. Disse reaktioner blev undgået ved midlertidig undladelse af ACE-hæmmer

forud for hver aferese.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 6 af 22

Patienter i hæmodialyse

Der er rapporteret om anafylaktiske reaktioner hos patienter i dialysebehandling med

højpermeable membraner (f.eks. AN69

) og samtidig ACE-hæmmerbehandling. For disse

patienter bør det overvejes at bruge en anden type dialysemembran eller en anden klasse af

antihypertensiva.

Diabetespatienter

For patienter i behandling med oral antidiabetika eller insulin, bør blodsukkerkontrollen

nøje overvåges, særligt i den første måned med ACE-hæmmerbehandling (se pkt. 4.5).

Hoste

Hoste er blevet rapporteret i forbindelse med brug af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk

for hosten, at den er non-produktiv, vedholdende og forsvinder efter seponering af

behandlingen. ACE-hæmmerinduceret hoste bør betragtes som en differentieldiagnose ved

hoste.

Kirurgi/anæstesi

Enalapril blokerer dannelsen af angiotensin II sekundært til kompensatorisk reninfrigivelse

hos patienter, der skal have foretaget større kirurgiske indgreb eller er under anæstesi med

stoffer, som forårsager hypotension. Hvis hypotension opstår og menes at være en følge af

denne mekanisme, kan det korrigeres ved volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Der er observeret stigninger i serum-kalium hos nogle patienter i behandling med ACE-

hæmmere, inklusive enalapril. ACE-hæmmere kan forårsage hyperkaliæmi fordi de

hæmmer frigivelsen af aldosteron. Virkningen er normalt ikke signifikant hos patienter

med normal nyrefunktion. Dog kan hyperkaliæmi opstå hos patienter med nedsat

nyrefunktion, forværring af nyrefunktion, ældre patienter over 70 år, patienter med

diabetes mellitus, interkurrente tilstande, særligt dehydrering, akut kardiel

dekompensation, metabolisk acidose og hos patienter, der tager kaliumtilskud (inklusiv

salterstatninger), kaliumbesparende diuretika (spironolacton, eplerenon, triamteren eller

amilorid), eller hos patienter, der tager andre lægemidler, der er associeret med stigninger i

serum-kalium (f.eks. heparin, trimethoprim eller co-trimoxazol, også kendt som

trimethoprim/sulfamethoxazol) og især aldosteron antagonister eller angiotension-

receptorblokkere. Anvendelse af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller

kaliumholdige salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serum-kalium, særligt

hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan forårsage alvorlige arytmier, der

i nogle tilfælde er fatale. Hvis samtidig brug af enalapril og et af ovennævnte præparater

vurderes at være hensigtsmæssig, bør det ske med forsigtighed og hyppig kontrol af

serumkalium. Kaliumbesparende diuretika og angiotensin-receptorblokkere skal anvendes

med forsigtighed hos patienter, der behandles med ACE-hæmmere, og serum kalium og

nyrefunktion bør monitoreres (se pkt. 4.5).

Lithium

Kombinationen af lithium og enalapril er generelt ikke anbefalet (se pkt. 4.5).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

dk_hum_30538_spc.doc

Side 7 af 22

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Lactose

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i

det væsentlige natriumfri.

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring for effekt og sikkerhed ved anvendelse til hypertensive børn < 6

år og ingen erfaring til andre indikationer. Der er begrænset farmakokinetisk data på børn

over to måneder (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2). Enalaprilmaleat anbefales ikke til andre

indikationer end hypertension.

Enalaprilmaleat anbefales ikke til nyfødte og børn med glomerulær filtrationsrate < 30 ml/

min/1,73 m², da der ikke foreligger nogen data herpå (se pkt. 4.2).

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Etniske forskelle

Ligesom andre ACE-hæmmere er enalaprilmaleat tilsyneladende mindre effektiv til

sænkning af blodtrykket hos negroide end hos ikke-negroide personer, muligvis pga.

højere forekomst af lavrenintilstande i den negroide hypertensive befolkningsgruppe.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

ACE-hæmmere svækker diuretika-induceret tab af kalium. Selvom serum kalium normalt

forbliver inden for normalområdet, kan hyperkaliæmi opstå hos nogle patienter behandlet

med enalapril. Kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren

eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger kan føre til signifikante

stigninger i serum-kalium. Der skal også udvises forsigtighed, når enalapril bliver

dk_hum_30538_spc.doc

Side 8 af 22

administreret samtidig med andre midler, der øger serum kalium, såsom trimethoprim og

co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), da trimethoprim er kendt for at virke som

et kaliumbesparende diuretikum, som amilorid. Derfor er kombinationen af enalapril med

de ovennævnte lægemidler ikke anbefalet. Hvis samtidig anvendelse er indiceret, bør

anvendelse ske med forsigtighed og med hyppig kontrol af serum-kalium (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Forudgående højdosisbehandling med diuretika kan resultere i volumendepletering og en

risiko for hypotension, når behandling med enalapril initieres (se pkt. 4.4). Den

hypotensive virkning kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge væske- og

saltindtag eller ved at initiere behandlingen med en lav dosis enalapril.

Lægemidler, der øger risikoen for angioødem

Samtidig brug af ACE-hæmmere med sacubitril/valsartan er kontraindiceret, da dette øger

risikoen for angioødem (se pkt. 4.3 og 4.4). Samtidig brug af ACE-hæmmere med

racecadotril, mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus) og vildagliptin

kan føre til en øget risiko for angioødem (se pkt. 4.4).

Andre antihypertensiva

Samtidig brug af disse præparater øger den blodtrykssænkende virkning af enalapril.

Samtidig brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer kan yderligere

reducere blodtrykket.

Lithium

Reversible stigninger i serum-lithiumkoncentration og -toksicitet er rapporteret ved

samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan

yderligere forøge lithiumkoncentrationen og forøge risikoen for lithium-toksicitet ved

anvendelse af ACE-hæmmere. Samtidig brug af enalapril og lithium anbefales ikke, men

hvis kombinationen er nødvendig, skal der foretages nøje overvågning af serum-lithium-

koncentrationen (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/

anæstetika/narkotika

Samtidig brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med ACE-

hæmmere kan resultere i yderligere blodtrykssænkning (se pkt. 4.4).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive

cyklooxygenase-2-hæmmere (COX-2-hæmmere)

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), herunder selektive

cyklooxygenase-2-hæmmere (COX-2-hæmmere), kan reducere virkningen af diuretika og

andre antihypertensiva. Derfor kan den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister eller ACE-hæmmere være nedsat ved samtidig brug af NSAID,

herunder selektive COX-2-hæmmere.

Samtidig administration af NSAID (inklusive COX-2-hæmmere) og angiotensin II-

receptorantagonister eller ACE-hæmmere har en additiv virkning på stigningen af serum-

kalium og kan svække nyrefunktionen. Disse virkninger er sædvanligvis reversible. I

sjældne tilfælde kan der forekomme akut nyreinsufficiens, specielt hos patienter med

nedsat nyrefunktion (som f.eks. ældre eller dehydrerede patienter, herunder patienter, der

behandles med diuretika). Kombinationen bør derfor administreres med forsigtighed hos

patienter med kompromitteret nyrefunktion. Patienterne skal være tilstrækkeligt hydreret,

dk_hum_30538_spc.doc

Side 9 af 22

og nyrefunktionen skal overvåges efter iværksættelse af samtidig behandling og periodisk

derefter.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 10 af 22

Guld

Der er rapporteret om sjældne tilfælde af nitritoide reaktioner (symptomerne inkluderer

ansigtsrødmen, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter i samtidig behandling med

injicerbart guld (natriumaurothiomalat) og ACE-hæmmere, herunder enalaprilmaleat.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske stoffer) kan give en øget blodsukkersænkende

virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen synes mest sandsynligt i de første

uger af en kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og

4.8).

Ciclosporin

Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og ciclosporin.

Monitorering af serum kalium anbefales.

Heparin

Hyperkaliæmi kan forekomme under samtidig brug af ACE-hæmmere og heparin.

Monitorering af serum kalium anbefales.

Alkohol

Alkohol forstærker ACE-hæmmeres hypotensive virkning.

Acetylsalicylsyre, thrombolytika og β-blokkere

Enalapril kan uden risiko administreres samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske

doser), thrombolytika og β-blokkere.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til anden

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og anden

antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 11 af 22

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi)

(se pkt. 5.3). Der er set maternel oligohydramnion, der formodentlig afspejler nedsat føtal

nyrefunktion, og som kan resultere i kontraktur af lemmer, kraniofaciale misdannelser og

hypoplastisk lungeudvikling. Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje

trimester anbefales ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre

har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser, at enalapril udskilles i modermælken i meget lave

koncentrationer (se pkt. 5.2). Selvom disse koncentrationer synes at være uden klinisk

relevans, kan det ikke anbefales at anvende Corodil hos mødre, der ammer et præmaturt barn

eller et nyfødt barn i dets første leveuger, da der er en hypotetisk risiko for kardiovaskulære

og renale effekter, og fordi den kliniske erfaring hermed ikke er tilstrækkelig. Hvis der er tale

om et ældre barn, kan det overvejes at behandle moderen med Corodil, hvis behandlingen er

nødvendig for hende, og hvis barnet overvåges for bivirkninger.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal det tages i betragtning, at der lejlighedsvis

kan forekomme svimmelhed eller træthed.

4.8

Bivirkninger

Der er rapporteret om følgende bivirkninger ved enalapril i kliniske studier og efter

markedsføringen:

Tabel 3: Bivirkninger ved enalapril

System-

organ-

klasse

Meget

almindelig

(

1/10)

Almindelig

(

1/100 til <

1/10)

Ikke

almindelig

(

1/1.000 til

< 1/100)

Sjælden

(

1/10.000 til

< 1/1.000)

Meget

sjælden

(<

1/10.000)

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra

forhåndenv

ærende

data)

Blod og

lymfesyste

m

Anæmi

(inklusive

aplastisk og

hæmolytisk

anæmi)

Neutropeni,

fald i

hæmoglobin,

fald i

hæmatokrit,

trombocytopen

agranulocytose

, knogle-

marvs-

suppression,

pancytopeni,

lymfadenopati,

autoimmune

sygdomme

Det

endokrine

Uhensigtsm

æssig

dk_hum_30538_spc.doc

Side 12 af 22

system

produktion

antidiuretisk

hormon

(SIADH)

Metabolis

me og

ernæring

Hypoglykæm

i (se pkt. 4.4)

Psykiske

forstyrrels

er

Depression

Forvirring,

insomni,

nervøsitet.

Abnorme

drømme,

søvnforstyrrels

Nervesyste

met

Svimmelh

Hovedpine,

synkope,

smagsforstyrrels

Døsighed,

paræstesi,

vertigo

Øjne

Sløret syn

Øre og

labyrint

Tinnitus

Hjerte

Bryst-smerter,

rytme-

forstyrrelser,

angina pectoris,

takykardi

Palpitationer,

myokardie-

infarkt eller

slagtilfælde*,

eventuelt

sekundært til

udtalt hypo-

tension hos

højrisiko-

patienter (se

pkt. 4.4)

Vaskulære

sygdomme

Hypotension

(inklusive

ortostatisk

hypo-tension)

Rødmen,

ortostatisk

hypotension

Raynauds

syndrom

Luftveje,

thorax og

mediastinu

m

Hoste

Dyspnø

Rinorré,

ømhed i

halsen og

hæshed,

bronko-

spasme/

astma

Lunge-

infiltrater,

rhinitis,

allergisk

alveolitis/

eosinofil

pneumoni

Mave-

tarm-

kanalen

Kvalme

Diarré,

mavesmerter

Ileus,

pankreatitis,

opkastning,

dyspepsi,

obstipation,

anoreksi,

gastrisk

irritation,

mundtørhed,

ulcus

pepticum

Stomatitis/

aftøse

ulcerationer,

glossitis.

Intestinal

angioøde

Lever og

galdeveje

Leversvigt,

hepatitis -

enten hepato-

dk_hum_30538_spc.doc

Side 13 af 22

cellulær eller

kolestatisk

hepatitis,

hepatitis

inklusive

nekrose,

kolestase

(herunder

gulsot)

Hud og

subkutane

væv

Udslæt, overføl-

somhed/

angioødem,

angioødem i

ansigt,

ekstremiteter,

læber, tunge,

glottis og/eller

larynx er

rapporteret (se

pkt. 4.4)

Diaforese,

pruritus,

urticaria,

alopeci

Erythema

multiforme,

Stevens-

Johnsons

syndrom,

eksfoliativ

dermatitis,

toksisk

epidermal

nekrolyse,

pemphigus,

erytrodermi.

Der er

rapporteret

om et

symptom-

kompleks,

som kan

omfatte

enkelte eller

samtlige af

følgende

symptomer:

feber,

serositis,

vaskulitis,

myalgi/

myositis,

artralgi/arthri

tis, en positiv

ANA,

forhøjet

ESR,

eosinofili og

leukocytose

Udslæt, lys-

følsomhed

eller andre

dermatologis

manifestatio

ner kan

forekomme.

Knogler,

led,

muskler

og

bindevæv

Muskelkramp

Nyrer og

urinveje

Nyre-

dysfunktion,

nyresvigt,

proteinuri

Oliguri

Det

reprodukti

ve system

og

mammae

Impotens

Gynækomasti.

Almene

symptome

Asteni

Træthed

Utilpashed,

feber

dk_hum_30538_spc.doc

Side 14 af 22

r og

reaktioner

på admini-

strations-

stedet

Under-

søgelser

Hyperkaliæmi,

stigninger i

serum-kreatinin

Øget urinstof

i blodet,

hyponatriæmi

Øgede lever-

enzymer, øget

serum-

bilirubin

* Under kliniske forsøg var incidensraterne i placebo- og kontrolgruppen sammenlignelige.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 15 af 22

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænsede data tilgængelige med hensyn til overdosering for mennesker. De

hyppigst observerede tegn på overdosering er indtil videre hypotension, startende ca. 6

timer efter indtagelse af tabletterne samtidig med blokering af renin-angiotensinsystemet

og stupor.

Symptomer i forbindelse med en overdosering af ACE-hæmmere er bl.a. kredsløbsshock,

elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, hjertebanken, bradykardi,

svimmelhed, angst og hoste. Efter indtagelse af 300 og 440 mg enalapril er fundet ena-

laprilat-serum-koncentrationer, der var henholdsvis 100 og 200 gange højere end, hvad der

normalt ses efter terapeutiske doser.

Den anbefalede behandling af overdosering er intravenøs natriumchloridopløsning. Hvis

hypotension opstår, skal patienten lægges i rygleje. Hvis muligt kan behandling med

angiotensin II infusion og/eller intravenøse katekolaminer også overvejes. Hvis indtaget er

nyligt, tages foranstaltninger til at eliminere enalaprilmaleat (f.eks. opkastning,

mavelavement, administration af absorberende stof og natriumsulfat). Enalaprilat kan

fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4). Pacemakerbehandling er

indiceret til behandlingsresistent bradykardi. Vitale parametre, serumelektrolytter og

kreatininkoncentrationen bør monitoreres løbende.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 02. ACE-hæmmer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Corodil (enalaprilmaleat) er maleatsaltet af enalapril, et derivat af to aminosyrer, L-alanin og

L-prolin. Angiotensinkonverterende enzym (ACE) er en peptidyldipeptidase, som

katalyserer konverteringen af angiotensin I til pressorsubstansen angiotensin II. Efter

absorption hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE. Hæmning af ACE

resulterer i nedsat plasmaangiotensin II, som medfører øget plasmareninaktivitet (pga.

fjernelse af negativ feedback for reninfrigivelse) og nedsat aldosteronsekretion.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 16 af 22

ACE er identisk med kinase II. Dermed blokerer enalapril nedbrydning af bradykinin, et

potent vasodepressorpeptid. Betydningen af dette for den terapeutiske virkning af enalapril er

imidlertid endnu ikke belyst.

Virkningsmekanisme

Selvom enalaprilmaleats blodtrykssænkende mekanisme menes primært at være suppression

af renin-angiotensin-aldosteronsystemet, virker enalapril også antihypertensivt hos patienter

med lav-reninhypertension.

Farmakodynamisk virkning

Anvendelse af enalapril til patienter med hypertension resulterer i nedsættelse af både

liggende og stående blodtryk uden at øge pulsen signifikant.

Symptomatisk postural hypotension forekommer sjældent. Hos visse patienter kan det tage

adskillige ugers behandling før optimal blodtrykssænkning er opnået. Pludseligt ophør med

enalapril har ikke været forbundet med hurtig stigning i blodtrykket.

Effektiv inhibering af ACE-aktiviteten indtræder typisk 2-4 timer efter oral administration af

en individuel dosis enalapril. Begyndende antihypertensiv effekt ses sædvanligvis efter

1 time med maksimal sænkning af blodtrykket 4-6 timer efter administration. Varigheden af

effekten er dosisrelateret. Ved anbefalede doser er det imidlertid set, at den antihypertensive

og hæmodynamiske effekt varer i mindst 24 timer.

I hæmodynamiske undersøgelser med enalapril hos patienter med essentiel hypertension var

nedsættelsen af blodtrykket ledsaget af en reduktion i perifere arteriemodstand med øget

slagvolumen samt en lille eller ingen ændring i pulsen. Efter indtagelse af enalapril sås der

øgning i renal gennemblødning, og den glomerulære filtreringshastighed forblev uændret.

Der sås ingen tegn på natrium- eller væskeretention. Hos patienter med lav filtrerings-

hastighed før behandlingsstart blev denne typisk øget.

I korterevarende kliniske undersøgelser af diabetikere og ikke-diabetikere med nyresygdom

sås fald i albuminuri, urinudskillelse af IgG og totalprotein i urinen efter administration af

enalapril.

Ved samtidig administration med thiazid-diuretika er den blodtrykssænkende virkning af

enalapril som minimum additiv. Enalaprilmaleat kan reducere eller forebygge udvikling af

thiazidinduceret hypokaliæmi.

Hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med digitalis og diuretika er enalapril

(oralt eller parenteralt) forbundet med reduktion af perifere modstand og blodtryk.

Slagvolumen blev øget, mens pulsen faldt (sædvanligvis forhøjet hos patienter med

hjerteinsufficiens). Lungekapillærtrykket blev også reduceret. Tolerancen over for motion og

sværhedsgraden af hjerteinsufficiens, målt efter kriterier fastsat af New York Heart

Association, forbedredes. Disse virkninger blev bevaret ved kronisk behandling.

Hos patienter med mildt til moderat hjerteinsufficiens forsinkede enalapril den progressive

hjerteudvidelse/-forstørrelse og hjerteinsufficiens. Dette blev målt som reduceret volumen af

venstre ventrikel, diastolisk og systolisk volumen samt forbedret uddrivningsfraktion.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS)

dk_hum_30538_spc.doc

Side 17 af 22

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and

in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus

og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renale og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Klinisk virkning og sikkerhed

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

forebyggelsesundersøgelse) undersøgte en population med asymptomatisk venstre ventrikel

dysfunktion (LVEF < 35 %). 4228 patienter blev randomiseret til at få enten placebo (n=

2117) eller enalapril (n= 2111). I placebogruppen fik 818 patienter hjerteinsufficiens eller

døde (38,6 %) i sammenligning med 630 i enalaprilgruppen (29,8 %) (risikoreduktion: 29 %;

95 % CI; 21-36 %; p < 0,001). 518 patienter i placebogruppen (24,5 %) og 434 i enalapril-

gruppen (20,6 %) døde eller blev indlagt på grund af ny eller forværret hjerteinsufficiens

(risikoreduktion 20 %; 95 % CI; 9-30 %; p < 0,001).

En randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret multicenterundersøgelse (SOLVD

behandlingsundersøgelse) undersøgte en population med symptomatisk kongestiv

hjerteinsufficiens grundet systolisk dysfunktion (uddrivningsfraktion < 35 %). 2569

patienter, som fik konventionel behandling for hjerteinsufficiens, blev randomiseret til at

modtage enten placebo (n= 1284) eller enalapril (n= 1285). Der var 510 dødsfald i

placebogruppen (39,7 %) sammenlignet med 452 i enalaprilgruppen (35,2 %)

(risikoreduktion: 16 %; 95 % CI; 5-26 %; p= 0,0036). Der var 461 kardiovaskulære dødsfald

i placebogruppen sammenlignet med 399 i enalaprilgruppen (risikoreduktion: 18 %; 95 %

CI; 6-28 %; p < 0,002), hovedsageligt grundet fald i dødsfald på grund af progressiv

hjerteinsufficiens (251 i placebogruppen sammenlignet med 209 i enalaprilgruppen,

risikoreduktion: 22 %; 95 % CI; 6-35 %).

Færre patienter døde eller blev indlagt for forværret hjerteinsufficiens (736 i placebogruppen

og 613 i enalaprilgruppen, risikoreduktion; 26 %; 95 % CI; 18-34 %; p < 0,0001). Generelt i

SOLVD-undersøgelsen hos patienter med venstre ventrikel dysfunktion reducerede

dk_hum_30538_spc.doc

Side 18 af 22

enalaprilmaleat risikoen for myokardieinfarkt med 23 % (95 % CI; 11-34 %; p < 0,001) og

reducerede risikoen for indlæggelse på grund af ustabil angina pectoris med 20 % (95 % CI;

9-29 %; p < 0,001).

Pædiatrisk population

Der er begrænsede erfaringer med anvendelse til hypertensive pædiatriske patienter > 6 år. I

en klinisk undersøgelse med 110 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en

legemsvægt > 20 kg og en glomerulær filtreringshastighed > 30 ml/min/1,73 m² fik patienter,

som vejede < 50 kg, enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg enalapril daglig, og patienter, som

vejede > 50 kg, fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg enalapril daglig. Enalapriladministration

en gang daglig nedsatte dosisafhængigt trough-blodtryk. Den dosisafhængige

antihypertensive virkning af enalapril var konstant i alle undergrupper (alder, Tanner-niveau,

køn, race). De laveste undersøgte doser, 0,625 mg og 1,25 mg svarende til gennemsnitligt

0,02 mg/kg en gang daglig, syntes ikke at give konstant antihypertensiv virkning. Den

maksimale undersøgte dosis var 0,58 mg/kg (op til 40 mg) en gang daglig.

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter er ikke forskellig fra den, som ses hos voksne

patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Enalapril absorberes hurtigt efter oral indgift med maksimale serumkoncentrationer af

enalapril i løbet af 1 time. Baseret på fund i urin er graden af absorberet enalapril fra oral

enalaprilmaleat ca. 60 %. Absorptionen af oral enalapril påvirkes ikke af tilstedeværelsen af

føde i mave-tarm-kanalen.

Efter absorption hydrolyseres oralt indgivet enalapril hurtigt og i stort omfang til

enalaprilat, en potent ACE-hæmmer. Maksimale serumkoncentrationer af enalaprilat opnås

ca. 4 timer efter oral indgift af enalapril. Den effektive halveringstid for akkumulation af

enalaprilat efter gentagne orale doser enalapril er 11 timer. Hos personer med normal

nyrefunktion opnås steady-state serumkoncentrationer af enalaprilat efter 4 dages

behandling.

Fordeling

Ved de koncentrationer, som er terapeutisk relevante, overstiger bindingen af enalaprilat til

humane plasmaproteiner ikke 60 %.

Biotransformation

Ud over omdannelse til enalaprilat er der ingen tegn på signifikant metabolisme af enalapril.

Elimination

Udskillelse af enalaprilat er primært renal. De primære komponenter i urinen er enalaprilat,

dette gælder ca. 40 % af dosis og uomdannet enalapril (ca. 20 %).

Nyreinsufficiens

Eksponering for enalapril og enalaprilat øges for patienter med nyreinsufficiens. Hos

patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (kreatininclearance 40-60 ml/min) var

steady-state AUC for enalaprilat ca. to gange større end hos patienter med normal

nyrefunktion efter administration af 5 mg en gang daglig. Hos patienter med alvorlig

nyreinsufficiens (kreatininclearance < 30 ml/min) blev AUC ca. 8 gange større. Med denne

grad af nyreinsufficiens og efter flere doser af enalaprilmaleat forlænges den effektive

dk_hum_30538_spc.doc

Side 19 af 22

halveringstid, og steady-state opnås senere (se pkt. 4.2). Enalaprilat kan fjernes fra det

systemiske kredsløb ved hæmodialyse. Dialyseclearance er 62 ml/min.

Pædiatrisk population

En flerdosis farmakokinetisk undersøgelse blev udført blandt 40 hypertensive mandlige og

kvindelige pædiatriske patienter i alderen 2 måneder til < 16 år efter daglig oral

administration af 0,07-0,14 mg/kg enalaprilmaleat. Der var ingen væsentlige forskelle i

farmakokinetikken for enalaprilat hos børn sammenlignet med historiske data for voksne.

Data indikerer en øgning af AUC (normaliseret til dosis pr. legemsvægt) ved stigende alder;

en øgning af AUC ses imidlertid ikke, når data normaliseres pr. legemsoverfladeareal. Ved

steady-state var den gennemsnitlige effektive halveringstid for akkumuleret enalaprilat 14

timer.

Amning

Hos fem post partum kvinder blev den gennemsnitlige maksimale enalaprilkoncentration i

modermælken opnået 4-6 timer efter administration af en enkelt 20 mg peroral dosis og var

på 1,7 μg/l (område 0,54 til 5,9 μg/l). Den gennemsnitlige maksimale

enalaprilatkoncentration var 1,7 μg/l (område 1,2 til 2,3 μg/l). De maksimale

koncentrationer blev opnået på forskellige tidspunkter over en 24 timers periode. På

baggrund af de maksimale koncentrationer i modermælken bedømmes det, at et fuldt

ammet barn vil indtage ca. 0,16 % af den maternelle, vægtjusterede dosis. Hos en kvinde,

der havde taget 10 mg peroral enalapril i 11 måneder, blev de maksimale

enalaprilkoncentrationer i mælken opnået 4 timer efter indtagelsen af dosis og var på 2

μg/l, og de maksimale enalaprilatkoncentrationer var på 0,75 μg/l og blev opnået 9 timer

efter dosis. Den totale mængde enalapril og enalaprilat, der blev målt i mælken over en 24

timers periode, var henholdsvis 1,44 μg/l mælk og 0,63 μg/l mælk. 4 timer efter

administration af en enkelt dosis enalapril 5 mg hos en moder og 10 mg hos to andre

mødre var enalaprilatkoncentrationen i mælken ikke målbar (<0,2 μg/l).

Enalaprilniveauerne blev ikke bestemt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. Reproduktive toksicitetsundersøgelser antyder, at enalapril ikke har

virkning på fertilitet og reproduktion hos rotter og ikke er teratogent. I en undersøgelse, hvor

hunrotter blev medicineret før parring og drægtighed, var der en øget dødelighed blandt

ungerne i dieperioden. Det er vist, at det aktive stof passerer placenta og udskilles i mælk.

ACE-hæmmere som klasse er vist at være føtotoksisk (giver skader og/eller er dødelige for

fosteret), når de indgives i andet eller tredje trimester.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Povidon (K30)

Natriumhydroxid

dk_hum_30538_spc.doc

Side 20 af 22

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

dk_hum_30538_spc.doc

Side 21 af 22

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Al/OPA/Al/PVC-blister

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys og fugt.

PE-tabletbeholder

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Hold beholderen tæt lukket for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Al/OPA/Al/PVC-blister

Pakningsstørrelser

5 mg: 20, 28, 30, 50, 50×1, 100, 250 og 500 stk.

10 mg og 20 mg: 20, 28, 30, 50, 50×1, 100 og 250 stk.

Polyethylentabletbeholder med forseglet polypropylenlåg isat tørrekapsel

Pakningsstørrelser

2,5 mg: 20, 28, 30, 50, 56, 100 og 250 stk.

5 mg: 20, 28, 30, 50, 50×1, 100, 250 og 500 stk.

10 mg og 20 mg: 20, 28, 30, 50, 50×1, 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

30538

5 mg:

14405

10 mg:

14406

20 mg:

14407

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

1. november 1991

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. februar 2020

dk_hum_30538_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information