Cordan 200 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
AMIODARONHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Sandoz A/S
ATC-kode:
C01BD01
INN (International Name):
amiodarone hydrochloride
Dosering:
200 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
34172
Autorisation dato:
2004-04-06

Side 1 af 7

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cordan

®

200 mg tabletter

amiodaronhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cordan

Sådan skal du tage Cordan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cordan modvirker hurtig og uregelmæssig hjerterytme (arytmier).

Cordan tabletter anvendes til at forebygge og behandle alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen, når andre

lægemidler ikke har været virksomme.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Cordan

Tag ikke Cordan:

hvis du er allergisk over for amiodaron, jod eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

hvis du har langsom hjerterytme (medmindre du har pacemaker).

hvis du har andre hjerterytmeforstyrrelser (medmindre du har pacemaker).

hvis du behandles med visse andre lægemidler som kan forårsage en forstyrrelse i hjerterytmen

torsade de pointes

), Rådfør dig med lægen.

hvis din skjoldbruskkirtel ikke fungerer som den skal (stofskifteproblemer).

hvis du samtidig tager en bestemt type medicin mod depression (MAO-hæmmere).

hvis du er gravid (undtagen på lægens absolutte anbefaling).

hvis du ammer.

hvis du har for lavt kaliumindhold i blodet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Cordan.

Vær særlig forsigtig med at anvende Cordan

På grund af hyppige og alvorlige bivirkninger får du kun Cordan, når anden hjertemedicin ikke virker godt

nok.

Side 2 af 7

Inden behandlingen med Cordan vil lægen kontrollere din hjertefunktion (EKG), skjoldbruskkirtel, lunger

og lever samt måle indholdet af kalium i blodet. Du vil jævnligt blive kontrolleret for bivirkninger fra

hjertet eller i lunger, skjoldbruskkirtel (stofskiftet) og lever. Dit syn vil også blive kontrolleret.

Bivirkningerne vil som regel forsvinde, når behandlingen med Cordan holder op.

Du skal straks kontakte lægen:

hvis du får ændringer i hjertets rytme (den bliver uregelmæssig, langsom eller hurtig).

hvis du får hoste, åndenød, feber og udpræget træthed.

hvis din vægt stiger eller falder, du ryster eller bliver nervøs, din puls bliver langsommere eller

hurtigere, eller du fryser eller føler dig mere varm end sædvanligt.

hvis du får gulsot eller bliver gul i det hvide i øjnene.

hvis du får muskelsvaghed og nedsat følelse i hænder og fødder.

hvis du får uskarpt eller nedsat syn.

hvis du får alvorlige hudreaktioner f.eks. blæreformet udslæt og betændelse i huden eller kraftig

afskalning og afstødning af hud.

Du skal være opmærksom på:

Huden bliver meget følsom over for sollys. Beskyt huden med tøj og solbeskyttelsescreme med høj

faktor både under og nogen tid efter behandling med Cordan. Undgå solarium.

Før en operation skal du altid fortælle, at du tager Cordan.

Du bør kun indtage begrænsede mængder alkohol.

Kun ved livstruende forstyrrelser i hjerterytmen vil lægen give Cordan til gravide. Det nyfødte

barn skal kontrolleres for bivirkninger i skjoldbruskkirtlen.

Du skal fortælle det til lægen, hvis du står på venteliste til en hjertetransplantation. Din læge vil

muligvis ændre din behandling. Dette skyldes, at indtagelse af amiodaron før hjertetransplantation

har vist en øget risiko for en livstruende komplikation (primær transplantatdysfunktion), hvor det

transplanterede hjerte holder op med at fungere korrekt inden for de første 24 timer efter

operationen.

Børn og unge

Sikkerheden og effekten af Cordan er ikke undersøgt hos børn, og derfor bør Cordan ikke bruges til børn

og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Cordan

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Cordan påvirker andre lægemidler og andre lægemidler påvirker Cordan. Cordan forsvinder langsomt ud af

kroppen og kan påvirke andre lægemidler i op til flere måneder efter du er stoppet med behandlingen. Det

er derfor vigtigt, at du oplyser lægen eller apotekspersonalet om, at du er eller har været i behandling med

Cordan.

Du må ikke tage Cordan hvis du er i behandling med nogle af de følgende lægemidler:

Hjertemedicin (chinidin, procainamid, disopyramid, sotalol, bepridil, bretylium).

Antibiotika (moxifloxacin, erythromycin som injektion, sulfamethoxazol med trimethroprim,

pentamidin som injektion).

Medicin mod psykiske lidelser (chlorpromazin, thioridazin, fluphenazin, pimozid, haloperidol,

amisulprid, sertindol).

Lithium og medicin mod depression (doxepin, maprotilin, amitriptylin).

Visse antihistaminer (terfenadin, astemizol, mizolastin).

Malaria-medicin (chinin, mefloquin, chloroquin, halofantrin).

Medicin der indeholder vincamin.

Visse typer antipsykotika

Medicin der indeholder cisaprid.

Side 3 af 7

Tal med din læge, hvis du tager:

Hjertemedicin (verapamil, diltiazem, digoxin, flecainid).

Afføringsmidler (bisacodyl).

Vanddrivende midler (thiazider).

Binyrebarkhormoner.

Middel til test af binyrebarkens funktion (tetracosactid).

Svampemiddel (amphotericin).

Blodfortyndende medicin (warfarin, dabigatran).

Medicin mod epilepsi (phenytoin).

Ciclosporin og tacrolimus (anvendes i forbindelse med organtransplantation).

Stærk smertestillende medicin (fentanyl).

Lokalbedøvende (lidocain).

Middel mod impotens (sildenafil).

Sovemidler (midazolam og triazolam).

Medicin mod migræne (dihydroergotamin og ergotamin).

Kolesterolsænkende medicin (simvastatin, atorvastatin, lovastatin og andre statiner).

Antibiotika af typen fluoroquinoloner.

Medicin mod urinsyregigt og andre gigtsygdomme (colchicin).

Medicin mod hepatitis C-virus (sofosbuvir, daclatasvir, simeprevir eller ledipasvir).

Fortæl altid at du tager Cordan hvis du skal bedøves.

Brug af Cordan sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal tage Cordan på samme tid i forhold til måltiderne, dvs. altid enten før eller efter et

måltid.

Du bør begrænse indtagelsen af alkohol under behandling med Cordan.

Du bør ikke drikke grapefrugtjuice, da det kan påvirke virkningen af Cordan.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Fertilitet

Hvis du ønsker at blive gravid, skal du vente til et halvt år efter du er stoppet med at tage Cordan, da det

kan skade det ufødte barn.

Graviditet

Du må ikke tage Cordan under graviditet, da det kan skade fostret. Tal med lægen.

Amning

Du må ikke tage Cordan, hvis du ammer, da det kan skade barnet. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Cordan påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Du skal dog være opmærksom på, at Cordan kan påvirke dit syn, så du i mørke kan blive blændet af andre

bilers lys.

Cordan indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Cordan

Side 4 af 7

Dosering

Behandling med Cordan bør kun forestås af en speciallæge eller på et hospital.

Da samtidig fødeindtagelse øger hastigheden og optagelsen af lægemiddelstoffet, bør Cordan tages på

samme tidspunkt af dagen afpasset i forhold til måltiderne. Doseringen fastlægges individuelt.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen

eller apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er

Voksne:

1 tablet (200 mg) 3 gange daglig i den første uge, 1 tablet (200 mg) 2 gange daglig i den anden uge og

dernæst 1 tablet (200 mg) daglig eller mindre.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Brug til børn:

Der findes kun begrænsede oplysninger om virkningen og sikkerheden af Cordan hos børn. Børn må

normalt ikke få Cordan. Lægen vil vurdere det for hver enkelt.

Brug til ældre:

Den laveste mulige dosis, der giver effekt, bør anvendes. Lægen vil finde en passende dosis.

Hvis du har taget for meget Cordan

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Cordan end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet.

Symptomer på overdosering kan være alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med svimmelhed og besvimelse.

Ved mistanke om overdosering kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Hvis du har glemt at tage Cordan

Hvis du har glemt en tablet, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den

næste tablet, så spring den glemte tablet over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Cordan

Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller

apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Risikoen for bivirkninger er størst ved langvarig behandling og ved høj dosering. Da Cordan forsvinder

langsomt ud af kroppen, kan bivirkninger forekomme flere måneder efter endt behandling.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

Gulsot, sløjhed, evt. bevidstløshed pga. leversygdom eller leversvigt. Kontakt læge eller skadestue.

Ring evt. 112.

Muskelsvaghed, tør hoste, åndenød og evt. feber og vægttab pga. betændelse i lungerne. Kontakt

læge eller skadestue.

Svedeture, rastløshed, hurtig puls og vægttab pga. for højt stofskifte. Kontakt lægen.

Træthed, kuldskærhed, tør, fortykket hud, hårtab, langsom puls, forstoppelse og hæshed pga. for

lavt stofskifte (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen). Kontakt lægen.

Gulsot, ofte med hudkløe. Kontakt lægen.

Side 5 af 7

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

Start eller forværring af hjerterytmeforstyrrelser, undertiden efterfulgt af hjertestop. Kontakt straks

læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Meget sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

Kortåndethed og vejrtrækningsbesvær især hos patienter med astma. Kontakt straks læge eller

skadestue. Ring evt. 112.

Forhøjet tryk i hjernen (hovedpine, kvalme, opkastninger, smerter bag øjnene, synsforstyrrelser)

Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Alvorlig blodmangel med gulsot, træthed, bleghed, tendens til halsbetændelse, blødninger fra hud

og slimhinder, blå mærker pga. forandringer i blodet. Kontakt læge eller skadestue.

Akut synsnedsættelse (evt. blindhed), blinde pletter for et eller begge øjne, uskarpt syn og

vanskelighed med at skelne farver pga. betændelse i synsnerven. Kontakt læge eller skadestue.

Smerter og ømhed i pungen pga. betændelse i bitestiklerne. Kontakt læge eller skadestue.

Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag. Kontakt læge eller

skadestue.

Meget langsom puls eller rytmeforstyrrelse i hjertet især hos ældre patienter eller patienter med

hjerterytmeforstyrrelser. Kontakt læge eller skadestue.

En tilstand kaldet shocklunge, hvor lungerne ikke kan optage så meget ilt, som kroppen har brug

for. Denne tilstand, der til tider er dødelig, opstår sædvanligvis lige efter operation.

Kroniske leversygdomme: leverbetændelse og leversvigt (undertiden dødelig). Kontakt lægen.

Uhensigtsmæssig produktion of antidiuretisk hormon (vasopressin) Kontakt lægen.

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion, anafylaktisk shock), f.eks. pludseligt hududslæt,

åndedrætsbesvær, hævelse af ansigt, læber og hals, besvimelse. Kan være livsfarligt. Kontakt straks

læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller

skadestue. Ring evt. 112.

Meget hurtig hjerterytme, svag puls, hjertestop. Ring 112.

Besvimelse med svag puls, bleghed, blåfarvning af læber og negle pga. for lavt blodtryk. Ring 112.

Ophostning af blod pga. blødning i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer

i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.

Forvirring (delirium), uklarhed og desorientering, evt. hallucinationer og vrangforestillinger.

Kontakt lægen.

Pludselig inflammation af bugspytkirtlen (pancreatitis (akut)). Kontakt læge eller skadestue.

Livstruende hudreaktioner kendetegnet ved udslæt, blister, afskallende hud og smerte (toksisk

epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnsons syndrom (SJS), bulløs dermatitis,

lægemiddelreaktioner med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS)). Kontakt læge eller

skadestue.

Udslæt på kinderne, feber og utilpashed pga. bindevævsreaktion.

Livstruende komplikation efter hjertetransplantation (primær transplantatdysfunktion), hvor det

transplanterede hjerte holder op med at fungere korrekt (se afsnit 2, advarsler og

forsigtighedsregler).

Ikke-alvorlige bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Øjentørhed, ufarlige aflejringer i øjets hornhinde og eventuelt synsforstyrrelser (regnbuesyn,

tågesyn).

Kvalme, opkastning, forstoppelse, smagsforstyrrelser (især i begyndelse af behandlingen).

Overfølsomhed over for sollys, soleksem.

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

Side 6 af 7

Langsom puls. Kan blive alvorlig. Hvis du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller

besvimer skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Rysten, mareridt, søvnforstyrrelser.

Gråblå misfarvning af huden (som forsvinder efter endt behandling).

Muskelsvaghed.

Kløende, rødt udslæt (eksem).

Forstoppelse.

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

Prikkende, snurrende fornemmelser, følelsesløshed eller lammelser, evt. smerter i hænder og

fødder pga. nervebetændelse.

Svimmelhed.

Tør mund, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Cordan i mere end 2-3 uger,

skal du passe på din mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.

Meget sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

Feber, træthed, sløjhed pga. betændelse i blodkar. Kan være eller blive alvorligt. Kontakt lægen.

Usikre bevægelser

pga. påvirkning af hjernen.

Hududslæt, rødmen af huden i forbindelse med strålebehandling, hårtab.

Hovedpine.

Impotens.

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

Nældefeber, betændelse i huden med blærer (bulløs dermatitis).

Vægttab, feber.

Tør hoste, åndenød.

Dannelse af knuder i bindevævet samt i knoglemarven.

Unormale muskelbevægelser, stivhed, rystelser og urolighed (parkinsonisme).

Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.

Nedsat appetit.

Unormal lugtesans (parosmi).

Nedsat sexlyst.

Cordan kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om

ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. forhøjet kreatinin eller leverenzymer i blodet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen

efter udløbsdato eller EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Side 7 af 7

Opbevar ikke Cordan ved temperaturer over 25

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cordan

200 mg tabletter indeholder:

Aktivt stof: Amiodaronhydrochlorid 200 mg.

Øvrige indholdsstoffer: majsstivelse; lactosemonohydrat 50 mg; povidon; magnesiumstearat; silica, kolloid

vandfri og pregelatineret stivelse.

Udseende og pakningsstørrelser:

Cordan tabletter 200 mg er runde, hvide, flade tabletter med delekærv.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakning indeholdende: 20 stk., 30 stk., 60 stk. og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Sandoz A/S,

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Danmark

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Januar 2020

31. januar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Cordan, tabletter

0.

D.SP.NR.

21598

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cordan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Amiodaronhydrochlorid 200 mg.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Lactose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Runde, flade, hvide tabletter med delekærv.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre

antiarytmika har utilstrækkelig effekt.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Generelt:

Behandling med amiodaronhydrochlorid bør kun initieres og monitoreres på hospital eller af

speciallæge i kardiologi.

På grund af den sene indtræden af virkningen er en høj initialdosis nødvendig, indtil det

nødvendige amiodaronniveau er opnået i vævet.

Det er vigtigt at patienten kontrolleres jævnligt for at sikre, at man opdager kliniske

karakteristika forbundet med overdreven dosering og at doseringen justeres derefter.

Da føde øger hastigheden og graden af absorptionen af amiodaronhydrochlorid, bør det

tages på samme tidspunkt afpasset i forhold til måltiderne.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 1 af 17

Voksne:

Det er specielt vigtigt at den lavest mulige effektive dosis anvendes i alle tilfælde, og at

dosis baseres på patientens individuelle respons og velbefindende. Følgende dosering er

sædvanligvis effektiv.

Initial stabilisering:

Behandlingen bør starte med 200 mg 3 gange daglig i en uge. Derefter reduceres dosis til

200 mg 2 gange daglig i endnu en uge.

Vedligeholdelsesdosis:

Dosis reduceres til en enkelt daglig dosis på 200 mg, eller lavere hvis det er

hensigtsmæssigt. I sjældne tilfælde kan vedligeholdelsesdosis overstige 200 mg.

Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg.

Skift fra intravenøs til oral behandling:

Så snart der er opnået tilstrækkelig respons med intravenøs behandling, bør samtidig

behandling med peroral amiodaron startes med sædvanlig initialdosis (200 mg tre gange

daglig). Behandlingen med intravenøs amiodaron skal derefter nedtrappes gradvist.

Ældre:

Det er vigtigt at den lavest mulige effektive dosis anvendes. Der er ingen dokumentation

for at ældres doseringsbehov er anderledes. Der kan dog være større risiko for bradykardi

og overledningsforstyrrelser, hvis der gives en for stor dosis. Kontrol af

thyreoideafunktionen bør prioriteres højt (se pkt.4.3 Kontraindikationer og

pkt.4.8 Bivirkninger)

Pædiatrisk population:

Sikkerheden og virkningen af amiodaron hos børn er ikke fastlagt. Derfor er anvendelse af

amiodaron til børn ikke anbefalelsesværdig. Tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1 og

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for amiodaron, jod eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Sinusbradykardi (pulsfrekvens under 55 slag pr. min.), sinoatrialt blok, 2. eller 3. grads

AV-blok, bifascikulært blok, trifascikulært blok og syg sinus syndrom, med mindre

patienten har pacemaker.

Kombinationsterapi med lægemidler, som kan udløse torsade de pointes (se pkt. 4.5).

Thyreoideadysfunktion.

Graviditet undtagen under særlige omstændigheder (se pkt. 4.6).

Amning (se pkt. 4.6).

Samtidig behandling med monoaminoxidasehæmmere.

Hypokaliæmi.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Al information om præparatet, mundtlig såvel som skriftlig, skal indeholde oplysninger om, at

præparatet på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger kun bør anvendes, hvor andre an-

tiarytmika har utilstrækkelig effekt, og at patienterne under behandlingen nøje bør følges med

undersøgelser for bivirkninger fra lunger, thyreoidea og lever.

Præparatet kan anvendes til gravide ved livstruende og svangerskabstruende arytmier. Det

nyfødte barn bør kontrolleres nøje for thyreoideadysfunktion.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 2 af 17

Inden behandling med Cordan påbegyndes bør patientens EKG, serum-kalium værdi,

levertal, thyreoidea- og lungefunktion undersøges og en røntgenfotografering af lungerne

udføres.

Særlige advarsler

Hjertesygdomme (se pkt. 4.8):

Amiodarons farmakologiske virkning udløser EKG-forandringer såsom QT-forlængelse

(forbundet med forlænget repolarisering) eventuelt med udvikling af U-takker og

forlængede og deforme T-takker. Der er øget risiko for torsade de pointes ved ekscessiv

forlængelse af QT-intervallet. Disse forandringer er dog ikke tegn på toksicitet. Hos ældre

eller patienter med sinusknudedysfunktion kan hjertefrekvensen falde markant.

Behandlingen bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller

bifascikulært blok.

Der er rapporteret debut af arytmi eller forværring af behandlet arytmi, undertiden med

dødelig udgang. Det er vigtigt, men vanskeligt at skelne mellem manglende virkning af

lægemidlet og en proarytmisk virkning, uanset om denne er forbundet med forværring af

hjertesygdommen. Proarytmiske virkninger rapporteres sjældnere for amiodaron end for

andre antiarytmiske midler, og de forekommer generelt i forbindelse med QT-forlængende

faktorer såsom lægemiddelinteraktioner og/eller elektrolytforstyrrelser (se pkt. 4.5 og 4.8).

På trods af QT-interval forlængelse udviser amiodaron lav torsadogen aktivitet.

Alvorlig bradykardi (se pkt. 4.5)

Tilfælde af alvorlig, potentielt livstruende bradykardi og hjerteblok er blevet observeret,

når amiodaron anvendes i kombination med sofosbuvir i kombination med et andet direct

acting antiviral (DAA) lægemiddel mod hepatitis C-virus (HCV), såsom

daclatasvir, simeprevir eller ledipasvir. Samtidig administration af disse stoffer med

amiodaron anbefales derfor ikke.

Hvis samtidig brug af amiodaron ikke kan undgås, anbefales det, at patienter overvåges

nøje ved initiering af sofosbuvir i kombination med andre DAA’er. Patienter, der er

identificeret som værende i høj risiko for bradyarytmi bør overvåges løbende i mindst 48

timer i et passende klinisk miljø efter initiering af samtidig behandling med sofosbuvir.

På grund af amiodarons lange halveringstid, bør passende monitorering også udføres for

patienter, hvor amiodaron er blevet seponeret inden for de seneste par måneder, og som

skal påbegynde sofosbuvirbehandling alene eller i kombination med andre DAA’er.

Patienter, der behandles med disse hepatitis C-lægemidler og amiodaron, sammen med

eller uden andre lægemidler, som sænker hjertefrekvensen, bør advares om symptomerne

på bradykardi og hjerteblok, og bør rådes til akut at søge lægehjælp, hvis de oplever dem.

Transplantatdysfunktion efter hjertetransplantation

I retrospektive studier er brug af amiodaron til transplantatmodtagere før

hjertetransplantation blevet associeret med en øget risiko for transplantatdysfunktion.

Transplantatdysfunktion er en livstruende komplikation ved hjertetransplantationer, som

viser sig ved dysfunktion af højre, venstre eller begge ventrikler i løbet af de første 24

timer efter transplantationen og som ikke har nogen sekundær årsag (se pkt. 4.8).

Transplantatdysfunktion kan i alvorlige tilfælde være irreversibel.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 3 af 17

Hos patienter, som står på venteliste til en hjertetransplantation, bør det overvejes at

anvende et alternativt antiarytmisk lægemiddel så tidligt som muligt forud for

transplantation.

Hypertyreose (se pkt. 4.4. og 4.8):

Hypertyreose kan forekomme under behandlingen med amiodaron og indtil flere måneder

efter seponering. Lægen bør fatte mistanke ved kliniske træk, sædvanligvis af let karakter

som vægttab, takykardi, rysten, nervøsitet, øget svedtendens og varme intolerance,

begyndende arytmi, angina pectoris og kongestiv hjerteinsufficiens. Diagnosen

understøttes af et klart fald i ultrasensitiv serum TSH (usTSH) samt øgede T

-værdier og

øgede T

-værdier, i hvilket tilfælde amiodaron skal seponeres. Sædvanligvis opnås bedring

i løbet af nogle måneder efter ophør med behandlingen, idet klinisk bedring indtræffer før

normalisering af thyreoidea-funktionsprøver. Alvorlige tilfælde, til tider fatale, kræver akut

medicinsk behandling. Behandlingen skal tilpasses det enkelte tilfælde og kan bestå af:

antithyreoide lægemidler (der ikke altid udviser effekt), behandling med kortikosteroider

og betablokkere.

Lungesygdomme (se pkt. 4.8):

Eventuel dyspnø eller hoste uden ekspektorat samt træthed, vægttab, feber og generelt

nedsat helbredstilstand kan skyldes lungetoksicitet såsom interstitiel pneumonitis. Ved

mistanke om denne diagnose skal der tages røntgen af thorax hos patienter, der udvikler

funktionsdyspnø, enten isoleret eller forbundet med generelt nedsat helbredstilstand

(træthed, vægttab, feber). Behandlingen med amiodaron bør revurderes, idet interstitiel

pneumonitis generelt er reversibel efter tidlig seponering af amiodaron (de kliniske tegn

forsvinder sædvanligvis i løbet af 3-4 uger, og langsommere forbedring af røntgenbilleder

og lungefunktion ses over flere måneder) og kortikosteroidbehandling bør overvejes.

Der bør udføres røntgen af thorax og laves lungefunktionstest inden behandling med

amiodaron påbegyndes. Regelmæssig monitorering anbefales hver 3-6 måned under

behandlingen. Disse målinger udføres også hos patienter, der udvikler funktionsdyspnø.

Hos patienter med svære lungelidelser skal lungefunktionen monitoreres mere

regelmæssigt for at forebygge lungetoksicitet.

Der er observeret yderst sjældne tilfælde af alvorlige respiratoriske komplikationer,

sommetider dødelige, sædvanligvis i perioden umiddelbart efter operation (shocklunge –

akut adult respiratory distress syndrome), og der kan muligvis være tale om interaktion

med høj oxygenkoncentration (se pkt. 4.5 og 4.8).

Leversygdomme (se pkt. 4.8):

Nøje overvågning af leverfunktionen (aminotransferaser) anbefales øjeblikkeligt efter

behandlingen med amiodaron er påbegyndt og regelmæssigt under behandlingen. Akutte

leversygdomme (herunder svær levercelleinsufficiens eller leversvigt, undertiden dødeligt)

samt kroniske leversygdomme kan forekomme ved anvendelse af orale og intravenøse

formuleringer, og inden for de første 24 timer af i.v. amiodaron. Derfor bør

amiodarondoser reduceres eller behandlingen seponeres, hvis aminotransferaserne stiger til

mere end 3 gange normalværdierne.

Der kan optræde minimale kliniske og biologiske tegn på kroniske leversygdomme

(kolestatisk ikterus, mulig hepatomegali, aminotransferaser forhøjet til 1,5-5 gange

dk_hum_34172_spc.doc

Side 4 af 17

normalintervallet). Disse anomalier vender sædvanligvis tilbage til det normale, når

behandlingen seponeres, men der er rapporteret fatale tilfælde.

Neuromuskulære sygdomme (se pkt. 4.8):

Amiodaron kan forårsage perifer sensomotorisk neuropati og/eller myopati. Bedring opnås

sædvanligvis i løbet af flere måneder efter seponering af amiodaron, men kan undertiden

være ufuldstændig.

Øjensygdomme (se pkt. 4.8):

Under behandling med amiodaron skal der foretages regelmæssige oftalmologiske

undersøgelser, inklusive fundoskopi og spaltelampeundersøgelser. Der bør omgående

udføres en komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi, hvis der opstår uskarpt

eller nedsat syn. I tilfælde af optisk neuropati og/eller optisk neuritis skal amiodaron

seponeres på grund af muligheden for at udvikle blindhed.

Alvorlige bulløse reaktioner (se pkt. 4.8):

Livstruende eller endda fatale hudreaktioner: Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk

epidermal nekrolyse (TEN). Hvis symptomer eller tegn på SJS, TEN (f.eks. progressivt

hududslæt ofte med blærer eller slimhindelæsioner) er til stede, skal amiodaron-

behandlingen straks seponeres.

Særlige forsigtighedsregler

Eftersom bivirkninger (se pkt. 4.8) normalt er dosisrelaterede, bør den mindste effektive

vedligeholdelsesdosis gives.

Solbeskyttelse:

Patienterne skal informeres om, at de under behandlingen og en periode efter seponering af

amiodaron bør undgå solen og anvende solbeskyttelsesmidler (se pkt. 4.8).

Monitorering (se pkt. 4.4 og 4.8):

Det anbefales før start på behandling med amiodaron at udføre EKG og bestemme

serumkalium. Monitorering af aminotransferaser (se pkt. 4.4) og EKG anbefales under

behandlingen. Behandlingen med amiodaron bør revurderes ved en forlængelse af QRS-

eller QT-intervallet på mere end 25%, forlængelse af PQ-intervallet på mere end 50% med

en QT-interval-forlængelse på 500 ms eller mere, eller ved en stigning i forekomsten og

sværhedsgraden af arytmi.

Da amiodaron kan give hypotyreose eller hypertyreose, især hos patienter med

thyreoidealidelser i personlig anamnese, anbefales endvidere klinisk og biologisk (usTSH)

monitorering før start på behandling med amiodaron. Monitoreringen bør udføres

regelmæssigt under behandlingen og i op til et år efter seponering deraf. Ved mistanke om

thyreoideadysfunktion, skal serum-usTSH bestemmes.

Særligt i forbindelse med kronisk administration af antiarytmika er der rapporteret tilfælde

af øget ventrikulær defibrillation og/eller pacingtærskel for pacemaker eller en implanteret

elektrisk defibrilliationsenhed, hvilket potentielt kan påvirke disse enheders ydeevne.

Derfor anbefales det, at der udføres gentagen kontrol af enhedens funktion før og under

amiodaronbehandling.

Thyreoide anomalier (se pkt. 4.8):

dk_hum_34172_spc.doc

Side 5 af 17

Amiodaron indeholder jod og kan derfor påvirke optagelsen af radiojod. Imidlertid vil test

af thyreoideafunktionen (frit T3, frit T4, usTSH) forblive uforandret. Amiodaron hæmmer

den perifere omdannelse af thyroxin (T4) til tri-iodthyronin (T3) og kan forårsage isolerede

biokemiske forandringer (forøgelse af frit T4 i serum, og lettere nedsat eller endda normal

frit T3 i serum) hos patienter med klinisk euthyreoidisme. I sådanne tilfælde er der ingen

grund til at seponere amiodaron.

Der bør opstå mistanke om hypotyreose, hvis der forekommer følgende symptomer:

vægtøgning, kulde intolerance, reduceret aktivitet, voldsom brakykardi. Diagnosen

understøttes af en klar stigning i serum-ultrasensitiv (us)TSH samt nedsatte T

-værdier.

Euthyreoidisme opnås sædvanligvis i løbet af 1-3 måneder efter indstilling af

behandlingen. I livstruende situationer kan behandlingen med amiodaron fortsættes i

kombination med L-thyroxin. Dosis af L-thyroxin justeres i henhold til TSH-niveauet.

Pædiatrisk population:

Sikkerhed og effekt af amiodaron er ikke undersøgt i pædiatriske patienter. Derfor er

anvendelse af amiodaron til børn ikke anbefalelsesværdig.

Anæstesi (se pkt. 4.5 og 4.8):

Før kirurgi skal anæstesiologen oplyses om, at patienten tager amiodaron.

Alkohol:

Patienterne tilrådes at moderere deres alkoholforbrug under behandlingen med

amiodaronhydrochlorid, selvom der i litteraturen ikke er rapporteret en forstærkning af

alkohols skadelige effekt på leveren.

Indeholder lactose:

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Set i lyset af amiodarons lange og varierende halveringstid (ca. 50 dage), eksisterer der

ikke kun mulighed for lægemiddelinteraktioner med samtidig medicinering, men også med

lægemidler administreret efter seponering af amiodaron.

Farmakodynamiske interaktioner

Lægemidler, der kan inducere torsade de pointes

Kombinationsterapi med lægemidler, der kan inducere torsade de pointes er kontraindi-

ceret (se pkt.4.3) f.eks.:

Klasse IA antiarytmika, f.eks. chinidin, procainamid, disopyramid.

Klasse III antiarytmika, f.eks. sotalol, bretylium.

Bepridil.

Ikke-antiarytmika såsom vincamin.

Visse neuroleptiske stoffer

Cisaprid

Intravenøs erythromycin, co-trimoxazol eller pentamidin injektion.

Antipsykotika f.eks. chlorpromazin, thioridazin, fluphenazin, pimozid, haloperidol,

amisulprid, sertindol.

Lithium og tricykliske antidepressiva, f.eks. doxepin, maprotilin, amitriptylin.

Visse antihistaminer, f.eks. terfenadin, astemizol, mizolastin.

Antimalaria midler, f.eks. chinin, mefloquin, chloroquin, halofantrin.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 6 af 17

Moxifloxacin.

Lægemidler, der kan inducere QT-forlængelser:

Kombinationsterapi med lægemidler, der kan forlænge QT intervallet skal baseres på en

omhyggelig afvejning af potentielle risici og fordele for hver patient, da risikoen for

torsade de pointes kan være øget (se pkt. 4.4) og patienter skal monitoreres for QT-

forlængelser.

Fluoroquinoloner:

Der er rapporteret om forlængelse af QTc-intervallet (med og uden torsade de pointes) hos

patienter i samtidig behandling med amiodaron og flouroquinoloner. Derfor bør samtidig

administration af amiodaron og floroquinoloner undgås.

Lægemidler, der sænker hjertefrekvensen, der forårsager automaticitet eller

overledningsforstyrrelser:

Kombinationsterapi med følgende lægemidler kan ikke anbefales:

Beta-blokkere og hjertefrekvenssænkende calciumantagonister (verapamil, diltiazem),

da der kan opstå automaticitet (voldsom bradykardi) og overledningsforstyrrelser.

Lægemidler, som kan inducere hypokaliæmi:

Kombinationsterapi med følgende lægemidler kan ikke anbefales:

Stimulerende laksantia, som kan give hypokaliæmi, hvorved risikoen for torsade de

pointes øges. Andre former for laksantia bør anvendes i stedet.

Der skal udvises forsigtighed, når følgende lægemidler anvendes i kombination med

Cordan:

Diuretika, der inducerer hypokaliæmi, enten alene eller i kombinationer.

Systemiske kortikosteroider (gluko-/mineralo-), tetracosactid.

Amphotericin B (IV).

Det er nødvendigt at forebygge hypokaliæmi (og om nødvendigt at korrigere for

hypokaliæmi), QT-intervallet skal overvåges, og i tilfælde af torsade de pointes må der

ikke gives antiarytmika (i stedet indledes ventrikulær pacing, og eventuelt gives

magnesium IV).

Generel anæstesi (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8):

Der bør udvises forsigtighed under generel anæstesi, da der er rapporteret potentielt

alvorlige komplikationer hos patienter under generel anæstesi: bradykardi (reagerer ikke på

atropin), hypotension, overledningsforstyrrelser, nedsat slagvolumen.

Der er observeret enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (shocklunge - akut

adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis i perioden

umiddelbart efter operation. Der kan muligvis være tale om interaktion med høj

oxygenkoncentration.

Cordans interaktion med andre lægemidler:

Amiodaron og/eller dennes metabolit, desethylamiodaron, hæmmer CYP1A1, CYP1A2,

CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres

substrater.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 7 af 17

Der er observeret interaktioner, mange måneder efter behandling med amiodaron er stoppet

på grund af amiodarons lange halveringstid.

Lægemidler, der metaboliseres af P-glucoprotein (P-gp):

Amiodaron hæmmer P-gp. Samtidig administration med lægemidler, der metaboliseres af

P-gp, forventes at resultere i en øgning af deres eksponering.

Digitalis:

Automaticitetsforstyrrelser (voldsom bradykardi) og atrioventrikulær overledning

(synergistisk effekt) kan forekomme, ligesom der kan opstå en stigning i

plasmadigoxinkoncentrationer på grund af et fald i clearance af digoxin.

EKG og plasmakoncentrationen af digoxin bør overvåges, og patienterne bør observeres

for kliniske tegn på digitalistoksicitet. Dosisjustering af digitalisbehandlingen kan være

nødvendig.

Dabigatran:

Der skal udvises forsigtighed, når amiodaron administreres samtidig med dabigatran på

grund af risikoen for blødninger. Dosisjustering af dabigatran kan være nødvendig.

Lægemidler, der metaboliseres af CYP 2C9:

Amiodaron forøger koncentrationen af stoffer, der metaboliseres af CYP 2C9 såsom

warfarin og phenytoin ved at hæmme cytochrom P450 2C9.

Warfarin:

Kombinationen af warfarin og amiodaron kan forstærke effekten af perorale

antikoagulantia og dermed forøge blødningsrisikoen. Antikoagulantia-dosis (warfarin) skal

sænkes i overensstemmelse hermed. Det er nødvendigt at monitorere protrombinniveauet

mere regelmæssigt og justere dosis af perorale antikoagulantia såvel under behandlingen

som efter seponering af amiodaron.

Phenytoin:

Kombinationen af phenytoin og amiodaron kan føre til overdosering med phenytoin,

resulterende i neurologiske symptomer. Klinisk overvågning skal udføres, og doseringen af

phenytoin bør reduceres, så snart der opstår tegn på overdosering. Endvidere skal der

bestemmes plasmaphenytoin.

Lægemidler, der metaboliseres af CYP2D6:

Flecainid:

Amiodaron forøger flecainidkoncentrationen i plasma ved at hæmme cytochrom CYP 2D6.

Flecainiddoseringen bør derfor justeres. Det anbefales at nedsætte flecainid-dosis med

50 % og at overvåge patienten nøje for bivirkninger. Det anbefales kraftigt, at overvåge

flecainidkoncentrationen i plasma i sådanne tilfælde.

CYPP450 3A4-substrater:

Ved samtidig administration af sådanne lægemiddelstoffer og amiodaron, der hæmmer

CYP 3A4, kan der opstå forhøjede plasmakoncentrationer med mulig øgning af deres

toksicitet:

Ciclosporin:

I kombination med amiodaron kan plasmakoncentrationen af ciclosporin øges op til

faktor 2, og der bør tages højde for dette ved doseringen. Det kan være nødvendigt at

dk_hum_34172_spc.doc

Side 8 af 17

nedsætte ciclosporin-dosis for at opretholde en plasmakoncentration, der ligger inden

for det terapeutiske niveau.

Fentanyl:

I kombination med amiodaron kan fentanyls farmakologiske virkning forstærkes og

risikoen for toxicitet forøges.

Statiner:

Der er øget risiko for muskulær toksicitet (f.eks. rhabdomyolyse) ved samtidig

administration af amiodaron og statiner, der metaboliseres af CYP 3A4 såsom

simvastatin, atorvastatin og lovastatin.

Det anbefales at anvende et statin der ikke metaboliseres af CYP 3A4 ved samtidig

behandling med amiodaron.

Andre lægemidler, der metaboliseres af CYP 3A4:

Lidocain, tacrolimus, sildenafil, midazolam, triazolam, dihydroergotamin, ergotamin og

colchicin.

Interaktion med substrater af andre CYP 450 isoenzymer:

In vitro studier viser, at amiodaron også er en potentiel hæmmer af CYP 1A2, CYP 2C19

og CYP 2D6 via dets hovedmetabolit. Ved samtidig administration forventes det, at

amiodaron øger plasmakoncentrationen af lægemidler, hvis metabolisering er afhængig af

CYP 1A2, CYP 2C19 og CYP 2D6.

Andre lægemidlers interaktion med Cordan:

CYP3A4 hæmmere og CYP2C8 hæmmere kan have potentiale til at hæmme metabolismen

af amiodaron og derved øge dens eksponering.

Det anbefales at undgå CYP 3A4 hæmmere (f.eks. grapefrugtjuice og visse lægemidler)

under behandling med amiodaron.

Samtidig administration af amiodaron med sofosbuvir alene, eller i kombination med et

andet HCV direct acting antiviral (såsom daclatasvir, simeprevir eller ledipasvir), kan ikke

anbefales, da det kan føre til alvorlig symptomatisk bradykardi. Mekanismen for denne

bradykardieffekt er ukendt.

Hvis samtidig administration ikke kan undgås, anbefales hjertemonitorering (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet:

På grund af amiodarons lange halveringstid, bør kvinder i den fødedygtige alder, der

ønsker at blive gravide, vente til et halvt år efter endt behandling for at undgå, at embryoet/

fosteret eksponeres i den tidlige graviditet.

Graviditet:

Amiodaron og N-desmethylamiodaron passerer placenta, og plasmakoncentrationen hos

fosteret udgør 10-25 % af den maternelle plasmakoncentration. De hyppigste

komplikationer omfatter nedsat vækst, prematur fødsel og nedsat thyroideafunktion hos det

nyfødte barn. Der er set hypothyroidisme, bradykardi og forlænget QT-interval hos ca.

10 % af de nyfødte børn. Der er i isolerede tilfælde set øget thyroideafunktion eller

hjertemislyde. Misdannelseshyppigheden synes ikke at være øget. Dog bør muligheden for

hjertemisdannelser tages i betragtning. Derfor bør amiodaron ikke anvendes under

dk_hum_34172_spc.doc

Side 9 af 17

graviditet, medmindre det er klart nødvendigt, og den reelle risiko for tilbagevendende

livstruende arytmier skal opvejes imod den mulige fare for fosteret.

Amning:

Amiodaronhydrochlorid er kontraindiceret under amning, da det og dets aktive metabolit

udskilles i modermælk i tilstrækkelig koncentration til at give alvorlige skader på barnet.

Hvis behandling med amiodaron er nødvendig i ammeperioden, eller har fundet sted under

graviditeten, skal amningen afbrydes.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning. Cordan påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Behandling med Cordan kræver regelmæssig opfølgning. Evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner kan blive påvirket selv når Cordan anvendes korrekt. Dette gælder

især i begyndelsen af behandlingen, ved dosisøgning eller dosisjustering samt når

amiodaron indtages i kombination med alkohol. Amiodaron forårsager ofte aflejringer på

cornea. Patienten bør advares om at de i sådanne tilfælde kan blive blændet af andre bilers

lys ved kørsel i mørke.

4.8

Bivirkninger

Mikroaflejringer i cornea kan påvises hos næsten alle patienter, der behandles med Cordan,

men ellers ses bivirkninger hos 30-40% af patienterne. Cordan kan forårsage alvorlige

bivirkninger på lunger, lever, skjoldbruskkirtel, hud og det perifere nervesystem. Da disse

reaktioner kan være forsinkede, bør patienter under langtidsbehandling overvåges nøje.

Blod og lymfesystem

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Hæmolytisk anæmi, aplastisk anæmi,

trombocytopeni.

Leukopeni, pancytopeni, granulom, herunder

knoglemarvsgranulom, neutropeni,

agranulocytose.

Immunsystemet

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Angioødem (Quincke’s ødem), anafylaktisk

reaktion, anafylaktisk shock.

Det endokrine system

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hypotyreose, hypertyreose (undertiden

dødelig).

SIADH (syndrom med uhensigtsmæssig

produktion af antidiuretisk hormon).

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Nedsat appetit.

Psykiske forstyrrelser

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Delirium (inklusiv forvirring),

hallucinationer.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 10 af 17

Nervesystemet

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Ekstrapyramidal tremor, mareridt,

søvnforstyrrelser.

Perifer sensomotorisk neuropati og/eller

myopati, der sædvanligvis er reversibel ved

seponering af amiodaron (se pkt. 4.4),

svimmelhed.

Ataxia cerebellaris, godartet intrakraniel

hypertension (pseudo-tumor cerebri),

hovedpine.

Parkinsonisme, parosmi.

Øjne

Meget almindelig (

1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Øjentørhed. Mikroaflejringer i cornea,

sædvanligvis begrænset til området under

pupillen. De kan være forbundet med farvet

halo i blændende lys eller med uskarpt syn.

Mikroaflejninger i cornea består af

komplekse lipidaflejringer og er sædvanligvis

reversible indenfor 6-12 måneder efter endt

behandling.

Optisk neuropati/neuritis, der kan udvikle sig

til blindhed (se pkt. 4.4).

Hjerte

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Bradykardi (sædvanligvis moderat og

dosisafhængig).

Debut eller forværring af arytmi, undertiden

efterfulgt af hjertestop (se pkt. 4.4 og 4.5).

Ledningsforstyrrelser (sinoatrialt blok,

forskellige grader af AV-blok) (se pkt. 4.4).

Markant bradykardi eller sinusarrest hos

patienter med sinusknudedysfunktion og/eller

hos ældre patienter.

Torsade de pointes (se pkt. 4.3, 4.4 og 4.5).

Der er rapporteret tilfælde af ventrikelflimren

(se pkt. 4.4).

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Transplantatdysfunktion efter

hjertetransplantation (se pkt. 4.4)

Vaskulære sygdomme

dk_hum_34172_spc.doc

Side 11 af 17

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Vaskulit.

Der er rapporteret tilfælde af alvorlig

hypotension eller kollaps efter overdosering.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Lungetoksicitet (alveolær/interstitiel

pneumonitis eller fibrose, pleuritis,

bronchiolitis obliterans organising

pneumonia/BOOP), undertiden dødelig (se

pkt. 4.4).

De første symptomer på lungetoksicitet er

ofte tør hoste og dyspnø samt vægttab, feber

og asteni.

Bronkospasme hos patienter med alvorligt

respirationssvigt og især hos astmapatienter.

Shocklunge (akut adult respiratory distress

syndrome), til tider dødelig, sædvanligvis

umiddelbart efter operation (mulig

interaktion med høj oxygenkoncentration, se

pkt. 4.4 og 4.5).

Dyspnø, tør hoste, pulmonal

blødning/hæmoptyse.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Godartede gastrointestinale lidelser (kvalme,

opkastning, dysgeusi, obstipation), der

sædvanligvis forekommer ved den initiale

stabilisering og aftager, når dosis reduceres.

Forstoppelse.

Tør mund.

Pankreatitis (akut)

Lever og galdeveje

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Isoleret forhøjelse af aminotransferaser i

serum, der normalt er moderat (1,5-3 gange

normalværdien) og forekommer ved

behandlingens start. Denne kan vende tilbage

til normalværdien efter dosisreduktion eller

endog spontant.

Akutte leversygdomme med høje serum-

aminotransferaser og/eller icterus, herunder

leversvigt (undertiden er dødelig).

dk_hum_34172_spc.doc

Side 12 af 17

Meget sjælden (<1/10.000)

Kroniske leversygdomme: pseudo-alkoholisk

hepatitis, cirrose (undertiden dødelig).

Hud og subkutane væv

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Lysfølsomhed, herunder øget risiko for

solskoldning og udvikling af fototoksisk

dermatitis (se pkt. 4.4).

Grålig eller blålig hudpigmentering i

forbindelse med langtidsbehandling med høje

døgndoser. Pigmenteringen aftager langsomt

i løbet af 1-4 år efter seponering af

behandlingen, eksem.

Erytem i forbindelse med strålebehandling,

hududslæt (sædvanligvis uspecifikt),

eksfoliativ dermatit, alopeci.

Urticaria, alvorlige hudreaktioner, såsom

toksisk epidermal nekrolyse (TEN)/Stevens-

Johnsons syndrom (SJS), bulløs dermatitis,

og lægemiddelreaktion med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig – meget almindelig (

1/100)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Proksimal muskelsvaghed.

Lupuslignende reaktion.

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Epididymitis, impotens.

Nedsat libido.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Vægttab, feber.

Undersøgelser

Meget sjælden (<1/10.000)

Forhøjet blodkreatinin.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det mulig-

gør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedsper-

sonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

dk_hum_34172_spc.doc

Side 13 af 17

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Dyrestudier indikerer at amiodaronhydrochlorid har et højt LD

Det er derfor ikke

sandsynligt at en patient vil indtage en akut toksisk dosis. Men i et sådant tilfælde kan der

foruden de generelle forholdsregler foretages en ventrikeltømning for at reducere

absorptionen. Ved langtidsbehandling er overdosering mere sandsynligt. Symptomer på

overdosering er sinus bradykardi, sinoatriale og nodale overledningsforstyrrelser. Hvis der

opstår bradykardi, kan der gives beta-receptorstimulerende midler eller glucagon.

Amiodaron-induceret bradykardi kan ikke behandles med atropin. Spontant resolverende

anfald af ventrikulær takykardi kan også forkomme. Der er set få tilfælde af hjerteblok,

torsades de pointes, problemer med blodomløbet og leverskade. På grund af

amiodaronhydrochlorids farmakokinetik anbefales forlænget overvågning af patienten,

specielt med henblik på hjertets tilstand. Ellers symptomatisk behandling. Hverken

amiodaron eller dets metabolitter fjernes ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

C01BD01 – Antiarhytmica, klasse III

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Antiarytmiske egenskaber:

Forlængelse af fase 3 af aktionspotentialevarigheden, som især fører til et fald i

kaliumstrømmen (klasse III ifølge Vaughan Williams klassifikation). En sådan

forlængelse er ikke relateret til hjertefrekvensen.

Nedsat sinus-automaticitet førende til bradykardi, som ikke reagerer på indgift af atropin.

Nonkompetitiv alfa- og beta-adrenergisk hæmning.

Nedsættelse af sinoatrial, atrial og nodal ledning, som forstærkes ved hurtig rytme.

Ingen ændring i den intraventrikulære ledning.

Forlængelse af refraktærperioden og nedsættelse af myocardiums irritabilitet såvel på det

atriale, det nodale samt det ventrikulære plan.

Forlænget refraktærperiode i de accessoriske atrioventrikulære ledningsbaner med

nedsættelse af overledningshastigheden.

Anti-iskæmiske egenskaber:

Moderat fald i den perifere modstand og fald i hjertefrekvensen, hvilket fører til nedsat

oxygenbehov.

Nonkompetitiv alfa- og beta-adrenergiske antagonistiske egenskaber.

En direkte dilaterende virkning på hjertekarrene.

Andre:

Ingen signifikant negativ inotrop virkning og opretholdelse af slagvolumen.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 14 af 17

Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier.

I de offentliggjorte studier er sikkerheden af amiodaron vurderet hos 1118 pædiatriske

patienter med forskellig former for arytmi. I pædiatriske kliniske forsøg anvendtes følgende

doser:

Oralt

Startdosis: 10 til 20 mg/kg/dag over en periode på 7 til 10 dage (eller 500 mg/m

/dag

angivet pr kvadratmeter).

Vedligeholdelsesdosis: Der bør anvendes den mindste virksomme dosis, afhængigt af den

individuelle respons. Det kan være mellem 5 og 10 mg/kg/dag (eller 250 mg/m

/dag

angivet pr kvadratmeter).

Intravenøs

Startdosis: 5 mg/kg legemsvægt over en periode på 20 minutter til 2 timer.

Vedligeholdelsesdosis: 10 til 15 mg/kg/dag over en periode, der kan spænde from nogle

enkelte timer til adskillige dage.

Om nødvendigt kan oral behandling påbegyndes samtidig med den sædvanlige startdosis.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Amiodaron optages langsomt i kroppen og har en høj vævsaffinitet, især i fedtvævene. Den

perorale biotilgængelighed svinger mellem 30 og 80 % (middelværdi ca. 50 %). Efter enkelt

indgift opnås maksimale plasmakoncentrationer efter 3-7 timer. Proteinbindingen er høj (ca.

96 %), og det tilsyneladende distributionsvolumen er meget højt. Eliminationen er svingende

og langsom. Halveringstiden rapporteres at være fra 20 til 100 dage efter langtidsbehandling,

og steady-state for plasmakoncentrationen opnås efter en til flere måneder. Amiodaron

metaboliseres hovedsageligt af CYP3A4 og også af CYP2C8 og elimineres via gallen.

Udsondring i urin er minimal. Elimination af amiodaron synes at være hurtigere hos børn end

voksne. Hovedmetabolitten er desetylamiodaron, som under langtidsbehandling opnår

plasmaniveauer, som er lige så store som moderstoffets. Den farmakologiske aktivitet af

denne metabolit er ikke afklaret. In vitro studier viser, at amiodaron og desethylamiodaron er

potentielle hæmmere af CYP1A1, CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP3A4,

CYP2A6, CYP2B6 og 2C8. Ved samtidig administration forventes det, at amiodaron øger

plasmakoncentrationen af lægemidler, hvis metabolisering er afhængig af

CYP1A1,

CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP3A4, CYP2A6, CYP2B6 og 2C8.

Både amiodaron og desetylamiodaron har kunnet måles i plasma mindst 3 måneder efter endt

peroral langtidsbehandling. Plasmakoncentrationen af amiodaron er ikke forhøjet hos

patienter med nedsat nyrefunktion, hvilket gør det muligt at indgive lægemidlet i

konventionelle doser til sådanne patienter. Farmakokinetikken ved leverinsufficiens er ikke

afklaret. Afhængig af denne bør der anvendes initiale stabiliseringsdoser for hurtigt at opnå en

vævskoncentration, som er tilstrækkelig til at opnå en terapeutisk virkning. Dette sker normalt

efter en uge (fra nogle dage og indtil 2 uger) afhængig af den initiale stabiliseringsdosis. Der

opstår en sammenhæng mellem dosis og steadystate plasmakoncentrationen af amiodaron,

hvorimod der ikke foreligger nogen klar korrelation mellem plasmakoncentration og virkning.

Jod frigives delvist fra molekylet og forefindes i urin som jodholdige forbindelser, svarende

til 6 mg/24 timer, når dosis er amiodaron 200 mg daglig. Den resterende del af molekylet

indeholder således det meste af joden og elimineres med fæces efter udskillelse fra leveren.

dk_hum_34172_spc.doc

Side 15 af 17

Efter seponering af behandling fortsætter eliminering i adskillige måneder.

Residualvirkningen vedvarer i 10 dage til 1 måned, hvilket bør tages i betragtning.

Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier. I de begrænsede offentliggjorte

tilgængelige data vedrørende pædiatriske patienter er ikke iagttaget forskelle i forhold til

voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I et 2-årigt carcinogent studie på rotter forårsagede amiodaron ved klinisk relevant

eksponering, en stigning i thyrodea follikulære tumorer (adenomer og/eller carcinomer)

hos begge køn. Idet de mutagene fund var negative, blev en epigentesisk mekanisme

foreslået fremfor en genotoksisk mekanisme som induktion af denne type tumor. Der er

ikke observeret carcinomer hos mus, men der blev set en dosisafhængig thyroid follikulær

hyperplasi. Virkningerne på skjoldbruskkirtlen hos rotter og mus, skyldes mest sandsynligt

virkningen af amiodaron på syntesen og/eller frigivelse af thyrodea hormonerne.

Relevansen af disse fund er for mennesker lav.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Povidon

Stivelse, pregelatineret

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (PVC/ALU).

Pakningsstørrelser: 20, 30, 60, 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

dk_hum_34172_spc.doc

Side 16 af 17

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

34172

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

6. april 2004

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

31. januar 2020

dk_hum_34172_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information