Citalopram "1A Farma" 10 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CITALOPRAMHYDROBROMID
Tilgængelig fra:
1A Farma A/S
ATC-kode:
N06AB04
INN (International Name):
Citalopram hydrobromide
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
34425
Autorisation dato:
2003-09-08

24. oktober 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Citalopram "1A Farma", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

22604

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Citalopram "1A Farma"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg citalopram (som citalopramhydrobromid).

20 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 20 mg citalopram (som citalopramhydrobromid).

30 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 30 mg citalopram (som citalopramhydrobromid).

40 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 40 mg citalopram (som citalopramhydrobromid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

10 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 11,5 mg lactosemonohydrat.

20 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 23 mg lactosemonohydrat.

30 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 34,5 mg lactosemonohydrat.

40 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 46 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

10 mg:

Hvid, rund, filmovertrukket tablet uden delekærv.

20 mg:

Hvid, aflang, bikonveks, filmovertrukket tablet med delekærv på den ene side og

kodet C20.

30 mg:

Hvid, aflang, bikonveks, filmovertrukket tablet med delekærv på den ene side og

kodet C30.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 1 af 19

40 mg:

Hvid, aflang, bikonveks, filmovertrukket tablet med delekærv på den ene side og

kodet C40.

20, 30 og 40 mg: Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af svære depressive episoder.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Citalopram "1A Farma" skal administreres som en enkelt oral dosis, enten om morgenen

eller om aftenen.

Tabletterne tages med et glas vand og kan tages uafhængig af måltiderne.

Voksne

Behandling af svære depressive episoder

Den sædvanlige dosis er 20 mg som en enkelt dosis.

Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg daglig afhængig af individuelt respons

En antidepressiv effekt kan tidligst forventes 2 uger efter behandlingens start.

Behandling skal fortsætte, indtil patienten har været symptomfri i 4-6 måneder, så der er

tilstrækkelig beskyttelse mod et eventuelt tilbagefald.

Behandling af panikangst

En enkelt dosis på 10 mg daglig i den første uge anbefales, inden dosis øges til 20 mg

daglig. Afhængigt af individuelt respons kan dosis øges til 40 mg daglig. Dette er for at

undgå paradoksale reaktioner (dvs. panik, angst) (se pkt. 4.4).

De første terapeutiske virkninger viser sig normalt efter 2-4 uger. Det kan tage op til 3

måneder at opnå fuld terapeutisk respons. Det kan være nødvendigt at fortsætte

behandlingen i flere måneder. Dokumentation fra kliniske virkningsstudier, der overstiger

6 måneder, er utilstrækkelig.

Ældre (> 65 år)

Hos ældre bør dosis reduceres til halvdelen af den anbefalede dosis, dvs. 10-20 mg daglig.

Den anbefalede maksimumdosis for ældre er 20 mg daglig.

Børn og unge under 18 år

Bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med mild eller moderat nedsat leverfunktion anbefales en initialdosis på 10

mg daglig i de første to behandlingsuger. Afhængigt af responset kan dosis efterfølgende

øges til 20 mg daglig. Opmærksomhed og ekstra forsigtig dosistitrering er anbefalet hos

patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Disse patienter skal overvåges

klinisk.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 2 af 19

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med en mild til moderat nedsat

nyrefunktion. Anvendelse af citalopram til patienter med svær nedsat nyrefunktion

(kreatinin-clearance < 20 ml/min.) anbefales ikke, da der ikke foreligger oplysninger

herom til disse patienter.

Patienter med ringe CYP2C19-metabolisering

Hos patienter med ringe CYP2C19-metabolisering anbefales en initialdosis på 10 mg

daglig i de første to behandlingsuger. Afhængigt af responset kan dosis efterfølgende øges

til 20 mg daglig (se pkt. 5.2).

Der skal ordineres passende styrker til de forskellige dosisregimer.

Seponeringssymptomer set ved behandlingsophør af citalopram

Brat seponering bør undgås. Når behandlingen med citalopram skal ophøre, bør dosis

nedsættes gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og pkt. 4.8). Hvis uacceptable symptomer opstår efter

dosisreduktion eller seponering, må det overvejes at genoptage den sidst ordinerede dosis.

Herefter kan lægen fortsætte dosisnedsættelse men mere gradvist.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Citalopram er kontraindiceret i kombination med linezolid, medmindre tæt observation og

monitorering af blodtrykket er mulig (se pkt. 4.5).

Citalopram er kontraindiceret hos patienter med kendt QT-intervalforlængelse eller

medfødt langt QT-syndrom.

Citalopram er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af lægemidler, der er kendt for at

forlænge QT-intervallet (se pkt. 4.5).

MAO-hæmmere (monoaminooxidasehæmmere):

Nogle tilfælde fremstod med kendetegn svarende til serotoninsyndrom.

Citalopram må ikke administreres til patienter, der får monoaminooxidasehæmmere

(MAO-hæmmere), herunder selegilin i daglige doser, der overstiger 10 mg/dag.

Citalopram må ikke administreres i fjorten dage efter seponering af en irreversibel MAO-

hæmmer eller i den tidsperiode, der er specificeret efter seponering af en reversibel MAO-

hæmmer (RIMA) i ordinationsteksten for RIMA'en. Der må ikke anvendes MAO-

hæmmere i 7 dage efter seponering af citalopram (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandling af ældre, patienter med nedsat nyre- og leverfunktion samt patienter med ringe

CYP2C19-metabolisering (se pkt. 4.2).

Anvendelse til børn og unge under 18 år

Antidepressiva bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.

Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

dk_hum_34425_spc.doc

Side 3 af 19

(fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske

undersøgelser blandt børn og unge behandlet med antidepressive midler i forhold til

gruppen behandlet med placebo.

Hvis det under hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes at behandle patienter i

denne gruppe, bør disse overvåges omhyggeligt for selvmordssymptomer.

Derudover mangler der langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge med hensyn til vækst,

modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Paradoksal angst

Visse patienter med panikangst kan opleve intensiverede angstsymptomer i starten af

behandlingen med antidepressiva. Denne paradoksale reaktion forsvinder som regel i løbet

af de første to uger efter behandlingsstart. Det anbefales at anvende en lav startdosis for at

reducere risikoen for en paradoksal anxiogen virkning (se pkt. 4.2).

Hyponatriæmi

Der er rapporteret om sjældne tilfælde af hyponatriæmi, der sandsynligvis var forårsaget af

uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon (SIADH), i forbindelse med brug af

SSRI’er. Denne reaktion forsvinder som regel efter seponering af behandlingen. Ældre

kvinder har tilsyneladende en særlig høj risiko herfor.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der

er sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen

måske ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en

forbedring ses. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres Citalopram "1A Farma", kan også

være forbundet med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse

tilstande være co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme

forholdsregler ved behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser som ved

patienter med svær depression.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen. En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva

givet til voksne patienter med psykiatriske lidelser viste øget risiko for selvmordsadfærd

hos patienter under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med

placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer. Patienter (og plejepersonale)

bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med henblik på forekomst af en hvilken

som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker samt unormale ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af SSRI’er/SNRI’er er blevet associeret med udvikling af akatisi, som karakteriseres

ved subjektivt ubehagelig eller forstyrrende rastløshed og et behov for bevægelse, ofte

dk_hum_34425_spc.doc

Side 4 af 19

ledsaget af en manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette opstår fortrinsvis i de første få

behandlingsuger. Hos patienter, der udvikler disse symptomer, kan dosisforøgelse være

uhensigtsmæssig.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og

noradrenalingenoptagelseshæmmere (SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se

pkt. 4.8). Der har været indberetninger om langvarig seksuel dysfunktion, hvor symptomerne

er blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

Mani

Patienter med manio-depressiv sygdom kan opleve et skift til en manisk fase. Hvis

patienten går ind i en manisk fase, skal citalopram seponeres.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med afbrydelse af behandling med SSRI

Seponeringssymptomer ved afbrydelse af behandlingen er almindelige, særligt hvis

afbrydelsen er brat (se pkt. 4.8). I et klinisk forsøg vedrørende recidivprofylakse med

citalopram blev der set bivirkninger efter seponering af aktiv behandling hos 40 % af

patienterne kontra 20 % hos de patienter, der fortsatte med citalopram.

Risikoen for abstinenssymptomer kan afhænge af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed og -dosering og hvor hurtigt dosis nedtrappes. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (herunder paræstesi), søvnforstyrrelser (herunder søvnløshed og intense

drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, forvirring, øget

svedtendens, hovedpine, diarré, palpitationer, emotionel labilitet, irritabilitet og

synsforstyrrelser er de mest hyppigt rapporterede reaktioner. Generelt er disse symptomer

milde til moderate, men hos nogle patienter kan de være alvorlige. Symptomerne opstår

som regel inden for de første par dage efter behandlingsophør, men der har været

rapporteret om meget sjældne tilfælde af sådanne symptomer hos patienter, der ved en

fejltagelse har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer forbigående og forsvinder som

regel inden for 2 uger, selvom de hos nogle patienter kan være længerevarende (2-3

måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at Citalopram "1A Farma" ved afbrydelse af

behandlingen nedtrappes gradvist over en periode på mindst én til to uger, alt efter

patientens behov (se ”Seponeringssymptomer set ved behandlingsophør af citalopram”,

pkt. 4.2).

Diabetes

Hos patienter med diabetes kan behandling med SSRI ændre den glykæmiske kontrol.

Insulin og/eller oral, hypoglykæmisk dosering skal muligvis justeres.

Krampeanfald

Krampeanfald er en potentiel risiko ved brug af antidepressiva. Citalopram skal seponeres

hos enhver patient, der udvikler krampeanfald. Citalopram skal undgås hos patienter med

ustabil epilepsi, og patienter med kontrolleret epilepsi skal overvåges nøje. Citalopram skal

seponeres, hvis der er en øgning i frekvensen af krampeanfald.

ECT (Elektrochokbehandling)

Der er begrænset klinisk erfaring med samtidig administration af SSRI’er ECT, hvorfor

forsigtighed tilrådes.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 5 af 19

Blødning

Der er rapporteret om forlænget blødningstid og/eller blødningsabnormiteter, såsom

blodudtrædninger i huden, gynækologiske blødninger, gastrointestinale blødninger og

andre kutane og mukøse blødninger med SSRI'er (se pkt. 4.8). Patienter, der tager SSRI'er,

bør udvise forsigtighed, især ved samtidig brug af aktive substanser, der vides at påvirke

trombocytfunktionen, eller andre aktive substanser, der kan øge risikoen for blødning såvel

som hos patienter, der tidligere har haft blødningsforstyrrelser (se pkt. 4.5).

Serotoninsyndrom

I sjældne tilfælde er der rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter, der bruger

SSRI'er. En kombination af symptomer, såsom agitation, tremor, myoklonus og hypertermi

kan indikere udviklingen af denne tilstand. Behandling med citalopram skal seponeres med

det samme, og der skal iværksættes symptomatisk behandling.

Serotonerge lægemidler

Citalopram må ikke anvendes samtidigt med lægemidler med serotonerge virkninger,

såsom sumatriptan eller andre triptaner, tramadol, oxitriptan og tryptofan.

Psykose

Behandling hos psykotiske patienter med depressive episoder kan øge de psykotiske

symptomer.

Perikon

Bivirkninger kan blive mere almindelige ved samtidig brug af citalopram og

urtepræparater indeholdende perikon (Hypericum perforatum). Citalopram og præparater

indeholdende perikon bør ikke tages samtidig (se pkt. 4.5).

QT-intervalforlængelse

Citalopram kan forårsage en dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Tilfælde af QT-

intervalforlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er blevet

rapporteret efter markedsføringen. Dette gælder især for kvindelige patienter, patienter

med hypokaliæmi, præeksisterende QT-forlængelse eller med andre hjertesygdomme (se

pkt. 4.3, 4.5, 4.8, 4.9 og 5.1).

Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi eller hos patienter med

nyligt akut myokardieinfarkt eller dekompenseret hjertesvigt.

Elektrolytforstyrrelser som hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne

arytmier og bør korrigeres, inden behandling med citalopram startes.

Hvis patienter med stabil hjertesygdom behandles, bør EKG-evaluering overvejes, inden

behandlingen startes.

Hvis der opstår tegn på hjertearytmier under behandling med citalopram, bør man seponere

behandlingen og udføre EKG.

Snævervinklet glaukom

SSRI’er, herunder citalopram, kan have en virkning på pupilstørrelsen med mydriase til

følge. Denne mydriatiske virkning kan potentielt medføre forsnævring af øjets vinkel med

øget intraokulært tryk og snævervinklet glaukom til følge, særligt hos disponerede

dk_hum_34425_spc.doc

Side 6 af 19

patienter. Citalopram skal derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med

snævervinklet glaukom eller glaukom i anamnesen.

Hjælpestoffer

Tabletterne indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

På det farmakodynamiske niveau er der blevet rapporteret om tilfælde af serotoninsyndrom

med citalopram og moclobemid og buspiron.

Kontraindicerede kombinationer

MAO-hæmmere

Samtidig brug af citalopram og MAO-hæmmere kan resultere i svære bivirkninger,

herunder serotoninsyndrom (se pkt. 4.3).

Der er rapporteret om tilfælde af alvorlige, og i nogle tilfælde, dødelige reaktioner hos

patienter, der har fået en SSRI i kombination med en monoaminoxidasehæmmer (MAO-

hæmmer), herunder den irreversible MAO-hæmmer selegilin og de reversible MAO-

hæmmere linezolid og moclobemid samt hos patienter, som nyligt havde afbrudt en SSRI

og var startet på en MAO-hæmmer.

Visse tilfælde fremstod med karakteristika, der mindede om serotoninsyndrom.

Symptomerne på en interaktion mellem det aktive stof og en MAO-hæmmer omfatter:

Agitation, tremor, myoklonus og hypertermi.

QT-intervalforlængelse

Der er ikke blevet udført farmakokinetiske og farmakodynamiske studier mellem

citalopram og andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Additiv effekt af citalopram

og disse lægemidler kan ikke udelukkes. Derfor er samtidig administration af citalopram

med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, såsom klasse IA og III antiarytmika,

antipsykotika (f.eks. phenothiazinderivater, pimozid, haloperidol), tricykliske

antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. sparfloxacin, moxifloxacin,

erythromycin IV, pentamidin, malariabehandling, især halofantrin), visse antihistaminer

(astemizol, mizolastin) kontraindiceret.

Pimozid

Samtidig administration af en enkelt dosis pimozid 2 mg hos forsøgsdeltagere, der blev

behandlet med racemisk citalopram 40 mg/dag i 11 dage forårsagede en stigning i AUC og

af pimozid, selvom den ikke var konsistent igennem studiet. Samtidig administration

af pimozid og citalopram resulterede i en gennemsnitlig stigning i QTc-intervallet på cirka

10 msek. På grund af denne interaktion, der blev set ved brug af en lav dosis pimozid, er

samtidig administration af citalopram og pimozid kontraindiceret.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 7 af 19

Kombinationer, der skal anvendes med forsigtighed

Selegilin (selektiv MAO-B-hæmmer)

I et farmakokinetisk/farmakodynamisk interaktionsforsøg med samtidig administration af

citalopram (20 mg daglig) og selegilin (10 mg daglig) (en selektiv MAO-B-hæmmer) blev

der ikke påvist nogen klinisk relevante interaktioner. Samtidig brug af citalopram og

selegilin (i doser over 10 mg daglig) er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Serotonerge lægemidler:

Lithium og tryptophan

Der blev ikke set farmakodynamiske interaktioner i kliniske forsøg, hvor citalopram blev

givet samtidig med lithium. Der har imidlertid været rapporter om øgede serotonerge

virkninger, når SSRI'er blev givet i kombination med lithium eller tryptofan. Der tilrådes

forsigtighed under samtidig brug af citalopram og disse aktive stoffer. Rutinemonitorering

af lithiumniveauer bør fortsætte som sædvanlig.

Samtidig administration af serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan) kan

medføre en forstærkning af 5-HT-relaterede effekter. Indtil der foreligger yderligere

oplysninger, anbefales samtidig brug af citalopram og 5HT-agonister, som sumatriptan og

andre triptaner, ikke (se pkt. 4.4).

Perikon

Der kan opstå dynamiske interaktioner mellem SSRI’er og naturmidlet perikon

(Hypericum perforatum), der kan resultere i flere bivirkninger (se pkt. 4.4). Der er ikke

foretaget undersøgelser af de farmakokinetiske interaktioner.

Blødning

Der skal udvises forsigtighed for patienter, der modtager samtidig behandling med

antikoagulantia, lægemidler, der påvirker blodpladefunktionen, såsom nonsteroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er), acetylsalicylsyre, dipyridamol og ticlopidin

eller andre lægemidler (f.eks. atypiske antipsykotika), som kan øge risikoen for blødning

(se pkt. 4.4).

ECT (elektrochokbehandling)

Der foreligger ingen kliniske studier vedrørende risici og fordele ved kombineret brug af

elektrochokbehandling (ECT) og citalopram (se pkt. 4.4).

Alkohol

Der er ikke påvist nogen farmakodynamiske eller farmakokinetiske interaktioner mellem

citalopram og alkohol. Kombinationen af citalopram og alkohol er imidlertid ikke

tilrådelig.

Lægemidler, der forårsager hypokaliæmi/hypomagnesiæmi

Der skal udvises forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler, der forårsager hypokalæmi/

hypomagnesæmi, da disse tilstande øger risikoen for maligne arytmier (se pkt. 4.4).

dk_hum_34425_spc.doc

Side 8 af 19

Lægemidler, der sænker krampetærsklen

SSRI’er kan sænke krampetærsklen. Det anbefales at udvise forsigtighed ved samtidig

behandling med andre lægemidler, der kan sænke krampetærsklen (f.eks. antidepressiva

[SSRI’er], neuroleptika [butyrophenoner, thioxanthener], mefloquin, bupropion og

tramadol).

Farmakokinetiske interaktioner

Biotransformationen af citalopram til demethylcitalopram sker via isoenzymerne

CYP2C19 (ca. 38 %), CYP3A4 (ca. 31 %) og CYP2D6 (ca. 31 %) i det cytochrome P450-

system. Da citalopram metaboliseres af mere end et CYP, er der mindre sandsynlighed for,

at biotransformationen hæmmes, for hvis ét enzym hæmmes, er der et andet, der kan

kompensere for det. Der er derfor meget lille sandsynlighed for, at samtidig administration

af citalopram og andre lægemidler vil medføre farmakokinetiske interaktioner i klinisk

praksis.

Fødeindtag

Absorptionen og andre farmakokinetiske egenskaber ved citalopram er ikke blevet

rapporteret påvirket af fødeemner.

Andre lægemidlers påvirkning på farmakokinetikken af citalopram

Samtidig administration af ketokonazol (en potent CYP3A4-hæmmer) påvirkede ikke

citaloprams farmakokinetik.

I et farmakokinetisk interaktionsforsøg med lithium og citalopram blev der ikke set

farmakokinetiske interaktioner (se også ovenfor).

Cimetidin

Cimetidin (potent CYP2D6-, -3A4- og -1A2-hæmmer) forårsagede en moderat stigning i

de gennemsnitlige steady state-niveauer af citalopram. Forsigtighed tilrådes derfor, når

citalopram administreres i kombination med cimetidin. Dosisjustering kan være

nødvendig.

Omeprazol og andre CYP2C19-hæmmere

Samtidig administration af escitalopram (citaloprams aktive enantiomer) og omeprazol 30

mg én gang daglig (en CYP2C19-hæmmer) medførte en moderat (ca. 50 %) stigning i

plasmakoncentrationen af escitalopram. Der skal derfor udvises forsigtighed ved samtidig

administration af CYP2C19-hæmmere (f.eks. omeprazol, esomeprazol, fluconazol,

fluvoxamin, lansoprazol, ticlopidin). Under samtidig behandling kan det være nødvendigt

at nedsætte citalopram-dosen på baggrund af de bivirkninger, der bliver observeret.

Metoprolol

Det anbefales at udvise forsigtighed, når citalopram administreres sammen med

lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres af dette enzym, og som har et snævert

terapeutisk vindue, f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol (ved anvendelse ved

hjertesvigt) eller visse CNS-virkende lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres af

CYP2D6, f.eks. antidepressiva såsom desipramin, clomipramin og nortriptylin, eller

antipsykotika som risperidon, thioridazin og haloperidol. Dosisjustering kan være

påkrævet. Samtidig administration af metoprolol resulterede i en fordobling af

dk_hum_34425_spc.doc

Side 9 af 19

plasmaniveauerne af metoprolol, men ikke i nogen statistisk signifikant øgning af

metoprolols virkning på blodtrykket og hjerterytmen.

Citaloprams effekt på andre lægemidler

I et farmakokinetisk/farmakodynamisk interaktionsforsøg med samtidig administration af

citalopram og metoprolol (et CYP2D6-substrat) blev der påvist en fordobling af

metoprololkoncentrationerne, men ingen statistisk signifikant øgning af metoprolols effekt

på blodtrykket og hjertefrekvensen hos raske frivillige. Det anbefales at udvise forsigtighed

i tilfælde af samtidig brug af metoprolol og citalopram. Dosisjustering kan være

nødvendig.

Citalopram og demethylcitalopram hæmmer i ubetydelig grad CYP2C9, CYP2E1 og

CYP3A4 og kun i svag grad CYP1A2, CYP2C19 og CYP2D6, hvorimod det er blevet

fastslået, at andre SSRI’er hæmmer disse i signifikant grad.

Levomepromazin, digoxin, carbamazepin

Der blev således ikke observeret nogen ændringer eller kun meget små ændringer uden

klinisk relevans, når citalopram blev givet sammen med CYP1A2-substrater (clozapin og

theophyllin), CYP2C9 (warfarin), CYP2C19 (imipramin og og mephenytoin), CYP2D6

(spartein, imipramin, amitriptylin og risperidon) og CYP3A4 (warfarin, carbamazepin (og

dets metabolit carbamazepinepoxid) og triazolam).

Der blev ikke observeret nogen farmakokinetisk interaktion mellem citalopram og

levopromazin eller digoxin (hvilket tyder på, at citalopram hverken inducerer eller

hæmmer P-glykoprotein).

Desipramin, imipramin

I et farmakokinetisk studie blev der ikke påvist nogen effekt på hverken citalopram- eller

imipraminniveauerne, skønt niveauet af desipramin, imipramins primære metabolit, var

forhøjet. Ved kombination af desipramin og citalopram er der observeret en stigning i

plasmakoncentrationen af desipramin. Det kan være nødvendigt at reducere dosen af

desipramin.

4.6

Graviditet og amning

Mandlig fertilitet

Data fra dyrestudier har vist, at citalopram kan påvirke sædkvaliteten (se pkt. 5.3). Humane

spontane rapporter om brug af visse SSRI’er har vist, at påvirkning af sædkvaliteten er

reversibel. Hidtil er der ikke observeret påvirkning af den humane fertilitet.

Graviditet

Publicerede data fra anvendelse af citalopram hos gravide kvinder (mere end 2.500)

indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet af citalopram. Citalopram må

dog ikke anvendes under graviditeten, medmindre det er klart nødvendigt, og kun efter en

nøje vurdering af risici/fordele.

Nyfødte børn skal observeres, hvis moderen har anvendt citalopram i den sidste del af

graviditeten, særligt i de sidste tre måneder. Pludselig seponering bør undgås under

graviditet.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 10 af 19

Følgende symptomer kan opstå hos nyfødte, hvis moderen har anvendt SSRI’er/SNRI’er i

den sidste del af graviditeten: Åndedrætsbesvær, cyanose, apnø, krampeanfald,

temperatursvingninger, spisevanskeligheder, opkastning, hypoglykæmi, hypertoni,

hypotoni, hyperrefleksi, tremor, nervøsitet, irritabilitet, letargi, vedvarende gråd,

somnolens og søvnvanskeligheder. Disse symptomer kan enten skyldes serotonerge

effekter eller seponeringssymptomer. I de fleste tilfælde begynder disse komplikationer

straks eller kort (<24 timer) efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i

graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den

Nyfødte (PPHN). Den observerede risiko var ca. 5 tilfælde for hver 1.000 graviditeter. I

den almindelige befolkning er risikoen 1 til 2 tilfælde af PPHN for hver 1.000 graviditeter.

Amning

Citalopram udskilles i modermælk. Det anslås, at det ammede barn modtager omkring 5 %

af den vægtrelaterede maternelle daglige dosis (i mg/kg). Der er ikke set nogen eller kun

mindre hændelser hos børnene. De eksisterende oplysninger er dog utilstrækkelige til at

vurdere risikoen for barnet.

Det anbefales at udvise forsigtighed.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Citalopram påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

Psykoaktive lægemidler kan nedsætte evnen til at foretage bedømmelser og til at reagere i

nødsituationer. Patienterne skal oplyses om disse virkninger og advares om, at deres evne

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner kan blive påvirket.

4.8

Bivirkninger

De observerede bivirkninger ved citalopram er almindeligvis milde og forbigående. De er

mest hyppige i den første eller de to første uger af behandlingen, hvorefter de sædvanligvis

aftager.

Bivirkninger er angivet i henhold til den foretrukne terminologi i henhold til MedDRA.

Der er set dosisrespons i forbindelse med følgende bivirkninger: Øget svedtendens,

mundtørhed, insomnia, somnolens, diarré, kvalme og træthed.

Tabellen viser den procentdel af bivirkninger, der er relateret til SSRI’er og/eller

citalopram, og som er set hos enten ≥ 1 % af patienterne i dobbeltblindede

placebokontrollerede forsøg eller i perioden efter markedsføring. Frekvenserne er defineret

som: Meget almindelige (≥ 1/10), almindelige (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelige (≥

1/1.000 til ≤ 1/100), sjældne (≥ 1/10.000 til ≤ 1/1.000), meget sjældne (< 1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

dk_hum_34425_spc.doc

Side 11 af 19

Systemorganklasse

Frekvens

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Meget sjælden

Anafylaktisk reaktion

dk_hum_34425_spc.doc

Side 12 af 19

Det endokrine system

Sjælden

Vasopressinhypersekretion (Schwartz-

Bartters syndrom/SIADH)

Ikke kendt

Uhensigtsmæssig sekretion af ADH

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Nedsat appetit, vægttab, øget appetit

Ikke almindelig

Vægtøgning, anoreksi

Sjælden

Hyponatriæmi

Ikke kendt

Hypokaliæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Agitation, nervøsitet

Almindelig

Nedsat libido, unormal orgasme (kvinder),

angst, forvirring, apati, nedsat koncentration,

unormale drømme, hukommelsestab

Ikke almindelig

Aggression, depersonalisation,

hallucinationer, mani, eufori, øget libido

Ikke kendt

Panikanfald, tænderskæren, rastløshed,

selvmordstanker, selvmordsadfærd

Nervesystemet

Meget almindelig

Letargi (søvnlignende sløvhedstilstand),

insomnia, tremor, svimmelhed, hovedpine,

døsighed

Almindelig

Paræstesi, søvnforstyrrelser, migræne,

smagsforstyrrelser,

opmærksomhedsforstyrrelser

Ikke almindelig

Besvimelse, kramper, ekstrapyramidale

forstyrrelser, synkope

Sjælden

Grand mal-anfald, dyskinesi, psykomotorisk

rastløshed/akatisi (se pkt. 4.4)

Ikke kendt

Serotoninsyndrom, bevægeforstyrrelser,

konvulsioner

Øjne

Meget almindelig

Akkomodationsforstyrrelser

Almindelig

Synsforstyrrelser

Ikke almindelig

Mydriasis

Øre og labyrint

Almindelig

Tinnitus

Hjerte

Meget almindelig

Palpitationer

Almindelig

Takykardi

Ikke almindelig

Bradykardi

Ikke kendt

Ventrikulær arytmi, herunder torsade de

pointes, QT-forlængelse på

elektrokardiogram

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension, hypertension, ortostatisk

hypotension

Sjælden

Blødning

Luftveje, thorax og

mediastinum

Almindelig

Gaben, rhinitis, sinuitis

Ikke almindelig

Hoste

dk_hum_34425_spc.doc

Side 13 af 19

Ikke kendt

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Mundtørhed, kvalme, obstipation

Almindelig

Diarré, opkastning, dyspepsi, mavesmerter,

flatulens, øget spytafsondring

Ikke kendt

Gastrointestinal blødning (inklusive rektal

blødning)

Lever og galdeveje

Sjælden

Hepatitis

Ikke kendt

Unormale leverværdier

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Øget svedtendens

Almindelig

Pruritus, udslæt

Ikke almindelig

Urticaria, alopeci, purpura,

lysoverfølsomhedsreaktion

Meget sjælden

Angioødem

Ikke kendt

Ekkymose

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Myalgi, arthralgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Polyuri, miktionsforstyrrelser

Ikke almindelig

Urinretention

Det reproduktive system

og mammae

Almindelig

Impotens, ejakulationsforstyrrelser,

manglende ejakulation, dysmenoré

Ikke almindelig

Kvinder: Menoragi

Meget sjælden

Galaktoré

Ikke kendt

Kvinder: Metroragi

Mænd: Priapisme

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Asteni

Almindelig

Udmattelse, pyreksi

Ikke almindelig

Ødemer, utilpashed

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med

citalopram eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Knoglebrud

Epidemiologiske studier, hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og opefter, viser en

forøget risiko for knoglebrud hos patienter som får SSRI’er eller TCA’er. Mekanismen bag

dette er ukendt.

Forlængelse af QT-intervallet

Efter markedsføringen er der rapporteret om tilfælde af QT-forlængelse og ventrikulær

arytmi, herunder torsade de pointes, især hos kvindelige patienter, patienter med

hypokaliæmi eller allerede eksisterende QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme (se

pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.9 og 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

dk_hum_34425_spc.doc

Side 14 af 19

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Seponeringssymptomer set i forbindelse med afbrydelse af SSRI-behandling

Seponering af citalopram medfører ofte abstinenssymptomer (særligt ved brat seponering).

De mest hyppigt rapporterede reaktioner er svimmelhed, føleforstyrrelser (herunder

paræstesi), søvnforstyrrelser (herunder søvnløshed og intense drømme), agitation eller

angst, kvalme og/eller opkastning, tremor, forvirring, øget svedtendens, hovedpine, diarré,

palpitationer, emotionel labilitet, irritabilitet og synsforstyrrelser. Generelt er disse

hændelser milde til moderate og forbigående, men hos nogle patienter kan de være

alvorlige og/eller langvarige. Når behandling med citalopram ikke længere er nødvendig,

tilrådes det derfor at seponere behandlingen ved gradvis nedtrapning af dosis (se pkt. 4.2

og pkt. 4.4).

4.9

Overdosering

Toksicitet

Der foreligger kun begrænsede fyldestgørende kliniske data vedrørende overdosering af

citalopram, og mange tilfælde omfatter samtidig overdosering af andre lægemidler/alkohol.

Der er rapporteret om dødelige overdosistilfælde med citalopram alene, men de fleste

dødelige tilfælde er opstået efter overdosering af anden samtidig medicin.

Symptomer

Der er rapporteret om følgende symptomer i forbindelse med overdosering af citalopram:

Krampeanfald, takykardi, somnolens, forlængelse af QT-intervallet, koma, opkastning,

tremor, hypotension, hjertestop, kvalme, serotoninsyndrom, agitation, bradykardi,

svimmelhed, grenblok, QRS-forlængelse, hypertension, mydriasis, torsade de pointes,

stupor, øget svedtendens, cyanose, hyperventilation og atrie- og ventrikelarytmier.

Behandling

Der er ingen kendt specifik modgift mod citalopram. Behandlingen skal være

symptomatisk og støttende. Det bør overvejes at anvende aktivt kul, osmotisk virkende

laksantia (såsom natriumsulfat) og mavetømning. Hvis bevidstheden er nedsat, bør

patienten intuberes. EKG og vitale tegn skal overvåges.

EKG-monitorering anbefales i tilfælde af overdosering hos patienter med kongestivt

hjertesvigt/bradyarytmier, hos patienter i samtidig behandling QT-forlængende

lægemidler, eller hos patienter med ændret metabolisme, f.eks. nedsat leverfunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

dk_hum_34425_spc.doc

Side 15 af 19

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AB 04. Selektive serotoningenoptagshæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Citalopram er et antidepressivt middel med en stærk og selektiv hæmmende virkning på

optagelsen af 5-hydroxytryptamin (5-HT, serotonin).

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Tolerance over for den hæmmende virkning af citaloprams optagelse af 5-HT forekommer

ikke ved længerevarende behandling.

Den antidepressive virkning er muligvis forbundet med den specifikke hæmning af

serotoninoptagelse i hjerneneuronerne.

Citalopram har næsten ingen virkning på den neuronale optagelse af noradrenalin, dopamin

og gammaaminosmørsyre. Citalopram viser ingen eller kun meget ringe affinitet for

kolinerge, histaminerge og en række adrenerge, serotonerge og dopaminerge receptorer.

Citalopram er et bicyklisk isobenzofuranderivat, der ikke er kemisk relateret til tricykliske

og tetracykliske antidepressiva eller andre tilgængelige antidepressiva. Citaloprams

hovedmetabolitter er også selektive serotoningenoptagshæmmere, dog i mindre grad.

Metabolitterne rapporteres ikke at medvirke til den generelle antidepressive virkning.

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret EKG-studie hos raske forsøgspersoner var

ændringen fra baseline i QTc (Fridericia-korrektion) 7,5 (90 % CI 5,9-9,1) msek ved dosis

på 20 mg/dag og 16,7 (90 % CI 15,0-18,4) msek ved dosis på 60 mg/dag (se pkt. 4.3, 4.4,

4.5, 4.8 og 4.9).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Almene karakteristika ved det aktive stof

Absorption

Citalopram bliver hurtigt absorberet efter oral indtagelse: Den maksimale

plasmakoncentration nås i gennemsnit efter 4 (1-7) timer. Absorptionen er uafhængig af

fødeindtagelse. Oral biotilgængelighed er cirka 80 %.

Fordeling

Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 12-17 l/kg. Plasmaproteinbindingen for

citalopram og dets metabolitter er under 80 %.

Biotransformation

Citalopram bliver metaboliseret til demetylcitalopram, didemetylcitalopram, citalopram-N-

oxid og det deaminerede propionsyrederivat. Propionsyrederivatet er farmakologisk

inaktivt. Demetylcitalopram, didemetylcitalopram og citalopram-N-oxid er selektive

serotoningenoptagshæmmere, dog svagere end modersubstansen.

Metaboliseringen forgår primært via CYP2C19, skønt en vis medvirken fra CYP3A4 og

CYP2D6 er mulig.

Elimination

dk_hum_34425_spc.doc

Side 16 af 19

Halveringstiden for plasma er ca. 1½ dag. Efter systemisk administration er

plasmaclearance ca. 0,3-0,4 l/min., og efter oral administration er plasmaclearance ca. 0,4

l/min.

Citalopram bliver hovedsagelig udskilt via leveren (85 %), men også delvist (15 %)

gennem nyrerne. Omkring 12-23 % af den administrerede mængde citalopram bliver

udskilt uændret via urinen. Hepatisk clearance er cirka 0,3 l/min., og renal clearance er

0,05-0,08 l/min.

Steady state koncentrationer opnås efter 1-2 uger. Der er påvist et lineært forhold mellem

steady state plasmaniveauer og den administrerede dosis. Ved en dosis på 40 mg/dag opnås

en gennemsnitlig plasmakoncentration på ca. 300 nmol/l. Der er intet klart forhold mellem

plasmaniveauer for citalopram og terapeutisk respons eller bivirkninger.

Patientkarakteristika

Ældre patienter

Der er rapporteret længere plasmahalveringstid og mindre clearance hos ældre patienter

pga. nedsat metabolisme.

Nedsat leverfunktion

Eliminationen af citalopram foregår langsommere hos patienter med nedsat leverfunktion.

Plasmahalveringstiden for citalopram er ca. dobbelt så lang og steady state

plasmakoncentrationen ca. dobbelt så høj i forhold til patienter med normal leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Eliminationen af citalopram foregår langsommere hos patienter med mild til moderat

forstyrrelse af nyrefunktionen. Der er set længere halveringstid og en let stigning i

eksponeringen for citalopram uden nogen større indvirkning på farmakokinetikken for

citalopram. Der er ingen tilgængelige oplysninger om behandling af patienter med svær

nyrebeskadigelse (creatininclearance < 20 ml/min.).

Polymorfisme

Hos patienter med ringe CYP2C19-metabolisering er der set dobbelt så høje

plasmakoncentrationer af escitalopram, i forhold til patienter med omfattende CYP2C19-

metabolisering. Der blev ikke set relevante ændringer i eksponeringen hos patienter med

ringe CYP2D6-metabolisering (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitet. Der blev observeret

fosfolipidose i flere organer i forsøg med rotter med toksicitet efter gentagne doser.

Effekten var reversibel efter ophør med behandlingen. Akkumulering af fosfolipider er set

i langtidsdyrestudier med mange kationamphofile stoffer. Den kliniske relevans af disse

resultater er ikke tydelig.

Reproduktionstoksicitetsstudier med rotter har vist skeletanomalier hos afkommet, men

ingen øget forekomst af misdannelser. Dette kan muligvis skyldes den farmakologiske

aktivitet, eller kan være en konsekvens af maternel toksicitet. I peri- og postnatale studier

er fundet nedsat overlevelse blandt afkommet i laktationsperioden. Den potentielle risiko

for mennesker kendes ikke.

dk_hum_34425_spc.doc

Side 17 af 19

Data fra dyrestudier har vist, at citalopram forårsager en reduktion i fertilitets- og

graviditetsindekset, reduktion i antallet af implantationer og unormale sædceller. Dette er

observeret ved eksponering langt over human eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Glycerol 85 %

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Lactosemonohydrat

Copovidon

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Filmovertræk

Macrogol 6000

Hypromellose

Talcum

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (PVDC-PVC/Al), i æske

Pakningsstørrelser

10 mg:

10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 70, 80, 90, 98 og 100 stk.

20 mg:

7, 10, 12, 14, 20, 28, 30, 40, 49, 49×1, 50, 56, 60, 70, 80, 90, 98, 100, 100×1 og

250 stk.

30 mg:

7, 10, 14, 20, 28, 30, 40, 49, 49×1, 50, 56, 60, 70, 80, 90, 98, 100 og 100×1 stk.

40 mg:

7, 10, 14, 20, 28, 30, 40, 49, 49×1, 50, 56, 60, 70, 80, 90, 98, 100 og 100×1 stk.

HDPE-beholder

Pakningsstørrelser

10 mg:

250 stk. (til dosisdispensering og hospitalsbrug).

20 mg:

100 og 250 stk. (til dosisdispensering og hospitalsbrug).

dk_hum_34425_spc.doc

Side 18 af 19

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

1A Farma A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg: 34425

20 mg: 32867

30 mg: 32868

40 mg: 32869

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

8. september 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

24. oktober 2019

dk_hum_34425_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information