Cardil 120 mg depottabletter

Indlægsseddel: information til brugeren

Cardil

60 mg, depottabletter

Cardil

120 mg, depottabletter

Diltiazemhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Cardil

til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Den senest reviderede indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cardil

Sådan skal du tage Cardil

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cardil er en medicin af typen calciumantagonister.

Cardil sænker blodtrykket og giver hjertet mere ilt.

Du kan bruge Cardil

ved for højt blodtryk og hjertekramper (angina pectoris).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Cardil

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke

Cardil

hvis du er allergisk over for diltiazemhydrochlorid, andre calciumantagonister eller et af de øvrige

indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

hvis du har forstyrrelser i hjerterytmen (syg sinusknude-syndrom eller hjerteblok, der ikke er behandlet

med en pacemaker, ventrikulær takykardi, atrieflimmer med WPW-syndrom)

hvis du har lavt blodtryk

hvis din hjertefunktion er nedsat, evt. med påvirkning af lungefunktionen

hvis du har meget langsom puls (mindre end 40 slag i minuttet)

hvis du får medicin, der indeholder dantrolen

hvis du har vand i lungerne

hvis du har mange anfald af hjertekramper (angina pectoris)

hvis du lige har haft en blodprop i hjertet med komplikationer

hvis du har haft blodprop i hjernen eller forbigående tilfælde med iltmangel til hjernen

hvis du har fået for meget digoxin (hjertemedicin)

hvis du er gravid eller ammer

hvis du har akut kredsløbssvigt (kardiogent shock)

hvis du allerede tager et lægemiddel, der indeholder ivabradin til behandling af visse hjertesygdomme.

Cardil må ikke anvendes til nyfødte.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Cardil:

hvis du er i behandling for hjertesvigt og vand i lungerne

hvis du samtidig er i behandling med betablokkere, digoxin eller amiodaron (mod forhøjet blodtryk

og/eller visse hjertesygdomme)

hvis du har forstyrrelser i hjerterytmen eller hjerteblok

hvis du har langsom puls

hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion

hvis du er ældre

hvis du har en forsnævring af hjerteklapperne (aortastenose)

hvis du har et lavt blodtryk

hvis du har kronisk diarré f.eks. på grund af en tarmsygdom

hvis du har anfald med meget hurtig puls

hvis du har tendens til forstoppelse. Cardil kan hæmme tarmbevægelserne.

Hvis du er ældre eller har nedsat lever- eller nyrefunktion, skal din hjerterytme kontrolleres hyppigere.

Hvis du skal bedøves, skal du fortælle lægen, at du tager Cardil.

Tabletrester fra depottabletterne kan af og til ses i afføringen, men dette har ingen betydning.

Brug af anden medicin sammen med Cardil

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Cardil

og Cardil kan påvirke virkningen af anden medicin.

Tal med lægen, hvis du tager:

anden medicin for hjertet, hjerterytmen eller blodtrykket (quinidin, betablokkere, alfablokkere, andre

calciumantagonister, amiodaron, digoxin, moricizin, ivabradin)

medicin mod hjertekramper (nifedipin, nitratpræparater)

medicin (som indsprøjtning i en blodåre) mod spasmer i musklerne (dantrolen)

epilepsimedicin (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin)

medicin mod psykiske sygdomme (imipramin, nortriptylin, fluoxetin og lithium)

medicin efter transplantation (ciclosporin, sirolimus og tacrolimus)

medicin til behandling af kræft (antiøstrogen, tamoxifen)

medicin mod angst, uro, sovemedicin og bedøvelsesmidler (buspiron, alprazolam, triazolam, midazolam,

alfentanil, enfluran)

medicin mod astma (theophyllin)

binyrebarkhormon (prednisolon, methylprednisolon, prednison)

medicin mod impotens (sildenafil)

medicin mod forstørret prostata (alfuzosin)

medicin mod for meget kolesterol og fedt i blodet (statiner, som f.eks. simvastatin, atorvastatin,

lovastatin)

medicin mod infektion (erythromycin, clarithromycin, rifampicin)

medicin mod mavesår (cimetidin og ranitidin)

medicin mod hiv (hiv-proteasehæmmere)

medicin mod svamp (af azoltypen)

medicin, der fremmer peristaltikken (cisaprid)

medicin til bedøvelse (halothan og isofluran)

naturlægemidlet perikum

Brug af Cardil

sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal tage Cardil før eller under et måltid.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Cardil

.

Graviditet

Du må ikke tage Cardil, hvis du er gravid.

Amning

Hvis du ammer, må du ikke tage Cardil, da Cardil bliver udskilt i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Cardil kan give bivirkninger (f.eks. svimmelhed, utilpashed), der kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen

til at færdes sikkert i trafikken. Hvis disse bivirkninger opstår, bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Efter behandlingen er stabiliseret er det ikke sandsynligt, at diltiazem vil påvirke din evne til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Cardil indeholder saccharose, lactose og ricinusolie.

Kontakt

lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukkerarter.

Ricinusolie kan give mavebesvær og diarré.

3.

Sådan skal du tage Cardil

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Du skal tage Cardil depottabletter på omtrent samme tid hver dag før eller under et måltid.

Du skal synke Cardil depottabletter hele eller delte (60 mg og 120 mg) med et glas vand. Du må ikke tygge

eller knuse dem.

Du kan måske se den hårde kerne fra tabletten i afføringen.

Voksne

Sædvanlig startdosis: 60 mg 3 gange dagligt. Dosis kan afhængigt af virkningen øges til maksimalt 120 mg 3

gange dagligt. Følg lægens anvisning.

Ældre personer

Du skal have en mindre dosis. Følg lægens anvisning.

Brug til børn og unge

Cardil må ikke anvendes til børn på grund af manglende viden om virkning og sikkerhed.

Nedsat nyre- eller leverfunktion:

Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.

Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

Hvis du har taget for mange Cardil

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Cardil end der står i denne information,

eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas.

Tag pakningen med.

Symptomer på overdosering er: Udtalt blodtryksfald, der kan medføre besvimelse, langsom puls,

forstyrrelser i hjerterytmen, (som kan være alvorlig), svimmelhed, hovedpine, svækket bevidsthed, koma,

kramper, udslæt, lav legemstemperatur, åndenød, vand i lungerne, ophør af vejrtrækning, ændringer i

blodbilledet, påvirket nyrefunktion, henfald af muskelceller, iltmangel i mave-tarmkanalen, kvalme og

opkastninger.

Hvis du har glemt at tage Cardil

Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Hvis du oplever en eller flere af nedenstående alvorlige bivirkninger, skal du søge hjælp hos læge eller

på skadestue, ring evt. 112:

Meget almindelige – almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 patienter):

Forværring af hjertekramper (angina pectoris), kortvarig besvimelse.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Overledningsforstyrrelser i hjertet, hjertebanken.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Forandringer i blodet, der kan vise sig ved træthed samt infektioner og feber

Åndedrætsbesvær og væskeophobning i kroppen

Meget langsom eller hurtig puls, evt. også uregelmæssig puls.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Akut nedsat nyrefunktion.

Sjældne – meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter):

Hjertesvigt med trykken i brystet og åndenød, alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen

Besvimelsesanfald

Tarmslyng med voldsomme smerter i maven

Leverbetændelse med gulsot

Akut nyrebetændelse, der viser sig ved voldsomme lændesmerter og feber

Bindevævssygdom (lupus erythematosus-lignende)

Alvorlige psykiske forstyrrelser med mani, psykoser og vrangforestillinger.

Ikke kendt (kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data):

For få blodplader, der påvirker blodets evne til at størkne

Alvorlig allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge, svælg med vejrtræknings- og/eller

synkebesvær

Alvorlig hudreaktion med blærer og feber.

Leverbetændelse

.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Utilpashed.

Meget almindelige - almindelige bivirkninger (forekommer hos mere end 1 ud af 100 patienter):

Træthed

Hævede ankler.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Sure opstød og trykken i maven, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, kvalme

Hovedpine, svimmelhed

Rødmen.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Blodmangel

Svimmelhed på grund af lavt blodtryk, når du rejser dig op

Nervøsitet, søvnbesvær

Hoste

Opkastning, diarré

Kløende og skællende hududslæt

Forøget urinmængde, hyppige små vandladninger, vandladningstrang om natten

Stigning i leverenzymværdier.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Ledsmerter

Nældefeber

Mundtørhed

Forstyrrelser i blodets evne til at størkne

Sjældne – meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter):

Parkinsonisme

Forhøjet blodsukker hos sukkersygepatienter

Små blodudtrædninger i huden

Vægtøgning, nedsat appetit (anoreksi)

Føleforstyrrelser (snurren, følelsesløshed, lugt- og smagsforstyrrelser)

Forvirring

Depression

Søvnløshed, søvnforstyrrelser

Bevægelsesforstyrrelser

Øresusen (tinnitus)

Muskelsmerter

Impotens.

Ikke kendt (kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data)::

Humørsvingninger (herunder depression), unormale drømme, hukommelsestab.

Rysten, nervøsitet, ufrivillige bevægelser

Årebetændelse

Hævelse af tandkødet

Lysoverfølsomhedsreaktioner, udslæt, svedudbrud

Vækst af bryster hos mænd.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der er anført på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cardil

indeholder:

Aktivt stof: diltiazemhydrochlorid. Hver depottablet indeholder henholdsvis 60 og 120 mg

diltiazemhydrochlorid

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, hydrogeneret ricinusolie, tørret aluminiumhydroxidgel,

dispergeret polyacrylat 30 %, talcum, magnesiumstearat, hypromellose, saccharose, glycerol 85 %,

titandioxid (E 171), polysorbat 80.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Cardil 60 mg depottabletter er hvide, aflange, filmovertrukne tabletter med delekærv, mærket med DL 60 på

den ene side.

Cardil

120 mg depottabletter er hvide, aflange, filmovertrukne tabletter med delekærv, mærket med DL 120

på den ene side.

Pakningsstørrelser:

Cardil 60 mg: 30 og 100 depottabletter.

Cardil 120 mg: 30, 60 og 100 depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orion Corporation

Orionintie 1

FI- 02200 Espoo

Finland

Fremstiller

Orion Corporation, Orion Pharma

Orionintie 1

FI- 02200 Espoo

Finland

Orion Corporation, Orion Pharma

Joensuunkatu 7

FI-24100 Salo

Finland

For yderligere oplysning om dette lægemiddel, bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for

indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Orion Pharma A/S,

medinfo@orionpharma.com

Denne indlægsseddel blev senest revideret 06/2019

13. maj 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Cardil, depottabletter

0.

D.SP.NR.

6501

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cardil

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

60 mg depottablet: Diltiazemhydrochlorid 60 mg

120 mg depottablet: Diltiazemhydrochlorid 120 mg

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 120 mg depottablet indeholder 114 mg lactose og cirka 0,8 mg saccharose.

Depottabletterne indeholder også ricinusolie

Alle hjælpestoffer er anført under punkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottablet

60 mg: Hvid, aflang, film-overtrukket tablet, med delekærv, størrelse 5 mm x 10 mm,

mærket DL 60

120 mg: Hvid, aflang, film-overtrukket tablet, med delekærv, størrelse 6 mm x 14 mm,

mærket DL 120

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af angina pectoris. Arteriel hypertension.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Angina pectoris og hypertension:

Initial dosis er

sædvanligvis

180 mg dagligt. Dosis kan øges hver 2. til 4. dag. Maksimal dosis

er 360 mg fordelt på 3 doser dagligt.

12196_spc.doc

Side 1 af 15

Administration

Depottabletterne indtages før eller under et måltid. Dosis bør tages på nogenlunde samme

tidspunkt hver dag.

Depottabletterne skal synkes hele eller delte med et glas vand. Må ikke tygges eller knuses.

Pædiatrisk population

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn, da der ikke er dokumentation for sikkerhed og

virkning hos børn.

Ældre personer og patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion:

Startdosis for disse patienter bør reduceres. Initialdosis bør være 120 mg fordelt på 3 doser

dagligt.

4.3

Kontraindikationer

Diltiazem er kontraindiceret ved:

Syg sinusknude syndrom, undtagen hvor en fungerende ventrikulær pacemaker er

implanteret.

Atrio-ventrikulært blok grad II og III, undtagen hvor en fungerende ventrikulær

pacemaker er implanteret.

Hypotension.

Dekompenseret hjerteinsufficiens.

Svær bradykardi (mindre end 40 slag i minuttet).

Svigt af venstre ventrikel med pulmonal kongestion.

Overfølsomhed over for diltiazem eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af dantroleninfusion. Se pkt. 4.5.

Overfølsomhed over for andre calciumkanalantagonister.

Nyfødte.

Ventrikulær takykardi.

Atrieflimren eller -flagren hos patienter med Wolff-Parkinson-White–syndrom eller kort

PR-syndrom (intravenøs administration).

Digitalisintoksikation.

Akut, kompliceret myokardieinfarkt (ved f.eks. bradykardi, hypotension,

inkompensation/nedsat funktion af venstreventrikel).

Lungestase.

Cerebrovaskulært tilfælde.

Kardiogent shock.

Ustabil angina pectoris.

Graviditet og kvinder der ammer. Se pkt. 4.6.

Kombination med ivabradin (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Forsigtighed bør udvises:

Ved behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens.

Hvis patienten samtidig er i behandling med beta-blokkere. Se pkt. 4.5.

Hos patienter med overledningsforstyrrelser (bradykardi, grenblok, forlænget PR-

interval). Se pkt. 4.5.

Hos patienter med bradykardi (risiko for forværring).

Hos patienter med AV-blok af grad I, diagnosticeret på EKG (skal observeres nøje

pga. risiko for forværring og i sjældne tilfælde udvikling af totalt AV-blok).

12196_spc.doc

Side 2 af 15

Ved behandling af patienter med aortastenose, hypotension, forlænget PQ-interval eller

bifascikulært blok.

Hos patienter i behandling med amiodaron, digoxin eller beta-blokkere ved samtidig

behandling med diltiazem.

Hos patienter med nedsat venstre ventrikelfunktion.

Ved paroksysmal supraventrikulær takykardi.

Nedsat nyre- eller leverfunktion og ældre personer

Der kan ses forhøjede diltiazem plasmakoncentrationer hos ældre personer og hos patienter

med nedsat nyre- eller leverinsufficiens. Kontraindikationer og forholdsregler skal nøje

tages i betragtning og der skal foretages hyppig kontrol, især af hjerterytmen i begyndelsen

af behandlingen.

Anæstesi

Ved behov for generel anæstesi, skal anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med diltiazem. Den hæmmende virkning på myokardiets kontraktilitet,

ledningsevne og automaticitet samt vasodilationen i forbindelse med anæstetika, kan

forstærkes af calciumantagonister, se punkt 4.5.

Alfuzosin

Alfuzosin bør ikke anvendes sammen med potente inhibitorer af cytochrom P450 3A4

såsom diltiazem, fordi diltiazem hæmmer metabolismen af alfuzosin. Se pkt. 4.5.

Ciclosporin

Til patienter i langtidsbehandling med ciclosporin bør plasmakoncentrationerne af ciclosporin

kontrolleres, når den samtidige behandling med diltiazem påbegyndes, afbrydes eller hvis

dosis af diltiazem ændres.

Calciumblokkere, såsom diltiazem, kan sættes i forbindelse med humørsvingninger, herunder

depression.

Diltiazem har, som andre calciumblokkere, en hæmmende virkning på intestinal motilitet.

Hos patienter med risiko for at udvikle intestinal obstruktion skal det derfor bruges med

forsigtighed. Tabletrester fra depottabletterne kan udskilles i patientens fæces, men dette har

ingen klinisk betydning.

Absorptionen af diltiazem kan være nedsat hos patienter med sygdomme, der forkorter den

gastrointestinale transittid, f.eks. kronisk diaré på grund af colitis ulcerosa eller Mb. Crohn.

Da diltiazem har udvist porfyrogene karakteristika i in vitro forsøg og i dyrestudier, skal der

udvises forsigtighed ved behandling af patienter med akut porfyri.

Cardil, depottabletter indeholder saccharose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel.

Cardil, depottabletter indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Cardil, depottabletter indeholder ricinusolie, hvilket kan forårsage mavesmerter og diarré

12196_spc.doc

Side 3 af 15

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombination, der er kontraindiceret:

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der observeret fatal ventrikelflimren efter samtidig intravenøs administration af

verapamil og dantrolen. Kombinationen af en calciumantagonist og dantrolen indebærer

derfor potentielt en alvorlig risiko (se pkt. 4.3).

Ivabradin

Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret på grund af diltiazem

hjertefrekvenssænkende virkning (se pkt. 4.3).

Kombinationer, der kræver forsigtighed:

Hiv-proteasehæmmere/svampemidler af azoltypen:

Svampemidler af azoltypen og hiv-proteasehæmmere kan øge plasmakoncetrationen af

diltiazem resulterende i toksiske virkninger.

Makrolider (erythromycin og clarithromycin)

Et farmako-epidemiologisk studie fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød

blandt personer som samtidig indtog erythromycin og lægemidler som hæmmer CYP3A4.

Årsagen er en hæmning af calciumantagonisternes omsætning i leveren via CYP3A4.

Mave-tarm-kanal og lever

H2-receptorantagonister (cimetidin, ranitidin)

Nedsat metabolisering af diltiazem i leveren. Medfører øget diltiazemkoncentration i

plasma og mulig kardiovaskulær forgiftning. Patienter, der får diltiazem, skal monitoreres

omhyggeligt ved indledning eller afbrydelse af behandling med H2-receptorantagonister.

Det kan være nødvendigt at justere diltiazems døgndosis.

Cisaprid

Cisaprid hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP2A4-medieret cisaprid-metabolisme,

hvilket medfører øget risiko for diltiazem kardiotoksicitet.

Hjerte og kredsløb

Antiarytmika

Da diltiazem har antiarytmiske egenskaber, bør det ikke anvendes sammen med andre

antia-rytmika pga. en øget risiko for kardiale bivirkninger grundet additiv effekt. Denne

kombination bør kun anvendes under nøje klinisk monitorering med ekg.

Quinidin

Diltiazem nedsætter clearance for quinidin med ca 30%, pga. en hæmning af quinidins om-

sætning i CYP3A4 i leveren. Der ses øgede farmakodynamiske ændringer svarende til de

øgede quinidin koncentrationer. Nedsættelse af quinidindosis kan blive nødvendig.

Amiodaron

Øget risiko for bradykardi. Additiv hæmning af impulsledning i hjertet medfører AV-blok,

nedsat sinusfrekvens samt hypotension. Der skal udvises forsigtighed, når amiodaron

kombineres med diltiazem, især hos ældre og ved anvendelse af høje doser.

Beta-blokkere

Mulighed for rytmeforstyrrelser (markant bradykardi, sinusarrest, sinoatriale og

atrioventrikulære ledningsforstyrrelser) og hjerteinsufficiens (synergistisk virkning). En

12196_spc.doc

Side 4 af 15

kombination af denne type må kun anvendes under nøje klinisk monitorering med ekg,

især under indledning af behandlingen.

Digoxin

Øget risiko for bradykardi. Digoxin og diltiazem har en hæmmende virkning på sinusknuden,

impulsledningen i AV-knuden og digoxin clearance. Serumdigoxin koncentrationer kan

lejlighedsvis øges med 20 - 85 %. Der skal udvises forsigtighed, når digoxin kombineres

med diltiazem, især hos ældre og ved anvendelse af høje doser.

Koncentrationen af digoxin skal kontrolleres ved samtidig behandling med diltiazem.

Statiner (lovastatin, simvastatin og atorvastatin)

Diltiazem er en hæmmer af CYP3A4 og øger signifikant AUC hos nogle statiner. Ved

samtidig anvendelse med diltiazem kan der være en øget risiko for myopati og

rhabdomyolyse på grund af statiner, der metaboliseres via CYP3A4. Hvis det kan undgås,

bør der ikke anvendes et CYP3A4-metaboliseret statin sammen med diltiazem. Hvis der

ikke er andre muligheder, er det påkrævet med nøje overvågning for tegn og symptomer på

mulig statintoksicitet.En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med fluvastatin eller

pravastatin.

Nifedipin

Nedsat nifedipin- og diltiazem-metabolisering. Medfører øgede plasmakoncentrationer af

nifedipin og diltiazem med mulighed for øget effekt og toksicitet.

Calciumantagonister

Diltiazem hæmmer sandsynligvis metaboliseringen af andre calciumantagonister ved samtidig

behandling. Verapamil og diltiazem har en synergistisk hæmmende effekt på impulsledningen

i AV-knuden.

Alfa-antagonister

Øget antihypertensiv virkning. Samtidig behandling med alfa-antagonister kan udløse eller

forværre hypotension. Diltiazem må derfor kun kombineres med en alfa-antagonist under

omhyggelig blodtrykskontrol.

Nitratpræparater

Øget blodtrykssænkende virkning og svimmelhed/besvimelse (additiv vasodilaterende

virkning). Hos alle patienter, der behandles med calciumantagonister, må nitratpræparater

kun ordineres med gradvis dosisøgning.

Hormoner til systemisk anvendelse

Glukokortikoider (prednison, prednisolon og methylprednisolon)

Hæmning af cytokrom P450-isoenzym CYP3A4-medieret methylprednisolon-metabolisme

og hæmning af P-glycoprotein medfører øget methylprednisolonplasmakoncentration og

øget adrenalhæmning. Patienten skal monitoreres ved initiering af behandling med

methylprednisolon. Det kan blive nødvendigt at tilpasse methylprednisolondosis.

Præparater som kan inducere CYP3A4

Rifampicin, phenobarbital og moricizin

12196_spc.doc

Side 5 af 15

Øget metabolisering af diltiazem på grund af induktion af cytokrom P450-isoenzym

CYP3A4. Medfører nedsat diltiazemplasmakoncentration efter indledning af behandling

med rifampicin, og dermed nedsat eller manglende klinisk effekt.

Patienten bør monitoreres omhyggeligt ved indledning eller afbrydelse af behandling med

rifampicin eller phenobarbital.

Centrale nervesystem

Alfentanil

Metaboliseres af cytokrom P450-isoenzym CYP3A. Det er endvidere vist, at diltiazem

øger halveringstiden, hvilket medfører forlænget effekt af alfentanil.

Alfuzosin

Det anbefales ikke at benytte alfuzosin samtidig med diltiazem, i det diltiazem hæmmer

cytochrom P450 3A4 medieret metabolisme af alfuzosin. Medfører forlænget effekt af

alfuzosin. Kontrol af puls og blodtryk er nødvendig.

Buspiron og benzodiazepiner (midazolam, triazolam og alprazolam)

Eliminationen af buspiron, midazolam, triazolam og alprazolam hæmmes signifikant og

virkningen af disse stoffer øges betydeligt af diltiazem. Det medfører øget

plasmakoncentration af buspiron, midazolam, triazolam og alprazolam og deraf forlænget

effekt. Hos patienter i diltiazembehandling skal der tages særligt hensyn ved ordinering af et

korttidsvirkende benzodiazepin, der metaboliseres af CYP3A4.

Eliminationen af diltiazem hæmmes i moderat grad.

Carbamazepin

Nedsat metabolisering af carbamazepin på grund af hæmning af cytokrom P450. Medfører

risiko for toksicitet af carbamazepin. På grund af risiko for øgning af plasma-

carbamazepinkoncentration anbefales det at foretage en kvantitativ bestemmelse af

plasmacarbamazepin og om nødvendigt justere dosis.

Fluoxetin

Fluoxetin hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret diltiazem-metabolisme.

Medfører risiko for toksicitet af diltiazem.

Phenytoin

Nedsat metabolisering af phenytoin.

Medfører risiko for toksicitet af phenytoin.

Phenytoin og diltiazem kan begge fremkalde gingival hyperplasi. Kontrol af

serumkoncentrationen anbefales for begge antiepileptika.

Tricykliske antidepressiva (imipramin og nortriptylin)

Øget biotilgængelighed af imipramin og nortriptylin ved samtidig behandling med

diltiazem. Medfører 2. grad AV-blok. Diltiazem reducerer first-pass metabolismen for

nortriptylin, hvilket medfører øget biotilgængelighed.

Lithium

Synergistisk fald i calciumiontransporten. Medfører risiko for neurotoksicitet, akut

parkinsonisme og psykose. Derfor er kontrol af lithiums serumkoncentration nødvendigt.

Cytostatika

Ciclosporin

12196_spc.doc

Side 6 af 15

Diltiazem hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret ciclosporin-metabolisme.

Medfører øget risiko for toksicitet af ciclosporin på grund af øgede plasmakoncentrationer

(nedsat nyrefunktion, cholestasis, paræstesi).

Det anbefales at reducere doseringen af ciclosporin, monitorere nyrefunktionen, bestemme

ciclosporinniveauet i blodet og justere dosis under og efter kombinationsbehandlingen.

Begge lægemidler kan fremkalde gingival hyperplasi.

Immunosuppresiva, sirolimus og tacrolimus

Hæmning af cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret sirolimus og tacrolimus-

metabolisme. Medfører øgede sirolimus- og tacrolimusplasmakoncentrationer med risiko

for toksicitet.

Theophyllin

Eliminationen af theophyllin hæmmes af diltiazem, hvilket bevirker en øgning af

serumtheofyllinkoncentration. Kontrol af serumkoncentrationen anbefales.

Kombinationer, som kræver særlige hensyn

Diltiazem metaboliseres af CYP3A4. Der er påvist en moderat (mindre end en fordobling)

stigning i diltiazem-plasmakoncentrationen ved samtidig administration af en stærkere

CYP3A4-hæmmer. Diltiazem er ligeledes en CYP3A4-isoform hæmmer. Samtidig

administration af andre CYP3A4-substrater kan forhøje plasmakoncentrationen af andre

samtidigt administrerede lægemidler.

Samtidig administration af diltiazem og en CYP3A4-inducer kan medføre en nedsat

diltiazem-plasmakoncentration.

Peroral administration af diltiazem kan forhøje plasmakoncentrationen af lægemidler, der

udelukkende metaboliseres af CYP 3A4. Samtidig behandling med diltiazem og sådanne

lægemidler kan øge risikoen for bivirkninger (f.eks. myopati med visse statiner).

På grund af additiv virkning er forsigtighed og omhyggelig titrering nødvendig hos patienter i

behandling med diltiazem og andre stoffer der påvirker hjertets sammentræknings- og

overledningsevne.

Enfluran

Enfluran er rapporteret at øge diltiazems hæmmende effekt på sinusknudefunktionen og

impulsledningen i AV-knuden.

Tamoxifen

Tamoxifen hæmmer metaboliseringen af diltiazem, og der skal udvises forsigtighed ved

samtidig behandling.

Alfentanil

Virkningen af alfentanil forstærkes, og eliminationen hæmmes af diltiazem.

Sildenafil

Metaboliseringen af sildenafil hæmmes af diltiazem.

Halothan og isofluran

Diltiazem kan øge den kardiodepressive virkning af halothan og isofluran

Kosttilskud og naturlægemidler

Perikum

12196_spc.doc

Side 7 af 15

Perikum inducerer cytokrom P450-isoenzym CYP3A, hvilket kan øge metaboliseringen af

diltiazem. Teoretisk set nedsættes virkningen af diltiazem.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Cardil er kontraindiceret under graviditet.

Der er meget begrænsede data for anvendelse af diltiazem til gravide. Hos visse dyrearter

(rotter, mus, kaniner) har diltiazem udvist reproduktionstoksicitet. Diltiazem frarådes

derfor til kvinder i den fødedygtige alder, der ikke anvender effektiv kontraception.

Høje doser af diltiazem kan medføre en øget føtal mortalitet og øget incidens af misdannelser.

Diltiazem kan undertrykke kontraktiliteten af uterus. Der mangler endeligt bevis for, at dette

vil forlænge fødslen ved fuldbåren graviditet. Der kan opstå risiko for hypoksi hos fosteret i

tilfælde af hypotension hos moderen og reduceret perfusion af uterus på grund af

redistribution af blodgennemstrømningen på grund af perifer vasodilatation.

Amning:

Amning er kontraindiceret under behandling med Cardil, idet diltiazem udskilles i human

mælk i lave koncentrationer. Hvis anvendelse af diltiazem skønnes nødvendig af

medicinske årsager, skal barnet have en anden form for ernæring.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

Evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner kan være påvirket på grund af

bivirkninger,

f.eks. svimmelhed (almindeligt),

utilpashed (almindeligt).

Hvis disse

bivirkninger opstår, bør patienten fraholde sig fra at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Efter behandlingen er stabiliseret er det ikke sandsynligt at diltiazem vil påvirke evnen til at

føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Der er dog ikke foretaget studier.

4.8

Bivirkninger

Ca. 9 % af alle patienter kan opleve bivirkninger, først og fremmest relateret til præparatets

vasodilaterede egenskaber i form af hovedpine, kvalme, svimmelhed, asteni, ankelødem og

udslæt. Allergiske hudmanifestationer er rapporteret af ca. 2 % af patienterne.

Bivirkningerne er som regel milde og forbigående.

Øvrige hyppige forekommende bivirkninger er utilpashed, forværring af angina pectoris,

1., 2. eller 3. grad AV-blok, synkope, hjertepalpitationer, forstoppelse, mavesmerter, diaré,

dyspepsi, tørhed i mund og svælg, forbigående og generelle stigninger i leverenzymer

(aminotransferaser) uden klinisk relevans.

Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

12196_spc.doc

Side 8 af 15

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Leukopeni, anæmi.

Agranulocytose, koagulationsforstyrrelser,

purpura.

Trombocytopeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Eosinofili.

Det endokrine system

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Hyperglykæmi (hos diabetikere).

Metabolisme og ernæring

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Vægtøgning, anoreksi.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Nervøsitet, insomni.

Mani, psykose, konfusion, søvnforstyrrelser,

søvnløshed, hallucinationer, depression.

Humørsvingninger (herunder depression),

abnorme drømme, amnesi.

Nervesystemet

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Utilpashed.

Hovedpine, svimmelhed.

Paræstesier, lugt- og smagsforstyrrelser,

akathisia, parkinsonisme.

Tremor, nervøsitet, ekstrapyramidale

symptomer.

Øre og labyrint

Sjælden - meget sjælden (< 1/1000)

Tinnitus.

12196_spc.doc

Side 9 af 15

Hjerte

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 og <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Forværring af angina pectoris, synkope.

AV-blok (grad 1, 2 og 3 og grenblok kan

forekomme), palpitationer.

Arytmi (bradykardi, takykardi), depression

af arterioventrikulært ledningssystem.

Sinusarrest, sinoarterielt blok,

besvimelsesanfald, ekstrasystoli, kongestiv

hjerteinsufficiens.

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Ikke kendt

Ankelødemer.

Rødmen.

Ortostatisk hypotension, perifert ødem.

Vaskulitis (inklusive leukocytoklastisk

vaskulitis)

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Dyspnø, hoste.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Epigastriske gener, obstipation, dyspepsi,

mavesmerter, kvalme.

Opkastning, diarré.

Mundtørhed.

Paralytisk ileus.

Gingival hyperplasi.

12196_spc.doc

Side 10 af 15

Lever og galdeveje

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Stigninger i leverenzymer (ASAT, ALAT,

LDH, ALP).

Granulomatøs hepatit.

Hepatitis.

Hud og subkutane væv

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Erythem.

Eksantematøst udslæt, (makulo-papuløst,

morbilliform hududslæt), urticaria,

deskvamativ erytem (kan være forbundet

med feber).

Erythema multiforme, toksisk epidermal

nekrolyse

Fotosensitivitetsreaktioner (herunder

lichenoid keratose på områder udsat for

sollys), angioødem, Stevens-Johnson

syndrom, eksfoliativ dermatitis, akut

generaliseret eksantematøs pustulosis, lupus

erythematosus-lignende syndrom, kutan

vaskulit.

Svedudbrud,

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Artralgi.

Muskelsmerter.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig (>1/1.000 og <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Sjældne - meget sjældne (< 1/1.000)

Polyuri, pollakisuri, nocturi.

Akut nyreinsufficiens.

Akut interstitiel nefrit.

Det reproduktive system og mammae

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Impotens.

Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig (>10)

Meget almindelig – Almindelig (>1/100)

Perifere ødemer

Utilpashed, Asteni.

12196_spc.doc

Side 11 af 15

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale an-

modes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Toksicitet:

Moderate eller svære toksiske reaktioner er rapporteret efter diltiazem i doser på 0,9–1,8 g.

Doser på 2,6 g til en ældre person samt 5,9 g og 10,8 g til voksne medførte svære

forgiftninger. De toksiske symptomer startede inden for 8 timer efter indtagelsen.

Symptomer:

Overdosering med diltiazem kan medføre udtalt hypotension, der kan medføre kollaps,

sinusbradykardi med eller uden impulsledningsforstyrrelser inklusive AV-blok,

ventrikelflimmer og hjertestop. Svimmelhed, hovedpine, svækket bevidsthed, koma og

kramper. Udslæt og hypotermi. Dyspnø, lungeødem (ikke kardielt) og apnø. Acidose,

hypokalæmi, hyperglykæmi. Nyrepåvirkning, rhabdomyolyse, interstial iskæmi, kvalme og

opkastning.

Behandling:

Behandling, på et hospital, er ventrikelskylning og/eller forceret diurese.

Behandlingen bør være understøttende. Mulig korrigerende behandling: atropin,

vasopressorer, inotrope stoffer, glucagon og infusion med calciumgluconat.Ved

overledningsforstyrrelser bør temporær pacemaker overvejes. Intravenøs indgift af

calciumopløsning eller atropin kan komme på tale. Yderligere behandling bør ske på

baggrund af symptomerne.

Diltiazem og dets metabolitter er meget vanskeligt dialyserbare.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Benzothiazepin-derivater, ATC-kode: C08DB01.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Diltiazem er et benzothiazepin derivat som effektivt blokerer de “langsomme calcium”

kanaler (L-kanaler) i karrenes glatte muskulatur og hjertets muskelceller. Langsomme

calcium kanaler spiller en væsentlig rolle især ved regulering af sinusknudens og AV-knudens

funktion i hjertets muskelceller.

12196_spc.doc

Side 12 af 15

Diltiazem har vasodilaterende egenskaber i både perifere kar og i koronarkar. Imidlertid

efterfølges diltiazem induceret blodtryksfald ikke sædvanligvis af en reflektorisk takykardi,

formentlig på grund af nedsat stimulation af sinusknudefunktionen. Diltiazem hæmmer

impulsledningen i AV-knuden. Det har også en svag negativ inotrop virkning på hjertet.

Diltiazem bedrer hjertemuskulaturens afslapning og den diastoliske funktion, hvilket sammen

med nedsat afterload bedrer funktionen af venstre ventrikel. På trods af dilatation af

koronarkar ændrer den totale blodgennemstrømning i raske koronararterier sig sædvanligvis

ikke, men der er set noget bedret blodgennemstrømning i kontraherede arterier.

Diltiazem afslapper glat muskulatur også andre steder i kroppen, f.eks. den nedre oesophagus

sphincter. Diltiazem ses ikke at have effekt på elektrolyt-, lipid- eller glukosebalancen hos

raske eller diabetikere.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Diltiazem absorberes fuldstændigt efter peroral indgift, men på grund af first-pass

metabolisme i leveren er den absolutte biotilgængelighed af diltiazemhydrochlorid kun

omkring 40% (med en interindividuel variation på 24-74%). Biotilgængeligheden forbliver

uændret uafhængigt af formulering eller terapeutisk dosis.

Ved en fedt og proteinrig kost, ses en lettere øget biotilgængelighed af depotkapsel

formuleringen, men dette har ingen klinisk betydning. Peak plasmakoncentration nås efter 2-3

timer (60 og 120 mg). Peak plasmakoncentration er cirka 35 ng/ml (60 mg) og 65 ng/ml (120

mg), og AUC 300 ng*time/ml (60 mg) og 800 ng*time/ml (120 mg).

Ca. 80% af diltiazem er bundet til proteiner, heraf er ca. 40% bundet til plasmaalbumin.

Diltiazem distribueres i høj grad til forskellige væv. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er

5 l/kg og volumenet af det centrale kompartment er 0,9 l/kg. I blodet er diltiazem ligeligt

distribueret til plasma og blodceller. Steady state opnås inden for 3 dage ved dosering med en

tablet på 60 mg 3 gange dagligt.

Kun 0,1-4% af diltiazem udskilles uomdannet i urinen. Eliminationen sker således ved en

ekstensiv metabolisme. Den totale clearance for diltiazem er mellem 0,7 og 1,3 l/kg/time.

Fem ukonjugerede metabolitter er fundet i urinen, to af dem findes også i konjugerede former.

Diltiazem

metaboliseres

deacetylering,

N-demetylering

O-demetylering.

Deacetyldiltiazem er en aktiv metabolit (40-50% af diltiazems aktivitet) med koncentrationer

på omkring 15-35% af koncentrationen af diltiazem. Diltiazem metaboliseres primært via

CYP3A4 og i mindre grad via CYP2D6. Diltiazem og dens N-demetylerede metabolitter

virker også som hæmmere af CYP3A4 enzymet. I henhold til tre-kompartment modellen

varierer halveringstiden for diltiazem fra omkring 0,1 time i den første fase til 2,1 time i den

midterste fase og 9,8 timer i den terminale fase. Eliminationshalveringstiden varierer mellem

4 og 7 timer.

Farmakokinetikken for diltiazem ses ikke at ændre sig efter gentagne indgivelser. Stoffet

akkumuleres ikke og inducerer ikke sin egen metabolisme. Studier på patienter med

nyreinsufficiens og angina pectoris viste ingen forskel i den farmakokinetiske profil for

diltiazem sammenlignet med studier på raske frivillige forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdatastudier

Den akutte toksicitet af diltiazem fandtes at være lav (oral LD

>500 mg/kg) i toksicitetsstudier på

gnavere. Toksiciteten af diltiazem var hovedsageligt relateret til hjertet (forbigående EKG

12196_spc.doc

Side 13 af 15

forandringer). I teratogenicitetsstudier medførte diltiazem øget føtal mortalitet og øget incidens af

misdannelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat; ricinusolie, hydrogeneret; aluminiumhydroxid gel, tørret; polyacrylat

30 %, dispergeret; talcum; magnesiumsterarat; hypromellose; saccharose; glycerol 85%;

titandioxid (E 171); polysorbat 80.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Plastbeholder HDPE med skruelåg af HDPE.

Pakningsstørrelser:

Cardil depottabletter 60 mg: 30 stk. og 100 stk.

Cardil depottabletter 120 mg: 30 stk., 60 stk. og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

02101 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S,

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

60 mg: 12195

120 mg: 12196

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12196_spc.doc

Side 14 af 15

16. marts 1987

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. maj 2016

12196_spc.doc

Side 15 af 15