Captopril "Mylan" 25 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CAPTOPRIL
Tilgængelig fra:
Mylan AB
ATC-kode:
C09AA01
INN (International Name):
CAPTOPRIL
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Ikke markedsført
Autorisationsnummer:
15172
Autorisation dato:
1993-02-05

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

CApTOpRIL MyLAN 12,5 mg, 25 mg og 50 mg tabletter

captopril

Læs denne indlægsseddel grundigt,

inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil

vide.

Lægen har ordineret Captopril Mylan til Dem personligt.

Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver

værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse.

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Captopril Mylan

3. Sådan skal De tage Captopril Mylan

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Deres tabletter indeholder captopril, som tilhører en

medicingruppe, der kaldes angiotensinkonverterende

enzym (ACE) hæmmere.

Captopril Mylan medvirker til at sænke mængden af stoffet

angiotensin, der findes naturligt i kroppen. Angiotensin kan

få blodkarrene til at trække sig sammen og derved forhøje

blodtrykket, lige som det kan medføre kraftig væskeophob-

ning. Captopril Mylan kan forhindre dannelsen af angio-

tensin, så blodkarrene udvides og blodtrykket falder.

Det kan også behandle væskeophobningen, som opstår i

forbindelse med nedsat hjertefunktion.

Lægen kan ordinere Captopril Mylan til Dem, hvis De har

for højt blodtryk, nedsat hjertefunktion eller hvis De for

nylig har haft en blodprop i hjertet. Captopril Mylan sænker

blodtrykket og hjælper hjertet med at arbejde mere effektivt.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget De er i tvivl

2. VIGTIG INFORMATION, SOM DE SKAL

LÆSE, FØR DE TAGER CApTOpRIL MyLAN

Tag ikke Captopril Mylan:

hvis De er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof

eller et af de øvrige indholdsstoffer, især lactose eller

mikrokrystallinsk cellulose

(se afsnit 6. Yderligere oplysninger).

hvis De er er længere end i 3. måned af Deres graviditet

(det er også bedre at undlade at tage Captopril Mylan

tidligt i graviditet - se graviditetsafsnittet).

Vær ekstra forsigtig med at tage Captopril Mylan

Fortæl det til lægen, inden De tager denne medicin:

hvis De er gravid, planlægger at blive gravid eller hvis

De ammer

hvis De tidligere har taget medicin, der indeholder

captopril eller en anden ACE-hæmmer og De fik en

usædvanlig eller allergisk reaktion.

hvis De tidligere har haft problemer, der påvirker Deres

nyre eller lever.

hvis De er i hæmodialyse-behandling med high-flux

dialysefiltre.

hvis lægen har fortalt Dem, at De har en forsnævring i

aortaklappen (forkalkning i aortaklappen)

hvis De allerede tager medicin mod forhøjet blodtryk som

f.eks. clonidin

hvis De har en bindevævssygdom, som påvirker

blodkarrene

hvis De tager medicin mod depression eller psykiske

sygdomme, f.eks. lithium

hvis De tager allopurinol eller probenecid mod gigt

hvis De skal bedøves, fordi De skal opereres

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger

anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept eller følgende medicin:

vanddrivende medicin som f.eks. furosemid, amilorid,

triamteren eller spironolacton

kaliumtilskud eller salterstatning

non-steroid antiinflammatorisk medicin såsom

indomethacin (mod ledegigt eller betændelse)

anden medicin, der udvider blodkarrene som f.eks.

minoxidil

medicin der nedsætter immunforsvaret som f.eks.

azathioprin eller cyclophosphamid (forebygger frastødelse

af transplanterede organer).

Brug af Captopril Mylan sammen med mad og drikke

De kan tage Captopril Mylan før, under eller efter måltider.

Graviditet og amning

Graviditet

De skal fortælle Deres læge, hvis De tror, De er gravid (eller

måske vil blive det). Deres læge vil normalt råde Dem til at

stoppe med at tage Captopril Mylan og tage en anden

medicin i stedet for, før De bliver gravid, eller så snart De

finder ud af, at De er gravid. De bør ikke tage Captopril

Mylan tidligt i graviditeten, og De må ikke tage det, hvis De

er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give

Deres barn alvorlige skader.

Amning

De skal fortælle Deres læge, hvis De ammer eller skal til at

amme. Det frarådes at amme nyfødte børn (de første uger

efter fødslen) og især for tidligt fødte børn, mens De tager

Captopril Mylan.

Hvis Deres baby ikke længere er nyfødt, vil lægen fortælle

Dem om fordele og ulemper ved behandlingen med

Captopril Mylan sammenlignet med andre behandlinger.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen

form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De må ikke køre eller betjene maskiner, hvis De er svimmel

eller træt, mens De tager denne medicin.

Vigtig information om nogle af de

øvrige indholdsstoffer i Captopril Mylan

Dette lægemiddel indeholder lactose. Kontakt lægen, før De

tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke

tåler visse sukkerarter.

3. SÅDAN SKAL DE TAGE CApTOpRIL MyLAN

Tag altid Captopril Mylan nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

De vil sandsynligvis skulle tage Captopril Mylan i længere tid.

De skal fortsætte med at tage tabletterne så længe som lægen

har anvist det, selvom De har det godt. Inden De begynder

behandlingen og under behandlingen med captopril vil

lægen med jævne mellemrum muligvis tage blodprøver og

kontrollere Deres nyrefunktion. Hvis De har nyreproblemer,

vil De sandsynligvis få kontrolleret Deres nyrefunktion hver

måned i starten af behandlingen.

Hvis De skal have foretaget en urin- eller blodprøve, skal De

fortælle lægen, at De tager Captopril Mylan.

Lægen vil muligvis råde Dem til at ændre Deres kost eller

tage anden medicin samtidig med Captopril Mylan. De må

ikke ændre Deres kost eller medicinske behandling uden

først at tale med lægen.

Voksne

Den dosis Captopril Mylan, som lægen har ordineret til Dem,

vil blive justeret, så den passer lige til Deres behov. Hvis De

har forhøjet blodtryk, er den anbefalede startdosis 12,5 mg

captopril to gange dagligt.

Hvis De har nedsat hjertefunktion, vil De sandsynligvis få

en lavere dosis på 6,25 mg eller 12,5 mg captopril. Lægen

vil måske øge dosis efter 2-4 uger afhængig af, hvordan De

reagerer på medicinen, indtil den korrekte dosis er nået. Den

maksimale daglige dosis er 150 mg fordelt på flere doser.

Deres dosis kan være anderledes, hvis De også tager anden

medicin som f.eks. vanddrivende medicin.

Hvis De får Captopril Mylan efter en blodprop i hjertet, er

den sædvanlige startdosis 6,25 mg captopril. Lægen vil øge

og justere dosis over flere uger op til en maksimal daglig

dosis på 150 mg captopril fordelt på flere doser.

Ældre patienter eller patienter med nedsat nyrefunktion kan

have brug for en lavere dosis eller for længere mellemrum

mellem hver dosis.

Børn

Hvis Captopril Mylan anvendes til børn eller spædbørn, er

den anbefalede startdosis 0,3 mg/kg legemsvægt fordelt

på 2 eller 3 doser. Dosis vil blive beregnet på baggrund af

barnets vægt og vil blive justeret i forhold til, hvordan barnet

reagerer på medicinen.

Hvis De har taget for mange Captopril Mylan tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har

taget flere Captopril Mylan tabletter, end der står i denne

information, eller flere end lægen har foreskrevet.

Hvis De har glemt at tage Captopril Mylan

De skal tage den glemte dosis, så snart De kommer i tanke

om det, medmindre det snart er tid til den næste dosis. I så

fald skal De blot tage den næste dosis som planlagt.

De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Hvis De holder op med at tage Captopril Mylan

De må ikke holde op med at tage medicinen uden først at

tale med lægen. Hvis De holder op med at tage medicinen,

vil Deres symptomer vende tilbage.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl

4. BIVIRKNINGER

Captopril Mylan tabletter kan som al anden medicin give

bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt straks lægen, hvis De får en infektion som

f.eks. halsbetændelse eller feber eller hvis De får en

allergisk reaktion, hvor tungen eller svælget hæver.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem

1 og 10 ud af 100 patienter):

svimmelhed

mundtørhed med sår i munden eller forkølelsessår, ændret

smagsopfattelse, dårlig mave eller opkastning som kan

medføre vægttab

hudreaktion som f.eks. udslæt eller kløe

hoste

søvnforstyrrelser

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem

1 og 10 ud af 1.000 patienter):

hævelse af hænder, fødder, ansigt, mund, tunge eller svælg,

rødmen eller stødpletter på huden eller ondt i halsen

svaghedsfølelse eller hjertebanken, især i starten af

behandlingen eller når dosis øges

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem

1 og 10 ud af 10.000 patienter):

prikkende eller snurrende følelse i hænderne

forværring af nyreproblemer

hovedpine, træthed og søvnlignende sløvhedstilstand

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end

1 ud af 10.000 patienter):

vejrtrækningsbesvær

mavesmerter

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene

hudreaktion som f.eks. kløe med feber eller at huden bliver

mere følsom over for sollys

hævede kirtler

påvirkning af visse typer blodprøver (positiv ANA)

påvirkning af visse typer urinprøver (protein i urinen)

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende

eller bliver værre eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt

her.

Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Lægemiddel-

styrelsen, og viden om bivirkninger kan blive bedre.

Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen.

De finder skema og vejledning under Bivirkninger på

Lægemiddelstyrelsens netsted www.laegemiddelstyrelsen.dk.

5. OpBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares ved over 25° C.

Opbevar Captopril Mylan tabletter i original emballage.

Brug ikke Captopril Mylan efter den udløbsdato, der står

på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den

nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester.

Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i

afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. yDERLIGERE OpLySNINGER

Captopril Mylan tabletter indeholder:

Aktiv stof: captopril.

Hver tablet indeholder 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg

captopril.

Øvrige indholdsstoffer: lactose, mikrokrystallinsk

cellulose, majsstivelse, stearinsyre, natriumstivelses-

glycollat.

Udseende og pakningsstørrelser

Captopril Mylan er en tablet.

Tabletterne er præget med ”12,5”, ”25” eller ”50” afhængig

af styrken af den pågældende tablet.

Captopril Mylan fås i pakninger med 28, 30, 56, 60, 84 og

100 tabletter i alle styrker.* Apoteket vil give Dem det antal

tabletter, som Deres læge har ordineret.

*ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Mylan AB, Ynglingagatan 14, 10435 Stockholm, Sverige

Repræsentant i Danmark

Mylan ApS, Sluseholmen 2-4, 2450 København SV

Fremstiller

Gerard Laboratories, Baldoyle Industrial Estate,

Dublin 13, Irland

Denne indlægsseddel blev senest revideret

september 2010

7. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Captopril "Mylan", tabletter

0.

D.SP.NR.

08894

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Captopril "Mylan"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg captopril.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

12,5 mg: Hver tablet indeholder 12,5 mg lactose.

25 mg: Hver tablet indeholder 25 mg lactose.

50 mg: Hver tablet indeholder 50 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

12,5 mg

Hvid, aflang tablet med delvis delekærv og "G" på den ene side samt delvis delekærv og

"C12.5" på den anden side.

25 mg

Hvid, ottekantet, bikonveks tablet med krydsdelekærv på den ene side med C" “T" “2" og “5"

i hver kvadrant samt "G" på den anden side.

50 mg

Hvid, oval, bikonveks tablet mærket med "CT/50" på den ene side samt "G" på den anden

side.

15172_spc.doc

Side 1 af 19

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af hypertension.

Hjertesvigt

Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af kronisk hjertesvigt med reduktion af den

systoliske ventrikulære funktion i kombination med diuretika og om nødvendigt digitalis

og betablokkere (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Myokardieinfarkt

-

Korttidsbehandling (4 uger): Captopril “Mylan" er indiceret til enhver klinisk stabil

patient inden for de første 24 timer efter et infarkt.

-

Langtidsbehandling for at forebygge symptomatisk hjertesvigt: Captopril "Mylan" er

indiceret til klinisk stabile patienter med asymptomatisk dysfunktion af venstre

ventrikel (uddrivningsfraktion ≤40 %).

Nefropati ved type I diabetes

Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af nefropati med makroproteinuri hos

patienter med type I diabetes (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis skal tilpasses individuelt til patientprofil (se pkt. 4.4) og blodtryksrespons. Den

anbefalede maksimale daglige dosis er 150 mg.

Hypertension

Den anbefalede startdosis er 25-50 mg fordelt på to doser. Dosis kan gradvist øges, med

intervaller på mindst 2 uger, til 100-150 mg/dag fordelt på to doser efter behov for at opnå

det ønskede blodtryk. Captopril kan anvendes alene eller sammen med andre

antihypertensive stoffer, specielt thiaziddiuretika (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Det kan

være hensigtsmæssigt med en enkelt daglig dosering, hvis der samtidigt gives

antihypertensiv medicin som fx thiaziddiuretika.

Hos patienter med et meget aktivt renin-angiotensin-aldosteron system (hypovolæmi,

renovaskulær hypertension og kardiel dekompensation) er en enkeltdosis på 6,25 mg eller

12,5 mg at foretrække som startdosis. Indledning af denne behandling bør foregå under tæt

medicinsk overvågning. Doserne vil siden kunne administreres to gange daglig. Dosis kan

gradvist øges til 50 mg daglig som en eller to doser, og om nødvendigt øges til 100 mg

daglig som en eller to doser.

Hjertesvigt

Behandling af hjertesvigt med captopril bør iværksættes under tæt medicinsk overvågning.

Sædvanlig startdosis er 6,25 mg-12,5 mg to eller tre gange daglig for at minimere den

hypotensive virkning. Vedligeholdelsesdosis (75-150 mg daglig) skal foregå baseret på

patientens respons, kliniske status og tolerance, til maksimalt 150 mg daglig fordelt på

flere doser. Patienten bør monitoreres tæt i de første 2 uger af behandlingen eller ved

15172_spc.doc

Side 2 af 19

forhøjelse af dosis af captopril eller diuretika. Dosis bør øges gradvist med intervaller på

mindst 2 uger for at kunne vurdere patientens respons.

Myokardieinfarkt

Korttidsbehandling

Captoprilbehandling bør indledes under indlæggelse hurtigst muligt efter indtræden af tegn

og/eller symptomer hos patienter med stabil hæmodynamik. Der bør gives en testdosis på

6,25 mg, dernæst en dosis på 12,5 mg efter to timer og en dosis på 25 mg 12 timer senere.

Fra den efterfølgende dag bør der gives captopril 100 mg/dag fordelt på to gange daglige

doser i 4 uger, forudsat at der ikke er hæmodynamiske bivirkninger. Efter 4 ugers

behandling skal patienten revurderes, inden der træffes beslutning om behandling i fasen

efter hjerteinfarkt.

Kronisk behandling

Hvis captoprilbehandling ikke er påbegyndt inden for de første 24 timer efter det akutte

myokardieinfarkt, foreslås det, at behandling påbegyndes mellem den 3. og den 16. dag

efter infarktet, når patienten er behandlingsmæssig parat (stabil hæmodynamik og kontrol

af eventuel resterende iskæmi). Behandlingen bør påbegyndes under indlæggelse og under

nøje overvågning (specielt med hensyn til blodtryk), indtil der er nået en dosis på 75 mg.

Initialdosis skal være lav (se pkt. 4.4), specielt hvis patienten har normalt eller lavt

blodtryk ved behandlingsbegyndelse.

Behandlingen bør påbegyndes med en dosis på 6,25 mg efterfulgt af 12,5 mg tre gange

daglig i to dage og dernæst 25 mg tre gange daglig, forudsat at der ikke er hæmodynamiske

bivirkninger. Den anbefalede dosis til effektiv beskyttelse af hjertet ved langtidsbehandling

er 75-150 mg daglig fordelt på to eller tre doser. I tilfælde af symptomatisk hypotension,

som det kan ses ved hjertesvigt, kan dosering af diuretika og/eller andre samtidige

vasodilatorer reduceres for at opnå en steady state dosis af captopril. Om nødvendigt skal

captopril dosis tilpasses i henhold til patientens kliniske reaktioner. Captopril kan anvendes

i kombination med andre behandlinger af myokardieinfarkt, så som trombolytika, beta-

blokkere (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1) og acetylsalicylsyre.

Nefropati ved type I diabetes

Den anbefalede daglige dosis captopril til patienter med type I diabetes og nefropati er 75-

100 mg fordelt på flere doser. Hvis der ønskes yderligere sænkning af blodtrykket, kan der

tillægges anden antihypertensiv behandling (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Nedsat nyrefunktion

Da captopril primært udskilles via nyrerne, bør dosis reduceres eller dosisintervallet øges

hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis samtidig diuretisk behandling er påkrævet (se

pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1), bør man til patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion vælge et

loop-diuretikum (fx furosemid) frem for et thiaziddiuretikum.

For at undgå akkumulation af captopril, kan følgende daglige doser anbefales til patienter

med nedsat nyrefunktion:

15172_spc.doc

Side 3 af 19

Ældre patienter

Som med andre antihypertensive stoffer skal der overvejes en lavere startdosis (6,25 mg to

gange daglig) til ældre patienter, der kan have nedsat nyrefunktion og andre

organforstyrrelser (se ovenfor og i pkt. 4.4).

Dosis bør titreres efter blodtryksrespons og holdes så lav som muligt for at opnå en

tilstrækkelig kontrol.

Pædiatrisk population

Virkning og sikkerhed af captopril er ikke helt klarlagt. Anvendelse af captopril til børn og

unge skal iværksættes under tæt medicinsk overvågning. Startdosis af captopril er ca. 0,3

mg/kg legemsvægt. Til patienter, hvor der kræves specielle forholdsregler (børn med

nedsat nyrefunktion, præmature spædbørn, nyfødte og spædbørn, fordi deres nyrefunktion

ikke er den samme som hos større børn og voksne), bør startdosis kun være captopril 0,15

mg/kg legemsvægt. Generelt administreres captopril tre gange daglig til børn, men dosis og

interval bør tilpasses individuelt i henhold til patientens respons. Børn og især nyfødte kan

være mere modtagelige over for hæmodynamiske bivirkninger, når de eksponeres for

captopril. Udtalt, vedvarende og uforudsigelige blodtryksfald og komplikationerne

forbundet hermed omfatter oliguri og krampeanfald. Captopril bør kun anvendes til børn,

hvis andre foranstaltninger til kontrol af blodtrykket ikke har vist sig effektive.

Administration

Captopril "Mylan" kan tages før, under eller efter måltider.

4.3

Kontraindikationer

Tidligere overfølsomhed overfor captopril, andre ACE-hæmmere eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Tidligere angioødem i tilknytning til tidligere ACE-hæmmerbehandling.

Arvelig/idiopatisk angioneurotisk ødem.

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)

Samtidig brug af Captopril "Mylan" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <

60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Udtalt hypotension er sjældent set hos patienter med ukompliceret hypertension.

Symptomatisk hypotension optræder mere sandsynligt hos hypertensive patienter, som har

væske- og/eller saltmangel (på grund af kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diaré,

opkastning), patienter med nedsat hjertefunktion eller patienter, der får hæmodialyse.

Væske- og/eller saltmanglen skal afhjælpes inden administration af en ACE-hæmmer, og

der bør overvejes en lavere startdosis. Når behandling med captopril indledes, kan den

potentielle hypotensive virkning minimeres ved at seponere diuretika eller øge saltindtaget

ca. 1 uge, inden behandling med captopril indledes eller at anvende en lavere dosis ved

behandlingsstart (6,25 mg eller 12,5 mg). Alternativt monitoreres patienten i mindst en

15172_spc.doc

Side 4 af 19

time efter administration af startdosis. Et forbigående hypotensivt respons er ikke en

kontraindikation for efterfølgende doser, som kan administreres uden problemer, når først

blodtrykket er steget. Hypotension i sig selv udgør ikke nogen grund til at seponere

behandlingen med captopril. Reduktionen er størst i begyndelsen af behandlingen,

hvorefter den stabiliseres i løbet af 1-2 uger og efter to måneder er den sædvanligvis

tilbage på samme niveau som før behandlingen uden at den terapeutiske effekt er nedsat.

Patienter med hjertesvigt har større risiko for hypotension, og derfor anbefales en lavere

startdosis, når der iværksættes behandling med en ACE-hæmmer. Ca. halvdelen af

patienterne med nedsat hjertefunktion, hvis blodtryk var normalt eller lavt, oplevede

forbigående hypotension på over 20 %. Denne forbigående hypotension er mere sandsynlig

efter en af de første doser og er normalt veltolereret uden andre symptomer end eventuel

let svimmelhed. Der bør udvises forsigtighed, når dosis af captopril eller diuretika øges hos

patienter med hjertesvigt.

Som for andre antihypertensive stoffer kan udtalt blodtrykssænkning øge risikoen for

myokardieinfarkt eller slagtilfælde hos patienter med iskæmisk kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom. Hvis der udvikles hypotension, bør patienten anbringes liggende.

Det kan være påkrævet at give fysiologisk saltvand intravenøst som væsketilskud.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien ved kun én fungerende nyre behandles med

ACE-hæmmere. Tab af nyrefunktion kan optræde ved selv en lille ændring i serum-

kreatinin. Hos disse patienter bør behandling iværksættes under tæt medicinsk overvågning

med lave doser, omhyggelig titrering og monitorering af nyrefunktionen.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin-clearance <40 ml/min.) skal den initiale

captoprildosis tilpasses efter patientens kreatinin-clearance (se pkt. 4.2) og derpå i forhold

til patientens respons på behandling. Rutinemæssig kontrol af kalium og kreatinin er en del

af den almindelige medicinske kontrol af disse patienter.

Hypersensitivitet/angioødem i ansigt og hals

Angioødem i ekstremiteterne, ansigt, læber, slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx er

blevet rapporteret hos patienter, der behandles med en ACE-hæmmer, herunder captopril.

Dette kan opstå på hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. I sjældne tilfælde kan

alvorlig angioødem imidlertid opstå efter langtidsbehandling med en ACE-hæmmer. I

sådanne tilfælde skal behandlingen med captopril straks seponeres og passende

monitorering bør iværksættes for at sikre at symptomerne er helt forsvundet, før patienten

udskrives. I de tilfælde, hvor hævelsen er begrænset til ansigt og læber kan tilstanden

generelt forsvinde uden behandling, om end antihistaminer har vist sig at være nyttige til

lindring af symptomerne. Angioødem forbundet med larynxødem kan være dødeligt. I

tilfælde hvor tunge, glottis eller larynx er berørt og sandsynligvis kan medføre

luftvejsobstruktion, skal passende behandling, som kan omfatte subkutan epinephrin

opløsning 1:1000 (0,3 ml til 0,5 ml) og/eller foranstaltninger, der skal sikre frie luftveje,

straks iværksættes. Patienten skal indlægges og observeres i mindst 12-24 timer og må ikke

udskrives før symptomerne er fuldstændigt forsvundet.

15172_spc.doc

Side 5 af 19

Hos patienter af afrikansk afstamning, der får ACE-hæmmere er der rapporteret om en

hyppigere forekomst af angioødem sammenlignet med patienter af ikke-afrikansk

afstamning.

Patienter med angioødem uafhængig af behandling med en ACE-hæmmer i anamnesen kan

have en øget risiko for at få angioødem under behandling med en ACE-hæmmer (se pkt.

4.3).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus,

temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (fx hævelse i luftvejene eller tungen,

med eller uden åndedrætshæmning) (se pkt. 4.5).

Intestinal angioødem

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om intestinal angioødem hos patienter, der behandles

med ACE-hæmmere. Disse patienter fremviste mavesmerter (med eller uden kvalme eller

opkastning); i nogle tilfælde var der ingen tidligere angioødem i ansigtet og C-1-

esteraseniveauet var normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af CT-scanning

eller ultralydscanning af maven eller operation og symptomerne forsvandt efter seponering

af ACE-hæmmeren. Intestinal angioødem bør medtages i differentialdiagnosticeringen af

patienter, som behandles med en ACE-hæmmer og som får mavesmerter (se pkt. 4.8).

Hoste

Hoste er rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere. Hosten er karakteristisk ved at

være ikke-produktiv, vedvarende og svinder efter behandlingsophør. ACE-

hæmmerinduceret hoste bør tages i betragtning som en differentialdiagnose ved hoste.

Leversvigt

I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet forbundet med et syndrom, der begynder med

kolestatisk gulsot og udvikler sig til fulminant levernekrose og (i nogle tilfælde) død.

Mekanismen af dette syndrom er ikke kendt. Patienter, der behandles med ACE-hæmmere

og som udvikler gulsot eller markant forhøjelse af leverenzymer, bør ophøre med

behandling med ACE-hæmmer og have passende medicinsk opfølgning.

Hyperkaliæmi

Forhøjet serum-kalium er set hos nogle patienter, der er behandlet med ACE-hæmmere,

inklusive captopril. Patienter, der er i risiko for at udvikle hyperkaliæmi, omfatter patienter

med nedsat nyrefunktion, diabetes mellitus, eller patienter, som samtidigt anvender

kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdig salterstatning, eller patienter,

der tager andre lægemidler, der er forbundet med forhøjet serum-kalium (fx heparin, co-

trimoxazol også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig behandling med

nogle af ovennævnte lægemidler skønnes nødvendig, anbefales regelmæssig kontrol af

serum-kalium.

Kombinationer med lithium

Kombination af lithium og captopril kan ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Aorta- og mitralklapstenose/obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati/kardiogent shock

ACE-hæmmere bør anvendes med forsigtighed til patienter med tilstopning af venstre

ventrikelklap og udløb, og undgås ved kardiogent shock og væsentlig hæmodynamisk

hindring.

15172_spc.doc

Side 6 af 19

Nedsat hjertefunktion

Under langtidsbehandling med captopril får ca. 20 % af patienterne øgede værdier af

urinkvælstof (BUN) og serumkreatinin på 20 % over normalværdien. Hos færre end 5 % af

patienterne, generelt patienter med tidligere alvorlig nyresygdom, er det nødvendigt at

seponere behandlingen på grund af en progressiv stigning i kreatinin. Efterfølgende

bedring afhænger af nyresygdommens sværhedsgrad.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, der er

behandlet med ACE-hæmmere, inklusive captopril. Hos patienter med normal

nyrefunktion og uden andre komplicerende faktorer optræder neutropeni sjældent.

Neutropeni konstateres som oftest tre måneder efter behandlingsstart med captopril. Hos

patienter med enhver grad af nedsat nyrefunktion (serumkreatinin lig med eller større end

1,6 mg/dl) men ingen kollagen vaskulær sygdom, var den i kliniske studier observerede

risiko for neutropeni ca. 0,2 % hos patienter med nedsat nyrefunktion. Samtidig brug af

allopurinol og captopril er associeret med neutropeni. I kliniske studier hos patienter med

kollagen vaskulær sygdom (fx systemisk lupus erythematosus eller sklerodermi) og

ubalanceret nyrefunktion blev neutropeni observeret hos 3,7 % af patienterne.

Captopril bør anvendes med yderste forsigtighed og først efter afvejning af risici/fordele til

patienter med kollagen vaskulær sygdom, patienter i immunosuppressiv behandling, i

behandling med allopurinol eller procainamid, eller med en kombination af disse

komplicerende faktorer, især ved allerede eksisterende nedsat nyrefunktion. Nogle af disse

patienter udvikler alvorlige infektioner, som i enkelte tilfælde ikke responderer på intensiv

antibiotisk behandling.

Hvis captopril anvendes til sådanne patienter, tilrådes det, at der udføres leukocyttælling og

differentialtælling før behandling, hver anden uge i de første tre måneder af

captoprilbehandlingen og derefter periodisk. Under behandling skal alle patienter

informeres om at meddele ethvert tegn på infektion (fx ondt i halsen, feber), og

leukocyt/differential-tælling bør udføres. Captopril og anden samtidig medicin (se pkt. 4.5)

skal seponeres og patienten skal monitoreres tæt, hvis der ses eller er mistanke om

neutropeni (neutrofile leukocytter < 1000/mm

Hos de fleste patienter normaliseres neutrofiltælling hurtigt efter seponering af captopril og

andre lægemidler.

Ca. 13 % af tilfældene af neutropeni resulterede i dødsfald, omend disse tilfælde forekom

hos patienter med alvorlige sygdomme, som havde kollagen vaskulær sygdom, nedsat

nyre- eller hjertefunktion eller som var i immunsuppressiv behandling, eller en

kombination af disse faktorer.

Proteinuri

Proteinuria kan optræde hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje doser

af ACE-hæmmere.

Totalt urin-proteinniveau >1 g/dag blev set hos ca. 0,7 % af patienter behandlet med

captopril. Størstedelen af patienterne havde tegn på forudgående nyresygdom eller var

blevet behandlet med relativt store doser captopril (mere end 150 mg/dag) eller begge dele.

Nefrotisk syndrom optrådte hos ca. 1/5 af patienter med proteinuri. I de fleste tilfælde blev

proteinurien mindre udtalt eller svandt i løbet af seks måneder, uanset om behandlingen

med captopril blev fortsat eller ej.

15172_spc.doc

Side 7 af 19

Nyrefunktions parametre så som serum-carbamid og -kreatinin var sjældent ændret hos

patienter med proteinuri.

I et dobbeltblindt placebokontrolleret multicenterstudie med 207 patienter med diabetisk

nefropati og proteinuri (≥ 500 mg/dag), der tager 75 mg captopril dagligt i gennemsnitlig

tre år, sås en vedvarende reduktion i proteinuri. Det vides ikke, om kortvarig behandling af

patienter med andre typer nyresygdomme kan have lignende effekt.

Patienter med tidligere nyresygdom skal have foretaget måling af urin-proteinniveauet (stix

af første morgenurin) før behandling og derefter med jævne mellemrum.

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Der er sjældent rapporteret vedvarende livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter,

der desensibiliseres med insektgift under behandling med en anden ACE-hæmmer. Hos de

samme patienter undgik man sådanne reaktioner, når ACE-hæmmeren blev midlertidigt

seponeret, men de genopstod ved utilsigtet genoptagelse af behandlingen. Der skal derfor

udvises forsigtighed hos patienter, som behandles med ACE-hæmmer og får foretaget en

sådan desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner ved udsættelse for high-flux dialyse/lipoprotein apherese-

membraner

Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i hæmodialyse med high-flux dialyse

membraner, eller som gennemgår low-density lipoprotein apherese med dextransulfat-

absorption. Hos disse patienter bør det overvejes at anvende en anden type

dialysemembran eller en anden type medicin.

Kirurgi/anæstesi

Der kan forekomme hypotension hos patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb

eller er under behandling med anæstetika, som er kendt for at sænke blodtrykket, fordi

captopril blokerer dannelsen af sekundært angiotensin II induceret af den kompensatoriske

reninfrigørelse. Hvis der optræder hypotension som følge af denne mekanisme, kan dette

rettes ved væsketilførsel.

Diabetespatienter

Blodsukkerværdierne skal følges nøje hos diabetespatienter forud for behandling med

perorale antidiabetika eller insulin, især i den første måned af behandling med en ACE-

hæmmer. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes

samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

15172_spc.doc

Side 8 af 19

Risiko for hypokaliæmi

Kombinationen af en ACE-hæmmer og thiazidholdig diuretika udelukker ikke forekomsten

af hypokaliæmi. Regelmæssig monitorering af hypokaliæmi bør udføres.

Etniske forskelle

Som med andre angiotensin-konverterende-enzymhæmmere er captopril åbenbart mindre

egnet til at sænke blodtrykket hos mennesker af afrikansk afstamning end hos mennesker

af ikke-afrikansk afstamning, muligvis på grund af hyppigere forekomst af lav-renin

tilstand hos mennesker af afrikansk afstamning med hypertension.

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Lactose

Captopril "Mylan" indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose- og galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

ACE-hæmmere mindsker diuretikainduceret kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika (fx

spironolacton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

kan medføre betydelig øgning i serum-kalium. Hvis samtidig anvendelse er indiceret på

grund af hypokaliæmi, skal dette gøres med forsigtighed og tæt kontrol af serum-kalium

(se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Tidligere behandling med høje doser diuretika kan medføre væskemangel og risiko for

hypotension, når der påbegyndes behandling med captopril (se pkt. 4.4). Den hypotensive

effekt kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge væske- eller saltindtag eller ved

at iværksætte behandling med en lav dosis captopril. Der er dog ikke set nogen klinisk

signifikante lægemiddelinteraktioner i specifikke studier med hydrochlorthiazid eller

furosemid.

Andre antihypertensiva

15172_spc.doc

Side 9 af 19

Captopril er uden problemer givet sammen med andre almindeligt anvendte

antihypertensiva (fx beta-blokkere og langtidsvirkende calcium-kanal-blokkere). Samtidig

anvendelse af disse stoffer kan øge den hypotensive virkning af captopril.

Behandling med nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer bør ske med

forsigtighed, og der bør overvejes en dosisreduktion.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirker aktiviteten i det sympatiske nervesystem

Der bør udvises forsigtighed ved brug af stoffer, der påvirker aktiviteten i det sympatiske

nervesystem (fx ganglieblokerende stoffer eller adrenerge neuronblokkere), da de kan øge

captoprils antihypertensive virkning.

Alfablokkere

Samtidig anvendelse af alfablokkere kan øge captoprils antihypertensive effekt og øge

risikoen for ortostatisk hypotension.

Lægemidler med renin-frigørende virkning

Captoprils virkning øges af antihypertensive stoffer, der virker ved at frigøre renin. For

eksempel kan diuretika (thiazider) aktivere renin-angiotensin-aldosteron systemet.

Behandling af akut myokardieinfarkt

Captopril kan anvendes samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),

trombolytika, beta-blokkere og/eller nitrater til patienter med myokardieinfarkt.

Lithium

Reversibel forhøjelse af serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er rapporteret ved

administration af lithium samtidigt med ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af

thiaziddiuretika kan øge risikoen for lithium-toksicitet og forstærke den allerede øgede

risiko for litium-toksicitet ved behandling sammen med ACE-hæmmere. Derfor frarådes

kombinationen af captopril og lithium, og tæt monitorering af serumlithiumniveauet skal

udføres, hvis denne kombination viser sig at være nødvendig (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika

ACE-hæmmere kan forstærke den hypotensive virkning af visse tricykliske antidepressiva

og antipsykotika (se pkt. 4.4). Der kan optræde postural hypotension.

Allopurinol, procainamid, cytostatika eller immunosuppressiva

Samtidig administration med ACE-hæmmere kan medføre øget risiko for leukopeni,

specielt hvis sidstnævnte anvendes i større doser end de anbefalede.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

Kronisk administration af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (dvs. selektive

COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (>3 g/dag) og non-selektive NSAID-præparater)

sammen med ACE-hæmmere kan reducere ACE-hæmmerens antihypertensive effekt.

15172_spc.doc

Side 10 af 19

Det er blevet beskrevet, at non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er) og

ACE-hæmmere udøver en additiv effekt på stigningen af serumkalium samtidig med at

nyrefunktionen kan nedsættes. Disse virkninger er i princippet reversible. Samtidig

anvendelse af ACE-hæmmere og NSAID-præparater kan medføre øget risiko for

forværring af nyrefunktionen, herunder sjældne tilfælde af akut nyresvigt, især hos

patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion som fx ældre eller dehydrerede patienter.

Kombinationen bør anvendes med forsigtighed især hos ældre. Patienterne bør hydreres

hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af

kombinationsbehandlingen samt periodisk herefter.

Sympatomimetika

Kan nedsætte den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere; patienter bør kontrolleres

nøje.

Antidiabetika

Farmakologiske studier har vist, at ACE-hæmmere, inklusive captopril, kan forstærke den

blodsukkersænkende virkning af insulin og perorale antidiabetika så som sulfonylureider.

Skulle denne meget sjældne interaktion opstå, kan det være nødvendigt at reducere dosis af

antidiabetika ved samtidig behandling med ACE-hæmmere.

Laboratorietest

Captopril kan give en falsk-positiv urintest for acetone.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje

trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet, nedsat nyrefunktion, oligohydramnion (skyldes muligvis

nedsat nyrefunktion hos fosteret og er associeret med svind af de store knogler), forsinket

ossifikation af kraniet og hypoplastisk udvikling af lungerne og neonatal toksicitet

(neonatal nyresvigt, nyreinsufficiens, hypotension, neonatal hypoplasi af skelettet, anuri,

reversibel eller irreversibel nedsat nyrefunktion, hyperkaliæmi), inklusive dødsfald (se pkt.

5.3).

Præmatur fødsel, forsinket ossifikation af kraniet, intrauterin væksthæmning og ductus

arteriosus blev også observeret.

Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales

ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-

hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

15172_spc.doc

Side 11 af 19

For nylig er der observeret præmatur fødsel, ductus arteriosus og andre hjertemisdannelser

efter eksponering i første trimester af graviditeten.

15172_spc.doc

Side 12 af 19

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data har vist meget lave koncentrationer i modermælk (se

pkt. 5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer klinisk irrelevante, frarådes Captopril

"Mylan" under amning af for tidligt fødte spædbørn og i de første par uger efter fødsel, da

der er en hypotetisk risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger, og der er ikke

tilstrækkelig klinisk erfaring. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger skal det

besluttes, om amningen eller behandlingen med captopril skal ophøre, idet vigtigheden af

behandlingen for moderen tages i betragtning.

Ved amning af ældre spædbørn kan brug af Captopril "Mylan" overvejes, hvis

behandlingen er nødvendig for moderen og barnet bliver observeret for eventuelle

bivirkninger.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Som med andre antihypertensiva kan evnen til at føre bil og betjene maskiner være nedsat,

især i begyndelsen af behandlingen eller når doseringen ændres og også ved anvendelse i

forbindelse med indtagelse af alkohol, men disse virkninger er afhængig af den enkelte

persons følsomhed.

4.8

Bivirkninger

Hyppigheden er defineret ved brug af følgende konvention: meget almindelig (>1/10),

almindelig (>1/100 til <1/10), ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100) sjælden (>1/10.000 til

<1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Blod og lymfesystem

Meget sjælden: Neutropeni/agranulocytose (se pkt. 4.4), pancytopeni, specielt hos patienter

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4), anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk),

trombocytopeni, lymfadenopati, eosinofili, autoimmune sygdomme.

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Anoreksi

Meget sjælden: Hyperkaliæmi, hypoglycæmi (se pkt. 4.4).

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: Søvnforstyrrelser.

Meget sjælden: Konfusion, depression.

Nervesystemet

Almindelig: Smagsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine og paræstesi.

Sjælden: Døsighed.

Meget sjælden: Cerebrovaskulære tilfælde inklusive stroke og synkope.

Øjne

Meget sjælden: Sløret syn.

Hjerte

Ikke almindelig: Takykardi eller takyarrytmi, angina pectoris, palpitationer.

Meget sjælden: Hjertestop, kardiogent shock.

15172_spc.doc

Side 13 af 19

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig: Hypotension (se pkt. 4.4), Raynaud’s syndrom, rødmen, bleghed.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Tør irritationshoste (ikke-produktiv) (se pkt. 4.4) og dyspnø.

Meget sjælden: Bronkospasmer, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Kvalme, opkastning, irritation af ventriklen, abdominalsmerter, diaré,

obstipation, mundtørhed.

Sjælden: Stomatitis/aftøse sår, intestinal angioødem (se pkt. 4.4).

Meget sjælden: Glossitis, mavesår, pancreatitis.

Lever og galdeveje

Meget sjælden: Nedsat leverfunktion og kolestase (inklusiv gulsot), hepatitis med nekrose,

forhøjede leverenzymer (transaminase og alkalisk fosfatase) og bilirubin.

Hud og subkutane væv

Almindelig: Pruritus med eller uden udslæt, udslæt og alopeci.

Sjælden: Angioødem (se pkt. 4.4).

Meget sjælden: Urticaria, Stevens-Johnson’s syndrom, erythema multiforme,

fotosensitivitet, erythrodermi, pemfigoide reaktioner og exfoliativ dermatitis.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden: Myalgi, artralgi.

Nyrer og urinveje

Sjælden: Forstyrrelse af nyrefunktionen inklusive nyresvigt, polyuri, oliguri, hyppig

vandladning.

Meget sjælden: Nefrotisk syndrom.

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden: Impotens, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Brystsmerter, træthed, utilpashed.

Meget sjælden: Feber.

Ikke kendt: Asteni

Undersøgelser

Meget sjælden: Proteinuri, forhøjet serum-kalium, nedsat serum-natrium, forhøjet serum-

carbamid, serum-kreatinin og serum-bilirubin, fald i hæmoglobin, hæmatokrit, leukocytter,

trombocytter, positiv ANA-titer, forhøjet sænkningsreaktion.

Som med andre ACE-hæmmere er der observeret et syndrom, som kan omfatte feber,

myalgi, artralgi, interstitiel nefritis, vaskulitis, udslæt eller andre dermatologiske

manifestationer, eosinofili og forhøjet erytrocyt-sedimentationsrate (ESR).

15172_spc.doc

Side 14 af 19

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Symptomer på overdosering er svær hypotension, shock, stupor, bradykardi,

elektrolytforstyrrelser og nyresvigt. Fokus bør primært være på korrektion af hypotension..

Behandling

Hvis indtagelsen er sket for nylig, bør der træffes forholdsregler, så absorption formindskes

(fx maveskylning, behandling med adsorbenter og natriumsulfat indenfor 30 minutter efter

indtagelsen) og udskillelsen fremskyndes.

Hvis der optræder hypotension, skal patienten placeres i shockstilling, og der skal hurtigt

gives salt- og væsketilskud. Behandling med angiotensin-II bør overvejes. Bradykardi eller

kraftige vagusreaktioner bør behandles med atropin. Anvendelse af pacemaker kan

overvejes.

Captopril kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse, men kan ikke elimineres helt ved

peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 01. ACE-hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Captopril er en meget specifik, kompetitiv hæmmer af angiotensin-I konverterende enzym

(ACE-hæmmer).

Farmakodynamisk virkning

Fordelen ved ACE-hæmmere synes primært at skyldes hæmning af plasma-renin-

angiotensin-aldosteron-systemet. Renin er et endogent enzym, der produceres i nyrerne og

sendes ud i kredsløbet, hvor det konverterer angiotensinogen til angiotensin-I, et relativt

inaktivt decapeptid. Angiotensin-I konverteres dernæst af det angiotensin-konverterende-

enzym, en peptidyldipeptidase, til angiotensin-II. Angiotensin-II er en kraftig

15172_spc.doc

Side 15 af 19

vasokonstriktor, der er ansvarlig for arteriel vasokonstriktion og forhøjelse af blodtryk

såvel som stimulation af binyrerne med henblik på udskillelse af aldosteron.

Hæmning af ACE medfører nedsat plasma-angiotensin-II, som medfører nedsat

vasopressoraktivitet og nedsat aldosteronudskillelsen. Selvom sidstnævnte reduktion er

lille, kan der optræde små stigninger af serum-kaliumkoncentrationer sammen med

natrium- og væsketab. Ophør af den negative feedback af angiotensin-II på

reninudskillelsen medfører en øget plasma-reninaktivitet.

En anden funktion af det konverterende enzym er at nedbryde det kraftige vasodepressive

kininpeptid bradykinin til inaktive metabolitter. Hæmning af ACE medfører derfor en øget

aktivitet af cirkulerende og lokalt kallikrein-kinin-system, som medvirker til den perifere

vasodilatation ved at aktivere prostaglandin-systemet. Det er muligt, at denne mekanisme

er involveret i den hypotensive virkning af ACE-hæmmere og er ansvarlig for visse

bivirkninger.

Blodtryksnedsættelsen er sædvanligvis maksimal 60-90 minutter efter peroral

administration af en enkelt dosis captopril. Virkningsvarigheden er dosisrelateret.

Blodtryksnedsættelsen kan tiltage, så det kan være nødvendigt med flere ugers behandling

for at opnå den maksimale terapeutiske virkning. Den blodtryksnedsættende virkning af

captopril og thiaziddiuretika er additiv.

Hos hypertensive patienter forårsager captopril en blodtrykssænkning både i siddende og

stående stilling uden samtidigt at medføre en kompensatorisk øgning af hjerterytmen eller

væske- og natriumretention.

I hæmodynamiske undersøgelser forårsagede captopril en markant reduktion i den perifere

arterielle modstand. Generelt var der ingen klinisk relevante ændringer af det renale

plasmaflow eller den glomerulære filtrationshastighed.

Hos de fleste patienter begyndte den antihypertensive virkning ca. 15-30 minutter efter

peroral administration af captopril. Maksimal virkning nås efter 60-90 minutter. Den

maksimale blodtrykssænkning af en defineret captoprildosis var generelt synlig efter 3-4

uger.

Ved den anbefalede daglige dosis vedvarer den antihypertensive virkning, selv ved

langtidsbehandling. Midlertidigt ophør med captopril forårsager ikke hurtig, udtalt

blodtryksstigning (rebound-effekt). Behandling af hypertension med captopril medfører

også mindre hypertrofi af venstre ventrikel.

Hæmodynamiske undersøgelser af patienter med hjertesvigt viste, at captopril forårsagede

en reduktion i den perifere systemiske modstand og en stigning i den venøse kapacitet.

Dette resulterede i en reduktion af hjertets pre-load og after-load (reduktion i det

ventrikulære fyldningstryk). Endvidere er der set stigning i hjertets minutvolumen,

arbejdsevne og funktionskapacitet under behandling med captopril.

Klinisk virkning og sikkerhed

I en stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med dysfunktion af venstre

ventrikel (LVEF ≤ 40 %) efter myokardieinfarkt, blev det påvist, at captopril (behandling

påbegyndt mellem den 3. og den 16. dag efter infarktet) forlængede overlevelsestiden og

reducerede den kardiovaskulære dødelighed.

Sidstnævnte viste sig ved en forsinket udvikling af symptomatisk hjertesvigt og nedsat

behov for indlæggelse på grund af hjertesvigt sammenlignet med placebo. Der var også

15172_spc.doc

Side 16 af 19

reduktion af re-infarkt og kardielle revaskulariseringsprocedurer og/eller i behovet for

additiv behandling med diuretika og/eller digitalis eller forhøjelse af dosis sammenlignet

med placebo.

En retrospektiv analyse viste, at captopril reducerede re-infarkter og kardielle

revaskulariseringsprocedurer (ingen af disse var målkriterier for undersøgelsen).

En anden stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med myokardieinfarkt viste,

at captopril (givet indenfor 24 timer efter hændelsen og i en periode på 1 måned) medførte

en betydelig reduktion i dødeligheden efter 5 uger sammenlignet med placebo. Den

gunstige virkning af captopril på den samlede dødelighed kunne stadig genfindes efter et

år. Der blev ikke fundet tegn på negativ virkning i relation til tidlig dødelighed på den

første behandlingsdag.

Captoprils hjertebeskyttende virkning ses uanset patientens alder eller køn, infarktets

lokalisation og samtidig behandling med kendt virkning i perioden efter infarktet

(trombolytika, beta-blokkere og acetylsalicylsyre).

Kombinationen af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin systemet

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Nefropati ved type I diabetes

En placebokontrolleret, multicenter, dobbeltblindet, klinisk undersøgelse med insulin-

afhængige (type I) diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension (samtidig

administration af andre hypertensiva med henblik på blodtrykskontrol var tilladt), viste, at

captopril signifikant reducerede (med 51 %) tiden til fordobling af begyndelsesniveauet for

15172_spc.doc

Side 17 af 19

kreatininkoncentrationen sammenlignet med placebo. Forekomsten af terminalt nyresvigt

(dialyse, transplantation) eller død var også signifikant mindre hyppig med captopril end

med placebo (51 %). Hos patienter med diabetes og mikroalbuminuri reducerede

captoprilbehandling albuminudskillelsen i løbet af to år.

Den virkning, som captoprilbehandling har på bevarelse af nyrefunktionen er et tillæg til

de fordele, der opnås ved nedsættelse af blodtrykket.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Captopril er et oralt aktivt stof, som ikke kræver biotransformation for at være aktivt.

Absorption

Den gennemsnitlige minimale absorption er ca. 75 %. Maksimal plasmakoncentration nås i

løbet af 60-90 minutter. Tilstedeværelse af føde i mavetarmkanalen reducerer absorptionen

med omkring 30-40 %. Ca. 25-30 % af det cirkulerende stof bindes til plasmaproteiner.

Elimination

Den tilsyneladende eliminationshalveringstid af uomdannet captopril i blodet er omkring 2

timer. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles i urinen inden for 24 timer; 40-50

% er uændret stof og resten er inaktive disulfidmetabolitter (captoprildisulfid og

captoprilcysteindisulfid). Nedsat nyrefunktion kan medføre akkumulation af stoffet.

Patienter med nedsat nyrefunktion skal derfor have nedsat dosis og/eller forlænget

dosisinterval (se pkt. 4.2).

Dyrestudier viser, at captopril ikke krydser blod-hjernebarrieren i væsentlig grad.

Amning

Data fra 12 kvinder, der fik oral captopril 100 mg 3 gange daglig, viste, at det

gennemsnitlige maksimale mælkeniveau var 4,7 µg/l og indtraf 3,8 timer efter indtagelse

af dosis. Baseret på disse data er den maksimale daglige dosis, som et ammende spædbarn

vil få, mindre end 0,002 % af moderens daglige dosis.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyrestudier udført med captopril under organogenesen har ikke vist teratogen effekt, men

captopril har medført føtal toksicitet hos adskillige arter, inklusive føtal mortalitet i sen

graviditet, væksthæmning og postnatal mortalitet hos rotter. Prækliniske data viser ingen

speciel risiko for mennesker baseret på konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi,

toksikologi ved gentagne doser, gentoksicitet og karcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactose, vandfri

Majsstivelse

Stearinsyre

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

15172_spc.doc

Side 18 af 19

6.3

Opbevaringstid

Polypropylen beholder:

2 år.

Blister:

3 år.

HDPE-beholder:

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Polypropylen beholder

Blister (aluminiumsfolie med PVC/PE/PVDC-film)

HDPE-beholder

Pakningsstørrelser

20, 24 (kun 50 mg), 28, 30, 45, 50 (kun 25 mg), 56, 60, 84 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

12,5 mg:

15171

25 mg:

15172

50 mg:

15173

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. februar 1993

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. november 2017

15172_spc.doc

Side 19 af 19

Andre produkter

search_alerts

share_this_information