Biquetan 400 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
QUETIAPIN FUMARAT
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
N05AH04
INN (International Name):
QUETIAPIN FUMARAT
Dosering:
400 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
52680
Autorisation dato:
2015-03-31

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL

BRUGEREN

Biquetan 50 mg depotabletter

Biquetan 150 mg depottabletter

Biquetan 200 mg depottabletter

Biquetan 300 mg depottabletter

Biquetan 400 mg depottabletter

Quetiapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning

bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her (se pkt. 4).

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Biquetan

Sådan skal du tage Biquetan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Biquetan indeholder quetiapin, som hører til en gruppe af lægemidler kaldet antipsykotika.

Quetiapin kan anvendes til behandling af flere sygdomme, såsom:

Bipolar depression, og svære depressive episoder ved unipolar depression hvor du føler dig ked af det

eller du kan føle dig deprimeret, skyldig, mangle energi, miste appetitten eller have svært ved at

sove.

Mani, hvor du kan føle dig meget opstemt, opløftet, entusiastisk eller hyperaktiv eller have dårlig

dømmekraft, herunder være aggressiv eller forstyrrende.

Skizofreni, hvor du hører eller ser ting, der ikke er der, tror ting, der ikke er rigtige eller føler

dig usædvanlig mistænksom, angst, forvirret, skyldig, anspændt eller deprimeret.

Når Biquetan tages mod depressive episoder ved unipolar depression, skal det tages sammen med anden

medicin, som gives mod denne sygdom.

Din læge kan vælge at fortsætte med at ordinere Biquetan til dig, selv hvis du har fået det bedre.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE BIQUETAN

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Biquetan hvis du

er allergisk over for quetiapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Biquetan (angivet i pkt.

tager et af følgende lægemidler:

visse lægemidler mod hiv

lægemidler der indeholder azoler (mod svampeinfektioner)

erythromycin eller clarithromycin (mod infektioner)

nefazodon (mod depression)

Hvis du er usikker, så tal altid med din læge eller apoteket, inden du tager Biquetan.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Biquetan:

hvis du eller nogen i din familie har eller har haft hjerteproblemer f.eks. problemer med

hjerterytmen, svækkelse af hjertemusklen eller inflammation i hjertet eller hvis du tager medicin,

der kan påvirke måden, hvorpå dit hjerte slår

hvis du lider af lavt blodtryk

hvis du har haft et slagtilfælde, specielt hvis du er ældre

hvis du har problemer med leveren

hvis du har haft krampeanfald

hvis du har diabetes eller har risiko for at få diabetes. Hvis dette er tilfældet, vil din læge evt.

kontrollere dit blodsukker, mens du tager Biquetan

hvis du ved, at du tidligere har haft et lavt antal hvide blodlegemer (som måske ikke har været

forårsaget af andre lægemidler)

hvis du er en ældre, dement person (nedsat hjernefunktion).

Biquetan må ikke tages af ældre

demente personer, fordi Biquetan kan øge risikoen for slagtilfælde, og i nogle tilfælde

dødsfald hos ældre mennesker med demens

hvis du er en ældre person med Parkinsons sygdom/Parkinsonisme

hvis du eller en anden i din familie har haft blodpropper, idet lægemidler som dette har været

forbundet med dannelse af blodpropper

Hvis du har eller har haft en tilstand, hvor du stopper vejrtrækning i korte

perioder i løbet af din normale natlige søvn (kaldet "søvnapnø"), og tager

medicin, der sænker den normale aktivitet i hjernen ("depressiva").

Hvis du har eller har haft en tilstand, hvor du ikke kan tømme blæren helt

(urinretention), har forstørret prostata, en blokering i dine tarme, eller øget

tryk inde i øjet. Disse tilstande kan være forårsaget af læg emidler (kaldet

"antikolinerg"), der påvirker den måde nerveceller fungerer med henblik på at

behandle visse medicinske tilstande.

Hvis du tidligere har haft et alkohol- eller stofmisbrug

Fortæl det til din læge med det samme, hvis du oplever noget af det følgende, efter du har taget

Biquetan:

En kombination af feber, svær muskelstivhed, svedtendens eller nedsat bevidsthedsniveau (en

lidelse, der kaldes malignt neuroleptikasyndrom). Hurtig lægehjælp kan være nødvendig.

Ukontrollerbare bevægelser, hovedsageligt i ansigt og tunge.

Svimmelhed eller en udtalt følelse af at være søvnig. Dette kan øge risikoen for hændeligt uheld

(fald) hos ældre.

Anfald (k

rampeanfald).

En længerevarende og smertefuld erektion (priapisme).

Disse lidelser kan være forårsaget af denne type medicin.

Fortæl det til din læge så hurtigt som muligt hvis du har:

feber, influenzalignende symptomer, ondt i halsen, eller enhver anden infektion, da dette kan

skyldes et meget lavt antal hvide blodlegemer, som kan betyde, at behandling med Biquetan må

stoppes og/eller behandling skal iværksættes

Forstoppelse sammen med vedvarende mavesmerter, eller forstoppelse, der ikke har reageret

på behandling; dette kan føre til en mere alvorlig blokering af tarmen

Selvmordstanker og forværring af din depression

Hvis du er deprimeret, kan det være, at du indimellem tænker på at skade dig selv eller begå

selvmord. Disse tanker kan øges, når du starter med at tage din medicin, da denne type

lægemidler alle tager lidt tid, før de virker, normalt omkring to uger, men nogle gange først

efter lidt længere tid.

Det kan også godt være, at du får flere af disse tanker, hvis du pludselig stopper med at tage

din medicin. Det er sandsynligt, at du vil have lettere ved at få sådanne tanker, hvis du er en

yngre voksen. Information fra kliniske studier viser, at der er en øget risiko for

selvmordstanker og/eller selvmordsadfærd hos yngre voksne under 25 år med depression.

Hvis du på noget tidspunkt tænker på at skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks

kontakte din læge eller tage på hospitalet. Det kan være en hjælp at fortælle en slægtning eller

en god ven, at du er deprimeret, og bede dem læse denne information. Du kan bede dem

fortælle dig, hvis de mener, at din depression bliver værre, eller hvis de er bekymrede over en

ændring i din opførsel.

Lægemiddelreaktion med eosinofili og systematiske symptomer (DRESS).

Udbredt udslæt, forhøjet kropstemperatur, forhøjet niveau af leverenzymer,

blodabnormaliteter (eosinofili), forstørrede lymfeknuder og involvering af andre organer

(lægemiddelreaktion med eosinofili og systematiske symptomer også kendt som DRESS eller

lægemiddelallergi). Hvis du udvikler disse symptomer, skal du stoppe behandlingen med

Biquetan og kontakte din læge eller straks søge lægehjælp.

Vægtøgning

Vægtøgning er set hos patienter, der tager Biquetan. Du og din læge bør tjekke din vægt

regelmæssigt.

Børn og teenagere

Biquetan anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Biquetan

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du har taget anden medicin, tager anden medicin eller

planlægger at tage anden medicin.

Tag IKKE Biquetan, hvis du tager et af følgende lægemidler:

medicin til behandling af HIV

lægemidler som indeholder azoler (mod svampeinfektioner)

erythromycin eller clarithromycin (mod infektioner)

nefazodon (mod depression)

Fortæl det til din læge, hvis du allerede tager:

epilepsi midler (f.eks. phenytoin eller carbamazepine)

lægemidler til behandling af højt blodtryk

barbiturpræparater (mod søvnløshed)

thioridazin eller lithium (andre antipsykotika)

lægemidler der påvirker din hjerterytme, f.eks. lægemidler som kan forårsage ubalance i

elektrolytterne (lave niveauer af kalium eller magnesium), f.eks. diuretika (vanddrivende medicin)

eller bestemte typer antibiotika (medicin mod infektioner)

lægemidler der kan give forstoppelse

Medicin (kaldet "antikolinerg"), som påvirker den måde, nerveceller fungerer med henblik på at

behandle visse medicinske tilstande.

Tal med din læge førend du stopper hvilken som helst medicinsk behandling.

Brug af Biquetan sammen med mad og drikke og alkohol

Biquetans virkning kan blive påvirket ved samtidig fødeindtagelse. Du bør derfor tage

tabletterne mindst 1 time før et måltid eller før sengetid.

Du skal være forsigtig, hvis du drikker alkohol. Biquetan sammen med alkohol kan være

søvndyssende.

Du bør ikke drikke grapefrugtjuice, når du tager Biquetan, da det kan påvirke den måde,

medicinen virker.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du bør ikke tage Biquetan, hvis du er gravid, medmindre det er blevet drøftet med din læge.

Du må ikke tage Biquetan, mens du ammer.

De følgende symptomer (som kan repræsentere abstinenssymptomer) kan forekomme hos nyfødte, hvis

mødre har taget Biquetan i det sidste trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser,

muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at spise.

Hvis din baby får nogen af disse symptomer, skal du kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan blive søvnig af at tage dine tabletter. Du bør ikke køre bil eller betjene maskiner, før du

ved, hvordan dette lægemiddel påvirker dig.

Biquetan indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Indvirkning på narkotikatestning af urin

Hvis du skal have taget en urinprøve til narkotikatestning, kan behandling med Biquetan kombineret

med bestemte testmetoder medføre positive resultater for metadon samt nogle lægemidler til

behandling af depression som kaldes tricykliske antidepressiva (TCA’s), også selvom du ikke tager

metadon eller TCA. Hvis dette sker, kan der foretages en mere specifik test.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE BIQUETAN

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Din læge vil fastlægge din startdosis. Vedligeholdelsesdosis (den daglige dosis) afhænger af din

sygdom og dine behov, men den vil sandsynligvis ligge på 150-800 mg.

Du skal tage dine tabletter en gang om dagen.

Du må ikke dele, tygge eller knuse tabletterne.

Du skal synke tabletterne hele sammen med vand.

Tag tabletterne uden fødeindtagelse (mindst en time før et måltid, eller ved sengetid. Din læge vil

fortælle dig hvornår).

Du må ikke drikke grapefrugtjuice, mens du tager Biquetan, da det kan have indflydelse på,

hvordan lægemidlet virker.

Du må ikke stoppe med at tage tabletterne, selv når du får det bedre, medmindre din læge siger

det.

Leversygdom

Din læge kan vælge at ændre din dosis, hvis du har problemer med leveren.

Ældre

Din læge vil muligvis ændre din dosis, hvis du er ældre.

Brug hos børn og unge

Børn og unge under 18 år bør ikke tage Biquetan.

Hvis du har taget for mange Biquetan

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Biquetan end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Hvis du har taget flere

Biquetan, end lægen har anbefalet, kan det være, du føler dig søvnig, svimmel og får en unormal

hjerterytme.

Kontakt straks din læge eller tag til nærmeste hospital. Tag pakningen og eventuelle resterende tabletter

med.

Hvis du har glemt at tage Biquetan

Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det er tæt

på at være tid til den næste dosis, så vent indtil da. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for

den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Biquetan

Hvis du stopper pludseligt med at tage Biquetan, kan du få besvær med at sove eller få kvalme, eller

du kan få hovedpine, diarré, kaste op, blive svimmel eller irritabel.

Din læge kan foreslå, at du nedtrapper din dosis, inden du stopper helt.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Biquetan kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

svimmelhed (kan medføre fald), hovedpine, mundtørhed

søvnighed – dette kan forsvinde med tiden, mens du fortsætter med at tage

Biquetan (kan

medføre fald)

abstinenssymptomer (symptomer, som optræder, når du holder op med at tage Biquetan) inkluderer

at have svært ved at falde i søvn (søvnløshed), kvalme, hovedpine, diarré, opkastning, svimmelhed

og irritabilitet. Det anbefales at lade nedtrapningen foregår over en periode på mindst 1 til 2 uger.

vægtøgning

ufrivillige muskelbevægelser. Der kan være problemer med at få gang i musklerne, rysten,

rastløshed og muskelstivhed uden smerte

ændring i mængden af nogle fedtstoffer (triglycerider og total kolesterol)

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af patienter):

hurtigt hjerteslag

en følelse af, at dit hjerte hamrer, slår hurtigt eller springer et slag over

forstoppelse, irriteret mave (fordøjelsesbesvær)

svaghedsfornemmelse

hævede arme eller ben

lavt blodtryk, når du rejser dig op, hvilket kan gøre dig svimmel (kan medføre fald)

øget blodsukkerniveau

sløret syn

abnorme drømme og mareridt

øget sultfornemmelse.

irritation

forstyrrelser i tale eller sprog

selvmordstanker og forværring af depression

stakåndet (åndenød)

opkastning (fortrinsvis hos ældre)

feber

ændring i mængden af skjoldbruskhormoner i blodet

fald

i antal af visse typer blodlegemer

forhøjet niveauer af leverenzymer i blodet

forhøjet niveau af hormonet prolaktin i blodet (hyperprolaktinæmi). Et forhøjet niveau af

hormonet prolaktin i blodet kan forårsage:

forstørrede bryster hos mænd og kvinder og uventet produktion af brystmælk

manglende menstruation eller uregelmæssig menstruation hos kvinder

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

anfald eller krampeanfald

allergiske reaktioner, der giver hævede knuder (blærer), hævelser i huden og hævelser omkring munden

uro i benene

synkebesvær

ukontrollerbare bevægelser, især i ansigt eller tunge

seksuelle problemer

diabetes

ændring af hjertets elektriske impulser, set på hjertekardiogram (forlængelse af QT intervallet)

nedsat hjertefrekvens kan forekomme i starten af behandlingen, hvilket kan medføre lavt blodtryk

og svimmelhed

vandladningsbevær

besvimelse (kan føre til fald)

tilstoppet næse

nedsat antal røde blodlegemer

nedsat mængde natriumindhold i blodet

forværring af eksisterende diabetes

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

en kombination af feber, svedeture, muskelstivhed, følelse af stærk døsighed eller besvimelse (en

lidelse, der hedder malignt neuroleptikasymptom)

gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

betændelse i leveren (hepatitis)

en langvarig og smertefuld erektion (priapisme)

øget brystudvikling og uventet produktion af brystmælk (galaktoré)

menstruationsforstyrrelser

blodpropper i venerne specielt i benene (symptomer på dette er hævelse, smerte og rødmen af

benet). Blodpropper som gennem blodårene kan transporteres til lungerne og forårsage smerter i

brystet og problemer med at trække vejret. Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du straks søge

læge.

søvngængeri, tale i søvne, spise i søvne

nedsat kropstemperatur

betændelse i bugspytkirtlen

en tilstand (metabolisk syndrom) hvor du kan få en kombination af mindst 3 af følgene

symptomer: en stigning i abdominal fedt, en reduktion af det ”gode kolesterol (HDL-C), en stigning

af en type fedtstof i blodet kaldet triglycerider, forhøjet blodtryk og en stigning i blodsukkeret

kombination af feber, influenzalignende symptomer, ondt i halsen eller anden infektion med et

meget lavt antal hvide blodlegemer, en tilstand kaldet agranulocytose

tarmobstruktion (tarmforstoppelse)

forhøjet

kreatinkinase (et enzym i musklerne)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

alvorligt udslæt, blærer og røde pletter på huden

alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion) f.eks. åndedrætsbesvær eller chok

hurtig hævelse af huden, som regel omkring øjnene, læber og hals (angioødem)

en alvorlig sygdom med blærer i huden, munden, øjnene og kønsdelene (Stevens-Johnson syndrom)

uhensigtsmæssig sekretion af et hormon der styrer urinvolumen

nedbrydning af muskelfibre og muskelsmerter (rhabdomyolyse)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

hududslæt med uregelmæssige røde pletter (erythema multiforme)

farlig pludselig allergisk reaktion med symptomer såsom feber, blæredannelse på huden og

afskalning af huden (toksisk epidermal nekrolyse)

symptomer i forbindelse med seponering af lægemidlet kan forekomme hos nyfødte børn af mødre,

der har brugt quetiapin under graviditeten

Slagtilfælde

Biquetan tilhører en klasse af lægemidler, der kan forårsage problemer med hjerterytmen. Sådanne

lidelser kan være alvorlige og i svære tilfælde fatalt.

Nogle bivirkninger ses kun ved at tage en blodprøve. Dette gælder for skiftende niveauer af visse

lipider (triglycerider og totalkolesterol), øget blodsukker, ændrede niveauer af

skjoldbruskkirtelhormoner i blodet, forhøjede niveauer af leverenzymer, reduktion af visse typer

blodceller, nedsat antal røde blodlegemer, forhøjede niveauer af kreatinin i blodet (enzym i musklerne),

nedsat niveau af natrium i blodet og øget niveauer af hormonet prolaktin in blodet. En stigning i

hormonet prolaktin kan i sjældne tilfælde føre til:

mænd og kvinder kan få en hævelse af bryster og uventet produktion af brystmælk

manglende menstruation eller uregelmæssig menstruation hos kvinder

Din læge kan bede dig tage blodprøver for at undersøge dette.

Yderligere bivirkninger hos børn og unge

De samme bivirkninger, som forekommer hos voksne, kan forekomme hos børn og unge.

Følgende bivirkninger er set oftere hos børn og unge eller er ikke set hos voksne:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

forhøjede mængder af hormonet prolaktin i blodet. Forhøjet prolaktin kan i sjældne tilfælde

medføre følgende:

drenge og piger får hævede bryster og producerer pludselig brystmælk

pigerne har ingen eller uregelmæssig menstruation

øget appetit

opkastning

unormale muskelbevægelser. Disse omfatter svært ved at starte muskelbevægelser, rysten, rastløshed

eller muskelstivhed uden smerte.

øget blodtryk

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

svaghedsfornemmelse, besvimelse (kan medføre fald)

tilstoppet næse

irritation

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at

kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan

du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel

5.

OPBEVARING

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato (EXP), der står på æsken eller

blisterpakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER

OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Biquetan indeholder:

Det aktive stof er quetiapin. Biquetan tabletter indeholder 50, 150, 200, 300 eller 400 mg quetiapin

(som quetiapinfumarat).

De øvrige indholdsstoffer er:

Kerne

Methacrylsyre - ethylacrylat copolymer (1:1), type A

Lactose vandfri

Magnesiumstearat

Krystalinsk maltose

Talcum

Overtræk

Methacrylsyre - ethylacrylat copolymer (1:1), type A

Triethylcitrat

Udseende og pakningsstørrelser

50 mg tabletter er hvide eller næsten hvide, runde, bikonvekse 7,1 mm i diameter og 3,2 mm tykke

tabletter mærket ”50” på den ene side.

150 mg tabletter er hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 13,6 mm lange, 6,6 mm bredde og 4,2

mm tykke tabletter mærket ”150” på den ene side.

200 mg tabletter er hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 15,2 mm lange, 7,7 mm bredde og 4,8

mm tykke tabletter mærket ”200” på den ene side.

300 mg tabletter er hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 18,2 mm lange, 8,2 mm bredde og 5,4

mm tykke tabletter mærket ”300” på den ene side.

400 mg tabletter er hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 20,7 mm lange, 10,2 mm bredde og 6,3

mm tykke tabletter mærket ”400” på den ene side.

Biquetan depottabletter er pakket i en æ

ske indeholdende PVC/PCTFE-

aluminiumfolieblister

Biquetan 50 mg: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 tabletter.

Biquetan 150 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 tabletter.

Biquetan 200 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 tabletter.

Biquetan 300 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 tabletter.

Biquetan 400 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af

markedsføringstilladelsen

og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dansk repræsentant:

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 26A

2740 Herlev

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Danmark:

Biquetan

Belgien:

Biquetan 50, 150, 200, 300, 400 mg tabletten met verlengde afgifte

Irland:

Biquetan

Italien:

Biquetan

Rumænien:

Biquetan 50, 150, 200, 300, 400 mg comprimate cu eliberare prelungită

Spanien:

Biquetan

Tyskland:

Biquetan 50, 150, 200, 300, 400 mg Retardtabletten

Østrig:

Biquetan 50, 150, 200, 300, 400 mg Retardtabletten

Denne indlægsseddel blev senest revideret i juni 2019

18. april 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Biquetan, depottabletter

0.

D.SP.NR.

28850

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Biquetan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

50 mg

En tablet indeholder 50 mg quetiapin (som quetiapinfumarat).

Hjælpestof behandleren skal være opmærksom på: 14 mg lactose (vandfri) pr. tablet.

150 mg

En tablet indeholder 150 mg quetiapin (som quetiapinfumarat).

Hjælpestof behandleren skal være opmærksom på: 42 mg lactose (vandfri) pr. tablet.

200 mg

En tablet indeholder 200 mg quetiapin (som quetiapinfumarat).

Hjælpestof behandleren skal være opmærksom på: 56 mg lactose (vandfri) pr. tablet.

300 mg

En tablet indeholder 300 mg quetiapin (som quetiapinfumarat).

Hjælpestof behandleren skal være opmærksom på: 85 mg lactose (vandfri) pr. tablet.

400 mg

En tablet indeholder 400 mg quetiapin (som quetiapinfumarat).

Hjælpestof behandleren skal være opmærksom på: 113 mg lactose (vandfri) pr. tablet.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

Hvide eller næsten hvide, runde, bikonvekse 7,1 mm i diameter og 3,2 mm tykke tabletter

mærket "50" på den ene side.

52680_spc.docx

Side 1 af 28

Hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 13,6 mm lange, 6,6 mm bredde og 4,2 mm

tykke tabletter mærket "150" på den ene side.

Hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 15,2 mm lange, 7,7 mm bredde og 4,8 mm

tykke tabletter mærket "200" på den ene side.

Hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 18,2 mm lange, 8,2 mm bredde og 5,4 mm

tykke tabletter mærket "300" på den ene side.

Hvide eller næsten hvide, ovale, bikonvekse 20,7 mm lange, 10,2 mm bredde og 6,3 mm

tykke tabletter mærket "400" på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Biquetan er indiceret til:

behandling af skizofreni

behandling af bipolar lidelse:

Til behandling af moderate til svære maniske episoder inden for bipolar

lidelse.

Til behandling af svære depressive episoder inden for bipolar lidelse.

Til forebyggelse af tilbagevendende maniske eller depressive

sygdomsepisoder hos patienter med bipolar lidelse, som tidligere har responderet på

quetiapinbehandling.

supplerende behandling af depressive episoder hos patienter med unipolar

depression (major depression), der har suboptimalt respons på monoterapi med

antidepressiva (se pkt. 5.1). Inden behandlingen indledes, bør klinikerne tage højde for

sikkerhedsprofilen for quetiapin (se pkt. 4.4).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Der er forskellig dosering for hver indikation. Det er derfor vigtigt, at patienterne får klare

oplysninger om den korrekte dosis ved deres sygdom.

Voksne

Til behandling af skizofreni og moderate til svære maniske episoder inden for bipolar

lidelse

Biquetan bør tages mindst 1 time før et måltid. Ved behandlingsstart er den daglige dosis

300 mg på dag 1 og 600 mg på dag 2. Den anbefalede daglige dosis er 600 mg, dosis kan

dog øges til 800 mg daglig, hvis det er klinisk begrundet. Afhængigt af det kliniske respons

og tolerabiliteten hos den enkelte patient, bør dosis justeres inden for det effektive

52680_spc.docx

Side 2 af 28

doseringsinterval mellem 400 mg og 800 mg pr. dag. Justering af dosis er ikke nødvendigt

til vedligeholdelsesbehandling af skizofreni.

Til behandling af svære depressive episoder inden for bipolar lidelse

Biquetan bør tages ved sengetid. Den totale daglige dosis for de første fire dages

behandling er 50 mg (dag 1), 100 mg (dag 2), 200 mg (dag 3) og 300 mg (dag 4). Den

anbefalede dosis er 300 mg. I kliniske forsøg sås der ingen yderligere fordel i 600 mg

gruppen i forhold til 300 mg gruppen (se pkt. 5.1). Enkelte patienter kan have gavn af en

dosis på 600 mg. Doser højere end 300 mg bør initieres af læger med erfaring i behandling

af bipolar lidelse. Kliniske forsøg har indikeret, at ved mistanke om toleransudvikling kan

en reduktion af dosis til minimum 200 mg hos enkelte patienter overvejes.

Til forebyggelse af tilbagevendende sygdomsepisoder inden for bipolar lidelse

Til forebyggelse af tilbagevendende sygdomsepisoder ved maniske, blandede eller

depressive inden for bipolar lidelse, bør de patienter, som har responderet på Biquetan ved

akut behandling af bipolar lidelse, fortsætte Biquetan behandlingen ved samme dosis taget

ved sengetid. Biquetan dosis kan, afhængigt af det kliniske respons og tolerabiliteten hos

den enkelte patient, justeres inden for doseringsintervallet mellem 300 mg og 800 mg/dag.

Det er vigtigt, at der anvendes lavest effektive dosis til vedligeholdelsesbehandling.

Som supplerende behandling ved depressive episoder ved unipolar (major) depression

Biquetan bør tages inden sengetid. Initial dosis er 50 mg på dag 1 og 2 og 150 mg på dag 3

og 4. I korttidsforsøg blev den antidepressive virkning observeret ved 150 og 300 mg

daglig, når lægemidlet blev givet som supplerende behandling (i kombination med

amitriptylin, bupropion, citalopram, duloxetin, escitalopram, fluoxetin, paroxetin, sertralin

og venlafaxin – se pkt. 5.1) og ved 50 mg daglig i korttidsforsøg med monoterapi. Der er

øget risiko for bivirkninger ved højere doser. Klinikerne bør derfor sikre sig, at den laveste

effektive dosis, startende med 50 mg/dag, anvendes i behandlingen. Behovet for at øge

dosis fra 150 til 300 mg daglig skal baseres på en individuel evaluering.

Skift fra Biquetan tabletter

Et forenklet doseringsregime kan opnås ved, at patienter som bliver behandlet med

quetiapin tabletter med umiddelbar udløsning 2 gange daglig skiftes til Biquetan

depottabletter ved ekvivalente totaldoser indtaget en gang daglig. Det kan være nødvendigt

med individuelle dosisjusteringer.

Særlige populationer

Ældre

Biquetan bør, som andre antipsykotika og antidepressiva anvendes med forsigtighed til

ældre, især i den indledende doseringsperiode. Der kan være behov for en langsommere

dosistitrering og en lavere daglig terapeutisk dosis af Biquetan end hos yngre patienter.

Quetiapins gennemsnitlige plasmaclearance var reduceret med 30 % til 50 % hos ældre,

sammenlignet med yngre patienter. En startdosis på 50 mg/dag anbefales til ældre

patienter. Afhængigt af klinisk respons og tolerabilitet hos den enkelte patient, kan dosis

øges trinvist med 50 mg/dag, indtil effektiv dosis er opnået.

Hos ældre med depressive episoder i forbindelse med unipolar depression skal der indledes

med en dosis på 50 mg/dag på dag 1-3, hvorefter dosis øges til 100 mg/dag på dag 4 og til

150 mg/dag på dag 8. Den laveste effektive dosis, startende med 50 mg/dag, skal anvendes.

52680_spc.docx

Side 3 af 28

Dosis kan øges til 300 mg/dag, hvis dette vurderes nødvendigt efter en individuel

evaluering af patienten, men denne dosis bør ikke gives før dag 22 i behandlingsforløbet.

Sikkerhed og effekt er ikke undersøgt hos patienter over 65 år med depressive episoder

inden for bipolar lidelse.

Pædiatrisk population

Biquetan anbefales ikke til brug hos børn og unge under 18 år på grund af manglende data

til støtte for brugen i denne aldersgruppe. De forhåndenværende beviser fra

placebokontrollerede kliniske forsøg er anført i pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2.

Nedsat nyrefunktion

Justering af dosis er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Quetiapin metaboliseres i vid udstrækning i leveren. Derfor bør Biquetan, især i den

indledende doseringsperiode, anvendes med forsigtighed hos patienter med kendt

leverfunktionsnedsættelse. Patienter med nedsat leverfunktion bør starte med 50 mg/dag.

Dosis kan øges trinvis med på 50 mg/dag til en effektiv dosis, afhængig af klinisk respons

og tolerabilitet hos den enkelte patient.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

Biquetan bør administreres en gang daglig, uden mad. Tabletterne skal synkes hele og må

ikke deles, tygges eller knuses.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig administrering af cytochrom P450 3A4 inhibitorer, såsom HIV-protease

inhibitorer, svampemidler af azoltypen, erythromycin, clarithromycin og nefazodon er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da Biquetan har flere indikationer, bør sikkerhedsprofilen overvejes i forhold til den

enkelte patients diagnose og den dosis, der administreres. Virkning og sikkerhed ved

supplerende behandling af patienter med unipolar depression er ikke blevet evalueret ved

langtidsforsøg. Imidlertid er virkning og sikkerhed ved monoterapi hos voksne patienter

blevet evalueret ved langtidsforsøg (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Quetiapin anbefales ikke til brug hos børn og unge under 18 år på grund af manglende data

til støtte for brugen i denne aldersgruppe. Kliniske forsøg med quetiapin har vist, at ud

over den kendte sikkerhedsprofil identificeret hos voksne (se pkt. 4.8) indtrådte visse

bivirkninger med større hyppighed hos børn og unge sammenlignet med voksne (øget

appetit, forhøjet serumprolaktin, opkastning, rhinitis og synkope), eller der kan være

forskellige implikationer for børn og unge (ekstrapyramidale symptomer). Der blev

identificeret en bivirkning, som ikke tidligere er set i forsøg med voksne (forhøjet

blodtryk). Ændringer i thyroidea funktionstest er også blevet observeret hos børn og unge.

52680_spc.docx

Side 4 af 28

Endvidere er langsigtede sikkerhedskonsekvenser af behandlingen med quetiapin på vækst

og modning ikke blevet undersøgt ud over 26 uger. Langsigtede konsekvenser for kognitiv

og adfærdsmæssig udvikling kendes ikke.

I placebo-kontrollerede kliniske forsøg med børn og unge patienter, er quetiapin blevet

forbundet med en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer (EPS) sammenlignet

med placebo hos patienter behandlet for skizofreni, bipolar mani og bipolar depression (se

pkt. 4.8).

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktiv adfærd og

selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risikoen varer ved, indtil der forekommer

signifikant remission. Da det ikke er sikkert, at der sker en forbedring i de første få til flere

uger af behandlingen, bør patienterne monitoreres tæt indtil bedring. Generel klinisk

erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i restitutionens tidlige stadier.

Desuden bør læger overveje den potentielle risiko for selvmordsrelaterede hændelser

efterpludseligt ophør af behandling med quetipin, som følge af de kendte risikofaktorer for

den behandlede sygdom.

Andre psykiske lidelser, for hvilke der ordineres quetiapin, er også forbundet med en øget

risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være komorbide

ved depressive episoder. De samme forholdsregler, som der tages ved behandling af

patienter med depressive episoder, bør derfor tages ved behandling af patienter med andre

psykiske lidelser.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen og patienter med hyppige

selvmordstanker inden behandlingsstart har en højere risiko for suicidale tanker eller

selvmordsforsøg, og disse patienter skal derfor monitoreres grundigt under behandlingen.

En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva hos voksne

patienter med psykiske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd ved antidepressiva

sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Tæt supervision af patienterne, og især af patienter i højrisikogruppe, skal ledsage den

medicinske behandling, specielt ved behandlingsstart og efter dosisjustering. Patienter

(eller patienternes plejere) skal underrettes om nødvendigheden af at monitorere en hvilken

som helst forværring i patienternes kliniske tilstand, selvmordsadfærd- eller tanker og

usædvanlige ændringer i adfærd og om straks at søge læge, hvis symptomerne optræder.

I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med patienter med depressive episoder

inden for bipolar lidelse sås en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser hos unge

voksne patienter under 25 år, som blev behandlet med quetiapin sammenlignet med dem,

som fik placebo (3,0 % versus 0 %). Kliniske forsøg med patienter med unipolar

depression viste, at hyppigheden af selvmordsrelaterede hændelser hos unge voksne

patienter (yngre end 25 år) var 2,1 % (3/144) for quetiapin og 1,3 % (1/75) for placebo.

Metaboliske risikofaktorer

I betragtning af den observerede risiko for forværring af deres metaboliske profil, herunder

ændringer i vægt, blodglucose (se hyperglykæmi) og lipider, som blev set i kliniske

undersøgelser, bør patientens metaboliske parametre vurderes på tidspunktet for

behandlingsstart og ændringer i disse parametre bør kontrolleres regelmæssigt i løbet af

52680_spc.docx

Side 5 af 28

behandlingen. Forværring i disse parametre skal behandles klinisk hensigtsmæssigt (se

også pkt. 4.8).

Extrapyramidale symptomer

I placebo-kontrollerede kliniske forsøg med voksne patienter var quetiapin forbundet med

en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer (EPS) sammenlignet med placebo hos

patienter, som blev behandlet for depressive episoder inden for bipolar lidelse og unipolar

depression (se pkt. 4.8 og 5.1).

Anvendelse af quetiapin er blevet forbundet med udvikling af akatisi, som er karakteriseret

ved subjektivt ubehagelig eller generende rastløshed med behov for at bevæge sig hyppigt,

ledsaget af en manglende evne til at sidde eller stå stille. Sandsynligheden for, at dette

opstår, er størst inden for de første par uger af behandlingen. Hos patienter med disse

symptomer kan en forøgelse af dosis have en ugunstig virkning.

Tardiv dyskinesi

Hvis der udvises tegn og symptomer på tardiv dyskinesi, bør det overvejes, om quetiapin

dosis skal reduceres eller behandlingen ophøre. Symptomer på tardiv dyskinesi kan

forværres eller endda opstå efter behandlingsophør (se pkt. 4.8).

Døsighed og svimmelhed

Quetiapinbehandling er blevet forbundet med døsighed og relaterede symptomer som f.eks.

sedation (se pkt. 4.8). I kliniske forsøg på patienter med bipolar depression og unipolar

depression indtrådte det sædvanligvis inden for de første 3 dages behandling, og

intensiteten var hovedsagelig mild til moderat. Patienter som får døsighed i svær grad, kan

have brug for hyppigere kontakt i minimum 2 uger fra døsighed indtræder eller indtil

symptomerne forbedres, og det kan være nødvendigt at overveje seponering.

Ortostatisk hypotension

Behandlingen med quetiapin har været forbundet med ortostatisk hypotension ledsaget af

svimmelhed (se pkt. 4.8). Ligesom døsighed indtræder dette sædvanligvis i løbet af den

indledende periode med dosistitrering. Det kan øge risikoen for faldulykker, især hos den

ældre del af populationen. Derfor skal patienterne rådes til at udøve forsigtighed, indtil de

kender medicinens potentielle virkning.

Quetiapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom,

cerebrovaskulær sygdom eller andre tilstande, hvor patienten er disponeret for

hypotension.

Dosisreduktion eller mere gradvis titrering bør overvejes hvis ortostatisk hypotension

opstår, specielt hos patienter med underliggende kardiovaskulær sygdom.

Søvnapnø syndrom

Søvnapnø syndrom er rapporteret hos patienter, der anvendte quetiapin. Hos patienter, der

samtidig får depressiva der virker på centralnervesystemet og som før har oplevet, eller er i

fare for, søvnapnø, såsom dem der er overvægtige/fede eller er mænd, bør quetiapin

anvendes med forsigtighed.

Krampeanfald

I kontrollerede kliniske forsøg sås ingen forskel i hyppigheden af krampeanfald hos

patienter behandlet med quetiapin eller placebo. Der foreligger ingen data om hyppigheden

af krampeanfald hos patienter med krampelidelser. Som for andre antipsykotika bør

52680_spc.docx

Side 6 af 28

forsigtighed udvises ved behandling af patienter, som tidligere har oplevet krampeanfald

(se pkt. 4.8).

Malignt neuroleptikasyndrom

Malignt neuroleptikasyndrom er blevet sat i forbindelse med antipsykotisk behandling,

inklusiv quetiapin (se pkt. 4.8). Kliniske tegn er bl.a. hypertermi, bevidsthedsændring,

muskelstivhed, autonome forstyrrelser og forhøjet kreatinfosfokinase. I sådanne tilfælde

bør behandlingen med quetiapin ophøre og passende medicinsk behandling påbegyndes.

Alvorlig neutropeni

og agranulocytose

I kliniske forsøg med quetiapin er der set alvorlig neutropeni (neutrofiltal <0,5 x 109/L).

De fleste alvorlige neutropenitilfælde er sket inden for et par måneder efter quetiapin

behandlingen er startet. Der var tilsyneladende ingen dosissammenhæng.

Erfaringer opnået efter markedsføring viser, at nogle tilfælde var fatale.

Mulige neutropeni risikofaktorer er et eksisterende lavt antal hvide blodlegemer (WBC) og

tidligere medicininduceret neutropeni. Nogle tilfælde forekom imidlertid hos patienter

uden allerede eksisterende risikofaktorer. Quetiapin skal seponeres hos patienter med et

neutrofiltal <1,0 x 109/L. Patienterne skal observeres med hensyn til tegn og symptomer på

infektion og neutrofiltallet skal følges (indtil det overstiger <1,5 x 109/L). (Se pkt. 5.1).

Neutropeni bør overvejes hos patienter med infektion eller feber, især ved fravær af

tydelig(e) prædisponerende faktor(er), og bør behandles klinisk hensigtsmæssigt.

Patienterne bør rådes til straks at rapportere forekomsten af tegn/symptomer i

overensstemmelse med agranulocytose eller infektion (f.eks. feber, svaghed, sløvhed, eller

ondt i halsen) på ethvert tidspunkt under quetiapinbehandling. Sådanne patienter bør have

lavet et leukocyttal og et absolut neutrofiltal (ANC) hurtigt, især i fravær af disponerende

faktorer.

Antikolinerge (muskarine) virkninger

Norquetiapin, en aktiv metabolit af quetiapin, har moderat til stærk affinitet for flere

muscarine receptorsubtyper. Dette bidrager til bivirkninger, som afspejler antikolinerge

virkninger, når quetiapin anvendes i de anbefalede doser, når det bruges sammen med

andre medikamenter, der har antikolinerge effekter og i forbindelse med overdosis.

Quetiapin bør anvendes med forsigtighed hos patienter, der får medicin, der har

antikolinerge (muskarine) effekter. Quetiapin bør anvendes med forsigtighed til patienter

med nuværende urinretention eller som tidligere har haft det, klinisk signifikant

prostatahypertrofi, tarmobstruktion eller beslægtede tilstande, øget intraokulært tryk eller

snævervinklet glaukom (se pkt. 4.5, 4.8, 5.1 og 4.9).

Interaktioner

Se desuden pkt. 4.5.

Samtidig brug af quetiapin og en stærk leverenzyminducer, som f.eks. carbamazepin eller

phenytoin, medfører et betydeligt fald i quetiapins plasmakoncentration, hvilket kan

påvirke effekten af quetiapinbehandling. Hos patienter som er i behandling med en

leverenzyminducer, bør initiering af quetiapin kun ske, såfremt lægen vurderer, at

fordelene ved quetiapin overstiger risici ved at stoppe behandlingen med leverenzym-

induceren. Det er vigtigt, at enhver ændring af behandlingen med induceren sker gradvist

og hvis nødvendigt, at erstatte denne med en non-inducer (f.eks. natriumvalproat).

52680_spc.docx

Side 7 af 28

52680_spc.docx

Side 8 af 28

Vægt

Der er blevet rapporteret vægtøgning hos patienter, som er blevet behandlet med quetiapin,

og patienterne bør derfor monitoreres og behandles klinisk hensigtsmæssigt i

overensstemmelse med de gældende retningslinjer for antipsykotisk behandling (se pkt. 4.8

og 5.1).

Hyperglykæmi

Der er i sjældne tilfælde blevet rapporteret om hyperglykæmi og/eller udvikling eller

forværring af diabetes, sommetider i forbindelse med ketoacidose eller koma, herunder

nogle letale tilfælde (se pkt. 4.8). I nogle tilfælde blev der rapporteret om en forudgående

øgning af legemsvægten, hvilket kan være en prædisponerende faktor. Passende klinisk

monitorering i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for antispykotisk

behandling anbefales. Patienter, der behandles med antipsykotisk medicin, herunder

quetiapin, bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (såsom polydipsi,

polyuri, polyfagi og svækkelse), og patienter med diabetes mellitus eller risikofaktorer for

diabetes mellitus bør monitoreres regelmæssigt for dårligere glukosekontrol. Vægten skal

monitoreres regelmæssigt.

Lipider

I kliniske forsøg med quetiapin er der set stigninger i triglycerider, LDL og totalkolesterol

og fald i HDL-kolesterol (se pkt. 4.8). Lipidændringer skal håndteres i henhold til normal

klinisk praksis.

QT-forlængelse

Quetiapin blev i kliniske forsøg og ved anvendelse i henhold til produktresuméet ikke

forbundet med vedvarende forlængelse af QT-intervaller. Efter markedsføring er der

rapporteret QT-forlængelse for quetiapin ved de terapeutiske doser (se pkt. 4.8) og ved

overdosering (se pkt. 4.9). Som med ethvert andet antipsykotika skal der udvises

forsigtighed, når quetiapin ordineres hos patienter med kardiovaskulær sygdom eller

familiær disponering for QT-forlængelse. Forsigtighed bør også udvises, når quetiapin

ordineres enten sammen med lægemidler, der er kendt for at øge QT-intervallet eller med

samtidig neuroleptika, specielt hos ældre, hos patienter med medfødt langt QT-syndrom,

hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokalæmi eller hypomagnesæmi (se pkt. 4.5).

Kardiomyopati

Myocarditis

Kardiomyopati og myocarditis er blevet rapporteret i kliniske studier og efter

markedsføring, men der er ikke blevet påvist en kausal sammenhæng med quetiapin.

Behandling med quetiapin bør revurderes hos patienter hvor der er mistanke om

kardiomyopati eller myocarditis.

Seponering

Der er beskrevet akutte seponeringssymptomer såsom søvnløshed, kvalme, hovedpine,

diarré, opkastning, svimmelhed og irritabilitet efter pludseligt ophør af quetiapin. Gradvis

seponering over en periode på mindst 1 til 2 uger anbefales (se pkt. 4.8).

Ældre patienter med demens-relateret psykose

Quetiapin er ikke godkendt til behandling af patienter med demens relateret psykose.

For nogle atypiske antipsykotika er der i randomiserede placebo-kontrollerede forsøg set

en ca. 3-dobbelt øget risiko for cerebrovaskulære bivirkninger i demenspopulationen.

52680_spc.docx

Side 9 af 28

Mekanismen bag denne øgede risiko kendes ikke. Det kan ikke udelukkes, at der er en øget

risiko for andre antipsykotika eller andre patientpopulationer. Quetiapin bør anvendes med

forsigtighed hos patienter med risiko for at få et slagtilfælde.

I en metaanalyse af atypiske antipsykotika er det blevet rapporteret, at ældre patienter med

demens relateret psykose er i øget risiko for at dø sammenlignet med placebo.

Mortalitetshyppigheden hos quetiapin behandlede patienter i to 10-ugers placebo-

kontrollerede quetiapin forsøg i samme patientpopulation (n=710; gennemsnitsalder: 83 år,

interval: 56-99 år) var 5,5 % mod 3,2 % i placebogruppen. Patienterne i disse forsøg døde

af en række forskellige årsager, som var i henhold til det forventede i denne population.

Dysfagi

Der er rapporteret dysfagi med quetiapin (se pkt. 4.8). Quetiapin bør anvendes med

forsigtighed hos patienter med risiko for aspirationspneumoni.

Forstoppelse og intestinal obstruktion

Forstoppelse udgør en risikofaktor for intestinal obstruktion. Forstoppelse og intestinal

obstruktion er set med quetiapin (se pkt. 4.8). Disse omfatter fatale rapporter hos patienter

med en højere risiko for intestinal obstruktion, der også omfatter dem, der samtidig er i

behandling med flere lægemidler, som nedsætter den intestinale motilitet og/eller de, der

ikke rapporterede symptomer på forstoppelse. Patienter med intestinal obstruktion/ileus bør

følges med tæt monitorering og akut behandling.

Venøs tromboemboli (VTE)

Ved anvendelse af antipsykotiske lægemidler er der blevet rapporteret tilfælde af venøs

tromboemboli. Patienter behandlet med antipsykotiske lægemidler udviser ofte

risikofaktorer for VTE, og derfor skal alle risikofaktorer for VTE identificeres før og under

behandling med quetiapin og forebyggende foranstaltninger skal foretages.

Pancreatitis

Pancreatitis er blevet rapporteret ved kliniske forsøg og efter markedsføring. Selvom ikke

alle tilfældene var påvirket af disse risikofaktorer, havde mange af patienterne blandt de

indberettede tilfælde efter markedsføring faktorer, som vides at være forbundet med

pancreatitis, herunder forhøjede triglycerider (se pkt. 4.4), galdesten og alkoholindtagelse.

Yderligere information

Der er begrænset data for quetiapin i kombination med divalproex eller lithium til

behandling af akutte moderate til svære maniske episoder, dog var kombinations-

behandling veltolereret (se pkt. 4.8 og 5.1). Data viste additiv effekt ved uge 3.

Lactose

Biquetan indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for heriditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Ukorrekt anvendelse og misbrug

Tilfælde af ukorrekt anvendelse og misbrug er rapporteret. Forsigtighed kan være

nødvendig ved ordination af quetiapin til patienter med tidligere alkohol- eller stofmisbrug.

52680_spc.docx

Side 10 af 28

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da quetiapin primært virker på centralnervesystemet, bør quetiapin anvendes med

forsigtighed, når det kombineres med andre centraltvirkende lægemidler og alkohol.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der får andre lægemidler, med

anticholinerge (muskarine) effekter (se pkt. 4.4).

Cytochrom P450 (CYP) 3A4 er det primære enzym ved cytochrom P450 medieret

metabolisme af quetiapin. I et interaktionsforsøg hos raske forsøgspersoner medførte

samtidig administrering af quetiapin (25 mg) og ketoconazol (CYP 3A4 inhibitor) en

faktor 5 til 8 stigning i quetiapins AUC. På baggrund heraf er samtidig brug af quetiapin og

CYP 3A4 inhibitorer kontraindiceret. Det anbefales ligeledes ikke at indtage

grapefrugtjuice, når man er i behandling med quetiapin.

I et multidosis-forsøg i patienter til bestemmelse af quetiapins pharmakokinetik når det

administreres hhv. før og samtidig med carbamazepin (en kendt leverenzym- inducer), gav

samtidig behandling med carbamazepin en signifikant øget quetiapin clearence. Denne

øgede clearence reducerede den systemiske eksponering af quetiapin (målt som AUC) til

gennemsnitlig 13 % af eksponeringen ved quetiapin alene, selvom en større effekt blev

observeret hos nogle patienter. Som en konsekvens af denne interaktion, kan lavere

plasmakoncentrationer forekomme, hvilket kan påvirke effekten af quetiapin. Samtidig

indgift af quetiapin og phenytoin (en anden mikrosomal enzyminducer) medførte en

mærkbar stigning i clearence af quetiapin på ca. 450 %. Hos patienter, som er i behandling

med en leverenzyminducer, bør initiering af quetiapin behandling kun ske, såfremt lægen

vurderer, at fordelene ved quetiapin overstiger risici ved at stoppe behandlingen med

leverenzyminduceren. Det er vigtigt, at enhver ændring af behandlingen med induceren

sker gradvist og hvis nødvendigt, at erstatte denne med en non-inducer (f.eks.

natriumvalproat) (se pkt. 4.4).

Quetiapins farmakokinetik blev ikke ændret signifikant som følge af samtidig

administration af de antidepressive midler imipramin (en kendt CYP2D6 inhibitior) eller

fluoxetin (en kendt CYP3A4 og CYP2D6 inhibitor).

Quetiapins farmakokinetik blev ikke ændret signifikant som følge af samtidig

administration af de antipsykotiske midler risperidon eller haloperidol. Samtidig indgift af

quetiapin og thioridazin medførte forøget clearence af quetiapin på omkring 70 %.

Quetiapins farmakokinetik ændredes ikke ved samtidig adminitrering af cimetidin.

Lithiums farmakokinetik ændredes ikke ved samtidig administrering af quetiapin.

I et 6-ugers randomiseret forsøg med lithium og quetiapin XR versus placebo og quetiapin

XR hos voksne patienter med akut mani, blev der observeret en højere forekomst af

ekstrapyramidale relaterede hændelser (især tremor), somnolens og vægtøgning hos

gruppen med lithium som tillægsbehandling sammenlignet med gruppen med placebo som

tillægsbehandling (se pkt. 5.1).

Ved samtidig administrering af natriumvalproat og quetiapin sås ingen klinisk relevant

ændring af farmakokinetikken. I en retrospektiv undersøgelse med børn og unge, som

52680_spc.docx

Side 11 af 28

modtog valproat, quetiapin eller begge dele, blev der observeret en højere forekomst af

leukopeni og neutropeni i kombinationsgruppen i forhold til i monoterapigrupperne.

Der er ikke udført formelle interaktionsforsøg med almindeligt anvendte kardiovaskulære

lægemidler.

Der bør udvises forsigtighed, når quetiapin anvendes samtidig med lægemidler, som er

kendt for at medføre elektrolytubalance eller øge QT intervallet.

Der er blevet indberettet falsk-positive resultater i forbindelse med enzym-immunanalyser

af metadon og tricykliske antidepressiva hos patienter, som har taget quetiapin. Det

anbefales, at man screener tvivlsomme immunanalyse-resultater med en passende

kromatografisk metode.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Virkningerne af quetiapin på human fertilitet er ikke blevet vurderet. Effekter forbundet

med forhøjet prolaktin niveauer blev set hos rotter, selvom disse ikke er direkte relevant

for mennesker (se pkt. 5.3).

Graviditet

Første trimester

Den moderate mængde af offentliggjorte data fra eksponerede graviditeter (dvs. mellem

300-1000

graviditeter

), herunder enkeltrapporter og nogle observationsstudier tyder ikke

på en øget risiko for misdannelser på grund af behandlingen. Men baseret på alle

tilgængelige data kan en endelig konklusion ikke drages. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Derfor bør quetiapin kun anvendes under graviditet,

hvis fordelene berettiger de potentielle risici.

Tredje trimester

Nyfødte, der er blevet udsat for antipsykotika, (herunder quetiapin) i løbet af graviditetens

tredje trimester har risiko for bivirkninger, herunder ekstrapyramidale symptomer og/eller

abstinenser af varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet indberettet

agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, åndedrætsbesvær og problemer med at

tage føde til sig. Nyfødte bør som følge heraf overvåges nøje.

Amning

Baseret på meget begrænsede data fra offentliggjorte rapporter om quetiapins udskillelse i

human modermælk, synes udskillelse af quetiapin i terapeutiske doser at være

inkonsekvent. På grund af manglende solide data, skal der tages en beslutning om enten at

afbryde amning eller at afbryde quetiapinbehandling idet der tages højde for fordelene ved

amning for barnet og fordelen ved behandlingen for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Da effekten primært ses i centralnervesystemet, kan quetiapin påvirke aktiviteter, der

kræver mental årvågenhed. Derfor bør patienter advares mod at køre bil eller betjene

maskiner, indtil den enkeltes påvirkelighed er kendt.

52680_spc.docx

Side 12 af 28

4.8

Bivirkninger

De hyppigst indrapporterede bivirkninger for quetiapin ≥ 10 %) er somnolens,

svimmelhed, hovedpine, mundtørhed, abstinenssymptomer (ved afbrydelse af behandling),

forhøjede serumtriglyceridniveauer, forhøjet total-kolesterol (hovedsagelig LDL-

kolesterol), fald i HDL- kolesterol, vægtøgning, nedsat hæmoglobin og ekstrapyramidale

symptomer.

Forekomsten af bivirkninger i forbindelse med quetiapin behandling er gengivet nedenfor i

tabelformat (tabel 1) som anbefalet af Council for International Organizations of Medical

Sciences (CIOMS III Working Group; 1995).

Tabel 1: Bivirkninger i forbindelse med quetiapinbehandling

Bivirkningshyppigheden er inddelt som: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1000), meget

sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Nedsat hæmoglobin

Almindelig:

Leukopeni1

1,28

, nedsat neutrofiltal, forhøjet eosinofiltal

Ikke almindelig:

Neutropeni

, thrombocytopeni, anæmi, nedsat antal

blodplader

Sjælden:

Agranulocytose

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Hypersensitivitet (herunder allergiske hudreaktioner)

Meget sjælden:

Anafylaktiske reaktioner

Det endokrine system

Almindelig:

Hyperprolaktinæmi

, fald i total T

, fald i fri T

, fald i

total T

, øget TSH

Ikke almindelig:

Fald i fri T

hypothyroidisme

Meget sjælden:

Uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Stigning i serum triglyceridniveauer

10, 30

Forhøjet totalkolesterol (overvejende LDL-kolesterol)

11, 30

Fald i HDL-kolesterol

17, 30

Vægtøgning

8, 30

Almindelig:

Øget appetit, blodsukkerstigning til hyperglykæmiske

niveauer

6, 30

Ikke almindelig:

Hyponatriæmi

, diabetes mellitus

, forværring af

eksisterende diabetes

Sjælden:

Metabolisk syndrom

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Abnorme drømme og mareridt

Selvmordstanker og selvmordsadfærd

Sjælden:

Somnambulisme og tilknyttede reaktioner, såsom talen i

søvne og søvnrelateret spiseforstyrrelse.

Nervesystemet

52680_spc.docx

Side 13 af 28

Meget almindelig:

Svimmelhed

4,16

, døsighed

2,16

, hovedpine, ekstrapyramidale

symptomer

1, 21

Almindelig:

Dysartri

Ikke almindelig:

Krampe

, uro i benene, tardiv dyskinesi

besvimelse

4,16

Øjne

Almindelig:

Sløret syn

Hjerte

Almindelig:

Takykardi

Palpitationer

Ikke almindelig:

QT-forlængelse, bradykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension

4,16

Sjælden:

Venøs tromboemboli

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Dyspnø

Ikke almindelig:

Rhinitis

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Tør mund

Almindelig:

Forstoppelse, dyspepsi, opkastning

Ikke almindelig:

Dysfagi

Sjælden:

Pancreatitis

, intestinal obstruktion/ ileus

Lever og galdeveje

Almindelig:

Stigning i serum alaninaminotransferase (ALAT)

Forhøjet gamma-GT niveauer

Ikke almindelig:

Stigning i serum aspartat-aminotransferase (ASAT)

Sjælden:

Gulsot

, hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden:

Angiødem

, Stevens-Johnson’s syndrom

Ikke kendt:

Toksisk epidermisk nekrolyse, Erythema multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden:

Rhabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Urinretention

Graviditet, puerperium og perinatale lidelser:

Ikke kendt:

Neonatale abstinenser

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Sjælden:

Priapismus, galaktoré, hævelse af bryst,

menstruationsforstyrrelse

52680_spc.docx

Side 14 af 28

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Seponeringssymptomer

Almindelig:

Mild asteni, perifært ødem, irritabilitet, pyrexi

Sjælden:

Malignt neuroleptikasyndrom

, hypothermi

Undersøgelser

Sjælden:

Forhøjet blod kreatin phosphokinase

Se pkt. 4.4.

Somnolens kan forekomme – oftest i de første 2 uger af behandlingen og ophører

normalt ved fortsat administration af quetiapin.

Asymptomatiske stigninger (ændringer fra normal til > 3X ULN når som helst) i

serumtransaminaser (ALT, AST) eller gamma-GT niveauer er observeret hos nogle

patienter i quetiapinbehandling. Stigningerne var normalt reversible ved fortsat

quetiapinbehandling.

Som for andre antipsykotika med

blokerende adrenerg aktivitet kan quetiapin

specielt i den indledende dosis titreringsperiode inducere ortostatisk hypotension

forbundet med svimmelhed, tachycardia, og hos nogle patienter besvimelse (se pkt.

4.4).

Udregning af bivirkningsfrekvens stammer udelukkende fra postmarketing data med

quetiapin-tabletformuleringen.

Mindst ét tilfælde af fastende blodglucose ≥126 mg/dl (≥7,0 mmol/l) eller ikke

fastende blodglucose ≥200 mg/dl (≥11,1 mmol/l).

Det var kun i de kliniske forsøg i bipolar depression, at der sås en øgning i

forekomsten af dysfagi med quetiapin versus placebo.

Baseret på

7 % øgning i kropsvægt fra baseline. Forekommer hovedsagelig i de

første uger af behandlingen hos voksne.

I akutte placebokontrollerede monoterapiforsøg, hvor seponeringssymptomer blev

evalueret, blev følgende seponeringssymptomer hyppigst observeret: Søvnløshed,

kvalme, hovedpine, diarré, opkastning, svimmelhed og irritabilitet. Hyppigheden

faldt signifikant 1 uge efter seponering.

(10)

Mindst ét tilfælde af triglycerider ≥200 mg/dl (≥2,258 mmol/l) (patienter ≥18 år)

eller ≥150 mg/dl (≥1,694 mmol/l) (patienter <18 år).

(11)

Mindst ét tilfælde af kolesterol ≥240 mg/dl (≥6,2064 mmol/l) (patienter ≥18 år) eller

≥200 mg/dl (≥5,172 mmol/l) (patienter <18 år). Det er meget almindeligt, at der ses

en stigning i LDL-kolesterol på ≥30 mg/dl (≥0,769 mmol/l).

Gennemsnitsændringen blandt patienter med denne stigning var 41,7 mg/dl (≥1,07

mmol/l).

(12)

Se tekst nedenfor.

(13)

Mindst ét tilfælde af blodplader ≤100 x 10

(14)

Er baseret på bivirkningsrapporter fra kliniske forsøg vedrørende forhøjet blod

kreatin phosphokinase, som ikke var relateret til malignt neuroleptikasyndrom.

(15)

Prolaktinniveauer (patienter

18 år):

g/l (

869,56 pmol/l) hankøn:

1304,34 pmol/l) hunkøn ved ethvert tidspunkt.

(16)

Kan medføre fald.

(17)

HDL-kolesterol: <40 mg/dl (1,025 mmol/l) hankøn; <50 mg/dl (1,282 mmol/l)

hunkøn ved ethvert tidspunkt.

(18)

Hyppigheden af patienter med et QTc skift fra <450 msek. til ≥ 450 msek. med en

stigning på ≥30 msek. I placebo-kontrollerede quetiapinforsøg var

52680_spc.docx

Side 15 af 28

gennemsnitsændringen og hyppigheden af patienter, som har skift til et klinisk

signifikant niveau ens mellem quetiapin og placebo.

(19)

Skift fra >132 mmol/l til ≤132 mmol/l ved mindst ét tilfælde.

(20)

Der er blevet rapporteret om selvmordstanker og selvmordsadfærd under

behandlingen med quetiapin samt tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.4 og

5.1).

(21)

Se pkt. 5.1

(22)

Nedsat hæmoglobin til ≤13 g/dl (8,07 mmol/l) hos mænd, ≤12 g/dl (7,45 mmol/l) hos

kvinder ved mindst en lejlighed blev observeret hos 11 % of quetiapin-patienterne i

alle forsøg, herunder open-label-forlængelserne. Hos disse patienter var den

gennemsnitlige maksimale reduktion i hæmoglobin på et hvilket som helst tidspunkt

-1,50 g/dl.

(23)

Disse indberetninger optrådte hyppigt sammen med takykardi, svimmelhed,

ortostatisk hypotension og/eller underliggende hjerte-/åndedrætssygdomme.

(24)

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når

som helst efter baseline i alle forsøg. Ændringer i total T

, fri T

, total T

og fri T

defineres som <0,8 x LLN (pmol/L) og ændringer i TSH er > 5 mIU/l når som helst.

(25)

Baseret på en øget forekomst af opkastninger hos ældre patienter (≥65 år).

(26)

Baseret på ændring i neutrofiler fra ≥1,5 x 10

/l ved baseline til <0,5 x 10

/l når som

helst under behandlingen og baseret på patienter med alvorlig neutropeni (<0,5 x

/l) og infektion under alle kliniske forsøg med quetiapin (se pkt. 4.4).

(27)

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når

som helst efter baseline i alle forsøg. Ændringer i eosinofiler defineres som >1x 10

celler/L når som helst.

(28)

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når

som helst efter baseline i alle forsøg. Ændringer i WBC’er defineres som ≤ 3x10

celler/L når som helst.

(29)

Baseret på rapporter om hændelser med metabolisk syndrom i alle kliniske studier

med quetiapin.

(30)

I kliniske forsøg blev der observeret en forværring hos nogle patienter af mere end en

af de metaboliske faktorer, dvs. vægt, blodglukose og lipider (se pkt. 4.4).

(31)

Se pkt. 4.6.

(32)

Kan forekomme ved eller omkring behandlingsstart og kan være forbundet med

hypotension og/eller synkope. Hyppigheden er baseret på bivirkningsrapporter om

bradykardi og relaterede hændelser i alle kliniske forsøg med quetiapin.

Ved anvendelse af neuroleptika er der rapporteret QT forlængelse, ventrikulær arytmi,

pludselig uforklarlig død, hjertestop og torsades de pointes. Disse betragtes som

klasseeffekter.

Pædiatrisk population

De samme bivirkninger, som er beskrevet ovenfor for voksne, bør forventes hos børn og

unge. Følgende tabel opsummerer bivirkninger, som indtræder med større hyppighed hos

børn og unge patienter (10-17 år) end hos voksenpopulationen, eller bivirkninger, som ikke

er blevet identificeret hos voksenpopulationen.

52680_spc.docx

Side 16 af 28

Tabel 2: Bivirkninger hos børn og unge i forbindelse med quetiapinbehandling, der

forekommer med en højere frekvens end hos voksne, eller som ikke er identificeret

hos den voksne population

Bivirkningshyppigheden er inddelt som: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1000) og meget

sjælden (<1/10.000).

Det endokrine system

Meget almindelig:

Forhøjet prolaktin

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Øget appetit

Nervesystemet

Meget almindelig:

Ekstrapyramidale symptomer

3, 4

Almindelig:

Synkope

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Rhinitis

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Opkastning

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Irritabilitet

Prolaktinniveauer (patienter < 18 år): >20 ug/l (>869,56 pmol/l) hankøn; >26 ug/l

(>1130,428 pmol/l) hunkøn ved ethvert tidspunkt. Mindre end 1 % af patienter havde

en stigning til et prolaktinniveau på >100 ug/l.

Baseret på ændringer over klinisk signifikante tærskler (tilpasset fra National Institutes

of Healths kriterier) eller stigninger på >20 mmHg for systolisk eller >10 mmHg for

diastolisk blodtryk ved ethvert tidspunkt i to akutte (3-6 uger) placebo-kontrollerede

forsøg med børn og unge.

Bemærk: Hyppigheden svarer til den, der er set hos voksne, men kan være forbundet

med andre kliniske konsekvenser hos børn og unge sammenlignet med voksne.

Se pkt. 5.1.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

52680_spc.docx

Side 17 af 28

4.9

Overdosering

Symptomer

Generelt var de rapporterede tegn og symptomer resultatet af en forstærkning af det aktive

stofs kendte farmakologiske effekter dvs. søvnighed og sedation, takykardi, hypotension

og antikolinerge virkninger.

Overdosering kan medføre QT-forlængelse, krampeanfald, status epilipticus,

rhabdomyolyse, åndedrætsdepression, urinretention, konfusion, delirium og/eller agitation,

koma eller død.

Der kan være en øget risiko ved overdosering hos patienter med kendt alvorlig

kardiovaskulær sygdom (se pkt. 4.4: Ortostatisk hypotension).

Behandling

Der er ingen specifik antidot mod quetiapin. I tilfælde af svære symptomer bør det

overvejes, om der er tale om indtagelse af flere slags medicin. Intensiv behandling

anbefales, deriblandt sikring og vedligeholdelse af åbne luftveje, sikring af tilstrækkelig

ilttilførsel og ventilation, samt overvågning og understøttelse af det kardiovaskulære

system.

Baseret på publiceret litteratur kan patienter med delerium og agitation samt et tydeligt

antikolinergt syndrom behandles med 1-2 mg physostigmin under kontinuerligt EKG

monitorering. Dette anbefales ikke som standardbehandling på grund af en potentiel

negativ virkning af physostigmin på hjertets ledningsevne. Physostigmin kan anvendes,

hvis der ikke er nogen EKG afvigelser. Brug ikke physostigmin i tilfælde af dysarytmier,

alle former for hjerteblok eller QRS-udvidelser.

Selvom hæmning af absorption ved overdosis ikke er undersøgt, kan maveskylning være

indiceret ved svære forgiftninger og hvis det er muligt at udføre inden for en time efter

indtagelse. Administration af aktivt kul bør overvejes.

I tilfælde af en quetiapin-overdosis skal refraktær hypotension behandles med relevante

midler, herunder med intravenøs væske og/eller sympatomimetika. Epinefrin og dopamin

skal undgås, da betastimulering kan forværre hypotension i et regi med en quetiapin-

fremkaldt alfablokade.

Tæt medicinsk overvågning og monitorering bør fortsætte, indtil patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: N 05 AH 04. Antipsykotika; diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner.

52680_spc.docx

Side 18 af 28

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Quetiapin er et atypisk antipsykotisk middel. Quetiapin og den aktive humane

plasmametabolit, norquetiapin indvirker på en bred vifte af neurotransmitterreceptorer.

Quetiapin og norquetiapin udviser affinitet for serotonin (5HT

) receptorer og for dopamin

og D

receptorer i hjernen. Det er denne kombination af receptorantagonisme med en

højere selektivitet overfor 5HT

i forhold til D

receptorer, som menes at medvirke til de

kliniske antipsykotiske egenskaber og få ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) for quetiapin

sammenlignet med typiske antipsykotika. Quetiapin og norquetiapin har ikke nogen

væsentlig affinitet for benzodiazepin receptorer, men høj affinitet for histaminerge- og

adrenerge α

receptorer og moderat affinitet for adrenerge α

receptorer. Quetiapin har lav

eller ingen affinitet for muscarine receptorer, mens norquetiapin har moderat til høj

affinitet til flere muscarine receptorer, hvilket kan forklare de antikolinerge virkninger.

Hæmning af NET og partiel agonist virkning på 5HT1A steder af norquetiapin kan bidrage

til quetiapin depottabletters terapeutiske effekt som et antidepressivt middel.

Farmakodynamisk effekt

Quetiapin er aktiv i tests for antipsykotisk aktivitet såsom i betingede undvigereaktioner

(conditioned avoidance). Det blokerer også virkningen af dopaminagonister, enten målt

adfærdsmæssigt eller elektrofysiologisk og forhøjer dopamins metabolitkoncentrationer, et

neurokemisk udtryk for D

receptor blokering.

I prækliniske tests, hvor der undersøges for EPS tilbøjeligheden, adskiller quetiapin sig fra

de typiske antipsykotika og har en atypisk profil. Ved kronisk administrering forårsager

quetiapin ikke supersensitivitet over for dopamin D

receptorer. Quetiapin forårsager kun

svag katalepsi ved effektive dopamin D

receptor blokerende doser. Quetiapin udviser ved

kronisk administrering selektivitet for det limbiske system, idet der forekommer en

depolariserende blokade af de mesolimbiske, men ikke af de nigrostriatale dopamin-

holdige neuroner. Quetiapin udviser efter akut og kronisk indgift minimal tilbøjelighed for

dystoni hos haloperidol-følsomme Cebus-aber eller Cebus-aber, der ikke tidligere er testet

med quetiapin (se pkt. 4.8).

Klinisk effekt

Skizofreni

Effekten af quetiapin til behandling af skizofreni blev vist i et 6-ugers placebo-kontrolleret

forsøg med patienter, som opfyldte DSM-IV kriteriet for skizofreni og i et aktivt

kontrolleret forsøg med skift fra quetiapintabletter med umiddelbar udløsning til quetiapin

depottabletter hos stabile ikke-hospitaliserede patienter med skizofreni.

Primær effektparameter i det placebo-kontrollerede forsøg var ændring i PANSS total fra

baseline til endelig evaluering. Quetiapin depottabletter 400 mg/dag, 600 mg/dag og 800

mg/dag var alle forbundet med statistisk signifikante forbedringer i psykotiske symptomer

sammenlignet med placebo. Effekten var numerisk større for 600 mg og 800 mg end for

400 mg.

I det 6-ugers aktivt kontrollerede forsøg med skift var den primære effektparameter

andelen af patienter med manglende effekt, defineret som stop af behandlingen på grund af

manglende effekt eller øgning af PANSS total med 20 % eller mere, målt fra

randomisering til ethvert besøg. Hos patienter stabiliseret på quetiapin tabletter med

52680_spc.docx

Side 19 af 28

umiddelbar udløsning på 400 mg til 800 mg blev effekten fastholdt, når patienterne blev

skiftet til en ækvivalent quetiapin-depottabletdosis givet en gang daglig.

I et langtidsforsøg med stabiliserede skizofrenipatienter fastholdt på quetiapin depot-

tabletter i 16 uger, var quetiapin depottabletter mere effektiv end placebo til forebyggelse

af tilbagefald. Den estimerede risiko for tilbagefald efter 6 måneders behandling var

14,3 % for quetiapinbehandlingsgruppen (depottabletter) sammenlignet med 68,2 % for

placebo. Gennemsnitsdosis var 669 mg. Der er ikke yderligere fund i relation til sikkerhed

og tolerabilitet forbundet med quetiapinbehandling med depottabletter i op til 9 måneder

(median 7 måneder). Der blev for eksempel ikke rapporteret flere bivirkninger relateret til

EPS og vægtøgning ved langtidsbehandling med quetiapin.

Bipolar lidelse

I to monoterapiforsøg med behandling af moderate til svære maniske episoder har

quetiapintabletter med umiddelbar udløsning vist bedre effekt end placebo på reduktion af

maniske symptomer ved uge 3 og 12. Quetiapin depottabletters effekt blev også vist med

signifikant forskel i forhold til placebo i yderligere et 3 ugers forsøg. Quetiapin depot-

tabletter blev doseret i intervallet 400 til 800 mg/dag og gennemsnitsdosis var ca. 600

mg/dag. Data for quetiapin i kombination med divalproex eller lithium til behandling af

akutte moderate til svære maniske episoder ved 3 og 6 uger er begrænset, dog var

kombinationsbehandling veltolereret. Data viste additiv effekt ved uge 3. Et andet forsøg

viste ikke additiv effekt ved uge 6.

I et klinisk forsøg i bipolar I- og bipolar II-lidelse hos patienter med depressive episoder

viste quetiapin depottabletter 300 mg/dag bedre effekt end placebo i reduktion af MADRS

totalscore.

I yderligere 4 kliniske forsøg med quetiapin, med en varighed på 8 uger hos patienter med

moderate til svære depressive episoder inden for bipolar I- og bipolar II-lidelse, var

quetiapin tabletter med umiddelbar udløsning 300 mg og 600 mg signifikant bedre end

placebobehandlede patienter for de relevante effektmål: MADRS gennemsnitsforbedring

og for respons defineret som mindst en 50 % forbedring i MADRS totalscore fra baseline.

Der sås ingen forskel i effektens størrelse mellem de patienter, der fik quetiapin tabletter

med umiddelbar udløsning 300 mg og dem der fik 600 mg.

I opfølgningsfasen i to af disse kliniske forsøg blev det vist, at langtidsbehandling af

patienter, som responderede på quetiapin 300 eller 600 mg med umiddelbar udløsning var

effektfuldt sammenlignet med placebobehandling med hensyn til depressive symptomer,

men ikke hvad angår maniske symptomer.

I to kliniske forsøg til forebyggelse af tilbagevendende sygdomsepisoder, hvor quetiapin

blev evalueret i kombination med stemningsstabiliserende behandling hos patienter med

maniske, depressive eller blandede sygdomsepisoder var kombinationen med quetiapin

bedre end stemningsstabiliserende monoterapi med hensyn til at øge tiden til

tilbagevendende sygdomsepisoder (manisk, blandet eller depressiv). Quetiapin blev givet

to gange daglig totalt 400 mg til 800 mg pr. dag som kombinationsbehandling med lithium

eller valproat.

I et 6-ugers randomiseret forsøg med lithium og quetiapin versus placebo og quetiapin hos

voksne patienter med akut mani, var forskellen mellem den gennemsnitlige forbedring på

YMRS mellem gruppen med lithium som tillægsbehandling og gruppen med placebo som

52680_spc.docx

Side 20 af 28

tillægsbehandling 2,8 point, og forskellen i % respondenter (defineret som 50 % forbedring

fra baseline på YMRS) var 11 % (79 % i gruppen med lithium som tillægsbehandling

versus 68 % i gruppen med placebo som tillægsbehandling).

I et langtidsforsøg (op til 2 års behandling) hvor man evaluerede forebyggelse af

tilbagevendende sygdomsepisoder hos patienter med maniske, depressive eller blandede

stemningsepisoder var quetiapin bedre end placebo til at øge tiden til tilbagevendende

sygdomsepisoder for enhver stemningshændelse (manisk, blandet eller depressiv) hos

patienter med bipolar I-lidelse. Antallet af patienter med en stemningshændelse var

henholdsvis 91 (22,5 %) i quetiapingruppen, 208 (51,5 %) i placebogruppen og 95

(26,1 %) i de lithiumbehandlede grupper. Hvis man sammenligner fortsat behandling med

quetiapin med skift til lithium hos patienter, som har responderet på quetiapin, så indikerer

resultaterne, at et skift til lithiumbehandling ikke ser ud til at være forbundet med en øget

tid til en tilbagevendende stemningshændelse.

Unipolar depression

To korttidsforsøg (6 uger) indrullerede patienter, som havde vist utilstrækkeligt respons på

mindst et antidepressivum. Quetiapin depottabletter 150 mg og 300 mg daglig, der blev

givet som supplerende behandling til den igangværende antidepressivumbehandling

(amitriptylin, bupropion, citalopram, duloxetin, escitalopram, fluoxetin, paroxetin, sertralin

eller venlafaxin), viste sig at være bedre end behandling med antidepressiva alene til at

reducere de depressive symptomer målt ved forbedring af MADRS (Montgomery-Åsberg

Depression Rating Scale)-totalscoren (gennemsnitlig ændring vs. placebo på 2-3,3 point).

Virkning og sikkerhed ved supplerende behandling af patienter med unipolardepression er

ikke blevet evalueret ved langtidsforsøg. Imidlertid er virkning og sikkerhed ved

monoterapi hos voksne patienter blevet evalueret ved langtidsforsøg (se nedenfor).

Følgende forsøg blev gennemført med quetiapin depottabletter som monoterapi. Imidlertid

er quetiapin depottabletter kun indiceret som supplerende behandling.

Tre ud af fire korttidsforsøg (op til 8 uger), hvor quetiapin depottabletter blev givet som

monoterapi til patienter med alvorlige depressive lidelser, viste at quetiapin depottabletter

50 mg, 150 mg og 300 mg daglig var bedre end placebo til at reducere depressive

symptomer, målt ved forbedring af MADRS-totalscoren (gennemsnitlig ændring vs.

placebo på 2-4 point).

Ved et recidivforebyggende monoterapiforsøg blev patienter med depressive episoder, som

havde været stabile på en open-label-quetiapinbehandling i mindst 12 uger, randomiseret

til enten quetiapin depottabletter en gang om dagen eller placebo i op til 52 uger.

Gennemsnitsdosis for quetiapin depottabletter i den randomiserede fase var 177 mg/dag.

Recidivhyppigheden var 14,2 % for quetiapin depottabletbehandlede patienter og 34,4 %

for placebobehandlede patienter.

Ved et korttidsforsøg (9 uger) med ældre patienter uden demens (i alderen 66 til 89 år) med

svær depression blev der påvist en bedre virkning med quetiapin depottabletter over for

placebo hvad angik reduktion af de depressive symptomer målt ved forbedring af

MADRS-totalscoren (gennemsnitlig ændring vs. placebo på -7,54). Quetiapin

depottabletter blev indgivet fleksibelt med en dosis i området fra 50 mg til 300 mg daglig. I

dette studie fik de patienter, der var blevet randomiseret til quetiapin depottabletter, 50

mg/dag på dag 1-3, og dosis kunne øges til 100 mg/dag på dag 4, 150 mg/dag på dag 8 og

52680_spc.docx

Side 21 af 28

op til 300 mg/dag afhængigt af klinisk respons og tolerabilitet (se pkt. 4.8 – "Klinisk

sikkerhed" nedenfor). Gennemsnitsdosis for quetiapin depottabletter var 160 mg/dag. Ud

over hyppigheden af ekstrapyramidale symptomer (se pkt. 4.8 og "Klinisk sikkerhed"

nedenfor) svarede tolerabiliteten for quetiapin depottabletter givet en gang daglig til ældre

patienter til den, som sås hos voksne i alderen 18-65 år. Andelen af randomiserede

patienter over 75 år var 19 %.

Klinisk sikkerhed

I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med skizofreni og bipolær mani svarede den

samlede hyppighed af ekstrapyramidale symptomer til hyppigheden ved placebo

(skizofreni: 7,8 % for quetiapin og 8,0 % for placebo; bipolar mani: 11,2 % for quetiapin

og 11,4 % for placebo). I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med unipolar

depression og bipolar depression blev der observeret en højere forekomst af

ekstrapyramidale symptomer hos quetiapinbehandlede patienter sammenlignet med

placebobehandlede patienter. Placebokontrollerede korttidsforsøg med bipolar depression

viste en samlet hyppighed af ekstrapyramidale symptomer på 8,9 % for quetiapin

sammenlignet med 3,8 % for placebo. I placebokontrollerede, kliniske korttids-

monoterapiforsøg med patienter med unipolar depression var den samlede forekomst af

ekstrapyramidale symptomer 5,4 % for quetiapin depottabletter og 3,2 % for placebo. I et

placebokontrolleret korttids-monoterapiforsøg med ældre patienter med unipolar

depression var den samlede forekomst af ekstrapyramidale symptomer 9,0 % for quetiapin

depottabletter og 2,3 % for placebo. Ved såvel bipolar depression som ved unipolar

depression var forekomsten af de enkelte bivirkninger (f.eks. akatisi, ekstrapyramidale

symptomer, tremor, dyskinesi, dystoni, rastløshed, ufrivillige muskelsammentrækninger,

psykomotorisk hyperaktivitet og muskelstivhed) ikke over 4 % i nogen af

behandlingsgrupperne.

Placebokontrollerede korttidsforsøg (over 3 til 8 uger) med en fast dosis (50 mg/dag til 800

mg/dag) viste en gennemsnitlig vægtøgning hos quetiapinbehandlede patienter på 0,8 kg

ved en daglig dosis på 50 mg til 1,4 kg ved 600 mg/dag (hvor den laveste vægtøgning

forekom ved 800 mg/dag) sammenlignet med 0,2 kg hos placebobehandlede patienter.

Procenten af quetiapinbehandlede patienter, hvis vægt steg med ≥7 % af legemsvægten

varierede fra 5,3 % ved 50 mg/dag til 15,5 % ved 400 mg/dag (hvor den laveste

vægtøgning forekom ved daglige doser på 600 og 800 mg) sammenlignet med 3,7 % af de

placebobehandlede patienter.

Et randomiseret 6-ugers forsøg med lithium og quetiapin XR versus placebo og quetiapin

XR hos voksne patienter med akut mani indikerede, at kombinationen af quetiapin XR og

lithium medfører flere bivirkninger (63 % versus 48 % ved quetiapin XR i kombination

med placebo). Resultaterne for sikkerhed viste en højere forekomst af ekstrapyramidale

symptomer, der blev rapporteret hos 16,8 % af patienterne i gruppen med lithium som

tillægsbehandling og hos 6,6 % i gruppen med placebo som tillægsbehandling, hvor

størstedelen bestod af tremor, som blev rapporteret hos 15,6 % af patienterne i gruppen

med lithium som tillægsbehandling og hos 4,9 % af gruppen med placebo som

tillægsbehandling. Forekomsten af somnolens var højere i gruppen med quetiapin XR og

lithium som tillægsbehandling (12,7 %) sammenlignet med quetiapin XR og placebo som

tillægsbehandling (5,5 %). Derudover oplevede en højere procentdel af de patienter, der

blev behandlet i gruppen med lithium som tillægsbehandling (8,0 %) vægtøgning (≥7 %)

ved afslutning af behandlingen sammenlignet med patienterne i gruppen med placebo som

tillægsbehandling (4,7 %).

52680_spc.docx

Side 22 af 28

Recidivforebyggende langtidsforsøg havde en open label-periode (fra 4 til 36 uger), hvor

patienterne blev behandlet med quetiapin, efterfulgt af en randomiseret afvænningsperiode,

hvor patienterne blev randomiseret til quetiapin eller placebo. Hos de patienter, der blev

randomiseret til quetiapin, sås en gennemsnitlig vægtøgning på 2,56 kg i open label-

perioden, og i uge 48 i den randomiserede periode var den gennemsnitlige vægtøgning

3,22 kg sammenlignet med open-label baseline. Hos de patienter, der blev randomiseret til

placebo, sås en gennemsnitlig vægtøgning på 2,39 kg i open label-perioden, og i uge 48 i

den randomiserede periode var vægtøgningen 0,89 kg sammenlignet med open-label

baseline.

I placebokontrollerede forsøg med ældre patienter med demensrelateret psykose var

hyppigheden af cerebrovaskulære bivirkninger pr. 100 patientår ikke højere hos

quetiapinbehandlede patienter end hos placebobehandlede patienter.

I alle placebokontrollerede korttidsforsøg med monoterapi hos patienter med et baseline

neutrofiltal ≥1,5 x 10

/l var hyppigheden af mindst et tilfælde af ændring i neutrofiltallet

<1,5 x 10

/l hos quetiapinbehandlede patienter 1,9 % sammenlignet med 1,5 % hos de

patienter, som fik placebo. Hyppigheden af ændringer til >0,5-<1,0 x 10

/ var den samme

(0,2 %) hos de patienter, der fik quetiapin, som hos patienter, der fik placebo. I alle

kliniske forsøg (placebokontrollerede, open-label, aktiv komparator) med patienter med et

baseline-neutrofiltal ≥1,5 X 10

/l, lå hyppigheden af mindst ét tilfælde af ændring i

neutrofiltallet til <1,5 x 10

/l på 2,9 % og til 0,5 X 10

/l på 0,21 % hos patienter, der blev

behandlet med quetiapin.

Behandlingen med quetiapin var forbundet med dosisrelaterede fald i thyroideahormon-

niveauerne. Hyppigheden af ændringer i TSH var 3,2 % for quetiapin over for 2,7 % for

placebo. Hyppigheden af gensidige, potentielt klinisk signifikante ændringer i både T

eller

og TSH i disse forsøg var sjældne, og de observerede ændringer i thyroideahormon-

niveauerne var ikke forbundne med klinisk symptomatisk hypopthyroidisme. Reduktionen

i total og fri T

var maksimal inden for de første seks uger af quetiapinbehandlingen uden

yderligere reduktion under langtidsbehandlingen. I 2 ud 3 af alle tilfælde var ophør med

quetiapin-behandlingen forbundet med en reversering af virkningen på det totale og frie T

uanset behandlingens varighed.

Katarakter/linseuklarheder

I et klinisk forsøg, der skulle evaluere det kataraktogene potentiale ved quetiapin (200-800

mg/dag) over for risperidon (2-8 mg/dag) hos patienter med skizofreni eller skizoaffektiv

sindslidelse var procentdelen af patienter med øget linseuklarhed ikke højere for quetiapin

(4 %) sammenlignet med risperidon (10 %), hos patienter, der var blevet udsat for

lægemidlet i mindst 21 måneder.

Pædiatrisk population

Klinisk effekt

Quetiapins effekt og sikkerhed blev undersøgt i et 3-ugers placebokontrolleret forsøg

vedrørende behandling af mani (n=284 patienter fra USA i alderen 10-17). Ca. 45 % af

patientpopulationen havde en yderligere diagnose af ADHD. Endvidere blev der udført et

6-ugers placebokontrolleret forsøg vedrørende behandling af skizofreni (n=222 patienter i

alderen 13-17). I begge forsøg blev patienter med kendt manglende respons på quetiapin

ekskluderet. Behandlingen med quetiapin blev begyndt med 50 mg/dag og blev dag 2 øget

52680_spc.docx

Side 23 af 28

til 100 mg/dag; derefter blev dosen titreret til en måldosis (mani 400-600 mg/dag;

skizofreni 400-800 mg/dag) i trin på 100 mg/dag givet to eller tre gange daglig.

I maniforsøget var forskellen i LS-gennemsnitsændringen fra baseline i YMRS-totalscore

(aktiv minus placebo) –5,21 for quetiapin 400 mg/dag og –6,56 for quetiapin 600 mg/dag.

Responsrater (YMRS-forbedring ≥50 %) var 64 % for quetiapin 400 mg/dag, 58 % for

600 mg/dag og 37 % i placebogruppen.

I skizofreniforsøget var forskellen i LS-gennemsnitsændring fra baseline i PANSS-

totalscore (aktiv minus placebo) –8,16 for quetiapin 400 mg/dag og –9,29 for quetiapin

800 mg/dag. I hverken lavdosis- (400 mg/dag) eller højdosis-regimet (800 mg/dag) var

quetiapin bedre end placebo med hensyn til procentdelen af patienter, der fik respons,

defineret som ≥30 % reduktion fra baseline i PANSS-totalscore. Både i mani og skizofreni

resulterede højere doser i numerisk lavere responsrater.

I et tredje korttids placebokontrolleret monoterapistudie med quetiapin XR tabletter til

børn og unge (10-17 år) med bipolar depression blev virkningen ikke påvist.

Der foreligger ingen data om vedligeholdelse af effekt eller forebyggelse af

tilbagevendende sygdomsepisoder i denne aldersgruppe.

Klinisk sikkerhed

I det korttids placebokontrollerede monoterapistudie med quetiapin, der er beskrevet

ovenfor, var den samlede forekomst af ekstrapyramidale symptomer i den aktive arm

12,9 % for quetiapin og 5,3 % for placebo i skizofrenistudiet, 3,6 % vs. 1,1 % i bipolar

mani-studiet og 1,1 % vs. 0 % i bipolar depression-studiet. Vægtstigning på ≥ 7 %

sammenlignet med baseline-vægt i den aktive arm var 17 % vs. 2,5 % i skizofreni- og

bipolar mani-studierne og 13,7 % vs. 6,8 % i bipolar depression-studiet.

Selvmordsrelaterede hændelser i den aktive arm vs. placebo var 1,4 % vs. 1,3 % i

skizofreni-studiet, 1,0 % vs. 0 % i bipolar mani-studiet og 1,1 % vs. 0 % i bipolar

depression-studiet. I en forlænget opfølgningsfase efter endt behandling i bipolar

depression-studiet var der yderligere to selvmordsrelaterede hændelser hos to patienter; en

af disse patienter var i quetiapin-behandling, da hændelsen fandt sted.

Langtidssikkerhed

En 26-ugers open-label-forlængelse af de akutte forsøg (n=380 patients) med quetiapin

med en fleksibel dosis på 400-800 mg/dag gav yderligere sikkerhedsdata. Stigninger i

blodtryk blev rapporteret hos børn og unge, og øget appetit, ekstrapyramidale symptomer

og forhøjelser i serumprolaktin blev rapporteret med større hyppighed hos børn og unge

end hos voksne patienter (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvad angår vægtstigning, når der korrigeres

for normal vækst over længere tid, blev en stigning på mindst 0,5 standardafvigelse fra

baseline i Body Mass Index (BMI) anvendt som et mål for en klinisk signifikant ændring;

18,3 % af patienter, som blev behandlet med quetiapin i mindst 26 uger, opfyldte dette

kriterium.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Quetiapin absorberes godt efter oral administration. Quetiapin depottabletter opnår peak

quetiapin og norquetiapin plasmakoncentrationer ca. 6 timer efter administration (T

52680_spc.docx

Side 24 af 28

Steady-state peak molære koncentrationer af den aktive metabolit norquetiapin er 35 % af

den, der er set for quetiapin.

Farmakokinetikken af quetiapin og norquetiapin er lineær og proportional med dosis for

doser op til 800 mg administreret en gang daglig. Når quetiapin depottabletter

administreret en gang daglig sammenlignes med den samme totale daglige dosis af

quetiapintabletter med umiddelbar udløsning (quetiapinfumarat) givet som tabletter to

gange daglig, er arealet under plasma koncentration-tids kurven (AUC) ekvivalent, men

den maksimale plasmakoncentration (C

) er 13 % lavere. Når quetiapin depottabletter

sammenlignes med quetiapin tabletter med umiddelbar udløsning er AUC for norquetiapin

metabolitten 18 % lavere.

I et forsøg hvor man undersøgte effekten af føde på biotilgængeligheden af quetiapin, blev

der fundet, at et måltid med et højt fedtindhold medførte signifikante stigninger i quetiapin

depottabletters C

og AUC på henholdsvis ca. 50 % og 20 %. Det kan ikke udelukkes, at

effekten af et måltid med et højt fedtindhold er endnu større for denne formulering. Til

sammenligning havde et let måltid ingen signifikant effekt på quetiapins C

eller AUC.

Det anbefales, at quetiapin depottabletter tages en gang daglig uden samtidig

fødeindtagelse.

Distribution

Quetiapin er ca. 83 % bundet til plasmaproteiner.

Metabolisme

Quetiapin metaboliseres i vid udstrækning i leveren, hvor umetaboliseret quetiapin udgør

mindre end 5 % af uomdannet lægemiddelrelateret stof i urinen eller afføringen efter

indgift af radioaktivt mærket quetiapin.

In vitro-undersøgelser påviste, at CYP3A4 er det primære enzym ansvarligt for cytochrom

P450-medieret metabolisme af quetiapin. Norquetiapin er primært dannet og elimineret via

CYP3A4.

Quetiapin og flere af stoffets metabolitter (inkl. norquetiapin) er svage inhibitorer af

human cytochrom P450 1A2, 2C9, 2C19, 2D6 og 3A4 aktiviteter in vitro. In vitro CYP-

inhibering ses kun ved koncentrationer ca. 5-50 gange højere end de, der ses ved et

doseringsinterval hos mennesker på 300-800 mg/dag. På basis af disse in vitro-resultater er

det usandsynligt, at samtidig indgift af quetiapin og anden medicin, vil resultere i klinisk

signifikant lægemiddelinhibering af cytochrom P450-medieret metabolisme af det andet

stof. Det ses fra dyrestudier, at quetiapin kan inducere cytochrom P450-enzymer. I et

specifikt interaktionsforøg hos psykotiske patienter sås dog ingen stigning i cytochrom

P450-aktiviteten efter administration af quetiapin.

Elimination

Halveringstiden for eliminering af quetiapin og norquetiapin er henholdsvis ca. 7 og 12

timer. Ca. 73 % af det radioaktivt mærkede stof blev udskilt i urinen og 21 % i afføringen

med mindre end 5 % af den totale radioaktivitet stammende fra uomdannet lægemiddel-

relateret stof. Den gennemsnitlige molære dosisfraktion af fri quetiapin og den aktive

humane plasmametabolit norquetiapin er <5 % udskilt i urinen.

52680_spc.docx

Side 25 af 28

Specielle populationer

Køn

Der er ingen forskel mellem mænd og kvinder, hvad angår quetiapins kinetik.

Ældre

Den gennemsnitlige clearance af quetiapin hos ældre er ca. 30-50 % lavere end hos voksne

mellem 18 og 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Quetiapins gennemsnitlige plasmaclearance blev reduceret med ca. 25 % hos personer med

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance mindre end 30 ml/min/1,73 m

), men de

individuelle clearanceværdier ligger inden for normalområdet.

Nedsat leverfunktion

Quetiapins gennemsnitlige plasmaclearance er reduceret med ca. 25 % hos personer med

nedsat leverfunktion (stabil alkoholisk cirrhosis). Da quetiapin metaboliseres i udstrakt

grad i leveren forventes højere plasmaværdier hos personer med nedsat leverfunktion. Det

kan være nødvendigt med dosisjustering i denne patientgruppe (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske data blev undersøgt hos 9 børn i alderen 10-12 år og 12 unge, som var

på steady-state behandling med 400 mg quetiapin to gange daglig. Ved steady-state lignede

de dosisnormaliserede plasmaniveauer af moderstoffet, quetiapin, hos børn og unge

(10-17 år) generelt voksnes, selvom C

hos børn var i den højere ende af det område, som

blev observeret hos voksne. AUC og C

for den aktive metabolit, norquetiapin, var

højere, ca. hhv. 62 % og 49 % hos børn (10-12 år) og hhv. 28 % og 14 % hos unge (13-

17 år) sammenlignet med voksne.

Der foreligger ingen oplysninger om brug af quetiapin depottabletter hos børn og unge.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der sås ingen evidens for genotoksicitet i en serie af in vitro og in vivo genotoksicitets-

studier. Hos laboratoriedyr sås i klinisk relevante eksponeringsniveauer følgende

afvigelser, som indtil videre ikke er bekræftet i længerevarende klinisk forskning:

Der er set pigmentaflejringer i skjoldbruskkirtlen hos rotter. Hos cynomolgus aber er der

observeret hypertrofi af skjoldbruskkirtlens follikelceller, en nedsættelse af T

plasma-

niveauet, fald i hæmoglobinkoncentrationerne samt et fald i antallet af røde og hvide

blodlegemer og hos hunde er der set linseuklarheder og katarakt. (Angående

katarakter/linseuklarheder, se pkt. 5.1).

I et embryoføtal toksicitetsstudie hos kaniner var den føtale incidens af carpal/tarsal

bøjning øget. Denne virkning forekom i tilfælde af tydelige maternelle påvirkninger, som

f.eks. reduceret vægtøgning. Disse påvirkninger var tydelige ved maternel ekspositions-

niveauer svarende til eller lidt over ekspositionsniveauer hos mennesker ved maksimal

terapeutisk dosis. Relevansen af disse fund for mennesker er ukendt.

I et fertilitetsstudie hos rotter så man marginal reduktion i fertilitet hos hanrotter og

pseudodrægtighed, langvarige perioder med diestrus, øget precoital interval og nedsat

52680_spc.docx

Side 26 af 28

drægtighedsrate. Disse virkninger er relateret til forhøjet prolaktinniveauer og ikke direkte

relevant for mennesker på grund af artsforskelle i den hormonelle reproduktionskontrol.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kerne

Methacrylsyre-ethylacrylat copolymer (1:1), type A

Lactose vandfri

Magnesiumstearat

Krystallinsk maltose

Talcum

Overtræk

Methacrylsyre-ethylacrylat copolymer (1:1), type A

Triethylcitrat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid uigennemsigtigt PVC/PCTFE-aluminiumfolieblister og en indlægsseddel, i æske.

Pakningsstørrelser

50 mg: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 stk.

150 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 stk.

200 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 stk.

300 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 stk.

400 mg: 10, 20, 30, 60, 90, 100, 120, 180 og 200 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

52680_spc.docx

Side 27 af 28

Repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50 mg:

52676

150 mg:

52677

200 mg:

52678

300 mg:

52679

400 mg:

52680

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18. april 2017

52680_spc.docx

Side 28 af 28

Andre produkter

search_alerts

share_this_information