Benetor 10 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
OLMESARTAN MEDOXOMIL
Tilgængelig fra:
Menarini International Operation
ATC-kode:
C09CA08
INN (International Name):
OLMESARTAN MEDOXOMIL
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
34532
Autorisation dato:
2003-05-28

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

BENETOR

®

10 mg, 20 mg, 40 mg filmovertrukne tabletter

Olmesartanmedoxomil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Benetor til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt

her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Benetor

Sådan skal De tage Benetor

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Benetor hører til en gruppe lægemidler, der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. De sænker blodtrykket

ved at afslappe blodkarrene.

Benetor anvendes til behandling af forhøjet blodtryk (også kaldet 'hypertension'). Forhøjet blodtryk kan

beskadige blodkar i organer som hjerte, nyrer, hjerne og øjne. I visse tilfælde kan det føre til hjerteanfald, hjerte-

eller nyresvigt, slagtilfælde eller blindhed. Sædvanligvis er forhøjet blodtryk uden symptomer. Det er vigtigt at

få målt blodtrykket, så der ikke sker skader.

Forhøjet blodtryk kan kontrolleres med medicin som Benetor tabletter. Formentlig har Deres læge også

anbefalet, at De foretager visse ændringer i Deres livsstil, som kan være med til at sænke blodtrykket (f.eks.

vægttab, rygestop, nedsat forbrug af alkohol og nedsæt mængde salt i kosten). Lægen kan også have opfordret

Dem til at motionere regelmæssigt og f.eks. gå ture eller svømme. Det er vigtigt, at De følger lægens råd.

Lægen kan have givet Dem Benetor til anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE BENETOR

Tag ikke Benetor

hvis De er overfølsom (allergisk) over for olmesartanmedoxomil eller et af de øvrige indholdsstoffer

hvis De er gravid og mere end 3 måneder henne. (Det er også bedst at undgå Benetor tidligt i graviditeten -

se afsnittet Graviditet

hvis De lider af

gulfarvning af hud og øjne (gulsot) eller problemer med afløb af galde fra

galdeblæren (galdevejsobstruktion, f.eks. galdesten)

Vær ekstra forsigtig med at tage Benetor

Inden De begynder at tage tabletterne,

bør De fortælle det til lægen

hvis De har nyreproblemer

hvis De har leversygdom

hvis De har hjertesvigt eller problemer med hjerteklapper eller hjertemusklen.

hvis De har svære opkastninger eller diaré, eller hvis De får høje doser vanddrivende medicin (diuretika)

eller er på saltfattig diæt.

hvis De har forhøjet indhold af kalium i blodet.

hvis De har binyreproblemer.

Ligesom med anden medicin, der sænker blodtrykket, kan et voldsomt blodtryksfald hos patienter med nedsat

blodgennemstrømning af hjertet eller hjernen føre til et hjerteanfald eller slagtilfælde. Lægen vil derfor måle

Deres blodtryk omhyggeligt.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens

anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Fortæl det til lægen, hvis De tror, at De er gravid eller måske kan blive gravid. Benetor frarådes tidligt i

graviditeten, og De må ikke tage Benetor, hvis De er mere end 3 måneder henne, da det så kan medføre alvorlige

skader for barnet (se afsnittet Graviditet).

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger eller for nylig har brugt et af følgende lægemidler:

Kaliumtilskud, salterstatning, der indeholder kalium, vanddrivende midler (diuretika) eller heparin

(blodfortyndende middel). Hvis De bruger disse midler samtidig med Benetor, kan de forhøje blodets

indhold af kalium.

Hvis De tager lithium (medicin til behandling af stemningssving og visse former for depression) samtidig

med Benetor, kan det øge risikoen for lithiumforgiftning. Hvis De er nødt til at tage lithium, vil lægen måle

blodets indhold af lithium.

Hvis De tager non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID-medicin, der anvendes til at behandle

smerter, hævelser og andre symptomer på betændelseslignende tilstande inklusive gigt) samtidig med

Benetor, kan det øge risikoen for nyresvigt, og Benetors virkning kan blive nedsat af NSAID-midler.

Andre blodtrykssænkende midler, da virkningen af Benetor kan blive forhøjet.

Visse syredæmpende midler (mod fordøjelsesbesvær), da virkningen af Benetor kan blive lettere nedsat.

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder

også medicin, som ikke er købt på recept.

Brug af Benetor sammen med mad og drikke

Benetor kan tages alene eller sammen med mad. Synk tabletterne med lidt vand. Tag om muligt den daglige

dosis på samme tid hver dag, for eksempel ved morgenmåltidet.

Børn og unge (under 18 år)

Benetor bør ikke anvendes af børn og unge under 18 år.

Ældre patienter

Hvis De er over 65 år, og Deres læge har besluttet at øge doseringen af olmesartanmedoxomil til 40 mg dagligt,

skal De løbende have målt Deres blodtryk hos lægen for at sikre, at blodtrykket ikke bliver for lavt.

Sorte patienter

Som det er tilfældet med lignende medicin er Benetors blodtrykssænkende virkning noget mindre hos sorte

patienter.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis De tror, at De er gravid eller måske kan blive gravid. Sædvanligvis vil lægen råde Dem

til at tage en anden medicin i stedet for Benetor, da Benetor frarådes tidligt i graviditeten, og De må ikke tage

Benetor, hvis De er mere end 3 måneder henne, da det så kan medføre alvorlige skader for barnet.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis De ammer eller vil begynde at amme. Benetor bør ikke tages af kvinder, der ammer, og

lægen kan råde Dem til at stoppe med Benetor og tage en anden medicin, hvis De ønsker at amme – især hvis

barnet er nyfødt eller for tidligt født.

Spørg Deres læge eller apotek til råds, inden De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt, at Benetor påvirker Deres evne til at køre bil eller betjene maskiner. Svimmelhed eller

træthed kan dog forekomme af og til under behandling af forhøjet blodtryk. De må ikke køre eller arbejde med

maskiner, hvis De bemærker sådanne virkninger. Spørg lægen til råds.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Benetor

Denne medicin indeholder lactose (en sukkerart). Hvis Deres læge har oplyst Dem om, at De ikke kan tåle visse

sukkerarter, bør De kontakte lægen, før De tager denne medicin.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE BENETOR

Tag altid Benetor nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller apoteket.

Tabletterne kan tages alene eller sammen med mad. Synk tabletterne med lidt vand. Tag om muligt den daglige

dosis på samme tid hver dag, for eksempel ved morgenmåltidet.

Den sædvanlige dosis er én 10 mg tablet en gang dagligt. Hvis Deres blodtryk ikke kontrolleres med denne

dosis, kan lægen beslutte at øge dosis til 20 eller 40 mg en gang dagligt eller at supplere med anden medicin.

Hvis De har let til moderat nyresygdom, må De ikke få mere end 20 mg en gang dagligt.

Hvis De har taget for meget Benetor

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere af Benetor, end der står i denne information,

eller mere end lægen har foreskrevet, eller hvis et barn utilsigtet har taget nogle tabletter. Medbring pakningen.

Hvis De har glemt at tage Benetor

Hvis De glemmer en dosis, skal De tage en normal dosis næste dag som sædvanlig. De må

ikke

tage ekstra

tabletter som erstatning for den glemte dosis.

Hvis De holder op med at tage Benetor

Det er vigtigt, at De fortsætter med at tage Benetor, så længe lægen anbefaler det.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på.

4.

BIVIRKNINGER

Benetor kan som al anden medicin have bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Når de forekommer, er de

ofte milde, og det vil ikke være nødvendigt at stoppe behandlingen.

Selv om det kun er et fåtal, der får de følgende to bivirkninger, kan de være alvorlige:

Yderst sjældent er følgende allergiske reaktioner blevet indberettet:

Under behandling med Benetor kan der opstå hævelser i ansigt, mund og/eller larynx (strubehoved) ledsaget af

kløe og udslæt.

Hvis dette sker: Hold op med at tage Benetor og kontakt omgående lægen.

I sjældne tilfælde, men lidt hyppigere hos ældre patienter, kan Benetor få blodtrykket til at falde for meget hos

modtagelige personer. Det kan føre til alvorlig uklarhed eller besvimelse.

Hvis dette sker: Hold op med at tage

Benetor, kontakt omgående lægen, og læg Dem ned.

For at give Dem et indblik i, hvor mange patienter, der kunne få bivirkninger, er de anført som almindelige, ikke

almindelige, sjældne og meget sjældne. Det defineres som følger:

Almindelige

hos færre end 1 ud af 10.

Ikke almindelige

hos færre end 1 ud af 100.

Sjældne

hos færre end 1 ud af 1.000.

Meget sjældne

hos færre end 1 ud af 10.000.

Almindelige bivirkninger:

Svimmelhed, kvalme, fordøjelsesbesvær, diaré, mavepine, mave-tarm-katar, træthed, ondt i halsen, snue eller

tilstoppet næse, bronkitis, influenzaligende symptomer, hoste, smerter i brystkasse, ryg, knogler eller led,

urinvejsinfektion, hævede ankler fødder, ben, hænder eller arme, blod i urinen.

Der er i blodprøver set visse forandringer, der omfatter følgende:

Forhøjede fedtstoffer (hypertrigyceridæmi), forhøjet urinsyre (hyperurikæmi), forhøjede værdier i lever- og

muskelfunktionstests.

Ikke almindelige bivirkninger:

Svimmelhed (vertigo), hududslæt, angina pectoris (smerter eller ubehag i brystet).

Sjældne bivirkninger:

Sjældne tilfælde af forhøjt serumkalium (hyperkalæmi) i blodprøver.

Meget sjældne bivirkninger:

Hovedpine, muskelkramper og muskelsmerter, nedsat nyrefunktion, nyresvigt, svækkelse, manglende energi,

utilpashed, kløe, eksantem (hududslæt).

Der er ligeledes set visse forandringer i blodværdier. De omfatter forhøjede niveauer af stoffer forbundet med

nyrefunktionen og et nedsat antal trombocytter, også kaldet blodplader, (trombocytopeni).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Nye bivirkninger bør indberettes til Lægemiddelstyrelsen, så viden om bivirkninger kan blive bedre. Du eller

dine pårørende kan selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Du finder skema og vejledning

under bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted www.meldenbivirkning.dk.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Benetor efter den udløbsdata ("EXP eller udløbsdato"), der står på æsken og på blisterstrippen.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Benetor indeholder:

Aktivt stof: Olmesartanmedoxomil.

En filmovertrukket tablet indeholder 10 mg, 20 mg eller 40 mg olmesartanmedoxomil.

Øvrige indholdsstoffer:

Microkrystallinsk cellulose, laktosemonohydrat, hydroxypropylcellulose, magnesiumstearat, titandioxide

(E171), talcum og hypromellose.

Udseende og pakningsstørrelse

Benetor 10 mg filmovertrukne tabletter er hvide og cirkelrunde med C 13 på den ene side.

Benetor 20 mg filmovertrukne tabletter er hvide og cirkelrunde med C 14 på den ene side.

Benetor 40 mg filmovertrukne tabletter er hvide og ovale med C 15 på den ene side.

Benetor filmovertrukne tabletter fås i pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 10 x 28 filmovertrukne

tabletter samt i pakninger med perforerede enkeltdosisblistre med 10, 50 og 500 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Menarini International Operations Luxembourg S.A.

1, Avenue de la Gare

L-1611 Luxembourg

Fremstiller

Sankyo Pharma GmbH

Luitpoldstrasse 1

D-85276 Pfaffenhofen

Tyskland

eller

Berlin-Chemie AG

Glienicker Weg 125

D-12489 Berlin

Tyskland

eller

Qualiphar N.V./S.A.

Rijksweg 1922880 Bornem

Belgien

eller

Laboratorios Menarini S.A.

Alfons XII 587

08918-Badalona (Barcelona)

Spanien

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien: Benetor, Belsar

Cypern: Olartan

Danmark: Olmetec, Benetor

Den Tjekkiske Republik: Olmetec, Sarten

Finland: Olmetec, Benetor

Frankrig: Olmetec, Olmes, Alteis

Grækenland: Olmetec, Olartan

Holland: Olmetec

Irland: Benetor, Omesar

Island: Olmetec, Benetor

Italien: Olmetec, Plaunac, Olpress

Luxembourg: Olmetec, Belsar

Malta: Omesar

Norge: Olmetec, Benetor

Polen: Olmetec, Revival

Portugal: Olmetec, Olsar

Slovenien: Tensiol

Spanien: Olmetec, Openvas, Ixia

Storbritannien: Olmetec

Tyskland: Olmetec, Olmes, Votum

Østrig: Olmetec, Mencord

Denne indlægsseddel blev sidst revideret: marts 2011

29. september 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Benetor, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21702

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Benetor

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Olmesartanmedoxomil

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg, 20 mg eller 40 mg olmesartanmedoxomil.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

10 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 61,6 mg lactosemonohydrat.

20 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 123,2 mg lactosemonohydrat.

40 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 246,4 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

10 og 20 mg

Hvide, runde, filmovertrukne tabletter med henholdsvis C13 og C14 præget på den ene

side.

40 mg

Hvide, ovale, filmovertrukne tabletter med C15 præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

Behandling af hypertension hos børn og unge fra 6 år til under 18 år.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 1 af 16

4.2

Dosering og administration

Dosering

Voksne

Den anbefalede startdosis olmesartanmedoxomil er 10 mg en gang daglig. Hos patienter,

hvis blodtryk ikke kontrolleres tilstrækkeligt ved denne dosis, kan dosis af olmesartan-

medoxomil øges til 20 mg en gang daglig, som er den optimale dosis. Dersom yderligere

blodtryksreduktion er påkrævet, kan dosis af olmesartanmedoxomil øges til maksimalt 40

mg daglig eller behandlingen suppleres med hydrochlorthiazid.

Olmesartanmedoxomils antihypertensive effekt er tydelig inden for 2 uger fra behand-

lingen indledes og når sit maksimum cirka 8 uger efter start på behandlingen. Dette bør

man være opmærksom på ved overvejelse af dosisændringer for den enkelte patient.

Ældre (65 år eller ældre)

Der vil normalt ikke være behov for dosisregulering hos ældre mennesker (se nedenfor

vedrørende dosisrekommandationer til patienter med nedsat nyrefunktion). Hvis dosis skal

optitreres til den maksimale daglige dosis på 40 mg, skal patientens blodtryk følges nøje.

Nyreinsufficiens

På grund af begrænset erfaring med større doser til patienter med let til moderat

nyreinsufficiens (kreatininclearance 20-60 ml/min) er den maksimale dosis til denne

patientgruppe 20 mg olmesartanmedoxomil en gang daglig. Anvendelse af olmesartan-

medoxomil kan ikke anbefales til patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance

< 20 ml/min) på grund af begrænset erfaring med denne patientgruppe (se pkt. 4.4 og 5.2).

Leverinsufficiens

Hos patienter med let leverfunktionsnedsættelse er justering af den anbefalede dosering

ikke nødvendig. Hos patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse anbefales en

initialdosis på 10 mg olmesartanmedoxomil en gang daglig, og der bør højst gives 20 mg

en gang daglig. Hos patienter med leverinsufficiens, som allerede er i behandling med

diuretika og/eller andre antihypertensiva, anbefales nøje monitorering af blodtryk og

nyrefunktion. Der savnes erfaringer med olmesartanmedoxomil hos patienter med svær

leverinsufficiens, og lægemidlet bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe (se pkt.

4.4 og 5.2). Olmesartanmedoxomil bør ikke anvendes til patienter med biliær obstruktion

(se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

- Børn og unge fra 6 år til under 18 år:

Den anbefalede startdosis af olmesartanmedoxomil til børn fra 6 år til under 18 år er 10 mg

olmesartan medoxomil en gang daglig. Til børn, hvis blodtryk ikke kontrolleres

tilstrækkeligt ved denne dosis, kan dosen af olmesartan medoxomil ændres til 20 mg en

gang daglig. Er der behov for yderligere reduktion af blodtrykket for børn, der vejer ≥ 35

kg, kan dosen af olmesartan medoxomil øges til maksimalt 40 mg. For børn, der vejer < 35

kg, bør den daglige dosis ikke overstige 20 mg.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 2 af 16

- Øvrig pædiatrisk population:

Sikkerhed og virkning af olmesartan medoxomil hos børn i alderen 1 til 5 år er ikke

fastlagt. De data, de er til rådighed i øjeblikket, er beskrevet under pkt. 4.8 og 5.1, men der

kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Olmesartan medoxomil bør ikke anvendes til børn under 1 år på grund af

sikkerhedsmæssige overvejelser og mangel på data for denne aldersgruppe.

Administration

For at fremme kompliancen anbefales det, at Benetor tabletter tages omtrent på samme tid

hver dag, med eller uden fødeindtagelse, for eksempel sammen med morgenmaden.

Tabletterne skal synkes med en tilstrækkelig mængde væske (fx et glas vand). Tabletten

må ikke tygges.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt 6.1.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

Biliær obstruktion (se pkt. 5.2).

Samtidig brug af Benetor og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (se

pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravaskulær udtømning

Symptomatisk hypotension, specielt efter den første dosis, kan forekomme hos patienter,

der er volumen- og/eller natriumdepleterede efter kraftig diuretisk behandling, saltfattig

diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres inden indgivelse af

olmesartanmedoxomil.

Andre tilstande med stimulation af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende er afhængige af

aktiviteten i renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. patienter med svær kongestiv

hjerteinsufficiens eller underliggende nyrelidelse, herunder nyrearteriostenose), har

behandling med andre lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut

hypotension, azotaemia, oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Muligheden for

lignende virkning af angiotensin II-receptorantagonister kan ikke udelukkes.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriostenose eller stenose i arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nyreinsufficiens og nyretransplantation

Når olmesartanmedoxomil anvendes til patienter med nyreinsufficiens, anbefales periodisk

monitorering af serumkalium- og kreatininniveauerne. Anvendelse af

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 3 af 16

olmesartanmedoxomil frarådes til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 20 ml/min) (se pkt. 4.2 og 5.2). Der foreligger ingen erfaring med

indgivelse af olmesartanmedoxomil til patienter med nylig nyretransplantation eller til

patienter med terminal nyreinsufficiens (dvs. kreatininclearance <12 ml/min.).

Leverinsufficiens

Der er ingen erfaring hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion, og anvendelse af

olmesartanmedoxomil hos disse patientgrupper må derfor frarådes (se pkt. 4.2 vedrørende

dosisanbefalinger til patienter med let til moderat leverfunktionsnedsættelse).

Hyperkaliæmi

Brug af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsysmet, kan give

hyperkaliæmi.

Risikoen er øget hos ældre mennesker, hos patienter med nyreinsufficiens og hos

diabetikere, hos patienter, som samtidig behandles med andre lægemidler, der kan øge

kaliumniveauet, og/eller hos patienter med tilstødende hændelser. Hos disse patienter kan

hyperkaliæmi være fatal.

Før det overvejes, om der skal gives samtidig behandling med lægemidler, der påvirker

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, skal forholdet mellem fordele og risici evalueres, og

alternativer bør tages med i overvejelserne (se også nedenfor ” Dobbelthæmning af renin-

angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)”.

De væsentligste risikofaktorer for hyperkaliæmi, som bør tages i betragtning, er følgende:

Diabetes, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år)

Kombination med et eller flere andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet, og/eller kaliumtilskud. Visse lægemidler eller terapeutiske

lægemiddelklasser kan fremprovokere hyperkaliæmi: kaliumholdig salterstatninger,

kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II- receptorantagonister,

nonsteroide antiinflammatoriske midler (inklusive selektive COX-2-hæmmere), heparin,

immunsupprimerende midler såsom ciclosporin eller tacrolimus, trimethoprim).

Tilstødende hændelser, herunder især dehydrering, akut kardiel dekompensation,

metabolisk acidose, forværring af nyrefunktionen, pludselig forværring af nyrens tilstand

(fx ved infektionssygdomme), lyse af celler (fx akut iskæmi i ekstremitet, rabdomyolyse,

omfattende traume).

Nøje monitorering af serumkalium hos patienter i risikogruppen anbefales (se pkt 4.5).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Lithium

Som ved andre angiotensin II-receptorantagonister må kombination af lithium og

olmesartanmedoxomil frarådes (se pkt. 4.5).

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 4 af 16

Aorta- eller mitralklapstenose; obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatatorer er særlig forsigtighed nødvendig hos patienter, der lider af

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil normalt ikke respondere på antihypertensive

lægemidler, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Anvendelse af

olmesartanmedoxomil kan derfor ikke anbefales til denne patientgruppe.

Sprue-lignende enteropati

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af svær, kronisk diaré med omfattende vægttab

hos patienter, der tager olmesartan i nogle få måneder eller år efter initiering af

behandlingen. Det skyldes muligvis en lokaliseret forsinket overfølsomhedsreaktion.

Tarmbiopsier hos patienter har ofte påvist villøs atrofi. Hvis en patient får disse symptomer

under behandling med olmesartan, og i mangel på andre tilsyneladende ætiologier, skal

behandlingen med olmesartan straks seponeres, og må ikke genoptages. Hvis diarré ikke

forbedres i løbet af ugen efter seponering, bør yderligere specialist rådgivning (f.eks. en

gastroenterolog) overvejes.

Etniske forskelle

Som ved alle andre angiotensin II-receptorantagonister er olmesartanmedoxomils

blodtrykssænkende effekt noget mindre hos sorte patienter end hos ikke-sorte patienter,

muligvis på grund af en højere forekomst af lav reninstatus hos den sorte hypertensive

population.

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister bør ikke indledes under graviditet. Medmindre

det anses for yderst vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-antagonister, skal

patienter, der planlægger graviditet, skifte til andre antihypertensiva med en

sikkerhedsprofil, der gør dem egnet til brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet

bør behandlingen med angiotensin II-antagonister omgående stoppes, og om nødvendigt

indledes anden behandling (se pkt. 4.3 og 4.6).

Andet

Som ved ethvert antihypertensionsmiddel kan et for kraftigt blodtryksfald hos patienter

mediskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller apopleksi.

Dette lægemiddel indeholder laktose. Patienter med sjældne, arvelige problemer med

galaktoseintolerans, lappisk laktasemangel eller glucose-galaktose malabsorption bør ikke

tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers virkning på olmesartanmedoxomil

Andre antihypertensiva

Olmesartanmedoxomils blodtrykssænkende effekt kan forstærkes ved samtidig brug af

andre antihypertensiva.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 5 af 16

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Kaliumtilskud og kaliumbesparende diuretika

Ud fra erfaringer med brug af andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensinsystemet,

kan samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, der

indeholder kalium, eller andre lægemidler, der kan forhøje serumkalium (f.eks. heparin)

medføre forhøjet seriumkalium (se pkt. 4.4). Samtidig brug af disse midler må derfor

frarådes.

Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID-præparater)

NSAID-præparater (inklusive acetylsalicylsyre i døgndoser > 3 g og COX-2-hæmmere) og

angiotensin II-receptorantagonister kan reagere synergistisk ved at nedsætte glomerulær

filtration. Risikoen ved samtidig brug af NSAID-præparater og angiotensin II-antagonister

består i akut nyreinsufficiens. Monitorering af nyrefunktionen i begyndelsen af

behandlingen anbefales så vel som regelmæssig hydrering af patienten.

Endvidere kan samtidig behandling reducere den blodtrykssænkende effekt af angiotensin

II-receptorantagonister, hvorved en del af effekten går tabt.

Anionbytteren colesevelam

Ved kombination med colesevelamhydrochlorid reduceres den systemiske eksponering for

olmesartan og den maksimale plasmakoncentration af dette lægemiddel, og desuden

reduceres t1/2. Administration af olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før

colesevelamhydrochlorid nedsatte interaktionen mellem disse lægemidler. Det bør

overvejes at administrere olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før en dosis

colesevelamhydrochlorid (se pkt. 5.2).

Andre lægemiddelstoffer

Efter behandling med et antacidum (aluminiummagnesiumhydroxid) sås en beskeden

reduktion i olmesartans biotilgængelighed. Samtidig administration af warfarin og digoxin

påvirkede ikke olmesartans farmakokinetik.

Olmesartanmedoxomils virkning på andre lægemidler

Lithium

Reversible stigninger i serumkoncentrationen af lithium og toksicitet er indberettet ved

samtidig indgivelse af lithium og angiotensin I-konverteringshæmmere og angiotensin II-

receptorantagonister. Derfor må kombination af olmesartanmedoxomil og lithium

frarådes. Hvis en sådan kombination bliver nødvendig, anbefales nøje monitorering af

serumlithium.

Andre lægemiddelstoffer

Følgende stoffer er undersøgt i specifikke kliniske studier med raske forsøgspersoner:

warfarin, digoxin, et antacidum (magnesiumaluminiumhydroxid), hydrochlorthiazid og

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 6 af 16

pravastatin. Klinisk relevante interaktioner sås ikke, og olmesartanmedoxomil i

særdeleshed udviste ingen signifikant virkning på farmakokinetikken eller farmako-

dynamikken af warfarin eller farmakokinetikken af digoxin.

Olmesartan udviste ingen klinisk relevant hæmmende virkning på in vitro cytochrom

P450-enzymerne 1A1/2, 2A6, 2C8/9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A4, og det havde ingen eller

kun minimalt inducerende virkning på cytochrom P450-aktivitet hos rotter. Følgelig blev

der ikke udført in vivo-interaktionsstudier med kendte cytochrom P450-enzymhæmmere og

-induktorer, og der forventes ingen klinisk relevant interaktion mellem olmesartan og

lægemidler, der metaboliseres af ovennævnte P450-enzymer.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Det vides ikke, om interaktionen for børn svarer til den for voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin II-antagonister bør ikke anvendes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Brug af angiotensin II-antagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje

trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke entydig epidemiologisk dokumentation for, at eksponering for ACE-

hæmmere i graviditetens første trimester medfører en risiko for teratogenicitet, men det

kan ikke udelukkes, at der foreligger en mindre risiko. Selv om der ikke foreligger

kontrollerede epidemiologiske data om risikoen forbundet med angiotensin II-antagonister,

kan der foreligge tilsvarende risici for denne lægemiddelklasse. Medmindre det anses for

yderst vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-antagonister, skal patienter, der

planlægger graviditet, skifte til andre antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør

dem egnet til brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør behandlingen med

angiotensin II-antagonister omgående stoppes, og om nødvendigt indledes anden

behandling.

Det er påvist, at eksponering for angiotensin II-antagonister i andet og tredje trimester kan

medføre human toksicitet hos fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi). (Se også

pkt 5.3).

I tilfælde af eksponering for angiotensin II-antagonister fra og med graviditetens andet

trimester anbefales en ultralydsundersøgelse af nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-antagonister, bør observeres nøje for

hypotension (se også pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Olmesartan udskilles i modermælken hos diegivende rotter, men det vides ikke, om

olmesartan udskilles i human modermælk. Da der ikke foreligger oplysninger om brug af

olmesartan under amning, bør olmesartan ikke anvendes, og der bør i stedet vælges

behandlinger med en mere veldokumenteret sikkerhedsprofil til kvinder, der ammer –

specielt når barnet er nyfødt eller for tidligt født.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 7 af 16

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Benetor påvirker i mindre til moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Svimmelhed eller træthed kan lejlighedsvis forekomme hos patienter i

antihypertensiv behandling, og det kan nedsætte reaktionsevnen.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst indberettede bivirkninger fra behandling med Benetor er hovedpine (7,7 %),

influenzalignende symptomer (4,0 %) og svimmelhed (3,7 %). I placebokontrollerede

monoterapistudier var svimmelhed den eneste bivirkning, der var entydigt relateret til

behandlingen (med en forekomst på 2,5 % med olmesartanmedoxomil og 0,9 % med

placebo). Forekomsten af hypertriglyceridæmi var også lidt højere med

olmesartanmedoxomil sammenlignet med placebo (2,0 % versus 1,1 %), og af forhøjet

kreatininfosfokinase (1,3 % versus 0,7 %).

Bivirkninger opstillet i tabelform

Benetors bivirkninger i de kliniske studier, i sikkerhedsstudier efter

markedsføringstilladelsen og fra spontane indberetninger er opstillet i tabel 1.

Følgende angivelser er anvendt til at klassificere forekomsten af bivirkninger: Meget

almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til <1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100),

sjælden (

1/10.000 til <1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000).

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Trombocytopeni

Ikke almindelig

Immunsystemet

Anafylaktisk reaktion

Ikke almindelig

Metabolisme og ernæring

Hypertriglyceridæmi

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Hyperkaliæmi

Sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Øre og labyrint

Vertigo

Ikke almindelig

Hjerte

Angina pectoris

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypotension

Sjælden

Luftveje, thorax og mediastinum Bronkitis

Almindelig

Faryngitis

Almindelig

Hoste

Almindelig

Rhinitis

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Gastroenteritis

Almindelig

Diarré

Almindelig

Abdominalsmerter

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 8 af 16

Dyspepsi

Almindelig

Opkastning

Ikke almindelig

Sprue-lignende enteropati (se

pkt. 4.4)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Eksantem

Ikke almindelig

Allergisk dermatitis

Ikke almindelig

Urticaria

Ikke almindelig

Udslæt

Ikke almindelig

Pruritus

Ikke almindelig

Angioneurotisk ødem

Sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Arthritis

Almindelig

Rygsmerter

Almindelig

Skeletsmerter

Almindelig

Myalgi

Ikke almindelig

Muskelspasme

Sjælden

Nyrer og urinveje

Hæmaturi

Almindelig

Urinvejsinfektion

Almindelig

Akut nyresvigt

Sjælden

Nyreinsufficiens

Sjælden

Almene symptomer og

reaktioner på administrations-

stedet

Smerter

Almindelig

Smerter i brystkassen

Almindelig

Perifert ødem

Almindelig

Influenzalignende symptomer

Almindelig

Træthed

Almindelig

Ansigtsødem

Ikke almindelig

Asteni

Ikke almindelig

Utilpashed

Ikke almindelig

Letargi

Sjælden

Undersøgelser

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Forhøjet urinstof i blodet

Almindelig

Forhøjet kreatinkinase i blodet

Almindelig

Forhøjet serumkreatinin

Sjælden

Der er rapporteret om enkeltstående tilfælde af rabdomyolyse med tidsmæssigt

sammenfald med indtagelse af angiotensin II-receptorantagonister.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

Pædiatrisk population

Sikkerheden af olmesartan medoxomil blev observeret for 361 børn og unge i alderen 1-17

år i 2 kliniske forsøg. Hvor naturen og alvorligheden af bivirkningerne svarer til dem for

voksne, er frekvensen hos børn højere for følgende:

Epistakse er en almindelig bivirkning hos børn (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10), der ikke blev

indberettet for voksne.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 9 af 16

I løbet af det 3 uger lange dobbeltblindede forsøg sås næsten en fordobling af

tilfældene af behandlingskrævende svimmelhed og hovedpine for børn i alderen 6-17

år i den gruppe, der fik olmesartan medoxomil i høje doser.

Den generelle sikkerhedsprofil for olmesartan medoxomil for pædiatriske patienter

adskiller sig ikke væsentligt fra sikkerhedsprofilen for voksne.

Ældre (65 år eller ældre)

Hos ældre mennesker er forekomsten af hypotension lettere forøget fra sjælden til ikke

almindelig.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger kun begrænsede informationer vedrørende overdosering hos mennesker.

Den mest sandsynlige effekt af overdosering er hypotension. I tilfælde af overdosering bør

patienten nøje monitoreres, og behandlingen bør være symptomatisk og understøttende.

Der foreligger ingen informationer vedrørende fjernelse af olmesartan ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 08. Angiotensin II antagonister, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme/farmakodynamisk virkning

Olmesartanmedoxomil er en potent, oralt aktiv, selektiv angiotensin II-receptorantagonist

-blokker). Den forventes at blokere alle angiotensin II-aktiviteter, der formidles af

receptoren, uanset angiotensin II's kilde eller syntesevej. Angiotensin II- (AT

receptorernes selektive antagonisme medfører forhøjede plasmareninniveauer og

angiotensin I- og II-koncentrationer samt en vis reduktion i plasmaaldosteron-

koncentrationerne.

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteronsystemet,

og det spiller en væsentlig rolle i patofysiologien for hypertension via AT

-receptoren.

Klinisk virkning og sikkerhed

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 10 af 16

Ved hypertension forårsager olmesartanmedoxomil en dosisafhængig langtidsreduktion af

det arterielle blodtryk. Der har ikke været tegn på førstedosis hypotension, takyfylakse ved

langtidsbehandling eller tilbagevendende hypertension efter behandlingsophør.

Dosering en gang daglig med olmesartanmedoxomil giver en effektiv og jævn reduktion af

blodtrykket over det 24-timers dosisinterval. Dosering en gang daglig gav tilsvarende

reduktioner af blodtrykket som dosering to gange daglig med samme totale døgndosis.

Ved vedvarende behandling opnås maksimal reduktion af blodtrykket 8 uger efter

indledning af behandlingen, selv om der allerede ses en betragtelig blodtrykssænkning

efter 2 ugers behandling. Ved anvendelse sammen med hydrochlorthiazid øges

blodtryksreduktionen, og samtidig indgivelse tåles godt.

Effekten af olmesartan på mortalitet og morbiditet kendes endnu ikke.

I ROADMAP-studiet (Randomised Olmesartan and Diabetes Microalbuminuria

Prevention) af 4447 patienter med type 2-diabetes, normal albuminuri og mindst én

yderligere kardiovaskulær risikofaktor blev det undersøgt, om behandling med olmesartan

kan forsinke debut af mikroalbuminuri. Under den mediane opfølgningsperiode på 3,2 år

fik patienterne enten olmesartan eller placebo som supplement til andre antihypertensiva

med undtagelse af ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonister.

Hvad angår det primære endepunkt, har studiet påvist en signifikant risikoreduktion i tid til

debut af mikroalbuminuri med olmesartan. Efter justering for forskelle i blodtryk var

denne risikoreduktion ikke længere statistisk signifikant. 8,2 % af patienterne (178 af

2160) i olmesartangruppen og 9,8 % (210 af 2139) i placebogruppen udviklede

mikroalbuminuri.

Hvad angår de sekundære endepunkter, forekom kardiovaskulære hændelser hos 96

patienter (4,3 %) der fik olmesartan, og hos 94 patienter (4,2 %) der fik placebo.

Incidensen af kardiovaskulær mortalitet var højere med olmesartanbehandling i forhold til

placebo (15 patienter (0,7 %) vs. 3 patienter (0,1 %)), selv om der sås omtrent samme

forekomst af ikke-fatal apopleksi (14 patienter (0,6 %) vs. 8 patienter (0,4 %)), ikke-fatalt

myokardieinfarkt (17 patienter (0,8 %) vs. 26 patienter (1,2 %)) og ikke-kardiovaskulær

mortalitet (11 patienter (0,5 %) vs. 12 patienter (0,5 %)). Der sås et højere antal dødsfald i

alt med olmesartan (26 patienter (1,2 %) vs. 15 patienter (0,7 %)), hvilket især skyldtes et

større antal fatale kardiovaskulære hændelser.

I ORIENT-studiet (Olmesartan Reducing Incidence of End-stage Renal Disease in Diabetic

Nephropathy Trial) blev olmesartans virkninger på renale og kardiovaskulære værdier

undersøgt hos 577 randomiserede japanske og kinesiske patienter med type 2-diabetes og

åbenbar nefropati. Under en median opfølgningsperiode på 3,1 år fik patienterne enten

olmesartan eller placebo som supplement til andre antihypertensiva inklusive ACE-

hæmmere.

Det primære sammensatte endepunkt (tid til første hændelse i form af fordobling af

serumkreatinin, nyresygdom i terminalstadiet eller død uanset årsag) forekom hos 116

patienter i olmesartangruppen (41,1 %) og 129 patienter i placebogruppen (45,4 %) (HR

0,97 (95 % CI: 0,75 til 1,24); p=0,791). Det sammensatte sekundære kardiovaskulære

endepunkt forekom hos 40 patienter behandlet med olmesartan (14,2 %) og 53 patienter

behandlet med placebo (18,7 %). Dette sammensatte kardiovaskulære endepunkt omfattede

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 11 af 16

kardiovaskulær død hos 10 (3,5 %) patienter der fik olmesartan, versus 3 (1,1 %) der fik

placebo, samlet mortalitet 19 (6,7 %) versus 20 (7,0 %), ikke-fatal apopleksi 8 (2,8 %)

versus 11 (3,9 %) og ikke-fatalt myokardieinfarkt 3 (1,1 %) versus 7 (2,5 %).

Pædiatrisk population

De antihypersensitive virkninger af olmesartan medoxomil hos den pædiatriske population

blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg omfattende 302

hypertensive patienter i alderen 6-17 år. Forsøgspopulationen bestod af en kohorte på 112

udelukkende sorte patienter og kohorte på 190 patienter af blandet race, herunder 38 sorte.

Etiologien af hypertensionen var hovedsageligt essentiel hypertension (87 % af den sorte

kohorte og 67 % af den blandede kohorte). Patienter, der vejede 20 til <35 kg, blev

randomiseret til 2,5 mg (lav dosis) eller 20 mg (høj dosis) olmesartan medoxomil en gang

daglig, og patienter, der vejede ≥35 kg, blev randomiseret til 5 mg (lav dosis) eller 40 mg

(høj dosis) olmesartan medoxomil en gang daglig. Olmesartan medoxomil medførte en

signifikant reduktion af både det systoliske og det diastoliske blodtryk på en måde, der

afhang af vægt og dosis. I både lave og høje doser nedsatte olmesartan medoxomil

signifikant det systoliske blodtryk med henholdsvis 6,6 og 11,9 mmHg fra baseline. Denne

effekt blev også observeret under den 2 uger lange randomiserede udfasningsperiode, hvor

både det gennemsnitlige systoliske og diastoliske blodtryk viste en statistisk signifikant

tilbagevenden for placebogruppen sammenlignet med olmesartan medoxomil-gruppen.

Behandlingen var virksom for pædiatriske patienter med både primær og sekundær

hypertension. Ligesom det var observeret for voksne populationer, var reduktionen af

blodtrykket mindre hos sorte patienter.

I samme forsøg fik 59 patienter i alderen 1-5 år med en vægt på ≥5 kg en gang daglig 0,3

mg/kg olmesartan medoxomil i 3 uger i en åben fase og blev derefter randomiseret til

olmesartan medoxomil eller placebo i en dobbeltblindet fase. I slutningen af den anden uge

af udfasningen var det gennemsnitlige systoliske/diastoliske blodtryk i minimumpunktet

3/3 mmHg lavere i den gruppe, der var randomiseret til olmesartan medoxomil. Denne

forskel i blodtryk var ikke statistisk signifikant (95 % konfidensinterval -2 til 7/-1 til 7).

Øvrig information

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 12 af 16

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Olmesartanmedoxomil er et prodrug. Det konverteres hurtigt til den farmakologisk aktive

metabolit olmesartan af esteraser i tarmslimhinden og i vena portae under absorption fra

mavetarmkanalen. Der er ikke påvist intakt olmesartanmedoxomil eller intakt sidekædedel af

medoxomil i plasma eller ekskreter. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed for

olmesartan som tabletformulering var 25,6 %.

Gennemsnitlig maksimal plasmakoncentration (C

) af olmesartan nås inden for cirka 2 timer

efter peroral indgivelse af olmesartanmedoxomil, og plasmakoncentrationer af olmesartan

øges omtrent lineært med stigende perorale enkeltdoser op til cirka 80 mg.

Føde har kun minimal indflydelse på olmesartans biotilgængelighed, og olmesartan kan

derfor indtages med eller uden samtidig indtagelse af føde.

Der er ikke observeret klinisk relevante kønsrelaterede forskelle i farmakokinetikken for

olmesartan.

Olmesartan binder med høj affinitet til plasmaproteiner (99,7 %), men der er dog ringe

sandsynlighed for klinisk signifikante forskydningsinteraktioner mellem olmesartan og andre

lægemidler med høj affinitet ved samtidig indtagelse (hvilket bekræftes af manglen på klinisk

signifikant interaktion mellem olmesartanmedoxomil og warfarin). Olmesartans binding til

blodceller er ubetydelig. Det gennemsnitlige fordelingsvolumen efter intravenøs indgivelse er

lavt (16 – 29 l).

Biotransformation og elimination

Total plasmaclearance var typisk 1,3 l/h (CV, 19 %), hvilket var relativt langsomt

sammenlignet med leverens gennemblødning (ca. 90 l/h). Efter en enkelt oral dosis

mærket olmesartanmedoxomil blev 10 - 16 % af den indgivne radioaktivitet udskilt via urinen

(langt størsteparten inden for 24 timer efter dosisindgivelsen), og resten af den genfundne

radioaktivitet blev udskilt via fæces. Ud fra den systemiske tilgængelighed på 25,6 % kan det

beregnes, at absorberet olmesartan udskilles såvel renalt (ca. 40 %) som hepato-biliært (ca. 60

%). Al genfundet radioaktivitet blev identificeret som olmesartan. Der blev ikke påvist nogen

anden signifikant metabolit. Den enterohepatiske recirkulation af olmesartan er minimal.

Eftersom en stor del af olmesartan udskilles via galdevejene, er lægemidlet kontraindiceret til

patienter med biliær obstruktion (se pkt. 4.3).

Den terminale eliminationshalveringstid for olmesartan varierede mellem 10 og 15 timer efter

multipel peroral indgivelse. Steady state blev nået efter de første få doser, og ingen yderligere

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 13 af 16

akkumulation var evident efter 14 dages gentagen dosering. Renal clearance var cirka 0,5 –

0,7 l/time og var dosisuafhængig.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Pædiatrisk population

Farmokokinetikken for olmesartan blev undersøgt hos pædiatriske hypertensive patienter i

alderen 1-16 år. Clearance for olmesartan hos pædiatriske patienter svarede til voksnes, når

der blev taget højde for kropsvægten.

Der foreligger ingen farmokinetiske oplysninger om pædiatriske patienter med nedsat

nyrefunktion.

Ældre (65 år eller ældre)

Hvad angår hypertensive patienter, øgedes AUC ved steady state med ca. 35 % hos ældre

mennesker i alderen 65-75 år og med ca. 44 % hos ældre mennesker

75 år sammenlignet

med den yngre aldersgruppe. Dette kan muligvis være delvist relateret til et gennemsnitligt

fald i nyrefunktionen hos denne patientgruppe.

Nyreinsufficiens

Hos patienter med nyreinsufficiens øgedes AUC ved steady state med 62 %, 82 % og 179

% hos patienter med henholdsvis let, moderat og alvorlig nyreinsufficiens, sammenlignet

med raske kontrolpersoner (se pkt. 4.2 og 4.4).

Leverinsufficiens

Efter enkelt peroral dosisindgivelse var olmesartans AUC-værdier henholdsvis 6 % og 65

% højere hos patienter med let til moderat leverinsufficiens end hos de matchende raske

kontrolpersoner. 2 timer efter indgivelse til raske forsøgspersoner, til patienter med lettere

nedsat leverfunktion og til patienter med moderat nedsat leverfunktion var den ubundne

fraktion af olmesartan henholdsvis 0,26 %, 0,34 % og 0,41 %. Efter gentagne doser hos

patienter med moderat leverinsufficiens var olmesartans gennemsnitsværdier for AUC atter

ca. 65 % højere end hos tilsvarende raske kontrolpersoner. Olmesartans

gennemsnitsværdier for C

svarede til værdierne hos raske forsøgspersoner og patienter

med nedsat leverfunktion. Olmesartanmedoxomil er ikke evalueret hos patienter med

alvorlig leverfunktionsnedsættelse (se pkt. 4.2 og 4.4).

Lægemiddelinteraktioner

Anionbytteren colesevelam

Ved samtidig administration af 40 mg olmesartanmedoxomil og 3750 mg

colesevelamhydrochlorid til raske forsøgspersoner reduceredes olmesartans C

med 28 %

og AUC med 39 %. Ved administration af olmesartanmedoxomil 4 timer før

colesevelamhydrochlorid var påvirkningen mindre og førte til henholdsvis 4 % reduktion af

Cmax og 15 % af AUC. Olmesartans plasmahalveringstid blev reduceret med 50-52 %,

uanset om det blev administreret samtidig med eller 4 timer før colesevelamhydrochlorid (se

pkt. 4.5).

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 14 af 16

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I studier af kronisk toksicitet på rotter og hunde viste olmesartanmedoxomil effekter

svarende til andre AT

-blokkere og ACE-hæmmere: Forhøjet blodcarbamid (BUN) og

kreatinin (gennem funktionelle ændringer i nyrerne på grund af blokering af AT

receptorer); reduktion af hjertevægt; reduktion af røde blodcelleparametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit); histologiske indikationer af nyreskader (regenerative læsioner

af nyreepitelet, fortykkelse af basalmembranen, tubulær dilatation). Disse bivirkninger

forårsaget af olmesartanmedoxomils farmakologiske aktion er også forekommet ved

prækliniske studier på andre AT

-blokkere og ACE-hæmmere og kan reduceres ved

samtidig peroral indgivelse af natriumchlorid.

Hos begge dyrearter observeredes øget plasmareninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi i de

juxtaglomerulære celler i nyren. Disse ændringer, som er typiske virkninger af klassen af

ACE-hæmmere og andre AT

-blokkere, synes at være uden klinisk relevans.

Ligesom andre AT

-receptorantagonister øgede olmesartanmedoxomil incidensen af

kromosombrud i cellekulturer in vitro. I flere in vivo-forsøg med olmesartanmedoxomil i

meget høje perorale doser på op til 2000 mg/kg sås ingen relevant virkning. De samlede

data fra omfattende afprøvning for gentoksicitet tyder på, at olmesartan kun har et meget

lille genotoksisk potentiale i klinisk brug.

Olmesartanmedoxomil udviste hverken karcinogenicitet hos rotter i et toårigt studie eller

hos mus testet i 2 seksmåneders karcinogenicitetsstudier med transgene modeller.

Ved reproduktionsstudier udført på rotter påvirkede olmesartanmedoxomil ikke fertiliteten,

og der var ingen tegn på teratogen virkning. I lighed med andre angiotensin II-antagonister

blev ynglens overlevelse reduceret efter eksponering for olmesartanmedoxomil, og

pelvisdilatation af nyren sås efter moderdyrenes eksponering ved slutningen af graviditet

og amning. I lighed med andre antihypertensiva viste olmesartanmedoxomil sig at være

mere toksisk for drægtige kaniner end for drægtige rotter, men der var dog ingen tegn på

føtotoksisk effekt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Hydroxypropylcellulose

Lavsubstitueret hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Titaniumdioxid (E171)

Talcum

Hypromellose

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 15 af 16

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Lamineret polyamid/aluminium/polyvinylchlorid/aluminium blisterpakning

Pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 10×28 stk.

Perforeret enkeltdosis blisterpakning

Pakningsstørrelser: 10, 50 og 500 stk.

Det er ikke alle pakningsstørrelser, som er markedsført

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILALDELSEN

Menarini International Operations Luxembourg S.A.

1, Avenue de la Gare

L-1611 Luxembourg

Luxembourg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg: 34532

20 mg: 34533

40 mg: 34534

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. maj 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. september 2017

Benetor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 16 af 16

Andre produkter

search_alerts

share_this_information