Atomoxetin "Teva" 40 mg kapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ATOMOXETINHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
N06BA09
INN (International Name):
Atomoxetine Hydrochloride
Dosering:
40 mg
Lægemiddelform:
kapsler, hårde
Autorisationsnummer:
55634
Autorisation dato:
2016-06-01

Indlægsseddel: Information til brugeren

Atomoxetin Teva 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80 mg og 100 mg hårde kapsler

atomoxetin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Atomoxetin Teva

Sådan skal du tage Atomoxetin Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Anvendelse

Atomoxetin Teva indeholder atomoxetin og bruges til behandling af ADHD (Attention-

Deficit/Hyperactivity Disorder). Det bruges til

børn på 6 år og derover

unge

voksne.

Det bruges kun som en del af den samlede behandling af sygdommen, som også kræver behandling,

der ikke omfatter medicin, f.eks. vejledning og adfærdsterapi.

Det er ikke beregnet til behandling af ADHD hos børn under 6 år, da man ikke ved, om lægemidlet

virker eller er sikkert at bruge i denne aldersgruppe.

Hos voksne bruges Atomoxetin Teva til at behandle ADHD, når symptomerne er meget generende og

påvirker arbejdet eller det sociale liv, og når der har været symptomer på sygdommen i barndommen.

Virkning

Atomoxetin Teva øger mængden af noradrenalin i hjernen. Noradrenalin er et kemisk stof, der

produceres naturligt, og som øger opmærksomheden og mindsker impulsiviteten og hyperaktiviteten

hos patienter med ADHD. Dette lægemiddel er ordineret for at hjælpe med at kontrollere

symptomerne på ADHD. Dette lægemiddel er ikke centralt stimulerende og er derfor ikke

vanedannende.

Når du er begyndt at tage dette lægemiddel, kan der gå nogle få uger, før du oplever en forbedring af

symptomerne.

Om ADHD

Børn og unge med ADHD kan have:

svært ved at sidde stille og

svært ved at koncentrere sig.

De kan ikke gøre for, at de ikke kan disse ting. Mange børn og unge kæmper med dette. Men med

ADHD kan det skabe problemer i hverdagen. Børn og unge med ADHD kan have svært ved at lære og

ved at læse lektier. De kan have svært ved at opføre sig pænt derhjemme, i skolen og andre steder.

ADHD påvirker ikke barnets eller den unges intelligens.

Voksne med ADHD kan have svært ved at gøre de samme ting, som børn har svært ved, og det kan

betyde, at de har problemer med:

arbejde

forhold

lavt selvværd

uddannelse.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage

Atomoxetin Teva

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Atomoxetin Teva:

hvis du er allergisk over for atomoxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Atomoxetin Teva

(angivet i punkt 6).

hvis du har taget et lægemiddel, som kaldes en monoaminooxidasehæmmer (MAO-hæmmer),

f.eks.

phenelzin, inden for de sidste to uger. En MAO-hæmmer bruges somme tider mod

depression og andre psykiske lidelser. Hvis du tager Atomoxetin Teva sammen med en MAO-

hæmmer, kan du få alvorlige bivirkninger, eller det kan være livstruende. Du skal også vente

mindst 14 dage med at tage en MAO-hæmmer, efter at du er stoppet med at tage Atomoxetin

Teva.

hvis du har øjensygdommen snævervinklet glaukom (også kaldet grøn stær, som er forhøjet tryk

i øjet).

hvis du har alvorlige hjerteproblemer, som kan påvirkes af en stigning i puls og/eller blodtryk,

dette

være en virkning af Atomoxetin Teva.

hvis du har alvorlige problemer med blodkarrene i hjernen, som f.eks. slagtilfælde, udposning

svækkelse på en del af et blodkar eller hel eller delvis tillukning af blodkar.

har en tumor i binyrerne.

Du må ikke tage Atomoxetin Teva, hvis noget af det ovenstående gælder for dig. Tal med din læge

eller med apotekspersonalet, inden du tager Atomoxetin Teva, hvis der er noget, du er usikker på, da

Atomoxetin Teva kan forværre disse problemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Både voksne og børn skal være opmærksomme på følgende advarsler og forsigtighedsregler. Kontakt

lægen eller apotekspersonalet, før du tager Atomoxetin Teva, hvis du har:

tanker om at begå selvmord eller om at forsøge at begå selvmord

problemer med dit hjerte (herunder hjertefejl) eller hjertebanken. Atomoxetin Teva kan øge din

puls (hjertefrekvensen). Pludselig død er forekommet hos patienter med hjertefejl.

højt blodtryk. Atomoxetin Teva kan øge blodtrykket.

lavt blodtryk. Atomoxetin Teva kan forårsage svimmelhed eller besvimelse hos mennesker med

lavt blodtryk.

problemer med pludselige ændringer i blodtryk eller hjertefrekvens.

hjertekarsygdom eller tidligere har haft et slagtilfælde.

leverproblemer. Du skal muligvis have en lavere dosis.

psykotiske symptomer herunder hallucinationer (hører stemmer eller ser ting, som ikke findes),

vrangforestillinger og mistænksomhed.

mani (opstemt følelse eller overspændt, hvilket medfører unormal adfærd) og ophidselse.

aggressive følelser.

uvenlige og vrede (fjendtlige) følelser.

haft epilepsi eller har haft krampeanfald af anden grund. Atomoxetin Teva kan øge hyppigheden

af krampeanfald.

et anderledes humør, end du plejer (humørsvingninger) eller føler dig meget trist.

gentagne og svært kontrollerbare trækninger hvor som helst i kroppen, eller du gentager lyde

eller ord.

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, inden du starter behandlingen, hvis noget af ovenstående

gælder for dig. Dette er vigtigt, fordi Atomoxetin Teva kan forværre disse problemer. Din læge vil

kontrollere, hvordan medicinen påvirker dig.

Undersøgelser, som din læge vil udføre, inden du begynder at tage Atomoxetin Teva

Disse undersøgelser udføres for at afgøre, om Atomoxetin Teva er den rette medicin til dig.

Din læge vil måle

dit blodtryk og din puls (hjertefrekvens) før og under behandlingen med Atomoxetin Teva

din højde og vægt under behandlingen med Atomoxetin Teva, hvis du er et barn eller en

teenager.

Din læge vil tale med dig om:

anden medicin, som du bruger

der er tilfælde af pludselig, uforklarlig død i familien

andre helbredsproblemer (såsom hjerteproblemer), som du eller din familie måtte have.

Det er vigtigt, at du giver så mange oplysninger som muligt. Det vil hjælpe din læge til at afgøre, om

Atomoxetin Teva er den rette medicin til dig. Din læge kan beslutte, at det er nødvendigt med flere

undersøgelser, før du begynder at tage denne medicin.

Brug af anden medicin sammen med Atomoxetin Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er din læge, som beslutter, om du må tage

Atomoxetin Teva sammen med andre former for medicin, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt

for din læge at justere din dosis eller øge din dosis meget langsomt.

Atomoxetin Teva må ikke bruges sammen med medicin, som kaldes MAO-hæmmere

(monoaminooxidasehæmmere), som bruges mod depression. Se afsnit 2 ”Tag ikke Atomoxetin Teva”.

Hvis du tager anden medicin, kan Atomoxetin Teva påvirke, hvor godt disse virker eller forårsage

bivirkninger. Tal med din læge eller apotekspersonalet, inden du tager Atomoxetin Teva, hvis du tager

nogen af følgende lægemidler:

medicin, der øger blodtrykket, eller som bruges til at kontrollere blodtrykket.

medicin mod depression f.eks. imipramin, venlafaxin, mirtazapin, fluoxetin eller paroxetin.

visse midler mod hoste og forkølelse, som indeholder medicin, der kan påvirke blodtrykket.

Det er vigtigt, at du spørger apotekspersonalet til råds, når du får denne type produkter.

nogle former for medicin, der bruges til at behandle psykiske lidelser.

medicin, der er kendt for at øge risikoen for krampeanfald.

visse lægemidler, der medfører, at Atomoxetin Teva bliver i kroppen i længere tid end normalt

(såsom quinidin og terbinafin).

salbutamol (et lægemiddel til behandling af astma) kan give dig en følelse af, at dit hjerte galoperer,

når du tager det via munden eller som indsprøjtning. Men det vil ikke forværre din astma.

Nedenstående lægemidler kan medføre en øget risiko for en unormal hjerterytme, når de tages

sammen med Atomoxetin Teva:

medicin, der bruges til at kontrollere hjerterytmen

medicin, som ændrer koncentrationen af salte i blodet

medicin til forebyggelse og behandling af malaria

visse typer antibiotika (såsom erythromycin og moxifloxacin).

Tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Atomoxetin Teva, hvis du er i tvivl, om noget af

den medicin du tager, indgår i listen ovenfor.

Graviditet og amning

Det vides ikke, om dette lægemiddel kan påvirke det ufødte barn eller udskilles i modermælken.

Dette lægemiddel bør ikke bruges under graviditet, medmindre din læge har rådet dig til det.

Du skal enten undgå at tage dette lægemiddel, hvis du ammer, eller stoppe med at amme.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan føle dig træt, søvnig eller svimmel, efter du har taget Atomoxetin Teva. Du skal være forsigtig,

hvis du kører bil eller arbejder med maskiner, indtil du ved, hvordan Atomoxetin Teva virker på dig.

Hvis du føler dig træt, søvnig eller svimmel, bør du ikke køre bil eller arbejde med maskiner.

Vigtig information om indholdet i kapslerne

Du må ikke åbne Atomoxetin Teva-kapslerne, da indholdet i kapslerne kan irritere øjet. Hvis indholdet

af kapslerne kommer i kontakt med øjet, skal øjet straks skylles med vand. Kontakt også din læge eller

skadestuen. Hænder og anden hud, som kan være kommet i kontakt med indholdet af kapslerne, skal

også vaskes så hurtigt som muligt.

3.

Sådan skal du tage Atomoxetin Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet. Du skal som regel tage Atomoxetin Teva en eller to gange

dagligt

(morgen og sen eftermiddag eller tidlig aften).

Børn må ikke tage dette lægemiddel uden hjælp fra en voksen.

Hvis du føler dig søvnig eller utilpas, når du tager medicinen en gang dagligt, kan din læge

ændre det til, at du skal tage medicinen to gange dagligt.

Kapslerne skal synkes hele, og du kan tage dem enten sammen med eller uden mad.

Kapslerne må ikke åbnes, og indholdet af kapslerne må ikke fjernes og indtages på anden vis.

Tag medicinen på samme tidspunkt hver dag. Det gør det lettere at huske at tage den.

Brug til børn og unge

Hvis du er et barn eller ung (6 år eller ældre):

Din læge vil fortælle dig, hvor meget Atomoxetin Teva du skal tage, og vil beregne dosis efter din

vægt. Din læge vil sædvanligvis starte dig op på en lav dosis og så øge til den mængde af Atomoxetin

Teva, som du behøver i forhold til din vægt:

Legemsvægt op til 70 kg: Total daglig startdosis på 0,5 mg pr. kg legemsvægt i mindst 7 dage.

Din læge kan så øge dosis til den anbefalede vedligeholdelsesdosis på ca. 1,2 mg pr. kg

legemsvægt dagligt.

Legemsvægt over 70 kg: Total daglig startdosis på 40 mg i mindst 7 dage. Din læge kan så øge

dosis til den anbefalede vedligeholdelsesdosis på 80 mg dagligt. Den højeste daglige dosis, som

din læge vil udskrive, er 100 mg.

Voksne

Behandlingen med Atomoxetin Teva bør startes med en total daglig dosis på 40 mg i mindst 7

dage. Din læge kan så øge dosis til den anbefalede vedligeholdelsesdosis på 80 mg-100 mg

dagligt. Den højeste daglige dosis, som din læge vil udskrive, er 100 mg.

Hvis du har leverproblemer, kan din læge udskrive en lavere dosis.

Hvis du har taget for meget Atomoxetin Teva

Kontakt øjeblikkeligt lægen eller skadestuen, hvis du har taget mere af Atomoxetin Teva, end der står

i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Fortæl, hvor mange

kapsler du har taget.

De mest almindelige symptomer rapporteret i forbindelse med overdosering er symptomer fra mave-

tarm-kanalen, søvnighed, svimmelhed, rysten og unormal opførsel.

Hvis du har glemt at tage Atomoxetin Teva

Hvis du har glemt en dosis, skal du tage den hurtigst muligt, men du må ikke tage mere end den totale

daglige dosis inden for 24 timer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Atomoxetin Teva

Der er som regel ikke bivirkninger, når du stopper behandlingen med Atomoxetin Teva, men dine

symptomer på ADHD kan komme igen. Du bør ikke stoppe behandlingen uden at have talt med din

læge om det.

Din læge vil gøre følgende, mens du er i behandling

Din læge vil foretage visse undersøgelser

før du starter, for at sikre at Atomoxetin Teva er sikkert og gavnligt for dig

efter du er startet. Undersøgelserne vil blive udført mindst hver 6. måned, men måske oftere.

Undersøgelserne vil også blive udført, når din dosis ændres. Undersøgelserne omfatter:

måling af højde og vægt for børn og unge

måling af blodtryk og puls

kontrol af, om du har problemer, eller om bivirkninger er blevet værre under behandlingen med

Atomoxetin Teva.

Langtidsbehandling

Atomoxetin Teva skal ikke nødvendigvis tages hele livet. Hvis du tager Atomoxetin Teva i mere end

et år, vil din læge vurdere din behandling, for at se, om du stadig har brug for medicinen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Selv om nogle mennesker får bivirkninger, syntes de fleste, at Atomoxetin Teva hjælper dem. Din

læge vil tale med dig om disse bivirkninger.

Visse bivirkninger kan være alvorlige.

Søg straks læge, hvis du får nogen af følgende bivirkninger:

Ikke almindelige

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

hurtig hjertebanken eller en følelse heraf, unormal hjerterytme

tanker om eller trang til at begå selvmord

aggressiv følelse

uvenlige og vrede følelser (fjendtlighed)

humørsvingninger eller -ændringer

alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som

hævelse i ansigt og svælg

besvær med at trække vejret

nældefeber (små hævede, kløende pletter på huden)

kramper

psykotiske symptomer, herunder hallucinationer (såsom at høre stemmer eller se ting, som ikke

findes), vrangforestillinger eller mistænksomhed.

Børn og unge under 18 år har en øget risiko for bivirkninger såsom:

tanker om eller trang til at begå selvmord

(

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

humørsvingninger eller -ændringer

(

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer).

Risikoen hos voksne er lavere

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

for bivirkninger

såsom:

kramper

psykotiske symptomer herunder hallucinationer (såsom at høre stemmer eller se ting, som ikke

findes), vrangforestillinger eller mistænksomhed.

Sjældne

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

leverskade.

Du skal stoppe med at tage Atomoxetin Teva og straks ringe til din læge, hvis du oplever

følgende:

mørk urin

hud eller øjne bliver gule

mavesmerter, hvor du er øm, når du trykker på den højre side af maven, lige neden for

ribbenene

kvalme af ukendt årsag

træthed

kløe

influenzalignende symptomer.

Andre indberettede bivirkninger omfatter nedenstående. Fortæl det til lægen eller

apotekspersonalet, hvis de bliver alvorlige.

Børn og unge over 6 år

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

hovedpine

ondt i maven

nedsat appetit (ingen sultfølelse)

kvalme eller opkastning

søvnighed

forhøjet blodtryk

forhøjet puls.

Hos de fleste patienter forsvinder disse efter nogen tid.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

irritabel eller ophidset

søvnproblemer herunder at vågne tidligt

depression

følelse af tristhed eller håbløshed

føle sig angst

tics

store pupiller (det mørke midtpunkt i øjet)

svimmelhed

forstoppelse

appetitløshed

urolig mave, fordøjelsesbesvær

opsvulmet, rødlig og kløende hud

udslæt

følelse af dovenskab

brystsmerter

træthed

vægttab.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

besvimelse

rysten

migræne

sløret syn

unormale fornemmelser i huden, såsom brændende, prikkende, kløende eller snurrende

fornemmelser

snurren og følelsesløshed i hænder og fødder

kramper (anfald)

hjertebanken eller følelsen af at have hjertebanken (forlænget QT)

åndenød

øget svedtendens

hudkløe

følelse af svaghed eller manglende energi.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

dårligt blodomløb, som gør tæer og fingre følelsesløse og blege

vandladningsproblemer såsom hyppig, besværet eller smertefuld vandladning

forlænget, smertefuld rejsning

lyskesmerter hos drenge.

Voksne

Meget almindelige

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer)

kvalme

mundtørhed

hovedpine

nedsat appetit (ingen sultfølelse)

problemer med at falde i søvn, med at sove og med at vågne tidligt om morgenen

forhøjet blodtryk

forhøjet puls.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

ophidselse

nedsat interesse for sex

søvnforstyrrelse

depression

følelse af tristhed eller håbløshed

føle sig angst

svimmelhed

en unormal smag i munden eller en smagsændring, som ikke vil gå væk

rysten

snurren eller følelsesløshed i hænder og fødder

søvnighed, døsighed, træthed

forstoppelse

mavesmerter

fordøjelsesbesvær

luft i maven

opkastning

hedeture eller opblussen

hjertebanken eller følelsen af at have hjertebanken

opsvulmet, rødlig og kløende hud

øget svedtendens

udslæt

vandladningsproblemer såsom ikke at kunne lade vandet, hyppig, besværet eller smertefuld

vandladning

betændelse i prostata

lyskesmerter hos mænd

rejsningsproblemer

forsinket orgasme

besvær med at bibeholde en rejsning

menstruationssmerter

følelse af svaghed eller manglende energi

træthed

følelse af dovenskab

kulderystelser

følelse af irritation og uro

tørst

vægttab.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

rastløshed

tics

besvimelse

migræne

sløret syn

unormal hjerterytme (forlænget QT)

følelse af kolde finger og tæer

brystsmerter

åndenød

hævet rødt, kløende udslæt (nældefeber)

muskelkramper

vandladningstrang

unormal eller manglende orgasme

uregelmæssig menstruation

manglende sædafgang.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

dårligt blodomløb, som gør tæer og fingre følelsesløse og blege

forlænget, smertefuld rejsning,

Påvirkning af væksten

Nogle børn oplever en nedsat vækst (vægt og højde), når de starter med at tage Atomoxetin Teva. Ved

langtidsbehandling opnår børn dog alligevel en aldersvarende vægt og højde. Din læge vil holde øje

med dit barns højde og vægt over tid. Hvis dit barn ikke vokser eller tager på i vægt som forventet,

kan din læge vælge at nedsætte dit barns dosis eller midlertidigt stoppe behandlingen med Atomoxetin

Teva.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på karton og blister efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Tabletbeholder: Anvendes inden 6 måneder efter første åbning.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Atomoxetin Teva indeholder:

Aktivt stof: atomoxetinhydrochlorid. 1 hård kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende

til enten 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80 mg eller 100 mg atomoxetin.

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold

: forarbejdet majsstivelse (der indeholder majsstivelse og prægelatineret

stivelse), dimeticon 350 cs, natriumstivelsesglycolat (type A).

Kapselskal

: gelatine, titandioxid (E171) sort blæk (som indeholder shellac, propylenglycol,

ammoniakopløsning, sort jernoxid (E172) og kaliumhydroxid) og farvestoffer*

*Farvestofferne er:

10 mg: Ingen yderligere farvestoffer

18 mg: Gul jernoxid (E172)

25 mg og 40 mg: Indigotin (E132) og sort jernoxid (E172)

60 mg: Indigotin (E132), sort jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172)

80 mg og 100 mg: Gul jernoxid (E172) og rød jernoxid (E172)

Udseende og pakningsstørrelser

10 mg: uigennemsigtige hvide, hårde kapsler, størrelse 4 (14,3 mm x 5,31 mm), mærket "A910" med

sort blæk.

18 mg: uigennemsigtige guldfarvede (hætte) og uigennemsigtige hvide (krop) hårde kapsler, størrelse

3 (15,9 mm x 5,82 mm), mærket "A918" med sort blæk.

25 mg: uigennemsigtige blå (hætte) og uigennemsigtige hvide (krop) hårde kapsler, størrelse 3 (15,9

mm x 5,82 mm), mærket "A925" med sort blæk.

40 mg: uigennemsigtige blå, hårde kapsler, størrelse 2 (18 mm x 6,35 mm), mærket "A940" med sort

blæk.

60 mg: uigennemsigtige blå (hætte) og uigennemsigtige guld (krop), hårde kapsler, størrelse 2 (18 mm

x 6,35 mm), mærket "A960" med sort blæk.

80 mg: uigennemsigtige brune (hætte) og uigennemsigtige hvide (krop), hårde kapsler, størrelse 1

(19,4 mm x 6,91 mm), mærket "A980" med sort blæk.

100 mg: uigennemsigtige brune, hårde kapsler, størrelse 0 (21,7 mm x 7,65 mm), mærket "A900" med

sort blæk.

Atomoxetin Teva findes i blisterpakninger med 7 (styrkerne 10 mg, 18 mg, 25 mg og 40 mg), 28, 30,

56 og 60 kapsler.

Atomoxetin Teva findes også i tabletbeholdere med 28 eller 100 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller

Balkanpharma-Dupnitsa AD

3 Samokovsko Shosse Str.

2600 Dupnitsa, Bulgarien

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien:

Atomoxetine Teva 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg harde

capsules, gelules, Hartkapseln

Bulgarien:

Atomoxetine Actavis

Danmark:

Atomoxetin Teva

Holland:

Atomoxetine Teva 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg harde

capsules

Irland:

Atomoxetine 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg Hard Capsules

Island:

Atomoxetin Actavis

Malta:

Atomoxetine 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg Hard Capsules

Norge:

Atomoxetine Teva

Portugal:

Atomoxetina ratiopharm

Rumænien:

Atomoxetină Actavis 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg capsule

Slovakiet:

Atomoxetine Actavis 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg

Storbritannien: Atomoxetine 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg Hard Capsules

Sverige:

Atomoxetin Actavis

Tjekkiet:

Atomoxetin Actavis 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg

Tyskland:

Atomoxetin-ratiopharm 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg

Hartkapseln

Østrig:

Atomoxetin Actavis 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80mg, 100 mg Hartkapseln

Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2018.

15. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Atomoxetin "Actavis", hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

29685

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Atomoxetin "Actavis"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 10 mg atomoxetin.

18 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 18 mg atomoxetin.

25 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 25 mg atomoxetin.

40 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 40 mg atomoxetin.

60 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 60 mg atomoxetin.

80 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 80 mg atomoxetin.

100 mg: Hver kapsel indeholder atomoxetinhydrochlorid svarende til 100 mg atomoxetin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler

10 mg

Hårde kapsler, størrelse 4 (14,3 mm x 5,31 mm), uigennemsigtige hvide, mærket "A910"

med sort blæk.

18 mg

Hårde kapsler, størrelse 3 (15,9 mm x 5,82 mm), uigennemsigtige guld (hætte) og

uigennemsigtige hvide (krop), mærket "A918" med sort blæk.

25 mg

Hårde kapsler, størrelse 3 (15,9 mm x 5,82 mm), uigennemsigtige blå (hætte) og

uigennemsigtige hvide (krop), mærket "A925" med sort blæk.

40 mg

Hårde kapsler, størrelse 2 (18 mm x 6,35 mm), uigennemsigtige blå, mærket "A940" med

sort blæk.

60 mg

55634_spc.docx

Side 1 af 22

Hårde kapsler, størrelse 2 (18 mm x 6,35 mm), uigennemsigtige blå (hætte) og

uigennemsigtige guld (krop), mærket "A960" med sort blæk.

80 mg

Hårde kapsler, størrelse 1 (19,4 mm x 6,91 mm), uigennemsigtige brune (hætte) og

uigennemsigtige hvide (krop), mærket "A980" med sort blæk.

100 mg

Hårde kapsler, størrelse 0 (21,7 mm x 7,65 mm), uigennemsigtige brune, mærket "A900"

med sort blæk.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Atomoxetin "Actavis" er indiceret til behandling af ADHD (Attention-

Deficit/Hyperactivity Disorder) hos børn på 6 år og ældre, hos unge og hos voksne, som en

del af et omfattende behandlingsprogram. Behandlingen skal indledes af en specialist inden

for behandling af ADHD, såsom en pædiater, børne- og ungdomspsykiater eller psykiater.

Diagnosen bør stilles i overensstemmelse med gældende kriterier i DSM eller

retningslinjerne i ICD.

Hos voksne bør tilstedeværelsen af symptomer på ADHD i barndommen bekræftes.

Bestyrkelse fra en tredjepart er ønskeligt, og behandling med Atomoxetin "Actavis" bør

ikke påbegyndes, hvis verificeringen af ADHD-symptomer i barndommen er usikker.

Diagnosen kan ikke stilles alene på baggrund af tilstedeværelsen af et eller flere

symptomer på ADHD. Baseret på en klinisk vurdering bør patienten som minimum have

ADHD af moderat sværhedsgrad, indikeret ved som minimum en moderat

funktionsnedsættelse i to eller flere sammenhænge (f.eks. social, akademisk og/eller

erhvervsmæssig funktion), med påvirkning af flere aspekter i den enkeltes liv.

Yderligere information om sikker anvendelse af dette lægemiddel

Et omfattende behandlingsprogram omfatter typisk psykologiske, uddannelsesmæssige og

sociale foranstaltninger og har til formål at stabilisere patienter med et adfærdsmæssigt

syndrom. Dette er karakteriseret ved symptomer, som kan inkludere langvarig anamnese

med koncentrationsbesvær, lethed ved at blive distraheret, emotionel labilitet, impulsivitet,

moderat til svær hyperaktivitet, mindre neurologiske tegn og abnorm EEG. Indlæring kan

være forringet, men behøver ikke at være forringet.

Medicinsk behandling er ikke indiceret hos alle patienter med dette syndrom, og

beslutningen om at anvende lægemidlet bør baseres på en meget grundig gennemgang af

sværhedsgraden af patientens symptomer og funktionsnedsættelse i forhold til patientens

alder og symptomernes vedholdenhed.

55634_spc.docx

Side 2 af 22

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosering til den pædiatriske population med en legemsvægt op til 70 kg

Behandling med Atomoxetin "Actavis" bør påbegyndes med en samlet daglig dosis på ca.

0,5 mg/kg. Initialdosis bør fastholdes i mindst 7 dage, før dosis titreres op på baggrund af

klinisk respons og tolerance. Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er ca. 1,2 mg/kg/dag

(afhængigt af patientens vægt og de tilgængelige styrker af atomoxetin). Der er ikke påvist

yderligere gavnlig effekt ved doser på over 1,2 mg/kg/dag. Sikkerheden ved enkeltdoser på

over 1,8 mg/kg/dag og samlede daglige doser på over 1,8 mg/kg/dag er ikke systematisk

evalueret. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at fortsætte behandlingen ind i

voksenalderen.

Dosering til den pædiatriske population med en legemsvægt over 70 kg

Behandling med Atomoxetin "Actavis" bør påbegyndes med en samlet daglig dosis på 40

mg. Initialdosis bør fastholdes i mindst 7 dage, før dosis titreres op på baggrund af klinisk

respons og tolerance. Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 80 mg. Der er ikke påvist

yderligere gavnlig effekt ved doser på over 80 mg. Den anbefalede maksimale samlede

daglige dosis er 100 mg. Sikkerheden ved enkeltdoser på over 120 mg og samlede daglige

doser på over 150 mg er ikke systematisk evalueret.

Dosering til voksne

Behandling med

Atomoxetin "Actavis"

bør påbegyndes med en samlet daglig dosis på 40

mg. Initialdosis bør fastholdes i mindst 7 dage, før dosis titreres op på baggrund af klinisk

respons og tolerance. Den anbefalede daglige vedligeholdelsesdosis er 80 mg til 100 mg.

Den anbefalede maksimale samlede daglige dosis er 100 mg. Sikkerheden ved enkeltdoser

på over 120 mg og samlede daglige doser på over 150 mg er ikke systematisk evalueret.

Yderligere information om sikker anvendelse af dette lægemiddel

Undersøgelser før behandling

Det er nødvendigt at optage en passende anamnese og foretage en baseline evaluering af

patientens kardiovaskulære status, herunder blodtryk og puls før behandling ordineres (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Løbende opfølgning

Den kardiovaskulære status skal følges nøje med blodtryk- og pulsmålinger efter hver

dosisjustering, og derefter mindst hver 6. måned. Hos pædiatriske patienter anbefales det at

benytte et percentildiagram. Hos voksne skal gældende retningslinjer for hypertension

følges (se pkt. 4.4).

Seponering

I de kliniske forsøg er der ikke beskrevet særlige abstinenssymptomer. I tilfælde af

betydelige bivirkninger kan atomoxetin seponeres omgående. Alternativt kan lægemidlet

nedtrappes over en passende periode.

Behandling med

Atomoxetin "Actavis"

er ikke nødvendigvis livslang. Behovet for

behandling udover 1 år skal revurderes, særligt når patienten har opnået et stabilt og

tilfredsstillende respons.

55634_spc.docx

Side 3 af 22

Særlige patientgrupper

Leverinsufficiens

Hos patienter med moderat leverinsufficiens (Child-Pugh klasse B) bør startdosis og

vedligeholdelsesdosis reduceres til 50 % af den sædvanlige dosis. Hos patienter med svær

leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C) bør startdosis og vedligeholdelsesdosis reduceres

til 25 % af den sædvanlige dosis (se pkt. 5.2).

Nyreinsufficiens

Forsøgspersoner med terminal nyresygdom havde højere systemisk eksponering for

atomoxetin end raske forsøgspersoner (en stigning på ca. 65 %), men der var ingen forskel,

når eksponeringen blev korrigeret for mg/kg dosis. Atomoxetin "Actavis" kan derfor

administreres til ADHD-patienter med terminal nyresygdom eller mindre grad af

nyreinsufficiens ved brug af det normale dosisregime. Atomoxetin kan forværre hyper-

tension hos patienter med terminal nyresygdom (se pkt. 5.2).

Omtrent 7 % af kaukasiere har en genotype, der svarer til et ikke-fungerende CYP2D6

enzym (kaldet patienter med ringe metabolisering af CYP2D6 (CYP2D6 poor

metabolisers)). Patienter med denne genotype har flere gange højere eksponering overfor

atomoxetin sammenlignet med patienter med et fungerende enzym. Patienter med ringe

metabolisering har derfor en højere risiko for bivirkninger (se pkt. 4.8 og 5.2). Lavere

startdosis og langsommere op-titrering kan overvejes til patienter med kendt ringe

metaboliseringsgenotype.

Ældre

Behandling med atomoxetin hos patienter over 65 år er ikke undersøgt systematisk.

Børn under 6 år

Sikkerheden og effekten af

Atomoxetin "Actavis"

hos børn under 6 år er ikke fastlagt.

Atomoxetin "Actavis"

bør derfor ikke anvendes hos børn under 6 år (se pkt. 4.4).

Administration

Til oral anvendelse.

Atomoxetin "Actavis"

kan administreres som en enkelt daglig dosis om morgenen med eller

uden mad. Patienter, der ikke opnår et tilfredsstillende klinisk respons (tolerance (f.eks.

kvalme eller somnolens) eller effekt), når de tager

Atomoxetin "Actavis"

som en enkelt

daglig dosis, kan have gavn af at tage det to gange daglig, så dosis fordeles ligeligt mellem

morgen og sen eftermiddag eller tidlig aften.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Atomoxetin må ikke anvendes sammen med monoaminooxidasehæmmere (MAO-

hæmmere). Atomoxetin må ikke anvendes før mindst to uger efter, at behandlingen med en

MAO-hæmmer er ophørt. Behandling med en MAO-hæmmer må ikke påbegyndes før to

uger efter, at behandlingen med atomoxetin er ophørt.

Atomoxetin bør ikke anvendes hos patienter med snævervinklet glaukom, da atomoxetin i

kliniske forsøg blev forbundet med en øget forekomst af mydriasis.

55634_spc.docx

Side 4 af 22

Atomoxetin må ikke anvendes hos patienter med alvorlige kardiovaskulære eller

cerebrovaskulære sygdomme (se pkt. 4.4). Alvorlige kardiovaskulære sygdomme

inkluderer svær hypertension, hjertesvigt, arteriel okklusiv sygdom, angina,

hæmodynamisk signifikant medfødt hjertesygdom, kardiomyopati, myokardieinfarkt,

potentielt livstruende arytmier og sygdomme forårsaget af dysfunktion af ionkanaler.

Alvorlige cerebrovaskulære sygdomme inkluderer cerebralt aneurisme eller slagtilfælde.

Atomoxetin må ikke anvendes hos patienter med fæokromocytom eller med

fæokromocytom i anamnesen (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmordsrelateret adfærd

Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordsforestillinger) er rapporteret hos

patienter i behandling med atomoxetin. I dobbeltblindede kliniske forsøg var

selvmordsrelateret adfærd ikke almindeligt, men hyppigere observeret blandt børn og unge

behandlet med atomoxetin sammenlignet med den gruppe, som fik placebo, hvor der ingen

tilfælde forekom. I dobbeltblindede kliniske forsøg hos voksne var der ikke forskel på

atomoxetin og placebo i hyppigheden af selvmordsrelateret adfærd. De patienter, som

bliver behandlet for ADHD, bør følges nøje for forekomst eller forværring af

selvmordsrelateret adfærd.

Pludselig død og præeksisterende hjerteabnormiteter

Hos patienter med strukturelle hjerteabnormiteter, som tager atomoxetin i normale doser,

er pludselig død rapporteret. Atomoxetin bør kun anvendes med forsigtighed til patienter

med kendte, alvorlige strukturelle hjerteabnormiteter og i samråd med en hjertespecialist,

selv om visse alvorlige strukturelle hjerteabnormiteter alene indebærer en øget risiko for

pludselig død.

Kardiovaskulære virkninger

Atomoxetin kan påvirke puls og blodtryk. De fleste patienter, der tager atomoxetin,

oplever en beskeden stigning i hjertefrekvensen (gennemsnitlig < 10 slag pr. minut)

og/eller en stigning i blodtrykket (gennemsnitlig < 5 mmHg) (se pkt. 4.8).

Samlede data fra kontrollerede og ikke-kontrollerede kliniske forsøg med ADHD viser

imidlertid, at ca. 8 – 12 % af børn og unge, og 6 – 10 % af voksne oplever mere udtalte

ændringer i hjertefrekvens (20 slag i minuttet eller derover) og blodtryk (15 – 20 mmHg

eller derover). En analyse af disse data viste, at omkring 15 – 26 % af de børn og unge og

27 – 32 % af de voksne, som fik sådanne ændringer i blodtryk og hjertefrekvens under

behandlingen med atomoxetin, havde vedvarende eller progressive stigninger heraf.

Vedvarende ændringer i blodtryk over længere tid kan potentielt have kliniske

konsekvenser såsom myokardiehypertrofi.

Som følge af disse resultater, skal patienter, som er i betragtning til behandling med

atomoxetin, have optaget en nøje anamnese og foretaget en grundig fysisk undersøgelse for

at vurdere tilstedeværelsen af hjertesygdom, og skal have foretaget yderligere udredning

hos en kardiolog, såfremt de foreløbige undersøgelser tyder på disse sygdomme.

Det anbefales, at puls og blodtryk måles før behandling påbegyndes samt efter hver

dosisjustering i løbet af behandlingen samt mindst hver 6. måned derefter, for at opdage

55634_spc.docx

Side 5 af 22

mulige klinisk vigtige stigninger. Hos pædiatriske patienter anbefales det at benytte et

percentildiagram. Hos voksne bør gældende retningslinjer for hypertension følges.

Atomoxetin må ikke anvendes hos patienter med alvorlige kardiovaskulære eller

cerebrovaskulære sygdomme (se pkt. 4.3). Atomoxetin bør anvendes med forsigtighed hos

patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af stigninger i blodtryk og puls,

såsom patienter med hypertension, takykardi eller kardiovaskulær eller cerebrovaskulær

sygdom.

Patienter, som under behandlingen med atomoxetin udvikler symptomer såsom

palpitationer, brystsmerter ved anstrengelse, uforklarlig synkope, dyspnø eller andre

symptomer, der tyder på hjertesygdom, skal omgående udredes af en kardiolog.

Derudover bør atomoxetin anvendes med forsigtighed hos patienter med medfødt eller

erhvervet langt QT-interval eller med QT-forlængelse i familiens anamnese (se pkt. 4.5 og

pkt. 4.8).

Da ortostatisk hypotension også er rapporteret, bør atomoxetin anvendes med forsigtighed

ved enhver tilstand, der kan prædisponere patienter for hypotension eller ved tilstande

forbundet med pludselige ændringer i hjerterytme eller blodtryk.

Cerebrovaskulære virkninger

Patienter med yderligere risikofaktorer for cerebrovaskulære sygdomme (såsom

kardiovaskulære sygdomme i anamnesen eller samtidig behandling med lægemidler, som

kan øge blodtrykket) skal ved hvert besøg vurderes med henblik på neurologiske tegn og

symptomer efter påbegyndt behandling med atomoxetin.

Levervirkninger

Spontane rapporter om leverskade, manifesteret ved forhøjede leverenzymer og forhøjet

bilirubin med gulsot, er indberettet meget sjældent. Alvorlig leverskade, herunder akut

leversvigt, er ligeledes indberettet meget sjældent. Atomoxetin "Actavis" skal seponeres

hos patienter med gulsot eller hvor laboratorieundersøgelser viser tegn på leverskade, og

må ikke genoptages.

Psykotiske eller maniske symptomer

Atomoxetin i sædvanlige doser kan forårsage behandlingsfremkaldte psykotiske eller

maniske symptomer, fx hallucinationer, vrangforestillinger, mani eller agitation, hos

patienter uden tidligere anamnese med psykotisk sygdom eller mani. Hvis sådanne

symptomer forekommer, bør atomoxetins mulige kausale rolle overvejes, og seponering af

behandlingen bør overvejes. Muligheden for at

Atomoxetin "Actavis"

vil medføre

forværring af præeksisterende psykotiske eller maniske symptomer kan ikke udelukkes.

Aggressiv adfærd, fjendtlighed eller emotionel labilitet

Fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) blev observeret

hyppigere i kliniske forsøg blandt børn, unge og voksne behandlet med atomoxetin

sammenholdt med gruppen behandlet med placebo. I kliniske studier blev emotionel

labilitet hyppigere observeret hos børn behandlet med atomoxetin sammenlignet med de

placebobehandlede. Patienter bør følges nøje for forekomst eller forværring af aggressiv

adfærd, fjendtlighed eller emotionel labilitet.

55634_spc.docx

Side 6 af 22

Mulige allergiske reaktioner

Selv om de ikke er almindelige, er der indberettet allergiske reaktioner, herunder,

anafylaktiske reaktioner, udslæt, angioneurotisk ødem og nældefeber, hos patienter i

behandling med atomoxetin.

Kramper

Der er risiko for krampeanfald med atomoxetin. Atomoxetin bør introduceres med

forsigtighed hos patienter med krampeanfald i anamnesen. Seponering af atomoxetin bør

overvejes hos enhver patient, som udvikler krampeanfald, eller hvis der ses en stigning i

hyppigheden af anfaldene uden anden grund.

Vækst og udvikling

Vækst og udvikling bør overvåges hos børn og unge under behandlingen med atomoxetin.

Patienter, der kræver langvarig behandling, bør overvåges, og det bør overvejes at nedsætte

dosis eller afbryde behandlingen hos børn og unge, der ikke på tilfredsstillende vis vokser

eller tager på i vægt.

De kliniske data tyder ikke på, at atomoxetin har en skadelig virkning på de kognitive

funktioner eller seksuel modning. Mængden af langtidsdata er imidlertid begrænsede.

Patienter, der kræver langvarig behandling, bør derfor overvåges nøje.

Nyopstået eller forværring af komorbid depression, angst og tics

I et kontrolleret pædiatrisk studie hos patienter med ADHD og komorbide kroniske

motoriske tics eller Tourettes sygdom, oplevede patienter behandlet med atomoxetin ikke

en forværring af tics, sammenlignet med placebo-behandlede patienter. I et kontrolleret

studie hos unge patienter med ADHD og komorbid moderat til svær depression, oplevede

patienter behandlet med atomoxetin ikke en forværring af depressionen, sammenlignet

med placebo-behandlede patienter. I to kontrollerede studier (et med en pædiatrisk

population og et med voksne patienter) hos patienter med ADHD og komorbid angst,

oplevede patienter behandlet med atomoxetin ikke en forværring af angsttilstanden,

sammenlignet med placebo-behandlede patienter.

Efter markedsføring har der været sjældne indberetninger om angst og depression eller

nedsat stemningsleje, samt meget sjældne indberetninger om tics, hos patienter behandlet

med atomoxetin (se pkt. 4.8).

Patienter i behandling for ADHD med atomoxetin, bør følges med henblik på opståen eller

forværring af angstsymptomer, nedsat stemningsleje og depression eller tics.

Pædiatrisk population under 6 år

Atomoxetin "Actavis"

bør ikke anvendes til patienter under 6 år, da sikkerhed og effekt ikke

er fastlagt for denne aldersgruppe.

Anden terapeutisk anvendelse

Atomoxetin "Actavis"

er ikke indiceret til behandling af svære depressive episoder og/eller

angst, da resultaterne af kliniske forsøg hos voksne med disse tilstande, hvor ADHD ikke

var til stede, ikke viste en virkning i forhold til placebo (se pkt. 5.1).

55634_spc.docx

Side 7 af 22

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers effekt på atomoxetin

MAO-hæmmere

Atomoxetin må ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere (se pkt. 4.3).

CYP2D6-hæmmere (SSRI’er (f.eks. fluoxetin, paroxetin), quinidin, terbinafin)

Hos patienter i behandling med disse lægemidler, kan atomoxetin-eksponeringen blive 6 til

8 gange forhøjet og Css max 3 til 4 gange højere, idet det metaboliseres via CYP2D6-

enzymsystemet. Det kan være nødvendigt med langsommere titrering og lavere slutdosis af

atomoxetin hos patienter, der allerede tager CYP2D6-hæmmere. Hvis behandling med en

CYP2D6-hæmmer påbegyndes eller stoppes efter der er titreret til passende atomoxetin

dosis, skal patientens kliniske respons og tolerabilitet revurderes for at afgøre, om

dosisjustering er nødvendig.

Hos patienter med ringe CYP2D6 metabolisering bør der udvises forsigtighed, når

atomoxetin kombineres med potente hæmmere af andre cytochrom P450 enzymer end

CYP2D6, da risikoen for klinisk relevant stigning i atomoxetin eksposition in vivo er

ukendt.

Salbutamol (eller andre beta

2

-agonister)

Atomoxetin bør administreres med forsigtighed hos patienter, der behandles med høj dosis

nebuliseret eller systemisk administreret salbutamol (eller andre beta

-agonister), da

virkningen på hjerte-karsystemet kan øges.

Der er modstridende fund vedrørende denne interaktion. Systemisk administreret

salbutamol (600 µg i.v. over 2 timer) i kombination med atomoxetin (60 mg to gange

daglig i 5 dage) inducerede stigning i hjertefrekvens og blodtryk. Disse virkninger var mest

udtalte efter den initiale samtidige administration af salbutamol og atomoxetin, men vendte

tilbage til baseline efter 8 timer. I et forsøg med raske asiatiske voksne, som var extensive

metabolisers af atomoxetin, blev effekten på blodtryk og hjertefrekvens af en inhaleret

standard salbutamoldosis (200 µg) dog ikke øget af kortvarig samtidig administration af

atomoxetin (80 mg en gang daglig i 5 dage). Ligeledes, efter multiple inhalationer af

salbutamol (800 µg) var hjertefrekvensen den samme med eller uden atomoxetin.

Hjertefrekvens og blodtryk skal følges nøje, og dosisjustering af enten atomoxetin eller

salbutamol (eller andre beta

-agonister) kan være påkrævet, i tilfælde af signifikante

stigninger i hjertefrekvens eller blodtryk ved samtidig behandling med disse lægemidler.

Der kan være en øget risiko for forlængelse af QT-intervallet, når atomoxetin administreres

sammen med andre QT-forlængende lægemidler (såsom neuroleptika, klasse IA og III

antiarytmika, moxifloxacin, erythromycin, metadon, mefloquin, tricykliske antidepressiva,

lithium eller cisaprid), lægemidler, som medfører elektrolyt-ubalance (såsom thiazid

diuretika) og lægemidler, der hæmmer CYP2D6.

Der er risiko for krampeanfald med atomoxetin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig

brug af lægemidler, som vides at sænke krampetærsklen (såsom tricykliske antidepressiva

eller SSRI’er, neuroleptika, phenothiaziner eller butyrophenon, mefloquin, chloroquin,

55634_spc.docx

Side 8 af 22

bupropion eller tramadol) (se pkt. 4.4). Derudover tilrådes forsigtighed ved seponering af

benzodiazepiner på grund af risiko for anfald ved seponering.

Antihypertensiva

Der skal udvises forsigtighed når atomoxetin anvendes samtidig med antihypertensiva. På

grund af en mulig stigning i blodtryk, kan atomoxetin nedsætte virkningen af

antihypertensiva/lægemidler som anvendes til behandling af hypertension. Blodtryk skal

følges nøje, og det kan være nødvendigt at genoverveje behandling med atomoxetin eller

antihypertensiva i tilfælde af signifikante ændringer i blodtryk.

Pressorstoffer eller lægemidler, som øger blodtrykket

Atomoxetin bør anvendes med forsigtighed sammen med pressorstoffer eller lægemidler,

der kan øge blodtrykket (såsom salbutamol) på grund af en mulig øget indvirkning på

blodtrykket. Blodtryk skal følges nøje, og det kan være nødvendigt at genoverveje

behandling med atomoxetin eller pressorstoffer i tilfælde af signifikante ændringer i

blodtryk.

Lægemidler, der påvirker noradrenalin

Lægemidler, der påvirker noradrenalin, bør anvendes med forsigtighed ved samtidig

administration af atomoxetin på grund af risikoen for en additiv eller synergistisk

farmakologisk effekt. Af eksempler kan nævnes antidepressiva, fx imipramin, venlafaxin

og mirtazapin, eller midler mod kongestion, pseudoephedrin eller phenylephrin.

Lægemidler, der påvirker mavens pH-værdi

Lægemidler, der øger mavens pH-værdi (magnesiumhydroxid/aluminiumhydroxid,

omeprazol) havde ingen effekt på biotilgængeligheden af atomoxetin.

Lægemidler, der er stærkt bundet til plasmaproteiner

Der er udført in vitro-”drug-displacement”-undersøgelser med atomoxetin og andre

lægemidler, som ved terapeutiske koncentrationer er stærkt bundet til plasmaproteiner.

Warfarin, acetylsalicylsyre, phenytoin og diazepam påvirkede ikke bindingen af

atomoxetin til humant albumin. Tilsvarende påvirkede atomoxetin ikke bindingen af disse

stoffer til humant albumin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg tyder generelt ikke på nogen direkte skadelig effekt med hensyn til graviditet,

udvikling af embryo/foster, fødsel eller post natal udvikling (se pkt. 5.3). Der foreligger

begrænsede kliniske data om atomoxetins virkning på gravide. Disse data er ikke

tilstrækkelige til at kunne indikere en sammenhæng eller mangel på samme mellem

atomoxetin og utilsigtede hændelser under graviditet og/eller amning. Atomoxetin bør ikke

anvendes under graviditet, medmindre den potentielle gavn retfærdiggør den potentielle

risiko for fosteret.

Amning

Atomoxetin og/eller dets metabolitter udskilles i mælken hos rotter. Det vides ikke, om

atomoxetin udskilles i modermælken. På grund af manglende data bør atomoxetin undgås

under amning.

55634_spc.docx

Side 9 af 22

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der foreligger begrænsede data om atomoxetins indflydelse på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Atomoxetin "Actavis"

påvirker i mindre grad evnen til

at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Atomoxetin er hos pædiatriske og voksne

patienter blevet forbundet med øget træthed, somnolens og svimmelhed i forhold til

placebo. Patienter bør rådes til at udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller

betjener farlige maskiner, indtil de er rimeligt sikre på, at evnen hertil ikke påvirkes af

atomoxetin.

4.8

Bivirkninger

Pædiatrisk population

Resumé af sikkerhedsprofilen

I placebokontrollerede forsøg hos børn er hovedpine, mavesmerter

og nedsat appetit de

mest almindelige bivirkninger ved atomoxetin. Disse bivirkninger er rapporteret af

henholdsvis ca. 19 %, ca. 18 % og ca. 16 % af patienterne, men de fører sjældent til, at

behandlingen seponeres (seponeringshyppigheden er 0,1 % ved hovedpine, 0,2 % ved

mavesmerter og 0,0 % ved nedsat appetit). Mavesmerter og nedsat appetit er sædvanligvis

forbigående.

Nogle patienter oplevede væksthæmning hvad angår både vægtøgning og højdevækst

tidligt i behandlingsforløbet, hvilket var forbundet med nedsat appetit. I gennemsnit, efter

en indledende nedsat vægtøgning og højdevækst, genvandt patienter i behandling med

atomoxetin deres gennemsnitlige, forventede vægt og højde baseret på baseline

gruppedata, ved langvarig behandling.

Der kan opstå kvalme, opkastning og somnolens

hos ca. 10 % til 11 % af patienterne, især

i behandlingens første måned. Sværhedsgraden af disse tilfælde var imidlertid

sædvanligvis mild til moderat og forbigående og resulterede ikke i et signifikant antal

patienter, som ophørte med behandlingen (seponeringshyppighed ≤ 0,5 %).

I både pædiatriske og voksen placebokontrollerede forsøg oplevede patienter i behandling

med atomoxetin stigninger i hjertefrekvensen samt i det systoliske og diastoliske blodtryk

(se pkt. 4.4).

På grund af atomoxetins virkning på den noradrenerge tonus er der rapporteret ortostatisk

hypotension (0,2 %) og besvimelse (0,8 %) hos patienter i behandling med atomoxetin.

Atomoxetin bør anvendes med forsigtighed ved enhver tilstand, der kan prædisponere

patienter for hypotension.

Nedenstående tabel over bivirkninger er baseret på indberetninger af utilsigtede hændelser

og laboratorieundersøgelser fra kliniske forsøg samt spontan indberetning fra børn ogunge

efter markedsføringen:

Tabel: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

1/10), ikke

almindelig (

1/1.000 til

1/100), sjælden (

1/10.000 til

1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data)

55634_spc.docx

Side 10 af 22

System

organklasse

Meget

almindelig

1/10

Almindelig

1/100 til <1/10

Ikke almindelig

1/1,000 til <1/100

Sjælden

1/10,000 til

<1/1,000

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Anoreksi

(appetitløshed)

Psykiske

forstyrrelser

Irritabilitet,

humørsvingninger,

søvnløshed

agitation*,

angst,

depression og nedsat

stemningsleje*, tics*

Selvmordsrelaterede

hændelser,

aggression,

fjendtlighed,

emotionel labilitet**,

psykose (inklusive

hallucinationer)*

Nervesystemet

Hovedpine,

somnolens

Svimmelhed

Besvimelsesanfald,

rysten,

migræne,

paræstesi*,

hypæstesi*,

krampeanfald**

Øjne

Mydriasis

Sløret syn

Hjerte

Hjertebanken,

sinustakykardi,

forlængelse af QT-

interval**

Vaskulære

sygdomme

Raynauds

syndrom

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø (se pkt. 4.4)

Mave-tarm-

kanalen

Mave-smerter

opkastning,

kvalme

Forstoppelse,

dyspepsi

Lever og galdeveje

Forhøjet bilirubin i

blodet*

Abnorme/for-

højede lever-

funktions-

undersøgelser,

gulsot,

hepatitis,

leverskade,

akut leversvigt

Hud og subkutane

væv

Dermatitis, kløe,

udslæt

Hyperhidrose,

allergiske reaktioner

Nyrer og urinveje

Forsinket

vandladning,

urinretention

Det reproduktive

system og

mammae

Priapisme,

genitale smerter

hos mænd

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

Træthed,

letargi,

brystsmerter (se pkt.

4.4)

Asteni

55634_spc.docx

Side 11 af 22

stedet

Undersøgelser

Forhøjet

blodtryk

forhøjet

hjertefrekvens

Vægttab

Inkluderer også smerter øverst i maven, mavegener, abdominale gener og epigastriske gener.

Inkluderer også sedation.

Inkluderer indsovningsbesvær og afbrudt søvnmønster (inkluderer at vågne tidligt om

morgenen).

Hjertefrekvens- og blodtryksfund er baseret på måling af vitale tegn.

Se pkt. 4.4.

** Se pkt. 4.4 og pkt. 4.5.

Ringe metabolisering via CYP2D6 (PM – poor metabolisers)

Følgende utilsigtede hændelser forekom hos mindst 2 % af patienterne med ringe

metabolisering via CYP2D6 (PM – poor metabolisers), og de var statistisk signifikant

hyppigere hos patienter med ringe metabolisering i forhold til patienter med omfattende

metabolisering via CYP2D6 (EM – extensive metabolisers): Nedsat appetit (24,1 % af PM,

17,0 % af EM); søvnløshed kombineret (omfatter søvnløshed, afbrudt søvn og

indsovningsbesvær, 14,9 % af PM og 9,7 % af EM); depression kombineret (omfatter

depression, moderat til svær depressiv episode, depressive symptomer, forstemthed og

dysfori, 6,5 % af PM og 4,1 % af EM, vægttab (7,3 % af PM, 4,4 % af EM), forstoppelse

(6,8 % af PM, 4,3 % af EM), tremor (4,5 % af PM, 0,9 % af EM), sedation (3,9 % af PM,

2,1 % af EM); ekskoriation (3,9 % af PM, 1,7 % af EM); ufrivillig vandladning (3,0 % af

PM, 1,2 % af EM); konjunktivitis (2,5 % af PM, 1,2 % af EM); besvimelse (2,5 % af PM,

0,7 % af EM); vågner tidligt om morgenen (2,3 % af PM, 0,8 % af EM); mydriasis (2,0 %

af PM, 0,6 % af EM). Følgende hændelse oversteg ikke ovennævnte kriterier, men er

betydningsfuld: Generaliseret angst (0,8 % PM og 0,1 % EM). I forsøg af op til 10 ugers

varighed var vægttab endvidere mere udtalt hos PM-patienter (gennemsnitligt 0,6 kg hos

EM og 1,1 kg hos PM).

Voksne

Resumé af sikkerhedsprofilen

I kliniske studier med ADHD hos voksne havde følgende organklasser den største

hyppighed af utilsigtede hændelser ved behandling med atomoxetin: Mave-tarmkanalen,

nervesystemet samt psykiske forstyrrelser. De mest almindelige (

5 %), indberettede

utilsigtede hændelser var nedsat appetit (14,9 %), søvnløshed (11,3 %), hovedpine (16,3

%), mundtørhed (18,4 %) og kvalme (26,7 %). Hovedparten af disse hændelser var lette til

moderate i sværhedsgraden, og de hændelser, som hyppigst blev indberettet med

sværhedsgraden alvorlig, var kvalme, søvnløshed, træthed og hovedpine. En klage over

urinretention eller vandladningshesitation hos voksne bør betragtes som potentielt relateret

til atomoxetin.

Nedenstående tabel over bivirkninger er baseret på indberetninger af utilsigtede hændelser

og laboratorieundersøgelser fra kliniske forsøg samt spontan indberetning fra voksne efter

markedsføringen:

55634_spc.docx

Side 12 af 22

Tabel: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

1/10), ikke

almindelig (

1/1.000 til

1/100), sjælden (

1/10.000 til

1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data)

System

organklasse

Meget

almindelig

1/10

Almindelig

1/100 til <1/10

Ikke almindelig

1/1,000 til <1/100

Sjælden

1/10,000 til

<1/1,000

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Agitation*,

nedsat libido,

søvnforstyrrelser,

depression og

nedsat

stemningsleje*,

angst

Selvmords-relaterede

hændelser

aggression,

fjendtlighed, emotionel

labilitet*,

rastløshed,

tics*

Psykose

(inkluderer

hallucinationer)*

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed,

dysgeusi,

paræstesier,

somnolens

(inkluderer

sedation),

tremor

Besvimelsesanfald,

Migræne, hypæstesi*

Krampeanfald**

Øjne

Sløret syn

Hjerte

Hjertebanken,

takykardi

Forlængelse af QT-

interval**

Vaskulære

sygdomme

Rødmen, hedeture

Perifer kulde-

fornemmelse

Raynauds

syndrom

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø (se pkt. 4.4).

Mave-tarm-

kanalen

Mundtørhed,

kvalme

Mavesmerter

forstoppelse,

dyspepsi,

flatulens,

opkastning

Lever og galdeveje

Abnorme/forhøj

ede lever-

funktions-under-

søgelser, gulsot,

hepatitis,

leverskade, akut

leversvigt,

forhøjet

bilirubin i

blodet*

Hud og subkutane

væv

Dermatitis,

øget perspiration,

udslæt

Allergiske reaktioner

kløe,

nældefeber

55634_spc.docx

Side 13 af 22

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelkramper

Nyrer og urinveje

Vandladnings-

besvær,

pollakisuri,

vandladnings-

hesitation,

urinretention

Akut

vandladningstrang

Det reproduktive

system og

mammae

Dysmenorrhoea,

ejakulations-

forstyrrelser,

erektil

dysfunktion,

prostatitis,

genitale smerter

hos mænd

Manglende

ejakulation,

uregelmæssig

menstruation, unormal

orgasme,

Priapisme

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Asteni, træthed,

letargi,

kulderystelser,

nervøs følelse,

irritabilitet,

tørst

Kuldefølelse,

brystsmerter (se pkt.

4.4)

Undersøgelser

Forhøjet

blodtryk

forhøjet

hjertefrekvens

Vægttab

Inkluderer også smerter øverst i maven, mavegener, abdominale gener og epigastriske gener.

Inkluderer også indsovningsbesvær og afbrudt søvnmønster (inkluderer at vågne tidligt om

morgenen).

Hjertefrekvens- og blodtryksfund er baseret på måling af vitale tegn.

Inkluderer anafylaktiske reaktioner og angioneurotisk ødem.

Se pkt. 4.4.

** Se pkt. 4.4 og pkt. 4.5.

Ringe metabolisering via CYP2D6 (PM – poor metabolisers)

Følgende utilsigtede hændelser forekom hos mindst 2 % af patienterne med ringe

metabolisering via CYP2D6 (PM – poor metabolisers), og de var statistisk signifikant

hyppigere hos patienter med ringe metabolisering i forhold til patienter med omfattende

metabolisering via CYP2D6 (EM – extensive metabolisers): Sløret syn (3,9 % af PM, 1,3

% af EM), mundtørhed (34,5 % af PM, 17,4 % af EM), forstoppelse (11,3 % af PM, 6,7 %

af EM), nervøs følelse (4,9 % af PM, 1,9 % af EM), nedsat appetit (23,2 % af PM, 14,7 %

af EM), tremor (5,4 % af PM, 1,2 % af EM), søvnløshed (19,2 % af PM, 11,3 % af EM),

søvnforstyrrelse (6,9 % af PM, 3,4 % af EM), afbrudt søvnmønster midtvejs (5,4 % af PM,

2,7 % af EM), afbrudt søvnmønster i slutfasen (3 % af PM, 0,9 % af EM), urinretention

(5,9 % af PM, 1,2 % af EM), erektil dysfunktion (20,9 % af PM, 8,9 % af EM),

ejakulationsforstyrrelse (6,1 % af PM, 2,2 % af EM), hyperhidrose (14,8 % af PM, 6,8 %

af EM), perifer kuldefølelse (3 % af PM, 0,5 % af EM).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

55634_spc.docx

Side 14 af 22

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Efter markedsføringen er der indberettet ikke-dødelige akutte og kroniske overdoseringer

af atomoxetin givet alene. De mest almindelige symptomer ved akutte og kroniske

overdoseringer er gastrointestinale symptomer, somnolens, svimmelhed, rysten og unormal

adfærd. Hyperaktivitet og agitation er også indberettet. Der blev også observeret tegn og

symptomer, som var i overensstemmelse med mild til moderat aktivering af det sympatiske

nervesystem (fx takykardi, forhøjet blodtryk, mydriasis, mundtørhed), og der er modtaget

rapporter om kløe og udslæt. De fleste tilfælde var lette til moderate i sværhedsgrad. I

nogle tilfælde af overdosering med atomoxetin er der rapporteret om krampeanfald og

meget sjældent om forlængelse af QT-interval. Der er også rapporter om fatal, akut

overdosering ved samtidig indtagelse af atomoxetin og mindst et andet lægemiddel.

Der er begrænset erfaring med overdosis af atomoxetin i kliniske forsøg.

Behandling

Der skal skabes passage i patientens luftveje. Aktivt kul kan være nyttigt til begrænsning af

absorptionen, hvis patienten møder op indenfor 1 time efter indtagelse. Monitorering af

hjerterytme og vitale tegn anbefales sammen med passende symptomatiske og understøt-

tende foranstaltninger. Patienten bør observeres i mindst 6 timer. Da atomoxetin er stærkt

proteinbundet, er dialyse næppe gavnligt ved behandling af overdosering.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 BA 09. Psykoanaleptika, centralt virkende sympatomimetika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Atomoxetin er en meget selektiv og potent inhibitor af den præsynaptiske noradrenalin-

transporter, dens formodede virkningsmekanisme, uden direkte at påvirke serotonin- eller

dopamintransporterne. Atomoxetin har minimal affinitet for andre noradrenerge receptorer

eller for andre neurotransmittertransportere eller -receptorer. Atomoxetin har to væsentlige

oxidative metabolitter: 4-hydroxyatomoxetin og N-desmethylatomoxetin. 4-

hydroxyatomoxetin er ækvipotent med atomoxetin som inhibitor af

noradrenalintransporteren, men i modsætning til atomoxetin udviser denne metabolit også

nogen inhibitorisk aktivitet på serotonintransporteren. Imidlertid er enhver påvirkning af

denne transporter sandsynligvis minimal, da størstedelen af 4-hydroxyatomoxetin bliver

55634_spc.docx

Side 15 af 22

metaboliseret yderligere, således at det cirkulerer i plasma i langt lavere koncentrationer

(1 % af atomoxetin koncentrationen hos patienter med omfattende metabolisering og 0,1 %

af atomoxetinkoncentrationen hos patienter med ringe metabolisering). N-desmethyl-

atomoxetin har væsentlig mindre farmakologisk aktivitet i forhold til atomoxetin. Ved

steady state cirkulerer det i plasma i lavere koncentrationer end det oprindelige lægemiddel

hos patienter med omfattende metabolisering og i tilsvarende koncentrationer i forhold til

det oprindelige lægemiddel hos patienter med ringe metabolisering.

Atomoxetin er ikke psykostimulerende og er ikke et amfetaminderivat. I et randomiseret,

dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg vedrørende eventuelt misbrug blandt voksne blev

effekten af atomoxetin og placebo sammenlignet. Atomoxetin blev her ikke forbundet med

et reaktionsmønster, som tydede på stimulerende eller euforiserende egenskaber.

Klinisk virkning og sikkerhed

Pædiatrisk population

Atomoxetin er blevet undersøgt i kliniske forsøg med over 5.000 børn og unge med

ADHD. Atomoxetins umiddelbare effekt i behandlingen af ADHD blev initialt fastslået i

seks randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg af 6-9 ugers varighed.

Tegn og symptomer på ADHD blev evalueret ved en sammenligning af den

gennemsnitlige ændring fra forsøgenes start- til slutpunkt for atomoxetin og

placebobehandlede patienter. I hvert af de seks forsøg var atomoxetin statistisk signifikant

bedre end placebo til at reducere tegn og symptomer på ADHD.

Desuden blev atomoxetins effekt med hensyn til fastholdelse af respons påvist i et 1-årigt,

placebokontrolleret forsøg med over 400 børn og unge, primært i Europa (ca. 3 måneders

åben akut behandling efterfulgt af 9 måneders dobbeltblind, placebokontrolleret vedlige-

holdelsesbehandling). Andelen af patienter, der fik recidiv efter 1 år, var 18,7 % og 31,4 %

(henholdsvis atomoxetin og placebo). Efter 1 års atomoxetinbehandling var de patienter,

der fortsatte med atomoxetin i yderligere 6 måneder, mindre tilbøjelige til at få recidiv eller

opleve partielt recidiv i forhold til de patienter, der ophørte med aktiv behandling og

skiftede til placebo (henholdsvis 2 % versus 12 %). For børn og unge i langvarig

behandling bør værdien af fortsat behandling med mellemrum vurderes.

Atomoxetin var effektivt, når det blev administreret som en enkelt daglig dosis og som en

opdelt dosis, der blev administreret om morgenen og sen eftermiddag/tidlig aften. I

henhold til læreres og forældres bedømmelse viste atomoxetin, administreret en gang

daglig, en statistisk signifikant større reduktion i sværhedsgraden af ADHD-symptomerne i

forhold til placebo.

Forsøg med aktiv komparator

I et randomiseret, dobbeltblindet, parallelt, 6 ugers pædiatrisk forsøg for at undersøge non-

inferiority af atomoxetin i forhold til en standard depot-methylphenidat komparator, viste

komparator at være forbundet med responsrater, der var superior, sammenlignet med

atomoxetin. Andelen af patienter klassificeret som respondere var 23,5 % (placebo), 44,6

% (atomoxetin) og 56,4 % (methylphenidat). Både atomoxetin og komparator var statistisk

superior sammenlignet med placebo, og methylphenidat var statistisk superior

sammenlignet med atomoxetin (p = 0,016). Dette forsøg udelukkede imidlertid stimulant

nonrespondere.

Voksen population

55634_spc.docx

Side 16 af 22

Atomoxetin er blevet undersøgt i forsøg med over 4800 voksne som opfyldte DSM-IV

diagnosekriterierne for ADHD. Den akutte behandlingseffekt af atomoxetin hos voksne

blev påvist i seks randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg af ti til

seksten ugers varighed. Tegn og symptomer på ADHD blev evalueret ved en

sammenligning af middelændringen fra baseline til endepunkt for atomoxetin-behandlede

og placebo-behandlede patienter. I hvert af de seks forsøg var atomoxetin statistisk

signifikant bedre end placebo til at reducere tegn og symptomer på ADHD (tabel X).

I samtlige 6 akut-forsøg, oplevede patienter behandlet med atomoxetin en statistisk

signifikant større forbedring i Clinical Global Impression af sværhedsgraden (CGI-S) ved

endepunkt sammenlignet med placebobehandlede patienter, og en statistisk signifikant

større forbedring i ADHD-relateret funktionsniveau i de 3 akut-studier, hvor dette blev

evalueret (tabel X). Langtidsvirkningen blev bekræftet i 2 placebo-kontrollerede studier af

seks måneders varighed, men blev ikke påvist i et tredje (tabel X).

Tabel X Gennemsnitlige ændringer i effektparametre i placebokontrollerede studier

Ændringer fra baseline hos patienter med mindst en post-baseline værdi (LOCF)

CAARS-Inv:SV eller

AISRS

CGI-S

AAQoL

Studie

Behand

ling

N

Gennemsnitli

g ændring

p-

værd

i

Gennemsnitlig

ændring

p-

værdi

Gennemsnitli

g ændring

p-

værd

i

Akut-studier

LYAA

-9,5

-6,0

0,006

-0,8

-0,4

0,011

LYAO

-10,5

-6,7

0,002

-0,9

-0,5

0,002

LYBY

-13,6

-8,3

0,007

-1,0

-0,7

0,048

LYDQ

-8,7

-5,6

< 0,001

-0,8

-0,6

0,022

14,9

11,1

0,030

LYDZ

-10,7

-7,2

< 0,001

-1,1

-0,7

< 0,001

15,8

11,0

0,005

LYEE

-14,3

-8,8

< 0,001

-1,3

-0,8

< 0,001

12,83

8,20

< 0,001

Langtidsstudier

LYBV

-11,6

-11,5

0,412

-1,0

-0,9

0,173

13,90

11,18

0,045

LYCU

-13,2

-10,2

0,005

-1,2

-0,9

0,001

13,14

8,62

0,004

55634_spc.docx

Side 17 af 22

-14,3

-8,3

< 0,001

-1,2

-0,7

< 0,001

Forkortelser: AAQoL = Adult ADHD Quality of Life Total Score; AISRS = Adult ADHD

Investigator Symptom Rating Scale Total Score; ATX = atomoxetin; CAARS-Inv:SV = Conners

Adult ADHD Rating Scale, Investigator Rated, screening version Total ADHD Symptom Score;

CGI-S = Clinical Global Impression of Severity; LOCF = last observation carried forward; PBO =

placebo.

ADHD symptom-skalaer; De viste resultater fra LYBY-studiet er for AISRS; de viste resultater

fra alle andre studier er for CAARS-Inv:SV.

Ved sensitivitetsanalyser med anvendelse af en baseline-observation-carried-forward-

metode for patienter, som ikke havde en post-baseline værdi (dvs. samtlige behandlede

patienter), stemte resultaterne overens med resultaterne vist i tabel X.

I analyser af klinisk betydningsfuldt respons i samtlige 6 akut-studier samt begge

vellykkede langtidsstudier, hvor en række a priori og post hoc definitioner anvendtes,

havde atomoxetin-behandlede patienter konsekvent en statistisk signifikant højere respons-

rate end placebo-behandlede patienter (tabel Y).

Tabel Y: Antal (n) og procentdel af patienter, som opfylder responskriterier, i en samlet

datapulje fra placebokontrollerede studier

Respons defineret som

forbedring på mindst 1 point på

CGI-S

Respons defineret som

40 % forbedring af CAARS-Inv:

SV ved endepunkt

Gruppe

behandling

N

n (%)

p-værdi

N

n (%)

p-

værdi

Akut-studier datapulje

a

401 (62,7%)

283 (43,4%)

< 0,001

347 (41,3%)

215 (25,3%)

< 0,001

Langtidsstudier

datapulje

a

482 (63,6%)

301 (49,3%)

< 0,001

292 (44,0%)

175 (31,4%)

< 0,001

a

Inkluderer samtlige studier i tabel X undtaget: Akut CGI-S respons-analysen omfatter ikke 2

studier hos patienter med komorbide tilstande (LYBY, LYDQ); Akut CAARS respons-analysen

omfatter ikke 1 studie i hvilket CAARS ikke blev anvendt (LYBY).

I to akut-forsøg blev patienter med ADHD og komorbid alkoholisme eller social angst

undersøgt, og i begge forsøg blev ADHD symptomerne forbedredet. I forsøget med

komorbid alkoholisme var der ingen forskel på atomoxetin og placebo mht. adfærd

relateret til brug af alkohol. I forsøget med komorbid angst, blev den komorbide

angsttilstand ikke forværret ved behandling med atomoxetin.

Atomoxetins virkning mht. vedligeholdelse af symptomrespons blev vist i et studie, hvor

patienter, som opfyldte kriterierne for klinisk betydningsfuldt respons (defineret ved

forbedring af både CAARS-Inv:SV og CGI-S score), efter en indledende periode på 24

uger med aktiv behandling, blev randomiseret til enten atomoxetin eller placebo i

yderligere 6 måneder med dobbeltblind, placebo-kontrolleret behandling. Større andele af

de atomoxetin-behandlede patienter sammenlignet med de placebo-behandlede patienter

55634_spc.docx

Side 18 af 22

opfyldte kriterierne for vedligeholdelse af klinisk betydningsfuldt respons ved udgangen af

de 6 måneder (64,3 % vs. 50,0 %, p = 0,001).

Atomoxetin-behandlede patienter oplevede en statistisk signifikant bedre vedligeholdelse

af det generelle funktionsniveau sammenlignet med placebo-behandlede patienter som vist

ved en mindre gennemsnitsændring af den samlede score på Adult ADHD Quality of Life

(AAQoL) efter 3 måneder (p = 0,003) og efter 6 måneder (p = 0,002).

QT/QTc studie

Et grundigt QT/QTc studie, udført hos raske voksne, som har en ringe CYP2D6-

metabolisme (PM) og som fik doser på op til 60 mg atomoxetin to gange daglig, viste, at

virkningen af atomoxetin på QTc-intervallet ikke var signifikant forskelligt fra placebo ved

maksimalt forventede koncentrationer. Ved øget atomoxetinkoncentration var der en lille

øgning i QTc-intervallet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

De farmakokinetiske egenskaber af atomoxetin hos børn og unge svarer til egenskaberne

hos voksne. Atomoxetins farmakokinetiske egenskaber er ikke evalueret hos børn på under

6 år.

Farmakokinetiske studier har vist, at atomoxetin kapsler og oral opløsning er

bioækvivalente.

Absorption

Atomoxetin absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt efter oral adminitration og når en

gennemsnitlig maksimal plasmakoncentration (Cmax) omkring 1-2 timer efter dosering.

Den absolutte biotilgængelighed af atomoxetin efter oral administration varierede fra 63 %

til 94 %, afhængigt af forskellene fra person til person i den beskedne first pass-

metabolisme. Atomoxetin kan administreres med eller uden mad.

Distribution

Atomoxetin distribueres i vidt omfang og er i høj grad (98 %) bundet til plasmaproteiner,

primært albumin.

Biotransformation

Atomoxetin gennemgår primært biotransformation gennem cytokrom P450 2D6

(CYP2D6) enzymsystemet. Personer med nedsat aktivitet af dette system (patienter med

ringe metabolisering) repræsenterer omkring 7 % af den kaukasiske population. Disse

personer har højere plasmakoncentration af atomoxetin sammenlignet med personer med

normal aktivitet (patienter med omfattende metabolisering). For patienter med ringe

metabolisering er AUC for atomoxetin omkring 10 gange højere og Css, max er omkring 5

gange højere end hos patienter med omfattende metabolisering. Den væsentligste oxidative

metabolit, der dannes, er 4-hydroxyatomoxetin, som hurtigt glukuronideres. 4-hydroxy-

atomoxetin er ækvipotent med atomoxetin, men cirkulerer i plasma i langt lavere

koncentrationer. Selv om 4-hydroxyatomoxetin hovedsageligt dannes af CYP2D6, kan 4-

hydroxyatomoxetin dannes af flere andre cytokrom P450-enzymer hos personer, der

mangler CYP2D6-aktivitet, dog ved en langsommere hastighed. Atomoxetin hverken

hæmmer eller inducerer CYP2D6 ved terapeutiske doser.

Cytokrom P450-enzymer: Atomoxetin forårsagede ikke en klinisk signifikant hæmning

eller induktion af cytokrom P450-enzymer, inklusive CYP1A2, CYP3A, CYP2D6 og

CYP2C9.

55634_spc.docx

Side 19 af 22

Elimination

Den gennemsnitlige halveringstid af atomoxetin efter oral administration er 3,6 timer hos

patienter med omfattende metabolisering og 21 timer hos patienter med ringe

metabolisering. Atomoxetin udskilles primært som 4-hydroxyatomoxetin-O-glukuronid,

hovedsageligt med urinen.

Linearitet/non-linearitet

Atomoxetins farmakokinetiske egenskaber er lineære i det dosisinterval, som er undersøgt

hos patienter med både omfattende metabolisering og ringe metabolisering.

Særlige patientgrupper

Leverinsufficiens resulterer i en nedsat atomoxetin clearance, forøget atomoxetin

eksponering (AUC forøget 2 gange ved moderat insufficiens og 4 gange ved svær

insufficiens), og en forlænget halveringstid af atomoxetin sammenlignet med raske

kontrolpersoner med den samme CYP2D6 omfattende metaboliserings-genotype. Hos

patienter med moderat til svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse B og C) skal start- og

slutdosis justeres (se pkt. 4.2).

Atomoxetins gennemsnitlige plasmakoncentration hos patienter med terminal nyresygdom

(ESRD) var generelt højere, end gennemsnittet for raske kontrolpersoner vist ved

forhøjelser i C

(7 % forskel) og AUC

(omkring 65 % forskel). Efter justering for

legemsvægt blev forskellen mellem de to grupper minimeret. Farmakokinetikken for

atomoxetin og dets metabolitter hos individer med ESRD tyder på, at det ikke er

nødvendigt med justering af dosis (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data afslørede ingen særlige risici for mennesker baseret på konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, gentagen dosistoksicitet, genotoksicitet,

carcinogenicitet eller reproduktion og udvikling. På grund af begrænsning af dosis på

baggrund af forsøgsdyrenes kliniske (eller forøget farmakologisk) respons på stoffet i kom-

bination med den metaboliske forskel mellem arter, gav den maksimale tolererede dosis i

dyr brugt i non-kliniske forsøg atomoxetin eksponeringer svarende til eller let højere end

det, der blev opnået hos patienter med ringe CYP2D6 metabolisering ved den maksimalt

anbefalede daglige dosis.

Der blev foretaget et forsøg med unge rotter for at evaluere effekten af atomoxetin på

væksten og den neuroadfærdsmæssige og seksuelle udvikling. Der blev observeret små

forsinkelser i forekomsten af vaginal åbenhed (alle doser) og preputial separation (

mg/kg/dag) samt små reduktioner i vægten af epididymis og antallet af sædceller (

mg/kg/dag). Fertiliteten og reproduktionsevnen blev imidlertid ikke påvirket. Betydningen

af disse resultater i forhold til mennesker kendes ikke.

Drægtige kaniner blev behandlet med op til 100 mg/kg/dag af atomoxetin via sonde i hele

organogeneseperioden. Ved denne dosis blev der i 1 af 3 forsøg observeret en reduktion i

antallet af levende fostre, en stigning i tidlig resorption, små stigninger i forekomsten af

atypisk oprindelse for carotis-arterie samt manglende arteria subclavia. Disse resultater

blev observeret ved doser, der forårsagede lille maternel toksicitet. Forekomsten af disse

resultater ligger inden for de historiske kontrolværdier. Den ikke-toksiske dosis for disse

fund var 30 mg/kg/dag. Eksponeringen (AUC) for frit atomoxetin hos kaniner ved 100

mg/kg/dag var ca. 3,3 gange (patienter med omfattende metabolisering via CYP2D6) og

0,4 gange (patienter med ringe metabolisering via CYP2D6) så stor som hos mennesker

55634_spc.docx

Side 20 af 22

ved den maksimale daglige dosis på 1,4 mg/kg/dag. Fundene i 1 af 3 kaninforsøg var

dobbelttydig og relevansen for mennesker er ukendt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Forarbejdet majsstivelse der indeholder majsstivelse og prægelatineret stivelse

Dimeticon 350 cs

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Desuden for:

18 mg:

Gul jernoxid (E172).

25 og 40 mg:

Indigotin (E132) og sort jernoxid (E172).

60 mg:

Indigotin (E132), sort jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172).

80 og 100 mg:Gul jernoxid (E172) og rød jernoxid (E172).

Printblæk

Shellac

Propylenglycol

Ammoniakopløsning

Sort jernoxid (E172)

Kaliumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PVC/PVdC/PVC/aluminiumblister

2 år.

HDPE-beholder

2 år.

Efter første åbning: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Uigennemsigtigt PVC/PVdC/PVC/aluminiumblister

Pakningsstørrelser: 7 (styrkerne 10, 18, 25 og 40 mg), 28, 30, 56 og 60 stk.

HDPE-beholder med polypropylenlåg

55634_spc.docx

Side 21 af 22

Pakningsstørrelser: 28 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Kapslerne er ikke tiltænkt at skulle åbnes.

Atomoxetin irriterer øjnene. Hvis kapselindholdet kommer i kontakt med øjet, skylles øjet

straks grundigt med vand og lægen kontaktes.

Hænder og overflader, der muligvis er blevet kontamineret, skal vaskes snarest muligt.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavíkurvegi 76-78

220 Hafnarfjörður

Island

Repræsentant

Actavis Nordic A/S

Co/ Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

55631

18 mg:

55632

25 mg:

55633

40 mg:

55634

60 mg:

55635

80 mg:

55636

100 mg: 55637

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

1. juni 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. december 2017

55634_spc.docx

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information