Aripiprazole "Teva" 10 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Aripiprazol
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
N05AX12
INN (International Name):
aripiprazole
Dosering:
10 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
54308
Autorisation dato:
2015-04-21

Indlægsseddel: Information til patienten

Aripiprazole Teva 5 mg tabletter

Aripiprazole Teva 10 mg tabletter

Aripiprazole Teva 15 mg tabletter

Aripiprazole Teva 30 mg tabletter

aripiprazol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazole Teva

Sådan skal du tage Aripiprazole Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Aripiprazole Teva indeholder det aktive stof aripiprazol, som tilhører en gruppe af lægemidler, der

kaldes antipsykotika.

Aripiprazole Teva bruges til at behandle voksne og unge i alderen 15 år og opefter for sygdom, der er

forbundet med at høre, se eller føle ting, som ikke er der, mistænksomhed, misopfattelse,

usammenhængende tale og opførsel samt nedslået stemningsleje. Mennesker, der har disse

symptomer, kan også føle sig deprimerede, have skyldfølelse, være angste og anspændte.

Aripiprazole Teva bruges til at behandle voksne og unge i alderen 13 år og ældre, som lider af en

sygdom, der er forbundet med symptomer som fx at føle sig "høj", at have en overdreven mængde

energi, at have behov for meget mindre søvn end sædvanligt, at tale meget hurtigt med et væld af idéer

og nogle gange at have voldsom irritabilitet. Hos voksne forebygger det også, at tilstanden vender

tilbage hos patienter, der har haft god effekt af behandling med Aripiprazole Teva.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Aripiprazole Teva

Tag ikke Aripiprazole Teva:

hvis du er allergisk over for aripiprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aripiprazole Teva

(angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Aripiprazole Teva.

Selvmordstanker og selvmordsadfærd er blevet rapporteret i forbindelse med aripiprazol-behandling.

Du skal fortælle det til din læge med det samme, hvis du tænker eller fornemmer, at du vil gøre skade

på dig selv.

Kontakt straks lægen, hvis du lider af muskelstivhed eller manglende bøjelighed med feber,

svedtendens, ændret mentaltilstand eller meget hurtig eller uregelmæssig hjerterytme.

Inden du bliver behandlet med Aripiprazole Teva, skal du fortælle lægen, om følgende lidelser og

forhold er gældende for dig:

højt blodsukker (karakteriseret ved symptomer såsom voldsom tørst, udskillelse af store mængder

urin, øget appetit og svaghedsfølelse) eller arvelig sukkersyge

krampeanfald – i givet fald vil din læge overvåge dig tættere

ufrivillige, uregelmæssige muskelsammentrækninger, specielt i ansigtet

hjerte-kar-sygdom, arvelig hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde, unormalt

lavt eller højt blodtryk

blodpropper, eller hvis der er tilfælde af blodpropper i familien, da antipsykotika har været

forbundet med dannelsen af blodpropper

aktuel eller tidligere overdreven spilletrang.

Kontakt lægen, hvis du tager på i vægt, får usædvanlige bevægelser, oplever døsighed, der påvirker

dine normale daglige aktiviteter, får besvær med at synke eller får allergiske symptomer.

Hvis du er ældre og lider af demens (hukommelsestab og tab af andre mentale evner), skal du, din

familie eller din kontaktperson informere lægen om eventuelle slagtilfælde eller forbigående

slagtilfælde.

Fortæl din læge, hvis du eller din familie/plejer bemærker, at du er ved at udvikle trang til at opføre

dig på måder, der er usædvanlige for dig, og du ikke kan modstå trangen eller fristelsen til at udføre

visse aktiviteter, der kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes manglende impulskontrol og kan

omfatte adfærd som ludomani, overdreven madindtagelse eller trang til indkøb, en unormal stor

sexlyst eller sex-interesse med seksuelle tanker eller følelser.

Din læge skal muligvis justere din dosis eller afbryde behandlingen.

Aripiprazol kan medføre søvnighed, blodtryksfald, når du rejser dig op, svimmelhed og påvirkning af

din evne til at bevæge dig og holde balancen, og det kan medføre fald. Der skal udvises forsigtighed,

især hvis du er ældre eller svækket.

Børn og unge

Anvend ikke dette lægemiddel til børn og unge under 13 år. Det vides ikke, om medicinen er sikker og

effektiv for disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med Aripiprazole Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Blodtrykssænkende medicin: Aripiprazole Teva kan forstærke virkningen af medicin, der bruges til at

sænke blodtrykket. Kontakt lægen, hvis du tager medicin for dit blodtryk.

Hvis du tager Aripiprazole Teva sammen med anden medicin, skal dosis af Aripiprazole Teva eller

den anden medicin måske ændres. Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:

medicin, der korrigerer hjerterytmen (f.eks. kinidin, amiodaron eller flecainid)

medicin mod depression eller naturlægemidler mod depression og angst (f.eks. fluoxetin,

paroxetin, venlafaxin eller perikon)

medicin mod svampeinfektion (f.eks. ketoconazol eller itraconazol)

visse former for medicin til behandling af hiv-infektion (f.eks. efavirenz, nevirapin, indinavir eller

ritonavir (proteasehæmmere))

medicin mod epilepsi(f.eks. carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, primidon)

visse antibiotika mod tuberkulose (rifabutin, rifampicin).

Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger eller reducere virkningen af Aripiprazole Teva.

Oplever du uventede virkninger, mens du tager en af disse typer medicin sammen med Aripiprazole

Teva, skal du kontakte din læge.

Medicin, som øger niveauet af serotonin, bruges typisk til behandling af lidelser som depression,

generaliseret angst, OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) og social fobi samt migræne og smerter:

selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI), f.eks. paroxetin og fluoxetin) til behandling af

depression, OCD, panik og angst

andre antidepressiva (f.eks. venlafaxin og tryptophan) til behandling af svær depression

tricykliske præparater (f.eks. clomipramin og amitriptylin) til behandling af depressive

sindslidelser

perikon (Hypericum perforatum), et naturlægemiddel til behandling af let depression

smertestillende midler (f.eks. tramadol og pethidin) til lindring af smerter

triptaner (f.eks. sumatriptan og zolmitripitan) til behandling af migræne.

Disse typer medicin kan øge risikoen for bivirkninger. Oplever du uventede virkninger, mens du tager

en af disse typer medicin sammen med Aripiprazole Teva, skal du kontakte din læge.

Brug af Aripiprazole Teva sammen med mad og alkohol

Dette lægemiddel kan tages uafhængigt af måltider.

Alkohol bør undgås.

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte, hvis mødre har taget Aripiprazole Teva i sidste

trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, døsighed,

ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse

symptomer, bør du kontakte din læge.

Hvis du tager Aripiprazole Teva, vil din læge drøfte med dig, om du bør amme dit barn, ved at se på

fordelen for dig ved behandling og fordelen ved amning for barnet. Du må ikke amme, samtidig med

at du tager dette lægemiddel. Tal med lægen om, hvordan du bedst kan ernære dit barn, hvis du tager

dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der kan forekomme svimmelhed og synsproblemer ved behandling med dette lægemiddel (se pkt. 4).

Der skal tages hensyn til dette i situationer, der kræver fuld opmærksomhed, f.eks. ved bilkørsel eller

betjening af maskiner

Aripiprazole Teva indeholder lactose og natrium

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri.

3.

Sådan skal du tage Aripiprazole Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis for voksne er 15 mg én gang dagligt. Lægen kan dog have ordineret en lavere

eller højere dosis, op til maksimalt 30 mg én gang dagligt.

Brug til børn og unge

Der kan startes med en lav dosis Aripiprazole Teva, fx som oral opløsning. Dosis kan gradvist øges til

den anbefalede dosis for unge på 10 mg dagligt. Lægen kan dog have ordineret en lavere eller

højere dosis, op til maksimalt 30 mg én gang dagligt.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du mener, at virkningen af Aripiprazole Teva er for

kraftig eller for svag.

Aripiprazole Teva er til oral anvendelse (indtages gennem munden).

Forsøg at tage Aripiprazole Teva på samme tidspunkt hver dag. Det betyder ikke noget, om du

tager den sammen med mad eller ej.

Kun gældende for 5 mg:

Tabletterne skal altid tages med et glas vand og skal synkes hele.

Kun gældende for 10 mg, 15 mg, 30 mg:

Tabletterne skal altid tages med et glas vand. Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Selv om du får det bedre, må du ikke ændre din dosis eller holde op med at tage Aripiprazole Teva

uden at kontakte din læge først.

Hvis du har taget for meget Aripiprazole Teva

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Aripiprazole Teva tabletter, end der

står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet.

Kontakt også lægen, hvis en anden er kommet til at tage nogle af dine Aripiprazole Teva tabletter.

Hvis du ikke kan få fat i lægen, skal du tage til den nærmeste skadestue og medbringe

medicinpakningen.

Patienter, der har taget for meget aripiprazol, har oplevet følgende symptomer:

Hjertebanken, uro/aggressivitet, talebesvær.

Usædvanlige bevægelser (især i ansigtet og med tungen) og nedsat bevidsthedsniveau.

Andre symptomer kan være:

Akut forvirring, krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtig vejrtrækning,

svedtendens,

Muskelstivhed, døsighed/søvnighed, langsom vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, højt eller lavt

blodtryk, unormal hjerterytme.

Kontakt lægen eller hospitalet med det samme, hvis du får nogen af ovenstående symptomer.

Hvis du har glemt at tage Aripiprazole Teva

Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den glemte dosis, når du kommer i tanke om det, men du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Aripiprazole Teva

Hold ikke op med behandlingen fordi du får det bedre. Det er vigtigt, at du bliver ved med at tage dine

tabletter i så lang tid, som din læge har bedt dig om.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):

sukkersyge

søvnbesvær

angstfølelse

følelse af rastløshed og ude afstand til at holde sig i ro, problemer med at sidde stille

ukontrollerbare spjættende, rykkende eller vridende bevægelser, uro i benene

rysten

hovedpine

træthed

Søvnighed

svimmelhed

rysten og sløret syn

mindre hyppig eller træg afføring

fordøjelsesbesvær

kvalme

øget spytdannelse

opkastning

udmattelse

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter):

øget indhold af hormonet prolaktin i blodet

øget indhold af sukker i blodet

depression

ændret eller øget interesse for sex

ukontrollerede bevægelser af mund, tunge og arme og ben

muskelforstyrrelse, der giver rykkende bevægelser

dobbeltsyn

hurtig hjerterytme

fald i blodtrykket, når du rejser dig, hvilket forårsager svimmelhed, ørhed eller besvimelse

hikke.

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring af aripiprazol, men deres hyppighed er

ukendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra de tilgængelige data):

lavt niveau af hvide blodceller

lavt niveau af blodplader

allergisk reaktion (f.eks. hævelse i mund, tunge, ansigt og hals, kløe og nældefeber)

start eller forværring af sukkersyge, ketoacidose (ketonstoffer i blod og urin) eller koma

for lidt natrium i blodet

appetitløshed

vægttab

vægtforøgelse

selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord

aggressiv adfærd

nervøsitet

kombination af feber, muskelstivhed, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, nedsat bevidsthed og

pludselige ændringer i blodtryk og hjerterytme, besvimelse (malignt neuroleptisk syndrom)

krampe

serotoninsyndrom (en bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed, klodsethed,

rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, svedtendens eller muskelstivhed)

talebesvær

fiksering af øjenæblerne i en fast position

pludselig, uforklarlig død

livstruende, uregelmæssig hjerterytme

hjertetilfælde

langsom hjerterytme

blodpropper i venerne, særligt i benene (symptomer omfatter hævelse, smerter og rødme i benet),

der kan vandre gennem blodårerne til lungerne medførende smerte i brystet samt

vejrtrækningsbesvær (søg straks læge, hvis du bemærker nogle af disse symptomer)

forhøjet blodtryk

besvimelse

fejlsynkning af føde med risiko for lungebetændelse

muskelkramper omkring talecentret

betændelse i bugspytkirtlen

synkebesvær

diarré

ubehag i bughulen

ubehag i maven

leversvigt

leverbetændelse

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene

dårlig leverfunktion

hududslæt

lysfølsomhed

skaldethed

øget svedtendens

unormal muskelnedbrydning, som kan medføre nyreproblemer

muskelsmerter

stivhed

ufrivillig vandladning

vandladningsproblemer

abstinenssymptomer hos nyfødte i tilfælde af eksponering under graviditet

forlænget og/eller smertefuld rejsning

problemer med at holde varmen eller med at komme af med varmen

smerter i brystet

opsvulmede hænder, ankler eller fødder

blodprøveresultater: svingende blodsukker, forhøjet glykeret hæmoglobin.

manglende evne til at modstå trangen eller fristelsen til at udføre en handling, der kan væren

skadelig for dig selv eller andre, og som kan omfatte:

stærk trang til at spille (sygelig spilletrang) trods alvorlige personlige og familiemæssige

konsekvenser,

ændret eller øget seksuel interesse og adfærd, der vækker stor bekymring hos dig eller andre,

for eksempel en øget seksualdrift,

ukontrollerbart overdrevent indkøbsmønster og forbrug,

uhæmmet madindtagelse (spise store mængder mad i en kort periode) eller overdreven

madindtagelse (spise mere mad end sædvanligt og mere end nødvendigt for at dække sulten),

tilbøjelighed til at vandre omkring.

Fortæl din læge, hvis du oplever et sådant adfærdsmønster; han/hun vil diskutere måder til

at håndtere eller mindske symptomerne.

Der er blandt ældre, demente patienter indberettet flere dødsfald i forbindelse med brug af aripiprazol.

Derudover er der indberettet slagtilfælde eller forbigående slagtilfælde.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Unge mennesker i alderen 13 år og derover fik bivirkninger, der var sammenlignelige i hyppighed og

type af bivirkninger som voksne, undtagen for træthed, ukontrollerbare, spjættende eller rykkende

bevægelser, rastløshed og træthed, der blev observeret med hyppigheden ”meget almindelige” (hos

flere end 1 og 10 patienter), og mavesmerter i den øverste del af maven, tør mund, øget hjerterytme

(puls), vægtstigning, øget appetit, muskeltrækninger, ukontrollerede bevægelser af arme og ben samt

svimmelhed, specielt ved skift fra liggende eller siddende til oprejst stilling, hvor hyppigheden var

”almindelige” (hos op til 1 og 10 patienter).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Blisterpakning:

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

HDPE-beholder:

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og på æsken efter Exp. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Blisterpakning og HDPE-beholder:

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

HDPE-beholder:

Holdbarhed efter første åbning: 6 måneder.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Aripiprazole Teva indeholder:

Aktivt stof:

aripiprazol.

Hver tablet indeholder henholdsvis 5 mg aripiprazol, 10 mg aripiprazol, 15 mg aripiprazol eller 30 mg

aripiprazol.

Øvrige indholdsstoffer:

lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, majsstivelse, hyproxypropylcellulose,

natriumcroscarmellose, magnesiumstearat.

Kun 5 mg og 15 mg:

gul jernoxid (E172).

Kun 10 mg og 30 mg:

rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

5 mg:

Lysegul, rund, flad tablet med skrå kanter, præget med ”5” på den ene side og uden prægning på den

anden side.

10 mg:

Pink til lys pink aflang tablet, præget med ”10” på den ene side og med delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

15 mg:

Lysegul, rund, flad tablet med skrå kanter, præget med ”15” på den ene side og med delekærv på den

anden side

Tabletten kan deles i to lige store doser.

30 mg:

Pink til lys pink rund, bikonveks tablet, præget med ”30” på den ene side og med delekærv på den

anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Aripiprazole Teva 5 mg findes i blisterpakninger med 7, 7 x 1, 14, 14 x 1, 15, 28, 28 x 1, 30, 49, 56,

56 x 1, 60, 98, 98 x 1 og 100 tabletter og i HDPE-beholder med 100 stk.

Aripiprazole Teva 10 mg findes i blisterpakninger med 7, 7 x 1, 14, 14 x 1, 28, 28 x 1, 30, 49, 56, 56

x 1, 60, 98, 98 x 1 og 100 tabletter og i HDPE-beholder med 100 stk.

Aripiprazole Teva 15 mg findes i blisterpakninger med 7, 7 x 1, 14, 14 x 1, 28, 28 x 1, 30, 49, 56, 56

x 1, 60, 98, 98 x 1 og 100 tabletter og i HDPE-beholder med 100 stk.

Aripiprazole Teva 30 mg findes i blisterpakninger med 7, 7 x 1, 14, 14 x 1, 28, 28 x 1, 30, 49, 56, 56

x 1, 60, 98, 98 x 1 og 100 tabletter og i HDPE-beholder med 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Actavis Ltd.

BLB 016 Bulebel Industrial Estate

Zejtun ZTN 3000

Malta

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien:

Aripiprazole Teva 5 mg/10 mg/15 mg/20 mg/30 mg tabletten/comprimés/Tabletten

Bulgarien:

Aripiprazole TEVA 15mg tablet

Danmark:

Aripiprazole Teva

Holland:

Aripiprazol Teva 10 mg/15 mg/30 mg, tabletten

Irland:

Aripiprazole Teva 5mg/10mg/15mg/30mg Tablets

Italien:

Aripiprazolo Teva

Kroatien:

Aripiprazol Pliva 5 mg/10 mg/15 mg/30 mg tablete

Litauen:

Aripiprazole Teva 15 mg tabletės

Norge:

Aripiprazole Teva

Portugal:

Aripiprazol Teva

Rumænien:

ARIPIPRAZOL TEVA 10 mg/15 mg/20 mg/30 mg comprimate

Slovenien:

Aripiprazol Teva 10 mg/15 mg tablete

Spanien:

Aripiprazol Teva 5 mg/10 mg/15 mg comprimidos EFG

Sverige:

Aripiprazole Teva

Tjekkiet:

Aripiprazole Teva 10 mg/15 mg, tablet

Tyskland:

Aripiprazol AbZ 5 mg/10 mg/15 mg/20 mg/30 mg Tabletten

Ungarn:

Aripiprazol-Teva 10 mg/15 mg/30 mg tabletta

Denne indlægsseddel blev senest ændret 08/2019.

24. november 2017

for

Aripiprazole "Teva", tabletter

0.

D.SP.NR.

29326

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Aripiprazole "Teva"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 5 mg, 10 mg, 15 mg eller 30 mg aripiprazol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

5 mg: 29,5 mg lactose pr. tablet.

10 mg: 59,0 mg lactose pr. tablet.

15 mg: 88,5 mg lactose pr. tablet.

30 mg: 177,0 mg lactose pr. tablet.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

5 mg

Lysegul, rund, flad tablet med skrå kanter, præget med ”5” på den ene side og uden

prægning på den anden side. Tablettens diameter er 5 mm.

10 mg

Pink til lys pink, aflang tablet, præget med ”10” på den ene side og med delekærv på den

anden side. Tablettens mål er 8,1 mm x 4,5 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

15 mg

Lysegul, rund, flad tablet med skrå kanter, præget med ”15” på den ene side og med

delekærv på den anden side. Tablettens diameter er 7,1 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

30 mg

Pink til lys pink, rund, bikonveks tablet, præget med ”30” på den ene side og med

delekærv på den anden side. Tablettens diameter er 9 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

54308_spc.docx

Side 1 af 22

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Aripiprazole "Teva" er indiceret til behandling af skizofreni hos voksne og unge i alderen

15 år og opefter.

Aripiprazole Teva er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved

bipolar lidelse type 1 og til forebyggelsen af ny manisk episode hos voksne, der

hovedsageligt har oplevet maniske episoder, og som i maniske episoder har responderet på

behandling med aripiprazol (se pkt. 5.1).

Aripiprazole Teva er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved

bipolar lidelse type 1 i op til 12 uger hos unge i alderen 13 år og ældre (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Skizofreni

Den anbefalede startdosis for aripiprazol er 10 eller 15 mg/dag med en

vedligeholdelsesdosis på 15 mg/dag administreret som en enkelt daglig dosis uden

hensyntagen til måltider.

Aripiprazole er effektiv i dosisområdet 10-30 mg/dag. Der er ikke påvist forbedret effekt

ved doser over 15 mg daglig, selvom individuelle patienter kan have gavn af en højere

dosis. Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 30 mg.

Maniske episoder ved bipolar lidelse type 1

Den anbefalede startdosis for aripiprazol er 15 mg administreret som en enkelt daglig

dosis, som enkeltstofbehandling eller kombinationsbehandling, uden hensyntagen til

måltider (se pkt. 5.1). Nogle patienter kan have gavn af en højere dosis. Den maksimale

daglige dosis bør ikke overstige 30 mg.

Forebyggelse af tilbagefald af maniske episoder ved bipolar lidelse type 1

Til forebyggelse af tilbagefald af maniske episoder hos patienter, der har været behandlet

med aripiprazol, som monoterapi eller kombinationsbehandling, fortsætter behandlingen

med samme dosis. Justering af den daglige dosis, herunder dosisreduktion, bør overvejes

på baggrund af klinisk status.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

Skizofreni hos unge i alderen 15 år eller ældre:

den anbefalede dosis af aripiprazol er 10

mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til måltider. Behandling

bør påbegyndes med 2 mg (ved for eksempel at anvende en oral opløsning) i 2 dage, hvorefter

der optitreres til 5 mg i yderligere 2 dage, indtil den anbefalede daglige dosis på 10 mg er nået.

Om nødvendigt skal en efterfølgende øgning af dosis ske trinvist med 5 mg uden at overskride

den maksimale daglige dosis på 30 mg (se pkt. 5.1).

54308_spc.docx

Side 2 af 22

Aripiprazol er effektivt i et dosisinterval på 10 til 30 mg/dag. Der er ikke påvist forbedret

effekt ved doser over 10 mg daglig, selvom patienter individuelt kan have gavn af en

højere dosis.

Aripiprazol bør ikke anvendes til børn under 15 år med skizofreni på grund af

utilstrækkelig dokumentation for sikkerhed og virkning (se pkt. 4.8 og 5.1).

Maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 hos unge i alderen 13 år og ældre: den

anbefalede dosis af aripiprazol er 10 mg/dag administreret som en enkelt daglig dosis uden

hensyntagen til måltider. Behandling bør påbegyndes med 2 mg (ved at anvende en oral

opløsning) i 2 dage, hvorefter der optitreres til 5 mg i yderligere 2 dage for at nå den

anbefalede daglige dosis på 10 mg.

Behandlingsvarigheden bør være den kortest mulige til symptomkontrol og må ikke

overstige 12 uger. Der er ikke påvist forbedret effekt ved doser over 10 mg dagligt, og en

daglig dosis på 30 mg er associeret med en betydelig højere forekomst af signifikante

bivirkninger, herunder ekstrapyramidale symptomer, døsighed, træthed og vægtforøgelse

(se pkt. 4.8). Derfor bør doser over 10 mg dagligt kun anvendes i særlige tilfælde og med

tæt klinisk monitorering (se pkt. 4.4, 4.8, og 5.1).

Yngre patienter har en øget risiko for at opleve bivirkninger i forbindelse med aripiprazol.

Derfor frarådes brug af aripiprazol til patienter under 13 år (se pkt. 4.8 og 5.1).

Irritabilitet associeret med autisme: aripiprazols sikkerhed og virkning hos børn og unge

under 18 år er endnu ikke blevet klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1, men

der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Tics associeret med Tourettes syndrom: aripiprazols sikkerhed og virkning hos børn og

unge i alderen 6-18 år er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1,

men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering til patienter med let til moderat leverinsufficiens er ikke påkrævet. Hos

patienter med svær leverinsufficiens er de tilgængelige data ikke tilstrækkelige til at

fastlægge anbefalinger. Hos disse patienter bør dosering administreres med forsigtighed.

Den maksimale daglige dosis på 30 mg bør imidlertid anvendes med forsigtighed hos

patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering til patienter med nedsat nyrefunktion er ikke påkrævet.

Ældre

Aripiprazols virkning ved behandling af skizofreni og bipolar lidelse type 1 hos patienter i

alderen 65 år og derover er ikke undersøgt. På grund af den øgede følsomhed hos denne

population bør en lavere startdosis overvejes, såfremt kliniske faktorer taler for dette (se

pkt. 4.4).

Køn

Dosisjustering til kvindelige patienter i forhold til mandlige patienter er ikke påkrævet (se

pkt. 5.2).

54308_spc.docx

Side 3 af 22

Rygning

På baggrund af den metaboliske vej for aripiprazol er dosisjustering for rygere ikke

påkrævet (se pkt. 4.5).

Dosisjusteringer på grund af interaktioner

Ved samtidig administration af potente CYP3A4- eller CYP2D6-hæmmere og aripiprazol

bør dosis af aripiprazol nedsættes. Når CYP3A4- eller CYP2D6-hæmmerne tages ud af

kombinationsbehandlingen, bør dosis af aripiprazol øges (se pkt. 4.5).

Ved samtidig administration af potente CYP3A4-induktorer og aripiprazol bør dosis af

aripiprazol øges. Når CYP3A4-induktoren tages ud af kombinationsbehandlingen, bør

dosis af aripiprazol nedsættes til den anbefalede dosis (se pkt. 4.5).

Administration

Tabletterne er til oral anvendelse.

Smeltetabletter eller en oral suspension kan benyttes alternativt til tabletter til patienter,

som har problemer med at synke tabletterne (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Ved antipsykotisk behandling kan der gå fra flere dage til nogle uger, før der ses bedring af

patientens kliniske tilstand. Patienter skal monitoreres tæt gennem denne periode.

Suicidalitet

Psykisk sygdom og humørforstyrrelser er forbundet med selvmordsadfærd, som i nogle

tilfælde har været rapporteret kort efter opstart eller ændring af antipsykotisk behandling,

herunder behandling med aripiprazol (se pkt. 4.8). Høj-risikopatienter bør overvåges tæt

under antipsykotisk behandling. Resultater fra en epidemiologisk undersøgelse indikerede,

at der ikke var en øget risiko for selvmord med aripiprazol hos voksne patienter med

skizofreni eller bipolar lidelse sammenlignet med andre antipsykotika. Der foreligger

utilstrækkelige pædiatriske data til evaluering af denne risiko hos yngre patienter (under 18

år), men det tyder på, at selvmordsrisikoen varer ved efter de første 4 ugers behandling

med atypiske antipsykotika, herunder aripiprazol.

Kardiovaskulære sygdomme

Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom

(anamnestisk myokardieinfarkt eller iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller

ledningsforstyrrelser), cerebrovaskulær sygdom, tilstande som disponerer for hypotension

(dehydrering, hypovolæmi og behandling med antihypertensive lægemidler) eller

hypertension, accelereret såvel som malign.

Der er observeret tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) i forbindelse med behandling med

antipsykotiske lægemidler. Da patienter i behandling med antipsykotika ofte har

sygdomsbetingede risikofaktorer for VTE, bør alle mulige risikofaktorer for VTE

identificeres før og under behandling med aripiprazol og forebyggende foranstaltninger

iværksættes.

54308_spc.docx

Side 4 af 22

QT-forlængelse

Hyppigheden af QT-forlængelse var i kliniske studier med aripiprazol sammenlignelig med

placebo. Som med andre antipsykotika bør aripiprazol anvendes med forsigtighed til

patienter med arvelig QT-forlængelse (se pkt. 4.8).

Tardiv dyskinesi

I kliniske studier af en varighed på et år eller kortere er der kun sjældent indberettet

behandlingsbetingede dyskinesier under behandling med aripiprazol. Hvis der

fremkommer symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient, der behandles med aripiprazol,

skal dosisreduktion eller seponering overvejes

(se pkt. 4.8)

. Disse symptomer kan

midlertidigt forværres og kan endda opstå efter behandlingsophør.

Andre ekstrapyramidale symptomer

Der er i kliniske studier af aripiprazol til pædiatriske patienter observeret akatisi og

parkinsonisme. Hvis der fremkommer symptomer på andre ekstrapyramidale symptomer

hos en patient, der behandles med aripiprazol, skal dosisreduktion og tæt klinisk

monitorering overvejes.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er et potentielt letalt symptomkompleks forbundet med antipsykotiske lægemidler.

Der har i kliniske studier været sjældne rapporter om NMS under behandling med

aripiprazol. Kliniske manifestationer af NMS er hyperpyreksi, muskelstivhed, ændret

mental tilstand og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig puls eller blodtryk, takykardi,

diaforese og hjertearytmi). Yderligere tegn kan omfatte forhøjet kreatinfosfokinase,

myoglobinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Forhøjet kreatinfosfokinase og

rhabdomyolyse, der ikke nødvendigvis er forbundet med NMS, er dog også rapporteret.

Hvis patienten udvikler symptomer på NMS eller uforklarligt får høj feber uden andre

kliniske manifestationer på NMS, skal alle antipsykotiske aktive substanser, herunder

aripiprazol, seponeres.

Krampeanfald

Der er i kliniske studier rapporteret sjældne tilfælde af kramper under behandling med

aripiprazol. Aripiprazol skal dog anvendes med forsigtighed til patienter, der tidligere har

haft kramper eller har sygdom forbundet med kramper

(se pkt. 4.8)

Ældre patienter med demensrelaterede psykoser

Stigning i dødsfald

I tre placebokontrollerede studier (n = 938; gennemsnitsalder: 82,4 år; aldersspænd: 56-99

år) med ældre patienter med psykose i forbindelse med Alzheimer-sygdom sås øget risiko

for dødsfald hos patienter behandlet med aripiprazol sammenlignet med placebo.

Dødeligheden var 3,5 % blandt aripiprazol-behandlede patienter sammenlignet med 1,7 %

i placebogruppen. Selv om dødsårsagerne var forskellige, havde de fleste dødsfald

cerebrovaskulære (fx hjertesvigt, pludselig død) eller infektiøse årsager (fx

lungebetændelse)

(se pkt. 4.8)

Cerebrovaskulære bivirkninger

Der er i de samme studier rapporteret cerebrovaskulære bivirkninger (fx apopleksi og

transitorisk iskæmi (TIA)) samt dødsfald hos patienter (gennemsnitsalder: 84 år;

aldersspænd: 78-88 år). Der er i alt indberettet cerebrovaskulære bivirkninger hos 1,3 % af

54308_spc.docx

Side 5 af 22

de aripiprazol-behandlede patienter i studierne sammenlignet med 0,6 % af de placebo-

behandlede. Forskellen var ikke statistisk signifikant. I et af disse studier, et studie med

fast dosis, sås signifikant dosis-responsforhold for cerebrovaskulære bivirkninger hos

aripiprazol-behandlede patienter

(se pkt. 4.8)

Aripiprazole er ikke indiceret til behandling af demensrelateret psykose.

Hyperglykæmi og diabetes mellitus

Der er indberettet hyperglykæmi, i nogle tilfælde udtalt og relateret til ketoacidose eller

hyperosmolær koma eller død, hos patienter i behandling med atypiske antipsykotiske

lægemidler, herunder aripiprazol. Risikofaktorer, der kan disponere patienterne for

alvorlige komplikationer, omfatter overvægt og arvelig diabetes. I kliniske undersøgelser

med aripiprazol sås ingen signifikant forskel i forekomst af hyperglykæmi-relaterede

bivirkninger (herunder diabetes) eller i abnorme glykæmiske laboratorieværdier

sammenlignet med placebo. Præcise risikovurderinger for hyperglykæmi-relaterede

bivirkninger hos patienter behandlet med aripiprazol eller andre atypiske antipsykotiske

lægemidler er ikke tilgængelige til at kunne lave en direkte sammenligning. Patienter, som

behandles med antipsykotiske lægemidler, herunder aripiprazol, bør observeres for

symptomer for hyperglykæmi (fx polydipsi, polyuri, polyfagi og svækkelse), og patienter

med diabetes mellitus eller med risiko for at udvikle diabetes mellitus bør monitoreres

regelmæssigt med henblik på forværring i glucosekontrollen

(se pkt. 4.8)

Overfølsomhed

Som andre lægemidler kan aripiprazol føre til overfølsomhedsreaktioner, som kendetegnes

ved allergiske symptomer (se pkt. 4.8).

Vægtstigning

Vægtstigning er almindeligt forekommende hos patienter med skizofreni og bipolar lidelse

pga. samtidige sygdomme, anvendelse af antipsykotika, der vides at forårsage

vægtstigning, og dårlig livsstil, og dette kan medføre alvorlige komplikationer. Der er efter

markedsføring indberettet vægtstigning hos patienter behandlet med aripiprazol. Når det

ses, er det sædvanligvis hos patienter med signifikante risikofaktorer som fx anamnestisk

diabetes, thyreoideasygdomme eller hypofyseadenom. Aripiprazol har i kliniske studier

ikke induceret klinisk relevant vægtstigning hos voksne (se pkt. 5.1).

I kliniske studier med

unge patienter med bipolar mani er aripiprazol påvist at være forbundet med vægtstigning efter

4 ugers behandling.

Vægten bør monitoreres hos unge patienter med bipolar mani og

dosisreduktion overvejes, hvis klinisk signifikant vægtstigning optræder (se pkt. 4.8).

Dysfagi

Øsofagusdysmotilitet og aspiration er forbundet med anvendelse af antipsykotiske

lægemidler, herunder aripiprazol. Aripiprazol og andre antipsykotiske aktive stoffer bør

anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for aspirationspneumoni.

Ludomani

Der er modtaget post-marketing rapporter om ludomani hos patienter, der har fået ordineret

aripiprazol, uanset om de havde ludomani i anamnesen eller ej. Patienter med ludomani i

anamnesen kan have en øget risiko og bør overvåges tæt (se pkt. 4.8).

54308_spc.docx

Side 6 af 22

Patienter med ADHD som co-morbiditet

På trods af den høje frekvens af co-morbiditet ved bipolar lidelse og ADHD, foreligger der

meget begrænsede sikkerhedsdata for samtidig anvendelse af aripiprazol og stimulantia.

Der skal derfor udvises yderste forsigtighed, når disse lægemidler administreres samtidigt.

Lactose

Tabletterne indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactose malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

På grund af den α

-adrenerge receptorantagonisme kan aripiprazol øge virkningen af visse

antihypertensive midler.

På baggrund af aripiprazols primære CNS-påvirkning bør der udvises forsigtighed, når

aripiprazol tages i kombination med alkohol eller andre CNS-lægemidler med

overlappende bivirkninger som fx sedering (se pkt. 4.8).

Der skal udvises forsigtighed, hvis aripiprazol administreres samtidig med lægemidler, der

vides at forårsage QT-forlængelse eller elektrolytforstyrrelser.

Andre lægemidler, der kan påvirke optagelsen af aripiprazol

Syreblokkeren og H

-antagonisten famotidin nedsætter absorptionshastigheden for

aripiprazol, men denne virkning synes ikke klinisk relevant.

Aripiprazol metaboliseres via flere enzymsystemer, der involverer CYP2D6- og CYP3A4-

enzymer, men ikke CYP1A-enzymer. Dosisjustering er derfor ikke påkrævet hos rygere.

Quinidin og andre CYP2D6 hæmmere

I et klinisk studie med raske personer øgede en potent CYP2D6-hæmmer (quinidin)

aripiprazols AUC med 107 %, mens C

var uforandret. AUC og C

for dehydro-

aripiprazol, den aktive metabolit, reduceredes med henholdsvis 32 % og 47 %.

Aripiprazol-dosis bør halveres ved samtidig administration af aripiprazol og quinidin.

Andre potente CYP2D6-hæmmere, som fx fluoxetin og paroxetin, kan forventes at have

lignende virkninger, og lignende dosisreduktioner bør derfor anvendes.

Ketoconazol og andre CYP3A4-hæmmere

I et klinisk studie med raske forsøgspersoner øgede en potent CYP3A4-hæmmer

(ketoconazol) aripiprazols AUC og C

med henholdsvis 63 % og 37 %. AUC og C

dehydro-aripiprazol øgedes med henholdsvis 77 % og 43 %. Hos langsomme CYP2D6-

omsættere kan samtidig brug af potente CYP3A4-hæmmere medføre højere

plasmakoncentrationer af aripiprazol end hos ekstensive CYP2D6-omsættere. Hvis

samtidig administration af ketoconazol eller andre potente CYP3A4-hæmmere og

aripiprazol overvejes, bør eventuelle fordele opveje potentielle risici for patienten. Ved

samtidig administration af ketoconazol og aripiprazol bør dosis af aripiprazol halveres.

Andre potente CYP3A4-hæmmere, som fx itraconazol og hiv-proteasehæmmere, kan

forventes at have lignende virkninger, og lignende dosisreduktioner bør derfor anvendes.

Ved afbrydelse af behandling med CYP2D6- eller CYP3A4-hæmmer bør dosis af

aripiprazol øges til niveauet inden start af den samtidige behandling.

54308_spc.docx

Side 7 af 22

Ved samtidig anvendelse af svage CYP3A4- (fx diltiazem eller escitalopram) eller

CYP2D6-hæmmere og aripiprazol kan beskeden stigning i koncentrationen af aripiprazol

forventes.

Carbamazepin og andre CYP3A4-induktorer

Efter samtidig behandling med carbamazepin, en potent induktor af CYP3A4, var de

geometriske middelværdier for C

og AUC for aripiprazol henholdsvis 68 % og 73 %

lavere, end hvis aripiprazol (30 mg) blev givet alene. Ligeledes var de geometriske

middelværdier for dehydro-aripiprazol for C

og AUC efter samtidig brug af

carbamazepin henholdsvis 69 % og 71 % lavere end ved behandling med aripiprazol alene.

Dosis af aripiprazol bør fordobles ved samtidig administration af aripiprazol og

carbamazepin. Andre potente CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, rifabutin, fenytoin,

fenobarbital, primidon, efavirenz, nevirapin og perikum) kan forventes at have lignende

virkninger, og lignende dosisøgninger bør derfor anvendes. Ved seponering af potente

CYP3A4-induktorer bør dosis af aripiprazol nedsættes til den anbefalede dosis.

Valproat og litium

Ved samtidig administration af valproat eller lithium og aripiprazol sås ingen klinisk

signifikant ændring i koncentrationerne af aripiprazol.

Serotoninsyndrom

Der er rapporteret om tilfælde af serotoninsyndrom hos patienter, der tager aripiprazol.

Tegn og symptomer på denne tilstand kan især forekomme ved samtidig anvendelse af

andre serotonerge lægemidler som fx SSRI/SNRI, og af lægemidler, der er kendt for at øge

aripiprazol-koncentrationen (se pkt. 4.8).

Andre lægemidler, der kan påvirkes af aripiprazol

I kliniske studier havde en daglig dosis på 10-30 mg aripiprazol ingen signifikant effekt på

metabolismen af CYP2D6-substrater (dextromethorphan/3-methoxymorphinan-forholdet),

CYP2C9 (warfarin), CYP2C19 (omeprazol) og CYP3A4 (dextromethorphan). Derudover

viste aripiprazol og dehydro-aripiprazol ikke potentiale til at ændre CYP1A2-medieret

metabolisme in vitro. Det er derfor ikke sandsynligt, at aripiprazol kan forårsage klinisk

relevant lægemiddelinteraktion medieret ved disse enzymer.

Der sås ingen klinisk signifikante ændringer i valproat-, lithium- eller

lamotriginkoncentrationer ved samtidig administration af aripiprazol og valproat, lithium

eller lamotrigin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af aripiprazol hos gravide kvinder. Der

er rapporteret om medfødte anomalier; der kunne dog ikke konstateres nogen kausal

sammenhæng mellem disse og aripiprazol.

Dyrestudier kan ikke udelukke potentiel udviklingstoksicitet (se pkt. 5.3). Patienterne rådes

til at informere lægen, hvis de bliver gravide, eller planlægger at blive gravide, under

behandling med aripiprazol. På grund af utilstrækkelige humane sikkerhedsdata og

forstyrrelser set ved reproduktionsstudier hos dyr bør dette lægemiddel ikke anvendes til

gravide, medmindre de forventede fordele for kvinden klart opvejer den potentielle risiko

for fostret.

54308_spc.docx

Side 8 af 22

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (herunder aripiprazol) under tredje trimester

af graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller

abstinenssymptomer, som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er

blevet rapporteret om ophidselse, hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut

respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor bør nyfødte overvåges nøje.

Amning

Aripiprazol udskilles i human mælk. Patienter bør frarådes at amme under behandling med

aripiprazol.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Som med andre antipsykotika bør patienterne advares mod at betjene farlige maskiner og

føre motorkøretøj, indtil man er sikker på, hvordan aripiprazol påvirker patienten. Der ses

en hyppigere forekomst af døsighed og træthed hos nogle pædiatriske patienter med

bipolar lidelse type 1 (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger i placebokontrollerede studier er akatisi og kvalme,

som hver forekom hos mere end 3 % af de patienter, der blev behandlet med oral

aripiprazol.

Tabel over bivirkninger

Alle bivirkninger er opstillet efter systemorganklasse og hyppighed: meget almindelig (≥

1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥

1/10.000 til 9 < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud

fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført

efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføringen, kan ikke fastsættes,

da der er tale om spontane indberetninger. Hyppigheden af sådanne bivirkninger er derfor

angivet som "ikke kendt".

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Leukopeni,

neutropeni,

trombocytopeni

Immunsystemet

Allergisk reaktion

(f.eks. anafylaktisk

reaktion, angioødem,

herunder hævelse af

tunge, tungeødem,

ansigtsødem, pruritus

og urticaria)

Det endokrine system

Hyperprolaktinæm

Diabetisk

hyperosmolært koma,

diabetisk ketoacidose

Metabolisme og

ernæring

Diabetes

mellitus

Hyperglykæmi

Hyponatriæmi,

anoreksi, vægttab,

vægtøgning

54308_spc.docx

Side 9 af 22

Psykiske

forstyrrelser

Insomni, angst,

rastløshed

Depression,

hyperseksualitet

Selvmordsforsøg,

selvmordsforestillinge

r og gennemførte

selvmord (se pkt. 4.4),

ludomani, aggression

agitation, nervøsitet

Nervesystemet

Akatasi,

ekstrapyramidale

lidelser, tremor,

hovedpine,

sedation,

døsighed,

svimmelhed

Tardiv dyskinesi

Dystoni

Malignt

neuroleptikasyndrom

(MNS), grand mal-

krampeanfald,

serotoninsyndrom,

taleforstyrrelser

Øjne

Sløret syn

Diplopi

Hjerte

Takykardi

Pludselig, uforklarlig

død, torsades de

pointes, QT-

forlængelse,

ventrikulær arytmi,

hjertestop, bradykardi

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Venøs tromboemboli

(herunder lungeemboli

og dyb venetrombose),

hypertension, synkope

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hikke

Aspirationspneumoni,

laryngospasmer,

orofaryngeale spasmer

Mave-tarm-kanalen

Forstoppelse,

dyspepsi,

kvalme, øget

spytsekretion,

opkastning

Pankreatitis, dysfagi,

diarré, ubehag fra

abdomen og maven

Lever og galdeveje

Leversvigt, hepatitis,

gulsot, forhøjet alanin-

aminotransferase

(ALAT), forhøjet

aspartat-

aminotransferase

(ASAT), forhøjet

gammaglutamyl-

transferase (GGT),

forhøjet

alkalinfosfatase

Hud og subkutane

væv

Udslæt,

fotosensibilitets-

reaktion, alopeci,

kraftig sveddannelse

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Rhabdomyolyse,

myalgi, stivhed

Nyrer og urinveje

Urininkontinens,

urinretention

Graviditet,

Abstinenssyndrom hos

54308_spc.docx

Side 10 af 22

puerperium og den

perinatale periode

nyfødte (se pkt. 4.6)

Det reproduktive

system og mammae

Priapisme

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Ubalance i

temperaturregulering

(f.eks. hypotermi,

pyrexi), brystsmerter,

perifert ødem

Undersøgelser

Forhøjet blodsukker,

forhøjet glykosyleret

hæmoglobin, skiftende

blodsukker, forhøjet

kreatinkinase

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Ekstrapyramidale symptomer (EPS)

Skizofreni: I et længerevarende, 52-ugers kontrolleret studie havde aripiprazol-behandlede

patienter totalt set en lavere forekomst (25,8 %) af EPS, herunder parkinsonisme, akatisi,

dystoni og dyskinesi sammenlignet med patienter behandlet med haloperidol (57,3 %). I et

længerevarende, 26-ugers placebokontrolleret studie var forekomsten af EPS 19 % for

aripiprazol-behandlede patienter og 13,1 % for placebobehandlede patienter. I et andet

længerevarende, 26-ugers kontrolleret studie var forekomsten af EPS 14,8 % for

aripiprazol-behandlede patienter og 15,1 % for olanzapin-behandlede patienter. Maniske

episoder ved bipolar lidelse type 1: I et 12-ugers, kontrolleret studie var forekomsten af

EPS 23,5 % for aripiprazol-behandlede patienter og 53,3 % for haloperidol-behandlede

patienter. I et andet 12-ugers studie var forekomsten af EPS 26,6 % for aripiprazol-

behandlede patienter og 17,6 % for lithium-behandlede patienter. I den længerevarende 26-

ugers vedligeholdelsesfase i et placebokontrolleret studie var forekomsten af EPS 18,2 %

for aripiprazol-behandlede patienter og 15,7 % for placebobehandlede patienter.

Akatisi

I placebokontrollerede studier var forekomsten af akatisi hos bipolare patienter 12,1 %

med aripiprazol og 3,2 % med placebo. Hos skizofrene patienter var forekomsten af akatisi

6,2 % med aripiprazol og 3,0 % med placebo.

Dystoni

Klasseeffekt: Der kan forekomme symptomer på dystoni, længerevarende anormale

sammentrækninger af muskelgrupper hos modtagelige individer i de første par dage af

behandlingen. Dystoniske symptomer kan være: spasmer i nakkemusklerne, der i nogle

tilfælde kan udvikle sig til en sammensnørende fornemmelse i halsen, synkebesvær,

vejrtrækningsbesvær, og/eller tungen stikker ud. Symptomerne kan forekomme selv ved

lave doser, men er imidlertid hyppigere og kraftigere med høj potens antipsykotiske

lægemidler og ved højere doser af første generations-antipsykotika. Der er observeret

forhøjet risiko for akut dystoni hos mænd og yngre aldersgrupper.

Prolaktin

I de kliniske undersøgelser for den godkendte indikation og efter markedsføring, er der

med aripiprazol iagttaget både stigning og fald i serumprolaktin i forhold til baseline (pkt.

5.1).

54308_spc.docx

Side 11 af 22

Laboratorieprøver

Sammenligning af aripiprazol og placebo hos den gruppe af patienter, der oplevede

potentielt klinisk signifikante ændringer i rutinemæssige laboratorie- og lipidprøver (se

pkt. 5.1) viste ingen medicinsk vigtige forskelle. Der sås forhøjelser i CPK

(kreatinfosfokinase), almindeligvis forbigående og asymptomatiske, hos 3,5 % af de

aripiprazol-behandlede patienter sammenlignet med 2,0 % af de placebo-behandlede.

Pædiatrisk population

Unge i alderen 15 år og ældre

I et korterevarende, placebokontrolleret klinisk studie, der involverede 302 unge (13-17 år)

med skizofreni, var bivirkningsfrekvensen og -typen lig den for voksne undtagen for

følgende bivirkninger, der blev rapporteret hyppigere hos unge, der fik aripiprazol end hos

voksne, der fik aripiprazol (og hyppigere end med placebo):

døsighed/sedation og ekstrapyramidale forstyrrelser blev meget almindeligt rapporteret (≥

1/10) og tør mund, øget appetit og ortostatisk hypotension blev almindeligt rapporteret (≥

1/100 til < 1/10).

Sikkerhedsprofilen i et 26-ugers åbent, forlænget studie var den samme som den, der blev

observeret i det korte, placebokontrollerede studie.

Sikkerhedsprofilen for et længerevarende, dobbelt-blindet placebo kontrolleret studie var

også sammenlignelig, bortset fra for de efterfølgende reaktioner, som blev rapporteret mere

hyppigt hos de pædiatriske patienter som modtog placebo: Vægttab, øgede mængder

insulin i blodet, arytmi og leukopeni blev rapporteret almindeligt (≥1/100, <1/10).

I den poolede population af unge med skizofreni (13-17 år) med en eksponering i op til 2

år var incidensen af lave serum-prolaktinniveauer for kvinder (< 3 ng/ml) og mænd (< 2

ng/ml) henholdsvis 29,5 % og 48,3 %.

Hos den unge population (13-17 år) med skizofreni, der blev eksponeret for 5 til 30 mg

aripiprazol i op til 72 måneder, var incidensen af lavt serumprolaktin hos pigerne (< 3

ng/ml) og drengene (< 2 ng/ml) henholdsvis 25,6 % og 45,0 %.

I to længerevarende studier med unge (13-17 år) skizofrene og bipolare patienter i

behandling med aripiprazol var tilfælde af lavt serum prolaktinniveau hos kvinder (<3

ng/ml) og mænd (<2 ng/ml) henholdsvis 37,0 % og 59,4 %.

Maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 hos unge i alderen 13 år og ældre

Hyppigheden og typen af bivirkninger hos unge med bipolar lidelse type 1 var de samme

som hos voksne med undtagelse af følgende bivirkninger: meget almindelig (≥ 1/10)

døsighed (23,0 %), ekstrapyramidale symptomer (18,4 %), akatisi (16,0 %) og træthed

(11,8 %); og almindelig (≥ 1/100 til < 1/10) øvre abdominalsmerter, øget hjertefrekvens,

vægtstigning, øget appetit, muskeltrækninger og dyskinesi.

Følgende bivirkninger har et muligt dosis-respons-forhold: ekstrapyramidale symptomer

(forekomsten var 10 mg: 9,1 %; 30 mg: 28,8 %; placebo: 1,7 %). Akatisi (forekomsten var

10 mg: 12,1 %; 30 mg: 20,3 %; placebo: 1,7 %).

Hos unge med bipolar lidelse type 1 var den gennemsnitlige ændring i kropsvægt ved uge

12 og 30 henholdsvis 2,4 kg og 5,8 kg med aripiprazol og 0,2 kg og 2,3 kg med placebo.

54308_spc.docx

Side 12 af 22

I den pædiatriske population blev der oftere observeret døsighed og træthed hos patienter

med bipolar lidelse sammenlignet med patienter med skizofreni.

I den pædiatriske population (10-17 år) med bipolar lidelse, som fik behandling i op til 30

uger, var forekomsten af lav serum-prolaktin hos piger (< 3 ng/ml) og drenge (< 2 ng/ml)

henholdsvis 28,0 % og 53,3 %.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Der er hos voksne patienter i kliniske studier og efter markedsføring konstateret utilsigtet

eller tilsigtet overdosering med aripiprazol alene i estimerede doser på op til 1.260 mg

uden dødsfald. De observerede, potentielt vigtige medicinske tegn og symptomer omfatter

lethargi, blodtryksstigning, døsighed, takykardi, kvalme, opkastninger og diarré.

Derudover er der rapporteret utilsigtet overdosering af aripiprazol alene (op til 195 mg) hos

børn uden dødelighed. De potentielt alvorlige medicinske symptomer rapporteret er

døsighed, forbigående bevidstløshed og ekstrapyramidale symptomer.

Behandling af overdosering

Håndtering af overdosering bør omfatte understøttende behandling, opretholdelse af frie

luftveje, ilt og ventilering samt behandling af symptomerne. Muligheden for, at flere

lægemidler kan være involveret, bør overvejes. Kardiovaskulær overvågning bør derfor

straks indledes og bør omfatte løbende elektrokardiografisk overvågning med henblik på

eventuelle arytmier. Nøje medicinsk supervision og overvågning skal fortsætte, indtil

patienten er i bedring efter bekræftet eller mistænkt overdosis med aripiprazol.

Medicinsk kul (50 g) administreret en time efter aripiprazol nedsatte aripiprazols C

omkring 41 % og AUC med omkring 51 %. Dette viser, at kul kan være effektivt i

behandlingen af overdosering.

Hæmodialyse

Selvom virkningen af hæmodialyse ved overdosering med aripiprazol ikke er undersøgt, er

det ikke sandsynligt, at hæmodialyse kan anvendes til behandling af overdosering, da

aripiprazol i udstrakt grad bindes til plasmaproteiner.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AX 12. Andre antipsykotika.

54308_spc.docx

Side 13 af 22

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Det er foreslået, at aripiprazols virkning på skizofreni og bipolar lidelse type 1 medieres

gennem en kombination af partiel agonisme på dopamin D2- og serotonin 5-HT1a-

receptorer samt antagonisme på serotonin 5-HT2a-receptorer. Aripiprazol viser

antagonistiske egenskaber i dyremodeller med dopaminerg hyperaktivitet og agonistiske

egenskaber i dyremodeller med dopaminerg hypoaktivitet. Aripiprazol har høj

bindingsaffinitet in vitro for dopamin D2- og D3-, serotonin 5-HT1a- og 5-HT2a-

receptorer og moderat affinitet for dopamin D4-, serotonin 5-HT2c- og 5-HT7-, alfa 1-

adrenerge og histamin H1-receptorer. Aripiprazol viser også moderat bindingsaffinitet for

serotonin-reuptake site og ingen væsentlig affinitet for muscarine receptorer. Interaktion

med andre receptorer end dopamin- og serotonin-subtyper kan forklare nogle af de andre

kliniske virkninger af aripiprazol.

Ved administration af aripiprazoldoser i intervallet 0,5-30 mg, en gang daglig til raske

personer i 2 uger, sås dosisafhængig reduktion i bindingen af

C-racloprid, en D2/D3-

receptorligand til caudatus og putamen påvist ved positronemissionstomografi.

Klinisk virkning og sikkerhed

Skizofreni

I tre korterevarende (4-6 uger), placebokontrollerede studier med 1.228 skizofrene, voksne

patienter med positive eller negative symptomer var aripiprazol forbundet med statistisk

signifikant, større forbedring i psykotiske symptomer sammenlignet med placebo.

Aripiprazol er effektivt til at opretholde klinisk forbedring under fortsættelsesbehandling

hos voksne patienter med respons på den indledende behandling. I et kontrolleret studie

med haloperidol var andelen af responderende patienter, der opretholdt respons på

lægemidlet efter 52 uger, den samme i begge grupper (aripiprazol 77 % og haloperidol 73

%). Andelen af patienter, der gennemførte studiet, var signifikant højere for patienter i

behandling med aripiprazol (43 %) end med halperidol (30 %). Faktiske scorer på

bedømmelsesskalaer anvendt som sekundære endepunkt, herunder PANSS og

Montgomery-Asberg Depression Rating Scale, viste en signifikant forbedring i forhold til

haloperidol.

I et 26-ugers, placebokontrolleret studie med voksne stabiliserede patienter med kronisk

skizofreni var aripiprazol forbundet med en signifikant større reduktion i tilbagefaldsraten;

34 % i aripiprazol-gruppen og 57 % i placebo.

Vægtøgning

Aripiprazol har i kliniske studier ikke vist at forårsage klinisk relevante vægtstigninger. I et

26-ugers, kontrolleret, dobbeltblindt, multinationalt studie med olanzapin til behandling af

skizofreni, som inkluderede 314 voksne patienter, og hvor det primære endepunkt var

vægtstigning, fandtes signifikant færre patienter at have 7 % eller yderligere vægtstigning i

forhold til baseline (dvs. en stigning på mindst 5,6 kg for en middel-baselinevægt på

80,5 kg) med aripiprazol (n = 18 eller 13 % af de evaluerbare patienter) sammenlignet

med olanzapin (n = 45 eller 33 % af de evaluerbare patienter).

Lipidparametre

54308_spc.docx

Side 14 af 22

I en samlet analyse af lipidparametre fra placebokontrollerede kliniske studie med voksne

har aripiprazol vist ikke at inducere klinisk relevante ændringer i totalkolesterol,

triglycerider, HDL og LDL.

Totalkolesterol: Incidens af ændring fra normalniveau (< 5,18 mmol/l) til højt niveau

(≥ 6,22 mmol/l) var 2,5 % for aripiprazol og 2,8 % for placebo, og den gennemsnitlige

ændring fra baseline var -0,15 mmol/l (95 % CI: -0,182, -0,115) for aripiprazol og

-0,11 mmol/l (95 % CI: -0,148, -0,066) for placebo.

Fastende triglycerider: Incidens af ændring fra normalniveau (< 1,69 mmol/l) til højt

niveau (≥ 2,26 mmol/l) var 7,4 % for aripiprazol og 7,0 % for placebo, og den

gennemsnitlige ændring fra baseline var -0,11 mmol/l (95 % CI: -0,182, -0,046) for

aripiprazol og -0,07 mmol/l (95 % CI: -0,148, 0,007) for placebo.

HDL: Incidens af ændring fra normalniveau (≥ 1,04 mmol/l) til lavt niveau (< 1,04

mmol/l) var 11,4 % for aripiprazol og 12,5 % for placebo, og den gennemsnitlige

ændring fra baseline var -0,03 mmol/l (95 % CI: -0,046, -0,017) for aripiprazol og

-0,04 mmol/l (95 % CI: -0,056, -0,022) for placebo.

Fastende LDL: Incidens af ændring fra normalniveau (< 2,59 mmol/l) til højt niveau (≥

4,14 mmol/l) var 0,6 % for aripiprazol og 0,7 % for placebo, og den gennemsnitlige

ændring fra baseline var -0,09 mmol/l (95 % CI: -0,139, -0,047) for aripiprazol og

-0,06 mmol/l (95 % CI: -0,116, -0,012) for placebo.

Prolaktin

Prolaktin-niveauerne blev vurderet i alle studier og ved alle doser af aripiprazol (n =

28.242). Forekomsten af hyperprolaktinæmi eller forhøjet serumprolaktin i aripiprazol-

gruppen (0,3 %) svarede til forekomsten i placebo-gruppen (0,2 %). Hos de patienter, der

fik aripiprazol, var mediantiden til debut 42 dage og medianvarigheden 34 dage.

Forekomsten af hypoprolaktinæmi eller nedsat serumprolaktin i aripiprazol-gruppen var

0,4 %, mens den var 0,02 % i placebo-gruppen. Hos de patienter, der fik aripiprazol, var

mediantiden til debut 30 dage og medianvarigheden 194 dage.

Maniske episoder ved bipolar lidelse type 1

I to 3-ugers, placebokontrollerede monoterapi-studier med fleksible doser med patienter

med manisk eller blandet episode af bipolar lidelse type 1 viste aripiprazol bedre effekt end

placebo til reduktion af de maniske symptomer over 3 uger. Disse studier inkluderede

patienter med eller uden psykotiske træk og med eller uden et hurtigt skiftende forløb

(rapid cycling course).

I et 3-ugers, placebokontrolleret monoterapi-studie med fast dosis med patienter med

manisk eller blandet episode med bipolar lidelse type 1 havde aripiprazol ikke bedre effekt

end placebo.

I to 12-ugers, placebo- og aktivt kontrollerede monoterapi-studier med patienter med en

manisk eller blandet episode af bipolar lidelse type 1, med eller uden psykotiske træk,

havde aripiprazol bedre effekt end placebo ved uge 3 og en opretholdelse af effekt

sammenlignelig med lithium eller haloperidol ved uge 12. Andelen af patienter i

symptomatisk bedring fra mani var også sammenlignelig mellem aripiprazol og lithium

eller haloperidol ved uge 12.

I et 6-ugers, placebokontrolleret studie med patienter med manisk eller blandet episode af

bipolar lidelse type 1, med eller uden psykotiske træk, som havde delvist manglende

respons på monoterapi med lithium eller valproat efter 2 uger med terapeutiske

serumniveauer, medførte tillæg af aripiprazol en forbedring af reduktionen af de maniske

symptomer i forhold til monoterapi med lithium eller valproat.

I et 26-ugers, placebokontrolleret studie, efterfulgt af en 74-ugers forlængelse, med

maniske patienter, som oplevede bedring med aripiprazol under en stabiliseringsfase inden

54308_spc.docx

Side 15 af 22

randomisering, havde aripiprazol bedre effekt end placebo ved forebyggelse af bipolar

tilbagefald, primært ved at forebygge tilbagefald af mani, men havde ikke bedre effekt end

placebo ved forebyggelse af tilbagefald af depression.

I et 52-ugers, placebokontrolleret studie med patienter med en aktuel manisk eller blandet

episode af bipolar lidelse type 1, som opnåede vedvarende bedring (Y-MRS- og MADRS-

totalscore ≤ 12) med aripiprazol (10-30 mg/dag) som tillægsbehandling til lithium eller

valproat i 12 sammenhængende uger, havde tillægsbehandling med aripiprazol

overlegenhed i forhold til placebo som tillægsbehandling med en 46 % reduceret risiko

(hazard ratio på 0,54) for tilbagefald af bipolar lidelse og en 65 % reduceret risiko (hazard

risiko på 0,35) for tilbagefald af mani, mens der ikke kunne påvises overlegenhed i forhold

til placebo til forebyggelse af tilbagefald af depression. Aripiprazol som tillægsbehandling

viste sig overlegen i forhold til placebo for det sekundære endepunkt CGI-BP Severity of

Illness score (mani).

I dette studie blev patienterne af investigatorerne tildelt enten ikke-blindet lithium eller

valproat monoterapi for at undersøge delvist manglende respons. Patienterne blev

stabiliseret i mindst 12 sammenhængende uger med kombinationsbehandling med

aripiprazol og den samme stemningsstabilisator.

Stabiliserede patienter blev herefter randomiseret til at fortsætte med at tage den samme

stemningsstabilisator med dobbeltblind aripiprazol eller placebo. I den randomiserede fase

blev fire stemningsstabilisator-subgrupper undersøgt: aripiprazol + lithium, aripiprazol +

valproat; placebo + lithium; placebo + valproat.

Kaplan-Meier hyppigheden for tilbagefald for alle stemningsepisoder i armen med

tillægsbehandling var 16 % for aripiprazol + lithium og 18 % for aripiprazol + valproat

sammenlignet med 45 % for placebo + lithium og 19 % for placebo + valproat.

Pædiatrisk population

Skizofreni hos unge

I et 6-ugers placebokontrolleret studie, der involverede 302 skizofrene, unge patienter (13-

17 år) med positive eller negative symptomer, var aripiprazol forbundet med statistisk

signifikant større forbedring i psykotiske symptomer sammenlignet med placebo.

I en delanalyse af de unge patienter mellem 15 og 17 år, som repræsenterede 74 % af den

totale inkluderede population, blev effekten bibeholdt i det 26-uger åbne,

forlængelsesstudier.

I et 60 til 89 uger langt, randomiseret, dobbelt-blindet, placebo kontrolleret studie med

unge (n=146; alder 13-17 år) med skizofreni, blev der påvist en statistisk signifikant

forskel i mængden af tilbagefald af psykotiske symptomer mellem gruppen behandlet med

aripiprazol (19,39 %) og placebogruppen (37,50 %). Punktestimatet af hazard ratioen (HR)

var 0,461 (95 % konfidensinterval, 0,242-0,879) i den fulde population. I sub-gruppe-

analyser var punktestimatet for HR 0,495 for individer i alderen 13 til 14 år sammenlignet

med 0,454 for individer i alderen 15 til 17 år. Dog var estimatet af HR for den yngre

gruppe (13-14 år) ikke præcis, taget det lave antal individer i gruppen i betragtning

(aripiprazol, n=29; placebo, n=12), og konfidensintervallet for estimeringen (interval fra

0,151 til 1,628) tillod ikke, at der blev foretaget nogen konklusioner med hensyn til

behandlingseffekt. Derimod var 95 % konfidensinterval for HR i den ældre sub-gruppe

(aripiprazol, n=69; placebo, n=36) 0,242 til 0,879, således at en behandlingseffekt kunne

konkluderes for den ældre patientgruppe.

Maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 hos børn og unge

54308_spc.docx

Side 16 af 22

Aripiprazol blev undersøgt i et 30-ugers placebokontrolleret studie med 296 børn og unge

(10-17 år), som opfyldte DSM-IV-kriterierne for maniske eller blandede episoder af

bipolar lidelse type 1 med eller uden psykotiske træk, og som havde Y-MRS-score på ≥20

ved baseline. Blandt patienterne, inkluderet i den primære effektanalyse, var 139 patienter

diagnosticeret med ADHD som co-morbiditet.

Aripiprazol havde bedre effekt end placebo ved ændring fra baseline ved uge 4 og ved uge

12 målt på total Y-MRS-score. I en post hoc-analyse var forbedringen sammenlignet med

placebo mere udtalt hos patienter med associeret ADHD som co-morbiditet sammenlignet

med gruppen uden ADHD, hvor der ikke var nogen forskel sammenlignet med placebo.

Forebyggelse af tilbagefald blev ikke påvist.

Tabel 1: Gennemsnitlig forbedring fra baseline-Y-MRS ved psykiatriske co-morbiditeter

Psykiatriske co-

morbiditeter

Uge 4

Uge 12

ADHD

Uge 4

Uge 12

Aripiprazol 10 mg

(n=48)

14,9

15,1

Aripiprazol 10

mg (n=44)

15,2

15,6

Aripiprazol 30 mg

(n=51)

16,7

16,9

Aripiprazol 30

mg (n=48)

15,9

16,7

Placebo (n=52)

Placebo (n=47)

Ingen psykiatriske

co-morbiditeter

Uge 4

Uge 12

Ingen ADHD

Uge 4

Uge 12

Aripiprazol 10 mg

(n=27)

12,8

15,9

Aripiprazol 10

mg (n=37)

12,7

15,7

Aripiprazol 30 mg

(n=25)

15,3

14,7

Aripiprazol 30

mg (n=30)

14,6

13,4

Placebo (n=18)

Placebo (n=25)

10,0

n=51 ved uge 4

n=46 ved uge 4

De hyppigst forekommende behandlingskrævende bivirkninger hos patienter behandlet

med 30 mg var ekstrapyramidale symptomer (28,3 %), døsighed (27,3 %), hovedpine (23,2

%) og kvalme (14,1 %). Den gennemsnitlige vægtstigning i det 30-ugers behandlingsforløb

var 2,9 kg sammenlignet med 0,98 kg for patienter behandlet med placebo.

Irritabilitet forbundet med autisme hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2)

Aripiprazol blev undersøgt hos patienter i aldersgruppen 6 til 17 år i to 8-ugers,

placebokontrollerede studie [en fleksibel dosis (2-15 mg/dag) og en fast dosis (5, 10 eller

15 mg/dag)] og i et 52-ugers åbent studie. Dosis i disse studier var initialt 2 mg/dag,

forhøjet til 5 mg/dag efter en uge og øget ugentligt med 5 mg/dag, indtil måldosis var nået.

Mere end 75 % af patienterne var yngre end 13 år. Aripiprazol udviste statistisk overlegen

virkning sammenlignet med placebo på Aberrant Behaviour Checklist Irritability-

underskalaen. Den kliniske relevans af disse fund er dog ikke blevet etableret.

Sikkerhedsprofilen omfattede vægtøgning og ændring i prolaktinniveauet. Varigheden af

langtidssikkerhedsstudiet var begrænset til 52 uger. I de samlede studier var incidensen af

lav serum-prolaktin hos piger (< 3 ng/ml) og drenge (< 2 ng/ml) hos aripiprazol-

behandlede patienter henholdsvis 27/46 (58,7 %) og 258/298 (86,6 %). I de

placebokontrollerede studier var den gennemsnitlige vægtstigning 0,4 kg for placebo og

1,6 kg for aripiprazol.

54308_spc.docx

Side 17 af 22

Aripiprazol blev også undersøgt i et placebokontrolleret, langvarigt vedligeholdelsesstudie.

Efter 13-26 ugers stabilisering med aripiprazol (2-15 mg/dag) fik patienter med stabil

respons enten vedligeholdelse med aripiprazol eller blev skiftet over til placebo i yderligere

16 uger. Kaplan-Meier recidivraten ved uge 16 var 35 % for aripiprazol og 52 % for

placebo; hazard ratio for recidiv inden for 16 uger (aripiprazol/placebo) var 0,57 (ikke

statistisk signifikant forskel). Den gennemsnitlige vægtstigning i stabiliseringsfasen (op til

26 uger) med aripiprazol var 3,2 kg, og en yderligere gennemsnitlig vægtstigning på 2,2 kg

for aripiprazol, sammenlignet med 0,6 kg for placebo, blev observeret i den anden fase (16

uger) af studiet. Ekstrapyramidale symptomer blev rapporteret hos 17 % af patienterne,

hovedsageligt i stabiliseringsfasen; heraf udgjorde tremor 6,5 %.

Tics associeret med Tourettes syndrom hos pædiatriske patienter (se pkt. 4.2)

Aripiprazols virkning blev undersøgt hos pædiatriske patienter med Tourettes syndrom

(aripiprazol: n = 99, placebo: n = 44) i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret

8-ugers studie med et vægtbaseret fastdosisdesign inden for et dosisområde på 5-20

mg/dag med en startdosis på 2 mg. Patienterne var 7-17 år og havde en gennemsnitlig

baseline-score for samlede tics (Total Tic Score) på 30 på Yale Global Tic Severity-skalaen

(TTS-YGTSS). Aripiprazol gav en TTS-YGTSS-forbedring fra baseline til uge 8 på 13,35

i lavdosisgruppen (5 mg eller 10 mg) og på 16,94 i højdosisgruppen (10 mg eller 20 mg);

til sammenligning var forbedringen i placebogruppen på 7,09.

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret 10-ugers studie gennemført i

Sydkorea blev aripiprazols virkning hos pædiatriske patienter med Tourettes syndrom

(aripiprazol: n = 32, placebo: n = 29) undersøgt inden for et fleksibelt dosisområde på 2-20

mg/dag med en startdosis på 2 mg. Patienterne var 6-18 år og havde en gennemsnitlig

baseline-score på 29 på TTS-YGTSS-skalaen. Aripiprazol-gruppen havde en forbedring på

14,97 på TTS-YGTSS-skalaen fra baseline til uge 10; til sammenligning var forbedringen i

placebogruppen på 9,62.

I betragtning af behandlingseffektens størrelsesorden sammenlignet med den store

placeboeffekt og de uklare virkninger med hensyn til psykosociale funktioner er den

kliniske relevans af virkningsresultaterne i disse to kortvarige studier ikke klarlagt. Der

mangler langtidsdata, hvad angår aripiprazols virkning og sikkerhed til behandling af

denne udsvingsprægede lidelse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af

studier med aripiprazol i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved

behandling af skizofreni og bipolar lidelse (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Aripiprazol absorberes godt med maksimal plasmakoncentration inden for 3-5 timer efter

administration. Aripiprazol gennemgår minimal præ-systemisk metabolisme. Den absolutte

orale biotilgængelighed af tabletformuleringen er 87 %. Måltid med højt fedtindhold

påvirker ikke farmakokinetik for aripiprazol.

Fordeling

54308_spc.docx

Side 18 af 22

Aripiprazol fordeles i stor udstrækning, med et faktisk fordelingsvolumen på 4,9 l/kg,

indikerende omfattende ekstravaskulær fordeling. Ved terapeutiske koncentrationer bindes

aripiprazol og dehydro-aripiprazol mere end 99 % til serumproteiner, primært til albumin.

Biotransformation

Aripiprazol metaboliseres hovedsageligt i leveren via tre biotransformationsveje:

dehydrogenering, hydroxylering og N-dealkylering. Baseret på in vitro-studier er CYP3A4

og CYP2D6 ansvarlige for dehydrogenering og hydroxylering af aripiprazol, og N-

dealkylering katalyseres ved CYP3A4. Aripiprazol er den dominerende lægemiddelhalvdel

ved systemisk cirkulation. Ved steady-state repræsenterer dehydro-aripiprazol, den aktive

metabolit, omkring 40 % af aripiprazol AUC i plasma.

Elimination

Middel-eliminationshalveringstiden for aripiprazol er cirka 75 timer hos ekstensive

omdannere via CYP2D6 og cirka 146 timer hos dårlige omdannere.

Total-clearance af aripiprazol er 0,7 ml/min/kg, primært hepatisk.

Efter enkelt oral dosis af 14C-mærket aripiprazol, blev ca. 27 % af den administrerede

radioaktivitet genfundet i urinen og cirka 60 % i fæces. Mindre end 1 % uomdannet

aripiprazol blev udskilt i urinen, og ca. 18 % blev genfundet uomdannet i fæces.

Farmakokinetik i særlige patientgrupper

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken af aripiprazol og dehydro-aripiprazol hos pædiatriske patienter i

alderen 10-17 år svarede til den hos voksne, efter der er taget højde for forskellen i

kropsvægt.

Ældre

Der er ingen forskel på farmakokinetik for aripiprazol hos raske, ældre og yngre voksne

forsøgspersoner, ligesom der i en befolkningsfarmakokinetisk analyse af skizofrene

patienter ikke er set påviselig effekt af alder.

Køn

Der er ingen forskel på farmakokinetik for aripiprazol hos raske mandlige og kvindelige

forsøgspersoner, ligesom der i en befolkningsfarmakokinetisk analyse af skizofrene

patienter ikke er set påviselig effekt af køn.

Rygning

Befolkningsfarmakokinetisk evaluering har ikke vist tegn på klinisk signifikante

racerelaterede forskelle, eller at rygning skulle påvirke farmakokinetik for aripiprazol.

Race

I en farmakokinetisk populationsanalyse fandt man ingen tegn på racerelaterede forskelle,

hvad angår aripiprazols farmakokinetik.

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetiske karakteristika ved aripiprazol og dehydro-aripiprazol er fundet at være

ens hos patienter med svær nyrelidelse og unge, raske forsøgspersoner.

Nedsat leverfunktion

54308_spc.docx

Side 19 af 22

Et enkeltdosis-studie med patienter med varierende grad af levercirrhose (Child-Pugh-

klasse A, B og C) har ikke vist, at hepatisk svækkelse skulle have signifikant betydning for

farmakokinetik for aripiprazol og dehydro-aripiprazol, men undersøgelsen omfattede kun 3

patienter med klasse C levercirrhose, hvilket er utilstrækkelig basis for en konklusion

vedrørende metabolisk kapacitet.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Der er kun observeret signifikante toksikologiske virkninger ved doser eller optagelse, der

i væsentlig grad overstiger den maksimale humane eksponering eller optagelse. Disse

virkninger vurderes derfor til at være af ringe relevans ved klinisk brug. Dette indbefattede:

dosisafhængig binyretoksicitet (lipofuscin pigmentakkumulering og/eller parenkymalt

celletab) hos rotter efter 104 uger med 20-60 mg/kg/dag (3-10 gange middel-steady-state

AUC ved den maksimale, anbefalede humane dosis) samt øget forekomst af

binyrekarcinomer og kombinerede binyreadenomer/karcinomer hos hunrotter ved 60

mg/kg/dag (10 gange middel-steady-state AUC ved den maksimale, anbefalede humane

dosis). Den højeste ikke-tumorfremkaldende eksponering hos hunrotter var 7 gange den

anbefalede humane dosis.

Derudover sås cholelithiasis som følge af udfældning af sulfatkonjugater af

hydroxymetabolitter af aripiprazol i galden hos aber efter gentagne orale doser på 25-125

mg/kg/dag (1-3 gange middel-steady-state AUC ved den maksimale, anbefalede kliniske

dosis eller 16-81 gange den anbefalede, humane dosis baseret på mg/m

Koncentrationerne af sulfatkonjugat af hydroxyaripiprazol i den humane galdeblære ved

den højeste foreslåede dosis (30 mg/dag) var dog ikke mere end 6 % af de

galdekoncentrationer, der sås hos aber i 39-ugers studiet og lå godt under (6 %) grænserne

for in vitro opløselighed.

I studier med gentagne doser hos juvenile rotter og hunde var toksicitetsprofilen af

aripiprazol sammenlignelig med den, der blev observeret hos voksne dyr, og der var intet,

der tydede på neurotoksicitet eller bivirkninger på udviklingen.

Aripiprazol er, baseret på resultater fra en fuld skala af standard-genotoksicitetstest, ikke

fundet at være genotoksisk. Aripiprazol har i reproduktionstoksicitetsstudier ikke påvirket

fertiliteten. Der er hos rotter observeret udviklingsmæssig toksicitet, herunder

dosisafhængig, forsinket føtal ossifikation og mulig teratogen effekt ved doser som

resulterede i sub-terapeutisk optagelse (baseret på AUC), og i kaniner ved doser, der

resulterede i optagelser henholdsvis 3 og 11 gange middel-steady-state AUC ved

maksimal, anbefalet klinisk dosis. Der sås maternal toksicitet ved doser svarende til de, der

medfører udviklingsmæssig toksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Majsstivelse

54308_spc.docx

Side 20 af 22

Hydroxypropylcellulose

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Gul jernoxid (E172) (kun 5 mg og 15 mg)

Rød jernoxid (kun 10 mg og 30 mg)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

HDPE-beholder:

Holdbarhed efter første åbning: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

OPA/Al/PVC/Al blisterkort.

OPA/Al/PVC/Al enkeltdosisblisterkort.

Pakningsstørrelser

5 mg: 7, 7×1, 14, 14×1, 15, 28, 28×1, 30, 49, 56, 56×1, 60, 98, 98×1 og 100 stk.

10 mg: 7, 7×1, 14, 14×1, 28, 28×1, 30, 49, 56, 56×1, 60, 98, 98×1 og 100 stk.

15 mg: 7, 7×1, 14, 14×1, 28, 28×1, 30, 49, 56, 56×1, 60, 98, 98×1 og 100 stk.

30 mg: 7, 7×1, 14, 14×1, 28, 28×1, 30, 49, 56, 56×1, 60, 98, 98×1 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

HDPE-beholder med forseglet skruelåg med integreret tørremiddel. Beholderen indeholder

100 tabletter.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

54307

10 mg: 54308

15 mg: 54309

54308_spc.docx

Side 21 af 22

30 mg: 54311

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. april 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

24. november 2017

54308_spc.docx

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information