Ancozan Comp 100+12,5 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALIUM
Tilgængelig fra:
Sandoz A/S
ATC-kode:
C09DA01
INN (International Name):
HYDROCHLORTHIAZID, LOSARTANKALUM
Dosering:
100+12,5 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
46114
Autorisation dato:
2011-09-21

Indlægsseddel: Information til brugeren

Ancozan Comp 100 mg/12,5 mg

filmovertrukne tabletter

losartankalium/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt

her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan Comp

Sådan skal du tage Ancozan Comp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Losartan

kalium tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. Disse lægemidler

får blodkarrene til at slappe af, så blodtrykket falder.

Hydrochlorthiazid

tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes diuretika (vanddrivende lægemidler).

Hydrochlorthiazid virker ved at få nyrerne til at udskille mere vand og salt. Dette hjælper også til at sænke

blodtrykket.

Disse tabletter anvendes imod forhøjet blodtryk. Kombinationen af losartan og hydrochlorthiazid er et velegnet

alternativ til personer, der ellers skulle have haft losartankalium og hydrochlorthiazid i form af separate tabletter

med hvert indholdsstof. Ancozan Comp 100 mg/12,5 mg anvendes til personer, som har behov for ekstra

blodtryksregulering og allerede tager enten 100 mg losartan eller hydrochlorthiazid alene.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens

anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Ancozan Comp

Tag ikke Ancozan Comp hvis du:

allergisk

over for

losartan, hydrochlorthiazid

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ancozan Comp

(angivet i afsnit 6)

allergisk

over for

sulfonamidderivater

(såsom andre thiazider, visse antibakterielle lægemidler, såsom

co-trimoxazol. Spørg lægen, hvis du er i tvivl)

er gravid og mere end 3 måneder henne i din graviditet

. (Det er også bedst at undgå Ancozan Comp

tidligt i graviditeten - se afsnittet “Graviditet og amning”)

har alvorligt

nedsat leverfunktion

har alvorligt

nedsat nyrefunktion

, eller hvis dine nyrer ikke danner urin

har lavt indhold af kalium, natrium eller calcium i blodet, der ikke kan korrigeres med behandling

har urinsyregigt

har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel, der

indeholder aliskiren.

Kontakt lægen eller apoteket, hvis du mener, at en eller flere af ovennævnte tilstande gør sig gældende for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Ancozan Comp.

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør ikke tage Ancozan

Comp tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det

kan give dit barn alvorlige skader (se afsnittet “Graviditet og amning”).

Tal med lægen, inden du tager Ancozan Comp, hvis du:

tidligere

har haft

hævelser af ansigtet, læberne, svælget eller tungen

tager

diuretika

(vanddrivende lægemidler)

er på

saltfattig diæt

har eller har haft

alvorlig opkastning

og/eller

diarré

hjertesvigt

har nedsat leverfunktion (se pkt. 2 “Tag ikke Ancozan Comp, hvis du”).

forsnævret nyrepulsåre

(nyrearteriestenose) eller kun har

én fungerende nyre

, eller hvis du for nylig

har fået en

nyretransplantation

er i behandling med hæmodialyse

åreforsnævring

(arteriosklerose),

angina pectoris

(brystsmerter på grund af dårlig hjertefunktion)

hjerteklapforsnævring

(“aorta- eller mitralstenose”) eller

en sygdom, der medfører forstørret

hjertemuskel

(’hypertrofisk kardiomyopati’)

diabetes

har haft

urinsyregigt

har eller har haft en

allergisk tilstand, astma

eller en sygdom med ledsmerter, hududslæt og feber

(systemisk

lupus erythematosus

har et

højt indhold af calcium

eller et

lavt indhold af kalium

i blodet, eller hvis du er på

kaliumfattig diæt

skal have

bedøvelse

(selv i forbindelse med tandlægebesøg) eller opereres, eller hvis du skal have foretaget

prøver af parathyroideafunktionen. Fortæl lægen eller sundhedspersonalet, at du tager tabletter med

losartankalium og hydrochlorthiazid

lider af

primær hyperaldosteronisme

(et syndrom, der er forbundet med øget udskillelse af hormonet

aldosteron på grund af en unormalitet i binyren)

har haft

hudkræft

, eller hvis du udvikler en uventet

hudlæsion

under behandlingen. Behandling med

hydrochlorthiazid, navnlig ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for visse typer hud- og læbekræft

(non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UVstråler, mens du tager Ancozan Comp

samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

ACE-hæmmer

(f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse

med sukkersyge

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne

mellemrum.

Se også information under overskriften “Tag ikke Ancozan Comp, hvis du”.

Børn og unge

Sikkerheden og effekten hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået. Ancozan Comp bør ikke gives til børn

og unge.

Hvis du skal have foretaget en

dopingtest

, skal du forinden fortælle, at du tager Ancozan Comp, da tabletterne

indeholder et aktivt stof, der kan medføre et positivt dopingresultat.

Brug af anden medicin sammen med Ancozan Comp

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler, hvis du tager:

lithium (lægemiddel til

behandling af mani

eller

depression

kaliumtilskud

kaliumholdige salterstatninger

kaliumbesparende lægemidler

andre diuretika (

vanddrivende lægemidler

visse

afføringsmidler

lægemidler til

behandling af urinsyregigt

lægemidler mod

hjerterytmeforstyrrelser

diabetesmedicin

(til indtagelse gennem munden eller insulin)

blodtrykssænkende

medicin

steroider

kræftmedicin

smertestillende midler

lægemidler mod ledsmerter

svampemidler

visse lægemidler mod

forhøjet kolesterolniveau

(såsom colestyramin)

muskelafslappende

midler

sovemedicin

opioider

(såsom morfin)

såkaldte

pressoraminer

(såsom

adrenalin

glycyrrhizin

(findes i lakrids)

ACE-hæmmer

eller

aliskiren

(se også information under overskrifterne “Tag ikke Ancozan Comp, hvis

du” og “Advarsler og forsigtighedsregler”)

Fortæl også lægen, at du tager Ancozan Comp, hvis du skal have foretaget en radiografisk undersøgelse og skal

have et kontraststof, der indeholder jod.

Brug af Ancozan Comp sammen med mad og drikke

Du rådes til ikke at drikke alkohol, mens du er i behandling med Ancozan Comp. Virkningen af både alkohol og

Ancozan Comp kan forstærkes ved samtidig brug.

Hvis din kost indeholder for meget salt, kan det modvirke Ancozan Comps virkning.

Du kan tage Ancozan Comp i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge vil normalt råde dig

til at stoppe med at tage Ancozan Comp og tage en anden medicin i stedet for, før du bliver gravid, eller så snart

du finder ud af, at du er gravid. Du bør ikke tage Ancozan Comp tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det,

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader.

Amning

Du skal fortælle din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Du bør ikke tage Ancozan Comp, hvis du

ammer, og din læge vil muligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Når du starter behandling med denne medicin, bør du ikke udføre opgaver, som kræver særlig opmærksomhed

(f.eks. køre bil eller betjene farlige maskiner), før du ved, hvordan medicinen påvirker dig.

Ancozan Comp indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natrium-

frit.

3.

Sådan skal du tage Ancozan Comp

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Lægen bestemmer, hvilken dosis af Ancozan Comp, der er hensigtsmæssig for dig, afhængigt

af din tilstand, og om du tager anden medicin. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Ancozan Comp i hele den

periode, som lægen har foreskrevet, for at opretholde en god regulering af dit blodtryk.

Tag tabletterne med et glas vand. Du kan tage Ancozan Comp i forbindelse med et måltid, men det er ikke

nødvendigt.

Anvendelse til voksne

Den sædvanlige dosis er en tablet en gang dagligt.

Anvendelse til ældre

Det er som regel ikke nødvendigt at tilpasse dosis til ældre.

Anvendelse til personer med nedsat nyrefunktion og i hæmodialyse

Dosisjustering er normalt ikke nødvendig i tilfælde af moderate nyreproblemer. Du må dog ikke tage Ancozan

Comp, hvis din nyrefunktion er alvorligt nedsat.

Ancozan Comp anbefales ikke til patienter i hæmodialyse.

Anvendelse til personer med nedsat leverfunktion

Ancozan Comp skal anvendes med forsigtighed hos personer, som har eller har haft let til moderat nedsat

leverfunktion. Du må ikke tage Ancozan Comp, hvis din leverfunktion er alvorligt nedsat (se pkt. 2 “Tag ikke

Ancozan Comp, hvis du”).

Anvendelse til børn og unge

Børn og unge under 18 år må ikke få Ancozan Comp.

Anvendelse til personer af negroid afstamning

Dosisjustering kan være nødvendig, da Ancozan Comp kan have

mindre effekt hos personer af negroid

afstamning end hos andre personer

Hvis du har taget for meget Ancozan Comp

I tilfælde af en overdosis skal du kontakte lægen omgående, så du kan få hurtig lægehjælp. Overdosering kan

medføre fald i blodtrykket, hjertebanken, langsom puls, ændringer i blodets sammensætning og væskemangel.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Ancozan Comp, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Ancozan Comp

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Ancozan Comp

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Ancozan Comp. Det kan være

nødvendigt at fortsætte behandlingen med Ancozan Comp, selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får en af følgende bivirkninger, skal du holde op med at tage Ancozan Comp og straks kontakte

lægen eller skadestuen:

alvorlig overfølsomhedsreaktion

(hududslæt, kløe, hævelse af ansigtet, læberne, munden eller svælget, der

kan give synke- eller vejrtrækningsbesvær).

Dette er en alvorlig, men sjælden bivirkning, der forekommer hos flere end 1 ud af 10.000 behandlede, men hos

færre end 1 ud af 1.000 behandlede. Du kan have brug for øjeblikkelig lægebehandling eller

hospitalsindlæggelse.

Der er rapporteret om følgende bivirkninger:

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

hoste, infektioner i de øvre luftveje, tilstoppet næse, bihulebetændelse, bihulegener

diarré, mavesmerter, kvalme, fordøjelsesbesvær

muskelsmerter eller -kramper, smerter i benene, rygsmerter

søvnløshed, hovedpine, svimmelhed

svaghed, træthed, smerter i brystkassen

øget indhold af kalium i kroppen (kan medføre ændret hjerterytme), nedsat hæmoglobinniveau

ændringer i nyrefunktionen herunder nyresvigt

for lavt indhold af sukker i blodet (hypoglykæmi).

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

blodmangel, røde eller brunlige pletter på huden (undertiden særligt på fødder, ben, arme og balder ledsaget

af ledsmerter, hævede hænder og fødder og mavesmerter), øget tendens til blå mærker, nedsat antal hvide

blodlegemer, blodstørkningsforstyrrelser, nedsat antal blodplader

manglende appetit, højt niveau af urinsyre i blodet eller regulær urinsyregigt, højt blodsukkerniveau,

afvigende elektrolytniveauer i blodet

angst, nervøsitet, panikangst (tilbagevendende panikanfald), forvirring, depression, ændrede drømme,

søvnforstyrrelser, søvnighed, nedsat hukommelse

sovende/prikkende fornemmelse i huden, smerter i hænder og fødder, rysten, migræne, besvimelse

sløret syn, svien eller stikken i øjnene, øjenbetændelse, nedsat synsevne, gulfarvet syn

ringen for ørerne eller summen, brusen eller klikken i ørerne, svimmelhed

lavt blodtryk, der kan være forbundet med kropsstillingen (fornemmelse af svimmelhed eller svaghed, når du

rejser dig op), angina pectoris (smerter i brystkassen), afvigende hjerteslag, slagtilfælde (forbigående

iskæmisk hændelse i hjernen), hjerteanfald, hjertebanken

betændelse i blodkarrene, ofte ledsaget af hududslæt eller blå mærker

øm hals, åndenød, bronkitis, lungebetændelse, vand i lungerne (hvilket medfører vejrtrækningsproblemer),

næseblod, løbende næse, tilstoppet næse

forstoppelse, alvorlig forstoppelse, luft i tarmene, mavegener, mavekramper, opkastning, mundtørhed,

betændte spytkirtler, tandpine

gulsot (gulfarvning af det hvide i øjnene og huden), betændelse i bugspytkirtlen

nældefeber, kløe, betændelse i huden, hududslæt, rødfarvet hud, lysoverfølsomhed, Lyells syndrom (huden

ser forbrændt ud og skaller af), tør hud, rødmen, øget svedtendens, hårtab

smerter i armene, skuldrene, hofterne, knæene eller andre led, hævede led, stivhed, muskelsmerter, -

svækkelse eller -kramper

hyppig vandladning, også om natten, afvigelser i nyrefunktionen, herunder nyrebetændelse,

urinvejsinfektioner, sukker i urinen

nedsat sexlyst, impotens

hævet ansigt, lokal hævelse (ødemer), feber

Sjældne

bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

hepatitis (leverbetændelse), unormale leverfunktionsprøver

Ikke kendt

(frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

influenzalignende symptomer

uforklarlige muskelsmerter med mørk (tefarvet) urin (rhabdomyolyse)

lavt indhold af natrium i blodet (hyponatriæmi)

generel utilpashed (malaise)

ændret smag (dysgeusi)

hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale emballage.

HDPE-beholder: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale emballage. Hold

beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

Holdbarhed efter første åbning:

Beholder: 6 måneder

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ancozan Comp indeholder:

Aktive stoffer

: losartankalium og hydrochlorthiazid.

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg losartankalium og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer

Tabletkerne: silicificeret mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, silica, kolloid vandfri silica,

magnesiumstearat.

Tabletovertræk: hypromellose, hydroxypropylcellulose, titandioxid (E 171).

Udseende og pakningsstørrelser

Ancozan Comp 100 mg/12,5 mg er hvide, runde og hvælvede filmovertrukne tabletter mærket med 100 og 12,5

på én side.

De filmovertrukne tabletter er pakket i blisterpakninger af OPA/ALU/PVC/ALU eller ACLAR/PVC/ALU, der

ligger i en æske, eller i beholdere af HDPE med skruelåg af PP. HDPE-beholderen indeholder tørremidlet

silicagel (der opsuger fugt), enten i plastskruelåget eller i en kapsel/et brev. Kapslen/brevet med silicagel må

ikke indtages.

Blisterpakninger: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 filmovertrukne tabletter.

Beholdere: 100 og 250 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller:

Lek Pharmaceuticals d.d., Verovskova 57, SI- 1526 Ljubljana, Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 26. april 2019

26. april 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Ancozan Comp, filmovertrukne tabletter 100/12,5 mg

0.

D.SP.NR.

25288

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ancozan Comp

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg losartankalium og 12,5 mg

hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver filmovertrukken tablet indeholder 0,0005 mmol (0,011 mg) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter mærket med 100 og 12,5 på én side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ancozan Comp er indiceret til behandling af essentiel hypertension hos patienter, hvis

blodtryk ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med hydrochlorthiazid eller losartan alene.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Hypertension

Losartan og hydrochlorthiazid er ikke indiceret til initial behandling, men til behandling af

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med hydrochlorthiazid eller

losartan alene.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 1 af 20

Det anbefales at dosistitrere de enkelte komponenter (losartan og hydrochlorthiazid).

Hvis det er klinisk relevant, kan et skift fra monoterapi til den faste dosiskombination

overvejes hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret.

Den sædvanlige vedligeholdelsesdosis er 1 Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg (losartankalium

50 mg/ hydrochlorthiazid 12,5 mg) en gang daglig. Hos patienter, der ikke responderer

tilstrækkeligt på Ancozan Comp 50 mg/12,5 mg, kan dosis øges til maksimalt 2 Ancozan

Comp 50 mg/12,5 mg daglig eller 1 Ancozan Comp 100 mg/25 (losartankalium 100 mg/

hydrochlorthiazid 25 mg) mg en gang daglig.

Den maksimale dosis er 1 Ancozan Comp 100 mg/25 mg daglig. Den maksimale

antihypertensive virkning opnås som regel inden for 3-4 uger efter behandlingsstart.

Ancozan Comp 100/12,5 mg (losartankalium 100 mg/ hydrochlorthiazid 12,5 mg) fås til de

patienter, der er titreret til monoterapi med 100 mg losartankalium, som kræver yderligere

regulering af blodtrykket.

Nedsat nyrefunktion og hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(dvs. kreatininclearance 30-50 ml/min.). Losartankalium- og hydrochlorthiazid-tabletter

frarådes til patienter i behandling med hæmodialyse. Losartankalium/hydrochlorthiazid-

tabletter er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (dvs.

kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.3).

Intravaskulært væskeunderskud

Volumen- og/eller natriumunderskud skal korrigeres, inden der administreres

losartankalium/ hydrochlorthiazid -tabletter.

Nedsat leverfunktion

Losartankalium/hydrochlorthiazid er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3).

Ældre

Dosisjustering er normalt ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten hos børn og unge under 18 år er ikke fastslået. Ancozan Comp bør

ikke gives til børn og unge.

Administration

Ancozan Comp kan administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4,

4.5 og 5.1).

Tabletten skal sluges med et glas vand. Tabletterne kan administreres sammen med eller

uafhængigt af måltider.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for losartan, sulfonamidderivater (såsom hydrochlorthiazid) eller

over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Behandlingsresistent hypokaliæmi eller hypercalcæmi.

Svært nedsat leverfunktion, cholestase og galdevejsobstruktion.

Refraktær hyponatriæmi.

Symptomatisk hyperuricæmi/urinsyregigt.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 2 af 20

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svært nedsat nyrefunktion (dvs. kreatininclearance < 30 ml/min).

Anuri.

Samtidig brug af Ancozan Comp og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Losartan

Angioødem

Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge) bør

monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og intravaskulær væskemangel

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis, kan forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel ved kraftig behandling med diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller

opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før administration af Ancozan Comp-tabletter (se

pkt. 4.2 og 4.3).

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,

med eller uden diabetes, og bør behandles. Derfor bør plasmakoncentrationen af kalium

såvel som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med hjertesvigt og

kreatininclearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger

sammen med losartan/hydrochlorthiazid anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Leverinsufficiens

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer af

losartan hos patienter med cirrhose, bør Ancozan Comp anvendes med forsigtighed hos

patienter med mild til moderat leverinsufficiens i anamnesen. Der er ingen terapeutisk

erfaring med losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor er Ancozan Comp

kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Nyreinsufficiens

Som følge af hæmningen af renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er der rapporteret om

forandringer i nyrefunktionen, herunder nyresvigt (især hos patienter hvis nyrefunktion er

afhængig af renin-angiotensin-aldosteron-systemet som patienter med svær hjerteinsufficiens

eller tidligere nedsat nyrefunktion).

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er der

rapporteret om et øget niveau af blodurinstof og serumkreatinin hos patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller unilateral nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret); disse

ændringer i nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen. Losartan

bør anvendes med forsigtighed hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller

unilateral nyrearteriestenose.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er nyretransplanteret.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 3 af 20

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensin-systemet. Derfor kan

anvendelse af Ancozan Comp-tabletter ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der, som med

andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-systemet, risiko for svær arteriel

hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer, er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Etniske forskelle

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning

af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af

større prævalens af lavrenin-tilstande i den negroide hypertensive population.

Graviditet

Behandling med AIIRA’er bør ikke initieres under graviditet. Medmindre fortsat behandling

med AIIRA’er anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternativ

antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under

graviditet. Når graviditet konstateres, bør behandling med AIIRA’er seponeres omgående, og

hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke

anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Hydrochlorthiazid

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Som det er tilfældet med al antihypertensiv behandling, kan hypotension forekomme hos

nogle patienter. Patienterne bør observeres for kliniske tegn på væske- eller

elektrolytforstyrrelser, f.eks. væskemangel, hyponatriæmi, hypochloræmisk alkalose,

hypomagnesiæmi eller hypokaliæmi, som kan forekomme ved tilstødende diarré eller

opkastning. Periodisk bestemmelse af serumelektrolytter bør udføres med passende intervaller

dk_hum_46114_spc.doc

Side 4 af 20

hos sådanne patienter. Hyponatriæmi ved overhydrering kan forekomme hos ødematøse

patienter i varmt vejr.

Metaboliske og endokrine påvirkninger

Thiazidbehandling kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af medicin til behandling af

diabetes, herunder insulin, kan være nødvendig (se pkt. 4.5). Latent diabetes mellitus kan

blive manifest under thiazidbehandling.

Thiazider kan nedsætte calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage periodisk og let

forhøjelse af serumcalciumniveauet. Markant hypercalcæmi kan være tegn på skjult

hyperparathyroidisme. Behandling med thiazider bør seponeres, før der udføres test af

parathyroideafunktionen.

Stigning i kolesterol- og triglyceridkoncentration kan være associeret med behandling med

thiazider.

Thiazidbehandling kan fremskynde hyperurikæmi og/eller arthritis urica hos nogle patienter.

Da losartan nedsætter urinsyremængden, dæmper losartan i kombination med

hydrochlorthiazid den diuretikainducerede hyperurikæmi.

Leverinsufficiens

Thiazider bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, da det kan forårsage intrahepatisk cholestase, og da mindre

ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan udløse hepatisk koma.

Ancozan Comp er kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 5.2).

Non-melanom hudkræft

I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget risiko

for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en stigende

kumulativ dosis af hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende virkning kan

være en mulig mekanisme i forhold til non-melanom hudkræft.

Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom hudkræft

og have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og straks kontakte

lægen, hvis de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere risikoen for hudkræft

bør patienterne rådes til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. at begrænse

eksponeringen for sollys og UV-stråler og, ved eksponering, at sørge for tilstrækkelig

beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør straks undersøges, herunder eventuelt ved hjælp af

histologisk biopsianalyse. Det kan også være nødvendigt at genoverveje, om

hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft non-melanom hudkræft

(se også pkt. 4.8).

Andet

Der kan ved thiazidbehandling forekomme allergiske reaktioner hos patienter, som ikke har

eller har haft tilfælde af allergi eller astma bronchiale. Forværring eller aktivering af

systemisk lupus erythematosus er rapporteret i forbindelse med behandling med thiazider.

Doping test

Hydrochlorthiazid kan medføre et positivt resultat i en dopingtest.

Hjælpestof

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 5 af 20

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Losartan

Det har været rapporteret, at rifampicin og fluconazol reducerede den aktive metabolits

koncentration. De kliniske konsekvenser af disse interaktioner er ikke blevet evalueret.

Som ved andre lægemidler, der blokerer angiotensin II eller dets virkning, kan samtidig brug

af kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, triamteren, amilorid), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger medføre stigninger i serumkalium. Samtidig medicinering er

ikke tilrådelig.

Som ved andre lægemidler, der påvirker natriumudskillelsen, kan lithiumudskillelsen

reduceres. Derfor bør serumlithiumkoncentrationen monitoreres omhyggeligt, hvis

lithiumsalte administreres sammen med angiotensin II-receptorantagonister.

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2

hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser) og non-selektive NSAID, kan

svækkelse af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af angiotensin

II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for forværring af

nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkaliumniveauet, især hos

patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med

forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes

at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk herefter.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion, og som bliver behandlet med NSAID,

herunder selektive COX-2-hæmmere, kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister resultere i en yderligere forværring af nyrefunktionen. Disse virkninger

er sædvanligvis reversible.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Andre stoffer, der kan inducere hypotension, som tricykliske antidepressiva, antipsykotika,

baclofen, amifostin: Samtidig anvendelse af disse lægemidler, der som hoved- eller bivirkning

sænker blodtrykket, kan øge risikoen for hypotension.

Hydrochlorthiazid

Følgende lægemidler kan interagere med thiaziddiuretika, når de gives samtidigt:

Alkohol, barbiturater, narkotiske stoffer eller antidepressiva

Potensering af ortostatisk hypotension kan forekomme.

Antidiabetika (orale lægemidler og insulin)

Behandling med et thiazid kan påvirke glucosetolerancen. Dosisjustering af antidiabetika

kan være nødvendig. Metformin bør anvendes med forsigtighed på grund af risikoen for

lactacidose, der induceres af muligt funktionelt nyresvigt, der er forbundet med

hydrochlorthiazid.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 6 af 20

Andre antihypertensiva

Additiv virkning.

Cholestyramin- og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid er nedsat i forbindelse med anionbytterresiner.

Enkeltdoser af cholestyramin eller colestipol binder hydrochlorthiazid og reducerer

absorptionen af denne fra mave-tarm-kanalen med op til henholdsvis 85 % og 43 %.

Kortikosteroider, ACTH

Øget elektrolytdepletering, især hypokaliæmi.

Pressoraminer (f.eks. adrenalin)

Mulig nedsættelse af respons på pressoraminer, men ikke tilstrækkelig til at udelukke

anvendelsen.

Skeletmuskelafslappende stoffer, nondepolariserende (f.eks. tubocurarin)

Mulighed for forøget respons på muskelafslappende stoffer.

Lithium

Diuretika reducerer den renale udskillelse af lithium og kan medføre høj risiko for

lithiumforgiftning; samtidig anvendelse anbefales ikke.

Lægemidler til behandling af arthritis urica (probenecid, sulfinpyrazon og allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

koncentrationen af serumurinsyre. Øget dosering af probenecid og sulfinpyrazon kan være

nødvendig. Samtidig administration af et thiazid kan øge incidensen af

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Antikolinerge lægemidler (f.eks. atropin, biperiden)

Stigning i biotilgængelighed over for thiazidtypediuretika ved at nedsætte den

gastrointestinale motilitet samt mavetømningshastigheden.

Cytotoksiske lægemidler (f.eks. cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan reducere den renale ekskretion af cytotoksiske lægemidler og styrke deres

myelosuppressive effekt.

Salicylater

I tilfælde af høje doser af salicylater kan hydrochlorthiazid forstærke salicylaternes toksiske

effekt på centralnervesystemet.

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som forekommer ved samtidig

anvendelse af hydrochlorthiazid og methyldopa.

Ciclosporin

Samtidig behandling med ciclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og komplikationer

af arthritis uricatypen.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 7 af 20

Digitalisglykosider

Thiazidinduceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan fremme forekomst af

digitalisinduceret hjertearytmi.

Lægemidler der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Periodisk monitorering af serumkalium og EKG anbefales, når losartan/hydrochlorthiazid

administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser (f.eks.

digitalisglykosider og antiarytmika) og med følgende torsade de pointes (ventrikulær

takykardi)-inducerende lægemidler (inklusive nogle antiarytmika), idet hypokaliæmi er en

disponerende faktor for torsades de pointes (ventrikulær takykardi):

Klasse Ia-antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid).

Klasse III-antiarytmika (f.eks. amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid).

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol).

Andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin IV, halofantrin, mizolastin,

pentamidin, terfenadin, vincamin IV).

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumkoncentrationen på grund af nedsat ekskretion. Hvis

calciumtilskud skal ordineres, skal serumcalciumkoncentrationen monitoreres, og

calciumdoseringen bør justeres tilsvarende.

Laboratorietestinteraktioner

På grund af deres virkning på calciummetabolismen kan thiazider interferere med

parathyreoideaprøver (se pkt. 4.4).

Carbamazepin

Risiko for symptomatisk hyponatriæmi. Klinisk og biologisk monitorering er påkrævet.

Jodholdige kontraststoffer

I tilfælde af diuretikainduceret dehydrering er der øget risiko for akut nyresvigt, især ved høje

doser af jodpræparatet.

Patienterne bør rehydreres før administration.

Amphotericin B (parenteralt), kortikosteroider, ACTH, stimulerende laksantia eller

glycyrrhizin (findes i lakrids)

Hydrochlorthiazid kan intensivere elektrolytforstyrrelserne, især hypokaliæmi.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA’er):

Anvendelse af AIIRA'er kan ikke anbefales i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af AIIRA'er er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

dk_hum_46114_spc.doc

Side 8 af 20

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II-receptorhæmmere (AIIRA'er), kan de samme risici være forbundet med

denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være essentiel,

bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative antihypertensive

behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med AIIRA'er seponeres omgående, og hvis det

er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIRA’er i 2. og 3. trimester vides at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også

pkt. 5.3).

Hvis eksponering for AIIRA’er har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA’er, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brugen af denne i andet og tredje trimester kompromittere føto-

placental perfusion og kan forårsage føtale og neonatale bivirkninger, såsom ikterus,

forstyrrelse af elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid må ikke bruges mod graviditetsødem, forhøjet blodtryk under graviditet

eller svangerskabsforgiftning på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion uden gavnlig virkning på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder med

undtagelse af sjældne tilfælde, hvor ingen anden behandling kan anvendes.

Amning

Angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA’er):

Losartan

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Ancozan Comp under

amning, frarådes det at anvende Ancozan Comp, og alternative behandlinger med en mere

kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under amning foretrækkes, især hvis barnet er

nyfødt eller præmaturt.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i human mælk. Thiazider i store doser

medfører voldsomme diureser og kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at

anvende Ancozan Comp i ammeperioden. Hvis Ancozan Comp anvendes ved amning skal

dosis holdes så lav som muligt.

Fertilitet

Der er ingen data til rådighed om fertilitet.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 9 af 20

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at

svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv

behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

4.8

Bivirkninger

Hyppigheden af nedenstående bivirkninger er defineret således:

Meget almindelig: ≥ 1/10

Almindelig: ≥ 1/100 til < 1/10

Ikke almindelig: ≥ 1/1.000 til <1/100

Sjælden: ≥ 1/10.000 til < 1/1.000

Meget sjælden: <1/10.000

Ikke kendt: kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data.

Kliniske forsøg med losartankaliumsalt og hydrochlorthiazid påviste ingen særegne

bivirkninger ved denne kombination. Bivirkningerne var de samme, som de, der forinden

var set med losartankaliumsalt og/eller hydrochlorthiazid.

I kontrollerede kliniske forsøg med essential hypertension var den eneste

substansrelaterede bivirkning, der blev observeret med en højere forekomst end med

placebo hos mindst 1 % af de patienter, der blev behandlet med losartan og

hydrochlorthiazid, svimmelhed.

Ud over disse bivirkninger er der efter markedsføring rapporteret om følgende

bivirkninger:

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Lever og galdeveje

Hepatitis

Sjælden

Undersøgelser

Hyperkaliæmi, stigning i ALAT

Sjælden

De bivirkninger, som er set med en af komponenterne, og som kan være mulige

bivirkninger ved losartankalium/hydrochlorthiazid, er følgende:

Losartan

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Blod og lymfesystem

Anæmi, Schönlein-Henochs

purpura, ekkymose, hæmolyse

Ikke almindelig

Trombocytopeni

Ikke kendt

Hjerte

Hypotension, ortostatisk

hypotension, sternalgi, angina

pectoris, AV-blok af 2. grad,

cerebrovaskulær hændelse,

myokardieinfarkt, palpitation,

arytmi (atrieflimren,

sinusbradykardi, takykardi,

ventrikulær takykardi,

ventrikelflimren)

Ikke almindelig

Øre og labyrint

Vertigo, tinnitus

Ikke almindelig

dk_hum_46114_spc.doc

Side 10 af 20

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Øjne

Sløret syn, brænden/stikken i

øjnene, konjunktivitis, nedsat

synsskarphed

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter, kvalme, diarré,

dyspepsi

Almindelig

Konstipation, tandsmerter, tør

mund, flatulens, gastritis,

opkastning, forstoppelse

Ikke almindelig

Pankreatitis

Ikke kendt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Asteni, fatigue, smerter i brystet

Almindelig

Faciale ødemer, ødemer, feber

Ikke almindelig

Influenzalignende symptomer,

utilpashed

Ikke kendt

Lever og galdeveje

Abnorm leverfunktion

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed: anafylaktiske

reaktioner, angioødem inklusive

hævelse af larynx og glottis, som

medfører obstruktion af luftveje og/

eller hævelse af ansigt, læber,

pharynx og/eller tunge; hos nogle af

disse patienter er der rapporteret om

angioødem i anamnesen i

forbindelse med administration af

anden medicin herunder ACE-

hæmmere

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, arthritis urica

Ikke almindelig

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper, rygsmerter,

smerter i benene, myalgi

Almindelig

Smerter i armene, ledhævelse,

smerter i knæene, knogle-, led- og

muskelsmerter, skuldersmerter,

stivhed, artralgi, artritis, koksalgi,

fibromyalgi, muskelsvækkelse

Ikke almindelig

Rhabdomyolyse

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig

Nervøsitet, paræstesi, perifer

neuropati, tremor, migræne,

synkope

Ikke almindelig

Dysgeusi

Ikke kendt

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Almindelig

Angst, angstforstyrrelser,

panikangst, forvirring, depression,

unormale drømme,

søvnforstyrrelser, somnolens,

hukommelsessvækkelse

Ikke almindelig

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion, nyresvigt

Almindelig

Nykturi, hyppig vandladning,

urinvejsinfektion

Ikke almindelig

dk_hum_46114_spc.doc

Side 11 af 20

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Det reproduktive

system og mammae

Nedsat libido, erektil

dysfunktion/impotens

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste, øvre luftvejsinfektion,

stoppet næse, sinuitis, sinuslidelser

Almindelig

Gener i svælget, pharyngitis,

laryngitis, dyspnø, bronkitis,

epistaksis, rhinitis, respiratorisk

kongestion

Ikke almindelig

Hud og subkutane

væv

Alopeci, dermatitis, tør hud,

erythema, rødmen, fotosensitivitet,

pruritus, udslæt, urticaria,

svedtendens

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Vaskulitis

Ikke almindelig

Dosisrelaterede ortostatiske effekter

Ikke kendt

Undersøgelser

Hyperkaliæmi, lille reduktion af

hæmatokrit og hæmoglobin,

hypoglykæmi

Almindelig

Lille stigning i urinstof og

serumkreatininkoncentration

Ikke almindelig

Stigning i leverenzymer og bilirubin

Meget sjælden

Hyponatriæmi

Ikke kendt

Hydrochlorthiazid

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Blod og lymfesystem

Agranulocytose, aplastisk anæmi,

hæmolytisk anæmi, leukopeni,

purpura, trombocytopeni

Ikke almindelig

Immunsystemet

Anafylaktisk reaktion

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, hyperglykæmi,

hyperurikæmi, hypokaliæmi,

hyponatriæmi

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Ikke almindelig

Nervesystemet

Cefalalgi

Almindelig

Øjne

Forbigående sløret syn, xantopsi

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Nekrotiserende angitis (vasculitis,

kutan vasculitis)

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Respirationsbesvær, herunder

pneumonitis og lungeødem

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Sialoadenitis, spasmer,

maveirritation, kvalme, opkastning,

diarré, obstipation

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Icterus (intrahepatisk galdestase),

pankreatitis

Ikke almindelig

Hud og subkutane

væv

Fotosensitivitet, urticaria, toksisk

epidermal nekrolyse

Ikke almindelig

Kutan lupus erytematosus

Ikke kendt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper

Ikke almindelig

dk_hum_46114_spc.doc

Side 12 af 20

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Nyrer og urinveje

Glukosuri, interstitiel nefritis, renal

dysfunktion, nyresvigt

Ikke almindelig

Benigne, maligne og

uspecificerede

tumorer (inkl. cyster

og polypper)

Non-melanom hudkræft (basalcelle-

karcinom og pladecellekarcinom).

Tilgængelige data fra

epidemiologiske studier viser en

kumulativ dosisafhængig

forbindelse mellem

hydrochlorthiazid og non-melanom

hudkræft (se også pkt. 4.4 og 5.1).

Ikke kendt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Feber, svimmelhed

Ikke almindelig

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifik information vedrørende behandling af overdosering med Ancozan

Comp. Behandling bør være symptomatisk og understøttende. Behandling med Ancozan

Comp bør seponeres, og patienten observeres nøje. Hvis indtagelsen er sket for kort tid siden,

foreslås det at fremkalde opkastning. Korrektion af væske- og elektrolytbalance, hepatisk

koma og hypotension behandles i henhold til gældende procedurer.

Losartan

Begrænsede data er tilgængelige med hensyn til overdosering hos mennesker. Den mest

sandsynlige manifestation ved overdosering vil være hypotension og takykardi; bradykardi

kan opstå af parasympatisk (vagus) stimulation. Hvis symptomatisk hypotension skulle

opstå, bør understøttende behandling indsættes.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

Hydrochlorthiazid

De mest almindelige observerede tegn og symptomer er elektrolytdepletering (hypokaliæmi,

hypochloræmi, hyponatriæmi) og dehydrering som resultat af kraftig diurese. Hvis digitalis

også er indtaget, kan hypokaliæmi forstærke hjertearytmier.

Det er ikke fastlagt, i hvor høj grad hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

dk_hum_46114_spc.doc

Side 13 af 20

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 01, farmakoterapeutisk klassifikation: midler med virkning på renin-

angiotensin-systemet; angiotensin II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan-hydrochlorthiazid

Komponenterne i Ancozan Comp har vist sig at have additiv virkning på reduktionen af

blodtrykket, således at blodtrykket reduceres mere end ved brug af komponenterne alene.

Denne virkning menes at være resultatet af komplementære mekanismer hos begge

komponenter. Som resultat af den diuretiske virkning af hydrochlorthiazid øges

plasmareninaktiviteten og aldosteronsekretionen, serumkaliumniveauet falder, og

koncentrationen af angiotensin II øges. Administration af losartan blokerer alle fysiologisk

relevante virkninger af angiotensin II, og ved hæmning af aldosteron kan dette måske

mindske det tab af kalium, som er associeret med diuretika.

Losartan har vist sig at have en mild og forbigående urikosurisk effekt. Hydrochlorthiazid har

vist sig at forårsage en beskeden stigning af urinsyreniveauet. Kombinationen af losartan og

hydrochlorthiazid kan have tilbøjelighed til at dæmpe diuretikainduceret hyperurikæmi.

Den antihypertensive virkning af losartan/hydrochlorthiazid holder i 24 timer. I kliniske

undersøgelser af mindst 1 års varighed holdt den antihypertensive virkning sig ved fortsat

behandling. På trods af klinisk signifikant blodtryksfald havde administration af

losartan/hydrochlorthiazid ingen klinisk signifikant virkning på hjertefrekvensen. Efter 12

ugers behandling i kliniske undersøgelser med losartan 50 mg/hydrochlorthiazid 12,5 mg,

blev lavest målte, siddende diastole blodtryk reduceret med gennemsnitligt 13,2 mmHg.

Losartan/hydrochlorthiazid reducerer blodtrykket effektivt hos mænd og kvinder, negroide

og ikke-negroide, samt hos såvel yngre (< 65 år) som ældre (

65 år) patienter.

Losartan/hydrochlorthiazid er effektiv ved alle grader af hypertension.

Losartan

Losartan er en syntetisk, oral angiotensin II-receptorantagonist (type AT

). Angiotensin II, der

er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-angiotensin-systemet og en

betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi. Angiotensin II bindes til den

-receptor, som findes i mange væv (f.eks. vaskulær glat muskulatur, binyrerne, nyrerne og

hjertet), og frembringer mange betydningsfulde biologiske reaktioner, herunder

vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin II stimulerer også formeringen af

celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT

-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dennes

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin II, uafhængigt af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller ionkanaler,

som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan ikke ACE

(kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen øgning af

bradykininmedierede bivirkninger sted.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 14 af 20

Under administration af losartan fører fjernelse af angiotensin II’s negative feedback på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget koncentration af

angiotensin II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den antihypertensive aktivitet

og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket tyder på angiotensin II-

receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og angiotensin II-værdierne inden

for tre dage til værdierne ved baseline.

Både losartan og dets primære aktive metabolit har meget større affinitet over for AT

receptoren end over for AT

-receptoren. Den aktive metabolit er 10-40 gange mere aktiv end

losartan på vægtbasis.

I en undersøgelse, som var specielt designet til at vurdere incidensen af hoste hos patienter,

der blev behandlet med losartan sammenlignet med patienter, der fik ACE-hæmmere, var

incidensen af hoste, der blev rapporteret af de patienter, der fik losartan eller

hydrochlorthiazid den samme, og den var signifikant mindre end hos de patienter, der blev

behandlet med en ACE-hæmmer. I en samlet analyse af 16 dobbeltblindede kliniske

undersøgelser med 4.131 patienter, var incidensen af spontant rapporteret hoste hos patienter,

der fik losartan, den samme (3,1 %) som hos de patienter, der fik placebo (2,6 %) eller

hydrochlorthiazid (4,1 %), hvorimod incidensen med ACE-hæmmere var 8,8 %.

Hos ikke-diabetiske, hypertensive patienter med proteinuri gav administration af

losartankalium signifikant reduktion i proteinuri, fraktioneret ekskretion af albumin og IgG.

Losartan bibeholder den glomerulære filtreringshastighed og reducerer filtreringsfraktionen.

Generelt gav losartan et fald i niveauet af serumurinsyre (sædvanligvis < 0,4 mg/dl), som var

vedvarende ved kronisk terapi.

Losartan har ingen virkning på autonome reflekser og ingen vedvarende virkning på

noradrenalin i plasma.

Hos patienter med nedsat funktion af venstre ventrikel, gav losartan 25 mg og 50 mg positiv

hæmodynamik og neurohormonal effekt karakteriseret ved en stigning i hjerteindeks og fald i

lungekapillærtryk, systemisk vaskulær modstand, gennemsnitligt systemisk arterietryk og

gennemsnitlig hjertefrekvens samt reduktion i cirkulerende koncentrationer af henholdsvis

aldosteron og noradrenalin. Forekomst af hypotension var dosisrelateret hos patienter med

ovennævnte type af hjertesvigt.

Hypertensionsundersøgelser

I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret en gang daglig til

patienter med mild til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant

reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i

forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den

naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af dosisintervallet

var 70-80 % af effekten set 5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af

blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen klinisk

signifikant virkning på hjertefrekvensen.

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (< 65 år) og ældre hypertensive

patienter.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 15 af 20

LIFE-undersøgelsen

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en

randomiseret, trippelblindet, aktiv-kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9.193

hypertensive patienter i alderen 55-80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre

ventrikel. Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig eller atenolol 50

mg en gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (< 140/90 mmHg) ikke blev nået,

tilføjedes først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt, blev dosis af losartan eller

atenolol øget til 100 mg en gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller betablokkere, blev tilføjet, hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet

målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det

primære sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af

slagtilfælde. Behandling med losartan reducerede risikoen for slagtilfælde med 25 % i

forhold til atenolol (p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af

kardiovaskulær død og myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig

behandlingsgrupperne imellem.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og

angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 16 af 20

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag den antihypertensive virkning af

thiaziddiuretika er ukendt. Thiazider påvirker den renale tubulære mekanisme for

elektrolytreabsorption, hvorved hydrochlorthiazid øger udskillelsen af natrium og chlorid i

tilnærmelsesvis ækvivalente mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning reducerer

plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og øger aldosteronsekretionen med deraf

følgende stigning i urinkalium og tab af bikarbonat samt fald i serumkalium. Renin-

aldosteronbindingen medieres af angiotensin-II, og derfor er der tendens til, at kaliumtabet,

der er forbundet med thiaziddiuretika, reverseres, når en angiotensin-II-receptorantagonist

gives samtidigt.

Diuresen indtræder inden for 2 timer efter oral administration, topper efter ca. 4 timer og

holder ca. 6-12 timer. Den antihypertensive virkning varer ved i op til 24 timer.

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ

dosisafhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie

omfattede en population med 71.533 tilfælde af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af

placecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833 og 172,462 forsøgspersoner i

kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥ 50.000 mg kumulativt) var forbundet

med en justeret OR-værdi på 1,29 (95 %- KI: 1,23-1,35) for basalcellekarcinom og på 3,98

(95 %-KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar kumulativ dosis/respons

relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom.

Et andet studie viste en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og

eksponering for hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067

forsøgspersoner i kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der

blev påvist en kumulativ dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 %-KI:

1,7-2,6), der steg til OR 3,9 (3,0-4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-

10,5) ved den højeste kumulative dosis (~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Losartan

Efter oral administration absorberes losartan godt og undergår firstpass metabolisme, hvorved

der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den systemiske

biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive metabolits

gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4 timer. Der er

ingen klinisk signifikant effekt på plasmakoncentrationsprofilen, når losartan gives sammen

med et standardiseret måltid.

Fordeling

Losartan

Både losartan og dets aktive metabolit bindes

99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen er 34 liter. Undersøgelser med rotter viser, at losartan næppe

passerer blod-hjerne-barrieren.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid passerer placentabarrieren, men ikke blod-hjerne-barrieren og udskilles i

human mælk.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 17 af 20

Biotransformation

Losartan

Ca. 14 % af en intravenøst eller oralt administreret dosis af losartan omdannes til dets aktive

metabolit. Efter oral og intravenøs administration af C

-mærket losartankalium er

cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit. Der sås

minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de undersøgte

individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter, herunder 2 hovedmetabolitter

dannet ved hydroxylering af butylsidekæden og en metabolit af mindre betydning, et N-2-

tetrazolglucuronid.

Elimination

Losartan

Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50 ml/

min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min og 26

ml/min. Når losartan administreres oralt, udskilles ca. 4 % af dosis uomdannet i urinen, og ca.

6 % af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets aktive metabolits

farmakokinetik er lineær ved orale doser af losartankalium på op til 200 mg.

Efter oral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer. Ved

dosering en gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive metabolit

i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter.

Efter en oral dosis C

-mærket losartan til mennesker blev ca. 35 % af radioaktiviteten

genfundet i urin og 58 % i fæces.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke, men udskilles hurtigt via nyrerne. Hvis

plasmakoncentrationen følges i mindst 24 timer, er plasmahalveringstiden set at variere

mellem 5,6 og 14,8 timer. Mindst 61 % af den orale dosis udskilles uomdannet i løbet af 24

timer.

Patientkarakteristika

Losartan-hydrochlorthiazid

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration samt absorptionen af

hydrochlorthiazid hos ældre hypertensive patienter var ikke signifikant forskellig fra den, der

sås hos unge hypertensive patienter.

Losartan

Hos patienter med mild til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets aktive

metabolits plasmakoncentration efter oral administration henholdsvis 5 og 1,7 gange højere

end hos unge frivillige mænd.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 18 af 20

Farmakokinetiske studier har vist, at losartans AUC ikke er forskellig hos japanske og ikke-

japanske raske mandlige forsøgspersoner. Karboxylsyremetabolittens (E-3174) AUC synes

dog at være forskellig mellem de to grupper med ca. 1,5 gange højere eksponering hos

japanske forsøgspersoner end hos ikke-japanske forsøgspersoner. Den kliniske relevans af

disse resultater er ikke kendt.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitet. I undersøgelser af op

til seks måneders varighed af kronisk toksicitet hos rotter og hunde efter oral

administration blev toksicitetspotentialet for kombinationen losartan/hydrochlorthiazid

undersøgt. De ændringer, der blev set med kombinationen i disse undersøgelser, var

hovedsageligt forårsaget af losartankomponenten. I undersøgelser af toksicitet efter

gentagne doser fremkaldte administration af kombinationen losartan/hydrochlorthiazid et

fald i røde blodlegemeparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i

niveauet af urinstof-N i serum, et fald i hjertevægten (uden histologisk korrelat) og

gastrointestinale forandringer (slimhindelæsioner, mavesår, erosioner, blødninger). Der var

ingen evidens for teratogenicitet hos rotter og kaniner, der var blevet behandlet med

kombinationen losartan/hydrochlorthiazid. Når hunrotter blev behandlet inden og under

drægtigheden, blev der set føtal toksicitet, der kom til udtryk ved en let stigning i

overtallige ribben i F

-generationen. Ligesom det er observeret i undersøgelser med

losartan alene, blev der set føtale og neonatale bivirkninger, herunder renal toksicitet og

fosterdød, når drægtige rotter blev behandlet med kombinationen

losartan/hydrochlorthiazid sidst i drægtighedsperioden og/eller i diegivningsperioden.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Silicificeret, mikrokrystallinsk cellulose

Kolloid, vandfri silica

Croscarmellosenatrium

Silica

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Hydroxypropylcellulose

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Holdbarhed efter første åbning:

Beholder: 6 måneder.

dk_hum_46114_spc.doc

Side 19 af 20

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale æske.

HDPE-beholder:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale æske.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

De filmovertrukne tabletter er pakket i blisterpakninger af OPA/ALU/PVC/ALU eller

ACLAR/PVC/ALU, der ligger i en æske, eller i beholdere af HDPE med skruelåg af PP.

HDPE-beholderen indeholder tørremidlet silicagel (til at opsuge fugt), som enten er i PP-

skruelåget eller i en kapsel/pose. Kapslen/posen med silicagel må ikke indtages/synkes.

Blister: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 stk.

Beholder: 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Danmark

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER/NUMRE

46114

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. januar 2009 (filmovertrukne tabletter 50 mg/12,5 mg og 100 mg/25 mg).

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. april 2019

dk_hum_46114_spc.doc

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information