Ziextenzo

Evrópusambandið - danska - EMA (European Medicines Agency)

Kauptu það núna

Upplýsingar fylgiseðill PIL
Vara einkenni SPC
Opinber matsskýrsla PAR
Virkt innihaldsefni:
pegfilgrastim
Fáanlegur frá:
Sandoz GmbH
ATC númer:
L03AA13
INN (Alþjóðlegt nafn):
pegfilgrastim
Meðferðarhópur:
Immunostimulants,
Lækningarsvæði:
Neutropeni
Ábendingar:
Reduktion i varigheden af neutropeni og forekomst af febril neutropeni hos voksne patienter behandlet med cytotoksisk kemoterapi for malignitet (med undtagelse af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndromer).
Vörulýsing:
Revision: 2
Leyfisstaða:
autoriseret
Leyfisnúmer:
EMEA/H/C/004802
Leyfisdagur:
2018-11-22
EMEA númer:
EMEA/H/C/004802

Skjöl

Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - búlgarska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - tékkneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - eistneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - lettneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - litháíska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - ungverska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - maltneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - hollenska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - portúgalska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - rúmenska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - slóvakíska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - slóvenska
Samantekt á eiginleikum vöru Samantekt á eiginleikum vöru - norskt bókmál
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - króatíska

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Ziextenzo 6 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

pegfilgrastim (pegfilgrastim)

▼Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. De kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, De får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan De indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Ziextenzo

Sådan skal De bruge Ziextenzo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Ziextenzo indeholder det aktive stof pegfilgrastim. Pegfilgrastim er et protein, der produceres ved hjælp

af bioteknologi i bakterier, der kaldes for

E. coli.

Det tilhører en gruppe proteiner, der hedder cytokiner,

og ligner meget et naturligt protein (granulocytkoloni-stimulerende faktor), som kroppen selv

producerer.

Ziextenzo anvendes til at reducere varigheden af neutropeni (få hvide blodlegemer) og forekomsten

af febergivende neutropeni (få hvide blodlegemer og feber), der kan forårsages af anvendelsen af

cytotoksisk kemoterapi (lægemiddel der ødelægger hurtigt voksende celler). Hvide blodlegemer er

vigtige, idet de hjælper Deres krop med at bekæmpe infektion. Disse celler er meget modtagelige for

effekterne af kemoterapi, hvilket kan medføre, at antallet af disse celler i Deres krop mindsker. Hvis

antallet af hvide blodlegemer falder til et lavt niveau, er der risiko for, at der ikke er nok celler tilbage

i kroppen til at bekæmpe bakterier, og De kan have en øget risiko for infektion.

Deres læge har ordineret Ziextenzo til Dem for at støtte Deres knoglemarv (hvor blodceller dannes) til

at producere flere hvide blodlegemer, der hjælper Deres krop med at bekæmpe infektion.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge Ziextenzo

Brug ikke Ziextenzo

hvis De er allergisk over for pegfilgrastim, filgrastim, eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før De tager Ziextenzo, hvis De:

får en allergisk reaktion, herunder svaghedsfølelse, blodtryksfald, åndedrætsbesvær, hævelse

i ansigtet (anafylaksi), rødme, hududslæt og kløende områder på huden.

får hoste, feber og åndedrætsbesvær. Det kan være et tegn på shocklunge (ARDS).

får en eller flere af følgende bivirkninger eller en kombination af disse bivirkninger:

hævelse eller oppustethed, som kan være forbundet med sjældnere vandladning,

åndedrætsbesvær, oppustet mave og mæthedsfølelse samt en generel følelse af træthed

Dette kan være symptomer på en tilstand, der kaldes for “kapillær lækage-syndrom”, som får

blodet til at lække fra de små blodkar ud i kroppen. Se afsnit 4 i denne indlægsseddel.

får smerter øverst i maveregionen eller smerter yderst på skulderen. Det kan være tegn på

problemer med milten (forstørret milt).

for nylig har haft en alvorlig lungebetændelse (pneumoni), væske i lungerne (lungeødem),

inflammation (betændelseslignende reaktion) i lungerne (interstitiel lungesygdom) eller fået

taget røntgenbilleder af brystet, der viste unormale forhold (lungeinfiltration).

er klar over, at De har ændrede blodtal (for eksempel en stigning i hvide blodlegemer eller

anæmi) eller fald i antallet af blodplader, hvilket reducerer blodets evne til at størkne

(trombocytopeni). Deres læge vil muligvis overvåge Dem nøjere.

har seglcelleanæmi. Deres læge vil muligvis overvåge Deres tilstand nøjere.

hvis De pludselig får symptomer på allergi, for eksempel udslæt, kløe eller nældefeber på huden,

hævelse i ansigt, læber, tunge eller andre dele af kroppen, stakåndethed, hvæsende vejrtrækning

eller vejrtrækningsbesvær, kan det være tegn på en alvorlig allergisk reaktion.

Der er indberettet sjældne tilfælde af betændelse i aorta (den store pulsåre, der transporterer blod

fra hjertet ud i kroppen) hos kræftpatienter og raske donorer. Symptomerne kan omfatte feber,

mavesmerter, utilpashed, rygsmerter og øgede betændelsesmarkører. Fortæl det til lægen, hvis

De oplever disse symptomer.

Deres læge vil regelmæssigt kontrollere Deres blod og urin, da pegfilgrastim kan beskadige de bittesmå

filtre i nyrerne (glomerulonefritis).

Der er rapporteret om alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom) ved brug af Ziextenzo. Hold

op med at bruge Ziextenzo, og søg øjeblikkeligt lægehjælp, hvis De bemærker et eller flere af de

symptomer, der er beskrevet i afsnit 4.

Tal med Deres læge om risikoen for at udvikle kræft i blodet. Hvis De udvikler kræft i blodet, eller det

er sandsynligt, at De vil gøre det, bør De ikke bruge Ziextenzo, medmindre Deres læge sagt, at De skal

gøre det.

Manglende virkning af pegfilgrastim

Hvis De oplever tab af virkningen af pegfilgrastim, eller hvis virkningen ikke opretholdes, vil Deres

læge undersøge grunden til det, for eksempel om De har udviklet antistoffer, der kan neutralisere

pegfilgrastims aktivitet.

Brug af anden medicin sammen med Ziextenzo

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det

for nylig.

Graviditet og amning

Spørg Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger nogen form for medicin. Pegfilgrastim

er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De:

er gravid,

tror De er gravid, eller

planlægger at blive gravid.

De skal informere Deres læge, hvis De bliver gravid, mens De er i behandling med Ziextenzo.

Medmindre Deres læge har sagt andet, skal De holde op med at amme, hvis De bruger Ziextenzo.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ziextenzo har ingen eller kun ubetydelig virkning på evnen til at køre bil og betjene maskiner.

Ziextenzo indeholder sorbitol (E 420) og natrium

Dette lægemiddel indeholder 30 mg sorbitol pr. fyldt injektionssprøjte, svarende til 50 mg/ml.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 6 mg dosis, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal De bruge Ziextenzo

Ziextenzo er beregnet til voksne fra 18 år og opefter.

Brug altid Ziextenzo nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Den normale dosis er én 6 mg subkutan indsprøjtning (indsprøjtning under huden)

ved hjælp af en fyldt injektionssprøjte. Indsprøjtningen bør gives mindst 24 timer efter Deres sidste

dosis kemoterapi ved afslutningen af hver kemoterapi-cyklus.

Hvis De selv skal foretage indsprøjtning med Ziextenzo

Deres læge kan beslutte, at det vil være praktisk for Dem, hvis De selv indsprøjter Ziextenzo. Deres

læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De tager en indsprøjtning. Prøv ikke selv at indsprøjte,

hvis De ikke er blevet undervist heri.

Læs sidste pkt. i denne indlægsseddel for at få yderligere vejledning i, hvordan De selv indsprøjter

Ziextenzo.

Ryst ikke Ziextenzo kraftigt, da dette kan have negativ indflydelse på dets virkning.

Hvis De har brugt for meget Ziextenzo

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis De har taget mere Ziextenzo, end

De skal.

Hvis De har glemt at bruge Ziextenzo

Hvis De selv foretager injektionerne og har glemt en dosis Ziextenzo, kontakt da Deres læge for at

aftale, hvornår De skal tage den næste dosis.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis De får en eller flere af følgende bivirkninger:

hævelse eller opsvulmethed, der kan være forbundet med mindre hyppig vandladning,

åndedrætsbesvær, opsvulmet mave og mæthedsfølelse samt en generel følelse af træthed. Disse

symptomer opstår generelt hurtigt.

Det kan være symptomer på en ikke almindelig tilstand (kan ramme op til 1 ud af 100 personer), der

kaldes for “kapillærlækage-syndrom”, som medfører, at der siver blod fra de små blodkar ud i kroppen.

Denne tilstand kræver øjeblikkelig behandling.

Meget almindelige bivirkninger

(kan ramme flere end 1 ud af 10 personer):

smerter i knoglerne. Deres læge vil fortælle Dem, hvad De kan tage for at lindre knoglesmerterne.

kvalme og hovedpine.

Almindelige bivirkninger

(kan ramme op til 1 ud af 10 personer):

smerte ved injektionsstedet.

generel ømhed og smerter i led og muskler.

der kan forekomme forandringer i blodet, men de vil blive opdaget ved de rutinemæssige

blodprøver. Antallet af hvide blodlegemer kan blive kortvarigt forøget. Antallet af blodplader kan

blive reduceret, hvilket kan medføre blå mærker.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan ramme op til 1 ud af 100 personer):

allergi-lignende reaktioner, herunder rødmen, hududslæt og kløende hævelser af huden.

alvorlige allergiske reaktioner, herunder anafylaksi (svaghed, blodtryksfald, åndedrætsbesvær,

hævelse i ansigtet).

forstørret milt.

bristet milt (miltruptur). Nogle tilfælde af miltruptur var dødelige. Det er vigtigt, at De kontakter

lægen med det samme, hvis De får smerter i den øverste venstre side af maven eller op mod

venstre skulder, da dette kan skyldes problemer med milten.

åndedrætsproblemer. Hvis De får hoste, feber og åndedrætsbesvær, skal De kontakte lægen.

Sweets syndrom (blommefarvede, hævede og smertefulde læsioner på lemmer og nogle gange i

ansigtet og på halsen i forbindelse med feber) er forekommet, men kan være forårsaget af andre

faktorer.

kutan vaskulitis (irritation eller betændelse i blodkarrene i huden).

beskadigelse af de bittesmå filtre i nyrerne (glomerulonefritis).

rødme på injektionsstedet.

ophostning af blod (hæmoptyse).

Sjældne bivirkninger

(kan ramme op til 1 ud af 1.000 personer):

betændelse i aorta (den store pulsåre, der transporterer blod fra hjertet ud i kroppen), se afsnit 2.

blødning fra lungerne (pulmonal blødning).

Stevens-Johnsons syndrom, som kan vise sig som rødlige pletter, der ligner målskiver eller cirkler

og ofte har blærer i midten, hudafskalning, sår i munden, svælget, næsen, øjnene eller på

kønsorganerne, og som eventuelt starter med feber eller influenzalignende symptomer. Hold op

med at bruge Ziextenzo, hvis De udvikler disse symptomer, og søg øjeblikkeligt lægehjælp eller

kontakt Deres læge. Se også afsnit 2.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og på injektionssprøjtens etiket efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C).

De må tage Ziextenzo ud af køleskabet og opbevare det ved stuetemperatur (ikke over 35 °C) i højst

120 timer. I det øjeblik en injektionssprøjte tages ud af køleskabet, og har nået stuetemperatur (ikke over

35 °C), skal den anvendes indenfor 120 timer eller bortskaffes.

Må ikke nedfryses. Ziextenzo kan anvendes, hvis det ved et uheld har været nedfrosset en enkelt gang

i mindre end 24 timer.

Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Brug ikke lægemidlet, hvis De bemærker, at det er grumset eller at der er partikler i det.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ziextenzo indeholder

Aktivt stof: pegfilgrastim. Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 6 mg pegfilgrastim i 0,6 ml

opløsning.

Øvrige indholdsstoffer: koncentreret eddikesyre, sorbitol (E 420), polysorbat 20, natriumhydroxid

og vand til injektionsvæsker. Se afsnit 2, "Ziextenzo indeholder sorbitol (E 420) og natrium".

Udseende og pakningsstørrelser

Ziextenzo er en klar, farveløs til svagt gullig injektionsvæske, opløsning i en fyldt injektionssprøjte

(6 mg/0,6 ml).

Hver pakning indeholder 1 fyldt injektionssprøjte af glas med en stempelprop af gummi, en

stempelstang, en påsat kanyle af rustfrit stål og nålehætte. Injektionssprøjterne leveres med automatisk

kanylebeskyttelse.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

6250 Kundl

Østrig

Fremstiller

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

6336 Langkampfen

Østrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside.

Brugsanvisning til Ziextenzo fyldt injektionssprøjte

Det er vigtigt, at De følger denne brugsanvisning, for at undgå infektioner og sikre, at De bruger

lægemidlet korrekt.

Læs HELE brugsanvisningen, inden De foretager indsprøjtningen. Det er vigtigt, at De ikke forsøger

at give Dem selv indsprøjtningen, før De er blevet undervist i dette af lægen, sygeplejersken eller

apotekspersonalet. Kartonen indeholder den fyldte injektionssprøjte, der er individuelt forseglet i en

blisterpakning af plast.

Ziextenzo fyldt injektionssprøjte med kanylebeskyttelse

Når lægemidlet er indsprøjtet, aktiveres kanylebeskyttelsen, så den dækker kanylen. Kanylebeskyttelsen

er beregnet til at beskytte sundhedspersonale, omsorgspersoner og patienter mod at stikke sig på kanylen

ved et uheld efter indsprøjtningen.

Yderligere genstande, der er brug for:

Spritserviet.

Vattot eller gaze.

Kanylebøtte.

Vigtig sikkerhedsinformation

Forsigtig: Opbevar den fyldte injektionssprøjte utilgængeligt for børn.

Åbn ikke kartonen, før De er klar til at brug den fyldte injektionssprøjte.

Brug ikke den fyldte injektionssprøjte, hvis blisterpakningens forsegling er brudt, da den måske

ikke er sikker at bruge.

Efterlad aldrig den fyldte injektionssprøjte uden opsyn, hvor andre kan pille ved den.

Ryst ikke den fyldte injektionssprøjte.

Pas på ikke at røre ved kanylebeskyttelsens vinger inden brug. Kanylebeskyttelsen kan blive

aktiveret for tidligt, hvis vingerne berøres.

Tag ikke nålehætten af før umiddelbart inden, De foretager injektionen.

Den fyldte injektionssprøjte kan ikke genbruges. Når De har brugt den fyldte injektionssprøjte,

skal De straks bortskaffe den i en kanylebøtte.

Nålehætte

Kanylebeskyttelse

Konisk bund på

stemplets prop

Fingergreb

Stempel

Stemplets

prop

Vindue til etiket og

udløbsdato

Vinger på

kanylebeskyttelse

Stempelhoved

Opbevaring af Ziextenzo fyldt injektionssprøjte

Den fyldte injektionssprøjte i blisterpakningen skal opbevares i den tilhørende karton for at

beskytte den mod lys.

Opbevares i køleskab mellem 2 °C og 8 °C.

Må ikke nedfryses

Inden brug skal De tage den fyldte injektionssprøjte ud af køleskabet og lade Ziextenzo få

stuetemperatur (op til maksimalt 35 °C) i cirka 15-30 minutter.

Brug ikke

den fyldte injektionssprøjte efter den udløbsdato, der står på kartonen eller på

injektionssprøjtens etiket. Hvis udløbsdatoen er overskredet, skal De returnere hele pakken

til apoteket.

Injektionsstedet

Injektionsstedet er det sted på kroppen, hvor De skal bruge

den fyldte injektionssprøjte.

Det anbefalede sted er oversiden af lårene. De kan

også bruge den nederste del af maven, men

ikke

området 5 centimeter omkring navlen.

Vælg et nyt sted, hver gang De giver Dem selv en

indsprøjtning.

Giv ikke indsprøjtningen på steder, hvor huden er

øm, forslået, rød, skællende eller hård. Undgå at

foretage indsprøjtningen på steder med ar eller

strækmærker.

Hvis en omsorgsperson giver Dem indsprøjtningen, kan den

udvendige side af overarmene også bruges.

Klargøring af brugsklar Ziextenzo fyldt injektionssprøjte

Tag kartonen med den fyldte injektionssprøjte i blisterpakningen ud af køleskabet, og lad den

ligge

uåbnet

i cirka 15-30 minutter, så den får stuetemperatur.

Når De er klar til at bruge den fyldte injektionssprøjte, skal De åbne blisterpakningen og vaske

hænderne grundigt med vand og sæbe.

Rengør injektionsstedet med en spritserviet.

Tag den fyldte injektionssprøjte ud af blisterpakningen. Kontrollér, at den gennemsigtige

kanylebeskyttelse af plast sidder over glassprøjtens cylinder. Hvis den gennemsigtige

kanylebeskyttelse dækker nålehætten (som vist nedenfor), er injektionssprøjten blevet aktiveret,

og denne injektionssprøjte MÅ IKKE bruges. Tag en ny injektionssprøjte. Figuren nedenfor

viser en brugsklar injektionssprøjte.

Kontroller den fyldte injektionssprøjte. Væsken skal være klar. Farven kan variere fra farveløs

til svagt gullig. Der ses måske en lille luftboble i væsken. Det er normalt.

Brug ikke

den fyldte

injektionssprøjte, hvis der er andre synlige partikler og/eller synlig misfarvning.

Brug ikke

injektionssprøjten, hvis den er i stykker eller aktiveret. Returner Ziextenzo fyldt

injektionssprøjte og pakningen til apoteket.

Injektionssprøjten AKTIVERET – MÅ

IKKE BRUGES

I denne konfiguration er kanylebeskyttelsen

AKTIVERET – BRUG IKKE den fyldte

injektionssprøjte

Injektionssprøjten er KLAR TIL BRUG

I denne konfiguration er kanylebeskyttelsen IKKE

AKTIVERET, og den fyldte injektionssprøjte er

klar til brug

Sådan bruges Ziextenzo fyldt injektionssprøjte

1

Tag forsigtigt nålehætten af med en lige

bevægelse. Der ses eventuelt en dråbe væske

for enden af kanylen. Det er normalt.

2

Knib forsigtigt fat om huden på injektionsstedet,

og indsæt nålen som vist. Tryk kanylen hele vejen

ind for at sikre, at alt lægemidlet indsprøjtes.

3

Hold den fyldte injektionssprøjte som vist, og tryk

langsomt

stemplet

så langt ned,

som det kan komme

så stempelhovedet er helt inde mellem vingerne på

kanylebeskyttelsen.

Hold injektionssprøjten i denne position i 5 sekunder,

mens De fortsat holder stemplet helt i bund.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

▼Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ziextenzo 6 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 6 mg pegfilgrastim* (pegfilgrastim) i 0,6 ml injektionsvæske,

opløsning. Koncentrationen er 10 mg/ml udelukkende baseret på protein**.

* Produceret i

Escherichia coli

-celler vha. rekombinant DNA-teknologi efterfulgt af konjugation med

polyethylenglykol (PEG).

** Koncentrationen er 20 mg/ml, hvis PEG-delen er inkluderet.

Dette produkts styrke bør ikke sammenlignes med et andet pegyleret eller ikke-pegyleret proteins styrke

af samme terapeutiske klasse. For at få yderligere oplysninger, se pkt. 5.1

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mg sorbitol (E 420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Klar, farveløs til svagt gullig injektionsvæske, opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reduktion i varigheden af neutropeni og forekomsten af febril neutropeni hos voksne patienter

behandlet med cytotoksisk kemoterapi for malignitet (med undtagelse af kronisk myeloid leukæmi og

myelodysplastiske syndromer).

4.2

Dosering og administration

Ziextenzo-terapi skal påbegyndes og overvåges af læger, der har erfaring med onkologi og/eller

hæmatologi.

Dosering

En 6 mg dosis (en fyldt injektionssprøjte) af Ziextenzo anbefales ved hver kemoterapi-cyklus og gives

mindst 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi.

Specielle populationer

Pædiatrisk population

Pegfilgrastims sikkerhed og virkning hos børn er endnu ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet

i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosisændring anbefales ikke til patienter med nedsat nyrefunktion, herunder patienter med terminal

nyresygdom.

Administration

Ziextenzo er til subkutan anvendelse. Injektionerne skal gives i lår, abdomen eller overarm. For

instruktioner om håndtering af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af præparater indeholdende granulocytkoloni-stimulerende faktor (G-CSF)

skal handelsnavnet på det administrerede præparat registreres tydeligt i patientjournalen.

Generelle advarsler og forsigtighedsregler

Begrænsede kliniske data indikerer en lignende indvirkning på helbredelsestiden for alvorlig neutropeni

for pegfilgrastim til filgrastim hos patienter med

de novo

akut myeloid leukæmi (AML) (se pkt. 5.1).

Den langsigtede virkning af pegfilgrastim er dog ikke blevet fastslået ved AML, og midlet skal derfor

anvendes med forsigtighed i denne patientpopulation.

Granulocytkolonistimulerende faktorer kan fremme væksten af myeloide celler

in vitro

, og lignende

effekter kan ses på visse non-myeloide celler

in vitro

Sikkerhed og effekt af pegfilgrastim er ikke blevet undersøgt hos patienter med myelodysplastisk

syndrom, kronisk myeloid leukæmi og AML. Derfor må pegfilgrastim ikke anvendes til sådanne

patienter. Der skal udvises særlig omhu for at skelne diagnosen blast-transformation af kronisk myeloid

leukæmi fra AML.

Pegfilgrastims sikkerhed og virkning hos

de novo

AML-patienter < 55 år med cytogenetik t(15;17) er

ikke klarlagt.

Pegfilgrastims sikkerhed og virkning er ikke blevet undersøgt hos patienter i behandling med højdosis

kemoterapi. Dette lægemiddel bør ikke anvendes til at øge dosis af cytotoksisk kemoterapi udover de

fastsatte dosisregimer.

Pulmonale bivirkninger

Der er rapporteret pulmonale bivirkninger, især interstitial pneumoni, efter administration af G-CSF.

Patienter med nylig forekomst af pulmonale infiltrater eller pneumoni kan have større risiko

(se pkt. 4.8).

Debut af pulmonale symptomer, så som hoste, feber og dyspnø i forbindelse med radiologiske fund af

lungeinfiltrater og nedsat lungefunktion sammen med et forhøjet neutrofiltal, kan være begyndende

tegn på Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS, shocklunge). I sådanne tilfælde bør behandling

med pegfilgrastim afbrydes efter lægens vurdering og den rette behandling gives (se pkt. 4.8).

Glomerulonefritis

Der er indberettet glomerulonefritis hos patienter, der fik filgrastim og pegfilgrastim. Glomerulonefritis

svandt generelt efter dosisreduktion eller seponering af filgrastim og pegfilgrastim. Monitorering med

urinalyser anbefales.

Kapillærlækage-syndrom

Der er indberettet kapillærlækage-syndrom efter indgift af granulocytkolonistimulerende faktor,

kendetegnet ved hypotension, hypoalbuminæmi, ødem og hæmokoncentration. Patienter, der

udvikler symptomer på kapillærlækage-syndrom, bør monitoreres nøje og have symptomatisk

standardbehandling, inklusive eventuel intensiv behandling efter behov (se pkt. 4.8).

Splenomegali og miltruptur

Generelt asymptomatiske tilfælde af splenomegali og tilfælde af miltruptur, herunder enkelte dødelige,

er blevet rapporteret efter indgivelse af pegfilgrastim (se pkt. 4.8). Derfor bør miltstørrelsen overvåges

nøje (f.eks. ved klinisk undersøgelse med ultralyd). Diagnosen miltruptur bør overvejes hos patienter,

som rapporterer smerter i den øvre venstre side af abdomen eller i nederste del af skulderbladet.

Trombocytopeni og anæmi

Behandling med pegfilgrastim alene forhindrer ikke trombocytopeni og anæmi forårsaget af, at fuld

dosis myelosuppressiv kemoterapi opretholdes efter foreskrevet skema. Der anbefales derfor

regelmæssig kontrol af trombocyttallet og hæmatokritværdien. Der skal udvises særlig forsigtighed

ved indgift af kemoterapeutika (monoterapi eller som kombinationer), der vides at forårsage alvorlig

trombocytopeni.

Seglcelleanæmi

Seglcellekriser er forbundet med brugen af pegfilgrastim til patienter med seglcelletræk eller

seglcelleanæmi (se pkt. 4.8). Derfor skal de behandlende læger udvise forsigtighed ved ordination af

pegfilgrastim til patienter med seglcelletræk eller seglcelleanæmi. Lægerne bør monitorere de passende

kliniske parametre og laboratoriestatus samt være opmærksomme på den mulige sammenhæng mellem

dette lægemiddel og miltforstørrelse eller vaso-okklusive kriser.

Leukocytose

Leukocyttal (WBC) på 100 x 10

/l eller højere er set hos mindre end 1% af patienter, behandlet med

pegfilgrastim. Der er ikke blevet rapporteret nogen uønskede hændelser, der direkte kan tilskrives denne

grad af leukocytose. En sådan forhøjelse i leukocytter er forbigående, ses typisk 24 til 48 timer efter

administration og er i overensstemmelse med de farmakodynamiske effekter af dette lægemiddel.

I overensstemmelse med den kliniske effekt og risikoen for leukocytose skal WBC måles med

regelmæssige intervaller under behandlingen. Dette lægemiddel skal straks seponeres, hvis

leukocyttallet overstiger 50 x 10

/l efter det forventede nadir.

Overfølsomhed

Der er rapporteret overfølsomhed, herunder anafylaktiske reaktioner, der er opstået ved den første eller

efterfølgende behandlinger hos patienter, der blev behandlet med pegfilgrastim. Pegfilgrastim skal

seponeres permanent hos patienter med klinisk signifikant overfølsomhed. Pegfilgrastim må ikke

administreres til patienter med overfølsomhed over for pegfilgrastim eller filgrastim i anamnesen.

Hvis der opstår en alvorlig allergisk reaktion, skal passende behandling institueres med nøje

patientopfølgning i flere dage.

Stevens-Johnsons syndrom

Stevens-Johnsons syndrom (SJS), som kan være livstruende eller letalt, er blevet rapporteret med

hyppigheden sjælden i forbindelse med behandling med pegfilgrastim. Hvis patienten udvikler SJS

under brug af pegfilgrastim, må behandlingen med pegfilgrastim ikke genoptages hos denne patient på

noget tidspunkt.

Immunogenicitet

Som ved alle terapeutiske proteiner er der mulighed for immunogenicitet. Raterne for dannelse af

antistoffer mod pegfilgrastim er generelt lave. Der opstår dog bindende antistoffer, som det er tilfældet

med alle biologiske lægemidler. Aktuelt har de dog ikke været forbundet med neutraliserende aktivitet.

Aortitis

Der er indberettet aortitis efter administration af G-CSF hos raske forsøgspersoner og kræftpatienter.

Symptomerne omfattede feber, mavesmerter, utilpashed, rygsmerter og øgede inflammationsmarkører

(f.eks. øget C-reaktivt protein og øget antal hvide blodlegemer). Aortitis blev i de fleste tilfælde

konstateret ved hjælp af CT-scanning og fortog sig generelt efter seponering af G-CSF. Se også pkt. 4.8.

Andre advarsler

Sikkerhed og effekt af pegfilgrastim til mobilisering af blod-stamceller er ikke blevet tilstrækkeligt

undersøgt hos patienter eller raske donorer.

Øget hæmatopoietisk aktivitet i knoglemarven som følge af vækstfaktorbehandling er forbundet med

forbigående positive knogleskanningsfund. Dette bør tages i betragtning ved analyse af

knogleskanningsresultater.

Dette lægemiddel indeholder 30 mg sorbitol pr. fyldt injektionssprøjte, svarende til 50 mg/ml. Den

additive virkning af samtidigt administrerede produkter indeholdende sorbitol (eller fructose) og

indtagelse af sorbitol (eller fructose) i kosten bør tages i betragtning.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 6 mg dosis, det er i det væsentlige

natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

På grund af den potentielle sensitivitet af hurtigt delende myeloide celler overfor cytotoksisk kemoterapi

bør pegfilgrastim administreres mindst 24 timer efter cytotoksisk kemoterapi. I kliniske studier er

pegfilgrastim blevet givet uden risiko 14 dage før kemoterapi. Samtidig anvendelse af pegfilgrastim

og et kemoterapeutisk middel er ikke blevet vurderet hos patienter. I dyremodeller er samtidig

administration af pegfilgrastim og 5-fluoruracil (5-FU) eller andre antimetabolitter blevet vist at

øge myelosuppression.

Mulige interaktioner med andre hæmatopoietiske vækstfaktorer og cytokiner er ikke blevet specifikt

undersøgt i kliniske studier.

Muligheden for interaktion med lithium, som også øger frisætningen af neutrofile granulocytter, er ikke

blevet specifikt undersøgt. Der er intet, som tyder på, at sådan interaktion vil være skadelig.

Sikkerhed og effekt af pegfilgrastim er ikke blevet vurderet hos patienter, der modtager kemoterapi

forbundet med forsinket myelosuppression, for eksempel nitrosourea.

Specifikke interaktions- eller metabolismestudier er ikke blevet foretaget. Kliniske studier har imidlertid

ikke indikeret interaktioner mellem pegfilgrastim og andre medicinalprodukter.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af pegfilgrastim til gravide kvinder. Dyreforsøg

har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Pegfilgrastim bør ikke anvendes under graviditeten og

til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.

Amning

Data for udskillelse af pegfilgrastim/metabolitter i human mælk er utilstrækkelige. En risiko

for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning eller behandling med

pegfilgrastim skal ophøre, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til

de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Pegfilgrastim påvirkede ikke reproduktionsevnen eller fertiliteten hos han- og hunrotter ved kumulative

ugentlige doser, der var cirka 6-9 gange højere end den anbefalede dosis til mennesker (baseret på

legemsoverfladeareal) (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pegfilgrastim påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger var knoglesmerter (meget almindelig [≥ 1/10]) og

muskuloskeletale smerter (almindelig [≥ 1/100 til < 1/10]). Knoglesmerte var generelt af let til moderat

sværhedsgrad, forbigående og kunne kontrolleres med standardanalgetika hos de fleste patienter.

Overfølsomhedslignende reaktioner, herunder hududslæt, urticaria, angioødem, åndenød,

erytem, flushing og hypotension, optrådte initialt og under vedligeholdelsesbehandling med

pegfilgrastim (ikke almindelig [≥ 1/1.000 til < 1/100]). Der kan opstå alvorlige allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi, hos patienter, der får pegfilgrastim (ikke almindelig) (se pkt. 4.4).

Der er indberettet kapillærlækage-syndrom hos cancerpatienter, der fik kemoterapi efter indgift af

granulocytkolonistimulerende faktor, med frekvensen ”ikke almindelige” (≥ 1/1.000 til < 1/100).

Kapillærlækage-syndrom kan være livstruende, hvis behandlingen heraf bliver forsinket; se pkt. 4.4 og

afsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor.

Splenomegali, generelt asymptomatisk, er ikke almindelig.

Miltruptur, herunder letale tilfælde, er indberettet som en ikke almindelig bivirkning efter indgift af

pegfilgrastim (se pkt. 4.4).

Der er indberettet pulmonale bivirkninger (frekvens ”ikke almindelige”) herunder interstitiel pneumoni,

lungeødem, lungeinfiltrater og lungefibrose. I visse tilfælde (frekvens ”ikke almindelig”) har det

medført respirationsinsufficiens eller ARDS, der kan være dødelig (se pkt. 4.4).

Der er indberettet isolerede tilfælde af seglcellekrise hos patienter med seglcelletræk eller

seglcellesygdom (frekvens ”ikke almindelig” hos seglcellepatienter) (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Nedenstående tabel beskriver bivirkninger, der er indberettet fra kliniske studier og ved spontan

rapportering. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

MedDRA

systemorganklasse

Bivirkninger

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000

til <1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000)

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni

Leukocytose

Seglcellekrise

Splenomegali

Miltruptur

Immunsystemet

Overfølsomhed-

sreaktioner

Anafylaksi

Metabolisme

og ernæring

Stigning i

urinsyre

Nervesystemet

Hovedpine

Vaskulære

sygdomme

Kapillærlækage-

syndrom

Aortitis

Luftveje, thorax

og mediastinum

Akut

respiratorisk

distress

syndrom

(ARDS)

Pulmonale

bivirkninger

(interstitiel

pneumoni,

lungeødem,

lungeinfiltrater

og lungefibrose)

Hæmoptyse

Pulmonal

blødning

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme

Hud og

subkutane væv

Sweets syndrom

(akut febril

dermatose)

Kutan

vasculitis

Stevens-

Johnsons

syndrom

MedDRA

systemorganklasse

Bivirkninger

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000

til <1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Knogles-

merter

Muskuloskeletale

smerter (myalgi,

artralgi,

ekstremitets-

smerter,

rygsmerter,

nakkesmerter)

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Smerter på

injektionsstedet

Ikke hjerterela-

terede

brystsmerter

Reaktioner på

injektionsstedet

Undersøgelser

Forhøjet

laktatdehydro-

genase og

alkalisk

fosfatase

Forbigående

stigning i

leverfunktionste

st ALAT og

ASAT

Se afsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger” nedenfor.

Denne bivirkning er påvist i forbindelse med overvågning efter markedsføring, men ikke observeret

i de randomiserede, kontrollerede kliniske studier hos voksne. Frekvensen blev estimeret ud fra en

statistisk beregning baseret på 1.576 patienter, der fik pegfilgrastim i ni randomiserede kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der er indberettet ikke almindelige tilfælde af Sweets syndrom, omend underliggende maligne

hæmatologiske sygdomme i nogle tilfælde kan spille en rolle.

Der er indberettet ikke almindelige tilfælde af kutan vasculitis hos patienter, der blev behandlet med

pegfilgrastim. Mekanismen bag vasculitis hos patienter, der får pegfilgrastim, kendes ikke.

Reaktioner på injektionsstedet, herunder erytem (ikke almindelig) og smerter (almindelig) er set ved

første behandling eller efterfølgende behandlinger med pegfilgrastim.

Der er indberettet leukocytose (WBC > 100 x 10

/l) (almindelig) (se pkt. 4.4).

Reversible, lette til moderate forhøjelser i urinsyre og alkalisk fosfatase uden tilknyttede kliniske

effekter var ikke almindelige. Reversible, lette til moderate forhøjelser i laktatdehydrogenase uden

tilknyttede kliniske effekter var ikke almindelige hos patienter, som fik pegfilgrastim efter cytotoksisk

kemoterapi.

Kvalme og hovedpine blev observeret som meget almindelige bivirkninger hos patienter, der fik

kemoterapi.

Ikke almindelige tilfælde af forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) eller aspartataminotransferase

(ASAT) er observeret hos patienter, der var i behandling med pegfilgrastim efter cytotoksisk

kemoterapi. De forhøjede værdier er forbigående og aftager til baselineniveauerne.

Der er indberettet almindelige tilfælde af trombocytopeni.

Efter markedsføring af produktet er der indberettet tilfælde af kapillærlækage-syndrom i forbindelse

med anvendelse af granulocytkolonistimulerende faktor. Generelt er disse opstået i forbindelse med

fremskredne maligne sygdomme eller sepsis hos patienter, der har fået flere kemoterapeutika, eller

som har gennemgået aferese (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Der er kun begrænset erfaring med anvendelse til børn. Der er observeret øget hyppighed af alvorlige

bivirkninger hos mindre børn i alderen 0-5 år (92%) sammenlignet med større børn på henholdsvis 6-11

og 12-21 år (80% og 67%) og voksne. Den almindeligste indberettede bivirkning var knoglesmerter

(se pkt. 5.1 og 5.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er indgivet enkeltdoser på 300 mikrog/kg subkutant til et begrænset antal raske frivillige og

patienter med ikke-småcellet lungecancer uden alvorlige bivirkninger. Bivirkningerne svarede til

bivirkningerne hos forsøgsdeltagere, der fik lavere doser af pegfilgrastim.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunstimulerende midler, kolonistimulerende faktor; ATC-

kode: L03AA13

Ziextenzo er et biosimilært lægemiddel. De kan finde yderligere oplysninger på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Human granulocytkolonistimulerende faktor (G-CSF) er et glykoprotein, der regulerer produktionen

og afgivelsen af neutrofile granulocytter fra knoglemarven. Pegfilgrastim er et kovalent konjugat af

rekombinant human G-CSF (r-metHuG-CSF) med et enkelt 20 kDa polyethylen glykol (PEG) molekyle.

Pegfilgrastim er en form af filgrastim med forlænget varighed på grund af nedsat renal clearance.

Pegfilgrastim og filgrastim er blevet vist at have identiske virkningsmekanismer. De forårsager en

udtalt stigning i perifere neutrofile granulocytter indenfor 24 timer med mindre stigninger i monocytter

og/eller lymfocytter. På samme måde som med filgrastim, viser neutrofile granulocytter, der er dannet

som reaktion på pegfilgrastim, normal eller forstærket funktion påvist via test af den kemotaksiske

og fagocyterende funktion. Som med andre hæmatopoietiske vækstfaktorer har G-CSF

in vitro

vist

stimulerende egenskaber på humane endotelceller. G-CSF kan fremme vækst af myeloide celler,

også maligne celler,

in vitro,

og lignende effekter kan ses på nogle ikke-myeloide celler

in vitro

I to randomiserede, dobbelt-blinde, pivotale studier hos patienter med brystkræft i

højrisikogrupperne II-IV, der fik myelosuppressiv kemoterapi bestående af doxorubicin og docetaxel,

reducerede brug af pegfilgrastim, ved dosering en gang pr. cyklus, varigheden af neutropeni, og

incidensen af febril neutropeni på samme måde som blev observeret med daglig administration af

filgrastim (median på 11 daglige administrationer). Ved fravær af vækstfaktorstøtte har det været

rapporteret, at regimet resulterede i gennemsnitlig varighed af grad 4 neutropeni på 5-7 dage, og en

incidens for febril neutropeni på 30-40%. I et studie (n = 157), hvor der blev brugt en 6 mg fast dosis

pegfilgrastim, var den gennemsnitlige varighed af grad 4 neutropeni 1,8 dage for pegfilgrastim gruppen

sammenlignet med 1,6 dage for filgrastim gruppen (forskel på 0,23 dage, 95% CI -0,15; 0,63). Gennem

hele studiet var forekomsten af febril neutropeni 13% af patienterne behandlet med pegfilgrastim

sammenlignet med 20% af patienterne behandlet med filgrastim (forskel på 7%, 95% CI -19%; 5%).

I et andet studie (n = 310), hvor der benyttedes en vægtjusteret dosis (100 mikrog/kg), var den

gennemsnitlige varighed af grad 4 neutropeni 1,7 dage for pegfilgrastim gruppen, sammenlignet med

1,8 dage for filgrastim gruppen (forskel på 0,03 dage, 95% CI-0,36; 0,30). Den samlede forekomst af

febril neutropeni var 9% af patienterne behandlet med pegfilgrastim og 18% af patienterne behandlet

med filgrastim (forskel på 9%, 95% CI -16,8%; -1,1%).

I et placebokontrolleret dobbeltblindet studie hos patienter med brystkræft blev virkningen af

pegfilgrastim på incidensen af febril neutropeni evalueret efter administration af et kemoterapiprogram,

som er forbundet med en incidens af febril neutropeni på 10-20% (100 mg/m

docetaxel hver 3. uge

i 4 cykler). 928 patienter blev randomiseret til at modtage enten en enkelt dosis af pegfilgrastim eller

placebo ca. 24 timer (dag 2) efter kemoterapibehandlingen i hver cyklus. Incidensen af febril neutropeni

var lavere hos patienter, som var randomiseret til at få pegfilgrastim, end hos patienter i placebogruppen

(1% imod 17%, p < 0,001). Incidensen af hospitalsindlæggelse og brugen af i.v. infektionshæmmende

midler forbundet med en klinisk diagnose af febril neutropeni var lavere i den gruppe, som fik

pegfilgrastim, end i placebogruppen (1% kontra 14%, p < 0,001, og 2% kontra 10%, p < 0,001).

Et lille (n = 83) fase II randomiseret dobbeltblindet studie hos patienter, der blev behandlet med

kemoterapi for

de novo

akut myeloid leukæmi, sammenlignede pegfilgrastim (enkelt dosis på 6 mg)

med filgrastim, som blev administreret under induktionskemoterapi. Mediantiden til helbredelse fra

alvorlig neutropeni blev vurderet til 22 dage i begge behandlingsgrupper. Det langsigtede resultat

blev ikke undersøgt (se pkt. 4.4).

I et randomiseret, åbent, fase II multicenterstudie (n = 37) med pædiatriske patienter med sarkom,

som fik 100 mikrog pegfilgrastim/kg efter cyklus 1 kemoterapi med vincristin, doxorubicin og

cyclophosphamid (VAdriaC/IE), blev der observeret længere varighed af svær neutropeni (neutrofiler

< 0,5 x 10

) hos mindre børn i alderen 0-5 år (8,9 dage) sammenlignet med større børn i alderen 6-11 år

og 12-21 år (henholdsvis 6 dage og 3,7 dage) og voksne. Desuden blev der observeret øget forekomst af

febril neutropeni hos mindre børn i alderen 0-5 år (75%) sammenlignet med større børn i alderen 6-11 år

og 12-21 år (henholdsvis 70% og 33%) og voksne (se pkt. 4.8 og 5.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter en enkelt subkutan dosis af pegfilgrastim forekommer den maksimale serumkoncentration af

pegfilgrastim 16 til 120 timer efter dosering, og serumkoncentrationer af pegfilgrastim opretholdes

gennem perioden med neutropeni efter myelosuppressiv kemoterapi. Eliminationen af pegfilgrastim

er ikke-lineær med hensyn til dosis; serumclearance af pegfilgrastim falder med stigende dosis.

Pegfilgrastim bliver tilsyneladende hovedsageligt elimineret ved neutrofilmedieret clearance, som

bliver mættet ved højere doser. I overensstemmelse med en selvregulerende clearancemekanisme falder

serumkoncentrationen af pegfilgrastim hurtigt ved begyndelsen af neutrofil gendannelse (se Figur 1).

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/653854/2018

EMEA/H/C/004802

Ziextenzo (pegfilgrastim)

En oversigt over Ziextenzo, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Ziextenzo, og hvad anvendes det til?

Ziextenzo er et lægemiddel, der anvendes hos kræftpatienter til behandling af neutropeni (lavt antal

neutrofiler, en type hvide blodlegemer). Neutropeni er en almindelig bivirkning ved kræftbehandling,

der kan gøre patienterne sårbare over for infektioner.

Ziextenzo gives specifikt for at reducere varigheden af neutropeni og forebygge såkaldt febril

neutropeni, dvs. neutropeni ledsaget af feber.

Ziextenzo er ikke beregnet til brug hos patienter med blodkræfttypen kronisk myeloid leukæmi eller

myelodysplastisk syndrom (tilstand, hvor der produceres et stort antal blodlegemer, som kan udvikle

sig til leukæmi).

Ziextenzo er et "biosimilært lægemiddel". Det betyder, at Ziextenzo i høj grad svarer til et andet

biologisk lægemiddel ("referencelægemidlet"), der allerede er godkendt i EU. Referencelægemidlet for

Ziextenzo er Neulasta. Der kan indhentes yderligere oplysninger om biosimilære lægemidler her

Hvordan anvendes Ziextenzo?

Ziextenzo udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes og overvåges af en læge med

erfaring i behandling af kræft eller blodforstyrrelser. Det fås som en fyldt pen med injektionsvæske til

indsprøjtning under huden. Ziextenzo gives som en enkeltdosis på 6 mg, der injiceres under huden

mindst 24 timer efter afslutningen af hver behandlingsserie med kemoterapi (behandling med

kræftlægemidler). Patienterne kan give sig selv indsprøjtningerne, hvis de har fået passende

instruktion.

For mere information om brug af Ziextenzo, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Ziextenzo (pegfilgrastim)

EMA/653854/2018

Side 2/3

Hvordan virker Ziextenzo?

Det aktive stof i Ziextenzo, pegfilgrastim, er en form for filgrastim, der minder meget om det

menneskelige protein granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF). Filgrastim får knoglemarven til at

danne flere hvide blodlegemer, og stigningen i hvide blodlegemer modvirker neutropeni.

Filgrastim har været markedsført i andre lægemidler i EU i en årrække. I Ziextenzo er filgrastim blevet

"pegyleret" (dvs. bundet til det kemiske stof polyethylenglykol). Derved fjernes filgrastim

langsommere fra kroppen, så lægemidlet ikke skal indgives så ofte.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Ziextenzo?

Laboratoriestudier, der sammenligner Ziextenzo med Neulasta, har vist, at det aktive stof i Ziextenzo

svarer til det aktive stof i Neulasta, hvad angår struktur, renhed og biologisk aktivitet. Studier har også

vist, at Ziextenzo giver samme niveau af det aktive stof i kroppen som Neulasta.

Desuden viste to studier med 624 patienter, der var i behandling med kemoterapi før eller efter

brystkræftoperation, at Ziextenzo var lige så effektivt som Neulasta til at reducere varigheden af

neutropeni. Neutropenien varede i gennemsnit 1 dag ved begge lægemidler.

Da Ziextenzo er et biosimilært lægemiddel, behøver de studier af pegfilgrastims virkning og sikkerhed,

der er udført for Neulasta, ikke at blive gentaget for Ziextenzo.

Hvilke risici er der forbundet med Ziextenzo?

Sikkerheden ved Ziextenzo er blevet vurderet, og på grundlag af alle de gennemførte studier anses

bivirkningerne ved lægemidlet for at være sammenlignelige med bivirkningerne af referencelægemidlet

Neulasta. Den hyppigste bivirkning ved Neulasta (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

knoglesmerter. Muskelsmerter er også en almindelig bivirkning. Den fuldstændige liste over

bivirkninger og begrænsninger ved Ziextenzo fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Ziextenzo godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav til

biosimilære lægemidler er påvist, at Ziextenzo har en struktur, renhed og biologisk aktivitet, der

svarer til Neulastas, og at det fordeles i kroppen på samme måde. Desuden har studier med

brystkræftpatienter i behandling med kemoterapi vist, at Ziextenzo er lige så effektivt som Neulasta til

at reducere varigheden af neutropeni.

Disse oplysninger blev anset for tilstrækkelige til at konkludere, at Ziextenzo vil have de samme

egenskaber som Neulasta, hvad angår sikkerhed og virkning ved de godkendte anvendelser. Agenturet

var derfor af den opfattelse, at fordelene ved Ziextenzo opvejer de identificerede risici som for

Neulasta, og at det kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Ziextenzo?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Ziextenzo.

Som for alle lægemidler, er data vedrørende brug af Ziextenzo løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Ziextenzo vurderes omhyggeligt, og der foretages nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Ziextenzo (pegfilgrastim)

EMA/653854/2018

Side 3/3

Andre oplysninger om Ziextenzo

Yderligere information om Ziextenzo findes på agenturets websted

under: https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/ziextenzo

Aðrar vörur

search_alerts

share_this_information