Icandra (previously Vildagliptin / metformin hydrochloride Novartis)

Evrópusambandið - danska - EMA (European Medicines Agency)

Kauptu það núna

Upplýsingar fylgiseðill PIL
Vara einkenni SPC
Opinber matsskýrsla PAR
Virkt innihaldsefni:
vildagliptin, metformin-hydrochlorid
Fáanlegur frá:
Novartis Europharm Limited
ATC númer:
A10BD08
INN (Alþjóðlegt nafn):
vildagliptin / metformin
Meðferðarhópur:
Lægemidler, der anvendes i diabetes, en kombination af orale blod-glukose sænkende medicin
Lækningarsvæði:
Diabetes Mellitus, Type 2
Ábendingar:
Icandra er angivet i behandlingen af type-2-diabetes mellitus:Icandra er indiceret til behandling af voksne patienter, der er i stand til at opnå tilstrækkelig glykæmisk kontrol ved deres maksimalt tolereret dosis af oral metformin alene, eller som allerede er behandlet med kombinationen af vildagliptin og metformin som særskilte tabletter. Icandra er indiceret i kombination med sulphonylurea (jeg. triple kombinationsbehandling) som supplement til diæt og motion hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med metformin og et sulphonylurea. Icandra er angivet i triple kombinationsbehandling med insulin som et supplement til kost og motion til forbedring af glykæmisk kontrol hos patienter, når insulin på en stabil dosis og metformin alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
Vörulýsing:
Revision: 20
Leyfisstaða:
autoriseret
Leyfisnúmer:
EMEA/H/C/001050
Leyfisdagur:
2008-11-30
EMEA númer:
EMEA/H/C/001050

Skjöl

Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - búlgarska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - tékkneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - eistneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - lettneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - litháíska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - ungverska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - maltneska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - hollenska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - portúgalska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - rúmenska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - slóvakíska
Opinber matsskýrsla Opinber matsskýrsla - slóvenska
Samantekt á eiginleikum vöru Samantekt á eiginleikum vöru - norskt bókmál

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter

vildagliptin/metforminhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Icandra

Sådan skal du tage Icandra

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

De aktive stoffer i Icandra, vildagliptin og metformin, tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes ”orale

antidiabetika”.

Icandra bruges til at behandle voksne patienter med type 2-diabetes (sukkersyge). Denne type diabetes

kaldes også ikke-insulinkrævende diabetes mellitus.

Du får type 2-diabetes, hvis kroppen ikke producerer insulin nok, eller hvis det insulin kroppen

producerer, ikke fungerer så godt, som det skulle. Du kan også få det, hvis kroppen producerer for

meget glucagon.

Både insulin og glucagon produceres i bugspytkirtlen. Insulin er med til at sænke blodsukkeret, især

efter måltiderne. Glucagon får leveren til at producere sukker, hvilket får blodsukkeret til at stige.

Hvordan Icandra virker

De to aktive stoffer, vildagliptin og metformin, hjælper med at kontrollere blodsukkeret. Stoffet

vildagliptin virker ved at få bugspytkirtlen til at producere mere insulin og mindre glucagon. Stoffet

metformin virker ved at hjælpe kroppen til at udnytte insulinet bedre. Dette lægemiddel har vist sig at

reducere blodsukkerniveauet, og dette kan medføre, at du undgår komplikationer, som opstår på grund

af sukkersyge.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Icandra

Tag ikke Icandra

hvis du er allergisk over for vildagliptin, metformin eller et af de øvrige indholdsstoffer

(angivet i punkt 6). Hvis du tror, at du måske er allergisk over for et eller flere af disse stoffer,

så tal med din læge, før du begynder at tage Icandra.

hvis du har dårligt kontrolleret diabetes, der eksempelvis er ledsaget af alvorlig hyperglykæmi

(højt blodsukker), kvalme, opkastning, diarré, hurtigt vægttab, laktatacidose (se ”Risiko for

laktatacidose” nedenfor) eller ketoacidose. Ketoacidose er en tilstand, hvor såkaldte

ketonstoffer ophobes i blodet, hvilket kan føre til diabetisk prækoma. Symptomerne omfatter

mavesmerter, hurtig og dyb vejrtrækning og søvnighed, og din ånde kan få en usædvanlig

frugtagtig lugt.

hvis du for nylig har haft et hjerteanfald, eller hvis du har haft hjertesvigt eller alvorlige

problemer med blodcirkulationen eller åndedrætsbesvær, hvilket kan være tegn på

hjerteproblemer.

hvis du har alvorligt nedsat nyrefunktion.

hvis du har en svær infektion eller er alvorligt dehydreret (har mistet en masse vand fra

kroppen).

hvis du skal have udført en røntgenundersøgelse med kontraststof (en speciel type røntgen, der

involverer indsprøjtning af et farvestof). Se også information omkring dette i afsnittet

”Advarsler og forsigtighedsregler”.

hvis du har leverproblemer.

hvis du drikker for meget alkohol (uanset om det er hver dag eller kun engang imellem).

hvis du ammer (se også ”Graviditet og amning”).

Advarsler og forsigtighedsregler

Risiko for laktatacidose

Icandra kan forårsage en meget sjælden, men meget alvorlig bivirkning, som kaldes laktatacidose,

især hvis dine nyrer ikke fungerer korrekt. Risikoen for at udvikle laktatacidose er også forhøjet ved

dårligt kontrolleret diabetes, alvorlige infektioner, længerevarende faste eller alkoholindtagelse,

dehydrering (væskemangel

se yderligere oplysninger nedenfor), leverproblemer og enhver tilstand

med nedsat iltforsyning til en legemsdel (såsom akut alvorlig hjertesygdom).

Kontakt lægen for at få yderligere vejledning, hvis noget af ovennævnte gælder for dig.

Stop med at tage Icandra i en kort periode, hvis du har en tilstand, som kan være forbundet

med dehydrering (betydeligt tab af kropsvæsker), såsom alvorlig opkastning, diarré, feber,

udsættelse for varme eller indtagelse af mindre væske end normalt. Kontakt lægen for at få yderligere

rådgivning.

Stop med at tage Icandra og kontakt omgående læge eller nærmeste hospital, hvis du får et eller

flere af nedenstående symptomer på laktatacidose, da denne tilstand kan føre til koma.

Symptomerne på laktatacidose omfatter:

opkastning

mavesmerter

muskelkramper

almen utilpashed med udpræget træthed

vejrtrækningsbesvær

nedsat kropstemperatur og langsommere puls

Laktatacidose er en alvorlig tilstand, der skal behandles på et hospital.

Icandra kan ikke erstatte insulin. Du bør derfor ikke få Icandra til behandling af type 1-diabetes.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet før du tager Icandra, hvis du har eller har

haft en sygdom i bugspytkirtlen.

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før du tager Icandra, hvis du tager medicin mod

diabetes, kaldet sulfonylurinstof. For at undgå at du får lavt blodsukker [hypoglykæmi], vil din læge

måske nedsætte din dosis af sulfonylurinstoffet, når du tager det sammen med Icandra.

Du må ikke tage denne medicin igen, hvis du tidligere har taget vildagliptin, men blev nødt til at

stoppe på grund af leversygdom.

Diabetiske hudlæsioner er en almindelig komplikation ved diabetes. Du bør følge de anbefalinger med

hensyn til hud- og fodpleje, som du får af din læge eller sygeplejerske. Du bør også være særlig

opmærksom på nye frembrud af blærer eller sår, mens du tager Icandra. Skulle dette ske, skal du

straks kontakte din læge.

Hvis du skal have en større operation, skal du stoppe med at tage Icandra under indgrebet og i nogen

tid herefter. Lægen vil beslutte, hvornår du skal stoppe behandlingen med Icandra, og hvornår du kan

genoptage den igen.

Du vil få taget en blodprøve til undersøgelse af din leverfunktion, før du starter med Icandra-

behandlingen, med tre måneders interval i det første år og derefter regelmæssigt. Dette gøres for at

opdage tegn på forhøjede leverenzymer så hurtigt som muligt.

Under behandlingen med Icandra vil lægen kontrollere din nyrefunktion mindst en gang om året eller

hyppigere, hvis du er ældre, og/eller hvis din nyrefunktion bliver dårligere.

Lægen vil regelmæssigt teste dit blod og din urin for sukker.

Børn og unge

Icandra anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Icandra

Hvis du skal have sprøjtet et kontrastmiddel, som indeholder jod, ind i dit blod, for eksempel i

forbindelse med en røntgenundersøgelse eller scanning, skal du stoppe med at tage Icandra forud for

eller på tidspunktet for injektionen. Lægen vil beslutte, hvornår du skal stoppe behandlingen med

Icandra, og hvornår du kan genoptage den igen.

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du skal eventuelt have kontrollere dit blodsukker eller din nyrefunktion hyppigere, eller lægen kan

ændre din dosis af Icandra. Det er især vigtigt, at du nævner følgende:

medicin, der generelt bruges til behandling af betændelse (glukokortikoider)

medicin, der generelt bruges til behandling af åndedrætssygdomme (beta-2-agonister)

anden medicin, der bruges til at behandle diabetes

vanddrivende lægemidler (diuretika)

lægemidler mod smerter og betændelseslignende tilstande (NSAID’er og COX-2-hæmmere,

såsom ibuprofen og celecoxib)

visse lægemidler, der nedsætter blodtrykket (ACE-hæmmere og angiotensin II-

receptorantagonister)

en bestemt type medicin, der påvirker skjoldbruskkirtlen eller

en bestemt type medicin, der påvirker nervesystemet.

Brug af Icandra sammen med alkohol

Undgå at indtage store mængder alkohol, mens du tager Icandra, da det kan øge risikoen for

laktatacidose (se afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler”.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil tale med dig om de mulige

risici ved at tage Icandra under graviditet.

Tag ikke Icandra, hvis du er gravid eller ammer (se også ”Tag ikke Icandra”).

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, når du tager Icandra, må du ikke køre bil, arbejde med værktøj eller

maskiner.

3.

Sådan skal du tage Icandra

Det afhænger af din sygdom, hvor mange Icandratabletter du skal tage. Din læge vil fortælle dig helt

nøjagtigt, hvor mange tabletter du skal tage.

Tag altid dette lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er en filmovertrukken tablet på enten 50 mg/850 mg eller 50 mg/1000 mg

2 gange daglig.

Din læge kan ordinere en lavere dosis, hvis du har nedsat nyrefunktion. Din læge kan også ordinere en

lavere dosis, hvis du tager anden medicin

kaldet sulfonylurinstof

mod din diabetes.

Din læge kan ordinere denne medicin alene eller sammen med visse andre lægemidler, som sænker

blodsukkeret.

Hvornår og hvordan du skal tage Icandra

Tabletterne synkes hele med et glas vand

Tag én tablet om morgenen og den anden om aftenen sammen med eller lige efter mad. Hvis du

tager tabletten lige efter mad, vil det nedsætte risikoen for maveproblemer.

Fortsæt med at følge eventuelle kostråd, som din læge har givet dig. Især hvis du følger en

diabetesdiæt med vægtkontrol, skal du fortsat følge denne, mens du tager Icandra.

Hvis du har taget for mange Icandra-tabletter

Du skal straks kontakte en læge eller apoteket, hvis du har taget for mange Icandra-tabletter, eller

hvis en anden tager dine tabletter. Lægebehandling kan være nødvendig. Tag pakningen og denne

indlægsseddel med, hvis det er nødvendigt at gå til lægen eller på hospitalet.

Hvis du har glemt at tage Icandra

Hvis du glemmer at tage en tablet, skal du tage den sammen med det næste måltid, med mindre du

alligevel skal tage en tablet på det pågældende tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

på én gang) som erstatning for den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Icandra

Bliv ved med at tage dette lægemiddel så længe din læge ordinerer det, så dit blodsukker vedbliver

kontrolleret. Hold ikke op med at tage Icandra, medmindre lægen siger det. Tal med din læge, hvis du

har spørgsmål til, hvor længe du skal tage medicinen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Du skal stoppe med at tage Icandra og

kontakte din læge omgående, hvis du oplever en eller flere

af følgende bivirkninger:

Laktatacidose (meget sjælden: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere):

Icandra kan forårsage en meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere),

men meget alvorlig bivirkning, der kaldes laktatacidose (se afsnittet ”Advarsler og

forsigtighedsregler”). Hvis dette sker for dig, skal du omgående stoppe med at tage Icandra

og kontakte læge eller nærmeste hospital, da laktatacidose kan føre til koma.

Angioødem (sjælden: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer): symptomer inkluderer

opsvulmet ansigt, tunge eller hals, problemer med at synke, problemer med at trække vejret,

pludseligt udslæt eller nældefeber, der kan tyde på en reaktion, kaldet ”angioødem”.

Leversygdom (hepatitis) (sjælden): symptomer inkluderer gul hud og øjne, kvalme, nedsat

appetit eller mørk urin, hvilket kan tyde på en leversygdom (hepatitis).

Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) (hyppighed ikke kendt): Symptomerne inkluderer

stærke og vedvarende smerter i maven, der eventuelt breder sig til ryggen, samt kvalme og

opkastning.

Andre bivirkninger

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de har taget Icandra:

Meget almindelige (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer):

kvalme. opkastning,

diare, smerter i eller omkring maven (mavesmerter), appetitløshed.

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

svimmelhed, hovedpine,

rystelser, der ikke kan styres, metallisk smag, lavt blodsukker.

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

ledsmerter, træthed,

forstoppelse, hævede hænder, ankler eller fødder (ødem).

Meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

ondt i halsen, løbende

næse, feber, tegn på et højt niveau af mælkesyre i blodet (kaldes laktatacidose), som

f.eks. sløvhed eller svimmelhed, svær kvalme eller opkastning, mavesmerter,

uregelmæssig hjerterytme eller dyb, hurtig vejrtrækning, rødme i huden, kløe, nedsat

niveau af B12-vitamin (bleghed, træthed, mentale symptomer såsom forvirring eller

problemer med hukommelsen).

Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de har taget Icandra og et sulfonylurinstof:

Almindelige: svimmelhed, rysten, svaghed, lavt blodsukker, øget svedtendens.

Nogle patienter har haft følgende bivirkninger, mens de har taget Icandra og insulin:

Almindelige: hovedpine, kuldegysninger, kvalme, lavt blodsukker, halsbrand.

Ikke almindelige: diare, luftafgang fra tarmen.

Siden denne medicin er blevet markedsført er følgende bivirkninger blevet rapporteret:

Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):kløende udslæt,

betændelse i bugspytkirtlen, områder med afskalning af huden eller blærer i huden,

muskelsmerter.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterkortet og pakningen efter ”EXP”

(Udløbsdato). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning (blister) for at beskytte mod fugt.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Icandra indeholder:

Aktive stoffer: vildagliptin og metforminhydrochlorid.

Hver Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukket tablet indeholder 50 mg vildagliptin og 850 mg

metforminhydrochlorid (svarende til 660 mg metformin).

Hver Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukket tablet indeholder 50 mg vildagliptin og 1000 mg

metforminhydrochlorid (svarende til 780 mg metformin).

Øvrige indholdsstoffer: Hydroxypropylcellulose, magnesiumstearat, hypromellose, titandioxid

(E 171), gul jernoxid (E 172), macrogol 4000 og talcum.

Udseende og pakningsstørrelser

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter er gule, ovale tabletter med ”NVR” på den ene side og

”SEH” på den anden.

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter er mørkegule, ovale tabletter med ”NVR” på den ene

side og ”FLO” på den anden.

Icandra fås i pakninger med 10, 30, 60, 120, 180 eller 360 filmovertrukne tabletter og i

multipakninger med 120 (2x60), 180 (3x60) eller 360 (6x60) filmovertrukne tabletter. Ikke alle

pakningsstørrelser og tabletstyrker er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

Portugal

Merck, S.A.

Tel. +351 21 3613 500

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Deutschland

Apontis Pharma GmbH &

Co. KG

Tel: +49 2173 48 4949

Eesti

Novartis Pharma Services

Inc. Tel: +372 66 30 810

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

España

Mylan Pharmaceuticals, S.L.

Tel: +34 93 378 64 00

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

Ireland

Novartis Ireland Limited Tel:

+353 1 260 12 55

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg vildagliptin og 850 mg metforminhydrochlorid

(svarende til 660 mg af metformin).

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg vildagliptin og 1000 mg metforminhydrochlorid

(svarende til 780 mg af metformin).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter.

Gul, oval, filmovertrukket tablet med skrå kant, præget med ”NVR” på den ene side og ”SEH” på den

anden side.

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter

Mørkegul, oval, filmovertrukket tablet med skrå kant, præget med ”NVR” på den ene side og ”FLO”

på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Icandra er indiceret til behandling af type 2-diabetes mellitus:

Icandra er indiceret til behandling af voksne patienter, der ikke opnår tilstrækkelig glykæmisk

kontrol på monoterapi med den maksimalt tolererede dosis oral metformin, eller som allerede

behandles med kombinationen af vildagliptin og metformin i form af separate tabletter.

Icandra er indiceret i kombination med et sulfonylurinstof (dvs. trippelbehandling) som

supplement til diæt og motion hos voksne patienter, der ikke opnår tilstrækkelig kontrol med

metformin og et sulfonylurinstof.

Icandra er indiceret som trippelbehandling med insulin som supplement til diæt og motion for at

forbedre den glykæmiske kontrol hos voksne patienter, der ikke opnår tilstrækkelig glykæmisk

kontrol med en stabil dosis insulin og metformin alene.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Voksne med normal nyrefunktion (GFR ≥ 90 ml/min)

Doseringen af antihyperglykæmisk behandling med Icandra bør individualiseres på basis af patientens

aktuelle regime, effektivitet og tolerabilitet, uden at overskride den maksimalt anbefalede daglige

dosis på 100 mg vildagliptin. Behandling med Icandra kan påbegyndes med én tablet på enten

50 mg/850 mg eller 50 mg/1000 mg to gange daglig, givet som en tablet om morgenen og en tablet om

aftenen.

Patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med den maksimalt anbefalede dosis metformin

som monoterapi:

Startdosis af Icandra bør gives som 50 mg vildagliptin to gange dagligt (i alt 100 mg dagligt) samt den

dosis metformin, som allerede administreres.

Patienter, der skifter fra samtidig administration af vildagliptin og metformin som separate

tabletter:

Icandra bør initieres med de doser af vildagliptin og metformin, som allerede administreres.

Patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med en kombination af metformin og et

sulfonylurinstof:

Icandra bør gives som 50 mg vildagliptin to gange dagligt (i alt 100 mg dagligt) sammen med en dosis

metformin svarende til den dosis, der allerede administreres. Når Icandra anvendes i kombination med

et sulfonylurinstof, kan en lavere dosis sulfonylurinstof overvejes for at nedsætte risikoen for

hypoglykæmi.

Patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med en kombination af insulin og den maksimalt

tolererede dosis metformin:

Icandra bør gives som 50 mg vildagliptin to gange dagligt (i alt 100 mg dagligt) sammen med en dosis

metformin svarende til den dosis, der allerede administreres.

Sikkerheden og virkningen af vildagliptin og metformin som trippelbehandling i kombination med et

glitazon er ikke klarlagt.

Særlige populationer

Ældre patienter (≥ 65 år)

Da metformin udskilles via nyrerne, og ældre patienter har en tendens til nedsat nyrefunktion, skal

ældre patienter, der tager Icandra, have overvåget deres nyrefunktion regelmæssigt (se pkt. 4.4 og

5.2).

Nedsat nyrefunktion

GFR skal bestemmes, inden behandling med metforminholdige præparater iværksættes og derefter

mindst én gang om året. Hos patienter med øget risiko for yderligere progression af nyreinsufficiens

og hos ældre bør nyrefunktionen vurderes oftere, f.eks. hver 3.-6. måned.

Den maksimale daglige metformindosis skal helst fordeles på 2-3 doser. Faktorer, som kan øge

risikoen for laktatacidose (se pkt. 4.4), skal gennemgås, inden påbegyndelse af metforminbehandling

overvejes hos patienter med GFR < 60 ml/min.

Hvis der ikke findes en passende styrke af Icandra, bør enkeltstofferne anvendes enkeltvist i stedet for

fastdosis-kombinationen.

GFR ml/min

Metformin

Vildagliptin

60-89

Den maksimale daglige dosis er 3.000 mg

Dosisreduktion kan overvejes i forbindelse

med tiltagende nedsættelse af

nyrefunktionen.

Dosisjustering ikke nødvendig.

45-59

Den maksimale daglige dosis er 2.000 mg

Startdosis er højst halvdelen af den

maksimale dosis.

Maksimal daglig dosis er 50 mg.

30-44

Den maksimale daglige dosis er 1.000 mg

Startdosen er højst halvdelen af den

maksimale dosis.

<30

Metformin er kontraindiceret.

Nedsat leverfunktion

Icandra bør ikke anvendes til patienter med nedsat leverfunktion, inklusive dem der før

behandlingstidspunktet har alanin-aminotransferase (ALAT) eller aspartat-aminotransferase (ASAT)

> 3x den øvre normale grænseværdi (ULN) (se pkt. 4.3, 4.4 og 4.8).

Pædiatrisk population

Icandra bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Icandras sikkerhed og virkning hos børn og

unge (<18 år) er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse.

Indtagelse af Icandra sammen med eller umiddelbart efter mad kan reducere de gastrointestinale

symptomer, der sættes i forbindelse med metformin (se også pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Enhver type af akut metabolisk acidose (såsom laktatacidose, diabetisk ketoacidose)

Diabetisk præ-koma

Svær nyreinsufficiens (GFR < 30 ml/min) (se pkt. 4.4).

Akutte tilstande, der eventuelt kan ændre nyrefunktionen, f.eks.

dehydrering

svær infektion

chok

intravaskulær administration af kontraststoffer, der indeholder iod (se pkt. 4.4)

Akut eller kronisk sygdom, der kan medføre vævshypoksi, f.eks.

hjerte- eller åndedrætsinsufficiens

nyligt myokardieinfarkt

chok

Nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8)

Akut alkoholforgiftning, alkoholisme

Amning (se pkt. 4.6)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Icandra er ikke en erstatning for insulin til insulinkrævende patienter og må ikke anvendes til patienter

med type 1-diabetes.

Laktatacidose

Laktatacidose er en meget sjælden, men alvorlig metabolisk komplikation, som oftest indtræder ved

akut forværring af nyrefunktionen eller ved kardiopulmonal sygdom eller sepsis. Ved akut forværring

af nyrefunktionen akkumuleres metformin, hvilket øger risikoen for laktatacidose.

Patienterne skal informeres om, at i tilfælde af dehydrering (alvorlig diarré eller opkastning, feber

eller nedsat væskeindtagelse) skal metforminbehandlingen afbrydes midlertidigt, og at det anbefales,

at de kontakter en læge.

Lægemidler, som kan medføre akut nedsættelse af nyrefunktionen (såsom antihypertensiva, diuretika

og NSAID’er), bør opstartes med forsigtighed hos patienter i behandling med metformin. Andre

risikofaktorer for laktatacidose omfatter stort alkoholforbrug, leverinsufficiens, utilstrækkeligt

kontrolleret diabetes, ketose, langvarig faste og enhver tilstand forbundet med hypoksi samt samtidig

brug af lægemidler, der kan forårsage laktatacidose (se pkt. 4.3 og 4.4).

Patienter og/eller omsorgspersoner skal informeres om risikoen for laktatacidose. Laktatacidose er

kendetegnet ved acidotisk dyspnø, mavesmerter, muskelkramper, asteni og hypotermi efterfulgt af

koma. Patienterne skal informeres om at stoppe med at tage metformin og øjeblikkeligt søge

lægehjælp ved symptomer, der kan give mistanke om laktatacidose. Diagnostiske laboratoriefund er

nedsat pH i blodet (< 7,35), forhøjet laktatniveau i blodet (> 5 mmol/l) samt øget anion-gap og

laktat/pyruvat-ratio.

Administration af iodholdige kontrastmidler

Intravaskulær administration af iodholdige kontrastmidler kan medføre kontrastinduceret nefropati,

resulterende i akkumulation af metformin og en øget risiko for laktatacidose. Behandling med

metformin skal afbrydes forud for eller på tidspunktet for en billeddiagnostisk procedure og først

genoptages efter mindst 48 timer, forudsat at nyrefunktionen er blevet vurderet og fundet stabil, se

pkt. 4.2 og 4.5.

Nyrefunktion

GFR skal bestemmes inden behandlingsstart og regelmæssigt derefter, se pkt. 4.2. Metformin er

kontraindiceret hos patienter med GFR < 30 ml/min, og behandlingen skal afbrydes midlertidigt ved

tilstedeværelse af tilstande, der påvirker nyrefunktionen (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Patienter med nedsat leverfunktion bør ikke behandles med Icandra, inklusive dem der før

behandlingstidspunktet har ALAT eller ASAT > 3x ULN (se pkt. 4.2, 4.3 og 4.8).

Monitorering af leverenzymer

Der er rapporteret sjældne tilfælde af leverdysfunktion med vildagliptin (inklusive hepatitis). I disse

tilfælde var patienterne generelt asymptomatiske uden kliniske følgetilstande, og leverfunktionstests

(LFTs) blev normale efter behandlingsophør. LFTs skal udføres før initiering af behandling med

Icandra for at kende patientens baseline-værdi. Leverfunktionen skal monitoreres under behandling

med Icandra med 3 måneders interval i det første år og derefter regelmæssigt. Patienter, som udvikler

forhøjede transaminaseniveauer, skal monitoreres med en sekundær evaluering af leverfunktionen for

at bekræfte resultatet og skal derefter følges med hyppige LFTs, indtil abnormaliteten/-erne er tilbage

på normalen. Hvis en øgning i ASAT eller ALAT på 3x ULN eller derover varer ved, anbefales

seponering af Icandra. Patienter, der udvikler gulsot eller andre symptomer, som tyder på

leverdysfunktion, bør ophøre behandling med Icandra.

Efter behandlingsophør med Icandra og normalisering af LFT, bør behandling med Icandra ikke

genoptages.

Hudsygdomme

Hudlæsioner, herunder blære- og sårdannelse, er rapporteret for vildagliptin på abers ekstremiteter i

non-kliniske toksikologi-undersøgelser (se pkt. 5.3). Selvom der ikke er set øget forekomst af

hudlæsioner i kliniske forsøg, var der begrænset erfaring med patienter med diabetiske

hudkomplikationer. Derudover er der efter markedsføringen rapporteret om bulløse og eksfoliative

hudlæsioner. Det anbefales derfor - i overensstemmelse med rutinekontrol af diabetespatienten - at

monitorere for hudlæsioner, såsom blære- eller sårdannelse.

Akut pankreatitis

Anvendelse af vildagliptin er blevet forbundet med en risiko for udvikling af akut pankreatitis.

Patienter bør informeres om de karakteristiske symptomer ved akut pankreatitis.

Hvis der er mistanke om pankreatitis, bør vildagliptin seponeres. Hvis akut pankreatitis bekræftes, må

behandling med vildagliptin ikke genoptages. Forsigtighed skal udvises hos patienter med akut

pankreatitis i anamnesen.

Hypoglykæmi

Det er velkendt, at sulfonylurinstoffer forårsager hypoglykæmi. Patienter i behandling med

vildagliptin i kombination med et sulfonylurinstof kan være i risiko for at udvikle hypoglykæmi. For

at nedsætte risikoen for hypoglykæmi bør en lavere dosis sulfonylurinstof overvejes.

Operation

Behandling med metformin skal afbrydes på tidspunktet for kirurgi under generel, spinal eller epidural

anæstesi og må tidligst genoptages 48 timer efter kirurgi eller genoptagelse af oral ernæring og under

forudsætning af, at nyrefunktionen er blevet vurderet og fundet stabil.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført nogen formelle interaktionsstudier med Icandra. De følgende udsagn afspejler

derfor den tilgængelige information om de individuelle aktive substanser.

Vildagliptin

Vildagliptin har lavt potentiale for interaktioner med samtidigt administrerede lægemidler.

Vildagliptin er ikke et cytokrom P (CYP) 450-enzymsubstrat og hæmmer eller inducerer ikke CYP

450-enzymer, og der vil derfor være lav risiko for interaktion med aktive stoffer, som er substrater,

hæmmere eller induktorer af disse enzymer.

Resultaterne fra kliniske forsøg udført med de orale antidiabetika, pioglitazon, metformin og glyburid

i kombination med vildagliptin har ikke vist nogen klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner

hos målpopulationen.

Studier af lægemiddel-lægemiddel interaktioner med digoxin (P-glycoproteinsubstrat) og warfarin

(CYP2C9-substrat) hos raske forsøgspersoner har ikke vist nogen klinisk relevante farmakokinetiske

interaktioner efter samtidig administration med vildagliptin.

Der er udført lægemiddel-lægemiddel-interaktionsstudier på raske forsøgspersoner med amlodipin,

ramipril, valsartan og simvastatin. Der blev ikke observeret nogen klinisk relevante farmakokinetiske

interaktioner efter samtidig administration med vildagliptin. Dette er dog ikke fastslået hos

målpopulationen.

Kombination med ACE-hæmmere

Der kan være en øget risiko for angioødem hos patienter, som samtidig tager ACE-hæmmere (se

pkt. 4.8).

Som ved andre orale antidiabetika kan den hypoglykæmiske virkning af vildagliptin mindskes af visse

aktive stoffer, herunder thiazider, kortikosteroider, thyroideaprodukter og sympatomimetika.

Metformin

Kombination anbefales ikke

Alkohol

Alkoholintoksikation er forbundet med en øget risiko for laktatacidose, især i tilfælde af faste,

fejlernæring eller leverinsufficiens.

Iodholdige kontrastmidler

Behandling med metformin skal afbrydes forud for eller på tidspunktet for billeddiagnostiske

procedurer og først genoptages mindst 48 timer herefter, forudsat at nyrefunktionen er blevet vurderet

og fundet stabil, se pkt. 4.2 og 4.4.

Kationiske lægemidler

Kationiske lægemidler

, der elimineres ved tubulær sekretion (f.eks. cimetidin) kan interagere med

metformin ved at konkurrere om fælles tubulære transportsystemer og dermed forsinke eliminationen

af metformin, hvilket kan forhøje risikoen for laktatacidose. Et studie med raske frivillige

forsøgspersoner viste, at cimetidin, administreret som 400 mg daglig, øgede den systemiske

eksponering af metformin (AUC) med 50 %. Derfor skal der udføres nøje overvågning af glykæmisk

kontrol, dosisjustering inden for den anbefalede dosering og ændringer i diabetesbehandlingen.

Overvågningen skal finde sted ved samtidig administration af kationiske lægemidler, der elimineres

ved tubulær sekretion (se pkt. 4.4).

Kombinationer, der kræver sikkerhedsforanstaltninger

Visse lægemidler kan påvirke nyrefunktionen negativt, hvilket kan øge risikoen for laktatacidose,

f.eks. NSAID’er, herunder selektive cyklooxygenase (COX) II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin

II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Ved initiering eller brug af sådanne

præparater i kombination med metformin skal nyrefunktionen monitoreres tæt.

Glukokortikoider, beta-2-agonister og diuretika har indbygget hyperglykæmisk aktivitet. Patienten

skal informeres, og der skal udføres mere hyppig overvågning af blodsukker, især i begyndelsen af

behandlingen. Om nødvendigt skal dosis af Icandra eventuelt justeres under samtidig behandling og

ved seponering.

ACE-hæmmere (angiotensin converting enzyme hæmmere) kan reducere blodsukkerniveauet. Om

nødvendigt skal doseringen af det antihyperglykæmiske lægemiddel justeres under behandling med de

andre lægemidler og ved seponering.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af Icandra til gravide kvinder. For vildagliptin

har dyreforsøg påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser. Dyreforsøg har ikke påvist

reproduktionstoksicitet for metformin. De udførte dyreforsøg med vildagliptin og metformin har ikke

vist tegn på teratogenicitet, men viste føtotoksicitet ved doser, der også viste maternel toksicitet (se

pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Icandra bør ikke anvendes under graviditen.

Amning

Dyreforsøg har påvist udskillelse i mælk af både metformin og vildagliptin. Det er ukendt, om

vildagliptin udskilles i human mælk, men metformin udskilles i små mængder i human mælk. På

grund af både den potentielle risiko for neonatal hypoglykæmi relateret til metformin og manglen på

humane data for vildagliptin, må Icandra ikke anvendes under amning (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Der er ikke udført studier vedrørende Icandra virkning på human fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Patienter, der oplever svimmelhed som en bivirkning, skal undgå at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Der er ikke foretaget nogen terapeutiske kliniske forsøg med Icandra. Bioækvivalens for Icandra med

samtidig administration af vildagliptin og metformin er imidlertid påvist (se pkt. 5.2). De data, der

præsenteres her, vedrører samtidig administration af vildagliptin og metformin, hvor vildagliptin er

tillægsbehandling til metformin. Der har ikke været foretaget studier af metformin som

tillægsbehandling til vildagliptin.

Oversigt over bivirkningsprofilen

De fleste bivirkninger var milde og forbigående og krævede ikke afbrydelser af behandlingen. Der

blev ikke fundet nogen forbindelse mellem bivirkninger og alder, etnicitet, eksponeringsvarighed eller

daglig dosis.

Der er rapporteret sjældne tilfælde af leverdysfunktion (inklusive hepatitis) med vildagliptin. I disse

tilfælde var patienterne generelt asymptomatiske uden kliniske følgetilstande og leverfunktionstest

blev normal efter ophør med behandlingen. I data fra kontrollerede monoterapi- og

tillægsbehandlingsstudier i op til 24-ugers varighed var incidensen af ALAT- eller ASAT-forhøjelser

> 3x ULN (klassificeret som til stede ved mindst 2 fortløbende målinger eller ved det sidste

behandlingsbesøg) var 0,2 % for vildagliptin 50 mg en gang daglig, 0,3 % for vildagliptin 50 mg to

gange daglig og 0,2 % for alle sammenligningsstofferne. Disse transaminaseforhøjelser var generelt

asymptomatiske, ikke-progredierende og ikke associeret med kolestase eller gulsot.

Sjældne tilfælde af angioødem er rapporteret med vildagliptin med en frekvens, der svarer til

kontrolgruppens. En større andel af tilfælde blev rapporteret, når vildagliptin blev administreret i

kombination med en ACE-hæmmer. De fleste hændelser var milde og forsvandt ved fortsat

vildagliptin-behandling.

Skematisk oversigt over bivirkninger

De bivirkninger, der blev rapporteret hos patienter, der fik vildagliptin som monoterapi og

tillægsbehandling i dobbeltblindede studier, er opført nedenfor efter organsystemklasse og absolut

hyppighed. De bivirkninger, der er anført i tabel 5, er baseret på oplysninger, der er til rådighed i det

produktresume for metformin, der er tilgængeligt i EU. Hyppigheden defineres som meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Bivirkninger, der blev rapporteret hos patienter, der fik vildagliptin 100 mg daglig

som tillægsbehandling til metformin, sammenlignet med placebo plus metformin i

dobbeltblindede studier (N=208)

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hypoglykæmi

Nervesystemet

Almindelig

Tremor

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Svimmelhed

Ikke almindelig

Træthed

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I kontrollerede kliniske forsøg med kombinationen af vildagliptin 100 mg daglig plus metformin blev

der ikke rapporteret nogen udtræden på grund af bivirkninger hverken i gruppen, der blev behandlet

med vildagliptin 100 mg daglig plus metformin, eller i gruppen, der blev behandlet med placebo plus

metformin.

I kliniske forsøg var hyppigheden af hypoglykæmi almindelig hos patienter, der fik vildagliptin

kombineret med metformin (1 %), og ikke almindelig hos patienter, som fik placebo + metformin

(0,4 %). Ingen alvorlige hypoglykæmihændelser blev rapporteret i vildagliptin-armene.

I kliniske forsøg ændrede vægten sig ikke fra baseline, når vildagliptin 100 mg daglig blev tilføjet

metformin (+0,2 kg og -1,0 kg for henholdvis vildagliptin og placebo).

Kliniske forsøg af op til over 2 års varighed viste ingen yderligere sikkerhedssignaler eller uforudsete

risici, når vildagliptin blev føjet til metformin.

Kombination med et sulfonylurinstof

Tabel 2

Bivirkninger, der blev rapporteret hos patienter, der fik vildagliptin 50 mg to gange

dagligt i kombination med metformin og et sulfonylurinstof (N=157)

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hypoglykæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed, tremor

Hud og subkutane væv

Almindelig

Hyperhidrose

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Asteni

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der blev ikke rapporteret om seponering grundet bivirkninger i vildagliptin + metformin + glimepirid-

behandlingsgruppen versus 0,6 % i placebo + metformin + glimepirid-behandlingsgruppen.

Hyppigheden af hypoglykæmi var almindelig i begge behandlingsgrupper (5,1 % i vildagliptin +

metformin + glimepirid-gruppen versus 1,9 % i placebo + metformin + glimepirid-gruppen). Et

alvorligt hypoglykæmisk tilfælde blev rapporteret i vildagliptin-gruppen.

Ved afslutningen af studiet var virkningen på gennemsnits-kropsvægten neutral (+0,6 kg i

vildagliptin-gruppen og -0,1 kg i placebo-gruppen).

Kombination med insulin

Tabel 3

Bivirkninger, der blev rapporteret hos patienter, der fik vildagliptin 100 mg dagligt

i kombination med insulin (med eller uden metformin) i dobbeltblindede studier

(N=371)

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Nedsat blodsukker

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, kulderystelser

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme, gastroøsofageal reflukssygdom

Ikke almindelig

Diarré, flatulens

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I kontrollerede kliniske studier med vildagliptin 50 mg to gange dagligt i kombination med insulin,

med eller uden samtidig administration af metformin, var den samlede seponeringshyppighed grundet

bivirkninger 0,3 % i vildagliptin-gruppen og 0 i placebo-gruppen.

Hyppigheden af hypoglykæmi var ens i de 2 behandlingsgrupper (14,0 % i vildagliptin-gruppen

versus 16,4 % i placebo-gruppen). To patienter i vildagliptin-gruppen rapporterede om alvorlige

hypoglykæmiske tilfælde og 6 patienter i placebo-gruppen.

Ved afslutningen af studiet var virkningen på gennemsnits-kropsvægten neutral (+0,6 kg i forhold til

baseline i vildagliptin-gruppen og ingen vægtændring i placebo-gruppen).

Yderligere oplysninger om de enkelte aktive stoffer i den faste kombination

Vildagliptin

Tabel 4

Bivirkninger rapporteret hos patienter, der fik vildagliptin 100 mg som monoterapi

i dobbeltblindede studier (N=1855)

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget sjælden

Øvre luftvejsinfektioner

Meget sjælden

Næsesvælgrumskatar

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hypoglykæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed

Ikke almindelig

Hovedpine

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Perifere ødemer

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Obstipation

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig

Artralgi

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Den samlede hyppighed af udtræden af kontrollerede monoterapiforsøg på grund af bivirkninger var

ikke større for de patienter, der fik behandling med vildagliptin-doser på 100 mg daglig (0,3 %) end

for de patienter, der fik placebo (0,6 %) eller sammenligningsstoffer (0,5 %).

I sammenlignende kontrollerede monoterapistudier var hypoglykæmi ikke almindelig, rapporteret hos

0,4 % (7 ud af 1.855) af de patienter, som blev behandlet med vildagliptin 100 mg daglig,

sammenlignet med 0,2 % (2 ud af 1.082) af patienterne i de grupper, der blev behandlet med et aktivt

sammenligningsstof eller placebo, og der blev ikke rapporteret nogen alvorlige eller svære

bivirkninger.

I kliniske forsøg ændrede vægten sig ikke fra baseline, når vildagliptin 100 mg daglig blev

administreret som monoterapi (-0,3 kg og -1,3 kg for henholdsvis vildagliptin og placebo).

Kliniske forsøg af op til 2 års varighed viste ingen yderligere sikkerhedssignaler eller uforudsete risici

med vildaglitptin monoterapi.

Metformin

Tabel 5

Bivirkninger for metforminkomponenten

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Reduktion af vitamin B

-absorption og laktatacidose*

Nervesystemet

Almindelig

Metallisk smag

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme, opkastning, diare, mavesmerter og appetitløshed

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Unormale værdier ved leverfunktionstests eller hepatitis**

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Hudreaktioner som erytem, pruritus og urticaria

*En reduktion af vitamin B12-absorption med reduktion af serumniveauer er observeret meget

sjældent hos patienter, der blev behandlet i længere tid med metformin. Hensyntagen til en sådan

ætiologi anbefales, hvis en patient udviser megaloblastisk anæmi.

**Isolerede tilfælde af unormale værdier ved leverfunktionstests eller hepatitis, der afhjælpes ved

seponering af metformin, er rapporteret.

Gastrointestinale bivirkninger opstår oftest i begyndelsen af behandlingen og ophører spontant i de

fleste tilfælde. For at undgå dem anbefales det, at metformin tages i 2 daglige doser under eller efter

måltid. En langsom stigning i dosis kan også forbedre den gastrointestinale tolerabilitet.

Post-marketing erfaring

Tabel 6

Bivirkninger fra post-marketing

Mave-tarm-kanalen

Ikke kendt

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatitis (reversibel ved seponering af lægemidlet)

Unormale leverfunktionsværdier (reversibel ved seponering af

lægemidlet)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Myalgi

Hud og subkutane væv

Ikke kendt

Urticaria

Eksfoliative og bulløse hudlæsioner, herunder bulløs pemfigoid

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der findes ingen data vedrørende overdosering af Icandra.

Vildagliptin

Data vedrørende overdosering af vildagliptin er begrænsede.

Symptomer

Oplysningerne om de sandsynlige symptomer på overdosering med vildagliptin er taget fra et studie af

tolerabilitet af stigende doser hos raske forsøgspersoner, som fik vildagliptin i 10 dage. Ved 400 mg

var der tre tilfælde af muskelsmerter, et enkelt tilfælde af mild og forbigående paræstesi, feber, ødem

og en forbigående stigning i lipaseniveauerne. Ved 600 mg oplevede en forsøgsperson ødem i hænder

og fødder og en stigning i kretininfosfokinase (CPK), ASAT, C-reaktivt protein (CRP) og myoglobin-

niveauer. Tre andre forsøgspersoner oplevede ødem i fødderne med paræstesi i to tilfælde. Alle

symptomer og laboratorieabnormaliteter blev afhjulpet uden behandling efter seponering af

forsøgsmedicinen.

Metformin

En stor overdosis metformin (eller samtidig eksisterende risiko for laktatacidose) kan medføre

laktatacidose, der er et akut medicinsk tilfælde og skal behandles på hospitalet.

Behandling

Den mest effektive metode til at fjerne metformin er hæmodialyse. Vildagliptin kan imidlertid ikke

fjernes via hæmodialyse, selv om hydrolysens hovedmetabolit (LAY 151) kan fjernes ved

hæmodialyse. Der anbefales støttende behandling.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til diabetes, kombinationer af orale lægemidler til

reduktion af blodsukkeret, ATC-kode: A10BD08

Virkningsmekanisme

Icandra kombinerer to antihyperglykæmiske midler med komplementære virkningsmekanismer for at

forbedre den glykæmiske kontrol hos patienter med type 2-diabetes: vildagliptin, der tilhører klassen

af ø-celle-forstærkere, og metformin-hydrochlorid, der tilhører klassen af biguanider.

Vildagliptin, der tilhører klassen af ø-celle-forstærkere, er en potent og selektiv dipeptidyl-peptidase-4

(DPP-4)-hæmmer. Metformin virker primært ved at reducere den endogene glucoseproduktion i

leveren.

Farmakodynamisk virkning

Vildagliptin

Vildagliptin virker primært ved at hæmme DPP-4, det enzym, der er ansvarligt for nedbrydningen af

inkretin-hormonerne GLP-1 (glucagonlignende peptid 1) og GIP (glucoseafhængigt insulinotropt

polypeptid).

Administration af vildagliptin medfører en hurtig og fuldstændig hæmning af DPP-4-aktiviteten,

hvilket medfører øget fastende og postprandiale endogene værdier for inkretinhormonerne GLP-1 og

GIP.

Ved at øge de endogene niveauer af disse inkretinhormoner øger vildagliptin betacellernes følsomhed

over for glucose, og dermed forbedres den glucoseafhængige insulinsekretion. Behandling med

vildagliptin 50-100 mg daglig til patienter med type 2-diabetes forbedrede signifikant markørerne for

betacellefunktionen, herunder HOMA-

(Homeostasis Model Assessment–

), proinsulin-insulin-

ratioen og målinger af betacellerespons fra den hyppigt afprøvede måltidstolerancetest. Hos personer

uden diabetes (normal glykæmi) stimulerer vildagliptin ikke insulinsekretionen eller reducerer

glucoseniveauerne.

Vildagliptin forbedrer alfacellernes følsomhed over for glucose ved at øge de endogene GLP-1-

niveauer, og det resulterer i mere glucosepassende glucagonsekretion.

Den større øgning af insulin/glucagon-ratioen under hyperglykæmi på grund af forhøjede

inkretinhormonniveauer bevirker, at der sker et fald i fastende og postprandial glucoseproduktion i

leveren, hvilket fører til nedsat glykæmi.

Den kendte virkning at forhøjede GLP-1-niveauer forsinker ventrikeltømningen blev ikke observeret

med vildagliptin-behandling.

Metformin

Metformin er et biguanid med antihyperglykæmiske virkninger, der sænker både det basale og

postprandiale blodsukker. Det stimulerer ikke insulinsekretionen og fremkalder derfor ikke

hypoglykæmi eller forhøjet vægtøgning.

Metformin kan udøve den glucosesænkende effekt via tre mekanismer:

ved reduktion af glucoseproduktionen i leveren gennem hæmning af glukoneogenesen og

glykogenolysen;

i musklerne ved i beskeden grad at øge insulinfølsomheden og derved forbedre den perifere

glucoseoptagelse og –udnyttelse;

ved at forsinke glucoseabsorption i tarmsystemet.

Metformin stimulerer den intracellulære glykogensyntese ved at virke på glykogensyntase og øger

transportkapaciteten for specifikke typer membran-glucosetransportører (GLUT-1 og GLUT-4).

Hos mennesker har metformin, uafhængig af stoffets virkning på glykæmi, en gunstig virkning på

lipidmetabolismen. Dette er påvist ved terapeutiske doser i kontrollerede, mellemlange eller

langsigtede kliniske studier: metformin reducerer serum-niveauer af total kolesterol, LDL-kolesterol

og triglycerider.

Det prospektive, randomiserede studie UKPDS (UK Prospective Diabetes Study) har fastslået den

langsigtede fordel ved intensiv styring af blodsukker ved type 2-diabetes. Analyse af resultaterne for

overvægtige patienter, der blev behandlet med metformin, efter at diæt alene havde slået fejl, viste:

en signifikant reduktion i den absolutte risiko for diabetesrelaterede komplikationer i

metformin-gruppen (29,8 hændelser/1.000 patientår) i forhold til diæt alene

(43,3 hændelser/1.000 patientår), p=0,0023, og i forhold til grupperne med kombineret

sulfonylurinstof- og insulin-monoterapi (40,1 hændelser/1.000 patientår), p=0,0034;

en signifikant reduktion i den absolutte risiko for diabetesrelateret dødelighed; metformin

7,5 hændelser/1.000 patientår, diæt alene 12,7 hændelser/1.000 patientår, p=0,017;

en signifikant reduktion i den absolutte risiko for generel dødelighed; metformin

13,5 hændelser/1.000 patientår i forhold til diæt alene 20,6 hændelser/1.000 patientår (p=0,011)

og i forhold til de kombinerede sulfonylurinstof- og insulin-monoterapigrupper

18,9 hændelser/1.000 patientår (p=0,021);

en signifikant reduktion i den absolutte risiko for myokardieinfarkt: metformin

11 hændelser/1.000 patientår, diæt alene 18 hændelser/1.000 patientår, (p=0,01).

Klinisk virkning og sikkerhed

Når vildagliptin blev administreret til patienter, hvis glykæmiske kontrol ikke var tilfredsstillende

trods behandling med metformin monoterapi, forekom der yderligere statistisk signifikante

middelreduktioner i HbA

efter 6 måneders behandling sammenlignet med placebo (der var en

forskel mellem grupperne på -0,7 % til -1,1 % for vildagliptin ved henholdsvis 50 mg og 100 mg).

Andelen af patienter, der opnåede en reduktion i HbA

på ≥ 0,7 % fra baseline, var statistisk

signifikant højere i gruppen, der fik vildagliptin og metformin (henholdsvis 46 % og 60 %) i forhold

til gruppen, der fik metformin plus placebo (20 %).

I et 24-ugers forsøg blev vildagliptin (50 mg to gange daglig) sammenlignet med pioglitazon (30 mg

én gang daglig) hos patienter, der var utilstrækkeligt kontrolleret med metformin (gennemsnitlig

daglig dosis: 2020 mg). Middelreduktionen fra baseline HbA

på 8,4 % var -0,9 % med vildagliptin

lagt til metformin og -1,0 % med pioglitazon lagt til metformin. Der blev observeret en gennemsnitlig

vægtøgning på +1,9 kg hos patienter, der fik pioglitazon lagt til metformin sammenlignet med +0,3 kg

hos dem, der fik vildagliptin lagt til metformin.

I et klinisk forsøg af 2 års varighed blev vildagliptin (50 mg to gange daglig) sammenlignet med

glimepirid (op til 6 mg daglig – gennemsnitlig dosis ved 2 år: 4,6 mg) hos patienter behandlet med

metformin (gennemsnitlig daglig dosis: 1894 mg). Efter 1 år var middelreduktionen i HbA

-0,4 %

med vildagliptin føjet til metformin, og -0,5 % med glimepirid føjet til metformin fra en middel-

baseline HbA

på 7,3 %. Ændringer i kropsvægt med vildagliptin var -0,2 kg mod +1,6 kg med

glimepirid. Forekomsten af hypoglykæmi var signifikant lavere i vildagliptin-gruppen (1,7 %) end i

glimepirid-gruppen (16,2 %). Ved forsøgets afslutning (2 år) var HbA

sammenlignelig med

baseline-værdier i begge behandlingsgrupper og ændringerne i kropsvægt og hypoglykæmi blev

opretholdt.

I et 52-ugers studie blev vildagliptin (50 mg to gange daglig) sammenlignet med gliclazid

(gennemsnitlig daglig dosis 229,5 mg) hos patienter, som var utilstrækkeligt kontrolleret med

metformin (metformin-baseline-dosis 1.928 mg/daglig). Efter 1 år var middelreduktionen i HbA

-0,81 % med vildagliptin i kombination med metformin (gennemsnitlig baseline-HbA

8,4 %) og

-0,85 % med gliclazid i kombination med metformin (gennemsnitlig baseline-HbA

8,5 %); statistisk

non-inferioritet blev opnået (95 % CI -0,11-0,20). Ændring i kropsvægt med vildagliptin var +0,1 kg

sammenlignet med en vægtforøgelse på +1,4 kg med gliclazid.

Et 24-ugers studie evaluerede virkningen af fast-dosiskombinationen af vildagliptin og metformin

(gradvist titreret til en dosis på 50 mg/500 mg to gange daglig eller 50 mg/1.000 mg to gange daglig)

som initialbehandling hos lægemiddel-naive patienter. Vildagliptin/metformin 50 mg/1.000 mg to

gange daglig reducerede HbA

med -1,82 %, vildagliptin/metformin 50 mg/500 mg to gange daglig

med -1,61 %, metformin 1.000 mg to gange daglig med -1,36 % og vildagliptin 50 mg to gange daglig

med -1,09 % i forhold til en gennemsnitlig baseline-HbA

på 8,6 %. Reduktionen i HbA

observeret

hos patienter med en baseline-HbA

på ≥10,0 % var større.

Et 24-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie med 318 patienter evaluerede

virkningen og sikkerheden af vildagliptin (50 mg to gange dagligt) i kombination med metformin

(≥1500 mg dagligt) og glimepirid (≥4 mg dagligt). Vildagliptin i kombination med metformin og

glimepirid reducerede HbA

signifikant sammenlignet med placebo. Den gennemsnitlige placebo-

korrigerede reduktion i HbA

i forhold til middel-baseline på 8,8 % var -0,76 %.

Et 24-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie med 449 patienter evaluerede

virkningen og sikkerheden af vildagliptin (50 mg to gange dagligt) i kombination med en stabil dosis

af basal eller blandet insulin (gennemsnitlig daglig dosis på 41 enheder), med samtidig administration

af metformin (N=276) eller uden samtidig administration af metformin (N=173). Vildagliptin i

kombination med insulin nedsatte HbA

signifikant sammenlignet med placebo. I den samlede

population var den gennemsnitlige placebo-korrigerede reduktion i HbA

i forhold til middel-baseline

på 8,8 % -0,72 %. I undergrupperne, som blev behandlet med insulin med eller uden samtidig

administration af metformin, var den gennemsnitlige placebo-korrigerede reduktion i HbA

henholdsvis -0,63 % og -0,84 %. Hyppigheden af hypoglykæmi i den samlede population var 8,4 % og

7,2 % i henholdsvis vildagliptin- og placebo-gruppen. Patienter, der fik vildagliptin, oplevede ingen

vægtøgning (+0,2 kg), mens de patienter, der fik placebo, oplevede en vægtreduktion (-0,7 kg).

I et andet 24-ugers studie med patienter med mere avanceret type 2-diabetes, som ikke var

tilstrækkeligt kontrolleret med insulin (hurtigt- og langtids-virkende, gennemsnitlig insulindosis på

80 IE/dag), var den gennemsnitlige reduktion i HbA

, når vildagliptin (50 mg to gange dagligt) blev

føjet til insulin, statistisk signifikant større end med placebo plus insulin (0,5 % versus 0,2 %).

Hyppigheden af hypoglykæmi var lavere i vildagliptin-gruppen end i placebo-gruppen (22,9 % versus

29,6 %).

Kardiovaskulær risiko

En metaanalyse af uafhængige og prospektivt bekræftede kardiovaskulære hændelser fra 37 kliniske

fase III og IV monoterapi- og kombinationsbehandlingsstudier af en varighed på op til mere end 2 år

(gennemsnitlig eksponering var 50 uger for vildagliptin og 49 uger for komparatorer) blev udført og

viste, at vildagliptin-behandling ikke var forbundet med en øget kardiovaskulær risiko i forhold til

komparatorer. Det sammensatte endepunkt for bekræftede alvorlige kardiovaskulære bivirkninger

[Major Adverse Cardiovascular Events (MACE)], herunder akut myokardieinfarkt, slagtilfælde eller

kardiovaskulær død var sammenligneligt for vildagliptin versus kombinerede aktive og placebo-

komparatorer [Mantel-Haenszel risiko-ratio (M-H RR) 0,82 (95% CI 0,61-1,11)].-MACE forekom hos

83 ud af 9.599 (0,86%) patienter behandlet med vildagliptin og hos 85 ud af 7.102 (1,20%) patienter

behandlet med komparatorer. En vurdering af hver enkelt MACE komponent viste ingen øget risiko

(ens M-H RR). Bekræftet hjertesvigtshændelser, defineret som hjertesvigt med behov for

hospitalsindlæggelse eller nye tilfælde af hjertesvigt, blev rapporteret for 41 (0,43%) patienter

behandlet med vildagliptin og for 32 (0,45%) patienter behandlet med komparatorer med en M-H RR

på 1,08 (95% CI 0,68-1,70).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med vildagliptin i kombination med metformin i alle undergrupper af den pædiatriske population med

type 2-diabetes mellitus (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Icandra

Absorption

Bioækvivalens er påvist mellem Icandra ved tre dosisstyrker (50 mg/500 mg, 50 mg/850 mg og

50 mg/1000 mg) i forhold til fri kombination af vildagliptin- og metforminhydrochloridtabletter ved

de tilsvarende doser.

Mad påvirker ikke absorptionsomfang og -hastighed for vildagliptin fra Icandra. Absorptionshastighed

og -omfang for metformin fra Icandra 50 mg/1000 mg blev reduceret ved indgivelse med mad, som er

afspejlet af en reduktion i C

på 26 %, AUC på 7 % og forsinket T

(2,0 til 4,0 t).

Følgende udsagn afspejler de farmakokinetiske egenskaber for de enkelte aktive stoffer i Icandra.

Vildagliptin

Absorption

Efter oral administration hos fastende absorberes vildagliptin hurtigt med maksimale

plasmakoncentrationer ved 1,7 timer. Mad forsinker tiden til maksimal plasmakoncentration en anelse

til 2,5 time, men ændrer ikke den samlede eksponering (AUC). Administration af vildagliptin sammen

med mad resulterede i et fald i C

(19 %) sammenlignet med dosering i den fastende tilstand.

Ændringens størrelse er dog ikke klinisk signifikant, så vildagliptin kan gives med eller uden mad.

Den absolutte biotilgængelighed er 85 %.

Fordeling

Vildagliptins plasmaproteinbinding er lav (9,3 %), og vildagliptin fordeles ligeligt mellem plasma og

erytrocytter. Vildagliptins gennemsnitlige fordelingsvolumen ved steady state efter intravenøs

administration (V

) er 71 liter, hvilket indikerer ekstravaskulær fordeling.

Biotransformation

Metabolisering er den vigtigste eliminationsvej for vildagliptin hos mennesker, idet den redegør for

69 % af dosis. Hovedmetabolitten (LAY 151), som er farmakologisk inaktiv og hydrolyseproduktet af

cyanodelen, gør rede for 57 % af dosis, efterfulgt af amidhydrolyseproduktet (4 % af dosis). DPP-4

bidrager delvist til hydrolysen af vildagliptin på basis af et in vivo-studie af rotter med DPP-4-mangel.

Vildagliptin metaboliseres ikke af CYP 450-enzymer i målbart omfang. Derfor forventes den

metaboliske clearance for vildagliptin ikke at blive påvirket af samtidig administration af præparater,

der er CYP 450-hæmmere og/eller -induktorer. In vitro-studier har vist, at vildagliptin ikke

hæmmer/inducerer CYP 450-enzymer. Derfor vil vildagliptin sandsynligvis ikke påvirke den

metaboliske clearance af samtidigt administrerede præparater, som metaboliseres af CYP 1A2,

CYP 2C8, CYP 2C9, CYP 2C19, CYP 2D6, CYP 2E1 eller CYP 3A4/5.

Elimination

Efter oral administration af [

C] vildagliptin blev ca. 85 % af dosis udskilt i urinen, og 15 % af dosis

genfindes i fæces. Renal udskillelse af uændret vildagliptin udgjorde 23 % af dosis efter oral

administration. Efter intravenøs administration til raske forsøgspersoner er den totale plasma- og

renale clearance af vildagliptin henholdsvis 41 og 13 l/t. Den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid efter intravenøs administration er ca. 2 timer. Eliminationshalveringstiden

efter oral administration er ca. 3 timer.

Linearitet/non-linearitet

for vildagliptin og arealet under plasmakoncentrations- mod tidskurven (AUC) steg omtrent

dosisproportionalt over det terapeutiske dosisinterval.

Karakteristika hos patienterne

Køn: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevante forskelle i vildagliptins farmakokinetik hos

mandlige og kvindelige forsøgspersoner inden for et bredt interval af alder og BMI. Vildagliptins

DPP-4-hæmning er ikke afhængig af køn.

Alder: Hos raske ældre forsøgspersoner (≥ 70 år) steg den samlede eksponering for vildagliptin

(100 mg en gang daglig) med 32 %, og den maksimale plasmakoncentration steg med 18 %

sammenlignet med unge raske forsøgspersoner (18-40 år). Disse ændringer betragtes dog ikke som

klinisk relevante. Vildagliptins DPP-4-hæmning er ikke afhængig af alder.

Leverinsufficiens: Hos forsøgspersoner med let, moderat eller stærkt nedsat leverfunktion (Child-

Pugh-A-C) var der ingen klinisk signifikante forandringer (maksimalt ~30%) i eksponeringen af

vildagliptin.

Nedsat nyrefunktion: Hos forsøgspersoner med let, moderat eller svært nedsat nyrefunktion var den

systemiske eksponering for vildagliptin øget (C

8-66 %, AUC 32-134 %), og den totale body-

clearance var reduceret sammenlignet med forsøgspersoner med normal nyrefunktion.

Etnisk gruppe: Begrænsede data antyder, at race ikke har nogen større betydning for vildagliptins

farmakokinetik.

Metformin

Absorption

Efter en oral dosis metformin nås den maksimale plasmakoncentration C

efter ca. 2,5 time. Absolut

biotilgængelighed for en 500 mg metformin-tablet er ca. 50-60 % hos raske forsøgspersoner. Efter en

oral dosis var den ikke-absorberede fraktion, der blev genfundet i fæces, 20-30 %.

Efter oral administration er metformins absorption mætbar og ufuldstændig. Det antages, at

farmakokinetikken for metformins absorption er ikke-lineær. Ved de normale metformindoser og

doseringsplaner nås steady-state plasmakoncentrationer inden for 24-48 timer og er generelt mindre

end 1 µg/ml. I kontrollerede kliniske forsøg oversteg de maksimale metformin plasmaværdier (C

ikke 4 µg/ml, selv ikke ved maksimumdoser.

Mad forsinker og reducerer omfanget af absorptionen af metformin en smule. Efter administration af

en dosis på 850 mg var den maksimale plasmakoncentration 40 % lavere, AUC blev reduceret med

25 % og tiden til maksimal plasmakoncentration blev forøget med 35 minutter. Den kliniske relevans

af denne reduktion er ukendt.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen er forsvindende lille. Metformin opdeles i erytrocytter. Det gennemsnitlige

fordelingsvolumen (V

) varierede mellem 63-276 liter.

Biotransformation

Metformin udskilles uændret i urinen. Ingen metabolitter er identificeret hos mennesker.

Elimination

Metformin udskilles gennem nyrerne. Renal clearance af metformin er > 400 ml/min., hvilket er tegn

på at metformin elimineres ved glomerular filtrering og tubulær sekretion. Efter en oral dosis er den

tilsyneladende terminale elimineringstid ca. 6,5 timer. Når nyrefunktionen er svækket, reduceres den

renale clearance i forhold til kreatinins, og således forlænges elimineringstiden, hvilket medfører

forøgede metforminniveauer i plasma.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyreforsøg af indtil 13 ugers varighed er gennemført med de kombinerede stoffer i Icandra. Der blev

ikke identificeret nye typer toksicitet i forbindelse med kombinationen. Følgende data er resultater fra

studier, der er udført med vildagliptin eller metformin hver for sig.

Vildagliptin

Der blev observeret intrakardielle impulsledningsforsinkelser hos hunde med en NOEL (No Observed

Effect Level) på 15 mg/kg (7 gange human eksponering baseret på C

Der blev observeret akkumulering af skummende alveolære makrofager i lungerne hos rotter og mus.

Dosis uden effekt hos rotter var 25 mg/kg (5 gange den humane eksponering baseret på AUC) og hos

mus 750 mg/kg (142 gange den humane eksponering).

Der blev observeret gastrointestinale symptomer, især løs afføring, slimet afføring og ved højere doser

blodig afføring hos hunde. Der blev ikke fastslået et niveau for NOEL.

Vildagliptin var ikke mutagent i konventionelle in vitro- og in vivo-test for genotoksicitet.

Et studie af fertilitet og tidlig fosterudvikling hos rotter viste ingen dokumentation for nedsat fertilitet,

nedsat reproduktionsevne eller forsinket tidlig fosterudvikling på grund af vildagliptin. Den embryo-

føtale toksicitet blev evalueret hos rotter og kaniner. Der blev observeret en øget incidens af bølgede

ribben hos rotter i forbindelse med reducerede maternelle legemsvægtparametre med en NOEL på

75 mg/kg (10 gange human eksponering). Hos kaniner blev der kun bemærket øget føtal vægt og

skeletvariationer, som kunne tyde på forsinket udvikling, i forbindelse med svær maternel toksicitet

med en no-effect dose på 50 mg/kg (9 gange human eksponering). Der blev udført et præ- og

postnatalt udviklingsstudie på rotter. Der blev kun observeret fund i forbindelse med maternel

toksicitet ved ≥ 150 mg/kg, og de omfattede et forbigående fald i legemsvægten og nedsat motorisk

aktivitet i F1-generationen.

Der blev udført et to-årigt karcinogenicitetsstudie med rotter ved orale doser på op til 900 mg/kg (ca.

200 gange human eksponering ved den maksimale anbefalede dosis). Der blev ikke observeret nogen

stigninger i tumorincidensen, som kunne henføres til vildagliptin. Der blev udført endnu et toårigt

karcinogenicitetsstudie med mus med orale doser på op til 1000 mg/kg. Der blev observeret en

stigning i incidensen af mammært adenokarcinom og hæmangiosarkom med en NOEL på henholdsvis

500 mg/kg (59 gange den humane eksponering) og 100 mg/kg (16 gange den humane eksponering).

Den øgede incidens af disse tumorer hos mus anses ikke for at udgøre en signifikant risiko for

mennesker på grund af vildagliptins og dets hovedmetabolits manglende genotoksicitet, forekomsten

af tumorer hos kun én art og de høje systemiske eksponeringsratioer, som tumorerne blev observeret

ved.

I et 13-ugers toksikologistudie på cynomolgusaber er der registreret hudlæsioner ved doser ≥ 5 mg/kg

daglig. De var konsekvent lokaliseret på ekstremiteterne (hænder, fødder, ører og hale). Ved 5 mg/kg

daglig (omtrent svarende til human AUC-eksponering ved en dosis på 100 mg), blev der kun

observeret vabler. De var reversible på trods af fortsat behandling og var ikke associeret med

histopatologiske abnormiteter. Der blev observeret flagende og afskallende hud, sårskorper og halesår

med korrelerende histopatologiske forandringer ved doser ≥ 20 mg/kg daglig (omtrent 3 gange den

humane AUC-eksponering ved dosis på 100 mg). Der blev observeret nekrotiske læsioner på halen

ved ≥ 80 mg/kg daglig. Hudlæsionerne var ikke reversible hos aber, som blev behandlet med

160 mg/kg daglig i en 4-ugers restitutionsperiode.

Metformin

Prækliniske data vedrørende metformin viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra

konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktionstoksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Hydroxypropylce

llulose

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E 171)

Jernoxid, gul (E 172)

Macrogol 4000

Talcum

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PA/Alu/PVC/Alu 2 år

PCTFE/PVC/Alu 18 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 C.

Opbevares i den originale pakning (blister) for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium/Aluminium-blister (PA/Alu/PVC/Alu)

Fås i pakninger med 10, 30, 60, 120, 180 eller 360 filmovertrukne tabletter og i multipakninger

indeholdende 120 (2 pakninger med 60), 180 (3 pakninger med 60) eller 360 (6 pakninger med 60)

filmovertrukne tabletter.

Polychlorotrifluoroethylen (PCTFE)/PVC/Alu blister

Fås i pakninger med 10, 30, 60, 120, 180 eller 360 filmovertrukne tabletter og i multipakninger

indeholdende 120 (2 pakninger med 60), 180 (3 pakninger med 60) eller 360 (6 pakninger med 60)

filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser eller tabletstyrker er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

Icandra 50 mg/850 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/08/484/001-006

EU/1/08/484/013-015

EU/1/08/484/019–024

EU/1/08/484/031–033

Icandra 50 mg/1000 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/08/484/007-012

EU/1/08/484/016-018

EU/1/08/484/025–030

EU/1/08/484/034–036

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 01. december 2008

Dato for seneste fornyelse: 31. juli 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

EMA/800011/2012

EMEA/H/C/001050

EPAR - sammendrag for offentligheden

Icandra

vildagliptin/metforminhydrochlorid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Icandra.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Icandra.

Hvad er Icandra?

Icandra er et lægemiddel, der indeholder de to aktive stoffer vildagliptin og metforminhydrochlorid.

Det fås som tabletter (50 mg/ 850 mg og 50 mg/1000 mg).

Dette lægemiddel er identisk med Eucreas, som allerede har markedsføringstilladelse i EU. Firmaet,

som fremstiller Eucreas, har givet tilladelse til, at dets videnskabelige oplysninger må anvendes for

Icandra.

Hvad anvendes Icandra til?

Icandra anvendes til behandling af voksne med type 2 diabetes. Det anvendes på følgende måder:

til patienter, hvis sygdom ikke er under tilstrækkelig kontrol med den maksimalt tolererede dosis

af metformin alene,

til patienter, som allerede tager kombinationen af vildagliptin og metformin som særskilte tabletter

i kombination med et sulfonylurinstof (en anden type lægemiddel mod diabetes) sammen med

diæt og motion til patienter, der ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med metformin og et

sulfonylurinstof,

i kombination med insulin sammen med diæt og motion til patienter, hvis diabetes ikke er

tilstrækkeligt kontrolleret med en fast dosis insulin og metformin

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Hvordan anvendes Icandra?

Den anbefalede dosis Icandra er en tablet to gange dagligt, hvor den ene tablet tages om morgenen og

den anden om aftenen. Valget af tabletstyrke i begyndelsen afhænger af patientens nuværende

behandling og de forventede virkninger af Icandra, men det anbefales, at den dosis metformin, der

gives, svarer til den dosis, der allerede tages. Patienter, som allerede tager vildagliptin og metformin,

bør skifte til Icandra, der indeholder de samme mængder af hvert af de aktive stoffer. Det anbefales

ikke at anvende doser af vildagliptin over 100 mg.

Hvis Icandra tages sammen med mad eller lige efter et måltid, kan dette reducere eventuelle

maveproblemer forårsaget af metformin. Icandra bør ikke anvendes til patienter, der lider af moderat

til svære nyre- eller leverproblemer. Ældre patienter, som behandles med Icandra, skal have deres

nyrefunktion kontrolleret regelmæssigt.

Hvordan virker Icandra?

Ved type 2-sukkersyge producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin til at regulere glukosen

(sukkeret) i blodet, eller også er kroppen ikke i stand til at udnytte insulinet effektivt. Icandra

indeholder to aktive stoffer, som hver især virker forskelligt. Vildagliptin, som er en dipeptidyl

peptidase-4 (DPP-4)-hæmmer, virker ved at blokere nedbrydningen af ‘inkretin’-hormoner i

kroppen.Disse hormoner udskilles efter et måltid og stimulerer bugspytkirtlen til at producere insulin.

Vildagliptin øger indholdet af incretiner i blodet. Det får bugspytkirtlen til at producere mere insulin,

når blodsukkeret er højt. Vildagliptin virker ikke, når blodsukkeret er lavt. Vildagliptin nedsætter

desuden leverens sukkerproduktion ved at øge insulinindholdet og sænke indholdet af hormonet

glukagon. Metformin virker hovedsagelig ved at hæmme produktionen af sukker og mindske

optagelsen af sukker i tarmen. Mængden af glukose i blodet sænkes som følge af virkningen af begge

stoffer, og dette medvirker til at regulere type 2-diabetes.

Hvordan blev Icandra undersøgt?

Vildagliptin alene blev godkendt af Den Europæiske Union (EU) i september 2007 under navnet Galvus,

og metformin har været på markedet i EU siden 1959. Vildagliptin kan anvendes med metformin til

type 2-diabetespatienter, som ikke er tilfredsstillende reguleret med metformin alene. Undersøgelserne

af Galvus som tillægsbehandling til metformin, metformin og et sulfonylurinstof eller metformin og

insulin blev anvendt til at underbygge brugen af Icandra til samme indikationer. I undersøgelserne blev

der foretaget en sammenligning af Galvus med placebo og en måling af niveauerne i blodet af et stof

kaldet glykosyleret hæmoglobin (HbA1c), som viser, hvor godt blodglukosen er reguleret.

Ansøgeren fremlagde også resultaterne af to undersøgelser, der viser, at de aktive stoffer i de to

styrker af Icandra blev optaget i kroppen på samme måde, som når de blev taget hver for sig i to

tabletter.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Icandra?

Det er påvist, at vildagliptin er mere effektivt end placebo (en uvirksom behandling) til at nedsætte

HbA1c-niveauerne, når det bliver føjet til metformin. Patienter, som fik suppleret med vildagliptin,

havde et fald i HbA1c-niveauerne på 0,88 procent efter 24 uger fra et udgangsniveau på 8,38 %. I

modsætning hertil havde patienter, som fik suppleret med placebo, mindre ændringer i HbA1c-

niveauerne med en stigning på 0,23 procent fra et udgangsniveau på 8,3 %. I andre undersøgelser

viste vildagliptin i kombination med metformin sig at være mere effektivt end placebo, når det

anvendes sammen med et sulfonylurinstof eller insulin.

Icandra

EMA/800011/2012

Side 2/3

Hvilken risiko er der forbundet med Icandra?

De hyppigste bivirkninger ved Icandra (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er kvalme,

opkastning, diarré, mavesmerter og appetitløshed. Den fuldstændige liste over alle de indberettede

bivirkninger ved Icandra fremgår af indlægssedlen.

Icandra bør ikke anvendes til personer, som kan være overfølsomme (allergiske) over for vildagliptin,

metformin eller et af de øvrige indholdsstoffer

Det må ikke anvendes til patienter, som har diabetisk

ketoacidose (høje koncentrationer af ketoner og syrer i blodet), diabetisk prækoma, nyre- eller

leverproblemer, sygdomme, som kan påvirke nyrerne, eller en sygdom, som forårsager reduceret

iltforsyning til vævene såsom hjerte- eller lungeinsufficiens eller et nyligt hjerteanfald. Det må heller

ikke gives til patienter med alkoholforgiftning (overdrevet alkoholforbrug) eller alkoholisme eller til

ammende kvinder. Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Icandra godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at vildagliptin taget med metformin

nedsætter blodglukoseniveauerne, og at kombinationen af de to aktive stoffer i en tablet kan medvirke

til, at patienterne overholder deres behandling. CHMP bemærkede også, at kombinationen af

vildagliptin og metformin var effektiv som tillægsbehandling til et sulfonylurinstof eller insulin.

Udvalget var derfor af den opfattelse, at fordelene ved Icandra opvejer risiciene, og anbefalede

udstedelse af markedsføringstilladelse

Andre oplysninger om Icandra

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for vildagliptin/metforminhydrochlorid den 1. december 2008. Lægemidlets navn blev ændret til

Icandra den 6. februar 2009.

Den fuldstændige EPAR for Icandra findes på agenturets websted under

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Icandra, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 11-2012.

Icandra

EMA/800011/2012

Side 3/3

Aðrar vörur

search_alerts

share_this_information