Emtenef 600+200+245 mg filmovertrukne tabletter

Dánia - dán - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Vedd Meg Most

Termékjellemzők Termékjellemzők (SPC)

15-02-2021

Aktív összetevők:
EFAVIRENZ, EMTRICITABIN, Tenofovirdisoproxil-succinat
Beszerezhető a:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kód:
J05AR06
INN (nemzetközi neve):
EFAVIRENZ, EMTRICITABIN, Tenofovirdisoproxil-succinat
Adagolás:
600+200+245 mg
Gyógyszerészeti forma:
filmovertrukne tabletter
Engedély száma:
58648
Engedély dátuma:
2017-10-06

Olvassa el a teljes dokumentumot

10. februar 2021

PRODUKTRESUMÉ

for

Emtenef, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

30520

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Emtenef

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 600 mg efavirenz, 200 mg emtricitabin og 245 mg

tenofovirdisoproxil (svarende til 300,6 mg tenofovirdisoproxilsuccinat).

Hjælpestoffer med kendt effekt

Hver filmovertrukket tablet indeholder 14,6 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Lyserød, kapselformet, filmovertrukket tablet, glat på begge sider, der måler ca. 11 mm ×

22 mm, glat på begge sider.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Emtenef er en fastdosiskombination af efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxi. Den

er indiceret til behandling af human immundefekt virus-1 (hiv-1)-infektion hos voksne i

alderen 18 år og derover med virologisk suppression til hiv-1-rna-koncentrationer < 50

kopier/ml ved nuværende antiretroviral kombinationsbehandling i mere end 3 måneder.

Patienter må ikke tidligere have oplevet virologisk svigt under antiretroviral behandling, og

de må ikke før deres første antiretrovirale behandlingsregime have haft virusstammer med

mutationer, der kan give signifikant resistens over for en eller flere af de tre komponenter,

som Emtenef indeholder (se pkt. 4.4 og 5.1).

Påvisning af fordelene ved fastdosiskombination af efavirenz/emtricitabin/tenofovir-

disoproxil er primært baseret på 48-ugers-data fra et klinisk studie, hvor patienter med

stabil virologisk suppression i antiretroviral kombinationsbehandling skiftede til

fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil (se pkt. 5.1). Der

dk_hum_58648_spc.doc

Side 1 af 52

findes p.t. ingen data fra kliniske studier med fastdosiskombinationen af

efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil til behandlingsnaive patienter eller til patienter,

som tidligere har fået massiv behandling.

Der er ingen tilgængelige data, der understøtter kombinationen af efavirenz/emtricita-

bin/tenofovirdisoproxil og andre antiretrovirale lægemidler.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen bør initieres af en læge, der har erfaring med behandling af hiv-infektion.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Emtenef er en tablet taget oralt en gang daglig.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtenef, og det er mindre end 12 timer efter

tidspunktet, hvor den normalt tages, skal patienten tage Emtenef så snart som muligt og

derefter fortsætte med den normale doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage en dosis

Emtenef, og der er gået mere end 12 timer, og det næsten er tid til næste dosis, skal

patienten ikke tage den manglende dosis, men blot fortsætte med den normale

doseringsplan.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Emtenef, skal der tages en ny

tablet. Hvis patienten kaster op mere end 1 time efter at have taget Emtenef, skal patienten

ikke tage en ny dosis.

Det anbefales, at Emtenef tages på tom mave, da mad kan øge efavirenz-eksponeringen og

kan føre til øget bivirkningsfrekvens (se pkt. 4.4 og 4.8). Dosering ved sengetid anbefales

for at forbedre tolerabiliteten af efavirenz med hensyn til neurologiske bivirkninger (se pkt.

4.8).

Det forudses, at tenofovir-eksponeringen (AUC) vil være ca. 30 % lavere efter

administration af Emtenef på tom mave sammenlignet med tenofovirdisoproxil, når dette

tages som individuel komponent sammen med mad (se pkt. 5.2). Data vedrørende den

kliniske betydning af den reducerede farmakokinetiske eksponering er ikke tilgængelige.

Den kliniske betydning af denne reduktion må forventes at være begrænset hos virologisk

supprimerede patienter (se pkt. 5.1).

Hvis seponering af en af komponenterne i Emtenef er indiceret, eller hvis modifikation af

dosis er nødvendig, er separate præparater med efavirenz, emtricitabin og tenofovir-

disoproxil tilgængelige. Se produktresuméet for disse lægemidler.

Hvis behandling med Emtenef seponeres, bør efavirenz' lange halveringstid (se pkt. 5.2)

samt tenofovirs og emtricitabins lange intracellulære halveringstid tages i betragtning. På

grund af den patientindividuelle variabilitet hos disse parametre samt bekymring for

resistensudvikling bør anbefalingerne for hiv-behandling konsulteres, idet årsagen til

seponering også tages med i overvejelserne.

Dosisjustering: Hvis Emtenef gives samtidigt med rifampicin til patienter, der vejer 50 kg

eller derover, kan det overvejes at give yderligere 200 mg efavirenz/dag (800 mg i alt) (se

pkt. 4.5).

dk_hum_58648_spc.doc

Side 2 af 52

Særlige populationer

Ældre

Emtenef bør administreres med forsigtighed til ældre patienter (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Emtenef anbefales ikke til patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 50 ml/min). Hos patienter med moderat eller svært nedsat

nyrefunktion er det nødvendigt med justering af dosisintervallet for emtricitabin og

tenofovirdisoproxil, som ikke kan opnås med kombinationstabletten (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetikken for fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovir-

disoproxil er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. Patienter med mild

leversygdom (Child-Pugh-Turcotte (CPT), klasse A) kan behandles med den dosis, der

normalt anbefales for Emtenef (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Patienterne bør monitoreres

omhyggeligt for bivirkninger, især symptomer fra nervesystemet, der er relateret til

efavirenz (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis behandling med Emtenef afbrydes hos patienter, der har både hiv og hepatitis B-

virus, bør disse patienter monitoreres tæt for tegn på forværring af hepatitis (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovir-

disoproxil hos børn under 18 år er ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

Administration

Emtenef-tabletter skal synkes hele sammen med vand, en gang daglig.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Svært nedsat leverfunktion (CPT klasse C) (se pkt. 5.2).

Samtidig administration med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam, triazolam,

primozid, bepridil eller ergotalkaloider (f.eks. ergotamin, dihydroergotamin, ergonovin og

methylergonovin). Konkurrence om cytochrom P450 (CYP) 3A4 fra efavirenz kan

resultere i hæmning af metaboliseringen og potentielt medføre risiko for alvorlige og/eller

livstruende bivirkninger (f.eks. hjertearytmier, forlænget sedation eller respirations-

depression) (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med voriconazol. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af

voriconazol signifikant, mens voriconazol også reducerer plasmakoncentrationen af

efavirenz signifikant. Da Emtenef er et fastdosiskombinationsprodukt, kan efavirenz-dosis

ikke ændres (se pkt. 4.5).

Samtidig administration med naturlægemidler, som indeholder perikon (Hypericum

perforatum) på grund af risiko for reduktion i plasmakoncentrationerne og reduceret

klinisk effekt af efavirenz (se pkt. 4.5).

dk_hum_58648_spc.doc

Side 3 af 52

Administration til patienter med:

en familieanamnese med pludseligt dødsfald eller med kongenit forlængelse af QTc-

intervallet på elektrokardiogrammer eller med andre kliniske tilstande, som vides at

forlænge QTc-intervallet.

en anamnese med symptomatiske hjertearytmier eller med klinisk relevant bradykardi

eller med kongestiv hjertesinsufficiens ledsaget af nedsat venstre ventrikel

uddrivningsfraktion.

Svær forstyrrelse i elektrolytbalancen, f.eks. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.

Samtidig administration med lægemidler, som vides at forlænge QTc-intervallet

(proarytmisk). Disse lægemidler omfatter:

antiarytmika af klasse IA og III

neuroleptika, antidepresiva

visse antibiotika, herunder stoffer fra følgende klasser: makrolider, fluoroquinoloner,

imidazol- og triazol-antimykotika.

visse non-sederende antihistaminer (terfenadin, astemizol)

cisaprid

flecainid

visse antimalariamidler

metadon (se punkt 4,4, 4,5 og 5,1)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Samtidig administration med andre lægemidler

Da Emtenef er en fastdosiskombination, bør produktet ikke gives samtidigt med andre

lægemidler, der indeholder de samme aktive komponenter, emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil.

Emtenef bør ikke administreres samtidigt med lægemidler, der indeholder efavirenz,

medmindre det er nødvendigt på grund af dosisjustering, f.eks. med rifampicin (se pkt.

4.2). På grund af ligheder med emtricitabin bør Emtenef ikke gives samtidigt med andre

cytidinanaloger såsom lamivudin (se pkt. 4.5). Emtenef må ikke gives samtidigt med

adefovirdipivoxil eller med lægemidler, som indeholder tenofoviralafenamid.

Samtidig administration af Emtenef og didanosin anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af Emtenef og sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/

voxilaprevir frarådes, da plasmakoncentrationen af velpatasvir voxilaprevir forventes at

blive reduceret efter samtidig administration af efavirenz, som kan resultere i manglende

terapeutisk virkning af sofosbuvir/velpatasvir eller sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir (se

pkt. 4.5).

Der foreligger ingen data om sikkerhed og virkning af fastdosiskombinationen af

efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil i kombination med andre antiretrovirale

lægemidler.

Samtidig brug af ginkgo biloba-ekstrakt anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Ved skift fra en antiretroviral behandling, der er baseret på proteasehæmmere

De eksisterende tilgængelige data antyder, at det kan medføre en reduktion i behandlings-

responsen, når patienter skifter fra en antiretroviral behandling, der er baseret på

dk_hum_58648_spc.doc

Side 4 af 52

proteasehæmmere, til fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil

(se pkt. 5.1). Disse patienter skal monitoreres omhyggeligt for stigning i viræmi, da

sikkerhedsprofilerne for efavirenz og proteasehæmmere er forskellige mht. bivirkninger.

Opportunistiske infektioner

Patienter, der får Emtenef eller anden antiretroviral behandling, kan fortsat udvikle

opportunistiske infektioner og andre hiv-relaterede komplikationer, og de bør derfor

fortsætte under tæt klinisk observation af læger, der har erfaring med behandling af

patienter med sygdomme, der er knyttet til hiv.

Overførsel af hiv

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte

risikoen for seksuel overførsel betragteligt, kan en tilbageværende risiko ikke udelukkes.

Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overens-

stemmelse med nationale retningslinjer.

Virkning af mad

Administration af Emtenef sammen med mad kan øge efavirenz-eksponeringen (se pkt.

5.2) og kan føre til øget bivirkningsfrekvens (se pkt. 4.8). Det anbefales, at Emtenef tages

på tom mave, helst ved sengetid.

Leversygdom

Farmakokinetik, sikkerhed og effekt af fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricita-

bin/tenofovirdisoproxil er ikke fastslået hos patienter med signifikante, tilgrundliggende

leversygdomme (se pkt. 5.2). Emtenef er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3) og bør ikke anvendes til patienter med moderat nedsat

leverfunktion. Da efavirenz hovedsageligt metaboliseres ved hjælp af CYP-systemet, bør

der udvises forsigtighed ved administration af Emtenef til patienter med let nedsat

leverfunktion. Disse patienter bør monitoreres omhyggeligt med henblik på efavirenz-

bivirkninger, især symptomer fra nervesystemet. Der bør regelmæssigt udføres

laboratorietests til evaluering af deres leversygdom (se pkt. 4.2).

Hos patienter med tidligere tilfælde af leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv hepatitis,

er der en øget forekomst af unormal leverfunktion under antiretroviral kombinations-

behandling (CART), og disse patienter bør monitoreres i henhold til standardprocedurer.

Ved tegn på forværring af leversygdom eller vedvarende forhøjelse af serumamino-

transaminaser til mere end 5 gange den øvre normalgrænse, skal fordelen ved fortsat

behandling med Emtenef vurderes i forhold til de potentielle risici for signifikant

levertoksicitet. Hos sådanne patienter bør det overvejes at afbryde eller seponere

behandlingen (se pkt. 4.8).

Hos patienter, der er behandlet med andre lægemidler, der sættes i forbindelse med

levertoksicitet, anbefales monitorering af leverenzymer.

Leverproblemer

Efter markedsføring er der også indberettet om leversvigt hos patienter, der ikke tidligere

har haft leversygdom eller andre identificerbare risikofaktorer (se pkt. 4.8). Monitorering

af leverenzymer bør overvejes hos alle patienter, uanset om der er leverdysfunktion eller

andre risikofaktorer i anamnesen.

Patienter med hiv, som samtidigt er inficeret med hepatitis B-virus (HBV) eller hepatitis C-

dk_hum_58648_spc.doc

Side 5 af 52

virus (HVC)

Hos patienter med kronisk hepatitis B eller C, som behandles med CART, er der en øget

risiko for svære og potentielt fatale, hepatiske bivirkninger.

Læger bør holde sig til de aktuelle hiv-behandlingsretningslinjer for optimal håndtering af

hiv-infektion hos patienter med samtidig infektion med hepatitis B.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling af hepatitis B eller C henvises der også til de

relevante produktresuméer for disse lægemidler.

Sikkerhed og effekt af fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovir-

disoproxil er ikke undersøgt til behandling af kronisk HBV-infektion. Emtricitabin og

tenofovir har individuelt og i kombinationsbehandling udvist aktivitet mod HBV i

farmakodynamiske studier (se pkt. 5.1). Begrænset klinisk erfaring tyder på, at emtricitabin

og tenofovirdisoproxil har anti-HBV-aktivitet, når de anvendes i antiretroviral

kombinationsbehandling til at kontrollere hiv-infektion. Seponering af Emtenef hos

patienter, der har både hiv og HBV, kan være forbundet med svær, akut forværring af

hepatitis. Patienter med hiv-infektion, som samtidigt er inficerede med HBV, og som

afbryder behandlingen med Emtenef, bør monitoreres nøje med både klinisk og

laboratoriemæssig opfølgning i mindst 4 måneder efter, at behandling med Emtenef er

ophørt. Hvis det er relevant, kan det være berettiget at genoptage behandling af hepatitis B.

Behandlingen bør ikke seponeres hos patienter med fremskreden leversygdom eller

levercirrose, da forværring efter behandlingsophør kan føre til hepatisk dekompensation.

QTc Forlængelse

Der er set QTc-forlængelse ved brug af efavirenz (se punkt 4.5 og 5.1). For patienter, som

har øget risiko for Torsade de Pointes, som får lægemidler, der er forbundet med kendt

risiko for Torsade de Pointes, bør alternativer til fastdosis-kombinationen af

efavirenz/emtricitabin/tenofovir disoproxil overvejes.

Psykiatriske symptomer

Psykiatriske bivirkninger er indberettet hos patienter behandlet med efavirenz. Patienter

med psykiatriske lidelser i anamnesen synes at have større risiko for alvorlige psykiatriske

bivirkninger. Specielt har svær depression været mere hyppig hos patienter med depression

i anamnesen. Efter markedsføring har der ligeledes været indberetninger vedrørende svær

depression, selvmord, vrangforestillinger, psykose-lignende adfærd og katatoni.

Patienterne bør rådes til straks at kontakte deres læge, hvis de oplever symptomer som

svær depression, psykose eller selvmordstanker, med henblik på vurdering af om

symptomerne kan være relateret til brugen af efavirenz, og hvis dette er tilfældet, for at

beslutte hvorvidt risici ved fortsat behandling opvejer fordelene (se pkt. 4.8).

dk_hum_58648_spc.doc

Side 6 af 52

Symptomer fra nervesystemet

Symptomer, der inkluderer, men ikke er begrænset til, svimmelhed, søvnløshed, døsighed,

nedsat koncentrationsevne og abnorme drømme er hyppigt indberettede bivirkninger hos

patienter i kliniske studier i behandling med efavirenz 600 mg daglig. Svimmelhed er også

set i kliniske studier med emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Hovedpine er indberettet i

kliniske studier med emtricitabin (se pkt. 4.8). Symptomer fra nervesystemet, der er knyttet

til efavirenz, starter sædvanligvis inden for de første 1-2 dage af behandlingen og

forsvinder sædvanligvis efter de første 2-4 uger. Hvis disse forekommer, skal patienterne

informeres om, at disse almindelige bivirkninger sandsynligvis bedres ved fortsat

behandling, og at de ikke er tegn på, at der efterfølgende vil opstå nogle af de mindre

hyppige psykiatriske symptomer.

Krampeanfald

Der er set kramper hos patienter i efavirenz-behandling, sædvanligvis i forbindelse med

krampeanfald i anamnesen. Patienter, som samtidig får krampestillende medicin, der

primært metaboliseres i leveren, som f.eks. phenytoin, carbamazepin og phenobarbital, kan

have brug for periodisk monitorering af plasmakoncentrationerne. I et interaktionsstudie

sås lavere carbamazepin plasmakoncentrationer, når carbamazepin blev administreret

sammen med efavirenz (se pkt. 4.5). Der bør udvises forsigtighed hos alle patienter med

kramper i anamnesen.

Nedsat nyrefunktion

Emtenef anbefales ikke til patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 50 ml/min). Hos patienter med moderat eller svært nedsat

nyrefunktion er det nødvendigt med dosisjustering af emtricitabin og tenofovirdisoproxil,

hvilket ikke kan foretages med kombinationstabletten (se pkt. 4.2 og 5.2). Brug af Emtenef

bør undgås ved samtidig eller nylig brug af et nefrotoksisk lægemiddel. Hvis samtidig brug

af Emtenef og nefrotoksiske lægemidler (f.eks. aminoglykosider, amphotericin B,

foscarnet, ganciclovir, pentamidin, vancomycin, cidofovir, interleukin-2) er uundgåelig,

skal nyrefunktionen monitoreres ugentligt (se pkt. 4.5).

Hos patienter i behandling med tenofovirdisoproxil med risikofaktorer for renal

dysfunktion er der blevet rapporteret tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af

højdosisbehandling med non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er) eller

behandling med flere NSAID’er. Hvis Emtenef administreres sammen med et NSAID, skal

nyrefunktionen monitoreres på tilstrækkelig vis.

Der er rapporteret nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, hypofosfatæmi og

proksimal tubulopati (herunder Fanconis syndrom) ved anvendelse af tenofovirdisoproxil i

klinisk praksis (se pkt. 4.8).

Det anbefales, at man beregner kreatininclearance hos alle patienter forud for initiering af

behandling med Emtenef. Desuden skal nyrefunktionen (kreatininclearance og

serumphosphat) monitoreres efter to til fire ugers behandling, efter tre måneders

behandling og derefter hver tredje til sjette måned hos patienter uden renale risikofaktorer.

Hos patienter med nedsat nyrefunktion i anamnesen eller patienter med risiko for nedsat

nyrefunktion er hyppigere monitorering af nyrefunktionen nødvendig.

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l) eller kreatininclearance er reduceret til <

50 ml/min hos patienter, der får Emtenef, skal nyrefunktionen revurderes inden for en uge,

herunder måling af glucose- og kaliumkoncentrationen i blodet samt glucose-

dk_hum_58648_spc.doc

Side 7 af 52

koncentrationen i urinen (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Da Emtenef er et

kombinationsprodukt og dosisintervallet for de enkelte komponenter ikke kan justeres, bør

behandling med Emtenef afbrydes hos patienter med bekræftet kreatininclearance < 50 ml/

min eller fald i serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/l). Det bør også overvejes at

afbryde behandlingen med Emtenef i tilfælde af progressiv forværring af nyrefunktionen,

når der ikke er identificeret andre årsager. Hvis seponering af behandling med en af

komponenterne i Emtenef er indiceret, eller hvis dosismodificering er påkrævet, er separate

efavirenz-, emtricitabin- og tenofovirdisoproxil-præparater tilgængelige.

Virkning på knogler

I klinisk studie på 144 uger, som sammenlignede tenofovirdisoproxil med stavudin i

kombination med lamivudin og efavirenz til antiretroviral-naive patienter, blev der

observeret små fald i knoglemineraltætheden i hofte og rygsøjle i begge

behandlingsgrupper. Efter 144 uger var fald i knoglemineraltætheden i rygsøjlen samt

ændringer i knoglebiomarkørerne fra baseline signifikant større i tenofovirdisoproxil-

behandlingsgruppen. Fald i knoglemineraltætheden i hoften var signifikant større i denne

gruppe indtil uge 96. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller tegn på klinisk

relevante knogleabnormiteter i løbet af de 144 uger.

I andre studier (prospektive studier og tværsnitsstudier) sås de mest udtalte reduktioner i

knoglemineralmåling (BMD) hos patienter, der blev behandlet med tenofovirdisoproxil

som del af et regime indeholdende en boostet proteasehæmmer. Alternative

behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose med høj risiko for

frakturer.

Knogleabnormiteter (i sjældne tilfælde medvirkende årsag til frakturer) kan være forbundet

med proximal renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter,

bør relevant konsultation foretages.

Hudreaktioner

Der er indberettet mildt til moderat udslæt som følge af de individuelle komponenter i

fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil. Udslæt, der er

knyttet til efavirenz, forsvinder sædvanligvis ved fortsat behandling. Relevante

antihistaminer og/eller kortikosteroider kan forbedre tolerabiliteten og fremskynde, at

udslættet forsvinder. Der er rapporteret svært udslæt, ledsaget af blæredannelse, fugtig

afskalning eller ulceration hos mindre end 1 % af de patienter, der er behandlet med

efavirenz (se pkt. 4.8). Incidensen af erythema multiforme eller Stevens-Johnson syndrom

var ca. 0,1 %. Emtenef skal seponeres hos patienter, der udvikler svært udslæt ledsaget af

blæredannelse, afskalning, mucosapåvirkning eller feber. Der er begrænset erfaring med

efavirenz hos patienter, som er ophørt med andre antiretrovirale lægemidler af NNRTI-

gruppen. Emtenef anbefales ikke til patienter, som har haft en livstruende hudreaktion

(f.eks. Stevens- Johnson syndrom) under NNRTI-behandling.

Vægt og metaboliske parametre

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan forekomme under antiretroviral

behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med sygdomskontrol og

livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt, mens der

ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med

hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsvejledninger for hiv. Lipidforstyrrelser skal behandles som klinisk indiceret.

dk_hum_58648_spc.doc

Side 8 af 52

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering in

utero

Nukleosid-/nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i varierende grad,

hvilket er mest udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om

mitokondriel dysfunktion hos hiv-negative spædbørn, som har været eksponeret for

nukleosid-analoger in utero og/eller postnatalt. Det har hovedsageligt drejet sig om

behandling med regimer, der indeholdt zidovudin. De hyppigst rapporterede bivirkninger

er hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser

(hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Bivirkningerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret

(hypertoni, kramper, unormal adfærd). I hvilken udstrækning sådanne neurologiske

forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t. ikke kendt. Disse fund skal overvejes

for ethvert barn, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotid-analoger in utero, og

som har svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske symptomer.

Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende brug af

antiretroviral behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal hiv-overførsel.

Immunreaktiveringssyndrom

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved initiering af CART

opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske

patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer.

Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

initiering af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede

og/eller fokale mycobakterielle infektioner og Pneumocystis jiroveci-pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling påbegyndes efter behov.

Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimun hepatitis) er også rapporteret i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er dog mere variabel og kan være

mange måneder efter initiering af behandling.

Osteonekrose

Selv om ætiologien anses for at være multifaktoriel (herunder brug af kortikosteroider,

alkoholindtag, svær immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)), har der i særlig

grad været rapporteret tilfælde af osteonekrose hos patienter med fremskreden hiv-sygdom

og/eller hos patienter i langtidseksponering over for CART. Patienter, der oplever ømme

og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes til at søge læge.

Patienter med hiv-1 med stammer, som har mutationer

Emtenef bør undgås til patienter inficeret med hiv-1, som har K65R-, M184V/I- eller

K103N- mutationer (se pkt. 4.1 og 5.1).

Ældre

Fastdosiskombinationen af efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil er ikke blevet

undersøgt hos patienter over 65 år. Da det er mere sandsynligt, at ældre patienter har

nedsat lever- eller nyrefunktion, skal der udvises forsigtighed ved behandling af ældre

patienter med Emtenef (se pkt. 4.2).

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per tablet, det vil sige at

det er stort set ’natrium-frit’.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

dk_hum_58648_spc.doc

Side 9 af 52

Da Emtenef indeholder efavirenz, emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan interaktioner,

som er identificeret med disse lægemidler individuelt, opstå med Emtenef.

Interaktionsstudier med disse lægemidler er kun udført hos voksne.

Som en fast kombination bør Emtenef ikke administreres samtidigt med andre lægemidler,

der indeholder komponenterne emtricitabin eller tenofovirdisoproxil. Emtenef bør ikke

administreres samtidigt med lægemidler, der indeholder efavirenz, medmindre det er

nødvendigt på grund af dosisjustering, f.eks. med rifampicin (se pkt. 4.2). På grund af

ligheder med emtricitabin bør Emtenef ikke administreres samtidigt med andre

cytidinanaloger, såsom lamivudin. Emtenef må ikke administreres samtidigt med

adefovirdipivoxil eller med lægemidler, som indeholder tenofoviralafenamid.

Efavirenz inducerer CYP3A4, CYP2B6 og UGT1A1 in vivo. Stoffer, som er substrater af

disse enzymer, kan have reducerede plasmakoncentrationer, når de administreres sammen

med efavirenz. Efavirenz kan være en CYP2C19- og CYP2C9-induktor, men hæmning er

imidlertid også blevet observeret in vitro, og nettovirkningen ved administration sammen

med substrater for disse enzymer er ikke klar (se pkt. 5.2).

Eksponeringen af efavirenz kan øges, når det administreres sammen med lægemidler

(f.eks. ritonavir) eller mad (f.eks. grapefrugtjuice), som hæmmer aktiviteten af CYP3A4

eller CYP2B6. Stoffer eller naturlægemidler (for eksempel ginkgo biloba-ekstrakt og

perikon), som inducerer disse enzymer, kan medføre reducerede plasmakoncentrationer af

efavirenz. Samtidig brug af perikon er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Samtidig brug af

ginkgo biloba-ekstrakt frarådes (se pkt. 4.4).

In vitro-studier og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist et lavt potentiale

for CYP-medierede interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret

sammen med andre lægemidler.

Interaktion med cannabinoid-test

Efavirenz binder ikke til cannabinoidreceptorer. Der er rapporteret falsk positive resultater

for cannabinoid i urinprøver hos ikke-inficerede og hiv-inficerede personer, som fik

efavirenz, ved nogle screeningstests. Der anbefales bekræftende tests med en mere specifik

metode, såsom gaskromatografi/massespektrometri i sådanne tilfælde.

Kontraindikationer for samtidig brug

Emtenef må ikke administreres sammen med terfenadin, astemizol, cisaprid, midazolam,

triazolam, pimozid, bepridil eller ergotalkaloider (f.eks. ergotamin, dihydroergotamin,

ergonovin og methylergonovin), da hæmning af disses metabolisme kan føre til alvorlige

livstruende hændelser (se pkt. 4.3).

Voriconazol: Samtidig administration af standarddoser af efavirenz og voriconazol er

kontraindiceret. Da Emtenef er et fastdosiskombinationsprodukt, kan efavirenz-dosis ikke

ændres; voriconazol og Emtenef må derfor ikke administreres samtidigt (se pkt. 4.3 og

tabel 1).

Perikon (hypericum perforatum): Samtidig administration af Emtenef og perikon eller

naturlægemidler, der indeholder perikon, er kontraindiceret. Efavirenz' plasma-

koncentrationer kan reduceres ved samtidig brug af perikon pga. perikons induktion af

lægemiddelmetaboliserende enzymer og/eller transportproteiner. Hvis en patient allerede

tager perikon, skal dette middel seponeres, og de virale koncentrationer og om muligt

dk_hum_58648_spc.doc

Side 10 af 52

Hasonló termékek

A termékkel kapcsolatos riasztások keresése

Dokumentumelőzmények megtekintése

Ossza meg ezt az információt