Alendronat/Cholecalciferol "Stada" 70 mg+70 mikrogram tabletter

Denmark - Danish - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Buy It Now

Active ingredient:
Cholecalciferol, Natriumalendronattrihydrat
Available from:
STADA Arzneimittel AG
ATC code:
M05BB03
INN (International Name):
Cholecalciferol, Sodium alkenronate trihydrate
Dosage:
70 mg+70 mikrogram
Pharmaceutical form:
tabletter
Authorization number:
56543
Authorization date:
2017-07-11

Read the complete document

20. August 2021

PRODUKTRESUMÉ

Alendronat/Cholecalciferol "Stada", tabletter

D.SP.NR.

29939

LÆGEMIDLETS NAVN

Alendronat/Cholecalciferol "Stada"

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" 70 mg/2.800 IE

Hver 70 mg/2.800 IE tablet indeholder 70 mg alendronsyre som alendronatnatrium-

trihydrat og 70 mikrogram (2.800 IE) cholecalciferol (D

-vitamin).

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" 70 mg/5.600 IE

Hver 70 mg/5.600 IE tablet indeholder 70 mg alendronsyre som alendronatnatrium-

trihydrat og 140 mikrogram (5.600 IE) cholecalciferol (D

-vitamin).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 70 mg/2.800 IE tablet indeholder op til 90 mg lactose og 13,7 mg saccharose.

Hver 70 mg/5.600 IE tablet indeholder op til 64 mg lactose og 27,5 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" 70 mg/2.800 IE

Aflange, hvide til offwhite, bikonvekse tabletter præget med 2800 på den ene side, 12,3 ±

0,2 mm lange og 6,5 ± 0,2 mm brede.

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" 70 mg/5.600 IE

Rektangulære, hvide til offwhite tabletter med afrundede hjørner præget med 5600 på den

ene side, 11,4 ± 0,2 mm lange og 7,2 ± 0,2 mm i brede.

dk_hum_56543_spc.doc

Side 1 af 15

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

70 mg/2.800 IE

Til behandling af postmenopausal osteoporose hos kvinder med risiko for D-vitamin-

mangel. Alendronat/Cholecalciferol "Stada" reducerer risikoen for vertebrale frakturer og

hoftefrakturer.

70 mg/5.600 IE

Til behandling af postmenopausal osteoporose hos kvinder med risiko for D-vitamin-

mangel og som ikke modtager D-vitamin tilskud.

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" reducerer risikoen for vertebrale frakturer og

hoftefrakturer.

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis er en tablet en gang ugentlig.

Patienterne bør informeres om, at hvis de glemmer at tage en Alendronat/Cholecalciferol

"Stada" tablet, skal de tage den morgenen efter, de er kommet i tanke herom. De må ikke

tage 2 tabletter samme dag, men skal fortsætte med at tage 1 tablet 1 gang ugentlig på den

oprindeligt valgte ugedag.

På grund af sygdomsprocessen ved osteoporose er Alendronat/Cholecalciferol "Stada"

beregnet til langtidsbehandling.

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Alendronat/Cholecalciferol "Stada" for den enkelte patient, især efter anvendelse i

5 år eller mere.

70 mg/2.800 IE

Patienterne skal have supplerende calcium, hvis indtagelsen fra kosten ikke er tilstrækkelig

(se pkt. 4.4). Yderligere tilskud af D-vitamin bør overvejes på individuel basis, idet der

tages hensyn til indtagelsen af D-vitamin fra vitaminer og kosttilskud. Ækvivalensen

mellem indtagelse af 2.800 IE D

-vitamin ugentlig i Alendronat/Cholecalciferol "Stada" og

daglig dosering af D-vitamin 400 IE er ikke undersøgt.

70 mg/5.600 IE

Patienterne skal have supplerende calcium, hvis indtagelsen fra kosten ikke er tilstrækkelig

(se pkt. 4.4). Ækvivalensen mellem indtagelse af 5.600 IE D

-vitamin ugentlig i

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" og daglig dosering af D-vitamin 800 IE er ikke

undersøgt.

Ældre patienter

Der er i kliniske forsøg ikke vist aldersrelateret forskel i alendronats virkning eller

sikkerhedsprofil.

Dosisjustering er derfor ikke nødvendig til ældre patienter.

dk_hum_56543_spc.doc

Side 2 af 15

Patienter med nedsat nyrefunktion

På grund af manglende erfaring bør Alendronat/Cholecalciferol "Stada" ikke gives til

patienter med nedsat nyrefunktion, hvor kreatinin-clearance er <35 ml/min. Dosisjustering

er ikke nødvendig hos patienter med kreatinin-clearance >35 ml/min.

Pædiatrisk population

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke

klarlagt. Alendronat/Cholecalciferol "Stada" bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der

ikke foreligger data vedrørende kombinationen af alendronsyre/cholecalciferol. De

foreliggende data for alendronsyre hos den pædiatriske population er beskrevet i pkt. 5.1.

Administration

Oral anvendelse.

For at sikre tilstrækkelig absorption af alendronat

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" skal tages sammen med almindeligt postevand (ikke

mineralvand) mindst 30 minutter før indtagelse af dagens første måltid, drikkevarer eller

lægemidler (inklusive antacida, calciumtilskud og vitaminer). Andre drikkevarer (inklusive

mineralvand), mad samt visse lægemidler kan nedsætte absorptionen af alendronat (se pkt.

4.5 og 4.8).

Følgende instruktioner skal følges nøjagtigt for at minimere risikoen for øsofagusirritation

og relaterede bivirkninger (se pkt. 4.4):

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" skal tages, efter patienten er stået op, og skal tages

sammen med et helt glas postevand (mindst 200 ml).

Patienten skal sluge Alendronat/Cholecalciferol "Stada" tabletten hel. Patienten må ikke

knuse eller tygge tabletten

eller lade tabletten opløse i munden på grund af risiko for orofaryngeale ulcerationer.

Patienten må ikke ligge ned de første 30 minutter efter indtagelse af

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" og før

dagens første måltid er indtaget.

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" må ikke tages ved sengetid eller før patienten er

stået op om morgenen.

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Øsofagusabnormaliteter og andre faktorer, som forsinker øsofagustømning, såsom

striktur eller akalasi.

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter.

Hypokalcæmi.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Alendronat

Øvre gastrointestinale bivirkninger

Alendronat kan forårsage lokal irritation af slimhinderne i den øvre del af gastrointestinal-

kanalen. På grund af risiko for forværring af den tilgrundliggende sygdom, skal der udvises

forsigtighed, når alendronat gives til patienter med aktive, øvre gastrointestinale

problemer, såsom dysphagi, øsofagussygdom, gastritis, duodenitis, ulcera eller alvorlig

dk_hum_56543_spc.doc

Side 3 af 15

gastrointestinal sygdom, såsom peptisk ulcus (inden for det seneste år), aktiv

gastrointestinal blødning, eller til patienter, der har fået foretaget kirurgiske indgreb i øvre

gastrointestinalkanal ud over pyloroplastik (se pkt. 4.3). Hos patienter med kendt Barretts

øsofagus bør receptudskriveren overveje fordele og mulige risici ved alendronat individuelt

hos patienten.

Der er rapporteret om øsofageale reaktioner (nogle gange alvorlige og indlæggelses-

krævende), såsom øsofagitis, øsofageale ulcera samt øsofaguserosioner, i sjældne tilfælde

efterfulgt af øsofagusstriktur, hos patienter i behandling med alendronat. Lægen skal derfor

være opmærksom på alle tegn og symptomer, der kan indikere mulige øsofageale

reaktioner, og patienterne skal instrueres om at seponere behandlingen med alendronat og

søge læge, hvis de udvikler symptomer på øsofageal irritation, såsom dysphagi,

synkesmerter, retrosternale smerter eller ny/forværret halsbrand (se pkt. 4.8).

Risikoen for alvorlige, øsofageale bivirkninger synes større hos patienter, der ikke tager

alendronat som foreskrevet, og/eller som fortsætter med at tage alendronat efter at have

udviklet symptomer, der tyder på øsofageal irritation. Det er meget vigtigt, at patienterne

modtager, og forstår, fuldstændig information om dosering (se pkt. 4.2). Patienterne skal

informeres om, at risikoen for øsofagusproblemer kan øges, hvis disse instruktioner ikke

følges.

Selvom der i omfattende kliniske undersøgelser ikke er observeret øget risiko for ulcus

ventriculi og ulcus duodeni, har der (efter markedsføring) været sjældne rapporter herom, i

nogle tilfælde var disse alvorlige og med komplikationer (se pkt. 4.8).

Osteonekrose i kæben

Kæbeosteonekrose, som normalt er associeret med tandudtrækning og/eller lokal infektion

(inklusive osteomyelitis), er rapporteret hos cancerpatienter, som modtager

behandlingsregimer, inklusive primært intravenøst administrerede bisphosphonater. Mange

af disse patienter fik også kemoterapi og kortikosteroider. Kæbeosteonekrose er også

rapporteret hos patienter med osteoporose, der får orale bisphosphonater.

Følgende risikofaktorer bør tages i betragtning, når den enkelte patients risiko for

udvikling af osteonekrose i kæben vurderes:

Potensen af bisphosphonat (højest for zoledronsyre), administrationsvej (se ovenfor) og

kumulativ dosis

Cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, angiogenesehæmmere, rygning

Tandsygdom i anamnesen, dårlig mundhygiejne, sygdom i parodontiet, invasive dentale

indgreb og dårlig tilpasning af tandproteser.

En undersøgelse af tænderne med hensigtsmæssig præventiv tandlægebehandling bør

overvejes før behandling med bisphosphonater hos patienter med dårlig tandstatus.

Mens de er i behandling, bør disse patienter om muligt undgå invasive dentale indgreb.

Hos patienter, der udvikler kæbeosteonekrose under behandling med bisphosphonat, kan

dental kirurgi forværre tilstanden. For patienter, hvor dentale indgreb er nødvendige, findes

der ingen tilgængelige data, der viser, om seponering af behandling med bisphosphonat

reducerer risikoen for kæbeosteonekrose.

Den behandlende læges kliniske vurdering bør være vejledende for den enkelte patients

behandlingsplan og være baseret på individuel benefit/risk-vurdering.

dk_hum_56543_spc.doc

Side 4 af 15

Under behandling med bisphosphonat bør patienten opfordres til at opretholde en god

mundhygiejne, rutinemæssigt gå til tandlæge og rapportere alle orale symptomer såsom

tandmobilitet, smerter eller hævelse.

Osteonekrose af øregangen

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisphosphonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisphosphonater, og som udviser øresymptomer såsom øresmerter eller

udflåd fra øret eller kroniske infektioner i øret.

Knogle-, led- og muskelsmerter

Knogle-, led- og/eller muskelsmerter er rapporteret hos patienter, der tager

bisphosphonater. I henhold til erfaring efter markedsføring har disse symptomer sjældent

været alvorlige og/eller invaliderende (se pkt. 4.8). Tiden til symptomdebut varierede fra

en dag til adskillige måneder efter behandlingsstart.

De fleste patienter oplevede symptomlindring efter seponering af behandlingen. For en

undergruppe genopstod symptomerne, da de igen fik det samme lægemiddel eller andet

bisphosphonat.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Nedsat nyrefunktion

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" anbefales ikke til patienter med nedsat nyrefunktion,

hvor kreatinin-clearance er <35 ml/min (se pkt. 4.2).

Knogle- og mineralmetabolisme

Andre årsager til osteoporose end østrogenmangel og aldring bør overvejes.

Hypokalcæmi skal korrigeres før behandling med Alendronat/Cholecalciferol "Stada"

indledes (se pkt. 4.3). Andre lidelser, som påvirker mineralmetabolismen (såsom D-

vitaminmangel og hypoparathyroidisme), skal også behandles effektivt, før behandling

med Alendronat/Cholecalciferol "Stada" initieres. Indholdet af D-vitamin i

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" er ikke velegnet til opretning af D-vitaminmangel. Hos

dk_hum_56543_spc.doc

Side 5 af 15

patienter med disse lidelser bør serumcalcium og symptomer på hypokalcæmi monitoreres

under behandling med Alendronat/Cholecalciferol "Stada".

På grund af alendronats positive virkning på øgning i knoglemineraltætheden, kan der

opstå fald i serumcalcium og serumphosphat, især hos patienter, der tager

glukokortikoider, da calciumabsorptionen kan være nedsat. Nedgangen er som regel lille

og ikke symptomatisk. Der har dog været sjældne rapporter om symptomatisk

hypokalcæmi, som nogle gange har været alvorligt, og som ofte er forekommet hos

patienter med prædisponering (f.eks. hypoparatyroidisme, D-vitaminmangel og

calciummalabsorption) (se pkt. 4.8).

Cholecalciferol

-vitamin kan øge sværhedsgraden af hyperkalcæmi og/eller hyperkalciuri, når det gives

til patienter med sygdomme, der er forbundet med ureguleret overproduktion af calcitriol

(f.eks. leukæmi, lymphoma, sarcoidosis). Urin og serumcalcium bør monitoreres hos disse

patienter.

Patienter med malabsorption kan måske ikke optage tilstrækkeligt D

-vitamin.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose og saccharose og bør ikke anvendes til patienter med

hereditær fructoseintolerans galactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucose/galactosemalabsorption eller sucrase-isomaltasemangel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i

det væsentlige natriumfrit.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Alendronat

Ved samtidig administration kan mad og drikkevarer (inklusive mineralvand),

calciumtilskud, antacida samt visse peroralt administrerede lægemidler påvirke

absorptionen af alendronat. Patienten skal derfor vente mindst 30 minutter efter indtag af

alendronat, før der indtages andre perorale lægemidler (se pkt. 4.2 og 5.2).

Da anvendelse af non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) er forbundet

med gastrointestinal irritation, bør forsigtighed udvises ved samtidig brug af alendronat.

Cholecalciferol

Olestra, mineralske olier, orlistat og galdesyremidler (colestyramin, colestipol) kan svække

optagelsen af D-vitamin. Antiepileptika, cimetidin og thiazider kan øge katabolismen af D-

vitamin. Yderligere D-vitamintilskud kan overvejes på individuel basis.

Graviditet og amning

Fertilitet

Bisphosphonater inkorporeres i knoglematrix, hvorfra de gradvist frigives over en årelang

periode.

Mængden af bisphosphonat, der inkorporeres i knoglerne hos voksne, og dermed den

mængde, der er tilgængelig for frigivelse tilbage til systemisk cirkulation, er direkte

relateret til dosis og varigheden af bisphosphonatbehandlingen (se pkt. 5.2). Der er ingen

dk_hum_56543_spc.doc

Side 6 af 15

data vedrørende føtal risiko hos mennesker. Der er dog en teoretisk risiko for fosterskader,

fortrinsvis af knoglemæssig karakter, hvis en kvinde bliver gravid efter afsluttet

behandlingsforløb med bisphosphonat. Der er ikke undersøgt, om variabler, såsom tiden

fra seponering af behandling med bisphosphonat til undfangelse, den specifikke type

bisphosphonat samt indgivelsesmåde (intravenøs versus oral), har indflydelse på risikoen.

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" er kun beregnet til anvendelse hos postmenopausale

kvinder, og bør derfor ikke anvendes under graviditet eller af ammende kvinder.

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra brug af alendronat til gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet. Alendronat givet til gravide rotter

forårsagede dystocia relateret til hypokalcæmi (se pkt. 5.3). Dyreforsøg har vist

hyperkalcæmi og toksicitet i forbindelse med reproduktion ved høje doser af D-vitamin (se

pkt. 5.3). Alendronat/Cholecalciferol "Stada" må ikke anvendes under graviditet.

Amning

Det er ukendt, om alendronat/metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for

nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Alendronate må ikke anvendes under amning.

Cholecalciferol og nogle af dets aktive metabolitter udskilles i modermælk.

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" kan have moderat indflydelse på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner hos patienter, der oplever visse bivirkninger (f.eks.

sløret syn, svimmelhed og svære knogle-, muskel- eller ledsmerter (se pkt. 4.8)).

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigst indberettede bivirkninger er øvre gastrointestinale bivirkninger, herunder

abdominalsmerter, dyspepsi, øsofageal ulcus, dysfagi, abdominal udspiling og

syreregurgitation (> 1 %).

Bivirkningstabel

Nedenstående bivirkninger er indberettet i forbindelse med kliniske undersøgelser med

alendronat og/eller efter markedsføring.

Der er ikke identificeret nye bivirkninger af kombinationen alendronat og cholecalciferol.

Frekvenserne er defineret således: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Immunsystemet

Sjælden

Overfølsomhedsreaktioner inklusive

urticaria og angioødem

Metabolisme og ernæring

Sjælden

Symptomatisk hypokalcæmi, ofte i

forbindelse med prædisponerende

faktorer

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Ikke almindelig

Dysgeusi

Øjne

Ikke almindelig

Øjenbetændelse (uveitis, scleritis

dk_hum_56543_spc.doc

Side 7 af 15

eller episcleritis)

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Meget sjælden

Osteonekrose af øregangen

(klassebivirkning for

bisphosphonater)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Abdominalsmerter, dyspepsi,

obstipation, diarré, flatulens,

øsofageal ulcus*, dysfagi*,

abdominal udspiling,

syreregurgitation

Ikke almindelig

Kvalme, opkastning, gastritis,

øsofagitis*, øsofageal erosion*,

melaena

Sjælden

Øsofagusstriktur*, oropharyngeal

ulceration*, øvre gastrointestinale

PUB’er (perforation, ulcera,

blødning)

Hud og subkutane væv

Almindelig

Alopeci

, kløe

Ikke almindelig

Udslæt, erythema

Sjælden

Udslæt med lysoverfølsomhed,

alvorlige hudreaktioner inklusive

Stevens-Johnson's syndrom

og toksisk epidermal nekrolyse

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget almindelig

Muskuloskeletale (knogle, muskel

eller led) smerter, som kan være

voldsomme

†§

Almindelig

Ledhævelse

Sjælden

Kæbeosteonekrose

‡§

; atypiske

subtrochantære og diafyseale

femurfrakturer (bisphosphonat

klassebivirkning)

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Asteni†, perifert ødem

Ikke almindelig

Forbigående symptomer som i en

akut-fase respons (myalgi, utilpashed

og sjældent feber), typisk i

forbindelse med initiering af

behandlingen

Se pkt. 4.4

I kliniske forsøg var hyppigheden i gruppen, der fik lægemidlet, sammenlignelig med

gruppen, der fik placebo.

* Se pkt. 4.2 og 4.4

Denne bivirkning blev identificeret via post-marketing overvågning. Hyppigheden 'sjælden'

blev estimeret ud fra relevante kliniske forsøg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

dk_hum_56543_spc.doc

Side 8 af 15

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Overdosering

Alendronat

Symptomer

Overdosering kan forårsage hypokalcæmi, hypophosphatæmi og øvre gastrointestinale

bivirkninger som mavebesvær, halsbrand, øsofagitis, gastritis eller ulcus.

Behandling

Der er ingen specifik information vedrørende behandling af overdosering med alendronat. I

tilfælde af overdosering med Alendronat/Cholecalciferol "Stada" bør der indtages mælk

eller antacida for at binde alendronat. På grund af risiko for øsofageal irritation bør

opkastning ikke induceres, og patienten skal forblive oprejst.

Cholecalciferol

D-vitamin toksicitet er ikke blevet dokumenteret under kronisk behandling hos generelt

raske voksne ved en dosis på mindre end 10.000 IE/dag. I en klinisk undersøgelse med

raske voksne blev en D

- vitamin dosis på 4.000 IE/dag givet i op til fem måneder ikke

forbundet med hyperkalciuri eller hyperkalcæmi.

4.10

Udlevering

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BB 03. Midler til behandling af knoglesygdomme, bisphosphonater,

kombinationer.

Farmakodynamiske egenskaber

Alendronat/Cholecalciferol "Stada" er en kombinationstablet indeholdende de to aktive

stoffer alendronatnatriumtrihydrat og cholecalciferol (D

-vitamin).

Virkningsmekanisme

Alendronat

Alendronatnatrium er et bisphosphonat, der hæmmer osteoklasters knogleresorption uden

direkte virkning på knogleopbygningen. Prækliniske undersøgelser har vist, at alendronat

primært lokaliseres til steder med aktiv resorption. Osteoklasteraktiviteten hæmmes, men

rekruttering eller tilhæftning af osteoklaster påvirkes ikke. Knoglemassen, der dannes

under behandling med alendronat, har normal knoglestruktur.

dk_hum_56543_spc.doc

Side 9 af 15

Cholecalciferol (D

-vitamin)

-vitamin dannes i huden ved omdannelse af 7-dehydrocholesterol til D

-vitamin ved

hjælp af ultraviolet lys. Ved mangel på tilstrækkelig eksponering for sollys er D

-vitamin

et væsentligt kosttilskud. D

-vitamin omdannes til 25-hydroxyvitamin D

i leveren og

lagres indtil der er brug for det. Omdannelse til det aktive calcium-mobiliserende hormon

1,25-dihydroxyvitamin D

(calcitriol) i nyrerne reguleres stramt. Den vigtigste funktion for

1,25 dihydroxyvitamin D

er at øge den intestinale absorption af både calcium og phosphat

såvel som at regulere serumcalcium, renal calcium og phosphatudskillelsen,

knogleopbygningen og knogleresorptionen.

-vitamin er nødvendig for den normale knogleopbygning. D-vitaminmangel udvikles,

når både eksponering for sollys og indtaget gennem kosten er utilstrækkelig. Insufficiens er

forbundet med negativ calciumbalance, knogletab og øget risiko for knoglefraktur. I svære

tilfælde resulterer manglen i sekundær hyperparathyroidisme, hypophosphatæmi,

proksimal muskelsvaghed og osteomalaci.

Yderligere forøges risiko for fald og fraktur hos osteoporotiske patienter. D-vitamintilskud

reducerer disse risici og deres konsekvenser.

Osteoporose er defineret som knoglemineraltætheden (BMD) for columna spinalis eller

hofte på 2,5 standarddeviationer (SD) under middelværdien for en normal ung population

eller som tidligere skørhedsfraktur uden hensyntagen til BMD.

Klinisk virkning og sikkerhed

Alendronsyre-/cholecalciferolundersøgelser

70 mg/2.800 IE

Effekten af den lave dosis af alendronsyre/cholecalciferol (alendronat 70 mg/D

-vitamin

2.800 IE) på D-vitamin status blev påvist i en 15 ugers multinational undersøgelse, der

inkluderede 682 postmenopausale kvinder med osteoporose (serum 25-hydroxyvitamin D

ved baseline: Gennemsnit, 56 nmol/l [22,3 ng/ml]; variationsbredde, 22,5-225 nmol/l [9-90

ng/ml]). Patienterne fik den lavere styrke (70 mg/2.800 IE) af alendronsyre/cholecalciferol

(n=350) eller alendronat 70 mg (n=332) en gang ugentlig; yderligere D-vitamin tilskud var

ikke tilladt. Efter 15 ugers behandling var de gennemsnitlige serum 25-hydroxyvitamin D

niveauer signifikant højere (26 %) i alendronsyre/cholecalciferol (70 mg/2.800 IE) gruppen

(56 nmol/l [23 ng/ml]) end i gruppen med alendronat alene (46 nmol/l [18,2 ng/ml]).

Procentdelen af patienter med D-vitaminmangel (serum 25-hydroxyvitamin D < 37,5

nmol/l [<15 ng/ml]) var signifikant reduceret med 62,5 % med alendronsyre/chole-

calciferol (70 mg/2.800 IE) versus alendronat alene (henholdsvis 12 % versus 32 %) efter

uge 15. Procentdelen af patienter med D-vitaminmangel (serum 25-hydroxyvitamin D <

22,5 nmol/l [< 9 ng/ml]) var signifikant reduceret med 92 % med alendronsyre/chole-

calciferol (70 mg/2.800 IE) versus alendronat alene (henholdsvis 1 % versus 13 %). I

denne undersøgelse øgedes de gennemsnitlige 25-hydroxyvitamin D niveauer hos patienter

med D-vitaminmangel ved baseline (25-hydroxyvitamin D, 22,5 til 37,5 nmol/l [9 til <15

ng/ml]) fra 30 nmol/l (12,1 ng/ml) til 40 nmol/l (15,9 ng/ml) ved uge 15 i alendron-

syre/cholecalciferol (70 mg/2.800 IE) gruppen (n=75) og faldt fra 30 nmol/l (12,0 ng/ml)

ved baseline til 26 nmol/l (10,4 ng/ml) ved uge 15 i gruppen med alendronat alene (n=70).

Der var ingen forskel i middel serumcalcium, phosphat eller 24 timers urincalcium mellem

behandlingsgrupperne.

dk_hum_56543_spc.doc

Side 10 af 15

Similar products

Search alerts related to this product

View documents history

Share this information