Zyprexa

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter

olanzapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage ZYPREXA

Sådan skal du tage ZYPREXA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

ZYPREXA indeholder det aktive stof olanzapin. ZYPREXA tilhører en gruppe af lægemidler, der

kaldes antipsykotika. De anvendes til behandling af følgende lidelser:

Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom: mistro, ualmindelig mistænksomhed og

indesluttethed eller at man hører, ser og mærker ting, som ikke eksisterer. Mennesker med

denne lidelse kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.

Moderate til svære maniske episoder, en tilstand med symptomer som begejstring og eufori.

Det er vist, at ZYPREXA forebygger tilbagefald af disse symptomer ved bipolar lidelse

(maniodepressiv sygdom) hos patienter, hvis maniske episode har reageret på olanzapinbehandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage ZYPREXA

Tag ikke ZYPREXA

hvis du er allergisk (overfølsom) over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i afsnit 6). En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af

ansigt eller læber eller kortåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du fortælle det til lægen.

hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget tryk i

øjet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager ZYPREXA.

ZYPREXA anbefales ikke til ældre, demente patienter, da det kan have alvorlige bivirkninger

Denne type medicin kan forårsage usædvanlige bevægelser af især ansigt eller tunge. Hvis dette

forekommer, når du har taget ZYPREXA, skal du fortælle det til lægen.

Yderst sjældent forårsager denne slags medicin en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,

svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed. Hvis dette forekommer, skal du omgående

kontakte din læge.

Vægtøgning er set hos patienter, som tager ZYPREXA. Du og din læge bør jævnligt kontrollere

din vægt. Henvisning til en diætist eller hjælp med at lægge en kostplan bør om nødvendigt

overvejes.

Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager

ZYPREXA. Inden du påbegynder behandling med ZYPREXA samt jævnligt i løbet af

behandlingen skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af sukker og fedt i dit

blod.

Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper, da denne

type medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.

Hvis du lider af en af de følgende sygdomme, skal du fortælle det til din læge hurtigst muligt:

Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde

Parkinsons sygdom

Problemer med prostata (blærehalskirtlen)

Tarmslyng (paralytisk ileus)

Lever- eller nyresygdom

Blodsygdomme

Hjertesygdom

Sukkersyge (diabetes mellitus)

Krampeanfald

Saltmangel som følge af langvarig alvorlig diarré og opkastning eller brug af vanddrivende

medicin (diuretika)

Hvis du lider af demens, bør du, din pårørende eller en anden, der hjælper dig, fortælle din læge, hvis

du nogensinde har haft et slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde.

Som almindelig forholdsregel bør du - hvis du er over 65 år - have målt dit blodtryk hos din læge.

Børn og unge

ZYPREXA er ikke beregnet til patienter under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med ZYPREXA

Tag kun anden medicin sammen med ZYPREXA, hvis din læge siger, at du må. Du kan komme til at

føle dig døsig, hvis ZYPREXA tages sammen med depressionsmidler eller medicin til behandling af

angst eller søvnløshed (sovepiller).

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden

medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på

recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:

Medicin for Parkinsons sygdom.

Carbamazepin (mod epilepsi og stemningsforstyrrelser), fluvoxamin (mod depression) eller

ciprofloxacin (mod infektion), da det kan blive nødvendigt at ændre din ZYPREXA-dosis

Brug af ZYPREXA sammen med alkohol

Drik ikke nogen form for alkohol, når du får ZYPREXA, da det sammen med alkohol kan gøre dig

døsig.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. Du bør ikke få

denne medicin, mens du ammer, da små mængder ZYPREXA kan overføres til modermælken.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget ZYPREXA i sidste trimester

(de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,

ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse

symptomer, bør du kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er risiko for døsighed, når du får ZYPREXA. Hvis dette opstår, må du ikke føre bil eller betjene

værktøj eller maskiner. Fortæl det til din læge.

ZYPREXA indeholder lactose

. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig,

at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage ZYPREXA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Din læge vil fortælle dig, hvor mange ZYPREXA tabletter, du skal tage og i hvor lang tid, du skal tage

dem. Dagsdosis for ZYPREXA er mellem 5 mg og 20 mg. Konsulter din læge, hvis dine symptomer

vender tilbage, men stop ikke med at tage ZYPREXA, medmindre din læge siger det.

Du bør tage ZYPREXA tabletter én gang dagligt efter din læges anvisning. Forsøg at tage tabletterne

på samme tidspunkt hver dag. Det er ligegyldigt, om du tager tabletterne til et måltid eller ej.

ZYPREXA overtrukne tabletter er til at synke. Du bør synke ZYPREXA tabletterne hele med vand.

Hvis du har taget for meget ZYPREXA

Patienter, som har taget mere ZYPREXA end de burde, har oplevet følgende symptomer: Hurtig

hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af ansigt eller

tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Akut forvirring,

krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens,

muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, aspiration, højt eller lavt blodtryk,

unormal hjerterytme.

Kontakt omgående din læge eller dit sygehus, hvis du får nogen af de ovennævnte symptomer. Vis

tabletpakningen til lægen.

Hvis du har glemt at tage ZYPREXA

Tag dine tabletter lige så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke tage to doser på en dag.

Hvis du holder op med at tage ZYPREXA

Du må ikke holde op med at tage tabletterne, fordi du har fået det bedre. Det er vigtigt, du fortsætter

med at tage ZYPREXA, så længe lægen beder dig om det.

Hvis du pludseligt holder op med at tage ZYPREXA, kan der forekomme symptomer som svedtendens,

søvnbesvær, rysten, angst, kvalme og opkastning. Din læge vil måske foreslå dig, at du nedsætter din

dosis gradvist, før du helt stopper.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl straks lægen, hvis du får:

Unormale bevægelser (en almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

særligt i ansigtet eller tungen (grimasser);

Blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100

patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerte i benet samt hudrødme).

Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed forårsage

brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse symptomer, skal du

omgående søge læge.

En kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller

søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data).

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter vægtstigning,

søvnighed samt forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen kan nogle

patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særligt når de rejser sig fra liggende eller

siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til lægen.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i mængden

af visse blodceller, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede leverenzymer tidligt i

behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og kreatinkinase i blodet; øget

sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser (dyskinesi); forstoppelse;

mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning, som medfører hævede

hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom nedsat sexlyst (libido) hos

mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter overfølsomhed

(f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af sukkersyge, af og til

ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller bevidstløshed;

krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi); muskelstivhed eller

muskelkramper (herunder øjenbevægelser);

restless legs

-syndrom (stærk uro i underbenene);

problemer med at tale; stammen; langsom hjertefrekvens (puls); følsomhed over for sollys; næseblod;

udspilet mave; tendens til at savle; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig vandladning

(urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere intervaller

mellem menstruationerne; brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal produktion af

brystmælk eller unormal vækst.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter) omfatter ; nedsat

kropstemperatur; unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen, som

forårsager voldsomme mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning

af huden og af det hvide i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlige smerter; forlænget

og/eller pinefuld erektion.

Meget sjældne bivirkninger omfatter alvorlige allergiske reaktioner såsom lægemiddelfremkaldt udslæt

med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS viser sig først ved influenza-lignende

symptomer og udslæt i ansigtet, og derefter ved udbredt udslæt, høj feber, hævede lymfekirtler,

forhøjede leverenzymer målt ved blodprøver, samt en stigning i antallet af en bestemt type blodceller

(eosinofili).

Ældre patienter med demens kan under behandling med ZYPREXA opleve slagtilfælde,

lungebetændelse og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet

kropstemperatur, rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af

patienter.

Hos patienter med Parkinsons sygdom kan ZYPREXA forværre symptomerne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

ZYPREXA bør opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Eventuel ubrugt medicin skal afleveres på apoteket.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

ZYPREXA indeholder:

Aktivt stof: Olanzapin. Hver ZYPREXA tablet indeholder enten 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg,

15 mg eller 20 mg af det aktive stof. Den præcise mængde kan ses på din pakning med

ZYPREXA-tabletter.

Øvrige indholdstoffer:

(tabletkernen) Lactosemonohydrat, hydroxypropylcellulose, crospovidone, mikrokrystallinsk

cellulose, magnesiumstearat og

(tabletovertrækket) hypromellose, titandioxid (E171), carnaubavoks.

Derudover indeholder de forskellige ZYPREXA tabletstyrker også følgende indholdsstoffer:

TABLETSTYRKE

ØVRIGE INDHOLDSSTOFFER

ZYPREXA 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg

tabletter

(tabletovertræk) shellac, macrogol,

propylenglycol, polysorbat 80, indigotin I

(E132), vandfri ethanol, isopropylalkohol,

butylalkohol og ammoniakopløsning.

ZYPREXA 15 mg tabletter

(tabletovertræk) triacetin og indigotin I (E132).

ZYPREXA 20 mg tabletter

(tabletovertræk) macrogol og syntetisk rød

jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4112”.

ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4115”.

ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4116”.

ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4117”.

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter er blå.

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter er lyserøde.

ZYPREXA fås i pakninger med 28, 35, 56, 70 eller 98 tabletter. Ikke alle pakninger er nødvendigvis

markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

Fremstiller

Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84

Lietuva

Eli Lilly Lietuva

Tel +370 (5) 2649600

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

тел + 359 2 491 41 40

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84

Česká republika

Eli Lilly

Č

R, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf: +45 45 26 60 00

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Deutschland

Lilly Deutschland GmbH

Tel. + 49(0) 6172 273 2222

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31(0)30 6025800

Eesti

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: +372 6817 280

Norge

Eli Lilly Norge A.S

Tlf: +47 22 88 18 00

Ελλάda

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

Österreich

Eli Lilly Ges. m.b.H.

Tel: + 43(0) 1 711 780

España

Lilly S.A.

Tel: +34 91 663 50 00

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel. +48 22 440 33 00

France

Lilly France SAS

Tél: +33-(0) 1 55 49 34 34

Portugal

Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos,

Tel: + 351 21 412 66 00

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited

Tel: +353 (0) 1 661 4377

Slovenija

Eli Lilly, farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Ísland

Icepharma hf.

Simi: + 354 540 80 00

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Italia

Eli Lilly Italia S.p.A.

Tel: + 39- 055 42571

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: +358 (0)9 8545 250

Κύπρος

Phadisco Ltd

Τηλ: +357 22 715000

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46(0)8 7378800

Latvija

Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā

Tel: + 371 6 7364000

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: +44 (0) 1256 315000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Indlægsseddel: Information til brugeren

ZYPREXA 10 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

olanzapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får ZYPREXA

Sådan skal du bruge ZYPREXA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

ZYPREXA indeholder det aktive stof olanzapin. ZYPREXA injektion tilhører en gruppe af

lægemidler, der kaldes antipsykotika. De bruges til at behandle symptomer som uro, ophidselse og

uhensigtsmæssig opførsel, som kan forekomme ved følgende lidelser:

Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom at man hører, ser og mærker ting, som ikke

eksisterer, mistro, ualmindelig mistænksomhed og indesluttethed. Mennesker med denne lidelse

kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.

Mani, en tilstand med symptomer som begejstring og eufori.

ZYPREXA injektion gives, når der er behov for hurtig kontrol over ophidelse og uhensigtsmæssig

opførsel og når behandling med ZYPREXA tabletter ikke er hensigtsmæssig. Din læge vil ændre din

behandling til ZYPREXA tabletter så hurtigt som muligt.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge ZYPREXA

Brug ikke ZYPREXA

hvis du er allergisk (overfølsom) over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i afsnit 6). En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af

ansigt eller læber eller kortåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du kontakte din læge.

hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget tryk i

øjet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med lægen eller sygeplejersken, før du får ZYPREXA injektion

Fortæl din læge eller sygeplejerske hvis du føler dig svimmel eller besvimer efter injektionen. Du

vil sandsynligvis være nødt til at ligge ned, indtil du føler dig bedre tilpas. Lægen eller

sygeplejersken vil måske også måle dit blodtryk og din puls.

ZYPREXA anbefales ikke til ældre patienter med demens (konfusion og hukommelsestab), da

det kan have alvorlige bivirkninger.

Medicin af denne type kan medføre usædvanlige bevægelser af især ansigt eller tunge. Hvis dette

forekommer under behandling med ZYPREXA, skal du kontakte din læge.

Yderst sjældent medfører medicin af denne type en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,

svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed. Hvis dette forekommer, skal du omgående

kontakte din læge. Du vil ikke få flere injektioner.

Vægtøgning er set hos patienter, som tager ZYPREXA. Du og din læge bør jævnligt kontrollere

din vægt. Henvisning til en diætist eller hjælp med at lægge en kostplan bør om nødvendigt

overvejes.

Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager

ZYPREXA. Inden du påbegynder behandling med ZYPREXA samt jævnligt i løbet af

behandlingen, skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af sukker og fedt i dit

blod.

Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper,da denne type

medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.

Hvis du lider af en af følgende sygdomme, skal du informere din læge herom hurtigst muligt:

Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde

Parkinsons sygdom

Problemer med prostata (blærehalskirtlen)

Tarmslyng (paralytisk ileus)

Lever- eller nyresygdom

Blodsygdomme

Hvis du har haft et hjertetilfælde for nylig, eller har en hjertesygdom herunder syg sinus

syndrom, periodiske hjertekramper, eller hvis du har for lavt blodtryk.

Sukkersyge (diabetes mellitus)

Krampeanfald

Saltmangel som følge af langvarig alvorlig diarré og opkastning eller brug af vanddrivende

medicin (diuretika)

Hvis du lider af demens, bør du, din pårørende eller en anden, der hjælper dig, fortælle din læge, hvis

du nogensinde har haft et slagtilfælde, også hvis du ikke har nogen følger efter det.

Som almindelig forholdsregel bør du, hvis du er over 65 år, have målt dit blodtryk hos din læge.

Børn og unge

ZYPREXA er ikke beregnet til patienter under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med ZYPREXA

Kombination af ZYPREXA og følgende medicin kan medføre, at du føler dig døsig: Medicin, der

anvendes til behandling af angst eller søvnløshed (beroligende medicin, herunder benzodiazepiner) og

medicin mod depression. Anvend kun andre former for medicin sammen med ZYPREXA efter samråd

med din læge.

Hvis du får en ZYPREXA-injektion, er det ikke tilrådeligt samtidigt at få en benzodiazepin-injektion,

da dette kan medføre en voldsom søvnighed og kan påvirke din hjertefrekvens og vejrtrækning

alvorligt. I meget sjældne tilfælde kan det medføre døden. Hvis din læge er nødsaget til at give dig en

benzodiazepin-injektion, skal det ske mindst 1 time efter ZYPREXA-injektionen og du skal overvåges

nøje efter injektionen af benzodiazepin.

Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at

bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og

vitaminer og mineraler. Det er specielt vigtigt at fortælle det til lægen, hvis du tager medicin for

Parkinsons sygdom.

Brug af ZYPREXA sammen med alkohol

Drik ikke nogen form for alkohol, når du får ZYPREXA, da det sammen med alkohol kan gøre dig

døsig.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du får dette lægemiddel.

Du bør ikke få denne medicin, mens du ammer, da små mængder ZYPREXA kan overføres til

modermælken.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget ZYPREXA i sidste trimester

(de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,

ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse

symptomer, bør du kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan risikere at føle dig døsig, når du anvender ZYPREXA. Hvis det sker, må du ikke køre bil eller

betjene værktøj eller maskiner. Informer din læge herom.

3.

Sådan skal du bruge ZYPREXA

Information om rekonstitution og administration er anført i et aftageligt afsnit sidst i denne

indlægsseddel.

Din læge vil bestemme, hvor meget ZYPREXA du har behov for, og i hvor lang tid du skal anvende

det. Dosis er normalt 10 mg i den første injektion, men det kan være mindre. Du kan få op til 20 mg i

løbet af 24 timer. Dosis for ældre patienter over 65 år er 2,5 mg eller 5 mg.

ZYPREXA fås som et pulver. Din læge eller sygeplejerske vil lave det om til en opløsning. ZYPREXA

injektionsvæske er beregnet til intramuskulær brug. Det betyder, at den korrekte mængde opløsning vil

blive injiceret i en muskel.

Hvis du får for meget ZYPREXA

Patienter, som har fået mere ZYPREXA end de skulle, har oplevet følgende symptomer: Hurtig

hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af ansigt eller

tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Akut forvirring,

krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens,

muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, aspiration, højt eller lavt blodtryk,

unormal hjerterytme. Fortæl din læge eller sygeplejerske om din bekymring.

Der er kun behov for nogle få doser af ZYPREXA injektionsvæske. Din læge vil bestemme, hvornår du

har brug for en dosis af ZYPREXA injektionsvæske.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl straks lægen, hvis du får:

Unormale bevægelser (en almindelig bivirkning som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

særligt i ansigtet eller tungen (grimasser);

blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100

patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerte i benet samt hudrødme).

Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed forårsage

brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse symptomer, skal du

omgående søge læge;

en kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller

søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data).

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) ved ZYPREXA injektion

omfatter langsom eller hurtig hjertefrekvens; søvnighed; lavt blodtryk; ubehag på injektionsstedet.

Nogle patienter kan føle svimmelhed eller svaghed (med langsom hjertefrekvens) efter injektion, særlig

når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis

det ikke gør, så fortæl det til lægen eller en sygeplejerske hurtigst muligt.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter langsomt

åndedræt og unormal hjerterytme, som kan blive alvorlig.

Desuden er følgende bivirkninger set efter, at patienter har taget ZYPREXA i tabletform.

Andre meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter

vægtstigning samt forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen kan nogle

patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særlig når de rejser sig fra liggende eller

siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til lægen.

Andre almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i

mængden af visse blodceller, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede

leverenzymer tidligt i behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og

kreatinkinase i blodet; øget sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser

(dyskinesi); forstoppelse; mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning

som medfører hævede hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom

nedsat sexlyst (libido) hos mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd.

Andre ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter

overfølsomhed (f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af

sukkersyge, af og til ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller

bevidstløshed; krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi);

muskelstivhed eller muskelkramper (inklusive øjenbevægelser);

restless legs-

syndrom (stærk uro i

underbenene); problemer med at tale; stammen; langsom hjertefrekvens (puls); følsomhed overfor

sollys; næseblod; udspilet mave; tendens til at savle; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig

vandladning (urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere

intervaller mellem menstruationerne; brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal

produktion af brystmælk eller unormal vækst.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud 1000 patienter) omfatter; nedsat kropstemperatur;

unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen som forårsager voldsomme

mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning af huden og af det hvide

i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlige smerter; forlænget og/eller pinefuld erektion.

Meget sjældne bivirkninger omfatter alvorlige allergiske reaktioner såsom lægemiddelfremkaldt udslæt

med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS viser sig først ved influenza-lignende

symptomer og udslæt i ansigtet, og derefter ved udbredt udslæt, høj feber, hævede lymfekirtler,

forhøjede leverenzymer målt ved blodprøver, samt en stigning i antallet af en bestemt type blodceller

(eosinofili).

Ældre patienter med demens kan under behandling med olanzapin opleve slagtilfælde, lungebetændelse

og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet kropstemperatur,

rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af patienter.

Hos patienter med Parkinsons sygdom kan ZYPREXA forværre symptomerne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte

mod lys.

Efter ZYPREXA pulver til injektionsvæske er lavet om til en opløsning, bør det anvendes indenfor en

time. Opløsningen må ikke nedfryses.

Kassér ubrugt opløsning.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

ZYPREXA

pulver til injektionsvæske indeholder:

Aktivt stof: Olanzapin. Hvert hætteglas indeholder 10 mg af det aktive stof.

Øvrige indholdstoffer: Lactosemonohydrat, vinsyre, saltsyre og natriumhydroxid

Udseende og pakningsstørrelser

ZYPREXA er et gult pulver i et hætteglas. Et hætteglas med ZYPREXA kan give dig 10 mg olanzapin.

Din læge eller sygeplejerske vil lave det om til en opløsning, som vil blive givet som en injektion.

ZYPREXA pulver til injektionsvæske findes i pakninger med 1 eller 10 hætteglas. Ikke alle pakninger

er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

Fremstiller

Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84

Lietuva

Eli Lilly Lietuva

Tel +370 (5) 2649600

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

тел. + 359 2 491 41 40

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84

Česká republika

Eli Lilly

Č

R, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf: +45 45 26 60 00

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Deutschland

Lilly Deutschland GmbH

Tel. + 49(0) 6172 273 2222

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31(0)30 6025800

Eesti

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: +372 6817 280

Norge

Eli Lilly Norge A.S

Tlf: +47 22 88 18 00

Ελλάda

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

Österreich

Eli Lilly Ges. m.b.H.

Tel: + 43(0) 1 711 780

España

Spaly Bioquímica S.A.

Tel: +34 91 663 50 00

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel. + 48 22 440 33 00

France

Lilly France SAS

Tél: +33(0) 1 55 49 34 34

Portugal

Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos,

Tel: + 351 21 412 66 00

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited

Tel: +353 (0) 1 661 4377

Slovenija

Eli Lilly, farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Ísland

Icepharma hf.

Simi: + 354 540 80 00

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Italia

Eli Lilly Italia S.p.A.

Tel: + 39- 055 42571

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: +358 (0)9 8545 250

Κύπρος

Phadisco Ltd

Τηλ: +357 22 715000

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46(0)8 7378800

Latvija

Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā

Tel: + 371 6 7364000

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: +44 (0) 1256 315000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

(Perforering, så sundhedspersonale kan tage informationen af)

INSTRUKTION TIL SUNDHEDSPERSONALE

Rekonstitution og administration af ZYPREXA

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, må kun rekonstitueres med vand til injektionsvæsker.

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, må ikke blandes med andre kommercielt tilgængelige

lægemidler i sprøjten på grund af uforligelighed. Se eksempler nedenfor.

Olanzapin til injektion bør ikke blandes med haloperidol injektion i en sprøjte, da den resulterende lave

pH nedbryder olanzapin over tid.

Olanzapin til injektion bør ikke blandes med benzodiazepiner i sprøjten eller gives samtidigt med

benzodiazepiner.

Pulver til injektionsvæske, opløsning

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, rekonstitueres under anvendelse af standard aseptisk

teknik til rekonstitution af parenterale præparater.

Træk 2,1 ml vand til injektionsvæsker op i en steril éngangssprøjte. Injicer i et hætteglas med

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning.

Drej hætteglasset, indtil indholdet er fuldstændigt opløst, så der fremkommer en gul opløsning.

Hætteglasset indeholder 11,0 mg olanzapin i form af en opløsning på 5 mg/ml. Hvis 2,0 ml

opløsning trækkes op i en sprøjte, tilbageholdes 1 mg olanzapin i hætteglas og sprøjte, hvorved

10 mg olanzapin kan afgives.

Den følgende tabel viser injektionsvolumina ved indgift af forskellige doser olanzapin:

Dosis (mg)

Injektionsvolumen (ml)

Administrer opløsningen intramuskulært. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant.

Kasser éngangsprøjten og ubrugt opløsning i overensstemmelse med passende kliniske

procedurer.

Anvend opløsningen omgående indenfor 1 time efter rekonstitution. Må ikke opbevares ved

temperaturer over 25

C. Må ikke nedfryses.

Parenterale lægemidler skal inspiceres visuelt for faste partikler før administration.

BILAG IV

VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF

BETINGELSERNE

FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC

s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR'erne for olanzapin er CHMP nået

frem til følgende videnskabelige konklusioner:

Som følge af en gennemgang af bivirkningsrapporter i

the UK Sentinel

database,

the EudraVigilance

database og af litteraturen,

blev signalet øget spytsekretion identificeret ved brug af olanzapin. Signalet

blev identificeret d. 14. februar 2019 af den engelske lægemiddelstyrelse (

Medicines and Healthcare

products Regulatory Agency

(MHRA)) og valideret af PRAC.

På baggrund af analysen fremlagt af MAH, som inkluderede mekanistisk plausibilitet, antal

dechallenge/rechallenge hændelser og et stærk tidsmæssigt forhold, var PRAC enig i, at en øget

spytsekretion kan være associeret med olanzapin, og at bivirkningen øget spytsekretion skal tilføjes til

produktinformationen.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for olanzapin er CHMP af den opfattelse, at

benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder olanzapin, forbliver uændret

under forudsætning af, at de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 2,5 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 102 mg

lactosemonohydrat.

ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 5 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 156 mg

lactosemonohydrat.

ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 7,5 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 234 mg

lactosemonohydrat.

ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 10 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 312 mg

lactosemonohydrat.

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 15 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 178 mg

lactosemonohydrat.

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter

Hver overtrukken tablet indeholder 20 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 238 mg

lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Overtrukne tabletter

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter

Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4112".

ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter

Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4115".

ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter

Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4116".

ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter

Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4117".

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter

Elliptiske, blå, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4415".

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter

Elliptiske, lyserøde, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4420".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.

Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der

har vist initial behandlingsrespons.

Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.

Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær

lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Voksne

Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.

Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,

eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som

har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for

forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør

olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret supplerende

terapi til behandling af stemningssymptomer.

Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan

den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-

20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk

revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden

hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin

bør det overvejes gradvist at reducere dosis.

Særlige populationer

Ældre

En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter

65 år,

dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens

(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til

rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning anbefales, og

en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.5).

Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-

rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne

patienter foretages med forsigtighed.

(Se pkt. 4.5 og 5.2).

Pædiatrisk population

Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning og lipid- og prolaktinforandringer i en større grad

i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand

bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse

på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I placebokontrollerede kliniske

forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter (gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret

psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de

olanzapinbehandlede patienter i forhold til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og

1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig

dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne

patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og

dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapin-behandlede patienter end hos

patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående

iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj

forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,

sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle de

olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde

præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som

risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin

blev ikke påvist i disse forsøg.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med

Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson

symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og

olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg

skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling

(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele

forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens

vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotika. Sjældne tilfælde af

mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af NMS er

hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig puls

eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere

forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får

tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske

manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med ketoacidose

eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde (se pkt. 4.8) . I

nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en disponerende faktor.

Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger,

som f.eks. måling af blodsukker ved

baseline

, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter

årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder ZYPREXA bør observeres for tegn og

symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes

mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for

dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør kontrolleres regelmæssigt, f.eks. ved

baseline

, 4, 8 og 12 uger

efter start på olanzapinbehandling og derefter kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier er der set uønskede

forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til

normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for

udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder ZYPREXA, bør

have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved

baseline

, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet

in vitro

, frembød kliniske studier en lav forekomst af

dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme er

begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus

og beslægtede tilstande.

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt

forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos

patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på

leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset

leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I

tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret,

bør olanzapin seponeres.

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos

patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere medicin-

induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af samtidig

sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande eller

myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes

samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandling

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er rapporteret

sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de

patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret

QT (QTcF)

500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-

baseline

hos patienter

baseline

QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i

hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin

ordineres sammen med lægemidler, der vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos

patienter med medfødt langt QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller

hypomagnesiæmi.

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med

frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal

sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På trods

af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres, f.eks. immobilisation,

og forebyggende foranstaltninger iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har

sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS-aktivitet

Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når

stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin

udviser

in vitro

antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat

for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke

almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere

krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere

forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved

længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der

forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin. Disse

symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med olanzapin. Det

anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet

rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var

risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så

stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin

var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen

13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og

stigning i prolaktinværdier (se pkt. 4.8 og 5.1).

Lactose

ZYPREXA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med følgende

lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette

isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre

reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin

clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales

og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af

olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige

ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var

henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som

anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af

olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2 timer

før eller efter olanzapin.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,

magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopaminagonister.

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer

in vitro

(f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).

Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af

in vivo

studier, hvor der ikke blev fundet

inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva (hovedsageligt

CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er

nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Almindelig CNS aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan

undertrykke centralnervesystemet.

Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og

demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc-interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-

intervallet (se pkt 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter bør rådes til

at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling med

olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den

potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været eksponeret for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester af

graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,

som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om agitation,

hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtagelse. Derfor

bør nyfødte overvåges nøje.

Amning

I en studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis, som

barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved

steady state

bestemt til at være 1,8 % af moderens

olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved bilkørsel

og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med

anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer

af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,

akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,

antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),

hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af

gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i

kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100

til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombo-

cytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Vægtstigning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridniveauer

Glukosuri

Øget appetit

Udvikling eller

forværring af

diabetes

lejlighedsvist

sammen med

ketoacidose eller

coma, heriblandt

dødelige tilfælde

(se pkt. 4.4)

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Dyskinesi

Krampeanfald,

hvor der i de fleste

tilfælde var

rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni (inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Stammen

Restless legs

syndrom

Malignt

neuroleptika-

syndrom (se pkt.

4.4)

Abstinens-

symptomer

7,12

Hjerte

Bradykardi

-forlængelse

(se pkt. 4.4)

Ventrikulær

takykardi/ventri

kel-flimren,

pludselig død

(se pkt. 4.4)

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive

lungeemboli og

venetrombose) (se

pkt. 4.4)

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Lette forbigående

Udspilet

Pankreatitis

antikolinerge

virkninger, herunder

forstoppelse og

mundtørhed

abdomen

Øget

spytsekretion

Lever og galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

leveramino-

transferaser

(ALAT, ASAT),

særlig initialt i

behandlingen

(se pkt. 4.4)

Hepatitis

(inklusive

hepatocellulær

kolestatisk eller

blandet

leverskade)

Hud og subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomheds-

reaktion

Alopeci

Lægemiddel-

fremkaldt

udslæt med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

Rabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladnings-

besvær

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Abstinens-

syndrom hos

nyfødte

(se pkt. 4.6)

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion

hos mænd

Nedsat libido hos

mænd og kvinder

Amenorré

Brystforstørrelse

Galaktorré hos

kvinder

Gynækomasti/

bryst-forstørrelse

hos mænd

Priapisme

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

Træthed

Ødemer

Pyreksi

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolaktin-

niveauer

Forhøjet alkalisk

fosfatase

Høje niveauer af

kreatinkinase

Høje niveauer af

gammaglutamyl-

transferase

Forhøjet total-

bilirubin

Høje niveauer af

urinsyre

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle

baseline

bodymassindex (BMI)

kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning

7 % af

baseline

kropsvægt meget almindelig (22,2 %),

15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke

almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på

7 %,

15 % og ≥25 % af

baseline

kropsvægt ved

langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3 %).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) var

højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved

baseline

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau

6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,17 -

< 6,2 mmol/l) til højt niveau (

6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau (

mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,56 - < 7 mmol/l) til

højt niveau (

7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau

2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

1,69 -

< 2,26 mmol/l) til højt niveau (

2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter

numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med

olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede

doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og

tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at

olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er

rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre

normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal

baseline

prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den

forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt

ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed estimeret

ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Langvarig eksponering (mindst 48 uger)

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som

fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6

måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere

incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se pkt. 4.4). Meget

almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var unormal

gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og urininkontinens

blev observeret almindeligt.

I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med

Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson-symptomatologi og hallucinationer

meget almindeligt og hyppigere end med placebo.

I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med

olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje

niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i

øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev

ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat

forekom en stigning på ≥ 7 % af

baseline

legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling

(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos

patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af

baseline

legemsvægt hos

39,9 % af patienterne.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske

studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge

blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge

patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i

kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at

forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig eksponering.

Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var

større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.

Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

: Vægtstigning

, forhøjede triglyceridniveauer

, øget appetit.

Almindelig:

Forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig

: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

: Mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget almindelig

: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).

Undersøgelser

Meget almindelig

: Nedsat total-bilirubin, forhøjet GGT, forhøjet plasma-prolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage), var øget vægt ≥ 7 % af

baseline

legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af

baseline

legemsvægt var almindelig (7,1 %) og

≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på i

vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres

baseline

kropsvægt på.

Observerede normalniveauer ved faste ved

baseline

(< 1,016 mmol/l, som steg til (≥ 1,467 mmol/l)

og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved

baseline

(≥ 1,016 mmol/l - < 1,467 mmol/l) op til

(≥ 1,467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved

baseline

(< 4,39 mmol/l) op til

(≥ 5,17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra

grænser ved

baseline

(≥ 4,39 - < 5,17 mmol/l) op til (≥ 5,17 mmol/l) var meget almindeligt.

Forhøjet plasma-prolaktin blev rapporteret hos 47,4 % af de unge patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,

varierende fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt

malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,

hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er

rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut

overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard

procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af

aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af

olanzapin med 50-60 %.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den

kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den

respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-

agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det

kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning

bør fortsætte indtil patienten kommer sig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner,

ATC-kode: N05A H03

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred

farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K

< 100 nM) til serotonin 5-HT

2A/2C

, 5-HT

, 5-HT

dopamin D

, kolinerge muskarine receptorer M

-adrenerge og histamin H

receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i

overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT

end til dopamin D

- receptorerne i

in vitro

studier og større 5-HT

- end D

-aktivitet i

in vivo

modeller.

Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske

(A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner for

motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned avoidance response),

en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der frembringer katalepsi, en

effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre antipsykotika øger olanzapin

responset ved en "anxiolytisk" test.

I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt

olanzapin til flere 5-HT

end til dopamin D

-receptorer. Desuden afslørede et Single Photon Emission

Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende patienter

havde en lavere striatal D

-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-responderende

patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.

Klinisk virkning og sikkerhed

I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene

patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk signifikante

større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.

Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og

beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1.481 patienter med varierende grad af hertil forbundne

depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression

Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før

behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter

behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen

effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin havde

også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk remission af

mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium eller valproat i

minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium

eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-

monoterapi.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde

opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig

statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.

Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten

tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået

bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium

alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald

(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med

olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med

lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i

forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)

kriterium.

Pædiatrisk population

Kontrollerede effektdata hos unge (13-17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til

kortvarige studier hos patienter med skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3

uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg

daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med

voksne. Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se

pkt. 4.4 og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen kontrollerede data vedrørende

virkning ved vedligeholdelsesbehandling eller sikkerheden ved langvarig brug (se pkt. 4.4 og 4.8).

Information om sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset til open-label, ikke kontrollerede

data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Olanzapin absorberes godt efter oral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor 5

til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed relativ

til intravenøs administration er ikke bestemt.

Distribution

Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.

1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt

-glykoprotein.

Biotransformation

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende

metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og

P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser

signifikant mindre

in vivo

farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende

farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.

Elimination

Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for

olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.

Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget

(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske

variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år

med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.

Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3

timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en

sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner

fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4

timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). Et studie af den totale omsætning af olanzapin viste

imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som

metabolitter.

Nedsat leverfunktion

Et lille studie af effekten af nedsat leverfunktion hos 6 forsøgspersoner med klinisk signifikant cirrose

Child-Pugh Class A

(n = 5) og B (n = 1)) viste en ringe effekt på farmakokinetikken af oralt

administreret olanzapin (2,5 – 7,5 mg enkeltdosis): Forsøgspersoner med mild til moderat nedsat

leverfunktion havde en lettere øget systemisk clearance og hurtigere eliminationshalveringstid

sammenlignet med forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (n = 3). Der var flere rygere blandt

forsøgspersoner med cirrose (4/6; 67 %) end blandt forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (0/3; 0

Rygning

Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid

forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og

ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet

alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.

I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske

parametre i de tre populationsgrupper.

Pædiatrisk population

Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den

gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.

Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og færre

unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige eksponering, som

blev set hos unge.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Akut (enkelt-dosis) toksicitet

Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet

vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede

perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,

tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale

enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS

depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.

Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.

Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat

vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig

reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter

hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,

trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller

10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos

cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.

Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og

reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos

afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et

forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle

mutationstests og

in vitro

in vivo

tests på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra studier af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er

karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Hydroxypropylcellulose

Crospovidon

Mikrokrystallinsk cellulose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

ZYPREXA 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg overtrukne tabletter

Hypromellose

Colour mixture white (hypromellose, titandioxid E171, macrogol, polysorbat 80)

Carnaubavoks

Blåt blæk (shellac, vandfri ethanol, isopropylalkohol, butylalkohol, propylenglycol,

ammoniakopløsning, indigotin I E132)

ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter

Hypromellose

Coulor mixture light blue (titandioxid E171, lactosemonohydrat, hypromellose, triacetin, indigotin I

E132)

Carnaubavoks

ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter

Hypromellose

Colour mixture pink (titandioxid E171, macrogol, lactosemonohydrat, hypromellose, syntetisk rød

jernoxid)

Carnaubavoks

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter

2 år.

ZYPREXA 5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 15 mg og 20 mg overtrukne tabletter

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium blisterkort i kartoner a 28, 35, 56, 70 eller 98 tabletter pr. karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/022/002 - ZYPREXA - 2,5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/019 - ZYPREXA - 2,5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/023 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/029 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/035 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/004 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/020 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/024 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/030 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/036 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/011 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/006 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/025 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/031 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/037 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/009 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/010 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/026 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/032 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/038 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/012 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/021 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/027 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/033 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/039 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/014 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/022 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/028 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/034 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.

EU/1/96/022/040 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. september 1996

Dato for seneste fornyelse: 12. september 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

ZYPREXA 10 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 10 mg olanzapin. Efter rekonstitution indeholder hver ml af opløsningen 5

mg olanzapin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Gult frysetørret pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, er indiceret til hurtig kontrol af agitation og forstyrret

adfærd hos patienter med skizofreni eller manisk episode, når oral behandling ikke er hensigtsmæssig.

Behandling med ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, bør afbrydes og anvendelse af oral

olanzapin initieres så hurtigt, det er praktisk muligt.

4.2

Dosering og administration

Voksne

Til intramuskulær anvendelse. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant. ZYPREXA pulver til

injektionsvæske, opløsning, er kun beregnet til kortvarig behandling i højst tre dage i træk.

Den maksimle daglige dosis af olanzapin (alle formuleringer af olanzapin indbefattet) er 20 mg.

Den anbefalede startdosis af olanzapin til injektion er 10 mg, administreret som en enkelt

intramuskulær injektion. En lavere dosis (5 mg eller 7,5 mg) kan gives baseret på individuel klinisk

status; herunder bør lægemidler, som allerede administreres med henblik på enten vedligeholdelse eller

akut behandling, også tages i betragtning (se pkt. 4.4). En sekundær injektion, 5-10 mg, kan

administreres 2 timer efter den første injektion baseret på individuel klinisk status.

Der må ikke gives mere end tre injektioner over en 24-timers periode, og den maksimale daglige dosis

af olanzapin (alle formuleringer indbefattet) bør ikke overstige 20 mg.

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, bør rekonstitueres ifølge anbefalingen i pkt. 6.6.

For yderligere information om fortsat behandling med oral olanzapin (5 til 20 mg daglig) henvises til

produktresuméet for ZYPREXA overtrukne tabletter eller ZYPREXA VELOTAB smeltetabletter.

Særlige populationer

Ældre

Den anbefalede startdosis til ældre patienter (> 60 år) er 2,5 - 5 mg. Afhængig af patientens kliniske

status (se pkt. 4.4), kan en sekundær injektion på 2,5 - 5 mg administreres 2 timer efter den første

injektion. Der bør ikke gives mere end 3 injektioner indenfor en 24-timers periode og den maksimale

daglige dosis af olanzapin (alle formuleringer indbefattet) bør ikke overstige 20 mg.

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Det bør overvejes at give disse patienter en lavere startdosis (5 mg). Ved moderat leverinsufficiens

(cirrose, Child-Pugh Class A eller B), bør startdosis være 5 mg, og der bør udvises forsigtighed hvis

dosis øges.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre dosis og dosisforløb hos ikke-rygere i forhold til rygere.

Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning anbefales og en øget

dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.5).

Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-

rygere), bør det overvejes at reducere dosis. Yderligere injektioner, når det er indiceret, bør hos

sådanne patienter foretages med forsigtighed.

(Se pkt. 4.5 og 5.2).

Pædiatrisk population

Der er ingen erfaring med børn. ZYPREXA pulver til injektionsvæske anbefales ikke til børn og unge

på grund af mangel på data vedrørende sikkerhed og effekt.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der er ikke påvist nogen effekt af intramuskulær olanzapin hos patienter med agitation eller

adfærdsforstyrrelser, som skyldes andre forhold end schizofreni eller maniske episoder.

Ustabile medicinske tilstande

Intramuskulær olanzapin bør ikke administreres til patienter med ustabile medicinske tilstande, såsom

akut myokardieinfarkt, ustabil angina pectoris, svær hypotension og/eller bradykardi, syg sinus

syndrom eller efter en hjerteoperation. Hvis det ikke er muligt at afgøre patientens medicinske historie

med hensyn til disse ustabile medicinske tilstande, må fordele og risici ved intramuskulær olanzapin

overvejes i forhold til alternative behandlinger.

Samtidig anvendelse af benzodiazepiner og andre lægemidler

Særlig forsigtighed er påkrævet hos de patienter, som har været i behandling med andre lægemidler

med tilsvarende hæmodynamiske egenskaber som intramuskulær olanzapin, inklusive andre

antipsykotika (orale og/eller intramuskulære) og benzodiazepiner (se pkt. 4.5). En tidsmæssig

sammenhæng mellem behandling med intramuskulær olanzapin og hypotension, bradykardi,

respiratorisk depression og død er meget sjældent (<0,01%) rapporteret, især hos de patienter, som har

været i behandling med benzodiazepiner og/eller andre antipsykotika (se pkt. 4.8).

Samtidig injektion af intramuskulær olanzapin og parenteralt benzodiazepin kan ikke anbefales på

grund af risikoen for udtalt sedation, kardiorespiratorisk depression og i meget sjældne tilfælde død

(se pkt. 4.5 og 6.2). Hvis det vurderes, at patienten har behov for parenteral behandling med

benzodiazepin, bør dette tidligst gives en time efter administrationen af intramuskulær olanzapin. Hvis

patienten har fået parenteralt benzodiazepin, bør det først overvejes at administrere intramuskulær

olanzapin efter en omhyggelig vurdering af den kliniske status, og patienten bør monitoreres tæt for

udtalt sedation og kardiorespiratorisk depression.

Hypotension

Det er meget vigtigt, at patienter, som får intramuskulær olanzapin, observeres nøje for hypotension,

inklusiv postural hypotension, bradykardi og/eller hypoventilation, specielt i de første 4 timer efter

injektionen, og at den tætte observation fortsættes efter denne periode, hvis det er klinisk indiceret.

Blodtryk, puls, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau bør observeres jævnligt, og der bør om

nødvendigt gives støttende behandling. Hvis patienterne er svimle eller døsige efter injektionen, bør de

forblive liggende, indtil en undersøgelse viser, at de ikke har hypotension inklusiv postural

hypotension, bradykardi og/eller hypoventilation.

Sikkerheden og effekten af intramuskulær olanzapin er ikke vurderet hos patienter med alkohol- eller

medicinforgiftning (enten ordineret eller ulovlig medicin) (se pkt. 4.5).

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse

på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I placebo-kontrollerede kliniske

forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter (gennemsnitlig alder, 78 år) med demens-relateret

psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapin-

behandlede patienter i forhold til de placebo-behandlede patienter (henholdsvis 3,5% og 1,5%). Den

højere forekomst af dødsfald var ikke relateret til olanzapin-dosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg)

eller behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget

mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande

(f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af

dødsfald var dog højere hos olanzapinbehandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo,

uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående

iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj

forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,

sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3% og 0,4%). Alle de

olanzapin- og placebo-behandlede patienter, som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde

præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som

risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapin-behandling. Effekten af olanzapin

blev ikke påvist i disse forsøg.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med

Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson

symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8

Bivirkninger), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske

symptomer. I disse forsøg skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af

antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling

og dosering under hele forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15

mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotisk behandling. Sjældne

tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af

NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet

(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere

symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut

nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber

uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusiv olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med ketoacidose

eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde (se pkt. 4.8). I

nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en disponerende faktor.

Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger,

som f.eks. måling af blodsukker ved

baseline

, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter

årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder ZYPREXA bør observeres for tegn og

symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes

mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for

dårligere blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres regelmæssigt, f.eks. ved

baseline

, 4, 8 og 12 uger

efter start på olanzapinbehandling, og derefter kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier, er der set uønskede

forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til

normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofoktorer for

udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder ZYPREXA, bør

have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved

baseline

og 12 uger efter start på olanzapinbehandling, og derefter hvert 5. år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet

in vitro

, frembød kliniske forsøg med oral olanzapin en

lav forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin hos patienter med

samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med

prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt

forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos

patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på

leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset

leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. Hvis

hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret bør olanzapin

seponeres.

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos

patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere medicin-

induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af samtidig

sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande eller

myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes

samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandling

Ved pludselig seponering af olanzapin er akutte symptomer, såsom svedtendens, søvnløshed, tremor,

angstanfald, kvalme og opkastning, sjældent rapporteret (≥ 0,01 % og < 0,1 %).

QT-forlængelse

I kliniske forsøg med oral administration var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige

(0,1% til 1%) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som

Fridericia korrigeret QT (QTcF)

500 millisekunder (msek.) på et hvilket som helst tidspunkt post-

baseline

hos patienter med

baseline

QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante

forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Olanzapin blev i kliniske forsøg med

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, ikke forbundet med en vedvarende forlængelse af

absolutte QT-intervaller eller af QTc-intervaller. Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin

ordineres sammen med lægemidler, der vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre personer,

patienter med medfødt langt QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller

hypomagnesiæmi.

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med

frekvensen ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal

sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På trods

af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres, f.eks. immobilisation,

og forebyggende foranstaltningeriværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har

sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Generel CNS aktivitet

Som følge af olanzapins primære effekt på CNS bør der udvises forsigtighed, når stoffet anvendes i

kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin udviser

in vitro

dopamin-antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagonister.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat

for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke

almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere

krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed, hvor olanzapin blev administreret oralt, var olanzapin

forbundet med en statistisk lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv

dyskinesi øges imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering

bør overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i

behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning

af behandling.

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske forsøg med oral olanzapin. Det

anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet

rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var

risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så

stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin

var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Intramuskulær olanzapin er ikke undersøgt hos patienter som er påvirket af alkohol eller medicin

(se pkt. 4.4).

Der bør udvises forsigtighed ved patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan inducere

hypotension, bradykardi, respiratorisk- eller CNS-depression (se pkt. 4.4).

Mulighed for interaktion efter intramuskulær injektion

I et enkeltdosis intramuskulær studie af olanzapin 5 mg, administreret 1 time før intramuskulær

lorazepam 2 mg (metaboliseret ved glukuronidering), var farmakokinetikken af begge præparater

uændret. Kombinationen øgede imidlertid den døsighed, som ses med hvert præparat alene. Samtidig

injektion af olanzapin og parenteralt benzodiazepin kan ikke anbefales (se pkt. 4.4 og 6.2).

Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette

isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre

reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin

clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales

og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af

olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige

ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var

henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som

anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af

olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2 timer

før eller efter olanzapin.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,

magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopaminagonister (se pkt. 6.2).

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP isoenzymer

in vitro

(f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).

Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af

in vivo

studier, hvor der ikke blev

fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva

(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og

2C19).

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproat-dosis er

nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og

demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc

intervallet.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter bør rådes til

at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling med

olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den

potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været eksponeret for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester af

graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,

som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om agitation,

hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtagelse. Derfor

bør nyfødte overvåges nøje.

Amning

I et studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i rmælken. Den gennemsnitlige dosis, som

barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved

steady state

bestemt til at være 1,8% af moderens olanzapin-

dosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.

Fertilitet

Påvirkningaf fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af indflydelsen på evnen til at føre bil og betjene maskiner.

Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienter tilrådes forsigtighed ved bilkørsel

og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Døsighed er en almindelig (≥ 1/100 til < 1/10) bivirkning, som i kliniske forsøg blev forbundet med

brug af intramuskulær olanzapin.

I post-marketing forsøg er en tidsmæssig sammenhæng mellem behandling med intramuskulær

olanzapin og tilfælde af hypotension, bradykardi, respiratorisk depression og død meget sjældent

rapporteret, som oftest hos patienter, som samtidig fik benzodiazepiner og/eller andre antipsykotika,

eller som fik mere end den anbefalede daglige dosis af olanzapin (se pkt. 4.4 og 4.5).

Følgende tabel er baseret på de bivirkninger og laboratorieundersøgelser som sås i kliniske forsøg med

ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning fremfor oral ZYPREXA.

Hjerte

Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):

Bradykardi med eller uden hypotension eller synkope, takykardi

Ikke almindelige (≥ 1/1,000 til < 1/100):

Sinusarrest

Vaskulære sygdomme

Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):

Postural hypotension, hypotension.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelige (≥ 1/1,000 til < 1/100):

Hypoventilation.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):

Gener ved injektionsstedet.

Nedenfor nævnte bivirkninger er observeret efter administration af olanzapin, enten oralt eller som

intramuskulær depotinjektion, men kan også tænkes at forekomme efter administration af ZYPREXA

pulver til injektionsvæske, opløsning.

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med

anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer

af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,

akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,

antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),

hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af

gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i

kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100

til < 1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Vægtstigning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridniveauer

Glukosuri

Øget appetit

Udvikling eller

forværring af

diabetes

lejlighedsvist

sammen med

ketoacidose eller

koma, heriblandt

dødelige tilfælde

(se pkt. 4.4)

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Dyskinesi

Krampeanfald,

hvor der i de

fleste tilfælde var

rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni (inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Stammen

11,13

Restless legs-

syndrom

Malignt

neuroleptika-

syndrom

(se pkt. 4.4)

Abstinens-

symptomer

7,12

Hjerte

Bradykardi

forlængelse

(se pkt. 4.4)

Ventrikulær

takykardi/ventrike

flimren

Pludselig død (se

pkt. 4.4)

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive

lungeemboli og

venetrombose) (se

pkt. 4.4)

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Mave-tarm-kanalen

Lette forbigående

antikolinerge

virkninger, herunder

forstoppelse og

mundtørhed

Udspilet

abdomen

Øget

spytsekretion

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

leveraminotransfera

ser (ALAT,

ASAT), særlig

initialt i

behandlingen (se

pkt. 4.4)

Hepatitis

(inklusive

hepatocellulær

kolestatisk eller

blandet

leverskade)

Hud og subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomheds-

reaktion

Alopeci

Lægemiddel-

fremkaldt

udslæt med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

Rabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladnings-

besvær

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Abstinenssynd

rom hos

nyfødte (se

pkt. 4.6)

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion

hos mænd

Nedsat libido hos

mænd og kvinder

Amenorré

Brystforstørrelse

Galaktorré hos

kvinder

Gynækomasti/bry

stfor-størrelse hos

mænd

Priapisme

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

Træthed

Ødemer

Pyreksi

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolaktin-

Forhøjet alkalisk

fosfatase

Forhøjet total-

bilirubin

niveauer

Høje niveauer af

kreatinkinase

Høje niveauer af

gammaglutamyl-

transferase

Høje niveauer af

urinsyre

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle

baseline

bodymassindex (BMI)

kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning

7 % af

baseline

kropsvægt meget almindelig (22,2 %),

15 % var almindelig (4,2 %) og ≥25 % var ikke

almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på ≥7 %, ≥15 % og ≥25 % af

baseline

kropsvægt ved

langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7% og 12,3 %).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) var

højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved

baseline

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau

6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,17 -

< 6,2 mmol/l) til højt niveau (

6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau (

mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,56 - < 7 mmol/l) til

højt niveau (

7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau

2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

1,69 -

< 2,26 mmol/l) til højt niveau (

2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter

numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med

olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede

doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og

tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at

olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er

rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre

normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal

baseline

prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den

forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt

ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed estimeret

ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkninger anført og observeret efter administration af oral og langtidsvirkende

intramuskulær olanzapin, som også kan forekomme efter administration af hurtigtvirkende

intramuskulær olanzapin.

Langvarig eksponering (mindst 48 uger)

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-choresterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som

fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middel blodglucose efter ca. 6

måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

I kliniske forsøg hos ældre patienter med demens blev olanzapinbehandling forbundet med en højere

forekomst af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser i forhold til placebo (se pkt. 4.4). Abnorm gang

og fald var meget almindelige bivirkninger, som var forbundet med anvendelse af olanzapin hos denne

patientgruppe. Pneumoni, øget legemstemperatur, letargi, erytem, visuelle hallucinationer og

urininkontinens blev almindeligt observeret.

I kliniske forsøg hos patienter med lægemiddelinduceret (dopaminagonist) psykose i relation til

Parkinsons sygdom blev forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindeligt

rapporteret og hyppigere end for placebo.

I et klinisk forsøg med patienter med bipolar mani resulterede valproat kombinationsterapi med

olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje

niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i

øgede værdier (≥ 10 %) af tremor, mundtørhed, øget appetit og vægtøgning. Taleforstyrrelser blev også

almindeligt rapporteret. Under behandling med olanzapin i kombination med lithium eller valproat

forekom er stigning på

7 % af

baseline

legemsvægt hos 17,4 % af patienterne i akut behandling (op til

6 uger). Langvarig behandling med olanzapin (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos

patienter med bipolær lidelse var forbundet med en stigning på ≥7 % af

baseline

legemsvægt hos 39,9

% af patienterne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,

varierende fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante følger efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt

malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,

hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er

rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut

overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den

kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøttelse af den

respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-

agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det

kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning

bør fortsætte indtil patienten kommer sig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner. thiazepiner og oxepiner,

ATC-kode: N05A H03

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred

farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske undersøgeler udviste olanzapin affinitet (K

< 100 nM) til serotonin 5-HT

2A/2C

, 5-HT

, 5-

; dopamin D

; kolinerge muskarine receptorer M

-adrenerge og histamin H

receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i

overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT

end til dopamin D

-receptorer i

in vitro

studier og større 5-HT

- end D

-aktivitet i

in vivo

modeller.

Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske

(A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner for

motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (

conditioned avoidance response

en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der frembringer katalepsi, en

effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre antipsykotika øger olanzapin

responset ved en "anxiolytisk" test.

I en enkeltdosis (10 mg) Positron Emissions Tomografi (PET) undersøgelse hos raske forsøgspersoner

bandt olanzapin til flere 5-HT

- end til dopamin D

-receptorer. Desuden afslørede en

Single Photon

Emission Computed Tomography

(SPECT) undersøgelse af skizofrene patienter, at olanzapin-

responderende patienter havde en lavere striatal D

-binding end visse andre antipsykotika- og

risperidon-responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende

patienter.

Klinisk virkning og sikkerhed

I to ud af to placebo- og to ud af tre komparatorkontrollerede forsøg af mere end 2.900 skizofrene

patienter med både positive og negative symptomer, hvor olanzapin blev administreret oralt, blev

olanzapin forbundet med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive

symptomer.

Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og

beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1.481 patienter med varierende grad af hertil forbundne

depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression

Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før

behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter

behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin,

administreret oralt, overlegen effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo

og valproat. Oral olanzapin havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter

med symptomatisk remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i

behandling med lithium eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med oral

olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne

på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde

opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig

statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.

Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten

tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået

bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium

alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald

(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med

olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med

lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i

forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)

kriterium.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

I et farmakokinetisk studie med raske frivillige medførte en dosis på 5 mg ZYPREXA pulver til

injektionsvæske, opløsning en maksimal plasmakoncentration (C

), der var ca. 5 gange højere end

den, som sås efter den samme dosis olanzapin administreret oralt. C

opnås tidligere efter

intramuskulær administration i forhold til oral administration (15 til 45 minutter versus 5 til 8 timer).

Som for oral administration er C

og arealet under kurven efter intramuskulær administration direkte

proportional med den administrerede dosis. For samme dosis olanzapin, administreret intramuskulært

og oralt, er arealet under kurven, halveringstiden, clearance og fordelingsvoluminet ens. Den

metaboliske profil efter intramuskulær og oral anvendelse er omtrent ens.

Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder), som fik intramuskulær olanzapin, var den

gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret

(18,6 versus 27,7 l/time).

Yderligere farmakokinetiske oplysninger efter oral administration af olanzapin er beskrevet nedenfor.

Distribution

Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.

1000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt

-glykoprotein.

Biotransformation

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende

metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og

P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser

signifikant mindre

in vivo

farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende

farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.

Elimination

Efter oral administration ses en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for olanzapin

hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.

Hos raske ældre (

65 år) versus ikke-ældre forsøgspersoner, som fik oral olanzapin, var den

gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget (51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret

(17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre er indenfor variationen hos ikke-

ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav dosering med 5 til 20 mg/dag ingen udsving i

bivirkningsprofilen.

Hos kvindelige versus mandlige forsøgspersoner, som fik oral olanzapin, var den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid noget forlænget (36,7 versus 32,3 timer) og clearance reduceret (18,9 versus

27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige

(n=467) som hos mandlige patienter (n=869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner,

som fik oral olanzapin, fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid

(37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). Et studie af den totale omsætning af

olanzapin viste imidlertid, at ca. 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt

som metabolitter.

Nedsat leverfunktion

Et lille studie af effekten af nedsat leverfunktion hos 6 forsøgspersoner med klinisk signifikant cirrose

Child-Pugh Class A

(n = 5) og B (n = 1)) viste en ringe effekt på farmakokinetikken af oralt

administreret olanzapin (2,5 – 7,5 mg enkeltdosis): Forsøgspersoner med mild til moderat nedsat

leverfunktion havde en lettere øget systemisk clearance og hurtigere eliminationshalveringstid

sammenlignet med forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (n = 3). Der var flere rygere blandt

forsøgspersoner med cirrose (4/6; 67 %) end blandt forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (0/3; 0

Rygning

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos ældre versus yngre forsøgspersoner, kvinder versus mænd og

ikkerygere versus rygere. Betydningen af forskellene i olanzapin clearance og halveringstid grundet

alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.

I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske forsøgspersoner fandtes ingen forskelle i de

farmakokinetiske parametre i de tre populationsgrupper.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Akut (enkeltdosis) toksicitet

Den observerede orale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet

vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede

orale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor,

øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte orale enkeltdoser på

op til 100 mg/kg afkræftelse, og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS

depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.

Der udvikledes tolerance overfor CNS depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.

Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat

vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig

reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter

hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,

trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller

10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end en human dosis på 12 mg). Hos

cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.

Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og

reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos

afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et

forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagent eller clastogent i en række standardtests, der omfattede bakterielle

mutationstests og

in vitro

in vivo

tests med oral administration hos pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra studier med oral administration hos mus og rotter blev det konkluderet, at

olanzapin ikke er karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Vinsyre, E334

Saltsyre

Natriumhydroxid

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

Olanzapin til injektion bør ikke blandes med diazepam injektion i en sprøjte, da der forekommer

bundfældning, når disse præparater blandes.

Lorazepam injektion bør ikke rekonstitueres med olanzapin til injektion, da denne kombination

medfører en forsinket rekonstitutionstid.

Olanzapin til injektion bør ikke blandes med haloperidol injektion i en sprøjte, da den resulterende lave

pH nedbryder olanzapin over tid.

6.3

Opbevaringstid

Pulver: 3 år.

Opløsning (efter rekonstitution): 1 time. Må ikke fryses.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

C. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte

mod lys. Opbevaringsbetingelser for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hætteglas af type I glas med 5 ml. En pakning indeholder 1 eller 10 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

ZYPREXA må kun rekonstitueres med vand til injektionsvæsker under anvendelse af standard aseptisk

teknik til rekonstitution af parenterale præparater. Ingen andre opløsninger må anvendes til

rekonstitution (se pkt. 6.2).

Træk 2,1 ml vand til injektionsvæsker op i en steril éngangssprøjte. Injicer i et hætteglas med

ZYPREXA.

Drej hætteglasset, indtil indholdet er fuldstændigt opløst, så der fremkommer en gul opløsning.

Hætteglasset indeholder 11,0 mg olanzapin i form af en opløsning på 5 mg/ml (1 mg

tilbageholdes i hætteglas og sprøjte, hvorved 10 mg olanzapin kan afgives).

Den følgende tabel viser injektionsvolumina ved indgift af forskellige doser olanzapin:

Dosis (mg)

Injektionsvolumen (ml)

Administrer opløsningen intramuskulært. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant.

Kasser éngangsprøjten og ubrugt opløsning i overensstemmelse med passende kliniske

procedurer.

Anvend opløsningen omgående indenfor 1 time efter rekonstitution.

Parenterale lægemidler skal inspiceres visuelt for faste partikler før administration.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/022/016 – ZYPREXA – pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas

EU/1/96/022/017 – ZYPREXA – pulver til injektionsvæske, opløsning. 10 hætteglas

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 27. september 1996

Dato for seneste fornyelse: 12. september 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside

http://www.ema.europa.eu