12-03-2020
12-03-2020
03-07-2013
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter
olanzapin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen
til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage ZYPREXA
Sådan skal du tage ZYPREXA
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
ZYPREXA indeholder det aktive stof olanzapin. ZYPREXA tilhører en gruppe af lægemidler, der
kaldes antipsykotika. De anvendes til behandling af følgende lidelser:
Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom: mistro, ualmindelig mistænksomhed og
indesluttethed eller at man hører, ser og mærker ting, som ikke eksisterer. Mennesker med
denne lidelse kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.
Moderate til svære maniske episoder, en tilstand med symptomer som begejstring og eufori.
Det er vist, at ZYPREXA forebygger tilbagefald af disse symptomer ved bipolar lidelse
(maniodepressiv sygdom) hos patienter, hvis maniske episode har reageret på olanzapinbehandling.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage ZYPREXA
Tag ikke ZYPREXA
hvis du er allergisk (overfølsom) over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette
lægemiddel (angivet i afsnit 6). En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af
ansigt eller læber eller kortåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du fortælle det til lægen.
hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget tryk i
øjet.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager ZYPREXA.
ZYPREXA anbefales ikke til ældre, demente patienter, da det kan have alvorlige bivirkninger
Denne type medicin kan forårsage usædvanlige bevægelser af især ansigt eller tunge. Hvis dette
forekommer, når du har taget ZYPREXA, skal du fortælle det til lægen.
Yderst sjældent forårsager denne slags medicin en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,
svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed. Hvis dette forekommer, skal du omgående
kontakte din læge.
Vægtøgning er set hos patienter, som tager ZYPREXA. Du og din læge bør jævnligt kontrollere
din vægt. Henvisning til en diætist eller hjælp med at lægge en kostplan bør om nødvendigt
overvejes.
Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager
ZYPREXA. Inden du påbegynder behandling med ZYPREXA samt jævnligt i løbet af
behandlingen skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af sukker og fedt i dit
blod.
Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper, da denne
type medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.
Hvis du lider af en af de følgende sygdomme, skal du fortælle det til din læge hurtigst muligt:
Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde
Parkinsons sygdom
Problemer med prostata (blærehalskirtlen)
Tarmslyng (paralytisk ileus)
Lever- eller nyresygdom
Blodsygdomme
Hjertesygdom
Sukkersyge (diabetes mellitus)
Krampeanfald
Saltmangel som følge af langvarig alvorlig diarré og opkastning eller brug af vanddrivende
medicin (diuretika)
Hvis du lider af demens, bør du, din pårørende eller en anden, der hjælper dig, fortælle din læge, hvis
du nogensinde har haft et slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde.
Som almindelig forholdsregel bør du - hvis du er over 65 år - have målt dit blodtryk hos din læge.
Børn og unge
ZYPREXA er ikke beregnet til patienter under 18 år.
Brug af anden medicin sammen med ZYPREXA
Tag kun anden medicin sammen med ZYPREXA, hvis din læge siger, at du må. Du kan komme til at
føle dig døsig, hvis ZYPREXA tages sammen med depressionsmidler eller medicin til behandling af
angst eller søvnløshed (sovepiller).
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden
medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på
recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:
Medicin for Parkinsons sygdom.
Carbamazepin (mod epilepsi og stemningsforstyrrelser), fluvoxamin (mod depression) eller
ciprofloxacin (mod infektion), da det kan blive nødvendigt at ændre din ZYPREXA-dosis
Brug af ZYPREXA sammen med alkohol
Drik ikke nogen form for alkohol, når du får ZYPREXA, da det sammen med alkohol kan gøre dig
døsig.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. Du bør ikke få
denne medicin, mens du ammer, da små mængder ZYPREXA kan overføres til modermælken.
Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget ZYPREXA i sidste trimester
(de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,
ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse
symptomer, bør du kontakte din læge.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der er risiko for døsighed, når du får ZYPREXA. Hvis dette opstår, må du ikke føre bil eller betjene
værktøj eller maskiner. Fortæl det til din læge.
ZYPREXA indeholder lactose
. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig,
at du ikke tåler visse sukkerarter.
3.
Sådan skal du tage ZYPREXA
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
Din læge vil fortælle dig, hvor mange ZYPREXA tabletter, du skal tage og i hvor lang tid, du skal tage
dem. Dagsdosis for ZYPREXA er mellem 5 mg og 20 mg. Konsulter din læge, hvis dine symptomer
vender tilbage, men stop ikke med at tage ZYPREXA, medmindre din læge siger det.
Du bør tage ZYPREXA tabletter én gang dagligt efter din læges anvisning. Forsøg at tage tabletterne
på samme tidspunkt hver dag. Det er ligegyldigt, om du tager tabletterne til et måltid eller ej.
ZYPREXA overtrukne tabletter er til at synke. Du bør synke ZYPREXA tabletterne hele med vand.
Hvis du har taget for meget ZYPREXA
Patienter, som har taget mere ZYPREXA end de burde, har oplevet følgende symptomer: Hurtig
hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af ansigt eller
tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Akut forvirring,
krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens,
muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, aspiration, højt eller lavt blodtryk,
unormal hjerterytme.
Kontakt omgående din læge eller dit sygehus, hvis du får nogen af de ovennævnte symptomer. Vis
tabletpakningen til lægen.
Hvis du har glemt at tage ZYPREXA
Tag dine tabletter lige så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke tage to doser på en dag.
Hvis du holder op med at tage ZYPREXA
Du må ikke holde op med at tage tabletterne, fordi du har fået det bedre. Det er vigtigt, du fortsætter
med at tage ZYPREXA, så længe lægen beder dig om det.
Hvis du pludseligt holder op med at tage ZYPREXA, kan der forekomme symptomer som svedtendens,
søvnbesvær, rysten, angst, kvalme og opkastning. Din læge vil måske foreslå dig, at du nedsætter din
dosis gradvist, før du helt stopper.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Fortæl straks lægen, hvis du får:
Unormale bevægelser (en almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
særligt i ansigtet eller tungen (grimasser);
Blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100
patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerte i benet samt hudrødme).
Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed forårsage
brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse symptomer, skal du
omgående søge læge.
En kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller
søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data).
Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter vægtstigning,
søvnighed samt forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen kan nogle
patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særligt når de rejser sig fra liggende eller
siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til lægen.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i mængden
af visse blodceller, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede leverenzymer tidligt i
behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og kreatinkinase i blodet; øget
sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser (dyskinesi); forstoppelse;
mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning, som medfører hævede
hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom nedsat sexlyst (libido) hos
mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter overfølsomhed
(f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af sukkersyge, af og til
ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller bevidstløshed;
krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi); muskelstivhed eller
muskelkramper (herunder øjenbevægelser);
restless legs
-syndrom (stærk uro i underbenene);
problemer med at tale; stammen; langsom hjertefrekvens (puls); følsomhed over for sollys; næseblod;
udspilet mave; tendens til at savle; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig vandladning
(urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere intervaller
mellem menstruationerne; brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal produktion af
brystmælk eller unormal vækst.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter) omfatter ; nedsat
kropstemperatur; unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen, som
forårsager voldsomme mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning
af huden og af det hvide i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlige smerter; forlænget
og/eller pinefuld erektion.
Meget sjældne bivirkninger omfatter alvorlige allergiske reaktioner såsom lægemiddelfremkaldt udslæt
med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS viser sig først ved influenza-lignende
symptomer og udslæt i ansigtet, og derefter ved udbredt udslæt, høj feber, hævede lymfekirtler,
forhøjede leverenzymer målt ved blodprøver, samt en stigning i antallet af en bestemt type blodceller
(eosinofili).
Ældre patienter med demens kan under behandling med ZYPREXA opleve slagtilfælde,
lungebetændelse og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet
kropstemperatur, rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af
patienter.
Hos patienter med Parkinsons sygdom kan ZYPREXA forværre symptomerne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks
V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om
sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste
dag i den nævnte måned.
ZYPREXA bør opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.
Eventuel ubrugt medicin skal afleveres på apoteket.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
ZYPREXA indeholder:
Aktivt stof: Olanzapin. Hver ZYPREXA tablet indeholder enten 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg,
15 mg eller 20 mg af det aktive stof. Den præcise mængde kan ses på din pakning med
ZYPREXA-tabletter.
Øvrige indholdstoffer:
(tabletkernen) Lactosemonohydrat, hydroxypropylcellulose, crospovidone, mikrokrystallinsk
cellulose, magnesiumstearat og
(tabletovertrækket) hypromellose, titandioxid (E171), carnaubavoks.
Derudover indeholder de forskellige ZYPREXA tabletstyrker også følgende indholdsstoffer:
TABLETSTYRKE
ØVRIGE INDHOLDSSTOFFER
ZYPREXA 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg
tabletter
(tabletovertræk) shellac, macrogol,
propylenglycol, polysorbat 80, indigotin I
(E132), vandfri ethanol, isopropylalkohol,
butylalkohol og ammoniakopløsning.
ZYPREXA 15 mg tabletter
(tabletovertræk) triacetin og indigotin I (E132).
ZYPREXA 20 mg tabletter
(tabletovertræk) macrogol og syntetisk rød
jernoxid (E172).
Udseende og pakningsstørrelser
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4112”.
ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4115”.
ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4116”.
ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter er hvide og mærket med ”LILLY” samt talkoden ”4117”.
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter er blå.
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter er lyserøde.
ZYPREXA fås i pakninger med 28, 35, 56, 70 eller 98 tabletter. Ikke alle pakninger er nødvendigvis
markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.
Fremstiller
Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Eli Lilly Benelux S.A./N.V.
Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84
Lietuva
Eli Lilly Lietuva
Tel +370 (5) 2649600
България
ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България
тел + 359 2 491 41 40
Luxembourg/Luxemburg
Eli Lilly Benelux S.A./N.V.
Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84
Česká republika
Eli Lilly
Č
R, s.r.o.
Tel: + 420 234 664 111
Magyarország
Lilly Hungária Kft.
Tel: + 36 1 328 5100
Danmark
Eli Lilly Danmark A/S
Tlf: +45 45 26 60 00
Malta
Charles de Giorgio Ltd.
Tel: + 356 25600 500
Deutschland
Lilly Deutschland GmbH
Tel. + 49(0) 6172 273 2222
Nederland
Eli Lilly Nederland B.V.
Tel: + 31(0)30 6025800
Eesti
Eli Lilly Nederland B.V.
Tel: +372 6817 280
Norge
Eli Lilly Norge A.S
Tlf: +47 22 88 18 00
Ελλάda
ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.
Τηλ: +30 210 629 4600
Österreich
Eli Lilly Ges. m.b.H.
Tel: + 43(0) 1 711 780
España
Lilly S.A.
Tel: +34 91 663 50 00
Polska
Eli Lilly Polska Sp. z o.o.
Tel. +48 22 440 33 00
France
Lilly France SAS
Tél: +33-(0) 1 55 49 34 34
Portugal
Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos,
Tel: + 351 21 412 66 00
Hrvatska
Eli Lilly Hrvatska d.o.o.
Tel: +385 1 2350 999
România
Eli Lilly România S.R.L.
Tel: + 40 21 4023000
Ireland
Eli Lilly and Company (Ireland) Limited
Tel: +353 (0) 1 661 4377
Slovenija
Eli Lilly, farmacevtska družba, d.o.o.
Tel: +386 (0)1 580 00 10
Ísland
Icepharma hf.
Simi: + 354 540 80 00
Slovenská republika
Eli Lilly Slovakia s.r.o.
Tel: + 421 220 663 111
Italia
Eli Lilly Italia S.p.A.
Tel: + 39- 055 42571
Suomi/Finland
Oy Eli Lilly Finland Ab
Puh/Tel: +358 (0)9 8545 250
Κύπρος
Phadisco Ltd
Τηλ: +357 22 715000
Sverige
Eli Lilly Sweden AB
Tel: + 46(0)8 7378800
Latvija
Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā
Tel: + 371 6 7364000
United Kingdom
Eli Lilly and Company Limited
Tel: +44 (0) 1256 315000
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Indlægsseddel: Information til brugeren
ZYPREXA 10 mg pulver til injektionsvæske, opløsning
olanzapin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du får ZYPREXA
Sådan skal du bruge ZYPREXA
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
ZYPREXA indeholder det aktive stof olanzapin. ZYPREXA injektion tilhører en gruppe af
lægemidler, der kaldes antipsykotika. De bruges til at behandle symptomer som uro, ophidselse og
uhensigtsmæssig opførsel, som kan forekomme ved følgende lidelser:
Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom at man hører, ser og mærker ting, som ikke
eksisterer, mistro, ualmindelig mistænksomhed og indesluttethed. Mennesker med denne lidelse
kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.
Mani, en tilstand med symptomer som begejstring og eufori.
ZYPREXA injektion gives, når der er behov for hurtig kontrol over ophidelse og uhensigtsmæssig
opførsel og når behandling med ZYPREXA tabletter ikke er hensigtsmæssig. Din læge vil ændre din
behandling til ZYPREXA tabletter så hurtigt som muligt.
2.
Det skal du vide, før du begynder at bruge ZYPREXA
Brug ikke ZYPREXA
hvis du er allergisk (overfølsom) over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette
lægemiddel (angivet i afsnit 6). En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af
ansigt eller læber eller kortåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du kontakte din læge.
hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget tryk i
øjet.
Advarsler og forsigtighedsregler
Tal med lægen eller sygeplejersken, før du får ZYPREXA injektion
Fortæl din læge eller sygeplejerske hvis du føler dig svimmel eller besvimer efter injektionen. Du
vil sandsynligvis være nødt til at ligge ned, indtil du føler dig bedre tilpas. Lægen eller
sygeplejersken vil måske også måle dit blodtryk og din puls.
ZYPREXA anbefales ikke til ældre patienter med demens (konfusion og hukommelsestab), da
det kan have alvorlige bivirkninger.
Medicin af denne type kan medføre usædvanlige bevægelser af især ansigt eller tunge. Hvis dette
forekommer under behandling med ZYPREXA, skal du kontakte din læge.
Yderst sjældent medfører medicin af denne type en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,
svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed. Hvis dette forekommer, skal du omgående
kontakte din læge. Du vil ikke få flere injektioner.
Vægtøgning er set hos patienter, som tager ZYPREXA. Du og din læge bør jævnligt kontrollere
din vægt. Henvisning til en diætist eller hjælp med at lægge en kostplan bør om nødvendigt
overvejes.
Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager
ZYPREXA. Inden du påbegynder behandling med ZYPREXA samt jævnligt i løbet af
behandlingen, skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af sukker og fedt i dit
blod.
Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper,da denne type
medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.
Hvis du lider af en af følgende sygdomme, skal du informere din læge herom hurtigst muligt:
Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde
Parkinsons sygdom
Problemer med prostata (blærehalskirtlen)
Tarmslyng (paralytisk ileus)
Lever- eller nyresygdom
Blodsygdomme
Hvis du har haft et hjertetilfælde for nylig, eller har en hjertesygdom herunder syg sinus
syndrom, periodiske hjertekramper, eller hvis du har for lavt blodtryk.
Sukkersyge (diabetes mellitus)
Krampeanfald
Saltmangel som følge af langvarig alvorlig diarré og opkastning eller brug af vanddrivende
medicin (diuretika)
Hvis du lider af demens, bør du, din pårørende eller en anden, der hjælper dig, fortælle din læge, hvis
du nogensinde har haft et slagtilfælde, også hvis du ikke har nogen følger efter det.
Som almindelig forholdsregel bør du, hvis du er over 65 år, have målt dit blodtryk hos din læge.
Børn og unge
ZYPREXA er ikke beregnet til patienter under 18 år.
Brug af anden medicin sammen med ZYPREXA
Kombination af ZYPREXA og følgende medicin kan medføre, at du føler dig døsig: Medicin, der
anvendes til behandling af angst eller søvnløshed (beroligende medicin, herunder benzodiazepiner) og
medicin mod depression. Anvend kun andre former for medicin sammen med ZYPREXA efter samråd
med din læge.
Hvis du får en ZYPREXA-injektion, er det ikke tilrådeligt samtidigt at få en benzodiazepin-injektion,
da dette kan medføre en voldsom søvnighed og kan påvirke din hjertefrekvens og vejrtrækning
alvorligt. I meget sjældne tilfælde kan det medføre døden. Hvis din læge er nødsaget til at give dig en
benzodiazepin-injektion, skal det ske mindst 1 time efter ZYPREXA-injektionen og du skal overvåges
nøje efter injektionen af benzodiazepin.
Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at
bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og
vitaminer og mineraler. Det er specielt vigtigt at fortælle det til lægen, hvis du tager medicin for
Parkinsons sygdom.
Brug af ZYPREXA sammen med alkohol
Drik ikke nogen form for alkohol, når du får ZYPREXA, da det sammen med alkohol kan gøre dig
døsig.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du får dette lægemiddel.
Du bør ikke få denne medicin, mens du ammer, da små mængder ZYPREXA kan overføres til
modermælken.
Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget ZYPREXA i sidste trimester
(de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,
ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse
symptomer, bør du kontakte din læge.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Du kan risikere at føle dig døsig, når du anvender ZYPREXA. Hvis det sker, må du ikke køre bil eller
betjene værktøj eller maskiner. Informer din læge herom.
3.
Sådan skal du bruge ZYPREXA
Information om rekonstitution og administration er anført i et aftageligt afsnit sidst i denne
indlægsseddel.
Din læge vil bestemme, hvor meget ZYPREXA du har behov for, og i hvor lang tid du skal anvende
det. Dosis er normalt 10 mg i den første injektion, men det kan være mindre. Du kan få op til 20 mg i
løbet af 24 timer. Dosis for ældre patienter over 65 år er 2,5 mg eller 5 mg.
ZYPREXA fås som et pulver. Din læge eller sygeplejerske vil lave det om til en opløsning. ZYPREXA
injektionsvæske er beregnet til intramuskulær brug. Det betyder, at den korrekte mængde opløsning vil
blive injiceret i en muskel.
Hvis du får for meget ZYPREXA
Patienter, som har fået mere ZYPREXA end de skulle, har oplevet følgende symptomer: Hurtig
hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af ansigt eller
tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Akut forvirring,
krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens,
muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, aspiration, højt eller lavt blodtryk,
unormal hjerterytme. Fortæl din læge eller sygeplejerske om din bekymring.
Der er kun behov for nogle få doser af ZYPREXA injektionsvæske. Din læge vil bestemme, hvornår du
har brug for en dosis af ZYPREXA injektionsvæske.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Fortæl straks lægen, hvis du får:
Unormale bevægelser (en almindelig bivirkning som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
særligt i ansigtet eller tungen (grimasser);
blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100
patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerte i benet samt hudrødme).
Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed forårsage
brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse symptomer, skal du
omgående søge læge;
en kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller
søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data).
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) ved ZYPREXA injektion
omfatter langsom eller hurtig hjertefrekvens; søvnighed; lavt blodtryk; ubehag på injektionsstedet.
Nogle patienter kan føle svimmelhed eller svaghed (med langsom hjertefrekvens) efter injektion, særlig
når man rejser sig fra liggende eller siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis
det ikke gør, så fortæl det til lægen eller en sygeplejerske hurtigst muligt.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter langsomt
åndedræt og unormal hjerterytme, som kan blive alvorlig.
Desuden er følgende bivirkninger set efter, at patienter har taget ZYPREXA i tabletform.
Andre meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter
vægtstigning samt forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen kan nogle
patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særlig når de rejser sig fra liggende eller
siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til lægen.
Andre almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i
mængden af visse blodceller, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede
leverenzymer tidligt i behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og
kreatinkinase i blodet; øget sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser
(dyskinesi); forstoppelse; mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning
som medfører hævede hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom
nedsat sexlyst (libido) hos mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd.
Andre ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter
overfølsomhed (f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af
sukkersyge, af og til ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller
bevidstløshed; krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi);
muskelstivhed eller muskelkramper (inklusive øjenbevægelser);
restless legs-
syndrom (stærk uro i
underbenene); problemer med at tale; stammen; langsom hjertefrekvens (puls); følsomhed overfor
sollys; næseblod; udspilet mave; tendens til at savle; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig
vandladning (urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere
intervaller mellem menstruationerne; brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal
produktion af brystmælk eller unormal vækst.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud 1000 patienter) omfatter; nedsat kropstemperatur;
unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen som forårsager voldsomme
mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning af huden og af det hvide
i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlige smerter; forlænget og/eller pinefuld erektion.
Meget sjældne bivirkninger omfatter alvorlige allergiske reaktioner såsom lægemiddelfremkaldt udslæt
med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS viser sig først ved influenza-lignende
symptomer og udslæt i ansigtet, og derefter ved udbredt udslæt, høj feber, hævede lymfekirtler,
forhøjede leverenzymer målt ved blodprøver, samt en stigning i antallet af en bestemt type blodceller
(eosinofili).
Ældre patienter med demens kan under behandling med olanzapin opleve slagtilfælde, lungebetændelse
og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet kropstemperatur,
rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af patienter.
Hos patienter med Parkinsons sygdom kan ZYPREXA forværre symptomerne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks
V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om
sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste
dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte
mod lys.
Efter ZYPREXA pulver til injektionsvæske er lavet om til en opløsning, bør det anvendes indenfor en
time. Opløsningen må ikke nedfryses.
Kassér ubrugt opløsning.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
ZYPREXA
pulver til injektionsvæske indeholder:
Aktivt stof: Olanzapin. Hvert hætteglas indeholder 10 mg af det aktive stof.
Øvrige indholdstoffer: Lactosemonohydrat, vinsyre, saltsyre og natriumhydroxid
Udseende og pakningsstørrelser
ZYPREXA er et gult pulver i et hætteglas. Et hætteglas med ZYPREXA kan give dig 10 mg olanzapin.
Din læge eller sygeplejerske vil lave det om til en opløsning, som vil blive givet som en injektion.
ZYPREXA pulver til injektionsvæske findes i pakninger med 1 eller 10 hætteglas. Ikke alle pakninger
er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.
Fremstiller
Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Eli Lilly Benelux S.A./N.V.
Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84
Lietuva
Eli Lilly Lietuva
Tel +370 (5) 2649600
България
ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България
тел. + 359 2 491 41 40
Luxembourg/Luxemburg
Eli Lilly Benelux S.A./N.V.
Tél/Tel: + 32(0)2 548 84 84
Česká republika
Eli Lilly
Č
R, s.r.o.
Tel: + 420 234 664 111
Magyarország
Lilly Hungária Kft.
Tel: + 36 1 328 5100
Danmark
Eli Lilly Danmark A/S
Tlf: +45 45 26 60 00
Malta
Charles de Giorgio Ltd.
Tel: + 356 25600 500
Deutschland
Lilly Deutschland GmbH
Tel. + 49(0) 6172 273 2222
Nederland
Eli Lilly Nederland B.V.
Tel: + 31(0)30 6025800
Eesti
Eli Lilly Nederland B.V.
Tel: +372 6817 280
Norge
Eli Lilly Norge A.S
Tlf: +47 22 88 18 00
Ελλάda
ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.
Τηλ: +30 210 629 4600
Österreich
Eli Lilly Ges. m.b.H.
Tel: + 43(0) 1 711 780
España
Spaly Bioquímica S.A.
Tel: +34 91 663 50 00
Polska
Eli Lilly Polska Sp. z o.o.
Tel. + 48 22 440 33 00
France
Lilly France SAS
Tél: +33(0) 1 55 49 34 34
Portugal
Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos,
Tel: + 351 21 412 66 00
Hrvatska
Eli Lilly Hrvatska d.o.o.
Tel: +385 1 2350 999
România
Eli Lilly România S.R.L.
Tel: + 40 21 4023000
Ireland
Eli Lilly and Company (Ireland) Limited
Tel: +353 (0) 1 661 4377
Slovenija
Eli Lilly, farmacevtska družba, d.o.o.
Tel: +386 (0)1 580 00 10
Ísland
Icepharma hf.
Simi: + 354 540 80 00
Slovenská republika
Eli Lilly Slovakia s.r.o.
Tel: + 421 220 663 111
Italia
Eli Lilly Italia S.p.A.
Tel: + 39- 055 42571
Suomi/Finland
Oy Eli Lilly Finland Ab
Puh/Tel: +358 (0)9 8545 250
Κύπρος
Phadisco Ltd
Τηλ: +357 22 715000
Sverige
Eli Lilly Sweden AB
Tel: + 46(0)8 7378800
Latvija
Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā
Tel: + 371 6 7364000
United Kingdom
Eli Lilly and Company Limited
Tel: +44 (0) 1256 315000
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
(Perforering, så sundhedspersonale kan tage informationen af)
INSTRUKTION TIL SUNDHEDSPERSONALE
Rekonstitution og administration af ZYPREXA
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, må kun rekonstitueres med vand til injektionsvæsker.
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, må ikke blandes med andre kommercielt tilgængelige
lægemidler i sprøjten på grund af uforligelighed. Se eksempler nedenfor.
Olanzapin til injektion bør ikke blandes med haloperidol injektion i en sprøjte, da den resulterende lave
pH nedbryder olanzapin over tid.
Olanzapin til injektion bør ikke blandes med benzodiazepiner i sprøjten eller gives samtidigt med
benzodiazepiner.
Pulver til injektionsvæske, opløsning
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, rekonstitueres under anvendelse af standard aseptisk
teknik til rekonstitution af parenterale præparater.
Træk 2,1 ml vand til injektionsvæsker op i en steril éngangssprøjte. Injicer i et hætteglas med
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning.
Drej hætteglasset, indtil indholdet er fuldstændigt opløst, så der fremkommer en gul opløsning.
Hætteglasset indeholder 11,0 mg olanzapin i form af en opløsning på 5 mg/ml. Hvis 2,0 ml
opløsning trækkes op i en sprøjte, tilbageholdes 1 mg olanzapin i hætteglas og sprøjte, hvorved
10 mg olanzapin kan afgives.
Den følgende tabel viser injektionsvolumina ved indgift af forskellige doser olanzapin:
Dosis (mg)
Injektionsvolumen (ml)
Administrer opløsningen intramuskulært. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant.
Kasser éngangsprøjten og ubrugt opløsning i overensstemmelse med passende kliniske
procedurer.
Anvend opløsningen omgående indenfor 1 time efter rekonstitution. Må ikke opbevares ved
temperaturer over 25
C. Må ikke nedfryses.
Parenterale lægemidler skal inspiceres visuelt for faste partikler før administration.
BILAG IV
VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF
BETINGELSERNE
FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE
Videnskabelige konklusioner
Under hensyntagen til PRAC
s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR'erne for olanzapin er CHMP nået
frem til følgende videnskabelige konklusioner:
Som følge af en gennemgang af bivirkningsrapporter i
the UK Sentinel
database,
the EudraVigilance
database og af litteraturen,
blev signalet øget spytsekretion identificeret ved brug af olanzapin. Signalet
blev identificeret d. 14. februar 2019 af den engelske lægemiddelstyrelse (
Medicines and Healthcare
products Regulatory Agency
(MHRA)) og valideret af PRAC.
På baggrund af analysen fremlagt af MAH, som inkluderede mekanistisk plausibilitet, antal
dechallenge/rechallenge hændelser og et stærk tidsmæssigt forhold, var PRAC enig i, at en øget
spytsekretion kan være associeret med olanzapin, og at bivirkningen øget spytsekretion skal tilføjes til
produktinformationen.
CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.
Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
På baggrund af de videnskabelige konklusioner for olanzapin er CHMP af den opfattelse, at
benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder olanzapin, forbliver uændret
under forudsætning af, at de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.
CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 2,5 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 102 mg
lactosemonohydrat.
ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 5 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 156 mg
lactosemonohydrat.
ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 7,5 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 234 mg
lactosemonohydrat.
ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 10 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 312 mg
lactosemonohydrat.
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 15 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 178 mg
lactosemonohydrat.
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter
Hver overtrukken tablet indeholder 20 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 238 mg
lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter
Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4112".
ZYPREXA 5 mg overtrukne tabletter
Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4115".
ZYPREXA 7,5 mg overtrukne tabletter
Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4116".
ZYPREXA 10 mg overtrukne tabletter
Runde, hvide, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4117".
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter
Elliptiske, blå, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4415".
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter
Elliptiske, lyserøde, overtrukne tabletter præget med "LILLY" samt en talkode "4420".
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret supplerende
terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Særlige populationer
Ældre
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning anbefales, og
en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.5).
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning og lipid- og prolaktinforandringer i en større grad
i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse
på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I placebokontrollerede kliniske
forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter (gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret
psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de
olanzapinbehandlede patienter i forhold til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og
1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig
dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne
patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og
dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af
benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapin-behandlede patienter end hos
patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle de
olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotika. Sjældne tilfælde af
mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af NMS er
hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig puls
eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere
forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får
tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske
manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med ketoacidose
eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde (se pkt. 4.8) . I
nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en disponerende faktor.
Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger,
som f.eks. måling af blodsukker ved
baseline
, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter
årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder ZYPREXA bør observeres for tegn og
symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes
mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for
dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør kontrolleres regelmæssigt, f.eks. ved
baseline
, 4, 8 og 12 uger
efter start på olanzapinbehandling og derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder ZYPREXA, bør
have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved
baseline
, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet
in vitro
, frembød kliniske studier en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme er
begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus
og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret,
bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere medicin-
induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af samtidig
sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande eller
myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes
samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er rapporteret
sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-
baseline
hos patienter
baseline
QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin
ordineres sammen med lægemidler, der vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos
patienter med medfødt langt QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller
hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På trods
af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres, f.eks. immobilisation,
og forebyggende foranstaltninger iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har
sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser
in vitro
antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin. Disse
symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med olanzapin. Det
anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet
i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier (se pkt. 4.8 og 5.1).
Lactose
ZYPREXA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med følgende
lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2 timer
før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopaminagonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer
in vitro
(f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af
in vivo
studier, hvor der ikke blev fundet
inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva (hovedsageligt
CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet (se pkt 4.4).
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter bør rådes til
at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling med
olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været eksponeret for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om agitation,
hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtagelse. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I en studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis, som
barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved
steady state
bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
Fertilitet
Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Der er ikke foretaget studier af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved bilkørsel
og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
<
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombo-
cytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af
diabetes
lejlighedsvist
sammen med
ketoacidose eller
coma, heriblandt
dødelige tilfælde
(se pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald,
hvor der i de fleste
tilfælde var
rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Stammen
Restless legs
syndrom
Malignt
neuroleptika-
syndrom (se pkt.
4.4)
Abstinens-
symptomer
7,12
Hjerte
Bradykardi
-forlængelse
(se pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventri
kel-flimren,
pludselig død
(se pkt. 4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive
lungeemboli og
venetrombose) (se
pkt. 4.4)
Luftveje, thorax og mediastinum
Epistaxis
Mave-tarm-kanalen
Lette forbigående
Udspilet
Pankreatitis
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
mundtørhed
abdomen
Øget
spytsekretion
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
forhøjede
leveramino-
transferaser
(ALAT, ASAT),
særlig initialt i
behandlingen
(se pkt. 4.4)
Hepatitis
(inklusive
hepatocellulær
kolestatisk eller
blandet
leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomheds-
reaktion
Alopeci
Lægemiddel-
fremkaldt
udslæt med
eosinofili og
systemiske
symptomer
(DRESS)
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladnings-
besvær
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinens-
syndrom hos
nyfødte
(se pkt. 4.6)
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hos mænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos
kvinder
Gynækomasti/
bryst-forstørrelse
hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktin-
niveauer
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Forhøjet total-
bilirubin
Høje niveauer af
urinsyre
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle
baseline
bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline
kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af
baseline
kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3 %).
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved
baseline
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau (
mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
5,56 - < 7 mmol/l) til
højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal
baseline
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed estimeret
ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se pkt. 4.4). Meget
almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var unormal
gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og urininkontinens
blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson-symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
forekom en stigning på ≥ 7 % af
baseline
legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af
baseline
legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig eksponering.
Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var
større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig
: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit.
Almindelig:
Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig
: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarm-kanalen
Almindelig
: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig
: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig
: Nedsat total-bilirubin, forhøjet GGT, forhøjet plasma-prolaktin
Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage), var øget vægt ≥ 7 % af
baseline
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af
baseline
legemsvægt var almindelig (7,1 %) og
≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på i
vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres
baseline
kropsvægt på.
Observerede normalniveauer ved faste ved
baseline
(< 1,016 mmol/l, som steg til (≥ 1,467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved
baseline
(≥ 1,016 mmol/l - < 1,467 mmol/l) op til
(≥ 1,467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved
baseline
(< 4,39 mmol/l) op til
(≥ 5,17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved
baseline
(≥ 4,39 - < 5,17 mmol/l) op til (≥ 5,17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjet plasma-prolaktin blev rapporteret hos 47,4 % af de unge patienter.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner,
ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i
in vitro
studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i
in vivo
modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske
(A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner for
motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned avoidance response),
en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der frembringer katalepsi, en
effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre antipsykotika øger olanzapin
responset ved en "anxiolytisk" test.
I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
-receptorer. Desuden afslørede et Single Photon Emission
Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende patienter
havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-responderende
patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk signifikante
større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1.481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin havde
også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk remission af
mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium eller valproat i
minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium
eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-
monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Kontrollerede effektdata hos unge (13-17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til
kortvarige studier hos patienter med skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3
uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg
daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med
voksne. Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se
pkt. 4.4 og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen kontrollerede data vedrørende
virkning ved vedligeholdelsesbehandling eller sikkerheden ved langvarig brug (se pkt. 4.4 og 4.8).
Information om sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset til open-label, ikke kontrollerede
data.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter oral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor 5
til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed relativ
til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre
in vivo
farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). Et studie af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Nedsat leverfunktion
Et lille studie af effekten af nedsat leverfunktion hos 6 forsøgspersoner med klinisk signifikant cirrose
Child-Pugh Class A
(n = 5) og B (n = 1)) viste en ringe effekt på farmakokinetikken af oralt
administreret olanzapin (2,5 – 7,5 mg enkeltdosis): Forsøgspersoner med mild til moderat nedsat
leverfunktion havde en lettere øget systemisk clearance og hurtigere eliminationshalveringstid
sammenlignet med forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (n = 3). Der var flere rygere blandt
forsøgspersoner med cirrose (4/6; 67 %) end blandt forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (0/3; 0
Rygning
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og færre
unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige eksponering, som
blev set hos unge.
5.3
Non-kliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og
in vitro
in vivo
tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra studier af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Hydroxypropylcellulose
Crospovidon
Mikrokrystallinsk cellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
ZYPREXA 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg overtrukne tabletter
Hypromellose
Colour mixture white (hypromellose, titandioxid E171, macrogol, polysorbat 80)
Carnaubavoks
Blåt blæk (shellac, vandfri ethanol, isopropylalkohol, butylalkohol, propylenglycol,
ammoniakopløsning, indigotin I E132)
ZYPREXA 15 mg overtrukne tabletter
Hypromellose
Coulor mixture light blue (titandioxid E171, lactosemonohydrat, hypromellose, triacetin, indigotin I
E132)
Carnaubavoks
ZYPREXA 20 mg overtrukne tabletter
Hypromellose
Colour mixture pink (titandioxid E171, macrogol, lactosemonohydrat, hypromellose, syntetisk rød
jernoxid)
Carnaubavoks
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
ZYPREXA 2,5 mg overtrukne tabletter
2 år.
ZYPREXA 5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 15 mg og 20 mg overtrukne tabletter
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner a 28, 35, 56, 70 eller 98 tabletter pr. karton.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/96/022/002 - ZYPREXA - 2,5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/019 - ZYPREXA - 2,5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/023 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/029 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/035 - ZYPREXA – 2,5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/004 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/020 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/024 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/030 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/036 - ZYPREXA - 5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/011 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/006 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/025 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/031 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/037 - ZYPREXA - 7,5 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/009 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/010 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/026 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/032 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/038 - ZYPREXA - 10 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/012 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/021 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/027 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/033 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/039 - ZYPREXA - 15 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/014 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/022 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/028 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 35 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/034 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 70 tabletter pr. karton.
EU/1/96/022/040 - ZYPREXA - 20 mg - overtrukne tabletter - 98 tabletter pr. karton.
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 27. september 1996
Dato for seneste fornyelse: 12. september 2006
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
ZYPREXA 10 mg pulver til injektionsvæske, opløsning
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hvert hætteglas indeholder 10 mg olanzapin. Efter rekonstitution indeholder hver ml af opløsningen 5
mg olanzapin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til injektionsvæske, opløsning.
Gult frysetørret pulver.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, er indiceret til hurtig kontrol af agitation og forstyrret
adfærd hos patienter med skizofreni eller manisk episode, når oral behandling ikke er hensigtsmæssig.
Behandling med ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, bør afbrydes og anvendelse af oral
olanzapin initieres så hurtigt, det er praktisk muligt.
4.2
Dosering og administration
Voksne
Til intramuskulær anvendelse. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant. ZYPREXA pulver til
injektionsvæske, opløsning, er kun beregnet til kortvarig behandling i højst tre dage i træk.
Den maksimle daglige dosis af olanzapin (alle formuleringer af olanzapin indbefattet) er 20 mg.
Den anbefalede startdosis af olanzapin til injektion er 10 mg, administreret som en enkelt
intramuskulær injektion. En lavere dosis (5 mg eller 7,5 mg) kan gives baseret på individuel klinisk
status; herunder bør lægemidler, som allerede administreres med henblik på enten vedligeholdelse eller
akut behandling, også tages i betragtning (se pkt. 4.4). En sekundær injektion, 5-10 mg, kan
administreres 2 timer efter den første injektion baseret på individuel klinisk status.
Der må ikke gives mere end tre injektioner over en 24-timers periode, og den maksimale daglige dosis
af olanzapin (alle formuleringer indbefattet) bør ikke overstige 20 mg.
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, bør rekonstitueres ifølge anbefalingen i pkt. 6.6.
For yderligere information om fortsat behandling med oral olanzapin (5 til 20 mg daglig) henvises til
produktresuméet for ZYPREXA overtrukne tabletter eller ZYPREXA VELOTAB smeltetabletter.
Særlige populationer
Ældre
Den anbefalede startdosis til ældre patienter (> 60 år) er 2,5 - 5 mg. Afhængig af patientens kliniske
status (se pkt. 4.4), kan en sekundær injektion på 2,5 - 5 mg administreres 2 timer efter den første
injektion. Der bør ikke gives mere end 3 injektioner indenfor en 24-timers periode og den maksimale
daglige dosis af olanzapin (alle formuleringer indbefattet) bør ikke overstige 20 mg.
Nedsat nyre- og/eller leverfunktion
Det bør overvejes at give disse patienter en lavere startdosis (5 mg). Ved moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh Class A eller B), bør startdosis være 5 mg, og der bør udvises forsigtighed hvis
dosis øges.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre dosis og dosisforløb hos ikke-rygere i forhold til rygere.
Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning anbefales og en øget
dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.5).
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere dosis. Yderligere injektioner, når det er indiceret, bør hos
sådanne patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
Pædiatrisk population
Der er ingen erfaring med børn. ZYPREXA pulver til injektionsvæske anbefales ikke til børn og unge
på grund af mangel på data vedrørende sikkerhed og effekt.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Der er ikke påvist nogen effekt af intramuskulær olanzapin hos patienter med agitation eller
adfærdsforstyrrelser, som skyldes andre forhold end schizofreni eller maniske episoder.
Ustabile medicinske tilstande
Intramuskulær olanzapin bør ikke administreres til patienter med ustabile medicinske tilstande, såsom
akut myokardieinfarkt, ustabil angina pectoris, svær hypotension og/eller bradykardi, syg sinus
syndrom eller efter en hjerteoperation. Hvis det ikke er muligt at afgøre patientens medicinske historie
med hensyn til disse ustabile medicinske tilstande, må fordele og risici ved intramuskulær olanzapin
overvejes i forhold til alternative behandlinger.
Samtidig anvendelse af benzodiazepiner og andre lægemidler
Særlig forsigtighed er påkrævet hos de patienter, som har været i behandling med andre lægemidler
med tilsvarende hæmodynamiske egenskaber som intramuskulær olanzapin, inklusive andre
antipsykotika (orale og/eller intramuskulære) og benzodiazepiner (se pkt. 4.5). En tidsmæssig
sammenhæng mellem behandling med intramuskulær olanzapin og hypotension, bradykardi,
respiratorisk depression og død er meget sjældent (<0,01%) rapporteret, især hos de patienter, som har
været i behandling med benzodiazepiner og/eller andre antipsykotika (se pkt. 4.8).
Samtidig injektion af intramuskulær olanzapin og parenteralt benzodiazepin kan ikke anbefales på
grund af risikoen for udtalt sedation, kardiorespiratorisk depression og i meget sjældne tilfælde død
(se pkt. 4.5 og 6.2). Hvis det vurderes, at patienten har behov for parenteral behandling med
benzodiazepin, bør dette tidligst gives en time efter administrationen af intramuskulær olanzapin. Hvis
patienten har fået parenteralt benzodiazepin, bør det først overvejes at administrere intramuskulær
olanzapin efter en omhyggelig vurdering af den kliniske status, og patienten bør monitoreres tæt for
udtalt sedation og kardiorespiratorisk depression.
Hypotension
Det er meget vigtigt, at patienter, som får intramuskulær olanzapin, observeres nøje for hypotension,
inklusiv postural hypotension, bradykardi og/eller hypoventilation, specielt i de første 4 timer efter
injektionen, og at den tætte observation fortsættes efter denne periode, hvis det er klinisk indiceret.
Blodtryk, puls, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau bør observeres jævnligt, og der bør om
nødvendigt gives støttende behandling. Hvis patienterne er svimle eller døsige efter injektionen, bør de
forblive liggende, indtil en undersøgelse viser, at de ikke har hypotension inklusiv postural
hypotension, bradykardi og/eller hypoventilation.
Sikkerheden og effekten af intramuskulær olanzapin er ikke vurderet hos patienter med alkohol- eller
medicinforgiftning (enten ordineret eller ulovlig medicin) (se pkt. 4.5).
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse
på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I placebo-kontrollerede kliniske
forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter (gennemsnitlig alder, 78 år) med demens-relateret
psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapin-
behandlede patienter i forhold til de placebo-behandlede patienter (henholdsvis 3,5% og 1,5%). Den
højere forekomst af dødsfald var ikke relateret til olanzapin-dosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg)
eller behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget
mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande
(f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af
dødsfald var dog højere hos olanzapinbehandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo,
uafhængig af disse risikofaktorer.
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3% og 0,4%). Alle de
olanzapin- og placebo-behandlede patienter, som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapin-behandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8
Bivirkninger), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske
symptomer. I disse forsøg skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af
antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling
og dosering under hele forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15
mg/dag, baseret på lægens vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotisk behandling. Sjældne
tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af
NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet
(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere
symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut
nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber
uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusiv olanzapin, seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med ketoacidose
eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde (se pkt. 4.8). I
nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en disponerende faktor.
Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger,
som f.eks. måling af blodsukker ved
baseline
, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter
årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder ZYPREXA bør observeres for tegn og
symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes
mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for
dårligere blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres regelmæssigt, f.eks. ved
baseline
, 4, 8 og 12 uger
efter start på olanzapinbehandling, og derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier, er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofoktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder ZYPREXA, bør
have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved
baseline
og 12 uger efter start på olanzapinbehandling, og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet
in vitro
, frembød kliniske forsøg med oral olanzapin en
lav forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin hos patienter med
samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med
prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. Hvis
hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret bør olanzapin
seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere medicin-
induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af samtidig
sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande eller
myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes
samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Ved pludselig seponering af olanzapin er akutte symptomer, såsom svedtendens, søvnløshed, tremor,
angstanfald, kvalme og opkastning, sjældent rapporteret (≥ 0,01 % og < 0,1 %).
QT-forlængelse
I kliniske forsøg med oral administration var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige
(0,1% til 1%) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som
Fridericia korrigeret QT (QTcF)
500 millisekunder (msek.) på et hvilket som helst tidspunkt post-
baseline
hos patienter med
baseline
QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante
forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Olanzapin blev i kliniske forsøg med
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning, ikke forbundet med en vedvarende forlængelse af
absolutte QT-intervaller eller af QTc-intervaller. Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin
ordineres sammen med lægemidler, der vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre personer,
patienter med medfødt langt QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller
hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På trods
af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres, f.eks. immobilisation,
og forebyggende foranstaltningeriværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har
sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Generel CNS aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på CNS bør der udvises forsigtighed, når stoffet anvendes i
kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin udviser
in vitro
dopamin-antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagonister.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende studier af op til 1 års varighed, hvor olanzapin blev administreret oralt, var olanzapin
forbundet med en statistisk lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv
dyskinesi øges imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering
bør overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i
behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning
af behandling.
Postural hypotension
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske forsøg med oral olanzapin. Det
anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet
i en pooled analyse.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.
Intramuskulær olanzapin er ikke undersøgt hos patienter som er påvirket af alkohol eller medicin
(se pkt. 4.4).
Der bør udvises forsigtighed ved patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan inducere
hypotension, bradykardi, respiratorisk- eller CNS-depression (se pkt. 4.4).
Mulighed for interaktion efter intramuskulær injektion
I et enkeltdosis intramuskulær studie af olanzapin 5 mg, administreret 1 time før intramuskulær
lorazepam 2 mg (metaboliseret ved glukuronidering), var farmakokinetikken af begge præparater
uændret. Kombinationen øgede imidlertid den døsighed, som ses med hvert præparat alene. Samtidig
injektion af olanzapin og parenteralt benzodiazepin kan ikke anbefales (se pkt. 4.4 og 6.2).
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2 timer
før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopaminagonister (se pkt. 6.2).
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP isoenzymer
in vitro
(f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af
in vivo
studier, hvor der ikke blev
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproat-dosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter bør rådes til
at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling med
olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været eksponeret for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om agitation,
hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtagelse. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I et studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i rmælken. Den gennemsnitlige dosis, som
barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved
steady state
bestemt til at være 1,8% af moderens olanzapin-
dosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
Fertilitet
Påvirkningaf fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Der er ikke foretaget studier af indflydelsen på evnen til at føre bil og betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienter tilrådes forsigtighed ved bilkørsel
og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Døsighed er en almindelig (≥ 1/100 til < 1/10) bivirkning, som i kliniske forsøg blev forbundet med
brug af intramuskulær olanzapin.
I post-marketing forsøg er en tidsmæssig sammenhæng mellem behandling med intramuskulær
olanzapin og tilfælde af hypotension, bradykardi, respiratorisk depression og død meget sjældent
rapporteret, som oftest hos patienter, som samtidig fik benzodiazepiner og/eller andre antipsykotika,
eller som fik mere end den anbefalede daglige dosis af olanzapin (se pkt. 4.4 og 4.5).
Følgende tabel er baseret på de bivirkninger og laboratorieundersøgelser som sås i kliniske forsøg med
ZYPREXA pulver til injektionsvæske, opløsning fremfor oral ZYPREXA.
Hjerte
Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):
Bradykardi med eller uden hypotension eller synkope, takykardi
Ikke almindelige (≥ 1/1,000 til < 1/100):
Sinusarrest
Vaskulære sygdomme
Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):
Postural hypotension, hypotension.
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelige (≥ 1/1,000 til < 1/100):
Hypoventilation.
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10):
Gener ved injektionsstedet.
Nedenfor nævnte bivirkninger er observeret efter administration af olanzapin, enten oralt eller som
intramuskulær depotinjektion, men kan også tænkes at forekomme efter administration af ZYPREXA
pulver til injektionsvæske, opløsning.
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til < 1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
<
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af
diabetes
lejlighedsvist
sammen med
ketoacidose eller
koma, heriblandt
dødelige tilfælde
(se pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald,
hvor der i de
fleste tilfælde var
rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Stammen
11,13
Restless legs-
syndrom
Malignt
neuroleptika-
syndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinens-
symptomer
7,12
Hjerte
Bradykardi
forlængelse
(se pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrike
flimren
Pludselig død (se
pkt. 4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive
lungeemboli og
venetrombose) (se
pkt. 4.4)
Luftveje, thorax og mediastinum
Epistaxis
Mave-tarm-kanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
mundtørhed
Udspilet
abdomen
Øget
spytsekretion
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
forhøjede
leveraminotransfera
ser (ALAT,
ASAT), særlig
initialt i
behandlingen (se
pkt. 4.4)
Hepatitis
(inklusive
hepatocellulær
kolestatisk eller
blandet
leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomheds-
reaktion
Alopeci
Lægemiddel-
fremkaldt
udslæt med
eosinofili og
systemiske
symptomer
(DRESS)
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladnings-
besvær
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssynd
rom hos
nyfødte (se
pkt. 4.6)
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hos mænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos
kvinder
Gynækomasti/bry
stfor-størrelse hos
mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktin-
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Forhøjet total-
bilirubin
niveauer
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle
baseline
bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline
kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på ≥7 %, ≥15 % og ≥25 % af
baseline
kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7% og 12,3 %).
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved
baseline
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau (
mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
5,56 - < 7 mmol/l) til
højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved
baseline
(< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved
baseline
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal
baseline
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed estimeret
ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkninger anført og observeret efter administration af oral og langtidsvirkende
intramuskulær olanzapin, som også kan forekomme efter administration af hurtigtvirkende
intramuskulær olanzapin.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-choresterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middel blodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg hos ældre patienter med demens blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
forekomst af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser i forhold til placebo (se pkt. 4.4). Abnorm gang
og fald var meget almindelige bivirkninger, som var forbundet med anvendelse af olanzapin hos denne
patientgruppe. Pneumoni, øget legemstemperatur, letargi, erytem, visuelle hallucinationer og
urininkontinens blev almindeligt observeret.
I kliniske forsøg hos patienter med lægemiddelinduceret (dopaminagonist) psykose i relation til
Parkinsons sygdom blev forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindeligt
rapporteret og hyppigere end for placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolar mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af tremor, mundtørhed, øget appetit og vægtøgning. Taleforstyrrelser blev også
almindeligt rapporteret. Under behandling med olanzapin i kombination med lithium eller valproat
forekom er stigning på
7 % af
baseline
legemsvægt hos 17,4 % af patienterne i akut behandling (op til
6 uger). Langvarig behandling med olanzapin (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær lidelse var forbundet med en stigning på ≥7 % af
baseline
legemsvægt hos 39,9
% af patienterne.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Andre medicinsk signifikante følger efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøttelse af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner. thiazepiner og oxepiner,
ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske undersøgeler udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-
; dopamin D
; kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
-receptorer i
in vitro
studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i
in vivo
modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske
(A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner for
motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (
conditioned avoidance response
en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der frembringer katalepsi, en
effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre antipsykotika øger olanzapin
responset ved en "anxiolytisk" test.
I en enkeltdosis (10 mg) Positron Emissions Tomografi (PET) undersøgelse hos raske forsøgspersoner
bandt olanzapin til flere 5-HT
- end til dopamin D
-receptorer. Desuden afslørede en
Single Photon
Emission Computed Tomography
(SPECT) undersøgelse af skizofrene patienter, at olanzapin-
responderende patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og
risperidon-responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende
patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I to ud af to placebo- og to ud af tre komparatorkontrollerede forsøg af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer, hvor olanzapin blev administreret oralt, blev
olanzapin forbundet med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive
symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1.481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin,
administreret oralt, overlegen effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo
og valproat. Oral olanzapin havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter
med symptomatisk remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i
behandling med lithium eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med oral
olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne
på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
I et farmakokinetisk studie med raske frivillige medførte en dosis på 5 mg ZYPREXA pulver til
injektionsvæske, opløsning en maksimal plasmakoncentration (C
), der var ca. 5 gange højere end
den, som sås efter den samme dosis olanzapin administreret oralt. C
opnås tidligere efter
intramuskulær administration i forhold til oral administration (15 til 45 minutter versus 5 til 8 timer).
Som for oral administration er C
og arealet under kurven efter intramuskulær administration direkte
proportional med den administrerede dosis. For samme dosis olanzapin, administreret intramuskulært
og oralt, er arealet under kurven, halveringstiden, clearance og fordelingsvoluminet ens. Den
metaboliske profil efter intramuskulær og oral anvendelse er omtrent ens.
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder), som fik intramuskulær olanzapin, var den
gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret
(18,6 versus 27,7 l/time).
Yderligere farmakokinetiske oplysninger efter oral administration af olanzapin er beskrevet nedenfor.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre
in vivo
farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Efter oral administration ses en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for olanzapin
hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre (
65 år) versus ikke-ældre forsøgspersoner, som fik oral olanzapin, var den
gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget (51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret
(17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre er indenfor variationen hos ikke-
ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav dosering med 5 til 20 mg/dag ingen udsving i
bivirkningsprofilen.
Hos kvindelige versus mandlige forsøgspersoner, som fik oral olanzapin, var den gennemsnitlige
eliminationshalveringstid noget forlænget (36,7 versus 32,3 timer) og clearance reduceret (18,9 versus
27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige
(n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner,
som fik oral olanzapin, fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid
(37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). Et studie af den totale omsætning af
olanzapin viste imidlertid, at ca. 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt
som metabolitter.
Nedsat leverfunktion
Et lille studie af effekten af nedsat leverfunktion hos 6 forsøgspersoner med klinisk signifikant cirrose
Child-Pugh Class A
(n = 5) og B (n = 1)) viste en ringe effekt på farmakokinetikken af oralt
administreret olanzapin (2,5 – 7,5 mg enkeltdosis): Forsøgspersoner med mild til moderat nedsat
leverfunktion havde en lettere øget systemisk clearance og hurtigere eliminationshalveringstid
sammenlignet med forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (n = 3). Der var flere rygere blandt
forsøgspersoner med cirrose (4/6; 67 %) end blandt forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (0/3; 0
Rygning
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos ældre versus yngre forsøgspersoner, kvinder versus mænd og
ikkerygere versus rygere. Betydningen af forskellene i olanzapin clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske forsøgspersoner fandtes ingen forskelle i de
farmakokinetiske parametre i de tre populationsgrupper.
5.3
Non-kliniske sikkerhedsdata
Akut (enkeltdosis) toksicitet
Den observerede orale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
orale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor,
øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte orale enkeltdoser på
op til 100 mg/kg afkræftelse, og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance overfor CNS depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end en human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagent eller clastogent i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og
in vitro
in vivo
tests med oral administration hos pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra studier med oral administration hos mus og rotter blev det konkluderet, at
olanzapin ikke er karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Fortegnelse over hjælpestoffer
Lactosemonohydrat
Vinsyre, E334
Saltsyre
Natriumhydroxid
6.2
Uforligeligheder
Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.
Olanzapin til injektion bør ikke blandes med diazepam injektion i en sprøjte, da der forekommer
bundfældning, når disse præparater blandes.
Lorazepam injektion bør ikke rekonstitueres med olanzapin til injektion, da denne kombination
medfører en forsinket rekonstitutionstid.
Olanzapin til injektion bør ikke blandes med haloperidol injektion i en sprøjte, da den resulterende lave
pH nedbryder olanzapin over tid.
6.3
Opbevaringstid
Pulver: 3 år.
Opløsning (efter rekonstitution): 1 time. Må ikke fryses.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25
C. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte
mod lys. Opbevaringsbetingelser for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Hætteglas af type I glas med 5 ml. En pakning indeholder 1 eller 10 hætteglas.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
ZYPREXA må kun rekonstitueres med vand til injektionsvæsker under anvendelse af standard aseptisk
teknik til rekonstitution af parenterale præparater. Ingen andre opløsninger må anvendes til
rekonstitution (se pkt. 6.2).
Træk 2,1 ml vand til injektionsvæsker op i en steril éngangssprøjte. Injicer i et hætteglas med
ZYPREXA.
Drej hætteglasset, indtil indholdet er fuldstændigt opløst, så der fremkommer en gul opløsning.
Hætteglasset indeholder 11,0 mg olanzapin i form af en opløsning på 5 mg/ml (1 mg
tilbageholdes i hætteglas og sprøjte, hvorved 10 mg olanzapin kan afgives).
Den følgende tabel viser injektionsvolumina ved indgift af forskellige doser olanzapin:
Dosis (mg)
Injektionsvolumen (ml)
Administrer opløsningen intramuskulært. Må ikke administreres intravenøst eller subkutant.
Kasser éngangsprøjten og ubrugt opløsning i overensstemmelse med passende kliniske
procedurer.
Anvend opløsningen omgående indenfor 1 time efter rekonstitution.
Parenterale lægemidler skal inspiceres visuelt for faste partikler før administration.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/96/022/016 – ZYPREXA – pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas
EU/1/96/022/017 – ZYPREXA – pulver til injektionsvæske, opløsning. 10 hætteglas
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 27. september 1996
Dato for seneste fornyelse: 12. september 2006
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside
http://www.ema.europa.eu
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
Telephone
+44 (0)20 7418 8400
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
An agency of the European Union
© European Medicines Agency, 2013. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/399509/2013
EMEA/H/C/000115
EPAR - Sammendrag for offentligheden
Zyprexa
olanzapin
Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Zyprexa. Det
forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem
til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om
anvendelsesbetingelserne for Zyprexa.
Hvad er Zyprexa?
ZYPREXA er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof olanzapin. Det leveres som tabletter i
styrkerne 2,5, 5, 7,5, 10, 15 og 20 mg og som et pulver, der blandes til en opløsning til injektion.
Hvad anvendes Zyprexa til?
Zyprexa anvendes til behandling af voksne patienter med skizofreni. Skizofreni er en psykisk sygdom
med en række symptomer, herunder desorganiseret tankegang og tale, hallucinationer (opfattelsen af
at høre eller se ting, som ikke er der), mistænksomhed og vrangforestillinger (forestillinger, der er ude
af trit med virkeligheden). Zyprexa er også effektivt til at fastholde bedringen hos patienter, hos hvem
det har virket i begyndelsen.
Zyprexa anvendes ligeledes til at behandle moderate til svære maniske episoder (ekstremt højt
humør) hos voksne. Det kan endvidere anvendes til at forebygge tilbagefald af sådanne episoder ved
bipolar sygdom (en psykisk lidelse, hvor patienten svinger mellem højt humør og depression) hos
voksne, der har responderet på det første behandlingsforløb.
Zyprexa tages sædvanligvis som tabletter, men når det ikke er hensigtsmæssigt at tage tabletter, kan
injektionsvæsken anvendes til hurtig kontrol af stærk uro eller forstyrret adfærd hos voksne patienter
med skizofreni eller maniske episoder.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Zyprexa
EMA/399509/2013
Side 2/3
Hvordan anvendes Zyprexa?
Den anbefalede startdosis af Zyprexa tabletter afhænger af den behandlede sygdom: Der anvendes
10 mg om dagen til skizofreni og forebyggelse af maniske episoder og 15 mg om dagen til behandling
af maniske episoder, medmindre det anvendes sammen med andre lægemidler. I så fald kan startdosis
være på 10 mg om dagen. Dosis justeres alt efter, hvordan behandlingen virker, og hvor godt den
tåles af patienten. Det sædvanlige dosisområde ligger mellem 5 og 20 mg om dagen.
Den sædvanlige dosis injektionsvæske er 10 mg, givet som en enkelt intramuskulær injektion. Om
nødvendigt kan der gives endnu en injektion på 5 eller 10 mg to timer senere.
Til patienter over 65 år kan lavere dosis være nødvendig (5 mg dagligt for tabletterne og 2,5 til 5 mg
for injektionsvæsken). Det samme gælder patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion (5 mg dagligt
for både tabletterne og injektionsvæsken).
I alle tilfælde må der højst gives 20 mg Zyprexa dagligt, hvad enten det er som tabletter eller
injektion.
Hvordan virker Zyprexa?
Det aktive stof i Zyprexa, olanzapin, er et antipsykotisk lægemiddel. Det kaldes et "atypisk"
antipsykotisk lægemiddel, fordi det adskiller sig fra de ældre antipsykotiske lægemidler, der har været
på markedet siden 1950'erne. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ukendt, men det binder sig til flere
forskellige receptorer på overfladen af nervecellerne i hjernen. Derved afbrydes de signaler, som
hjernecellerne sender til hinanden ved hjælp af "neurotransmittere", dvs. kemiske stoffer, som
nervecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Det menes, at olanzapins gavnlige effekt skyldes, at
det blokerer receptorerne for neurotransmitterne 5-hydroxytrypamin (også kaldet serotonin) og
dopamin. Da disse neurotransmittere er medvirkende årsag ved skizofreni og bipolar sygdom, hjælper
olanzapin med til at normalisere hjerneaktiviteten, hvorved symptomerne på disse sygdomme
mindskes.
Hvordan blev Zyprexa undersøgt?
Til skizofreni blev Zyprexa tabletter anvendt i en undersøgelse med ca. 3 000 patienter, hvor
virkningen blev sammenlignet med placebo (uvirksom behandling) eller haloperidol (et andet
antipsykotisk lægemiddel). Alle fire undersøgelser varede i seks uger, men patienterne fortsatte med
medicinen i op til et år eller længere.
Til behandling af akutte maniske episoder hos patienter med bipolar sygdom blev Zyprexa tabletter
sammenlignet med placebo, haloperidol eller valproat (et andet lægemiddel, der anvendes ved
maniske episoder) i fem undersøgelser, hvoraf den ene også omfattede patienter, der fik anden
medicin. Zyprexa tabletter blev anvendt til forebyggelse af maniske episoder i en undersøgelse med
1 162 patienter. Virkningen blev sammenlignet med placebo eller lithium (et andet lægemiddel, der
anvendes ved bipolar sygdom).
Injektionspræparatet blev anvendt i en undersøgelse med 581 patienter med skizofreni (sammenlignet
med placebo eller injektion af haloperidol) og hos 228 maniske voksne patienter (sammenlignet med
placebo eller injektion af lorazepam, et andet lægemiddel, som anvendes ved maniske episoder).
I alle undersøgelserne blev virkningen af Zyprexa vurderet ved hjælp af forskellige symptomskalaer.
Zyprexa
EMA/399509/2013
Side 3/3
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Zyprexa?
I alle undersøgelserne var Zyprexa som tabletter og som injektionspræparat mere effektivt end
placebo til at forbedre symptomerne. Zyprexa tabletter var mindst lige så effektive som
sammenligningsmedicinen til behandling af skizofreni (haloperidol), behandling af moderate til svære
maniske episoder (haloperidol, valproat), og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med bipolar
sygdom (lithium). Injektionspræparatet var desuden mere effektivt end lorazepam (ved en relativt lav
dosis) hos maniske patienter, og lige så effektivt som haloperidol ved skizofreni.
Hvilken risiko er der forbundet med Zyprexa?
De hyppigste bivirkninger ved Zyprexa (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er søvnighed,
vægtforøgelse, ortostatisk hypotension (pludseligt blodtryksfald, når patienten rejser sig) og forhøjet
prolaktin (et hormon). Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Zyprexa fremgår af
indlægssedlen.
Zyprexa må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for olanzapin eller
andre af indholdsstofferne. Det må heller ikke anvendes til patienter med risiko for snævervinklet grøn
stær (forhøjet tryk i øjet).
Hvorfor blev Zyprexa godkendt?
CHMP besluttede, at fordelene ved Zyprexa opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af
markedsføringstilladelse.
Andre oplysninger om Zyprexa:
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Zyprexa den 27.09.96.
Den fuldstændige EPAR for Zyprexa findes på agenturets websted underema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Zyprexa, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 05-2013.