Zypadhera

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
olanzapin pamoat
Tilgængelig fra:
Eli Lilly Nederland B.V.
ATC-kode:
N05AH03
INN (International Name):
olanzapine
Terapeutisk gruppe:
Psycholeptics,
Terapeutisk område:
Skizofreni
Terapeutiske indikationer:
Vedligeholdelsesbehandling af voksne patienter med skizofreni stabiliseret tilstrækkeligt under akut behandling med oral olanzapin.
Produkt oversigt:
Revision: 19
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000890
Autorisation dato:
2008-11-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/000890

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

ZYPADHERA 210 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

ZYPADHERA 300 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

ZYPADHERA 405 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

olanzapin

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide før du får ZYPADHERA

Sådan bliver du behandlet med ZYPADHERA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

ZYPADHERA indeholder det aktive stof olanzapin. ZYPADHERA tilhører en gruppe af lægemidler,

der kaldes antipsykotika, og bruges til behandling af skizofreni – en sygdom med symptomer såsom at

man hører, ser og mærker ting, som ikke eksisterer, er mistroisk, ualmindelig mistænksom og

indesluttet. Mennesker med denne sygdom kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.

ZYPADHERA er beregnet til voksne patienter, som er tilstrækkeligt stabiliseret med oral olanzapin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge ZYPADHERA

Du må ikke få ZYPADHERA

hvis du er allergisk over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

En allergisk reaktion

kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse af ansigt og læber eller

stakåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du fortælle det til en sygeplejerske eller læge.

hvis du tidligere har fået konstateret øjenproblemer såsom visse former for øget tryk i øjet

(glaukom).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du får ZYPADHERA.

En ikke almindelig, men alvorlig reaktion kan opstå efter hver injektion, du får.

ZYPADHERA kan nogle gange komme for hurtigt ind i blodbanen. Hvis det sker, kan du få de

nedenfor nævnte symptomer efter indsprøjtningen. I nogle tilfælde kan disse symptomer

medføre tab af bevidsthed.

Usædvanlig stor søvnighed

Svimmelhed

Forvirring

Desorientering

Irritabilitet

Angst

Aggression

Stigning i blodtryk

Talebesvær

Svaghed

Gangbesvær

Muskelstivhed eller rysten

Kramper

Disse symptomer forsvinder normalt i løbet af 24 til 72 timer efter indsprøjtningen. Efter hver

indsprøjtning vil du blive holdt under observation af din læge eller sygeplejerske i mindst 3 timer

for symptomerne nævnt ovenfor.

Selv om det er usandsynligt, kan du få symptomerne efter mere end 3 timer efter indsprøjtningen.

Hvis det sker, skal du straks kontakte din sygeplejerske eller læge. På grund af denne risiko, bør

du ikke køre bil eller betjene maskiner resten af dagen efter hver injektion.

Fortæl det til din læge eller sygeplejerske, hvis du føler dig svimmel eller svag efter

indsprøjtningen. Du vil muligvis have behov for at ligge ned, indtil du får det bedre. Lægen eller

sygeplejersken vil måske også måle dit blodtryk og puls.

ZYPADHERA anbefales ikke til

ældre patienter med demens

(konfusion og hukommelsestab),

da det kan have alvorlige bivirkninger.

Medicin af denne type kan yderst sjældent forårsage usædvanlige bevægelser af især ansigt eller

tunge eller en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning, svedtendens, muskelstivhed og

døsighed/søvnighed. Hvis dette sker efter du har fået ZYPADHERA, skal du omgående kontakte

din læge eller sygeplejerske.

Vægtstigning er set hos patienter, som tager ZYPADHERA. Du og din læge bør jævnligt

kontrollere din vægt. Henvisning til en diætist eller hjælp med at lægge en kostplan bør om

nødvendigt overvejes.

Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager

ZYPADHERA. Inden du påbegynder behandling med ZYPADHERA, samt jævnligt i løbet af

behandlingen skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af sukker og fedt i dit

blod. Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper, da

denne type medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper.

Hvis du lider af en af de følgende sygdomme, skal du fortælle det til din læge hurtigst muligt:

Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde

Parkinsons sygdom

Problemer med prostata (blærehalskirtlen)

Tarmslyng (paralytisk ileus)

Lever- eller nyresygdom

Blodsygdomme

Hvis du for nylig har haft et hjertetilfælde, hjertesygdom, unormal hjerterytme (syg

sinussyndrom), ustabil angina pectoris eller lavt blodtryk

Sukkersyge (diabetes mellitus)

Krampeanfald

Saltmangel som følge af langvarig alvorlig diarré og opkastning eller brug af vanddrivende

medicin (diuretika)

Hvis du er

over 65 år,

bør du som rutinemæssig foranstaltning have målt dit blodtryk hos din læge.

ZYPADHERA-behandling bør ikke påbegyndes hvis du er over 75 år.

Børn og unge

ZYPADHERA er ikke beregnet til patienter under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med ZYPADHERA

Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger

at bruge anden medicin.

Det er særlig vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager:

Medicin for Parkinsons sygdom.

Carbamazepin (mod epilepsi og stemningsforstyrrelser), fluvoxamin ( mod depression) eller

ciprofloxacin (mod infektion) – det kan blive nødvendigt at ændre din dosis af ZYPADHERA.

Hvis du allerede tager medicin mod depression, medicin mod angst eller søvnløshed (sovemedicin)

kan du føle dig døsig, hvis du får ZYPADHERA.

Brug af ZYPADHERA sammen med alkohol

Drik ikke nogen form for alkohol, når du har fået ZYPADHERA, da det sammen med alkohol kan

gøre dig døsig.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Du bør ikke få denne indsprøjtning, hvis du ammer, da små mængder olanzapin kan overføres til

modermælken.

Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget ZYPADHERA i sidste

trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed, søvnighed,

ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse

symptomer, bør du kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du må ikke køre eller arbejde med maskiner resten af den dag, du har fået indsprøjtning.

3.

Sådan bliver du behandlet med ZYPADHERA

Din læge vil beslutte hvor meget ZYPADHERA, du har behov for og hvor ofte, du behøver at få en

indsprøjtning. ZYPADHERA gives i doser på 150 mg til 300 mg hver 2. uge eller 300 mg til 405 mg

hver 4. uge.

ZYPADHERA leveres som et pulver. Din læge eller sygeplejerske vil blande det til en suspension,

som derpå bliver indsprøjtet i musklen i din endeballe.

Hvis du har fået for meget ZYPADHERA

Denne medicin vil blive givet til dig under lægelig overvågning. Det er derfor usandsynligt, du vil få

for meget.

Patienter, som har fået for meget olanzapin, har også haft følgende symptomer:

hurtigt hjerteslag, uro/aggressionspræget adfærd, talebesvær, usædvanlige bevægelser (særlig i

ansigt og tunge) og nedsat bevidsthedstærskel.

Andre symptomer kan omfatte:

Akut forvirring, kramper (epileptiske), bevidstløshed, en blanding af feber, hurtigere åndedræt,

svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller søvnløshed; langsomt åndedræt, aspiration (som at

sluge luft/få noget galt i halsen), højt eller lavt blodtryk, unormal hjerterytme.

Kontakt omgående din læge eller skadestue, hvis du får nogle af ovenstående symptomer.

Hvis du har glemt af få en indsprøjtning med ZYPADHERA

Du må ikke stoppe med din behandling, fordi du føler dig bedre tilpas. Det er vigtigt, at du fortsætter

med at få ZYPADHERA, så længe din læge har fortalt dig, at du skal have denne medicin.

Hvis du har glemt at få en indsprøjtning, skal du kontakte din læge, for at du kan få den næste

indsprøjtning så hurtigt som muligt.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl straks lægen, hvis du får:

Udpræget søvnighed, svimmelhed, forvirring, desorientering, talebesvær, gangbesvær,

muskelstivhed eller rysten, svaghed, irritabilitet, aggression, angst, stigning i blodtryk eller

kramper og kan føre til tab af bevidsthed. Disse tegn og symptomer kan i nogle tilfælde

forekomme, hvis ZYPADHERA kommer for hurtigt ind i blodbanen (en almindelig

bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter);

Unormale bevægelser særligt i ansigtet eller tungen (grimasser) (en almindelig bivirkning,

som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter);

Blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100

patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerter i benet samt

hudrødmen). Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed

forårsage brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse

symptomer, skal du omgående søge læge;

En kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller

søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Andre almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) ved ZYPADHERA

omfatter søvnighed og smerter på injektionsstedet.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter) ved ZYPADHERA omfatter

infektion på injektionsstedet.

De bivirkninger, som er nævnt nedenstående, er blevet set, når olanzapin er givet via munden (oralt),

men kan forekomme efter indsprøjtning af ZYPADHERA.

Andre meget almindelige bivirkninger (som forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter

vægtstigning og forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen kan nogle

patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særligt når de rejser sig fra liggende

eller siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så fortæl det til

lægen.

Andre almindelige bivirkninger (som forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i

mængden af visse blodceller, fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede leverenzymer tidligt i

behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og kreatinkinase i blodet; øget

sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser (dyskinesi); forstoppelse;

mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning, som medfører hævede

hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom nedsat sexlyst (libido)

hos mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd.

Andre ikke almindelige bivirkninger (som forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter

overfølsomhed (f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af

sukkersyge, af og til ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller

bevidstløshed; krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi);

muskelstivhed eller muskelkramper (herunder øjenbevægelser);

restless legs-

syndrom (stærk uro i

underbenene); problemer med at tale; stammen; langsom hjertefrekvens (puls); følsomhed overfor

sollys; næseblod; udspilet mave; tendens til at savle; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig

vandladning (urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere

intervaller mellem menstruationerne; samt brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal

produktion af brystmælk eller unormal vækst.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter) omfatter nedsat

kropstemperatur; unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen, som

giver voldsomme mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning af

huden og af det hvide i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlig ømhed og smerter;

forlænget og/eller pinefuld erektion.

Meget sjældne bivirkninger omfatter alvorlige allergiske reaktioner såsom lægemiddelfremkaldt

udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS). DRESS viser sig først ved influenza-

lignende symptomer og udslæt i ansigtet, og derefter ved udbredt udslæt, høj feber, hævede

lymfekirtler, forhøjede leverenzymer målt ved blodprøver, samt en stigning i antallet af en bestemt

type blodceller (eosinofili).

Ældre patienter med demens kan under behandling med olanzapin opleve slagtilfælde,

lungebetændelse og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet

kropstemperatur, rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af

patienter.

Hos patienter med Parkinsons sygdom kan oral olanzapin forværre symptomerne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.

Der er vist kemisk og fysisk stabilitet for suspensionen i hætteglasset i 24 timer ved 20 – 25 ºC. Fra et

mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstid og -forhold forud for anvendelse brugerens ansvar og vil normalt ikke være længere

end 24 timer ved 20 - 25 ºC. Brug ikke lægemidlet hvis du bemærker en misfarvning eller andre tegn

på nedbrydning.

Hvis medicinen ikke anvendes straks derefter, skal den rystes kraftigt for at genopblandes. Når

suspensionen er trukket op i sprøjten fra hætteglasset, skal den anvendes straks.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

ZYPADHERA indeholder:

Aktivt stof:

Olanzapin.

ZYPADHERA 210 mg: Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til

210 mg olanzapin.

ZYPADHERA 300 mg:

Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til

300 mg olanzapin.

ZYPADHERA 405 mg: Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til

405 mg olanzapin.

Efter rekonstitution: 1 ml suspension indeholder 150 mg/ml olanzapin.

Indholdsstoffer i solvens:

Carmellosenatrium, mannitol, polysorbat 80, vand til

injektionsvæsker, saltsyre, natriumhydroxid.

Udseende og pakningstørrelser

ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension er et gult pulver i et klart hætteglas af

glas. Din læge eller sygeplejerske vil tilberede det som en suspension ved at anvende hætteglasset

med solvens til ZYPADHERA, der er en klar, farveløs til let gullig opløsning i et klart hætteglas af

glas.

ZYPADHERA er et pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension. En æske indeholder et

hætteglas med pulver til depotinjektionsvæske, suspension, et hætteglas med 3 ml solvens, en sprøjte

med fastgjort sikkerhedskanyle, 19-gauge, 38 mm, og tre separate sikkerhedskanyler: én 19-gauge, 38

mm kanyle og to 19 gauge 50 mm kanyler.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

Fremstiller:

Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Lietuva

Eli Lilly Lietuva

Tel. +370 (5) 2649600

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

Тел.: + 359 2 491 41 40

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Česká republika

Eli Lilly

Č

R, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf.: +45 45 26 60 00

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Deutschland

Lilly Deutschland GmbH

Tel. + 49-(0) 6172 273 2222

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31(0)30 6025800

Eesti

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: +372 6817 280

Norge

Eli Lilly Norge A.S

Tlf: +47 22 88 18 00

Ελλάδa

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

Österreich

Eli Lilly Ges. m.b.H.

Tel: + 43-(0) 1 711 780

España

Lilly S.A.

Tel: +34 91 663 50 00

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel. +48 22 440 33 00

France

Lilly France SAS

Tél: +33-(0) 1 55 49 34 34

Portugal

Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: + 351 21 412 66 00

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited

Tel: +353 (0) 1 661 4377

Slovenija

Eli Lilly farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Ísland

Icepharma hf.Sími: + 354 540 8000

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Italia

Eli Lilly Italia S.p.A.

Tel: + 39- 055 42571

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: +358 (0)9 8545 250

Κύπρος

Phadisco Ltd

Τηλ: +357 22 715000

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46-(0)8 7378800

Latvija

Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā

Tel: + 371 6 7364000

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: +44 (0) 1256 315000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

FØLGENDE OPLYSNINGER ER TILTÆNKT LÆGER OG SUNDHEDSPERSONALE

VEJLEDNING I REKONSTITUTION OG ADMINISTRATION

ZYPADHERA olanzapin pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

KUN TIL DYB GLUTEAL INTRAMUSKULÆR INJEKTION.

MÅ IKKE ADMINISTRERES INTRAVENØST ELLER SUBKUTANT.

Rekonstitution

TRIN 1: Klargøring af injektionsudstyret

Pakken indeholder:

Hætteglas med ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension

Hætteglas med solvens til ZYPADHERA

En Hypodermic sprøjte og sikkerhedskanyle (Hypodermic kit)

En 19-gauge, 38 mm Hypodermic sikkerhedskanyle

To 19-gauge, 50 mm Hypodermic sikkerhedskanyler

Indlægsseddel til patienten

Rekonstitutions- og administrationskort (denne indlægsseddel)

Hypodermic sikkerhedsinformation og brugsvejledning

Det tilrådes at anvende handsker, da ZYPADHERA kan irritere huden.

Rekonstituer kun ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension med det solvent, som er

i pakningen under anvendelse af standard aseptisk teknik til rekonstitution af parenterale lægemidler.

TRIN 2: Bestemmelse af mængden af solvens til rekonstitution

Nedenstående tabel angiver mængden af solvens, som er nødvendigt til at rekonstituere

ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension.

ZYPADHERA

pulver i hætteglas

(mg)

Mængde solvens til

opløsning (ml)

Bemærk, at der er mere solvens i hætteglasset, end der er brug for til rekonstitution.

TRIN 3: Rekonstitution af ZYPADHERA

Løsgør pulveret ved at banke hætteglasset let.

Åbn pakken med Hypodermic sprøjten med påsat sikkerhedskanyle. Åbn blisterlommen og

fjern udstyret. Fastgør med en let vridende bevægelse en sprøjte (hvis ikke allerede fastgjort) til

udstyrets Luer-fatning. Sæt kanylen fast på udstyret med et tryk og et vrid i urets retning, træk

derpå kanylehætten lige af kanylen. Hvis disse instruktioner ikke følges, er der fare for

nålestikskade.

Træk den forudbestemte mængde solvens (Trin 2) op i sprøjten.

Indsprøjt solvensmængden i hætteglasset med pulver.

Træk luft ud for at udligne trykket i hætteglasset.

Fjern kanylen ved at holde hætteglasset opret for at undgå tab af solvens.

Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr. Pres kanylen ind i hylsteret ved brug af

en enhåndsteknik. Udfør enhåndsteknikken ved at presse hylsteret LET mod en flad overflade.

NÅR DER TRYKKES PÅ HYLSTERET (Fig. 1), PRESSES KANYLEN FAST IND I

HYLSTERET (Fig. 2).

Kontroller visuelt, at kanylen er fuldstændig tilkoblet i kanylebeskyttelsesudstyret. Fjern kun

udstyret med den fastgjorte kanyle fra sprøjten, når det kræves ved en særlig medicinsk

procedure. Fjernes ved at gribe om Luer-spidsen på kanylebeskyttelsesudstyret med

tommelfinger og pegefinger og ved at holde de frie fingre klar af udstyrsenden, som indeholder

kanylespidsen (Fig. 3).

Bank hætteglasset fast og gentagne gange mod en hård overflade, indtil der ikke er noget

synligt pulver. Beskyt overfladen for tage af for stødene (se Figur A).

Figur A: Bank fast for at blande

Behold kanylen i

synsfeltet

Kontroller visuelt hætteglasset for klumper. Ikke opslæmmet pulver viser sig som lysegule,

tørre klumper, som klæber til hætteglasset. Det kan være nødvendigt at banke yderligere, hvis

der stadigvæk er klumper (se Figur B).

Ikke opslæmmet: Synlige klumper Opslæmmet: Ingen klumper

Figur B: Kontroller for ikke opslæmmet pulver og gentag om nødvendigt ved at banke let.

Ryst hætteglasset kraftigt indtil suspensionen virker jævn og er ensartet i farve og struktur. Det

opslæmmede lægemiddel vil være gult og uigennemsigtigt. (Se Figur C).

Figur C: Ryst hætteglasset kraftigt

Hvis der dannes skum, så lad hætteglasset stå, indtil skummet forsvinder. Hvis lægemidlet

ikke anvendes straks, skal det rystes kraftigt for at få det ensartet igen. Rekonstitueret

ZYPADHERA er stabilt i op til 24 timer i hætteglasset.

Administration

TRIN 1: Indsprøjtning af ZYPADHERA

Denne tabel angiver den mængde ZYPADHERA suspension, som skal indsprøjtes. Suspensionens

koncentration er 150 olanzapin/ml.

Dosis

(mg)

Slutvolumen, som skal

indsprøjtes

(ml)

1. Bestem hvilken kanylse, som skal bruges ved administration af injektionen til patienten. Til svært

overvægtige patienter anbefales 50 mm kanylen til injektion:

Hvis 50 mm kanylen anvendes til injektion, fastgøres 38 mm kanylen til sprøjten for at trække

den nødvendige suspension ud.

Hvis 38 mm kanylen anvendes til injektion, fastgøres 50 mm kanylen til sprøjten for at trække

den nødvendige mængde suspension ud.

2. Træk langsomt den ønskede mængde op. Der vil være overskud af lægemidlet tilbage i

hætteglasset.

3. Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr og fjern kanylen fra sprøjten.

4. Sæt den valgte 50 mm eller 38 mm sikkerhedskanyle på sprøjten forud for indsprøjtning. Når

suspensionen er trukket op af hætteglasset, skal den anvendes straks.

5. Udvælg og forbered et injektionssted i glutealregionen. INDSPRØJT IKKE INTRAVENØST

ELLER SUBKUTANT.

6. Aspirer i nogle sekunder efter inføring af kanylen for at sikre, at der ikke kommer blod til syne.

Hvis der trækkes blod op i sprøjten, så kasser sprøjten og dosis og begynd proceduren med

rekonstitution og administration igen. Injektionen skal foretages med et stadigt, kontinuerligt tryk.

GNID IKKE PÅ INJEKTIONSSTEDET.

7. Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr (Fig. 1 og 2).

8. Kasser hætteglas, sprøjter, brugte kanyler, den ekstra kanyle og ikke anvendt solvens i

overensstemmelse med de relevante kliniske procedurer. Hætteglasset er kun til engangsbrug.

BILAG IV

VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF

BETINGELSERNE

FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/-TILLADELSERNE

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC

s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR'erne for olanzapin er CHMP

nået frem til følgende videnskabelige konklusioner:

Som følge af en gennemgang af bivirkningsrapporter i

the UK Sentinel

database,

the EudraVigilance

database og af litteraturen,

blev signalet øget spytsekretion identificeret ved brug af olanzapin.

Signalet blev identificeret d. 14. februar 2019 af den engelske lægemiddelstyrelse (

Medicines and

Healthcare products Regulatory Agency

(MHRA)) og valideret af PRAC.

På baggrund af analysen fremlagt af MAH, som inkluderede mekanistisk plausibilitet, antal

dechallenge/rechallenge hændelser og et stærk tidsmæssigt forhold, var PRAC enig i, at en øget

spytsekretion kan være associeret med olanzapin, og at bivirkningen øget spytsekretion skal tilføjes til

produktinformationen.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for olanzapin er CHMP af den opfattelse, at

benefit/risk-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder olanzapin, forbliver uændret

under forudsætning af, at de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

ZYPADHERA 210 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

ZYPADHERA 300 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

ZYPADHERA 405 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

ZYPADHERA 210 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til 210 mg olanzapin. Efter

rekonstitution indeholder hver ml suspension 150 mg olanzapin.

ZYPADHERA 300 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til 300 mg olanzapin. Efter

rekonstitution indeholder hver ml suspension 150 mg olanzapin.

ZYPADHERA 405 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

Hvert hætteglas indeholder olanzapinpamoatmonohydrat svarende til 405 mg olanzapin. Efter

rekonstitution indeholder hver ml suspension 150 mg olanzapin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension

Pulver: gult tørstof

Solvens: klar, farveløs til svagt gullig væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med skizofreni, som er tilstrækkelig stabiliseret med

oral olanzapin ved akut behandling.

4.2

Dosering og administration

ZYPADHERA 210 mg, 300 mg og 405 mg pulver og solvens til depotinjektionsvæske, suspension må

ikke forveksles med olanzapin 10 mg pulver til injektionsvæske, opløsning.

Dosering

Patienten bør behandles initialt med oral olanzapin før administration af ZYPADHERA for at påvise

tolerabilitet og respons.

For at finde frem til den første dosis af ZYPADHERA til alle patienter bør skemaet i Tabel 1 tages i

betragtning.

Tabel 1 Anbefalet doseringsskema mellem oral olanzapin og ZYPADHERA

Mål for oral olanzapindosis Anbefalet startdosis af ZYPADHERA

Vedligeholdelsesdosis efter behandling i 2

måneder med ZYPADHERA

10 mg/dag

210 mg/2 uger eller 405 mg/4 uger

150 mg/2 uger eller 300 mg/4 uger

15 mg/dag

300 mg/2 uger

210 mg/2 uger eller 405 mg/4 uger

20 mg/dag

300 mg/2 uger

300 mg/2 uger

Dosisjustering

Patienten bør monitoreres omhyggeligt for tegn på tilbagefald i de første en til to måneder af

behandlingen. Under antipsykotisk behandling kan bedring i patientens kliniske tilstand vare fra flere

dage til nogle uger. Patienten bør følges nøje i denne periode. Under behandling kan dosis

efterfølgende justeres på basis af den individuelle kliniske status. Efter klinisk revurdering kan dosis

justeres inden for området 150 mg til 300 mg hver 2. uge eller 300 mg til 450 mg hver 4. uge. (Tabel

Supplering

Det var ikke tilladt at supplere med oral olanzapin i de dobbeltblindede kliniske studier. Hvis der er

klinisk indikation for supplering med oral olanzapin, så bør den totale dosis af olanzapin fra begge

lægemiddelformer ikke overstige den tilsvarende maksimale dosis for oral olanzapin på 20 mg/dag.

Skift til andre antipsykotiske lægemidler

Der er ingen systematisk indsamlede data, der specielt vedrører patienter, som skifter fra

ZYPADHERA til andre antipsykotiske lægemidler. Når der skiftes til et andet antipsykotisk

lægemiddel, er det nødvendigt og vurderet medicinsk hensigtsmæssigt med tilsyn af en læge særligt i

de første 2 måneder efter ophør med ZYPADHERA. Dette skyldes den langsomme opløsning af

olanzapinpamoatsaltet, som sikrer en langsom kontinuerlig frigivelse af olanzapin, der først er

fuldstændig cirka seks til otte måneder efter sidste injektion.

Særlige populationer

Ældre

ZYPADHERA er ikke systematisk undersøgt hos ældre patienter (>65 år). ZYPADHERA bør ikke

anvendes til behandling af den ældre population, før et veltålt og effektivt dosisregime for brug af oral

olanzapin er fastsat. En lavere begyndelsesdosis (150 mg hver 4. uge) er ikke rutinemæssigt indiceret,

men bør overvejes til patienter på 65 år og derover, når kliniske faktorer berettiger dertil.

ZYPADHERA frarådes til behandling af patienter >75 år (se pkt. 4.4).

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

ZYPADHERA bør ikke anvendes, før et veltålt og effektivt dosisregime for brug af oral olanzapin er

fastsat til disse patienter. En lavere startdosis (150 mg hver 4. uge) bør overvejes til disse patienter.

Ved moderat leverinsufficiens (cirrose, Child-Pugh Class A eller B) bør startdosis være 150 mg hver

4. uge og kun øges med forsigtighed.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre begyndelsesdosis og dosisforløb hos ikke-rygere i

forhold til rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning

anbefales og en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.5).

Når mere end en parameter, som kan føre til nedsat metabolisme, er til stede (kvinder, ældre, ikke-

rygere), bør det overvejes at reducere dosis. Hvis det er indiceret, bør dosisoptrapning foretages med

forsigtighed hos disse patienter.

Pædiatrisk population

ZYPADHERAs sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. De foreliggende

data er beskrevet i pkt. 4.8 og 5.1, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

KUN TIL INTRAMUSKULÆR ANVENDELSE. MÅ IKKE ADMINISTRERES

INTRAVEVØST ELLER SUBKUTANT.

(Se pkt. 4.4)

ZYPADHERA bør kun administreres som en dyb intramuskulær gluteal injektion af en

sundhedsperson med øvelse i den hensigtsmæssige injektionsteknik og i lokaler, hvor observation

efter injektion og adgang til fornøden lægelig behandling i tilfælde af en overdosis kan sikres.

Efter hver injektion bør patienten observeres i et sundhedscenter af tilstrækkeligt uddannet personale i

mindst 3 timer for tegn og symptomer som ved overdosering med olanzapin. Umiddelbart inden

patienten forlader sundhedscenteret, bør det sikres, at patienten er bevidsthedsklar, kan orientere sig

og er uden nogen tegn og symptomer på overdosering. Hvis der er mistanke om overdosering, bør tæt

medicinsk overvågning og monitorering fortsætte, indtil undersøgelser indikerer, at tegn og

symptomer er forsvundet (se pkt. 4.4). For patienter, som udviser tegn eller symptomer forenelige

med overdosering af olanzapin, bør observationsperioden på 3 timer forlænges ud fra klinisk relevans.

Instruktion vedrørende brug se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der skal udvises særlig forsigtighed med brug af hensigtsmæssig injektionsteknik for at undgå

utilsigtet intravaskulær eller subkutan injektion (se pkt. 6.6).

Brug til patienter som er i en akut agiteret eller svært psykotisk tilstand

ZYPADHERA bør ikke anvendes til behandling af patienter med skizofreni, som er i en akut agiteret

eller svært psykotisk tilstand, hvor øjeblikkelig symptomkontrol er påkrævet.

Postinjektionssyndrom

Under præmarketing kliniske forsøg blev reaktioner, der præsenterede tegn og symptomer som ved

overdosering med olanzapin, rapporteret hos patienter efter en injektion af ZYPADHERA. Disse

reaktioner opstod ved < 0,1 % af injektionerne og hos omkring 2 % af patienterne. De fleste af disse

patienter udviklede symptomer på sedation (fra mild sedation til koma) og/eller delirium (herunder

forvirring, desorientering, ophidselse/uro, angst og anden kognitiv svækkelse). Andre symptomer

inkluderer ekstrapyramidale symptomer, dysartri, ataksi, aggression, svimmelhed, svaghed,

hypertension eller krampe. I de fleste tilfælde havde de initiale tegn og symptomer relateret til denne

reaktion vist sig inden for 1 time efter injektionen, og i alle tilfælde blev fuldstændig bedring

rapporteret inden for 24-72 timer efter injektionen. Reaktioner forekom sjældent (<1 af 1.000

injektioner) mellem 1 og 3 timer, og meget sjældent (<1 af 10.000 injektioner) efter 3 timer.

Patienterne bør informeres om denne potentielle risiko og behovet for at blive observeret i 3 timer i et

sundhedscenter, hver gang ZYPADHERA bliver administreret. Post-marketing indberetninger af

postinjektionssyndrom efter markedsføringstilladelsen for ZYPADHERA stemmer generelt overens

med erfaringerne fra kliniske studier.

Efter hver injektion bør patienterne observeres i et sundhedscenter af tilstrækkeligt uddannet

personale i mindst 3 timer for tegn og symptomer som ved overdosering med olanzapin.

Umiddelbart inden patienten forlader sundhedscenteret, bør det bekræftes, at patienten er

bevidsthedsklar, kan orientere sig og er uden nogen tegn og symptomer på overdosering. Hvis der er

mistanke om overdosering, bør tæt medicinsk tilsyn og overvågning fortsætte, indtil undersøgelser

indikerer, at tegn og symptomer er forsvundet. For patienter, som udviser tegn eller symptomer

forenelige med overdosering af olanzapin, bør observationsperioden på 3 timer forlænges ud fra

klinisk relevans.

Patienterne bør mindes om, at de resten af dagen for injektionen rådes til at være opmærksomme på

tegn og symptomer på overdosis sekundære til postinjektionsreaktioner, at kunne få assistance, hvis

det er nødvendigt, og at de ikke bør køre eller betjene maskiner (se pkt. 4.7).

Hvis det er påkrævet at give benzodiazepiner parenteralt til behandling af postinjektionsreaktioner,

tilrådes omhyggelig vurdering af den klinisk status for udtalt sedation og kardiorespiratorisk

depression (se pkt. 4.5).

Bivirkningsreaktioner relateret til injektionsstedet

Den mest almindeligt rapporterede bivirkningsreaktion relateret til injektionsstedet var smerte.

Hovedparten af disse reaktioner blev rapporteret til at være af ”mild” til ”moderat” alvorlighed. I de

tilfælde, hvor en bivirkning relateret til injektionsstedet forekommer, bør der tages passende

foranstaltninger til at behandle disse (se pkt. 4.8).

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse

på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I placebokontrollerede kliniske

forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter (gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret

psykose og/eller adfærdsforstyrrelser var der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de oralt

olanzapinbehandlede patienter i forhold til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og

1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig

dosis 4,4 mg) eller behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne

patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og

dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos oralt olanzapinbehandlede patienter end

hos de patienter som blev behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære bivirkninger (f.eks. slagtilfælde, forbigående

iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj

forekomst af cerebrovaskulære bivirkninger hos de patienter, som blev behandlet med oral olanzapin,

sammenlignet med de patienter, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle

de patienter, som blev behandlet med oral olanzapin eller placebo og oplevede en cerebrovaskulær

bivirkning, havde præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev

identificeret som risikofaktorer for cerebrovaskulære bivirkninger i relation til olanzapinbehandling.

Effekten af olanzapin blev ikke påvist i disse forsøg.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af psykose relateret til en dopaminagonist hos patienter med

Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson

symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og

oral olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse

forsøg skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af

antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling

og dosering under hele forsøget. Oral olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt

15 mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotika. Sjældne tilfælde af

mulig NMS er også observeret i forbindelse med oral olanzapin. De kliniske manifestationer af NMS

er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig

puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere symptomer kan

inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en

patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere

kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med

ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde

(se pkt. 4.8). I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en

disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i henhold til anvendte antipsykotiske

retningslinier, som f.eks. måling af blodsukker ved

baseline

, 12 uger efter start på

olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter, som behandles med antipsykotiske lægemidler,

herunder ZYPADHERA, bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (såsom polydipsi,

polyuri, polyfagi og kraftesløshed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer

for udvikling af diabetes mellitus bør monitoreres regelmæssigt for forværring af blodglucosekontrol.

Vægt bør også monitoreres regelmæssigt, f.eks. ved

baseline

, 4, 8 og 12 uger efter start på

olanzapinbehandling, og derefter kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier, er der set uønskede

forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til

normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for

udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, som behandles med antipsykotiske lægemidler, herunder

ZYPADHERA, bør monitoreres regelmæssigt for lipider i henhold til anvendte antipsykotiske

retningslinier, f.eks. ved

baseline

og 12 uger efter start på olanzapinbehandling, og derefter hvert 5.

år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet

in vitro

, frembød kliniske studier en lav forekomst af

dertil relaterede bivirkninger. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige

sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller

paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT, er almindeligt

forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos

patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på

leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset

leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I

tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er

diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos

patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere

medicin-induceret knoglemarvsdepression/toksicitet, hos patienter med knoglemarvsdepression

forårsaget af samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med

hypereosinofile tilstande eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når

olanzapin og valproat anvendes samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandling

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er

rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %), når oral olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I de kliniske forsøg med oral olanzapin var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige

(0,1 % til 1 %) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret

som Fridericia korrigeret QT [QTcF]

500 millisekunder [msek] på et hvilket som helst tidspunkt

post-

baseline

hos patienter med

baseline

QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen

signifikante forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. I kliniske forsøg med

olanzapinpulver til opløsning til injektionsvæske, eller ZYPADHERA blev olanzapin ikke associeret

med en vedvarende øgning af absolut QT eller af QTc-intervaller. Der skal dog udvises forsigtighed,

når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre

patienter, hos patienter med medfødt langt QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi,

hypokaliæmi eller hypomagnesæmi.

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med

frekvensen ”ikke almindelig” (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal

sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På

trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres, f.eks.

immobilisation, og forebyggende foranstaltninger iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,

ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS-aktivitet

Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når

stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin

udviser

in vitro

-dopaminantagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte

dopaminagonister.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat

for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke

almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere

krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald rapporteret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk signifikant

lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved

længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der

forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.

Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med olanzapin. Det

anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet

rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var

risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt

så stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med

olanzapin var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som

var inkluderet i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke indiceret til behandling af børn og unge. Studier med patienter på 13-17 år viste

forskellige bivirkninger, herunder vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og stigninger i

prolaktinniveauer (se pkt. 4.8 og 5.1).

Brug til ældre (>75 år)

Der er ingen tilgængelige data vedrørende brugen af ZYPADHERA til patienter >75 år. Som følge af

biokemiske og fysiologiske forandringer samt reduktion af muskelmassen er denne lægemiddelform

ikke tilrådet til denne undergruppe af patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som får lægemidler, der kan inducere hypotension eller

sedation.

Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette

isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre

reducerede olanzapinkoncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapins

clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales

og en øgning af olanzapindosis bør overvejes, hvis det er nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af

olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige

ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var

henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos de patienter, som

anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2-inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af

olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6-inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,

magnesium) eller cimetidin påvirker olanzapins farmakokinetik signifikant.

Olanzapins potentielle indvirkning på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopaminagonister.

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer

in vitro

(f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).

Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af

in vivo

-studier, hvor der ikke blev

fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva

(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og

2C19).

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproats plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis

er nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Almindelig CNS-aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan

undertrykke centralnervesystemet.

Samtidig brug af olanzapin med antiparkinson-lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og

demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc-interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-

intervallet (se pkt. 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienten bør rådes

til at informere sin læge, hvis hun bliver gravid eller påtænker at blive gravid under behandling med

olanzapin. Eftersom human erfaring er begrænset, bør olanzapin alligevel kun anvendes til gravide,

hvis den potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været eksponeret for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester af

graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,

som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om agitation,

hypertoni, hypotoni, tremor, døsighed, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtagelse.

Derfor bør nyfødte overvåges nøje.

Amning

I et studie af oral olanzapin hos ammende, raske kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den

gennemsnitlige dosis, som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved

steady state

bestemt til at være

1,8 % af moderens olanzapindosis (mg/kg). Patienten bør frarådes at amme, hvis hun er i behandling

med olanzapin.

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Da

olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved bilkørsel

og maskinbetjening.

Patienterne bør rådes til ikke at køre eller betjene maskiner den resterende del af dagen efter hver

injektion på grund af muligheden for, at en postinjektionssyndromhændelse kan medføre symptomer

som ved overdosering med olanzapin (se pkt. 4.4).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Bivirkninger set ved olanzapinpamoat

Tilfælde af postinjektionssyndrom er forekommet med ZYPADHERA og har ført til symptomer som

ved overdosering med olanzapin (se pkt. 4.2 og 4.4). De kliniske tegn og symptomer inkluderede

symptomer på sedation (fra mild sedation til koma) og/eller delirium (herunder forvirring,

desorientering, ophidselse/uro, angst og anden kognitiv svækkelse). Andre bemærkede symptomer

inkluderer ekstrapyramidale symptomer, dysartri, ataksi, aggression, svimmelhed, svaghed,

hypertension og krampe.

Andre bivirkninger, som blev observeret hos patienter i behandling med ZYPADHERA, var de

samme, som blev set med oral olanzapin. I kliniske forsøg med ZYPADHERA var den eneste

bivirkning, som blev rapporteret med en statistisk signifikant højere frekvens i ZYPADHERAgruppen

end i placebogruppen, sedation (ZYPADHERA 8.2 %, placebo 2.0 %). Blandt alle de patienter, som

blev behandlet med ZYPADHERA, blev sedation rapporteret af 4.7 %.

I kliniske forsøg med ZYPADHERA var incidensen af bivirkninger relateret til injektionsstedet

omkring 8 %. Den mest almindeligt rapporterede bivirkningsreaktion relateret til injektionsstedet var

smerte (5 %). Andre rapporterede bivirkningsreaktioner var (efter faldende hyppighed):

knudelignende reaktioner, erytemlignende reaktioner, ikke-specifikke bivirkningsreaktioner relateret

til injektionsstedet, irritation, ødemlignende reaktioner, suggilation, blødning og anæstesi. Disse

bivirkningsreaktioner opstod hos omkring 0,1 til 1,1% af patienterne.

I kliniske studier og spontane indberetninger efter markedsføring var absces på injektionsstedet

sjældent rapporteret (≥ 1/10.000 til < 1/1.000).

Bivirkninger set ved olanzapin

De bivirkninger, som er nævnt nedenfor, er set efter administration af olanzapin.

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med

anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed, vægtstigning, eosinofili, forhøjede niveauer af

prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,

akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,

antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),

hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af

gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i

kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100

til < 1/10), ikke almindelig (≥1/1.000til < 1/100), sjælden (≥1/10.000til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Vægtstigning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridniveauer

Glukosuri

Øget appetit

Udvikling eller

forværring af

diabetes

lejlighedsvist

sammen med

ketoacidose eller

coma, heriblandt

dødelige tilfælde

(se pkt. 4.4)

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Krampeanfald,

hvor der i de

fleste tilfælde var

Malignt

neuroleptikasyndr

om (se pkt. 4.4)

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Dyskinesi

rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni

(inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Stammen

Restless legs-

syndrom

Abstinens-

symptomer

7,12

Hjerte

Bradykardi

QTc-forlængelse

(se pkt. 4.4)

Ventrikulær

takykardi/ventrike

l-flimren,

pludselig død (se

pkt. 4.4)

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive

lungeemboli og

venetrombose) (se

pkt. 4.4)

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Mave-tarmkanalen

Lette forbigående

antikolinerge

virkninger, herunder

forstoppelse og

mundtørhed

Udspilet

abdomen

Øget

spytsekretion

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

leveraminotransferas

er (ALAT, ASAT),

særlig initialt i

behandlingen (se

pkt. 4.4)

Hepatitis

(inklusive

hepatocellulær

kolestatisk eller

blandet

leverskade)

Hud og subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomheds-

reaktion

Alopeci

Lægemiddelfre

mkaldt udslæt

med eosinofili

og systemtiske

symptomer

(DRESS)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Artralgi

Rabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladningsbes

vær

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Abstinenssyndro

m hos nyfødte

(se pkt. 4.6)

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion

hos mænd

Nedsat libido hos

mænd og kvinder

Amenorré

Brystforstørrelse

Galaktorré hos

kvinder

Gynækomasti/bry

stfor-størrelse hos

mænd

Priapisme

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

Træthed

Ødemer

Pyreksi

Smerter på

injketionsstedet

Absces på

injektionsstedet

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolaktin

-niveauer

Forhøjet alkalisk

fosfatase

Høje niveauer af

kreatinkinase

Høje niveauer af

gammaglutamyl-

transferase

Høje niveauer af

urinsyre

Forhøjet

totalbilirubin

Klinisk signifikant vægtstigning blev observeret på tværs af alle

Body Mass Index

(BMI) kategorier

baseline

. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage) var vægtstigning

7 % af

kropsvægt ved

baseline

meget almindelig (22,2 %),

15 % var almindelig (4,2 %) og ≥25 % var ikke

almindelig (0,8 %). Patienter med en vægtøgning på ≥7 %, ≥15 % og ≥ 25 % af deres kropsvægt ved

baseline

ved langvarig behandling (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7

% og 12,3 %).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider) var

højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved

baseline

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau

6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,17 -

< 6,2 mmol/l) til højt niveau (

6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau

7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

5,56 -

< 7 mmol/l) til højt niveau (

7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved

baseline

(< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau

2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline

1,69 -

< 2,26 mmol/l) til højt niveau (

2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter

numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med

olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede

doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og

tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at

olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er

rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre

normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal

baseline

prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den

forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt

ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed

estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede

Olanzapindatabase.

Langvarig behandling (mindst 48 uger)

Andelen af patienter, som havde klinisk signifikante bivirkninger i form af vægtstigning, glucose,

total/LDL/HDL kolesterol eller triglycerider, steg over tid. Hos voksne patienter, som fuldførte en 9-

12 måneders behandling, faldt hastigheden, hvormed den gennemsnitlige blodglucoseværdi steg, efter

omkring 6 måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere

incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se pkt. 4.4). Meget

almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var unormal

gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erytem, synsforstyrrelser og urininkontinens

blev observeret almindeligt.

I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med

Parkinsons sygdom, var hyppigheden af rapporter om forværring af Parkinson symptomatologi og

hallucinationer meget almindeligt og oftere end med placebo.

I et klinisk forsøg med patienter med bipolar mani resulterede valproat kombinationsterapi med

olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje

niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede

i øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og vægtstigning. Hyppigheden af

taleforstyrrelser var ligeledes almindelig. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller

valproat forekom en stigning på ≥ 7 % af legemsvægt ved

baseline

hos 17,4 % af patienterne ved akut

behandling (op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) som forebyggelse mod

tilbagefald hos patienter med bipolar sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af legemsvægt

baseline

hos 39,9 % af patienterne.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske

studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge

blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge

patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i

kortvarige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtstigning (≥ 7 %) synes at

forekomme hyppigere i den unge population sammenlignet med voksne patienter i tilsvarende

behandling. Størrelsen af vægtstigningen og andelen af unge patienter, som havde en klinisk

signifikant vægtstigning, var højere ved langvarig behandling (mindst 24 uger) end ved kortvarig

behandling.

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.

Hyppighederne er defineret som følger: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Vægtstigning

, forhøjede triglyceridniveauer

, øget appetit.

Almindelig:

Forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig:

Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget almindelig:

Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).

Undersøgelser

Meget almindelig:

Nedsat total bilirubin, forhøjet GGT, forhøjet plasma-prolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage) var vægtstigning ≥ 7 % af legemsvægt

(kg) ved

baseline

meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af legemsvægt ved

baseline

var almindelig (7,1

%) og ≥25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig behandling (mindst 24 uger) tog 89,4 % ≥7 % på,

55,3 % tog ≥15 % på og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres kropsvægt ved

baseline

på.

De observerede normalniveauer ved

baseline

(< 1,016 mmol/l ved faste) steg til høje niveauer

(≥ 1,467 mmol/l), og triglyceridniveauerne ved faste, der lå ved grænsen ved

baseline

(≥ 1,016 mmol/l

- < 1,467 mmol/l), steg til høje (≥ 1,467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer fra normale ved

baseline

(< 4,39 mmol/l ved faste) til høje

(≥ 5,17 mmol/l) var almindelige. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra grænsetilfælde

baseline

(≥ 4,39 - < 5.17 mmol/l) til høje (≥ 5,17 mmol/l) var meget almindelige.

Forhøjet plasma-prolaktin blev rapporteret hos 47,4 % af de unge patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Hvis tegn og symptomer på overdosis, der svarer til postinjektionssyndrom, observeres, bør passende

støtteforanstaltninger iværksættes (se pkt. 4.4).

Referenceinformation for oral olanzapin er angivet nedenfor, selvom overdosis er mindre sandsynlig

ved parenteral end ved oral medicinering:

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,

som varierer fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante følgetilstande af overdosering inkluderer delirium, kramper, koma,

muligt malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,

hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært stop. Dødelig udgang er

rapporteret efter akut oral overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter

akut overdosering med ca. 2 g oral olanzapin.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale

organers funktion bør indledes afhængig af den kliniske tilstand, inklusive behandling af hypotension

og kredsløbssvigt samt understøttende behandling af den respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin,

dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-agonistaktivitet, da beta-stimulation kan

forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det kardiovaskulære system for at afsløre mulige

arytmier. Tæt medicinsk kontrol og overvågning bør fortsætte, indtil patienten kommer sig.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner,

ATC-kode: N05AH03

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred

farmakologisk profil, der omfatter adskillige receptorsystemer.

I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K

; < 100 nM) til serotonin 5 HT

2A/2C

, 5 HT

, 5 HT

dopamin D

, de kolinerge muskarine receptorer M

, de

-adrenerge receptorer og

histamin H

-receptorerne. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5 HT, dopamin og kolinerg

antagonisme i overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til

serotonin 5HT

- end til dopamin D

-receptorerne i

in vitro

-undersøgelser og større 5 HT

- end D

aktivitet i

in vivo-

modeller.

Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede ”firing” ved de

mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale

(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned

avoidance response), en test, der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der

frembringer katalepsi, en effekt, der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre

antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.

I et forsøg med positron-emissionstomografi (PET) hos patienter, som blev behandlet med

ZYPADHERA (300 mg hver 4. uge), var den gennemsnitlige D

-receptorbinding 60 % eller højere

ved slutningen af en 6 måneders periode. Dette niveau var i overensstemmelse med det, som blev

fundet ved behandling med oral olanzapin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af ZYPADHERA ved behandling og vedligeholdelsesbehandling af skizofreni er i

overensstemmelse med den anerkendte virkning af den orale olanzapinformulering.

I alt 1.469 patienter med skizofreni blev inkluderet i 2 pivotalstudier:

Det første, som var et 8-uger placebokontrolleret forsøg, blev udført med voksne patienter (n=404),

som havde akutte psykotiske symptomer. Patienterne blev randomiseret til at modtage injektioner med

405 mg ZYPADHERA hver 4. uge, 300 mg hver 2. uge, 210 mg hver 2. uge eller placebo hver 2. uge.

Ingen oral antipsykotisk supplering blev tilladt. Det samlede resultat af Positive and Negative

Symptom Score (PANSS) viste signifikant bedring fra

baseline

(den gennemsnitlige totale PANSS

var 101 ved

baseline

) til endpoint (de gennemsnitlige ændringer var henholdsvis - 22,57, -26,32, -

22,49) ved hver dosis ZYPADHERA (405 mg hver 4. uge, 300 mg hver 2. uge og 210 mg hver 2. uge)

sammenlignet med placebo (gennemsnitændring -8,51). I forhold til besøg indikerede den

gennemsnitlige ændring i PANSS fra

baseline

til endpoint, at på dag 3 havde patienterne i

behandlingsgrupperne 300 mg/2 uger og 405 mg/4 uger statistisk signifikant større reduktioner i

PANSS sammenlignet med placebo (henholdsvis -8,6, -8,2 og -5,2). Alle 3 ZYPADHERA-

behandlingsgrupper viste statistisk signifikant større bedring end placebo fra slutningen af uge 1.

Disse resultater underbygger virkningen af ZYPADHERA i løbet af 8 ugers behandling og en

substansvirkning, som blev observeret så tidligt som første uge efter påbegyndt behandling med

ZYPADHERA.

Det andet var et langtidsstudie med klinisk stabile patienter (n=1065) (gennemsnitlig, total PANSS

var 54,33 til 57,75 ved

baseline

), som initialt blev behandlet med oral olanzapin i 4 til 8 uger og derpå

skiftet til at fortsætte med oral olanzapin eller til ZYPADHERA i 24 uger. Ingen oral antipsykotisk

supplering blev tilladt. ZYPADHERA behandlingsgrupperne med 150 mg og 300 mg, som blev givet

hver anden uge (doserne er lagt sammen til analysebrug), og 405 mg, som blev givet hver 4. uge, blev

ikke dårligere end med de kombinerede doser på 10, 15 og 20 mg oral olanzapin (doserne er lagt

sammen til analysebrug). Dette blev bestemt som hastigheden af forværringen af symptomerne på

skizofreni (eksacerbationsrater på henholdsvis 10 %, 10 % og 7 %). Eksacerbationen blev bestemt

som forværring af resultaterne fra BPRS, som er afledt af PANSS, og indlæggelse på grund af

forværring af sikre psykotiske symptomer. Den kombinerede behandlingsgruppe med 150 mg og

300 mg/2 uger var ikke dårligere end behandlingsgruppen med 405 mg/4 uger (eksacerbationsrate på

10 % for hver gruppe) 24 uger efter randomiseringen.

Pædiatrisk population

ZYPADHERA er ikke blevet undersøgt i den pædiatriske population. Kontrollerede effektdata hos

unge (13-17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige studier hos patienter med

skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Oral olanzapin blev brugt i

en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under behandlingen

med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med de voksne. Ændringerne i

totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin ved faste (se pkt. 4.4 og 4.8) var større hos

de unge end hos de voksne. Der findes ingen kontrollerede data vedrørende virkning ved

vedligeholdelsesbehandling eller sikkerheden ved langvarig brug (se pkt. 4.4 og 4.8). Information om

sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset til open-label, ikke kontrollerede data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende

metabolit er 10-N-glucuronid. Cytokrom P450-CYP1A2 og P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af

N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitter, der udviser signifikant mindre farmakologisk aktivitet

in vivo

end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende farmakologiske aktivitet stammer fra det native

olanzapin.

Efter en enkelt intramuskulær injektion med ZYPADHERA begynder den langsomme frigivelse af

olanzapinpamoatsaltet fra muskelvævet straks og giver en langsom, kontinuerlig frigivelse af

olanzapin i mere end fire uger. Frigivelsen formindskes i løbet af otte til tolv uger Det er ikke

nødvendigt med antipsykotisk supplering ved initieringen af behandling med ZYPADHERA (se

pkt.4.2).

Kombinationen af frigivelsesprofilen og doseringsregimet (i. m. injektion hver anden til fjerde uge)

medfører vedvarende plasmakoncentrationer af olanzapin. Plasmakoncentrationerne forbliver målbare

i flere måneder efter hver injektion med ZYPADHERA. Halveringstiden af olanzapin efter indgift

med ZYPADHERA er 30 dage sammenlignet med 30 timer efter oral administration. Absorptionen og

eliminationen er komplet efter omkring seks til otte måneder efter den sidste injektion.

Fordeling

Oral olanzapin distribueres hurtigt. Plasmaproteinbindingen af olanzapin er ca. 93 % over

koncentrationsintervallet fra 7 til ca. 1000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og

surt

-glykoprotein i plasma.

Efter gentagne i. m.-injektioner med 150 til 300 mg ZYPADHERA hver anden uge var 10 til 90

percentilen af olanzapins

steady state

-plasmakoncentration mellem 4,2 og 73,2 ng/ml. Målinger af

olanzapins plasmakoncentration i dosisintervallet fra 150 mg hver 4. uge til 300 mg hver 2. uge viser

øget systemisk eksponering for olanzapin med øgede ZYPADHERA-doser. I løbet af de første tre

måneders behandling med ZYPADHERA blev der set akkumulering af olanzapin, men der var ingen

yderligere akkumulering ved langtidsbehandling (12 måneder) hos de patienter, som fik op til 300 mg

hver anden uge.

Elimination

Olanzapins plasmaclearance efter oral indgift af olanzapin er lavere hos kvinder (18,9 l/time) end hos

mænd (27,3 l/time) og hos ikke-rygere (18,6 l/time) end hos rygere (27,7 l/time). Lignende

farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder samt rygere og ikke-rygere blev observeret i

kliniske forsøg med ZYPADHERA. Kønnets eller rygnings indvirkning på olanzapinclearance er dog

lille sammenlignet med den totale variation mellem enkeltpersoner.

Ældre

Der er ikke udført specifikke studier hos ældre med ZYPADHERA. Selv om ZYPADHERA ikke kan

tilrådes til behandling af den ældre population før et veltålt og effektivt dosisregime ved brug af oral

olanzapin er fastsat, var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget (51,8 versus 33,8

timer), og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time) hos raske ældre (65 år og derover) versus

ikke ældre personer. Den farmakokinetiske variabilitet, som blev set hos ældre er inden for intervallet

for ikke ældre. Hos 44 patienter med skizofreni >65 år blev en dosis fra 5 til 20 mg/dag ikke

forbundet med nogen anden bivirkningsprofil.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (creatininclearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner

var der ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige halveringstid for elimination (37,7 versus 32,4

timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). En undersøgelse af den totale ligevægt viste, at ca.

57 % af radioaktivt mærket olanzapin fandtes i urinen, især som metabolitter. Selv om ZYPADHERA

ikke er afprøvet hos patienter med nedsat nyrefunktion, tilrådes det, at der fastlægges et veltolereret

og effektivt dosisregime for brug af oral olanzapin til patienter med nedsat nyrefunktion, før

behandling med ZYPADHERA bliver påbegyndt (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Et lille studie af effekten af nedsat leverfunktion hos 6 forsøgspersoner med klinisk signifikant cirrose

Child-Pugh Class A

(n = 5) og B (n = 1)) viste en ringe effekt på farmakokinetikken af oralt

administreret olanzapin (2,5 – 7,5 mg enkeltdosis): Forsøgspersoner med mild til moderat nedsat

leverfunktion havde en lettere øget systemisk clearance og hurtigere eliminationshalveringstid

sammenlignet med forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (n = 3). Der var flere rygere blandt

forsøgspersoner med cirrose (4/6; 67 %) end blandt forsøgspersoner uden nedsat leverfunktion (0/3; 0

På trods af, at patienter med nedsat leverfunktion ikke blev undersøgt med ZYPADHERA, tilrådes

det, at et veltolereret og effektivt dosisregime for brug af oral olanzapin er fastlagt til patienter med

nedsat leverfunktion, før behandling med ZYPADHERA påbegyndes (se pkt. 4.2).

I et forsøg hvor oral olanzapin blev givet til kaukasiske, japanske og kinesiske forsøgspersoner var der

ingen forskel i de farmakokinetiske parametre blandt de tre populationer.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Præklinske sikkerhedsstudier blev udført ved at bruge olanzapin pamoatmonohydrat. De væsentligste

fund i studier af toksicitet efter gentagne doser (rotter, hunde) i et 2-års karcinogenicitetstudie med

rotter og i reproduktionstoksicitetsstudier (rotter og kaniner) var begrænset til reaktioner på

injektionsstedet, for hvilke der ikke kunne bestemmes NOAEL (No Observed Adverse Effect Level).

Der kunne ikke identificeres nogen nye toksiske virkninger ved systemisk eksponering for olanzapin.

De systemiske koncentrationer i disse forsøg var dog i almindelighed mindre end dem, som blev set

ved effektniveauer i studier med oral olanzapin. Af den grund anvendes informationen for oral

olanzapin nedenstående som reference.

Akut (enkelt-dosis) toksicitet

Den observerede orale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet

vægtøgning. De mediane letaldoser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede

orale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,

tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte orale

enkeltdoser på op til 100 mg/kg afkræftelse, og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS-

depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.

Der udvikledes tolerance overfor CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.

Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede

nedsat vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig

reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter

hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,

trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller

10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis [AUC] var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos

cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.

Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og

reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos

afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et

forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle

mutationstests og

in vitro

in vivo

-tests på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra studier af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er

karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Ingen.

Solvens

Carmellosenatrium

Mannitol

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (pH justering)

Natriumhydroxid (pH justering)

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

2 år

Efter rekonstitution i hætteglasset: 24 timer. Hvis lægemidlet ikke anvendes med det samme, skal det

rystes kraftigt for at få det ensartet igen. Når suspensionen er trukket fra hætteglasset op i sprøjten,

skal den anvendes straks.

Der er vist kemisk og fysisk stabilitet for suspensionen i hætteglasset i 24 timer ved 20 – 25 ºC. Fra et

mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstid og -forhold forud for anvendelse brugerens ansvar og vil normalt ikke være længere

end 24 timer ved 20 - 25 ºC.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

ZYPADHERA 210 mg pulver: Hætteglas af type I-glas. Brombutylprop med rustfarvet forsegling.

ZYPADHERA 300 mg pulver: Hætteglas af type I-glas. Brombutylprop med olivengrøn forsegling.

ZYPADHERA 405 mg pulver: Hætteglas af type I-glas. Brombutylprop med stålblå forsegling.

3 ml solvens: Hætteglas af type I-glas. Butylprop med blå-rød forsegling.

En æske indeholder et hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens, en 3 ml Hypodermic

sprøjte med fastgjort 19-gauge, 38 mm sikkerhedskanyle, en 19-gauge, 38 mm Hypodermic

sikkerhedskanyle og to 19-gauge, 50 mm Hypodermic sikkerhedskanyler.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

KUN TIL DYB GLUTEAL INTRAMUSKULÆR INJEKTION.

MÅ IKKE ADMINISTRERES INTRAVENØST ELLER SUBKUTANT.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Rekonstitution

TRIN 1: Klargøring af injektionsudstyret

Det tilrådes at anvende handsker, da ZYPADHERA kan irritere huden.

Rekonstituer kun ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension med det solvens, som er

i pakningen under anvendelse af standard aseptisk teknik til rekonstitution af parenterale lægemidler.

TRIN 2: Bestemmelse af mængden af solvens til rekonstitution

Nedenstående tabel angiver mængden af solvens, som er nødvendigt til at rekonstituere

ZYPADHERA pulver til depotinjektionsvæske, suspension

ZYPADHERA

pulver i hætteglas

(mg)

Mængde solvens til

opløsning (ml)

Bemærk, at der er mere solvens i hætteglasset, end der er brug for til rekonstitution.

Trin 3: Rekonstitution af ZYPADHERA

Løsgør pulveret ved at banke hætteglasset let.

Åben pakken med Hypodermic sprøjten med påsat sikkerhedskanyle. Åben blisterlommen og

fjern udstyret. Fastgør med en let vridende bevægelse en sprøjte (hvis ikke allerede fastgjort)

til udstyrets Luer-fatning. Sæt kanylen fast på udstyret med et tryk og et vrid i urets retning,

træk derpå kanylehætten lige af kanylen. Hvis disse instruktioner ikke følges, er der fare for

nålestikskade.

Træk den forudbestemte mængde solvens (Trin 2) op i sprøjten.

Indsprøjt solvensmængden i hætteglasset med pulver.

Træk luft ud for at udligne trykket i hætteglasset.

Fjern kanylen ved at holde hætteglasset opret for at undgå tab af solvens.

Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr. Pres kanylen ind i hylsteret ved brug af

en enhåndsteknik. Udfør enhåndsteknikken ved at presse hylsteret LET mod en flad

overflade. NÅR DER TRYKKES PÅ HYLSTERET (Fig. 1), PRESSES KANYLEN FAST

IND I HYLSTERET (Fig. 2).

Kontroller visuelt, at kanylen er fuldstændig tilkoblet i kanylebeskyttelsesudstyret. Fjern kun

udstyret med den fastgjorte kanyle fra sprøjten, når det kræves ved en særlig medicinsk

procedure. Fjernes ved at gribe om Luer-spidsen på kanylebeskyttelsesudstyret med

tommelfinger og pegefinger og ved at holde de frie fingre klar af udstyrsenden, som

indeholder kanylespidsen (Fig. 3).

Bank hætteglasset fast og gentagne gange mod en hård overflade, indtil der ikke er noget

synligt pulver. Beskyt overfladen for tage af for stødene (Se Figur A).

Behold kanylen i

synsfeltet

Figur A: Bank fast for at blande

Kontroller visuelt hætteglasset for klumper. Ikke opslæmmet pulver viser sig som lysegule,

tørre klumper, som klæber til hætteglasset. Det kan være nødvendigt at banke yderligere, hvis

der stadigvæk er klumper (Se Figur B).

Ikke opslæmmet: Synlige klumper Opslæmmet: Ingen klumper

Figur B: Kontroller for ikke opslæmmet pulver og gentag om nødvendigt ved at banke let.

Ryst hætteglasset kraftigt, indtil suspensionen virker jævn og er ensartet i farve og struktur.

Det opslæmmede lægemiddel vil være gult og uigennemsigtigt (Se Figur C).

Figur C: Ryst hætteglasset kraftigt

Hvis der dannes skum, så lad hætteglasset stå, indtil skummet forsvinder. Hvis lægemidlet

ikke anvendes straks, skal det rystes kraftigt for at få det ensartet igen. Rekonstitueret

ZYPADHERA er stabilt i op til 24 timer i hætteglasset.

Administration

TRIN 1: Indsprøjtning af ZYPADHERA

Denne tabel angiver den mængde ZYPADHERA suspension, som skal indsprøjtes. Suspensionens

koncentration er 150 mg olanzapin/ml.

Dosis

(mg)

Slutvolumen, som skal

indsprøjtes

(ml)

Bestem hvilken kanyle, som skal bruges ved administration af injektionen til patienten. Til svært

overvægtige patienter anbefales 50 mm kanylen til injektion:

Hvis 50 mm kanylen anvendes til injektion, fastgøres 38 mm kanylen til sprøjten for at

trække den nødvendige mængde suspension ud.

Hvis 38 mm kanylen anvendes til injektion, fastgøres 50 mm kanylen til sprøjten for at

trække den nødvendige mængde suspension ud.

Træk langsomt den ønskede mængde op. Der vil være overskud af lægemidlet tilbage i

hætteglasset.

Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr og fjern kanylen fra sprøjten.

Sæt den valgte 50 mm eller 38 mm sikkerhedskanyle på sprøjten forud for indsprøjtning. Når

suspensionen er trukket op af hætteglasset, skal den anvendes straks.

Udvælg og forbered et injektionssted i glutealregionen. INDSPRØJT IKKE INTRAVENØST

ELLER SUBKUTANT.

Aspirer i nogle sekunder efter indføring af kanylen for at sikre, at der ikke kommer blod til syne.

Hvis der trækkes blod op i sprøjten, så kasser sprøjten og dosis og begynd proceduren med

rekonstitution og administration igen. Injektionen skal foretages med et stadigt, kontinuerligt tryk.

GNID IKKE PÅ INJEKTIONSSTEDET.

Fastgør sikkerhedskanylens kanylebeskyttelsesudstyr (Fig. 1 og 2).

Kasser hætteglas, sprøjter, brugte kanyler, den ekstra kanyle og ikke anvendt solvens i

overensstemmelse med de relevante kliniske procedurer. Hætteglasset er kun til engangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/479/001

EU/1/08/479/002

EU/1/08/479/003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19.11.2008

Dato for seneste fornyelse: 26.08.2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2013. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/399562/2013

EMEA/H/C/000890

EPAR - Sammendrag for offentligheden

Zypadhera

olanzapin

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Zypadhera. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Zypadhera.

Hvad er Zypadhera?

Zypadhera er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof olanzapin. Det fås som et pulver og en

opløsningsvæske, der blandes og gives som depotinjektion. "Depotinjektion" betyder, at det aktive stof

frigives langsomt i løbet af nogle få uger efter injektionen.

Hvad anvendes Zypadhera til?

Zypadhera bruges til at fastholde forbedringen af symptomer hos patienter med skizofreni, der allerede

er blevet stabiliseret med olanzapin i tabletform. Skizofreni er en psykisk sygdom med en række

symptomer, herunder desorganiseret tankegang og tale, hallucinationer (opfattelsen af at høre eller se

ting, som ikke er der), mistænksomhed og vrangforestillinger (forestillinger, der er ude af trit med

virkeligheden).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Zypadhera?

Zypadhera gives som injektion dybt i ballemusklen af en læge eller en sygeplejerske, der er uddannet

til at give denne type injektion.

Zypadhera gives i doser på 150, 210 eller 300 mg hver anden uge eller 300 eller 405 mg hver fjerde

uge. Dosis afhænger af den dosis olanzapin, som patienten tog tidligere i tabletform. I en til to

måneder efter behandlingsstart skal patienterne observeres nøje for at se, om der er tegn på

tilbagefald (symptomerne vender tilbage). Hvis det sker, skal dosis justeres.

Zypadhera

EMA/399562/2013

Side 2/4

Zypadhera anbefales ikke til patienter, der er ældre end 65 år. Patienter mellem 65 og 75 år eller

patienter med nyre- eller leverproblemer kan dog godt bruge Zypadhera, hvis der er fundet en effektiv

dosis olanzapin i tabletform, som patienten tåler godt. Det kan være nødvendigt med en lavere

startdosis til patienter, hvis kroppe nedbryder olanzapin langsomt. Det kan f.eks. være patienter med

moderate leverproblemer.

Zypadhera må ikke injiceres i blodårerne eller under huden. I sjældne tilfælde kan patienter, der får

Zypadhera, få symptomer på olanzapin-overdosis efter injektionen, hvis medicinen ved et uheld

indsprøjtes i en blodåre. Symptomer på overdosis er bl.a. sløvhed og delirium (forvirring). Patienterne

skal være under opsyn af medicinsk personale i mindst tre timer efter injektionen, og de skal derfor

behandles med Zypadhera på en klinik med tilstrækkelige faciliteter til at behandle en eventuel

overdosis. Patienter, der udviser tegn på overdosis, skal observeres, til symptomerne er helt væk.

Hvordan virker Zypadhera?

Det aktive stof i Zypadhera, olanzapin, er et antipsykotisk lægemiddel. Det kaldes et "atypisk"

antipsykotisk lægemiddel, fordi det adskiller sig fra de ældre antipsykotiske lægemidler, der har været

på markedet siden 1950'erne. Olanzapin sætter sig på flere forskellige receptorer på overfladen af

nervecellerne i hjernen. Derved afbrydes de signaler, som hjernecellerne sender til hinanden ved hjælp

af "neurotransmittere", dvs. kemiske stoffer, som nervecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes.

Det menes, at olanzapins gavnlige effekt skyldes, at det blokerer receptorerne for neurotransmitterne

5-hydroxytrypamin (også kaldet serotonin) og dopamin. Disse neurotransmittere er aktive ved

skizofreni, og olanzapin medvirker derfor til at normalisere hjerneaktiviteten, så symptomerne på

sygdommen mindskes.

Olanzapin har været godkendt i Den Europæiske Union (EU) siden 1996. Det fås som tabletter,

smeltetabletter (dvs. tabletter, der opløses i munden) og hurtigtvirkende injektioner, blandt andet i

lægemidlerne Zyprexa og Zyprexa Velotab. Olanzapinet i Zypadhera har form af en såkaldt "pamoat"-

salt, der gør, at olanzapinet opløses langsommere. Det aktive stof frigøres derfor langsomt i løbet af

mere end fire uger efter injektionen af Zypadhera.

Hvordan er Zypadhera blevet undersøgt?

Olanzapin er allerede godkendt i EU som Zyprexa, og virksomheden har derfor brugt nogle af dataene

for Zyprexa til at understøtte brugen af Zypadhera.

Zypadhera er blevet undersøgt i to hovedundersøgelser af voksne med skizofreni. Den første

undersøgelse fokuserede på den indledende behandling af skizofreni, og den anden fokuserede på

opretholdelse af respons på behandling med olanzapin:

- Undersøgelsen af den indledende behandling sammenlignede virkningen af tre doser Zypadhera

med placebo (virkningsløse injektioner) hos 404 patienter. Behandlingens virkning blev

hovedsagelig bedømt på ændringen af patienternes symptomer, der blev målt på en standardskala

for skizofreni efter otte uger.

- Undersøgelsen af vedligeholdelsesbehandlingen sammenlignede virkningen af fire doser

Zypadhera med olanzapin i tabletform hos 1 065 patienter. Tre af Zypadhera-doserne var "høje"

(300 mg og 150 mg hver anden uge samt 405 mg hver fjerde uge), og én var "lav" (45 mg hver

fjerde uge). Alle patienter i undersøgelsen var først blevet stabiliseret med andre behandlinger for

skizofreni og havde taget olanzapin i tabletform i mindst seks uger, inden undersøgelsen startede.

Behandlingens virkning blev hovedsagelig bedømt på den tid, det tog symptomerne at blive værre,

samt det antal patienter, hvis symptomer blev værre i løbet af 24 uger.

Zypadhera

EMA/399562/2013

Side 3/4

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Zypadhera?

I undersøgelsen af den indledende behandling af skizofreni var Zypadhera mere effektivt end placebo.

Symptomscorerne lå på omkring 100 point i starten af undersøgelsen, men efter otte uger var de

faldet med omkring 25 point hos de patienter, der fik Zypadhera. Til sammenligning faldt de med

omkring 9 point hos de patienter, der fik placebo. Effekten af Zypadhera var større end placebo fra den

anden behandlingsuge og frem.

I den undersøgelse, der fokuserede på opretholdelse af respons på behandling med olanzapin, var

Zypadhera lige så effektivt som olanzapin i tabletform: 10 % af de patienter, der fik Zypadhera hver

anden uge, oplevede, at symptomerne blev værre. Det samme skete for 7 % af de patienter, der tog

olanzapin i tabletform. De "høje" doser Zypadhera var mere effektive til at forebygge en forværring af

symptomerne end den "lave" dosis.

Hvilke risici er der forbundet med Zypadhera?

De hyppigste bivirkninger ved Zypadhera (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

vægtforøgelse, søvnighed, ortostatisk hypotension (pludseligt blodtryksfald, når patienten rejser sig)

og forhøjet prolaktin (et hormon). Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved

Zypadhera fremgår af indlægssedlen.

Zypadhera må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for olanzapin eller

andre af indholdsstofferne. Det må heller ikke anvendes til patienter med risiko for snævervinklet grøn

stær (forhøjet tryk i øjet).

Hvorfor blev Zypadhera godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konstaterede, at Zypadhera er effektivt både ved

indledende behandling af skizofreni og ved opretholdelse af respons på behandling af skizofreni. Det

konstaterede dog også, at depotinjektioner ikke er velegnede til indledende behandling, da lægemidlet

er mindst en uge om at formindske symptomerne, og patienterne kan have behov for hurtig kontrol

over symptomerne. Det er desuden ikke muligt at afbryde behandlingen, når man først har givet en

depotinjektion, og denne behandlingsform er derfor ikke egnet til patienter, der får bivirkninger.

Udvalget fandt, at fordelene ved Zypadhera opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri anvendelse af

Zypadhera?

Virksomheden, der fremstiller Zypadhera, stiller et uddannelsesprogram til rådighed for læger,

sygeplejersker og apotekspersonale og udarbejder et kort til patienter i alle medlemsstater, der

indeholder oplysninger om, hvordan man bruger lægemidlet sikkert. Disse oplysninger omfatter bl.a.

information om, hvad der skal gøres før og efter hver injektion, forskellene på Zypadhera og andre

olanzapin-holdige lægemidler til injektion samt anbefalinger til, hvordan patienterne bør observeres.

Andre oplysninger om Zypadhera:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Zypadhera den 19.11.08.

Zypadhera

EMA/399562/2013

Side 4/4

Den fuldstændige EPAR for Zypadhera findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Zypadhera, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 05-2013.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information