Zerit

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
stavudin
Tilgængelig fra:
Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG
ATC-kode:
J05AF04
INN (International Name):
stavudine
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Hårde kapsler Zerit er indiceret i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-inficerede voksne patienter og pædiatriske patienter (over tre måneder), men kun når andre antiretrovirals kan ikke bruges. Varigheden af behandling med Zerit bør begrænses til den kortest mulige tid. Pulver til oral opløsning Zerit er indiceret i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-inficerede voksne patienter og pædiatriske patienter (fra fødslen), men kun når andre antiretrovirals kan ikke bruges. Varigheden af behandling med Zerit bør begrænses til den kortest mulige tid.
Produkt oversigt:
Revision: 31
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000110
Autorisation dato:
1996-05-08
EMEA kode:
EMEA/H/C/000110

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Approved

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zerit 15 mg hårde kapsler

Stavudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Sådan skal du tage Zerit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Zerit tilhører en særlig gruppe af antiviral medicin, også kendt som antiretroviral medicin, som kaldes

nukleosid reverse transkriptasehæmmere (NRTIs).

Denne form for medicin anvendes til at behandle humant immundefektvirus- (hiv-) infektion.

I kombination med andre antiretrovirale stoffer nedsætter dette lægemiddel hiv-mængden og holder

den på et lavt niveau. Samtidig øger det antallet af CD4-celler. Disse CD4-celler spiller en vigtig rolle

i opretholdelsen af et sundt immunforsvar, der skal medvirke til at bekæmpe infektioner. Der er forskel

på, hvor godt behandling med Zerit virker på patienterne. Lægen vil derfor kontrollere, hvor effektivt

behandlingen virker på dig.

Zerit kan forbedre din tilstand, men kan ikke helbrede dig for din hiv-infektion. Du kan stadig smitte

andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, men risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral

terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre

personer. Under behandlingen kan der opstå andre infektioner (opportunistiske infektioner) på grund

af det nedsatte immunforsvar. Disse infektioner kræver speciel og i nogle tilfælde forebyggende

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Tag ikke Zerit

Hvis du er allergisk over for stavudin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Zerit.

Før behandling med Zerit skal du fortælle det til din læge:

hvis du har en nyre- eller leversygdom (som f.eks. leverbetændelse)

Approved

hvis du har haft perifer neuropati (vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder

og/eller hænder)

hvis du har pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

Zerit kan i nogle tilfælde medføre en livsfarlig tilstand, som kaldes laktatacidose sammen med en

forstørret lever. En sådan tilstand vil sædvanligvis først optræde efter nogle få måneders behandling.

Denne sjældne men meget alvorlige bivirkning optræder hyppigere hos kvinder, specielt hvis de er

meget overvægtige. Endvidere er der rapporteret sjældne tilfælde af leversvigt/nyresvigt eller livsfarlig

leverbetændelse.

Patienter med kronisk leverbetændelse B eller C, som er behandlet med antiretrovirale midler, er i øget

risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverbivirkninger, og der kan være behov for blodprøver for

at kontrollere leverfunktionen.

Hvis du udvikler en af følgende tilstande, skal du kontakte din læge:

vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder og/eller hænder (dette kan være tegn

på begyndende perifer neuropati, som skyldes påvirkning af nerverne), nedsat muskelkraft

mavesmerter, kvalme eller opkastning

hurtig dyb vejrtrækning, døsighed (som kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen,

leverforstyrrelser som f.eks. leverbetændelse eller laktatacidose).

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (AIDS) som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-

hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på infektion, skal du

omgående informere din læge. Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser

(skyldes, at immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er

påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du

bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed

begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller

hyperaktivitet.

Under behandling med Zerit forekommer der ofte et gradvist tab af subkutant fedt (fedtlaget under

huden). Tabet ses tydeligst i ansigtet samt på ben og arm. Kontakt lægen, hvis du bemærker sådanne

forandringer.

Knogleproblemer

Nogle af de patienter, der får Zerit, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor

knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Hvor længe den samtidige behandling med flere

antiretrovirale lægemidler varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt (over-)vægt (højere

Body Mass Index

(BMI)). Stivhed, ømhed og smerter i

leddene (især hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du

bemærker et eller flere af disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Brug af anden medicin sammen med Zerit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Du må ikke tage Zerit, hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Fortæl det til lægen, hvis du tager en eller flere af følgende typer medicin, da der kan forekomme

uønskede interaktioner:

zidovudin til behandling af hiv-infektion

doxorubicin til behandling af kræft

ribavirin til behandling af leverbetændelse type C.

Approved

Brug af Zerit sammen med mad og drikke

For at få en maksimal virkning skal Zerit tages på tom mave og helst en time før et måltid. Hvis dette

ikke er muligt, kan kapslerne også tages sammen med et let måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal kontakte din læge og drøfte de mulige bivirkninger samt fordele og risici af den antiretrovirale

behandling for dig og dit barn. Der er rapporteret laktatacidose (i nogle tilfælde med dødelig udgang)

hos gravide kvinder, der fik Zerit i kombination med anden antiretroviral behandling.

Hvis du har taget Zerit under graviditeten, kan din læge tilråde regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske undersøgelser for at overvåge dit barns udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen for at få

bivirkninger.

Amning

Fortæl lægen, hvis du ammer. For at undgå overførsel af hiv til spædbarnet anbefales det, at hiv-

smittede kvinder under ingen omstændigheder ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zerit kan medføre svimmelhed og døsighed.

Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Zerit indeholder lactose

Disse kapsler indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt

dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Zerit

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen. Lægen har

beregnet din daglige dosis på baggrund af din vægt og individuelle forhold. Du skal nøje overholde

anvisningerne, da dette er den bedste mulighed for at udskyde udvikling af resistens over for

lægemidlet. Du må ikke selv ændre doseringen. Du skal fortsætte med at tage medicinen, indtil din

læge beslutter noget andet.

For voksne, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem hver dosis).

For at opnå den bedste optagelse skal kapslerne sluges sammen med et glas vand og helst mindst

1 time før et måltid og på tom mave. Hvis dette ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let

måltid.

Hvis du har problemer med at sluge kapslerne, kan du spørge din læge om muligheden for at tage

denne medicin som opløsning i stedet, eller du kan forsigtigt åbne kapslen og blande indholdet i noget

mad.

Brug hos børn

Til børn, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem de to doser).

Børn over 3 måneder, som vejer mindre end 30 kg, skal have 1 mg/kg 2 gange dagligt.

Hvis du har taget for meget Zerit

Hvis du kommer til at tage for mange kapsler, eller hvis en anden ved en fejltagelse kommer til at

sluge nogle, er der ingen umiddelbar fare. Du bør dog kontakte din læge eller nærmeste hospital og

spørge om råd.

Approved

Hvis du har glemt at tage Zerit

Hvis du tilfældigvis har glemt at tage en dosis, skal du blot tage din næste dosis, som du plejer. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zerit

Du skal diskutere beslutningen om at stoppe behandlingen med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ved behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at skelne mellem bivirkninger, der er

forårsaget af Zerit, bivirkninger, der skyldes anden medicin, som du eventuelt tager samtidig, eller

bivirkninger, som er komplikationer til infektioner. Det er derfor vigtigt, at du informerer din læge om

enhver ændring i din helbredstilstand.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glucose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og livsstil, og for blodlipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med stavudin (Zerit) resulterer ofte i tab af fedt på benene, armene og i ansigtet

(lipoatrofi). Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fuldt reversibelt efter ophør med stavudin.

Din læge vil holde øje med tegn på lipoatrofi. Tal med din læge, hvis du bemærker fedttab på ben,

arme og i ansigtet. Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen med Zerit stoppes og din

hiv-behandling ændres.

Patienter, som har været behandlet med

Zerit,

har indberettet følgende bivirkninger:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

asymptomatisk hyperlaktatæmi (ophobning af syre i blodet)

lipoatrofi

depression

perifere neurologiske symptomer inklusive perifer neuropati, paræstesier og perifer neuritis

(følelsesløshed, svaghed, prikken eller smerter i arme og ben)

svimmelhed, abnorme drømme, hovedpine

søvnløshed, døsighed, abnorme tanker

diarré, mavesmerter på grund af mavebesvær

kvalme, fordøjelsesbesvær (dyspepsia)

udslæt, kløe

voldsom træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

laktatacidose (ophobning af syre i blodet) i nogle tilfælde med motorisk svækkelse (følelse af

svaghed i arme, ben eller hænder)

gynækomasti (bryster hos mænd)

anoreksi (appetitløshed), angst, følelsesmæssig ustabillitet

pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), opkastning

hepatitis (leverbetændelse), gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)

nældefeber (kløende udslæt), ledsmerter

muskelsmerter, usædvanlig træthed eller svaghed

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

anæmi

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

Approved

leversteatose (fedtlever)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

trombocytopeni, neutropeni (blodsygdomme)

sukkersyge (diabetes mellitus)

motorisk svækkelse (oftest set ved tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidose-

syndrom)

leversvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken eller etiketten på glasset og/eller på

blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C (Aclar/Aluminium blisterpakninger).

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C (HDPE-beholdere).

Opbevares i originalpakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zerit indeholder:

Aktivt stof: stavudin (15 mg).

Øvrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: lactose (120 mg), magnesiumstearat,

mikrokrystallinsk cellulose og natriumstivelsesglycolat.

Indholdsstoffer i selve kapslen: gelatine, jernoxid farve (E172), silica, natriumlaurilsulfat og

titandioxid (E171).

Kapslen er mærket med spiseligt sort farvestof indeholdende shellac, propylenglycol, renset

vand, kaliumhydroxid og jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Zerit 15 mg hårde kapsler er røde og gule og markeret med “BMS 1964” på den ene side og “15” på

den anden side.

Zerit 15 mg hårde kapsler leveres i blisterpakninger med 56 hårde kapsler eller glas med 60 hårde

kapsler. For at beskytte kapslerne mod fugt er der indlagt en tørre-cylinder i glasset.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelse

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Approved

Fremstiller

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Lietuva

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +370 52 369140

България

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Teл.: + 359 800 12 400

Luxembourg/Luxemburg

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Česká republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 420 221 016 111

Magyarország

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel.: + 36 1 301 9700

Danmark

Bristol-Myers Squibb

Tlf: + 45 45 93 05 06

Malta

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & Co. KGaA

Tel: + 49 89 121 42-0

Nederland

Bristol-Myers Squibb B.V.

Tel: + 31 (0)30 300 2222

Eesti

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +372 640 1030

Norge

Bristol-Myers Squibb Norway Ltd

Tlf: + 47 67 55 53 50

Ελλάδα

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 30 210 6074300

Österreich

Bristol-Myers Squibb GesmbH

Tel: + 43 1 60 14 30

España

RISTOL

YERS

QUIBB

, S.A.

Tel: + 34 91 456 53 00

Polska

RISTOL

YERS

QUIBB

OLSKA

Tel.: + 48 22 5796666

France

Bristol-Myers Squibb SARL

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

Portugal

Bristol-Myers Squibb Farmacêutica Portuguesa,

S.A.

Tel: + 351 21 440 70 00

Approved

Hrvatska

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

: +385 1 2078 508

România

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: + 40 (0)21 272 16 00

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 353 (1 800) 749 749

Slovenija

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: +386 1 2355 100

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 421 2 59298411

Italia

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Suomi/Finland

Oy Bristol-Myers Squibb (Finland) Ab

Puh/Tel: + 358 9 251 21 230

Κύπρος

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 357 800 92666

Sverige

Bristol-Myers Squibb AB

Tel: + 46 8 704 71 00

Latvija

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +371 67708347

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Approved

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zerit 20 mg hårde kapsler

Stavudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Sådan skal du tage Zerit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Zerit tilhører en særlig gruppe af antiviral medicin, også kendt som antiretroviral medicin, som kaldes

nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTIs).

Denne form for medicin anvendes til at behandle humant immundefektvirus- (hiv-) infektion.

I kombination med andre antiretrovirale stoffer nedsætter dette lægemiddel hiv-mængden og holder

den på et lavt niveau. Samtidig øger det antallet af CD4-celler. Disse CD4-celler spiller en vigtig rolle

i opretholdelsen af et sundt immunforsvar, der skal medvirke til at bekæmpe infektioner. Der er forskel

på, hvor godt behandling med Zerit virker på patienterne. Lægen vil derfor kontrollere, hvor effektivt

behandlingen virker på dig.

Zerit kan forbedre din tilstand, men kan ikke helbrede dig for din hiv-infektion. Du kan stadig smitte

andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, men risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral

terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre

personer. Under behandlingen kan der opstå andre infektioner (opportunistiske infektioner) på grund

af det nedsatte immunforsvar. Disse infektioner kræver speciel og i nogle tilfælde forebyggende

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Tag ikke Zerit

Hvis du er allergisk over for stavudin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Zerit.

Før behandling med Zerit skal du fortælle det til din læge:

hvis du har en nyre- eller leversygdom (som f.eks. leverbetændelse)

Approved

hvis du har haft perifer neuropati (vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder

og/eller hænder)

hvis du har pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

Zerit kan i nogle tilfælde medføre en livsfarlig tilstand, som kaldes laktatacidose sammen med en

forstørret lever. En sådan tilstand vil sædvanligvis først optræde efter nogle få måneders behandling.

Denne sjældne men meget alvorlige bivirkning optræder hyppigere hos kvinder, specielt hvis de er

meget overvægtige. Endvidere er der rapporteret sjældne tilfælde af leversvigt/nyresvigt eller livsfarlig

leverbetændelse.

Patienter med kronisk leverbetændelse B eller C, som er behandlet med antiretrovirale midler, er i øget

risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverbivirkninger, og der kan være behov for blodprøver for

at kontrollere leverfunktionen.

Hvis du udvikler en af følgende tilstande, skal du kontakte din læge:

vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder og/eller hænder (dette kan være tegn

på begyndende perifer neuropati, som skyldes påvirkning af nerverne), nedsat muskelkraft

mavesmerter, kvalme eller opkastning

hurtig dyb vejrtrækning, døsighed (som kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen,

leverforstyrrelser som f.eks. leverbetændelse eller laktatacidose).

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (AIDS) som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-

hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på infektion, skal du

omgående informere din læge. Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser

(skyldes, at immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er

påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du

bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed

begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller

hyperaktivitet.

Under behandling med Zerit forekommer der ofte et gradvist tab af subkutant fedt (fedtlaget under

huden). Tabet ses tydeligst i ansigtet samt på ben og arm. Kontakt lægen, hvis du bemærker sådanne

forandringer.

Knogleproblemer

Nogle af de patienter, der får Zerit, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor

knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Hvor længe den samtidige behandling med flere

antiretrovirale lægemidler varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt (over-)vægt (højere

Body Mass Index

(BMI)). Stivhed, ømhed og smerter i

leddene (især hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du

bemærker et eller flere af disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Brug af anden medicin sammen med Zerit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Du må ikke tage Zerit, hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Fortæl det til lægen, hvis du tager en eller flere af følgende typer medicin, da der kan forekomme

uønskede interaktioner:

zidovudin til behandling af hiv-infektion

doxorubicin til behandling af kræft

ribavirin til behandling af leverbetændelse type C

Approved

Brug af Zerit sammen med mad og drikke

For at få en maksimal virkning skal Zerit tages på tom mave og helst en time før et måltid. Hvis dette

ikke er muligt, kan kapslerne også tages sammen med et let måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal kontakte din læge og drøfte de mulige bivirkninger samt fordele og risici af den antiretrovirale

behandling for dig og dit barn. Der er rapporteret laktatacidose (i nogle tilfælde med dødelig udgang)

hos gravide kvinder, der fik Zerit i kombination med anden antiretroviral behandling.

Hvis du har taget Zerit under graviditeten, kan din læge tilråde regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske undersøgelser for at overvåge dit barns udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen for at få

bivirkninger.

Amning

Fortæl lægen, hvis du ammer. For at undgå overførsel af hiv til spædbarnet anbefales det, at hiv-

smittede kvinder under ingen omstændigheder ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zerit kan medføre svimmelhed og døsighed.

Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Zerit indeholder lactose

Disse kapsler indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt

dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Zerit

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen. Lægen har

beregnet din daglige dosis på baggrund af din vægt og individuelle forhold. Du skal nøje overholde

anvisningerne, da dette er den bedste mulighed for at udskyde udvikling af resistens over for

lægemidlet. Du må ikke selv ændre doseringen. Du skal fortsætte med at tage medicinen, indtil din

læge beslutter noget andet.

For voksne, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem hver dosis).

For at opnå den bedste optagelse skal kapslerne sluges sammen med et glas vand og helst mindst

1 time før et måltid og på tom mave. Hvis dette ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let

måltid.

Hvis du har problemer med at sluge kapslerne, kan du spørge din læge om muligheden for at tage

denne medicin som opløsning i stedet, eller du kan forsigtigt åbne kapslen og blande indholdet i noget

mad.

Brug hos børn

Til børn, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem de to doser).

Børn over 3 måneder, som vejer mindre end 30 kg, skal have 1 mg/kg 2 gange dagligt.

Hvis du har taget for meget Zerit

Hvis du kommer til at tage for mange kapsler, eller hvis en anden ved en fejltagelse kommer til at

sluge nogle, er der ingen umiddelbar fare. Du bør dog kontakte din læge eller nærmeste hospital og

spørge om råd.

Approved

Hvis du har glemt at tage Zerit

Hvis du tilfældigvis har glemt at tage en dosis, skal du blot tage din næste dosis, som du plejer. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zerit

Du skal diskutere beslutningen om at stoppe behandlingen med din læge

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ved behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at skelne mellem bivirkninger, der er

forårsaget af Zerit, bivirkninger, der skyldes anden medicin, som du eventuelt tager samtidig, eller

bivirkninger, som er komplikationer til infektioner. Det er derfor vigtigt, at du informerer din læge om

enhver ændring i din helbredstilstand.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glucose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og livsstil, og for blodlipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med stavudin (Zerit) resulterer ofte i tab af fedt på benene, armene og i ansigtet

(lipoatrofi). Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fedttab fuldt reversibelt efter ophør med

stavudin. Din læge vil holde øje med tegn på lipoatrofi. Tal med din læge, hvis du bemærker fedttab

på ben, arme og i ansigtet. Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen med Zerit stoppes og din

hiv-behandling ændres.

Patienter, som har været behandlet med

Zerit,

har indberettet følgende bivirkninger:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

asymptomatisk hyperlaktatæmi (ophobning af syre i blodet)

lipoatrofi

depression

perifere neurologiske symptomer inklusive perifer neuropati, paræstesier og perifer neuritis

(følelsesløshed, svaghed, prikken eller smerter i arme og ben)

svimmelhed, abnorme drømme, hovedpine

søvnløshed, døsighed, abnorme tanker

diarré, mavesmerter på grund af mavebesvær

kvalme, fordøjelsesbesvær (dyspepsia)

udslæt, kløe

voldsom træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

laktatacidose (ophobning af syre i blodet) i nogle tilfælde med motorisk svækkelse (følelse af

svaghed i arme, ben eller hænder)

gynækomasti (bryster hos mænd)

anoreksi (appetitløshed), angst, følelsesmæssig ustabillitet

pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), opkastning

hepatitis (leverbetændelse), gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)

nældefeber (kløende udslæt), ledsmerter

muskelsmerter, usædvanlig træthed eller svaghed

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

anæmi

Approved

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

leversteatose (fedtlever)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

trombocytopeni, neutropeni (blodsygdomme)

sukkersyge (diabetes mellitus)

motorisk svækkelse (oftest set ved tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidose-

syndrom)

leversvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken eller etiketten på glasset og/eller på

blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C (Aclar/Aluminium blisterpakninger).

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C (HDPE-beholdere).

Opbevares i originalpakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zerit indeholder:

Aktivt stof: stavudin (20 mg).

Øvrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: lactose (180 mg), magnesiumstearat,

mikrokrystallinsk cellulose og natriumstivelsesglycolat.

Indholdsstoffer i selve kapslen: gelatine, jernoxid farve (E172), silica, natriumlaurilsulfat og

titandioxid (E171).

Kapslen er mærket med spiseligt sort farvestof indeholdende shellac, propylenglycol, renset

vand, kaliumhydroxid og jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Zerit 20 mg hårde kapsler er brune og markeret med “BMS 1965” på den ene side og “20” på den

anden side.

Zerit 20 mg hårde kapsler leveres i blisterpakninger med 56 hårde kapsler eller glas med 60 hårde

kapsler. For at beskytte kapslerne mod fugt er der indlagt en tørre-cylinder i glasset.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelse

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Approved

Irland

Fremstiller

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Lietuva

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +370 52 369140

България

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Teл.: + 359 800 12 400

Luxembourg/Luxemburg

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Česká republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 420 221 016 111

Magyarország

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel.: + 36 1 301 9700

Danmark

Bristol-Myers Squibb

Tlf: + 45 45 93 05 06

Malta

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & Co. KGaA

Tel: + 49 89 121 42-0

Nederland

Bristol-Myers Squibb B.V.

Tel: + 31 (0)30 300 2222

Eesti

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +372 640 1030

Norge

Bristol-Myers Squibb Norway Ltd

Tlf: + 47 67 55 53 50

Ελλάδα

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 30 210 6074300

Österreich

Bristol-Myers Squibb GesmbH

Tel: + 43 1 60 14 30

España

RISTOL

YERS

QUIBB

, S.A.

Tel: + 34 91 456 53 00

Polska

RISTOL

YERS

QUIBB

OLSKA

Tel.: + 48 22 5796666

France

Bristol-Myers Squibb SARL

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

Portugal

Bristol-Myers Squibb Farmacêutica Portuguesa,

S.A.

Tel: + 351 21 440 70 00

Approved

Hrvatska

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

: +385 1 2078 508

România

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: + 40 (0)21 272 16 00

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 353 (1 800) 749 749

Slovenija

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: +386 1 2355 100

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 421 2 59298411

Italia

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Suomi/Finland

Oy Bristol-Myers Squibb (Finland) Ab

Puh/Tel: + 358 9 251 21 230

Κύπρος

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 357 800 92666

Sverige

Bristol-Myers Squibb AB

Tel: + 46 8 704 71 00

Latvija

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +371 67708347

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Approved

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zerit 30 mg hårde kapsler

Stavudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Sådan skal du tage Zerit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Zerit tilhører en særlig gruppe af antiviral medicin, også kendt som antiretroviral medicin, som kaldes

nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTIs).

Denne form for medicin anvendes til at behandle humant immundefektvirus- (hiv-) infektion.

I kombination med andre antiretrovirale stoffer nedsætter dette lægemiddel hiv-mængden og holder

den på et lavt niveau. Samtidig øger det antallet af CD4-celler. Disse CD4-celler spiller en vigtig rolle

i opretholdelsen af et sundt immunforsvar, der skal medvirke til at bekæmpe infektioner. Der er forskel

på, hvor godt behandling med Zerit virker på patienterne. Lægen vil derfor kontrollere, hvor effektivt

behandlingen virker på dig.

Zerit kan forbedre din tilstand, men kan ikke helbrede dig for din hiv-infektion. Du kan stadig smitte

andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, men risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral

terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre

personer. Under behandlingen kan der opstå andre infektioner (opportunistiske infektioner) på grund

af det nedsatte immunforsvar. Disse infektioner kræver speciel og i nogle tilfælde forebyggende

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Tag ikke Zerit

Hvis du er allergisk over for stavudin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Zerit.

Før behandling med Zerit skal du fortælle det til din læge:

Approved

hvis du har en nyre- eller leversygdom (som f.eks. leverbetændelse)

hvis du har haft perifer neuropati (vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder

og/eller hænder)

hvis du har pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

Zerit kan i nogle tilfælde medføre en livsfarlig tilstand, som kaldes laktatacidose sammen med en

forstørret lever. En sådan tilstand vil sædvanligvis først optræde efter nogle få måneders behandling.

Denne sjældne men meget alvorlige bivirkning optræder hyppigere hos kvinder, specielt hvis de er

meget overvægtige. Endvidere er der rapporteret sjældne tilfælde af leversvigt/nyresvigt eller livsfarlig

leverbetændelse.

Patienter med kronisk leverbetændelse B eller C, som er behandlet med antiretrovirale midler, er i øget

risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverbivirkninger, og der kan være behov for blodprøver for

at konrollere leverfunktionen.

Hvis du udvikler en af følgende tilstande, skal du kontakte din læge:

vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder og/eller hænder (dette kan være tegn

på begyndende perifer neuropati, som skyldes påvirkning af nerverne), nedsat muskelkraft

mavesmerter, kvalme eller opkastning

hurtig dyb vejrtrækning, døsighed (som kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen,

leverforstyrrelser som f.eks. leverbetændelse eller laktatacidose).

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (AIDS) som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-

hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på infektion, skal du

omgående informere din læge. Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser

(skyldes, at immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er

påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du

bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed

begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller

hyperaktivitet.

Under behandling med Zerit forekommer der ofte et gradvist tab af subkutant fedt (fedtlaget under

huden). Tabet ses tydeligst i ansigtet samt på ben og arm. Kontakt lægen, hvis du bemærker sådanne

forandringer.

Knogleproblemer

Nogle af de patienter, der får Zerit, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor

knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Hvor længe den samtidige behandling med flere

antiretrovirale lægemidler varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt (over-)vægt (højere

Body Mass Index

(BMI)). Stivhed, ømhed og smerter i

leddene (især hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du

bemærker et eller flere af disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Brug af anden medicin sammen med Zerit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Du må ikke tage Zerit, hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Fortæl det til lægen, hvis du tager en eller flere af følgende typer medicin, da der kan forekomme

uønskede interaktioner:

zidovudin til behandling af hiv-infektion

doxorubicin til behandling af kræft

Approved

ribavirin til behandling af leverbetændelse type C.

Brug af Zerit sammen med mad og drikke

For at få en maksimal virkning skal Zerit tages på tom mave og helst en time før et måltid. Hvis dette

ikke er muligt, kan kapslerne også tages sammen med et let måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal kontakte din læge og drøfte de mulige bivirkninger samt fordele og risici af den antiretrovirale

behandling for dig og dit barn. Der er rapporteret laktatacidose (i nogle tilfælde med dødelig udgang)

hos gravide kvinder, der fik Zerit i kombination med anden antiretroviral behandling.

Hvis du har taget Zerit under graviditeten, kan din læge tilråde regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske undersøgelser for at overvåge dit barns udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen for at få

bivirkninger.

Amning

Fortæl lægen, hvis du ammer. For at undgå overførsel af hiv til spædbarnet anbefales det, at hiv-

smittede kvinder under ingen omstændigheder ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zerit kan medføre svimmelhed og døsighed.

Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Zerit indeholder lactose

Disse kapsler indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt

dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Zerit

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen. Lægen har

beregnet din daglige dosis på baggrund af din vægt og individuelle forhold. Du skal nøje overholde

anvisningerne, da dette er den bedste mulighed for at udskyde udvikling af resistens over for

lægemidlet. Du må ikke selv ændre doseringen. Du skal fortsætte med at tage medicinen, indtil din

læge beslutter noget andet.

For voksne, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem hver dosis).

For at opnå den bedste optagelse skal kapslerne sluges sammen med et glas vand og helst mindst

1 time før et måltid og på tom mave. Hvis dette ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let

måltid.

Hvis du har problemer med at sluge kapslerne, kan du spørge din læge om muligheden for at tage

denne medicin som opløsning i stedet, eller du kan forsigtigt åbne kapslen og blande indholdet i noget

mad.

Brug hos børn

Til børn, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem de to doser).

Børn over 3 måneder, som vejer mindre end 30 kg, skal have 1 mg/kg 2 gange dagligt.

Approved

Hvis du har taget for meget Zerit

Hvis du kommer til at tage for mange kapsler, eller hvis en anden ved en fejltagelse kommer til at

sluge nogle, er der ingen umiddelbar fare. Du bør dog kontakte din læge eller nærmeste hospital og

spørge om råd.

Hvis du har glemt at tage Zerit

Hvis du tilfældigvis har glemt at tage en dosis, skal du blot tage din næste dosis, som du plejer. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zerit

Du skal diskutere beslutningen om at stoppe behandlingen med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ved behandling af hiv-infektion, er det ikke altid muligt at skelne mellem bivirkninger, der er

forårsaget af Zerit, bivirkninger, der skyldes anden medicin, som du eventuelt tager samtidig, eller

bivirkninger, som er komplikationer til infektioner. Det er derfor vigtigt, at du informerer din læge om

enhver ændring i din helbredstilstand.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glucose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og livsstil, og for blodlipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med stavudin (Zerit) resulterer ofte i tab af fedt på benene, armene og i ansigtet

(lipoatrofi). Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fuldt reversibelt efter ophør med stavudin.

Din læge vil holde øje med tegn på lipoatrofi. Tal med din læge, hvis du bemærker fedttab på ben,

arme og i ansigtet. Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen med Zerit stoppes og din

hiv-behandling ændres.

Patienter, som har været behandlet med

Zerit,

har indberettet følgende bivirkninger:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

asymptomatisk hyperlaktatæmi (ophobning af syre i blodet)

lipoatrofi

depression

perifere neurologiske symptomer inklusive perifer neuropati, paræstesier og perifer neuritis

(følelsesløshed, svaghed, prikken eller smerter i arme og ben)

svimmelhed, abnorme drømme, hovedpine

søvnløshed, døsighed, abnorme tanker

diarré, mavesmerter på grund af mavebesvær

kvalme, fordøjelsesbesvær (dyspepsia)

udslæt, kløe

voldsom træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

laktatacidose (ophobning af syre i blodet) i nogle tilfælde med motorisk svækkelse (følelse af

svaghed i arme, ben eller hænder)

gynækomasti (bryster hos mænd)

anoreksi (appetitløshed), angst, følelsesmæssig ustabillitet

pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), opkastning

hepatitis (leverbetændelse), gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)

nældefeber (kløende udslæt), ledsmerter

Approved

muskelsmerter, usædvanlig træthed eller svaghed

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

anæmi

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

leversteatose (fedtlever)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

trombocytopeni, neutropeni (blodsygdomme)

sukkersyge (diabetes mellitus)

motorisk svækkelse (oftest set ved tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidose-

syndrom)

leversvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken eller etiketten på glasset og/eller på

blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C (Aclar/Aluminium blisterpakninger).

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C (HDPE-beholdere).

Opbevares i originalpakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zerit indeholder:

Aktivt stof: stavudin (30 mg).

Øvrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: lactose (180 mg), magnesiumstearat,

mikrokrystallinsk cellulose og natriumstivelsesglycolat.

Indholdsstoffer i selve kapslen: gelatine, jernoxid farve (E172), silica, natriumlaurilsulfat og

titandioxid (E171).

Kapslen er mærket med spiseligt sort farvestof indeholdende shellac, propylenglycol, renset

vand, kaliumhydroxid og jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Zerit 30 mg hårde kapsler er lys og mørk orange og markeret med “BMS 1966” på den ene side og

“30” på den anden side.

Zerit 30 mg hårde kapsler leveres i blisterpakninger med 56 hårde kapsler eller glas med 60 hårde

kapsler. For at beskytte kapslerne mod fugt er der indlagt en tørre-cylinder i glasset.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Approved

Indehaver af markedsføringstilladelse

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Fremstiller

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Lietuva

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +370 52 369140

България

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Teл.: + 359 800 12 400

Luxembourg/Luxemburg

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Česká republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 420 221 016 111

Magyarország

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel.: + 36 1 301 9700

Danmark

Bristol-Myers Squibb

Tlf: + 45 45 93 05 06

Malta

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & Co. KGaA

Tel: + 49 89 121 42-0

Nederland

Bristol-Myers Squibb B.V.

Tel: + 31 (0)30 300 2222

Eesti

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +372 640 1030

Norge

Bristol-Myers Squibb Norway Ltd

Tlf: + 47 67 55 53 50

Ελλάδα

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 30 210 6074300

Österreich

Bristol-Myers Squibb GesmbH

Tel: + 43 1 60 14 30

España

RISTOL

YERS

QUIBB

, S.A.

Tel: + 34 91 456 53 00

Polska

RISTOL

YERS

QUIBB

OLSKA

Tel.: + 48 22 5796666

Approved

France

Bristol-Myers Squibb SARL

Tél: + 33 (0)1 58 83 84 96

Portugal

Bristol-Myers Squibb Farmacêutica Portuguesa,

S.A.

Tel: + 351 21 440 70 00

Hrvatska

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

: +385 1 2078 508

România

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: + 40 (0)21 272 16 00

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 353 (1 800) 749 749

Slovenija

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: +386 1 2355 100

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 421 2 59298411

Italia

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Suomi/Finland

Oy Bristol-Myers Squibb (Finland) Ab

Puh/Tel: + 358 9 251 21 230

Κύπρος

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 357 800 92666

Sverige

Bristol-Myers Squibb AB

Tel: + 46 8 704 71 00

Latvija

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +371 67708347

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Approved

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zerit 40 mg hårde kapsler

Stavudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Sådan skal du tage Zerit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

V

irkning og anvendelse

Zerit tilhører en særlig gruppe af antiviral medicin, også kendt som antiretroviral medicin, som kaldes

nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTIs).

Denne form for medicin anvendes til at behandle humant immundefektvirus- (hiv-) infektion.

I kombination med andre antiretrovirale stoffer nedsætter dette lægemiddel hiv-mængden og holder

den på et lavt niveau. Samtidig øger det antallet af CD4-celler. Disse CD4-celler spiller en vigtig rolle

i opretholdelsen af et sundt immunforsvar, der skal medvirke til at bekæmpe infektioner. Der er forskel

på, hvor godt behandling med Zerit virker på patienterne. Lægen vil derfor kontrollere, hvor effektivt

behandlingen virker på dig.

Zerit kan forbedre din tilstand, men kan ikke helbrede dig for din hiv-infektion. Du kan stadig smitte

andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, men risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral

terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre

personer. Under behandlingen kan der opstå andre infektioner (opportunistiske infektioner) på grund

af det nedsatte immunforsvar. Disse infektioner kræver speciel og i nogle tilfælde forebyggende

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Tag ikke Zerit

Hvis du er allergisk over for stavudin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Zerit.

Før behandling med Zerit skal du fortælle det til din læge:

hvis du har en nyre- eller leversygdom (som f.eks. leverbetændelse)

Approved

hvis du har haft perifer neuropati (vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder

og/eller hænder)

hvis du har pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

Zerit kan i nogle tilfælde medføre en livsfarlig tilstand, som kaldes laktatacidose sammen med en

forstørret lever. En sådan tilstand vil sædvanligvis først optræde efter nogle få måneders behandling.

Denne sjældne men meget alvorlige bivirkning optræder hyppigere hos kvinder, specielt hvis de er

meget overvægtige. Endvidere er der rapporteret sjældne tilfælde af leversvigt/nyresvigt eller livsfarlig

leverbetændelse.

Patienter med kronisk leverbetændelse B eller C, som er behandlet med antiretroivirale midler, er i

øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige leverbivirkninger, og der kan være behov for

blodprøver for at kontrollere leverfunktionen.

Hvis du udvikler en af følgende tilstande, skal du kontakte din læge:

vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder og/eller hænder (dette kan være tegn

på begyndende perifer neuropati, som skyldes påvirkning af nerverne), nedsat muskelkraft

mavesmerter, kvalme eller opkastning

hurtig dyb vejrtrækning, døsighed (som kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen,

leverforstyrrelser som f.eks. leverbetændelse eller laktatacidose).

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (AIDS) som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-

hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på infektion, skal du

omgående informere din læge. Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser

(skyldes, at immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er

påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du

bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed

begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller

hyperaktivitet.

Under behandling med Zerit forekommer der ofte et gradvist tab af subkutant fedt (fedtlaget under

huden). Tabet ses tydeligst i ansigtet samt på ben og arm. Kontakt lægen, hvis du bemærker sådanne

forandringer.

Knogleproblemer

Nogle af de patienter, der får Zerit, kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor

knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Hvor længe den samtidige behandling med flere

antiretrovirale lægemidler varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt (over-)vægt (højere

Body Mass Index

(BMI)). Stivhed, ømhed og smerter i

leddene (især hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du

bemærker et eller flere af disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Brug af anden medicin sammen med Zerit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Du må ikke tage Zerit, hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Fortæl det til lægen, hvis du tager en eller flere af følgende typer medicin, da der kan forekomme

uønskede interaktioner:

zidovudin til behandling af hiv-infektion

doxorubicin til behandling af kræft

ribavirin til behandling af leverbetændelse type C.

Approved

Brug af Zerit sammen med mad og drikke

For at få en maksimal virkning skal Zerit tages på tom mave og helst en time før et måltid. Hvis dette

ikke er muligt, kan kapslerne også tages sammen med et let måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal kontakte din læge og drøfte de mulige bivirkninger samt fordele og risici af den antiretrovirale

behandling for dig og dit barn. Der er rapporteret laktatacidose (i nogle tilfælde med dødelig udgang)

hos gravide kvinder, der fik Zerit i kombination med anden antiretroviral behandling.

Hvis du har taget Zerit under graviditeten, kan din læge tilråde regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske undersøgelser for at overvåge dit barns udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen for at få

bivirkninger.

Amning

Fortæl lægen, hvis du ammer. For at undgå overførsel af hiv til spædbarnet anbefales det, at hiv-

smittede kvinder under ingen omstændigheder ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zerit kan medføre svimmelhed og døsighed.

Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Zerit indeholder lactose

Disse kapsler indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt

dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Zerit

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen. Lægen har

beregnet din daglige dosis på baggrund af din vægt og individuelle forhold. Du skal nøje overholde

anvisningerne, da dette er den bedste mulighed for at udskyde udvikling af resistens over for

lægemidlet. Du må ikke selv ændre doseringen. Du skal fortsætte med at tage medicinen, indtil din

læge beslutter noget andet.

For voksne, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem hver dosis).

For at opnå den bedste optagelse skal kapslerne sluges sammen med et glas vand og helst mindst

1 time før et måltid og på tom mave. Hvis dette ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let

måltid.

Hvis du har problemer med at sluge kapslerne, kan du spørge din læge om muligheden for at tage

denne medicin som opløsning i stedet, eller du kan forsigtigt åbne kapslen og blande indholdet i noget

mad.

Brug hos børn

Til børn, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem de to doser).

Børn over 3 måneder, som vejer mindre end 30 kg, skal have 1 mg/kg 2 gange dagligt.

Hvis du har taget for meget Zerit

Hvis du kommer til at tage for mange kapsler, eller hvis en anden ved en fejltagelse kommer til at

sluge nogle, er der ingen umiddelbar fare. Du bør dog kontakte din læge eller nærmeste hospital og

spørge om råd.

Approved

Hvis du har glemt at tage Zerit

Hvis du tilfældigvis har glemt at tage en dosis, skal du blot tage din næste dosis, som du plejer. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zerit

Du skal diskutere beslutningen om at stoppe behandlingen med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ved behandling af hiv-infektion er det ikke altid muligt at skelne mellem bivirkninger, der er

forårsaget af Zerit, bivirkninger, der skyldes anden medicin, som du eventuelt tager samtidig, eller

bivirkninger, som er komplikationer til infektioner. Det er derfor vigtigt, at du informerer din læge om

enhver ændring i din helbredstilstand.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glucose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og livsstil, og for blodlipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med stavudin (Zerit) resulterer ofte i tab af fedt på benene, armene og i ansigtet

(lipoatrofi). Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fuldt reversibelt efter ophør med stavudin.

Din læge vil holde øje med tegn på lipoatrofi. Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen med

Zerit stoppes og din hiv-behandling ændres.

Patienter, som har været behandlet med

Zerit,

har indberettet følgende bivirkninger:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

asymptomatisk hyperlaktatæmi (ophobning af syre i blodet)

lipoatrofi

depression

perifere neurologiske symptomer inklusive perifer neuropati, paræstesier og perifer neuritis

(følelsesløshed, svaghed, prikken eller smerter i arme og ben)

svimmelhed, abnorme drømme, hovedpine

søvnløshed, døsighed, abnorme tanker

diarré, mavesmerter på grund af mavebesvær

kvalme, fordøjelsesbesvær (dyspepsia)

udslæt, kløe

voldsom træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

laktatacidose (ophobning af syre i blodet) i nogle tilfælde med motorisk svækkelse (følelse af

svaghed i arme, ben eller hænder)

gynækomasti (bryster hos mænd)

anoreksi (appetitløshed), angst, følelsesmæssig ustabillitet

pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), opkastning

hepatitis (leverbetændelse), gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)

nældefeber (kløende udslæt), ledsmerter

muskelsmerter, usædvanlig træthed eller svaghed

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

anæmi

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

Approved

leversteatose (fedtlever)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

trombocytopeni, neutropeni (blodsygdomme)

sukkersyge (diabetes mellitus)

motorisk svækkelse (oftest set ved tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidose-

syndrom)

leversvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken eller etiketten på glasset og/eller på

blisterkortet efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 25 °C (Aclar/Aluminium blisterpakninger).

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C (HDPE-beholdere).

Opbevares i originalpakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zerit indeholder:

Aktivt stof: stavudin (40 mg).

Øvrige indholdsstoffer i pulveret i den hårde kapsel: lactose (240 mg), magnesiumstearat,

mikrokrystallinsk cellulose og natriumstivelsesglycolat.

Indholdsstoffer i selve kapslen: gelatine, jernoxid farve (E172), silica, natriumlaurilsulfat og

titanidioxid (E171).

Kapslen er mærket med spiseligt sort farvestof indeholdende shellac, propylenglycol, renset

vand, kaliumhydroxid og jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Zerit 40 mg hårde kapsler er mørk orange og markeret med “BMS 1967” på den ene side og “40” på

den anden side.

Zerit 40 mg hårde kapsler leveres i blisterpakninger med 56 hårde kapsler eller glas med 60 hårde

kapsler. For at beskytte kapslerne mod fugt er der indlagt en tørre-cylinder i glasset.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelse

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Approved

Fremstiller

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Aesica Queenborough Limited

North Road, Queenborough

Kent, ME11 5EL

Storbritannien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Belgique/België/Belgien

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Lietuva

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +370 52 369140

България

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Teл.: + 359 800 12 400

Luxembourg/Luxemburg

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Česká republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 420 221 016 111

Magyarország

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel.: + 36 1 301 9700

Danmark

Bristol-Myers Squibb

Tlf: + 45 45 93 05 06

Malta

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & Co. KGaA

Tel: + 49 89 121 42-0

Nederland

Bristol-Myers Squibb B.V.

Tel: + 31 (0)30 300 2222

Eesti

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +372 640 1030

Norge

Bristol-Myers Squibb Norway Ltd

Tlf: + 47 67 55 53 50

Ελλάδα

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 30 210 6074300

Österreich

Bristol-Myers Squibb GesmbH

Tel: + 43 1 60 14 30

España

RISTOL

YERS

QUIBB

, S.A.

Tel: + 34 91 456 53 00

Polska

RISTOL

YERS

QUIBB

OLSKA

Tel.: + 48 22 5796666

France

Bristol-Myers Squibb SARL

Tél: + 33 (0)1 58 83 84 96

Portugal

Bristol-Myers Squibb Farmacêutica Portuguesa,

S.A.

Tel: + 351 21 440 70 00

Hrvatska

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

: +385 1 2078 508

România

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: + 40 (0)21 272 16 00

Approved

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 353 (1 800) 749 749

Slovenija

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: +386 1 2355 100

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 421 2 59298411

Italia

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Suomi/Finland

Oy Bristol-Myers Squibb (Finland) Ab

Puh/Tel: + 358 9 251 21 230

Κύπρος

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 357 800 92666

Sverige

Bristol-Myers Squibb AB

Tel: + 46 8 704 71 00

Latvija

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +371 67708347

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Approved

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zerit 200 mg pulver til oral opløsning

Stavudin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Sådan skal du tage Zerit

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Zerit tilhører en særlig gruppe af antiviral medicin, også kendt som antiretroviral medicin,

som kaldes nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTIs).

Denne form for medicin anvendes til at behandle humant immundefektvirus- (hiv-) infektion.

I kombination med andre antiretrovirale stoffer nedsætter dette lægemiddel hiv-mængden og holder

den på et lavt niveau. Samtidig øger det antallet af CD4-celler. Disse CD4-celler spiller en vigtig rolle

i opretholdelsen af et sundt immunforsvar, der skal medvirke til at bekæmpe infektioner. Der er forskel

på, hvor godt behandling med Zerit virker på patienterne. Lægen vil derfor kontrollere, hvor effektivt

behandlingen virker på dig.

Zerit kan forbedre din tilstand, men kan ikke helbrede dig for din hiv-infektion. Du kan stadig smitte

andre med hiv, selvom du tager dette lægemiddel, men risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral

terapi. Tal med lægen om, hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre

personer. Under behandlingen kan der opstå andre infektioner (opportunistiske infektioner) på grund

af det nedsatte immunforsvar. Disse infektioner kræver speciel og i nogle tilfælde forebyggende

behandling.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Zerit

Tag ikke Zerit

Hvis du er allergisk over for stavudin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds.

Hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Zerit.

Før behandling med Zerit skal du fortælle det til din læge:

hvis du har en nyre- eller leversygdom (som f.eks. leverbetændelse)

Approved

hvis du har haft perifer neuropati (vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder

og/eller hænder)

hvis du har pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).

Zerit kan i nogle tilfælde medføre en livsfarlig tilstand, som kaldes laktatacidose sammen med en

forstørret lever. En sådan tilstand vil sædvanligvis først optræde efter nogle få måneders behandling.

Denne sjældne men meget alvorlige bivirkning optræder hyppigere hos kvinder, specielt hvis de er

meget overvægtige. Endvidere er der rapporteret sjældne tilfælde af leversvigt/nyresvigt eller livsfarlig

leverbetændelse.

Patienter kronisk hepatitis B eller C, som er behandlet med antiretrovirale lægemidler, er i øget risiko

for alvorlige og potentielt dødelige leverbivirkninger, og der kan være behov for blodprøver for at

kontrollere leverfunktionen.

Hvis du udvikler en af følgende tilstande, skal du skal kontakte din læge:

vedvarende følelsesløshed, snurren eller smerter i fødder og/eller hænder (dette kan være tegn

på begyndende perifer neuropati, som skyldes påvirkning af nerverne), nedsat muskelkraft

mavesmerter, kvalme eller opkastning

hurtig dyb vejrtrækning, døsighed (som kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen,

leverforstyrrelser som f.eks. leverbetændelse eller laktatacidose).

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (AIDS) som tidligere har haft opportunistisk

infektion, kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner forekomme kort efter, at anti-

hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en forbedring i kroppens

immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der kan have været til stede

uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på infektion, skal du

omgående informere din læge. Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser

(skyldes, at immunsystemet angriber sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin

til behandling af din hiv-infektion. Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er

påbegyndt behandling. Du skal straks informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du

bemærker symptomer på infektion eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed

begyndende i hænder og fødder, og som bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller

hyperaktivitet.

Under behandling med Zerit forekommer der ofte et gradvist tab af subkutant fedt (fedtlaget under

huden). Dette fedttab ses tydeligst i ansigtet og på ben og arm. Kontakt lægen, hvis du bemærker

sådanne forandringer.

Knogleproblemer

Nogle af de patienter, der får Zerit , kan udvikle en knoglesygdom, der kaldes knoglenekrose (hvor

knoglevævet dør på grund af nedsat blodtilførsel til knoglen). Til de mange risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom hører blandt andre: Hvor længe den samtidige behandling med flere

antiretrovirale lægemidler varer, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt (over-)vægt (højere

Body Mass Index

(BMI)). Stivhed, ømhed og smerter i

leddene (især hofte, knæ og skulder) samt bevægelsesbesvær er tegn på knoglenekrose. Hvis du

bemærker et eller flere af disse symptomer, skal du fortælle det til din læge.

Brug af anden medicin sammen med Zerit

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Du må ikke tage Zerit, hvis du tager didanosin til behandling af hiv-infektion.

Fortæl det til lægen, hvis du tager en eller flere af følgende typer medicin, da der kan forekomme

uønskede interaktioner:

zidovudin til behandling af hiv-infektion

doxorubicin til behandling af kræft

ribavirin til behandling af leverbetændelse type C.

Approved

Brug af Zerit sammen med mad og drikke

Får at få en maksimal virkning skal Zerit tages på tom mave og helst en time før et måltid. Hvis dette

ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal kontakte din læge og drøfte de mulige bivirkninger samt fordele og risici af den antiretrovirale

behandling for dig og dit barn. Der er rapporteret laktatacidose (i nogle tilfælde med dødelig udgang)

hos gravide kvinder, der fik Zerit i kombination med anden antiretroviral behandling.

Hvis du har taget Zerit under graviditeten, kan din læge tilråde regelmæssige blodprøver og andre

diagnostiske undersøgelser for at overvåge dit barns udvikling. For de børn, hvis mødre har taget

NRTI'er i løbet af graviditeten, opvejede fordelen ved beskyttelsen mod hiv risikoen for at få

bivirkninger.

Amning

Fortæl lægen, hvis du ammer. For at undgå overførsel af hiv til spædbarnet anbefales det, at hiv-

smittede kvinder under ingen omstændigheder ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zerit kan medføre svimmelhed og døsighed.

Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller motorcykel eller betjene maskiner.

Zerit indeholder saccharose og konserveringsmidler

Efter opløsning med vand indeholder den færdige opløsning 50 mg saccharose pr. ml opløsning.

Dette bør tages i betragtning hos patienter med sukkersyge. Kontakt lægen, før du tager denne

medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Lægemidlet kan skade tænderne.

Lægemidlet indeholder methylhydroxybenzoat (E218) og propylhydroxybenzoat (E216) som kan

fremkalde allergiske reaktioner (evt. forsinkede).

3.

Sådan skal du tage Zerit

Tag altid lægemidlet nøjaftigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen.

Lægen har beregnet din daglige dosis på baggrund af din vægt og individuelle forhold. Du skal nøje

overholde anvisningerne, da dette er den bedste mulighed for at udskyde udvikling af resistens over

for lægemidlet. Du må ikke selv ændre doseringen. Du skal fortsætte med at tage medicinen, indtil din

læge beslutter noget andet.

For voksne, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem hver dosis).

For at opnå den bedste optagelse skal Zerit tages mindst 1 time før et måltid og på tom mave. Hvis

dette ikke er muligt, kan Zerit også tages sammen med et let måltid.

Tilbered den færdige opløsning ved at blande pulveret med 202 ml vand eller ved langsomt at tilsætte

vand op til den øverste kant af flaskens etiket som vist med pilene. Skru dernæst låget tæt på og

omryst flasken grundigt, indtil pulveret er fuldstændig opløst, og anvend det vedlagte målebæger til at

indtage opløsningen. For spædbørn, hvor en dosis på mindre end 10 ml er påkrævet, skal man bede om

en sprøjte på apoteket til at afmåle den nøjagtige dosis. Du skal ikke bekymre dig om, at opløsningen

godt kan være en smule grumset efter tilsætning af vand; det er helt normalt. Om nødvendigt kan du

rådføre dig med din læge eller apotekspersonalet angående blandingsproceduren.

Approved

Brug hos børn

Til børn, som vejer 30 kg eller derover, er den sædvanlige startdosis 30 eller 40 mg 2 gange dagligt

(med ca. 12 timers interval mellem de to doser).

Nyfødte, fra fødslen til 13 dage, skal have 0,5 mg/kg to gange dagligt. Børn, der er mindst 14 dage, og

som vejer under 30 kg, skal have 1 mg/kg to gange dagligt.

Hvis du har taget for meget Zerit

Hvis du kommer til at tage for meget af opløsningen, eller hvis en eller anden ved en fejltagelse

kommer til at sluge noget, er der ingen umiddelbare fare. Du bør dog kontakte din læge eller nærmeste

hospital og spørge om råd.

Hvis du har glemt at tage Zerit

Hvis du tilfældigvis har glemt at tage en dosis, skal du blot tage din næste dosis, som du plejer. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Zerit

Du skal diskutere beslutningen om at stoppe behandlingen med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ved behandling af hiv-infektion, er det ikke altid muligt at skelne mellem bivirkninger, der er

forårsaget af Zerit, bivirkninger, der skyldes anden medicin, som du eventuelt tager samtidig, eller

bivirkninger, som er komplikationer til infektioner. Det er derfor vigtigt, at du informerer din læge om

enhver ændring i din helbredstilstand.

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede niveauer af lipider og glucose i

blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og livsstil, og for blodlipidernes

vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse ændringer.

Behandling med stavudin (Zerit) resulterer ofte i tab af fedt på benene, armene og i ansigtet

(lipoatrofi). Dette tab af kropsfedt har vist sig ikke at være fuldt reversibelt efter ophør med stavudin.

Din læge vil holde øje med tegn på lipoatrofi. Tal med din læge, hvis du bemærker tegn på lipoatrofi.

Hvis der ses tegn på lipoatrofi, skal behandlingen med Zerit stoppes og din hiv-behandling ændres.

Patienter, som har været behandlet med

Zerit,

har indberettet følgende bivirkninger:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

asymptomatisk hyperlaktatæmi (ophobning af syre i blodet)

lipoatrofi

depression

perifere neurologiske symptomer inklusive perifer neuropati, paræstesier og perifer neuritis

(følelsesløshed, svaghed, prikken eller smerter i arme og ben)

svimmelhed, abnorme drømme, hovedpine

søvnløshed, døsighed, abnorme tanker

diarré, mavesmerter på grund af mavebesvær

kvalme, fordøjelsesbesvær (dyspepsia)

udslæt, kløe

voldsom træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

laktatacidose (ophobning af syre i blodet) i nogle tilfælde med motorisk svækkelse (følelse af

svaghed i arme, ben eller hænder)

Approved

gynækomasti (bryster hos mænd)

anoreksi (appetitløshed), angst, følelsesmæssig ustabillitet

pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), opkastning

hepatitis (leverbetændelse), gulsot (gulfarvning af hud eller øjne)

nældefeber (kløende udslæt), ledsmerter

muskelsmerter, usædvanlig træthed eller svaghed

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

anæmi

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker)

leversteatose (fedtlever)

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

trombocytopeni, neutropeni (blodsygdomme)

sukkersyge (diabetes mellitus)

motorisk svækkelse (oftest set ved tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidose-

syndrom)

leversvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flasken og på kartonen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Det tørre pulver må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Skal opbevares i den originale

pakning for at beskytte mod fugt.

Den tilberedte orale opløsning er stabil i 30 dage i køleskab (2º C-8 ºC).

Hold flasken tæt tillukket.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zerit indeholder:

Aktiv indholdsstof: stavudin (200 mg).

Øvrige indholdsstoffer i pulveret: kirsebærsmag, methylhydroxybenzoat (E218),

propylhydroxybenzoat (E216), silica, simethicon, natriumcarmellose, sorbinsyre, stearat-

emulgeringsmidler og saccharose.

Udseende og pakningsstørrelser

Pulveret indeholder 200 mg stavudin. Den tilberedte opløsning indeholder 1 mg stavudin per ml.

Før tilberedning er Zerit pulver er grålighvidt til lyserødt grynet pulver. Pulveret tilsættes 202 ml vand

og resulterer i 210 ml farveløs til let lyserød og uklar opløsning.

Zerit 200 mg pulver til oral opløsning leveres i en 200 ml flaske.

Approved

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

Fremstiller

Bristol-Myers Squibb S.r.l.

Contrada Fontana del Ceraso

03012 Anagni (FR)

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen.

Belgique/België/Belgien

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Lietuva

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +370 52 369140

България

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Teл.: + 359 800 12 400

Luxembourg/Luxemburg

N.V. Bristol-Myers Squibb Belgium S.A.

Tél/Tel: + 32 2 352 76 11

Česká republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 420 221 016 111

Magyarország

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel.: + 36 1 301 9700

Danmark

Bristol-Myers Squibb

Tlf: + 45 45 93 05 06

Malta

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Deutschland

Bristol-Myers Squibb GmbH & Co. KGaA

Tel: + 49 89 121 42-0

Nederland

Bristol-Myers Squibb B.V.

Tel: + 31 (0)30 300 2222

Eesti

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +372 640 1030

Norge

Bristol-Myers Squibb Norway Ltd

Tlf: + 47 67 55 53 50

Ελλάδα

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 30 210 6074300

Österreich

Bristol-Myers Squibb GesmbH

Tel: + 43 1 60 14 30

España

RISTOL

YERS

QUIBB

, S.A.

Tel: + 34 91 456 53 00

Polska

RISTOL

YERS

QUIBB

OLSKA

Tel.: + 48 22 5796666

France

Bristol-Myers Squibb SARL

Tél: +33 (0)1 58 83 84 96

Portugal

Bristol-Myers Squibb Farmacêutica Portuguesa,

S.A.

Tel: + 351 21 440 70 00

Approved

Hrvatska

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

: +385 1 2078 508

România

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: + 40 (0)21 272 16 00

Ireland

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 353 (1 800) 749 749

Slovenija

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: +386 1 2355 100

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Bristol-Myers Squibb spol. s r.o.

Tel: + 421 2 59298411

Italia

RISTOL

YERS

QUIBB

Tel: + 39 06 50 39 61

Suomi/Finland

Oy Bristol-Myers Squibb (Finland) Ab

Puh/Tel: + 358 9 251 21 230

Κύπρος

RISTOL

YERS

QUIBB

A.E.

Τηλ: + 357 800 92666

Sverige

Bristol-Myers Squibb AB

Tel: + 46 8 704 71 00

Latvija

Bristol-Myers Squibb Gyógyszerkereskedelmi Kft.

Tel: +371 67708347

United Kingdom

Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd

Tel: + 44 (0800) 731 1736

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Approved

BILAG I

PRODUKTRESUME

Approved

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Zerit 15 mg hårde kapsler

Zerit 20 mg hårde kapsler

Zerit 30 mg hårde kapsler

Zerit 40 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Zerit 15 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 15 mg stavudin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 80,84 mg vandfri lactose og 40,42 mg lactosemonohydrat.

Zerit 20 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 20 mg stavudin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 121,30 mg vandfri lactose og 60,66 mg lactosemonohydrat.

Zerit 30 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 30 mg stavudin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 121,09 mg vandfri lactose og 60,54 mg lactosemonohydrat.

Zerit 40 mg hårde kapsler

Hver hård kapsel indeholder 40 mg stavudin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver hård kapsel indeholder 159,06 mg vandfri lactose og 79,53 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler.

Zerit 15 mg hårde kapsler

Den hårde kapsel er rød og gul, uigennemsigtig og påtrykt “BMS” hen over en BMS-kode “1964” på

den ene side og “15” på den anden side.

Zerit 20 mg hårde kapsler

Den hårde kapsel er brun, uigennemsigtig og påtrykt “BMS” hen over en BMS-kode “1965” på den

ene side og “20” på den anden side.

Zerit 30 mg hårde kapsler

Den hårde kapsel er lys og mørk orange, uigennemsigtig og påtrykt “BMS” hen over en BMS-kode

“1966” på den ene side og “30” på den anden side.

Zerit 40 mg hårde kapsler

Den hårde kapsel er mørk orange, uigennemsigtig og påtrykt “BMS” hen over en BMS-kode

kode “1967” på den ene side og “40” på den anden side.

Approved

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Zerit er i kombination med andre antiretrovirale lægemidler indiceret til behandling af HIV-inficerede

voksne patienter og kun til pædiatriske patienter (over 3 måneder), når andre antiretrovirale

lægemidler ikke kan anvendes. Behandlingsvarigheden med Zerit skal begrænses til kortest muligt (se

pkt. 4.2).

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal iværksættes af en læge, der har erfaring med behandling af HIV-infektion (se også

pkt. 4.4).

For patienter, der påbegynder behandling med Zerit, skal varigheden begrænses til kortest muligt

efterfulgt af skift til anden mere passende behandling, så snart muligt. Patienter, der fortsætter

behandling med Zerit, skal undersøges ofte og skifte til anden mere passende behandling, så snart

muligt (se pkt. 4.4).

Dosering

Voksne:

anbefalet oral dosis

Patientens vægt

Zerit-dosis

< 60 kg

≥ 60 kg

30 mg to gange dagligt (hver 12. time)

40 mg to gange dagligt (hver 12. time)

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn over 3 måneder:

anbefalet oral dosis

Patientens vægt

Zerit-dosis

< 30 kg

≥ 30 kg

1 mg/kg to gange dagligt (hver 12. time)

Voksendosis

Zerit pulver til oral opløsning skal anvendes til spædbørn under 3 måneder. Voksne patienter, som har

problemer med at sluge kapslerne, kan spørge deres læge om muligheden for at skifte til

pulverformuleringen af dette lægemiddel.

Der henvises til produktresuméet for pulverformuleringen.

Dosisjusteringer

Perifer neuropati:

Hvis der opstår symptomer på perifer neuropati (sædvanligvis karakteriseret ved

vedvarende følelsesløshed, prikken eller smerte i fødder og/eller hænder) (se pkt 4.4), skal patienterne

skiftes til andet behandlingsregime, såfremt dette er passende. I de sjældne tilfælde, hvor dette ikke er

passende, kan dosisreduktion af stavudin overvejes, medens symptomerne for perifer neuropati

monitoreres nøje og tilfredsstillende virologisk suppression opretholdes.

Mulig gavn af dosisreduktion skal i hvert tilfælde vurderes i forhold til de risici, som er forbundet med

sådanne tiltag (lavere intracellulære koncentrationer).

Særlige populationer

Ældre:

Zerit er ikke specifikt undersøgt hos patienter > 65 år.

Nedsat leverfunktion:

initial dosisjustering er ikke nødvendig.

Approved

Nedsat nyrefunktion:

følgende doser anbefales

Zerit-dosis (i henhold til kreatinin-clearance)

Vægt

26-50 ml/min

≤ 25 ml/min

(inklusive dialysepatienter*)

< 60 kg

15 mg 2 gange dagligt

15 mg hver 24. time

≥ 60 kg

20 mg 2 gange dagligt

20 mg hver 24. time

* Patienter i hæmodialyse skal tage Zerit efter afslutning af hæmodialysen og herefter på samme

tidspunkt på ikke-dialyse dage.

Da udskillelse via urinen også er hovedeliminationsvejen for stavudin hos pædiatriske patienter, kan

stavudin clearance derfor ændres hos pædiatriske patienter med nyrefunktionsnedsættelse. Selvom der

ikke foreligger sufficiente data til at anbefale en specifik dosisjustering af Zerit til denne

patientgruppe, skal der overvejes en dosisreduktion og/eller øgning af intervallet mellem doser i

forhold til reduktionen for voksne. Der findes ingen dosisanbefalinger for pædiatriske patienter under

3 måneder med nedsat nyrefunktion.

Administration

For at opnå optimal absorption skal Zerit tages på tom mave (dvs. mindst 1 time før et måltid), men

hvis dette ikke er muligt, kan det tages sammen med et let måltid. Zerit kan også administreres ved

forsigtigt at åbne den hårde kapsel og blande indholdet med føde.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration af didanosin på grund af risiko for alvorlige og/eller livstruende bivirkninger,

især laktatacidose, leverfunktionsabnormiteter, pankreatitis og perifer neuropati (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Stavudinbehandling er forbundet med adskillige, alvorlige bivirkninger, som for eksempel

laktatacidose, lipoatrofi og polyneuropati, hvor en potentiel underliggende mekanisme er mitokondriel

toksicitet. I betragtning af disse potentielle risici bør der foretages en afvejning af fordele og risici for

hver enkelt patient, og et alternativt antiretroviralt præparat bør nøje overvejes (se

Laktatacidose,

Lipoatrofi

Perifer neuropati

nedenfor i pkt. 4.8).

Laktatacidose:

der er rapporteret laktatacidose, sædvanligvis i forbindelse med hepatomegali med

fedtinfiltration ved brug af stavudin. Tidlige symptomer (symptomatisk hyperlaktatæmi) omfatter lette

fordøjelsessymptomer (kvalme, opkastning og abdominalsmerter), uspecificeret utilpashed,

appetitløshed, vægttab, respiratoriske symptomer (hurtigt og/eller besværet åndedræt) eller

neurologiske symptomer (inklusiv motorisk svækkelse). Laktatacidose har en høj mortalitet og kan

være forbundet med pankreatitis, leversvigt, nyresvigt eller motorisk lammelse.

Generelt optrådte laktatacidose efter få eller flere måneders behandling.

Behandlingen med stavudin bør seponeres i tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi og

metabolisk/laktatacidose, progressiv hepatomegali eller hurtigt stigende aminotransferaseniveauer.

Approved

Der bør udvises forsigtighed ved administration af stavudin til enhver patient (specielt overvægtige

kvinder) med hepatomegali, hepatitis eller andre kendte risikofaktorer for leversygdom og hepatisk

fedtinfiltration (inklusive visse lægemidler og alkohol). Patienter med samtidig hepatitis C infektion,

som behandles med α-interferon og ribavirin kan udgøre en speciel risiko.

Patienter med øget risiko bør følges nøje (se også pkt. 4.6).

Leversygdom:

Der er rapporteret hepatitis eller leversvigt, som i nogle tilfælde var letal. Sikkerhed og

effekt af stavudin er ikke fastlagt hos patienter med signifikant underliggende leversygdomme.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C og som har modtaget antiretroviral behandling har øget risiko

for at få alvorlige og potentielt letale leverbivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral behandling for

hepatitis B eller C bør de relevante produktinformationer for disse behandlingsregimer gennemgås

grundigt.

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion inklusiv kronisk, aktiv hepatitis har en øget

frekvens af leverfunktionsabnormiteter ved antiretroviral kombinationsbehandling og bør kontrolleres

efter gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos disse patienter bør det

overvejes enten at afbryde eller seponere behandlingen.

I tilfælde af hastigt stigende transaminaseværdier (ALAT/ASAT, > 5 gange øvre normalgrænse), skal

seponering af Zerit og alle potentielt levertoksiske lægemidler overvejes.

Lipoatrofi:

Det er vist, at stavudin medfører tab af subkutant fedt pga. en toksisk virkning på

mitokondrier. Tabet er mest tydeligt i ansigtet samt på lemmer og balder.

I randomiserede, kontrollerede forsøg med behandlingsnaive patienter udvikledes klinisk lipoatrofi hos

en større andel af patienter behandlet med stavudin sammenlignet med patienter behandlet med andre

nukleosider (tenofovir eller abacavir). DEXA-(dual energy x-ray absorptiometry)-scanning har påvist

generaliseret perifert fedttab hos patienter behandlet med stavudin sammenlignet med øget perifer

fedtakkumulation eller ingen ændring hos patienter behandlet med andre NRTIer (abacavir, tenofovir

eller zidovudin). Hyppigheden og sværhedsgraden af lipoatrofi er kumulativ over tid ved behandling

med stavudinholdige regimer. I kliniske forsøg har skift fra stavudin til andre nukleosider (tenofovir

eller abacavir) medført øget perifer fedtakkumulation med moderat til ingen forbedring af klinisk

lipoatrofi. I betragtning af de potentielle risici ved at bruge Zerit, herunder lipoatrofi, skal der

foretages en afvejning af fordele og risici for hver enkelt patient, og et alternativt antiretroviralt

præparat bør nøje overvejes. Patienter, der får Zerit, skal regelmæssigt overvåges for symptomer på

lipoatrofi. Ses udvikling af lipoatrofi, bør seponering af Zerit overvejes.

Vægt og metaboliske parametre:

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt,

mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med

hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines

for HIV. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

Perifer neuropati:

Op til 20% af patienter, behandlet med Zerit, vil udvikle perifer neutropati, der som

oftest begynder efter nogle måneders behandling. Patienter, der tidligere har haft perifer neuropati, og

patienter med andre risikofaktorer (for eksempel alkohol, lægemidler som isoniazid) har en særlig

risiko for at udvikle neuropati. Patienter bør overvåges for symptomer (persisterende følelsesløshed,

prikken eller smerter i fødder og/eller hænder), og hvis disse forekommer, bør patienten skifte til et

alternativt behandlingsregime (se pkt. 4.2 og

Kombinationer som ikke kan anbefales

, nedenfor).

Pankreatitis

: Patienter, der tidligere har haft pankreatitis, havde en incidens på ca. 5% ved behandling

med Zerit sammenlignet med ca. 2% for patienter uden denne anamnese. Patienter med en høj risiko

for pankreatitis eller patienter, der får præparater kendt for at være forbundet med pankreatitis, skal

omhyggeligt observeres for symptomer på denne tilstand.

Approved

Immunreaktiveringssyndrom:

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få

uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mycobakterielle infektioner og

pneumocystis carinii

pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune lidelser

(såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i forbindelse med

immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af

behandling.

Osteonekrose:

Selvom ætiologien anses for at være multifaktoriel (inklusive anvendelse af

kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunsuppression, højere Body Mass Index (BMI)), er der

rapporteret om tilfælde af osteonekrose, specielt hos patienter med fremskreden HIV-sygdom og/eller

hos patienter i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Patienter,

der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes til at søge læge.

Lactoseintolerans:

Den hårde kapsel indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, en

særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption

bør ikke anvende dette lægemiddel.

Kombinationer, som ikke kan anbefales:

Pankreatitis (letal og ikke-letal) og perifer neuropati (alvorlig

i nogle tilfælde) er blevet rapporteret hos HIV-smittede patienter, som har fået stavudin sammen med

hydroxycarbamid og didanosin (se pkt. 4.3). Levertoksicitet og leversvigt, som har resulteret i

dødsfald, har under post-marketing-overvågning været rapporteret hos HIV-smittede patienter, som

har været i behandling med antiretrovirale midler og hydroxycarbamid; de letale levertilfælde blev

oftest rapporteret hos patienter i behandling med stavudin, hydroxycarbamid og didanosin. Derfor bør

hydroxycarbamid ikke anvendes til behandling af HIV-infektion.

Ældre:

Zerit er ikke blevet specifikt testet på patienter over 65 år.

Pædiatrisk population

Spædbørn under 3 måneder:

Der foreligger sikkerhedsdata fra kliniske studier for op til 6 ugers

behandling hos 179 nyfødte og spædbørn < 3 måneder (se pkt 4.8).

Der bør tages særligt hensyn til moderens antiretrovirale historik og resistensprofilen for HIV-

stammen.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering in utero:

Nukleosid-/nukleotidanaloger kan påvirke

mitokondriefunktionen i varierende grad, hvilket er mest udtalt med stavudin, didanosin og zidovudin.

Der er rapporteret mitokondriel dysfunktion hos HIV-negative spædbørn, der

in utero

og/eller

postnatalt var eksponeret for nukleosidanaloger (se også pkt. 4.8); det har hovedsageligt drejet sig om

behandling med regimer indeholdende zidovudin. De rapporterede overordnede bivirkninger er

hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser (hyperlactatæmi,

hyperlipasæmi). Disse hændelser har ofte været forbigående. I sjældne tilfælde er der rapporteret sent

opståede neurologiske forstyrrelser (hypertoni, kramper, abnorm adfærd). Om sådanne neurologiske

forstyrrelser er forbigående eller permanente vides ikke på nuværende tidspunkt. Disse fund bør

overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske

symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotidanaloger

in utero.

Disse fund påvirker

ikke aktuelle nationale anbefalinger vedrørende anvendelse af antiretroviral behandling til gravide

kvinder for at forebygge vertikal HIV-transmission.

Approved

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombinationen af stavudin og didanosin er kontraindiceret, da begge stoffer udviser en stor risiko for

mitokondriel toksicitet (se pkt. 4.3 og 4.4).

Da stavudin aktivt secerneres af renale tubuli er der mulighed for interaktion med andre lægemidler

som aktivt secerneres, f.eks. med trimethoprim. Der er dog ikke set nogen klinisk relevante

farmakokinetiske interaktioner med lamivudin.

Zidovudin og stavudin fosforyleres ved det cellulære enzym (thymidin kinase), som fortrinsvis

fosforylerer zidovudin og dermed øger fosforyleringen af stavudin til dets aktive trifosfat form.

Zidovudin kan derfor ikke anbefales til brug i kombination med stavudin.

In vitro

studier indikerer, at aktivering af stavudin hæmmes af doxorubicin og ribavirin men ikke af

andre lægemidler til behandling af HIV-infektion, som fosforyleres på lignende måde,

(f.eks. didanosin, zalcitabin, ganciclovir og foscarnet); der bør derfor udvises forsigtighed ved

samtidig administration af stavudin og doxorubicin eller ribavirin. Stavudins påvirkning af

nukleosidanalogers fosforyleringskinetik, bortset fra zidovudin, er ikke undersøgt.

Der er ikke observeret klinisk signifikante interaktioner med stavudin eller stavudin og didanosin.

Stavudin hæmmer ikke de væsentligste CYP-isoformer CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 og

CYP3A4; det er derfor ikke sandsynligt, at klinisk signifikante lægemiddelinteraktioner vil optræde

med lægemidler, der metaboliseres via disse metaboliseringsveje.

Da stavudin ikke er proteinbundet, kan det ikke forventes at indvirke på farmakokinetikken hos

proteinbundne lægemidler.

Der er ikke foretaget nogen formelle interaktionsstudier med andre lægemidler.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier har kun været udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Zerit skal ikke anvendes under graviditeten undtaget det er klart nødvendigt.

Klinisk erfaring hos gravide kvinder er begrænset, men medfødte anomalier og aborter er blevet

rapporteret.

I studie AI455-094, udført i Sydafrika, blev 362 par af moder-spædbarn inkluderet i et studie af

forebyggelse af moder-til-barn overførsel. Behandlingsnaive, gravide kvinder blev indrulleret i studiet

i graviditetsuge 34-36 og fik antiretroviral behandling frem til fødslen. Antiretroviral profylakse med

samme medicinering, der blev givet til moderen, blev givet til det nyfødte spædbarn indenfor 36 timer

efter fødslen og fortsatte i 6 uger. I de dele, der omfattede stavudin, blev de nyfødte behandlet i 6 uger

med 1 mg/kg stavudin BID. Opfølgningstiden var op til 24 ugers alderen.

Parrene af moder-spædbarn blev randomiseret til at få enten stavudin (N = 91), didanosin (N = 94),

stavudin + didanosin (N = 88) eller zidivudin (N = 89).

95% konfidensintervaller for moder-til-barn overførselsrater var 5,4 –19,3% (stavudin), 5,2 – 18,7%

(didanosin); 1,3 – 11,2% (stavudin + didanosin); og 1,9 – 12,6% for zidovudin.

Præliminære sikkerhedsdata fra dette studie (se også pkt. 4.8) viste en øget spædbørnsdødelighed i

stavudin + didanosin (10%) behandlingsgruppen sammenlignet med stavudin (2%), didanosin (3%)

eller zidovusin (6%) grupperne, med en højere incidens af dødfødte i stavudin + didanosin-gruppen.

Der blev ikke indsamlet data om mælkesyre i serum i dette studie.

Approved

Laktatacidose, i nogle tilfælde letal, er imidlertid blevet rapporteret hos gravide kvinder, der er

behandlet med kombination af didanosin og stavudin samtidig med eller uden anden antiretroviral

behandling (se pkt. 4.3 og 4.4). Embryoføtalt toksicitet er kun set ved høje eksponeringsniveauer hos

dyr. Prækliniske studier viste overførsel via placenta af stavudin (se pkt 5.3) Indtil der foreligger

yderligere data, må Zerit kun anvendes under graviditeten efter nøje overvejelser. Der er utilstrækkelig

information til at anbefale Zerit til forebyggelse af mor-til-barn-overførsel af HIV.

Amning

Det anbefales, at kvinder med HIV-infektion ikke ammer under nogen omstændigheder for at undgå

overførsel af HIV.

De tilgængelige data på udskillelse af stavudin i human modermælk er ikke tilstrækkelige til at vurdere

risikoen for spædbarnet. Studier med diegivende rotter har vist, at stavudin udskilles i modermælk.

Mødre bør derfor instrueres i at stoppe amningen før behandling med Zerit.

Fertilitet

Der blev ikke fundet beviser på nedsat fertilitet hos rotter ved høje eksponeringsniveauer på (op til 216

gange den anbefalede kliniske dosis).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier om virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Stavudin kan medføre svimmelhed og/eller døsighed. Patienter bør informes om, at de skal undgå

potentielle farlige gøremål såsom kørsel eller maskinbetjening, hvis de oplever disse symptomer.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Stavudinbehandling er forbundet med adskillige, alvorlige bivirkninger, som for eksempel

laktatacidose, lipoatrofi og polyneuropati, hvor en potentiel underliggende mekanisme er mitokondriel

toksicitet. På grund af disse potentielle risici, bør der foretages en afvejning af fordele og risici for

hver enkelt patient, og et alternativt antiretroviralt præparat bør nøje overvejes (se pkt. 4.4 og

nedenfor).

Der er rapporteret om tilfælde af laktatacidose, nogle gange letal, sædvanligvis forbundet med svær

hepatomegali og hepatisk steatose hos < 1% af patienterne, behandlet med stavudin i kombination med

andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.4) .

Motorisk svækkelse er i sjældne tilfælde blevet rapporteret hos patienter, der får antiretroviral

kombinationsbehandling inkluderende Zerit. De fleste episoder optrådte i forbindelse med

symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidosesyndrom (se pkt. 4.4). Udvikling af motorisk

svækkelse kan ligne den kliniske tilstand ved Guillain-Barrés syndrom (inklusive respirationssvigt).

Symptomerne kan fortsætte eller forværres efter seponering af behandlingen.

Der er rapporteret hepatitis eller leversvigt, som i nogle tilfælde var letal, ved brug af stavudin (se

pkt 4.4).

Der er rapporteret om lipoatrofi hos patienter, behandlet med stavudin i kombination med andre

antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.4).

Perifer neuropati er blevet observeret i kombinationsstudier med Zerit og lamivudin plus efavirenz.

Hyppigheden af perifere neurologiske symptomer var 19% (6% af moderat til svær grad) med en

seponeringsrate pga. neuropati på 2 %. Patienterne oplevede sædvanligvis ophør af symptomerne efter

dosisreduktion eller seponering.

Approved

Pankreatitis, til tider letal, er rapporteret hos op til 2-3% hos patienter i kliniske studier med

monoterapi (se pkt 4.4). Pankreatitis blev rapporteret hos < 1% af patienterne i studier med

kombinationsbehandling med Zerit.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Nedenfor er anført moderat alvorlige eller meget alvorlige bivirkninger, der som minimum muligvis er

relateret til behandlingsregimet (baseret på investigators vurdering), og som er rapporteret

hos 467 patienter behandlet med Zerit i kombination med lamivudin og efavirenz i to randomiserede,

kliniske forsøg og et opfølgende langtidsstudie (opfølgning: i gennemsnit 56 uger strækkende sig op

til 119 uger). Der er også anført bivirkninger, som er observeret post-marketing i forbindelse med

antiretroviral behandling med stavudin.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner: meget

almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden

(≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Blod og lymfesystem:

Sjælden: anæmi*

Meget sjælden: neutropeni*, trombocytopeni*

Det endokrine system:

Ikke almindelig: gynækomasti

Metabolisme og ernæring:

Almindelig: lipoatrofi**, asymptomatisk hyperlaktatæmi

Ikke almindelig: laktatacidose (i nogle tilfælde med motorisk

svækkelse), anoreksi

Sjælden: hyperglykæmi*

Meget sjælden: diabetes mellitus*

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig: depression

Ikke almindelig: angst, emotionel labilitet

Nervesystemet:

Almindelig: perifere neurologiske symptomer inklusive perifer

neuropati, paræstesier og perifer neuritis, svimmelhed, abnorme

drømme, hovedpine, søvnløshed, abnorme tanker, døsighed

Meget sjælden: motorisk svækkelse* (hyppigst rapporteret i

forbindelse med symptomatisk hyperlaktatæmi eller

laktatacidosesyndrom)

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig: diarré, abdominalsmerter, kvalme, dyspepsi

Ikke almindelig: pankreatitis, opkastning

Lever og galdeveje:

Ikke almindelig: hepatitis eller gulsot

Sjælden: hepatisk steatose*

Meget sjælden: leversvigt*

Hud og subkutane væv:

Almindelig: udslæt, pruritus

Ikke almindelig: urticaria

Knogler, led, muskler og

bindevæv:

Ikke almindelig: artralgi, myalgi

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet:

Almindelig: træthed

Ikke almindelig: asteni

* Bivirkninger observeret post-marketing i forbindelse med antiretroviral behandling med stavudin

Approved

** Se afsnit

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

for flere detaljer.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunreaktiveringssyndrom

: Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves

sygdom og autoimmun hepatitis) er også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange

måneder efter initiering af behandling (se pkt. 4.4).

Lipoatrofi:

Det er vist, at stavudin medfører tab af subkutant fedt. Tabet er mest tydeligt i ansigtet

samt på lemmer og på balder

.

Incidensen og sværhedsgraden af lipoatrofi er relateret til kumulativ

eksponering og er ofte irreversibel efter ophør af stavudinbehandling. Patienter, der behandles med

Zerit, skal jævnligt undersøges og udspørges for tegn på lipoatrofi. Hvis der ses udvikling af lipoatrofi,

bør behandlingen med Zerit ikke fortsættes (se pkt. 4.4).

Metaboliske parametre:

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under

antiretroviral behandling (se pkt. 4.4).

Osteonekrose:

Særligt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden HIV-sygdom

eller langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART) er der rapporteret om

tilfælde af osteonekrose. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Abnorme laboratorieværdier:

Abnorme laboratorieværdier rapporteret i disse to studier og et

igangværende opfølgningsstudie omfattede stigninger af ALAT (> 5 x øvre normalgrænse) hos 3%, af

ASAT (> 5 x øvre normalgrænse) hos 3%, af lipase (≥ 2,1 øvre normalgrænse) hos 3% af patienterne i

Zerit-gruppen. Neutropeni (< 750 celler/mm

) blev rapporteret hos 5%, trombocytopeni

(blodplader < 50.000/mm

) hos 2% og lav hæmoglobin (< 8 g/dl) hos < 1% af patienter, der blev

behandlet med Zerit.

Makrocytose blev ikke evalueret i disse studier, men blev fundet værende forbundet med Zerit i en

tidligere afprøvning (MCV > 112 fl forekom hos 30% af patienterne behandlet med Zerit).

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn:

Bivirkninger og svært abnorme laboratorieværdier rapporteret til at

forekomme hos pædiatriske patienter fra fødslen og i løbet af ungdommen, som fik stavudin i kliniske

studier, var generelt overensstemmende i type og frekvens som set hos voksne. Klinisk signifikant

perifer neuropati forekommer dog ikke så ofte. Disse studier omfatter ACTG 240, hvor 105

pædiatriske patienter i alderen 3 måneder til 6 år fik Zerit 2 mg/kg/dag for en median periode på 6,4

måneder; et kontrolleret klinisk forsøg, hvor 185 nyfødte fik Zerit 2 mg/kg/dag enten som enkeltstof

eller i kombination med didanosin i de første 6 uger efter fødslen samt et klinisk forsøg, hvor 8

nyfødte fik Zerit 2 mg/kg/dag i kombination med didanosin og nelfinavir i de første 4 uger efter

fødslen.

I studie AI455-094 (se også pkt. 4.6) var opfølgningsperioden for sikkerhed begrænset til kun

måneder, hvilket kan være utilstrækkeligt til at fange langtidsdata for neurologiske bivirkninger og

mitokondriel toksicitet. Relevante grad 3-4 laboratorieabnormaliteter i de 91 stavudinbehandlede

spædbørn var lave neutrofile hos 7%, lav hæmoglobin hos 1%, en øgning i ALT hos 1% og ingen

lipaseabnormalitet. Der blev ikke indsamlet data om mælkesyre i serum. Der blev ikke set nogen

væsentlig forskelle i frekvensen af bivirkningsreaktioner mellem behandlingsgrupperne. Der var

imidlertid en øget spædbørnsdødelighed i stavudin + didanosin (10%) behandlingsgruppen

sammenlignet med stavudin (2%), didanosin (3%) eller zidovusin (6%) grupperne, med en højere

incidens af dødfødte i stavudin + didanosin-gruppen.

Mitokondriel dysfunktion:

Gennemgang af postmarketing-sikkerhedsdatabasen viser, at bivirkninger,

der antyder mitokondriel dysfunktion, er blevet rapporteret i populationen af nyfødte og spædbørn, der

er blevet udsatte for en eller flere nukleosidanaloger (se også pkt. 4.4). HIV-status for de nyfødte og

Approved

spædbørn ≤ 3 måneder var negativ, for ældre spædbørn havde den en tendens til at være positiv.

Bivirkningsprofilen for nyfødte og spædbørn ≤ 3 måneder viste stigninger i mælkesyreniveau,

neutropeni, anæmi, trombocytopeni samt forhøjede lever-aminotransferaser og lipider, inklusive

hypertriglyceridæmi. Antallet af rapporter hos ældre spædbørn var for lille til at identificere et

mønster.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaring hos voksne behandlet med op til 12 gange den anbefalede daglige dosis medførte ingen akut

toksicitet. Komplikationer ved kronisk overdosering kan omfatte perifer neuropati og hepatisk

dysfunktion. Stavudins gennemsnitlige clearance ved hæmodialyse er 120 ml/min. Betydningen af

dette for den totale elimination ved overdosering er ukendt. Det er uvist, om stavudin bliver fjernet ved

peritoneal dialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, nucleosid og nucleotid revers

transkriptase-hæmmere, ATC-kode: J05AF04.

Virkningsmekanisme

Stavudin, en thymidinanalog, bliver fosforyleret af cellulære kinaser til stavudintrifosfat, som hæmmer

HIV revers transkriptase ved at konkurrere med det naturlige substrat thymidintrifosfat. Det hæmmer

også viral DNA-syntese ved at forårsage DNA-kædeafslutning på grund af mangel på

3'-hydroxylgruppen, som er nødvendig for DNA-forlængelse. Cellulær DNA-polymerase γ er også

følsom over for hæmning på grund af stavudintrifosfat, mens cellulær polymerase α og β hæmmes ved

koncentrationer på henholdsvis 4.000 gange og 40 gange større end de koncentrationer, der kræves til

hæmning af HIV revers transkriptase.

Resistens

Stavudinbehandling kan udvælge og/eller opretholde thymidinanaloge mutationer (TAM’er) forbundet

med zidovudinresistens. Faldet i følsomhed

in vitro

er lille og kræver to eller flere TAM’er (normalt

M41L og T215Y), før stavudinfølsomheden falder (> 1,5 fold).

Disse TAM’er er set med samme frekvens for stavudin og zidovudin ved virologisk behandling.

Den kliniske relevans af disse fund antyder, at stavudin generelt bør undgås ved tilstedeværelse af

TAM’er, særligt M41L og T215Y.

Aktiviteten af stavudin påvirkes også af multiresistensassocierede mutationer såsom

Q151 M.Ydermere er der blevet rapporteret om K65R hos patienter, der fik stavudin/didanosin eller

stavudin/lamivudin, men ikke hos patienter, der fik stavudinmonoterapi. V75T selekteres

in vitro

stavudin og reducerer følsomhed over for stavudin med 2-fold. Dette forekommer hos ca. 1% af

patienterne, som får stavudin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Zerit er undersøgt i kombination med andre antiretrovirale stoffer, f.eks. didanosin, lamivudin,

ritonavir, indinavir, saquinavir, efavirenz og nelfinavir.

Hos antiretroviralt naive patienter

Approved

Studie AI455-099 var et 48-ugers, randomiseret, dobbeltblindt studie med Zerit (40 mg, 2 gange

daglig) i kombination med lamivudin (150 mg, 2 gange daglig) plus efavirenz (600 mg, 1 gang daglig)

til 391 ikke tidligere behandlede patienter med et gennemsnitligt CD4-tal på 272 celler/mm

(61 til 1215 celler/mm

) og et gennemsnitligt plasma HIV-1 RNA på 4,80 log

kopier/ml

(2,6 til 5,9 log

kopier/ml) ved baseline. Patienterne var primært mænd (70%), af anden etnisk

afstamning end europæisk (58%) og med en gennemsnitsalder på 33 år (18 til 68 år).

Studie AI455-096 var et 48-ugers, randomiseret, dobbeltblindt studie med Zerit (40 mg, 2 gange

daglig) i kombination med lamivudin (150 mg, 2 gange daglig) plus efavirenz (600 mg, 1 gang daglig)

til 76 ikke tidligere behandlede patienter med et gennemsnitligt CD4-tal på 261 celler/mm

(63-

962 celler/mm

) og et gennemsnitligt plasma HIV-1 RNA på 4,63 log

kopier/ml

(3,0 til 5,9 log

kopier/ml) ved baseline. Patienterne var primært mænd (76%) af europæisk

afstamning (66%) med en gennemsnitsalder på 34 år (22 til 67 år).

Resultaterne af AI455-099 og AI455-096 fremgår af tabel 1. Begge studier var designet til at

sammenligne to formuleringer af Zerit, hvoraf den ene var den markedsførte formulering doseret som

den nuværende godkendte produktmærkning. Kun data fra den markedsførte formulering er vist.

Tabel 1:

Effektresultater i uge 48 (Studie AI455-099 og AI455-096)

Parametre

AI455-099

AI455-096

Zerit + lamivudin +

efavirenz

n=391

Zerit + lamivudin +

efavirenz

n=76

HIV-RNA < 400 kopier/ml, behandlingsrespons, %

Alle patienter

HIV-RNA < 50 kopier/ml, behandlingsrespons, %

Alle patienter

HIV-RNA Gennemsnitsændring fra baseline, log

10

kopier/ml

Alle patienter

-2.83 (n=321

-2.64 (n=58)

CD4 Gennemsnitsændring fra baseline, celler/mm

3

Alle patienter

182 (n=314)

195 (n=55)

a

Antal af evaluerbare patienter.

Pædiatrisk population

Brugen af stavudin hos unge, børn og spædbørn understøttes af farmakokinetiske data og

sikkerhedsdata hos pædiatriske patienter (se også pkt. 4.8 og 5.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed er 86±18%. Efter multiple orale administrationer med doser

på 0,5-0,67 mg/kg blev en C

værdi på 810±175 ng/ml opnået. C

og AUC øgedes proportionalt

med dosis i dosisintervallet 0,0625-0,75 mg/kg intravenøst og 0,033-4,0 mg/kg peroralt.

Hos otte patienter, der fik 40 mg to gange dagligt fastende, var steady-state AUC

0-12t

1.284±227 ng

t/ml (18%) (mean ± SD) [%CV], C

var 536±146 ng/ml (27%) og C

var 9±8 ng/ml

(89%). Et studie med asymptomatiske patienter viste, at den systemiske påvirkning er den samme, når

stavudin administreres med et fedtrigt måltid sammenlignet med fastende administration, idet C

lavere og T

forlænges. Den kliniske signifikans af dette er ukendt.

Fordeling

Det tilsyneladende distributionsvolumen ved

steady state

er 46±21 l. Det var ikke muligt at måle

cerebrospinalvæske (CSF) niveauer af stavudin før efter mindst 2 timer efter oral administration. Fire

timer efter administration var CSF/plasma forholdet 0,39±0,06. Ingen signifikant akkumulation af

Approved

stavudin observeredes efter gentagen administration hver 6., 8., eller 12. time. Binding af stavudin til

serum proteiner var ubetydelig i et koncentrationsinterval på 0,01 til 11,4 μg/ml. Stavudin distribueres

ligeligt mellem røde blodlegemer og plasma.

Biotransformation

Uomdannet stavudin var den lægemiddelrelaterede hovedkomponent i total plasma- radioaktivitet

cirkulerende efter en oral dosis på 80 mg af

C-stavudin hos raske personer. AUC(

inf

) for stavudin

var 61% af AUC(

inf

) af den totale cirkulerende radioaktivitet. Metabolitter inkluderer oxideret

stavudin, glukuronidkonjugater af stavudin og dens oxiderede metabolit og et

N

-acetylcysteinkonjugat

af ribosen efter glykosidkløvning, hvilket antyder, at thymin også er en metabolit af stavudin.

Elimination

Efter en oral 80-mg dosis af

C-stavudin til raske personer genfandtes omtrent 95% og 3% af den

totale radioaktivitet i henholdsvis urin og fæces. Omkring 70% af den oralt administrerede

stavudindosis blev udskilt som uomdannet lægemiddel i urinen. Den gennemsnitlige renale clearance

af det oprindelige stof er omkring 272 ml/min, der udgør 67% af den tilsyneladende orale clearance,

hvilket indikerer aktiv tubulær sekretion ud over glomerulær filtrering.

Hos HIV-inficerede patienter er den totale clearance af stavudin 594±164 ml/min, og den renale

clearance er 237±98 ml/min. Den totale clearance af stavudin er tilsyneladende højere hos HIV-

inficerede patienter, mens den renale clearance hos raske individer og HIV-inficerede patienter er ens.

Mekanismen og den kliniske signifikans af denne forskel kendes ikke. Efter intravenøs administration

udskilles 42% (13%-87%) af dosis uomdannet i urinen. De tilsvarende værdier efter oral enkelt og

multipel dosisadministration er henholdsvis 35% (8%-72%) og 40% (12%-82%). Den gennemsnitlige

terminale eliminationshalveringstid af stavudin er 1,3 til 2,3 timer efter en enkelt eller multiple doser

og er uafhængig af dosis.

In vitro

har stavudintriphosphat en intracellulær halveringstid på 3,5 timer i

CEM T-celler (en human T-lymfoblastoid cellelinie) og i mononukleære celler fra perifert blod,

hvilket underbygger en dosering 2 gange dagligt.

Stavudins farmakokinetik var uafhængig af tid, fordi forholdet mellem AUC

(ss)

steady state

(0-t)

efter første dosis var ca. 1. Intra- og interindividuelle variationer i stavudins farmakokinetiske

egenskaber er små, ca. 15% og 25% efter oral administration.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion:

Stavudin-clearance falder proportionalt med kreatinin-clearance. Det anbefales

derfor, at Zeritdosis justeres hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt 4.2).

Nedsat leverfunktion:

Stavudins farmakokinetik hos patienter med nedsat leverfunktion var den

samme som hos patienter med normal leverfunktion.

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn:

Total eksposition for stavudin var sammenlignelig for unge, børn og

spædbørn ≥ 14 dage, der blev behandlet med 2 mg/kg/dag dosis, og voksne, der blev behandlet

med 1 mg/kg/dag. Den åbenbare orale clearance var ca. 14 ml/min./kg for patienter i alderen 5 uger til

15 år, 12 ml/min./kg for spædbørn i alderen 14-28 dage og 5 ml/min./kg for spædbørn på

fødselstidspunktet. To til tre timer efter administration lå CSF/plasma ratio af stavudin på mellem 16 –

125% (middel på 59% ± 35%).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyredata viste embryo-føtal toksicitet ved meget høje eksponeringsniveauer. Et

ex vivo

studie, der

anvendte en human placenta model ved fødslen viste, at stavudin når den føtale cirkulation ved simpel

diffusion. Et studie med rotter viste også placentaoverførsel af stavudin, med den føtale

vævskoncentration på cirka 50% af den maternelle plasmakoncentration.

Approved

Stavudin var genotoksisk i

in vitro

test af humane lymfocytter med trifosforylerings aktivitet (i hvilke,

der ikke etableredes et

ikke-effekt

niveau). Stavudin var også genotoksisk i musefibroblaster og i en

in

vivo

test for kromosomale afvigelser. Lignende effekter er observeret med andre nukleosidanaloger.

Stavudin var karcinogent hos mus (levertumorer) og rotter (levertumorer, cholangiocellulær,

hepatocellulær, blandet hepatocholangiocellulær og/eller vaskulær; og urinblærekarcinomer) ved

meget høje ekspositionsniveauer. Der bemærkedes ingen karcinogenecitet ved doser på 400 mg/kg/dag

hos mus og 600 mg/kg/dag hos rotter, svarende til ekspositioner på henholdsvis

39 og 168 gange den

forventede humane eksposition, hvilket antyder et ikke-signifikant karcinogent potentiale af stavudin

ved klinisk anvendelse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Lactose

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose

Natriumstivelsesglycolat

Kapselskal

Gelatine

Jernoxid farvestof (E172)

Kolloid silica

Natriumlaurilsulfat

Titandioxid (E171)

Sort prægeblæk, der indeholder

Shellac

Propylenglycol

Renset vand

Kaliumhydroxid

Jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 25°C (Aclar/Aluminium blisterpakninger).

Må ikke opbevares ved temperatur over 30°C. (HDPE-beholdere).

Opbevares i originalemballagen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

HDPE-beholder med børnesikret skruelåg (60 hårde kapsler/beholder)

Aclar/aluminium blisterpakning med 14 hårde kapsler/kort og 4 kort (56 hårde kapsler) pr. pakke.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Approved

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/009/001-008

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 8. maj 1996

Dato for seneste fornyelse: 20. april 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Approved

1.

L

Æ

GEMIDLETS NAVN

Zerit 200 mg pulver til oral opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En flaske indeholder 200 mg af stavudin.

Den tilberedte opløsning indeholder 1 mg stavudin per ml.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En flaske indeholder 31,5 mg propylhydroxybenzoat (E216)

En flaske indeholder 315 mg methylhydroxybenzoat (E218)

En flaske indeholder 10,15 g saccharose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til oral opløsning.

Grålighvidt til lyserødt grynet pulver

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Zerit er i kombination med andre antiretrovirale lægemidler indiceret til behandling af HIV-inficerede

voksne patienter og kun til pædiatriske patienter (fra fødsel), når andre antiretrovirale lægemidler ikke

kan anvendes. Behandlingsvarigheden med Zerit skal begrænses til kortest muligt (se pkt. 4.2).

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal iværksættes af en læge, der har erfaring med behandling af HIV-infektion (se også

pkt. 4.4).

For patienter, der påbegynder behandling med Zerit, skal varigheden begrænses til kortest muligt

efterfulgt af skift til anden mere passende behandling, så snart muligt. Patienter, der fortsætter

behandling med Zerit, skal undersøges ofte og skifte til anden mere passende behandling, så snart

muligt (se pkt. 4.4).

Dosering

Voksne:

anbefalet oral dosis

Patientens vægt

Zerit-dosis

< 60 kg

≥ 60 kg

30 mg 2 gange dagligt. (hver 12. time)

40 mg 2 gange dagligt (hver 12. time)

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn:

anbefalet oral dosis

Patientens alder og/eller vægt

Zerit-dosis

Approved

Fra fødsel* til 13 dage gammel

Mindst 14 dage gammel og < 30 kg

≥ 30 kg

0,5 mg/kg 2 gange dagligt (hver 12. time)

1 mg/kg 2 gange dagligt (hver 12. time)

Voksendosis

*Den nedsatte dosering til nyfødte fra 0 til 13 dage er baseret på gennemsnitlige studiedata og svarer

måske ikke til individuel variation i modning af nyrerne. Der foreligger ikke anbefalinger af dosis til

nyfødte med en svangerskabsalder < 37 uger.

Zerit pulver til oral opløsning skal anvendes til spædbørn under 3 måneder. Voksne patienter, som har

problemer med at sluge kapslerne, kan spørge deres læge om muligheden for at skifte til

pulverformuleringen af dette lægemiddel.

Instruktioner for tilberedelse, se pkt 6.6.

Dosisjusteringer

Perifer neuropati:

Hvis der opstår symptomer på perifer neuropati (sædvanligvis karakteriseret ved

vedvarende følelsesløshed, prikken eller smerte i fødder og/eller hænder) (se pkt 4.4), skal patienterne

skiftes til andet behandlingsregime, såfremt dette er passende. I de sjældne tilfælde, hvor dette ikke er

passende, kan dosisreduktion af stavudin overvejes, medens symptomerne for perifer neuropati

monitoreres nøje og tilfredsstillende virologisk suppression opretholdes.

Mulig gavn af dosisreduktion skal i hvert tilfælde vurderes i forhold til de risici, som er forbundet med

sådanne tiltag (lavere intracellulære koncentrationer).

Særlige populationer

Ældre:

Zerit er ikke specifikt undersøgt hos patienter > 65 år.

Nedsat leverfunktion:

Initial dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat nyrefunktion:

Følgende doser anbefales

Zerit dosis (i henhold til kreatinin-clearance)

Vægt

26-50 ml/min

≤ 25 ml/min

(inklusive dialysepatienter*)

< 60 kg

15 mg 2 gange dagligt

15 mg hver 24. time

60 kg

20 mg 2 gange dagligt

20 mg hver 24. time

* Patienter i hæmodialyse skal tage Zerit efter afslutning af hæmodialysen og herefter på samme

tidspunkt på ikke-dialyse dage.

Da udskillelse via urinen også er hovedeliminationsvejen for stavudin hos pædiatriske patienter, kan

stavudin clearance derfor ændres hos pædiatriske patienter med nyrefunktionsnedsættelse. Selvom der

ikke foreligger sufficiente data til at anbefale en specifik dosisjustering af Zerit til denne

patientgruppe, skal der overvejes en dosisreduktion og/eller øgning af intervallet mellem doser i

forhold til reduktionen for voksne. Der findes ingen dosisanbefalinger for pædiatriske patienter under

3 måneder med nedsat nyrefunktion.

Administration

For at opnå optimal absorption skal Zerit tages på tom mave (dvs. mindst 1 time før et måltid), men

hvis dette ikke er muligt, kan det tages sammen med et let måltid.

4.3

Kontraindikationer

Approved

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration af didanosin på grund af risiko for alvorlige og/eller livstruende bivirkninger,

især laktatacidose, leverfunktionsabnormiteter, pankreatitis og perifer neuropati (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Stavudinbehandling er forbundet med adskillige, alvorlige bivirkninger, som for eksempel

laktatacidose, lipoatrofi og polyneuropati, hvor en potentiel underliggende mekanisme er mitokondriel

toksicitet. I betragtning af disse potentielle risici bør der foretages en afvejning af fordele og risici for

hver enkelt patient, og et alternativt antiretroviralt præparat bør nøje overvejes (se

Laktatacidose,

Lipoatrofi

Perifer neuropati

nedenfor i pkt. 4.8).

Laktatacidose:

der er rapporteret laktatacidose, sædvanligvis i forbindelse med hepatomegali med

fedtinfiltration ved brug af stavudin. Tidlige symptomer (symptomatisk hyperlaktatæmi) omfatter lette

fordøjelsessymptomer (kvalme, opkastning og abdominalsmerter), uspecificeret utilpashed,

appetitløshed, vægttab, respiratoriske symptomer (hurtigt og/eller besværet åndedræt) eller

neurologiske symptomer (inklusiv motorisk svækkelse). Laktatacidose har en høj mortalitet og kan

være forbundet med pankreatitis, leversvigt, nyresvigt eller motorisk lammelse.

Generelt optrådte laktatacidose efter få eller flere måneders behandling.

Behandlingen med stavudin bør seponeres i tilfælde af symptomatisk hyperlaktatæmi og

metabolisk/laktatacidose, progressiv hepatomegali eller hurtigt stigende aminotransferaseniveauer.

Der bør udvises forsigtighed ved administration af stavudin til enhver patient (specielt overvægtige

kvinder) med hepatomegali, hepatitis eller andre kendte risikofaktorer for leversygdom og hepatisk

fedtinfiltration (inklusive visse lægemidler og alkohol). Patienter med samtidig hepatitis C infektion,

som behandles med α-interferon og ribavirin kan udgøre en speciel risiko.

Patienter med øget risiko bør følges nøje (se også pkt. 4.6).

Leversygdom:

Der er rapporteret hepatitis eller leversvigt, som i nogle tilfælde var letal. Sikkerhed og

effekt af stavudin er ikke fastlagt hos patienter med signifikant underliggende leversygdomme.

Patienter med kronisk hepatitis B eller C, som har modtaget antiretroviral behandling, har øget risiko

for at få alvorlige og potentielt letale leverbivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral behandling for

hepatitis B eller C bør de relevante produktinformationer for disse behandlingsregimer gennemgås

grundigt.

Patienter med allerede eksisterende leverdysfunktion inklusiv kronisk, aktiv hepatitis har en øget

frekvens af leverfunktionsabnormiteter ved antiretroviral kombinationsbehandling og bør kontrolleres

efter gældende praksis. Hvis der er tegn på forværret leversygdom hos disse patienter, bør det

overvejes enten at afbryde eller seponere behandlingen.

I tilfælde af hastigt stigende transaminaseværdier (ALAT/ASAT, > 5 gange øvre normalgrænse) skal

seponering af Zerit og alle potentielt levertoksiske lægemidler overvejes.

Lipoatrofi:

Det er vist, at stavudin medfører tab af subkutant fedt pga. en toksisk virkning på

mitokondrier. Tabet er mest tydeligt i ansigtet samt på lemmer og balder.

I randomiserede, kontrollerede forsøg med behandlingsnaive patienter udvikledes klinisk lipoatrofi hos

en større andel af patienter behandlet med stavudin sammenlignet med patienter behandlet med andre

nukleosider (tenofovir eller abacavir). DEXA-(dual energy x-ray absorptiometry)-scanning har påvist

generaliseret perifert fedttab hos patienter behandlet med stavudin sammenlignet med øget perifer

fedtakkumulation eller ingen ændring hos patienter behandlet med andre NRTIer (abacavir, tenofovir

eller zidovudin). Hyppigheden og sværhedsgraden af lipoatrofi er kumulativ over tid ved behandling

med stavudinholdige regimer. I kliniske forsøg har skift fra stavudin til andre nukleosider (tenofovir

Approved

eller abacavir) medført øget perifer fedtakkumulation med moderat til ingen forbedring af klinisk

lipoatrofi. I betragtning af de potentielle risici ved at bruge Zerit, herunder lipoatrofi, skal der

foretages en afvejning af fordele og risici for hver enkelt patient, og et alternativt antiretroviralt

præparat bør nøje overvejes. Patienter, der får Zerit, skal regelmæssigt overvåges monitoreres for

symptomer på lipoatrofi. Ses udvikling af lipoatrofi, bør seponering af Zerit overvejes.

Vægt og metaboliske parametre:

Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingseffekt,

mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling. Med

hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende behandlingsguidelines

for HIV. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

Perifer neuropati:

Op til 20% af patienter, behandlet med Zerit, vil udvikle perifer neutropati, der som

oftest begynder efter nogle måneders behandling. Patienter, der tidligere har haft perifer neuropati, og

patienter med andre risikofaktorer (for eksempel alkohol, lægemidler som isoniazid) har en særlig

risiko for at udvikle neuropati. Patienter bør overvåges for symptomer (persisterende følelsesløshed,

prikken eller smerter i fødder og/eller hænder), og hvis disse forekommer, bør patienten skifte til et

alternativt behandlingsregime (se pkt. 4.2 og

Kombinationer som ikke kan anbefales

, nedenfor).

Pankreatitis

: Patienter, der tidligere har haft pankreatitis, havde en incidens på ca. 5% ved behandling

med Zerit sammenlignet med ca. 2% for patienter uden denne anamnese. Patienter med en høj risiko

for pankreatitis eller patienter, der får præparater kendt for at være forbundet med pankreatitis, skal

omhyggeligt observeres for symptomer på denne tilstand.

Immunreaktiveringssyndrom:

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få

uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mycobakterielle infektioner og

pneumocystis carinii

pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune lidelser

(såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i forbindelse med

immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af

behandling.

Osteonekrose:

Selvom ætiologien anses for at være multifaktoriel (inklusive anvendelse af

kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunsuppression, højere Body Mass Index (BMI)), er der

rapporteret om tilfælde af osteonekrose, specielt hos patienter med fremskreden HIV-sygdom og/eller

hos patienter i langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART). Patienter,

der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær, bør rådes til at søge læge.

Hjælpestoffer:

Efter rekonstitution af pulver til oral opløsning indeholder 1 ml færdigblandet

opløsning 50 mg saccharose. Dette skal tages i betragtning hos patienter med diabetes mellitus. Bør

ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller

sucrase-isomaltasemangel. Kan være skadeligt for tænderne.

Lægemidlet indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216), som

kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).

Kombinationer, som ikke kan anbefales:

Pankreatitis (letal og ikke-letal) og perifer neuropati (alvorlig

i nogle tilfælde) er blevet rapporteret hos HIV-smittede patienter, som har fået stavudin sammen med

hydroxycarbamid og didanosin (se pkt. 4.3). Levertoksicitet og leversvigt, som har resulteret i

dødsfald, har under post-marketing-overvågning været rapporteret hos HIV-smittede patienter, som

har været i behandling med antiretrovirale midler og hydroxycarbamid; de letale levertilfælde blev

oftest rapporteret hos patienter i behandling med stavudin, hydroxycarbamid og didanosin. Derfor bør

hydroxycarbamid ikke anvendes til behandling af HIV-infektion.

Approved

Ældre:

Zerit er ikke blevet specifikt testet på patienter over 65 år.

Pædiatrisk population

Spædbørn under 3 måneder:

Der foreligger sikkerhedsdata fra kliniske studier for op til 6 ugers

behandling hos 179 nyfødte og spædbørn < 3 måneder (se pkt 4.8).

Der bør tages særligt hensyn til moderens antiretrovirale historik og resistensprofilen for HIV-

stammen.

Mitokondriel dysfunktion efter eksponering in utero:

Nukleosid-/nukleotidanaloger kan påvirke

mitokondriefunktionen i varierende grad, hvilket er mest udtalt med stavudin, didanosin og zidovudin.

Der er rapporteret mitokondriel dysfunktion hos HIV-negative spædbørn, der

in utero

og/eller

postnatalt var eksponeret for nukleosidanaloger (se også pkt. 4.8). det har hovedsageligt drejet sig om

behandling med regimer indeholdende zidovudin. De rapporterede overordnede bivirkninger er

hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser (hyperlactatæmi,

hyperlipasæmi). Disse hændelser har ofte været forbigående. I sjældne tilfælde er der rapporteret sent

opståede neurologiske forstyrrelser (hypertoni, kramper, abnorm adfærd). Om sådanne neurologiske

forstyrrelser er forbigående eller permanente vides ikke på nuværende tidspunkt. Disse fund bør

overvejes hos alle børn med svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især neurologiske

symptomer, der har været eksponeret for nukleosid-/nukleotidanaloger

in utero.

Disse fund påvirker

ikke aktuelle nationale anbefalinger vedrørende anvendelse af antiretroviral behandling til gravide

kvinder for at forebygge vertikal HIV-transmission.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombinationen af stavudin og didanosin er kontraindiceret, da begge stoffer udviser en stor risiko for

mitokondriel toksicitet (se pkt. 4.3 og 4.4).

Da stavudin aktivt secerneres af renale tubuli er der mulighed for interaktion med andre lægemidler

som aktivt secerneres, f.eks. med trimethoprim. Der er dog ikke set nogen klinisk relevante

farmakokinetiske interaktioner med lamivudin.

Zidovudin og stavudin fosforyleres ved det cellulære enzym (thymidin kinase), som fortrinsvis

fosforylerer zidovudin og dermed øger fosforyleringen af stavudin til dets aktive trifosfat form.

Zidovudin kan derfor ikke anbefales til brug i kombination med stavudin.

In vitro

studier indikerer, at aktivering af stavudin hæmmes af doxorubicin og ribavirin men ikke af

andre lægemidler til behandling af HIV-infektion, som fosforyleres på lignende måde

(f.eks. didanosin, zalcitabin, ganciclovir og foscarnet); der bør derfor udvises forsigtighed ved

samtidig administration af stavudin og doxorubicin eller ribavirin. Stavudins påvirkning af

nukleosidanalogers fosforyleringskinetik, bortset fra zidovudin, er ikke undersøgt. Der er ikke

observeret klinisk signifikante interaktioner med stavudin eller stavudin og didanosin.

Stavudin hæmmer ikke de væsentligste CYP-isoformer CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 og

CYP3A4; det er derfor ikke sandsynligt at klinisk signifikante lægemiddelinteraktioner vil optræde

med lægemidler, der metaboliseres via disse metaboliseringsveje.

Da stavudin ikke er proteinbundet, kan det ikke forventes at indvirke på farmakokinetikken hos

proteinbundne lægemidler.

Der er ikke foretaget nogen formelle interaktionsstudier med andre lægemidler.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier har kun været udført hos voksne.

Approved

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Zerit skal ikke anvendes under graviditeten undtaget det er klart nødvendigt.

Klinisk erfaring hos gravide kvinder er begrænset, men medfødte anomalier og aborter er blevet

rapporteret.

I studie AI455-094, udført i Sydafrika, blev 362 par af moder-spædbarn inkluderet i et studie om

forebyggelse af moder-til-barn overførsel. Behandlingsnaive, gravide kvinder blev indrulleret i studiet

i graviditetsuge 34-36 og fik antiretroviral behandling frem til fødslen. Antiretroviral profylakse med

samme medicinering, der blev givet til moderen, blev givet til det nyfødte spædbarn inden for 36 timer

efter fødslen og fortsatte i 6 uger. I de dele, der omfattede stavudin, blev de nyfødte behandlet i 6 uger

med 1 mg/kg stavudin BID. Opfølgningstiden var op til 24 ugers alderen.

Parrene af moder-spædbarn blev randomiseret til at få enten stavudin (N = 91), didanosin (N = 94),

stavudin + didanosin (N = 88) eller zidivudin (N = 89).

95% konfidensintervaller for moder-til-barn overførselsrater var 5,4 –19,3% (stavudin), 5,2 – 18,7%

(didanosin); 1,3 – 11,2% (stavudin + didanosin); og 1,9 – 12,6% for zidovudin.

Præliminære sikkerhedsdata fra dette studie (se også pkt. 4.8) viste en øget spædbørnsdødelighed i

stavudin + didanosin (10%) behandlingsgruppen sammenlignet med stavudin (2%), didanosin (3%)

eller zidovusin (6%) grupperne, med en højere incidens af dødfødte i stavudin + didanosin-

gruppen.Der blev ikke indsamlet data om mælkesyre i serum i dette studie.

Laktatacidose, i nogle tilfælde letal, er imidlertid rapporteret hos gravide kvinder, som er behandlet

med kombination af didanosin og stavudin samtidig med eller uden anden antiretroviral behandling (se

pkt. 4.3 og 4.4). Embryoføtalt toksicitet er kun set ved høje eksponeringsniveauer hos dyr. Prækliniske

studier viste overførsel via placenta af stavudin (se pkt 5.3). Indtil der foreligger yderligere data, må

Zerit kun anvendes under graviditet efter nøje overvejelser (se pkt 5.3). Der er utilstrækkelig

information til at anbefale Zerit til forebyggelse af mor-til-barn-overførsel af HIV.

Amning

Det anbefales, at kvinder med HIV-infektion ikke ammer under nogen omstændigheder for at undgå

overførsel af HIV.

De tilgængelige data på udskillelse af stavudin i human modermælk er ikke tilstrækkelige til at vurdere

risikoen for spædbarnet. Studier med diegivende rotter har vist, at stavudin udskilles i modermælk.

Mødre bør derfor instrueres i at stoppe amningen før behandling med Zerit.

Fertilitet

Der blev ikke fundet beviser på nedsat fertilitet hos rotter ved høje eksponeringsniveauer på (op til 216

gange den anbefalede kliniske dosis).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget studier om virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Stavudin kan medføre svimmelhed og/eller døsighed. Patienter bør informes om at de skal undgå

potentielle farlige gøremål såsom kørsel eller maskinbetjening, hvis de oplever disse symptomer.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Stavudinbehandling er forbundet med adskillige, alvorlige bivirkninger, som for eksempel

laktatacidose, lipoatrofi og polyneuropati, hvor en potentiel underliggende mekanisme er mitokondriel

Approved

toksicitet. På grund af disse potentielle risici bør der foretages en afvejning af fordele og risici for hver

enkelt patient og et alternativt antiretroviralt præparat bør nøje overvejes (se pkt. 4.4 og nedenfor).

Der er rapporteret om tilfælde af laktatacidose, nogle gange letal, sædvanligvis forbundet med svær

hepatomegali og hepatisk steatose hos < 1% af patienterne, behandlet med stavudin i kombination med

andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.4)

Motorisk svækkelse er i sjældne tilfælde blevet rapporteret hos patienter, der får antiretroviral

kombinationsbehandling inkluderende Zerit. De fleste episoder optrådte i forbindelse med

symptomatisk hyperlaktatæmi eller laktatacidosesyndrom (se pkt. 4.4). Udvikling af motorisk

svækkelse kan ligne den kliniske tilstand ved Guillain-Barrés syndrom (inklusive respirationssvigt).

Symptomerne kan fortsætte eller forværres efter seponering af behandlingen.

Der er rapporteret hepatitis eller leversvigt, som i nogle tilfælde var letal, ved brug af stavudin (se

pkt 4.4).

Der er rapporteret om lipoatrofi hos patienter, behandlet med stavudin i kombination med andre

antiretrovirale lægemidler (se pkt. 4.4).

Perifer neuropati er blevet observeret i kombinationsstudier med Zerit og lamivudin plus efavirenz.

Hyppigheden af perifere neurologiske symptomer var 19% (6% af moderat til svær grad) med en

seponeringsrate pga. neuropati på 2 %. Patienterne oplevede sædvanligvis ophør af symptomerne efter

dosisreduktion eller seponering.

Pankreatitis, til tider letal, er rapporteret hos op til 2-3% hos patienter i kliniske studier med

monoterapi (se pkt 4.4). Pankreatitis blev rapporteret hos < 1% af patienterne i studier med

kombinationbehandling med Zerit.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Nedenfor er anført moderat alvorlige eller meget alvorlige bivirkninger, der som minimum muligvis er

relateret til behandlingsregimet (baseret på investigators vurdering), og som er rapporteret

hos 467 patienter behandlet med Zerit i kombination med lamivudin og efavirenz i to randomiserede,

kliniske forsøg og et opfølgende langtidsstudie (opfølgning: i gennemsnit 56 uger strækkende sig op

til 119 uger). Der er også anført bivirkninger, som er observeret post-marketing i forbindelse med

antiretroviral behandling med stavudin. Hyppigheden af uønskede hændelser anført nedenfor defineres

i henhold til følgende konventioner: meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Approved

Blod og lymfesystem:

Sjælden: anæmi*

Meget sjælden: neutropeni*, trombocytopeni*

Det endokrine system:

Ikke almindelig: gynækomasti

Metabolisme og ernæring:

Almindelig: lipoatrofi**, asymptomatisk hyperlaktatæmi

Ikke almindelig: laktatacidose (i nogle tilfælde med motorisk

svækkelse), anoreksi

Sjælden: hyperglykæmi*

Meget sjælden: diabetes mellitus*

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig: depression

Ikke almindelig: angst, emotionel labilitet

Nervesystemet:

Almindelig: perifere neurologiske symptomer inklusive perifer

neuropati, paræstesier og perifer neuritis, svimmelhed, abnorme

drømme, hovedpine, søvnløshed, abnorme tanker, døsighed

Meget sjælden: motorisk svækkelse* (hyppigst rapporteret i

forbindelse med symptomatisk hyperlaktatæmi eller

laktatacidosesyndrom)

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig: diarré, abdominalsmerter, kvalme, dyspepsi

Ikke almindelig: pankreatitis, opkastning

Lever og galdeveje:

Ikke almindelig: hepatitis eller gulsot

Sjælden: hepatisk steatose*

Meget sjælden: leversvigt*

Hud og subkutane væv:

Almindelig: udslæt, pruritus

Ikke almindelig: urticaria

Knogler, led, muskler og

bindevæv:

Ikke almindelig: artralgi, myalgi

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet:

Almindelig: træthed

Ikke almindelig: asteni

* Bivirkninger observeret post-marketing i forbindelse med antiretroviral behandling med stavudin

** Se afsnit

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

for flere detaljer.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunreaktiveringssyndrom

: Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves

sygdom og autoimmun hepatitis) er også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange

måneder efter initiering af behandling (se pkt. 4.4).

Lipoatrofi:

Det er vist, at stavudin medfører tab af subkutant fedt pga. en toksisk virkning på

mitokondrier. Tabet er mest tydeligt i ansigtet samt på lemmer og på balder

.

Incidensen og

sværhedsgraden af lipoatrofi er relateret til kumulativ eksponering og er ofte irreversibel efter ophør af

stavudinbehandling. Patienter, der behandles med Zerit, skal jævnligt undersøges og udspørges for

tegn på lipoatrofi. Hvis der ses udvikling af lipoatrofi, bør behandlingen med Zerit ikke fortsættes (se

pkt. 4.4).

Approved

Metaboliske parametre:

Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige under

antiretroviral behandling (se pkt. 4.4).

Osteonekrose:

Særligt hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer, fremskreden HIV-sygdom

eller langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale lægemidler (CART) er der rapporteret om

tilfælde af osteonekrose. Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Abnorme laboratorieværdier:

Abnorme laboratorieværdier rapporteret i disse to studier og en

igangværende follow-up studier omfattede stigninger af ALAT (> 5 x øvre normalgrænse) hos 3%, af

ASAT (> 5 x øvre normalgrænse) hos 3%, af lipase (≥ 2,1 øvre normalgrænse) hos 3% af patienterne i

Zerit-gruppen. Neutropeni (< 750 celler/mm

) blev rapporteret hos 5%, trombocytopeni

(blodplader < 50.000/mm

) hos 2% og lav hæmoglobin (< 8 g/dl) hos < 1% af patienter, der blev

behandlet med Zerit.

Makrocytose blev ikke evalueret ved disse studier, men blev fundet værende forbundet med Zerit i en

tidligere afprøvning (MCV > 112 fl forekom hos 30% af patienterne behandlet med Zerit).

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn:

Bivirkninger og svært abnorme laboratorieværdier rapporteret til at

forekomme hos pædiatriske patienter fra fødslen og i løbet af ungdommen, som fik stavudin i kliniske

studier, var generelt overensstemmende i type og frekvens som set hos voksne. Klinisk signifikant

perifer neuropati forekommer dog ikke så ofte. Disse studier omfatter ACTG 240, hvor 105

pædiatriske patienter i alderen 3 måneder til 6 år fik Zerit 2 mg/kg/dag for en median periode på 6,4

måneder; et kontrolleret klinisk forsøg, hvor 185 nyfødte fik Zerit 2 mg/kg/dag enten som enkeltstof

eller i kombination med didanosin i de første 6 uger efter fødslen samt et klinisk forsøg, hvor 8

nyfødte fik Zerit 2 mg/kg/dag i kombination med didanosin og nelfinavir i de første 4 uger efter

fødslen.

I studie AI455-094 (se også pkt. 4.6) var opfølgningsperioden for sikkerhed begrænset til kun

måneder, hvilket kan være utilstrækkeligt til at fange langtidsdata for neurologiske bivirkninger og

mitokondriel toksicitet. Relevante grad 3-4 laboratorieabnormaliteter i de 91 stavudinbehandlede

spædbørn var lave neutrofile hos 7%, lav hæmoglobin hos 1%, en øgning i ALT hos 1% og ingen

lipaseabnormalitet. Der blev ikke indsamlet data om mælkesyre i serum. Der blev ikke set nogen

væsentlig forskelle i frekvensen af bivirkningsreaktioner mellem behandlingsgrupperne. Der var

imidlertid en øget spædbørnsdødelighed i stavudin + didanosin (10%) behandlingsgruppen

sammenlignet med stavudin (2%), didanosin (3%) eller zidovusin (6%) grupperne, med en højere

incidens af dødfødte i stavudin + didanosin-gruppen.

Mitokondriel dysfunktion:

Gennemgang af postmarketing-sikkerhedsdatabasen viser, at

bivirkninger,der antyder mitokondriel dysfunktion, er blevet rapporteret i populationen af nyfødte og

spædbørn, der er blevet udsatte for en eller flere nukleosidanaloger (se også pkt. 4.4). HIV-status for

de nyfødte og spædbørn ≤ 3 måneder var negativ, for ældre spædbørn havde den en tendens til at være

positiv. Bivirkningsprofilen for nyfødte og spædbørn ≤ 3 måneder viste stigninger i mælkesyreniveau,

neutropeni, anæmi, trombocytopeni samt forhøjede lever-aminotransferaser og lipider, inklusive

hypertriglyceridæmi. Antallet af rapporter hos ældre spædbørn var for lille til at identificere et

mønster.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Erfaring hos voksne behandlet med op til 12 gange den anbefalede daglige dosis medførte ingen akut

toksicitet. Komplikationer ved kronisk overdosering kan omfatte perifer neuropati og hepatisk

dysfunktion. Stavudins gennemsnitlige clearance ved hæmodialyse er 120 ml/min. Betydningen af

Approved

dette for den totale elimination ved overdosering er ukendt. Det er uvist, om stavudin bliver fjernet ved

peritoneal dialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, nucleosid og nucleotid revers

transkriptase-hæmmere, ATC-kode: JO5AF04.

Virkningsmekanisme

Stavudin, en thymidinanalog, bliver fosforyleret af cellulære kinaser til stavudintrifosfat, som hæmmer

HIV revers transkriptase ved at konkurrere med det naturlige substrat thymidintrifosfat. Det hæmmer

også viral DNA-syntese ved at forårsage DNA-kædeafslutning på grund af mangel på

3'-hydroxylgruppen, som er nødvendig for DNA-forlængelse. Cellulær DNA-polymerase γ er også

følsom over for hæmning på grund af stavudintrifosfat, mens cellulær polymerase α og β hæmmes ved

koncentrationer på henholdsvis 4.000 gange og 40 gange større end de koncentrationer, der kræves til

hæmning af HIV revers transkriptase.

Resistens

Stavudinbehandling kan udvælge og/eller opretholde thymidinanaloge mutationer (TAM’er) forbundet

med zidovudinresistens. Faldet i følsomhed

in vitro

er lille og kræver to eller flere TAM’er (normalt

M41L og T215Y), før stavudinfølsomheden falder (> 1,5 fold).

Disse TAM’er er set med samme frekvens for stavudin og zidovudin ved virologisk behandling.

Den kliniske relevans af disse fund antyder, at stavudin generelt bør undgås ved tilstedeværelse af

TAM’er, særligt M41L og T215Y .

Aktiviteten af stavudin påvirkes også af multiresistensassocierede mutationer såsom Q151 M.

Ydermere er der blevet rapporteret om K65R hos patienter, der fik stavudin/didanosin eller

stavudin/lamivudin, men ikke hos patienter, der fik stavudinmonoterapi. V75T selekteres

in vitro

stavudin og reducerer følsomhed over for stavudin med 2-fold. Dette forekommer hos ca 1% af

patienterne, som får stavudin.

Klinisk virkning og sikkerhed

Zerit er undersøgt i kombination med andre antiretrovirale stoffer, f.eks. didanosin, lamivudin,

ritonavir, indinavir, saquinavir, efavirenz og nelfinavir.

Hos antiretroviralt naive patienter

Studie AI455-099 var et 48-ugers, randomiseret, dobbeltblindt studie med Zerit (40 mg, 2 gange

daglig) i kombination med lamivudin (150 mg, 2 gange daglig) plus efavirenz (600 mg, 1 gang daglig)

til 391 ikke tidligere behandlede patienter med et gennemsnitligt CD4-tal på 272 celler/mm

(61 til 1215 celler/mm

) og et gennemsnitligt plasma HIV-1 RNA på 4,80 log

kopier/ml

(2,6 til 5,9 log

kopier/ml) ved baseline. Patienterne var primært mænd (70%), af anden etnisk

afstamning end europæisk (58%) og med en gennemsnitsalder på 33 år (18 til 68 år).

Studie AI455-096 var et 48-ugers, randomiseret, dobbeltblindt studie med Zerit (40 mg, 2 gange

daglig) i kombination med lamivudin (150 mg, 2 gange daglig) plus efavirenz (600 mg, 1 gang daglig)

til 76 ikke tidligere behandlede patienter med et gennemsnitligt CD4-tal på 261 celler/mm

(63-

962 celler/mm

) og et gennemsnitligt plasma HIV-1 RNA på 4,63 log

kopier/ml

(3,0 til 5,9 log

kopier/ml) ved baseline. Patienterne var primært mænd (76%) af europæisk

afstamning (66%) med en gennemsnitsalder på 34 år (22 til 67 år).

Approved

Resultaterne af AI455-099 og AI455-096 fremgår af tabel 1. Begge studier var designet til at

sammenligne to formuleringer af Zerit, hvoraf den ene var den markedsførte formulering doseret som

den nuværende godkendte produktmærkning. Kun data fra den markedsførte formulering er vist.

Tabel 1:

Effektresultater i uge 48 (Studie AI455-099 og AI455-096)

Parametre

AI455-099

AI455-096

Zerit + lamivudin +

efavirenz

n=391

Zerit + lamivudin +

efavirenz

n=76

HIV-RNA < 400 kopier/ml, behandlingsrespons, %

Alle patienter

HIV-RNA < 50 kopier/ml, behandlingsrespons, %

Alle patienter

HIV-RNA Gennemsnitsændring fra baseline, log

10

kopier/ml

Alle patienter

-2,83 (n=321

-2,64 (n=58)

CD4 Gennemsnitsændring fra baseline, celler/mm

3

Alle patienter

182 (n=314)

195 (n=55)

a

Antal af evaluerbare patienter.

Pædiatrisk population

Brugen af stavudin hos unge, børn og spædbørn understøttes af farmakokinetiske data og

sikkerhedsdata hos pædiatriske patienter (se også pkt. 4.8 og 5.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed er 86%±18%. Efter multiple orale administrationer med doser

på 0,5-0,67 mg/kg blev en C

på 810±175 ng/ml opnået. C

og AUC øgedes proportionalt med

dosis i dosisintervallet, 0,0625-0,75 mg/kg intravenøst og 0,033-4,0 mg/kg peroralt. Hos otte patienter,

der fik 40 mg to gange dagligt fastende, var steady-state AUC

0-12t

1.284±227 ng

t/ml (18%) (mean ±

SD) [%CV], C

var 536±146 ng/ml (27%) og C

var 9±8 ng/ml (89%). Et studie med

asymptomatiske patienter viste, at den systemiske påvirkning er den samme, når stavudin

administreres med et fedtrigt måltid sammenlignet med fastende administration, idet C

er lavere og

forlænges. Den kliniske signifikans af dette er ukendt.

Fordeling

Det tilsyneladende distributionsvolumen ved

steady state

er 46±21 l. Det var ikke muligt at måle

cerebrospinalvæske niveauer af stavudin før efter mindst 2 timer efter oral administration. Fire timer

efter administration var CSF/plasma forholdet 0,39±0,06. Ingen signifikant akkumulation af stavudin

observeredes efter gentagen administration hver 6., 8., eller 12. time. Binding af stavudin til serum

proteiner var ubetydelig i et koncentrationsinterval på 0,01 til 11,4 μg/ml. Stavudin distribueres

ligeligt mellem røde blodlegemer og plasma.

Biotransformation

Uomdannet stavudin var den lægemiddelrelaterede hovedkomponent i total plasma- radioaktivitet

cirkulerende efter en oral dosis på 80 mg af

C-stavudin hos raske personer. AUC(

inf

) for stavudin

var 61% af AUC(

inf

) af den totale cirkulerende radioaktivitet. Metabolitter inkluderer oxideret

stavudin, glukuronidkonjugater af stavudin og dens oxiderede metabolit og et

N

-acetylcysteinkonjugat

af ribosen efter glykosidkløvning, hvilket antyder, at thymin også er en metabolit af stavudin.

Elimination

Approved

Efter en oral 80-mg dosis af

C-stavudin til raske personer genfandtes omtrent 95% og 3% af den

totale radioaktivitet i henholdsvis urin og fæces. Omkring 70% af den oralt administrerede

stavudindosis blev udskilt som uomdannet lægemiddel i urinen. Den gennemsnitlige renale clearance

af det oprindelige stof er omkring 272 ml/min, der udgør 67% af den tilsyneladende orale clearance,

hvilket indikerer aktiv tubulær sekretion ud over glomerulær filtrering.

Hos HIV-inficerede patienter er den totale clearance af stavudin 594±164 ml/min, og den renale

clearance er 237±98 ml/min. Den totale clearance af stavudin er tilsyneladende højere hos HIV-

inficerede patienter, mens den renale clearance hos raske individer og HIV-inficerede patienter er ens.

Mekanismen og den kliniske signifikans af denne forskel kendes ikke. Efter intravenøs administration

udskilles 42% (13%-87%) af dosis uomdannet i urinen. De tilsvarende værdier efter oral enkelt og

multipel dosisadministration er henholdsvis 35% (8-72%) og 40% (12-82%). Den gennemsnitlige

terminale eliminationshalveringstid af stavudin er 1,3 til 2,3 timer efter en enkelt eller multiple doser

og er uafhængig af dosis.

In vitro

har stavudintriphosphat en intracellulær halveringstid på 3,5 timer i

CEM T-celler (en human T-lymfoblastoid cellelinie) og i mononukleære celler fra perifert blod,

hvilket underbygger en dosering 2 gange dagligt.

Stavudins farmakokinetik var uafhængig af tid, fordi forholdet mellem AUC

(ss)

steady state

(0-t)

efter første dosis var ca. 1. Intra- og interindividuelle variationer i stavudins farmakokinetiske

egenskaber er små, ca. 15% og 25% efter oral administration.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

: Stavudin-clearance falder proportionalt med kreatinin-clearance falder. Det

anbefales derfor, at Zeritdosis justeres hos patienter med nedsat nyrefunktion (se 4.2 Dosering og

indgivelsesmåde).

Nedsat leverfunktion:

Stavudins farmakokinetik hos patienter med nedsat leverfunktion var den

samme som hos patienter med normal leverfunktion.

Pædiatrisk population

Unge, børn og spædbørn:

Total eksposition for stavudin var sammenlignelig for unge, børn og

spædbørn ≥ 14 dage, der blev behandlet med 2 mg/kg/dag dosis, og voksne, der blev behandlet

med 1 mg/kg/dag. Den åbenbare orale clearance var ca. 14 ml/min./kg for patienter i alderen 5 uger til

15 år, 12 ml/min./kg for spædbørn i alderen 14-28 dage og 5 ml/min./kg for spædbørn på

fødselstidspunktet. Stavudins CSF/plasma ratio lå mellem 16%-125% (middel på 59%±35%) 2-3 timer

efter administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyreforsøg viste embryo-føtal toksicitet ved meget høje eksponeringsniveauer. Et

ex vivo

studie, der

anvendte en human placenta model ved fødslen viste, at stavudin når den føtale cirkulation ved simpel

diffusion. Et studie med rotter viste også placentaoverførsel af stavudin, med den føtale

vævskoncentration på cirka 50% af den maternelle plasmakoncentration.

Stavudin var genotoksisk i

in vitro

test af humane lymfocytter med trifosforylerings aktivitet (i hvilke,

der ikke etableredes et

ikke-effekt

niveau). Stavudin var også genotoksisk i musefibroblaster og i en

in

vivo

test for kromosomale afvigelser. Lignende effekter er observeret med andre nukleosidanaloger.

Stavudin var karcinogent hos mus (levertumorer) og rotter (levertumorer, cholangiocellulær,

hepatocellulær, blandet hepatocholangiocellulær og/eller vaskulær; og urinblærekarcinomer) ved

meget høje ekspositionsniveauer. Der bemærkedes ingen karcinogenecitet ved doser på 400 mg/kg/dag

hos mus og 600 mg/kg/dag hos rotter, svarende til ekspositioner på henholdsvis

39 og 168 gange den

forventede humane eksposition, hvilket antyder et ikke-signifikant karcinogent potentiale af stavudin

ved klinisk anvendelse.

Approved

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kirsebærsmagsstof

Methylhydroxybenzoat (E218)

Propylhydroxybenzoat (E216)

Kolloid silica

Simeticon

Natriumcarmellose

Sorbinsyre

Stearat-emulgatorer

Saccharose

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Efter rekonstitution kan den tilberedte orale opløsning opbevares i køleskab (2°C-8°C) i 30 dage.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Det tørre pulver må ikke opbevares ved temperaturer over 30ºC.

Opbevares i den originale emballage.

Flasken skal opbevares tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

For opbevaringsforhold af den rekonstituerede opløsning, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

HDPE-flaske med børnesikret skruelåg, mærke til påfyldning (200 ml opløsning efter blanding) samt

et målebæger.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Vejledning for blanding

Zerit skal rekonstitueres med vand til en 200 ml leveringsklar opløsning (stavudin-

koncentration: 1 mg/ml).

For at rekonstituere Zerit tilsættes 202 ml vand til den originale flaske (hvis patienten skal fremstille

opløsningen, skal han/hun instrueres i at fylde op til den øverste kant af flaskens etiket som vist med

pilene). Sæt låget på igen.

Flasken skal rystes godt, indtil pulveret er fuldstændigt opløst. Opløsningen er farveløs til let lyserød

og uklar.

Opløsningen skal udleveres med det vedlagte målebæger, eller udlever med en sprøjte, hvis dosis er

mindre end 10 ml. Patienten skal instrueres i at ryste flasken godt før afmåling af hver dosis.

Bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Approved

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BRISTOL-MYERS SQUIBB PHARMA EEIG

Plaza 254

Blanchardstown Corporate Park 2

Dublin 15

D15 T867

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/009/009

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSE

Dato for første tilladelse: 8. maj 1996

Dato for sidste fornyelse af tilladelse: 20. april 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Approved

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/270140/2016

EMEA/H/C/000110

EPAR - sammendrag for offentligheden

Zerit

stavudin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Zerit.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Zerit.

Hvad er Zerit?

Zerit er et antiviralt lægemiddel, som indeholder det aktive stof stavudin. Det fås som kapsler, der

indeholder 15, 20, 30 og 40 mg. Zerit leveres også i form af pulver til oral opløsning.

Hvad anvendes Zerit til?

Det anvendes i kombination med andre antivirale lægemidler til at behandle voksne og børn, der er

smittet med humant immundefektvirus (hiv), som er den virus, der forårsager erhvervet immundefekt

syndrom (AIDS).

Zerit anvendes i så kort en periode som muligt, og kun når andre antivirale lægemidler ikke kan

anvendes.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Zerit?

Påbegyndelse af behandling med Zerit bør foretages af en læge med erfaring i behandling af hiv-

infektion. Den anbefalede dosis beregnes på baggrund af patientens alder og vægt. Voksne, som vejer

under 60 kg, og børn, som vejer over 30 kg, skal indtage 30 mg, og voksne, som vejer over 60 kg,

skal indtage 40 mg. Børn over 14 dage gamle indgives 1 mg pr. kg kropsvægt, medmindre de vejer

over 30 kg. Nyfødte børn under 13 dage gamle indgives 0,5 mg/kg kropsvægt. Alle doser skal tages

hver 12. time.

Zerit

EMA/270140/2016

Side 2/3

Zerit bør indtages på tom mave mindst en time før et måltid. Hvis dette ikke er muligt, kan Zenit

indtages sammen med et let måltid. Kapslen bør synkes hel, eller den kan åbnes forsigtigt, og

indholdet blandes i mad. Oral opløsning bør anvendes til spædbørn under tre måneder. Det kan være

nødvendigt at justere dosis for patienter, som har nyreproblemer eller visse bivirkninger.

Zerit skal anvendes i så kort tid som muligt, og patienterne skal skifte til egnede alternativer, så snart

det er muligt. Tilstanden hos de patienter, der tager Zerit, skal vurderes hyppigt. Yderligere

oplysninger fremgår af produktresuméet, der ligeledes er en del af denne EPAR.

Hvordan virker Zerit?

Det aktive stof i Zerit, stavudin, er en nukleosid revers transkriptase-hæmmer (NRTI). Det blokerer

aktiviteten af revers transkriptase, et enzym, som produceres af hiv, og som gør det muligt for det at

inficere celler i kroppen og producere mere virus. Ved at blokere dette enzym reducerer Zerit, når det

tages i kombination med andre antivirale lægemidler, koncentrationen af hiv i blodet og holder den på

et lavt niveau. Zerit kurerer ikke hiv-infektionen eller aids, men det kan udsætte beskadigelsen af

immunforsvaret og udviklingen af infektioner og sygdomme, der er forbundet med aids.

Hvordan blev Zerit undersøgt?

Virkningen af Zerit var genstand for fire hovedundersøgelser. I den første undersøgelse blev virkningen

af Zerit målt alene sammenlignet med virkningen af zidovudin (et andet antiviralt lægemiddel) hos 822

hiv-inficerede patienter, som havde taget zidovudin i mindst seks måneder. Behandlingens virkning

blev hovedsagelig bedømt med hensyn til, hvor lang tid der gik, før patienterne udviklede en aids-

relateret sygdom eller døde. Den anden undersøgelse sammenlignede to doser Zerit hos over 13.000

patienter, som ikke responderede på eller ikke kunne tage andre typer antivirale lægemidler. Denne

undersøgelse målte overlevelsesgraden.

Yderligere to undersøgelser vurderede virkningen af Zerit taget i kombination med lamivudin og

efavirenz (andre antivirale lægemidler) hos 467 behandlingsnaive patienter (dvs. ikke tidligere

behandlet for hiv-infektion). De primære effektmål var ændringen i koncentrationen af hiv i blodet

(viral belastning) og antallet af CD4 T-celler i blodet (CD4-celletal) efter 48 ugers behandling. CD4 T-

celler er hvide blodlegemer, der er vigtige i bekæmpelsen af infektioner, men som dræbes af HIV.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Zerit?

Undersøgelserne viste, at Zerit kan nedsætte sygdommens progression hos hiv-inficerede patienter.

Patienter, som tog Zerit alene, udviklede en aids-relateret sygdom eller døde i tilsvarende omfang som

patienter, der tog zidovudin. Patienter, som tog den ene eller den anden af de to doser Zerit, havde

lignende overlevelsesgrad over 22 uger.

Ca. 70 % af de patienter, som tog Zerit i kombination med lamivudin and efavirenz, havde

virusbelastning på under 400 kopier/ml efter 48 uger. Patienternes CD4-celletal på ca. 280 celler/mm3

før behandling steg endvidere i gennemsnit med ca. 185 celler/mm3.

Zerit

EMA/270140/2016

Side 3/3

Hvilken risiko er der forbundet med Zerit?

De mest almindelige bivirkninger ved behandling med Zerit (observeret hos 1 til 10 patienter ud af

100) er perifer neuropati (nervesygdom i ekstremiteterne, som medfører snurren, følelsesløshed og

smerter i hænder og fødder), diarré, kvalme, mavesmerter, dyspepsi (halsbrand), træthed, lipodystrofi

(ændret fedtfordeling i kroppen, hvilket kan medføre skamfering), svimmelhed, insomni (søvnbesvær),

unormal tankegang eller drømme, somnolens (stærk søvnighed), hovedpine, depression, udslæt, kløe

(pruritus) og hyperlactatæmi (forhøjet mælkesyreniveau i blodet).

Tre bivirkninger er muligvis relateret til lægemidlets toksiske indvirkning på de energiproducerende

komponenter i celler (mitokondrier): lipodystrofi, lactic acidosis (en opbygning af mælkesyren i

kroppen) og perifer neuropati. Disse bivirkninger er alvorlige, forekommer normalt ved

langtidsanvendelse og er hyppigere i forbindelse med Zerit end med andre NRTI-lægemidler.

Zerit må ikke anvendes hos personer, som tager et andet hiv-lægemiddel med navnet danosin, som

også kan have toksisk indvirkning på mitokondrier. Den fuldstændige liste over bivirkninger og

begrænsninger med Zerit fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Zerit godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Zerit opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse. Siden Zerit blev godkendt, har CHMP opdateret oplysningerne om ordinering

af Zerit på grundlag af indberetninger efter markedsføring, offentliggjort litteratur og anbefaler på

baggrund heraf, at Zerit anvendes i så kort en periode som muligt og udelukkende, når andre

antivirale lægemidler ikke kan anvendes.

Andre oplysninger om Zerit

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Zerit den 8. maj 1996.

Den fuldstændige EPAR for Zerit findes på agenturets websted:

ema.europa.eu/Find medicine/Human

medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling

med Zerit, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2016.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information