Xolair

B. INDLÆGSSEDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Xolair 75 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

omalizumab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Xolair

Sådan får du Xolair

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Xolair indeholder det aktive stof omalizumab. Omalizumab er et syntetisk protein, der ligner de

naturlige proteiner, der produceres i kroppen. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes

monoklonale antistoffer. Det anvendes til at forebygge forværring af astma ved at kontrollere

symptomer på svær allergisk astma hos voksne, unge og børn (6 år og derover), som allerede er i

behandling med astmamedicin, men hvis astmasymptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med

medicin, såsom højdosis-inhalationssteroid eller inhaleret beta-agonist.

Xolair virker ved at blokere et stof, som kaldes immunglobulin E (IgE), som kroppen producerer. IgE

spiller en vigtig rolle i fremkaldelse af allergisk astma.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Xolair

Du må ikke få Xolair

hvis du er allergisk over for omalizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Fortæl det til din læge, hvis du tror, du er overfølsom over for nogen af indholdsstofferne, da du i så

fald ikke må bruge Xolair.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du får Xolair:

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har en sygdom, hvor dit eget immunsystem angriber dele af din egen krop (autoimmun

sygdom).

hvis du rejser i et område, hvor parasitinfektioner er hyppige. Xolair kan svække din modstand

over for sådanne infektioner.

hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), som for eksempel blev

udløst af en medicinsk behandling, et insektbid eller mad.

Xolair kan ikke bruges til behandling af akutte astmasymptomer, såsom et pludseligt astmaanfald.

Derfor må Xolair ikke bruges til at behandle sådanne symptomer.

Xolair er ikke beregnet til at forebygge eller behandle andre typer af allergiske tilstande, såsom

pludselige allergiske reaktioner, hyperimmunoglobulin E-syndrom (en arvelig immunlidelse),

aspergillose (svamperelateret infektion i lungerne), fødevareallergi, eksem eller høfeber, fordi Xolair

ikke er blevet testet på disse tilstande.

Vær opmærksom på tegn på allergiske reaktioner og andre alvorlige bivirkninger

Xolair kan muligvis medføre alvorlige bivirkninger. Når du bruger Xolair, skal du være opmærksom

på tegn på disse tilstande. Kontakt en læge hurtigst muligt, hvis du bemærker tegn, der tyder på en

mulig alvorlig bivirkning. Sådanne tegn er anført i punkt 4 under “Alvorlige bivirkninger”.

Størstedelen af alvorlige allergiske reaktioner opstår inden for de første 3 doser af Xolair.

Børn (under 6 år)

Xolair bør ikke gives til børn under 6 år. Der er ikke tilstrækkelig viden om brug af Xolair til denne

aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Xolair

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Dette er især vigtigt, hvis du tager:

medicin til behandling af en infektion forårsaget af en parasit, da Xolair kan nedsætte effekten

af din behandling,

inhaleret kortikosteroid og anden medicin mod allergisk astma.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Din læge vil drøfte fordele og mulige risici med dig

ved behandling med denne medicin under graviditet.

Hvis du bliver gravid, mens du er i behandling med Xolair, skal du straks fortælle det til din læge.

Xolair udskilles muligvis i modermælk. Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge din

læge til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er ikke sandsynligt, at Xolair påvirker din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

3.

Sådan får du Xolair

Du kan finde vejledning i, hvordan du skal bruge Xolair, i afsnittet ”Oplysninger til

sundhedspersonalet”.

Du får Xolair som en injektion lige under huden (subkutant) af en læge eller en sygeplejerske.

Du skal nøje følge lægens eller sygeplejerskens vejledning.

Hvor meget Xolair vil du få

Din læge vil vurdere, hvor meget Xolair du har brug for, og hvor ofte du skal have det. Dette afhænger

af din kropsvægt og resultatet af en blodprøve, der tages før behandlingens start for at måle mængden

af IgE i dit blod.

Du vil få 1-4 injektioner på en gang, enten hver anden uge eller hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende astmamedicin mens du er i behandling med Xolair. Tal med din

læge inden du stopper med at tage nogen form for astmamedicin.

Det er ikke sikkert, at du kan se en umiddelbar forbedring af din astma, efter du er begyndt på Xolair-

behandlingen. Det tager sædvanligvis mellem 12 til 16 uger, før fuld virkning opnås.

Brug til børn og unge

Xolair kan gives til børn og unge i alderen 6 år og ældre, som allerede får astmamedicin, men hvor

astmasymptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med lægemidler såsom inhaleret højdosis-steroid

eller inhaleret beta-agonist. Din læge vil beregne, hvor meget Xolair dit barn har behov for, og hvor

ofte det skal gives. Dette vil afhænge af dit barns vægt og resultatet af en blodprøve, der tages inden

behandlingen startes, for at måle mængden af IgE i hans/hendes blod.

Hvis du har glemt at få en dosis af Xolair

Kontakt din læge eller hospitalet så hurtigt som muligt for at få en ny tid.

Hvis du stopper behandling med Xolair

Du må ikke stoppe behandling med Xolair, medmindre din læge siger det til dig. Hvis du afbryder

eller stopper behandling med Xolair, kan dine astmasymptomer måske komme igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne, forårsaget af Xolair er sædvanligvis milde til moderate men kan lejlighedsvis være

alvorlige.

Alvorlige bivirkninger:

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker tegn på nogen af følgende bivirkninger:

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Alvorlige allergiske reaktioner (inklusive anafylaksi). Symptomer kan inkludere udslæt, kløe

eller nældefeber på huden, hævelser i ansigtet, af læber, tunge, larynx (strubehovedet), luftrøret

eller andre dele af kroppen, hurtige hjerteslag, svimmelhed og uklarhed, forvirring, åndenød,

hiven efter vejret eller vejrtrækningsbesvær, blå hud eller læber, kollaps og bevidshedstab. Hvis

du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksis), som ikke var relateret til

Xolair, er der større risiko for, at du kan få en alvorlig allergisk reaktion efter behandling med

Xolair.

Systemisk lupus erythematosus (SLE). Symptomer kan omfatte muskelsmerter, ledsmerter og

hævelse, udslæt, feber, vægttab og træthed.

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Churg-Strauss syndrom eller hypereosinofilt syndrom. Kan inkludere et eller flere af følgende

symptomer: hævelse, smerte eller udslæt omkring blod- og lymfekar, højt indhold af en bestemt

type hvide blodlegemer (betydelig eosinofili), tiltagende vejrtrækningsproblemer, tilstoppet

næse, hjerteproblemer, smerte, følelsesløshed, prikken i arme og ben.

Lavt antal blodplader i blodet med symptomer, hvor du lettere får sår eller blå mærker end

normalt.

Serumsyge. Kan inkludere et eller flere af følgende symptomer: ledsmerter med eller uden

hævelse eller stivhed, udslæt, feber, hævede lymfeknuder, muskelsmerter.

Andre bivirkninger:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

feber (hos børn)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

reaktioner ved indsprøjtningsstedet, såsom smerte, hævelse, kløe og rødme.

smerter i den øvre del af maven (hos børn)

hovedpine (meget almindeligt hos børn)

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

følelse af svimmelhed, søvnighed eller træthed

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder

være ved at besvime, lavt blodtryk når du sidder eller står (postural hypotension), hedeture

ondt i halsen, hoste, akutte vejrtrækningsproblemer

opkastningsfornemmelse (kvalme), diarré, fordøjelsesbesvær

kløe, nældefeber, udslæt, øget overfølsomhed over for sollys på huden

vægtstigning

influenzalignende symptomer

hævede arme

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

infektion med parasitter

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

ledsmerter, muskelsmerter og hævede led

hårtab

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Xolair indeholder:

Aktivt stof: omalizumab. Et hætteglas indeholder 75 mg omalizumab. Efter opløsning

indeholder et hætteglas 125 mg omalizumab/ml (75 mg i 0,6 ml).

Øvrige indholdsstoffer: saccharose, L-histidin, L-histidinhydrochloridmonohydrat og

polysorbat 20.

Udseende og pakningsstørrelser

Xolair 75 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, leveres som et hvidt til råhvidt pulver i

et lille hætteglas sammen med en ampul, som indeholder 2 ml vand til injektionsvæsker. Pulveret

opløses i vandet, før det indsprøjtes af en læge eller sygeplejerske.

Xolair fås i pakninger indeholdende ét hætteglas med pulver til injektionsvæske, opløsning, og én

ampul med 2 ml vand til injektionsvæsker.

Xolair fås også i hætteglas med 150 mg omalizumab.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

OPLYSNINGER TIL SUNDHEDSPERSONALET

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Det tager 15-20 minutter at opløse det lyofiliserede lægemiddel, dog kan det i nogle tilfælde muligvis

tage længere tid. Det fuldt rekonstituerede lægemiddel fremtræder klart til svagt opaliserende, farveløs

til lys brunlig-gul og der kan muligvis være nogle få små bobler eller skum langs hætteglassets kant.

På grund af det rekonstituerede lægemiddels viskositet skal man være omhyggelig med at udtrække alt

lægemidlet fra hætteglasset, før eventuel luft eller overskydende opløsning presses ud af sprøjten for at

opnå 0,6 ml.

Sådan klargøres Xolair 75 mg hætteglas til subkutan administration:

Træk 0,9 ml vand til injektionsvæske fra ampullen ind i en sprøjte med en 18-gauge kanyle med

stort hul.

Sæt hætteglasset lodret på et fladt underlag, indfør kanylen, og overfør vandet til

injektionsvæsker til hætteglasset med det lyofiliserede pulver ved hjælp af aseptiske

standardteknikker, idet vandet til injektionsvæsker sprøjtes direkte ned på pulveret.

Bevar hætteglasset i lodret position, rotér glasset kraftigt (ryst det ikke) i cirka 1 minut, så

pulveret fugtes jævnt.

Rotér forsigtigt hætteglasset i 5-10 sekunder cirka hvert 5. minut, så eventuelle tilbageværende

tørstoffer efter udførelsen af trin 3 lettere opløses.

Bemærk, at i visse tilfælde kan det muligvis tage over 20 minutter, før pulveret er fuldt opløst.

Hvis dette er tilfældet, gentag trin 4, indtil der ikke er nogen synlige gelélignende partikler i

opløsningen.

Når lægemidlet er fuldt opløst, bør der ikke være nogen synlige gelélignende partikler i

opløsningen. Små bobler eller skum langs hætteglassets kant er almindeligt. Det rekonstituerede

lægemiddel vil fremtræde klart til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul. Det må ikke

anvendes, hvis der forekommer faste partikler.

Vend hætteglasset på hovedet i mindst 15 sekunder, og lad opløsningen løbe ned mod proppen.

Brug en ny 3-ml sprøjte med en 18-gauge kanyle med stort hul, og indfør kanylen i det vendte

hætteglas. Lad hætteglasset forblive vendt, og lad spidsen på kanylen nå bunden af opløsningen

i hætteglasset, og træk opløsningen op i sprøjten. Før kanylen fjernes fra hætteglasset, træk

stemplet hele vejen tilbage mod toppen på sprøjtecylinderen for at fjerne hele opløsningen fra

det vendte hætteglas.

Udskift 18-gauge kanylen med en 25-gauge kanyle til subkutan injektion.

Pres luft, store bobler og eventuel overskydende opløsning ud for at opnå den ønskede 0,6 ml-

dosis. Et tyndt lag af små bobler kan fortsat være på toppen af opløsningen i sprøjten. Da

opløsningen er lettere viskøs, kan det tage 5-10 sekunder at administrere opløsningen ved

subkutan injektion.

Hætteglasset giver 0,6 ml (75 mg) Xolair.

Injektionerne administreres subkutant i deltoideusmusklen, den nederste del af maven (men ikke

området 5 cm omkring navlen) eller i låret.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Xolair 150 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

omalizumab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Xolair

Sådan får du Xolair

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Xolair indeholder det aktive stof omalizumab. Omalizumab er et syntetisk protein, der ligner de

naturlige proteiner, der produceres i kroppen. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes

monoklonale antistoffer.

Xolair anvendes til behandling af:

allergisk astma

kronisk spontan nældefeber (urticaria) (CSU)

Allergisk astma

Dette lægemiddel anvendes til at forebygge forværring af astma ved at kontrollere symptomer på svær

allergisk astma hos voksne, unge og børn (6 år og derover), som allerede er i behandling med

astmamedicin, men hvis astmasymptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med medicin, såsom

højdosis-inhalationssteroid eller inhaleret beta-agonist.

Kronisk spontan nældefeber (CSU)

Dette lægemiddel anvendes til at behandle kronisk spontan nældefeber hos voksne og unge (12 år og

derover), som allerede får antihistaminer, men hvis CSU-symptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret

med disse lægemidler.

Xolair virker ved at blokere et stof, som kaldes immunglobulin E (IgE), som kroppen producerer. IgE

spiller en vigtig rolle i fremkaldelse af allergisk astma og CSU.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Xolair

Du må ikke få Xolair:

hvis du er allergisk over for omalizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Fortæl det til din læge, hvis du tror, du er overfølsom over for nogen af indholdsstofferne, da du i så

fald ikke må bruge Xolair.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du får Xolair:

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har en sygdom, hvor dit eget immunsystem angriber dele af din egen krop (autoimmun

sygdom).

hvis du rejser i et område, hvor parasitinfektioner er hyppige. Xolair kan svække din modstand

over for sådanne infektioner.

hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), som for eksempel blev

udløst af en medicinsk behandling, et insektbid eller mad.

Xolair kan ikke bruges til behandling af akutte astmasymptomer, såsom et pludseligt astmaanfald.

Derfor må Xolair ikke bruges til at behandle sådanne symptomer.

Xolair er ikke beregnet til at forebygge eller behandle andre typer af allergiske tilstande, såsom

pludselige allergiske reaktioner, hyperimmunoglobulin E-syndrom (en arvelig immunlidelse),

aspergillose (svamperelateret infektion i lungerne), fødevareallergi, eksem eller høfeber, fordi Xolair

ikke er blevet testet på disse tilstande.

Vær opmærksom på tegn på allergiske reaktioner og andre alvorlige bivirkninger

Xolair kan muligvis medføre alvorlige bivirkninger. Når du bruger Xolair, skal du være opmærksom

på tegn på disse tilstande. Kontakt en læge hurtigst muligt, hvis du bemærker tegn, der tyder på en

mulig alvorlig bivirkning. Sådanne tegn er anført i punkt 4 under “Alvorlige bivirkninger”.

Størstedelen af alvorlige allergiske reaktioner opstår inden for de første 3 doser af Xolair.

Børn og unge

Allergisk astma

Xolair anbefales ikke til børn under 6 år.

Kronisk spontan nældefeber

Giv ikke Xolair til børn under 12 år. Xolair er ikke blevet undersøgt hos børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Xolair

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Dette er især vigtigt, hvis du tager:

medicin til behandling af en infektion forårsaget af en parasit, da Xolair kan nedsætte effekten

af din behandling,

inhaleret kortikosteroid og anden medicin mod allergisk astma.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Din læge vil drøfte fordele og mulige risici med dig

ved behandling med denne medicin under graviditet.

Hvis du bliver gravid, mens du er i behandling med Xolair, skal du straks fortælle det til din læge.

Xolair udskilles muligvis i modermælk. Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge din

læge til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er ikke sandsynligt, at Xolair påvirker din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

3.

Sådan får du Xolair

Du kan finde vejledning i, hvordan du skal bruge Xolair, i afsnittet ”Oplysninger til

sundhedspersonalet”.

Du får Xolair som en injektion lige under huden (subkutant) af en læge eller en sygeplejerske.

Du skal nøje følge lægens eller sygeplejerskens vejledning.

Hvor meget Xolair vil du få

Allergisk astma

Din læge vil vurdere, hvor meget Xolair du har brug for, og hvor ofte du skal have det. Dette afhænger

af din kropsvægt og resultatet af en blodprøve, der tages før behandlingens start for at måle mængden

af IgE i dit blod.

Du vil få 1-4 injektioner på en gang, enten hver anden uge eller hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende astmamedicin mens du er i behandling med Xolair. Tal med din

læge inden du stopper med at tage nogen form for astmamedicin.

Det er ikke sikkert, at du kan se en umiddelbar forbedring af din astma, efter du er begyndt på Xolair-

behandlingen. Det tager sædvanligvis mellem 12 til 16 uger, før fuld virkning opnås.

Kronisk spontan nældefeber

Du vil få to 150 mg injektioner på en gang hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende medicin mod nældefeber, mens du er i behandling med Xolair. Tal

med din læge, inden du stopper med at tage nogen form for medicin.

Brug til børn og unge

Allergisk astma

Xolair kan gives til børn og unge i alderen 6 år og ældre, som allerede får astmamedicin, men hvor

astmasymptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med lægemidler såsom inhaleret højdosis-steroid

eller inhaleret beta-agonist. Din læge vil beregne, hvor meget Xolair dit barn har behov for, og hvor

ofte det skal gives. Dette vil afhænge af dit barns vægt og resultatet af en blodprøve, der tages inden

behandlingen startes, for at måle mængden af IgE i hans/hendes blod.

Kronisk spontan nældefeber (CSU)

Xolair kan gives til unge i alderen 12 år og derover, som allerede får antihistaminer, men hvor CSU-

symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med disse lægemidler. Dosis til unge på 12 år og

derover er den samme som for voksne.

Hvis du har glemt at få en dosis af Xolair

Kontakt din læge eller hospitalet så hurtigt som muligt for at få en ny tid.

Hvis du stopper behandling med Xolair

Du må ikke stoppe behandling med Xolair, medmindre din læge siger det til dig. Hvis du afbryder

eller stopper behandling med Xolair, kan dine astma- eller CSU-symptomer måske komme igen.

Hvis du er i behandling for CSU, kan din læge imidlertid stoppe behandlingen en gang imellem for at

vurdere dine symptomer. Følg din læges anvisninger.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne, forårsaget af Xolair er sædvanligvis milde til moderate men kan lejlighedsvis være

alvorlige.

Alvorlige bivirkninger:

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker tegn på nogen af følgende bivirkninger:

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Alvorlige allergiske reaktioner (inklusive anafylaksi). Symptomer kan inkludere udslæt, kløe,

eller nældefeber på huden, hævelser i ansigtet, af læber, tunge, larynx (strubehovedet), luftrøret

eller andre dele af kroppen, hurtige hjerteslag, svimmelhed og uklarhed, forvirring, åndenød,

hiven efter vejret eller vejrtrækningsbesvær , blå hud eller læber, kollaps og bevidshedstab. Hvis

du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksis), som ikke var relateret til

Xolair, er der større risiko for, at du kan få en alvorlig allergisk reaktion efter behandling med

Xolair.

Systemisk lupus erythematosus (SLE). Symptomer kan omfatte muskelsmerter, ledsmerter og

hævelse, udslæt, feber, vægttab og træthed.

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Churg-Strauss syndrom eller hypereosinofilt syndrom. Kan inkludere et eller flere af følgende

symptomer: hævelse, smerte eller rødme omkring blod- og lymfekar, højt indhold af en bestemt

type hvide blodlegemer (betydelig eosinofili), tiltagende vejrtrækningsproblemer, tilstoppet

næse, hjerteproblemer, smerte, følelsesløshed, prikken i arme og ben.

Lavt antal blodplader i blodet med symptomer, hvor du lettere får sår eller blå mærker end

normalt.

Serumsyge. Kan inkludere et eller flere af følgende symptomer: ledsmerter med eller uden

hævelse eller stivhed, udslæt, feber, hævede lymfeknuder, muskelsmerter (tegn på serumsyge).

Andre bivirkninger:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

feber (hos børn)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

reaktioner ved injektionsstedet, såsom smerte, hævelse, kløe og rødme.

smerter i den øvre del af maven (hos børn)

hovedpine (meget almindeligt hos børn)

infektion i de øvre luftveje, såsom halsbetændelse og almindelig forkølelse

følelse af tryk eller smerte i kinderne og panden (bihulebetændelse, sinushovedpine)

ledsmerter

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

følelse af svimmelhed, søvnighed eller træthed

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder

være ved at besvime, lavt blodtryk når du sidder eller står (postural hypotension), hedeture

ondt i halsen, hoste, akutte vejrtrækningsproblemer

opkastningsfornemmelse (kvalme), diarré, fordøjelsesbesvær

kløe, nældefeber, udslæt, øget overfølsomhed over for sollys på huden

vægtstigning

influenzalignende symptomer

hævede arme

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

infektion med parasitter

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

muskelsmerter og hævede led

hårtab

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Xolair indeholder:

Aktivt stof: omalizumab. Et hætteglas indeholder 150 mg omalizumab. Efter opløsning

indeholder et hætteglas 125 mg omalizumab/ml (150 mg i 1,2 ml).

Øvrige indholdsstoffer: saccharose, L-histidin, L-histidinhydrochloridmonohydrat og

polysorbat 20.

Udseende og pakningsstørrelser

Xolair 150 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, leveres som et hvidt til råhvidt pulver

i et lille hætteglas sammen med en ampul, som indeholder 2 ml vand til injektionsvæsker. Pulveret

opløses i vandet, før det indsprøjtes af en læge eller sygeplejerske.

Xolair 150 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, fås i pakninger, der indeholder

1 hætteglas med pulver og 1 ampul med vand til injektionsvæske, og i multipakninger, der indeholder

4 (4 x 1) hætteglas med pulver og 4 (4 x 1) ampuller med vand til injektionsvæsker eller

10 (10 x 1) hætteglas med pulver og 10 (10 x 1) ampuller med vand til injektionsvæsker. Ikke alle

pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Xolair fås også i hætteglas med 75 mg omalizumab.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

OPLYSNINGER TIL SUNDHEDSPERSONALET

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Det tager 15-20 minutter at opløse det lyofiliserede lægemiddel, dog kan det i nogle tilfælde muligvis

tage længere tid. Det fuldt rekonstituerede lægemiddel fremtræder klart til svagt opaliserende, farveløs

til lys brunlig-gul og der kan muligvis være nogle få små bobler eller skum langs hætteglassets kant.

På grund af det rekonstituerede lægemiddels viskositet skal man være omhyggelig med at udtrække alt

lægemidlet fra hætteglasset, før eventuel luft eller overskydende opløsning presses ud af sprøjten for at

opnå 1,2 ml.

Sådan klargøres Xolair 150 mg hætteglas til subkutan administration:

Træk 1,4 ml vand til injektionsvæske fra ampullen ind i en sprøjte med en 18-gauge kanyle med

stort hul.

Sæt hætteglasset lodret på et fladt underlag, indfør kanylen, og overfør vandet til

injektionsvæsker til hætteglasset med det lyofiliserede pulver ved hjælp af aseptiske

standardteknikker, idet vandet til injektionsvæsker sprøjtes direkte ned på pulveret.

Bevar hætteglasset i lodret position, rotér glasset kraftigt (ryst det ikke) i cirka 1 minut, så

pulveret fugtes jævnt.

Rotér forsigtigt hætteglasset i 5-10 sekunder cirka hvert 5. minut, så eventuelle tilbageværende

tørstoffer efter udførelsen af trin 3 lettere opløses.

Bemærk, at i visse tilfælde kan det muligvis tage over 20 minutter, før pulveret er fuldt opløst.

Hvis dette er tilfældet, gentag trin 4, indtil der ikke er nogen synlige gelélignende partikler i

opløsningen.

Når lægemidlet er fuldt opløst, bør der ikke være nogen synlige gelélignende partikler i

opløsningen. Små bobler eller skum langs hætteglassets kant er almindeligt. Det rekonstituerede

lægemiddel vil fremtræde klart til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul. Det må ikke

anvendes, hvis der forekommer faste partikler.

Vend hætteglasset på hovedet i mindst 15 sekunder, og lad opløsningen løbe ned mod proppen.

Brug en ny 3-ml sprøjte med en 18-gauge kanyle med stort hul, og indfør kanylen i det vendte

hætteglas. Lad hætteglasset forblive vendt, og lad spidsen på kanylen nå bunden af opløsningen

i hætteglasset, og træk opløsningen op i sprøjten. Før kanylen fjernes fra hætteglasset, træk

stemplet hele vejen tilbage mod toppen på sprøjtecylinderen for at fjerne hele opløsningen fra

det vendte hætteglas.

Udskift 18-gauge kanylen med en 25-gauge kanyle til subkutan injektion.

Pres luft, store bobler og eventuel overskydende opløsning ud for at opnå den ønskede 1,2 ml-

dosis. Et tyndt lag af små bobler kan fortsat være på toppen af opløsningen i sprøjten. Da

opløsningen er lettere viskøs, kan det tage 5-10 sekunder at administrere opløsningen ved

subkutan injektion.

Hætteglasset giver 1,2 ml (150 mg) Xolair. For en 75 mg dosis, træk 0,6 ml op i sprøjten, og

kassér den resterende opløsning.

Injektionerne administreres subkutant i deltoideusmusklen, den nederste del af maven (men ikke

området 5 cm omkring navlen) eller i låret.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Xolair 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

omalizumab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Xolair

Sådan skal du bruge Xolair

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Xolair indeholder det aktive stof omalizumab. Omalizumab er et syntetisk protein, der ligner de

naturlige proteiner, der produceres i kroppen. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes

monoklonale antistoffer. Det anvendes til at forebygge forværring af astma ved at kontrollere

symptomer på svær allergisk astma hos voksne, unge og børn (6 år og derover), som allerede er i

behandling med astmamedicin, men hvis astmasymptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med

medicin, såsom højdosis-inhalationssteroid eller inhaleret beta-agonist.

Xolair virker ved at blokere et stof, som kaldes immunglobulin E (IgE), som kroppen producerer. IgE

spiller en vigtig rolle i fremkaldelse af allergisk astma.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Xolair

Brug ikke Xolair:

hvis du er allergisk over for omalizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Fortæl det til din læge, hvis du tror, du er overfølsom over for nogen af indholdsstofferne, da du i så

fald ikke må bruge Xolair.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Xolair:

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har en sygdom, hvor dit eget immunsystem angriber dele af din egen krop (autoimmun

sygdom).

hvis du rejser i et område, hvor parasitinfektioner er hyppige. Xolair kan svække din modstand

over for sådanne infektioner.

hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), som for eksempel blev

udløst af en medicinsk behandling, et insektbid eller mad.

hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion over for latex. Nålehætten på sprøjten kan

indeholde tørt gummi (latex).

Xolair kan ikke bruges til behandling af akutte astmasymptomer, såsom et pludseligt astmaanfald.

Derfor må Xolair ikke bruges til at behandle sådanne symptomer.

Xolair er ikke beregnet til at forebygge eller behandle andre typer af allergiske tilstande, såsom

pludselige allergiske reaktioner, hyperimmunoglobulin E-syndrom (en arvelig immunlidelse),

aspergillose (svamperelateret infektion i lungerne), fødevareallergi, eksem eller høfeber, fordi Xolair

ikke er blevet testet på disse tilstande.

Vær opmærksom på tegn på allergiske reaktioner og andre alvorlige bivirkninger

Xolair kan muligvis medføre alvorlige bivirkninger. Når du bruger Xolair, skal du være opmærksom

på tegn på disse tilstande. Kontakt en læge hurtigst muligt, hvis du bemærker tegn, der tyder på en

alvorlig allergisk reaktion eller andre alvorlige bivirkninger. Sådanne tegn er anført i punkt 4 under

“Alvorlige bivirkninger”.

Før du selv eller en person, der ikke er sundhedspersonale, indsprøjter Xolair, er det vigtigt, at din

læge underviser dig i, hvordan tidlige symptomer på alvorlige allergiske reaktioner genkendes og

hvordan disse reaktioner håndteres, hvis de opstår (se punkt 3 “Sådan skal du bruge Xolair”).

Størstedelen af alvorlige allergiske reaktioner opstår inden for de første 3 doser af Xolair.

Børn (under 6 år)

Xolair bør ikke gives til børn under 6 år. Der er ikke tilstrækkelig viden om brug af Xolair til denne

aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Xolair

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Dette er især vigtigt, hvis du tager:

medicin til behandling af en infektion forårsaget af en parasit, da Xolair kan nedsætte effekten

af din behandling,

inhaleret kortikosteroid og anden medicin mod allergisk astma.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Din læge vil drøfte fordele og mulige risici med dig

ved behandling med denne medicin under graviditet.

Hvis du bliver gravid, mens du er i behandling med Xolair, skal du straks fortælle det til din læge.

Xolair udskilles muligvis i modermælk. Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge din

læge til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er ikke sandsynligt, at Xolair påvirker din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

3.

Sådan skal du bruge Xolair

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet.

Sådan skal Xolair bruges

Xolair bliver givet som en indsprøjtning under huden (også kaldet subkutan injektion).

Indsprøjtning af Xolair

Du og din læge bør i fællesskab beslutte, om du selv skal indsprøjte Xolair eller ej. De første

3 doser gives altid af eller under opsyn af en sundhedsperson (se punkt 2).

Det er vigtigt, at du bliver grundigt undervist i at indsprøjte lægemidlet, før du selv gør det.

En omsorgsperson (for eksempel en forælder) kan også give dig indsprøjtningen efter han eller

hun har fået grundig undervisning.

Du kan finde detaljerede oplysninger om, hvordan du indsprøjter Xolair, i afsnittet ”Anvisninger til

brug af Xolair fyldt injektionssprøjte” sidst i denne indlægsseddel.

Undervisning i at genkende alvorlige allergiske reaktioner

Det er også vigtigt, at du ikke indsprøjter selv, før du er blevet undervist af din læge eller

sygeplejerske i:

hvordan du genkender tidlige tegn og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

hvad du skal gøre, hvis symptomerne opstår.

Se punkt 4 for mere information om de tidlige tegn og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

Hvor meget Xolair du skal bruge

Din læge vil vurdere, hvor meget Xolair du har brug for, og hvor ofte du skal have det. Dette afhænger

af din kropsvægt og resultatet af en blodprøve, der tages før behandlingens start for at måle mængden

af IgE i dit blod.

Du vil få brug for 1-4 indsprøjtninger på en gang. Du vil få brug for indsprøjtningerne enten hver

anden uge eller hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende astmamedicin mens du er i behandling med Xolair. Tal med din

læge inden du stopper med at tage nogen form for astmamedicin.

Det er ikke sikkert, at du kan se en umiddelbar forbedring af din astma, efter du er begyndt på Xolair-

behandlingen. Det tager sædvanligvis mellem 12 til 16 uger, før fuld virkning opnås.

Brug til børn og unge

Xolair kan bruges til børn og unge i alderen 6 år og ældre, som allerede får astmamedicin, men hvor

astmasymptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med lægemidler såsom inhaleret højdosis-steroid

eller inhaleret beta-agonist. Din læge vil beregne, hvor meget Xolair dit barn har behov for, og hvor

ofte det skal gives. Dette vil afhænge af dit barns vægt og resultatet af en blodprøve, der tages inden

behandlingen startes, for at måle mængden af IgE i hans/hendes blod.

Børn (6 til 11 år) forventes ikke at skulle indsprøjte Xolair selv. En omsorgsperson kan dog give dem

Xolair-indsprøjtningen efter grundig undervisning, hvis lægen vurderer det hensigtsmæssigt.

Hvis du har glemt at få en dosis af Xolair

Hvis du har glemt en aftale hos lægen, skal du kontakte lægen eller hospitalet hurtigst muligt og få en

ny tid.

Hvis du har glemt at indsprøjte en dosis af Xolair, skal du indsprøjte den, så snart du husker det.

Derefter skal du kontakte din læge for at høre, hvornår du skal indsprøjte den næste dosis.

Hvis du stopper behandling med Xolair

Du må ikke stoppe behandling med Xolair, medmindre din læge siger det til dig. Hvis du afbryder

eller stopper behandling med Xolair, kan dine astmasymptomer måske komme igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne, forårsaget af Xolair er sædvanligvis milde til moderate men kan lejlighedsvis være

alvorlige.

Alvorlige bivirkninger:

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker tegn på nogen af følgende bivirkninger:

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Alvorlige allergiske reaktioner (inklusive anafylaksi). Symptomer kan inkludere udslæt, kløe

eller nældefeber på huden, hævelser i ansigtet, af læber, tunge, larynx (strubehovedet), luftrøret

eller andre dele af kroppen, hurtige hjerteslag, svimmelhed og uklarhed, forvirring, åndenød,

hiven efter vejret eller vejrtrækningsbesvær, blå hud eller læber, kollaps og bevidshedstab. Hvis

du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksis), som ikke var relateret til

Xolair, er der større risiko for, at du kan få en alvorlig allergisk reaktion efter behandling med

Xolair.

Systemisk lupus erythematosus (SLE). Symptomer kan omfatte muskelsmerter, ledsmerter og

hævelse, udslæt, feber, vægttab og træthed.

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Churg-Strauss syndrom eller hypereosinofilt syndrom. Kan inkludere et eller flere af følgende

symptomer: hævelse, smerte eller udslæt omkring blod- og lymfekar, højt indhold af en bestemt

type hvide blodlegemer (betydelig eosinofili), tiltagende vejrtrækningsproblemer, tilstoppet

næse, hjerteproblemer, smerte, følelsesløshed, prikken i arme og ben.

Lavt antal blodplader i blodet med symptomer, hvor du lettere får sår eller blå mærker end

normalt.

Serumsyge. Kan inkludere et eller flere af følgende symptomer: ledsmerter med eller uden

hævelse eller stivhed, udslæt, feber, hævede lymfeknuder, muskelsmerter.

Andre bivirkninger:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

feber (hos børn)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

reaktioner ved indsprøjtningsstedet, såsom smerte, hævelse, kløe og rødme.

smerter i den øvre del af maven (hos børn)

hovedpine (meget almindeligt hos børn)

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

følelse af svimmelhed, søvnighed eller træthed

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder

være ved at besvime, lavt blodtryk når du sidder eller står (postural hypotension), hedeture

ondt i halsen, hoste, akutte vejrtrækningsproblemer

opkastningsfornemmelse (kvalme), diarré, fordøjelsesbesvær

kløe, nældefeber, udslæt, øget overfølsomhed over for sollys på huden

vægtstigning

influenzalignende symptomer

hævede arme

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

infektion med parasitter

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

ledsmerter, muskelsmerter og hævede led

hårtab

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Brug ikke pakningen, hvis den er beskadiget eller viser tegn på at have været åbnet.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Xolair indeholder

Aktivt stof: omalizumab. En fyldt injektionssprøjte på 0,5 ml opløsning indeholder 75 mg

omalizumab.

Øvrige indholdsstoffer: L-argininhydrochlorid, L-histidinhydrochlorid, L-histidin, Polysorbat

20 og vand til injektionsvæsker.

Nålehætten på sprøjten kan indeholde tørt gummi (latex).

Udseende og pakningsstørrelser

Xolair injektionsvæske, opløsning er en klar til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul

opløsning i en fyldt injektionssprøjte.

Xolair 75 mg injektionsvæske, opløsning er tilgængelig i pakninger, der indeholder 1 fyldt

injektionssprøjte og i multipakninger, der indeholder 4 (4 x 1) eller 10 (10 x 1) fyldte

injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

ANVISNINGER TIL BRUG AF XOLAIR FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE

Læs ALLE nedenstående anvisninger, før du begynder indsprøjtningen. Hvis din læge beslutter, at du

eller en omsorgsperson kan give dig injektionen hjemme, er det vigtigt, at du eller omsorgspersonen er

blevet undervist i at indsprøjte af lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet. Børn (6 til 11 år)

forventes ikke at skulle indsprøjte Xolair selv. En omsorgsperson kan dog give dem Xolair-

indsprøjtningen efter grundig undervisning, hvis lægen vurderer det hensigtsmæssigt. Pakningen

indeholder Xolair fyldt(e) injektionssprøjte(r), der er forseglet enkeltvis i en plastbakke.

Din Xolair 75 mg fyldte injektionssprøjte

Når lægemidlet er indsprøjtet, aktiveres beskyttelsesnettet, så kanylen dækkes. Dette er påtænkt som

hjælp til at beskytte mod at blive stukket af kanylen ved et uheld.

Andre redskaber du skal bruge til injektionen:

Spritserviet.

Vatkugle eller gaze.

Kanyleboks.

Vigtig sikkerhedsinformation

Advarsel: Opbevar injektionssprøjten utilgængeligt for børn.

Sprøjtens kanylehætte kan indeholde tørt gummi (latex), der ikke må håndteres af personer, der

er overfølsomme for dette stof.

Du må ikke åbne den forseglede yderpakning, før du er klar til at bruge lægemidlet.

Du må ikke bruge lægemidlet, hvis enten forseglingen på yderpakningen eller forseglingen på

plastbakken er brudt, da det så måske ikke er sikkert for dig at bruge.

Lad aldrig injektionssprøjten ligge tilgængelig, så andre kan komme til at pille ved den.

Ryst ikke injektionssprøjten.

Vær omhyggelig med ikke at røre ved aktiveringsklipsene før brug. Rører du ved dem, kan de

måske blive aktiveret for tidligt.

Kanylehætten må ikke fjernes, før lige inden du giver indsprøjtningen.

Injektionssprøjten må ikke genbruges. Efter brug skal du straks smide den brugte

injektionssprøjte i en kanyleboks.

Kanylehætte

Beskyttelsesnet for nålen

Vindue, etiket

og udløbsdato

Fingerkant

Aktiveringsklips

Stempel

Stempelhoved

Opbevaring af Xolair fyldt injektionssprøjte

Opbevar lægemidlet forseglet i yderpakningen for at beskytte den mod lys. Opbevares i

køleskab ved mellem 2 °C og 8 °C. MÅ IKKE NEDFRYSES.

Husk at tage injektionssprøjten ud af køleskabet, og lad den opnå stuetemperatur (25°C), før den

klargøres til indsprøjtning (det vil tage ca. 20 minutter). Behold injektionsprøjten i pakningen

for at beskytte mod lys. Tiden, hvor injektionssprøjten opbevares ved stuetemperatur (25°C) før

brug, må ikke overskride 4 timer.

Brug ikke injektionssprøjten efter den udløbsdato, der står på yderpakningen og på

injektionssprøjtens etiket. Aflevér hele pakningen til apoteket, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Indsprøjtningsstedet

Indsprøjtningsstedet er det sted på kroppen, hvor du vil bruge

injektionssprøjten.

Det anbefalede sted er forsiden af lårene. Du kan også bruge

den nederste del af maven, men

ikke

området 5 cm omkring

navlen.

Hvis du skal have mere end en indsprøjtning, skal du vælge et

nyt sted, hver gang du indsprøjter.

Brug ikke områder, hvor huden er øm, har blå mærker, er rød

eller hård. Undgå også områder med ar eller strækmærker.

Hvis det er en omsorgsperson, der giver indsprøjtningen, kan det

udvendige af overarmen også bruges.

Klargøring af Xolair fyldt injektionssprøjte

Bemærk: Afhængig af, hvilken dosis din læge har ordineret, skal du måske klargøre en eller flere fyldte

injektionssprøjter og indsprøjte indholdet af dem alle. Den følgende tabel viser eksempler på, hvor

mange injektioner af hver styrke du skal bruge til hver dosis:

Tag pakningen med injektionssprøjten ud af køleskabet og lad den ligge

uåbnet

i ca.

20 minutter, så den får stuetemperatur (behold injektionsprøjten i pakningen for at beskytte mod

lys).

Når du er klar til at bruge injektionssprøjten, skal du vaske hænderne grundigt med vand og

sæbe.

Rens indsprøjtningsstedet med en spritsserviet.

Tag plastikbakken ud af pakningen og træk papirforseglingen af. Løft injektionssprøjten ud af

bakken ved at tage fat om midten af det blå beskyttelsesnet.

Kontrollér injektionssprøjten. Væsken skal være klar til let uigennemsigtig. Farven kan variere

fra farveløs til lys brunliggul. Du vil evt. kunne se en luftboble, hvilket er normalt. BRUG

IKKE sprøjten, hvis den er beskadiget eller hvis væsken er tydeligt uklar eller tydeligt brun eller

indeholder partikler. I alle disse tilfælde skal hele pakningen afleveres på apoteket.

Hold sprøjten vandret og kig ind i vinduet for at tjekke udløbsdatoen, der er printet på etiketten.

Bemærk: Det er muligt at dreje den indre del af sprøjten, så etiketten kan læses i vinduet. BRUG

IKKE injektionssprøjten, hvis produktet er udløbet. Aflevér hele pakningen på apoteket, hvis

den er udløbet.

Dosis

Injektionssprøjter, der skal bruges til dosis

75 mg

1 blå (75 mg)

150 mg

1 lilla (150 mg)

225 mg

1 blå (75 mg)

1 lilla (150 mg)

300 mg

2 lilla (150 mg)

375 mg

1 blå (75 mg)

2 lilla (150 mg)

450 mg

3 lilla (150 mg)

525 mg

1 blå (75 mg)

3 lilla (150 mg)

600 mg

4 lilla (150 mg)

Sådan bruger du Xolair fyldt injektionssprøjte

Tag forsigtigt kanylehætten af injektionssprøjten.

Kassér kanylehætten. Der kan være en dråbe

væske i enden af kanylen. Det er normalt.

Knib forsigtigt huden sammen ved

indsprøjtningsstedet, og før kanylen ind, som det

er vist på billedet. Skub kanylen hele vejen ind

for at sikre dig, at alt lægemidlet kan sprøjtes ind.

Hold injektionssprøjten som vist. Pres

langsomt

stemplet

helt i bund

, så stempelhovedet når helt

ind mellem aktiveringsklipsene.

Hold stemplet presset helt i bund

, mens du

forsigtigt løfter kanylen lige ud fra

indsprøjtningsstedet.

Slip langsomt stemplet, og lad beskyttelsesnettet

automatisk dække den blottede kanyle.

Der kan være en lille smule blod på

indsprøjtningsstedet. Du kan presse en vatkugle

eller noget gaze mod indsprøjtningsstedet og

holde det i 30 sekunder. Lad være med at gnide

på det. Hvis det er nødvendigt, kan du dække

indsprøjtningsstedet med et lille stykke plaster.

Anvisninger til bortskaffelse

Smid straks den brugte injektionssprøjte i en

kanyleboks (en beholder, der kan aflukkes og

ikke kan gennembrydes). Af hensyn til din egen

og andres sikkerhed må kanyler og brugte sprøjter

aldrig

genbruges. Ikke anvendt lægemiddel samt

affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer. Du må ikke smide medicinrester i

afløbet eller skraldespanden. Spørg på apoteket,

hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Disse

foranstaltninger vil hjælpe med at beskytte

miljøet.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Xolair 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

omalizumab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Xolair

Sådan skal du bruge Xolair

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Xolair indeholder det aktive stof omalizumab. Omalizumab er et syntetisk protein, der ligner de

naturlige proteiner, der produceres i kroppen. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes

monoklonale antistoffer.

Xolair anvendes til behandling af:

allergisk astma

kronisk spontan nældefeber (urticaria) (CSU)

Allergisk astma

Dette lægemiddel anvendes til at forebygge forværring af astma ved at kontrollere symptomer på svær

allergisk astma hos voksne, unge og børn (6 år og derover), som allerede er i behandling med

astmamedicin, men hvis astmasymptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med medicin, såsom

højdosis-inhalationssteroid eller inhaleret beta-agonist.

Kronisk spontan nældefeber (CSU)

Dette lægemiddel anvendes til at behandle kronisk spontan nældefeber hos voksne og unge (12 år og

derover), som allerede får antihistaminer, men hvis CSU-symptomer ikke er tilstrækkeligt kontrolleret

med disse lægemidler.

Xolair virker ved at blokere et stof, som kaldes immunglobulin E (IgE), som kroppen producerer. IgE

spiller en vigtig rolle i fremkaldelse af allergisk astma og CSU.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Xolair

Brug ikke Xolair:

hvis du er allergisk over for omalizumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Fortæl det til din læge, hvis du tror, du er overfølsom over for nogen af indholdsstofferne, da du i så

fald ikke må bruge Xolair.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Xolair:

hvis du har nyre- eller leverproblemer.

hvis du har en sygdom, hvor dit eget immunsystem angriber dele af din egen krop (autoimmun

sygdom).

hvis du rejser i et område, hvor parasitinfektioner er hyppige. Xolair kan svække din modstand

over for sådanne infektioner.

hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), som for eksempel blev

udløst af en medicinsk behandling, et insektbid eller mad.

hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion over for latex. Nålehætten på sprøjten kan

indeholde tørt gummi (latex).

Xolair kan ikke bruges til behandling af akutte astmasymptomer, såsom et pludseligt astmaanfald.

Derfor må Xolair ikke bruges til at behandle sådanne symptomer.

Xolair er ikke beregnet til at forebygge eller behandle andre typer af allergiske tilstande, såsom

pludselige allergiske reaktioner, hyperimmunoglobulin E-syndrom (en arvelig immunlidelse),

aspergillose (svamperelateret infektion i lungerne), fødevareallergi, eksem eller høfeber, fordi Xolair

ikke er blevet testet på disse tilstande.

Vær opmærksom på tegn på allergiske reaktioner og andre alvorlige bivirkninger

Xolair kan muligvis medføre alvorlige bivirkninger. Når du bruger Xolair, skal du være opmærksom

på tegn på disse tilstande. Kontakt en læge hurtigst muligt, hvis du bemærker tegn, der tyder på en

alvorlig allergisk reaktion eller andre alvorlige bivirkninger. Sådanne tegn er anført i punkt 4 under

“Alvorlige bivirkninger”.

Før du selv eller en person, der ikke er sundhedspersonale, indsprøjter Xolair, er det vigtigt, at din

læge underviser dig i, hvordan tidlige symptomer på alvorlige allergiske reaktioner genkendes og

hvordan disse reaktioner håndteres, hvis de opstår (se punkt 3 “Sådan skal du bruge Xolair”).

Størstedelen af alvorlige allergiske reaktioner opstår inden for de første 3 doser af Xolair.

Børn og unge

Allergisk astma

Xolair anbefales ikke til børn under 6 år.

Kronisk spontan nældefeber

Xolair bør ikke bruges til børn under 12 år. Xolair er ikke blevet undersøgt hos børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Xolair

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Dette er især vigtigt, hvis du tager:

medicin til behandling af en infektion forårsaget af en parasit, da Xolair kan nedsætte effekten

af din behandling,

inhaleret kortikosteroid og anden medicin mod allergisk astma.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Din læge vil drøfte fordele og mulige risici med dig

ved behandling med denne medicin under graviditet.

Hvis du bliver gravid, mens du er i behandling med Xolair, skal du straks fortælle det til din læge.

Xolair udskilles muligvis i modermælk. Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge din

læge til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er ikke sandsynligt, at Xolair påvirker din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

3.

Sådan skal du bruge Xolair

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet.

Sådan skal Xolair bruges

Xolair bliver givet som en indsprøjtning under huden (også kaldet subkutan injektion).

Indsprøjtning af Xolair

Du og din læge bør i fællesskab beslutte, om du selv skal indsprøjte Xolair eller ej. De første

3 doser gives altid af eller under opsyn af en sundhedsperson (se punkt 2).

Det er vigtigt, at du bliver grundigt undervist i at indsprøjte lægemidlet, før du selv gør det.

En omsorgsperson (for eksempel en forælder) kan også give dig indsprøjtningen efter han eller

hun har fået grundig undervisning.

Du kan finde detaljerede oplysninger om, hvordan du indsprøjter Xolair, i afsnittet ”Anvisninger til

brug af Xolair fyldt injektionssprøjte” sidst i denne indlægsseddel.

Undervisning i at genkende alvorlige allergiske reaktioner

Det er også vigtigt, at du ikke indsprøjter selv, før du er blevet undervist af din læge eller

sygeplejerske i:

hvordan du genkender tidlige tegn og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

hvad du skal gøre, hvis symptomerne opstår.

Se punkt 4 for mere information om de tidlige tegn og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

Hvor meget Xolair du skal bruge

Allergisk astma

Din læge vil vurdere, hvor meget Xolair du har brug for, og hvor ofte du skal have det. Dette afhænger

af din kropsvægt og resultatet af en blodprøve, der tages før behandlingens start for at måle mængden

af IgE i dit blod.

Du vil få brug for 1-4 indsprøjtninger på en gang. Du vil få brug for indsprøjtningerne enten hver

anden uge eller hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende astmamedicin mens du er i behandling med Xolair. Tal med din

læge inden du stopper med at tage nogen form for astmamedicin.

Det er ikke sikkert, at du kan se en umiddelbar forbedring af din astma, efter du er begyndt på Xolair-

behandlingen. Det tager sædvanligvis mellem 12 til 16 uger, før fuld virkning opnås.

Kronisk spontan nældefeber

Du vil få brug for to 150 mg injektioner på en gang hver fjerde uge.

Fortsæt med at tage din nuværende medicin mod nældefeber, mens du er i behandling med Xolair. Tal

med din læge, inden du stopper med at tage nogen form for medicin.

Brug til børn og unge

Allergisk astma

Xolair kan bruges til børn og unge i alderen 6 år og ældre, som allerede får astmamedicin, men hvor

astmasymptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med lægemidler såsom inhaleret højdosis-steroid

eller inhaleret beta-agonist. Din læge vil beregne, hvor meget Xolair dit barn har behov for, og hvor

ofte det skal gives. Dette vil afhænge af dit barns vægt og resultatet af en blodprøve, der tages inden

behandlingen startes, for at måle mængden af IgE i hans/hendes blod.

Børn (6 til 11 år) forventes ikke at skulle indsprøjte Xolair selv. En omsorgsperson kan dog give dem

Xolair-indsprøjtningen efter grundig undervisning, hvis lægen vurderer det hensigtsmæssigt.

Kronisk spontan nældefeber (CSU)

Xolair kan bruges til unge i alderen 12 år og derover, som allerede får antihistaminer, men hvor CSU-

symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med disse lægemidler. Dosis til unge på 12 år og

derover er den samme som for voksne.

Hvis du har glemt at få en dosis af Xolair

Hvis du har glemt en aftale hos lægen, skal du kontakte lægen eller hospitalet hurtigst muligt og få en

ny tid.

Hvis du har glemt at indsprøjte en dosis af Xolair, skal du indsprøjte den, så snart du husker det.

Derefter skal du kontakte din læge for at høre, hvornår du skal indsprøjte den næste dosis.

Hvis du stopper behandling med Xolair

Du må ikke stoppe behandling med Xolair, medmindre din læge siger det til dig. Hvis du afbryder

eller stopper behandling med Xolair, kan dine astma- eller CSU-symptomer måske komme igen.

Hvis du er i behandling for CSU, kan din læge imidlertid stoppe behandlingen en gang imellem for at

vurdere dine symptomer. Følg din læges anvisninger.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne, forårsaget af Xolair er sædvanligvis milde til moderate men kan lejlighedsvis være

alvorlige.

Alvorlige bivirkninger:

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker tegn på nogen af følgende bivirkninger:

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Alvorlige allergiske reaktioner (inklusive anafylaksi). Symptomer kan inkludere udslæt, kløe,

eller nældefeber på huden, hævelser i ansigtet, af læber, tunge, larynx (strubehovedet), luftrøret

eller andre dele af kroppen, hurtige hjerteslag, svimmelhed og uklarhed, forvirring, åndenød,

hiven efter vejret eller vejrtrækningsbesvær, blå hud eller læber, kollaps og bevidshedstab. Hvis

du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksis), som ikke var relateret til

Xolair, er der større risiko for, at du kan få en alvorlig allergisk reaktion efter behandling med

Xolair.

Systemisk lupus erythematosus (SLE). Symptomer kan omfatte muskelsmerter, ledsmerter og

hævelse, udslæt, feber, vægttab og træthed.

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

Churg-Strauss syndrom eller hypereosinofilt syndrom. Kan inkludere et eller flere af følgende

symptomer: hævelse, smerte eller rødme omkring blod- og lymfekar, højt indhold af en bestemt

type hvide blodlegemer (betydelig eosinofili), tiltagende vejrtrækningsproblemer, tilstoppet

næse, hjerteproblemer, smerte, følelsesløshed, prikken i arme og ben.

Lavt antal blodplader i blodet med symptomer, hvor du lettere får sår eller blå mærker end

normalt.

Serumsyge. Kan inkludere et eller flere af følgende symptomer: ledsmerter med eller uden

hævelse eller stivhed, udslæt, feber, hævede lymfeknuder, muskelsmerter

Andre bivirkninger:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

feber (hos børn)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

reaktioner ved injektionsstedet, såsom smerte, hævelse, kløe og rødme.

smerter i den øvre del af maven (hos børn)

hovedpine (meget almindeligt hos børn)

infektion i de øvre luftveje, såsom halsbetændelse og almindelig forkølelse

følelse af tryk eller smerte i kinderne og panden (bihulebetændelse, sinushovedpine)

ledsmerter

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

følelse af svimmelhed, søvnighed eller træthed

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder

være ved at besvime, lavt blodtryk når du sidder eller står (postural hypotension), hedeture

ondt i halsen, hoste, akutte vejrtrækningsproblemer

opkastningsfornemmelse (kvalme), diarré, fordøjelsesbesvær

kløe, nældefeber, udslæt, øget overfølsomhed over for sollys på huden

vægtstigning

influenzalignende symptomer

hævede arme

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

infektion med parasitter

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

muskelsmerter og hævede led

hårtab

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Brug ikke pakningen, hvis den er beskadiget eller viser tegn på at have været åbnet.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Xolair indeholder

Aktivt stof: omalizumab. En fyldt injektionssprøjte på 1 ml opløsning indeholder 150 mg

omalizumab.

Øvrige indholdsstoffer: L-argininhydrochlorid, L-histidinhydrochlorid, L-histidin, Polysorbat

20 og vand til injektionsvæsker.

Nålehætten på sprøjten kan indeholde tørt gummi (latex).

Udseende og pakningsstørrelser

Xolair injektionsvæske, opløsning er en klar til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul

opløsning i en fyldt injektionssprøjte.

Xolair 150 mg injektionsvæske, opløsning er tilgængelig i pakninger, der indeholder 1 fyldt

injektionssprøjte og i multipakninger, der indeholder 4 (4 x 1), 6 (6 x 1) eller 10 (10 x 1) fyldte

injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

ANVISNINGER TIL BRUG AF XOLAIR FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE

Læs ALLE nedenstående anvisninger, før du begynder indsprøjtningen. Hvis din læge beslutter, at du eller

en omsorgsperson kan give dig injektionen hjemme, er det vigtigt, at du eller omsorgspersonen er blevet

undervist i at indsprøjte af lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet. Børn (6 til 11 år) forventes ikke at

skulle indsprøjte Xolair selv. En omsorgsperson kan dog give dem Xolair-indsprøjtningen efter grundig

undervisning, hvis lægen vurderer det hensigtsmæssigt. Pakningen indeholder Xolair fyldt(e)

injektionssprøjte(r), der er forseglet enkeltvis i en plastbakke.

Din Xolair 150 mg fyldte injektionssprøjte

Når lægemidlet er indsprøjtet, aktiveres beskyttelsesnettet, så kanylen dækkes. Dette er påtænkt som

hjælp til at beskytte mod at blive stukket af kanylen ved et uheld.

Andre redskaber du skal bruge til injektionen:

Spritserviet.

Vatkugle eller gaze.

Kanyleboks.

Vigtig sikkerhedsinformation

Advarsel: Opbevar injektionssprøjten utilgængeligt for børn.

Sprøjtens kanylehætte kan indeholde tørt gummi (latex), der ikke må håndteres af personer, der

er overfølsomme for dette stof.

Du må ikke åbne den forseglede yderpakning, før du er klar til at bruge lægemidlet.

Du må ikke bruge lægemidlet, hvis enten forseglingen på yderpakningen eller forseglingen på

plastbakken er brudt, da det så måske ikke er sikkert for dig at bruge.

Lad aldrig injektionssprøjten ligge tilgængelig, så andre kan komme til at pille ved den.

Ryst ikke injektionssprøjten.

Vær omhyggelig med ikke at røre ved aktiveringsklipsene før brug. Rører du ved dem, kan de

måske blive aktiveret for tidligt.

Kanylehætten må ikke fjernes, før lige inden du giver indsprøjtningen.

Injektionssprøjten må ikke genbruges. Efter brug skal du straks smide den brugte

injektionssprøjte i en kanyleboks.

Kanylehætte

Beskyttelsesnet for nålen

Vindue, etiket

og udløbsdato

Aktiveringsklips

Fingerkant

Stempel

Stempelhoved

Opbevaring af Xolair fyldt injektionssprøjte

Opbevar lægemidlet forseglet i yderpakningen for at beskytte den mod lys. Opbevares i

køleskab ved mellem 2 °C og 8 °C. MÅ IKKE NEDFRYSES.

Husk at tage injektionssprøjten ud af køleskabet, og lad den opnå stuetemperatur (25°C), før den

klargøres til indsprøjtning (det vil tage ca. 20 minutter). Behold injektionsprøjten i pakningen

for at beskytte mod lys. Tiden, hvor injektionssprøjten opbevares ved stuetemperatur (25°C) før

brug, må ikke overskride 4 timer.

Brug ikke injektionssprøjten efter den udløbsdato, der står på yderpakningen og på

injektionssprøjtens etiket. Aflevér hele pakningen til apoteket, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Indsprøjtningsstedet

Indsprøjtningsstedet er det sted på kroppen, hvor du vil bruge

injektionssprøjten.

Det anbefalede sted er forsiden af lårene. Du kan også

bruge den nederste del af maven, men

ikke

området 5 cm

omkring navlen.

Hvis du skal have mere end en indsprøjtning, skal du vælge

et nyt sted, hver gang du indsprøjter.

Brug ikke områder, hvor huden er øm, har blå mærker, er

rød eller hård. Undgå også områder med ar eller

strækmærker.

Hvis det er en omsorgsperson, der giver indsprøjtningen, kan det

udvendige af overarmen også bruges.

Klargøring af Xolair fyldt injektionssprøjte

Bemærk: Afhængig af, hvilken dosis din læge har ordineret, skal du måske klargøre en eller flere fyldte

injektionssprøjter og indsprøjte indholdet af dem alle. Den følgende tabel viser eksempler på, hvor

mange injektioner af hver styrke du skal bruge til hver dosis:

Tag pakningen med injektionssprøjten ud af køleskabet og lad den ligge

uåbnet

i ca.

20 minutter, så den får stuetemperatur (behold injektionsprøjten i pakningen for at beskytte mod

lys).

Når du er klar til at bruge injektionssprøjten, skal du vaske hænderne grundigt med vand og

sæbe.

Rens indsprøjtningsstedet med en spritsserviet.

Tag plastikbakken ud af pakningen og træk papirforseglingen af. Løft injektionssprøjten ud af

bakken ved at tage fat om midten af det lilla beskyttelsesnet.

Kontrollér injektionssprøjten. Væsken skal være klar til let uigennemsigtig. Farven kan variere

fra farveløs til lys brunliggul. Du vil evt. kunne se en luftboble, hvilket er normalt. BRUG

IKKE sprøjten, hvis den er beskadiget eller hvis væsken er tydeligt uklar eller tydeligt brun eller

indeholder partikler. I alle disse tilfælde skal hele pakningen afleveres på apoteket.

Hold sprøjten vandret og kig ind i vinduet for at tjekke udløbsdatoen, der er printet på etiketten.

Bemærk: Det er muligt at dreje den indre del af sprøjten, så etiketten kan læses i vinduet. BRUG

IKKE injektionssprøjten, hvis produktet er udløbet. Aflevér hele pakningen på apoteket, hvis

den er udløbet.

Dosis

Injektionssprøjter, der skal bruges til dosis

75 mg

1 blå (75 mg)

150 mg

1 lilla (150 mg)

225 mg

1 blå (75 mg)

1 lilla (150 mg)

300 mg

2 lilla (150 mg)

375 mg

1 blå (75 mg)

2 lilla (150 mg)

450 mg

3 lilla (150 mg)

525 mg

1 blå (75 mg)

3 lilla (150 mg)

600 mg

4 lilla (150 mg)

Sådan bruger du Xolair fyldt injektionssprøjte

Tag forsigtigt kanylehætten af injektionssprøjten.

Kassér kanylehætten. Der kan være en dråbe

væske i enden af kanylen. Det er normalt.

Knib forsigtigt huden sammen ved

indsprøjtningsstedet, og før kanylen ind, som det

er vist på billedet. Skub kanylen hele vejen ind

for at sikre dig, at alt lægemidlet kan sprøjtes ind.

Hold injektionssprøjten som vist. Pres

langsomt

stemplet

helt i bund

, så stempelhovedet når helt

ind mellem aktiveringsklipsene.

Hold stemplet presset helt i bund

, mens du

forsigtigt løfter kanylen lige ud fra

indsprøjtningsstedet.

Slip langsomt stemplet, og lad beskyttelsesnettet

automatisk dække den blottede kanyle.

Der kan være en lille smule blod på

indsprøjtningsstedet. Du kan presse en vatkugle

eller noget gaze mod indsprøjtningsstedet og

holde det i 30 sekunder. Lad være med at gnide

på det. Hvis det er nødvendigt, kan du dække

indsprøjtningsstedet med et lille stykke plaster.

Anvisninger til bortskaffelse

Smid straks den brugte injektionssprøjte i en

kanyleboks (en beholder, der kan aflukkes og

ikke kan gennembrydes). Af hensyn til din

egen og andres sikkerhed må kanyler og

brugte sprøjter

aldrig

genbruges. Ikke

anvendt lægemiddel samt affald heraf skal

bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Du må ikke smide medicinrester i afløbet

eller skraldespanden. Spørg på apoteket,

hvordan du skal bortskaffe medicinrester.

Disse foranstaltninger vil hjælpe med at

beskytte miljøet

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 75 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 75 mg omalizumab*.

Efter rekonstitution indeholder et hætteglas 125 mg/ml omalizumab (75 mg i 0,6 ml).

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver: hvidt til råhvidt lyofilisat

Solvens: klar og farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til

<

12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2).

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma.

Dosering

Den relevante dosis og hyppighed af Xolair fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles,

før behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør

patienterne have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med IgE under 76 IE/ml ville opleve en fordel (se pkt. 5.1).

De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med IgE under 76 IE/ml og børn

(6 til <12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet (RAST) for et

helårsallergen, før behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse til voksne,

unge og børn (6 til <12 år).

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal hætteglas, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal hætteglas

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

0,6 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 75 mg).

1,2 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 150 mg).

eller anvend 0,6 ml fra et 150 mg-hætteglas.

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-80

>800-90

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

MÅ IKKE DOSERES – data for

dosisanbefaling er ikke tilgængelig

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Afbrydelse af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på Xolairs

farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det retikuloendoteliale

system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller leverfunktion. Der er

ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der skal udvises

forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Der er begrænset erfaring med selvadministration af Xolair pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning. Derfor er behandling med denne lægemiddelform kun beregnet til administration af

sundhedspersonale.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6 samt afsnittet om

oplysninger til sundhedspersonalet i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling kan ikke

anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under direkte vejledning af en læge, og der kan

være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Anafylaksi i

anamnesen, som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse

med Xolair-behandling. Derfor bør lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner altid være

tilgængelige for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske

eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og relevant

behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og at de

bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning en

meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet af, sværhedsgraden af og

responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af helminth-infektioner i det

samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne infektioner, var mindre end 1 ud

af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos patienter med høj risiko for

helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor helminthiske infektioner er

endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-behandling, bør seponering af

Xolair overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma vil interagere

med omalizumab.

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst indberettede

bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte på

injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var de

hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale sikkerhedspopulation,

der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og hyppighed. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig (

1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) og meget sjælden

(<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er angivet med frekvens ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 4

Bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Pharyngitis

Sjælden

Parasitinfektion

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige tilfælde

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion, andre alvorlige allergiske tilstande,

udvikling af anti-omalizumab-antistof

Ikke kendt

Serumsyge, som kan inkludere feber og lymfadenopati

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine*

Ikke almindelig

Synkope, paræstesi, døsighed, svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Postural hypotension, anfaldsvis ansigtsrødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Allergisk bronkospasme, hoste

Sjælden

Larynxødem

Ikke kendt

Allergisk granulomatøs vaskulitis (dvs. Churg-Strauss-syndrom)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Smerter i øvre del af abdomen**

Ikke almindelig

Dyspeptiske tegn og symptomer, diarré, kvalme

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Lysfølsomhed, urticaria, udslæt, pruritus

Sjælden

Angioødem

Ikke kendt

Hårtab

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Systemisk lupus erythematosus (SLE)

Ikke kendt

Artralgi, muskelsmerter, hævede led

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Pyreksi**

Almindelig

Reaktioner på injektionsstedet, såsom hævelse, erytem, smerte,

pruritus

Ikke almindelig

Influenzalignende sygdom, hævede arme, vægtstigning, træthed

*: Meget almindelig hos børn 6 til <12 år

**: Set hos børn 6 til <12 år

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunsystemet

For yderligere information se pkt. 4.4.

Anafylaksi

Anafylaktiske reaktioner var sjældne i kliniske afprøvninger. Men data efter markedsføring efterfulgt

af en kumulativ søgning i sikkerhedsdatabasen viste i alt 898 anafylaktiske tilfælde. Dette resulterer i

en indberetningsfrekvens på 0,20%, baseret på en estimeret eksponering af 566.923 patient-års-

behandling.

Arterielle tromboemboliske hændelser (ATE)

I kontrollerede kliniske studier og i en interimanalyse af et observationsstudie er der observeret en

numerisk ubalance af ATE. Definitionen af det sammensatte endepunkt ATE inkluderede apopleksi,

transitorisk iskæmisk attak, myokardieinfarkt, ustabil angina og kardiovaskulær død (herunder

dødsfald fra ukendt årsag). I den endelige analyse af observationsstudiet var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 7,52 (115/15.286 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 5,12

(51/9.963 patientår) for kontrol-patienterne. I en multivariat analyse, der kontrollerede tilgængelige

baseline

kardiovaskulære risikofaktorer, var

hazard

ratio 1,32 (95 % konfidensinterval 0,91-1,91). I en

separat analyse af samlede kliniske studier, som inkluderede alle randomiserede dobbeltblindede,

placebo-kontrollerede kliniske studier med en varighed på 8 uger og derover, var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 2,69 (5/1.856 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 2,38 (4/1.680 patientår) for

placebo-patienter (risikoratio 1,13; 95 % konfidensinterval 0,24-5,71).

Blodplader

I kliniske afprøvninger havde få patienter blodpladetællinger under den normale laboratorieværdis

nedre grænse. Ingen af disse ændringer blev forbundet med blødningsepisoder eller et fald i

hæmoglobin. Det er ikke blevet rapporteret noget mønster for vedvarende fald i blodpladetællinger hos

mennesker (patienter over 6 år), hvilket der blev observeret hos ikke-menneskelige primater (se

pkt. 5.3), dog er der indberettet isolerede tilfælde af idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige

tilfælde, efter markedsføringen.

Parasitinfektioner

Hos patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste et placebo-kontrolleret studie med

omalizumab en lille numerisk stigning i infektionshyppigheden, som ikke var statistisk signifikant.

Forløbet af, sværhedsgraden af og responset på behandling af infektioner var uændret (se pkt. 4.4).

Systemisk lupus erythematosus

I kliniske forsøg og efter markedsføring, er der rapporteret tilfælde af systemisk lupus erythematosus

(SLE) hos patienter med moderat til svær astma og CSU. Patogenesen for SLE kendes ikke i detaljer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Maksimalt tolereret dosis af Xolair er ikke blevet fastlagt. Enkelte intravenøse doser på op til

4.000 mg er blevet administreret til patienter uden tegn på dosisbegrænsende toksiciteter. Den højeste

kumulative dosis administreret til patienter var 44.000 mg over en 20-ugers periode, og denne dosis

medførte ikke nogen akutte bivirkninger.

Hvis der er mistanke om en overdosis, bør patienten overvåges for alle unormale tegn eller

symptomer. Hensigtsmæssig behandling bør iværksættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, andre systemiske

lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, ATC-kode: R03DX05

Omalizumab er en rekombinant dna-afledt humaniseret monoklonalt antistof, som selektivt bindes til

humant immunglobulin E (IgE). Antistoffet er en IgG1, kappa, som indeholder humane strukturelle

regioner med komplementær-bestemmende regioner af et murint moderantistof, som bindes til IgE.

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og forhindrer binding af IgE til Fc

RI (høj-affinitets-IgE-receptor),

hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske kaskade, reduceres. Behandling med

omalizumab medførte en markant nedregulering af Fc

RI-receptorer på basofile celler hos atopiske

forsøgspersoner.

Farmakodynamisk virkning

In vitro

-histaminfrigivelsen fra basofile celler, som blev isoleret fra forsøgspersoner behandlet med

Xolair, blev reduceret med cirka 90 % efter stimulering med et allergen sammenlignet med værdier før

behandling.

I kliniske studier blev niveauerne af frit IgE i serum reduceret alt efter dosis inden for én time efter den

første dosis og opretholdt mellem doser. Ét år efter seponering af Xolair-dosering var IgE-niveauerne

igen på deres niveauer før behandling, og der var intet tilbageslag i IgE-niveauerne efter udvaskning af

lægemidlet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Voksne og unge

12 år

Effekt og sikkerhed af Xolair blev påvist i et 28-uges, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie

(studie 1), som omfattede 419 svært allergiske astmatikere i alderen 12-79 år, som havde nedsat

lungefunktion (FEV

40-80 % forudsagt) og dårlig astmasymptonkontrol på trods af behandlingen

med højdosis-inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Egnede patienter havde

oplevet multiple astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemisk kortikosteroid, eller

havde været indlagt på hospitalet eller fået behandling på en skadestue på grund af en svær

astmaeksacerbation i det sidste år på trods af kontinuerlig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Subkutant Xolair eller placebo blev

administreret som tillægsterapi til >1.000 mikrogram beclomethasondipropionat (eller tilsvarende)

plus en langtidsvirkende beta

-agonist. Vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider,

theophylliner og leukotriene modifikatorer var tilladte (henholdsvis 22 %, 27 %, og 35 % patienter).

Hyppigheden af astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemiske kortikosteroider, var

det primære endepunkt. Omalizumab reducerede hyppigheden af astmaeksacerbationer med 19 % (p =

0,153). Yderligere evalueringer, som viste statistisk signifikans (p<0,05) til fordel for Xolair,

omfattede reduktioner i svære astmaeksacerbationer (hvor patienters lungefunktion blev reduceret til

under 60 % af personligt bedste, og som krævede systemiske kortikosteroider) og astmarelaterede

akutte besøg (bestod af hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ikke planlagte lægebesøg), og

forbedringer i lægens overordnet vurdering af behandlingens effektivitet, Astma-relateret Quality of

Life (AQL), astma symptomer og lungefunktion.

I en undergruppe analyse var det mere sandsynligt, at patienter med totalt IgE ≥76 IE/ml før

behandling oplevede klinisk betydningsfuld fordel ved Xolair. Hos disse patienter i studie 1

reducerede Xolair hyppigheden af astmaeksacerbationer med 40 % (p=0,002). Derudover havde flere

patienter klinisk betydningsfulde responser i den totale IgE ≥76 IE/ml population på tværs af

programmet med Xolair for svær astma. Tabel 5 omfatter resultaterne fra studie 1 populationen.

Tabel 5

Resultater af studie 1

Hel population fra studie 1

Xolair

N=209

Placebo

N=210

Astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,74

0,92

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

19,4 %, p = 0,153

Svære astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,48

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

50,1 %, p = 0,002

Akutte besøg

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,43

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

43,9 %, p = 0,038

Lægens overordnet vurdering

% respondenter*

60,5 %

42,8 %

p-værdi**

<0,001

AQL-forbedring

% af patienter ≥0,5 forbedring

60,8 %

47,8 %

p-værdi

0,008

markant forbedring eller fuldstændig kontrol

p-værdi for overordnet fordeling af vurdering

Studie 2 vurderede effekten og sikkerheden af Xolair i en population med 312 svære allergiske

astmatikere, som tilsvarede populationen i studie 1. Behandling med Xolair i dette ublindede studie

medførte en reduktion på 61 % i hyppigheden for klinisk signifikant astmaeksacerbation sammenlignet

med gængs astmaterapi alene.

Fire yderligere store placebo-kontrollerede underbyggende studier med 1.722 voksne og unge af 28 til

52 ugers varighed (studie 3, 4, 5, 6) vurderede effekten og sikkerheden af Xolair hos patienter med

svær vedvarende astma. De fleste patienter var utilstrækkeligt kontrollerede, men fik mindre øvrig

astmaterapi end patienter i studie 1 eller 2. I studie 3-5 anvendtes eksacerbation som det primære

endepunkt, hvorimod studie 6 hovedsageligt evaluerede sparing med inhalationskortikosteroid.

I studie 3, 4 og 5 havde patienter behandlet med Xolair en reduktion i hyppigheden af

astmaeksacerbationer på henholdvis 37,5 % (p=0,027), 40,3 % (p<0,001) og 57,6 % (p<0,001)

sammenlignet med placebo.

I studie 6 var betydeligt sværere allergiske astmapatienter på Xolair i stand til at reducere deres

flutikasondosis til

500 mikrogram/dagligt uden forværring af astmakontrol (60,3 %) sammenlignet

med placebogruppen (45,8 %, p<0,05).

Scoren for livskvalitet blev målt ved hjælp af ”Junipers Astma-related Quality of Life Questionnaire”.

I alle seks studier var der en statistisk signifikant forbedring fra

baseline

i scoren for livskvalitet for

Xolair-patienter versus placebo- eller kontrolgruppen.

Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning:

Lægens overordnet evaluering blev udført i fem af ovenstående studier som en bred måling af

astmakontrol udført af den behandlende læge. Lægen var i stand til at tage højde for PEF (

peak

expiratory flow

), dag- og natsymptomer, anvendelse af behovsmedicin, spirometri og eksacerbationer.

I alle fem studier var bedømmelsen, at en betydelig større andel af Xolair-behandlede patienter havde

opnået enten en markant forbedring i eller fuldstændig kontrol af deres astma sammenlignet med

placebo-patienter.

Børn 6 til <12 år

Det primære belæg for Xolairs sikkerhed og virkning i aldersgruppen 6 til <12 år stammer fra ét

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter-studie (studie 7).

Studie 7 var et placebokontrolleret studie, som inkluderede en specifik undergruppe (n=235) af

patienter, som defineret i nuværende indikation, der blev behandlet med højdosis-

inhalationskortikosteroid (

500 μg/dag fluticason eller tilsvarende) samt langtidsvirkende beta-

agonist.

En klinisk signifikant eksacerbation blev defineret som en forværring af astmasymptomer, som blev

klinisk bedømt af investigatoren, med behov for fordobling af

baseline

-inhalationskortikosteroid-

dosen i mindst 3 dage og/eller behandling med

rescue

-systemisk (oral eller intravenøst) kortikosteroid

i mindst 3 dage.

I den specifikke undergruppe af patienter på høj dosis af inhalationskortikosteroid havde gruppen, som

fik omalizumab, en statistisk signifikant lavere hyppighed af klinisk signifikante astmaeksacerbationer

end placebogruppen. Efter 24 uger viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 34 %

(forhold 0,662, p = 0,047) fald for patienter behandlet med omalizumab relativt til placebo. I den

anden 28 ugers-dobbeltblindede behandlingsperiode viste forskellen i hyppigheder mellem

behandlingsgrupper et 63 % (forhold 0,37, p<0,001) fald for omalizumab behandlede patienter relativt

til placebo.

Under den 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode (inklusive de 24 ugers fast dosis steroidfase

og 28 ugers steroidtilpasningsfase) viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 50 %

(forhold 0,504, p<0,001) relativt fald i eksacerbationer for patienter behandlet med omalizumab.

Ved slutningen af de 52 ugers behandlingsperiode viste omalizumab-gruppen et større fald i brugen af

beta-agonist anfaldsmedicin end placebogruppen, selvom forskellen mellem behandlingsgrupperne

ikke var statistisk signifikant. Efter global evaluering af behandlingens effektivitet ved slutningen af

de 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode i undergruppen af patienter med svær astma, som fik

højdosis inhalationskortikosteroider plus langtidsvirkende beta-agonist, var andelen af patienter

vurderet til at have ”fremragende” virkning af behandlingen højere for omlizumab-gruppen

sammenlignet med placebogruppen. Andelene vurderet til at have ”moderat” eller ”dårlig” virkning af

behandlingen var lavere i omalizumab-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Forskellen

mellem grupperne var statistisk signifikant (p<0,001), men der var ingen forskel mellem omalizumab

og placebogrupperne i patienternes subjektive vurdering af livskvaliteten (

Quality of Life ratings

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Omalizumabs farmakokinetik er blevet undersøgt hos voksne og unge patienter med allergisk astma.

Absorption

Efter subkutan administration absorberes omalizumab med en gennemsnitlig absolut

biotilgængelighed på 62 %. Efter en enkelt subkutan dosis hos voksne og unge patienter med astma

blev omalizumab absorberet langsomt, idet peakkoncentrationer af serum blev opnået efter

gennemsnitligt 7-8 dage. Omalizumabs farmakokinetik er lineær ved doser på over 0,5 mg/kg. Efter

multiple doser af omalizumab blev arealerne under koncentrations-tidskurven for serum fra dag 0 til

dag 14 i ligevægtstilstand seksdoblet sammenlignet med arealerne efter den første dosis.

Administration af Xolair fremstillet som en lyofiliseret eller som en flydende formulering resulterede i

sammenlignelige serumkoncentration/tid-profiler for omalizumab.

Fordeling

In vitro

danner omalizumab komplekser af begrænset størrelse med IgE. Præcipiterende komplekser

og komplekser med en molekylevægt på over én million dalton er ikke observeret

in vitro

eller

in vivo

Den tilsyneladende fordelingsvolumen hos patienter efter subkutan administration var 78 ± 32 ml/kg.

Elimination

Clearance

af omalizumab omfatter IgG-clearanceprocesser samt

clearance

via specifik binding og

kompleksdannelse med dens målligand, IgE. Leverens elimination af IgG inkluderer degradering i det

reticuloendotheliale system og endotelcellerne. Intakt IgG udskilles også i galde. Hos astmapatienter

var halveringstiden for serumelimination for omalizumab gennemsnitligt 26 dage med en

tilsyneladende gennemsnitlig

clearance

på 2,4

1,1 ml/kg/dagligt. Derudover medførte en fordobling

af legemsvægt cirka en fordobling af en tilsyneladende

clearance

Karakteristika hos patientpopulationer

Alder, race/etnisk oprindelse, køn, body mass index

Populationsfarmakokinetiske data for Xolair blev analyseret for at evaluere effekten af demografiske

karakteristika. Analyser af disse begrænsede data tyder på, at det ikke er nødvendigt at justere dosis på

grund af alder (6-76 år), race/etnisk oprindelse, køn eller body mass index (se pkt. 4.2).

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der er ingen farmakokinetiske eller farmakodynamiske data for patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Sikkerheden af omalizumab er blevet undersøgt i cynomolgusaber, idet omalizumab bindes til

cynomolgus og humant IgE med omtrent den samme affinitet. Antistoffer til omalizumab blev påvist i

nogle aber efter gentagen subkutan eller intravenøs administration. Der blev imidlertid ikke observeret

nogen oplagt toksicitet, så som immunkompleks-medieret sygdom eller komplement-afhængig

cytotoksicitet. Der var ikke tegn på et anafylaktisk respons på grund af mastcelledegranulering i

cynomolgusaber.

Kronisk administration af omalizumab i dosisniveauer på op til 250 mg/kg (mindst 14 gange den højst

anbefalede kliniske dosis i mg/kg ifølge den anbefalede doseringstabel) var veltolereret hos ikke-

humane primater (både voksne og unge dyr), med undtagelse af et dosisrelateret og aldersafhængigt

fald i trombocytter, med en større sensibilitet hos unge dyr. Serumkoncentrationen, der var nødvendig

for at opnå et fald på 50 % i trombocytter fra

baseline

hos voksne cynomolgusaber, var cirka 4- til 20-

gange højere end forventede maksimale kliniske serumkoncentrationer. Derudover blev akut blødning

og inflammation observeret ved injektionsstedet hos cynomolgusaber.

Der er ikke udført formelle karcinogenicitetsstudier med omalizumab.

I reproduktionsstudier hos cynomolgusaber udløste subkutane doser på op til 75 mg/kg per uge

(mindst 8 gange den højst anbefalede kliniske dosis i mg/kg over en 4-ugers periode) ikke maternal

toksicitet, embryotoksicitet eller teratogenicitet, når de blev administreret under organogenese, og de

udløste ikke bivirkninger på føtal eller neonatal vækst, når de blev administreret under den sidste del

af svangerskabsperioden, fødslen og amning.

Omalizumb udskilles i brystmælk hos cynomolgusaber. Omalizumabniveauer i mælken var 0,15 % af

den maternale serumkoncentration.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Saccharose

L-histidin

L-histidinhydrochloridmonohydrat

Polysorbat 20

Solvens

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

Efter rekonstitution

Den kemiske og fysiske stabilitet af det rekonstituerede lægemiddel er blevet påvist til 8 timer ved

2 °C til 8 °C og til 4 timer ved 30 °C.

Fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes straks efter rekonstitution. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er opbevaringstiden for ibrugtagning og betingelser før anvendelse

brugerens ansvar og ville normalt ikke være længere end 8 timer ved 2 °C til 8 °C eller 2 timer ved

25 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulver hætteglas: Klart, farveløst type I-hætteglas med en butylgummiprop og grå aftagelig forsegling.

Solvens ampul: Klar, farveløs type I-glasampul indeholdende 2 ml vand til injektionsvæsker.

Pakning der indeholder ét hætteglas med pulver til injektionsvæske, opløsning, og én ampul af vand til

injektionsvæsker.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Xolair 75 mg pulver til injektionsvæske, opløsning, leveres som et engangshætteglas.

Fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes straks efter rekonstitution (se pkt. 6.3).

Det tager 15-20 minutter at opløse det lyofiliserede lægemiddel, dog kan det i nogle tilfælde muligvis

tage længere tid. Det fuldt rekonstituerede lægemiddel fremtræder klart til svagt opaliserende, farveløs

til lys brunlig-gul og der kan muligvis være nogle få små bobler eller skum langs hætteglassets kant.

På grund af det rekonstituerede lægemiddels viskositet skal man være omhyggelig med at udtrække alt

lægemiddel fra hætteglasset, før eventuel luft eller overskydende opløsning presses ud af sprøjten for

at opnå 0,6 ml.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/05/319/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. oktober 2005

Dato for seneste fornyelse: 22. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 150 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 150 mg omalizumab*.

Efter rekonstitution indeholder et hætteglas 125 mg/ml omalizumab (150 mg i 1,2 ml).

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggeestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver: hvidt til råhvidt lyofilisat

Solvens: klar og farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Allergisk astma

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til

<

12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2).

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Xolair er indiceret som tillægsterapi til behandling af kronisk spontan urticaria hos voksne og unge

(12 år og derover) med utilstrækkeligt respons på H

-antihistaminbehandling.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma og kronisk spontan urticaria.

Allergisk astma

Dosering

Den relevante dosis og hyppighed af Xolair fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles,

før behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør

patienterne have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med IgE under 76 IE/ml ville opleve en fordel (se pkt. 5.1).

De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med IgE under 76 IE/ml og børn

(6 til <12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet (RAST) for et

helårsallergen, før behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse til voksne,

unge og børn (6 til <12 år).

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal hætteglas, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal hætteglas

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

0,6 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 75 mg).

1,2 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 150 mg).

eller anvend 0,6 ml fra et 150 mg-hætteglas.

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-80

>800-90

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

MÅ IKKE DOSERES – data for

dosisanbefaling er ikke tilgængelig

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Afbrydelse af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Kronisk spontan urticaria

Dosering

Den anbefalede dosis er 300 mg som subkutan injektion hver fjerde uge.

Den ordinerende læge rådes til regelmæssigt at revurdere, om der fortsat er behov for behandling.

Erfaringerne fra kliniske studier med langtidsbehandling udover 6 måneder for denne indikation er

begrænsede.

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på

omalizumabs farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det

retikuloendoteliale system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller

leverfunktion. Der er ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der

skal udvises forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning ved allergisk astma hos pædiatriske patienter under 6 år er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Xolairs sikkerhed og virkning ved CSU hos pædiatriske patienter under 12 år er ikke klarlagt.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Der er begrænset erfaring med selvadministration af Xolair pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning. Derfor er behandlingen med denne lægemiddelform kun beregnet til administration af

sundhedspersonale.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6 samt afsnittet om

oplysninger til sundhedspersonalet i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling kan ikke

anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under direkte vejledning af en læge, og der kan

være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Anafylaksi i

anamnesen, som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse

med Xolair-behandling. Derfor bør lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner altid være

tilgængelige for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske

eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og relevant

behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og at de

bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning hos

allergiske patienter en meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet

af, sværhedsgraden af og responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af

helminth-infektioner i det samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne

infektioner, var mindre end 1 ud af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos

patienter med høj risiko for helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor

helminthiske infektioner er endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-

behandling, bør seponering af Xolair overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma eller CSU vil

interagere med omalizumab.

Allergisk astma

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

I kliniske studier med CSU-patienter blev Xolair brugt sammen med antihistaminer (anti-H

, anti-H

og leukotrienreceptor-antagonister (LTRA’er). Der var intet bevis for, at omalizumabs

sikkerhedsprofil blev ændret ved samtidig brug af disse lægemider i forhold til den kendte

sikkerhedsprofil hos patienter med allergisk astma. Derudover viste farmakokinetiske

populationsanalyser ingen relevant effekt af H

-antihistaminer og LTRA’er på omalizumab

farmakokinetik (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Kliniske studier med CSU inkluderede patienter i alderen 12 til 17 år, som fik Xolair sammen med

antihistaminer (anti-H

, anti-H

) og LTRA’er. Der er ikke udført studier med børn under 12 år.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Allergisk astma

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst indberettede

bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte på

injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var de

hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale sikkerhedspopulation,

der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og hyppighed. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig (

1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) og meget sjælden

(<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er angivet med frekvens ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 4

Bivirkninger, allergisk astma

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Pharyngitis

Sjælden

Parasitinfektion

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige tilfælde

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion, andre alvorlige allergiske tilstande,

udvikling af anti-omalizumab-antistof

Ikke kendt

Serumsyge, som kan inkludere feber og lymfadenopati

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine*

Ikke almindelig

Synkope, paræstesi, døsighed, svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Postural hypotension, anfaldsvis ansigtsrødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Allergisk bronkospasme, hoste

Sjælden

Larynxødem

Ikke kendt

Allergisk granulomatøs vaskulitis (dvs. Churg-Strauss-syndrom)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Smerter i øvre del af abdomen**

Ikke almindelig

Dyspeptiske tegn og symptomer, diarré, kvalme

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Lysfølsomhed, urticaria, udslæt, pruritus

Sjælden

Angioødem

Ikke kendt

Hårtab

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Systemisk lupus erythematosus (SLE)

Ikke kendt

Artralgi, muskelsmerter, hævede led

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Pyreksi**

Almindelig

Reaktioner på injektionsstedet, såsom hævelse, erytem, smerte,

pruritus

Ikke almindelig

Influenzalignende sygdom, hævede arme, vægtstigning, træthed

*: Meget almindelig hos børn 6 til <12 år

**: Set hos børn 6 til <12 år

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Omalizumabs sikkerhedsprofil og tolerabilitet blev undersøgt med doserne 75 mg, 150 mg og 300 mg

hver fjerde uge hos 975 CSU-patienter, hvoraf 242 fik placebo. Overordnet blev 733 patienter

behandlet med omalizumab i op til 12 uger og 490 patienter i op til 24 uger. Af disse blev 412

behandlet i op til 12 uger og 333 i op til 24 uger med 300 mg dosen.

Liste over bivirkninger i tabelform

En separat tabel (Tabel 5) viser bivirkningerne for CSU-indikationen, som skyldes forskelle i

doserings- og behandlingspopulationer (med signifikant forskellige risikofaktorer, komorbiditet,

samtidigt administrerede lægemidler og alder [f.eks. inkluderede astma-undersøgleser børn i alderen 6-

12 år]).

Tabel 5 lister bivirkninger (bivirkninger, der optræder hos ≥1 % af patienterne i alle

behandlingsgrupper og ≥2 % hyppigere i alle omalizumab-behandlingsgrupper end i placebogruppen

(efter medicinsk vurdering)) rapporteret ved 300 mg i tre poolede fase III-studier. Bivirkningerne er

delt i to grupper: dem, der er set i 12-ugers henholdsvis i 24-ugers behandlingsperioderne.

Bivirkningerne er listet efter MedDRA-systemorganklasse. Inden for hver systemorganklasse er

bivirkningerne opstillet efter hyppighed med de hyppigste anført først. Den tilhørende hyppighed for

hver bivirkning er baseret på følgende definition: meget almindelig (

1/10); almindelig (≥1/100 til

<1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden

(<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 5

Bivirkninger fra poolet CSU-bivirkningsdatabase (dag 1 til uge 24) ved 300 mg

omalizumab

12-uger

Omalizumab-studie 1, 2 og 3 poolet

Hyppighed

Placebo N=242

300 mg N=412

Infektioner og parasitære sygdomme

Sinusitis

5 (2,1 %)

20 (4,9 %)

Almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

7 (2,9 %)

25 (6,1 %)

Almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

1 (0,4 %)

12 (2,9 %)

Almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Reaktioner på

injektionsstedet *

2 (0,8 %)

11 (2,7 %)

Almindelig

24-uger

Omalizumab-studie 1 og 3 Poolet

Hyppighed

Placebo N=163

300 mg N=333

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektioner i de øvre

luftveje

5 (3,1 %)

19 (5,7 %)

Almindelig

* På trods af at der ikke blev vist en 2 % forskel fra placebo, blev reaktioner på injektionsstedet

inkluderet, da alle tilfælde blev vurderet at have kausal sammenhæng med studie-behandlingen.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger for indikationerne allergisk astma og CSU

Der blev ikke opnået data i kliniske studier med CSU, hvor det vil være relevant at ændre i

nedenstående afsnit.

Immunsystemet

For yderligere information se pkt. 4.4.

Anafylaksi

Anafylaktiske reaktioner var sjældne i kliniske afprøvninger. Men data efter markedsføring efterfulgt

af en kumulativ søgning i sikkerhedsdatabasen viste i alt 898 anafylaktiske tilfælde. Dette resulterer i

en indberetningsfrekvens på 0,20%, baseret på en estimeret eksponering af 566.923 patient-års-

behandling.

Arterielle tromboemboliske hændelser (ATE)

I kontrollerede kliniske studier og i en interimanalyse af et observationsstudie er der observeret en

numerisk ubalance af ATE. Definitionen af det sammensatte endepunkt ATE inkluderede apopleksi,

transitorisk iskæmisk attak, myokardieinfarkt, ustabil angina og kardiovaskulær død (herunder

dødsfald fra ukendt årsag). I den endelige analyse af observationsstudiet var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 7,52 (115/15.286 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 5,12

(51/9.963 patientår) for kontrol-patienterne. I en multivariat analyse, der kontrollerede tilgængelige

baseline

kardiovaskulære risikofaktorer, var

hazard

ratio 1,32 (95 % konfidensinterval 0,91-1,91). I en

seperat analyse af samlede kliniske studier, som inkluderede alle randomiserede dobbeltblindede,

placebo-kontrollerede kliniske studier med en varighed på 8 uger og derover, var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 2,69 (5/1.856 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 2,38 (4/1.680 patientår) for

placebo-patienter (risikoratio 1,13; 95 % konfidensinterval 0,24-5,71).

Blodplader

I kliniske afprøvninger havde få patienter blodpladetællinger under den normale laboratorieværdis

nedre grænse. Ingen af disse ændringer blev forbundet med blødningsepisoder eller et fald i

hæmoglobin. Det er ikke blevet rapporteret noget mønster for vedvarende fald i blodpladetællinger hos

mennesker (patienter over 6 år), hvilket der blev observeret hos ikke-menneskelige primater (se

pkt. 5.3), dog er der indberettet isolerede tilfælde af idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige

tilfælde, efter markedsføringen.

Parasitinfektioner

Hos allergiske patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste et placebo-kontrolleret

studie med omalizumab en lille numerisk stigning i infektionshyppigheden, som ikke var statistisk

signifikant. Forløbet af, sværhedsgraden af og responset på behandling af infektioner var uændret (se

pkt. 4.4).

Systemisk lupus erythematosus

I kliniske forsøg og efter markedsføring, er der rapporteret tilfælde af systemisk lupus erythematosus

(SLE) hos patienter med moderat til svær astma og CSU. Patogenesen for SLE kendes ikke i detaljer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Maksimalt tolereret dosis af Xolair er ikke blevet fastlagt. Enkelte intravenøse doser på op til

4.000 mg er blevet administreret til patienter uden tegn på dosisbegrænsende toksiciteter. Den højeste

kumulative dosis administreret til patienter var 44.000 mg over en 20-ugers periode, og denne dosis

medførte ikke nogen akutte bivirkninger.

Hvis der er mistanke om en overdosis, bør patienten overvåges for alle unormale tegn eller

symptomer. Hensigtsmæssig behandling bør iværksættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, andre systemiske

lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, ATC-kode: R03DX05

Omalizumab er en rekombinant dna-afledt humaniseret monoklonalt antistof, som selektivt bindes til

humant immunglobulin E (IgE). Antistoffet er en IgG1, kappa, som indeholder humane strukturelle

regioner med komplementær-bestemmende regioner af et murint moderantistof, som bindes til IgE.

Allergisk astma

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og forhindrer binding af IgE til Fc

RI (høj-affinitets-IgE-receptor) på

basofile celler og mastceller, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske kaskade,

reduceres. Behandling med omalizumab medførte en markant nedregulering af Fc

RI-receptorer på

basofile celler hos atopiske forsøgspersoner.

Farmakodynamisk virkning

In vitro

-histaminfrigivelsen fra basofile celler, som blev isoleret fra forsøgspersoner behandlet med

Xolair, blev reduceret med cirka 90 % efter stimulering med et allergen sammenlignet med værdier før

behandling.

I kliniske studier med patienter med allergisk astma blev niveauerne af frit IgE i serum reduceret alt

efter dosis inden for én time efter den første dosis og opretholdt mellem doser. Ét år efter seponering

af Xolair-dosering var IgE-niveauerne igen på deres niveauer før behandling, og der var intet

tilbageslag i IgE-niveauerne efter udvaskning af lægemidlet.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og reducerer

mængden af frit IgE. Dermed nedreguleres IgE-receptorer

RI) på celler. Det er ikke forstået fuldstændigt, hvordan dette resulterer i en forbedring af CSU-

symptomer.

Farmakodynamisk virkning

I kliniske studier med CSU-patienter blev maksimal suppression af frit IgE set 3 dage efter første

subkutane dosis. Efter gentagen dosering en gang hver 4. uge forblev præ-dosis frit IgE-niveau i serum

stabilt mellem 12 og 24 ugers behandling. Efter seponering af Xolair steg frit IgE-niveau mod niveauet

før behandling over en 16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode.

Klinisk virkning og sikkerhed ved allergisk astma

Voksne og unge

12 år

Effekt og sikkerhed af Xolair blev påvist i et 28-uges, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie

(studie 1), som omfattede 419 svært allergiske astmatikere i alderen 12-79 år, som havde nedsat

lungefunktion (FEV

40-80 % forudsagt) og dårlig astmasymptonkontrol på trods af behandlingen

med højdosis-inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Egnede patienter havde

oplevet multiple astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemisk kortikosteroid, eller

havde været indlagt på hospitalet eller fået behandling på en skadestue på grund af en svær

astmaeksacerbation i det sidste år på trods af kontinuerlig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Subkutant Xolair eller placebo blev

administreret som tillægsterapi til >1.000 mikrogram beclomethasondipropionat (eller tilsvarende)

plus en langtidsvirkende beta

-agonist. Vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider,

theophylliner og leukotriene modifikatorer var tilladte (henholdsvis 22 %, 27 %, og 35 % patienter).

Hyppigheden af astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemiske kortikosteroider, var

det primære endepunkt. Omalizumab reducerede hyppigheden af astmaeksacerbationer med 19 % (p =

0,153). Yderligere evalueringer, som viste statistisk signifikans (p<0,05) til fordel for Xolair,

omfattede reduktioner i svære astmaeksacerbationer (hvor patienters lungefunktion blev reduceret til

under 60 % af personligt bedste, og som krævede systemiske kortikosteroider) og astmarelaterede

akutte besøg (bestod af hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ikke planlagte lægebesøg), og

forbedringer i lægens overordnet vurdering af behandlingens effektivitet, Astma-relateret Quality of

Life (AQL), astma symptomer og lungefunktion.

I en undergruppe analyse var det mere sandsynligt, at patienter med totalt IgE ≥76 IE/ml før

behandling oplevede klinisk betydningsfuld fordel ved Xolair. Hos disse patienter i studie 1

reducerede Xolair hyppigheden af astmaeksacerbationer med 40 % (p=0,002). Derudover havde flere

patienter klinisk betydningsfulde responser i den totale IgE ≥76 IE/ml population på tværs af

programmet med Xolair for svær astma. Tabel 6 omfatter resultaterne fra studie 1 populationen.

Tabel 6

Resultater af studie 1

Hel population fra studie 1

Xolair

N=209

Placebo

N=210

Astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,74

0,92

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

19,4 %, p = 0,153

Svære astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,48

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

50,1 %, p = 0,002

Akutte besøg

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,43

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

43,9 %, p = 0,038

Lægens overordnet vurdering

% respondenter*

60,5 %

42,8 %

p-værdi**

<0,001

AQL-forbedring

% af patienter ≥0,5 forbedring

60,8 %

47,8 %

p-værdi

0,008

markant forbedring eller fuldstændig kontrol

p-værdi for overordnet fordeling af vurdering

Studie 2 vurderede effekten og sikkerheden af Xolair i en population med 312 svære allergiske

astmatikere, som tilsvarede populationen i studie 1. Behandling med Xolair i dette ublindede studie

medførte en reduktion på 61 % i hyppigheden for klinisk signifikant astmaeksacerbation sammenlignet

med gængs astmaterapi alene.

Fire yderligere store placebo-kontrollerede underbyggende studier med 1.722 voksne og unge af 28 til

52 ugers varighed (studie 3, 4, 5, 6) vurderede effekten og sikkerheden af Xolair hos patienter med

svær vedvarende astma. De fleste patienter var utilstrækkeligt kontrollerede, men fik mindre øvrig

astmaterapi end patienter i studie 1 eller 2. I studie 3-5 anvendtes eksacerbation som det primære

endepunkt, hvorimod studie 6 hovedsageligt evaluerede sparing med inhalationskortikosteroid.

I studie 3, 4 og 5 havde patienter behandlet med Xolair en reduktion i hyppigheden af

astmaeksacerbationer på henholdvis 37,5 % (p=0,027), 40,3 % (p<0,001) og 57,6 % (p<0,001)

sammenlignet med placebo.

I studie 6 var betydeligt sværere allergiske astmapatienter på Xolair i stand til at reducere deres

flutikasondosis til

500 mikrogram/dagligt uden forværring af astmakontrol (60,3 %) sammenlignet

med placebogruppen (45,8 %, p<0,05).

Scoren for livskvalitet blev målt ved hjælp af ”Junipers Astma-related Quality of Life Questionnaire”.

I alle seks studier var der en statistisk signifikant forbedring fra

baseline

i scoren for livskvalitet for

Xolair-patienter versus placebo- eller kontrolgruppen.

Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning:

Lægens overordnet evaluering blev udført i fem af ovenstående studier som en bred måling af

astmakontrol udført af den behandlende læge. Lægen var i stand til at tage højde for PEF (

peak

expiratory flow

), dag- og natsymptomer, anvendelse af behovsmedicin, spirometri og eksacerbationer.

I alle fem studier var bedømmelsen, at en betydelig større andel af Xolair-behandlede patienter havde

opnået enten en markant forbedring i eller fuldstændig kontrol af deres astma sammenlignet med

placebo-patienter.

Børn 6 til <12 år

Det primære belæg for Xolairs sikkerhed og virkning i aldersgruppen 6 til <12 år stammer fra ét

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter-studie (studie 7).

Studie 7 var et placebokontrolleret studie, som inkluderede en specifik undergruppe (n=235) af

patienter, som defineret i nuværende indikation, der blev behandlet med højdosis-

inhalationskortikosteroid (

500 μg/dag fluticason eller tilsvarende) samt langtidsvirkende beta-

agonist.

En klinisk signifikant eksacerbation blev defineret som en forværring af astmasymptomer, som blev

klinisk bedømt af investigatoren, med behov for fordobling af

baseline

-inhalationskortikosteroid-

dosen i mindst 3 dage og/eller behandling med

rescue

-systemisk (oral eller intravenøst) kortikosteroid

i mindst 3 dage.

I den specifikke undergruppe af patienter på høj dosis af inhalationskortikosteroid havde gruppen, som

fik omalizumab, en statistisk signifikant lavere hyppighed af klinisk signifikante astmaeksacerbationer

end placebogruppen. Efter 24 uger viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 34 %

(forhold 0,662, p = 0,047) fald for patienter behandlet med omalizumab relativt til placebo. I den

anden 28 ugers-dobbeltblindede behandlingsperiode viste forskellen i hyppigheder mellem

behandlingsgrupper et 63 % (forhold 0,37, p<0,001) fald for omalizumab behandlede patienter relativt

til placebo.

Under den 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode (inklusive de 24 ugers fast dosis steroidfase

og 28 ugers steroidtilpasningsfase) viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 50 %

(forhold 0,504, p<0,001) relativt fald i eksacerbationer for patienter behandlet med omalizumab.

Ved slutningen af de 52 ugers behandlingsperiode viste omalizumab-gruppen et større fald i brugen af

beta-agonist anfaldsmedicin end placebogruppen, selvom forskellen mellem behandlingsgrupperne

ikke var statistisk signifikant. Efter global evaluering af behandlingens effektivitet ved slutningen af

de 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode i undergruppen af patienter med svær astma, som fik

højdosis inhalationskortikosteroider plus langtidsvirkende beta-agonist, var andelen af patienter

vurderet til at have ”fremragende” virkning af behandlingen højere for omlizumab-gruppen

sammenlignet med placebogruppen. Andelene vurderet til at have ”moderat” eller ”dårlig” virkning af

behandlingen var lavere i omalizumab-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Forskellen

mellem grupperne var statistisk signifikant (p<0,001), men der var ingen forskel mellem omalizumab

og placebogrupperne i patienternes subjektive vurdering af livskvaliteten (

Quality of Life ratings

Klinisk virkning og sikkerhed ved kronisk spontan urticaria (CSU)

Xolairs effekt og sikkerhed blev demonstreret i to randomiserede, placebo-kontrollerede fase III-

studier (studie 1 og 2) hos patienter med CSU, som forblev symptomatiske på trods af H

antihistaminbehandling med godkendt dosis. Et tredje studie (studie 3) vurderede primært Xolairs

sikkerhed hos patienter med CSU, som forblev symptomatiske på trods af H

-antihistaminbehandling

med op til fire gange den godkendte dosis og H

-antihistamin og/eller LTRA-behandling. De tre

studier inkluderede 975 patienter i alderen 12 til 75 år (gennemsnitsalder 42,3 år; 39 patienter i alderen

12-17 år; 54 patienter ≥65 år; 259 mænd og 716 kvinder). Alle patienter skulle have utilstrækkelig

symptomkontrol, vurderet ved en ugentligt urticaria-aktivitetsscore (UAS7, interval 0-42) på ≥16, og

en ugentlig score for sværhedsgrad af kløe (som er en del af UAS7; interval 0-21) på ≥8 de sidste

7 dage inden randomisering på trods af brug af antihistamin i mindst 2 uger inden.

I studie 1 og 2 havde patienterne en gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe mellem

13,7 og 14,5 ved

baseline

og en gennemsnitlig UAS7-score på henholdsvis 29,5 og 31,7. Patienter i

sikkerhedsstudiet 3 havde en gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe på 13,8 og en

gennemsnitlig UAS7-score på 31,2 ved

baseline

. På tværs af alle tre studier rapporterede patienterne,

at de blev behandlet med gennemsnitligt 4 til 6 lægemidler (inklusive H

-antihistaminer) for

CSU-symptomer inden inklusion i studiet. Patienterne fik 75 mg, 150 mg eller 300 mg Xolair eller

placebo som subkutan injektion hver 4. uge i henholdsvis 24 uger og 12 uger i studie 1 og 2, og

300 mg eller placebo som subkutan injektion hver 4. uge i 24 uger i studie 3. Alle studier havde en

16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode.

Det primære endepunkt var ændring fra

baseline

til uge 12 i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe.

Ved 300 mg reducerede omalizumab den ugentlige score for sværhedsgrad af kløe med 8,55 til 9,77

(p<0,0001) sammenlignet med en reduktion på 3,63 til 5,14 for placebo (se Tabel 7). Statistisk

signifikante resultater blev yderligere observeret i responsraten for UAS7≤6 (ved uge 12), som var

højere for 300 mg-behandlingsgruppen, varierende fra 52-66 % (p<0,0001) sammenlignet med

11-19 % for placebogruppen, og komplet respons (UAS7=0) blev opnået af 34-44 % (p<0,0001) af

patienterne behandlet med 300 mg sammenlignet med 5-9 % af patienterne i placebogruppen.

Patienterne i 300 mg-behandlingsgruppen opnåede den højeste gennemsnitlige andel af

angioødem-frie dage fra uge 4 til uge 12 (91,0-96,1 %; p<0,001) sammenlignet med placebogruppen

(88,1-89,2 %). Den gennemsnitlige ændring fra

baseline

til uge 12 i den overordnede DLQI var større

(p<0,001) i 300 mg-behandlingsgruppen end i placebogruppen, idet der var en forbedring varierende

fra 9,7-10,3 point sammenlignet med 5,1-6,1 point i den tilsvarende placebogruppe.

Tabel 7

Ændring fra baseline til uge 12 i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe, forøg 1, 2

og 3 (mITT population*)

Placebo

Omalizumab

300 mg

Studie 1

Gennemsnit (SD)

−3,63 (5,22)

−9,40 (5,73)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

−5,80

95% CI for forskel

−7,49;−4,10

P-værdi

versus

placebo

<0,0001

Studie 2

Gennemsnit (SD)

−5,14 (5,58)

−9,77 (5,95)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

−4,81

95% CI for forskel

−6,49;−3,13

P-værdi

versus

placebo

<0,0001

Studie 3

Gennemsnit (SD)

−4,01 (5,87)

−8,55 (6,01)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

-4,52

95% CI for forskel

−5,97; −3,08

P-værdi mod placebo

<0,0001

*Modificeret

intent-to-treat

(mITT) population: inkluderede alle patienter, der blev randomiseret og

behandlet mindst en gang med studiemedicin.

BOCF (

baseline observation carried forward

) blev brugt til at tilskrive manglende data.

LS: least square (mindste kvadraters metode). LS-gennemsnittet blev estimeret ud fra en ANCOVA-

model. Strataen var ugentlig score for sværhedsgrad af kløe (<13

versus

≥13) ved

baseline

og vægt

(<80 kg mod ≥80 kg) ved

baseline

p-værdien er udledt fra ANCOVA t-test.

Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe over tid i studie 1. Den

gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe falder signifikant, der var maksimal effekt

omkring uge 12, og effekten blev opretholdt over behandlingsperioden på 24 uger. Studie 3 viste

tilsvarende resultater.

I alle tre studier steg den gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe gradvist i løbet af

den 16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode, svarende til at symptomer vendte tilbage.

Gennemsnitsværdierne ved slutningen af opfølgningsperioden svarede til placebogruppen, men var

lavere end de respektive gennemsnitværdier ved

baseline

Figur 1

Gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe over tid, studie 1 (mITT

population)

BOCF=

baseline observation carried forward

; mITT=modificeret

intent-to-treat

Effekt efter 24 ugers behandling

Effektresultaterne ved behandlingsuge 24 var sammenlignelig med resultaterne ved uge 12:

I studie 1 og 3 var det gennemsnitlige fald i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe ved 300 mg

henholdsvis 9,8 og 8,6, andelen af patienter med UAS7≤6 var henholdsvis 61,7 % og 55,6 %, og

antallet af patienter med komplet respons (UAS7=0) var henholdsvis 48,1 % og 42,5 % (alle p<0,0001

ved sammenligning med placebo).

Der er begrænset klinisk erfaring med genbehandling af patienter med omalizumab.

Uge 12

Primært

endepunkt

Omalizumab 300 mg

Gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe

Omalizumab eller placebo administreret

Placebo

Data fra kliniske studier med unge (12 til 17 år) inkluderer i alt 39 patienter, hvoraf 11 fik 300 mg. Der

er tilgængelige resultater for 300 mg for 9 patienter ved uge 12 og 6 patienter ved uge 24, og de viser

et tilsvarende respons af omalizumab-behandling som hos den voksne population. Den gennemsnitlige

ændring fra

baseline

i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe viste en reduktion på 8,25 ved uge 12

og på 8,95 ved uge 24. Responsraten var 33 % ved uge 12 og 67 % ved uge 24 for UAS7=0, og 56 %

ved uge 12 og 67 % ved uge 24 for UAS7≤6.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Omalizumabs farmakokinetik er blevet undersøgt hos voksne og unge patienter med allergisk astma

samt hos voksne og unge patienter med CSU. Omalizumabs generelle farmakokinetiske karakteristika

er sammenlignelige i disse populationer.

Absorption

Efter subkutan administration absorberes omalizumab med en gennemsnitlig absolut

biotilgængelighed på 62 %. Efter en enkelt subkutan dosis hos voksne og unge patienter med astma

eller CSU blev omalizumab absorberet langsomt, idet peakkoncentrationer af serum blev opnået efter

gennemsnitligt 6-8 dage. Efter multiple doser af omalizumab hos patienter med astma blev arealerne

under koncentrations-tidskurven for serum fra dag 0 til dag 14 i ligevægtstilstand seksdoblet

sammenlignet med arealerne efter den første dosis.

Omalizumabs farmakokinetik er lineær ved doser over 0,5 mg/kg. Efter doser på 75 mg, 150 mg eller

300 mg hver 4. uge hos patienter med CSU steg omalizumabs dalserumkoncentration proportionalt

med dosisniveauet.

Administration af Xolair fremstillet som en lyofiliseret eller som en flydende formulering resulterede i

sammenlignelige serumkoncentration/tid-profiler for omalizumab.

Fordeling

In vitro

danner omalizumab komplekser af begrænset størrelse med IgE. Præcipiterende komplekser

og komplekser med en molekylevægt på over én million dalton er ikke observeret

in vitro

eller

in vivo

Baseret på farmakokinetiske populationsanalyser var fordelingen af omalizumab sammenlignelig hos

patienter med allergisk astma og patienter med CSU. Den tilsyneladende fordelingsvolumen hos

patienter med astma efter subkutan administration var 78 ± 32 ml/kg.

Elimination

Clearance

af omalizumab omfatter IgG-clearanceprocesser samt

clearance

via specifik binding og

kompleksdannelse med dens målligand, IgE. Leverens elimination af IgG inkluderer degradering i det

reticuloendotheliale system og endotelcellerne. Intakt IgG udskilles også i galde. Hos astmapatienter

var halveringstiden for serumelimination for omalizumab gennemsnitligt 26 dage med en

tilsyneladende gennemsnitlig

clearance

på 2,4

1,1 ml/kg/dagligt. En fordobling af legemsvægt

medførte cirka en fordobling af en tilsyneladende

clearance

. CSU-patienter: Baseret på

farmakokinetiske populationssimulationer var halveringstiden for serum-elimination af omalizumab

steady state

gennemsnitligt 24 dage, og den tilsyneladende

clearance

steady state

for en

patient på 80 kg var 3,0 ml/kg/dag.

Karakteristika hos patientpopulationer

Patienter med astma:

Populationsfarmakokinetiske data for omalizumab blev analyseret for at evaluere effekten af

demografiske karakteristika. Analyser af disse begrænsede data tyder på, at det ikke er nødvendigt at

justere dosis på grund af alder (6-76 år), race/etnisk oprindelse, køn eller body mass index hos

patienter med astma (se pkt. 4.2).

Patienter med CSU:

Effekten af demografiske karakteristika og andre faktorer på omalizumabs eksponering blev vurderet

på baggrund af farmakokinetiske populationsanalyser. Derudover blev kovariate effekter vurderet ved

at analysere sammenhængen mellem omalizumab-koncentration og klinisk respons. Disse analyser

tyder på, at

det ikke er nødvendigt at justere dosis på grund af alder (12-75 år), race/etnisk oprindelse,

køn eller body mass index,

baseline

-IgE, anti-Fc

RI-autoantistoffer eller ved samtidig brug af H

antihistaminer eller LTRA’er hos patienter med CSU.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der er ingen farmakokinetiske eller farmakodynamiske data for astma- eller CSU-patienter med nedsat

nyre- eller leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Sikkerheden af omalizumab er blevet undersøgt i cynomolgusaber, idet omalizumab bindes til

cynomolgus og humant IgE med omtrent den samme affinitet. Antistoffer til omalizumab blev påvist i

nogle aber efter gentagen subkutan eller intravenøs administration. Der blev imidlertid ikke observeret

nogen oplagt toksicitet, så som immunkompleks-medieret sygdom eller komplement-afhængig

cytotoksicitet. Der var ikke tegn på et anafylaktisk respons på grund af mastcelledegranulering i

cynomolgusaber.

Kronisk administration af omalizumab i dosisniveauer på op til 250 mg/kg (mindst 14 gange den højst

anbefalede kliniske dosis i mg/kg ifølge den anbefalede doseringstabel) var veltolereret hos ikke-

humane primater (både voksne og unge dyr), med undtagelse af et dosisrelateret og aldersafhængigt

fald i trombocytter, med en større sensibilitet hos unge dyr. Serumkoncentrationen, der var nødvendig

for at opnå et fald på 50 % i trombocytter fra

baseline

hos voksne cynomolgusaber, var cirka 4- til 20-

gange højere end forventede maksimale kliniske serumkoncentrationer. Derudover blev akut blødning

og inflammation observeret ved injektionsstedet hos cynomolgusaber.

Der er ikke udført formelle karcinogenicitetsstudier med omalizumab.

I reproduktionsstudier hos cynomolgusaber udløste subkutane doser på op til 75 mg/kg per uge

(mindst 8 gange den højst anbefalede kliniske dosis i mg/kg over en 4-ugers periode) ikke maternal

toksicitet, embryotoksicitet eller teratogenicitet, når de blev administreret under organogenese, og de

udløste ikke bivirkninger på føtal eller neonatal vækst, når de blev administreret under den sidste del

af svangerskabsperioden, fødslen og amning.

Omalizumb udskilles i brystmælk hos cynomolgusaber. Omalizumabniveauer i mælken var 0,15 % af

den maternale serumkoncentration.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Saccharose

L-histidin

L-histidinhydrochloridmonohydrat

Polysorbat 20

Solvens

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

Efter rekonstitution

Den kemiske og fysiske stabilitet af det rekonstituerede lægemiddel er blevet påvist til 8 timer ved

2 °C til 8 °C og til 4 timer ved 30 °C.

Fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes straks efter rekonstitution. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er opbevaringstiden for ibrugtagning og betingelser før anvendelse

brugerens ansvar og ville normalt ikke være længere end 8 timer ved 2 °C til 8 °C eller 2 timer ved

25 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulver hætteglas: Klart, farveløst type I-hætteglas med en butylgummiprop og blå aftagelig forsegling.

Solvens ampul: Klar, farveløs type I-glasampul indeholdende 2 ml vand til injektionsvæsker.

Pakninger, der indeholder 1 hætteglas med pulver og 1 ampul med vand til injektionsvæske, og

multipakninger, der inderholder 4 (4 x 1) hætteglas med pulver og 4 (4 x 1) ampuller med vand til

injektionsvæsker eller 10 (10 x 1) hætteglas med pulver og 10 (10 x 1) ampuller med vand til

injektionsvæsker.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Xolair 150 mg pulver til injektionsvæske, opløsning, leveres som et engangshætteglas.

Fra et mikrobiologisk synspunkt bør lægemidlet anvendes straks efter rekonstitution (se pkt. 6.3).

Det tager 15-20 minutter at opløse det lyofiliserede lægemiddel, dog kan det i nogle tilfælde muligvis

tage længere tid. Det fuldt rekonstituerede lægemiddel fremtræder klart til svagt opaliserende, farveløs

til lys brunlig-gul og der kan muligvis være nogle få små bobler eller skum langs hætteglassets kant.

På grund af det rekonstituerede lægemiddels viskositet skal man være omhyggelig med at udtrække alt

lægemidlet fra hætteglasset, før eventuel luft eller overskydende opløsning presses ud af sprøjten for at

opnå 1,2 ml.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/05/319/002

EU/1/05/319/003

EU/1/05/319/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. oktober 2005

Dato for seneste fornyelse: 22. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte på 0,5 ml opløsning indeholder 75 mg omalizumab*.

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte (injektionsvæske).

Klar til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til <12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2).

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med

højdosisinhalations-kortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma.

Dosering

Den relevante dosis og hyppighed af Xolair fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles,

før behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør

patienterne have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med IgE under 76 IE/ml ville opleve en fordel (se pkt. 5.1).

De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med IgE under 76 IE/ml og børn (6 til

<12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet (RAST) for et helårsallergen, før

behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse til voksne,

unge og børn (6 til <12 år 6 år og derover).

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal sprøjter, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal sprøjter

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-80

>800-90

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

MÅ IKKE DOSERES – data for

dosisanbefaling er ikke tilgængelig

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Afbrydelse af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på Xolairs

farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det retikuloendoteliale

system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller leverfunktion. Der er

ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der skal udvises

forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Patienter, som ikke har anafylaksi i anamnesen, kan selv injicere Xolair eller få injektionen af en

omsorgsperson fra 4. dosis og herefter, hvis lægen vurderer det relevant (se pkt. 4.4). Patienten eller

omsorgspersonen skal være oplært i den korrekte injektionsteknik samt kunne genkende tidlige tegn

og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

Patienter eller omsorgspersoner skal instrueres i at injicere den fulde mængde Xolair ifølge

anvisningen i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling kan ikke

anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under direkte vejledning af en læge, og der kan

være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Derfor skal de

første 3 doser administreres enten af eller under opsyn af en sundhedsperson. Anafylaksi i anamnesen,

som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse med Xolair-

behandling. Hos patienter med anafylaksi i anamnesen, skal Xolair derfor administreres af en

sundhedsperson, som altid bør have lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner tilgængelige

for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske eller andre

alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og relevant

behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og at de

bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning en

meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet af, sværhedsgraden af og

responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af helminth-infektioner i det

samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne infektioner, var mindre end 1 ud

af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos patienter med høj risiko for

helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor helminthiske infektioner er

endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-behandling, bør seponering af

Xolair overvejes.

Personer med overfølsomhed over for latex

Den aftagelige nålehætte på den fyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af naturgummilatex.

Naturgummilatex har hidtil ikke været påvist i den aftagelige nålehætte. Anvendelse af Xolair

injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte, er imidlertid ikke blevet undersøgt hos personer

med overfølsomhed over for latex, og derfor kan en potentiel risiko for overfølsomhedsreaktioner ikke

helt udelukkes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma vil interagere

med omalizumab.

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst indberettede

bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte på

injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var de

hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale sikkerhedspopulation,

der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og hyppighed. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig (

1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) og meget sjælden

(<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er angivet med frekvens ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 4

Bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Pharyngitis

Sjælden

Parasitinfektion

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige tilfælde

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion, andre alvorlige allergiske tilstande,

udvikling af anti-omalizumab-antistof

Ikke kendt

Serumsyge, som kan inkludere feber og lymfadenopati

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine*

Ikke almindelig

Synkope, paræstesi, døsighed, svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Postural hypotension, anfaldsvis ansigtsrødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Allergisk bronkospasme, hoste

Sjælden

Larynxødem

Ikke kendt

Allergisk granulomatøs vaskulitis (dvs. Churg-Strauss-syndrom)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Smerter i øvre del af abdomen**

Ikke almindelig

Dyspeptiske tegn og symptomer, diarré, kvalme

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Lysfølsomhed, urticaria, udslæt, pruritus

Sjælden

Angioødem

Ikke kendt

Hårtab

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Systemisk lupus erythematosus (SLE)

Ikke kendt

Artralgi, muskelsmerter, hævede led

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Pyreksi**

Almindelig

Reaktioner på injektionsstedet, såsom hævelse, erytem, smerte,

pruritus

Ikke almindelig

Influenzalignende sygdom, hævede arme, vægtstigning, træthed

*: Meget almindelig hos børn 6 til <12 år

**: Set hos børn 6 til <12 år

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunsystemet

For yderligere information se pkt. 4.4.

Anafylaksi

Anafylaktiske reaktioner var sjældne i kliniske afprøvninger. Men data efter markedsføring efterfulgt

af en kumulativ søgning i sikkerhedsdatabasen viste i alt 898 anafylaktiske tilfælde. Dette resulterer i

en indberetningsfrekvens på 0,20%, baseret på en estimeret eksponering af 566.923 patient-års-

behandling.

Arterielle tromboemboliske hændelser (ATE)

I kontrollerede kliniske studier og i en interimanalyse af et observationsstudie er der observeret en

numerisk ubalance af ATE. Definitionen af det sammensatte endepunkt ATE inkluderede apopleksi,

transitorisk iskæmisk attak, myokardieinfarkt, ustabil angina og kardiovaskulær død (herunder

dødsfald fra ukendt årsag). I den endelige analyse af observationsstudiet var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 7,52 (115/15.286 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 5,12

(51/9.963 patientår) for kontrol-patienterne. I en multivariat analyse, der kontrollerede tilgængelige

baseline

kardiovaskulære risikofaktorer, var

hazard

ratio 1,32 (95 % konfidensinterval 0,91-1,91). I en

seperat analyse af samlede kliniske studier, som inkluderede alle randomiserede dobbeltblindede,

placebo-kontrollerede kliniske studier med en varighed på 8 uger og derover, var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 2,69 (5/1.856 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 2,38 (4/1.680 patientår) for

placebo-patienter (risikoratio 1,13; 95 % konfidensinterval 0,24-5,71).

Blodplader

I kliniske afprøvninger havde få patienter blodpladetællinger under den normale laboratorieværdis

nedre grænse. Ingen af disse ændringer blev forbundet med blødningsepisoder eller et fald i

hæmoglobin. Det er ikke blevet rapporteret noget mønster for vedvarende fald i blodpladetællinger hos

mennesker (patienter over 6 år), hvilket der blev observeret hos ikke-menneskelige primater (se

pkt. 5.3), dog er der indberettet isolerede tilfælde af idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige

tilfælde, efter markedsføringen.

Parasitinfektioner

Hos patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste et placebo-kontrolleret studie med

omalizumab en lille numerisk stigning i infektionshyppigheden, som ikke var statistisk signifikant.

Forløbet af, sværhedsgraden af og responset på behandling af infektioner var uændret (se pkt. 4.4).

Systemisk lupus erythematosus

I kliniske forsøg og efter markedsføring, er der rapporteret tilfælde af systemisk lupus erythematosus

(SLE) hos patienter med moderat til svær astma og CSU. Patogenesen for SLE kendes ikke i detaljer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Maksimalt tolereret dosis af Xolair er ikke blevet fastlagt. Enkelte intravenøse doser på op til

4.000 mg er blevet administreret til patienter uden tegn på dosisbegrænsende toksiciteter. Den højeste

kumulative dosis administreret til patienter var 44.000 mg over en 20-ugers periode, og denne dosis

medførte ikke nogen akutte bivirkninger.

Hvis der er mistanke om en overdosis, bør patienten overvåges for alle unormale tegn eller

symptomer. Hensigtsmæssig behandling bør iværksættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, andre systemiske

lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, ATC-kode: R03DX05

Omalizumab er en rekombinant dna-afledt humaniseret monoklonalt antistof, som selektivt bindes til

humant immunglobulin E (IgE). Antistoffet er en IgG1, kappa, som indeholder humane strukturelle

regioner med komplementær-bestemmende regioner af et murint moderantistof, som bindes til IgE.

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og forhindrer binding af IgE til Fc

RI (høj-affinitets-IgE-receptor),

hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske kaskade, reduceres. Behandling med

omalizumab medførte en markant nedregulering af Fc

RI-receptorer på basofile celler hos atopiske

forsøgspersoner.

Farmakodynamisk virkning

In vitro

-histaminfrigivelsen fra basofile celler, som blev isoleret fra forsøgspersoner behandlet med

Xolair, blev reduceret med cirka 90 % efter stimulering med et allergen sammenlignet med værdier før

behandling.

I kliniske studier blev niveauerne af frit IgE i serum reduceret alt efter dosis inden for én time efter den

første dosis og opretholdt mellem doser. Ét år efter seponering af Xolair-dosering var IgE-niveauerne

igen på deres niveauer før behandling, og der var intet tilbageslag i IgE-niveauerne efter udvaskning af

lægemidlet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Voksne og unge

12 år

Effekt og sikkerhed af Xolair blev påvist i et 28-uges, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie

(studie 1), som omfattede 419 svært allergiske astmatikere i alderen 12-79 år, som havde nedsat

lungefunktion (FEV

40-80 % forudsagt) og dårlig astmasymptonkontrol på trods af behandlingen

med højdosis-inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Egnede patienter havde

oplevet multiple astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemisk kortikosteroid, eller

havde været indlagt på hospitalet eller fået behandling på en skadestue på grund af en svær

astmaeksacerbation i det sidste år på trods af kontinuerlig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Subkutant Xolair eller placebo blev

administreret som tillægsterapi til >1.000 mikrogram beclomethasondipropionat (eller tilsvarende)

plus en langtidsvirkende beta

-agonist. Vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider,

theophylliner og leukotriene modifikatorer var tilladte (henholdsvis 22 %, 27 %, og 35 % patienter).

Hyppigheden af astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemiske kortikosteroider, var

det primære endepunkt. Omalizumab reducerede hyppigheden af astmaeksacerbationer med 19 % (p =

0,153). Yderligere evalueringer, som viste statistisk signifikans (p<0,05) til fordel for Xolair,

omfattede reduktioner i svære astmaeksacerbationer (hvor patienters lungefunktion blev reduceret til

under 60 % af personligt bedste, og som krævede systemiske kortikosteroider) og astmarelaterede

akutte besøg (bestod af hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ikke planlagte lægebesøg), og

forbedringer i lægens overordnet vurdering af behandlingens effektivitet, Astma-relateret Quality of

Life (AQL), astma symptomer og lungefunktion.

I en undergruppe analyse var det mere sandsynligt, at patienter med totalt IgE ≥76 IE/ml før

behandling oplevede klinisk betydningsfuld fordel ved Xolair. Hos disse patienter i studie 1

reducerede Xolair hyppigheden af astmaeksacerbationer med 40 % (p=0,002). Derudover havde flere

patienter klinisk betydningsfulde responser i den totale IgE ≥76 IE/ml population på tværs af

programmet med Xolair for svær astma. Tabel 5 omfatter resultaterne fra studie 1 populationen.

Tabel 5

Resultater af studie 1

Hel population fra studie 1

Xolair

N=209

Placebo

N=210

Astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,74

0,92

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

19,4 %, p = 0,153

Svære astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,48

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

50,1 %, p = 0,002

Akutte besøg

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,43

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

43,9 %, p = 0,038

Lægens overordnet vurdering

% respondenter*

60,5 %

42,8 %

p-værdi**

<0,001

AQL-forbedring

% af patienter ≥0,5 forbedring

60,8 %

47,8 %

p-værdi

0,008

markant forbedring eller fuldstændig kontrol

p-værdi for overordnet fordeling af vurdering

Studie 2 vurderede effekten og sikkerheden af Xolair i en population med 312 svære allergiske

Studie 2 vurderede effekten og sikkerheden af Xolair i en population med 312 svære allergiske

astmatikere, som tilsvarede populationen i studie 1. Behandling med Xolair i dette ublindede studie

medførte en reduktion på 61 % i hyppigheden for klinisk signifikant astmaeksacerbation sammenlignet

med gængs astmaterapi alene.

Fire yderligere store placebo-kontrollerede underbyggende studier med 1.722 voksne og unge af 28 til

52 ugers varighed (studie 3, 4, 5, 6) vurderede effekten og sikkerheden af Xolair hos patienter med

svær vedvarende astma. De fleste patienter var utilstrækkeligt kontrollerede, men fik mindre øvrig

astmaterapi end patienter i studie 1 eller 2. I studie 3-5 anvendtes eksacerbation som det primære

endepunkt, hvorimod studie 6 hovedsageligt evaluerede sparing med inhalationskortikosteroid.

I studie 3, 4 og 5 havde patienter behandlet med Xolair en reduktion i hyppigheden af

astmaeksacerbationer på henholdvis 37,5 % (p=0,027), 40,3 % (p<0,001) og 57,6 % (p<0,001)

sammenlignet med placebo.

I studie 6 var betydeligt sværere allergiske astmapatienter på Xolair i stand til at reducere deres

flutikasondosis til

500 mikrogram/dagligt uden forværring af astmakontrol (60,3 %) sammenlignet

med placebogruppen (45,8 %, p<0,05).

Scoren for livskvalitet blev målt ved hjælp af ”Junipers Astma-related Quality of Life Questionnaire”.

I alle seks studier var der en statistisk signifikant forbedring fra

baseline

i scoren for livskvalitet for

Xolair-patienter versus placebo- eller kontrolgruppen.

Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning:

Lægens overordnet evaluering blev udført i fem af ovenstående studier som en bred måling af

astmakontrol udført af den behandlende læge. Lægen var i stand til at tage højde for PEF (

peak

expiratory flow

), dag- og natsymptomer, anvendelse af behovsmedicin, spirometri og eksacerbationer.

I alle fem studier var bedømmelsen, at en betydelig større andel af Xolair-behandlede patienter havde

opnået enten en markant forbedring i eller fuldstændig kontrol af deres astma sammenlignet med

placebo-patienter.

Børn 6 til <12 år

Det primære belæg for Xolairs sikkerhed og virkning i aldersgruppen 6 til <12 år stammer fra ét

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter-studie (studie 7).

Studie 7 var et placebokontrolleret studie, som inkluderede en specifik undergruppe (n=235) af

patienter, som defineret i nuværende indikation, der blev behandlet med højdosis-

inhalationskortikosteroid (

500 μg/dag fluticason eller tilsvarende) samt langtidsvirkende beta-

agonist.

En klinisk signifikant eksacerbation blev defineret som en forværring af astmasymptomer, som blev

klinisk bedømt af investigatoren, med behov for fordobling af

baseline

-inhalationskortikosteroid-

dosen i mindst 3 dage og/eller behandling med

rescue

-systemisk (oral eller intravenøst) kortikosteroid

i mindst 3 dage.

I den specifikke undergruppe af patienter på høj dosis af inhalationskortikosteroid havde gruppen, som

fik omalizumab, en statistisk signifikant lavere hyppighed af klinisk signifikante astmaeksacerbationer

end placebogruppen. Efter 24 uger viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 34 %

(forhold 0,662, p = 0,047) fald for patienter behandlet med omalizumab relativt til placebo. I den

anden 28 ugers-dobbeltblindede behandlingsperiode viste forskellen i hyppigheder mellem

behandlingsgrupper et 63 % (forhold 0,37, p<0,001) fald for omalizumab behandlede patienter relativt

til placebo.

Under den 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode (inklusive de 24 ugers fast dosis steroidfase

og 28 ugers steroidtilpasningsfase) viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 50 %

(forhold 0,504, p<0,001) relativt fald i eksacerbationer for patienter behandlet med omalizumab.

Ved slutningen af de 52 ugers behandlingsperiode viste omalizumab-gruppen et større fald i brugen af

beta-agonist anfaldsmedicin end placebogruppen, selvom forskellen mellem behandlingsgrupperne

ikke var statistisk signifikant. Efter global evaluering af behandlingens effektivitet ved slutningen af

de 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode i undergruppen af patienter med svær astma, som fik

højdosis inhalationskortikosteroider plus langtidsvirkende beta-agonist, var andelen af patienter

vurderet til at have ”fremragende” virkning af behandlingen højere for omlizumab-gruppen

sammenlignet med placebogruppen. Andelene vurderet til at have ”moderat” eller ”dårlig” virkning af

behandlingen var lavere i omalizumab-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Forskellen

mellem grupperne var statistisk signifikant (p<0,001), men der var ingen forskel mellem omalizumab

og placebogrupperne i patienternes subjektive vurdering af livskvaliteten (

Quality of Life ratings

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Omalizumabs farmakokinetik er blevet undersøgt hos voksne og unge patienter med allergisk astma.

Absorption

Efter subkutan administration absorberes omalizumab med en gennemsnitlig absolut

biotilgængelighed på 62 %. Efter en enkelt subkutan dosis hos voksne og unge patienter med astma

blev omalizumab absorberet langsomt, idet peakkoncentrationer af serum blev opnået efter

gennemsnitligt 7-8 dage. Omalizumabs farmakokinetik er lineær ved doser på over 0,5 mg/kg. Efter

multiple doser af omalizumab blev arealerne under koncentrations-tidskurven for serum fra dag 0 til

dag 14 i ligevægtstilstand seksdoblet sammenlignet med arealerne efter den første dosis.

Administration af Xolair fremstillet som en lyofiliseret eller som en flydende formulering resulterede i

sammenlignelige serumkoncentration/tid-profiler for omalizumab.

Fordeling

In vitro

danner omalizumab komplekser af begrænset størrelse med IgE. Præcipiterende komplekser

og komplekser med en molekylevægt på over én million dalton er ikke observeret

in vitro

eller

in vivo

Den tilsyneladende fordelingsvolumen hos patienter efter subkutan administration var 78 ± 32 ml/kg.

Elimination

Clearance

af omalizumab omfatter IgG-clearanceprocesser samt

clearance

via specifik binding og

kompleksdannelse med dens målligand, IgE. Leverens elimination af IgG inkluderer degradering i det

reticuloendotheliale system og endotelcellerne. Intakt IgG udskilles også i galde. Hos astmapatienter

var halveringstiden for serumelimination for omalizumab gennemsnitligt 26 dage med en

tilsyneladende gennemsnitlig

clearance

på 2,4

1,1 ml/kg/dagligt. Derudover medførte en fordobling

af legemsvægt cirka en fordobling af en tilsyneladende

clearance

Karakteristika hos patientpopulationer

Alder, race/etnisk oprindelse, køn, body mass index

Populationsfarmakokinetiske data for Xolair blev analyseret for at evaluere effekten af demografiske

karakteristika. Analyser af disse begrænsede data tyder på, at det ikke er nødvendigt at justere dosis på

grund af alder (6-76 år), race/etnisk oprindelse, køn eller body mass index (se pkt. 4.2).

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der er ingen farmakokinetiske eller farmakodynamiske data for patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Sikkerheden af omalizumab er blevet undersøgt i cynomolgusaber, idet omalizumab bindes til

cynomolgus og humant IgE med omtrent den samme affinitet. Antistoffer til omalizumab blev påvist i

nogle aber efter gentagen subkutan eller intravenøs administration. Der blev imidlertid ikke observeret

nogen oplagt toksicitet, så som immunkompleks-medieret sygdom eller komplement-afhængig

cytotoksicitet. Der var ikke tegn på et anafylaktisk respons på grund af mastcelledegranulering i

cynomolgusaber.

Kronisk administration af omalizumab i dosisniveauer på op til 250 mg/kg (mindst 14 gange den højst

anbefalede kliniske dosis i mg/kg ifølge den anbefalede doseringstabel) var veltolereret hos ikke-

humane primater (både voksne og unge dyr), med undtagelse af et dosisrelateret og aldersafhængigt

fald i trombocytter, med en større sensibilitet hos unge dyr. Serumkoncentrationen, der var nødvendig

for at opnå et fald på 50 % i trombocytter fra

baseline

hos voksne cynomolgusaber, var cirka 4- til 20-

gange højere end forventede maksimale kliniske serumkoncentrationer. Derudover blev akut blødning

og inflammation observeret ved injektionsstedet hos cynomolgusaber.

Der er ikke udført formelle karcinogenicitetsstudier med omalizumab.

I reproduktionsstudier hos cynomolgusaber udløste subkutane doser på op til 75 mg/kg per uge

(mindst 8 gange den højst anbefalede kliniske dosis i mg/kg over en 4-ugers periode) ikke maternal

toksicitet, embryotoksicitet eller teratogenicitet, når de blev administreret under organogenese, og de

udløste ikke bivirkninger på føtal eller neonatal vækst, når de blev administreret under den sidste del

af svangerskabsperioden, fødslen og amning.

Omalizumb udskilles i brystmælk hos cynomolgusaber. Omalizumabniveauer i mælken var 0,15 % af

den maternale serumkoncentration.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

L-argininhydrochlorid

L-histidinhydrochlorid

L-histidin

Polysorbat 20

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

15 måneder.

Opbevaringstiden inkluderer mulige temperaturudsving. Præparatet kan opbevares ved 25 °C i et

samlet tidsrum på 4 timer. Hvis det er nødvendigt, kan præparatet lægges tilbage i køleskabet til senere

brug, men dette må kun gøres én gang.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

0,5 ml injektionsvæske i en fyldt injektionssprøjte (type I glas) med fastgjort nål (rustfrit stål), (type I)

stopper på stemplet og en hætte til nålen.

Pakning der indeholder 1 fyldt injektionssprøjte og multipakninger der indeholder 4 (4 x 1) eller

10 (10 x 1) fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Xolair 75 mg injektionsvæske, opløsning leveres i en fyldt injektionssprøjte til individuel

engangsbrug. Sprøjten skal tages ud af køleskabet 20 minutter før injektion, så den opnår

stuetemperatur.

Oplysninger om bortskaffelse

Smid den brugte sprøjte i en kanyleboks straks efter brug.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/05/319/005

EU/1/05/319/006

EU/1/05/319/007

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. oktober 2005

Dato for seneste fornyelse: 22. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte på 1 ml opløsning indeholder 150 mg omalizumab*

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte (injektionsvæske).

Klar til svagt opaliserende, farveløs til lys brunlig-gul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Allergisk astma

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til <12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2)

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med

højdosisinhalations-kortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Xolair er indiceret som tillægsterapi til behandling af kronisk spontan urticaria hos voksne og unge

(12 år og derover) med utilstrækkeligt respons på H

-antihistaminbehandling.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma og kronisk spontan urticaria.

Allergisk astma

Dosering

Den relevante dosis og hyppighed af Xolair fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles,

før behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør

patienterne have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med IgE under 76 IE/ml ville opleve en fordel (se pkt. 5.1).

De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med IgE under 76 IE/ml og børn (6 til

<12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet (RAST) for et helårsallergen, før

behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse til voksne,

unge og børn (6 til <12 år 6 år og derover).

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal sprøjter, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal sprøjter

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-20

>200-30

>300-40

>400-50

>500-60

>600-70

>700-80

>800-90

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

MÅ IKKE DOSERES – data for

dosisanbefaling er ikke tilgængelig

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Afbrydelse af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Kronisk spontan urticaria

Dosering

Den anbefalede dosis er 300 mg som subkutan injektion hver fjerde uge.

Den ordinerende læge rådes til regelmæssigt at revurdere, om der fortsat er behov for behandling.

Erfaringerne fra kliniske studier med langtidsbehandling udover 6 måneder for denne indikation er

begrænsede.

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på

omalizumabs farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det

retikuloendoteliale system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller

leverfunktion. Der er ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der

skal udvises forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning ved allergisk astma hos pædiatriske patienter under 6 år er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Xolairs sikkerhed og virkning ved CSU hos pædiatriske patienter under 12 år er ikke klarlagt.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Patienter, som ikke har anafylaksi i anamnesen, kan selv injicere Xolair eller få injektionen af en

omsorgsperson fra 4. dosis og herefter, hvis lægen vurderer det relevant (se pkt. 4.4). Patienten eller

omsorgspersonen skal være oplært i den korrekte injektionsteknik samt kunne genkende tidlige tegn

og symptomer på alvorlige allergiske reaktioner.

Patienter eller omsorgspersoner skal instrueres i at injicere den fulde mængde Xolair ifølge

anvisningen i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling kan ikke

anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under direkte vejledning af en læge, og der kan

være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Derfor skal de

første 3 doser administreres enten af eller under opsyn af en sundhedsperson. Anafylaksi i anamnesen,

som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse med Xolair-

behandling. Hos patienter med anafylaksi i anamnesen, skal Xolair derfor administreres af en

sundhedsperson, som altid bør have lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner tilgængelige

for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske eller andre

alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og relevant

behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og at de

bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning hos

allergiske patienter en meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet

af, sværhedsgraden af og responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af

helminth-infektioner i det samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne

infektioner, var mindre end 1 ud af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos

patienter med høj risiko for helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor

helminthiske infektioner er endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-

behandling, bør seponering af Xolair overvejes.

Personer med overfølsomhed over for latex

Den aftagelige nålehætte på den fyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af naturgummilatex.

Naturgummilatex har hidtil ikke været påvist i den aftagelige nålehætte. Anvendelse af Xolair

injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte, er imidlertid ikke blevet undersøgt hos personer

med overfølsomhed over for latex, og derfor kan en potentiel risiko for overfølsomhedsreaktioner ikke

helt udelukkes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma eller CSU vil

interagere med omalizumab.

Allergisk astma

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

I kliniske studier med CSU-patienter blev Xolair brugt sammen med antihistaminer (anti-H

, anti-H

og leukotrienreceptor-antagonister (LTRA’er). Der var intet bevis for, at omalizumabs

sikkerhedsprofil blev ændret ved samtidig brug af disse lægemider i forhold til den kendte

sikkerhedsprofil hos patienter med allergisk astma. Derudover viste farmakokinetiske

populationsanalyser ingen relevant effekt af H

-antihistaminer og LTRA’er på omalizumab

farmakokinetik (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Kliniske studier med CSU inkluderede patienter i alderen 12 til 17 år, som fik Xolair sammen med

antihistaminer (anti-H

, anti-H

) og LTRA’er. Der er ikke udført studier med børn under 12 år.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. .De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Allergisk astma

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst indberettede

bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte på

injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var de

hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale sikkerhedspopulation,

der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og hyppighed. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig (

1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000) og meget sjælden

(<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er angivet med frekvens ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 4

Bivirkninger, allergisk astma

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Pharyngitis

Sjælden

Parasitinfektion

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige tilfælde

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion, andre alvorlige allergiske tilstande,

udvikling af anti-omalizumab-antistof

Ikke kendt

Serumsyge, som kan inkludere feber og lymfadenopati

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine*

Ikke almindelig

Synkope, paræstesi, døsighed, svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Postural hypotension, anfaldsvis ansigtsrødme

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Allergisk bronkospasme, hoste

Sjælden

Larynxødem

Ikke kendt

Allergisk granulomatøs vaskulitis (dvs. Churg-Strauss-syndrom)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Smerter i øvre del af abdomen**

Ikke almindelig

Dyspeptiske tegn og symptomer, diarré, kvalme

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Lysfølsomhed, urticaria, udslæt, pruritus

Sjælden

Angioødem

Ikke kendt

Hårtab

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Systemisk lupus erythematosus (SLE)

Ikke kendt

Artralgi, muskelsmerter, hævede led

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig

Pyreksi**

Almindelig

Reaktioner på injektionsstedet, såsom hævelse, erytem, smerte,

pruritus

Ikke almindelig

Influenzalignende sygdom, hævede arme, vægtstigning, træthed

*: Meget almindelig hos børn 6 til <12 år

**: Set hos børn 6 til <12 år

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Omalizumabs sikkerhedsprofil og tolerabilitet blev undersøgt med doserne 75 mg, 150 mg og 300 mg

hver fjerde uge hos 975 CSU-patienter, hvoraf 242 fik placebo. Overordnet blev 733 patienter

behandlet med omalizumab i op til 12 uger og 490 patienter i op til 24 uger. Af disse blev 412

behandlet i op til 12 uger og 333 i op til 24 uger med 300 mg dosen.

Liste over bivirkninger i tabelform

En separat tabel (Tabel 5) viser bivirkningerne for CSU-indikationen, som skyldes forskelle i

doserings- og behandlingspopulationer (med signifikant forskellige risikofaktorer, komorbiditet,

samtidigt administrerede lægemidler og alder [f.eks. inkluderede astma-undersøgleser børn i alderen 6-

12 år]).

Tabel 5 lister bivirkninger (bivirkninger, der optræder hos ≥1 % af patienterne i alle

behandlingsgrupper og ≥2 % hyppigere i alle omalizumab-behandlingsgrupper end i placebogruppen

(efter medicinsk vurdering)) rapporteret ved 300 mg i tre poolede fase III-studier. Bivirkningerne er

delt i to grupper: dem, der er set i 12-ugers henholdsvis i 24-ugers behandlingsperioderne.

Bivirkningerne er listet efter MedDRA-systemorganklasse. Inden for hver systemorganklasse er

bivirkningerne opstillet efter hyppighed med de hyppigste anført først. Den tilhørende hyppighed for

hver bivirkning er baseret på følgende definition: meget almindelig (

1/10); almindelig (≥1/100 til

<1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden

(<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 5

Bivirkninger fra poolet CSU-bivirkningsdatabase (dag 1 til uge 24) ved 300 mg

omalizumab

12-uger

Omalizumab-studie 1, 2 og 3 poolet

Hyppighed

Placebo N=242

300 mg N=412

Infektioner og parasitære sygdomme

Sinusitis

5 (2,1 %)

20 (4,9 %)

Almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

7 (2,9 %)

25 (6,1 %)

Almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

1 (0,4 %)

12 (2,9 %)

Almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Reaktioner på

injektionsstedet *

2 (0,8 %)

11 (2,7 %)

Almindelig

24-uger

Omalizumab-studie 1 og 3 Poolet

Hyppighed

Placebo N=163

300 mg N=333

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektioner i de øvre

luftveje

5 (3,1 %)

19 (5,7 %)

Almindelig

* På trods af at der ikke blev vist en 2 % forskel fra placebo, blev reaktioner på injektionsstedet

inkluderet, da alle tilfælde blev vurderet at have kausal sammenhæng med studie-behandlingen.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger for indikationerne allergisk astma og CSU

Der blev ikke opnået data i kliniske studier med CSU, hvor det vil være relevant at ændre i

nedenstående afsnit.

Immunsystemet

For yderligere information se pkt. 4.4.

Anafylaksi

Anafylaktiske reaktioner var sjældne i kliniske afprøvninger. Men data efter markedsføring efterfulgt

af en kumulativ søgning i sikkerhedsdatabasen viste i alt 898 anafylaktiske tilfælde. Dette resulterer i

en indberetningsfrekvens på 0,20%, baseret på en estimeret eksponering af 566.923 patient-års-

behandling.

Arterielle tromboemboliske hændelser (ATE)

I kontrollerede kliniske studier og i en interimanalyse af et observationsstudie er der observeret en

numerisk ubalance af ATE. Definitionen af det sammensatte endepunkt ATE inkluderede apopleksi,

transitorisk iskæmisk attak, myokardieinfarkt, ustabil angina og kardiovaskulær død (herunder

dødsfald fra ukendt årsag). I den endelige analyse af observationsstudiet var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 7,52 (115/15.286 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 5,12

(51/9.963 patientår) for kontrol-patienterne. I en multivariat analyse, der kontrollerede tilgængelige

baseline

kardiovaskulære risikofaktorer, var

hazard

ratio 1,32 (95 % konfidensinterval 0,91-1,91). I en

seperat analyse af samlede kliniske studier, som inkluderede alle randomiserede dobbeltblindede,

placebo-kontrollerede kliniske studier med en varighed på 8 uger og derover, var antallet af ATE pr.

1.000 patientår 2,69 (5/1.856 patientår) for Xolair-behandlede patienter og 2,38 (4/1.680 patientår) for

placebo-patienter (risikoratio 1,13; 95 % konfidensinterval 0,24-5,71).

Blodplader

I kliniske afprøvninger havde få patienter blodpladetællinger under den normale laboratorieværdis

nedre grænse. Ingen af disse ændringer blev forbundet med blødningsepisoder eller et fald i

hæmoglobin. Det er ikke blevet rapporteret noget mønster for vedvarende fald i blodpladetællinger hos

mennesker (patienter over 6 år), hvilket der blev observeret hos ikke-menneskelige primater (se

pkt. 5.3), dog er der indberettet isolerede tilfælde af idiopatisk trombocytopeni, inklusive alvorlige

tilfælde, efter markedsføringen.

Parasitinfektioner

Hos allergiske patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste et placebo-kontrolleret

studie med omalizumab en lille numerisk stigning i infektionshyppigheden, som ikke var statistisk

signifikant. Forløbet af, sværhedsgraden af og responset på behandling af infektioner var uændret (se

pkt. 4.4).

Systemisk lupus erythematosus

I kliniske forsøg og efter markedsføring, er der rapporteret tilfælde af systemisk lupus erythematosus

(SLE) hos patienter med moderat til svær astma og CSU. Patogenesen for SLE kendes ikke i detaljer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Maksimalt tolereret dosis af Xolair er ikke blevet fastlagt. Enkelte intravenøse doser på op til

4.000 mg er blevet administreret til patienter uden tegn på dosisbegrænsende toksiciteter. Den højeste

kumulative dosis administreret til patienter var 44.000 mg over en 20-ugers periode, og denne dosis

medførte ikke nogen akutte bivirkninger.

Hvis der er mistanke om en overdosis, bør patienten overvåges for alle unormale tegn eller

symptomer. Hensigtsmæssig behandling bør iværksættes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, andre systemiske

lægemidler til obstruktive luftvejssygdomme, ATC-kode: R03DX05

Omalizumab er en rekombinant dna-afledt humaniseret monoklonalt antistof, som selektivt bindes til

humant immunglobulin E (IgE). Antistoffet er en IgG1, kappa, som indeholder humane strukturelle

regioner med komplementær-bestemmende regioner af et murint moderantistof, som bindes til IgE.

Allergisk astma

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og forhindrer binding af IgE til Fc

RI (høj-affinitets-IgE-receptor) på

basofile celler og mastceller, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske kaskade,

reduceres. Behandling med omalizumab medførte en markant nedregulering af Fc

RI-receptorer på

basofile celler hos atopiske forsøgspersoner.

Farmakodynamisk virkning

In vitro

-histaminfrigivelsen fra basofile celler, som blev isoleret fra forsøgspersoner behandlet med

Xolair, reduceret med cirka 90 % efter stimulering med et allergen sammenlignet med værdier før

behandling.

I kliniske studier med patienter med allergisk astma blev niveauerne af frit IgE i serum reduceret alt

efter dosis inden for én time efter den første dosis og opretholdt mellem doser. Ét år efter seponering

af Xolair-dosering var IgE-niveauerne igen på deres niveauer før behandling, og der var intet

tilbageslag i IgE-niveauerne efter udvaskning af lægemidlet.

Kronisk spontan urticaria (CSU)

Virkningsmekanisme

Omalizumab bindes til IgE og reducerer

mængden af frit IgE. Dermed nedreguleres IgE-receptorer

RI) på celler. Det er ikke forstået fuldstændigt, hvordan dette resulterer i en forbedring af CSU-

symptomer.

Farmakodynamisk virkning

I kliniske studier med CSU-patienter blev maksimal suppression af frit IgE set 3 dage efter første

subkutane dosis. Efter gentagen dosering en gang hver 4. uge forblev præ-dosis frit IgE-niveau i serum

stabilt mellem 12 og 24 ugers behandling. Efter seponering af Xolair steg frit IgE-niveau mod niveauet

før behandling over en 16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode.

Klinisk virkning og sikkerhed ved allergisk astma

Voksne og unge

12 år

Effekt og sikkerhed af Xolair blev påvist i et 28-uges, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie

(studie 1), som omfattede 419 svært allergiske astmatikere i alderen 12-79 år, som havde nedsat

lungefunktion (FEV

40-80 % forudsagt) og dårlig astmasymptonkontrol på trods af behandlingen

med højdosis-inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Egnede patienter havde

oplevet multiple astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemisk kortikosteroid, eller

havde været indlagt på hospitalet eller fået behandling på en skadestue på grund af en svær

astmaeksacerbation i det sidste år på trods af kontinuerlig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider og en langtidsvirkende beta

-agonist. Subkutant Xolair eller placebo blev

administreret som tillægsterapi til >1.000 mikrogram beclomethasondipropionat (eller tilsvarende)

plus en langtidsvirkende beta

-agonist. Vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider,

theophylliner og leukotriene modifikatorer var tilladte (henholdsvis 22 %, 27 %, og 35 % patienter).

Hyppigheden af astmaeksacerbationer, der krævede behandling med systemiske kortikosteroider, var

det primære endepunkt. Omalizumab reducerede hyppigheden af astmaeksacerbationer med 19 % (p =

0,153). Yderligere evalueringer, som viste statistisk signifikans (p<0,05) til fordel for Xolair,

omfattede reduktioner i svære astmaeksacerbationer (hvor patienters lungefunktion blev reduceret til

under 60 % af personligt bedste, og som krævede systemiske kortikosteroider) og astmarelaterede

akutte besøg (bestod af hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg og ikke planlagte lægebesøg), og

forbedringer i lægens overordnet vurdering af behandlingens effektivitet, Astma-relateret Quality of

Life (AQL), astma symptomer og lungefunktion.

I en undergruppe analyse var det mere sandsynligt, at patienter med totalt IgE ≥76 IE/ml før

behandling oplevede klinisk betydningsfuld fordel ved Xolair. Hos disse patienter i studie 1

reducerede Xolair hyppigheden af astmaeksacerbationer med 40 % (p=0,002). Derudover havde flere

patienter klinisk betydningsfulde responser i den totale IgE ≥76 IE/ml population på tværs af

programmet med Xolair for svær astma. Tabel 6 omfatter resultaterne fra studie 1 populationen.

Tabel 6

Resultater af studie 1

Hel population fra studie 1

Xolair

N=209

Placebo

N=210

Astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,74

0,92

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

19,4 %, p = 0,153

Svære astmaeksacerbationer

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,48

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

50,1 %, p = 0,002

Akutte besøg

Hyppighed per 28-ugers periode

0,24

0,43

% reduktion, p-værdi for

hyppighedsratio

43,9 %, p = 0,038

Lægens overordnet vurdering

% respondenter*

60,5 %

42,8 %

p-værdi**

<0,001

AQL-forbedring

% af patienter ≥0,5 forbedring

60,8 %

47,8 %

p-værdi

0,008

markant forbedring eller fuldstændig kontrol

p-værdi for overordnet fordeling af vurdering

Studie 2 vurderede effekten og sikkerheden af Xolair i en population med 312 svære allergiske

astmatikere, som tilsvarede populationen i studie 1. Behandling med Xolair i dette ublindede studie

medførte en reduktion på 61 % i hyppigheden for klinisk signifikant astmaeksacerbation sammenlignet

med gængs astmaterapi alene.

Fire yderligere store placebo-kontrollerede underbyggende studier med 1.722 voksne og unge af 28 til

52 ugers varighed (studie 3, 4, 5, 6) vurderede effekten og sikkerheden af Xolair hos patienter med

svær vedvarende astma. De fleste patienter var utilstrækkeligt kontrollerede, men fik mindre øvrig

astmaterapi end patienter i studie 1 eller 2. I studie 3-5 anvendtes eksacerbation som det primære

endepunkt, hvorimod studie 6 hovedsageligt evaluerede sparing med inhalationskortikosteroid.

I studie 3, 4 og 5 havde patienter behandlet med Xolair en reduktion i hyppigheden af

astmaeksacerbationer på henholdvis 37,5 % (p=0,027), 40,3 % (p<0,001) og 57,6 % (p<0,001)

sammenlignet med placebo.

I studie 6 var betydeligt sværere allergiske astmapatienter på Xolair i stand til at reducere deres

flutikasondosis til

500 mikrogram/dagligt uden forværring af astmakontrol (60,3 %) sammenlignet

med placebogruppen (45,8 %, p<0,05).

Scoren for livskvalitet blev målt ved hjælp af ”Junipers Astma-related Quality of Life Questionnaire”.

I alle seks studier var der en statistisk signifikant forbedring fra

baseline

i scoren for livskvalitet for

Xolair-patienter versus placebo- eller kontrolgruppen.

Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning:

Lægens overordnet evaluering blev udført i fem af ovenstående studier som en bred måling af

astmakontrol udført af den behandlende læge. Lægen var i stand til at tage højde for PEF (

peak

expiratory flow

), dag- og natsymptomer, anvendelse af behovsmedicin, spirometri og eksacerbationer.

I alle fem studier var bedømmelsen, at en betydelig større andel af Xolair-behandlede patienter havde

opnået enten en markant forbedring i eller fuldstændig kontrol af deres astma sammenlignet med

placebo-patienter.

Børn 6 til <12 år

Det primære belæg for Xolairs sikkerhed og virkning i aldersgruppen 6 til <12 år stammer fra ét

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter-studie (studie 7).

Studie 7 var et placebokontrolleret studie, som inkluderede en specifik undergruppe (n=235) af

patienter, som defineret i nuværende indikation, der blev behandlet med højdosis-

inhalationskortikosteroid (

500 μg/dag fluticason eller tilsvarende) samt langtidsvirkende beta-

agonist.

En klinisk signifikant eksacerbation blev defineret som en forværring af astmasymptomer, som blev

klinisk bedømt af investigatoren, med behov for fordobling af

baseline

-inhalationskortikosteroid-

dosen i mindst 3 dage og/eller behandling med

rescue

-systemisk (oral eller intravenøst) kortikosteroid

i mindst 3 dage.

I den specifikke undergruppe af patienter på høj dosis af inhalationskortikosteroid havde gruppen, som

fik omalizumab, en statistisk signifikant lavere hyppighed af klinisk signifikante astmaeksacerbationer

end placebogruppen. Efter 24 uger viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 34 %

(forhold 0,662, p = 0,047) fald for patienter behandlet med omalizumab relativt til placebo. I den

anden 28 ugers-dobbeltblindede behandlingsperiode viste forskellen i hyppigheder mellem

behandlingsgrupper et 63 % (forhold 0,37, p<0,001) fald for omalizumab behandlede patienter relativt

til placebo.

Under den 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode (inklusive de 24 ugers fast dosis steroidfase

og 28 ugers steroidtilpasningsfase) viste forskellen i hyppigheder mellem behandlingsgrupper et 50 %

(forhold 0,504, p<0,001) relativt fald i eksacerbationer for patienter behandlet med omalizumab.

Ved slutningen af de 52 ugers behandlingsperiode viste omalizumab-gruppen et større fald i brugen af

beta-agonist anfaldsmedicin end placebogruppen, selvom forskellen mellem behandlingsgrupperne

ikke var statistisk signifikant. Efter global evaluering af behandlingens effektivitet ved slutningen af

de 52 ugers dobbeltblindede behandlingsperiode i undergruppen af patienter med svær astma, som fik

højdosis inhalationskortikosteroider plus langtidsvirkende beta-agonist, var andelen af patienter

vurderet til at have ”fremragende” virkning af behandlingen højere for omlizumab-gruppen

sammenlignet med placebogruppen. Andelene vurderet til at have ”moderat” eller ”dårlig” virkning af

behandlingen var lavere i omalizumab-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Forskellen

mellem grupperne var statistisk signifikant (p<0,001), men der var ingen forskel mellem omalizumab

og placebogrupperne i patienternes subjektive vurdering af livskvaliteten (

Quality of Life ratings

Klinisk virkning og sikkerhed ved kronisk spontan urticaria (CSU)

Xolairs effekt og sikkerhed blev demonstreret i to randomiserede, placebo-kontrollerede fase III-

studier (studie 1 og 2) hos patienter med CSU, som forblev symptomatiske på trods af H

antihistaminbehandling med godkendt dosis. Et tredje studie (studie 3) vurderede primært Xolairs

sikkerhed hos patienter med CSU, som forblev symptomatiske på trods af H

-antihistaminbehandling

med op til fire gange den godkendte dosis og H

-antihistamin og/eller LTRA-behandling. De tre

studier inkluderede 975 patienter i alderen 12 til 75 år (gennemsnitsalder 42,3 år; 39 patienter i alderen

12-17 år; 54 patienter ≥65 år; 259 mænd og 716 kvinder). Alle patienter skulle have utilstrækkelig

symptomkontrol, vurderet ved en ugentligt urticaria-aktivitetsscore (UAS7, interval 0-42) på ≥16, og

en ugentlig score for sværhedsgrad af kløe (som er en del af UAS7; interval 0-21) på ≥8 de sidste

7 dage inden randomisering på trods af brug af antihistamin i mindst 2 uger inden.

I studie 1 og 2 havde patienterne en gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe mellem

13,7 og 14,5 ved

baseline

og en gennemsnitlig UAS7-score på henholdsvis 29,5 og 31,7. Patienter i

sikkerhedsstudiet 3 havde en gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe på 13,8 og en

gennemsnitlig UAS7-score på 31,2 ved

baseline

. På tværs af alle tre studier rapporterede patienterne,

at de blev behandlet med gennemsnitligt 4 til 6 lægemidler (inklusive H

-antihistaminer) for

CSU-symptomer inden inklusion i studiet. Patienterne fik 75 mg, 150 mg eller 300 mg Xolair eller

placebo som subkutan injektion hver 4. uge i henholdsvis 24 uger og 12 uger i studie 1 og 2, og

300 mg eller placebo som subkutan injektion hver 4. uge i 24 uger i studie 3. Alle studier havde en

16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode.

Det primære endepunkt var ændring fra

baseline

til uge 12 i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe.

Ved 300 mg reducerede omalizumab den ugentlige score for sværhedsgrad af kløe med 8,55 til 9,77

(p<0,0001) sammenlignet med en reduktion på 3,63 til 5,14 for placebo (se Tabel 7). Statistisk

signifikante resultater blev yderligere observeret i responsraten for UAS7≤6 (ved uge 12), som var

højere for 300 mg-behandlingsgruppen, varierende fra 52-66 % (p<0,0001) sammenlignet med

11-19 % for placebogruppen, og komplet respons (UAS7=0) blev opnået af 34-44 % (p<0,0001) af

patienterne behandlet med 300 mg sammenlignet med 5-9 % af patienterne i placebogruppen.

Patienterne i 300 mg-behandlingsgruppen opnåede den højeste gennemsnitlige andel af

angioødem-frie dage fra uge 4 til uge 12 (91,0-96,1 %; p<0,001) sammenlignet med placebogruppen

(88,1-89,2 %). Den gennemsnitlige ændring fra

baseline

til uge 12 i den overordnede DLQI var større

(p<0,001) i 300 mg-behandlingsgruppen end i placebogruppen, idet der var en forbedring varierende

fra 9,7-10,3 point sammenlignet med 5,1-6,1 point i den tilsvarende placebogruppe.

Tabel 7

Ændring fra baseline til uge 12 i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe, forøg 1, 2

og 3 (mITT population*)

Placebo

Omalizumab

300 mg

Studie 1

Gennemsnit (SD)

−3,63 (5,22)

−9,40 (5,73)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

−5,80

95% CI for forskel

−7,49;−4,10

P-værdi

versus

placebo

<0,0001

Studie 2

Gennemsnit (SD)

−5,14 (5,58)

−9,77 (5,95)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

−4,81

95% CI for forskel

−6,49;−3,13

P-værdi

versus

placebo

<0,0001

Studie 3

Gennemsnit (SD)

−4,01 (5,87)

−8,55 (6,01)

Forskel i LS-gennemsnit

versus

placebo

-4,52

95% CI for forskel

−5,97; −3,08

P-værdi mod placebo

<0,0001

*Modificeret

intent-to-treat

(mITT) population: inkluderede alle patienter, der blev randomiseret og

behandlet mindst en gang med studiemedicin.

BOCF (

baseline observation carried forward

) blev brugt til at tilskrive manglende data.

LS: least square (mindste kvadraters metode). LS-gennemsnittet blev estimeret ud fra en ANCOVA-

model. Strataen var ugentlig score for sværhedsgrad af kløe (<13

versus

≥13) ved

baseline

og vægt

(<80 kg mod ≥80 kg) ved

baseline

p-værdien er udledt fra ANCOVA t-test.

Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe over tid i studie 1. Den

gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe falder signifikant, der var maksimal effekt

omkring uge 12, og effekten blev opretholdt over behandlingsperioden på 24 uger. Studie 3 viste

tilsvarende resultater.

I alle tre studier steg den gennemsnitlige ugentlige score for sværhedsgrad af kløe gradvist i løbet af

den 16-ugers behandlingsfri opfølgningsperiode, svarende til at symptomer vendte tilbage.

Gennemsnitsværdierne ved slutningen af opfølgningsperioden svarede til placebogruppen, men var

lavere end de respektive gennemsnitværdier ved

baseline

Figur 2

Gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe over tid, studie 1 (mITT

population)

BOCF=

baseline observation carried forward

; mITT=modificeret

intent-to-treat

Effekt efter 24 ugers behandling

Effektresultaterne ved behandlingsuge 24 var sammenlignelig med resultaterne ved uge 12:

I studie 1 og 3 var det gennemsnitlige fald i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe ved 300 mg

henholdsvis 9,8 og 8,6, andelen af patienter med UAS7≤6 var henholdsvis 61,7 % og 55,6 %, og

antallet af patienter med komplet respons (UAS7=0) var henholdsvis 48,1 % og 42,5 % (alle p<0,0001

ved sammenligning med placebo).

Der er begrænset klinisk erfaring med genbehandling af patienter med omalizumab.

Uge 12

Primært

endepunkt

Omalizumab 300 mg

Gennemsnitlig ugentlig score for sværhedsgrad af kløe

Omalizumab eller placebo administreret

Placebo

Data fra kliniske studier med unge (12 til 17 år) inkluderer i alt 39 patienter, hvoraf 11 fik 300 mg. Der

er tilgængelige resultater for 300 mg for 9 patienter ved uge 12 og 6 patienter ved uge 24, og de viser

et tilsvarende respons af omalizumab-behandling som hos den voksne population. Den gennemsnitlige

ændring fra

baseline

i ugentlig score for sværhedsgrad af kløe viste en reduktion på 8,25 ved uge 12

og på 8,95 ved uge 24. Responsraten var 33 % ved uge 12 og 67 % ved uge 24 for UAS7=0, og 56 %

ved uge 12 og 67 % ved uge 24 for UAS7≤6.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Omalizumabs farmakokinetik er blevet undersøgt hos voksne og unge patienter med allergisk astma

samt hos voksne og unge patienter med CSU. Omalizumabs generelle farmakokinetiske karakteristika

er sammenlignelige i disse populationer.

Absorption

Efter subkutan administration absorberes omalizumab med en gennemsnitlig absolut

biotilgængelighed på 62 %. Efter en enkelt subkutan dosis hos voksne og unge patienter med astma

eller CSU blev omalizumab absorberet langsomt, idet peakkoncentrationer af serum blev opnået efter

gennemsnitligt 6-8 dage. Efter multiple doser af omalizumab hos patienter med astma blev arealerne

under koncentrations-tidskurven for serum fra dag 0 til dag 14 i ligevægtstilstand seksdoblet

sammenlignet med arealerne efter den første dosis.

Omalizumabs farmakokinetik er lineær ved doser over 0,5 mg/kg. Efter doser på 75 mg, 150 mg eller

300 mg hver 4. uge hos patienter med CSU steg omalizumabs dalserumkoncentration proportionalt

med dosisniveauet.

Administration af Xolair fremstillet som en lyofiliseret eller som en flydende formulering resulterede i

sammenlignelige serumkoncentration/tid-profiler for omalizumab.

Fordeling

In vitro

danner omalizumab komplekser af begrænset størrelse med IgE. Præcipiterende komplekser

og komplekser med en molekylevægt på over én million dalton er ikke observeret

in vitro

eller

in vivo

Baseret på farmakokinetiske populationsanalyser var fordelingen af omalizumab sammenlignelig hos

patienter med allergisk astma og patienter med CSU. Den tilsyneladende fordelingsvolumen hos

patienter med astma efter subkutan administration var 78 ± 32 ml/kg.

Elimination

Clearance

af omalizumab omfatter IgG-clearanceprocesser samt

clearance

via specifik binding og

kompleksdannelse med dens målligand, IgE. Leverens elimination af IgG inkluderer degradering i det

reticuloendotheliale system og endotelcellerne. Intakt IgG udskilles også i galde. Hos astmapatienter

var halveringstiden for serumelimination for omalizumab gennemsnitligt 26 dage med en

tilsyneladende gennemsnitlig

clearance

på 2,4

1,1 ml/kg/dagligt. En fordobling af legemsvægt

medførte cirka en fordobling af en tilsyneladende

clearance

. CSU-patienter: Baseret på

farmakokinetiske populationssimulationer var halveringstiden for serum-elimination af omalizumab

steady state

gennemsnitligt 24 dage, og den tilsyneladende

clearance

steady state

for en

patient på 80 kg var 3,0 ml/kg/dag.

Karakteristika hos patientpopulationer

Patienter med astma

Populationsfarmakokinetiske data for omalizumab blev analyseret for at evaluere effekten af

demografiske karakteristika. Analyser af disse begrænsede data tyder på, at det ikke er nødvendigt at

justere dosis på grund af alder (6-76 år), race/etnisk oprindelse, køn eller body mass index hos

patienter med astma (se pkt. 4.2).

Patienter med CSU

Effekten af demografiske karakteristika og andre faktorer på omalizumabs eksponering blev vurderet

på baggrund af farmakokinetiske populationsanalyser. Derudover blev kovariate effekter vurderet ved

at analysere sammenhængen mellem omalizumab-koncentration og klinisk respons. Disse analyser

tyder på, at

det ikke er nødvendigt at justere dosis på grund af alder (12-75 år), race/etnisk oprindelse,

køn eller body mass index,

baseline

-IgE, anti-Fc

RI-autoantistoffer eller ved samtidig brug af H

antihistaminer eller LTRA’er hos patienter med CSU.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der er ingen farmakokinetiske eller farmakodynamiske data for astma- eller CSU-patienter med nedsat

nyre- eller leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Sikkerheden af omalizumab er blevet undersøgt i cynomolgusaber, idet omalizumab bindes til

cynomolgus og humant IgE med omtrent den samme affinitet. Antistoffer til omalizumab blev påvist i

nogle aber efter gentagen subkutan eller intravenøs administration. Der blev imidlertid ikke observeret

nogen oplagt toksicitet, så som immunkompleks-medieret sygdom eller komplement-afhængig

cytotoksicitet. Der var ikke tegn på et anafylaktisk respons på grund af mastcelledegranulering i

cynomolgusaber.

Kronisk administration af omalizumab i dosisniveauer på op til 250 mg/kg (mindst 14 gange den højst

anbefalede kliniske dosis i mg/kg ifølge den anbefalede doseringstabel) var veltolereret hos ikke-

humane primater (både voksne og unge dyr), med undtagelse af et dosisrelateret og aldersafhængigt

fald i trombocytter, med en større sensibilitet hos unge dyr. Serumkoncentrationen, der var nødvendig

for at opnå et fald på 50 % i trombocytter fra

baseline

hos voksne cynomolgusaber, var cirka 4- til 20-

gange højere end forventede maksimale kliniske serumkoncentrationer. Derudover blev akut blødning

og inflammation observeret ved injektionsstedet hos cynomolgusaber.

Der er ikke udført formelle karcinogenicitetsstudier med omalizumab.

I reproduktionsstudier hos cynomolgusaber udløste subkutane doser på op til 75 mg/kg per uge

(mindst 8 gange den højst anbefalede kliniske dosis i mg/kg over en 4-ugers periode) ikke maternal

toksicitet, embryotoksicitet eller teratogenicitet, når de blev administreret under organogenese, og de

udløste ikke bivirkninger på føtal eller neonatal vækst, når de blev administreret under den sidste del

af svangerskabsperioden, fødslen og amning.

Omalizumb udskilles i brystmælk hos cynomolgusaber. Omalizumabniveauer i mælken var 0,15 % af

den maternale serumkoncentration.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

L-argininhydrochlorid

L-histidinhydrochlorid

L-histidin

Polysorbat 20

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

15 måneder.

Opbevaringstiden inkluderer mulige temperaturudsving. Præparatet kan opbevares ved 25 °C i et

samlet tidsrum på 4 timer. Hvis det er nødvendigt, kan præparatet lægges tilbage i køleskabet til senere

brug, men dette må kun gøres én gang.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

1 ml injektionsvæske i en fyldt injektionssprøjte (type I glas) med fastgjort nål (rustfrit stål), (type I)

stopper på stemplet og enhætte til nålen.

Pakning der indeholder 1 fyldt injektionssprøjte og multipakninger der indeholder 4 (4 x 1); 6 (6 x 1)

eller 10 (10 x 1) fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Xolair 150 mg injektionsvæske, opløsning leveres i en fyldt injektionssprøjte til individuel

engangsbrug. Sprøjten skal tages ud af køleskabet 20 minutter før injektion, så den opnår

stuetemperatur.

Oplysninger om bortskaffelse

Smid den brugte sprøjte i en kanyleboks straks efter brug.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/05/319/008

EU/1/05/319/009

EU/1/05/319/010

EU/1/05/319/011

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. oktober 2005

Dato for seneste fornyelse: 22. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

EMA/78726/2014

EMEA/H/C/000606

EPAR - sammendrag for offentligheden

Xolair

omalizumab

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Xolair.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Xolair skal anvendes.

Hvad er Xolair?

Xolair er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof omalizumab. Det fås i to former, nemlig som et

hætteglas med pulver og solvens, der blandes til en injektionsvæske, opløsning, og som en fyldt

injektionssprøjte, der indeholder en injektionsvæske, opløsning. Hvert hætteglas indeholder 75

eller 150 mg omalizumab.

Hvad anvendes Xolair til?

Xolair anvendes til at opnå bedre kontrol med svær vedvarende astma, der skyldes allergi. Det

anvendes som tillægsbehandling til en eksisterende astmabehandling hos patienter på seks år eller

derover. Anvendelse af Xolair bør kun overvejes, når astmaen skyldes et antistof kaldet

immunglobulin E (IgE). Alle patienter, der får behandling med Xolair, skal opfylde følgende kriterier:

De skal have fremvist en positiv hudtest for et allergen (et stof, der fremkalder allergi) i luften,

f.eks. husstøvmider, pollen eller skimmelsvamp.

De skal have hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger.

De skal have haft mange svære forværringer af deres astma (som kræver akut behandling med

andre lægemidler) trods behandling med høje doser af inhalationskortikosteroider samt en

langtidsvirkende inhaleret beta2-agonist.

Patienter på 12 år eller derover skal også have nedsat lungefunktion (mindre end 80 % af det

normale).

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Xolair anvendes også til behandling af kronisk (langvarig) spontan nældefeber (kløende udslæt). Det

anvendes som tillægsbehandling til eksisterende behandling hos patienter på 12 år eller derover, som

ikke reagerer på behandling med antihistaminer.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Xolair?

Behandling med Xolair bør kun påbegyndes af en læge med erfaring i behandling af svær vedvarende

astma eller kronisk spontan nældefeber.

Til behandling af astma gives Xolair af en sundhedsfagligt uddannet person som en injektion under

huden i skulderen eller låret hver anden eller fjerde uge. Før Xolair gives til patienter med astma, skal

lægen måle indholdet af IgE i patientens blod. Patienter med et lavt IgE-indhold har mindre

sandsynlighed for at få gavn af lægemidlet. Dosis og doseringshyppighed for Xolair afhænger af

indholdet af IgE i blodet og af legemsvægten. Det normale dosisinterval ligger mellem 75 og 600 mg i

en til fire injektioner, og den maksimale anbefalede dosis er 600 mg hver anden uge.

Xolair er beregnet til langtidsbehandling ved behandling af astma. Det tager normalt 12 til 16 uger, før

virkningen af Xolair indtræder.

Til behandling af kronisk spontan nældefeber gives Xolair af en sundhedsfagligt uddannet person som

en injektion under huden i skulderen eller låret i en dosis på 300 mg hver fjerde uge. Lægen vil med

jævne mellemrum vurdere behovet at fortsætte behandlingen med Xolair.

Hvordan virker Xolair?

Det aktive stof i Xolair, omalizumab, er et monoklonalt antistof. Et monoklonalt antistof er et antistof

(en type protein), der er opbygget, så det genkender og binder sig til en bestemt struktur (kaldet et

antigen) i kroppen. Omalizumab er udformet, så det binder sig til humant IgE. Patienter med allergi

producerer store mængder IgE, som udløser en allergisk reaktion ved påvirkning med et allergen. Ved

at binde sig til IgE "indfanger" omalizumab det frie IgE i blodet. Det betyder, at der er mindre IgE til at

udløse en allergisk reaktion, når kroppen møder et allergen. Derved lindres allergisymptomerne, såsom

astmaanfald. Selv om det er mindre tydeligt, hvilken rolle IgE spiller i forbindelse med kronisk spontan

nældefeber, har reduktionen af den frie IgE med omalizumab vist sig at lindre symptomerne på denne

tilstand.

Hvordan blev Xolair undersøgt?

Xolair blev undersøgt hos over 2000 patienter i alderen 12 år eller derover med allergisk astma i fem

hovedundersøgelser, herunder en undersøgelse, som omfattede 482 patienter med svær allergisk

astma, der ikke kunne kontrolleres med traditionel behandling. Det er også blevet undersøgt hos

627 børn på mellem seks og 12 år.

I alle undersøgelserne blev Xolair sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling), begge som

tillægsbehandling til patientens eksisterende behandling. Virkningen blev hovedsagelig bedømt på

antallet af forværringer, antallet af patienter, der havde en forværring, livskvaliteten (bedømt ved

hjælp af standardspørgeskemaer) og den mængde inhaleret kortikosteroid, patienten skulle tage for at

behandle sin astma.

Xolair er også blevet undersøgt i tre hovedundersøgelser, der omfattede i alt 978 patienter med

kronisk spontan nældefeber, som ikke reagerede på antihistaminbaseret behandling. I alle

undersøgelserne blev Xolair sammenlignet med placebo, begge som tillægsbehandling til patientens

Xolair

EMA/78726/2014

Side 2/4

eksisterende behandling. Virkningen blev hovedsagelig bedømt på ændringen i graden af kløe efter

12 ugers behandling målt på en skala fra 0 (ingen kløe) til 21 (sværeste grad af kløe).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Xolair?

I undersøgelserne hos patienter på 12 år og derover med allergisk astma reducerede Xolair antallet af

forværringer med ca. halvdelen. I løbet af de første 28 eller 52 ugers behandling i de første tre

undersøgelser var antallet af forværringer om året ca. 0,5 i Xolairgruppen og ca. en om året i

placebogruppen. Desuden optrådte der forværringer hos færre af de patienter, der fik Xolair, end hos

dem, der fik placebo. De angav desuden større forbedring af livskvaliteten og anvendte mindre

fluticason (et kortikosteroid). Virkningerne af Xolair var større hos patienter med svær astma.

I undersøgelsen hos patienter med svær allergisk astma var der ingen forskel mellem antallet af

forværringer af astmaen hos Xolair- og placebogruppen, men Xolair medførte et tilsvarende fald i

antallet af forværringer som i de tidligere undersøgelser.

I undersøgelsen hos børn mellem seks og 12 år med allergisk astma var antallet af forværringer lavere

hos dem, der fik Xolair. Blandt de 235 børn, der blev behandlet med høje doser af inhalerede

kortikosteroider plus en langtidsvirkende inhaleret beta2-agonist inden undersøgelsens start, var der i

gennemsnit 0,4 forværringer i løbet af de første 24 ugers behandling hos dem, der fik Xolair,

sammenlignet med 0,6 hos dem, der fik placebo.

I undersøgelserne hos patienter med kronisk spontan nældefeber lindrede Xolair 300 mg

kløesymptomerne med 4,5 til 5,8 points mere end placebo efter 12 ugers behandling. Virkningerne

holdt sig efter 6 måneders behandling.

Hvilken risiko er der forbundet med Xolair?

Hos børn på 12 år og derover med allergisk astma er de hyppigste bivirkninger ved Xolair (som

optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) hovedpine og reaktioner på injektionsstedet,

herunder hævelse, rødme, smerte og kløe. De hyppigste bivirkninger hos børn mellem seks og 12 år

(som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er hovedpine og feber.

Hos patienter med kronisk spontan nældefeber er de hyppigste bivirkninger ved Xolair (som optræder

hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) bihulebetændelse (sinusitis), hovedpine, ledsmerter

(arthralgi), reaktioner på injektionsstedet og infektioner i de øvre luftveje (forkølelse).

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Xolair fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Xolair godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Xolair opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse for Xolair. Udvalget konkluderede, at resultaterne af undersøgelserne af Xolair

hos patienter med astma generelt dannede et mønster, som viste, at lægemidlet var effektivt til

behandling af svær allergisk astma. CHMP konkluderede endvidere, at Xolair (300 mg) viste sig at

lindre symptomerne på kronisk spontan nældefeber betydeligt, når det blev anvendt som

tillægsbehandling til patientens eksisterende behandling, men bemærkede, at undersøgelsesdataene

vedrørende langvarig anvendelse ud over seks måneder var begrænsede.

Xolair

EMA/78726/2014

Side 3/4

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Xolair?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Xolair anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for Xolair,

herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Xolair

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Xolair den 25. oktober 2005.

Den fuldstændige EPAR for Xolair findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Xolair, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 02-2014.

Xolair

EMA/78726/2014

Side 4/4