Xolair

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 75 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 75 mg omalizumab*.

Efter rekonstitution indeholder et hætteglas 125 mg/ml omalizumab (75 mg i 0,6 ml).

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver: hvidt til råhvidt lyofilisat

Solvens: klar og farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Allergisk astma

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til

<

12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2).

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Xolair er indiceret som tillægsbehandling til intranasale kortikosteroider (INK) til behandling af

voksne (18 år og derover) med svær KRSmNP for hvem behandling med intranasale kortikosteroider

ikke giver tilstrækkelig sygdomskontrol.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma eller kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP).

Dosering

Dosering ved allergisk astma og KRSmNP følger de samme doseringsprincipper. Den relevante dosis

og hyppighed af Xolair til disse sygdomme fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles, før

behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør patienterne

have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med allergisk astma og med IgE under 76 IE/ml ved

baseline

ville opleve en fordel (se pkt. 5.1). De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med

IgE under 76 IE/ml og børn (6 til <12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet

(RAST) for et helårsallergen, før behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse.

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal hætteglas, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal hætteglas

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

0,6 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 75 mg).

1,2 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 150 mg).

eller anvend 0,6 ml fra et 150 mg-hætteglas.

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-

>200-

>300-

>400-

>500-

>600-

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

*Kropsvægt under 30 kg blev ikke undersøgt i de pivotale studier med KRSmNP.

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-

>200-

>300-

>400-

>500-

>600-

>700-

>800-

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

Utilstrækkelige data til at anbefale en dosis

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

*Kropsvægt under 30 kg blev ikke undersøgt i de pivotale studier med KRSmNP.

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Allergisk astma

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

I kliniske studier med KRSmNP, blev ændringer i nasale polypper score (NPS) og nasal kongestion

score (NKS) observeret ved 4 uger. På baggrund af sværhedsgraden af patientens sygdom og

symptomkontrolgraden bør det periodevist revurderes, om det er nødvendigt at fortsætte behandling.

Allergisk astma og kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Seponering af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på Xolairs

farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det retikuloendoteliale

system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller leverfunktion. Der er

ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der skal udvises

forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning ved allergisk astma hos patienter under 6 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Xolairs sikkerhed og virkning ved KRSmNP hos patienter under 18 år er ikke klarlagt.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Der er begrænset erfaring med selvadministration af Xolair pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning. Derfor er behandling med denne lægemiddelform kun beregnet til administration af

sundhedspersonale.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6 samt afsnittet om

oplysninger til sundhedspersonalet i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling ved

allergisk astma eller KRSmNP kan ikke anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under

direkte vejledning af en læge, og der kan være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Anafylaksi i

anamnesen, som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse

med Xolair-behandling. Derfor bør lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner altid være

tilgængelige for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske

eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og

relevant behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og

at de bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning en

meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet af, sværhedsgraden af og

responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af helminth-infektioner i det

samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne infektioner, var mindre end 1 ud

af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos patienter med høj risiko for

helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor helminthiske infektioner er

endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-behandling, bør seponering af

Xolair overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma eller

KRSmNP vil interagere med omalizumab.

Allergisk astma

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

I kliniske studier blev Xoliar anvendt sammen med intranasal mometason spray iht. protokollen.

Andre samtidige lægemidler, der anvendtes hyppigt, omfattede andre intranasale kortikosteroider,

bronkodilatorer, antihistaminer, leukotrienreceptorantagonister, adrenerge

lægemidler/sympatomimetika og lokale nasale anæstetika. Der var intet, som tydede på, at Xolairs

sikkerhed blev ændret ved samtidig brug af disse andre hyppigt anvendte lægemidler.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Allergisk astma og kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med allergisk astma hos voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst

indberettede bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte

på injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var

de hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad. I kliniske afprøvninger med KRSmNP hos patienter

≥18 år var de hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, svimmelhed, artralgi, øvre

abdominalsmerter og reaktioner på injektionsstedet.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale allergisk astma og

KRSmNP sikkerhedspopulation, der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og

hyppighed. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig

1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er

angivet med frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Xolair 75 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 75 mg omalizumab*.

Efter rekonstitution indeholder et hætteglas 125 mg/ml omalizumab (75 mg i 0,6 ml).

*Omalizumab er et humaniseret monoklonalt antistof, som er fremstillet ved rekombinant dna-

teknologi i en pattedyrscellelinje fra kinesiske hamstres æggestokke (CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver: hvidt til råhvidt lyofilisat

Solvens: klar og farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Allergisk astma

Xolair er indiceret til voksne, unge og børn (6 til

<

12 år).

Xolair-behandling bør kun overvejes til behandling af patienter med overbevisende IgE

(immunglobulin E)-medieret astma (se pkt. 4.2).

Voksne og unge (12 år og derover)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen, og som har nedsat lungefunktion (FEV

<80 %) samt hyppige symptomer i dagtimerne eller

natlige opvågninger, og som har haft mange alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods

af daglig behandling med højdosis-inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret

beta

-agonist.

Børn (6 til <12 år)

Xolair er indiceret som tillægsterapi for at forbedre astmakontrollen hos patienter med svær,

vedvarende, allergisk astma, som har en positiv hudtest eller

in vitro

-reaktivitet for et helårs luftbårent

allergen og hyppige symptomer i dagtimerne eller natlige opvågninger, og som har haft mange

alvorlige, dokumenterede astmaeksacerbationer på trods af daglig behandling med højdosis-

inhalationskortikosteroider samt en langtidsvirkende inhaleret beta

-agonist.

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Xolair er indiceret som tillægsbehandling til intranasale kortikosteroider (INK) til behandling af

voksne (18 år og derover) med svær KRSmNP for hvem behandling med intranasale kortikosteroider

ikke giver tilstrækkelig sygdomskontrol.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Xolair bør indledes af læger med erfaring i diagnosen og behandlingen af svær

vedvarende astma eller kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP).

Dosering

Dosering ved allergisk astma og KRSmNP følger de samme doseringsprincipper. Den relevante dosis

og hyppighed af Xolair til disse sygdomme fastsættes ved hjælp af

baseline

-IgE (IE/ml), der måles, før

behandlingen påbegyndes, og legemsvægt (kg). Før administration af den initiale dosis bør patienterne

have målt deres IgE-niveau ved hjælp af en anerkendt serum-total-IgE-test med henblik på

dosisfastsættelse. På basis af disse målinger kan 75 til 600 mg Xolair fordelt på 1 til 4 injektioner være

nødvendig ved hver administration.

Det var mindre sandsynligt, at patienter med allergisk astma og med IgE under 76 IE/ml ved

baseline

ville opleve en fordel (se pkt. 5.1). De ordinerende læger bør sikre, at voksne og unge patienter med

IgE under 76 IE/ml og børn (6 til <12 år) med IgE under 200 IE/ml har en utvetydig

in vitro

-reaktivitet

(RAST) for et helårsallergen, før behandlingen startes.

Se Tabel 1 for en beregningsoversigt og Tabel 2 og 3 for oversigter over dosisfastsættelse.

Patienter, hvis

baseline

-IgE-niveauer eller legemsvægt i kilogram er uden for grænserne i

dosistabellen, bør ikke indgives Xolair.

Den højeste anbefalede dosis er 600 mg omalizumab hver anden uge.

Tabel 1

Omregning af dosis til antal hætteglas, antal injektioner og total injektionsvolumen

for hver administration

Dosis (mg)

Antal hætteglas

Antal injektioner

Total injektionsvolumen (ml)

75 mg

150 mg

0,6 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 75 mg).

1,2 ml = maksimal volumen per hætteglas (Xolair 150 mg).

eller anvend 0,6 ml fra et 150 mg-hætteglas.

Tabel 2

ADMINISTRATION HVER 4. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 4. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

>100-

>200-

>300-

>400-

>500-

>600-

>700-

>800-

ADMINISTRATION HVER 2. UGE

SE TABEL 3

>900-

1.000

>1.000-

1.100

*Kropsvægt under 30 kg blev ikke undersøgt i de pivotale studier med KRSmNP.

Tabel 3

ADMINISTRATION HVER 2. UGE. Xolair-doser (milligram per dosis)

administreret ved subkutan injektion hver 2. uge

Legemsvægt (kg)

Baseline

-IgE

(IE/ml)

≥20-

>25-

>30-

>40-

>50-

>60-

>70-

>80-

>90-

>125-

30-100

ADMINISTRATION HVER 4. UGE

SE TABEL 2

>100-

>200-

>300-

>400-

>500-

>600-

>700-

>800-

>900-

1.000

>1.000-

1.100

>1.100-

1.200

Utilstrækkelige data til at anbefale en dosis

>1.200-

1.300

>1.300-

1.500

*Kropsvægt under 30 kg blev ikke undersøgt i de pivotale studier med KRSmNP.

Behandlingsvarighed, monitorering og dosisjusteringer

Allergisk astma

Xolair er beregnet til langtidsbehandling. Kliniske studier har vist, at det tager mindst 12-16 uger, før

Xolairs virkning kan ses. 16 uger efter påbegyndelse af Xolair-terapi bør patienterne vurderes af deres

læge for behandlingsvirkning, før yderligere injektioner administreres. Beslutningen om at fortsætte

med Xolair efter de 16 uger eller senere bør være baseret på, hvorvidt en markant forbedring i samlet

astmakontrol observeres (se pkt. 5.1; Lægens samlede vurdering af behandlingsvirkning).

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

I kliniske studier med KRSmNP, blev ændringer i nasale polypper score (NPS) og nasal kongestion

score (NKS) observeret ved 4 uger. På baggrund af sværhedsgraden af patientens sygdom og

symptomkontrolgraden bør det periodevist revurderes, om det er nødvendigt at fortsætte behandling.

Allergisk astma og kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Seponering af Xolair-behandling medfører sædvanligvis en tilbagevenden til forhøjede frie IgE-

niveauer og dermed forbundne symptomer. Total-IgE-niveauer er forhøjede under behandling og

forbliver forhøjede i op til ét år efter behandlingsophør. Derfor kan gentagelse af måling af IgE-

niveauer under Xolair-behandling ikke anvendes som en rettesnor for fastsættelse af dosis.

Dosisfastsættelse efter behandlingsafbrydelse på mindre end ét år bør baseres på de serum-IgE-

niveauer, der blev målt ved fastsættelse af initialdosis. Måling af total-serum-IgE-niveauer kan

gentages med henblik på fastsættelse af dosis, hvis behandling med Xolair har været seponeret i ét år

eller længere.

Doser bør tilpasses ved betydelige ændringer i legemsvægt (se Tabel 2 og 3).

Særlige populationer

Ældre (65 år eller derover)

Der er begrænsede data tilgængelige fra anvendelse af Xolair til patienter over 65 år, men der er intet,

der tyder på, at ældre patienter skal have en anden dosis end yngre voksne patienter.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ikke foretaget studier over, hvilken indflydelse nedsat nyre- eller leverfunktion har på Xolairs

farmakokinetik. Da omalizumab-clearance ved kliniske doser domineres af det retikuloendoteliale

system (RES), er det usandsynligt, at clearance ændres af nedsat nyre- eller leverfunktion. Der er

ingen særlige anbefalinger vedrørende dosisjustering til disse patienter, men der skal udvises

forsigtighed, når Xolair indgives (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Xolairs sikkerhed og virkning ved allergisk astma hos patienter under 6 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Xolairs sikkerhed og virkning ved KRSmNP hos patienter under 18 år er ikke klarlagt.

Administration

Kun til subkutan administration. Xolair må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Doser over 150 mg (tabel 1) skal fordeles på to eller flere injektionssteder.

Der er begrænset erfaring med selvadministration af Xolair pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning. Derfor er behandling med denne lægemiddelform kun beregnet til administration af

sundhedspersonale.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6 samt afsnittet om

oplysninger til sundhedspersonalet i indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Generelt

Xolair er ikke indiceret til behandlingen af akutte astmaeksacerbationer, akut bronkospasme eller

status asthmaticus.

Xolair er ikke blevet undersøgt hos patienter med hyperimmunglobulin E-syndrom eller allergisk

bronkopulmonær aspergillose eller til forebyggelsen af anafylaktiske reaktioner, herunder reaktioner

fremkaldt ved fødevareallergi, atopisk dermatitis eller allergisk rhinitis. Xolair er ikke indiceret til

behandling af disse tilstande.

Xolair-terapi er ikke blevet undersøgt hos patienter med autoimmune sygdomme, immunkompleks-

medierede tilstande, eller allerede eksisterende nyre- eller leverforringelse (se pkt. 4.2). Forsigtighed

skal udvises ved administration af Xolair til disse patientpopulationer.

Pludseligt ophør af systemisk eller inhaleret kortikosteroid efter start af Xolair-behandling ved

allergisk astma eller KRSmNP kan ikke anbefales. Nedsættelse af kortikosteroiddosis bør ske under

direkte vejledning af en læge, og der kan være behov for gradvis nedtrapning.

Lidelser i immunsystemet

Type I allergiske reaktioner

Ved brug af omalizumab kan der muligvis opstå type I lokale eller systemiske allergiske reaktioner,

herunder anafylaksi og anafylaktisk shock. Sådanne reaktioner kan opstå selv efter lang tids

behandling. De fleste reaktioner opstod dog inden for 2 timer efter den første og følgende injektioner

med Xolair, men nogle startede efter 2 timer og selv efter mere and 24 timer efter injektionen.

Størstedelen af anafylaktiske reaktioner opstod inden for de første 3 doser af Xolair. Anafylaksi i

anamnesen, som ikke er relateret til omalizumab, kan være en risikofaktor for anafylaksi i forbindelse

med Xolair-behandling. Derfor bør lægemidler til behandling af anafylaktiske reaktioner altid være

tilgængelige for omgående anvendelse efter administration af Xolair. Hvis der opstår anafylaktiske

eller andre alvorlige allergiske reaktioner, skal administration af Xolair afbrydes omgående og

relevant behandling skal iværksættes. Patienter bør underrettes om, at sådanne reaktioner er mulige, og

at de bør søge læge omgående, hvis allergiske reaktioner opstår.

Antistoffer mod omalizumab er blevet påvist hos få patienter i kliniske studier (se pkt. 4.8). Den

kliniske relevans af anti-Xolair-antistoffer er man ikke helt klar over.

Serumsyge

Serumsyge og serumsyge-lignende reaktioner, som er forskinkede type III allergiske reaktioner, er set

hos patienter behandlet med humaniserede monoklonale antistoffer, inklusive omalizumab. Den

foreslåede patofysiologiske mekanisme omfatter immunkompleksdannelse og -aflejring på grund af

udvikling af antistoffer mod omalizumab. Frembruddet er typisk optrådt 1-5 dage efter første eller

efterfølgende injektioner, og er også optrådt efter lang tids behandling. Symptomer, som tyder på

serumsyge, inkluderer arthritis/artralgi, udslæt (urtikarielt eller andre typer), feber og lymfadenopati.

Antihistaminer og kortikosteroider kan være nyttige til forebyggelse eller behandling af denne lidelse,

og patienter skal informeres om at rapportere alle mistænkte symptomer.

Churg-Strauss syndrom og hypereosinofilt syndrom

Patienter med svær astma kan i sjældne tilfælde få systemisk hypereosinofilt syndrom eller allergisk

eosinofil granulomatøs vaskulitis (Churg-Strauss syndrom). Begge lidelser behandles sædvanligvis

med systemiske kortikosteroider.

Patienter, der er i behandling med lægemidler mod astma, inklusive omalizumab, kan i sjældne

tilfælde udvise eller udvikle systemisk eosinofili eller vaskulitis. Disse hændelser er normalt knyttet til

reduktion af oral kortikosteroidbehandling.

Lægerne bør hos disse patienter være opmærksomme på udvikling af betydelig eosinofili, udslæt

forårsaget af vaskulitis, forværring af pulmonære symptomer, anormalitet i bihuler,

hjertekomplikationer og /eller neuropati.

Ophør med omalizumab skal overvejes i alle alvorlige tilfælde med ovenstående lidelser i

immunsystemet.

Parasit (helminth-) infektioner

IgE kan muligvis være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner. Hos

patienter med kronisk høj risiko for helminth-infektion viste en placebo-kontrolleret afprøvning en

meget lille stigning i infektionshyppigheden med omalizumab, skønt forløbet af, sværhedsgraden af og

responset til behandlingen af infektionen var uændret. Hyppigheden af helminth-infektioner i det

samlede kliniske program, der ikke var designet til at afsløre sådanne infektioner, var mindre end 1 ud

af 1.000 patienter. Forsigtighed kan imidlertid være berettiget hos patienter med høj risiko for

helminth-infektion, specielt i forbindelse med rejser til områder, hvor helminthiske infektioner er

endemiske. Hvis patienter ikke responderer på anbefalet antihelminth-behandling, bør seponering af

Xolair overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da IgE muligvis kan være involveret i det immunologiske respons på visse helminth-infektioner, kan

Xolair indirekte nedsætte virkningen af lægemidler til behandling af helminthiasis eller andre

parasitinfektioner (se pkt. 4.4).

CYP-enzymer, effluxpumper og proteinbindende mekanismer er ikke indblandet i

clearance

omalizumab; der er derfor lille potentiale for lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. Der er ikke blevet

udført lægemiddelprodukt- eller vaccineinteraktionsstudier med Xolair. Der er ingen farmakologisk

grund til at forvente, at hyppigt ordinerede lægemidler anvendt i behandlingen af astma eller

KRSmNP vil interagere med omalizumab.

Allergisk astma

I kliniske studier var Xolair hyppigt anvendt sammen med inhalerede og orale kortikosteroider,

inhalerede korttidsvirkende og langtidsvirkende beta-agonister, leukotriene modifikatorer,

theophyllinere og orale antihistaminer. Der var ikke noget, der tydede på, at sikkerheden af Xolair blev

ændret af disse andre hyppigt anvendte lægemidler mod astma. Der er begrænsede data tilgængelige

om anvendelsen af Xolair i kombination med specifik immunterapi (hyposensibiliseringsterapi). I et

klinisk studie, hvor Xolair blev administreret samtidig med immunterapi, blev der ikke fundet nogen

forskel i Xolairs sikkerhed og virkning i kombination med specifik immunterapi.

Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

I kliniske studier blev Xoliar anvendt sammen med intranasal mometason spray iht. protokollen.

Andre samtidige lægemidler, der anvendtes hyppigt, omfattede andre intranasale kortikosteroider,

bronkodilatorer, antihistaminer, leukotrienreceptorantagonister, adrenerge

lægemidler/sympatomimetika og lokale nasale anæstetika. Der var intet, som tydede på, at Xolairs

sikkerhed blev ændret ved samtidig brug af disse andre hyppigt anvendte lægemidler.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En moderat mængde data for gravide kvinder (300-1.000 graviditetsudfald), baseret på et

graviditetsregister og spontane rapporter efter markedsføring, tyder ikke på misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet. Et prospektivt graviditetsregisterstudie (EXPECT) hos 250 gravide kvinder

med astma, som blev eksponeret for Xolair, viste, at prævalensen af større medfødte anomalier var

sammenlignelige (8,1 %

vs

. 8,9 %) mellem patienter i EXPECT og patienter med tilsvarende sygdom

(moderat og svær astma). Det kan have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har

metodologiske begrænsninger, herunder ringe populationsstørrelse og et ikke-randomiseret

studiedesign.

Omalizumab passerer placentabarrieren. Dyrestudier indikerer dog hverken direkte eller indirekte

skadelige virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Omalizumab er blevet forbundet med aldersafhængige fald i blodplader hos ikke-menneskelige

primater med en større relativ følsomhed herfor i unge dyr (se pkt. 5.3).

Hvis klinisk indiceret, kan det overvejes at anvende Xolair under graviditet.

Amning

Immunoglobulin G (IgG) findes i human modermælk, og derfor forventes det også, at omalizumab vil

være til stede i human modermælk. De tilgængelige data fra non-humane primater viser, at

omalizumab udskilles i mælk (se pkt. 5.3).

EXPECT-studiet, der inkluderede 154 spædbørn, som havde været eksponeret for Xolair under

graviditeten samt gennem amning, indikerede ikke bivirkninger hos det ammede spædbarn. Det kan

have indflydelse på fortolkningen af data, at studiet har metodologiske begrænsninger, herunder ringe

populationsstørrelse og et ikke-randomiseret studiedesign.

Immunoglobulin G-proteiner, der gives oralt, gennemgår intestinal proteolyse og har lav

biotilgængelighed. Der forventes ingen påvirkning af nyfødte/spædbørn, der ammes. Hvis klinisk

indiceret, kan det derfor overvejes at anvende Xolair i ammeperioden.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane fertilitetsdata for omalizumab. Der blev ikke observeret forringelse af

fertiliteten hos hanner eller hunner efter gentagne omalizumabdoser ved dosisniveauer på op til

75 mg/kg i specifikt designede prækliniske fertilitetsstudier i ikke-humane primater, der inkluderede

parringsstudier. Desuden blev der ikke observeret genotoksiske virkninger i et separat præklinisk

genotoksicitetsstudie.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Xolair påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Allergisk astma og kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (KRSmNP)

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I kliniske afprøvninger med allergisk astma hos voksne og unge på 12 år og derover var de hyppigst

indberettede bivirkninger hovedpine og reaktioner i forbindelse med injektionsstedet, herunder smerte

på injektionsstedet, hævelse, erytem og pruritus. I kliniske afprøvninger med børn på 6 til <12 år var

de hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, pyreksi og smerter i øvre del af abdomen. De fleste

reaktioner var lette til moderate i sværhedsgrad. I kliniske afprøvninger med KRSmNP hos patienter

≥18 år var de hyppigst indberettede bivirkninger hovedpine, svimmelhed, artralgi, øvre

abdominalsmerter og reaktioner på injektionsstedet.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 4 lister de bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier hos den totale allergisk astma og

KRSmNP sikkerhedspopulation, der er behandlet med Xolair, efter MedDRA systemorganklasse og

hyppighed. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først

Frekvenskategorierne defineres som: meget almindelig

1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er

angivet med frekvens ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).