Votrient

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
pazopanib
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited 
ATC-kode:
L01XE11
INN (International Name):
pazopanib
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Carcinom, nyrecelle
Terapeutiske indikationer:
Renal celle carcinom (RCC)Votrient er indiceret hos voksne, for det første-linje-behandling af avanceret renal celle carcinom (RCC), og for patienter, der har modtaget forudgående cytokin behandling for fremskreden sygdom. Soft-tissue sarkom (STS)Votrient er indiceret til behandling af voksne patienter med selektiv undertyper af avanceret blødt væv sarkom (STS), der har modtaget forudgående kemoterapi for metastatisk sygdom, eller som har udviklet sig inden for 12 måneder efter (neo)adjuverende behandling. Effekt og sikkerhed har kun været etableret i visse STS histologiske tumor undertyper.
Produkt oversigt:
Revision: 23
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001141
Autorisation dato:
2010-06-14
EMEA kode:
EMEA/H/C/001141

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

pazopanib

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Votrient

Sådan skal du tage Votrient

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Votrient tilhører en gruppe af medicin, der kaldes

proteinkinasehæmmere

. Det virker ved at forhindre

aktiviteten af proteiner, der er involveret i kræftcellers udvikling og evne til at sprede sig.

Votrient anvendes til voksne til behandling af:

Fremskreden nyrekræft eller nyrekræft, der har spredt sig til andre organer.

Visse former for bløddelssarkom, som er en kræfttype, der opstår i kroppens muskler, blodårer,

fedtvæv eller andre væv, som findes rundt om og beskytter organerne.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Votrient

Tag ikke Votrient:

hvis du er allergisk

over for pazopanib eller et af de øvrige indholdsstoffer i Votrient (angivet i

punkt 6).

Tal med lægen

, hvis du mener, at dette gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen før du tager Votrient:

hvis du har en

hjertesygdom.

hvis du har en

leversygdom.

hvis du har haft

hjertesvigt eller et hjertetilfælde.

hvis du har haft en

punkteret lunge.

hvis du har haft problemer med

blødning, blodpropper eller forsnævring af pulsårerne.

hvis du har haft

mave- eller tarmproblemer

, f.eks. en

perforation

(et hul) eller

fistler

(dannelse

af unormale passager mellem dele af tarmen).

hvis du har

problemer med skjoldbruskkirtlen

hvis du har eller har haft et

aneurisme

(udvidelse og svækkelse af en blodårevæg) eller en rift i

en blodårevæg.

Fortæl det til lægen

, hvis ovenstående gælder for dig. Lægen vil afgøre, om Votrient er egnet til dig.

Det kan være nødvendigt at foretage nogle

ekstra undersøgelser

for at kontrollere, om dit hjerte og

din lever fungerer, som de skal.

Højt blodtryk og Votrient

Votrient kan øge dit blodtryk. Dit blodtryk vil blive målt, før du får Votrient, og mens du er i

behandling. Hvis du har forhøjet blodtryk, vil du blive behandlet med blodtrykssænkende medicin.

Fortæl det til lægen

, hvis du har forhøjet blodtryk.

Hvis du skal opereres

Lægen vil stoppe din behandling med Votrient mindst 7 dage før din operation, da Votrient kan

påvirke sårhelingen. Behandlingen genoptages, når såret er helet tilstrækkeligt.

Tilstande, som du skal holde øje med

Votrient kan forværre nogle tilstande eller give alvorlige bivirkninger. Du skal holde øje med bestemte

symptomer, mens du er i behandling med Votrient, for at nedsætte risikoen. Se

punkt 4

Børn og unge

Votrient anbefales ikke til personer under 18 år.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor godt det

virker hos denne aldersgruppe. Votrient må ikke anvendes til børn under 2 år på grund af

betænkeligheder omkring sikkerheden.

Brug af anden medicin sammen med Votrient

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Nogle typer af medicin kan påvirke Votrients virkning eller øge sandsynligheden for, at du får

bivirkninger. Votrient kan også påvirke anden medicins virkning. Disse omfatter:

clarithromycin, ketoconazol, itraconazol, rifampicin, telithromycin, voriconazol

(bruges til

behandling af infektioner

atazanavir, indinavir, nelfinavir, ritonavir, saquinavir (bruges til

behandling af hiv

nefazodon (bruges til

behandling af depression

simvastatin og muligvis også andre statiner (bruges til

behandling af forhøjet kolesteroltal

medicin, som

nedsætter

mængden af

mavesyre.

Hvordan du skal tage Votrient afhænger af,

hvilken medicin du tager for at nedsætte mængden af mavesyre (f.eks. protonpumpehæmmer,

-

antagonist eller syreneutraliserende midler). Kontakt lægen eller sundhedspersonalet for

rådgivning.

Fortæl det til lægen

eller på apoteket, hvis du tager et eller flere af disse lægemidler.

Brug af Votrient sammen med mad og drikke

Du må ikke tage Votrient sammen med mad

, da det påvirker optagelsen af Votrient. Votrient skal

tages mindst 1 time før et måltid eller 2 timer efter et måltid (se punkt 3).

Du må ikke drikke grapefrugtjuice

, mens du er i behandling med Votrient, da det kan øge risikoen

for at få bivirkninger.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Votrient bør ikke anvendes, hvis du er gravid.

Votrients virkning under graviditet kendes ikke.

Fortæl det til lægen, hvis du er gravid

eller planlægger at blive gravid.

Brug sikker prævention

for at undgå at blive gravid, mens du er i behandling med Votrient og

i mindst 2 uger efter behandlingen.

Hvis du bliver gravid under behandlingen

med Votrient, skal du fortælle det til lægen.

Du må ikke amme, mens du tager Votrient.

Det vides ikke, om indholdsstofferne i Votrient går over

i modermælken. Tal med lægen om dette.

Mandlige patienter

(inkl. mænd, der er blevet steriliseret (vasektomi)), som har partnere, som enten

er gravide eller kan blive gravide (inkl. kvinder, der anvender andre præventionsmetoder) skal bruge

kondom under samleje, så længe de tager Votrient samt i mindst 2 uger efter sidste dosis.

Frugtbarheden kan påvirkes

ved behandling med Votrient. Tal med lægen om dette.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Votrient kan give bivirkninger, der kan påvirke din evne til at føre motorkøretøjer eller betjene

maskiner.

Lad være med at føre motorkøretøjer eller betjene maskiner, hvis du føler dig svimmel, træt

eller svag, eller hvis dit energiniveau er lavt.

3.

Sådan skal du tage Votrient

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning.

Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget Votrient skal tages

Den sædvanlige dosis er

to Votrient 400 mg tabletter (800 mg pazopanib), som tages én gang om

dagen. Dette er den maksimale dosis pr. dag. Lægen kan nedsætte din dosis, hvis du får bivirkninger.

Hvornår skal Votrient tages

Du må ikke tage Votrient sammen med mad.

Votrient skal tages mindst 1 time før eller 2 timer

efter et måltid.

Du kan for eksempel tage Votrient 2 timer efter morgenmaden eller 1 time før frokosten. Tag Votrient

på omtrent samme tidspunkt hver dag.

Tabletterne skal synkes hele med vand, én ad gangen. Tabletterne må ikke deles eller knuses, da dette

påvirker optagelsen af Votrient og kan øge risikoen for bivirkninger.

Hvis du har taget for meget Votrient

Kontakt lægen eller apoteket

, hvis du har taget for mange tabletter. Tag pakningen eller denne

indlægsseddel med, hvis det er muligt.

Hvis du har glemt at tage Votrient

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tag blot den næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Du må ikke stoppe med at tage Votrient uden at tale med lægen først

Tag Votrient i den periode, lægen har foreskrevet. Du må kun stoppe behandlingen efter aftale med

lægen.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Hævelse af hjernen

(reversibel posterior leukoencefalopati-syndrom)

Votrient kan, i sjældne tilfælde, give hævelse af hjernen, hvilket kan være livstruende. Symptomerne

kan være:

tab af taleevne

synsændringer

krampeanfald

-

forvirring

højt blodtryk

Stop med at tage Votrient og søg straks læge

, hvis du oplever nogle af disse symptomer, eller hvis

du får hovedpine i forbindelse med nogle af symptomerne.

Hypertensiv krise

(pludselig og alvorlig blodtryksstigning)

Votrient kan til tider forårsage en pludselig og alvorlig blodtryksstigning. Dette er kendt som en

hypertensiv krise. Din læge vil overvåge dit blodtryk, mens du tager Votrient. Tegn og symptomer på

en hypertensiv krise kan omfatte:

alvorlige brystsmerter

alvorlig hovedpine

sløret syn

forvirring

kvalme

opkastning

alvorlig angst

stakåndethed

krampeanfald

besvimelse

Stop med at tage Votrient og søg straks lægehjælp

, hvis du udvikler hypertensiv krise.

Hjertepåvirkning

Risikoen for disse problemer kan være højere for personer, som allerede har hjerteproblemer eller som

tager andre lægemidler. Du vil blive undersøgt for hjerteproblemer, mens du er i behandling med

Votrient.

Nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, hjerteanfald

Votrient kan påvirke hvor godt dit hjerte pumper eller kan øge sandsynligheden for at få et

hjerteanfald. Tegn og symptomer omfatter:

uregelmæssige eller hurtige hjerteslag

hurtig hjerteflakken

besvimelse

smerter i eller trykken for brystet

smerter i dine arme, ryg, hals eller kæbe

stakåndethed

hævelse i benet

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Ændringer i hjerterytmen (QT forlængelse)

Votrient kan påvirke hjerterytmen, hvilket hos nogle personer kan udvikle sig til en potentiel alvorlig

hjertetilstand, der er kendt som torsades de pointes. Dette kan resultere i en meget hurtig hjerterytme

(puls) og medføre pludseligt bevidsthedstab.

Fortæl det til lægen

, hvis du bemærker

usædvanlige ændringer i dine hjerteslag

, f.eks. at hjertet

slår for hurtigt eller for langsomt.

Slagtilfælde

Votrient kan øge din sandsynlighed for at få et slagtilfælde. Tegn og symptomer på slagtilfælde kan

omfatte:

følelsesløshed eller svaghed i den ene side af din krop

problemer med at tale

hovedpine

svimmelhed

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Blødning

Votrient kan medføre alvorlig blødning i fordøjelsessystemet (f.eks. maven, spiserøret, endetarmen

eller tarmen) eller i lungerne, nyrerne, munden, vagina og hjernen, selvom dette ikke er almindeligt.

Symptomerne omfatter:

blod i afføringen eller sort afføring

blod i urinen

mavesmerter

ophostning eller opkastning af blod

Søg straks lægehjælp

, hvis du får et eller flere af disse symptomer.

Perforering og fistler

Votrient kan forårsage en rift (perforering) i maven eller tarmvæggen eller udvikling af en unormal

forbindelse mellem to dele af fordøjelseskanalen (en fistel). Tegn og symptomer kan omfatte:

alvorlige mavesmerter

kvalme og/eller opkastning

feber

udvikling af et hul (perforering) i mave, tyndtarm eller tyktarm, hvorfra blodigt eller uklart,

lugtende pus frigives

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Leverproblemer

Votrient kan forårsage problemer med din lever, som kan udvikle sig til alvorlige tilstande, som fx

nedsat leverfunktion og leversvigt, som kan være dødelig. Din læge vil kontrollere dine leverenzymer,

mens du tager Votrient. Tegn på, at din lever muligvis ikke fungerer korrekt, kan omfatte:

gulfarvning af din hud eller af det hvide i dine øjne (gulsot)

mørk urin

træthed

kvalme

opkastning

appetitløshed

smerter i højre side af dit maveområde (abdomen)

tendens til blå mærker

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Blodpropper

Dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli

Votrient kan forårsage blodpropper i dine blodårer, især i dine ben (dyb venetrombose eller DVT),

som også kan bevæge sig til dine lunger (lungeemboli). Tegn og symptomer kan omfatte:

stærke brystsmerter

stakåndethed

hurtig vejrtrækning

smerter i benene

hævelse af dine arme og hænder eller ben og fødder

Trombotisk mikroangiopati (TMA)

Votrient kan forårsage blodpropper i de små blodkar i nyrerne og hjernen, ledsaget af et fald i røde

blodlegemer og celler involveret i koagulering (trombotisk mikroangiopati, TMA). Tegn og

symptomer kan omfatte:

tendens til blå mærker

højt blodtryk

feber

forvirring

døsighed

krampeanfald

nedsat produktion af urin

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Infektioner

Infektioner, der opstår under behandling med Votrient, kan muligvis blive alvorlige. Symptomer på

infektioner kan omfatte:

feber

influenza-lignende symptomer som fx hoste, træthed og kropssmerter, der ikke går væk

stakåndethed og/eller hvæsende vejrtrækning

smerter, når du tisser

rifter, hudafskrabninger eller sår der er røde, varme, hævede eller smertefulde

Søg straks lægehjælp

, hvis du får nogen af disse symptomer.

Betændelseslignende reaktion (inflammation) i lungerne

Votrient kan, i sjældne tilfælde, give inflammation i lungerne (interstitiel lungesygdom,

betændelseslignende reaktion), som hos nogle patienter kan være dødelig. Symptomerne inkluderer

åndenød eller hoste, der ikke går væk. Du vil blive undersøgt for lungeproblemer, mens du tager

Votrient.

Søg straks lægehjælp

, hvis du får sådanne symptomer.

Problemer med skjoldbruskkirtlen

Votrient kan nedsætte mængden af det hormon, der produceres i skjoldbruskkirtlen i kroppen. Det kan

medføre vægtøgning og træthed. Du vil blive undersøgt for mængden af skjoldbruskkirtelhormon i

blodet, mens du er i behandling med Votrient.

Fortæl det til lægen

, hvis du oplever markant vægtøgning eller træthed.

Uskarpt eller forringet syn

Votrient kan forårsage løsning af eller rift i hinden bagerst i øjet (nethindeløsning eller rift i

nethinden). Dette kan give sløret eller forringet syn.

Fortæl det til lægen

, hvis du oplever ændringer ved dit syn.

Bivirkninger (herunder alvorlige bivirkninger under den relevante frekvenskategori)

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos

flere end 1 ud af 10

personer):

højt blodtryk

diarré

kvalme eller opkastning

mavesmerter

appetitløshed

vægttab

smagsforstyrrelser eller ingen smagssans

ømhed i munden

hovedpine

tumorsmerte

manglende energi, følelse af svaghed eller træthed

ændringer i hårfarve

usædvanligt hårtab eller tyndere hår

lyse pletter på huden (mindre pigment)

udslæt, som muligvis medfører afskalning af huden

rødme og hævelse af håndfladerne og fodsålerne

Fortæl det til lægen eller på apoteket

, hvis en eller flere af disse bivirkninger bliver generende.

Meget almindelige bivirkninger, der kan ses i blod- eller urinprøver:

forhøjede leverenzymer

nedsat albumin i blodet

protein i urinen

nedsat antal blodplader (celler, der hjælper blodet til at størkne)

nedsat antal hvide blodlegemer

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos

op til 1 ud af 10

personer):

fordøjelsesbesvær, oppustethed, luft i maven

næseblod

mundtørhed eller sår i munden

infektioner

unormal døsighed

søvnproblemer

brystsmerter, åndenød, smerter i benene og hævede ben/fødder. Dette kan være symptomer på

en blodprop (trombe). Hvis blodproppen river sig løs, kan den føres med blodet til lungerne, og

dette kan være livstruende og endda dødeligt.

hjertet er mindre effektivt til at pumpe blod rundt i kroppen (kardiel dysfunktion)

langsomme hjerteslag

blødning i munden, fra endetarmen eller i lungerne

svimmelhed

uklart syn

hedeture

hævelse på grund af væskeophobning i ansigt, hænder, ankler, fødder eller øjenlåg

prikken, svaghed eller følelsesløshed i hænder, arme, ben eller fødder

hudlidelse, rødme, kløe, tør hud

neglelidelser

brændende, prikkende, kløende eller snurrende følelse i huden

kuldefølelse med kulderystelser

udtalt svedtendens

væskemangel (dehydrering)

muskel-, led- eller senesmerter eller smerter i brystet, muskelkramper

hæshed

åndenød

hoste

ophostning af blod

hikke

punkteret lunge, hvor luften bliver fanget mellem lungen og brystet, hvilket ofte forårsager

åndenød (pneumothorax)

Fortæl det til lægen

eller på apoteket, hvis en eller flere af disse bivirkninger bliver generende.

Almindelige bivirkninger, der kan ses i dine blod- eller urinprøver:

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen

unormal leverfunktion

forhøjet bilirubin-niveau (et stof, der dannes af leveren)

forhøjet lipase-niveau (et fordøjelsesenzym)

forhøjet kreatinin-niveau (et stof, der dannes i musklerne)

ændringer i niveauet af andre stoffer/enzymer i blodet. Lægen vil informere dig om resultaterne

af dine blodprøver

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos

op til 1 ud af 100

personer):

slagtilfælde

midlertidigt fald i blodtilførslen til hjernen (forbigående iskæmisk anfald)

afbrydelse af blodtilførslen til en del af hjertet eller blodprop i hjertet (myokardieinfarkt)

delvis afbrydelse af blodtilførslen til en del af hjertet (myokardieiskæmi)

blodpropper, ledsaget af nedsat antal røde blodlegemer og celler involveret i blodets evne til at

størkne (trombotisk mikroangiopati, TMA). Blodpropper kan skade organer, såsom hjernen eller

nyrerne.

forhøjet antal røde blodlegemer

pludselig åndenød, især når den er ledsaget af en skarp smerte i brystet og/eller hurtig

vejrtrækning (lungeemboli)

alvorlig blødning i fordøjelsessystemet (f.eks. maven, spiserøret eller tarmen) eller

i nyrerne, vagina og hjernen

forstyrrelse af hjerterytmen (QT-forlængelse)

hul (perforation) i maven eller tarmen

dannelse af unormale passager mellem dele af tarmen (fistler)

voldsom eller uregelmæssig menstruation

pludselig markant øgning af blodtrykket (hypertensiv krise)

betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)

leverbetændelse, dårlig funktion af leveren eller leverskade

gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

bughindebetændelse (peritonitis)

løbende næse

udslæt, der kan være kløende eller betændt (flade eller hævede områder eller blærer)

hyppig afføring

øget følsomhed af huden over for sollys

nedsat følelse eller følsomhed, specielt i huden

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos

op til 1 ud af 1.000

personer):

betændelseslignende reaktion (inflammation) i lungerne

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

en udvidelse og svækkelse af en blodårevæg eller en rift i en blodårevæg (aneurismer og

arterielle dissektioner)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5

.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Votrient indeholder:

Aktivt stof: pazopanib (som hydrochlorid).

Hver Votrient 200 mg filmovertrukken tablet indeholder 200 mg pazopanib.

Hver Votrient 400 mg filmovertrukken tablet indeholder 400 mg pazopanib.

Øvrige indholdsstoffer i tabletterne på 200 mg og 400 mg er: hypromellose, macrogol 400,

magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose, polysorbat 80, povidon (K30),

natriumstivelsesglycolat, titandioxid (E171). Votrient 200 mg tabletter indeholder endvidere rød

jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter er kapselformede og lyserøde med “GS JT” trykt på den ene

side. De fås i beholdere med 30 eller 90 tabletter.

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter er kapselformede og hvide med “GS UHL” trykt på den ene

side. De fås i beholdere med 30 eller 60 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser eller tabletstyrker er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Glaxo Wellcome, S.A.

Avda. Extremadura, 3

09400 Aranda De Duero, Burgos

Spanien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 555

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg pazopanib (som hydrochlorid).

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 400 mg pazopanib (som hydrochlorid).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

Kapselformet, lyserød, filmovertrukken tablet med GS JT præget på den ene side.

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

Kapselformet, hvid, filmovertrukken tablet med GS UHL præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Renalcellekarcinom (RCC)

Votrient er indiceret til førstelinjebehandling af voksne patienter med avanceret renalcellekarcinom

(RCC) og til RCC-patienter, som tidligere har fået cytokinbehandling for avanceret sygdom.

Bløddelssarkom (STS)

Votrient er indiceret til behandling af voksne patienter med udvalgte undertyper af avanceret

bløddelssarkom (STS), der tidligere har fået kemoterapi for metastatisk sygdom eller haft progression

inden for 12 måneder efter (neo-)adjuverende behandling.

Virkning og sikkerhed er kun fastslået for bestemte histologiske STS-tumor-undertyper (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling med Votrient må kun indledes af en læge med erfaring i administration af lægemidler til

behandling af cancer.

Dosering

Voksne

Den anbefalede pazopanibdosis til behandling af RCC eller STS er 800 mg én gang daglig.

Dosisjusteringer

Dosisjusteringer (reduktion eller øgning) foretages i trin med reduktion eller øgning på 200 mg på

basis af den individuelle tolerance. Dosis af pazopanib må ikke overskride 800 mg.

Pædiatrisk population

Pazopanib bør ikke anvendes til børn under 2 år på grund af sikkerhedsproblemer vedrørende

organvækst og udvikling (se pkt. 4.4 og 5.3).

Pazopanibs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 2 til 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data (se pkt. 5.1).

Ældre

Der foreligger begrænsede data om brugen af pazopanib til patienter på 65 år og derover. I

RCC-studier med pazopanib sås ingen klinisk signifikant forskel i sikkerheden ved pazopanib mellem

forsøgspersoner i alderen 65 år og derover sammenlignet med yngre forsøgspersoner. Med den

nuværende kliniske erfaring er der ikke set forskelle i respons mellem ældre og yngre patienter, men

det kan ikke udelukkes, at nogle ældre patienter har en større følsomhed.

Nedsat nyrefunktion

Det er usandsynligt, at nedsat nyrefunktion påvirker pazopanibs farmakokinetik i klinisk relevant grad,

da den renale udskillelse af pazopanib, og metabolitter heraf, er lille (se pkt. 5.2). Der kræves derfor

ingen dosisjustering ved behandling af patienter med en kreatininclearance på over 30 ml/minut. Der

skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med en kreatininclearance på under 30 ml/minut,

da der ikke er erfaring med anvendelse af pazopanib hos denne patientpopulation.

Nedsat leverfunktion

Doseringsanbefalinger til patienter med nedsat leverfunktion er baseret på farmakokinetiske studier af

pazopanib til patienter med varierende grader af hepatisk dysfunktion (se pkt. 5.2). Alle patienter skal

have taget prøver for nedsat leverfunktion før og under behandling med pazopanib (se pkt. 4.4). Der

skal udvises forsigtighed ved administration af pazopanib til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion, og patienterne skal monitoreres nøje for tolerabilitet. 800 mg pazopanib én gang daglig

er den anbefalede dosis til patienter med let afvigende leverfunktionsprøver målt i serum (defineret

enten som normalt bilirubin-niveau og alle grader af forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) eller

forhøjet bilirubin-niveau (>35 % konjugeret) op til 1,5 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-

niveau). Dosisreduktion af pazopanib til 200 mg én gang daglig anbefales dog til patienter med

moderat nedsat leverfunktion (defineret som forhøjet bilirubin-niveau >1,5-3,0 gange den øvre

normalgrænse uanset ALAT-niveauet) (se pkt. 5.2).

Pazopanib anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (defineret som total-bilirubin

>3 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveauet).

Se pkt. 4.4 for monitorering af leverfunktion og dosisjustering hos patienter med lægemiddelinduceret

nedsat leverfunktion.

Administration

Pazopanib er til oral anvendelse. Det må ikke indtages med føde og skal tages mindst 1 time før eller

2 timer efter et måltid (se pkt. 5.2). De filmovertrukne tabletter skal tages hele med vand og må ikke

deles eller knuses (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Effekter på leveren

Der er indberettet tilfælde af leversvigt (herunder letale) ved brug af pazopanib. Pazopanib skal

administreres med forsigtighed og under nøje monitorering til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. 800 mg pazopanib én gang daglig er den anbefalede dosis til patienter med let

afvigende leverfunktionsprøver målt i serum (enten normalt bilirubin-niveau og alle grader af forhøjet

ALAT eller forhøjet bilirubin op til 1,5 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveau).

Dosisreduktion af pazopanib til 200 mg én gang daglig anbefales til patienter med moderat nedsat

leverfunktion (forhøjet bilirubin >1,5 til 3 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveau)

(se pkt. 4.2 og 5.2). Pazopanib anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (total-

bilirubin >3 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveauet) (se pkt. 4.2 og 5.2). Eksponeringen

ved en dosis på 200 mg er markant reduceret, men stærkt variabel hos disse patienter med værdier, der

anses for at være utilstrækkelige til at opnå en relevant klinisk effekt.

En stigning i serumniveauet af aminotransferaser (ALAT, aspartataminotransferase [ASAT]) og

bilirubin er observeret i kliniske studier med pazopanib (se pkt. 4.8). I de fleste tilfælde blev der

rapporteret om isolerede stigninger i niveauet af ALAT og ASAT uden samtidige stigninger i niveauet

af basisk fosfatase eller bilirubin. Patienter over 60 år kan have en større risiko for let (>3 x den øvre

normalgrænse) til alvorlig (>8 x den øvre normalgrænse) stigning i ALAT. Patienter, der bærer

HLA-B*57:01-allellen har også en øget risiko for pazopanib-associeret forhøjet ALAT.

Leverfunktionen skal monitoreres hos alle forsøgspersoner, der får pazopanib, uanset genotype og

alder (se pkt. 5.1).

Levertallene skal undersøges, inden behandling med pazopanib påbegyndes, ved uge 3, 5, 7 og 9.

Derefter ved måned 3 og 4 med yderligere undersøgelser, når det er klinisk indiceret. Efter måned 4

fortsættes med periodiske undersøgelser.

Se tabel 1 for retningslinjer for dosisreduktion hos patienter med total-bilirubin ≤1,5 gang den øvre

normalgrænse og ASAT og ALAT ≤2 gange den øvre normalgrænse ved

baseline

Tabel 1

Dosisjusteringer ved lægemiddelinduceret nedsat leverfunktion

Resultater fra leverundersøgelse

Dosisjustering

Forhøjede aminotransferaser

mellem 3 og 8 gange den øvre

normalgrænse

Fortsæt med pazopanib. Kontroller leverfunktionen ugentligt,

indtil aminotransferase-niveauet vender tilbage til grad 1 eller

udgangsniveauet.

Forhøjede aminotransferaser

>8 gange den øvre normalgrænse

Afbryd pazopanib, indtil aminotransferaserne vender tilbage til

grad 1 eller udgangsniveauet.

Hvis fordelene ved at genoptage pazopanib-behandling

overstiger risikoen for hepatotoksicitet, kan pazopanib

genoptages med en reduceret dosis på 400 mg dagligt samtidig

med, at der foretages en serumleverundersøgelse ugentligt i

8 uger. Efter genstart skal pazopanib seponeres permanent, hvis

aminotransferaserne øges til >3 gange den øvre normalgrænse.

Forhøjede aminotransferaser

>3 gange den øvre normalgrænse

samtidig med forhøjet bilirubin

>2 gange den øvre normalgrænse

Seponer pazopanib permanent.

Patienterne skal monitoreres, indtil de vender tilbage til grad 1

eller udgangsniveauet. Pazopanib hæmmer UGT1A1. Let,

indirekte (ukonjugeret) hyperbilirubinæmi kan forekomme hos

patienter med Gilberts syndrom. Patienter med kendt eller

formodet Gilberts syndrom med kun en let indirekte

hyperbilirubinæmi og forhøjet ALAT >3 gange den øvre

normalgrænse skal behandles efter anbefalingerne for isoleret

forhøjet ALAT.

Samtidig brug af pazopanib og simvastatin øger risikoen for stigning i ALAT-niveauet (se pkt. 4.5) og

bør derfor ske med forsigtighed og under tæt monitorering af patienten.

Hypertension

I kliniske studier med pazopanib er set tilfælde af hypertension, herunder ny-diagnosticerede,

symptomatiske tilfælde af forhøjet blodtryk (hypertensiv krise). Blodtrykket skal være velkontrolleret,

inden behandling med pazopanib indledes. Patienterne skal undersøges for hypertension i starten af

behandlingen (højst én uge efter initiering af pazopanib) og regelmæssigt herefter for at sikre

blodtrykskontrol. Forhøjet blodtryk (systolisk blodtryk ≥150 mmHg eller diastolisk blodtryk

≥100 mmHg) forekommer tidligt i behandlingsforløbet (ca. 40 % af tilfældene opstod inden dag 9 og

ca. 90 % af tilfældene i løbet af de første 18 uger). Blodtrykket skal monitoreres og reguleres

omgående ved en kombination af anti-hypertensiv behandling og dosistilpasning af pazopanib

(pausering og genopstart med en reduceret dosis baseret på klinisk vurdering) (se pkt. 4.2 og 4.8).

Pazopanib skal seponeres, hvis der er tegn på hypertensiv krise, eller hvis der er svær og vedvarende

hypertension til trods for antihypertensiv behandling og reduktion af pazopanibdosis.

Posterior reversibel encefalopatisyndrom (PRES)/Reversibel posterior leukoencefalopati-syndrom

(RPLS)

PRES/RPLS er rapporteret i forbindelse med pazopanib. PRES/RPLS kan give hovedpine,

hypertension, kramper, sløvhed, konfusion, blindhed og andre visuelle og neurologiske forstyrrelser

og kan være dødelig. Patienter, som udvikler PRES/RPLS, skal seponere pazopanib permanent.

Interstitiel lungesygdom (ILD)/pneumonitis

ILD, som kan være dødelig, er blevet rapporteret i forbindelse med pazopanib (se pkt. 4.8). Undersøg

patienten for lungesymptomer, som kan indikere ILD/pneumonitis, og seponer pazopanib hos

patienter, som udvikler ILD eller pneumonitis.

Kardiel dysfunktion/hjerteinsufficiens

Pazopanibs fordele og risici skal overvejes inden behandling af patienter, der tidligere har haft kardiel

dysfunktion. Pazopanibs sikkerhed og farmakokinetik hos patienter med moderat til svær

hjerteinsufficiens eller med nedsat venstre ventrikel uddrivningsfraktion (LVEF) er ikke undersøgt.

Hændelser med kardiel dysfunktion, såsom kongestiv hjerteinsufficiens og nedsat LVEF, er set i

kliniske studier med pazopanib (se pkt 4.8). I et randomiseret studie, som sammenlignede pazopanib

og sunitinib hos RCC-patienter (VEG108844), blev patienternes LVEF målt ved

baseline

og i

forbindelse med followup. Myokardiel dysfunktion forekom hos 13 % (47/362) af patienterne i

pazopanib-armen sammenlignet med 11 % (42/369) af patienterne i sunitinib-armen. Kongestiv

hjerteinsufficiens blev set hos 0,5 % af patienterne i begge behandlingsarme. Kongestiv

hjerteinsufficiens blev rapporteret hos 3 ud af de 240 forsøgspersoner (1 %) i STS fase III-studiet

VEG110727. Nedsat LVEF sås hos 11 % (11/140) og 3 % (1/39) i henholdsvis pazopanib-armen og

placebo-armen hos de forsøgspersoner, der fik målt LVEF post

baseline

og ved followup.

Risikofaktorer

I STS fase III-studiet havde tretten af de 15 forsøgspersoner i pazopanib-armen samtidig hypertension,

hvilket kan have forværret den kardielle dysfunktion hos disse risikopatienter ved at øge hjertets

after-load. 99 % af patienterne (243/246), der var indskrevet i STS fase III-studiet, inklusive de

15 forsøgspersoner, fik antracyklin. Tidligere antracyklin-behandlig kan være en risikofaktor for

kardiel dysfunktion.

Resultat

Fire af de 15 forsøgspersoner kom sig helt (inden for 5 % af udgangsniveauet), og 5 havde delvis

bedring (inden for normalområdet, men >5 % under udgangsniveauet). Én forsøgsperson kom sig ikke,

og follow-up data for de sidste 5 forsøgspersoner var ikke tilgængelige.

Håndtering

Pausering og/eller dosisreduktion af pazopanib skal kombineres med hypertensionsbehandling (hvis

hypertension er til stede, henvises til afsnittet ovenfor med advarsler om hypertension) til patienter

med signifikant reduktion i LVEF som klinisk indiceret.

Patienterne skal monitoreres omhyggeligt for kliniske tegn eller symptomer på kongestiv

hjerteinsufficiens. Det anbefales at måle LVEF inden behandlingsstart og periodisk under

behandlingen hos patienter med risiko for kardiel dysfunktion.

Forlængelse af QT-intervallet og torsades de pointes

QT-forlængelser og torsades de pointes er set i kliniske studier med pazopanib (se pkt. 4.8). Pazopanib

skal anvendes med forsigtighed til patienter, der tidligere har haft QT-forlængelse, patienter i

behandling med antiarytmika eller andre lægemidler, som kan medføre QT-forlængelse samt til

patienter med eksisterende hjertesygdom. Ved behandling med pazopanib anbefales det at udføre et

EKG ved opstart og regelmæssigt i behandlingsforløbet samt at sikre, at niveauet af elektrolytter

(f.eks. calcium, magnesium og kalium) holdes inden for normalområdet.

Arterielle trombotiske hændelser

Myokardieinfarkt, myokardieiskæmi, iskæmisk apopleksi og transitorisk iskæmisk attak er observeret

i kliniske studier med pazopanib (se pkt. 4.8). Der er set hændelser med dødelig udgang. Pazopanib

skal anvendes med forsigtighed til patienter med øget risiko for trombotiske hændelser eller med

trombotiske hændelser i anamnesen. Pazopanib er ikke undersøgt hos patienter, som har haft en

trombotisk hændelse inden for de sidste 6 måneder. Ved at vurdere den enkelte patiens fordele mod

risici, skal det besluttes om patienten skal behandles med pazopanib.

Venøse tromboemboliske hændelser

I kliniske studier med pazopanib er der set venøse tromboemboliske hændelser, herunder

venetrombose og letal lungeemboli. Der blev set en højere incidens i STS-populationen (5 %) end i

RCC-populationen (2 %).

Trombotisk mikroangiopati (TMA)

TMA er rapporteret i kliniske studier med pazopanib som monoterapi, i kombination med

bevacizumab og i kombination med topotecan (se pkt. 4.8). Patienter, som udvikler TMA, skal

seponere pazopanib permanent. Der er set reversibilitet af TMA efter seponering. Pazopanib er ikke

indiceret til brug i kombination med andre lægemidler.

Blødningshændelser

Blødningshændelser er rapporteret i kliniske studier med pazopanib (se pkt. 4.8). Der er set

blødningshændelser med dødelig udgang. Pazopanib er ikke undersøgt hos patienter med hæmoptyse

og cerebral blødning eller klinisk signifikant gastrointestinal (GI) blødning inden for de sidste

6 måneder. Pazopanib skal anvendes med forsigtighed til patienter med en signifikant blødningsrisiko.

Aneurismer og arterielle dissektioner

Brug af VEGF-hæmmere hos patienter med eller uden hypertension kan fremme dannelse af

aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Inden indledning af behandling med pazopanib bør denne

risiko overvejes nøje for patienter med risikofaktorer såsom hypertension eller tidligere aneurisme.

Gastrointestinale (GI) perforationer og fistler

I kliniske studier med pazopanib er der set tilfælde af gastrointestinale perforationer og fistler (se

pkt. 4.8). Der er set dødelige hændelser med perforation. Pazopanib skal anvendes med forsigtighed til

patienter med risiko for gastrointestinale perforationer eller fistler.

Sårheling

Der er ikke udført studier, hvor pazopanibs effekt på sårheling er blevet undersøgt. Da hæmmere af

vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF) kan hæmme sårheling, skal behandlingen med pazopanib

stoppes mindst 7 dage før en planlagt operation. Beslutningen om at genoptage behandlingen med

pazopanib efter operation skal baseres på en klinisk bedømmelse af, om sårhelingen er tilstrækkelig.

Pazopanib skal seponeres hos patienter med sårruptur.

Hypotyroidisme

Hypotyroidisme er set i kliniske studier med pazopanib (se pkt. 4.8).

Det anbefales at kontrollere

thyroideafunktionen ved behandlingsstart. Før behandlingen med pazopanib indledes, skal patienter

med hypotyroidisme have standardbehandling i henhold til almindelig medicinsk praksis. Tegn og

symptomer på thyroideadysfunktion skal nøje observeres hos patienter i behandling med pazopanib,

og patienterne skal have standardbehandling i henhold til almindelig medicinsk praksis efter behov.

Der skal foretages regelmæssig monitorering af thyroideafunktionen.

Proteinuri

Proteinuri er rapporteret i kliniske studier med pazopanib. Det anbefales at udføre urinanalyse ved

behandlingsstart og periodisk i behandlingsforløbet, og patienterne skal monitoreres for tiltagende

proteinuri. Pazopanib skal seponeres, hvis patienten udvikler nefrotisk syndrom.

Pneumothorax

Tilfælde af pneumothorax er set i kliniske studier med avanceret bløddelssarkom (se pkt. 4.8).

Patienter, som behandles med pazopanib, skal følges nøje for tegn og symptomer på pneumothorax.

Pædiatrisk population

Da pazopanib på grund af virkningsmekanismen i alvorlig grad påvirker organvækst og udvikling i

den tidlige post-natale periode hos gnavere (se pkt. 5.3), bør pazopanib ikke anvendes til børn under

2 år.

Infektioner

Tilfælde af alvorlige infektioner (med eller uden neutropeni), i nogle tilfælde med letal udgang, er

rapporteret.

Kombination med anden systemisk anti-cancer-terapi

Kliniske studier med pazopanib i kombination med pemetrexed (ikke-småcellet lungecancer

[NSCLC]) og lapatinib (cervixcancer) blev afsluttet tidligere end planlagt pga. betænkelighed ved øget

toksicitet og/eller mortalitet. En sikker og effektiv dosis ved kombinationsbehandling er ikke fastlagt

for disse regimer.

Graviditet

Reproduktionstoksicitet er påvist i prækliniske dyreforsøg (se pkt. 5.3). Hvis pazopanib anvendes

under graviditet, eller hvis patienten bliver gravid under behandlingen med pazopanib, skal patienten

oplyses om den potentielle risiko for fosteret. Kvinder i den fertile alder frarådes at blive gravide,

mens de er i behandling med pazopanib (se pkt. 4.6).

Interaktioner

Samtidig behandling med kraftige hæmmere af CYP3A4, P-glycoprotein (P-gp) eller

brystcancer-resistent protein (BCRP) skal undgås på grund af risikoen for en øget

pazopanib-eksponering (se pkt. 4.5). Det anbefales i stedet, at kombinere pazopanib med lægemidler

uden eller med minimal hæmning af CYP3A4, P-gp eller BCRP.

Samtidig behandling med induktorer af CYP3A4 skal undgås på grund af risikoen for en nedsat

pazopanib-eksponering (se pkt. 4.5).

Der er observeret tilfælde af hyperglykæmi ved samtidig behandling med ketoconazol.

Administration af pazopanib sammen med uridin-diphosphatglukuronosyl-transferase 1A1-substrater

(UGT1A1-substrater) (f.eks. irinotecan) skal foretages med forsigtighed, da pazopanib hæmmer

UGT1A1 (se pkt. 4.5).

Grapefrugtjuice skal undgås under behandling med pazopanib (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre lægemidlers effekt på pazopanib

Resultater fra

in vitro

-forsøg tyder på, at den oxidative metabolisering af pazopanib i humane

levermikrosomer primært medieres af CYP3A4, mens CYP1A2 og CYP2C8 spiller en mindre rolle.

Hæmmere og induktorer af CYP3A4 kan derfor ændre metaboliseringen af pazopanib.

CYP3A4-, P

gp

og BCRP

hæmmere

Pazopanib er et CYP3A4-, P-gp- og BCRP-substrat.

Samtidig administration af pazopanib (400 mg én gang daglig) og den kraftige CYP3A4- og P-gp-

hæmmer ketoconazol (400 mg én gang daglig) i 5 på hinanden følgende dage resulterede i en stigning

på 66 % og 45 % i middelværdierne af henholdsvis AUC

(0-24)

og C

for pazopanib i forhold til

administration af pazopanib alene (400 mg én gang daglig i 7 dage). Sammenligning af de

farmakokinetiske parametre af pazopanib C

(interval for middelværdier 27,5 til 58,1 µg/ml) og

(0-24)

(interval for middelværdier 48,7 til 1040 µg∙time/ml) efter administration af pazopanib

800 mg alene og efter administration af pazopanib 400 mg plus ketoconazol 400 mg (middelværdi for

59,2 µg/ml og middelværdi for AUC

(0-24)

1300 µg∙time/ml) indikerer, at ved tilstedeværelse af en

kraftig CYP3A4- og P-gp-hæmmer vil reduktion af pazopanibdosis til 400 mg én gang daglig hos

størstedelen af patienterne resultere i en systemisk eksponering svarende til den, der er observeret efter

administration af 800 mg pazopanib én gang daglig alene. Den systemiske eksponering af pazopanib

kan dog hos nogle patienter være større end den, der er blevet observeret efter administration af

800 mg pazopanib alene.

Samtidig administration af pazopanib og andre kraftige hæmmere af CYP3A4-familien (f.eks.

itraconazol, clarithromycin, atazanavir, indinavir, nefazodon, nelfinavir, ritonavir, saquinavir,

telithromycin og voriconazol) kan øge koncentrationen af pazopanib. Grapefrugtjuice indeholder en

hæmmer af CYP3A4 og kan også øge plasmakoncentrationen af pazopanib.

Administration af 1500 mg lapatinib (et substrat for og en svag hæmmer af CYP3A4- og P-gp samt en

potent hæmmer af BCRP) sammen med 800 mg pazopanib resulterede i en ca. 50 % til 60 % stigning i

middelværdien af henholdsvis AUC

(0-24)

og C

af pazopanib sammenlignet med administration af

800 mg pazopanib alene. Lapatinibs hæmning af P-gp og/eller BCRP bidrog sandsynligvis til den

øgede pazopanib-eksponering.

Samtidig administration af pazopanib med en CYP3A4-, P-gp- og BCRP-hæmmer, f.eks. lapatinib, vil

resultere i en stigning i plasmakoncentrationen af pazopanib. Samtidig administration med kraftige

P-gp- eller BCRP-hæmmere kan også ændre eksponeringen for og fordelingen af pazopanib, herunder

fordelingen i centralnervesystemet (CNS).

Samtidig brug af pazopanib og en kraftig CYP3A4-hæmmer bør undgås (se pkt. 4.4). Hvis der ikke

findes et medicinsk acceptabelt alternativ til en kraftig CYP3A4-hæmmer, bør pazopanibdosis

reduceres til 400 mg daglig ved samtidig administration. I sådanne tilfælde skal der være særlig

opmærksomhed på bivirkninger, og yderligere dosisreduktion skal overvejes, hvis der observeres

potentielt lægemiddelrelaterede bivirkninger.

Kombination med kraftige P-gp- eller BCRP-hæmmere bør undgås. Det anbefales i stedet, at

kombinere pazopanib med lægemidler uden eller med minimal hæmning af P-gp eller BCRP.

CYP3A4-, P

gp

og BCRP

induktorer

CYP3A4-induktorer, f.eks. rifampin, kan nedsætte plasmakoncentrationen af pazopanib. Samtidig

administration af pazopanib med potente P-gp- eller BCRP-induktorer kan ændre eksponeringen for

og fordelingen af pazopanib, herunder i CNS. Det anbefales derfor i stedet at kombinere pazopanib

med et lægemiddel som ikke eller kun minimalt medfører enzym- eller transporter-induktion.

Pazopanibs effekt på andre lægemidler

In vitro

-forsøg

med humane levermikrosomer viste, at pazopanib hæmmede CYP-enzymerne 1A2,

3A4, 2B6, 2C8, 2C9, 2C19 og 2E1. En potentiel induktion af humant CYP3A4 blev vist

in vitro

i en

human PXR-analyse. I kliniske farmakologistudier, hvor der blev administreret 800 mg pazopanib én

gang daglig, er det vist, at pazopanib ikke har en klinisk relevant effekt på farmakokinetikken af

koffein (CYP1A2-substrat), warfarin (CYP2C9-substrat) eller omeprazol (CYP2C19-substrat) hos

patienter med cancer. Pazopanib resulterede i en ca. 30 % stigning i middelværdien af henholdsvis

AUC og C

af midazolam (CYP3A4-substrat). Endvidere sås stigninger på 33 % til 64 % i forholdet

mellem koncentrationen af dextromethorphan og dextrorphan i urinen efter oral administration af

dextromethorphan (CYP2D6-substrat). Samtidig administration af 800 mg pazopanib én gang daglig

og 80 mg/m

paclitaxel (CYP3A4- og CYP2C8-substrat) én gang ugentligt resulterede i en

gennemsnitlig stigning på 26 % og 31 % i henholdsvis AUC og C

af paclitaxel.

På basis af

in vitro

-værdier og

in vivo

-værdier i plasma kan pazopanib-metabolitterne

GSK1268992 og GSK1268997 bidrage til pazopanibs hæmmende effekt af BCRP. Endvidere kan en

hæmning af BCRP og P-gp i mave-tarmkanalen af pazopanib ikke udelukkes. Pazopanib skal

administreres med forsigtighed sammen med andre orale BCRP- og P-gp-substrater.

In vitro

hæmmede pazopanib polypeptidet OATP1B1, der er en human, organisk anion-transporter.

Det kan ikke udelukkes, at pazopanib vil påvirke farmakokinetikken af OATP1B1-substrater (f.eks.

statiner, se ”Effekt ved samtidig brug af pazopanib og simvastatin” nedenfor).

Pazopanib hæmmer uridin-diphosphatglukuronosyl-transferase 1A1- (UGT1A1-) enzymet

in vitro

Den aktive metabolit af irinotecan, SN-38, er substrat for OATP1B1 og UGT1A1. Administration af

pazopanib 400 mg én gang daglig sammen med cetuximab 250 mg/m

og irinotecan 150 mg/m

resulterede i en ca. 20 % stigning i den systemiske eksponering for SN-38. Pazopanib kan have en

større indvirkning på SN-38-fordelingen hos personer med UGT1A1*28-polymorfisme i forhold til

personer med vild-type-allel. Dog var UGT1A1-genotypen ikke altid prædiktiv for pazopanibs

indvirkning på SN-38-fordelingen. Der skal udvises forsigtighed, når pazopanib administreres sammen

med UGT1A1-substrater.

Effekt ved samtidig brug af pazopanib og simvastatin

Samtidig brug af pazopanib og simvastatin øger forekomsten af et forhøjet ALAT-niveau. Resultater

fra en meta-analyse af pooled data fra kliniske studier med pazopanib, viser et forhøjet ALAT-niveau

> 3 gange den øvre normalgrænse hos 126 ud af 895 patienter (14 %), der ikke fik statiner,

sammenlignet med hos 11 ud af 41 patienter (27 %), der samtidig fik simvastatin (p = 0,038). Hvis en

patient, der samtidig får simvastatin, får forhøjet ALAT-niveau, skal doseringsvejledningen for

pazopanib følges og simvastatin seponeres (se pkt. 4.4). Herudover bør samtidig administration af

pazopanib og andre statiner ske med forsigtighed, da data er utilstrækkelige til at kunne afgøre

påvirkningen af ALAT-niveauet. Det kan ikke udelukkes, at pazopanib vil påvirke farmakokinetikken

af andre statiner (f.eks. atorvastatin, fluvastatin, pravastatin, rosuvastatin).

Fødevarers indvirkning på pazopanib

Administration af pazopanib sammen med måltider med et højt eller lavt fedtindhold resulterer i en ca.

2-folds stigning i henholdsvis AUC og C

. Derfor skal pazopanib administreres mindst 1 time før

eller 2 timer efter et måltid.

Lægemidler, der øger gastrisk pH

Samtidig administration af pazopanib og esomeprazol nedsætter biotilgængeligheden af pazopanib

med ca. 40 % (AUC og C

), og samtidig administration af pazopanib med medicin, der øger gastrisk

pH, skal undgås. Hvis det er nødvendigt at anvende en protonpumpehæmmer (PPI), anbefales det, at

pazopanib tages uden føde én gang daglig om aftenen samtidig med PPI´en. Hvis samtidig

administration af en H

-receptorantagonist er nødvendig, skal pazopanib tages uden føde mindst

2 timer før eller mindst 10 timer efter dosis af H

-receptorantagonist. Pazopanib skal administereres

mindst 1 time før eller 2 timer efter administration af korttidsvirkende antacidum. Anbefalinger for

samtidig administration af PPI´er og H

-receptorantagonister er baseret på fysiologiske overvejelser.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet/kontraception hos mænd og kvinder

Der er utilstrækkelige data for anvendelse af pazopanib til gravide kvinder. Reproduktionstoksicitet er

påvist i dyreforsøg (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke.

Pazopanib bør ikke anvendes under graviditet, medmindre kvindens kliniske tilstand kræver

behandling med pazopanib. Hvis pazopanib anvendes under graviditet, eller hvis patienten bliver

gravid under behandlingen med pazopanib, skal patienten have oplyst den potentielle risiko for

fosteret.

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 2 uger

efter den sidste dosis af pazopanib og at undgå at blive gravide under behandlingen med pazopanib.

Mandlige patienter (inklusive mænd, der har fået foretaget vasektomi) skal anvende kondom under

samleje så længe de tager pazopanib samt i mindst 2 uger efter sidste dosis af pazopanib for at undgå

potentiel lægemiddeleksponering af en gravid partner og kvindlige partnere med reproduktivt

potentiale.

Amning

Sikkerheden ved brug af pazopanib under amning er ikke påvist. Det er ukendt, om pazopanib eller

dets metabolitter bliver udskilt i human modermælk. Der findes ingen data fra dyreforsøg vedrørende

udskillelse af pazopanib i mælk hos dyr. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Amning

skal ophøre under behandling med pazopanib.

Fertilitet

Dyreforsøg tyder på, at fertiliteten hos mænd og kvinder kan påvirkes af behandling med pazopanib

(se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Votrient påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Ud fra pazopanibs farmakologi forudses ingen indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Der skal tages højde for patientens kliniske status og pazopanibs bivirkningsprofil

ved vurdering af patientens evne til at udføre opgaver, der kræver dømmekraft samt motoriske eller

kognitive færdigheder. Patienter skal undgå at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis de føler

sig svimle, trætte eller svage.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Samlede data fra det centrale RCC-studie (VEG105192, n = 290), det forlængede studie (VEG107769,

n = 71), det understøttende fase II-studie (VEG102616, n = 225) og det randomiserede, ublindede,

parallelgruppe fase III non-inferioritets studie (VEG108844, n = 557) blev vurderet i den overordnede

evaluering af sikkerheden ved og tolerancen over for pazopanib (i alt n = 1149) hos forsøgspersoner

med RCC (se pkt. 5.1).

Samlede data fra det pivotale STS-studie (VEG110727, n = 369) og det understøttende fase II-studie

(VEG20002, n = 142) blev vurderet i den overordnede evaluering af sikkerhed og tolerabilitet af

pazopanib (i alt n = 382) hos forsøgspersoner med STS (se pkt. 5.1).

De vigtigste alvorlige bivirkninger identificeret i RCC- eller STS-studierne var transitorisk iskæmisk

attak, iskæmisk apopleksi, myokardieiskæmi, myokardieinfarkt og cerebralt infarkt, kardiel

dysfunktion, gastrointestinale perforationer og fistler, QT-forlængelse, Torsade de Pointes samt

pulmonal, gastrointestinal og cerebral blødning. Alle bivirkninger sås hos <1 % af de behandlede

patienter. Andre alvorlige bivirkninger identificeret i STS-studierne omfatter venøse tromboemboliske

bivirkninger, påvirkning af funktionen af venstre ventrikel og pneumothorax.

Letale bivirkninger, der blev anset for muligvis at være relateret til pazopanib, inkluderede

gastrointestinal blødning, pulmonal blødning/hæmoptyse, abnorm leverfunktion, intestinal perforation

og iskæmisk apopleksi.

De mest almindelige bivirkninger (forekom hos mindst 10 % af patienterne) i RCC- og STS-studierne

omfattede: diarré, ændringer i hårfarve, hypopigmentering af huden, eksfoliativt udslæt, hypertension,

kvalme, hovedpine, træthed, nedsat appetit, opkastning, dysgeusi, stomatitis, vægttab, smerte samt

forhøjet ALAT- og ASAT-niveauer.

Alle typer af bivirkninger, som er rapporteret hos RCC- og STS-forsøgspersoner eller i perioden efter

markedsføring, er anført nedenfor efter systemorganklasse, hyppighed og sværhedsgrad i henhold til

MedDRA. Der er benyttet følgende hyppighed i henhold til MedDRA-konventionen: Meget

almindelig (

1/10); almindelig (

1/100 til <1/10); ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100); sjælden

1/10.000 til

1/1.000); meget sjælden (

1/10.000); og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Kategorierne er tildelt på basis af absolutte hyppigheder fra data fra de kliniske studier. Sikkerheds- og

tolerabilitetsdata rapporteret efter markedsføring fra alle kliniske studier med pazopanib og fra

spontane rapporter er også undersøgt. Inden for hver systemorganklasse er bivirkninger med den

samme hyppighed opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Liste over bivirkninger i tabelform

Tabel 2

Behandlingsrelaterede bivirkninger rapporteret i RCC-studier (n = 1149) eller i

perioden efter markedsføring

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

(alle grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Almindelig

Infektioner (med eller

uden neutropeni)†

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke

almindelig

Gingivitis

1 (<1 %)

Peritonitis

1 (<1 %)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer

(inkl.cyster og

polypper)

Ikke

almindelig

Tumor smerte

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Blod og

lymfesystem

Almindelig

Trombocytopeni

80 (7 %)

10 (<1 %)

5 (<1 %)

Neutropeni

79 (7 %)

20 (2 %)

4 (<1 %)

Leukopeni

63 (5 %)

5 (<1 %)

Ikke

almindelig

Polycytæmi

6 (0,03 %)

Sjælden

Trombotisk mikro-

angiopati (inkl.

trombotisk trombo-

cytopenisk purpura og

hæmolytisk uræmisk

syndrom) †

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke kendt

Det endokrine

system

Almindelig

Hypotyroidisme

83 (7 %)

1 (<1 %)

Metabolisme og

ernæring

Meget

almindelig

Nedsat appetit

317 (28 %)

14 (1 %)

Almindelig

Hypofosfatæmi

21 (2 %)

7 (<1 %)

Dehydrering

16 (1 %)

5 (<1 %)

Ikke

almindelig

Hypomagnesiæmi

10 (<1 %)

Psykiske

forstyrrelser

Almindelig

Søvnløshed

30 (3 %)

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

(alle grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Nervesystemet

Meget

almindelig

Dysgeusi

254 (22 %)

1 (<1 %)

Hovedpine

122 (11 %)

11 (<1 %)

Almindelig

Svimmelhed

55 (5 %)

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Letargi

30 (3 %)

3 (<1 %)

Paræstesi

20 (2 %)

2 (<1 %)

Perifer sensorisk

neuropati

17 (1 %)

Ikke

almindelig

Hypæstesi

8 (<1 %)

Transitorisk iskæmisk

attak

7 (<1 %)

4 (<1 %)

Somnolens

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Apopleksi

2 (<1 %)

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Iskæmisk apopleksi

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Sjælden

Posterior reversibel

encefalopati/reversibel

posterior

leukoencefalopati-

syndrom †

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke kendt

Øjne

Almindelig

Slørret syn

19 (2 %)

1 (<1 %)

Ikke

almindelig

Nethindeløsning†

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Rift i nethinden†

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Misfarvning af

øjenvipper

4 (<1 %)

Hjerte

Ikke

almindelig

Bradykardi

6 (<1 %)

Myokardieinfarkt

5 (<1 %)

1 (<1 %)

4 (<1 %)

Kardiel dysfunktion

4 (<1 %)

1 (<1 %)

Myokardieliskæmi

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Vaskulære

sygdomme

Meget

almindelig

Hypertension

473 (41 %)

115 (10 %)

1 (<1 %)

Almindelig

Hedeture

16 (1 %)

Venøse

tromboemboliske

bivirkninger

13 (1 %)

6 (<1 %)

7 (<1 %)

Rødmen

12 (1 %)

Ikke

almindelig

Hypertensiv krise

6 (<1 %)

2 (<1 %)

Blødning

1 (<1 %)

Ikke kendt

Aneurismer og

arterielle dissektioner

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke kendt

Luftveje, thorax

og mediastinum

Almindelig

Epistaxis

50 (4 %)

1 (<1 %)

Dysfoni

48 (4 %)

Dyspnø

42 (4 %)

8 (<1 %)

1 (<1 %)

Hæmoptyse

15 (1 %)

1 (<1 %)

Ikke

almindelig

Næseflåd

8 (<1 %)

Lungeblødning

2 (<1 %)

Pneumothorax

1 (<1 %)

Sjælden

Interstitiel

lungesygdom/pneumo

nitis†

Ikke kendt

Ikke kendt

Ikke kendt

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

(alle grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Mave-tarm-

kanalen

Meget

almindelig

Diarré

614 (53 %)

65 (6 %)

2 (<1 %)

Kvalme

386 (34 %)

14 (1 %)

Opkastning

225 (20 %)

18 (2 %)

1 (<1 %)

Abdominalsmerter

139 (12 %)

15 (1 %)

Almindelig

Stomatitis

96 (8 %)

4 (<1 %)

Dyspepsi

83 (7 %)

2 (<1 %)

Flatulens

43 (4 %)

Udspilet abdomen

36 (3 %)

2 (<1 %)

Sår i munden

28 (2 %)

3 (<1 %)

Tør mund

27 (2 %)

Ikke

almindelig

Pankreatitis

8 (<1 %)

4 (<1 %)

Rektal blødning

8 (<1 %)

2 (<1 %)

Blodig afføring

6 (<1 %)

Gastrointestinal

blødning

4 (<1 %)

2 (<1 %)

Melæna

4 (<1 %)

1 (<1 %)

Hyppig afføring

3 (<1 %)

Anal blødning

2 (<1 %)

Tyktarmsperforation

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Blødning i munden

2 (<1 %)

Blødning i den øvre

del af mave-

tarmkanalen

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Enterokutane fistler

1 (<1 %)

Hæmatemese

1 (<1 %)

Blødning fra

hæmorider

1 (<1 %)

Perforation af ileum

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Øsofagal blødning

1 (<1 %)

Retroperitoneal

blødning

1 (<1 %)

Lever og

galdeveje

Almindelig

Hyperbilirubinæmi

38 (3 %)

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Abnorm leverfunktion

29 (3 %)

13 (1 %)

2 (<1 %)

Hepatotoksicitet

18 (2 %)

(<1 %)

2 (<1 %)

Ikke

almindelig

Gulsot

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Lægemiddelinduceret

skade på leveren

2 (<1 %)

2 (<1 %)

Leversvigt

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

(alle grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Hud og subkutane

væv

Meget

almindelig

Ændring i hårfarve

404 (35 %)

1 (<1 %)

Palmoplantar

erytrodysæestesi (PPE)

(hånd-fodsyndrom)

206 (18 %)

39 (3 %)

Alopeci

130 (11 %)

Udslæt

129 (11 %)

7 (<1 %)

Almindelig

Hypopigmentering af

huden

52 (5 %)

Tør hud

50 (4 %(

Pruritus

29 (3 %)

Erytem

25 (2 %)

Depigmentering af

huden

20 (2 %)

Hyperhidrose

17 (1 %)

Ikke

almindelig

Sygdom i neglene

11 (<1 %)

Hudeksfoliation

10 (<1 %)

Lysfølsomheds-

reaktion

7 (<1 %)

Erytematøst udslæt

6 (<1 %)

Hudlidelse

5 (<1 %)

Makuløst udslæt

4 (<1 %)

Kløende udslæt

3 (<1 %)

Vesikulært udslæt

3 (<1 %)

Generaliseret pruritus

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Generaliseret udslæt

2 (<1 %)

Papuløst udslæt

2 (<1 %)

Plantart erytem

1 (<1 %)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Almindelig

Artralgi

48 (4 %)

8 (<1 %)

Myalgi

35 (3 %)

2 (<1 %)

Muskelspasmer

25 (2 %)

Ikke

almindelig

Muskuloskeletale

smerter

9 (<1 %)

1 (<1 %)

Nyrer og urinveje

Meget

almindelig

Proteinuri

135 (12 %)

32 (3 %)

Ikke

almindelig

Blødning i urinvejene

1 (<1 %)

Det reproduktive

system og

mammae

Ikke

almindelig

Menorragi

3 (<1 %)

Vaginal blødning

3 (<1 %)

Metrorragi

1 (<1 %)

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Meget

almindelig

Træthed

415 (36 %)

65 (6 %)

1 (<1 %)

Almindelig

Slimhinde-

inflammation

86 (7 %)

5 (<1 %)

Asteni

82 (7 %)

20 (2 %)

1 (<1 %)

Ødem

72 (6 %)

1 (<1 %)

Smerter i brystet

18 (2 %)

2 (<1 %)

Ikke

almindelig

Kulderystelser

4 (<1 %)

Slimhindepåvirkning

1 (<1 %)

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

(alle grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Undersøgelser

Meget

almindelig

Forhøjet ALAT-niveau

246 (21 %)

84 (7 %)

14 (1 %)

Forhøjet ASAT-niveau

211 (18 %)

51 (4 %)

10 (<1 %)

Almindelig

Vægttab

96 (8 %)

7 (<1 %)

Forhøjet bilirubin-

niveau i blodet

61 (5 %)

6 (<1 %)

1 (<1 %)

Forhøjet kreatinin-

niveau i blodet

55 (5 %)

3 (<1 %)

Forhøjet lipase-niveau

51 (4 %)

21 (2 %)

7 (<1 %)

Fald i antallet af hvide

blodlegemer

51 (4 %)

3 (<1 %)

Forhøjet niveau af

thyroideastimulerende

hormon i blodet

36 (3 %)

Forhøjet amylase-

niveau i blodet

35 (3 %)

7 (<1 %)

Forhøjet gamma-

glutamyltransferase-

niveau

31 (3 %)

9 (<1 %)

4 (<1 %)

Forhøjet blodtryk

15 (1 %)

2 (<1 %)

Forhøjet urin-stof-

niveau i blodet

12 (1 %)

1 (<1 %)

Abnorme resultater af

leverfunktionsprøve

12 (1 %)

6 (<1 %)

1 (<1 %)

Ikke

almindelig

Forhøjet leverenzym-

niveau

11 (<1 %)

4 (<1 %)

3 (<1 %)

Fald i glucose-niveau i

blodet

7 (<1 %)

1 (<1 %)

QT-forlængelse

7 (<1 %)

2 (<1 %)

Forhøjet

aminotransferase-

niveau

7 (<1 %)

1 (<1 %)

Abnorme resultater af

thyroidea-

funktionsprøve

3 (<1 %)

Forhøjet diastolisk

blodtryk

2 (<1 %)

Forhøjet systolisk

blodtryk

1 (<1 %)

† Behandlingsrelaterede bivirkninger rapporteret i perioden efter markedsføring (spontane

case-rapporter

alvorlige bivirkninger fra alle kliniske studier med pazopanib)

Følgende begreber er blevet kombineret:

Abdominalsmerter og smerter i den øvre og nedre del af abdomen

Ødem, perifert ødem, øjenødem, lokaliseret ødem og ansigtsødem

Dysgeusi, ageusi og hypogeusi

Fald i antallet af hvide blodlegemer, fald i neutrofil- og leukocyttallet

Nedsat appetit og anoreksi

Kardiel dysfunktion, venstre ventrikel dysfunktion, hjerteinsufficiens og restriktiv kardiomyopati

Venøs tromboembolisk bivirkning, dyb venetrombose, lungeemboli og trombose

Neutropeni, trombocytopeni og palmoplantar erytrodysæstesi blev set oftere hos patienter af

østasiatisk oprindelse.

Tabel 3

Behandlingsrelaterede bivirkninger rapporteret i STS-studier (n = 382)

Systemorganklasse

Hyppighed

(alle

grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Almindelig

Gingivitis

4 (1 %)

Benigne, maligne og

uspecificerede

tumorer (inkl. cyster

og polypper)

Meget

almindelig

Tumorsmerte

121 (32 %)

32 (8 %)

Blod og lymfesystem

f

Meget

almindelig

Leukopeni

106 (44 %)

3 (1 %)

Trombocytopeni

86 (36 %)

7 (3 %)

2 (<1 %)

Neutropeni

79 (33 %)

10 (4 %)

Ikke

almindelig

Trombotisk mikroangiopati

(inkl. trombotisk trombo-

cytopenisk purpura og

hæmolytisk uræmisk

syndrom)

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Det endokrine system

Almindelig

Hypotyroidisme

18 (5 %)

Metabolisme og

ernæring

Meget

almindelig

Nedsat appetit

108 (28 %)

12 (3 %)

Hypoalbuminæmi

81 (34 %)

2 (<1 %)

Almindelig

Dehydrering

4 (1 %)

2 (1 %)

Ikke

almindelig

Hypomagnesiæmi

1 (<1 %)

Psykiske

forstyrrelser

Almindelig

Søvnmangel

5 (1 %)

1 (<1 %)

Nervesystemet

Meget

almindelig

Dysgeusi

79 (21 %)

Hovedpine

54 (14 %)

2 (<1 %)

Almindelig

Perifer sensorisk neuropati

30 (8 %)

1 (<1 %)

Svimmelhed

15 (4 %)

Ikke

almindelig

Døsighed

3 (<1 %)

Paræstesi

1 (<1 %)

Cerebralt infarkt

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Øjne

Almidelig

Sløret syn

15 (4 %)

Hjerte

Almindelig

Kardiel dysfunktion

21 (5 %)

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Venstre ventrikel

dysfunktion

13 (3 %)

3 (<1 %)

Bradykardi

4 (1 %)

Ikke

almindelig

Myokardieinfarkt

1 (<1 %)

Vaskulære

sygdomme

Meget

almindelig

Hypertension

152 (40 %)

26 (7 %)

Almindelig

Venøs tromboembolisk

bivirkning

13 (3 %)

4 (1 %)

5 (1 %)

Hedeture

12 (3 %)

Rødmen

4 (1 %)

Ikke

almindelig

Blødning

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Ikke kendt

Aneurismer og arterielle

dissektioner

Ikke kendt

Ikke

kendt

Ikke

kendt

Systemorganklasse

Hyppighed

(alle

grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Luftveje, thorax og

mediastinum

Almindelig

Epistaxis

22 (6 %)

Dysfoni

20 (5 %)

Dyspnø

14 (4 %)

3 (<1 %)

Hoste

12 (3 %)

Pneumothorax

7 (2 %)

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Hikke

4 (1 %)

Pulmonal blødning

4 (1 %)

1 (<1 %)

Ikke

almindelig

Orofaryngeal smerte

3 (<1 %)

Bronkial blødning

2 (<1 %)

Næseflåd

1 (<1 %)

Hæmoptyse

1 (<1 %)

Sjælden

Interstitiel

lungesygdom/pneumonitis†

Ikke kendt

Ikke

kendt

Ikke

kendt

Mave-tarmkanalen

Meget

almindelig

Diarré

174 (46 %)

17 (4 %)

Kvalme

167 (44 %)

8 (2 %)

Opkastning

96 (25 %)

7 (2 %)

Abdominalsmerter

55 (14 %)

4 (1 %)

Stomatitis

41 (11 %)

1 (<1 %)

Almindelig

Udspilet abdomen

16 (4 %)

2 (1 %)

Mundtørhed

14 (4 %)

Dyspepsi

12 (3 %)

Blødning i munden

5 (1 %)

Flatulens

5 (1 %)

Anal blødning

4 (1 %)

Ikke

almindelig

Gastrointestinal blødning

2 (<1 %)

Rektal blødning

2 (<1 %

Enterokutane fistler

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Gastrisk blødning

1 (<1 %)

Melæna

2 (<1 %)

Øsofageal blødning

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Peritonitis

1 (<1 %)

Retroperitoneal blødning

1 (<1 %)

Blødning i den øvre del af

mave-tarmkanalen

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Perforation af ileum

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Lever og galdeveje

Ikke

almindelig

Abnorm leverfunktion

2 (<1 %)

1 (<1 %)

Systemorganklasse

Hyppighed

(alle

grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Hud og subkutane

væv

Meget

almindelig

Ændring i hårfarve

93 (24 %)

Hypopigmentering af

huden

80 (21 %)

Eksfoliativt udslæt

52 (14 %)

2 (<1 %)

Almindelig

Alopeci

30 (8 %)

Hudlidelse

26 (7 %)

4 (1 %)

Tør hud

21 (5 %)

Hyperhidrose

18 (5 %)

Sygdom i neglene

13 (3 %)

Pruritus

11 (3 %)

Erytem

4 (1 %)

Ikke

almindelig

Hudulceration

3 (<1 %)

1 (<1 %)

Udslæt

1 (<1 %)

Papuløst udslæt

1 (<1 %)

Lysfølsomhedsreaktion

1 (<1 %)

Palmoplantar

erytrodysæstesisyndrom

(hånd-fod-syndrom)

2 (<1 %)

Knogler, led,

muskler og bindevæv

Almindelig

Muskuloskeletale smerter

35 (9 %)

2 (<1 %)

Myalgi

28 (7 %)

2 (<1 %)

Muskelspasmer

8 (2 %)

Ikke

almindelig

Artralgi

2 (<1 %)

Nyrer og urinveje

Ikke

almindelig

Proteinuri

2 (<1 %)

Det reproduktive

system og mammae

Ikke

almindelig

Vaginalblødning

3 (<1 %)

Menoragi

1 (<1 %)

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Meget

almindelig

Træthed

178 (47 %)

34 (9 %)

1 (<1 %)

Almindelig

Ødem

18 (5 %)

1 (<1 %)

Smerter i brystet

12 (3 %)

4 (1 %)

Kulderystelser

10 (3 %)

Ikke

almindelig

Slimhindeinflammation

1 (<1 %)

Asteni

1 (<1 %)

Systemorganklasse

Hyppighed

(alle

grader)

Bivirkning

Alle

grader

n (%)

Grad 3

n (%)

Grad 4

n (%)

Undersøgelser

h

Meget

almindelig

Vægttab

86 (23 %)

5 (1 %)

Almindelig

Unormalt udseende ved

undersøgelse af øre, næse

og hals

29 (8 %)

4 (1 %)

Forhøjet ALAT

8 (2 %)

4 (1 %)

2 (<1 %)

Unormalt blodkolesterol

6 (2 %)

Forhøjet ASAT

5 (1 %)

2 (<1 %)

2 (<1 %)

Forhøjet gammaglutamyl-

transferase

4 (1 %)

3 (<1 %)

Ikke

almindelig

Forhøjet bilirubin i blodet

2 (<1 %)

ASAT

2 (<1 %)

2 (<1 %)

ALAT

1 (<1 %)

1 (<1 %)

Nedsat trombocyttal

1 (<1 %)

1 (<1 %)

QT-forlængelse

2 (<1 %)

1 (<1 %)

†Behandlingsrelaterede bivirkninger rapporteret efter markedsføring (spontane case

-

rapporter og alvorlige

bivirkninger fra alle kliniske studier med pazopanib).

Følgende begreber er blevet kombineret:

Abdominalsmerter, smerter i den øvre del af abdomen og gastrointestinale smerter

Ødem, perifert ødem og øjenlågsødem

Størstedelen af disse tilfælde var palmoplantar erytrodysæstesi-syndrom

Venøs tromboembolisk bivirkning – inkluderer dyb venetrombose, lungeemboli og trombose-termer

Størstedelen af disse tilfælde beskriver mucositis

Hyppigheden er baseret på laboratorietabel-værdier VEG110727 (n = 240). Disse blev sjældnere rapporteret som

bivirkninger af investigatorerne, end laboratorietabel-værdierne giver udtryk for.

Kardiel dysfunktion – inkluderer venstre ventrikel dysfunktion, hjerteinsufficiens og restriktiv kardiomyopati

Hyppigheden er baseret på bivirkninger indberettet af investigatorer. Investigatorerne indberettede sjældnere

unormale laboratorieværdier som en bivirkning, end laboratorieværdi-tabellerne giver udtryk for.

Neutropeni, trombocytopeni og palmoplantar erytrodysæstesi blev set oftere hos patienter af

østasiatisk oprindelse.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Pazopanib er blevet undersøgt i doser på op til 2000 mg i kliniske studier. Grad 3 træthed

(dosisbegrænsende toksicitet) og grad 3 hypertension blev hver for sig set hos 1 ud af 3 patienter, som

fik henholdsvis 2000 mg og 1000 mg dagligt.

Der findes ingen specifik antidot, som kan anvendes i tilfælde af overdosering med pazopanib.

Behandling af overdosering er alene understøttende.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antineoplastiske midler, andre antineoplastiske midler,

proteinkinasehæmmere, ATC-kode: L01XE11

Virkningsmekanisme

Pazopanib er en potent multi-target tyrosinkinasehæmmer (TKI), der administreres oralt. Pazopanib

hæmmer følgende receptorer: VEGF-receptorer (VEGFR) -1, -2 og -3, trombocytafledte

vækstfaktor-receptorer (PDGFR) -α og -β, og stamcellefaktor-receptorer (c-Kit) med IC

-værdier på

henholdsvis 10, 30, 47, 71, 84 og 74 nM. I prækliniske forsøg hæmmede pazopanib på dosisafhængig

vis den ligandinducerede autofosforylering af receptorerne VEGFR-2, c-Kit og PDGFR-β i celler.

In

vivo

hæmmede pazopanib VEGF-induceret fosforylering af VEGFR-2 i muselunger, angiogenese i

forskellige dyremodeller og vækst af flere humane tumor xenografter hos mus.

Farmakogenomik

I en farmakogenetisk meta-analyse af data fra 31 kliniske studier med pazopanib administreret enten

som monoterapi eller i kombination med andre lægemidler forekom ALAT > 5 x ULN (NCI CTC

grad 3) hos 19 % af bærerne af HLA-B*57:01-allellen og hos 10 % af ikke-bærere. I dette datasæt bar

133/2235 (6 %) af patienterne HLA-B*57:01-allellen (se pkt. 4.4).

Kliniske studier

Renalcellekarcinom (RCC)

Sikkerheden ved og effekten af pazopanib ved RCC er evalueret i et randomiseret, dobbeltblindet,

placebokontrolleret multicenterstudie. Patienter (n = 435) med lokal avanceret og/eller metastatisk

RCC blev randomiseret til at få 800 mg pazopanib én gang daglig eller placebo. Det primære formål

med studiet var at evaluere og sammenligne den progressionsfrie overlevelse (PFS) i de to

behandlingsarme. Det sekundære endepunkt var den samlede overlevelse (OS). Endvidere var ønsket

at evaluere den samlede responsrate og responsvarigheden.

Ud af de i alt 435 patienter i studiet, var 233 af patienterne ikke tidligere behandlet

(behandlingsnaive), og 202 af patienterne var tidligere behandlet med cytokiner (IL-2-eller

INFα-baseret behandling). Patienternes performancestatus (ECOG) var ens i pazopanib-gruppen og i

placebogruppen (ECOG 0: 42 % i forhold til 41 %, ECOG 1: 58 % i forhold til 59 %). Størstedelen af

patienterne havde enten gunstige (39 %) eller intermediære (54 %) MSKCC- (Memorial Sloan

Kettering Cancer Centre)/Motzer-prognostiske faktorer. Alle patienter havde en clear celle-histologi

eller en overvejende clear celle-histologi. Hos ca. halvdelen af patienterne fandtes organinvolvering i

tre eller flere organer, primært i form af spredning til lungerne (74 %) og/eller til lymfeknuderne

(54 %).

Hver behandlingsarm omfattede samme antal behandlingsnaive patienter som patienter, der tidligere

var behandlet med cytokiner (53 % og 47 % i pazopanib-armen, 54 % og 46 % i placebo-armen). I

sub-gruppen af cytokin-behandlede patienter, havde størstedelen (75 %) fået interferon-baseret

behandling.

Lige mange patienter i hver behandlingsarm havde tidligere gennemgået nefrektomi (hhv. 89 % og

88 % i pazopanib- og placebo-armen) og/eller strålebehandling (hhv. 22 % og 15 % i pazopanib- og

placebo-armen).

Den primære analyse af det primære endepunkt, PFS, er baseret på en sygdomsvurdering ved en

uafhængig radiologisk gennemgang af hele patientpopulationen (både behandlingsnaive og

cytokin-behandlede patienter).

Tabel 4

Samlede effektresultater fra RCC bedømt ved uafhængig vurdering (VEG105192)

Endepunkter/studiepopulation

Pazopanib

Placebo

HR (95 %

konfidensinterval)

P-værdi

(én-sidet)

Samlet* ITT

n = 290

n = 145

Median (måneder)

0,46 (0,34; 0,62)

<0,0000001

Responsrate

n = 290

n = 145

% (95 % konfidensinterval)

30 (25,1-35,6)

3 (0,5-6,4)

<0,001

HR = hazard ratio, ITT = intent to treat, PFS = progressionsfri overlevelse. * – behandlingsnaiv og

cytokin-behandlet population.

Figur 1

Kaplan-Meier-kurve som illustrerer den progressionsfrie overlevelse bedømt ved en

uafhængig vurdering af den samlede patientpopulation (behandlingsnaiv population

og cytokin-behandlet population) (VEG105192)

X-akse: Måneder, Y-akse: Progressionsfri overlevelse, Pazopanib —―— (n = 290), median 9,2 måneder;

Placebo ------- (n = 145), median 4,2 måneder; Hazard ratio = 0,46; 95 % konfidensinterval (0,34-0,62),

P < 0,0000001

Pazopanib —-- (n = 290)

median 9,2 måneder

Placebo ------- (n = 145)

median 4,2 måneder

Hazard ratio = 0,46

95 % CI (0,34; 0,62)

P < 0,0000001

Progressionsfri overlevelse

Måneder

Figur 2

Kaplan-Meier-kurve som illustrerer den progressionsfrie overlevelse bedømt ved en

uafhængig vurdering af den behandlingsnaive patientpopulation (VEG105192)

X-akse: Måneder, Y-akse: Progressionsfri overlevelse, Pazopanib —―— (n = 155), median 11,1 måneder;

Placebo ------- (n = 78), median 2,8 måneder; Hazard ratio = 0,40; 95 % konfidensinterval (0,27-0,60),

P < 0,0000001

Figur 3

Kaplan-Meier-kurve som illustrerer den progressionsfrie overlevelse bedømt ved en

uafhængig vurdering af den cytokin-behandlede patientpopulation (VEG105192)

X-akse: Måneder, Y-akse: Progressionsfri overlevelse, Pazopanib —―— (n = 135), median 7,4 måneder;

Placebo ------- (n = 67), median 4,2 måneder; Hazard ratio = 0,54; 95 % konfidensinterval (0,35-0,84), P <0,001

For de patienter, der responderede på behandlingen, var mediantiden til respons 11,9 uger, og

medianvarigheden af respons var 58,7 uger bedømt ved en uafhængig gennemgang (VEG105192).

Ved den protokolbestemte endelige analyse af den samlede overlevelse (OS) var den mediane OS

22,9 måneder for patienter, der var randomiseret til pazopanib-armen, og 20,5 måneder for patienter i

placebo-armen [HR = 0,91 (95 % konfidensinterval: 0,71-1,16; p = 0,224)]. OS-resultaterne kan være

biased, idet 54 % af patienterne i placebo-armen fik pazopanib efter sygdomsprogression som en del af

forlængelses-studiet. 66 % af patienterne i placebo-armen fik behandling efter studiet sluttede

sammenlignet med 30 % af patienterne i pazopanib-armen.

Pazopanib —―— (n = 155)

median 11,1 måneder

Placebo ------- (n = 78)

median 2,8 måneder

Hazard ratio = 0,40

95% CI (0,27;0,60),

P < 0,0000001

Måneder

Progressionsfri overlevelse

Pazopanib —― (n = 135)

median 7,4 måneder

Placebo ------- (n = 67)

median 4,2 måneder

Hazard ratio = 0,54

95 % CI (0,35; 0,84)

P < 0,001

Måneder

Progressionsfri overlevelse

Der blev ikke observeret nogen statistisk forskel mellem behandlingsgrupperne i forbindelse med

vurderingen af livskvaliteten (Global Quality of Life), vurderet ved hjælp af EORTC QLQ-C30 og

EuroQoL EQ-5D.

I et fase II-studie, der omfattede 225 patienter med lokalt tilbagefald eller metastatisk clear celle

renalcellekarcinom, var den objektive responsrate 35 %. Medianvarigheden af respons var 68 uger

bedømt ved en uafhængig gennemgang. Median PFS var 11,9 måneder.

Sikkerhed, effekt og livskvalitet med pazopanib blev målt over for sunitinib i et randomiseret,

ublindet, parallelgruppe fase III non-inferioritets studie (VEG108844).

I VEG108844 blev patienter (n = 1110) med lokalt avanceret og/eller metastatisk RCC, som ikke

tidligere havde fået systemisk behandling, randomiseret til enten pazopanib 800 mg én gang daglig

kontinuert eller sunitinib 50 mg én gang daglig i en 6-ugers cyklus med 4 uger med behandling

efterfulgt af 2 uger uden behandling.

Det primære mål med dette studie var at evaluere og sammenligne PFS hos patienter behandlet med

pazopanib i forhold til patienter behandlet med sunitinib. Demografiske karakteristika var ens for

begge behandlingsarme. Sygdomskarakteristika ved initial diagnose og ved screening blev balanceret

mellem de to behandlingsarme med størstedelen af patienterne havende en clear-celle-histologi og

stadie IV sygdom.

VEG108844 opnåede det primære endepunkt med hensyn til PFS og demonstrerede at pazopanib var

non-inferior i forhold til sunitinib, idet det øvre bånd af 95 % konfidensintervallet for hazard ratio var

mindre end den protokol specificerede non-inferioritets margen på 1,25. Samlede effektresultater er

vist i tabel 5.

Tabel 5

Samlede effektresultater (VEG108844)

Endepunkt

Pazopanib

n = 557

Sunitinib

n = 553

HR

(95 %

konfidensinterval)

PFS

Samlet

Median (måneder)

(95 % konfidensinterval)

(8,3-10,9)

(8,3-11,0)

1,047

(0,898-1,220)

Samlet overlevelse

Median (måneder)

(95 % konfidensinterval)

28,3

(26,0-35,5)

29,1

(25,4-33,1)

0,915

(0,786-1,065)

HR =

hazard ratio

; PFS = progressionsfri overlevelse;

P-værdi = 0,245 (2-sidet).

Figur 4

Kaplan-Meier-kurve som illustrerer progressionsfri overlevelse bedømt ved en

uafhængig vurdering af den samlede patientpopulation (VEG108844)

Undergruppeanalyser af PFS blev udført for 20 demografiske og prognostiske faktorer. 95 %

konfidensintervallet inkluderede en hazard ratio på 1 for alle undergrupperne. I de tre mindste af disse

20 undergrupper oversteg hazad ratioens punktestimat 1,25; dvs. hos personer uden tidligere

nefrektomi (n = 186, HR = 1,403, 95 % konfidensinterval (0,995-2,061)), med

baseline

-LDH

> 1,5 x ULN (n = 68, HR = 1,72, 95 % konfidensinterval (0,943-3,139)), og MSKCC: lav risiko

(n = 119, HR = 1,472, 95 % konfidensinterval (0,937-2,313)).

Bløddelssarkom (STS)

Pazopanibs sikkerhed og virkning ved STS blev undersøgt i et pivotalt fase III randomiseret,

dobbelt-blindet, placebokontrolleret multicenterstudie (VEG 110727). I alt 369 patienter med

avanceret STS blev randomiseret til at få pazopanib 800 mg én gang daglig eller placebo. Det er

vigtigt at pointere, at kun patienter med udvalgte histologiske undertyper af STS fik lov til at deltage i

studiet. Derfor kan pazopanibs virkning og sikkerhed kun betragtes fastsat for disse undertyper af STS,

og behandling med pazopanib bør begrænses til sådanne STS-undertyper.

Følgende tumortyper var

inkluderet:

Fibroblastisk (modent fibrosarkom, myksofibrosarkom, skleroserende epiteloid fibrosarkom, maligne

solitære fibrøse tumorer), såkaldt fibrohistiocytiske (pleomorfisk malignt fibrøst histiocytom [MFH],

gigantcelle MFH, inflammatorisk MFH), leiomyosarkom, maligne glomus-tumorer, tværstribet

muskulatur (pleomorf og alveolært rabdomyosarkom), vaskulær (epiteloid hæmangioendoteliom,

angiosarkom), uvis differentiering (synovial, epiteloid, alveolært bløddels, clear cell, desmoplastisk

small round cell, ekstra-renal rabdoid, malignt mesenkymom, PECom, intimal sarkom), maligne

perifere nerveskede-tumorer, udifferentieret bløddelssarkom ikke specificeret andetsteds (NOS) og

andre sarkomtyper (ikke angivet som uegnede).

Følgende tumortyper var ikke inkluderet:

Adipocytisk sarkom (alle undertyper), alle rabdomyosarkomer, som ikke var alveolære eller

pleomorfe, kondrosarkom, osteosarkom, Ewing tumorer/primitive neuroektodermale tumorer (PNET),

GIST, dermatofibrosarkoma protuberans, inflammatorisk myofibroblastisk sarkom, malignt

mesoteliom og blandede mesodermale uterustumorer.

Bemærk, patienter med adipocytisk sarkom blev ekskluderet fra det pivotale fase III-studie, da

aktiviteten af pazopanib (PFS ved uge 12) ved adipocytiske sarkomer i et indledende fase II-studie

(VEG20002) ikke opfyldte den forudbestemte rate til at tillade videre klinisk afprøvning.

Andre hovedkvalifikationskriterier for VEG110727-studiet var: histologisk bevis på malignt STS af

høj eller mellem grad og sygdomsprogression inden for 6 måneder med behandling for metastatisk

sygdom eller tilbagefald inden for 12 måneder med (neo -)/adjuverende behandling.

Otteoghalvfems procent (98 %) af forsøgspersonerne havde tidligere fået doxorubicin, 70 % havde

tidligere fået ifosfamid, og 65 % havde tidligere fået mindst tre eller flere kemoterapeutiske midler

inden indskrivning i studiet.

Patienterne blev stratificeret i forhold til WHO’s performancestatus (WHO PS) (0 eller 1) ved

baseline

og antal tidligere linjer af systemisk behandling for avanceret sygdom (0 eller 1

vs

2+). I hver

behandlingsgruppe var der en lidt større procentdel af forsøgspersoner med 2+ linjer af tidligere

systemisk behandling mod avanceret sygdom (58 % og 55 % i henholdsvis placebo- og

pazopanib-armen) sammenlignet med 0 og 1 linjer af tidligere systemisk behandling (42 % og 45 % i

henholdsvis placebo- og pazopanib-armen). Medianvarigheden for opfølgning på forsøgspersonerne

(defineret som datoen for randomisering til datoen for sidste kontakt eller død) var ens i de to arme

(9,36 måneder for placebo [interval 0,69 til 23,0 måneder] og 10,04 måneder for pazopanib [interval

0,2 til 24,3 måneder]).

Studiets primære mål var progressionsfri overlevelse (PFS) baseret på uafhængig radiologisk

vurdering; de sekundære endepunkter omfattede samlet overlevelse (OS), samlet responsrate og

responsvarighed.

Tabel 6

Samlede effektresultater for STS bedømt ved uafhængig vurdering (VEG110727)

Endepunkter /

studiepopulation

Pazopanib

Placebo

HR (95 %

konfidensinterval)

P-værdi

(to-sidet)

PFS

Overordnet ITT

n = 246

n = 123

Median (uger)

20,0

0,35 (0,26-0,48)

<0,001

Leiomyosarkom

n = 109

n = 49

Median (uger)

20,1

0,37 (0,23-0,60)

<0,001

Undertyper af

synovialsarkom

n = 25

n = 13

Median (uger)

17,9

0,43 (0,19-0,98)

0,005

‘Andre’ undertyper af STS

n = 112

n = 61

Median (uger)

20,1

0,39 (0,25-0,60)

<0,001

OS

Overordnet ITT

n = 246

n = 123

Median (måneder)

12,6

10,7

0,87 (0,67-1,12)

0,256

Leiomyosarkom*

n = 109

n = 49

Median (måneder)

16,7

14,1

0,84 (0,56-1,26)

0,363

Undertyper af

synovialsarkom*

n = 25

n = 13

Median (måneder)

21,6

1,62 (0,79-3,33)

0,115

“Andre” undertyper af STS*

n = 112

n = 61

Median (måneder)

10,3

0,84 (0,59-1,21)

0,325

Responsrate (CR+PR)

% (95 % konfidensinterval)

4 (2,3-7,9)

0 (0,0-3,0)

Responsvarigheden

Median (uger) (95 %

konfidensinterval)

38,9 (16,7-40,0)

HR = hazard ratio; ITT = intent to treat; PFS = progressionsfri overlevelse; CR = komplet respons; PR =

delvist respons; OS = samlet overlevelse

*Samlet overlevelse ved de respektive histologiske STS-undertyper (leiomyosarkom, synovialsarkom og

“andre” STS) skal tolkes med forsigtighed på grund af det lille antal forsøgspersoner og det store

konfidensinterval.

En tilsvarende forbedring i PFS, baseret på investigators vurdering, blev observeret i pazopanib-armen

sammenlignet med placebo-armen (i den totale ITT-population HR: 0,39; 95 % konfidensinterval,

0,30 til 0,52, p <0,001).

Figur 5

Kaplan-Meier-kurve som illustrerer progressionsfri overlevelse ved STS bedømt ved

en uafhængig vurdering af den samlede patientpopulation (VEG110727)

Der blev ikke set en signifikant forskel i OS mellem de to behandlingsarme i den sidste OS-analyse,

udført efter 76 % (280/369) af hændelserne var forekommet (HR 0,87, 95 % konfidensinterval

0,67-1,12, p = 0,256).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Votrient i alle undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af nyre- og

nyrebækkenkarcinom (eksklusive nefroblastom, nefroblastomatose, clear cell sarkom, mesoblastisk

nefrom, medullært nyrekarcinom og rabdoid nyretumor) (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Votrient i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved rabdomyosarkom,

non-rabdomyosarkom bløddelssarkom og familien af Ewing sarkomer (se pkt. 4.2 for oplysninger om

pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af en enkelt dosis af pazopanib på 800 mg til patienter med solide tumorer

blev der opnået en maksimal plasmakoncentration (C

) på ca. 19 ± 13 µg/ml efter en mediantid på

3,5 timer (i intervallet 1,0-11,9 timer) og en AUC

0-∞

-værdi på ca. 650 ± 500 µg time/ml. Daglig

dosering resulterer i en øgning af AUC

på 1,23 til 4 gange.

Der var ingen konsistent øgning af AUC eller C

ved administration af doser på over 800 mg

pazopanib.

Den systemiske pazopanib-eksponering stiger, når pazopanib administreres sammen med mad.

Administration af pazopanib sammen med måltider med et højt eller lavt fedtindhold resulterer i en

2-folds stigning i AUC og C

. Derfor skal pazopanib administreres mindst 1 time før eller 2 timer

efter et måltid (se pkt. 4.2).

Administration af en knust 400 mg pazopanib-tablet øgede AUC

(0-72)

med 46 %, resulterede i en

2-folds stigning i C

og nedsatte t

med ca. 2 timer sammenlignet med administration af en hel

tablet. Disse resultater tyder på, at biotilgængeligheden af pazopanib, og hastigheden af den orale

absorption af pazopanib, øges ved administration af en knust tablet sammenlignet med administration

af en hel tablet (se pkt. 4.2).

Fordeling

Binding af pazopanib til humant plasmaprotein

in vivo

var over 99 %, og der var ingen

koncentrationsafhængighed i intervallet 10-100

g/ml.

In vitro

-forsøg tyder på, at pazopanib er et

P-gp-substrat og et BCRP-substrat.

Biotransformation

Resultater fra

in vitro

-forsøg viste, at metaboliseringen af pazopanib primært medieres af CYP3A4,

mens CYP1A2 og CYP2C8 spiller en mindre rolle. Pazopanibs fire hovedmetabolitter bidrager kun til

6 % af eksponeringen i plasma. Én af disse metabolitter hæmmer proliferation af VEGF-stimulerede,

humane endotelceller i vena umbilicalis i samme grad som pazopanib, mens de andre er 10 til

20 gange mindre aktive. Derfor afhænger pazopanibs aktivitet primært af pazopanib-eksponeringen og

ikke af metabolitterne.

Elimination

Pazopanib elimineres langsomt med en gennemsnitlig halveringstid på 30,9 timer efter administration

af den anbefalede dosis på 800 mg. Pazopanib elimineres primært via fæces og <4 % elimineres via

nyrerne.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Resultater tyder på, at mindre end 4 % af en oralt administreret dosis af pazopanib udskilles i urinen

som pazopanib og metabolitter. Resultater fra en farmakokinetisk model af populationen (data fra

forsøgspersoner med kreatininclearance i intervallet 30,8 ml/minut til 150 ml/minut ved

udgangsniveauet) indikerede, at nedsat nyrefunktion sandsynligvis ikke har en klinisk relevant effekt

på pazopanibs farmakokinetik. Der kræves ingen dosisjustering til patienter med en kreatininclearance

på over 30 ml/minut. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse til patienter med en

kreatininclearance på under 30 ml/minut, da der ikke er erfaring med anvendelse af pazopanib hos

denne patientpopulation (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Let

Median steady-state pazopanib C

og AUC

(0-24)

hos patienter med let afvigende leverparametre

(defineret som enten normalt bilirubin-niveau og alle grader af forhøjet ALAT eller forhøjet

bilirubin-niveau op til 1,5 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveau) efter administration af

800 mg pazopanib én gang daglig, svarede til medianen hos patienter med normal leverfunktion (se

tabel 7). 800 mg pazopanib én gang daglig er den anbefalede dosis til patienter med let afvigende

leverfunktionsprøver målt i serum (se pkt. 4.2).

Moderat

Den maksimalt tolererede pazopanibdosis hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (defineret

som forhøjet bilirubin >1,5-3 gange den øvre normalgrænse uanset ALAT-niveau) var 200 mg én gang

daglig. Medianværdier for steady-state C

og AUC

(0-24)

efter administration af 200 mg pazopanib én

gang daglig til patienter med moderat nedsat leverfunktion var henholdsvis ca. 44 % og 39 % af de

tilsvarende medianværdier efter administration af 800 mg én gang daglig til patienter med normal

leverfunktion (se tabel 7).

Baseret på sikkerheds- og tolerabilitetsdata anbefales det, at pazopanibdosis reduceres til 200 mg én

gang daglig hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Svær

Medianværdier for steady-state C

og AUC

(0-24)

efter administration af 200 mg pazopanib én gang

daglig til patienter med svært nedsat leverfunktion var henholdsvis ca. 18 % og 15 % af de tilsvarende

medianværdier efter administration af 800 mg én gang daglig til patienter med normal leverfunktion

(se tabel 3). Baseret på den reducerede eksponering og begrænsede leverkapacitet anbefales pazopanib

ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (defineret som total-bilirubin >3 gange den øvre

normalgrænse uanset ALAT-niveau) (se pkt. 4.2).

Tabel 7

Median steady-state farmakokinetik for pazopanib målt hos patienter med nedsat

leverfunktion

Gruppe

Undersøgte

dosis

C

max

(µg/ml)

AUC (0-24)

(µg x time/ml)

Anbefalet dosis

Normal

leverfunktion

800 mg x 1

52,0

(17,1 - 85,7)

888,2

(345,5 - 1482)

800 mg x 1

Let nedsat

leverfunktion

800 mg x 1

33,5

(11,3 - 104,2)

774,2

(214,7 - 2034,4)

800 mg x 1

Moderat nedsat

leverfunktion

200 mg x 1

22,2

(4,2 - 32,9)

256,8

(65,7 - 487,7)

200 mg x 1

Svært nedsat

leverfunktion

200 mg x 1

(2,4 - 24,3)

130,6

(46,9 - 473,2)

Anbefales ikke

x 1 – én gang daglig

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Pazopanibs prækliniske sikkerhedsprofil er bestemt hos mus, rotter, kaniner og aber. I forsøg med

gentagne doser hos gnavere sås en sammenhæng mellem påvirkningen af forskellige væv (knogler,

tænder, neglelejer, reproduktive organer, hæmatologiske væv, nyrer og pankreas) og farmakologien af

VEGFR-hæmning og/eller afbrydelse af VEGF-signalering. De fleste påvirkninger sås ved et

plasmaeksponeringsniveau, der er lavere end de klinisk observerede niveauer. Herudover blev

observeret vægttab, diarré og/eller morbiditet, der enten var sekundære til lokale gastrointestinale

påvirkninger, som følge af en høj lokal eksponering for lægemidlet i slimhinderne (aber) eller

farmakologiske effekter (gnavere). Der blev set proliferative leverlæsioner (eosinofile foci og

adenomer) hos hunmus ved eksponeringer på 2,5 gange den humane eksponering (baseret på AUC).

I juvenile toksicitetsstudier, hvor rotter i præ-afvænningsfasen fik pazopanib fra dag 9 til dag 14 efter

fødslen, sås dødsfald og unormal organvækst/modning af nyrer, lunger, lever og hjerte ved en dosis på

ca. 0,1 gang den kliniske eksponering, baseret på AUC hos voksne mennesker. Når rotter i

post-afvænningsfasen fik pazopanib fra dag 21 til dag 62 efter fødslen, sås de samme toksikologiske

fund som ved sammenlignelige eksponeringer hos voksne rotter. Pædiatriske patienter har øget risiko

for påvirkning af knogler og tænder i forhold til voksne, da disse forandringer, inklusive

væksthæmning (kortere ekstremiteter), skrøbelige knogler og ændring af tænderne, sås hos ungrotter

ved ≥10 mg/kg/dag (svarende til ca. 0,1-0,2 gange den kliniske eksponering baseret på AUC hos

voksne mennesker) (se pkt. 4.4).

Påvirkning af reproduktionsevnen og fertiliteten samt teratogene effekter

Pazopanib har vist sig at være embryotoksisk og teratogent hos rotter og kaniner ved eksponeringer på

mere end 300 gange lavere end den humane eksponering (baseret på AUC). Pazopanib medførte

nedsat fertilitet hos hunner, øget tab af pre- og post-implantation, tidlige resorptioner, embryoletalitet,

nedsat føtal vægt og kardiovaskulære misdannelser. Hos gnavere er der også set et nedsat antal

corpora lutea, flere cyster og ovarieatrofi. I et fertilitetsforsøg med hanrotter var der ingen påvirkning

af parringen eller fertiliteten. Der blev dog observeret en nedsat vægt af testikler og bitestikler samt en

nedsat spermproduktionsrate, spermmotilitet og spermkoncentration i testiklerne og bitestiklerne ved

eksponeringer på 0,3 gange den humane eksponering (baseret på AUC).

Genotoksicitet

I genotoksicitetsassays medførte pazopanib ingen genetiske skader ved testning (Ames-test, analyse af

kromosomaberrationer i humane perifere lymfocytter og

in vivo

mikronukleus-assay hos rotter). Et

syntetisk mellemprodukt i fremstillingen af pazopanib, der også er til stede i det færdige produkt i små

mængder, var ikke mutagent i Ames-testen, men genotoksisk i lymfom-assayet hos mus og i

mikronukleus-assayet hos mus

in vivo

Karcinogenicitet

Karcinogenicitetsstudier med pazopanib af 2 års varighed viste et øget antal leveradenomer hos mus

og duodenale adenokarcinomer hos rotter. Baseret på den gnaverspecifikke patogenese og mekanisme

for disse fund anses de ikke for at repræsentere en øget karcinogen risiko hos patienter, der tager

pazopanib.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon (K30)

Natriumstivelsesglycolat

Tabletovertræk

Hypromellose

Rød jernoxid (E 172)

Macrogol 400

Polysorbat 80

Titandioxid (E 171)

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Magnesiumstearat

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon (K30)

Natriumstivelsesglycolat

Tabletovertræk

Hypromellose

Macrogol 400

Polysorbat 80

Titandioxid (E 171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

HDPE-beholder med børnesikret låg af polypropylen, som indeholder enten 30 eller 90 tabletter.

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

HDPE-beholder med børnesikret låg af polypropylen, som indeholder enten 30 eller 60 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Votrient 200 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/10/628/001

EU/1/10/628/002

Votrient 400 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/10/628/003

EU/1/10/628/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 14. juni 2010

Dato for seneste fornyelse: 8. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

EMA/445271/2012

EMEA/H/C/001141

EPAR - Sammendrag for offentligheden

Votrient

pazopanib

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Votrient. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet

og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Votrient.

Hvad er Votrient?

Votrient er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof pazopanib. Det fås som tabletter (200 mg,

400 mg).

Hvad anvendes Votrient til?

Votrient anvendes til behandling af voksne med følgende kræftformer:

fremskredent renalcellecarcinom, en form for nyrekræft. Det anvendes til patienter, der ikke

tidligere har modtaget behandling, eller til patienter, der allerede er blevet behandlet for deres

fremskredne sygdom med kræftmidler kaldet "cytokiner". "Fremskredent" betyder, at kræften er

begyndt at sprede sig

visse former for blødtvævssarcom, en kræftform, der udvikles fra kroppens bløde støttevæv. Det

anvendes til patienter, der tidligere er blevet behandlet med kemoterapi (lægemidler til behandling

af kræft), fordi deres kræft havde spredt sig, eller til patienter, hvis kræft har udviklet sig inden for

12 måneder efter at have fået adjuvant eller neoadjuvant terapi (behandling modtaget efter eller

før den egentlige behandling).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2013. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Hvordan anvendes Votrient?

Behandlingen med Votrient bør kun indledes af en læge med erfaring i anvendelse af lægemidler mod

kræft. Den anbefalede dosis er 800 mg én gang dagligt, men denne dosis skal muligvis reduceres, hvis

patienten oplever bivirkninger. Votrient skal tages med vand, men ikke med mad, mindst én time før

eller to timer efter indtagelse af et måltid.

Til patienter med moderate leverproblemer bør dosis reduceres til 200 mg én gang dagligt. Votrient

anbefales ikke til patienter med svære leverproblemer.

Hvordan virker Votrient?

Det aktive stof i Votrient, pazopanib, er en proteinkinasehæmmer. Det betyder, at stoffet blokerer

nogle bestemte enzymer, der kaldes proteinkinaser. Disse enzymer findes i visse receptorer på

overfladen af celler, der er med til at danne og sprede kræftceller, såsom "VEGFR", "PDGFR" og "KIT".

Ved at blokere disse enzymer kan Votrient mindske kræftcellernes vækst og spredning.

Hvordan blev Votrient undersøgt?

Votrient er blevet sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling) i en hovedundersøgelse af

435 patienter med fremskredent renalcellecarcinom, hvoraf nogle tidligere var blevet behandlet med

cytokiner. Votrient er desuden blevet sammenlignet med placebo i en hovedundersøgelse af 369

patienter med blødtvævssarcom, hvis sygdom havde udviklet sig under eller efter tidligere kemoterapi.

I alle undersøgelserne blev virkningen hovedsagelig målt på den progressionsfrie overlevelse (hvor

lang tid patienterne levede, uden at deres sygdom forværredes).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Votrient?

Votrient var mere effektivt end placebo til behandling af fremskredent renalcellecarcinom. Patienterne,

som fik Votrient, levede i gennemsnit 9,2 måneder, inden sygdommen forværredes, sammenlignet

med 4,2 måneder for de patienter, der fik placebo

Votrient var også mere effektivt end placebo til behandling af blødtvævssarcom. Patienterne, som fik

Votrient, levede i gennemsnit 20 uger, uden at deres sygdom blev forværret, sammenlignet med syv

uger for de patienter, der fik placebo

Hvilken risiko er der forbundet med Votrient?

De hyppigste bivirkninger ved Votrient (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter

nedsat appetit, dysgeusi (smagsforstyrrelser), hypertension (forhøjet blodtryk), diarré, kvalme,

opkastning, smerter, hårfarveændringer, udmattelse (træthed), hypopigmentering af huden

(affarvning af huden), skællende udslæt, hovedpine, stomatitis (betændelse i mundslimhinden),

vægttab samt øget indhold af visse enzymer i blodet. Den fuldstændige liste over indberettede

bivirkninger ved Votrient fremgår af indlægssedlen.

Votrient må ikke anvendes til personer, som er overfølsomme (allergiske) over for pazopanib eller

andre af indholdsstofferne.

Hvorfor blev Votrient godkendt?

CHMP vurderede det som påvist, at Votrient er et effektivt lægemiddel til patienter med fremskredent

renalcellecarcinom og blødtvævssarcom med en klinisk relevant forbedring i progressionsfri

Votrient

Side 2/3

overlevelsestid. Votrients sikkerhedsprofil vurderes acceptabel og generelt overskuelig. Udvalget

besluttede derfor, at fordelene ved Votrient opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Votrient blev oprindeligt godkendt under "særlige omstændigheder", eftersom der afventedes

yderligere dokumentation om lægemidlet, navnlig vedrørende behandlingen af renalcellecarcinom. Da

virksomheden har indsendt de fornødne supplerende oplysninger, er godkendelsen ændret fra at være

under særlige omstændigheder til at være en fuldgyldig godkendelse.

Andre oplysninger om Votrient:

Europa-Kommissionen udstedte en betinget markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den

Europæiske Union for Votrient den 14. juni 2010. Den blev ændret til en fuldstændig

markedsføringstilladelse den 1. juli 2013.

Den fuldstændige EPAR for Votrient findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Votrient, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2013.

Votrient

Side 3/3

Andre produkter

search_alerts

share_this_information