Viramune

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
nevirapin
Tilgængelig fra:
Boehringer Ingelheim International GmbH
ATC-kode:
J05AG01
INN (International Name):
nevirapine
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
HIV infektioner
Terapeutiske indikationer:
Tabletter og oral suspension Viramune er indiceret i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-1-smittede voksne, unge og børn i alle aldre. De fleste af de erfaringer med Viramune i kombination med nukleosid reverse transcriptase hæmmere (NRTIs). Valget af en efterfølgende behandling efter Viramune skal være baseret på klinisk erfaring og modstand test. 50 - og 100-mg forlænget frigivelse tabletter Viramune er indiceret i kombination med andre antiretrovirale lægemidler til behandling af HIV-1-inficerede, unge og børn på tre år og derover, og i stand til at sluge tabletter. Forlænget frigivelse tabletter er ikke egnede til 14-dages indledende fase for patienter, der starter nevirapin. Andre nevirapin formuleringer, som øjeblikkelig frigivelse tabletter eller oral suspension bør anvendes. De fleste af de erfaringer med Viramune i kombination med nukleosid reverse transcriptase hæmmere (NRTIs). Valget af en efterfølgende behandling efter Viramune skal være baseret på klinisk erfari
Produkt oversigt:
Revision: 38
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000183
Autorisation dato:
1998-02-04
EMEA kode:
EMEA/H/C/000183

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Viramune 200 mg tabletter

nevirapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Sådan skal du tage Viramune

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Viramune tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler. De bruges i

behandlingen af hiv-1 (human immundefekt virussygdom) infektion.

Det aktive stof i Viramune er nevirapin. Nevirapin tilhører en gruppe af anti-hiv-lægemidler kaldet

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRT-hæmmere). Revers transkriptase er et enzym,

som hiv har brug for for at kunne formere sig. Viramune hjælper med at kontrollere hiv-1-infektion

ved at forhindre enzymet i at arbejde.

Viramune bruges til behandling af hiv-1-smittede voksne, unge og børn i alle aldre.

Du skal tage Viramune sammen med andre antiretrovirale hiv-lægemidler. Din læge vil ordinere den

kombination, som er bedst for dig.

Hvis Viramune er ordineret til dit barn, så bemærk, at denne information er beregnet til dit

barn, og du skal erstatte ”du” med ”dit barn”.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Tag ikke Viramune

hvis du er allergisk over for nevirapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Viramune (angivet

i punkt 6).

hvis du tidligere har taget Viramune og måtte stoppe behandlingen, fordi du har fået:

alvorligt hududslæt

hududslæt og samtidig har andre symptomer som

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

mavesmerter

overfølsomhedsreaktioner (allergiske)

leverbetændelse (hepatitis)

hvis du har en alvorlig leversygdom

hvis du tidligere har været nødt til at stoppe behandling med Viramune på grund af ændringer

i din leverfunktion

hvis du tager naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum perforatum). Dette

naturlægemiddel kan medføre, at Viramune ikke virker optimalt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Viramune.

I de første 18 uger, hvor du er i behandling med Viramune, er det meget vigtigt, at du og din

læge holder øje med, om der er tegn på leverskader eller hududslæt. Sådanne reaktioner kan

blive alvorlige og endog livstruende. Der er størst risiko for sådanne reaktioner i de første 6

uger af behandlingen.

Hvis du får alvorlige hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner som kan

forekomme i form af hududslæt), samtidig med andre bivirkninger såsom

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

eller mavesmerter

SKAL DU STRAKS STOPPE MED AT TAGE VIRAMUNE OG STRAKS KONTAKTE din læge, da

sådanne bivirkninger kan være livstruende eller medføre døden. Hvis du nogensinde får udslæt i mild

grad uden nogle af de andre bivirkninger, skal du straks informere lægen om det. Lægen vil råde dig med

hensyn til, om du skal stoppe Viramune-behandlingen.

Hvis du får symptomer, som kan tyde på, at leveren har taget skade såsom

appetitløshed

kvalme

opkastning

gulsot (huden bliver gul)

mavesmerter

skal du stoppe med at tage Viramune og straks kontakte lægen.

Hvis du får alvorlige lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner under behandling med Viramune, må du

ALDRIG tage Viramune igen, medmindre det er ordineret af lægen.

Du bør tage den dosis, som er foreskrevet af lægen. Det er især vigtigt i den første 14 dages periode (se

flere informationer under Sådan skal du tage Viramune.)

Følgende patientgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle leverskader:

kvinder

patienter, der er smittet med hepatitis B eller hepatitis C

patienter med unormale leverfunktionsværdier

tidligere ubehandlede patienter, der har forhøjede CD4-celletal ved starten af behandling med

Viramune (kvinder med over 250 celler/mm

, mænd med over 400 celler/mm

tidligere behandlede patienter med påviselig hiv-1-virusbelastning i plasma og forhøjede

CD4-celletal ved behandlingsstart med Viramune (kvinder mere end 250 celler/mm

, mænd mere

end 400 celler/mm

Hos nogle patienter med fremskreden hiv infektion (aids), som tidligere har haft opportunistisk

infektion (sygdom, der tyder på aids), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner

forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en

forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der

kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på

infektion, skal du omgående informere din læge.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet angriber

sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin til behandling af din hiv-infektion.

Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks

informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion

eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som

bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Ændringer af fordelingen af kropsfedt kan forekomme hos patienter, som modtager antiretroviral

kombinationsbehandling. Kontakt din læge, hvis du opdager ændringer i kropsfedt (se under punkt 4

Bivirkninger”).

Nogle patienter, der får flere antiretrovirale lægemidler på samme tid, kan udvikle en knoglesygdom,

som kaldes knoglenekrose (knoglevævet dør på grund af blodmangel til knoglerne). Risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom er blandt mange: Længden af den tidsperiode, hvor du er blevet behandlet

med flere antiretrovirale lægemidler, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar samt højt BMI (body-mass-index). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ

og skulder) samt besvær med at bevæge sig er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller flere

af disse symptomer, bør du fortælle det til din læge.

Hvis du får nevirapin og zidovudin samtidigt, kan det blive aktuelt, at lægen kontrollerer dine hvide

blodlegemer.

Tag ikke Viramune hvis du er blevet udsat for hiv, med mindre du er blevet diagnosticeret med hiv, og

lægen har foreskrevet det. Viramune kan ikke helbrede en hiv-infektion. Derfor vil du muligvis fortsat

få infektioner og andre sygdomme fremkaldt af hiv-infektionen. Det er derfor vigtigt, at du

regelmæssigt kommer til kontrol hos din læge. Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,

hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Prednison bør ikke anvendes til behandling af udslæt forårsaget af Viramune.

Hvis du bruger p-piller eller andre hormonelle præventionsmetoder under behandling med Viramune,

bør du samtidig bruge kondom for at beskytte mod graviditet og overførsel af smitte.

Hvis du bruger post-menopausal hormonbehandling, skal du spørge din læge til råds, før du tager

Viramune.

Hvis du tager eller får ordineret rifampicin til behandling af tuberkulose, skal du tale med din læge, før

du tager Viramune.

Børn og unge

Viramune tabletter kan tages:

af unge på 16 år eller ældre

unge under 16 år, som

vejer 50 kg eller mere

eller har et legemsoverfladeareal på over 1,25 m².

Til mindre børn findes en oral suspension (flydende form).

Brug af anden medicin sammen med Viramune

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget

anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Fortæl lægen om al anden medicin, du tager,

før du begynder at tage Viramune. Begrundelsen er, at lægen muligvis bliver nødt til at kontrollere, at

den anden medicin stadig virker, som den skal, og evt. ændre på doseringen. Du bør nøje læse

indlægssedlerne for de andre typer hiv-medicin, som du skal tage i kombination med Viramune.

Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget:

perikon (Hypericum perforatum, naturlægemiddel til behandling af depression)

rifampicin (mod tuberkulose)

rifabutin (mod tuberkulose)

makrolider som clarithromycin (antibiotika)

flucanozol (mod svampeinfektion)

ketaconazol (mod svampeinfektion)

itraconazol (mod svampeinfektion)

metadon (substitut for heroin eller andre opiater)

warfarin (antikoagulant-blodfortyndende)

hormonale antikonceptionsmidler, f.eks. p-piller

atazanavir (mod hiv-infektion)

lopinavir/ritonavir (mod hiv-infektion)

fosamprenavir (mod hiv-infektion)

efavirenz (mod hiv-infektion)

etravirin (mod hiv-infektion)

rilpivirin (mod hiv-infektion)

delavirdin (mod hiv-infektion)

zidovudin (mod hiv-infektion)

boceprevir (mod hepatitis C)

telaprevir (mod hepatitis C)

elvitegravir/cobicistat (mod hiv-infektion)

Din læge vil nøje kontrollere virkningen af Viramune og den nævnte medicin ovenfor, hvis du bliver

behandlet med flere slags medicin på samme tid.

Hvis du er i dialysebehandling, vil din læge muligvis justere dosis af Viramune. Årsagen er, at

Viramune i en vis udstrækning kan fjernes fra blodet under dialysen.

Brug af Viramune sammen med mad og drikke

Du kan tage Viramune sammen med mad og drikke eller uden mad og drikke.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du skal stoppe amningen, hvis du tager Viramune. Generelt anbefales det ikke at amme, da hiv-

infektionen kan overføres til barnet via brystmælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan blive træt, når du tager Viramune, og du skal derfor udvise forsigtighed ved bilkørsel, og når

du bruger værktøj eller arbejder med maskiner. Hvis du oplever, at du bliver træt, skal du undgå at

foretage dig ting, der kan være farlige, såsom bilkørsel eller brug af værktøj eller maskiner.

Viramune indeholder lactose og natrium

Viramune tabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har

fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Viramune tabletter indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. de er i det

væsentlige natrium-frie.

3.

Sådan skal du tage Viramune

Du må ikke tage Viramune som den eneste behandling. Du skal tage det med mindst to andre slags

antiretrovirale lægemidler. Din læge vil ordinere de lægemidler, som er bedst for dig.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Dosis:

Den sædvanlige dosis er 1 tablet på 200 mg hver dag i de første 14 dage af behandlingen

(optrapningsfase). Efter 14 dage er dosis normalt 1 tablet på 200 mg 2 gange daglig.

Det er meget vigtigt, at du kun tager 1 Viramune tablet om dagen i de første 14 dage af behandlingen

(optrapningsfasen). Hvis du får nogen form for udslæt i denne periode, må du ikke øge dosis, men

skal kontakte din læge i stedet.

Det har vist sig, at en 14-dages optrapningsperiode mindsker risikoen for hududslæt.

Da Viramune altid skal tages sammen med andre hiv-antiretrovirale lægemidler, bør du nøje følge

instruktionerne for de andre lægemidler. Du bør også læse indlægssedlerne for disse.

Viramune kan også fås i flydende form som oral suspension. Denne formulering er særligt egnet:

hvis du har besvær med at sluge tabletter

eller du er et barn, der vejer mindre end 50 kg

eller du er et barn med et legemsoverfladeareal på mindre end 1,25 m² (din læge kan beregne dit

legemsoverfladeareal).

Du skal fortsætte behandlingen med Viramune så længe, som din læge har foreskrevet.

Som forklaret under ”Advarsler og forsigtighedsregler” så vil din læge følge dig ved at få undersøgt

leverfunktionen eller undersøge dig for bivirkninger såsom hududslæt. Afhængig af resultaterne

beslutter lægen, om du skal fortsætte eller afbryde behandlingen. Beslutningen kan også blive, at du

skal genstarte behandlingen med en lavere dosis.

Viramune tabletter skal sluges. Tabletterne må ikke tygges. Viramune kan tages både sammen med

mad og alene.

Hvis du har taget for meget Viramune

Tag ikke mere Viramune, end lægen har foreskrevet, og som er beskrevet i denne indlægsseddel. Der

er på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om virkningerne af Viramune ved overdosering.

Konsulter lægen, hvis du har taget mere Viramune, end du skal.

Hvis du har glemt at tage Viramune

Undgå at springe en dosis over. Hvis du inden for 8 timer opdager, at du har glemt en dosis, så tag den

glemte dosis straks. Hvis der er gået mere end 8 timer, skal du springe den glemte dosis over og tage

næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Viramune

Når man tager alle doser på det rigtige tidspunkt,

så øger det i høj grad effekten af kombinationsbehandlingen

mindsker det risikoen for at hiv-infektionen bliver resistent over for den antiretrovirale

behandling.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Viramune-tabletter korrekt som anført ovenfor, medmindre

din læge anbefaler dig at stoppe.

Hvis du afbryder behandlingen med Viramune i mere end 7 dage, vil din læge råde dig til at starte igen

med en 14 dages "optrapningsfase" (som beskrevet ovenfor), før du igen går over til behandling 2

gange daglig.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om..

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede koncentrationer af lipider og

glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for

lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse

forandringer.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Som nævnt i ”Advarsler og forsigtighedsregler” så er de mest alvorlige bivirkninger ved

Viramune alvorlige og livstruende hudreaktioner og alvorlige leverskader. Disse reaktioner

opstår primært i de første 18 uger af behandlingen med Viramune. Det er derfor en vigtig

periode, hvor det kræves, at du følges nøje af din læge.

Hvis du på noget tidspunkt observerer nogen form for hududslæt, skal du omgående informere din

læge.

Når der kommer et hududslæt, er det normalt mildt til moderat. Hos nogle patienter kan et hududslæt,

der viser sig som blærer på huden, være alvorligt og livstruende (Stevens-Johnsons syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse) og dødsfald har fundet sted. De fleste tilfælde af både alvorligt

hududslæt og mildt/moderat hududslæt opstår i de første 6 uger af behandlingen.

Hvis du får udslæt og du føler dig syg, så skal du stoppe behandlingen og konsultere din læge

omgående.

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske) kan forekomme. Sådanne reaktioner kan opstå i form af

anafylaksi (en alvorlig form for allergisk reaktion) med symptomer som:

udslæt

hævelse i ansigtet

vejrtrækningsbesvær (bronkospasme – astmalignende gener)

anafylaktisk shock

Overfølsomhedsreaktioner kan også forekomme som udslæt med andre bivirkninger såsom:

feber

blærer på huden

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

generel følelse af at være syg

alvorlige problemer med lever eller nyrer (lever- eller nyresvigt).

Kontakt straks lægen hvis du får udslæt og en af de nævnte overfølsomhedsreaktionerne (allergiske

reaktioner). Sådanne reaktioner kan være livstruende.

Unormal leverfunktion har været rapporteret ved behandling med Viramune. Dette inkluderer tilfælde

af leverbetændelse (hepatitis), som kan opstå pludseligt og kraftigt (fulminant leverbetændelse) eller

leversvigt, som begge kan være dødelige.

Informer din læge, hvis du oplever nogen af de følgende kliniske symptomer på leverskade

appetitløshed

kvalme

opkastning

huden bliver gul (gulsot)

mavesmerter.

Følgende bivirkninger er set hos patienter, der er behandlet med Viramune:

Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter):

udslæt

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter:

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

hovedpine

kvalme

opkastning

mavesmerter

løs afføring (diarré)

leverbetændelse (hepatitis)

udmattelse

feber

leverfunktionsprøver uden for normalområdet

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (sammensnøring af

luftvejene) eller anafylaktisk shock

fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi)

gulsot (huden bliver gul)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

ledsmerter

muskelsmerter (myalgi)

nedsat phosphat i blodet

forhøjet blodtryk

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

pludselig og alvorlig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)

Følgende tilfælde har også været rapporteret, når Viramune er blevet taget i kombination med andre

retrovirale midler:

fald i antal røde blodlegemer eller i blodplader

betændelse i bugspytkirtlen

nedsat eller abnorm følsomhed i huden

Disse tilfælde er normalt forbundet med andre antiretrovirale midler og må forventes at opstå, når

Viramune tages i kombination med andre midler; det er dog usandsynligt, at disse tilfælde opstår på

grund af behandling med Viramune.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Den reduktion i antallet af hvide blodlegemer (granulocytopeni), der kan forekomme, ses oftere hos

børn. En reduktion af røde blodlegemer (anæmi), der kan være relateret til behandling med nevirapin,

forekommer også hyppigere hos børn. Som ved symptomer på udslæt, bør du her informere din læge

om enhver bivirkning.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og på blisteren efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Viramune indeholder:

Aktivt stof: Nevirapin

Øvrige indholdsstoffer:

- mikrokrystallinsk cellulose,

- lactose (som monohydrat),

- povidon,

- natriumstivelsesglycolat,

- kolloid silica og

- magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Hvide, ovale, bikonvekse tabletter. Den ene side er mærket ”54 193”, med en markeringslinje mellem

”54” og ”193”. Den anden side er mærket med firmalogo. Formålet med markeringslinjen er ikke at

kunne brække tabletten over.

Viramune tabletter er i blisterpakninger med 14, 60 eller 120 tabletter i hver æske. Ikke alle

pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Viramune kan også fås som oral suspension

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Fremstiller

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

eller

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

5th km Paiania-Markopoulo

194 00 Koropi

Grækenland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 8900

Malta

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +35 31 295 9620

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-7870

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Unipessoal, Lda

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co. KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: information til brugeren

Viramune 50 mg/5 ml oral suspension

nevirapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Sådan skal du tage Viramune

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Viramune tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler. De bruges i

behandlingen af hiv-1 (human immundefekt virussygdom) infektion.

Det aktive stof i Viramune er nevirapin. Nevirapin tilhører en gruppe af anti-hiv-lægemidler kaldet

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRTI-hæmmere). Revers transkriptase er et enzym,

som hiv har brug for for at kunne formere sig. Viramune hjælper med at kontrollere hiv-1-infektion

ved at forhindre enzymet i at arbejde.

Viramune bruges til behandling af hiv-1-smittede voksne, unge og børn i alle aldre.

Du skal tage Viramune sammen med andre antiretrovirale hiv-lægemidler. Din læge vil ordinere den

kombination, som er bedst for dig.

Hvis Viramune er ordineret til dit barn, så bemærk, at denne information er beregnet til dit

barn, og du skal erstatte ”du” med ”dit barn”.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Tag ikke Viramune

hvis du er allergisk over for nevirapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Viramune (angivet

i punkt 6).

hvis du tidligere har taget Viramune og måtte stoppe behandlingen, fordi du har fået:

alvorligt hududslæt

hududslæt og samtidig har andre symptomer som

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

mavesmerter

overfølsomhedsreaktioner (allergiske)

leverbetændelse (hepatitis)

hvis du har en alvorlig leversygdom

hvis du tidligere har været nødt til at stoppe behandling med Viramune på grund af ændringer

i din leverfunktion

hvis du tager naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum perforatum). Dette

naturlægemiddel kan medføre, at Viramune ikke virker optimalt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Viramune.

I de første 18 uger, hvor du er i behandling med Viramune, er det meget vigtigt, at du og din

læge holder øje med, om der er tegn på leverskader eller hududslæt. Sådanne reaktioner kan

blive alvorlige og endog livstruende. Der er størst risiko for sådanne reaktioner i de første 6

uger af behandlingen.

Hvis du får alvorlige hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner som kan

forekomme i form af hududslæt), samtidig med andre bivirkninger såsom

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

eller mavesmerter

SKAL DU STRAKS STOPPE MED AT TAGE VIRAMUNE, OG STRAKS KONTAKTE din læge, da

sådanne bivirkninger kan være livstruende eller medføre døden. Hvis du nogensinde får udslæt i mild

grad uden nogle af de andre bivirkninger, skal du straks informere lægen om det. Lægen vil råde dig med

hensyn til, om du skal stoppe Viramune-behandlingen.

Hvis du får symptomer, som kan tyde på, at leveren har taget skade så som

appetitløshed

kvalme

opkastning

gulsot (huden bliver gul)

mavesmerter

skal du stoppe med at tage Viramune, og du skal straks kontakte lægen.

Hvis du får alvorlige lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner under behandling med Viramune må du

ALDRIG tage Viramune igen, medmindre det er ordineret af lægen.

Du bør tage den dosis, som er foreskrevet af lægen. Det er især vigtigt i den første 14 dages periode (se

flere informationer under Sådan skal du tage Viramune.)

Følgende patientgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle leverskader:

kvinder

patienter, der er smittet med hepatitis B eller hepatitis C

patienter med unormale leverfunktionsværdier

tidligere ubehandlede patienter, der har forhøjede CD4-celletal ved starten af behandling med

Viramune (kvinder med over 250 celler/mm

, mænd med over 400 celler/mm

tidligere behandlede patienter med påviselig hiv-1 plasma viral niveau og højere CD4-celletal ved

behandlingsstart med Viramune (kvinder mere end 250 celler/mm

, mænd mere end 400

celler/mm

Hos nogle patienter med fremskreden hiv infektion (aids), som tidligere har haft opportunistisk

infektion (sygdom, der tyder på aids), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner

forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en

forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der

kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på

infektion, skal du omgående informere din læge.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet angriber

sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin til behandling af din hiv-infektion.

Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks

informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion

eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som

bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Ændringer af fordelingen af kropsfedt kan forekomme hos patienter, som modtager antiretroviral

kombinationsbehandling. Kontakt din læge, hvis du opdager ændringer i kropsfedt (se under punkt 4

Bivirkninger”).

Nogle patienter, der får flere antiretrovirale lægemidler på samme tid, kan udvikle en knoglesygdom

kaldet knoglenekrose (knoglevævet dør på grund af blodmangel til knoglerne). Risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom er blandt mange: Længden af den tidsperiode, hvor du er blevet behandlet

med flere antiretrovirale lægemidler, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar, samt højt BMI (body-mass-index) Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ

og skulder) samt besvær med at bevæge sig, er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller flere

af disse symptomer, bør du fortælle det til din læge.

Hvis du får nevirapin og zidovudin samtidigt, kan det blive aktuelt, at lægen kontrollerer dine hvide

blodlegemer.

Tag ikke Viramune hvis du er blevet udsat for hiv, med med mindre du er blevet diagnosticeret med

hiv, og lægen har foreskrevet det. Viramune kan ikke helbrede en hiv-infektion. Derfor vil du muligvis

fortsat få infektioner og andre sygdomme fremkaldt af hiv-infektionen. Det er derfor vigtigt, at du

regelmæssigt kommer til kontrol hos din læge. Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,

hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Prednison bør ikke anvendes til behandling af udslæt forårsaget af Viramune.

Hvis du bruger p-piller eller andre hormonelle præventionsmetoder under behandling med Viramune,

bør du samtidig bruge kondom for at beskytte mod graviditet og overførsel af smitte.

Hvis du bruger post-menopausal hormonbehandling, skal du spørge din læge til råds, før du tager

Viramune.

Hvis du tager eller får ordineret rifampicin til behandling af tuberkulose, skal du tale med din læge, før

du tager Viramune.

Børn og unge

Viramune oral suspension kan tages af børn i alle aldre. Følg altid den anvisning, som barnets læge har

givet. Viramune kan også fås som tabletter. Viramune tabletter kan tages:

af unge på 16 år eller ældre

unge under 16 år, som

vejer 50 kg eller mere

eller har et legemsoverfladeareal på over 1,25 m

Brug af anden medicin sammen med Viramune

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget

anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på

recept. Fortæl lægen om al anden medicin, du tager, før du begynder at tage Viramune. Begrundelsen

er, at lægen muligvis bliver nødt til at kontrollere, at den anden medicin stadig virker, som den skal og

evt. ændre på doseringen. Du bør nøje læse indlægssedlerne for de andre typer hiv-medicin, som du

skal tage i kombination med Viramune.

Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget:

perikon (Hypericum perforatum, naturlægemiddel til behandling af depression)

rifampicin (mod tuberkulose)

rifabutin (mod tuberkulose)

makrolider som clarithromycin (antibiotika)

flucanozol (mod svampeinfektion)

ketaconazol (mod svampeinfektion)

itraconazol (mod svampeinfektion)

metadon (substitut for heroin eller andre opiater)

warfarin (antikoagulant-blodfortyndende)

hormonale antikonceptionsmidler, f.eks. p-piller

atazanavir (mod hiv-infektion)

lopinavir/ritonavir (mod hiv-infektion)

fosamprenavir (mod hiv-infektion)

efavirenz (mod hiv-infektion)

etravirin (mod hiv-infektion)

rilpivirin (mod hiv-infektion)

delavirdin (mod hiv-infektion)

zidovudin (mod hiv-infektion)

boceprevir (mod hepatitis C)

telaprevir (mod hepatitis C)

elvitegravir/cobicistat (mod hiv-infektion)

Din læge vil nøje kontrollere virkningen af Viramune og den nævnte medicin ovenfor, hvis du bliver

behandlet med flere slags medicin på samme tid.

Hvis du er i dialysebehandling vil din læge muligvis justere dosis af Viramune. Årsagen er, at

Viramune i en vis udstrækning kan fjernes fra blodet under dialysen.

Brug af Viramune sammen med mad og drikke

Du kan tage Viramune sammen med mad og drikke eller uden mad og drikke.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du skal stoppe amningen, hvis du tager Viramune. Generelt anbefales det ikke at amme, da hiv-

infektionen kan overføres til barnet via brystmælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan blive træt, når du tager Viramune, og du skal derfor udvise forsigtighed ved bilkørsel, og når

du bruger værktøj eller arbejder med maskiner. Hvis du oplever, at du bliver træt, skal du undgå at

foretage dig ting, der kan være farlige, såsom bilkørsel eller brug af værktøj eller maskiner..

Viramune indeholder saccharose, sorbitol, methylparahydroxybenzoat,

propylparahydroxybenzoat og natrium

Viramune oral suspension indeholder 150 mg saccharose pr. ml. Diabetespatienter skal tage hensyn

hertil. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter. Kan være skadeligt for tænderne.

Viramune oral suspension indeholder 162 mg sorbitol pr. ml. Sorbitol er en kilde til fructose. Hvis din

læge har fortalt dig, at du (eller dit barn) ikke tåler visse sukkerarter eller hvis du er blevet

diagnosticeret med arvelig fructoseintolerans (HFI), en sjælden genetisk lidelse, hvor en person ikke

kan nedbryde fructose, skal du tale med din læge før du (eller dit barn) tager eller får dette

lægemiddel.

Viramune oral suspension indeholder methylparahydroxybenzoat og propylparahydroxybenzoat. Disse

hjælpestoffer kan forårsage allergiske reaktioner over tid.

Viramune oral suspension indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. den er

i det væsentlige natrium-fri.

3.

Sådan skal du tage Viramune

Du må ikke tage Viramune som den eneste behandling. Du skal tage det med mindst to andre slags

antiretrovirale lægemidler. Din læge vil ordinere de lægemidler, som er bedst for dig.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Alle voksne skal have samme dosis (20 ml).

Lægen vil beregne barnets dosis. Dosis vil blive udregnet efter barnets alder og vægt eller

legemsoverfladeareal. Vær sikker på, at lægen fortæller dig, hvilken dosis barnet skal have.

Til voksne

Dosis for voksne er 20 ml (200 mg) 1 gang dagligt i de første 14 dage af behandlingen

(optrapningsfase). Efter 14 dage, er dosis 20 ml (200 mg) 2 gange daglig.

Det er meget vigtigt, at du kun tager 20 ml Viramune om dagen i de første 14 dage af behandlingen

(optrapningsfasen). Hvis du får nogen form for udslæt i denne periode, må du ikke øge dosis, men

skal kontakte din læge i stedet.

Til børn

Dosis for børn er 4 mg/kg legemsvægt eller 150 mg/m² legemsoverfladeareal 1 gang dagligt i de første

14 dage af behandlingen (optrapningsfasen). Derefter vil dit barn skifte til en dosering 2 gange dagligt

og lægen vil fastsætte den korrekte dosis baseret på enten barnets vægt eller legemsoverfladeareal.

Det er meget vigtigt, at dit barn kun får Viramune 1 gang om dagen i de første 14 dage af

behandlingen (optrapningsfasen). Hvis dit barn får nogen form for udslæt i denne periode, må dit

barns dosis ikke øges, men du skal kontakte barnets læge i stedet.

Viramune fås også som 200 mg tabletter til ældre børn og især unge, der vejer over 50 kg eller har en

legemsoverfladeareal på mere end 1,25 m². Lægen vil informere dig om den korrekte dosis til barnet

og vil løbende kontrollere barnets vægt og legemsoverfladeareal, for at sikre den korrekte dosering.

Spørg lægen eller på apteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Den præcise dosis afmåles ved hjælp af den medfølgende sprøjte og adaptor.

Ryst flasken let.

Åbn flasken.

Påsæt plastikadaptoren ved først at presse og derefter skrue den på den åbne flaskehals. Vær

sikker på, at adaptoren sidder godt fast.

Sæt sprøjten i adaptoren. Vær sikker på, at sprøjten sidder fast.

Vend flasken på hovedet og udtag forsigtigt den nødvendige mængde Viramune oral

suspension.

Det største volumen, som kan udtages på en gang, er 5 ml. Hvis du skal bruge en højere dosis

så gentag punkt 3-4 herover.

Flasken kan opbevares tillukket med plastikadaptorens låg.

Hvis du er voksen og vælger at bruge andet til afmåling (målebæger eller teske) så vær sikker på, at du

får den afmålte dosis, da noget Viramune kan være tilbage i bægeret eller på skeen.

Det har vist sig, at en 14-dages optrapningsperiode mindsker risikoen for hududslæt.

Da Viramune altid skal tages sammen med andre hiv-antiretrovirale lægemidler, bør du nøje følge

instruktionerne for de andre lægemidler. Du bør også læse indlægssedlerne for disse.

Du skal fortsætte behandlingen med Viramune så længe, som din læge har foreskrevet.

Som forklaret under ”Advarsler og forsigtighedsregler” så vil din læge undersøge dig ved at få

undersøgt leverfunktionen eller undersøge dig for bivirkninger såsom hududslæt. Afhængig af

resultaterne beslutter lægen om du skal fortsætte eller afbryde behandlingen. Beslutningen kan også

blive, at du skal genstarte behandlingen med en lavere dosis.

Viramune oral suspension er en flydende suspension, der skal indtages gennem munden.

Ryst flasken grundigt før brug.

Hvis du har taget for meget Viramune

Tag ikke mere Viramune, end lægen har foreskrevet, og som er beskrevet i denne indlægsseddel. Der

er på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om virkningerne af Viramune ved overdosering.

Konsulter lægen, hvis du har taget mere Viramune end du skal.

Hvis du har glemt at tage Viramune

Undgå at springe en dosis over. Hvis du inden for 8 timer opdager, at du har glemt en dosis, så tag den

glemte dosis hurtigst muligt. Hvis, der er gået mere end 8 timer, skal du springe den glemte dosis over

og tage næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis.

Hvis du holder op med at tage Viramune

Når man tager alle doser på det rigtige tidspunkt,

så øger det i høj grad effekten af kombinationsbehandlingen

mindsker det risikoen for at hiv-infektionen bliver resistent over for den antiretrovirale

behandling.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Viramune-oral opløsning korrekt, som anført ovenfor,

medmindre din læge anbefaler dig at stoppe.

Hvis du afbryder behandlingen med Viramune i mere end 7 dage, vil din læge råde dig til at starte igen

med en 14 dages "optrapningsfase" (som beskrevet ovenfor), før du igen går over til behandling 2

gange daglig.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede koncentrationer af lipider og

glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for

lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse

forandringer.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Som nævnt i ”Advarsler og forsigtighedsregler” så er de mest alvorlige bivirkninger ved

Viramune alvorlige og livstruende hudreaktioner og alvorlige leverskader. Disse reaktioner

opstår primært i de første 18 uger af behandlingen med Viramune. Det er derfor en vigtig

periode, hvor det kræves, at du følges nøje af din læge.

Hvis du på noget tidspunkt observerer nogen form for hududslæt, skal du omgående informere din

læge.

Når der kommer et hududslæt, er det normalt mildt til moderat. Hos nogle patienter kan et hududslæt,

der viser sig som blære på huden, være alvorligt og livstruende (Stevens-Johnsons syndrom og toksisk

epidermal nekrolyse) og dødsfald har fundet sted. De fleste tilfælde af både alvorligt hududslæt og

mildt/moderat hududslæt opstår i de første 6 uger af behandlingen.

Hvis du får udslæt og du føler dig syg, så skal du stoppe behandlingen og konsultere din læge

omgående.

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske) kan forekomme. Sådanne reaktioner kan opstå i form af

anafylaksi (en alvorlig form for allergisk reaktion) med symptomer som:

udslæt

hævelse i ansigtet

vejrtrækningsbesvær (bronkospasme – astmalignende gener)

anafylaktisk shock

Overfølsomhedsreaktioner kan også forekomme som udslæt med andre bivirkninger såsom:

feber

blærer på huden

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

generel følelse af at være syg

alvorlige problemer med lever eller nyrer (lever- eller nyresvigt).

Kontakt straks lægen hvis du får udslæt og en af de nævnte overfølsomhedsreaktionerne (allergiske

reaktioner). Sådanne reaktioner kan være livstruende.

Unormal leverfunktion har været rapporteret ved behandling med Viramune. Dette inkluderer tilfælde

af leverbetændelse (hepatitis), som kan opstå pludseligt og kraftigt (fulminant leverbetændelse) eller

leversvigt, som begge kan være dødelige.

Informer din læge, hvis du oplever nogen af de følgende kliniske symptomer på leverskade

appetitløshed

kvalme

opkastning

huden bliver gul (gulsot)

mavesmerter.

Følgende bivirkninger er set hos patienter, der er behandlet med Viramune:

Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter):

udslæt

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

hovedpine

føler sig syg (kvalme)

opkastning

mavesmerter

løs afføring (diarré)

leverbetændelse (hepatitis)

udmattelse

feber

leverfunktionsprøver udenfor normalområdet

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (sammensnøring af

luftvejene) eller anafylaktisk shock

fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi)

gulsot (huden bliver gul)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

ledsmerter

muskelsmerter (myalgi)

nedsat phosphat i blodet

forhøjet blodtryk

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

pludselig og kraftig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

lægemiddelforårsaget udslæt (udslæt med eosinofili og systemiske symptomer)

Følgende tilfælde har også været rapporteret, når Viramune er blevet taget i kombination med andre

retrovirale midler:

fald i antal røde blodlegemer eller i blodplader

betændelse i bugspytkirtlen

nedsat eller abnorm følsomhed i huden

Disse tilfælde er normalt forbundet med andre antiretrovirale midler og må forventes at opstå, når

Viramune tages i kombination med andre midler; det er dog usandsynligt, at disse tilfælde opstår på

grund af behandling med Viramune.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Den reduktion i antallet af hvide blodlegemer (granulocytopeni), der kan forekomme, ses oftere hos

børn. En reduktion af røde blodlegemer (anæmi), der kan være relateret til behandling med nevirapin,

forekommer også hyppigere hos børn. Som ved symptomer på udslæt, bør du her informere din læge

om enhver bivirkning.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og på flasken efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Viramune indeholder:

Aktivt stof: Nevirapin. 5 ml indeholder 50 mg af det aktive stof nevirapin (som hemihydrate).

Øvrige indholdsstoffer:

- carbomer,

- methylparahydroxybenzoat,

- propylparahydroxybenzoat,

- sorbitol,

- saccharose,

- polysorbat 80,

- natriumhydroxid og

- vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Viramune oral suspension er en hvid til råhvid homogen suspension.

Viramune oral suspension forhandles i plastflasker med 240 ml oral suspension pr. flaske. En

afmålingssprøjte af plastik medfølger til afmåling af den korrekte dosis.

Viramune kan også fås som 200 mg tabletter til ældre børn og voksne.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Fremstiller

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 8900

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +35 31 295 9620

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-7870

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Unipessoal, Lda

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co. KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Viramune 100 mg depottabletter

nevirapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Sådan skal du tage Viramune

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Viramune tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler. De bruges i

behandlingen af hiv-1 (human immundefekt virussygdom) infektion.

Det aktive stof i Viramune er nevirapin. Nevirapin tilhører en gruppe af anti-hiv-lægemidler kaldet

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRT-hæmmere). Revers transkriptase er et enzym,

som hiv har brug for for at kunne formere sig. Viramune hjælper med at kontrollere hiv-1-infektion

ved at forhindre enzymet i at arbejde.

Viramune bruges til behandling af hiv-1-smittede unge og børn på tre år eller derover, der er i stand til

at sluge en tablet.

Du skal tage Viramune sammen med andre antiretrovirale hiv-lægemidler. Din læge vil ordinere den

kombination, som er bedst for dig.

Før du begynder at tage Viramune depottabletter, skal du have været i 14 dages behandling med enten

Viramune 200 mg tabletter eller Viramune suspension, medmindre du i forvejen tager Viramune, og

skifter behandling til depottabletter.

Hvis Viramune er ordineret til dit barn, så bemærk, at denne information er beregnet til dit

barn, og du skal erstatte ”du” med ”dit barn”.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Tag ikke Viramune

hvis du er allergisk over for nevirapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Viramune (angivet

i punkt 6).

hvis du tidligere har taget Viramune og måtte stoppe behandlingen, fordi du har fået:

alvorligt hududslæt

hududslæt og samtidig har andre symptomer som

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

mavesmerter

overfølsomhedsreaktioner (allergiske)

leverbetændelse (hepatitis)

hvis du har en alvorlig leversygdom

hvis du tidligere har været nødt til at stoppe behandling med Viramune på grund af ændringer

i din leverfunktion

hvis du tager naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum perforatum). Dette

naturlægemiddel kan medføre, at Viramune ikke virker optimalt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Viramune.

I de første 18 uger, hvor du er i behandling med Viramune, er det meget vigtigt, at du og din

læge holder øje med, om der er tegn på leverskader eller hududslæt. Sådanne reaktioner kan

blive alvorlige og endog livstruende. Der er størst risiko for sådanne reaktioner i de første 6 uger

af behandlingen.

Hvis du får alvorlige hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner som kan

forekomme i form af hududslæt), samtidig med andre bivirkninger såsom

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

eller mavesmerter

SKAL DU STRAKS STOPPE MED AT TAGE VIRAMUNE OG STRAKS KONTAKTE din læge, da

sådanne bivirkninger kan være livstruende eller medføre døden. Hvis du nogensinde får udslæt i mild

grad uden nogle af de andre bivirkninger, skal du straks informere lægen om det. Lægen vil råde dig med

hensyn til, om du skal stoppe Viramune-behandlingen.

Hvis du får symptomer, som kan tyde på, at leveren har taget skade såsom

appetitløshed

kvalme

opkastning

gulsot (huden bliver gul)

mavesmerter

skal du stoppe med at tage Viramune og straks kontakte lægen.

Hvis du får alvorlige lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner under behandling med Viramune, må du

ALDRIG tage Viramune igen, medmindre det er ordineret af lægen.

Du bør tage den dosis, som er foreskrevet af lægen. Det er især vigtigt i den første 14 dages periode (se

flere informationer under Sådan skal du tage Viramune.)

Følgende patientgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle leverskader:

kvinder

patienter, der er smittet med hepatitis B eller hepatitis C

patienter med unormale leverfunktionsværdier

tidligere ubehandlede patienter, der har forhøjede CD4-celletal ved starten af behandling med

Viramune (kvinder med over 250 celler/mm

, mænd med over 400 celler/mm

tidligere behandlede patienter med påviselig hiv-1-virusbelastning i plasma og forhøjede

CD4-celletal ved behandlingsstart med Viramune (kvinder mere end 250 celler/mm

, mænd mere

end 400 celler/mm

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (aids), som tidligere har haft opportunistisk

infektion (sygdom, der tyder på aids), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner

forekomme kort efter, at anti-hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en

forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der

kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på

infektion, skal du omgående informere din læge.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet angriber

sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin til behandling af din hiv-infektion.

Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks

informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion

eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som

bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Ændringer af fordelingen af kropsfedt kan forekomme hos patienter, som modtager antiretroviral

kombinationsbehandling. Kontakt din læge, hvis du opdager ændringer i kropsfedt (se under punkt 4

Bivirkninger”).

Nogle patienter, der får flere antiretrovirale lægemidler på samme tid, kan udvikle en knoglesygdom,

som kaldes knoglenekrose (knoglevævet dør på grund af blodmangel til knoglerne). Risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom er blandt mange: Længden af den tidsperiode, hvor du er blevet behandlet

med flere antiretrovirale lægemidler, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar samt højt BMI (Body Mass Index). Stivhed, ømhed og smerter i leddene (især hofte,

knæ og skulder) samt besvær med at bevæge sig er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør du fortælle det til din læge.

Hvis du får nevirapin og zidovudin samtidigt, kan det blive aktuelt, at lægen kontrollerer dine hvide

blodlegemer.

Tag ikke Viramune hvis du er blevet udsat for hiv, med mindre du er blevet diagnosticeret med hiv og

lægen har foreskrevet det. Viramune kan ikke helbrede en hiv-infektion. Derfor vil du muligvis fortsat

få infektioner og andre sygdomme fremkaldt af hiv-infektionen. Det er derfor vigtigt, at du

regelmæssigt kommer til kontrol hos din læge. Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,

hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Prednison bør ikke anvendes til behandling af udslæt forårsaget af Viramune.

Hvis du bruger p-piller eller andre hormonelle præventionsmetoder under behandling med Viramune,

bør du samtidig bruge kondom for at beskytte mod graviditet og overførsel af smitte.

Hvis du bruger post-menopausal hormonbehandling, skal du spørge din læge til råds, før du tager

Viramune.

Hvis du tager eller får ordineret rifampicin til behandling af tuberkulose, skal du tale med din læge, før

du tager Viramune.

Viramune depottabletter eller dele af depottabletten kan sommetider passere gennem mave-tarm-

systemet og ses i afføringen. Det kan ligne hele depottabletter, men det anses ikke for at påvirke

virkningen af nevirapin. Fortæl alligevel din læge, hvis du finder rester af depottabletter i din afføring.

Børn og unge

Viramune 100 mg depottabletter kan anvendes til børn i alderen 3 år og derover. Brug altid medicinen

nøjagtig som anvist af dit barns læge.

Til mindre børn og nyfødte findes der en oral suspension (mikstur).

Brug af anden medicin sammen med Viramune

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget

anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Fortæl lægen om al anden medicin, du tager,

før du begynder at tage Viramune. Begrundelsen er, at lægen muligvis bliver nødt til at kontrollere, at

den anden medicin stadig virker, som den skal, og evt. ændre på doseringen. Du bør nøje læse

indlægssedlerne for de andre typer hiv-medicin, som du skal tage i kombination med Viramune.

Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget:

perikon (Hypericum perforatum, naturlægemiddel til behandling af depression)

rifampicin (mod tuberkulose)

rifabutin (mod tuberkulose)

makrolider som clarithromycin (antibiotika)

fluconazol (mod svampeinfektion)

ketoconazol (mod svampeinfektion)

itraconazol (mod svampeinfektion)

metadon (substitut for heroin eller andre opiater)

warfarin (antikoagulant-blodfortyndende)

hormonale antikonceptionsmidler, f.eks. p-piller

atazanavir (mod hiv-infektion)

lopinavir/ritonavir (mod hiv-infektion)

fosamprenavir (mod hiv-infektion)

efavirenz (mod hiv-infektion)

etravirin (mod hiv-infektion)

rilpivirin (mod hiv-infektion)

delavirdin (mod hiv-infektion)

zidovudin (mod hiv-infektion)

boceprevir (mod hepatitis C)

telaprevir (mod hepatitis C)

elvitegravir/cobicistat (mod hiv-infektion)

Din læge vil nøje kontrollere virkningen af Viramune og den nævnte medicin ovenfor, hvis du bliver

behandlet med flere slags medicin på samme tid.

Brug af Viramune sammen med mad og drikke

Viramune kan tages sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du skal stoppe amningen, hvis du tager Viramune. Generelt anbefales det ikke at amme, da hiv-

infektionen kan overføres til barnet via brystmælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan blive træt, når du tager Viramune. Vær forsigtig, når du udøver aktiviteter såsom at køre,

arbejde med værktøj eller betjene maskiner. Hvis du føler dig træt, skal du undgå aktiviteter, som kan

være farlige såsom at køre, arbejde med værktøj eller betjene maskiner.

Viramune indeholder lactose

Viramune depottabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen

har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Viramune

Du må ikke tage Viramune som den eneste behandling. Du skal tage det med mindst to andre slags

antiretrovirale lægemidler. Din læge vil ordinere de lægemidler, som er bedst for dig.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Dosering:

Voksne

Viramune 100 mg depottabletter er ikke beregnet til voksne. I stedet bruges Viramune 400 mg

depottabletter efter optrapningsperioden.

Børn

Viramune depottabletter må kun bruges til børn i alderen tre år og derover. Til små børn og

nyfødte, findes der en oral suspension.

Den dosis, dit barn skal have, beregnes af lægen. I beregningen indgår dit barns alder, legemsvægt

eller legemsoverfladeareal. Sørg for at få klar besked af lægen om, hvilken dosis du skal give dit

barn.

I de første 14 dage af behandlingen (optrapningsfasen) behandles dit barn én gang dagligt med

Viramune oral suspension og dosis er 4 mg/kg legemsvægt eller 150 mg/m

legemsoverfladeareal.

Derefter, skiftes over til Viramune depottabletter én gang dagligt, og dit barns læge vil bestemme den

korrekte dosis og tabletstyrke baseret på enten vægt eller legemsoverfladeareal.

I de første 14 dage er det meget vigtigt, at dit barn kun tager Viramune oral suspension én gang om

dagen (optrapningsperioden). Hvis dit barn får nogen form for udslæt i denne periode, må

behandling med Viramune depottabletter ikke opstartes. Kontakt dit barns læge i stedet.

Læge vil løbende kontrollere barnets alder, kropsvægt og legemsoverfladeareal for at sikre, at

doseringen forbliver korrekt. Hvis du er i tvivl, så spørg lægen.

Det har vist sig, at en 14-dages optrapningsperiode mindsker risikoen for hududslæt.

Patienter, der allerede får 200 mg tabletter eller oral suspension, kan skifte til depottabletter uden en

optrapningsperiode.

Da Viramune altid skal tages sammen med andre hiv-antiretrovirale lægemidler, bør du nøje følge

instruktionerne for de andre lægemidler. Du bør også læse indlægssedlerne for disse.

Afhængig af barnets alder, kropsvægt og legemsoverfladeareal kan Viramune 400 mg depottabletter

også anvendes efter optrapningsperioden. Dit barns læge vil oplyse dig om den korrekte dosis.

Du skal fortsætte behandlingen med Viramune så længe, som lægen har foreskrevet.

Som nævnt i afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler” så vil din læge følge dig ved at få undersøgt

leverfunktionen eller undersøge dig for bivirkninger såsom hududslæt. Afhængig af resultaterne

beslutter lægen, om du skal fortsætte eller afbryde behandlingen. Beslutningen kan også blive, at du

skal genstarte behandlingen med en lavere dosis.

Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, bør du kun behandles med Viramune 200 mg tabletter

eller Viramune 50mg/5 ml oral suspension.

Viramune depottabletter skal sluges hele og må ikke tygges. Viramune kan tages sammen med eller

uden mad.

Hvis du har taget for meget Viramune

Tag ikke mere Viramune, end lægen har foreskrevet, og som er beskrevet i denne indlægsseddel. Der

er på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om virkningerne af Viramune ved overdosering.

Kontakt lægen, hvis du har taget mere Viramune, end du skal.

Hvis du har glemt at tage Viramune

Undgå at springe en dosis over. Hvis du inden for 12 timer opdager, at du har glemt en dosis, så tag

den glemte dosis hurtigst muligt. Hvis, der er gået mere end 12 timer, skal du springe den glemte dosis

over og tage næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Viramune

Når man tager alle doser på det rigtige tidspunkt,

så øger det i høj grad effekten af kombinationsbehandlingen

mindsker det risikoen for at hiv-infektionen bliver resistent over for den antiretrovirale

behandling.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Viramune korrekt, som anført ovenfor, medmindre din læge

anbefaler dig at stoppe.

Hvis du afbryder behandlingen med Viramune i mere end 7 dage, vil din læge råde dig til at starte igen

med en 14 dages "optrapningsfase" med Viramune oral suspension (som beskrevet ovenfor), før du

igen starter på behandling med Viramune depottabletter én gang dagligt.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede koncentrationer af lipider og

glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for

lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse

forandringer.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Som nævnt i ”Advarsler og forsigtighedsregler” så er de mest alvorlige bivirkninger ved

Viramune alvorlige og livstruende hudreaktioner og alvorlige leverskader. Disse reaktioner

opstår primært i de første 18 uger af behandlingen med Viramune. Det er derfor en vigtig

periode, hvor det kræves, at du følges nøje af din læge.

Hvis du på noget tidspunkt observerer nogen form for hududslæt, skal du omgående informere din

læge.

Når der kommer et hududslæt, er det normalt mildt til moderat. Hos nogle patienter kan et hududslæt,

der viser sig som blærer på huden, være alvorligt og livstruende (Stevens-Johnsons syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse) og dødsfald har fundet sted. De fleste tilfælde af både alvorligt

hududslæt og mildt/moderat hududslæt opstår i de første 6 uger af behandlingen.

Hvis du får udslæt og du føler dig syg, så skal du stoppe behandlingen og kontakte din læge

omgående.

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske) kan forekomme. Sådanne reaktioner kan opstå i form af

anafylaksi (en alvorlig form for allergisk reaktion) med symptomer som:

udslæt

hævelse i ansigtet

vejrtrækningsbesvær (bronkospasme – astmalignende gener)

anafylaktisk shock

Overfølsomhedsreaktioner kan også forekomme som udslæt med andre bivirkninger såsom:

feber

blærer på huden

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

generel følelse af at være syg

alvorlige problemer med lever eller nyrer (lever- eller nyresvigt).

Kontakt straks lægen, hvis du får udslæt og en af de nævnte overfølsomhedsreaktioner (allergiske

reaktioner). Sådanne reaktioner kan være livstruende.

Unormal leverfunktion har været rapporteret ved behandling med Viramune. Dette inkluderer tilfælde

af leverbetændelse (hepatitis), som kan opstå pludseligt og kraftigt (fulminant leverbetændelse) eller

leversvigt, som begge kan være dødelige.

Informer din læge, hvis du oplever nogle af de følgende kliniske symptomer på leverskade

appetitløshed

kvalme

opkastning

huden bliver gul (gulsot)

mavesmerter.

Følgende bivirkninger er set hos patienter i de første 14 behandlingsdage (optrapningsfasen) med

Viramune 200 mg:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

udslæt

feber

hovedpine

mavesmerter

kvalme

diarré

træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (bronkiespasmer) eller

anafylaktisk shock

lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)

pludselig og kraftig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

gulsot

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

opkastning

muskelsmerter (myalgi)

ledsmerter

nedsat antal af hvide blodlegemer (granulocytopeni)

leverfunktionsprøver uden for normalområdet

nedsat indhold af fosfat i blodet

forhøjet blodtryk

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

leverbetændelse (hepatitis)

nedsat antal af røde blodlegemer (anæmi)

Følgende bivirkninger er set hos patienter i vedligeholdelsesbehandling med Viramune depottabletter

én gang dagligt:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

udslæt

hovedpine

mavesmerter

kvalme

leverbetændelse (hepatitis)

træthed

leverfunktionsprøver uden for normalområdet

feber

opkastning

diarré

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (bronkospasme) eller

anafylaktisk shock

lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)

pludselig og kraftig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

nedsat antal af røde blodlegemer (anæmi)

nedsat antal af hvide blodlegemer (granulocytopeni)

gulsot

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

muskelsmerter (myalgi)

ledsmerter

nedsat indhold af fosfat i blodet

forhøjet blodtryk

Følgende tilfælde har også været rapporteret, når Virmune er blevet taget i kombination med andre

retrovirale midler:

fald i antal røde blodlegemer eller i blodplader

betændelse i bugspytkirtlen

nedsat eller abnorm følsomhed i huden

Disse tilfælde er normalt forbundet med andre antiretrovirale midler og må forventes at opstå, når

Viramune tages i kombination med andre midler; det er dog usandsynligt, at disse tilfælde opstår på

grund af behandling med Viramune.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Den reduktion i antallet af hvide blodlegemer (granulocytopeni), der kan forekomme, ses oftere hos

børn. En reduktion af røde blodlegemer (anæmi), der kan være relateret til behandling med nevirapin,

forekommer også hyppigere hos børn. Som ved symptomer på udslæt, bør du her informere din læge

om enhver bivirkning.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og på flasken efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Efter anbrud er der 2 måneders holdbarhed.

Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Viramune indeholder:

Aktivt stof: Nevirapin. Hver depottablet indeholder 100 mg nevirapin.

Øvrige indholdsstoffer:

- lactose (som monohydrat)

- hypromellose

- gul jernoxid

- magnesiumstearat

Udseende og pakningsstørrelser

Viramune 100 mg depottabletter er gule, runde og bikonvekse. De er ca. 9 mm i diameter, og præget

med V01 og firmalogo. Viramune 100 mg depottabletter fås i plastbeholder med 90 depottabletter.

Viramune kan også fås som oral suspension, tabletter eller depottabletter med højere styrke.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Fremstiller

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 8900

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +35 31 295 9620

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-7870

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Unipessoal, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co. KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Viramune 400 mg depottabletter

nevirapin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Sådan skal du tage Viramune

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Viramune tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler. De bruges i

behandlingen af hiv-1 (human immundefekt virussygdom) infektion.

Det aktive stof i Viramune er nevirapin. Nevirapin tilhører en gruppe af anti-hiv-lægemidler kaldet

non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRT-hæmmere). Revers transkriptase er et enzym,

som hiv har brug for for at kunne formere sig. Viramune hjælper med at kontrollere hiv-1-infektion

ved at forhindre enzymet i at arbejde.

Viramune bruges til behandling af hiv-1-smittede unge og børn på tre år eller derover, der er i stand til

at sluge en tablet.

Du skal tage Viramune sammen med andre antiretrovirale hiv-lægemidler. Din læge vil ordinere den

kombination, som er bedst for dig.

Før du begynder at tage Viramune depottabletter, skal du have været i 14 dages behandling med enten

Viramune 200 mg tabletter eller Viramune suspension, medmindre du i forvejen tager Viramune, og

skifter behandling til depottabletter.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune

Tag ikke Viramune

hvis du er allergisk over for nevirapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Viramune (angivet

i punkt 6).

hvis du tidligere har taget Viramune og måtte stoppe behandlingen, fordi du har fået:

alvorligt hududslæt

hududslæt og samtidig har andre symptomer som

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

mavesmerter

overfølsomhedsreaktioner (allergiske)

leverbetændelse (hepatitis)

hvis du har en alvorlig leversygdom

hvis du tidligere har været nødt til at stoppe behandling med Viramune på grund af ændringer

i din leverfunktion

hvis du tager naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum perforatum). Dette

naturlægemiddel kan medføre, at Viramune ikke virker optimalt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Viramune.

I de første 18 uger, hvor du er i behandling med Viramune, er det meget vigtigt, at du og din

læge holder øje med, om der er tegn på leverskader eller hududslæt. Sådanne reaktioner kan

blive alvorlige og endog livstruende. Der er størst risiko for sådanne reaktioner i de første 6 uger

af behandlingen.

Hvis du får alvorlige hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner som kan

forekomme i form af hududslæt), samtidig med andre bivirkninger såsom

feber

blæredannelse

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

generel følelse af at være syg

eller mavesmerter

SKAL DU STRAKS STOPPE MED AT TAGE VIRAMUNE OG STRAKS KONTAKTE din læge, da

sådanne bivirkninger kan være livstruende eller medføre døden. Hvis du nogensinde får udslæt i mild

grad uden nogle af de andre bivirkninger, skal du straks informere lægen om det. Lægen vil råde dig med

hensyn til, om du skal stoppe Viramune-behandlingen.

Hvis du får symptomer, som kan tyde på, at leveren har taget skade såsom

appetitløshed

kvalme

opkastning

gulsot (huden bliver gul)

mavesmerter

skal du stoppe med at tage Viramune og straks kontakte lægen.

Hvis du får alvorlige lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner under behandling med Viramune, må du

ALDRIG tage Viramune igen, medmindre det er ordineret af lægen.

Du bør tage den dosis, som er foreskrevet af lægen. Det er især vigtigt i den første 14 dages periode (se

flere informationer under Sådan skal du tage Viramune.)

Følgende patientgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle leverskader:

kvinder

patienter, der er smittet med hepatitis B eller hepatitis C

patienter med unormale leverfunktionsværdier

tidligere ubehandlede patienter, der har forhøjede CD4-celletal ved starten af behandling med

Viramune (kvinder med over 250 celler/mm

, mænd med over 400 celler/mm

tidligere behandlede patienter med påviselig hiv-1-virusbelastning i plasma og forhøjede

CD4-celletal ved behandlingsstart med Viramune (kvinder mere end 250 celler/mm

, mænd mere

end 400 celler/mm

Hos nogle patienter med fremskreden hiv-infektion (aids), som tidligere har haft opportunistisk

infektion (sygdom, der tyder på aids), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner

forekomme kort efter, at anti-hiv-behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en

forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der

kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på

infektion, skal du omgående informere din læge.

Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet angriber

sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin til behandling af din hiv-infektion.

Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks

informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion

eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som

bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.

Ændringer af fordelingen af kropsfedt kan forekomme hos patienter, som modtager antiretroviral

kombinationsbehandling. Kontakt din læge, hvis du opdager ændringer i kropsfedt (se under punkt 4

Bivirkninger”).

Nogle patienter, der får flere antiretrovirale lægemidler på samme tid, kan udvikle en knoglesygdom,

som kaldes knoglenekrose (knoglevævet dør på grund af blodmangel til knoglerne). Risikofaktorer for

udvikling af denne sygdom er blandt mange: Længden af den tidsperiode, hvor du er blevet behandlet

med flere antiretrovirale lægemidler, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat

immunforsvar samt højt BMI (Body Mass Index). Stivhed, ømhed og smerter i leddene (især hofte,

knæ og skulder) samt besvær med at bevæge sig er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller

flere af disse symptomer, bør du fortælle det til din læge.

Hvis du får nevirapin og zidovudin samtidigt, kan det blive aktuelt, at lægen kontrollerer dine hvide

blodlegemer.

Tag ikke Viramune hvis du er blevet udsat for hiv, med mindre du er blevet diagnosticeret med hiv, og

lægen har foreskrevet det. Viramune kan ikke helbrede en hiv-infektion. Derfor vil du muligvis fortsat

få infektioner og andre sygdomme fremkaldt af hiv-infektionen. Det er derfor vigtigt, at du

regelmæssigt kommer til kontrol hos din læge. Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager

dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,

hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.

Prednison bør ikke anvendes til behandling af udslæt forårsaget af Viramune.

Hvis du bruger p-piller eller andre hormonelle præventionsmetoder under behandling med Viramune,

bør du samtidig bruge kondom for at beskytte mod graviditet og overførsel af smitte.

Hvis du bruger post-menopausal hormonbehandling, skal du spørge din læge til råds, før du tager

Viramune.

Hvis du tager eller får ordineret rifampicin til behandling af tuberkulose, skal du tale med din læge, før

du tager Viramune.

Viramune depottabletter eller dele af depottabletten kan sommetider passere gennem mave-tarm-

systemet og ses i afføringen. Det kan ligne hele depottabletter, men det anses ikke for at påvirke

virkningen af nevirapin. Fortæl alligevel din læge, hvis du finder rester af depottabletter i din afføring.

Børn og unge

Viramune 400 mg depottabletter kan anvendes til børn, hvis:

børnene er

8 år og vejer 43,8 kg eller mere eller

børnene er ældre end 3 år og under 8 år og vejer 25 kg eller mere, eller

børnene har et legemsoverfladeareal på 1,17 m

eller højere

Mindre børn kan tage depottabletter i lavere styrker eller en oral suspension (mikstur).

Brug af anden medicin sammen med Viramune

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget

anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Fortæl lægen om al anden medicin, du tager,

før du begynder at tage Viramune. Begrundelsen er, at lægen muligvis bliver nødt til at kontrollere, at

den anden medicin stadig virker, som den skal, og evt. ændre på doseringen. Du bør nøje læse

indlægssedlerne for de andre typer hiv-medicin, som du skal tage i kombination med Viramune.

Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget:

perikon (Hypericum perforatum, naturlægemiddel til behandling af depression)

rifampicin (mod tuberkulose)

rifabutin (mod tuberkulose)

makrolider som clarithromycin (antibiotika)

fluconazol (mod svampeinfektion)

ketoconazol (mod svampeinfektion)

itraconazol (mod svampeinfektion)

metadon (substitut for heroin eller andre opiater)

warfarin (antikoagulant-blodfortyndende)

hormonale antikonceptionsmidler, f.eks. p-piller

atazanavir (mod hiv-infektion)

lopinavir/ritonavir (mod hiv-infektion)

fosamprenavir (mod hiv-infektion)

efavirenz (mod hiv-infektion)

etravirin (mod hiv-infektion)

rilpivirin (mod hiv-infektion)

delavirdin (mod hiv-infektion)

zidovudin (mod hiv-infektion)

boceprevir (mod hepatitis C)

telaprevir (mod hepatitis C)

elvitegravir/cobicistat (mod hiv-infektion)

Din læge vil nøje kontrollere virkningen af Viramune og den nævnte medicin ovenfor, hvis du bliver

behandlet med flere slags medicin på samme tid.

Brug af Viramune sammen med mad og drikke

Viramune kan tages sammen med eller uden mad.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Du skal stoppe amningen, hvis du tager Viramune. Generelt anbefales det ikke at amme, da hiv-

infektionen kan overføres til barnet via brystmælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan blive træt, når du tager Viramune. Vær forsigtig, når du udøver aktiviteter såsom at køre,

arbejde med værktøj eller betjene maskiner. Hvis du føler dig træt, skal du undgå aktiviteter, som kan

være farlige, såsom at køre, arbejde med værktøj eller betjene maskiner.

Viramune indeholder lactose

Viramune depottabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen

har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Viramune

Du må ikke tage Viramune som den eneste behandling. Du skal tage det med mindst to andre slags

antiretrovirale lægemidler. Din læge vil ordinere de lægemidler, som er bedst for dig.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Dosering:

Voksne

I de første 14 dage ("optrapningsperioden") tages én Viramune 200 mg 1 gang dagligt. I

optrapningsperioden anvendes en startpakke med Viramune 200 mg tabletter.

Efter 14 dage er den sædvanlige dosis én Viramune 400 mg depottablet én gang dagligt.

Det er meget vigtigt, at du kun tager én Viramune tablet om dagen i de første 14 dage

("optrapningsperioden"). Hvis du får nogen form for udslæt i denne periode, må du ikke begynde at

tage Viramune depottabletter. Kontakt din læge i stedet.

Det har vist sig, at en 14-dages optrapningsperiode mindsker risikoen for hududslæt.

Patienter, der tager 200 mg tabletter eller oral suspension, kan skifte til depottabletter uden en

optrapningsperiode.

Da Viramune altid skal tages sammen med andre hiv-antiretrovirale lægemidler, bør du nøje følge

instruktionerne for de andre lægemidler. Du bør også læse indlægssedlerne for disse.

Viramune fås også som depottabletter i lavere styrker (til børn på 3 år og derover efter

optrapningsperioden) eller som en oral suspension (til alle aldersgrupper).

Du skal fortsætte behandlingen med Viramune så længe, som lægen har foreskrevet.

Som forklaret under ”Advarsler og forsigtighedsregler” så vil din læge følge dig ved at få undersøgt

leverfunktionen eller undersøge dig for bivirkninger såsom hududslæt. Afhængig af resultaterne

beslutter lægen, om du skal fortsætte eller afbryde behandlingen. Beslutningen kan også blive, at du

skal genstarte behandlingen med en lavere dosis.

Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, bør du kun behandles med Viramune 200 mg tabletter

eller Viramune 50mg/5 ml oral suspension.

Viramune depottabletter skal sluges hele og må ikke tygges. Viramune kan tages sammen med eller

uden mad.

Hvis du har taget for meget Viramune

Tag ikke mere Viramune, end lægen har foreskrevet, og som er beskrevet i denne indlægsseddel. Der

er på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om virkningerne af Viramune ved overdosering.

Kontakt lægen, hvis du har taget mere Viramune, end du skal.

Hvis du har glemt at tage Viramune

Undgå at springe en dosis over. Hvis du inden for 12 timer opdager, at du har glemt en dosis, så tag

den glemte dosis hurtigst muligt. Hvis der er gået mere end 12 timer, skal du springe den glemte dosis

over og tage næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Viramune

Når man tager alle doser på det rigtige tidspunkt,

så øger det i høj grad effekten af kombinationsbehandlingen

mindsker det risikoen for at hiv-infektionen bliver resistent over for den antiretrovirale

behandling.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Viramune korrekt som anført ovenfor, medmindre din læge

anbefaler dig at stoppe.

Hvis du afbryder behandlingen med Viramune i mere end 7 dage, vil din læge råde dig til at starte igen

med en 14 dages "optrapningsfase" med Viramune tabletter (som beskrevet ovenfor), før du igen

starter på behandling med Viramune depottabletter én gang dagligt.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede koncentrationer af lipider og

glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for

lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse

forandringer.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Som nævnt i afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler” så er de mest alvorlige bivirkninger ved

Viramune alvorlige og livstruende hudreaktioner og alvorlige leverskader. Disse reaktioner

opstår primært i de første 18 uger af behandlingen med Viramune. Det er derfor en vigtig

periode, hvor det kræves, at du følges nøje af din læge.

Hvis du på noget tidspunkt observerer nogen form for hududslæt, skal du omgående informere din

læge.

Når der kommer et hududslæt, er det normalt mildt til moderat. Hos nogle patienter kan et hududslæt,

der viser sig som blærer på huden, være alvorligt og livstruende (Stevens-Johnsons syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse) og dødsfald har fundet sted. De fleste tilfælde af både alvorligt

hududslæt og mildt/moderat hududslæt opstår i de første 6 uger af behandlingen.

Hvis du får udslæt og du føler dig syg, så skal du stoppe behandlingen og kontakte din læge

omgående.

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske) kan forekomme. Sådanne reaktioner kan opstå i form af

anafylaksi (en alvorlig form for allergisk reaktion) med symptomer som:

udslæt

hævelse i ansigtet

vejrtrækningsbesvær (bronkospasme – astmalignende gener)

anafylaktisk shock

Overfølsomhedsreaktioner kan også forekomme som udslæt med andre bivirkninger såsom:

feber

blærer på huden

sår i munden

øjenbetændelse

hævelse i ansigtet

generel hævelse

åndenød

muskel- eller ledsmerter

nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)

generel følelse af at være syg

alvorlige problemer med lever eller nyrer (lever- eller nyresvigt)

Kontakt straks lægen, hvis du får udslæt og en af de nævnte overfølsomhedsreaktioner (allergiske

reaktioner). Sådanne reaktioner kan være livstruende.

Unormal leverfunktion har været rapporteret ved behandling med Viramune. Dette inkluderer tilfælde

af leverbetændelse (hepatitis), som kan opstå pludseligt og kraftigt (fulminant leverbetændelse) eller

leversvigt, som begge kan være dødelige.

Informer din læge, hvis du oplever nogle af de følgende kliniske symptomer på leverskade

appetitløshed

kvalme

opkastning

huden bliver gul (gulsot)

mavesmerter.

Følgende bivirkninger er set hos patienter i de første 14 behandlingsdage (optrapningsfasen) med

Viramune 200 mg:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

udslæt

feber

hovedpine

mavesmerter

kvalme

diarré

træthed

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (bronkiespasmer) eller

anafylaktisk shock

lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)

pludselig og kraftig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

gulsot

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

opkastning

muskelsmerter (myalgi)

ledsmerter

nedsat antal af hvide blodlegemer (granulocytopeni)

leverfunktionsprøver uden for normalområdet

nedsat indhold af fosfat i blodet

forhøjet blodtryk

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

leverbetændelse (hepatitis)

fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi)

Følgende bivirkninger er set hos patienter i vedligeholdelsesbehandling med Viramune depottabletter

én gang dagligt:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

udslæt

hovedpine

mavesmerter

kvalme

leverbetændelse (hepatitis)

træthed

leverfunktionsprøver uden for normalområdet

feber

opkastning

diarré

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (bronkospasme) eller

anafylaktisk shock

lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)

pludselig og kraftig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)

alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)

nedsat antal af røde blodlegemer (anæmi)

nedsat antal af hvide blodlegemer (granulocytopeni)

gulsot

nældefeber

væskedannelse under huden (angioødem)

muskelsmerter (myalgi)

ledsmerter

nedsat indhold af fosfat i blodet

forhøjet blodtryk

Følgende tilfælde har også været rapporteret, når Viramune er blevet taget i kombination med andre

retrovirale midler:

fald i antal røde blodlegemer eller i blodplader

betændelse i bugspytkirtlen

nedsat eller abnorm følsomhed i huden

Disse tilfælde er normalt forbundet med andre antiretrovirale midler og må forventes at opstå, når

Viramune tages i kombination med andre midler; det er dog usandsynligt, at disse tilfælde opstår på

grund af behandling med Viramune.

Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger

Den reduktion i antallet af hvide blodlegemer (granulocytopeni), der kan forekomme, ses oftere hos

børn. En reduktion af røde blodlegemer (anæmi), der kan være relateret til behandling med nevirapin,

forekommer også hyppigere hos børn. Som ved symptomer på udslæt, bør du her informere din læge

om enhver bivirkning.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og på blisteren eller flasken efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

For plastbeholdere er der 2 måneders holdbarhed efter anbrud.

Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Viramune indeholder:

Aktivt stof: Nevirapin. Hver depottablet indeholder 400 mg nevirapin.

Øvrige indholdsstoffer:

- lactose (som monohydrat)

- hypromellose

- gul jernoxid

- magnesiumstearat

Udseende og pakningsstørrelser

Viramune 400 mg depottabletter er gule, ovale og bikonvekse. De er ca. 9,3 x 19,1 mm i diameter, og

præget med V04 og firmalogo.Viramune 400 mg depottabletter fås i blisterpakninger med 30 eller

90 depottabletter i hver pakning. Alternativt fås Viramune 400 mg depottabletter i plastbeholder med

30 depottabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Viramune kan også fås som oral suspension, tabletter eller depottabletter i lavere styrke.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Fremstiller

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Strasse 173

55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 8900

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +35 31 295 9620

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-7870

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Unipessoal, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Ísland

Vistor hf.

Tel: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co. KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Viramune 200 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 200 mg nevirapin (vandfri).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 318 mg lactose (som monohydrat).

En tablet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium, dvs. den er i det væsentlige natrium-fri.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Hvide, ovale, bikonvekse tabletter. Den ene side er præget med koden ”54 193”, med en

markeringslinje mellem ”54” og ”193”. Den modsatte side er markeret med firmalogo. Formålet med

delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Viramune er indiceret til behandling af hiv-1 smittede patienter (voksne, unge og børn) i kombination

med andre antivirale lægemidler (se pkt. 4.2).

Hovedparten af erfaringen med Viramune er i kombinationen med nukleosid reverse

transkriptasehæmmere. Valg af anden behandling efter ophør af Viramune bør baseres på klinisk

erfaring og test af resistens (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Viramune bør ordineres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Patienter på 16 år og derover.

Den anbefalede dosis Viramune er én tablet 200 mg daglig i de første 14 dage (denne

optrapningsperiode bør benyttes, idet den har vist sig at mindske hyppigheden af udslæt) efterfulgt af

én tablet 200 mg 2 gange daglig i kombination med mindst to andre antiretrovirale lægemidler.

Viramune kan tages med eller uden mad.

Hvis patienten glemmer en dosis, kan den tages inden for 8 timer efter det sædvanlige tidspunkt. Er

der gået mere end 8 timer, skal patienten undlade at tage den glemte dosis og tage næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Overvejelser i forbindelse med fastsættelse af dosis

Dosis af Viramune bør ikke øges til patienter, som udvikler udslæt i optrapningsperioden på 14 dage

med 200 mg/dag, før udslættet er forsvundet. Udslættet bør overvåges nøje (se pkt. 4.4). En døgndosis

på 200 mg bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og

resistens. I stedet bør anden medicinsk behandling vælges.

Patienter, som afbryder behandlingen med nevirapin i mere end 7 dage, skal genoptage behandlingen

med den anbefalede 2 ugers optrapningsperiode.

Der er bivirkninger, som kræver afbrydelse af Viramune-behandling, se pkt. 4.4.

Ældre

Nevirapin har ikke været afprøvet på patienter over 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for dialyse, bør efter hver dialysebehandling have

en ekstra dosis på 200 mg nevirapin. Ingen dosisjustering til patienter med CLcr

20 ml/min, se pkt.

5.2.

Nedsat leverfunktion

Nevirapin bør ikke bruges til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C, se pkt. 4.3).

Ingen dosisjustering til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Viramune 200 mg tabletter, kan anvendes i den ovenfor beskrevne dosering til større børn, specielt

unge, der er yngre end 16 år, og som vejer mere end 50 kg eller hvis legemsoverfladeareal er mere end

1,25 m² i henhold til Mosteller formlen. Viramune oral suspension, hvor doseringen kan tilpasses efter

vægt eller legemsoverfladeareal, kan anvendes til børn under 16 år, der vejer mindre end 50 kg, eller

hvis legemsoverfladeareal er mindre end 1,25 m² (se produktresuméet for Viramune oral suspension).

Børn under tre år

For patienter under 3 år og for alle andre aldersgrupper findes en oral suspension med umiddelbar

udløsning (se det pågældende produktresumé).

Administration

Tabletterne skal tages med væske og må ikke knuses eller tygges. Viramune kan både tages sammen

med mad og alene.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Genadministration til patienter, hvor permanent seponering har været krævet pga. alvorligt udslæt,

udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer, overfølsomhedsreaktioner eller klinisk hepatitis pga.

nevirapin.

Patienter med svær hepatisk insufficiens (Child-Pugh C) eller der forud for behandling har ASAT eller

ALAT > 5 ULN før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN.

Genadministration til patienter, som tidligere havde ASAT eller ALAT >5 ULN under nevirapin-

behandling og havde tilbagevenden af leverfunktionsabnormaliteter efter genadministration af

nevirapin (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med naturlægemidler indeholdende perikon (Hypericum perforatum) pga. risiko

for nedsat plasmakoncentration og reduceret klinisk effekt af nevirapin (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Viramune bør kun anvendes sammen med mindst to andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1).

Viramune bør ikke anvendes som eneste aktive antiretrovirale behandling, da det er påvist, at

monoterapi med antivirale stoffer resulterer i viral resistens.

De første 18 uger af behandlingen med nevirapin er en kritisk periode, som kræver tæt

overvågning af patienterne for at afsløre en potentiel udvikling af alvorlige og livstruende

hudreaktioner (inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)) eller alvorlig hepatitis/leversvigt. Risikoen for leverpåvirkning og hudreaktioner er

størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen for leverpåvirkning fortsætter dog ud over

denne periode og monitorering med hyppige intervaller bør fortsættes. Kvindelige patienter og

patienter med høje CD4-celletal (>250 celler/mm

3

for kvinder og >400 celler/mm

3

for mænd) ved

initiering af nevirapin-behandling, og som har et detekterbar plasmaniveau af hiv-1-RNA – dvs.

≥50 kopier/ml - har en højere risiko for leverpåvirkninger. Da alvorlig og livstruende

hepatotoksistet i kontrollerede og ukontrollerede studier fortrinsvis er set hos patienter med en

hiv-1-virusbelastning i plasma på 50 kopier/ml eller højere, skal nevirapin ikke initieres hos

kvinder med CD4-celletal større end 250 celler/mm

3

eller hos mænd med CD4-celletal større end

400 celler/mm

3

, som har detekterbar hiv-1-RNA i plasma, medmindre fordelene opvejer

risiciene.

I nogle tilfælde er leverbeskadigelse blevet forværret på trods af behandlingsstop. Patienter, som

udvikler tegn eller symptomer på hepatitis, svært hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner,

skal stoppe nevirapin-behandling og søge lægehjælp omgående. Behandling med nevirapin må

ikke genstartes efter svær lever- hud- eller overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.3).

Overholdelse af doseringen er obligat, specielt i den 14 dages optrapningsperiode (se pkt. 4.2).

Kutane reaktioner

Alvorlige og livstruende hudreaktioner, inkl. letale tilfælde er forekommet hos patienter behandlet

med nevirapin, hovedsagelig i løbet af de første 6 uger af behandlingen. Disse tilfælde omfatter

Stevens-Johnsons syndrom toksisk epidermal nekrolyse og overfølsomhedsreaktioner karakteriseret

ved udslæt, konstitutionelle symptomer og andre organpåvirkninger. Patienter bør monitoreres

intensivt de første 18 uger af behandlingen. Patienter skal monitoreres tæt hvis et isoleret tilfælde af

udslæt opstår. Nevirapin skal seponeres permanent hos enhver patient, som udvikler et alvorligt udslæt

eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer (såsom feber, blæredannelse, orale læsioner,

conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- eller ledsmerter eller generel utilpashed) inkluderende

Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Nevirapin bør seponeres permanent hos

enhver patient, som udvikler overfølsomhedsreaktioner (karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle

symptomer samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nyresvigt) (se pkt.

4.4).

Administration af Viramune i højere doser end anbefalet kan forøge frekvensen og alvorligheden af

hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

Viramune-behandling.

Samtidig prednisonbrug (40 mg/dag i de første 14 dage af Viramune administrationen) har vist sig

ikke at nedsætte tilfældene af nevirapin-associeret udslæt, og kan være associeret med en stigning

tilfælde og alvorlighed af udslæt under de første 6 uger af nevirapin-behandlingen.

Nogle risikofaktorer for at udvikle alvorlige kutane reaktioner er blevet identificeret og inkluderer

undladelse i at følge den første dosismængde på 200 mg om dagen i løbet af optrapningsperioden og

en lang forsinkelse mellem de første symptomer og lægekonsultation. Kvinder synes at have en større

risiko end mænd for udvikling af udslæt, hvad enten de får behandling indeholdende nevirapin eller ej.

Patienter bør underrettes om, at en alvorlig toksicitet ved nevirapin er udslæt. De skal anbefales at

informere deres læge straks angående enhver form for udslæt og undgå forsinkelse mellem de første

symptomer og lægekonsultation. Hovedparten af udslæt i forbindelse med nevirapin opstår inden for

de første 6 uger efter behandlingsstart. Derfor skal patienterne monitoreres omhyggeligt for opståen af

udslæt i denne periode. Patienterne skal instrueres i at dosisøgning ikke må foretages, hvis nogen form

for udslæt opstår i løbet af den to-ugers optrapningsperiode, før udslættet er forsvundet. 200 mg som

dagsdosis bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og

resistens og en alternativ medicinsk behandling bør vælges.

Patienter, der oplever alvorligt udslæt eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer såsom feber,

blæredannelse, orale læsioner, conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- og ledsmerter eller generelt

ubehag, skal ophøre med lægemidlet og omgående søge lægehjælp. Disse patienter må ikke genstartes

på nevirapin.

Hvis patienter udvikler et udslæt, der kan være forbundet med nevirapin, bør der udføres levertests.

Nevirapin bør permanent seponeres hos patienter med moderate til svære stigninger (ASAT eller

ALAT > 5 ULN).

Hvis overfølsomhedsreaktioner opstår, karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle symptomer

såsom feber, artralgi, myalgi og lymfadenopati samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili,

granulocytopeni og nyresvigt, skal nevirapin stoppes permanent og ikke genintroduceres (se pkt. 4.3).

Hepatiske reaktioner

Alvorlig og livstruende hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis er set hos patienter behandlet

med nevirapin. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver nøje overvågning.

Risikoen for hepatiske bivirkninger er størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen fortsætter dog

udover denne periode og overvågning med hyppige intervaller bør fortsættes under behandlingen.

Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

nevirapin-behandling.

Generelt er stigende ASAT- eller ALAT-niveauer > 2,5 ULN og/eller samtidig infektion med hepatitis

B og/eller C ved starten af antiretroviral behandling forbundet med større risiko for leverbivirkninger

under antiretroviral behandling inklusiv regimer indeholdende nevirapin.

Behandlingsnaive kvindelige patienter og behandlingsnaive patienter med høje CD4-celletal ved

initiering af behandling med nevirapin har en højere risiko for leverpåvirkninger. Kvinder har 3 gange

større risiko end mænd for symptomatiske, ofte udslætassocierede leverpåvirkninger (5,8% versus

2,2%), og behandlingsnaive patienter af begge køn med detekterbart hiv-1-RNA i plasma og med et

højere CD4-celletal ved behandlingsstart med nevirapin, har en større risiko for symptomatisk

leverpåvirkning under nevirapinbehandling. Ved en retrospektiv gennemgang af data fra især patienter

med et hiv-1 viralt plasmaniveau på 50 kopier/ml eller flere, havde kvinder med CD4-celletal >250

celler/mm

12 gange større risiko for symptomatisk leverpåvirkning sammenlignet med kvinder med

CD4-celletal <250 celler/mm

(11,0% versus 0,9%). Hos mænd sås der en øget risiko ved detekterbart

hiv-1-RNA i plasma og CD4-celletal >400 celler/mm

(6,3% versus 1,2% for mænd med CD4-celletal

<400 celler/mm

). Denne øgede risiko for toksicitet baseret på CD4-celletal niveauer, er ikke set hos

patienter med en udetekterbar viral belastning i plasma – dvs. <50 kopier/ml.

Patienterne bør underrettes om, at leverreaktioner er en alvorlig toksicitet ved nevirapin som kræver en

tæt monitorering i de første 18 uger. De skal informeres om, at hvis de oplever symptomer, der tyder

på hepatitis, skal de straks stoppe med nevirapin og omgående søge lægehjælp som bør omfatte

leverfunktionstest.

Levermonitorering

Før behandlingen med nevirapin igangsættes samt med passende mellemrum undervejs i

behandlingen, skal der udføres biokemiske tests herunder test af leverfunktion.

Unormale leverfunktionstests har været rapporteret med nevirapin, nogle i de første få uger af

behandlingen.

Asymptomatiske elevationer af leverenzymer beskrives ofte og er ikke en nødvendigvis en

kontraindikation ved brugen af nevirapin. Asymptomatiske GGT- elevationer er ikke en

kontraindikation for fortsættelse af behandling.

Monitorering af levertests bør foretages hver anden uge i løbet af de første 2 måneder af behandlingen,

efter 3 måneders behandling og derefter regelmæssigt. Levertestmonitorering foretages, hvis patienten

oplever tegn eller symptomer, der tyder på hepatitis og/eller hypersensitivitet.

Hvis ASAT eller ALAT > 2,5 ULN før eller under behandling må levertests monitorers oftere ved

regelmæssige kontrol besøg. Nevirapin må ikke gives til patienter med ASAT eller ALAT > 5 ULN

før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN (se pkt. 4.3).

Læger og patienter skal være vagtsomme over for prodromale tegn eller fund, der antyder hepatitis,

såsom anoreksi, kvalme, gulsot, bilirubinuri, akolisk fæces, hepatomegali eller leverømhed.

Patienterne skal søge lægehjælp omgående, hvis ovenstående opstår.

Hvis ASAT eller ALAT stiger til > 5 ULN under behandling, bør nevirapin straks seponeres.

Hvis ASAT og ALAT vender tilbage til baselineværdier, og hvis patienten ikke har nogle

kliniske tegn eller symptomer på hepatitis, udslæt eller andre symptomer eller fund, der tyder

på organpåvirkning, er det muligt at genintroducere nevirapin efter en individuel

patientvurdering, med en startdosis på 200 mg/dag i 14 dage efterfulgt af 400 mg/dag. I disse

tilfælde er oftere levermonitorering påkrævet. Hvis abnormaliteter i leverfunktionen genopstår,

bør nevirapin seponeres permanent.

Hvis klinisk hepatitis opstår, karakteriseret ved anoreksi, kvalme, opkastning, icterus OG

laboratoriefund (såsom moderat eller alvorlig abnormaliteter ved leverfunktiontests (ekskl.

GGT)), skal nevirapin stoppes permanent. Viramune må ikke readministreres til patienter,

hvor en seponering af nivirapin har været begrundet i klinisk hepatitis.

Leversygdom

Sikkerheden og virkningen af Viramune hos patienter med betydende underliggende leversygdomme

er ikke klarlagt. Viramune er kontraindiceret hos patienter med alvorlig hepatisk insufficiens (Child-

pugh C, se pkt. 4.3). Pharmakokinetiske resultater antyder, at man bør udvise forsigtighed med at

ordinere Viramune til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling med antiretroviral kombinationsbehandling, er i en

højere risiko for alvorlige og potentielle letale hepatiske bivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C vær venlig også at se efter i den relevante produkt information for

disse lægemidler.

Patienter med før-eksisterende leverfunktionssvigt inklusiv kronisk aktiv hepatitis har en højere risiko

for leverfunktions abnormaliteter under antiretroviral kombinationsbehandling og bør monitoreres

ifølge standard i praksis. Hvis der er bevis for forværring af leversygdom hos disse patienter bør

afbrydelse af eller ophør med behandlingen overvejes.

Andre advarsler

Post-eksponerings-profylakse: Alvorlig hepatotoksicitet, inkl. leversvigt påkrævende transplantation,

er blevet rapporteret hos ikke hiv-smittede personer, som fik multiple doser af Viramune i forbindelse

med post-eksponerings-profylakse (PEP), en ikke godkendt anvendelse. Brugen af Viramune er ikke

blevet evalueret ved et specifikt studie på PEP, specielt med henblik på behandlingsvarighed, og

frarådes derfor kraftigt.

Kombinationsbehandling med nevirapin er ikke en kurativ behandling af patienter smittet med hiv-1;

nogle patienter kan fortsat udvikle sygdom i forbindelse med fremskreden hiv-1-infektion, inkl.

opportunistiske infektioner.

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Hormonel kontraceptiva, bortset fra depo-medroxyprogesteronacetat (DMPA) bør ikke bruges som

eneste antikonception af kvinder, som tager Viramune, da nevirapin kan sænke plasmakoncentrationen

af disse lægemidler. Af denne grund og for at reducere risikoen for hiv-smitte så bør

barrierekontraception (f.eks. kondom) anbefales. Ved postmenopausal hormonbehandling bør den

terapeutiske virkning monitoreres når der samtidig behandles med nevirapin.

Vægt og metaboliske parametre: Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsrelateret

effekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling.

Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

I kliniske studier er Viramune blevet forbundet med en stigning i HDL-kolesterol og en overordnet

forbedring af forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol. Den kliniske betydning heraf er

dog ukendt, da der ikke er udført specifikke studier. Det er ikke vist, at Viramune forårsager

forstyrrelser i blodglucose.

Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med

antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til

at søge læge.

Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få

uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune

lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder

efter initiering af behandling.

Rifampicin og nevirapin bør ikke anvendes samtidigt i henhold til tilgængelige farmakokinetiske data.

Desuden anbefales det ikke at tage Viramune i kombination med følgende stoffer: efavirenz,

ketoconazol, delavirdin, etravirin, rilpivirin, elvitegravir (i kombination med cobicistat), atazanavir (i

kombination med ritonavir), boceprevir og fosamprenavir (hvis det ikke administreres samtidig med

lav-dosis ritonavir) (se pkt. 4.5).

Granulocytopeni er en almindelig bivirkning ved zidovudin. Patienter i samtidig behandling med

nevirapin og zidovudin og især pædiatriske patienter, patienter, som får højere doser af zidovudin,

samt patienter med ringe knoglemarvsreserve, specielt patienter med fremskreden hiv-sygdom, har

derfor øget risiko for granulocytopeni. Hæmatologiske parametre skal monitoreres nøje hos disse

patienter.

Lactose: Ved den maksimale, anbefalede daglige dosis af Viramune tabletter indtages 636 mg lactose.

Viramune tabletter bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total

lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Nevirapin inducerer CYP3A og potentielt CYP2B6 med maksimal induktion indenfor 2-4 uger efter

flerdosis behandling er startet.

Plasmakoncentrationen for lægemidler, der metaboliseres via disse enzymsystemer kan eventuelt være

nedsat når de gives samtidig med nevirapin. Den terapeutiske virkning af stoffer, der metaboliseres af

P450 bør derfor monitoreres nøje ved co-administration med nevirapin.

Absorptionen af nevirapin er ikke påvirket af fødeindtagelse, antacida eller lægemidler, der indeholder

en basisk buffer.

Interaktionsdata er angivet som en geometrisk gennemsnitsværdi med et 90% konfidensinterval (90%

CI) når disse data er tilgængelige. ND = non-detekterbar, ↑ = øget, ↓ = Formindsket,

= Ingen effekt

Lægemidler efter

terapeutiske områder

Interaktion

Rekommendationer ved co-

administration med Viramune

ANTI-INFEKTIVA

ANTIVIRALE LÆGEMIDLER

NRTIs

Didanosin

100-150 mg 2 gange

daglig

Didanosin AUC

1,08 (0,92-1,27)

Didanosin C

Didanosin C

0,98 (0,79-1,21)

Didanosin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Emtricitabin

Emtricitabin hæmmer ikke humane

CYP-enzymer.

Viramune og emtricitabin kan co-

administreres uden dosisjustering.

Abacavir

Abacavir hæmmer ikke CYP-isoformer

i humane levermikrosomer.

Viramune og abacavir kan co-

administreres uden dosisjustering.

Lamivudin

150 mg 2 gange daglig

Ingen forandringer af lamivudin

tilsyneladende clearance og

fordelingsvolumen, hvilket tyder på, at

nevirapin ikke inducerer lamivudin

clearence.

Lamivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Stavudin

30/40 mg 2 gange

daglig

Stavudin AUC

0,96 (0,89-1,03)

Stavudin C

Stavudin C

0,94 (0,86-1,03)

Nevirapin: Sammenlignet med

historiske kontroller, var

plasmakoncentrationen tilsyneladende

uændret.

Stavudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Tenofovir

300 mg 4 gange daglig

Tenofovir plasmakoncentrationer

forbliver uændret ved co-

administration med nevirapin.

Nevirapins plasmakoncentrationer blev

ikke ændret ved samtidig co-

administration af tenofovir.

Tenofovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Zidovudin

100-200 mg 3 gange

daglig

Zidovudin AUC

0,72 (0,60-0,96)

Zidovudin C

Zidovudin C

0,70 (0,49-1,04)

Nevirapin: Zidovudin har ikke nogen

virkning på nevirapins

pharmakokinetik.

Zidovudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Granulocytopeni er en almindelig

bivirkning ved zidovudin.

Patienter i samtidig behandling

med nevirapin og zidovudin og

især pædiatriske patienter,

patienter, som får højere doser af

zidovudin, samt patienter med

ringe knoglemarvsreserve, specielt

patienter med fremskreden hiv-

sygdom, har derfor øget risiko for

granulocytopeni. Hæmatologiske

parametre skal monitoreres nøje

hos disse patienter.

NNRTI’ere

Efavirenz

600 mg 4 gange daglig

Efavirenz AUC

0,72 (0,66-0,86)

Efavirenz C

0,68 (0,65-0,81)

Efavirenz C

0,88 (0,77-1,01)

Co-administration af efavirenz og

Viramune anbefales ikke (se pkt.

4.4) på grund af additiv toksicitet

og ingen fordel med hensyn til

virkning i forhold til det enkelte

NNRTI alene (for resultaterne fra

2NN-studiet, se pkt. 5.1).

Delavirdin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Etravirin

Samtidig brug af etravirin og nevirapin

kan medføre et signifikant fald i

plasmakoncentrationen og tab af

tereapeutisk effekt af etravirin.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Rilpivirin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

PI’ere

Atazanavir/ritonavir

300/100 mg 4 gange

daglig

400/100 mg 4 gange

daglig

Atazanavir/r 300/100 mg:

Atazanavir/r AUC

0,58 (0,48-0,71)

Atazanavir/r C

0,28 (0,20-0,40)

Atazanavir/r C

0,72 (0,60-0,86)

Atazanavir/r 400/100 mg

Atazanavir/r AUC

0,81 (0,65-1,02)

Atazanavir/r C

0,41 (0,27-0,60)

Atazanavir/r C

1,02 (0,85–1,24)

(sammenlignet med 300/100mg uden

nevirapin)

Nevirapin AUC

1,25 (1,17-1,34)

Nevirapin C

1,32 (1,22–1,43)

Nevirapin C

1,17 (1,09-1,25)

Det anbefales ikke at co-

administrere atazanavir/ritonavir

og Viramune (se pkt. 4.4).

Darunavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

daglig

Darunavir AUC

1,24 (0,97-1,57)

Darunavir C

1,02 (0,79-1,32)

Darunavir C

1,40 (1,14-1,73)

Nevirapin AUC

1,27 (1,12-1,44)

Nevirapin C

1,47 (1,20-1,82)

Nevirapin C

1,18 (1,02-1,37)

Darunavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Fosamprenavir

1400 mg 2 gange

daglig

Amprenavir AUC

0,67 (0,55-0,80)

Amprenavir C

0,65 (0,49-0,85)

Amprenavir C

0,75 (0,63-0,89)

Nevirapin AUC

1,29 (1,19-1,40)

Nevirapin C

1,34 (1,21-1,49)

Nevirapin C

1,25 (1,14-1,37)

Det anbefales ikke at co-

administrere fosamprenavir og

Viramune, hvis fosamprenavir

ikke co-administreres sammen

med ritonavir (se pkt. 4.4).

Fosamprenavir/ritonav

ir 700/100 mg 2 gange

daglig

Amprenavir AUC

0,89 (0,77-1,03)

Amprenavir C

0,81 (0,69-0,96)

Amprenavir C

0,97 (0,85-1,10)

Nevirapin AUC

1,14 (1,05-1,24)

Nevirapin C

1,22 (1,10-1,35)

Nevirapin C

1,13 (1,03-1,24)

Fosamprenavir/ritonavir og

Viramune kan co-administreres

uden dosisjustering.

Lopinavir/ritonavir

(kapsler) 400/100 mg

2 gange daglig

Voksne patienter:

Lopinavir AUC

0,73 (0,53-0,98)

Lopinavir C

0,54 (0,28-0,74)

Lopinavir C

0,81 (0,62-0,95)

En dosisøgning af lopinavir/rito-

navir til 533/133 mg (4 kapsler) 2

gange daglig eller 500/125 mg (5

tabletter á 100/25 mg) 2 gange

daglig i kombination med

Viramune indtaget sammen med

mad anbefales.

Dosisjustering for Viramune er

ikke påkrævet når der co-

administreres med lopinavir.

Lopinavir/ritonavir

(oral opløsning)

300/75 mg/m

gange daglig

Pædiatriske patienter:

Lopinavir AUC

0,78 (0,56-1,09)

Lopinavir C

0,45 (0,25-0,82)

Lopinavir C

0,86 (0,64-1,16)

Hos børn bør det overvejes at øge

dosis af lopinavir/ritonavir til

300/75 mg/m

2 gange daglig

sammen med mad når det co-

administreres med Viramune,

specielt hos patienter, hvor der er

mistanke om en reduceret

følsomhed for lopinavir/ritonavir.

Ritonavir

600 mg 2 gange daglig

Ritonavir AUC

0,92 (0,79-1,07)

Ritonavir C

0,93 (0,76-1,14)

Ritonavir C

0,93 (0,78-1,07)

Nevirapin: Co-administration af

ritonavir giver ingen klinisk relevante

ændringer i plasmakoncentrationen af

nevirapin.

Ritonavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Saquinavir/ritonavir

De begrænsede data, der er

tilgængelige for saquinavir soft gel

kapslen boosted med ritonavir,

indikerer, at der ikke skulle være

klinisk signifikante interaktioner

mellem saquinavir boosted med

ritonavir og nevirapin.

Saquinavir/ritonavir og Viramune

kan co-administreres uden

dosisjustering.

Tipranavir/ritonavir

500/200 mg BID

Der er ikke udført specifikke

lægemiddel interaktionsstudier.

De begrænsede data fra et fase IIa

studie hos hiv patienter har vist en 20%

reduktion af TPV C

min,

der ikke var

klinisk signifikant.

Tipranavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

FUSIONSHÆMMERE

Enfuvirtid

På grund af metaboliseringen forventes

der ingen klinisk signifikante

farmakokinetiske interaktioner mellem

enfuvirtid og nevirapin.

Enfuvirtid og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Maraviroc

300 mg 4 gange daglig

Maraviroc AUC

1,01 (0,6 -1,55)

Maraviroc C

Maraviroc C

1,54 (0,94-2,52)

Sammenlignet med historiske

kontroller

Nevirapin koncentrationer er ikke

blevet målt. Der forventes ikke nogen

indvirkning.

Maraviroc og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

INTEGRASEHÆMMERE

Elvitegravir/

cobicistat

Interaktion er ikke undersøgt.

Cobicistat, en CYP-3A-hæmmer,

hæmmer signifikant leverenzymer samt

andre metaboliseringsveje. Derfor vil

co-administration sandsynligvis

resultere i ændrede

plasmakoncentrationer af Viramune og

cobicistat.

Co-administration af Viramune og

elvitegravir i kombination med

cobicistat kan ikke anbefales (se

pkt. 4.4).

Raltegravir

400 mg 2 gange daglig

Ingen kliniske data er tilgængelige. Der

forventes ingen interaktion på grund af

mekanisme ved raltegravir

metabolisme.

Raltegravir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTIBIOTIKA

Clarithromycin

500 mg 2 gange daglig

Clarithromycin AUC

0,69 (0,62-

0,76)

Clarithromycin C

0,44 (0,30-0,64)

Clarithromycin C

0,77 (0,69-0,86)

Metabolit 14-OH clarithromycin AUC

1,42 (1,16-1,73)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

0 (0,68-1,49)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

1,47 (1,21-1,80)

Nevirapin AUC

1,26

Nevirapin C

1,28

Nevirapin C

1,24

Sammenlignet med historiske

kontroller.

Plasmakoncentrationen af clari-

thromycin var signifikant

reduceret, og plasmakoncen-

trationen af 14-OH metabolit var

øget. Et alternativ til clari-

thromycin, såsom azithromycin

bør overvejes, da clarithromycins

aktive metabolit har en reduceret

virkning over for Mycobacterium

avium-intracellulær kompleks. Det

anbefales, at foretage en nøje

hepatisk monitorering.

Rifabutin

150 eller 300 mg 4

gange daglig

Rifabutin AUC

1,17 (0,98-1,40)

Rifabutin C

1,07 (0,84-1,37)

Rifabutin C

1,28 (1,09-1,51)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,24 (0,84-1,84)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,22 (0,86-1,74)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,29 (0,98-1,68)

Der sås en klinisk ikke relevant

stigning i clearance af nevirapin (med

9%) sammenlignet med historiske

farmakokinetiske data.

Ingen signifikant virkning på

rifabutins og Viramunes

gennemsnitlige farmakokinetiske

(PK) parametre er observeret.

Rifabutin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Dog kan nogle patienter på grund

af stor interviduel variation opleve

store stigninger i

rifabutineksponeringen og kan

derfor have øget risiko for

rifabutintoksicitet. Der tilrådes

således forsigtighed ved samtidig

anvendelse.

Rifampicin

600 mg 4 gange daglig

Rifampicin AUC

1,11 (0,96-1,28)

Rifampicin C

Rifampicin C

1,06 (0,91-1,22)

Nevirapin AUC

0,42

Nevirapin C

0,32

Nevirapin C

0,50

Sammelignet med historiske kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrer rifampicin og

Viramune (se pkt. 4.4).

Ved behandling af patienter, der er

smittet med tuberkulose, som

samtidig får Viramune, bør

anvendelsen af rifabutin overvejes.

SVAMPEMIDLER

Fluconazol

200 mg 4 gange daglig

Fluconazol AUC

0,94 (0,88-1,01)

Fluconazol C

0,93 (0,86-1,01)

Fluconazol C

0,92 (0,85-0,99)

Nevirapin eksponering:

100%

sammenlignet med historiske data,

hvor nevirapin blev administreret

alene.

På grund af risikoen for forøget

eksponering af Viramune, bør der

udvises forsigtighed, hvis

produkterne gives samtidigt, og

patienterne bør monitoreres nøje.

Itraconazol

200 mg 4 gange dagli

Itraconazol AUC

0,39

Itraconazol C

0,13

Itraconazol C

0,62

Nevirapin: Der var ingen signifikant

forskel i nevirapins farmakokinetiske

parametre.

Dosisøgning af itraconazol bør

overvejes, når disse to stoffer

anvendes sammen.

Ketoconazol

400 mg 4 gange daglig

Ketoconazol AUC

0,28 (0,20-0,40)

Ketoconazol C

Ketoconazol C

0,56 (0,42-0,73)

Nevirapin: Plasmakoncentrationer:

1,15-1,28 sammenlignet med historiske

kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrere ketoconazol og

Viramune (se pkt. 4.4).

ANTIVIRALE MIDLER TIL KRONISK HEPATITIS B OG C

Adefovir

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra adefovir på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier, og

der forventes ikke en reduceret effekt.

Adefovir påvirkede ingen af de

almindelige CYP-isoformer, som er

involveret i human

lægemiddelmetabolisering, og bliver

udskilt via nyrerne. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Adefovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Boceprevir

Boceprevir metaboliseres delvist af

CYP3A4/5. Samtidig administration af

boceprevir og medicin, der inducerer

eller hæmmer CYP3A4/5, kan reducere

eller øge eksponeringen. Trough-

plasmakoncentrationen af boceprevir

blev reduceret, når det blev co-

administreret med en NNRTI med en

lignende metaboliseringsvej som

nevirapin. Den kliniske betydning af

denne observerede reduktion af trough-

koncentrationen af boceprevir er ikke

blevet direkte vurderet.

Det anbefales ikke at co-

administrere boceprevir og

Viramune (se pkt. 4.4).

Entecavir

Entecavir er ikke substrat, induktor

eller hæmmer af CYP-enzymer. På

grund af entecavirs metaboliseringsvej

forventes ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Entecavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Interferoner (pegyleret

interferon alfa 2a og

alfa 2b)

Interferoner har ingen kendt effekt på

CYP3A4 eller 2B6. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Interferoner og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ribavirin

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra ribavirin på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier og

der forventes ikke reduceret effekt.

Ribavirin hæmmer ikke CYP-enzymer,

og fra toksicitetesstudier er der ingen

tegn på, at ribavirin inducerer

leverenzymer. Der forventes ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Ribaverin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Telaprevir

Telaprevir metaboliseres i leveren af

CYP3A og er et P-glykoprotein

substrat. Andre enzymer er muligvis

involveret i metaboliseringen. Samtidig

administration af telaprevir og CYP3A-

og/eller P-gp-inducere kan nedsætte

telaprevir-plasmakoncentrationen. Der

er ikke udført

lægemiddelinteraktionsstudier med

telaprevir og nevirapin, men

interaktionsstudier med telaprevir og

en NNRTI med lignende

metaboliseringsvej som nevirapin viste

reducerede niveauer af begge.

Resultater fra interaktionsstudier med

telaprevir og efavirenz indikerer, at der

bør udvises forsigtighed, når telaprevir

co-administreres med CYP inducere.

Der bør udvises forsigtighed ved

co-administration af telaprevir og

nevirapin.

Ved administration sammen med

Viramune bør justering af

telaprevirdosis overvejes.

Telbivudin

Telbivudin er ikke substrat, inducer

eller hæmmer af CYP-enzymsystemet.

På grund af telbivudins

metaboliseringsvej forventes der ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Telbivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTACIDA

Cimetidin

Cimetidin: Ingen signifikant virkning

på cimetidin PK parametre er

observeret.

Nevirapin C

1,07

Cimetidin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTITROMBOTIKA

Warfarin

Interaktionen mellem nevirapin og

warfarin er kompleks med potentiale

for både stigning og fald i

koagulationstiden.

Tæt monitorering af

antikoagulationsniveauer er

nødvendig.

KONTRACEPTIVA

Depo-

medroxyprogesteron

acetat (DMPA)

150 mg hver 3. måned

DMPA AUC

DMPA C

DMPA C

Nevirapin AUC

1,20

Nevirapin C

1,20

Viramune co-administration

ændrede ikke DMPA’s

suppression af ovulation.

DMPA og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ethinyl estradiol (EE)

0.035 mg

EE AUC

0,80 (0,67 – 0,97)

EE C

EE C

0,94 (0,79 – 1,12)

Oral hormonel anticonception bør

ikke anvendes, som den eneste

svangerskabsforebyggende

metode hos kvinder, der behandles

med Viramune (se pkt. 4.4). I

forhold til sikkerhed og virkning

for nevirapinbehandlede patienter,

er der ikke fastlagt doser for

hormonel antikonception (oral

eller anden administration) ud

over DMPA.

Norethindrone (NET)

1.0 mg 4 gange daglig

NET AUC

0,81 (0,70 – 0,93)

NET C

NET C

0,84 (0,73 – 0,97)

ANALGETIKA/OPIOIDER

Methadon individuel

dosering

Methadon AUC

0,40 (0,31 – 0,51)

Methadon C

Methadon C

0,58 (0,50 – 0,67)

Narkotikaabstinenssymptomer er

rapporteret af patienter behandlet

med Viramune og methadon

samtidigt. Methadonbehandlede

patienter, som skal begynde

Viramune behandling, bør

monitoreres for abstinenssymp-

tomer og efterfølgende have

methadondosis justeret afhængigt

af disse.

NATURLÆGEMIDLER

Perikon

Serumniveauet af nevirapin kan være

reduceret ved samtidig brug af

naturlægemidlet perikon (Hypericum

perforatum). Det skyldes, at perikon

inducerer lægemiddelmetaboliserende

enzymer og/eller transportproteiner.

Naturlægemidler indeholdende

perikon og Viramune må ikke co-

administreres (se pkt. 4.3). Hvis en

patient allerede anvender perikon

skal serumniveauet for nevirapin

kontroleres samt, hvis muligt, også

virusniveauer. Behandling med

perikon bør samtidig stoppes.

Nevirapinniveauet kan stige ved

ophør med perikon. Viramune

dosering skal muligvis justeres.

Den inducerede virkning kan

fortsætte i mindst 2 uger efter

ophør af behandling med perikon.

Anden information:

Nevirapin metabolitter: Studier med humane levermikrosomer indikerede, at dannelsen af

hydroxylerede metabolitter af nevirapin ikke var påvirket af tilstedeværelsen af dapson, rifabutin,

rifampicin, og trimethoprim/sulfamethoxazol. Ketoconazol og erytromycin hæmmer signifikant

dannelsen af hydroxylerede metabolitter af nevirapin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertile kvinder/Prævention til mænd og kvinder

Fertile kvinder bør ikke udelukkende anvende oral antikonception som antikonception, idet nevirapin

kan nedsætte plasmakoncentrationen af disse lægemidler (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

De data der er tilgængelige for gravide tyder ikke på misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Indtil

videre er der ingen øvrige relevante epidemiologiske data tilgængelige. Der har ingen observerbar

teratogenicitet været i reproduktionsstudier, hvori der indgik drægtige rotter og kaniner. Der findes

ingen fyldestgørende, gennemkontrollerede studier, hvori der indgår gravide. Forsigtighed bør udvises

ved ordinering af nevirapin til gravide kvinder (se pkt. 4.4). Da hepatotoksicitet er hyppigere hos

kvinder med et CD4-celletal over 250 celler/mm³, med detekterbar hiv-1-RNA i plasma (50 kopier/ml

eller flere), bør dette forhold tages i betragtning ved beslutning om behandling (se pkt. 4.4). Der er

ikke tilstrækkelig evidens til at fastslå, om den manglende øgede risiko for toksicitet, der ses hos

tidligere behandlede kvinder, der starter nevirapin-behandling med en ikke detekterbar viral belastning

(hiv-1 i plasma mindre end 50 kopier/ml ) og CD4-celletal over 250 celler/mm³, også gælder for

gravide, da gravide var ekskluderet i de randomiseret studier, og de var tillige underrepræsenteret i

kohorte-studier såvel som i meta-analyser.

Amning

Nevirapin passerer placenta hurtigt og findes i modermælk.

Det anbefales, at hiv-smittede mødre ikke ammer deres børn for at undgå risiko for postnatal

overførsel af hiv og at mødre bør afbryde amningen, hvis de behandles med nevirapin.

Fertilitet

I reproduktionstoksikologiske studier fandt man evidens for nedsat fertilitet hos rotter.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget specifikke undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner.

Patienter skal informeres om, at træthed kan optræde som en bivirking ved Viramune-behandlingen.

Forsigtighed tilrådes derfor ved færdsel i trafikken eller ved betjening af maskiner. Hvis patienter

oplever træthed, skal de afstå fra at køre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger relateret til Viramune behandling, på tværs af alle kliniske

studier, var udslæt, allergiske reaktioner, hepatitis, leverfunktionstests uden for normalområdet,

kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter, træthed, feber, hovedpine og myalgi.

Postmarketing-erfaring har vist, at de alvorligste bivirkninger er Stevens-Johnsons syndrom/toksisk

epidermal nekrolyse, alvorlig hepatitis/leversvigt, og lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske

symptomer, karakteriseret ved udslæt med symptomer, såsom feber, artralgi, myalgi, lympadenopati

samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nedsat nyrefunktion. De første

18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt overvågning (se pkt. 4.4).

Sammendrag af bivirkninger

Følgende bivirkninger, som kan være forårsaget af indgivelsen af Viramune, er blevet rappoteret. De

estimerede frekvenser er baseret på poolede data fra de kliniske studier og omfatter hændelser, der er

vurderet til at være relateret til Viramune behandling.

Hyppighed er defineret i henhold til følgende konvention: Meget almindelig (

1/10), Almindelig

1/100 til, <1/10), Ikke almindelig (

1/1.000 til,

1/100), Sjælden (

1/10.000 til,

1/1.000), Meget

sjælden (

1/10.000).

Blod og lymfesystem

Almindelig:

Granulocytopeni

Ikke almindelig:

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig:

Overfølsomhed (inkl. anafylaktisk reaktion, angioødem, urticaria)

Ikke almindelig:

anafylaktisk reaktion

Sjælden:

Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré

Lever og galdeveje

Almindelig:

Hepatitis (inklusive svær og livstruende hepatotoksicitet) (1,9 %)

Ikke almindelig:

Gulsot

Sjælden:

Fulminant hepatitis (som kan være letal)

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Udslæt (12,5 %)

Ikke almindelig:

Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse (som kan være letal)

(0,2 %), angioødem, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Artralgi, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Pyreksi, træthed

Undersøgelser

Almindelig:

Unormale leverfunktionstests (forhøjet alanin aminotransferase;

forhøjede transaminaser; forhøjet aspartat aminotransferase; forhøjet gamma-

glutamyltransferase; forhøjet hepatisk enzym; hypertransaminasaemi)

Ikke almindelig :

Nedsat phosphat i blodet; forhøjet blodtryk

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I studie 1100.1090 blev bivirkningen granolucytopeni (n=28) rapporteret hyppigere i placebogruppen

(3,3%) end i nevirapingruppen (2,5%).

Anafylaktisk reaktion er blevet identificeret gennem postmarketing overvågning, men er ikke

observeret i de randomiserede, kontrollerede kliniske studier. Hyppigheden er estimeret statistisk ud

fra det antal patienter, som fik nevirapin behandling i randomiserede, kontrollerede kliniske studier

(n = 2.718).

Nedsat phosphat i blodet og forhøjet blodtryk blev observeret i de kliniske studier med co-

administration af tenofovir/emtricitabin.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og lipid og glucose-koncentrationerne i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger har været rapporteret, når nevirapin har været brugt i kombination med andre

antiretrovirale midler: Pancreatitis, perifer neuropati og trombocytopeni. Disse bivirkninger er ofte

forbundet med andre antiretrovirale midler og kan forventes at opstå, når nevirapin anvendes i

kombination med disse midler. Det er dog usandsynligt, at disse bivirkninger skyldes behandlingen

med nevirapin. Hepatorenale syndromer har i sjældne tilfælde været rapporteret.

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner (se pkt. 4.4). Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun

hepatitis) er også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af

behandling.

Især hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler (CART). Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Hud og subkutant væv

Den almindeligste kliniske toksisitet ved nevirapin er udslæt, idet Viramune var årsag til udslæt hos

12,5% af patienterne i kombinationsregimer i kontrollede studier.

Udslæt er ofte lette til moderate, makulopapuløse, erytematøse hududslæt med eller uden kløe,

lokaliseret til truncus, ansigt og ekstremiteterne. Overfølsomhed (anafylaktisk reaktion, angioødem og

urticaria) er blevet rapporteret. Udslæt opstår selvstændigt som lægemiddelreaktion med eosinifili og

systemiske reaktioner, karakteriseret ved symptomer, såsom feber, ledsmerter, muskelsmerter og

lymfeknudesvulster sammen organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og

nyredysfunktion.

Nogle patienter, som blev behandlet med nevirapin, udviklede alvorlige og livstruende hudreaktioner,

herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Der er rapporteret

letale tilfælde af SJS, TEN og lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske symptomer.

Hovedparten af alvorlige udslæt opstod indenfor de første 6 ugers behandling, hvoraf nogle krævede

hospitalsindlæggelse og en enkelt patient krævede kirurgisk intervention (se pkt. 4.4.).

Hepatobiliært

De hyppigst forekommende laboratorietest abnormiteter er forhøjede leverfunktionstest (LFT), inkl.

ALAT, ASAT, GGT, total-bilirubin og alkalisk fosfatase. Asymptomatisk forhøjet GGT-niveau er

hyppigst. Tilfælde af gulsot er blevet rapporteret. Tilfælde af hepatitis (alvorlig og livstruende

hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis) er blevet rapporteret for patienter behandlet med

nevirapin. Den bedste forudsigelse for et alvorligt levertilfælde var forhøjet leverfunktionstest ved

baseline. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt monitorering (se pkt.

4.4).

Pædiatrisk population

På baggrund af erfaring fra kliniske studier med 361 pædiatriske patienter, hvor hovedparten fik

kombinationsbehandling med ZDV og/eller ddl, er de bivirkninger, som hyppigst er relateret til

nevirapin tilsvarende dem, som er observeret hos voksne. Granulocytopeni sås oftere hos børn. I et

åbent, klinisk studie (ACTG 180) blev granulocytopeni vurderet som lægemiddelrelateret hos 5/37

(13,5%) af patienterne. I ACTG 245, et dobbeltblindt, placebokontrolleret studie, var forekomsten af

alvorlig, lægemiddelrelateret granulocytopeni 5/305 (1,6%). Isolerede tilfælde af Stevens-Johnsons

syndrom eller Stevens-Johnsons/toksisk epidermal nekrolyse overgangssyndrom er blevet rapporteret

hos denne befolkningsgruppe.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der findes ingen kendt antidot i tilfælde af overdosering af nevirapin. Tilfælde af Viramune-

overdosering efter indtagelse af doser mellem 800-6.000 mg/dag i op til 15 dage har været rapporteret.

Patienter har oplevet ødemer, erythema nodosum, træthed, feber, hovedpine, søvnmangel, kvalme,

lungeinfiltrater, udslæt, svimmelhed, opkastninger, stigning i transsaminaser og vægttab. Alle disse

hændelser fortog sig efter ophør af nevirapin.

Pædiatrisk population

Et tilfælde af massiv overdosis hos et nyfødt barn er rapporteret. Den indtagne dosis var 40 gange

større end den anbefalede dosis på 2 mg/kg/dag. Let isoleret neutropeni og hyperlaktæmi blev

observeret hos barnet. Det forsvandt spontant indenfor en uge uden kliniske komplikationer. Et år

senere var barnets udvikling indenfor normalområdet.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, non-nukleosid revers

transkriptasehæmmere, ATC-kode J05AG01.

Virkningsmekanisme

Nevirapin er en ikke-nukleosid revers transkriptasehæmmer (NNRTI) af hiv-1. Nevirapin er en non-

kompetitiv inhibitor af hiv-1 revers transkriptase, men har ikke nogen signifikant biologisk

hæmmende effekt på hiv-2 revers transkriptase eller på eukaryotisk DNA polymeraser

, ß,

, eller

Antiviral aktivitet in vitro

Nevirapin har en gennemsnitlig EC

-værdi (koncentration for 50% hæmmet) på 63 nM mod et panel

af gruppe M hiv-1 isolater fra typerne A, B, C, D, F, G og H, og og de cirkulerende rekombinante

former (CRF), CRF01_AE, CRF02_AG og CRF12_BF replikeret i humane embryonale nyre 293-

celler. I et panel med 2.923 altovervejende undergruppe B hiv-1 kliniske isolater var den

gennemsnitlige EC

-værdi 90 nM. Tilsvarende EC

-værdier er opnået, når den antivirale aktivitet af

nevirapin bliver målt i perifere mononukleære blodceller, monocytderiverede makrofager eller

lymfoblastoide cellerækker. Nevirapin havde ingen antiviral aktivitet i cellekulturer mod isolater fra

gruppe O hiv-1 eller hiv-2.

Nevirapin viste in vitro i kombination med efavirenz en stærk antagonistisk anti-hiv-1-aktivitet (se pkt.

4.5) og var antagonistisk additiv med proteasehæmmeren ritonavir eller fusioninhibitoren enfuvirtid.

Nevirapin viste additiv synergistisk anti-hiv-1-aktivitet i kombination med proteasehæmmerne

amprenavir, atazanavir, indinavir, lopinavir, saquinavir og tipranavir og NRTIerne abacavir,

didanosin, emtricitabin, lamivudin, stavudin, tenofovir og zidovudin. Nevirapins anti-hiv-1-aktivitet

blev in vitro hæmmet af anti-HBV-midlet adefovir og af anti-HCV-midlet ribavirin.

Resistens

Hiv-1-isolater med reduceret følsomhed (100-250 gange) over for nevirapin forekommer i cellekultur.

Genotypisk analyse viste mutationer i hiv-1-RT-genet Y181C og/eller i genet V106A afhængigt af

virusstammen og af selve cellelinjen. Tiden for udvikling af resistens over for nevirapin i cellekulturer

blev ikke ændret, når selektionen omfattede nevirapin i kombination med adskellige andre NNRTI-

lægemidler.

Genotypisk analyse af isolater fra antiretroviralnaive patienter, der havde oplevet virulogisk svigt

(n=71) med nevirapin administreret en gang daglig (n=25) eller to gange daglig (n=46) i kombination

med lamivudin og stavudin i 48 uger, viste, at isolater fra 8/25 henholdsvis 23/46 patienter indholdt en

eller flere af de følgende NNRTI-resistens-associerede substitutioner: Y181C, K101E, G190A,

K103N, V106A/M, V108I, Y188C/L, A98G, F227L og M230L.

Krydsresistens

In vitro er der set hurtig udvikling af hiv-stammer, som er krydsresistente over for NNRT-hæmmere. I

tilfælde af virologisk svigt ved nevirapinbehandling kan der efterfølgende forventes krydsresistens til

delavidin og efavirenz. Afhængig af resultater fra resistenstestning kan et regime med etravirin

formenligt anvendes. Krydsresistens mellem nevirapin og enten hiv-proteasehæmmere, hiv-

integrasehæmmere eller hiv-entryhæmmere er usandsynlig, fordi de involverede enzymmål er

forskellige. På samme måde er potentialet for krydsresistens mellem nevirapin og NRT-hæmmere lille,

idet molekylerne har forskellige bindingssteder for revers transskriptase.

Kliniske resultater

Viramune er blevet evalueret i både behandlingsnaive og tidligere behandlede patienter.

Studier med behandlingsnaive patienter

2NN-studiet

Det dobbelte non-nukleosid studie 2NN var et randomiseret, åbent, multicenter prospektivt studie, der

sammenlignede NNRT-hæmmerne nevirapin og efavirenz hver for sig og i kombination.

1.216 antiretroviralterapi-naive patienter med plasma hiv-1-RNA ved baseline >5.000 kopier/ml blev i

48 uger allokeret til Viramune 400 mg én gang daglig, Viramune 200 mg to gange daglig, efavirenz

600 mg én gang daglig eller Viramune (400 mg) og efavirenz (800 mg) én gang daglig, plus stavudin

og lamivudin.

Det primære endepunkt, behandlingssvigt, var defineret som mindre end 1 log

fald i plasma hiv-

1-RNA i de første 12 uger eller mere end 50 kopier/ml i to på hinanden følgende målinger efter uge

24, eller sygdomsprogression.

Medianalderen var 34 år og omkring 64 % af patienterne var mænd, median CD4-celletallet var 170

og 190 celler pr mm

i henholdsvis ”Viramune to gange daglig”-gruppen og i efavirenzgruppen. Der

var ingen signifikante forskelle i demografiske og baseline karakteristika mellem

behandlingsgrupperne.

Den forudbestemte sammenligning af den primære virkning var mellem ” Viramune to gange daglig”-

gruppen og efavirenzgruppen.

Der sås ikke signifikant forskel på virkningen i ”nevirapin 2 gange daglig”regimegruppen og

efavirenz-regimegruppen (p = 0,091) bedømt ud fra behandlingssvigt, eller tilfælde af

behandlingssvigt, herunder virologisk svigt.

Samtidig brug af nevirapin (400 mg) og efavirenz (800 mg) var forbundet med den højeste forekomst

af kliniske bivirkninger og med den højeste forekomst af behandlingssvigt (53,1 %). Da regimet med

nevirapin og efavirenz ikke viste yderligere effekt og forårsagede flere bivirkninger end hvert

lægemiddel for sig, kan dette regime ikke anbefales.

20 % af patienterne i behandling med nevirapin 2 gange daglig og 18 % af patienterne i behandling

med efavirenz havde mindst én grad 3 eller 4 klinisk bivirkning. Hos 10 (2,6 %) og 2 (0,5%) patienter

i henholdsvis ”nevirapin 2 gange daglig”- og efavirenzgrupperne blev klinisk hepatitis rapporteret som

en klinisk bivirkning. Andelen af patienter med mindst én grad 3 eller 4 leverrelateret

laboratorietoksicitet var 8,3 % for ”nevirapin 2 gange daglig” og 4,5 % for efivarenz. I gruppen med

grad 3 eller 4 leverrelateret laboratorietoksicitet var andelen, som samtidig havde hepatitis B

henholdsvis hepatitis C-virus, 6,7 % og 20,0% i ”nevirapin 2 gange daglig”gruppen, og 5,6 % og

11,1% i efavirenzgruppen.

2NN Tre-års follow-up studie

Dette studie er et retrospektivt, multicenter studie, som sammenligner virkningen af 3-års antiviral

behandling med Viramune og efivarenz i kombination med stavudin og lamivudin hos 2NN patienter i

perioden fra uge 49 til uge 144. De patienter i 2NN studiet, som ved studiets afslutning i uge 48 stadig

blev behandlet i klinikken og var i aktiv behandling, blev tilbudt at deltage i dette studie. Både det

primære endepunkt (procent af patienter med behandlingssvigt) og det sekundære endepunkt såvel

som grundbehandlingen var de samme, som i det oprindelige 2NN-studie. Et varigt respons på

Viramune i mindst 3 år blev dokumenteret i dette studie. Der blev demonstreret ækvivalens inden for

10 % mht. behandlingssvigt mellem ”Viramune 2 gange daglig” og efavirenz. Der var ingen statistisk

signifikant forskel mellem efavirenz og ”Viramune 2 gange daglig” for hverken det primære (p = 0,92)

eller det sekundære endepunkt.

Studier med behandlingserfarne patienter

NEFA-studiet

NEFA-studiet er et kontrolleret, prospektiv, randomiseret studie, der evaluerede

behandlingsmuligheder for patienter, som skiftede fra proteasehæmmer(PI)-baseret behandlingsregime

med et ikke-detekterbar load til enten Viramune, efavirenz eller abacavir.

I studiet blev 460 voksne, som var i behandling med 2 nukleosid-revers-transkriptasehæmmere og

mindst en PI, og hvis plasma-hiv-1-RNA-niveau havde været lavere end 200 c/ml i mindst 6 måneder,

skiftet til behandling fra proteasehæmmeren enten til Viramune (155 patienter), til efavirenz (156

patienter) eller til abacavir (149 patienter).

Det primære endepunkt var død, progression af det erhvervede immundefektsyndrom eller en stigning

i hiv-1-RNA niveau til 200 kopier eller mere pr. ml. endepunkt

Baseret på Kaplan-Meier-estimater var sandsynligheden for efter 12 måneder at opnå endepunktet

10 % i Viramune-gruppen, 6 % i efavirenzgruppen og 13 % i abacavirgruppen (P=0,10 i henhold til

intention-to-treat-analyse.

I abacavirgruppen var forekomsten af hændelser signifikant lavere (61 patienter, eller 41 %) end i

nevirapingruppen (83 patienter, eller 54 %) og i efavirenzgruppen (89 patienter, eller 57 %).

Signifikant færre patienter i abacavirgruppen stoppede behandlingen på grund af uønskede hændelser

(9 patienter, eller 6 %) end i nevirapingruppen (26 patienter, eller 17 %) og i efavirenzgruppen (27

patienter, eller 17 %).

Perinatal transmission

Utallige studier er udført for at undersøge brugen af Viramune i forhold til perinatal transmission, især

HIVNET 012. I dette studie sås i Viramune-gruppen en signifikant reduktion i transmission efter en

enkelt dosis nevirapin (13,1 % (n = 310), versus 25,1 % (n = 308) i den ultra-korte zidovudin-gruppe

(p = 0,00063)). Monoterapi med Viramune er blevet forbundet med udvikling af NNRTI-resistens.

Hvis et hiv-behandlingsregime med nevirapin påbegyndes inden for 6 måneder hos de mødre eller

spædbørn, der har fået en enkeltdosis-nevirapin, kan det medføre nedsat effekt. Kombination af andre

antiretrovirale lægemidler med enkelt dosis nevirapin sænker forekomsten af nevirapinresistens. Hvor

andre antiretrovirale lægemidler er tilgængelige, bør enkeltdosis-Viramune-regime kombineres med

supplerende effektive antiretrovirale lægemidler (som anbefalet i internationalt anerkendte

retningslinjer).

Den kliniske relevans af disse date i den europæiske population er ikke klarlagt. Endvidere kan

risikoen for hepatotoksicitet hos mor og barn ikke udelukkes i de tilfælde, hvor Viramune gives som

enkeltdosis for at forebygge vertikal transmission af hiv-1-infektion.

Pædiatrisk population

Resultatet af et 48-ugers sydafrikansk studie BI1100.1368 bekræftede, at i patientgrupperne doseret

med 4 mg/kg og 150 mg/m² nevirapin var dosis veltolerereret og effektiv i behandlingen af

antiretroviralnaive pædiatriske patienter. I uge 48 blev der observeret en markant forbedring i

CD4+-celle-procenten hos begge doseringsgrupper. Desuden var begge doseringsregimer effektive til

at nedsætte viral belastningen. I dette 48-ugers studie var der ingen uventede bivirkninger i nogen af

doseringsgrupperne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Viramune tabletter og oral suspension har sammenlignelig biotilgængelighed, og skift mellem de to

formuleringer kan foregå i doser op til 200 mg.

Absorption

Nevirapin absorberes hurtigt (>90 %) efter oral administration hos raske forsøgspersoner og hos

voksne hiv-1 smittede. Absolut biotilgængelighed hos 12 raske voksne efter en enkelt dosis var

93±9% (gennemsnitlig SD) efter en 50 mg tablet og 91±8% efter peroral opløsning.

Peakplasmakoncentration for nevirapin på 2±0,4

g/ml (7,5

M) opnås efter 4 timer efter en enkelt

dosis på 200 mg. Efter flere doser stiger peakplasmakoncentrationen for nevirapin lineært i

dosisområdet 200-400 mg daglig. Data der er rapporteret i litteraturen fra 20 hiv-inficerede patienter

antyder et C

ved steady state på 5,74 μg/ml (5,00-7,44) og C

på 3,73 μg/ml (3,20-5,08) med AUC

på 109,0 h*μg/ml (96,0-143,5) hos patienter, der indtager 200 mg af nevirapine 2 gange daglig. Andre

publiserede data supporterer disse konklusioner. Langvarig virkning synes at være mere sandsynlig

hos patienter, hvis nevirapine through niveauer overstiger 3,5 μg/ml.

Fordeling

Nevirapin er lipofilt og er essentielt ikke-ioniseret ved fysiologisk pH. Efter intravenøs administration

hos raske voksne er fordelingsvolumen (Vdss) af nevirapin 1,21±0,09 l/kg, hvilket indikerer, at

nevirapin fordeler sig bredt hos mennesket. Nevirapin passerer hurtigt placenta og spores i

modermælk. Nevirapin er ca. 60 % bundet til plasmaproteiner i plasmakoncentrationsområdet 1-10

g/ml. Nevirapinkoncentrationen i human cerebrospinalvæske (n=6) er 45 % (±5 %) af

koncentrationen i plasma; denne ratio er tilnærmelsesvis lig med fraktionen, som ikke er bundet til

plasmaprotein.

Biotransformation og elimination

I humane in-vivo studier og in-vitro studier med humane levermikrosomer har vist, at nevirapin i høj

grad biotransformeres via cytokrom P450 (oxidativ) metabolisme til adskillige hydroxylerede

metabolitter. In vitro studier med humane levermikrosomer indikerer, at oxidativ metabolisme af

nevirapin er medieret primært af cytokrom P450 isozymer fra CYP3A-familien, selvom andre

isozymer kan have en sekundær rolle. I et masse-balance/ekskretionsstudie med 8 raske, frivillige,

mandlige forsøgspersoner, som blev behandlet indtil steady state med nevirapin 200 mg 2 gange

daglig efterfulgt af en enkelt dosis på 50 mg af 14C-nevirapin blev tilnærmelsesvis 91,4±10,5% af den

radioaktivt mærkede dosis genfundet: I urinen (81,3±11,1%) hvilket repræsenterer den primære

ekskretionsvej sammenlignet med fæces (10,1±1,5%). Mere end 80 % af radioaktiviteten i urinen

består af glucuronid konjugater af hydroxylerede metabolitter. Cytokrom P450- metabolismen,

glucuronide konjugater og den urinære ekskretion af glucuronide metabolitter repræsenterer således

den primære rute for nevirapins biotransformation og elimination hos mennesket. Kun en lille fraktion

(<5 %) af radioaktiviteten i urinen (repræsenterende <3 % af den totale dosis) består af det oprindelige

stof; derfor spiller den renale ekskretion en mindre rolle i eliminiationen af det oprindelige stof.

Nevirapin har vist sig at inducere leverens cytokrome P450-metaboliske enzymer. Farmakokinetikken

af autoinduktionen karakteriseres ved en tilnærmelsesvis 1,5-2 gange stigning i den åbenbare perorale

clearance af nevirapin når en behandling fortsættes fra en enkeltdosis til 2-4 ugers behandling med

200-400 mg daglig. Autoinduktion resulterer tillige i et tilsvarende fald i terminal fase halveringstiden

af nevirapin i plasma fra ca. 45 timer (enkeltdosis) til ca. 25-30 timers efter en dosering på 200-400

mg/dag fordelt på flere doser.

Nedsat nyrefunktion

Enkeltdosis-farmakokinetikken af nevirapin er blevet sammenlignet mellem 23 patienter med enten let

(50≤CLcr< 80 ml/min), moderat (30 ≤ CLcr < 50 ml/min) eller svært nedsat nyrefunktion (CLcr < 30

ml/min) eller dialysekrævende end-stage nyresygdom (ESRD) og 8 patienter med normal nyrefunktion

(CLcr > 80 ml/min). Nedsat nyrefunktion (let, moderat og svær) resulterede ikke i en signifikant

ændring i nevirapins farmakokinetik. Hos patienter med dialysekrævende ESRD fandt man en 43,5 %

reduktion af nevirapins AUC over en afprøvningsperiode på 1 uge. Der var også akkumulering af

nevirapin-hydroxy-metabolitter i plasma. Resultatet tyder på, at ved at supplere nevirapinbehandlingen

med en ekstra dosis på 200 mg Viramune efter hver dialysebehandling kan effekten af dialyse på

nevirapinclearance afhjælpes. Ellers kræver patienter med CLcr ≥ 20 ml/min ikke justering i

nevirapindoseringen.

Nedsat leverfunktion

Et steady state studie blev udført, hvilket sammenlignede 46 patienter med

let (n=17; Ishak Score 1-2),

moderat (n=20; Ishak Score 3-4),

eller alvorlig (n=9; Ishak Score 5-6, Child-Pugh A i 8 patienter, score for 1 Child-Pugh er ikke

tilgængelig) leverfibrose, som målestok for hepatisk dysfunktion.

Patienterne havde haft en gennemsnitlig behandlingsvarighed på 3,4 år med antiviral behandling

inkluderende Viramune. De var som minimum behandlet med 200 mg Viramune 2 gange dagligt i 6

uger inden de farmakokinetiske prøver blev taget. Nevirapins og de fem oxidative metabolitters

farmakokinetik blev ikke ændret i dette studie.

Dog havde ca. 15 % af patienterne med hepatisk fibrose en nevirapin trough koncentration på over

9,000 ng/ml (dobbelt så meget som den almindelige trough gennemsnitsværdi). Patienter med hepatisk

dysfunktion bør monitoreres nøje med henblik på lægemiddel induceret toksicitet.

I et 200 mg nevirapin enkelt dosis farmakokinetisk studie af hiv-negative patienter med mild til

moderat hepatisk dysfunktion (Child-pugh A, n=6; Child-pugh B, n=4), blev der observeret en

signifikant forøgelse af nevirapin-AUC hos en Child-pugh B patient med ascites. Dette antyder, at

patienter med forværring af den hepatiske funktion og ascites risikerer akkumulering af nevirapine i

den systemiske cirkulation. Fordi nevirapin fremkalder sin egen metabolisme ved multipel dosering,

viser dette enkelt dosis studie ikke nødvendigvis den påvirkning af leveren, som ses ved multipel

dosering (se pkt. 4,4).

Køn og ældre

Det multinationale 2NN studie, indeholdt et farmakokinetisk substudie med 1077 patienter, hvoraf de

391 var kvinder. De kvindelige patienter viste en 13,8 % lavere clearance af nevirapin end de

mandlige patienter. Denne forskel anses ikke for at være klinisk relevant. Eftersom hverken

legemsvægt eller body mass index (BMI) havde indflydelse på clearance af nevirapine, kan forskellen

mellem kønnene ikke forklares med kropsstørrelse. Nevirapinfarmakokinetikken hos hiv-1 smittede

voksne synes ikke at ændre sig med alderen (indenfor 19-68 år) eller race (farvede, latinamerikanere

eller hvide). Nevirapin er ikke specifikt blevet undersøgt hos patienter over 65 år.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske data på nevirapin er baseret på to store kilder: Dels et 48-ugers pædiatrisk studie i

Sydafrika (BI1100.1368) med 123 hiv-1 positive, antiretroviralt naive patienter i en alder fra 3

måneder og op til 16 år samt en samlet analyse af fem Paediatric aids Clinical Trials Group

(PACTG)’s protokoller, der omfatter 495 patienter i alderen fra 14 dage op til 19 år.

Farmakokinetiske data fra 33 patienter (aldersfordeling 0,77-13,7 år) i den intensive prøvegruppe

viste, at nevirapins clearance øgedes ved stigende alder i overensstemmelse med større

legemsoverfladeareal. Dosering af nevirapin med 150 mg/m² to gange dagligt (efter en to ugers

indkøringsperiode med 150 mg/m² en gang dagligt) gav geometriske middelværdier eller middelværdi

af trough nevirapinkoncentrationer på 4-6 µg/ml (som voksendata). Desuden var de observerede

trough nevirapin koncentrationer sammenlignelige med de to metoder til beregning af dosis.

Den samlede analyse af Paediatric aids Clinical Trials Group (PACTG)’s protokoller 245, 356, 366,

377 og 403 tillod evaluering at pædiatriske patienter yngre end 3 måneder (n=17) i disse PACTG

studier. Plasmakoncentrationen af nevirapin var inden for det område, som er set hos voksne og den

resterende pædiatriske population, men var mere variable i mellem patienterne, især dem på to

måneder.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser samt genotoksicitet. I karcinogenicitetsstudier,

øger nevirapin hepatiske tumorer i rotter og mus. Disse fund er højst sandsynligt relateret til, at

nevirapin er en stærk inducer af leverenzymer, og ikke tegn på genotoksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactose (som monohydrat)

Povidon K25

Natriumstivelsesglycolat

Kolloid silica

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Startpakning

Blister i polyvinylchlorid (PVC)/aluminiumsfolie (blisterark med 7 tabletter).

Æsker indeholdende 2 blisterark (14 tabletter).

Vedligeholdelsespakning

Blister i polyvinylchlorid (PVC)/aluminiumsfolie (blisterark med 10 tabletter).

Æsker indeholdende 6 eller 12 blisterark (60 eller 120 tabletter).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

D-55216 Ingelheim am Rhein, Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/97/055/001 (60 tabletter)

EU/1/97/055/003 (120 tabletter)

EU/1/97/055/004 (14 tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 5. februar 1998

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Viramune 50 mg/5 ml, oral suspension

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml oral suspension indeholder 10 mg nevirapin (som hemihydrat).

En flaske indeholder 2,4 g nevirapin (som hemihydrat) i 240 ml Viramune oral suspension.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En ml oral suspension indeholder 150 mg saccharose, 162 mg sorbitol, 1,8 mg

methylparahydroxybenzoat og 0,24 mg propylparahydroxybenzoat.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Oral suspension.

Hvid til næsten hvid homogen suspension.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Viramune er indiceret til behandling af hiv-1 smittede patienter (voksne, unge og børn) i kombination

med andre antivirale lægemidler (se pkt. 4.2).

Hovedparten af erfaringen med Viramune er i kombinationen med nukleosid reverse

transkriptasehæmmere. Valg af anden behandling efter ophør af Viramune bør baseres på klinisk

erfaring og test af resistens (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Viramune bør ordineres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Patienter på 16 år og derover

Den anbefalede dosis Viramune er 20 ml (200 mg) oral suspension 1 gang daglig i de første 14 dage

(denne optrapningsperiode bør benyttes, idet den har vist sig at mindske hyppigheden af udslæt)

efterfulgt af 20 ml (200 mg) oral suspension 2 gange dagligt i kombination med mindst to

antiretrovirale lægemidler.

Hvis patienten glemmer en dosis, kan den tages indenfor 8 timer efter det sædvanlige tidspunkt. Er der

gået mere end 8 timer, skal patienten undlade at tage den glemte dosis og tage næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Viramune forhandles også som 200 mg tabletter til patienter på 16 år og derover eller til ældre børn

specielt unge, der vejer 50 kg eller mere, eller hvis legemsoverfladearealet er over 1,25 m².

Viramune kan tages både med og uden mad.

Patienten må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis, men tage den næste dosis så

snart som muligt.

Overvejelser i forbindelse med fastsættelse af dosis

Dosis af Viramune bør ikke øges til patienter, som udvikler udslæt i optrapningsperioden på 14 dage

med 200 mg/dag, før udslættet er forsvundet. Udslættet bør overvåges nøje (se pkt. 4.4). En døgndosis

på 200 mg bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og

resistens. I stedet bør anden medicinsk behandling vælges.

Patienter, som afbryder behandlingen med nevirapin i mere end 7 dage, skal genoptage behandlingen

med den anbefalede 2 ugers optrapningsperiode.

Vedrørende bivirkninger, som kræver afbrydelse af Viramune-behandling, henvises til pkt. 4.4.

Ældre

Nevirapin har ikke været afprøvet på patienter over 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for dialyse, bør efter hver dialysebehandling have

en ekstra dosis på 200 mg nevirapin. Ingen dosisjustering til patienter med CLcr

20 ml/min, se pkt.

5.2.

Nedsat leverfunktion

Nevirapin bør ikke bruges til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C, se pkt. 4.3).

Ingen dosisjustering til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Døgndosis bør ikke overskride 400 mg for nogen patient. Til pædiatriske patienter kan Viramune

doseres enten efter legemsoverfladeareal eller efter legemsvægt som følger:

Ved legemsoverfladearealet beregnet efter Mostellerformlen er den anbefalede orale dosis til

pædiatriske patienter i alle aldre 150 mg/m² en gang dagligt i to uger efterfulgt af 150 mg/m² to gange

dagligt.

Beregning af mængden af Viramune oral suspension (50 mg/5 ml) til en pædiatrisk dosering baseret

på dosen 150 mg/m² legemsoverfladeareal:

Legemsoverfladeareal

(BSA) område (m

2

)

Mængde (ml)

0,08 – 0,25

0,25 – 0,42

0,42 – 0,58

0,58 – 0,75

0,75 – 0,92

12,5

0,92 – 1,08

1,08 – 1,25

17,5

1,25+

Mosteller-formel: Legemsoverfladeareal (m

3600

kg

xVægt

cm

Højde

Den anbefalede orale dosis til pædiatriske patienter på op til 8 år efter kropsvægt er 4 mg/kg en gang

dagligt i 2 uger, hvorefter dosis øges til 7 mg/kg to gange dagligt. For patienter på 8 år og derover er

den anbefalede dosis 4 mg/kg en gang dagligt i 2 uger, hvorefter dosis på 4 mg/kg gives to gange

dagligt.

Beregning af mængden af Viramune oral suspension (50 mg/5 ml) til pædiatrisk dosering efter den to-

ugers optrapningsperiode:

Vægtinterval (kg) for patienter

< 8 år med dosis beregnet efter

legemsvægt. Dosis 7 mg/kg

Vægtinterval (kg) for patienter

≥ 8 år med dosis beregnet efter

legemsvægt. Dosis 4 mg/kg

Mængde (ml)

1,79-3,56

3,13-9,38

5,36-8,93

9,38-15,63

8,93-12,5

15,63-21,88

12,50-16,07

21,88-28,12

16,07-19,64

28,12-34,37

12,5

19,64-23,21

34,37-40,62

23,21-26,79

40,62-46,88

17,5

26,79+

46,88+

Alle patienter yngre end 16 år, som tager Viramune oral suspension, bør kontrolvejes eller have

kontrolleret deres legemsoverfladeareal regelmæssigt for at vurdere om dosisjustering er nødvendig.

Administration

Det er vigtigt, at hele den opmålte mængde Viramune oral suspension indtages. Til brug herfor

anvendes den medfølgende dispenseringssprøjte. Hvis en alternativ afmålingsanordning (f.eks. et

målebæger eller en måleske til større doser) bruges, er det vigtigt, at måleredskabet skylles, for at sikre

at der ikke er tiloversbleven oral suspension.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Genadministration til patienter, hvor permanent seponering har været krævet pga. alvorligt udslæt,

udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer, overfølsomhedsreaktioner eller klinisk hepatitis pga.

nevirapin.

Patienter med svær hepatisk insufficiens (Child-Pugh C) eller til patienter, der forud for behandling

har ASAT eller ALAT > 5 ULN før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN.

Genadministration til patienter, som tidligere havde ASAT eller ALAT >5 ULN under nevirapin-

behandling og havde tilbagevenden af leverfunktionsabnormaliteter efter genadministration af

nevirapin (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med naturlægemidler indeholdende perikon (Hypericum perforatum) pga. risiko

for nedsat plasmakoncentration og reduceret klinisk effekt af nevirapin (Se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Viramune bør kun anvendes sammen med mindst to andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1).

Viramune bør ikke anvendes som eneste aktive antiretrovirale behandling, da det er påvist, at

monoterapi med antivirale stoffer resulterer i viral resistens.

De første 18 uger af behandlingen med nevirapin er en kritisk periode, som kræver tæt

overvågning af patienterne for at afsløre en potentiel udvikling af alvorlige og livstruende

hudreaktioner (inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)) eller alvorlig hepatitis/leversvigt. Risikoen for leverpåvirkning og hudreaktioner er

størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen for leverpåvirkning fortsætter dog ud over

denne periode og monitorering med hyppige intervaller bør fortsættes. Kvindelige patienter og

patienter med høje CD4-celletal (>250 celler/mm

3

for kvinder og >400 celler/mm

3

for mænd) ved

initiering af nevirapin-behandling, og som har et detekterbar plasmaniveau af hiv-1-RNA – dvs.

≥50 kopier/ml - har en højere risiko for leverpåvirkninger. Da alvorlig og livstruende

hepatotoksistet i kontrollerede og ukontrollerede studier fortrinsvis er set hos patienter med en

hiv-1-virusbelastning i plasma på 50 kopier/ml eller højere, skal nevirapin ikke initieres hos

kvinder med CD4-celletal større end 250 celler/mm

3

eller hos mænd med CD4-celletal større end

400 celler/mm

3

, som har detekterbar hiv-1-RNA i plasma, medmindre fordelene opvejer

risiciene.

I nogle tilfælde er leverbeskadigelse blevet forværret på trods af behandlingsstop. Patienter, som

udvikler tegn eller symptomer på hepatitis, svært hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner,

skal stoppe nevirapin-behandling og søge lægehjælp omgående. Behandling med nevirapin må

ikke genstartes efter svær lever- hud- eller overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.3).

Overholdelse af doseringen er obligat, specielt i den 14 dages optrapningsperiode (se pkt. 4.2).

Kutane reaktioner

Alvorlige og livstruende hudreaktioner, inkl. letale tilfælde er forekommet hos patienter behandlet

med nevirapin, hovedsagelig i løbet af de første 6 uger af behandlingen. Disse tilfælde omfatter

Stevens-Johnsons syndrom toksisk epidermal nekrolyse og overfølsomhedsreaktioner karakteriseret

ved udslæt, konstitutionelle symptomer og andre organpåvirkninger. Patienter bør monitoreres

intensivt de første 18 uger af behandlingen. Patienter skal monitoreres tæt, hvis et isoleret tilfælde af

udslæt opstår. Nevirapin skal seponeres permanent hos patienter, som udvikler et alvorligt udslæt eller

udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer (såsom feber, blæredannelse, orale læsioner,

conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- eller ledsmerter eller generel utilpashed) inkluderende

Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Nevirapin bør seponeres permanent hos

patienter, som udvikler overfølsomhedsreaktioner (karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle

symptomer samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nyresvigt) (se pkt.

4.4).

Administration af Viramune i højere doser end anbefalet kan forøge frekvensen og alvorligheden af

hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

Viramune-behandling.

Samtidig prednisonbrug (40 mg/dag i de første 14 dage af Viramune-administrationen) har vist sig

ikke at nedsætte tilfældene af nevirapin-associerede udslæt, og kan være associeret med en stigning

tilfælde og alvorlighed af udslæt under de første 6 uger af nevirapin-behandlingen.

Nogle risikofaktorer for at udvikle alvorlige kutane reaktioner er blevet identificeret og inkluderer

undladelse i at følge den første dosismængde på 200 mg om dagen (4 mg/kg eller 150 mg/m² til

pædiatriske patienter) i løbet af optrapningsperioden og en lang forsinkelse mellem de første

symptomer og lægekonsultation. Kvinder synes at have en større risiko end mænd for udvikling af

udslæt, hvad enten de får behandling indeholdende nevirapin eller ej.

Patienter bør underrettes om, at en alvorlig toksicitet ved nevirapin er udslæt. De skal anbefales at

informere deres læge straks angående enhver form for udslæt og undgå forsinkelse mellem de første

symptomer og lægekonsultation. Hovedparten af udslæt i forbindelse med nevirapin opstår inden for

de første 6 uger efter behandlingsstart. Derfor skal patienterne monitoreres omhyggeligt for opståen af

udslæt i denne periode. Patienterne skal instrueres i at dosis ikke må øges, hvis der opstår nogen form

for udslæt i løbet af to-ugers optrapningsperioden, før udslættet er forsvundet. 200 mg som dagsdosis

bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og resistens og en

alternativ medicinsk behandling bør vælges.

Omhyggelig monitorering af pædiatriske patienter er specielt berettiget, særligt i de første 18 uger af

behandlingen, da disse patienter formodentlig i mindre grad end voksne bemærker eller rapporterer

hudreaktioner.

Patienter, der oplever alvorligt udslæt eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer såsom feber,

blæredannelse, orale læsioner, conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- og ledsmerter eller generelt

ubehag, skal ophøre med lægemidlet og omgående søge lægehjælp. Disse patienter må ikke genstartes

på nevirapin.

Hvis patienter udvikler et udslæt, der kan være forbundet med nevirapin, bør der udføres levertests.

Nevirapin bør permanent seponeres hos patienter med moderate til svære stigninger (ASAT eller

ALAT > 5 ULN).

Hvis der opstår overfølsomhedsreaktioner, karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle symptomer

såsom feber, artralgi, myalgi og lymfadenopati samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili,

granulocytopeni og nyresvigt, skal nevirapin stoppes permanent og ikke genintroduceres (se pkt. 4.3).

Hepatiske reaktioner

Alvorlig og livstruende hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis er set hos patienter behandlet

med nevirapin. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver nøje overvågning.

Risikoen for hepatiske bivirkninger er størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen fortsætter dog

ud over denne periode, og overvågning med hyppige intervaller bør fortsættes under behandlingen.

Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

nevirapin-behandling.

Generelt er stigende ASAT- eller ALAT-niveauer > 2,5 ULN og/eller samtidig infektion med hepatitis

B og/eller C ved starten af antiretroviral behandling forbundet med større risiko for leverbivirkninger

under antiretroviral behandling inklusive regimer indeholdende nevirapin.

Behandlingsnaive kvindelige patienter og behandlingsnaive patienter med høje CD4-celletal ved

initiering af behandling med nevirapin har en højere risiko for leverpåvirkninger. Kvinder har 3 gange

større risiko end mænd for symptomatiske, ofte udslætassocierede leverpåvirkninger (5,8 % versus

2,2 %), og behandlingsnaive patienter af begge køn med detekterbart hiv-1-RNA i plasma og med et

højere CD4-celletal ved behandlingsstart med nevirapin, har en større risiko for symptomatisk

leverpåvirkning under nevirapin-behandling. Ved en retrospektiv gennemgang af data fra især

patienter med et hiv-1 viralt plasmaniveau på 50 kopier/ml eller flere, havde kvinder med CD4-celletal

>250 celler/mm

12 gange større risiko for symptomatisk leverpåvirkning sammenlignet med kvinder

med CD4-celletal <250 celler/mm

(11,0 % versus 0,9 %). Hos mænd sås der en øget risiko ved

detekterbart hiv-1-RNA i plasma og CD4-celletal >400 celler/mm

(6,3 % versus 1,2 % for mænd med

CD4-celletal <400 celler/mm

). Denne øgede risiko for toksicitet baseret på CD4-celletal niveauer, er

ikke set hos patienter med en udetekterbar viral belastning i plasma – dvs. <50 kopier/ml.

Patienterne bør underrettes om, at leverreaktioner er en alvorlig toksicitet ved nevirapin, som kræver

en tæt monitorering i de første 18 uger. De skal informeres om, at hvis de oplever symptomer, der

tyder på hepatitis, skal de straks stoppe med nevirapin og omgående søge lægehjælp, som bør omfatte

leverfunktionstest.

Levermonitorering

Før behandlingen med nevirapin igangsættes samt med passende mellemrum undervejs i

behandlingen, skal der udføres biokemiske tests herunder test af leverfunktionen.

Unormale leverfunktionstests har været rapporteret med nevirapin, nogle i de første få uger af

behandlingen.

Asymptomatiske elevationer af leverenzymer beskrives ofte og er ikke en nødvendigvis en

kontraindikation ved brugen af nevirapin. Asymptomatiske GGT- elevationer er ikke en

kontraindikation for fortsættelse af behandling.

Monitorering af levertests bør foretages hver anden uge i løbet af de første 2 måneder af behandlingen,

efter 3 måneders behandling og derefter regelmæssigt. Levertestmonitorering foretages, hvis patienten

oplever tegn eller symptomer, der tyder på hepatitis og/eller hypersensitivitet.

Hvis ASAT eller ALAT > 2,5 ULN før eller under behandling må levertests monitorers oftere ved

regelmæssige kontrolbesøg. Nevirapin må ikke gives til patienter med ASAT eller ALAT > 5 ULN før

baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN (se pkt. 4.3).

Læger og patienter skal være vagtsomme over for prodromale tegn eller fund, der antyder hepatitis,

såsom anoreksi, kvalme, gulsot, bilirubinuri, akolisk fæces, hepatomegali eller leverømhed.

Patienterne skal søge lægehjælp omgående, hvis ovenstående opstår.

Hvis ASAT eller ALAT stiger til > 5 ULN under behandling, bør nevirapin straks seponeres.

Hvis ASAT og ALAT vender tilbage til baselineværdier, og hvis patienten ikke har nogen

kliniske tegn eller symptomer på hepatitis, udslæt eller andre symptomer eller fund, der tyder

på organpåvirkning, er det muligt at genintroducere nevirapin efter en individuel

patientvurdering med en startdosis på 200 mg/dag i 14 dage efterfulgt af 400 mg/dag. I disse

tilfælde er det påkrævet at monitorere leveren hyppigere. Hvis abnormaliteter i

leverfunktionen genopstår, bør nevirapin seponeres permanent.

Hvis klinisk hepatitis opstår, karakteriseret ved anoreksi, kvalme, opkastning, icterus OG

laboratoriefund (såsom moderat eller alvorlig abnormaliteter ved leverfunktiontests (ekskl.

GGT)), skal nevirapin stoppes permanent. Viramune må ikke readministreres til patienter,

hvor en seponering af nivirapin har været begrundet i klinisk hepatitis.

Leversygdom

Sikkerheden og virkningen af Viramune hos patienter med betydende underliggende leversygdomme

er ikke klarlagt. Viramune er kontraindiceret hos patienter med alvorlig hepatisk insufficiens (Child-

pugh C, se pkt. 4.3). Pharmakokinetiske resultater antyder, at man bør udvise forsigtighed med at

ordinere nevirapin til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling med antiretroviral kombinationsbehandling, har større

risiko for alvorlige og i givet fald letale hepatiske bivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C vær venlig også at se efter i den relevante produktinformation for

disse lægemidler.

Patienter med før-eksisterende leverfunktionssvigt inklusive kronisk aktiv hepatitis har en højere

risiko for leverfunktionsabnormaliteter under antiretroviral kombinationsbehandling og bør

monitoreres ifølge standard i praksis. Hvis der er bevis for forværring af leversygdom hos disse

patienter bør afbrydelse af eller ophør med behandlingen overvejes.

Andre advarsler

Post-eksponerings-profylakse: Alvorlig hepatotoksicitet, inkl. leversvigt der krævede transplantation,

er blevet rapporteret hos ikke-hiv-smittede personer, som fik multiple doser af Viramune i forbindelse

med post-eksponerings-profylakse (PEP), som er en ikke godkendt anvendelse. Brugen af Viramune er

ikke blevet evalueret ved et specifikt studie på PEP, specielt med henblik på behandlingsvarighed, og

frarådes derfor kraftigt.

Kombinationsbehandling med nevirapin er ikke en kurativ behandling af patienter smittet med hiv-1.

Nogle patienter kan fortsat udvikle sygdom i forbindelse med fremskreden hiv-1-infektion, inkl.

opportunistiske infektioner.

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Hormonel kontraceptiva, bortset fra depo-medroxyprogesteronacetat (DMPA) bør ikke bruges som

eneste antikonception af kvinder, som tager Viramune, da nevirapin kan sænke plasmakoncentrationen

af disse lægemidler. Af denne grund og for at reducere risikoen for hiv-smitte så bør

barrierekontraception (f.eks. kondom) anbefales. Ved postmenopausal hormonbehandling bør den

terapeutiske virkning monitoreres når der samtidig behandles med nevirapin.

Vægt og metaboliske parametre: Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsrelateret

effekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling.

Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

I kliniske studier er Viramune blevet forbundet med en stigning i HDL-kolesterol og en overordnet

forbedring af forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol. Den kliniske betydning heraf er

dog ukendt, da der ikke er udført specifikke studier. Det er ikke vist, at Viramune forårsager

forstyrrelser i blodglucose.

Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter, som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med

antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til

at søge læge.

Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få

uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes, og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune

lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder

efter initiering af behandling.

Rifampicin og nevirapin bør ikke anvendes samtidigt i henhold til tilgængelige farmakokinetiske data.

Desuden anbefales det ikke at tage Viramune i kombination med følgende stoffer: efavirenz,

ketoconazol, delavirdin, etravirin, rilpivirin, elvitegravir (i kombination med cobicistat), atazanavir (i

kombination med ritonavir), boceprevir og fosamprenavir (hvis det ikke administreres samtidig med

lav-dosis ritonavir) (se pkt. 4.5).

Granulocytopeni er en almindelig bivirkning ved zidovudin. Patienter i samtidig behandling med

nevirapin og zidovudin og især pædiatriske patienter, patienter, som får højere doser af zidovudin,

samt patienter med ringe knoglemarvsreserve, specielt patienter med fremskreden hiv-sygdom, har

derfor øget risiko for granulocytopeni. Hæmatologiske parametre skal monitoreres nøje hos disse

patienter.

Overfølsomhed

Saccharose: Viramune oral suspension indeholder 150 mg saccharose pr. ml. Bør ikke anvendes til

patienter med heriditær fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucrase-

isomaltasemangel.

Sorbitol: Viramune oral suspension indeholder 162 mg sorbitol pr. ml. Patienter med heriditær

fructoseintolerans (HFI) bør ikke tage/få dette lægemiddel. .

Methyl- og propylparahydroxybenzoater: Viramune oral suspension indeholder methyl- og

propylparahydroxybenzoat, der kan give allergiske reaktioner (muligvis forsinket).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Nevirapin inducerer CYP3A og potentielt CYP2B6 med maksimal induktion indenfor 2-4 uger efter

flerdosis behandling er startet.

Plasmakoncentrationen for lægemidler, der metaboliseres via disse enzymsystemer kan eventuelt være

nedsat når de gives samtidig med nevirapin. Den terapeutiske virkning af stoffer, der metaboliseres af

P450 bør derfor monitoreres nøje ved co-administration med nevirapin.

Absorptionen af nevirapine er ikke påvirket af fødeindtagelse, antacida eller lægemidler, der

indeholder en basisk buffer.

Interaktionsdata er angivet som en geometrisk gennemsnitsværdi med et 90 % konfidensinterval (90 %

CI) når disse data er tilgængelige. ND = non-detekterbar, ↑ = øget, ↓ = Formindsket,

= Ingen effekt

Lægemidler efter

terapeutiske områder

Interaktion

Rekommendationer ved co-

administration med Viramune

ANTI-INFEKTIVA

ANTIVIRALE LÆGEMIDLER

NRTIs

Didanosin

100-150 mg 2 gange

daglig

Didanosin AUC

1,08 (0,92-1,27)

Didanosin C

Didanosin C

0,98 (0,79-1,21)

Didanosin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Emtricitabin

Emtricitabin hæmmer ikke humane

CYP-enzymer.

Viramune og emtricitabin kan co-

administreres uden dosisjustering.

Abacavir

Abacavir hæmmer ikke CYP-isoformer

i humane levermikrosomer.

Viramune og abacavir kan co-

administreres uden dosisjustering.

Lamivudin

150 mg 2 gange daglig

Ingen forandringer af lamivudin

tilsyneladende clearance og

fordelingsvolumen, hvilket tyder på, at

nevirapin ikke inducerer lamivudin

clearence.

Lamivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Stavudin

30/40 mg 2 gange

daglig

Stavudin AUC

0,96 (0,89-1,03)

Stavudin C

Stavudin C

0,94 (0,86-1,03)

Nevirapin: Sammenlignet med

historiske kontroller, var

plasmakoncentrationen tilsyneladende

uændret.

Stavudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Tenofovir

300 mg 4 gange daglig

Tenofovir plasmakoncentrationer

forbliver uændret ved co-

administration med nevirapin.

Nevirapins plasmakoncentrationer blev

ikke ændret ved samtidig co-

administration af tenofovir.

Tenofovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Zidovudin

100-200 mg 3 gange

daglig

Zidovudin AUC

0,72 (0,60-0,96)

Zidovudin C

Zidovudin C

0,70 (0,49-1,04)

Nevirapin: Zidovudin har ikke nogen

virkning på nevirapins

pharmakokinetik.

Zidovudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Granulocytopeni er en almindelig

bivirkning ved zidovudin.

Patienter i samtidig behandling

med nevirapin og zidovudin og

især pædiatriske patienter,

patienter, som får højere doser af

zidovudin, samt patienter med

ringe knoglemarvsreserve, specielt

patienter med fremskreden hiv-

sygdom, har derfor øget risiko for

granulocytopeni. Hæmatologiske

parametre skal monitoreres nøje

hos disse patienter.

NNRTI’ere

Efavirenz

600 mg 4 gange daglig

Efavirenz AUC

0,72 (0,66-0,86)

Efavirenz C

0,68 (0,65-0,81)

Efavirenz C

0,88 (0,77-1,01)

Co-administration af efavirenz og

Viramune anbefales ikke (se pkt.

4.4) på grund af additiv toksicitet

og ingen fordel med hensyn til

virkning i forhold til det enkelte

NNRTI alene (for resultaterne fra

2NN-studiet, se pkt. 5.1).

Delavirdin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Etravirin

Samtidig brug af etravirin og nevirapin

kan medføre et signifikant fald i

plasmakoncentrationen og tab af

tereapeutisk effekt af etravirin.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Rilpivirin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

PI’ere

Atazanavir/ritonavir

300/100 mg 4 gange

daglig

400/100 mg 4 gange

daglig

Atazanavir/r 300/100 mg:

Atazanavir/r AUC

0,58 (0,48-0,71)

Atazanavir/r C

0,28 (0,20-0,40)

Atazanavir/r C

0,72 (0,60-0,86)

Atazanavir/r 400/100 mg

Atazanavir/r AUC

0,81 (0,65-1,02)

Atazanavir/r C

0,41 (0,27-0,60)

Atazanavir/r C

1,02 (0,85–1,24)

(sammenlignet med 300/100 mg uden

nevirapin)

Nevirapin AUC

1,25 (1,17-1,34)

Nevirapin C

1,32 (1,22–1,43)

Nevirapin C

1,17 (1,09-1,25)

Det anbefales ikke at co-

administrere atazanavir/ritonavir

og Viramune (se pkt. 4.4).

Darunavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

daglig

Darunavir AUC

1,24 (0,97-1,57)

Darunavir C

1,02 (0,79-1,32)

Darunavir C

1,40 (1,14-1,73)

Nevirapin AUC

1,27 (1,12-1,44)

Nevirapin C

1,47 (1,20-1,82)

Nevirapin C

1,18 (1,02-1,37)

Darunavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Fosamprenavir

1400 mg 2 gange

daglig

Amprenavir AUC

0,67 (0,55-0,80)

Amprenavir C

0,65 (0,49-0,85)

Amprenavir C

0,75 (0,63-0,89)

Nevirapin AUC

1,29 (1,19-1,40)

Nevirapin C

1,34 (1,21-1,49)

Nevirapin C

1,25 (1,14-1,37)

Det anbefales ikke at co-

administrere fosamprenavir og

Viramune, hvis fosamprenavir

ikke co-administreres sammen

med ritonavir (se pkt. 4.4).

Fosamprenavir/ritonav

ir 700/100 mg 2 gange

daglig

Amprenavir AUC

0,89 (0,77-1,03)

Amprenavir C

0,81 (0,69-0,96)

Amprenavir C

0,97 (0,85-1,10)

Nevirapin AUC

1,14 (1,05-1,24)

Nevirapin C

1,22 (1,10-1,35)

Nevirapin C

1,13 (1,03-1,24)

Fosamprenavir/ritonavir og

Viramune kan co-administreres

uden dosisjustering.

Lopinavir/ritonavir

(kapsler) 400/100 mg

2 gange daglig

Voksne patienter:

Lopinavir AUC

0,73 (0,53-0,98)

Lopinavir C

0,54 (0,28-0,74)

Lopinavir C

0,81 (0,62-0,95)

En dosisøgning af lopinavir/rito-

navir til 533/133 mg (4 kapsler) 2

gange daglig eller 500/125 mg (5

tabletter á 100/25 mg) 2 gange

daglig i kombination med

Viramune indtaget sammen med

mad anbefales.

Dosisjustering for Viramune er

ikke påkrævet når der co-

administreres med lopinavir.

Lopinavir/ritonavir

(oral opløsning)

300/75 mg/m

gange daglig

Pædiatriske patienter:

Lopinavir AUC

0,78 (0,56-1,09)

Lopinavir C

0,45 (0,25-0,82)

Lopinavir C

0,86 (0,64-1,16)

Hos børn bør det overvejes at øge

dosis af lopinavir/ritonavir til

300/75 mg/m

2 gange daglig

sammen med mad når det co-

administreres med Viramune,

specielt hos patienter, hvor der er

mistanke om en reduceret

følsomhed for lopinavir/ritonavir.

Ritonavir

600 mg 2 gange daglig

Ritonavir AUC

0,92 (0,79-1,07)

Ritonavir C

0,93 (0,76-1,14)

Ritonavir C

0,93 (0,78-1,07)

Nevirapin: Co-administration af

ritonavir giver ingen klinisk relevante

ændringer i plasmakoncentrationen af

nevirapin.

Ritonavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Saquinavir/ritonavir

De begrænsede data, der er

tilgængelige for saquinavir soft gel

kapslen boosted med ritonavir,

indikerer, at der ikke skulle være

klinisk signifikante interaktioner

mellem saquinavir boosted med

ritonavir og nevirapin.

Saquinavir/ritonavir og Viramune

kan co-administreres uden

dosisjustering.

Tipranavir/ritonavir

500/200 mg BID

Der er ikke udført specifikke

lægemiddel interaktionsstudier.

De begrænsede data fra et fase IIa

studie hos hiv patienter har vist en 20%

reduktion af TPV C

, der ikke var

klinisk signifikant.

Tipranavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

FUSIONSHÆMMERE

Enfuvirtid

På grund af metaboliseringen forventes

der ingen klinisk signifikante

farmakokinetisk interaktioner mellem

enfuvirtid nevirapin.

Enfuvirtid og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Maraviroc

300 mg 4 gange daglig

Maraviroc AUC

1,01 (0,6 -1,55)

Maraviroc C

Maraviroc C

1,54 (0,94-2,52)

Sammenlignet med historiske

kontroller

Nevirapin koncentrationer er ikke

blevet målt. Der forventes ikke nogen

indvirkning.

Maraviroc og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

INTEGRASEHÆMMERE

Elvitegravir/

cobicistat

Interaktion er ikke undersøgt.

Cobicistat, en CYP-3A-hæmmer,

hæmmer signifikant leverenzymer samt

andre metaboliseringsveje. Derfor vil

co-administration sandsynligvis

resultere i ændrede

plasmakoncentrationer af Viramune og

cobicistat.

Co-administration af Viramune og

elvitegravir i kombination med

cobicistat kan ikke anbefales (se

pkt. 4.4).

Raltegravir

400 mg 2 gange daglig

Ingen kliniske data er tilgængelige. Der

forventes ingen interaktion på grund af

mekanisme ved raltegravirs

metabolisme.

Raltegravir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTIBIOTIKA

Clarithromycin

500 mg 2 gange daglig

Clarithromycin AUC

0,69 (0,62-

0,76)

Clarithromycin C

0,44 (0,30-0,64)

Clarithromycin C

0,77 (0,69-0,86)

Metabolit 14-OH clarithromycin AUC

1,42 (1,16-1,73)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

0 (0,68-1,49)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

1,47 (1,21-1,80)

Nevirapin AUC

1,26

Nevirapin C

1,28

Nevirapin C

1,24

Sammenlignet med historiske

kontroller.

Plasmakoncentrationen af clari-

thromycin var signifikant

reduceret, og plasmakoncen-

trationen af 14-OH metabolit var

øget. Et alternativ til clari-

thromycin, såsom azithromycin

bør overvejes, da clarithromycins

aktive metabolit har en reduceret

virkning over for Mycobacterium

avium-intracellulær kompleks. Det

anbefales, at foretage en nøje

hepatisk monitorering.

Rifabutin

150 eller 300 mg 4

gange daglig

Rifabutin AUC

1,17 (0,98-1,40)

Rifabutin C

1,07 (0,84-1,37)

Rifabutin C

1,28 (1,09-1,51)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,24 (0,84-1,84)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,22 (0,86-1,74)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,29 (0,98-1,68)

Der sås en klinisk ikke relevant

stigning i clearance af nevirapin (med

9%) sammenlignet med historiske

farmakokinetiske data.

Ingen signifikant virkning på

rifabutin og Viramune

gennemsnitlige farmakokinetiske

(PK) parametre er observeret.

Rifabutin og Viramune kan

anvendes uden dosisjustering.

Dog, kan nogle patienter på grund

af stor intersubjekt-variation

opleve store stigninger i

rifabutineksponeringen og kan

derfor have øget risiko for

rifabutintoksicitet. Der tilrådes

således forsigtighed ved samtidig

anvendelse.

Rifampicin

600 mg 4 gange daglig

Rifampicin AUC

1,11 (0,96-1,28)

Rifampicin C

Rifampicin C

1,06 (0,91-1,22)

Nevirapin AUC

0,42

Nevirapin C

0,32

Nevirapin C

0,50

Sammelignet med historiske kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrere rifampicin og

Viramune (se pkt. 4.4). Der er

begrænsede kliniske data for

justering af Viramune med co-

administration af rifampicin.

Ved behandling af patienter, der er

smittet med tuberkulose, som

samtidig får Viramune, bør

anvendelse af rifabutin overvejes

istedet.

SVAMPEMIDLER

Fluconazol

200 mg 4 gange daglig

Fluconazol AUC

0,94 (0,88-1,01)

Fluconazol C

0,93 (0,86-1,01)

Fluconazol C

0,92 (0,85-0,99)

Nevirapin: eksponering:

100%

sammenlignet med historiske data,

hvor nevirapin blev administreret

alene.

På grund af risiko for forøget

eksponering af Viramune, bør der

udvises forsigtighed, hvis

produkterne gives samtidigt, og

patienterne bør monitoreres nøje.

Itraconazole

200 mg 4 gange dagli

Itraconazol AUC

0,39

Itraconazol C

0,13

Itraconazol C

0,62

Nevirapin: Der var ingen signifikant

forskel i nevirapins farmakokinetiske

parametre.

En dosisøgning af itraconazol bør

overvejes når disse to stoffer

anvendes sammen.

Ketoconazol

400 mg 4 gange daglig

Ketoconazol AUC

0,28 (0,20-0,40)

Ketoconazol C

Ketoconazol C

0,56 (0,42-0,73)

Nevirapin: plasmakoncentrationer:

1,15-1,28 sammenlignet med historiske

kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrer ketoconazol og

Viramune (se pkt. 4.4).

ANTIVIRALE MIDLER TIL KRONISK HEPATITIS B OG C

Adefovir

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra adefovir på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier, og

der forventes ikke en reduceret effekt.

Adefovir påvirkede ingen af de

almindelige CYP-isoformer, som er

involveret i human

lægemiddelmetabolisering, og bliver

udskilt via nyrerne. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Adefovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Boceprevir

Boceprevir metaboliseres delvist af

CYP3A4/5. Samtidig administration af

boceprevir og medicin, der inducerer

eller hæmmer CYP3A4/5, kan reducere

eller øge eksponeringen. Trough-

plasmakoncentrationen af boceprevir

blev reduceret, når det blev co-

administreret med en NNRTI med en

lignende metaboliseringsvej som

nevirapin. Den kliniske betydning af

denne observerede reduktion af trough-

koncentrationen af boceprevir er ikke

blevet direkte vurderet.

Det anbefales ikke at co-

administrere boceprevir og

Viramune (se pkt. 4.4).

Entecavir

Entecavir er ikke substrat, induktor

eller hæmmer af CYP-enzymer. På

grund af entecavirs metaboliseringsvej

forventes ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Entecavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Interferoner (pegyleret

interferon alfa 2a og

alfa 2b)

Interferoner har ingen kendt effekt på

CYP3A4 eller 2B6. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Interferoner og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ribavirin

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra ribavirin på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier, og

der forventes ikke reduceret effekt.

Ribavirin hæmmer ikke CYP-enzymer,

og fra toksicitetesstudier er der ingen

tegn på, at ribavirin inducerer

leverenzymer. Der forventes ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Ribaverin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Telaprevir

Telaprevir metaboliseres i leveren af

CYP3A og er et P-glykoprotein

substrat. Andre enzymer er muligvis

involveret i metaboliseringen. Samtidig

administration af telaprevir og CYP3A-

og/eller P-gp-inducere kan nedsætte

telaprevir-plasmakoncentrationen. Der

er ikke udført

lægemiddelinteraktionsstudier med

telaprevir og nevirapin, men

interaktionsstudier med telaprevir og

en NNRTI med lignende

metaboliseringsvej som nevirapin viste

reducerede niveauer af begge.

Resultater fra interaktionsstudier med

telaprevir og efavirenz indikerer, at der

bør udvises forsigtighed, når telaprevir

co-administreres med CYP-inducere.

Der bør udvises forsigtighed ved

co-administration af telaprevir og

nevirapin.

Ved administration sammen med

Viramune bør justering af

telaprevirdosis overvejes.

Telbivudin

Telbivudin er ikke substrat, inducer

eller hæmmer af CYP-enzymsystemet.

På grund af telbivudins

metaboliseringsvej forventes der ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Telbivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTACIDA

Cimetidin

Cimetidin: Ingen signifikant virkning

på cimetidin PK parametre er

observeret.

Nevirapin C

1,07

Cimetidin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTITHROMBOTIKA

Warfarin

Interaktionen mellem nevirapin og

warfarin er kompleks med potentiale

for både stigning og fald i

koagulationstiden.

Tæt monitorering af

antikoagulationsniveauer er

nødvendig.

KONTRACEPTIVA

Depo-

medroxyprogesteron

acetat (DMPA)

150 mg hver 3. måned

DMPA AUC

DMPA C

DMPA C

Nevirapin AUC

1,20

Nevirapin C

1,20

Viramune co-administration

ændrede ikke DMPA’s

suppression af ovulation.

DMPA og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ethinyl estradiol (EE)

0.035 mg

EE AUC

0,80 (0,67 – 0,97)

EE C

EE C

0,94 (0,79 – 1,12)

Oral hormonel anticonception bør

ikke anvendes, som den eneste

svangerskabsforebyggende

metode hos kvinder, der behandles

med Viramune (se pkt. 4.4). I

forhold til sikkerhed og virkning

for nevirapinbehandlede patienter,

er der ikke fastlagt doser for

hormonel antikonception (oral

eller anden administration) ud

over DMPA.

Norethindrone (NET)

1.0 mg 4 gange daglig

NET AUC

0,81 (0,70 – 0,93)

NET C

NET C

0,84 (0,73 – 0,97)

ANALGETIKA/OPIOIDER

Methadon individuel

dosering

Methadon AUC

0,40 (0,31 – 0,51)

Methadon C

Methadon C

0,58 (0,50 – 0,67)

Narkotikaabstinenssymptomer er

rapporteret af patienter behandlet

med Viramune og methadon

samtidigt. Methadonbehandlede

patienter, som skal begynde

Viramune behandling, bør

monitoreres for abstinenssymp-

tomer og efterfølgende have

methadondosis justeret afhængigt

af disse.

NATURLÆGEMIDLER

Perikon

Serum niveauet af nevirapin kan være

reduceret ved samtidig brug af

naturlægemidlet, perikon (Hypericum

perforatum). Det skyldes, at perikon

inducerer lægemiddelmetaboliserende

enzymer og/eller transportproteiner.

Naturlægemidler indeholdende

perikon og Viramune må ikke co-

administreres (se pkt. 4.3). Hvis en

patient allerede anvender perikon

skal serumniveauet for nevirapin

kontroleres samt, hvis muligt, også

virusniveauer. Behandling med

perikon bør samtidig stoppes.

Nevirapinniveauet kan stige ved

ophør med perikon. Viramune

dosering skal muligvis justeres.

Den inducerede virkning kan

fortsætte i mindst 2 uger efter

ophør af behandling med perikon.

Anden information:

Nevirapin metabolitter: Studier med humane levermikrosomer indikerede, at dannelsen af

hydroxylerede metabolitter af nevirapin ikke var påvirket af tilstedeværelsen af dapson, rifabutin,

rifampicin, og trimethoprim/sulfamethoxazol. Ketoconazol og erytromycin hæmmer signifikant

dannelsen af hydroxylerede metabolitter af nevirapin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertile kvinder/Prævention til mænd og kvinder

Fertile kvinder bør ikke udelukkende anvende oral antikonception som antikonception, idet nevirapin

kan nedsætte plasmakoncentrationen af disse lægemidler (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

De data der er tilgængelige for gravide tyder ikke på misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Indtil

videre er der ingen øvrige relevante epidemiologiske data tilgængelige. Der har ingen observerbar

teratogenicitet været i reproduktionsstudier, hvori der indgik drægtige rotter og kaniner. Der findes

ingen fyldestgørende, gennemkontrollerede studier, hvori der indgår gravide. Forsigtighed bør udvises

ved ordinering af nevirapin til gravide kvinder (se pkt. 4.4). Da hepatotoksicitet er hyppigere hos

kvinder med et CD4-celletal over 250 celler/mm³, med detekterbar hiv-1-RNA i plasma (50 kopier/ml

eller flere), bør dette forhold tages i betragtning ved beslutning om behandling (se pkt. 4.4). Der er

ikke tilstrækkelig evidens til at fastslå, om den manglende øgede risiko for toksicitet, der ses hos

tidligere behandlede kvinder, der starter nevirapin-behandling med en ikke detekterbar viral belastning

(hiv-1 i plasma mindre end 50 kopier/ml) og CD4-celletal over 250 celler/mm³, også gælder for

gravide, da gravide var ekskluderet i de randomiseret studier, og de var tillige underrepræsenteret i

kohorte-studier såvel som i meta-analyser.

Amning

Nevirapin passerer placenta hurtigt og findes i modermælk.

Det anbefales, at hiv-smittede mødre ikke ammer deres børn for at undgå risiko for postnatal

overførsel af hiv og at mødre bør afbryde amningen, hvis de behandles med nevirapin.

Fertilitet

I reproduktionstoksikologiske studier fandt man evidens for nedsat fertilitet hos rotter.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget specifikke undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner.

Patienter skal informeres om, at træthed kan optræde som en bivirking ved Viramune-behandlingen.

Forsigtighed tilrådes derfor ved færdsel i trafikken eller ved betjening af maskiner. Hvis patienter

oplever træthed, skal de afstå fra at køre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger relateret til Viramune behandling, på tværs af alle kliniske

studier, var udslæt, allergiske reaktioner, hepatitis, leverfunktionstests uden for normalområdet,

kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter, træthed, feber, hovedpine og myalgi.

Postmarketing-erfaring har vist, at de alvorligste bivirkninger er Stevens-Johnsons syndrom/toksisk

epidermal nekrolyse, alvorlig hepatitis/leversvigt, og lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske

symptomer, karakteriseret ved udslæt med symptomer, såsom feber, artralgi, myalgi, lympadenopati

samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nedsat nyrefunktion. De første

18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt overvågning (se pkt. 4.4).

Sammendrag af bivirkninger

Følgende bivirkninger, som kan være forårsaget af indgivelsen af Viramune, er blevet rappoteret. De

estimerede frekvenser er baseret på poolede data fra de kliniske studier og omfatter hændelser, der er

vurderet til at være relateret til Viramune behandling.

Hyppighed er defineret i henhold til følgende konvention: Meget almindelig (

1/10), Almindelig

1/100 til, <1/10), Ikke almindelig (

1/1.000 til,

1/100), Sjælden (

1/10.000 til,

1/1.000), Meget

sjælden (

1/10.000).

Blod- og lymfesystem

Almindelig:

Granulocytopeni

Ikke almindelig:

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig:

Overfølsomhed (inkl. anafylaktisk reaktion, angioødem, urticaria)

Ikke almindelig:

Anafylaktisk reaktion

Sjælden:

Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré

Lever og galdeveje

Almindelig:

Hepatitis (inklusive svær og livstruende hepatotoksicitet) (1,9 %)

Ikke almindelig:

Gulsot

Sjælden:

Fulminant hepatitis (som kan være letal)

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Udslæt (12,5 %)

Ikke almindelig:

Steven-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse (som kan være letal)

(0,2 %), angioødem, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Artralgi, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Pyreksi, træthed

Undersøgelser

Almindelig:

Unormale leverfunktionstests (forhøjet alanin aminotransferase;

forhøjede transaminaser; forhøjet aspartat aminotransferase; forhøjet gamma-

glutamyltransferase; forhøjet hepatisk enzym; hypertransaminasaemi)

Ikke almindelig:

Nedsat phosphat i blodet; forhøjet blodtryk

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I studie 1100.1090 blev bivirkningen granolucytopeni ( n=28) rapporteret hyppigere i placebogruppen

(3,3%) end i nevirapingruppen (2,5%).

Anafylaktisk reaktion

blevet

identificeret

gennem

postmarketing

overvågning,

ikke

observeret i de randomiserede, kontrollerede kliniske studier. Hyppigheden er estimeret statistisk ud

fra det antal patienter, som fik nevirapin behandling i randomiserede kontrollerede kliniske studier (n

= 2.718).

Nedsat

phosphat

blodet

forhøjet

blodtryk

blev

observeret

kliniske

studier

administration af tenofovir/emtricitabin.

Metaboliske parametre

Kropsvægt og lipid og glucose-koncentrationerne i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger har været rapporteret, når nevirapin har været brugt i kombination med andre

antiretrovirale midler: Pancreatitis, perifer neuropati og trombocytopeni. Disse bivirkninger er ofte

forbundet med andre antiretrovirale midler og kan forventes at opstå, når nevirapin anvendes i

kombination med disse midler. Det er dog usandsynligt, at disse bivirkninger skyldes behandlingen

med nevirapin. Hepatorenale syndromer har i sjældne tilfælde været rapporteret.

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er

også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling

(se pkt. 4.4).

Især hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler (CART). Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Hud og subkutant væv

Den almindeligste kliniske toksisitet ved nevirapin er udslæt, idet Viramune var årsag til udslæt hos

12,5 % af patienterne i kombinationsregimer i kontrollede studier.

Udslæt er ofte lette til moderate, makulopapuløse, erytematøse hududslæt med eller uden kløe,

lokaliseret til truncus, ansigt og ekstremiteterne. Overfølsomhed (anafylaktisk reaktion, angioødem og

urticaria) er blevet rapporteret. Udslæt opstår selvstændigt som lægemiddelreaktion med eosinifili og

systemiske reaktioner, karakteriseret ved symptomer, såsom feber, ledsmerter, muskelsmerter og

lymfeknudesvulster sammen organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og

nyredysfunktion.

Nogle patienter, som blev behandlet med nevirapin, udviklede alvorlige og livstruende hudreaktioner,

herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Der er rapporteret

letale tilfælde af SJS, TEN og lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske symptomer.

Hovedparten af alvorlige udslæt opstod indenfor de første 6 ugers behandling, hvoraf nogle krævede

hospitalsindlæggelse og en enkelt patient krævede kirurgisk intervention (se pkt. 4.4.).

Hepatobiliært

De hyppigst forekommende laboratorietest abnormiteter er forhøjede leverfunktionstest (LFT), inkl.

ALAT, ASAT, GGT, totalbilirubin og alkalisk fosfatase. Asymptomatisk forhøjet GGT-niveau er

hyppigst. Tilfælde af gulsot er blevet rapporteret. Tilfælde af hepatitis (alvorlig og livstruende

hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis) er blevet rapporteret for patienter behandlet med

nevirapin. Den bedste forudsigelse for et alvorligt levertilfælde var forhøjet leverfunktionstest ved

baseline. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt monitorering (se pkt.

4.4).

Pædiatrisk population

På baggrund af erfaring fra kliniske studier med 361 pædiatriske patienter, hvor hovedparten fik

kombinationsbehandling med ZDV og/eller ddl, er de bivirkninger, som hyppigst er relateret til

nevirapin tilsvarende dem, som er observeret hos voksne. Granulocytopenisås oftere hos børn. I et

åbent, klinisk studie (ACTG 180) blev granulocytopeni vurderet som lægemiddelrelateret hos 5/37

(13,5 %) af patienterne. I ACTG 245, et dobbeltblindt, placebokontrolleret studie, var forekomsten af

alvorlig, lægemiddelrelateret granulocytopeni 5/305 (1,6 %). Isolerede tilfælde af Stevens-Johnsons

syndrom eller Stevens-Johnsons/toksisk epidermal nekrolyse overgangssyndrom er blevet rapporteret

hos denne befolkningsgruppe.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der findes ingen kendt antidot i tilfælde af overdosering af nevirapin. Tilfælde af Viramune-

overdosering efter indtagelse af doser mellem 800-6.000 mg/dag i op til 15 dage har været rapporteret.

Patienter har oplevet ødemer, erythema nodosum, træthed, feber, hovedpine, søvnmangel, kvalme,

lungeinfiltrater, udslæt, svimmelhed, opkastninger, stigning i transsaminaser og vægttab. Alle disse

hændelser fortog sig efter ophør af nevirapin.

Pædiatrisk population

Et tilfælde af massiv overdosis hos et nyfødt barn er rapporteret. Den indtagne dosis var 40 gange

større end den anbefalede dosis på 2 mg/kg/dag. Let isoleret neutropeni og hyperlaktæmi blev

observeret hos barnet. Det forsvandt spontant indenfor en uge uden kliniske komplikationer. Et år

senere var barnets udvikling indenfor normalområdet.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, non-nukleosid reverse

transkriptasehæmmere, ATC-kode J05AG01.

Virkningsmekanisme

Nevirapin er en ikke-nukleosid revers transkriptasehæmmer (NNRTI) af hiv-1. Nevirapin er en non-

kompetitiv inhibitor af hiv-1 revers transkriptase, men har ikke nogen signifikant biologisk

hæmmende effekt på hiv-2 revers transkriptase eller på eukaryotisk DNA polymeraser

, ß,

, eller

Antiviral aktivitet in vitro

Nevirapin har en gennemsnitlig EC

-værdi (koncentration for 50 % hæmmet) på 63 nM mod et panel

af gruppe M hiv-1 isolater fra typerne A, B, C, D, F, G og H, og de cirkulerende rekombinante former

(CRF), CRF01_AE, CRF02_AG og CRF12_BF replikeret i humane embryonale nyre 293-celler. I et

panel med 2.923 altovervejende undergruppe B hiv-1 kliniske isolater var den gennemsnitlige EC

værdi 90 nM. Tilsvarende EC

-værdier er opnået, når den antivirale aktivitet af nevirapin bliver målt i

perifere mononukleære blodceller, monocytderiverede makrofager eller lymfoblastoide cellerækker.

Nevirapin havde ingen antiviral aktivitet i cellekulturer mod isolater fra gruppe O hiv-1 eller hiv-2.

Nevirapin viste in vitro i kombination med efavirenz en stærk antagonistisk anti-hiv-1-aktivitet (se pkt.

4.5) og var antagonistisk additiv med proteasehæmmeren ritonavir eller fusioninhibitoren enfuvirtid.

Nevirapin viste additiv synergistisk anti-hiv-1-aktivitet i kombination med proteasehæmmerne

amprenavir, atazanavir, indinavir, lopinavir, saquinavir og tipranavir og NRTIerne abacavir,

didanosin, emtricitabin, lamivudin, stavudin, tenofovir og zidovudin. Nevirapins anti-hiv-1-aktivitet

blev in vitro hæmmet af anti-HBV-midlet adefovir og af anti-HCV-midlet ribavirin

Resistens

Hiv-1-isolater med reduceret følsomhed (100-250 gange) overfor nevirapin forekommer i cellekultur.

Genotypiske analyser viste mutationer i hiv-1 RT-genet Y181C og/eller i genet V106A afhængigt af

virusstammen og af selve cellelinjen. Tiden for udvikling af resistens overfor nevirapin i cellekulturer

blev ikke ændret når selektionen omfattede nevirapin i kombination med adskellige andre NNRTI-

lægemidler.

Genotypisk analyse af isolater fra antiretroviralenaive patienter, der havde oplevet virulogisk svigt

(n=71) med nevirapin administreret en gang daglig (n=25) eller to gange daglig (n=46) i kombination

med lamivudin og stavudin i 48 uger, viste, at isolater fra 8/25 henholdsvis 23/46 patienter indholdt en

eller flere af de følgende NNRTI-resistens-associerede substitutioner: Y181C, K101E, G190A,

K103N, V106A/M, V108I, Y188C/L, A98G,F227L og M230L.

Krydsresistens

In vitro er der set hurtig udvikling af hiv-stammer, som er krydsresistente over for NNRTI-hæmmere..

I tilfælde af virologisk svigt ved nevirapinbehandling kan der efterfølgende forventes krydsresistens til

delavidin og efavirenz. Afhængig af resultater fra resistenstestning kan et regime med bl.a. etravirine

formenligt anvendes. Krydsresistens mellem nevirapin og enten hiv-proteasehæmmere, hiv-

integrasehæmmere eller hiv-entryhæmmere er usandsynlig, fordi de involverede enzymmål er

forskellige. På samme måde er potentialet for krydsresistens mellem nevirapin og NRTI-hæmmere

lille, idet molekylerne har forskellige bindingssteder for revers transskriptase.

Kliniske resultater

Viramune er blevet evalueret i både behandlingsnaive og tidligere behandlede patienter.

Studier med behandlingsnaive patienter

2NN-studiet

Det dobbelte non-nukleosid studie 2NN var et randomiseret, åbent, multicenter prospektivt studie, der

sammenlignede NNRTI-hæmmerne nevirapin og efavirenz hver for sig og i kombination.

1.216 antiretroviralterapi-naive patienter med plasma hiv-1-RNA ved baseline > 5.000 kopier/ml blev

i 48 uger allokeret til Viramune 400 mg én gang daglig, Viramune 200 mg to gange daglig, efavirenz

600 mg én gang daglig eller Viramune (400 mg) og efavirenz (800 mg) én gang daglig plus stavudin

og lamivudin.

Det primære endepunkt, behandlingssvigt, var defineret som mindre end 1 log

fald i plasma hiv-

1-RNA de første 12 uger eller mere end 50 kopier/ml i to på hinanden følgende målinger efter uge 24,

eller sygdomsprogression.

Medianalderen var 34 år og omkring 64 % af patienterne var mænd, median CD4-celletallet var 170

og 190 celler pr mm

i henholdsvis ”Viramune to gange daglig”-gruppen og i efavirenzgruppen. Der

var ingen signifikante forskelle i demografiske og baseline karakteristiska mellem

behandlingsgrupperne.

Den forudbestemte sammenligning af den primære virkning var mellem ”Viramune to gange daglig”-

gruppen og efavirenzgruppen.

Der sås ikke signifikant forskel på virkningen i ”nevirapin 2 gange daglig”-regimegruppen og

efavirenzregimegruppen (p = 0,091) bedømt ud fra behandlingssvigt, eller tilfælde af

behandlingssvigt, herunder virologisk svigt.

Samtidig brug af nevirapin (400 mg) og efavirenz (800 mg) var forbundet med den højeste forekomst

af kliniske bivirkninger og med den højeste forekomst af behandlingssvigt (53,1 %). Da regimet med

nevirapin og efavirenz ikke viste yderligere effekt og forårsagede flere bivirkninger end hvert

lægemiddel for sig, kan dette regime ikke anbefales.

20 % af patienterne i behandling med nevirapin-2 gange daglig og 18 % af patienterne i behandling

med efavirenz havde mindst én grad 3 eller 4 klinisk bivirkning. Hos 10 (2,6 %) og 2 (0,5 %) patienter

i henholdsvis ”nevirapin 2 gange daglig” og efavirenzgrupperne blev klinisk hepatitis rapporteret som

en klinisk bivirkning. Andelen af patienter med mindst én grad 3 eller 4 leverrelateret

laboratorietoksicitet var 8,3 % for nevirapin 2 gange daglig og 4,5 % for efivarenz. I gruppen med

grad 3 eller 4 leverrelateret laboratorietoksicitet var andelen, som samtidig havde hepatitis B

henholdsvis hepatitis C-virus 6,7 % og 20,0 % i ”nevirapin 2 gange daglig” gruppen, og 5,6 % og

11,1 % i efavirenz gruppen.

2NN Tre-års follow-up studie

Dette studie er et retrospektivt, multicenter studie, som sammenligner virkningen af 3-års antiviral

behandling med Viramune og efivarenz i kombination med stavudin og lamivudin hos 2NN patienter i

perioden fra uge 49 til uge 144. De patienter i 2NN studiet, som ved studiets afslutning i uge 48 stadig

blev behandlet i kliniken og var i aktiv behandling, blev tilbudt at deltage i dette studie. Både det

primære endepunkt (procent af patienter med behandlingssvigt) og det sekundære endepunkt såvel

som grundbehandlingen var de samme, som i det oprindelige 2NN studie. Et varigt respons på

Viramune i mindst 3 år blev dokumenteret i dette studie. Der blev demonstreret ækvivalens inden for

10 % mht. behandlingssvigt mellem ”Viramune 2 gange daglig” og efavirenz. Der var ingen statistisk

signifikant forskel mellem efavirenz og ”Viramune 2 gange daglig” for hverken det primære (p = 0,92)

eller det sekundære endepunkt.

Studie med behandlingserfarne patienter

NEFA-studiet

NEFA-studiet er et kontrolleret, prospektiv, randomiseret studie, der evaluerede

behandlingsmuligheder for patienter, som skiftede fra proteasehæmmer(PI)-baseret behandlingsregime

med et ikke-detekterbar load til enten Viramune, efavirenz eller abacavir.

I studiet blev 460 voksne, som var i behandling med 2 nukleosid reverse-transkriptasehæmmere og

mindst en PI og hvis plasma-hiv-1-RNA-niveau havde været lavere end 200 c/ml i mindst 6 måneder,

skiftet til behandling fra proteasehæmmeren til enten Viramune (155 patienter), til efavirenz (156

patienter) eller til abacavir (149 patienter).

Det primære endepunkt var død, progression af det erhvervede immundefektsyndrom eller en stigning

i hiv-1-RNA niveau til 200 kopier eller mere pr. ml.

Baseret på Kaplan-Meier-estimater var sandsynligheden for efter 12 måneder at opnå endepunktet

10 % i Viramune-gruppen, 6 % i efavirenzgruppen og 13% i abacavirgruppen (P=0,10 i henhold til

intention-to-treat-analyse.

I abacavirgruppen var forekomsten af hændelser signifikant lavere (61 patienter, eller 41 %) end i

nevirapingruppen (83 patienter, eller 54 %) og i efavirenzgruppen (89 patienter, eller 57 %).

Signifikant færre patienter i abacavirgruppen stoppede behandlingen på grund af uønskede hændelser

(9 patienter, eller 6 %) end i nevirapingruppen (26 patienter, eller 17 %) og i efavirenzgruppen (27

patienter, eller 17 %).

Perinatal transmission

Utallige studier er udført for at undersøge brugen af Viramune i forhold til perinatal transmission, især

HIVNET 012. I dette studie sås i Viramune gruppen en signifikant reduktion i transmission efter en

enkelt dosis nevirapin (13,1 % (n = 310), versus 25,1 % (n = 308) i den ultra-korte zidovudin-gruppe

(p = 0,00063)). Monoterapi med Viramune er blevet forbundet med udvikling af NNRTI-resistens.

Hvis et hiv-behandlingsregime med nevirapin påbegyndes inden for 6 måneder hos de mødre eller

spædbørn, der har fået en enkelt dosis nevirapin, kan det medføre nedsat effekt. Kombination af andre

antiretrovirale lægemidler med enkelt-dosis-nevirapin sænker forekomsten af nevirapinresistens. Når

andre antiretrovirale lægemidler er tilgængelige, bør enkelt-dosis-Viramune-regimet kombineres med

supplerende effektive antiretrovirale lægemidler (som anbefalet i internationalt anerkendte

retningslinjer).

Den kliniske relevans af disse data i den europæiske population er ikke klarlagt. Endvidere kan

risikoen for hapatoksicetet hos mor og barn ikke udelukkes i de tilfælde, hvor Viramune gives som

enkeltdosis for at forebygge vertikal transmission af hiv-1-infektion.

Pædiatrisk population

Resultatet af et 48-ugers sydafrikansk studie BI1100.1368 bekræftede, at i patientgrupperne doseret

med 4 mg/kg og 150 mg/m² nevirapin var dosen samlet veltolerereret og effektiv i behandlingen af

antiretroviral-naive pædiatriske patienter. I uge 48 blev der observeret en markant forbedring i

CD4+-celle-procenten hos begge doseringsgrupper. Desuden var begge doseringsregimer effektive til

at nedsætte det viral belastning. I dette 48-ugers studie var der ingen uventede bivirkninger i nogen af

doseringsgrupperne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Viramune tabletter og oral suspension har sammenlignelig biotilgængelighed, og skift mellem de to

formuleringer kan foregå i doser op til 200 mg.

Absorption

Nevirapin absorberes hurtigt (>90 %) efter oral administration hos raske forsøgspersoner og hos

voksne hiv-1 smittede. Absolut biotilgængelighed hos 12 raske voksne efter en enkelt dosis var

93±9 % (gennemsnitlig SD) efter en 50 mg tablet og 91±8 % efter peroral opløsning.

Peakplasmakoncentration for nevirapin på 2±0,4

g/ml (7,5

M) opnås efter 4 timer efter en enkelt

dosis på 200 mg. Efter flere doser stiger peakplasmakoncentrationen for nevirapin lineært i

dosisområdet 200-400 mg daglig. Data der er rapporteret i litteraturen fra 20 hiv-inficerede patienter

antyder et C

ved steady-state på 5,74 μg/ml (5,00-7,44) og C

på 3,73 μg/ml (3,20-5,08) med AUC

på 109,0 h*μg/ml (96,0-143,5) hos patienter, der indtager 200 mg af nevirapine 2 gange daglig. Andre

publiserede data understøtter disse konklusioner. Langvarig virkning synes at være mere sandsynlig

hos patienter, hvis nevirapine through-niveauer overstiger 3,5 μg/ml.

Fordeling

Nevirapin er lipofilt og er essentielt ikke-ioniseret ved fysiologisk pH. Efter intravenøs administration

hos raske voksne er fordelingsvolumen (Vdss) af nevirapin 1,21±0,09 l/kg, hvilket indikerer, at

nevirapin fordeler sig bredt hos mennesket. Nevirapin passerer hurtigt placenta og spores i

modermælk. Nevirapin er ca. 60 % bundet til plasmaproteiner i plasmakoncentrationsområdet 1-10

g/ml. Nevirapinkoncentrationen i human cerebrospinalvæske (n = 6) er 45 % (±5 %) af

koncentrationen i plasma; denne ratio er tilnærmelsesvis lig med fraktionen, som ikke er bundet til

plasmaprotein.

Biotransformation og elimination

I humane in vivo-studier og in vitro-studier med humane levermikrosomer har vist, at nevirapin i høj

grad biotransformeres via cytokrom P450 (oxidativ) metabolisme til adskillige hydroxylerede

metabolitter. In vitro-studier med humane levermikrosomer indikerer, at oxidativ metabolisme af

nevirapin er medieret primært af cytokrom P450-isozymer fra CYP3A-familien, selvom andre

isozymer kan have en sekundær rolle. I et masse-balance/ekskretionsstudie med 8 raske, frivillige,

mandlige forsøgspersoner, som blev behandlet indtil steady-state med nevirapin 200 mg 2 gange

daglig efterfulgt af en enkelt dosis på 50 mg af 14C-nevirapin blev tilnærmelsesvis 91,4±10,5 % af

den radioaktivt mærkede dosis genfundet: I urinen (81,3±11,1 %) hvilket repræsenterer den primære

ekskretionsvej sammenlignet med fæces (10,1±1,5 %). Mere end 80 % af radioaktiviteten i urinen

består af glucuronid konjugater af hydroxylerede metabolitter. Cytokrom P450- metabolismen,

glucuronide konjugater og den urinære ekskretion af glucuronide metabolitter repræsenterer således

den primære rute for nevirapins biotransformation og elimination hos mennesket. Kun en lille fraktion

(<5 %) af radioaktiviteten i urinen (repræsenterende <3% af den totale dosis) består af det oprindelige

stof. Derfor spiller den renale ekskretion en mindre rolle i eliminiationen af det oprindelige stof.

Nevirapin har vist sig at inducere leverens cytokrome P450-metaboliske enzymer. Farmakokinetikken

af autoinduktionen karakteriseres ved en tilnærmelsesvis 1,5-2 gange stigning i den åbenbare perorale

clearance af nevirapin, når en behandling fortsættes fra en enkeltdosis til 2-4 ugers behandling med

200-400 mg daglig. Autoinduktion resulterer tillige i et tilsvarende fald i terminal fase halveringstiden

af nevirapin i plasma fra ca. 45 timer (enkeltdosis) til ca. 25-30 timers efter en dosering på 200-400

mg/dag fordelt på flere doser.

Nedsat nyrefunktion

Enkeltdosis-farmakokinetikken af nevirapin er blevet sammenlignet mellem 23 patienter med enten let

(50≤CLcr< 80 ml/min), moderat (30 ≤ CLcr < 50 ml/min) eller svært nedsat nyrefunktion (CLcr < 30

ml/min) eller dialysekrævende end-stage nyresygdom (ESRD) og 8 patienter med normal nyrefunktion

(CLcr > 80 ml/min). Nedsat nyrefunktion (let, moderat og svær) resulterede ikke i en signifikant

ændring i nevirapins farmakokinetik. Hos patienter med dialysekrævende ESRD fandt man en 43,5 %

reduktion af nevirapins AUC over en afprøvningsperiode på 1 uge. Der var også akkumulering af

nevirapin-hydroxy-metabolitter i plasma. Resultatet tyder på, at ved at supplere nevirapinbehandlingen

med en ekstra dosis på 200 mg Viramune efter hver dialysebehandling kan effekten af dialyse på

nevirapinclearance afhjælpes. Ellers kræver patienter med CLcr ≥ 20 ml/min ikke justering i

nevirapindoseringen.

Nedsat leverfunktion

Et steady state studie blev udført, hvilket sammenlignede 46 patienter med

let (n=17; Ishak Score 1-2), moderat (n=20; Ishak Score 3-4), eller alvorlig (n=9; Ishak Score 5-6,

Child-Pugh A i 8 patienter, score for 1 Child-Pugh er ikke tilgængelig) leverfibrose, som målestok for

hepatisk dysfunktion.

Patienterne havde haft en gennemsnitlig behandlingsvarighed på 3,4 år med antiviral behandling

inkluderende Viramune. De var som minimum behandlet med 200 mg Viramune 2 gange dagligt i 6

uger inden de farmakokinetiske prøver blev taget. Nevirapins og de fem oxidative metabolitters

farmakokinetik blev ikke ændret i dette studie.

Dog havde ca. 15 % af patienterne med hepatisk fibrose en nevirapin trough-koncentration på over

9,000 ng/ml (dobbelt så meget som den almindelige trough gennemsnitsværdi). Patienter med hepatisk

dysfunktion bør monitoreres nøje med henblik på lægemiddel induceret toksicitet.

I et 200 mg nevirapine enkelt dosis farmakokinetisk studie af hiv-negative patienter med mild til

moderat hepatisk dysfunktion (Child-pugh A, n=6; Child-pugh B, n=4), blev der observeret en

signifikant forøgelse af nevirapine-AUC hos en Child-pugh B patient med ascites. Dette antyder, at

patienter med forværring af den hepatiske funktion og ascites risikerer akkumulering af nevirapine i

den systemiske cirkulation. Fordi nevirapine fremkalder sin egen metabolisme ved multipel dosering,

viser dette enkeltdosisstudie ikke nødvendigvis den påvirkning af leveren, som ses ved multipel

dosering (se pkt. 4.4).

Køn og ældre

Det multinationale 2NN studie, indeholdt et farmakokinetisk substudie med 1.077 patienter, hvoraf de

391 var kvinder. De kvindelige patienter viste en 13,8 % lavere clearance af nevirapin end de

mandlige patienter. Denne forskel anses ikke for at være klinisk relevant. Eftersom hverken

legemsvægt eller body mass index (BMI) havde indflydelse på clearance af nevirapine, kan forskellen

mellem kønnene ikke forklares med kropsstørrelse. Nevirapinfarmakokinetikken hos hiv-1 smittede

voksne synes ikke at ændre sig med alderen (indenfor 19-68 år) eller race (farvede, latinamerikanere

eller hvide). Nevirapin er ikke specifikt blevet undersøgt hos patienter over 65 år.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske data på nevirapin er baseret på to store kilder: Dels et 48-ugers pædiatrisk studie i

Sydafrika (BI1100.1368) med 123 hiv-1 positive, antiretroviralt naive patienter i en alder fra 3

måneder og op til 16 år samt en samlet analyse af fem Paediatric aids Clinical Trials Group

(PACTG)’s protokoller, der omfatter 495 patienter i alderen fra 14 dage op til 19 år.

Farmakokinetiske data fra 33 patienter (aldersfordeling 0,77-13,7 år) i den intensive prøvegruppe

viste, at nevirapins clearance øgedes ved stigende alder i overensstemmelse med større

legemsoverfladeareal. Dosering af nevirapin med 150 mg/m² to gange dagligt (efter en to ugers

indkøringsperiode med 150 mg/m² en gang dagligt) gav geometriske middelværdier eller middelværdi

af trough nevirapinkoncentrationer på 4-6 µg/ml (som voksendata). Desuden var de observerede

trough nevirapinkoncentrationer sammenlignelige med de to metoder til beregning af dosis.

Den samlede analyse af Paediatric aids Clinical Trials Group (PACTG)’s protokoller 245, 356, 366,

377 og 403 tillod evaluering at pædiatriske patienter yngre end 3 måneder (n=17) i disse PACTG-

studier. Plasmakoncentrationen af nevirapin var inden for det område, som er set hos voksne og den

resterende pædiatriske population, men var mere variable i mellem patienterne, især dem på to

måneder.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser samt genotoksicitet. I carcinogenicitetsstudier

øger nevirapin hepatiske tumorer i rotter og mus. Disse fund er højst sandsynligt relateret til, at

nevirapin er en stærk inducer af leverenzymer, og er ikke tegn på genotoksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Carbomer

Methylparahydroxybenzoat (E218)

Propylparahydroxybenzoat (E216)

Sorbitol

Saccharose

Polysorbat 80

Natriumhydroxid ( til pH justering)

Renset vand

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

Produktet bør bruges inden 6 måneder efter åbning.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hvid high density polyethylene (HDPE) flaske med todelt børnesikringslåg (ydre skal hvid high

density polyethylene, inderskal naturel polypropylen) med low density polyethylene (LDPE)

skumforing. Hver flaske indeholder 240 ml oral suspension.

Klar polypropylen 5 ml dispenseringssprøjte med silikonegummi stempelpakning.

Klar low density polyethylen flaskesprøjte adaptor.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Vejledning for administration:

Den nødvendige dosisvolumen bør afmåles med den medfølgende dispenseringssprøjte og adaptor

som beskrevet i trin 1-5 nedenfor. Maksimum volumen, som kan afmåles med dispenseringssprøjten,

er 5 ml og derfor skal trin 3-5 gentages ved dosisvolumen på mere end 5 ml.

Ryst flasken forsigtigt.

Påsæt adaptoren (ved først at presse og derefter skrue) på den åbne flaskehals.

Sæt sprøjten i adaptoren.

Vend flasken.

Udtag den nødvendige dosisvolumen.

Flasken kan opbevares tillukket med det fleksible adaptorlåg. Viramune oral suspension bør bruges

inden 6 måneder efter åbning af flasken.

Bortskaffelse:

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

D-55216 Ingelheim am Rhein, Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/97/055/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 5. februar 1998

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Viramune 100 mg depottabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En depottablet indeholder 100 mg nevirapin (vandfri).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En depottablet indeholder 100 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottablet

Gul, rund 9 mm bikonveks depottablet hvorpå Boehringer Ingelheims logo og V01 er præget.

Depottabletten bør ikke deles.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Viramune er i kombination med andre antiretrovirale lægemidler indiceret til behandling af hiv-1

smittede voksne, unge og børn på tre år og derover, og som kan sluge tabletter (se pkt. 4.2).

Depottabletter er ikke egnede til den 14-dages optrapningsperiode for nye patienter i

nevirapinbehandling. Andre nevirapin formuleringer, såsom tabletter eller oral suspension, kan

benyttes (se pkt. 4.2).

Hovedparten af erfaringen med Viramune er i kombinationen med nukleosid reverse

transkriptasehæmmere. Valg af anden behandling efter ophør af Viramune bør baseres på klinisk

erfaring og test af resistens se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Viramune bør ordineres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Pædiatrisk population

Børn på tre år og derover samt unge

Viramune depottabletter bør doseres ud fra patientens vægt eller legemsoverfladeareal.

Dosis i optrapningsperioden ( de første 14 dage) med Viramune 200 mg tabletter eller Viramune

50 mg/5ml oral suspension:

Alle pædiatriske patienter bør starte behandlingen med 150 mg/m

(beregnet i henhold til Mosteller-

formlen) eller 4 mg/kg legemsvægt, dagligt i de første 14 dage. Denne optrapningsperiode periode har

vist sig at mindske hyppigheden af udslæt og bør derfor benyttes. Optrapningsperioden er ikke

nødvendig, hvis patienten allerede er i kronisk behandling med Viramune 200 mg tabletter eller

Viramune oral suspension to gange dagligt.

Én-gang dagligt vedligeholdelsesdosis med Viramune depottabletter (efter optrapnings perioden):

Dosis til pædiatriske patienter udregnet efter deres legemsoverfladeareal fremgår af tabellen nedenfor.

Anbefalet pædiatrisk dosering baseret på legemsoverfladeareal efter lead-in perioden

Legems-

overflade-

areal (m

Dosis af Viramune depottabletter (mg)

0,58-0,83

200 (2 x 100 mg)

0,84-1,16

300 (3 x 100 mg)

≥ 1,17

400 (1 x 400 mg)

Mosteller-formel: Legemsoverfladeareal (m

Den anbefalede orale dosis til pædiatriske patienter baseret på deres vægt fremgår af tabellen

nedenfor. Den anbefalede vægtbaserede pædiatriske dosis afhænger af patientens alder, idet de

anbefalede doser til børn fra 3 til < 8 år og børn på 8 år eller derover er forskellige.

Vægtinterval (kg) for

patienter < 8 år

Vægtinterval (kg) for patienter

8 år

Dosis af Viramune depottabletter

(mg)

12,5-17,8

17,9-31,2

200 (2 x 100 mg)

17,9-24,9

31,3-43,7

300 (3 x 100 mg)

25 og derover

43,8 og derover

400 (1 x 400 mg)

Alle pædiatriske patienter skal regelmæssigt kontrolvejes eller have kontrolleret deres

legemsoverfladeareal for at vurdere, om dosisjustering er nødvendig.

Viramune bør anvendes i kombination med mindst to andre antiretrovirale lægemidler. Fremstillernes

anbefalede dosis bør følges ved samtidig behandling.

Hvis patienten glemmer en dosis, kan den tages inden for 12 timer efter det sædvanlige tildspunkt. Er

der gået mere end 12 timer, skal patienten undlade at tage den glemte dosis og tage næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Desuden fås til alle aldersgrupper til administration to gange dagligt en oral suspension (se det

pågældende produktresumé).

Børn under 3 år

Viramune depottabletternes sikkerhed og effekt hos børn under tre år er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Til patienter under 3 år og til alle andre aldersgrupper fås en oral suspension (se det pågældende

produktresumé).

Overvejelser i forbindelse med fastsættelse af dosis

Den samlede daglige dosis må, på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen, ikke overstige

400 mg for nogen patienter. Patienterne skal have at vide, at det er nødvendigt hver dag at tage

Viramune som ordineret.

Behandling med Viramune depottabletter bør ikke initieres til patienter, som udvikler udslæt i

optrapnings perioden, før udslættet er forsvundet. Udslættet bør overvåges nøje (se pkt. 4.4). En én

gang dagligt dosering med Viramune 200 mg (som almindelig tabletter), bør ikke administreres i mere

end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og resistens. I stedet bør anden medicinsk

behandling vælges.

Patienter, som afbryder behandlingen med nevirapin i mere end 7 dage, skal genoptage behandlingen

med den anbefalede 2 ugers optrapnings periode med Viramune 200 mg.

Vedrørende bivirkninger, som kræver afbrydelse af Viramunebehandlingen, henvises til pkt. 4.4.

Ældre

Nevirapin har ikke været afprøvet på patienter over 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Voksne patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for dialyse, bør efter hver

dialysebehandling have en ekstra dosis på nevirapin 200 mg. Ingen dosisjustering til patienter med

CLcr

20 ml/min, se pkt. 5.2. Pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for

dialyse, bør efter hver dialysebehandling have en ekstra dosis Viramune oral suspension eller

almindelig tabletter svarende til 50 % af den anbefalede daglige dosis Viramune oral suspension eller

tabletter for at afhjælpe effekten af dialyse på nevirapin-clearance. Viramune depottabletter er ikke

blevet undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion og Viramune tabletter bør benyttes.

Nedsat leverfunktion

Nevirapin bør ikke bruges til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C, se pkt. 4.3).

Ingen dosisjustering til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Viramune depottabletter er ikke blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion og Viramune

tabletter bør benyttes.

Administration

Depottabletterne skal tages med væske og må ikke knuses eller tygges. Viramune kan tages sammen

med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Genadministration til patienter, hvor permanent seponering har været krævet pga. alvorligt udslæt,

udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer, overfølsomhedsreaktioner eller klinisk hepatitis pga.

nevirapin.

Patienter med svær hepatisk insufficiens (Child-Pugh C) eller der forud for behandling har ASAT eller

ALAT > 5 ULN før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN.

Genadministration til patienter, som tidligere havde ASAT eller ALAT > 5 ULN under nevirapin-

behandling og havde tilbagevenden af leverfunktionsabnormaliteter efter genadministration af

nevirapin (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med naturlægemidler indeholdende perikon (Hypericum perforatum) pga. risiko

for nedsat plasmakoncentration og reduceret klinisk effekt af nevirapin (Se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Viramune bør kun anvendes sammen med mindst to andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1).

Viramune bør ikke anvendes som eneste aktive antiretrovirale behandling, da det er påvist, at

monoterapi med antiretrovirale stoffer resulterer i viral resistens.

De første 18 uger af behandlingen med nevirapin er en kritisk periode, som kræver tæt

overvågning af patienterne for at afsløre en potentiel udvikling af alvorlige og livstruende

hudreaktioner (inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)) eller alvorlig hepatitis/leversvigt. Risikoen for leverpåvirkning og hudreaktioner er

størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen for leverpåvirkning fortsætter dog ud over

denne periode og monitorering med hyppige intervaller bør fortsættes. Kvindelige patienter og

patienter med høje CD4-celletal (> 250 celler/mm

3

for kvinder og > 400 celler/mm

3

for mænd)

ved initiering af nevirapin-behandling, og som har et detekterbart plasmaniveau af hiv-1-rna –

dvs. ≥ 50 kopier/ml - har en højere risiko for leverpåvirkninger. Da alvorlig og livstruende

hepatotoksicitet i kontrollerede og ukontrollerede studier fortrinsvis er set hos patienter med en

hiv-1-virusbelastning i plasma på 50 kopier/ml eller højere, skal nevirapin ikke initieres hos

kvinder med CD4-celletal større end 250 celler/mm

3

eller hos mænd med CD4-celletal større end

400 celler/mm

3

, som har detekterbar hiv-1-rna i plasma, medmindre fordelene opvejer risiciene.

I nogle tilfælde er leverbeskadigelse blevet forværret på trods af behandlingsstop. Patienter, som

udvikler tegn eller symptomer på hepatitis, svært hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner,

skal stoppe nevirapin-behandling og søge lægehjælp omgående. Behandling med nevirapin må

ikke genstartes efter svær lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.3).

Overholdelse af dosis er obligat, specielt i den 14 dages optrapningsperiode (se pkt. 4.2).

Kutane reaktioner

Alvorlige og livstruende hudreaktioner, inkl. letale tilfælde, er forekommet hos patienter behandlet

med nevirapin, hovedsagelig i løbet af de første 6 uger af behandlingen. Disse tilfælde omfatter

Stevens-Johnsons syndrom toksisk epidermal nekrolyse og overfølsomhedsreaktioner karakteriseret

ved udslæt, konstitutionelle symptomer og andre organpåvirkninger. Patienter bør monitoreres

intensivt de første 18 uger af behandlingen. Patienter skal monitoreres tæt hvis et isoleret tilfælde af

udslæt opstår. Nevirapin skal seponeres permanent hos enhver patient, som udvikler et alvorligt udslæt

eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer (såsom feber, blæredannelse, orale læsioner,

conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- eller ledsmerter eller generel utilpashed) inkluderende

Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Nevirapin bør seponeres permanent hos

enhver patient, som udvikler overfølsomhedsreaktioner (karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle

symptomer samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nyresvigt) (se pkt.

4.4).

Administration af Viramune i højere doser end anbefalet kan forøge frekvensen og alvorligheden af

hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Rhabdomyolose er set hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

Viramunebehandling.

Samtidig prednisonbrug (40 mg/dag i de første 14 dage af administrationen af Viramune 200 mg) har

vist sig ikke at nedsætte tilfældene af nevirapin-associeret udslæt, og kan være associeret med en

stigning i tilfælde og alvorlighed af udslæt under de første 6 uger af nevirapin-behandlingen.

Nogle risikofaktorer for at udvikle alvorlige kutane reaktioner er blevet identificeret og inkluderer

undladelse i at følge den anbefalede lead-in dosis i løbet af optrapningsperioden og en lang forsinkelse

mellem de første symptomer og lægekonsultation. Kvinder synes at have en større risiko end mænd for

udvikling af udslæt, hvad enten de får behandling indeholdende nevirapin eller ej.

Patienter bør underrettes om, at en alvorlig toksicitet ved nevirapin er udslæt. De skal anbefales at

informere deres læge straks angående enhver form for udslæt og undgå forsinkelse mellem de første

symptomer og lægekonsultation. Hovedparten af udslæt i forbindelse med nevirapin opstår inden for

de første 6 uger efter behandlingsstart. Derfor skal patienterne monitoreres omhyggeligt for opståen af

udslæt i denne periode.

Patienterne skal instrueres i, at de ikke må starte med Viramune depottabletter, før et eventuelt udslæt

opstået i den 14-dages optrapningsperiode med Viramune med umiddelbar frigivelse (oral suspension

eller tabletter), er forsvundet. Én gang daglig-dosis med Viramune med umiddelbar frigivelse, bør ikke

administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og resistens og en alternativ

medicinsk behandling bør vælges.

Patienter, der oplever alvorligt udslæt eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer såsom feber,

blæredannelse, orale læsioner, conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- og ledsmerter eller generelt

ubehag, skal ophøre med lægemidlet og omgående søge lægehjælp. Disse patienter må ikke genstartes

på nevirapin.

Hvis patienter udvikler et udslæt, der kan være forbundet med nevirapin, bør der udføres

leverfunktionstests. Nevirapin bør permanent seponeres hos patienter med moderate til svære

stigninger (ASAT eller ALAT > 5 ULN).

Hvis overfølsomhedsreaktioner opstår, karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle symptomer

såsom feber, artralgi, myalgi og lymfadenopati samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili,

granulocytopeni og nyresvigt, skal nevirapin stoppes permanent og ikke genintroduceres (se pkt. 4.3).

Hepatiske reaktioner

Alvorlig og livstruende hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis er set hos patienter behandlet

med nevirapin. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver nøje overvågning.

Risikoen for hepatiske bivirkninger er størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen fortsætter dog

udover denne periode og overvågning med hyppige intervaller bør fortsættes under behandlingen.

Rhabdomyolose er set hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med nevirapin-

behandling.

Generelt er stigende ASAT- eller ALAT-niveauer > 2,5 ULN og/eller samtidig infektion med hepatitis

B og/eller C ved starten af antiretroviral behandling forbundet med større risiko for leverbivirkninger

under antiretroviral behandling inklusive regimer indeholdende nevirapin.

Behandlingsnaive kvindelige patienter og behandlingsnaive patienter med høje CD4-celletal ved

initiering af behandling med nevirapin har en højere risiko for leverpåvirkninger. I en retrospektiv

analyse af poolede kliniske studier med Viramune 200 mg tabletter havde kvinder 3 gange større

risiko end mænd for symptomatiske, ofte udslætassocierede leverpåvirkninger (5,8 % versus 2,2 %),

og behandlingsnaive patienter af begge køn med detekterbart hiv-1-rna i plasma og med et højere

CD4-celletal ved behandlingsstart med nevirapin havde en større risiko for symptomatisk

leverpåvirkning under nevirapin-behandling. Især patienter med et hiv-1 viralt plasmaniveau på 50

kopier/ml eller flere og kvinder med CD4-celletal > 250 celler/mm

, havde 12 gange større risiko for

symptomatisk leverpåvirkning sammenlignet med kvinder med CD4-celletal <250 celler/mm

(11,0 %

versus 0,9 %). Hos mænd sås der en øget risiko ved detekterbart hiv-1-rna i plasma og CD4-celletal

> 400 celler/mm

(6,3 % versus 1,2 % for mænd med CD4-celletal < 400 celler/mm

). Denne øgede

risiko for toksicitet baseret på CD4-celletal niveauer, er ikke set hos patienter med en udetekterbar

viral belastning i plasma – dvs. < 50 kopier/ml.

Patienterne bør underrettes om, at leverreaktioner er en alvorlig toksicitet ved nevirapin som kræver en

tæt monitorering i de første 18 uger. De skal informeres om, at hvis de oplever symptomer, der tyder

på hepatitis, skal de straks stoppe med nevirapin og omgående søge lægehjælp som bør omfatte

leverfunktionstest.

Levermonitorering

Før behandlingen med nevirapin igangsættes samt med passende mellemrum undervejs i

behandlingen, skal der udføres biokemiske tests herunder test af leverfunktion.

Unormale leverfunktionstests har været rapporteret med nevirapin, nogle i de første få uger af

behandlingen.

Asymptomatiske elevationer af leverenzymer beskrives ofte og er ikke en nødvendigvis en

kontraindikation ved brugen af nevirapin. Asymptomatiske GGT-elevationer er ikke en

kontraindikation for fortsættelse af behandling.

Monitorering af levertests bør foretages hver anden uge i løbet af de første 2 måneder af behandlingen,

efter 3 måneders behandling og derefter regelmæssigt. Levertestmonitorering foretages, hvis patienten

oplever tegn eller symptomer, der tyder på hepatitis og/eller hypersensitivitet.

Monitoreringsplanen påvirkes ikke af, at patienten skifter fra Viramune med umiddelbar frigivelse to

gange dagligt til Viramune depottabletter én gang dagligt.

Hvis ASAT eller ALAT ≥ 2,5 ULN før eller under behandling må levertests monitorers oftere ved

regelmæssige kontrol besøg. Nevirapin må ikke gives til patienter med ASAT eller ALAT > 5 ULN

før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN (se pkt. 4.3).

Læger og patienter skal være vagtsomme over for prodromale tegn eller fund, der antyder hepatitis,

såsom anoreksi, kvalme, gulsot, bilirubinuri, akolisk fæces, hepatomegali eller leverømhed. Patienterne

skal søge lægehjælp omgående, hvis ovenstående opstår.

Hvis ASAT eller ALAT stiger til > 5 ULN under behandling, bør nevirapin straks seponeres.

Hvis ASAT og ALAT vender tilbage til baselineværdier, og hvis patienten ikke har nogen

kliniske tegn eller symptomer på hepatitis, udslæt eller andre symptomer eller fund, der tyder på

organpåvirkning, er det muligt at genintroducere nevirapin efter en individuel patientvurdering,

med en startdosis én gang dagligt i 14 dage af Viramune med umiddelbar frigivelse efterfulgt af

Viramune depottabletter én gang dagligt. I disse tilfælde er oftere levermonitorering påkrævet.

Hvis abnormaliteter i leverfunktionen genopstår, bør nevirapin seponeres permanent.

Hvis klinisk hepatitis opstår, karakteriseret ved anoreksi, kvalme, opkastning, icterus OG

laboratoriefund (såsom moderat eller alvorlig abnormaliteter ved leverfunktionstests (ekskl.

GGT)), skal nevirapin stoppes permanent. Viramune må ikke readministreres til patienter, hvor

en seponering af nevirapin har været begrundet i klinisk hepatitis.

Leversygdom

Sikkerheden og virkningen af Viramune hos patienter med betydende underliggende leversygdomme

er ikke klarlagt. Viramune er kontraindiceret hos patienter med alvorlig hepatisk insufficiens (Child-

Pugh C, se pkt. 4.3). Farmakokinetiske resultater antyder, at man bør udvise forsigtighed med at

ordinere nevirapin til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling med antiretroviral kombinationsbehandling, er i en

højere risiko for alvorlige og potentielle letale hepatiske bivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C vær venlig også at se efter i den relevante produktinformation for

disse lægemidler.

Patienter med før-eksisterende leverfunktionssvigt inklusive kronisk aktiv hepatitis har en højere

risiko for leverfunktions abnormaliteter under antiretroviral kombinationsbehandling og bør

monitoreres ifølge standard i praksis. Hvis der er bevis for forværring af leversygdom hos disse

patienter bør afbrydelse af eller ophør med behandlingen overvejes.

Andre advarsler

Post-eksponerings-profylakse: Alvorlig hepatotoksicitet, inkl. leversvigt påkrævende transplantation,

er blevet rapporteret hos ikke hiv-smittede personer, som fik multiple doser af Viramune i forbindelse

med post-eksponerings-profylakse (PEP), en ikke godkendt anvendelse. Brugen af Viramune er ikke

blevet evalueret ved et specifikt studie på PEP, specielt med henblik på behandlingsvarighed, og

frarådes derfor kraftigt.

Kombinationsbehandling med nevirapin er ikke en helbredende behandling af patienter smittet med

hiv-1; nogle patienter kan fortsat udvikle sygdom i forbindelse med hiv-1 infektion, inkl.

opportunistiske infektioner.

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Hormonel kontraceptiva, bortset fra depo-medroxyprogesteronacetat (DMPA) bør ikke bruges som

eneste antikonception af kvinder, som tager Viramune, da nevirapin kan sænke plasmakoncentrationen

af disse lægemidler. Af denne grund og for at reducere risikoen for hiv-smitte så bør

barrierekontraception (f.eks. kondom) anbefales. Ved postmenopausal hormonbehandling bør den

terapeutiske virkning monitoreres når der samtidig behandles med nevirapin.

Vægt og metaboliske parametre: Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsrelateret

effekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling.

Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

I kliniske studier er Viramune blevet forbundet med en stigning i HDL-kolesterol og en overordnet

forbedring af forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol. Den kliniske betydning heraf er

dog ukendt, da der ikke er udført specifikke studier. Det er ikke vist, at Viramune forårsager

forstyrrelser i blodglucose.

Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med

antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunsuppression, højere Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til

at søge læge.

Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner set inden for de første få uger

eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune

lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder

efter initiering af behandling.

Rifampicin og nevirapin bør ikke anvendes samtidigt i henhold til tilgængelige farmakokinetiske data.

Desuden anbefales det ikke at tage Viramune i kombination medfølgende stoffer: efavirenz,

ketoconazol, delavirdin, etravirin, rilpivirin, elvitegravir (i kombination med cobicistat), atazanavir (i

kombination med ritonavir), boceprevir og fosamprenavir (hvis det ikke administreres samtidig med

lav-dosis ritonavir) (se pkt. 4.5).

Granulocytopeni er en almindelig bivirkning ved zidovudin. Patienter i samtidig behandling med

nevirapin og zidovudinog især pædiatriske patienter, patienter, som får højere doser af zidovudin, samt

patienter med ringe knoglemarvsreserve, specielt patienter med fremskreden hiv-sygdom, har derfor

øget risiko for granulocytopeni. Hæmatologiske parametre skal monitoreres nøje hos disse patienter.

Der foreligger ingen data for, hvorvidt Viramune 100 mg kan bruges i stedet for 400 mg

depottabletter, og voksne bør derfor ikke tage 100 mg depottabletter.

Lactose: Ved den maksimale, anbefalede daglige dosis af Viramune depottabletter indtages 400 mg

lactose.

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total

lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

Nogle patienter har rapporteret om, at der i fæces kan forekomme rester, der ligner hele tabletter.

Hidtil har tilgængelige data ikke vist, at dette påvirker det terapeutiske respons. Hvis patienter

rapporterer om en sådan forekomst, bør det sikres, at det terapeutiske respons ikke er påvirket.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsdata er fra Viramune 200 mg tabletter, men forventes at gælde for alle doseringsformer.

Nevirapin inducerer CYP3A og potentielt CYP2B6 med maksimal induktion inden for 2-4 uger efter

flerdosis behandling er startet.

Plasmakoncentrationen for lægemidler, der metaboliseres via disse enzymsystemer kan eventuelt være

nedsat når de samtidig gives med nevirapin. Den terapeutiske virkning af stoffer, der metaboliseres af

P450 bør derfor monitoreres nøje ved co-administration med nevirapin.

Absorptionen af nevirapin er ikke påvirket af fødeindtagelse, antacida eller lægemidler, der indeholder

en basisk buffer.

Interaktionsdata er angivet som en geometrisk gennemsnitsværdi med et 90 % konfidensinterval (90 %

CI) når disse data er tilgængelige. ND = non-detekterbar, ↑ = øget, ↓ = Formindsket,

= Ingen effekt

Lægemidler efter

terapeutiske områder

Interaktion

Rekommendationer ved co-

administration med Viramune

ANTI-INFEKTIVA

ANTIRETROVIRALE LÆGEMIDLER

NRTI'er

Didanosin

100-150 mg 2 gange

dagligt

Didanosin AUC

1,08 (0,92-1,27)

Didanosin C

Didanosin C

0,98 (0,79-1,21)

Didanosin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Emtricitabin

Emtricitabin hæmmer ikke humane

CYP-enzymer.

Viramune og emtricitabin kan co-

administreres uden dosisjustering.

Abacavir

Abacavir hæmmer ikke CYP-isoformer

i humane levermikrosomer.

Viramune og abacavir kan co-

administreres uden dosisjustering.

Lamivudin

150 mg 2 gange

dagligt

Ingen forandringer af lamivudin

tilsyneladende clearance og

fordelingsvolumen, hvilket tyder på, at

nevirapin ikke inducerer lamivudin

clearance.

Lamivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Stavudin

30/40 mg 2 gange

dagligt

Stavudin AUC

0,96 (0,89-1,03)

Stavudin C

Stavudin C

0,94 (0,86-1,03)

Nevirapin: Sammenlignet med

historiske kontroller, var

plasmakoncentrationen tilsyneladende

uændret.

Stavudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Tenofovir

300 mg 4 gange

dagligt

Tenofovir plasmakoncentrationer

forbliver uændret ved co-

administration med nevirapin.

Nevirapins plasmakoncentrationer blev

ikke ændret ved samtidig co-

administration af tenofovir.

Tenofovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Zidovudin

100-200 mg 3 gange

dagligt

Zidovudin AUC

0,72 (0,60-0,96)

Zidovudin C

Zidovudin C

0,70 (0,49-1,04)

Nevirapin: Zidovudin har ikke nogen

virkning på nevirapins farmakokinetik.

Zidovudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Granulocytopeni er en almindelig

bivirkning ved zidovudin.

Patienter i samtidig behandling

med nevirapin og zidovudinog

især pædiatriske patienter,

patienter, som får højere doser af

zidovudin, samt patienter med

ringe knoglemarvsreserve, specielt

patienter med fremskreden hiv-

sygdom, har derfor øget risiko for

granulocytopeni. Hæmatologiske

parametre skal monitoreres nøje

hos disse patienter.

NNRTI’er

Efavirenz

600 mg 4 gange

dagligt

Efavirenz AUC

0,72 (0,66-0,86)

Efavirenz C

0,68 (0,65-0,81)

Efavirenz C

0,88 (0,77-1,01)

Co-administration af efavirenz og

Viramune anbefales ikke (se pkt.

4.4) på grund af additiv toksicitet

og ingen fordel med hensyn til

virkning i forhold til det enkelte

NNRTI alene (for resultaterne fra

2NN-studiet, se pkt. 5.1).

Delavirdin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Etravirin

Samtidig brug af etravirin og nevirapin

kan medføre et signifikant fald i

plasmakoncentrationen og tab af

tereapeutisk effekt af etravirin.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

Rilpivirin

Interaktion er ikke undersøgt.

Det anbefales ikke at co-

administrere Viramune og NNRTI

(se pkt. 4.4).

PI’er

Atazanavir/ritonavir

300/100 mg 4 gange

dagligt

400/100 mg 4 gange

dagligt

Atazanavir/r 300/100 mg:

Atazanavir/r AUC

0,58 (0,48-0,71)

Atazanavir/r C

0,28 (0,20-0,40)

Atazanavir/r C

0,72 (0,60-0,86)

Atazanavir/r 400/100 mg

Atazanavir/r AUC

0,81 (0,65-1,02)

Atazanavir/r C

0,41 (0,27-0,60)

Atazanavir/r C

1,02 (0,85–1,24)

(sammenlignet med 300/100 mg uden

nevirapin)

Nevirapin AUC

1,25 (1,17-1,34)

Nevirapin C

1,32 (1,22–1,43)

Nevirapin C

1,17 (1,09-1,25)

Det anbefales ikke at co-

administrere atazanavir/ritonavir

og Viramune (se pkt. 4.4).

Darunavir/ritonavir

400/100 mg 2 gange

dagligt

Darunavir AUC

1,24 (0,97-1,57)

Darunavir C

1,02 (0,79-1,32)

Darunavir C

1,40 (1,14-1,73)

Nevirapin AUC

1,27 (1,12-1,44)

Nevirapin C

1,47 (1,20-1,82)

Nevirapin C

1,18 (1,02-1,37)

Darunavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Fosamprenavir

1400 mg 2 gange

dagligt

Amprenavir AUC

0,67 (0,55-0,80)

Amprenavir C

0,65 (0,49-0,85)

Amprenavir C

0,75 (0,63-0,89)

Nevirapin AUC

1,29 (1,19-1,40)

Nevirapin C

1,34 (1,21-1,49)

Nevirapin C

1,25 (1,14-1,37)

Det anbefales ikke at co-

administrere fosamprenavir og

Viramune, hvis fosamprenavir

ikke co-administreres sammen

med ritonavir (se pkt. 4.4).

Fosamprenavir/ritonav

ir 700/100 mg 2 gange

dagligt

Amprenavir AUC

0,89 (0,77-1,03)

Amprenavir C

0,81 (0,69-0,96)

Amprenavir C

0,97 (0,85-1,10)

Nevirapin AUC

1,14 (1,05-1,24)

Nevirapin C

1,22 (1,10-1,35)

Nevirapin C

1,13 (1,03-1,24)

Fosamprenavir/ritonavir og

Viramune kan co-administreres

uden dosisjustering.

Lopinavir/ritonavir

(kapsler) 400/100 mg

2 gange dagligt

Voksne patienter:

Lopinavir AUC

0,73 (0,53-0,98)

Lopinavir C

0,54 (0,28-0,74)

Lopinavir C

0,81 (0,62-0,95)

En dosisøgning af lopinavir/rito-

navir til 533/133 mg (4 kapsler) 2

gange dagligt eller 500/125 mg (5

tabletter á 100/25 mg) 2 gange

dagligt i kombination med

Viramune indtaget sammen med

mad anbefales.

Dosisjustering for Viramune er

ikke påkrævet når der co-

administreres med lopinavir.

Lopinavir/ritonavir

(oral opløsning)

300/75 mg/m

gange dagligt

Pædiatriske patienter:

Lopinavir AUC

0,78 (0,56-1,09)

Lopinavir C

0,45 (0,25-0,82)

Lopinavir C

0,86 (0,64-1,16)

Hos børn bør det overvejes at øge

dosis af lopinavir/ritonavir til

300/75 mg/m

2 gange dagligt

sammen med mad når det co-

administreres med Viramune,

specielt hos patienter, hvor der er

mistanke om en reduceret

følsomhed for lopinavir/ritonavir.

Ritonavir

600 mg 2 gange

dagligt

Ritonavir AUC

0,92 (0,79-1,07)

Ritonavir C

0,93 (0,76-1,14)

Ritonavir C

0,93 (0,78-1,07)

Nevirapin: Co-administration af

ritonavir giver ingen klinisk relevante

ændringer i plasmakoncentrationen af

nevirapin.

Ritonavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Saquinavir/ritonavir

De begrænsede data, der er

tilgængelige for saquinavir soft gel

kapslen boosted med ritonavir,

indikerer, at der ikke skulle være

klinisk signifikante interaktioner

mellem saquinavir boosted med

ritonavir og nevirapin.

Saquinavir/ritonavir og Viramune

kan co-administreres uden

dosisjustering.

Tipranavir/ritonavir

500/200 mg BID

Der er ikke udført specifikke

lægemiddel interaktionsstudier.

De begrænsede data fra et fase IIa

studie hos hiv patienter har vist en

20 % reduktion af TPV C

min,

der ikke

var klinisk signifikant.

Tipranavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

FUSIONSHÆMMERE

Enfuvirtid

På grund af metaboliseringen forventes

der ingen klinisk signifikante

farmakokinetiske interaktioner mellem

enfuvirtid og nevirapin.

Enfuvirtid og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Maraviroc

300 mg 4 gange

dagligt

Maraviroc AUC

1,01 (0,6 -1,55)

Maraviroc C

Maraviroc C

1,54 (0,94-2,52)

Sammenlignet med historiske

kontroller

Nevirapinkoncentrationer er ikke

blevet målt. Der forventes ikke nogen

indvirkning.

Maraviroc og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

INTEGRASEHÆMMERE

Elvitegravir/

cobicistat

Interaktion er ikke undersøgt.

Cobicistat, en CYP-3A-hæmmer,

hæmmer signifikant leverenzymer samt

andre metaboliseringsveje. Derfor vil

co-administration sandsynligvis

resultere i ændrede

plasmakoncentrationer af Viramune og

cobicistat.

Co-administration af Viramune og

elvitegravir i kombination med

cobicistat kan ikke anbefales (se

pkt. 4.4).

Raltegravir

400 mg 2 gange

dagligt

Ingen kliniske data er tilgængelige. Der

forventes ingen interaktion på grund af

mekanisme ved raltegravir

metabolisme.

Raltegravir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTIBIOTIKA

Clarithromycin

500 mg 2 gange

dagligt

Clarithromycin AUC

0,69 (0,62-

0,76)

Clarithromycin C

0,44 (0,30-0,64)

Clarithromycin C

0,77 (0,69-0,86)

Metabolit 14-OH clarithromycin AUC

1,42 (1,16-1,73)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

0 (0,68-1,49)

Metabolit 14-OH clarithromycin C

1,47 (1,21-1,80)

Nevirapin AUC

1,26

Nevirapin C

1,28

Nevirapin C

1,24

Sammenlignet med historiske

kontroller.

Plasmakoncentrationen af clari-

thromycin var signifikant

reduceret, og plasmakoncen-

trationen af 14-OH metabolit var

øget. Et alternativ til clari-

thromycin, såsom azithromycin

bør overvejes, da clarithromycins

aktive metabolit har en reduceret

virkning over for Mycobacterium

avium-intracellulær kompleks. Det

anbefales, at foretage en nøje

hepatisk monitorering.

Rifabutin

150 eller 300 mg 4

gange dagligt

Rifabutin AUC

1,17 (0,98-1,40)

Rifabutin C

1,07 (0,84-1,37)

Rifabutin C

1,28 (1,09-1,51)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,24 (0,84-1,84)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,22 (0,86-1,74)

Metabolit 25-O-desacetylrifabutin

1,29 (0,98-1,68)

Der sås en klinisk ikke relevant

stigning i clearance af nevirapin (med

9 %) sammenlignet med historiske

farmakokinetiske data.

Ingen signifikant virkning på

rifabutin og Viramune

gennemsnitlige farmakokinetiske

(PK) parametre er set. Rifabutin

og Viramune kan co-administreres

uden dosisjustering. Dog, kan

nogle patienter på grund af stor

interpatient-variation opleve store

stigninger i

rifabutineksponeringen og kan

derfor have øget risiko for

rifabutintoksicitet. Der tilrådes

således forsigtighed ved samtidig

anvendelse.

Rifampicin

600 mg 4 gange

dagligt

Rifampicin AUC

1,11 (0,96-1,28)

Rifampicin C

Rifampicin C

1,06 (0,91-1,22)

Nevirapin AUC

0,42

Nevirapin C

0,32

Nevirapin C

0,50

Sammenlignet med historiske

kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrere rifampicin og

Viramune (se pkt. 4.4).

Ved behandling af patienter, der er

smittet med tuberkulose, som

samtidig får Viramune, bør

anvendelsen af rifabutin overvejes.

SVAMPEMIDLER

Fluconazol

200 mg 4 gange

dagligt

Fluconazol AUC

0,94 (0,88-1,01)

Fluconazol C

0,93 (0,86-1,01)

Fluconazol C

0,92 (0,85-0,99)

Nevirapin eksponering:

100 %

sammenlignet med historiske data,

hvor nevirapin blev administreret

alene.

På grund af risikoen for forøget

eksponering af Viramune, bør der

udvises forsigtighed, hvis

produkterne gives samtidigt, og

patienterne bør monitoreres nøje.

Itraconazol

200 mg 4 gange

dagligt

Itraconazol AUC

0,39

Itraconazol C

0,13

Itraconazol C

0,62

Nevirapin: Der var ingen signifikant

forskel i nevirapins farmakokinetiske

parametre.

En dosisøgning af itraconazol bør

overvejes når disse to stoffer

anvendes sammen.

Ketoconazol

400 mg 4 gange

dagligt

Ketoconazol AUC

0,28 (0,20-0,40)

Ketoconazol C

Ketoconazol C

0,56 (0,42-0,73)

Nevirapin: Plasmakoncentrationer:

1,15-1,28 sammenlignet med historiske

kontroller.

Det anbefales ikke at co-

administrere ketoconazol og

Viramune (se pkt. 4.4).

ANTIVIRALE MIDLER TIL KRONISK HEPATITIS B OG C

Adefovir

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra adefovir på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier, og

der forventes ikke en reduceret effekt.

Adefovir påvirkede ingen af de

almindelige CYP-isoformer, som er

involveret i human

lægemiddelmetabolisering, og bliver

udskilt via nyrerne. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Adefovir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Boceprevir

Boceprevir metaboliseres delvist af

CYP3A4/5. Samtidig administration af

boceprevir og medicin, der inducerer

eller hæmmer CYP3A4/5, kan reducere

eller øge eksponeringen. Trough-

plasmakoncentrationen af boceprevir

blev reduceret, når det blev co-

administreret med en NNRTI med en

lignende metaboliseringsvej som

nevirapin. Den kliniske betydning af

denne observerede reduktion af troug-

koncentrationen af boceprevir er ikke

blevet direkte vurderet.

Det anbefales ikke at co-

administrere boceprevir og

Viramune (se pkt. 4.4).

Entecavir

Entecavir er ikke substrat, induktor

eller hæmmer af CYP-enzymer. På

grund af entecavirs metaboliseringsvej

forventes ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Entecavir og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Interferoner (pegyleret

interferon alfa 2a og

alfa 2b)

Interferoner har ingen kendt effekt på

CYP3A4 eller 2B6. Der forventes

ingen klinisk relevant

lægemiddelinteraktion.

Interferoner og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ribavirin

Resultater fra in vitro studier viste en

svag antagonisme fra ribavirin på

nevirapin (se pkt. 5.1). Dette er ikke

blevet bekræftet i kliniske studier, og

der forventes ikke reduceret effekt.

Ribavirin hæmmer ikke CYP-enzymer,

og fra toksicitetesstudier er der ingen

tegn på, at ribavirin inducerer

leverenzymer. Der forventes ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Ribaverin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Telaprevir

Telaprevir metaboliseres i leveren af

CYP3A og er et P-glykoprotein-

substrat. Andre enzymer er muligvis

involveret i metaboliseringen. Samtidig

administration af telaprevir og CYP3A-

og/eller P-gp-inducere kan nedsætte

telaprevir plasmakoncentrationen. Der

er ikke udført

lægemiddelinteraktionsstudier med

telaprevir og nevirapin, men

interaktionsstudier med telaprevir og

en NNRTI med lignende

metaboliseringsvej som nevirapin viste

reducerede niveauer af begge.

Resultater fra interaktionsstudier med

telaprevir og efavirenz indikerer, at der

bør udvises forsigtighed, når telaprevir

co-administreres med CYP-inducere.

Der bør udvises forsigtighed ved

co-administration af telaprevir og

nevirapin.

Ved administration sammen med

Viramune bør justering af

telaprevirdosis overvejes.

Telbivudin

Telbivudin er ikke substrat, inducer

eller hæmmer af CYP-enzymsystemet.

På grund af telbivudins

metaboliseringsvej forventes der ingen

klinisk relevant lægemiddelinteraktion.

Telbivudin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTACIDA

Cimetidin

Cimetidin: Ingen signifikant virkning

på cimetidin PK parametre er set.

Nevirapin C

1,07

Cimetidin og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

ANTITHROMBOTIKA

Warfarin

Interaktionen mellem nevirapin og

warfarin er kompleks med potentiale

for både stigning og fald i

koagulationstiden.

Tæt monitorering af

antikoagulationsniveauer er

nødvendig.

KONTRACEPTIVA

Depo-

medroxyprogesteron

acetat (DMPA)

150 mg hver 3. måned

DMPA AUC

DMPA C

DMPA C

Nevirapin AUC

1,20

Nevirapin C

1,20

Viramune co-administration

ændrede ikke DMPA’s

suppression af ovulation.

DMPA og Viramune kan co-

administreres uden dosisjustering.

Ethinyl estradiol (EE)

0,035 mg

EE AUC

0,80 (0,67 – 0,97)

EE C

EE C

0,94 (0,79 – 1,12)

Oral hormonel antikonception bør

ikke anvendes, som den eneste

svangerskabsforebyggende

metode hos kvinder, der behandles

med Viramune (se pkt. 4.4). I

forhold til sikkerhed og virkning

for nevirapinbehandlede patienter,

er der ikke fastlagt doser for

hormonel antikonception (oral

eller anden administration) ud

over DMPA.

Norethindron (NET)

1,0 mg 4 gange dagligt

NET AUC

0,81 (0,70 – 0,93)

NET C

NET C

0,84 (0,73 – 0,97)

ANALGETIKA/OPIOIDER

Methadon individuel

dosering

Methadon AUC

0,40 (0,31 – 0,51)

Methadon C

Methadon C

0,58 (0,50 – 0,67)

Narkotikaabstinenssymptomer er

rapporteret af patienter behandlet

med Viramune og methadon

samtidigt. Methadonbehandlede

patienter, som skal begynde

Viramune behandling, bør

monitoreres for abstinenssymp-

tomer og efterfølgende have

methadondosis justeret afhængigt

af disse.

NATURLÆGEMIDLER

Perikon

Serumniveauet af nevirapin kan være

reduceret ved samtidig brug af

naturlægemidlet perikon (Hypericum

perforatum). Det skyldes, at perikon

inducerer lægemiddelmetaboliserende

enzymer og/eller transportproteiner.

Naturlægemidler indeholdende

perikon og Viramune må ikke co-

administreres (se pkt. 4.3). Hvis en

patient allerede anvender perikon

skal serumniveauet for nevirapin

kontrolleres samt, hvis muligt,

også virusniveauer. Behandling

med perikon bør samtidig stoppes.

Nevirapinniveauet kan stige ved

ophør med perikon. Viramune

dosering skal muligvis justeres.

Den inducerede virkning kan

fortsætte i mindst 2 uger efter

ophør af behandling med perikon.

Anden information:

Nevirapin metabolitter: Studier med humane levermikrosomer indikerede, at dannelsen af

hydroxylerede metabolitter af nevirapin ikke var påvirket af tilstedeværelsen af dapson, rifabutin,

rifampicin, og trimethoprim/sulfamethoxazol. Ketoconazol og erytromycin hæmmer signifikant

dannelsen af hydroxylerede metabolitter af nevirapin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertile kvinder/Prævention til mænd og kvinder

Fertile kvinder bør ikke udelukkende anvende oral antikonception som antikonception, idet nevirapin

kan nedsætte plasmakoncentrationen af disse lægemidler (se pkt. 4.4 og 4.5).

Graviditet

De data der er tilgængelige for gravide tyder ikke på misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Indtil

videre er der ingen øvrige relevante epidemiologiske data tilgængelige. Der har ingen observerbar

teratogenicitet været i reproduktionsstudier, hvori der indgik drægtige rotter og kaniner. Der findes

ingen fyldestgørende, gennemkontrollerede studier, hvori der indgår gravide. Forsigtighed bør udvises

ved ordinering af nevirapin til gravide kvinder (se pkt. 4.4). Da hepatotoksicitet er hyppigere hos

kvinder med et CD4-celletal over 250 celler/mm³, med detekterbar hiv-1-rna i plasma (50 kopier/ml

eller flere), bør dette forhold tages i betragtning ved beslutning om behandling (se pkt. 4.4). Der er

ikke tilstrækkelig evidens til at fastslå, om den manglende øgede risiko for toksicitet, der ses hos

tidligere behandlede kvinder, der starter nevirapin-behandling med en ikke detekterbar viral belastning

(hiv-1 i plasma mindre end 50 kopier/ml) og CD4-celletal over 250 celler/mm³, også gælder for

gravide, da gravide var ekskluderet i de randomiserede studier, og de var tillige underrepræsenteret i

kohorte-studier såvel som i meta-analyser.

Amning

Nevirapin passerer placenta hurtigt og findes i modermælk.

Det anbefales, at hiv-smittede mødre ikke ammer deres børn for at undgå risiko for postnatal

overførsel af hiv og at mødre bør afbryde amningen, hvis de behandles med nevirapin.

Fertilitet

I reproduktionstoksikologiske studier fandt man evidens for nedsat fertilitet hos rotter.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget specifikke undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Patienterne skal informeres om, at træthed kan optræde som bivirkning ved

Viramune-behandlingen. Forsigtighed tilrådes derfor ved færdsel i trafikken eller ved betjening af

maskiner. Hvis patienter oplever træthed, skal de afstå fra at køre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger relateret til behandling med Viramune depottabletter hos

behandlingsnaive patienter (herunder optrapningsfasen med en formulering med umiddelbar

frigivelse) i det kliniske studie 1100.1486 (VERxVE) var udslæt, kvalme, leverfunktionstest uden for

normalområdet, hovedpine, træthed, hepatitis, abdominalsmerter, diarré og pyreksi. Der er ingen nye

bivirkninger for Viramune depottabletter, som ikke tidligere er blevet identificeret for Viramune

200 mg tabletter og oral suspension.

Postmarketing-erfaring har vist, at de alvorligste bivirkninger er Stevens-Johnsons syndrom/toksisk

epidermal nekrolyse, alvorlig hepatitis/leversvigt, og lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske

symptomer, karakteriseret ved udslæt med symptomer, såsom feber, artralgi, myalgi, lymfadenopati

samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nedsat nyrefunktion. De første

18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt overvågning (se pkt. 4.4).

Sammendrag af bivirkninger

Følgende bivirkninger, som kan forårsages af Viramune depottabletter, er tidligere blevet rapporteret.

De nedenfor anførte frekvenser er baseret på incidensrater for bivirkninger set hos de grupper, der fik

Viramune med umiddelbar frigivelse (optrapningsfase, tabel 1) og Viramune depottabletter

(randomiseret /vedligeholdelse, tabel 2) i det kliniske studie 1100.1486, hvor 1.068 patienter blev

behandlet med Viramune og tenofovir/emtricitabin som tillægsbehandling.

Hyppighed er defineret i henhold til følgende konvention: Meget almindelig (

1/10), Almindelig

1/100 til, <1/10), Ikke almindelig (

1/1.000 til,

1/100), Sjælden (

1/10.000 til,

1/1.000), Meget

sjælden (

1/10.000).

Tabel 1: Optrapningsfase med Viramune med umiddelbar frigivelse

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig :

Granulocytopeni

Sjælden:

Anæmi

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Overfølsomhed (inkl. anafylaktisk reaktion, angioødem, urticaria),

lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer, anafylaktisk

reaktion

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Abdominalsmerter, kvalme, diarré

Ikke almindelig :

Opkastning

Lever og galdeveje

Ikke almindelig :

Gulsot, fulminant hepatitis (som kan være letal)

Sjælden:

Hepatitis (inklusive svær og livstruende hepatotoksicitet)(0,09 %)

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt (6,7 %)

Ikke almindelig:

Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse (som kan være letal)

(0,2 %), angioødem, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Ledsmerter, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Træthed, pyreksi

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Leverfunktionstest uden for normalområdet (forhøjet alanin-

aminotransferase, forhøjede transaminaser, forhøjet aspartat-aminotransferase,

forhøjet gamma-glutamyltransferase, forhøjet hepatisk enzym,

hypertransaminasæmi), nedsat fosfor i blodet, øget blodtryk

Tabel 2: Vedligeholdelsesfase med Viramune depottabletter

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi, granulocytopeni

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Overfølsomhed (inkl. anafylaktisk reaktion, angioødem, urticaria),

lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer, anafylaktisk

reaktion

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Abdominalsmerter, kvalme, opkastninger, diarré

Lever og galdeveje

Almindelig:

Hepatitis (inklusive svær og livstruende hepatotoksicitet)(1,6 %)

Ikke almindelig:

Gulsot, fulminant hepatitis (som kan være letal)

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Udslæt (5,7 %)

Ikke almindelig:

Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse (som kan være letal)

(0,6 %), angioødem, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig :

Ledsmerter, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Træthed

Ikke almindelig:

Pyreksi

Undersøgelser

Almindelig:

Leverfunktionstest uden for normalområdet (forhøjet alanin-

aminotransferase, forhøjede transaminaser, forhøjet aspartat-aminotransferase,

forhøjet gamma-glutamyltransferase, forhøjet hepatisk enzym,

hypertransaminasæmi), nedsat fosfor i blodet, øget blodtryk

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Følgende bivirkninger er blevet identificeret i andre nevirapin undersøgelser eller ved postmarketing

overvågning, men er ikke observeret i det randomiserede, kontrollerede kliniske studie 1100.1486.

Granulocytopeni, lægemiddelreaktion med systemiske symptomer, anafylaktisk reaktion, gulsot,

fulminant hepatitis (som kan være letal), urticaria, nedsat fosfor i blodet og øget blodtryk forekom

ikke under optrapningsfasen med Viramune med formuleringer med øjeblikkelig udløsning i studie

1100.1486. Hyppigheden blev estimeret statistisk udfra det totale antal patienter, der blev behandlet

med hurtigt udløst nevirapin i optrapningsfasen af det randomiserede, kontrollerede kliniske studie

1100.1486 (n = 1.068)

Ligeledes blev anæmi, granulocytopeni, anafylaktisk reaktion, gulsot, Stevens-Johnson

syndrom/toksisk epidermal nekrolyse (som kan være letal), angioødem, nedsat fosfor i blodet og

forhøjet blodtryk ikke set under vedligeholdelsesfasen med Viramune depottabeletter i studie

1100.1486 og hyppigheden blev estimeret statistisk udfra det totale antal patienter, der blev behandlet

med depottabletter i vedligeholdelsesfasen af det randomiserede, kontrollerede kliniske studie

1100.1486 (n = 505).

Metaboliske parametre

Kropsvægt og lipid og glucose-konentrationerne i blodet kan stige under antiretroviral behandling (se

pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger har været rapporteret, når nevirapin har været brugt i kombination med andre

antiretrovirale midler: Pancreatitis, perifer neuropati og trombocytopeni. Disse bivirkninger er ofte

forbundet med andre antiretrovirale midler og vil muligvis forventes at opstå, når nevirapin anvendes i

kombination med disse midler. Det er dog usandsynligt at disse bivirkninger skyldes behandlingen

med nevirapin. Hepatorenale syndromer har i sjældne tilfælde været rapporteret.

Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale

opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er

også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af behandling

(se pkt. 4.4).

Især hos patienter med generelt anerkendte risikofaktorer er der rapporteret om tilfælde af

osteonekrose, fremskreden hiv-sygdom eller langvarig kombinationsbehandling med antiretrovirale

lægemidler (CART). Hyppigheden heraf er ukendt (se pkt. 4.4).

Hud og subkutant væv

Den almindeligste kliniske toksicitet ved nevirapin er udslæt. Udslæt er ofte lette til moderate,

makulopapuløse erytematøse hududslæt med eller uden kløe, lokaliseret til truncus, ansigt og

ekstremiteterne. Overfølsomhed (herunder anafylaktisk reaktion, angioødem og urticaria) er blevet

rapporteret. Udslæt opstår selvstændigt som lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske

reaktioner, karakteriseret ved symptomer, såsom feber, ledsmerter, muskelsmerter og

lymfeknudesvulster sammen organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og

nyredysfunktion.

Nogle patienter, som blev behandlet med nevirapin, udviklede alvorlige og livstruende hudreaktioner,

herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Der er rapporteret

letale tilfælde af SJS, TEN og lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske symptomer.

Hovedparten af alvorlige udslæt opstod indenfor de første 6 ugers behandling, hvoraf nogle krævede

hospitalsindlæggelse og en enkelt patient krævede kirurgisk intervention (se pkt. 4.4.).

I studie 1100.1486 (VERxVE) med antiretroviralnaive patienter var optrapningsdosis af Viramune

200 mg én gang dagligt i 14 dage (n=1068), hvorefter patienterne blev randomiseret til enten

Viramune 200 mg tabletter to gange dagligt eller Viramune 400 mg i depotform én gang dagligt. Alle

patienter fik desuden tenofovir + emtricitabin. Sikkerhedsdata omfattede alle patientbesøg indtil det

tidspunkt, hvor den sidste patient fuldførte 144 uger i studiet. Dette omfatter også sikkerhedsdata for

patientbesøg efter uge 144 i open-label forlængelsen (hvor patienter fra begge behandlingsgrupper, der

gennemførte den 144 uger blindede fase, kunne deltage). Hos 1,1 % af patienterne i optrapningsfasen

med Viramune 200 mg opstod der svært eller livstruende udslæt, der blev betragtet som nevirapin-

relateret. Hos 1,4 % og 0,2 % af de grupper, der fik henholdsvis Viramune 200 mg og Viramune i

depotform i randomiseringsfasen, opstod der svært udslæt. Der blev ikke rapporteret nogle livstruende

(grad 4) udslæt relateret til Viramune under randomiseringsfasen. Seks tilfælde af Stevens-Johnsons

syndrom blev indberettet; alle, undtagen ét, indtraf inden for de første 30 dage af nevirapin-

behandlingen.

I studie 1100.1526 (TRANxITION) blev patienterne efter minimum 18 ugers behandling

medViramune 200 mg tabletter to gange dagligt, randomiseret til enten Viramune 400 mg

depottabletter én gang dagligt (n = 295) eller fortsætte behandling med Viramune 200 mg tabletter to

gange dagligt (n = 148). I dette studie blev der ikke set udslæt af grad 3 eller 4 i nogen af de to

behandlingsgrupper.

Hepatobiliært

De hyppigst forekommende laboratorietest abnormiteter er forhøjede leverfunktionstests (LFT), inkl.

ALAT, ASAT, GGT, total bilirubin og alkalisk fosfatase. Asymptomatisk forhøjet GGT-niveau er

hyppigst. Tilfælde af gulsot er blevet rapporteret. Tilfælde af hepatitis (alvorlig og livstruende

hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis) er blevet rapporteret for patienter behandlet med

nevirapin. Den bedste forudsigelse for et alvorligt levertilfælde var forhøjet leverfunktionstest ved

baseline. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver tæt monitorering (se pkt.

4.4).

I studie 1100.1486 (VERxVE) med behandlingsnaive patienter var optrapningsdosis af Viramune

200 mg tabletter én gang dagligt i 14 dage, hvorefter patienterne blev randomiseret til enten Viramune

200 mg tabletter to gange dagligt eller Viramune 400 mg depottabletter én gang dagligt. Alle patienter

fik desuden tenofovir + emtricitabin. Inklusionskriteriet for CD4-celletallet var < 250 celler/mm

kvinder og < 400 celler/mm

for mænd. Prospektivt blev indsamlet data om potentielle symptomer på

hepatiske hændelser. Ved alle patientbesøg frem til sidste patient fuldførte uge 144, blev der foretaget

bivirkningsregistrering. Incidensen af symptomatiske hepatiske hændelser i optrapningsfasen med

Viramune 200 mg tabletter var 0,5 %. Efter optrapningsperioden var incidensen af symptomatiske

hepatiske hændelser 2,4 % i gruppen, der fik Viramune 200 mg, og 1,6 % i gruppen, der fik Viramune

i depotform. Samlet set var incidensen af symptomatiske hepatiske hændelser blandt mænd og

kvinder, der var inkluderet i VERxVE, ens.

I studie 1100.1526 (TRANxITION) blev der ikke set kliniske hepatiske hændelser af grad 3 eller 4 i

nogen af de to behandlingsgrupper.

Pædiatrisk population

På baggrund af erfaring fra kliniske studier med Viramune 200 mg tabletter og oral suspension med

361 pædiatriske patienter, hvor hovedparten fik kombinationsbehandling med ZDV og/eller ddl, er de

bivirkninger, som hyppigst er relateret til nevirapin, tilsvarende dem, som er set hos voksne.

Granulocytopeni sås oftere hos børn. I et åbent, klinisk studie (ACTG 180) blev granulocytopeni

vurderet som lægemiddelrelateret hos 5/37 (13,5 %) af patienterne. I ACTG 245, et dobbeltblindet,

placebokontrolleret studie, var forekomsten af alvorlig, lægemiddelrelateret granulocytopeni 5/305

(1,6 %). Isolerede tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom eller Stevens-Johnsons/toksisk epidermal

nekrolyse overgangssyndrom er blevet rapporteret hos denne befolkningsgruppe.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der findes ingen kendt antidot i tilfælde af overdosering af nevirapin. Tilfælde af overdosering med

Viramune 200 mg tabletter efter indtagelse af doser mellem 800-6000 mg/dag i op til 15 dage har

været rapporteret. Patienter har oplevet ødemer, erythema nodosum, træthed, feber, hovedpine,

søvnmangel, kvalme, lungeinfiltrater, udslæt, svimmelhed, opkastninger, stigning i transaminaser og

vægttab. Alle disse hændelser fortog sig efter ophør af nevirapin.

Pædiatrisk population

Et tilfælde af massiv overdosis hos et nyfødt barn er rapporteret. Den indtagne dosis var 40 gange

større end den anbefalede dosis på 2 mg/kg/dag. Let isoleret neutropeni og hyperlaktæmi blev set hos

barnet. Det forsvandt spontant indenfor en uge uden kliniske komplikationer. Et år senere var barnets

udvikling indenfor normalområdet.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, non-nucleosid revers

transkriptase-hæmmere, ATC-kode J05AG01.

Virkningsmekanisme

Nevirapin er en ikke-nukleosid revers transkriptasehæmmer (NNRTI) af hiv-1. Nevirapin er en non-

kompetitiv inhibitor af hiv-1 revers transkriptase, men har ikke nogen signifikant biologisk

hæmmende effekt på hiv-2 revers transkriptase eller på eukaryotisk DNA polymeraser

, ß,

, eller

Antiviral aktivitet in vitro

Nevirapin har en gennemsnitlig EC

-værdi (koncentration for 50 % hæmmet) på 63 nM mod et panel

af gruppe M hiv-1 isolater fra typerne A, B, C, D, F, G og H, og de cirkulerende rekombinante former

(CRF), CRF01_AE, CRF02_AG og CRF12_BF replikeret i humane embryonale nyre 293-celler. I et

panel med 2.923 altovervejende undergruppe B hiv-1 kliniske isolater var den gennemsnitlige EC

værdi 90 nM. Tilsvarende EC

-værdier er opnået, når den antivirale aktivitet af nevirapin bliver målt i

perifere mononukleære blodceller, monocytderiverede makrofager eller lymfoblastoide cellerækker.

Nevirapin havde ingen antiviral aktivitet i cellekulturer mod isolater fra gruppe O hiv-1 eller hiv-2.

Nevirapin viste in vitro i kombination med efavirenz en stærk antagonistisk anti-hiv-1-aktivitet (se pkt.

4.5) og var antagonistisk additiv med proteasehæmmeren ritonavir eller fusioninhibitoren enfuvirtid.

Nevirapin viste additiv synergistisk anti-hiv-1-aktivitet i kombination med proteasehæmmerne

amprenavir, atazanavir, indinavir, lopinavir, saquinavir og tipranavir og NRTI'erne abacavir,

didanosin, emtricitabin, lamivudin, stavudin, tenofovir og zidovudin. Nevirapins anti-hiv-1-aktivitet

blev in vitro hæmmet af anti-HBV-lægemidlet adefovir og af anti-HCV-lægemidlet ribavirin.

Resistens

Hiv-1-isolater med reduceret følsomhed (100-250 gange) over for nevirapin forekommer i cellekultur.

Genotypisk analyse viste mutationer i hiv-1-RT-genet Y181C og/eller i genet V106A afhængigt af

virusstammen og af selve cellelinjen. Tiden for udvikling af resistens over for nevirapin i cellekulturer

blev ikke ændret, når selektionen omfattede nevirapin i kombination med adskillige andre NNRTI-

lægemidler.

Genotypisk analyse af isolater fra antiretroviralnaive patienter, der havde oplevet virologisk svigt

(n=71) med nevirapin administreret én gang dagligt (n=25) eller to gange dagligt (n=46) i kombination

med lamivudin og stavudin i 48 uger, viste, at isolater fra 8/25 henholdsvis 23/46 patienter indeholdt

en eller flere af de følgende NNRTI-resistens-associerede substitutioner: Y181C, K101E, G190A,

K103N, V106A/M, V108I, Y188C/L, A98G, F227L og M230L.

På isolater fra de 86 antiretroviralnaive patienter, der udgik af VERxVE-studiet (1100.1486) på grund

af virologisk svigt (rebound, delvist respons), eller en bivirkning, eller forbigående øget

virusbelastning i løbet af studiet, blev der foretaget genotypeanalyse. Analysen af disse prøver fra

patienter, der fik Viramune 200 mg tabletter to gange dagligt eller Viramune depottabletter én gang

dagligt i kombination med tenofovir og emtricitabin, viste, at isolater fra 50 patienter indeholdt

resistensmutationer forventeligt fra et nevirapin-baseret regime. Af disse 50 patienter udviklede 28

resistens over for efavirenz, og 39 udviklede resistens over for etravirin (den hyppigst opståede

resistensmutation var Y181C). Der var ingen forskelle i forhold til doseringform (200 mg tabletter to

gange dagligt eller depotform én gang dagligt).

De observerede mutationer var forventelige ved et nevirapin-baseret regime. To nye substitutioner

baseret på codoner, der tidligere er blevet forbundet med nevirapin-resistens, blev set: én patient med

Y181I af dem behandlet med Viramune i depotform, og én patient med Y188N af dem behandled med

Viramune 200 mg; ud fra fænotype kunne resistens over for nevirapin bekræftes.

Krydsresistens

In vitro er der set hurtig udvikling af hiv-stammer, som er krydsresistente over for NNRT-hæmmere. I

tilfælde af virologisk svigt ved nevirapin-behandling kan der efterfølgende forventes krydsresistens til

delavidin og efavirenz. Afhængig af resultater fra resistenstestning kan et regime med etravirin

formenligt anvendes. Krydsresistens mellem nevirapin og enten hiv-proteasehæmmere, hiv-

integrasehæmmere eller hiv-entryhæmmere er usandsynlig, fordi de involverede enzymmål er

forskellige. På samme måde er potentialet for krydsresistens mellem nevirapin og NRT-hæmmere lille,

idet molekylerne har forskellige bindingssteder for revers transkriptase.

Kliniske resultater

Viramune er blevet evalueret i både behandlingsnaive og tidligere behandlede patienter.

Kliniske studier med depottabletter

Den kliniske virkning af Viramune depottabletter er baseret på 48 ugers data fra et randomiseret,

dobbeltblindet, dobbeltdummy-, fase III-studie (VERxVE – studie 1100.1486) med behandlingsnaive

patienter og 24 ugers data fra et randomiseret, åben-label studie hos patienter, der er overgået fra to

gange dagligt Viramune 200 mg tabletter til én gang dagligt Viramune depottabletter (TRANxITION

–studie 1100.1526).

Behandlingsnaive patienter

VERxVE (studie 1100.1486) er et fase III-studie, hvor behandlingsnaive patienter fik Viramune

200 mg én gang dagligt i 14 dage og derefter blev randomiseret til at få enten Viramune 200 mg

tabletter to gange dagligt eller Viramune 400 mg depottabletter én gang dagligt. Alle patienter fik

desuden tenofovir + emtricitabin. Randomiseringen var stratificeret efter niveauet af hiv-1-rna ved

screening (≤ 100.000 kopier/ml og > 100.000 kopier/ml). Udvalgte karakteristika for demografi og

sygdom ved baseline er vist i tabel 1.

Tabel 1: Karakteristika for demografi og sygdom ved baseline i studie 1100.1486

Viramune

200 mg

Viramune i

depotform

n = 508*

n = 505

Køn

- Mænd

85 %

85 %

- Kvinder

15 %

15 %

Race

- Hvid

74 %

77 %

- Farvet

22 %

19 %

- Asiatisk

- Andet

Region

- Nordamerika

30 %

28 %

- Europa

50 %

51 %

- Latinamerika

10 %

12 %

- Afrika

11 %

10 %

Plasma-hiv-1-rna (log

10

-kopier/ml) ved baseline

- Gennemsnit (standardafvigelse)

4,7 (0,6)

4,7 (0,7)

- ≤ 100.000

66 %

67 %

- > 100.000

34 %

33 %

CD4-celletal (celler/mm

3

) ved baseline

- Gennemsnit (standardafvigelse)

228 (86)

230 (81)

Hiv-1-undertype

71 %

75 %

- Ikke-B

29 %

24 %

* Omfatter 2 randomiserede patienter, som aldrig fik blindet lægemiddel.

** Omfatter amerikanske indianere/first nation people fra Alaska og øboer fra Hawaii og Stillehavet.

I tabel 2 vises 48 ugers-resultaterne fra VERxVE-studiet (1100.1486). Disse resultater omfatter alle

patienter randomiseret efter 14 dages optrapningsperiode med Viramune 200 mg tabletter, og som fik

mindst én dosis blindet lægemiddel.

Tabel 2: Resultater i uge 48 i studie1100.1486*

Viramune 200 mg

n = 506

Viramune i

depotform

n = 505

Virologisk responder (hiv-1-rna < 50 kopier/ml)

75,9 %

81,0 %

Virologisk svigt

5,9 %

3,2 %

- Ikke på noget tidspunkt undertrykt til og med

uge 48

2,6 %

1,0 %

- Rebound

3,4 %

2,2 %

Fik seponeret lægemidlet før uge 48

18,2 %

15,8 %

- Død

0,6 %

0,2 %

- Uønskede hændelser

8,3 %

6,3 %

- Andet**

9,3 %

9,4 %

* Omfatter patienter, der efter randomisering fik mindst én dosis blindet lægemiddel. Patienter udgået

under optrapningsperioden, er ikke inkluderet.

** Omfatter patienter tabt for opfølgning, som har trukket deres samtykke tilbage, som ikke er

compliant, som har mangel på effekt, som er gravide og andet.

Efter uge 48 var den gennemsnitlige ændring i CD4-celletallet i forhold til baseline, på henholdsvis

184 celler/mm

og 197 celler/mm

for de, der fik Viramune 200 mg, og de, der fik Viramune i

depotform.

Tabel 3 viser resultaterne efter uge 48 i studie 1100.1486 (efter randomisering) pr. baseline-

virusbelastning.

Tabel 3: Resultaterne efter uge 48 i studie 1100.1486 pr. baseline-virusbelastning *

Antal med respons/samlet antal (%)

Forskel i %

(95 %

konfidensinterval)

Viramune

tabletter 200 mg

Viramune i

depotform

Baseline-hiv-1-virus-

belastningsstratum

(kopier/ml)

- ≤ 100.000

240/303 (79,2 %)

267/311 (85,0 %)

6,6 (0,7; 12,6)

- > 100.000

144/203 (70,9 %)

142/194 (73,2 %)

2,3 (-6,6; 11,1)

Total

384/506 (75,9 %)

409/505 (81,0 %)

4,9 (-0,1; 10,0)**

* Omfatter patienter, der efter randomisering fik mindst én dosis blindet lægemiddel. Patienter udgået

af behandlingen under optrapningsperioden, er ikke inkluderet.

** Baseret på Cochrane-statistik med kontinuitetskorrektion for beregning af varians.

Den samlede procentdel af behandlingsrespondenter set i studie 1100.1486 (herunder

optrapningsfasen) uanset formulering, er 793/1.068 = 74,3 %. Inkluderet i 1.068 er 55 patienter, der

stoppede behandlingen i optrapningsfasen, og to randomiserede patienter, som aldrig blev behandlet

med randomiseringsdosen. Tallet 793 er antallet af behandlings-respondenter efter uge 48 (384 fik

Viramune 200 mg tabletter, og 409 fik Viramune depottabletter).

Lipider, ændring i forhold til baseline

Ændringer i fastende lipider i forhold til baseline, er vist i tabel 4.

Tabel 4: Lipidværdier ved baseline (screening) og efter uge 48 – studie 1100.1486

Viramune 200 mg

Viramune

i depotform

Baseline

(gennem-

snit)

n = 503

Uge 48

(gennem-

snit)

n = 407

Ændring

i procent-

point

n = 406

Baseline

(gennem-

snit)

n = 505

Uge 48

(gennem-

snit)

n = 419

Ændring

i procent-

point

n = 419

LDL (mg/dl)

98,8

110,0

98,3

109,5

HDL (mg/dl)

38,8

52,2

39,0

50,0

Total kolesterol (mg/dl)

163,8

186,5

163,2

183,8

Total kolesterol/HDL

Triglycerider (mg/dl)

131,2

124,5

132,8

127,5

Ændring hos den enkelte patient fra baseline til uge 48-værdier og er ikke blot en simpel forskel

mellem henholdsvis de gennemsnitlige baselineværdier og uge 48-værdierne.

Patienter, der skifter fra Viramune tabletter til Viramune depottabletter

I fase III-studiet TRANxITION (studie 1100.1526) blev sikkerhed og antiviral aktivitet hos patienter,

der skifter fra Viramune 200 mg til Viramune i depotform evalueret. I dette åbne studie blev

443 patienter, der allerede var på et antiviralt regime med Viramune 200 mg to gange dagligt og med

hiv-1-rna < 50 kopier/ml, randomiseret i et 2:1-forhold til at få Viramune 400 mg i depotform én gang

dagligt eller Viramune 200 mg to gange dagligt. Cirka halvdelen af patienterne fik tenofovir +

emtricitabin som tillægsbehandling, og resten af patienterne fik abacavir sulfat + lamivudin eller

zidovudin + lamivudin. Cirka halvdelen af patienterne havde mindst 3 års forudgående behandling

med Viramune 200 mg, før inkludering i studie 1100.1526.

24 uger efter randomisering til TRANxITION-studiet havde 92,6 % og 93,6 % af de patienter, der fik

enten Viramune 200 mg to gange dagligt eller Viramune 400 mg i depotform én gang dagligt, fortsat

hiv-1-rna < 50 kopier/ml.

Pædiatrisk population

Resultatet af et 48-ugers sydafrikansk studie BI1100.1368 bekræftede, at i patientgrupperne doseret

med 4 mg/kg og 150 mg/m² nevirapin var dosis veltolereret og effektiv i behandlingen af

antiretroviralnaive pædiatriske patienter. I uge 48 blev der set en markant forbedring i CD4+-celle-

procenten hos begge doseringsgrupper. Desuden var begge doseringsregimer effektive til at nedsætte

viral belastningen. I dette 48-ugers studie var der ingen uventede bivirkninger i nogen af

doseringsgrupperne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Der foreligger ingen data for, hvorvidt 100 mg depottabletter kan bruges i stedet for 400 mg

depottabletter.

Absorption

I et enkeltdosisstudie (studie 1100.1485) undersøgtes nevirapins farmakokinetik hos 17 raske frivillige

ved Viramune i depotform. Nevirapins relative biotilgængelighed, ved indgift af én 400 mg Viramune

depottablet i forhold til to Viramune 200 mg tabletter, var på ca. 75 %. C

mean_max

af nevirapin var

2.060 ng/ml målt gennemsnitligt 24,5 timer efter administration af 400 mg Viramune depottabletter.

I et flerdosis-farmakokinetisk studie (studie1100.1489) undersøges farmakokinetikken ved Viramune i

depotform hos 24 hiv-1-inficerede patienter, der skiftede fra kronisk behandling med Viramune

200 mg til Viramune i depotform. Nevirapins AUC

0-24,ss

og C

min,ss

målt efter 19 dages fastende

dosering af Viramune 400 mg depottabletter én gang dagligt, var henholdsvis ca. 80 % og 90 % af

0-24,ss

og C

min,ss

målt ved dosering af Viramune 200 mg tabletter to gange dagligt. Den

geometriske middelværdi for nevirapin C

min,ss

var 2.770 ng/ml.

Ved dosering af Viramune i depotform sammen med et måltid med højt fedtindhold, var AUC

0-24,ss

min,ss

for nevirapin henholdsvis ca. 94 % og 98 % af AUC

0-24,ss

og C

min,ss

, i forhold til patienter, der fik

Viramune 200 mg tabletter. Forskellen i nevirapins farmakokinetik, når Viramune depottabletter

indgives fastende over for ikke-fastende, betragtes ikke som klinisk relevant. Viramune depottabletter

kan tages sammen med eller uden mad.

Nogle patienter har rapporteret om, at der i fæces kan forekomme rester, der ligner hele tabletter.

Hidtil har tilgængelige data ikke vist, at dette påvirker det terapeutiske respons. Hvis patienter

rapporterer om en sådan forekomst, bør det sikres, at det terapeutiske respons ikke er påvirket.

Fordeling

Nevirapin er lipofilt og er essentielt ikke-ioniseret ved fysiologisk pH. Efter intravenøs administration

hos raske voksne er fordelingsvolumen (Vdss) af nevirapin 1,21±0,09 l/kg, hvilket indikerer, at

nevirapin fordeler sig bredt hos mennesket. Nevirapin passerer hurtigt placenta og spores i

modermælk. Nevirapin er ca. 60 % bundet til plasmaproteiner i plasmakoncentrationsområdet 1-10

g/ml. Nevirapinkoncentrationen i human cerebrospinalvæske (n=6) er 45 % (±5 %) af

koncentrationen i plasma; denne ratio er tilnærmelsesvis lig med fraktionen, som ikke er bundet til

plasmaprotein.

Biotransformation og elimination

I humane in vivo studier og in vitro studier med humane levermikrosomer har vist, at nevirapin i høj

grad biotransformeres via cytokrom P450 (oxidativ) metabolisme til adskillige hydroxylerede

metabolitter. In vitro studier med humane levermikrosomer indikerer, at oxidativ metabolisme af

nevirapin er medieret primært af cytokrom P450 isozymer fra CYP3A-familien, selvom andre

isozymer kan have en sekundær rolle. I et masse-balance/ekskretionsstudie med 8 raske, frivillige,

mandlige forsøgspersoner, som blev behandlet indtil steady state med nevirapin 200 mg 2 gange

dagligt efterfulgt af en enkelt dosis på 50 mg af 14C-nevirapin blev tilnærmelsesvis 91,4±10,5 % af

den radioaktivt mærkede dosis genfundet: I urinen (81,3±11,1 %) hvilket repræsenterer den primære

ekskretionsvej sammenlignet med fæces (10,1±1,5 %). Mere end 80 % af radioaktiviteten i urinen

består af glucuronid konjugater af hydroxylerede metabolitter. Cytokrom P450- metabolismen,

glucuronide konjugater og den urinære ekskretion af glucuronide metabolitter repræsenterer således

den primære rute for nevirapins biotransformation og elimination hos mennesket. Kun en lille fraktion

(< 5 %) af radioaktiviteten i urinen (repræsenterende < 3 % af den totale dosis) består af det

oprindelige stof; derfor spiller den renale ekskretion en mindre rolle i eliminationen af det oprindelige

stof.

Nevirapin har vist sig at inducere leverens cytokrom P450-metaboliske enzymer. Farmakokinetikken

af autoinduktionen karakteriseres ved en tilnærmelsesvis 1,5-2 gange stigning i den åbenbare perorale

clearance af nevirapin når en behandling fortsættes fra en enkeltdosis til 2-4 ugers behandling med

200-400 mg dagligt. Autoinduktion resulterer tillige i et tilsvarende fald i terminal fase halveringstiden

af nevirapin i plasma fra ca. 45 timer (enkeltdosis) til ca. 25-30 timers efter en dosering på 200-400

mg/dag fordelt på flere doser.

Nedsat nyrefunktion

Enkeltdosis farmakokinetik for nevirapin med umiddelbar frigivelse er blevet sammenlignet mellem

23 patienter med enten let (50 ≤ CLcr < 80 ml/min, moderat (30 ≤ CLcr < 50 ml/min) eller svært

nedsat nyrefunktion (CLcr < 30 ml/min) eller dialysekrævende end-stage nyresygdom (ESRD), og 8

patienter med normal nyrefunktion (CLcr > 80 ml/min). Nedsat nyrefunktion (let, moderat og svær)

resulterede ikke signifikant i nevirapins farmakokinitik. Hos patienter med dialysekrævende ESRD,

fandt man en 43,5 % reduktion af nevirapins AUC over en afprøvningsperiode på 1 uge. Der var også

akkumulering af nevirapin-hydroxy-metabolitter i plasma. Resultatet tyder på, at ved hos voksne at

supplere nevirapinbehandlingenmed en ekstra dosis af en 200 mg tablet efter hver dialysebehandling

kan effekten af dialyse på nevirapinclearance afhjælpes. Ellers kræver patienter med CLcr ≥ 20 ml/min

ikke justering i nevirapindoseringen. Hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion, som aktuelt

er i dialysebehandling, anbefales det, at patienterne får en yderligere dosis på 50 % af døgndosis af

Viramune oral suspension eller 200 mg tablet efter hver dialysebehandling, hvilket skulle afhjælpe

effekten af dialyse på nevirapin-clearance. Viramune depottabletter er ikke undersøgt hos patienter

med nedsat nyrefunktion og Viramune tabletter bør benyttes.

Nedsat leverfunktion

Et steady state studie blev udført, hvilket sammenlignede 46 patienter med

let (n=17; Ishak Score 1-2),

moderat (n=20; Ishak Score 3-4),

eller alvorlig (n=9; Ishak Score 5-6, Child-Pugh A i 8 patienter, score for 1 Child-Pugh er ikke

tilgængelig) leverfibrose, som målestok for hepatisk dysfunktion.

Patienterne havde haft en gennemsnitlig behandlingsvarighed på 3,4 år med antiretroviral behandling

inkluderende Viramune. De var som minimum behandlet med 200 mg Viramune tabletter med

øjeblikkelig virkning 2 gange dagligt i 6 uger inden de farmakokinetiske prøver blev taget. Nevirapins

og de fem oxidative metabolitters farmakokinetik blev ikke ændret i dette studie.

Dog havde ca. 15 % af patienterne med hepatisk fibrose en nevirapin-trough-koncentration på over

9,000 ng/ml (dobbelt så meget som den almindelige trough-gennemsnitsværdi). Patienter med hepatisk

dysfunktion bør monitoreres nøje med henblik på lægemiddel induceret toksicitet.

I et enkeltdosis farmakokinetisk studie med Viramune 200 mg tabletter af hiv-negative patienter med

mild til moderat hepatisk dysfunktion (Child-Pugh A, n=6; Child-Pugh B, n=4), blev der set en

signifikant forøgelse af nevirapin-AUC hos en Child-Pugh B patient med ascites. Dette antyder, at

patienter med forværring af den hepatiske funktion og ascites risikerer akkumulering af nevirapin i den

systemiske cirkulation. Fordi nevirapin fremkalder sin egen metabolisme ved multipel dosering, viser

dette enkeltdosis studie ikke nødvendigvis den påvirkning af leveren, som ses ved multipel dosering

(se pkt. 4.4). Viramune depottabletter er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion og

Viramune tabletter bør benyttes.

Køn

Det multinationale 2NN-studie med Viramune 200 mg indeholdt et farmakokinetisk substudie med

1077 patienter, hvoraf de 391 var kvinder. De kvindelige patienter viste en 13,8 % lavere clearance af

nevirapin end de mandlige patienter. Denne forskel anses ikke for at være klinisk relevant. Eftersom

hverken legemsvægt eller Body Mass Index (BMI) havde indflydelse på clearance af nevirapin, kan

forskellen mellem kønnene ikke forklares med kropsstørrelse.

Indvirkningen af køn på farmakokinetikken for Viramune i depotform blev undersøgt i

studie1100.1486. Der er en tendens til, at kvindelige patienter har højere (ca. 20-30 %) koncentration

umiddelbart før næste dosis (trough-koncentrationer) i behandlingsgruppen med Viramune

depottabletter såvel som i behandlingsgruppen med Viramune med umiddelbar frigivelse.

Ældre

Nevirapins farmakokinetik hos hiv-1-inficerede voksne synes ikke at ændres med alderen (i intervallet

18-68 år). Nevirapin er ikke specifikt blevet undersøgt hos patienter over 65 år. Farvede patienter

(n = 80/gruppe) i studie1100.1486 havde ca. 30 % højere trough-koncentrationer end kaukasiske

patienter (250-325 patienter/gruppe) med Viramune 200 mg såvel som med Viramune depottabletter

over 48 ugers behandling med 400 mg/dag.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske data på nevirapin er baseret på to store kilder: Dels et 48-ugers pædiatrisk studie i

Sydafrika (BI1100.1368) med 123 hiv-1 positive, antiretroviralt naive patienter i en alder fra 3

måneder og op til 16 år samt en samlet analyse af fem Paediatric AIDS Clinical Trials Group

(PACTG)’s protokoller, der omfatter 495 patienter i alderen fra 14 dage op til 19 år.

Farmakokinetiske data fra 33 patienter (aldersfordeling 0,77-13,7 år) i den intensive prøvegruppe

viste, at nevirapins clearance øgedes ved stigende alder i overensstemmelse med større

legemsoverfladeareal. Dosering af nevirapin med 150 mg/m² to gange dagligt (efter en to ugers

indkøringsperiode med 150 mg/m² én gang dagligt) gav geometriske middelværdier eller middelværdi

af nevirapin-trough-koncentrationer på 4-6 µg/ml (som voksendata). Desuden var de observerede

nevirapin-trough-koncentrationer sammenlignelige med de to metoder til beregning af dosis.

Den samlede analyse af Paediatric AIDS Clinical Trials Group (PACTG)’s protokoller 245, 356, 366,

377 og 403 tillod evaluering at pædiatriske patienter yngre end 3 måneder (n=17) i disse PACTG

studier. Plasmakoncentrationen af nevirapin var inden for det område, som er set hos voksne og den

resterende pædiatriske population, men var mere variable i mellem patienterne, især dem på to

måneder.

I studie 1100.1518. undersøgtes farmakokinetikken for Viramune i depotform i kombination med

andre antiretrovirale lægemidler, hos 85 patienter (3 til < 18 år), som fik vægt- eller

legemsoverfladearealjusteret Viramune 200 mg i mindst 18 uger og skiftede derefter over til Viramune

depottabletter (2 x 100 mg, 3 x 100 mg eller 1 x 400 mg én gang dagligt) i 10 dage. Den geometriste

middelværdi ratio for Viramune i depotform i forhold til Viramune 200 mg var ~90 % for C

min,ss

og for

med 90 % konfidensintervaller inden for 80 %-125 %; ratio for C

max,ss

var lavere og konsistent

med én gang dagligt depotdoseringsform. Geometriske middelværdier for trough-dosiskoncentrationer

af Viramune i depotform ved steady state i plasma var henholdsvis 3.880 ng/ml, 3.310 ng/ml og

5.350 ng/ml i aldersgrupperne 3 til < 6 år, 6 til < 12 år og 12 til < 18 år. Samlet set var eksponeringen

hos børn den samme som hos voksne, der fik Viramune i depotform i henhold til studie 1100.1486.

Enkeltdosis-, parallelgruppe-, biotilgængelighedsstudier (studie1100.1517 og 1100.1531) viste, at

Viramune 50 mg og 100 mg depottabletter havde depotkarakteristika for forlænget absorptionstid og

lavere maksimalkoncentrationer i lighed med, hvad der blev fundet ved sammenligning mellem

400 mg depottabletten og Viramune 200 mg tabletten. Ved opsplitning af en dosis på 200 mg på fire

doser á 50 mg i stedet for to doser á 100 mg, opnåede man en 7-11 % større samlet absorption, men

med sammenlignelig medicinfrigivelse. Den observerede farmakokinetiske forskel mellem Viramune

depottabletterne på henholdsvis 50 mg og 100 mg er ikke klinisk relevant, og 50-mg-depottabletten

kan anvendes, som et alternativ til den lidt større 100 mg tablet.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser samt genotoksicitet. I carcinogenicitetsstudier,

øger nevirapin hepatiske tumorer i rotter og mus. Disse fund er højst sandsynligt relateret til, at

nevirapin er en stærk inducer af leverenzymer, og ikke tegn på genotoksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactose (som monohydrat)

Hypromellose

Jernoxid, gul

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

Anvendes senest 2 måneder efter åbning.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Vedligeholdelsespakning:

HDPE-beholder (high density polyethylen) med plastiklåg og folieforsegling. Beholderen indeholder

180 depottabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Strasse 173

D-55216 Ingelheim am Rhein, Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/97/055/006

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 5. februar 1998

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Viramune 400 mg depottabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En depottablet indeholder 400 mg nevirapin (vandfri).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En depottablet indeholder 400 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottablet

Gul, oval bikonveks depottablet. Depottabletterne er ca. 9,3 x 19,1 mm i diameter og præget med

Boehringer Ingelheims logo og V04. Depottabletten bør ikke deles.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Viramune er i kombination med andre antiretrovirale lægemidler indiceret til behandling af hiv-1

smittede voksne, unge og børn på tre år og derover, og som kan sluge tabletter (se pkt. 4.2).

Depottabletter er ikke egnede til 14-dages lead-in perioden for patienter, der starter i

nevirapinbehandling. Andre nevirapin formuleringer, såsom tabletter eller oral suspension, bør

benyttes (se pkt. 4.2).

Hovedparten af erfaringen med Viramune er i kombinationen med nukleosid reverse

transkriptasehæmmere. Valg af anden behandling efter ophør af Viramune bør baseres på klinisk

erfaring og test af resistens se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Viramune bør ordineres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis Viramune hos patienter, der får initieret nevirapin-behandling, er én tablet

200 mg dagligt i de første 14 dage (denne lead-in periode bør benyttes, idet den har vist sig at mindske

hyppigheden af udslæt) efterfulgt af én 400 mg depottablet én gang dagligt i kombination med mindst

to andre antiretrovirale lægemidler.

Patienter, der aktuelt får Viramune 200 mg to gange dagligt:

Patienter, der allerede får Viramune 200 mg to gange dagligt i kombination med andre antiretrovirale

midler, kan skifte over til Viramune 400 mg depottabletter én gang dagligt i kombination med andre

antiretrovirale midler uden en lead-in periode med Viramune 200 mg

Viramune bør anvendes i kombination med mindst to andre antiretrovirale lægemidler. Fremstillerens

anbefalede dosis skal følges ved samtidig behandling.

Hvis en dosis ikke er blevet indtaget, og der er gået mindre end 12 timer siden den skulle have været

indtaget, skal patienten tage den manglende dosis så hurtigt som muligt. Hvis en dosis ikke er blevet

indtaget, og der er gået mere end 12 timer, skal patienten vente og tage den næste dosis som normalt.

Pædiatrisk population

Børn på tre år og derover samt unge

Viramune 400 mg depottabletter kan, som anført for pædiatrisk dosisrecommendation, også tages af

børn efter doseringsplanen for voksne, hvis de:

8 år og vejer 43,8 kg eller mere eller

er < 8 år og vejer 25 kg eller mere, eller

har et legemsoverfladeareal på 1,17 m

eller højere i henhold til Mosteller-formlen

Til pædiatriske patienter på 3 år og ældre fås 100-mg-depottabletter.

Børn under 3 år

Viramune depottabletters sikkerhed og effekt hos børn under tre år er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Til patienter under 3 år og alle andre aldersgrupper fås en oral suspension (se dette produktresumé).

Overvejelser i forbindelse med fastsættelse af dosis

Den samlede daglige dosis på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen må ikke overstige

400 mg for nogen af patienterne. Patienterne skal have at vide, at det er nødvendigt at tage Viramune

hver dag som ordineret.

Patienter, som udvikler udslæt under de 14-dages lead-in periode, må ikke få initieret behandlingen

med Viramune depottabletter, før udslættet er forsvundet. Udslættet bør overvåges nøje (se pkt. 4.4).

Doseringsregimenet for lead-in af Viramune 200 mg én gang dagligt bør ikke administreres i mere end

28 dage, da der er risiko for undereksponering og resistens. I stedet bør anden medicinsk behandling

vælges.

Patienter, som afbryder behandling med nevirapin i mere end 7 dage, bør genstarte det anbefalede

doseringsregimen med en 2 ugers optrapningsperiode med Viramune 200 mg.

Vedrørende bivirkninger, som kræver afbrydelse af Viramunebehandlingen, henvises til pkt. 4.4.

Ældre

Nevirapin har ikke været afprøvet på patienter over 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Det anbefales, at voksne patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for dialyse, får en ekstra

dosis nevirapin 200 mg efter hver dialysebehandling. Ingen dosisjustering til patienter med CLcr

20 ml/min, se pkt. 5.2. Hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion, som er i

dialysebehandling, anbefales det, at patienten efter hver dialysebehandling får en ekstra dosis

Viramune oral suspension eller 200 mg tabletter svarende til 50 % af den anbefalede daglige dosis

Viramune oral suspension eller 200 mg tabletter for at afhjælpe effekten af dialyse på nevirapin-

clearance. Viramune depottabletter er ikke blevet undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion og

Viramune tabletter bør benyttes.

Nedsat leverfunktion

Nevirapin bør ikke bruges til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C, se pkt. 4.3).

Ingen dosisjustering til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Viramune depottabletter er ikke blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion og Viramune

tabletter bør benyttes.

Administration

Depottabletterne skal tages med væske og må ikke knuses eller tygges. Viramune kan tages sammen

med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Genadministration til patienter, hvor permanent seponering har været krævet pga. alvorligt udslæt,

udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer, overfølsomhedsreaktioner eller klinisk hepatitis pga.

nevirapin.

Patienter med svær hepatisk insufficiens (Child-Pugh C) eller der forud for behandling har ASAT eller

ALAT > 5 ULN før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN.

Genadministration til patienter, som tidligere havde ASAT eller ALAT > 5 ULN under nevirapin-

behandling og havde tilbagevenden af leverfunktionsabnormaliteter efter genadministration af

nevirapin (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med naturlægemidler indeholdende perikon (Hypericum perforatum) pga. risiko

for nedsat plasmakoncentration og reduceret klinisk effekt af nevirapin (Se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Viramune bør kun anvendes sammen med mindst to andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1).

Viramune bør ikke anvendes som eneste aktive antiretrovirale behandling, da det er påvist, at

monoterapi med antiretrovirale stoffer resulterer i viral resistens.

De første 18 uger af behandlingen med nevirapin er en kritisk periode, som kræver tæt

overvågning af patienterne for at afsløre en potentiel udvikling af alvorlige og livstruende

hudreaktioner (inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN)) eller alvorlig hepatitis/leversvigt. Risikoen for leverpåvirkning og hudreaktioner er

størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen for leverpåvirkning fortsætter dog ud over

denne periode og monitorering med hyppige intervaller bør fortsættes. Kvindelige patienter og

patienter med høje CD4-celletal (> 250 celler/mm

3

for kvinder og > 400 celler/mm

3

for mænd)

ved initiering af nevirapin-behandling, og som har et detekterbart plasmaniveau af hiv-1-rna –

dvs. ≥ 50 kopier/ml - har en højere risiko for leverpåvirkninger. Da alvorlig og livstruende

hepatotoksicitet i kontrollerede og ukontrollerede studier fortrinsvis er set hos patienter med en

hiv-1-virusbelastning i plasma på 50 kopier/ml eller højere, skal nevirapin ikke initieres hos

kvinder med CD4-celletal større end 250 celler/mm

3

eller hos mænd med CD4-celletal større end

400 celler/mm

3

, som har detekterbar hiv-1-rna i plasma, medmindre fordelene opvejer risiciene.

I nogle tilfælde er leverbeskadigelse blevet forværret på trods af behandlingsstop. Patienter, som

udvikler tegn eller symptomer på hepatitis, svært hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner,

skal stoppe nevirapin-behandling og søge lægehjælp omgående. Behandling med nevirapin må

ikke genstartes efter svær lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.3).

Overholdelse af dosis er obligat, specielt i den 14 dages optrapningsperiode (se pkt. 4.2).

Kutane reaktioner

Alvorlige og livstruende hudreaktioner, inkl. letale tilfælde, er forekommet hos patienter behandlet

med nevirapin, hovedsagelig i løbet af de første 6 uger af behandlingen. Disse tilfælde omfatter

Stevens-Johnsons syndrom toksisk epidermal nekrolyse og overfølsomhedsreaktioner karakteriseret

ved udslæt, konstitutionelle symptomer og andre organpåvirkninger. Patienter bør monitoreres

intensivt de første 18 uger af behandlingen. Patienter skal monitoreres tæt hvis et isoleret tilfælde af

udslæt opstår. Nevirapin skal seponeres permanent hos enhver patient, som udvikler et alvorligt udslæt

eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer (såsom feber, blæredannelse, orale læsioner,

conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- eller ledsmerter eller generel utilpashed) inkluderende

Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Nevirapin bør seponeres permanent hos

enhver patient, som udvikler overfølsomhedsreaktioner (karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle

symptomer samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nyresvigt) (se pkt.

4.4)

Administration af Viramune i højere doser end anbefalet kan forøge frekvensen og alvorligheden af

hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Rhabdomyolose er set hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med

Viramunebehandling.

Samtidig prednisonbrug (40 mg/dag i de første 14 dage af administrationen af Viramune 200 mg) har

vist sig ikke at nedsætte tilfældene af nevirapin-associeret udslæt, og kan være associeret med en

stigning i tilfælde og alvorlighed af udslæt under de første 6 uger af nevirapin-behandlingen.

Nogle risikofaktorer for at udvikle alvorlige kutane reaktioner er blevet identificeret og inkluderer

undladelse i at følge den anbefalede 200 mg lead-in dosis i løbet af optrapningsperioden og en lang

forsinkelse mellem de første symptomer og lægekonsultation. Kvinder synes at have en større risiko

end mænd for udvikling af udslæt, hvad enten de får behandling indeholdende nevirapin eller ej.

Patienter bør underrettes om, at en alvorlig toksicitet ved nevirapin er udslæt. De skal anbefales at

informere deres læge straks angående enhver form for udslæt og undgå forsinkelse mellem de første

symptomer og lægekonsultation. Hovedparten af udslæt i forbindelse med nevirapin opstår inden for

de første 6 uger efter behandlingsstart. Derfor skal patienterne monitoreres omhyggeligt for opståen af

udslæt i denne periode.

Patienterne skal instrueres i, at de ikke må starte med Viramune depottabletter, før et eventuelt udslæt

opstået i den 14-dages optrapningsperiode med Viramune med umiddelbar frigivelse, er forsvundet.

Én gang daglig-dosis med Viramune tabletter 200 mg bør højst administreres i 28 dage, da der ellers er

risiko for undereksponering og resistens og en alternativ medicinsk behandling bør vælges.

Patienter, der oplever alvorligt udslæt eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer såsom feber,

blæredannelse, orale læsioner, conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- og ledsmerter eller generelt

ubehag, skal ophøre med lægemidlet og omgående søge lægehjælp. Disse patienter må ikke genstartes

på nevirapin.

Hvis patienter udvikler et udslæt, der kan være forbundet med nevirapin, bør der udføres

leverfunktionstests. Nevirapin bør permanent seponeres hos patienter med moderate til svære

stigninger (ASAT eller ALAT > 5 ULN).

Hvis overfølsomhedsreaktioner opstår, karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle symptomer

såsom feber, artralgi, myalgi og lymfadenopati samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili,

granulocytopeni og nyresvigt, skal nevirapin stoppes permanent og ikke genintroduceres (se pkt. 4.3).

Hepatiske reaktioner

Alvorlig og livstruende hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis er set hos patienter behandlet

med nevirapin. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver nøje overvågning.

Risikoen for hepatiske bivirkninger er størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen fortsætter dog

udover denne periode og overvågning med hyppige intervaller bør fortsættes under behandlingen.

Rhabdomyolose er set hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med nevirapin-

behandling.

Generelt er stigende ASAT- eller ALAT-niveauer > 2,5 ULN og/eller samtidig infektion med hepatitis

B og/eller C ved starten af antiretroviral behandling forbundet med større risiko for leverbivirkninger

under antiretroviral behandling inklusive regimer indeholdende nevirapin.

Behandlingsnaive kvindelige patienter og behandlingsnaive patienter med høje CD4-celletal ved

initiering af behandling med nevirapin har en højere risiko for leverpåvirkninger. I en retrospektiv

analyse af poolede kliniske studier med Viramune 200 mg tabletter havde kvinder 3 gange større

risiko end mænd for symptomatiske, ofte udslætassocierede leverpåvirkninger (5,8 % versus 2,2 %),

og behandlingsnaive patienter af begge køn med detekterbart hiv-1-rna i plasma og med et højere

CD4-celletal ved behandlingsstart med nevirapin havde en større risiko for symptomatisk

leverpåvirkning under nevirapin-behandling. Især patienter med et hiv-1 viralt plasmaniveau på 50

kopier/ml eller flere og kvinder med CD4-celletal > 250 celler/mm

, havde 12 gange større risiko for

symptomatisk leverpåvirkning sammenlignet med kvinder med CD4-celletal <250 celler/mm

(11,0 %

versus 0,9 %). Hos mænd sås der en øget risiko ved detekterbart hiv-1-rna i plasma og CD4-celletal

> 400 celler/mm

(6,3 % versus 1,2 % for mænd med CD4-celletal < 400 celler/mm

). Denne øgede

risiko for toksicitet baseret på CD4-celletal niveauer, er ikke set hos patienter med en udetekterbar

viral belastning i plasma – dvs. < 50 kopier/ml.

Patienterne bør underrettes om, at leverreaktioner er en alvorlig toksicitet ved nevirapin som kræver en

tæt monitorering i de første 18 uger. De skal informeres om, at hvis de oplever symptomer, der tyder

på hepatitis, skal de straks stoppe med nevirapin og omgående søge lægehjælp som bør omfatte

leverfunktionstest.

Levermonitorering

Før behandlingen med nevirapin igangsættes samt med passende mellemrum undervejs i

behandlingen, skal der udføres biokemiske tests herunder test af leverfunktion.

Unormale leverfunktionstests har været rapporteret med nevirapin, nogle i de første få uger af

behandlingen.

Asymptomatiske elevationer af leverenzymer beskrives ofte og er ikke en nødvendigvis en

kontraindikation ved brugen af nevirapin. Asymptomatiske GGT- elevationer er ikke en

kontraindikation for fortsættelse af behandling.

Monitorering af levertests bør foretages hver anden uge i løbet af de første 2 måneder af behandlingen,

efter 3 måneders behandling og derefter regelmæssigt. Levertestmonitorering foretages, hvis patienten

oplever tegn eller symptomer, der tyder på hepatitis og/eller hypersensitivitet.

Monitoreringsplanen påvirkes ikke af, at patienten skifter fra Viramune med umiddelbar frigivelse to

gange dagligt til Viramune depottabletter én gang dagligt.

Hvis ASAT eller ALAT ≥ 2,5 ULN før eller under behandling må levertests monitorers oftere ved

regelmæssige kontrol besøg. Nevirapin må ikke gives til patienter med ASAT eller ALAT > 5 ULN

før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN (se pkt. 4.3).

Læger og patienter skal være vagtsomme over for prodromale tegn eller fund, der antyder hepatitis, såsom

anoreksi, kvalme, gulsot, bilirubinuri, akolisk fæces, hepatomegali eller leverømhed. Patienterne skal søge

lægehjælp omgående, hvis ovenstående opstår.

Hvis ASAT eller ALAT stiger til > 5 ULN under behandling, bør nevirapin straks seponeres. Hvis

ASAT og ALAT vender tilbage til baselineværdier, og hvis patienten ikke har nogen kliniske tegn

eller symptomer på hepatitis, udslæt eller andre symptomer eller fund, der tyder på

organpåvirkning, er det muligt at genintroducere nevirapin efter en individuel patientvurdering,

med en startdosis én gang dagligt i 14 dage af Viramune tabletter 200 mg efterfulgt af Viramune

depottabletter én gang dagligt. I disse tilfælde er oftere levermonitorering påkrævet. Hvis

abnormaliteter i leverfunktionen genopstår, bør nevirapin seponeres permanent.

Hvis klinisk hepatitis opstår, karakteriseret ved anoreksi, kvalme, opkastning, icterus OG

laboratoriefund (såsom moderat eller alvorlig abnormaliteter ved leverfunktionstests (ekskl. GGT)),

skal nevirapin stoppes permanent. Viramune må ikke readministreres til patienter, hvor en

seponering af nevirapin har været begrundet i klinisk hepatitis.

Leversygdom

Sikkerheden og virkningen af Viramune hos patienter med betydende underliggende leversygdomme

er ikke klarlagt. Viramune er kontraindiceret hos patienter med alvorlig hepatisk insufficiens (Child-

Pugh C, se pkt. 4.3). Farmakokinetiske resultater antyder, at man bør udvise forsigtighed med at

ordinere nevirapin til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Patienter med

kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling med antiretroviral kombinationsbehandling, er i en

højere risiko for alvorlige og potentielle letale hepatiske bivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral

behandling for hepatitis B eller C vær venlig også at se efter i den relevante produktinformation for

disse lægemidler.

Patienter med før-eksisterende leverfunktionssvigt inklusive kronisk aktiv hepatitis har en højere

risiko for leverfunktions abnormaliteter under antiretroviral kombinationsbehandling og bør

monitoreres ifølge standard i praksis. Hvis der er bevis for forværring af leversygdom hos disse

patienter bør afbrydelse af eller ophør med behandlingen overvejes.

Andre advarsler

Post-eksponerings-profylakse: Alvorlig hepatotoksicitet, inkl. leversvigt påkrævende transplantation,

er blevet rapporteret hos ikke hiv-smittede personer, som fik multiple doser af Viramune i forbindelse

med post-eksponerings-profylakse (PEP), en ikke godkendt anvendelse. Brugen af Viramune er ikke

blevet evalueret ved et specifikt studie på PEP, specielt med henblik på behandlingsvarighed, og

frarådes derfor kraftigt.

Kombinationsbehandling med nevirapin er ikke en helbredende behandling af patienter smittet med

hiv-1; nogle patienter kan fortsat udvikle sygdom i forbindelse med hiv-1 infektion, inkl.

opportunistiske infektioner.

Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen

væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes

foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale

retningslinjer.

Hormonel kontraceptiva, bortset fra depo-medroxyprogesteronacetat (DMPA) bør ikke bruges som

eneste antikonception af kvinder, som tager Viramune, da nevirapin kan sænke plasmakoncentrationen

af disse lægemidler. Af denne grund og for at reducere risikoen for hiv-smitte så bør

barrierekontraception (f.eks. kondom) anbefales. Ved postmenopausal hormonbehandling bør den

terapeutiske virkning monitoreres når der samtidig behandles med nevirapin.

Vægt og metaboliske parametre: Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan

forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med

sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsrelateret

effekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling.

Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende

behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.

I kliniske studier er Viramune blevet forbundet med en stigning i HDL-kolesterol og en overordnet

forbedring af forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol. Den kliniske betydning heraf er

dog ukendt, da der ikke er udført specifikke studier. Det er ikke vist, at Viramune forårsager

forstyrrelser i blodglucose.

Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med

antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende

anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunsuppression, højere Body Mass Index

(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til

at søge læge.

Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved

påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på

asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske

tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner set inden for de første få uger

eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,

generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune

lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder

efter initiering af behandling.

Rifampicin og nevirapin bør ikke anvendes samtidigt i henhold til tilgængelige farmakokinetiske data.

Desuden anbefales det ikke at tage Viramune i kombination med følgende stoffer: efavirenz,

ketoconazol, delavirdin, etravirin, rilpivirin, elvitegravir (i kombination med cobicistat), atazanavir (i

kombination med ritonavir), boceprevir og fosamprenavir (hvis det ikke administreres samtidig med

lav-dosis ritonavir) (se pkt. 4.5).

Granulocytopeni er en almindelig bivirkning ved zidovudin. Patienter i samtidig behandling med

nevirapin og zidovudinog især pædiatriske patienter, patienter, som får højere doser af zidovudin, samt

patienter med ringe knoglemarvsreserve, specielt patienter med fremskreden hiv-sygdom, har derfor

øget risiko for granulocytopeni. Hæmatologiske parametre skal monitoreres nøje hos disse patienter.

Lactose: Ved den maksimale, anbefalede daglige dosis af Viramune depottabletter indtages 400 mg

lactose.

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total

lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

Nogle patienter har rapporteret om, at der i fæces kan forekomme rester, der ligner hele tabletter.

Hidtil har tilgængelige data ikke vist, at dette påvirker det terapeutiske respons. Hvis patienter

rapporterer om en sådan forekomst, bør det sikres, at det terapeutiske respons ikke er påvirket.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion