18-11-2020
18-11-2020
27-10-2011
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Viramune 200 mg tabletter
nevirapin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune
Sådan skal du tage Viramune
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Viramune tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes antiretrovirale lægemidler. De bruges i
behandlingen af hiv-1 (human immundefekt virussygdom) infektion.
Det aktive stof i Viramune er nevirapin. Nevirapin tilhører en gruppe af anti-hiv-lægemidler kaldet
non-nukleosid revers transkriptasehæmmere (NNRT-hæmmere). Revers transkriptase er et enzym,
som hiv har brug for for at kunne formere sig. Viramune hjælper med at kontrollere hiv-1-infektion
ved at forhindre enzymet i at arbejde.
Viramune bruges til behandling af hiv-1-smittede voksne, unge og børn i alle aldre.
Du skal tage Viramune sammen med andre antiretrovirale hiv-lægemidler. Din læge vil ordinere den
kombination, som er bedst for dig.
Hvis Viramune er ordineret til dit barn, så bemærk, at denne information er beregnet til dit
barn, og du skal erstatte ”du” med ”dit barn”.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Viramune
Tag ikke Viramune
hvis du er allergisk over for nevirapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Viramune (angivet
i punkt 6).
hvis du tidligere har taget Viramune og måtte stoppe behandlingen, fordi du har fået:
alvorligt hududslæt
hududslæt og samtidig har andre symptomer som
feber
blæredannelse
sår i munden
øjenbetændelse
hævelse i ansigtet
generel hævelse
åndenød
muskel- eller ledsmerter
generel følelse af at være syg
mavesmerter
overfølsomhedsreaktioner (allergiske)
leverbetændelse (hepatitis)
hvis du har en alvorlig leversygdom
hvis du tidligere har været nødt til at stoppe behandling med Viramune på grund af ændringer
i din leverfunktion
hvis du tager naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum perforatum). Dette
naturlægemiddel kan medføre, at Viramune ikke virker optimalt.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Viramune.
I de første 18 uger, hvor du er i behandling med Viramune, er det meget vigtigt, at du og din
læge holder øje med, om der er tegn på leverskader eller hududslæt. Sådanne reaktioner kan
blive alvorlige og endog livstruende. Der er størst risiko for sådanne reaktioner i de første 6
uger af behandlingen.
Hvis du får alvorlige hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner som kan
forekomme i form af hududslæt), samtidig med andre bivirkninger såsom
feber
blæredannelse
sår i munden
øjenbetændelse
hævelse i ansigtet
generel hævelse
åndenød
muskel- eller ledsmerter
generel følelse af at være syg
eller mavesmerter
SKAL DU STRAKS STOPPE MED AT TAGE VIRAMUNE OG STRAKS KONTAKTE din læge, da
sådanne bivirkninger kan være livstruende eller medføre døden. Hvis du nogensinde får udslæt i mild
grad uden nogle af de andre bivirkninger, skal du straks informere lægen om det. Lægen vil råde dig med
hensyn til, om du skal stoppe Viramune-behandlingen.
Hvis du får symptomer, som kan tyde på, at leveren har taget skade såsom
appetitløshed
kvalme
opkastning
gulsot (huden bliver gul)
mavesmerter
skal du stoppe med at tage Viramune og straks kontakte lægen.
Hvis du får alvorlige lever-, hud- eller overfølsomhedsreaktioner under behandling med Viramune, må du
ALDRIG tage Viramune igen, medmindre det er ordineret af lægen.
Du bør tage den dosis, som er foreskrevet af lægen. Det er især vigtigt i den første 14 dages periode (se
flere informationer under Sådan skal du tage Viramune.)
Følgende patientgrupper har en forhøjet risiko for at udvikle leverskader:
kvinder
patienter, der er smittet med hepatitis B eller hepatitis C
patienter med unormale leverfunktionsværdier
tidligere ubehandlede patienter, der har forhøjede CD4-celletal ved starten af behandling med
Viramune (kvinder med over 250 celler/mm
, mænd med over 400 celler/mm
tidligere behandlede patienter med påviselig hiv-1-virusbelastning i plasma og forhøjede
CD4-celletal ved behandlingsstart med Viramune (kvinder mere end 250 celler/mm
, mænd mere
end 400 celler/mm
Hos nogle patienter med fremskreden hiv infektion (aids), som tidligere har haft opportunistisk
infektion (sygdom, der tyder på aids), kan tegn og symptomer på betændelse fra tidligere infektioner
forekomme kort efter, at anti-hiv behandlingen er startet. Det antages, at disse symptomer skyldes en
forbedring i kroppens immunforsvar, som således gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner, der
kan have været til stede uden tydelige symptomer. Hvis du bemærker nogen som helst symptomer på
infektion, skal du omgående informere din læge.
Ud over de opportunistiske infektioner kan autoimmune lidelser (skyldes, at immunsystemet angriber
sundt kropsvæv) også opstå, efter du er begyndt at tage medicin til behandling af din hiv-infektion.
Autoimmune lidelser kan opstå mange måneder efter, du er påbegyndt behandling. Du skal straks
informere din læge for at få den nødvendige behandling, hvis du bemærker symptomer på infektion
eller andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svaghed begyndende i hænder og fødder, og som
bevæger sig op igennem kroppen, hjertebanken, rysten eller hyperaktivitet.
Ændringer af fordelingen af kropsfedt kan forekomme hos patienter, som modtager antiretroviral
kombinationsbehandling. Kontakt din læge, hvis du opdager ændringer i kropsfedt (se under punkt 4
”Bivirkninger”).
Nogle patienter, der får flere antiretrovirale lægemidler på samme tid, kan udvikle en knoglesygdom,
som kaldes knoglenekrose (knoglevævet dør på grund af blodmangel til knoglerne). Risikofaktorer for
udvikling af denne sygdom er blandt mange: Længden af den tidsperiode, hvor du er blevet behandlet
med flere antiretrovirale lægemidler, anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, alvorligt nedsat
immunforsvar samt højt BMI (body-mass-index). Stivhed, ømhed og smerter i ledene (især hofte, knæ
og skulder) samt besvær med at bevæge sig er tegn på knoglenekrose. Hvis du bemærker et eller flere
af disse symptomer, bør du fortælle det til din læge.
Hvis du får nevirapin og zidovudin samtidigt, kan det blive aktuelt, at lægen kontrollerer dine hvide
blodlegemer.
Tag ikke Viramune hvis du er blevet udsat for hiv, med mindre du er blevet diagnosticeret med hiv, og
lægen har foreskrevet det. Viramune kan ikke helbrede en hiv-infektion. Derfor vil du muligvis fortsat
få infektioner og andre sygdomme fremkaldt af hiv-infektionen. Det er derfor vigtigt, at du
regelmæssigt kommer til kontrol hos din læge. Du kan stadig smitte andre med hiv, selvom du tager
dette lægemiddel, selvom risikoen er nedsat ved effektiv antiretroviral terapi. Tal med lægen om,
hvilke forholdsregler der er nødvendige for at undgå at smitte andre personer.
Prednison bør ikke anvendes til behandling af udslæt forårsaget af Viramune.
Hvis du bruger p-piller eller andre hormonelle præventionsmetoder under behandling med Viramune,
bør du samtidig bruge kondom for at beskytte mod graviditet og overførsel af smitte.
Hvis du bruger post-menopausal hormonbehandling, skal du spørge din læge til råds, før du tager
Viramune.
Hvis du tager eller får ordineret rifampicin til behandling af tuberkulose, skal du tale med din læge, før
du tager Viramune.
Børn og unge
Viramune tabletter kan tages:
af unge på 16 år eller ældre
unge under 16 år, som
vejer 50 kg eller mere
eller har et legemsoverfladeareal på over 1,25 m².
Til mindre børn findes en oral suspension (flydende form).
Brug af anden medicin sammen med Viramune
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget
anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Fortæl lægen om al anden medicin, du tager,
før du begynder at tage Viramune. Begrundelsen er, at lægen muligvis bliver nødt til at kontrollere, at
den anden medicin stadig virker, som den skal, og evt. ændre på doseringen. Du bør nøje læse
indlægssedlerne for de andre typer hiv-medicin, som du skal tage i kombination med Viramune.
Det er særligt vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager eller for nylig har taget:
perikon (Hypericum perforatum, naturlægemiddel til behandling af depression)
rifampicin (mod tuberkulose)
rifabutin (mod tuberkulose)
makrolider som clarithromycin (antibiotika)
flucanozol (mod svampeinfektion)
ketaconazol (mod svampeinfektion)
itraconazol (mod svampeinfektion)
metadon (substitut for heroin eller andre opiater)
warfarin (antikoagulant-blodfortyndende)
hormonale antikonceptionsmidler, f.eks. p-piller
atazanavir (mod hiv-infektion)
lopinavir/ritonavir (mod hiv-infektion)
fosamprenavir (mod hiv-infektion)
efavirenz (mod hiv-infektion)
etravirin (mod hiv-infektion)
rilpivirin (mod hiv-infektion)
delavirdin (mod hiv-infektion)
zidovudin (mod hiv-infektion)
boceprevir (mod hepatitis C)
telaprevir (mod hepatitis C)
elvitegravir/cobicistat (mod hiv-infektion)
Din læge vil nøje kontrollere virkningen af Viramune og den nævnte medicin ovenfor, hvis du bliver
behandlet med flere slags medicin på samme tid.
Hvis du er i dialysebehandling, vil din læge muligvis justere dosis af Viramune. Årsagen er, at
Viramune i en vis udstrækning kan fjernes fra blodet under dialysen.
Brug af Viramune sammen med mad og drikke
Du kan tage Viramune sammen med mad og drikke eller uden mad og drikke.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Du skal stoppe amningen, hvis du tager Viramune. Generelt anbefales det ikke at amme, da hiv-
infektionen kan overføres til barnet via brystmælken.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Du kan blive træt, når du tager Viramune, og du skal derfor udvise forsigtighed ved bilkørsel, og når
du bruger værktøj eller arbejder med maskiner. Hvis du oplever, at du bliver træt, skal du undgå at
foretage dig ting, der kan være farlige, såsom bilkørsel eller brug af værktøj eller maskiner.
Viramune indeholder lactose og natrium
Viramune tabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har
fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Viramune tabletter indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. de er i det
væsentlige natrium-frie.
3.
Sådan skal du tage Viramune
Du må ikke tage Viramune som den eneste behandling. Du skal tage det med mindst to andre slags
antiretrovirale lægemidler. Din læge vil ordinere de lægemidler, som er bedst for dig.
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
Dosis:
Den sædvanlige dosis er 1 tablet på 200 mg hver dag i de første 14 dage af behandlingen
(optrapningsfase). Efter 14 dage er dosis normalt 1 tablet på 200 mg 2 gange daglig.
Det er meget vigtigt, at du kun tager 1 Viramune tablet om dagen i de første 14 dage af behandlingen
(optrapningsfasen). Hvis du får nogen form for udslæt i denne periode, må du ikke øge dosis, men
skal kontakte din læge i stedet.
Det har vist sig, at en 14-dages optrapningsperiode mindsker risikoen for hududslæt.
Da Viramune altid skal tages sammen med andre hiv-antiretrovirale lægemidler, bør du nøje følge
instruktionerne for de andre lægemidler. Du bør også læse indlægssedlerne for disse.
Viramune kan også fås i flydende form som oral suspension. Denne formulering er særligt egnet:
hvis du har besvær med at sluge tabletter
eller du er et barn, der vejer mindre end 50 kg
eller du er et barn med et legemsoverfladeareal på mindre end 1,25 m² (din læge kan beregne dit
legemsoverfladeareal).
Du skal fortsætte behandlingen med Viramune så længe, som din læge har foreskrevet.
Som forklaret under ”Advarsler og forsigtighedsregler” så vil din læge følge dig ved at få undersøgt
leverfunktionen eller undersøge dig for bivirkninger såsom hududslæt. Afhængig af resultaterne
beslutter lægen, om du skal fortsætte eller afbryde behandlingen. Beslutningen kan også blive, at du
skal genstarte behandlingen med en lavere dosis.
Viramune tabletter skal sluges. Tabletterne må ikke tygges. Viramune kan tages både sammen med
mad og alene.
Hvis du har taget for meget Viramune
Tag ikke mere Viramune, end lægen har foreskrevet, og som er beskrevet i denne indlægsseddel. Der
er på nuværende tidspunkt kun få oplysninger om virkningerne af Viramune ved overdosering.
Konsulter lægen, hvis du har taget mere Viramune, end du skal.
Hvis du har glemt at tage Viramune
Undgå at springe en dosis over. Hvis du inden for 8 timer opdager, at du har glemt en dosis, så tag den
glemte dosis straks. Hvis der er gået mere end 8 timer, skal du springe den glemte dosis over og tage
næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Viramune
Når man tager alle doser på det rigtige tidspunkt,
så øger det i høj grad effekten af kombinationsbehandlingen
mindsker det risikoen for at hiv-infektionen bliver resistent over for den antiretrovirale
behandling.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Viramune-tabletter korrekt som anført ovenfor, medmindre
din læge anbefaler dig at stoppe.
Hvis du afbryder behandlingen med Viramune i mere end 7 dage, vil din læge råde dig til at starte igen
med en 14 dages "optrapningsfase" (som beskrevet ovenfor), før du igen går over til behandling 2
gange daglig.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om..
4.
Bivirkninger
Under hiv-behandling kan der forekomme vægtstigning samt forhøjede koncentrationer af lipider og
glukose i blodet. Dette er til dels forbundet med forbedret helbredstilstand og med livsstil, og for
lipidernes vedkommende sommetider med selve hiv-medicinen. Lægen vil holde øje med disse
forandringer.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Som nævnt i ”Advarsler og forsigtighedsregler” så er de mest alvorlige bivirkninger ved
Viramune alvorlige og livstruende hudreaktioner og alvorlige leverskader. Disse reaktioner
opstår primært i de første 18 uger af behandlingen med Viramune. Det er derfor en vigtig
periode, hvor det kræves, at du følges nøje af din læge.
Hvis du på noget tidspunkt observerer nogen form for hududslæt, skal du omgående informere din
læge.
Når der kommer et hududslæt, er det normalt mildt til moderat. Hos nogle patienter kan et hududslæt,
der viser sig som blærer på huden, være alvorligt og livstruende (Stevens-Johnsons syndrom og
toksisk epidermal nekrolyse) og dødsfald har fundet sted. De fleste tilfælde af både alvorligt
hududslæt og mildt/moderat hududslæt opstår i de første 6 uger af behandlingen.
Hvis du får udslæt og du føler dig syg, så skal du stoppe behandlingen og konsultere din læge
omgående.
Overfølsomhedsreaktioner (allergiske) kan forekomme. Sådanne reaktioner kan opstå i form af
anafylaksi (en alvorlig form for allergisk reaktion) med symptomer som:
udslæt
hævelse i ansigtet
vejrtrækningsbesvær (bronkospasme – astmalignende gener)
anafylaktisk shock
Overfølsomhedsreaktioner kan også forekomme som udslæt med andre bivirkninger såsom:
feber
blærer på huden
sår i munden
øjenbetændelse
hævelse i ansigtet
generel hævelse
åndenød
muskel- eller ledsmerter
nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)
generel følelse af at være syg
alvorlige problemer med lever eller nyrer (lever- eller nyresvigt).
Kontakt straks lægen hvis du får udslæt og en af de nævnte overfølsomhedsreaktionerne (allergiske
reaktioner). Sådanne reaktioner kan være livstruende.
Unormal leverfunktion har været rapporteret ved behandling med Viramune. Dette inkluderer tilfælde
af leverbetændelse (hepatitis), som kan opstå pludseligt og kraftigt (fulminant leverbetændelse) eller
leversvigt, som begge kan være dødelige.
Informer din læge, hvis du oplever nogen af de følgende kliniske symptomer på leverskade
appetitløshed
kvalme
opkastning
huden bliver gul (gulsot)
mavesmerter.
Følgende bivirkninger er set hos patienter, der er behandlet med Viramune:
Meget almindelig (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter):
udslæt
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter:
nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni)
allergiske reaktioner (overfølsomhed)
hovedpine
kvalme
opkastning
mavesmerter
løs afføring (diarré)
leverbetændelse (hepatitis)
udmattelse
feber
leverfunktionsprøver uden for normalområdet
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
allergisk reaktion karakteriseret ved udslæt, hævelse af ansigt, åndenød (sammensnøring af
luftvejene) eller anafylaktisk shock
fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi)
gulsot (huden bliver gul)
alvorlige og livstruende hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse)
nældefeber
væskedannelse under huden (angioødem)
ledsmerter
muskelsmerter (myalgi)
nedsat phosphat i blodet
forhøjet blodtryk
Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):
pludselig og alvorlig leverbetændelse (fulminant leverbetændelse)
lægemiddelforårsaget udslæt (med eosinofili og systemiske symptomer)
Følgende tilfælde har også været rapporteret, når Viramune er blevet taget i kombination med andre
retrovirale midler:
fald i antal røde blodlegemer eller i blodplader
betændelse i bugspytkirtlen
nedsat eller abnorm følsomhed i huden
Disse tilfælde er normalt forbundet med andre antiretrovirale midler og må forventes at opstå, når
Viramune tages i kombination med andre midler; det er dog usandsynligt, at disse tilfælde opstår på
grund af behandling med Viramune.
Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger
Den reduktion i antallet af hvide blodlegemer (granulocytopeni), der kan forekomme, ses oftere hos
børn. En reduktion af røde blodlegemer (anæmi), der kan være relateret til behandling med nevirapin,
forekommer også hyppigere hos børn. Som ved symptomer på udslæt, bør du her informere din læge
om enhver bivirkning.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i
Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information
om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og på blisteren efter ”EXP”.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Viramune indeholder:
Aktivt stof: Nevirapin
Øvrige indholdsstoffer:
- mikrokrystallinsk cellulose,
- lactose (som monohydrat),
- povidon,
- natriumstivelsesglycolat,
- kolloid silica og
- magnesiumstearat.
Udseende og pakningsstørrelser
Hvide, ovale, bikonvekse tabletter. Den ene side er mærket ”54 193”, med en markeringslinje mellem
”54” og ”193”. Den anden side er mærket med firmalogo. Formålet med markeringslinjen er ikke at
kunne brække tabletten over.
Viramune tabletter er i blisterpakninger med 14, 60 eller 120 tabletter i hver æske. Ikke alle
pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Viramune kan også fås som oral suspension
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Boehringer Ingelheim International GmbH
Binger Strasse 173
55216 Ingelheim am Rhein
Tyskland
Fremstiller
Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG
Binger Strasse 173
55216 Ingelheim am Rhein
Tyskland
eller
Boehringer Ingelheim Ellas A.E.
5th km Paiania-Markopoulo
194 00 Koropi
Grækenland
eller
Boehringer Ingelheim France
100-104 avenue de France
75013 Paris
Frankrig
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Viramune 200 mg tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
En tablet indeholder 200 mg nevirapin (vandfri).
Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på
En tablet indeholder 318 mg lactose (som monohydrat).
En tablet indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium, dvs. den er i det væsentlige natrium-fri.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tablet.
Hvide, ovale, bikonvekse tabletter. Den ene side er præget med koden ”54 193”, med en
markeringslinje mellem ”54” og ”193”. Den modsatte side er markeret med firmalogo. Formålet med
delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Viramune er indiceret til behandling af hiv-1 smittede patienter (voksne, unge og børn) i kombination
med andre antivirale lægemidler (se pkt. 4.2).
Hovedparten af erfaringen med Viramune er i kombinationen med nukleosid reverse
transkriptasehæmmere. Valg af anden behandling efter ophør af Viramune bør baseres på klinisk
erfaring og test af resistens (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og administration
Viramune bør ordineres af læger med erfaring i behandling af hiv-infektion.
Dosering
Patienter på 16 år og derover.
Den anbefalede dosis Viramune er én tablet 200 mg daglig i de første 14 dage (denne
optrapningsperiode bør benyttes, idet den har vist sig at mindske hyppigheden af udslæt) efterfulgt af
én tablet 200 mg 2 gange daglig i kombination med mindst to andre antiretrovirale lægemidler.
Viramune kan tages med eller uden mad.
Hvis patienten glemmer en dosis, kan den tages inden for 8 timer efter det sædvanlige tidspunkt. Er
der gået mere end 8 timer, skal patienten undlade at tage den glemte dosis og tage næste dosis på det
sædvanlige tidspunkt.
Overvejelser i forbindelse med fastsættelse af dosis
Dosis af Viramune bør ikke øges til patienter, som udvikler udslæt i optrapningsperioden på 14 dage
med 200 mg/dag, før udslættet er forsvundet. Udslættet bør overvåges nøje (se pkt. 4.4). En døgndosis
på 200 mg bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og
resistens. I stedet bør anden medicinsk behandling vælges.
Patienter, som afbryder behandlingen med nevirapin i mere end 7 dage, skal genoptage behandlingen
med den anbefalede 2 ugers optrapningsperiode.
Der er bivirkninger, som kræver afbrydelse af Viramune-behandling, se pkt. 4.4.
Ældre
Nevirapin har ikke været afprøvet på patienter over 65 år.
Nedsat nyrefunktion
Patienter med nedsat nyrefunktion, som har behov for dialyse, bør efter hver dialysebehandling have
en ekstra dosis på 200 mg nevirapin. Ingen dosisjustering til patienter med CLcr
20 ml/min, se pkt.
5.2.
Nedsat leverfunktion
Nevirapin bør ikke bruges til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C, se pkt. 4.3).
Ingen dosisjustering til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).
Pædiatrisk population
Viramune 200 mg tabletter, kan anvendes i den ovenfor beskrevne dosering til større børn, specielt
unge, der er yngre end 16 år, og som vejer mere end 50 kg eller hvis legemsoverfladeareal er mere end
1,25 m² i henhold til Mosteller formlen. Viramune oral suspension, hvor doseringen kan tilpasses efter
vægt eller legemsoverfladeareal, kan anvendes til børn under 16 år, der vejer mindre end 50 kg, eller
hvis legemsoverfladeareal er mindre end 1,25 m² (se produktresuméet for Viramune oral suspension).
Børn under tre år
For patienter under 3 år og for alle andre aldersgrupper findes en oral suspension med umiddelbar
udløsning (se det pågældende produktresumé).
Administration
Tabletterne skal tages med væske og må ikke knuses eller tygges. Viramune kan både tages sammen
med mad og alene.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Genadministration til patienter, hvor permanent seponering har været krævet pga. alvorligt udslæt,
udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer, overfølsomhedsreaktioner eller klinisk hepatitis pga.
nevirapin.
Patienter med svær hepatisk insufficiens (Child-Pugh C) eller der forud for behandling har ASAT eller
ALAT > 5 ULN før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN.
Genadministration til patienter, som tidligere havde ASAT eller ALAT >5 ULN under nevirapin-
behandling og havde tilbagevenden af leverfunktionsabnormaliteter efter genadministration af
nevirapin (se pkt. 4.4).
Samtidig behandling med naturlægemidler indeholdende perikon (Hypericum perforatum) pga. risiko
for nedsat plasmakoncentration og reduceret klinisk effekt af nevirapin (se pkt. 4.5).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Viramune bør kun anvendes sammen med mindst to andre antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1).
Viramune bør ikke anvendes som eneste aktive antiretrovirale behandling, da det er påvist, at
monoterapi med antivirale stoffer resulterer i viral resistens.
De første 18 uger af behandlingen med nevirapin er en kritisk periode, som kræver tæt
overvågning af patienterne for at afsløre en potentiel udvikling af alvorlige og livstruende
hudreaktioner (inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse
(TEN)) eller alvorlig hepatitis/leversvigt. Risikoen for leverpåvirkning og hudreaktioner er
størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen for leverpåvirkning fortsætter dog ud over
denne periode og monitorering med hyppige intervaller bør fortsættes. Kvindelige patienter og
patienter med høje CD4-celletal (>250 celler/mm
3
for kvinder og >400 celler/mm
3
for mænd) ved
initiering af nevirapin-behandling, og som har et detekterbar plasmaniveau af hiv-1-RNA – dvs.
≥50 kopier/ml - har en højere risiko for leverpåvirkninger. Da alvorlig og livstruende
hepatotoksistet i kontrollerede og ukontrollerede studier fortrinsvis er set hos patienter med en
hiv-1-virusbelastning i plasma på 50 kopier/ml eller højere, skal nevirapin ikke initieres hos
kvinder med CD4-celletal større end 250 celler/mm
3
eller hos mænd med CD4-celletal større end
400 celler/mm
3
, som har detekterbar hiv-1-RNA i plasma, medmindre fordelene opvejer
risiciene.
I nogle tilfælde er leverbeskadigelse blevet forværret på trods af behandlingsstop. Patienter, som
udvikler tegn eller symptomer på hepatitis, svært hududslæt eller overfølsomhedsreaktioner,
skal stoppe nevirapin-behandling og søge lægehjælp omgående. Behandling med nevirapin må
ikke genstartes efter svær lever- hud- eller overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.3).
Overholdelse af doseringen er obligat, specielt i den 14 dages optrapningsperiode (se pkt. 4.2).
Kutane reaktioner
Alvorlige og livstruende hudreaktioner, inkl. letale tilfælde er forekommet hos patienter behandlet
med nevirapin, hovedsagelig i løbet af de første 6 uger af behandlingen. Disse tilfælde omfatter
Stevens-Johnsons syndrom toksisk epidermal nekrolyse og overfølsomhedsreaktioner karakteriseret
ved udslæt, konstitutionelle symptomer og andre organpåvirkninger. Patienter bør monitoreres
intensivt de første 18 uger af behandlingen. Patienter skal monitoreres tæt hvis et isoleret tilfælde af
udslæt opstår. Nevirapin skal seponeres permanent hos enhver patient, som udvikler et alvorligt udslæt
eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer (såsom feber, blæredannelse, orale læsioner,
conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- eller ledsmerter eller generel utilpashed) inkluderende
Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Nevirapin bør seponeres permanent hos
enhver patient, som udvikler overfølsomhedsreaktioner (karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle
symptomer samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili, granulocytopeni og nyresvigt) (se pkt.
4.4).
Administration af Viramune i højere doser end anbefalet kan forøge frekvensen og alvorligheden af
hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.
Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med
Viramune-behandling.
Samtidig prednisonbrug (40 mg/dag i de første 14 dage af Viramune administrationen) har vist sig
ikke at nedsætte tilfældene af nevirapin-associeret udslæt, og kan være associeret med en stigning
tilfælde og alvorlighed af udslæt under de første 6 uger af nevirapin-behandlingen.
Nogle risikofaktorer for at udvikle alvorlige kutane reaktioner er blevet identificeret og inkluderer
undladelse i at følge den første dosismængde på 200 mg om dagen i løbet af optrapningsperioden og
en lang forsinkelse mellem de første symptomer og lægekonsultation. Kvinder synes at have en større
risiko end mænd for udvikling af udslæt, hvad enten de får behandling indeholdende nevirapin eller ej.
Patienter bør underrettes om, at en alvorlig toksicitet ved nevirapin er udslæt. De skal anbefales at
informere deres læge straks angående enhver form for udslæt og undgå forsinkelse mellem de første
symptomer og lægekonsultation. Hovedparten af udslæt i forbindelse med nevirapin opstår inden for
de første 6 uger efter behandlingsstart. Derfor skal patienterne monitoreres omhyggeligt for opståen af
udslæt i denne periode. Patienterne skal instrueres i at dosisøgning ikke må foretages, hvis nogen form
for udslæt opstår i løbet af den to-ugers optrapningsperiode, før udslættet er forsvundet. 200 mg som
dagsdosis bør ikke administreres i mere end 28 dage, da der er risiko for undereksponering og
resistens og en alternativ medicinsk behandling bør vælges.
Patienter, der oplever alvorligt udslæt eller udslæt ledsaget af konstitutionelle symptomer såsom feber,
blæredannelse, orale læsioner, conjunctivitis, ødemer i ansigt, muskel- og ledsmerter eller generelt
ubehag, skal ophøre med lægemidlet og omgående søge lægehjælp. Disse patienter må ikke genstartes
på nevirapin.
Hvis patienter udvikler et udslæt, der kan være forbundet med nevirapin, bør der udføres levertests.
Nevirapin bør permanent seponeres hos patienter med moderate til svære stigninger (ASAT eller
ALAT > 5 ULN).
Hvis overfølsomhedsreaktioner opstår, karakteriseret ved udslæt med konstitutionelle symptomer
såsom feber, artralgi, myalgi og lymfadenopati samt organpåvirkning, såsom hepatitis, eosinofili,
granulocytopeni og nyresvigt, skal nevirapin stoppes permanent og ikke genintroduceres (se pkt. 4.3).
Hepatiske reaktioner
Alvorlig og livstruende hepatotoksicitet, inkl. letal fulminant hepatitis er set hos patienter behandlet
med nevirapin. De første 18 uger af behandlingen er en kritisk periode, som kræver nøje overvågning.
Risikoen for hepatiske bivirkninger er størst i de første 6 uger af behandlingen. Risikoen fortsætter dog
udover denne periode og overvågning med hyppige intervaller bør fortsættes under behandlingen.
Rhabdomyolose er observeret hos patienter med hud- og/eller leverpåvirkning i forbindelse med
nevirapin-behandling.
Generelt er stigende ASAT- eller ALAT-niveauer > 2,5 ULN og/eller samtidig infektion med hepatitis
B og/eller C ved starten af antiretroviral behandling forbundet med større risiko for leverbivirkninger
under antiretroviral behandling inklusiv regimer indeholdende nevirapin.
Behandlingsnaive kvindelige patienter og behandlingsnaive patienter med høje CD4-celletal ved
initiering af behandling med nevirapin har en højere risiko for leverpåvirkninger. Kvinder har 3 gange
større risiko end mænd for symptomatiske, ofte udslætassocierede leverpåvirkninger (5,8% versus
2,2%), og behandlingsnaive patienter af begge køn med detekterbart hiv-1-RNA i plasma og med et
højere CD4-celletal ved behandlingsstart med nevirapin, har en større risiko for symptomatisk
leverpåvirkning under nevirapinbehandling. Ved en retrospektiv gennemgang af data fra især patienter
med et hiv-1 viralt plasmaniveau på 50 kopier/ml eller flere, havde kvinder med CD4-celletal >250
celler/mm
12 gange større risiko for symptomatisk leverpåvirkning sammenlignet med kvinder med
CD4-celletal <250 celler/mm
(11,0% versus 0,9%). Hos mænd sås der en øget risiko ved detekterbart
hiv-1-RNA i plasma og CD4-celletal >400 celler/mm
(6,3% versus 1,2% for mænd med CD4-celletal
<400 celler/mm
). Denne øgede risiko for toksicitet baseret på CD4-celletal niveauer, er ikke set hos
patienter med en udetekterbar viral belastning i plasma – dvs. <50 kopier/ml.
Patienterne bør underrettes om, at leverreaktioner er en alvorlig toksicitet ved nevirapin som kræver en
tæt monitorering i de første 18 uger. De skal informeres om, at hvis de oplever symptomer, der tyder
på hepatitis, skal de straks stoppe med nevirapin og omgående søge lægehjælp som bør omfatte
leverfunktionstest.
Levermonitorering
Før behandlingen med nevirapin igangsættes samt med passende mellemrum undervejs i
behandlingen, skal der udføres biokemiske tests herunder test af leverfunktion.
Unormale leverfunktionstests har været rapporteret med nevirapin, nogle i de første få uger af
behandlingen.
Asymptomatiske elevationer af leverenzymer beskrives ofte og er ikke en nødvendigvis en
kontraindikation ved brugen af nevirapin. Asymptomatiske GGT- elevationer er ikke en
kontraindikation for fortsættelse af behandling.
Monitorering af levertests bør foretages hver anden uge i løbet af de første 2 måneder af behandlingen,
efter 3 måneders behandling og derefter regelmæssigt. Levertestmonitorering foretages, hvis patienten
oplever tegn eller symptomer, der tyder på hepatitis og/eller hypersensitivitet.
Hvis ASAT eller ALAT > 2,5 ULN før eller under behandling må levertests monitorers oftere ved
regelmæssige kontrol besøg. Nevirapin må ikke gives til patienter med ASAT eller ALAT > 5 ULN
før baseline ASAT/ALAT er stabiliseret < 5 ULN (se pkt. 4.3).
Læger og patienter skal være vagtsomme over for prodromale tegn eller fund, der antyder hepatitis,
såsom anoreksi, kvalme, gulsot, bilirubinuri, akolisk fæces, hepatomegali eller leverømhed.
Patienterne skal søge lægehjælp omgående, hvis ovenstående opstår.
Hvis ASAT eller ALAT stiger til > 5 ULN under behandling, bør nevirapin straks seponeres.
Hvis ASAT og ALAT vender tilbage til baselineværdier, og hvis patienten ikke har nogle
kliniske tegn eller symptomer på hepatitis, udslæt eller andre symptomer eller fund, der tyder
på organpåvirkning, er det muligt at genintroducere nevirapin efter en individuel
patientvurdering, med en startdosis på 200 mg/dag i 14 dage efterfulgt af 400 mg/dag. I disse
tilfælde er oftere levermonitorering påkrævet. Hvis abnormaliteter i leverfunktionen genopstår,
bør nevirapin seponeres permanent.
Hvis klinisk hepatitis opstår, karakteriseret ved anoreksi, kvalme, opkastning, icterus OG
laboratoriefund (såsom moderat eller alvorlig abnormaliteter ved leverfunktiontests (ekskl.
GGT)), skal nevirapin stoppes permanent. Viramune må ikke readministreres til patienter,
hvor en seponering af nivirapin har været begrundet i klinisk hepatitis.
Leversygdom
Sikkerheden og virkningen af Viramune hos patienter med betydende underliggende leversygdomme
er ikke klarlagt. Viramune er kontraindiceret hos patienter med alvorlig hepatisk insufficiens (Child-
pugh C, se pkt. 4.3). Pharmakokinetiske resultater antyder, at man bør udvise forsigtighed med at
ordinere Viramune til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Patienter med
kronisk hepatitis B eller C, som er i behandling med antiretroviral kombinationsbehandling, er i en
højere risiko for alvorlige og potentielle letale hepatiske bivirkninger. I tilfælde af samtidig antiviral
behandling for hepatitis B eller C vær venlig også at se efter i den relevante produkt information for
disse lægemidler.
Patienter med før-eksisterende leverfunktionssvigt inklusiv kronisk aktiv hepatitis har en højere risiko
for leverfunktions abnormaliteter under antiretroviral kombinationsbehandling og bør monitoreres
ifølge standard i praksis. Hvis der er bevis for forværring af leversygdom hos disse patienter bør
afbrydelse af eller ophør med behandlingen overvejes.
Andre advarsler
Post-eksponerings-profylakse: Alvorlig hepatotoksicitet, inkl. leversvigt påkrævende transplantation,
er blevet rapporteret hos ikke hiv-smittede personer, som fik multiple doser af Viramune i forbindelse
med post-eksponerings-profylakse (PEP), en ikke godkendt anvendelse. Brugen af Viramune er ikke
blevet evalueret ved et specifikt studie på PEP, specielt med henblik på behandlingsvarighed, og
frarådes derfor kraftigt.
Kombinationsbehandling med nevirapin er ikke en kurativ behandling af patienter smittet med hiv-1;
nogle patienter kan fortsat udvikle sygdom i forbindelse med fremskreden hiv-1-infektion, inkl.
opportunistiske infektioner.
Selvom effektiv viral suppression med antiretroviral behandling har vist sig at nedsætte risikoen
væsentligt for seksuel overførsel, kan en residual risiko ikke udelukkes. Der bør træffes
foranstaltninger med henblik på at forebygge overførsel i overensstemmelse med nationale
retningslinjer.
Hormonel kontraceptiva, bortset fra depo-medroxyprogesteronacetat (DMPA) bør ikke bruges som
eneste antikonception af kvinder, som tager Viramune, da nevirapin kan sænke plasmakoncentrationen
af disse lægemidler. Af denne grund og for at reducere risikoen for hiv-smitte så bør
barrierekontraception (f.eks. kondom) anbefales. Ved postmenopausal hormonbehandling bør den
terapeutiske virkning monitoreres når der samtidig behandles med nevirapin.
Vægt og metaboliske parametre: Vægtstigning og forhøjede lipider og glucose i blodet kan
forekomme under antiretroviral behandling. Sådanne forandringer kan til dels være forbundet med
sygdomskontrol og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde fundet evidens for en behandlingsrelateret
effekt, mens der ikke er tydelig evidens for relation mellem vægtøgning og en specifik behandling.
Med hensyn til monitorering af lipider og glucose i blodet refereres til eksisterende
behandlingsguidelines for hiv. Tilstande med forhøjet lipid skal behandles som klinisk indiceret.
I kliniske studier er Viramune blevet forbundet med en stigning i HDL-kolesterol og en overordnet
forbedring af forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol. Den kliniske betydning heraf er
dog ukendt, da der ikke er udført specifikke studier. Det er ikke vist, at Viramune forårsager
forstyrrelser i blodglucose.
Osteonekrose: Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden hiv-
sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig kombinationsbehandling med
antiretrovirale lægemidler (CART). Ætiologien anses dog for at være multifaktoriel (omfattende
anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær immunosuppression, højere Body Mass Index
(BMI)). Patienter, der oplever ømme og smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til
at søge læge.
Immunreaktiveringssyndrom: Hos hiv-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved
påbegyndelse af antiretroviral kombinationsbehandling (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på
asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske
tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få
uger eller måneder efter påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis,
generaliserede og/eller fokale mykobakterielle infektioner og pneumocystis jirovecii-pneumoni. Alle
inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmune
lidelser (såsom Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret at forekomme i
forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder
efter initiering af behandling.
Rifampicin og nevirapin bør ikke anvendes samtidigt i henhold til tilgængelige farmakokinetiske data.
Desuden anbefales det ikke at tage Viramune i kombination med følgende stoffer: efavirenz,
ketoconazol, delavirdin, etravirin, rilpivirin, elvitegravir (i kombination med cobicistat), atazanavir (i
kombination med ritonavir), boceprevir og fosamprenavir (hvis det ikke administreres samtidig med
lav-dosis ritonavir) (se pkt. 4.5).
Granulocytopeni er en almindelig bivirkning ved zidovudin. Patienter i samtidig behandling med
nevirapin og zidovudin og især pædiatriske patienter, patienter, som får højere doser af zidovudin,
samt patienter med ringe knoglemarvsreserve, specielt patienter med fremskreden hiv-sygdom, har
derfor øget risiko for granulocytopeni. Hæmatologiske parametre skal monitoreres nøje hos disse
patienter.
Lactose: Ved den maksimale, anbefalede daglige dosis af Viramune tabletter indtages 636 mg lactose.
Viramune tabletter bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total
lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Nevirapin inducerer CYP3A og potentielt CYP2B6 med maksimal induktion indenfor 2-4 uger efter
flerdosis behandling er startet.
Plasmakoncentrationen for lægemidler, der metaboliseres via disse enzymsystemer kan eventuelt være
nedsat når de gives samtidig med nevirapin. Den terapeutiske virkning af stoffer, der metaboliseres af
P450 bør derfor monitoreres nøje ved co-administration med nevirapin.
Absorptionen af nevirapin er ikke påvirket af fødeindtagelse, antacida eller lægemidler, der indeholder
en basisk buffer.
Interaktionsdata er angivet som en geometrisk gennemsnitsværdi med et 90% konfidensinterval (90%
CI) når disse data er tilgængelige. ND = non-detekterbar, ↑ = øget, ↓ = Formindsket,
= Ingen effekt
Lægemidler efter
terapeutiske områder
Interaktion
Rekommendationer ved co-
administration med Viramune
ANTI-INFEKTIVA
ANTIVIRALE LÆGEMIDLER
NRTIs
Didanosin
100-150 mg 2 gange
daglig
Didanosin AUC
1,08 (0,92-1,27)
Didanosin C
Didanosin C
0,98 (0,79-1,21)
Didanosin og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Emtricitabin
Emtricitabin hæmmer ikke humane
CYP-enzymer.
Viramune og emtricitabin kan co-
administreres uden dosisjustering.
Abacavir
Abacavir hæmmer ikke CYP-isoformer
i humane levermikrosomer.
Viramune og abacavir kan co-
administreres uden dosisjustering.
Lamivudin
150 mg 2 gange daglig
Ingen forandringer af lamivudin
tilsyneladende clearance og
fordelingsvolumen, hvilket tyder på, at
nevirapin ikke inducerer lamivudin
clearence.
Lamivudin og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Stavudin
30/40 mg 2 gange
daglig
Stavudin AUC
0,96 (0,89-1,03)
Stavudin C
Stavudin C
0,94 (0,86-1,03)
Nevirapin: Sammenlignet med
historiske kontroller, var
plasmakoncentrationen tilsyneladende
uændret.
Stavudin og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Tenofovir
300 mg 4 gange daglig
Tenofovir plasmakoncentrationer
forbliver uændret ved co-
administration med nevirapin.
Nevirapins plasmakoncentrationer blev
ikke ændret ved samtidig co-
administration af tenofovir.
Tenofovir og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Zidovudin
100-200 mg 3 gange
daglig
Zidovudin AUC
0,72 (0,60-0,96)
Zidovudin C
Zidovudin C
0,70 (0,49-1,04)
Nevirapin: Zidovudin har ikke nogen
virkning på nevirapins
pharmakokinetik.
Zidovudin og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Granulocytopeni er en almindelig
bivirkning ved zidovudin.
Patienter i samtidig behandling
med nevirapin og zidovudin og
især pædiatriske patienter,
patienter, som får højere doser af
zidovudin, samt patienter med
ringe knoglemarvsreserve, specielt
patienter med fremskreden hiv-
sygdom, har derfor øget risiko for
granulocytopeni. Hæmatologiske
parametre skal monitoreres nøje
hos disse patienter.
NNRTI’ere
Efavirenz
600 mg 4 gange daglig
Efavirenz AUC
0,72 (0,66-0,86)
Efavirenz C
0,68 (0,65-0,81)
Efavirenz C
0,88 (0,77-1,01)
Co-administration af efavirenz og
Viramune anbefales ikke (se pkt.
4.4) på grund af additiv toksicitet
og ingen fordel med hensyn til
virkning i forhold til det enkelte
NNRTI alene (for resultaterne fra
2NN-studiet, se pkt. 5.1).
Delavirdin
Interaktion er ikke undersøgt.
Det anbefales ikke at co-
administrere Viramune og NNRTI
(se pkt. 4.4).
Etravirin
Samtidig brug af etravirin og nevirapin
kan medføre et signifikant fald i
plasmakoncentrationen og tab af
tereapeutisk effekt af etravirin.
Det anbefales ikke at co-
administrere Viramune og NNRTI
(se pkt. 4.4).
Rilpivirin
Interaktion er ikke undersøgt.
Det anbefales ikke at co-
administrere Viramune og NNRTI
(se pkt. 4.4).
PI’ere
Atazanavir/ritonavir
300/100 mg 4 gange
daglig
400/100 mg 4 gange
daglig
Atazanavir/r 300/100 mg:
Atazanavir/r AUC
0,58 (0,48-0,71)
Atazanavir/r C
0,28 (0,20-0,40)
Atazanavir/r C
0,72 (0,60-0,86)
Atazanavir/r 400/100 mg
Atazanavir/r AUC
0,81 (0,65-1,02)
Atazanavir/r C
0,41 (0,27-0,60)
Atazanavir/r C
1,02 (0,85–1,24)
(sammenlignet med 300/100mg uden
nevirapin)
Nevirapin AUC
1,25 (1,17-1,34)
Nevirapin C
1,32 (1,22–1,43)
Nevirapin C
1,17 (1,09-1,25)
Det anbefales ikke at co-
administrere atazanavir/ritonavir
og Viramune (se pkt. 4.4).
Darunavir/ritonavir
400/100 mg 2 gange
daglig
Darunavir AUC
1,24 (0,97-1,57)
Darunavir C
1,02 (0,79-1,32)
Darunavir C
1,40 (1,14-1,73)
Nevirapin AUC
1,27 (1,12-1,44)
Nevirapin C
1,47 (1,20-1,82)
Nevirapin C
1,18 (1,02-1,37)
Darunavir og Viramune kan co-
administreres uden dosisjustering.
Fosamprenavir
1400 mg 2 gange
daglig
Amprenavir AUC
0,67 (0,55-0,80)
Amprenavir C
0,65 (0,49-0,85)
Amprenavir C
0,75 (0,63-0,89)
Nevirapin AUC
1,29 (1,19-1,40)
Nevirapin C
1,34 (1,21-1,49)
Nevirapin C
1,25 (1,14-1,37)
Det anbefales ikke at co-
administrere fosamprenavir og
Viramune, hvis fosamprenavir
ikke co-administreres sammen
med ritonavir (se pkt. 4.4).
Fosamprenavir/ritonav
ir 700/100 mg 2 gange
daglig
Amprenavir AUC
0,89 (0,77-1,03)
Amprenavir C
0,81 (0,69-0,96)
Amprenavir C
0,97 (0,85-1,10)
Nevirapin AUC
1,14 (1,05-1,24)
Nevirapin C
1,22 (1,10-1,35)
Nevirapin C
1,13 (1,03-1,24)
Fosamprenavir/ritonavir og
Viramune kan co-administreres
uden dosisjustering.
Lopinavir/ritonavir
(kapsler) 400/100 mg
2 gange daglig
Voksne patienter:
Lopinavir AUC
0,73 (0,53-0,98)
Lopinavir C
0,54 (0,28-0,74)
Lopinavir C
0,81 (0,62-0,95)
En dosisøgning af lopinavir/rito-
navir til 533/133 mg (4 kapsler) 2
gange daglig eller 500/125 mg (5
tabletter á 100/25 mg) 2 gange
daglig i kombination med
Viramune indtaget sammen med
mad anbefales.
Dosisjustering for Viramune er
ikke påkrævet når der co-
administreres med lopinavir.
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
Telephone
+44 (0)20 7418 8400
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
An agency of the European Union
© European Medicines Agency, 2011. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/708103/2011
EMEA/H/C/000183
EPAR - sammendrag for offentligheden
Viramune
nevirapin
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for
Viramune. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet
og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine
anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Viramune.
Hvad er Viramune?
Viramune er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof nevirapin. Det fås som tabletter med
umiddelbar frigivelse (200 mg), som depottabletter (50, 100 and 400
mg) og som oral suspension
(50 mg/5 ml).
Tabletter med umiddelbar frigivelse frigiver straks det aktive stof, og depottabletter frigiver det
langsomt i løbet af nogle timer, hvilket gør, det ikke skal gives lige så tit.
Hvad anvendes Viramune til?
Viramune er et antiviralt lægemiddel. Det anvendes i kombination med andre antivirale lægemidler til
behandling af patienter, der er smittet med humant immundefektvirus type 1 (hiv-1), som er en virus,
der forårsager erhvervet immundefekt syndrom (aids).
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Hvordan anvendes Viramune?
Behandling med Viramune skal administreres af en læge med erfaring i behandling af hivinfektion.
Viramune skal aldrig tages alene. Det skal tages sammen med mindst to andre antivirale lægemidler.
Da lægemidlet kan fremkalde alvorligt udslæt, skal behandlingen indledes med lave doser.
Behandlingen af voksne bør starte med 200 mg tabletter med umiddelbar frigivelse eller oral
suspension én gang dagligt i to uger. Dosis bør så sættes op til standarddosis på 200 mg to gange
dagligt i form af tabletter med umiddelbar frigivelse eller oral suspension eller til standarddosis på
mg én gang dagligt i form af depottabletter.
For børn og voksne er startdosis 150 mg pr. kvadratmeter kropsoverflade (beregnet ved hjælp af
barnets højde og vægt) eller 4 mg/kg én gang dagligt i to uger med Viramune oral suspension,
hvorefter dosis bør øges til en vedligeholdelsesdosis (beregnet ved hjælp af patientens kropsoverflade
eller vægt).
Dosis må ikke øges til vedligeholdelsesdosis, før eventuelt udslæt er forsvundet. Hvis patienten ikke
kan skifte til den fulde dosis senest fire uger efter, at behandlingen med Viramune er indledt, skal der
findes en anden behandling.
Depottabletter er ikke egnet til de første to uger for patienter, der starter med Viramune, og må ikke
anvendes, før eventuelt udslæt er forsvundet. Depottabletterne er ikke blevet testet på børn under 3
år. Depottabletterne må ikke knuses eller tygges.
Yderligere oplysninger fremgår af indlægssedlen.
Hvordan virker Viramune?
Det aktive stof i Viramune, nevirapin, er en non-nukleosid revers transkriptasehæmmer (NNRTI). Det
blokerer aktiviteten af revers transkriptase, et enzym, som produceres af hiv-1, og som gør det muligt
for det at inficere celler i kroppen og producere mere virus. Ved at blokere dette enzym reducerer
Viramune, når det tages i kombination med andre antivirale lægemidler, koncentrationen af hiv-1 i
blodet og holder den på et lavt niveau. Viramune kurerer ikke hiv-1-infektion eller aids, men det kan
udsætte beskadigelsen af immunsystemet og udviklingen af infektioner og sygdomme, der er
forbundet med aids.
Hvordan blev Viramune undersøgt?
Viramune tabletter med umiddelbar frigivelse blev undersøgt i fem undersøgelser, der omfattede i alt
1.956 voksne. I undersøgelserne blev Viramune, taget i kombination med zidovudin og didanosin
(andre antivirale lægemidler), sammenlignet med andre antivirale lægemidler. Viramune, taget alene
eller i kombination med et eller to andre antivirale lægemidler, blev også undersøgt i to undersøgelser,
der omfattede 478 børn. De primære effektmål var ændringen i koncentrationen af hiv i blodet (viral
belastning) og i antallet af CD4 T-celler i blodet (CD4-celletal) samt antallet af patienter, hvis sygdom
blev forværret, eller som døde. CD4 T-celler er hvide blodceller, som er vigtige, for at kroppen kan
bekæmpe infektioner, men som dræbes af hiv.
Til støtte for anvendelsen af depottabletter foretog virksomheden undersøgelser for at påvise, at både
tabletter med umiddelbar frigivelse og depottabletter havde passende lægemiddelniveauer, og at de
havde samme virkning på den virale belastning i kroppen. Der blev ligeledes foretaget undersøgelser
for at vise, at der med godt resultat kan skiftes fra tabletter med umiddelbar frigivelse to gange dagligt
til depottabletter én gang dagligt.
Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Viramune?
Viramune, taget i kombination med to andre antivirale lægemidler, var mere effektivt end
kombinationer med to lægemidler. Hos 398 voksne behandlingserfarne patienter (som tidligere havde
fået behandling mod hivinfektion) førte behandling med Viramune i kombination med zidovudin og
lamivudin til en 38 %-reduktion i virusbelastningen efter 48 uger sammenlignet med en 28 %-stigning
Viramune
Side 2/4
hos de patienter, som fik behandling med zidovudin og lamivudin uden Viramune. Hos 151
behandlingsnaive patienter (som ikke tidligere havde fået behandling mod hivinfektion) faldt
virusbelastningen efter 40 til 52 uger med 99 % i gruppen, som fik behandling med tre lægemidler,
sammenlignet med 96 % i den gruppe, som fik behandling med to lægemidler. Voksne, som fik
behandling med tre lægemidler, havde også større stigninger i CD4-celletal og en lavere risiko for
sygdomsforværring eller død. Der blev observeret lignende resultater hos hiv-1-smittede børn.
De yderligere undersøgelser viste, at depottabletterne var lige så effektive som tabletterne med
umiddelbar frigivelse hos hivsmittede patienter. De viste også, at det er sikkert for patienterne at
skifte fra tabletter med umiddelbar frigivelse til depottabletter.
Hvilken risiko er der forbundet med Viramune?
De mest almindelige bivirkninger ved Viramune (som optræder hos mellem 1 og 10 ud af 100
patienter) er udslæt, hovedpine, kvalme, træthed, mavesmerter, diarré, feber, hepatitis
(leverbetændelse) og tegn på leverproblemer i blodet. Viramune har også været forbundet med
alvorlige bivirkninger, herunder Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse (livstruende
allergiske hud- og slimhindereaktioner), alvorlig hepatitis og leversvigt samt alvorlige allergiske
reaktioner. Patienterne skal observeres nøje for tegn på disse bivirkninger i løbet af de første 18 uger
af behandlingen, og i hele behandlingsforløbet skal der regelmæssigt tages blodprøver for at teste for
leverproblemer. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Viramune fremgår af
indlægssedlen.
Viramune må ikke anvendes til personer, som er overfølsomme (allergiske) over for nevirapin eller et
eller flere af de øvrige indholdsstoffer. Det må ikke anvendes til patienter, som har alvorlige
leverproblemer eller tegn på leverproblemer i blodet, eller som tager perikum (en urtemedicin til
behandling af depression). Behandling med Viramune må ikke startes igen hos patienter, som tidligere
har været nødsaget til at afbryde behandling med dette lægemiddel på grund af udslæt, allergiske
reaktioner eller hepatitis, eller som har haft tegn på leverproblemer, mens de tog Viramune, som
vendte tilbage, da behandling med dette lægemiddel blev genoptaget.
Hvorfor blev Viramune godkendt?
Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Viramune opvejede de
risici, der er forbundet med stoffet i kombination med andre antivirale lægemidler til behandling af hiv-
1-smittede voksne, unge og børn i alle aldre.
Udvalget konstaterede, at størstedelen af de tilgængelige erfaringer med Viramune har været i
kombination med nukleoside revers transkriptasehæmmere (NRTI'er, en type antiviralt lægemiddel),
og at der ikke forelå tilstrækkelige videnskabelige data om brugen af kombinationsbehandling,
heriblandt en proteasehæmmer (en anden type antiviralt lægemiddel), efter behandling med
Viramune. Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Viramune.
Viramune blev oprindeligt godkendt under "særlige omstændigheder", da der på
godkendelsestidspunktet af videnskabelige årsager kun forelå begrænsede oplysninger. Efter at
virksomheden havde fremlagt de supplerende oplysninger, den var blevet anmodet om, blev de
"særlige omstændigheder" ophævet den 11. juli 2002.
Andre oplysninger om Viramune:
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Viramune den 5. februar 1998.
Viramune
Side 3/4
Viramune
Side 4/4
Den fuldstændige EPAR for Viramune findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Viramune, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)
eller kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2011.