Vihuma

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Vihuma 250 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 1000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 2000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 2500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 3000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 4000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

simoctocog alfa (rekombinant human koagulationsfaktor VIII)

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne

indlægsseddel. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Vihuma

Sådan skal du bruge Vihuma

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

1.

Virkning og anvendelse

Vihuma indeholder det aktive stof human rekombinant koagulationsfaktor VIII (simoctocog alfa).

Faktor VIII er nødvendig for, at blodet ikke skal danne blodpropper og for at standse blødning.

Patienter med hæmofili A (medfødt faktor VIII-mangel) mangler faktor VIII eller faktor VIII fungerer

ikke korrekt.

Vihuma erstatter den manglende faktor VIII og anvendes til behandling og forebyggelse af blødning hos

patienter med hæmofili A og kan anvendes til alle aldersgrupper.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Vihuma

Brug ikke Vihuma

hvis du er allergisk over for det aktive stof simoctocog alfa eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Vihuma (angivet i afsnit 6).

Er du i tvivl, så spørg lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Vihuma.

Der er meget lav risiko for, at du kan få en anafylaktisk reaktion (en alvorlig, pludselig allergisk

reaktion) over for Vihuma. Du skal være opmærksom på de første tegn på en allergisk reaktion, som er

angivet i afsnit 4 "Allergiske reaktioner“.

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du straks stoppe injektionen og kontakte lægen.

Udvikling af inhibitorer (antistoffer) er en kendt komplikation, som kan opstå under behandling med

alle faktor VIII lægemidler. Disse inhibitorer stopper behandlingen i at arbejde korrekt, især ved høje

niveauer, og du eller dit barn vil blive overvåget nøje for udvikling af disse inhibitorer. Fortæl det

straks til lægen, hvis din eller dit barns blødning ikke holdes under kontrol med Vihuma.

Hjerte-kar hændelser

Hos patienter med eksisterende risikofaktorer hvad angår hjerte-kar sygdomme kan substitutionsterapi

med FVIII (behandling, der erstatter ens naturlige produktion af FVIII) øge risikoen for hjerte-kar-

sygdomme.

Kateterrelaterede komplikationer

Hvis du har brug for at anlægge et centralt venekateter (CVK), skal risikoen for CVK-relaterede

komplikationer, herunder lokale infektioner, tilstedeværelsen af bakterier i blodet og blodprop lokalt

ved kateterstedet, overvejes.

Det anbefales på det kraftigste, at hver gang Vihuma indgives til en patient, registreres præparatets

navn og batchnummer for at kunne bevare en forbindelse mellem dig og lægemidlets batch.

Brug af anden medicin sammen med Vihuma

Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger

at bruge anden medicin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Vihuma påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Vihuma indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

Afhængig af din legemsvægt og dosering kan du have modtaget mere end ét hætteglas. Dette skal du

huske at tage hensyn til, hvis du er på en natriumfattig diæt.

3.

Sådan skal du bruge Vihuma

Behandlingen med Vihuma iværksættes af en læge, der har erfaring med behandlingen af hæmofili A-

patienter. Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller sygeplejerskens anvisning. Er du i tvivl, så

spørg lægen eller sygeplejersken.

Vihuma sprøjtes normalt ind i en blodåre (intravenøst) af lægen eller sygeplejersken, der har erfaring

med behandlingen af hæmofili A-patienter. Du, eller en anden, kan også selv foretage indsprøjtningen

af Vihuma, men kun efter at have modtaget passende instruktion.

Lægen udregner din Vihuma-dosis i internationale enheder (IE) i forhold til din helbredstilstand og din

legemsvægt og afhængigt af, om lægemidlet skal bruges til at forebygge eller behandle blødning. Hvor

ofte du har brug for en indsprøjtning, vil afhænge af, hvor godt Vihuma fungerer for dig. Normalt er

behandling for hæmofili A en livslang behandling.

Forebyggelse af blødning

Dosis vil sædvanligvis være mellem 20 og 40 IE Vihuma pr. kg legemsvægt indgivet hver 2. eller 3.

dag. I visse tilfælde, især hos yngre patienter, kan det være nødvendigt med hyppigere indsprøjtninger

eller højere doser.

Behandling af blødning

Den dosis Vihuma, som du skal have, udregnes efter din legemsvægt og de faktor VIII-niveauer, der

skal opnås. Målniveauerne for faktor VIII afhænger af, hvor alvorlig blødningen er, og hvor den

befinder sig.

Hvis du har indtryk af, at virkningen af Vihuma ikke er tilstrækkelig, skal du kontakte lægen. Lægen

foretager passende laboratorieundersøgelser for at sikre sig, at du har de ønskede faktor VIII-niveauer.

Dette er især vigtigt, hvis du skal have foretaget et større kirurgisk indgreb.

Patienter, der udvikler faktor VIII-hæmmere

Hvis dit faktor VIII-niveau i plasma ikke opnås med Vihuma, eller blødningen ikke kan kontrolleres

tilstrækkeligt, kan det skyldes, at du har udviklet faktor VIII-hæmmere. Dette skal kontrolleres af

lægen. Du skal måske have en højere dosis Vihuma eller et helt andet præparat for at kontrollere dine

blødninger. Du må ikke øge den samlede dosis Vihuma til kontrol af dine blødninger uden at have

rådført dig med lægen.

Brug til børn og unge

Den måde, hvorpå Vihuma anvendes til børn og unge, adskiller sig ikke fra den, der anvendes til

voksne. Da faktor VIII- præparater måske skal indgives oftere til børn og unge, kan det være

nødvendigt at anlægge et centralt venekateter (CVK); dette er en ekstern forbindelse, der giver adgang

til blodbanen gennem et kateter, uden at der skal injiceres gennem huden.

Hvis du har brugt for meget Vihuma

Der er ikke indberettet nogen symptomer på overdosering. Hvis du har injiceret for meget Vihuma,

skal du kontakte lægen.

Hvis du har glemt at tage Vihuma

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt omgående med den

næste dosis, og fortsæt efter lægens anvisninger.

Hvis du holder op med at bruge Vihuma

Du må ikke holde op med at bruge Vihuma uden at have rådført dig med lægen.

Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Allergiske reaktioner

Du bør være opmærksom på tidlige tegn på allergiske reaktioner. Hvis der opstår en alvorlig, pludselig

allergisk (anafylaktisk) reaktion, (meget sjælden, kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter),

skal injektionen stoppes øjeblikkeligt. Du skal straks kontakte lægen, hvis du får nogen af følgende

symptomer:

- udslæt, nældefeber, hævelse, udbredt kløe,

- hævede læber og tunge,

- åndedrætsbesvær, hvæsende vejrtrækning, trykken for brystet,

- almen utilpashed,

- svimmelhed og tab af bevidsthed.

Disse symptomer kan være de første symptomer på et anafylaktisk shock. Hvis du får nogle af disse

symptomer, skal du straks stoppe injektionen og kontakte lægen. Alvorlige symptomer kræver

omgående lægebehandling.

Meget almindelige bivirkninger kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter

Faktor VIII-hæmning hos tidligere ubehandlede patienter.

Hos børn og unge, som ikke tidligere har været i behandling med faktor VIII-lægemidler, er det meget

almindeligt (flere end 1 ud af 10 patienter), at der udvikles inhibitor antistoffer (se afsnit 2).

Hos patienter, som tidligere har modtaget behandling med faktor VIII (flere end

150 behandlingsdage), er risikoen dog ikke-almindelig (færre end 1 ud af 100 patienter). Hvis det sker,

kan din eller dit barns medicin stoppe med at virke korrekt, og du eller dit barn kan opleve vedvarende

blødning. Kontakt i så fald straks din læge.

Almindelige bivirkninger kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter

Overfølsomhed, feber.

Ikke almindelige bivirkninger kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter

Snurren eller følelsesløshed (paræstesi), hovedpine, betændelse på injektionsstedet, smerter på

injektionsstedet, rygsmerter, ørhed (vertigo), mundtørhed, svimmelhed, en vag fornemmelse af

kropsligt ubehag, åndenød, blodmangel, positiv test for ikke-neutraliserende antistof (hos tidligere

behandlede patienter).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som

ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og hætteglassets etiket efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses. Opbevar hætteglasset i den originale

yderpakning for at beskytte mod lys.

Inden rekonstitution kan Vihuma pulveret opbevares ved stuetemperatur (op til 25 °C) i en enkelt

periode på højst 1 måned. Notér datoen for, hvornår opbevaring af Vihuma ved stuetemperatur

påbegyndes, på æsken. Opbevar ikke Vihuma i køleskab, efter at det har været opbevaret ved

stuetemperatur.

Brug den tilberedte opløsning med det samme.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker synlige tegn på nedbrydning af den forseglede pakning, især

af injektionssprøjten og/eller hætteglasset.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Vihuma indeholder:

Pulver:

Aktivt stof: rekombinant human koagulationsfaktor VIII (simoctocog alfa).

Hvert hætteglas med pulver indeholder 250, 500, 1000, 2000, 2500, 3000 eller 4000 IE

simoctocog alfa.

Hver rekonstitueret opløsning indeholder ca. 100, 200, 400, 800, 1.000, 1.200 eller 1.600 IE/ml

simoctocog alfa.

Øvrige indholdsstoffer: saccharose, natriumchlorid, calciumchloriddihydrat,

argininhydrochlorid, natriumcitratdihydrat og poloxamer 188. Se afsnit 2, "Vihuma indeholder

natrium".

Solvens:

Vand til injektionsvæsker

Udseende og pakningsstørrelser

Vihuma leveres som pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. Pulveret er et hvidt til råhvidt

pulver i et hætteglas af glas. Solvens er vand til injektionsvæske i en fyldt injektionssprøjte af glas.

Efter tilberedning, er opløsningen klar, farveløs og fri for fremmede partikler.

Hver pakning Vihuma indeholder:

1 hætteglas med pulver indeholder 250, 500, 1000, 2000, 2500, 3000 eller 4000 IE simoctocog

alfa

1 fyldt injektionssprøjte med 2,5 ml vand til injektionsvæsker

1 hætteglasadapter

1 butterfly-kanyle

2 alkoholservietter

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Octapharma AB, Lars Forssells gata 23, 112 75 Stockholm, Sverige

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Biotest AG (Germany)

Tél/Tel: +49 6103 801-0

Lietuva

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

България

Biotest AG (Germany)

Teл.: +49 6103 801-0

Luxembourg/Luxemburg

Biotest AG (Germany)

Tél/Tel: +49 6103 801-0

Česká republika

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Magyarország

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Danmark

Biotest AG (Germany)

Tlf: +49 6103 801-0

Malta

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Deutschland

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Nederland

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Eesti

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Norge

Biotest AG (Germany)

Tlf: +49 6103 801-0

Ελλάδα

Biotest AG (Germany)

Τηλ: +49 6103 801-0

Österreich

Biotest Austria GmbH

Tel: +43 1 545 15 61-0

España

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Polska

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

France

Biotest AG (Germany)

Tél: +49 6103 801-0

Portugal

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Hrvatska

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

România

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Ireland

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Slovenija

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Ísland

Biotest AG (Germany)

Sími: +49 6103 801-0

Slovenská republika

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Italia

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Suomi/Finland

Biotest AG (Germany)

Puh/Tel: +49 6103 801-0

Κύπρος

Biotest AG (Germany)

Τηλ: +49 6103 801-0

Sverige

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Latvija

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

United Kingdom

Biotest AG (Germany)

Tel: +49 6103 801-0

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

On-demand-behandling

Den dosis, der skal indgives, samt administrationshyppigheden skal altid tilpasses den kliniske

virkning i det enkelte tilfælde.

I tilfælde af følgende forekomster af hæmorrhagi, bør faktor VIII-aktiviteten ikke falde under det

givne aktivitetsniveau i plasma (i % af normalværdien eller IE/dl) i den tilsvarende periode. Følgende

tabel kan bruges som dosisvejledning i forbindelse med blødningsepisoder eller kirurgiske indgreb.

Blødningsgrad/

Kirurgisk indgreb

Påkrævet faktor

VIII-niveau (%)

(IE/dl)

Hyppighed af doser (timer)/

behandlingsvarighed (dage)

Hæmorrhagi (blødning)

Tidligt hæmartron,

muskelblødning eller oral

blødning

20-40

Gentag hver 12. til 24. time. Mindst 1

døgn indtil blødningsepisoden, der

viser sig ved smerter, er ophørt eller

heling er opnået.

Mere udbredt hæmartron,

muskelblødning eller hæmatom

30-60

Gentag infusionen hver 12.-24. time i

3-4 dage eller mere, indtil smerten og

akut funktionsnedsættelse er

forsvundet.

Livstruende hæmorrhagier

60-100

Gentag infusionen hver 8. til 24. time,

indtil den kritiske tilstand er ophørt.

Kirurgi

Mindre kirurgisk indgreb,

herunder tandudtrækning

30-60

Hver 24. time, i mindst 1 døgn, indtil

heling er opnået.

Større kirurgisk indgreb

80-100

(præ- og postoperativt)

Gentag infusionen hver 8. til 24. time,

indtil der er opnået tilstrækkelig

sårheling; herefter behandles der

yderligere i mindst 7 dage for at

opretholde en faktor VIII-aktivitet på

30% til 60% (IE/dl).

INSTRUKTIONER FOR KLARGØRING OG ADMINISTRATION

Lad solvenssprøjten (vand til injektionsvæsker) og pulveret i det lukkede hætteglas opnå

stuetemperatur. Det kan du gøre ved at holde dem i hænderne, indtil de føles lige så varme

som dine hænder. Hætteglasset og den fyldte injektionssprøjte må ikke varmes på andre

måder. Denne temperatur skal opretholdes under rekonstitutionen (tilberedningen).

Fjern det afrivelige låg af plastic fra hætteglasset med pulver, så de midterste dele af

gummiproppen blotlægges. Du må ikke fjerne den grå prop eller metalringen rundt om

hætteglassets overkant.

Desinficér toppen af hætteglasset med en alkoholserviet. Lad alkoholen tørre.

Fjern beskyttelsespapiret fra pakningen med hætteglasadapteren. Fjern ikke adapteren fra

pakningen.

Anbring hætteglasset med pulver på en plan flade, og hold det. Tag pakningen med

hætteglasadapteren og anbring den over midten af gummiproppen på hætteglasset med

pulver. Tryk pakningen med adapter ned med et hårdt tryk, indtil adapterens spids trænger

igennem gummiproppen. Adapteren klikker sig på hætteglasset, når den er på plads.

Fjern beskyttelsespapiret fra pakningen med den fyldte injektionssprøjte. Hold i enden af

stemplet, og rør ikke ved stempelstangen. Skru stempelstangens gevind på solvenssprøjtens

stempel. Drej stempelstangen med uret, indtil du føler lidt modstand.

Fjern den forseglede plastspids på solvenssprøjten ved at bryde perforeringen på låget. Rør

ikke indersiden af låget eller spidsen af injektionssprøjten. Hvis opløsningen ikke bruges

straks, skal den fyldte injektionssprøjte lukkes med den forseglede plastspids til opbevaring.

Pakningen til adapteren fjernes og kasseres.

Sæt solvenssprøjten med hætteglasadapteren fast ved at dreje med uret, indtil du føler

modstand.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Vihuma 250 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 1000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 2000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 2500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 3000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Vihuma 4000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Vihuma 250 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 250 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa.

Vihuma 250 IE indeholder ca. 100 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 500 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa.

Vihuma 500 IE indeholder ca. 200 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 1000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 1000 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog

alfa.

Vihuma 1000 IE indeholder ca. 400 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 2000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 2000 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog

alfa.

Vihuma 2000 IE indeholder ca. 800 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 2500 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 2500 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog

alfa.

Vihuma 2500 IE indeholder ca. 1000 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 3000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 3000 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog

alfa.

Vihuma 3000 IE indeholder ca. 1200 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Vihuma 4000 IE pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder nominelt 4000 IE human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog

alfa.

Vihuma 4000 IE indeholder ca. 1600 IE/ml human koagulationsfaktor VIII (rDNA), simoctocog alfa

efter rekonstitution.

Styrken (IE) bestemmes ved anvendelse af kromogentest ifølge den Europæiske Farmakopé. Den

specifikke aktivitet for Vihuma er ca. 9.500 IE/mg protein.

Simoctocog alfa (human koagulationsfaktor VIII (rDNA)) er renset protein, der har 1.440 aminosyrer.

Aminosyresekvensen kan sammenlignes med 90 + 80 kDa formen for humant plasma faktor VIII (dvs.

slettet B-domæne). Vihuma er fremstillet med rekombinant dna-teknologi i genmodificerede humane

nyreceller (HEK) 293F fra fostre. Hverken under fremstillingsprocessen eller til det færdige

lægemiddel er der tilsat materialer, der er fremstillet på basis af animalske eller humane materialer.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En ml rekonstitueret opløsning indeholder 7,35 mg natrium (18,4 mg natrium pr. hætteglas).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Pulver: hvidt til råhvidt og letsmuldrende pulver.

Solvens: en klar, farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Behandling og profylakse af blødning hos patienter med hæmofili A (medfødt mangel på faktor VIII).

Vihuma kan bruges til alle aldersgrupper.

4.2. Dosering og administration

Behandlingen skal påbegyndes under opsyn af en læge med erfaring i behandlingen af patienter med

hæmofili.

Overvågning under behandlingen

Under behandlingen anbefales tilstrækkelig måling af faktor VIII-niveauerne for at styre den dosis, der

skal indgives, og hyppigheden af de gentagne infusioner. De enkelte patienter kan have forskellig

respons på faktor VIII og udvise forskellige halveringstider og bedringsgrader. Doser baseret på

legemsvægt kan kræve justering hos undervægtige eller overvægtige patienter. Især i tilfælde af større

kirurgiske indgreb er nøjagtig overvågning af substitutionsbehandlingen ved hjælp af

koagulationsanalyse (plasmafaktor VIII-aktivitet) helt nødvendig.

Ved brug af en tromboplastintid (aPTT)-baseret ét-trins koagulationsanalyse

in vitro

til bestemmelse

af faktor VIII-aktiviteten i patienternes blodprøver kan plasmafaktor VIII-aktiviteten være væsentligt

påvirket af både aPTT-reagenstypen og den referencestandard, der anvendes i analysen. Der kan også

være signifikante uoverensstemmelser mellem de analyseresultater, der opnås ved aPTT-baseret ét-

trins koagulationsanalyse, og den kromogene analyse iht. Ph Eur. Dette er navnlig vigtigt ved skift af

laboratorium og/eller de reagenser, der anvendes i analysen.

Dosering

Dosis og varighed af substitutionsbehandlingen afhænger af sværhedsgraden af faktor VIII-manglen,

af placeringen og blødningens omfang samt af patientens kliniske tilstand.

Antallet af administrerede faktor VIII-enheder er udtrykt i internationale enheder (IE), som er relateret

til den gældende WHO-standardkoncentration for faktor VIII-præparater. Faktor VIII-aktiviteten i

plasma er udtrykt enten som en procentdel (i forhold til normal humant plasma) eller helst i IE (i

forhold til en international standard for faktor VIII i plasma).

En international enhed (IE) af faktor VIII-aktivitet svarer til indholdet af faktor VIII i én ml normal

humant plasma.

On-demand-behandling

Beregningen af den nødvendige dosis af faktor VIII er baseret på det empiriske fund, at 1 international

enhed (IE) faktor VIII pr. kg legemsvægt øger faktor VIII-aktiviteten i plasma med ca. 2 % af

normalaktiviteten eller 2 IE/dl. Den nødvendige dosis bestemmes ud fra følgende formel:

Nødvendige enheder = legemsvægt (kg) x ønsket faktor VIII-stigning (%) (IE/dl) x 0,5 (IE/kg pr.

(IE/dl)

Forventet faktor VIII-stigning (% af normalværdien) =

2 x administreret IE

legemsvægt (kg)

Den dosis, der skal indgives, samt administrationshyppigheden skal altid tilpasses den kliniske

virkning i det enkelte tilfælde.

I tilfælde af følgende forekomster af hæmorrhagi, bør faktor VIII-aktiviteten ikke falde under det

givne aktivitetsniveau i plasma (i % af normalværdien eller IE/dl) i den tilsvarende periode. Følgende

tabel kan bruges som dosisvejledning i forbindelse med blødningsepisoder eller kirurgiske indgreb.

Blødningsgrad/

Kirurgisk indgreb

Påkrævet faktor

VIII-niveau (%)

(IE/dl)

Hyppighed af doser (timer)/

behandlingsvarighed (dage)

Hæmorrhagi (blødning)

Tidligt hæmartron,

muskelblødning eller oral

blødning

20-40

Gentag hver 12. til 24. time. Mindst 1

døgn indtil blødningsepisoden, der

viser sig ved smerter, er ophørt eller

heling er opnået.

Mere udbredt hæmartron,

muskelblødning eller hæmatom

30-60

Gentag infusionen hver 12.-24. time i

3-4 dage eller mere, indtil smerten og

akut funktionsnedsættelse er

forsvundet.

Livstruende hæmorrhagier

60-100

Gentag infusionen hver 8. til 24. time,

indtil den kritiske tilstand er ophørt.

Kirurgi

Mindre kirurgisk indgreb,

herunder tandudtrækning

30-60

Hver 24. time, i mindst 1 døgn, indtil

heling er opnået.

Større kirurgisk indgreb

80-100

(præ- og postoperativt)

Gentag infusionen hver 8. til 24. time,

indtil der er opnået tilstrækkelig

sårheling; herefter behandles der

yderligere i mindst 7 dage for at

opretholde en faktor VIII-aktivitet på

30% til 60% (IE/dl).

Profylakse

Til langtidsprofylakse mod blødninger hos patienter med svær hæmofili A er de normale doser 20 til

40 IE af faktor VIII pr. kg legemsvægt i intervaller på 2 til 3 dage. Behandlingsregimet kan justeres ud

fra patientens respons.

I visse tilfælde, især hos yngre patienter, kan det være nødvendigt med kortere doseringsintervaller

eller højere doser.

Pædiatrisk population

Doseringen er den samme hos voksne og børn og unge. Det kan dog være nødvendigt at behandle børn

og unge med kortere dosisintervaller eller højere doser. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8,

5.1 og 5.2.

Administration

Vihuma er til intravenøs anvendelse.

Indgivelseshastigheden bør ikke være mere end 4 ml pr. minut.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Overfølsomhed

Som for alle proteinpræparater, der indgives intravenøst, kan allergiske overfølsomhedsreaktioner

forekomme. Vihuma indeholder spor af andre humane stamcelleproteiner end faktor VIII. Hvis

symptomer på overfølsomhed optræder, bør patienterne rådgives om straks at afbryde behandlingen

med lægemidlet og tage kontakt til deres læge. Patienterne bør informeres om de tidlige tegn på

overfølsomhedsreaktioner, herunder udslæt, generaliseret urticaria (nældefeber), trykken for brystet,

pibende/hvæsende vejrtrækning, hypotension og anafylaksi.

I tilfælde af shock bør standardbehandling af shock iværksættes.

Inhibitorer

Dannelsen af neutraliserende antistoffer (inhibitorer) til faktor VIII er en kendt komplikation i

behandlingen af individer med hæmofili A. Disse inhibitorer er sædvanligvis IgG-immunglobuliner

rettet mod faktor VIII’s prokoagulante aktivitet, som kvantificeres i Bethesda Enheder (BE) pr. ml

plasma ved brug af den modificerede test. Risikoen for udvikling af inhibitorer er relateret til

sygdommens sværhedsgrad samt eksponering af faktor VIII. Denne risiko er størst i løbet af de første

50 eksponeringsdage, men fortsætter livet igen, selvom risikoen har en hyppighed på ikke almindelig.

Der har været observeret tilfælde, hvor inhibitorer (lav titer) er vendt tilbage efter skift fra ét faktor

VIII-præparat til et andet. Det er forekommet hos tidligere behandlede patienter med mere end 100

eksponeringsdage, som havde udvikling af inhibitorer i anamnesen. Det anbefales derfor at overvåge

alle patienter nøje for udvikling af inhibitorer efter ethvert præparatskift.

Den kliniske relevans af inhibitorudviklingen afhænger af inhibitorens titer, hvor lavtiter-inhibitorer,

som er forbigående til stede eller konsekvent forbliver lav titer, udgør en mindre risiko for

utilstrækkeligt klinisk respons end højtiter-inhibitorer.

Generelt bør alle patienter i behandling med koagulationsfaktor VIII præparater overvåges

omhyggeligt for udvikling af inhibitorer ved passende kliniske observationer og laboratorietests. Hvis

de forventede faktor VIII-aktivitetsniveauer i plasma ikke opnås, eller hvis blødning ikke kan

kontrolleres med en passende dosis, bør der testes for forekomst af faktor VIII-inhibitor. Hos patienter

med høje niveauer af inhibitor kan behandling med faktor VIII være virkningsløs, og andre

behandlingsmuligheder bør overvejes. Behandling af disse patienter bør ledes af en læge med erfaring

i behandling af hæmofili og faktor VIII-inhibitorer.

Kardiovaskulære hændelser

Hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer kan substitutionsterapi med FVIII øge

den kardiovaskulære risiko.

Kateterrelatede komplikationer

Hvis der kræves adgang via et centralt venekateter (CVK), skal risikoen for CVK-relaterede

komplikationer, herunder lokale infektioner, bakteriæmi (blodforgiftning) og trombose ved

kateterstedet, overvejes.

For at bevare en forbindelse mellem patienten og den pågældende batch af lægemidlet anbefales det

stærkt, at præparatets navn og batchnummer registreres, hver gang Vihuma administreres til en patient.

Pædiatrisk population

De angivne advarsler og og forsigtighedsregler gælder både for voksne og børn og unge.

Hjælpestofrelaterede betragtninger (natriumindhold)

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

Afhængig af legemsvægt og dosering kan patienten have modtaget mere end ét hætteglas (se pkt. 2 for

oplysninger om indhold pr. hætteglas).

Patienter, der er på en natriumfattig diætskal tage hensyn hertil.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier med Vihuma.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Der er ikke udført reproduktionsforsøg på dyr med Vihuma.

På grund af den sjældne forekomst af hæmofili A hos kvinder findes der ingen erfaringer med brugen

af faktor VIII under graviditet og amning. Vihuma bør derfor kun anvendes under graviditet og

amning på tvingende indikation. Der foreligger ingen fertilitetsdata.

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Vihuma påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofil

Overfølsomhed eller allergiske reaktioner (som kan omfatte angioødem, brændende og stikkende

fornemmelse ved infusionsstedet, kulderystelser, rødme, hovedpine, nældefeber, hypotension, lethargi,

kvalme, udslæt, rastløshed, tachycardi, trykken for brystet, prikkende fornemmelse, urticaria, herunder

generaliseret urticaria, opkastning, pibende/hvæsende vejrtrækning) er observeret i sjældne tilfælde i

forbindelse med FVIII-præparater og kan i visse tilfælde udvikle sig til alvorlig anafylaksi (inklusive

shock).

Der kan udvikles neutraliserende antistoffer (inhibitorer) hos patienter med hæmofili A, som

behandles med faktor VIII, herunder med Vihuma. Hvis disse inhibitorer opstår, vil tilstanden komme

til udtryk som utilstrækkeligt klinisk respons. I disse tilfælde anbefales det at kontakte et specialiseret

hæmofilicenter.

Tabel over bivirkninger

I kliniske studier med Vihuma på tidligere behandlede pædiatriske patienter (2 - 11 år, n = 58), unge

patienter (12 - 17 år, n = 3) og voksne patienter (n = 129) med svær hæmofili A blev der indberettet i

alt 12 bivirkninger (8 hos voksne, 4 hos børn) for 8 patienter (4 voksne, 4 børn).

I Tabel 1 nedenfor er bivirkningerne anført efter systemorganklasser i henhold til MedDRA-

konventionen.

Hyppigheden er vurderet i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥1/10); almindelig

(≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget

sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver hyppighedsgruppe præsenteres bivirkningerne efter faldende sværhedsgrad.

Tabel 1. Hyppigheden af bivirkninger i kliniske studier

MedDRA Standard

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Hæmoragisk anæmi

Inhibering af faktor VIII

Ikke almindelig*

Ikke almindelig (PTP)

Meget almindelig (PUP)

Immunsystemet

Overfølsomhed

Almindelig*

Nervesystemet

Paræstesi

Hovedpine

Svimmelhed

Ikke almindelig*

Ikke almindelig*

Ikke almindelig*

Øre og labyrint

Svimmelhed

Ikke almindelig*

Mave-tarm-kanalen

Mundtørhed

Ikke almindelig*

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Rygsmerter

Ikke almindelig*

Almene symptomer og reaktioner

på indgivelsesstedet

Pyreksi

Inflammation på

injektionsstedet

Smerte på injektionsstedet

Utilpashed

Almindelig*

Ikke almindelig*

Ikke almindelig*

Ikke almindelig*

Undersøgelser

Ikke-neutraliserende antistof-

positiv (hos tidligere

behandlede patienter)

Ikke almindelig*

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø

Ikke almindelig*

* Beregnet som antal patienter med bivirkninger ud af det samlede antal på 280 studiedeltagende patienter,

herunder 190 tidligere behandlede patienter og 90 tidligere ubehandlede patienter.

Hyppighed er baseret på studier med FVIII-præparater, som omfattede patienter med svær hæmofili A. PTP =

tidligere behandlede patienter, PUP = tidligere ubehandlede patienter.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der blev konstateret ikke-neutraliserende antifaktor VIII hos 1 voksen patient (se Tabel 1). Prøven

blev testet af centrallaboratoriet ved 8 fortyndinger. Resultatet var kun positivt ved fortyndingsfaktor 1

og antistoftiteren var meget lavt. Den hæmmende aktivitet, som målt i den modificerede Bethesda-test,

blev ikke konstateret hos denne patient. Klinisk virkning og

in vivo

-bedring i forbindelse med Vihuma

var ikke påvirket hos denne patient.

Pædiatrisk population

Hyppighed, type og bivirkningernes sværhedsgrad hos børn og unge antages at være den samme som

hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ingen indberetninger om overdosering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antihæmorargisk, blodkoagulationsfaktor VIII, ATC-kode:

B02BD02.

Faktor VIII/von Willebrand-faktor-komplekset består af to molekyler (faktor VIII og von Willebrand-

faktor) med forskellige fysiologiske funktioner. Ved infusion til en patient med hæmofili, binder

faktor VIII sig til von Willebrand-faktoren i patientens kredsløb. Aktiveret faktor VIII virker som en

co-faktor for aktiveret faktor IX og accelerer derved omdannelsen af faktor X til aktiveret faktor X.

Aktiveret faktor X omdanner protrombin til trombin. Trombin omdanner derefter fibrinogen til fibrin,

og et koagel kan dannes. Hæmofili A er en kønsrelateret arvelig forstyrrelse af blodets koagulation,

som skyldes nedsatte niveauer af faktor VIII:C og resulterer i kraftig blødning i led, muskler eller

indre organer, enten spontant eller som følge af en ulykke eller et kirurgisk traume. Plasmaniveauerne

for faktor VIII øges ved substitutionsbehandling, hvorved der opnås en midlertidig korrektion af

manglen på faktor VIII og en korrektion af blødningstendenserne.

Vihuma immunogenicitet blev vurderet i kliniske studier med 190 tidligere behandlede patienter med

diagnosen svær hæmofili A (129 voksne og 61 pædiatriske patienter). Ingen af patienterne udviklede

hæmmere.

Voksne og unge i alderen 12-65 år

Profylakse:

I et klinisk studie med 32 voksne patienter med svær hæmofili A, var

gennemsnitsforbruget af Vihuma til profylakse 468,7 IE/kg/måned.

Behandling af blødning:

Gennemsnitsdosis til behandling af en gennembrudsblødningsforekomst var

33,0 IE/kg for disse patienter patienter i profylaktisk behandling. I et andet klinisk studie blev 22

patienter behandlet on-demand (efter behov). I alt behandledes 986 blødningsforekomster med en

gennemsnitsdosis på 30,9 IE/kg. Generelt krævede mindre blødninger lidt lavere doser, og mere

alvorlige blødninger krævede op til 3 gange højere gennemsnitsdoser.

Individualiseret profylakse:

Individualiseret farmakokinetik-baseret profylakse blev undersøgt hos

66 voksne tidligere behandlede patienter med svær hæmofili A. Efter en fase med 1-3 måneders

standardprofylakse (med dosering hver anden dag eller tre gange om ugen) skiftede 44 patienter

(67 %) til et doseringsregime baseret på en farmakokinetisk vurdering, og 40 gennemførte de seks

måneders profylakse i henhold til doserings- og behandlingsplanen. Af disse patienter blev 34 (85 %)

behandlet højst to gange om ugen. 33 patienter (82,5 %) oplevede ingen blødning, og 36 patienter

(90,0 %) havde ingen spontane blødninger. Den gennemsnitlige ± SD årlige blødningsrate var 1,2

3,9,

og den gennemsnitlige ± SD dosis var 52,2 ± 12,2

IE/kg pr. injektion og 99,7 ± 25,6 IE/kg pr.

uge.

Det bemærkes, at den årlige blødningsrate (ABR) ikke er sammenlignelig mellem forskellige

faktorkoncentrater og mellem forskellige kliniske studier.

Pædiatrisk population

Der er indhentet data for 29 tidligere behandlede børn i alderen 2 til 5 år, 31 børn i alderen 6 til 12 år

og en ung patient på 14 år. Gennemsnitsdoser pr. profylaktisk infusion var 37,8 IE/kg. Tyve patienter

brugte gennemsnitsdoser på over 45 IE/kg. Det gennemsnitlige forbrug af Vihuma til profylakse var

521,9 IE/kg pr. måned. For at behandle blødninger hos børn var en højere gennemsnitsdosis

(43,9 IE/kg) af Vihuma nødvendig end hos voksne (33,0 IE/kg), og det var nødvendigt med en højere

gennemsnitsdosis til behandling af moderate til større blødninger end til mindre blødninger

(78,2 IE/kg vs. 41,7 IE/kg). Yngre børn (6 til 12 år) havde i almindelighed brug for højere

gennemsnitsdoser: 43,9 IE/kg; 2 til 5 år: 52.6 IE/kg). Disse data blev bekræftet ved en langvarig

opfølgning af 49 af disse børn, som blev behandlet i en yderligere gennemsnitlig periode på ca.

30 måneder (interval 9,5-52 måneder); i denne periode havde 45 % af børnene ingen spontane

blødninger.

Et prospektivt, åbent klinisk studie med tidligere ubehandlede patienter med svær hæmofili A (< 1 %

FVIII:C) er ved at blive gennemført.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Vihuma i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population med hæmofili A (medfødt

faktor VIII-mangel) (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Voksne

Tabel 2. PK-parametre for Vihuma (Dosis: 50 IE/kg) i forbindelse med voksne tidligere

behandlede patienter (i alderen 18-65 år) med svær hæmofili A (n = 20)

PK-parameter

Kromogen analyse

Middelværdi ± SD

Gennemsnit

(område)

AUC (t*IE/ml)

22,6 ± 8,0

22,3 (8,4 – 38,1)

14,7 ± 10,4

12,5 (5,4 – 55,6)

IVR (%/IE/kg)

2,5 ± 0,4

2,5 (1,7 – 3,2)

CL (ml/t/kg)

3,0 ± 1,2

2,7 (1,5-6,4)

AUC = Areal under kurven (FVIII:C), T

= Afsluttende halveringstid,

IVR = Marginal

in vivo

-bedring, CL = Clearance, SD = Standardafvigelse

Tabel 3. PK-parametre for Vihuma (Dosis: 50 IE/kg) hos tidligere behandlede børn (i alderen 6 -

12 år) med svær hæmofili A (n = 12)

PK parameter

Kromogen analyse

Middelværdi ± SD

Gennemsnit

(område)

AUC (t*IE/ml)

13,2 ± 3,4

12,8 (7,8 – 19,1)

10,0 ± 1,9

9,9 (7,6 – 14,1)

IVR (%/IE/kg)

1,9 ± 0,4

1,9 (1,2 – 2,6)

CL (ml/t/kg)

4,3 ± 1,2

4,2 (2,8 - 6,9)

AUC = Areal under kurven (FVIII:C), T

= Afsluttende halveringstid,

IVR = Marginal

in vivo

-bedring, CL = Clearance, SD = Standardafvigelse

Tabel 4. PK parametre for Vihuma (Dosis: 50 IE/kg) hos tidligere behandlede børn (i alderen 2 -

5 år) med svær hæmofili A (n = 13)

PK parameter

Kromogen analyse

Middelværdi ± SD

Gennemsnit

(område)

AUC (t*IE/ml)

11,7 ± 5,3

10,5 (4,9 – 23,8)

9,5 ± 3,3

8,2 (4,3 – 17,3)

IVR (%/IE/kg)

1,9 ± 0,3

1,8 (1,5 – 2,4)

CL (ml/t/kg)

5,4 ± 2,4

5,1 (2,3 – 10,9)

AUC = Areal under kurven (FVIII:C), T

= Afsluttende halveringstid,

IVR = Marginal

in vivo

-bedring, CL = Clearance, SD = Standardafvigelse

Pædiatrisk population

Som det er kendt fra litteraturen, var bedringen og halveringstiden lavere hos små børn end hos

voksne, og clearance var højere, hvilket til dels kan skyldes det kendte højere plasmavolumen pr. kg

legemsvægt hos yngre patienter.

Vægtjusterede undergrupper

Tabel 5. Vægtjusterede PK-parametre for Vihuma (Dosis: 50 IE/kg) hos voksne tidligere

behandlede patienter (i alderen 18-65 år) med svær hæmofili A (n = 20)

PK-parameter

Alle

(n = 20)

Normalvægt

(n=14)

Let adipøs (n=4)

/Adipøs (n=2)

Kromogen analyse Middelværdi ± SD

AUC (t*IE/ml)

22,6 ± 8,0

20,4 ± 6,9

24,9 ± 8,9

33,5 ± 6,5

14,7 ± 10,4

14,7 ± 12,1

13,4 ± 5,9

17,2 ± 4,8

IVR (%/IE/kg)

2,5 ± 0,4

2,4 ± 0,4

2,7 ± 0,4

2,8 ± 0,3

CL (ml/t/kg)

3,0 ± 1,2

3,2 ± 1,3

2,6 ± 1,0

1,8 ± 0,4

Kromogen analyse Gennemsnit (område)

AUC (t*IE/ml)

22,3 (8,4 – 38,1)

21,2 (8,4 – 32,6)

23,3 (17,4 – 35,5)

33,5 (28,9 – 38,1)

12,5 (5,4 – 55,6)

12,3 (5,4 – 55,6)

11,2 (9,3 – 22,0)

17,2 (13,8 – 20,6)

IVR (%/IE/kg)

2,5 (1,7 – 3,2)

2,4 (1,7 – 3,1)

2,8 (2,3 – 3,2)

2,8 (2,6 – 3,0)

CL (ml/t/kg)

2,7 (1,5 – 6,4)

2,8 (1,7 – 6,4)

2,5 (1,6 – 3,7)

1,8 (1,5 – 2,0)

Normalvægt: BMI 18,5 -25 kg/m

, Let adipøs: BMI 25 -30 kg/m

, adipøs: BMI > 30 kg/m

, SD =

Standardafvigelse

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

I non-kliniske studier blev Vihuma anvendt til sikker og effektiv genoprettelse af hæmostase hos

hunde med hæmofili. Toksicitetsstudier viste, at lokal intravenøs administration og systemisk

eksponering var veltålt hos laboratoriedyr (rotter og cynomolgusaber).

Specifikke studier med gentagne doser over lang tid, såsom reproduktionstoksicitet, kronisk toksicitet

og karcinogenicitet, blev ikke udført med Vihuma på grund af immunrespons over for heterologe

proteiner hos alle ikke-humane pattedyr.

Der blev ikke udført studier med hensyn til Vihumas mutagene potentiale.

Ex vivo

-vurderinger ved brug af et kommercielt testkit til kvantificering af T-celleresponsen over for

proteinbehandling indikerer en lav risiko for immunogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Saccharose

Natriumchlorid

Calciumchloriddihydrat

Argininhydrochlorid

Natriumcitratdihydrat

Poloxamer 188

Solvens

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder