Victrelis

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Boceprevir
Tilgængelig fra:
Merck Sharp Dohme Ltd
ATC-kode:
J05AE
INN (International Name):
boceprevir
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
Hepatitis C Kronisk
Terapeutiske indikationer:
Victrelis er indiceret til behandling af kronisk hepatitis-C (CHC) genotype-1 infektion, kombineret med peginterferon alfa og ribavirin hos voksne patienter med kompenseret leversygdom som tidligere ubehandlet, eller der ikke har foregående terapi.
Produkt oversigt:
Revision: 22
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002332
Autorisation dato:
2011-07-18
EMEA kode:
EMEA/H/C/002332

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Victrelis 200 mg hårde kapsler

boceprevir

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Victrelis

Sådan skal du tage Victrelis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad Victrelis er

Victrelis indeholder det aktive stof boceprevir, som ved at stoppe virusformeringen, hjælper med at

bekæmpe hepatitis C-infektion. Victrelis skal altid tages sammen med to andre slags medicin ved

navn peginterferon alfa og ribavirin. Victrelis må ikke bruges alene.

Hvad Victrelis bruges til

Victrelis bruges sammen med peginterferon alfa og ribavirin til behandling af kronisk hepatitis C

virusinfektion hos voksne (også kaldet hcv-infektion).

Victrelis kan bruges hos voksne, der ikke tidligere er behandlet for hcv-infektion eller som tidligere

har fået medicin, der kaldes ‘interferoner’ og ‘pegylerede interferoner’.

Sådan virker Victrelis

Victrelis virker hæmmende på den direkte virusformering og medvirker således til at nedsætte

mængden af hepatitis C-vira i din krop.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Victrelis

Tag ikke Victrelis i kombination med peginterferon alfa og ribavirin, hvis du:

er allergisk over for boceprevir eller et af de øvrige indholdsstoffer i Victrelis (angivet i punkt

er gravid

har en tilstand, der hedder "autoimmun hepatitis"

tager bepridil, pimozid, lurasidon, oral midazolam, oral triazolam, simvastatin, lovastatin,

alfuzosin, silodosin, medicin af sekale-typen (såsom dihydroergotamin, ergonovin, ergotamin

eller methylergonovin), lumefantrin, halofantrin, quetiapin eller tyrosinkinasehæmmere.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Tag ikke Victrelis, hvis du kan sige ja til noget af ovenstående. Hvis du er usikker, skal du tale med

din læge eller apoteket, før du tager Victrelis.

Husk: Læs også punktet “Tag ikke” i indlægssedlerne for peginterferon alfa og ribavirin, før du

begynder at tage Victrelis.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Victrelis, hvis du:

har haft et blodproblem såsom anæmi (hvis du mangler tilstrækkeligt antal raske røde

blodlegemer, som transporterer ilten rundt i din krop)

har haft et blodproblem såsom neutropeni (mangel på visse typer af hvide blodlegemer).

Neutropeni påvirker kroppens evne til at holde infektioner væk

har haft et blodproblem såsom pancytopeni (en kombination af lavt antal blodplader, hvide og

røde blodlegemer)

har eller har haft en infektion med hepatitis B-virus, da din læge måske vil overvåge dig tættere

har nedsat leverfunktion

har en anden leversygdom ud over hepatitis C-infektion

har hiv (humant immundefekt virus) eller har haft andre problemer med dit immunsystem

har fået foretaget en organtransplantation

har en form for hepatitis C, der ikke er genotype 1

tidligere har oplevet, at behandling med en hcv-proteasehæmmer har svigtet

selv har eller har et familiemedlem med uregelmæssig hjerterytme, især en tilstand, der hedder

“QT-forlængelse”

har lavt blodkalium (hypokaliæmi)

Hvis du kan svare ja til noget af ovenstående (eller du ikke er sikker), så tal med din læge eller

apoteket, før du tager Victrelis.

Der er set alvorlige overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der får Victrelis, peginterferon alfa og

ribavirin samtidig. Se afsnittet ”Bivirkninger” for mere information.

Prøver

Din læge vil jævnligt tage blodprøver. Disse blodprøver tages af flere grunde:

så lægen kan se, om behandlingen virker for dig

for at hjælpe lægen med at afgøre, hvor længe du skal behandles med Victrelis.

for at tjekke for bivirkninger.

Brug af anden medicin sammen med Victrelis

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er især vigtigt, du ikke tager Victrelis, hvis du tager noget af følgende medicin:

alfuzosin og silodosin – bruges til behandling af symptomer på forstørret prostata

bepridil – bruges til behandling af hjerteproblemer

pimozid eller lurasidon – bruges til behandling af psykiske problemer

oral midazolam eller oral triazolam – beroligende medicin, der gives via munden

statiner – simvastatin eller lovastatin

typen af ‘sekale’lægemidler såsom dihydroergotamin, ergonovin, ergotamin eller

methylergonovin – bruges ved migræneanfald og klyngehovedpine

lumefantrin og halofantrin – medicin til behandling af malaria

quetiapin – bruges til behandling af skizofreni, maniodepressiv sygdom (bipolar sygdom) og

moderat til svær depression

tyrosinkinasehæmmere – medicin til behandling af kræft

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Tag ikke Victrelis, hvis du tager noget af ovenstående medicin. Hvis du ikke er sikker, så tal med din

læge eller apoteket, før du tager Victrelis.

Fortæl det også til din læge eller på apoteket, hvis du tager noget af følgende:

præventionsmidler - drospirenon

medicin, der inducerer CYP3A4 (såsom antibiotika - rifampicin og krampestillende lægemidler

- carbamazepin, phenobarbital, phenytoin)

medicin til behandling af uregelmæssig hjerterytme - amiodaron, quinidin

antimikrobiel medicin – pentamidin

nogle antipsykotika

svampemidler – ketoconazol, itraconazol, posaconazol, voriconazol

hiv non-nukleosid revers transkriptase-hæmmere – efavirenz, etravirin

hiv proteasehæmmere – atazanavir, darunavir, lopinavir, ritonavir

intravenøs beroligende medicin - benzodiazepiner (f.eks. alprazolam, midazolam, triazolam)

immunsuppressiva – tacrolimus, sirolimus, ciclosporin

visse statiner - atorvastatin eller pravastatin

metadon

hormoner mod overgangsalderen – lægemidler indeholdende østrogen

medicin, der sænker blodtrykket – calciumantagonister (f.eks. amlodipin, diltiazem, felodipin,

nicardipin, nifedipin, nisoldipin, verapamil)

medicin til behandling af symptomer på forstørret prostata – doxazosin og tamsulosin

warfarin og lignende lægemidler, såkaldte vitamin K-antagonister, der anvendes til fortynding

af blodet. Din læge kan være nødt til hyppigere at kontrollere, hvor godt dit blod størkner.

Graviditet og amning

Da Victrelis bruges sammen med ribavirin, skal graviditet undgås. Ribavirin kan være meget skadeligt

for et ufødt barn. Derfor skal du og din partner tage særlige forholdsregler i forbindelse med seksuel

aktivitet, for at undgå graviditet:

hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder og tager ribavirin:

du skal have en negativ graviditetstest før behandlingsstart, hver måned under behandlingen og

i 4 måneder efter ophørt behandling. Du skal bruge effektiv prævention i den periode, hvor du

tager ribavirin og i 4 måneder efter ophørt behandling. Tal med din læge om dette.

hvis du er mand og tager ribavirin:

du må ikke have samleje med en gravid kvinde, medmindre du bruger kondom. Dette vil

reducere muligheden for, at ribavirin efterlades i kvindens krop. Hvis din kvindelige partner

ikke er gravid, men er i den fødedygtige alder, skal hun testes for graviditet hver måned under

behandlingen og i 7 måneder efter ophørt behandling. Du eller din partner skal bruge sikker

prævention i den periode, hvor du tager ribavirin og i 7 måneder efter ophørt behandling. Tal

med din læge om dette.

Boceprevir udskilles muligvis i human mælk. Hvis du ammer, vil din læge råde dig til enten at stoppe

amningen eller stoppe med at tage Victrelis, mens du ammer.

Husk: Læs også afsnittet "Graviditet og amning" i indlægssedlerne for peginterferon alfa og ribavirin,

før du begynder at tage Victrelis.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Victrelis påvirker ikke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene værktøj eller maskiner. Dog kan

kombinationen af Victrelis, peginterferon alfa og ribavirin få dig til at føle dig træt, besvime, få en

fornemmelse af, at dit hoved kører rundt, eller forårsage ændringer i blodtrykket, gøre dig forvirret

eller give dig problemer med at se tydeligt. Hvis det sker, skal du ikke køre eller betjene værktøj eller

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Victrelis indeholder lactose

Victrelis indeholder lactose (en slags sukker). Hvis du har fået at vide af din læge, at du ikke kan tåle

eller fordøje visse sukkerarter (du er intolerant over for nogle sukkerarter) såsom en særlig form for

arvelig lactasemangel (Lapp lactase-mangel) eller forstyrrelser i glucose–galactose-optagelsen, skal

du tale med din læge, før du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Victrelis

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget du skal tage

Den anbefalede dosis Victrelis er 4 kapsler tre gange dagligt (i alt 12 kapsler om dagen). Tag

kapslerne om morgenen, eftermiddagen og aftenen sammen med et måltid eller en snack. Brug uden

mad kan i alvorlig grad gå ud over dine chancer for at behandlingen lykkes.

Sådan tages medicinen

Træk slippen tilbage for at komme ind til kapslen – kapslen må ikke presses gennem blisteren,

da kapslen kan gå i stykker, hvis den presses gennem pakken.

Tag medicinen gennem munden.

Medicinen skal tages sammen med et måltid eller en snack.

Victrelis skal altid tages i kombination med peginterferon alfa og ribavirin.

Varigheden af behandlingen med disse lægemidler afhænger af, hvordan du reagerer på

behandlingen samt behandlingsplanen.

Husk: Læs også afsnittet "Bivirkninger" i indlægssedlen for peginterferon alfa og ribavirin, før du

begynder at tage Victrelis.

Hvis du har taget for meget Victrelis

Hvis du tager for meget Victrelis, skal du tale med din læge eller tage til nærmeste skadestue med det

samme.

Hvis du har glemt at tage Victrelis

hvis du glemmer en dosis, og der er mere end 2 timer til du skal tage din næste dosis, tages den

glemte dosis sammen med mad. Fortsæt derefter med at tage dine kapsler som normalt.

Hvis der derimod er mindre end 2 timer til, at du skal tage din næste dosis, skal du springe den

glemte dosis over.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du har spørgsmål omkring, hvad du skal gøre, skal du tale med din læge.

Hvis du holder op med at tage Victrelis

Hold kun op med at tage Victrelis, hvis din læge siger, du skal.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger kan forekomme med denne medicin:

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Stop med at tage Victrelis og gå straks til lægen, hvis du bemærker nogen af følgende alvorlige

bivirkninger – du kan få brug for akut medicinsk behandling:

problemer med at trække vejret eller synke, hvæsende vejrtrækning, nældefeber, kløe, hævelse

af ansigt, øjne, læber, tunge eller svælg – dette er tegn på en allergisk reaktion.

Andre bivirkninger kan være:

Meget almindelig (kan berøre flere end 1 ud af 10)

Generelt: hovedpine; kuldegysninger, feber; kvalme; influenzalignende symptomer;

svimmelhed, manglende energi; søvnproblemer; nedsat appetit, vægttab; åndenød

Mund, næse eller svælg: hoste; mundtørhed; ubehagelig og mærkelig smag i munden

Hud og hår: tør hud, kløe, udslæt; hårtab eller fældning

Led og muskler: usædvanlig svækkelse; smertefulde, hævede led; ømme muskler, der ikke

skyldes motion

Mave og tarme: diarré; opkastning

Psykisk sygdom: angstfølelse; følelse af dyb bedrøvelse eller af at være værdiløs (depression);

følelse af irritabilitet, anspændthed og rastløshed

Blod: lavt antal røde blodlegemer (blodmangel - anæmi), fald i antallet af røde blodlegemer

(blodmangel) – tegnene kan være træthedsfølelse, hovedpine, stakåndethed under motion; lavt

antal neutrofiler (neutropeni), lavt antal hvide blodlegemer – tegnene kan være, at man får flere

infektioner end normalt – herunder feber, voldsomme kuldegysninger, ondt i halsen eller åbne

sår i munden

Almindelig (kan berøre op til 1 ud af 10)

Generelt: rysten; besvimelse; vejrtrækningsbesvær; tørstfølelse; søvnbesvær; dunkende

hovedpine; generel utilpashed; følelse af, alt snurrer rundt

Øjne eller ører: tørre øjne; ringen for ørene; ændring af dit syn

Mund, næse eller svælg: smerter i munden, tandpine; synkesmerter; næseblod, tilstoppet næse;

en ændring i hvordan tingene lugter; ømme og hævede pletter i munden; stor tørstfølelse og tør

mund eller tør hud; hævet skjoldbruskkirtel, hals eller strubehoved; lav aktivitet af

skjoldbruskkirtlen; sår eller hævelse i munden, brændende fornemmelse på tungen; følelse af

spænding i næsen, kinderne eller bag øjnene – nogle gange med en dunkende smerte, feber eller

tilstoppet næse (sinusitis)

Hud og hår: forkølelsessår, prikken eller sovende fornemmelse i huden; nedsættelse af

berørings- eller følesans; hududslæt, plettet hududslæt, rød hud; rødt, hævet hududslæt, nogle

gange med pusfyldte blærer; varm, øm og rød hud, nogle gange med feber og kuldegysninger;

øget svedtendens; hudsygdom med store pletter af rød hud – ofte med sølvagtige skæl

Led og muskler: muskelspasmer; træthedsfølelse, muskelsvækkelse, kuldefølelse; rygsmerter,

nakkesmerter, smerter i arme eller ben

Mave og tarme: mavesmerter i den øverste højre side af maven eller smerter i ryggen; en

brændende følelse i maven, uorden i maven; følelse af oppustethed, bøvsen (ræben)

Anus: luft i maven; hæmorider; hård afføring (forstoppelse)

Urin: går oftere på toilettet for at tisse end normalt

Seksuelt: aftagen sexlyst; problemer med at få eller bibeholde rejsning

Psykisk sygdom: humørsvingninger; føle sig ophidset; hukommelsestab, koncentrationsbesvær

Brystet: problemer med at trække vejret; brystgener, brystsmerter; tung følelse i brystet og

problemer med at trække vejret eller hvæsende vejrtrækning

Hjerte eller kredsløb: hurtig eller ujævn hjerterytme; for højt eller lavt blodtryk

Blod: fald i antallet af blodplader– tegnene kan være, at man får blødning eller blå mærker

nemmere end normalt; højt blodsukkerniveau (glucose); høje triglyceridniveauer i blodet; høje

urinsyreniveauer i blodet; en kombination af lavt antal blodplader, hvide og røde blodlegemer

(pancytopeni); alvorligt fald i antallet af hvide blodlegemer (agranulocytose)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ikke almindelig: (kan berøre op til 1 ud af 100)

Generelt: svimmelhed, leddegigt; øget tilbøjelighed til at bløde; hævede kirtler i halsen eller

under armene eller i lysken; kraftig brænden eller stikkende smerte; øget følsomhed over for

lys, lyd, det, man kan føle eller den mad, man smager; sukkersyge (diabetes mellitus)

Øjne eller ører: øjenbetændelse; øjensmerter; døvhed; problemer med at høre; hævelse

omkring øjenlåget; øget tårestrøm; dryppende væske fra øret eller øjet; unormal følelse omkring

øjet, rød plet på det hvide i øjet; gulfarvning af det hvide i øjnene eller af huden

Mund, næse eller svælg: hæshed, tør hals eller tørre læber; smerter i eller blødende gummer;

følsomme tænder eller tandpine; hævet eller misfarvet tunge eller sår på tungen; blærer på

tungen; voldsomme smerter ved synkning; brystsmerter i nærheden af lungerne; brystsmerter

tager til ved dyb indånding; ukontrolleret savlen; overaktiv skjoldbruskkirtel

Hud og hår: udslæt; åbne sår; varmeintolerans; markant rødt ansigt; blegt ansigt; gul hud;

udslæt på grund af sollys; sår, som ikke heler som normalt

Fødder, hænder, ben eller arme: følelse af smerte, følelsesløshed, snurren eller prikken;

blodprop i en vene; følelse af kulde i en arm eller et ben; smertefuld betændelse i leddene,

oftest i foden (podagra)

Mave og tarme: nedre mave-smerter; betændelse i bugspytkirtlen

Urin: smerter ved vandladning; brændende følelse eller problemer med vandladning; står op

flere gange om natten, for at lade vandet

Endetarm eller endetarmsåbning: anal kløe; kan ikke komme af med afføring eller misfarvet

afføring; hyppigere tarmbevægelser; blødning fra anus

Seksuelt: udeblivende menstruation; voldsom eller forlænget menstruation; blødning i

livmoder (dvs. vedvarende >7 dage eller overdreven blødning med uregelmæssige intervaller

eller hyppigere intervaller end normalt, blødning, der forekommer hos kvinder i

overgangsalderen i mindst 6 måneder til 1 år efter menstruationens ophør)

Psykisk sygdom: vrede; fjendtlig attitude eller opførsel; truende adfærd;

stofmisbrugsproblemer; unormal opførsel; følelse af forvirring; selvmordstanker; pludselig,

voldsom frygt eller ængstelse; følelse af at blive forfulgt; besvær med at løse problemer

Muskler: smerter i dine knogler; lokal eller omfattende smerte

Bryst: lungebetændelse

Hjerte eller kredsløb: unormal eller hurtig hjertefrekvens; hjertesygdom på grund af dårligt

blodomløb i hjertet

Blod: lave kalium-niveauer i blodet; høje calciumniveauer i blodet

Sjælden (kan berøre op til 1 ud af 1.000)

Generelt: besvær med at trække vejret og synke; svulst i skjoldbruskkirtlen; infektion i blodet;

hævelse eller knuder i kroppens organer; sygdom, der fører til tiltagende muskellammelse;

sygdom i hjernen – tegnene kan være hovedpine og feber, lammelse af dele af kroppen, stiv

nakke eller lysfølsomhed

Øjne eller ører: ørepine

Hud og hår: rødmen i huden; bakteriel hudinfektion

Mave og tarme: problemer med at fordøje maden; opkastning af blod; opkastning, diarré og

svære smerter i øvre højre del af maven (bughulesmerter)

Seksuelt: fald i spermtal

Psykisk sygdom: humørændringer; følelse af at dit liv er ved at falde fra hinanden; ser, føler

eller hører ting, der ikke er virkelige (hallucinationer); selvmordstanker, selvmordsforsøg;

følelse af stor glæde (mani) og dernæst en følelse af dyb tristhed eller af ikke at være noget

værd

Bryst: være stakåndet, når du ligger ned; alvorlig lungeinfektion, som lungebetændelse; stærke

brystsmerter, der er værre, når man trækker vejret; smerter bag brystbenet, der kan sprede sig til

nakke og skuldre

Hjerte eller kredsløb: hjerteanfald; vejrtrækningsstop; blodprop i benet eller armen; mindsket

blodtilførsel til dele af hjernen (f.eks. svimmelhed, dobbeltsyn eller svækkelse i begge sider af

kroppen)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra forhåndenværende data)

Hud og hår: alvorligt udslæt eventuelt med feber, udmattelse, hævelser i ansigtet eller hævede

lymfekirtler, stigning i eosinofile granulocytter (en type hvide blodlegemer), påvirkning af

lever, nyrer eller lunger (en reaktion kaldet DRESS); alvorlig hudreaktion herunder

blæredannelse og afskalning af huden (Stevens-Johnsons syndrom)

Nyrer: nedsat nyrefunktion (bliver generelt normal igen, efter behandlingen er afsluttet)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og blisterfolien efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevaring på apoteket

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Opbevaring hos patienten

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) indtil udløbsdatoen.

ELLER

Opbevares uden for køleskab ved eller under 30 °C i højst 3 måneder indtil udløbsdatoen. Efter

denne periode bør medicinen destrueres.

Opbevares i den originale blisterpakning, for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Victrelis indeholder

Aktivt stof: boceprevir. Hver hård kapsel indeholder 200 mg boceprevir.

Øvrige indholdsstoffer: natriumlaurilsulfat, mikokrystallinsk cellulose, lactosemonohydrat,

croscarmellosenatrium, pregelatineret stivelse, magnesiumstearat, gul jernoxid (E 172), rød

jernoxid (E 172), titandioxid (E171), gelatin og shellac.

Udseende og pakningsstørrelser

De hårde kapsler har en gulbrun del med "MSD" logo trykt med rød farve og en råhvid del med koden

"314" trykt med rød farve.

Blisterkort med aftrækkelig blisterfolie indeholdende 12 hårde kapsler (3 blisterstrips med 4 kapsler i

hver).

Pakningsstørrelser: karton med 84 hårde kapsler og multipakning med 336 (4 pakninger af 84) hårde

kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Merck, Sharp & Dohme Ltd

SP Labo NV

Hertford Road, Hoddesdon

Industriepark 30

Hertfordshire

B-2220 Heist-op-den-Berg

EN11 9BU

Belgien

Storbritannien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: 0800 38 693 (+32 (0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel.: +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32 (0)2 7766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel.: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36°1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: +45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673

(+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Tel: 0800 9999000

(+31 (0) 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp.z o.o.

Tel.: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: + 33 (0)1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: + 40 21 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.

Tel: + 386 1 5204201

msd_slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s. r. o.

Tel.: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0) 9 804650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364 224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret { MM/ÅÅÅÅ }

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Victrelis 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver hård kapsel indeholder 200 mg boceprevir.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel indeholder 56 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Hver kapsel har en gulbrun, uigennemsigtig del med "MSD" logo trykt med rød farve og en råhvid,

uigennemsigtig del med koden "314" trykt med rød farve.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Victrelis er indiceret til behandling af kronisk hepatitis C (CHC) genotype 1-infektion, i kombination

med peginterferon alfa og ribavirin, hos voksne patienter med kompenseret leversygdom, som ikke

tidligere er behandlet eller hvor tidligere behandling har svigtet (se pkt. 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling med Victrelis skal initieres og monitoreres af en læge med erfaring i behandling af

kronisk hepatitis C.

Dosering

Victrelis skal tages i kombination med peginterferon alfa og ribavirin. Se produktresume for

peginterferon alfa og ribavirin (PR) inden behandling med Victrelis påbegyndes.

Den anbefalede dosering af Victrelis er 800 mg, som skal tages oralt tre gange dagligt sammen med et

måltid eller en snack. Maksimal daglig dosis for Victrelis er 2.400 mg. Tages kapslerne uden mad,

kan det resultere i, at den samlede virkning nedsættes på grund af suboptimal eksponering.

Patienter uden cirrose, der ikke tidligere er blevet behandlet eller med tidligere svigt af behandling

De følgende doseringsanbefalinger afviger for enkelte subgrupper fra de doser, som blev anvendt i

registrerings fase 3-undersøgelserne (se pkt. 5.1).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Tabel 1

Behandlingsvarighed ved anvendelse af Response Guided Therapy (RGT)-retningslinjer hos patienter

uden cirrose, der ikke tidligere er blevet behandlet eller med tidligere svigt af behandling med

interferon og ribavirin

Ikke

tidligere

behandlede

patienter

VURDERING *

(hcv-RNA-resultater

)

HANDLING

Behandlings-

uge 8

Behandlings-

uge 24

Ikke-detekterbart

Ikke-detekterbart

Behandlingsvarighed = 28 uger

Giv peginterferon alfa og

ribavirin (PR) i 4 uger og

Giv herefter Victrelis i tillæg til

peginterferon alfa og ribavirin

(PR), fortsæt med alle tre

lægemidler indtil afslutningen af

behandlingen i løbet af

behandlingsuge 28.

Detekterbart

Ikke-detekterbart

Behandlingsvarighed = 48 uger

Giv peginterferon alfa og

ribavirin i 4 uger og

Giv herefter Victrelis i tillæg

tilpeginterferon alfa og ribavirin,

fortsæt med alle tre lægemidler

indtil behandlingsuge 36 og

herefter:

Giv peginterferon alfa og

ribavirin uden Victrelis, og

afslut i løbet af

behandlingsuge 48.

Patienter

med svigt

af tidligere

behandling

Ikke-detekterbart

Ikke-detekterbart

Behandlingsvarighed = 48 uger

Giv peginterferon alfa og

ribavirin i 4 uger og

Giv herefter Victrelis i tillæg til

peginterferon alfa og ribavirin,

fortsæt med alle tre lægemidler

indtil behandlingsuge 36 og

herefter:

Giv peginterferon alfa og

ribavirin uden Victrelis, og

afslut i løbet af

behandlingsuge 48.

Detekterbart

Ikke-detekterbart

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

*Seponerings-regler

Hvis patientens hepatitis C-virus RNA (hcv-RNA)-koncentration er større end eller lig med 1.000

IE/ml i behandlingsuge 8, afsluttes tre-stofbehandlingen.

Hvis patientens hcv-RNA-koncentration er større end eller lig med 100 IE/ml i behandlingsuge 12,

afsluttes tre-stofbehandlingen.

Hvis patienten har bekræftet, detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 24, afsluttes tre-

stofbehandlingen.

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med Roche COBAS Taqman 2.0, med en

detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Dette regime er kun blevet undersøgt hos forsøgspersoner, hvor tidligere behandling havde svigtet

og som havde sent respons (se pkt. 5.1).

Alle cirrosepatienter og null-responders

Anbefalet behandlingsvarighed er 48 uger: 4 ugers to-stofbehandling med peginterferon alfa +

ribavirin + 44 ugers tre-stofbehandling med peginterferon alfa + ribavirin + Victrelis. (Se stop-

reglen i tabel 1 for alle patienter.)

Varigheden af tre-stofbehandlingen efter de første 4 ugers to-stofbehandling bør ikke være

mindre end 32 uger. På grund af den øgede risiko for bivirkninger med Victrelis (især anæmi);

Såfremt patienten ikke kan tåle behandlingen, bør det overvejes at fortsætte med 12 ugers to-

stofbehandling i de sidste 12 ugers behandling i stedet for tre-stofbehandling (se pkt. 4.8

og 5.1). For yderligere information om brugen af Victrelis hos patienter med fremskreden

leversygdom se pkt. 4.4.

Patienter med ringe interferonrespons

Hos patienter med ringe interferonrespons (defineret som et fald i hcv-RNA på < 1-log

behandlingsuge 4) bør brug af tre-stofbehandling overvejes på individuel basis, da sandsynligheden

for at opnå vedvarende virologisk respons (SVR) med tre-stofbehandling er lavere hos disse patienter

(se pkt. 5.1).

Glemt dosis

Hvis en patient glemmer at tage en dosis, og der er mindre end 2 timer til næste dosis skal tages, skal

den glemte dosis springes over.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis, og der er 2 timer eller mere til næste dosis skal tages, skal

patienten tage den glemte dosis sammen med mad og fortsætte med det normale doseringsskema.

Dosisreduktion

Dosisreduktion af Victrelis anbefales ikke.

I tilfælde af alvorlig bivirkning med mulig relation til peginterferon alfa og/eller ribavirin, kan dosis

af peginterferon alfa og/eller ribavirin reduceres. Se produktresume for peginterferon alfa og ribavirin

for yderligere information om dosisreduktion og/eller seponering af peginterferon alfa og/eller

ribavirin. Victrelis må ikke anvendes uden peginterferon alfa og ribavirin.

Seponerings-regler

Det anbefales at seponere behandlingen hos alle patienter med

1. hcv-RNA-koncentration højere end eller lig med 1.000 IE/ml i behandlingsuge 8, eller

2. hcv-RNA-koncentration højere end eller lig med 100 IE/ml i behandlingsuge 12, eller

3. bekræftet, detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 24.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Særlige populationer

Ældre

Kliniske studier med boceprevir omfattede ikke et tilstrækkeligt antal af forsøgspersoner i alderen 65

og derover til at fastslå, om disse patienter responderer anderledes end yngre forsøgspersoner. Anden

klinisk erfaring har ikke identificeret forskelle i respons mellem ældre og yngre patienter (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af Victrelis hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af Victrelis hos patienter med let, moderat eller alvorlig nedsat

leverfunktion. Der er ikke foretaget studier af boceprevir hos patienter med dekompenseret cirrose (se

pkt. 5.2). For yderligere information om brugen af Victrelis hos patienter med fremskreden

leversygdom se pkt. 4.4.

Pædiatrisk population

Victrelis' sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

For at udtage de hårde kapsler skal blisterfolien fjernes. Victrelis skal tages oralt sammen med mad

(et måltid eller en snack).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

punkt 6.1.

Patienter med autoimmun hepatitis.

Samtidig administration af lægemidler, der er stærkt CYP3A4/5-afhængige med hensyn til

clearance, og hos hvilke stigende plasmakoncentrationer forbindes med alvorlig og/eller

livstruende bivirkninger såsom oralt administreret midazolam og triazolam, bepridil, pimozid,

lurasidon, lumefantrin, halofantrin, tyrosinkinasehæmmere, simvastatin, lovastatin, quetiapin,

alfuzosin, silodosin og sekalealkaloider (dihydroergotamin, ergonovin, ergotamin,

methylergonovin) (se pkt. 4.5).

Graviditet (se pkt. 4.6).

Se produktresume for peginterferon alfa og ribavirin for yderligere information.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anæmi

Debut af anæmi er rapporteret i forbindelse med peginterferon alfa- og ribavirin-behandling i

behandlingsuge 4. Tilføjelse af boceprevir til peginterferon alfa og ribavirin er forbundet med et øget

fald i hæmoglobinkoncentration på ca. 0,6 mmol/l i behandlingsuge 8 sammenlignet med

standardbehandling (se pkt. 4.8). I kliniske studier, der sammenlignede kombinationen af Victrelis,

peginterferon alfa-2b og ribavirin med peginterferon alfa-2b og ribavirin alene, var den

gennemsnitlige tid fra påbegyndelse af behandling til hæmoglobinkoncentrationen faldt til under

6,2 mmol/l (10 g/dl) næsten ens (henholdsvis 71 dage med et interval på 15-337 dage og 71 dage med

et interval på 8-337 dage). Komplet blodtælling (med leukocytdifferentialtælling) skal foreligge før

behandlingsstart og i behandlingsuge 2, 4, 8 og 12 og skal udføres ofte på andre tidspunkter, når det

er klinisk relevant. Hvis hæmoglobin er < 6,2 mmol/l (eller < 10 g/dl), kan anæmibehandling være

berettiget (se pkt. 4.8).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Nedsættelse af ribavirindosis er den foretrukne strategi ved behandlingsrelateret anæmi (se pkt. 5.1).

Se produktresumeet for ribavirin for information vedrørende dosisreduktion og/eller seponering af

ribavirin. Hvis permanent seponering af ribavirin er påkrævet, skal peginterferon alfa og Victrelis

også seponeres.

I et studie, hvor reduktion af ribavirindosis og erythropoiese-stimulerende lægemidler blev

sammenlignet til håndtering af behandlingsrelateret anæmi, var anvendelse af erythropoiese-

stimulerende lægemidler forbundet med en øget risiko for tromboemboliske hændelser (se pkt. 5.1).

Neutropeni

Tilføjelsen af boceprevir til peginterferon alfa-2b og ribavirin resulterede i højere forekomster af

neutropeni og grad 3-4 neutropeni sammenlignet med peginterferon alfa-2b og ribavirin alene (se

pkt. 4.8).

Hyppigheden af alvorlige eller livstruende infektioner har vist tendens til at være højere i boceprevir-

indeholdende arme end i kontrolarmen. Komplet blodtælling (med leukocytdifferentialtælling) skal

foreligge før behandlingsstart og i behandlingsuge 2, 4, 8, 12 og skal udføres ofte på andre

tidspunkter, når det er klinisk relevant. Fald i neutrofiltal kan påkræve dosisreduktion af peginterferon

alfa eller seponering af behandling. Hvis permanent seponering af peginterferon alfa er påkrævet, skal

ribavirin og Victrelis også seponeres. Omgående vurdering og behandling af infektioner anbefales.

Kombineret brug af peginterferon alfa–2a sammenlignet med alfa–2b:

Sammenlignet med kombinationen af boceprevir og peginterferon alfa-2b og ribavirin blev

kombinationen af boceprevir med peginterferon alfa-2a og ribavirin forbundet med en højere

forekomst af neutropeni (inklusiv grad 4 neutropeni) samt en højere infektionsrate.

Se produktresumeet for peginterferon alfa.

Pancytopeni

Der er rapporteret om tilfælde af pancytopeni hos patienter, der får Victrelis i kombination med

peginterferon alfa og ribavirin. Komplet blodtælling (med leukocytdifferentialtælling) skal foreligge

før behandlingsstart og i behandlingsuge 2, 4, 8 og 12 og skal monitoreres tæt på andre tidspunkter,

når det er klinisk relevant.

Overfølsomhed

Der er set alvorlige, akutte overfølsomhedsreaktioner (f.eks. urticaria, angioødem) ved

kombinationsbehandling med Victrelis, peginterferon alfa og ribavarin. Hvis sådanne reaktioner

opstår, skal kombinationsbehandlingen seponeres og passende behandling påbegyndes omgående (se

pkt. 4.3 og 4.8).

Patienter med fremskreden leversygdom

Victrelis’ sikkerhed og virkning i kombination med peginterferon alfa og ribavirin er ikke undersøgt

hos patienter med dekompenseret cirrose.

Se produktresumeet for peginterferon alfa vedrørende kontraindikationer hos patienter med

dekompenseret leversygdom.

Hypoalbuminæmi og lavt trombocyttal samt svære infektioner er blevet identificeret som prædiktive

faktorer for svære komplikationer ved leversygdom.

Victrelis i kombination med peginterferon alfa og ribavirin bør ikke anvendes til patienter, som har et

trombocyttal <100.000/mm

og/eller serumalbumin <35 g/l og/eller tegn på koagulopati (INR

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

(International Normaliseret Ratio) >1,7) ved baseline. Hvis behandling initieres, er meget tæt

monitorering for tegn på infektioner og forværring af leverfunktionen påkrævet.

Drospirenon-indeholdende lægemidler

Der bør udvises forsigtighed hos patienter, der tager drospirenon-indeholdende lægemidler med

tilstande, der prædisponerer for hyperkaliæmi eller patienter, der tager kalium-besparende

vanddrivende midler. Alternative præventionsmidler bør overvejes (se pkt. 4.5).

Monoterapi med hcv-proteasehæmmer

Baseret på resultater fra kliniske studier, må Victrelis ikke anvendes som monoterapi på grund af den

høje sandsynlighed for øget resistens ved ikke-kombineret anti-hcv-behandling (se pkt. 5.1).

Det er uvist hvilken virkning behandling med Victrelis vil have på aktiviteten af efterfølgende

administreret hcv-proteasehæmmere, herunder gen-behandling med Victrelis.

Laboratorieprøver

Se produktresumeet for peginterferon alfa og ribavirin for hvilke laboratorieprøver, der anbefales ved

baseline, under behandling og efter behandling, herunder hæmatologiske, klinisk-kemiske (inklusive

leverfunktionsprøver) og graviditetstests.

Niveauerne for hcv-RNA skal monitoreres i behandlingsuge 8, 12 og 24 og på andre klinisk relevante

tidspunkter.

Komplet blodtælling (med leukocytdifferentialtælling) skal foreligge før behandlingsstart og i

behandlingsuge 2, 4, 8 og 12 og skal monitoreres tæt på andre tidspunkter, når det er klinisk relevant.

Anvendelse hos patienter med hiv co-infektion

Boceprevir, i kombination med peginterferon alfa og ribavirin, er blevet evalueret hos i alt 98

patienter (64 i boceprevir-armen), der var co-inficerede med humant immundefektvirus (hiv) og hcv

genotype-1, og som ikke tidligere havde været behandlet for kronisk hcv-infektion (se pkt. 4.8 og 5.1).

For data vedrørende lægemiddel-interaktioner med antiretrovirale midler, se pkt. 4.5.

Anvendelse hos patienter med hbv co-infektion

Victrelis' sikkerhed og virkning alene eller i kombination med peginterferon alfa og ribavirin til

behandling af kronisk hepatitis C-genotype 1-infektion er ikke undersøgt hos patienter, der er co-

inficerede med hepatitis B-virus (hbv) og hcv.

Der er rapporteret om tilfælde af reaktivering af hbv, herunder dødelige tilfælde, under eller efter

behandling med direkte virkende antivirale lægemidler, som ikke blev givet i kombination med

peginterferon alfa og ribavirin. Nogle tilfælde er også rapporteret hos patienter, der er co-inficerede

med hepatitis B- og hepatitis C-virus, som blev behandlet med interferon (se produktresuméet for

peginterferon alfa for yderligere oplysninger om reaktivering af hbv hos patienter, der er co-inficerede

med hbv og hcv, som blev behandlet med interferon). Hbv-screening bør udføres på alle patienter før

behandlingsstart. Hbv/hcv co-inficerede patienter har risiko for reaktivering af hbv og bør derfor

monitoreres og behandles i henhold til gældende kliniske vejledninger.

Anvendelse hos organtransplantatmodtagere

Victrelis' sikkerhed og virkning alene eller i kombination med peginterferon alfa og ribavirin til

behandling af kronisk hepatitis C-genotype 1-infektion i lever- eller andre organtransplantatmodtagere

er ikke undersøgt (se pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Anvendelse hos patienter med hcv-genotyper ud over genotype 1

Victrelis' sikkerhed og virkning alene eller i kombination med peginterferon alfa og ribavirin til

behandling af kronisk hepatitis C-genotyper ud over genotype 1 er ikke klarlagt.

Anvendelse hos patienter med svigt af tidligere behandling med en hcv-proteasehæmmer

Victrelis' sikkerhed og virkning alene eller i kombination med peginterferon alfa og ribavirin til

behandling af kronisk hepatitis C genotype 1 er ikke undersøgt hos patienter, som tidligere har oplevet

svigt af behandling med Victrelis eller andre hcv-proteasehæmmere.

Potente CYP3A4-inducere

Samtidig brug af Victrelis og potente CYP3A4-inducere (rifampicin, carbamazepin, phenobarbital,

phenytoin) anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Alfa-1 adrenoceptorblokerende lægemidler

Samtidig administration af Victrelis og alfuzosin og silodosin er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af Victrelis og doxazosin og tamsulosin frarådes (se pkt. 4.5).

Proarytmisk effekt:

Tilgængelige data (se pkt. 5.3) berettiger til at udvise forsigtighed hos patienter med risiko for QT-

forlængelse (medfødt langt QT, hypokaliæmi).

Brug hos patienter med sjældne arvelige sygdomme

Victrelis indeholder lactose. Patienter med sjælden arvelig galactoseintolerance, Lapp lactase-mangel

eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Victrelis er en stærk hæmmer af CYP3A4/5. Eksponeringen til lægemidler, der primært metaboliseres

af CYP3A4/5 kan forøges, når de tages med Victrelis, hvilket kan forøge eller forlænge deres

terapeutiske virkninger- eller bivirkninger (se tabel 2). Victrelis hæmmer eller inducerer ikke andre

CYP450-enzymer.

Boceprevir er vist at være substrat for p-glykoprotein (P-gp) og brystcancer-resistent protein (BCRP)

in vitro. Hæmmere af disse transportere kan potentielt øge koncentrationen af boceprevir; den kliniske

relevans af disse interaktioner er ukendt. Et klinisk lægemiddelinteraktionsstudie med digoxin viste, at

boceprevir er en svag P-gp-hæmmer in vivo, som øger digoxineksponeringen med 19 %. En stigning i

plasmakoncentrationen af substrater for P-gp-efflukstransporteren, såsom digoxin eller dabigatran, må

forventes (se tabel 2).

Victrelis bliver delvist metaboliseret af CYP3A4/5. Samtidig administration af Victrelis med

lægemidler, der inducerer eller hæmmer CYP3A4/5 kan øge eller mindske eksponering af Victrelis

(se pkt. 4.4). Victrelis er, i kombination med peginterferon alfa og ribavirin, kontraindiceret, når det

tages med andre lægemidler, der er stærkt afhængige af CYP3A4/5 clearance, og for hvilke forhøjede

plasmakoncentrationer forbindes med alvorlige og/eller livstruende bivirkninger såsom oralt

administreret midazolam og triazolam, bepridil, pimozid, lurasidon, lumefantrin, halofantrin,

tyrosinkinasehæmmere, simvastatin, lovastatin, quetiapin, alfuzosin, silodosin og sekalealkaloider

(dihydroergotamin, ergonovin, ergotamin, methylergonovin) (se pkt. 4.3).

Boceprevir bliver primært metaboliseret af aldoketo-reduktase (AKR). I lægemiddelinteraktionsforsøg

udført med AKR-hæmmerne diflunisal og ibuprofen øgedes boceprevir-eksponeringen ikke i klinisk

signifikant grad. Victrelis kan anvendes samtidig med AKR-hæmmere.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Samtidig brug af Victrelis med rifampicin eller antikonvulsiva (såsom phenytoin, phenobarbital eller

carbamazepin) kan reducere boceprevirs plasma-eksponering signifikant. Der foreligger ingen data,

og derfor anbefales kombinationen af boceprevir med disse lægemidler ikke (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af Victrelis og doxazosin eller tamsulosin kan øge plasmakoncentrationen af disse

lægemidler. Kombinationen af boceprevir med disse lægemidler frarådes (se pkt. 4.4).

Der bør udvises forsigtighed med lægemidler, der er kendt for at forlænge QT-intervallet såsom

amiodaron, quinidin, methadon, pentamidin og visse antipsykotika.

Da leverfunktionen kan ændre sig under behandling med Victrelis, anbefales tæt monitorering af INR

(international normaliseret ratio) hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister.

Tabel 2 giver dosisanbefalinger på baggrund af lægemiddelinteraktioner med Victrelis. Disse

anbefalinger er baseret på enten lægemiddelinteraktionsstudier (angivet med *) eller på forventede

interaktioner ud fra det forventede omfang af interaktionen og risikoen for alvorlige bivirkninger eller

manglende virkning.

Ændring i procent og pile (↑ = stigning, ↓ = fald, ↔ = ingen ændring) er brugt til at vise omfang og

ændringsretning i estimeret gennemsnitsratio for hver farmakokinetisk parameter.

Tabel 2

Farmakokinetiske interaktionsdata

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

ANALGETIKA

Narkotisk analgetikum/opioidafhængighed

Buprenorphin/Naloxon*

(buprenorphin/naloxon 8/2 –

24/6 mg dagligt + Victrelis 800 mg

tre gange dagligt)

buprenorphin AUC ↑ 19 %

buprenorphin C

maks.

↑ 18 %

buprenorphin C

↑ 31 %

naloxon AUC ↑ 33 %

naloxon C

maks.

↑ 9 %

(CYP3A-hæmning)

Dosisjustering af

buprenorphin/naloxon eller

Victrelis er ikke nødvendig.

Patienterne skal monitoreres

for tegn på opiattoksicitet i

forbindelse med buprenorphin.

Methadon*

(methadon 20-150 mg dagligt +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

R-methadon AUC ↓ 15 %

R-methadon C

maks.

↓ 10 %

R-methadon C

↓ 19 %

S-methadon AUC ↓ 22 %

S-methadon C

maks.

↓ 17 %

S-methadon C

↓ 26 %

For enkelte patienter kan ekstra

titrering af methadondosis være

nødvendig, når Victrelis startes

op eller seponeres for at sikre

klinisk virkning af methadon.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

ANTIARYTMIKA

Digoxin*

(0,25 mg digoxin enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

digoxin AUC ↑ 19 %

digoxin C

maks.

↑ 18 %

(virkning på P-gp-transporten i

tarmen)

Dosisjustering af digoxin eller

Victrelis er ikke nødvendig.

Patienter, der får digoxin, skal

monitoreres efter behov.

ANTIDEPRESSIVA

Escitalopram*

(escitalopram 10 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 9 %

boceprevir C

maks.

↑ 2 %

escitalopram AUC ↓ 21 %

escitalopram C

maks.

↓ 19 %

Eksponeringen af escitalopram

var let nedsat ved

administration sammen med

Victrelis. Dosisjustering af

escitalopram forventes ikke at

være nødvendig, men

afhængigt af den kliniske effekt

kan der være behov for dosis-

justering.

ANTI-INFEKTIVA

Antifungale lægemidler

Ketoconazol*

(ketoconazol 400 mg to gange

dagligt + Victrelis 400 mg

enkeltdosis)

Itraconazol, posaconazol,

voriconazol

boceprevi AUC ↑ 131 %

boceprevir C

maks.

↑ 41 %

boceprevir C

min.

ej relevant

(CYP3A-hæmning og/eller P-

gp-hæmning)

Ikke undersøgt

Der bør udvises forsigtighed,

når boceprevir kombineres med

ketoconazol eller azol-

antifungale lægemidler

(itraconazol, posaconazol,

voriconazol).

Antiretrovirale lægemidler

Hiv-nukleosid revers transkriptase-hæmmere (NRTI)

Tenofovir*

(tenofovir 300 mg dagligt + Victrelis

800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↑ 8 %**

boceprevir C

maks.

↑ 5 %

boceprevir C

min.

↑ 8 %

tenofovir AUC ↑ 5 %

tenofovir C

maks.

↑ 32 %

Der kræves ingen

dosisjustering for Victrelis eller

tenofovir.

Hiv-non-nukleosid revers transkriptase-hæmmere (NNRTI)

Efavirenz*

(efavirenz 600 mg dagligt + Victrelis

800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 19 %**

boceprevir C

maks.

↓ 8 %

boceprevir C

min.

↓ 44 %

efavirenz AUC ↑ 20 %

efavirenz C

maks.

↑ 11 %

(CYP3A-induktion –

indvirkning på boceprevir)

Plasmakoncentration af

Victrelis blev reduceret ved

samtidig administration af

efavirenz. Den kliniske

konsekvens af denne reduktion

er ikke blevet vurderet direkte.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

Etravirin*

(etravirin 200 mg hver 12. time +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↑ 10 %

boceprevir C

maks.

↑ 10 %

boceprevir C

↓ 12 %

etravirin AUC ↓ 23 %

etravirin C

maks.

↓ 24 %

etravirin C

↓ 29 %

Under kombinationsbehandling

med hiv-antiretrovirale

lægemidler, som også indvirker

på etravirins og/eller

boceprevirs farmakokinetik, er

det ikke blevet vurderet direkte,

om reduktionerne i etravirins

farmakokinetiske parametre og

boceprevirs C

er klinisk

signifikante. Øget klinisk og

laboratoriemæssig monitorering

for hiv- og hcv-suppression

anbefales.

Rilpivirin

(rilpivirin 25 mg en gang dagligt +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 6 %**

boceprevir C

maks.

↓ 2 %

boceprevir C

↑ 4 %

rilpivirin AUC ↑ 39 %**

rilpivirin C

maks.

↑ 15 %

rilpivirin C

↑ 51 %

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på rilpivirin)

Dosisjustering af Victrelis eller

rilpivirin er ikke nødvendig.

Hiv proteasehæmmere (PI)

Atazanavir/Ritonavir*

(atazanavir 300 mg / ritonavir

100 mg dagligt + Victrelis 800 mg

tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 5 %

boceprevir C

maks.

↓ 7 %

boceprevir C

↓ 18 %

atazanavir AUC ↓ 35 %

atazanavir C

maks.

↓ 25 %

atazanavir C

↓ 49 %

ritonavir AUC ↓ 36 %

ritonavir C

maks.

↓ 27 %

ritonavir C

↓ 45 %

Samtidig administration af

atazanavir/ritonavir og

boceprevir resulterede i lavere

eksponering af atazanavir,

hvilket kan være forbundet med

en lavere effekt og manglende

hiv-kontrol. Hvis det skønnes

nødvendigt, kan samtidig

administration overvejes på

individuel basis hos patienter

med supprimeret hiv-

virusniveau og med hiv-

virusstammer uden mistænkt

resistens over for hiv-regimet.

Øget klinisk og

laboratoriemæssig monitorering

for hiv-suppression er

påkrævet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

Darunavir/Ritonavir*

(darunavir 600 mg / ritonavir

100 mg to gange dagligt + Victrelis

800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 32 %

boceprevir C

maks.

↓ 25 %

boceprevir C

↓ 35 %

darunavir AUC ↓ 44 %

darunavir C

maks.

↓ 36 %

darunavir C

↓ 59 %

ritonavir AUC ↓ 27 %

ritonavir C

maks.

↓ 13 %

ritonavir C

↓ 45 %

Samtidig administration af

darunavir/ritonavir og Victrelis

frarådes.

Lopinavir/Ritonavir*

(lopinavir 400 mg / ritonavir 100 mg

to gange dagligt + Victrelis 800 mg

tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 45 %

boceprevir C

maks.

↓ 50 %

boceprevir C

↓ 57 %

lopinavir AUC ↓ 34 %

lopinavir C

maks.

↓ 30 %

lopinavir C

↓ 43 %

ritonavir AUC ↓ 22 %

ritonavir C

maks.

↓ 12 %

ritonavir C

↓ 42 %

Samtidig administration af

lopinavir/ritonavir og Victrelis

frarådes.

Ritonavir*

(ritonavir 100 mg dagligt + Victrelis

400 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 19 %

boceprevir C

maks.

↓ 27 %

boceprevir C

min.

↑ 4 %

(CYP3A-hæmning)

Når boceprevir administreres

med ritonavir alene, nedsættes

boceprevir-koncentrationerne.

Integrase-hæmmer

Raltegravir*

(raltegravir 400 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

(raltegravir 400 mg hver 12. time +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

raltegravir AUC ↑ 4 %***

raltegravir C

maks.

↑ 11 %

raltegravir C

↓ 25 %

boceprevir AUC ↓ 2 %

boceprevir C

maks.

↓ 4 %

boceprevir C

↓ 26 %

Dosisjustering er ikke

nødvendig for Victrelis eller

raltegravir.

Øget klinisk og

laboratoriemæssig monitorering

for hcv-suppression tilrådes,

selvom den kliniske relevans af

boceprevir-C

-faldet ikke er

klarlagt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

CCR5-receptorantagonister

Maraviroc*

(maraviroc 150 mg to gange dagligt

+ Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

maraviroc AUC

↑ 202 %

maraviroc C

maks.

↑ 233 %

maraviroc C

↑ 178 %

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på maraviroc)

Koncentrationen af boceprevir

vil sandsynligvis ikke blive

påvirket af samtidig

administration af maraviroc

(baseret på eliminationsvejen

for boceprevir).

Maraviroc 150 mg to gange

dagligt ved samtidig

anvendelse af boceprevir.

ANTIPSYKOTIKA

Quetiapin

Ikke undersøgt.

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på quetiapin)

Samtidig administration af

Victrelis og quetiapin kan øge

plasmakoncentrationen af

quetiapin og medføre

quetiapin-relateret toksicitet,

herunder koma. Samtidig

administration af quetiapin og

Victrelis er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

CALCIUMANTAGONISTER

Calciumantagonister såsom

amlodipin, diltiazem, felodipin,

nicardipin, nifedipin, nisoldipin,

verapamil

Ikke undersøgt.

(CYP3A-hæmning)

Calciumantagonisternes

plasmakoncentration kan stige,

når de administreres sammen

med Victrelis. Forsigtighed er

påkrævet, og klinisk

monitorering af patienterne

anbefales.

KORTIKOSTEROIDER

Prednison*

(prednison 40 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

prednison AUC ↑ 22 %

prednison C

maks.

↓ 1 %

prednisolon AUC ↑ 37 %

prednisolon C

maks.

↑ 16 %

Dosisjustering er ikke

nødvendig ved administration

sammen med Victrelis.

Patienter, der får prednison og

Victrelis, skal monitoreres efter

behov.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

HMG CoA REDUKTASEHÆMMERE

Atorvastatin*

(atorvastatin 40 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 5 %

boceprevir C

maks.

↑ 4 %

atorvastatin AUC ↑ 130 %

atorvastatin C

maks.

↑ 166 %

(CYP3A- og OATPB1-

hæmning)

Eksponeringen af atorvastatin

øgedes ved administration

sammen med Victrelis. Når

samtidig administration er

nødvendig, bør der startes op

med den lavest mulige dosis

atorvastatin og optitreres til den

ønskede kliniske effekt under

samtidig monitorering af

bivirkninger og uden at

overskride en døgndosis på 20

mg. Hos patienter, der allerede

tager atorvastatin, må

atorvastatindosis ikke overstige

20 mg dagligt ved

administration sammen med

Victrelis.

Pravastatin*

(pravastatin 40 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 6 %

boceprevir C

maks.

↓ 7 %

pravastatin AUC ↑ 63 %

pravastatin C

maks.

↑ 49 %

(OATPB1-hæmning)

Samtidig administration af

pravastatin og Victrelis øgede

eksponeringen af pravastatin.

Behandling med pravastatin

kan initieres med den

anbefalede dosis ved

administration sammen med

Victrelis. Tæt klinisk

monitorering er påkrævet.

IMMUNOSUPPRESSIVA

Ciclosporin*

(ciclosporin 100 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg enkeltdosis)

(ciclosporin 100 mg enkeltdosis +

gentagne doser Victrelis 800 mg tre

gange dagligt)

boceprevir AUC ↑ 16 %

boceprevir C

maks.

↑ 8 %

ciclosporin AUC ↑ 168 %

ciclosporin C

maks.

↑ 101 %

Ikke undersøgt

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på ciclosporin)

Der må forventes dosisjustering

af ciclosporin ved admistration

sammen med Victrelis. Den

skal foretages under tæt

monitorering af ciclosporin

blod-koncentrationen og hyppig

vurdering af nyrefunktion og

ciclosporin-relaterede

bivirkninger.

Tacrolimus*

(tacrolimus 0,5 mg enkeltdosis +

Victrelis 800 mg enkeltdosis)

(tacrolimus 0,5 mg enkeltdosis +

gentagne doser Victrelis 800 mg tre

gange dagligt)

boceprevir AUC ↔ boceprevir

maks.

↓ 3 %

tacrolimus AUC ↑ 1.610 %

tacrolimus C

maks.

↑ 890 %

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på tacrolimus)

Samtidig administration af

Victrelis og tacrolimus kræver

væsentlig dosisreduktion og

forlængelse af dosisintervallet

for tacrolimus med tæt

monitorering af tacrolimus-

blodkoncentrationen og hyppig

vurdering af nyrefunktion og

tacrolimus-relaterede

bivirkninger.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

Sirolimus*(sirolimus 2 mg

enkeltdosis + Victrelis 800 mg 3

gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 5 %

boceprevir C

maks.

↓ 6 %

sirolimus AUC

0-

↑ 712 %

sirolimus C

maks.

↑ 384 %

(CYP3A-hæmning – indvirkning

på sirolimus)

Samtidig administration af

Victrelis og sirolimus kræver

væsentlig dosisreduktion og

forlængelse af dosisintervallet

for sirolimus med tæt

monitorering af sirolimus-

blodkoncentrationen samt

hyppig overvågning af

nyrefunktion og for sirolimus-

relaterede bivirkninger.

ORALE ANTIKOAGULANTIA

Dabigatran

Interaktion er ikke undersøgt.

(virkning på P-gp-transport i

tarmen)

Dosisjustering af dabigatran er

ikke nødvendig. Patienter, der

får dabigatran, skal monitoreres

efter behov.

Vitamin K-antagonister

Interaktion er ikke undersøgt.

Tæt monitorering af INR

anbefales ved alle vitamin K-

antagonister. Dette skyldes, at

leverfunktionen kan ændre sig

under behandling med

Victrelis.

ORALE PRÆVENTIONSMIDLER

Drospirenon/ethinylestradiol*:

(drospirenon 3 mg dagligt +

ethinylestradiol 0,02 mg dagligt +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

drospirenon AUC ↑ 99 %

drospirenon C

maks.

↑ 57 %

ethinylestradiol AUC ↓ 24 %

ethinylestradiol C

maks.

(drospirenon - CYP3A-

hæmning)

Der bør udvises forsigtighed

hos patienter med lidelser, der

prædisponerer til hyperkaliæmi

eller hos patienter, der tager

kalium-besparende diuretika (se

pkt. 4.4). Alternative

præventionsmidler bør

overvejes til disse patienter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

Norethisteron

/ethinylestradiol:

(norethisteron 1 mg dagligt +

ethinylestradiol 0,035 mg dagligt +

Victrelis 800 mg tre gange dagligt)

norethisteron AUC ↓ 4 %

norethisteron C

maks.

↓ 17 %

ethinylestradiol AUC ↓ 26 %

ethinylestradiol C

maks.

↓ 21 %

Samtidig administration af

Victrelis og et oralt

præventionsmiddel med

ethinylestradiol og mindst 1 mg

norethisteron vil sandsynligvis

ikke ændre den præventive

virkning. Faktisk indikerede

koncentrationerne af

progesteron, luteiniserende

hormon (LH) og

follikelstimulerende hormon

(FSH), at ovulationen

supprimeres ved samtidig

administration af norethisteron

1 mg/ethinylestradiol 0,035 mg

og Victrelis (se pkt. 4.6).

Den ovulationssupprimerende

virkning af orale

præventionsmidler med lavere

doser af

norethisteron/ethinylestradiol

eller af andre former for

hormonel kontraception er ikke

klarlagt ved administration

sammen med Victrelis.

Patienter, der tager østrogener

hormonsubstitutionsbehandling

, skal monitoreres klinisk for

tegn på østrogenmangel.

PROTONPUMPEHÆMMERE

Omeprazol*:

(omeprazol 40 mg dagligt + Victrelis

800 mg tre gange dagligt)

boceprevir AUC ↓ 8 %**

boceprevir C

maks.

↓ 6 %

boceprevir C

↑ 17 %

omeprazol AUC ↑ 6 %**

omeprazol C

maks.

↑ 3 %

omeprazol C

↑ 12 %

Dosisjustering af omeprazol

eller Victrelis er ikke

nødvendig.

SEDATIVER

Midazolam* (oral administration)

(4 mg oral enkeltdosis + Victrelis

800 mg tre gange dagligt)

Triazolam

(oral administration)

midazolam AUC ↑ 430 %

midazolam C

maks.

↑ 177 %

(CYP3A-hæmning)

Der er ikke udført

interaktionsundersøgelser

(CYP3A-hæmning)

Samtidig administration af oral

midazolam, oral triazolam og

Victrelis er kontraindiceret (se

pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Lægemidler fordelt på

terapeutiske områder

Interaktion

(postuleret aktionsmekanisme,

hvis kendt)

Anbefalinger vedrørende

samtidig administration

Alprazolam, midazolam,

triazolam (intravenøs

administration)

Der er ikke udført

interaktionsundersøgelser

(CYP3A-hæmning)

Der bør foretages tæt klinisk

monitorering for respiratorisk

depression og/eller

længerevarende sedation under

samtidig administration af

Victrelis med intravenøse

benzodiazepiner (alprazolam,

midazolam, triazolam).

Dosisjustering af

benzodiazepinet bør overvejes.

** 0-8 timer

*** 0-12 timer

Også kendt som norethindron.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Victrelis er i kombination med ribavirin og peginterferon alfa kontraindiceret hos gravide kvinder (se

pkt. 4.3).

Der er ikke observeret effekt på fosterudviklingen hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Der er ingen data

fra anvendelse af Victrelis til gravide kvinder.

På grund af kombinationsbehandling med peginterferon alfa og ribavirin skal der udvises den yderste

forsigtighed, for at undgå graviditet hos kvindelige patienter eller hos kvindelige partnere til mandlige

patienter. Derfor skal kvindelige fertile patienter anvende effektiv antikonception under behandlingen

og i fire måneder efter ophørt behandling. Mandlige patienter og deres kvindelige partnere skal

anvende effektiv antikonception under behandlingen og i syv måneder efter ophørt behandling.

Se produktresumeet for ribavirin og peginterferon alfa for yderligere information.

Amning

Boceprevir/metabolitter udskilles i rottemælk (se pkt. 5.3). Det er ukendt, om boceprevir udskilles i

humanmælk.

En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.

Hvorvidt amningen skal fortsættes eller om behandling med Victrelis skal seponeres/afholdes skal

vurderes ud fra afvejning af barnets fordele ved amning og kvindens fordele ved behandling.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data vedrørende Vicrelis' virkning på fertilitet. Virkning på fertilitet og

Sertoliceller er blevet observeret hos rotter, men ikke hos mus og aber. Kliniske data (sædanalyser og

inhibin-B-niveauer – [et glykoprotein produceret af Sertoliceller – anvendt som surrogatmarkør for

testikelfunktionen]) viste ikke tegn på ændret testikelfunktion. Tilgængelige

farmakodynamiske/toksikologiske data hos rotter har vist effekt af boceprevir/metabolitter på

fertilitet, som hos hunrotter har vist sig at være reversibel (se pkt. 5.3)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Kombinationsbehandling med Victrelis, peginterferon alfa og ribavirin kan påvirke enkelte patienters

evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter skal informeres om, at der er rapporteret

om træthed, svimmelhed, synkope, blodtrykssvingninger og sløret syn (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Sikkerhedsprofilen, repræsenteret af omkring 1.500 patienter for kombinationen af Victrelis med

peginterferon alfa-2b og ribavirin, er baseret på poolede sikkerhedsdata i to kliniske forsøg: et med

patienter, der ikke tidligere var behandlet og et med patienter, hvor tidligere behandling havde svigtet

(se pkt. 5.1).

De hyppigst rapporterede bivirkninger var træthed, anæmi (se pkt. 4.4), kvalme, hovedpine og

dysgeusi.

Den mest almindelige årsag til dosisreduktion var anæmi, der forekom hyppigere hos forsøgspersoner,

som fik kombinationen af Victrelis med peginterferon alfa-2b og ribavirin end hos forsøgspersoner,

der fik peginterferon alfa-2b og ribavirin alene.

Bivirkningsliste

Bivirkninger er angivet efter systemorganklasse (se tabel 3). I hver systemorganklasse er

bivirkningerne opdelt efter hyppighed i kategorierne: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til

< 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 3

Bivirkninger for kombinationsbehandling med Victrelis, peginterferon alfa-2b og ribavirin rapporteret

under kliniske forsøg

† og ‡

Systemorganklasse

Bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig:

Bronkitis*, cellulitis*, herpes simplex, influenza, oral

svampeinfektion, sinusitis

Ikke almindelig:

Gastroenteritis*, pneumoni*, stafylokokinfektion*,

candidiasis, øreinfektion, svampeinfektion i huden,

nasofaryngitis, onykomykosis, faryngitis,

luftvejsinfektion, rhinitis, hudinfektion, urinvejsinfektion

Sjælden:

Epiglottitis*, otitis media, sepsis

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Sjælden:

Thyroidea neoplasi (noduli)

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi*, neutropeni*

Almindelig:

Leukopeni*, trombocytopeni*, pancytopeni,

agranulocytose

Ikke almindelig:

Hæmoragisk diatese, lymfeknudesvulst, lymfopeni

Sjælden:

Hæmolyse

Immunsystemet

Sjælden:

Sarcoidose*, ikke-akut porfyri

Det endokrine system

Almindelig:

Struma, hypotyroidisme

Ikke almindelig:

Hypertyroidisme

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Systemorganklasse

Bivirkninger

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Nedsat appetit*

Almindelig:

Dehydrering*, hyperglykæmi*, hypertriglyceridæmi,

hyperurikæmi

Ikke almindelig:

Hypokaliæmi*, manglende appetit, diabetes mellitus,

podagra, hyperkalcæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

Angst*, depression*, insomni, irritabilitet

Almindelig:

Affekt labilitet, uro, libidoforstyrrelser, humørændringer,

søvnforstyrrelser

Ikke almindelig:

Aggression*, mordtanker*, panikanfald*, paranoia*,

stofmisbrug*, selvmordstanker*, unormal adfærd, vrede,

apati, forvirringstilstand, ændring i mentaltilstand,

rastløshed

Sjælden:

Bipolar lidelse*, selvmord*, selvmordsforsøg*, auditive

hallucinationer, visuelle hallucinationer, psykotisk

dekompensation

Nervesystemet

Meget almindelig:

Svimmelhed*, hovedpine*

Almindelig:

Hypoæstesi*, paræstesi*, synkope*, amnesi,

opmærksomhedsforstyrrelser, hukommelsessvækkelse,

migræne, parosmi, tremor, svimmelhed

Ikke almindelig:

Perifer neuropati*, cognitive forstyrrelser, hyperæstesi,

apati, tab af bevidsthed, svækkelse, neuralgi,

præsynkope

Sjælden:

Cerebral iskæmi*, encefalopati

Øjne

Almindelig:

Tørre øjne, retinal ekssudat, sløret syn, forringet syn

Ikke almindelig:

Retinal iskæmi*, retinopati*, unormal følsomhed i øjet,

konjunktiv blødning, konjunktivitis, smerter i øjet,

øjenpruritus, hævede øjne, øjenlågsødem, øget

tåresekretion, okulær hyperæmi, fotofobi

Sjælden:

Papil-ødem

Øre og labyrint

Almindelig:

Tinnitus

Ikke almindelig:

Døvhed*, øregener, forringet hørelse

Hjerte

Almindelig:

Palpitationer

Ikke almindelig:

Takykardi*, arytmi, kardiovaskulær sygdom

Sjælden:

Akut myokardie-infarkt*, atrie-fibrillering*,

koronarteriesygdom*, perikarditis*, perikardial effusion

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension*, hypertension

Ikke almindelig:

Dyb venøs trombose*, rødmen, bleghed, perifer kulde

Sjælden:

Venøs trombose

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Systemorganklasse

Bivirkninger

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Hoste*, dyspnø*

Almindelig:

Næseblod, stoppet næse, orofaryngeal smerte,

luftvejsblokering, sinusblokering, hvæsende

vejrtrækning

Ikke almindelig:

Pleural smerte*, lungeembolisme*, tør hals, dysfoni,

øget sekretion fra øvre luftveje, orofaryngeal

blæredannelse

Sjælden:

Pleural fibrose*, ortopnø, respiratorisk svigt

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Diarré*, kvalme*, opkastning*, tør mund, dysgeusi

Almindelig:

Mavesmerter*, smerter i øvre abdomen*, obstipation*,

gastroøsofageal reflukssygdom*, hæmorrider*,

mavegener, oppustet mave, anorektalt ubehag, aftøs

stomatitis, keilitis, dyspepsi, flatulens, glossodyni,

mundulceration, oral smerte, stomatitis, tandlidelser

Ikke almindelig:

Smerter i nedre abdomen*, gastritis*, pancreatitis*,

analpruritus, colitis, dysfagi, misfarvet fæces, hyppige

tarmbevægelser, gingival blødning, gingivale smerter,

gingivitis, glossitis, tørre læber, odynofagi, proktalgi,

rektal blødning, hypersekretion af spyt, følsomhed i

tænder, tungemisfarvning, tungeulceration

Sjælden:

Pancreas-insuffiens

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Hyperbilirubinæmi

Sjælden:

Cholecystitis*

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, tør hud, pruritus, udslæt

Almindelig:

Dermatitis, eksem, erytem, hyperhidrose, natlige

svedeture, perifert ødem, psoriasis, erytematøst udslæt,

maculært udslæt, maculo-papuløst udslæt, papuløst

udslæt, pruritisk udslæt, hudlæsion

Ikke almindelig:

Fotosensitiv reaktion, hud ulcus, urticaria (se pkt. 4.4)

Ikke kendt

Angioødem (se pkt. 4.4), lægemiddelinduceret udslæt

med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS-

syndrom), Stevens-Johnsons syndrom

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Artralgi, myalgi

Almindelig:

Rygsmerter*, ekstremitetssmerter*, muskelspasmer,

muskelsvækkelse, nakkesmerter

Ikke almindelig:

Muskuloskeletale brystsmerter*, arthritis, knoglesmerter,

ledhævelser, muskuloskeletale smerter

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Pollakisuri

Ikke almindelig:

Dysuri, nocturi

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig:

Amenorré, menorragi, metroragi

Sjælden:

Aspermi

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Systemorganklasse

Bivirkninger

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Asteni*, kuldegysninger, træthed*, pyreksi*, influenza-

lignende sygdom

Almindelig:

Ubehag i bryst*, brystsmerter*, utilpashed*, følelse af

kropstemperaturændringer, tørhed af slimhinde, smerter

Ikke almindelig:

Følelse af at være unormal, nedsat heling, ikke-kardiale

brystsmerter

Undersøgelser

Meget almindelig:

Vægttab

Ikke almindelig:

Hjertemislyd, forhøjet hjertefrekvens

Ikke kendt:

Nedsat glomerulær filtrationshastighed

* Omfatter bivirkninger, der kan være alvorlige ifølge investigatoren af kliniske forsøgspersoner.

Da Victrelis bliver ordineret sammen med peginterferon alfa og ribavirin, henvises også til

produktresumeerne for henholdsvis peginterferon alfa og ribavirin.

Reaktioner på injektionsstedet er ikke medtaget, da Victrelis administreres oralt.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Anæmi (se pkt. 4.4)

Anæmi blev observeret hos 49 % af forsøgspersonerne behandlet med kombinationen af Victrelis,

peginterferon alfa-2b og ribavirin sammenlignet med 29 % af forsøgspersonerne behandlet med

peginterferon alfa-2b og ribavirin alene. Victrelis blev forbundet med et øget fald i

hæmoglobinkoncentration på 0,6 mmol/l (se pkt. 4.4). Det gennemsnitlige fald i

hæmoglobinværdierne i forhold til baseline var større hos tidligere behandlede patienter end hos

patienter, der ikke tidligere havde været i behandling. Dosismodifikation på grund af

anæmi/hæmolytisk anæmi forekom dobbelt så ofte hos patienter, der blev behandlet med

kombinationen af Victrelis med peginterferon alfa-2b og ribavirin (26 %) som hos dem, der blev

behandlet med peginterferon alfa-2b og ribavirin alene (13 %). I kliniske forsøg var andelen af

forsøgspersoner, der fik erythropoietin til behandling af anæmi 43 % (667/1.548) af

forsøgspersonerne i de Victrelis-indeholdende arme sammenlignet med 24 % (131/547) af

forsøgspersonerne, der kun fik peginterferon alfa-2b og ribavirin. Størstedelen af de anæmiske

forsøgspersoner modtog erythropoeitin når hæmoglobinniveauerne var ≤ 6,2 mmol/l (10 g/dl).

Andelen af forsøgspersoner, der fik transfusion til håndtering af anæmi var 3 % af forsøgspersonerne i

de Victrelis-indeholdende arme sammenlignet med < 1 % af forsøgspersonerne, der kun fik

peginterferon alfa-2b og ribavirin.

Neutrofiler (se pkt. 4.4)

Neutropeni var hyppigere blandt forsøgspersoner behandlet med Victrelis sammenlignet med

forsøgspersoner, der kun fik peginterferon alfa-2b og ribavirin. Procentdelen af patienter med

neutropeni grad 3-4 var højere hos boceprevirbehandlede patienter (29 %) end hos placebobehandlede

patienter (17 %) i kombination med peginterferon alfa-2b og ribavirin. Syv procent af de

forsøgspersoner, der fik kombinationen af Victrelis og peginterferon alfa-2b og ribavirin havde

neutrofiltal på < 0,5 x 10

/l (grad 4 neutropeni) sammenlignet med 4 % af de forsøgspersoner, der fik

peginterferon alfa-2b og ribavirin alene.

Kombineret brug med peginterferon alfa–2a, se specifikt afsnit under pkt. 4.4.

Trombocytter

Trombocyttallene var nedsat for forsøgspersoner i de Victrelis-indeholdende arme (3 %)

sammenlignet med forsøgspersoner, der kun fik peginterferon alfa-2b og ribavirin (1 %). I begge

behandlingsarme havde cirrosepatienter højere risiko for at opleve grad 3-4 trombocytopeni

sammenlignet med patienter, som ikke havde cirrose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Andre laboratorieresultater

Tilføjelse af Victrelis til peginterferon alfa-2b og ribavirin var forbundet med højere forekomster af

stigning i urat, triglycerider og kolesterol sammenlignet med peginterferon alfa-2b og ribavirin alene.

Patienter med hiv co-infektion

Victrelis’ sikkerhedsprofil hos hcv/hiv-1 co-inficerede patienter var generelt den samme som

sikkerhedsprofilen hos mono-inficerede patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Raske frivillige har taget daglige doser på op til 3.600 mg i 5 dage uden ubehagelige symptomatiske

bivirkninger.

Der findes ingen specifik antidot mod overdosering af Victrelis. Behandling af overdosering med

Victrelis bør bestå af generel understøttende behandling, herunder monitorering af livstegn og

observation af patientens kliniske status.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antivirale midler til systemisk brug, proteasehæmmere, ATC-

kode: J05AE12

Virkningsmekanisme

Boceprevir er en hcv NS3-protease-hæmmer. Boceprevir binder sig kovalent, men reversibelt, til det

NS3-protease-aktive serin-center (Ser139) gennem en (alfa)-ketoamid funktionsgruppe og hæmmer

virusreplikationen i hcv-inficerede værtsceller.

Antiviral aktivitet i cellekulturen

Boceprevirs antivirale aktivitet er evalueret i en biokemisk analyse af langsomt bindende hæmmere af

NS3-protease og i genotype 1a og 1b-hcv-replikonsystemer. IC

- og IC

-værdierne for boceprevir

mod forskellige genotype 1b-replikoner, varierede fra henholdsvis 200 til 600 nM og 400 til 900 nM i

en 72 timers cellekulturtest. Tab af replikon-RNA ser ud til at være af første orden med hensyn til

behandlingstidspunktet. Behandling ved IC

i 72 timer resulterede i et 1 log

-fald i replikon-RNA.

Eksponering over længere tid resulterede i 2 log-fald i RNA-koncentrationen på dag 15. I et genotype

1a-replikon var IC

- og IC

-værdierne for boceprevir henholdsvis 900 nM og 1.400 nM.

Ved evaluering af forskellige kombinationer af boceprevir og interferon alfa-2b, som forårsagede

90 % hæmning af replikon-RNA, blev der påvist additiv effekt; der blev ikke påvist tegn på synergi

eller antagonisme.

Resistens

Boceprevirs aktivitet mod hcv-genotype 1a-replikonet blev reduceret (2 - 6 gange) af følgende

aminosyre-substitutioner i NS3-proteasedomænet: V36A/L/M, Q41R, T54A/S, V55A, R155K og

V158I. Mere end 10 gange reduceret følsomhed over for boceprevir opstod ved

aminosyresubstitutionerne R155T og A156S. Enkelt-substitutionerne V55I og D168N reducerede ikke

følsomheden over for boceprevir. Følgende dobbelte aminosyre-substitutioner resulterede i mere end

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

10 gange reduceret følsomhed over for boceprevir: V55A+I170V, T54S+R155K, R155K+D168N,

R155T+D168N og V36M+R155K.

Boceprevirs aktivitet mod hcv-genotype 1b-replikonet blev reduceret (2 - 8 gange) af følgende

aminosyre-substitutioner in NS3-proteasedomænet: V36A/M, F43S, T54A/G/S, V55A, R155K/G,

V158I, V170M og M175L. Mere end 10 gange reduceret følsomhed over for boceprevir opstod ved

aminosyre-substitutionerne A156S/T/V, V170A, R155W+A156G og V36M+R155K. Enkelt-

substitutionen D168V reducerede ikke følsomheden over for boceprevir.

I en poolet analyse af forsøgspersoner, der ikke var tidligere behandlet, og forsøgspersoner hvor

tidligere behandling havde svigtet, og som fik fire ugers peginterferon alfa-2b og ribavirin efterfulgt

af boceprevir 800 mg tre gange dagligt, i kombination med peginterferon alfa-2b og ribavirin, i to fase

III-studier, blev post-baseline RAVer påvist hos 15 % af samtlige forsøgspersoner. Hos boceprevir-

behandlede forsøgspersoner, der ikke opnåede vedvarende virologisk respons (SVR), og hvis prøver

blev analyseret, blev post-baseline RAVer påvist hos 53 %.

De hyppigst (> 25 % af forsøgspersonerne) påviste post-baseline RAVer hos disse forsøgspersoner

var aminosyre-substitutionerne V36M (61 %) og R155K (68 %) hos forsøgspersoner inficeret med

genotype 1a-vira og T54A (42 %), T54S (37 %), A156S (26 %) og V170A (32 %) hos

forsøgspersoner inficeret med genotype 1b-vira.

Hos forsøgspersoner behandlet med boceprevir blev interferonfølsomhed (defineret som ≥1 log

fald

i viral-load i behandlingsuge 4) associeret med påvisning af færre RAVer. Blandt 6 % af disse

forsøgspersoner blev RAVer påvist, sammenlignet med 41 % af forsøgspersonerne med < 1 log

fald

i viral-load i behandlingsuge 4 (med ringe interferonfølsomhed).

Hos forsøgspersoner behandlet med boceprevir, der ikke opnåede SVR og med analyserede post-

baseline-prøver for RAVer, blev interferonfølsomhed associeret med påvisning af færre RAVer, hvor

31 % af disse forsøgspersoner havde post-baseline RAV sammenlignet med 69 % af

forsøgspersonerne med < 1 log

fald i viral-load i behandlingsuge 4.

RAVer blev målt hos 8 % af patienterne ved baseline efter populations-sekventering.

Tilstedeværelsen af baseline-RAVer syntes ikke at have en afgørende association til

behandlingsrespons hos de forsøgspersoner, der fik boceprevir og peginterferon alfa-2b og ribavirin.

Blandt patienter med ringe interferonrespons over for peginterferon alfa-2b/ribavirin i lead-in

perioden på 4 uger forekom boceprevirs virkning dog at være reduceret for de, der ved baseline fik

påvist varianterne V36M, T54S, V55A eller R155K. Forsøgspersoner med disse baseline-varianter og

reduceret peginterferon alfa-2b/ribavirin respons repræsenterede ca. 1 % af det samlede antal

forsøgspersoner, der var blevet behandlet med boceprevir.

En opfølgningsanalyse af boceprevir-behandlede forsøgspersoner, som ikke opnåede SVR, viste at

populationen af vildtype virus steg, og størstedelen af de boceprevir-resistente varianter blev ikke-

detekterbare over tid efter afsluttet boceprevir-behandling. Af de 314 behandlingsnaive og tidligere

behandlede forsøgspersoner fra fase 2/3-studierne (P03523, P03659, P05216 og P05101), som ikke

opnåede SVR, og hvor boceprevir-resistente varianter opstod under behandlingen, blev der hos 73 %

(228/314) ikke længere målt RAVer ved boceprevir-resistens-associerede loci ved

populationssekventering inden for 3 år efter behandling. Blandt varianterne var 91 % af V36M, 98 %

af T54A, 71 % af T54S, 78 % af V55A, 76 % af R155K, 92 % af A156S, 96 % af I/V170A, 77 % af

R155K+T54S og 95 % af R155K+V36M ikke-detekterbare ved populationssekventering.

Mediantiden, før alle RAVer blev ikke-detekterbare, var 1,11 år.

Af de 314 forsøgspersoner var 230 inficeret med genotype 1a-hcv, og 84 var inficeret med genotype

1b-hcv. Hos 70 % (162/230) af genotype 1a-forsøgspersonerne blev der ikke længere detekteret

RAVer ved boceprevir-resistens-associerede loci ved populationssekventering. Mediantiden, før alle

RAVer blev ikke-detekterbare, var 1,17 år for genotype 1a. Mediantiderne, før de mest relevante

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

boceprevir-resistente varianter set hos genotype 1a-patienter (>10 %) blev ikke-detekterbare, var

følgende: R155K+V36M: 0,69 år; V36M: 0,89 år; R155K+T54S: 1,05 år; R155K: 1,08 år; og T54S:

1,14 år. Til sammenligning blev der hos 79 % (66/84) af genotype 1b-forsøgspersonerne ikke længere

detekteret RAVer ved boceprevir-resistens-associerede loci ved populationssekventering.

Mediantiden, før alle RAVer blev ikke-detekterbare, var 1,04 år for genotype 1b. Mediantiderne, før

de mest relevante boceprevir-resistente varianter set hos genotype 1b-patienter (>10 %) blev ikke-

detekterbare, var følgende: I/V170A: 0,46 år; T54A: 0,47 år; V55A: 0,83 år; A156S: 0,89 år; og

T54S: 1,11 år.

Virkning

Victrelis' effekt ved behandling af kronisk hepatitis C genotype 1-infektion blev undersøgt i fase III-

kliniske studier hos cirka 1.500 voksne forsøgspersoner, der ikke tidligere var behandlet (SPRINT-2),

eller hvor tidligere behandling havde svigtet (RESPOND-2). Tilføjelsen af Victrelis til den aktuelle

standardbehandling (peginterferon alfa og ribavirin) øgede i begge studier det vedvarende virologiske

respons (SVR) i betydelig grad sammenlignet med den aktuelle standardbehandling. Det skal

bemærkes, at retrospektive analyser af data fra de to pivotale undersøgelser har ført til

dosisrekommandationer, der adskiller sig fra det undersøgte regime hos enkelte patient-sub-grupper.

Patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet

SPRINT-2 (P05216) var et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie, der

sammenlignede to behandlingsregimer med Victrelis 800 mg oralt tre gange dagligt i kombination

med PR [peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/uge subkutant og vægtbaseret dosering med ribavirin (600-

1.400 mg/dag oralt fordelt på to daglige doser)] med PR alene hos voksne forsøgspersoner, der havde

kronisk hepatitis C hcv genotype 1-infektion med detekterbare niveauer af hcv-RNA, og som ikke

tidligere var blevet behandlet med interferon alfa. Forsøgspersonerne blev randomiseret i et 1:1:1

forhold i to kohorter (Kohorte 1 N= 938/ikke-sorte og Kohorte 2/sorte N=159) og stratificeret i

henhold til hcv-genotype (1a eller 1b) og hcv-RNA viral-load (≤ 400.000 IE/ml vs.

> 400,000 IE/ml) til en af følgende tre behandlingsarme:

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i 48 uger (PR48).

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i 4 uger efterfulgt af Victrelis 800 mg tre gange dagligt

+ peginterferon alfa-2b + ribavirin i 24 uger. Forsøgspersonerne fortsatte derefter på

forskellige regimer baseret på behandlingsuge 8 response guided therapy (Victrelis-

RGT). Behandlingen i denne behandlingsarm var begrænset til 24 ugers behandling med

Victrelis.

Hos forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8 (tidlige

respondenter), som også var negative til og med behandlingsuge 24, seponeredes

behandlingen, og de indgik i opfølgningen ved kontrolbesøget i behandlingsuge

Forsøgspersoner med detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8 eller anden

efterfølgende behandlingsuge, men som efterfølgende var negative i

behandlingsuge 24 (sene respondenter), blev under blinding skiftet til placebo ved

kontrolbesøget i behandlingsuge 28 og fortsatte behandlingen med peginterferon

alfa-2b + ribavirin i yderligere 20 uger til en samlet behandlingsvarighed på 48

uger.

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i fire uger efterfulgt af Victrelis 800 mg 3 gange dagligt

+ peginterferon alfa-2b + ribavirin i 44 uger (Victrelis-PR48).

Hos alle forsøgspersoner med detekterbart hcv-RNA i plasma i behandlingsuge 24 blev behandlingen

seponeret. Vedvarende virologisk respons (SVR) over for behandlingen blev defineret som ikke-

detekterbart

plasma-hcv-RNA i opfølgningsuge 24.

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med en Roche COBAS Taqman test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Tilføjelse af Victrelis til peginterferon alfa-2b og ribavirin øgede SVR signifikant sammenlignet med

peginterferon alfa-2b og ribavirin alene i den samlede kohorte (63 % til 66 % i Victrelis-indeholdende

arme vs. 38 % i PR48-kontrol) for randomiserede forsøgspersoner, der fik mindst én dosis

studiemedicin (Full Analysis Set population) og reducerede behandlingstiden til 28 uger for tidlige

respondenter (se tabel 4). En sekundær analyse af forsøgspersoner, som fik mindst én dosis Victrelis

eller placebo efter fire ugers lead-in med peginterferon alfa-2b og ribavirin (Modified-Intent-to-Treat

population), viste SVR-rater i den samlede kohorte på 67 % til 68 % i Victrelis-indeholdende arme vs.

40 % for PR48-kontrol.

Tabel 4

Vedvarende virologisk respons (SVR)

, afslutning af behandling (EOT) og tilbagefaldsrater

patienter, der ikke tidligere har været i behandling

Studiekohorter

Victrelis-

RGT

Victrelis-PR48

PR48

Alle forsøgspersoner

n=368

n=366

n=363

SVR

% (n/N)

95 % konfidensinterval

63 (233/368)

(58,4; 68,2)

66 (242/366)

(61,3; 71,0)

38 (137/363)

(32,8; 42,7)

EOT (Ikke-detekterbart hcv-RNA) % (n/N)

95 % konfidensinterval

71 (261/368)

(66,3; 75,6)

76 (277/366)

(71,3; 80,1)

53 (191/363)

(47,5; 57,8)

Tilbagefald

% (n/N)

95 % konfidensinterval

9 (24/257)

(5,8; 12,9)

9 (24/265)

(5,6;12,5)

22 (39/176)

(16,0; 28,3)

Full Analysis Set (FAS) bestod af alle randomiserede forsøgspersoner (N=1.097), som fik mindst én

dosis studiemedicin (peginterferon alfa-2b, ribavirin eller Victrelis). Gennemsnitsalderen for de

randomiserede forsøgspersoner var 49,1 år. Racefordelingen blandt forsøgspersonerne var således:

82 % hvide, 14 % sorte, 2 % asiater, 1 % multirace, 1 % indianere eller indfødte fra Alaska.

Kønsfordelingen af forsøgspersoner var 60 % mænd og 40 % kvinder.

Tilbagefaldsraten var mængden af forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA ved

behandlingsafslutning (EOT) og detekterbart hcv-RNA ved afslutning af opfølgningsperioden (EOF)

blandt de forsøgspersoner, som var ikke-detekterbare ved EOT, og som ikke manglede EOF-data.

SVR: defineret som ikke-detekterbart

hcv-RNA i plasma i opfølgningsuge (FW) 24. Hvis andre hcv-

RNA-værdier var tilgængelige efter FW 24, blev den sidst tilgængelige værdi i perioden efter FW 24

anvendt. Hvis der ikke forelå sådanne værdier i og efter FW 24, blev FW 12-værdien anvendt. SVR-

raterne (med "manglende=svigt"-metoden) var næsten identiske med værdierne i tabellen: 37 % for

Kontrol; 62 % for Victrelis-RGT, 65 % for Victrelis-PR48.

Antallet af forsøgspersoner med cirrose er begrænset (hvor 40 ud af de 53 forsøgspersoner blev

behandlet med Victrelis).

Interferon-følsomhed (defineret som ≥ 1 log

fald i viral-load i behandlingsuge 4) var prædiktiv for

SVR. Hos forsøgspersoner, som udviste interferonfølsomhed i behandlingsuge 4 resulterede

behandling med kombinationen af Victrelis og peginterferon alfa-2b og ribavirin i en SVR-rate på 79-

81 % sammenlignet med 51 % hos forsøgspersoner, der fik standardbehandling. Hos forsøgspersoner

med <1log

fald i viral-load i behandlingsuge 4 (ringe interferonfølsomhed), resulterede behandling

med kombinationen af Victrelis og peginterferon alfa-2b og ribavirin i SVR-rater på henholdsvis

38 % sammenlignet med 4 % hos forsøgspersoner, der havde fået standardbehandling.

Vedvarende virologisk respons (SVR) hos patienter, der fik samme behandling indtil behandlingsuge

Tabel 5 viser vedvarende virologisk respons per behandlingsarm hos ikke tidligere behandlede

patienter, der var tidlige og sene respondenter, og som fik samme behandling indtil behandlingsuge

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med en Roche COBAS Taqman test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

28. 57 % (208/368) af forsøgspersonerne i Victrelis-RGT-armen og 56 % (204/366) af

forsøgspersonerne i Victrelis-PR48-armen havde ikke-detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8

sammenlignet med 17 % (60/363) af forsøgspersonerne i PR-armen.

Tabel 5

Vedvarende virologisk respons (SVR), behandlingsafslutning (EOT) og tilbagefald hos ikke tidligere

behandlede patienter (tidlige og sene respondenter)

Victrelis-RGT

Victrelis-PR48

Punktestimat for

forskellen (Victrelis-

RGT minus

Victrelis-PR48)

[95 %

konfidensinterval]

Tidlige respondenter (N=323)

SVR %, (n/N)

96,3 (156/162 )

96,3 (155/161 )

0,0 [-4,1; 4,1]

EOT %, (n/N)

100,0 (162/162)

98,8 (159/161)

Tilbagefald %, (n/N)

3,1 (5/161)

1,3 (2/157)

Sene respondenter (N=141)

SVR %, (n/N)

66,2 (45/68)

75,3 (55/73 )

-9,2 [-24,4; 6,3]

EOT %, (n/N)

76,5 (52/68 )

90,4 (66/73 )

Tilbagefald %, (n/N)

13,5 (7/52)

14,1 (9/64)

Som en konservativ forholdsregel set i lyset af de begrænsede data hos behandlingsnaive patienter -

sene respondenter - anbefales det som en sikkerhedsforanstaltning at forlænge behandlingsvarigheden

af tre-stofbehandlingen til 32 uger sammenlignet med den undersøgte varighed på 24 uger af tre-

stofbehandlingen til en samlet behandlingsvarighed på 48 uger.

Patienter med hiv co-infektion

P05411 var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret fase-II studie, hvor Victrelis 800 mg

oralt 3 gange dagligt i kombination med PR [peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/uge subkutant og

vægtbaseret dosering med ribavirin (600-1.400 mg/dag oralt)] blev sammenlignet med PR alene hos

forsøgspersoner, der var co-inficeret med hiv og hcv genotype-1, og som ikke tidligere var blevet

behandlet for kronisk hcv-infektion. Forsøgspersonerne blev behandlet med PR i 4 uger efterfulgt af

44 uger med Victrelis eller placebo og PR. Forsøgspersonerne blev behandlet med et antiretroviralt

regimen og havde stabil hiv-sygdom (hiv-1 viral load < 50 kopier/ml og CD4-tal ≥ 200 celler/µl).

Hovedparten af forsøgspersonerne (87 %; 85/98) tog en ritonavir-boosted hiv-proteasehæmmer i

kombination med hiv nukleosid revers transkriptasehæmmere (NRTIer). Den hyppigste hiv-

proteasehæmmer var atazanavir efterfulgt af lopinavir og darunavir. Forsøgspersonerne blev

randomiseret i et 2:1 forhold og stratificeret på baggrund af cirrose/fibrose og hcv-RNA (< 800.000

IE/ml versus ≥ 800.000 IE/ml) ved baseline.

SVR-raten var 62,5 % (40/64) hos forsøgspersoner, der var blevet behandlet med Victrelis i

kombination med PR, og 29,4 % hos forsøgspersoner, der var blevet behandlet med PR alene (se tabel

Hos det begrænsede antal co-inficerede forsøgspersoner, der ikke opnåede SVR, og hvor der var

foretaget sekventering af populationen, var prævalensen af post-baseline RAVer højere end hos

mono-inficerede forsøgspersoner i SPRINT-2 studiet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Tabel 6

Vedvarende virologisk respons (SVR)

, afslutning af behandling (EOT) og hcv-tilbagefaldsrater

tidligere ubehandlede forsøgspersoner med hiv co-infektion

Victrelis-PR48

PR48

SVR

% (n/N)

62,5 % (40/64)

29,4 % (10/34)

EOT % (n/N)

65,6 % (42/64)

29,4 % (10/34)

Tilbagefald % (n/N)

4,8 % (2/42)

10 % (1/10)

* Fuldt analysesæt (Full Analysis Set) bestod af alle randomiserede forsøgspersoner (N=98), der fik

mindst én dosis studiemedicin (peginterferon alfa--2b, ribavirin eller Victrelis). Gennemsnitsalderen

for de randomiserede forsøgspersoner var 43,6 år. Racefordelingen blandt forsøgspersonerne var:

82 % hvide, 18 % ikke-hvide, 14 % sorte, 3 % asiater, 1 % af blandet race. Kønsfordelingen af

forsøgspersoner var 69 % mænd og 31 % kvinder. Studiet omfattede 5 forsøgspersoner med cirrose

hvoraf 4 var i Victrelis-armen.

Tilbagefaldsraten for hcv var mængden af forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA ved

behandlingsafslutning (EOT) og detekterbart hcv-RNA ved afslutning af opfølgningsperioden (EOF)

blandt forsøgspersoner, der ikke var detekterbare ved EOT og som ikke manglede EOF-data.

SVR: defineret som ikke-detekterbart

plasma hcv-RNA ved opfølgningsuge (FW) 24. Den sidst

tilgængelige værdi i perioden op til og efter FW 24. Hvis der ikke er en sådan værdi, overføres FW-

12-værdien.

Patienter med svigt af tidligere behandling: patienter med tidligere delvis respons og patienter med

tilbagefald efter behandling med interferon og ribavirin

RESPOND-2 (P05101) var et randomiseret, dobbeltblindet studie med parallelle grupper, der

sammenlignede to behandlingsregimer med Victrelis 800 mg oralt tre gange dagligt i kombination

med PR [peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/uge subkutant og vægtbaseret ribavirin (600

1.400 mg to

gange dagligt) oralt fordelt på to daglige doser] sammenlignet med PR alene hos voksne

forsøgspersoner med kronisk hepatitis C hcv genotype 1-infektion med påvisning af

interferonfølsomhed (historisk defineret som fald i hcv-RNA viral-load ≥ 2 log

i uge 12 eller ikke-

detekterbart hcv-RNA ved afslutning af tidligere behandling med efterfølgende detekterbart hcv-RNA

i plasma), og hvor tidligere behandling med peginterferon alfa og ribavirin havde svigtet. Null-

responders (historisk defineret som fald i hcv-RNA-viral-load < 2 log

i uge 12 ved tidligere

behandling) blev udelukket. Forsøgspersonerne blev randomiseret i et 1:2:2 forhold og stratificeret på

basis af respons på tidligere kvalificerende regimen (patienter med tilbagefald vs. delvis respons) og i

henhold til hcv-subtype (1a vs. 1b) til en af følgende behandlingsarme:

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i 48 uger (PR48).

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i 4 uger efterfulgt af Victrelis 800 mg tre gange dagligt

+ peginterferon alfa-2b + ribavirin i 32 uger. Forsøgspersonerne fortsatte derefter på

forskellige regimer baseret på behandlingsuge 8 response guided therapy (Victrelis-

RGT). Behandlingen i denne behandlingsgruppe var begrænset til 32 ugers behandling

med Victrelis.

Hos forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8 (tidlige

respondenter) og behandlingsuge 12 afsluttedes behandlingen ved kontrolbesøget i

behandlingsuge 36.

Forsøgspersoner med detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8, som efterfølgende

havde ikke-detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 12 (sene respondenter), blev

under blinding skiftet til placebo ved kontrolbesøget i behandlingsuge 36 og

fortsatte behandlingen med peginterferon alfa-2b + ribavirin i yderligere 12 uger

til en samlet behandlingsvarighed på 48 uger.

Peginterferon alfa-2b + ribavirin i 4 uger efterfulgt af Victrelis 800 mg 3 gange dagligt +

peginterferon alfa-2b + ribavirin i 44 uger (Victrelis-PR48).

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med en Roche COBAS Taqman

test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hos alle forsøgspersoner med detekterbart hcv-RNA i plasma i behandlingsuge 12 blev behandling

seponeret. Vedvarende virologisk respons (SVR) på behandlingen blev defineret som ikke-

detekterbart

plasma hcv-RNA i behandlingsuge 24.

Tilføjelse af Victrelis til peginterferon alfa-2b og ribavirin øgede SVR signifikant sammenlignet med

peginterferon alfa-2b og ribavirin alene (59 % til 66 % i Victrelis-indeholdende arme vs. 21 % i

PR48-kontrol) hos randomiserede forsøgspersoner, der fik mindst én dosis studiemedicin (Full

Analysis Set population) og reducerede behandlingstiden til 36 uger for mange tidligere svigtede

behandlinger (se tabel 7). En sekundær analyse af forsøgspersoner, som fik mindst én dosis Victrelis

eller placebo efter fire ugers lead-in med peginterferon alfa-2b og ribavirin (Modified-Intent-to-Treat

population), viste SVR-rater på 61 % til 67 % i Victrelis-indeholdende arme sammenlignet med 22 %

for PR48-kontrol.

Opnåelse af SVR blev associeret med forsøgspersonens respons på behandlingen med peginterferon

alfa-2b og ribavirin, hvad enten dette blev defineret ved klassificering af respons på tidligere

behandling eller ved et fald i hcv-RNA i behandlingsuge 4 (se tabel 7). Behandlingsuge 4-responset

var en bedre prediktor for SVR sammenlignet med responset på tidligere behandling og muliggjorde

bestemmelse af forsøgspersonens on-treatment interferonfølsomhed.

Tabel 7

Vedvarende virologisk respons (SVR)

, afslutning af behandling (EOT) og tilbagefaldsrater

patienter med svigt af tidligere behandling

Victrelis-

RGT

(N=162)

Victrelis-

PR48

(N=161)

PR48

(N=80)

Alle forsøgspersoner

‡‡

% (n/N)

95 % konfidensinterval

59 (95/162)

(51,5; 66,2)

66 (107/161)

(59,2; 73,8)

21 (17/80)

(12,3; 30,2)

EOT %, (n/N)

95 % konfidensinterval

70 (114/162)

(63,3; 77.4)

77 (124/161)

(70,5; 83.5)

31 (25/80)

(21,1; 41,4)

Tilbagefald

%, (n/N)

95 % konfidensinterval

15 (17/111)

(8,6; 22,0)

12 (14/121)

(5,9; 17,3)

32 (8/25)

(17,3; 50,3)

Tidligere

behandlings-

respons

Tidligere

delvis

respons

‡‡

%, (n/N)

7 (2/29)

52 (30/58)

7 (2/29)

EOT %, (n/N)

10 (3/29)

60 (35/58)

10 (3/29)

Tilbagefald

%, (n/N)

33 (1/3)

14 (5/35)

33 (1/3)

Tidligere

tilbage-

fald

‡‡

%, (n/N)

29(15/51)

75 (77/103)

29 (15/51)

EOT % (n/N)

43 (22/51)

86 (89/103)

43 (22/51)

Tilbagefald

%, (n/N)

32 (7/22)

10 (9/86)

32 (7/22)

Lead-in-

respons

(virus-

mængde-

reduktion)

< 1-log

10

fald

‡‡

%, (n/N)

0 (0/12)

34 (15/44)

0 (0/12)

EOT %, (n/N)

0 (0/12)

48 (21/44)

0 (0/12)

Tilbagefald

%, (n/N)

0 (0/0)

25 (5/20)

0 (0/0)

≥ 1-log

10

fald

‡‡

%, (n/N)

25 (17/67)

79 (90/114)

25 (17/67)

EOT %, (n/N)

37 (25/67)

89 (101/114)

37 (25/67)

Tilbagefald

%, (n/N)

32 (8/25)

9 (9/99)

32 (8/25)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Victrelis-

RGT

(N=162)

Victrelis-

PR48

(N=161)

PR48

(N=80)

Fuldt analysesæt (Full Analysis Set) bestod af alle randomiserede forsøgspersoner (N=403), der fik

mindst én dosis studiemedicin (peginterferon alfa--2b, ribavirin eller Victrelis). Gennemsnitsalderen

for de randomiserede forsøgspersoner var 52,7 år. Racefordelingen blandt forsøgspersonerne var

således: 85 % hvide, 12 % sorte, 1 % asiater, < 1 % multirace, < 1 % indfødte hawaiianere eller

andre Stillehavs-øboere. Kønsfordelingen af forsøgspersoner var 67 % mænd og 33 % kvinder.

Tilbagefaldsraten var mængden af forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA ved

behandlingsafslutning (EOT) og detekterbart hcv-RNA ved afslutning af opfølgningsperioden (EOF)

blandt forsøgspersoner, der ikke var detekterbare ved EOT og som ikke manglede EOF-data.

Tidligere delvis respons = forsøgsperson, der ikke opnåede SVR efter mindst 12 ugers tidligere

behandling med peginterferon alfa og ribavirin, men hvor et ≥ 2 log

fald i hcv-RNA blev påvist i

uge 12 og som havde detekterbart hcv-RNA ved afslutningen af behandlingen (EOT).

Tidligere tilbagefald = forsøgsperson, der ikke opnåede SVR efter mindst 12 ugers tidligere

behandling med peginterferon alfa og ribavirin, men havde ikke-detekterbart hcv-RNA ved

afslutning af behandlingen.

11 forsøgspersoner manglede behandlingsuge 4 evaluering (hcv-RNA) og blev ikke inkluderet i

Lead-In-respons-resultaterne.

‡‡

SVR: defineret som ikke-detekterbart

hcv-RNA i plasma i opfølgningsuge (FW) 24. Hvis andre

hcv-RNA-værdier var tilgængelige efter FW 24, blev den sidst tilgængelige værdi i perioden efter

FW 24 anvendt. Hvis der ikke forelå sådanne værdier i og efter FW 24, blev FW 12-værdien

anvendt. SVR-rater (med “manglende=svigt”-metoden) var 17/80 [21,3 %] for PR48, 94/162

[58,0 %] for Victrelis-RGT, 106/161 [65,8 %] for Victrelis-PR48.

Antallet af forsøgspersoner med cirrose er begrænset (hvor 39 ud af de 49 forsøgspersoner blev

behandlet med Victrelis).

Vedvarende virologisk respons (SVR) hos patienter, der har fået samme behandling indtil uge 36

Tabel 8 viser vedvarende virologisk respons per behandlings-arm hos patienter med tidligere

behandlingssvigt og som var tidlige respondenter (ikke-detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8) og

sene respondenter (detekterbart hcv-RNA i behandlingsuge 8, men efterfølgende ikke-detekterbart) og

som fik samme behandling indtil uge 36.

Tabel 8

Vedvarende virologisk respons (SVR), behandlingsafslutning (EOT) og tilbagefald hos patienter, hvor

tidligere behandling har svigtet (tidlige og sene respondenter)

Victrelis-RGT

Victrelis-PR48

Punktestimat for forskellen

(Victrelis-RGT minus

Victrelis-PR48) [95 %

KONFIDENSINTERVAL]

Tidlige respondenter (N=144)

SVR %, (n/N)

88,7 (63/71)

97,3 (71/73)

-8,5 [-16,8; -0,3]

EOT %, (n/N)

98,6 (70/71)

98,6 (72/73)

Tilbagefald %, (n/N)

10,1 (7/69)

0 (0/71)

Sene respondenter (N=75)

SVR %, (n/N)

80 (28/35)

72,5 (29/40)

7,5 [-11,7; 26,7]

EOT %, (n/N)

97,1 (34/35)

92,5 (37/40)

Tilbagefald %, (n/N)

17,6 (6/34)

19,4 (7/36)

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med en Roche COBAS Taqman test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Som en konservativ forholdsregel set i lyset af de begrænsede data hos behandlingserfarne patienter -

tidlige respondenter - anbefales det at forlænge den samlede behandlingsvarighed til 48 uger

sammenlignet med den undersøgte varighed på 36 ugers samlet behandlingsvarighed (undersøgt RGT)

med en konsolideringsfase med peginterferon ribavirin på 12 uger efter afslutningen af tre-

stofbehandlingen i uge 36.

Et studie med peginterferon alfa-2a hos behandlingserfarne patienter gav konsistente resultater

sammenlignet med P05101-studiet (se pkt. 4.4).

Patienter, hvor tidligere behandling har svigtet: null-responders, patienter med tidligere delvis respons

og patienter med tilbagefald på behandling med interferon og ribavirin

PROVIDE (P05514) var et open-label, single-arm studie med Victrelis 800 mg oralt tre gange dagligt

i kombination med PR [peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/uge subkutant og vægtbaseret ribavirin

(600

1.400 mg) oralt fordelt på to daglige doser] hos voksne forsøgspersoner med kronisk

hepatitis C (hcv) genotype 1-infektion, der ikke opnåede SVR i PR kontrol armene i tidligere Fase 2-

og 3-studier af kombinationsbehandling med Victrelis. Forsøgspersoner, der deltog i PROVIDE inden

for 2 uger efter den sidste dosis PR i primærstudiet fik Victrelis 800 mg tre gange dagligt + PR i 44

uger. Forsøgspersoner, der ikke kunne indrulleres i dette studie inden for 2 uger, fik PR i 4 uger

efterfulgt af Victrelis 800 mg tre gange dagligt + PR i 44 uger.

Forsøgspersonerne indbefattede 62 % (104/168) genotype 1a og 38 % (63/168) genotype 1b. Ti

procent af forsøgspersonerne (17/168) var cirrotiske, herunder 3 (6 %) tidligere null-responders, 2

(7 %) med tidligere tilbagefald og 12 (14 %) med tidligere delvis respons.

SVR-rater for de forsøgspersoner, som fik mindst en dosis studiemedicin (Intent-to-Treat population),

er vist i tabel 9. SVR-rater for de forsøgspersoner, som fik mindst en dosis Victrelis (dvs. fraregnet de

patienter, der udgik under PR lead-in-perioden), er 41 % for null-responders, 67 % for

forsøgspersoner med delvis respons og 96 % for forsøgspersoner med tilbagefald.

Tabel 9

Rater for vedvarende virologisk respons (SVR)*, afslutning af behandling (EOT) og tilbagefald

forsøgspersoner, hvor tidligere behandling har svigtet

Null-

responders*** i

det primære

studie

(52)

Delvis

respons**** i

det primære

studie

(85)

Tilbagefald

i

det primære

studie

(29)

Alle

(168)

SVR

% (n/N)

38 % (20/52)

67 % (57/85)

93 % (27/29)

63 % (106/168)

EOT % (n/N)

44 % (23/52)

82 % (70/85)

97 % (28/29)

73 % (123/168)

Tilbagefald

%(n/N)

13 % (3/23)

15 % (10/67)

0 % (0/27)

11 % (13/119)

* Intent-to-Treat-populationen (ITT) bestod af alle forsøgspersoner (N=168), som fik mindst en dosis

studiemedicin (peginterferon alfa-2b, ribavirin eller Victrelis). Racefordelingen hos

forsøgspersonerne var som følger: 84 % hvide, 13 % sorte, 2 % asiatere og 1 % andre.

Kønsfordelingen hos forsøgspersonerne var 67 % mænd og 33 % kvinder.

**Tilbagefaldsraten var den andel af forsøgspersonerne, der havde ikke-detekterbart hcv-RNA ved

afslutning af behandlingen (EOT) og detekterbart hcv-RNA ved afslutning af follow-up-perioden

(EOF) blandt de forsøgspersoner, som var ikke-detekterbare ved EOT, og hvor der ikke manglede

EOF-data.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

*** Null-responder: forsøgsperson, som havde et hcv-RNA-fald, der var mindre end 2-log

behandlingsuge 12 med peginterferon alfa-2b og ribavirin.

**** Delvis respons: forsøgsperson, som ikke opnåede SVR efter mindst 12 ugers tidligere

behandling med peginterferon alfa-2b og ribavirin, men som viste et fald på ≥ 2 log

i hcv-RNA i

uge 12 og havde detekterbart hcv-RNA ved afslutningen af behandlingen (EOT).

Tilbagefald: forsøgsperson, som ikke opnåede SVR efter mindst 12 ugers tidligere behandling med

peginterferon alfa-2b og ribavirin, men som havde ikke-detekterbart hcv-RNA ved afslutningen af

behandlingen.

SVR: defineret som ikke-detekterbart

hcv-RNA i plasma ved opfølgningsuge (FW) 24. Hvis andre

hcv-RNA-værdier var tilgængelige efter FW 24, blev den sidst tilgængelige værdi i perioden efter

FW 24 anvendt. Hvis der ikke forelå sådanne værdier i og efter FW 24, blev FW 12-værdien anvendt.

Data for langtidsvirkning

Et 3-års opfølgningsstudie med forsøgspersoner, som opnåede SVR med et Victrelis-baseret regime,

viste, at >99% (693/696) af patienterne opretholdt deres SVR (intet tilbagefald) i hele den

tilgængelige opfølgningsperiode (gennemsnitsvarighed 3,4 år).

Eksplorativ farmakogenomisk analyse af IL28B i fase 3-studier af Victrelis

En genetisk variant tæt ved genet som koder for interferon-lambda-3 (IL28B rs12979860, en C til T

ændring) er en stærk indikator for peginterferon alfa-2b/ribavirin-respons. IL28B rs12979860 blev

genotypebestemt hos 653 af 1.048 (62 %) forsøgspersoner i SPRINT-2 (ikke tidligere behandlede) og

259 ud af 394 (66 %) forsøgspersoner i RESPOND-2 (tidligere behandlingssvigt) [se pkt. 5.1 for

beskrivelse af de kliniske forsøg]. Resultatet af denne retrospektive sub-gruppeanalyse bør fortolkes

med forsigtighed på grund af det lille udsnit og potentielle forskelle af populationen i sub-

studiepopulationen i forhold til den samlede forsøgspopulation.

Den gavnlige effekt af tilføjelsen af Victrelis til to-stofbehandlingen hos C/C patienter vil afhænge af

sandsynligheden for, at der opnås SVR med to-stofbehandlingen alene. Hos C/C-patienter der fik tre-

stofbehandling havde 89 % behandlingsnaive ikke-detekterbart hcv-RNA ved behandlingsuge 8 og var

dermed egnede til kortere behandlingsvarighed sammenlignet med 52 % af behandlingsnaive, der ikke

havde genotype C/C.

Tabel 10

Vedvarende virologisk respons (SVR) rater efter IL28B rs12979860 genotype

Klinisk studie

IL28B rs12979860

Genotype

PR48*

SVR, % (n/N)

Victrelis-RGT*

SVR, % (n/N)

Victrelis-PR48*

SVR, % (n/N)

SPRINT-2 (ikke

tidligere

behandlede

forsøgspersoner)

78 (50/64)

82 (63/77)

80 (44/55)

28 (33/116)

65 (67/103)

71 (82/115)

27 (10/37)

55 (23/42)

59 (26/44)

RESPOND-2

(forsøgspersoner

med svigt af

tidligere

behandling)

46 (6/13)

79 (22/28)

77 (17/22)

17 (5/29)

61 (38/62)

73 (48/66)

50 (5/10)

55 (6/11)

72 (13/18)

*Se pkt. 5.1 for beskrivelser af kliniske forsøg for hver behandlings-arm.

I kliniske forsøg blev hcv-RNA i plasma målt med en Roche COBAS Taqman test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantifikationsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt tidlig virus-respons i behandlingen og/eller IL28B genotype med

sikkerhed vil kunne identificere de patienter, der sandsynligvis ikke vil få signifikant fordel af

tilføjelse af boceprevir (højere SVR-rater eller kortsigtet behandlingsvarighed) til to-

stofbehandlingen.

Reduktion af ribavirindosis versus erythropoietin i behandlingen af anæmi hos tidligere ubehandlede

personer

Et randomiseret åbent studie med parallelle arme (P06086) blev udført for at sammenligne to

strategier til behandling af anæmi (erythropoietin versus reduktion af ribavirindosis) hos 687

forsøgspersoner, herunder 60 cirrosepatienter, med tidligere ubehandlet CHC genotype 1-infektion.

Disse var blevet anæmiske under behandling med Victrelis 800 mg oralt 3 gange dagligt i

kombination med PR [peginterferon alfa-2b 1,5 µg/kg/uge subkutant og vægtbaseret oral ribavirin

(600-1.400 mg) fordelt på to daglige doser].

Hvis serumhæmoglobin fortsatte med at falde til ≤5,3 mmol/l (≤8,5 g/dl), kunne forsøgspersonerne få

behandling med ekstra anæmi-interventioner, herunder anvendelse af erythropoietin eller reduktion af

ribavirindosis.

SVR-raterne hos forsøgspersoner, der var randomiseret til reduktion af ribavirindosis og til at få

erythropoietin, var sammenlignelige.

Tabel 11

Vedvarende virologisk respons (SVR)* og tilbagefaldsrater

ved reduktion af ribavirindosis versus

erythropoietin i behandlingen af anæmi hos tidligere ubehandlede personer

Forsøgspersoner randomiseret til

reduktion af ribavirindosis (N=249)

Forsøgspersoner randomiseret til

erythropoietin (N=251)

% (n/N)

71,5 % (178/249)

70,9 % (178/251)

Tilbagefald %

(n/N)

9,7 % (19/196)

9,6 % (19/197)

* Fuldt analysesæt (Full Analysis Set) bestod af alle forsøgspersoner, der blev anæmiske

(serumhæmoglobin ≤ ca. 6,2 mmol/l (≤ 10 g/dl) i behandlingsperioden), og som blev randomiseret

til enten reduktion af ribavirindosis eller erythropoietin (N=500). Gennemsnitsalderen for de

randomiserede forsøgspersoner var 49 år. Racefordelingen blandt forsøgspersonerne var: 77 %

hvide, 19 % sorte og 4 % andre. Kønsfordelingen var 37 % mænd og 63 % kvinder.

Tilbagefaldsraten var andelen af forsøgspersoner med ikke-detekterbart hcv-RNA ved

behandlingsafslutning (EOT) og detekterbart hcv-RNA ved afslutning af opfølgningsperioden (EOF)

blandt de forsøgspersoner, som var ikke-detekterbare ved EOT, og hvor der ikke manglede EOF-

data.

SVR: defineret som ikke-detekterbart

hcv-RNA i plasma i opfølgningsuge (FW) 24. Hvis andre

hcv-RNA-værdier var tilgængelige efter FW 24, blev den sidst tilgængelige værdi i perioden efter

FW 24 anvendt. Hvis der ikke forelå sådanne værdier i og efter FW 24, blev FW 12-værdien

anvendt. SVR-raterne (med "manglende=svigt"-metoden) var identiske med raterne i tabellen:

69,9 % (174/249) for forsøgspersoner randomiseret til reduktion af ribavirindosis; 68,5 % (172/251)

for forsøgspersoner randomiseret til erythropoietin.

Hos 77 forsøgspersoner blev ribavirindosis reduceret (≥5 trin) for at behandle anæmi. For de fleste af

forsøgspersonerne (n=54) var den laveste ribavirin-dosis i mindst 14 dage ≥600 mg/dag. Et begrænset

antal forsøgspersoner (n=12) fik ≤200 mg/dag ribavirin i mindst 14 dage.

I kliniske studier blev hcv-RNA i plasma målt med en RocheCOBAS Taqman test med en detektionsgrænse på 9,3 IE/ml og en

kvantificeringsgrænse på 25 IE/ml.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Seponeringsraten på grund af anæmi var 2 % (5/249) hos forsøgspersoner randomiseret til reduktion

af ribavirindosis og 2 % (6/251) hos de forsøgspersoner, der var randomiseret til erythropoietin.

Transfusionsraten var 4 % (10/249) hos forsøgspersoner randomiseret til reduktion af ribavirindosis

og 2 % (5/251) hos forsøgspersoner randomiseret til erythropoietin.

Brugen af erytropoiese-stimulerende lægemidler var forbundet med øget risiko for tromboemboliske

hændelser herunder lungeemboli, akut myokardieinfarkt, cerebrovaskulær hændelse og dyb

venetrombose.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har fremsat kravet om fremlæggelse af resultaterne af studier

med Victrelis hos en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved kronisk viral hepatitis

C (se pkt 4.2 for information om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Boceprevir blev absorberet efter oral administration med en median T

maks.

på 2 timer. Steady state

AUC, C

maks.

og C

steg mindre end dosis-proportionelt og de enkelte eksponeringer overlappede i

betydelig grad hinanden ved 800 mg og 1.200 mg, hvilket tyder på reduceret absorption ved højere

doser. Akkumulering er minimal og farmakokinetisk steady state opnås efter cirka 1 dag med dosering

tre gange daglig.

Hos raske forsøgspersoner, der fik 800 mg tre gange dagligt alene, blev boceprevir-

medicineksponeringen karakteriseret ved AUC(т) på 6.147 ng.t/ml, C

maks.

på 1.913 ng/ml, og C

90 ng/ml. Farmakokinetiske resultater var de samme hos raske forsøgspersoner som hos hcv-

inficerede forsøgspersoner.

Victrelis' absolutte biotilgængelighed er ikke undersøgt.

Virkning af mad på oral absorption

Victrelis skal tages sammen med mad. Mad forøgede eksponeringen til boceprevir med op til 60 %

ved dosering på 800 mg tre gange daglig, når det blev taget sammen med et måltid i forhold til i

fastende tilstand. Biotilgængeligheden af boceprevir er uafhængig af typen af måltid (f.eks. højt

fedtindhold vs. lavt fedtindhold) eller om det bliver indtaget 5 minutter før et måltid, under et måltid

eller umiddelbart efter måltidet.

Fordeling

Boceprevir har en gennemsnitlig distributionsvolumen (Vd/F) på circa 772 l i steady state. Bindingen

til humane plasmaproteiner er cirka 75 % efter en enkeltdosis af Victrelis på 800 mg. Boceprevir

administreres som en omtrent ligelig blanding af to diastereomere, der hurtigt interkonverterer i

plasma. Ved steady-state var eksponeringsforholdet for de to diastereomere ca. 2:1, hvor den

dominerende diastereomer var farmakologisk aktiv.

Biotransformation

In vitro-studier indikerer, at boceprevir primært gennemgår metabolisme gennem den aldo-keto-

reduktase (AKR)-medierede vej til keton-reducerede metabolitter, der er inaktive over for hcv. Efter

en 800 mg oral enkeltdosis af

C-boceprevir var majoriteten af cirkulerende metabolitter en

diasteriomerisk blanding af keton-reducerede metabolitter med en gennemsnitlig eksponering, der var

cirka 4-gange større end den for boceprevir. Boceprevir gennemgår også, i mindre grad, oxidativ

metabolisme medieret af CYP3A4/5.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Elimination

Boceprevir bliver elimineret med en gennemsnitlig plasma-halveringstid (t½) på cirka 3,4 timer.

Boceprevir har en gennemsnitlig fuldstændig krops-clearance (CL/F) på cirka 161 l/t. Efter en 800 mg

oral enkeltdosis på

C-boceprevir blev cirka 79 % og 9 % af dosis udskilt i henholdsvis fæces og

urin, og cirka 8 % og 3 % af det doserede radioaktive-kulstof blev elimineret som boceprevir i fæces

og urin. Data indikerer, at boceprevir primært bliver elimineret af leveren.

Specielle populationer

Nedsat leverfunktion

I et studie med patienter med forskellige grader af stabil, kronisk nedsat leverfunktion (let, moderat og

alvorlig) blev der ikke fundet klinisk signifikante forskelle i farmakokinetiske parametre, og der

kræves ingen dosisjustering. For yderligere information om brugen af Victrelis hos patienter med

fremskreden leversygdom se pkt. 4.4.

Nedsat nyrefunktion

Der blev ikke observeret klinisk signifikante forskelle i farmakokinetiske parametre mellem patienter

med slutstadie nyresygdom (ESRD) og raske forsøgspersoner. Boceprevir elimineres ikke ved dialyse.

Der kræves ingen dosisjustering hos disse patienter eller hos patienter med nogen grad af nedsat

nyrefunktion.

Køn

Der er ikke observeret kønsrelaterede farmakokinetiske forskelle hos voksne patienter i fase III-

studierne.

Race

Populations-farmakokinetisk analyse af Victrelis indikerede, at race ikke havde nogen effekt på

eksponering.

Alder

Populations-farmakokinetisk analyse af Victrelis indikerede, at alder ikke havde nogen effekt på

eksponering.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I et in vitro-studie med hunde-Purkinje-fibre forlængede boceprevir varigheden af aktionspotentialet

med invers frekvensafhængighed; den kliniske relevans er fortsat uvis.

I toksicitetsstudier med gentagen dosering viste boceprevir testikeldegeneration hos rotter ved

systemisk eksponering, der var lavere end hos mennesker ved den anbefalede humane terapeutiske

dosis. Dette er ikke set hos mus eller aber.

Boceprevir var ikke genotoksisk i en række in vitro- og in vivo-tests, herunder tests for bakteriel

mutagenicitet, perifere humane blodlymfocytter og mikronukleærtest hos mus.

I 2-årige karcinogenicitetsstudier sås ingen karcinogenicitet, men der var øget incidens af

hepatocellulære adenomer hos mus, hvilket ikke var statistisk signifikant, ved systemiske

eksponeringer, der var 5,7 gange højere end hos mennesker ved den anbefalede terapeutiske dosis.

Der sås ingen karcinomer eller adenomer hos rotter. De hepatocellulære tumorer anses for at være

forårsaget af enzyminduktion og er derfor ikke relevant for mennesker.

Boceprevir/lægemiddelderiveret materiale blev overført til mælken hos lakterende rotter. Eksponering

over for boceprevir hos diende spædbørn estimeres til at være mindre end 1 % af dosis.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Hos rotter inducerede boceprevir en reversibel effekt på fertilitet og tidlig embryonisk udvikling hos

hunrotter ved eksponeringer, der var 1,2 gange eksponeringen hos mennesker ved den anbefalede

terapeutiske dosis. Nedsat fertilitet sås også hos hanrotter, højst sandsynligt som en konsekvens af

testikeldegeneration (der sås ikke testikeldegeneration hos mus eller aber). Boceprevir har ikke

embryonisk eller teratogent potentiale hos både rotter og kaniner ved maternotoksiske

doseringsniveauer.

Data fra unge rotter indikerer, at boceprevirs farmakokinetiske profil kan være forskellig fra den hos

voksne rotter, muligvis på grund af umodenhed i visse metaboliske veje. Der foreligger ingen kliniske

data for pædiatrisk eksponering (se pkt. 4.2).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Natriumlaurilsulfat

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Pregelatineret stivelse

Magnesiumstearat

Kapselskal:

Gelatine

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Rød trykfarve indeholder:

Shellac

Rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevaring på apoteket

Opbevares i køleskab (2

C – 8

Opbevaring hos patienten

Opbevares i køleskab (2

C – 8

C) indtil udløbsdato.

ELLER

Opbevares uden for køleskab ved eller under 30 °C i en periode på højst 3 måneder indtil

udløbsdato. Efter denne periode bør lægemidlet destrueres.

Opbevares i den originale blisterpakning for at beskytte mod fugt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Klare polychlortrifluoronethylen/PVC/aluminiumblisterkort, der indeholder 4 hårde kapsler per

blisterrum. Hvert blisterrum er lukket med varmeforseglet, aftrækningsklart folie, der er opdelt i 3

blisterrum per blisterkort og pakket.

Pakningsstørrelser: karton med 84 hårde kapsler og multipakning med 336 (4 pakninger af 84) hårde

kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme Ltd

Hertford Road, Hoddesdon

Hertfordshire EN11 9BU

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/11/704/001

EU/1/11/704/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 18. juli 2011

Dato for seneste fornyelse: 18. februar 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

<MM/ÅÅÅÅ>

Yderligere oplysninger om Victrelis findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/431387/2011

EMEA/H/C/002332

EPAR - sammendrag for offentligheden

Victrelis

boceprevir

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Victrelis.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Victrelis.

Hvad er Victrelis?

Victrelis er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof boceprevir. Det fås som kapsler (200 mg).

Hvad anvendes Victrelis til?

Victrelis anvendes til behandling af voksne med kronisk (langvarig) hepatitis C genotype 1 (en

leversygdom forårsaget af infektion med hepatitis C-virus) i kombination med to andre lægemidler,

peginterferon alfa og ribavirin.

Victrelis skal anvendes hos patienter med kompenseret leversygdom, som ikke tidligere er behandlet,

eller hvor tidligere behandling er slået fejl. Kompenseret leversygdom er, når leveren er beskadiget,

men stadig er i stand til at fungere normalt.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Victrelis?

Behandling med Victrelis skal indledes og overvåges

af en læge med erfaring i behandling af kronisk

hepatitis C.

Den anbefalede dosis er fire kapsler tre gange dagligt (i alt 12 kapsler pr. dag). De skal tages sammen

med mad (et måltid eller en let snack). Hvis lægemidlet tages uden mad, er det ikke sikkert, at det

virker ordentligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Patienterne skal først tage peginterferon alfa og ribavirin i fire uger, hvorefter de skal tilføje Victrelis til

behandlingen i op til 44 uger, afhængigt af flere faktorer, såsom patientens tidligere behandling og

resultaterne af blodprøver under behandlingen. Yderligere oplysninger om anvendelsen af Victrelis,

herunder kombinationen heraf med peginterferon alfa og ribavirin og behandlingens varighed, fremgår

af produktresuméet (også en del af EPAR).

Hvordan virker Victrelis?

Det aktive stof i Victrelis, boceprevir, er en proteasehæmmer. Det blokerer et enzym kaldet HCV NS3-

protease, der findes på hepatitis C-virus af genotype 1, og som er involveret i virussens replikation.

Når enzymet blokeres, formerer virussen sig ikke normalt, og replikationen bliver således

langsommere, hvilket hjælper med at eliminere virussen.

Hvordan blev Victrelis undersøgt?

Virkningerne af Victrelis blev først afprøvet i forsøgsmodeller, inden de blev undersøgt hos mennesker.

Der blev foretaget to hovedundersøgelser, der omfattede 1 099 ikke tidligere behandlede og 404

tidligere behandlede patienter med kronisk hepatitis C genotype 1 og kompenseret leversygdom. I

begge undersøgelserne blev Victrelis sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling). Alle

patienter modtog ligeledes peginterferon alfa og ribavirin. Det primære effektmål var antallet af

patienter, som ikke havde påviseligt virus i blodet 24 uger efter afslutningen af behandlingen, og som

derfor kunne anses for at være helbredt.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Victrelis?

Victrelis var effektivt til helbredelse af patienter med kronisk hepatitis C genotype 1, som også blev

behandlet med peginterferon alfa og ribavirin. I undersøgelsen af ikke tidligere behandlede patienter

blev 66 % af de patienter, der fik Victrelis i 44 uger (242 ud af 366), helbredt sammenlignet med 38 %

af de patienter, der fik placebo (137 ud af 363).

I en anden undersøgelse af patienter, hvis tidligere behandling var slået fejl, var helbredelsesraten 67

% (107 ud af 161) for patienter, der fik Victrelis i 44 uger, sammenlignet med 21 % (17 ud af 80) for

de patienter, der fik placebo.

Victrelis har også vist sig at være effektivt hos visse patienter, hvis behandling blev afkortet efter

blodprøver, hvori der ikke længere kunne påvises virus i blodet.

Hvilken risiko er der forbundet med Victrelis?

Victrelis i kombination med peginterferon alfa og ribavirin kan medføre højere forekomst af anæmi

(lavt antal røde blodlegemer), end hvad der ses ved behandling med peginterferon og ribavirin alene.

De hyppigste øvrige bivirkninger ved Victrelis er træthed, kvalme, hovedpine og smagsforstyrrelser

(dysgeusi). Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Victrelis fremgår af

indlægssedlen.

Victrelis må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for boceprevir eller

andre af indholdsstofferne. Det må ikke anvendes hos patienter med autoimmun hepatitis (hepatitis

forårsaget af en immunsygdom) eller hos gravide kvinder. Victrelis kan nedsætte den hastighed,

hvormed visse lægemidler nedbrydes i leveren. Disse lægemidler kan være skadelige ved høje

koncentrationer i blodet, og det er vigtigt at undgå at tage dem under behandlingen med Victrelis.

Listen over disse lægemidler fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Victrelis

Side 2/3

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Victrelis

Side 3/3

Hvorfor blev Victrelis godkendt?

CHMP bemærkede, at Victrelis i kombination med peginterferon alfa og ribavirin i betydelig grad øger

antallet af patienter, der bliver helbredt for kronisk hepatitis C-infektion. Dette var en vigtig forbedring

i forhold til resultaterne af behandling kun med peginterferon alfa og ribavirin sammen. Den

væsentligste forøgelse af bivirkninger, der blev set ved tilføjelse af Victrelis til behandlingen, var

anæmi. Udvalget konkluderede imidlertid, at fordelene ved lægemidlet opvejer risiciene, og anbefalede

udstedelse af markedsføringstilladelse for Victrelis.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri anvendelse af

Victrelis?

Den virksomhed, der fremstiller Victrelis, vil sikre, at alle læger, som forventes at ordinere lægemidlet,

modtager undervisningsmateriale med detaljerede oplysninger om lægemidlet, inklusive oplysninger

om risikoen for anæmi og andre bivirkninger.

Andre oplysninger om Victrelis:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Victrelis den 18. juli 2011.

Den fuldstændige EPAR for Victrelis findes på agenturets websted: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Victrelis, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2012.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret

Andre produkter

search_alerts

share_this_information