Victoza

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
liraglutide
Tilgængelig fra:
Novo Nordisk A/S
ATC-kode:
A10BJ02
INN (International Name):
liraglutide
Terapeutisk gruppe:
Lægemidler, der anvendes i diabetes,
Terapeutisk område:
Diabetes Mellitus, Type 2
Terapeutiske indikationer:
Victoza er indiceret til behandling af voksne, unge og børn i alderen 10 år og derover med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes som et supplement til kost og exerciseas monoterapi når metformin anses for uhensigtsmæssig på grund af intolerance eller contraindicationsin tillæg til andre lægemidler til behandling af diabetes. For undersøgelsens resultater med hensyn til kombinationer, effekt på glykæmisk kontrol og hjerte-kar-hændelser, og de studerede populationer.
Produkt oversigt:
Revision: 20
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001026
Autorisation dato:
2009-06-30
EMEA kode:
EMEA/H/C/001026

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Victoza 6 mg/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Liraglutid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Victoza

Sådan skal du bruge Victoza

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Victoza indeholder det aktive stof liraglutid. Det hjælper kroppen med at sænke blodsukkerniveauet,

men kun når det er for højt. Det gør også, at maden passerer langsommere gennem maven og kan være

med til at forhindre hjertesygdom.

Victoza bruges alene, hvis dit blodsukker ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med kost og motion alene,

og du ikke kan bruge metformin (et andet lægemiddel mod diabetes).

Victoza bruges i kombination med andre lægemidler mod diabetes, når disse ikke i tilstrækkelig grad

kan kontrollere dit blodsukkerniveau. Disse kan inkludere:

lægemidler mod diabetes i tabletform (såsom metformin, pioglitazon, sulfonylurinstof, natrium-

glucose co-transporter-2-hæmmer (SGLT2i)) og/eller insulin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Victoza

Brug ikke Victoza

Hvis du er allergisk over for liraglutid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(anført under punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken:

før du bruger Victoza.

hvis du har eller har haft en sygdom i bugspytkirtlen (pankreas).

Du må ikke bruge dette lægemiddel, hvis du lider af type 1-diabetes (når din krop ikke producerer

insulin) eller diabetesrelateret syreforgiftning (diabetisk ketoacidose) (en komplikation af diabetes

med højt blodsukker og anstrengelse ved vejrtrækning). Det er ikke et insulin og kan derfor ikke

bruges som en erstatning for insulin.

Victoza anbefales ikke, hvis du er i dialysebehandling.

Victoza anbefales ikke, hvis du har svært nedsat leverfunktion.

Victoza anbefales ikke, hvis du har alvorligt hjertesvigt.

Dette lægemiddel anbefales ikke, hvis du har alvorlige mave- eller tarmproblemer, som resulterer i

forsinket tømning af mavesækken (gastroparese) eller betændelsessygdomme i tarmene.

Hvis du har symptomer på akut betændelse i bugspytkirtlen, såsom vedvarende stærke mavesmerter,

skal du straks kontakte din læge (se punkt 4).

Kontakt din læge, hvis du har sygdomme i skjoldbruskkirtlen, herunder knuder i skjoldbruskkirtlen og

forstørrelse af skjoldbruskkirtlen.

Når du starter på behandling med Victoza, kan du i nogle tilfælde opleve væsketab/dehydrering, f.eks.

hvis du får kvalme og kaster op eller får diarré. Det er vigtigt at undgå dehydrering ved at drikke

rigeligt med væske. Kontakt din læge, hvis du har spørgsmål eller er bekymret.

Børn og unge

Victoza kan anvendes til unge og børn i alderen 10 år og derover. Der er ingen tilgængelige data for

børn under 10 år.

Brug af anden medicin sammen med Victoza

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du bruger

medicin, der indeholder et eller flere af følgende aktive stoffer:

Sulfonylurinstof (såsom glimepirid eller glibenclamid) eller insulin. Dit blodsukker kan blive

for lavt (hypoglykæmi), hvis du bruger Victoza sammen med sulfonylurinstof eller insulin, fordi

sulfonylurinstoffer og insulin øger risikoen for hypoglykæmi. Når du begynder at bruge disse

lægemidler samtidig, vil din læge muligvis bede dig om at nedsætte dosis af sulfonylurinstoffet

eller insulinet. Advarselssignalerne for hypoglykæmi kan ses under punkt 4. Din læge kan

informere dig om, at du skal måle dit blodsukkerniveau, hvis du også tager sulfonylurinstof

(såsom glimepirid eller glibenclamid) eller insulin. Dette kan hjælpe din læge til at beslutte, om

din dosis af sulfonylurinstof eller insulin skal ændres.

Hvis du anvender insulin, vil din læge fortælle dig, hvordan du skal reducere insulindosen, og

vil anbefale dig at overvåge dit blodsukkerniveau hyppigere med henblik på at undgå

hyperglykæmi (for højt blodsukkerniveau) og diabetisk ketoacidose (en komplikation til

diabetes, der forekommer, når kroppen ikke er i stand til at nedbryde glukose, fordi der ikke er

nok insulin).

Warfarin og andre orale lægemidler mod blodpropper. Hyppigere blodprøver til at bestemme

blodets evne til at størkne kan være nødvendigt.

Graviditet og amning

Fortæl det til lægen, hvis du er gravid, tror du er gravid eller forsøger at blive det. Victoza må ikke

bruges under graviditet, da det er ukendt, om det kan skade dit ufødte barn.

Det vides ikke, om Victoza overføres til modermælken, brug derfor ikke dette lægemiddel, hvis du

ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan reducere din koncentrationsevne. Undgå at køre bil eller betjene

maskiner, hvis du oplever tegn på hypoglykæmi. Se advarselssignalerne for lavt blodsukker under

punkt 4. Spørg din læge for yderligere information om dette emne.

Vigtig information om nogle af indholdsstofferne i Victoza

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium per dosis, dvs. det er i det

væsentlige ’natriumfrit’.

3.

Sådan skal du bruge Victoza

Brug altid denne medicin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen,

apotekspersonalet eller sygeplejersken.

Den sædvanlige startdosis er 0,6 mg én gang dagligt i mindst én uge.

Din læge vil fortælle dig, hvornår du skal øge dosis til 1,2 mg én gang dagligt.

Din læge vil muligvis bede dig om igen at øge dosis til 1,8 mg én gang dagligt, hvis en dosis på

1,2 mg ikke er nok til at kontrollere dit blodsukker.

Du må ikke ændre din dosis, medmindre lægen har bedt dig om det.

Victoza gives som en injektion under huden (subkutant). Injicér ikke lægemidlet i en blodåre eller

muskel. De bedste steder til injektion er forrest på låret, maveskindet eller overarmen.

Du kan give dig selv injektionen når som helst i løbet af dagen, uafhængigt af et måltid. Når du har

fundet det tidspunkt på dagen, der passer dig bedst, er det at foretrække, at du injicerer Victoza på

omtrent samme tidspunkt hver dag.

Inden du anvender pennen for første gang, vil din læge eller sygeplejerske vise dig, hvordan den

bruges.

Der findes en detaljeret brugervejledning på den anden side af denne indlægsseddel.

Hvis du har brugt for meget Victoza

Hvis du har brugt for meget Victoza, skal du straks opsøge din læge. Du har muligvis brug for

medicinsk behandling. Du kan få kvalme, opkastning eller diarré.

Hvis du har glemt at bruge Victoza

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du bruge Victoza, så snart du kommer i tanke om det.

Hvis der er gået mere end 12 timer, siden du skulle have brugt Victoza, skal den glemte dosis springes

over. Tag herefter den næste dosis som sædvanligt den følgende dag.

Du må ikke tage en dobbeltdosis eller øge dosis den følgende dag som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Victoza

Du må ikke holde op med at bruge Victoza uden først at have talt med din læge om det. Hvis du holder

op med at bruge lægemidlet, kan dit blodsukkerniveau stige.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Hypoglykæmi (lavt blodsukker). Advarselssignalerne for hypoglykæmi kan komme pludseligt

og kan medføre: koldsved, kold bleg hud, hovedpine, hurtig hjertebanken, kvalme, usædvanlig

stor sultfornemmelse, synsforstyrrelser, døsighed, svaghed, nervøsitet, angst, forvirring,

koncentrationsbesvær og rysten. Din læge vil fortælle dig, hvordan du kan behandle lavt

blodsukker, og hvad du skal gøre, hvis du bemærker et eller flere af disse advarselssignaler. Der

er større sandsynlighed for, at dette sker, hvis du også tager sulfonylurinstof eller insulin. Din

læge kan sætte din dosis af disse lægemidler ned, før du begynder at bruge Victoza.

Sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer

En alvorlig form for allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion) med yderligere symptomer såsom

åndedrætsbesvær, hævelse af hals og ansigt, hurtig hjerterytme (puls) osv. Hvis du får disse

symptomer, skal du straks søge lægehjælp og informere din læge hurtigst muligt.

Tillukning af tarmen. En alvorlig form for forstoppelse med yderligere symptomer, såsom

mavesmerter, oppustet mave, opkastning mm.

Meget sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer

Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis). Pankreatitis kan være en alvorlig, eventuelt

livstruende tilstand. Stop med at tage Victoza og kontakt straks en læge, hvis du bemærker

nogen af følgende alvorlige bivirkninger:

Svære og vedvarende mavesmerter, som eventuelt kan stråle ud til ryggen, såvel som kvalme og

opkastning, da dette kan være et tegn på en betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).

Andre bivirkninger

Meget almindelige: kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

Kvalme. Forsvinder som regel med tiden.

Diarré. Forsvinder som regel med tiden.

Almindelige

Opkastning.

Når du påbegynder behandling med Victoza, kan du i nogle tilfælde opleve væskemangel/dehydrering

f.eks. ved opkastning, kvalme eller diarré. Det er vigtigt at undgå dehydrering ved at drikke rigeligt

med væske.

Hovedpine

Fordøjelsesbesvær

Betændelse i maveslimhinden (gastritis). Symptomerne på dette inkluderer mavesmerter,

kvalme og opkastning.

Brændende eller sviende fornemmelse bag brystbenet og sure opstød pga. tilbageløb af

mavesyre til spiserøret (gastroøsofageal reflukssygdom). Symptomerne på dette inkluderer

halsbrand.

Mavepine eller oppustet mave

Ubehag i maven

Forstoppelse

Luft i maven (flatulens)

Nedsat appetit

Bronkitis

Forkølelse

Svimmelhed

Øget puls

Træthed

Tandpine

Reaktioner på injektionsstedet (såsom blå mærker, smerte, irritation, kløe og udslæt)

Forhøjet niveau af enzymer i bugspytkirtlen (såsom lipase og amylase).

Ikke almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Allergiske reaktioner, såsom kløe og nældefeber (en form for hududslæt)

Væskemangel (dehydrering), nogle gange med nedsat nyrefunktion

Utilpashed

Galdesten

Betændelse i galdeblæren

En forsinkelse i mavetømningen.

Indberetning af bivirkninger

Tal med lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke fremgår af denne indlægsseddel. Dette gælder også mulige bivirkninger, som

ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pennen og æsken efter ’EXP’. Udløbsdatoen

(EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Før brug:

Opbevares i køleskab (2°C–8°C). Må ikke fryses. Må ikke opbevares tæt på køleelementet.

Efter ibrugtagning:

Du kan opbevare pennen i 1 måned, hvis den opbevares ved temperaturer under 30°C eller i køleskab

(2°C–8°C) på afstand af køleelementet. Må ikke fryses.

Når du ikke bruger pennen, skal den opbevares med hætten påsat for at beskytte mod lys.

Brug ikke lægemidlet, hvis opløsningen ikke er klar og farveløs eller næsten farveløs.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Victoza indeholder

Aktivt stof: Liraglutid.

1 ml injektionsvæske, opløsning, indeholder 6 mg liraglutid. Én fyldt

pen indeholder 18 mg liraglutid.

Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumphosphatdihydrat, propylenglycol, phenol og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Victoza leveres som en klar og farveløs eller næsten farveløs, opløsning i en fyldt pen. Hver pen

indeholder 3 ml injektionsvæske, opløsning, der giver 30 doser på 0,6 mg, 15 doser på 1,2 mg eller

10 doser på 1,8 mg.

Victoza fås i pakker med 1, 2, 3, 5 eller 10 penne. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført.

Nåle medfølger ikke.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Novo Nordisk A/S

Novo Allé

DK-2880 Bagsværd

Danmark

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om Victoza på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

BRUGERVEJLEDNING TIL VICTOZA PENNEN

Læs denne vejledning grundigt, inden du bruger din

pen.

Pennen indeholder 18 mg liraglutid ved levering. Du kan

vælge mellem doser på 0,6 mg, 1,2 mg og 1,8 mg.

Pennen er udviklet til brug sammen med NovoFine eller

NovoTwist engangsnåle med en længde på op til 8 mm og

så tynde som 32G (0,25/0,23 mm).

Klargøring af pennen

Kontrollér navnet og den farvede etiket

på din pen for

at sikre, at den indeholder liraglutid. Brug af forkert

medicin kan medføre alvorlig skade.

Træk penhætten af.

Fjern papirforseglingen fra en ny engangsnål.

Skru nålen lige og stramt på pennen.

Fjern den ydre nålehætte og gem den til senere brug.

Fjern den indre nålehætte og smid den væk.

Brug altid en ny nål til hver injektion. Dette reducerer risikoen for urenheder, infektioner,

lækage af liraglutid, blokerede nåle og unøjagtig dosering.

Pas på ikke at bøje eller beskadige nålen.

Forsøg aldrig at sætte den indre nålehætte på nålen igen. Du kan stikke dig selv på nålen.

Vedligeholdelse af din pen

Forsøg ikke at reparere pennen eller skille den ad.

Beskyt pennen mod støv, snavs og alle former for væske.

Rengør pennen med en klud fugtet med et mildt rengøringsmiddel.

Pennen må ikke vaskes, lægges i blød eller smøres, da dette kan beskadige den.

Vigtig information

Del aldrig pennen med andre.

Opbevar pennen utilgængeligt for andre, især børn.

Kontrollér gennemløbet af hver ny pen

Inden din første injektion med en ny pen, skal du

kontrollere gennemløbet. Hvis din pen allerede er i

brug, så gå direkte til ‘Valg af dosis’, trin H.

Drej dosisvælgeren, indtil klargøringssymbolet er ud for

markøren.

Hold pennen lodret med nålen opad. Bank forsigtigt på

cylinderampullen et par gange med fingeren. Herved

stiger eventuelle luftbobler op til toppen af

cylinderampullen.

Hold stadig pennen lodret med nålen opad, og tryk på

dosisknappen, indtil der står 0 mg ud for markøren.

En dråbe liraglutid kommer til syne på nålens spids. Hvis

der ikke kommer en dråbe til syne, gentag trin

E

G

til fire gange.

Hvis der stadig ikke er en dråbe liraglutid, skal du

udskifte nålen og gentage trin

E

G

en gang mere.

Brug ikke pennen, hvis en dråbe liraglutid stadig ikke

kommer til syne. Dette indikerer, at pennen er defekt, og

du skal bruge en ny.

Hvis du har tabt pennen på en hård overflade eller har mistanke om, at der er noget galt med

den, skal du altid påsætte en ny engangsnål og udføre klargøring af pennen, inden du udfører

injektioner med den.

Indstilling af dosis

Kontrollér altid, at der står 0 mg ud for markøren.

Drej dosisvælgeren, indtil den ønskede dosis er ud for

markøren (0,6 mg, 1,2 mg eller 1,8 mg).

Hvis du er kommet til at vælge den forkerte dosis, kan du

ændre den ved at dreje dosisvælgeren frem eller tilbage,

indtil den rigtige dosis er ud for markøren.

Undgå at trykke på dosisknappen, når du drejer

dosisvælgeren baglæns, da der kan komme liraglutid ud.

Hvis dosisvælgeren stopper, før den ønskede dosis er ud

for markøren, er der ikke tilstrækkeligt med liraglutid

tilbage til en fuld dosis. Du kan nu gøre et af følgende:

Opdeling af dosis i to injektioner:

Drej dosisvælgeren frem eller tilbage indtil 0,6

mg eller

mg er ud for markøren. Injicér den valgte dosis.

Klargør derefter en ny pen til injektion, og injicér de

manglende milligram, så du får en fuld dosis.

Du skal kun fordele din dosis mellem din nuværende pen

og en ny pen, hvis du har fået træning eller vejledning af

sundhedspersonalet. Brug en regnemaskine til at

planlægge dosis. Hvis du fordeler dosis forkert, kan du

injicere for meget eller for lidt liraglutid.

Injicér den fulde dosis med en ny pen:

Hvis dosisvælgeren stopper, før 0,6 mg er ud for

markøren, skal du klargøre en ny pen og injicere den

fulde dosis med den nye pen.

Forsøg ikke at vælge andre doser end 0,6 mg, 1,2 mg eller 1,8 mg. De viste tal skal være

nøjagtigt ud for markøren for at sikre, at du får en korrekt dosis.

Dosisvælgeren klikker, når den drejes. Brug ikke disse klik til at vælge din dosis.

Brug ikke cylinderampulskalaen til at måle, hvor meget liraglutid der skal injiceres – den er

ikke tilstrækkelig nøjagtig.

Injektion af dosis

Stik nålen ind i huden på den måde, som lægen eller

sygeplejersken har vist dig. Følg herefter

nedenstående vejledning:

Tryk på dosisknappen til injektion, indtil der står 0 mg ud

for markøren. Undgå at røre ved dosisvinduet med

fingrene eller trykke dosisvælgeren sidelæns under

injektionen. Dette kan blokere injektionen. Hold

dosisknappen trykket i bund, og lad nålen sidde under

huden i mindst seks sekunder. På denne måde sikrer du, at

du får den fulde dosis.

Træk nålen ud.

Du vil muligvis se en dråbe liraglutid på nålens spids.

Dette er normalt og har ingen indflydelse på din dosis.

Stik nålens spids ind i den ydre nålehætte uden at røre ved

nålen eller nålehætten.

Når nålen er skjult, skal du forsigtigt trykke den ydre

nålehætte helt på. Skru herefter nålen af. Smid den

omhyggeligt ud, og sæt penhætten på igen.

Når pennen er tom, skal den smides omhyggeligt ud uden

en nål påsat. Kassér venligst pennen og nålen i

overensstemmelse med lokale krav.

Fjern altid nålen efter hver injektion, og opbevar pennen uden nålen påsat.

Dette reducerer risikoen for urenheder, infektioner, lækage af liraglutid, blokerede nåle og

unøjagtig dosering.

For at undgå stikuheld og krydsinfektion skal omsorgspersoner være meget forsigtige ved

håndtering af brugte nåle.

Bilag IV

Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for

markedsføringstilladelsen

Videnskabelige konklusioner

Under hensyntagen til PRAC’s vurderingsrapport om PSUR'en/PSUR’erne for liraglutid, er CHMP

nået frem til følgende videnskabelige konklusioner:

Data fra kliniske studier viste, at liraglutid er forbundet med forsinket ventrikeltømning. I

LEADER-studiet blev der rapporteret forsinket ventrikeltømning tre gange hyppigere end i

liraglutidgruppen i sammenligning med placebogruppen. Da der er tilstrækkelige data til at træffe

konklusioner angående et kausalt forhold mellem forsinket ventrikeltømning og liraglutid, skal

forsinket ventrikeltømning inkluderes som bivirkning i produktresuméets punkt 4.8 med

hyppigheden "ikke almindelig" og i indlægssedlens punkt 4.

CHMP tilslutter sig PRAC's videnskabelige konklusioner.

Begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

På baggrund af de videnskabelige konklusioner for liraglutid er CHMP af den opfattelse, at

benefit/risk

-forholdet for det lægemiddel/de lægemidler, der indeholder liraglutid forbliver uændret

under forudsætning af, at de foreslåede ændringer indføres i produktinformationen.

CHMP anbefaler, at betingelserne for markedsføringstilladelsen ændres.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Victoza 6 mg/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml opløsning indeholder 6 mg liraglutid*. Én fyldt pen indeholder 18 mg liraglutid i 3 ml.

* Human GLP-1-analog (glukagon-lignende peptid-1) fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i

Saccharomyces cerevisiae.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar og farveløs eller næsten farveløs, isotonisk opløsning; pH=8,15.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Victoza er indiceret som et supplement til kost og motion til voksne, unge og børn i alderen 10 år og

derover med type 2-diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret

som monoterapi, når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller

kontraindikationer

som supplement til andre lægemidler til behandling af diabetes.

For forsøgsresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære

hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1.

4.2

Dosering og administration

Dosering

For at forbedre den gastrointestinale tolerance er startdosis 0,6 mg liraglutid dagligt. Efter mindst én

uge skal dosis øges til 1,2 mg. Det forventes, at nogle patienter kan have gavn af en dosisøgning fra

1,2 mg til 1,8 mg, og baseret på det kliniske respons kan dosis, efter mindst én uge, øges til 1,8 mg for

yderligere at forbedre den glykæmiske kontrol. Daglige doser på over 1,8 mg anbefales ikke.

Når Victoza anvendes som supplement til et sulfonylurinstof eller insulin, skal det overvejes at

reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin for at mindske risikoen for hypoglykæmi (se pkt. 4.4).

Kombinationsbehandling med sulfonylurinstof er kun begrundet til voksne patienter.

Selv-monitorering af glucose i blodet er ikke nødvendig for at justere patientens dosis af Victoza.

Selv-monitorering af glucoseniveauet i blodet er nødvendig for at tilpasse dosis af sulfonylurinstof og

insulin, især når behandlingen med Victoza påbegyndes, og insulindosen reduceres. En gradvis

reduktion af insulindosen anbefales.

Særlige patientgrupper

Ældre patienter (>65 år)

Dosisjustering, baseret på alder, er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svært nedsat nyrefunktion. Der

er ingen klinisk erfaring hos patienter med nyresygdom i slutstadiet, og Victoza anbefales derfor ikke

til disse patienter (se pkt. 5.1 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering anbefales ikke for patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Victoza

anbefales ikke til brug hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Dosisjustering er ikke nødvendig for unge og børn i alderen 10 år og derover. Der er ingen tilgængelig

data for børn under 10 år (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administrationsmåde

Victoza må ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Victoza administreres én gang dagligt på et vilkårligt tidspunkt, der er uafhængigt af måltider, og kan

injiceres subkutant i abdomen, i låret eller i overarmen. Injektionssted og -tidspunkt kan ændres uden

dosisjustering. Det er dog at foretrække, at Victoza injiceres på omtrent samme tidspunkt hver dag, når

det bedst egnede tidspunkt er valgt. Yderligere anvisninger vedrørende administration findes i pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne angivet under pkt.

6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Liraglutid må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk

ketoacidose.

Liraglutid er ikke en erstatning for insulin. Diabetisk ketoacidose er indberettet hos insulinafhængige

patienter efter hurtig seponering eller dosisreduktion af insulin (se pkt. 4.2).

Der er ingen erfaring med behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV

(New York Heart Association), og liraglutid anbefales derfor ikke til disse patienter.

Der er begrænset erfaring med behandling af patienter med inflammatorisk tarmsygdom og diabetisk

gastroparese. Brug af liraglutid anbefales ikke til disse patienter, da det er forbundet med forbigående

gastrointestinale bivirkninger, herunder kvalme, opkastning og diarré.

Akut pankreatitis

Der er observeret akut pankreatitis i forbindelse med brugen af GLP-1-receptoragonister. Patienterne

skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om

pankreatitis, skal liraglutid seponeres; og hvis akut pankreatitis bekræftes, må behandling med

liraglutid ikke påbegyndes igen (se pkt. 4.8 og 5.1).

Thyroidea-relateret sygdom

Thyroidea-relaterede bivirkninger, f.eks. struma, er blevet rapporteret i kliniske studier, og særligt hos

patienter med allerede eksisterende thyroideasygdom. Liraglutid skal derfor anvendes med

forsigtighed til disse patienter.

Hypoglykæmi

Patienter der får liraglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan have øget risiko for

hypoglykæmi (se pkt. 4.8). Risikoen for hypoglykæmi kan mindskes ved at reducere patientens dosis

af sulfonylurinstof eller insulin.

Dehydrering

Hos patienter behandlet med liraglutid er tegn og symptomer på dehydrering, inklusive nedsat

nyrefunktion og akut nyresvigt, blevet indrapporteret. Patienter der behandles med liraglutid, skal

informeres om den potentielle risiko for dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen

og tage forholdsregler for at undgå væskemangel.

Hjælpestoffer

Victoza indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium per dosis, hvilket betyder, at lægemidlet stort

set er ’natriumfrit’.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

In vitro

har liraglutid udvist meget lavt potentiale for involvering i farmakokinetisk interaktion med

andre aktive stoffer relateret til cytochrom P450 og plasmaproteinbinding.

Den mindre forsinkelse af ventrikeltømningen, som liraglutid forårsager, kan påvirke absorptionen af

samtidigt oralt indgivne lægemidler. Interaktionsundersøgelser har ikke påvist nogen klinisk relevant

forsinkelse af absorptionen, og derfor er det ikke nødvendigt at justere dosis. Enkelte patienter

behandlet med liraglutid rapporterede om mindst én episode af svær diarré. Diarré kan påvirke

absorptionen af samtidigt oralt indgivne lægemidler.

Warfarin og andre coumarinderivater

Der er ikke udført interaktionsundersøgelser. En klinisk relevant interaktion med aktive stoffer med

lav opløselighed eller med et snævert terapeutisk indeks, såsom warfarin, kan ikke udelukkes. Ved

initiering af behandling med liraglutid hos patienter i behandling med warfarin eller andre

coumarinderivater anbefales hyppigere overvågning af INR (

International Normalised Ratio

Paracetamol

Liraglutid ændrede ikke den overordnede eksponering for paracetamol efter én dosis på 1.000 mg.

Paracetamols C

blev reduceret med 31%, og medianværdien for t

blev forsinket med op til

15 min. Dosisjustering ved samtidig brug af paracetamol er ikke nødvendig.

Atorvastatin

Liraglutid ændrede ikke den overordnede eksponering for atorvastatin i klinisk relevant grad efter

administration af én dosis på 40 mg atorvastatin. Justering af atorvastatindosis er derfor ikke

nødvendig ved administration sammen med liraglutid. Atorvastatins C

blev reduceret med 38%, og

medianværdien for t

blev forsinket fra 1 time til 3 timer med liraglutid.

Griseofulvin

Liraglutid ændrede ikke den overordnede eksponering for griseofulvin efter administration af én dosis

på 500 mg griseofulvin. Griseofulvins C

blev øget med 37%, mens medianværdien for t

uændret. Dosisjustering for griseofulvin og andre forbindelser med lav opløselighed og høj

permeabilitet er ikke nødvendig.

Digoxin

Administration af én dosis på 1 mg digoxin sammen med liraglutid resulterede i en reduktion af AUC

for digoxin på 16%, og C

blev reduceret med 31%. Medianværdien for t

for digoxin blev

forsinket fra 1 time til 1,5 time. Baseret på disse resultater er dosisjustering af digoxin ikke nødvendig.

Lisinopril

Administration af én dosis på 20 mg lisinopril sammen med liraglutid resulterede i en reduktion af

AUC for lisinopril på 15%, og C

blev reduceret med 27%. Medianværdien for t

for lisinopril

sammen med liraglutid blev forsinket fra 6 timer til 8 timer. Baseret på disse resultater er

dosisjustering af lisinopril ikke nødvendig.

Oral kontraception

Liraglutid sænkede C

for ethinylestradiol og levonorgestrel med henholdsvis 12% og 13% efter

administration af én dosis af et oralt kontraceptionsmiddel. T

blev forsinket med 1,5 time med

liraglutid for begge forbindelser. Der var ingen klinisk relevant virkning på den overordnede

eksponering for hverken ethinylestradiol eller levonorgestrel. Det forventes derfor ikke, at

kontraceptionsmidlernes virkning påvirkes ved samtidig administration med liraglutid.

Insulin

Der blev ikke observeret farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner mellem liraglutid og

insulin detemir, når en enkelt dosis insulin detemir 0,5 E/kg blev administreret sammen med liraglutid

1,8 mg ved

staedy state

hos patienter med type 2-diabetes.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er udelukkende blevet udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af liraglutid til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har påvist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Liraglutid må ikke anvendes under graviditet, og det anbefales at anvende insulin i stedet. Hvis en

patient ønsker at blive gravid, eller der konstateres graviditet, bør Victoza seponeres.

Amning

Det vides ikke, om liraglutid udskilles i modermælken. Dyreforsøg har påvist, at liraglutid og

metabolitter, der er nært strukturelt beslægtede, kun i ringe omfang udskilles i modermælken. Ikke-

kliniske undersøgelser har påvist en behandlingsrelateret reduktion af neonatal vækst hos diende

rotteunger (se pkt. 5.3). På grund af den manglende erfaring må Victoza ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Udover et let fald i antallet af levedygtige implantationer indikerede studier hos dyr ikke nogen

skadelig effekt hvad angår fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Victoza påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Patienterne bør rådes til at udvise forsigtighed for at undgå hypoglykæmi, mens de fører motorkøretøj

eller betjener maskiner, særligt hvis Victoza anvendes i kombination med sulfonylurinstof eller

insulin.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I fem store, langvarige kliniske fase 3a-studier blev over 2.500 voksne patienter behandlet med

Victoza alene eller i kombination med metformin, sulfonylurinstof (med eller uden metformin) eller

metformin med rosiglitazon.

De hyppigst rapporterede bivirkninger under de kliniske studier var gastrointestinale forstyrrelser:

Kvalme og diarré var meget almindelige, mens opkastning, konstipation, abdominalsmerter og

dyspepsi var almindelige. Disse gastrointestinale bivirkninger kan forekomme hyppigere initialt i

behandlingen. Bivirkningerne mindskes som regel inden for få dages eller ugers kontinuerlig

behandling. Hovedpine og nasopharyngitis var ligeledes almindelige. Hypoglykæmi var endvidere

almindelig, og meget almindelig ved brug af liraglutid i kombination med sulfonylurinstof. Svær

hypoglykæmi blev primært observeret ved kombination med sulfonylurinstof.

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 viser bivirkninger, der blev rapporteret i langvarige kontrollerede fase 3a-forsøg, LEADER-

studiet (et langvarigt kardiovaskulært endepunktsstudie) og fra spontane (postmarketing)

rapporteringer. Hyppighederne for alle hændelser er beregnet på basis af deres forekomst i kliniske

fase 3a-forsøg.

Hyppighederne er defineret som følger: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

Tabel 1

Bivirkninger i langvarige, kontrollerede fase 3a-forsøg, det langvarige

kardiovaskulære endepunktsstudie (LEADER)

og spontane (postmarketing)

rapporteringer

MedDRA

systemorganklasser

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Nasofaryngitis

Bronkitis

Immunsystemet

Anafylaktiske

reaktioner

Metabolisme og

ernæring

Hypoglykæmi

Anoreksi

Nedsat appetit

Dehydrering

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Hjerte

Øget

hjertefrekvens

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Diarré

Opkastning

Dyspepsi

Smerter i øvre

abdomen

Konstipation

Gastritis

Flatulens

Abdominal

distension

Gastroøsofageal

reflukssygdom

Abdominalt

ubehag

Tandpine

Forsinket

ventrikel-

tømning

Intestinal

obstruktion

Pankreatitis

(inklusive

nekrotiserende

pankreatitis)

Lever og galdeveje

Cholelithiasis

Cholecystitis

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Urticaria

Pruritus

Nyrer og urinveje

Nedsat

nyrefunktion

Nyresvigt,

akut

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Reaktioner på

injektionsstedet

Utilpashed

Undersøgelser

Forhøjet lipase*

Forhøjet

amylase*

*

Fra kontrollerede fase 3b og 4 kliniske studier, hvor kun disse blev målt.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I et klinisk studie med liraglutid som monoterapi var de rapporterede hypoglykæmirater for liraglutid

lavere end de rapporterede rater for patienter, der blev behandlet med en aktiv komparator

(glimepirid). De hyppigst rapporterede bivirkninger var gastrointestinale sygdomme, infektioner og

parasitære sygdomme.

Hypoglykæmi

De fleste bekræftede episoder af hypoglykæmi i de kliniske forsøg var af mindre karakter. Der blev

ikke observeret episoder af alvorlig hypoglykæmi i forsøget med liraglutid som monoterapi. Alvorlig

hypoglykæmi er ikke almindelig og er primært observeret, når liraglutid kombineres med

sulfonylurinstof (0,02 hændelser/patientår). Der blev observeret meget få episoder

(0,001 hændelser/patientår) med administration af liraglutid i kombination med andre orale

antidiabetika end sulfonylurinstoffer. Risikoen for hypoglykæmi er lav ved kombineret brug af

basalinsulin og liraglutid (1,0 hændelser per patientår, se pkt. 5.1). I LEADER-studiet blev alvorlige

hypoglykæmiske episoder indrapporteret mindre hyppigt med liraglutid

versus

placebo (1,0

versus

1,5 hændelser pr. 100 patientår; estimeret rate ratio 0,69 [0,51–0,93]) (se pkt. 5.1). For patienter

behandlet med forblandet insulin ved

baseline

, og som minimum i de efterfølgende 26 uger, var

forekomsten af alvorlig hypoglykæmi for både liraglutid og placebo 2,2 hændelser pr. 100 patientår.

Gastrointestinale bivirkninger

Ved brug af liraglutid i kombination med metformin rapporterede 20,7% af patienterne om mindst én

episode med kvalme, mens 12,6% af patienterne rapporterede om mindst én episode med diarré. Ved

brug af liraglutid i kombination med sulfonylurinstof rapporterede 9,1% af patienterne om mindst én

episode med kvalme, mens 7,9% af patienterne rapporterede om mindst én episode med diarré. De

fleste episoder var lette til moderate og forekom dosisafhængigt. Med fortsat behandling blev

hyppigheden og sværhedsgraden reduceret hos de fleste patienter, der initialt havde haft kvalme.

Patienter >70 år kan få flere gastrointestinale bivirkninger ved behandling med liraglutid.

Patienter med let og moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance

henholdsvis 60-90 ml/min og

30–59 ml/min) kan opleve flere gastrointestinale bivirkninger, når de behandles med liraglutid.

Cholelithiasis og cholecystitis

Der er rapporteret om få tilfælde af cholelithiasis (0,4%) og cholecystitis (0,1%) under langvarige,

kontrollerede kliniske fase 3a-forsøg med liraglutid. I LEADER-studiet var hyppigheden af

cholelithiasis og cholecystitis henholdsvis 1,5% og 1,1% for liraglutid og 1,1% og 0,7% for placebo

(se pkt. 5.1).

Seponering

Forekomsten af seponering på grund af bivirkninger var 7,8% for patienter behandlet med liraglutid og

3,4% for komparatorbehandlede patienter i de langvarige, kontrollerede studier (26 uger eller

længere). De bivirkninger, der hyppigst førte til seponering for patienter behandlet med liraglutid, var

kvalme (2,8% af patienterne) og opkastning (1,5%).

Reaktioner på injektionsstedet

Der er rapporteret om reaktioner på injektionsstedet hos ca. 2% af de patienter, der fik Victoza i de

langvarige, kontrollerede studier (26 uger eller længere). Reaktionerne var i reglen milde.

Pankreatitis

Der er rapporteret om få tilfælde af akut pankreatitis (<0,2%) under de langvarige, kontrollerede

kliniske fase 3-studier med Victoza. Pankreatitis er også blevet rapporteret ved brug efter

markedsføring. I LEADER-studiet var hyppigheden af akut pankreatitis, der blev bekræftet ved

ekstern ekspertvurdering, henholdsvis 0,4% for liraglutid og 0,5% for placebo (se pkt. 4.4 og 5.1).

Allergiske reaktioner

Allergiske reaktioner inklusive urticaria, udslæt og pruritus er blevet rapporteret ved brug af Victoza

efter markedsføring

Få tilfælde af anafylaktiske reaktioner med yderligere symptomer som hypotension, palpitationer,

dyspnø og ødem er blevet rapporteret ved brug af Victoza efter markedsføring. Der er rapporteret om

få tilfælde (0,05%) af angioødem under alle langvarige kliniske forsøg med Victoza.

Pædiatrisk population

Generelt var hyppigheden, typen og sværhedsgraden af bivirkninger hos unge og børn i alderen 10 år

og derover sammenlignelig med det, som blev observeret hos den voksne population. Hyppigheden af

bekræftede hypoglykæmiske hændelser var højere med liraglutid (0,58 hændelser/patientår)

sammenlignet med placebo (0,29 hændelser/patientår). Hos patienter, der blev behandlet med insulin

forinden en bekræftet hypoglykæmisk hændelse, var hyppigheden højere med liraglutid

(1,82 hændelser/patientår) sammenlignet med placebo (0,91 hændelser/patientår). Der forekom ingen

alvorlige hypoglykæmiske hændelser i gruppen behandlet med liraglutid.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Fra kliniske studier og ved brug efter markedsføring er der blevet rapporteret om overdosering med op

til 40 gange (72 mg) den anbefalede vedligeholdelsesdosis. Generelt har patienterne rapporteret

alvorlig kvalme, opkastning og diarré. Ingen af patienterne rapporterede alvorlig hypoglykæmi. Alle

patienterne restituerede uden komplikationer.

I tilfælde af overdosis bør der initieres passende understøttende behandling baseret på patientens

kliniske tegn og symptomer.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til brug ved diabetes, glukagon-lignende peptid-1

(GLP-1)-analoger. ATC-kode: A10BJ02

Virkningsmekanisme

Liraglutid er en GLP-1-analog med 97% sekvenshomologi til humant GLP-1, der bindes til og

aktiverer GLP-1-receptoren. GLP-1-receptoren er mål for det native GLP-1, et endogent

inkretinhormon, der potentierer glucoseafhængig insulinsekretion fra de pankreatiske betaceller. I

modsætning til det native GLP-1 har liraglutid en farmakokinetisk og farmakodynamisk profil hos

mennesker, der gør det egnet til dosering én gang dagligt. Efter subkutan administration er den

langvarige virkningsprofil baseret på tre mekanismer: selvassociering, der resulterer i langsom

absorption; binding til albumin; samt højere enzymstabilitet for DPP-4- og NEP-enzymerne

(dipeptidylpeptidase-4 og neutral endopeptidase), hvilket resulterer i lang plasmahalveringstid.

Virkningen af liraglutid medieres via en specifik interaktion med GLP-1-receptorerne, hvilket fører til

en stigning i cAMP (cyklisk adenosinmonofosfat). Liraglutid stimulerer insulinsekretionen

glucoseafhængigt. Samtidig sænker liraglutid en uhensigtsmæssigt høj glukagonsekretion, ligeledes

glucoseafhængigt. Når glucoseniveauet i blodet er højt, stimuleres insulinsekretionen således, mens

glukagonsekretionen hæmmes. Omvendt mindsker liraglutid insulinsekretionen under hypoglykæmi

uden at hæmme glukagonsekretionen. Sænkningsmekanismen for glucose i blodet involverer desuden

en mindre forsinkelse af ventrikeltømning. Liraglutid reducerer legemsvægt og kropsfedtmasse

gennem mekanismer, der involverer reduceret sult og nedsat energiindtag.

GLP-1 er en fysiologisk regulator af appetit og fødeindtagelse, men den eksakte virkningsmekanisme

er ikke fuldstændigt klarlagt.

I dyreforsøg førte perifer administration (i ekstremitet) af liraglutid til optagelse i specifikke

hjerneregioner involveret i appetitreguleringen. Liraglutid forstærkede væsentlige mæthedssignaler og

svækkede væsentlige sultsignaler, via specifik aktivering af GLP-1-receptoren (GLP-1R), hvilket fører

til nedsat legemsvægt.

GLP-1-receptorer udtrykkes også specifikke steder i hjertet, vaskulaturen, immunsystemet og nyrerne.

I musemodeller af aterosklerose forhindrede liraglutid progression af aortisk plaque og reducerede

inflammation i plaques. Liraglutid havde desuden en gavnlig virkning på plasmalipider. Liraglutid

reducerede ikke plaque-størrelsen ved allerede etablerede plaques.

Farmakodynamiske virkninger

Liraglutid har en virkningsvarighed på 24 timer og forbedrer den glykæmiske kontrol ved at sænke

fasteglucose i blodet og den postprandiale glucose i blodet hos patienter med type 2-diabetes mellitus.

Klinisk virkning og sikkerhed

Både forbedring af glykæmisk kontrol og reduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet er en

essentiel del af behandlingen af type 2-diabetes.

Der blev udført fem dobbeltblindede, randomiserede, kontrollerede kliniske fase 3a-studier hos voksne

for at vurdere virkning af liraglutid på den glykæmiske kontrol (Tabel 2). Behandling med liraglutid

gav klinisk og statistisk signifikante forbedringer af glykosyleret hæmoglobin A

(HbA

fasteplasmaglucose og postprandial glucose sammenlignet med placebo.

Studierne omfattede 3.978 eksponerede patienter med type 2-diabetes mellitus (2.501 patienter

behandlet med liraglutid), 53,7% mænd og 46,3% kvinder. 797 patienter (508 behandlet med

liraglutid) var ≥65 år, og 113 patienter (66 behandlet med liraglutid) var ≥75 år.

Yderligere studier, som inkluderede 1.901 patienter, blev udført med liraglutid: Fire ikke-blindede,

randomiserede, kontrollerede kliniske studier (som inkluderede henholdsvis 464, 658, 323 og

177 patienter) og ét dobbeltblindet, randomiseret, kontrolleret klinisk studie med patienter med type 2-

diabetes mellitus og moderat nedsat nyrefunktion (279 patienter).

Der blev også udført et stort kardiovaskulært endepunktsstudie (LEADER-studiet) med liraglutid, der

inkluderede 9.340 patienter med type 2-diabetes mellitus og høj kardiovaskulær risiko.

Glykæmisk kontrol

Monoterapi

52 ugers monoterapi med liraglutid resulterede i statistisk signifikante og vedvarende reduktioner i

sammenlignet med glimepirid 8 mg (-0,84% for 1,2 mg, -1,14% for 1,8 mg

versus

-0,51% for

komparator) hos patienter, som tidligere blev behandlet med enten kost og motion eller monoterapi

med orale antidiabetika, hvor dosis ikke var mere end halvdelen af den maksimale dosis (Tabel 2).

Kombination med orale antidiabetika

26 ugers kombinationsterapi med liraglutid og metformin, glimepirid eller metformin og rosiglitazon

eller SGLT2i ± metformin resulterede i statistisk signifikante og vedvarende reduktioner af HbA

sammenlignet med patienter, der modtog placebo (Tabel 2).

Tabel 2

Kliniske fase 3-studier med liraglutid som monoterapi (52 uger) og i kombination

med orale antidiabetika (26 uger)

Middel

baseline

Middel

ændring fra

baseline

Patienter

(%) der

opnåede

<7%

Middel

baseline

vægt (kg)

Middel vægt

ændring fra

baseline

(kg)

Monoterapi

Liraglutid 1,2 mg

8,18

-0,84

42,8

, 58,3

92,1

-2,05

Liraglutid 1,8 mg

8,19

-1,14

50,9

, 62,0

92,6

-2,45

Glimepirid 8 mg/day

8,23

-0,51

27,8

, 30,8

93,3

1,12

Tillægsbehandling til metformin (2.000 mg/dag)

Liraglutid 1,2 mg

-0,97

35,3

, 52,8

88,5

-2,58

Liraglutid 1,8 mg

-1,00

42,4

, 66,3

88,0

-2,79

Placebo

0,09

10,8

, 22,5

91,0

-1,51

Glimepirid 4 mg/dag

-0,98

36,3

, 56,0

89,0

0,95

Tillægsbehandling til glimepirid (4 mg/dag)

Liraglutid 1,2 mg

-1,08

34,5

, 57,4

80,0

0,32

Liraglutid 1,8 mg

-1,13

41,6

, 55,9

83,0

-0,23

Placebo

0,23

, 11,8

81,9

-0,10

Rosiglitazon 4 mg/dag

-0,44

21,9

, 36,1

80,6

2,11

Tillægsbehandling til metformin (2.000 mg/dag) + rosiglitazon (4 mg to gange dagligt)

Liraglutid 1,2 mg

8,48

-1,48

57,5

95,3

-1,02

Liraglutid 1,8 mg

8,56

-1,48

53,7

94,9

-2,02

Placebo

8,42

-0,54

28,1

98,5

0,60

Tillægsbehandling til metformin (2.000 mg/dag) + glimepirid (4 mg/dag)

Liraglutid 1,8 mg

-1,33

53,1

85,8

-1,81

Placebo

-0,24

15,3

85,4

-0,42

Insulin glargin

-1,09

45,8

85,2

1,62

Tillægsbehandling til SGLT2i

5

± metformin (≥1.500 mg/dag)

Liraglutid 1,8 mg

8,00

-1,02***

54,8***

91,0

-2,92

Placebo

7,96

-0,28

13,9

91,4

-2,06

*Superioritet (p<0,01)

versus

aktiv komparator; **Superioritet (p<0,0001)

versus

aktiv komparator;

***Superioritet (p<0,001)

versus

aktiv komparator;

Non-inferioritet (p<0,0001)

versus

aktiv komparator

alle patienter;

tidligere monoterapi med orale antidiabetika;

patienter tidligere behandlet med kost

Victoza tillægsbehandling til SGLT2i blev undersøgt for alle godkendte doseringer af SGLT2i

doseringen af insulin glargin var åben, og blev foretaget i henhold til Vejledning for titrering af insulin glargin.

Titrering af insulin glargin-dosis blev administreret af patienten efter instruktion fra investigator:

Vejledning for titrering af insulin glargin

Egen FPG-måling

Stigning i insulin glargin dosis (IE)

≤5,5 mmol/l (≤100 mg/dl)

Target

Ingen justering

>5,5 og <6,7 mmol/l (>100 og <120 mg/dl)

0–2 IE

≥6,7 mmol/l (≥120 mg/dl)

2 IE

Jævnfør investigators individuelle anbefalinger ved det foregående besøg, f.eks. afhængigt af om

patienten har haft hypoglykæmi.

Kombination med insulin

I et 104 ugers klinisk studie opnåede 57% af de patienter med type 2-diabetes, der blev behandlet med

insulin degludec i kombination med metfomin, et

target

på <7%, og de resterende patienter

fortsatte i et 26 ugers åbent studie og blev randomiseret til at tilføje liraglutid eller en enkelt dosis

insulin aspart (i forbindelse med hovedmåltidet). I armen med insulin degludec + liraglutid blev

insulindosis reduceret med 20% for at minimere risikoen for hypoglykæmi. Tillæg af liraglutid

resulterede i en statistisk signifikant større reduktion af HbA

(-0,73% for liraglutid

versus

-0,40% for

komparator) og legemsvægt (-3,03 kg

versus

0,72 kg). Hyppigheden af hypoglykæmiske episoder (per

eksponeringsår) var statistisk signifikant lavere når liraglutid blev givet i tillæg, i forhold til når en

enkelt dosis insulin aspart blev tilføjet (1,0

versus

8,15; ratio: 0,13; 95% CI: 0,08 til 0,21).

I et 52 ugers klinisk studie blev insulin detemir givet i tillæg til liraglutid 1,8 mg og metformin til

patienter, som ikke opnåede glykæmisk kontrol med liraglutid og metformin alene, hvilket resulterede

i en reduktion af HbA

i forhold til

baseline

på 0,54%

versus

0,20% i liraglutid 1,8 mg + metformin-

kontrolgruppen. Vægttab var opretholdt. Der var en mindre stigning i hyppigheden af mindre

hypoglykæmiske episoder (0,23

versus

0,03 hændelser per patientår).

I LEADER-studiet (se underafsnittet Kardiovaskulær vurdering) var 873 patienter på forblandet

insulin (med eller uden orale antidiabetika) ved

baseline

og som minimum i de efterfølgende 26 uger.

Middel HbA

baseline

var 8,7% for liraglutid og placebo. I uge 26 var den estimerede

middelændring i HbA

-1,4% og -0,5% for henholdsvis liraglutid og placebo med en estimeret

behandlingsforskel på -0,9 [-1,00; -0,70]

95% CI

. Sikkerhedsprofilen for liraglutid i kombination med

forblandet insulin var generelt sammenlignelig med den sikkerhedsprofil, der blev observeret for

placebo i kombination med forblandet insulin (se pkt. 4.8).

Brug hos patienter med nedsat nyrefunktion

I et dobbeltblindet studie, der sammenlignede virkningen og sikkerheden af liraglutid 1,8 mg, som

tillægsbehandling til insulin og/eller orale antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes og moderat

nedsat nyrefunktion,

versus

placebo var liraglutid bedre end placebo til at reducere HbA

efter

26 uger (-1,05%

versus

-0,38%). Signifikant flere patienter opnåede et HbA

på under 7% med

liraglutid sammenlignet med placebo (52,8%

versus

19,5%). Begge grupper oplevede en reduktion i

kropsvægt: -2,4 kg med liraglutid

versus

-1,09 kg med placebo. Risikoen for hypoglykæmiske

episoder var sammenlignelig i de to behandlingsgrupper. Sikkerhedsprofilen for liraglutid var generelt

svarende til hvad der er observeret i andre studier med liraglutid.

Andel af patienter, der opnåede reduktioner af HbA

Liraglutid alene resulterede i en statistisk signifikant større andel af patienter, der opnåede HbA

≤6,5% efter 52 ugers behandling sammenlignet med patienter som fik glimepirid (37,6% for 1,8 mg o

28,0% for 1,2 mg

versus

16,2% for komparator).

Liraglutid i kombination med metformin, glimepirid, metformin og rosiglitazon eller SGLT2i

± metformin resulterede i en statistisk signifikant større andel af patienter, der opnåede HbA

≤6,5%

efter 26 uger, sammenlignet med patienter, som fik disse stoffer alene.

Fasteplasmaglucose

Behandling med liraglutid alene og i kombination med et eller to orale antidiabetika resulterede i en

reduktion af fasteplasmaglucose på 13–43,5 mg/dl (0,72–2,42 mmol/l). Denne reduktion blev

observeret inden for de første to behandlingsuger.

Postprandial glucose

Liraglutid reducerede postprandial glucose for alle tre daglige måltider med 31–49 mg/dl (1,68–

2,71 mmol/l).

Betacellefunktion

Kliniske studier med liraglutid indikerer en forbedring af betacellefunktionen baseret på målinger

såsom homeostasemodelvurdering for betacellefunktion (HOMA-B) og proinsulin/insulin-ratio. Der

blev påvist forbedret første- og andenfase-insulinsekretion efter 52 ugers behandling med liraglutid

hos en undergruppe af patienter med type 2-diabetes (n=29).

Legemsvægt

Behandling med liraglutid i kombination med metformin, metformin og glimepirid, metformin og

rosiglitazon eller SGLT2i med eller uden metformin var forbundet med en vedvarende vægtreduktion

på mellem 0,86 kg og 2,62 kg sammenlignet med placebo.

Der blev observeret større vægtreduktioner for patienter med højere BMI ved

baseline

Kardiovaskulær vurdering

Post hoc

-analyse af alvorlige større kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær død, myokardie-

infarkt, apopleksi) fra alle mellem- og længerevarende fase 2- og 3-studier (varende fra 26 til

100 uger), der inkluderede 5.607 patienter (3.651 eksponeret for liraglutid), viste ingen øget risiko for

kardiovaskulære tilfælde (incidensratio på 0,75 (95% CI 0,35 til 1,63)) for liraglutid

versus

alle

komparatorer.

LEADER-studiet (

The Liraglutide Effect and Action in Diabetes Evaluation of Cardiovascular

Outcome Results

(vurdering af liraglutids effekt på kardiovaskulære endepunkter i diabetes)) var et

klinisk, placebokontrolleret, dobbeltblindet multicenterstudie. 9.340 patienter blev randomiseret til

enten liraglutid (4.668) eller placebo (4.672), begge som supplement til standardbehandling af HbA

og kardiovaskulære risikofaktorer. Det primære resultat eller den vitale status ved afslutningen af

studiet var til stede for 99,7% og 99,6% af deltagerne randomiseret til henholdsvis liraglutid og

placebo. Observationsvarigheden var mindst 3,5 år op til maksimalt 5 år. Studiepopulationen

omfattede patienter ≥65 år (n=4.329) og ≥75 år (n=836), og patienter med let (n=3.907), moderat

(n=1.934) eller svært (n=224) nedsat nyrefunktion. Gennemsnitsalderen var 64 år, og den

gennemsnitlige BMI var 32,5 kg/m². Gennemsnitsvarigheden af diabetes var 12,8 år.

Det primære endepunkt var tiden fra randomisering til første forekomst af en større kardiovaskulær

hændelse (MACE (

major adverse cardiovascular events

)): kardiovaskulær død, ikke-fatal myokardie-

infarkt eller ikke-fatal apopleksi. Liraglutid var bedre end placebo til at forhindre MACE (Figur 1).

Den estimerede

hazard

-ratio var konstant under 1 for alle 3 MACE-komponenter.

Liraglutid reducerede også risikoen for udvidet MACE (primær MACE, ustabil angina pectoris, der

medførte indlæggelse, koronar revaskularisering eller indlæggelse på grund af hjertesvigt) og andre

sekundære endepunkter betydeligt (Figur 2).

Patienter med en hændelse (%)

Tid efter randomisering (måneder)

Patienter i risikogruppen

FAS: hele analysegruppen

Placebo

Victoza

HR: 0,87

95% CI [0,78; 0,97]

p<0,001 for non-inferioritet

p=0,005 for superioritet

Placebo

Victoza

4672

4668

4587

4593

4473

4496

4352

4400

4237

4280

4123

4172

4010

4072

3914

3982

1543

1562

Figur 1: Kaplan Meier plot af tiden til første MACE – FAS-population

Hazard Ratio

(95% CI)

Victoza N

(%)

Placebo N

(%)

FAS: hele analysegruppen

CI: konfidensinterval

MACE: større kardiovaskulær hændelse

%: andel i procent af forsøgspersoner med en hændelse

N: antal forsøgspersoner

Til fordel for Victoza

Til fordel for placebo

0,7

0,8

0,9

1,1

1,2

Primært endepunkt– MACE

Komponenter af MACE:

FAS

Kardiovaskulær død

Ikke-fatal apopleksi

Ikke-fatal myokardieinfarkt

Udvidet MACE

Ekstra kompenenter i udvidet MACE:

Ustabil angina pectoris (indlæggelse)

Koronar revaskularisering

Hjertesvigt (indlæggelse)

Andre sekundære endepunkter:

Død uanset årsag

Ikke-kardiovaskulær død

1

0,87

(0,78-0,97)

0,78

(0,66-0,93)

0,89

(0,72-1,11)

0,88

(0,75-1,03)

0,88

(0,81-0,96)

0,98

(0,76-1,26)

0,91

(0,80-1,04)

0,87

(0,73-1,05)

0,85

(0,74-0,97)

0,95

(0,77-1,18)

608

(13,0)

219

(4,7)

159

(3,4)

281

(6,0)

948

(20,3)

122

(2,6)

405

(8,7)

218

(4,7)

381

(8,2)

162

(3,5)

694

(14,9)

278

(6,0)

177

(3,8)

317

(6,8)

1062

(22,7)

124

(2,7)

441

(9,4)

248

(5,3)

447

(9,6)

169

(3,6)

4668

(100)

4672

(100)

Figur 2: Forest plot af analyser af individuelle kardiovaskulære hændelsestyper – FAS-

populationen

En signifikant og vedvarende reduktion i HbA

baseline

til måned 36 blev observeret med

liraglutid

versus

placebo givet som supplement til standardbehandlingen (-1,16%

versus

-0,77%;

estimeret behandlingsforskel [ETD] -0,40% [-0,45; -0,34]). Behovet for behandlingsintensivering med

insulin blev reduceret med 48% med liraglutid i forhold til placebo hos patienter, som endnu ikke

havde fået insulin, ved

baseline

(HR 0,52 [0,48; 0,57]).

Blodtryk og hjertefrekvens

I løbet af fase 3a-studierne reducerede liraglutid det systoliske blodtryk med gennemsnitligt 2,3 til

6,7 mmHg fra

baseline

, og sammenlignet med den aktive komparator var reduktionen 1,9 til

4,5 mmHg.

Der er observeret en gennemsnitlig stigning i hjertefrekvens fra

baseline

på 2 til 3 slag i minuttet med

liraglutid i langvarige kliniske studier, herunder LEADER. I LEADER-studiet blev der ikke observeret

nogen langvarig klinisk indvirkning af den øgede hjertefrekvens på risikoen for kardiovaskulære

hændelser.

Mikrovaskulær evaluering

I LEADER-studiet omfattede de mikrovaskulære hændelser resultater for nefropati og retinopati.

Analysen af tiden til første mikrovaskulære hændelse for liraglutid i forhold til placebo havde en HR

på 0,84 [0,73; 0,97]. HR for liraglutid

versus

placebo var 0,78 [0,67; 0,92] for tiden til første nefropati-

hændelse og 1,15 [0,87; 1,52] for tiden til første retinopati-hændelse.

Immunogenicitet

Patienter kan udvikle anti-liraglutid-antistoffer efter behandling med liraglutid, hvilket er konsistent

med de potentielt immunogene egenskaber ved lægemidler indeholdende proteiner eller peptider.

Gennemsnitligt udviklede 8,6% af patienterne antistoffer. Dannelse af antistoffer er ikke blevet

forbundet med nedsat virkning af liraglutid.

Pædiatrisk population

I et dobbeltblindet studie, hvor virkningen og sikkerheden af Victoza 1,8 mg

versus

placebo, som

tillægsbehandling til metformin ± insulin hos unge og børn i alderen 10 år og derover med type-2

diabetes, blev sammenlignet, var Victoza bedre end placebobehandling til at reducere HbA

efter

26 uger (-1,06, [-1,65; 0,46]). Behandlingsforskellen i HbA

var 1,3% efter yderligere 26 ugers åben

forlængelse af studiet, hvilket bekræfter den vedvarende glykæmiske kontrol med Victoza.

Virknings- og sikkerhedsprofilen for Victoza var sammenlignelig med den, som er observeret hos den

voksne population i behandling med Victoza. Baseret på tilstrækkelig glykæmisk kontrol eller

tolerabilitet forblev 30% af forsøgspersonerne på en dosis på 0,6 mg, 17% optrappede til en dosis på

1,2 mg og 53% optrappede til en dosis på 1,8 mg.

Andre kliniske data

I et åbent studie, der sammenligner virkningen og sikkerheden af liraglutid (1,2 mg og 1,8 mg) og

sitagliptin (en DPP-4 inhibitor, 100 mg) hos patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med

metformin (middel HbA

8,5%), var liraglutid ved begge doser statistisk bedre end sitagliptin til at

reducere HbA

efter 26 ugers behandling (-1,24%, -1,50%

versus

-0,90%, p<0,0001). Patienter,

behandlet med liraglutid, oplevede en signifikant reduktion i kropsvægt sammenlignet med patienter,

behandlet med sitagliptin (-2,9 kg og -3,4 kg

versus

-1,0 kg, p<0,0001). Et større antal patienter

oplevede forbigående kvalme ved behandling med liraglutid sammenlignet med patienter behandlet

med sitagliptin (20,8% og 27,1% for liraglutid

versus

4,6% for sitagliptin). Reduktionerne i HbA

fordelen af liraglutid i forhold til sitagliptin, observeret efter 26 ugers behandling (1,2 mg og 1,8 mg),

blev opretholdt efter 52 ugers behandling (-1,29% og -1,51%

versus

-0,88%, p<0,0001). Skift af

patienter fra sitagliptin til liraglutid efter 52 ugers behandling resulterede i en yderligere og statistisk

signifikant reduktion i HbA

(-0,24% og -0,45%, 95% CI: -0,41% til -0,07 og -0,67 til -0,23) ved uge

78, men en formel kontrolgruppe var ikke tilgængelig.

I et åbent studie, der sammenligner virkningen og sikkerheden af 1,8 mg liraglutid én gang dagligt og

10 mikrogram exenatid to gange dagligt hos patienter, der er utilstrækkeligt kontrolleret med

metformin og/eller sulfonylurinstof (middel-HbA

8,3%), var liraglutid statistisk bedre end exenatid

til at reducere HbA

efter 26 uger (-1,12%

versus

-0,79%; estimeret behandlingsforskel:

-0,33; 95% CI -0,47 til -0,18). Signifikant flere patienter opnåede HbA

under 7% med liraglutid

sammenlignet med exenatid (54,2%

versus

43,4%, p=0,0015). Begge behandlinger resulterede i en

gennemsnitlig reduktion i kropsvægt på ca. 3 kg. Skift af patienter fra exenatid til liraglutid efter

26 ugers behandling resulterede i en yderligere og statistisk signifikant reduktion af HbA

(-0,32%,

95% CI: -0,41 til -0,24) i uge 40, men en formel kontrolgruppe var ikke tilgængelig. I løbet af de

26 uger var der 12 alvorlige bivirkninger ud af 235 patienter (5,1%), der fik liraglutid, og 6 alvorlige

bivirkninger ud af 232 patienter (2,6%), der fik exenatid. Der var ikke et konsistent mønster i

bivirkningerne i forhold til systemorganklasser.

I et åbent studie, der sammenligner virkningen og sikkerheden af 1,8 mg liraglutid med 20 mikrogram

lixisenatid hos 404 patienter, der er utilstrækkeligt kontrollerede med meformin (middel-HbA

8,4%),

var liraglutid bedre end lixisenatid til at reducere HbA

efter 26 ugers behandling (-1,83%

versus

1,21%, p<0,0001). Signifikant flere patienter opnåede HbA

under 7% med liraglutid sammenlignet

med lixisenatid (74,2%

versus

45,5%, p<0,0001), lige så vel som HbA

target

under eller lig med

6,5% (54,6%

versus

26,2%, p<0,0001). Reduktion i kropsvægt blev observeret i begge

behandlingsarme (-4,3 kg med liraglutid og -3,7 kg med lixisenatid). Bivirkninger i mave-tarm-

kanalen blev rapporteret oftere ved behandling med liraglutid (43,6%

versus

37,1%).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Liraglutid absorberes langsomt efter subkutan administration. Maksimal koncentration nås 8-12 timer

efter dosisadministration. Den maksimale koncentration af liraglutid blev estimeret til 9,4 nmol/l

(gennemsnitlig legemsvægt cirka 73 kg) for én subkutan dosis liraglutid på 0,6 mg. Med 1,8 mg

liraglutid var den gennemsnitlige

steady state

-koncentration liraglutid (AUC

τ/24

) cirka 34 nmol/l

(gennemsnitlig legemsvægt cirka 76 kg). Eksponeringen for liraglutid aftager med stigende

legemsvægt. Eksponeringen for liraglutid steg proportionelt med dosis. Den intraindividuelle

variationskoefficient for liraglutids AUC var 11% efter administration af én dosis.

Den absolutte biotilgængelighed for liraglutid er cirka 55% efter subkutan administration.

Fordeling

Det tilsyneladende fordelingsvolumen efter subkutan administration er 11-17 l.

Middelfordelingsvolumen efter intravenøs administration af liraglutid er 0,07 l/kg. Liraglutid bindes i

udstrakt grad til plasmaproteiner (>98%).

Biotransformation

24 timer efter administration af én radioaktivt mærket [

H]-dosis af liraglutid hos raske

forsøgspersoner var den største bestanddel i plasma intakt liraglutid. Der blev konstateret to mindre

plasmametabolitter (≤9% og ≤5% af den samlede plasmaeksponering for radioaktivitet). Liraglutid

metaboliseres på samme måde som store proteiner, uden at ét bestemt organ kan udpeges som den

væsentligste elimineringsvej.

Elimination

Efter en [

H]-dosis af liraglutid blev der ikke konstateret intakt liraglutid i urin eller fæces. Kun en

mindre del af den indgivne radioaktivitet blev udskilt som metabolitter relateret til liraglutid i urin eller

fæces (henholdsvis 6% og 5%). Radioaktiviteten i urin og fæces blev hovedsageligt udskilt i løbet af

de første 6-8 dage og svarer til tre mindre metabolitter.

Middel-

clearance

efter subkutan administration af én dosis liraglutid er cirka 1,2 l/time med en

halveringstid på cirka 13 timer.

Særlige patientgrupper

Ældre patienter

Alder havde ingen klinisk relevant effekt på farmakokinetikken af liraglutid baseret på resultaterne af

et farmakokinetisk studie med raske forsøgspersoner samt en analyse af farmakokinetiske data for

patientgrupperne (18 til 80 år).

Køn

Køn havde ingen klinisk betydende virkning på farmakokinetikken af liraglutid baseret på resultaterne

af en analyse af farmakokinetiske data for mandlige og kvindelige patienter samt et farmakokinetisk

studie med raske forsøgspersoner.

Etnisk oprindelse

Etnisk oprindelse havde ingen klinisk relevant effekt på farmakokinetikken af liraglutid baseret på

resultaterne af en analyse af farmakokinetiske data for patientgrupper med hvide, farvede, asiatiske og

latinamerikanske patienter.

Adipositas

En farmakokinetisk analyse af patientgrupperne indikerer, at

body mass index

(BMI) ikke har nogen

signifikant virkning på farmakokinetikken af liraglutid.

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetikken af liraglutid blev vurderet hos patienter med varierende grader af nedsat

leverfunktion i et enkeltdosisstudie. Eksponeringen for liraglutid var reduceret med 13-23% hos

patienter med let til moderat nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.

Eksponeringen var signifikant lavere (44%) hos patienter med svært nedsat leverfunktion (

Child Pugh-

score

>9).

Nedsat nyrefunktion

Eksponeringen for liraglutid var reduceret hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med

forsøgspersoner med normal nyrefunktion. Eksponeringen for liraglutid var reduceret med 33%, 14%,

27% og 26% hos patienter med henholdsvis let (kreatinin-

clearance

(CrCl) 50-80 ml/min), moderat

(CrCl 30-50 ml/min) og svært (CrCl <30 ml/min) nedsat nyrefunktion samt dialysekrævende terminal

nyreinsufficiens.

Tilsvarende havde patienter med type 2-diabetes og moderat nedsat nyrefunktion (CrCl 30-59 ml/min,

se pkt. 5.1) 26% reduceret eksponering for liraglutid i et 26 ugers klinisk studie sammenlignet med

separate studier, der inkluderede patienter med type 2-diabetes med normal nyrefunktion eller let

nedsat nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske egenskaber blev vurderet i kliniske studier hos den pædiatriske population med

type-2 diabetes i alderen 10 år og derover. Eksponeringen for liraglutid hos børn og unge var

sammenlignelig med den, som blev observeret hos den voksne population.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De ikke-kliniske data viser ingen særlige risici for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser eller genotoksicitet.

Der blev konstateret ikke-dødelige C-celletumorer i thyroidea under 2-årige karcinogenicitetsforsøg

med rotter og mus. Hos rotter blev et ”ikke observeret bivirkningsniveau” (

no observed adverse effect

level

- NOAEL) ikke observeret. Tilsvarende tumorer blev ikke konstateret hos aber, der blev

behandlet i 20 måneder. Resultaterne hos gnaverne skyldes en ikke-genotoksisk, specifik

GLP-1-receptormedieret mekanisme, som gnavere er særligt følsomme overfor. Relevansen af dette

for mennesker er højst sandsynligt lav, men kan ikke udelukkes helt. Der er ikke konstateret øvrige

behandlingsrelaterede tumorer.

Dyreforsøg har ikke indikeret direkte skadelige effekter på fertiliteten, men en let øget incidens af

tidlig fosterdødelighed ved maksimumdosis. Dosering af Victoza i midten af graviditeten forårsagede

en reduktion af moderens vægt og fosterets tilvækst med usikre virkninger på ribben hos rotter og

skeletvariationer hos kaniner. Den neonatale vækst blev reduceret hos rotter, der blev eksponeret for

Victoza. I den gruppe, der havde fået maksimumdosis, var virkningen vedvarende efter dieperioden.

Det vides ikke, hvorvidt ungernes reducerede vækst skyldes nedsat indtag af modermælk på grund af

en direkte virkning af GLP-1 eller reduceret mælkeproduktion hos moderen på grund af nedsat

kalorieindtag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Dinatriumphosphatdihydrat

Propylenglycol

Phenol

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Lægemidler, der blandes med Victoza, kan medføre nedbrydning af liraglutid. Da der ikke foreligger

undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette præparat ikke blandes med andre

præparater.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder.

Efter ibrugtagning:

1 måned.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C–8°C).

Må ikke fryses.

Opbevares på afstand af køleelementet.

Efter ibrugtagning:

Opbevares ved temperaturer under 30°C eller opbevares i køleskab (2°C–8°C).

Må ikke fryses.

Opbevar pennen med hætten påsat, for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Cylinderampul (type 1-glas) med stempel (brombutyl) og en lamineret gummiplade

(brombutyl/polyisopren) i en fyldt engangspen til flergangsbrug (polyolefin og polyacetal).

Hver pen indeholder 3 ml injektionsvæske, opløsning, der giver 30 doser på 0,6 mg, 15 doser på

1,2 mg eller 10 doser på 1,8 mg.

Pakningsstørrelser med 1, 2, 3, 5 eller 10 fyldte penne. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Victoza må ikke anvendes, hvis det ikke er klart og farveløst eller næsten farveløst.

Victoza må ikke anvendes, hvis det har været frosset.

Victoza kan administreres med nåle med en længde på op til 8 mm og så tynde som 32G. Pennen er

udviklet til brug med NovoFine- eller NovoTwist-engangsnåle.

Nåle forhandles separat.

Patienten bør rådes til at bortskaffe nålen i overensstemmelse med lokale krav efter hver injektion og

opbevare pennen uden påsat nål. Dette forhindrer kontaminering, infektioner og lækage. Det sikrer

endvidere, at doseringen er nøjagtig.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novo Nordisk A/S

Novo Allé

DK-2880 Bagsværd

Danmark

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/09/529/001-005

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 30 juni 2009

Dato for seneste fornyelse: 11 april 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/451575/2017

EMEA/H/C/001026

EPAR – sammendrag for offentligheden

Victoza

liraglutid

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Victoza. Det

forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk vejledning

i, hvordan Victoza bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Victoza, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Victoza, og hvad anvendes det til?

Victoza er et lægemiddel, som anvendes som supplement til diæt og motion hos voksne med type 2-

sukkersyge.

Det anvendes:

alene, når anvendelse af metformin (et andet lægemiddel mod type 2-sukkersyge) ikke anbefales

som tillægsbehandling til andre diabeteslægemidler.

Victoza indeholder det aktive stof liraglutid.

Hvordan anvendes Victoza?

Victoza fås som injektionsvæske, opløsning, i fyldte penne (6 mg/ml). Victoza gives af patienten en

gang dagligt ved injektion under huden i maven, låret eller overarmen. Det gives uafhængigt af

måltider og fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.

Startdosis for Victoza er 0,6 mg. Efter mindst en uge øges dosis til 1,2 mg. Hos nogle patienter kan

dosis øges yderligere til 1,8 mg en uge senere for at opnå en bedre regulering af blodsukkeret.

Når Victoza anvendes som tillægsbehandling til en igangværende behandling med metformin eller et

thiazolidindion, skal dosis af disse lægemidler ikke ændres. Når Victoza anvendes som

Victoza

EMA/451575/2017

Side 2/3

tillægsbehandling til en behandling med et sulfonylurinstof eller insulin, bør lægen overveje at sænke

dosis af det andet lægemiddel for at reducere risikoen for at få hypoglykæmi (lavt blodsukker).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan virker Victoza?

Ved type 2-sukkersyge producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin til at regulere blodsukkeret,

eller også er kroppen ikke i stand til at udnytte insulinet effektivt. Det aktive stof i Victoza, liraglutid,

er et "inkretinmimetikum". Det betyder, at det virker på samme måde som inkretiner (hormoner, der

produceres i tarmene), nemlig ved at øge mængden af insulin fra bugspytkirtlen som reaktion på mad.

Dette er med til at regulere blodsukkeret.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Victoza?

Victoza var effektivt til at regulere blodsukkeret i seks hovedundersøgelser, hvori der deltog 4 155

voksne med type 2-sukkersyge. I disse undersøgelser blev behandlingens virkning hovedsagelig

bedømt på faldet i mængden af et stof i blodet kaldet glykosyleret hæmoglobin (HbA1c) efter seks

måneders eller et års behandling. HbA1c giver en indikation af, hvor godt glukosen i blodet reguleres.

I en "monoterapi"-undersøgelse blev Victoza som enkeltmiddelbehandling sammenlignet med

glimepirid (et sulfonylurinstof). Victoza anvendt alene var mere effektivt til at kontrollere blodsukkeret

end glimepirid. Resultaterne fra denne undersøgelsen viste, at Victoza i en dosis på 1,2 mg reducerede

HbA1c med 0,8 procentpoint, mens Victoza i en dosis på 1,8 mg førte til et fald på 1,1 procentpoint. Til

sammenligning var faldet med glimepirid på 0,5 procentpoint.

I to "dobbeltterapi"-undersøgelser blev Victoza plus metformin eller Victoza plus glimepirid

sammenlignet med metformin eller glimepirid taget sammen med placebo (en virkningsløs behandling).

Kombinationer indeholdende Victoza var mere effektive til at regulere blodsukkeret end kombinationer

uden lægemidlet. Dobbeltterapibehandlinger med Victoza og metformin eller glimepirid førte til fald i

HbA1c på ca. 1 procentpoint, hvorimod der uden Victoza ikke sås noget fald.

I to "tripelterapi"-undersøgelser blev Victoza sammen med metformin og enten glimepirid eller

rosiglitazon (et thiazolidindion) sammenlignet med behandlinger, der omfattede placebo eller et andet

lægemidler mod sukkersyge i stedet for Victoza. Tripelterapibehandlingerne med Victoza førte til et fald

på mellem 1,3 og 1,5 procentpoint sammenlignet med et fald på 0,5 point eller derunder uden Victoza.

I en anden "tripelterapi"-undersøgelse blev Victoza sammenlignet med en enkelt dosis af

korttidsvirkende insulin, insulin aspart, når det blev tilføjet til behandling med basal insulin (en

langtidsvirkende insulin) plus metformin. HbA1c blev reduceret med 0,7 procentpoint, når Victoza blev

tilføjet behandling med basal insulin plus metformin, sammenlignet med 0,4 point, når Victoza blev

tilføjet til insulin aspart.

Ud over ovennævnte undersøgelser blev det påvist, at Victoza var effektivt til at reducere hjerte-kar-

bivirkninger (kardiovaskulære bivirkninger). Undersøgelsen omfattede 9 340 patienter med type 2-

sukkersyge, som allerede led af hjerte-kar-sygdomme (såsom angina, hjerteanfald eller slagtilfælde).

Virkningen blev hovedsageligt bedømt på forekomsten af én af tre alvorlige hjerte-kar-hændelser,

nemlig slagtilfælde, hjerteanfald eller dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdom. Victoza blev

sammenlignet med placebo, og alle patienter modtog også standardpleje. Patienterne blev i gennemsnit

fulgt i 3,8 år. Der opstod hjerte-kar-hændelser hos 13 % (608 ud af 4 668) af de patienter, der fik

Victoza, sammenlignet med 14,9 % (694 ud af 4 672) af dem, der fik placebo.

Victoza

EMA/451575/2017

Side 3/3

Hvilke risici er der forbundet med Victoza?

De hyppigste bivirkninger ved Victoza (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er kvalme og

diarré. Disse bivirkninger fortager sig som regel efter få dages eller ugers behandling. Den fuldstændige

liste over bivirkninger og begrænsninger ved Victoza fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Victoza godkendt?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Victoza opvejer risiciene, og

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Victoza.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Victoza?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Victoza.

Andre oplysninger om Victoza

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Victoza den 30. juni 2009.

Den fuldstændige EPAR for Victoza findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger

om behandling med Victoza, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din

læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2017.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information