Veltassa

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension

Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension

Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension

patiromer (som patiromersorbitexcalcium)

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Veltassa

Sådan skal du tage Veltassa

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Veltassa er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof patiromer.

Veltassa anvendes til at behandle voksne, der har høje niveauer af kalium i blodet.

For meget kalium i blodet kan påvirke, hvordan dine nerver kontrollerer dine muskler. Dette kan

medføre svaghed eller endda lammelse. Høje niveauer af kalium kan også medføre en unormal

hjerterytme, hvilket kan påvirke din hjerterytme alvorligt.

Veltassa fungerer ved at binde sig til kalium i din tarm. Dette forhindrer kalium i at komme ind i din

blodbane, så niveauet af kalium i dit blod falder til det normale niveau.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Veltassa

Tag ikke Veltassa

hvis du er allergisk over for patiromer eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Veltassa, hvis du har:

problemer med at synke

alvorlige problemer med maven eller tarmene

fået en større operation i maven eller tarmene.

Du kan få et lavt niveau af magnesium i blodet, når du tager Veltassa. Din læge vil kontrollere dit

magnesiumniveau under behandlingen med Veltassa i mindst 1 måned og om nødvendigt ordinere

magnesiumtilskud.

Veltassa indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin hvis lægen har fortalt dig, at

du ikke tåler visse sukkerarter. Sorbitol-indholdet er ca. 4 g (10,4 kcal) pr. 8,4 g patiromer.

Børn og unge

Giv ikke Veltassa til børn under 18 år, da det ikke er blevet undersøgt i denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Veltassa

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin

eller planlægger at tage anden medicin.

Veltassa kan påvirke visse lægemidler, hvis de indtages gennem munden og på samme tid som

Veltassa, såsom:

ciprofloxacin: et lægemiddel til behandling af bakterieinfektioner

levothyroxin: et lægemiddel til behandling af mangel på skjoldbruskkirtelhormon

metformin: et lægemiddel til behandling af diabetes

quinidin: et lægemiddel til behandling af uregelmæssig hjerterytme.

Tag alle lægemidler, der indtages gennem munden, mindst 3 timer før eller efter at du har taget

Veltassa, medmindre din læge eller apotekspersonalet har anvist andet. Kontakt lægen eller

apotekspersonalet, hvis du er i tvivl.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Tag kun Veltassa under graviditeten, og når du ammer, hvis din læge har sagt, at det er nødvendigt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Veltassa påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

3.

Sådan skal du tage Veltassa

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

startdosis: 8,4 g patiromer (indholdet af ét brev på 8,4 g) én gang dagligt

maksimal dosis: 25,2 g patiromer (indholdet af ét brev på 25,2 g) én gang dagligt

Din læge kan justere dosis i forhold til mængden af kalium i blodet.

Tag Veltassa mindst 3 timer før eller 3 timer efter andre lægemidler, der indtages gennem munden,

medmindre din læge eller apotekspersonalet har anvist andet.

Indtagelse

Bland Veltassa med vand, og omrør, til det er grundigt blandet. Sådan gør du:

Klargør ca. 40 ml (3 spiseskefulde) vand i et glas.

Tilføj det nødvendige antal Veltassa-breve, og omrør.

Tilføj yderligere ca. 40 ml (3 spiseskefulde) vand, og omrør grundigt. Pulveret opløses ikke men

danner en suspension, og det kan have en grynet konsistens.

Du kan tilføje mere vand til blandingen, hvis det hjælper dig med at synke lægemidlet.

Drik blandingen inden for 1 time efter klargøring. Hvis der stadig er pulver tilbage i glasset, når

du har drukket indholdet, skal du tilsætte mere vand, omrøre og drikke det med det samme. Du

kan være nødt til at gøre det igen, indtil du er sikker på, at du har indtaget alt pulveret.

Du kan bruge æblejuice eller tranebærjuice i stedet for vand. Brug ikke andre væsker, da de kan

indeholde store mængder kalium. Du bør kun drikke begrænsede mængder (mindre end 400 ml om

dagen) tranebærjuice, da det kan påvirke andre lægemidler.

Tag den klargjorte Veltassa-suspension sammen med eller uden mad, helst på samme tid hver dag.

Veltassa må aldrig opvarmes eller tilføjes til opvarmede madvarer eller væsker.

Veltassa må ikke tages som tørt pulver.

Hvis du har taget for meget Veltassa

Stop med at tage Veltassa, og kontakt omgående din læge eller apotekspersonalet.

Hvis du har glemt at tage Veltassa

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den så hurtigt som muligt den samme dag. Du må ikke

tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tal med din læge, hvis du har glemt mere

end én dosis.

Hvis du holder op med at tage Veltassa

Du må ikke holde op med at tage lægemidlet uden din læges accept, da niveauet af kalium i dit blod

kan stige.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger er rapporteret:

Almindelige

- kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer:

forstoppelse

diarré

mavesmerter

luft i maven

lavt indhold af magnesium i blodet påvist i prøver

Ikke almindelige

- kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer:

kvalme

opkastning

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen eller brevet efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2 °C til 8 °C).

Når du har modtaget Veltassa, kan du opbevare det under 25 °C i op til 6 måneder.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Veltassa indeholder:

Aktivt stof: patiromer (som patiromersorbitexcalcium).

Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 8,4 g patiromer.

Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 16,8 g patiromer.

Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 25,2 g patiromer.

Øvrige indholdsstoffer: xanthangummi.

Udseende og pakningsstørrelser

Pulveret til oral suspension er offwhite til lysebrunt med sporadiske hvide partikler.

Veltassa fås i pakker indeholdende 30, 60 eller 90 breve.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Vifor Fresenius Medical Care Renal Pharma France

100–101 Terrasse Boieldieu

Tour Franklin La Défense 8

92042 Paris La Défense Cedex

Frankrig

Fremstiller

Vifor France

100–101 Terrasse Boieldieu

Tour Franklin La Défense 8

92042 Paris La Défense Cedex

Frankrig

OM Pharma S.A.

R. da Indústria, 2

Quinta Grande

Amadora, 2610-088

Portugal

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til indehaveren af

markedsføringstilladelsen

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se

i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension

Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension

Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert brev indeholder 8,4 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)

Hvert brev indeholder 16,8 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)

Hvert brev indeholder 25,2 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til oral suspension.

Offwhite til lysebrunt pulver med sporadiske hvide partikler.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Veltassa er indiceret til behandling af hyperkaliæmi hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede startdosis er 8,4 g patiromer én gang dagligt.

Den daglige dosis kan justeres i intervaller på en uge eller længere baseret på niveauet af serumkalium

og det ønskede målinterval. For at opnå det ønskede målinterval kan den daglige dosis efter behov

øges eller reduceres med 8,4 g, dog højst til en maksimumdosis på 25,2 g dagligt. Hvis

serumkaliumniveauet falder under det ønskede målinterval, bør dosen reduceres, eller behandlingen

ophøre.

Hvis en dosis glemmes, skal den glemte dosis tages så hurtigt som muligt samme dag. Den glemte

dosis bør ikke tages sammen med den næste dosis.

Administration af Veltassa skal ske med 3 timers interval fra indtagelse af andre orale lægemidler (se

pkt. 4.5).

Virkningen af Veltassa indtræder inden for 4–7 timer efter administration. Det bør ikke erstatte

nødbehandling af livstruende hyperkaliæmi.

Patienter, der er i dialyse

Der er begrænsede data vedrørende brug af Veltassa til patienter, der er i dialyse. Der blev ikke

anvendt specielle retningslinjer for dosering og administration til disse patienter i kliniske studier.

Ældre population (≥ 65 år)

Der foreligger ingen anbefalinger om specielle retningslinjer vedrørende dosering og administration i

denne population.

Pædiatrisk population

Valtessas sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral brug.

Veltassa skal blandes med vand og omrøres til en suspension med en ensartet konsistens i henhold til

følgende trin:

Den fulde dosis skal hældes i et glas med ca. 40 ml vand og herefter omrøres. Yderligere ca. 40 ml

vand tilføjes, og herefter skal suspensionen omrøres grundigt igen. Pulveret opløses ikke. For at opnå

den ønskede konsistens kan der efter behov tilsættes mere vand til blandingen.

Blandingen skal indtages inden for 1 time efter klargøring af suspensionen. Hvis der stadig er pulver

tilbage i glasset, når indholdet er drukket, skal der tilsættes mere vand, og suspensionen skal omrøres

og indtages med det samme. Dette kan gentages efter behov for at sikre, at den fulde dosis

administreres.

Æblejuice eller tranebærjuice kan anvendes i stedet for vand til at klargøre blandingen. Andre væsker

bør undgås, da de kan indeholde store mængder kalium.

Indtag af tranebærjuice bør generelt begrænses til moderate mængder (for eksempel mindre end

400 ml om dagen) på grund af den potentielle interaktion med andre lægemidler.

Veltassa kan tages sammen med eller uden mad. Det må ikke opvarmes (f.eks. i mikrobølgeovn) eller

tilsættes opvarmede madvarer eller væsker. Det må ikke tages i dets tørre form.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Lavt niveau af magnesium

I kliniske studier opstod der lave serummagnesiumniveauer < 1,4 mg/dl (0,58 mmol/l) hos 9 % af de

patienter, der blev behandlet med patiromer. Den gennemsnitlige reduktion i serummagnesium var

0,17 mg/dl (0,070 mmol/l) eller derunder. Serummagnesium bør overvåges i mindst 1 måned efter

påbegyndelse af behandlingen, og magnesiumtilskud bør overvejes til patienter, der udvikler lave

niveauer af serummagnesium.

Mave-tarm-kanalen

Patienter med en anamnese med tarmobstruktion eller større mave-tarmkirurgi, svære mave-

tarmforstyrrelser eller synkebesvær blev ikke inkluderet i de kliniske studier. Gastrointestinal iskæmi,

nekrose og/eller intestinal perforation er rapporteret med andre kaliumbindere. Fordele og risici ved at

administrere patiromer bør evalueres omhyggeligt før og under behandling af patienter, som har eller

tidligere har haft alvorlige gastrointestinale lidelser.

Ophør af behandling med patiromer

Ved ophør af behandling med patiromer kan serumkaliumniveauerne stige, især hvis behandling med

RAAS-inhibitor fortsættes. Patienter skal instrueres i ikke at ophøre med behandlingen uden at

konsultere deres læge. Stigninger i serumkalium kan opstå så tidligt som 2 dage efter den sidste

patiromer-dosis.

Serumkaliumniveauer

Serumkalium bør overvåges ved klinisk indikation, også efter der foretages medicinændringer, der

påvirker serumkaliumkoncentrationen (f.eks. RAAS-inhibitorer eller diuretika), og efter patiromer-

dosis er titreret.

Information om sorbitol

Veltassa indeholder sorbitol som en del af modion-komplekset. Sorbitol-indholdet er ca. 4 g (10,4 kcal)

pr. 8,4 g patiromer.

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Information om calcium

Veltassa indeholder calcium som en del af modion-komplekset. Calcium frigives delvist, hvoraf noget

kan blive absorberet (se pkt. 5.1). Fordelene og risiciene ved administration af dette lægemiddel bør

evalueres omhyggeligt hos patienter med risiko for hyperkalcæmi.

De kliniske datas begrænsninger

Patienter med nyrelidelse i terminalfasen (ESRD)

Patiromer er kun blevet undersøgt hos et begrænset antal patienter med anslået glomerulær

filtrationshastighed (eGFR) <15 ml/min/1,73 m² samt patienter, der får dialysebehandling.

Svær hyperkaliæmi

Der er begrænset erfaring med patienter med serumkaliumkoncentrationer på mere end 6,5 mmol/l.

Eksponering i lang tid

Kliniske forsøg med patiromer har ikke medtaget eksponering længere end et år.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Patiromers indvirkning på andre lægemidler

Patiromer har potentialet til at binde visse co-administrerede lægemidler, hvilket kan reducere deres

absorption i mave-tarm-kanalen. Da patiromer ikke absorberes eller metaboliseres i kroppen, har det

en begrænset indvirkning på virkningen af andre lægemidler.

Som en sikkerhedsforanstaltning, og baseret på dataene opsummeret herunder, bør administration af

patiromer derfor ske mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler.

Ved samtidig administration af patiromer blev der set reduceret biotilgængelighed af ciprofloxacin,

levothyroxin og metformin. Der var imidlertid ingen interaktion, når patiromer og disse lægemidler

blev indtaget med 3 timers interval.

In vitro

-studier har vist potentiel interaktion mellem patiromer og quinidin.

Samtidig administration af patiromer påvirkede imidlertid ikke biotilgængeligheden i henhold til

målingen af arealet under kurven (AUC) for amlodipin, cinacalcet, clopidogrel, furosemid, lithium,

metoprolol, trimethoprim, verapamil og warfarin.

In vitro

-studier viste ingen potentiel interaktion mellem patiromer og følgende aktive stoffer:

allopurinol, amoxicillin, apixaban, acetylsalicylsyre, atorvastatin, cephalexin, digoxin, glipizid,

lisinopril, phenytoin, riboflavin, rivaroxaban, spironolacton og valsartan.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af patiromer til gravide kvinder.

Med hensyn til reproduktiv toksicitet (se pkt. 5.3) tyder dyrestudier ikke på direkte eller indirekte

skadelige virkninger.

Som en sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det at undgå brug af patiromer under graviditet.

Amning

Der forventes ingen virkning på nyfødte/spædbørn, der ammes, da den systemiske eksponering for

patiromer hos kvinder, der ammer, er ubetydelig. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller

behandling med patiromer seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i

forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der er ingen data om virkningen af patiromer på fertiliteten hos mennesker. Dyrestudier viste ingen

virkninger på forplantningsfunktion eller fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patiromer påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofil

Størstedelen af de rapporterede bivirkninger fra forsøg var gastrointestinale lidelser, hvor de hyppigst

rapporterede bivirkninger var forstoppelse (6,2 %), diarré (3 %), mavesmerter (2,9 %), luft i maven

(1,8 %) og hypomagnesæmi (5,3 %). Gastrointestinale lidelser var generelt milde til moderate af natur,

syntes ikke at være dosisrelaterede, ophørte generelt spontant eller med behandling, og ingen blev

rapporteret som alvorlige. Hypomagnesæmi var mild til moderat, og ingen patient udviklede et niveau

af serummagnesium < 1 mg/dl (0,4 mmol/l).

Liste over bivirkninger i tabelform

Bivirkninger er anført nedenfor efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppighed defineres således:

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10) og ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). I hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne anført efter faldende

alvorlighedsgrad.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke almindelig

Metabolisme og

ernæring

Hypomagnesæmi

Mave-tarm-kanalen

Forstoppelse

Diarré

Mavesmerter

Luft i maven

Kvalme

Opkastning

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Da overdrevne doser af Veltassa kan resultere i hypokaliæmi, bør niveauerne af serumkalium

overvåges. Patiromer udskilles efter ca. 24 til 48 timer, baseret på den gennemsnitlige gastrointestinale

transittid. Såfremt det besluttes, at lægelig behandling er nødvendig, kan relevante foranstaltninger til

gendannelse af serumkalium overvejes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til behandling af hyperkaliæmi og hyperfosfatæmi.

ATC-kode: V03AE09

Virkningsmekanisme

Patiromer er en ikke-absorberet kationbytterpolymer, der indeholder et calcium-sorbitol-kompleks som

modion.

Patiromer øger den fækale udskillelse af kalium via binding af kalium i lumenen i mave-tarm-kanalen.

Binding af kalium reducerer koncentrationen af frit kalium i det gastrointestinale lumen, hvilket

resulterer i en reduktion i niveauerne af serumkalium.

Farmakodynamisk virkning

Hos raske voksne forsøgspersoner medførte patiromer en dosisafhængig stigning i den fækale

udskillelse af kalium og en tilsvarende reduktion i udskillelsen af kalium i urinen uden ændring i

serumkalium. 25,2 g patiromer administreret én gang dagligt i 6 dage medførte en gennemsnitlig

stigning i den fækale udskillelse af kalium på 1283 mg/dag og en gennemsnitlig reduktion i

udskillelsen af kalium i urinen på 1438 mg/dag. Den daglige udskillelse af calcium i urinen steg med

53 mg/dag fra baseline.

I et ikke-blindet forsøg til vurdering af tiden til indsættelse af virkning blev der observeret en statistisk

signifikant reduktion i serumkalium hos hyperkaliæmiske patienter 7 timer efter den første dosis. Efter

ophør af behandlingen med patiromer forblev kaliumniveauerne stabile i 24 timer efter den sidste dosis

og steg herefter igen over en observationsperiode på 4 dage.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerheden og virkningen af patiromer blev påvist i et todelt, enkelt-blindet, randomiseret

seponeringsstudie, hvor denne behandling blev vurderet hos hyperkaliæmiske patienter med kronisk

nyresygdom (CKD) på en stabil dosis af mindst én RAAS-inhibitor (dvs. en angiotensinomdannende

enzymhæmmer [ACEI], angiotensin II-receptorblokker [ARB] eller aldosteronantagonist [AA]).

I Del A blev 243 patienter behandlet med patiromer i 4 uger. Patienter med et baselineniveau af

serumkalium på 5,1 meq/l til < 5,5 meq/l (mmol/l) fik en startdosis på 8,4 g patiromer pr. dag (som en

opdelt dosis), og patienter med et baselineniveau af serumkalium på 5,5 meq/l til < 6,5 meq/l fik en

startdosis på 16,8 g patiromer pr. dag (som en opdelt dosis). Dosis blev, om nødvendigt, titreret på

baggrund af niveauet af serumkalium, som blev vurderet første gang på dag 3 og derefter ved ugentlige

besøg indtil slutningen af behandlingsperioden på 4 uger med det formål at opretholde serumkalium i

målintervallet (3,8 meq/l til < 5,1 meq/l). Den gennemsnitlige daglige dosis af patiromer var 13 g og

21 g hos patienter med serumkalium på henholdsvis 5,1 til < 5,5 meq/l og 5,5 til < 6,5 meq/l.

Patienternes gennemsnitsalder var 64 år (54 % i alderen 65 og derover, 17 % i alderen 75 og derover),

58 % af patienterne var mænd, og 98 % var kaukasere. Ca. 97 % af patienterne havde forhøjet blodtryk,

57 % havde type 2-diabetes, og 42 % havde hjertesvigt.

Gennemsnitlige niveauer af serumkalium og ændring i serumkalium fra baseline til uge 4 i Del A er

vist i Tabel 1. For det sekundære resultat i Del A havde 76 % (95 % CI: 70 %, 81 %) af patienterne et

niveau af serumkalium i målintervallet på 3,8 meq/l til < 5,1 meq/l ved uge 4 i Del A.

Tabel 1:

Fase af behandling med patiromer (Del A): Primært slutpunkt

Baseline-kalium

Samlet population

(n=237)

5,1 til < 5,5 meq/l

(n=90)

5,5 til < 6,5 meq/l

(n=147)

Serumkalium (meq/l)

Baseline, gennemsnit

(SD)

5,31 (0,57)

5,74 (0,40)

5,58 (0,51)

Ændring ved uge 4 i

forhold til baseline,

gennemsnit ± SE

(95 % CI)

−0,65 ± 0,05

(−0,74, −0,55)

−1,23 ± 0,04

(−1,31, −1,16)

−1,01 ± 0,03

(−1,07, −0,95)

p

-værdi

< 0,001

I Del B blev 107 patienter, der i Del A havde et baseline-niveau af serumkalium på 5,5 meq/l til

< 6,5 meq/l, og hvis niveau af serumkalium var i målintervallet (3,8 meq/l til < 5,1 meq/l) ved uge 4 i

Del A, og som stadig fik behandling med en RAAS-inhibitor, randomiseret til at fortsætte med

patiromer eller til at modtage placebo i 8 uger for at vurdere virkningen af ophør med patiromer på

niveauet af serumkalium. Hos de patienter, der blev randomiseret til patiromer, var den gennemsnitlige

daglige dosis 21 g i begyndelsen af Del B og under Del B.

Det primære slutpunkt i Del B var ændringen i serumkalium fra baseline i Del B til det første besøg,

hvor patientens serumkalium var uden for intervallet på 3,8 til < 5,5 meq/l, eller til uge 4 i Del B, hvis

patientens serumkalium forblev i intervallet. I Del B steg serumkaliumniveauet hos patienter, der fik

placebo, betydeligt i forhold til patienter, der stadig fik patiromer (

p

< 0,001).

Der var flere patienter på placebo (91 % [95 % CI: 83 %, 99 %], der udviklede et niveau af

serumkalium ≥ 5,1 meq/l på et hvilket som helst tidspunkt under Del B, end patienter på patiromer

(43 % [95 % CI: 30 %, 56 %]),

p

< 0,001. Der var flere patienter på placebo (60 % [95 % CI: 47 %,

74 %]), udviklede et niveau af serumkalium ≥ 5,5 meq/l på et hvilket som helst tidspunkt under Del B,

end patienter på patiromer (15 % [95 % CI: 6 %, 24 %]),

p

< 0,001.

Potentialet for patiromer til at muliggøre samtidig behandling med RAAS-inhibitorer blev også

vurderet i del B: Tooghalvtreds procent (52 %) af de forsøgspersoner, der modtog placebo, ophørte

med behandling med RAAS-inhibitorer på grund af tilbagevendende hyperkaliæmi sammenlignet med

5 % af de forsøgspersoner, der blev behandlet med patiromer.

Virkningen af behandling med patiromer i op til 52 uger blev vurderet i et ikke-blindet studie med

304 patienter med hyperkaliæmi med CKD og type 2-diabetes mellitus, der modtog stabile doser af en

RAAS-inhibitor. Patienternes gennemsnitsalder var 66 år (59,9 % i alderen 65 og derover, 19,7 % i

alderen 75 og derover), 63 % af patienterne var mænd, og alle var kaukasere. Reduktioner i

serumkalium ved behandling med patiromer blev opretholdt over 1 år med kronisk behandling som

vist i Figur 1, med en lav forekomst af hypokaliæmi (2,3 %), og størstedelen af forsøgspersonerne

nåede (97,7 %) og opretholdt målniveauerne for serumkalium (samlet gennem perioden for

opretholdelse var serumkalium inden for målintervallet i ca. 80 % af tiden). Hos patienter med

baseline-serumkalium > 5,0 til 5,5 meq/l, der fik en startdosis på 8,4 g patiromer pr. dag, var den

gennemsnitlige daglige dosis 14 g. Hos personer med baseline-serumkalium > 5,5 til < 6,0 meq/l, der

fik en startdosis på 16,8 g patiromer pr. dag, var den gennemsnitlige daglige dosis 20 g under hele

studiet.

Figur 1:

Gennemsnitlig (95 % CI) serumkalium over tid

Baseline-serum K

> 5,0 til 5,5 meq/l

Gennemsnitlig (95 % Cl) serumkalium (meq/l)

Baseline-serum K

> 5,5 til < 6,0 meq/l

Studiebesøg (uge)

Opfølgning

(dag)

Antal forsøgspersoner:

Laveste K

stratum:

Højeste K

stratum:

Patiromers evne til at muliggøre samtidig spironolacton-behandling blev undersøgt i et randomiseret,

dobbeltblindt, placebokontrolleret studie af hjertesvigtpatienter, der var klinisk indiceret til at modtage

AA. Patienterne startede med 25 mg spironolacton om dagen samtidig med deres randomiserede

behandling (patiromer 12,6 g BID eller placebo) og blev optitreret til 50 mg/dag efter 14 dage, hvis

serumkaliumniveauet var >3,5 og ≤5,1 meq/l. Af de 105 patienter, som var randomiseret og modtog

forsøgsbehandling (patiromer 56; placebo; 49) og havde en gennemsnitsalder på 68,3 år, var 60,6 %

mænd, 97,1 % var af kaukasisk afstamning og den gennemsnitlige eGFR lå på 81,3 ml/min.

Gennemsnitlige serumkaliumværdier ved baseline var 4,71 meq/l for patiromer og 4,68 meq/l for

placebo.

Det primære effektmål, ændringen i serumkalium fra baseline til udgangen af behandlingsperioden på

28 dage, var signifikant lavere (

p

< 0,001) i patiromer-gruppen (LS middelværdi [SEM]: −0,21 [0,07]

meq/l) sammenlignet med placebogruppen (LS middelværdi [SEM]: +0,23 [0,07] meq/l). Der var også

færre patienter i patiromer-gruppen med serumkaliumværdier >5,5 meq/l (7,3 % vs. 24,5 %,

p

= 0,027)

og flere patienter, der fik spironolacton 50 mg/dag (90,9 % vs 73,5 %,

p

= 0,022).

Patiromers evne til at muliggøre samtidig spironolacton-behandling hos patienter med resistent

hypertension og CKD blev yderligere undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret

studie over 12 uger. Normokaliæmiske patienter påbegyndte spironolacton med 25 mg én gang dagligt

sammen med deres randomiserede behandling (patiromer 8,4 g én gang dagligt eller placebo).

Patiromer/placebo blev titreret ugentligt (op til 25,2 g én gang dagligt) for at opretholde serumkalium

≥4,0 meq/l og ≤5,1 meq/l. Ved uge 3 eller senere blev spironolactondosen øget til 50 mg én gang

dagligt hos forsøgspersoner med systolisk blodtryk ≥120 mmHg og serumkalium ≤5,1 meq/l.

Hos de 295 randomiserede patienter, der fik forsøgsbehandling (patiromer 147; placebo 148), var

gennemsnitsalderen 68,1 år, 51,9 % var mænd, 98,3 % var kaukasere, og den gennemsnitlige eGFR

var 35,73 ml/min/1,73 m

. Ved randomisering var de gennemsnitlige baseline-serumkaliumværdier

4,74 meq/l for patiromer og 4,69 meq/l for placebo. Det primære effektmål, andelen af

forsøgspersoner, der fortsatte på spironolacton ved uge 12, var signifikant højere (

p

<0,0001) i

patiromer-gruppen (85,7 %) sammenlignet med placebogruppen (66,2 %). Signifikant flere patienter

fik spironolacton 50 mg/dag (69,4 % vs. 51,4 %).

Samlet set fortsatte patienterne i patiromer-gruppen på spironolacton 7,1 dage længere (95 % CI 2,2–

12,0;

p

=0,0045) sammenlignet med placebogruppen og fik signifikant højere kumulative doser af

spironolacton (2942,3 (SE 80,1) mg vs. 2580,7 (SE 95,8) mg,

p

=0,0021).

Der var også signifikant færre patienter i patiromer-gruppen med serumkaliumværdier ≥5,5 meq/l

(35,4 % vs. 64,2 %,

p

<0,001).

Ved uge 12 var det gennemsnitlige systoliske blodtryk faldet med 11,0 mmHg (SD 15,34) i gruppen,

der fik spironolacton + placebo, og med 11,3 mmHg (SD 14,11) i gruppen, de fik spironolacton

+ patiromer. Disse fald fra baseline var statistisk signifikante inden for hver af behandlingsgrupperne

p

<0,0001), men var ikke statistisk signifikante grupperne imellem.

I fase 2 og 3 af de kliniske studier fik samlet set 99,5 % af patienterne RAAS-inhibitorbehandling ved

baseline, 87,0 % havde CKD med eGFR <60 ml/min/1,73 m², 65,6 % havde diabetes mellitus og

47,5 % havde hjertesvigt.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med patiromer i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af

hyperkaliæmi (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Virkningen af fødevarer

I et ikke-blindet studie blev 114 patienter med hyperkaliæmi randomiseret til patiromer én gang

dagligt sammen med eller uden mad. Serum-kalium i slutningen af behandlingen, ændringen i serum-

kalium i forhold til baseline og den gennemsnitlige dosis patiromer var ens mellem grupperne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Patiromer fungerer ved binding af kalium i mave-tarm-kanalen, og serumkoncentrationen er derfor

ikke relevant for dets virkning. På grund af dette lægemiddels uopløselige og ikke-absorptive

karakteristika kan der ikke udføres klassiske farmakokinetiske studier.

Patiromer udskilles ca. 24 til 48 timer efter indtagelse, baseret på den gennemsnitlige gastrointestinale

transittid.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

I radiomærkede forsøg med rotter og hunde blev patiromerne ikke systemisk absorberet og blev udskilt

i fæces. Kvantitativ helkrops-autoradiografianalyse hos rotter demonstrerede, at radioaktiviteten var

begrænset til mave-tarm-kanalen, uden påviselige radioaktive niveauer i andre væv eller organer.

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet samt reproduktions- og

udviklingstoksicitet.

Patiromer var ikke gentoksisk i tilbagemutationstest (Ames’ test), kromosomafvigelsestest eller

rottemikronukleus-test.

Der er ikke udført studier vedrørende karcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Xanthangummi

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2 °C – 8 °C).

Ved opbevaring ved stuetemperatur (under 25 °C) skal Veltassa anvendes inden for 6 måneder, efter

det blev taget ud af køleskabet.

Uanset opbevaringsforhold bør Veltassa ikke anvendes efter den udløbsdato, der er trykt på brevet.

Blandingen skal tages inden for 1 time efter klargøring af suspensionen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

8,4 g, 16,8 g eller 25,2 g patiromerpulver i breve bestående af fem lag: polyethylen, aluminium,

polyethylen, polyester og papir.

Pakningsstørrelser: æsker med 30, 60 eller 90 breve.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Vifor Fresenius Medical Care Renal Pharma France

100–101 Terrasse Boieldieu

Tour Franklin La Défense 8

92042 Paris La Défense Cedex

Frankrig