12-11-2020
12-11-2020
01-08-2017
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til patienten
Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension
Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension
Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension
patiromer (som patiromersorbitexcalcium)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye
oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i
punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen
til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Veltassa
Sådan skal du tage Veltassa
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Veltassa er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof patiromer.
Veltassa anvendes til at behandle voksne, der har høje niveauer af kalium i blodet.
For meget kalium i blodet kan påvirke, hvordan dine nerver kontrollerer dine muskler. Dette kan
medføre svaghed eller endda lammelse. Høje niveauer af kalium kan også medføre en unormal
hjerterytme, hvilket kan påvirke din hjerterytme alvorligt.
Veltassa fungerer ved at binde sig til kalium i din tarm. Dette forhindrer kalium i at komme ind i din
blodbane, så niveauet af kalium i dit blod falder til det normale niveau.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Veltassa
Tag ikke Veltassa
hvis du er allergisk over for patiromer eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel
(angivet i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Veltassa, hvis du har:
problemer med at synke
alvorlige problemer med maven eller tarmene
fået en større operation i maven eller tarmene.
Du kan få et lavt niveau af magnesium i blodet, når du tager Veltassa. Din læge vil kontrollere dit
magnesiumniveau under behandlingen med Veltassa i mindst 1 måned og om nødvendigt ordinere
magnesiumtilskud.
Veltassa indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin hvis lægen har fortalt dig, at
du ikke tåler visse sukkerarter. Sorbitol-indholdet er ca. 4 g (10,4 kcal) pr. 8,4 g patiromer.
Børn og unge
Giv ikke Veltassa til børn under 18 år, da det ikke er blevet undersøgt i denne aldersgruppe.
Brug af anden medicin sammen med Veltassa
Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin
eller planlægger at tage anden medicin.
Veltassa kan påvirke visse lægemidler, hvis de indtages gennem munden og på samme tid som
Veltassa, såsom:
ciprofloxacin: et lægemiddel til behandling af bakterieinfektioner
levothyroxin: et lægemiddel til behandling af mangel på skjoldbruskkirtelhormon
metformin: et lægemiddel til behandling af diabetes
quinidin: et lægemiddel til behandling af uregelmæssig hjerterytme.
Tag alle lægemidler, der indtages gennem munden, mindst 3 timer før eller efter at du har taget
Veltassa, medmindre din læge eller apotekspersonalet har anvist andet. Kontakt lægen eller
apotekspersonalet, hvis du er i tvivl.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Tag kun Veltassa under graviditeten, og når du ammer, hvis din læge har sagt, at det er nødvendigt.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Veltassa påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
3.
Sådan skal du tage Veltassa
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg
lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er:
startdosis: 8,4 g patiromer (indholdet af ét brev på 8,4 g) én gang dagligt
maksimal dosis: 25,2 g patiromer (indholdet af ét brev på 25,2 g) én gang dagligt
Din læge kan justere dosis i forhold til mængden af kalium i blodet.
Tag Veltassa mindst 3 timer før eller 3 timer efter andre lægemidler, der indtages gennem munden,
medmindre din læge eller apotekspersonalet har anvist andet.
Indtagelse
Bland Veltassa med vand, og omrør, til det er grundigt blandet. Sådan gør du:
Klargør ca. 40 ml (3 spiseskefulde) vand i et glas.
Tilføj det nødvendige antal Veltassa-breve, og omrør.
Tilføj yderligere ca. 40 ml (3 spiseskefulde) vand, og omrør grundigt. Pulveret opløses ikke men
danner en suspension, og det kan have en grynet konsistens.
Du kan tilføje mere vand til blandingen, hvis det hjælper dig med at synke lægemidlet.
Drik blandingen inden for 1 time efter klargøring. Hvis der stadig er pulver tilbage i glasset, når
du har drukket indholdet, skal du tilsætte mere vand, omrøre og drikke det med det samme. Du
kan være nødt til at gøre det igen, indtil du er sikker på, at du har indtaget alt pulveret.
Du kan bruge æblejuice eller tranebærjuice i stedet for vand. Brug ikke andre væsker, da de kan
indeholde store mængder kalium. Du bør kun drikke begrænsede mængder (mindre end 400 ml om
dagen) tranebærjuice, da det kan påvirke andre lægemidler.
Tag den klargjorte Veltassa-suspension sammen med eller uden mad, helst på samme tid hver dag.
Veltassa må aldrig opvarmes eller tilføjes til opvarmede madvarer eller væsker.
Veltassa må ikke tages som tørt pulver.
Hvis du har taget for meget Veltassa
Stop med at tage Veltassa, og kontakt omgående din læge eller apotekspersonalet.
Hvis du har glemt at tage Veltassa
Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den så hurtigt som muligt den samme dag. Du må ikke
tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tal med din læge, hvis du har glemt mere
end én dosis.
Hvis du holder op med at tage Veltassa
Du må ikke holde op med at tage lægemidlet uden din læges accept, da niveauet af kalium i dit blod
kan stige.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger er rapporteret:
Almindelige
- kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer:
forstoppelse
diarré
mavesmerter
luft i maven
lavt indhold af magnesium i blodet påvist i prøver
Ikke almindelige
- kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer:
kvalme
opkastning
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i
Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information
om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen eller brevet efter ”EXP”.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2 °C til 8 °C).
Når du har modtaget Veltassa, kan du opbevare det under 25 °C i op til 6 måneder.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Veltassa indeholder:
Aktivt stof: patiromer (som patiromersorbitexcalcium).
Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 8,4 g patiromer.
Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 16,8 g patiromer.
Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension: Hvert brev indeholder 25,2 g patiromer.
Øvrige indholdsstoffer: xanthangummi.
Udseende og pakningsstørrelser
Pulveret til oral suspension er offwhite til lysebrunt med sporadiske hvide partikler.
Veltassa fås i pakker indeholdende 30, 60 eller 90 breve.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Vifor Fresenius Medical Care Renal Pharma France
100–101 Terrasse Boieldieu
Tour Franklin La Défense 8
92042 Paris La Défense Cedex
Frankrig
Fremstiller
Vifor France
100–101 Terrasse Boieldieu
Tour Franklin La Défense 8
92042 Paris La Défense Cedex
Frankrig
OM Pharma S.A.
R. da Indústria, 2
Quinta Grande
Amadora, 2610-088
Portugal
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til indehaveren af
markedsføringstilladelsen
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside: http://www.ema.europa.eu
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger
hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se
i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Veltassa 8,4 g pulver til oral suspension
Veltassa 16,8 g pulver til oral suspension
Veltassa 25,2 g pulver til oral suspension
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hvert brev indeholder 8,4 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)
Hvert brev indeholder 16,8 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)
Hvert brev indeholder 25,2 g patiromer (som patiromersorbitexcalcium)
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til oral suspension.
Offwhite til lysebrunt pulver med sporadiske hvide partikler.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Veltassa er indiceret til behandling af hyperkaliæmi hos voksne.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Den anbefalede startdosis er 8,4 g patiromer én gang dagligt.
Den daglige dosis kan justeres i intervaller på en uge eller længere baseret på niveauet af serumkalium
og det ønskede målinterval. For at opnå det ønskede målinterval kan den daglige dosis efter behov
øges eller reduceres med 8,4 g, dog højst til en maksimumdosis på 25,2 g dagligt. Hvis
serumkaliumniveauet falder under det ønskede målinterval, bør dosen reduceres, eller behandlingen
ophøre.
Hvis en dosis glemmes, skal den glemte dosis tages så hurtigt som muligt samme dag. Den glemte
dosis bør ikke tages sammen med den næste dosis.
Administration af Veltassa skal ske med 3 timers interval fra indtagelse af andre orale lægemidler (se
pkt. 4.5).
Virkningen af Veltassa indtræder inden for 4–7 timer efter administration. Det bør ikke erstatte
nødbehandling af livstruende hyperkaliæmi.
Patienter, der er i dialyse
Der er begrænsede data vedrørende brug af Veltassa til patienter, der er i dialyse. Der blev ikke
anvendt specielle retningslinjer for dosering og administration til disse patienter i kliniske studier.
Ældre population (≥ 65 år)
Der foreligger ingen anbefalinger om specielle retningslinjer vedrørende dosering og administration i
denne population.
Pædiatrisk population
Valtessas sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.
Administration
Oral brug.
Veltassa skal blandes med vand og omrøres til en suspension med en ensartet konsistens i henhold til
følgende trin:
Den fulde dosis skal hældes i et glas med ca. 40 ml vand og herefter omrøres. Yderligere ca. 40 ml
vand tilføjes, og herefter skal suspensionen omrøres grundigt igen. Pulveret opløses ikke. For at opnå
den ønskede konsistens kan der efter behov tilsættes mere vand til blandingen.
Blandingen skal indtages inden for 1 time efter klargøring af suspensionen. Hvis der stadig er pulver
tilbage i glasset, når indholdet er drukket, skal der tilsættes mere vand, og suspensionen skal omrøres
og indtages med det samme. Dette kan gentages efter behov for at sikre, at den fulde dosis
administreres.
Æblejuice eller tranebærjuice kan anvendes i stedet for vand til at klargøre blandingen. Andre væsker
bør undgås, da de kan indeholde store mængder kalium.
Indtag af tranebærjuice bør generelt begrænses til moderate mængder (for eksempel mindre end
400 ml om dagen) på grund af den potentielle interaktion med andre lægemidler.
Veltassa kan tages sammen med eller uden mad. Det må ikke opvarmes (f.eks. i mikrobølgeovn) eller
tilsættes opvarmede madvarer eller væsker. Det må ikke tages i dets tørre form.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Lavt niveau af magnesium
I kliniske studier opstod der lave serummagnesiumniveauer < 1,4 mg/dl (0,58 mmol/l) hos 9 % af de
patienter, der blev behandlet med patiromer. Den gennemsnitlige reduktion i serummagnesium var
0,17 mg/dl (0,070 mmol/l) eller derunder. Serummagnesium bør overvåges i mindst 1 måned efter
påbegyndelse af behandlingen, og magnesiumtilskud bør overvejes til patienter, der udvikler lave
niveauer af serummagnesium.
Mave-tarm-kanalen
Patienter med en anamnese med tarmobstruktion eller større mave-tarmkirurgi, svære mave-
tarmforstyrrelser eller synkebesvær blev ikke inkluderet i de kliniske studier. Gastrointestinal iskæmi,
nekrose og/eller intestinal perforation er rapporteret med andre kaliumbindere. Fordele og risici ved at
administrere patiromer bør evalueres omhyggeligt før og under behandling af patienter, som har eller
tidligere har haft alvorlige gastrointestinale lidelser.
Ophør af behandling med patiromer
Ved ophør af behandling med patiromer kan serumkaliumniveauerne stige, især hvis behandling med
RAAS-inhibitor fortsættes. Patienter skal instrueres i ikke at ophøre med behandlingen uden at
konsultere deres læge. Stigninger i serumkalium kan opstå så tidligt som 2 dage efter den sidste
patiromer-dosis.
Serumkaliumniveauer
Serumkalium bør overvåges ved klinisk indikation, også efter der foretages medicinændringer, der
påvirker serumkaliumkoncentrationen (f.eks. RAAS-inhibitorer eller diuretika), og efter patiromer-
dosis er titreret.
Information om sorbitol
Veltassa indeholder sorbitol som en del af modion-komplekset. Sorbitol-indholdet er ca. 4 g (10,4 kcal)
pr. 8,4 g patiromer.
Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.
Information om calcium
Veltassa indeholder calcium som en del af modion-komplekset. Calcium frigives delvist, hvoraf noget
kan blive absorberet (se pkt. 5.1). Fordelene og risiciene ved administration af dette lægemiddel bør
evalueres omhyggeligt hos patienter med risiko for hyperkalcæmi.
De kliniske datas begrænsninger
Patienter med nyrelidelse i terminalfasen (ESRD)
Patiromer er kun blevet undersøgt hos et begrænset antal patienter med anslået glomerulær
filtrationshastighed (eGFR) <15 ml/min/1,73 m² samt patienter, der får dialysebehandling.
Svær hyperkaliæmi
Der er begrænset erfaring med patienter med serumkaliumkoncentrationer på mere end 6,5 mmol/l.
Eksponering i lang tid
Kliniske forsøg med patiromer har ikke medtaget eksponering længere end et år.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Patiromers indvirkning på andre lægemidler
Patiromer har potentialet til at binde visse co-administrerede lægemidler, hvilket kan reducere deres
absorption i mave-tarm-kanalen. Da patiromer ikke absorberes eller metaboliseres i kroppen, har det
en begrænset indvirkning på virkningen af andre lægemidler.
Som en sikkerhedsforanstaltning, og baseret på dataene opsummeret herunder, bør administration af
patiromer derfor ske mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler.
Ved samtidig administration af patiromer blev der set reduceret biotilgængelighed af ciprofloxacin,
levothyroxin og metformin. Der var imidlertid ingen interaktion, når patiromer og disse lægemidler
blev indtaget med 3 timers interval.
In vitro
-studier har vist potentiel interaktion mellem patiromer og quinidin.
Samtidig administration af patiromer påvirkede imidlertid ikke biotilgængeligheden i henhold til
målingen af arealet under kurven (AUC) for amlodipin, cinacalcet, clopidogrel, furosemid, lithium,
metoprolol, trimethoprim, verapamil og warfarin.
In vitro
-studier viste ingen potentiel interaktion mellem patiromer og følgende aktive stoffer:
allopurinol, amoxicillin, apixaban, acetylsalicylsyre, atorvastatin, cephalexin, digoxin, glipizid,
lisinopril, phenytoin, riboflavin, rivaroxaban, spironolacton og valsartan.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der er ingen data fra anvendelse af patiromer til gravide kvinder.
Med hensyn til reproduktiv toksicitet (se pkt. 5.3) tyder dyrestudier ikke på direkte eller indirekte
skadelige virkninger.
Som en sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det at undgå brug af patiromer under graviditet.
Amning
Der forventes ingen virkning på nyfødte/spædbørn, der ammes, da den systemiske eksponering for
patiromer hos kvinder, der ammer, er ubetydelig. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller
behandling med patiromer seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i
forhold til de terapeutiske fordele for moderen.
Fertilitet
Der er ingen data om virkningen af patiromer på fertiliteten hos mennesker. Dyrestudier viste ingen
virkninger på forplantningsfunktion eller fertilitet (se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Patiromer påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
Oversigt over sikkerhedsprofil
Størstedelen af de rapporterede bivirkninger fra forsøg var gastrointestinale lidelser, hvor de hyppigst
rapporterede bivirkninger var forstoppelse (6,2 %), diarré (3 %), mavesmerter (2,9 %), luft i maven
(1,8 %) og hypomagnesæmi (5,3 %). Gastrointestinale lidelser var generelt milde til moderate af natur,
syntes ikke at være dosisrelaterede, ophørte generelt spontant eller med behandling, og ingen blev
rapporteret som alvorlige. Hypomagnesæmi var mild til moderat, og ingen patient udviklede et niveau
af serummagnesium < 1 mg/dl (0,4 mmol/l).
Liste over bivirkninger i tabelform
Bivirkninger er anført nedenfor efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppighed defineres således:
Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10) og ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),
sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data). I hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne anført efter faldende
alvorlighedsgrad.
Systemorganklasse
Almindelig
Ikke almindelig
Metabolisme og
ernæring
Hypomagnesæmi
Mave-tarm-kanalen
Forstoppelse
Diarré
Mavesmerter
Luft i maven
Kvalme
Opkastning
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Da overdrevne doser af Veltassa kan resultere i hypokaliæmi, bør niveauerne af serumkalium
overvåges. Patiromer udskilles efter ca. 24 til 48 timer, baseret på den gennemsnitlige gastrointestinale
transittid. Såfremt det besluttes, at lægelig behandling er nødvendig, kan relevante foranstaltninger til
gendannelse af serumkalium overvejes.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler til behandling af hyperkaliæmi og hyperfosfatæmi.
ATC-kode: V03AE09
Virkningsmekanisme
Patiromer er en ikke-absorberet kationbytterpolymer, der indeholder et calcium-sorbitol-kompleks som
modion.
Patiromer øger den fækale udskillelse af kalium via binding af kalium i lumenen i mave-tarm-kanalen.
Binding af kalium reducerer koncentrationen af frit kalium i det gastrointestinale lumen, hvilket
resulterer i en reduktion i niveauerne af serumkalium.
Farmakodynamisk virkning
Hos raske voksne forsøgspersoner medførte patiromer en dosisafhængig stigning i den fækale
udskillelse af kalium og en tilsvarende reduktion i udskillelsen af kalium i urinen uden ændring i
serumkalium. 25,2 g patiromer administreret én gang dagligt i 6 dage medførte en gennemsnitlig
stigning i den fækale udskillelse af kalium på 1283 mg/dag og en gennemsnitlig reduktion i
udskillelsen af kalium i urinen på 1438 mg/dag. Den daglige udskillelse af calcium i urinen steg med
53 mg/dag fra baseline.
I et ikke-blindet forsøg til vurdering af tiden til indsættelse af virkning blev der observeret en statistisk
signifikant reduktion i serumkalium hos hyperkaliæmiske patienter 7 timer efter den første dosis. Efter
ophør af behandlingen med patiromer forblev kaliumniveauerne stabile i 24 timer efter den sidste dosis
og steg herefter igen over en observationsperiode på 4 dage.
Klinisk virkning og sikkerhed
Sikkerheden og virkningen af patiromer blev påvist i et todelt, enkelt-blindet, randomiseret
seponeringsstudie, hvor denne behandling blev vurderet hos hyperkaliæmiske patienter med kronisk
nyresygdom (CKD) på en stabil dosis af mindst én RAAS-inhibitor (dvs. en angiotensinomdannende
enzymhæmmer [ACEI], angiotensin II-receptorblokker [ARB] eller aldosteronantagonist [AA]).
I Del A blev 243 patienter behandlet med patiromer i 4 uger. Patienter med et baselineniveau af
serumkalium på 5,1 meq/l til < 5,5 meq/l (mmol/l) fik en startdosis på 8,4 g patiromer pr. dag (som en
opdelt dosis), og patienter med et baselineniveau af serumkalium på 5,5 meq/l til < 6,5 meq/l fik en
startdosis på 16,8 g patiromer pr. dag (som en opdelt dosis). Dosis blev, om nødvendigt, titreret på
baggrund af niveauet af serumkalium, som blev vurderet første gang på dag 3 og derefter ved ugentlige
besøg indtil slutningen af behandlingsperioden på 4 uger med det formål at opretholde serumkalium i
målintervallet (3,8 meq/l til < 5,1 meq/l). Den gennemsnitlige daglige dosis af patiromer var 13 g og
21 g hos patienter med serumkalium på henholdsvis 5,1 til < 5,5 meq/l og 5,5 til < 6,5 meq/l.
Patienternes gennemsnitsalder var 64 år (54 % i alderen 65 og derover, 17 % i alderen 75 og derover),
58 % af patienterne var mænd, og 98 % var kaukasere. Ca. 97 % af patienterne havde forhøjet blodtryk,
57 % havde type 2-diabetes, og 42 % havde hjertesvigt.
Gennemsnitlige niveauer af serumkalium og ændring i serumkalium fra baseline til uge 4 i Del A er
vist i Tabel 1. For det sekundære resultat i Del A havde 76 % (95 % CI: 70 %, 81 %) af patienterne et
niveau af serumkalium i målintervallet på 3,8 meq/l til < 5,1 meq/l ved uge 4 i Del A.
Tabel 1:
Fase af behandling med patiromer (Del A): Primært slutpunkt
Baseline-kalium
Samlet population
(n=237)
5,1 til < 5,5 meq/l
(n=90)
5,5 til < 6,5 meq/l
(n=147)
Serumkalium (meq/l)
Baseline, gennemsnit
(SD)
5,31 (0,57)
5,74 (0,40)
5,58 (0,51)
Ændring ved uge 4 i
forhold til baseline,
gennemsnit ± SE
(95 % CI)
−0,65 ± 0,05
(−0,74, −0,55)
−1,23 ± 0,04
(−1,31, −1,16)
−1,01 ± 0,03
(−1,07, −0,95)
p
-værdi
< 0,001
I Del B blev 107 patienter, der i Del A havde et baseline-niveau af serumkalium på 5,5 meq/l til
< 6,5 meq/l, og hvis niveau af serumkalium var i målintervallet (3,8 meq/l til < 5,1 meq/l) ved uge 4 i
Del A, og som stadig fik behandling med en RAAS-inhibitor, randomiseret til at fortsætte med
patiromer eller til at modtage placebo i 8 uger for at vurdere virkningen af ophør med patiromer på
niveauet af serumkalium. Hos de patienter, der blev randomiseret til patiromer, var den gennemsnitlige
daglige dosis 21 g i begyndelsen af Del B og under Del B.
Det primære slutpunkt i Del B var ændringen i serumkalium fra baseline i Del B til det første besøg,
hvor patientens serumkalium var uden for intervallet på 3,8 til < 5,5 meq/l, eller til uge 4 i Del B, hvis
patientens serumkalium forblev i intervallet. I Del B steg serumkaliumniveauet hos patienter, der fik
placebo, betydeligt i forhold til patienter, der stadig fik patiromer (
p
< 0,001).
Der var flere patienter på placebo (91 % [95 % CI: 83 %, 99 %], der udviklede et niveau af
serumkalium ≥ 5,1 meq/l på et hvilket som helst tidspunkt under Del B, end patienter på patiromer
(43 % [95 % CI: 30 %, 56 %]),
p
< 0,001. Der var flere patienter på placebo (60 % [95 % CI: 47 %,
74 %]), udviklede et niveau af serumkalium ≥ 5,5 meq/l på et hvilket som helst tidspunkt under Del B,
end patienter på patiromer (15 % [95 % CI: 6 %, 24 %]),
p
< 0,001.
Potentialet for patiromer til at muliggøre samtidig behandling med RAAS-inhibitorer blev også
vurderet i del B: Tooghalvtreds procent (52 %) af de forsøgspersoner, der modtog placebo, ophørte
med behandling med RAAS-inhibitorer på grund af tilbagevendende hyperkaliæmi sammenlignet med
5 % af de forsøgspersoner, der blev behandlet med patiromer.
Virkningen af behandling med patiromer i op til 52 uger blev vurderet i et ikke-blindet studie med
304 patienter med hyperkaliæmi med CKD og type 2-diabetes mellitus, der modtog stabile doser af en
RAAS-inhibitor. Patienternes gennemsnitsalder var 66 år (59,9 % i alderen 65 og derover, 19,7 % i
alderen 75 og derover), 63 % af patienterne var mænd, og alle var kaukasere. Reduktioner i
serumkalium ved behandling med patiromer blev opretholdt over 1 år med kronisk behandling som
vist i Figur 1, med en lav forekomst af hypokaliæmi (2,3 %), og størstedelen af forsøgspersonerne
nåede (97,7 %) og opretholdt målniveauerne for serumkalium (samlet gennem perioden for
opretholdelse var serumkalium inden for målintervallet i ca. 80 % af tiden). Hos patienter med
baseline-serumkalium > 5,0 til 5,5 meq/l, der fik en startdosis på 8,4 g patiromer pr. dag, var den
gennemsnitlige daglige dosis 14 g. Hos personer med baseline-serumkalium > 5,5 til < 6,0 meq/l, der
fik en startdosis på 16,8 g patiromer pr. dag, var den gennemsnitlige daglige dosis 20 g under hele
studiet.
Figur 1:
Gennemsnitlig (95 % CI) serumkalium over tid
Baseline-serum K
> 5,0 til 5,5 meq/l
Gennemsnitlig (95 % Cl) serumkalium (meq/l)
Baseline-serum K
> 5,5 til < 6,0 meq/l
Studiebesøg (uge)
Opfølgning
(dag)
Antal forsøgspersoner:
Laveste K
stratum:
Højeste K
stratum:
Patiromers evne til at muliggøre samtidig spironolacton-behandling blev undersøgt i et randomiseret,
dobbeltblindt, placebokontrolleret studie af hjertesvigtpatienter, der var klinisk indiceret til at modtage
AA. Patienterne startede med 25 mg spironolacton om dagen samtidig med deres randomiserede
behandling (patiromer 12,6 g BID eller placebo) og blev optitreret til 50 mg/dag efter 14 dage, hvis
serumkaliumniveauet var >3,5 og ≤5,1 meq/l. Af de 105 patienter, som var randomiseret og modtog
forsøgsbehandling (patiromer 56; placebo; 49) og havde en gennemsnitsalder på 68,3 år, var 60,6 %
mænd, 97,1 % var af kaukasisk afstamning og den gennemsnitlige eGFR lå på 81,3 ml/min.
Gennemsnitlige serumkaliumværdier ved baseline var 4,71 meq/l for patiromer og 4,68 meq/l for
placebo.
Det primære effektmål, ændringen i serumkalium fra baseline til udgangen af behandlingsperioden på
28 dage, var signifikant lavere (
p
< 0,001) i patiromer-gruppen (LS middelværdi [SEM]: −0,21 [0,07]
meq/l) sammenlignet med placebogruppen (LS middelværdi [SEM]: +0,23 [0,07] meq/l). Der var også
færre patienter i patiromer-gruppen med serumkaliumværdier >5,5 meq/l (7,3 % vs. 24,5 %,
p
= 0,027)
og flere patienter, der fik spironolacton 50 mg/dag (90,9 % vs 73,5 %,
p
= 0,022).
Patiromers evne til at muliggøre samtidig spironolacton-behandling hos patienter med resistent
hypertension og CKD blev yderligere undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret
studie over 12 uger. Normokaliæmiske patienter påbegyndte spironolacton med 25 mg én gang dagligt
sammen med deres randomiserede behandling (patiromer 8,4 g én gang dagligt eller placebo).
Patiromer/placebo blev titreret ugentligt (op til 25,2 g én gang dagligt) for at opretholde serumkalium
≥4,0 meq/l og ≤5,1 meq/l. Ved uge 3 eller senere blev spironolactondosen øget til 50 mg én gang
dagligt hos forsøgspersoner med systolisk blodtryk ≥120 mmHg og serumkalium ≤5,1 meq/l.
Hos de 295 randomiserede patienter, der fik forsøgsbehandling (patiromer 147; placebo 148), var
gennemsnitsalderen 68,1 år, 51,9 % var mænd, 98,3 % var kaukasere, og den gennemsnitlige eGFR
var 35,73 ml/min/1,73 m
. Ved randomisering var de gennemsnitlige baseline-serumkaliumværdier
4,74 meq/l for patiromer og 4,69 meq/l for placebo. Det primære effektmål, andelen af
forsøgspersoner, der fortsatte på spironolacton ved uge 12, var signifikant højere (
p
<0,0001) i
patiromer-gruppen (85,7 %) sammenlignet med placebogruppen (66,2 %). Signifikant flere patienter
fik spironolacton 50 mg/dag (69,4 % vs. 51,4 %).
Samlet set fortsatte patienterne i patiromer-gruppen på spironolacton 7,1 dage længere (95 % CI 2,2–
12,0;
p
=0,0045) sammenlignet med placebogruppen og fik signifikant højere kumulative doser af
spironolacton (2942,3 (SE 80,1) mg vs. 2580,7 (SE 95,8) mg,
p
=0,0021).
Der var også signifikant færre patienter i patiromer-gruppen med serumkaliumværdier ≥5,5 meq/l
(35,4 % vs. 64,2 %,
p
<0,001).
Ved uge 12 var det gennemsnitlige systoliske blodtryk faldet med 11,0 mmHg (SD 15,34) i gruppen,
der fik spironolacton + placebo, og med 11,3 mmHg (SD 14,11) i gruppen, de fik spironolacton
+ patiromer. Disse fald fra baseline var statistisk signifikante inden for hver af behandlingsgrupperne
p
<0,0001), men var ikke statistisk signifikante grupperne imellem.
I fase 2 og 3 af de kliniske studier fik samlet set 99,5 % af patienterne RAAS-inhibitorbehandling ved
baseline, 87,0 % havde CKD med eGFR <60 ml/min/1,73 m², 65,6 % havde diabetes mellitus og
47,5 % havde hjertesvigt.
Pædiatrisk population
Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier
med patiromer i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af
hyperkaliæmi (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).
Virkningen af fødevarer
I et ikke-blindet studie blev 114 patienter med hyperkaliæmi randomiseret til patiromer én gang
dagligt sammen med eller uden mad. Serum-kalium i slutningen af behandlingen, ændringen i serum-
kalium i forhold til baseline og den gennemsnitlige dosis patiromer var ens mellem grupperne.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Patiromer fungerer ved binding af kalium i mave-tarm-kanalen, og serumkoncentrationen er derfor
ikke relevant for dets virkning. På grund af dette lægemiddels uopløselige og ikke-absorptive
karakteristika kan der ikke udføres klassiske farmakokinetiske studier.
Patiromer udskilles ca. 24 til 48 timer efter indtagelse, baseret på den gennemsnitlige gastrointestinale
transittid.
5.3
Non-kliniske sikkerhedsdata
I radiomærkede forsøg med rotter og hunde blev patiromerne ikke systemisk absorberet og blev udskilt
i fæces. Kvantitativ helkrops-autoradiografianalyse hos rotter demonstrerede, at radioaktiviteten var
begrænset til mave-tarm-kanalen, uden påviselige radioaktive niveauer i andre væv eller organer.
Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af
sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet samt reproduktions- og
udviklingstoksicitet.
Patiromer var ikke gentoksisk i tilbagemutationstest (Ames’ test), kromosomafvigelsestest eller
rottemikronukleus-test.
Der er ikke udført studier vedrørende karcinogenicitet.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Xanthangummi
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i køleskab og transporteres nedkølet (2 °C – 8 °C).
Ved opbevaring ved stuetemperatur (under 25 °C) skal Veltassa anvendes inden for 6 måneder, efter
det blev taget ud af køleskabet.
Uanset opbevaringsforhold bør Veltassa ikke anvendes efter den udløbsdato, der er trykt på brevet.
Blandingen skal tages inden for 1 time efter klargøring af suspensionen.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
8,4 g, 16,8 g eller 25,2 g patiromerpulver i breve bestående af fem lag: polyethylen, aluminium,
polyethylen, polyester og papir.
Pakningsstørrelser: æsker med 30, 60 eller 90 breve.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Vifor Fresenius Medical Care Renal Pharma France
100–101 Terrasse Boieldieu
Tour Franklin La Défense 8
92042 Paris La Défense Cedex
Frankrig
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/333696/2017
EMEA/H/C/004180
EPAR – sammendrag for offentligheden
Veltassa
patiromer
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for
Veltassa. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af
en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk
vejledning i, hvordan Veltassa bør anvendes.
Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Veltassa, kan du læse indlægssedlen eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Hvad er Veltassa, og hvad anvendes det til?
Veltassa er et lægemiddel til behandling af voksne med et for højt kaliumniveau i blodet
(hyperkaliæmi). Hyperkaliæmi kan forårsage alvorlige hjerteproblemer og muskelsvaghed.
Veltassa indeholder det aktive stof patiromer.
Hvordan anvendes Veltassa?
Veltassa fås som breve (8,4 g, 16,8 g og 25,2 g) af patiromer indeholdende et pulver, der skal blandes
med vand eller visse former for frugtsaft og indtages oralt. Den anbefalede startdosis er 8,4 g én gang
dagligt. Lægen tilpasser derefter dosen med intervaller på mindst en uge baseret på patientens
kaliumniveau i blodet. Den maksimale dosis er 25,2 g én gang dagligt. Veltassa-blandingen bør
indtages sammen med mad og mindst 3 timer før eller efter andre lægemidler, som patienten indtager
oralt. De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Veltassa
EMA/333696/2017
Side 2/2
Hvordan virker Veltassa?
Når Veltassa indtages oralt, forbliver det aktive stof, patiromer, i tarmen, hvor det binder sig tæt til
kalium og danner en forbindelse, der udskilles i afføringen. På den måde trækker patiromer kalium ud
af kroppen og ind i tarmen og reducerer dermed mængden af kalium i blodet.
Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Veltassa?
En hovedundersøgelse, der omfattede patienter med kronisk nyresygdom, som led af hyperkaliæmi,
konkluderede, at Veltassa er effektivt med hensyn til at reducere kaliumniveauet i blodet.
I den første del af undersøgelsen blev 243 patienter med hyperkaliæmi (med et gennemsnitligt
kaliumniveau på 5,6 mmol/l) behandlet med Veltassa. Efter 4 ugers behandling faldt deres
kaliumniveau med gennemsnitligt 1,0 mmol/l.
I den anden del af undersøgelsen blev Veltassa sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling)
hos 107 patienter, hvis kaliumniveau var faldet efter behandling med Veltassa i løbet den første del af
undersøgelsen. Efter fire uger ændrede det gennemsnitlige kaliumniveau sig ikke hos patienter, der
modtog Veltassa i fire uger, men det steg igen med gennemsnitligt 0,7 mmol/l hos patienter, der
modtog placebo.
Hvilke risici er der forbundet med Veltassa?
De hyppigste bivirkninger ved Veltassa (som optræder hos mere end 1 ud af 100 personer) er dem,
der påvirker fordøjelsessystemet (forstoppelse, diarré, mavesmerter og luft i tarmen) og et lavt niveau
af magnesium i blodet, der kan påvises gennem blodprøver. Den fuldstændige liste over bivirkninger
og begrænsninger ved Veltassa fremgår af indlægssedlen.
Hvorfor blev Veltassa godkendt?
Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Veltassa opvejer risiciene, og
anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. Agenturet konkluderede, at der er behov for en
effektiv behandling af hyperkaliæmi, og med Veltassa opnås en væsentlig reduktion af
kaliumniveauerne. Bivirkningerne er forholdsvis begrænsede, men lægen bør tage hensyn til dem, når
der overvejes behandling med Veltassa.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Veltassa?
Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og
sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Veltassa.
Andre oplysninger om Veltassa
Den fuldstændige EPAR for Veltassa findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Veltassa, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller
kontakte din læge eller dit apotek.