Tolura

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
telmisartan
Tilgængelig fra:
Krka, d.d., Novo mesto 
ATC-kode:
C09CA07
INN (International Name):
telmisartan
Terapeutisk gruppe:
Angiotensin II antagonister, almindelig
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
HypertensionTreatment af essentiel hypertension hos voksne. Hjerte-kar-preventionReduction af hjerte-kar-sygelighed hos patienter med:manifest atherothrombotic hjerte-kar-sygdom (historie af hjerte-kar-sygdom og perifer arteriel sygdom), eller type 2-diabetes mellitus med dokumenteret organskade.
Produkt oversigt:
Revision: 8
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001196
Autorisation dato:
2010-06-04
EMEA kode:
EMEA/H/C/001196

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tolura 20 mg tabletter

Telmisartan

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tolura til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Sådan skal du tage Tolura

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Tolura tilhører en type lægemidler, der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. Angiotensin II er

et naturligt stof i kroppen, som får blodkarrene til at snævre ind. Når blodkarrene snævrer ind, stiger

blodtrykket. Tolura blokerer angiotensin IIs virkning, så blodkarrene afslappes og blodtrykket falder.

Tolura bruges til behandling af essentiel hypertension (forhøjet blodtryk) hos voksne. ’Essentiel’

betyder, at der ikke er nogen anden sygdom, der er årsag til, at blodtrykket er forhøjet.

Hvis forhøjet blodtryk ikke behandles, kan der ske skade på blodkarrene i flere organer, som i nogen

tilfælde kan medføre hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde eller blindhed. Der er normalt

ingen symptomer på forhøjet blodtryk, før en skade sker. Derfor er det vigtigt, at få målt blodtrykket

regelmæssigt for at finde ud af, om det ligger i normalområdet.

Tolura bruges også til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-hændelser og blodprop i hjernen hos

voksne, som har en forøget risiko. Den øgede risiko kan skyldes, at blodforsyningen til hjertet eller

benene er nedsat eller blokeret, men kan også skyldes, at man tidligere har haft en blodprop i

hjernen, eller at man har fremskreden sukkersyge. Din læge kan informere dig, om du er i

risikogruppen.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Tag ikke Tolura

hvis du er allergisk over for telmisartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tolura (angivet i

punkt 6).

hvis du er gravid i andet eller tredje trimester. (Det er også bedst at undgå Tolura i de første 3

måneder af graviditeten – se afsnittet om graviditet).

hvis du har alvorlige leverproblemer, såsom kolestase eller galdevejsobstruktion (problem

med udskillelse af galde fra leveren og fra galdeblæren) eller anden alvorlig leversygdom.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis du har nogen af ovenstående tilstande, så fortæl det til lægen eller på apoteket før du tager

Tolura.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller har haft nogen af nedenstående sygdomme eller tilstande:

nyresygdom eller du har fået en nyretransplantation.

nedsat blodtilførsel til én eller til begge nyrer (nyrearteriestenose).

leversygdom.

hjerteproblemer.

forhøjede aldosteronværdier (vand- eller saltophobning i kroppen sammen med ubalance i

mineralsammensætningen).

for lavt blodtryk (hypotension), som kan forekomme, hvis du har væskemangel (stort væsketab

fra kroppen) eller er i saltunderskud på grund af behandling med vanddrivende medicin

(diuretika), på saltfattig kost, har diarré eller kaster op.

Har et højt kaliumindhold i blodet (de hyppigste årsager til dette er sukkersyge, nedsat

nyrefunktion, alder over 70 år og kaliumtilskud eller medicin, der påvirker blodets indhold af

kalium).

diabetes.

Kontakt lægen, før du tager Tolura:

hvis du tager digoxin.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har

nyrerproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Tolura frarådes i de første 3

måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig

skade på dit barn, hvis det anvendes i dette stadie (se afsnittet om graviditet).

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle lægen, at du tager Tolura.

Tolura kan have en mindre blodtrykssænkende virkning hos sorte patienter.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Tolura”.

Børn og teenagere

Det frarådes at anvende Tolura til børn og unge i alderen op til 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Tolura

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Hvis du sammen med Tolura tager visse andre typer medicin, kan det være nødvendigt at ændre

dosis. Muligvis vil det være nødvendigt at stoppe brugen af anden medicin specielt, hvis det er noget

af følgende:

medicin, som indeholder lithium til behandling af nogle typer depression.

medicin, som kan øge blodets indhold af kalium, såsom kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende vanddrivende medicin (visse diuretika) ACE-hæmmere, angiotensin II-

recptorantagonister, ikke-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID´ere som

acetylsalicylsyre og ibuprofen), heparin, lægemidler der undertrykker immunsystemet (f.eks.

ciclosporin og tacrolimus) og antibiotika indeholdende trimethoprim.

vanddrivende medicin (diuretika), især i høje doser sammen med Tolura, kan medføre

udpræget tab af kropsvæske og for lavt blodtryk (hypotension).

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Tolura” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Digoxin.

Den blodtrykssænkende virkning af Tolura kan blive nedsat, hvis du samtidig tager NSAID’ere

(ikke-steroide antiinflammatorisk medicin f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen) eller

kortikosteroider.

Tolura kan øge den blodtryksnedsættende virkning, både af anden blodtrykssænkende medicin og af

medicin, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baclofen eller amifostin).

Desuden kan alkohol, barbiturater, morfinlignende smertestillende medicin, og medicin mod

depression yderligere forværre et lavt blodtryk. Du kan opleve det som svimmelhed, når du rejser

dig. Du skal derfor tale med din læge om eventuelt at få ændret doseringen af din medicin.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Din læge vil normalt råde dig til at

stoppe behandling med Tolura, inden du bliver gravid, eller lige så snart du opdager, at du er gravid,

og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Tolura. Tolura frarådes i de første 3 måneder af

graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade for dit

barn, hvis det anvendes efter graviditetens 3. måned.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller planlægger at amme. Tolura frarådes til mødre, der ammer,

og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især hvis barnet er nyfødt

eller for tidlig født.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle vil føle sig svimle eller blive trætte, når de tager Tolura. Kør ikke bil eller motorcykel eller

cykel, hvis du føler dig svimmel eller træt. Lad også være med at arbejde med værktøj eller

maskiner.

Tolura indeholder lactose og sorbitol (E420).

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Tolura

Tag altid Tolura nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis af Tolura er 1 tablet daglig. Det er mest hensigtsmæssigt at tage tabletten på

samme tidspunkt hver dag. Tolura kan både tages med mad og uden. Tabletten bør synkes hel med

vand eller anden væske uden alkohol. Det er vigtigt at du tager Tolura hver dag, så længe lægen ikke

har givet dig besked på andet. Hvis du synes, at virkningen af Tolura er for stærk eller svag, så sig

det til lægen eller på apoteket.

Til behandling af forhøjet blodtryk er den sædvanlige dosis af Tolura til de fleste patienter én tablet à

40 mg dagligt til kontrol af blodtrykket i 24 timer. Din læge har anbefalet en lavere dosis på 20 mg

til dig. Tolura kan også ordineres i kombination med diuretika (vanddrivende medicin) såsom

hydrochlorthiazid, der har vist sig yderligere at øge den blodtryksnedsættende virkning af Tolura.

Til nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-tilfælde er den sædvanlige dosis Tolura 80 mg én gang

dagligt. I den første periode af den forebyggende behandling skal blodtrykket kontrolleres

regelmæssigt.

Hvis du har nedsat leverfunktion, bør dosis normalt ikke overskride 40 mg én gang dagligt.

Hvis du har taget for mange Tolura tabletter

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du ved at uheld har taget for mange tabletter.

Hvis du har glemt at tage Tolura

Vær ikke bekymret, hvis du glemmer at tage én tablet. Tag tabletten så snart du kommer i tanke om

det og fortsæt derefter som normalt. Hvis du en dag ikke får taget din tablet, skal du blot tage den

sædvanlige dosis næste dag. Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan

forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen

skal stoppe og læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være

dødelige.

Bivirkninger ved Tolura:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Lavt blodtryk (hypotension) hos patienter, der er i behandling for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-

hændelser.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektion, infektion i de øvre luftveje (som ondt i halsen, bihulebetændelse, almindelig

forkølelse), blodmangel (anæmi), forhøjet kaliumindhold i blodet, besvær med at falde i søvn,

tristhed (depression), besvimelse, svimmelhed, langsom puls (bradykardi), lavt blodtryk

(hypotension) hos patienter i behandling for forhøjet blodtryk, svimmelhed når man rejser sig op

(ortostatisk hypotension), stakåndethed, hoste, mavesmerter, diaré, maveubehag, oppustethed,

opkastning, kløe, svedtendens, medicinudløst udslæt, rygsmerter, muskelkramper, muskelsmerter,

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt, brystsmerter, træthedsfølelse og forhøjet

kreatininniveau i blodet.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med en betændelsesreaktion i hele

kroppen, som kan føre til døden), øget antal hvide blodlegemer (eosinofili), for få blodplader

(trombocytopeni), alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion), overfølsomhedsreaktioner

(såsom udslæt, kløe, vejrtrækningsbesvær, hvæsende åndedræt, hævelser i ansigtet og lavt blodtryk),

lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nervøsitet, søvnighed, nedsat syn, hurtig

hjerterytme (puls), mundtørhed, maveuro, smagsforstyrrelser, unormal leverfunktion (japanske

patienter har større sandsynlighed for at få denne bivirkning), hurtigt indsættende hævelse af hals og

slimhinder (angioødem), som kan være dødelig, eksem, hudrødme, nældefeber, alvorligt

medicinudløst udslæt, ledsmerter, smerter i arme og ben, senesmerter, influenzalignende symptomer,

nedsat hæmoglobin samt forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer eller forhøjet kreatinkinase i

blodet.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere)

Tiltagende arvævsdannelse i lungerne (interstitiel lungesygdom)**

*Observationen kan være en

tilfældighed eller kan være relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

**Tilfælde af tiltagende arvævsdannelse i lungerne er blevet rapporteret ved indtagelse af

telmisartan. Det er imidlertid ikke kendt, hvorvidt telmisartan var årsagen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisteren efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tolura indeholder:

Det aktive stof er telmisartan. Hver tablet indeholder 20 mg telmisartan.

De øvrige indholdsstoffer er povidon, meglumin, natriumhydroxid, lactosemonohydrat,

sorbitol (E420) og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tolura 20 mg tabletter er hvide til næsten hvide, runde tabletter.

Tolura fås i blisterpakninger, der indeholder 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

KRKA-POLSKA Sp. z o.o., Ul. Równoległa 5, 02-235 Warszawa, Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62

Lietuva

UAB KRKA Lietuva

Tel: + 370 5 236 27 40

България

Luxembourg/Luxemburg

КРКА България ЕООД

Teл.: + 359 (02) 962 34 50

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Česká republika

KRKA ČR, s.r.o.

Tel: + 420 (0) 221 115 150

Magyarország

KRKA Magyarország Kereskedelmi Kft.

Tel.: + 361 (0) 355 8490

Danmark

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Malta

E.J. Busuttil Ltd.

Tel: + 356 21 445 885

Deutschland

TAD Pharma GmbH

Tel: + 49 (0) 4721 606-0

Nederland

KRKA Belgium, SA.

Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Eesti

KRKA, d.d., Novo mesto Eesti filiaal

Tel: + 372 (0) 6 671 658

Norge

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Ελλάδα

QUALIA PHARMA S.A.

Τηλ: + 30 210 6256177

Österreich

KRKA Pharma GmbH, Wien

Tel: + 43 (0)1 66 24 300

España

KRKA Farmacéutica, S.L.

Tel: + 34 911 61 03 81

Polska

KRKA-POLSKA Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 573 7500

France

KRKA France Eurl

Tél: + 33 (0)1 57 40 82 25

Portugal

KRKA Farmacêutica, Sociedade Unipessoal Lda.

Tel: + 351 (0)21 46 43 650

Hrvatska

KRKA - FARMA d.o.o.

Tel: + 385 1 6312 100

România

KRKA Romania S.R.L., Bucharest

Tel: + 4 021 310 66 05

Ireland

KRKA Pharma Dublin, Ltd.

Tel: + 353 1 293 91 80

Slovenija

KRKA, d.d., Novo mesto

Tel: + 386 (0) 1 47 51 100

Ísland

KRKA Sverige AB

Sími: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Slovenská republika

KRKA Slovensko, s.r.o.

Tel: + 421 (0) 2 571 04 501

Italia

KRKA Farmaceutici Milano S.r.l.

Tel: + 39 02 3300 8841

Suomi/Finland

KRKA Finland Oy

Puh/Tel: + 358 20 754 5330

Κύπρος

Kipa Pharmacal Ltd.

Τηλ: + 357 24 651 882

Sverige

KRKA Sverige AB

Tel: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Latvija

KRKA Latvija SIA

Tel: + 371 6 733 86 10

United Kingdom

Consilient Health (UK) Ltd.

Tel: + 44(0)203 751 1888

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om Tolura på Det europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tolura 40 mg tabletter

Telmisartan

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tolura til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Sådan skal du tage Tolura

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Tolura tilhører en type lægemidler, der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. Angiotensin II er

et naturligt stof i kroppen, som får blodkarrene til at snævre ind. Når blodkarrene snævrer ind, stiger

blodtrykket. Tolura blokerer angiotensin IIs virkning, så blodkarrene afslappes og blodtrykket falder.

Tolura bruges til behandling af essentiel hypertension (forhøjet blodtryk) hos voksne. ’Essentiel’

betyder, at der ikke er nogen anden sygdom, der er årsag til, at blodtrykket er forhøjet.

Hvis forhøjet blodtryk ikke behandles, kan der ske skade på blodkarrene i flere organer, som i nogen

tilfælde kan medføre hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde eller blindhed. Der er normalt

ingen symptomer på forhøjet blodtryk, før en skade sker. Derfor er det vigtigt, at få målt blodtrykket

regelmæssigt for at finde ud af, om det ligger i normalområdet.

Tolura bruges også til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-hændelser og blodprop i hjernen hos

voksne, som har en forøget risiko. Den øgede risiko kan skyldes, at blodforsyningen til hjertet eller

benene er nedsat eller blokeret, men kan også skyldes, at man tidligere har haft en blodprop i

hjernen, eller at man har fremskreden sukkersyge. Din læge kan informere dig, om du er i

risikogruppen.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Tag ikke Tolura

hvis du er allergisk over for telmisartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tolura (angivet i

punkt 6).

hvis du er gravid i andet eller tredje trimester. (Det er også bedst at undgå Tolura i de første 3

måneder af graviditeten – se afsnittet om graviditet).

hvis du har alvorlige leverproblemer, såsom kolestase eller galdevejsobstruktion (problem med

udskillelse af galde fra leveren og fra galdeblæren) eller anden alvorlig leversygdom.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis du har nogen af ovenstående tilstande, så fortæl det til lægen eller på apoteket før du tager

Tolura.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller har haft nogen af nedenstående sygdomme eller tilstande:

nyresygdom eller du har fået en nyretransplantation.

nedsat blodtilførsel til én eller til begge nyrer (nyrearteriestenose).

leversygdom.

hjerteproblemer.

forhøjede aldosteronværdier (vand- eller saltophobning i kroppen sammen med ubalance i

mineralsammensætningen).

for lavt blodtryk (hypotension), som kan forekomme, hvis du har væskemangel (stort væsketab

fra kroppen) eller er i saltunderskud på grund af behandling med vanddrivende medicin

(diuretika), på saltfattig kost, har diarré eller kaster op.

Har et højt kaliumindhold i blodet (de hyppigste årsager til dette er sukkersyge, nedsat

nyrefunktion, alder over 70 år og kaliumtilskud eller medicin, der påvirker blodets indhold af

kalium).

diabetes.

Kontakt lægen, før du tager Tolura:

hvis du tager digoxin.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har

nyrerproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Tolura frarådes i de første 3

måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig

skade på dit barn, hvis det anvendes i dette stadie (se afsnittet om graviditet).

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle lægen, at du tager Tolura.

Tolura kan have en mindre blodtrykssænkende virkning hos sorte patienter.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Tolura”.

Børn og teenagere

Det frarådes at anvende Tolura til børn og unge i alderen op til 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Tolura

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det kan være nødvendigt for din læge at

ændre dosis af disse andre lægemidler eller tage andre forholdsregler. I nogle tilfælde skal du stoppe

med at bruge et af lægemidlerne. Det gælder især, hvis du tager medicin fra listen nedenfor sammen

med Tolura:

medicin, som indeholder lithium til behandling af nogle typer depression.

medicin, som kan øge blodets indhold af kalium, såsom kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende vanddrivende medicin (visse diuretika) ACE-hæmmere, angiotensin II-

recptorantagonister, ikke-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID´ere som

acetylsalicylsyre og ibuprofen), heparin, lægemidler der undertrykker immunsystemet (f.eks.

ciclosporin og tacrolimus) og antibiotika indeholdende trimethoprim.

vanddrivende medicin (diuretika), især i høje doser sammen med Tolura, kan medføre

udpræget tab af kropsvæske og for lavt blodtryk (hypotension).

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Tolura” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Digoxin.

Den blodtrykssænkende virkning af Tolura kan blive nedsat, hvis du samtidig tager NSAID’ere

(ikke-steroide antiinflammatorisk medicin f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen) eller

kortikosteroider.

Tolura kan øge den blodtryksnedsættende virkning, både af anden blodtrykssænkende medicin og af

medicin, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baclofen eller amifostin).

Desuden kan alkohol, barbiturater, morfinlignende smertestillende medicin, og medicin mod

depression yderligere forværre et lavt blodtryk. Du kan opleve det som svimmelhed, når du rejser

dig. Du skal derfor tale med din læge om eventuelt at få ændret doseringen af din medicin.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Din læge vil normalt råde dig til at

stoppe behandling med Tolura, inden du bliver gravid, eller lige så snart du opdager, at du er gravid,

og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Tolura. Tolura frarådes i de første 3 måneder af

graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade for dit

barn, hvis det anvendes efter graviditetens 3. måned.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller planlægger at amme. Tolura frarådes til mødre, der ammer,

og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især hvis barnet er nyfødt

eller for tidlig født.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle vil føle sig svimle eller blive trætte, når de tager Tolura. Kør ikke bil eller motorcykel eller

cykel, hvis du føler dig svimmel eller træt. Lad også være med at arbejde med værktøj eller

maskiner.

Tolura indeholder lactose og sorbitol (E420).

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Tolura

Tag altid Tolura nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis af Tolura er 1 tablet daglig. Det er mest hensigtsmæssigt at tage tabletten på

samme tidspunkt hver dag. Tolura kan både tages med mad og uden. Tabletten bør synkes hel med

vand eller anden væske uden alkohol. Det er vigtigt at du tager Tolura hver dag, så længe lægen ikke

har givet dig besked på andet. Hvis du synes, at virkningen af Tolura er for stærk eller svag, så sig

det til lægen eller på apoteket.

Til behandling af forhøjet blodtryk er den sædvanlige dosis af Tolura til de fleste patienter én tablet à

40 mg dagligt til kontrol af blodtrykket i 24 timer. Nogle patienter får anbefalet en lavere dosis på 20

mg eller en højere dosis på 80 mg. Tolura kan også ordineres i kombination med diuretika

(vanddrivende medicin) såsom hydrochlorthiazid, der har vist sig yderligere at øge den

blodtryksnedsættende virkning af Tolura.

Til nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-tilfælde er den sædvanlige dosis Tolura 80 mg én gang

dagligt. I den første periode af den forebyggende behandling skal blodtrykket kontrolleres

regelmæssigt.

Hvis du har nedsat leverfunktion, bør dosis normalt ikke overskride 40 mg én gang dagligt.

Hvis du har taget for mange Tolura tabletter

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du ved at uheld har taget for mange tabletter.

Hvis du har glemt at tage Tolura

Vær ikke bekymret, hvis du glemmer at tage én tablet. Tag tabletten så snart du kommer i tanke om

det og fortsæt derefter som normalt. Hvis du en dag ikke får taget din tablet, skal du blot tage den

sædvanlige dosis næste dag. Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan

forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen

skal stoppe og læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være

dødelige.

Bivirkninger ved Tolura:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Lavt blodtryk (hypotension) hos patienter, der er i behandling for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-

hændelser.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektion, infektion i de øvre luftveje (som ondt i halsen, bihulebetændelse, almindelig

forkølelse), blodmangel (anæmi), forhøjet kaliumindhold i blodet, besvær med at falde i søvn,

tristhed (depression), besvimelse, svimmelhed, langsom puls (bradykardi), lavt blodtryk

(hypotension) hos patienter i behandling for forhøjet blodtryk, svimmelhed når man rejser sig op

(ortostatisk hypotension), stakåndethed, hoste, mavesmerter, diaré, maveubehag, oppustethed,

opkastning, kløe, svedtendens, medicinudløst udslæt, rygsmerter, muskelkramper, muskelsmerter,

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt, brystsmerter, træthedsfølelse og forhøjet

kreatininniveau i blodet.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med en betændelsesreaktion i hele

kroppen, som kan føre til døden), øget antal hvide blodlegemer (eosinofili), for få blodplader

(trombocytopeni), alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion), overfølsomhedsreaktioner

(såsom udslæt, kløe, vejrtrækningsbesvær, hvæsende åndedræt, hævelser i ansigtet og lavt blodtryk),

lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nervøsitet, søvnighed, nedsat syn, hurtig

hjerterytme (puls), mundtørhed, maveuro, smagsforstyrrelser, unormal leverfunktion (japanske

patienter har større sandsynlighed for at få denne bivirkning), hurtigt indsættende hævelse af hals og

slimhinder (angioødem), som kan være dødelig, eksem, hudrødme, nældefeber, alvorligt

medicinudløst udslæt, ledsmerter, smerter i arme og ben, senesmerter, influenzalignende symptomer,

nedsat hæmoglobin samt forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer eller forhøjet kreatinkinase i

blodet.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere)

Tiltagende arvævsdannelse i lungerne (interstitiel lungesygdom)**

*Observationen kan være en

tilfældighed eller kan være relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

**Tilfælde af tiltagende arvævsdannelse i lungerne er blevet rapporteret ved indtagelse af

telmisartan. Det er imidlertid ikke kendt, hvorvidt telmisartan var årsagen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Tolura efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisteren efter ”EXP”. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tolura indeholder:

Det aktive stof er telmisartan. Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan.

De øvrige indholdsstoffer er povidon, meglumin, natriumhydroxid, lactosemonohydrat,

sorbitol (E420) og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tolura 40 mg tabletter er hvide til næsten hvide, hvælvede, ovale tabletter.

Tolura fås i blisterpakninger, der indeholder 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

KRKA-POLSKA Sp. z o.o., Ul. Równoległa 5, 02-235 Warszawa, Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62

Lietuva

UAB KRKA Lietuva

Tel: + 370 5 236 27 40

България

КРКА България ЕООД

Teл.: + 359 (02) 962 34 50

Luxembourg/Luxemburg

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Česká republika

KRKA ČR, s.r.o.

Tel: + 420 (0) 221 115 150

Magyarország

KRKA Magyarország Kereskedelmi Kft.

Tel.: + 361 (0) 355 8490

Danmark

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Malta

E.J. Busuttil Ltd.

Tel: + 356 21 445 885

Deutschland

TAD Pharma GmbH

Tel: + 49 (0) 4721 606-0

Nederland

KRKA Belgium, SA.

Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Eesti

KRKA, d.d., Novo mesto Eesti filiaal

Tel: + 372 (0) 6 671 658

Norge

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Ελλάδα

QUALIA PHARMA S.A.

Τηλ: + 30 210 6256177

Österreich

KRKA Pharma GmbH, Wien

Tel: + 43 (0)1 66 24 300

España

KRKA Farmacéutica, S.L.

Tel: + 34 911 61 03 81

Polska

KRKA-POLSKA Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 573 7500

France

KRKA France Eurl

Tél: + 33 (0)1 57 40 82 25

Portugal

KRKA Farmacêutica, Sociedade Unipessoal Lda.

Tel: + 351 (0)21 46 43 650

Hrvatska

KRKA - FARMA d.o.o.

Tel: + 385 1 6312 100

România

KRKA Romania S.R.L., Bucharest

Tel: + 4 021 310 66 05

Ireland

KRKA Pharma Dublin, Ltd.

Tel: + 353 1 293 91 80

Slovenija

KRKA, d.d., Novo mesto

Tel: + 386 (0) 1 47 51 100

Ísland

KRKA Sverige AB

Sími: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Slovenská republika

KRKA Slovensko, s.r.o.

Tel: + 421 (0) 2 571 04 501

Italia

KRKA Farmaceutici Milano S.r.l.

Tel: + 39 02 3300 8841

Suomi/Finland

KRKA Finland Oy

Puh/Tel: + 358 20 754 5330

Κύπρος

Kipa Pharmacal Ltd.

Τηλ: + 357 24 651 882

Sverige

KRKA Sverige AB

Tel: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Latvija

KRKA Latvija SIA

Tel: + 371 6 733 86 10

United Kingdom

Consilient Health (UK) Ltd.

Tel: + 44(0)203 751 1888

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om Tolura på Det europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tolura 80 mg tabletter

Telmisartan

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tolura til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Sådan skal du tage Tolura

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Tolura tilhører en type lægemidler, der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. Angiotensin II er

et naturligt stof i kroppen, som får blodkarrene til at snævre ind. Når blodkarrene snævrer ind, stiger

blodtrykket. Tolura blokerer angiotensin IIs virkning, så blodkarrene afslappes og blodtrykket falder.

Tolura bruges til behandling af essentiel hypertension (forhøjet blodtryk) hos voksne. ’Essentiel’

betyder, at der ikke er nogen anden sygdom, der er årsag til, at blodtrykket er forhøjet.

Hvis forhøjet blodtryk ikke behandles, kan der ske skade på blodkarrene i flere organer, som i nogen

tilfælde kan medføre hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde eller blindhed. Der er normalt

ingen symptomer på forhøjet blodtryk, før en skade sker. Derfor er det vigtigt, at få målt blodtrykket

regelmæssigt for at finde ud af, om det ligger i normalområdet.

Tolura bruges også til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-hændelser og blodprop i hjernen hos

voksne, som har en forøget risiko. Den øgede risiko kan skyldes, at blodforsyningen til hjertet eller

benene er nedsat eller blokeret, men kan også skyldes, at man tidligere har haft en blodprop i

hjernen, eller at man har fremskreden sukkersyge. Din læge kan informere dig, om du er i

risikogruppen.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tolura

Tag ikke Tolura

hvis du er allergisk over for telmisartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tolura (angivet i

punkt 6).

hvis du er gravid i andet eller tredje trimester. (Det er også bedst at undgå Tolura i de første 3

måneder af graviditeten – se afsnittet om graviditet).

hvis du har alvorlige leverproblemer, såsom kolestase eller galdevejsobstruktion (problem med

udskillelse af galde fra leveren og fra galdeblæren) eller anden alvorlig leversygdom.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis du har nogen af ovenstående tilstande, så fortæl det til lægen eller på apoteket før du tager

Tolura.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller har haft nogen af nedenstående sygdomme eller tilstande:

nyresygdom eller du har fået en nyretransplantation.

nedsat blodtilførsel til én eller til begge nyrer (nyrearteriestenose).

leversygdom.

hjerteproblemer.

forhøjede aldosteronværdier (vand- eller saltophobning i kroppen sammen med ubalance i

mineralsammensætningen).

for lavt blodtryk (hypotension), som kan forekomme, hvis du har væskemangel (stort væsketab

fra kroppen) eller er i saltunderskud på grund af behandling med vanddrivende medicin

(diuretika), på saltfattig kost, har diarré eller kaster op.

Har et højt kaliumindhold i blodet (de hyppigste årsager til dette er sukkersyge, nedsat

nyrefunktion, alder over 70 år og kaliumtilskud eller medicin, der påvirker blodets indhold af

kalium).

diabetes.

Kontakt lægen, før du tager Tolura:

hvis du tager digoxin.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har

nyrerproblemer i forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Tolura frarådes i de første 3

måneder af graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig

skade på dit barn, hvis det anvendes i dette stadie (se afsnittet om graviditet).

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle lægen, at du tager Tolura.

Tolura kan have en mindre blodtrykssænkende virkning hos sorte patienter.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Tolura”.

Børn og teenagere

Det frarådes at anvende Tolura til børn og unge i alderen op til 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Tolura

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Hvis du sammen med Tolura tager visse andre typer medicin, kan det være nødvendigt at ændre

dosis. Muligvis vil det være nødvendigt at stoppe brugen af anden medicin specielt, hvis det er noget

af følgende:

medicin, som indeholder lithium til behandling af nogle typer depression.

medicin, som kan øge blodets indhold af kalium, såsom kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende vanddrivende medicin (visse diuretika) ACE-hæmmere, angiotensin II-

recptorantagonister, ikke-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID´ere som

acetylsalicylsyre og ibuprofen), heparin, lægemidler der undertrykker immunsystemet (f.eks.

ciclosporin og tacrolimus) og antibiotika indeholdende trimethoprim.

vanddrivende medicin (diuretika), især i høje doser sammen med Tolura, kan medføre

udpræget tab af kropsvæske og for lavt blodtryk (hypotension).

Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Tolura” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Digoxin.

Den blodtrykssænkende virkning af Tolura kan blive nedsat, hvis du samtidig tager NSAID’ere

(ikke-steroide antiinflammatorisk medicin f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen) eller

kortikosteroider.

Tolura kan øge den blodtryksnedsættende virkning, både af anden blodtrykssænkende medicin og af

medicin, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baclofen eller amifostin).

Desuden kan alkohol, barbiturater, morfinlignende smertestillende medicin, og medicin mod

depression yderligere forværre et lavt blodtryk. Du kan opleve det som svimmelhed, når du rejser

dig. Du skal derfor tale med din læge om eventuelt at få ændret doseringen af din medicin.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Din læge vil normalt råde dig til at

stoppe behandling med Tolura, inden du bliver gravid, eller lige så snart du opdager, at du er gravid,

og råde dig til at tage en anden medicin i stedet for Tolura. Tolura frarådes i de første 3 måneder af

graviditeten og må ikke tages i 4.-9. måned af graviditeten, da det kan medføre alvorlig skade for dit

barn, hvis det anvendes efter graviditetens 3. måned.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller planlægger at amme. Tolura frarådes til mødre, der ammer,

og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især hvis barnet er nyfødt

eller for tidlig født.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle vil føle sig svimle eller blive trætte, når de tager Tolura. Kør ikke bil eller motorcykel eller

cykel, hvis du føler dig svimmel eller træt. Lad også være med at arbejde med værktøj eller

maskiner.

Tolura indeholder lactose og sorbitol (E420).

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Tolura

Tag altid Tolura nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis af Tolura er 1 tablet daglig. Det er mest hensigtsmæssigt at tage tabletten på

samme tidspunkt hver dag. Tolura kan både tages med mad og uden. Tabletten bør synkes hel med

vand eller anden væske uden alkohol. Det er vigtigt at du tager Tolura hver dag, så længe lægen ikke

har givet dig besked på andet. Hvis du synes, at virkningen af Tolura er for stærk eller svag, så sig

det til lægen eller på apoteket.

Til behandling af forhøjet blodtryk er den sædvanlige dosis af Tolura til de fleste patienter én tablet à

40 mg dagligt til kontrol af blodtrykket i 24 timer. Nogle patienter får anbefalet en lavere dosis på 20

mg eller en højere dosis på 80 mg. Tolura kan også ordineres i kombination med diuretika

(vanddrivende medicin) såsom hydrochlorthiazid, der har vist sig yderligere at øge den

blodtryksnedsættende virkning af Tolura.

Til nedsættelse af risikoen for hjerte-kar-tilfælde er den sædvanlige dosis Tolura 80 mg én gang

dagligt. I den første periode af den forebyggende behandling skal blodtrykket kontrolleres

regelmæssigt.

Hvis du har nedsat leverfunktion, bør dosis normalt ikke overskride 40 mg én gang dagligt.

Hvis du har taget for mange Tolura tabletter

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du ved at uheld har taget for mange tabletter.

Hvis du har glemt at tage Tolura

Vær ikke bekymret, hvis du glemmer at tage én tablet. Tag tabletten så snart du kommer i tanke om

det og fortsæt derefter som normalt. Hvis du en dag ikke får taget din tablet, skal du blot tage den

sædvanlige dosis næste dag. Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan

forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen

skal stoppe og læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være

dødelige.

Bivirkninger ved Tolura:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Lavt blodtryk (hypotension) hos patienter, der er i behandling for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-

hændelser.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektion, infektion i de øvre luftveje (som ondt i halsen, bihulebetændelse, almindelig

forkølelse), blodmangel (anæmi), forhøjet kaliumindhold i blodet, besvær med at falde i søvn,

tristhed (depression), besvimelse, svimmelhed, langsom puls (bradykardi), lavt blodtryk

(hypotension) hos patienter i behandling for forhøjet blodtryk, svimmelhed når man rejser sig op

(ortostatisk hypotension), stakåndethed, hoste, mavesmerter, diaré, maveubehag, oppustethed,

opkastning, kløe, svedtendens, medicinudløst udslæt, rygsmerter, muskelkramper, muskelsmerter,

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt, brystsmerter, træthedsfølelse og forhøjet

kreatininniveau i blodet.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Sepsis* (ofte kaldet “blodforgiftning”, en alvorlig infektion med en betændelsesreaktion i hele

kroppen, som kan føre til døden), øget antal hvide blodlegemer (eosinofili), for få blodplader

(trombocytopeni), alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion), overfølsomhedsreaktioner

(såsom udslæt, kløe, vejrtrækningsbesvær, hvæsende åndedræt, hævelser i ansigtet og lavt blodtryk),

lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nervøsitet, søvnighed, nedsat syn, hurtig

hjerterytme (puls), mundtørhed, maveuro, smagsforstyrrelser, unormal leverfunktion (japanske

patienter har større sandsynlighed for at få denne bivirkning), hurtigt indsættende hævelse af hals og

slimhinder (angioødem), som kan være dødelig, eksem, hudrødme, nældefeber, alvorligt

medicinudløst udslæt, ledsmerter, smerter i arme og ben, senesmerter, influenzalignende symptomer,

nedsat hæmoglobin samt forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer eller forhøjet kreatinkinase i

blodet.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere)

Tiltagende arvævsdannelse i lungerne (interstitiel lungesygdom)**

*Observationen kan være en

tilfældighed eller kan være relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

**Tilfælde af tiltagende arvævsdannelse i lungerne er blevet rapporteret ved indtagelse af

telmisartan. Det er imidlertid ikke kendt, hvorvidt telmisartan var årsagen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisteren efter ”EXP”.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tolura indeholder:

Det aktive stof er telmisartan. Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan.

De øvrige indholdsstoffer er povidon, meglumin, natriumhydroxid, lactosemonohydrat,

sorbitol (E420) og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tolura 80 mg tabletter er hvide til næsten hvide, hvælvede, kapselformede tabletter.

Tolura fås i blisterpakninger, der indeholder 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien

KRKA-POLSKA Sp. z o.o., Ul. Równoległa 5, 02-235 Warszawa, Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62

Lietuva

UAB KRKA Lietuva

Tel: + 370 5 236 27 40

България

КРКА България ЕООД

Teл.: + 359 (02) 962 34 50

Luxembourg/Luxemburg

KRKA Belgium, SA.

Tél/Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Česká republika

KRKA ČR, s.r.o.

Tel: + 420 (0) 221 115 150

Magyarország

KRKA Magyarország Kereskedelmi Kft.

Tel.: + 361 (0) 355 8490

Danmark

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Malta

E.J. Busuttil Ltd.

Tel: + 356 21 445 885

Deutschland

TAD Pharma GmbH

Tel: + 49 (0) 4721 606-0

Nederland

KRKA Belgium, SA.

Tel: + 32 (0) 487 50 73 62 (BE)

Eesti

KRKA, d.d., Novo mesto Eesti filiaal

Tel: + 372 (0) 6 671 658

Norge

KRKA Sverige AB

Tlf: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Ελλάδα

QUALIA PHARMA S.A.

Τηλ: + 30 210 6256177

Österreich

KRKA Pharma GmbH, Wien

Tel: + 43 (0)1 66 24 300

España

KRKA Farmacéutica, S.L.

Tel: + 34 911 61 03 81

Polska

KRKA-POLSKA Sp. z o.o.

Tel.: + 48 (0)22 573 7500

France

KRKA France Eurl

Tél: + 33 (0)1 57 40 82 25

Portugal

KRKA Farmacêutica, Sociedade Unipessoal Lda.

Tel: + 351 (0)21 46 43 650

Hrvatska

KRKA - FARMA d.o.o.

Tel: + 385 1 6312 100

România

KRKA Romania S.R.L., Bucharest

Tel: + 4 021 310 66 05

Ireland

KRKA Pharma Dublin, Ltd.

Tel: + 353 1 293 91 80

Slovenija

KRKA, d.d., Novo mesto

Tel: + 386 (0) 1 47 51 100

Ísland

KRKA Sverige AB

Sími: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Slovenská republika

KRKA Slovensko, s.r.o.

Tel: + 421 (0) 2 571 04 501

Italia

KRKA Farmaceutici Milano S.r.l.

Tel: + 39 02 3300 8841

Suomi/Finland

KRKA Finland Oy

Puh/Tel: + 358 20 754 5330

Κύπρος

Kipa Pharmacal Ltd.

Τηλ: + 357 24 651 882

Sverige

KRKA Sverige AB

Tel: + 46 (0)8 643 67 66 (SE)

Latvija

KRKA Latvija SIA

Tel: + 371 6 733 86 10

United Kingdom

Consilient Health (UK) Ltd.

Tel: + 44(0)203 751 1888

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om Tolura på Det europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tolura 20 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 20 mg telmisartan.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 74,9 mg sorbitol (E420) og 28,5 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

20 mg: hvide til næsten hvide, runde tabletter

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

Kardiovaskulær forebyggelse

Reduktion af kardiovaskulær morbiditet hos voksne med:

manifest arteriotrombotisk kardiovaskulær sygdom (koronar hjertesygdom, apopleksi eller

perifer arteriesygdom i anamnesen) eller

type 2-diabetes med dokumenteret påvirkning af målorgan.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Behandling af essentiel hypertension

Den normale dosis er 40 mg én gang dagligt. Hos nogle patienter kan blodtrykket kontrolleres

tilfredsstillende med blot 20 mg én gang dagligt. Ved utilstrækkelig virkning kan telmisartandosis

øges op til højst 80 mg én gang dagligt. Alternativt kan telmisartan anvendes i kombination med et

diuretikum af thiazidgruppen, såsom hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazid har en additiv virkning på

telmisartans blodtrykssænkende virkning. Efter generelt 4-8 ugers behandling vil den maksimale

blodtrykssænkende virkning være opnået, hvilket skal tages i betragtning ved overvejelser om

dosisforøgelse (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af kardiovaskulær sygdom

Den anbefalede dosis er 80 mg én gang daglig. Det vides ikke, om lavere doser end 80 mg

telmisartan reducerer kardiovaskulær morbiditet.

Ved opstart af telmisartan til reduktion af kardiovaskulær morbiditet anbefales tæt monitorering af

blodtryk og muligvis er det nødvendigt med en justering af de lægemidler, der nedsætter blodtrykket.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er utilstrækkelige data for patienter med svært nedsat nyrefunktion og for patienter, som er i

hæmodialyse. Til disse patienter anbefales en startdosis på 20 mg (se pkt. 4.4.). Det er ikke

nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Tolura er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Dosis bør ikke overskride 40 mg én gang dagligt hos patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Tolura sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.

Tilgængelige data er refereret i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Telmisartan-tabletter administreres oralt én gang daglig med væske, med eller uden mad.

Sikkerhedsforanstaltninger før håndtering og administration af lægemidlet

Telmisartan skal forblive i den forseglede blister pga. hygroskopiske egenskaber. Tabletterne skal

tages ud af blisteren kort før indtagelse (se pkt. 6.6).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)

Obstruktive galdelidelser

Svært nedsat leverfunktion

Samtidig brug af Tolura og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes under graviditet. Patienter, som planlægger

graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende for gravide,

med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonist er påkrævet. I tilfælde af

konstateret graviditet skal behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Tolura må ikke gives til patienter med kolestase, obstruktive galdelidelser eller svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3), idet telmisartan overvejende udskilles med galden. Hos disse patienter

kan man forvente at se nedsat hepatisk clearance af telmisartan. Der bør udvises forsigtighed, når

Tolura bruges til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler,

som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Når Tolura anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales periodisk kontrol af

serumniveauerne for kalium og kreatinin. Der er ingen erfaring med anvendelse af Tolura til

patienter, der kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation.

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter den første dosis af Tolura kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen og/ eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres før behandling

med Tolura. Volumen- og/eller natriummangel bør korrigeres før behandling med Tolura.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister eller

aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og

blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos patienter

med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-angiotensin-

aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med alvorlig kongestivt hjertesvigt eller

tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med lægemidler, som

påvirker dette system, såsom telmisartan, været forbundet med akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som virker

ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Derfor frarådes brug af telmisartan.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der lider af

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme i forbindelse med telmisartan-terapi. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

nødvendig, når det er indiceret.

Hyperkaliæmi

Medicin, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan forårsage hyperkaliæmi.

Hyperkaliæmi kan være fatal for ældre, for patienter med nyreinsufficiens, for diabetespatienter, for

patienter i samtidig behandling med andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauet og/eller for

patienter med tilstødende komplikationer.

Før start af behandling med flere typer medicin, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet

bør fordele og ulemper nøje afvejes.

De væsentlige risikofaktorer, hvor hyperkaliæmi kan forekomme, er:

diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

samtidig anvendelse af et eller flere lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet og/eller kaliumtilskud. Lægemidler, der kan udløse hyperkaliæmi er

kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere, herunder

selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og

trimethoprim.

tilstødende komplikationer, især dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolsk acidose,

forværring af nyrefunktionen, pludselig forværring af nyrernes tilstand (f.eks. ved infektiøse

sygdomme), cellenedbrydning (f.eks. ved akut ekstremitetiskæmi, rhabdomyolyse, større

traumer).

Det anbefales at monitorere serumkalium nøje hos patienter i risikogruppen (se pkt.4.5).

Sorbitol

Tolura indeholder sorbitol (E420). Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Lactose

Tolura indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig

form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Etniske forskelle

Som ved ACE-hæmmere synes telmisartan og andre angiotensin II-receptorantagonister at virke

mindre blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis en

hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i myokardieinfarkt eller

apopleksi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan telmisartan

fremprovokere hyperkaliæmi (se pkt. 4.4). Risikoen kan øges, hvis behandlingen kombineres med

andre lægemidler, der også kan fremprovokere hyperkaliæmi (kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin,

immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og trimethoprim).

Forekomsten af hyperkaliæmi er relateret til risikofaktorer. Risikoen er større i tilfælde af

ovennævnte behandlingskombinationer. Risikoen er i særdeleshed høj ved samtidig behandling med

kaliumbesparende diuretika, og med kaliumholdige salterstatninger. Derimod er kombinationer med

ACE-hæmmere eller NSAIDere mindre risikable, forudsat at de foreskrevne forholdsregler følges

nøje.

Nedenstående kombinationer frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angotensin II-receptorantagonister, såsom telmisartan, mindsker diuretisk fremkaldt kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika som spironolakton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige saltsubstitutter kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis en sådan

samtidig behandling er nødvendig på grund af dokumenteret hypokaliæmi, bør der udvises

forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet ved

samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere, og ved behandling med angiotensin II-

receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis denne kombination skønnes nødvendig, tilrådes tæt

monitorering af serum-lithiumniveauet.

Nedenstående kombinationer kræver forsigtighed.

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAIDere (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til antiinflammatorisk behandling, COX-2-

hæmmere og ikke-selektive NSAIDere) kan muligvis nedsætte den antihypertensive virkning af

angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer, der hæmmer

cyclooxygenasen kan medføre en yderligere svækkelse af nyrefunktionen hos nogle patienter, der har

nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat nyrefunktion). Der

kan tillige opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor bør samtidig behandling

ske med forsigtighed, især hos ældre patienter. Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og

det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling og

regelmæssigt derefter.

I ét studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en op til 2,5 gange øgning af

0-24

og C

af ramipril og ramiprilat. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Vanddrivende lægemidler (thiazider eller loop-diuretika)

Der kan opstå volumendepletion og risiko for hypotension ved initiering af behandling med

telmisartan, hvis patienten forudgående har modtaget behandling med høje doser af diuretika såsom

furosemid (loop-diuretika) og hydrochlorthiazid (thiazid-diuretika).

Overvejelser ved samtidig brug med nedenstående

Andre antihypertensive lægemidler

Den blodtryksnedsættende virkning af telmisartan kan øges ved samtidig behandling med andre

antihypertensive lægemidler.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi

og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-

virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Ud fra de farmakologiske egenskaber må det forventes, at den hypotensive virkning af alle

antihypertensiva, inklusive telmisartan, vil forstærkes af følgende lægemidler: baclofen, amifostin.

Endvidere kan ortostatisk hypotension blive forværret af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidepressiva.

Kortikosteroider (systemisk administration)

Reducerer den antihypertensive virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

I første trimester frarådes behandling med angiotensin II-receptorantagonister (se pkt. 4.4.).

I andet og tredje trimester er behandling med angiotensin II-receptorantagonister kontraindiceret (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af Tolura hos gravide kvinder. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Ud fra de epidemiologiske data, kan man ikke konkludere, at behandling med ACE-hæmmere i

første trimester medfører en risiko for teratogenicitet. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en lille

risiko. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data for angiotensin II-

receptorantagonister, kan der være en lignende risiko for denne lægemiddelklasse. Patienter, som

planlægger graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende

for gravide, med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonister er påkrævet. I

tilfælde af graviditet bør behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes.

Det er kendt, at eksponering for angiotensin II-receptorantagonister i graviditetens andet og tredje

trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi). (Se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for angiotensin II-receptorantagonister fra andet trimester af graviditeten,

anbefales ultralydsscanning af fostrets nyrefunktion og kranium.

Børn, hvis mødre har taget angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje for hypotension

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Tolura under amning, frarådes det

at anvende Tolura, og andre behandlinger med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug af

telmisartan.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Man bør dog være opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling, som for eksempel med

Tolura, lejlighedsvis kan forekomme svimmelhed eller døsighed.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktisk reaktion og angioødem, som kan forekomme i sjældne

tilfælde (≥1/10.000 til <1/1.000), samt akut nyresvigt.

I kontrollerede studier med hypertensionspatienter var den samlede forekomst af bivirkninger ved

brug af telmisartan sædvanligvis sammenlignelig med placebo (41,4% vs.43,9%). Hyppigheden af

bivirkninger var ikke dosisrelateret, og der var ingen korrelation med patienternes køn, alder eller

race. Sikkerhedsprofilen for telmisartan for patienter i behandling for at reducere kardiovaskulær

morbiditet er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er fundet for patienter med hypertension.

Bivirkningsreaktionerne vist nedenfor er indsamlet fra kontrollerede kliniske studier med

hypertensionspatienter og fra post marketing rapporter. I listningen af bivirkninger er også medtaget

alvorlige hændelser og hændelser, som førte til behandlingsstop, i tre kliniske langtidsstudier med i

alt 21.642 patienter, behandlet med telmisartan i op til 6 år for at reducere kardiovaskulær

morbiditet.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Bivirkningerne er opdelt efter hyppighed ud fra følgende konvention:

meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektiøse og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

urinvejsinfektion herunder cystitis, infektion i øvre luftveje

herunder pharyngitis og sinusitis

Sjælden:

sepsis herunder med dødsfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

anæmi

Sjælden:

eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden:

anafylaktisk reaktion, overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

hyperkaliæmi

Sjælden:

hypoglykæmi (hos diabetes patienter)

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Søvnløshed, depression

Sjælden:

angst

Nervesystemet

Ikke almindelig:

synkope

Sjælden:

Søvnighed

Øjne

Sjælden:

synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

vertigo

Hjerte

Ikke almindelig.

bradykardi

Sjælden:

takykardi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

hypotension

, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

dyspnø, hoste

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

abdominalsmerter, diarré, dyspepsi, flatulens, opkastning

Sjælden:

mundtørhed, gastrointestinalt ubehag, dysgeusi

Lever og galdeveje

Sjælden:

anormal leverfunktion/leversydom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

pruritus, hyperhidrose, udslæt

Sjælden:

angioødem (også med letalt udfald), eksem, erythem, urticaria,

medikamentelt udløst udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

rygsmerter (f.eks. iskias), muskelspasmer, myalgi

Sjælden:

artralgi, smerter i ekstremiteter, senesmerter (tendinitislignende

symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

brystsmerter, asteni (træthed)

Sjælden:

influenzalignende symptomer

Laboratorieundersøgelser

Ikke almindelig.

forhøjet kreatinin

Sjælden:

nedsat hæmoglobin, forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer,

forhøjet kreatininphosphokinase i blodet

1,2,3,4: For yderligere beskrivelse, se underpunktet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger”

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan

sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme,

som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Hypotension

Hos patienter med velkontrolleret blodtryk, der var i behandling med telmisatan for reduktion af

kardiovaskulær morbiditet i tillæg til standardbehandling, blev hypotension rapporteret som

almindeligt forekommende.

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post-marketing erfaring forekom hos

japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få sådanne bivirkninger.

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i behandling med

telmisartan uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænsede erfaringer med overdosering hos mennesker.

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartanoverdosis er hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, øget serumkreatinin og akut nyresvigt er også set.

Behandling

Telmisartan kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og behandlingen bør

være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den tid, der er forløbet siden

indtagelse og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret opkastning og/eller maveskylning er

mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med fordel anvendes ved behandlingen af overdosis.

Serumelektrolytter og kreatinin skal bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten

lægges i rygleje, og der skal hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin II-antagonister, almindelige, ATC kode: C09CA07.

Virkningsmekanisme

Telmisartan er en peroral aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist.

Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets bindingssted på AT

receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser

ingen partiel agonistaktivitet ved AT

-receptoren. Telmisartan bindes selektivt til AT

-receptoren.

Bindingen opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette

gælder også virkningen af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke human

plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke angiotensin-converting-

enzyme (kininase-II enzymet), som også nedbryder bradykinin. Derfor forventes det ikke, at

bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

Hos mennesket hæmmer en dosis på 80 mg telmisartan næsten fuldstændigt en angiotensin II-

provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og kan

måles i op til 48 timer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af essentiel hypertension

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive virkning gradvist

indenfor 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger, efter behandlingen

er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis, som påvist ved ambulatorie blodtryksmålinger. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og umiddelbart forud

for den næste dosis (trough/peak ratio var over 80% efter dosering af 40 mg og 80 mg telmisartan i

placebokontrollerede kliniske studier). Der er en tilsyneladende trend mod en dosisafhængighed i

forhold til tid til tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBT). De tilsvarende data for

det diastoliske blodtryk (DBT) var modstridende.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Lægemidlets diuretiske og natriuretiske virkningsmekanisme, som andel af

den blodtrykssænkende effekt, er endnu ikke klarlagt. Telmisartans antihypertensive virkning er

sammenlignelig med virkningen af andre klasser af antihypertensive lægemidler (påvist i kliniske

studier, der sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

Ved pludselig seponering af telmisartan vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra før

behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med telmisartan

end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske forsøg, som direkte sammenlignede

disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global Endpoint

Trial) sammenligner virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af telmisartan og ramipril

på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne var 55 år eller ældre og havde en

anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel

sygdom eller diabetes mellitus type 2 med en organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel

hypertrofi, makro- eller mikroalbuminuri).

Patienterne blev randomiseret til én af de tre følgende behandlingsgrupper: Telmisartan 80 mg (n =

8.542), ramipril 10 mg (n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n =

8.502). Patienterne blev fulgt i gennemsnit 4,5 år.

Telmisartan havde samme virkning som ramipril mht. reduktion i det primære sammensatte

endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi eller

hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt). Forekomsten af hændelser svarende til det primære endepunkt

var ens for telmisartan (16,7 %) og ramipril (16,5 %). Hazard ratio for telmisartan vs. ramipril var

1,01 (97,5% CI 0,93-1,10, p (non-inferioritet) =0,0019 ved en margin på 1,13). Død af alle årsager

var 11,6% henholdsvis 11,8% for telmisartan- og ramiprilbehandlede patienter.

Telmisartan viste sig at have en lignende virkning som ramipril i de prædefinerede sekundære

endepunkter som reduktion af kardiovaskulær død, ikke-fataltmyokardieinfarkt og ikke-fatal

apopleksi [0,99 (97,5% CI 0,90-1,08, p (non-inferioritet) = 0,0004)] i det primære endepunkt i

referencestudiet HOPE (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) blev virkningen af

ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-hæmmere, men i

øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET studiet, til enten 80 mg telmisartan

(n=2.954) eller placebo (n=2.972). Dette blev givet i tillæg til standardbehandlingen.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk forskel i det

primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal

apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7% i telmisartangruppen og 17,0% i

placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95% CI 0,81-1,05; p=0,22)]. Der var evidens for en

fordel ved telmisartan i forhold til placebo i det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt

(kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatal apopleksi) [0,87 (95% CI 0,76-1,00;

p = 0,048)]. Der var ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo

(hazard ratio 1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end af

patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter behandlet

med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til ramipril og

telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk højere ved

administration af kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere insidens af hyperkaliæmi,

nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen. Kombination af ramipril og

telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne patientpopulation.

I studiet "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos patienter i

alderen 50 år og ældre, som for nylig har oplevet apopleksi, blev der observeret en øget incidens af

sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo, 0,70 % vs 0,49 % [RR

1,43 (95 % sikkerhedsinterval 1,00-2,06)]; incidensen af fatale sepsistilfælde var øget hos patienter,

som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik placebo (0,16 %) [RR 2,07 (95 % sikkerheds-

interval 1,14-3,76)]. Den observerede øgede forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan

kan enten være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er

kendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to store

randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse

resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos patienter med type 2-diabetes mellitus

og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga.

en øget risiko for bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Telmisartan sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos børn og unge under 18 år.

Den blodtrykssænkende virkning af henholdsvis telmisartan 1 mg/kg (n = 29) og 2 mg/kg (n = 31)

blev undersøgt hos 76 hypertensive, stærkt overvægtige patienter i alderen 6 til <18 år over en fire-

ugers behandlingsperiode. Eventuel tilstedeværelse af sekundær hypertension blev ikke undersøgt før

inklusion. Hos nogle patienter blev anvendt en daglig dosis svarende til 160 mg, hvilket har været

testet hos voksne, men er højere end normalt anbefalet til voksne hypertensionspatienter. Efter

justering for aldersgruppeeffekt var den gennemsnitlige SBP-ændring fra baseline (primære mål) -

14,4 (1,7) mmHg i telmisartan 2 mg/kg gruppen; -9,7 (1,7) mmHg i telmisartan 1 mg/kg gruppen og

-6,0 (2,4) mmHg i placebogruppen. De justerede DBP-ændringer fra baseline var henholdsvis -8,4

(1,5) mmHg; -4,5 (1,6) mmHg og -3,5 (2,1) mmHg. Ændringen var dosisafhængig. Sikkerhedsdata

fra dette studie hos patienter i alderen 6 til <18 år syntes generelt at svare til dem, der blev observeret

hos voksne. Sikkerheden ved langtidsbehandling med telmisartan hos børn og unge blev ikke

evalueret.

En stigning i eosinofil-værdier, som blev rapporteret i denne patientpopulation, er ikke blevet

registreret hos voksne. Den kliniske betydning og relevans er ukendt.

Disse kliniske data gør det ikke muligt at drage konklusioner om telmisartans virkning og sikkerhed i

den hypertensive pædiatriske population.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption af telmisartan sker hurtigt, om end mængden varierer. Den gennemsnitlige, absolutte

biotilgængelighed af telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages med føde, sker der en reduktion i

arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞)

på ca. 6% (40 mg dosis) til ca. 19% (160 mg

dosis). Tre timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, hvad enten telmisartan tages

fastende eller med føde.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i den terapeutiske virkning. Der er

ingen lineær sammenhæng mellem dosis og plasmaniveauer. C

maks

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Distribution

Telmisartan bindes i høj grad til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig til albumin og alfa 1-

syreglycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen, (V

), ved “steady state” er ca. 500 l.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet til af moderstoffet. Der er ikke set

farmakologisk aktivitet for konjugatet.

Elimination

Telmisartan er karakteriseret ved en farmakokinetisk bieksponentiel udskillelse med en terminal

eliminationshalveringstid på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

maks

) og, i mindre

grad, arealet under plasmakoncentrationtidskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er

ingen tegn på klinisk relevant akkumulering af telmisartan ved anbefalet dosering.

Plasmakoncentrationen er højere hos kvinder end hos mænd uden relevant indvirkning på effekt.

Efter oral (og intravenøs) administration blev telmisartan udskilt næsten udelukkende i fæces og

hovedsagelig som uændret stof. Den kumulative udskillelse i urinen er <1% af dosis. Den totale

plasmaclearance, (Cl

), er høj (ca. 1000 ml/min) sammenlignet med den hepatiske

blodgennemstrømning (ca. 1500 ml/min).

Specielle befolkningsgrupper

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken for to dosisregimer af telmisartan - telmisartan 1 mg/kg og 2 mg/kg - blev

vurderet i en fire-ugers behandlingsperiode hos hypertensive patienter (n = 57) i alderen 6 til <18 år.

De farmakokinetiske parametre omfattede bestemmelse af telmisartan-steady-state hos børn og unge

og undersøgelse af aldersrelaterede forskelle. Selvom studiet var for lille til en meningsfuld

vurdering af farmakokinetikken hos børn under 12 år, er resultaterne generelt i overensstemmelse

med resultaterne hos voksne og bekræfter non-lineariteten af telmisartan, især for C

Køn

Der er observeret forskelle i plasmakoncentrationen med C

maks

og AUC hhv. 3 og 2 gange højere hos

kvinder sammenlignet med mænd.

Ældre

Telmisartans farmakokinetikske egenskaber er ikke anderledes hos ældre patienter i forhold til de,

der er under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Plasmakoncentrationer er set dobbelt så høje hos patienter med let til moderat og svært nedsat

nyrefunktion. Imidlertid blev der observeret lavere plasmakoncentrationer hos patienter, der havde

nyreinsufficiens og som var i dialysebehandling. Telmisartan er kraftigt bundet til plasmaprotein hos

nyreinsufficiente patienter og fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Elimineringshalveringstiden

er uændret hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

I farmakokinetiske studier af patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af den absolutte

biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med

nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske sikkerhedsforsøg hos normotensive dyr med doser, der gav en eksponering

sammenlignelig med den i det klinisk terapeutiske område, fandt man en reduktion af røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), og ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet BUN og kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium. Hos hunde fandt man

renal tubulær dilatation og atrofi. Desuden blev der fundet ventrikel-slimhindelæsioner (erosion,

ulcus eller inflammation) hos rotter og hunde. Disse farmakologisk betingede bivirkninger, som er

kendt fra prækliniske forsøg med både ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, kunne

forebygges ved oral salttilførsel.

Hos begge dyrearter fandt man forøget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale

juxtaglomerulære celler. Disse fund synes ikke at være af signifikant klinisk betydning og anses også

for at være klasseeffekter ved ACE-hæmmere og andre angiotensin II-receptorantagonister.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af den

postnatale udvikling af afkommet såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af øjnene.

Der var ingen tegn på mutagenicitet eller relevant clastegen aktivitet ved in vitro-forsøg og ingen

tegn på karcinogenicitet i rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon (K30)

Meglumin

Natriumhydroxid

Lactosemonohydrat

Sorbitol (E420)

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

OPA/Al/PVC Al blisterpakning. Hver blisterpakning indeholder 7 eller 10 tabletter.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter i en æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

14 tabletter: EU/1/10/632/001

28 tabletter: EU/1/10/632/002

30 tabletter: EU/1/10/632/003

56 tabletter: EU/1/10/632/004

84 tabletter: EU/1/10/632/005

90 tabletter: EU/1/10/632/006

98 tabletter: EU/1/10/632/007

100 tabletter: EU/1/10/632/022

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 04 juni 2010

Dato for seneste fornyelse: 19 marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tolura 40 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 149,8 mg sorbitol (E420) og 57 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

40 mg: hvide til næsten hvide, bikonvekse, ovale tabletter

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

Kardiovaskulær forebyggelse

Reduktion af kardiovaskulær morbiditet hos voksne med:

manifest arteriotrombotisk kardiovaskulær sygdom (koronar hjertesygdom, apopleksi eller

perifer arteriesygdom i anamnesen) eller

type 2-diabetes med dokumenteret påvirkning af målorgan.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Behandling af essentiel hypertension

Den normale dosis er 40 mg én gang dagligt. Hos nogle patienter kan blodtrykket kontrolleres

tilfredsstillende med blot 20 mg én gang dagligt. Ved utilstrækkelig virkning kan telmisartandosis

øges op til højst 80 mg én gang dagligt. Alternativt kan telmisartan anvendes i kombination med et

diuretikum af thiazidgruppen, såsom hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazid har en additiv virkning på

telmisartans blodtrykssænkende virkning. Efter generelt 4-8 ugers behandling vil den maksimale

blodtrykssænkende virkning være opnået, hvilket skal tages i betragtning ved overvejelser om

dosisforøgelse (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af kardiovaskulær sygdom

Den anbefalede dosis er 80 mg én gang daglig. Det vides ikke, om lavere doser end 80 mg

telmisartan reducerer kardiovaskulær morbiditet.

Ved opstart af telmisartan til reduktion af kardiovaskulær morbiditet anbefales tæt monitorering af

blodtryk og muligvis er det nødvendigt med en justering af de lægemidler, der nedsætter blodtrykket.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er utilstrækkelige data for patienter med svært nedsat nyrefunktion og for patienter, som er i

hæmodialyse. Til disse patienter anbefales en startdosis på 20 mg (se pkt. 4.4.). Det er ikke

nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Tolura er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Dosis bør ikke overskride 40 mg én gang dagligt hos patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Tolura sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.

Tilgængelige data er refereret i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Telmisartan-tabletter administreres oralt én gang daglig med væske, med eller uden mad.

Sikkerhedsforanstaltninger før håndtering og administration af lægemidlet

Telmisartan skal forblive i den forseglede blister pga. hygroskopiske egenskaber. Tabletterne skal

tages ud af blisteren kort før indtagelse (se pkt. 6.6).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)

Obstruktive galdelidelser

Svært nedsat leverfunktion

Samtidig brug af Tolura og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes under graviditet. Patienter, som planlægger

graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende for gravide,

med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonist er påkrævet. I tilfælde af

konstateret graviditet skal behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Tolura må ikke gives til patienter med kolestase, obstruktive galdelidelser eller svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3), idet telmisartan overvejende udskilles med galden. Hos disse patienter

kan man forvente at se nedsat hepatisk clearance af telmisartan. Der bør udvises forsigtighed, når

Tolura bruges til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler,

som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Når Tolura anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales periodisk kontrol af

serumniveauerne for kalium og kreatinin. Der er ingen erfaring med anvendelse af Tolura til

patienter, der kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation.

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter den første dosis af Tolura kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen og/ eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres før behandling

med Tolura. Volumen- og/eller natriummangel bør korrigeres før behandling med Tolura.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister eller

aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og

blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos patienter

med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-angiotensin-

aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med alvorlig kongestivt hjertesvigt eller

tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med lægemidler, som

påvirker dette system, såsom telmisartan, været forbundet med akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som virker

ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Derfor frarådes brug af telmisartan.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der lider af

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme i forbindelse med telmisartan-terapi. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

nødvendig, når det er indiceret.

Hyperkaliæmi

Medicin, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan forårsage hyperkaliæmi.

Hyperkaliæmi kan være fatal for ældre, for patienter med nyreinsufficiens, for diabetespatienter, for

patienter i samtidig behandling med andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauet og/eller for

patienter med tilstødende komplikationer.

Før start af behandling med flere typer medicin, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet

bør fordele og ulemper nøje afvejes.

De væsentlige risikofaktorer, hvor hyperkaliæmi kan forekomme, er:

diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

samtidig anvendelse af et eller flere lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet og/eller kaliumtilskud. Lægemidler, der kan udløse hyperkaliæmi er

kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere, herunder

selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og

trimethoprim.

tilstødende komplikationer, især dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolsk acidose,

forværring af nyrefunktionen, pludselig forværring af nyrernes tilstand (f.eks. ved infektiøse

sygdomme), cellenedbrydning (f.eks. ved akut ekstremitetiskæmi, rhabdomyolyse, større

traumer).

Det anbefales at monitorere serumkalium nøje hos patienter i risikogruppen (se pkt.4.5).

Sorbitol

Tolura indeholder sorbitol (E420). Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Lactose

Tolura indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig

form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Etniske forskelle

Som ved ACE-hæmmere synes telmisartan og andre angiotensin II-receptorantagonister at virke

mindre blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis en

hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i myokardieinfarkt eller

apopleksi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan telmisartan

fremprovokere hyperkaliæmi (se pkt. 4.4). Risikoen kan øges, hvis behandlingen kombineres med

andre lægemidler, der også kan fremprovokere hyperkaliæmi (kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin,

immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og trimethoprim).

Forekomsten af hyperkaliæmi er relateret til risikofaktorer. Risikoen er større i tilfælde af

ovennævnte behandlingskombinationer. Risikoen er i særdeleshed høj ved samtidig behandling med

kaliumbesparende diuretika, og med kaliumholdige salterstatninger. Derimod er kombinationer med

ACE-hæmmere eller NSAIDere mindre risikable, forudsat at de foreskrevne forholdsregler følges

nøje.

Nedenstående kombinationer frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angotensin II-receptorantagonister, såsom telmisartan, mindsker diuretisk fremkaldt kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika som spironolakton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige saltsubstitutter kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis en sådan

samtidig behandling er nødvendig på grund af dokumenteret hypokaliæmi, bør der udvises

forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet ved

samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere, og ved behandling med angiotensin II-

receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis denne kombination skønnes nødvendig, tilrådes tæt

monitorering af serum-lithiumniveauet.

Nedenstående kombinationer kræver forsigtighed.

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAIDere (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til antiinflammatorisk behandling, COX-2-

hæmmere og ikke-selektive NSAIDere) kan muligvis nedsætte den antihypertensive virkning af

angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer, der hæmmer

cyclooxygenasen kan medføre en yderligere svækkelse af nyrefunktionen hos nogle patienter, der har

nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat nyrefunktion). Der

kan tillige opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor bør samtidig behandling

ske med forsigtighed, især hos ældre patienter. Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og

det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling og

regelmæssigt derefter.

I ét studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en op til 2,5 gange øgning af

0-24

og C

af ramipril og ramiprilat. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Vanddrivende lægemidler (thiazider eller loop-diuretika)

Der kan opstå volumendepletion og risiko for hypotension ved initiering af behandling med

telmisartan, hvis patienten forudgående har modtaget behandling med høje doser af diuretika såsom

furosemid (loop-diuretika) og hydrochlorthiazid (thiazid-diuretika).

Overvejelser ved samtidig brug med nedenstående

Andre antihypertensive lægemidler

Den blodtryksnedsættende virkning af telmisartan kan øges ved samtidig behandling med andre

antihypertensive lægemidler.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi

og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-

virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Ud fra de farmakologiske egenskaber må det forventes, at den hypotensive virkning af alle

antihypertensiva, inklusive telmisartan, vil forstærkes af følgende lægemidler: baclofen, amifostin.

Endvidere kan ortostatisk hypotension blive forværret af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidepressiva.

Kortikosteroider (systemisk administration)

Reducerer den antihypertensive virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

I første trimester frarådes behandling med angiotensin II-receptorantagonister (se pkt. 4.4.).

I andet og tredje trimester er behandling med angiotensin II-receptorantagonister kontraindiceret (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af Tolura hos gravide kvinder. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Ud fra de epidemiologiske data, kan man ikke konkludere, at behandling med ACE-hæmmere i

første trimester medfører en risiko for teratogenicitet. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en lille

risiko. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data for angiotensin II-

receptorantagonister, kan der være en lignende risiko for denne lægemiddelklasse. Patienter, som

planlægger graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende

for gravide, med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonister er påkrævet. I

tilfælde af graviditet bør behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes.

Det er kendt, at eksponering for angiotensin II-receptorantagonister i graviditetens andet og tredje

trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi). (Se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for angiotensin II-receptorantagonister fra andet trimester af graviditeten,

anbefales ultralydsscanning af fostrets nyrefunktion og kranium.

Børn, hvis mødre har taget angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje for hypotension

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Tolura under amning, frarådes det

at anvende Tolura, og andre behandlinger med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug af

telmisartan.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Man bør dog være opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling, som for eksempel med

Tolura, lejlighedsvis kan forekomme svimmelhed eller døsighed.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktisk reaktion og angioødem, som kan forekomme i sjældne

tilfælde (≥1/10.000 til <1/1.000), samt akut nyresvigt.

I kontrollerede studier med hypertensionspatienter var den samlede forekomst af bivirkninger ved

brug af telmisartan sædvanligvis sammenlignelig med placebo (41,4% vs.43,9%). Hyppigheden af

bivirkninger var ikke dosisrelateret, og der var ingen korrelation med patienternes køn, alder eller

race. Sikkerhedsprofilen for telmisartan for patienter i behandling for at reducere kardiovaskulær

morbiditet er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er fundet for patienter med hypertension.

Bivirkningsreaktionerne vist nedenfor er indsamlet fra kontrollerede kliniske studier med

hypertensionspatienter og fra post marketing rapporter. I listningen af bivirkninger er også medtaget

alvorlige hændelser og hændelser, som førte til behandlingsstop, i tre kliniske langtidsstudier med i

alt 21.642 patienter, behandlet med telmisartan i op til 6 år for at reducere kardiovaskulær

morbiditet.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Bivirkningerne er opdelt efter hyppighed ud fra følgende konvention:

meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektiøse og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

urinvejsinfektion herunder cystitis, infektion i øvre luftveje

herunder pharyngitis og sinusitis

Sjælden:

sepsis herunder med dødsfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

anæmi

Sjælden:

eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden:

anafylaktisk reaktion, overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

hyperkaliæmi

Sjælden:

hypoglykæmi (hos diabetes patienter)

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Søvnløshed, depression

Sjælden:

angst

Nervesystemet

Ikke almindelig:

synkope

Sjælden:

Søvnighed

Øjne

Sjælden:

synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

vertigo

Hjerte

Ikke almindelig.

bradykardi

Sjælden:

takykardi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

hypotension

, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

dyspnø, hoste

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

abdominalsmerter, diarré, dyspepsi, flatulens, opkastning

Sjælden:

mundtørhed, gastrointestinalt ubehag, dysgeusi

Lever og galdeveje

Sjælden:

anormal leverfunktion/leversydom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

pruritus, hyperhidrose, udslæt

Sjælden:

angioødem (også med letalt udfald), eksem, erythem, urticaria,

medikamentelt udløst udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

rygsmerter (f.eks. iskias), muskelspasmer, myalgi

Sjælden:

artralgi, smerter i ekstremiteter, senesmerter (tendinitislignende

symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

brystsmerter, asteni (træthed)

Sjælden:

influenzalignende symptomer

Laboratorieundersøgelser

Ikke almindelig.

forhøjet kreatinin

Sjælden:

nedsat hæmoglobin, forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer,

forhøjet kreatininphosphokinase i blodet

1,2,3,4: For yderligere beskrivelse, se underpunktet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger”

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan

sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme,

som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Hypotension

Hos patienter med velkontrolleret blodtryk, der var i behandling med telmisatan for reduktion af

kardiovaskulær morbiditet i tillæg til standardbehandling, blev hypotension rapporteret som

almindeligt forekommende.

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post-marketing erfaring forekom hos

japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få sådanne bivirkninger.

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i behandling med

telmisartan uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænsede erfaringer med overdosering hos mennesker.

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartanoverdosis er hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, øget serumkreatinin og akut nyresvigt er også set.

Behandling

Telmisartan kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og behandlingen bør

være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den tid, der er forløbet siden

indtagelse og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret opkastning og/eller maveskylning er

mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med fordel anvendes ved behandlingen af overdosis.

Serumelektrolytter og kreatinin skal bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten

lægges i rygleje, og der skal hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin II-antagonister, almindelige, ATC kode: C09CA07.

Virkningsmekanisme

Telmisartan er en peroral aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist.

Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets bindingssted på AT

receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser

ingen partiel agonistaktivitet ved AT

-receptoren. Telmisartan bindes selektivt til AT

-receptoren.

Bindingen opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette

gælder også virkningen af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke human

plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke angiotensin-converting-

enzyme (kininase-II enzymet), som også nedbryder bradykinin. Derfor forventes det ikke, at

bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

Hos mennesket hæmmer en dosis på 80 mg telmisartan næsten fuldstændigt en angiotensin II-

provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og kan

måles i op til 48 timer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af essentiel hypertension

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive virkning gradvist

indenfor 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger, efter behandlingen

er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis, som påvist ved ambulatorie blodtryksmålinger. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og umiddelbart forud

for den næste dosis (trough/peak ratio var over 80% efter dosering af 40 mg og 80 mg telmisartan i

placebokontrollerede kliniske studier). Der er en tilsyneladende trend mod en dosisafhængighed i

forhold til tid til tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBT). De tilsvarende data for

det diastoliske blodtryk (DBT) var modstridende.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Lægemidlets diuretiske og natriuretiske virkningsmekanisme, som andel af

den blodtrykssænkende effekt, er endnu ikke klarlagt. Telmisartans antihypertensive virkning er

sammenlignelig med virkningen af andre klasser af antihypertensive lægemidler (påvist i kliniske

studier, der sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

Ved pludselig seponering af telmisartan vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra før

behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med telmisartan

end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske forsøg, som direkte sammenlignede

disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global Endpoint

Trial) sammenligner virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af telmisartan og ramipril

på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne var 55 år eller ældre og havde en

anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel

sygdom eller diabetes mellitus type 2 med en organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel

hypertrofi, makro- eller mikroalbuminuri).

Patienterne blev randomiseret til én af de tre følgende behandlingsgrupper: Telmisartan 80 mg (n =

8.542), ramipril 10 mg (n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n =

8.502). Patienterne blev fulgt i gennemsnit 4,5 år.

Telmisartan havde samme virkning som ramipril mht. reduktion i det primære sammensatte

endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi eller

hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt). Forekomsten af hændelser svarende til det primære endepunkt

var ens for telmisartan (16,7 %) og ramipril (16,5 %). Hazard ratio for telmisartan vs. ramipril var

1,01 (97,5% CI 0,93-1,10, p (non-inferioritet) =0,0019 ved en margin på 1,13). Død af alle årsager

var 11,6% henholdsvis 11,8% for telmisartan- og ramiprilbehandlede patienter.

Telmisartan viste sig at have en lignende virkning som ramipril i de prædefinerede sekundære

endepunkter som reduktion af kardiovaskulær død, ikke-fataltmyokardieinfarkt og ikke-fatal

apopleksi [0,99 (97,5% CI 0,90-1,08, p (non-inferioritet) = 0,0004)] i det primære endepunkt i

referencestudiet HOPE (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) blev virkningen af

ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-hæmmere, men i

øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET studiet, til enten 80 mg telmisartan

(n=2.954) eller placebo (n=2.972). Dette blev givet i tillæg til standardbehandlingen.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk forskel i det

primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal

apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7% i telmisartangruppen og 17,0% i

placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95% CI 0,81-1,05; p=0,22)]. Der var evidens for en

fordel ved telmisartan i forhold til placebo i det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt

(kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatal apopleksi) [0,87 (95% CI 0,76-1,00;

p = 0,048)]. Der var ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo

(hazard ratio 1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end af

patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter behandlet

med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til ramipril og

telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk højere ved

administration af kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere insidens af hyperkaliæmi,

nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen. Kombination af ramipril og

telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne patientpopulation.

I studiet "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos patienter i

alderen 50 år og ældre, som for nylig har oplevet apopleksi, blev der observeret en øget incidens af

sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo, 0,70 % vs 0,49 % [RR

1,43 (95 % sikkerhedsinterval 1,00-2,06)]; incidensen af fatale sepsistilfælde var øget hos patienter,

som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik placebo (0,16 %) [RR 2,07 (95 % sikkerheds-

interval 1,14-3,76)]. Den observerede øgede forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan

kan enten være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er

kendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to store

randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse

resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos patienter med type 2-diabetes mellitus

og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga.

en øget risiko for bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Telmisartan sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos børn og unge under 18 år.

Den blodtrykssænkende virkning af henholdsvis telmisartan 1 mg/kg (n = 29) og 2 mg/kg (n = 31)

blev undersøgt hos 76 hypertensive, stærkt overvægtige patienter i alderen 6 til <18 år over en fire-

ugers behandlingsperiode. Eventuel tilstedeværelse af sekundær hypertension blev ikke undersøgt før

inklusion. Hos nogle patienter blev anvendt en daglig dosis svarende til 160 mg, hvilket har været

testet hos voksne, men er højere end normalt anbefalet til voksne hypertensionspatienter. Efter

justering for aldersgruppeeffekt var den gennemsnitlige SBP-ændring fra baseline (primære mål) -

14,4 (1,7) mmHg i telmisartan 2 mg/kg gruppen; -9,7 (1,7) mmHg i telmisartan 1 mg/kg gruppen og

-6,0 (2,4) mmHg i placebogruppen. De justerede DBP-ændringer fra baseline var henholdsvis -8,4

(1,5) mmHg; -4,5 (1,6) mmHg og -3,5 (2,1) mmHg. Ændringen var dosisafhængig. Sikkerhedsdata

fra dette studie hos patienter i alderen 6 til <18 år syntes generelt at svare til dem, der blev observeret

hos voksne. Sikkerheden ved langtidsbehandling med telmisartan hos børn og unge blev ikke

evalueret.

En stigning i eosinofil-værdier, som blev rapporteret i denne patientpopulation, er ikke blevet

registreret hos voksne. Den kliniske betydning og relevans er ukendt.

Disse kliniske data gør det ikke muligt at drage konklusioner om telmisartans virkning og sikkerhed i

den hypertensive pædiatriske population.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption af telmisartan sker hurtigt, om end mængden varierer. Den gennemsnitlige, absolutte

biotilgængelighed af telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages med føde, sker der en reduktion i

arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞)

på ca. 6% (40 mg dosis) til ca. 19% (160 mg

dosis). Tre timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, hvad enten telmisartan tages

fastende eller med føde.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i den terapeutiske virkning. Der er

ingen lineær sammenhæng mellem dosis og plasmaniveauer. C

maks

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Distribution

Telmisartan bindes i høj grad til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig til albumin og alfa 1-

syreglycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen, (V

), ved “steady state” er ca. 500 l.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet til af moderstoffet. Der er ikke set

farmakologisk aktivitet for konjugatet.

Elimination

Telmisartan er karakteriseret ved en farmakokinetisk bieksponentiel udskillelse med en terminal

eliminationshalveringstid på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

maks

) og, i mindre

grad, arealet under plasmakoncentrationtidskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er

ingen tegn på klinisk relevant akkumulering af telmisartan ved anbefalet dosering.

Plasmakoncentrationen er højere hos kvinder end hos mænd uden relevant indvirkning på effekt.

Efter oral (og intravenøs) administration blev telmisartan udskilt næsten udelukkende i fæces og

hovedsagelig som uændret stof. Den kumulative udskillelse i urinen er <1% af dosis. Den totale

plasmaclearance, (Cl

), er høj (ca. 1000 ml/min) sammenlignet med den hepatiske

blodgennemstrømning (ca. 1500 ml/min).

Specielle befolkningsgrupper

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken for to dosisregimer af telmisartan - telmisartan 1 mg/kg og 2 mg/kg - blev

vurderet i en fire-ugers behandlingsperiode hos hypertensive patienter (n = 57) i alderen 6 til <18 år.

De farmakokinetiske parametre omfattede bestemmelse af telmisartan-steady-state hos børn og unge

og undersøgelse af aldersrelaterede forskelle. Selvom studiet var for lille til en meningsfuld

vurdering af farmakokinetikken hos børn under 12 år, er resultaterne generelt i overensstemmelse

med resultaterne hos voksne og bekræfter non-lineariteten af telmisartan, især for C

Køn

Der er observeret forskelle i plasmakoncentrationen med C

maks

og AUC hhv. 3 og 2 gange højere hos

kvinder sammenlignet med mænd.

Ældre

Telmisartans farmakokinetikske egenskaber er ikke anderledes hos ældre patienter i forhold til de,

der er under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Plasmakoncentrationer er set dobbelt så høje hos patienter med let til moderat og svært nedsat

nyrefunktion. Imidlertid blev der observeret lavere plasmakoncentrationer hos patienter, der havde

nyreinsufficiens og som var i dialysebehandling. Telmisartan er kraftigt bundet til plasmaprotein hos

nyreinsufficiente patienter og fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Elimineringshalveringstiden

er uændret hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

I farmakokinetiske studier af patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af den absolutte

biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med

nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske sikkerhedsforsøg hos normotensive dyr med doser, der gav en eksponering

sammenlignelig med den i det klinisk terapeutiske område, fandt man en reduktion af røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), og ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet BUN og kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium. Hos hunde fandt man

renal tubulær dilatation og atrofi. Desuden blev der fundet ventrikel-slimhindelæsioner (erosion,

ulcus eller inflammation) hos rotter og hunde. Disse farmakologisk betingede bivirkninger, som er

kendt fra prækliniske forsøg med både ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, kunne

forebygges ved oral salttilførsel.

Hos begge dyrearter fandt man forøget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale

juxtaglomerulære celler. Disse fund synes ikke at være af signifikant klinisk betydning og anses også

for at være klasseeffekter ved ACE-hæmmere og andre angiotensin II-receptorantagonister.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af den

postnatale udvikling af afkommet såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af øjnene.

Der var ingen tegn på mutagenicitet eller relevant clastegen aktivitet ved in vitro-forsøg og ingen

tegn på karcinogenicitet i rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon (K30)

Meglumin

Natriumhydroxid

Lactosemonohydrat

Sorbitol (E420)

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

OPA/Al/PVC Al blisterpakning. Hver blisterpakning indeholder 7 eller 10 tabletter.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter i en æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

14 tabletter: EU/1/10/632/008

28 tabletter: EU/1/10/632/009

30 tabletter: EU/1/10/632/010

56 tabletter: EU/1/10/632/011

84 tabletter: EU/1/10/632/012

90 tabletter: EU/1/10/632/013

98 tabletter: EU/1/10/632/014

100 tabletter: EU/1/10/632/023

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 04 juni 2010

Dato for seneste fornyelse: 19 marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tolura 80 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 299,7 mg sorbitol (E420) og 114 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

80 mg: hvide til næsten hvide, bikonvekse, kapselformede tabletter

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

Kardiovaskulær forebyggelse

Reduktion af kardiovaskulær morbiditet hos voksne med:

manifest arteriotrombotisk kardiovaskulær sygdom (koronar hjertesygdom, apopleksi eller

perifer arteriesygdom i anamnesen) eller

type 2-diabetes med dokumenteret påvirkning af målorgan.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Behandling af essentiel hypertension

Den normale dosis er 40 mg én gang dagligt. Hos nogle patienter kan blodtrykket kontrolleres

tilfredsstillende med blot 20 mg én gang dagligt. Ved utilstrækkelig virkning kan telmisartandosis

øges op til højst 80 mg én gang dagligt. Alternativt kan telmisartan anvendes i kombination med et

diuretikum af thiazidgruppen, såsom hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazid har en additiv virkning på

telmisartans blodtrykssænkende virkning. Efter generelt 4-8 ugers behandling vil den maksimale

blodtrykssænkende virkning være opnået, hvilket skal tages i betragtning ved overvejelser om

dosisforøgelse (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af kardiovaskulær sygdom

Den anbefalede dosis er 80 mg én gang daglig. Det vides ikke, om lavere doser end 80 mg

telmisartan reducerer kardiovaskulær morbiditet.

Ved opstart af telmisartan til reduktion af kardiovaskulær morbiditet anbefales tæt monitorering af

blodtryk og muligvis er det nødvendigt med en justering af de lægemidler, der nedsætter blodtrykket.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er utilstrækkelige data for patienter med svært nedsat nyrefunktion og for patienter, som er i

hæmodialyse. Til disse patienter anbefales en startdosis på 20 mg (se pkt. 4.4.). Det er ikke

nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Tolura er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Dosis bør ikke overskride 40 mg én gang dagligt hos patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Pædiatrisk population

Tolura sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.

Tilgængelige data er refereret i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Administration

Telmisartan-tabletter administreres oralt én gang daglig med væske, med eller uden mad.

Sikkerhedsforanstaltninger før håndtering og administration af lægemidlet

Telmisartan skal forblive i den forseglede blister pga. hygroskopiske egenskaber. Tabletterne skal

tages ud af blisteren kort før indtagelse (se pkt. 6.6).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)

Obstruktive galdelidelser

Svært nedsat leverfunktion

Samtidig brug af Tolura og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes under graviditet. Patienter, som planlægger

graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende for gravide,

med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonist er påkrævet. I tilfælde af

konstateret graviditet skal behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Tolura må ikke gives til patienter med kolestase, obstruktive galdelidelser eller svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3), idet telmisartan overvejende udskilles med galden. Hos disse patienter

kan man forvente at se nedsat hepatisk clearance af telmisartan. Der bør udvises forsigtighed, når

Tolura bruges til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler,

som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Når Tolura anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales periodisk kontrol af

serumniveauerne for kalium og kreatinin. Der er ingen erfaring med anvendelse af Tolura til

patienter, der kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation.

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter den første dosis af Tolura kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen og/ eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres før behandling

med Tolura. Volumen- og/eller natriummangel bør korrigeres før behandling med Tolura.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister eller

aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og

blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos patienter

med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-angiotensin-

aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med alvorlig kongestivt hjertesvigt eller

tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har behandling med lægemidler, som

påvirker dette system, såsom telmisartan, været forbundet med akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som virker

ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Derfor frarådes brug af telmisartan.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der lider af

aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme i forbindelse med telmisartan-terapi. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

nødvendig, når det er indiceret.

Hyperkaliæmi

Medicin, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan forårsage hyperkaliæmi.

Hyperkaliæmi kan være fatal for ældre, for patienter med nyreinsufficiens, for diabetespatienter, for

patienter i samtidig behandling med andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauet og/eller for

patienter med tilstødende komplikationer.

Før start af behandling med flere typer medicin, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet

bør fordele og ulemper nøje afvejes.

De væsentlige risikofaktorer, hvor hyperkaliæmi kan forekomme, er:

diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

samtidig anvendelse af et eller flere lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet og/eller kaliumtilskud. Lægemidler, der kan udløse hyperkaliæmi er

kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere, herunder

selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og

trimethoprim.

tilstødende komplikationer, især dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolsk acidose,

forværring af nyrefunktionen, pludselig forværring af nyrernes tilstand (f.eks. ved infektiøse

sygdomme), cellenedbrydning (f.eks. ved akut ekstremitetiskæmi, rhabdomyolyse, større

traumer).

Det anbefales at monitorere serumkalium nøje hos patienter i risikogruppen (se pkt.4.5).

Sorbitol

Tolura indeholder sorbitol (E420). Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans.

Lactose

Tolura indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig

form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Etniske forskelle

Som ved ACE-hæmmere synes telmisartan og andre angiotensin II-receptorantagonister at virke

mindre blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis en

hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i myokardieinfarkt eller

apopleksi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Som for andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan telmisartan

fremprovokere hyperkaliæmi (se pkt. 4.4). Risikoen kan øges, hvis behandlingen kombineres med

andre lægemidler, der også kan fremprovokere hyperkaliæmi (kaliumholdige salterstatninger,

kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide

antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDere herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin,

immunosuppressiva (ciclosporin eller tacrolimus) og trimethoprim).

Forekomsten af hyperkaliæmi er relateret til risikofaktorer. Risikoen er større i tilfælde af

ovennævnte behandlingskombinationer. Risikoen er i særdeleshed høj ved samtidig behandling med

kaliumbesparende diuretika, og med kaliumholdige salterstatninger. Derimod er kombinationer med

ACE-hæmmere eller NSAIDere mindre risikable, forudsat at de foreskrevne forholdsregler følges

nøje.

Nedenstående kombinationer frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angotensin II-receptorantagonister, såsom telmisartan, mindsker diuretisk fremkaldt kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika som spironolakton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige saltsubstitutter kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis en sådan

samtidig behandling er nødvendig på grund af dokumenteret hypokaliæmi, bør der udvises

forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet ved

samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere, og ved behandling med angiotensin II-

receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis denne kombination skønnes nødvendig, tilrådes tæt

monitorering af serum-lithiumniveauet.

Nedenstående kombinationer kræver forsigtighed.

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAIDere (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til antiinflammatorisk behandling, COX-2-

hæmmere og ikke-selektive NSAIDere) kan muligvis nedsætte den antihypertensive virkning af

angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer, der hæmmer

cyclooxygenasen kan medføre en yderligere svækkelse af nyrefunktionen hos nogle patienter, der har

nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat nyrefunktion). Der

kan tillige opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor bør samtidig behandling

ske med forsigtighed, især hos ældre patienter. Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og

det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling og

regelmæssigt derefter.

I ét studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en op til 2,5 gange øgning af

0-24

og C

af ramipril og ramiprilat. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Vanddrivende lægemidler (thiazider eller loop-diuretika)

Der kan opstå volumendepletion og risiko for hypotension ved initiering af behandling med

telmisartan, hvis patienten forudgående har modtaget behandling med høje doser af diuretika såsom

furosemid (loop-diuretika) og hydrochlorthiazid (thiazid-diuretika).

Overvejelser ved samtidig brug med nedenstående

Andre antihypertensive lægemidler

Den blodtryksnedsættende virkning af telmisartan kan øges ved samtidig behandling med andre

antihypertensive lægemidler.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi

og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-

virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Ud fra de farmakologiske egenskaber må det forventes, at den hypotensive virkning af alle

antihypertensiva, inklusive telmisartan, vil forstærkes af følgende lægemidler: baclofen, amifostin.

Endvidere kan ortostatisk hypotension blive forværret af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidepressiva.

Kortikosteroider (systemisk administration)

Reducerer den antihypertensive virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

I første trimester frarådes behandling med angiotensin II-receptorantagonister (se pkt. 4.4.).

I andet og tredje trimester er behandling med angiotensin II-receptorantagonister kontraindiceret (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af Tolura hos gravide kvinder. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Ud fra de epidemiologiske data, kan man ikke konkludere, at behandling med ACE-hæmmere i

første trimester medfører en risiko for teratogenicitet. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en lille

risiko. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data for angiotensin II-

receptorantagonister, kan der være en lignende risiko for denne lægemiddelklasse. Patienter, som

planlægger graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende

for gravide, med mindre fortsat behandling med angiotensin II-receptorantagonister er påkrævet. I

tilfælde af graviditet bør behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og

alternativ behandling påbegyndes.

Det er kendt, at eksponering for angiotensin II-receptorantagonister i graviditetens andet og tredje

trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi). (Se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for angiotensin II-receptorantagonister fra andet trimester af graviditeten,

anbefales ultralydsscanning af fostrets nyrefunktion og kranium.

Børn, hvis mødre har taget angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje for hypotension

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Tolura under amning, frarådes det

at anvende Tolura, og andre behandlinger med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug af

telmisartan.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Man bør dog være opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling, som for eksempel med

Tolura, lejlighedsvis kan forekomme svimmelhed eller døsighed.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktisk reaktion og angioødem, som kan forekomme i sjældne

tilfælde (≥1/10.000 til <1/1.000), samt akut nyresvigt.

I kontrollerede studier med hypertensionspatienter var den samlede forekomst af bivirkninger ved

brug af telmisartan sædvanligvis sammenlignelig med placebo (41,4% vs.43,9%). Hyppigheden af

bivirkninger var ikke dosisrelateret, og der var ingen korrelation med patienternes køn, alder eller

race. Sikkerhedsprofilen for telmisartan for patienter i behandling for at reducere kardiovaskulær

morbiditet er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er fundet for patienter med hypertension.

Bivirkningsreaktionerne vist nedenfor er indsamlet fra kontrollerede kliniske studier med

hypertensionspatienter og fra post marketing rapporter. I listningen af bivirkninger er også medtaget

alvorlige hændelser og hændelser, som førte til behandlingsstop, i tre kliniske langtidsstudier med i

alt 21.642 patienter, behandlet med telmisartan i op til 6 år for at reducere kardiovaskulær

morbiditet.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Bivirkningerne er opdelt efter hyppighed ud fra følgende konvention:

meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100);

sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektiøse og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

urinvejsinfektion herunder cystitis, infektion i øvre luftveje

herunder pharyngitis og sinusitis

Sjælden:

sepsis herunder med dødsfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

anæmi

Sjælden:

eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden:

anafylaktisk reaktion, overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

hyperkaliæmi

Sjælden:

hypoglykæmi (hos diabetes patienter)

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Søvnløshed, depression

Sjælden:

angst

Nervesystemet

Ikke almindelig:

synkope

Sjælden:

Søvnighed

Øjne

Sjælden:

synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

vertigo

Hjerte

Ikke almindelig.

bradykardi

Sjælden:

takykardi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

hypotension

, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

dyspnø, hoste

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

abdominalsmerter, diarré, dyspepsi, flatulens, opkastning

Sjælden:

mundtørhed, gastrointestinalt ubehag, dysgeusi

Lever og galdeveje

Sjælden:

anormal leverfunktion/leversydom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

pruritus, hyperhidrose, udslæt

Sjælden:

angioødem (også med letalt udfald), eksem, erythem, urticaria,

medikamentelt udløst udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

rygsmerter (f.eks. iskias), muskelspasmer, myalgi

Sjælden:

artralgi, smerter i ekstremiteter, senesmerter (tendinitislignende

symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

nedsat nyrefunktion herunder akut nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

brystsmerter, asteni (træthed)

Sjælden:

influenzalignende symptomer

Laboratorieundersøgelser

Ikke almindelig.

forhøjet kreatinin

Sjælden:

nedsat hæmoglobin, forhøjet urinsyre, forhøjede leverenzymer,

forhøjet kreatininphosphokinase i blodet

1,2,3,4: For yderligere beskrivelse, se underpunktet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger”

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan

sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme,

som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Hypotension

Hos patienter med velkontrolleret blodtryk, der var i behandling med telmisatan for reduktion af

kardiovaskulær morbiditet i tillæg til standardbehandling, blev hypotension rapporteret som

almindeligt forekommende.

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post-marketing erfaring forekom hos

japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få sådanne bivirkninger.

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i behandling med

telmisartan uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænsede erfaringer med overdosering hos mennesker.

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartanoverdosis er hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, øget serumkreatinin og akut nyresvigt er også set.

Behandling

Telmisartan kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og behandlingen bør

være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den tid, der er forløbet siden

indtagelse og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret opkastning og/eller maveskylning er

mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med fordel anvendes ved behandlingen af overdosis.

Serumelektrolytter og kreatinin skal bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten

lægges i rygleje, og der skal hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Angiotensin II-antagonister, almindelige, ATC kode: C09CA07.

Virkningsmekanisme

Telmisartan er en peroral aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist.

Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets bindingssted på AT

receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser

ingen partiel agonistaktivitet ved AT

-receptoren. Telmisartan bindes selektivt til AT

-receptoren.

Bindingen opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette

gælder også virkningen af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke human

plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke angiotensin-converting-

enzyme (kininase-II enzymet), som også nedbryder bradykinin. Derfor forventes det ikke, at

bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

Hos mennesket hæmmer en dosis på 80 mg telmisartan næsten fuldstændigt en angiotensin II-

provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og kan

måles i op til 48 timer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af essentiel hypertension

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive virkning gradvist

indenfor 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger, efter behandlingen

er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis, som påvist ved ambulatorie blodtryksmålinger. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og umiddelbart forud

for den næste dosis (trough/peak ratio var over 80% efter dosering af 40 mg og 80 mg telmisartan i

placebokontrollerede kliniske studier). Der er en tilsyneladende trend mod en dosisafhængighed i

forhold til tid til tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBT). De tilsvarende data for

det diastoliske blodtryk (DBT) var modstridende.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Lægemidlets diuretiske og natriuretiske virkningsmekanisme, som andel af

den blodtrykssænkende effekt, er endnu ikke klarlagt. Telmisartans antihypertensive virkning er

sammenlignelig med virkningen af andre klasser af antihypertensive lægemidler (påvist i kliniske

studier, der sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

Ved pludselig seponering af telmisartan vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra før

behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med telmisartan

end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske forsøg, som direkte sammenlignede

disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global Endpoint

Trial) sammenligner virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af telmisartan og ramipril

på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne var 55 år eller ældre og havde en

anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel

sygdom eller diabetes mellitus type 2 med en organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel

hypertrofi, makro- eller mikroalbuminuri).

Patienterne blev randomiseret til én af de tre følgende behandlingsgrupper: Telmisartan 80 mg (n =

8.542), ramipril 10 mg (n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n =

8.502). Patienterne blev fulgt i gennemsnit 4,5 år.

Telmisartan havde samme virkning som ramipril mht. reduktion i det primære sammensatte

endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi eller

hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt). Forekomsten af hændelser svarende til det primære endepunkt

var ens for telmisartan (16,7 %) og ramipril (16,5 %). Hazard ratio for telmisartan vs. ramipril var

1,01 (97,5% CI 0,93-1,10, p (non-inferioritet) =0,0019 ved en margin på 1,13). Død af alle årsager

var 11,6% henholdsvis 11,8% for telmisartan- og ramiprilbehandlede patienter.

Telmisartan viste sig at have en lignende virkning som ramipril i de prædefinerede sekundære

endepunkter som reduktion af kardiovaskulær død, ikke-fataltmyokardieinfarkt og ikke-fatal

apopleksi [0,99 (97,5% CI 0,90-1,08, p (non-inferioritet) = 0,0004)] i det primære endepunkt i

referencestudiet HOPE (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) blev virkningen af

ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-hæmmere, men i

øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET studiet, til enten 80 mg telmisartan

(n=2.954) eller placebo (n=2.972). Dette blev givet i tillæg til standardbehandlingen.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk forskel i det

primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatal

apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7% i telmisartangruppen og 17,0% i

placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95% CI 0,81-1,05; p=0,22)]. Der var evidens for en

fordel ved telmisartan i forhold til placebo i det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt

(kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatal apopleksi) [0,87 (95% CI 0,76-1,00;

p = 0,048)]. Der var ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo

(hazard ratio 1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end af

patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter behandlet

med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til ramipril og

telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk højere ved

administration af kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere insidens af hyperkaliæmi,

nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen. Kombination af ramipril og

telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne patientpopulation.

I studiet "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos patienter i

alderen 50 år og ældre, som for nylig har oplevet apopleksi, blev der observeret en øget incidens af

sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo, 0,70 % vs 0,49 % [RR

1,43 (95 % sikkerhedsinterval 1,00-2,06)]; incidensen af fatale sepsistilfælde var øget hos patienter,

som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik placebo (0,16 %) [RR 2,07 (95 % sikkerheds-

interval 1,14-3,76)]. Den observerede øgede forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan

kan enten være en tilfældighed eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er

kendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to store

randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs

Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse

resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos patienter med type 2-diabetes mellitus

og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga.

en øget risiko for bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Telmisartan sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos børn og unge under 18 år.

Den blodtrykssænkende virkning af henholdsvis telmisartan 1 mg/kg (n = 29) og 2 mg/kg (n = 31)

blev undersøgt hos 76 hypertensive, stærkt overvægtige patienter i alderen 6 til <18 år over en fire-

ugers behandlingsperiode. Eventuel tilstedeværelse af sekundær hypertension blev ikke undersøgt før

inklusion. Hos nogle patienter blev anvendt en daglig dosis svarende til 160 mg, hvilket har været

testet hos voksne, men er højere end normalt anbefalet til voksne hypertensionspatienter. Efter

justering for aldersgruppeeffekt var den gennemsnitlige SBP-ændring fra baseline (primære mål) -

14,4 (1,7) mmHg i telmisartan 2 mg/kg gruppen; -9,7 (1,7) mmHg i telmisartan 1 mg/kg gruppen og

-6,0 (2,4) mmHg i placebogruppen. De justerede DBP-ændringer fra baseline var henholdsvis -8,4

(1,5) mmHg; -4,5 (1,6) mmHg og -3,5 (2,1) mmHg. Ændringen var dosisafhængig. Sikkerhedsdata

fra dette studie hos patienter i alderen 6 til <18 år syntes generelt at svare til dem, der blev observeret

hos voksne. Sikkerheden ved langtidsbehandling med telmisartan hos børn og unge blev ikke

evalueret.

En stigning i eosinofil-værdier, som blev rapporteret i denne patientpopulation, er ikke blevet

registreret hos voksne. Den kliniske betydning og relevans er ukendt.

Disse kliniske data gør det ikke muligt at drage konklusioner om telmisartans virkning og sikkerhed i

den hypertensive pædiatriske population.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption af telmisartan sker hurtigt, om end mængden varierer. Den gennemsnitlige, absolutte

biotilgængelighed af telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages med føde, sker der en reduktion i

arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞)

på ca. 6% (40 mg dosis) til ca. 19% (160 mg

dosis). Tre timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, hvad enten telmisartan tages

fastende eller med føde.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i den terapeutiske virkning. Der er

ingen lineær sammenhæng mellem dosis og plasmaniveauer. C

maks

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Distribution

Telmisartan bindes i høj grad til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig til albumin og alfa 1-

syreglycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen, (V

), ved “steady state” er ca. 500 l.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet til af moderstoffet. Der er ikke set

farmakologisk aktivitet for konjugatet.

Elimination

Telmisartan er karakteriseret ved en farmakokinetisk bieksponentiel udskillelse med en terminal

eliminationshalveringstid på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

maks

) og, i mindre

grad, arealet under plasmakoncentrationtidskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er

ingen tegn på klinisk relevant akkumulering af telmisartan ved anbefalet dosering.

Plasmakoncentrationen er højere hos kvinder end hos mænd uden relevant indvirkning på effekt.

Efter oral (og intravenøs) administration blev telmisartan udskilt næsten udelukkende i fæces og

hovedsagelig som uændret stof. Den kumulative udskillelse i urinen er <1% af dosis. Den totale

plasmaclearance, (Cl

), er høj (ca. 1000 ml/min) sammenlignet med den hepatiske

blodgennemstrømning (ca. 1500 ml/min).

Specielle befolkningsgrupper

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken for to dosisregimer af telmisartan - telmisartan 1 mg/kg og 2 mg/kg - blev

vurderet i en fire-ugers behandlingsperiode hos hypertensive patienter (n = 57) i alderen 6 til <18 år.

De farmakokinetiske parametre omfattede bestemmelse af telmisartan-steady-state hos børn og unge

og undersøgelse af aldersrelaterede forskelle. Selvom studiet var for lille til en meningsfuld

vurdering af farmakokinetikken hos børn under 12 år, er resultaterne generelt i overensstemmelse

med resultaterne hos voksne og bekræfter non-lineariteten af telmisartan, især for C

Køn

Der er observeret forskelle i plasmakoncentrationen med C

maks

og AUC hhv. 3 og 2 gange højere hos

kvinder sammenlignet med mænd.

Ældre

Telmisartans farmakokinetikske egenskaber er ikke anderledes hos ældre patienter i forhold til de,

der er under 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Plasmakoncentrationer er set dobbelt så høje hos patienter med let til moderat og svært nedsat

nyrefunktion. Imidlertid blev der observeret lavere plasmakoncentrationer hos patienter, der havde

nyreinsufficiens og som var i dialysebehandling. Telmisartan er kraftigt bundet til plasmaprotein hos

nyreinsufficiente patienter og fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Elimineringshalveringstiden

er uændret hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

I farmakokinetiske studier af patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af den absolutte

biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er uændret hos patienter med

nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske sikkerhedsforsøg hos normotensive dyr med doser, der gav en eksponering

sammenlignelig med den i det klinisk terapeutiske område, fandt man en reduktion af røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), og ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet BUN og kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium. Hos hunde fandt man

renal tubulær dilatation og atrofi. Desuden blev der fundet ventrikel-slimhindelæsioner (erosion,

ulcus eller inflammation) hos rotter og hunde. Disse farmakologisk betingede bivirkninger, som er

kendt fra prækliniske forsøg med både ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, kunne

forebygges ved oral salttilførsel.

Hos begge dyrearter fandt man forøget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale

juxtaglomerulære celler. Disse fund synes ikke at være af signifikant klinisk betydning og anses også

for at være klasseeffekter ved ACE-hæmmere og andre angiotensin II-receptorantagonister.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af den

postnatale udvikling af afkommet såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af øjnene.

Der var ingen tegn på mutagenicitet eller relevant clastegen aktivitet ved in vitro-forsøg og ingen

tegn på karcinogenicitet i rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Povidon (K30)

Meglumin

Natriumhydroxid

Lactosemonohydrat

Sorbitol (E420)

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

OPA/Al/PVC Al blisterpakning. Hver blisterpakning indeholder 7 eller 10 tabletter.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 100 tabletter i en æske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

14 tabletter: EU/1/10/632/015

28 tabletter: EU/1/10/632/016

30 tabletter: EU/1/10/632/017

56 tabletter: EU/1/10/632/018

84 tabletter: EU/1/10/632/019

90 tabletter: EU/1/10/632/020

98 tabletter: EU/1/10/632/021

100 tabletter: EU/1/10/632/024

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 04 juni 2010

Dato for seneste fornyelse: 19 marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2011. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/511497/2011

EMEA/H/C/1196

EPAR – sammendrag for offentligheden

Tolura

telmisartan

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Tolura.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Tolura.

Hvad er Tolura?

Tolura er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof telmisartan. Det fås som hvide tabletter

(runde: 20 mg, ovale: 40 mg; kapselformet tablet: 80 mg).

Tolura er et ‘generisk lægemiddel’. Det betyder, at Tolura er identisk med et ‘referencelægemiddel’,

der allerede er godkendt i Den Europæiske Union, og som hedder Micardis. Der kan indhentes

yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og svar her

Hvad anvendes Tolura til?

Tolura anvendes til behandling af essentiel hypertension (for højt blodtryk) hos voksne. ”Essentiel”

betyder, at hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag.

Tolura anvendes også til at forebygge kardiovaskulære problemer (problemer med hjertet og

blodkarrene) såsom hjerteanfald eller slagtilfælde. Det anvendes til patienter, der tidligere har haft

problemer på grund af blodpropper (såsom hjertesygdom, slagtilfælde eller arteriesygdom) eller har

type 2-diabetes, som har beskadiget et organ (f.eks. øjne, hjerte eller nyrer).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Tolura?

Til behandling af essentiel hypertension er den anbefalede dosis af Tolura 40 mg én gang dagligt, men

visse patienter kan have fordel af en 20 mg-dosis. Hvis målet for blodtrykket ikke nås, kan dosis øges

Tolura

Side 2/2

til 80 mg, eller der kan anvendes andre lægemidler mod forhøjet blodtryk såsom hydrochlorothiazid,

som tillægsbehandling.

Til forebyggelse af kardiovaskulære problemer er den anbefalede dosis 80 mg én gang dagligt. Lægen

bør overvåge patientens blodtryk nøje, når behandlingen med Tolura påbegyndes, og kan beslutte af

justere patientens blodtrykssænkende medicin.

Hvordan virker Tolura?

Det aktive stof i Tolura, telmisartan, er en ’angiotensin II-receptorantagonist’, hvilket betyder, at den

blokerer virkningen af et hormon i kroppen, der kaldes angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig

vasokonstriktor (et stof, der indsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som angiotensin

II normalt binder sig til, forhindrer telmisartan hormonet i at have nogen virkning, og blodkarrene kan

således udvide sig. Dette medfører, at blodtrykket falder, hvorved de risici, som er forbundet med

forhøjet blodtryk, såsom slagtilfælde eller hjerteanfald, reduceres. Det betyder også, at hjertet får

lettere ved at pumpe blodet rundt, hvilket kan bidrage til at reducere risikoen for fremtidige

kardiovaskulære problemer.

Hvordan blev Tolura undersøgt?

Da Tolura er et generisk lægemiddel, har undersøgelserne været begrænset til at påvise, at det er

bioækvivalent med referencelægemidlet Micardis. To lægemidler er bioækvivalente, når de danner den

samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilken fordel og risiko er der forbundet med Tolura?

Da Tolura er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet, anses

benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Tolura godkendt?

CHMP konkluderede, at det i overensstemmelse med EU’s krav er blevet påvist, at Tolura er af

sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med Micardis. Det var derfor CHMP's opfattelse, at

fordelene opvejer de identificerede risici som for Micardis. Udvalget anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Tolura.

Andre oplysninger om Tolura:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Tolura til Krka, d.d., Novo mesto den 4.juni 2010. Markedsføringstilladelsen er gyldig i fem

år, hvorefter den kan fornys.

Den fuldstændige EPAR for Tolura findes på agenturets websted: EMA website/Find medicine/Human

medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling

med Tolura, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2011.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information