Terrosa

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

19-10-2020

Aktiv bestanddel:
teriparatid
Tilgængelig fra:
Gedeon Richter Plc.
ATC-kode:
H05AA02
INN (International Name):
teriparatide
Terapeutisk gruppe:
Calciumhomeostase
Terapeutisk område:
Osteoporose
Terapeutiske indikationer:
Terrosa er indiceret hos voksne. Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder og hos mænd med øget risiko for brud. Hos postmenopausale kvinder er der vist en signifikant reduktion i forekomsten af ​​vertebrale og ikke-vertebrale frakturer, men ikke hoftefrakturer.. Behandling af osteoporose, der er forbundet med vedvarende systemisk glukokortikoid behandling, kvinder og mænd med øget risiko for fraktur.
Produkt oversigt:
Revision: 4
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003916
Autorisation dato:
2017-01-04
EMEA kode:
EMEA/H/C/003916

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

19-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

19-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

19-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

16-03-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

19-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

19-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

19-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

19-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

16-03-2017

Læs hele dokumentet

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Terrosa 20 mikrogram/80 mikroliter injektionsvæske, opløsning

teriparatid

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes

nye oplysninger om sikkerheden. De kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, De får. Se sidst

i punkt 4, hvordan De indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt

i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Terrosa

Sådan skal De bruge Terrosa

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Terrosa indeholder det aktive stof teriparatid, som anvendes til at styrke knoglerne og mindske

risikoen for knoglebrud ved at fremme knogledannelse.

Terrosa anvendes til behandling af knogleskørhed hos voksne. Knogleskørhed er en sygdom, der gør

dine knogler tynde og skrøbelige. Sygdommen er især almindelig hos kvinder efter

overgangsalderen, men den kan også forekomme hos mænd. Knogleskørhed er også almindeligt

forekommende hos patienter, der får lægemidler, som kaldes binyrebarkhormoner.

2.

Det skal De vide, før de begynder at bruge Terrosa

Brug ikke Terrosa

hvis De er allergisk over for teriparatid eller et af de øvrige indholdsstoffer i denne medicin

(angivet i punkt 6).

hvis De har forhøjede niveauer af calcium i blodet (hyperkalcæmi).

hvis De har alvorlige nyreproblemer.

hvis De har haft knoglecancer, eller hvis en anden cancer har spredt sig til knoglerne

(metastaser).

hvis De har andre knoglesygdomme. Fortæl det til lægen, hvis De har en knoglesygdom.

hvis De har et uforklarligt højt niveau i blodet af et bestemt enzym i leveren (basisk fosfatase),

hvilket betyder, at De kan have Pagets sygdom (en sygdom med unormale knogleforandringer).

Spørg Deres læge, hvis der er noget, De er i tvivl om.

hvis De har fået strålebehandling, som påvirker Deres knogler.

hvis De er gravid eller ammer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Terrosa kan øge kalk (calcium) i blodet eller urinen.

Kontakt lægen, før De tager Terrosa:

Hvis De lider af vedvarende kvalme, opkastning, forstoppelse, nedsat energi eller

muskelsvaghed. Dette kan være tegn på, der er for meget kalk i Deres blod.

Hvis De lider af nyresten eller har haft nyresten.

Hvis De har nyreproblemer (moderat nedsat nyrefunktion).

Nogle patienter oplever svimmelhed eller hjertebanken efter de første indsprøjtninger med Terrosa.

Når De tager de første doser af Terrosa, så gør det et sted, hvor De har mulighed for at sidde eller ligge

ned, hvis De skulle blive svimmel.

Den anbefalede behandlingstid på 24 måneder bør ikke overskrides.

Inden en cylinderampul sættes i Terrosa Pen, skriv cylinderampullens batchnummer (lot-nummer) og

den første injektionsdato ned i en kalender. Datoen for den første injektion skal også registreres på

Terrosas yderpakning (se det dertil beregnede felt på kartonen: {Første anvendelse:}) (se afsnit 3).

Terrosa må ikke bruges af patienter, der stadig vokser.

Børn og unge

Terrosa må ikke bruges til børn og unge (under 18 år).

Brug af anden medicin sammen med Terrosa

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at brug anden medicin.

Det er vigtigt, da noget medicin (f.eks. digoxin/digitalis, medicin til behandling af hjertesygdomme)

kan påvirke teriparatid og omvendt.

Graviditet og amning

De må ikke anvende Terrosa, hvis De er gravid eller ammer. Hvis De er kvinde i den fødedygtige

alder, skal De anvende sikre præventionsmetoder, når de bruger Terrosa. Hvis De bliver gravid,

mens De bruger Terrosa, skal behandlingen med Terrosa ophøre. Spørg Deres læge eller

apotekspersonalet til råds, inden De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle patienter kan føle sig svimle efter en indsprøjtning med Terrosa. Hvis De føler Dem svimmel,

må De ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner, før De har det bedre.

Terrosa indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri.

3.

Sådan skal De bruge Terrosa

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er 20 mikrogram (svarende til 80 mikroliter) én gang om dagen, som gives som

indsprøjtning under huden (subkutan injektion) i låret eller maven.

Som en hjælp til at huske at tage Deres medicin, bør De tage indsprøjtningen på omtrent samme

tidspunkt hver dag.

Terrosa kan indsprøjtes i forbindelse med måltider. De skal tage Terrosa hver dag i så lang tid, som

Deres læge har udskrevet det til Dem. Den totale behandlingstid med Terrosa bør ikke overskride

24 måneder. De bør ikke få mere end én behandlingskur på 24 måneder i Deres levetid.

Deres læge vil muligvis anbefale, at De tager Terrosa sammen med calcium og D-vitamin. Deres læge

vil fortælle Dem, hvor meget De skal tage hver dag.

Terrosa kan gives med eller uden mad.

Terrosa cylinderampuller er kun beregnet til brug med det genanvendelige Terrosa pen-flerdosis-

administrationssystem til og kanyler kompatible med pennen. Pennen og kanylerne følger ikke med

Terrosa. Men ved påbegyndelse af behandlingen skal der anvendes en pakke med cylinderampul og

pen, der indeholder en karton med en Terrosa cylinderampul og en karton med en Terrosa Pen.

Sæt cylinderampullen i pennen inden første brug. For korrekt brug af medicinen, er det vigtigt nøje at

følge den medfølgende brugsanvisning til pennen.

Brug en ny injektionskanyle til hver injektion for at forhindre kontaminering og bortskaf kanylen på

sikker vis efter brug.

Opbevar aldrig pennen med nålen påsat.

Del aldrig pennen med andre.

Brug ikke Terrosa Pen til injektion af anden medicin (f.eks. insulin).

Pennen er udelukkende tilpasset til brug med Terrosa.

Cylinderampullen må ikke fyldes op igen.

Overfør ikke medicinen til en injektionssprøjte.

Giv Terrosa-injektionen umiddelbart efter pennen med cylinderampullen isat tages ud af køleskabet.

Læg straks pennen med cylinderampullen isat tilbage i køleskabet efter brug. Tag ikke

cylinderampullen af pennen efter hver brug. Opbevar den i hylstret til cylinderampullen under hele

behandlingsperioden på 28 dage.

Klargøring af pennen til brug

Læs altid brugsanvisningen til Terrosa Pen, som følger med i pennens karton, for at garantere

korrekt administration af Terrosa.

Vask hænderne inden håndtering af cylinderampullen eller pennen.

Tjek udløbsdatoen på cylinderampullens etiket, inden cylinderampullen sættes i pennen. Sørg

for, at der er mindst 28 dage tilbage inden udløbsdatoen. Sæt cylinderampullen i pennen inden

den første brug, som beskrevet i brugsanvisningen til pennen. Skriv batchnummeret (lot-

nummeret) på hver cylinderampul og den første injektionsdato ned i en kalender. Datoen for den

første injektion skal desuden skrives på Terrosas yderpakning (se det dertil beregnede felt på

kartonen: {Første anvendelse:}).

Efter indsættelse af en ny cylinderampul og inden den første injektion fra denne cylinderampul,

skal pennen klargøres i henhold til den medfølgende brugsanvisning. Den skal ikke klargøres

igen efter den første dosis.

Injektion af Terrosa

Inden injektion af Terrosa, skal huden renses på det tilsigtede injektionssted (låret eller maven)

som anvist af lægen.

Tag forsigtigt fat i en ren hudfold og indfør kanylen lige ind i huden og lad den forblive trykket

ind, indtil dosisindikatoren vender tilbage til startpositionen.

Lad kanylen blive siddende i huden i seks sekunder efter injektion for at sørge for, at De har

modtaget hele dosen.

Så snart injektionen er færdig, sæt den ydre beskyttelseshætte på pennens nål og skru hætten

mod uret for at fjerne pennens nål. Derved forbliver den resterende Terrosa steril og lækage fra

pennen forebygges. Det forhindrer desuden luft i at komme ind i cylinderampullen såvel som

tilstopning af nålen.

Sæt hætten på pennen igen. Lad cylinderampullen blive i pennen.

Hvis De har brugt for meget Terrosa

Hvis De ved en fejltagelse har taget mere Terrosa, end De skulle, skal De kontakte Deres læge eller

apotek. De forventede virkninger af en overdosis omfatter kvalme, opkastning, svimmelhed og

hovedpine.

Hvis De har glemt at bruge Terrosa

Hvis De glemmer en injektion, eller ikke kan tage Deres medicin på det sædvanlige tidspunkt, skal

De tage den snarest muligt samme dag. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis. Tag ikke mere end én indsprøjtning samme dag.

Hvis De holder op med at bruge Terrosa

Hvis De overvejer at holde op med at bruge Terrosa, skal De tale med Deres læge om det først.

Deres læge kan råde Dem og beslutte, hvor længe De skal behandles med Terrosa.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De mest almindelige bivirkninger er smerter i arme og ben (som kan forekomme

hos flere end 1 ud af

10 patienter). Andre almindelige bivirkninger (som påvirker op til 1 ud af 10 personer) inkluderer

kvalme, hovedpine og svimmelhed

. Hvis De bliver svimmel efter indsprøjtningen, skal De sætte eller

lægge Dem ned, indtil De får det bedre. Hvis De ikke får det bedre, skal De kontakte lægen, før de

fortsætter med behandlingen. Der er set tilfælde af besvimelse efter teriparatid-behandling.

Hvis De oplever ubehag rundt om injektionsstedet, såsom rødmen i huden, smerter, hævelser, kløe,

blå mærker eller mindre blødninger (som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer), skal dette

aftage i løbet af få dage eller uger. I modsat fald skal De fortælle det til Deres læge.

I sjældne tilfælde oplever patienter allergiske reaktioner i form af vejrtrækningsbesvær, hævelse af

ansigtet, udslæt og brystsmerter. Disse reaktioner forekommer som regel lige efter injektion. Der kan i

sjældne tilfælde opstå alvorlige og potentielt livstruende allergiske reaktioner, herunder anafylaksi.

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelige

(forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):

forhøjelse af blodets kolesterolniveau

depression

nervesmerter i benene

mathedsfornemmelse

fornemmelse af at alting drejer rundt

uregelmæssig puls

åndenød

øget svedtendens

muskelkramper

nedsat energi

træthed

brystsmerter

lavt blodtryk

halsbrand (smertefuld og brændende følelse bag brystbenet)

opkastning

en udposning på spiserøret (hernia hiatus esophagi)

lav hæmoglobin eller lavt antal af røde blodlegemer (blodmangel, anæmi)

Ikke almindelige

(forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter):

øget hjertefrekvens (puls)

unormal hjertelyd

stakåndethed

hæmorroider

urininkontinens

øget vandladningstrang

vægtforøgelse

nyresten

smerter i muskler og led. Nogle patienter har haft alvorlige rygkramper eller smerter, der

medførte indlæggelse.

stigning i blodets kalkindhold

stigning i blodets indhold af urinsyre

stigning i et enzym ved navn basisk fosfatase

Sjældne

(forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

nedsat nyrefunktion, inklusive nyresvigt

hævelser, hovedsagelig af hænder, fødder og ben

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller

apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og pennen efter EXP. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevar cylinderampullen i yderpakningen for at beskytte den mod lys.

De kan anvende Terrosa i op til 28 dage efter den første indsprøjtning, så længe

cylinderampullen/pennen med cylinderampullen isat opbevares i et køleskab (2 °C – 8 °C).

For at undgå at cylinderampullerne fryser ned, må de ikke lægges tæt på en eventuel frostboks i

køleskabet. Terrosa må ikke bruges, hvis det er eller har været nedfrosset.

Hver cylinderampul skal bortskaffes på forsvarlig vis 28 dage efter første brug, også selvom den

ikke er fuldstændig tom.

Terrosa indeholder en klar og farveløs opløsning. Terrosa må ikke anvendes, hvis opløsningen er

uklar, farvet eller indeholder partikler.

Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Terrosa indeholder:

Aktive stof: Teriparatid. Hver dosis på 80 mikroliter indeholder 20 mikrogram teriparatid. En

cylinderampul med 2,4 ml indeholder 600 mikrogram teriparatid (svarende til 250 mikrogram

per ml).

Øvrige indholdsstoffer: Eddikesyre; koncentreret, mannitol, metacresol og

natriumacetattrihydrat, saltsyre (til pH-justering), natriumhydroxid (til pH-justering), vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Terrosa er en farveløs og klar opløsning. Det fås i en cylinderampul. Hver cylinderampul indeholder

2,4 ml opløsning, svarende til 28 doser.

Terrosa 20 mikrogram/80 mikroliter injektionsvæske, opløsning: 1 eller 3 cylinderampul(ler) pakket i

en plastbakke forseglet med et folielåg og pakket i en karton.

Terrosa pakke med cylinderampul og pen: 1 Terrosa cylinderampul pakket i en plastbakke, forseglet

med lågfolie og pakket i en karton og 1 Terrosa Pen pakket i en separat karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Gedeon Richter Plc.

Gyömrői út 19-21.

1103 Budapest

Ungarn

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Detaljeret og opdateret information om produktet kan fås ved at scanne QR-koden angivet nedenfor

eller på yderpakningen med en smartphone. De samme oplysninger kan desuden findes på den

følgende URL: www.terrosapatient.com

QR-kode skal inkluderes

De kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu

Brugsanvisning

Terrosa Pen

Genanvendelig injektionspen, der skal anvendes med Terrosa-cylinderampuller til subkutane

injektioner

Følg altid vejledningen nedenfor og på bagsiden, når du bruger Terrosa Pen.

Terrosa Pen dele

Klargøring af pennen – Første brug/udskiftning af cylinderampuller

Følg vejledningen, hver gang du indsætter en ny Terrosa cylinderampul i din Terrosa Pen. Gentag ikke

dette før hver daglig injektion, da du ellers ikke vil have nok Terrosa til 28 dage.

Læs indlægssedlen til Terrosa cylinderampullen, der leveres separat.

A: Fjern pennens hætte.

B: Fjern cylinderampulholderen ved at dreje den (bajonetkobling).

C: Fjern den tomme cylinderampul, hvis den skal udskiftes. Indsæt en ny Terrosa cylinderampul i

holderen med den bølgeformede metalhætte på cylinderampullen først.

Notér den første injektionsdato for hver ny cylinderampul. På denne måde vil du vide, hvornår de 28

daglige doser pr. ampul er brugt.

D: Skub forsigtigt stangen med gevind tilbage med din finger i en lige linje, så langt som den kan

komme. Dette er ikke nødvendigt, når stangen allerede sidder i startpositionen, f.eks. ved allerførste

brug. Stangen med gevind kan ikke skubbes helt tilbage til pennens kabinet.

E: Sæt cylinderampulholderen fast til kabinettet ved at dreje den 90 grader, indtil den stopper.

F: Fastgør en ny kanyle i pennen således:

Træk folien af.

Skru pennens kanyle på cylinderampulholderen ved at dreje den med uret. Sørg for, at pennens

kanyle sidder korrekt fast og stramt på cylinderampulholderen.

Fjern den ydre kanylehætte, og gem den.

Fjern den indre kanylehætte, og bortskaf den.

Det kan ske, at nogle dråber slipper ud, mens du sætter nålen fast. Dette er helt normalt.

G: Klargøring

Pennen skal klargøres og afprøves, når der er sat en ny cylinderampul i og inden den første injektion

fra hver cylinderampul.

Drej doseringsknappen med uret, indtil du ser et dråbesymbol på doseringsdisplayet. Sørg for, at de

to indikatorstriber flugter. Under justering af dosen afgiver pennen et hørbart klik og en mærkbar

Læs hele dokumentet

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Terrosa 20 mikrogram/80 mikroliter injektionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver dosis på 80 mikroliter indeholder 20 mikrogram teriparatid*.

En cylinderampul med 2,4 ml opløsning indeholder 600 mikrogram teriparatid (svarende til

250 mikrogram pr. ml).

*Teriparatid, rhPTH(1-34), der fremstilles i

E.-coli

ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi, er

identisk med den 34 N-terminale aminosyresekvens af det endogene humane parathyreoideahormon.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Farveløs, klar injektionsvæske, opløsning med en pH-værdi på 3,8-4,5.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Terrosa er indiceret til voksne.

Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder og hos mænd, der har forhøjet risiko for

frakturer (se pkt. 5.1). Hos postmenopausale kvinder er der påvist en signifikant reduktion i

forekomsten af vertebrale og ikke-vertebrale frakturer, men ikke hoftefrakturer.

Behandling af osteoporose, der ses i forbindelse med langvarig systemisk glukokortikoidbehandling

hos kvinder og mænd med forøget risiko for frakturer (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis Terrosa er 20 mikrogram administreret en gang dagligt.

Det anbefales at give tilskud af calcium og D-vitamin til patienter, som ikke får tilstrækkeligt af disse

i deres kost.

Den maksimale totale behandlingsvarighed med teriparatid bør være 24 måneder (se pkt. 4.4).

Forløbet med 24 måneders behandling med teriparatid bør ikke gentages i patientens levetid.

Patienterne kan fortsætte med andre osteoporosebehandlinger efter afslutning af teriparatid-

behandlingen.

Specielle populationer

Nedsat nyrefunktion

Teriparatid må ikke bruges til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3). Teriparatid bør

anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat nyrefunktion. For patienter med let nedsat

nyrefunktion er der ingen særlige forbehold.

Nedsat leverfunktion

Der forligger ingen data for patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.3). Derfor skal teriparatid

anvendes med forsigtighed.

Pædiatrisk population og unge med åbne epifyser

Teriparatids sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.

Teriparatid frarådes til pædiatriske patienter (under 18 år), børn eller unge med åbne epifyser.

Ældre

Dosisjustering på baggrund af alder er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Administration

Terrosa skal administreres en gang dagligt ved subkutan injektion i lår eller abdomen.

Lægemidlet skal udelukkende administreres ved brug af det genanvendelige Terrosa Pen-multidosis

lægemiddeladministrationssystem og injektionsnåle, der er angivet som kompatible i den medfølgende

brugsanvisning til pennen. Pennen og injektionsnålene følger ikke med Terrosa. Men ved

påbegyndelse af behandlingen skal der anvendes en pakke med cylinderampul og pen, der indeholder

en karton med en Terrosa cylinderampul og en karton med en Terrosa Pen. Terrosa må ikke bruges

med andre penne.

Patienter skal undervises i at bruge korrekte injektionsteknikker (se pkt. 6.6). Der henvises desuden til

instruktionerne i brugsanvisningen, som er vedlagt i kartonen med administrationssystemet.

Datoen for den første injektion skal desuden skrives på Terrosas yderpakning (se det dertil beregnede

felt på yderpakning: {Første anvendelse:}).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt 6.1.

Graviditet og amning (se pkt. 4.4 og 4.6).

Præeksisterende hyperkalcæmi.

Svært nedsat nyrefunktion.

Andre metaboliske knoglesygdomme (inklusive hyperparatyreoidisme og Pagets

knoglesygdom) end primær osteoporose eller glukokortikoidinduceret

osteoporose.

Uforklarlig, forhøjet alkalisk fosfatase.

Tidligere ekstern strålebehandling eller brachyterapi af skelettet.

Patienter med maligne lidelser i skelettet eller knoglemetastaser frarådes behandling med

teriparatid.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Serum- og urincalcium

Der er iagttaget små og forbigående stigninger i serumcalciumkoncentrationerne efter injektion af

teriparatid hos patienter med normalt calciumniveau. De maksimale serumcalciumkoncentrationer

opnås mellem 4 og 6 timer efter hver teriparatiddosis og normaliseres igen efter 16 til 24 timer. Hvis

der skal tages blodprøver for serumcalcium fra en patient, bør dette derfor gøres mindst 16 timer efter

den seneste teriparatid-injektion. Rutinemæssig monitorering af calcium er ikke nødvendigt under

behandlingen.

Teriparatid kan medføre mindre stigninger i udskillelsen af calcium i urinen, men forekomsten af

hypercalcuri viste sig i de kliniske forsøg ikke at adskille sig fra den, som observeredes hos

placebo-behandlede patienter.

Urolithiasis

Teriparatid er ikke undersøgt hos patienter med aktiv urolithiasis. Teriparatid bør anvendes med

forsigtighed hos patienter med aktiv eller nylig urolithiasis, da det muligvis kan forværre tilstanden.

Ortostatisk hypotension

I kortvarige kliniske forsøg med teriparatid er der set isolerede tilfælde af forbigående ortostatisk

hypotension. Et tilfælde begyndte typisk inden for 4 timer efter doseringen og forsvandt spontant i

løbet af få minutter til få timer. Hos de forsøgspersoner, som fik forbigående ortostatisk hypotension,

forekom det i løbet af de første doser og kunne afhjælpes ved, at forsøgspersonerne blev anbragt i en

hvilende stilling. Forekomsten af forbigående ortostatisk hypotension udelukkede ikke fortsat

behandling.

Nedsat nyrefunktion

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion.

Den yngre, voksne population

Der er begrænset erfaring med den yngre, voksne population, inklusive præmenopausale kvinder (se

pkt. 5.1). Behandlingen af denne patientgruppe bør kun påbegyndes, hvis fordelene klart opvejer

risiciene.

Kvinder i den fertile alder bør anvende en sikker metode præventionsmetode under behandling med

teriparatid. I tilfælde af graviditet bør behandlingen med teriparatid ophøre.

Behandlingsvarighed

Forsøg med rotter har vist tegn på en øget forekomst af osteosarkomer ved langvarig administration af

teriparatid (se pkt. 5.3). Indtil yderligere kliniske data foreligger, bør den anbefalede behandlings-

varighed på 24 måneder ikke overskrides.

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Indholdsstof

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

I et studie med 15 raske forsøgspersoner, der fik digoxin dagligt, indtil steady state var nået, påvirkede

en enkelt dosis teriparatid ikke effekten af digoxin på hjertet. Sporadiske rapporter har imidlertid

antydet, at hyperkalcæmi kan prædisponere patienter for digitalistoksicitet. Da teriparatid forbigående

øger serumcalcium, bør teriparatid anvendes med forsigtighed hos patienter i samtidig behandling

med digitalis.

Teriparatid er undersøgt i farmakodynamiske interaktionsstudier med hydrochlorthiazid. Der blev ikke

fundet nogen klinisk signifikante interaktioner.

Samtidig administration af raloxifen eller hormonal substitutionsterapi og teriparatid påvirkede

hverken teriparatids effekt på serum- eller urincalcium eller de kliniske bivirkninger.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/ Antikonception hos kvinder

Kvinder i den fertile alder bør anvende effektiv prævention, hvis de behandles med teriparatid. I

tilfælde af graviditet, bør brugen af Terrosa ophøre.

Graviditet

Terrosa er kontraindiceret under graviditet (se punkt 4.3).

Amning

Terrosa

er kontraindiceret ved amning. Det vides ikke om teriparatid udskilles i modermælken.

Fertilitet

Forsøg med kaniner har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Teriparatids påvirkning af fostrets

udvikling er ikke undersøgt hos mennesker. Den potentielle risiko hos mennesker er ukendt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Teriparatid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Forbigående ortostatisk hypotension eller svimmelhed er observeret hos nogle patienter.

Disse patienter bør ikke føre bil og betjene maskiner, før symptomerne er aftaget.

4.8

Bivirkninger

Resume af sikkerhedsprofilen

De mest almindelige bivirkninger hos patienter, der behandles med teriparatid, er kvalme, smerter i

ekstremiteterne, hovedpine og svimmelhed.

Resume af bivirkninger i tabelform

Af de patienter, som deltog i de kliniske forsøg med teriparatid, indberettede 82,8 % af teriparatid-

patienterne og 84,5 % af placebo-patienterne mindst et tilfælde af bivirkninger.

De bivirkninger, som i kliniske forsøg og ved postmarketing eksponering er blevet forbundet med

brugen af teriparatid mod osteoporose, er opsummeret i nedenstående tabel.

Følgende konvention er anvendt til at klassificere bivirkningerne: Meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100) og sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000).

Organsystem-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Immunsystemet

Anafylaksi

Metabolisme og

ernæring

Hyperkolestero-

læmi

Hyperkalcæmi

over 2,76 mmol/l,

hyperurikæmi

Hyperkalcæmi

over 3,25 mmol/l

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Nervesystemet

Svimmelhed,

hovedpine, iskias,

synkope

Øre og labyrint

Vertigo

Organsystem-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypotension

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø

Emfysem

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning, hernie

hiatus,

gastroøsofageal

refluks

Hæmorroider

Hud og

subkutane væv

Forøget

svedtendens

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Smerter i

ekstremiteter

Muskelkramper

Myalgi, artralgi,

rygkramper/

smerter*

Nyrer og urinveje

Urininkontinens,

polyuri, imperiøs

vandladning,

nefrolitiasis

Nyresvigt/nedsat

nyrefunktion

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Træthed,

brystsmerter,

asteni, lette og

forbigående

reaktioner ved

injektionsstedet,

inklusive smerter,

hævelse, erytem,

lokaliseret

blodudtrædning,

kløe og mindre

blødning ved

injektionsstedet

Erytem på

injektionsstedet,

reaktion på

injektionsstedet

Mulige allergiske

reaktioner lige

efter injektion:

akut dyspnø,

mund-

/ansigtsødem,

generaliseret

urticaria,

brystsmerter, ødem

(hovedsagelig

perifer)

Undersøgelser

Vægtøgning,

hjertemislyd,

forøget basisk

fosfatase

*Der er set alvorlige tilfælde af rygkramper eller -smerter få minutter efter injektion.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I kliniske forsøg blev følgende reaktioner rapporteret med en frekvensforskel på ≥ 1 % forskel i

frekvensen i forhold til placebo: Kvalme, opkastning, smerter i ekstremiteter, svimmelhed,

depression og dyspnø.

Teriparatid øger serumurinstofkoncentrationen. I kliniske forsøg havde 2,8 % af de patienter, der

blev behandlet med teriparatid, serumurinstofkoncentrationer over normalområdets øvre grænse,

hvilket til sammenligning gjaldt 0,7 % af placebopatienterne. Denne hyperurikæmi resulterede dog

hverken i en forøgelse af arthritis urica, ledsmerter eller urolithiasis.

I et stort klinisk forsøg blev der hos 2,8 % af de kvinder, der fik teriparatid, fundet antistoffer, der

krydsreagerede med teriparatid. Generelt blev disse antistoffer først påvist efter 12 måneders

behandling og aftog efter seponering af behandlingen. Der var ingen tegn på overfølsomheds-

reaktioner, allergiske reaktioner, effekt på serumcalcium eller effekt på knoglemineraltætheden

(BMD).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette

alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Teriparatid blev administreret i enkeltdoser på op til 100 mikrogram samt i gentagne doser på op til

60 mikrogram/dag i 6 uger. De bivirkninger, som kan forventes ved overdosering, er forsinket

hyperkalcæmi og risiko for ortostatisk hypotension. Kvalme, opkastning, svimmelhed og hovedpine

kan også forekomme.

Erfaring med overdosering baseret på spontane indberetninger efter markedsføringen af præparatet

Efter markedsføringen har der været tilfælde af medicineringsfejl, hvor hele indholdet af pennen med

teriparatid (op til 800 mikrogram) blev administreret som en enkelt dosis. De rapporterede

bivirkninger, som var forbigående, inkluderede kvalme, slaphed/letargi og hypotension. I nogle

tilfælde blev der ikke observeret bivirkninger som resultat af overdoseringen. Der er ikke rapporteret

om dødsfald i forbindelse med overdosering.

Behandling af overdosering

Der findes ingen specifik antidot til teriparatid. Behandling af en formodet overdosis bør inkludere

midlertidig seponering af teriparatid, monitorering af serumcalcium og indledning af relevante

støttende foranstaltninger, som f.eks. hydrering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Calciumhomeostase, Parathyreoideahormoner og -analoger, ATC-

kode: H05AA02.

Terrosa er et biosimilært lægemiddel. Yderligere oplysninger findes på Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Virkningsmekanisme

Det endogene parathyreoideahormon (PTH), som består af 84 aminosyrer, er den primære regulator af

calcium- og phosphatmetabolismen i knogler og nyrer. Teriparatid (rhPTH(1-34)) er den aktive del (1-

34) af det endogene humane parathyreoideahormon. De fysiologiske virkninger af PTH omfatter

stimulation af knogledannelsen gennem en direkte påvirkning af de knogledannende celler

(osteoblaster), indirekte forøgelse af calciumabsorptionen fra tarmen og øget tubulær reabsorption af

calcium og udskillelse af phosphat via nyrerne.

Farmakodynamisk virkning

Teriparatid er et knogledannende stof til behandling af osteoporose. Teriparatids virkninger på

skelettet afhænger af, hvordan den systemiske eksponering tilrettelægges. Ved administration af

teriparatid en gang dagligt øges remodelleringen af nyt knoglevæv på trabekulære og kortikale

knogleoverflader ved fortrinsvist at stimulere osteoblastaktivitet frem for osteoklastaktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Risikofaktorer

Uafhængige risikofaktorer, f.eks. lav BMD (knoglemineraltæthed), alder, tidligere frakturer, hofte-

frakturer i familien, høj knogleomsætning og lavt BMI, bør tages i betragtning for at identificere

de kvinder og mænd, der har forhøjet risiko for osteoporotiske frakturer, og som kan have gavn af

behandling.

Præmenopausale kvinder med glukokortikoidinduceret osteoporose bør vurderes at have en høj

risiko for at få fraktur, hvis de har en almindelig fraktur eller en kombination af risikofaktorer, som

placerer dem i gruppen med høj risiko for at få fraktur (f.eks. lav knogletæthed [f.eks. T-score ≤ -2],

langvarig behandling med høj dosis af glukokortikoid [f.eks. ≥ 7,5 mg dagligt i mindst 6 måneder],

høj tilgrundliggende sygdomsaktivitet eller lave koncentrationer af kønshormoner).

Postmenopausal osteoporose

Det primære forsøg omfattede 1.637 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder: 69,5 år). Ved

baseline havde 90 % af patienterne en eller flere vertebrale frakturer, og i gennemsnit var vertebral

BMD 0,82 g/cm

(ækvivalent med en T-score = - 2,6 SD). Alle patienterne fik 1.000 mg calcium

dagligt og mindst 400 IE D-vitamin dagligt. Resultaterne af behandling med teriparatid i op til

24 måneder (median: 19 måneder) viste en statistisk signifikant reduktion af frakturer (se tabel 1).

For at forebygge en eller flere nye vertebrale frakturer var det nødvendigt at behandle 11 kvinder i en

median periode på 19 måneder.

Tabel 1

Forekomsten af frakturer hos postmenopausale kvinder

Placebo

(N = 544) (%)

Teriparatid

(N = 541) (%)

Relativ risiko vs.

placebo

(95 % KI)

Ny vertebral fraktur (≥ 1)

14,3

0,35

(0,22-0,55)

Multiple vertebrale frakturer

(≥ 2)

0,23

(0,09-0,60)

Ikke-vertebrale lavenergifrakturer

0,47

(0,25-0,87)

Store ikke-vertebrale lavenergi-

frakturer

(hofte, radius, humerus,

ribben og bækken)

0,38

(0,17-0,86)

Forkortelser: N = antal patienter randomiseret til hver behandlingsgruppe; KI = konfidensinterval

Hyppigheden af vertebrale frakturer blev vurderet hos 448 placebo- og 444 teriparatid-patienter, der

havde fået taget røntgenbillede af rygsøjlen ved baseline og som opfølgning.

p≤0.001 sammenlignet med placebo

Der er ikke set en signifikant nedsættelse af hyppigheden af hoftefrakturer.

p≤0.025 sammenlignet med placebo

Efter en median behandlingsperiode på 19 måneder var knoglemineraltætheden (BMD) øget med

henholdsvis 9 % og 4 % i lænderygsøjlen og hoften sammenlignet med placebo (p<0,001).

Effekten på frakturer efter behandlingens ophør: Efter behandlingen med teriparatid indgik 1.262 af de

postmenopausale kvinder fra det primære forsøg i et opfølgningsforsøg. Det primære formål med

forsøget var at indsamle sikkerhedsdata vedrørende teriparatid. I denne observationsperiode var anden

osteoporosebehandling tilladt, og yderligere vurdering af vertebrale frakturer blev foretaget.

Med en median på 18 måneder efter seponering af behandlingen med teriparatid sås en reduktion på

41 % (p=0,004) i antallet af patienter med mindst en ny vertebral fraktur sammenlignet med placebo.

I et åbent forsøg blev 503 postmenopausale kvinder med svær osteoporose og en lavenergifraktur

inden for de foregående 3 år (83 % havde tidligere fået osteoporosebehandling) behandlet med

teriparatid i op til 24 måneder. Ved 24 måneder var den gennemsnitlige stigning i BMD fra baseline i

lænderygsøjle, hofte og lårbenshals henholdsvis 10,5 %, 2,6 % og 3,9 %. Den gennemsnitlige stigning

i BMD fra 18 til 24 måneder var 1,4 %, 1,2 % og 1,6 % for henholdsvis rygsøjle, hofte og lårbenshals.

Et 24 måneder, randomiseret, dobbeltblindet comparator-kontrolleret fase 4 forsøg inkluderede

1360 postmenopausale kvinder med konstateret osteoporose. 680 patienter blev randomiseret til

teriparatid og 680 patienter blev randomiseret til oral risedronat 35 mg/uge. Ved baseline havde

kvinderne en gennemsnitsalder på 72,1 år, og en median på 2 gængse vertebrale frakturer; 57,9 % af

patienterne havde tidligere fået bisphosphonat og 18,8 % modtog samtidig glukokortikoidbehandling

under studiet. 1.013 (74,5 %) patienter afsluttede 24 måneders opfølgning. Den akkumulerende

middelværdi (median) af glukokortikoiddosis var 474,3 (66,2) mg i teriparatid-armen og

898,0 (100,0) mg i risedronat-armen. Middelindtag (median) vitamin D for teriparatid-armen var

1433 IE/dag (1400 IE/dag) og for risedronat-armen var det 1191 IE/dag (900 IE/dag). For de patienter

der havde fået taget røntgenbillede af rygsøjlen ved baseline og som opfølgning, var hyppigheden af

nye vertebrale frakturer 28/516 (5,4 %) hos teriparatid- og 64/533 (12,0 %) hos risedronatbehandlede

patienter, relativ risiko (95 % CI) = 0,44 (0,29-0,68), p<0,0001. Den akkumulerende hyppighed for

samlede kliniske frakturer (kliniske vertebral og non-vertebral frakturer) var 4,8 % hos teriparatid- og

9,8 % hos risedronatbehandlede patienter, harzard ratioen (95 % CI) = 0,48 (0,32-0,74), p=0,0009.

Osteoporose hos mænd

437 patienter (gennemsnitsalder: 58,7 år) indgik i et forsøg med mænd med hypogonadisk (defineret

ved lavt niveau af fri testosteron om morgenen eller forhøjet FSH eller LH) eller idiopatisk osteo-

porose. Den gennemsnitlige T-score ved baseline for rygradens og lårbenshalsens knogle-

mineraltæthed var henholdsvis -2,2 og -2,1. Ved baseline havde 35 % af patienterne haft en vertebral

fraktur, og 59 % af patienterne havde haft en ikke-vertebral fraktur.

Alle patienter fik tilbudt 1.000 mg calcium dagligt og mindst 400 IE D-vitamin dagligt. BMD i lænde-

rygsøjlen var steget signifikant efter 3 måneder. Efter 12 måneder var BMD i lænderygsøjlen og i

hoften steget med henholdsvis 5 % og 1 % sammenlignet med placebo. Der blev imidlertid ikke påvist

nogen signifikant effekt på forekomsten af frakturer.

Glukokokortikoidinduceret osteoporose

Effekten af teriparatid hos mænd og kvinder (N=428), der fik langvarig systemisk

glukokortikoidbehandling (ækvivalent med 5 mg eller mere prednison i mindst 3 måneder) blev vist i

den 18 måneder primære fase i et 36 måneder, randomiseret, dobbeltblindet, comparator-kontrolleret

forsøg (alendronat 10 mg/dag). 28 % af patienterne havde en eller flere vertebrale frakturer ved

baseline. Alle patienter fik tilbudt 1.000 mg calcium og 800 IE D-vitamin dagligt.

Dette studie inkluderede postmenopausale kvinder (N=277), præmenopausale kvinder (N=67) og

mænd (N=83). Ved baseline havde de postmenopausale kvinder en gennemsnitsalder på 61 år, en

gennemsnitlig T-score på -2,7 for BMD i lænderygsøjlen, en middel prednisondosis ækvivalent med

7,5 mg dagligt og 34 % havde en eller flere vertebrale frakturer. De præmenopausale kvinder havde en

gennemsnitsalder på 37 år, en gennemsnitlig T-score på -2,5 for BMD i lænderygsøjlen, en middel

prednisondosis ækvivalent med 10 mg dagligt og 9 % havde en eller flere vertebrale frakturer.

Mændene havde en gennemsnitsalder på 57 år, en gennemsnitlig T-score på -2,2 for BMD i

lænderygsøjlen, en middel prednisondosis ækvivalent med 10 mg dagligt og 24 % havde en eller flere

vertebrale frakturer.

69 % af patienterne gennemførte den 18 måneder lange primære fase. Ved 18 måneders endpoint

havde teriparatid signifikant forøget BMD i lænderygsøjlen (7,2 %) sammenlignet med alendronat

(3,4 %) (p<0,001). Teriparatid øgede BMD i hoften (3,6 %) sammenlignet med alendronat (2,2 %)

(p<0,01), såvel som i lårbenshalsen (3,7 %) sammenlignet med alendronat (2,1 %) (p<0,05). Hos

patienter, som blev behandlet med teriparatid, blev BMD for lænderygsøjle, hofte og lårbenshals

mellem 18 og 24 måneder øget yderligere med henholdsvis 1,7 %, 0,9 % og 0,4 %.

Ved 36 måneder viste en analyse af rygsøjlerøntgenbilleder af 169 alendronatpatienter og

173 teriparatid-patienter, at 13 patienter i alendronat-gruppen (7,7 %) havde oplevet en ny vertebral

fraktur sammenlignet med 3 patienter i teriparatid-gruppen (1,7 %)(p=0,01). Derudover havde 15 af

214 patienter i alendronat-gruppen (7,0 %) oplevet en non-vertebral fraktur sammenlignet med 16 af

214 patienter i teriparatid-gruppen (7,5 %) (p=0,84).

Hos præmenopausale kvinder var forøgelsen i BMD fra baseline til 18 måneders endpoint signifikant

større i teriparatid-gruppen – i lænderygsøjlen (4,2 % versus -1,9 %; p<0,001) og hoften (3,8 % versus

0,9 %; p=0,005) – sammenlignet med alendronatgruppen. Der blev ikke påvist nogen signifikant effekt

på hyppigheden af frakturer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Fordeling

Fordelingsvolumenet er ca. 1,7 l/kg. Halveringstiden for teriparatid er ca. 1 time ved subkutan

administration, hvilket svarer til den tid, absorptionen fra injektionsstedet tager.

Biotransformation

Der er ikke udført undersøgelser af metabolismen eller udskillelsen af teriparatid, men den perifere

metabolisme af parathyreoideahormon menes at foregå fortrinsvist i lever og nyrer.

Elimination

Teriparatid elimineres ved hepatisk og ekstrahepatisk clearance (ca. 62 l/time hos kvinder og

94 l/time hos mænd).

Ældre

Der er ikke fundet aldersrelaterede (fra 31 til 85 år) forskelle i teriparatids farmakokinetik. Det er

ikke nødvendigt at justere dosis på baggrund af alder.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Teriparatid udviste ikke gentoksicitet i en række standardtests. Der sås ingen teratogen effekt på rotter,

mus eller kaniner. Der blev ikke set nogen vigtige virkninger hos drægtige rotter eller mus, som fik

teriparatid i daglige doser på 30 til 1.000 mikrogram/kg. Hos kaniner forekom dog fosterresorption og

nedsat kuldstørrelse ved daglige doser på 3 til 100 mikrogram/kg. Embryotoksiciteten, som blev set

hos kaniner, kan muligvis være relateret til deres meget større følsomhed over for virkningerne af PTH

på calciumioniseret blod sammenlignet med gnavere.

Rotter, som var i næsten livsvarig behandling med daglige injektioner, fik dosisafhængig overdreven

knogledannelse og havde øget forekomst af osteosarkom, der højst sandsynligt skyldes en epigenetisk

mekanisme. Teriparatid øgede ikke forekomsten af nogen anden form for neoplasi hos rotter. Med

baggrund i de knoglefysiologiske forskelle mellem rotter og mennesker er den kliniske relevans af

disse fund sandsynligvis lille. Der observeredes ingen knogletumorer hos ovariektomerede aber efter

18 måneders behandling eller i løbet af en 3 års opfølgningsperiode efter behandlingsophør.

Yderligere er der hverken observeret osteosarkomer i kliniske forsøg eller under det senere

opfølgningsforsøg.

Dyreforsøg har vist, at svært nedsat hepatisk blodomløb nedsætter eksponeringen af PTH til det

primære nedbrydningssystem (Kupffers stjerneceller) og dermed clearance af PTH(1-84).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Eddikesyre, koncentreret

Mannitol

Metacresol

Natriumacetattrihydrat

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information