Tasmar

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

26-10-2020

Aktiv bestanddel:
tolcapon
Tilgængelig fra:
Meda AB
ATC-kode:
N04BX01
INN (International Name):
tolcapone
Terapeutisk gruppe:
Anti-Parkinson-medicin, Andre dopaminerge agenter
Terapeutisk område:
Parkinsons sygdom
Terapeutiske indikationer:
Tasmar angives i kombination med levodopa / benserazid eller levodopa / carbidopa til brug hos patienter med levodopa-responderende idiopatisk Parkinsons sygdom og motor udsving, der har undladt at reagere eller er intolerante af andre catechol-O-methyltransferase (COMT)-hæmmere. På grund af risikoen for potentielt dødelig, akut leverskade, Tasmar bør ikke betragtes som en første linje kombinationsbehandling til levodopa / benserazid eller levodopa / carbidopa. Da Tasmar bør kun anvendes i kombination med levodopa / benserazid og levodopa / carbidopa, den ordinerende oplysninger for disse levodopa-præparater er også gældende for deres samtidige brug med Tasmar.
Produkt oversigt:
Revision: 24
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000132
Autorisation dato:
1997-08-27
EMEA kode:
EMEA/H/C/000132

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

28-07-2014

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

26-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

26-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

26-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

26-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

28-07-2014

Læs hele dokumentet

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tasmar filmovertrukne tabletter 100 mg

tolcapon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tasmar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her (se afsnit 4).

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Sådan skal du tage Tasmar

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Til behandling af Parkinsons sygdom. Tasmar anvendes sammen med lægemidlet levodopa (som

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa).

Tasmar anvendes, når alle andre lægemidler ikke kan stabilisere din parkinsonisme.

Du tager allerede levodopa mod Parkinsons sygdom.. Et naturligt protein (enzym) i kroppen (COMT)

catechol-O-methyltransferasenedbryder levodopa,. Tasmar blokerer dette enzym og nedsætte derfor

nedbrydningen af levodopa. Når Tasmar tages sammen med levodopa (som levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa) betyder det, at symptomerne på Parkinsons sygdom mindskes.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Tag ikke Tasmar:

hvis du har en leversygdom eller forhøjede leverenzymer

hvis du har svære ufrivillige bevægelser (dyskinesier)

hvis du tidligere har haft alvorlige symptomer med muskelstivhed, feber eller mental forvirring

(malignt neuroleptikas syndrom (MNS)) og/eller hvis du har haft en speciel form for

muskelsygdom med nedbrydning af skeletmuskulaturen (ikke-traumatisk rabdomyolyse) eller

feber (hypertermi).

hvis du er allergisk overfor det aktive stof tolcapon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tasmar

(angivet i punkt 6).

hvis du har en speciel svulst tumor i binyremarven (fæokromocytom).

hvis du tager visse lægemidler til behandling af depression og angst, såkaldte ikke selektive

monoaminoxidase hæmmere (MAO)

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket før du tager Tasmar.

Du må ikke begynde at tage Tasmar før din læge

har oplyst dig om risikoen ved behandling med Tasmar

har oplyst dig om de forholdsregler, som er nødvendige for at mindske denne risiko

har besvaret alle de spørgsmål, som du måtte have

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid. Din læge vil snakke med dig om risiko og

fordele ved behandling med Tamar under graviditet. Effekten af Tasmar her ikke undersøgt hos

spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn mens du er i behandling med Tasmar.

Fortæl det til lægen, hvis du, din familie eller dine plejere bemærker, at du udvikler trang eller hunger

efter at udføre handlinger, som er usædvanlige for dig, eller hvis du ikke kan modstå impulser, drifter

eller fristelser til at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes

manglende impulskontrol og kan omfatte afhængighed af spil, overspisning eller overforbrug, en

unormal høj seksualdrift eller en øget interesse for seksuelle tanker eller følelser. Din læge kan være

nødt til at revurdere din behandling.

Du skal kun behandles med Tasmar, hvis din parkinsonisme ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med

anden behandling.

Din læge vil stoppe behandlingen med Tasmar efter 3 uger, hvis din sygdom ikke bedres så meget, at

det opvejer risikoen ved fortsat behandling.

Leverskade

Tasmar kan i sjældne tilfælde forårsage leverskader, der kan være dødelige. Leverskader har oftest

optrådt efter 1 måneds behandling og inden for 6 måneder. Det skal bemærkes, at kvinder kan have

større risiko for leverskade. Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejes:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for leverskade må du ikke tage Tasmar hvis

du har en leversygdom

du har forhøjede leverfunktionsprøver – blodprøver analyseret inden behandlingsstart (prøver for

alaninaminotransferase (ALAT) og aspartataminotransferase (ASAT)).

Under behandlingen:

Under behandlingen skal der tages blodpøver med følgende tidsintervaller:

hver 2. uge i de første 12 behandlingsmåneder

hver 4. uge i de efterfølgende 6 måneder

hver 8. uge derefter

Behandlingen vil blive stoppet, hvis blodprøverne bliver unormale.

Behandling med Tasmar kan nogle gange medføre forstyrrelser i leverfunktionen. Du skal derfor

omgående kontakte din læge, hvis du får symptomer som f.eks. kvalme, opkastning, mavesmerter

(specielt over leveren i øverste højre område), appetitløshed, svaghed, feber, mørkfarvning af urinen

eller gulsot (gulfarvning af hud eller øjne) eller hvis du nemmere bliver træt.

Hvis du tidligere har taget Tasmar og fået akut leverskade under behandlingen, må du ikke få Tasmar

igen.

MNS (Malignt neuroleptikas syndrom)

Symptomer på malignt neuroleptika syndrom (MNS) kan forekomme under behandling med Tasmar.

MNS omfatter nogle af eller alle følgende symptomer:

svær muskelstivhed, rykvise bevægelser i muskler, arme eller ben og ømhed i musklerne.

Muskelskader kan nogle gange medføre mørk urin.

andre vigtige symptomer er høj feber og forvirring.

Efter pludselig dosisnedsættelse eller pludseligt behandlingsstop med Tasmar eller andre lægemidler

mod Parkinsons sygdom, kan du i sjældne tilfælde få svær muskelstivhed eller feber eller opleve

mental forvirring. Hvis det sker, skal du informere din læge.

Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejs:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for MNS må du ikke tage Tasmar, hvis du har svære ufrivillige bevægelser

(dyskinesi) eller tidligere har haft en sygdom, som kan have været MNS. Tal med lægen.

Fortæl din læge om al receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin, du tager. Risikoen for MNS kan

nemlig forøges, hvis du tager nogle særlige lægemidler.

Under behandlingen:

Hvis du får et hvilket som helst symptom beskrevet ovenfor, som, du tror, kan være MNS, skal du

øjeblikkeligt kontakte en læge.

Du må ikke holde op med at tage Tasmar eller anden medicin mod Parkinsons sygdom uden aftale

med din læge, da det øger risikoen for MNS.

Fortæl også din læge:

hvis du har andre sygdomme end Parkinsons sygdom

hvis du er allergisk overfor anden medicin, mad eller farvestoffer

hvis du kort efter behandlingsstart med Tasmar får symptomer, som kan skyldes levodopa som

f.eks. ufrivillige bevægelser (dyskinesi) eller kvalme.

hvis du føler dig utilpas, skal du kontakte din læge, da du måske skal tage mindre levodopa.

Børn og teenagere

Tasmar anbefales ikke til børn under 18 år, da der ikke foreligger tilstrækkelig data for sikkerhed og

effekt. Der er ingen relevant indikation for brug til børn og teenagere.

Brug af anden medicin sammen med Tasmar

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Fortæl din læge hvis du tager anden medicin, specielt:

antidepressiva

methyldopa (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk),

apomorphin (anvendes til behandling af Parkinsons sygdom),

dobutamin (anvendes til behandling af dårligt hjerte),

adrenalin og isoprenalin (begge anvendes til hjerteanfald)

blodfortyndende medicin af warfarin-typen (til forebyggelse af blodpropper). Lægen vil måske

tage regelmæssige blodprøver for at kontrollere, hvor let blodet størkner.

Hvis du bliver indlagt på sygehus, eller hvis du får ordineret en ny medicin, skal du fortælle lægen, at

du tager Tasmar.

Brug af Tasmar sammen med mad, drikke og alkohol

Tasmar kan tages med og uden mad.

Tasmar skal tages med 1 glas vand.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Tasmar.

Tasmars virkning er ikke undersøgt hos spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn under

behandling med Tasmar.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Da dine evner til at køre bil eller betjene maskiner kan påvirkes af Parkinsons sygdom, skal du tale

med lægen herom.

Tasmar har en virkning på dine symptomer fra din Parkinsons sygdom.

Tasmar kan, sammen med din anden medicin mod Parkinsons sygdom, medføre ekstrem træthed

(somnolens) og episoder, hvor du pludseligt falder i søvn. Du skal derfor undlade at køre bil eller

motorcykel eller cykel og lade være med at arbejde med værktøj eller maskiner, indtil episoderne med

overdreven træthed er ophørt.

Tasmar indeholder laktose og natrium

Kontakt lægen før du tager Tasmar, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. filmovertrukne tablet , dvs. det

er i det væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan skal du tage Tasmar

Tag altid Tasmar nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisninger. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er:

Lægen vil normalt starte med standarddosis på 1 tablet (100 mg) 3 gange dagligt.

Hvis der ikke er kommet bedring inden 3 uger efter påbegyndt behandling, skal behandlingen med

Tasmar stoppes.

For at forbedre effekten bør din læge kun øge dosis til 2 tabletter (200 mg) 3 gange dagligt, hvis

bedringen i dine parkinsonsymptomer opvejer den forventede stigning i bivirkninger

Bivirkningerne af den højere dosis kan tit være alvorlige og kan påvirke leveren. Hvis du ikke får det

bedre på den højere dosis i løbet af højst 3 uger, bør din læge stoppe behandlingen med Tasmar.

Når du begynder og under behandlingen med Tasmar kan det være nødvendigt at ændre din

levodopadosis. Lægen vil fortælle dig, hvad du skal gøre.

Sådan tages medicinen

Tag Tasmar med 1 glas vand.

Du må ikke brække eller knuse tabletterne.

Den første tablet tages om morgenen sammen med din anden parkinson-medicin ”levodopa”.

Følgende doser Tasmar skal tages efter 6 og 12 timer:

Tidspunkt

Dosis

Bemærkning

Morgen

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Tages sammen med den første

daglige dosis af ”levodopa”

Middag

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Aften

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Hvis du har taget for mange Tasmar

Kontakt omgående din læge, et apotek eller et sygehus da du måske har brug for omgående hjælp.

Hvis en anden person ved et uheld kommer til at tage din medicin, skal du omgående kontakte en

læge, et apotek eller et sygehus, da vedkommende måske har brug for omgående hjælp.

Symptomer på overdosering kan omfatte kvalme, opkastning, svimmelhed og

vejrtrækningsvanskeligheder.

Hvis du har glemt at tage Tasmar

Tag tabletten så snart du kommer i tanke om det og tag næste dosis til den sædvanlige tid. Hvis du

snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis som

erstatning for den glemte dosis. Fortæl din læge, hvis du har glemt at tage flere doser, og følg lægens

anvisninger.

Hvis du holder op med at tage Tasmar

Du må ikke nedsætte dosis eller stoppe med at tage din medicin, medmindre du har fået besked på det

af lægen. Følg altid lægens råd om, hvor længe du skal tage Tasmar.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende frekvenser anvendes for bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger

Forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100

behandlede

Ikke almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000

behandlede

Sjældne bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000

behandlede

Meget sjældne bivirkninger

Forekommer hos færre en 1 ud af 10.000

behandlede

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

Frekvensen kan ikke angives ud fra tilgængelige

data

Du skal så hurtigt som muligt fortælle din læge eller på apoteket:

hvis du føler dig

utilpas

, mens du tager Tasmar

hvis du får symptomer som f.eks.

kvalme, opkastning, mavesmerter, appetitløshed, svaghed,

feber, mørkfarvning af urinen eller gulsot

(gulfarvning af hud eller øjne), da behandlingen

nogle gange kan medføre forstyrrelser i leverfunktionen. I visse tilfælde opstod alvorlig

leverbetændelse

hvis du bemærker

mørkfarvning af urinen

, da det kan være tegn på muskel- eller leverskade.

Alle andre gulfarvninger af urinen er som regel harmløse.

hvis du får

vedvarende eller svær diarre.

Kort efter start med Tasmar og under behandlingen kan du få symptomer forårsaget af levodopa som

f.eks. ufrivillige bevægelser og kvalme. Hvis du føler dig utilpas, skal du derfor kontakte din læge, da

du måske skal have ændret din levodopadosis.

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger:

ufrivillige bevægelser (dyskinesi)

kvalme, nedsat appetit, diarre

hovedpine, svimmelhed

søvnproblemer, søvnighed

følelse af svimmelhed, når du står oprejst (ortostatiske symptomer)

forvirring, hallucinationerbevægelsesforstyrrelser og ufrivillige bevægelser (dystoni)

overdrevne drømme

Almindelige bivirkninger:

brystsmerter

forstoppelse, dyspepsi, mavesmerter, opkastning, tør mund

besvimelse

øget svedtendens

influenzalignende symptomer

ufrivilligt langsomme bevægelser (hypokinesi)

infektion i de øvre luftveje

øgede værdier for specifikke leverenzymer

misfarvning af urinen

Ikke almindelige bivirkninger:

- leverskade, i nogle tilfælde med fatale følger

Sjældne bivirkninger

svær muskelstivhed, feber eller mental forvirring (malignt neuroleptikas syndrom) efter pludselig

nedsættelse af dosis af parkinsonmedicin eller pludseligt ophør med parkinsonmedicin.

Manglende evne til at modstå impulser til at udføre en handling, der kan være skadelig, som for

eksempel:

Stærk impuls til at spille overdrevet på trods af personlige eller familiemæssige konsekvenser

Ændret eller øget seksuel interesse og adfærd af væsentlig betydning for dig eller for andre,

for eksempel en øget seksualdrift.

Ukontrollabelt overdrevne indkøb eller stort forbrug.

Overspisning (spise store mængder mad på kort tid) eller tvangsspisning (spise mere mad end

normalt og mere end nødvendigt for at stille sulten).

Fortæl det til lægen, hvis du oplever nogle af disse tvangshandlinger. Lægen vil drøfte med dig,

hvordan symptomerne kan håndteres eller mindskes.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Tasmar utilgængeligt for børn.

Brug ikke Tasmar efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Tasmar, hvis du bemærker, at tabletterne er beskadiget.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tasmar indeholder:

Det aktivt stof ertolcapon (100 mg i hver filmovertrukken tablet).

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkernen: calciumhydrogenphosphat (vandfrit), mikrokrystallinsk cellulose, povidon K30,

natriumstivelsesglycolat, lactosemonohydrat (se afsnit 2’ Tasmar indeholder laktose og natrium’),

talcum, magnesiumstearat.

Filmovertræk: hypromellose, talcum, gul jernoxid (E 172), ethylcellulose, titandioxid (E 171),

triacetin, natriumlaurilsulfat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tasmar er en bleg til lys-gul, ovalformet, filmovertrukken tablet. ”TASMAR” og ”100” er mærket på

den ene side. Tasmar findes som filmovertrukne tabletter indeholdende 100 mg tolcapon. De findes i

blisterpakninger på 30 eller 60 tabletter og som tabletglaspakninger i pakningsstørrelse på 30, 60, 100

eller 200 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Meda AB

Pipers väg 2A

S-170 09 Solna

Sverige

Fremstilleren:

ICN Polfa Rzeszów S.A.

ul. Przemysłowa 2

35-959 Rzeszów

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Mylan EPD bvba/sprl

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

Luxembourg/Luxemburg

Mylan EPD bvba/sprl

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

България

Майлан ЕООД

бул. Ситняково 48, ет. 7

Офис сграда „Сердика Офиси“

1505 София

Тел: +359 2 44 55400

Magyarország

Mylan EPD Kft.

H-1138 Budapest,

Váci út 150.

Tel.: +36 1 465 2100

Česká republika

Mylan Healthcare CZ s.r.o.

Evropská 2590/33C

Prague 6 160 00

Czech Republic

Tel: +420 234 064 203

Malta

V.J. Salomone Pharma Limited

Upper Cross Road, Marsa,

MRS 1542, Malta

Tel: +356 22983143

Danmark

Mylan Denmark ApS

Tlf: +45 28 11 69 32

Nederland

Mylan Healthcare B.V.

Krijgsman 20

NL-1186 DM Amstelveen

Tel: +31 20 426 33 00

Deutschland

MEDA Pharma GmbH & Co. KG

Benzstraße 1

D-61352 Bad Homburg v.d.H.

Tel: + 49 6172 888 01

Norge

Mylan Healthcare Norge A/S

Hagaløkkveien 26

N-13834 Asker

Tlf: +47 66 75 33 00

Eesti

Meda Pharma SIA

Liivalaia 13/14

11018 Tallinn

Tel: +372 62 61 025

Österreich

MEDA Pharma GmbH

Guglgasse 15

A-1110 Wien

Tel: + 43 1 86 390 0

Ελλάδα

MEDA Pharmaceuticals A.E.

Αγίου Δημητρίου 63

17456 Άλιμος

Τηλ: +30 210 6 77 5690

Polska

Mylan Healthcare Sp.z.o.o.

ul. Postepu 21 B

02-676 Warszawa

Tel: +48 22 5466400

España

Mylan Pharmaceuticals S.L.

C/Plom, 2-4, 5ª planta

08038 - Barcelona

Tel: +34 900 102 712

Portugal

BGP Products, Unipessoal, Lda.

Av. D. João II,

Edifício Atlantis, nº 44C – 7.3 e 7.4

1990-095 Lisboa

Tel:+351 214 127 200

France

Mylan Medical SAS 40-44 rue Washington

75008 Paris

Tél: +33 (0)1 56 64 10 70

Hrvatska

Mylan Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 23 50 599

Ireland

Mylan Ireland Limited

Unit 34/35, Block A

Dunboyne Business Park

Dunboyne

IRL - Co Meath

Tel: +353 (0) 87 1694982

România

BGP PRODUCTS SRL

Tel.: +40372 579 000

Slovenija

Mylan Healthcare d.o.o.

Dolenjska cesta 242c

1000 Ljubljana

Tel: +386 1 23 63 180

Slovenská republika

MEDA Pharma spol. s. r.o.

Trnavská cesta 50

821 02 Bratislava

Tel: +421 2 32 199 100

Ísland

Icepharma hf

Box 906

S-170 09 Solna

Svíþjóð.

Sími: + 354 540 8000

Suomi/Finland

Meda Oy

Vaisalantie 4/ Vaisalavägen 4

FI-02130 Espoo/ Esbo

Puh/Tel: +358 20 720 9550

Italia

Meda Pharma S.p.A.

Via Felice Casati, 20

20124 Milano

Tel: +39 0261246987

Sverige

Meda AB

Box 906

S-170 09 Solna

Tel: +46 8 630 1900

Κύπρος

Varnavas Hadjipanayis Ltd

Τηλ: +357 2220 7700

Latvija

Meda Pharma SIA

101 Mūkusalas str.

Rīga LV

1004

Tālr: +371 67616137

United Kingdom

Mylan Products Ltd.,

Station Close,

Potters Bar,

Hertfordshire,

EN6 1TL, UK

+44 (0) 1707 853000

Lietuva

Meda Pharma SIA

Žalgirio str. 90-100

Vilnius LT-09303

Tel. + 370 52059367

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Læs hele dokumentet

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tasmar 100 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg tolcapon.

Hjælpestoffer med kendt virkning:

Hver filmovertrukken tablet indeholder 7,5 mg lactose monohydrat

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Bleggul til let gul, hexagonal, bikonveks, filmovertrukken tablet. ”TASMAR” og ”100” er præget på

den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

I kombination med levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa er Tasmar indiceret til anvendelse

til patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og med motoriske

fluktuationer, som ikke responderer eller som ikke tolererer andre catechol-O-methyltransferase

(COMT)-hæmmere (se afsnit 5.1). På grund af risikoen for potentiel akut, fatal leverskade, må

Tasmar ikke anvendes som førstevalgs-adjuvans til behandling med levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa (se afsnit 4.4 og 4.8).

Eftersom Tasmar skal anvendes udelukkende i kombination med levodopa/benserazid og

levodopa/carbidopa er produktinformationerne for disse levodopapræparater også gældende for deres

samtidige anvendelse med Tasmar.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Pædiatrisk population

Tasmar bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der ikke er tilstrækkelig data om sikkerhed og

virkning. Der er ingen relevante indikationer for brug til børn og unge.

Ældre

Det anbefales ikke at justere Tasmar dosis hos ældre patienter.

Nedsat leverfunktion (se afsnit 4.3)

Tasmar er kontraindiceret til patienter med leversygdom eller forhøjede leverenzymer.

Nedsat nyrefunktion (se afsnit 5.2)

Det anbefales ikke at justere dosis hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens

(creatininclearence på 30 ml/min eller højere). Patienter med svær nyreinsufficiens

(creatininclearence < 30 ml/min) skal behandles med forsigtighed. Der findes ingen tilgængelig

information om tolerabiliteten af tolcapon hos disse patienter (se afsnit 5.2).

Administration

Tasmar må kun ordineres og patienterne kontrolleres af læger med erfaring i behandlingen af

fremskreden Parkinsons sygdom.

Tasmar administreres oralt tre gange dagligt.

Tasmar kan indtages sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Tasmar tabletter er filmovertrukne og skal sluges hele, idet tolcapon har en bitter smag.

Tasmar kan kombineres med alle lægemiddelformer af levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa

(se også afsnit 4.5)

Den første dagsdosis af Tasmar bør indtages sammen med den første dagsdosis af et

levodopapræparat, og efterfølgende doser bør indtages ca. 6 og 12 timer senere. Tasmar kan indtages

sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Den anbefalede Tasmar-dosis er 100 mg tre gange daglig og kun som adjuvans til behandling med

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa. Kun i særlige tilfælde når den forventede øgede

kliniske bedring retfærdiggør den øgede risiko for hepatiske reaktioner, kan dosis øges til 200 mg tre

gange daglig (Se afsnit 4.4 og 4.8). Hvis betydelig klinisk bedring ikke er set 3 uger efter

behandlingens påbegyndelse (uanset dosis), skal Tasmar seponeres. Den maksimale terapeutiske dosis

på 200 mg tre gange daglig bør ikke overskrides, da der ikke er evidens for yderligere effekt af højere

doser.

Leverfunktionen skal kontrolleres før behandlingen med Tasmar påbegyndes og derefter hver 2. uge i

det første behandlingsår, hver 4. uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis øges til

200 mg tre gange daglig, skal leverenzymerne kontrolleres før dosisøgningen og derefter igen med det

samme mønster af hyppigheder, som nævnt ovenfor (Se afsnit 4.4 og 4.8).

Tasmar behandlingen bør seponeres, hvis ALAT (alaninaminotransferase) og/eller ASAT

(aspartataminotransferase) overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer

eller tegn på start af leversvigt (Se afsnit 4.4).

Justering af levodopa under Tasmar-behandlingen

Da Tasmar nedsætter nedbrydningen af levodopa i kroppen, kan der komme bivirkninger på grund af

øgede levodopakoncentrationer, når behandlingen med Tasmar påbegyndes. I de kliniske studier

behøvede over 70 % af patienterne en reduktion af deres daglige levodopadosis, hvis den daglige

levodopadosis var > 600 mg, eller hvis patienterne havde moderate eller svære dyskinesier før

behandlingen blev påbegyndt.

Den gennemsnitlige reduktion af den daglige levodopadosis var ca. 30 % hos de patienter, som

krævede reduktion af levodopadosis. Når behandlingen med Tasmar påbegyndes, skal alle patienter

informeres om symptomerne på for høj levodopadosis og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa efter seponering af Tasmar

De følgende forslag er baseret på farmakologiske overvejelser, og de er ikke undersøgt i kliniske

studier. Levodopadosis skal ikke nedsættes, hvis behandlingen med Tasmar seponeres på grund af

bivirkninger, som skyldes for meget levodopa. Hvis behandlingen med Tasmar imidlertid seponeres af

andre årsager end for meget levodopa, skal levodopadosis måske øges til samme niveau, som før

behandlingen med Tasmar påbegyndtes eller højere, specielt hos patienter med store

levodopareduktioner ved påbegyndelsen af behandlingen med Tasmar. I alle tilfælde skal patienterne

kontrolleres og oplyses om symptomerne på for lidt levodopa og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa er for det meste nødvendigt 1-2 dage efter seponering af Tasmar.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed overfor tolcapon eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

tegn på leversygdom eller forhøjede leverenzymer

svære dyskinesier

tidligere malignt neuroleptikasyndrom (MNS) og/eller non-traumatisk rhabdomyolose eller

hypertermi

fæokromocytom

behandling med non-selektive monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

For at sikre en korrekt vurdering af fordele og ulemper må behandling med Tasmar kun påbegyndes af

læger med erfaring i behandlingen af fremskreden Parkinsons sygdom. Tasmar må ikke ordineres, før

en fyldestgørende information af alle risici er blevet diskuteret med patienten.

Tasmar skal seponeres, hvis der ikke ses væsentlig klinisk bedring senest 3 uger efter behandlingens

påbegyndelse uanset dosis.

Leverskade

På grund af risikoen for sjælden men potentiel akut, fatal leverskade, er Tasmar kun indiceret til

patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og motoriske fluktuationer, som

ikke responderer eller som ikke tolererer andre COMT-hæmmere. Periodisk kontrol af leverenzymer

kan ikke pålideligt forudsige fulminant hepatitis. Det er dog den generelle opfattelse, at tidlig

opdagelse af lægemiddelinducerede leverskader sammen med øjeblikkelig seponering af den

pågældende medicinske behandling øger muligheden for helbredelse. Leverskader er for det meste

indtruffet fra 1 til 6 måneder efter, at behandlingen med Tasmar er påbegyndt. Endvidere er der i

sjældne tilfælde rapporteret sent forekommende hepatitis efter ca. 18 måneders behandling.

Det skal også bemærkes, at kvindelige patienter kan have større risiko for leverskader (se afsnit 4.8).

Før behandlingen påbegyndes: Hvis leverfunktionstestene er abnorme, eller hvis der er tegn på nedsat

leverfunktion, må der ikke ordineres Tasmar. Hvis der ordineres Tasmar, skal patienten informeres

om tegn og symptomerne på leverskade, og om at kontakte lægen øjeblikkelig.

Under behandlingen: Leverfunktionen skal kontrolleres hver 2. uge i det første behandlingsår, hver 4.

uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis skal øges til 200 mg tre gange daglig,

skal leverenzymerne kontrolleres før dosis øges og derefter kontrolleres igen efter samme mønster af

hyppigheder, som beskrevet ovenfor. Behandlingen skal omgående stoppes, hvis ALAT og/eller

ASAT overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer eller tegn på start af

leversvigt (persisterende kvalme, træthed, apati, anoreksi, gulsot, mørk urin, kløe og ømhed i øvre

højre kvadrant).

Hvis behandlingen seponeres: Patienter, som viser tegn på akut leverskade, mens de får Tasmar, og

som stopper med Tasmarbehandlingen, kan være udsat for øget risiko for leverskade, hvis

behandlingen med Tasmar genoptages. Derfor bør disse patienter ikke genoptage behandlingen med

Tasmar.

Malignt neuroleptikasyndrom (MNS)

Hos parkinsonpatienter har malignt neuroleptikasyndrom tendens til at indtræffe, når behandling med

dopaminerg-forstærkende medicin afbrydes eller stoppes. Hvis der kommer symptomer ved reduktion

af dosis eller ved seponering af Tasmar, skal lægen derfor overveje at øge patienternes levodopadosis

(se afsnit 4.2).

Enkeltstående tilfælde, som er konsistente med malignt neuroleptikasyndrom, er sat i

forbindelse med behandling med Tasmar. Symptomerne er normalt startet under behandlingen med

Tasmar eller kort efter, at behandlingen er seponeret. Malignt neuroleptikasyndrom er karakteriseret

ved motoriske symptomer (rigiditet, myoclonus og tremor), mentale ændringer (uro, konfusion, stupor

og koma), temperaturstigning, autonom dysfunktion (ustabilt blodtryk, takykardi) og forhøjet

serumkreatininphosphokinase (CPK), som kan skyldes myolyse. Diagnosen malignt

neuroleptikasyndrom bør overvejes selvom ikke alle ovennævnte symptomer er til stede. Ved sådan

en diagnose skal Tasmar øjeblikkelig seponeres, og patienten skal følges nøje.

Før behandlingen påbegyndes: For at nedsætte risikoen for malignt neuroleptikasyndrom bør Tasmar

ikke ordineres til patienter med svære dyskinesier eller tidligere malignt neuroleptikasyndrom,

inklusive rhabdomyolyse og hypertermi (se afsnit 4.3). Patienter som får flere lægemidler med

virkninger på forskellige funktioner i centralnervesystemet (CNS) (f.eks.

antidepressiva, neuroleptika og antikolinergika) kan have større risiko for at få malignt

neuroleptikasyndrom.

Manglende impulskontrol

Patienter bør kontrolleres regelmæssigt for udvikling af manglende impulskontrol. Patienter og

plejepersonale skal gøres opmærksomme på, at adfærdsmæssige symptomer på manglende

impulskontrol, herunder ludomani, øget libido, hyperseksualitet, overdrevent forbrug eller overdrevne

indkøb samt overspisning eller tvangs-spisning kan forekomme hos patienter i behandling med

dopaminagonister og/eller andre dopaminerge lægemidler som Tasmar i kombination med levodopa.

Revurdering af patientens behandling anbefales, hvis patienten udvikler sådanne symptomer.

Dyskinesier, kvalme og andre levodopa-relaterede bivirkninger

Patienter kan komme ud for en øgning af levodopa-relaterede bivirkninger. Disse bivirkninger kan

ofte dæmpes ved at reducere dosis af levodopa (se afsnit 4.2).

Diarré

I kliniske undersøgelser observeredes diarré hos hhv. 16 % og 18 % hos patienter, der indtog 100 mg

og 200 mg Tasmar tre gange daglig, sammenlignet med 8 % af patienterne på placebo. Diarré, som

var relateret til Tasmar, forekom almindeligvis 2 til 4 måneder efter påbegyndelse af behandlingen.

Diarré medførte seponering hos hhv. 5 % og 6 % af patienterne, der fik 100 mg og 200 mg Tasmar,

sammenlignet med 1 % af patienterne på placebo.

Interaktion med benserazid

På grund af interaktionen mellem en høj benseraziddosis og tolcapondosis (som medfører øgede

koncentrationer af benserazid), bør lægen, indtil der er opnået flere erfaringer, være opmærksom på

dosis-relaterede bivirkninger (se afsnit 4.5).

MAO-hæmmere

Tasmar bør ikke gives samtidig med non-selektive monoaminooxidase (MAO) hæmmere (f.eks

phenelzin og tranylcypromin). Kombinationen af MAO-A- og MAO-B-hæmmere er ækvivalent til

non-selektiv MAO-hæmning, og derfor bør de ikke gives samtidig med Tasmar og levodopa

præparater (se også afsnit 4.5). Selektive MAO-B-hæmmere bør ikke anvendes i højere doser, end de

anbefalede (f.eks. selegilin 10 mg/dag), når de administreres sammen med Tasmar.

Warfarin

Idet klinisk information er begrænset vedrørende kombinationen af warfarin og tolcapon, bør

koagulationsparametre kontrolleres, når disse lægemidler administreres samtidig.

Specielle patientgrupper

Patienter med svær nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance < 30 ml/min) bør behandles

med forsigtighed. Der findes ingen oplysninger om tolerabiliteten af tolcapon hos disse patientgrupper

(se 5.2).

Tasmar indeholder actose og natrium.

Patienter med sjældne arvelige lidelser med lactoseintolerans, total lactasemangel eller

glucosegalactose-malabsorption bør ikke indtage dette lægemiddel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. , dvs. det er i det væsentlige

natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Tasmar er, som en COMT-hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrede

levodopa. Den efterfølgende stigning i den dopaminerge stimulation, kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Den mest almindelige af

disse er øget dyskinesi, kvalme, opkast, abdominal smerter, besvimelsesanfald, ortostatiske klager,

forstoppelse, søvnforstyrrelser, somnolens, hallucination.

Levodopa er forbundet med somnolens og episoder, hvor patienten pludselig falder i søvn. Episoder

med pludselig falden i søvn under daglige gøremål og i nogle tilfælde uden forudgående

advarselssignaler er i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret. Patienterne skal informeres om dette,

og de bør rådes til at være forsigtige, hvis de fører motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de er i

behandling med levodopa. Patienter som har oplevet somnolens og/eller en episode, hvor de pludselig

falder i søvn, skal undlade at føre motorkøretøj eller betjene maskiner (se afsnit 4.7). Reduktion af

dosis eller seponering af behandlingen bør desuden overvejes.

Catecholer eller andre lægemidler, som metaboliseres af catechol-O-methyltransferase (COMT)

Tolcapon kan influere på farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af COMT. Der

observeredes ingen effekt på farmakokinetikken af COMT-substratet carbidopa. Der observeredes en

interaktion med benserazid, som kunne medføre øgede koncentrationer af benserazid og dets aktive

metabolit. Størrelsen af effekten var afhængig af benseraziddosis. De observerede

plasmakoncentrationer af benserazid efter samtidig indgift af tolcapon og benserazid-25 mg/levodopa

fandtes indenfor området af værdier, som ses efter levodopa/benserazid alene. Efter samtidig indgift

af tolcapon og benserazid-50 mg/levodopa kunne plasmakoncentrationerne af benserazid derimod

øges til højere koncentrationer end efter levodopa/benserazid alene. Effekten af tolcapon på

farmakokinetikken af andre lægemidler, som metaboliseres af COMT, som f.eks. α-methyldopa,

dobutamin, apomorfin, adrenalin og isoprenalin, er ikke blevet undersøgt. Lægen bør være

opmærksom på bivirkninger forårsaget af formodede øgede plasmakoncentrationer af disse

lægemidler, når de anvendes sammen med Tasmar.

Effekt af tolcapon på metabolismen af andre lægemidler

På grund af dets affinitet til cytochrom

CYP2C9 in vitro

, kan tolcapon muligvis interferere med

lægemidler, hvis clearance er afhængig af denne metaboliske omdannelsesvej, som f.eks. tolbutamid

og warfarin. I en interaktionsundersøgelse ændrede tolcapon ikke tolbutamids farmakokinetik. Derfor

er det ikke sandsynligt, at der vil forekomme klinisk relevante interaktioner med involvering af

cytochrom

CYP2C9.

Eftersom der er begrænsede kliniske oplysninger om kombinationen af warfarin og tolcapon, bør

koagulationsparametrene kontrolleres, når disse lægemidler anvendes sammen.

Lægemidler der øger catecholaminer

Eftersom tolcapon interfererer med catecholaminers metabolisme, er interaktioner med andre

lægemidler med effekt på catecholaminers koncentrationer teoretisk mulige.

Når Tasmar blev anvendt sammen med levodopa/carbidopa og desipramin, var der ingen signifikant

ændring af blodtryk, puls og plasmakoncentrationer af desipramin. Som helhed øgedes frekvensen af

bivirkninger imidlertid let. Disse bivirkninger var forudsigelige med kendskab til bivirkningerne af

hvert af de tre lægemidler. Derfor bør der udvises forsigtighed, når potente noradrenalin-

uptakehæmmere som f.eks. desipramin, maprotilin eller venlafaxin administreres til

parkinsonpatienter i behandling med Tasmar og levodopapræparater.

I kliniske undersøgelser var den rapporterede bivirkningsprofil næsten den samme for patienter, der

behandledes med Tasmar/levodopa-præparater, uafhængigt af om de også samtidigt fik selegilin (en

MAO-B-hæmmer) eller ej.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der er observeret embryoføtal toksicitet hos rotter og kaniner efter indgift af tolcapon (se afsnit 5.3).

Den potentielle risiko hos mennesker kendes ikke.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af tolcapon hos gravide kvinder. Derfor bør Tasmar

kun anvendes under graviditet, hvis de potentielle fordele vejer tungere end den potentielle risiko for

fostret.

Amning

I dyreundersøgelser blev tolcapon udskilt i modermælk.

Sikkerheden hos spædbørn kendes ikke; derfor bør kvinder ikke amme under behandling med Tasmar.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser om Tasmars indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner.

Der er intet fra kliniske undersøgelser som tyder på, at Tasmar har en negativ indflydelse på en

patients evne til at føre bil eller betjene maskiner. Imidlertid bør patienterne gøres opmærksom på, at

deres evne til at føre bil eller betjene maskiner kan være forringet på grund af symptomerne af deres

Parkinsons sygdom.

Tasmar er, som en COMT hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrerede

levodopa. Den efterfølgende stigning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Patienter, der er i behandling

med levodopa, og hvor somnolens og/eller episoder med pludselig falden i søvn optræder, skal

oplyses om, at de skal undlade at føre motorkøretøj og undgå at deltage i aktiviteter, hvor nedsat

opmærksomhed kan bringe deres eget eller andres liv og helbred i fare (f.eks. betjening af maskiner).

Dette gælder så længe gentagne episoder og somnolens optræder (se også afsnit afsnit 4.4).

4.8

Bivirkninger

De mest almindeligt observerede bivirkninger relateret til anvendelsen af Tasmar, som forekommer

hyppigere end hos placebobehandlede patienter fremgår af nedenstående tabel. Da Tasmar er en

COMT-hæmmer, kan det øge biotilgængeligheden af samtidigt administreret levodopa. Den heraf

følgende øgning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge bivirkninger, som ses efter

behandling med COMT-hæmmere. De almindeligste af disse bivirkninger er øgede dyskinesier,

kvalme, opkastning, abdominalsmerter, besvimelsesanfald, ortostatiske symptomer, obstipation,

søvnforstyrrelser, søvnighed og hallucinationer.

Den eneste bivirkning, der ofte medførte seponering af Tasmar i kliniske undersøgelser, var diarré (se

afsnit 4.4).

Meget almindelig (>1/10)

Almindelig (>1/100, <1/10)

Ikke almindelig (>1/1000, <1/100)

Sjælden (>1/10.000, <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000),

Ikke kendt (frekvensen kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

Erfaringer fra parallelle, placebo-kontrollerede, randomiserede studier af behandling med Tasmar hos

patienter med Parkinsons sygdom er vist i den nedenstående tabel, som angiver bivirkninger med en

potentiel forbindelse med Tasmar.

Oversigt over hyppigheden af potentielle bivirkninger ved Tasmar fra fase III placebokontrollerede

undersøgelser:

Organklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Infektion i de øvre luftveje

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Søvnforstyrrelser

unormale drømme

Søvnighed

Konfusion

Hallucinationer

Sjælden

Manglende impulskontrol

*

(forøget libido,

hyperseksualitet, patologisk

spillelyst, kompulsiv brug af

penge og indkøb, spiseorgie og

tvangsspisning (se pkt. 4.4)

Nervesystemet

Meget almindelig

Dyskinesi

Dystoni

Hovedpine

Svimmelhed

Somnolens

Ortostatiske symptomer

Sjælden

Malignt neuroleptikasyndrom

symptom kompleks (se pkt 4.4)

Almindelig

Hypokinesi

Synkope

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme

Diaré

Almindelig

Opkastning

Obstipation

Xerostomi

Abdominalsmerter

Dyspepsi

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Anoreksi

Hud og subkutane væv

Almindelig

Øget svedafsondring

Nyrer og urinveje

Almindelig

Misfarvet urin

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Smerter i brystet

Influenzalignende sygdom

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Hepato-cellulær skade, i

sjældne tilfælde med fatalt

udfald* (se pkt. 4.4)

Undersøgelser

Almindelig

Øget alaninaminotransferase

(ALAT)

*: Bivirkninger, som der ikke kunne beregnes frekvens for ud fra kliniske studier (f.eks. bivirkninger,

som ikke er set i kliniske studier, men som er rapporteret post-marketing) er markeret med

asterisk(*), og frekvensen er beregnet i følge EU retningsliner.

Øget alaninaminotransferase

Forhøjelser til mere end tre gange den øvre referencegrænse for alaninaminotransferase (ALAT)

forekom hos 1 % af patienter i behandling med Tasmar 100 mg tre gange daglig og hos 3 % af

patienter i behandling med 200 mg tre gange daglig. Forhøjelserne var ca. to gange hyppigere hos

kvinder. Forhøjelserne forekom oftest indenfor 6 til 12 uger efter behandlingens start og var ikke

forbundet med nogen form for kliniske tegn eller symptomer. I ca. halvdelen af tilfældene faldt

transaminaseværdierne spontant til udgangsværdierne, medens patienterne fortsat var i

Tasmarbehandling. For de øvrige patienter faldt transaminaseværdierne til udgangsværdierne efter

seponering af behandlingen.

Hepato-cellulær skade

Efter markedsføringen er der i sjældne tilfælde rapporteret om svær hepato-cellulær skade

resulterende i død (se afsnit 4.4).

Malignt neuroleptikasyndrom symptom kompleks

Der er i isolerede tilfælde rapporteret om patienter med symptomer på malignt neuroleptikasyndrom

(se afsnit 4.4) efter reduktion eller seponering af Tasmar og efter påbegyndelse af Tasmar efter

signifikant reduktion af andre samtidige dopaminerge lægemidler. Desuden er der observeret

rhabdomyolyse, som var sekundær til malignt neuroleptikasyndrom, eller svære dyskinesier.

Misfarvning af urinen

Tolcapon og dets metabolitter er gule og kan medføre en uskadelig intensivering af farven af

patientens urin.

Manglende impulskontrol

Ludomani, øget libido, hyperseksualitet, tvangshandling der fører til overdrevent forbrug eller

overdrevent indkøb, tvangs-overspisning eller tvangs-spisning kan forekomme hos patienter, der

bliver behandlet med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge lægemidler som Tasmar i

kombination med levodopa (se afsnit 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om utilsigtet eller tilsigtet overdosering med

tolcapontabletter. De kliniske omstændigheder ved disse tilfælde var imidlertid så forskellige, at der

ikke kan trækkes generelle konklusioner.

Den højeste dosis tolcapon, der er blevet indgivet til mennesker er 800 mg tre gange daglig, med eller

uden samtidig indgift af levodopa, i en 7 døgns undersøgelse på ældre, raske frivillige. De maksimale

plasmakoncentrationer af tolcapon ved denne dosis var i gennemsnit 30 μg/ml (sammenlignet med 3

μg/ml og 6 μg/ml ved hhv. 100 mg og 200 mg tolcapon tre gange daglig). Der observeredes kvalme,

opkastning og svimmelhed, især i kombination med levodopa.

Behandling af overdosis

Hospitalisering anbefales. Almindelig støttende behandling er indicereret. På grund af stoffets fysisk-

kemiske egenskaber kan hæmodialyse ikke forventes at være af værdi.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiparkinsonmidler, ATC-kode: N04BX01

Virkningsmekanisme

Tolcapon er en oral aktiv, selektiv og reversibel catechol-

O

-methyltransferase (COMT-hæmmer). Når

det administreres samtidig med levodopa og en aromatisk decarboxylasehæmmer (AADC-I) medfører

det mere stabile plasmaniveauer af levodopa, idet metaboliseringen af levodopa til 3-methoxy-4-

hydroxy-l-phenylalanin (3-OMD) reduceres.

Høje 3-OMD-plasmakoncentrationer er sat i forbindelse med dårligt respons på levodopa hos

parkinsonpatienter. Tolcapon reducerer dannelsen af 3-OMD betydeligt.

Farmakodynamisk virkning

Undersøgelse med raske frivillige har vist, at tolcapon reversibelt hæmmer erytrocyt-COMT-aktivitet

efter oral administration. Hæmningen er tæt knyttet til plasmakoncentrationen af tolcapon. Med 200

mg tolcapon er den maksismale hæmning af erytrocyt-COMT-aktiviteten i gennemsnit større end 80

%. Ved anvendelse af 200 mg tolcapon tre gange daglig er erytrocyt-COMT-hæmningen ved laveste

niveau 30 % til 45 %, uden udvikling af tolerance.

Der er set forbigående forhøjelse af erytrocyt-COMT-aktivitet til over præ-behandlingsniveauer efter

seponering af tolcapon. En undersøgelse af parkinsonpatienter bekræftede imidlertid, at der efter

seponering af behandlingen ikke forekom nogen signifikant ændring af levodopas farmakokinetik

eller af patientens respons på levodopa sammenlignet med niveauerne før behandlingen.

Når Tasmar administreres sammen med levodopa, øger det den relative biotilgængelighed (AUC) af

levodopa til omkring det dobbelte. Dette skyldes en nedsættelse af clearance af L-dopa, som medfører

en forlængelse af levodopas terminale eliminationshalveringstid (t

). Almindeligvis påvirkes den

gennemsnitlige maksimale levodopakoncentration (C

) og tidspunktet derfor (t

) ikke. Effekten

forekommer efter første indgift. Undersøgelser på raske frivillige og på parkinsonpatienter har

bekræftet, at den maksimale effekt forekommer efter 100-200 mg tolcapon. Plasmaniveuaet af 3-

OMD blev klart og dosisafhængigt nedsat af tolcapon, når det blev indgivet med levodopa/AADC-I

(aromatisk decarboxylasehæmmer) (benserazid eller carbidopa).

Tolcapons effekt på levodopas farmakokinetik er den samme med alle lægemiddelformer af

levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa; den er uafhængig af levodopadosis, forholdet mellem

levodopa og AADC-I (benserazid eller carbidopa) og anvendelse af depotformuleringer.

Klinisk Virkning og Sikkerhed

I dobbelt-blindede, placebokontrollerede kliniske undersøgelser er der vist en signifikant reduktion på

ca. 20 % til 30 % i OFF-tid og en tilsvarende forlængelse af ON-tid efterfulgt af nedsat

symptomsværhedsgrad hos fluktuerende patienter, der fik Tasmar. Forskernes globale vurderinger af

effekt viste også signifikant forbedring.

Et dobbelt-blindet studie sammenlignede Tasmar med entakapon hos patienter med Parkinsons

sygdom, som havde mindst 3 timers OFF-time pr. dag, mens de fik optimeret behandling med

levodopa. Det primære resultat var procentdelen af patienter med en stigning i ON-tiden på 1 eller

flere timer (se tabel 1).

Læs hele dokumentet

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/429839/2014

EMEA/H/C/00132

EPAR - sammendrag for offentligheden

Tasmar

tolcapon

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Tasmar. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Tasmar skal anvendes.

Hvad er Tasmar?

Tasmar er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof tolcapon. Det fås som tabletter (100 mg and

200 mg).

Hvad anvendes Tasmar til?

Tasmar anvendes til behandling af Parkinsons sygdom. Parkinsons sygdom er en fremadskridende

hjernesygdom, der medfører rysten, langsomme bevægelser og muskelstivhed. Tasmar anvendes

sammen med andre standardlægemidler til behandling af Parkinsons sygdom (enten en kombination af

levodopa og benserazid eller en kombination af levodopa og carbidopa), når patienterne får

”fluktuationer”’ hen mod slutningen af perioden mellem to doser af standardkombinationen.

Fluktuationer er forbundet med den aftagende virkning af levodopa, der for patienten medfører

pludselige skift mellem "on-perioder", hvor patienten kan bevæge sig, og "off-perioder", hvor patienten

er immobil. Tasmar anvendes kun, når lægemidler af samme type ikke virker eller ikke kan anvendes til

patienten.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Tasmar?

Behandling med Tasmar må kun ordineres og skal overvåges af en læge med erfaring i behandling af

fremskreden Parkinsons sygdom.

Tasmar anvendes altid i kombination med enten levodopa og benserazid eller med levodopa og

carbidopa. Den anbefalede dosis er 100 mg tre gange dagligt. Den første dosis daglige dosis af Tasmar

Tasmar

EMA/429839/2014

Side 2/3

skal gives sammen den første daglige dosis af levodopapræparatet, og efterfølgende doser af Tasmar

skal gives ca. 6 og 12 timer senere. Tabletterne skal synkes hele.

Når Tasmar gives som tillægsbehandling til den Parkinson-behandling, patienterne får i forvejen, skal

de gøres opmærksom på, at de kan få nogle af bivirkningerne ved levodopa, men at dette ofte kan

afhjælpes ved at mindske levodopa-dosis. Dosis af Tasmar kan øges til 200 mg tre gange dagligt, men

kun, når den forventede fordel opvejer risikoen for beskadigelse af leveren. Hvis der efter tre uger ikke

kan ses nogen væsentlig fordel af behandlingen med Tasmar, bør behandlingen afbrydes.

Lægen skal kontrollere patientens lever forud for behandlingen med Tasmar og jævnligt i løbet af

behandlingen. Hvis patienten får leverproblemer, skal behandlingen afbrydes.

Hvordan virker Tasmar?

Hos patienter med Parkinsons sygdom begynder de celler i hjernen, der producerer neurotransmitteren

dopamin, at dø, og hjernens dopaminindhold falder. Patienterne mister derved evnen til at styre deres

bevægelser. Det aktive stof i Tasmar, tolcapon, genopretter indholdet af dopamin i de dele af hjernen,

der styrer bevægelser og koordination. Det virker kun, når det tages sammen med levodopa. Levodopa

svarer til neurotransmitteren dopamin, som kan tages gennem munden. Tolcapon blokerer et enzym

catechol-O-methyltransferase (COMT), som medvirker ved nedbrydningen af levodopa i kroppen.

Derved forlænges virkningen af levodopa. Dette medvirker til at mindske tegnene og symptomerne på

Parkinsons sygdom såsom stivhed og langsomme bevægelser.

Hvordan blev Tasmar undersøgt?

Tasmar blev oprindelig undersøgt hos i alt 594 patienter i to 13-ugers undersøgelser og en 6-ugers

undersøgelse. I alle undersøgelserne sammenlignedes Tasmar med placebo (en virkningsløs

behandling) som tillægsbehandling til den behandling, patienten fik i forvejen (levodopa og enten

carbidopa eller benserazid). Det primære effektmål var, i hvor lang tid patienterne var i "on"- eller ”off”-

tilstand.

Tasmar blev desuden undersøgt i en undersøgelse med lægemiddelskift hos 150 patienter. Disse

patienter fik i forvejen en kombination af levodopa og entacapon (et andet lægemiddel, der blokerer

COMT). I undersøgelsen sammenlignedes virkningen af at fortsætte på entacapon eller at skifte til

Tasmar. Det primære effektmål var antallet af patienter, der opnåede en forlængelse af "on"-perioden

på mindst en time i løbet af tre uger efter lægemiddelskiftet.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Tasmar?

De indledende undersøgelser viste, at Tasmar var mere effektivt end placebo. Hos patienter, som fik

Tasmar, bevirkede det, at "off"-perioderne blev reduceret med 20 til 30 %.

I undersøgelsen af lægemiddelskift virkede Tasmar hos flere patienter (53 %, 40 ud af 75) end

entacapon (43 %, 32 ud af 75).

Hvilken risiko er der forbundet med Tasmar?

De hyppigste bivirkninger ved Tasmar (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er kvalme,

appetitløshed, diarré, bevægelsesvanskeligheder, muskeltrækninger, hovedpine, svimmelhed,

søvnforstyrrelser, forstærket drømmetendens, søvnighed, forvirring, sansebedrag og svimmelhed i

oprejst stilling. Tasmar kan beskadige leveren, i sjældne tilfælde med døden til følge. Patienten skal

derfor overvåges meget omhyggeligt af lægen under behandlingen. Den fuldstændige liste over alle de

indberettede bivirkninger ved Tasmar fremgår af indlægssedlen.

Tasmar

EMA/429839/2014

Side 3/3

Tasmar må ikke anvendes til patienter med:

tegn på leversygdom eller forhøjede leverenzymer,

fæokromocytom (en svulst i binyrerne),

tidligere malignt neuroleptikasyndrom (en farlig nervesygdom, der sædvanligvis skyldes

antipsykotiske lægemidler), rhabdomyolyse (nedbrydning af muskelfibrene) eller hedeslag,

svære bevægelsesvanskeligheder.

Tasmar må ikke anvendes til patienter, der behandles med lægemidler, der kaldes ikke-selektive

monoaminoxidasehæmmere.

Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Tasmar godkendt?

CHMP konkluderede, at fordelene ved Tasmar opvejer risiciene som tillægsbehandling til

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa hos patienter med levodopa-følsom Parkinsons sygdom af

ukendt årsag og motoriske fluktuationer og som ikke reagerer på eller tolerer andre COMT-hæmmere.

Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Tasmar.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Tasmar?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Tasmar anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og på indlægssedlen for

Tasmar, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Tasmar

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Tasmar den 27. august 1997.

Den fuldstændige EPAR for Tasmar findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Tasmar, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 06-2014.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information