Tasmar

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
tolcapon
Tilgængelig fra:
Meda AB
ATC-kode:
N04BX01
INN (International Name):
tolcapone
Terapeutisk gruppe:
Anti-Parkinson-medicin, Andre dopaminerge agenter
Terapeutisk område:
Parkinsons sygdom
Terapeutiske indikationer:
Tasmar angives i kombination med levodopa / benserazid eller levodopa / carbidopa til brug hos patienter med levodopa-responderende idiopatisk Parkinsons sygdom og motor udsving, der har undladt at reagere eller er intolerante af andre catechol-O-methyltransferase (COMT)-hæmmere. På grund af risikoen for potentielt dødelig, akut leverskade, Tasmar bør ikke betragtes som en første linje kombinationsbehandling til levodopa / benserazid eller levodopa / carbidopa. Da Tasmar bør kun anvendes i kombination med levodopa / benserazid og levodopa / carbidopa, den ordinerende oplysninger for disse levodopa-præparater er også gældende for deres samtidige brug med Tasmar.
Produkt oversigt:
Revision: 22
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000132
Autorisation dato:
1997-08-27
EMEA kode:
EMEA/H/C/000132

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tasmar filmovertrukne tabletter 100 mg

Tolcapon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tasmar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her (se afsnit 4).

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Sådan skal du tage Tasmar

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Til behandling af Parkinsons sygdom. Tasmar anvendes sammen med lægemidlet levodopa (som

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa).

Tasmar anvendes, når alle andre lægemidler ikke kan stabilisere din parkinsonisme.

Du tager allerede levodopa mod Parkinsons sygdom.. Et naturligt protein (enzym) i kroppen (COMT)

catechol-O-methyltransferasenedbryder levodopa,. Tasmar blokerer dette enzym og nedsætte derfor

nedbrydningen af levodopa. Når Tasmar tages sammen med levodopa (som levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa) betyder det, at symptomerne på Parkinsons sygdom mindskes.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Tag ikke Tasmar:

hvis du har en leversygdom eller forhøjede leverenzymer

hvis du har svære ufrivillige bevægelser (dyskinesier)

hvis du tidligere har haft alvorlige symptomer med muskelstivhed, feber eller mental forvirring

(malignt neuroleptikas syndrom (MNS)) og/eller hvis du har haft en speciel form for

muskelsygdom med nedbrydning af skeletmuskulaturen (ikke-traumatisk rabdomyolyse) eller

feber (hypertermi).

hvis du er allergisk overfor det aktive stof tolcapon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tasmar

(angivet i punkt 6).

hvis du har en speciel svulst tumor i binyremarven (fæokromocytom).

hvis du tager visse lægemidler til behandling af depression og angst, såkaldte ikke selektive

monoaminoxidase hæmmere (MAO)

Advarsler og forsigtighedsregler:

Kontakt lægen eller apoteket før du tager Tasmar.

Du må ikke begynde at tage Tasmar før din læge:

har oplyst dig om risikoen ved behandling med Tasmar

har oplyst dig om de forholdsregler, som er nødvendige for at mindske denne risiko

har besvaret alle de spørgsmål, som du måtte have

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid. Din læge vil snakke med dig om risiko og

fordele ved behandling med Tamar under graviditet. Effekten af Tasmar her ikke undersøgt hos

spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn mens du er i behandling med Tasmar.

Fortæl det til lægen, hvis du, din familie eller dine plejere bemærker, at du udvikler trang eller hunger

efter at udføre handlinger, som er usædvanlige for dig, eller hvis du ikke kan modstå impulser, drifter

eller fristelser til at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes

manglende impulskontrol og kan omfatte afhængighed af spil, overspisning eller overforbrug, en

unormal høj seksualdrift eller en øget interesse for seksuelle tanker eller følelser. Din læge kan være

nødt til at revurdere din behandling.

Du skal kun behandles med Tasmar, hvis din parkinsonisme ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med

anden behandling.

Din læge vil stoppe behandlingen med Tasmar efter 3 uger, hvis din sygdom ikke bedres så meget, at

det opvejer risikoen ved fortsat behandling.

Leverskade:

Tasmar kan i sjældne tilfælde forårsage leverskader, der kan være dødelige. Leverskader har oftest

optrådt efter 1 måneds behandling og inden for 6 måneder. Det skal bemærkes, at kvinder kan have

større risiko for leverskade. Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejes:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for leverskade må du ikke tage Tasmar hvis

du har en leversygdom

du har forhøjede leverfunktionsprøver – blodprøver analyseret inden behandlingsstart (prøver for

alaninaminotransferase (ALAT) og aspartataminotransferase (ASAT)).

Under behandlingen:

Under behandlingen skal der tages blodpøver med følgende tidsintervaller:

hver 2. uge i de første 12 behandlingsmåneder

hver 4. uge i de efterfølgende 6 måneder

hver 8. uge derefter

Behandlingen vil blive stoppet, hvis blodprøverne bliver unormale.

Behandling med Tasmar kan nogle gange medføre forstyrrelser i leverfunktionen. Du skal derfor

omgående kontakte din læge, hvis du får symptomer som f.eks. kvalme, opkastning, mavesmerter

(specielt over leveren i øverste højre område), appetitløshed, svaghed, feber, mørkfarvning af urinen

eller gulsot (gulfarvning af hud eller øjne) eller hvis du nemmere bliver træt.

Hvis du tidligere har taget Tasmar og fået akut leverskade under behandlingen, må du ikke få Tasmar

igen.

MNS (Malignt neuroleptikas syndrom):

Symptomer på malignt neuroleptika syndrom (MNS) kan forekomme under behandling med Tasmar.

MNS omfatter nogle af eller alle følgende symptomer:

svær muskelstivhed, rykvise bevægelser i muskler, arme eller ben og ømhed i musklerne.

Muskelskader kan nogle gange medføre mørk urin.

andre vigtige symptomer er høj feber og forvirring.

Efter pludselig dosisnedsættelse eller pludseligt behandlingsstop med Tasmar eller andre lægemidler

mod Parkinsons sygdom, kan du i sjældne tilfælde få svær muskelstivhed eller feber eller opleve

mental forvirring. Hvis det sker, skal du informere din læge.

Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejs:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for MNS må du ikke tage Tasmar, hvis du har svære ufrivillige bevægelser

(dyskinesi) eller tidligere har haft en sygdom, som kan have været MNS. Tal med lægen.

Fortæl din læge om al receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin, du tager. Risikoen for MNS kan

nemlig forøges, hvis du tager nogle særlige lægemidler.

Under behandlingen:

Hvis du får et hvilket som helst symptom beskrevet ovenfor, som, du tror, kan være MNS, skal du

øjeblikkeligt kontakte en læge.

Du må ikke holde op med at tage Tasmar eller anden medicin mod Parkinsons sygdom uden aftale

med din læge, da det øger risikoen for MNS.

Fortæl også din læge:

hvis du har andre sygdomme end Parkinsons sygdom

hvis du er allergisk overfor anden medicin, mad eller farvestoffer

hvis du kort efter behandlingsstart med Tasmar får symptomer, som kan skyldes levodopa som

f.eks. ufrivillige bevægelser (dyskinesi) eller kvalme.

hvis du føler dig utilpas, skal du kontakte din læge, da du måske skal tage mindre levodopa.

Børn og teenagere

Tasmar anbefales ikke til børn under 18 år, da der ikke foreligger tilstrækkelig data for sikkerhed og

effekt. Der er ingen relevant indikation for brug til børn og teenagere.

Brug af anden medicin sammen med Tasmar

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Fortæl din læge hvis du tager anden medicin, specielt:

antidepressiva

methyldopa (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk),

apomorphin (anvendes til behandling af Parkinsons sygdom),

dobutamin (anvendes til behandling af dårligt hjerte),

adrenalin og isoprenalin (begge anvendes til hjerteanfald)

blodfortyndende medicin af warfarin-typen (til forebyggelse af blodpropper). Lægen vil måske

tage regelmæssige blodprøver for at kontrollere, hvor let blodet størkner.

Hvis du bliver indlagt på sygehus, eller hvis du får ordineret en ny medicin, skal du fortælle lægen, at

du tager Tasmar.

Brug af Tasmar sammen med mad, drikke og alkohol

Tasmar kan tages med og uden mad.

Tasmar skal tages med 1 glas vand.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Tasmar.

Tasmars virkning er ikke undersøgt hos spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn under

behandling med Tasmar.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Da dine evner til at køre bil eller betjene maskiner kan påvirkes af Parkinsons sygdom, skal du tale

med lægen herom.

Tasmar har en virkning på dine symptomer fra din Parkinsons sygdom.

Tasmar kan, sammen med din anden medicin mod Parkinsons sygdom, medføre ekstrem træthed

(somnolens) og episoder, hvor du pludseligt falder i søvn. Du skal derfor undlade at køre bil eller

motorcykel eller cykel og lade være med at arbejde med værktøj eller maskiner, indtil episoderne med

overdreven træthed er ophørt.

Tasmar indeholder laktose

Kontakt lægen før du tager Tasmar, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Tasmar

Tag altid Tasmar nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisninger. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er:

Lægen vil normalt starte med standarddosis på 1 tablet (100 mg) 3 gange dagligt.

Hvis der ikke er kommet bedring inden 3 uger efter påbegyndt behandling, skal behandlingen med

Tasmar stoppes.

For at forbedre effekten bør din læge kun øge dosis til 2 tabletter (200 mg) 3 gange dagligt, hvis

bedringen i dine parkinsonsymptomer opvejer den forventede stigning i bivirkninger

Bivirkningerne af den højere dosis kan tit være alvorlige og kan påvirke leveren. Hvis du ikke får det

bedre på den højere dosis i løbet af højst 3 uger, bør din læge stoppe behandlingen med Tasmar.

Når du begynder og under behandlingen med Tasmar kan det være nødvendigt at ændre din

levodopadosis. Lægen vil fortælle dig, hvad du skal gøre.

Sådan tages medicinen

Tag Tasmar med 1 glas vand.

Du må ikke brække eller knuse tabletterne.

Den første tablet tages om morgenen sammen med din anden parkinson-medicin ”levodopa”.

Følgende doser Tasmar skal tages efter 6 og 12 timer:

Tidspunkt

Dosis

Bemærkning

Morgen

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Tages sammen med den første

daglige dosis ”levodopa”

Middag

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Aften

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Hvis du har taget for mange Tasmar

Kontakt omgående din læge, et apotek eller et sygehus da du måske har brug for omgående hjælp.

Hvis en anden person ved et uheld kommer til at tage din medicin, skal du omgående kontakte en

læge, et apotek eller et sygehus, da vedkommende måske har brug for omgående hjælp.

Symptomer på overdosering kan omfatte kvalme, opkastning, svimmelhed og

vejrtrækningsvanskeligheder.

Hvis du har glemt at tage Tasmar

Tag tabletten så snart du kommer i tanke om det og tag næste dosis til den sædvanlige tid. Hvis du

snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis som

erstatning for den glemte dosis. Fortæl din læge, hvis du har glemt at tage flere doser, og følg lægens

anvisninger.

Hvis du holder op med at tage Tasmar

Du må ikke nedsætte dosis eller stoppe med at tage din medicin, medmindre du har fået besked på det

af lægen. Følg altid lægens råd om, hvor længe du skal tage Tasmar.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende frekvenser anvendes for bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger

Forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100

behandlede

Ikke almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000

behandlede

Sjældne bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000

behandlede

Meget sjældne bivirkninger

Forekommer hos færre en 1 ud af 10.000

behandlede

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

Frekvensen kan ikke angives ud fra tilgængelige

data

Du skal så hurtigt som muligt fortælle din læge eller på apoteket:

hvis du føler dig

utilpas

, mens du tager Tasmar

hvis du får symptomer som f.eks.

kvalme, opkastning, mavesmerter, appetitløshed, svaghed,

feber, mørkfarvning af urinen eller gulsot

(gulfarvning af hud eller øjne), da behandlingen

nogle gange kan medføre forstyrrelser i leverfunktionen. I visse tilfælde opstod alvorlig

leverbetændelse

hvis du bemærker

mørkfarvning af urinen

, da det kan være tegn på muskel- eller leverskade.

Alle andre gulfarvninger af urinen er som regel harmløse.

hvis du får

vedvarende eller svær diarre.

Kort efter start med Tasmar og under behandlingen kan du få symptomer forårsaget af levodopa som

f.eks. ufrivillige bevægelser og kvalme. Hvis du føler dig utilpas, skal du derfor kontakte din læge, da

du måske skal have ændret din levodopadosis.

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger:

ufrivillige bevægelser (dyskinesi)

kvalme, nedsat appetit, diarre

hovedpine, svimmelhed

søvnproblemer, søvnighed

følelse af svimmelhed, når du står oprejst (ortostatiske symptomer)

forvirring, hallucinationerbevægelsesforstyrrelser og ufrivillige bevægelser (dystoni)

overdrevne drømme

Almindelige bivirkninger:

brystsmerter

forstoppelse, dyspepsi, mavesmerter, opkastning, tør mund

besvimelse

øget svedtendens

influenzalignende symptomer

ufrivilligt langsomme bevægelser (hypokinesi)

infektion i de øvre luftveje

øgede værdier for specifikke leverenzymer

misfarvning af urinen

Ikke almindelige bivirkninger:

- leverskade, i nogle tilfælde med fatale følger

Sjældne bivirkninger

svær muskelstivhed, feber eller mental forvirring (malignt neuroleptikas syndrom) efter pludselig

nedsættelse af dosis af parkinsonmedicin eller pludseligt ophør med parkinsonmedicin.

Manglende evne til at modstå impulser til at udføre en handling, der kan være skadelig, som for

eksempel:

Stærk impuls til at spille overdrevet på trods af personlige eller familiemæssige konsekvenser

Ændret eller øget seksuel interesse og adfærd af væsentlig betydning for dig eller for andre,

for eksempel en øget seksualdrift.

Ukontrollabelt overdrevne indkøb eller stort forbrug.

Overspisning (spise store mængder mad på kort tid) eller tvangsspisning (spise mere mad end

normalt og mere end nødvendigt for at stille sulten).

Fortæl det til lægen, hvis du oplever nogle af disse tvangshandlinger. Lægen vil drøfte med dig,

hvordan symptomerne kan håndteres eller mindskes.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

www.meldenbivirkning.dk, på brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København

S, eller på mail til DKMA@DKMA.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Tasmar utilgængeligt for børn.

Brug ikke Tasmar efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Tasmar, hvis du bemærker, at tabletterne er beskadiget.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tasmar indeholder:

Aktivt stof: Tolcapon (100 mg i hver filmovertrukken tablet)

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkernen: Calciumhydrogenphosphat (vandfrit), mikrokrystallinsk cellulose, povidon K30,

natriumstivelsesglycolat, lactosemonohydrat, talcum, magnesiumstearat.

Filmovertræk: Hypromellose, talcum, gul jernoxid (E 172), ethylcellulose, titandioxid (E 171),

triacetin, natriumlaurilsulfat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tasmar er en bleg til lys-gul, ovalformet, filmovertrukken tablet. ”TASMAR” og ”100” er mærket på

den ene side. Tasmar findes som filmovertrukne tabletter indeholdende 100 mg tolcapon. De findes i

blisterpakninger på 30 og 60 tabletter og som tabletglaspakninger i pakningsstørrelse på 30, 60, 100

og 200 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Meda AB

Pipers väg 2A

S-170 09 Solna

Sverige

Fremstilleren:

ICN Polfa Rzeszów S.A.

ul. Przemysłowa 2

35-959 Rzeszów

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MEDA Pharma S.A./N.V.

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

Luxembourg/Luxemburg

MEDA Pharma S.A./N.V.

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

България

Майлан ЕООД

бул. Ситняково 48, ет. 7

Офис сграда „Сердика Офиси“

1505 София

Тел: +359 2 44 55400

Magyarország

Mylan EPD Kft.

H-1138 Budapest,

Váci út 150.

Tel.: +36 1 465 2100

Česká republika

MEDA Pharma s.r.o.

Evropská 2590/33C

Prague 6 160 00

Czech Republic

Tel: +420 234 064 203

Malta

Alfred Gera & Sons Ltd.

10, Triq il-Masġar

Qormi QRM 3217

Tel:+356 21 446 205

Danmark

Meda A/S

Solvang 8

DK-3450 Allerød

Tlf: +45 44 52 88 88

Nederland

Mylan Healthcare B.V.

Krijgsman 20

NL-1186 DM Amstelveen

Tel: +31 20 751 65 00

Deutschland

MEDA Pharma GmbH & Co. KG

Benzstraße 1

D-61352 Bad Homburg v.d.H.

Tel: + 49 6172 888 01

Norge

Meda A/S

Askerveien 61

N-1384 Asker

Tlf: +47 66 75 33 00

Eesti

Meda Pharma SIA

Liivalaia 13/14

11018 Tallinn

Tel: +372 62 61 025

Österreich

MEDA Pharma GmbH

Guglgasse 15

A-1110 Wien

Tel: + 43 1 86 390 0

Ελλάδα

MEDA Pharmaceuticals A.E.

Αγίου Δημητρίου 63

17456 Άλιμος

Τηλ: +30 210 6 77 5690

Polska

Mylan Healthcare Sp.z.o.o.

ul. Postepu 21 B

02-676 Warszawa

Tel: +48 22 5466400

España

Mylan Pharmaceuticals S.L.

C/Plom, 2-4, 5ª planta

08038 - Barcelona

Tel: +34 900 102 712

Portugal

BGP Products, Unipessoal, Lda.

Av. D. João II,

Edifício Atlantis, nº 44C – 7.3 e 7

1990-095 Lisboa

Tel:+351 214 127 200

France

Mylan Medical SAS 40-44 rue Washington

75008 Paris

Tél: +33 (0)1 56 64 10 70

Hrvatska

Mylan Hrvatska d.o.o.

Koranska 2

10 000 Zagreb

Tel: +385 1 235 059 90

Ireland

Meda Health Sales Ireland Ltd.

Unit 34/35, Block A

Dunboyne Business Park

Dunboyne

IRL - Co Meath

Tel: +353 1 802 66 24

România

BGP PRODUCTS SRL

Reprezentanța Romania

Calea Floreasca nr. 169A

Floreasca Business Park

014459 București

Tel.: +40372 579 000

Slovenija

GSP Proizvodi d.o.o.

Dolenjska cesta 242c

1000 Ljubljana

Tel: +386 1 23 63 180

Slovenská republika

MEDA Pharma spol. s. r.o.

Trnavská cesta 50

821 02 Bratislava

Tel: +421 2 32 199 100

Ísland

Meda AB

Box 906

S-170 09 Solna

Svíþjóð.

Sími: +46 8 630 1900

Suomi/Finland

Meda Oy

Vaisalantie 4/ Vaisalavägen 4

FI-02130 Espoo/ Esbo

Puh/Tel: +358 20 720 9550

Italia

Meda Pharma S.p.A.

Via Felice Casati, 20

20124 Milano

Tel: +39 039 73901

Sverige

Meda AB

Box 906

S-170 09 Solna

Tel: +46 8 630 1900

Κύπρος

Χρ.Γ. Παπαλοΐζου Λτδ

Λεωφ. Κιλκίς 35

2234 Λατσιά

Τηλ. +357 22 49 03 05

Latvija

Meda Pharma SIA

101 Mūkusalas str.

Rīga LV‐1004

Tālr: +371 67616137

United Kingdom

Mylan Products Ltd.,

Station Close,

Potters Bar,

Hertfordshire,

EN6 1TL, UK

+44 (0) 1707 853000

Lietuva

Meda Pharma SIA

Žalgirio str. 92, #2

Vilnius LT-09303

Tel. + 370 52059367

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tasmar filmovertrukne tabletter 200 mg

Tolcapon

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tasmar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan

være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her (se afsnit 4).

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Sådan skal du tage Tasmar

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Til behandling af Parkinsons sygdom. Tasmar anvendes sammen med lægemidlet levodopa (som

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa).

Tasmar anvendes, når alle andre lægemidler ikke kan stabilisere din parkinsonisme.

Du tager allerede levodopa mod Parkinsons sygdom.. Et naturligt protein (enzym) i kroppen (COMT)

catechol-O-methyltransferase nedbryder levodopa. Tasmar blokerer dette enzym og nedsætter derfor

nedbrydningen af levodopa. Når Tasmar tages sammen med levodopa (som levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa) betyder det, at symptomerne på Parkinsons sygdom mindskes.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tasmar

Tag ikke Tasmar:

hvis du har en leversygdom eller forhøjede leverenzymer

hvis du har svære ufrivillige bevægelser (dyskinesier)

hvis du tidligere har haft alvorlige symptomer med muskelstivhed, feber eller mental

forvirring (malignt neuroleptikas syndrom (MNS)) og/eller hvis du har haft en speciel form

for muskelsygdom med nedbrydning af skeletmuskulaturen (ikke-traumatisk rabdomyolyse)

eller feber (hypertermi).

hvis du er allergisk overfor det aktive stof tolcapon eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Tasmar (angivet i punkt 6).

hvis du har en speciel svulst (tumor) i binyremarven (fæokromocytom).

hvis du tager visse lægemidler til behandling af depression og angst, såkaldte ikke- selektive

monoaminoxidase hæmmere (MAO)

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid. Din læge vil snakke med dig om risiko og

fordele ved behandling med Tamar under graviditet. Effekten af Tasmar her ikke undersøgt

hos spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn mens du er i behandling med Tasmar.

Advarsler og forsigtighedsregler:

Tal med lægen eller apoteket inden du tager Tasmar.

Du må ikke begynde at tage Tasmar før din læge

har oplyst dig om risikoen ved behandling med Tasmar

har oplyst dig om de forholdsregler, som er nødvendige for at mindske denne risiko

har besvaret alle de spørgsmål, som du måtte have

Fortæl det til lægen, hvis du, din familie eller dine plejere bemærker, at du udvikler trang eller hunger

efter at udføre handlinger, som er usædvanlige for dig, eller hvis du ikke kan modstå impulser, drifter

eller fristelser til at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Dette kaldes

manglende impulskontrol og kan omfatte afhængighed af spil, overspisning eller overforbrug, en

unormal høj seksualdrift eller en øget interesse for seksuelle tanker eller følelser. Din læge kan være

nødt til at revurdere din behandling.

Du skal kun behandles med Tasmar, hvis din parkinsonisme ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med

anden behandling.

Din læge vil stoppe behandlingen med Tasmar efter 3 uger, hvis din sygdom ikke bedres så meget, at

det opvejer risikoen ved fortsat behandling.

Leverskade:

Tasmar kan i sjældne tilfælde forårsage leverskader, der kan være dødelige. Leverskader har oftest

optrådt efter 1 måneds behandling og inden for 6 måneder. Det skal bemærkes, at kvinder kan have

større risiko for leverskade. Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejes:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for leverskade må du ikke tage Tasmar hvis

du har en leversygdom

du har forhøjede leverfunktionsprøver – blodprøver analyseret inden behandlingsstart (prøver for

alaninaminotransferase (ALAT) og aspartataminotransferase (ASAT))

Underbehandlingen:

Under behandlingen skal der tages blodpørver med følgende tidsintervaller:

Hver 2. uge i de første 12 behandlingsmåneder

Hver 4. uge i de efterfølgende 6 månder

Hver 8. uge derefter

Behandlingen vil blive stoppet, hvis blodprøverne bliver unormale.

Behandling med Tasmar kan nogle gange medføre forstyrrelser i leverfunktionen. Du skal derfor

omgående kontakte din læge, hvis du får symptomer som f.eks. kvalme, opkastning, mavesmerter

(specielt over leveren i øverste højre område), appetitløshed, svaghed, feber, mørkfarvning af urinen

eller gulsot (gulfarvning af hud eller øjne) eller hvis du nemmere bliver træt.

Hvis du tidligere har taget Tasmar og fået akut leverskade under behandlingen, må du ikke få Tasmar

igen.

MNS (Malignt neuroleptikas syndrom):

Symptomer på malignt neuroleptikas syndrom (MNS) kan forekomme under behandling med Tasmar.

MNS omfatter nogle af eller alle følgende symptomer:

Svær muskelstivhed, rykvise bevægelser i muskler, arme eller ben og ømhed i musklerne.

Muskelskader kan nogle gange medføre mørk urin.

Andre vigtige symptomer er høj feber og forvirring.

Efter pludselig dosisnedsættelse eller pludseligt behandlingsstop med Tasmar eller andre lægemidler

mod Parkinsons sygdom kan du i meget tilfælde få svær muskelstivhed eller feber eller opleve mental

forvirring. Hvis det sker, skal du informere din læge.

Følgende forebyggende foranstaltninger skal overvejes:

Før behandlingen påbegyndes:

For at nedsætte risikoen for MNS må du ikke tage Tasmar, hvis du har svære ufrivillige bevægelser

(dyskinesi) eller tidligere har haft en sygdom, som kan have været MNS. Tal med din læge.

Fortæl din læge om al receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin du tager. Risikoen for MNS kan

nemlig forøges, hvis du tager nogle særlige lægemidler.

Under behandlingen:

Hvis du får et hvilket som helst symptom beskrevet ovenfor, som, du tror, kan være MNS, skal du

øjeblikkeligt kontakte en læge.

Du må ikke holde op med at tage Tasmar eller anden medicin mod Parkinsons sygdom uden aftale

med din læge, da det øger risikoen for MNS.

Fortæl også din læge:

Hvis du har andre sygdomme end Parkinsons sygdom

Hvis du er allergisk overfor anden medicin, mad eller farvestoffer

Hvis du kort efter behandlingsstart med Tasmar får symptomer, som kan skyldes levodopa, som

f.eks. ufrivillige bevægelser (dyskinesi) eller kvalme.

Hvis du føler dig utilpas, skal du kontakte din læge, da du måske skal tage mindre levodopa.

Børn og teenagere

Tasmar anbefales ikke til børn under 18 år, da der ikke foreligger tilstrækkelig data for sikkerhed og

effekt. Der er ingen relevant indikation for brug til børn og teenagere.

Brug af anden medicin sammen med Tasmar

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Fortæl din læge hvis du tager anden medicin, specielt:

antidepressiva

methyldopa (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk),

apomorphin (anvendes til behandling af Parkinsons sygdom),

dobutamin (anvendes til behandling af dårligt hjerte),

adrenalin og isoprenalin (begge anvendes til hjerteanfald)

blodfortyndende medicin af warfarin-typen (til forebyggelse af blodpropper). Lægen vil måske

tage regelmæssige blodprøver for at kontrollere, hvor let blodet størkner.

Hvis du bliver indlagt på sygehus, eller hvis du får ordineret ny medicin, skal du fortælle lægen, at du

tager Tasmar.

Brug af Tasmar sammen med mad og drikke

Tasmar kan tages med og uden mad.

Tasmar skal tages med 1 glas vand.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Tasmar.

Tasmars virkning er ikke undersøgt hos spædbørn. Du må ikke amme dit spædbarn under

behandling med Tasmar.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Da dine evner til at køre bil eller betjene maskiner kan påvirkes af Parkinsons sygdom, skal du tale

med lægen herom.

Tasmar har en virkning på dine symptomer fra din Parkinsons sygdom.

Tasmar kan, sammen med din anden medicin mod Parkinsons sygdom, medføre ekstrem træthed

(somnolens) og episoder, hvor du pludseligt falder i søvn. Du skal derfor undlade at køre bil eller

motorcykel eller cykel og lade være med at arbejde med værktøj eller maskiner indtil episoderne med

ekstrem træthed er ophørt.

Tasmar indeholder laktose

Kontakt lægen før du tager Tasmar, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Tasmar

Tag altid Tasmar nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisninger. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis er:

Lægen vil normalt starte med standarddosis på 1 tablet på 100 mg 3 gange dagligt.

Hvis der ikke er kommet bedring inden 3 uger efter påbegyndt behandling, skal behandlingen med

Tasmar stoppes.

Dosis må kun øges til en højere dosis 1 tablet (200 mg) 3 gange dagligt, hvis bedringen i dine

parkinsonsymptomer opvejer den forventede stigning i bivirkninger. Bivirkningerne af den højere

dosis kan tit være alvorlige og kan påvirke leveren. Hvis du ikke får det bedre på den højere dosis i

løbet af højst 3 uger, bør din læge stoppe behandlingen med Tasmar.

Når du begynder og under behandlingen med Tasmar kan det være nødvendigt at ændre din

levodopadosis. Lægen vil fortælle dig, hvad du skal gøre.

Sådan tages medicinen

Tag Tasmar med 1 glas vand.

Du må ikke brække eller knuse tabletterne.

Den første tablet tages om morgenen sammen med din anden parkinson-medicin ”levodopa”.

Følgende doser Tasmar skal tages efter 6 og 12 timer:

Tidspunkt

Dosis

Bemærkning

Morgen

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Tages sammen med den første

daglige dosis ”levodopa”

Middag

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Aften

1 filmovertrukken tablet

Tasmar

Hvis du har taget for mange Tasmar.

Kontakt omgående din læge, et apotek eller et sygehus da du måske har brug for omgående hjælp.

Hvis en anden person ved et uheld kommer til at tage din medicin, skal du omgående kontakte en

læge, et apotek eller et sygehus, da vedkommende måske har brug for omgående hjælp.

Symptomer på overdosering kan omfatte kvalme, opkastning, svimmelhed og

vejrtrækningsvanskeligheder.

Hvis du har glemt at tage Tasmar

Tag tabletten, så snart du kommer i tanke om det, og tag næste dosis til den sædvanlige tid. Hvis du

snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis som

erstatning for den glemte dosis. Fortæl din læge, hvis du har glemt at tage flere doser, og følg lægens

anvisninger.

Hvis du holder op med at tage Tasmar

Du må ikke nedsætte dosis eller stoppe med at tage din medicin, medmindre du har fået besked på

det af lægen. Følg altid lægens råd om, hvor længe du skal tage Tasmar.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende frekvenser anvendes for bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger

Forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100

behandlede

Ikke almindelige bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000

behandlede

Sjældne bivirkninger

Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000

behandlede

Meget sjældne bivirkninger

Forekommer hos færre en 1 ud af 10.000

behandlede

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

Frekvensen kan ikke angives ud fra tilgængelige

data

Du skal så hurtigt som muligt fortælle din læge eller på apoteket:

hvis du føler dig

utilpas

, mens du tager Tasmar

hvis du får symptomer som f.eks.

kvalme, opkastning, mavesmerter, appetitløshed, svaghed,

feber, mørkfarvning af urinen eller gulsot

(gulfarvning af hud eller øjne), da behandlingen

nogle gange kan medføre forstyrrelser i leverfunktionen. I visse tilfælde opstod alvorlig

leverbetændelse (hepatitis).

hvis du bemærker

mørkfarvning af urinen

, da det kan være tegn på muskel- eller leverskade.

Alle andre gulfarvninger af urinen er som regel harmløse.

hvis du får

vedvarende eller svær diarre

Kort efter start med Tasmar og under behandlingen kan du få symptomer forårsaget af levodopa som

f.eks. ufrivillige bevægelser og kvalme. Hvis du føler dig utilpas, skal du derfor kontakte din læge, da

du måske skal have ændret din levodopadosis.

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger

ufrivillige bevægelser (dyskinesi)

kvalme, nedsat appetit, diarre

hovedpine, svimmelhed

søvnproblemer, søvnighed

følelse af svimmelhed, når du står oprejst (ortostatiske symptomer)

forvirring, hallucinationer

bevægelsesforstyrrelser og ufrivillige bevægelser (dystoni)

Almindelige bivirkninger:

brystsmerter

forstoppelse, dyspepsi, mavesmerter, opkastning, tør mund

besvimelse

øget svedtendens

influenzalignende symptomer

ufrivilligt langsomme bevægelser (hypokinesi)

infektion i de øvre luftveje

øgede værdier for specifikke leverenzymer

misfarvning af urinen

Ikke almindelige bivirkninger:

- leverskade, i nogle tilfælde med fatale følger

Sjældne bivirkninger

svær muskelstivhed, feber eller mental forvirring (malignt neuroleptikas syndrom) efter pludselig

nedsættelse af dosis af parkinsonmedicin eller pludseligt ophør med parkinsonmedicin.

Manglende evne til at modstå impulser til at udføre en handling, der kan være skadelig, som for

eksempel:

Stærk impuls til at spille overdrevet på trods af personlige eller familiemæssige konsekvenser

Ændret eller øget seksuel interesse og adfærd af væsentlig betydning for dig eller for andre,

for eksempel en øget seksualdrift.

Ukontrollabelt overdrevne indkøb eller stort forbrug.

Overspisning (spise store mængder mad på kort tid) eller tvangsspisning (spise mere mad end

normalt og mere end nødvendigt for at stille sulten).

Fortæl det til lægen, hvis du oplever nogle af disse tvangshandlinger. Lægen vil drøfte med dig,

hvordan symptomerne kan håndteres eller mindskes.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis d får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

www.meldenbivirkning.dk, på brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København

S, eller på mail til DKMA@DKMA.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Tasmar utilgængeligt for børn.

Brug ikke Tasmar efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Tasmar, hvis du bemærker, at tabletterne er beskadiget.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tasmar indeholder:

Aktivt stof: Tolcapon (200 mg i hver filmovertrukken tablet)

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Calciumhydrogenphosphat (vandfrit), mikrokrystallinsk cellulose, povidon K30,

natriumstivelsesglycolat, lactosemonohydrat, talcum, magnesiumstearat.

Filmovertræk: Hypromellose, talcum, gul jernoxid (E 172), ethylcellulose, titandioxid (E 171),

triacetin, natriumlaurilsulfat.

Udseende og pakningsstørrelser

Tasmar er en orange-gul til brun-gul, ovalformet, filmovertrukken tablet. ”TASMAR” og ”200” er

mærket på den ene side. Tasmar findes som filmovertrukne tabletter indeholdende 200 mg tolcapon.

De findes i blisterpakninger på 30 og 60 tabletter og som tabletglaspakninger i pakningsstørrelse på

100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Meda AB

Pipers väg 2A

S-170 09 Solna

Sverige

Fremstilleren:

ICN Polfa Rzeszów S.A.

ul. Przemysłowa 2

35-959 Rzeszów

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markeddsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MEDA Pharma S.A./N.V.

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

Luxembourg/Luxemburg

MEDA Pharma S.A./N.V.

Chaussée de la Hulpe 166/

Terhulpsesteenweg 166

B-1170 Brussels

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 2 5 04 08 11

България

Майлан ЕООД

бул. Ситняково 48, ет. 7

Офис сграда „Сердика Офиси“

1505 София

Тел: +359 2 44 55

Magyarország

Mylan EPD Kft.

H-1138 Budapest,

Váci út 150.

Tel.: +36 1 465 2100

Česká republika

MEDA Pharma s.r.o.

Kodaňská 1441/46

CZ 100 00 Praha 10

Tel: +420 234 064 203

Malta

Alfred Gera & Sons Ltd.

10, Triq il-Masġar

Qormi QRM 3217

Tel:+356 21 446 205

Danmark

Meda A/S

Solvang 8

DK-3450 Allerød

Tlf: +45 44 52 88 88

Nederland

Mylan Healthcare B.V

Krijgsman 20

NL-1186 DM Amstelveen

Tel: +31 20 751 65 00

Deutschland

MEDA Pharma GmbH & Co. KG

Benzstraße 1

D-61352 Bad Homburg v.d.H.

Tel: + 49 6172 888 01

Norge

Meda A/S

Askerveien 61

N-1384 Asker

Tlf: +47 66 75 33 00

Eesti

Meda Pharma SIA

11018 Tallinn

Tel: +372 62 61 025

Österreich

MEDA Pharma GmbH

Guglgasse 15

A-1110 Wien

Tel: + 43 1 86 390 0

Ελλάδα

MEDA Pharmaceuticals A.E.

Αγίου Δημητρίου 63

17456 Άλιμος

Τηλ: +30 210 6 77 5690

Polska

Mylan Healthcare

Sp.z.o.o.

ul. Postepu 21 B

02-672 Warszawa

Tel: +48 22 5466400

España

Mylan Pharmaceuticals S.L.

C/Plom, 2-4, 5ª planta

08038 - Barcelona

Tel: +34 900 102 712

Portugal

BGP Products, Unipessoal, Lda.

Av. D. João II,

Edifício Atlantis, nº 44C – 7.3 e 7

1990-095 Lisboa

Tel:+351 214 127 200

France

Mylan Medical SAS40-44 rue Washington

75008 Paris

Tél: +33 (0)1 56 64 10 70

România

BGP PRODUCTS SRL

Reprezentanța Romania

Calea Floreasca nr. 169A

Floreasca Business Park

014459 București

Tel.: +40372 579 000

Hrvatska

Mylan Hrvatska d.o.o.

Koranska 2

10 000 Zagreb

Tel: +385 1 235 059 90

Ireland

Meda Health Sales Ireland Ltd.

Unit 34/35, Block A

Dunboyne Business Park

Dunboyne

IRL - Co Meath

Tel: +353 1 802 66 24

Slovenija

GSP Proizvodi d.o.o.

Dolenjska cesta 242c

1000 Ljubljana

Tel: +386 1 23 63 180

Ísland

Meda AB

Box 906

S-170 09 Solna

Svíþjóð.

Sími: +46 8 630 1900

Slovenská republika

MEDA Pharma spol. s r.o.

Trnavská cesta 50

821 02 Bratislava

Tel: +421 2 32 199 100

Italia

Meda Pharma S.p.A.

Via Felice Casati, 20

20124 Milano

Tel: +39 039 73901

Suomi/Finland

Meda Oy

Vaisalantie 4/ Vaisalavägen 4

FI-02130 Espoo/ Esbo

Puh/Tel: +358 20 720 9550

Κύπρος

Χρ.Γ. Παπαλοΐζου Λτδ

Λεωφ. Κιλκίς 35

2234 Λατσιά

Τηλ. +357 22 49 03 05

Sverige

Meda AB

Box 906

S-170 09 Solna

Tel: +46 8 630 1900

Latvija

Meda Pharma SIA

101 Mūkusalas str.

Rīga LV‐1004

Tālr: +371 67616137

United Kingdom

Meda Pharmaceuticals Ltd.

Skyway House

Parsonage Road

Takeley

Bishop's Stortford

CM22 6PU - UK

Tel: +44 845 460 0000

Lietuva

Meda Pharma SIA

Žalgirio str. 92, #2

Vilnius LT-09303

Tel. + 370 52059367

Denne indlægsseddel blev senest ændret

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tasmar 100 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg tolcapon.

Hjælpestoffer med kendt virkning: Hver tablet indeholder 7,5 mg lactose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Bleggul til let gul, hexagonal, bikonveks, filmovertrukken tablet. ”TASMAR” og ”100” er præget på

den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

I kombination med levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa er Tasmar indiceret til anvendelse

til patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og med motoriske

fluktuationer, som ikke responderer eller som ikke tolererer andre catechol-O-methyltransferase

COMT-hæmmere (se afsnit 5.1). På grund af risikoen for potentiel akut, fatal leverskade, må Tasmar

ikke anvendes som førstevalgs-adjuvans til behandling med levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa (se afsnit 4.4 og 4.8).

Eftersom Tasmar skal anvendes udelukkende i kombination med levodopa/benserazid og

levodopa/carbidopa er produktinformationerne for disse levodopapræparater også gældende for deres

samtidige anvendelse med Tasmar.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Pædiatrisk population

Tasmar bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der ikke er tilstrækkelig data om sikkerhed og

virkning. Der er ingen relevante indikationer for brug til børn og unge.

Ældre patienter

Det anbefales ikke at justere Tasmar dosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat leverfunktion (se afsnit 4.3)

Tasmar er kontraindiceret til patienter med leversygdom eller forhøjede leverenzymer.

Patienter med nedsat nyrefunktion (se afsnit 5.2)

Det anbefales ikke at justere dosis hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens

(creatininclearence på 30 ml/min eller højere). Patienter med svær nyreinsufficiens

(creatininclearence < 30 ml/min) skal behandles med forsigtighed. Der findes ingen tilgængelig

information om tolerabiliteten af tolcapon hos disse patienter (se afsnit 5.2).

Administration

Tasmar må kun ordineres og patienterne kontrolleres af læger med erfaring i behandlingen af

fremskreden Parkinsons sygdom.

Tasmar administreres oralt tre gange dagligt.

Tasmar kan indtages sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Tasmar tabletter er filmovertrukne og skal sluges hele, idet tolcapon har en bitter smag.

Tasmar kan kombineres med alle lægemiddelformer af levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa

(se også afsnit 4.5)

Den første dagsdosis af Tasmar bør indtages sammen med den første dagsdosis af et

levodopapræparat, og efterfølgende doser bør indtages ca. 6 og 12 timer senere. Tasmar kan indtages

sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Den anbefalede Tasmar-dosis er 100 mg tre gange daglig og kun som adjuvans til behandling med

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa. Kun i særlige tilfælde når den forventede øgede

kliniske bedring retfærdiggør den øgede risiko for hepatiske reaktioner, kan dosis øges til 200 mg tre

gange daglig (Se afsnit 4.4 og 4.8). Hvis betydelig klinisk bedring ikke er set 3 uger efter

behandlingens påbegyndelse (uanset dosis), skal Tasmar seponeres. Den maksimale terapeutiske dosis

på 200 mg tre gange daglig bør ikke overskrides, da der ikke er evidens for yderligere effekt af højere

doser.

Leverfunktionen skal kontrolleres før behandlingen med Tasmar påbegyndes og derefter hver 2. uge i

det første behandlingsår, hver 4. uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis øges til

200 mg tre gange daglig, skal leverenzymerne kontrolleres før dosisøgningen og derefter igen med det

samme mønster af hyppigheder, som nævnt ovenfor (Se afsnit 4.4 og 4.8).

Tasmar behandlingen bør seponeres, hvis ALAT (alaninaminotransferase) og/eller ASAT

(aspartataminotransferase) overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer

eller tegn på start af leversvigt (Se afsnit 4.4).

Justering af levodopa under Tasmar-behandlingen:

Da Tasmar nedsætter nedbrydningen af levodopa i kroppen, kan der komme bivirkninger på grund af

øgede levodopakoncentrationer, når behandlingen med Tasmar påbegyndes. I de kliniske studier

behøvede over 70 % af patienterne en reduktion af deres daglige levodopadosis, hvis den daglige

levodopadosis var > 600 mg, eller hvis patienterne havde moderate eller svære dyskinesier før

behandlingen blev påbegyndt.

Den gennemsnitlige reduktion af den daglige levodopadosis var ca. 30 % hos de patienter, som

krævede reduktion af levodopadosis. Når behandlingen med Tasmar påbegyndes, skal alle patienter

informeres om symptomerne på for høj levodopadosis og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa efter seponering af Tasmar

De følgende forslag er baseret på farmakologiske overvejelser, og de er ikke undersøgt i kliniske

studier. Levodopadosis skal ikke nedsættes, hvis behandlingen med Tasmar seponeres på grund af

bivirkninger, som skyldes for meget levodopa. Hvis behandlingen med Tasmar imidlertid seponeres af

andre årsager end for meget levodopa, skal levodopadosis måske øges til samme niveau, som før

behandlingen med Tasmar påbegyndtes eller højere, specielt hos patienter med store

levodopareduktioner ved påbegyndelsen af behandlingen med Tasmar. I alle tilfælde skal patienterne

kontrolleres og oplyses om symptomerne på for lidt levodopa og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa er for det meste nødvendigt 1-2 dage efter seponering af Tasmar.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed overfor tolcapon eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

tegn på leversygdom eller forhøjede leverenzymer

svære dyskinesier

tidligere malignt neuroleptikasyndrom (MNS) og/eller non-traumatisk rhabdomyolose eller

hypertermi

fæokromocytom

behandling med non-selektive monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

For at sikre en korrekt vurdering af fordele og ulemper må behandling med Tasmar kun påbegyndes af

læger med erfaring i behandlingen af fremskreden Parkinsons sygdom. Tasmar må ikke ordineres, før

en fyldestgørende information af alle risici er blevet diskuteret med patienten.

Tasmar skal seponeres, hvis der ikke ses væsentlig klinisk bedring senest 3 uger efter behandlingens

påbegyndelse uanset dosis.

Leverskade:

På grund af risikoen for sjælden men potentiel akut, fatal leverskade, er Tasmar kun indiceret til

patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og motoriske fluktuationer, som

ikke responderer eller som ikke tolererer andre COMT-hæmmere. Periodisk kontrol af leverenzymer

kan ikke pålideligt forudsige fulminant hepatitis. Det er dog den generelle opfattelse, at tidlig

opdagelse af lægemiddelinducerede leverskader sammen med øjeblikkelig seponering af den

pågældende medicinske behandling øger muligheden for helbredelse. Leverskader er for det meste

indtruffet fra 1 til 6 måneder efter, at behandlingen med Tasmar er påbegyndt. Endvidere er der i

sjældne tilfælde rapporteret sent forekommende hepatitis efter ca. 18 måneders behandling.

Det skal også bemærkes, at kvindelige patienter kan have større risiko for leverskader (se afsnit 4.8).

Før behandlingen påbegyndes: Hvis leverfunktionstestene er abnorme, eller hvis der er tegn på nedsat

leverfunktion, må der ikke ordineres Tasmar. Hvis der ordineres Tasmar, skal patienten informeres

om tegn og symptomerne på leverskade, og om at kontakte lægen øjeblikkelig.

Under behandlingen: Leverfunktionen skal kontrolleres hver 2. uge i det første behandlingsår, hver 4.

uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis skal øges til 200 mg tre gange daglig,

skal leverenzymerne kontrolleres før dosis øges og derefter kontrolleres igen efter samme mønster af

hyppigheder, som beskrevet ovenfor. Behandlingen skal omgående stoppes, hvis ALAT og/eller

ASAT overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer eller tegn på start af

leversvigt (persisterende kvalme, træthed, apati, anoreksi, gulsot, mørk urin, kløe og ømhed i øvre

højre kvadrant).

Hvis behandlingen seponeres: Patienter, som viser tegn på akut leverskade, mens de får Tasmar, og

som stopper med Tasmarbehandlingen, kan være udsat for øget risiko for leverskade, hvis

behandlingen med Tasmar genoptages. Derfor bør disse patienter ikke genoptage behandlingen med

Tasmar.

Malignt neuroleptikasyndrom (MNS):

Hos parkinsonpatienter har malignt neuroleptikasyndrom tendens til at indtræffe, når

behandling med dopaminerg-forstærkende medicin afbrydes eller stoppes. Hvis der kommer

symptomer ved reduktion af dosis eller ved seponering af Tasmar, skal lægen derfor overveje at øge

patienternes levodopadosis (se afsnit 4.2).

Enkeltstående tilfælde, som er konsistente med malignt neuroleptikasyndrom, er sat i

forbindelse med behandling med Tasmar. Symptomerne er normalt startet under behandlingen med

Tasmar eller kort efter, at behandlingen er seponeret. Malignt neuroleptikasyndrom er karakteriseret

ved motoriske symptomer (rigiditet, myoclonus og tremor), mentale ændringer (uro, konfusion, stupor

og koma), temperaturstigning, autonom dysfunktion (ustabilt blodtryk, takykardi) og forhøjet

serumkreatininphosphokinase (CPK), som kan skyldes myolyse. Diagnosen malignt

neuroleptikasyndrom bør overvejes selvom ikke alle ovennævnte symptomer er til stede. Ved sådan

en diagnose skal Tasmar øjeblikkelig seponeres, og patienten skal følges nøje.

Før behandlingen påbegyndes: For at nedsætte risikoen for malignt neuroleptikasyndrom bør Tasmar

ikke ordineres til patienter med svære dyskinesier eller tidligere malignt neuroleptikasyndrom,

inklusive rhabdomyolyse og hypertermi (se afsnit 4.3). Patienter som får flere lægemidler med

virkninger på forskellige funktioner i centralnervesystemet (CNS) (f.eks.

antidepressiva, neuroleptika og antikolinergika) kan have større risiko for at få malignt

neuroleptikasyndrom.

Manglende impulskontrol:

Patienter bør kontrolleres regelmæssigt for udvikling af manglende

impulskontrol. Patienter og plejepersonale skal gøres opmærksomme på, at adfærdsmæssige

symptomer på manglende impulskontrol, herunder ludomani, øget libido, hyperseksualitet,

overdrevent forbrug eller overdrevne indkøb samt overspisning eller tvangs-spisning kan forekomme

hos patienter i behandling med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge lægemidler som Tasmar

i kombination med levodopa. Revurdering af patientens behandling anbefales, hvis patienten udvikler

sådanne symptomer.

Dyskinesier, kvalme og andre levodopa-relaterede bivirkninger:

Patienter kan komme ud for en

øgning af levodopa-relaterede bivirkninger. Disse bivirkninger kan ofte dæmpes ved at reducere dosis

af levodopa (se afsnit 4.2).

Diarré:

I kliniske undersøgelser observeredes diarré hos hhv. 16 % og 18 % hos patienter, der indtog

100 mg og 200 mg Tasmar tre gange daglig, sammenlignet med 8 % af patienterne på placebo. Diarré,

som var relateret til Tasmar, forekom almindeligvis 2 til 4 måneder efter påbegyndelse af

behandlingen. Diarré medførte seponering hos hhv. 5 % og 6 % af patienterne, der fik 100 mg og 200

mg Tasmar, sammenlignet med 1 % af patienterne på placebo.

Interaktion med benserazid:

På grund af interaktionen mellem en høj benseraziddosis og

tolcapondosis (som medfører øgede koncentrationer af benserazid), bør lægen, indtil der er opnået

flere erfaringer, være opmærksom på dosis-relaterede bivirkninger (se afsnit 4.5).

MAO-hæmmere:

Tasmar bør ikke gives samtidig med non-selektive monoaminooxidase (MAO)

hæmmere (f.eks phenelzin og tranylcypromin). Kombinationen af MAO-A- og MAO-B-hæmmere er

ækvivalent til non-selektiv MAO-hæmning, og derfor bør de ikke gives samtidig med Tasmar og

levodopa præparater (se også afsnit 4.5). Selektive MAO-B-hæmmere bør ikke anvendes i højere

doser, end de anbefalede (f.eks. selegilin 10 mg/dag), når de administreres sammen med Tasmar.

Warfarin

:

Idet klinisk information er begrænset vedrørende kombinationen af warfarin og tolcapon,

bør koagulationsparametre kontrolleres, når disse lægemidler administreres samtidig.

Specielle patientgrupper:

Patienter med svær nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance < 30

ml/min) bør behandles med forsigtighed. Der findes ingen oplysninger om tolerabiliteten af tolcapon

hos disse patientgrupper (se 5.2).

Lactoseintolerans

:

Tasmar indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige lidelser med

lactoseintolerans, Lapp lactase mangel eller glucosegalactose-malabsorption bør ikke indtage dette

lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Tasmar er, som en COMT-hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrede

levodopa. Den efterfølgende stigning i den dopaminerge stimulation, kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Den mest almindelige af

disse er øget dyskinesi, kvalme, opkast, abdominal smerter, besvimelsesanfald, ortostatiske klager,

forstoppelse, søvnforstyrrelser, somnolens, hallucination.

Levodopa er forbundet med somnolens og episoder, hvor patienten pludselig falder i søvn. Episoder

med pludselig falden i søvn under daglige gøremål og i nogle tilfælde uden forudgående

advarselssignaler er i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret. Patienterne skal informeres om dette,

og de bør rådes til at være forsigtige, hvis de fører motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de er i

behandling med levodopa. Patienter som har oplevet somnolens og/eller en episode, hvor de pludselig

falder i søvn, skal undlade at føre motorkøretøj eller betjene maskiner (se afsnit 4.7). Reduktion af

dosis eller seponering af behandlingen bør desuden overvejes.

Catecholer eller andre lægemidler, som metaboliseres af catechol-O-methyltransferase (COMT):

Tolcapon kan influere på farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af COMT. Der

observeredes ingen effekt på farmakokinetikken af COMT-substratet carbidopa. Der observeredes en

interaktion med benserazid, som kunne medføre øgede koncentrationer af benserazid og dets aktive

metabolit. Størrelsen af effekten var afhængig af benseraziddosis. De observerede

plasmakoncentrationer af benserazid efter samtidig indgift af tolcapon og benserazid-25 mg/levodopa

fandtes indenfor området af værdier, som ses efter levodopa/benserazid alene. Efter samtidig indgift

af tolcapon og benserazid-50 mg/levodopa kunne plasmakoncentrationerne af benserazid derimod

øges til højere koncentrationer end efter levodopa/benserazid alene. Effekten af tolcapon på

farmakokinetikken af andre lægemidler, som metaboliseres af COMT, som f.eks. α-methyldopa,

dobutamin, apomorfin, adrenalin og isoprenalin, er ikke blevet undersøgt. Lægen bør være

opmærksom på bivirkninger forårsaget af formodede øgede plasmakoncentrationer af disse

lægemidler, når de anvendes sammen med Tasmar.

Effekt af tolcapon på metabolismen af andre lægemidler:

På grund af dets affinitet til cytochrom

CYP2C9 in vitro

, kan tolcapon muligvis interferere med lægemidler, hvis clearance er afhængig af

denne metaboliske omdannelsesvej, som f.eks. tolbutamid og warfarin. I en interaktionsundersøgelse

ændrede tolcapon ikke tolbutamids farmakokinetik. Derfor er det ikke sandsynligt, at der vil

forekomme klinisk relevante interaktioner med involvering af cytochrom

CYP2C9.

Eftersom der er begrænsede kliniske oplysninger om kombinationen af warfarin og tolcapon, bør

koagulationsparametrene kontrolleres, når disse lægemidler anvendes sammen.

Lægemidler der øger catecholaminer

:

Eftersom tolcapon interfererer med catecholaminers

metabolisme, er interaktioner med andre lægemidler med effekt på catecholaminers koncentrationer

teoretisk mulige.

Når Tasmar blev anvendt sammen med levodopa/carbidopa og desipramin, var der ingen signifikant

ændring af blodtryk, puls og plasmakoncentrationer af desipramin. Som helhed øgedes frekvensen af

bivirkninger imidlertid let. Disse bivirkninger var forudsigelige med kendskab til bivirkningerne af

hvert af de tre lægemidler. Derfor bør der udvises forsigtighed, når potente noradrenalin-

uptakehæmmere som f.eks. desipramin, maprotilin eller venlafaxin administreres til

parkinsonpatienter i behandling med Tasmar og levodopapræparater.

I kliniske undersøgelser var den rapporterede bivirkningsprofil næsten den samme for patienter, der

behandledes med Tasmar/levodopa-præparater, uafhængigt af om de også samtidigt fik selegilin (en

MAO-B-hæmmer) eller ej.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der er observeret embryoføtal toksicitet hos rotter og kaniner efter indgift af tolcapon (se afsnit 5.3).

Den potentielle risiko hos mennesker kendes ikke.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af tolcapon hos gravide kvinder. Derfor bør Tasmar

kun anvendes under graviditet, hvis de potentielle fordele vejer tungere end den potentielle risiko for

fostret.

Amning

I dyreundersøgelser blev tolcapon udskilt i modermælk.

Sikkerheden hos spædbørn kendes ikke; derfor bør kvinder ikke amme under behandling med Tasmar.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser om Tasmars indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner.

Der er intet fra kliniske undersøgelser som tyder på, at Tasmar har en negativ indflydelse på en

patients evne til at føre bil eller betjene maskiner. Imidlertid bør patienterne gøres opmærksom på, at

deres evne til at føre bil eller betjene maskiner kan være forringet på grund af symptomerne af deres

Parkinsons sygdom.

Tasmar er, som en COMT hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrerede

levodopa. Den efterfølgende stigning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Patienter, der er i behandling

med levodopa, og hvor somnolens og/eller episoder med pludselig falden i søvn optræder, skal

oplyses om, at de skal undlade at føre motorkøretøj og undgå at deltage i aktiviteter, hvor nedsat

opmærksomhed kan bringe deres eget eller andres liv og helbred i fare (f.eks. betjening af maskiner).

Dette gælder så længe gentagne episoder og somnolens optræder (se også afsnit afsnit 4.4).

4.8

Bivirkninger

De mest almindeligt observerede bivirkninger relateret til anvendelsen af Tasmar, som forekommer

hyppigere end hos placebobehandlede patienter fremgår af nedenstående tabel. Da Tasmar er en

COMT-hæmmer, kan det øge biotilgængeligheden af samtidigt administreret levodopa. Den heraf

følgende øgning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge bivirkninger, som ses efter

behandling med COMT-hæmmere. De almindeligste af disse bivirkninger er øgede dyskinesier,

kvalme, opkastning, abdominalsmerter, besvimelsesanfald, ortostatiske symptomer, obstipation,

søvnforstyrrelser, søvnighed og hallucinationer.

Den eneste bivirkning, der ofte medførte seponering af Tasmar i kliniske undersøgelser, var diarré (se

afsnit 4.4).

Meget almindelig (>1/10)

almindelig (>1/100, <1/10)

ikke almindelig (>1/1000, <1/100)

sjælden (>1/10.000, <1/1000)

meget sjælden (<1/10.000),

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

Erfaringer fra parallelle, placebo-kontrollerede, randomiserede studier af behandling med Tasmar hos

patienter med Parkinsons sygdom er vist i den nedenstående tabel, som angiver bivirkninger med en

potentiel forbindelse med Tasmar.

Oversigt over hyppigheden af potentielle bivirkninger ved Tasmar fra fase III placebokontrollerede

undersøgelser:

Organklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Infektion i de øvre luftveje

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Søvnforstyrrelser

unormale drømme

Søvnighed

Konfusion

Hallucinationer

Sjælden

Manglende impulskontrol

*

(forøget libido,

hyperseksualitet, patologisk

spillelyst, kompulsiv brug af

penge og indkøb, spiseorgie og

tvangsspisning (se pkt. 4.4)

Nervesystemet

Meget almindelig

Dyskinesi

Dystoni

Hovedpine

Svimmelhed

Somnolens

Ortostatiske symptomer

Sjælden

Malignt neuroleptikasyndrom

symptom kompleks (se pkt 4.4)

Almindelig

Hypokinesi

Synkope

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme

Diaré

Almindelig

Opkastning

Obstipation

Xerostomi

Abdominalsmerter

Dyspepsi

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Anoreksi

Hud og subkutane væv

Almindelig

Øget svedafsondring

Nyrer og urinveje

Almindelig

Misfarvet urin

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Smerter i brystet

Influenzalignende sygdom

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Hepato-cellulær skade, i

sjældne tilfælde med fatalt

udfald* (se pkt. 4.4)

Undersøgelser

Almindelig

Øget alaninaminotransferase

(ALAT)

*: Bivirkninger, som der ikke kunne beregnes frekvens for ud fra kliniske studier (f.eks. bivirkninger,

som ikke er set i kliniske studier, men som er rapporteret post-marketing) er markeret med

asterisk(*), og frekvensen er beregnet i følge EU retningsliner.

Øget alaninaminotransferase

Forhøjelser til mere end tre gange den øvre referencegrænse for alaninaminotransferase (ALAT)

forekom hos 1 % af patienter i behandling med Tasmar 100 mg tre gange daglig og hos 3 % af

patienter i behandling med 200 mg tre gange daglig. Forhøjelserne var ca. to gange hyppigere hos

kvinder. Forhøjelserne forekom oftest indenfor 6 til 12 uger efter behandlingens start og var ikke

forbundet med nogen form for kliniske tegn eller symptomer. I ca. halvdelen af tilfældene faldt

transaminaseværdierne spontant til udgangsværdierne, medens patienterne fortsat var i

Tasmarbehandling. For de øvrige patienter faldt transaminaseværdierne til udgangsværdierne efter

seponering af behandlingen.

Hepato-cellulær skade

Efter markedsføringen er der i sjældne tilfælde rapporteret om svær hepato-cellulær skade

resulterende i død (se afsnit 4.4).

Malignt neuroleptikasyndrom symptom kompleks

Der er i isolerede tilfælde rapporteret om patienter med symptomer på malignt neuroleptikasyndrom

(se afsnit 4.4) efter reduktion eller seponering af Tasmar og efter påbegyndelse af Tasmar efter

signifikant reduktion af andre samtidige dopaminerge lægemidler. Desuden er der observeret

rhabdomyolyse, som var sekundær til malignt neuroleptikasyndrom, eller svære dyskinesier.

Misfarvning af urinen:

Tolcapon og dets metabolitter er gule og kan medføre en uskadelig

intensivering af farven af patientens urin.

Manglende impulskontrol:

Ludomani, øget libido, hyperseksualitet, tvangshandling der fører til

overdrevent forbrug eller overdrevent indkøb, tvangs-overspisning eller tvangs-spisning kan

forekomme hos patienter, der bliver behandlet med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge

lægemidler som Tasmar i kombination med levodopa (se afsnit 4.4 Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via www.meldenbivirkning.dk, på brev til

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, eller på mail DKMA@DKMA.dk.

4.9

Overdosering

I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om utilsigtet eller tilsigtet overdosering med

tolcapontabletter. De kliniske omstændigheder ved disse tilfælde var imidlertid så forskellige, at der

ikke kan trækkes generelle konklusioner.

Den højeste dosis tolcapon, der er blevet indgivet til mennesker er 800 mg tre gange daglig, med eller

uden samtidig indgift af levodopa, i en 7 døgns undersøgelse på ældre, raske frivillige. De maksimale

plasmakoncentrationer af tolcapon ved denne dosis var i gennemsnit 30 μg/ml (sammenlignet med 3

μg/ml og 6 μg/ml ved hhv. 100 mg og 200 mg tolcapon tre gange daglig). Der observeredes kvalme,

opkastning og svimmelhed, især i kombination med levodopa.

Behandling af overdosis

:

Hospitalisering anbefales. Almindelig støttende behandling er indicereret.

På grund af stoffets fysisk-kemiske egenskaber kan hæmodialyse ikke forventes at være af værdi.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiparkinsonmidler, ATC-kode: N04BX01

Virkningsmekanisme:

Tolcapon er en oral aktiv, selektiv og reversibel catechol-

O

-methyltransferase (COMT-hæmmer). Når

det administreres samtidig med levodopa og en aromatisk decarboxylasehæmmer (AADC-I) medfører

det mere stabile plasmaniveauer af levodopa, idet metaboliseringen af levodopa til 3-methoxy-4-

hydroxy-l-phenylalanin (3-OMD) reduceres.

Høje 3-OMD-plasmakoncentrationer er sat i forbindelse med dårligt respons på levodopa hos

parkinsonpatienter. Tolcapon reducerer dannelsen af 3-OMD betydeligt.

Farmakodynamisk virkning:

Undersøgelse med raske frivillige har vist, at tolcapon reversibelt hæmmer erytrocyt-COMT-aktivitet

efter oral administration. Hæmningen er tæt knyttet til plasmakoncentrationen af tolcapon. Med 200

mg tolcapon er den maksismale hæmning af erytrocyt-COMT-aktiviteten i gennemsnit større end 80

%. Ved anvendelse af 200 mg tolcapon tre gange daglig er erytrocyt-COMT-hæmningen ved laveste

niveau 30 % til 45 %, uden udvikling af tolerance.

Der er set forbigående forhøjelse af erytrocyt-COMT-aktivitet til over præ-behandlingsniveauer efter

seponering af tolcapon. En undersøgelse af parkinsonpatienter bekræftede imidlertid, at der efter

seponering af behandlingen ikke forekom nogen signifikant ændring af levodopas farmakokinetik

eller af patientens respons på levodopa sammenlignet med niveauerne før behandlingen.

Når Tasmar administreres sammen med levodopa, øger det den relative biotilgængelighed (AUC) af

levodopa til omkring det dobbelte. Dette skyldes en nedsættelse af clearance af L-dopa, som medfører

en forlængelse af levodopas terminale eliminationshalveringstid (t

). Almindeligvis påvirkes den

gennemsnitlige maksimale levodopakoncentration (C

) og tidspunktet derfor (t

) ikke. Effekten

forekommer efter første indgift. Undersøgelser på raske frivillige og på parkinsonpatienter har

bekræftet, at den maksimale effekt forekommer efter 100-200 mg tolcapon. Plasmaniveuaet af 3-

OMD blev klart og dosisafhængigt nedsat af tolcapon, når det blev indgivet med levodopa/AADC-I

(aromatisk decarboxylasehæmmer) (benserazid eller carbidopa).

Tolcapons effekt på levodopas farmakokinetik er den samme med alle lægemiddelformer af

levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa; den er uafhængig af levodopadosis, forholdet mellem

levodopa og AADC-I (benserazid eller carbidopa) og anvendelse af depotformuleringer.

Klinisk Virkning og Sikkerhed:

I dobbelt-blindede, placebokontrollerede kliniske undersøgelser er der vist en signifikant reduktion på

ca. 20 % til 30 % i OFF-tid og en tilsvarende forlængelse af ON-tid efterfulgt af nedsat

symptomsværhedsgrad hos fluktuerende patienter, der fik Tasmar. Forskernes globale vurderinger af

effekt viste også signifikant forbedring.

Et dobbelt-blindet studie sammenlignede Tasmar med entakapon hos patienter med Parkinsons

sygdom, som havde mindst 3 timers OFF-time pr. dag, mens de fik optimeret behandling med

levodopa. Det primære resultat var procentdelen af patienter med en stigning i ON-tiden på 1 eller

flere timer (se tabel 1).

Tabel 1 Primært og sekundært resultat af dobbelt-blindet studie

Entakapon

N = 75

Tolcapon

N = 75

p-værdi

95 %

konfiden

sinterval

Primært resultat

Antallet (procentdelen) med ≥ 1 times ON-tid

respons

32 (43 %)

40 (53 %)

p=0.191

-5.2;26.6

Sekundært resultat

Antallet (procentdelen) med moderat eller markant

forbedring

19 (25 %)

29 (39 %)

p=0.080

-1.4;28.1

Antallet (procentdelen) forbedret på både primært og

sekundært resultat

13 (17 %)

24 (32 %)

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Indenfor det terapeutiske område er tolcapons farmakokinetik lineær og uafhængig af samtidig

administration af levodopa/AADC-I (benserazid eller carbidopa).

Absorption:

Tolcapon absorberes hurtigt med et t

på ca. 2 timer. Den absolutte biotilgængelighed af

en oral indgift er ca. 65 %. Der forekommer ingen akkumulering af tolcapon ved en dosering på 100

eller 200 mg tre gange daglig. Ved disse doser er C

henholdsvis ca. 3 μg/ml og ca. 6 μg/ml. Mad

forsinker og nedsætter absorbtionen af tolcapon, men den relative biotilgængelighed af en dosis

tolcapon indtaget sammen med mad er stadig 80 % til 90 %.

Distribution:

Tolcapons distributionsvolumen (

V

ss

)

er lille (9 l). Tolcapon er ikke vidt fordelt i vævene

på grund af sin høje plasmaproteinbinding (> 99,9 %).

In vitro

forsøg har vist, at tolcapon

hovedsageligt bindes til serum-albumin.

Biotransformation/elimination:

Tolcapon metaboliseres næsten fuldstændigt før udskillelse og kun en

mindre del (0,5 % af dosis) genfindes uomdannet i urinen. Hovedomdannelsesvejen af tolcapon er

konjugering til dets inaktive glucuronid. Derudover methyleres stoffet af COMT til 3-O-

methyltolcapon og metaboliseres af cytochrom

P450 3A4

P450 2A6

til en primær alkohol

(hydroxylering af methylgruppen), som derefter oxideres til carboxylsyren. I mindre udstrækning

forekommer reduktion, formentlig til en amin, og efterfølgende N-acetylering. Efter oral indgift

udskilles 60 % af lægemiddelrelateret substans i urinen og 40 % i fæces.

Tolcapon er et low-extraction-ratio lægemiddel (ekstraktionsratio = 0,15) med en moderat systemisk

clearance på ca. 7 l/time. Tolcapons t

er ca. 2 timer.

Nedsat leverfunktion:

På grund af risikoen for leverskade, som er observeret under anvendelse efter

markedsføringen, er Tasmar kontraindiceret til patienter med leversygdom eller forhøjede

leverenzymer. En undersøgelse på patienter med nedsat leverfunktion viste, at moderat non-cirrhotisk

leverlidelse ingen indflydelse havde på tolcapons farmakokinetik. Hos patienter med moderat

cirrhotisk leverlidelse reduceredes clearance af ubundet tolcapon imidlertid med næsten 50 %. Denne

reduktion kan muligvis øge den gennemsnitlige koncentration af ubundet lægemiddel til det dobbelte.

Nedsat nyrefunktion:

Tolcapons farmakokinetik er ikke blevet undersøgt på patienter med nedsat

nyrefunktion. Imidlertid er forholdet mellem nyrefunktion og tolcapons farmakokinetik blevet

undersøgt ved anvendelse af populationsfarmakokinetik i kliniske undersøgelser. Data fra flere end

400 patienter har bekræftet, at tolcapons farmakokinetik er upåvirket af nyrefunktionen over et bredt

område af kreatininclearance (30 – 130 ml/min). Dette kan forklares ved, at kun en ubetydelig del af

uomdannet tolcapon udskilles i urinen og hovedmetabolitten, tolcapon-glucuronid, udskilles både i

urin og i galde (fæces).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studer af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Carcinogenese, mutagenese:

I et 24-måneders carcinogenicitetsstudie havde hhv. 3 % og 5 % af rotter

i middel- og højdosisgrupperne renale epitelcelletumorer (adenomer og carcinomer). Der var

imidlertid ingen evidens for renal toksicitet i lavdosisgruppen. Der observeredes en øget forekomst af

livmoderadenocarcinomer i højdosisgruppen i carcinogenicitetsundersøgelsen på rotte. Der var ingen

tilsvarende renale fund i carcinogenicitetsundersøgelserne på mus og hunde.

Mutagenese:

I en tilendebragt række af mutagenicitetsundersøgelser viste tolcapon sig ikke at være

genotoksisk.

Reproduktionstoksicitet:

Det blev påvist, at tolcapon, indgivet alene, hverken er teratogent eller har

nogen relevant indflydelse på fertilitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkernen:

Calciumhydrogenphosphat (vandfrit)

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon K30

Natriumstivelsesglycolat

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Talcum

Gul jernoxid (E 172)

Ethylcellulose

Titandioxid (E 171)

Triacetin

Natriumlaurilsulfat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

5 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Tasmar findes i PVC/PE/PVDC-blisterpakninger (pakningsstørrelser på 30 og 60 filmovertrukne

tabletter) og i ravfarvede tabletglas uden tørremiddel (pakningsstørrelse på 30, 60, 100 og 200

filmovertrukne tabletter).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Meda AB

Pipers väg 2A

S-170 09 Solna

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/97/044/001-3, 7, 8, 10

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 27. august 1997

Dato for fornyelse af tilladelsen: 31. august 2004

Dato for seneste fornyelse: 21. juli 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Tasmar findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tasmar 200 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 200 mg tolcapon.

Hjælpestoffer med kendt virkning: Hver tablet indeholder 15 mg lactose

Aller hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Orange-gul til brun-gul, hexagonal, bikonveks, filmovertrukken tablet.

”TASMAR” og ”200” er præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

I kombination med levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa er Tasmar indiceret til anvendelse

til patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og med motoriske

fluktuationer, som ikke responderer eller som ikke tolererer andre catechol-O-methyltransferase

COMT-hæmmere (se afsnit 5.1). På grund af risikoen for potentiel akut, fatal leverskade, må Tasmar

ikke anvendes som førstevalgs-adjuvans til behandling med levodopa/benserazid eller

levodopa/carbidopa (se afsnit 4.4 og 4.8).

Eftersom Tasmar skal anvendes udelukkende i kombination med levodopa/benserazid og

levodopa/carbidopa er produktinformationerne for disse levodopapræparater også gældende for deres

samtidige anvendelse med Tasmar.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Pædiatrisk population

Tasmar bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der ikke er tilstrækkelig data om sikkerhed og

virkning. Der er ingen relevante indikationer for brug til børn og unge.

Ældre patienter

Det anbefales ikke at justere Tasmar dosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat leverfunktion (se afsnit 4.3)

Tasmar er kontraindiceret til patienter med leversygdom eller forhøjede leverenzymer.

Patienter med nedsat nyrefunktion (se afsnit 5.2)

Det anbefales ikke at justere dosis hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens

(creatininclearence på 30 ml/min eller højere). Patienter med svær nyreinsufficiens

(creatininclearence < 30 ml/min) skal behandles med forsigtighed. Der findes ingen tilgængelig

information om tolerabiliteten af tolcapon hos disse patienter (se afsnit 5.2).

Administration

Tasmar må kun ordineres og patienterne kontrolleres af læger med erfaring i behandlingen af

fremskreden Parkinsons sygdom.

Tasmar administreres oralt tre gange dagligt.

Tasmar kan indtages sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Tasmar tabletter er filmovertrukne og skal sluges hele, idet tolcapon har en bitter smag.

Tasmar kan kombineres med alle lægemiddelformer af levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa

(se også afsnit 4.5)

Den første dagsdosis af Tasmar bør indtages sammen med den første dagsdosis af et

levodopapræparat, og efterfølgende doser bør indtages ca. 6 og 12 timer senere.

Tasmar kan indtages sammen med eller uden mad (se afsnit 5.2).

Den anbefalede Tasmar-dosis er 100 mg tre gange daglig og kun som adjuvans til behandling med

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa. Kun i særlige tilfælde når den forventede øgede

kliniske bedring retfærdiggør den øgede risiko for hepatiske reaktioner, kan dosis øges til 200 mg tre

gange daglig (Se afsnit 4.4 og 4.8). Hvis betydelig klinisk bedring ikke er set 3 uger efter

behandlingens påbegyndelse (uanset dosis), skal Tasmar seponeres. Den maksimale terapeutiske dosis

på 200 mg tre gange daglig bør ikke overskrides, da der ikke er evidens for yderligere effekt af højere

doser.

Leverfunktionen skal kontrolleres før behandlingen med Tasmar påbegyndes og derefter hver 2. uge i

det første behandlingsår, hver 4. uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis øges til

200 mg tre gange daglig, skal leverenzymerne kontrolleres før dosisøgningen og derefter igen med det

samme mønster af hyppigheder, som nævnt ovenfor (Se afsnit 4.4 og 4.8).

Tasmar behandlingen bør seponeres, hvis ALAT (alaninaminotransferase) og/eller ASAT

(aspartataminotransferase) overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer

eller tegn på start af leversvigt (Se afsnit 4.4).

Justering af levodopa under Tasmar-behandlingen:

Da Tasmar nedsætter nedbrydningen af levodopa i kroppen, kan der komme bivirkninger på grund af

øgede levodopakoncentrationer, når behandlingen med Tasmar påbegyndes. I de kliniske studier

behøvede over 70 % af patienterne en reduktion af deres daglige levodopadosis, hvis den daglige

levodopadosis var > 600 mg, eller hvis patienterne havde moderate eller svære dyskinesier før

behandlingen blev påbegyndt.

Den gennemsnitlige reduktion af den daglige levodopadosis var ca. 30 % hos de patienter, som

krævede reduktion af levodopadosis. Når behandlingen med Tasmar påbegyndes, skal alle patienter

informeres om symptomerne på for høj levodopadosis og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa efter seponering af Tasmar

De følgende forslag er baseret på farmakologiske overvejelser, og de er ikke undersøgt i kliniske

studier. Levodopadosis skal ikke nedsættes, hvis behandlingen med Tasmar seponeres på grund af

bivirkninger, som skyldes for meget levodopa. Hvis behandlingen med Tasmar imidlertid seponeres af

andre årsager end for meget levodopa, skal levodopadosis måske øges til samme niveau, som før

behandlingen med Tasmar påbegyndtes eller højere, specielt hos patienter med store

levodopareduktioner ved påbegyndelsen af behandlingen med Tasmar. I alle tilfælde skal patienterne

kontrolleres og oplyses om symptomerne på for lidt levodopa og om, hvad de i så fald skal gøre.

Justering af levodopa er for det meste nødvendigt 1-2 dage efter seponering af Tasmar.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed overfor tolcapon eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

tegn på leversygdom eller forhøjede leverenzymer

svære dyskinesier

tidligere malignt neuroleptikasyndrom (MNS) og/eller non-traumatisk rhabdomyolose eller

hypertermi.

behandling med non-selektive monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

fæokromocytom

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

For at sikre en korrekt vurdering af fordele og ulemper må behandling med Tasmar kun påbegyndes af

læger med erfaring i behandlingen af fremskreden Parkinsons sygdom. Tasmar må ikke ordineres, før

en fyldestgørende information af alle risici er blevet diskuteret med patienten.

Tasmar skal seponeres, hvis der ikke ses væsentlig klinisk bedring senest 3 uger efter behandlingens

påbegyndelse uanset dosis.

Leverskade:

På grund af risikoen for sjælden men potentiel akut, fatal leverskade, er Tasmar kun indiceret til

patienter med idiopatisk levodoparesponderende Parkinsons sygdom og motoriske fluktuationer, som

ikke responderer eller som ikke tolererer andre COMT-hæmmere. Periodisk kontrol af leverenzymer

kan ikke pålideligt forudsige fulminant hepatitis. Det er dog den generelle opfattelse, at tidlig

opdagelse af lægemiddelinducerede leverskader sammen med øjeblikkelig seponering af den

pågældende medicinske behandling øger muligheden for helbredelse. Leverskader er for det meste

indtruffet fra 1 til 6 måneder efter, at behandlingen med Tasmar er påbegyndt. Endvidere er der i

sjældne tilfælde rapporteret sent forekommende hepatitis efter ca. 18 måneders behandling.

Det skal også bemærkes, at kvindelige patienter kan have større risiko for leverskader (se afsnit 4.8).

Før behandlingen påbegyndes: Hvis leverfunktionstestene er abnorme, eller hvis der er tegn på nedsat

leverfunktion, må der ikke ordineres Tasmar. Hvis der ordineres Tasmar, skal patienten informeres

om tegn og symptomerne på leverskade, og om at kontakte lægen øjeblikkelig.

Under behandlingen: Leverfunktionen skal kontrolleres hver 2. uge i det første behandlingsår, hver 4.

uge i de næste 6 måneder og derefter hver 8. uge. Hvis dosis skal øges til 200 mg tre gange daglig,

skal leverenzymerne kontrolleres før dosis øges og derefter kontrolleres igen efter samme mønster af

hyppigheder, som beskrevet ovenfor. Behandlingen skal omgående stoppes, hvis ALAT og/eller

ASAT overskrider den øvre referencegrænse, eller hvis der kommer symptomer eller tegn på start af

leversvigt (persisterende kvalme, træthed, apati, anoreksi, gulsot, mørk urin, kløe og ømhed i øvre

højre kvadrant).

Hvis behandlingen seponeres: Patienter, som viser tegn på akut leverskade, mens de får Tasmar, og

som stopper med Tasmarbehandlingen, kan være udsat for øget risiko for leverskade, hvis

behandlingen med Tasmar genoptages. Derfor bør disse patienter ikke genoptage behandlingen med

Tasmar.

Malignt neuroleptikasyndrom (MNS):

Hos parkinsonpatienter har malignt neuroleptikasyndrom tendens til at indtræffe, når

behandling med dopaminerg-forstærkende medicin afbrydes eller stoppes. Hvis der kommer

symptomer ved reduktion af dosis eller ved seponering af Tasmar, skal lægen derfor overveje at øge

patienternes levodopadosis (se afsnit 4.2).

Enkeltstående tilfælde, som er konsistente med malignt neuroleptikasyndrom, er sat i

forbindelse med behandling med Tasmar. Symptomerne er normalt startet under behandlingen med

Tasmar eller kort efter, at behandlingen er seponeret. Malignt neuroleptikasyndrom er karakteriseret

ved motoriske symptomer (rigiditet, myoclonus og tremor), mentale ændringer (uro, konfusion, stupor

og koma), temperaturstigning, autonom dysfunktion (ustabilt blodtryk, takykardi) og forhøjet

serumkreatininphosphokinase (CPK), som kan skyldes myolyse. Diagnosen malignt

neuroleptikasyndrom bør overvejes selvom ikke alle ovennævnte symptomer er til stede. Ved sådan

en diagnose skal Tasmar øjeblikkelig seponeres, og patienten skal følges nøje.

Før behandlingen påbegyndes: For at nedsætte risikoen for malignt neuroleptikasyndrom bør Tasmar

ikke ordineres til patienter med svære dyskinesier eller tidligere malignt neuroleptikasyndrom,

inklusive rhabdomyolyse og hypertermi (se afsnit 4.3). Patienter som får flere lægemidler med

virkninger på forskellige funktioner i centralnervesystemet (CNS) (f.eks.

antidepressiva, neuroleptika og antikolinergika) kan have større risiko for at få malignt

neuroleptikasyndrom.

Manglende impulskontrol:

Patienter bør kontrolleres regelmæssigt for udvikling af manglende

impulskontrol. Patienter og plejepersonale skal gøres opmærksomme på, at adfærdsmæssige

symptomer på manglende impulskontrol, herunder ludomani, øget libido, hyperseksualitet,

overdrevent forbrug eller overdrevne indkøb samt overspisning eller tvangs-spisning kan forekomme

hos patienter i behandling med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge lægemidler som Tasmar

i kombination med levodopa. Revurdering af patientens behandling anbefales, hvis patienten udvikler

sådanne symptomer.

Dyskinesier, kvalme og andre levodopa-relaterede bivirkninger:

Patienter kan komme ud for en

øgning af levodopa-relaterede bivirkninger. Disse bivirkninger kan ofte dæmpes ved at reducere dosis

af levodopa (se 4.2).

Diarré: I kliniske undersøgelser observeredes diarré hos hhv. 16 % og 18 % hos patienter, der indtog

100 mg og 200 mg Tasmar tre gange daglig, sammenlignet med 8 % af patienterne på placebo. Diarré,

som var relateret til Tasmar, forekom almindeligvis 2 til 4 måneder efter påbegyndelse af

behandlingen. Diarré medførte seponering hos hhv. 5 % og 6 % af patienterne, der fik 100 mg og 200

mg Tasmar, sammenlignet med 1 % af patienterne på placebo.

Interaktion med benserazid:

På grund af interaktionen mellem en høj benseraziddosis og

tolcapondosis (som medfører øgede koncentrationer af benserazid), bør lægen, indtil der er opnået

flere erfaringer, være opmærksom på dosis-relaterede bivirkninger (se afsnit 4.5).

MAO-hæmmere

:

Tasmar bør ikke gives samtidig med non-selektive monoaminooxidase (MAO)

hæmmere (f.eks phenelzin og tranylcypromin). Kombinationen af MAO-A- og MAO-B-hæmmere er

ækvivalent til non-selektiv MAO-hæmning, og derfor bør de ikke gives samtidig med Tasmar og

levodopa præparater (se også afsnit 4.5). Selektive MAO-B-hæmmere bør ikke anvendes i højere

doser, end de anbefalede (f.eks. selegilin 10 mg/dag), når de administreres sammen med Tasmar.

Warfarin

:

Idet klinisk information er begrænset vedrørende kombinationen af warfarin og tolcapon,

bør koagulationsparametre kontrolleres, når disse lægemidler administreres samtidig.

Specielle patientgrupper:

Patienter med svær nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance < 30

ml/min) bør behandles med forsigtighed. Der findes ingen oplysninger om tolerabiliteten af tolcapon

hos disse patientgrupper (se afsnit 5.2).

Lactoseintolerans

:

Tasmar indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige lidelser med

lactoseintolerans, Lapp lactase mangel eller glucosegalactose-malabsorption bør ikke indtage dette

lægemiddel

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Tasmar er, som en COMT-hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrede

levodopa. Den efterfølgende stigning i den dopaminerge stimulation, kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Den mest almindelige af

disse er øget dyskinesi, kvalme, opkast, abdominal smerter, besvimelsesanfald, ortostatiske klager,

forstoppelse, søvnforstyrrelser, somnolens, hallucination.

Levodopa er forbundet med somnolens og episoder, hvor patienten pludselig falder i søvn. Episoder

med pludselig falden i søvn under daglige gøremål og i nogle tilfælde uden forudgående

advarselssignaler er i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret. Patienterne skal informeres om dette,

og de bør rådes til at være forsigtige, hvis de fører motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de er i

behandling med levodopa. Patienter som har oplevet somnolens og/eller en episode, hvor de pludselig

falder i søvn, skal undlade at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Reduktion af dosis eller

seponering af behandlingen bør desuden overvejes (se afsnit 4.7).

Catecholer eller andre lægemidler, som metaboliseres af catechol-O-methyltransferase (COMT):

Tolcapon kan influere på farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af COMT. Der

observeredes ingen effekt på farmakokinetikken af COMT-substratet carbidopa. Der observeredes en

interaktion med benserazid, som kunne medføre øgede koncentrationer af benserazid og dets aktive

metabolit. Størrelsen af effekten var afhængig af benseraziddosis. De observerede

plasmakoncentrationer af benserazid efter samtidig indgift af tolcapon og benserazid-25 mg/levodopa

fandtes indenfor området af værdier, som ses efter levodopa/benserazid alene. Efter samtidig indgift

af tolcapon og benserazid-50 mg/levodopa kunne plasmakoncentrationerne af benserazid derimod

øges til højere koncentrationer end efter levodopa/benserazid alene. Effekten af tolcapon på

farmakokinetikken af andre lægemidler, som metaboliseres af COMT, som f.eks. α-methyldopa,

dobutamin, apomorfin, adrenalin og isoprenalin, er ikke blevet undersøgt. Lægen bør være

opmærksom på bivirkninger forårsaget af formodede øgede plasmakoncentrationer af disse

lægemidler, når de anvendes sammen med Tasmar.

Effekt af tolcapon på metabolismen af andre lægemidler:

På grund af dets affinitet til cytochrom

CYP2C9 in vitro

, kan tolcapon muligvis interferere med lægemidler, hvis clearance er afhængig af

denne metaboliske omdannelsesvej, som f.eks. tolbutamid og warfarin. I en interaktionsundersøgelse

ændrede tolcapon ikke tolbutamids farmakokinetik. Derfor er det ikke sandsynligt, at der vil

forekomme klinisk relevante interaktioner med involvering af cytochrom

CYP2C9.

Eftersom der er begrænsede kliniske oplysninger om kombinationen af warfarin og tolcapon, bør

koagulationsparametrene kontrolleres, når disse lægemidler anvendes sammen.

Lægemidler der øger catecholaminer

:

Eftersom tolcapon interfererer med catecholaminers

metabolisme, er interaktioner med andre lægemidler med effekt på catecholaminers koncentrationer

teoretisk mulige.

Når Tasmar blev anvendt sammen med levodopa/carbidopa og desipramin, var der ingen signifikant

ændring af blodtryk, puls og plasmakoncentrationer af desipramin. Som helhed øgedes frekvensen af

bivirkninger imidlertid let. Disse bivirkninger var forudsigelige med kendskab til bivirkningerne af

hvert af de tre lægemidler. Derfor bør der udvises forsigtighed, når potente noradrenalin-

uptakehæmmere som f.eks. desipramin, maprotilin eller venlafaxin administreres til

parkinsonpatienter i behandling med Tasmar og levodopapræparater.

I kliniske undersøgelser var den rapporterede bivirkningsprofil næsten den samme for patienter, der

behandledes med Tasmar/levodopa-præparater, uafhængigt af om de også samtidigt fik selegilin (en

MAO-B-hæmmer) eller ej.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der er observeret embryoføtal toksicitet hos rotter og kaniner efter indgift af tolcapon (se afsnit

5.3). Den potentielle risiko hos mennesker kendes ikke.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af tolcapon hos gravide kvinder. Derfor bør Tasmar

kun anvendes under graviditet, hvis de potentielle fordele vejer tungere end den potentielle risiko for

fostret.

Amning

I dyreundersøgelser blev tolcapon udskilt i modermælk.

Sikkerheden hos spædbørn kendes ikke; derfor bør kvinder ikke amme under behandling med Tasmar.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser om Tasmars indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner.

Der er intet fra kliniske undersøgelser som tyder på, at Tasmar har en negativ indflydelse på en

patients evne til at føre bil eller betjene maskiner. Imidlertid bør patienterne gøres opmærksom på, at

deres evne til at føre bil eller betjene maskiner kan være forringet på grund af symptomerne af deres

Parkinsons sygdom.

Tasmar er, som en COMT hæmmer, kendt for at øge biotilgængeligheden af det co-administrerede

levodopa. Den efterfølgende stigning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge

bivirkninger, som er observeret efter behandling med COMT-hæmmere. Patienter, der er i behandling

med levodopa, og hvor somnolens og/eller episoder med pludselig falden i søvn optræder, skal

oplyses om, at de skal undlade at føre motorkøretøj og undgå at deltage i aktiviteter, hvor nedsat

opmærksomhed kan bringe deres eget eller andres liv og helbred i fare (f.eks. betjening af maskiner).

Dette gælder så længe gentagne episoder og somnolens optræder (se også afsnit 4.4).

4.8

Bivirkninger

De mest almindeligt observerede bivirkninger relateret til anvendelsen af Tasmar, som forekommer

hyppigere end hos placebobehandlede patienter fremgår af nedenstående tabel. Da Tasmar er en

COMT-hæmmer, kan det øge biotilgængeligheden af samtidigt administreret levodopa. Den heraf

følgende øgning i dopaminerg stimulation kan medføre de dopaminerge bivirkninger, som ses efter

behandling med COMT-hæmmere. De almindeligste af disse bivirkninger er øgede dyskinesier,

kvalme, opkastning, abdominalsmerter, besvimelsesanfald, ortostatiske symtomer, obstipation,

søvnforstyrrelser, søvnighed og hallucinationer.

Den eneste bivirkning, der ofte medførte seponering af Tasmar i kliniske undersøgelser, var diarré (se

afsnit 4.4).

Meget almindelig (>1/10)

almindelig (>1/100, <1/10)

ikke almindelig (>1/1000, <1/100)

sjælden (>1/10.000, <1/1000)

meget sjælden (<1/10.000)

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

Erfaringer fra parallelle, placebo-kontrollerede, randomiserede studier af behandling med Tasmar hos

patienter med Parkinsons sygdom er vist i den nedenstående tabel, som angiver bivirkninger med en

potentiel forbindelse med Tasmar.

Oversigt over hyppigheden af potentielle bivirkninger ved Tasmar fra fase III placebokontrollerede

undersøgelser:

Organklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Infektion i de øvre luftveje

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Søvnforstyrrelser

Unormale drømme

Konfusion

Halucinationer

Sjælden

Manglende impulskontrol

*

(forøget libido,

hyperseksualitet, patologisk

spillelyst, kompulsiv brug af

penge og indkøb, spiseorgie og

tvangsspisning (se pkt. 4.4)

Nervesystemet

Meget almindelig

Dyskinesi

Dystoni

Hovedpine

Svimmelhed

Somnolens

Ortostatiske symptomer

Sjælden

Malignt neuroleptikasyndrom

symptom kompleks (se pkt 4.4)

Almindelig

Hypokinesi

Synkope

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme

Diaré

Almindelig

Opkastning

Obstipation

Xerostomi

Abdominalsmerter

Dyspepsi

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Anoreksi

Hud og subkutane væv

Almindelig

Øget svedafsondring

Nyrer og urinveje

Almindelig

Misfarvet urin

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Smerter i brystet

Influenzalignende sygdom

Lever og galdevej

Ikke almindelig

Hepato-cellulær skade, i

sjældne tilfælde med fatalt

udfald* (se pkt. 4.4)

Undersøgelser

Almindelig

Øget alaninaminotransferase

(ALAT)

*: Bivirkninger, som der ikke kunne beregnes frekvens for ud fra kliniske studier (f.eks. bivirkninger,

som ikke er set i kliniske studier, men som e r rapporteret post-marketing) er markeret med

asterisk(*), og frekvensen er beregnet i følge EU retningsliner.

Øget alaninaminotransferase

Forhøjelser til mere end tre gange den øvre referencegrænse for alaninaminotransferase (ALAT)

forekom hos 1 % af patienter i behandling med Tasmar 100 mg tre gange daglig og hos 3 % af

patienter i behandling med 200 mg tre gange daglig. Forhøjelserne var ca. to gange hyppigere hos

kvinder. Forhøjelserne forekom oftest indenfor 6 til 12 uger efter behandlingens start og var ikke

forbundet med nogen form for kliniske tegn eller symptomer. I ca. halvdelen af tilfældene faldt

transaminaseværdierne spontant til udgangsværdierne, medens patienterne fortsat var i

Tasmarbehandling. For de øvrige patienter faldt transaminaseværdierne til udgangsværdierne efter

seponering af behandlingen.

Hepato-cellulær skade

Efter markedsføringen er der i sjældne tilfælde rapporteret om svær hepato-cellulær skade

resulterende i død (se afsnit 4.4).

Malignt neuroleptikasyndrom symptom kompleks

Der er i isolerede tilfælde rapporteret om patienter med symptomer på malignt neuroleptikasyndrom

(se afsnit 4.4) efter reduktion eller seponering af Tasmar og efter påbegyndelse af Tasmar efter

signifikant reduktion af andre samtidige dopaminerge lægemidler. Desuden er der observeret

rhabdomyolyse, som var sekundær til malignt neuroleptikasyndrom, eller svære dyskinesier.

Misfarvning af urinen

:

Tolcapon og dets metabolitter er gule og kan medføre en uskadelig

intensivering af farven af patientens urin.

Manglende impulskontrol:

Ludomani, øget libido, hyperseksualitet, tvangshandling der fører til

overdrevent forbrug eller overdrevent indkøb, tvangs-overspisning eller tvangs-spisning kan

forekomme hos patienter, der bliver behandlet med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge

lægemidler som Tasmar i kombination med levodopa (se afsnit 4.4 Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via www.meldenbivirkning.dk, på brev til

Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, eller på mail DKMA@DKMA.dk.

4.9

Overdosering

I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om utilsigtet eller tilsigtet overdosering med

tolcapontabletter. De kliniske omstændigheder ved disse tilfælde var imidlertid så forskellige, at der

ikke kan trækkes generelle konklusioner.

Den højeste dosis tolcapon, der er blevet indgivet til mennesker er 800 mg tre gange daglig, med eller

uden samtidig indgift af levodopa, i en 7 døgns undersøgelse på ældre, raske frivillige. De maksimale

plasmakoncentrationer af tolcapon ved denne dosis var i gennemsnit 30 μg/ml (sammenlignet med 3

μg/ml og 6 μg/ml ved hhv. 100 mg og 200 mg tolcapon tre gange daglig). Der observeredes kvalme,

opkastning og svimmelhed, især i kombination med levodopa.

Behandling af overdosis:

Hospitalisering anbefales. Almindelig støttende behandling er indicereret.

På grund af stoffets fysisk-kemiske egenskaber kan hæmodialyse ikke forventes at være af værdi.

Manglende impulskontrol:

Ludomani, øget libido, hyperseksualitet, tvangshandling der fører til

overdrevent forbrug eller overdrevent indkøb, tvangs-overspisning eller tvangs-spisning kan

forekomme hos patienter, der bliver behandlet med dopaminagonister og/eller andre dopaminerge

lægemidler som Tasmar i kombination med levodopa (se afsnit 4.4 Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiparkinsonmidler, ATC-kode: N04BX01

Virkningsmekanisme:

Tolcapon er en oral aktiv, selektiv og reversibel catechol-

O

-methyltransferase (COMT-hæmmer). Når

det administreres samtidig med levodopa og en aromatisk decarboxylasehæmmer (AADC-I) medfører

det mere stabile plasmaniveauer af levodopa, idet metaboliseringen af levodopa til 3-methoxy-4-

hydroxy-l-phenylalanin (3-OMD) reduceres.

Høje 3-OMD-plasmakoncentrationer er sat i forbindelse med dårligt respons på levodopa hos

parkinsonpatienter. Tolcapon reducerer dannelsen af 3-OMD betydeligt.

Farmakodynamisk virkning:

Undersøgelse med raske frivillige har vist, at tolcapon reversibelt hæmmer erytrocyt-COMT-aktivitet

efter oral administration. Hæmningen er tæt knyttet til plasmakoncentrationen af tolcapon. Med 200

mg tolcapon er den maksismale hæmning af erytrocyt-COMT-aktiviteten i gennemsnit større end 80

%. Ved anvendelse af 200 mg tolcapon tre gange daglig er erytrocyt-COMT-hæmningen ved laveste

niveau 30 % til 45 %, uden udvikling af tolerance.

Der er set forbigående forhøjelse af erytrocyt-COMT-aktivitet til over præ-behandlingsniveauer efter

seponering af tolcapon. En undersøgelse af parkinsonpatienter bekræftede imidlertid, at der efter

seponering af behandlingen ikke forekom nogen signifikant ændring af levodopas farmakokinetik

eller af patientens respons på levodopa sammenlignet med niveauerne før behandlingen.

Når Tasmar administreres sammen med levodopa, øger det den relative biotilgængelighed (AUC) af

levodopa til omkring det dobbelte. Dette skyldes en nedsættelse af clearance af L-dopa, som medfører

en forlængelse af levodopas terminale eliminationshalveringstid (t

). Almindeligvis påvirkes den

gennemsnitlige maksimale levodopakoncentration (C

) og tidspunktet derfor (t

) ikke. Effekten

forekommer efter første indgift. Undersøgelser på raske frivillige og på parkinsonpatienter har

bekræftet, at den maksimale effekt forekommer efter 100-200 mg tolcapon. Plasmaniveuaet af 3-

OMD blev klart og dosisafhængigt nedsat af tolcapon, når det blev indgivet med levodopa/AADC-I

(aromatisk decarboxylasehæmmer) (benserazid eller carbidopa).

Tolcapons effekt på levodopas farmakokinetik er den samme med alle lægemiddelformer af

levodopa/benserazid og levodopa/carbidopa; den er uafhængig af levodopadosis, forholdet mellem

levodopa og AADC-I (benserazid eller carbidopa) og anvendelse af depotformuleringer.

Klinisk Virkning og Sikkerhed:

I dobbelt-blindede, placebokontrollerede kliniske undersøgelser er der vist en signifikant reduktion på

ca. 20 % til 30 % i OFF-tid og en tilsvarende forlængelse af ON-tid efterfulgt af nedsat

symptomsværhedsgrad hos fluktuerende patienter, der fik Tasmar. Forskernes globale vurderinger af

effekt viste også signifikant forbedring.

Et dobbelt-blindet studie sammenlignede Tasmar med entakapon hos patienter med Parkinsons

sygdom, som havde mindst 3 timers OFF-time pr. dag, mens de fik optimeret behandling med

levodopa. Det primære resultat var procentdelen af patienter med en stigning i ON-tiden på 1 eller

flere timer (se tabel 1).

Tabel 1 Primært og sekundært resultat af dobbelt-blindet studie

Entakapon

N = 75

Tolcapon

N = 75

p-værdi

95 %

konfiden

sinterval

Primært resultat

Antallet (procentdelen) med ≥ 1 times ON-tid

respons

32 (43 %)

40 (53 %)

p=0.191

-5.2;26.6

Sekundært resultat

Antallet (procentdelen) med moderat eller markant

forbedring

19 (25 %)

29 (39 %)

p=0.080

-1.4;28.1

Antallet (procentdelen) forbedret på både primært og

sekundært resultat

13 (17 %)

24 (32 %)

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Indenfor det terapeutiske område er tolcapons farmakokinetik lineær og uafhængig af samtidig

administration af levodopa/AADC-I (benserazid eller carbidopa).

Absorption:

Tolcapon absorberes hurtigt med et t

på ca. 2 timer. Den absolutte biotilgængelighed af

en oral indgift er ca. 65 %. Der forekommer ingen akkumulering af tolcapon ved en dosering på 100

eller 200 mg tre gange daglig. Ved disse doser er C

henholdsvis ca. 3 μg/ml og ca. 6 μg/ml. Mad

forsinker og nedsætter absorbtionen af tolcapon, men den relative biotilgængelighed af en dosis

tolcapon indtaget sammen med mad er stadig 80 % til 90 %.

Distribution:

Tolcapons distributionsvolumen (

V

ss

)

er lille (9 l). Tolcapon er ikke vidt fordelt i vævene

på grund af sin høje plasmaproteinbinding (> 99,9 %).

In vitro

forsøg har vist, at tolcapon

hovedsageligt bindes til serum-albumin.

Biotransformation/elimination:

Tolcapon metaboliseres næsten fuldstændigt før udskillelse og kun en

mindre del (0,5 % af dosis) genfindes uomdannet i urinen. Hovedomdannelsesvejen af tolcapon er

konjugering til dets inaktive glucuronid. Derudover methyleres stoffet af COMT til 3-O-

methyltolcapon og metaboliseres af cytochrom

P450 3A4

P450 2A6

til en primær alkohol

(hydroxylering af methylgruppen), som derefter oxideres til carboxylsyren. I mindre udstrækning

forekommer reduktion, formentlig til en amin, og efterfølgende N-acetylering. Efter oral indgift

udskilles 60 % af lægemiddelrelateret substans i urinen og 40 % i fæces.

Tolcapon er et low-extraction-ratio lægemiddel (ekstraktionsratio = 0,15) med en moderat systemisk

clearance på ca. 7 l/time. Tolcapons t

er ca. 2 timer.

Nedsat leverfunktion:

På grund af risikoen for leverskade, som er observeret under anvendelse efter

markedsføringen, er Tasmar kontraindiceret til patienter med leversygdom eller forhøjede

leverenzymer. En undersøgelse på patienter med nedsat leverfunktion viste, at moderat non-cirrhotisk

leverlidelse ingen indflydelse havde på tolcapons farmakokinetik. Hos patienter med moderat

cirrhotisk leverlidelse reduceredes clearance af ubundet tolcapon imidlertid med næsten 50 %. Denne

reduktion kan muligvis øge den gennemsnitlige koncentration af ubundet lægemiddel til det dobbelte.

Nedsat nyrefunktion:

Tolcapons farmakokinetik er ikke blevet undersøgt på patienter med nedsat

nyrefunktion. Imidlertid er forholdet mellem nyrefunktion og tolcapons farmakokinetik blevet

undersøgt ved anvendelse af populationsfarmakokinetik i kliniske undersøgelser. Data fra flere end

400 patienter har bekræftet, at tolcapons farmakokinetik er upåvirket af nyrefunktionen over et bredt

område af kreatininclearance (30 – 130 ml/min). Dette kan forklares ved, at kun en ubetydelig del af

uomdannet tolcapon udskilles i urinen og hovedmetabolitten, tolcapon-glucuronid, udskilles både i

urin og i galde (fæces).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studer af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Carcinogenese, mutagenese:

I et 24-måneders carcinogenicitetsstudie havde hhv. 3 % og 5 % af rotter

i middel- og højdosisgrupperne renale epitelcelletumorer (adenomer og carcinomer). Der var

imidlertid ingen evidens for renal toksicitet i lavdosisgruppen. Der observeredes en øget forekomst af

livmoderadenocarcinomer i højdosisgruppen i carcinogenicitetsundersøgelsen på rotte. Der var ingen

tilsvarende renale fund i carcinogenicitetsundersøgelserne på mus og hunde.

Mutagenese:

I en tilendebragt række af mutagenicitetsundersøgelser viste tolcapon sig ikke at være

genotoksisk.

Reproduktionstoksicitet:

Det blev påvist, at tolcapon, indgivet alene, hverken er teratogent eller har

nogen relevant indflydelse på fertilitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkernen:

Calciumhydrogenphosphat (vandfrit)

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon K30

Natriumstivelsesglycolat

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Talcum

Gul jernoxid (E 172)

Ethylcellulose

Titandioxid (E 171)

Triacetin

Natriumlaurilsulfat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

5 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Tasmar findes i PVC/PE/PVDC-blisterpakninger (pakningsstørrelser på 30 og 60 filmovertrukne

tabletter) og i ravfarvede tabletglas uden tørremiddel (pakningsstørrelse på 100 filmovertrukne

tabletter).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Meda AB

Pipers väg 2A

S-170 09 Solna

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/97/044/004-6

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 27. august 1997

Dato for fornyelse af tilladelsen: 31. august 2004

Dato for seneste fornyelse: 21. juli 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Tasmar findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/429839/2014

EMEA/H/C/00132

EPAR - sammendrag for offentligheden

Tasmar

tolcapon

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Tasmar. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Tasmar skal anvendes.

Hvad er Tasmar?

Tasmar er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof tolcapon. Det fås som tabletter (100 mg and

200 mg).

Hvad anvendes Tasmar til?

Tasmar anvendes til behandling af Parkinsons sygdom. Parkinsons sygdom er en fremadskridende

hjernesygdom, der medfører rysten, langsomme bevægelser og muskelstivhed. Tasmar anvendes

sammen med andre standardlægemidler til behandling af Parkinsons sygdom (enten en kombination af

levodopa og benserazid eller en kombination af levodopa og carbidopa), når patienterne får

”fluktuationer”’ hen mod slutningen af perioden mellem to doser af standardkombinationen.

Fluktuationer er forbundet med den aftagende virkning af levodopa, der for patienten medfører

pludselige skift mellem "on-perioder", hvor patienten kan bevæge sig, og "off-perioder", hvor patienten

er immobil. Tasmar anvendes kun, når lægemidler af samme type ikke virker eller ikke kan anvendes til

patienten.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Tasmar?

Behandling med Tasmar må kun ordineres og skal overvåges af en læge med erfaring i behandling af

fremskreden Parkinsons sygdom.

Tasmar anvendes altid i kombination med enten levodopa og benserazid eller med levodopa og

carbidopa. Den anbefalede dosis er 100 mg tre gange dagligt. Den første dosis daglige dosis af Tasmar

Tasmar

EMA/429839/2014

Side 2/3

skal gives sammen den første daglige dosis af levodopapræparatet, og efterfølgende doser af Tasmar

skal gives ca. 6 og 12 timer senere. Tabletterne skal synkes hele.

Når Tasmar gives som tillægsbehandling til den Parkinson-behandling, patienterne får i forvejen, skal

de gøres opmærksom på, at de kan få nogle af bivirkningerne ved levodopa, men at dette ofte kan

afhjælpes ved at mindske levodopa-dosis. Dosis af Tasmar kan øges til 200 mg tre gange dagligt, men

kun, når den forventede fordel opvejer risikoen for beskadigelse af leveren. Hvis der efter tre uger ikke

kan ses nogen væsentlig fordel af behandlingen med Tasmar, bør behandlingen afbrydes.

Lægen skal kontrollere patientens lever forud for behandlingen med Tasmar og jævnligt i løbet af

behandlingen. Hvis patienten får leverproblemer, skal behandlingen afbrydes.

Hvordan virker Tasmar?

Hos patienter med Parkinsons sygdom begynder de celler i hjernen, der producerer neurotransmitteren

dopamin, at dø, og hjernens dopaminindhold falder. Patienterne mister derved evnen til at styre deres

bevægelser. Det aktive stof i Tasmar, tolcapon, genopretter indholdet af dopamin i de dele af hjernen,

der styrer bevægelser og koordination. Det virker kun, når det tages sammen med levodopa. Levodopa

svarer til neurotransmitteren dopamin, som kan tages gennem munden. Tolcapon blokerer et enzym

catechol-O-methyltransferase (COMT), som medvirker ved nedbrydningen af levodopa i kroppen.

Derved forlænges virkningen af levodopa. Dette medvirker til at mindske tegnene og symptomerne på

Parkinsons sygdom såsom stivhed og langsomme bevægelser.

Hvordan blev Tasmar undersøgt?

Tasmar blev oprindelig undersøgt hos i alt 594 patienter i to 13-ugers undersøgelser og en 6-ugers

undersøgelse. I alle undersøgelserne sammenlignedes Tasmar med placebo (en virkningsløs

behandling) som tillægsbehandling til den behandling, patienten fik i forvejen (levodopa og enten

carbidopa eller benserazid). Det primære effektmål var, i hvor lang tid patienterne var i "on"- eller ”off”-

tilstand.

Tasmar blev desuden undersøgt i en undersøgelse med lægemiddelskift hos 150 patienter. Disse

patienter fik i forvejen en kombination af levodopa og entacapon (et andet lægemiddel, der blokerer

COMT). I undersøgelsen sammenlignedes virkningen af at fortsætte på entacapon eller at skifte til

Tasmar. Det primære effektmål var antallet af patienter, der opnåede en forlængelse af "on"-perioden

på mindst en time i løbet af tre uger efter lægemiddelskiftet.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Tasmar?

De indledende undersøgelser viste, at Tasmar var mere effektivt end placebo. Hos patienter, som fik

Tasmar, bevirkede det, at "off"-perioderne blev reduceret med 20 til 30 %.

I undersøgelsen af lægemiddelskift virkede Tasmar hos flere patienter (53 %, 40 ud af 75) end

entacapon (43 %, 32 ud af 75).

Hvilken risiko er der forbundet med Tasmar?

De hyppigste bivirkninger ved Tasmar (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er kvalme,

appetitløshed, diarré, bevægelsesvanskeligheder, muskeltrækninger, hovedpine, svimmelhed,

søvnforstyrrelser, forstærket drømmetendens, søvnighed, forvirring, sansebedrag og svimmelhed i

oprejst stilling. Tasmar kan beskadige leveren, i sjældne tilfælde med døden til følge. Patienten skal

derfor overvåges meget omhyggeligt af lægen under behandlingen. Den fuldstændige liste over alle de

indberettede bivirkninger ved Tasmar fremgår af indlægssedlen.

Tasmar

EMA/429839/2014

Side 3/3

Tasmar må ikke anvendes til patienter med:

tegn på leversygdom eller forhøjede leverenzymer,

fæokromocytom (en svulst i binyrerne),

tidligere malignt neuroleptikasyndrom (en farlig nervesygdom, der sædvanligvis skyldes

antipsykotiske lægemidler), rhabdomyolyse (nedbrydning af muskelfibrene) eller hedeslag,

svære bevægelsesvanskeligheder.

Tasmar må ikke anvendes til patienter, der behandles med lægemidler, der kaldes ikke-selektive

monoaminoxidasehæmmere.

Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Tasmar godkendt?

CHMP konkluderede, at fordelene ved Tasmar opvejer risiciene som tillægsbehandling til

levodopa/benserazid eller levodopa/carbidopa hos patienter med levodopa-følsom Parkinsons sygdom af

ukendt årsag og motoriske fluktuationer og som ikke reagerer på eller tolerer andre COMT-hæmmere.

Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Tasmar.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Tasmar?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Tasmar anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og på indlægssedlen for

Tasmar, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Tasmar

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Tasmar den 27. august 1997.

Den fuldstændige EPAR for Tasmar findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Tasmar, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 06-2014.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information