Tasigna

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

22-01-2021

Aktiv bestanddel:
nilotinib
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited
ATC-kode:
L01XE08
INN (International Name):
nilotinib
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Leukæmi, myelogen, kronisk, BCR-ABL positiv
Terapeutiske indikationer:
Tasigna er indiceret til behandling af:voksne og pædiatriske patienter med nyligt diagnosticeret Philadelphia-kromosom-positiv kronisk myelogenous leukæmi (CML) i den kroniske fase,pædiatriske patienter med Philadelphia-kromosom-positiv CML i kronisk fase med resistens eller intolerans til forudgående behandling, herunder imatinib. Tasigna er indiceret til behandling af:voksne og pædiatriske patienter med nyligt diagnosticeret Philadelphia-kromosom-positiv kronisk myelogenous leukæmi (CML) i den kroniske fase,voksne patienter med kronisk fase og accelereret fase Philadelphia-kromosom-positiv CML med resistens eller intolerans til forudgående behandling, herunder imatinib. Effektivitetsdata hos patienter med CML i blast krise er ikke tilgængelige,pædiatriske patienter med kroniske fase Philadelphia-kromosom-positiv CML med resistens eller intolerans til forudgående behandling, herunder imatinib.
Produkt oversigt:
Revision: 38
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000798
Autorisation dato:
2007-11-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/000798

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

19-07-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

22-01-2021

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

22-01-2021

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

22-01-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

22-01-2021

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

19-07-2017

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tasigna 50 mg hårde kapsler

Tasigna 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Tasigna 50 mg hårde kapsler

En hård kapsel indeholder 50 mg nilotinib (som hydrochloridmonohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En hård kapsel indeholder 39,03 mg lactosemonohydrat.

Tasigna 200 mg hårde kapsler

En hård kapsel indeholder 200 mg nilotinib (som hydrochloridmonohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En hård kapsel indeholder 156,11 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Tasigna 50 mg hårde kapsler

Hvidt til gulligt pulver i hård gelatinekapsel med rød, uigennemsigtig øverste del og lysegul,

uigennemsigtig nederste del, størrelse 4 med ”NVR/ABL” præget med sort på øverste del.

Tasigna 200 mg hårde kapsler

Hvidt til gulligt pulver i lysegule, uigennemsigtige, hårde gelatinekapsler, størrelse 0 med ”NVR/TKI”

præget med rødt.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Tasigna er indiceret til behandling af:

voksne og pædiatriske patienter med nydiagnosticeret kronisk Philadelphiakromosom-positiv

kronisk myeloid leukæmi (CML).

voksne patienter med kronisk og accelereret Philadelphiakromosom-positiv CML, som er

resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Effektdata fra patienter

med CML i blastkrise er ikke tilgængelige.

pædiatriske patienter med kronisk Philadelphiakromosom-positiv CML, som er resistente eller

intolerante over for tidligere behandling, herunder imatinib.

4.2

Dosering og administration

Behandling skal initieres af en læge med erfaring i diagnosticering og behandling af patienter med

CML.

Dosering

Behandlingen bør fortsættes, så længe klinisk fordel heraf ses, eller indtil der opstår uacceptable

toksiske reaktioner.

Hvis en dosis glemmes, skal patienten udelade denne dosis og tage næste dosis som ordineret.

Dosering til voksne Philadelphiakromosom

positive CML

patienter

Den anbefalede dosis er:

300 mg 2 gange dagligt til patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase.

400 mg 2 gange dagligt til patienter med kronisk eller accelereret CML med resistens eller

intolerance over for tidligere behandling.

Ved behov for en dosis på 300 mg 2 gange dagligt, findes hårde kapsler på 150 mg.

Dosering til pædiatriske Philadelphiakromosom

positive CML

patienter

Dosering til pædiatriske patienter er individuelt tilpasset og er baseret på kropsoverfladeareal (mg/m

Den anbefalede dosis af nilotinib er 230 mg/m

2 gange dagligt, afrundet til nærmeste 50 mg dosis (til

en maksimal enkeltdosis på 400 mg) (se tabel 1). Forskellige styrker af Tasigna hårde kapsler kan

kombineres for at opnå den ønskede dosis.

Der er ingen erfaring med behandling af pædiatriske patienter under 2 år. Der foreligger ingen data fra

nydiagnosticerede pædiatriske patienter under 10 år, og begrænsede data fra imatinib-resistente eller

intolerante pædiatriske patienter under 6 år.

Tabel 1

Pædiatrisk doseringsoversigt for nilotinib 230 mg/m

2

2

gange dagligt

Kropsoverfladeareal

(BSA)

Dosis i mg

gange daglig)

Op til 0,32 m

50 mg

0,33 – 0,54 m

100 mg

0,55 – 0,76 m

150 mg

0,77 – 0,97 m

200 mg

0,98 – 1,19 m

250 mg

1,20 – 1,41 m

300 mg

1,42 – 1,63 m

350 mg

≥1,64 m

400 mg

Voksne Philadelphiakromosom

positive CML-patienter i kronisk fase, som har været i behandling med

nilotinib som førstelinjebehandling og som har opnået et vedvarende dybt molekylært respons

(MR4.5)

Det kan overvejes at seponere behandling af egnede voksne Philadelphiakromosom-positive (Ph+)

CML-patienter i kronisk fase, som er blevet behandlet med 300 mg nilotinib to gange dagligt i mindst

3 år, hvis et dybt molekylært respons har været opretholdt i mindst et år umiddelbart før seponering af

behandlingen. Seponering af behandling med nilotinib skal iværksættes af en læge, som har erfaring

med behandling af patienter med CML (se pkt. 4.4 og 5.1).

For egnede patienter, som seponerer behandling med nilotinib, skal BCR-ABL-transkriptniveauer og

det fuldstændige blodbillede med differentialtælling monitoreres månedligt i ét år, derefter hver 6. uge

i det efterfølgende år, og herefter hver 12. uge. Monitorering af BCR-ABL-transskriptniveauer skal

udføres med en kvantitativ diagnostisk test, som er valideret til at måle molekulær responsniveauer på

den internationale skala (IS) med en sensitivitet på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

For patienter, der ikke kan opretholde MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01 % IS), men kan opretholde

MMR (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) i løbet af den behandlingsfri fase, skal

BCR-ABL-transskriptniveauer monitoreres hver anden uge indtil BCR-ABL niveauerne vender

tilbage mellem MR4 og MR4.5. Patienter, som opretholder BCR-ABL niveauerne mellem MMR og

MR4 i minimum 4 fortløbende målinger, kan vende tilbage den til originale monitoreringsplan.

Patienter, der ikke kan opretholde MMR, skal genoptage behandlingen indenfor 4 uger, når tab af

remission er blevet konstateret. Behandlingen med nilotinib skal genoptages med 300 mg to gange

dagligt eller med en reduceret dosis på 400 mg en gang dagligt, hvis patientens dosis var blevet

reduceret før seponering af behandlingen. For patienter, som genoptager behandling med nilotinib,

skal BCR-ABL-transkriptniveauerne monitoreres månedligt, indtil MMR retableres, og herefter hver

12. uge (se pkt. 4.4).

Voksne Philadelphiakromosom

positive CML

patienter i kronisk fase, som har opnået et vedvarende

dybt molekylært respons (MR4.5) ved behandling med nilotinib, efter tidligere behandling med

imatinib

Det kan overvejes at seponere behandling af egnede voksne Philadelphiakromosom-positive (Ph+)

CML-patienter i kronisk fase, som er blevet behandlet med nilotinib i mindst 3 år, hvis et dybt

molekylært respons har været opretholdt i mindst et år umiddelbart før seponering af behandlingen.

Seponering af behandling med nilotinib skal iværksættes af en læge, som har erfaring med behandling

af patienter med CML (se pkt. 4.4 og 5.1).

For egnede patienter, som seponerer behandling med nilotinib, skal BCR-ABL-transkriptniveauer og

det fuldstændige blodbillede med differentialtælling monitoreres månedligt i ét år, derefter hver 6. uge

i det efterfølgende år, og herefter hver 12. uge. Monitorering af BCR-ABL-transskriptniveauer skal

udføres med en kvantitativ diagnostisk test, som er valideret til at måle molekulær responsniveauer på

den internationale skala (IS) med en sensitivitet på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

Patienter med bekræftet tab af MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01 % IS) i den behandlingsfri fase (to

konsekutive målinger med mindst 4 ugers mellemrum, der viser tab af MR4) eller tab af major

molekylært respons (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) skal genoptage behandlingen senest 4 uger

efter tab af remission er blevet konstateret. Behandlingen med nilotinib skal genoptages med enten

300 mg eller 400 mg to gange dagligt. For patienter, som genoptager behandling med nilotinib, skal

BCR-ABL-transkriptniveauerne monitoreres månedligt, indtil det tidligere molekylære respons eller

MR4 reetableres, og herefter hver 12. uge (se pkt. 4.4).

Dosisjusteringer eller

ændringer

Det kan være nødvendigt midlertidigt at ophøre med Tasigna og/eller reducere dosis af Tasigna på

grund af hæmatologiske toksiciteter (neutropeni, trombocytopeni), som ikke er relateret til den

underliggende leukæmi (se tabel 2).

Tabel 2

Dosisjusteringer ved neutropeni og trombocytopeni

Voksne patienter

nydiagnosticeret

CML i kronisk fase

ved 300 mg 2 gange

dagligt og

imatinib-resistente

eller intolerante

patienter med CML i

kronisk fase ved

400 mg 2 gange

dagligt

ANC* <1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter <50 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC >1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter >50 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 400 mg 1 gang dagligt være nødvendig.

Voksne patienter

med accelereret

CML, der er

imatinib-resistente

eller intolerante ved

400 mg 2 gange

dagligt

ANC* <0,5 x 10

/l og/eller

trombocytter <10 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC >1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter >20 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 400 mg 1 gang dagligt være nødvendig.

Pædiatriske patienter

nydiagnosticeret

CML i kronisk fase

ved 230 mg/m

2 gange dagligt

imatinib-resistente

eller intolerante

pædiatriske patienter

med CML i kronisk

fase ved 230 mg/m

2 gange dagligt

ANC* <1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter <50 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC > 1,5 x 10

/l og/eller

trombocytter > 75 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 230 mg/m

1 gang dagligt være nødvendig.

Hvis en hændelse opstår efter dosisreduktion,

overvej da at afbryde behandlingen.

*ANC = absolut neutrofiltal

Hvis der udvikles klinisk signifikant moderat eller svær ikke-hæmatologisk toksicitet, afbrydes

behandlingen, og patienter skal overvåges og behandles derefter. Hvis den tidligere dosis var 300 mg

2 gange dagligt hos voksne patienter med nydiagnosticeret CML i den kroniske fase, eller 400 mg

2 gange dagligt hos voksne patienter med CML i kronisk eller accelereret fase, der er

imatinib-resistente eller intolerante, eller 230 mg/m

2 gange dagligt i pædiatriske patienter, kan

behandlingen genoptages ved 400 mg 1 gang dagligt hos voksne patienter, og 230 mg/m

2 gang

dagligt hos pædiatriske patienter, når toksiciteten er svundet. Hvis den tidligere dosis var 400 mg

1 gang dagligt hos voksne patienter, eller 230 mg/m

1 gang dagligt hos pædiatriske patienter, skal

behandlingen afbrydes. Hvis det er klinisk passende, bør det overvejes at re-eskalere doseringen for

startdosis til 300 mg 2 gange dagligt til nydiagnosticerede voksne patienter med CML i kronisk fase

eller til 400 mg 2 gange dagligt til imatinib-resistente eller intolerante voksne patienter med kronisk

eller accelereret CML, eller 230 mg/m

2 gange dagligt hos pædiatriske patienter.

Forhøjede serumlipaseværdier: For grad 3-4 serumlipasestigninger, skal dosis hos voksne patienter

reduceres til 400 mg 1 gang dagligt eller afbrydes. Hos pædiatriske patienter skal behandlingen

afbrydes, indtil hændelsen vender tilbage til grad

1. Såfremt den tidligere dosis var 230 mg/m

2 gange dagligt, kan behandlingen genoptages med 230 mg/m

1 gang dagligt. Hvis den tidligere dosis

var 230 mg/m

1 gang dagligt, skal behandlingen seponeres. Serumlipaseniveauerne skal testes hver

måned eller hvor det er klinisk relevant (se pkt. 4.4).

Forhøjede billirubin og levertransaminaserværdier: For grad 3-4 bilirubin- og

levertransaminasestigninger hos voksne patienter, skal dosis reduceres til 400 mg 1 gang dagligt eller

afbrydes. Hvis der ses forhøjede værdier på grad

2 bilirubin eller grad ≥ 3 levertransaminase hos

pædiatriske patienter, skal behandlingen afbrydes, indtil niveauerne vender tilbage til grad

Såfremt den tidligere dosis var 230 mg/m

2 gange dagligt kan behandlingen genoptages med

230 mg/m

1 gang dagligt. Hvis den tidligere dosis var 230 mg/m

1 gang daglig, og tilbagevenden til

grad

1 tager længere tid end 28 dage, bør behandlingen seponeres. Bilirubin og

levertransaminaseniveauer skal testes hver måned eller hvor det er klinisk relevant.

Særlige populationer

Ældre

Cirka 12 % af deltagerne i et fase III studie med patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase og

ca. 30 % af deltagerne i et fase II studie med imatinib-resistente eller intolerante patienter med kronisk

og accelereret CML var 65 år eller derover. Der blev ikke observeret nogen større forskelle med

hensyn til sikkerhed og virkning hos patienter ≥65 år sammenlignet med voksne i alderen 18-65 år.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke gennemført kliniske studier med patienter med nedsat nyrefunktion.

Da nilotinib og dets metabolitter ikke udskilles via nyrerne, forventes et fald i total-clearance ikke hos

patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion har en beskeden effekt på farmakokinetikken af nilotinib. Det vurderes, at

dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat

leverfunktion skal dog behandles med forsigtighed (se pkt. 4.4).

Hjertesygdomme

I kliniske studier blev patienter med ukontrolleret eller væsentlig hjertesygdom (f.eks. nylig

myokardieinfarkt, kronisk venstresidig hjerteinsufficiens, ustabil angina eller klinisk signifikant

bradykardi) ekskluderet. Forsigtighed bør udvises hos patienter med relevante hjertelidelser (se pkt

4.4).

Der er blevet rapporteret stigning i serumkoncentrationen af total-kolesterol i forbindelse med

behandling med nilotinib (se pkt. 4.4). Lipidprofilen skal bestemmes før behandlingsstart med

nilotinib, vurderes ved måned 3 og 6 efter behandlingsstart og mindst 1 gang årligt ved kronisk

behandling.

Der er rapporteret stigning i blodglucose i forbindelse med behandling med nilotinib (se pkt. 4.4).

Blodglucosenivauet skal vurderes før behandlingsstart med nilotinib og monitoreres under

behandlingen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af Tasigna hos pædiatriske patienter, fra 2 til < 18 år, med

Philadelphiakromosom-positiv CML i kronisk fase er klarlagt (se pkt. 4.8, 5.1 og 5.2). Der er ingen

erfaring med pædiatriske patienter på under 2 år, eller pædiatriske patienter med

Philadelphiakromosom-positiv CML i accelereret fase eller blastkrise. Der er ingen data fra

nydiagnosticerede pædiatriske patienter på under 10 år, og begrænsede data fra imatinib-resistente

eller intolerante pædiatriske patienter på under 6 år.

Administration

Tasigna tages 2 gange dagligt med ca. 12 timers interval og må ikke indtages sammen med mad. De

hårde kapsler skal sluges hele med vand. Der må ikke indtages mad i 2 timer før, dosen tages, og der

må ikke indtages mad i mindst 1 time efter, at dosen er taget.

Til patienter der ikke kan synke en hård kapsel, kan indholdet kommes på en teske med æblemos

(æblepuré) og derefter indtages straks. Der må ikke indtages mere end én teskefuld æblemos og ikke

anden mad end æblemos må anvendes (se pkt. 4.4 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Myelosuppression

Behandling med nilotinib er associeret med (National Cancer Institute Common Toxicity Criteria

grad 3-4) trombocytopeni, neutropeni og anæmi.

Forekomsten er hyppigere hos imatinib-resistente

eller intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, specielt hos patienter med accelereret

CML. Der bør tages fuldstændigt blodbillede hver anden uge i de første 2 måneder og derefter en gang

om måneden eller som klinisk indiceret. Myelosuppression var generelt reversibel og blev normalt

håndteret ved midlertidigt at seponere behandlingen med Tasigna eller ved en dosisreduktion (se

pkt. 4.2).

QT-forlængelse

Afhængigt af koncentrationen kan nilotinib forlænge kardiel ventrikulær repolarisering som målt med

QT-intervallet på overflade-EKG hos voksne og pædiatriske patienter.

I fase III-studiet med patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase, som behandledes med

300 mg imatinib 2 gange dagligt, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

i QTcF-intervallet ved

steady state

6 msek. Ingen patienter havde QTcF >480 msek. Ingen episoder med torsade de pointes

blev observeret.

I fase II-studiet med imatinib-resistente og intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, som

behandledes med 400 mg imatinib 2 gange dagligt, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

QTcF-intervallet ved

steady state

hhv. 5 og 8 msek. Der blev observeret QTcF >500 msek. hos <1 %

af disse patienter. Ingen episoder med Torsade de Pointes blev observeret i kliniske studier.

I et studie med raske frivillige forsøgspersoner med eksponeringer, som var sammenlignelige med de

eksponeringer, der ses hos patienter, var den gennemsnitlige placebokorrigerede QTcF-ændring fra

baseline

7 msek. (CI ± 4 msek.). Ingen forsøgspersoner havde et QTcF >450 msek. Desuden blev der

ikke observeret nogen klinisk relevante arytmier under forsøget. Der blev især ikke observeret nogen

episoder med torsade de pointes (forbigående eller vedvarende).

Signifikant forlængelse af QT-intervallet kan forekomme, når nilotinib uhensigtsmæssigt tages

sammen med potente CYP3A4-inhibitorer og/eller lægemidler med kendt potentiale for at forlænge

QT-intervallet, og/eller fødeindtag (se pkt 4.5). Tilstedeværelsen af hypokalæmi og hypomagnesiæmi

kan yderligere forstærke denne effekt. Forlængelse af QT-intervallet kan udsætte patienten for risikoen

for fatalt udfald.

Tasigna bør anvendes med forsigtighed til patienter, som har QT-forlængelse eller har signifikant

risiko for at udvikle det. Det gælder patienter:

med medfødt lang QT-forlængelse

med ukontrollerede eller væsentlige kardielle lidelser inklusive nylig myokardieinfarkt, kronisk

venstresidig hjerteinsufficiens, ustabil angina eller klinisk signifikant bradykardi.

som tager antiarytmika eller andre substanser, der kan føre til QT-forlængelse.

Det er tilrådeligt at monitorere tæt om der er effekt på QT-intervallet, og et

baseline

-EKG er anbefalet

før behandlingsstart med nilotinib og som indikeret klinisk. Hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi skal

korrigeres, før Tasigna administreres og skal monitoreres periodisk under behandling.

Pludselige dødsfald

Usædvanlige tilfælde (0,1 til 1 %) af pludselige dødsfald er blevet rapporteret hos imatinib-resistente

og intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, der modtog Tasigna og havde anamnese

med tidligere hjertesygdom eller signifikante kardielle risikofaktorer. Komorbiditet i tillæg til den

underliggende malignitet samt anden samtidig medicinering forekom også hyppigt. Abnormaliteter i

ventrikulær repolarisering kan have været medvirkende faktorer. Der er ikke rapporteret nogle

pludselige dødstilfælde i fase III-studiet med nydiagnosticerede patienter med kronisk fase CML.

Væskeretention og ødem

Alvorlige lægemiddelrelaterede former for væskeretention såsom pleuraeffusion, lungeødem og

perikardieeffusion blev observeret med en hyppighed svarende til ikke almindelig (0,1 til 1 %) i et fase

III-studie hos nydiagnosticerede CML-patienter. Lignende hændelser er blevet rapporteret

post-marketing. Uventet, hurtig vægtøgning bør undersøges nøje. Hvis der forekommer tegn på svær

væskeretention under behandling med nilotinib, bør ætiologien evalueres og patienten behandles i

overensstemmelse hermed (se pkt. 4.2 for vejledning om håndtering af ikke-hæmatologisk toksicitet).

Kardiovaskulære hændelser

Kardiovaskulære hændelser blev rapporteret i et randomiseret fase III-studie hos nydiagnosticerede

CML-patienter og er blevet rapporteret post- marketing. I dette kliniske studie med en median

behandlingsvarighed på 60,5 måneder omfattede Grad 3-4 kardiovaskulære hændelser: Perifer arteriel

okklusiv sygdom (henholdsvis 1,4 % og 1,1 % ved 300 mg og 400 mg nilotinib 2 gange dagligt),

iskæmisk hjertesygdom (henholdsvis 2,2 % og 6,1 % ved 300 mg og 400 mg nilotinib 2 gange dagligt)

og cerebrovaskulære iskæmiske hændelser (henholdsvis 1,1 % og 2,2 % ved 300 mg og 400 mg

nilotinib 2 gange dagligt). Patienter skal informeres om at søge læge omgående, hvis de oplever akutte

tegn eller symptomer på kardiovaskulære hændelser. Patientens kardiovaskulære status skal evalueres

og kardiovaskulære risikofaktorer monitoreres og håndteres aktivt under nilotinib-behandling i

henhold til gældende retningslinjer. Passende behandling bør ordineres for at styre kardiovaskulære

risikofaktorer (se pkt. 4.2 for vejledning om håndtering af ikke-hæmatologisk toksicitet).

Reaktivering af hepatitis B

Reaktivering af hepatitis B er forekommet hos kroniske bærere af hepatitis B-virus (HBV), efter at

patienten har fået en BCR-ABL-tyrosinkinasehæmmer. I nogle tilfælde har dette medført akut

leversvigt eller fulminant hepatitis, førende til levertransplantation eller død.

Patienten bør testes for HBV-infektion før initiering af behandling med nilotinib. En specialist i

leversygdomme og i behandling af hepatitis B skal konsulteres, før behandling initieres hos patienter

med positiv hepatitis B-serologi (herunder patienter med aktiv sygdom), og hvis patienten testes

HBV-positiv under behandlingen. Bærere af HBV, hvor behandling med nilotinib er nødvendig, skal

overvåges tæt for tegn og symptomer på aktiv HBV-infektion i hele behandlingsperioden og i flere

måneder efter behandlingsophør (se pkt. 4.8).

Særlig monitorering af voksne Ph+ CML-patienter i kronisk fase, som har opnået et vedvarende dybt

molekylært respons

Egnethed til seponering af behandling

Egnede patienter med bekræftet ekspression af de typiske BCR-ABL-transkripter, e13a2/b2a2 eller

e14a2/b3a2, kan komme i betragtning til seponering af behandlingen. Patienten skal have typiske

BCR-ABL-transkripter for at give mulighed for kvantificering af BCR-ABL, evaluering af dybden af

molekylært respons og bestemmelse af muligt tab af molekylær remission efter seponering af

behandling med nilotinib.

Monitorering af patienter, som har seponeret behandlingen

Hyppig monitorering af BCR-ABL-transkriptniveauer hos patienter, som er egnede til seponering af

behandlingen, skal foretages med en kvantitativ diagnostisk test, der er valideret til at måle molekylært

respons med en følsomhed på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

BCR-ABL-transkriptniveauer skal vurderes før og under seponering af behandlingen (se pkt. 4.2 og

5.1).

Tab af major molekylært respons (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) hos CML-patienter, som

modtog nilotinib som første- eller andenlinje-behandling, eller bekræftet tab af MR4 (to konsekutive

målinger med mindst 4 ugers mellemrum, som viser tab af MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01% IS))

hos CML-patienter, som modtog nilotinib som andenlinje-behandling, skal medføre genoptagelse af

behandlingen senest 4 uger efter tab af remission er blevet konstateret. Der kan opstå molekylært

tilbagefald i løbet af den behandlingsfri fase. Langtidsdata er endnu ikke tilgængelig. Det er derfor

vigtigt at udføre hyppig monitorering af BCR-ABL-transkriptniveauer og fuldstændig blodtælling med

differentialtælling for at påvise eventuelt tab af remission (se pkt. 4.2). BCR-ABL

kinase-domæne-mutationstest skal udføres hos patienter, der ikke kan opretholde MMR 3 måneder

efter genoptagelse af behandlingen.

Laboratorietests og monitorering

Blodlipider

I et fase III-studie med patienter med nydiagnosticeret CML viste 1,1 % af patienterne, behandlet med

400 mg nilotinib 2 gange dagligt, grad 3-4 stigning i total-kolesterol, hvorimod der ikke blev

observeret grad 3-4 stigning i gruppen, der fik 300 mg 2 gange dagligt (se pkt. 4.8). Det anbefales, at

lipidprofilen bestemmes før behandlingsstart med nilotinib, vurderes ved måned 3 og 6 efter

behandlingsstart og mindst 1 gang årligt ved kronisk behandling (se pkt. 4.2). Hvis en

HMG-CoA-reduktasehæmmer (lipid-sænkende lægemiddel) er nødvendigt, henvises til pkt. 4.5 før

behandlingsstart, da nogle HMG-CoA-reduktase-hæmmere også metaboliseres af

CYP3A4-enzymsystemet.

Blodglucose

I et fase III-studie med patienter med nydiagnosticeret CML viste henholdsvis 6,9 % og 7,2 % af

patienterne behandlet med 400 mg nilotinib eller med 300 mg nilotinib 2 gange dagligt grad 3-4

stigning i blodglucose. Det anbefales at vurdere glucoseniveauet før behandlingsstart med Tasigna og

at monitorere blodglucose under behandlingen i henhold til klinisk praksis (se pkt. 4.2). Hvis

prøveresultaterne indicerer behandling, bør lægen følge den lokale standardpraksis og

behandlingsvejledning.

Interaktioner med andre lægemidler

Administration af Tasigna sammen med lægemidler, som er potente CYP3A4-hæmmere (herunder,

men ikke begrænset til, ketoconazol, itraconazol, voriconazol, clarithromycin, telithromycin, ritonavir)

bør undgås. Er behandling med et af disse lægemidler nødvendig, anbefales det, at behandlingen med

nilotinib afbrydes, hvis det er muligt (se pkt. 4.5). Hvis forbigående afbrydelse af behandlingen ikke er

mulig, er tæt monitorering af patienten for forlængelse af QT-intervallet indiceret (se pkt. 4.2, 4.5 og

5.2).

Samtidig anvendelse af nilotinib med lægemidler, som er potente inducere af CYP3A4 (f.eks.

phenytoin, rifampicin, carbamazepin, phenobarbital og perikon) kan sandsynligvis mindske

eksponeringen for nilotinib i klinisk relevant udstrækning. Derfor bør samtidig administration af

alternative lægemidler med mindre potentiale for CYP3A4-induktion vælges til patienter, der samtidig

modtager nilotinib (se pkt. 4.5).

Effekt af mad

Nilotinibs biotilgængelighed øges af mad. Tasigna må ikke tages sammen med mad (se pkt. 4.2 og

4.5) og skal tages 2 timer efter et måltid. Der må ikke indtages mad i mindst en time efter indtagelse af

dosis. Grapejuice og andre madvarer, der vides at hæmme CYP3A4, bør undgås. Til patienter der ikke

kan synke en hård kapsel, kan indholdet kommes på en teske med æblemos (æblepuré) og derefter

indtages straks. Der må ikke indtages mere end én teskefuld æblemos og ikke anden mad end æblemos

må anvendes (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion har en beskeden effekt på farmakokinetikken af nilotinib. Administration af en

enkelt dosis på 200 mg nilotinib resulterede i en stigning i AUC på hhv. 35 %, 35 % og 19 % hos

personer med mildt, moderat og svært nedsat leverfunktion, sammenlignet med en kontrolgruppe af

personer med normal leverfunktion. Den forventede steady-state C

af nilotinib viste en stigning på

hhv. 29 %, 18 % og 22 %. Kliniske studier har ekskluderet patienter med alanin transaminase (ALAT)

og/eller aspartat transaminase (ASAT) >2,5 (eller >5, hvis relateret til sygdom) gange den øvre

normalgrænse og/eller total bilirubin >1,5 gange den øvre normalgrænse. Metaboliseringen af nilotinib

sker hovedsageligt i leveren. Patienter med nedsat leverfunktion kan derfor have øget eksponering for

nilotinib og bør behandles med forsigtighed (se pkt. 4.2).

Serumlipase

Der er observeret forhøjelser af serumlipase. Der rådes til forsigtighed hos patienter med tidligere

kendt pankreatit. I tilfælde af mavesymptomer i forbindelse med forhøjede lipaseværdier bør

behandling med nilotinib afbrydes, og nødvendige diagnostiske test bør overvejes for at udelukke

pankreatitis.

Total gastrektomi

Biotilgængeligheden af nilotinib kan blive reduceret hos patienter med total gastrektomi (se pkt. 5.2).

Det bør overvejes at foretage hyppigere opfølgning af disse patienter.

Tumor lysis-syndrom

På grund af risikoen for tumor lysis syndrom (TLS) anbefales korrektion af klinisk signifikant

dehydrering og behandling af forhøjede urinsyreniveauer før påbegyndelse af behandling med

nilotinib (se pkt. 4.8).

Lactose

Tasigna hårde kapsler indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tasigna 50 mg hårde kapsler

Tasigna 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Tasigna 50 mg hårde kapsler

En hård kapsel indeholder 50 mg nilotinib (som hydrochloridmonohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En hård kapsel indeholder 39,03 mg lactosemonohydrat.

Tasigna 200 mg hårde kapsler

En hård kapsel indeholder 200 mg nilotinib (som hydrochloridmonohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En hård kapsel indeholder 156,11 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Tasigna 50 mg hårde kapsler

Hvidt til gulligt pulver i hård gelatinekapsel med rød, uigennemsigtig øverste del og lysegul,

uigennemsigtig nederste del, størrelse 4 med ”NVR/ABL” præget med sort på øverste del.

Tasigna 200 mg hårde kapsler

Hvidt til gulligt pulver i lysegule, uigennemsigtige, hårde gelatinekapsler, størrelse 0 med ”NVR/TKI”

præget med rødt.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Tasigna er indiceret til behandling af:

voksne og pædiatriske patienter med nydiagnosticeret kronisk Philadelphiakromosom-positiv

kronisk myeloid leukæmi (CML).

voksne patienter med kronisk og accelereret Philadelphiakromosom-positiv CML, som er

resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Effektdata fra patienter

med CML i blastkrise er ikke tilgængelige.

pædiatriske patienter med kronisk Philadelphiakromosom-positiv CML, som er resistente eller

intolerante over for tidligere behandling, herunder imatinib.

4.2

Dosering og administration

Behandling skal initieres af en læge med erfaring i diagnosticering og behandling af patienter med

CML.

Dosering

Behandlingen bør fortsættes, så længe klinisk fordel heraf ses, eller indtil der opstår uacceptable

toksiske reaktioner.

Hvis en dosis glemmes, skal patienten udelade denne dosis og tage næste dosis som ordineret.

Dosering til voksne Philadelphiakromosom

positive CML

patienter

Den anbefalede dosis er:

300 mg 2 gange dagligt til patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase.

400 mg 2 gange dagligt til patienter med kronisk eller accelereret CML med resistens eller

intolerance over for tidligere behandling.

Ved behov for en dosis på 300 mg 2 gange dagligt, findes hårde kapsler på 150 mg.

Dosering til pædiatriske Philadelphiakromosom

positive CML

patienter

Dosering til pædiatriske patienter er individuelt tilpasset og er baseret på kropsoverfladeareal (mg/m

Den anbefalede dosis af nilotinib er 230 mg/m

2 gange dagligt, afrundet til nærmeste 50 mg dosis (til

en maksimal enkeltdosis på 400 mg) (se tabel 1). Forskellige styrker af Tasigna hårde kapsler kan

kombineres for at opnå den ønskede dosis.

Der er ingen erfaring med behandling af pædiatriske patienter under 2 år. Der foreligger ingen data fra

nydiagnosticerede pædiatriske patienter under 10 år, og begrænsede data fra imatinib-resistente eller

intolerante pædiatriske patienter under 6 år.

Tabel 1

Pædiatrisk doseringsoversigt for nilotinib 230 mg/m

2

2

gange dagligt

Kropsoverfladeareal

(BSA)

Dosis i mg

gange daglig)

Op til 0,32 m

50 mg

0,33 – 0,54 m

100 mg

0,55 – 0,76 m

150 mg

0,77 – 0,97 m

200 mg

0,98 – 1,19 m

250 mg

1,20 – 1,41 m

300 mg

1,42 – 1,63 m

350 mg

≥1,64 m

400 mg

Voksne Philadelphiakromosom

positive CML-patienter i kronisk fase, som har været i behandling med

nilotinib som førstelinjebehandling og som har opnået et vedvarende dybt molekylært respons

(MR4.5)

Det kan overvejes at seponere behandling af egnede voksne Philadelphiakromosom-positive (Ph+)

CML-patienter i kronisk fase, som er blevet behandlet med 300 mg nilotinib to gange dagligt i mindst

3 år, hvis et dybt molekylært respons har været opretholdt i mindst et år umiddelbart før seponering af

behandlingen. Seponering af behandling med nilotinib skal iværksættes af en læge, som har erfaring

med behandling af patienter med CML (se pkt. 4.4 og 5.1).

For egnede patienter, som seponerer behandling med nilotinib, skal BCR-ABL-transkriptniveauer og

det fuldstændige blodbillede med differentialtælling monitoreres månedligt i ét år, derefter hver 6. uge

i det efterfølgende år, og herefter hver 12. uge. Monitorering af BCR-ABL-transskriptniveauer skal

udføres med en kvantitativ diagnostisk test, som er valideret til at måle molekulær responsniveauer på

den internationale skala (IS) med en sensitivitet på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

For patienter, der ikke kan opretholde MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01 % IS), men kan opretholde

MMR (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) i løbet af den behandlingsfri fase, skal

BCR-ABL-transskriptniveauer monitoreres hver anden uge indtil BCR-ABL niveauerne vender

tilbage mellem MR4 og MR4.5. Patienter, som opretholder BCR-ABL niveauerne mellem MMR og

MR4 i minimum 4 fortløbende målinger, kan vende tilbage den til originale monitoreringsplan.

Patienter, der ikke kan opretholde MMR, skal genoptage behandlingen indenfor 4 uger, når tab af

remission er blevet konstateret. Behandlingen med nilotinib skal genoptages med 300 mg to gange

dagligt eller med en reduceret dosis på 400 mg en gang dagligt, hvis patientens dosis var blevet

reduceret før seponering af behandlingen. For patienter, som genoptager behandling med nilotinib,

skal BCR-ABL-transkriptniveauerne monitoreres månedligt, indtil MMR retableres, og herefter hver

12. uge (se pkt. 4.4).

Voksne Philadelphiakromosom

positive CML

patienter i kronisk fase, som har opnået et vedvarende

dybt molekylært respons (MR4.5) ved behandling med nilotinib, efter tidligere behandling med

imatinib

Det kan overvejes at seponere behandling af egnede voksne Philadelphiakromosom-positive (Ph+)

CML-patienter i kronisk fase, som er blevet behandlet med nilotinib i mindst 3 år, hvis et dybt

molekylært respons har været opretholdt i mindst et år umiddelbart før seponering af behandlingen.

Seponering af behandling med nilotinib skal iværksættes af en læge, som har erfaring med behandling

af patienter med CML (se pkt. 4.4 og 5.1).

For egnede patienter, som seponerer behandling med nilotinib, skal BCR-ABL-transkriptniveauer og

det fuldstændige blodbillede med differentialtælling monitoreres månedligt i ét år, derefter hver 6. uge

i det efterfølgende år, og herefter hver 12. uge. Monitorering af BCR-ABL-transskriptniveauer skal

udføres med en kvantitativ diagnostisk test, som er valideret til at måle molekulær responsniveauer på

den internationale skala (IS) med en sensitivitet på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

Patienter med bekræftet tab af MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01 % IS) i den behandlingsfri fase (to

konsekutive målinger med mindst 4 ugers mellemrum, der viser tab af MR4) eller tab af major

molekylært respons (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) skal genoptage behandlingen senest 4 uger

efter tab af remission er blevet konstateret. Behandlingen med nilotinib skal genoptages med enten

300 mg eller 400 mg to gange dagligt. For patienter, som genoptager behandling med nilotinib, skal

BCR-ABL-transkriptniveauerne monitoreres månedligt, indtil det tidligere molekylære respons eller

MR4 reetableres, og herefter hver 12. uge (se pkt. 4.4).

Dosisjusteringer eller

ændringer

Det kan være nødvendigt midlertidigt at ophøre med Tasigna og/eller reducere dosis af Tasigna på

grund af hæmatologiske toksiciteter (neutropeni, trombocytopeni), som ikke er relateret til den

underliggende leukæmi (se tabel 2).

Tabel 2

Dosisjusteringer ved neutropeni og trombocytopeni

Voksne patienter

nydiagnosticeret

CML i kronisk fase

ved 300 mg 2 gange

dagligt og

imatinib-resistente

eller intolerante

patienter med CML i

kronisk fase ved

400 mg 2 gange

dagligt

ANC* <1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter <50 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC >1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter >50 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 400 mg 1 gang dagligt være nødvendig.

Voksne patienter

med accelereret

CML, der er

imatinib-resistente

eller intolerante ved

400 mg 2 gange

dagligt

ANC* <0,5 x 10

/l og/eller

trombocytter <10 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC >1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter >20 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 400 mg 1 gang dagligt være nødvendig.

Pædiatriske patienter

nydiagnosticeret

CML i kronisk fase

ved 230 mg/m

2 gange dagligt

imatinib-resistente

eller intolerante

pædiatriske patienter

med CML i kronisk

fase ved 230 mg/m

2 gange dagligt

ANC* <1,0 x 10

/l og/eller

trombocytter <50 x 10

Behandling med nilotinib skal afbrydes, og

blodbilledet monitoreres.

Behandlingen skal genoptages inden 2 uger ved

tidligere dosis, hvis ANC > 1,5 x 10

/l og/eller

trombocytter > 75 x 10

Hvis tallene fortsat er lave, kan en dosisreduktion

til 230 mg/m

1 gang dagligt være nødvendig.

Hvis en hændelse opstår efter dosisreduktion,

overvej da at afbryde behandlingen.

*ANC = absolut neutrofiltal

Hvis der udvikles klinisk signifikant moderat eller svær ikke-hæmatologisk toksicitet, afbrydes

behandlingen, og patienter skal overvåges og behandles derefter. Hvis den tidligere dosis var 300 mg

2 gange dagligt hos voksne patienter med nydiagnosticeret CML i den kroniske fase, eller 400 mg

2 gange dagligt hos voksne patienter med CML i kronisk eller accelereret fase, der er

imatinib-resistente eller intolerante, eller 230 mg/m

2 gange dagligt i pædiatriske patienter, kan

behandlingen genoptages ved 400 mg 1 gang dagligt hos voksne patienter, og 230 mg/m

2 gang

dagligt hos pædiatriske patienter, når toksiciteten er svundet. Hvis den tidligere dosis var 400 mg

1 gang dagligt hos voksne patienter, eller 230 mg/m

1 gang dagligt hos pædiatriske patienter, skal

behandlingen afbrydes. Hvis det er klinisk passende, bør det overvejes at re-eskalere doseringen for

startdosis til 300 mg 2 gange dagligt til nydiagnosticerede voksne patienter med CML i kronisk fase

eller til 400 mg 2 gange dagligt til imatinib-resistente eller intolerante voksne patienter med kronisk

eller accelereret CML, eller 230 mg/m

2 gange dagligt hos pædiatriske patienter.

Forhøjede serumlipaseværdier: For grad 3-4 serumlipasestigninger, skal dosis hos voksne patienter

reduceres til 400 mg 1 gang dagligt eller afbrydes. Hos pædiatriske patienter skal behandlingen

afbrydes, indtil hændelsen vender tilbage til grad

1. Såfremt den tidligere dosis var 230 mg/m

2 gange dagligt, kan behandlingen genoptages med 230 mg/m

1 gang dagligt. Hvis den tidligere dosis

var 230 mg/m

1 gang dagligt, skal behandlingen seponeres. Serumlipaseniveauerne skal testes hver

måned eller hvor det er klinisk relevant (se pkt. 4.4).

Forhøjede billirubin og levertransaminaserværdier: For grad 3-4 bilirubin- og

levertransaminasestigninger hos voksne patienter, skal dosis reduceres til 400 mg 1 gang dagligt eller

afbrydes. Hvis der ses forhøjede værdier på grad

2 bilirubin eller grad ≥ 3 levertransaminase hos

pædiatriske patienter, skal behandlingen afbrydes, indtil niveauerne vender tilbage til grad

Såfremt den tidligere dosis var 230 mg/m

2 gange dagligt kan behandlingen genoptages med

230 mg/m

1 gang dagligt. Hvis den tidligere dosis var 230 mg/m

1 gang daglig, og tilbagevenden til

grad

1 tager længere tid end 28 dage, bør behandlingen seponeres. Bilirubin og

levertransaminaseniveauer skal testes hver måned eller hvor det er klinisk relevant.

Særlige populationer

Ældre

Cirka 12 % af deltagerne i et fase III studie med patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase og

ca. 30 % af deltagerne i et fase II studie med imatinib-resistente eller intolerante patienter med kronisk

og accelereret CML var 65 år eller derover. Der blev ikke observeret nogen større forskelle med

hensyn til sikkerhed og virkning hos patienter ≥65 år sammenlignet med voksne i alderen 18-65 år.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke gennemført kliniske studier med patienter med nedsat nyrefunktion.

Da nilotinib og dets metabolitter ikke udskilles via nyrerne, forventes et fald i total-clearance ikke hos

patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion har en beskeden effekt på farmakokinetikken af nilotinib. Det vurderes, at

dosisjustering ikke er nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat

leverfunktion skal dog behandles med forsigtighed (se pkt. 4.4).

Hjertesygdomme

I kliniske studier blev patienter med ukontrolleret eller væsentlig hjertesygdom (f.eks. nylig

myokardieinfarkt, kronisk venstresidig hjerteinsufficiens, ustabil angina eller klinisk signifikant

bradykardi) ekskluderet. Forsigtighed bør udvises hos patienter med relevante hjertelidelser (se pkt

4.4).

Der er blevet rapporteret stigning i serumkoncentrationen af total-kolesterol i forbindelse med

behandling med nilotinib (se pkt. 4.4). Lipidprofilen skal bestemmes før behandlingsstart med

nilotinib, vurderes ved måned 3 og 6 efter behandlingsstart og mindst 1 gang årligt ved kronisk

behandling.

Der er rapporteret stigning i blodglucose i forbindelse med behandling med nilotinib (se pkt. 4.4).

Blodglucosenivauet skal vurderes før behandlingsstart med nilotinib og monitoreres under

behandlingen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af Tasigna hos pædiatriske patienter, fra 2 til < 18 år, med

Philadelphiakromosom-positiv CML i kronisk fase er klarlagt (se pkt. 4.8, 5.1 og 5.2). Der er ingen

erfaring med pædiatriske patienter på under 2 år, eller pædiatriske patienter med

Philadelphiakromosom-positiv CML i accelereret fase eller blastkrise. Der er ingen data fra

nydiagnosticerede pædiatriske patienter på under 10 år, og begrænsede data fra imatinib-resistente

eller intolerante pædiatriske patienter på under 6 år.

Administration

Tasigna tages 2 gange dagligt med ca. 12 timers interval og må ikke indtages sammen med mad. De

hårde kapsler skal sluges hele med vand. Der må ikke indtages mad i 2 timer før, dosen tages, og der

må ikke indtages mad i mindst 1 time efter, at dosen er taget.

Til patienter der ikke kan synke en hård kapsel, kan indholdet kommes på en teske med æblemos

(æblepuré) og derefter indtages straks. Der må ikke indtages mere end én teskefuld æblemos og ikke

anden mad end æblemos må anvendes (se pkt. 4.4 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Myelosuppression

Behandling med nilotinib er associeret med (National Cancer Institute Common Toxicity Criteria

grad 3-4) trombocytopeni, neutropeni og anæmi.

Forekomsten er hyppigere hos imatinib-resistente

eller intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, specielt hos patienter med accelereret

CML. Der bør tages fuldstændigt blodbillede hver anden uge i de første 2 måneder og derefter en gang

om måneden eller som klinisk indiceret. Myelosuppression var generelt reversibel og blev normalt

håndteret ved midlertidigt at seponere behandlingen med Tasigna eller ved en dosisreduktion (se

pkt. 4.2).

QT-forlængelse

Afhængigt af koncentrationen kan nilotinib forlænge kardiel ventrikulær repolarisering som målt med

QT-intervallet på overflade-EKG hos voksne og pædiatriske patienter.

I fase III-studiet med patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase, som behandledes med

300 mg imatinib 2 gange dagligt, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

i QTcF-intervallet ved

steady state

6 msek. Ingen patienter havde QTcF >480 msek. Ingen episoder med torsade de pointes

blev observeret.

I fase II-studiet med imatinib-resistente og intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, som

behandledes med 400 mg imatinib 2 gange dagligt, var den gennemsnitlige ændring fra

baseline

QTcF-intervallet ved

steady state

hhv. 5 og 8 msek. Der blev observeret QTcF >500 msek. hos <1 %

af disse patienter. Ingen episoder med Torsade de Pointes blev observeret i kliniske studier.

I et studie med raske frivillige forsøgspersoner med eksponeringer, som var sammenlignelige med de

eksponeringer, der ses hos patienter, var den gennemsnitlige placebokorrigerede QTcF-ændring fra

baseline

7 msek. (CI ± 4 msek.). Ingen forsøgspersoner havde et QTcF >450 msek. Desuden blev der

ikke observeret nogen klinisk relevante arytmier under forsøget. Der blev især ikke observeret nogen

episoder med torsade de pointes (forbigående eller vedvarende).

Signifikant forlængelse af QT-intervallet kan forekomme, når nilotinib uhensigtsmæssigt tages

sammen med potente CYP3A4-inhibitorer og/eller lægemidler med kendt potentiale for at forlænge

QT-intervallet, og/eller fødeindtag (se pkt 4.5). Tilstedeværelsen af hypokalæmi og hypomagnesiæmi

kan yderligere forstærke denne effekt. Forlængelse af QT-intervallet kan udsætte patienten for risikoen

for fatalt udfald.

Tasigna bør anvendes med forsigtighed til patienter, som har QT-forlængelse eller har signifikant

risiko for at udvikle det. Det gælder patienter:

med medfødt lang QT-forlængelse

med ukontrollerede eller væsentlige kardielle lidelser inklusive nylig myokardieinfarkt, kronisk

venstresidig hjerteinsufficiens, ustabil angina eller klinisk signifikant bradykardi.

som tager antiarytmika eller andre substanser, der kan føre til QT-forlængelse.

Det er tilrådeligt at monitorere tæt om der er effekt på QT-intervallet, og et

baseline

-EKG er anbefalet

før behandlingsstart med nilotinib og som indikeret klinisk. Hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi skal

korrigeres, før Tasigna administreres og skal monitoreres periodisk under behandling.

Pludselige dødsfald

Usædvanlige tilfælde (0,1 til 1 %) af pludselige dødsfald er blevet rapporteret hos imatinib-resistente

og intolerante patienter med kronisk og accelereret CML, der modtog Tasigna og havde anamnese

med tidligere hjertesygdom eller signifikante kardielle risikofaktorer. Komorbiditet i tillæg til den

underliggende malignitet samt anden samtidig medicinering forekom også hyppigt. Abnormaliteter i

ventrikulær repolarisering kan have været medvirkende faktorer. Der er ikke rapporteret nogle

pludselige dødstilfælde i fase III-studiet med nydiagnosticerede patienter med kronisk fase CML.

Væskeretention og ødem

Alvorlige lægemiddelrelaterede former for væskeretention såsom pleuraeffusion, lungeødem og

perikardieeffusion blev observeret med en hyppighed svarende til ikke almindelig (0,1 til 1 %) i et fase

III-studie hos nydiagnosticerede CML-patienter. Lignende hændelser er blevet rapporteret

post-marketing. Uventet, hurtig vægtøgning bør undersøges nøje. Hvis der forekommer tegn på svær

væskeretention under behandling med nilotinib, bør ætiologien evalueres og patienten behandles i

overensstemmelse hermed (se pkt. 4.2 for vejledning om håndtering af ikke-hæmatologisk toksicitet).

Kardiovaskulære hændelser

Kardiovaskulære hændelser blev rapporteret i et randomiseret fase III-studie hos nydiagnosticerede

CML-patienter og er blevet rapporteret post- marketing. I dette kliniske studie med en median

behandlingsvarighed på 60,5 måneder omfattede Grad 3-4 kardiovaskulære hændelser: Perifer arteriel

okklusiv sygdom (henholdsvis 1,4 % og 1,1 % ved 300 mg og 400 mg nilotinib 2 gange dagligt),

iskæmisk hjertesygdom (henholdsvis 2,2 % og 6,1 % ved 300 mg og 400 mg nilotinib 2 gange dagligt)

og cerebrovaskulære iskæmiske hændelser (henholdsvis 1,1 % og 2,2 % ved 300 mg og 400 mg

nilotinib 2 gange dagligt). Patienter skal informeres om at søge læge omgående, hvis de oplever akutte

tegn eller symptomer på kardiovaskulære hændelser. Patientens kardiovaskulære status skal evalueres

og kardiovaskulære risikofaktorer monitoreres og håndteres aktivt under nilotinib-behandling i

henhold til gældende retningslinjer. Passende behandling bør ordineres for at styre kardiovaskulære

risikofaktorer (se pkt. 4.2 for vejledning om håndtering af ikke-hæmatologisk toksicitet).

Reaktivering af hepatitis B

Reaktivering af hepatitis B er forekommet hos kroniske bærere af hepatitis B-virus (HBV), efter at

patienten har fået en BCR-ABL-tyrosinkinasehæmmer. I nogle tilfælde har dette medført akut

leversvigt eller fulminant hepatitis, førende til levertransplantation eller død.

Patienten bør testes for HBV-infektion før initiering af behandling med nilotinib. En specialist i

leversygdomme og i behandling af hepatitis B skal konsulteres, før behandling initieres hos patienter

med positiv hepatitis B-serologi (herunder patienter med aktiv sygdom), og hvis patienten testes

HBV-positiv under behandlingen. Bærere af HBV, hvor behandling med nilotinib er nødvendig, skal

overvåges tæt for tegn og symptomer på aktiv HBV-infektion i hele behandlingsperioden og i flere

måneder efter behandlingsophør (se pkt. 4.8).

Særlig monitorering af voksne Ph+ CML-patienter i kronisk fase, som har opnået et vedvarende dybt

molekylært respons

Egnethed til seponering af behandling

Egnede patienter med bekræftet ekspression af de typiske BCR-ABL-transkripter, e13a2/b2a2 eller

e14a2/b3a2, kan komme i betragtning til seponering af behandlingen. Patienten skal have typiske

BCR-ABL-transkripter for at give mulighed for kvantificering af BCR-ABL, evaluering af dybden af

molekylært respons og bestemmelse af muligt tab af molekylær remission efter seponering af

behandling med nilotinib.

Monitorering af patienter, som har seponeret behandlingen

Hyppig monitorering af BCR-ABL-transkriptniveauer hos patienter, som er egnede til seponering af

behandlingen, skal foretages med en kvantitativ diagnostisk test, der er valideret til at måle molekylært

respons med en følsomhed på mindst MR4.5 (BCR-ABL/ABL ≤0,0032 % IS).

BCR-ABL-transkriptniveauer skal vurderes før og under seponering af behandlingen (se pkt. 4.2 og

5.1).

Tab af major molekylært respons (MMR=BCR-ABL/ABL ≤0,1 % IS) hos CML-patienter, som

modtog nilotinib som første- eller andenlinje-behandling, eller bekræftet tab af MR4 (to konsekutive

målinger med mindst 4 ugers mellemrum, som viser tab af MR4 (MR4=BCR-ABL/ABL ≤0,01% IS))

hos CML-patienter, som modtog nilotinib som andenlinje-behandling, skal medføre genoptagelse af

behandlingen senest 4 uger efter tab af remission er blevet konstateret. Der kan opstå molekylært

tilbagefald i løbet af den behandlingsfri fase. Langtidsdata er endnu ikke tilgængelig. Det er derfor

vigtigt at udføre hyppig monitorering af BCR-ABL-transkriptniveauer og fuldstændig blodtælling med

differentialtælling for at påvise eventuelt tab af remission (se pkt. 4.2). BCR-ABL

kinase-domæne-mutationstest skal udføres hos patienter, der ikke kan opretholde MMR 3 måneder

efter genoptagelse af behandlingen.

Laboratorietests og monitorering

Blodlipider

I et fase III-studie med patienter med nydiagnosticeret CML viste 1,1 % af patienterne, behandlet med

400 mg nilotinib 2 gange dagligt, grad 3-4 stigning i total-kolesterol, hvorimod der ikke blev

observeret grad 3-4 stigning i gruppen, der fik 300 mg 2 gange dagligt (se pkt. 4.8). Det anbefales, at

lipidprofilen bestemmes før behandlingsstart med nilotinib, vurderes ved måned 3 og 6 efter

behandlingsstart og mindst 1 gang årligt ved kronisk behandling (se pkt. 4.2). Hvis en

HMG-CoA-reduktasehæmmer (lipid-sænkende lægemiddel) er nødvendigt, henvises til pkt. 4.5 før

behandlingsstart, da nogle HMG-CoA-reduktase-hæmmere også metaboliseres af

CYP3A4-enzymsystemet.

Blodglucose

I et fase III-studie med patienter med nydiagnosticeret CML viste henholdsvis 6,9 % og 7,2 % af

patienterne behandlet med 400 mg nilotinib eller med 300 mg nilotinib 2 gange dagligt grad 3-4

stigning i blodglucose. Det anbefales at vurdere glucoseniveauet før behandlingsstart med Tasigna og

at monitorere blodglucose under behandlingen i henhold til klinisk praksis (se pkt. 4.2). Hvis

prøveresultaterne indicerer behandling, bør lægen følge den lokale standardpraksis og

behandlingsvejledning.

Interaktioner med andre lægemidler

Administration af Tasigna sammen med lægemidler, som er potente CYP3A4-hæmmere (herunder,

men ikke begrænset til, ketoconazol, itraconazol, voriconazol, clarithromycin, telithromycin, ritonavir)

bør undgås. Er behandling med et af disse lægemidler nødvendig, anbefales det, at behandlingen med

nilotinib afbrydes, hvis det er muligt (se pkt. 4.5). Hvis forbigående afbrydelse af behandlingen ikke er

mulig, er tæt monitorering af patienten for forlængelse af QT-intervallet indiceret (se pkt. 4.2, 4.5 og

5.2).

Samtidig anvendelse af nilotinib med lægemidler, som er potente inducere af CYP3A4 (f.eks.

phenytoin, rifampicin, carbamazepin, phenobarbital og perikon) kan sandsynligvis mindske

eksponeringen for nilotinib i klinisk relevant udstrækning. Derfor bør samtidig administration af

alternative lægemidler med mindre potentiale for CYP3A4-induktion vælges til patienter, der samtidig

modtager nilotinib (se pkt. 4.5).

Effekt af mad

Nilotinibs biotilgængelighed øges af mad. Tasigna må ikke tages sammen med mad (se pkt. 4.2 og

4.5) og skal tages 2 timer efter et måltid. Der må ikke indtages mad i mindst en time efter indtagelse af

dosis. Grapejuice og andre madvarer, der vides at hæmme CYP3A4, bør undgås. Til patienter der ikke

kan synke en hård kapsel, kan indholdet kommes på en teske med æblemos (æblepuré) og derefter

indtages straks. Der må ikke indtages mere end én teskefuld æblemos og ikke anden mad end æblemos

må anvendes (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion har en beskeden effekt på farmakokinetikken af nilotinib. Administration af en

enkelt dosis på 200 mg nilotinib resulterede i en stigning i AUC på hhv. 35 %, 35 % og 19 % hos

personer med mildt, moderat og svært nedsat leverfunktion, sammenlignet med en kontrolgruppe af

personer med normal leverfunktion. Den forventede steady-state C

af nilotinib viste en stigning på

hhv. 29 %, 18 % og 22 %. Kliniske studier har ekskluderet patienter med alanin transaminase (ALAT)

og/eller aspartat transaminase (ASAT) >2,5 (eller >5, hvis relateret til sygdom) gange den øvre

normalgrænse og/eller total bilirubin >1,5 gange den øvre normalgrænse. Metaboliseringen af nilotinib

sker hovedsageligt i leveren. Patienter med nedsat leverfunktion kan derfor have øget eksponering for

nilotinib og bør behandles med forsigtighed (se pkt. 4.2).

Serumlipase

Der er observeret forhøjelser af serumlipase. Der rådes til forsigtighed hos patienter med tidligere

kendt pankreatit. I tilfælde af mavesymptomer i forbindelse med forhøjede lipaseværdier bør

behandling med nilotinib afbrydes, og nødvendige diagnostiske test bør overvejes for at udelukke

pankreatitis.

Total gastrektomi

Biotilgængeligheden af nilotinib kan blive reduceret hos patienter med total gastrektomi (se pkt. 5.2).

Det bør overvejes at foretage hyppigere opfølgning af disse patienter.

Tumor lysis-syndrom

På grund af risikoen for tumor lysis syndrom (TLS) anbefales korrektion af klinisk signifikant

dehydrering og behandling af forhøjede urinsyreniveauer før påbegyndelse af behandling med

nilotinib (se pkt. 4.8).

Lactose

Tasigna hårde kapsler indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/278453/2017

EMEA/H/C/000798

EPAR - sammendrag for offentligheden

Tasigna

nilotinib

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Tasigna.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet for at

kunne anbefale udstedelse af en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne.

Det er ikke en praktisk vejledning i, hvordan Tasigna bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Tasigna, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Tasigna, og hvad anvendes det til?

Tasigna er et lægemiddel til behandling af voksne patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML), en

form for kræft i de hvide blodlegemer. Det anvendes hos patienter, der er

philadelphiakromosompositive (Ph+), hvilket vil sige, at nogle af deres gener har byttet plads for at

danne et særligt kromosom, det såkaldte philadelphiakromosom. Dette kromosom producerer et

enzym, der kaldes Bcr-Abl-kinase, der fører til udvikling af leukæmi.

Tasigna bruges til behandling for CML i "kronisk" eller "accelereret fase" hos patienter, hvor andre

behandlinger, herunder imatinib (et andet lægemiddel mod kræft), ikke tolereredes eller ikke længere

virkede på sygdommen. Der findes ingen tilgængelige oplysninger om dets virkning hos patienter, hvor

sygdommen er i "blastkrise" (en anden fase af CML).

Tasigna bruges også hos patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase.

Da antallet af patienter med CML er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Tasigna blev

udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 22. maj 2006.

Hvordan anvendes Tasigna?

Tasigna udleveres kun efter recept, og behandlingen bør indledes af en læge med erfaring i

diagnosticering og behandling af CML. Lægemidlet fås som kapsler (150 mg og 200 mg).

Tasigna

EMA/278453/2017

Side 2/3

Hos patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase er den anbefalede dosis af Tasigna 300 mg to

gange dagligt. Hos patienter med CML i kronisk eller accelereret fase, hvor andre behandlinger ikke

tolereres eller ikke længere virker på sygdommen, er den anbefalede dosis 400 mg to gange dagligt.

Behandlingen bør fortsætte så længe patienten har gavn af den. Dosis bør nedsættes, eller

behandlingen ophøre, hvis patienten oplever bivirkninger, der påvirker blodet. Det bør overvejes at

stoppe behandlingen hos patienter i kronisk fase, hvis sygdom har været under kontrol i mindst 1 år,

efter behandling med Tasigna i mindst 3 år.

De to doser af Tasigna bør tages med ca. 12 timers mellemrum. Kapslerne bør sluges hele sammen

med et glas vand, uden indtagelse af føde i to timer før og én time efter hver dosis. Hos patienter, der

ikke er i stand til at sluge kapsler, kan indholdet af kapslerne opløses i en teskefuld æblemos og

indtages umiddelbart derefter. Tasigna kan gives med visse andre lægemidler, når det er

hensigtsmæssigt.

Under behandling med Tasigna skal patienter have foretaget regelmæssige blodprøver, bl.a. for at

kontrollere fedtindholdet i blodet. Der er rapporteret om forhøjet blodkolesterol hos patienter, der

modtager lægemidlet. Hvis behandlingen stoppes, fordi sygdommen er under kontrol, skal der

foretages regelmæssige prøver for at sikre, at sygdommen ikke er begyndt at vende tilbage. Er dette

tilfældet skal behandlingen genoptages.

Hvordan virker Tasigna?

Det aktive stof i Tasigna, nilotinib, tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes "proteinkinasehæmmere".

Disse forbindelser virker ved at blokere en type enzymer, der kaldes proteinkinaser. Nilotinib virker

ved at blokere proteinkinasen "Bcr-Abl-kinase". Dette enzym produceres af leukæmiceller og bevirker,

at de formerer sig uhæmmet. Ved at blokere Bcr-Abl-kinase hjælper Tasigna med at begrænse

spredningen af leukæmiceller.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Tasigna?

Tasigna er blevet undersøgt i to hovedundersøgelser omfattende i alt 439 patienter med CML, hvor

imatinib ikke tolereredes eller ikke længere virkede på sygdommen. I disse undersøgelser blev Tasigna

ikke sammenlignet med andre behandlinger. Den første undersøgelse omfattede i alt 320 patienter i

den kroniske fase af sygdommen, hvoraf tre fjerdedele ikke længere responderede på imatinib. Det

primære effektmål var andelen af patienter, der opnåede en "signifikant cytogenetisk respons" (hvor

andelen af hvide blodlegemer i knoglemarven, som indeholdt philadelphiakromosomet, var faldet til

under 35 %). 156 (49 %) af de 320 patienter opnåede en signifikant cytogenetisk respons efter at

have fået Tasigna i gennemsnitligt 341 dage (ca. 11 måneder).

Den anden undersøgelse omfattede i alt 119 patienter i den "accelererede" fase af sygdommen, hvoraf

fire femtedele ikke længere responderede på imatinib. Det primære effektmål var andelen af patienter,

som opnåede en "hæmatologisk respons" (hvor antallet af hvide blodlegemer blev bragt tilbage til det

normale). Dette indtraf hos 50 (42 %) af de 119 patienter, efter de havde fået Tasigna i

gennemsnitligt 202 dage (ca. syv måneder).

I begge undersøgelser havde Tasigna en lignende virkning hos patienter, hvor imatinib ikke tolereredes

eller ikke længere virkede på sygdommen.

I en tredje hovedundersøgelse, der omfattede 846 patienter med nydiagnosticeret CML i kronisk fase,

blev Tasigna i doser af enten 300 mg to gange dagligt eller 400 mg to gange dagligt sammenlignet

med imatinib. Det primære effektmål var andelen af patienter, der opnåede en "signifikant molekylær

Tasigna

EMA/278453/2017

Side 3/3

respons" (hvor andelen af patientens hvide blodlegemer, som kunne producere den unormale Bcr-Abl-

kinase, var faldet til under 0,1 %) efter 12 måneders behandling.

I denne undersøgelse var Tasigna mere effektivt end imatinib til at fremkalde signifikant molekylær

respons: Dette sås hos 125 (44,3 %) af de 282 patienter, der tog Tasigna i doser af 300 mg to gange

dagligt, og hos 120 (42,7 %) af de 281 patienter, der tog Tasigna i doser af 400 mg to gange dagligt

sammenlignet med 63 (22,3 %) af de 283 patienter, der tog imatinib.

I to yderligere undersøgelser blev det påvist, at fordelene ved lægemidlet kan opretholdes efter

behandlingens ophør hos patienter, hvis sygdom havde været under kontrol i mindst ét år. Den ene

undersøgelse omfattede 190 patienter, der med indledende behandling med Tasigna havde opnået en

signifikant molekylær respons. Hos 98 patienter (52 %) sås der stadigvæk respons 48 uger efter

behandlingens ophør. Den anden undersøgelse omfattede patienter, der havde skiftet til Tasigna efter

behandling med imatinib: Hos 73 ud af 126 patienter (58 %) sås stadig signifikant molekylær respons

48 uger efter behandlingens ophør.

Hvilke risici er der forbundet med Tasigna?

De hyppigste bivirkninger ved Tasigna (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

trombocytopeni (lavt antal blodplader), neutropeni (lavt antal hvide blodlegemer), hovedpine, kvalme,

udslæt, pruritus (kløe), myalgi (muskelsmerter) og træthed. Den fuldstændige liste over indberettede

bivirkninger og begrænsninger forbundet med Tasigna fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Tasigna godkendt?

CHMP konkluderede, at fordelene ved Tasigna opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Tasigna?

Virksomheden, der fremstiller Tasigna, vil sørge for, at der udleveres en informationspakke til læger og

farmaceuter, som ordinerer eller udleverer lægemidlet. Pakken indeholder oplysninger om, hvordan

patienten kan behandles sikkert med Tasigna.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Tasigna.

Andre oplysninger om Tasigna

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Tasigna den 19. november 2007.

Den fuldstændige EPAR for Tasigna findes på agenturets websted under

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Tasigna, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Tasigna findes på

agenturets websted under ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 05-2017.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information