Tarceva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
erlotinib
Tilgængelig fra:
Roche Registration GmbH
ATC-kode:
L01XE03
INN (International Name):
erlotinib
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Carcinoma, Non-Small-Cell Lung, Pancreas Neoplasmer
Terapeutiske indikationer:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)Tarceva er også angivet til at skifte til vedligeholdelse behandling af patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft med EGFR aktiverende mutationer og stabil sygdom efter de første-linie kemoterapi. Tarceva er også indiceret til behandling af patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft efter svigt af mindst én forudgående kemoterapi. Hos patienter med tumorer uden EGFR aktiverende mutationer, Tarceva er indiceret, når andre behandlingsmuligheder ikke anses for egnede. Ved ordinering af Tarceva, faktorer forbundet med forlænget overlevelse bør tages hensyn til. Ingen overlevelse eller andre klinisk relevante effekter af behandlingen er blevet påvist hos patienter med Epidermal Growth Factor Receptor (EGFR)-IHC - negative tumorer. Pancreas cancerTarceva i kombination med gemcitabin er indiceret til behandling af patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen. Ved ordinering af Tarceva, faktorer forbundet med for
Produkt oversigt:
Revision: 29
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000618
Autorisation dato:
2005-09-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/000618

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Tarceva 25 mg filmovertrukne tabletter

Tarceva 100 mg filmovertrukne tabletter

Tarceva 150 mg filmovertrukne tabletter

Erlotinib

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Tarceva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Tarceva

Sådan skal du tage Tarceva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Tarceva indeholder det aktive stof erlotinib. Tarceva er et lægemiddel, som anvendes til behandling af

kræft ved at forhindre aktiviteten af et protein, som kaldes epidermal vækstfaktorreceptor (EGFR).

Dette protein er involveret i væksten og spredningen af kræftceller.

Tarceva er indiceret til voksne. Du kan få ordineret dette lægemiddel, hvis du har ikke-småcellet

lungekræft i et fremskredent stadium. Det kan ordineres, som indledende behandling eller som

behandling, hvis din sygdom stort set forbliver uændret efter indledende kemoterapi, forudsat at dine

kræftceller har specifikke EGFR-mutationer. Det kan også ordineres, hvis tidligere kemoterapi ikke

har kunnet stoppe sygdommen.

Du kan også få ordineret dette lægemiddel i kombination med et andet lægemiddel ved navn

gemcitabin, hvis du har kræft i bugspytkirtlen i et metastatisk stadie.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Tarceva

Tag ikke Tarceva

hvis du er allergisk over for erlotinib eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tarceva (angivet i

punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Tarceva,

hvis du tager andre lægemidler, som kan øge eller nedsætte mængden af erlotinib i dit blod eller

påvirke effekten af erlotinib (f.eks. svampemidler som ketoconazol, proteasehæmmere,

erytromycin, claritromycin, phenytoin, carbamazepin, barbiturater, rifampicin, ciprofloxacin,

omeprazol, ranitidin, prikbladet perikon eller proteasomhæmmere). Disse lægemidler kan i

nogle tilfælde nedsætte virkningen eller øge bivirkningerne af Tarceva, og lægen kan blive nødt

til at justere din behandling. Din læge vil måske undgå at behandle dig med disse lægemidler,

mens du får Tarceva.

hvis du tager antikoagulantia (medicin som forebygger blodpropper og størkning af blodet,

f.eks. warfarin), kan Tarceva øge din tendens til at bløde, og din læge vil have brug for at

kontrollere dig regelmæssigt ved hjælp af nogle blodprøver.

hvis du tager statiner (medicin som sænker dit kolesterol i blodet), kan Tarceva øge risikoen for

statin-relaterede muskelproblemer, som i sjældne tilfælde kan medføre alvorlig nedbrydning af

musklerne (rabdomyolyse), hvilket kan resultere i nyreskader. Tal med lægen.

hvis du bruger kontaktlinser og/eller har haft øjenproblemer såsom meget tørre øjne, betændelse

i den forreste del af øjet (hornhinden) eller sårdannelse, som involverer den forreste del af øjet.

Se også ”Brug af anden medicin sammen med Tarceva” nedenfor.

Du skal fortælle din læge:

hvis du pludseligt får vanskeligheder med at trække vejret og hoste eller feber. Det kan være

nødvendigt, at lægen behandler dig med andre lægemidler og stopper behandlingen med

Tarceva.

hvis du får diarré. Det kan være nødvendigt, at lægen behandler dig med midler mod diarré

(f.eks. loperamid).

omgående hvis du får svær eller vedvarende diarré, kvalme, appetittab eller opkastning, fordi

din læge måske vil stoppe behandlingen med Tarceva og måske får behov for at behandle dig på

hospitalet.

hvis du har stærke smerter i maven, alvorlig blæredannelse i huden eller afskallende hud. Din

læge kan blive nødt til at afbryde eller stoppe behandlingen med Tarceva.

hvis du oplever akut eller forværret rødme og smerte i øjet, øget tåreflåd, slørret syn og/eller

lysfølsomhed. Fortæl det straks til lægen eller sygeplejersken, da du kan have brug for akut

behandling (se bivirkningsafsnittet nedenfor).

hvis du også tager et statin og oplever uforklarlig muskelsmerte, ømhed, svaghed eller kramper.

Din læge kan være nødt til at afbryde eller stoppe din behandling.

Se også pkt. 4 ”Bivirkninger”.

Sygdomme i lever og nyrer

Det vides ikke, om Tarceva virker anderledes, hvis din lever eller nyrer ikke fungerer normalt.

Behandling med denne medicin anbefales ikke, hvis du har en svær lever- eller nyresygdom.

Glukuronideringssygdom, såsom Gilberts syndrom

Din læge vil behandle dig med forsigtighed, hvis du lider af en glukuronideringssygdom som Gilberts

syndrom.

Rygning

Du tilrådes at stoppe med at ryge, hvis du behandles med Tarceva, da rygning kan nedsætte mængden

af medicin i blodet.

Børn og unge

Tarceva er ikke undersøgt hos patienter under 18 år. Behandling med denne medicin anbefales ikke til

børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med Tarceva

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Tarceva sammen med mad og drikke

Tag ikke Tarceva sammen med mad. Se også pkt. 3 ”Sådan skal du tage Tarceva”.

Graviditet og amning

Undgå graviditet, mens du bliver behandlet med Tarceva. Hvis du kan blive gravid, skal du anvende

sikker prævention under behandlingen og i mindst 2 uger efter, du har taget den sidste tablet.

Hvis du bliver gravid, mens du behandles med Tarceva, skal du omgående informere din læge, som vil

beslutte, om behandlingen skal stoppes.

Du må ikke amme, mens du behandles med Tarceva. Du må først amme 2 uger efter du tog den sidste

tablet.

Hvid du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Tarceva.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Tarceva er ikke undersøgt for dets mulige virkninger på evnen til at køre bil, motorcykel, cykle eller

betjene værktøj eller maskiner, men det er meget usandsynligt, at behandlingen vil påvirke denne

evne.

Overfølsomhed

Tarceva indeholder en sukkerart, som kaldes lactosemonohydrat.

Hvis du har fået at vide af din læge, at du ikke tåler visse sukkerarter, skal du kontakte lægen, inden du

begynder at tage Tarceva.

3.

Sådan skal du tage Tarceva

Tag altid Tarceva nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Tabletten skal tages mindst én time før eller to timer efter indtagelse af mad.

Den normale dosis er én Tarceva 150 mg tablet hver dag, hvis du har ikke-småcellet lungekræft.

Den normale dosis er én Tarceva 100 mg tablet hver dag, hvis du har kræft i bugspytkirtlen i et

metastatisk stadie. Tarceva gives i kombination med gemcitabin.

Din læge kan ændre på dosis med 50 mg ad gangen. Til de forskellige doseringer findes Tarceva i

styrker på 25 mg, 100 mg eller 150 mg.

Hvis du har taget for mange Tarceva filmovertrukne tabletter

Kontakt omgående din læge eller apotek.

Du kan få øgede bivirkninger, og din læge vil måske afbryde behandlingen.

Hvis du har glemt at tage Tarceva

Hvis du glemmer en eller flere doser af Tarceva, skal du kontakte din læge eller apotek så snart som

muligt.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Tarceva

Det er vigtigt, at du bliver ved med at tage Tarceva hver dag så længe, som din læge har ordineret det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt din læge hurtigst muligt, hvis du oplever en af nedenstående bivirkninger. I nogle tilfælde vil

din læge nedsætte din dosis af Tarceva eller afbryde behandlingen.

Diarré og opkastning (meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 behandlede).

Vedvarende og alvorlig diarré kan føre til lavt indhold af kalium i blodet samt nedsat

nyrefunktion, specielt hvis du samtidig får anden kemoterapibehandling. Hvis du får mere

alvorlig eller vedvarende diarré

skal du omgående kontakte din læge

, idet der kan være

behov for at du behandles på et hospital.

Øjenirritation på grund af betændelse i øjets bindehinde, både bindehinde og hornhinde

(meget almindelig: kan påvirke flere end 1 ud af 10 behandlede) eller kun hornhinde

(almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 10 behandlede).

En form for lungeirritation, som kaldes interstitiel lungesygdom (ikke almindelig hos

europæiske patienter; almindelig hos japanske patienter: kan påvirke op til 1 ud af 100

behandlede i Europa og op til 1 ud af 10 i Japan ). Denne sygdom kan også kædes sammen

med den naturlige fremadskriden af din sygdom og kan i nogle tilfælde have dødelig

udgang. Hvis du får symptomer som f.eks. pludseligt åndedrætsbesvær, ledsaget af hoste

eller feber,

skal du omgående kontakte din læge

, da det kan være, du lider af denne

sygdom. Din læge kan beslutte at stoppe behandlingen med Tarceva permanent.

Hul i mave-tarm-kanalen er blevet observeret (ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af

100 behandlede). Fortæl det til din læge, hvis du får stærke smerter i maven. Du skal også

fortælle lægen, hvis du tidligere har haft mavesår eller udposninger (divertikler) f.eks. på

tarmen, da det kan øge denne risiko.

I sjældne tilfælde blev der observeret leversvigt (sjælden: kan påvirke op til 1 ud af 1.000

behandlede). Hvis dine blodprøver viser alvorlige ændringer i din leverfunktion, kan din

læge være nødt til at afbryde behandlingen

Meget almindelige bivirkninger

(kan påvirke flere end 1 ud af 10 behandlede):

Udslæt kan forekomme eller forværres på hudområder, som bliver udsat for sol. Hvis du

udsættes for sollys, er beskyttende påklædning og/eller solcreme (f.eks. mineralholdig)

tilrådelig.

Infektion

Appetitmangel, vægttab

Depression

Hovedpine, ændret fornemmelse i huden eller følelsesløshed i arme og ben

Åndedrætsbesvær, hoste

Kvalme

Irritation i munden

Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, luftafgang

Unormale blodprøver for leverfunktion

Kløe, tør hud og hårtab

Træthed, feber, kulderystelser

Almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10 behandlede):

Næseblod

Blødning fra mave eller tarm

Irritation eller betændelse omkring fingerneglene

Betændelse i hårsække

Acne

Sprækket hud (hudrevner)

Nedsat nyrefunktion (når lægemidlet anvendes udenfor godkendt indikation i kombination

med kemoterapi)

Ikke almindelige bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 100 behandlede):

Forandringer af øjenvipper

Øget krops- og ansigtsbehåring fordelt på en mandlig facon

Forandringer af øjenbryn

Skøre og løse negle

Sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 1.000 behandlede):

Rødme eller smerte i håndfladerne eller fodsålerne (palmoplantar erytrodysæstesi)

Meget sjældne bivirkninger

(kan påvirke op til 1 ud af 10.000 behandlede):

Sår eller hul på hornhinden

Alvorlig blæredannelse eller afskalning af huden (kan tyde på Stevens-Johnson syndrom)

En betændelseslignende reaktion (inflammation) i den farvede del af øjet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste

dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tarceva indeholder:

Aktivt stof:

erlotinib. Hver filmovertrukken tablet indeholder 25 mg, 100 mg eller 150 mg

erlotinib (som erlotinibhydrochlorid), afhængigt af styrke.

Øvrige indholdsstoffer

Tabletkerne: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat type A,

natriumlaurilsulfat, magnesiumstearat (se også punkt 2 vedrørende lactosemonohydrat).

Tabletovertræk: hypromellose, hydroxypropylcellulose, titandioxid, macrogol

Udseende og pakningsstørrelser

Tarceva 25 mg leveres som hvide til gullige, runde, filmovertrukne tabletter præget med ”T 25" på

den ene side og fås i pakninger med 30 tabletter.

Tarceva 100 mg leveres som hvide til gullige, runde, filmovertrukne tabletter præget med ”T 100" på

den ene side og fås i pakninger med 30 tabletter.

Tarceva 150 mg leveres som hvide til gullige, runde, filmovertrukne tabletter præget med ”T 150" på

den ene side og fås i pakninger med 30 tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller:

Roche Pharma AG

Emil-Barell-Strasse 1

D-79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o.

Tel: +385 1 4722 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7 039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om Tarceva på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tarceva 25 mg filmovertrukne tabletter

Tarceva 100 mg filmovertrukne tabletter

Tarceva 150 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Tarceva 25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 25 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

Tarceva 100 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 100 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

Tarceva 150 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg erlotinib (som erlotinibhydrochlorid).

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Tarceva 25 mg filmovertrukne tabletter

Hver 25 mg filmovertrukken tablet indeholder 27,43 mg lactosemonohydrat.

Tarceva 100 mg filmovertrukne tabletter

Hver 100 mg filmovertrukken tablet indeholder 69,21 mg lactosemonohydrat.

Tarceva 150 mg filmovertrukne tabletter

Hver 150 mg filmovertrukken tablet indeholder 103,82 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Tarceva 25 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til gullige, runde, bikonvekse tabletter præget med ‘T 25’ på den ene side.

Tarceva 100 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til gullige, runde, bikonvekse tabletter præget med ‘T 100’ på den ene side.

Tarceva 150 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til gullige, runde, bikonvekse tabletter præget med ‘T 150’ på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)

Tarceva er indiceret til første-linje-behandling af patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk

ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) med EGFR-aktiverende mutationer.

Tarceva er også indiceret til

switch-

vedligeholdelsesbehandling hos patienter med lokalt fremskreden

eller metastatisk NSCLC med EGFR-aktiverende mutationer og stabil sygdom efter første-linje-

kemoterapibehandling.

Tarceva er også indiceret til behandling af patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk NSCLC

efter behandlingssvigt af mindst et tidligere kemoterapiregime.

Tarceva er indiceret hos patienter med

tumorer uden EGFR-aktiverende mutationer, når andre behandlingsmuligheder vurderes uegnede.

Når der ordineres Tarceva, skal der tages hensyn til faktorer forbundet med forlænget overlevelse.

Der er ikke påvist nogen gavnlig virkning på overlevelse eller andre klinisk relevante virkninger hos

patienter med epidermal vækstfaktorreceptor (

epidermal growth factor receptor

EGFR)-

immunhistokemi (

Immunohistochemistry

- IHC) negative tumorer (se pkt. 5.1).

Pancreascancer

Tarceva er i kombination med gemcitabin indiceret til behandling af patienter med metastatisk

pancreascancer.

Når der ordineres Tarceva, skal der tages hensyn til faktorer forbundet med forlænget overlevelse (se

pkt. 4.2 og 5.1).

Hos patienter med lokalt fremskreden sygdom er der ikke vist en forlænget overlevelse.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Tarceva skal administreres under opsyn af en læge med erfaring i anvendelsen af antineoplastiske

lægemidler.

Patienter med ikke-småcellet lungecancer (NSCLC)

Der skal udføres EGFR-mutationstest i overensstemmelse med de godkendte indikationer (se pkt.

4.1).

Den anbefalede daglige dosis af Tarceva er 150 mg, som tages mindst en time før eller to timer efter

indtagelse af føde.

Patienter med pancreascancer

Den anbefalede daglige dosis af Tarceva er 100 mg, som tages mindst én time før eller to timer efter

indtagelse af føde, i kombination med gemcitabin (se produktresuméet for gemcitabin for

pancreascancer-indikationen).

Hos patienter, som ikke får udslæt inden for de første 4-8 uger af behandlingen, skal den videre

behandling med Tarceva genovervejes (se pkt. 5.1).

Hvis dosisjustering er nødvendig, bør dosis reduceres trinvist med 50 mg ad gangen (se pkt. 4.4).

Tarceva findes i styrkerne 25 mg, 100 mg og 150 mg.

Samtidig anvendelse af CYP3A4-substrater og modulatorer kan kræve justering af dosis (se pkt. 4.5).

Nedsat leverfunktion

Erlotinib udskilles ved hepatisk metabolisme og biliær udskillelse. Der bør udvises forsigtighed, når

Tarceva bliver administreret til patienter med nedsat leverfunktion. Dette bør udvises, selvom

eksponeringen af erlotinib hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) var

lignende den, der blev set hos patienter med sufficient leverfunktion. Hvis der opstår alvorlige

bivirkninger, bør det overvejes at reducere dosis eller afbryde Tarcevabehandlingen. Sikkerheden og

virkningen af erlotinib er ikke undersøgt hos patienter med svær leverdysfunktion (ASAT og ALAT >

5 x ULN). Anvendelse af Tarceva til patienter med svær leverdysfunktion anbefales ikke (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Sikkerheden og virkningen af erlotinib er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion

(koncentrationen af serumkreatinin >1,5 gang den øvre referencegrænse). På basis af farmakokinetiske

data er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 5.2). Anvendelse af Tarceva til patienter med svær nedsat nyrefunktion anbefales ikke.

Pædiatrisk population

Erlotinibs sikkerhed og virkning i de godkendte indikationer er ikke klarlagt hos børn under 18 år.

Anvendelse af Tarceva til børn anbefales ikke.

Rygere

Det er vist, at erlotinib-eksponeringen reduceres med 50-60 % ved cigaretrygning. Hos NSCLC-

patienter, som er rygere, var den maksimale tolererede dosis af Tarceva 300 mg. Dosis på 300 mg

viste ikke forbedret virkning i anden-linje behandling efter svigt af kemoterapi sammenlignet med den

anbefalede dosis på 150 mg hos patienter, der fortsætter med at ryge. Sikkerhedsdata var

sammenlignelige mellem doserne 300 mg og 150 mg, dog var der en øget numerisk stigning i

forekomsten af udslæt, interstitiel lungesygdom og diarré hos patienter, der modtog højeste dosis af

erlotinib. Rygere skal derfor rådes til at stoppe med at ryge (se pkt. 4.4, 4.5, 5.1 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for erlotinib eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Vurdering af EGFR-mutationsstatus

Når det overvejes at anvende Tarceva som første linje- eller vedligeholdelsesbehandling for lokal

fremskreden eller metastatisk NSCLC er det vigtigt, at en patients EGFR-mutationsstatus er undersøgt.

Der skal udføres en valideret, robust, pålidelig og sensitiv test med præspecificeret grænseværdi for

positivitet og påvist anvendelighed til bestemmelse af EGFR-mutationsstatus ifølge lokal klinisk

praksis. Der kan anvendes enten tumor DNA fra en vævsprøve eller cirkulerende frit DNA (cfDNA)

fra en blod (plasma) prøve.

Hvis en plasma-baseret cfDNA-test anvendes og resulstatet er negativt for aktiverende mutationer skal

en vævsprøve foretages når det er muligt pga. potentielfalsk positive bestemmelser ved en plasma-

baseret test.

Rygere

Rygere skal rådes til at stoppe med at ryge, da plasmakoncentrationerne af erlotinib hos rygere er

væsentligt reduceret sammenlignet med ikke-rygere. Graden af reduktion er sandsynligvis klinisk

signifikant (se pkt. 4.2, 4.5, 5.1 og 5.2).

Interstitiel lungesygdom

I usædvanlige tilfælde er der rapporteret om interstitiel lungesygdom (ILD)-lignende hændelser,

inklusive dødsfald, hos patienter, som modtog Tarceva som behandling af ikke-småcellet lungecancer

(NSCLC), pancreascancer eller andre fremskredne solide tumorer. I det pivotale studie BR.21 ved

NSCLC var hyppigheden af ILD-lignende hændelser (0,8 %) den samme i både placebo- og

Tarceva-gruppen. I en metaanalyse af NSCLC randomiserede, kontrollerede kliniske studier (fase I og

fase II-studier, med en enkelt-arm, blev ekskluderet pga. manglende kontrolgrupper) var forekomsten

af ILD-lignende hændelser 0,9% i Tarceva-gruppen sammenlignet med 0,4% i kontrol-gruppen. I

pancreascancerstudiet i kombination med gemcitabin var hyppigheden af ILD-lignende hændelser 2,5

% i gruppen med Tarceva plus gemcitabin

versus

0,4 % i gruppen behandlet med placebo plus

gemcitabin. De rapporterede diagnoser hos patienter med mistanke om ILD-lignende hændelser

omfattede pneumonitis, strålepneumonitis, allergisk pneumonitis, interstitiel pneumoni, interstitiel

lungesygdom, obliterativ bronkiolitis, pulmonal fibrose, Acute Respiratory Distress Syndrome

(ARDS), alveolitis og lungeinfiltrater. Symptomerne opstod få dage til flere måneder efter

påbegyndelsen af behandlingen med Tarceva. Konfunderende eller medvirkende faktorer som f.eks.

samtidig eller tidligere kemoterapi, tidligere stråleterapi, præ-eksisterende parenkymatisk

lungesygdom, metastatisk lungesygdom eller lungeinfektioner var hyppige. Forekomsten af ILD var

højere (ca. 5 % med dødelighed på 1,5 %) hos patienter i studier, som blev udført i Japan.

Afhængig af den diagnostiske evaluering skal behandling med Tarceva stoppes hos patienter, som

udvikler akutte nye og/eller progredierende, uforklarlige lungesymptomer, som f.eks. dyspnø, hoste og

feber. Patienter, der bliver behandlet samtidig med erlotinib og gemcitabin, bør kontrolleres

omhyggeligt for risikoen for udvikling af ILD-lignende toksicitet. Hvis diagnosen ILD stilles, skal

Tarceva seponeres, og passende behandling om nødvendigt initieres (se pkt. 4.8).

Diarré, dehydrering, elektrolytforstyrrelser, nyreinsufficiens

Diarré (inklusive meget sjældne letale tilfælde) er forekommet hos ca. 50 % af patienterne, der får

Tarceva, og moderat eller svær diarré bør behandles med f.eks. loperamid. I nogle tilfælde kan det

blive nødvendigt at reducere dosis. I de kliniske studier blev dosis reduceret med 50 mg ad gangen.

Dosisreduktion med 25 mg ad gangen er ikke undersøgt. Hvis der kommer svær eller persisterende

diarré, kvalme, anoreksi eller opkastning, ledsaget af dehydrering, skal behandlingen med Tarceva

stoppes, og dehydreringen skal behandles på passende måde (se pkt. 4.8). Hypokaliæmi og

nyreinsufficiens (herunder fatale tilfælde) er sjældent rapporteret. Nogle tilfælde var sekundære til

svær dehydrering på grund af diarré, opkastning og/eller appetitløshed mens andre tilfælde opstod i

forbindelse med konkomitant kemoterapi. I sværere og mere vedvarende tilfælde af diarré, eller

tilfælde, der fører til dehydrering, specielt hos grupper af patienter med forværrede risikofaktorer (især

ved samtidig behandling med kemoterapi og andre lægemidler, symptomer eller sygdomme eller andre

prædisponerede tilstande herunder høj alder) skal behandlingen med Tarceva afbrydes. Passende

foranstaltninger bør initieres for intensivt at rehydrere patienterne intravenøst. Desuden skal

nyrefunktionen og serumelektrolytter herunder kalium kontrolleres hos patienter med risiko for

dehydrering.

Hepatitis, leverinsufficiens

Sjældne tilfælde af leverinsufficiens (herunder fatale) er blevet rapporteret under anvendelsen af

Tarceva. Konfunderende faktorer har indbefattet tidligere leversygdom eller samtidig administration af

hepatotoksiske lægemidler. Hos disse patienter bør det derfor overvejes at teste leverfunktionen

periodisk. Administrationen af Tarceva bør afbrydes ved alvorlige ændringer i leverfunktionen (se pkt.

4.8). Tarceva anbefales ikke til patienter med svær leverdysfunktion.

Gastrointestinal perforation

Patienter, som får Tarceva, har en øget risiko for udvikling af gastrointestinal perforation, hvilket blev

observeret med frekvensen ”ikke almindelig” (inklusive visse letale tilfælde). Patienter, som samtidig

får anti-angiogenetiske lægemidler, kortikosteroider, NSAID og /eller taxanbaseret kemoterapi, eller

som tidligere har haft mavesår eller divertikelsygdom, har en forøget risiko. Tarceva skal seponeres

permanent hos patienter, som udvikler gastrointestinal perforation (se pkt. 4.8).

Bulløse og eksfoliative hudsygdomme

Tilfælde af bulløs, blærefyldt og eksfoliativ hud er set, inklusive meget sjældne tilfælde, angiveligvis

af Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse, som i visse tilfælde var fatal (se pkt 4.8).

Behandling med Tarceva skal pauseres eller seponeres, hvis patienten får alvorlig bulløs, blærefyldt

eller eksfoliativ hud. Patienter med bulløse og eksfoliative hudsygdomme bør undersøges for

hudinfektion og behandles ifølge lokale retningslinjer.

Øjensygdomme

Patienter, som viser tegn og symptomer på keratitis, såsom akut eller forværret: øjeninflammation,

tåresekretion, lysfølsomhed, slørret syn, smerter i øjet og/eller røde øjne skal straks henvises til en

øjenlæge. Hvis diagnosen ulcerativ keratitis bekræftes, skal behandlingen med Tarceva afbrydes eller

seponeres. Hvis keratitis diagnosticeres skal fordele og risici ved fortsat behandling overvejes nøje.

Tarceva skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med keratitis, ulcerativ keratitis

eller svært tørre øjne. Kontaktlinser er ligeledes en risikofaktor for keratitis og ulceration. Meget

sjældne tilfælde af corneaperforation eller -ulceration er rapporteret ved brug af Tarceva (se pkt. 4.8).

Interaktioner med andre lægemidler

Potente CYP3A4-induktorer kan nedsætte virkningen af erlotinib, mens potente CYP3A4-hæmmere

kan medføre øget toksicitet. Samtidig behandling med disse stoffer skal undgås (se pkt. 4.5).

Andre former for interaktioner

Erlotinibs opløselighed reduceres ved pH over 5. Lægemidler, der ændrer pH i den øvre del af mave-

tarmkanalen, som eksempelvis protonpumpehæmmere, H

-antagonister og antacida, kan ændre

erlotinibs opløselighed og derved dets biotilgængelighed. Når Tarceva administreres samtidig med

disse stoffer, vil en øget dosis af Tarceva sandsynligvis ikke kompensere for eksponeringstabet.

Kombinationen af erlotinib med syrepumpehæmmere bør undgås. Virkningen af samtidig

administration af erlotinib med H

-antagonister og antacida kendes ikke; men det er sandsynligt, at

biotilgængeligheden vil være mindsket. Disse kombinationer bør derfor undgås (se pkt. 4.5). Hvis det

er nødvendigt at indtage antacida under behandlingen med Tarceva, bør de tages mindst 4 timer før

eller 2 timer efter den daglige Tarceva-dosis.

Tabletterne indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en

særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller glucose-/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Erlotinib og andre CYP-substrater

Erlotinib er en potent hæmmer af CYP1A1 og en moderat hæmmer af CYP3A4 og CYP2C8 samt en

stærk hæmmer af glukoronidiseringen af UGT1A1

in vitro

Den fysiologiske relevans af den stærke hæmning af CYP1A1 kendes ikke på grund

af en meget begrænset ekspression af CYP1A1 i humant væv.

Når erlotinib blev administreret samtidig med ciprofloxacin, som er en moderat CYP1A2-hæmmer,

blev erlotinibeksponeringen [AUC] øget signifikant med 39 %, mens der ikke blev observeret

signifikant ændring i C

max.

Ligeledes blev den aktive metabolits eksponering øget med 60 % og 48 %

for henholdsvis AUC og C

. Den kliniske betydning af denne stigning er ikke blevet fastslået. Der

skal udvises forsigtighed, når ciprofloxacin eller potente CYP1A2-hæmmere (f.eks. fluvoxamin)

kombineres med erlotinib. Hvis der observeres bivirkninger, der er relateret til erlotinib, kan

erlotinibdosis reduceres.

Forbehandling eller samtidig administration af Tarceva ændrede ikke clearance af de prototypiske

CYP3A4-substrater, midazolam og erythromycin, men nedsatte tilsyneladende den orale

biotilgængelighed af midazolam med op til 24 %. I et andet klinisk studie blev det vist, at erlotinib

ikke påvirkede farmakokinetikken af det samtidigt administrerede CYP3A4/2C8-substrat paclitaxel.

Signifikante interaktioner ved clearance af andre CYP3A4-substrater er derfor usandsynlig.

Hæmningen af glukoronidiseringen kan forårsage interaktioner med lægemidler, som er substrater for

UGT1A1, og som kun elimineres via denne udskillelsesvej. Patienter med lavt ekspressionsniveau af

UGT1A1 eller med genetiske glukoronidiseringssygdomme (f.eks. Gilberts sygdom) kan have

forhøjede serumkoncentrationer af bilirubin og skal behandles med forsigtighed.

Erlotinib metaboliseres i leveren ved hjælp af de humane, hepatiske cytokromer, primært CYP3A4 og

i mindre udstrækning af CYP1A2. Ekstrahepatisk metabolisme ved hjælp af CYP3A4 i tarmen, af

CYP1A1 i lungerne og af CYP1B1 i tumorvæv bidrager også potentielt til den metaboliske clearance

af erlotinib. Der kan forekomme potentielle interaktioner med aktive stoffer, som metaboliseres af

eller er hæmmere eller induktorer af disse enzymer.

Potente hæmmere af CYP3A4-aktivtet nedsætter metaboliseringen af erlotinib og øger

plasmakoncentrationerne af erlotinib. I et klinisk studie medførte samtidig anvendelse af erlotinib og

ketoconazol (200 mg oralt to gange daglig i 5 dage), en potent CYP3A4-hæmmer, en øgning af

erlotinib-eksponeringen (86 % af AUC og 69 % af C

). Der skal derfor iagttages forsigtighed, når

erlotinib kombineres med en potent CYP3A4-hæmmer, f.eks. med antimykotika af azol-gruppen (dvs.

ketoconazol, itraconazol og voriconazol), proteasehæmmere, erytromycin eller claritromycin. Om

nødvendigt skal dosis af erlotinib reduceres, specielt hvis der observeres toksicitet.

Potente induktorer af CYP3A4-aktivitet øger metaboliseringen af erlotinib og nedsætter

plasmakoncentrationen af erlotinib signifikant. I et klinisk studie medførte samtidig anvendelse af

erlotinib og rifampicin (600 mg oralt én gang daglig i 7 dage), en potent CYP3A4-induktor, en

reduktion på 69 % af den mediane erlotinib AUC. Samtidig administration af rifampicin med en enkelt

450 mg Tarceva-dosis medførte en middel erlotinib-eksponering (AUC) på 57,5 % af den

eksponering, der blev opnået efter en enkelt 150 mg Tarceva-dosis uden behandling med rifampicin.

Samtidig administration af Tarceva med induktorer af CYP3A4 bør derfor undgås. For patienter, som

behøver samtidig behandling med Tarceva og en potent CYP3A4-induktor, som f.eks. rifampicin, bør

det overvejes at hæve dosis til 300 mg, med tæt monitorering af patienterne (herunder nyre- og

leverfunktionen samt serumelektrolytter). Hvis det bliver tolereret godt i mere end 2 uger, kan det

overvejes at hæve dosis yderligere til 450 mg under fortsat tæt kontrol. Nedsat eksponering kan også

forekomme med andre induktorer f.eks. phenytoin, carbamazepin, barbiturater eller perikon

hypericum perforatum

). Der skal iagttages forsigtighed, når disse aktive stoffer kombineres med

erlotinib. Om muligt bør der overvejes andre behandlinger uden kraftig CYP3A4-inducerende

aktivitet.

Erlotinib og coumarin-antikoagulantia

Hos patienter, som får Tarceva, er der blevet rapporteret interaktion med coumarin-antikoagulantia

(inklusive warfarin), som har medført forhøjet International Normalized Ratio (INR) og blødninger,

som i visse tilfælde var letale. Patienter, som tager coumarin-antikoagulantia, skal kontrolleres

regelmæssigt for enhver ændring i protrombintid eller INR.

Erlotinib og statiner

Kombinationen af Tarceva og et statin kan øge risikoen for statin-induceret myopati, inklusive

rabdomyolyse, som blev observeret med frekvensen ”sjælden”.

Elotinib og rygere

Resultaterne fra et farmakokinetisk interaktionsstudie indikerede efter 24 timer en signifikant

reduktion af AUC

samt plasmakoncentration på henholdsvis 2,8; 1,5 og 9 gange efter

administration af Tarceva hos rygere sammenlignet med ikke-rygere. Patienter, som stadig ryger, skal

derfor opfordres til at stoppe med at ryge så tidligt så muligt inden behandlingen med Tarceva

initieres, idet plasmakoncentrationerne ellers reduceres. Baseret på data fra CURRENTS studiet sås

der ingen evidens for nogen effekt af en højere dosis erlotinib på 300 mg sammenlignet med den

anbefalede dosis på 150 mg hos aktive rygere. Sikkerhedsdata var sammenlignelige mellem doserne

300 mg og 150 mg, dog var der en øget numerisk stigning i forekomsten af udslæt, interstitiel

lungesygdom og diarré hos patienter, der modtog højeste dosis af erlotinib. (se pkt. 4.2, 4.4, 5.1 og

5.2).

Erlotinib og P-glykoproteinhæmmere

Erlotinib er substrat for P-glykoprotein lægemiddeltransportøren. Samtidig administration af P-

glykoproteinhæmmere, f.eks. ciclosporin og verapamil kan medføre ændret distribution og/eller

ændret elimination af erlotinib. Konsekvenserne af denne interaktion for f.eks. CNS-toksicitet kendes

ikke. Der skal iagttages forsigtighed i sådanne situationer.

Erlotinib og lægemidler, som ændrer pH

Erlotinibs opløselighed reduceres ved pH over 5. Lægemidler, der ændrer pH i den øvre del af mave-

tarmkanalen, kan ændre erlotinibs opløselighed og derved dets biotilgængelighed. Samtidig

administration af erlotinib med omeprazol, som er en syrepumpehæmmer, nedsætter erlotinib-

eksponering [AUC] og maksimumkoncentrationen [C

] med henholdsvis 46 % og 61 %. Der var

ingen ændring i T

eller halveringstiden. Samtidig administration af Tarceva med 300 mg ranitidin,

en H

-receptor-antagonist, nedsatte erlotinibeksponeringen [AUC] og maksimumkoncentrationerne

] med henholdsvis 33 % og 54 %. Når Tarceva administreres samtidig med disse stoffer, vil en

øget dosis af Tarceva sandsynligvis ikke kompensere for eksponeringstabet. Hvis Tarceva derimod

blev administreret forskudt enten 2 timer før eller 10 timer efter 150 mg ranitidin 2 gange daglig, blev

erlotinibeksponeringen [AUC] og maksimumkoncentrationerne [C

] kun reduceret med henholdsvis

15 % og 17 %. Virkningen af antacida på absorptionen af erlotinib er ikke undersøgt, men

absorptionen kan nedsættes, hvilket medfører lavere plasmakoncentrationer. Kombinationen af

erlotinib med syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis det er nødvendigt at indtage antacida under

behandlingen med Tarceva, bør de tages mindst 4 timer før eller 2 timer efter den daglige Tarceva-

dosis. Hvis det overvejes at give ranitidin, bør det administreres forskudt; dvs. Tarceva skal

administreres mindst 2 timer før eller 10 timer efter ranitidindosering.

Erlotinib og gemcitabin

I et fase 1b-studie var der ingen signifikant virkning af gemcitabin på erlotinibs farmakokinetik og

heller ingen signifikant virkning af erlotinib på gemcitabins farmakokinetik.

Erlotinib og carboplatin/paclitaxel

Erlotinib øger koncentrationen af platin. I et klinisk studie førte samtidig anvendelse af erlotinib med

carboplatin og paclitaxel til en øget total platinum AUC

0-48

på 10,6 %. Selvom det er statistisk

signifikant, bliver størrelsen af denne forskel ikke betragtet som klinisk relevant. I klinisk praksis kan

der være andre co-faktorer, der medfører en øget eksponering for carboplatin, så som nyreinsufficiens.

Der var ingen signifikante virkninger af carboplatin eller paclitaxel på erlotinibs farmakokinetik.

Erlotinib og capecitabin

Capecitabin kan øge koncentrationen af erlotinib. Ved administration af erlotinib i kombination med

capecitabin er der set en statistisk signifikant stigning i erlotinib AUC og en mindre stigning i C

sammenlignet med de værdier, der blev observeret i et andet studie, hvor erlotinib blev administreret

som enkeltstof. Der var ingen signifikant virkning af erlotinib på capecitabins farmakokinetik.

Erlotinib og proteasomhæmmere

Proteasomhæmmere, inklusiv bortezomib, kan forventes at påvirke effekten af EGFR hæmmere,

inklusiv erlotinib, på grund af virkningsmekanismen. Denne påvirkning understøttes af begrænsede

kliniske data og prækliniske studier, som viser nedbrydning af EGFR i proteasomet.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data for anvendelse af erlotinib til gravide kvinder. Dyreforsøg har vist, at der

ikke er evidens for teratogenicitet eller unormal fødsel. En uønsket virkning på graviditeten kan dog

ikke udelukkes, da dyreforsøg med rotter og kaniner har vist øget embryo/føtal letalitet (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko hos mennesker er ukendt.

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal rådes til at undgå graviditet, mens de tager Tarceva. Der skal anvendes

effektiv kontraception under behandlingen og i mindst 2 uger efter behandlingens afslutning.

Behandlingen bør kun fortsættes hos gravide, hvis fordelen for moderen opvejer risikoen for fostret.

Amning

Det vides ikke, om erlotinib udskilles i human mælk. Der er ikke lavet studier for at undersøge

virkningen af Tarceva på mælkeproduktionen eller tilstedeværelsen i human mælk. Da den potentielle

fare for fostret ved amning er ukendt, skal mødre rådes til ikke at amme, mens de tager Tarceva og

mindst 2 uger efter sidste dosis.

Fertilitet

Dyreforsøg har vist, at der ikke er evidens for forringet fertilitet. En uønsket virkning på fertiliteten

kan dog ikke udelukkes, da dyreforsøg har vist påvirkning af reproduktive parametre (se pkt. 5.3). Den

potientielle risiko for mennesker er ukendt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Erlotinib er dog ikke forbundet med påvirkning af mentale funktioner.

4.8

Bivirkninger

Sikkerhedsevalueringen af Tarceva er baseret på data fra mere end 1.500 patienter, der blev behandlet

med mindst en dosis Tarceva på 150 mg som monoterapi, og fra mere end 300 patienter, som fik

Tarceva 100 eller 150 mg i kombination med gemcitabin.

Hyppigheden af bivirkninger fra kliniske studier rapporteret med Tarceva alene eller i kombination

med kemoterapi, er sammenfattet i henhold til National Cancer Institute-Common Toxicity Criteria

(NCI-CTC) Grade i tabel 1. De listede bivirkninger optrådte hos mindst 10 % af patienterne i

Tarceva-gruppen og optrådte hyppigere (≥3 %) hos Tarceva-behandlede patienter end hos patienterne i

kontrolgruppen. Andre bivirkninger, inklusiv dem fra andre studier, er listet i tabel 2.

Bivirkninger observeret i kliniske studier (tabel 1) er listet i henhold til MedDRA systemet. Følgende

betegnelser anvendes for at graduere bivirkningerne efter hyppighed: Meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000),

meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed.

Ikke-småcellet lungecancer (administration af Tarceva som monoterapi)

Første-linje behandling af patienter med EGFR mutationer

I et åbent, randomiseret fase III-studie, ML20650, som inkluderede 154 patienter, blev sikkerheden af

Tarceva til første-linje-behandling af NSCLC-patienter med EGFR-aktiverende mutationer undersøgt

hos 75 patienter. Ingen nye sikkerhedssignaler blev observeret hos disse patienter.

De hyppigste bivirkninger, der blev observeret hos patienter behandlet med Tarceva i studie

ML20650, var udslæt og diarré (henholdsvis 80 % og 57 % for alle grader). De fleste var af

sværhedsgrad 1/2 og intervention var ikke nødvendig. Udslæt og diarré af grad 3 opstod hos

henholdsvis 9 % og 4 % af patienterne. Der blev ikke observeret udslæt og diarré af grad 4. Både

udslæt og diarré medførte seponering af Tarceva hos 1 % af patienterne. Dosisjustering (afbrydelse

eller reduktion) på grund af udslæt eller diarré var nødvendig hos henholdsvis 11 % og 7 % af

patienterne.

Vedligeholdelsesbehandling

I to andre dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede fase-III studier BO18192 (SATURN)

og BO25460 (IUNO), blev Tarceva administreret som vedligeholdelsesbehandling efter første-linje

kemoterapi. Disse studier blev gennemført med i alt 1532 patienter med fremskreden, recidiverende

eller metastatisk NSCLC som opfølgning på første-linje standard platinbaseret kemoterapi. Der blev

ikke identificeret nye sikkerhedssignaler.

De hyppigste bivirkninger, der blev observeret hos patienter behandlet med Tarceva i studie BO18192

og BO25460, var udslæt (BO18192: alle grader 49,2%, grad 3: 6,0%; BO25460: alle grader 39,4%,

grad 3: 5,0%) og diarré (BO18192: alle grader 20,3%, grad 3: 1,8%; BO25460: alle grader 24,2%,

grad 3: 2,5%). Der blev ikke observeret udslæt og diarré af grad 4 i disse studier. Udslæt og diarré

medførte seponering af Tarceva hos henholdsvis 1 % og < 1 % af patienterne i studie BO18192, mens

ingen patienter seponerede Tarceva pga. udslæt og diarré i studie BO25460. Dosisjustering (afbrydelse

eller reduktion) på grund af udslæt eller diarré var nødvendig hos henholdsvis 8,3 % og 3 % af

patienterne i studie BO18192 og hos henholdsvis 5,6 % og 2,8% af patienterne i studie BO25460.

Anden-linje behandling og efterfølgende linjer

I et randomiseret dobbeltblindet studie (BR.21: Administration af Tarceva som anden-linje

behandling), var udslæt (75 %) og diarré (54 %) de hyppigst rapporterede bivirkninger. De fleste var

af grad 1/2, og intervention var ikke nødvendig. Udslæt og diarré af grad 3/4 forekom hos hhv. 9 % og

6 % af de Tarceva-behandlede patienter, og hver af dem medførte afbrydelse af behandlingen hos 1 %

af patienterne. Udslæt og diarré nødvendiggjorde reduktion af dosis hos hhv. 6 % og 1 % af

patienterne. I studie BR.21 var den mediane tid indtil starten af udslæt 8 dage og den mediane tid indtil

starten af diarré 12 dage.

Som regel forekommer udslæt som milde eller moderate erytematøse eller papulopustuløse udslæt,

som kan forekomme eller forværres på soleksponerede områder. For patienter, som udsættes for

sollys, vil brug af beskyttende påklædning og/eller solbeskyttelsescreme (fx mineralholdig) være

tilrådelig.

Pancreascancer (samtidig administration af Tarceva og gemcitabin)

De mest almindelige bivirkninger hos patienter med pancreascancer, som fik Tarceva 100 mg plus

gemcitabin i det pivotale studie PA.3, var træthed, udslæt og diarré. I gruppen, som fik Tarceva plus

gemcitabin, blev der rapporteret om udslæt og diarré af grad 3/4 hos 5 % af patienterne. Den mediane

tid til starten af udslæt og diarré var henholdsvis 10 og 15 dage. Både udslæt og diarré medførte

dosisreduktion hos 2 % af patienterne og udtrædelse af studiet hos op til 1 % af patienterne, som fik

Tarceva plus gemcitabin.

Tabel 1:

Bivirkninger som forekommer hos ≥ 10 % af patienterne i studie BR.21 (behandlet med

Tarceva) og studie PA.3 (behandlet med Tarceva plus gemcitabin) og bivirkninger der forekommer

oftere (≥ 3 %) end placebo i studierne BR.21 (behandlet med Tarceva) og PA.3 (behandlet med

Tarceva plus gemcitabin)

Tarceva (BR.21)

N = 485

Tarceva (PA.3)

N = 259

Frekvensgruppe

(hyppighed)

NCI-CTC grad

Alle

grader

3

4

Alle

grader

3

4

MedDRA termer

%

%

%

%

%

%

Infektioner og parasitære

sygdomme

Infektion

<1

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Anoreksi

Vægttab

Meget almindelig

Meget almindelig

Øjne

Keratoconjunctivitis sicca

Conjunctivitis

<1

Meget almindelig

Meget almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Meget almindelig

Nervesystemet

Neuropati

Hovedpine

<1

<1

Meget almindelig

Meget almindelig

Tarceva (BR.21)

N = 485

Tarceva (PA.3)

N = 259

Frekvensgruppe

(hyppighed)

NCI-CTC grad

Alle

grader

3

4

Alle

grader

3

4

MedDRA termer

%

%

%

%

%

%

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Mave-tarmkanalen

Diarré

Kvalme

Opkastning

Stomatitis

Mavesmerter

Dyspepsi

Flatulens

<1

<1

<1

<1

<1

<1

<1

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Kløe

Tør hud

Alopeci

<1

<1

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Pyreksi

Rigor

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svære infektioner, med eller uden neutropeni, har omfattet pneumoni, sepsis og cellulitis.

Kan føre til dehydrering, hypokaliæmi og nyreinsufficiens.

Udslæt herunder dermatitis acneiformis.

- Svarer til procentdel under tærskelværdien

Tabel 2:

Opsummering af bivirkninger pr. frekvensgruppe:

System-

organklasse

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000

til

<1/1.000)

Meget sjæden

(<1/10.000)

Øjne

- Keratitis

- Konjunctivitis

- Ændringer i

øjenvipperne

- Cornea-

perforationer

- Cornea-

ulcerationer

- Uveitis

Luftveje,

thorax og

mediastinum

- Epistaxis

- Interstitiel

lungesygdom

(ILD)

Mave-tarm-

kanalen

- Diarré

- Gastro-

intestinal

blødning

4, 7

- Gastro-

intestinale

perforationer

Lever og

galdeveje

- Abnorme

leverfunktions-

tests

- Lever-

insufficiens

Hud og

subkutane

væv

- Udslæt

- Alopeci

- Tør hud

- Paronykie

- Follikulitis

- Acne/derma-

titis acneiformis

- Hudfissurer

- Hirsutisme

- Øjenbryn-

forandringer

- Skøre og

løse negle

- Lette hud-

reaktioner

såsom

hyperpig-

mentering

- Palmo-

plantar

erytro-

dysæstesi

- Stevens-Johnsons

syndrom/

toksisk epidermal

nekrolyse

Nyrer og

urinveje

- Nedsat

nyrefunktion

- Nefrit

- Proteinuri

I klinisk studie PA.3.

Inklusive indadgroende øjenvipper, forøget vækst og fortykkelse af øjenvipper

Inklusive dødsfald hos patienter, som fik Tarceva som behandling af NSCLC eller andre fremskredne solide

tumorer (se pkt. 4.4). Der er observeret højere forekomst hos patienter i Japan (se pkt. 4.4).

I kliniske studier har nogle tilfælde været i forbindelse med samtidig administration af warfarin og nogle gange

med samtidig administration af NSAIDs (se pkt. 4.5).

Inklusive øget alaninaminotransferase [ALAT], aspartataminotransferase [ASAT] og bilirubin. Disse var meget

almindelige i klinisk studie PA.3 og almindelige i klinisk studie BR.21. Tilfældene var hovedsagligt af let eller

moderat sværhedsgrad, forbigående eller forbundet med levermetastaser.

Inklusive letale tilfælde. Konfunderende faktorer indbefattede tidligere leversygdom eller samtidig

administration af hepatotoksiske lægemidler (se pkt. 4.4).

Inklusive letale tilfælde (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Orale enkeltdoser af Tarceva på op til 1000 mg erlotinib til raske frivillige og op til 1600 mg til

cancerpatienter er blevet tolereret. Gentagne doser á 200 mg to gange daglig blev tolereret dårligt af

raske frivillige efter kun få dages administration. På basis af data fra disse studier kan der forekomme

svære bivirkninger som f.eks. diarré, udslæt og muligvis øget aktivitet af leveraminotransferaser i

doser over den anbefalede dosis.

Behandling

Hvis der er mistanke om overdosering, skal Tarceva seponeres, og symptomatisk behandling

påbegyndes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antineoplastisk stof, proteinkinasehæmmer, ATC-kode: L01XE03

Virkningsmekanisme

Erlotinib er en epidermal vækstfaktorreceptor/human epidermal vækstfaktorreceptor type 1 (EGFR

også kendt som HER1) tyrosinkinase-hæmmer. Erlotinib hæmmer effektivt den intracellulære

phosphorylering af EGFR. EGFR udtrykkes på celleoverfladen af normale celler og cancerceller. I

ikke-kliniske modeller medfører hæmning af EGFR phosphortyrosin cellestase og/eller celledød.

EGFR-mutationer kan føre til vedvarende aktivering af anti-apoptotiske og proliferative signalveje.

Erlotinibs potente effektivitet til at blokere EGFR-medieret signalering i tumorer med EGFR-

mutationer kan tilskrives den tætte binding af erlotinib til ATP-bindingsstedet i det muterede kinase-

domæne i EGFR. På grund af blokering af den videre signalering stoppes celledelingen, og celledød

induceres via den indre apoptotiske vej. Der er observeret tumorregression i musemodeller med

fremtvunget ekspression af disse EGFR-aktiverende mutationer.

Klinisk virkning og sikkerhed

- Første-linje-behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) hos patienter med EGFR-

aktiverende mutationer (administration af Tarceva som monoterapi)

Virkningen af Tarceva som første-linje-behandling hos patienter med NSCLC med EGFR-aktiverende

mutationer blev påvist i et åbent, randomiseret fase III-studie (ML20650, EURTAC). Dette studie blev

udført hos kaukasiske patienter med metastatisk eller lokalt fremskreden NSCLC (stadie IIIB og IV),

som ikke tidligere havde fået kemoterapi eller nogen form for systemisk antitumor-behandling for

deres fremskredne sygdom, og som havde mutationer i tyrosinkinasedomænet i EGFR (deletion i exon

19 eller mutation i exon 21). Patienterne blev randomiseret 1:1 til at få Tarceva 150 mg daglig eller op

til 4 cyklusser med platinbaseret dublet-kemoterapi.

Det primære endepunkt var investigatorvurderet PFS. Effektresultaterne er vist i tabel 3.

Figur 1: Kaplan-Meier-kurve for investigatorvurderet PFS i studiet ML20650 (EURTAC)

(skæringsdato april 2012)

Tabel 3: Effektresultater for Tarceva

versus

kemoterapi i studiet ML20650 (EURTAC)

Tarceva

Kemoterapi

Hazard ratio

(95%

konfide ns-

interval)

p-værdi

Forudplanlagt

int erim-

analyse

(35% af data

tilgængelige

for den

samlede

overlevelse)

(n=153)

Skæringsdato:

Aug 2010

n=77

n=76

Primært endepunkt:

Progressionsfri overlevelse

(PFS, median i måneder)*

Investigatorvurderet **

Uafhængigt review **

10,4

0,42

[0,27-0,64]

0,47

[0,27-0,78]

p<0,0001

p=0,003

Bedste samlede responsrate

(CR/PR)

54,5%

10,5%

p<0,0001

Samlet overlevelse (måneder)

22,9

18,8

0,80

[0,47-1,37]

p=0,4170

Eksplorativ

analyse

(40% af data

tilgængelige

for den

samlede

overlevelse)

(n=173)

Skæringsdato:

Jan 2011

n=86

n=87

PFS (median i måneder),

Investigatorvurderet

0,37

[0,27-0,54]

p<0,0001

(Bedste samlede responsrate

CR/PR)

58,1%

14,9%

p<0,0001

Samlet overlevelse (måneder)

19,3

19,5

1,04

[0,65-1,68]

p=0,8702

Opdateret

analyse

(62% af data

tilgængelige

for den

samlede

overlevelse)

(n=173)

Skæringsdato:

April 2012

n=86

n=87

PFS (median i måneder)

10,4

0,34

[0,23-0,49]

p<0,0001

Samlet overlevelse***

(måneder)

22,9

20,8

0,93

[0,64-1,36]

p=0,7149

CR=komplet respons; PR=partiel respons

* Der blev observeret 58% reduktion i risikoen for sygdomsprogression eller død

** Den samlede overensstemmelse mellem vurderinger fra investigator og uafhængig komité var på 70%

*** Der blev observeret en høj overkrysning, idet 82% af patienterne i kemoterapi-armen efterfølgende fik

behandling med en EGFR-tyrosinkinasehæmmer,, og alle undtagen 2 af disse patienter efterfølgendefik Tarceva

- Vedligeholdelsesbehandling af NSCLC efter første-linje kemoterapi (administration af Tarceva som

monoterapi)

Virkningen og sikkerheden af Tarceva som vedligeholdelsesbehandling efter første-linje-

kemoterapibehandling afNSCLC blev undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret

studie (BO18192, SATURN). Dette studie blev gennemført med 889 patienter med lokalt fremskreden

eller metastatisk NSCLC, som ikke progredierede efter 4 cyklusser platinbaseret dublet kemoterapi.

Patienterne blev randomiserede i forholdet 1:1 til behandling med Tarceva 150 mg eller placebo oralt

én gang dagligt indtil sygdomsprogression. Studiets primære endepunkt inkluderede progressionsfri

overlevelse (PFS) hos alle patienter.. Demografiske karakteristika og sygdomskarakteristika ved

basislinje var afbalancerede mellem de to behandlingsarme. Patienter med ECOG Performance Status

>1 eller signifikant lever- eller nyre-co-morbiditet blev ikke inkluderet i studiet.

I dette studie havde den samlede population fordel af behandlingen vist ved det primære endepunkt,

progressionsfri overlevelse (

hazard

ratio= 0,71; p< 0,0001) og det sekundære endepunkt, samlet

overlevelse (

hazard

ratio= 0,81; p=0,0088). Den største fordel blev dog observeret i den præ-

definerede eksplorative analyse af patienter med EGFR-aktiverende mutationer (n= 49), som viste en

substantiel fordel med hensyn til progressionsfri overlevelse (

hazard

ratio=0,10; 95 %

konfidensinterval 0,04-0,25; p<0,0001) og en

hazard

ratio for samlet overlevelse

på 0,83 (95 %

konfidensinterval 0,34-2,02). 67 % af placebo- patienterne i den EGFR-mutationspositive undergruppe

fik anden-linje-behandling eller efterfølgende behandlingslinjer med EGFR-tyrosinkinasehæmmere

(EGFR-TKIer).

BO25460 (IUNO) studiet blev udført hos 643 patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft,

hvor tumoren ikke havde en EGFR-aktiverende mutation (exon 19 deletion eller exon 21 L858R

mutation) og som ikke havde oplevet sygdomsprogression efter fire serier med platin-baseret

kemoterapi.

Formålet med studiet var at sammeligne den samlede overlevelse for første-linje-

vedligeholdelsesbehandling med erlotinib

versus

erlotinib administreret ved sygdomsprogression.

Studiet opfyldte ikke dets primære endepunkt. Den samlede overlevelse med Tarceva i første-linje-

vedligeholdelsesbehandling var ikke bedre end Tarceva som anden-linje-behandling hos patienter,

hvor tumoren ikke havde EGFR-aktiverende mutation (hazard ratio= 1,02; 95 % konfidensinterval,

0,85-1,22; p=0,82). Det sekundære endepunkt, progressionsfri overlevelse, viste ingen forskel mellem

Tarceva og placebo ved vedligeholdelsesbehandling (hazard ratio=0,94, 95 % konfidensinterval 0,80-

1,11; p=0,48).

På baggrund af data fra BO25460 (IUNO) studiet anbefales Tarceva ikke som første-linje-

vedligeholdelsesbehandling til patienter uden EGFR-aktiverende mutation.

- Behandling af NSCLC efter svigt af mindst et tidligere kemoterapiregime (administration af Tarceva

som monoterapi)

Virkning og sikkerhed af Tarceva som anden- og tredje-linje behandling blev dokumenteret i et

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie (BR.21) hos 731 patienter med lokalt

fremskreden eller metastatisk NSCLC efter behandlingssvigt af mindst et kemoterapiregime.

Patienterne blev randomiserede i forholdet 2:1 til behandling med Tarceva 150 mg eller placebo oralt

én gang daglig. Studiets endepunkter omfattede samlet overlevelse, progressionsfri overlevelse (PFS),

responsrate, varighed af respons, tid indtil forværring af lungecancerrelaterede symptomer (hoste,

dyspnø og smerter), og sikkerhed. Det primære endepunkt var overlevelse.

De demografiske karakteristika var velafbalancerede mellem de to behandlingsgrupper. Ca. to

tredjedele af patienterne var mænd og ca. en tredjedel havde en baseline ECOG performance status

(PS) på 2 og 9 % havde en baseline ECOG PS på 3. Henholdsvis 93 % og 92 % af alle patienter i

Tarceva- og placebogrupperne havde tidligere fået et platin-indeholdende regime, og hhv. 36 % og

37 % af alle patienter havde tidligere fået taxan-terapi.

Den justerede hazard ratio (HR) for død i Tarceva-gruppen i forhold til placebogruppen var 0,73

(95 % konfidensinterval; 0,60 til 0,87) (p = 0,001). Efter 12 måneder var hhv. 31,2 % og 21,5 % i live

i Tarceva- og placebogruppen. Den mediane overlevelse var 6,7 måneder i Tarceva-gruppen (95 %

konfidensinterval: 5,5 til 7,8 måneder) sammenlignet med 4,7 måneder i placebogruppen (95 %

konfidensinterval: 4,1 til 6,3 måneder).

Virkningen på samlet overlevelse blev undersøgt i forskellige patientundergrupper. Virkningen af

Tarceva på samlet overlevelse var sammenlignelig hos patienter med baseline performance status

(ECOG) på 2-3 (HR = 0,77; 95 % konfidensinterval 0,6-1,0) eller 0-1 (HR = 0,73; 95 %

konfidensinterval 0,6-0,9), mandlige patienter (HR = 0,76; 95 % konfidensinterval 0,6-0,9) eller

kvindelige patienter (HR = 0,80, 95 % konfidensinterval 0,6-1,1), patienter < 65 år (HR = 0,75; 95 %

konfidensinterval 0,6-0,9) eller ældre patienter (HR = 0,79; 95 % konfidensinterval 0,6-1,0), patienter

med ét tidligere regime (HR = 0,76; 95 % konfidensinterval 0,6-1,0) eller mere end ét tidligere regime

(HR = 0,75; 95 % konfidensinterval 0,6-1,0), kaukasiere (HR = 0,79; 95 % konfidensinterval 0,6-1,0)

eller asiatiske patienter (HR = 0,61; 95 % konfidensinterval 0,4-1,0), patienter med adenokarcinom

(HR = 0,71; 95 % konfidensinterval 0,6-0,9) eller planocellulært karcinom (HR = 0,67; 95 %

konfidensinterval 0,5-0,9), men ikke hos patienter med anden histologi (HR 1,04; 95 %

konfidensinterval 0,7-1,5), patienter med stadie IV sygdom ved diagnosetidspunktet (HR = 0,92; 95 %

konfidensinterval 0,7-1,2) eller < stadie IV sygdom ved diagnosetidspunktet (HR = 0,65; 95 %

konfidensinterval 0,5-0,8). Patienter, der aldrig har røget, havde en større virkning af erlotinib

(overlevelse HR = 0,42; 95 % konfidensinterval 0,28-0,64) sammenlignet med rygere eller eks-rygere

(HR = 0,87; 95 % konfidensinterval 0,71-1,05).

EGFR-ekspressionen er kendt hos 45 % af patienterne. Hazard ratio for patienter med EGFR-positive

tumorer var 0,68 (95 % konfidensinterval 0,49-0,94) og 0,93 (95 % konfidensinterval (0,63-1,36) for

patienter med EGFR-negative tumorer (defineret ved IHC under anvendelse af EGFR pharmDx kit og

definerende EGFR-negativ som farvning af mindre end 10 % af tumorcellerne). Hos de resterende

55 % af patienterne med ukendt EGFR-ekspressionsstatus var hazard ratio 0,77 (95 %

konfidensinterval 0,61-0,98).

Den mediane PFS var 9,7 uger i Tarceva-gruppen (95 % konfidensinterval; 8,4 til 12,4 uger)

sammenlignet med 8,0 uger i placebo-gruppen (95 % konfidensinterval; 7,9 til 8,1 uger).

Den objektive responsrate iht. RECIST var 8,9 % i Tarceva-gruppen (95 % konfidensinterval; 6,4 til

12,0 %). De første 330 patienter blev vurderet centralt (responsrate 6,2 %); 401 patienter blev vurderet

af investigator (responsrate 11,2 %).

Den mediane responsvarighed var 34,3 uger, spændvidde: 9,7 til 57,6+ uger. Andelen af patienter, som

oplevede komplet respons, partiel respons eller stabil sygdom var hhv. 44,0 % og 27,5 % i Tarceva- og

placebo-gruppen (p = 0,004).

Der blev også set en forøget overlevelse med Tarceva hos patienter, som ikke opnåede et objektivt

tumorrespons (iht. RECIST). Evidensen herfor var en hazard ratio for død på 0,82 (95 %

konfidensinterval; 0,68 til 0,99) hos patienter, hvis bedste respons var stabil eller progredierende

sygdom.

Sammenlignet med placebo medførte Tarceva symptombedring ved signifikant at forlænge tiden indtil

forværring af hoste, dyspnø og smerter.

I et dobbeltblindet, randomiseret, fase III-studie (MO22162, CURRENTS), der sammenlignede 2

doser af Tarceva (300 mg mod 150 mg) hos rygere (gennemsnit på 38 pakkeår) med lokalt

fremskredent eller metastatisk NSCLC i anden-linje behandling efter svigt af kemoterapi, viste 300 mg

Tarceva ingen forbedring på progressionfri overlevelse sammenlignet med den anbefalede dosis

(henholdsvis 7,00 mod 6,86 uger).

Sekundære endepunkt var alle i overensstemmelse med det primære endepunkt og ingen forskel var

observeret for samlet overlevelse mellem patienter behandlet med erlotinib 300 mg og 150 mg daglig

hazard ratio

1,03; 95 % konfidensinterval 0,80 til 1,32). Sikkerhedsdata var sammenlignelige mellem

doserne 300 mg og 150 mg, dog var der en øget numerisk stigning i forekomsten af udslæt, interstitiel

lungesygdom og diarré hos patienter, der modtog højeste dosis af erlotinib. Baseret på data fra

CURRENTS studiet sås der ingen evidens for nogen effekt af en højere dosis erlotinib på 300 mg

sammenlignet med den anbefalede dosis på 150 mg hos aktive rygere.

Patienterne som indgik i dette studie var ikke valgt baseret på deres EGFR mutationsstatus. Se pkt.

4.2, 4.4, 4.5 og 5.2.

Pancreascancer (samtidig administration af Tarceva og gemcitabin i studie PA.3)

Virkning og sikkerhed af Tarceva i kombination med gemcitabin som 1. linje behandling blev vurderet

i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos patienter med lokalt fremskreden

inoperabel eller metastaserende pancreascancer. Patienterne blev randomiseret til kontinuerlig

behandling med enten Tarceva eller placebo én gang daglig plus gemcitabin i.v. (1.000 mg/m

, serie 1

på dag 1, 8, 15, 22, 29, 36 og 43 i en 8 ugers serie; serie 2 og efterfølgende serier på dag 1, 8 og 15 i

en 4 ugers serie [vedr. godkendt dosis og doseringsskema for pancreas-cancer se produktresuméet for

gemcitabin]). Tarceva eller placebo blev taget oralt én gang daglig indtil sygdomsprogression eller

uacceptabel toksicitet. Det primære endepunkt var samlet overlevelse.

Bortset fra at der var lidt flere kvinder i erlotinib/gemcitabin-armen end i placebo/gemcitabin-armen

var demografi og sygdomskarakteristika ved baseline ens for de to behandlingsgrupper, 100 mg

Tarceva plus gemcitabin og placebo plus gemcitabin:

Baseline

Tarceva

Placebo

Kvinder

51 %

44 %

ECOG performance status (PS)= 0 ved baseline

31 %

32 %

ECOG performance status (PS)= 1 ved baseline

51 %

51 %

ECOG performance status (PS)= 2 ved baseline

17 %

17 %

Metastserende sygdom ved baseline

77 %

76 %

Overlevelsen blev evalueret hos intent-to-treat-populationen på grundlag af follow-up-

overlevelsesdata. Resultaterne er vist i nedenstående tabel (resultater for gruppen af patienter med

metastatisk og lokalt fremskreden sygdom er taget fra en eksploratorisk undergruppeanalyse).

Resultat

Tarceva

(måneder)

Placebo

(måneder)

(måneder)

Konfidens-

interval af

HR

Konfidens-

interval of

HR

P-

værdi

Samlet population

Median samlet

overlevelse

0,41

-0,54-1,64

0,82

0,69-0,98

0,028

Middel samlet

overlevelse

1,16

-0,05-2,34

Metastatisk population

Median samlet

overlevelse

0,87

-0,26-1,56

0,80

0,66-0,98

0,029

Middel samlet

overlevelse

1,43

0,17-2,66

Lokalt fremskreden population

Median samlet

overlevelse

0,36

-2,43-2,96

0,93

0,65-1,35

0,713

Middel samlet

overlevelse

10,7

10,5

0,19

-2,43-2,69

En post-hoc analyse viste, at patienter med god klinisk status ved baseline (lav smerte intensitet, god

QoL og god PS) kunne opnå mest gavn af behandling med Tarceva. Den gavnlige virkning ses ved

tilstedeværelsen af en lav smerte-intensitetsscore.

En post-hoc analyse viste, at patienter, der blev behandlet med Tarceva og fik udslæt, havde en

længere samlet overlevelse sammenlignet med patienter, som ikke fik udslæt (median samlet

overlevelse 7,2 måneder

versus

5 måneder, HR:0,61).

90 % af patienterne, der blev behandlet med Tarceva, fik udslæt inden for de første 44 dage. Den

mediane tid indtil udslæt var 10 dage.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har dispenseret fra kravet om fremlæggelse af

resultaterne af studier med Tarceva hos alle undergrupper af den pædiatriske population ved

indikationerne ikke småcellet lungecancer og pancreascancer (se pkt. 4.2 for information om

pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af erlotinib opnås peak-plasmakoncentrationer efter ca. 4 timer. Et studie hos

raske frivillige estimerede den absolutte biotilgængelighed til 59 %. Eksponeringen efter en oral dosis

kan øges ved indtagelse af føde.

Fordeling

Erlotinib har et gennemsnitlig tilsyneladende distributionsvolumen på 232 l og fordeles i tumorvæv

hos mennesker. I et studie hos 4 patienter (3 med ikke-småcellet lungecancer [NSCLC] og 1 med

larynxcancer), som fik 150 mg Tarceva dagligt oralt, viste tumorprøver fra kirurgiske ekscisioner på

behandlingsdag 9 en samlet gennemsnitlig koncentration af erlotinib i tumorvæv på 1,185 ng/g væv.

Det svarer til et samlet gennemsnit på 63 % (spændvidde: 5-161 %) af peak-plasmakoncentrationerne i

steady-state. De primære, aktive metabolitter blev observeret i tumor i en gennemsnitlig koncentration

på 160 ng/g væv, hvad der svarer til et samlet gennemsnit på 113 % (spændvidde: 88-130 %) af

peak-plasmakoncentrationerne i steady-state. Plasmaproteinbindingen er ca. 95 %. Erlotinib bindes til

serumalbumin og alfa-1 glykoproteinsyre (AAG).

Biotransformation

Erlotinib metaboliseres i leveren af de hepatiske, humane cytokromer, primært af CYP3A4 og i

mindre udstrækning af CYP1A2. Ekstrahepatisk metabolisering af CYP3A4 i tarmen, af CYP1A1 i

lungerne og af 1B1 i tumorvæv bidrager potentielt til den metaboliske clearance af erlotinib.

Der er identificeret tre hovedmetaboliske udskillelsesveje: 1) O-demetylering af en eller begge

sidekæder, efterfulgt af oxidering til carboxylsyre; 2) oxidering af acetylengruppen efterfulgt af

hydrolyse til arylcarboxylsyre; og 3) aromatisk hydroxylering af phenyl-acetylengruppen. I ikke-

kliniske

in vitro

assays og i

in vivo

tumormodeller har erlotinibs primære metabolitter OSI-420 og

OSI-413, som dannes ved O-demetylering af sidekæderne, samme virkning som erlotinib.

Plasmakoncentrationerne af metabolitterne er <10 % af erlotinibs plasmakoncentrationer, og har

samme farmakokinetik som erlotinib.

Elimination

Erlotinib udskilles hovedsageligt som metabolitter via fæces (>90 %), og kun en mindre del (ca. 9 %)

af en oral dosis udskilles renalt. Mindre end 2 % af den oralt administrerede dosis udskilles som

moderstoffet. En populationsfarmakokinetisk analyse hos 591 patienter, som fik Tarceva som

enkeltstof, viste en gennemsnitlig tilsyneladende clearance på 4,47 l/time med en median halveringstid

på 36,2 timer. Det forventes derfor, at plasmakoncentrationen i steady-state opnås efter ca. 7-8 dage.

Farmakokinetik hos specielle populationer

På basis af populationsfarmakokinetiske analyser var der ingen klinisk, signifikant sammenhæng

mellem den forventede tilsyneladende clearance og patienternes alder, legemsvægt, køn og etnisk

herkomst. Patientfaktorer, som korrelerede med erlotinibs farmakokinetik, var total serumbilirubin,

AAG og rygning. Forhøjede serumkoncentrationer af total bilirubin og AAG-koncentrationer var

ledsaget af en reduceret erlotinib-clearance. Den kliniske relevans af disse forskelle er uklar. Rygere

havde dog en øget clearance-hastighed. Dette blev bekræftet i et farmakokinetisk studie hos ikke-

rygere og hos cigaretrygende raske forsøgspersoner, der fik en enkelt oral erlotinib dosis på 150 mg.

Det geometriske middeltal af C

var 1056 ng/ml hos ikke-rygerne og 689 ng/ml hos rygerne med en

middelratio for rygerne i forhold til ikke-rygerne på 65,2 % (95 % konfidensinterval: 44,3 til 95,9; p=

0,031). Det geometriske middeltal for AUC

0-inf

var 18726 ngt/ml hos ikke-rygerne og 6718 ngt/ml

hos rygerne med en middelratio på 35,9 % (95 % konfidensinterval: 23,7 til 54,3; p<0,0001). Det

geometriske middeltal for C

var 288 ng/ml hos ikke-rygerne og 34,8 ng/ml hos rygerne med en

middelratio på 12,1 % (95 % konfidensinterval: 4,82 til 30,2; p= 0,0001).

I det pivotale fase III-NSCLC-studie opnåede rygere en erlotinibplasmakoncentration ved steady-state

på 0,65 µg/ml (n=16), hvilket var ca. 2 gange mindre end koncentrationen, som blev opnået hos

tidligere rygere eller hos patienter, der aldrig havde røget (1,28 µg/ml, n=108). Denne virkning var

ledsaget af en 24 % stigning i erlotinibs tilsyneladende plasmaclearance. I et fase I-dosis-

eskaleringsstudie hos NSCLC-patienter, som var rygere, indikerede en farmakokinetisk analyse ved

steady-state en dosis-proportional stigning i erlotinibeksponeringen, når Tarceva-dosis blev øget fra

150 mg til den maksimale toleransdosis på 300 mg. I dette studie var steady-state-

plasmakoncentrationen ved en dosis på 300 mg hos rygere 1,22 µg/ml (n=17). Se pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og

5.1.

På grundlag af resultaterne af disse farmakokinetiske studier skal rygere rådes til at stoppe med at

ryge, mens de tager Tarceva, da plasmakoncentrationerne ellers kan nedsættes.

Baseret på populationsfarmakokinetiske analyser synes tilstedeværelsen af et opioid at øge

eksponeringen med ca. 11 %.

Der blev lavet en anden populationsfarmakokinetisk analyse, hvori der indgik erlotinibdata fra 204

patienter med pancreascancer, som fik erlotinib plus gemcitabin. Analysen viste, at de kovarianter,

som påvirkede clearance af erlotinib hos patienter fra pancreasstudiet var meget lig med dem, som

blev set i den tidligere enkeltstof-farmakokinetiske analyse. Der blev ikke fundet nye kovariante

virkninger. Samtidig administration af gemcitabin havde ingen virkning på erlotinibs clearance fra

plasma.

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen specifikke studier hos børn.

Den ældre population

Der foreligger ingen specifikke studier hos ældre patienter.

Nedsat leverfunktion

Erlotinib nedbrydes primært i leveren. Hos patienter med solide tumorer og med moderat nedsat

leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) var det geometriske middeltal for erlotinib-AUC

og C

henholdsvis 27000 ngt/ml og 805 ng/ml. Hos patienter med sufficient leverfunktion inklusive

patienter med primær leverkræft eller levermetastaser var de sammenlignelige værdier 29300 ngt/ml

og 1090 ng/ml. Selvom C

var statistisk signifikant lavere hos patienter med moderat nedsat

leverfunktion, anses forskellen ikke for at være klinisk relevant. Der foreligger ingen data om

indvirkningen af alvorlig nedsat leverfunktion på erlotinibs farmakokinetik. I

populationsfarmakokinetiske analyser ledsagedes øgede serumkoncentrationer af total bilirubin af en

langsommere hastighed af erlotinib-clearance.

Nedsat nyrefunktion

Erlotinib og dets metabolitter udskilles i mindre udstrækning gennem nyrerne, da mindre end 9 % af

en enkeltdosis udskilles i urinen. I populationsfarmakokinetiske analyser blev der ikke observeret

sammenhæng mellem erlotinib-clearance og creatinin-clearance, men der er ingen data tilgængelige

hos patienter med creatinin-clearance <15 ml/min.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Virkninger af kronisk behandling, som observeredes hos mindst en dyreart eller i et studie, omfattede

virkninger på cornea (atrofi, ulceration), hud (follikulær degeneration og inflammation, rødme og

alopeci), ovarier (atrofi), lever (levernekrose), nyre (renal papillær nekrose og tubulær dilatation),

mave-tarmkanalen (forsinket gastrisk tømning og diarré). De røde blodlegemeparametre var nedsatte

og antallet af hvide blodlegemer, primært neutrofile, var forøget. Der var behandlingsrelaterede

stigninger af ALAT, ASAT og bilirubin. Disse fund blev observeret ved eksponeringer, som lå

betydeligt under klinisk relevante eksponeringer.

På basis af virkningsmekanismen har erlotinib potentialet til at være teratogent. Data fra

reproduktionstoksikologiske tests på rotter og kaniner i doser i nærheden af maksimum tolererbar

dosis og/eller maternale toksiske doser viste reproduktionstoksiske (embryotoksicitet hos rotte,

embryoresorption og foetotoksicitet hos kaniner) og udviklingstoksiske (nedsat vækst af unger og

nedsat overlevelse hos rotter) virkninger, men ingen teratogenicitet og ingen påvirkning af fertiliteten.

Disse fund observeredes ved klinisk relevante eksponeringer.

Erlotinib blev testet negativ i konventionelle genotoksicitetsstudier. 2-årige karcinogenenicitetsstudier

med erlotinib udført på rotter og mus var negative op til eksponeringer, som overstiger den humane

terapeutiske eksponering (op til 2 gange og 10 gange højere baseret på henholdsvis C

og/eller

AUC).

Der er observeret en let fototoksisk hudreaktion hos rotter efter UV-bestråling.

6.

FARMACEUTISKE

OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk (E460)

Natriumstivelsesglycolat type A

Natriumlaurilsulfat

Magnesiumstearat (E470 b)

Tabletovertræk:

Hydroxypropylcellulose (E463)

Titandioxid (E171)

Macrogol

Hypromellose (E464)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC-blister forseglet med alufolie indeholdende 30 tabletter.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

(NUMRE)

EU/1/05/311/001

EU/1/05/311/002

EU/1/05/311/003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE

AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. september 2005

Dato for sidste genregistrering: 2. juli 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel er tilgængeligt på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European

Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/841615/2018

EMEA/H/C/000618

Tarceva (erlotinib)

En oversigt over Tarceva, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Tarceva, og hvad anvendes det til?

Tarceva er et kræftlægemiddel, der anvendes til behandling af ikkesmåcellet lungekræft, som er

"fremskreden" (kræften er begyndt at brede sig) eller "metastatisk" (den har allerede bredt sig til

andre dele af kroppen). Det anvendes til:

tidligere ubehandlede patienter, hvis kræftceller viser tegn på ændringer ("aktiverende

mutationer") i genet for et protein kaldet epidermal vækstfaktorreceptor (EGFR)

patienter med EGFR-aktiverende mutationer, hvis sygdom er stabil efter indledende kemoterapi.

"Stabil" betyder, at kræften hverken er forbedret eller forværret med kemoterapi (lægemidler til

behandling af kræft)

patienter med EGFR-aktiverende mutationer, hos hvem tidligere kemoterapi ikke har virket

patienter uden EGFR-aktiverende mutationer, hos hvem tidligere kemoterapi ikke har virket, og

andre behandlinger ikke er egnede.

Tarceva anvendes desuden til patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen i kombination med

gemcitabin (et andet kræftlægemiddel).

Lægemidlet indeholder det aktive stof erlotinib.

Hvordan anvendes Tarceva?

Tarceva udleveres kun efter recept, og behandlingen bør overvåges af en læge med erfaring i brug af

kræftlægemidler. Patienter med ikkesmåcellet lungekræft bør testes for EGFR-aktiverende mutationer,

inden behandling med Tarceva påbegyndes, medmindre tidligere kemoterapi ikke har virket, og andre

behandlinger ikke er egnede.

Lægemidlet fås som tabletter (25, 100 og 150 mg). Ved ikkesmåcellet lungekræft er den sædvanlige

dosis 150 mg dagligt. Ved kræft i bugspytkirtlen er den 100 mg dagligt. Tarceva tages mindst én time

før eller to timer efter et måltid. Dosis kan om nødvendigt nedsættes med 50 mg ad gangen (f.eks. på

grund af bivirkninger). Da Tarceva synes at være mere effektivt hos patienter med kræft i

bugspytkirtlen, som har fået udslæt, bør behandlingen tages op til fornyet vurdering efter 4 til 8 uger,

Tarceva (erlotinib)

EMA/841615/2018

Side 2/3

hvis patienten ikke har fået udslæt. Patienter, som behandles med Tarceva, bør holde op med at ryge,

da rygning kan sænke indholdet af lægemidlet i blodet.

For mere information om brug af Tarceva, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Hvordan virker Tarceva?

Det aktive stof i Tarceva, erlotinib, tilhører gruppen "EGFR-hæmmere". Erlotinib blokerer EGFR'er, der

kan optræde på overfladen af visse kræftceller. Denne blokering gør, at kræftcellerne ikke længere kan

modtage de signaler, der får dem til at vokse og brede sig (metastase). Tarceva er derfor med til at

hindre, at kræften vokser og breder sig i kroppen.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Tarceva?

Ikkesmåcellet lungekræft

Hvad angår ikkesmåcellet lungekræft, blev Tarceva hovedsageligt undersøgt i fire studier:

I det første studie blev Tarceva sammenlignet med kemoterapi hos 173 patienter, som havde

fremskreden ikkesmåcellet lungekræft med aktiverende EGFR-mutationer, og som ikke tidligere

havde fået kemoterapi. De patienter, som tog Tarceva, levede gennemsnitligt i 10,4 måneder uden

sygdomsforværring sammenlignet med 5,1 måneder hos dem, der fik kemoterapi.

I det andet studie blev Tarceva sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling) hos 889

patienter med fremskreden eller metastaseret ikkesmåcellet lungekræft, hvis sygdom ikke var

forværret efter 4 serier platinholdig kemoterapi. Samlet set medførte Tarceva en marginal

forøgelse af den tid, patienterne levede uden sygdomsforværring, og af overlevelsestiden. Den

største gavnlige virkning sås i en undergruppe med 49 patienter med EGFR-aktiverende

mutationer: De, som tog Tarceva (22 patienter), levede gennemsnitligt i 44,6 uger uden

sygdomsforværring sammenholdt med 13 uger hos dem, der tog placebo (27 patienter).

I et tredje studie blev Tarceva sammenlignet med placebo hos 643 patienter med fremskreden

ikkesmåcellet lungekræft, hvis kræftceller ikke havde EGFR-aktiverende mutationer, og hvis

sygdom var stabil efter 4 serier platinholdig kemoterapi. Studiet rummede en sammenligning af,

hvor længe patienterne overlevede, når Tarceva blev brugt tidligt i studiet, med hvor længe de

overlevede, hvis Tarceva blev brugt senere i studiet. Studiet påviste ingen fordel ved tidlig brug af

lægemidlet, idet patienter behandlet tidligt med Tarceva ikke levede længere end dem, der blev

behandlet med Tarceva senere i studiet (efter sygdomsforværring).

I det fjerde studie blev Tarceva sammenlignet med placebo hos 731 patienter, for hvem mindst én

tidligere kemoterapibehandling ikke havde virket. Patienter, der tog Tarceva, overlevede i

gennemsnit 6,7 måneder sammenholdt med 4,7 måneder for dem, der tog placebo. Blandt de

patienter, som tog Tarceva, var den gennemsnitlige overlevelsestid 8,6 måneder for dem, hvis

tumorer var "EGFR IHC-positive" (dvs. havde EGFR'er på cellernes overflade), og 5,0 måneder for

dem, hvis tumorer var "EGFR IHC-negative".

Kræft i bugspytkirtlen

Tarceva i kombination med gemcitabin blev undersøgt hos 569 patienter, som havde kræft i

bugspytkirtlen, der var fremskreden, inoperabel (som ikke kan fjernes ved et kirurgisk indgreb) eller

metastatisk. De patienter med metastaserende kræft, der tog Tarceva som indledende behandling,

levede gennemsnitligt i 5,9 måneder uden sygdomsforværring sammenholdt med 5,1 måneder for

Tarceva (erlotinib)

EMA/841615/2018

Side 3/3

dem, der tog placebo. Der kunne dog ikke konstateres nogen fordel for patienter, hvis kræft i

bugspytkirtlen ikke havde bredt sig til andre organer.

Hvilke risici er der forbundet med Tarceva?

I studierne var de hyppigste bivirkninger ved Tarceva anvendt som monoterapi (alene) til lungekræft

udslæt (set hos 75 % af patienterne), diarré (54 %), appetitløshed og træthed (52 % for begge). I

studiet af Tarceva anvendt i kombination med gemcitabin mod kræft i bugspytkirtlen var de hyppigste

bivirkninger træthed (set hos 73 % af patienterne), udslæt (69 %) og diarré (48 %). Den fuldstændige

liste over bivirkninger og begrænsninger med Tarceva fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Tarceva godkendt i EU?

Tarceva kan forlænge den tid, som patienterne lever uden forværring af deres sygdom, og forlænge

nogle patienters levetid. De indberettede bivirkninger ved dette lægemiddel vurderes at være

håndterbare.

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Tarceva opvejer risiciene, og

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Tarceva.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Tarceva?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Tarceva.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Tarceva løbende overvåget. Indberettede

bivirkninger ved Tarceva vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler til at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Tarceva

Tarceva fik markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 19. september 2005.

Yderligere information om Tarceva findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Tarceva

Denne oversigt blev sidst ajourført i 12-2018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information