Sylvant

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
siltuximab
Tilgængelig fra:
EUSA Pharma (Netherlands) BV
ATC-kode:
L04AC11
INN (International Name):
siltuximab
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Giant lymfeknudehyperplasi
Terapeutiske indikationer:
Sylvant er indiceret til behandling af voksne patienter med polycentrisk Castleman sygdom (MCD, der er human immundefekt virus (HIV) negative og humant herpesvirus-8 (HHV-8) negative.
Produkt oversigt:
Revision: 10
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003708
Autorisation dato:
2014-05-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/003708

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

SYLVANT 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

siltuximab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet, eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge SYLVANT

Sådan indgives SYLVANT

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er SYLVANT?

SYLVANT er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof siltuximab.

Siltuximab er et monoklonalt antistof (en særlig type protein), der binder selektivt til et antigen (et

målprotein) i kroppen, det såkaldte interleukin-6 (IL6).

Sådan anvendes SYLVANT

SYLVANT anvendes til behandling af multicentrisk Castlemans sygdom (MCD) hos voksne patienter,

der ikke er smittet med human immundefektvirus (hiv) eller human herpesvirus-8 (HHV-8).

Multicentrisk Castlemans sygdom fører til udvikling af godartede tumorer (svulster der ikke skyldes

kræft) i kroppens lymfeknuder. Symptomerne på denne sygdom kan omfatte træthed, natlige

svedudbrud, en prikkende fornemmelse og manglende appetit.

Sådan virker SYLVANT

Patienter med MCD frembringer for meget IL6, og det menes at bidrage til unormal vækst af visse

celler i lymfeknuderne. Gennem binding til IL6 blokerer siltuximab dets aktivitet og stopper unormal

cellevækst. Derved er det med til at reducere størrelsen af de berørte lymfeknuder, hvorved

symptomerne på sygdommen reduceres, så du bliver bedre i stand til at få en normal dagligdag.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge SYLVANT

Du må ikke få SYLVANT:

hvis du har en alvorlig allergi over for siltuximab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger SYLVANT:

hvis du har en infektion for tiden – dette skyldes, at SYLVANT kan hæmme din evne til at

mærke eller bekæmpe infektioner, hvilket kan forværre infektioner.

hvis du står for at skulle vaccineres eller kan få behov for vaccination i en nær fremtid – dette

skyldes, at nogle vacciner ikke bør gives sammen med SYLVANT.

hvis du har et højt indhold af fedtstoffer i blodet (hypertriglyceridæmi) – dette skyldes, at

SYLVANT kan øge dette niveau. Din læge kan give dig medicin til afhjælpning af dette.

hvis du har en sygdom som f.eks. et mavesår eller betændelse i en eller flere divertikler

(divertikulitis), der kan øge risikoen for at få en rift i din mave eller tarm (gastrointestinal

perforering). Symptomerne på en sådan rift kan omfatte tiltagende mavepine, kvalme, ændringer

i afføringsmønsteret og feber. Kontakt straks din læge, hvis du får et af disse symptomer.

hvis du har en leversygdom eller leverændringer, som kan påvises i blodprøver. Din læge vil

overvåge dig og din leverfunktion.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger SYLVANT, hvis et af disse

punkter passer på dig (eller hvis du er i tvivl).

Allergiske reaktioner

Kontakt straks din læge, hvis du får en alvorlig allergisk reaktion under eller efter infusionen.

Symptomerne kan omfatte vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet, hvæsende åndedræt, alvorlig

svimmelhed eller uklarhed, hævede læber eller hududslæt.

Infektioner

Du kan være mere tilbøjelig til at få infektioner, mens du er i behandling med SYLVANT.

Disse infektioner kan være alvorlige som f.eks. lungebetændelse eller blodforgiftning (også kaldet

sepsis).

Kontakt straks lægen, hvis du får tegn på infektion under behandlingen med SYLVANT.

Tegn omfatter: hoste, influenzalignende symptomer, utilpashed, rød eller varm hud, feber. Din læge

vil måske vælge at stoppe behandlingen med SYLVANT med det samme.

Børn og unge

Det vides ikke, om SYLVANT er sikkert og effektivt hos denne population. SYLVANT må derfor

ikke gives til børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med SYLVANT

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager et af følgende

lægemidler:

theophyllin til behandling af astma

warfarin, et blodfortyndende middel

ciclosporin til brug under og efter organtransplantation

p-piller og minipiller til at forebygge graviditet.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du får SYLVANT, hvis et af disse punkter passer på dig

(eller hvis du er i tvivl).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

SYLVANT bør ikke anvendes af kvinder, der ammer. Det vides ikke, om SYLVANT kan

påvirke barnet eller en kvinde, der er gravid eller ammer.

Du må ikke blive gravid, mens du får SYLVANT, og indtil der er gået 3 måneder efter, at

behandlingen er afsluttet. Du skal anvende sikker prævention i denne periode.

Hvis du er gravid og samtidig har behov for behandling for MCD, kan din læge i nogle tilfælde

nå frem til, at fordelene for dit helbred ved at tage SYLVANT opvejer de mulige risici for dit

ufødte barn, herunder øget risiko for infektion og brug af visse vacciner til børn af mødre, der

har fået SYLVANT under graviditeten.

Det vides ikke, om SYLVANT udskilles i modermælk. Du og din læge bør sammen tage stilling

til, om du skal fortsætte med at bruge SYLVANT eller amme og stoppe med SYLVANT.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SYLVANT påvirker sandsynligvis ikke arbejdssikkerheden eller din evne til at færdes i trafikken.

3.

Sådan indgives SYLVANT

Du vil kun få SYLVANT af en læge eller sygeplejerske på hospitalet eller en klinik.

Den anbefalede dosis er 11 mg pr. kg legemsvægt, der gives en gang hver 3. uge.

SYLVANT gives som intravenøs infusion - dvs. som drop i en vene, sædvanligvis i armen.

Det indgives langsomt over 1 time.

Mens du får droppet med SYLVANT, kontrolleres du for bivirkninger.

Du skal fortsætte behandlingen, indtil du og din læge er enige om, at du ikke længere vil have

gavn af den.

Hvis du har fået for meget SYLVANT

Behandlingen med SYLVANT gives af en læge eller sygeplejerske, og det er ikke sandsynligt, at du

får for meget. Hvis du tror, at du har fået for meget SYLVANT, skal du omgående fortælle det til

lægen eller sundhedspersonalet. De mulige bivirkninger af at få for meget SYLVANT kendes ikke.

Hvis du stopper behandlingen med SYLVANT

Du må ikke holde op med at få SYLVANT uden først at drøfte det med din læge.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger kan forekomme med dette lægemiddel.

Kontakt straks din læge, hvis du bemærker følgende alvorlige bivirkninger, da lægen kan være

nødt til at stoppe behandlingen:

Almindelige (

kan berøre op til 1 ud af 10):

alvorlig allergisk reaktion – symptomerne kan omfatte besvær med at trække vejret, trykken for

brystet, hvæsende åndedræt, alvorlig svimmelhed eller omtågethed, hævelser i læberne eller

hududslæt.

Andre bivirkninger:

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bemærker en af følgende

bivirkninger:

Meget almindelige

(kan berøre flere end 1 ud af 10):

et fald i antallet af hvide blodlegemer (neutropeni)

et fald i antallet af blodplader (trombocytopeni)

kløe

udslæt, kløende hududslæt (eksem)

forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet (hypertriglyceridæmi)

forhøjet indhold af urinsyre i blodet, som kan give urinsyregigt

unormale nyrefunktionsværdier

hævelser i arme, ben, hals eller ansigt

forhøjet blodtryk

luftvejsinfektioner - f.eks. i næse, bihuler eller svælg

urinvejsinfektion

forkølelse

ondt i halsen

mavepine eller -ubehag, forstoppelse, diarré, halsbrand, sår i munden, kvalme, opkastning

svimmelhed

hovedpine

ledsmerter, smerter i arme eller ben

vægtstigning

Almindelige

(kan berøre op til 1 ud af 10):

højt indhold af kolesterol i blodet

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning for at

beskytte mod lys.

Må ikke anvendes, hvis opløsningen er uigennemsigtig eller indeholder fremmedlegemer, og/eller hvis

opløsningen fremstår misfarvet efter tilberedning.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SYLVANT indholder

Aktivt stof: siltuximab. Hvert hætteglas til engangsbrug indeholder 100 mg siltuximab. Efter

tilberedning indeholder opløsningen 20 mg siltuximab pr. ml.

Øvrige indholdsstoffer (hjælpestoffer): Histidin, histidinhydrochloridmonohydrat, polysorbat 80

og saccharose.

Udseende og pakningsstørrelser

SYLVANT udleveres i et hætteglas af glas, der indeholder et hvidt pulver til koncentrat til

infusionsvæske, opløsning (pulver til koncentrat).

SYLVANT fås i pakninger, der indeholder 1 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

EUSA Pharma

(Netherlands) B.V.

Johannes Vermeerplein 11

1071 DV

Amsterdam

Holland

Fremstiller

Janssen Biologics B.V.

Einsteinweg 101

NL-2333 CB Leiden

Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme

og om, hvordan de behandles.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug.

Anvend en aseptisk teknik.

Beregn dosis, den fornødne samlede mængde af rekonstitueret SYLVANT-opløsning og det

nødvendige antal hætteglas. Den anbefalede kanyle til tilberedningen er 21 gauge 38 mm.

Infusionsposerne (250 ml) skal indeholde glucose 5 % og skal være fremstillet af

polyvinylchlorid (PVC) eller polyolefin (PO), eller polypropylen (PP), eller polyethylen (PE).

Alternativt kan der anvendes flasker af PE.

Lad hætteglas med SYLVANT stå fremme i ca. 30 minutter, så de opnår stuetemperatur (15 °C

til 25 °C). Under hele tilberedningen skal SYLVANT befinde sig ved stuetemperatur.

Hvert hætteglas bør rekonstitueres med 5,2 ml vand til injektionsvæsker til engangsbrug, så der

opnås en 20 mg/ml opløsning.

Vip forsigtigt de rekonstituerede hætteglas (UNDGÅ AT RYSTE ELLER HVIRVLE ELLER

VIPPE KRAFTIGT) for at fremme opløsningen af pulveret. Fjern først indholdet, når alt

pulveret er helt opløst. Pulveret bør opløses på mindre end 60 minutter. Inspicer hætteglassene

for partikelindhold og misfarvning før tilberedning af dosis. Må ikke anvendes, hvis

opløsningen er synligt uigennemsigtig, eller hvis den indeholder fremmedlegemer og/eller er

misfarvet.

Fortynd den samlede mængde af den rekonstituerede dosis opløsning til 250 ml med steril

glucose 5 % ved at trække en mængde svarende til mængden af rekonstitueret SYLVANT op

fra posen med 250 ml glucose 5 %. Langsomt tilsæt den samlede mængde rekonstitueret

SYLVANT-opløsning til 250 ml-infusionsposen. Bland forsigtigt.

Den rekonstituerede opløsning bør ikke opbevares i over 2 timer, før det tilsættes

infusionsposen. Infusionen skal afsluttes inden for 6 timer efter tilsætning af den rekonstituerede

opløsning til infusionsposen. Administrer den fortyndede opløsning over 1 time ved hjælp af

administrationssæt foret med PVC eller polyurethan (PU) eller PE, der indeholder et indbygget

filter med 0,2-micron inline polyethersulfon (PES). SYLVANT indeholder ikke

konserveringsmidler, og ikke anvendt infusionsopløsning må derfor ikke gemmes til senere

brug.

Der er ikke udført studier af fysisk og kemisk forligelighed for at evaluere co-administration af

SYLVANT og andre lægemidler. SYLVANT må ikke infunderes i det samme intravenøse drop

som andre lægemidler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer registreres tydeligt.

Indlægsseddel: Information til patienten

SYLVANT 400 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

siltuximab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet, eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge SYLVANT

Sådan indgives SYLVANT

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er SYLVANT?

SYLVANT er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof siltuximab.

Siltuximab er et monoklonalt antistof (en særlig type protein), der binder selektivt til et antigen (et

målprotein) i kroppen, det såkaldte interleukin-6 (IL6).

Sådan anvendes SYLVANT

SYLVANT anvendes til behandling af multicentrisk Castlemans sygdom (MCD) hos voksne patienter,

der ikke er smittet med human immundefektvirus (hiv) eller human herpesvirus-8 (HHV-8).

Multicentrisk Castlemans sygdom fører til udvikling af godartede tumorer (svulster der ikke skyldes

kræft) i kroppens lymfeknuder. Symptomerne på denne sygdom kan omfatte træthed, natlige

svedudbrud, en prikkende fornemmelse og manglende appetit.

Sådan virker SYLVANT

Patienter med MCD frembringer for meget IL6, og det menes at bidrage til unormal vækst af visse

celler i lymfeknuderne. Gennem binding til IL6 blokerer siltuximab dets aktivitet og stopper unormal

cellevækst. Derved er det med til at reducere størrelsen af de berørte lymfeknuder, hvorved

symptomerne på sygdommen reduceres, så du bliver bedre i stand til at få en normal dagligdag.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge SYLVANT

Du må ikke få SYLVANT:

hvis du har en alvorlig allergi over for siltuximab eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger SYLVANT:

hvis du har en infektion for tiden – dette skyldes, at SYLVANT kan hæmme din evne til at

mærke eller bekæmpe infektioner, hvilket kan forværre infektioner.

hvis du står for at skulle vaccineres eller kan få behov for vaccination i en nær fremtid – dette

skyldes, at nogle vacciner ikke bør gives sammen med SYLVANT.

hvis du har et højt indhold af fedtstoffer i blodet (hypertriglyceridæmi) – dette skyldes, at

SYLVANT kan øge dette niveau. Din læge kan give dig medicin til afhjælpning af dette.

hvis du har en sygdom som f.eks. et mavesår eller betændelse i en eller flere divertikler

(divertikulitis), der kan øge risikoen for at få en rift i din mave eller tarm (gastrointestinal

perforering). Symptomerne på en sådan rift kan omfatte tiltagende mavepine, kvalme, ændringer

i afføringsmønsteret og feber. Kontakt straks din læge, hvis du får et af disse symptomer.

hvis du har en leversygdom eller leverændringer, som kan påvises i blodprøver. Din læge vil

overvåge dig og din leverfunktion.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger SYLVANT, hvis et af disse

punkter passer på dig (eller hvis du er i tvivl).

Allergiske reaktioner

Kontakt straks din læge, hvis du får en alvorlig allergisk reaktion under eller efter infusionen.

Symptomerne kan omfatte vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet, hvæsende åndedræt, alvorlig

svimmelhed eller uklarhed, hævede læber eller hududslæt.

Infektioner

Du kan være mere tilbøjelig til at få infektioner, mens du er i behandling med SYLVANT.

Disse infektioner kan være alvorlige som f.eks. lungebetændelse eller blodforgiftning (også kaldet

sepsis).

Kontakt straks lægen, hvis du får tegn på infektion under behandlingen med SYLVANT.

Tegn omfatter: hoste, influenzalignende symptomer, utilpashed, rød eller varm hud, feber. Din læge

vil måske vælge at stoppe behandlingen med SYLVANT med det samme.

Børn og unge

Det vides ikke, om SYLVANT er sikkert og effektivt hos denne population. SYLVANT må derfor

ikke gives til børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med SYLVANT

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager et af følgende

lægemidler:

theophyllin til behandling af astma

warfarin, et blodfortyndende middel

ciclosporin til brug under og efter organtransplantation

p-piller og minipiller til at forebygge graviditet.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du får SYLVANT, hvis et af disse punkter passer på dig

(eller hvis du er i tvivl).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

SYLVANT bør ikke anvendes af kvinder, der ammer. Det vides ikke, om SYLVANT kan

påvirke barnet eller en kvinde, der er gravid eller ammer.

Du må ikke blive gravid, mens du får SYLVANT, og indtil der er gået 3 måneder efter, at

behandlingen er afsluttet. Du skal anvende sikker prævention i denne periode.

Hvis du er gravid og samtidig har behov for behandling for MCD, kan din læge i nogle tilfælde

nå frem til, at fordelene for dit helbred ved at tage SYLVANT opvejer de mulige risici for dit

ufødte barn, herunder øget risiko for infektion og brug af visse vacciner til børn af mødre, der

har fået SYLVANT under graviditeten.

Det vides ikke, om SYLVANT udskilles i modermælk. Du og din læge bør sammen tage stilling

til, om du skal fortsætte med at bruge SYLVANT eller amme og stoppe med SYLVANT.

Trafik- og arbejdssikkerhed

SYLVANT påvirker sandsynligvis ikke arbejdssikkerheden eller din evne til at færdes i trafikken.

3.

Sådan indgives SYLVANT

Du vil kun få SYLVANT af en læge eller sygeplejerske på hospitalet eller en klinik.

Den anbefalede dosis er 11 mg pr. kg legemsvægt, der gives en gang hver 3. uge.

SYLVANT gives som intravenøs infusion - dvs. som drop i en vene, sædvanligvis i armen.

Det indgives langsomt over 1 time.

Mens du får droppet med SYLVANT, kontrolleres du for bivirkninger.

Du skal fortsætte behandlingen, indtil du og din læge er enige om, at du ikke længere vil have

gavn af den.

Hvis du har fået for meget SYLVANT

Behandlingen med SYLVANT gives af en læge eller sygeplejerske, og det er ikke sandsynligt, at du

får for meget. Hvis du tror, at du har fået for meget SYLVANT, skal du omgående fortælle det til

lægen eller sundhedspersonalet. De mulige bivirkninger af at få for meget SYLVANT kendes ikke.

Hvis du stopper behandlingen med SYLVANT

Du må ikke holde op med at få SYLVANT uden først at drøfte det med din læge.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger kan forekomme med dette lægemiddel.

Kontakt straks din læge, hvis du bemærker følgende alvorlige bivirkninger, da lægen kan være

nødt til at stoppe behandlingen:

Almindelige (

kan berøre op til 1 ud af 10):

alvorlig allergisk reaktion – symptomerne kan omfatte besvær med at trække vejret, trykken for

brystet, hvæsende åndedræt, alvorlig svimmelhed eller omtågethed, hævelser i læberne eller

hududslæt.

Andre bivirkninger:

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bemærker en af følgende

bivirkninger:

Meget almindelige

(kan berøre flere end 1 ud af 10):

et fald i antallet af hvide blodlegemer (neutropeni)

et fald i antallet af blodplader (trombocytopeni)

kløe

udslæt, kløende hududslæt (eksem)

forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet (hypertriglyceridæmi)

forhøjet indhold af urinsyre i blodet, som kan give urinsyregigt

unormale nyrefunktionsværdier

hævelser i arme, ben, hals eller ansigt

forhøjet blodtryk

luftvejsinfektioner - f.eks. i næse, bihuler eller svælg

urinvejsinfektion

forkølelse

ondt i halsen

mavepine eller -ubehag, forstoppelse, diarré, halsbrand, sår i munden, kvalme, opkastning

svimmelhed

hovedpine

ledsmerter, smerter i arme eller ben

vægtstigning

Almindelige

(kan berøre op til 1 ud af 10):

højt indhold af kolesterol i blodet

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning for at

beskytte mod lys.

Må ikke anvendes, hvis opløsningen er uigennemsigtig eller indeholder fremmedlegemer, og/eller hvis

opløsningen fremstår misfarvet efter tilberedning.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SYLVANT indholder

Aktivt stof: siltuximab. Hvert hætteglas til engangsbrug indeholder 400 mg siltuximab. Efter

tilberedning indeholder opløsningen 20 mg siltuximab pr. ml.

Øvrige indholdsstoffer (hjælpestoffer): Histidin, histidinhydrochloridmonohydrat, polysorbat 80

og saccharose.

Udseende og pakningsstørrelser

SYLVANT udleveres i et hætteglas af glas, der indeholder et hvidt pulver til koncentrat til

infusionsvæske, opløsning (pulver til koncentrat).

SYLVANT fås i pakninger, der indeholder 1 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

EUSA Pharma

(Netherlands) B.V.

Johannes Vermeerplein 11

1071 DV

Amsterdam

Holland

Fremstiller

Janssen Biologics B.V.

Einsteinweg 101

NL-2333 CB Leiden

Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme

og om, hvordan de behandles.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug.

Anvend en aseptisk teknik.

Beregn dosis, den fornødne samlede mængde af rekonstitueret SYLVANT-opløsning og det

nødvendige antal hætteglas. Den anbefalede kanyle til tilberedningen er 21 gauge 38 mm.

Infusionsposerne (250 ml) skal indeholde glucose 5 % og skal være fremstillet af

polyvinylchlorid (PVC) eller polyolefin (PO), eller polypropylen (PP), eller polyethylen (PE).

Alternativt kan der anvendes flasker af PE.

Lad hætteglas med SYLVANT stå fremme i ca. 30 minutter, så de opnår stuetemperatur (15 °C

til 25 °C). Under hele tilberedningen skal SYLVANT befinde sig ved stuetemperatur.

Hvert hætteglas bør rekonstitueres med 20 ml vand til injektionsvæsker til engangsbrug, så der

opnås en 20 mg/ml opløsning.

Vip forsigtigt de rekonstituerede hætteglas (UNDGÅ AT RYSTE ELLER HVIRVLE ELLER

VIPPE KRAFTIGT) for at fremme opløsningen af pulveret. Fjern først indholdet, når alt

pulveret er helt opløst. Pulveret bør opløses på mindre end 60 minutter. Inspicer hætteglassene

for partikelindhold og misfarvning før tilberedning af dosis. Må ikke anvendes, hvis

opløsningen er synligt uigennemsigtig, eller hvis den indeholder fremmedlegemer og/eller er

misfarvet.

Fortynd den samlede mængde af den rekonstituerede dosis opløsning til 250 ml med steril

glucose 5 % ved at trække en mængde svarende til mængden af rekonstitueret SYLVANT op

fra posen med 250 ml glucose 5 %. Langsomt tilsæt den samlede mængde rekonstitueret

SYLVANT-opløsning til 250 ml-infusionsposen. Bland forsigtigt.

Den rekonstituerede opløsning bør ikke opbevares i over 2 timer, før det tilsættes

infusionsposen. Infusionen skal afsluttes inden for 6 timer efter tilsætning af den rekonstituerede

opløsning til infusionsposen. Administrer den fortyndede opløsning over 1 time ved hjælp af

administrationssæt foret med PVC eller polyurethan (PU) eller PE, der indeholder et indbygget

filter med 0,2-micron inline polyethersulfon (PES). SYLVANT indeholder ikke

konserveringsmidler, og ikke anvendt infusionsopløsning må derfor ikke gemmes til senere

brug.

Der er ikke udført studier af fysisk og kemisk forligelighed for at evaluere co-administration af

SYLVANT og andre lægemidler. SYLVANT må ikke infunderes i det samme intravenøse drop

som andre lægemidler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer registreres tydeligt.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SYLVANT 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

SYLVANT 400 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

SYLVANT 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Et hætteglas til engangsbrug indeholder 100 mg siltuximab pulver til koncentrat til infusionsvæske,

opløsning. Efter rekonstitution indeholder opløsningen 20 mg siltuximab pr. ml.

SYLVANT 400 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Et hætteglas til engangsbrug indeholder 400 mg siltuximab pulver til koncentrat til infusionsvæske,

opløsning. Efter rekonstitution indeholder opløsningen 20 mg siltuximab pr. ml.

Siltuximab er et kimært (humant-murint) immunglobulin G1κ- (IgG1κ-) monoklonalt antistof

fremstillet i ovarieceller fra kinesiske hamstere (CHO) med rekombinant DNA-teknologi.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning (pulver til koncentrat).

Lægemidlet er et frysetørret hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

SYLVANT er indiceret til behandling af voksne patienter med multicentrisk Castlemans sygdom

(MCD), som har negativ test for human immundefektvirus (hiv) og for human herpesvirus 8 (HHV-8).

4.2

Dosering og administration

Dette lægemiddel skal administreres af specialuddannet sundhedspersonale og under relevant

lægefaglig supervision.

Dosering

Den anbefalede dosering af siltuximab er 11 mg/kg indgivet over 1 time som intravenøs infusion, der

administreres hver 3. uge indtil behandlingsvigt.

Behandlingskriterier

Der skal udføres hæmatologiske laboratorieprøver før hver dosis SYLVANT i de første 12 måneder og

derefter for hver tredje behandlingscyklus. Før administration af infusionen bør den ordinerende læge

overveje udsættelse af behandlingen, hvis kriterierne beskrevet i tabel 1 ikke er opfyldt.

Dosisreduktion anbefales ikke.

Tabel 1:

Behandlingskriterier

Laboratorieparametre

Krav før første

administration af SYLVANT

Kriterier for genbehandling

Neutrophilocyttal

≥ 1,0 x 10

≥ 1,0 x 10

Trombocyttal

≥ 75 x 10

≥ 50 x 10

Hæmoglobin

<

170 g/l (10,6 mmol/l)

<

170 g/l (10,6 mmol/l)

SYLVANT kan øge hæmoglobinniveauet hos patienter med MCD.

Behandlingen med SYLVANT bør pauseres, hvis patienten har en svær infektion eller en svær

ikke-hæmatologisk bivirkning, og den kan genoptages med samme dosis, når patienten er kommet sig.

Hvis patienten får en svær reaktion relateret til infusionen, anafylaksi, en svær allergisk reaktion eller

cytokin-frigivelsessyndrom relateret til infusionen, skal yderligere administration af SYLVANT

seponeres. Det bør overvejes at seponere lægemidlet, hvis flere end to doser forsinkes på grund af

toksicitet relateret til behandlingen i de første 48 uger.

Særlige populationer

Ældre patienter

I kliniske studier sås ingen større aldersrelaterede forskelle i farmakokinetik (PK) eller i

sikkerhedsprofil. Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Der er ikke udført formelle studier af siltuximabs farmakokinetik hos patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Siltuximabs sikkerhed og virkning hos børn i alderen 17 år eller yngre er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Administration

Siltuximab skal administreres som intravenøs infusion.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Svær overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer registreres tydeligt.

Samtidige aktive alvorlige infektioner

Infektioner, herunder lokale infektioner, skal behandles før administration af SYLVANT. I kliniske

studier observeredes alvorlige infektioner, herunder pneumoni og sepsis (se pkt. 4.8).

Hypoglobulinnæmi blev observeret hos 4 - 11,3 % af patienterne i det kliniske studie.

Der sås fald i total IgG, IgA eller IgM til under normalniveauet hos i størrelsesordenen 4 - 11 % af

patienterne i MCD-studiet (studie 1).

Alle kliniske studier med SYLVANT ekskluderede patienter med klinisk signifikante infektioner,

herunder patienter med påviselig hepatitis B-overfladeantigen (HbsAg positive). Der er indberettet to

tilfælde af reaktiveret hepatitis B, hvor SYLVANT blev administreret samtidig med en høj dosis af

dexamethason og bortezomib, melphalan og prednison hos patienter med myelomatose.

SYLVANT kan maskere symptomer på akut inflammation inklusive suppression af feber og af

akutfase-reaktanter såsom C-reaktivt protein (CRP). Den ordinerende læge skal derfor omhyggeligt

monitorere patienter, der behandles med SYLVANT, med henblik på at opdage alvorlige infektioner.

Vaccinationer

Levende, svækkede vacciner må ikke gives samtidig med eller inden for 4 uger før initiering af

SYLVANT, da klinisk sikkerhed ikke er klarlagt.

Lipidparametre

Hos patienter i behandling med SYLVANT blev der set forhøjede triglycerider og kolesterol

(lipidparametre) (se pkt. 4.8). Patienterne bør behandles i henhold til gældende kliniske retningslinjer

for behandling af hyperlipidæmi.

Infusionsrelaterede reaktioner og overfølsomhed

Under intravenøs infusion af SYLVANT kan der opnås bedring af lette til moderate

infusionsreaktioner, hvis infusionen gives langsommere eller stoppes helt. Når reaktionen ophører, kan

det overvejes at genoptage infusionen med langsommere hastighed, samt at behandle med

antihistaminer, paracetamol og kortikosteroider. Hos patienter, der ikke kan tåle infusionen efter disse

tiltag, bør SYLVANT seponeres. Under eller efter infusionen bør behandling seponeres hos patienter,

der har svære overfølsomhedsreaktioner relateret til infusionen (f.eks. anafylaksi). Håndteringen af

svære reaktioner på infusionen afhænger af symptomerne på reaktionen. Akutberedskab til håndtering

af anafylaksi omfattende uddannet personale og passende lægemidler bør være tilstede (se pkt. 4.8).

Maligne sygdomme

Immunmodulerende lægemidler kan øge risikoen for maligne sygdomme. Ud fra de begrænsede

erfaringer med siltuximab tyder de foreliggende data ikke på en øget risiko for maligne sygdomme.

Gastrointestinal perforering

Der er rapporteret gastrointestinal (GI) perforering med siltuximab i kliniske studier, omend ikke i

studier af MCD. Anvend med forsigtighed til patienter, som kan have en øget risiko for GI-

perforering. Patienter med symptomer, der kan sættes i forbindelse med eller tyder på GI-perforering,

skal vurderes akut.

Nedsat leverfunktion

Der er rapporteret om forbigående eller periodisk let til moderat forhøjede levertransaminaser eller

andre leverfunktionstal som f.eks. bilirubin efter behandling med SYLVANT i kliniske forsøg. Det

anbefales at monitorere patienter med kendt nedsat leverfunktion og patienter med forhøjede

transaminaser eller bilirubin, som behandles med SYLVANT.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

I prækliniske studier er interleukin-6 (IL-6) kendt for at nedsætte aktiviteten af cytokrom P450

(CYP450). Når bioaktivt IL-6 bindes af siltuximab, kan det resultere i øget metabolisme af substrater

for CYP450, eftersom CYP450-enzymaktivitet normaliseres. Derfor vil administration af siltuximab

sammen med substrater for CYP450, der har et snævert terapeutisk indeks, potentielt kunne ændre

terapeutiske virkninger og toksicitet af disse lægemidler på grund af ændringen af

CYP450-metabolismen. Efter initiering eller seponering af SYLVANT hos patienter i behandling med

lægemidler, der er substrater for CYP450 og har et snævert terapeutisk indeks, ambefales monitorering

af virkningen (f.eks. ved warfarin) eller koncentrationen af lægemidlet (f.eks. ciclosporin eller

theophyllin). Dosis af de ledsagende lægemidler bør justeres efter behov. Siltuximabs påvirkning af

CYP450-enzymaktivitet kan vare ved i flere uger efter behandlingsstop. Den ordinerende læge bør

også udvise forsigtighed ved samtidig administration af siltuximab og lægemidler, der er substrater for

CYP3A4, hvis en nedsættelse af virkningen ville være uønsket (f.eks. orale kontraceptiva).

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i op til 3 måneder

efter behandlingen (se pkt. 4.5).

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af siltuximab til gravide kvinder. Dyrestudier af siltuximab indikerer

ikke skadelige virkninger på graviditeten eller på den embryoføtale udvikling (se pkt. 5.3). Siltuximab

bør ikke anvendes under graviditeten eller til kvinder i den fertile alder der ikke anvender

kontraception.

Siltuximab bør kun gives til gravide kvinder, hvis fordelene klart overstiger risikoen.

Ligesom med andre immunglobulin G-antistoffer passerer siltuximab placenta, hvilket er observeret i

studier med aber. Som følge deraf kan spædbørn født af kvinder behandlet med siltuximab have en

øget risiko for infektioner, og forsigtighed tilrådes ved administration af levende vacciner til disse

spædbørn (se pkt. 4.4).

Amning

Det er ukendt, om silituximab udskilles i human mælk.

En risiko for nyfødte/spædbørn kan derfor ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med siltuximab seponeres, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Siltuximabs påvirkning af fertilitet er ikke evalueret hos mennesket. De foreliggende prækliniske data

indikerer ikke påvirkning af fertilitet under behandling med siltuximab (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Siltuximab påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Infektioner (inklusive øvre luftvejsinfektioner), pruritus, udslæt, artralgi og diarré var de mest

almindelige bivirkninger, som forekom hos > 20 % af de patienter, der fik siltuximab under kliniske

studier af Castlemans sygdom (CD). Den mest alvorlige bivirkning associeret med anvendelse af

siltuximab var anafylaktisk reaktion.

Data fra alle patienter behandlet med siltuximab som monoterapi (n = 370) udgør det samlede

grundlag for sikkerhedsevalueringen.

Tabel 2 viser hyppigheden af de påviste bivirkninger hos de 87 patienter med MCD (studie 1, studie 2

og studie 3), der blev behandlet med den anbefalede dosering på 11 mg/kg hver 3. uge (yderligere

oplysninger er angivet i pkt. 5.1).

Bivirkninger opstillet i tabelform.

I tabel 2 angives de bivirkninger, der blev observeret hos patienter med MCD, der fik siltuximab i den

anbefalede dosering på 11 mg/kg hver 3. uge. For hver systemorganklasse angives bivirkningerne efter

hyppighed inden for følgende kategorier: meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10);

ikke almindelig (≥1/1.000 og <1/100); sjælden (≥1/10.000 og <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver angivet hyppighed anføres bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger anføres først.

Tabel 2:

Bivirkninger hos patienter behandlet med siltuximab i kliniske studier af MCD

a

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelige

Øvre luftvejsinfektion, urinvejsinfektion,

nasofaryngitis

Blod og lymfesystem

Meget almindelige

Neutropeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Almindelige

Anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Meget almindelige

Hypertriglyceridæmi, hyperurikæmi

Almindelige

Hyperkolesterolæmi

Nervesystemet

Meget almindelige

Svimmelhed, hovedpine

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelige

Orofaryngeale smerter

Vaskulære sygdomme

Meget almindelige

Hypertension

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelige

Kvalme, abdominalsmerter, opkastning,

obstipation, diarré, gastroøsofageal refluks,

mundsår

Hud og subkutane væv

Meget almindelige

Udslæt, pruritus, eksem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelige

Artralgi, smerter i ekstremiteter

Nyrer og urinveje

Meget almindelige

Nedsat nyrefunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelige

Lokalt ødem

Undersøgelser

Meget almindelige

Vægtstigning

Alle patienter med Castlemans sygdom, som fik siltuximab i den anbefalede dosering på 11 mg/kg hver 3. uge

[inklusive patienter der skiftede behandling (crossover) (N = 87)]

Infusionsrelaterede reaktioner og overfølsomhed

I kliniske studier blev siltuximab associeret med en infusionsrelaret reaktion eller

overfølsomhedsreaktion hos 5,1 % (svær reaktion hos 0,8 %) af de patienter, der fik siltuximab som

monoterapi.

Ved langtidsbehandling af MCD-patienter med siltuximab ved den anbefalede dosering på 11 mg/kg

hver 3. uge forekom der infusionsrelaterede reaktioner eller overfølsomhedsreaktioner med en

hyppighed på 6,3 % (svær reaktion hos 1,3 %).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering i kliniske forsøg. I tilfælde af overdosering skal

patienten overvåges for tegn og symptomer på bivirkninger, og der skal straks iværksættes passende

behandling af eventuelle symptomer.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressiva, interleukinhæmmere, ATC-kode: L04AC11.

Virkningsmekanisme

Siltuximab er et humant-murint kimært monoklonalt antistof, der danner stabile komplekser med høj

affinitet med opløselige bioaktive former af humant IL-6. Siltuximab hindrer humant IL-6 i at binde

sig til både opløselige og membranbundne IL-6-receptorer (IL-6R), hvorved det hæmmer dannelsen af

det heksametriske signalkompleks med gp130 på celleoverfladen. Interleukin-6 er et pleiotropisk

pro-inflammatorisk cytokin, der dannes af en lang række celletyper inklusive T-celler og B-celler,

lymfocytter, monocytter og fibroblaster samt maligne celler. IL-6 har vist sig at være involveret i

forskellige normale fysiologiske processer såsom induktion af produktion af immunoglobulin,

initiering af akutfase proteinsyntese i leveren og stimulering af den hæmatopoietiske prækursor for

cellevækst og -differentiering. Overproduktion af IL-6 i kroniske inflammatoriske sygdomme og

maligniteter er sat i forbindelse med anæmi og kakeksi og der er fremsat en hypotese om, at det spiller

en central rolle ved fremning af proliferation af plasmaceller og systemiske manifestationer hos

patienter med CD.

Farmakodynamisk virkning

In vitro

hæmmede siltuximab dosisafhængigt væksten af en IL-6-afhængig plasmacytomacellelinje i

mus som reaktion på humant IL-6. I dyrkede humane hepatomaceller sås dosisafhængig hæmning af

IL-6-stimuleret produktion af akutfaseproteinet serumamyloid A med siltuximab. Tilsvarende

udvirkede siltuximab dosisafhængig hæmning af produktion af immunglobulin M-protein i dyrkede

humane Burkitts B-lymfomceller som reaktion på IL-6.

Biomarkører

Det er veldokumenteret, at IL-6 stimulerer eksprimering af C-reaktivt protein (CRP) i akutfasen.

Siltuximab virker gennem neutralisering af IL-6-bioaktivitet, som kan måles indirekte ved suppression

af CRP. Behandling med siltuximab for MCD resulterer i et hurtigt og vedvarende fald i

serumkoncentrationen af CRP. Under behandlingen bør måling af IL-6-koncentrationer i serum eller

plasma ikke anvendes som farmakodynamisk markør, da siltuximab-neutraliserede

antistof-IL-6-komplekser interfererer med aktuelle immunologiske metoder til kvantificering af IL-6.

Klinisk virkning og sikkerhed

Studie 1

For at vurdere siltuximabs virkning og sikkerhed (11 mg/kg hver 3. uge) blev der udført et

multinationalt, randomiseret (2:1) dobbeltblindt, placebokontrolleret fase 2-studie ved sammenligning

med placebo i kombination med den bedste understøttende behandling af patienter med MCD.

Behandlingen fortsatte indtil behandlingssvigt (defineret som sygdomsprogression baseret på stigning

i symptomerne, radiologisk progression eller nedsættelse af funktionsniveau) eller uacceptabel

toksicitet. I alt blev 79 patienter med symptomatisk MCD randomiseret og behandlet. Den mediane

alder var 47 år (20-74) i siltuximab-armen og 48 år (27-78) i placeboarmen. Der indgik flere mandlige

patienter i placeboarmen (85 % i placebo- vs. 56 % i siltuximabgruppen). Scoring for

ECOG-funktionsniveau (0/1/2) ved baseline var henholdsvis 42 %/45 %/13 % i siltuximabarmen og

39 %/62 %/0 % i placeboarmen. Ved baseline havde 55 % af patienterne i siltuximabarmen og 65 % af

patienterne i placeboarmen tidligere fået systemisk behandling for MCD, og 30 % af patienterne i

siltuximabarmen og 31 % i placeboarmen anvendte kortikokosteroider. Den histologiske subtype var

ens i begge behandlingsarme, med 33 % hyalin-vaskulær subtype, 23 % plasmacytisk subtype og 44 %

blandet subtype.

Studiets primære endepunkt var varigt tumor- og symptomatisk respons, defineret som tumorrespons

vurderet ved uvildig gennemgang og komplet resolution eller stabilisering af prospektivt indsamlede

symptomer på MCD i mindst 18 uger uden behandlingssvigt.

I studie 1 blev der observeret en statistisk signifikant forskel ved uvildig gennemgang af varige

responsrater for tumorer og symptomer i siltuximabarmen sammenlignet med placeboarmen

(henholdsvis 34 % og 0 %; 95 % CI: 11,1, 54,8, p = 0,0012). Den samlede tumorresponsrate blev

evalueret ud fra modificerede Cheson-kriterier både ved uvildig gennemgang og vurdering af

investigator.

De vigtigste resultater for virkning fra studie 1 fremgår af tabel 3.

Tabel 3:

Endepunkter for effekt fra studie 1

Endepunkter for effekt

Siltuximab+BSC

*

Placebo+BS

C

P-værdi

a

Primært endepunkt for effekt

Varig tumor- & symptomatisk

respons (uvildig gennemgang)

18/53 (34,0 %)

0/26 (0 %)

0,0012

Sekundære endepunkter for effekt

Varigt tumor- og symptomatisk

respons (investigators

gennemgang)

24/53 (45,3 %)

0/26 (0 %)

<0,0001

Bedste tumorrespons (uvildig

gennemgang)

20/53 (37,7 %)

1/26 (3,8 %)

0,0022

Bedste tumorrespons

(investigators gennemgang)

27/53 (50,9 %)

0/26 (0 %)

<0,0001

Tid til behandlingssvigt

Ikke nået

134 dage

0,0084;

HR 0,418

Hæmoglobinstigning > 15 g/l

(0,9 mmol/l) i uge

13/hæmoglobinrespons i den

evaluerbare population

19/31 (61,3 %)

0/11 (0 %)

0,0002

Varighed af tumor- &

symptomatisk respons

(dage) - uvildig gennemgang;

median (min, max)

340 (55, 676)

Ikke relevant

Varigt komplet symptomatisk

respons

13/53 (24,5 %)

0/26 (0 %)

0,0037

Varighed af varigt komplet

symptomatisk respons

(dage) - uvildig gennemgang;

median (min, max)

472 (169, 762)

BSC = bedste understøttende behandling (

best supportive care

Justeret for anvendelse af kortikosteroider ved randomisering

På tidspunktet for primær analyse blev data for 19 af 20 tumor- og symptomatiske responderere censureret på grund af

igangværende respons

IR = “Ikke relevant”. Der var ingen respondere i placeboarmen, og derfor er varighed ikke relevant

Komplet symptomatisk respons defineres som en 100 % reduktion af den samlede symptomscore ved baseline for

MCD, der varede ved i mindst 18 uger før behandlingssvigt

Data fra 11 af 13 komplette symptomatiske respondere blev censureret på grund af igangværende respons

Symptomer relateret til MCD blev indsamlet prospektivt. Totalscoren for alle symptomer (omtalt som

den samlede score for symptomer relateret til MCD) er summen af sværhedsgraderne

NCI-CTCAE

-grader) for symptomer relateret til MCD [generelle symptomer relateret til MCD

(træthed, utilpashed, hyperhidrose, natlige svedeture, feber, vægttab, anoreksi, tumorsmerter, dyspnø

og pruritus), autoimmune fænomener, væskeretention, neuropati og hudsygdomme]. Den procentvise

ændring fra baseline i MCD-relaterede symptomer og den samlede symptomscore relateret til

sygdommen for hver behandlingscyklus blev beregnet. Komplet symptomatisk respons defineredes

som en 100 % reduktion af den samlede symptomscore ved baseline for MCD, der varede ved i mindst

18 uger før behandlingssvigt

Hæmoglobinrespons defineredes som en ændring fra baseline på ≥ 15 g/l (0,9 mmol/l) i uge 13. Der

sås en statistisk signifikant forskel (henholdsvis 61,3 % vs. 0 %, p=0,0002) i hæmoglobinrespons i

siltuximabarmen ved sammenligning med placeboarmen.

Undergruppeanalyser

Analyser af både primære og sekundære endepunkter for forskellige undergrupper inklusive alder

(< 65 år og ≥ 65 år), race (hvid/ikke-hvid), region (Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Afrika samt

Asien og Stillehavsområdet), brug af kortikosteroider ved baseline (ja/nej), tidligere behandling

(ja/nej) og MCD histologi (plasma og blandet histologi) viste konsekvent, at virkningen af

behandlingen var størst i siltuximabarmen undtagen i den hyaline vaskulære subtype, hvor ingen af

patienterne opnåede definitionen af det primære endepunkt. I den hyaline vaskulære subtype sås en

konsistent behandlingseffekt til fordel for siltuximabbehandlede patienter for alle væsentlige

sekundære endepunkter. Udvalgte effektresultater fra studie 1 i den hyaline vaskulære undergruppe er

gengivet i tabel 4.

Tabel 4:

Udvalgte endepunkter for effekt for den hyaline vaskulære undergruppe fra

studie 1

Endepunkter for effekt

Siltuximab+BSC*

Placebo+BSC

95 % CI

a

Primært endepunkt for effekt

Varigt tumor- og symptomatisk respons

(uvildig gennemgang)

0/18 (0 %)

0/8 (0 %)

(IR; IR)

Sekundære endepunkter for effekt

Varigt tumor- og symptomatisk respons

(investigators gennemgang)

3/18 (16,7 %)

0/8 (0 %)

(-25,7; 55,9)

Bedste tumorrespons (uvildig

gennemgang)

1/18 (5,6 %)

1/8 (12,5 %)

(-46,7; 35,3)

Bedste tumorrespons (investigators

vurdering)

4/18 (22,2 %)

0/8 (0 %)

(-20,3; 60,6)

Tid til behandlingssvigt

206 dage

70 dage

(0,17; 1,13)

Hæmoglobinstigning > 15 g/l (0,9 mmol/l)

i uge 13/hæmoglobinrespons evaluerbar

population

3/7 (42,9 %)

0/4 (0 %)

(-22,7; 83,7)

Varigt fuldstændigt symptomatisk respons

3/18 (16,7 %)

0/8 (0%)

(-25,7; 55,9)

Bedste understøttende behandling

95 % konfidensinterval for forskellen i procentdele

IR = “Ikke relevant”, der var ingen respondere, hvorfor 95 % CI ikke er relevant

95 % konfidensinterval for

hazard ratio

Fuldstændigt symptomatisk respons defineres som 100 % reduktion i den samlede symptomscore for MCD ved

baseline, der blev opretholdt i mindst 18 uger før behandlingssvigt

Studie 2

Ud over studie 1 foreligger der også effektdata for patienter med CD fra et fase 1-studie med en enkelt

arm (studie 2). I dette studie blev 37 patienter med CD (35 patienter med MCD) behandlet med

siltuximab. Hos de 16 patienter med MCD, der fik 11 mg/kg hver 3. uge, var den samlede

tumorresponsrate ifølge en uvildig gennemgang 43,8 % med 6,3 % komplet respons. I alle tilfælde

varede tumorrespons i > 18 uger. I dette studie havde 16 af de 35 patienter med multicentrisk

Castlemans sygdom hyalin-vaskulær subtype. Af disse patienter havde 31 % radiologisk respons

baseret på en uvildig gennemgang, og 88 % responderede klinisk som defineret i protokollen.

Studie 3

Et åbent, ikke-randomiseret fase 2-multicenterstudie vurderede sikkerhed og virkning ved

længerevarende behandling med siltuximab hos 60 patienter med MCD, som tidligere havde deltaget i

studie 1 (41 patienter) eller studie 2 (19 patienter). Den mediane varighed af behandling med

siltuximab var 5,52 år (interval: 0,8 til 10,8 år). Over 50 % af patienterne blev behandlet med

siltuximab i ≥ 5 år. Efter en median opfølgning på 6 år var ingen patienter døde, og fortsat

sygdomskontrol blev påvist hos 58 af 60 patienter.

Højeste totaldosis i kliniske studier

Den største samlede mængde siltuximab, der hidtil er administreret i et klinisk studie, var 2.190 mg

(11 mg/kg).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med siltuximab i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved CD (se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter den første administration af siltuximab (i doser fra 0,9 til 15 mg/kg) steg arealet under kurven for

plasmakoncentration over tid (AUC) og maksimal serumkoncentration (C

) dosisproportionalt, og

clearance (CL) var uafhængigt af dosis. Efter en enkelt administration i den anbefalede dosering

(11 mg/kg en gang hver 3. uge) var clearance 3,54 ± 0,44 ml/kg/dag og halveringstiden

16,3 ± 4,2 dage. Efter administration af gentagne doser i den anbefalede dosering var clearance af

siltuximab tidsuafhængigt, og der sås moderat systemisk akkumulering (et akumulationsindeks på

1,7). I overensstemmelse med halveringstiden efter den første dosis nåede serumkoncentrationer

steady state ved den sjette infusion (med 3 ugers interval) med gennemsnitlige (± SD) maksimale og

bundkoncentrationer på henholdsvis 332 ± 139 og 84 ± 66 mikrog/ml.

Immunogenicitet

Ligesom for alle terapeutiske proteiner kan der potentielt genereres antistoffer mod lægemidlet

(immunogenicitet). Siltuximabs immunogenicitet blev evalueret ved hjælp af metoderne

antigen-bridging enzym-immunoassay

(EIA) og

elektrokemiluminiscens

- (ECL-) baseret

immunoassay

(ECLIA).

I kliniske studier, der omfattede studier af monoterapi og kombinationsbehandling, blev prøver fra i alt

432 patienter testet for antiantistoffer mod siltuximab, og 189 patienter fik mindst én prøve testet med

en høj lægemiddel tolerant ECLIA-analysemetode. Incidensen af påviselige anti-siltuximab-antistoffer

var samlet set 0,9 % (4/432) og 2,1 % (4/189) for patienter med mindst én prøve testet med den høj

lægemiddel tolerante ECLIA-analysemetode. Yderligere immunogenicitetsanalyser blev udført for alle

positive prøver fra de 4 patienter med påviselige anti-siltuximab-antistoffer. Ingen af disse patienter

havde neutraliserende antistoffer. Der er ikke påvist ændret sikkerheds- eller virkningsprofil hos de

patienter, der udviklede antistoffer mod siltuximab.

Særlige populationer

Der blev udført populationsfarmakokinetiske analyser på tværs af studierne af data fra 378 patienter

med forskellige lidelser, der fik siltuximab som monoterapi i doser fra 0,9 til 15 mg/kg. Virkningerne

af forskellige kovariater på siltuximabs farmakokinetik blev vurderet i analyserne.

Clearance af siltuximab steg med stigende legemsvægt, men der er ikke behov for dosisjustering pga.

legemsvægten, da doseringen er baseret på mg/kg. Følgende faktorer havde ingen klinisk virkning på

clearance af siltuximab: køn, alder og etnisk herkomst. Virkningen af status for

anti-siltuximab-antistoffer er ikke undersøgt, da antallet af patienter, der var positive for

anti-siltuximab-antistoffer, var utilstrækkeligt.

Ældre

Siltuximabs populationsfarmakokinetik blev analyseret for at evaluere virkningerne af demografiske

kendetegn. Resultaterne viser ingen signifikant forskel i siltuximabs farmakokinetik hos patienter, der

er over 65 år sammenlignet med patienter, der er 65 år eller yngre.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke udført et formelt studie af, hvordan nedsat nyrefunktion påvirker siltuximabs

farmakokinetik. Hos patienter med kreatininclearance ved baseline beregnet til mindst 12 ml/min sås

ingen betydningsfuld påvirkning af siltuximabs farmakokinetik. Fire patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 12-30 ml/min) indgik i datasættet.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke udført et formelt studie af, hvordan nedsat leverfunktion påvirker siltuximabs

farmakokinetik. Hos patienter med baseline-ALATop til 3,7 gange den øvre grænse for

normalområdet, baseline-albumin i området 15 til 58 g/l og baseline-bilirubin i området 1,7 til

42,8 mg/dl sås ingen betydningsfuld påvirkning af siltuximabs farmakokinetik.

Pædiatrisk population

Siltuximabs sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos pædiatriske patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologistudier med gentagne doser udført i unge cynomolgusaber, der fik siltuximab i doser på

9,2 og 46 mg/kg/uge (dvs. en eksponering der var op til 22 gange større end hos patienter, der fik

11 mg/kg hver 3. uger), sås ingen indikationer på toksicitet. Der sås en mindre reduktion af T-celle-

afhængigt antistofrespons og et fald i størrelsen på miltens germinalcentre efter Keyhole limpet

hemocyanin- (KLH-)immunisering, som ansås for at være farmakologisk respons på IL6-hæmning og

uden toksikologisk betydning.

Siltuximab (9,2 og 46 mg/kg/uge) medførte ikke toksicitet i reproduktionsorganerne hos

cynomolgusaber. Hos mus doseret subkutant med et anti-muse-IL-6 monoklonalt antstof sås ingen

påvirkning af fertiliteten hos han- eller hundyr.

I løbet af et embryoføtalt udviklingsstudie, hvor siltuximab blev administreret intravenøst til drægtige

cynomolgusaber (drægtighedsdag 20-118) i doser på 9,2 og 46 mg/kg/uge blev der ikke observeret

toksicitet hos moderdyr eller foster. Siltuximab passerede placenta under drægtigheden, hvorved føtale

serumkoncentrationer på drægtighedsdag (GD) 140 svarede til koncentrationerne hos moderdyret. En

histopatologisk undersøgelse af lymfevæv fra GD140-fostre viste ingen morfologiske anomalier i

udviklingen af immunsystemet.

Der er ikke udført karcinogenicitetsstudier med siltuximab hos gnavere. Dokumentation fra studier

udført med siltuximab og andre IL6-hæmnere indikerer, at siltuximab har et lavt potentiale for

karcinogenicitet. Der foreligger dog også materiale, der indikerer, at IL6-hæmning kan undertrykke

immunrespons og immunovervågning og nedsætte forsvaret mod udviklede tumorer. Det kan derfor

ikke helt udelukkes, at der er en øget modtagelighed over for specifikke tumorer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Histidin

Histidinhydrochloridmonohydrat

Polysorbat 80

Saccharose

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

I uåbnet hætteglas

3 år

Efter rekonstitution og fortynding

Kemisk og fysisk holdbarhed er påvist i op til 8 timer ved stuetemperatur (se pkt. 6.6).

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal lægemidlet anvendes med det samme, med mindre metoden

for åbning/rekonstitution/fortynding udelukker risiko for mikrobiel forurening.

Hvis det ikke anvendes umiddelbart efter åbning, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid

og -betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 ºC - 8 ºC). Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning for at

beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

SYLVANT 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

8 ml hætteglas af type 1-glas med elastomerlukke og aluminiumsforsegling med flip-off-låg der

indeholder 100 mg siltuximab. Pakningsstørrelse: 1 hætteglas.

SYLVANT 400 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

30 ml hætteglas af type 1-glas med elastomerlukke og aluminiumsforsegling med flip-off-låg der

indeholder 400 mg siltuximab. Pakningsstørrelse: 1 hætteglas.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Dette lægemiddel kun er til engangsbrug:

Anvend en aseptisk teknik.

Beregn dosis, den fornødne samlede mængde af rekonstitueret SYLVANT-opløsning og det

nødvendige antal hætteglas. Den anbefalede kanyle til tilberedningen er 21 gauge 38 mm.

Infusionsposerne (250 ml) skal indeholde glucose 5 % og skal være fremstillet af

polyvinylchlorid (PVC) eller polyolefin (PO) eller polypropylen (PP), eller polyethylen (PE).

Alternativt kan der anvendes flasker af PE.

Lad hætteglas med SYLVANT stå fremme i ca. 30 minutter, så de opnår stuetemperatur (15 °C

til 25 °C). Under hele tilberedningen skal SYLVANT befinde sig ved stuetemperatur.

Hvert 100 mg hætteglas bør rekonstitueres med 5,2 ml vand til injektionsvæsker til

engangsbrug, så der opnås en 20 mg/ml opløsning.

Hvert 400 mg hætteglas bør rekonstitueres med 20 ml vand til injektionsvæsker til engangsbrug,

så der opnås en 20 mg/ml opløsning.

Vip forsigtigt de rekonstituerede hætteglas (UNDGÅ AT RYSTE ELLER HVIRVLE ELLER

VIPPE KRAFTIGT) for at fremme opløsningen af pulveret. Fjern først indholdet, når alt

pulveret er helt opløst. Pulveret bør opløses på mindre end 60 minutter. Inspicer hætteglassene

for partikelindhold og misfarvning før tilberedning af dosis. Må ikke anvendes, hvis

opløsningen er synligt uigennemsigtig, eller hvis den indeholder fremmedlegemer og/eller er

misfarvet.

Fortynd den samlede mængde af den rekonstituerede dosis opløsning til 250 ml med steril

glucose 5 % ved at trække en mængde svarende til mængden af rekonstitueret SYLVANT op

fra posen med 250 ml glucose 5 %. Langsomt tilsæt den samlede mængde rekonstitueret

SYLVANT-opløsning til 250 ml-infusionsposen. Bland forsigtigt.

Den rekonstituerede opløsning bør ikke opbevares i over 2 timer, før det tilsættes

infusionsposen. Infusionen skal afsluttes inden for 6 timer efter tilsætning af den rekonstituerede

opløsning til infusionsposen. Administrer den fortyndede opløsning over 1 time ved hjælp af

administrationssæt foret med PVC eller polyurethan (PU) eller PE, der indeholder et indbygget

filter med 0.2-micron inline polyethersulfon (PES). SYLVANT indeholder ikke

konserveringsmidler, og ikke anvendt infusionsopløsning må derfor ikke gemmes til senere

brug.

Der er ikke udført studier af fysisk og kemisk forligelighed for at evaluere co-administration af

SYLVANT og andre lægemidler. SYLVANT må ikke infunderes i det samme intravenøse drop

som andre lægemidler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

EUSA Pharma

(Netherlands) B.V.

Johannes Vermeerplein 11

1071 DV

Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

SYLVANT 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

EU/1/14/928/001

SYLVANT 400 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

EU/1/14/928/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. maj 2014

Dato for seneste fornyelse: 2 april 2019

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/357752/2018

EMEA/H/C/003708

Sylvant (siltuximab)

En oversigt over Sylvant, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Sylvant, og hvad anvendes det til?

Sylvant anvendes til behandling af multicentrisk Castlemans sygdom hos voksne, der ikke er smittet

med humant immundefektvirus (hiv) eller humant herpesvirus-8 (HHV-8).

Castlemans sygdom er en sygdom i lymfesystemet, dvs. det netværk af kar, der transporterer væske

fra vævene gennem lymfeknuderne til blodbanen. Sygdommen medfører, at celler i lymfeknuderne

begynder at vokse abnormt og danner godartede svulster. Med multicentrisk menes, at sygdommen

omfatter flere lymfeknuder foruden andre organer i kroppen. Symptomerne kan være træthed, natlige

svedudbrud, feber, prikken og stikken som følge af nervebeskadigelse (perifer neuropati) og forstørret

lever og milt.

Castlemans sygdom er sjælden, og Sylvant blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den

30. november 2007. Yderligere oplysninger om udpegelsen til lægemiddel til sjældne sygdomme findes

her: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation.

Sylvant indeholder det aktive stof siltuximab.

Hvordan anvendes Sylvant?

Sylvant udleveres kun efter recept, og behandlingen bør iværksættes og overvåges af uddannet

sundhedspersonale under tilstrækkeligt lægeligt opsyn. Det gives gennem et drop (ved infusion) i en

vene. Den anbefalede dosis er 11 mg pr. kg legemsvægt, og infusionen bør vare ca. en time. Sylvant

gives hver tredje uge, indtil patienten ikke længere har gavn af behandlingen.

I de første 12 måneder af behandlingen skal patienten have taget blodprøver før hver dosis af Sylvant,

derefter hver 9. uge; ved abnorme blodprøver eller ved visse bivirkninger kan det nødvendigt at

udsætte behandlingen.

For mere information om brug af Sylvant se indlægssedlen, eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Sylvant (siltuximab)

EMA/357752/2018

Side 2/3

Hvordan virker Sylvant?

Det aktive stof i Sylvant, siltuximab, er et monoklonalt antistof. Et monoklonalt antistof er et protein,

der er udformet, så det genkender og bindes til en særlig struktur (et antigen) i kroppen. Siltuximab er

udformet, så det bindes til kroppens protein interleukin 6 (IL-6). Patienter med Castlemans sygdom

producerer for meget IL-6. Dette menes at medvirke til den abnorme vækst af visse celler i

lymfeknuderne. Når siltuximab bindes til IL-6, blokerer det dets aktivitet og standser den abnorme

cellevækst, så lymfeknuderne bliver mindre, og sygdomssymptomerne aftager.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Sylvant?

Sylvant er undersøgt i ét hovedstudie med 79 voksne, som havde multicentrisk Castlemans sygdom,

men ikke hiv- eller HHV-8-infektion. Virkningen aflægemidlet blev sammenlignet med en uvirksom

behandling (placebo), og det vigtigste mål for virkningen var den andel af patienterne, der reagerede

på behandlingen i mindst 18 uger, som det fremgik af en reduktion på 50 % ("delvis respons") eller

fuldstændig forsvinden ('komplet respons') af svulster og sygdomssymptomer.

Sylvant var mere effektivt end placebo til at få svulster og sygdomssymptomer til at svinde: 17 ud af

53 patienter, som fik Sylvant, udviste delvis respons, og én udviste komplet respons. Dette gjaldt ikke

for nogen af de 26 patienter, der fik placebo. Virkningen holdt sig i næsten et år.

Hvilke risici er der forbundet med Sylvant?

De hyppigste bivirkninger ved Sylvant (som optræder hos mere end 1 ud af 5 patienter) er infektioner

(herunder infektioner i øvre luftveje som næse og svælg), kløe, udslæt, ledsmerter og diarré. Den

alvorligste bivirkning er en svær allergisk reaktion (anafylaksi).

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Sylvant fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Sylvant godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Sylvant opvejer risiciene, og at

det kan godkendes til anvendelse i EU. Agenturet konkluderede, at Sylvant er påvist at have gavnlig

virkning i form af mindskelse af svulsternes størrelse og symptomerne hos patienter med multicentrisk

Castlemans sygdom, og at denne positive virkning ser ud til at vedvare. Udvalget anerkendte desuden,

at der er et udækket medicinsk behov hos disse patienter. Bivirkningerne af Sylvant blev anset for

acceptable, men der bør indsamles flere langsigtede data.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Sylvant?

Virksomheden, der markedsfører Sylvant, skal oprette et patientregister, der kan give flere oplysninger

om den langsigtede sikkerhed. Virksomheden skal sørge for, at sundhedspersoner, der forventes at

anvende lægemidlet, får udleveret oplysninger om, hvordan de indfører deres patienter i registret.

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Sylvant.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Sylvant løbende overvåget. Indberettede

bivirkninger ved Sylvant vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Sylvant (siltuximab)

EMA/357752/2018

Side 3/3

Andre oplysninger om Sylvant

Sylvant fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 22. maj 2014.

Yderligere information om Sylvant findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 06-2018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information