28-01-2021
28-01-2021
08-06-2016
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til patienten eller omsorgspersonen
Strimvelis 1-10 millioner celler/ml infusionsvæske, dispersion
Autolog CD34
-beriget cellefraktion, som indeholder CD34
-celler transduceret med retroviral vektor, som
koder for den humane ADA-cDNA-sekvens
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye
oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4,
hvordan du indberetter bivirkninger.
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du (eller dit barn, hvis han/hun er patienten) får dette
lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du (eller dit barn) får bivirkninger, herunder
bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Din læge vil give dig et patientoplysningskort. Læs det nøje og følg instruktionerne.
Vis altid patientoplysningskortet til din læge eller sundhedspersonalet, når du ser dem, eller hvis du
skal på hospitalet.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du (eller dit barn) får Strimvelis
Sådan gives Strimvelis
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Strimvelis er en type lægemiddel, som bruges til
genterapi
Strimvelis bruges til at behandle en alvorlig sygdom kaldet
ADA-SCID
svær kombineret
adenosindeaminase-immundefekt
). Denne sygdom betyder, at immunsystemet ikke fungerer, som det skal,
og derfor ikke kan forsvare kroppen mod infektioner. Personer med ADA-SCID kan ikke producere nok af et
enzym, som kaldes
adenosindeaminase (ADA)
, fordi det gen, som koder for ADA, ikke virker, som det skal.
Strimvelis bruges til at behandle ADA-SCID, når der ikke blandt familiemedlemmerne er en person, der er
egnet til at donere stamceller fra knoglemarven til en transplantation.
Strimvelis fremstilles specielt til hver enkelt patient, idet patientens egne knoglemarvsceller anvendes. Det
virker ved at indføre et nyt gen i stamcellerne i knoglemarven, så de kan producere ADA.
Strimvelis gives som drop
(infusion)
ind i en vene
(intravenøst)
. For yderligere information om, hvad der
sker inden og efter behandlingen, se afsnit 3,
Sådan gives Strimvelis
2.
Det skal du vide, før du (eller dit barn) får Strimvelis
Strimvelis er ikke egnet til visse personer
Du (eller dit barn) må ikke få Strimvelis:
hvis du er
allergisk
over for nogen af indholdsstofferne (
angivet i punkt 6
hvis du har eller har haft
myelodysplasi
eller en type
cancer
, som kaldes
leukæmi
hvis du er testet positiv for
hiv eller andre infektioner
(din læge vil rådgive dig om dette)
hvis du allerede er blevet behandlet med
genterapi
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du (eller dit barn) får dette lægemiddel.
Strimvelis er fremstillet ud fra patientens egne celler. Lægemidlet må aldrig gives til andre.
Indsættelse af et nyt gen i DNA'et kan forårsage leukæmi. I kliniske studier med genterapi for andre
sygdomme (men ikke ADA-SCID) udviklede nogle patienter leukæmi eller andre former for blodkræft.
Dette er ikke set hos patienter, som er blevet behandlet med Strimvelis, men din læge er blevet rådet til at
overvåge dig (eller dit barn) for tegn på leukæmi under den langvarige opfølgning.
Når du (eller dit barn) er blevet behandlet med Strimvelis, vil du eller dit barn ikke kunne donere blod,
organer eller væv på noget tidspunkt i fremtiden. Grunden til dette er, at Strimvelis er et genterapipræparat.
Når behandlingen med Strimvelis ikke kan gennemføres
I visse tilfælde vil det muligvis ikke kunne lade sig gøre at påbegynde den planlagte behandling med
Strimvelis. Der kan være flere årsager til dette, som f.eks.:
hvis der opstod et problem på det tidspunkt, hvor cellerne blev udtaget for at fremstille medicinen
hvis der ikke var et tilstrækkeligt antal af den rette type celler til at fremstille medicinen
hvis medicinen blev forurenet (kontamineret) under fremstillingen
hvis der skete en forsinkelse under transporten af medicinen til det hospital, hvor behandlingen
skulle udføres.
I disse tilfælde vil lægen give dig (eller dit barn) erstatningsstamceller fra den reserveprøve, som blev taget
og gemt, inden behandlingen startede (
se også punkt 3, Sådan gives Strimvelis
Du kan have brug for anden behandling
Strimvelis underkastes en række tests, inden det bruges. Da lægemidlet indgives kort tid efter fremstillingen,
vil de endelige resultater af nogle af disse tests ikke foreligge, før det gives. Hvis resultaterne af testene viser
noget, som kan påvirke dig (eller dit barn), vil lægen give dig en passende behandling.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du
spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel. Du må ikke få Strimvelis, hvis du er gravid. Hvis der er
mulighed for, at du kan blive gravid, skal du bruge en barrieremetode (f.eks. kondom) ved samleje, når
behandlingen startes og i mindst 6 måneder derefter.
Du må ikke få Strimvelis, hvis du ammer. Det vides ikke, om indholdsstofferne i Strimvelis udskilles i din
mælk.
Strimvelis indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder ca. 3,5 mg natrium pr. milliliter. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt,
skal der tages hensyn hertil.
3.
Sådan gives Strimvelis
Strimvelis gives i et drop
(infusion)
i en vene
(intravenøst)
. Det må kun indgives på et specialiseret hospital
af en læge, som har erfaring med behandling af patienter med ACA-SCID og med brug af denne type
medicin.
Strimvelis kan kun fremstilles, hvis lægen kan udtage et tilstrækkeligt antal af den rette type celler fra
patientens egen knoglemarv.
Inden Strimvelis fremstilles
, udfører lægen nogle tests for at sikre, at du (eller dit barn) ikke har visse
infektioner (se punkt 2).
Der indsamles to prøver
Lægen udtager to prøver af stamceller fra knoglemarven inden den planlagte behandling:
Reserveprøven
tages mindst 3 uger før. Den gemmes, så den kan gives til patienten som
erstatningsstamceller, hvis Strimvelis ikke kan gives eller ikke virker (se ‘
Når behandlingen med
Strimvelis ikke kan gennemføres
’ i
punkt 2
Behandlingsprøven
tages 4-5 dage før. Den bruges til at fremstille Strimvelis ved at indføre et nyt
gen i cellerne.
Før og under behandling med Strimvelis
Hvornår
Hvad sker der
Hvorfor
Mindst 3 uger før
behandlingen
Reserveprøve
af stamceller
udtages
gemmes som reserve (
se ovenfor
Ca. 4-5 dage før
behandlingen
Behandlingsprøve
af stamceller
udtages
til fremstilling af Strimvelis (
se
ovenfor)
3 dage og 2 dage før
behandlingen
Et lægemiddel kaldet
busulfan
gives 4 gange dagligt i 2 dage (8
doser i alt)
for at forberede knoglemarven på
Strimvelis
Ca. 15-30 minutter før
behandlingen
Der kan gives et
antihistaminpræparat
for at mindske risikoen for, at du
får bivirkninger i forbindelse med
infusionen
Strimvelis gives…
i et drop i en vene.
Det tager ca. 20 minutter
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De
bivirkninger, der er markeret med *, kan skyldes behandlingen med busulfan.
Meget almindelige bivirkninger
Kan forekomme hos
flere end 1 ud af 10 personer
løbende eller tilstoppet næse (
allergisk rhinitis
hvæsende vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær (
astma)
irriteret, kløende hud (
eksem
forhøjet temperatur
underaktiv skjoldbruskkirtel (
lavt stofskifte
forhøjet blodtryk (
hypertension
nedsat antal røde eller hvide blodceller (
anæmi, neutropeni
forhøjede leverenzymer*
positive blodprøveresultater for
antinukleære antistoffer og glat muskelatur-antistof
Hvis du har spørgsmål om symptomer eller bivirkninger, eller hvis du har symptomer, som bekymrer dig
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet.
Almindelige bivirkninger
Kan forekomme hos
op til 1 ud af 10 personer
. De skyldes alle, at immunsystemet bliver overaktivt og
angriber kroppens egne væv.
røde eller lilla pletter på huden, blødning under huden (
immun trombocytopenisk purpura
betændelseslignende reaktion (inflammation) i skjoldbruskkirtlen (
autoimmun thyroiditis
svaghed og smerter i fødder og hænder (
Guillain-Barré-syndrom
leverbetændelse (
autoimmun hepatitis
nedsat antal blodceller (
autoimmun hæmolytisk anæmi, autoimmun aplastisk anæmi
positive blodprøveresultater for anti-neutrofilocyt cytoplasma-antistof
Hvis du har spørgsmål om symptomer eller bivirkninger, eller hvis du har symptomer, som bekymrer dig
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller sygeplejerske. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato og det tidspunkt (EXP), som står på etiketten på beholderen og
infusionsposen.
Opbevares ved 15-30
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Da dette
lægemiddel indgives af en læge, er denne ansvarlig for korrekt bortskaffelse af præparatet.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Strimvelis indeholder:
Aktivt stof: autolog CD34
-beriget cellefraktion, som indeholder CD34
-celler transduceret med
retroviral vektor, som koder for den humane ADA-cDNA-sekvens.
Koncentrationen er 1-10 millioner
CD34
-celler/ml. Autolog betyder, at cellefraktionen stammer fra patienten selv.
Øvrige indholdsstoffer: natriumchlorid (
se punkt 2, Strimvelis indeholder natrium
Udseende og pakningsstørrelser
Strimvelis er en uklar til klar, farveløs til lyserød dispersion (opslæmning) af celler til infusion, som leveres i
en eller flere infusionsposer. Infusionsposerne leveres i en lukket beholder.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Orchard Therapeutics (Netherlands) BV
Prins Bernhardplein 200,
1097 JB Amsterdam,
Holland
Fremstiller
AGC Biologics S.p.A.
58 Via Olgettina
20132
Milano
Italien
Denne indlægsseddel blev senest ændret MM/ÅÅÅÅ.
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside: http://www.ema.europa.eu
Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme og om,
hvordan de behandles.
Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:
Strimvelis transporteres direkte til det hospital, hvor infusionen skal gives. Infusionsposen er placeret i en
lukket ydre beholder. Poserne skal opbevares i den ydre beholder indtil brug.
Strimvelis er alene beregnet til autolog brug. Inden infusion skal det sikres, at patientens identitet svarer til
de unikke patientoplysninger på infusionsposen/-poserne og/eller den ydre beholder.
Vend forsigtigt infusionsposen op og ned for at dispergere eventuelle celleaggregater og udfør infusionen
med et transfusionssæt med filter for at fjerne eventuelle tilbageværende celleaggregater.
Efter administration skal posen skylles igennem med en 50 ml-sprøjte fyldt med saltvand.
Dette lægemiddel indeholder genmodificerede celler. Lokale retningslinjer for biosikkerhed skal følges.
Strimvelis er ikke testet for overførbare infektiøse agenser. Sundhedspersoner, som håndterer Strimvelis, skal
derfor tage passende forholdsregler for at undgå potentiel overførsel af smitsomme sygdomme.
Overflader og materiale, som kan have været i kontakt med Strimvelis, skal dekontamineres med et passende
desinfektionsmiddel.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer for
biosikkerhed.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt
tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8,
hvordan bivirkninger indberettes.
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Strimvelis 1-10 millioner celler/ml infusionsvæske, dispersion.
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
2.1
Generel beskrivelse
En autolog CD34
-beriget cellefraktion, som indeholder CD34
-celler transduceret med retroviral vektor,
som koder for den humane adenosindeaminase (ADA)-cDNA-sekvens fra humane hæmatopoietiske
stamceller/progenitorceller (CD34
2.2
Kvalitativ og kvantitativ sammensætning
Det færdige præparat består af en eller flere ethylenvinylacetat- (EVA) poser, som indeholder en autolog
CD34
-beriget cellefraktion indeholdende CD34
-celler transduceret med retroviral vektor, som koder for
den humane ADA-cDNA-sekvens.
De kvantitative oplysninger vedrørende CD34
-celler/kg og det totale antal celler i præparatet er anført på
etiketten for hver batch.
Koncentrationen er 1-10 millioner CD34
-celler/ml.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:
Dette lægemiddel indeholder 0,15 mmol natrium pr. ml (se pkt. 4.4).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Infusionsvæske, dispersion.
En uklar til klar, farveløs til lyserød dispersion af celler.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Strimvelis er indiceret til behandling af svær kombineret immundefekt (SCID) forårsaget af
adenosindeaminase-mangel (ADA-SCID) hos patienter, til hvem det ikke har været muligt at finde en egnet
HLA (human leukocytantigen)-matchende beslægtet stamcelledonor (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).
4.2
Dosering og administration
Strimvelis skal administreres på et specialiseret transplantationscenter af en læge med erfaring inden for
behandling og håndtering af patienter med ADA-SCID og brug af autologe CD34
ex vivo-
genterapipræparater. Strimvelis bør kun administreres efter samtale med patienten og/eller dennes familie.
Det forventes, at patienterne optages i et patientregister efter behandlingen og bliver fulgt i lang tid.
En reserve af CD34
-stamceller med mindst 1 million CD34
-celler pr. kg er nødvendig. Den skal høstes fra
patienten mindst 3 uger inden behandlingen med Strimvelis. Stamcellerreserven udtages i tilfælde af behov
for nødbehandling, hvis der skulle opstå fejl under fremstillingen af præparatet, transplantationssvigt eller
langvarig knoglemarvsaplasi efter behandlingen med Strimvelis.
Patienten skal kunne donere en tilstrækkelig mængde CD34
-celler til at opnå de mindst 4 millioner rensede
CD34
-celler/kg, som er nødvendige for at kunne fremstille Strimvelis.
Strimvelis er udelukkende beregnet til autolog brug (se pkt. 4.4).
Inden infusion skal det bekræftes, at patientens identitet stemmer overens med de unikke patientoplysninger
på Strimvelis infusionsposen/-poserne og/eller -beholderen (se pkt. 4.4 og 6.6).
Konditionering før behandling
Det anbefales at administrere 0,5 mg/kg busulfan intravenøst hver 6. time i to på hinanden følgende dage,
startende tre dage før administration af Strimvelis. Den totale busulfandosis er 4 mg/kg fordelt på 8 doser a
0,5 mg/kg. Plasmakoncentrationen af busulfan skal måles med en passende metode ved seriel
blodprøvetagning efter den første dosis hver dag. Hvis AUC for busulfan overskrider 4.000 nanogram/ml∙t
(974 µmol/l∙minut), skal dosis nedsættes på passende vis, baseret på AUC.
Præmedicinering
Det anbefales at give intravenøs antihistamin 15-30 minutter inden infusion af Strimvelis.
Dosering
Det anbefalede dosisinterval for Strimvelis er mellem 2 og 20 millioner CD34
-celler/kg.
Hvis præparatet indeholder under 2 millioner CD34
-celler/kg, skal den behandlende læge beslutte, om
administrationen skal gennemføres ud fra en individuel vurdering af benefit/risk-forholdet. Der blev
observeret behandlingssvigt hos en patient, som i de kliniske studier blev behandlet med < 2 millioner
CD34
-celler/kg.
Strimvelis skal kun administreres én gang.
Særlige populationer
Ældre
Strimvelis er ikke beregnet til brug hos patienter > 65 år og er ikke undersøgt i denne aldersgruppe.
Nedsat nyrefunktion
Strimvelis er ikke undersøgt hos patienter med nedsat nyrefunktion. Dosisjustering forventes ikke at være
nødvendig.
Nedsat leverfunktion
Strimvelis er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion. Dosisjustering forventes ikke at være
nødvendig.
Pædiatrisk population
Strimvelis’ sikkerhed og virkning hos børn under 6 måneder og over 6 år og 1 måned er ikke fastlagt (se pkt.
4.4). Der foreligger ingen data.
Administration
Strimvelis er til intravenøs infusion.
Der skal anvendes et transfusionssæt med filter. For at hindre utilsigtet fjernelse af celler fra præparatet bør
der kun anvendes filtre, der er beregnet til at blive brugt med transfusionssæt.
Infusionshastigheden bør ikke overstige 5 ml/kg/t. Administrationsvarigheden er ca. 20 minutter (se pkt.
6.6). Efter administration skal posen skylles igennem med 50 ml natriumchloridinjektionsvæske.
Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet
Dette lægemiddel indeholder genmodificerede celler. Lokale retningslinjer for biosikkerhed for sådanne
præparater skal følges (se pkt. 6.6).
Strimvelis er ikke testet for overførbare infektiøse agenser. Sundhedspersoner, som håndterer Strimvelis, skal
derfor tage passende forholdsregler for at undgå potentiel overførsel af smitsomme sygdomme.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Aktuel eller tidligere leukæmi eller myelodysplasi.
Positiv test for hiv (humant immundefektvirus) eller tilstedeværelse af et andet overførbart infektiøs agens,
som er anført i EU's gældende celle- og vævsdirektiv, før høstning af knoglemarv.
Tidligere genterapi.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Strimvelis er udelukkende beregnet til autolog brug og må aldrig gives til andre patienter end den oprindelige
CD34
-celledonor.
I visse tilfælde vil patienten måske ikke kunne få Strimvelis på grund af fremstillingsproblemer. Når den
behandlende læge har fået besked, bliver denne muligvis nødt til at ændre behandlingsprogrammet for
patienten (dvs. afslutte konditioneringen med busulfan og/eller administrere stamcellereserven, hvis det er
relevant).
Resultaterne for den anden kvalitetskontrol vil først foreligge, efter præparatet er blevet infunderet. Hvis der
forekommer klinisk relevante kvalitetsproblemer, som f.eks. resultater uden for specifikationen, efter
infusion af Strimvelis, vil den behandlende læge blive informeret. Lægen skal monitorere og/eller behandle
patienten efter behov.
Strimvelis skal anvendes med forsigtighed hos patienter over 6 år og 1 måned og under 6 måneder, da der
ikke foreligger data fra kliniske studier i disse aldersgrupper. Ældre patienter har typisk sværere ved at
donere et højt antal CD34
-celler, hvilket kan betyde, at ældre patienter ikke kan behandles. Succesfuld
dannelse af T-celler efter behandling med Strimvelis kan også blive påvirket af tilbageværende
thymusfunktion, som kan blive nedsat hos ældre børn. Brug af Strimvelis til patienter, som er ældre end dem,
der tidligere er undersøgt, skal overvejes nøje og være forbeholdt tilfælde, hvor alle andre rimelige
behandlingsmuligheder er udtømt.
Patienter, der tidligere er testet positive for hepatitis C, kan behandles med Strimvelis, hvis en
nukleinsyreamplifikationstest med kvantifikationsgrænse på ≤ 15 internationale enheder/ml viser fravær af
igangværende infektion. Der kræves mindst tre på hinanden følgende negative testresultater over en periode
på mindst fire uger efter afslutning af behandling mod hepatitis C. Den sidste test må ikke udføres mere end
tre dage før cellehøst.
Der skal udvises forsigtighed ved brug af Strimvelis til patienter med overfølsomhed over for
aminoglykosider eller bovint serumalbumin.
Der er ikke rapporteret om leukæmi eller myelodysplasi efter behandling med Strimvelis. Der er dog
dokumenteret vektorindsættelse i kromosomale regioner, der tidligere er forbundet med leukæmi i
sammenlignelige studier med genterapi til Wiskott Aldrichs syndrom, X-SCID og kronisk granulomatøs
sygdom. Retrovirale indsættelsessteder (RIS) er påvist ved siden af eller inden i CCND2 og LMO2, og der er
en potentiel risiko for leukæmisk transformation efter behandling med Strimvelis. Det anbefales, at
patienterne monitoreres langvarigt med kontroller mindst én gang om året i de første 11 år og derefter det 13.
og 15. år efter behandling med Strimvelis. Disse kontroller skal omfatte komplet blodtælling med
differentialtælling, biokemisk analyse og måling af thyroideastimulerende hormon.
Langtidsvirkningerne og varigheden af respons på Strimvelis ved ADA-SCID kendes ikke (se pkt. 5.1).
Patienterne skal monitoreres tæt for forekomst af alvorlige og opportunistiske infektioner,
immunrekonstitutionsparametre og behov for substitutionsbehandling med intravenøs immunglobulin
(IVIG). I tilfælde med manglende respons anbefales det at iværksætte andre ADA-SCID-behandlinger under
supervision af en læge.
Der har været tilfælde, hvor behandlingen med Strimvelis ikke har været vellykket. For nogle patienter har
det været nødvendigt at genoptage langvarig enzymsubstitutionsbehandling og/eller undergå en
knoglemarvstransplantation (se pkt. 5.1).
Ikke-immunologiske manifestationer af ADA-SCID responderer muligvis ikke på Strimvelis.
Der er ikke udført immungenicitetstestning af Strimvelis.
Patienterne kan udvikle autoimmunitet. 67 % (12 af 18) af de patienter, som fik Strimvelis, havde enten
autoimmune antistoffer eller andre manifestationer (f.eks. autoimmun trombocytopeni, autoimmun aplastisk
anæmi, autoimmun hepatitis og Guillain-Barré-syndrom (se pkt. 4.8)).
Patienter, som har fået Strimvelis, må ikke donere blod, organer, væv og celler til transplantation på noget
tidspunkt fremover. Disse oplysninger er anført i patientoplysningskortet.
Antallet af T-lymfocytter (CD3+) og NK-celler (CD56+) steg efter behandlingen med Strimvelis. De
mediane værdier 3 år efter genterapien lå under normalområdet. Fortsat opfølgning anbefales. Der blev
rapporteret om hudpapillom, abnorm serumproteinelektroforese og ét tilfælde af henholdsvis lipofibrom,
pulmonal udfyldning og reduceret T-cellereceptor V-beta-repertoire. Der er ikke evidens for, at der er en
årsagssammenhæng med præparatet.
Der er rapporteret om uønskede hændelser i forbindelse med brug af centrale venekatetre (CVC) (f.eks.
alvorlige CVC-infektioner og trombose i devicet). Patienterne skal monitoreres nøje for potentielle
kateterrelaterede hændelser.
Natriumindhold
Dette lægemiddel indeholder 0,15 mmol natrium/ml. Der skal tages højde for dette hos patienter, som er på
en diæt med et kontrolleret natriumindhold.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Der er ikke udført interaktionsstudier. Strimvelis forventes ikke at interagere med hepatiske CYP-enzymer
eller lægemiddeltransportører.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Fertile kvinder
Da Strimvelis administreres efter konditionering med busulfan, skal fertile patienter anvende sikker barriere-
kontraception, når Strimvelis administreres og i mindst 6 måneder derefter.
Graviditet
Der foreligger ingen kliniske data om eksponerede graviditeter.
Der er ikke udført studier af reproduktions- og udviklingstoksicitet.
Strimvelis må ikke bruges under graviditet.
Amning
Det vides ikke, om Strimvelis udskilles i human mælk. Virkningen på ammede børn efter administration af
Strimvelis til deres mødre er ikke undersøgt.
Strimvelis må ikke gives til ammende kvinder.
Fertilitet
Der foreligger ingen data om virkningerne af Strimvelis på human fertilitet. Virkningerne på han- og hundyrs
fertilitet er ikke blevet undersøgt i dyrestudier.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Strimvelis har ingen eller kun ubetydelig langtidsvirkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene
maskiner.
4.8
Bivirkninger
Sammendrag af sikkerhedsprofilen
Strimvelis’ sikkerhed blev vurderet hos 18 forsøgspersoner med en median opfølgningsvarighed på 12 år.
Som følge af den lille patientpopulation og størrelsen af kohorten giver bivirkningerne i skemaet ikke et
komplet billede af typen og hyppigheden af disse hændelser. Alvorlige bivirkninger inkluderer
autoimmunitet (f.eks. autoimmun hæmolytisk anæmi, autoimmun aplastisk anæmi, autoimmun hepatitis,
autoimmun trombocytopeni og Guillain-Barré-syndrom). Den hyppigst rapporterede bivirkning var pyreksi.
Bivirkninger i tabelform
Bivirkningerne er anført nedenfor efter systemorganklasse og hyppighed i henhold til MedDRA. Der
benyttes følgende frekvenser:
Meget almindelig
> 1/10
Almindelig
1/100 til < 1/10
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste
bivirkninger er anført først.
Systemorganklasse
Meget almindelig
Almindelig
Blod og lymfesystem
Anæmi
Neutropeni
Autoimmun hæmolytisk
anæmi, autoimmun
aplastisk anæmi,
autoimmun
trombocytopeni
Det endokrine system
Hypotyroidisme
Autoimmun thyroiditis
Nervesystemet
Guillain-Barré-syndrom
Vaskulære sygdomme
Hypertension
Luftveje, thorax og mediastinum
Astma, allergisk rhinitis
Lever og galdeveje
Autoimmun hepatitis
Hud og subkutane væv
Atopisk dermatitis,
eksem
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
leverenzymer
positivitet for
antinukleære antistoffer
(ANA) og glat
muskulatur-antistof
Positivitet for anti-
neutrofilocyt cytoplasma-
antistof
Bivirkninger, som skønnes muligvis at være forbundet med konditionering med busulfan.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger
Immunrekonstitution
Alle de anførte bivirkninger i tabellen (bortset fra dem, der muligvis er relateret til busulfan) anses, på grund
af deres art og tidsmæssige sammenhæng, for at være forbundet med immunrekonstitution. Disse
autoimmune bivirkninger blev rapporteret hos forsøgspersoner efter genterapi. Størstedelen blev rapporteret i
opfølgningsperioden fra 3 måneder til 3 år og fortog sig bortset fra hypotyroidisme og positive ANA-tests.
Derudover blev de allergirelaterede bivirkninger i tabellen oftest rapporteret i opfølgningsperioden fra 3
måneder til 3 år.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle
formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Der foreligger ingen data fra kliniske studier om overdosering af Strimvelis.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunstimulerende midler, andre immunstimulerende midler, ATC-
kode: endnu ikke tildelt.
Virkningsmekanisme
Efter infusion inkorporeres CD34
-cellerne i knoglemarven og vil igen være til stede i det hæmatopoietiske
system i et størrelsesforhold, som udtrykker farmakologisk aktive niveauer af ADA-enzymet.
Efter vellykket inkorporering hos patienten forventes virkningerne af præparatet at vare resten af livet.
Farmakodynamisk virkning
De mediane procentandele af genmodificerede celler i perifert blod 1 og 3 år efter behandlingen hos
patienter, der indgik i pivotalstudiet, var henholdsvis 28 % (6-92 %) og 30 % (8-101 %) for CD19+-celler og
73 % (20-100 %) og 67 % (39-82 %) for CD3+-celler. De mediane procentandele af genmodificerede celler i
perifert blod efter 8 år hos patienter, der indgik i den langvarige opfølgning, var 97 % (interval: 1-101 %) for
CD19+-celler og 101 % (interval: 1-101 %) for CD3+-celler.
Tilstedeværelse af transgenet medfører øget ekspression af ADA. Et år efter behandlingen var den mediane
ADA-aktivitet (adenosindeaminase i mononukleære celler) i lymfocytter i perifert blod 181,2 (42,1-1.678,2)
nmol/t/mg protein sammenlignet med en
baseline
-median (interval) på 80,6 (30,5-92,3) nmol/t/mg protein.
ADA-aktiviteten forblev forøget i hele den 8-årige opfølgningsperiode.
Klinisk virkning og sikkerhed
I alt 18 patienter med ADA-SCID blev behandlet med Strimvelis
i et åbent pivotalstudie (AD1115611;
N=12), i to tidlige åbne pilotstudier (AD1117054/AD1117056; N=3) og i et
compassionate use
program
(AD1117064; N=3). Studierne vurderede Strimvelis i en dosering på 0,9-18,2 millioner CD34
-celler/kg.
Alle patienter fik konditionering med busulfan inden genterapien, og de fleste fik en samlet dosis på 4 mg/kg
intravenøst over 2 på hinanden følgende dage inden infusion af CD34
. Fire forsøgspersoner havde tidligere
gennemgået en mislykket transplantation med stamceller fra en haploidentisk donor, og 15 ud af 18
forsøgspersoner havde tidligere fået enzymsubstitutionsbehandling med PEG-ADA (polyethylenglycol-
modificeret bovin adenosindeaminase). Hos patienter, som tidligere havde fået PEG-ADA, blev denne
behandling seponeret 10-22 dage inden behandlingen med Strimvelis. Medianalderen i programmet var 1,7
år (0,5-6,1 år), 61 % var drenge, 83 % var hvide (56 % kaukasisk/europæisk afstamning og 28 %
arabisk/nordafrikansk afstamning), 11 % var afroamerikanere/afrikanere, og 6 % var asiatere.
Patienter, som blev behandlet i pivotalstudiet
Effekten af Strimvelis blev vurderet i et 3-årigt åbent, prospektivt studie med børn, som ikke havde en
søskende, som kunne være HLA-matchende stamcelledonor, og som enten ikke responderede tilstrækkeligt
på PEG-ADA, var intolerant over for det, eller som ikke havde adgang til det.
Resultaterne efter 3 år for patienter, som blev behandlet i pivotalstudiet, er vist i tabel 1. Behandling med
Strimvelis gav en 100 % overlevelsesrate 3 år efter behandlingen, et fald i hyppigheden af svære infektioner,
en stigning i T-lymfocytter (CD3+), og alle forsøgspersoner havde venøst RBC-dAXP (erytrocyt-
deoxyadenosinnukleotid)-niveau under patologisk niveau (> 100 nmol/ml) efter
baseline
Tabel 1. Resultater efter 3 år for ITT-populationen i pivotalstudiet*
Endepunkt
Baseline/ Før
behandling
a
År 3/ 3 år efter
behandling
b
Overlevelse
Ikke relevant
100 %
Svære infektioner
Forekomst af svære infektioner pr.
personår (95 % konfidensinterval)
1,10 (0,74-1,58)
0,429
(0,24-0,72)
T-lymfocytter (x10
Median (interval)
88,0 (19-2.718)
828,0 (309-2.458)
% forsøgspersoner med venøs RBC-
dAXP < 100 nmol/ml efter Strimvelis
Ikke relevant
100 %
Inklusive data fra én patient indsamlet efter intervention med PEG-ADA (≥ 3 måneders behandling) eller
hæmatopoietisk stamcelletransplantation.
Baseret på hele perioden inden behandling for svære infektioner (indsamlet retrospektivt) og data indsamlet ved
baseline
-besøget for T-lymfocytter. Patient nr. 10 havde ingen
baseline
-værdi for T-lymfocytter.
Baseret på den 3-årige periode efter behandlingen for overlevelse og svære infektioner og data indsamlet ved 3-års-
besøget for T-lymfocytter og dAXP. Patient nr. 8 udgik af studiet før 3-års-besøget og havde således ingen data for T-
lymfocytter og dAXP.
Svære infektioner er infektioner, som kræver indlæggelse eller forlænget indlæggelse. Den 3 måneder lange
indlæggelsesperiode umiddelbart efter genterapien indgik ikke.
dAXP=dAMP+dADP+dATP. Resultaterne af dAXP er baseret på en respondentanalyse af procentdelen af patienter
efter genterapi, som opfyldte kravet til tilstrækkelig metabolisk afgiftning, hvorfor
baseline
-værdi ikke er relevant.
baseline
havde 9 ud af 11 patienter (82 %) dAXP < 100 nmol/ml. Alle disse patienter havde tidligere fået PEG-
ADA.
T-cellefunktion:
Hos patienterne, som blev behandlet i pivotalstudiet, blev der påvist T-celleproliferation
som respons på stimulation med anti-CD3-antistoffer (median 62.629 cpm, interval 4.531 til 252.173) og
fytohæmagglutinin (median 140.642 cpm, interval 11.119 til 505.607) 1 år efter genterapien, og disse
responser blev opretholdt til år 3. Resultater, der viser, at TREC (T-cellereceptor excision cirkler) i
lymfocytter i perifert blod steg til over
baseline
-niveau (median 141, interval 56 til 1.542 kopier/100 ng
DNA) efter 1 år og blev opretholdt 3 år efter behandlingen, og at alle forsøgspersoner viste tegn på
polyklonale V-betakæder på et eller flere tidspunkter efter genterapi, giver yderligere understøttende
dokumentation for udvikling af funktionelle T-celler.
B-cellefunktion:
Alle 12 forsøgspersoner, som blev behandlet i pivotalstudiet, fik behandling med intravenøst
immunglobulin (IVIG) på screeningstidspunktet, og 7 forsøgspersoner (58 %) var stoppet med IVIG i løbet
af opfølgningsperioden 0-3 år efter genterapi.
Langtidsopfølgning
Der blev observeret en 100 % overlevelsesrate for alle 12 forsøgspersoner, som blev behandlet i
pivotalstudiet, og også for de 18 forsøgspersoner i den integrerede analyse, med en median opfølgning på ca.
12 år. Interventionsfri overlevelse i denne pivotale population (defineret som overlevelse uden behov for
langvarig (
3 måneder) genoptagelse af PEG-ADA eller stamcelletransplantation) var 92 % (11/12
forsøgspersoner) (82 % (14/17 forsøgspersoner) for den integrerede population). Der manglede data for
genoptagelse af PEG-ADA for en forsøgsperson, som blev behandlet i et pilotstudie, og som derfor ikke blev
inkluderet som interventionsfri overlevelse i den integrerede population. Tre forsøgspersoner fik langvarig
PEG-ADA (over 3 måneder kontinuerligt); to af disse forsøgspersoner undergik efterfølgende en matchende
stamcelletransplantation fra en søskende, og en forsøgsperson forblev på kronisk PEG-ADA-behandling. En
anden forsøgsperson havde behov for forbigående PEG-ADA-administration grundet en autoimmun
hændelse (se pkt. 4.4).
Hos patienter, som blev behandlet i pivotalstudiet med langvarig opfølgning (LTFU), faldt forekomsten af
svære infektioner i opfølgningsperioden (tabel 2).
Tabel 2. Kumulativ forekomst af svære infektioner observeret pr. patientår med eksponering
(kombineret pivotal og LTFU ITT population)*
Før
behandling
Efter behandling
Tidsperiode
Ikke
relevant
mdr-1
Op til
2 år
Op til
3 år
Op til
4 år
Op til
5 år
Op til
6 år
Op til 7
Op til 8 år
Antal
forsøgspersoner
Antal svære
infektioner
Forekomst af
svære
infektioner pr.
patientår
0,86
0,73
0,56
0,35
0,30
0,24
0,22
0,19
0,17
* Bortset fra data fra én patient fra Pilotstudie 1, som ikke blev fulgt op før 13 år efter genterapi
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Strimvelis er autolog celleterapi. Strimvelis’ beskaffenhed bevirker, at konventionelle studier af
farmakokinetik, absorption, fordeling, biotransformation og elimination ikke er relevante.
5.3
Non-kliniske sikkerhedsdata
Der er ikke udført reproduktions- og udviklingsstudier.
Der blev udført et 4-måneders biodistributionsstudie med mus. CD34
-celler fra navlestrengsblod fra en rask
person transduceret med den vektor, som bruges til fremstilling af Strimvelis, blev administreret intravenøst
til mus efter konditionering med busulfan. Størstedelen af musene viste rekonstitution af det
hæmatopoietiske system ved studiets afslutning. Der blev også påvist lave niveauer af humane celler og
vektorsekvenser i ikke-hæmatopoietiske organer svarende til tilstedeværelse af blod indeholdende
transducerede humane celler. Der sås ingen uønskede virkninger på overlevelse, hæmatologiske parametre
eller histopatologi for større organer bortset fra vægttab og atrofi i testikler og ovarier forenelig med
administration af busulfan.
Der er ikke udført karcinogenicitetsstudier, da der ikke fandtes en passende dyremodel til vurdering af
tumorpotentialet for Strimvelis, idet det ikke var muligt at opnå langvarig inkorporering af transducerede
celler hos mus.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Natriumchlorid
6.2
Uforligeligheder
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/CHMP/249031/2016
EMEA/H/C/003854
EPAR – sammendrag for offentligheden
Strimvelis
Autolog CD34
-beriget cellefraktion indeholdende CD34
-celler transduceret
med retroviral vektor, som koder for den humane adenosindeaminase (ADA)-
cDNA-sekvens
Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for
Strimvelis. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af
en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk
vejledning i, hvordan Strimvelis bør anvendes.
Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Strimvelis, kan du læse indlægssedlen eller
kontakte din læge eller dit apotek.
Hvad er Strimvelis, og hvad anvendes det til?
Strimvelis er et lægemiddel, der anvendes til at behandle svær kombineret immundefekt (SCID)
forårsaget af adenosindeaminase-mangel (ADA-SCID). ADA-SCID er en sjælden, arvelig sygdom, hvor
der sker en ændring (mutation) i det gen, der er nødvendigt for at lave det såkaldte
adenosindeaminase-enzym (ADA). Patienterne mangler således ADA-enzymet. Da ADA er nødvendigt
for at fastholde raske lymfocytter (de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner), fungerer
immunforsvaret hos patienter med ADA-SCID ikke normalt, og uden en effektiv behandling overlever
de sjældent mere end 2 år.
Strimvelis anvendes hos patienter med ADA-SCID, der ikke kan behandles med en
knoglemarvstransplantation, fordi det ikke har været muligt at finde en egnet, matchende beslægtet
stamcelledonor.
Strimvelis indeholder celler, der er udvundet af patientens egen knoglemarv. Nogle af cellerne (de
såkaldte CD34
-celler) er blevet genetisk modificeret, så de indeholder et gen, der producerer ADA.
Strimvelis
EMA/CHMP/249031/2016
Side 2/3
Strimvelis er et lægemiddel til avanceret terapi, som kaldes et "genterapiprodukt". Denne type
lægemiddel virker ved at indføre gener i kroppen.
Da antallet af patienter med ADA-SCID er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Strimvelis
blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 26. august 2005.
Hvordan anvendes Strimvelis?
Strimvelis udleveres kun efter recept, og behandlingen bør kun gives på et specialiseret
transplantationscenter af en læge med erfaring i behandling af patienter med ADA-SCID og brugen af
denne type lægemiddel.
Til forberedelse af Strimvelis skal der anvendes to prøver af patientens knoglemarv: én til at fremstille
Strimvelis og én som backup, hvis Strimvelis ikke kan gives eller ikke virker. Strimvelis må kun gives
til den patient, hvis knoglemarv er anvendt til at fremstille lægemidlet. Strimvelis gives som en
infusion i en blodåre (drop) over ca. 20 minutter. Dosen afhænger af patientens legemsvægt.
Før administrationen af Strimvelis får patienten forberedende behandling med et andet lægemiddel,
busulfan, der skal fjerne de unormale knoglemarvsceller. Patienterne får også en indsprøjtning med
antihistaminer før behandlingen for at nedsætte risikoen for allergiske reaktioner.
Yderligere oplysninger fremgår af indlægssedlen.
Hvordan virker Strimvelis?
For at fremstille Strimvelis udtages der en prøve af patientens knoglemarv. Derefter udvindes CD34
cellerne (de celler, som kan lave lymfocytter) fra knoglemarvscellerne. Genet, der producerer ADA,
sættes ind i CD34
-cellerne ved hjælp af en type virus (et såkaldt retrovirus), der er blevet genetisk
modificeret, så det kan transportere ADA-genet ind i cellerne uden at medføre viral sygdom hos
mennesker.
Når patienten får infusionen med Strimvelis i en vene, transporteres lægemidlet via blodbanen til
knoglemarven, hvor CD34
-cellerne begynder at vokse og lave normale lymfocytter, der kan producere
ADA. Disse lymfocytter forbedrer patientens evne til at bekæmpe infektioner og på den måde
bekæmpe de symptomer på lidelsen, der er relateret til immunforsvaret. Virkningen forventes at vare
resten af patientens liv.
Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Strimvelis?
En hovedundersøgelse med 12 patienter i alderen 6 måneder til ca. 6 år med ADA-SCID har vist
fordelene ved Strimvelis. Patienterne i undersøgelsen havde ingen egnet knoglemarvsdonor, og
alternative behandlinger havde enten ikke virket eller var ikke tilgængelige. Alle patienterne blev
behandlet med Strimvelis og var stadig i live 3 år efter behandlingen. Frekvensen af alvorlige
infektioner faldt efter behandlingen, og en opfølgende langtidskontrol viste, at faldet fortsatte ud over
de 3 år.
Hvilke risici er der forbundet med Strimvelis?
Den mest almindelige bivirkning ved Strimvelis (som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er
feber. De alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved Strimvelis, er autoimmune sygdomme (når
immunforsvaret angriber kroppens egne celler) som f.eks. hæmolytisk anæmi (lavt antal røde
blodlegemer, fordi de nedbrydes for hurtigt), aplastisk anæmi (lavt antal blodlegemer på grund af
Strimvelis
EMA/CHMP/249031/2016
Side 3/3
beskadiget knoglemarv), leverbetændelse, trombocytopeni (lavt antal blodplader) og Guillain-Barré-
syndrom (nerveskade, der kan medføre smerter, følelsesløshed, muskelsvaghed og gangbesvær).
Patienter, der lider af leukæmi (kræft i de hvide blodlegemer) eller myelodysplasi (en
knoglemarvslidelse), eller som tidligere har lidt af disse sygdomme, må ikke behandles med Strimvelis.
Lægemidlet må ikke bruges hos patienter, der er testet positive for human immundefektvirus (hiv, der
er den virus, der forårsager aids) eller for andre infektioner, eller hos patienter, der tidligere har fået
genterapi.
Den fuldstændige liste over begrænsninger og indberettede bivirkninger ved Strimvelis fremgår af
indlægssedlen.
Hvorfor blev Strimvelis godkendt?
Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Strimvelis
opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. Strimvelis er en kur, som kan
forbedre immunforsvarets funktion hos patienter med ADA-SCID, der er en livstruende sygdom.
Resultaterne fra hovedundersøgelsen viser, at Strimvelis effektivt forbedrer overlevelsen blandt ADA-
SCID-patienter. For så vidt angår sikkerheden, var Strimvelis relativt veltolereret, selv om dataene er
begrænsede på grund af det lille antal undersøgte patienter. Da Strimvelis fremstilles ved hjælp af en
retrovirus, kan der være en potentiel risiko for kræft som følge af utilsigtede ændringer i det genetiske
materiale; der er dog ikke set sådanne tilfælde endnu. Der er også en potentiel risiko for autoimmun
sygdom. Der er imidlertid truffet foranstaltninger for at overvåge sådanne tilfælde ved hjælp af et
register over behandlede patienter, således at der kan holdes øje med deres udvikling over tid.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Strimvelis?
Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Strimvelis anvendes så sikkert som muligt. På
baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for
Strimvelis, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.
Derudover skal den virksomhed, der fremstiller Strimvelis, udarbejde undervisningsmateriale til
patienter og sundhedspersonale med oplysninger om lægemidlet, og patienterne skal underskrive en
samtykkeerklæring, før behandlingen starter. Virksomheden vil også føre et register over patienter,
der behandles med Strimvelis, og overvåge deres udvikling regelmæssigt efter behandlingen for at
undersøge lægemidlets langsigtede sikkerhed.
Andre oplysninger om Strimvelis
Den fuldstændige EPAR for Strimvelis findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Strimvelis, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)
eller kontakte din læge eller dit apotek.
Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Strimvelis findes
på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease
designation.