Strensiq

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
asfotase alfa
Tilgængelig fra:
Alexion Europe SAS
ATC-kode:
A16AB
INN (International Name):
asfotase alfa
Terapeutisk gruppe:
Andre alimentary tract and metabolism produkter,
Terapeutisk område:
hypophosphatasia
Terapeutiske indikationer:
Strensiq er indiceret til langsigtet enzymudskiftningsterapi hos patienter med hypofosfatasi i pediatrisk indtræden for at behandle sygdommens knoglesymboler..
Produkt oversigt:
Revision: 12
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003794
Autorisation dato:
2015-08-28
EMEA kode:
EMEA/H/C/003794

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Strensiq 40 mg/ml injektionsvæske, opløsning

(12 mg/0,3 ml 18 mg/0,45 ml 28 mg/0,7 ml 40 mg/1 ml)

asfotase alfa

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Strensiq

Sådan skal du bruge Strensiq

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Strensiq er et lægemiddel, der anvendes til at behandle den arvelige sygdom hypophosphatasi, som

begyndte i barndommen. Det indeholder det aktive stof asfotase alfa.

Hypophosphatasi

Patienter med hypophosphatasi har lave niveauer af et enzym, der kaldes basisk phosphatase, som er

vigtigt for forskellige kropsfunktioner, herunder den korrekte hærdning af knogler og tænder. Patienterne

har problemer med knoglevæksten og knoglernes styrke, hvilket kan føre til knoglebrud, knoglesmerter og

gangbesvær samt vejrtrækningsbesvær og risiko for krampeanfald.

Anvendelse

Det aktive stof i Strensiq kan erstatte det manglende enzym (basisk phosphatase) ved hypophosphatasi.

Det anvendes til langvarig enzym-erstatningsbehandling for at behandle symptomerne.

Fordele ved Strensiq påvist i kliniske studier

Strensiq har vist sig at gavne patienternes mineralisering af skelettet og vækst.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Strensiq

Brug ikke Strensiq

Hvis du er svært allergisk over for asfotase alfa (se punktet ”Advarsler og forsigtighedsregler” nedenfor)

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Strensiq (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Strensiq.

Patienter, der får asfotase alfa, har oplevet allergiske reaktioner, herunder behandlingskrævende,

livstruende allergiske reaktioner svarende til anafylaksi. Patienter, der oplevede anafylaksi-lignende

symptomer, havde vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser, kvalme, hævelse omkring øjenene

og svimmelhed. Reaktionerne optrådte inden for minutter efter indtagelse af asfotase alfa og kan

forekomme hos patienter, der har taget asfotase alfa i mere end et år. Hvis du oplever et eller flere af

disse symptomer, skal du straks holde op med at tage Strensiq og søge læge.

Hvis du oplever en anafylaktisk reaktion eller en bivirkning med tilsvarende symptomer, vil din læge

tale med dig om de næste trin og muligheden for at starte behandlingen med Strensiq igen under

lægeligt tilsyn. Følg altid de anvisninger, du får af lægen.

Der kan forekomme udvikling af proteiner i blodet mod Strensiq, også kaldet antistoffer mod

lægemidlet, under behandlingen. Kontakt lægen, hvis du oplever en nedsat virkning af Strensiq.

Der er rapporteret fedtknuder eller mindre fedtvæv på hudoverfladen (lokal lipodystrofi) på

injektionsstedet efter flere måneder hos patienter, der bruger Strensiq. Læs omhyggeligt

anbefalingerne vedrørende injektion i pkt. 3. For at nedsætte risikoen for lipodystrofi er det vigtigt at

skifte mellem følgende injektionssteder: maven, låret eller deltamusklen.

Der er i studier blevet rapporteret visse bivirkninger relateret til øjnene (f.eks. calciumophobning på

øjet [konjunktival og korneal forkalkning]), både hos patienter, der brugte Strensiq og hos patienter,

der ikke gjorde det. Disse bivirkninger er sandsynligvis forbundet med hypophosphatasi. Kontakt

lægen i tilfælde af problemer med synet.

Tidlig sammenvoksning af knoglerne i hovedet (kraniosynostose) hos børn under 5 år er blevet

rapporteret i kliniske studier med spædbørn, der lider af hypophosphatasi, med og uden anvendelse af

Strensiq. Kontakt lægen, hvis du bemærker en ændring af dit spædbarns hovedform.

Hvis du er i behandling med Strensiq, kan du opleve en reaktion på injektionsstedet (smerter, små

knuder, udslæt, misfarvning), når medicinen injiceres, eller i timerne efter injektionen. Hvis du

oplever en alvorlig reaktion på injektionsstedet, skal du straks fortælle det til lægen.

Der er i studier blevet rapporteret en øget koncentration af paratyroideahormon og lave

calciumniveauer. Som følge heraf kan din læge bede dig om at tage tilskud med calcium eller oralt

D-vitamin, hvis nødvendigt.

Der kan opstå en vægtøgning under din behandling med Strensiq. Din læge vil give kostvejledning

efter behov.

Brug af anden medicin sammen med Strensiq

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden

medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Hvis du skal have foretaget laboratorieanalyser (taget blodprøver), skal du fortælle lægen, at du bliver

behandlet med Strensiq. Strensiq kan føre til, at nogle prøver viser højere eller lavere resultater, end hvad

der er korrekt. Derfor kan det være nødvendigt at anvende en anden type test, hvis du bliver behandlet

med Strensiq.

Graviditet

Strensiq bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Det bør overvejes at bruge sikker prævention

under behandlingen for kvinder, der kan blive gravide.

Amning

Det er ukendt, om Strensiq kan udskilles i modermælk. Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller

planlægger at amme. Lægen vil så hjælpe dig med at beslutte, om du skal holde op med at amme eller

stoppe med at tage Strensiq, idet der tages hensyn til fordelene ved amning for barnet og fordelene ved

Strensiq for moderen.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel forventes ikke at have nogen virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Strensiq indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal du bruge Strensiq

Brug altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens,

apotekspersonalets eller sygeplejerskens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller

sygeplejersken.

En læge med erfaring i behandling af patienter med metaboliske eller knoglerelaterede sygdomme vil

forklare dig, hvordan du skal bruge Strensiq. Du kan selv injicere Strensiq hjemme, efter lægen eller en

specialsygeplejerske har lært dig det.

Dosis

Den dosis, du får, afhænger af din legemsvægt.

Din læge vil beregne den korrekte dosis, som indeholder i alt 6 mg asfotase alfa pr. kg legemsvægt

hver uge, der gives enten som en injektion af 1 mg/kg asfotase alfa 6 gange ugentligt eller som

2 mg/kg asfotase alfa 3 gange ugentligt afhængig af din læges anbefaling. Hver dosis vil blive

administreret via injektion under huden (subkutant), (se det nedenstående doseringsskema for

detaljerede oplysninger om det volumen, der skal injiceres, og det type hætteglas, der skal

anvendes, baseret på din vægt).

Doserne skal justeres regelmæssigt af din læge i takt med, at legemsvægten ændrer sig.

Det maksimale volumen pr. injektion må ikke overskride 1 ml. Hvis der behøves mere end 1 ml,

skal du have flere injektioner lige efter hinanden.

Ved injektion 3

gange ugentligt

Legems-

vægt

(kg)

Volumen,

der skal

injiceres

Farvekode

for det

hætteglas,

der skal

anvendes

3

0,15 ml

Mørkeblå

4

0,20 ml

Mørkeblå

5

0,25 ml

Mørkeblå

6

0,30 ml

Mørkeblå

7

0,35 ml

Orange

8

0,40 ml

Orange

9

0,45 ml

Orange

10

0,50 ml

Lyseblå

11

0,55 ml

Lyseblå

12

0,60 ml

Lyseblå

13

0,65 ml

Lyseblå

14

0,70 ml

Lyseblå

15

0,75 ml

Lyserød

16

0,80 ml

Lyserød

17

0,85 ml

Lyserød

18

0,90 ml

Lyserød

19

0,95 ml

Lyserød

20

1 ml

Lyserød

25

0,50 ml

Grøn

30

0,60 ml

Grøn

35

0,70 ml

Grøn

40

0,80 ml

Grøn

Ved injektion 6

gange ugentligt

Legems-

vægt

(kg)

Volumen,

der skal

injiceres

Farvekode

for det

hætteglas,

der skal

anvendes

6

0,15 ml

Mørkeblå

7

0,18 ml

Mørkeblå

8

0,20 ml

Mørkeblå

9

0,23 ml

Mørkeblå

10

0,25 ml

Mørkeblå

11

0,28 ml

Mørkeblå

12

0,30 ml

Mørkeblå

13

0,33 ml

Orange

14

0,35 ml

Orange

15

0,38 ml

Orange

16

0,40 ml

Orange

17

0,43 ml

Orange

18

0,45 ml

Orange

19

0,48 ml

Lyseblå

20

0,50 ml

Lyseblå

25

0,63 ml

Lyseblå

30

0,75 ml

Lyserød

35

0,88 ml

Lyserød

40

1 ml

Lyserød

50

0,50 ml

Grøn

60

0,60 ml

Grøn

70

0,70 ml

Grøn

80

0,80 ml

Grøn

90

0,90 ml

Grøn (x 2)

100

1 ml

Grøn (x 2)

Injektionsanbefalinger

Du kan opleve en reaktion på injektionsstedet. Læs nøje punkt 4, så du ved, hvilke bivirkninger, der

kan opstå, før du bruger dette lægemiddel.

Hvis du injicerer regelmæssigt, skal der ændres injektionssted mellem forskellige områder på

kroppen, så mulige smerter og irritation mindskes.

Områder med mere fedtvæv under huden (lårene, armene (deltamusklerne), maven eller balderne)

er de mest egnede områder til injektion. Diskuter med lægen eller sygeplejersken, hvilke steder er

de bedste for dig.

Læs venligst de følgende anvisninger grundigt, før du injicerer Strensiq

Hvert hætteglas er til

engangsbrug

og må kun punkteres én gang. Kun klare og farveløse til let

gullige vandige opløsninger uden synlige tegn på nedbrydning må anvendes. Ikke anvendt

lægemiddel samt affald heraf skal straks bortskaffes.

Hvis du selv injicerer dette lægemiddel, vil lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken vise dig,

hvordan du skal forberede og injicere lægemidlet. Du må ikke injicere dette lægemiddel selv,

medmindre du har fået oplæring og forstår proceduren.

Sådan injicerer du Strensiq

Trin 1: Klargøring af Strensiq-dosen

Vask dine hænder grundigt med sæbe og vand.

Tag de(t) uåbnede hætteglas med Strensiq ud af køleskabet 15 til 30 minutter før injektion, så

væsken kan opnå rumtemperatur. Strensiq må ikke opvarmes på anden måde (det må for eksempel

ikke varmes i en mikroovn eller i varmt vand). Når hætteglasset (hætteglassene) er taget ud af

køleskabet, skal Strensiq anvendes inden for maks 3 timer.

Fjern den beskyttende hætte fra hætteglasset med Strensiq. Fjern den beskyttende plastik fra den

injektionssprøjte, der skal anvendes.

Brug altid en ny injektionssprøjte indpakket i beskyttende plastik.

Sæt en relativt tyk kanyle (f.eks. 25 G) på den tomme sprøjte. Lad beskyttelseshætten sidde på, og

tryk kanylen ned på sprøjten, idet den drejes med uret, til den sidder fast.

Fjern den plasthætte, der dækker kanylen. Sørg for, at du ikke kommer til skade med kanylen.

Træk stemplet ud, så der trækkes en mængde luft ind i sprøjten, der svarer til din dosis.

Trin 2: Udtrækning af Strensiq-opløsning fra hætteglasset

Hold på sprøjten og hætteglasset, og stik

kanylen igennem den sterile

gummimembran og ind i hætteglasset.

Tryk stemplet helt i bund, så luften sprøjtes

ind i hætteglasset.

Vend sprøjten og hætteglasset om. Træk i

stemplet, mens kanylen er i opløsningen,

og træk den korrekte dosis ind i sprøjten.

Før kanylen fjernes fra hætteglasset, skal

du kontrollere sprøjten for luftbobler. Hvis

du kan se luftbobler i sprøjten, skal du

holde sprøjten med kanylen pegende opad

og forsigtigt banke på siden af sprøjten,

indtil boblerne stiger op til toppen.

Når alle boblerne er i toppen af sprøjten,

skal du forsigtigt trykke stemplet ind, så

boblerne tvinges ud af sprøjten, og ind i

hætteglasset igen.

Når boblerne er fjernet, skal du kontrollere dosen af medicin, der er i sprøjten, for at sikre, at den

korrekte mængde er trukket op. Det kan være nødvendigt at anvende flere hætteglas til at trække

hele den nødvendige mængde op for at få den korrekte dosis.

Trin 3: Placering af kanylen til injektion på sprøjten

Tag kanylen ud af hætteglasset, og sæt beskyttelseshætten på kanylen igen.

Fjern den relativt tykke kanyle ved at trykke den ned og dreje mod uret. Smid kanylen med

beskyttelseshætten i din beholder til skarpt affald.

Sæt en tyndere kanyle (f.eks. 27 eller 29 G) på den fyldte sprøjte. Lad beskyttelseshætten sidde

på, og tryk kanylen ned på sprøjten, idet den drejes med uret, til den sidder fast. Træk hætten lige

af kanylen.

Hold sprøjten med kanylen pegende opad, og bank let på sprøjtecylinderen med din finger for at

fjerne eventuelle luftbobler.

Kontroller visuelt, at mængden i injektionssprøjten er korrekt.

Mængden pr. injektion må ikke overskride 1 ml. Hvis det er tilfældet, skal der udføres flere injektioner på

forskellige steder.

Du er nu klar til at injicere den korrekte dosis.

Trin 4: Injektion af Strensiq

Vælg et injektionssted (lår, mave, arme

(deltamuskler), bagdel). De mest egnede

injektionssteder er mærket med gråt på

billedet. Din læge vil rådgive dig om mulige

injektionssteder.

BEMÆRK: må ikke anvendes på områder, hvor du

kan mærke ujævnheder, faste knuder eller har smerter.

Kontakt lægen, hvis du finder noget.

Knib forsigtigt huden sammen mellem

tommel- og pegefinger på det valgte

injektionssted.

Hold injektionssprøjten, som du holder en

blyant eller en dartpil, og stik kanylen ind i

den løftede hud med en vinkel på 45º til 90º

med hudoverfladen.

For patienter, som kun har lidt fedtvæv under huden,

eller som har tynd hud, kan en vinkel på 45º være at

foretrække.

Mens du stadig holder fast i huden, trykker du

stemplet på injektionssprøjten ned, så

lægemidlet injiceres langsomt og jævnt hele

vejen ind.

Fjern kanylen, slip hudfolden, og placer

forsigtigt en vattot eller et stykke gaze på

injektionsstedet i nogle få sekunder.

Dette vil hjælpe med at lukke det punkterede væv og

forhindre udsivning. Gnid ikke på injektionsstedet

efter injektion.

Hvis du har behov for endnu en injektion for at opnå din ordinerede dosis, skal du tage et nyt hætteglas

med Strensiq og gentage trin 1 til og med 4.

Trin 5: Bortskaffelse af materialer

Sørg for at indsamle dine injektionssprøjter, hætteglas og kanyler i en beholder til skarpt affald. Din læge,

apotekspersonalet eller sygeplejersken vil rådgive dig om, hvordan du kan få en beholder til skarpt affald.

Hvis du har brugt for meget Strensiq

Hvis du har mistanke om, at du utilsigtet har fået en højere dosis Strensiq end ordineret, skal du kontakte

lægen for rådgivning.

Hvis du har glemt at bruge Strensiq

Du må ikke injicere en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Kontakt lægen for at få råd.

For yderligere oplysninger, se: asfotasealfa-patient.dk

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du er i tvivl om, hvad nedenstående bivirkninger er, skal du bede lægen om at forklare dem for dig.

De mest alvorlige bivirkninger observeret hos patienter, der har fået asfotase alfa, er allergiske reaktioner,

herunder livstruende allergiske reaktioner, der krævede medicinsk behandling, svarende til anafylaksi.

Denne bivirkning er almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer). Patienter, der oplevede

disse alvorlige allergiske reaktioner, havde vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, kvalme, hævelse

omkring øjnene og svimmelhed. Reaktionerne opstod i løbet af minutter efter brug af asfotase alfa, og de

kan opstå hos patienter, der har brugt asfotase alfa i over et år.

Hvis du oplever nogen af disse

symptomer, skal du straks afbryde behandlingen med Strensiq og søge lægehjælp.

Desuden kan der forekomme andre allergiske reaktioner (overfølsomhed), der kan vise sig som røde

plamager (erytem), feber (pyreksi), udslæt, kløe (pruritus), irritabilitet, kvalme, opkastning, smerter,

kulderystelser (rigor), følelsesløshed i munden (oral hypoæstesi), hovedpine, rødmen, hurtig puls

(takykardi) og hoste med en hyppighed på almindelig.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, skal

du straks afbryde behandlingen med Strensiq og søge lægehjælp.

Meget almindelig: kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

Reaktioner på injektionsstedet ved injektion af lægemidlet eller i timerne efter injektionen (hvilket kan

føre til rødme, misfarvning, kløe, smerter, fedtknuder eller mindre fedtvæv på hudoverfladen,

hypopigmentering af huden og/eller hævelse)

Feber (pyreksi)

Irritabilitet

Hudrødme (erytem)

Smerter i hænder og fødder (smerter i ekstremiteter)

Blå mærker (kontusion)

Hovedpine

Almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Strakt hud, misfarvning af hud

Kvalme

Følelsesløshed i munden (oral hypæstesi)

Smertende muskler (myalgi)

Øget tendens til blå mærker

Hedeture

Hudinfektion på injektionsstedet (cellulitis på injektionsstedet)

Nedsat calciumniveau i blodet (hypocalcæmi)

Nyresten

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og etiketten på hætteglasset efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Efter åbning af hætteglasset skal præparatet straks anvendes (inden for maks. 3 timer ved stuetemperatur

fra 23 °C til 27 °C).

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Strensiq indeholder:

Aktivt stof: asfotase alfa. Hver ml opløsning indeholder 40 mg asfotase alfa.

Hvert hætteglas med 0,3 ml opløsning (40 mg/ml) indeholder 12 mg asfotase alfa.

Hvert hætteglas med 0,45 ml opløsning (40 mg/ml) indeholder 18 mg asfotase alfa.

Hvert hætteglas med 0,7 ml opløsning (40 mg/ml) indeholder 28 mg asfotase alfa.

Hvert hætteglas med 1 ml opløsning (40 mg/ml) indeholder 40 mg asfotase alfa.

Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, natriumphosphat monobasisk monohydrat, natriumphosphat

dibasisk heptahydrat og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Strensiq fås som en klar, farveløs til let gullig vandig injektionsvæske, opløsning, i hætteglas

indeholdende 0,3 ml, 0,45 ml, 0,7 ml og 1 ml opløsning.

Pakningsstørrelser på 1 eller 12 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Alexion Europe SAS

103-105 rue Anatole France

92300 Levallois-Perret

Frankrig

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i pkt.

4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Strensiq 40 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Strensiq 100 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Strensiq 40 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Hver ml opløsning indeholder 40 mg asfotase alfa*.

Hvert hætteglas indeholder 0,3 ml opløsning og 12 mg asfotase alfa (40 mg/ml).

Hvert hætteglas indeholder 0,45 ml opløsning og 18 mg asfotase alfa (40 mg/ml).

Hvert hætteglas indeholder 0,7 ml opløsning og 28 mg asfotase alfa (40 mg/ml).

Hvert hætteglas indeholder 1,0 ml opløsning og 40 mg asfotase alfa (40 mg/ml).

Strensiq 100 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Hver ml opløsning indeholder 100 mg asfotase alfa*.

Hvert hætteglas indeholder 0,8 ml opløsning og 80 mg asfotase alfa (100 mg/ml).

* fremstillet vha. rekombinant DNA-teknologi med cellekultur af ovarieceller fra kinesiske hamstre

(Chinese Hamster Ovary, CHO).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Klar, farveløs til let gullig, vandig opløsning, pH 7,4.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Strensiq er indiceret til langvarig enzym-erstatningsbehandling hos patienter med hypophosphatasi med

symptomdebut inden voksenalderen (under 18 år) for at behandle knoglemanifestationer af sygdommen

(se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling bør påbegyndes af en læge med erfaring i behandling af patienter med metaboliske sygdomme

eller knoglesygdomme.

Dosering

Det anbefalede doseringsprogram for asfotase alfa er 2 mg/kg legemsvægt, administreret subkutant tre

gange ugentligt, eller et doseringsprogram på 1 mg/kg legemsvægt, administreret subkutant seks gange

ugentligt.

Den maksimale anbefalede dosis af asfotase alfa er 6 mg/kg/uge. Se doseringstabellen nedenfor for flere

detaljer.

Legemsvægt

(kg)

Ved injektion 3 gange ugentligt

Ved injektion 6 gange ugentligt

Dosis, der

skal

injiceres

Volumen,

der skal

injiceres

Type

hætteglas

til injektion

Dosis,

der skal

injiceres

Volumen,

der skal

injiceres

Type

hætteglas til

injektion

3

6 mg

0,15 ml

0,3 ml

4

8 mg

0,20 ml

0,3 ml

5

10 mg

0,25 ml

0,3 ml

6

12 mg

0,30 ml

0,3 ml

6 mg

0,15 ml

0,3 ml

7

14 mg

0,35 ml

0,45 ml

7 mg

0,18 ml

0,3 ml

8

16 mg

0,40 ml

0,45 ml

8 mg

0,20 ml

0,3 ml

9

18 mg

0,45 ml

0,45 ml

9 mg

0,23 ml

0,3 ml

10

20 mg

0,50 ml

0,7 ml

10 mg

0,25 ml

0,3 ml

11

22 mg

0,55 ml

0,7 ml

11 mg

0,28 ml

0,3 ml

12

24 mg

0,60 ml

0,7 ml

12 mg

0,30 ml

0,3 ml

13

26 mg

0,65 ml

0,7 ml

13 mg

0,33 ml

0,45 ml

14

28 mg

0,70 ml

0,7 ml

14 mg

0,35 ml

0,45 ml

15

30 mg

0,75 ml

1 ml

15 mg

0,38 ml

0,45 ml

16

32 mg

0,80 ml

1 ml

16 mg

0,40 ml

0,45 ml

17

34 mg

0,85 ml

1 ml

17 mg

0,43 ml

0,45 ml

18

36 mg

0,90 ml

1 ml

18 mg

0,45 ml

0,45 ml

19

38 mg

0,95 ml

1 ml

19 mg

0,48 ml

0,7 ml

20

40 mg

1,00 ml

1 ml

20 mg

0,50 ml

0,7 ml

25

50 mg

0,50 ml

0,8 ml

25 mg

0,63 ml

0,7 ml

30

60 mg

0,60 ml

0,8 ml

30 mg

0,75 ml

1 ml

35

70 mg

0,70 ml

0,8 ml

35 mg

0,88 ml

1 ml

40

80 mg

0,80 ml

0,8 ml

40 mg

1,00 ml

1 ml

50

50 mg

0,50 ml

0,8 ml

60

60 mg

0,60 ml

0,8 ml

70

70 mg

0,70 ml

0,8 ml

80

80 mg

0,80 ml

0,8 ml

90

90 mg

0,90 ml

0,8 ml (x2)

100

100 mg

1,00 ml

0,8 ml (x2)

Glemt dosis

Hvis en dosis af asfotase alfa glemmes, må der ikke injiceres en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte dosis.

Specielle populationer

Voksne patienter

Asfotase alfas farmakokinetik, farmakodynamik og sikkerhed er blevet undersøgt hos patienter med

hypofosfatasi > 18 år. Dosisjustering er ikke nødvendig hos voksne patienter med hypofosfatasi med

pædiatrisk debut (HPP) (se pkt. 5.1 og 5.2).

Ældre

Asfotase alfas sikkerhed og virkning hos ældre patienter er ikke fastlagt, og der kan ikke anbefales et

specifikt dosisprogram til disse patienter.

Nedsat nyrefunktion

Asfotase alfas sikkerhed og virkning hos patienter med nedsat nyrefunktion er ikke blevet evalueret, og

der kan ikke anbefales et specifikt dosisprogram til disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Asfotase alfas sikkerhed og virkning hos patienter med nedsat leverfunktion er ikke blevet evalueret, og

der kan ikke anbefales et specifikt dosisprogram til disse patienter.

Administration

Strensiq er kun til subkutan anvendelse. Det er ikke beregnet til intravenøs eller intramuskulær injektion.

Det maksimale volumen lægemiddel pr. injektion må ikke overskride 1 ml. Hvis der er behov for over

1 ml, kan der administreres flere injektioner på samme tid.

Strensiq skal administreres med sterile engangs-injektionssprøjter og engangskanyler. Injektionssprøjterne

skal have et volumen, der er lille nok til, at den ordinerede dosis kan trækkes op fra hætteglasset med

rimelig nøjagtighed.

Der bør skiftes injektionssted, og tegn på mulige reaktioner skal overvåges (se pkt. 4.4).

Patienterne må kun injicere sig selv, hvis de har fået grundig oplæring i administrationsprocedurerne.

For instruktioner om håndtering af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Svær eller livstruende overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne,

hvis overfølsomheden ikke kan kontrolleres (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts navn og

batchnummer tydeligt registreres.

Overfølsomhed

Der er blevet rapporteret om overfølsomhedsreaktioner, herunder symptomer, der svarer til anafylaksi, hos

patienter i behandling med asfotase alfa (se pkt. 4.8). Disse symptomer omfattede vejrtrækningsbesvær,

kvælningsfornemmelser, periorbitalt ødem og svimmelhed. Reaktionerne har optrådt inden for minutter

efter subkutan administration af asfostase alfa og kan forekomme hos patienter, der har været i behandling

i mere end 1 år. Andre overfølsomhedsreaktioner omfattede opkastning, kvalme, feber, hovedpine,

ansigtsrødme, irritabilitet, kulderystelser, erytem, udslæt, pruritus og oral hypoæstesi. Hvis disse

reaktioner opstår, anbefales en øjeblikkelig seponering af behandlingen, og der bør påbegyndes passende

medicinsk behandling. De gældende medicinske standarder for akutbehandling bør overholdes.

Overvej risici og fordele ved genoptagelse af behandling med asfotase alfa til individuelle patienter efter

en svær reaktion under hensyntagen til andre faktorer, som kan bidrage til risikoen for en

overfølsomhedsreaktion, såsom samtidig infektion og/eller anvendelse af antibiotika. Hvis det besluttes

igen at administrere præparatet, skal genoptagelsen af behandlingen foretages under medicinsk

overvågning, og anvendelse af passende præmedicinering kan overvejes. Patienterne skal overvåges for

tilbagevenden af symptomer på en svær overfølsomhedsreaktion.

Nødvendigheden af overvågning ved efterfølgende administrationer og behovet for akutbehandling ved

hjemmebehandling skal vurderes af den behandlende læge.

Hvis overfølsomheden ikke kan kontrolleres, er svær eller potentielt livstruende overfølsomhed en

kontraindikation for genoptagelse af behandling (se pkt. 4.3).

Reaktion på injektionen

Administration af asfotase alfa kan føre til lokale reaktioner på injektionsstedet (herunder, men ikke

begrænset til, erytem, udslæt, misfarvning, pruritus, smerter, papler, knuder, atrofi), defineret som

relaterede uønskede hændelser, der opstår i løbet af injektionen eller i løbet af injektionsdagen (se

pkt. 4.8). Skift mellem injektionssteder kan være en hjælp til at minimere disse reaktioner.

Administration af Strensiq bør afbrydes hos patienter, der oplever svære reaktioner på injektionen, og der

bør administreres passende medicinsk behandling.

Lipodystrofi

Lokal lipodystrofi, herunder lipoatrofi og lipohypertrofi, er blevet rapporteret ved injektionsstedet efter

flere måneder hos patienter, der blev behandlet med asfostase alfa i kliniske studier (se pkt. 4.8).

Patienterne rådes til at bruge en korrekt injektionsteknik og til at skifte injektionssted (se pkt. 4.2).

Kraniosynostose

I kliniske studier med asfotase alfa er der blevet rapporteret uønskede hændelser med kraniosynostose

(forbundet med øget intrakranielt tryk), herunder forværring af eksisterende kraniosynostose og forekomst

af Arnold Chiari-misdannelser, hos patienter med hypophosphatasi < 5 år. Der er utilstrækkelige data til at

klarlægge et kausalt forhold mellem eksponering for Strensiq og progression af kraniosynostose.

Kraniosynostose som en manifestation af hypophosphatasi er dokumenteret i publiceret litteratur og

forekom hos 61,3 % af patienterne fra fødslen til 5 år i et naturligt historisk studie af ubehandlede

patienter med hypophosphatasi med symptomdebut i spædbarnsalderen. Kraniosynostose kan føre til øget

intrakranielt tryk. Periodisk overvågning (herunder fundoskopi for tegn på papilødem) og omgående

intervention mod øget intrakranielt tryk anbefales hos patienter under 5 år med hypophosphatasi.

Ektopisk forkalkning

I kliniske studier med asfotase alfa er der rapporteret oftalmisk (konjunktival og korneal) forkalkning og

nefrokalcinose hos patienter med hypophosphatasi. Der er utilstrækkelige data til at klarlægge et kausalt

forhold mellem eksponering for asfotase alfa og ektopisk forkalkning. Oftalmisk (konjunktival og korneal)

forkalkning og nefrokalcinose, som manifestationer af hypophosphatasi, er dokumenteret i publiceret

litteratur. Nefrokalcinose forekom hos 51,6 % af patienter fra fødslen til 5 år i et naturligt historisk studie

af ubehandlede patienter med hypophosphatasi med symptomdebut i spædbarnsalderen. Oftalmologiske

undersøgelser og ultralydsscanninger af nyrerne anbefales ved baseline og periodisk for patienter med

hypophosphatasi.

Serum-parathyroideahormon og calcium

Koncentrationen af serum-paratyroideahormon kan blive forhøjet hos patienter med hypophosphatasi, der

får asfotase alfa administreret, især i løbet af de første 12 ugers behandling. Det anbefales, at serum-

paratyroideahormon og calcium overvåges hos patienter i behandling med asfotase alfa. Det kan være

nødvendigt at give tilskud med calcium og oralt D-vitamin. Se pkt. 5.1.

Uforholdsmæssig vægtøgning

Patienterne kan udvise en uforholdsmæssig vægtøgning. Det anbefales at holde opsyn med kosten.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hætteglas, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier med asfotase alfa. Baseret på strukturen og farmakokinetikken er det

ikke sandsynligt, at asfotase alfa påvirker cytokrom P-450-relateret metabolisme.

Asfotase alfa indeholder et katalytisk domæne af vævs-uspecifik basisk phosphatase. Administration af

asfotase alfa vil påvirke de rutinemæssige laboratoriemålinger af basisk phosphatase i serum på hospitalet.

Dette fører til aktivitetsmålinger i serum på flere tusinde enheder basisk phosphatase pr. liter. På grund af

forskellige enzymkarakteristika skal resultater fra asfotase alfa-aktiviteten ikke fortolkes som samme

måling som aktiviteten af serum-basisk phosphatase.

Basisk fosfatase (alkaline phosphatase, ALP) anvendes som detektionsreagens i mange rutinemæssige

laboratorieanalyser. Hvis asfotase alfa findes i kliniske laboratorieprøver, kan afvigende værdier blive

rapporteret.

Den behandlende læge bør informere testlaboratoriet om, at patienten er i behandling med lægemidler, der

påvirker ALP-niveauerne. Alternative analyser (dvs. analyser, der ikke bruger et ALP-konjugeret

rapporteringssystem) kan overvejes til patienter i behandling med Strensiq.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af asfotase alfa til gravide kvinder.

Efter gentagen subkutan administration til drægtige mus inden for det terapeutiske dosisinterval

(> 0,5 mg/kg) kunne asfotase alfa-niveauer kvantificeres hos fostre ved alle de testede doser, hvilket tyder

på transport af asfotase alfa over placenta. Data fra dyreforsøg er utilstrækkelige hvad angår

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Asfotase alfa bør ikke anvendes under graviditeten og til kvinder i

den fertile alder, som ikke anvender kontraception.

Amning

Data for udskillelse af asfotase alfa i human mælk er utilstrækkelige. En risiko for nyfødte/spædbørn kan

ikke udelukkes.

Det skal besluttes, om amning eller behandling med asfotase alfa skal ophøre, idet der tages højde for

fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der er udført non-kliniske fertilitetsstudier, som ikke viste evidens for virkning på fertiliteten og

embryoføtal udvikling (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Strensiq påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Understøttende sikkerhedsdata afspejler en eksponering hos 112 patienter med perinatal/infantil HPP (n =

89), HPP med juvenil debut (n = 22), HPP med debut i voksenalderen (n = 1) (alder ved inklusion fra

1 dag til 66,5 år) i behandling med asfotase alfa med en behandlingsvarighed fra 1 dag til 391,9 uger

[7,5 år]). De mest almindeligt observerede bivirkninger var reaktioner på injektionsstedet (74 %). Der er

rapporteret nogle få tilfælde af anafylaksi/overfølsomhedsreaktion.

Tabel over bivirkninger

Bivirkninger med asfotase alfa er opstillet efter systemorganklasse og foretrukken terminologi ved

anvendelse af MedDRA-konventionen for hyppigheder meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

<1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger anføres

først.

Tabel 1: Bivirkninger rapporteret i kliniske studier hos patienter med hypophosphatasi

Systemorganklasse

Hyppighedskategori

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Cellulitis på injektionsstedet

Blod og lymfesystem

Almindelig

Øget tendens til blå mærker

Immunsystemet

Almindelig

Anafylaktoide reaktioner

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hypocalcæmi

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hedetur

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Oral hypæstesi

Kvalme

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Erytem

Almindelig

Misfarvning af hud

Hudsygdom (strakt hud)

Systemorganklasse

Hyppighedskategori

Bivirkning

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget almindelig

Smerter i ekstremiteter

Almindelig

Myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nyresten

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Reaktioner på injektionsstedet

Pyreksi

Irritabilitet

Almindelig

Kulderystelser

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Meget almindelig

Kontusion

Almindelig

Foretrukne termer, som anses for at være relateret til overfølsomhed, er anført i afsnittet nedenfor

Foretrukne termer, som anses for at være relateret til reaktioner på injektionsstedet, er anført i

afsnittet nedenfor

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Reaktioner på injektionsstedet

Reaktioner på injektionsstedet (herunder atrofi, byld, erytem på injektionsstedet, misfarvning, smerter,

pruritus, makula, hævelse, kontusion, blå mærker, lipodystrofi (lipoatrofi eller lipohypertrofi), induration,

reaktion, knuder, udslæt, papler, hæmatom, inflammation, urticaria, forkalkning, varme, blødning,

cellulitis, ar, svulst, ekstravasation, eksfoliation og vesikler) er de mest almindelige bivirkninger

observeret hos ca. 74 % af patienterne i kliniske studier. De fleste reaktioner på injektionsstedet var lette

og selvbegrænsende, og størstedelen (> 99 %) blev rapporteret som ikke-alvorlige. I klinisk studieregi

havde de fleste patienter, der oplevede en reaktion på injektionsstedet, den første forekomst inden for de

første 12 ugers behandling med asfotase alfa, og nogle patienter fortsatte med at opleve reaktioner på

injektionsstedet i et eller flere år efter påbegyndt asfotase alfa-dosering.

En patient trak sig fra studiet som følge af overfølsomhed på injektionsstedet.

Overfølsomhed

Overfølsomhedsreaktioner omfatter erytem/rødme, pyreksi/feber, udslæt, pruritus, irritabilitet, kvalme,

opkastning, smerter, muskelstivhed/kulderystelser, oral hypoæstesi, hovedpine, ansigtsrødme, takykardi,

hoste og tegn og symptomer, der er forenelige med anafylaksi (se pkt. 4.4). Der er også rapporteret nogle

få tilfælde af anafylaktoide reaktioner/overfølsomhedsreaktioner, der var forbundet med tegn og

symptomer som vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser, periorbitalt ødem og svimmelhed.

Immunogenicitet

Der er mulighed for immunogenicitet. Blandt 109 patienter med hypophosphatasi, der indgik i de kliniske

studier, og som havde tilgængelige antistofdata efter baseline, testede 97/109 (89,0 %) positive for

antistoffer mod lægemidlet på et tidspunkt, efter de startede behandling med Strensiq. Blandt disse

97 patienter viste 55 (56,7 %) også tilstedeværelse af neutraliserende antistoffer på et tidspunkt efter

baseline. Antistofresponset (med eller uden tilstedeværelse af neutraliserende antistoffer) varierede med

tiden. Det er i kliniske studier ikke blevet påvist, at udviklingen af antistoffer påvirker den kliniske

virkning eller sikkerhed (se pkt. 5.2). Data fra tilfælde efter markedsføring tyder på, at udviklingen af

antistoffer kan påvirke den kliniske virkning.

Der blev i kliniske studier ikke observeret nogen tendenser i hyppigheden af uønskede hændelser baseret

på antistofstatus. Nogle patienter, der testede positive for antistoffer mod lægemidlet, oplevede reaktioner

på injektionsstedet og/eller overfølsomhed. Der blev dog ikke registreret nogen konsekvent tendens i

hyppigheden af disse reaktioner over tid mellem patienter, der var ADA-positive på et eller andet

tidspunkt, og patienter, der altid var ADA-negative.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er begrænset erfaring med overdosering af asfotase alfa. Den maksimale dosis af asfotase alfa, der

blev anvendt i kliniske studier, var 28 mg/kg/uge. Ingen dosisrelateret toksicitet eller ændring i

sikkerhedsprofilen er blevet observeret i kliniske studier. Der er derfor ikke blevet fastlagt noget niveau

for overdosering. Se pkt. 4.4 og 4.8 for behandling af bivirkninger.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre midler til fordøjelsesorganer og stofskifte, enzymer, ATC-kode:

A16AB13

Asfotase alfa er et humant rekombinant vævsuspecifikt basisk fosfatase-Fc-deca-aspartat-fusionsprotein,

der udtrykkes i en manipuleret linje af ovarieceller fra kinesiske hamstre. Asfotase alfa er et opløseligt

glykoprotein, der består af to identiske polypeptidkæder, hver med en længde på 726 aminosyrer dannet

fra (i) det katalytiske domæne af human vævsuspecifik basisk fosfatase, (ii) det humane immunoglobulin

G1 Fc-domæne og (iii) et deca-aspartatpeptiddomæne.

Hypophosphatasi

Hypophosphatasi er en sjælden, alvorlig og potentiel dødelig genetisk sygdom, forårsaget af mutation(er) i

genet, der koder for vævsuspecifik basisk fosfatase, med tab af funktion som følge. Hypophosphatasi er

forbundet med flere knoglemanifestationer, herunder rakitis/osteomalaci, ændret calcium- og

fosfatmetabolisme, hæmmet vækst og mobilitet, respirationsbesvær, der kan kræve ventilering, og

krampeanfald, der responderer på B6-vitamin.

Virkningsmekanisme

Asfotase alfa, et humant, rekombinant, vævsuspecifikt basisk fosfatase-Fc-deca-aspartat-fusionsprotein

med enzymatisk aktivitet, fremmer mineraliseringen af skelettet hos patienter med hypophosphatasi.

Klinisk virkning og sikkerhed

Studie ENB-006-09/ENB-008-10

Studie ENB-006-09/ENB-008-10 var et åbent, randomiseret studie. Tretten patienter deltog:

12 gennemførte og 1 seponerede behandlingen (seponering tidligt i studiet på grund af tidligere planlagt

elektiv skoliose-operation). Ved afslutning af studiet havde patienterne fået en median på over

76 måneders (6,3 års) behandling (1 til 79 måneder). Fem patienter havde symptomer på hypophosphatasi

før 6-månedersalderen og 8 patienter med symptomdebut efter 6-månedersalderen. Alder ved inklusion i

studiet var fra 6 til 12 år og var ved afslutning af studiet fra 10 til 18 år, hvoraf 9 patienter blev fra 13 til

17 år i løbet af studiet.

Studiet anvendte historiske kontroller fra de samme centre som patienter, der fik asfotase alfa, og havde

gennemgået en lignende protokol for klinisk behandling.

Virkningen af asfotase alfa på røntgenbilleder

Trænede radiologer evaluerede røntgenbilleder af patienters håndled og knæ før og efter baseline for

følgende tegn: synlig breddeøget epifyse, metafyseal udfladning, uregelmæssig provisorisk

calcifikationszone, opklaringer i metafysen, sklerose af metadiafysen, osteopeni, ’popcorns’-calcifikation i

metadiafysen, demineralisering af distal metafyse, tværgående subfyseale bånd med transparens og tunger

formede opklaringer. Ændringer i røntgenbilleder fra baseline blev dernæst klassificeret i henhold til

klassifikationsskalaen fra Radiographic Global Impression of Change på følgende måde: -3 = alvorlig

forværring, -2 = moderat forværring, -1 = minimal forværring, 0 = ingen ændring, +1 = minimal heling,

+2 = betydelig heling, +3 = næsten fuldstændig eller fuldstændig heling. De fleste patienter, der fik

asfotase alfa skiftede til scorer på +2 og +3 i løbet af de første 6 måneders eksponering, og dette blev

opretholdt med fortsat behandling. Historiske kontroller viste ingen ændring med tiden.

Knoglebiopsi

Tetracyklin til knoglemærkning blev administreret som to behandlingsforløb på 3 dage (adskilt af et 14-

dages interval) før knoglebiopsien blev taget. Knoglebiopsier af hoftebenskammen blev taget i henhold til

standardprocedure. Histologiske analyser af biopsier anvendte Osteomeasure-software (Osteometrics,

USA). Nomenklatur, symboler og enheder fulgte anbefalinger fra American Society for Bone and Mineral

Research. For 10 patienter i pr. protokolsættet (ekskluderer de patienter, der fik oralt D-vitamin fra

baseline og til uge 24), som gennemgik en knoglebiopsi af hoftebenskammen før og efter de fik asfotase

alfa:

Gennemsnitlig (SD) osteoid-tykkelse var 12,8 (3,5) µm ved baseline og 9,5 (5,1) µm ved uge 24

Gennemsnitligt (SD) osteoid-volumen/knoglevolumen var 11,8 (5,9) % ved baseline og 8,6 (7,2) %

ved uge 24

Den gennemsnitlige (SD) tidsmæssige forskydning for mineraliseringen var 93 (70) dage ved

baseline og 119 (225) dage ved uge 24

Vækst

Højde, vægt og hovedomfang blev afbildet på vækstkurver (en serie af percentilkurver, der illustrerer

fordeling), der fås fra Centers for Disease Control and Prevention, USA. Disse referencedata blev udtaget

fra en repræsentativ prøve af raske børn, og de er ikke specifikke for børn med særlige sundhedsbehov: de

er blevet anvendt ved mangel på vækstkurver for børn med hypophosphatasi.

For de patienter, der fik asfotase alfa: 11/13 patienter viste vedvarende, tydelig indhentning af

vækstøgningen som vist ved skiftet med tiden til en højere percentil på CDC-vækstkurver. 1/13 patienter

viste ikke tydelig indhentning af vækstøgningen, og 1 patient havde ikke nok data til at gøre en

bedømmelse mulig. Fremskridt via Tanner-stadier forekom hensigtsmæssig.

For tidsperioden med observation af historiske kontroller: 1/16 patienter viste tydelig indhentning af

vækstøgningen, 12/16 patienter viste ikke tydelig indhentning af vækstøgning, og der kunne ikke

konkluderes på data fra 3/16 patienter.

Nogle patienter havde behov for orale D-vitamintilskud i løbet af studiet (se pkt. 4.4 og 4.8).

Studie ENB-002-08/ENB-003-08

Studie ENB-002-08/ENB-003-08 var et åbnet, ikke-randomiseret, ikke-kontrolleret studie. 11 patienter

indgik i det indledende studie, og 10 patienter indgik i forlængelsesstudiet, hvoraf 9 patienter gennemførte

forlængelsesstudiet. Ved studiets afslutning havde patienterne fået en median på over 79 måneders

(6,6 års) behandling (1 til > 84 måneder). Debut af hypophosphatasi var under 6 måneder hos alle

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/716209/2018

EMEA/H/C/003794

Strensiq (asfotase alfa)

En oversigt over Strensiq, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Strensiq, og hvad anvendes det til?

Strensiq er et lægemiddel til langsigtet behandling af patienter med hypofosfatasi, der er begyndt i

barndommen. Hypofosfatasi en sjælden, arvelig knoglesygdom, der kan medføre tidligt tab af tænder,

misdannede knogler, hyppige knoglebrud og vejrtrækningsbesvær.

Strensiq indeholder det aktive stof asfotase alfa.

Hypofosfatasi er sjælden, og Strensiq blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 3.

december 2008. Yderligere information om lægemidler til sjældne sygdomme kan findes her:

ema.europa.eu/medicines/human/orphan-designations/eu308594

Hvordan anvendes Strensiq?

Strensiq udleveres kun efter recept, og behandlingen bør indledes af en læge med erfaring i

behandling af stofskifte- eller knoglesygdomme.

Lægemidlet fås som en injektionsvæske, opløsning. Det gives ved injektion under huden enten seks

gange ugentligt (i en dosis på 1 mg/kg legemsvægt) eller tre gange ugentligt (i en dosis på 2 mg/kg).

Da mængden, der gives, afhænger af patientens kropsvægt, vil lægen være nødt til løbende at tilpasse

dosis efter patientens vægt, navnlig hos børn i voksealderen.

For mere information om brug af Strensiq, se indlægssedlen, eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Hvordan virker Strensiq?

Enzymet "ikkevævsspecifik alkalisk fosfatase" (ALP) spiller en vigtig rolle i at skabe og opretholde

raske knogler og regulere calcium og fosfat i kroppen. Patienter med hypofosfatasi kan ikke danne

tilstrækkeligt af fungerende ALP. Dette medfører svage knogler. Det aktive stof i Strensiq, asfotase

alfa, er en udgave af det menneskelige ALP-enzym og virker som erstatning, hvorved indholdet af

fungerende ALP stiger.

Strensiq (asfotase alfa)

EMA/716209/2018

Side 2/3

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Strensiq?

Strensiq er blevet anvendt i én hovedundersøgelse hos 13 børn mellem 6 og 12 år. Patienterne fik

Strensiq, enten 2 mg/kg eller 3 mg/kg, tre gange om ugen i 24 uger. Lægemidlets virkning blev

hovedsagelig bedømt på forbedringen i udseendet af håndled og knæled på røntgen før og efter

behandlingen med Strensiq. Røntgenbilleder af børn, der fik Strensiq, blev desuden sammenlignet med

tilsvarende røntgenbilleder fra 16 børn, der ikke havde fået Strensiq ("historiske kontroller"). I studiet

blev der også registreret andre mål for virkningen, såsom højdevækst. Studiet viste, at børn, der fik

Strensiq, fik forbedret strukturen af deres led, således som dette fremgik af røntgenbilleder, og

størstedelen syntes at opnå højdevækst. Blandt de historiske kontroller fik størstedelen af børnene

ikke tilsvarende forbedringer i deres led eller højdevækst i løbet af et sammenligneligt tidsrum. De

indledende resultater bekræftedes af yderligere data fra en forlængelse af dette studie hos børn i

alderen 13 til 18 år.

Effektiviteten af Strensiq blev derudover generelt understøttet af flere supplerende små studier. I

nogle af undersøgelserne blev der desuden anvendt en dosis af Strensiq på 1 mg/kg seks gange

ugentligt.

Hvilke risici er der forbundet med Strensiq?

De hyppigste bivirkninger ved Strensiq (som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er

hovedpine, rødme af huden (erytem), smerter i arme og ben, feber, irritabilitet, reaktioner på

injektionsstedet (såsom smerter, udslæt og kløe) og blå mærker (kontusioner). Den fuldstændige liste

over bivirkninger og begrænsninger ved Strensiq fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Strensiq godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Strensiq opvejer risiciene, og at

det kan godkendes til anvendelse i EU.

Udvalget bemærkede, at hypofosfatasi er en alvorlig, livstruende sygdom, som der ikke findes nogen

godkendt behandling for. Selv om hovedstudiet var lille og ikke direkte sammenlignede Strensiq med

en anden behandling eller med ubehandlede patienter, fandt CHMP, at den konstaterede bedring i

patienternes knogler og tilsyneladende vækst var relevant. Eftersom hypofosfatasi er en yderst

sjælden sygdom, kan der kun forventes begrænsede oplysninger om denne patientgruppe. Vedrørende

sikkerheden fandt udvalget, at virkningerne på injektionsstedet og andre bivirkninger kunne håndteres

med de gældende anbefalinger.

Strensiq er godkendt under "særlige omstændigheder". Det skyldes, at ikke har været muligt at

indhente fyldestgørende oplysninger om Strensiq, fordi sygdommen er sjælden. Hvert år gennemgår

agenturet alle nye oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om nødvendigt denne oversigt.

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Strensiq?

Da Strensiq er godkendt under særlige omstændigheder, skal virksomheden, der markedsfører

Strensiq, oprette et register over patienter med hypofosfatasi for at indsamle oplysninger om

sygdommen og om Strensiqs langsigtede sikkerhed og virkning.

Strensiq (asfotase alfa)

EMA/716209/2018

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Strensiq?

Virksomheden, der markedsfører Strensiq, skal desuden udlevere oplysningsmateriale til patienter og

omsorgsgivere for at sikre, at Strensiq anvendes korrekt, og at risikoen for medicineringsfejl

minimeres. Materialet skal omfatte en vejledning i selvinjektion for patienter og en vejledning i

injektion for omsorgsgivere og forældre til børn med sygdommen.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Strensiq.

Som for alle lægemidler, bliver data vedrørende brug af Strensiq løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Strensiq vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Strensiq

Strensiq fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 28. august 2015.

Yderligere information om Strensiq findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Strensiq

Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2018.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information