15-10-2020
15-10-2020
04-12-2019
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter
bosentan
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret STAYVEER til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER
Sådan skal De tage STAYVEER
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
STAYVEER tabletter indeholder bosentan, som blokerer virkningen af det naturligt forekommende
hormon endothelin-1 (ET-1), som er årsag til forsnævring af blodkarrene. STAYVEER får derfor
blodkarrene til at udvide sig. Det tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes
”endothelinreceptor-antagonister”.
STAYVEER anvendes til at behandle:
Pulmonal arteriel hypertension (PAH). PAH er en sygdom med svær forsnævring af
blodkarrene i lungerne, hvilket resulterer i et for højt blodtryk i blodkarrene (de pulmonale
arterier), som fører blodet fra hjertet til lungerne. Det høje tryk nedsætter den mængde ilt, der
kan komme over i blodet i lungerne, og gør fysisk aktivitet vanskeligere. STAYVEER udvider
de pulmonale arterier, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blod igennem dem. Dette
nedsætter blodtrykket og lindrer symptomerne.
STAYVEER bruges til at behandle patienter med klasse III PAH med henblik på at forbedre evnen til
at udføre fysisk aktivitet og bedre symptomerne. 'Klassen' siger noget om, hvor alvorlig sygdommen
er: ‘Klasse III’ medfører en udtalt begrænsning af den fysiske aktivitet. Der er også vist visse
forbedringer hos patienter med klasse II-PAH. ‘Klasse II’ medfører en let begrænsning af den fysiske
aktivitet. Den PAH, som STAYVEER er indiceret for, kan være:
primær (uden nogen kendt årsag eller familiær);
forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom, hvor der er abnorm vækst
i det bindevæv, som støtter huden og andre organer);
forårsaget af medfødte hjertefejl med shunt (unormale passager), som giver unormal
blodgennemstrømning gennem hjerte og lunger.
Fingersår: (sår på fingre og tæer) hos voksne patienter med en tilstand kaldet sklerodermi.
STAYVEER nedsætter antallet af forekomsten af nye finger- og tåsår.
2.
Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER
Tag ikke STAYVEER
hvis De er allergisk over for bosentan eller et af de øvrige indholdsstoffer i STAYVEER
(angivet i punkt 6)
hvis De har leverproblemer (spørg Deres læge)
hvis De er gravid, eller kunne blive gravid, fordi De ikke bruger pålidelige
præventionsmetoder. Læs venligst oplysningerne under "Prævention" og "Brug af anden
medicin sammen med STAYVEER”
hvis De bliver behandlet med ciclosporin (et lægemiddel, som anvendes efter en
transplantation eller til behandling af psoriasis)
Fortæl det til Deres læge, hvis noget af dette gælder for Dem.
Advarsler og forsigtighedsregler
Prøver, som Deres læge vil udføre før behandling
en blodprøve for at kontrollere Deres leverfunktion
en blodprøve for at kontrollere for blodmangel (lavt hæmoglobin)
en graviditetstest, hvis De er en kvinde i den fødedygtige alder
Hos nogle patienter, som tager STAYVEER, har man fundet unormale leverfunktionsprøver og
blodmangel (lavt hæmoglobin).
Prøver, som Deres læge vil udføre under behandling
Under behandling med STAYVEER vil Deres læge sørge for regelmæssige blodprøver for at
kontrollere forandringer i Deres leverfunktion og hæmoglobinniveau.
Se patientadvarselskortet (i pakken med STAYVEER-tabletter) for mere information om alle disse
prøver. Det er vigtigt, at De får foretaget disse blodundersøgelser regelmæssigt, så længe De tager
STAYVEER. Vi foreslår, at De noterer datoen for Deres sidste undersøgelse og ligeledes for Deres
næste undersøgelse (spørg Deres læge angående datoen) på Deres patientadvarselskort. Det vil hjælpe
Dem til at huske, hvornår den næste undersøgelse sker.
Blodundersøgelser for leverfunktionen
Disse vil blive foretaget hver måned i behandlingsperioden med STAYVEER. Efter en dosisøgning
skal der yderligere foretages en undersøgelse efter 2 uger.
Blodprøver for blodmangel
Disse foretages hver måned i de første 4 måneder af behandlingen, derefter hver 3. måned, da
patienter, som tager STAYVEER, kan få blodmangel.
Hvis disse resultater er unormale, kan Deres læge beslutte at nedsætte Deres dosis eller stoppe
behandlingen med STAYVEER og foretage yderligere prøver for at undersøge årsagen.
Børn og unge
STAYVEER anbefales ikke til pædiatriske patienter med systemisk sklerose og aktiv
finger/tå-sårssygdom. Se også pkt. 3. Sådan skal De tage STAYVEER.
Brug af anden medicin sammen med STAYVEER
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt
anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt
på recept. Det er især vigtigt at informere lægen, hvis De tager:
ciclosporin (et lægemiddel, der anvendes efter transplantationer samt til behandling af
psoriasis), som ikke må tages sammen med STAYVEER.
sirolimus eller tacrolimus (lægemidler, der anvendes efter transplantationer), da det ikke
anbefales at bruge disse sammen med STAYVEER.
glibenclamid (mod sukkersyge), rifampicin (til behandling af tuberkulose), fluconazol (et
lægemiddel til behandling af svampeinfektioner), ketoconazol (et lægemiddel til behandling af
Cushings syndrom) eller nevirapin (til behandling af hiv-infektion), da det ikke anbefales at
bruge disse lægemidler sammen med STAYVEER.
andre lægemidler til behandling af hiv-infektion, da disse kan kræve speciel overvågning, hvis
de tages sammen med STAYVEER.
hormonale præventionsmidler, da disse ikke er effektive som eneste præventionsmetode, hvis
De tager STAYVEER. Inden i pakningen med STAYVEER-tabletter finder De et
patientadvarselskort, som De skal læse omhyggeligt. Deres læge og/eller gynækolog vil sørge
for en passende præventionsmetode til Dem.
andre lægemidler til behandling af pulmonal hypertension: sildenafil og tadalafil.
warfarin (et antikoagulerende middel).
simvastatin (bruges til at behandles hyperkolesterolæmi).
Trafik- og arbejdssikkerhed
STAYVEER påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene
maskiner. STAYVEER kan imidlertid medføre hypotension (for lavt blodtryk), som kan gøre Dem
svimmel, påvirke Deres syn og påvirke Deres evne til at fore motorkøretøj og betjene maskiner. Hvis
De bliver svimmel eller får tågesyn, når De tager STAYVEER, må De hverken køre bil eller betjene
værktøj eller maskiner.
Kvinder i den fødedygtige alder
Tag IKKE STAYVEER, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid.
Graviditetstest
STAYVEER kan skade ufødte børn, som er undfanget før eller under behandlingen. Hvis De er en
kvinde, som kan blive gravid, vil Deres læge bede Dem om at tage en graviditetstest, før De begynder
at tage STAYVEER, og regelmæssigt mens De tager STAYVEER.
Prævention
Hvis De kan blive gravid, skal De anvende en pålidelig svangerskabsforebyggende metode
(prævention), mens De tager STAYVEER. Deres læge eller gynækolog vil fortælle Dem om pålidelige
svangerskabsforbyggende metoder, der skal bruges, mens De tager STAYVEER. Da STAYVEER kan
gøre hormonelle præventionsmidler (f. eks. tabletter, indsprøjtninger, implantater eller hudplastre)
uvirksomme, er denne metode alene ikke pålidelig. Hvis De anvender et hormonelt
præventionsmiddel, skal De derfor også anvende en barrieremetode (f.eks. femidom, pessar eller
svangerskabsforebyggende svamp, eller Deres partner skal også anvende kondom). Inden i Deres
pakning med STAYVEER-tabletter er der et patientadvarselskort. De skal udfylde dette kort og
medbringe det ved Deres næste konsultation, således at lægen eller gynækologen kan vurdere, om De
har brug for en supplerende eller anden form for pålidelig prævention. Det anbefales, at der udføres
månedlige graviditetsprøver, så længe De tager STAYVEER og er i den fødedygtige alder.
Fortæl det omgående til Deres læge, hvis De bliver gravid, mens De tager STAYVEER, eller
planlægger at blive gravid i nærmeste fremtid.
Amning
Fortæl det straks til Deres læge, hvis De ammer. De bør holde op med at amme, hvis De får
ordineret STAYVEER, da det ikke vides, om medicinen går over i mælken.
Frugtbarhed
Hvis du er en mand og tager STAYVEER, er det muligt, at dette lægemiddel kan nedsætte dit sædtal.
Det kan ikke udelukkes, at dette kan påvirke din evne til at gøre en kvinde gravid. Kontakt lægen, hvis
du har spørgsmål eller bekymringer i den henseende.
STAYVEER indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
3.
Sådan skal De tage STAYVEER
Behandling bør kun påbegyndes og ledes af en læge, som har erfaring inden for behandling af PAH
eller systemisk sklerose. Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg
lægen eller apotekspersonalet.
Brug af STAYVEER sammen med mad og drikke
STAYVEER kan tages sammen med mad eller uden mad.
Den anbefalede dosis er
Voksne
Hos voksne starter behandlingen sædvanligvis med 62,5 mg to gange dagligt (morgen og aften) i de
første 4 uger. Derefter vil Deres læge sædvanligvis råde Dem til at tage en tablet à 125 mg to gange
dagligt, afhængigt af hvordan De reagerer på STAYVEER.
Børn og unge
Doseringsanbefalingerne til børn gælder kun for PAH. Hos børn i alderen 1 år og derover starter
behandlingen med STAYVEER sædvanligvis med 2 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt (morgen
og aften). Deres læge vil vejlede Dem med hensyn til doseringen.
Hvis De mener, at virkningen af STAYVEER er for kraftig eller for svag, skal De tale med Deres læge
om en eventuel justering af dosis.
Sådan skal De tage STAYVEER
Tabletterne skal tages morgen og aften og sluges med vand. Tabletterne kan tages i forbindelse med
eller uden for måltider.
Hvis De har taget for meget STAYVEER
Hvis De tager flere tabletter, end De har fået besked på, skal De omgående søge læge.
Hvis De har glemt at tage STAYVEER
Hvis De har glemt at tage STAYVEER, skal De gøre det, så snart De kommer i tanke om det og
derefter på de normale tidspunkter. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte
dosis.
Hvis De holder op med at tage STAYVEER
Hvis De pludselig stopper behandlingen med STAYVEER, kan det medføre, at Deres symptomer
forværres. De skal ikke holde op med at tage STAYVEER, medmindre Deres læge har bedt Dem om
det. Deres læge kan bede Dem reducere dosis over nogle få dage, før De stopper helt med
behandlingen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
De alvorligste bivirkninger ved STAYVEER er
Abnorm leverfunktion, som kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer
Anæmi (blodmangel), som kan påvirke op til 1 ud af 10 personer. Anæmi kræver sommetider
blodtransfusion
Deres lever- og blodværdier vil blive overvåget under behandlingen med STAYVEER (se pkt. 2). Det
er vigtigt, at De får foretaget disse test efter Deres læges anvisning.
Tegn på, at Deres lever ikke fungerer korrekt, omfatter:
kvalme
opkastning
feber
mavesmerter
gulsot (gulfarvning af Deres hud eller af det hvide i øjnene)
mørkfarvet urin
hudkløe
sløvhed eller træthed (usædvanlig træthed eller udmattelse)
influenzalignende syndrom (led- og muskelsmerter med feber)
Hvis De opdager et eller flere af disse tegn, skal De omgående fortælle det til Deres læge.
Andre bivirkninger
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
Hovedpine
Ødem (hævede fødder og ankler eller andre tegn på væskeophobning)
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
Ansigtsrødme eller hudrødme
Overfølsomhedsreaktioner (herunder hudirritation, kløe og udslæt)
Tilbageløb af mavesyre til spiserøret (gastroøsofageal reflukssygdom)
Diarré
Besvimelse
Hjertebanken (hurtige eller uregelmæssige hjerteslag)
Lavt blodtryk
Tilstoppet næse
Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
Trombocytopeni (lavt antal blodplader)
Neutropeni/leukopeni (lavt antal hvide blodlegemer)
Forhøjede leverfunktionsprøver med hepatitis (leverbetændelse), herunder mulig forværring af
underliggende hepatitis, og/eller gulsot (gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene)
Sjældne (kan forekomme hos op til 1 og 1.000 personer):
Anafylaksi (generelle allergiske reaktioner), angioødem (hævelser, hyppigst omkring øjne,
læber, tunge eller svælg)
Levercirrhose (skrumpelever), leversvigt (alvorlig forstyrrelse af leverfunktionen)
Tågesyn har også været indberettet med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data)
Bivirkninger hos børn og unge
De bivirkninger, der er indberettet for børn og unge, der er blevet behandlet med STAYVEER, er de
samme som for voksne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i
Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information
om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisteren efter ”EXP”.
For hvide polyethylenflasker af høj densitet, skal det anvendes inden for 30 dage efter anbrud.
For PVC/PE/PVDC/aluminium-blisterpakninger:
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
For flasker af hvidt højdensitetspopyethylen:
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
STAYVEER indeholder:
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter: Aktivt stof: bosentan som monohydrat. Hver
tablet indeholder 62,5 mg bosentan (som monohydrat).
Øvrige indholdsstoffer, tabletkerne: majsstivelse, prægelatineret stivelse,
natriumstivelsesglycolat (type A), povidon, glyceroldibehenat og magnesiumstearat.
Filmovertræk: hypromellose, glyceroltriacetat, talcum, titandioxid (E171), gult jernoxid
(E172), rødt jernoxid (E172) samt ethylcellulose.
Udseende og pakningstørrelser
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter er orange-hvide, runde filmovertrukne tabletter med
”62,5” på den ene side.
PVC/PE/PVDC/aluminium-blistre indeholdende 14 filmovertrukne tabletter. Æsker
indeholder 56 eller 112 filmovertrukne tabletter (STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter).
Hvide polyethylenflasker af høj densitet med et tørremiddel af silicagel, der
indeholder 56 filmovertrukne tabletter. Æsker med 56 filmovertrukne tabletter (STAYVEER 62,5 mg
filmovertrukne tabletter).
Tørremidlet må ikke sluges.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
Janssen-Cilag International NV
Turnhoutseweg 30
B-2340 Beerse
Belgien
Fremstiller:
Janssen Pharmaceutica NV
Turnhoutseweg 30
B-2340 Beerse
Belgien
Hvis De ønsker yderligere oplysninger om STAYVEER, skal De henvende Dem til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tél/Tel: +32 14 64 94 11
janssen@jacbe.jnj.com
Lietuva
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +370 5 278 68 88
lt@its.jnj.com
България
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Teл.: +359 2 489 94 00
jjsafety@its.jnj.com
Luxembourg/Luxemburg
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tél/Tel: +32 14 64 94 11
janssen@jacbe.jnj.com
Česká republika
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +420 227 012 227
Magyarország
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +36 1 884 2858
janssenhu@its.jnj.com
Danmark
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tlf: +45 4594 8282
jacdk@its.jnj.com
Malta
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +356 2397 6000
Deutschland
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +49 2137 955 955
jancil@its.jnj.com
Nederland
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +31 76 711 1111
janssen@jacnl.jnj.com
Eesti
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +372 617 7410
ee@its.jnj.com
Norge
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tlf: +47 24 12 65 00
jacno@its.jnj.com
Ελλάδα
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tηλ: +30 210 80 90 000
Österreich
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +43 1 610 300
España
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +34 91 722 81 00
contacto@its.jnj.com
Polska
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +48 22 237 60 00
France
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tél: 0 800 25 50 75 / +33 1 55 00 40 03
medisource@its.jnj.com
Portugal
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +351 214 368 600
Hrvatska
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +385 1 6610 700
jjsafety@JNJCR.JNJ.com
România
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +40 21 207 1800
Ireland
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +353 1 800 709 122
Slovenija
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +386 1 401 18 00
Janssen_safety_slo@its.jnj.com
Ísland
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Sími: +354 535 7000
janssen@vistor.is
Slovenská republika
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +421 232 408 400
Italia
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: 800.688.777 / +39 02 2510 1
janssenita@its.jnj.com
Suomi/Finland
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Puh/Tel: +358 207 531 300
jacfi@its.jnj.com
Κύπρος
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Τηλ: +357 22 207 700
Sverige
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tfn: +46 8 626 50 00
jacse@its.jnj.com
Latvija
Actelion, a division of Janssen-Cilag International
Tel: +371 678 93561
lv@its.jnj.com
United Kingdom
Janssen-Cilag Ltd.
Tel: +44 1 494 567 444
Denne indlægsseddel blev senest ændret
De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Indlægsseddel: Information til brugeren
STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter
bosentan
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der mere, De vil vide.
Lægen har ordineret STAYVEER til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER
Sådan skal De tage STAYVEER
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
STAYVEER tabletter indeholder bosentan, som blokerer virkningen af det naturligt forekommende
hormon endothelin-1 (ET-1), som er årsag til forsnævring af blodkarrene. STAYVEER får derfor
blodkarrene til at udvide sig. Det tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes
”endothelinreceptor-antagonister”.
STAYVEER anvendes til at behandle:
Pulmonal arteriel hypertension (PAH). PAH er en sygdom med svær forsnævring af
blodkarrene i lungerne, hvilket resulterer i et for højt blodtryk i blodkarrene (de pulmonale
arterier), som fører blodet fra hjertet til lungerne. Det høje tryk nedsætter den mængde ilt, der
kan komme over i blodet i lungerne, og gør fysisk aktivitet vanskeligere. STAYVEER udvider
de pulmonale arterier, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blod igennem dem. Dette
nedsætter blodtrykket og lindrer symptomerne.
STAYVEER bruges til at behandle patienter med klasse III PAH med henblik på at forbedre evnen til
at udføre fysisk aktivitet og bedre symptomerne. 'Klassen' siger noget om, hvor alvorlig sygdommen
er: ‘Klasse III’ medfører en udtalt begrænsning af den fysiske aktivitet. Der er også vist visse
forbedringer hos patienter med klasse II-PAH. ‘Klasse II’ medfører en let begrænsning af den fysiske
aktivitet. Den PAH, som STAYVEER er indiceret for, kan være:
primær (uden nogen kendt årsag eller familiær);
forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom, hvor der er abnorm vækst
i det bindevæv, som støtter huden og andre organer);
forårsaget af medfødte hjertefejl med shunt (unormale passager), som giver unormal
blodgennemstrømning gennem hjerte og lunger.
Fingersår: (sår på fingre og tæer) hos voksne patienter med en tilstand kaldet sklerodermi.
STAYVEER nedsætter antallet af forekomsten af nye finger- og tåsår.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter
STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter
Hver filmovertrukket tablet indeholder 62,5 mg bosentan (som monohydrat).
STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter
Hver filmovertrukket tablet indeholder 125 mg bosentan (som monohydrat).
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natriumfrit.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukket tablet (tabletter):
STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter
Orange-hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, med “62,5” præget på den ene side.
STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter
Orange-hvide, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, med “125” præget på den ene side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) for at forbedre arbejdskapacitet og symptomer
hos patienter med WHO funktionsklasse III. Effektivitet er blevet påvist ved:
Primær (idiopatisk og hereditær) pulmonal arteriel hypertension
Pulmonal arteriel hypertension sekundært til sklerodermi uden signifikant interstitiel pulmonal
sygdom
Pulmonal arteriel hypertension associeret med kongenit systemisk til pulmonal shunt og
Eisenmengers fysiologi
Nogen bedring er ligeledes vist hos patienter med pulmonal arteriel hypertension WHO
funktionsklasse II (se pkt. 5.1).
STAYVEER er ligeledes indiceret til at reducere antallet af nye fingersår hos patienter med systemisk
sklerose og eksisterende fingersår (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og administration
Administration
Tabletterne skal indtages oralt morgen og aften sammen med eller uden føde. De filmovertrukne
tabletter skal synkes med vand.
Patienten skal rådes til ikke at sluge tørremidlet i de hvide polyethylenflasker af høj densitet.
Dosering
Pulmonal arteriel hypertension
Behandling bør kun påbegyndes og monitoreres af en læge, som har erfaring inden for behandling af
PAH.
Pakningen indeholder et patientadvarselskort med vigtig sikkerhedsinformation, som patienten skal
være opmærksom på før og under behandlingen med STAYVEER.
Voksne
Hos voksne patienter bør behandling med STAYVEER påbegyndes med en dosis på 62,5 mg to gange
dagligt i 4 uger, hvorefter dosis forhøjes til en vedligeholdelsesdosis på 125 mg to gange dagligt. De
samme anbefalinger gør sig gældende ved reintroduktion af STAYVEER efter behandlingsafbrydelse
(se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Pædiatriske farmakokinetiske data har vist, at plasmakoncentrationen af bosentan gennemsnitlig var
lavere hos børn med PAH i alderen fra 1 år til 15 år end hos voksne patienter, og at koncentrationen
ikke øgedes ved en dosisøgning af STAYVEER til over 2 mg/kg legemsvægt eller ved øgning af
doseringshyppigheden fra to gange dagligt til tre gange dagligt (se pkt. 5.2). Øgning af dosis eller
doseringshyppighed vil sandsynligvis ikke medføre yderligere klinisk gavnlig virkning.
Baseret på disse farmakokinetiske resultater er den anbefalede start- og vedligeholdelsesdosis ved
anvendelse til børn med PAH i alderen 1 år og derover 2 mg/kg morgen og aften.
Hos nyfødte med persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN) er der ikke påvist gavnlig
virkning af bosentan i standardbehandlingen. Der kan ikke gives nogen doseringsanbefalinger (se
pkt. 5.1 og 5.2).
Behandling i tilfælde af klinisk forværring af PAH
I tilfælde af klinisk forværring (f.eks. mindst 10% reduktion i 6-minutters gangdistance i
sammenligning med målinger inden behandlingens start) på trods af STAYVEER behandling i
mindst 8 uger (måldosis i mindst 4 uger), bør alternativ behandling overvejes. Nogle af disse patienter,
som ikke udviser nogen reaktion efter 8 ugers behandling med STAYVEER, kan dog reagere positivt
efter yderligere 4 til 8 ugers behandling.
I tilfælde af sen klinisk forværring på trods af behandling med STAYVEER (dvs. efter flere måneders
behandling) skal behandlingen revurderes. Nogle patienter, der ikke responderer godt på 125 mg
STAYVEER to gange dagligt, kan forbedre deres arbejdskapacitet lidt, hvis dosis øges til 250 mg to
gange dagligt. Omhyggelig afvejning af fordele/risici bør foretages under hensyntagen til, at
levertoksiciteten er dosisafhængig (se pkt. 4.4 og 5.1).
Behandlingsophør
Der er begrænset erfaring med pludselig seponering af STAYVEER hos patienter med PAH. Der er
ikke blevet observeret noget bevis for akut rebound. For at undgå mulig forekomst af skadelig, klinisk
forværring, der skyldes potentiel rebound-effekt, bør gradvis nedsættelse af dosis (halvering af dosis
i 3 til 7 dage) dog overvejes. Intensiveret monitorering anbefales i seponeringsperioden.
Hvis det besluttes at seponere STAYVEER, skal dette gøres gradvist, mens en alternativ behandling
indledes.
Systemisk sklerose med eksisterende fingersår
Behandling bør kun initieres og monitoreres af en læge med erfaring i behandling af systemisk
sklerose.
Pakningen indeholder et patientadvarselskort med vigtig sikkerhedsinformation, som patienten skal
være opmærksom på før og under behandlingen med STAYVEER.
Voksne
STAYVEER-behandling bør initieres med en dosis på 62,5 mg 2 gange dagligt i 4 uger og derefter
øges til vedligeholdelsesdosis 125 mg 2 gange dagligt. De samme anbefalinger gør sig gældende ved
reintroduktion af STAYVEER efter behandlingsafbrydelse (se pkt. 4.4).
Erfaring med denne indikation i kontrollerede kliniske studier er begrænset til 6 måneder (se pkt. 5.1).
Patientens respons på behandling og behov for fortsat behandling bør revurderes regelmæssigt.
Omhyggelig afvejning af fordele/risici bør foretages under hensyntagen til bosentans levertoksicitet
(se pkt. 4.4 og 4.8).
Pædiatrisk population
Der foreligger ingen data vedrørende sikkerhed og virkning hos patienter under 18 år.
Farmakokinetiske data fra yngre børn med denne sygdom er ikke tilgængelige for STAYVEER.
Særlige patientgrupper
Nedsat leverfunktion
STAYVEER er kontraindiceret til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion
(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke påkrævet hos patienter med let nedsat leverfunktion
(dvs. Child-Pugh klasse A) (se pkt. 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion. Dosisjustering er ikke
nødvendig til patienter, der er i dialysebehandling (se pkt. 5.2).
Ældre
Der kræves ingen dosisjustering til patienter over 65 år.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1
Moderat til stærkt nedsat leverfunktion, dvs. Child-Pugh klasse B eller C (se pkt. 5.2)
Baseline-værdier for leveraminotransferaser, dvs. aspartataminotransferase (ASAT) og/eller
alaninaminotransferase (ALAT), der er over 3 x den normale øvre grænse (ULN; se pkt. 4.4)
Samtidig brug af ciclosporin (se pkt. 4.5)
Graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6)
Kvinder i den fertile alder, som ikke benytter pålidelige præventionsmetoder (se
pkt. 4.4, 4.5 og 4.6)
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
STAYVEERs virkning er ikke undersøgt hos patienter med svær PAH. Skift til en behandling, som
anbefales på det svære stadie af sygdommen (f.eks. epoprostenol) bør overvejes, hvis den kliniske
tilstand forværres (se pkt. 4.2).
Balancen mellem fordele/risici for bosentan er ikke undersøgt hos patienter med WHO klasse I
funktionsstatus ved PAH.
STAYVEER behandling bør kun påbegyndes, hvis det systemiske systoliske blodtryk er
over 85 mmHg.
Der er ikke påvist en fordelagtig virkning af STAYVEER på opheling af eksisterende fingersår.
Leverfunktion
Forøgelser af leveraminotransferaser, dvs. aspartat- og alaninaminotransferaser (ASAT og/eller
ALAT) i forbindelse med bosentan er dosisafhængige. Leverenzymændringer forekommer typisk
inden for de første 26 uger af behandlingen, men kan også forekomme senere under behandlingen (se
pkt. 4.8). Disse forøgelser kan delvist skyldes kompetitiv hæmning af galdesaltelimineringen fra
hepatocytter, men andre mekanismer, som ikke er blevet helt fastlagt, er sandsynligvis ligeledes
involveret i forekomsten af leverdysfunktion. Akkumuleringen af bosentan i hepatocytter, som kan
føre til cytolyse med potentiel alvorlig leverskade eller en immunologisk mekanisme, kan ikke
udelukkes. Risikoen for leverdysfunktion kan også øges, når der indgives lægemidler, som hæmmer
galdesalteksportpumpen, f.eks. rifampicin, glibenclamid og ciclosporin (se pkt. 4.3 og 4.5) samtidigt
med bosentan, men der er kun begrænsede data herom til rådighed.
Leveraminotransferaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med
månedlige intervaller under hele behandlingsforløbet med STAYVEER. Desuden skal
leveraminotransferaseniveauerne måles 2 uger efter enhver dosisforhøjelse.
Anbefalinger i tilfælde af forøgelse af ALAT/ASAT
ALAT/ASAT-niveauer Behandlings- og monitoreringsrekommandationer
> 3 og
Resultatet skal bekræftes med en ekstra leverfunktionstest; hvis bekræftet,
skal der tages en beslutning på individuel basis om at fortsætte med
STAYVEER, eventuelt med reduceret dosis, eller seponere STAYVEER (se
pkt. 4.2). Monitorering af aminotransferaseniveauer skal fortsættes mindst
hver anden uge. Hvis aminotransferaseniveauer retableres til de samme
niveauer som inden behandlingen, skal det overvejes at fortsætte eller
reintroducere STAYVEER i henhold til nedenstående betingelser.
> 5 og
Resultatet skal bekræftes med en ekstra leverfunktionstest; hvis bekræftet,
skal behandling afbrydes og aminotransferaseniveauer monitoreres mindst
hver anden uge. Hvis aminotransferaseniveauer retableres til de samme
niveauer som inden behandlingen, skal det overvejes at reintroducere
STAYVEER i henhold til nedenstående betingelser.
> 8
Behandlingen skal afbrydes, og det skal ikke overvejes at reintroducere
STAYVEER.
I tilfældet af associerede kliniske symptomer på leverskader, dvs. kvalme, opkastning, feber,
mavesmerter, gulsot, usædvanlig apati eller træthed, influenza-lignende syndrom (arthralgia, myalgia,
feber), skal behandlingen afbrydes, og en reintroduktion af STAYVEER skal ikke overvejes.
Reintroduktion af behandlingen
Reintroduktion af behandling med STAYVEER bør kun overvejes, hvis de potentielle fordele ved
behandling med STAYVEER opvejer de potentielle risici, og hvis leveraminotransferaseniveauerne er
inden for de samme værdier som før behandlingens start. Det anbefales, at der søges rådgivning fra en
hepatolog. Reintroduktion skal følge de retningslinjer, som er anført i pkt. 4.2.
Aminotransferaseniveauerne skal kontrolleres inden for 3 dage efter reintroduktionen og igen
efter yderligere 2 uger og derefter i henhold til ovenstående anbefalinger.
ULN = upper limit of normal (øvre grænse for normalt område)
Hæmoglobinkoncentration
Behandling med bosentan har været forbundet med dosisrelateret fald i hæmoglobinkoncentrationen
(se pkt. 4.8). I placebo-kontrollerede studier var bosentan-relateret fald i hæmoglobinkoncentrationen
ikke progressivt og stabiliseredes efter de første 4–12 ugers behandling. Det anbefales, at
hæmoglobinkoncentrationer undersøges, inden behandlingen initieres, hver måned i løbet af
de 4 første måneder og derefter hvert kvartal. Hvis der sker et klinisk relevant fald i
hæmoglobinkoncentrationen, skal der foretages en yderligere evaluering og undersøgelser bør
iværksættes for at fastlægge årsagen og behovet for specifik behandling. I perioden efter
markedsføring har der været rapporteret tilfælde af anæmi, som krævede transfusion af røde
blodlegemer (se pkt.4.8).
Kvinder i fertil alder
Idet STAYVEER kan gøre hormonelle antikonceptiva ineffektive og under hensyntagen til risikoen
for, at pulmonal hypertension forværres i forbindelse med graviditet, samt de teratogene effekter, der
er observeret hos dyr:
STAYVEER behandling må ikke påbegyndes hos kvinder i den fertile alder, medmindre de
bruger pålidelig prævention, og en graviditetsprøve inden behandlingens start er negativ
Hormonelle antikonceptiva må ikke være den eneste præventionsmetode under behandlingen
med STAYVEER
Det anbefales at udføre månedlige graviditetsprøver med henblik på tidlig konstatering af
graviditet.
For yderligere oplysninger se pkt. 4.5 og 4.6.
Pulmonal veno-okklusiv sygdom
Tilfælde af pulmonært ødem har været rapporteret i forbindelse med vasodilatatorer (især
prostacykliner), når de anvendes til patienter med pulmonær veno-okklusiv sygdom. Skulle der
forekomme tegn på pulmonært ødem, når STAYVEER administreres til patienter med PAH, bør
muligheden for associeret veno-okklusiv sygdom derfor tages i betragtning. I post marketing perioden
har der været sjældne rapporter om pulmonært ødem hos patienter i behandling med STAYVEER, og
som havde pulmonær veno-okklusiv sygdom som formodet diagnose.
Patienter med pulmonal arteriel hypertension med samtidig dysfunktion af venstre ventrikel
Der er ikke udført specifikke undersøgelser hos patienter med pulmonal hypertension og samtidig
dysfunktion af venstre ventrikel. Imidlertid blev 1.611 patienter (hvoraf 804 fik bosentan
og 807 placebo) med alvorlig kronisk hjerteinsufficiens (CHF) behandlet i gennemsnitligt 1½ år i en
placebokontrolleret undersøgelse (studiet AC-052-301/302 [ENABLE 1 & 2]). I denne undersøgelse
var der en øget forekomst af hospitalsindlæggelser på grund af CHF i løbet af de første 4-8 uger af
behandling med bosentan, som kan have været resultat af væskeretention. I denne undersøgelse
manifesterede væskeretention sig som tidlig vægtøgning, nedsat hæmoglobinkoncentration og øget
forekomst af ødemer i ben. Ved undersøgelsens afslutning var der ingen forskel mellem det samlede
antal indlæggelser på grund af hjerteinsufficiens eller mortalitet hos bosentan- og placebobehandlede
patienter. Som følge heraf anbefales det, at patienter undersøges for tegn på væskeretention (f.eks.
vægtøgning), især hvis de samtidig lider af alvorlig systolisk dysfunktion. Skulle dette forekomme,
anbefales initiering af diuretisk behandling eller en øgning af dosis af en allerede eksisterende
diuretisk behandling. Behandling med diuretika bør overvejes hos patienter med konstateret
væskeretention før initiering af behandling med STAYVEER.
Pulmonal arteriel hypertension associeret med hiv-infektion
Der er begrænset erfaring fra kliniske studier med anvendelse af STAYVEER hos patienter med PAH
associeret med hiv-infektion behandlet med antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1). Et
interaktionsstudie med bosentan og lopinavir+ritonavir hos raske individer viste øgede
plasmakoncentrationer af bosentan med maksimalt niveau i løbet af de første 4 dages behandling (se
pkt. 4.5). Når behandling med STAYVEER initieres hos patienter, som kræver ritonavir-boostede
proteaseinhibitorer, bør patientens tolerabilitet over for STAYVEER nøje monitoreres i begyndelsen
af initieringsfasen med særlig opmærksomhed på risikoen for hypotension og med leverfunktionstest.
En øget langtidsrisiko for hepatotoksicitet og hæmatologiske bivirkninger kan ikke udelukkes, når
bosentan anvendes i kombination med antiretrovirale lægemidler. På grund af muligheden for sådanne
interaktioner især relateret til bosentans inducerende virkning på CYP450 (se pkt. 4.5), som vil kunne
påvirke virkningen af antiretroviral behandling, bør disse patienter også monitoreres omhyggeligt med
hensyn til deres hiv-infektion.
Pulmonal hypertension sekundært til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Bosentans sikkerhed og tolerabilitet blev undersøgt i et eksplorativt, ukontrolleret 12-ugers studie
hos 11 patienter med pulmonal hypertension sekundært til alvorlig KOL (GOLD klassifikation grad
III). Der blev observeret en øget minutventilation og et fald i iltmætning; den hyppigste bivirkning var
dyspnø, som forsvandt efter seponering af bosentan.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Samtidig anvendelse af STAYVEER og ciclosporin A er kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.5).
Samtidig anvendelse af STAYVEER og glibenclamid, fluconazol og rifampicin anbefales ikke. For
yderligere oplysninger se pkt. 4.5.
Samtidig administration af både en CYP3A4- og en CYP2C9-inhibitor og STAYVEER bør undgås
(se pkt. 4.5).
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Bosentan har en fremmende virkning på CYP-isoenzymerne CYP2C9 og CYP3A4. In vitro-data tyder
endvidere på en induktion af CYP2C19. Derfor vil plasmakoncentrationer af stoffer, som omsættes af
disse isoenzymer, nedsættes ved samtidig indgift af STAYVEER. Muligheden for en ændret virkning
af lægemiddelprodukter, som omsættes af disse isoenzymer, bør overvejes. Det kan være nødvendigt
at justere dosis af disse produkter efter påbegyndelse af behandlingen, ved dosisændring, eller ved
seponering af samtidig STAYVEER behandling.
Bosentan metaboliseres ved hjælp af CYP2C9 og CYP3A4. Hæmning af disse isoenzymer kan forøge
plasmakoncentrationen af bosentan (se ketoconazol). CYP2C9-inhibitorers indflydelse på
bosentankoncentrationen er ikke blevet undersøgt. Der skal udvises forsigtighed ved brug af denne
kombination.
Fluconazol og andre hæmmere af både CYP2C9 og CYP3A4: Samtidig administration af fluconazol,
som hovedsagligt hæmmer CYP2C9, men også i en vis udstrækning CYP3A4, kan medføre store
forøgelser af plasmakoncentrationerne af bosentan. Denne kombination anbefales ikke. Af samme
årsag kan samtidig administration af både en stærk CYP3A4-inhibitor (som f.eks. ketoconazol,
itraconazol eller ritonavir) og en CYP2C9-inhibitor (som f.eks. voriconazol) sammen med
STAYVEER ikke anbefales.
Ciclosporin: Samtidig administration af STAYVEER og ciclosporin (en calcineurinhæmmer) er
kontraindiceret (se pkt. 4.3). Ved samtidig administration var de initiale dalkoncentrationer af
bosentan cirka 30 gange højere end dem, der blev målt efter indgift af bosentan alene. Ved
steady-state var plasmakoncentrationen af bosentan 3 til 4 gange højere end ved bosentan alene.
Mekanismen for denne interaktion er højst sandsynlig ciclosporins hæmning af
transportprotein-medieret optagelse af bosentan i hepatocytter. Plasmakoncentrationen af ciclosporin
(et CYP3A4-substrat) faldt med cirka 50%. Dette skyldes højst sandsynligt bosentans induktion af
CYP3A4.
Tacrolimus, sirolimus: Samtidig administration af tacrolimus eller sirolimus og STAYVEER har ikke
været undersøgt hos mennesker, men samtidig administration af tacrolimus eller sirolimus og
STAYVEER kan medføre forhøjede plasmakoncentrationer af bosentan ligesom ved samtidig
administration af ciclosporin. Samtidigt kan STAYVEER nedsætte plasmakoncentrationen af
tacrolimus og sirolimus. Derfor er samtidig anvendelse af STAYVEER og tacrolimus eller sirolimus
ikke tilrådelig. Patienter, der har behov for kombinationen, skal overvåges nøje med hensyn til
bivirkninger, der er relateret til STAYVEER samt plasmakoncentrationer af tacrolimus og sirolimus.
Glibenclamid: Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 5 dage reducerede
plasmakoncentrationen af glibenclamid (et CYP3A4-substrat) med 40% med potentiel betydelig
reduktion af den hypoglykæmiske virkning. Plasmakoncentrationen af bosentan faldt ligeledes
med 29%. Der blev desuden observeret en forøget forekomst af forhøjede aminotransferaser hos
patienter, som modtog ledsagende terapi. Både glibenclamid og bosentan inhiberer
galdesalt-eksportpumpen, hvilket kunne forklare de forhøjede aminotransferaser. Denne kombination
bør ikke bruges. Der foreligger ingen lægemiddelinteraktionsdata for de andre sulfonylurinstoffer.
Rifampicin: Samtidig administration af bosentan 125 mg 2 gange dagligt og rifampicin, en potent
inducer af CYP2C9 og CYP3A4, til 9 raske forsøgspersoner i 7 dage reducerede
plasmakoncentrationen af bosentan med 58%; i et enkelt tilfælde op til næsten 90%. Som resultat deraf
kan signifikant nedsat virkning af bosentan forventes ved samtidig administration af rifampicin.
Samtidig brug af Rifampicin og STAYVEER frarådes. Data fra andre CYP3A4-inducere f.eks.
carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og perikon mangler, men samtidig administration forventes at
medføre reduceret systemisk eksponering for bosentan. En klinisk signifikant reduktion i virkning kan
ikke udelukkes.
Lopinavir+ritonavir (og andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer): Samtidig administration af
bosentan 125 mg to gange dagligt og lopinavir+ritonavir 400 +100 mg to gange dagligt i 9,5 dage til
raske forsøgspersoner medførte initiale dalkoncentrationer af bosentan, som var omtrent 48 gange
højere end de koncentrationer, der blev målt efter administration af bosentan alene. På dag 9 var
bosentans plasmakoncentration omtrent 5 gange højere end efter administration af bosentan alene.
Denne interaktion skyldes med stor sandsynlighed ritonavirs hæmning af transportprotein-medieret
optagelse i hepatocytter og af CYP3A4, idet bosentans clearance reduceres herved. Ved samtidig
administration af lopinavir+ritonavir eller andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer skal patientens
tolerabilitet over for STAYVEER monitoreres.
Efter samtidig administration af bosentan i 9,5 dage faldt plasmaeksponeringen af lopinavir og
ritonavir i en klinisk non-signifikant grad (med henholdsvis ca. 14% og 17%). Det er imidlertid ikke
sikkert, at den fulde effekt af bosentans inducerende virkning er opnået, og en yderligere reduktion af
proteaseinhibitorer kan ikke udelukkes. Passende monitorering af hiv-behandling anbefales. Lignende
virkning vil kunne forventes med andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer (se pkt. 4.4).
Andre antiretrovirale stoffer: På grund af manglende data kan der ikke gives specifikke
rekommandationer for andre antiretrovirale stoffer. Som følge af nevirapins udtalte hepatotoksicitet,
som vil kunne forstærkes af bosentans hepatotoksicitet, frarådes denne kombination.
Hormonelle præventionsmidler: Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 7 dage
og en enkeltdosis af et oralt kontraceptionsmiddel, der indeholdt norethisteron 1 mg +
ethinylestradiol 35
g, reducerede AUC for norethisteron og ethinylestradiol med henholdsvis 14%
og 31%. Reduktionen i eksponering var imidlertid op til henholdsvis 56% og 66% hos enkelte
individer. Derfor er hormonelle præventionsmetoder alene, uanset administrationsmetoden (dvs. orale,
injicérbare, transkutane eller implantable former), ikke anvendelige som pålidelige
præventionsmetoder (se pkt. 4.4 og 4.6).
Warfarin: Ved samtidig administration af bosentan 500 mg to gange dagligt i 6 dage faldt
plasmakoncentrationen af både S-warfarin (et CYP2C9-substrat) og R-warfarin (et CYP3A4-substrat)
med henholdsvis 29% og 38%. Klinisk erfaring med samtidig administration af bosentan og warfarin
hos patienter med PAH medførte ingen klinisk relevante ændringer i International Normalized Ratio
(INR) eller warfarindosis (initialværdi versus afslutning på de kliniske undersøgelser). Den hyppighed,
med hvilken warfarindoser blev ændret i løbet af studierne på grund af ændringer i INR eller på grund
af bivirkninger, var desuden omtrent den samme blandt bosentan- og placebo-behandlede patienter.
Der kræves ingen dosisjustering for warfarin og tilsvarende orale antikoagulantia ved initiering af
bosentan, men der anbefales en forstærket monitorering af INR, især i starten og i
optitreringsperioden.
Simvastatin: Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 5 dage medførte en
reduktion af plasmakoncentrationen af simvastatin (et CYP3A4-substrat) og dets aktive
-hydroxysyremetabolit med henholdsvis 34% og 46%. Plasmakoncentrationen af bosentan
påvirkedes ikke ved samtidig indgift af simvastatin. Monitorering af kolesterolniveauer og
efterfølgende dosisjustering bør overvejes.
Ketoconazol: Samtidig administration i 6 dage af bosentan 62,5 mg to gange dagligt og ketoconazol,
der er en stærk CYP3A4-inhibitor, medførte en stigning i plasmakoncentrationen af bosentan til ca. det
dobbelte. En justering af STAYVEER-dosis anses ikke for at være nødvendig. Skønt det ikke er blevet
påvist ved in vivo undersøgelser, forventes lignende forhøjede plasmakoncentrationer af bosentan med
de andre potente CYP3A4-inhibitorer (som f.eks. itraconazol eller ritonavir). Ved kombination med en
CYP3A4 inhibitor risikerer patienter med dårlig omsætning af CYP2C9 dog forøgede
plasmakoncentrationer af bosentan, som kan være endnu højere og dermed føre til potentielt skadelige
bivirkninger.
Epoprostenol: Begrænsede data fra en undersøgelse (AC-052-356, BREATHE-3) i
hvilken 10 pædiatriske patienter fik kombinationen af bosentan og epoprostenol viser, at efter såvel
enkelt som gentaget dosering var C
og AUC-værdierne for bosentan af samme størrelsesorden hos
patienter med eller uden samtidig kontinuerlig infusion af epoprostenol (se pkt. 5.1).
Sildenafil: Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt (steady-state) og
sildenafil 80 mg tre gange dagligt (ved steady-state) i 6 dage til raske forsøgspersoner resulterede i en
reduktion i sildenafils AUC på 63% og en stigning i bosentans AUC på 50%. Forsigtighed tilrådes ved
samtidig administration.
Tadalafil: Bosentan (125 mg to gange dagligt) reducerede tadalafil (40 mg en gang dagligt) systemisk
eksponering med 42% og C
med 27% efter samtidig administration af flere doser. Tadalafil
påvirkede ikke eksponeringen (AUC og C
) af bosentan eller dets metabolitter.
Digoxin: Samtidig administration i 7 dage af bosentan 500 mg to gange dagligt og digoxin reducerede
AUC, C
og C
for digoxin med henholdsvis 12%, 9% og 23%. Mekanismen for denne interaktion
kan være induktion af P-glykoprotein. Det er usandsynligt, at denne interaktion er klinisk relevant.
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (teratogenicitet, embryotoksicitet; se pkt. 5.3). Der
foreligger ingen pålidelige data vedr. brug af STAYVEER til gravide kvinder. Den potentielle risiko
for mennesker kendes stadig ikke. STAYVEER er kontraindiceret under graviditet (se pkt. 4.3).
Kvinder i den fertile alder
Graviditet skal udelukkes, før der indledes behandling med STAYVEER hos kvinder i den fertile
alder, der skal gives passende rådgivning om pålidelige præventionsmetoder, og pålidelig prævention
skal være iværksat. Patienten og den ordinerende læge skal være opmærksom på, at STAYVEER, på
grund af de mulige farmakokinetiske interaktioner, kan gøre de hormonale præventionsmetoder
ineffektive (se pkt. 4.5). Kvinder i den fertile alder må derfor ikke anvende hormonale
præventionsmetoder (inklusive orale, injicerbare, transkutane eller implantable former) som den eneste
form for prævention, men skal anvende en supplerende eller en alternativ pålidelig form for
prævention. Hvis der hos den individuelle patient er nogen som helst tvivl om, hvilken form for
præventionsrådgivning der skal gives, bør rådgivning finde sted hos en gynækolog. Da hormonel
prævention muligvis ikke er effektiv under behandling med STAYVEER, og også på grund af risikoen
for at pulmonal hypertension forværres alvorligt under graviditet, anbefales det, at der udføres
månedlige graviditetsprøver under STAYVEER-behandlingen for at opdage en graviditet tidligst
muligt.
Amning
Det vides ikke, om bosentan udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med
STAYVEER.
Fertilitet
Dyrestudier har vist testikulære virkninger (se pkt. 5.3). I et studie af bosentans indvirkning på
testikelfunktionen hos mandlige PAH-patienter udviste 8 ud af 24 patienter en reduktion i
spermatozokoncentrationen på mindst 42% i forhold til baseline efter 3 eller 6 måneders behandling
med bosentan. Baseret på disse resultater og prækliniske data kan det ikke udelukkes, at bosentan kan
have en skadelig indvirkning på spermatogenesen hos mænd. Hos drengebørn kan det ikke udelukkes,
at der på langt sigt er en indvirkning på fertiliteten efter behandling med bosentan.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Der er ikke udført specifikke studier af STAYVEERS direkte virkning på evnen til at føre
motorkøretøj og betjene maskiner. Dog kan STAYVEER medføre hypotension med symptomer som
svimmelhed, tågesyn eller synkope, som kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene
maskiner.
4.8
Bivirkninger
I 20 placebo-kontrollerede undersøgelser ved forskellige terapeutiske indikationer blev i
alt 2.486 patienter behandlet med bosentan i daglige doser fra 100 mg til 2.000 mg, og 1.838 patienter
blev behandlet med placebo. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 45 uger. Bivirkninger blev
defineret som hændelser, der forekom hos mindst 1% af de patienter, som fik bosentan, og med en
hyppighed der var mindst 0,5% større end med placebo. De hyppigst rapporterede bivirkninger er
hovedpine (11,5%), ødem/væskeretention (13,2%), unormal leverfunktionstest (10,9%) og anæmi/fald
i hæmoglobin (9,9%).
Behandling med bosentan har været associeret med dosisafhængig stigning i leveraminotransferaser og
fald i hæmoglobinkoncentration (se pkt. 4.4.).
Bivirkninger fra 20 placebokontrollerede studier og erfaringer med bosentan efter markedsføring er
inddelt efter hyppighed i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10); almindelig
(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget
sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. Der blev
ikke observeret klinisk relevante forskelle i bivirkningerne i de samlede data i forhold til de godkendte
indikationer.
Official address
Domenico Scarlattilaan 6
1083 HS Amsterdam
The Netherlands
An agency of the European Union
Address for visits and deliveries
Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us
Send us a question
Go to www.ema.europa.eu/contact
Telephone
+31 (0)88 781 6000
© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/551446/2018
EMEA/H/C/002644
Stayveer (bosentan)
En oversigt over Stayveer, og hvorfor det er godkendt i EU
Hvad er Stayveer, og hvad anvendes det til?
Stayveer anvendes til behandling af patienter med klasse III-pulmonal arteriel hypertension (PAH) for
at forbedre den fysiske kapacitet (evnen til at udføre fysisk aktivitet) og reducere symptomerne. PAH
er unormalt højt blodtryk i lungearterierne. "Klassen" afspejler sygdommens sværhedsgrad:
"Klasse III"-PAH medfører svær begrænsning af fysisk aktivitet. PAH kan være:
primær (uden identificeret årsag eller arvelig)
forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom med unormal vækst af det
bindevæv, der understøtter huden og andre organer)
forårsaget af medfødt hjertefejl med såkaldte shunts (unormale passager), der giver unormal
gennemstrømning af blod gennem hjertet og lungerne.
Der kan også ses en vis bedring ved behandling med Stayveer hos patienter med klasse II-PAH.
Klasse II-PAH medfører let begrænsning af fysisk aktivitet.
Stayveer kan også anvendes til behandling af voksne med systemisk sklerose, hvor sygdommen har
medført dårlig blodcirkulation og dermed dannelse af sår på fingre og tæer. Stayveer anvendes til at
reducere antallet af nye sår på fingre og tæer.
Stayveer indeholder det aktive stof bosentan. Lægemidlet er identisk med Tracleer, som allerede er
godkendt i EU. Virksomheden, der fremstiller Tracleer, har indvilget i, at dens videnskabelige
oplysninger må anvendes for Stayveer ("informeret samtykke").
Hvordan anvendes Stayveer?
Stayveer fås kun på recept, og behandlingen bør kun iværksættes og overvåges af en læge med
erfaring i behandling af PAH eller systemisk sklerose.
Stayveer fås som filmovertrukne tabletter (62,5 mg og 125 mg). Det tages morgen og aften. Voksne
bør starte med en dosis på 62,5 mg to gange dagligt i fire uger og derefter øge dosen til den normale
dosis på 125 mg to gange dagligt.
Stayveer (bosentan)
EMA/551446/2018
Side 2/3
Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Stayveer, kan du læse indlægssedlen eller
kontakte lægen eller apotekspersonalet.
Hvordan virker Stayveer?
Det aktive stof i Stayveer, bosentan, blokerer et naturligt forekommende hormon (såkaldt endothelin-1
(ET-1)), der får blodkarrene til at trække sig sammen. På den måde forhindrer Stayveer blodkarrene i
at trække sig sammen.
Ved PAH øger svær forsnævring af blodkarrene i lungerne blodtrykket og reducerer den blodmængde,
der kommer ind i lungerne. Ved at udvide disse blodkar reduceres trykket, og symptomerne bedres.
Hos patienter med systemisk sklerose og sår på fingre og tæer sker der en forsnævring af blodkarrene
på fingrene og tæerne, hvilket medfører sår. Bosentan forbedrer blodomløbet og forebygger dermed
udviklingen af nye sår på fingre og tæer.
Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Stayveer?
Behandling af PAH
Hos patienter med PAH var Stayveer i tillæg til patientens aktuelle behandling mere effektivt end
placebo (en uvirksom behandling) til at forbedre den distance, som patienterne kan gå på
seks minutter (en måde at måle den fysiske kapacitet på) efter behandling i 16 uger.
Dette er baseret på to studier hos i alt 245 voksne patienter med klasse III- eller IV-PAH, som enten
var primær eller forårsaget af sklerodermi. I det største studie kunne patienterne gå 44 meter
længere. Lignende resultater blev fundet i et studie hos 54 voksne med klasse III-PAH, som var
forbundet med medfødte hjertefejl. Der var for få patienter med klasse IV-sygdom til at understøtte
brugen af lægemidlet i denne gruppe.
I et studie hos 185 patienter med klasse II-sygdom kunne patienterne i Stayveer-gruppen og
placebogruppen gå lige langt på seks minutter. Efter seks måneders behandling medførte Stayveer
imidlertid et fald i modstanden mod blodgennemstrømningen på 23 %, hvilket indikerer en udvidelse
af blodkarrene, sammenholdt med placebo.
Behandling af systemisk sklerose med sår på fingre og tæer
Stayveer var mere effektivt end placebo til at reducere udviklingen af nye sår på fingre og tæer i to
studier hos i alt 312 patienter. I det første studie havde patienter, der fik Stayveer, gennemsnitligt
1,4 nye sår på fingre og tæer efter 16 uger sammenholdt med 2,7 hos de patienter, der fik placebo. I
det andet studie sås lignende resultater efter 24 uger. I det andet studie undersøgte man også
virkningen af Stayveer på helingen af sår på fingre og tæer hos 190 patienter, dog uden at finde nogen
effekt.
Hvilke risici er der forbundet med Stayveer?
De hyppigste bivirkninger ved Stayveer (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer) er
hovedpine, væskeophobning, anæmi (lavt indhold af hæmoglobin, proteinet i røde blodlegemer, som
transporterer ilt rundt i kroppen) og unormale resultater af blodprøver til kontrol af leveren. Den
fuldstændige liste over bivirkninger ved Stayveer fremgår af indlægssedlen.
Stayveer (bosentan)
EMA/551446/2018
Side 3/3
Stayveer må ikke anvendes hos patienter, der har visse leverproblemer, som er eller kan blive gravide
og ikke anvender sikker prævention, eller som tager ciclosporin A (et lægemiddel, der virker på
immunsystemet). Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.
Hvorfor er Stayveer godkendt i EU?
Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Stayveer opvejer risiciene, og
anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Stayveer?
Virksomheden, der fremstiller Stayveer, vil levere et patientinformationskort, der minder patienterne
om regelmæssigt at få taget blodprøver for leverfunktionen og at bruge effektiv prævention for at
undgå graviditet.
Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som
patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Stayveer.
Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Stayveer løbende overvåget. De indberettede
bivirkninger ved Stayveer vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at
beskytte patienterne.
Andre oplysninger om Stayveer
Stayveer fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 24. juni 2013.
Yderligere information om Stayveer findes på agenturets websted under:
ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports.
Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2019.