Stayveer

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
bosentan monohydrat
Tilgængelig fra:
Janssen-Cilag International NV
ATC-kode:
C02KX01
INN (International Name):
bosentan monohydrate
Terapeutisk gruppe:
Andre antihypertensiva
Terapeutisk område:
Hypertension, Lunge -, Sklerodermi, Systemisk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) for at forbedre træningskapacitet og symptomer hos patienter med WHO-funktionsklasse III. Effekten har været vist i: primær (idiopatisk og familiær) PAH;, PAH-er sekundære i forhold til sklerodermi uden væsentlig interstitiel lungesygdom;, PAH, der er forbundet med medfødte systemisk-til-pulmonal shunt og Eisenmenger ' s fysiologi. Nogle forbedringer har også været vist i patienter med PAH, DER funktionelle klasse II. Stayveer er også angivet til at reducere antallet af nye digitale mavesår hos patienter med systemisk sklerose og løbende digital-ulcus sygdom.
Produkt oversigt:
Revision: 12
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002644
Autorisation dato:
2013-06-24
EMEA kode:
EMEA/H/C/002644

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter

bosentan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret STAYVEER til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER

Sådan skal De tage STAYVEER

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

STAYVEER tabletter indeholder bosentan, som blokerer virkningen af det naturligt forekommende

hormon endothelin-1 (ET-1), som er årsag til forsnævring af blodkarrene. STAYVEER får derfor

blodkarrene til at udvide sig. Det tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes

”endothelinreceptor-antagonister”.

STAYVEER anvendes til at behandle:

Pulmonal arteriel hypertension

(PAH). PAH er en sygdom med svær forsnævring af

blodkarrene i lungerne, hvilket resulterer i et for højt blodtryk i blodkarrene (de pulmonale

arterier), som fører blodet fra hjertet til lungerne. Det høje tryk nedsætter den mængde ilt, der

kan komme over i blodet i lungerne, og gør fysisk aktivitet vanskeligere. STAYVEER udvider

de pulmonale arterier, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blod igennem dem. Dette

nedsætter blodtrykket og lindrer symptomerne.

STAYVEER bruges til at behandle patienter med klasse III PAH med henblik på at forbedre evnen til

at udføre fysisk aktivitet og bedre symptomerne. 'Klassen' siger noget om, hvor alvorlig sygdommen

er: ‘Klasse III’ medfører en udtalt begrænsning af den fysiske aktivitet. Der er også vist visse

forbedringer hos patienter med klasse II-PAH. ‘Klasse II’ medfører en let begrænsning af den fysiske

aktivitet. Den PAH, som STAYVEER er indiceret for, kan være:

primær (uden nogen kendt årsag eller familiær);

forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom, hvor der er abnorm vækst

i det bindevæv, som støtter huden og andre organer);

forårsaget af medfødte hjertefejl med shunt (unormale passager), som giver unormal

blodgennemstrømning gennem hjerte og lunger.

Fingersår

(sår på fingre og tæer) hos voksne patienter med en tilstand kaldet sklerodermi.

STAYVEER nedsætter antallet af forekomsten af nye finger- og tåsår.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER

Tag ikke STAYVEER

hvis De er allergisk

over for bosentan

eller et af de øvrige indholdsstoffer i STAYVEER

(angivet i punkt 6)

hvis De har leverproblemer

(spørg Deres læge)

hvis De er gravid, eller kunne blive gravid,

fordi De ikke bruger pålidelige

præventionsmetoder. Læs venligst oplysningerne under "Prævention" og "Brug af anden

medicin sammen med STAYVEER”

hvis De bliver behandlet med ciclosporin

(et lægemiddel, som anvendes efter en

transplantation eller til behandling af psoriasis)

Fortæl det til Deres læge, hvis noget af dette gælder for Dem.

Advarsler og forsigtighedsregler

Prøver, som Deres læge vil udføre før behandling

en blodprøve for at kontrollere Deres leverfunktion

en blodprøve for at kontrollere for blodmangel (lavt hæmoglobin)

en graviditetstest, hvis De er en kvinde i den fødedygtige alder

Hos nogle patienter, som tager STAYVEER, har man fundet unormale leverfunktionsprøver og

blodmangel (lavt hæmoglobin).

Prøver, som Deres læge vil udføre under behandling

Under behandling med STAYVEER vil Deres læge sørge for regelmæssige blodprøver for at

kontrollere forandringer i Deres leverfunktion og hæmoglobinniveau.

Se patientadvarselskortet (i pakken med STAYVEER-tabletter) for mere information om alle disse

prøver. Det er vigtigt, at De får foretaget disse blodundersøgelser regelmæssigt, så længe De tager

STAYVEER. Vi foreslår, at De noterer datoen for Deres sidste undersøgelse og ligeledes for Deres

næste undersøgelse (spørg Deres læge angående datoen) på Deres patientadvarselskort. Det vil hjælpe

Dem til at huske, hvornår den næste undersøgelse sker.

Blodundersøgelser for leverfunktionen

Disse vil blive foretaget hver måned i behandlingsperioden med STAYVEER. Efter en dosisøgning

skal der yderligere foretages en undersøgelse efter 2 uger.

Blodprøver for blodmangel

Disse foretages hver måned i de første 4 måneder af behandlingen, derefter hver 3. måned, da

patienter, som tager STAYVEER, kan få blodmangel.

Hvis disse resultater er unormale, kan Deres læge beslutte at nedsætte Deres dosis eller stoppe

behandlingen med STAYVEER og foretage yderligere prøver for at undersøge årsagen.

Børn og unge

STAYVEER anbefales ikke til pædiatriske patienter

med systemisk sklerose og aktiv

finger/tå-sårssygdom

.

Se også pkt. 3. Sådan skal De tage STAYVEER.

Brug af anden medicin sammen med STAYVEER

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt

anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt

på recept. Det er især vigtigt at informere lægen, hvis De tager:

ciclosporin (et lægemiddel, der anvendes efter transplantationer samt til behandling af

psoriasis), som ikke må tages sammen med STAYVEER.

sirolimus eller tacrolimus (lægemidler, der anvendes efter transplantationer), da det ikke

anbefales at bruge disse sammen med STAYVEER.

glibenclamid (mod sukkersyge), rifampicin (til behandling af tuberkulose), fluconazol (et

lægemiddel til behandling af svampeinfektioner), ketoconazol (et lægemiddel til behandling af

Cushings syndrom) eller nevirapin (til behandling af hiv-infektion), da det ikke anbefales at

bruge disse lægemidler sammen med STAYVEER.

andre lægemidler til behandling af hiv-infektion, da disse kan kræve speciel overvågning, hvis

de tages sammen med STAYVEER.

hormonale præventionsmidler, da disse ikke er effektive som eneste præventionsmetode, hvis

De tager STAYVEER. Inden i pakningen med STAYVEER-tabletter finder De et

patientadvarselskort, som De skal læse omhyggeligt. Deres læge og/eller gynækolog vil sørge

for en passende præventionsmetode til Dem.

andre lægemidler til behandling af pulmonal hypertension: sildenafil og tadalafil.

warfarin (et antikoagulerende middel).

simvastatin (bruges til at behandles hyperkolesterolæmi).

Trafik- og arbejdssikkerhed

STAYVEER påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. STAYVEER kan imidlertid medføre hypotension (for lavt blodtryk), som kan gøre Dem

svimmel, påvirke Deres syn og påvirke Deres evne til at fore motorkøretøj og betjene maskiner. Hvis

De bliver svimmel eller får tågesyn, når De tager STAYVEER, må De hverken køre bil eller betjene

værktøj eller maskiner.

Kvinder i den fødedygtige alder

Tag IKKE STAYVEER, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid.

Graviditetstest

STAYVEER kan skade ufødte børn, som er undfanget før eller under behandlingen. Hvis De er en

kvinde, som kan blive gravid, vil Deres læge bede Dem om at tage en graviditetstest, før De begynder

at tage STAYVEER, og regelmæssigt mens De tager STAYVEER.

Prævention

Hvis De kan blive gravid, skal De anvende en pålidelig svangerskabsforebyggende metode

(prævention), mens De tager STAYVEER. Deres læge eller gynækolog vil fortælle Dem om pålidelige

svangerskabsforbyggende metoder, der skal bruges, mens De tager STAYVEER. Da STAYVEER kan

gøre hormonelle præventionsmidler (f. eks. tabletter, indsprøjtninger, implantater eller hudplastre)

uvirksomme, er denne metode alene ikke pålidelig. Hvis De anvender et hormonelt

præventionsmiddel, skal De derfor også anvende en barrieremetode (f.eks. femidom, pessar eller

svangerskabsforebyggende svamp, eller Deres partner skal også anvende kondom). Inden i Deres

pakning med STAYVEER-tabletter er der et patientadvarselskort. De skal udfylde dette kort og

medbringe det ved Deres næste konsultation, således at lægen eller gynækologen kan vurdere, om De

har brug for en supplerende eller anden form for pålidelig prævention. Det anbefales, at der udføres

månedlige graviditetsprøver, så længe De tager STAYVEER og er i den fødedygtige alder.

Fortæl det omgående til Deres læge, hvis De bliver gravid, mens De tager STAYVEER, eller

planlægger at blive gravid i nærmeste fremtid.

Amning

Fortæl det

straks

til Deres læge, hvis De ammer.

De bør holde op med at amme, hvis De får

ordineret STAYVEER, da det ikke vides, om medicinen går over i mælken.

Frugtbarhed

Hvis du er en mand og tager STAYVEER, er det muligt, at dette lægemiddel kan nedsætte dit sædtal.

Det kan ikke udelukkes, at dette kan påvirke din evne til at gøre en kvinde gravid. Kontakt lægen, hvis

du har spørgsmål eller bekymringer i den henseende.

STAYVEER indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan skal De tage STAYVEER

Behandling bør kun påbegyndes og ledes af en læge, som har erfaring inden for behandling af PAH

eller systemisk sklerose. Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Brug af STAYVEER sammen med mad og drikke

STAYVEER kan tages sammen med mad eller uden mad.

Den anbefalede dosis er

Voksne

Hos voksne starter behandlingen sædvanligvis med 62,5 mg to gange dagligt (morgen og aften) i de

første 4 uger. Derefter vil Deres læge sædvanligvis råde Dem til at tage en tablet à 125 mg to gange

dagligt, afhængigt af hvordan De reagerer på STAYVEER.

Børn og unge

Doseringsanbefalingerne til børn gælder kun for PAH. Hos børn i alderen 1 år og derover starter

behandlingen med STAYVEER sædvanligvis med 2 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt (morgen

og aften). Deres læge vil vejlede Dem med hensyn til doseringen.

Hvis De mener, at virkningen af STAYVEER er for kraftig eller for svag, skal De tale med Deres læge

om en eventuel justering af dosis.

Sådan skal De tage STAYVEER

Tabletterne skal tages morgen og aften og sluges med vand. Tabletterne kan tages i forbindelse med

eller uden for måltider.

Hvis De har taget for meget STAYVEER

Hvis De tager flere tabletter, end De har fået besked på, skal De omgående søge læge.

Hvis De har glemt at tage STAYVEER

Hvis De har glemt at tage STAYVEER, skal De gøre det, så snart De kommer i tanke om det og

derefter på de normale tidspunkter. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte

dosis.

Hvis De holder op med at tage STAYVEER

Hvis De pludselig stopper behandlingen med STAYVEER, kan det medføre, at Deres symptomer

forværres. De skal ikke holde op med at tage STAYVEER, medmindre Deres læge har bedt Dem om

det. Deres læge kan bede Dem reducere dosis over nogle få dage, før De stopper helt med

behandlingen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De alvorligste bivirkninger ved STAYVEER er

Abnorm leverfunktion, som kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

Anæmi (blodmangel), som kan påvirke op til 1 ud af 10 personer. Anæmi kræver sommetider

blodtransfusion

Deres lever- og blodværdier vil blive overvåget under behandlingen med STAYVEER (se pkt. 2). Det

er vigtigt, at De får foretaget disse test efter Deres læges anvisning.

Tegn på, at Deres lever ikke fungerer korrekt, omfatter:

kvalme

opkastning

feber

mavesmerter

gulsot (gulfarvning af Deres hud eller af det hvide i øjnene)

mørkfarvet urin

hudkløe

sløvhed eller træthed (usædvanlig træthed eller udmattelse)

influenzalignende syndrom (led- og muskelsmerter med feber)

Hvis De opdager et eller flere af disse tegn, skal De

omgående fortælle det til Deres læge.

Andre bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos

flere end 1 ud af 10

personer):

Hovedpine

Ødem (hævede fødder og ankler eller andre tegn på væskeophobning)

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos

op til 1 ud af 10

personer):

Ansigtsrødme eller hudrødme

Overfølsomhedsreaktioner (herunder hudirritation, kløe og udslæt)

Tilbageløb af mavesyre til spiserøret (gastroøsofageal reflukssygdom)

Diarré

Besvimelse

Hjertebanken (hurtige eller uregelmæssige hjerteslag)

Lavt blodtryk

Tilstoppet næse

Ikke almindelige

(kan forekomme hos

op til 1 ud af 100

personer):

Trombocytopeni (lavt antal blodplader)

Neutropeni/leukopeni (lavt antal hvide blodlegemer)

Forhøjede leverfunktionsprøver med hepatitis (leverbetændelse), herunder mulig forværring af

underliggende hepatitis, og/eller gulsot (gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene)

Sjældne

(kan forekomme hos

op til 1 og 1.000

personer):

Anafylaksi (generelle allergiske reaktioner), angioødem (hævelser, hyppigst omkring øjne,

læber, tunge eller svælg)

Levercirrhose (skrumpelever), leversvigt (alvorlig forstyrrelse af leverfunktionen)

Tågesyn har også været indberettet med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)

Bivirkninger hos børn og unge

De bivirkninger, der er indberettet for børn og unge, der er blevet behandlet med STAYVEER, er de

samme som for voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisteren efter ”EXP”.

For hvide polyethylenflasker af høj densitet, skal det anvendes inden for 30 dage efter anbrud.

For PVC/PE/PVDC/aluminium-blisterpakninger:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

For flasker af hvidt højdensitetspopyethylen:

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

STAYVEER indeholder:

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter:

Aktivt stof: bosentan som monohydrat. Hver

tablet indeholder 62,5 mg bosentan (som monohydrat).

Øvrige indholdsstoffer, tabletkerne:

majsstivelse, prægelatineret stivelse,

natriumstivelsesglycolat (type A), povidon, glyceroldibehenat og magnesiumstearat.

Filmovertræk:

hypromellose, glyceroltriacetat, talcum, titandioxid (E171), gult jernoxid

(E172), rødt jernoxid (E172) samt ethylcellulose.

Udseende og pakningstørrelser

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter er orange-hvide, runde filmovertrukne tabletter med

”62,5” på den ene side.

PVC/PE/PVDC/aluminium-blistre

indeholdende

14 filmovertrukne tabletter.

Æsker

indeholder 56 eller 112 filmovertrukne tabletter (STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter).

Hvide polyethylenflasker af høj densitet med et tørremiddel af silicagel

, der

indeholder 56 filmovertrukne tabletter. Æsker med 56 filmovertrukne tabletter (STAYVEER 62,5 mg

filmovertrukne tabletter).

Tørremidlet må ikke sluges.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Janssen-Cilag International NV

Turnhoutseweg 30

B-2340 Beerse

Belgien

Fremstiller:

Janssen Pharmaceutica NV

Turnhoutseweg 30

B-2340 Beerse

Belgien

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om STAYVEER, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tél/Tel: +32 14 64 94 11

janssen@jacbe.jnj.com

Lietuva

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +370 5 278 68 88

lt@its.jnj.com

България

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Teл.: +359 2 489 94 00

jjsafety@its.jnj.com

Luxembourg/Luxemburg

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tél/Tel: +32 14 64 94 11

janssen@jacbe.jnj.com

Česká republika

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +420 227 012 227

Magyarország

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +36 1 884 2858

janssenhu@its.jnj.com

Danmark

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tlf: +45 4594 8282

jacdk@its.jnj.com

Malta

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +356 2397 6000

Deutschland

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +49 2137 955 955

jancil@its.jnj.com

Nederland

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +31 76 711 1111

janssen@jacnl.jnj.com

Eesti

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +372 617 7410

ee@its.jnj.com

Norge

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tlf: +47 24 12 65 00

jacno@its.jnj.com

Ελλάδα

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Τηλ: +30 210 675 25 00

Österreich

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +43 1 505 4527

España

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +34 91 722 81 00

contacto@its.jnj.com

Polska

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +48 22 237 60 00

France

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tél: +33 (0)1 55 00 26 66

Portugal

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +351 214 368 600

Hrvatska

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +385 1 6610 700

jjsafety@JNJCR.JNJ.com

România

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +40 21 207 1800

Ireland

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +353 1 800 709 122

Slovenija

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +386 1 401 18 00

Janssen_safety_slo@its.jnj.com

Ísland

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Sími: +354 535 7000

janssen@vistor.is

Slovenská republika

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +421 232 408 400

Italia

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: 800.688.777 / +39 02 2510 1

janssenita@its.jnj.com

Suomi/Finland

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Puh/Tel: +358 207 531 300

jacfi@its.jnj.com

Κύπρος

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Τηλ: +30 210 675 25 00

Sverige

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tfn: +46 8 626 50 00

jacse@its.jnj.com

Latvija

Actelion, a division of Janssen-Cilag International

Tel: +371 678 93561

lv@its.jnj.com

United Kingdom

Janssen-Cilag Ltd.

Tel: +44 1 494 567 444

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Indlægsseddel: Information til brugeren

STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter

bosentan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der mere, De vil vide.

Lægen har ordineret STAYVEER til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage STAYVEER

Sådan skal De tage STAYVEER

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

STAYVEER tabletter indeholder bosentan, som blokerer virkningen af det naturligt forekommende

hormon endothelin-1 (ET-1), som er årsag til forsnævring af blodkarrene. STAYVEER får derfor

blodkarrene til at udvide sig. Det tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes

”endothelinreceptor-antagonister”.

STAYVEER anvendes til at behandle:

Pulmonal arteriel hypertension

(PAH). PAH er en sygdom med svær forsnævring af

blodkarrene i lungerne, hvilket resulterer i et for højt blodtryk i blodkarrene (de pulmonale

arterier), som fører blodet fra hjertet til lungerne. Det høje tryk nedsætter den mængde ilt, der

kan komme over i blodet i lungerne, og gør fysisk aktivitet vanskeligere. STAYVEER udvider

de pulmonale arterier, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blod igennem dem. Dette

nedsætter blodtrykket og lindrer symptomerne.

STAYVEER bruges til at behandle patienter med klasse III PAH med henblik på at forbedre evnen til

at udføre fysisk aktivitet og bedre symptomerne. 'Klassen' siger noget om, hvor alvorlig sygdommen

er: ‘Klasse III’ medfører en udtalt begrænsning af den fysiske aktivitet. Der er også vist visse

forbedringer hos patienter med klasse II-PAH. ‘Klasse II’ medfører en let begrænsning af den fysiske

aktivitet. Den PAH, som STAYVEER er indiceret for, kan være:

primær (uden nogen kendt årsag eller familiær);

forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom, hvor der er abnorm vækst

i det bindevæv, som støtter huden og andre organer);

forårsaget af medfødte hjertefejl med shunt (unormale passager), som giver unormal

blodgennemstrømning gennem hjerte og lunger.

Fingersår

: (sår på fingre og tæer) hos voksne patienter med en tilstand kaldet sklerodermi.

STAYVEER nedsætter antallet af forekomsten af nye finger- og tåsår.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter

STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 62,5 mg bosentan (som monohydrat).

STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 125 mg bosentan (som monohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natriumfrit.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet (tabletter):

STAYVEER 62,5 mg filmovertrukne tabletter

Orange-hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, med “62,5” præget på den ene side.

STAYVEER 125 mg filmovertrukne tabletter

Orange-hvide, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, med “125” præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) for at forbedre arbejdskapacitet og symptomer

hos patienter med WHO funktionsklasse III. Effektivitet er blevet påvist ved:

Primær (idiopatisk og hereditær) pulmonal arteriel hypertension

Pulmonal arteriel hypertension sekundært til sklerodermi uden signifikant interstitiel pulmonal

sygdom

Pulmonal arteriel hypertension associeret med kongenit systemisk til pulmonal shunt og

Eisenmengers fysiologi

Nogen bedring er ligeledes vist hos patienter med pulmonal arteriel hypertension WHO

funktionsklasse II (se pkt. 5.1).

STAYVEER er ligeledes indiceret til at reducere antallet af nye fingersår hos patienter med systemisk

sklerose og eksisterende fingersår (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Administration

Tabletterne skal indtages oralt morgen og aften sammen med eller uden føde. De filmovertrukne

tabletter skal synkes med vand.

Patienten skal rådes til ikke at sluge tørremidlet i de hvide polyethylenflasker af høj densitet.

Dosering

Pulmonal arteriel hypertension

Behandling bør kun påbegyndes og monitoreres af en læge, som har erfaring inden for behandling af

PAH.

Pakningen indeholder et patientadvarselskort med vigtig sikkerhedsinformation, som patienten skal

være opmærksom på før og under behandlingen med STAYVEER.

Voksne

Hos voksne patienter bør behandling med STAYVEER påbegyndes med en dosis på 62,5 mg to gange

dagligt i 4 uger, hvorefter dosis forhøjes til en vedligeholdelsesdosis på 125 mg to gange dagligt. De

samme anbefalinger gør sig gældende ved reintroduktion af STAYVEER efter behandlingsafbrydelse

(se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Pædiatriske farmakokinetiske data har vist, at plasmakoncentrationen af bosentan gennemsnitlig var

lavere hos børn med PAH i alderen fra 1 år til 15 år end hos voksne patienter, og at koncentrationen

ikke øgedes ved en dosisøgning af STAYVEER til over 2 mg/kg legemsvægt eller ved øgning af

doseringshyppigheden fra to gange dagligt til tre gange dagligt (se pkt. 5.2). Øgning af dosis eller

doseringshyppighed vil sandsynligvis ikke medføre yderligere klinisk gavnlig virkning.

Baseret på disse farmakokinetiske resultater er den anbefalede start- og vedligeholdelsesdosis ved

anvendelse til børn med PAH i alderen 1 år og derover 2 mg/kg morgen og aften.

Hos nyfødte med persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN) er der ikke påvist gavnlig

virkning af bosentan i standardbehandlingen. Der kan ikke gives nogen doseringsanbefalinger (se

pkt. 5.1 og 5.2).

Behandling i tilfælde af klinisk forværring af PAH

I tilfælde af klinisk forværring (f.eks. mindst 10% reduktion i 6-minutters gangdistance i

sammenligning med målinger inden behandlingens start) på trods af STAYVEER behandling i

mindst 8 uger (måldosis i mindst 4 uger), bør alternativ behandling overvejes. Nogle af disse patienter,

som ikke udviser nogen reaktion efter 8 ugers behandling med STAYVEER, kan dog reagere positivt

efter yderligere 4 til 8 ugers behandling.

I tilfælde af sen klinisk forværring på trods af behandling med STAYVEER (dvs. efter flere måneders

behandling) skal behandlingen revurderes. Nogle patienter, der ikke responderer godt på 125 mg

STAYVEER to gange dagligt, kan forbedre deres arbejdskapacitet lidt, hvis dosis øges til 250 mg to

gange dagligt. Omhyggelig afvejning af fordele/risici bør foretages under hensyntagen til, at

levertoksiciteten er dosisafhængig (se pkt. 4.4 og 5.1).

Behandlingsophør

Der er begrænset erfaring med pludselig seponering af STAYVEER hos patienter med PAH. Der er

ikke blevet observeret noget bevis for akut rebound. For at undgå mulig forekomst af skadelig, klinisk

forværring, der skyldes potentiel rebound-effekt, bør gradvis nedsættelse af dosis (halvering af dosis

i 3 til 7 dage) dog overvejes. Intensiveret monitorering anbefales i seponeringsperioden.

Hvis det besluttes at seponere STAYVEER, skal dette gøres gradvist, mens en alternativ behandling

indledes.

Systemisk sklerose med eksisterende fingersår

Behandling bør kun initieres og monitoreres af en læge med erfaring i behandling af systemisk

sklerose.

Pakningen indeholder et patientadvarselskort med vigtig sikkerhedsinformation, som patienten skal

være opmærksom på før og under behandlingen med STAYVEER.

Voksne

STAYVEER-behandling bør initieres med en dosis på 62,5 mg 2 gange dagligt i 4 uger og derefter

øges til vedligeholdelsesdosis 125 mg 2 gange dagligt. De samme anbefalinger gør sig gældende ved

reintroduktion af STAYVEER efter behandlingsafbrydelse (se pkt. 4.4).

Erfaring med denne indikation i kontrollerede kliniske studier er begrænset til 6 måneder (se pkt. 5.1).

Patientens respons på behandling og behov for fortsat behandling bør revurderes regelmæssigt.

Omhyggelig afvejning af fordele/risici bør foretages under hensyntagen til bosentans levertoksicitet

(se pkt. 4.4 og 4.8).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data vedrørende sikkerhed og virkning hos patienter under 18 år.

Farmakokinetiske data fra yngre børn med denne sygdom er ikke tilgængelige for STAYVEER.

Særlige patientgrupper

Nedsat leverfunktion

STAYVEER er kontraindiceret til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Dosisjustering er ikke påkrævet hos patienter med let nedsat leverfunktion

(dvs. Child-Pugh klasse A) (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med nedsat nyrefunktion. Dosisjustering er ikke

nødvendig til patienter, der er i dialysebehandling (se pkt. 5.2).

Ældre

Der kræves ingen dosisjustering til patienter over 65 år.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1

Moderat til stærkt nedsat leverfunktion, dvs. Child-Pugh klasse B eller C (se pkt. 5.2)

Baseline-værdier

for leveraminotransferaser, dvs. aspartataminotransferase (ASAT) og/eller

alaninaminotransferase (ALAT), der er over 3 x den normale øvre grænse (ULN; se pkt. 4.4)

Samtidig brug af ciclosporin (se pkt. 4.5)

Graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6)

Kvinder i den fertile alder, som ikke benytter pålidelige præventionsmetoder (se

pkt. 4.4, 4.5 og 4.6)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

STAYVEERs virkning er ikke undersøgt hos patienter med svær PAH. Skift til en behandling, som

anbefales på det svære stadie af sygdommen (f.eks. epoprostenol) bør overvejes, hvis den kliniske

tilstand forværres (se pkt. 4.2).

Balancen mellem fordele/risici for bosentan er ikke undersøgt hos patienter med WHO klasse I

funktionsstatus ved PAH.

STAYVEER behandling bør kun påbegyndes, hvis det systemiske systoliske blodtryk er

over 85 mmHg.

Der er ikke påvist en fordelagtig virkning af STAYVEER på opheling af eksisterende fingersår.

Leverfunktion

Forøgelser af leveraminotransferaser, dvs. aspartat- og alaninaminotransferaser (ASAT og/eller

ALAT) i forbindelse med bosentan er dosisafhængige. Leverenzymændringer forekommer typisk

inden for de første 26 uger af behandlingen, men kan også forekomme senere under behandlingen (se

pkt. 4.8). Disse forøgelser kan delvist skyldes kompetitiv hæmning af galdesaltelimineringen fra

hepatocytter, men andre mekanismer, som ikke er blevet helt fastlagt, er sandsynligvis ligeledes

involveret i forekomsten af leverdysfunktion. Akkumuleringen af bosentan i hepatocytter, som kan

føre til cytolyse med potentiel alvorlig leverskade eller en immunologisk mekanisme, kan ikke

udelukkes. Risikoen for leverdysfunktion kan også øges, når der indgives lægemidler, som hæmmer

galdesalteksportpumpen, f.eks. rifampicin, glibenclamid og ciclosporin (se pkt. 4.3 og 4.5) samtidigt

med bosentan, men der er kun begrænsede data herom til rådighed.

Leveraminotransferaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med

månedlige intervaller under hele behandlingsforløbet med STAYVEER. Desuden skal

leveraminotransferaseniveauerne måles 2 uger efter enhver dosisforhøjelse.

Anbefalinger i tilfælde af forøgelse af ALAT/ASAT

ALAT/ASAT-niveauer Behandlings- og monitoreringsrekommandationer

> 3 og

Resultatet skal bekræftes med en ekstra leverfunktionstest; hvis bekræftet,

skal der tages en beslutning på individuel basis om at fortsætte med

STAYVEER, eventuelt med reduceret dosis, eller seponere STAYVEER (se

pkt. 4.2). Monitorering af aminotransferaseniveauer skal fortsættes mindst

hver anden uge. Hvis aminotransferaseniveauer retableres til de samme

niveauer som inden behandlingen, skal det overvejes at fortsætte eller

reintroducere STAYVEER i henhold til nedenstående betingelser.

> 5 og

Resultatet skal bekræftes med en ekstra leverfunktionstest; hvis bekræftet,

skal behandling afbrydes og aminotransferaseniveauer monitoreres mindst

hver anden uge. Hvis aminotransferaseniveauer retableres til de samme

niveauer som inden behandlingen, skal det overvejes at reintroducere

STAYVEER i henhold til nedenstående betingelser.

> 8

Behandlingen skal afbrydes, og det skal ikke overvejes at reintroducere

STAYVEER.

I tilfældet af associerede kliniske symptomer på leverskader,

dvs. kvalme, opkastning, feber,

mavesmerter, gulsot, usædvanlig apati eller træthed, influenza-lignende syndrom (arthralgia, myalgia,

feber),

skal behandlingen afbrydes, og en reintroduktion af STAYVEER skal ikke overvejes.

Reintroduktion af behandlingen

Reintroduktion af behandling med STAYVEER bør kun overvejes, hvis de potentielle fordele ved

behandling med STAYVEER opvejer de potentielle risici, og hvis leveraminotransferaseniveauerne er

inden for de samme værdier som før behandlingens start. Det anbefales, at der søges rådgivning fra en

hepatolog. Reintroduktion skal følge de retningslinjer, som er anført i pkt. 4.2.

Aminotransferaseniveauerne skal kontrolleres inden for 3 dage efter reintroduktionen og igen

efter yderligere 2 uger og derefter i henhold til ovenstående anbefalinger.

ULN = upper limit of normal (øvre grænse for normalt område)

Hæmoglobinkoncentration

Behandling med bosentan har været forbundet med dosisrelateret fald i hæmoglobinkoncentrationen

(se pkt. 4.8). I placebo-kontrollerede studier var bosentan-relateret fald i hæmoglobinkoncentrationen

ikke progressivt og stabiliseredes efter de første 4–12 ugers behandling. Det anbefales, at

hæmoglobinkoncentrationer undersøges, inden behandlingen initieres, hver måned i løbet af

de 4 første måneder og derefter hvert kvartal. Hvis der sker et klinisk relevant fald i

hæmoglobinkoncentrationen, skal der foretages en yderligere evaluering og undersøgelser bør

iværksættes for at fastlægge årsagen og behovet for specifik behandling. I perioden efter

markedsføring har der været rapporteret tilfælde af anæmi, som krævede transfusion af røde

blodlegemer (se pkt.4.8).

Kvinder i fertil alder

Idet STAYVEER kan gøre hormonelle antikonceptiva ineffektive og under hensyntagen til risikoen

for, at pulmonal hypertension forværres i forbindelse med graviditet, samt de teratogene effekter, der

er observeret hos dyr:

STAYVEER behandling må ikke påbegyndes hos kvinder i den fertile alder, medmindre de

bruger pålidelig prævention, og en graviditetsprøve inden behandlingens start er negativ

Hormonelle antikonceptiva må ikke være den eneste præventionsmetode under behandlingen

med STAYVEER

Det anbefales at udføre månedlige graviditetsprøver med henblik på tidlig konstatering af

graviditet.

For yderligere oplysninger se pkt. 4.5 og 4.6.

Pulmonal veno-okklusiv sygdom

Tilfælde af pulmonært ødem har været rapporteret i forbindelse med vasodilatatorer (især

prostacykliner), når de anvendes til patienter med pulmonær veno-okklusiv sygdom. Skulle der

forekomme tegn på pulmonært ødem, når STAYVEER administreres til patienter med PAH, bør

muligheden for associeret veno-okklusiv sygdom derfor tages i betragtning. I post marketing perioden

har der været sjældne rapporter om pulmonært ødem hos patienter i behandling med STAYVEER, og

som havde pulmonær veno-okklusiv sygdom som formodet diagnose.

Patienter med pulmonal arteriel hypertension med samtidig dysfunktion af venstre ventrikel

Der er ikke udført specifikke undersøgelser hos patienter med pulmonal hypertension og samtidig

dysfunktion af venstre ventrikel. Imidlertid blev 1.611 patienter (hvoraf 804 fik bosentan

og 807 placebo) med alvorlig kronisk hjerteinsufficiens (CHF) behandlet i gennemsnitligt 1½ år i en

placebokontrolleret undersøgelse (studiet AC-052-301/302 [ENABLE 1 & 2]). I denne undersøgelse

var der en øget forekomst af hospitalsindlæggelser på grund af CHF i løbet af de første 4-8 uger af

behandling med bosentan, som kan have været resultat af væskeretention. I denne undersøgelse

manifesterede væskeretention sig som tidlig vægtøgning, nedsat hæmoglobinkoncentration og øget

forekomst af ødemer i ben. Ved undersøgelsens afslutning var der ingen forskel mellem det samlede

antal indlæggelser på grund af hjerteinsufficiens eller mortalitet hos bosentan- og placebobehandlede

patienter. Som følge heraf anbefales det, at patienter undersøges for tegn på væskeretention (f.eks.

vægtøgning), især hvis de samtidig lider af alvorlig systolisk dysfunktion. Skulle dette forekomme,

anbefales initiering af diuretisk behandling eller en øgning af dosis af en allerede eksisterende

diuretisk behandling. Behandling med diuretika bør overvejes hos patienter med konstateret

væskeretention før initiering af behandling med STAYVEER.

Pulmonal arteriel hypertension associeret med hiv-infektion

Der er begrænset erfaring fra kliniske studier med anvendelse af STAYVEER hos patienter med PAH

associeret med hiv-infektion behandlet med antiretrovirale lægemidler (se pkt. 5.1). Et

interaktionsstudie med bosentan og lopinavir+ritonavir hos raske individer viste øgede

plasmakoncentrationer af bosentan med maksimalt niveau i løbet af de første 4 dages behandling (se

pkt. 4.5). Når behandling med STAYVEER initieres hos patienter, som kræver ritonavir-boostede

proteaseinhibitorer, bør patientens tolerabilitet over for STAYVEER nøje monitoreres i begyndelsen

af initieringsfasen med særlig opmærksomhed på risikoen for hypotension og med leverfunktionstest.

En øget langtidsrisiko for hepatotoksicitet og hæmatologiske bivirkninger kan ikke udelukkes, når

bosentan anvendes i kombination med antiretrovirale lægemidler. På grund af muligheden for sådanne

interaktioner især relateret til bosentans inducerende virkning på CYP450 (se pkt. 4.5), som vil kunne

påvirke virkningen af antiretroviral behandling, bør disse patienter også monitoreres omhyggeligt med

hensyn til deres hiv-infektion.

Pulmonal hypertension sekundært til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Bosentans sikkerhed og tolerabilitet blev undersøgt i et eksplorativt, ukontrolleret 12-ugers studie

hos 11 patienter med pulmonal hypertension sekundært til alvorlig KOL (GOLD klassifikation grad

III). Der blev observeret en øget minutventilation og et fald i iltmætning; den hyppigste bivirkning var

dyspnø, som forsvandt efter seponering af bosentan.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:

Samtidig anvendelse af STAYVEER og ciclosporin A er kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.5).

Samtidig anvendelse af STAYVEER og glibenclamid, fluconazol og rifampicin anbefales ikke. For

yderligere oplysninger se pkt. 4.5.

Samtidig administration af både en CYP3A4- og en CYP2C9-inhibitor og STAYVEER bør undgås

(se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Bosentan har en fremmende virkning på CYP-isoenzymerne CYP2C9 og CYP3A4.

In vitro-

data tyder

endvidere på en induktion af CYP2C19. Derfor vil plasmakoncentrationer af stoffer, som omsættes af

disse isoenzymer, nedsættes ved samtidig indgift af STAYVEER. Muligheden for en ændret virkning

af lægemiddelprodukter, som omsættes af disse isoenzymer, bør overvejes. Det kan være nødvendigt

at justere dosis af disse produkter efter påbegyndelse af behandlingen, ved dosisændring, eller ved

seponering af samtidig STAYVEER behandling.

Bosentan metaboliseres ved hjælp af CYP2C9 og CYP3A4. Hæmning af disse isoenzymer kan forøge

plasmakoncentrationen af bosentan (se ketoconazol). CYP2C9-inhibitorers indflydelse på

bosentankoncentrationen er ikke blevet undersøgt. Der skal udvises forsigtighed ved brug af denne

kombination.

Fluconazol og andre hæmmere af både CYP2C9 og CYP3A4:

Samtidig administration af fluconazol,

som hovedsagligt hæmmer CYP2C9, men også i en vis udstrækning CYP3A4, kan medføre store

forøgelser af plasmakoncentrationerne af bosentan. Denne kombination anbefales ikke. Af samme

årsag kan samtidig administration af både en stærk CYP3A4-inhibitor (som f.eks. ketoconazol,

itraconazol eller ritonavir) og en CYP2C9-inhibitor (som f.eks. voriconazol) sammen med

STAYVEER ikke anbefales.

Ciclosporin:

Samtidig administration af STAYVEER og ciclosporin (en calcineurinhæmmer) er

kontraindiceret (se pkt. 4.3). Ved samtidig administration var de initiale dalkoncentrationer af

bosentan cirka 30 gange højere end dem, der blev målt efter indgift af bosentan alene. Ved

steady-state

var plasmakoncentrationen af bosentan 3 til 4 gange højere end ved bosentan alene.

Mekanismen for denne interaktion er højst sandsynlig ciclosporins hæmning af

transportprotein-medieret optagelse af bosentan i hepatocytter. Plasmakoncentrationen af ciclosporin

(et CYP3A4-substrat) faldt med cirka 50%. Dette skyldes højst sandsynligt bosentans induktion af

CYP3A4.

Tacrolimus, sirolimus:

Samtidig administration af tacrolimus eller sirolimus og STAYVEER har ikke

været undersøgt hos mennesker, men samtidig administration af tacrolimus eller sirolimus og

STAYVEER kan medføre forhøjede plasmakoncentrationer af bosentan ligesom ved samtidig

administration af ciclosporin. Samtidigt kan STAYVEER nedsætte plasmakoncentrationen af

tacrolimus og sirolimus. Derfor er samtidig anvendelse af STAYVEER og tacrolimus eller sirolimus

ikke tilrådelig. Patienter, der har behov for kombinationen, skal overvåges nøje med hensyn til

bivirkninger, der er relateret til STAYVEER samt plasmakoncentrationer af tacrolimus og sirolimus.

Glibenclamid:

Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 5 dage reducerede

plasmakoncentrationen af glibenclamid (et CYP3A4-substrat) med 40% med potentiel betydelig

reduktion af den hypoglykæmiske virkning. Plasmakoncentrationen af bosentan faldt ligeledes

med 29%. Der blev desuden observeret en forøget forekomst af forhøjede aminotransferaser hos

patienter, som modtog ledsagende terapi. Både glibenclamid og bosentan inhiberer

galdesalt-eksportpumpen, hvilket kunne forklare de forhøjede aminotransferaser. Denne kombination

bør ikke bruges. Der foreligger ingen lægemiddelinteraktionsdata for de andre sulfonylurinstoffer.

Rifampicin:

Samtidig administration af bosentan 125 mg 2 gange dagligt og rifampicin, en potent

inducer af CYP2C9 og CYP3A4, til 9 raske forsøgspersoner i 7 dage reducerede

plasmakoncentrationen af bosentan med 58%; i et enkelt tilfælde op til næsten 90%. Som resultat deraf

kan signifikant nedsat virkning af bosentan forventes ved samtidig administration af rifampicin.

Samtidig brug af Rifampicin og STAYVEER frarådes. Data fra andre CYP3A4-inducere f.eks.

carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og perikon mangler, men samtidig administration forventes at

medføre reduceret systemisk eksponering for bosentan. En klinisk signifikant reduktion i virkning kan

ikke udelukkes.

Lopinavir+ritonavir (og andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer):

Samtidig administration af

bosentan 125 mg to gange dagligt og lopinavir+ritonavir 400 +100 mg to gange dagligt i 9,5 dage til

raske forsøgspersoner medførte initiale dalkoncentrationer af bosentan, som var omtrent 48 gange

højere end de koncentrationer, der blev målt efter administration af bosentan alene. På dag 9 var

bosentans plasmakoncentration omtrent 5 gange højere end efter administration af bosentan alene.

Denne interaktion skyldes med stor sandsynlighed ritonavirs hæmning af transportprotein-medieret

optagelse i hepatocytter og af CYP3A4, idet bosentans clearance reduceres herved. Ved samtidig

administration af lopinavir+ritonavir eller andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer skal patientens

tolerabilitet over for STAYVEER monitoreres.

Efter samtidig administration af bosentan i 9,5 dage faldt plasmaeksponeringen af lopinavir og

ritonavir i en klinisk non-signifikant grad (med henholdsvis ca. 14% og 17%). Det er imidlertid ikke

sikkert, at den fulde effekt af bosentans inducerende virkning er opnået, og en yderligere reduktion af

proteaseinhibitorer kan ikke udelukkes. Passende monitorering af hiv-behandling anbefales. Lignende

virkning vil kunne forventes med andre ritonavir-boostede proteaseinhibitorer (se pkt. 4.4).

Andre antiretrovirale stoffer

: På grund af manglende data kan der ikke gives specifikke

rekommandationer for andre antiretrovirale stoffer. Som følge af nevirapins udtalte hepatotoksicitet,

som vil kunne forstærkes af bosentans hepatotoksicitet, frarådes denne kombination.

Hormonelle præventionsmidler:

Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 7 dage

og en enkeltdosis af et oralt kontraceptionsmiddel, der indeholdt norethisteron 1 mg +

ethinylestradiol 35 g, reducerede AUC for norethisteron og ethinylestradiol med henholdsvis 14%

og 31%. Reduktionen i eksponering var imidlertid op til henholdsvis 56% og 66% hos enkelte

individer. Derfor er hormonelle præventionsmetoder alene, uanset administrationsmetoden (dvs. orale,

injicérbare, transkutane eller implantable former), ikke anvendelige som pålidelige

præventionsmetoder (se pkt. 4.4 og 4.6).

Warfarin:

Ved samtidig administration af bosentan 500 mg to gange dagligt i 6 dage faldt

plasmakoncentrationen af både S-warfarin (et CYP2C9-substrat) og R-warfarin (et CYP3A4-substrat)

med henholdsvis 29% og 38%. Klinisk erfaring med samtidig administration af bosentan og warfarin

hos patienter med PAH medførte ingen klinisk relevante ændringer i International Normalized Ratio

(INR) eller warfarindosis (initialværdi versus afslutning på de kliniske undersøgelser). Den hyppighed,

med hvilken warfarindoser blev ændret i løbet af studierne på grund af ændringer i INR eller på grund

af bivirkninger, var desuden omtrent den samme blandt bosentan- og placebo-behandlede patienter.

Der kræves ingen dosisjustering for warfarin og tilsvarende orale antikoagulantia ved initiering af

bosentan, men der anbefales en forstærket monitorering af INR, især i starten og i

optitreringsperioden.

Simvastatin:

Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt i 5 dage medførte en

reduktion af plasmakoncentrationen af simvastatin (et CYP3A4-substrat) og dets aktive

-hydroxysyremetabolit med henholdsvis 34% og 46%. Plasmakoncentrationen af bosentan

påvirkedes ikke ved samtidig indgift af simvastatin. Monitorering af kolesterolniveauer og

efterfølgende dosisjustering bør overvejes.

Ketoconazol:

Samtidig administration i 6 dage af bosentan 62,5 mg to gange dagligt og ketoconazol,

der er en stærk CYP3A4-inhibitor, medførte en stigning i plasmakoncentrationen af bosentan til ca. det

dobbelte. En justering af STAYVEER-dosis anses ikke for at være nødvendig. Skønt det ikke er blevet

påvist ved

in vivo

undersøgelser, forventes lignende forhøjede plasmakoncentrationer af bosentan med

de andre potente CYP3A4-inhibitorer (som f.eks. itraconazol eller ritonavir). Ved kombination med en

CYP3A4 inhibitor risikerer patienter med dårlig omsætning af CYP2C9 dog forøgede

plasmakoncentrationer af bosentan, som kan være endnu højere og dermed føre til potentielt skadelige

bivirkninger.

Epoprostenol:

Begrænsede data fra en undersøgelse (AC-052-356, BREATHE-3) i

hvilken 10 pædiatriske patienter fik kombinationen af bosentan og epoprostenol viser, at efter såvel

enkelt som gentaget dosering var C

og AUC-værdierne for bosentan af samme størrelsesorden hos

patienter med eller uden samtidig kontinuerlig infusion af epoprostenol (se pkt. 5.1).

Sildenafil:

Samtidig administration af bosentan 125 mg to gange dagligt (

steady-state

) og

sildenafil 80 mg tre gange dagligt (ved

steady-state

) i 6 dage til raske forsøgspersoner resulterede i en

reduktion i sildenafils AUC på 63% og en stigning i bosentans AUC på 50%. Forsigtighed tilrådes ved

samtidig administration.

Tadalafil

: Bosentan (125 mg to gange dagligt) reducerede tadalafil (40 mg en gang dagligt) systemisk

eksponering med 42% og C

med 27% efter samtidig administration af flere doser. Tadalafil

påvirkede ikke eksponeringen (AUC og C

) af bosentan eller dets metabolitter.

Digoxin:

Samtidig administration i 7 dage af bosentan 500 mg to gange dagligt og digoxin reducerede

AUC, C

og C

for digoxin med henholdsvis 12%, 9% og 23%. Mekanismen for denne interaktion

kan være induktion af P-glykoprotein. Det er usandsynligt, at denne interaktion er klinisk relevant.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (teratogenicitet, embryotoksicitet; se pkt. 5.3). Der

foreligger ingen pålidelige data vedr. brug af STAYVEER til gravide kvinder. Den potentielle risiko

for mennesker kendes stadig ikke. STAYVEER er kontraindiceret under graviditet (se pkt. 4.3).

Kvinder i den fertile alder

Graviditet skal udelukkes, før der indledes behandling med STAYVEER hos kvinder i den fertile

alder, der skal gives passende rådgivning om pålidelige præventionsmetoder, og pålidelig prævention

skal være iværksat. Patienten og den ordinerende læge skal være opmærksom på, at STAYVEER, på

grund af de mulige farmakokinetiske interaktioner, kan gøre de hormonale præventionsmetoder

ineffektive (se pkt. 4.5). Kvinder i den fertile alder må derfor ikke anvende hormonale

præventionsmetoder (inklusive orale, injicerbare, transkutane eller implantable former) som den eneste

form for prævention, men skal anvende en supplerende eller en alternativ pålidelig form for

prævention. Hvis der hos den individuelle patient er nogen som helst tvivl om, hvilken form for

præventionsrådgivning der skal gives, bør rådgivning finde sted hos en gynækolog. Da hormonel

prævention muligvis ikke er effektiv under behandling med STAYVEER, og også på grund af risikoen

for at pulmonal hypertension forværres alvorligt under graviditet, anbefales det, at der udføres

månedlige graviditetsprøver under STAYVEER-behandlingen for at opdage en graviditet tidligst

muligt.

Amning

Det vides ikke, om bosentan udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med

STAYVEER.

Fertilitet

Dyrestudier har vist testikulære virkninger (se pkt. 5.3). I et studie af bosentans indvirkning på

testikelfunktionen hos mandlige PAH-patienter udviste 8 ud af 24 patienter en reduktion i

spermatozokoncentrationen på mindst 42% i forhold til

baseline

efter 3 eller 6 måneders behandling

med bosentan. Baseret på disse resultater og prækliniske data kan det ikke udelukkes, at bosentan kan

have en skadelig indvirkning på spermatogenesen hos mænd. Hos drengebørn kan det ikke udelukkes,

at der på langt sigt er en indvirkning på fertiliteten efter behandling med bosentan.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke udført specifikke studier af STAYVEERS direkte virkning på evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Dog kan STAYVEER medføre hypotension med symptomer som

svimmelhed, tågesyn eller synkope, som kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

I 20 placebo-kontrollerede undersøgelser ved forskellige terapeutiske indikationer blev i

alt 2.486 patienter behandlet med bosentan i daglige doser fra 100 mg til 2.000 mg, og 1.838 patienter

blev behandlet med placebo. Den gennemsnitlige behandlingsvarighed var 45 uger. Bivirkninger blev

defineret som hændelser, der forekom hos mindst 1% af de patienter, som fik bosentan, og med en

hyppighed der var mindst 0,5% større end med placebo. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

hovedpine (11,5%), ødem/væskeretention (13,2%), unormal leverfunktionstest (10,9%) og anæmi/fald

i hæmoglobin (9,9%).

Behandling med bosentan har været associeret med dosisafhængig stigning i leveraminotransferaser og

fald i hæmoglobinkoncentration (se pkt. 4.4.).

Bivirkninger fra 20 placebokontrollerede studier og erfaringer med bosentan efter markedsføring er

inddelt efter hyppighed i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. Der blev

ikke observeret klinisk relevante forskelle i bivirkningerne i de samlede data i forhold til de godkendte

indikationer.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/551446/2018

EMEA/H/C/002644

Stayveer (bosentan)

En oversigt over Stayveer, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Stayveer, og hvad anvendes det til?

Stayveer anvendes til behandling af patienter med klasse III-pulmonal arteriel hypertension (PAH) for

at forbedre den fysiske kapacitet (evnen til at udføre fysisk aktivitet) og reducere symptomerne. PAH

er unormalt højt blodtryk i lungearterierne. "Klassen" afspejler sygdommens sværhedsgrad:

"Klasse III"-PAH medfører svær begrænsning af fysisk aktivitet. PAH kan være:

primær (uden identificeret årsag eller arvelig)

forårsaget af sklerodermi (også kaldet systemisk sklerose, en sygdom med unormal vækst af det

bindevæv, der understøtter huden og andre organer)

forårsaget af medfødt hjertefejl med såkaldte shunts (unormale passager), der giver unormal

gennemstrømning af blod gennem hjertet og lungerne.

Der kan også ses en vis bedring ved behandling med Stayveer hos patienter med klasse II-PAH.

Klasse II-PAH medfører let begrænsning af fysisk aktivitet.

Stayveer kan også anvendes til behandling af voksne med systemisk sklerose, hvor sygdommen har

medført dårlig blodcirkulation og dermed dannelse af sår på fingre og tæer. Stayveer anvendes til at

reducere antallet af nye sår på fingre og tæer.

Stayveer indeholder det aktive stof bosentan. Lægemidlet er identisk med Tracleer, som allerede er

godkendt i EU. Virksomheden, der fremstiller Tracleer, har indvilget i, at dens videnskabelige

oplysninger må anvendes for Stayveer ("informeret samtykke").

Hvordan anvendes Stayveer?

Stayveer fås kun på recept, og behandlingen bør kun iværksættes og overvåges af en læge med

erfaring i behandling af PAH eller systemisk sklerose.

Stayveer fås som filmovertrukne tabletter (62,5 mg og 125 mg). Det tages morgen og aften. Voksne

bør starte med en dosis på 62,5 mg to gange dagligt i fire uger og derefter øge dosen til den normale

dosis på 125 mg to gange dagligt.

Stayveer (bosentan)

EMA/551446/2018

Side 2/3

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Stayveer, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Stayveer?

Det aktive stof i Stayveer, bosentan, blokerer et naturligt forekommende hormon (såkaldt endothelin-1

(ET-1)), der får blodkarrene til at trække sig sammen. På den måde forhindrer Stayveer blodkarrene i

at trække sig sammen.

Ved PAH øger svær forsnævring af blodkarrene i lungerne blodtrykket og reducerer den blodmængde,

der kommer ind i lungerne. Ved at udvide disse blodkar reduceres trykket, og symptomerne bedres.

Hos patienter med systemisk sklerose og sår på fingre og tæer sker der en forsnævring af blodkarrene

på fingrene og tæerne, hvilket medfører sår. Bosentan forbedrer blodomløbet og forebygger dermed

udviklingen af nye sår på fingre og tæer.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Stayveer?

Behandling af PAH

Hos patienter med PAH var Stayveer i tillæg til patientens aktuelle behandling mere effektivt end

placebo (en uvirksom behandling) til at forbedre den distance, som patienterne kan gå på

seks minutter (en måde at måle den fysiske kapacitet på) efter behandling i 16 uger.

Dette er baseret på to studier hos i alt 245 voksne patienter med klasse III- eller IV-PAH, som enten

var primær eller forårsaget af sklerodermi. I det største studie kunne patienterne gå 44 meter

længere. Lignende resultater blev fundet i et studie hos 54 voksne med klasse III-PAH, som var

forbundet med medfødte hjertefejl. Der var for få patienter med klasse IV-sygdom til at understøtte

brugen af lægemidlet i denne gruppe.

I et studie hos 185 patienter med klasse II-sygdom kunne patienterne i Stayveer-gruppen og

placebogruppen gå lige langt på seks minutter. Efter seks måneders behandling medførte Stayveer

imidlertid et fald i modstanden mod blodgennemstrømningen på 23 %, hvilket indikerer en udvidelse

af blodkarrene, sammenholdt med placebo.

Behandling af systemisk sklerose med sår på fingre og tæer

Stayveer var mere effektivt end placebo til at reducere udviklingen af nye sår på fingre og tæer i to

studier hos i alt 312 patienter. I det første studie havde patienter, der fik Stayveer, gennemsnitligt

1,4 nye sår på fingre og tæer efter 16 uger sammenholdt med 2,7 hos de patienter, der fik placebo. I

det andet studie sås lignende resultater efter 24 uger. I det andet studie undersøgte man også

virkningen af Stayveer på helingen af sår på fingre og tæer hos 190 patienter, dog uden at finde nogen

effekt.

Hvilke risici er der forbundet med Stayveer?

De hyppigste bivirkninger ved Stayveer (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer) er

hovedpine, væskeophobning, anæmi (lavt indhold af hæmoglobin, proteinet i røde blodlegemer, som

transporterer ilt rundt i kroppen) og unormale resultater af blodprøver til kontrol af leveren. Den

fuldstændige liste over bivirkninger ved Stayveer fremgår af indlægssedlen.

Stayveer (bosentan)

EMA/551446/2018

Side 3/3

Stayveer må ikke anvendes hos patienter, der har visse leverproblemer, som er eller kan blive gravide

og ikke anvender sikker prævention, eller som tager ciclosporin A (et lægemiddel, der virker på

immunsystemet). Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Stayveer godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Stayveer opvejer risiciene, og

anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Stayveer?

Virksomheden, der fremstiller Stayveer, vil levere et patientinformationskort, der minder patienterne

om regelmæssigt at få taget blodprøver for leverfunktionen og at bruge effektiv prævention for at

undgå graviditet.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Stayveer.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Stayveer løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Stayveer vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Stayveer

Stayveer fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 24. juni 2013.

Yderligere information om Stayveer findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information