Sprimeo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

20-08-2012

Aktiv bestanddel:
aliskiren
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Ltd.
ATC-kode:
C09XA02
INN (International Name):
aliskiren
Terapeutisk gruppe:
Agenter, der virker på renin-angiotensinsystemet
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension.
Produkt oversigt:
Revision: 5
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000851
Autorisation dato:
2007-08-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/000851

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

20-08-2012

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

20-08-2012

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

20-08-2012

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

20-08-2012

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Sprimeo 150 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Sprimeo til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Sprimeo

Sådan skal du tage Sprimeo

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Sprimeo tilhører en ny klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. Sprimeo hjælper med at sænke et

forhøjet blodtryk. Reninhæmmere nedsætter den mængde angiotensin-II, kroppen kan producere.

Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger blodtrykket. Når mængden af

angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af, og det sænker blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE SPRIMEO

Tag ikke Sprimeo

hvis du er overfølsom (allergisk) over for aliskiren eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Sprimeo. Hvis du mener, at du er allergisk, skal du bede lægen om vejledning.

hvis du har oplevet følgende former for angioødem (svært ved at trække vejret eller synke eller

har haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren.

arveligt angioødem.

angioødem uden kendt årsag.

de sidste 6 måneder af graviditeten eller hvis du ammer, se afsnittet om ”Graviditet og amning”.

hvis du tager ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande f.eks. gigt eller hudeksem), itraconazol (medicin, der

bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin (medicin, som bruges til at korrigere

hjerterytmen).

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Vær ekstra forsigtig med at tage Sprimeo

hvis du tager et diuretikum (kaldes også vanddrivende tabletter, som øger den mængde urin, du

producerer).

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Sprimeo er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje.

hvis du oplever, at du har svært ved at trække vejret eller at synke eller har hævet ansigt,

hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge (angioødem). Hvis det sker, skal du

stoppe med at tage Sprimeo og kontakte din læge.

Hvis noget af dette gælder for dig, skal du fortælle det til lægen, før du tager Sprimeo.

Sprimeo anbefales ikke til børn og unge.

Den sædvanlige dosis til patienter på 65 år og derover er 150 mg.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Det kan være nødvendigt for din læge at ændre din dosis og/eller tage andre forsigtighedsregler, hvis

du tager et af følgende lægemidler:

medicin, der kan øge mængden af kalium i dit blod. Dette gælder også kaliumbesparende

diuretika og kaliumtilskud.

furosemid, medicin, der tilhører gruppen af diuretika. Kaldes også vanddrivende tabletter og

bruges til at øge urinproduktionen.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

visse typer af smertestillende medicin kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID).

Brug af Sprimeo sammen med mad og drikke

Du skal tage Sprimeo sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt

hver dag. Du må ikke tage Sprimeo sammen med grapefrugtjuice.

Graviditet og amning

Du må ikke tage Sprimeo, hvis du er gravid. Det er vigtigt, at du straks taler med din læge, hvis du

tror, at du er gravid, eller hvis du planlægger at blive gravid. Du må ikke amme, hvis du tager

Sprimeo.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan komme til at føle dig svimmel, og det kan påvirke din koncentrationsevne. Du skal sørge for at

finde ud af, hvordan du reagerer på Sprimeo, før du kører bil, betjener maskiner eller udfører andre

aktiviteter, som kræver koncentration.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE SPRIMEO

Tag altid Sprimeo nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på apoteket.

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på problemet. Mange føler sig helt raske.

Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå det

bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også selvom

du føler dig rask.

Startdosis er normalt en tablet på 150 mg én gang daglig.

Lægen kan ordinere en højere dosis på en tablet på 300 mg én gang daglig, alt efter hvordan du

reagerer på behandlingen. Din læge kan ordinere Sprimeo sammen med anden medicin, der bruges til

at behandle forhøjet blodtryk.

Indtagelse

Det anbefales, at du tager tabletterne sammen med vand. Du bør tage Sprimeo sammen med et let

måltid mad, én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage Sprimeo

sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Sprimeo

Hvis du er kommet til at tage for mange tabletter af Sprimeo, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Hvis du har glemt at tage Sprimeo

Hvis du glemmer at tage Sprimeo, skal du tage det så snart, du kommer i tanker om det, og derefter

tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal du bare tage den

næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

4.

BIVIRKNINGER

Sprimeo kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen med Sprimeo.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Diarré, ledsmerter,

højt indhold af kalium i blodet, svimmelhed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hududslæt

(dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se ”Sjældne”

bivirkninger herunder), nyreproblemer inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion), hævede

hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger), alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse

og/eller bivirkninger fra slimhinden i munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller

mund, hudafskalning, feber), lavt blodtryk.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner) og angioødem (symptomerne kan være besvær med

at trække vejret eller med at synke, udslæt, kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder,

øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller svimmelhed), forhøjet indhold af kreatinin i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Sprimeo efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen (Exp)

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Sprimeo indeholder

Aktivt stof: aliskiren (som hemifumarat) 150 mg.

Øvrige indholdsstoffer: crospovidon, hypromellose, magnesiumstearat, macrogol,

mikrokrystallinsk cellulose, povidon, kolloid vandfri silica, talcum, titandioxid (E171), sort

jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Sprimeo 150 mg filmovertrukne tabletter er lyse pink, udadbuede, runde tabletter, præget med ”IL” på

den ene side og ”NVR” på den anden side.

Sprimeo er tilgængelig i pakninger, der indholder 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger, der indeholder 84 (3x28), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger. Ikke

alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Sprimeo, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma GmbH

Tél/Tel: +49 911 273 0

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2298 3217

Danmark

Nederland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

Denne indlægsseddel blev senest godkendt

Du kan finde yderligere information om Sprimeo på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Sprimeo 300 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Sprimeo til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Sprimeo

Sådan skal du tage Sprimeo

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Sprimeo tilhører en ny klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. Sprimeo hjælper med at sænke et

forhøjet blodtryk. Reninhæmmere nedsætter den mængde angiotensin-II, kroppen kan producere.

Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger blodtrykket. Når mængden af

angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af, og det sænker blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE SPRIMEO

Tag ikke Sprimeo

hvis du er overfølsom (allergisk) over for aliskiren eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Sprimeo. Hvis du mener, at du er allergisk, skal du bede lægen om vejledning.

hvis du har oplevet følgende former for angioødem (svært ved at trække vejret eller synke eller

har haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren.

arveligt angioødem.

angioødem uden kendt årsag.

de sidste 6 måneder af graviditeten eller hvis du ammer, se afsnittet om ”Graviditet og amning”.

hvis du tager ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande f.eks. gigt eller hudeksem), itraconazol (medicin, der

bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin (medicin, som bruges til at korrigere

hjerterytmen).

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Vær ekstra forsigtig med at tage Sprimeo

hvis du tager et diuretikum (kaldes også vanddrivende tabletter, som øger den mængde urin, du

producerer).

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Sprimeo er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje.

hvis du oplever, at du har svært ved at trække vejret eller at synke eller har hævet ansigt,

hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge (angioødem). Hvis det sker, skal du

stoppe med at tage Sprimeo og kontakte din læge.

Hvis noget af dette gælder for dig, skal du fortælle det til lægen, før du tager Sprimeo.

Sprimeo anbefales ikke til børn og unge.

Den sædvanlige dosis til patienter på 65 år og derover er 150 mg.

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Det kan være nødvendigt for din læge at ændre din dosis og/eller tage andre forsigtighedsregler, hvis

du tager et af følgende lægemidler:

medicin, der kan øge mængden af kalium i dit blod. Dette gælder også kaliumbesparende

diuretika og kaliumtilskud.

furosemid, medicin, der tilhører gruppen af diuretika. Kaldes også vanddrivende tabletter og

bruges til at øge urinproduktionen.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

visse typer af smertestillende medicin kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID).

Brug af Sprimeo sammen med mad og drikke

Du skal tage Sprimeo sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt

hver dag. Du må ikke tage Sprimeo sammen med grapefrugtjuice.

Graviditet og amning

Du må ikke tage Sprimeo, hvis du er gravid. Det er vigtigt, at du straks taler med din læge, hvis du

tror, at du er gravid, eller hvis du planlægger at blive gravid. Du må ikke amme, hvis du tager

Sprimeo.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan komme til at føle dig svimmel, og det kan påvirke din koncentrationsevne. Du skal sørge for at

finde ud af, hvordan du reagerer på Sprimeo, før du kører bil, betjener maskiner eller udfører andre

aktiviteter, som kræver koncentration.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE SPRIMEO

Tag altid Sprimeo nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på apoteket.

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på problemet. Mange føler sig helt raske.

Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå det

bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også selvom

du føler dig rask.

Startdosis er normalt en tablet på 150 mg én gang daglig.

Lægen kan ordinere en højere dosis på en tablet på 300 mg én gang daglig, alt efter hvordan du

reagerer på behandlingen. Din læge kan ordinere Sprimeo sammen med anden medicin, der bruges til

at behandle forhøjet blodtryk.

Indtagelse

Det anbefales, at du tager tabletterne sammen med vand. Du bør tage Sprimeo sammen med et let

måltid mad, én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage Sprimeo

sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Sprimeo

Hvis du er kommet til at tage for mange tabletter af Sprimeo, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Hvis du har glemt at tage Sprimeo

Hvis du glemmer at tage Sprimeo, skal du tage det så snart, du kommer i tanker om det, og derefter

tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal du bare tage den

næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

4.

BIVIRKNINGER

Sprimeo kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen med Sprimeo.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Diarré, ledsmerter,

højt indhold af kalium i blodet, svimmelhed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Hududslæt

(dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se ”Sjældne”

bivirkninger herunder), nyreproblemer inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion), hævede

hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger), alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse

og/eller bivirkninger fra slimhinden i munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller

mund, hudafskalning, feber), lavt blodtryk.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner) og angioødem (symptomerne kan være besvær med

at trække vejret eller med at synke, udslæt, kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder,

øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller svimmelhed), forhøjet indhold af kreatinin i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Sprimeo efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen (Exp)

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Sprimeo indeholder

Aktivt stof: aliskiren (som hemifumarat) 300 mg.

Øvrige indholdsstoffer: crospovidon, hypromellose, magnesiumstearat, macrogol,

mikrokrystallinsk cellulose, povidon, kolloid vandfri silica, talcum, titandioxid (E171), sort

jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Sprimeo 300 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, udadbuede, ovale tabletter, præget med ”IU” på

den ene side og ”NVR” på den anden side.

Sprimeo er tilgængelig i pakninger, der indeholder 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger, der indeholder 84 (3x28), 90 (3x30), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er

multipakninger. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Sprimeo, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma GmbH

Tél/Tel: +49 911 273 0

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2298 3217

Danmark

Nederland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

Denne indlægsseddel blev senest godkendt

Du kan finde yderligere information om Sprimeo på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Sprimeo 150 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Lys pink, udadbuet, rund tablet, præget med ”IL” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis af Sprimeo er 150 mg én gang dagligt. Hos patienter med utilstrækkeligt

kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én gang dagligt.

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af

behandling med 150 mg en gang dagligt.

Sprimeo kan anvendes alene eller kombineres med andre antihypertensiva dog ikke i kombination

med angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller angiotensin-II receptorblokkere (ARB)

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate (GFR) <

60 ml/min./1,73 m

) (se pkt 4.3, 4.4 og 5.1).

Sprimeo bør tages med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.

Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med Sprimeo.

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2). Sprimeo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(GFR < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Sprimeo og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til stærkt nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2).

Ældre patienter (over 65 år)

Til ældre patienter er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de ældre

patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Pædiatriske patienter (under 18 år)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sprimeo bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende dokumentation for sikkerhed

og virkning (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein- (P-gp)-

hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (f.eks. quinidin) er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter

med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svært hjertesvigt (New York Heart

Association [NYHA] klasse III-IV).

Ved alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Sprimeo stoppes.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Angioødem

Som ved andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioødem eller symptomer, som

tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge) blevet rapporteret hos patienter, som

behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Patienter med angioødem i anamnesen kan have forøget risiko for at få angioødem under behandling

med aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren udskrives til

patienter med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis angioødem opstår, skal Sprimeo seponeres med det samme, og der skal iværksættes relevant

behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende resolution af tegn og symptomer

indtræffer. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin. Yderligere skal der tages

de nødvendige forholdsregler for at opretholde åbne luftveje.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter med markant væske- og/eller natriummangel

(f.eks. patienter, som får høje doser af diuretika) efter initiering af behandling med Sprimeo. Denne

tilstand bør korrigeres før administration af Sprimeo, eller behandlingen skal indledes under nøje

medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Sprimeo er ikke undersøgt i kliniske studier med hypertensive patienter, der har svært nedsat

nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller

2,00 mg/dl hos mænd og/eller estimeret GFR < 30 ml/min./1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk

syndrom eller renovaskulær hypertension. Sprimeo frarådes til patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (GFR < 30 ml/min./1,73 m

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når

aliskiren gives til patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (f.eks. pga.

blodtab, alvorlig og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes

mellitus eller nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

). Akut nyresvigt,

som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos

risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes

med det samme.

Der er efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan blive mere

udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af non-steroide

anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig, tilrådes

regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis.

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Sprimeo til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Sprimeo til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der

er dog, ligesom for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for

nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

Moderate P-gp-hæmmere

Samtidig administration af aliskiren 300 mg og ketoconazol 200 mg eller verapamil 240 mg

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Der skal derfor udvises

forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med moderate P-gp-hæmmere som ketoconazol eller

verapamil (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol, atenolol,

celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og hydrochlortiazid. Der er ikke

identificeret nogen interaktioner.

Samtidig administration af aliskiren med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller cimetidin

(↑19 %) resulterede i en ændring af C

eller AUC for Sprimeo på mellem 20 % og 30 %. Ved

samtidig administration med atorvastatin steg AUC og C

for Sprimeo ved steady state med 50 %.

Samtidig administration af Sprimeo havde ingen signifikant indvirkning på atorvastatins, metformins

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering for Sprimeo eller disse samtidigt administrerede

lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Biotilgængeligheden af digoxin og verapamil kan blive lettere nedsat af Sprimeo.

I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflydelse på Sprimeos biotilgængelighed. Inducere af

P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte biotilgængeligheden af Sprimeo.

Interaktioner med CYP450

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning

eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte

også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også

hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også P-glykoprotein interaktioner herunder).

Interaktioner med P-glykoprotein

I prækliniske forsøg er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og galdeudskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i kliniske forsøg. Andre P-gp-induktorer (perikon)

kan muligvis nedsætte Sprimeos biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskiren,

er det kendt, at P-gp også kontrollerer vævsoptagelsen af et stort udvalg af substrater, og P-gp kan øge

koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge

vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler

ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af i hvor stor udstrækning denne transportør

hæmmes.

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at

ciclosporin (200 og 600 mg) øger C

af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange.

Forøgelsen kan være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg)

AUC og C

af aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig

administration af aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske forsøg. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol, verapamil eller andre moderate

P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Furosemid

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og C

for furosemid med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og justering

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situationer med volumen-

overload.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens

antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medføre en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel. Kombination af

aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som øger

serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin),

kan medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et

stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med aliskiren 150 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med aliskiren 300 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes en hæmning af organisk anion-transport-

polypeptid-medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På

grund af risiko for terapeutisk svigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Sprimeo.

Warfarin

Effekten af Sprimeo på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtag

Måltider med højt fedtindhold reducerer absorptionen af Sprimeo betragteligt.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Sprimeo var ikke teratogent i rotter eller

kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAAS, associeres med alvorlige

fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Sprimeo bør, som andre præparater, der virker direkte på

RAAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger

at blive gravide. Sprimeo er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som

ordinerer præparater, der virker på RAAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle

risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Sprimeo

seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human mælk. Sprimeo udskilles i mælken hos diegivende

rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder, der ammer.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Når man fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under hvilken som helst antihypertensiv

behandling. Sprimeo påvirker i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sprimeo er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder over 2.300,

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år.

Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder, BMI, race eller etnicitet.

Behandling med Sprimeo udviste en samlet incidens af bivirkninger svarende til placebo for

behandling med op til 300 mg. Bivirkningerne var generelt milde og forbigående og det har kun

sjældent været nødvendigt at seponere behandlingen. Den mest almindelige bivirkning er diarré.

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige først og ved

anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhedsreaktioner

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Udslæt, svære kutane bivirkninger inklusive toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra mundslimhinden

Sjælden:

Angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi

Sjælden:

Stigning i blodkreatinin

Angioødem og overfølsomhedsreaktioner er forekommet under behandling med aliskiren. I

kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner efter markedsføring.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Laboratoriefund

I kontrollerede kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få

tilfælde associeret med administration af Sprimeo. I kliniske studier af hypertensive patienter havde

Sprimeo ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider,

fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på

renin-angiotensin-systemet, f.eks. ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4). Der har også været rapportering af perifert ødem, stigning i blodkreatinin

og svære kutane bivirkninger inklusive toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra

mundslimhinden.

4.9

Overdosering

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige

manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandling.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD), var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overeksponering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Reninhæmmer, ATC-kode: C09XA02

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS-systemets aktiveringspunkt og blokerer

konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og

angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-

antagonister (ARB)) forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker

behandling med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner

blev fundet, når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning

af forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af Sprimeo en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Sprimeo er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i

426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af Sprimeo-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister.

Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Sprimeo 300 mg det

systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ

25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor Sprimeo er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokkeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolereret. Sprimeo inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af

calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Sprimeo 150 mg en blodtrykssænkende

virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med

en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %).

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive ældre patienter (≥ 65 år) og gamle patienter (30 % ≥ 75 år)

gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk signifikant større blodtryksreduktioner

(både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der blev ikke påvist yderligere

blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med 150 mg aliskiren. Alle tre doser

var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med

Sprimeo 300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med

tillægsbehandling af irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvanlig

(0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Sprimeo alene.

Hypotension var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk venstre ventrikeldysfunktion blev der ikke påvist

forandringer i ventrikel-remodellering, vurderet ved det systoliske slutvolumen i venstre ventrikel,

med aliskiren sammenlignet med placebo som tillægsbehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

De kombinerede hyppigheder af kardiovaskulær død, hospitalisering pga. hjertesvigt, tilbagevendende

hjerteanfald, apopleksi og genoplivning efter pludselig død var sammenlignelig i aliskiren- og

placebogruppen. Hos patienter, der fik aliskiren, var der dog en signifikant større hyppighed af

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion sammenlignet med placebogruppen.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min./1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Præliminære resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære

endepunkt på 1,09 til fordel for placebo (95% konfidensinterval: 0,97-1,22, 2-sidet p=0,17). Desuden

blev der observeret en øget forekomst af alvorlige hændelser ved aliskiren sammenlignet med

placebo; nyrekomplikationer (4,7% vs. 3,3%), hyperkaliæmi (36,9% vs. 27,1%), hypotension (18,4%

vs. 14,6%) og apopleksi (2,7% vs. 2,0%). Forekomsten af ikke-letal apopleksi var højere blandt

patienter med nyreinsufficiens.

Gavnlige virkninger af Sprimeo med hensyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade

er for nærværende ikke kendt.

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer C

med 85 % og

AUC med 70 %. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en

gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Fordeling

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Metabolisering og udskillelse

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet/non-linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patientkarakteristika

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne patienter uanset køn,

alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50% højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og etnicitet har ingen

klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af Sprimeo hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Sprimeo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Sprimeo og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

(se pkt. 4.3).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste meget minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med let til svært nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Crospovidon

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon

Silica, kolloid vandfri

Hypromellose

Macrogol

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PA/Alu/PVC – Alu blister:

Pakninger indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 84 (3x28), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

Pakninger indeholdende 56 og 98 (2x49) tabletter er perforerede enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/07/407/001-010

EU/1/07/407/021-030

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

22.08.2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Ydeligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Sprimeo 300 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Lyserød, udadbuet, oval tablet, præget med ”IU” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis af Sprimeo er 150 mg én gang dagligt. Hos patienter med utilstrækkeligt

kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én gang dagligt.

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af

behandling med 150 mg en gang dagligt.

Sprimeo kan anvendes alene eller kombineres med andre antihypertensiva dog ikke i kombination

med angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller angiotensin-II receptorblokkere (ARB)

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate (GFR) <

60 ml/min./1,73 m

) (se pkt 4.3, 4.4 og 5.1).

Sprimeo bør tages med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.

Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med Sprimeo.

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2). Sprimeo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(GFR < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Sprimeo og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til stærkt nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2).

Ældre patienter (over 65 år)

Til ældre patienter er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de ældre

patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Pædiatriske patienter (under 18 år)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sprimeo bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende dokumentation for sikkerhed

og virkning (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein- (P-gp)-

hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (f.eks. quinidin) er kontraindiceret (se pkt. 4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter

med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svært hjertesvigt (New York Heart

Association [NYHA] klasse III-IV).

Ved alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Sprimeo stoppes.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Angioødem

Som ved andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioødem eller symptomer, som

tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge) blevet rapporteret hos patienter, som

behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Patienter med angioødem i anamnesen kan have forøget risiko for at få angioødem under behandling

med aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren udskrives til

patienter med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis angioødem opstår, skal Sprimeo seponeres med det samme, og der skal iværksættes relevant

behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende resolution af tegn og symptomer

indtræffer. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin. Yderligere skal der tages

de nødvendige forholdsregler for at opretholde åbne luftveje.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter med markant væske- og/eller natriummangel

(f.eks. patienter, som får høje doser af diuretika) efter initiering af behandling med Sprimeo. Denne

tilstand bør korrigeres før administration af Sprimeo, eller behandlingen skal indledes under nøje

medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Sprimeo er ikke undersøgt i kliniske studier med hypertensive patienter, der har svært nedsat

nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller

2,00 mg/dl hos mænd og/eller estimeret GFR < 30 ml/min./1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk

syndrom eller renovaskulær hypertension. Sprimeo frarådes til patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (GFR < 30 ml/min./1,73 m

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når

aliskiren gives til patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (f.eks. pga.

blodtab, alvorlig og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes

mellitus eller nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

). Akut nyresvigt,

som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos

risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes

med det samme.

Der er efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan blive mere

udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af non-steroide

anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig, tilrådes

regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis.

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Sprimeo til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Sprimeo til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der

er dog, ligesom for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for

nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

Moderate P-gp-hæmmere

Samtidig administration af aliskiren 300 mg og ketoconazol 200 mg eller verapamil 240 mg

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Der skal derfor udvises

forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med moderate P-gp-hæmmere som ketoconazol eller

verapamil (se pkt. 4.5).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol, atenolol,

celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og hydrochlortiazid. Der er ikke

identificeret nogen interaktioner.

Samtidig administration af aliskiren med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller cimetidin

(↑19 %) resulterede i en ændring af C

eller AUC for Sprimeo på mellem 20 % og 30 %. Ved

samtidig administration med atorvastatin steg AUC og C

for Sprimeo ved steady state med 50 %.

Samtidig administration af Sprimeo havde ingen signifikant indvirkning på atorvastatins, metformins

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering for Sprimeo eller disse samtidigt administrerede

lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Biotilgængeligheden af digoxin og verapamil kan blive lettere nedsat af Sprimeo.

I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflydelse på Sprimeos biotilgængelighed. Inducere af

P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte biotilgængeligheden af Sprimeo.

Interaktioner med CYP450

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning

eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte

også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også

hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også P-glykoprotein interaktioner herunder).

Interaktioner med P-glykoprotein

I prækliniske forsøg er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og galdeudskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i kliniske forsøg. Andre P-gp-induktorer (perikon)

kan muligvis nedsætte Sprimeos biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskiren,

er det kendt, at P-gp også kontrollerer vævsoptagelsen af et stort udvalg af substrater, og P-gp kan øge

koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge

vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler

ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af i hvor stor udstrækning denne transportør

hæmmes.

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at

ciclosporin (200 og 600 mg) øger C

af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange.

Forøgelsen kan være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg)

AUC og C

af aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig

administration af aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske forsøg. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol, verapamil eller andre moderate

P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Furosemid

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og C

for furosemid med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og justering

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situationer med volumen-

overload.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens

antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medføre en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel. Kombination af

aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som øger

serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin),

kan medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et

stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med aliskiren 150 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med aliskiren 300 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes en hæmning af organisk anion-transport-

polypeptid-medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På

grund af risiko for terapeutisk svigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Sprimeo.

Warfarin

Effekten af Sprimeo på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtag

Måltider med højt fedtindhold reducerer absorptionen af Sprimeo betragteligt.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Sprimeo var ikke teratogent i rotter eller

kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAAS, associeres med alvorlige

fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Sprimeo bør, som andre præparater, der virker direkte på

RAAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger

at blive gravide. Sprimeo er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som

ordinerer præparater, der virker på RAAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle

risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Sprimeo

seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human mælk. Sprimeo udskilles i mælken hos diegivende

rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder, der ammer.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Når man fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under hvilken som helst antihypertensiv

behandling. Sprimeo påvirker i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sprimeo er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder over 2.300,

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år.

Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder, BMI, race eller etnicitet.

Behandling med Sprimeo udviste en samlet incidens af bivirkninger svarende til placebo for

behandling med op til 300 mg. Bivirkningerne var generelt milde og forbigående og det har kun

sjældent været nødvendigt at seponere behandlingen. Den mest almindelige bivirkning er diarré.

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige først og ved

anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhedsreaktioner

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Udslæt, svære kutane bivirkninger inklusive toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra mundslimhinden

Sjælden:

Angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi

Sjælden:

Stigning i blodkreatinin

Angioødem og overfølsomhedsreaktioner er forekommet under behandling med aliskiren. I

kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner efter markedsføring.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Laboratoriefund

I kontrollerede kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få

tilfælde associeret med administration af Sprimeo. I kliniske studier af hypertensive patienter havde

Sprimeo ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider,

fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på

renin-angiotensin-systemet, f.eks. ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4). Der har også været rapportering af perifert ødem, stigning i blodkreatinin

og svære kutane bivirkninger inklusive toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra

mundslimhinden.

4.9

Overdosering

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige

manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandling.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD), var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overeksponering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Reninhæmmer, ATC-kode: C09XA02

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS-systemets aktiveringspunkt og blokerer

konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og

angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-

antagonister (ARB)) forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker

behandling med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner

blev fundet, når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning

af forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af Sprimeo en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Sprimeo er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i

426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af Sprimeo-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister.

Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Sprimeo 300 mg det

systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ

25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor Sprimeo er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokkeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolereret. Sprimeo inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af

calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Sprimeo 150 mg en blodtrykssænkende

virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med

en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %).

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive ældre patienter (≥ 65 år) og gamle patienter (30 % ≥ 75 år)

gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk signifikant større blodtryksreduktioner

(både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der blev ikke påvist yderligere

blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med 150 mg aliskiren. Alle tre doser

var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med

Sprimeo 300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med

tillægsbehandling af irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvanlig

(0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Sprimeo alene.

Hypotension var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk venstre ventrikeldysfunktion blev der ikke påvist

forandringer i ventrikel-remodellering, vurderet ved det systoliske slutvolumen i venstre ventrikel,

med aliskiren sammenlignet med placebo som tillægsbehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

De kombinerede hyppigheder af kardiovaskulær død, hospitalisering pga. hjertesvigt, tilbagevendende

hjerteanfald, apopleksi og genoplivning efter pludselig død var sammenlignelig i aliskiren- og

placebogruppen. Hos patienter, der fik aliskiren, var der dog en signifikant større hyppighed af

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion sammenlignet med placebogruppen.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min./1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Præliminære resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære

endepunkt på 1,09 til fordel for placebo (95% konfidensinterval: 0,97-1,22, 2-sidet p=0,17). Desuden

blev der observeret en øget forekomst af alvorlige hændelser ved aliskiren sammenlignet med

placebo; nyrekomplikationer (4,7% vs. 3,3%), hyperkaliæmi (36,9% vs. 27,1%), hypotension (18,4%

vs. 14,6%) og apopleksi (2,7% vs. 2,0%). Forekomsten af ikke-letal apopleksi var højere blandt

patienter med nyreinsufficiens.

Gavnlige virkninger af Sprimeo med hensyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade

er for nærværende ikke kendt.

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer C

med 85 % og

AUC med 70 %. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en

gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Fordeling

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Metabolisering og udskillelse

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet/non-linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patientkarakteristika

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne patienter uanset køn,

alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50% højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og etnicitet har ingen

klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af Sprimeo hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Sprimeo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Sprimeo og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

(se pkt. 4.3).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste meget minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med let til svært nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Crospovidon

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon

Silica, kolloid vandfri

Hypromellose

Macrogol

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PA/Alu/PVC – Alu blister:

Pakninger indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 84 (3x28), 90 (3x30), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er

multipakninger.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

Pakninger indeholdende 56 og 98 (2x49) tabletter er perforerede enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/07/407/011-020

EU/1/07/407/031-040

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

22.08.2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Ydeligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/184393/2012

EMEA/H/C/000851

EPAR - sammendrag for offentligheden

Sprimeo

aliskiren

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Sprimeo.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Sprimeo.

Hvad er Sprimeo?

Sprimeo er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof aliskiren. Det fås som tabletter (150 mg og

300 mg).

Hvad anvendes Sprimeo til?

Sprimeo anvendes til behandling af essentiel hypertension (for højt blodtryk) hos voksne. ‘Essentiel’

betyder, at hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Sprimeo?

Den anbefalede dosis af Sprimeo er 150 mg én gang dagligt. Sprimeo kan anvendes alene eller

kombineret med anden medicin mod for højt blodtryk bortset fra “angiotensinkonvertasehæmmere”

(“ACE-hæmmere”) eller “angiotensinreceptorantagonister” (ARB) hos patienter med sukkersyge eller

moderat til svært nedsat nyrefunktion. Den skal tages sammen med et let måltid, helst på samme tid

hver dag, men der må ikke indtages grapefrugtjuice sammen med Sprimeo. Dosis af Sprimeo kan øges

til 300 mg én gang dagligt hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt reguleret.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sprimeo

Side 2/3

Hvordan virker Sprimeo?

Det aktive stof i Sprimeo, aliskiren, er en reninhæmmer. Det blokerer virkningen af enzymet renin, der

i kroppen medvirker ved dannelsen af stoffet angiotensin I. Angiotensin I omdannes til hormonet

angiotensin II, der virker stærkt sammentrækkende på blodkarrene. Når produktionen af angiotensin I

blokeres, mindskes indholdet af både angiotensin I og angiotensin II. Dette fremkalder vasodilatation

(udvidelse af blodkarrene), så blodtrykket falder. Dette kan nedsætte de risici, der er forbundet med

forhøjet blodtryk såsom slagtilfælde.

Hvordan blev Sprimeo undersøgt?

Sprimeo er blevet anvendt i 14 hovedundersøgelser, hvori der deltog 10 000 patienter med essentiel

hypertension. Tretten af undersøgelserne omfattede patienter med let til moderat hypertension. Én

undersøgelse omfattede patienter med svær hypertension. I fem af undersøgelserne blev virkningerne

af Sprimeo anvendt alene sammenlignet med virkningerne af placebo (virkningsløs behandling).

Sprimeo blev dels taget alene, dels i kombination med andre lægemidler og blev sammenlignet med

andre lægemidler mod for højt blodtryk. I kombinationsundersøgelserne blev Sprimeo anvendt

sammen med en ACE-hæmmer (ramipril),en ARB (valsartan), en betablokker (atenolol), en

kalciumkanalblokker (amlodipin) og et vanddrivende middel (hydrochlorthiazid). Undersøgelserne

varede mellem seks og 52 uger, og det primære effektmål var ændringen i blodtrykket, som enten var

det diastoliske blodtryk (blodtrykket i hvilefasen mellem to hjerteslag) eller det systoliske blodtryk

(blodtrykket i hjertekamrenes sammentrækningsfase). Blodtrykket blev målt i ‘millimeter kviksølv’

(mmHg).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Sprimeo?

Når Sprimeo blev anvendt alene, var det mere effektivt end placebo og lige så effektivt som

sammenligningslægemidlerne til at nedsætte blodtrykket. I de fem undersøgelser, hvor Sprimeo blev

anvendt alene og sammenlignet med placebo, fik patienter under 65 år i gennemsnit mindsket det

diastoliske blodtryk med 9,0 mmHg efter otte ugers behandling med Sprimeo, 150 mg.

Gennemsnitsværdien ved undersøgelsens start var 99,4 mmHg. Til sammenligning fik patienterne på

placebo et fald på 5,8 mmHg fra en startværdi på 99,3 mmHg.

Hos patienter over 65 år og hos dem, der fik Sprimeo i større doser, blev blodtrykket sænket

yderligere. Sprimeo nedsatte også blodtrykket hos patienter med sukkersyge og hos overvægtige

patienter. Lægemidlets virkning holdt sig i indtil et år i to af undersøgelserne.

Undersøgelserne viste, at når Sprimeo blev anvendt sammen med andre lægemidler, mindskedes

blodtrykket mere, end når disse lægemidler anvendes alene.

Hvilken risiko er der forbundet med Sprimeo?

Den almindeligste bivirkning ved Sprimeo (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

svimmelhed, diarré, artralgi (ledsmerter) og hyperkalæmi (for højt kaliumindhold i blodet). Den

fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Sprimeo fremgår af indlægssedlen.

Sprimeo må ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for aliskiren

eller andre af indholdsstofferne. Det må ikke anvendes hos patienter, som har haft angioødem

(hævelse under huden) med aliskiren, arveligt angioødem eller angioødem af ukendt årsag eller hos

kvinder, som er mere end tre måneder henne i graviditeten. Det anbefales ikke at anvende det i de

første tre måneder af graviditeten og heller ikke til kvinder, der planlægger at blive gravide. Sprimeo

må heller ikke anvendes sammen med ciclosporin, itraconazol eller andre såkaldte “potente P-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Sprimeo

Side 3/3

glykoproteinhæmmere” (såsom kinidin). Sprimeo kombineret med en ACE-hæmmer eller en ARB må

ikke anvendes til patienter med sukkersyge eller moderat til svær nyrefunktionsnedsættelse.

Hvorfor blev Sprimeo godkendt?

CHMP konstaterede, at Sprimeo er effektivt til at nedsætte blodtrykket, hvad enten det anvendes alene

eller i kombination. Udvalget afgjorde derfor, at fordelene ved Sprimeo overstiger risiciene, og

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse. Efter gennemgang af undersøgelsen ALTITUDE

anbefalede CHMP imidlertid i februar 2012, at Sprimeo ikke bør anvendes sammen med en ACE-

hæmmer eller en ARB hos patienter med sukkersyge eller moderat til svær nyrefunktionsnedsættelse.

Grunden hertil er øget risiko for hjerte-karproblemer og nyreproblemer.

Andre oplysninger om Sprimeo

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Sprimeo den 22. august 2007.

Den fuldstændige EPAR for Sprimeo findes på agenturets websted under ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Sprimeo, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2012.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information