Sirturo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
bedaquilinfumarat
Tilgængelig fra:
Janssen-Cilag International N.V.
ATC-kode:
J04AK05
INN (International Name):
bedaquiline
Terapeutisk gruppe:
antimyco-bakterielle midler
Terapeutisk område:
Tuberkulose, Multidrugt-resistent
Terapeutiske indikationer:
Sirturo er indiceret til brug som en del af en passende kombination regime for pulmonal multidrug resistente tuberkulose (MDR-TB) hos voksne og unge patienter (12 år til mindre end 18 år, og som vejer mindst 30 kg), når en effektiv behandling regime ellers ikke kan være sammensat på grund af resistens eller tolerance. Det bør overvejes at officielle vejledning om hensigtsmæssig brug af antibakterielle midler..
Produkt oversigt:
Revision: 17
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002614
Autorisation dato:
2014-03-05
EMEA kode:
EMEA/H/C/002614

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

SIRTURO 100 mg tabletter

bedaquilin

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage SIRTURO

Sådan skal du tage SIRTURO

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

SIRTURO indeholder det aktive stof bedaquilin.

SIRTURO er en type antibiotika. Antibiotika er lægemidler, der dræber sygdomsfremkaldende

bakterier.

SIRTURO bruges til behandling af tuberkulose i lungerne, når sygdommen er blevet resistent

(modstandsdygtig) over for andre antibiotika. Det kaldes for multiresistent lungetuberkulose.

SIRTURO skal altid tages sammen med andre lægemidler til behandling af tuberkulose.

Det anvendes til voksne og unge (12 år til under 18 år og med en vægt på mindst 30 kg).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage SIRTURO

Tag ikke SIRTURO:

hvis du er allergisk over for bedaquilin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i afsnit 6). Tag ikke SIRTURO, hvis dette gælder for dig. Hvis du er i tvivl, så spørg

din læge eller på apoteket, før du tager SIRTURO.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager SIRTURO:

hvis du har et unormalt hjertediagram (EKG) eller hjertesvigt

hvis du eller nogen i din familie har en hjertelidelse kaldet “medfødt langt QT-syndrom”

hvis du har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Det vil fremgå af en blodprøve

hvis du har fået at vide, at du har en leversygdom, eller hvis du regelmæssigt drikker alkohol

hvis du er hiv-positiv.

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager SIRTURO, hvis et af disse

punkter passer på dig (eller hvis du har mistanke om det).

Børn og unge

Hos unge med en vægt på 30 til 40 kg blev koncentrationen af SIRTURO i blodet forudset at være

højere end hos voksne. Dette kan være forbundet med en øget risiko for unormale resultater af

elektrokardiogramundersøgelser (QT-forlængelse) eller forhøjede leverenzymer (vist i blodprøver).

SIRTURO må ikke gives til børn under 12 år eller med en vægt under 30 kg, da medicinen ikke er

undersøgt hos disse patienter.

Brug af anden medicin sammen med SIRTURO

Andre lægemidler kan påvirke SIRTURO. Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager

anden medicin eller har gjort det for nylig.

Nedenfor vises eksempler på lægemidler, som kan tages af patienter med multiresistent tuberkulose,

og som muligvis reagerer med SIRTURO:

Medicin (navn på det

aktive stof)

Medicinens formål

rifampicin, rifapentin,

rifabutin

mod visse infektioner såsom tuberkulose

(antibiotika med virkning på mykobakterier)

ketoconazol, fluconazol

til at behandle svampeinfektioner (antimykotika)

efavirenz, etravirin,

lopinavir/ritonavir

til at behandle hiv-infektioner (antiretrovirale non-nukleosid revers

transkriptasehæmmere, antiretrovirale proteasehæmmere)

clofazimin

mod visse infektioner såsom lepra

(antibiotika med virkning på mykobakterier)

carbamazepin, phenytoin

til at behandle epileptiske anfald (antiepileptika)

perikon (Hypericum

perforatum)

et naturlægemiddel mod angst

ciprofloxacin, erythromycin,

clarithromycin

til at behandle bakterielle infektioner (antibiotika)

Brug af SIRTURO sammen med alkohol

Undgå at drikke alkohol under behandlingen med SIRTURO.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan føle dig svimmel efter at have taget SIRTURO. I så fald må du ikke køre bil eller betjene

maskiner.

SIRTURO indeholder lactosemonohydrat

SIRTURO indeholder lactose (sukkerart). Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis du ikke

kan tåle eller fordøje visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage SIRTURO

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

SIRTURO skal altid tages sammen med andre lægemidler til behandling af tuberkulose. Lægen

fastsætter, hvilke andre lægemidler du skal tage sammen med SIRTURO.

Brug til voksne og unge (12 år og derover med en vægt på mindst 30 kg)

Hvor meget skal du tage

Du skal tage SIRTURO i 24 uger.

De første 2 uger:

Tag 400 mg (4 tabletter a 100 mg) en gang dagligt.

Fra 3. til 24. uge:

Tag 200 mg (2 tabletter a 100 mg) en gang dagligt, men kun 3 dage om ugen.

Der skal gå mindst 48 timer mellem to doser SIRTURO. For eksempel kan du tage

SIRTURO mandag, onsdag og fredag hver uge fra og med den 3. uge.

Du skal måske fortsætte med at tage de andre lægemidler mod tuberkulose længere end 6 måneder.

Tal med din læge eller apotekspersonalet om dette.

Sådan skal du tage medicinen

Tag SIRTURO i forbindelse med et måltid. Maden har betydning for, at den rette mængde

medicin optages i kroppen.

Synk tabletterne hele med vand.

Hvis du har taget for mange SIRTURO

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af SIRTURO, end der står i

denne indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at tage SIRTURO

I løbet af de første 2 uger

Spring den glemte dosis over, og tag den næste dosis som sædvanligt.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Fra og med 3. uge

Tag den glemte dosis på 200 mg, så snart du kommer i tanke om den.

Genoptag behandlingen med 3 doser om ugen.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har glemt en dosis, og du er i tvivl om, hvad du skal

gøre.

Hvis du holder op med at tage SIRTURO

Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med SIRTURO.

Hvis du springer doser over eller ikke gennemfører hele behandlingen:

vil din behandling måske ikke virke, og tuberkulosen kan blive forværret

øger det risikoen for, at bakterierne bliver resistente over for medicinen. Det betyder, at din

sygdom fremover måske ikke kan behandles med SIRTURO eller andre lægemidler.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

hovedpine

ledsmerter

svimmelhed

kvalme eller opkastning

Almindelige (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

diarré

forhøjede leverenzymtal (i blodprøver)

smertende eller ømme muskler, der ikke skyldes motion

unormalt hjertediagram med "forlænget QT-interval". Fortæl det straks til lægen, hvis du bliver

svimmel.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar SIRTURO i den originale beholder eller pakning for at beskytte det mod lys.

Dette lægemiddel kan udgøre en risiko for miljøet. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe

medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

SIRTURO indeholder:

Aktivt stof: bedaquilin. Hver tablet indeholder bedaquilinfumarat svarende til 100 mg

bedaquilin.

Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica, croscarmellosenatrium, hypromellose,

lactosemonohydrat, magnesiumstearat, majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose, polysorbat 20.

Udseende og pakningsstørrelser

Uovertrukket, hvid til næsten hvid, rund bikonveks tablet, 11 mm i diameter, præget med "T" over

"207" på den ene side og "100" på den anden side.

En børnesikret beholder indeholder 188 tabletter.

En æske med 4 tryk-ud blisterstrips (med 6 tabletter per strip).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Janssen-Cilag International NV

Turnhoutseweg 30

B-2340 Beerse

Belgien

Fremstiller

Janssen Pharmaceutica NV

Turnhoutseweg 30

B-2340 Beerse

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Janssen-Cilag NV

Antwerpseweg 15-17

B-2340 Beerse

Tel/Tél: +32 14 64 94 11

Lietuva

UAB "JOHNSON & JOHNSON"

Konstitucijos pr. 21C

LT-08130 Vilnius

Tel: +370 5 278 68 88

България

„Джонсън & Джонсън България” ЕООД

ж.к. Младост 4

Бизнес Парк София, сграда 4

София 1766

Тел.: +359 2 489 94 00

Luxembourg/Luxemburg

Janssen-Cilag NV

Antwerpseweg 15-17

B-2340 Beerse

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 14 64 94 11

Česká republika

Janssen-Cilag s.r.o.

Walterovo náměstí 329/1

CZ-158 00 Praha 5 – Jinonice

Tel: +420 227 012 227

Magyarország

Janssen-Cilag Kft.

Nagyenyed u. 8-14

H-Budapest, 1123

Tel.: +36 1 884 2858

Danmark

Janssen-Cilag A/S

Bregnerødvej 133

DK-3460 Birkerød

Tlf: +45 45 94 82 82

Malta

AM MANGION LTD.

Mangion Building, Triq Ġdida fi Triq Valletta

MT-Ħal-Luqa LQA 6000

Tel: +356 2397 6000

Deutschland

Janssen-Cilag GmbH

Johnson & Johnson Platz 1

D-41470 Neuss

Tel: +49 2137 955-955

Nederland

Janssen-Cilag B.V.

Graaf Engelbertlaan 75

NL-4837 DS Breda

Tel: +31 76 711 1111

Eesti

UAB "JOHNSON & JOHNSON" Eesti filiaal

Lõõtsa 2

EE-11415 Tallinn

Tel: +372 617 7410

Norge

Janssen-Cilag AS

Postboks 144

NO-1325-Lysaker

Tlf: +47 24 12 65 00

Ελλάδα

Janssen-Cilag Φαρμακευτική Α.Ε.Β.Ε.

Λεωφόρος Ειρήνης 56

GR-151 21 Πεύκη, Αθήνα

Tηλ: +30 210 80 90 000

Österreich

Janssen-Cilag Pharma GmbH

Vorgartenstraße 206B

A-1020 Wien

Tel: +43 1 610 300

España

Janssen-Cilag, S.A.

Paseo de las Doce Estrellas, 5-7

E-28042 Madrid

Tel: +34 91 722 81 00

Polska

Janssen-Cilag Polska Sp. z o.o.

ul. Iłżecka 24

PL-02-135 Warszawa

Tel.: +48 22 237 60 00

France

Janssen-Cilag

1, rue Camille Desmoulins, TSA 91003

F-92787 Issy Les Moulineaux, Cedex 9

Tél: 0 800 25 50 75 / +33 1 55 00 40 03

Portugal

Janssen-Cilag Farmacêutica, Lda.

Lagoas Park, Edifício 9

2740-262 PORTO SALVO

PORTUGAL

Tel: +351 214 368 600

Hrvatska

Johnson & Johnson S.E. d.o.o.

Oreškovićeva 6h

10010 Zagreb

Tel: +385 1 6610 700

România

Johnson & Johnson România SRL

Str. Tipografilor nr. 11-15

Clădirea S-Park, Corp B3-B4, Etaj 3

013714 Bucureşti, ROMÂNIA

Tel: +40 21 207 1800

Ireland

Janssen Sciences Ireland UC

Barnahely

Ringaskiddy

IRL – Co. Cork P43 FA46

Tel: +353 1 800 709 122

Slovenija

Johnson & Johnson d.o.o.

Šmartinska cesta 53

SI-1000 Ljubljana

Tel: +386 1 401 18 00

Ísland

Janssen-Cilag AB

c/o Vistor hf.

Hörgatúni 2

IS-210 Garðabær

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Johnson & Johnson s.r.o.

CBC III, Karadžičova 12

SK-821 08 Bratislava

Tel: +421 232 408 400

Italia

Janssen-Cilag SpA

Via M.Buonarroti, 23

I-20093 Cologno Monzese MI

Tel: +39 02 2510 1

Suomi/Finland

Janssen-Cilag Oy

Vaisalantie/Vaisalavägen 2

FI-02130 Espoo/Esbo

Puh/Tel: +358 207 531 300

Κύπρος

Βαρνάβας Χατζηπαναγής Λτδ,

Λεωφόρος Γιάννου Κρανιδιώτη 226

Λατσιά

CY-2234 Λευκωσία

Τηλ: +357 22 207 700

Sverige

Janssen-Cilag AB

Box 4042

SE-16904 Solna

Tel: +46 8 626 50 00

Latvija

UAB "JOHNSON & JOHNSON" filiāle Latvijā

Mūkusalas iela 101

Rīga, LV-1004

Tel: +371 678 93561

United Kingdom

Janssen-Cilag Ltd.

50-100 Holmers Farm Way

High Wycombe

Buckinghamshire HP12 4EG - UK

Tel: +44 1 494 567 444

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Dette lægemiddel er godkendt under ”betingede omstændigheder”.

Det betyder, at der forventes yderligere dokumentation for lægemidlet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil mindst en gang om året vurdere nye oplysninger om

lægemidlet, og denne indlægsseddel vil om nødvendigt blive ajourført.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SIRTURO 100 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder bedaquilinfumarat svarende til 100 mg bedaquilin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 145 mg lactose (som monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet.

Uovertrukket, hvid til næsten hvid, rund bikonveks tablet, 11 mm i diameter, præget med "T" over

"207" på den ene side og "100" på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

SIRTURO er indiceret til anvendelse som led i en passende kombinationsbehandling af multiresistent

lungetuberkulose (MDR-TB) hos voksne og unge patienter (12 år til under 18 år med en vægt på

mindst 30 kg), når det ikke er muligt at sammensætte et andet virksomt behandlingsregime på grund af

forhold vedrørende resistens eller tolerabilitet (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.1). Der henvises til officielle

vejledninger i korrekt anvendelse af antibakterielle midler.

4.2

Dosering og administration

Behandling med SIRTURO bør indledes og monitoreres af en læge med erfaring i behandling af

multiresistent Mycobacterium tuberculosis.

SIRTURO bør anvendes i kombination med mindst tre lægemidler, som patientens isolat har vist sig

følsomt over for in vitro. Hvis der ikke foreligger in vitro-analyseresulter, kan der indledes behandling

med SIRTURO i kombination med mindst fire andre lægemidler, som det er sandsynligt, at patientens

isolat vil være følsomt over for. WHO's retningslinjer skal tages i betragtning ved valg af et egnet

kombinationsregime. Behandling med regimets andre lægemidler bør fortsættes efter gennemførelse af

behandlingen med SIRTURO. For specifikke dosisanbefalinger for de lægemidler, der anvendes i

kombination med SIRTURO, henvises til de respektive produktresuméer.

Det anbefales at administrere SIRTURO under overvågning som DOT (directly observed therapy).

Dosering

Den anbefalede dosering af SIRTURO er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 1:

Anbefalet dosering af SIRTURO

Population

Doseringsanbefaling

Voksne (18 år og ældre)

Uge 1–2: 400 mg (4 tabletter a 100 mg)

en gang om dagen

Uge 3–24: 200 mg (2 tabletter a 100 mg)

tre gange om ugen (med mindst 48 timer

mellem doserne).

Unge (12 år til under 18 år og med en vægt på

mindst 30 kg)

Behandlingsvarighed

Den samlede behandlingsvarighed med SIRTURO er 24 uger. Data vedrørende længere

behandlingsvarighed er meget begrænset. For patienter med omfattende lægemiddelresistens, hvor

Sirturo anses for nødvendigt ud over 24 uger for at opnå helbredende behandling, kan en længere

varighed af behandlingen kun overvejes fra sag til sag og under tæt overvågning af sikkerheden (se

pkt. 4.8)

Glemte doser

Patienterne bør rådes til at tage SIRTURO nøjagtigt som anvist af lægen og til at gennemføre hele

behandlingsforløbet.

Hvis patienten glemmer en dosis i løbet af de første to ugers behandling, bør den glemte dosis ikke

erstattes, men patienten skal fortsætte i henhold til den sædvanlige behandlingsplan.

Hvis en dosis glemmes fra og med uge 3, skal patienten tage den glemte dosis på 200 mg snarest

muligt og derefter genoptage behandlingsplanen med tre doser ugentligt.

Ældre (i alderen ≥ 65 år)

Der foreligger begrænsede kliniske data (n = 2) om anvendelse af SIRTURO til ældre patienter.

Nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af SIRTURO hos patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 5.2). SIRTURO bør anvendes med forsigtighed hos patienter med moderat

nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). SIRTURO er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion, og det anbefales ikke til denne population.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af SIRTURO hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion. SIRTURO bør anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 30 ml/min) eller nyresygdom i terminalstadiet, der kræver hæmodialyse eller

peritonealdialyse (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

SIRTURO's sikkerhed og virkning hos børn i alderen < 12 år eller med en vægt på under 30 kg er

endnu ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

SIRTURO kan medtages i behandlingsregimet for unge, der er 12 år gamle eller derover, og som vejer

mindst 30 kg med bekræftet eller sandsynlig MDR-TB-sygdom, som har fået stillet diagnosen på

baggrund af kliniske tegn og symptomer på pulmonal MDR-TB, passende epidemiologisk kontekst og

i overensstemmelse med internationale/lokale retningslinjer (se pkt. 4.1).

Administration

SIRTURO skal indtages per os i forbindelse med et måltid, da den orale biotilgængelighed omtrent

fordobles ved administration sammen med føde (se pkt. 5.2). SIRTURO tabletter bør synkes hele med

vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Der foreligger ingen kliniske data om anvendelse af SIRTURO til behandling af:

ekstrapulmonal tuberkulose (f.eks. i centralnervesystemet, knogler)

infektioner, der skyldes andre arter af mykobakterier end Mycobacterium tuberculosis

latent infektion med Mycobacterium tuberculosis.

Der foreligger ingen kliniske data om anvendelse af SIRTURO som led i kombinationsregime til at

behandle lægemiddelfølsomt Mycobacterium tuberculosis.

Resistens over for bedaquilin

For at forebygge udvikling af resistens over for bedaquilin må bedaquilin kun bruges i et egnet

kombinationsregime til behandling af MDR-TB som anbefalet i officielle retningslinjer, som for

eksempel fra WHO.

Mortalitet

I C208, som er et 120-ugers studie med voksne, hvor SIRTURO blev administreret i 24 uger i

kombination med et baggrundsregime, forekom der flere dødsfald i SIRTURO-gruppen end i

placebogruppen (se pkt. 5.1). Den skæve fordeling af dødsfald er ikke afklaret; der er ikke fundet

bevis for en årsagssammenhæng med SIRTURO-behandling. Se pkt. 5.1 for yderligere oplysninger

om dødsfald i C209-studiet.

Kardiovaskulær sikkerhed

Bedaquilin forlænger QTc-intervallet. Der skal optages EKG, før behandlingen initieres og mindst en

gang om måneden efter påbegyndt behandling med bedaquilin. Der skal bestemmes serumværdier af

kalium, calcium og magnesium ved baseline, og abnorme værdier bør korrigeres. Ved påvisning af

QT-forlængelse bør der udføres opfølgende monitorering af elektrolytter (se pkt. 4.5 og 4.8).

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme en additiv eller synergistisk virkning på QT-

forlængelsen, når bedaquilin administreres samtidig med andre lægemidler, der forlænger QTc-

intervallet (inklusive delamanid og levofloxacin) (se pkt. 4.5). Forsigtighed tilrådes ved ordination af

bedaquilin samtidig med lægemidler med kendt risiko for QT-forlængelse. Hvis samtidig

administration af sådanne lægemidler og bedaquilin skønnes nødvendig, anbefales klinisk

monitorering, inklusive hyppig EKG-vurdering.

Hvis samtidig administration af clofazimin og bedaquilin skønnes nødvendig, anbefales klinisk

monitorering, inklusive hyppig EKG-vurdering (se pkt. 4.5).

Der anbefales ikke at initiere behandling med SIRTURO hos patienter i følgende tilfælde, med mindre

fordelene ved bedaquilin anses for at opveje den mulige risiko:

hjerteinsufficiens

QT-interval korrigeret med Fridericia-metoden (QTcF) > 450 ms (bekræftet af gentaget

elektrokardiogram)

kongenit QT-forlængelse i personlig eller familiær anamnese

anamnestisk eller aktuel hypotyroidisme

anamnestisk eller aktuel bradyarytmi

anamnestisk torsades de pointes

ledsagende administration af antibiotika i form af fluorquinoloner, som har potentiale for

væsentlig forlængelse af QT-intervallet (d.v.s. gatifloxacin, moxifloxacin og sparfloxacin).

hypokaliæmi.

SIRTURO-behandlingen skal seponeres, hvis patienten får:

klinisk signifikant ventrikulær arytmi

QTcF-interval på > 500 ms (bekræftet af nyt elektrokardiogram).

I tilfælde af synkope skal der optages EKG med henblik på påvisning af eventuel QT-forlængelse.

Hepatisk sikkerhed

I kliniske studier sås forhøjede aminotransferaser eller aminotransferasestigning ledsaget af total-

bilirubin ≥ 2x ULN under administration af SIRTURO sammen med baggrundsregimet (se pkt. 4.8).

Patienterne bør monitoreres under hele behandlingsforløbet, eftersom stigningerne i leverenzymer var

længe om at indtræffe og steg gradvist i løbet af de 24 uger. Patienterne bør monitoreres for

symptomer og have udført laboratorieundersøgelser (ALAT, ASAT, basisk fosfatase og bilirubin) ved

baseline, hver måned under behandlingen og ellers efter behov. Hvis ASAT eller ALAT overstiger

5 gange øvre grænse for normalområdet (ULN), bør behandlingen tages op til fornyet vurdering, og

SIRTURO og/eller et eventuelt hepatotoksisk baggrundslægemiddel bør seponeres.

Andre hepatotoksiske lægemidler samt alkohol bør undgås under behandling med SIRTURO, især hos

patienter med nedsat leverfunktion.

Pædiatriske patienter

Hos unge, der vejer mellem 30 og 40 kg, forudses den gennemsnitlige eksponering at være højere

sammenlignet med voksne patienter (se pkt. 5.2). Dette kan være forbundet med en øget risiko for

QT-forlængelse eller hepatotoksicitet.

Interaktioner med andre lægemidler

CYP3A4-induktorer

Bedaquilin metaboliseres af CYP3A4. Samtidig administration af bedaquilin og lægemidler, der

inducerer CYP3A4, kan nedsætte bedaquilins plasmakoncentration og reducere stoffets terapeutiske

virkning. Samtidig administration af bedaquilin og moderate eller potente CYP3A4-induktorer til

systemisk brug bør derfor undgås (se pkt. 4.5).

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af bedaquilin og moderate eller stærke CYP3A4-hæmmere kan øge systemisk

eksponering for bedaquilin, hvilket potentielt kan øge risikoen for bivirkninger (se pkt. 4.5). En

kombination af bedaquilin administreret sammen med moderate eller stærke CYP3A4-hæmmere til

systemisk brug bør derfor ikke gives i længere tid end 14 dage i træk. Hvis samtidig administration er

nødvendig, anbefales hyppigere monitorering af patienten med optagelse af elektrokardiogram og

kontrol af aminotransferaser.

Patienter inficeret med human immundefekt virus (hiv)

Der foreligger ingen data om klinisk sikkerhed og virkning af bedaquilin ved samtidig administration

af antiretrovirale midler.

Der foreligger kun begrænsede data om bedaquilins virkning på hiv-inficerede voksne patienter, der

ikke får antiretrovirale (ARV) midler. Alle de undersøgte patienter havde et CD4+ celletal

> 250 x 10

celler/l (N = 22, se pkt. 4.5).

Lactoseintolerans og lactasemangel

SIRTURO tabletter indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactose-

intolerans, total lactasemangel eller glucose-/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Bedaquilins elimination er ikke karakteriseret fuldstændigt in vivo. CYP3A4 er det væsentligste CYP-

isoenzym, der indgår in vitro i metabolismen af bedaquilin og dannelse af metabolitten

N-monodesmethyl (M2). Udskillelse af bedaquilin i urinen er ubetydelig. Bedaquilin og M2 er ikke

substrater for eller hæmmere af P-glykoprotein.

CYP3A4-induktorer

Under samtidig administration af CYP3A4-induktorer kan eksponeringen for bedaquilin være nedsat.

I et interaktionsstudie af en enkelt dosis bedaquilin og én daglig dosis rifampicin (en potent induktor)

hos raske voksne forsøgspersoner blev eksponeringen (AUC) for bedaquilin reduceret med 52 %

[90 % CI (-57; -46)]. På grund af potentiel reduktion af bedaquilins terapeutiske virkning ved et fald i

systemisk eksponering bør det undgås samtidigt at administrere bedaquilin og moderate eller potente

CYP3A4-induktorer (f.eks. efavirenz, etravirin, rifamyciner inklusive rifampicin, rifapentin og

rifabutin, carbamazepin, phenytoin, perikon (Hypericum perforatum)) til systemisk brug.

CYP3A4-hæmmere

Eksponeringen for bedaquilin kan stige under samtidig administration af CYP3A4-hæmmere.

Kortvarig samtidig administration af bedaquilin og ketoconazol (potent CYP3A4-hæmmer) til raske

voksne forsøgspersoner øgede eksponeringen (AUC) for bedaquilin med 22 % [90 % CI (12; 32)]. Der

vil måske kunne ses en mere udtalt virkning på bedaquilin under længerevarende samtidig

administration af ketoconazol eller andre CYP3A4-hæmmere.

Der foreligger ingen sikkerhedsdata fra studier med gentagne doser bedaquilin, hvor doseringen var

højere end den indicerede dosis. På grund af den potentielle risiko for bivirkninger ved stigning i

systemisk eksponering bør langvarig samtidig administration af bedaquilin og moderate eller stærke

CYP3A4-hæmmere (f.eks. ciprofloxacin, erythromycin, fluconazol, clarithromycin, ketoconazol,

ritonavir) til systemisk brug ikke finde sted i længere tid end 14 dage i træk. Hvis samtidig

administration er nødvendig, anbefales hyppigere monitorering af patienten med optagelse af

elektrokardiogram og kontrol af aminotransferaser (se pkt. 4.4).

Andre tuberkulostatika

Korttids samtidig administration af bedaquilin med isoniazid/pyrazinamid til raske voksne

forsøgspersoner førte ikke til klinisk relevante ændringer i eksponeringen (AUC) for bedaquilin,

isoniazid eller pyrazinamid. Det er ikke nødvendigt at justere dosis af isoniazid eller pyrazinamid

under samtidig administration af bedaquilin.

I et placebokontrolleret klinisk studie med patienter med multiresistent Mycobacterium tuberculosis

påvirkede samtidig administration af bedaquilin ikke i væsentlig grad de farmakokinetiske egenskaber

af ethambutol, kanamycin, pyrazinamid, ofloxacin eller cycloserin.

Antiretrovirale lægemidler

I et interaktionsstudie af en enkelt dosis bedaquilin og gentagne doser lopinavir/ritonavir til voksne

steg eksponeringen (AUC) for bedaquilin med 22 % [90 % CI (11; 34)]. Der vil muligvis kunne

observeres en mere udtalt påvirkning af eksponeringen for bedaquilin i plasma ved længerevarende

samtidig administration af lopinavir/ritonavir. Publicerede data fra voksne patienter behandlet med

bedaquilin som del af en behandling for lægemiddelresistent TB og lopinavir/ritonavirbaseret

antiretroviral behandling har vist, at eksponeringen (AUC) for bedaquilin over 48 timer steg cirka 2

gange. En sådan øgning skyldes formentlig ritonavir. Hvis fordelene opvejer risikoen, kan SIRTURO

administreres med forsigtighed sammen med lopinavir/ritonavir. Der må forventes øget eksponering

for bedaquilin i plasma, når lægemidlet administreres samtidig med andre ritonavir-boostede hiv-

proteasehæmmere. Bemærk, at det ikke er tilrådeligt at ændre doseringen af bedaquilin i tilfælde af

samtidig behandling med lopinavir/ritonavir eller andre ritonavir-boostede hiv-proteasehæmmere. Der

er ingen data, der understøtter en nedsat bedaquilindosis under sådanne omstændigheder.

Samtidig administration af en enkelt dosis bedaquilin og gentagne doser nevirapin til voksne førte ikke

til klinisk relevante ændringer i eksponeringen for bedaquilin. Der foreligger ingen kliniske data om

samtidig administration af bedaquilin og antiretrovirale midler til voksne patienter, der samtidig er

inficeret med human immundefekt virus og multiresistent Mycobacterium tuberculosis (se pkt. 4.4).

Efavirenz er en moderat CYP3A4-induktor, og samtidig administration af bedaquilin kunne føre til

reduceret eksponering for bedaquilin og dermed nedsat virkning, hvorfor dette ikke kan anbefales.

Lægemidler der forlænger QT-intervallet

Der foreligger begrænsede oplysninger om risikoen for farmakodynamisk interaktion mellem

bedaquilin og lægemidler, der forlænger QT-intervallet. I et interaktionsstudie af bedaquilin og

ketoconazol til voksne sås en større påvirkning af QTc efter gentagne doser bedaquilin og ketoconazol

i kombination end efter gentagne doser af de to lægemidler hver for sig. Det kan ikke udelukkes, at der

kan forekomme additiv eller synergistisk påvirkning af QT-forlængelsen fremkaldt af bedaquilin ved

samtidig administration af andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og hyppig monitorering

anbefales (se pkt. 4.4).

QT-interval og samtidig brug af clofazimin

I et åbent fase IIb-studie var de gennemsnitlige stigninger i QTcF større hos de 17 voksne

forsøgspersoner, der samtidig fik clofazimin i uge 24 (gennemsnitlig ændring fra en referenceværdi på

31,9 ms) end hos forsøgspersoner, der ikke samtidig fik clofazimin i uge 24 (gennemsnitlig ændring

fra referenceværdi på 12,3 ms) (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger begrænsede data om anvendelse af SIRTURO til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer

hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger, hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

For en sikkerheds skyld skal SIRTURO undgås under graviditeten, medmindre fordelene ved

behandlingen anses at opveje risikoen.

Amning

Det er ukendt, om bedaquilin eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

Hos rotter var koncentrationen af bedaquilin i mælk 6-12 gange højere end den maksimale

koncentration observeret i moderdyrets plasma. Der sås fald i legemsvægt hos afkommet under

diegivningen i højdosis grupper (se pkt. 5.3).

På grund af potentielle bivirkninger hos børn, der ammes, skal det besluttes, om amning skal ophøre

eller behandling med SIRTURO seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i

for hold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der foreligger ingen humane data om bedaquilins virkninger på fertilitet. Hos hunrotter sås ingen

virkninger på parring eller fertilitet af behandling med bedaquilin, mens der blev observeret nogle

virkninger hos hanrotter (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Bedaquilin kan i mindre grad påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Der er

rapporteret om svimmelhed hos visse patienter ved administration af bedaquilin, og der skal tages

højde for dette ved vurdering af en patients evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner (se

pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

SIRTURO's bivirkninger blev påvist i poolede data fra kliniske fase IIb-studier (såvel kontrollerede

som ikke kontrollerede, C208 og C209), der omfattede 335 voksne patienter, som fik SIRTURO i

kombination med et baggrundsregime af tuberkulostatika. Grundlaget for at vurdere

årsagssammenhængen mellem bivirkninger og SIRTURO var ikke begrænset til disse studier, men

blev også baseret på gennemgang af de poolede sikkerhedsdata fra fase I- og fase IIa-studier med

voksne. De hyppigste bivirkninger (hos > 10,0 % af patienterne) under behandling med SIRTURO i de

kontrollerede studier var kvalme (35,3 % i SIRTURO-gruppen vs. 25,7 % i placebogruppen), artralgi

(29,4 % vs. 20,0 %), hovedpine (23,5 % vs. 11,4 %), opkastning (20,6 % vs. 22,9 %) og svimmelhed

(12,7 % vs. 11,4 %). Med hensyn til bivirkninger for de lægemidler, der anvendes i kombination med

SIRTURO, henvises til de respektive produktresuméer.

Bivirkninger opstillet i tabelform.

I tabellen nedenfor vises bivirkninger af SIRTURO indberettet fra kontrollerede studier med

102 voksne patienter, der blev behandlet med SIRTURO.

Bivirkningerne er opstillet efter systemorganklasse og hyppighed. Hyppighedskategorierne defineres

således: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10) og ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

< 1/100).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Hjerte

Almindelig

QT-forlængelse på EKG

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

Kvalme, opkastning

Almindelig

Diaré

Lever og galdeveje

Almindelig

Forhøjede aminotransferaser*

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget almindelig

Artralgi

Almindelig

Myalgi

'Forhøjede aminotransferaser' omfattede forhøjet ASAT, forhøjet ALAT, forhøjet leverenzym, abnorm leverfunktion

og forhøjede aminotransferaser (se afsnittet nedenfor).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Hjerte og kar

I det kontrollerede fase IIb-studie (C208) blev der observeret gennemsnitlig øgning af baselineværdier

af QTcF fra og med den første vurdering efter behandlingen (9,9 ms i uge 1 for SIRTURO og 3,5 ms

for placebo). Den største gennemsnitlige øgning af baselineværdier af QTcF under de 24 ugers

behandling med SIRTURO var 15,7 ms (i uge 18). Efter endt behandling med SIRTURO (dvs. efter

uge 24) blev øgningerne af QTcF i SIRTURO-gruppen gradvist mindre udtalte. Den største

gennemsnitlige øgning af baselineværdier af QTcF i placebo-gruppen i de første 24 uger var på 6,2 ms

(ligeledes i uge 18) (se pkt. 4.4).

I det åbne fase IIb-studie (C209), hvor patienter uden andre behandlingsmuligheder blev behandlet for

tuberkulose med andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet, herunder clofazimin, samtidig med

SIRTURO, førte det til yderligere QT-forlængelse proportionalt med det antal QT-forlængende

lægemidler, der indgik i behandlingsregimet.

Hos patienter, der fik SIRTURO alene uden andre QT-forlængende lægemidler, var den maksimale

gennemsnitlige øgning af QTcF-forlængelsen i forhold til baseline 23,7 ms, og QT-varigheden var i

intet tilfælde over 480 ms, mens patienter der fik mindst 2 andre QT-forlængende lægemidler

udviklede en maksimal gennemsnitlig QTcF-forlængelse på 30,7 ms i forhold til baseline, hvilket hos

den ene patient resulterede i en QTcF-varighed over 500 ms.

Der forelå ingen dokumenterede tilfælde af torsades de pointes i sikkerhedsdatabasen (se pkt. 4.4). Se

pkt. 4.5 under "QT-interval og samtidig brug af clofazimin" for yderligere oplysninger om samtidig

anvendelse af clofazimin.

Forhøjede aminotransferaser

I studie C208 (trin 1 og 2) udvikledes der hyppigere forhøjede aminotransferaser på mindst 3xULN i

SIRTURO-gruppen (11/102 [10,8 %] versus 6/105 [5,7 %]) i placebogruppen. I SIRTURO-gruppen

opstod de fleste af disse stigninger under de 24 ugers behandling, og de var reversible. Under

forskningsfasens trin 2 i studie C208 blev der rapporteret om forhøjede aminotransferaser hos

7/79 (8,9 %) patienter i SIRTURO-gruppen sammenlignet med 1/81 (1,2 %) i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Vurderingen af bedaquilins sikkerhed er baseret på data fra 15 unge på 14 år eller derover med

bekræftet eller sandsynlig MDR-TB-infektion (se pkt. 5.1). Samlet set var der ingen indikation på

forskelle i sikkerhedsprofilen for disse unge patienter i forhold til den, der observeredes i den voksne

population.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Under de kliniske studier blev der ikke indberettet tilfælde af overlagt eller utilsigtet akut overdosering

med bedaquilin. I et studie med 44 raske voksne forsøgspersoner, der fik en enkelt dosis på 800 mg

SIRTURO, svarede bivirkningerne til dem, der blev observeret i kliniske studier ved den

rekommanderede dosis (se pkt. 4.8).

Der er ingen erfaring med behandling af akut overdosering med SIRTURO. I tilfælde af overlagt eller

utilsigtet overdosering bør der træffes generelle forholdsregler med henblik på at understøtte de vitale

funktioner med monitorering af disse samt optagelse af EKG (QT-interval). Yderligere behandling

skal ske som klinisk indiceret eller som anbefalet af nationale giftlinjer, hvor disse findes. Da

bedaquilin binder til proteiner med høj affinitet, er det usandsynligt, at det kan fjernes fra plasma i et

væsentligt omfang ved dialyse. Klinisk monitorering bør overvejes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antimykobakterika, andre stoffer til behandling af tuberkulose,

ATC-kode: J04AK05

Virkningsmekanisme

Bedaquilin er et diarylquinolin. Bedaquilin hæmmer specifikt mykobakteriel ATP-syntase (adenosin

5'-triphosphat-syntase), et essentielt enzym til generering af energi i Mycobacterium tuberculosis.

Hæmning af ATP-syntase medfører bactericide virkninger på både replikerende og ikke-replikerende

tuberkelbaciller.

Farmakodynamisk virkning

Bedaquilin er virksomt mod Mycobacterium tuberculosis med en MIC-værdi (minimal inhibitory

concentration) for såvel lægemiddelfølsomme som lægemiddelresistente stammer (multiresistente

stammer, herunder præ-ekstremt og ekstremt resistente stammer i området ≤ 0,008-0,12 mg/l.

Metabolitten N-monodesmethyl (M2) menes ikke at bidrage i væsentlig grad til den kliniske virkning

på grund af den lavere gennemsnitlige eksponering for denne metabolit (23 % til 31 %) hos mennesker

og begrænsede virkning mod mykobakterier (3-6 gange lavere) sammenlignet med moderstoffet.

Bedaquilin udviste større intracellulær baktericid aktivitet i primære peritoneale makrofager og i en

makrofaglignende cellelinje end ekstracellulær aktivitet. Bedaquilin er også baktericidt mod

ikke-replikerende tuberkelose bakterier. I musemodellen for TB-infektion har bedaquilin udvist

baktericide og steriliserende virkninger.

Bedaquilin er bakteriostatisk for mange non-tuberkuløse mykobakterielle arter. Mycobacterium

xenopi, Mycobacterium novocastrense, Mycobacterium shimoidei og non-mycobakterielle arter anses

for naturligt resistente over for bedaquilin.

Forholdet mellem farmakokinetik/farmakodynamik

Inden for det koncentrationsområde, som opnås med den terapeutiske dosis, blev der ikke observeret et

forhold mellem farmakokinetik og farmakodynamik hos patienterne.

Resistensmekanismer

Erhvervede resistensmekanismer, der påvirker bedaquilins MIC-værdi, inkluderer mutationer i atpE-

genet, som koder for target for ATP-syntase, og i Rv0678-genet, som regulerer ekspressionen af

MmpS5-MmpL5-effluxpumpen. Målbaserede mutationer, der blev genereret i prækliniske studier,

førte til 8- til 133-fold-stigninger i bedaquilins MIC-værdi, hvilket medførte MIC-værdier på mellem

0,25 og 4 mg/l. Efflux-baserede mutationer er blevet set i prækliniske og kliniske isolater. Disse

medførte 2- til 8-fold-stigninger i bedaquilins MIC-værdi, hvilket medførte MIC-værdier for

bedaquilin på mellem 0,25 og 0,5 mg/l. Størstedelen af isolater, der er fenotype resistente over for

bedaquilin, er krydsresistente over for clofazimin. Isolater, der er resistente over for clofazimin, kan

stadig være følsomme for bedaquilin.

Indvirkningen på mikrobiologiske resultater af høje MIC-værdier for bedaquilin ved baseline,

tilstedeværelsen af Rv0689-baserede mutationer ved baseline og/eller øgede MIC-værdier for

bedaquilin efter baseline er ikke tydelig på grund af den lave forekomst af sådanne tilfælde i

fase II-forsøgene.

Grænseværdier i følsomhedsanalyse

Når de foreligger, skal klinisk mikrobiologisk laboratorium forsyne lægen med analyseresultaterne for

in vitro-følsomhed af de antibakterielle lægemidler, der anvendes, som periodiske rapporter, der

beskriver følsomhedsprofilen af hospitals- eller samfundserhvervede patogener. Disse rapporter kan

hjælpe lægen til at udvælge en kombination af antibakterielle lægemidler til behandlingen.

Grænseværdier

Grænseværdier for mindste hæmmende koncentration (MIC) er følgende:

Epidemiologiske cut-off-værdier (ECOFF)

0,25 mg/l

Kliniske grænseværdier

0,25 mg/l; R > 0,25 mg/l

S = følsom

R=resistent

Generelt følsomme arter

Mycobacterium tuberculosis

Naturligt resistente organismer

Mycobacterium xenopi

Mycobacterium novocastrense

Mycobacterium shimoidei

Non-mykobakterielle arter

Klinisk virkning og sikkerhed

Følgende definitioner gælder for de anvendte resistenskategorier:

Multiresistent Mycobacterium tuberculosis (MDR

H&R

-TB): isolat, der er resistent over for mindst

isoniazid og rifampicin, men følsomme over for fluorquinoloner og injicerbare lægemidler til

andenlinjebehandling.

Præ-ekstremt resistent tuberkulose (præ-XDR-TB): isolat, der er resistent over for isoniazid,

rifampicin og enten ethvert fluorquinolon eller mindst et injicerbart lægemiddel til

andenlinjebehandling (men ikke over for både en fluorquinolon og et andenlinje-injicerbart

lægemiddel).

Ekstremt resistent tuberkulose (XDR-TB): isolat, der er resistent over for isoniazid, rifampicin, ethvert

fluorquinolon og mindst et injicerbart lægemiddel til andenlinjebehandling.

Et placebokontrolleret, dobbeltblindt, randomiseret fase IIb-studie (C208) evaluerede SIRTURO's

antibakterielle virkning, sikkerhed og tolerabilitet hos nydiagnosticerede voksne patienter med

pulmonal MDR

H&R

- og præ-XDR-TB med mikroskopi-positive ekspektorater. Patienterne fik

SIRTURO (n = 79) eller placebo (n = 81) i 24 uger, begge i kombination med et foretrukkent

baggrundsregime (BR) bestående af 5 lægemidler, der omfattede ethionamid, kanamycin,

pyrazinamid, ofloxacin og cycloserin/terizidon. Efter den 24 uger lange studieperiode fortsattes med

baggrundsregimet for at gennemføre 18-24 måneders behandling for total multiresistent

Mycobacterium tuberculosis. Den endelige evaluering fandt sted i uge 120. Hoveddemografien var

som følger: 63,1 % var mænd, medianalderen var 34 år, 35 % var sorte, og 15 % var hiv-positive.

Kavernedannelse i den ene lunge sås hos 58 % af patienterne; og kavernedannelse i begge lunger sås

hos 16 %. For patienter med fuld resistensundersøgelse var 76 % (84/111) inficeret med en

H&R

-TB-stamme, og 24 % (27/111) med en præ-XDR-TB-stamme.

SIRTURO blev administreret som 400 mg en gang dagligt i de første 2 uger, og som 200 mg 3 gange

om ugen i de følgende 22 uger.

Det primære resultatparameter var tid til konvertering af ekspektoratprøver (dvs. interval mellem den

første indgift af SIRTURO og den første af to på hinanden følgende dyrkningsnegative flydende

ekspektoratprøver udtaget med mindst 25 dages mellemrum) under behandling med SIRTURO eller

placebo (median tid til konvertering var 83 døgn for SIRTURO-gruppen, 125 døgn for

placebogruppen (hazard ratio, 95 % CI: 2,44 [1,57; 3,80]), p < 0,0001).

I SIRTURO-gruppen observeredes ingen eller kun mindre forskelle i tid til konvertering af

dyrkningsprøver og konverteringsrater for dyrkningsprøver mellem patienter med præ-XDR-TB og

patienter med MDR

H&R

-TB.

Responsrater i uge 24 og uge 120 (det vil sige ca. 6 måneder efter ophør af al behandling) er vist i

tabel 2.

Tabel 2:

Status for dyrkningskonvertering

Status for

dyrkningskonvertering,

n (%)

mITT-population

SIRTURO/BR

Placebo/BR

Samlet antal

respondere i uge 24

52 (78,8 %)

38 (57,6 %)

Patienter med

H&R

32 (82,1 %)

28 (62,2 %)

Patienter inficeret

med præ-XDR-TB

11 (73,3 %)

4 (33,3 %)

Samlet antal

nonrespondere* i

uge 24

14 (21,2 %)

28 (42,4 %)

Samlet antal

respondere i uge 120

41 (62,1 %)

29 (43,9 %)

Patienter med

H&R

27 (69,2 %)

# §

20 (43,5 %)

Patienter inficeret

med præ-XDR-TB

9 (60,0 %)

5 (41,7 %)

Samlet antal

nonrespondere* i

uge 120

25 (37,9 %)

37 (56,1 %)

Manglende

konvertering

8 (12,1 %)

15 (22,7 %)

Recidiv

6 (9,1 %)

10 (15,2 %)

Udgået, men

konverteret

11 (16,7 %)

12 (18,2 %)

Patienter der døde under studiet, eller som afbrød studiet, ansås som nonrespondere.

Recidiv blev i dette studie defineret som positiv ekspektoratdyrkning efter eller under behandlingen efter tidligere

konvertering af ekspektoratdyrkning.

Grad af resistens baseret på centrallaboratoriets analyseresultater for lægemiddelfølsomhed var ikke tilgængelig for

20 forsøgspersoner i mITT-populationen (12 i SIRTURO-gruppen og 8 i placebogruppen). Disse forsøgspersoner blev

udelukket fra delgruppeanalysen af grad af resistens for M tuberculosis-stamme.

Centrallaboratoriets analyseresultater for lægemiddelfølsomhed blev tilgængelige for en yderligere

placeboforsøgsperson efter interimanalysen i uge 24

Studie C209 evaluerede sikkerhed, tolerabilitet og virkning af 24 ugers behandling med ikke-blindet

SIRTURO som led i et individualiseret behandlingsregime hos 233 voksne patienter, som havde

positiv mikroskopi af ekspektorat inden for 6 måneder før screening. Dette studie inkluderede

patienter fra alle tre resistenskategorier (MDR

H&R

-, præ-XDR- og XDR-TB).

Det primære effektmål var tid til konvertering af ekspektoratdyrkning under behandling med

SIRTURO (median 57 dage for 205 patienter med tilstrækkelige data). I uge 24 sås

dyrkningskonvertering for ekspektoratdyrkningsprøver hos 163/205 (79,5 %). Konverteringsraterne i

uge 24 var højest (87,1 %; 81/93) hos patienter med MDR

H&R

-TB, 77,3 % (34/44) hos præ-XDR-TB-

patienter og lavest (54,1 %; 20/37) hos XDR-TB-patienter. Graden af resistens baseret på

centrallaboratoriets analyseresultater for lægemiddelfølsomhed var ikke tilgængelig for

32 forsøgspersoner i mITT-populationen. Disse forsøgspersoner blev udelukket for delgruppeanalysen

af graden af resistens for Mycobacterium tuberculosis-stamme.

I uge 120 sås der konvertering af ekspektoratdyrkning hos 148/205 patienter (72,2 %).

Konverteringsraterne i uge 120 var højest (73,1 %; 68/93) hos patienter med MDR

H&R

-TB, 70,5 %

(31/44) hos præ-XDR-TB-patienter og lavest (62,2 %; 23/37) hos XDR-TB-patienter.

Både i uge 24 og uge 120 var responsraterne højere hos patienter, der fik 3 eller flere aktive stoffer

(in vitro) i deres baggrundsregime.

Af de 163 patienter, som responderede i uge 24, responderede 139 patienter (85,3 %) fortsat i uge 120.

24 af disse 24-ugers respondere (14,7 %) blev betragtet som non-respondere i uge 120. Af disse havde

19 patienter forladt studiet før tiden, mens de var under dyrkningskonvertering, og 5 patienter havde

oplevet recidiv. Af de 42 patienter, som var non-respondere i uge 24, forekom der bekræftet

dyrkningskonvertering efter uge 24 (dvs. efter afslutning af bedaquilin-dosering, men fortsat på

baggrundsregime) hos 9 patienter (21,4 %), og dette var bibeholdt i uge 120.

Mortalitet

I det randomiserede fase IIb-studie (C208, trin 2) sås større mortalitet i SIRTURO-gruppen (12,7 %,

10/79 patienter) sammenlignet med placebogruppen (3,7 %, 3/81 patienter). Der blev indberettet ét

dødsfald i SIRTURO-gruppen og ét dødsfald i placebogruppen efter 120-ugers vinduet. I SIRTURO-

gruppen indtraf alle de fem dødsfald, der skyldtes tuberkulose, hos patienter, hvis status efter dyrkning

af ekspektorat ved det sidste besøg var ‘ikke konverteret’. Hos de resterende patienter, der fik

SIRTURO, var dødsårsagerne alkoholforgiftning, hepatitis/levercirrose, septisk chok/peritonitis,

cerebrovakulær hændelse og ulykke med motorkøretøj. Det ene af de ti dødsfald i SIRTURO-gruppen

(pga. alkoholforgiftning) indtraf i løbet af 24-ugers behandlingsperioden. De øvrige ni dødsfald blandt

dem, der blev behandlet med SIRTURO, indtraf efter gennemførelse af behandlingen med dette

lægemiddel (interval 86-911 dage efter SIRTURO; median 344 dage). Den observerede skæve

fordeling af dødsfaldene i de to behandlingsgrupper er ikke afklaret. Der kunne ikke observeres et

påviseligt mønster mellem død og konvertering af ekspektoratatdyrkning, recidiv, følsomhed over for

andre lægemidler mod tuberkulose, hiv-status eller sygdommens sværhedsgrad. Under studiet blev der

ikke påvist forudgående signifikant QT-forlængelse eller klinisk signifikant dysrytmi hos de patienter,

der afgik ved døden.

I det åbne fase IIb-studie (C209) døde 6,9 % (16/233) af patienterne. Den almindeligste dødsårsag i

henhold til investigators indberetninger var tuberkulose (9 patienter). Alle patienter, der døde af

tuberkulose, med undtagelse af én havde ikke konverteret eller havde recidiveret. Der var varierende

dødsårsager for de resterende patienter.

Pædiatrisk population

SIRTURO’s farmakokinetik, sikkerhed og tolerabilitet i kombination med et baggrundsregime blev

evalueret i forsøget C211, et enkelt-armet, åbent fase II-forsøg, som inkluderede 15 patienter med en

medianalder på 16 år (interval: 14-17 år) og en vægt på 38 til 75 kg, og af hvilke 80 % var piger,

53,3 % var sorte og 13,3 % var asiater. Patienterne havde bekræftet eller sandsynlig MDR-TB-

infektion og skulle gennemføre mindst 24 ugers behandling. SIRTURO blev administreret som

400 mg en gang om dagen i de første 2 uger og 200 mg 3 gange om ugen i de næste 22 uger.

I undergruppen af patienter med dyrkningspositiv pulmonal MDR-TB ved baseline medførte

behandling med et regime med bedaquilin konvertering til en negativ dyrkning hos 75,0 % (6/8

mikrobiologisk evaluerbare patienter) i uge 24.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med SIRTURO i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af

multiresistent Mycobacterium tuberculosis (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Dette lægemiddel er godkendt under ”betingede omstændigheder”.

Det betyder, at der forventes yderligere dokumentation for lægemidlet.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vil mindst en gang om året vurdere nye oplysninger om

lægemidlet, og produktresuméet vil om nødvendigt blive ajourført.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Bedaquilins farmakokinetiske egenskaber blev evalueret hos voksne raske forsøgspersoner og

patienter i alderen 14 år og ældre inficeret med multiresistent tuberkulose. Eksponeringen for

bedaquilin var lavere hos patienter inficeret med multiresistent tuberkulosis end hos raske

forsøgspersoner.

Absorption

Maksimal plasmakoncentration (C

) indtræffer sædvanligvis ca. 5 timer efter indgift af dosis. C

og arealet under plasmakoncentration-tidskurven (AUC) steg proportionalt op til de højeste undersøgte

doser (700 mg som enkeltdosis og 400 mg en gang dagligt som gentagne doser). Administration af

bedaquilin med føde øgede den relative biotilgængelighed med ca. faktor 2 sammenlignet med

administration under fastende betingelser. Derfor bør bedaquilin indtages sammen med et måltid for at

øge dens orale biotilgængelighed.

Fordeling

Bedaquilins plasmaproteinbinding er > 99,9 % hos alle de undersøgte arter inklusive mennesker.

Plasmaproteinbindingen af metabolitten N-monodesmethyl (M2) hos mennesker er mindst 99,8 %.

Hos dyr fordeler bedaquilin og dets aktive metabolit N-monodesmethyl (M2) sig i omfattende grad i

de fleste væv, omend der sås lav optagelse i hjernen.

Biotransformation

CYP3A4 var det væsentligste CYP-isoenzym, der indgik in vitro i metabolismen af bedaquilin og

dannelse af metabolitten N-monodesmethyl (M2).

In vitro hæmmer bedaquilin ikke i væsentlig grad aktiviteten af de testede CYP-enzymer (CYP1A2,

CYP2A6, CYP2C8/9/10, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1, CYP3A4, CYP3A4/5 og CYP4A), ligesom

det ikke inducerer aktivitet af CYP1A2, CYP2C9 eller CYP2C19.

Bedaquilin og M2 var ikke substrater for P-gp in vitro. Bedaquilin var et svagt OCT1-, OATP1B1- og

OATP1B3-substrat in vitro, mens M2 ikke var. Bedaquilin var ikke et substrat for MRP2 og BCRP

in vitro. Bedaquilin og M2 hæmmede ikke transportørerne P-gp, OATP1B1, OATP1B3, BCRP,

OAT1, OAT3, OCT1, OCT2, MATE1 og MATE2 in vitro ved klinisk relevante koncentrationer. Et

in vitro-studie indikerede potentiale for, at bedaquilin hæmmer BCRP ved de koncentrationer, der

opnås i tarmen efter oral administration. Den kliniske relevans kendes ikke.

Elimination

Baseret på de prækliniske studier elimineres hovedparten af den administrerede dosis i fæces.

Udskillelse i urinen af uomdannet bedaquilin udgjorde < 0,001 % af dosis i kliniske studier, hvilket

indikerer, at kun en ubetydelig del af det aktive stof udskilles uomdannet gennem nyrerne. Efter at

have nået C

faldt bedaquilins plasmakoncentration tre-eksponentielt. Den gennemsnitlige terminale

eliminationshalveringstid både for bedaquilin og den aktive metabolit N-monodesmethyl (M2) er ca.

5 måneder (spændende fra 2 til 8 måneder). Den lange terminale eliminationsfase reflekterer

sandsynligvis den langsomme frigivelse af bedaquilin og M2 fra perifere væv.

Særlige populationer

Nedsat leverfunktion

I et studie med administration af en enkelt dosis SIRTURO til 8 forsøgspersoner med moderat nedsat

leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) blev det påvist, at eksponeringen for bedaquilin og M2 (AUC

672h

var 19 % lavere end hos raske forsøgspersoner. Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion. Bedaquilin er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

SIRTURO er hovedsageligt undersøgt hos personer med normal nyrefunktion. Der ses kun ubetydelig

renal udskillelse af uomdannet bedaquilin (< 0,001 %).

I en populationsfarmakokinetisk analyse af tuberkulosepatienter, der blev behandlet med SIRTURO

200 mg tre gange ugentligt, påvirkedes bedaquilins farmakokinetiske parametre ikke af

kreatininclearance (i området 40 til 227 ml/min). Det forventes derfor ikke, at let eller moderat nedsat

nyrefunktion vil have en klinisk relevant effekt på eksponeringen for bedaquilin. Hos patienter med

svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) eller nyresygdom i terminalstadiet og

behov for hæmodialyse eller peritonealdialyse kan koncentrationerne af bedaquilin stige på grund af

ændringer i absorption af det aktive stof, fordeling og metabolisme som følge af renal dysfunktion.

Eftersom bedaquilin binder til plasmaproteiner med høj affinitet, er det usandsynligt, at det kan fjernes

fra plasma i et væsentligt omfang ved hæmodialyse eller peritonealdialyse.

Pædiatriske patienter

Den gennemsnitlige plasmaeksponering for bedaquilin (AUC

168t

) ved uge 24 blev forudset at være

178 µg*t/ml (90 % forudsigelsesinterval: 55,8-383 µg*t/ml) hos unge i alderen fra 12 år til under 18 år

med en vægt på mindst 30 kg, som fik SIRTURO-dosisregimet for voksne (400 mg en gang om dagen

i de første 2 uger og 200 mg 3 gange om ugen i de næste 22 uger). Hos unge med en vægt mellem

30 og 40 kg blev den gennemsnitlige plasmaeksponering for bedaquilin (AUC

168t

) ved uge 24 forudset

at være højere (gennemsnit: 224 µg*t/ml; 90 % forudsigelsesinterval: 77,4-474 µg*t/ml)

sammenlignet med voksne patienter. Den gennemsnitlige plasmaeksponering for bedaquilin (AUC

168t

ved uge 24 hos voksne blev forudset at være 127 µg*t/ml (90 % forudsigelsesinterval: 39,7-249

µg*t/ml).

SIRTURO's farmakokinetik er ikke blevet evalueret hos pædiatriske patienter under 14 år eller med en

vægt under 38 kg.

Ældre patienter

Der foreligger begrænsede kliniske data (n = 2) om anvendelse af SIRTURO til tuberkulosepatienter i

alderen > 65 år.

I en populationsfarmakokinetisk analyse af tuberkulosepatienter (i alderen 18-68 år), der blev

behandlet med SIRTURO, påvirkedes bedaquilins farmakokinetik ikke af alder.

Race

I en populationfarmakokinetisk analyse af tuberkulosepatienter, der blev behandlet med SIRTURO,

var eksponeringen for bedaquilin lavere hos sorte patienter end hos patienter af andre racer. Den lave

eksponering ansås ikke for klinisk relevant, da kliniske studier ikke har vist et entydigt forhold mellem

eksponering for bedaquilin og respons. Endvidere sås der sammenlignelige responsrater i de kliniske

forsøg uanset race hos patienter, der gennemførte behandlingsperioden med bedaquilin.

Køn

I en populationsfarmakokinetisk analyse af tuberkulosepatienter, der blev behandlet med SIRTURO,

sås ingen klinisk relevant forskel mellem eksponering hos mænd og kvinder.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er udført dyrestudier af toksikologi med administration af bedaquilin i op til 3 måneder i mus, op

til 6 måneder i rotter og op til 9 måneder i hunde. Plasmaeksponering for bedaquilin (AUC) i rotter og

hunde svarede til den observerede eksponering hos mennesker. Bedaquilin var associeret med

påvirkning af målorganerne, der omfattede monocyt og fagocyt systemet (MPS), skeletmuskulatur,

lever, mave, pancreas og hjertemuskel. Alle disse toksiciteter undtagen virkninger på MPS blev

monitoreret klinisk. I MPS hos alle arter blev der også set hyperpigmenterede og/eller skummende

makrofager i diverse væv, svarende til phospholipidosis. Relevansen af phospholipidosis hos

mennesker kendes ikke. De fleste af de observerede ændringer indtraf efter længerevarende daglig

indgift efterfulgt af stigninger i plasma- og vævskoncentrationer af det aktive stof. Efter behandlingens

ophør udviste alle indikationer af toksicitet tegn på i det mindste delvis bedring til god bedring.

I et karcinogenicitetsstudie med rotter inducerede bedaquilin ingen behandlingsrelateret stigning i

tumorincidensen ved de høje doser på 20 mg/kg/dag hos hanner og 10 mg/kg/dag hos hunner.

Sammenlignet med de eksponeringer (AUC), der observeredes hos individer med MDR-TB i fase II-

forsøgene med bedaquilin, var eksponeringerne (AUC) hos rotter ved høje doser sammenlignelige hos

hanner og 2 gange så høj hos hunner for bedaquilin og 3 gange så høj hos hanner og 2 gange så høj

hos hunner for M2.

In vitro- og in vivo-genotoksicitetstests indikerede, at bedaquilin ikke udviste mutagene eller

clastogene effekter.

Bedaquilin påvirkede ikke fertiliteten ved evaluering i hunrotter. Tre af 24 hanrotter behandlet med

højdosis bedaquilin fik intet afkom i fertilitetsstudiet. Der sås normal spermatogenese og en normal

mængde spermatozoer i bitestiklerne hos disse dyr. Der sås ingen strukturelle forandringer i testikler

og bitestikler efter op til 6 måneders behandling med bedaquilin. Hos kaniner og rotter sås ingen

relevante bedaquilin-relaterede virkninger på udviklingstoksiske parametre. Den tilsvarende

plasmaeksponering (AUC) var 2 gange så høj hos rotter i forhold til hos mennesker. Hos rotter sås

ingen bivirkninger i et præ- og postnatalt udviklingsstudie efter eksponering af maternel plasma

(AUC) svarende til eksponeringen hos mennesker, og eksponering af afkommet var 3 gange højere

end hos voksne mennesker. Der sås ingen virkninger efter behandling af moderdyr med bedaquilin

uanset dosisniveau på seksuel modning, adfærdsmæssig modning, parringsadfærd, fertilitet eller

reproduktionsevne hos dyr af F1-generationen. Fald i legemsvægten hos afkommet kunne observeres i

højdosis grupper under diegivningsperioden efter eksponering for bedaquilin gennem mælken og var

ikke en følge af in utero-eksponering. Koncentrationen af bedaquilin i mælk var 6-12 gange højere end

den maksimale koncentration observeret i moderdyrets plasma.

Miljørisikovurdering

Undersøgelser af miljørisikovurdering har vist, at bedaquilin potentielt kan være persistent,

bioakkumulerende og giftigt for miljøet (se pkt. 6.6).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Hypromellose

Polysorbat 20

Mikrokrystallinsk cellulose

Croscarmellosenatrium

Silica, vandfri kolloid

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Tabletter pakket i:

blister af aluminium/aluminiumsfolie: 3 år

hvid højdensitetspolyethylen (HDPE) beholder: 3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale beholder eller pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hvid beholder af HDPE med børnesikret lukke af polypropylen (PP) med aluminumsforsegling

indeholdende 188 tabletter.

Æske, der indeholder 4 tryk-ud blisterstrip (med 6 tabletter per strip). Tabletterne er pakket i blister af

aluminium/aluminiumsfolie.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Dette lægemiddel kan udgøre en risiko for miljøet (se pkt. 5.3).

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer (se

pkt. 5.3).

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Janssen-Cilag International NV

Turnhoutseweg 30

B-2340 Beerse

Belgien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/13/901/001

EU/1/13/901/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 5. marts 2014

Dato for seneste fornyelse: 11. januar 2019

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2020. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/7893/2020

EMEA/H/C/002614

Sirturo (bedaquilin)

Oversigt over Sirturo, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Sirturo, og hvad anvendes det til?

Sirturo er et lægemiddel mod tuberkulose, der indeholder det aktive stof bedaquilin. Tuberkulose er en

infektion, der forårsages af bakterien Mycobacterium tuberculosis.

Sirturo anvendes i kombination med andre lægemidler mod tuberkulose hos voksne og unge (i alderen

12 år og derover og med en vægt på mindst 30 kg), der har tuberkulose, som er multiresistent

(resistent mod mindst isoniazid og rifampicin, som er de to standardlægemidler mod tuberkulose). Det

gives, når andre kombinationer ikke kan anvendes, enten fordi sygdommen er resistent over for dem,

eller fordi patienten ikke kan tåle bivirkningerne ved dem.

Tuberkulose er en sjælden sygdom i EU, og Sirturo blev udpeget som "lægemiddel til sjældne

sygdomme" den 26. august 2005. Yderligere information om lægemidler til sjældne sygdomme kan

findes her: ema.europa.eu/medicines/human/orphan-designations/eu305314.

Hvordan anvendes Sirturo?

Sirturo fås kun på recept. Behandlingen bør indledes og følges af en læge med erfaring i behandling af

multiresistent tuberkulose. Det anbefales desuden, at en sundhedsperson overvåger patienterne, når

de tager lægemidlet.

Lægemidlet fås som tabletter på 100 mg. Den anbefalede dosis er 4 tabletter én gang dagligt i de

første 2 uger og derefter 2 tabletter tre gange ugentligt i de næste 22 uger. Tabletterne bør tages

sammen med mad. Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Sirturo, kan du læse

indlægssedlen eller kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Sirturo?

Det aktive stof i Sirturo, bedaquilin, blokerer et enzym i M. tuberculosis-bakterien, der hedder ATP-

syntase, og som bakterien har behov for til at skabe energi. Når bakterien ikke kan skabe energi, dør

den, og patienten kan begynde at få det bedre.

Sirturo (bedaquilin)

EMA/7893/2020

Side 2/3

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Sirturo?

I et hovedstudie hos patienter med multiresistent tuberkulose, der påvirkede lungefunktionen, blev

Sirturo sammenholdt med placebo (et uvirksomt stof), når det blev tilføjet til kombinationsbehandling

med andre standardlægemidler mod tuberkulose. Studiet viste, at 79 % af de patienter, der havde fået

Sirturo (52 ud af 66 patienter), efter 24 uger testede negativt for bakterien i slim (sputum)

sammenholdt med 58 % af de patienter, der havde fået placebo (38 ud af 66 patienter). Den

gennemsnitlige tid, der gik, før slimen var fri for bakterier, var ligeledes kortere for patienterne i

Sirturo-gruppen end for dem i placebogruppen (83 dage mod 125 dage).

Hvilke risici er der forbundet med Sirturo?

De hyppigste bivirkninger ved Sirturo (der kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning og ledsmerter. Den fuldstændige liste over bivirkninger

og begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Sirturo godkendt i EU?

Hovedstudiet viste, at Sirturo øgede antallet af patienter, der blev testet negative for

tuberkulosebakterien, og afkortede den gennemsnitlige tid, der gik, før slimen var fri for bakterien.

Derudover var Sirturo den første i en ny klasse af lægemidler, for hvilke der endnu ikke var set

krydsresistens. Krydsresistens vil sige, at bakterierne udvikler resistens mod ét lægemiddel efter at

have været udsat for et andet, hvilket ofte er tilfældet ved multiresistent tuberkulose.

Bivirkningerne i Sirturo-gruppen i hovedstudiet adskilte sig ikke markant fra dem i placebogruppen,

selvom der dog var højere niveauer af leverenzymer og enkelte rapporter om ændringer af hjertets

elektriske aktivitet (forlænget QT-interval). Der var også et højere antal dødsfald i Sirturo-gruppen.

Skønt en gennemgang af disse dødsfald ikke gav grund til at antage, at de var forårsaget af Sirturo,

skal virksomheden fremlægge flere oplysninger fra et langtidsopfølgningsstudie for at håndtere

eventuelle betænkeligheder.

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Sirturo opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Sirturo har fået en "betinget godkendelse". Det betyder, at der er flere videnskabelige beviser på vej

om lægemidlet, som virksomheden skal fremlægge. Hvert år gennemgår agenturet alle nye

oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om nødvendigt denne oversigt.

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Sirturo?

Da Sirturo har fået en betinget godkendelse, skal virksomheden, der markedsfører Sirturo, fremlægge

data for den langsigtede sikkerhed ved lægemidlet.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Sirturo?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Sirturo.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Sirturo løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Sirturo vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Sirturo (bedaquilin)

EMA/7893/2020

Side 3/3

Andre oplysninger om Sirturo

Sirturo fik en betinget markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 5. marts 2014.

Yderligere information vedrørende Sirturo findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/sirturo

Denne oversigt blev sidst ajourført i 01-2020.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information