Signifor

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

14-08-2020

Aktiv bestanddel:
pasireotid
Tilgængelig fra:
Recordati Rare Diseases
ATC-kode:
H01CB05
INN (International Name):
pasireotide
Terapeutisk gruppe:
Hypofysiske og hypotalamiske hormoner og analoger
Terapeutisk område:
Akromegali, Hypofyse ACTH Potentiel
Terapeutiske indikationer:
Signifor er indiceret til behandling af voksne patienter med Cushings sygdom, for hvem kirurgi ikke er en mulighed eller for hvem kirurgi er mislykket. Signifor er indiceret til behandling af voksne patienter med akromegali, for hvem operation ikke er en mulighed eller ikke har været helbredende og der er utilstrækkeligt kontrolleret på behandling med en anden somatostatin analog.
Produkt oversigt:
Revision: 13
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002052
Autorisation dato:
2012-04-24
EMEA kode:
EMEA/H/C/002052

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

20-11-2017

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

14-08-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

14-08-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

14-08-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

14-08-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

20-11-2017

Læs hele dokumentet

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Signifor 0,3 mg injektionsvæske, opløsning

Signifor 0,6 mg injektionsvæske, opløsning

Signifor 0,9 mg injektionsvæske, opløsning

pasireotid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger,

herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Signifor

Sådan skal du tage Signifor

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Signifor er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof pasireotid. Det bruges til at behandle

Cushings sygdom hos voksne patienter, hvor operation ikke er mulig, eller hvor operationen

mislykkedes.

Cushings sygdom skyldes en forstørrelse af hypofysen (en kirtel på hjernens underside), som kaldes et

hypofyseadenom. Det får kroppen til at producere for meget af det såkaldte adenokortikotropiske

hormon (ACTH), hvilket igen forårsager overproduktion af et andet hormon, som kaldes kortisol.

Kroppen producerer naturligt et stof, som kaldes somatostatin, der blokerer produktionen af visse

hormoner, herunder ACTH. Pasireotid fungerer på en måde, der har en stærk lighed med den måde,

somatostatin fungerer på, men virkningen er stærkere og varer længere. Signifor er derfor i stand til at

blokere produktionen af ACTH, der hjælper med at kontrollere overproduktionen af kortisol, og

dæmpe symptomerne på Cushings sygdom.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan Signifor virker, eller hvorfor det er ordineret til dig, skal du spørge

din læge.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Signifor

Tag ikke Signifor

hvis du er allergisk over for pasireotid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Signifor (angivet i

punkt 6).

hvis du har alvorlige leverproblemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Signifor, hvis du har eller har haft:

problemer med blodsukkerniveauet, enten for højt (som ved hyperglykæmi/diabetes) eller for

lavt (hypoglykæmi);

hjerteproblemer, som fx nyligt hjerteanfald, kongestiv hjertefejl (en hjertesygdom hvor hjertet

ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen) eller pludselige eller trykkende brystsmerter (føles

som regel som en trykkende, tyngende, strammende, knugende eller smertende fornemmelse

omkring brystet);

problemer med hjerterytmen, fx uregelmæssigt hjerteslag eller et unormalt elektrisk signal

kaldet ”forlængelse af QT-intervallet” eller ”QT-forlængelse”;

lave niveauer af kalium eller magnesium i blodet;

galdesten.

Under din behandling med Signifor

Signifor kontrollerer overproduktion af kortisol. Kontrollen kan blive for stærk, og du vil måske

opleve tegn eller symptomer på kortisolmangel, fx ekstrem svaghed, træthed, vægttab,

opkastning eller lavt blodtryk. Hvis dette sker, skal du straks fortælle det til lægen.

Signifor kan få dit blodsukker til at stige. Din læge vil måske overvåge dit blodsukker og

begynde at behandle dig med medicin mod diabetes eller justere dosis, hvis du allerede får det.

Signifor kan sænke din hjertefrekvens. Din læge vil måske overvåge din hjertefrekvens ved

hjælp af en maskine, der måler hjertets elektriske aktivitet (tage et ”EKG” eller

elektrokardiogram). Hvis du bruger medicin for et hjerteproblem, er din læge måske også nødt

til at justere doseringen af den.

Din læge vil muligvis også med jævne mellemrum kontrollere din galdeblære, dine

leverenzymer og dine hypofysehormoner, da alle disse kan påvirkes af denne medicin.

Børn og unge

Denne medicin må ikke gives til børn og unge under 18 år, fordi der ikke foreligger data vedrørende

denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Signifor

Signifor kan påvirke måden anden medicin virker på. Hvis du bruger anden medicin samtidig med

Signifor (inkl. medicin uden recept), kan lægen muligvis blive nødt til at kontrollere dit hjerte mere

omhyggeligt eller justere din dosis af Signifor eller den anden medicin. Fortæl altid lægen eller

apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Du skal specielt fortælle

din læge, hvis du bruger:

medicin, der bruges til at behandle uregelmæssig hjerterytme, som fx medicin der indeholder

disopyramid, procainamid, quinidin, sotalol, dofetilid, ibutilid, amiodaron eller dronedaron;

medicin, der bruges til at behandle bakterieinfektioner (indtagelse igennem munden:

clarithromycin, moxifloxacin; via injektion: erythromycin, pentamidin);

medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner (ketoconazol, undtagen i shampoo);

medicin, der bruges til at behandle visse psykiatriske sygdomme (chlorpromazin, thioridazin,

fluphenazin, pimozid, haloperidol, tiaprid, amisulprid, sertindol, metadon);

medicin, der bruges til at behandle høfeber og andre allergier (terfenadin, astemizol,

mizolastin);

medicin, der bruges som beskyttelse mod eller behandling af malaria (chloroquin, halofantrin,

lumefantrin);

medicin, der bruges til at kontrollere blodtrykket, som fx:

betablokkere (metoprolol, carteolol, propranolol, sotalol)

calciumantagonister (bepridil, verapamil, diltiazem)

cholinesterasehæmmere (rivastigmin, physostigmin);

medicin, der bruges til at kontrollere elektrolytbalancen (kalium, magnesium) i kroppen.

Det er særligt vigtigt at du fortæller det, hvis du bruger noget af følgende medicin:

ciclosporin (bruges ved organtransplantationer til at nedsætte aktiviteten af immunforsvaret);

medicin, der bruges til at behandle for højt blodsukker (som ved diabetes) eller for lavt

(hypoglykæmi), som fx:

insulin;

metformin, liraglutid, vildagliptin, nateglinid (medicin mod diabetes).

Graviditet, amning og frugtbarhed

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Signifor må ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt. Hvis du er

eller tror, at du kan være gravid, skal du fortælle det til din læge, som så vil drøfte med dig, om

du kan bruge Signifor under graviditeten.

Du må ikke amme, mens du tager Signifor. Det vides ikke, om Signifor udskilles i modermælk.

Hvis du er en seksuelt aktiv kvinde, skal du bruge et effektivt præventionsmiddel under

behandlingen. Tal med din læge om brug af prævention, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Signifor kan have en mindre indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner, fordi

nogle af de bivirkninger, du oplever, mens du bruger Signifor, som fx svimmelhed, hovedpine og

træthed, måske kan påvirke din evne til at køre eller betjene maskiner på sikker vis.

Vigtig information om nogle af indholdsstofferne i Signifor

Signifor indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

”natrium-fri”.

3.

Sådan skal du tage Signifor

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Dette lægemiddel leveres i en ampul, dvs. en lille glasbeholder.

Hvor meget Signifor skal du tage

Den sædvanlige dosis er en ampul med Signifor 0,6 mg to gange daglig. Hvis du tager Signifor på det

samme tidspunkt hver dag, kan det hjælpe dig til at huske, hvornår du skal tage din medicin. Efter du

er startet i behandling, kan din læge vælge at øge din dosis til én ampul med Signifor 0,9 mg to gange

daglig.

Hvis der opstår bivirkninger, kan din læge midlertidigt vælge at nedsætte din dosis til 0,3 mg pr.

injektion.

Hvis du har leversygdom før du starter i behandling med Signifor, vil din læge muligvis vurdere, at du

skal starte behandlingen med en dosis på en ampul af Signifor 0,3 mg to gange daglig.

Signifor-ampuller er tilgængelige i forskellige styrker (0,3 mg, 0,6 mg og 0,9 mg), så de svarer til den

specifikke dosis, som din læge har ordineret.

Din læge vil jævnligt kontrollere, hvordan du reagerer på behandlingen med Signifor for at kunne

afgøre, hvilken dosis der er bedst for dig.

Sådan skal du tage Signifor

Din læge eller sygeplejerske vil vise dig, hvordan du skal give dig selv injektioner med Signifor. Du

bør også læse vejledningen til sidst i denne indlægsseddel. Spørg lægen, sundhedspersonalet eller på

apoteket, hvis der er mere, du vil vide.

Signifor skal tages subkutant. Det betyder, at det sprøjtes ind i fedtvævet lige under huden med en kort

kanyle. Lårene og maven er gode områder for subkutane injektioner. Undgå ømhed og hudirritation

ved at vælge et andet sted end sidst til hver injektion. Du bør også undgå at tage injektionen, hvor du

er øm, eller huden er irriteret.

Tag ikke Signifor, hvis du opdager, at opløsningen ikke er klar eller indeholder partikler. Opløsningen

skal være fri for synlige partikler, klar og farveløs.

Så længe skal du tage Signifor

Du skal fortsætte med at tage Signifor, så længe din læge siger, at du skal gøre det.

Hvis du har taget for meget Signifor

Hvis du er kommet til at tage mere Signifor, end din læge har ordineret, skal du straks kontakte enten

din læge, sundhedspersonalet eller apoteket.

Hvis du har glemt at tage Signifor

Du må ikke indsprøjte en dobbeltdosis af Signifor som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har

glemt en dosis, skal du blot tage næste dosis til sædvanlig tid.

Hvis du holder op med at tage Signifor

Hvis du afbryder behandlingen med Signifor, kan dit kortisolniveau stige igen, og dine symptomer kan

vende tilbage. Hold derfor ikke op med at tage Signifor, medmindre din læge giver dig besked på det.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige. Fortæl straks din læge, hvis du får en af følgende

bivirkninger:

Meget almindelig

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Ændret blodsukker. Du kan opleve stærk tørst, rigelig vandladning, øget appetit med vægttab,

træthed, kvalme, opkastning, mavesmerter.

Galdesten eller forbundne komplikationer. Du kan opleve feber, kuldegysninger, gulfarvning af

hud/øjne, pludselige rygsmerter eller smerter i højre side af maven.

Ekstrem træthed.

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Lave kortisolniveauer. Du kan opleve ekstrem svaghed, træthed, vægttab, kvalme, opkastning,

og lavt blodtryk.

Langsomme hjerteslag.

Lavt blodtryk. Du kan opleve svimmelhed eller føle dig svimmel eller besvime, når du rejser dig

Problemer med galdestrømmen (kolestase). Du kan opleve gulfarvning af huden, mørk urin,

bleg afføring og kløe.

Betændelse i galdeblæren (kolecystitis).

Andre bivirkninger af Signifor kan omfatte:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Diaré

Kvalme

Mavesmerter

Smerter ved injektionsstedet

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Forlænget QT-interval (et unormalt elektrisk signal i dit hjerte, der kan ses ved målinger)

Appetitløshed

Opkastning

Hovedpine

Svimmelhed

Hårtab

Kløe (pruritus)

Muskelsmerter (myalgi)

Ledsmerter (artralgi)

Unormale resultater af leverfunktionsprøver

Unormale resultater af bugspytkirtelfunktionsprøver

Unormale blodstørkningsegenskaber

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Lavt niveau af røde blodlegemer (anæmi)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke

beregnes

ud fra

tilgængelige

data)

Forhøjede niveauer af ketonstoffer (en gruppe af substanser produceret i leveren) i din urin eller

dit blod (diabetisk ketoacidose) som en komplikation ved forhøjede niveauer af sukker i dit

blod. Du kan opleve frugtagtig ånde, vejrtrækningsproblemer og forvirring.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på ampuletiketten og æsken efter

”Udløbsdato” (”EXP”). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Signifor indeholder

Aktivt stof: pasireotid.

Signifor 0,3 mg: En ampul med 1 ml opløsning indeholder 0,3 mg pasireotid (som

pasireotiddiaspartat).

Signifor 0,6 mg: En ampul med 1 ml opløsning indeholder 0,6 mg pasireotid (som

pasireotiddiaspartat).

Signifor 0,9 mg: En ampul med 1 ml opløsning indeholder 0,9 mg pasireotid (som

pasireotiddiaspartat).

Øvrige indholdsstoffer: mannitol, vinsyre, natriumhydroxid og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Signifor injektionsvæske er en klar, farveløs opløsning i en ampul. Hver ampul indeholder 1 ml

injektionsvæske, opløsning.

Signifor er tilgængelig i pakninger, der indeholder 6 ampuller eller i multipakninger indeholdende

18 (3 pakninger med 6), 30 (5 pakninger med 6) eller 60 (10 pakninger med 6) ampuller.

Ikke alle styrker eller pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Recordati Rare Diseases

Immeuble Le Wilson

70 avenue du Général de Gaulle

92800 Puteaux

France

Fremstiller

Novartis Pharma GmbH

Roonstrasse 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Recordati Rare Diseases

Immeuble Le Wilson

70 avenue du Général de Gaulle

92800 Puteaux

France

Recordati Rare Diseases

Eco River Parc

30 rue des Peupliers

92000 Nanterre

France

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Recordati

Tél/Tel: +32 2 46101 36

Lietuva

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Švedija

България

Recordati Rare Diseases

Teл.: +33 (0)1 47 73 64 58

Франция

Luxembourg/Luxemburg

Recordati

Tél/Tel: +32 2 46101 36

Belgique/Belgien

Česká republika

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francie

Magyarország

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Franciaország

Danmark

Recordati AB.

Tlf: + 46 8 545 80 230

Sverige

Malta

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 1 47 73 64 58

Franza

Deutschland

Recordati Rare Diseases Germany GmbH

Tel: +49 731 140 554 0

Nederland

Recordati

Tel: +32 2 46101 36

België

Eesti

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Rootsi

Norge

Recordati AB.

Tlf: + 46 8 545 80 230

Sverige

Ελλάδα

Recordati Hellas

Τηλ: +30 210 6773822

Österreich

Recordati Rare Diseases Germany GmbH

Tel: +49 731 140 554 0

Deutschland

España

Recordati Rare Diseases Spain S.L.U.

Tel: + 34 91 659 28 90

Polska

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francja

France

Recordati Rare Diseases

Tél: +33 (0)1 47 73 64 58

Portugal

Jaba Recordati S.A.

Tel: +351 21 432 95 00

Hrvatska

Recordati Rare Diseases

Tél: +33 (0)1 47 73 64 58

Francuska

România

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Franţa

Ireland

Recordati Rare Diseases

Tél: +33 (0)1 47 73 64 58

France

Slovenija

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francija

Ísland

Recordati AB.

Simi: + 46 8 545 80 230

Svíþjóð

Slovenská republika

Recordati Rare Diseases

Tel: +33 (0)1 47 73 64 58

Francúzsko

Italia

Recordati Rare Diseases Italy Srl

Tel: +39 02 487 87 173

Suomi/Finland

Recordati AB.

Puh/Tel : +46 8 545 80 230

Sverige

Κύπρος

Recordati Rare Diseases

Τηλ : +33 1 47 73 64 58

Γαλλία

Sverige

Recordati AB.

Tel : +46 8 545 80 230

Latvija

Recordati AB.

Tel: + 46 8 545 80 230

Zviedrija

United Kingdom

Recordati Rare Diseases UK Ltd.

Tel: +44 (0)1491 414333

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu. Der er også links til andre websteder om sjældne sygdomme

og om, hvordan de behandles.

BRUGSANVISNING TIL SIGNIFOR INJEKTIONSVÆSKE, OPLØSNING

Dette lægemiddel leveres i en ampul, dvs. en lille glasbeholder. Signifor skal indsprøjtes ved brug af

sterile engangssprøjter og kanyler.

Din læge eller sygeplejerske har instrueret dig i, hvordan du skal tage Signifor. Læs alligevel

nedenstående information omhyggeligt, før du bruger ampullen. Spørg lægen eller sygeplejersken til

råds, hvis du ikke føler dig sikker i at give dig selv en injektion, eller hvis du har spørgsmål.

I forbindelse med injektionen kan du anvende enten to forskellige kanyler til henholdsvis at trække

injektionsvæsken op og indsprøjte den eller en kort, tynd injektionskanyle til begge trin. Afhængigt af

lokal praksis vil din læge eller sygeplejerske fortælle dig, hvor mange kanyler du skal bruge. Du skal

følge deres instruktioner.

Opbevar Signifor-ampullerne i henhold til opbevaringsbetingelserne beskrevet på æsken.

Vigtig sikkerhedsinformation

Advarsel: Opbevar ampullerne utilgængeligt for børn.

Hvad har jeg brug for

For at give dig selv en injektion, har du brug for følgende:

En Signifor-ampul

Spritservietter

En steril sprøjte

En lang, tyk, stump steril kanyle til at trække injektionsvæsken op (din læge eller sygeplejerske

vil fortælle dig, om det er nødvendigt)

En kort, tynd steril kanyle

En kanyleboks eller anden tæt og lukket beholder

Injektionsstedet

Injektionsstedet

er det sted på kroppen, hvor du vil tage injektionen. Signifor skal anvendes

subkutant. Det betyder, at det indsprøjtes i fedtvævet lige under huden med en kort kanyle. Lårene og

maven er velegnede til subkutane injektioner. Undgå ømhed og hudirritation ved at vælge et andet sted

end sidst til hver injektion. Du bør også undgå at tage injektionen, hvor du er øm, eller huden er

irriteret.

Hvordan kommer jeg igang

Når du er klar til at give dig selv

injektionen

, skal du nøje følge følge nedenstående trin:

Vask dine hænder omhyggeligt med vand og sæbe.

Brug nye engangskanyler og -sprøjter hver eneste gang du giver dig selv en

injektion

. Brug kun

sprøjter og kanyler en gang. Del

aldrig

kanyler og sprøjter med andre.

Tag ampullen ud af æsken.

Kontroller ampullen. BRUG IKKE AMPULLEN, hvis den er gået i stykker, eller hvis væsken

er uklar eller indeholder partikler. I alle disse tilfælde skal du returnere hele pakningen til

apoteket.

For at mindske ubehag på injektionsstedet, bør opløsningen opnå stuetemperatur inden administration.

Ampullerne må først åbnes lige inden administration og ubrugt opløsning skal kasseres.

Kontroller udløbsdatoen og dosering

Kontroller udløbsdatoen, som er angivet på ampullens etiket (efter ”EXP”) og kontroller, at ampullen

indeholder den dosis, som din læge har ordineret til dig.

BRUG IKKE medicinen, hvis udløbsdatoen er overskredet eller hvis doseringen er forkert. I

begge disse tilfælde skal du returnere hele pakningen til apoteket.

Hvordan du indsprøjter Signifor

Trin 1:

Signifor injektionsvæsken leveres i en ampul, der kan

knækkes. Det farvede punkt på ampullens øverste del

markerer det sted, hvor toppen skal knækkes af. Bank

let på ampullen med din finger for at sikre, at der ikke

er noget væske i toppen, når du åbner ampullen.

Trin 2:

Anbefalet fremgangsmåde: Hold ampullen lodret med

det farvede punkt vendt væk fra dig. Hold den nederste

del af ampullen i den ene hånd. Hold tommelfingrene

sammen over og under knækpunktet og knæk toppen

af ampullen. Stil den åbne ampul opret på en ren, plan

overflade.

Trin 3:

Tag den sterile sprøjte og sæt kanylen på. Hvis du

bruger to kanyler, skal du bruge den lange, tykke,

stumpe kanyle i dette trin.

Før du fortsætter til trin 4, skal du rense

injektionsstedet med en spritserviet.

Læs hele dokumentet

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Signifor 0,3 mg injektionsvæske, opløsning

Signifor 0,6 mg injektionsvæske, opløsning

Signifor 0,9 mg injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Signifor 0,3 mg injektionsvæske, opløsning

En ampul med 1 ml indeholder 0,3 mg pasireotid (som pasireotiddiaspartat).

Signifor 0,6 mg injektionsvæske, opløsning

En ampul med 1 ml indeholder 0,6 mg pasireotid (som pasireotiddiaspartat).

Signifor 0,9 mg injektionsvæske, opløsning

En ampul med 1 ml indeholder 0,9 mg pasireotid (som pasireotiddiaspartat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektionsvæske)

Klar, farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af voksne patienter med Cushings sygdom, hvor operation ikke er en mulighed, eller hvor

operationen mislykkedes.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede startdosis er 0,6 mg pasireotid ved subkutan injektion to gange dagligt.

To måneder efter behandlingsstart med Signifor skal der foretages en klinisk evaluering af den

gavnlige virkning på patienterne. Patienter, der oplever en signifikant reduktion af niveauet af frit

kortisol i urinen (UFC), bør fortsat behandles med Signifor, så længe der opnås en gavnlig virkning.

En dosisøgning til 0,9 mg kan overvejes baseret på patientens respons på behandlingen, så længe dosis

på 0,6 mg er veltolereret af patienten. Det bør overvejes at ophøre med behandling hos patienter, der

ikke har responderet på Signifor efter to måneders behandling.

Håndtering af formodede bivirkninger, på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af behandlingen, kan

kræve midlertidig reduktion af Signifor-dosis. Det foreslås at dosisreducere med 0,3 mg to gange

dagligt.

Hvis en Signifor-dosis glemmes, skal den næste injektion administreres på det planlagte tidspunkt. Der

må ikke gives dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.

Skift fra intramuskulær til subkutan formulering

Der findes ingen tilgængelige kliniske data på skift fra den intramuskulære til den subkutane

pasireotidformulering. Hvis et sådan skift er påkrævet, anbefales det at opretholde et interval på

mindst 28 dage mellem den sidste intramuskulære injektion og den første subkutane injektion, og at de

subkutane injektioner initieres i en dosis på 0,6 mg pasireotid to gange dagligt. Patienten bør

overvåges for respons og tolerabilitet, og yderligere dosisjusteringer kan være nødvendige.

Specielle populationer

Pædiatrisk population

Signifors sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen 0-18 år er ikke klarlagt. Der foreligger

ingen data.

Ældre patienter (≥65 år)

Data om brug af Signifor til patienter over 65 år er begrænsede, men intet tyder på, at dosisjustering er

nødvendig hos disse patienter (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion (Child Pugh A). Den

anbefalede startdosis til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh B) er 0,3 mg to gange

dagligt (se pkt. 5.2). Den anbefalede maksimale dosis hos disse patienter er 0,6 mg to gange dagligt.

Signifor må ikke anvendes hos patienter med svær nedsat leverfunktion (Child Pugh C) (se pkt. 4.3 og

4.4).

Administration

Signifor skal indgives subkutant ved selvinjektion. Patienterne skal vejledes i subkutan injektion af

Signifor af en læge eller sygeplejerske.

Det frarådes at benytte samme injektionssted til to på hinanden følgende injektioner. Steder, der viser

tegn på inflammation eller irritation, skal undgås. De foretrukne steder til subkutane injektioner er

øverst på lårene og abdomen (ikke navle eller talje).

Yderligere detaljer vedrørende håndtering er angivet i pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Svær nedsat leverfunktion (Child Pugh C).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Glucosemetabolisme

Ændringer i blodglucoseniveauet er rapporteret hyppigt hos raske forsøgspersoner og patienter, der

behandles med pasireotid. Hyperglykæmi og, mindre hyppigt, hypoglykæmi, er observeret hos

patienter, som har deltaget i kliniske studier med pasireotid (se pkt 4.8).

Graden af hyperglykæmi viste sig at være højere hos patienter med prædiabetes eller konstateret

diabetes mellitus. Under det pivotale studie steg HbA

-niveauer signifikant og stabiliseredes, men de

vendte ikke tilbage til

baseline

-niveau (se pkt. 4.8). Flere tilfælde af seponering samt en højere

rapporteringsratio af alvorlige bivirkninger pga. hyperglykæmi blev rapporteret hos patienter, som

blev behandlet med en dosis på 0,9 mg to gange dagligt.

Udvikling af hyperglykæmi synes at være relateret til fald i sekretionen af insulin (især i perioden efter

indgivelse af dosis) og inkretinhormoner (dvs. glukagonlignende peptid-1 [GLP-1] og

glucoseafhængigt, insulinotropisk polypeptid [GIP]).

Den glykæmiske status (fastende plasmaglucose/hæmoglobin A

[FPG/HbA

]) skal vurderes, før

behandling med pasireotid påbegyndes. FPG/HbA

-monitorering under behandlingen skal følge

etablerede retningslinjer. Selvmonitorering af blodglucose og/eller FPG-vurderinger skal foretages

ugentligt de første to til tre måneder og derefter periodisk, som det findes klinisk hensigtsmæssigt,

samt i løbet af de første to til fire uger efter en dosisændring. Derudover bør monitorering af FPG og

fortsætte i henholdsvis 4 uger og 3 måneder efter afsluttet behandling.

Hvis der udvikles hyperglykæmi hos en patient, der behandles med Signifor, anbefales det at

påbegynde eller justere diabetesbehandling jævnfør etablerede behandlingsvejledninger for

hyperglykæmi. Hvis hyperglykæmien ikke kan bringes under kontrol trods passende medicinering,

skal dosis af Signifor reduceres eller behandling med Signifor ophøre (se også pkt 4.5).

Efter markedsføringen har der været tilfælde af ketoacidose med Signifor hos patienter med og uden

diabetes i anamnesen. Patienter, som viser tegn og symptomer svarende til svær metabolisk acidose,

skal vurderes for ketoacidose uanset diabetes anamnese.

Hos patienter med dårlig glykæmisk kontrol (som defineret ved HbA

værdier >8 % under

antidiabetisk behandling) bør diabetesbehandling og monitorering intensiveres før initiering og under

behandling med pasireotid.

Levertests

Milde, forbigående stigninger i aminotransferaseniveau er hyppigt observeret hos patienter i

behandling med pasireotid. Der er også observeret sjældne tilfælde af samtidig stigning i ALAT

(alaninaminotransferase) mere end 3 x ULN og bilirubin mere end 2 x ULN (se pkt. 4.8).

Monitorering af leverfunktion anbefales før påbegyndelse af behandling med pasireotid og efter en, to,

fire, otte og tolv uger under behandlingen. Derefter bør leverfunktionen monitoreres som klinisk

indiceret.

Patienter, der udvikler forøgede transaminaseniveauer, bør monitoreres med en yderligere

leverfunktionstest for at bekræfte den fundne værdi. Hvis den fundne værdi bekræftes, bør patienten

følges med hyppig leverfunktionsmonitorering indtil værdierne vender tilbage til samme niveau som

før påbegyndelse af behandlingen. Hvis der forekommer en opretholdt stigning i ASAT (aspartat-

aminotransferase) eller ALAT på 5 x ULN eller højere, eller hvis ALAT eller ASAT-stigninger på

mere end 3 x ULN forekommer samtidig med stigning i bilirubin på mere end 2 x ULN, skal

behandling med pasireotid seponeres, hvis patienten udvikler gulsot eller der opstår andre symptomer,

der tyder på klinisk signifikant leverdysfunktion. Efter afbrydelse af behandling med pasireotid, bør

patienter monitoreres indtil symptomerne ophører. Behandling bør ikke genoptages.

Kardiovaskulært betingede hændelser

Bradykardi er rapporteret ved brug af pasireotid (se pkt 4.8). Omhyggelig monitorering anbefales hos

patienter med hjertesygdom og/eller risiko for bradykardi som for eksempel ved tidligere klinisk

signifikant bradykardi eller akut myokardieinfarkt, atrioventrikulær blok kongestiv hjerteinsufficiens

(NYHA klasse III eller IV), ustabil angina pectoris, vedvarende ventrikeltakykardi,

ventrikelfibrillation. Det kan være nødvendigt at justere dosis af lægemidler som for eksempel

betablokkere, calciumantagonister eller midler til kontrol af elektrolytbalance (se også pkt. 4.5).

To specifikke studier med raske forsøgspersoner viste, at pasireotid forlænger QT-intervallet i EKG.

Den kliniske signifikans af denne forlængelse er ukendt.

I kliniske studier med patienter med Cushings sygdom er der observeret QTcF >500 msek hos to ud af

201 patienter. Disse episoder var sporadiske, forekom kun én gang, og der observeredes ingen kliniske

følger. Der er ikke observeret torsade de pointes-episoder, hverken i disse studier eller i studier med

andre patientpopulationer.

Pasireotid skal anvendes med forsigtighed og benefit-risk forholdet skal afvejes nøje hos patienter, der

har signifikant risiko for at udvikle QT-forlængelse, for eksempel:

ved medfødt lang QT-syndrom.

ved ukontrolleret eller signifikant hjertesygdom, herunder nylig myokardieinfarkt, kongestiv

hjerteinsufficiens, ustabil angina pectoris eller klinisk signifikant bradykardi.

ved brug af antiarytmika eller andre stoffer, som man ved medfører QT-forlængelse (se

pkt. 4.5).

ved hypokaliæmi og/eller hypomagnesiæmi.

Monitorering for en virkning på QTc-intervallet er tilrådelig, og EKG bør foretages, før behandling

med Signifor påbegyndes, en uge efter behandling er påbegyndt og derefter som klinisk indiceret.

Hypokaliæmi og/eller hypomagnesiæmi skal korrigeres, før der gives Signifor, og skal monitoreres

periodisk under behandlingen.

Hypokortisolisme

Behandling med Signifor bevirker hurtig undertrykkelse af sekretionen af ACTH

(adrenokortikotropisk hormon) hos patienter med Cushings sygdom. Hurtig, fuldstændig eller næsten

fuldstændig undertrykkelse af ACTH kan medføre, at det cirkulerende kortisolniveau falder, og at der

forbigående kan forekomme hypokortisolisme/hypoadrenalisme.

Det er derfor nødvendigt at overvåge patienterne og oplyse dem om tegn og symptomer, der er

forbundet med hypokortisolisme (fx svaghed, træthed, anoreksi, kvalme, opkastning, hypotension,

hyperkalæmi, hyponatriæmi, hypoglykæmi). I tilfælde af dokumenteret hypokortisolisme kan det være

nødvendigt med temporær eksogen steroid (glukokortikoid) erstatningsterapi og/eller dosisreduktion

eller afbrydelse af behandlingen med Signifor.

Galdeblære og relaterede hændelser

Kolelitiasis (galdesten) er en kendt bivirkning ved langvarig brug af somatostatinanaloger og er

hyppigt rapporteret i kliniske studier med pasireotid (se pkt 4.8). Efter markedsføringen har der været

tilfælde af kolelitiasis hos patienter, som tager Signifor, hvor størstedelen af tilfælderne var rapporteret

som en komplikation ved galdesten. Ultralydscanning af galdeblæren anbefales derfor før behandling

med Signifor og med 6-12 måneders mellemrum under behandlingen. Galdesten hos patienter, der

behandles med Signifor, er stort set asymptomatiske, hvis de giver symptomer, skal de behandles i

overensstemmelse med klinisk praksis.

Hypofysehormoner

Da pasireotids farmakologiske aktivitet ligner somatostatins, kan hæmning af andre

hypofysehormoner end ACTH ikke udelukkes. Monitorering af hypofysefunktionen (fx TSH/fri T

GH/IGF-1) før og periodisk under behandling med Signifor skal derfor overvejes, hvis det er klinisk

hensigtsmæssigt.

Virkning på fertiliteten hos kvinder

De terapeutiske fordele ved reduktion eller normalisering af serum kortisol-nivauet hos kvindlige

patienter med Cushings sygdom kan potentielt genoprette fertiliteten. Kvindlige patienter i den

fødedygtige alder bør rådes til at anvende sikker kontraception under behandling med Signifor (se

pkt. 4.6).

Nedsat nyrefunktion

Signifor bør anvendes med forsigtighed til patienter med svær nedsat nyrefunktion eller terminal

nyresygdom pga. forhøjet eksponering af ubundet lægemiddel (se pkt. 5.2).

Natrium-indhold

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, d.v.s. den er i det væsentlige

natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Forventede farmakokinetiske interaktioner, som kan påvirke pasireotid

P-gp-hæmmeren verapamils indflydelse på farmakokinetikken af subkutan pasireotid blev undersøgt i

et lægemiddelinteraktionsstudie med raske frivillige. Der blev ikke observeret nogen ændring i

pasireotids farmakokinetik (hastighed eller eksponeringsgrad).

Forventede farmakokinetiske interaktioner, som kan påvirke andre lægemidler

Pasireotid kan sænke ciclosporins relative biotilgængelighed. Hvis pasireotid og ciclosporin gives

samtidig, kan en dosisjustering af ciclosporin være nødvendig for at opretholde terapeutiske niveauer.

Forventede farmakodynamiske interaktioner

Lægemidler, som forlænger QT-intervallet

Pasireotid skal anvendes med forsigtighed til patienter, som samtidig får QT-intervalforlængende

lægemidler som for eksempel antiarytmika, klasse Ia (fx quinidin, procainamid, disopyramid) og

klasse III (fx amiodaron, dronedaron, sotalol, dofetilid, ibutilid), visse antibakterielle midler

(intravenøst erythromycin, pentamidin-injektioner, clarithromycin, moxifloxacin), visse antipsykotika

(fx chlorpromazin, thioridazin, fluphenazin, pimozid, haloperidol, tiaprid, amisulprid, sertindol,

metadon), visse antihistaminer (fx terfenadin, astemizol, mizolastin), antimalariamidler (fx chloroquin,

halofantrin, lumefantrin), visse antimykotika (ketoconazol, gælder ikke shampoo) (se også pkt 4.4).

Lægemidler med bradykardiel virkning

Klinisk monitorering af hjertefrekvens, især i begyndelsen af behandlingen, anbefales hos patienter,

der får pasireotid samtidig med bradykardika som for eksempel betablokkere (fx metoprolol, carteolol,

propranolol, sotalol), acetylcholinesterasehæmmere (fx rivastigmin, physostigmin), visse

calciumantagonister (fx verapamil, diltiazem, bepridil), visse antiarytmika (se også pkt. 4.4).

Insulin og antidiabetika

Dosisjusteringer (ned eller op) af insulin og antidiabetika (fx metformin, liraglutid, vildagliptin,

nateglinid) kan være nødvendige, når disse midler samtidig gives med pasireotid (se også pkt. 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er begrænsede data fra anvendelse af pasireotid til gravide kvinder. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Pasireotid bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den

fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception (se pkt. 4.4).

Amning

Det er ukendt om pasireotid udskilles i human mælk. Tilgængelige data fra studier med rotter har vist,

at pasireotid udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Amning skal ophøre under behandling med Signifor.

Fertilitet

Studier med rotter har vist påvirkning af de reproduktive parametre hos hunrotter (se pkt. 5.3). Den

kliniske relevans af disse påvirkninger hos mennesker kendes ikke.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Signifor påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Patienter bør rådes

til at være forsigtige ved kørsel og ved betjening af maskiner, hvis de oplever træthed, svimmelhed

eller hovedpine under behandling med Signifor.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt 201 patienter med Cushings sygdom har fået Signifor i fase II- og III-studier. Signifors

sikkerhedsprofil svarede til andre somatostatinanalogers bortset fra forekomsten af hypokortisolisme

og graden af hyperglykæmi.

Nedenstående data viser resultatet af 162 patienter med Cushings sygdom eksponeret for Signifor i

fase III-studiet. Ved indtrædelse i studiet randomiseredes patienterne til doser på enten 0,6 mg eller

0,9 mg Signifor to gange dagligt. Patienternes gennemsnitsalder var ca. 40 år, og flertallet af

patienterne (77,8%) var kvinder. De fleste (83,3%) af patienterne havde persisterende eller

tilbagevendende Cushings sygdom, og kun få (≤5%) i begge behandlingsgrupper havde gennemgået

strålebehandling af hypofysen. Medianeksponeringen indtil afskæringsdatoen for den primære

virknings- og sikkerhedsanalyse var 10,37 måneder (0,03-37,8), og 66,0% af patienterne havde været

eksponeret i mindst seks måneder.

Der rapporteredes bivirkninger af grad 1 og 2 hos 57,4% af patienterne. Der blev observeret

bivirkninger af grad 3 hos 35,8% af patienterne og bivirkninger af grad 4 hos 2,5% af patienterne.

Bivirkninger af grad 3 og 4 var i de fleste tilfælde relateret til hyperglykæmi. De almindeligste

bivirkninger (hyppighed ≥10%) var diaré, kvalme, mavesmerter, kolelitiasis, reaktioner ved

injektionsstedet, hyperglykæmi, diabetes mellitus, træthed og forhøjet glykosyleret hæmoglobin.

Bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser de bivirkninger, der rapporteredes indtil skæringsdatoen for analysen. Bivirkningerne er

ordnet efter MedDRA's primære systemorganklasser. Inden for hver systemorganklasse er

bivirkningerne ordnet efter frekvens. Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne

opstilles efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger skal anføres først. Hyppighederne var

defineret som: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1

Bivirkninger i fase III-studiet og efter markedsføring hos patienter med Cushings

sygdom

Systemorganklasse

Meget

almindeligt

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Det endokrine

system

Binyrebarkinsuffiens

Metabolisme og

ernæring

Hyperglykæmi,

diabetes mellitus

Nedsat appetit, type

2 diabetes mellitus,

nedsat

glucosetolerance

Diabetetisk

ketoacidose

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed

Hjerte

Sinusbradykardi,

QT-forlængelse

Vaskulære

sygdomme

Hypotension

Mave-tarm-kanalen

Diaré,

abdominalsmerter

, kvalme

Opkastning, øvre

abdominalsmerter

Lever og galdeveje

Kolelitiasis

Kolecystitis*,

kolestase

Hud og subkutane

væv

Alopeci, kløe

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi, artralgi

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Reaktion på

injektionsstedet,

træthed

Undersøgelser

Forhøjet

glykosyleret

hæmoglobin

Forhøjet gamma-

glutamyltransferase,

forhøjet alanin-

aminotransferase,

forhøjet aspartat-

aminotransferase,

forhøjet lipase,

forhøjet blodglucose,

forhøjet

blodamylase,

forlænget

protrombintid

*Kolecystitis inkluderer akut kolecystitis

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Glucosemetabolisme

Forhøjet glucose var den hyppigst rapporterede laboratorieabnormalitet af grad 3 (23,2% af

patienterne) i fase III-studiet hos patienter med Cushings sygdom. De gennemsnitlige HbA

forhøjelser var mindre udtalte hos patienter med normal glykæmi (n=62 i alt) ved indtrædelse i studiet

(dvs. 5,29% og 5,22% ved

baseline

og 6,50% og 6,75% ved 6 måneder for henholdsvis den gruppe,

der fik 0,6 mg to gange dagligt, og den gruppe, der fik 0,9 mg to gange dagligt) i forhold til

prædiabetiske patienter (dvs. n=38 i alt; 5,77% og 5,71% ved

baseline

og 7,45% og 7,13% ved

6 måneder) eller diabetiske patienter (dvs. n=54 i alt; 6,50% og 6,42% ved

baseline

og 7,95% og

8,30% ved 6 måneder). De gennemsnitlige fastende plasmaglucoseniveauer forhøjedes normalt i løbet

af den første måned af behandlingen, men i de følgende måneder observeredes fald og stabilisering.

De fastende plasmaglucose- og HbA

-værdier faldt generelt i løbet af de 28 dage, der fulgte efter

behandlingsophør, men lå stadig over

baseline

-værdierne. Langsigtede opfølgningsdata foreligger

ikke. Der var en tendens til, at patienter med

baseline

-HbA

≥7%, eller som tog antidiabetika før

randomiseringen, havde højere gennemsnitsforandringer i deres fastende plasmaglucose og HbA

forhold til andre patienter. Hyperglykæmi og diabetes mellitus medførte udtrædelse af studiet for

henholdsvis 5 (3,1%) og 4 (2,5%) patienters vedkommende. Et tilfælde af ketose og et tilfælde af

ketoacidose er rapporteret i forbindelse med ”compassionate use” af Signifor.

Det anbefales at monitorere blodglucoseniveauerne hos patienter, der behandles med Signifor (se

pkt. 4.4).

Mave-tarm-kanalen

Der er hyppigt rapporteret mave-tarm-sygdomme ved behandling med Signifor. Disse bivirkninger har

dog normalt været lette, ikke krævet indgriben, og blev mindre udtalte ved fortsat behandling.

Reaktioner på injektionsstedet

Reaktioner på injektionsstedet rapporteredes hos 13,6% af de patienter, der rekrutteredes til fase III-

studiet med Cushings sygdom. Reaktioner på injektionsstedet er også rapporteret fra kliniske studier

hos andre populationer. Reaktionerne har hyppigst været lokale smerter, erytem, hæmatom, blødning

og pruritus. Disse reaktioner forsvandt spontant og krævede ingen indgriben.

Leverenzymer

Forbigående forhøjelse af leverenzymtallet er rapporteret ved brug af somatostatinanaloger og er også

observeret hos patienter, der har fået pasireotid i kliniske studier. Forhøjelserne var som regel

asymptomatiske, svage og reversible ved fortsat behandling. Sjældne tilfælde af samtidige stigninger i

ALAT på mere end 3 x ULN og bilirubin på mere end 2 x ULN er observeret. Alle tilfælde med

samtidige stigninger blev opdaget inden for 10 dage efter påbegyndelse af behandling med Signifor.

Patienterne kom sig uden kliniske komplikationer og resultater fra leverfunktionstests vendte tilbage

baseline

-niveau efter afbrydelse af behandling.

Det anbefales at monitorere leverenzymtallet før og under behandling med Signifor (se pkt. 4.4), hvis

det er klinisk hensigtsmæssigt.

Pancreasenzymer

Asymptomatiske lipase- og amylaseforhøjelser er observeret i kliniske studier hos patienter, der fik

pasireotid. Forhøjelserne har overvejende været lave og reversible ved fortsat behandling. Pancreatitis

er en potentiel bivirkning i forbindelse med brug af somatostatinanaloger på grund af sammenhængen

mellem kolelitiasis og akut pancreatitis.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Hos raske forsøgspersoner er bivirkningen diaré observeret med høj frekvens ved doseringer på op til

2,1 mg to gange dagligt.

I tilfælde af overdosering anbefales passende understøttende behandling baseret på patientens kliniske

status, indtil symptomerne forsvinder.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: hypofyse- og hypothalamushormoner og analoger, somatostatin og

analoger, ATC-kode: H01CB05

Virkningsmekanisme

Pasireotid er et nyt cyklohexapeptid, en injicerbar somatostatinanalog. Ligesom de naturlige hormoner

somatostatin-14 og somatostatin-28 (også kaldet somatotropin release inhibiting factor [SRIF]) og

andre somtatostatinanaloger udøver pasireotid sin farmakologiske virkning ved binding til

somatostatinreceptorer. Humane somatostatinreceptorer har fem kendte undertyper: hsst1, 2, 3, 4 og 5.

Disse receptorundertyper eksprimeres i forskellige væv under normale fysiologiske forhold.

Somatostatinanaloger binder sig til hsst-receptorer med forskellig styrke (se Tabel 2). Pasireotid

binder sig med høj affinitet til fire af de fem hsst'er.

Tabel 2

Bindingsaffinitet for somatostatin (SRIF-14), pasireotid, octreotid og lanreotid til de

fem humane somatostatin-receptorundertyper (hsst1-5)

Forbindelse

hsst1

hsst2

hsst3

hsst4

hsst5

Somatostatin

(SRIF-14)

0,93±0,12

0,15±0,02

0,56±0,17

1,5±0,4

0,29±0,04

Pasireotid

9,3±0,1

1,0±0,1

1,5±0,3

>1.000

0,16±0,01

Octreotid

280±80

0,38±0,08

7,1±1,4

>1.000

6,3±1,0

Lanreotid

180±20

0,54±0,08

14±9

230±40

17±5

Resultaterne er gennemsnittet ± SEM af IC

-værdierne udtrykt i nmol/l.

Farmakodynamisk virkning

Somatostatinreceptorer eksprimeres i mange vævstyper, især i neuroendokrine tumorer, hvor

hormonerne udskilles i stærkt øget mængde, herunder ACTH ved Cushings sygdom.

In vitro

-studier har vist, at kortikotrope tumorceller fra patienter med Cushings sygdom har et højt

hsst5-ekspressionsniveau, mens de andre receptorundertyper enten ikke eksprimeres eller eksprimeres

i mindre omfang. Pasireotid binder sig til og aktiverer fire af de fem hsst'er, især hsst5, i kortikotroper

af ACTH-producerende adenomer, hvorved ACTH-sekretionen hæmmes.

Klinisk virkning og sikkerhed

Et randomiseret fase III-multicenterstudie er gennemført for at vurdere sikkerheden og virkningen af

Signifor ved forskellige doseringsniveauer over en 12-måneders behandlingsperiode hos patienter med

persisterende eller tilbagevendende Cushings sygdom eller

de novo

patienter, for hvem operation ikke

var indiceret, eller som afslog operation.

Til studiet rekrutteredes 162 patienter med UFC >1,5 x ULN ved

baseline

, som blev randomiseret i

forholdet 1:1 til en subkutan dosis på enten 0,6 mg eller 0,9 mg Signifor to gange dagligt. Efter tre

måneders behandling fortsatte patienter med et døgngennemsnit på UFC ≤2 x ULN og derunder eller

lig med deres

baseline

værdi med blindet behandling med den randomiserede dosis indtil måned 6.

Patienter, som ikke opfyldte disse kriterier, blev afblindet, og dosis øgedes med 0,3 mg to gange

dagligt. Efter de første 6 måneder af studiet indledtes endnu en 6-måneders åben behandlingsperiode.

Hvis der ikke var opnået respons efter 6 måneder, eller hvis responsen ikke opretholdtes i den åbne

behandlingsperiode, kunne doseringen øges med 0,3 mg to gange dagligt. Hvis dosis ikke kunne tåles,

kunne den til enhver tid reduceres i trin på 0,3 mg to gange dagligt.

Det primære endepunkt for virkningen var den del af patienterne i hver gruppe, der opnåede

normalisering af døgngennemsnittet for UFC-niveauer (UFC≤ULN) efter 6 måneders behandling, og

Læs hele dokumentet

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/551881/2017

EMEA/H/C/002052

EPAR – sammendrag for offentligheden

Signifor

pasireotid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Signifor.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Signifor bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Signifor, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Signifor, og hvad anvendes det til?

Signifor er et lægemiddel til behandling af voksne med Cushings sygdom (en tilstand med forhøjet

produktion af hormonet kortisol) og akromegali (øget vækst, navnlig af knogler i hænder, fødder og

ansigt som følge af for meget væksthormon).

Signifor anvendes ved disse tilstande, når operation ikke har givet det ønskede resultat eller ikke kan

lade sig gøre, samt, for akromegalis vedkommende, når tilstanden ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt

med såkaldte "somatostatinanaloger" (andre lægemidler, der minder om Signifor).

Da antallet af patienter med disse sygdomme er lavt, betragtes sygdommene som "sjældne", og

Signifor blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme".

Signifor indeholder det aktive stof pasireotid.

Hvordan anvendes Signifor?

Signifor fås som en injektionsvæske, opløsning, til indgivelse under huden og som et pulver, der skal

opblandes til en injektionsvæske til indgivelse i en muskel.

Signifor

EMA/551881/2017

Page 2/3

Hos patienter med Cushings sygdom gives Signifor enten som injektion under huden (helst i den

øverste del af låret eller i maven) to gange dagligt eller som injektion i ballemusklen hver 4. uge. Efter

2-4 måneder skal patientens reaktion på behandlingen vurderes og dosen om nødvendigt justeres, idet

behandlingen skal standses, hvis patienten ikke har gavn af den. Hvis patienter udvikler bivirkninger,

kan det være nødvendigt at nedsætte dosen midlertidigt.

Ved akromegali gives Signifor som injektion i ballemusklen hver 4. uge. Det kan være nødvendigt at

justere dosen alt efter patientens reaktion på lægemidlet eller eventuelle udvikling af bivirkninger.

Patienterne kan selv injicere Signifor under huden, når de er blevet instrueret i, hvordan de skal gøre.

Lægemidlet udleveres kun efter recept. De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Signifor?

Det aktive stof i Signifor, pasireotid, er en såkaldt somatostatinanalog. Det betyder, at det virker på

samme måde som det naturlige hormon somatostatin, så det blokerer for frigivelsen af væksthormon

fra hypofysen i den nedre del af hjernen og indirekte blokerer for frigivelsen af kortisol fra binyrerne,

der sidder lige over nyrerne (for at reducere kortisolniveauet skal pasireotid først nedsætte

produktionen af hormonet ACTH, som kontrollerer kortisolproduktionen).

Ved at reducere niveauet af kortisol og væksthormon kan lægemidlet lindre symptomerne ved

Cushings sygdom og akromegali.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Signifor?

Cushings sygdom

Signifor er effektivt til at normalisere kortisolniveauet hos nogle patienter med Cushings sygdom. I en

hovedundersøgelse af 165 voksne patienter, der fik injektionen under huden, opnåede 15 % af dem,

der fik 0,6 mg Signifor, og 26 % af dem, der fik 0,9 mg Signifor, normale kortisol-niveauer i urinen i

løbet af 6 måneder. 34 % af de patienter, der fik 0,6 mg Signifor, og 41 % af de patienter, der fik

0,9 mg Signifor, udviste delvis respons på behandlingen, idet deres kortisolniveauer i urinen blev

halveret i løbet af 6 måneder.

I en anden undersøgelse af 150 voksne patienter, der fik injektionen i en muskel, udviste ca. 41 %

behandlingsrespons inden for 7 måneder.

Akromegali

Signifor er effektivt til at nedsætte niveauet af væksthormon og hormonet IGF-1 (der også er forhøjet

hos patienter med akromegali). I en hovedundersøgelse af 358 tidligere ubehandlede voksne patienter

oplevede 31 % af dem, der fik Signifor, en reduktion af væksthormon og IGF-1 til foruddefinerede lave

niveauer efter 1 år, sammenholdt med 19 % af de patienter, der fik octreotid (en anden

somatostatinanalog). De foruddefinerede niveauer var under 2,5 mikrogram/liter for væksthormon og

inden for normalgrænsen for IGF-1.

I en anden undersøgelse af 198 patienter, hvis sygdom ikke var kontrolleret tilstrækkeligt ved kirurgi

eller andre lægemidler, opnåede 15 % af dem, der fik Signifor 40 mg, og 20 % af dem, der fik Signifor

60 mg, foruddefinerede reduktioner i hormonniveauerne efter 24 uger sammenholdt med 0 % af de

68 patienter, der fik somatostatinanalogerne octreotid eller lanreotid.

Fortsættelsen af de to undersøgelser bekræftede den langsigtede gavn af Signifor hos patienter med

akromegali.

Signifor

EMA/551881/2017

Page 3/3

Hvilke risici er der forbundet med Signifor?

De hyppigste bivirkninger ved Signifor (som forekommer hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

hyperglykæmi (forhøjet blodsukker), diabetes, diarré, mavesmerter, kvalme, galdesten, reaktioner på

injektionsstedet og træthed. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Signifor fremgår

af indlægssedlen.

Signifor må ikke gives til patienter med svær leversygdom. Den fuldstændige liste over begrænsninger

ved Signifor fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Signifor godkendt?

Signifor er effektivt til at reducere forhøjede niveauer af kortisol hos patienter med Cushings sygdom.

Selvom det kun er et lille antal patienter, der oplever en normalisering af deres kortisolniveauer,

forventes Signifor at kunne hjælpe patienter, der ikke har haft gavn af eller ikke er egnede til kirurgisk

behandling. De patienter, der ikke får klinisk gavn af behandlingen, kan ophøre med den.

Signifor er også effektivt til at reducere niveauet af væksthormon hos patienter med akromegali.

Selvom bivirkningerne er omtrent de samme som ved andre somatostatinanaloger, var forekomsten af

forhøjet blodsukker hyppigere og af alvorligere sværhedsgrad ved Signifor. Signifor bør derfor kun

anvendes ved akromegali, når tilstanden ikke kan kontrolleres ved behandling med andre lægemidler i

samme klasse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Signifor opvejer risiciene, og

anbefalede, at det godkendes i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Signifor?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Signifor.

Andre oplysninger om Signifor

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Signifor den 24. april 2012.

Den fuldstændige EPAR for Signifor findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Signifor, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendragene af udtalelserne fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Signifor findes

på agenturets websted under:

Cushings sygdom

Akromegali

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2017.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information